Empowerment og digitale kompetencer på biblioteket

Simon Bojesen, Providence Rhode Island 2013

Hvordan kan bibliotekerne lave arrangementer, der giver brugerne nødvendige og praktiske digitale kompetencer og samtidig skaber grobund for en følelse af community – såvel fysisk som digitalt?

Fokusområdet for denne artikelsamling er at se nærmere på Makerspace kulturen og udbuddet af IT kurser i Rhode Island, der kan siges at indtænke empowerment af brugeren for at finde ny inspiration til sådanne workshops på Randers Bibliotek.

Artikelsamlingen er produktet af mit udvekslingssemester på University of Rhode Islands Media Education Labi, der arbejder med at fremme media literacy (bredt forstået fra kritisk tænkning og analyse af nyheder til praktiske kompetencer som videoproduktion og webudvikling) hos børn og unge. Her har jeg trukket på deres netværk for at komme i kontakt med personer, der står bag spændende projekter i området, for derefter selv at researche dybere ind i projekterne.

Vi kommer vidt omkring fra etablerede og kørende projekter, som AS220 huset, der har eksisteret i 25 år, til nyligt opstartede projekter og til projekter, der stadig er i støbeskeen. Undervejs vil jeg løbende reflektere over hvordan den enkelte historie kan relateres til en dansk

biblioteksvirkelighed, hvilke problemstillinger der kan tænkes at opstå, og hvordan jeg ser man kan håndtere disse udfordringer.

Til sidst i samlingen vil jeg komme med ideér til hvordan et spilforløb for børn og unge, der kunne være en del af et makerspace tiltag på Randers Bibliotek.

God læselyst.

Buzz word Overload

Inden vi kaster os over den amerikanske inspiration vil jeg imidlertid bruge lidt spalteplads på relevant begrebsafklaring, efterfulgt at et oprids af de danske omstændigheder.

Makerspace bruges i flæng sammen med ordet hackerspaceii, og begge er betegnelser for et åbent fællesskab af folk, der er interesserede i brug, fremstilling og modificering af elektroniske og digitale produkter - en blanding af åbent værksted kombineret med et interessefællesskab.

Hovedformålet med disse makerspaces er udover samvær omkring en fælles interesse og ofte specielt udstyr, der er for dyrt at eje privat, også åben videndeling gennem peer-learning, hvor ligesindede kan hjælpe hinanden med at blive klogere. Makerspaces er i udgangspunktet medlemsstyrede og oftest finansierede af medlemskontingenter.

Makerspaces kan ses som den teknologiske afhopper fra D.I.Y(do it yourself) kulturen, der traditionelt dækker over hjemmelavede projekter, forbedringer eller tilpasninger til personlige behoviii. Maker-kulturen har typisk også fokus på Open Source Software, der er gratis og frit tilgængeligt software, som f.eks styresystemet Linux – i modsætning til det meste andet software til computeren.

Derudover kan makerspace også ses i forhold til digital literacy, der er betegnelsen

1

for de kompetencer det som borger og moderne menneske er nødvendigt at besidde, for at kunne deltage på lige fod i samfundetiv. I forlængelse heraf er også empowerment, der er evnen til og følelsen af at handle på egen hånd, og som Knud Schulz fra Aarhus Bibliotek beskriver det: ”opleve en sammenhæng i tilværelsen, således at den opleves som begribelig, håndterbar og meningsfuld.”v.

Makerspace på danske biblioteker

Globalt set har der siden midten af 00’erne været stigende interesse i makerspaces og deres gør-det-selv græsrodstilgang til teknologien. Det østrigske MetaLab er et af de mest kendte, og ses som en af pionererne i makerspace community’etvi.

I Danmark er der ifølge hackerspaces.orgvii to uafhængige makerspaces i København – Labitat på Frederiksbergviii og Illutron på Alliancevej i Syd-Vestix. Men Interessen har også bidt sig fast i de danske biblioteker. Helt naturligt, kan man sige, da makerspace-tilgangens forskellige potentialer er i tråd med mange af de samme services som traditionelt set har været, og stadig er, bibliotekets kerneydelser. Lige adgang til viden og vidensværktøjer kan eksempelvis sammenlignes med den demokratisering af teknologien makerspace’et bidrager til.

I Danmark kan makerspace-tilgangen ses som en naturlig forlængelse af begreberne bibliotek 2.0 og biblioteket som performativt rum. Bibliotek 2.0 er betegnelsen for hvad biblioteket skal understøtte dag, og trækker på begreber som brugerinddragelse til at klarlægge hvad brugerne ønsker biblioteket skal understøtte, og lade deres viden og interesser komme alle til gode.

Om biblioteket som performativt rum skiver Kulturstyrelsen at dette skal understøtte

brugernes kreativitet og innovation gennem faciliteter de ikke har adgang til derhjemme. Derudover skal det performative rum ligeledes være et bredtfavnende læringsrum, der understøtter produktionsmiljøer i lokalsamfundet.x

Danske inspirationskilder

FolkeLab

I Danmark er især Aarhus værd at fremhæve pga. Techlab-initiativet sammen med projekt lokalsamfundets innovations FolkeLabxi, der kører på Aarhus bibliotek og på Roskilde Bibliotek. Her har de i efteråret ’13 afholdt WasteLabs, der satte fokus på genbrug, forbrug og bæredygtighed, hvor de besøgende havde mulighed for at lave nye ting ud af ’gammelt skrammel’.

Copenhagen FabLab – Valby Kulturhus

Kulturhuset i Valby lever helt op til Kulturstyrelsens beskrivelse af hvad et performativt rum består af. De stiller specialudstyr som 3D printer og lasercuttere gratis til rådighed for brugerne, som kun skal betale for materialer. Huset er en af det internationale FabLab netværk, der er startet på MIT i 2001, og som sikrer international videndeling mellem FabLab afdelingerne, da man som bruger acceptere at man skal dele sine opskrifter på opfindelser med andre.xii

Zoomer vi lidt og ser på andre relevante inspirationskilder, er projektet //Nethood – Learn to do IT!, der tager hånd om IT-svage i udsatte boligområder også interessantxiii Her er formålet både at understøtte de basale og vigtige IT-kundskaber, men samtidig også at inspirere til kreativ udfoldelse hos brugernexiv.

Randers bibliotek har selv tilbuddet Lær om mobil og ITxv og fokus på det at være borger og forbrugerxvi. Derudover er der også vær kreativ-aktiviteter for børn og unge, hvor de eksempelvis kan lære at lave et kalejdoskop

2

eller arbejde med strik, perler eller tom emballage, som på Aarhus’ WasteLab. På den måde har Randers allerede gang i mange af de projekter, der falder under makerspace-paraplyen.

AS220 – Det klassiske Makerspace

AS220 er et alternativt kultur og medborgerhus i hjertet af Providence. Det blev grundlagt af kunstneren Umberto Crencaxvii i 1985 med et budget på 800$.

Projektet startede som et counter culture alternativ, der var desillusioneret over byens etablerede kunstscene. Denne var ifølge grundlæggerne alt for hierarkisk opbygget og for kontrollerende og kvælende mod de små kunstnere, der faldt uden for de gængse kunstkriterier. De ønskede et sted som ikke lå under for økonomiske kræfter, og hvad de kaldte en overakademisering af kunsten og en unødvendig fokus på tildeling af kunstpriser, og den indvirkning alt dette havde på hvad der kunne defineres som god kunst.

Bagsiden af AS220 bygningen

AS220 fylder i dag en stor portion af Empire Street i Providence og råder over lidt mere end 9000m2 som tilsammen huser:

4 galleri Spaces til skiftende udstillinger. Ca. 150 kunsterne udstiller her i løbet af et år. Udstillingerne varer som regel en 1 måned, og der er gratis ferniseringer, og der afholdes artist talks hvor interesserede kan komme og tale med kunstneren og evt. købe værker.

3

Husets oprindelige målgruppe var folk der betegner sig selv som kunstnere. Men i de senere år, er der blevet åbnet op for interesserede amatører i form af AS220s Lab initiativer.

AS220 Lab s:

Labs er placeret lidt fra AS220 bygningen, på 131 Mercantile, som ses ovenfor. Heri er der oprettet to afdelinger med hver deres fokus.

Media Arts Lab – Teaching individuals to become makers of multiples

Dette er husets afdeling for grafisk arbejde. Her kan brugerne benytte et dark room til analogt fotoarbejde og en print shop, hvor det er muligt, og forholdsvist billigt, at fabrikere reklamemateriale og plakater. Derudover er det også muligt at arbejde med stenlitografi og silk screening til tryk på T-shirts.

Denne afdeling af Labs tilbyder også kurser, jeg synes der kunne være rigtig interessante

at lade den sig inspirere af til danske biblioteker. For tiden er der kurser i:

- Introduktion og mere avancerende forløb i Web-programmering i HTML, hvor de deltagende lærer at bygge hjemmesider.

- Introduktion til Java Script, som både kan bruges til programmering af selvstændige programmer, og som supplement til ovenstående Web kursus.

- Forskellige fotokurser, som introduktion til lyssætning og Large Format Photography

- Introduktion til og brug af Photoshop programmet i forbindelse med ovenstående.

Derudover har der her i efteråret også været et Wierd Cartoon Universe xviiikursus særligt rettet mod børn og unge i at lave tegneserier og stopmotion film.

Disse workshops ser jeg som særligt brugbare i en bibliotekssammenhæng, da de er en kombination af praktiske og særdeles brugbare skills, der kan være nyttige for både unge og voksne. Derudover har de samtidig også har et element af underholdning indbygget, som jeg vurderer, kan appellere bredt. Der er et væld af muligheder gemt i at tilegne sig disse kompetencer, da de fleste vil kunne finde på et projekt de kunne tænke sig at arbejde med – hvad enten det er at bygge en hjemmeside til en webshop de ønsker at starte, eller blot ønsker at lave flottere billeder til deres Facebook.

4

Fab Lab – A High tech fabrication Lab & electronic Lab

Her har vi fat i AS220s rendyrkede makerspace-del af huset. For denne artikelsamling er disse tilbud særligt interessante at se nærmere på, da de er noget mere tekniske end de IT tilbud vi typisk ser på bibliotekerne i Danmark. De kunne være interessante at modificere og bruge i en dansk sammenhæng. Det kan dog diskuteres, hvor bred en appel disse projekter ville vinde hos befolkningen, da de er meget tekniske og specifikke.

AS220’s makerspace er ligesom Valby Kulturhus en del af det internationale Fab Lab netværk, og stræber efter at tilbyde ”democratic access to the tools of technology, through open hardware and software”xix. Huset stiller maskineri og værktøjer til rådighed, så brugerne kan lære at både at

bruge, men med overvejende fokus på også at kreere elektroniske produkter.

Eksempler på AS220 Makerspace projekter

I skrivende stund er der tilbud om workshops, indenfor:

- Brug af en CNC Router, der er en computerstyret skæremaskine og kan bruges til at lave produkter i træ, plastic og metal.

- Programmering af Arduino mikrocomputeren og hvordan man kan lave små robotter.

- Brug af 3D printer, der kan lave ting i plasticmateriale.

- Brug af en Laser Cutter maskine, der kan skære i forskellige materialer, og f.eks brænde skrift på disse. xx

Civic Engagement & Empowerment

”Civic engagement means working to make a difference in the civic life of our communities and developing the combination of knowledge, skills, values and motivation to make that difference.” N.Y Times, 2000xxi

Civic engagement kan siges altid at have været en del af bibliotekets mission om at fremme af borgernes samfundsdeltagelse gennem oplysning, uddannelse og kulturel aktivitetxxii.

Et eksempel på hvad der kan opstå, når ovenstående er muligt, er Matt Stultz’s Prosthetic Hand Project. Stultz underviser i brug af 3D printere i Labs, og har i samarbejde med Wayne Losey, som tidligere har arbejdet hos legetøjsfabrikanten Hasbro startet gruppen 3D Printing Providence (3DP PVD)xxiii. Et projekt, der lærer de deltagende at bruge 3D printeren til at lave nye kunstige hænder, som bliver sendt til børn i Afrikaxxiv. Gruppen er nu blevet en del af et internationalt samarbejde kaldet Make the World: Prostheticsxxv.

5

Sådan en historie er et godt eksempel på de empowerment potentialer, der ligger gemt i teknologien. At almindelige mennesker, der blot har interessen, kan deltage i kurser, der giver dem værktøjer til at kunne deltage i et velgørende projekt som dette viser muligheder, som rækker udover blot at printe deres eget plastikbestik til campingturen.

AS220 Youth

I forlængelse af Labs har AS220 også et decideret ungdomsprogram. Det er et kreativt tilbud til unge i alderen 14-20 år, med en særlig fokus de unge som er i statens varetægt. Formålet er især for sidstnævnte at fremme sociale relationer og uddannelsesmæssig indsigt gennem kreativ udfoldelsexxvi.

Maleri af Uriah Zoegar, der udstillede under titlen ’Big Money’ i April ’13xxvii.

Dette program inddrager alle husets andre aktiviteter som udover makerspace-delen også består af et såkaldt black box theater, der er et rum til eksperimenterende teater, brug af musikstudie, og forskellig danseundervisning. De unge kan gratis deltage i de ca. 24 kurser, der afholdes ugentligt.

AS220 har også en kombineret bar og restaurant, samt pladser til små lokale virksomheder, der kan sælge lokalt producerede varer. Indtægterne fra Cafeen går til at understøtte udgifter hos gallerierne.

AS220s økonomi

“Community building through expanded access to resources and affordable education.”

AS220 understøttes primært via donationer fra forskellige kulturfremmende organisationer som ses ovenfor, og ligeledes donationer fra private bidragsydere.

Derudover sælger de forskellige grader af medlemskaber, der koster mellem 50$ og 200$ dollars, og giver medlemmerne en række fordele som rabat på deltagelse i husets arrangementer og forskelligt merchandise.

Som makerspace fungerer AS220 som disse traditionelt set gør, hvor man skal være betalende medlem for at få adgang til faciliteterne. Typisk koster en kursusgang mellem 30$ og 120$ hvor de fleste er bygget op som enkeltaftensevents. Dog lægger disse typisk op til mere avancerede kurser. F. eks kan man, når man har fået en basal introduktion til mikrocomputeren Arduinos mulighed for at deltage i kurser der lærer én at programmere til den.

Udover de planlagte arrangementer kan brugerne blevet medlemmer der køber dem tid til at hacke på egen hånd og arbejde på egne projekter. Disse koster mellem 25$ pr. gang op til 80$ pr. måned som køber

6

medlemmerne 8 sessions af 4 timers varighed.

Inklusion >< Eksklusion?

” We need to reflect and understand that the hackerspaces of today are under the "benevolent" control of a certain group of mostly white and male techno handicraft working nerds.”xxviii Monochrom(Østrigsk techno-filosofi gruppe)

Ovenstående kritik er sagt i forhold til den person-type der menes overvejende at dominerer makerspace-kulturen. Hvor dette måske var sandt i de tidligere dage, ser jeg i dag initiativer som AS220s gratis Youth program som en udjævner der er med til at opløse kritikken.

På den anden side, er argumentet værd at tage op ift. diskussionen om hvor inkluderende et hus som AS220 er for byen borgere generelt. Selvfølgelig skal man forstå at den amerikanske virkelighed er baseret på at ’alting koster’, og pengene fra medlemskontingenter er en nødvendighed. Alligevel sidder jeg med følelsen af, det ikke er for alle, og er mere klub end kulturhus.

Som dansker, der er flasket op med et fravær af brugerbetaling på bibliotekerne, lyder ovenstående priser, der måske nok er fair i forhold til udbyttet, som noget der ville afskære en stor del af befolkningen fra at deltage i disse kurser – både i USA og i Danmark. Man kan argumentere for at et projekt som dette kan ses som en forlængelse af danske aftenskolekurser og folkeuniversitet, hvor et tilfældigt udvalgt LOF ’Photoshop Elements’ kursus i Midtjylland 610 krxxix.

Inspiration fra AS220

Først og fremmest må man lade sig imponere af mængden af specialudstyr AS220 råder over, og specificiteten af de udbudte workshops. Dette vil være bekosteligt at kopiere på en gang. For at kunne integrere

disse på biblioteket vurderer jeg, at det er værd at undersøge mulighederne for at minimere udgifter og forsøge at udbyde makerspace gratis, som de danske IT-kurser allerede er det. Dette ser jeg som en mulighed, hvis man bløder kurserne lidt op, og benytte bibliotekets eget eksisterende udstyr og Open Source programmer i starten. På den måde kan man prøve lidt af makerspace tilgangen af inden man satser for mange midler på udstyr.

Dette vil naturligvis koste på muligheds-fronten, da specialudstyr som en 3D printer anses som en essentiel del af et makerspace. Det ville nok være muligt, at indkøbe en række Arduino’er, og lade dem forblive bibliotekets ejendom, således at de kunne genbruges i kurserne. På den måde kunne man få noget af det mere tekniske indover til færre penge.

Workshops i programmering og billedbehandling er derfor mere direkte integrerbare i det de kan foregå på de computere, scannere og printere biblioteket allerede råder over. Hvis kurserne skal tage udgangspunkt i kommercielle programmer som Adobes Photoshop pakke, er der her en ret stor udgift. Hvis man derimod vælger at benytte alternativer som det gratis GIMP billedbehandlingsprogram, Googles Picasa(der allerede benyttes på mange danske biblioteker) og det væld af gratis programmeringsværtøjer der findes ville man kunne imitere en stor del af kursernes indhold på en billigere måde, og stadig gøre det værdifuldt for brugerne.

Mandskabsudfordringen

AS220 arbejder ud fra det de kalder et Earned Income Approarch, hvor de betaler underviserne for deres tid med en timeløn på ca. 30$. Underviserne i Labs er ofte selv tilknyttet AS220 som kunstnere.

7

Hvis projektet skal integreres på biblioteket skal der selvsagt indhentes personer med den nødvendige tekniske ekspertise og kompetencer til at gennemføre disse workshops. Der er dog allerede et kompetenceoverlap mellem disse personer og de formidlere som biblioteket allerede råder over ift. know-how om brugen af udviklingsværktøjerne. Som det f.eks ses i de IT-kurser Randers Bibliotek allerede udbyder.

Til at indhente yderligere specialviden ser jeg to oplagte muligheder:

1) At lade sig inspirere af den amerikanske Internship tilgang med at lade studerende fra relevante studieretninger besidde disse undervisningspladser som led i deres uddannelse.

2) At skabe et miljø der tiltrækker folk med denne ekspertise (et forsøg vi skal se nærmere på i næste artikel)

På den måde ser jeg ligeledes mulighed for at bibliotekarer kan fungere som formidlende mellemmænd mellem det bredt appellerende og det meget specifikke tekniske.

Project Digital City – Et forsøg på at tiltrække og fastholde kreative kræfter i Providence

I 2009 gik Providence i gang med at re-brande byen, og ændrede byen motto fra The Rennaisance City til The Creative Capital Dette skete som et forsøg på at indikere at byen var gået fra at være en af de ældste industribyer(der aldrig rigtig kom sig efter produktionsarbejde blev flyttet ’overseas’) til at fokusere på byens uddannelsesmæssige og kreative potentialer. Udover at være hjem for Ivy-League universitetet Brown, ligger det anerkendte RISD – Rhode Island School of Design også i byen, hvor folk som Shepard Fairy der står bag den ikoniske Obey Obama plakat, og Seth MacFarlane, der har lavet satireserien Family Guy.

Providence har imidlertid et problem med at holde på folk fra disse institutioner. Efter endt uddannelse flytter mange til enten New York eller Boston for at arbejde.

Derfor har dokumentaristen Gary Glassman og leder af Media Education Lab, Professor Renee Hobbs initieret projektet Digital City, der skal gøre Rhode Island til Østkystens media Hub. De afholdt derfor en åben brainstorm i slutningen af september, hvor interesserede kunne møde op og komme med idéer, og forsøge at klarlægge, hvad de kreative folk i Providence havde brug for.

Projektet er stadig i de indledende faser, men har allerede modtaget en bevilling på 50.000$ fra The Rhode Island Foundation til at starte med.

For hvem?:

“this production and work space will be a hub for digital media artists (television and film producers, animators, video game designers, sound engineers, public relations and design professionals, distributors, software developers, and many others!) to gather, work, and collaborate in an affordable, community-oriented environment.”  Citat fra digitalcityri.orgxxx

Formålet med projektet er som overskriften siger at skabe en begyndende industri omkring de kreative kræfter fra film-folk til programmører, således at der bliver skabt nye jobs for folk inden for medieverdenen. I praksis, og ud fra det første åbne hus arrangements resultater blev det omsat til at der i første omgang skulle etableres en ny kreativ arbejdsplads. AS220 meldte sig på banen med et tomt lokale i Mercantile 131 bygningen, på omkring 110m2, der nu kaldes DC206 og skal huse de første arbejdspladser.

Digital City benytter sig af samme indtjeningsmodel som AS220, hvor man tegner et medlemskab, der så giver én adgang til huset. Disse koster fra 75$(part time-membership) til 250$(core-membership) om måneden, hvor den billigste løsning giver

8

adgang til brug af alt udstyret 20 timer om ugen, og den dyreste giver én en privat dedikeret arbejdsplads med adgang 24 timer i døgnet.

Håbet for, og formålet med, dette startskud er at kreativt arbejdende folk, der måske nu arbejder hjemmefra kan melde sig ind, en ny arbejdsplads, hvor de er tættere på ligesindede og kan søge inspiration, netværke og opbygge partnerskaber til fremtidige projekter.

Digital City gruppen afholdt sit 2. offentlige infomøde d. 11 Nov i lokalet DC206, hvor over 150 interesserede mødte om, og de opfordrede dem til at melde sig ind hurtigt, da det er planen, at der skal være indflytningsklart 1. feb 2014.

Til mødet blev der stillet et interessant spørgsmål – Hvor mange regner I med her bliver plads til? Svaret var, at der bliver oprettet 8 dedikerede pladser, og at den resterende plads skal være tilgængelig for andre tilmeldte, der måske kun har brug for nogle timer til et projekt. De dedikerede borde bliver det eneste der har faste pladser i rummet. Resten skal kunne flyttes rundt i rummet efter behov, for at kunne udnytte de 110m2 bedst muligt. Det er tiltænkt at der skal kunne være 30 mennesker i rummet, når der er afholdes workshops.

En anden besøgende kommenterede ligeledes – ”This space and the tools you guys are offering is very good, but what I’m really interested in is the contact information of all the people in this room” - hvilket udløste en del nikkende hoveder rundt i rummet. Den kommentar, i kombination med det store fremmøde til det 2. møde, ser jeg som et eksempel på, at hvis der bliver stillet noget som virker interessant, og tilstrækkeligt frit til rådighed, skal folk nok være interesserede i at bruge det.

Inspiration fra Digital City – Skab grobund for et netværk

Selvom Digital Citys nye lokale henvender sig til professionelle, synes jeg alligevel projektet er interessant at se på, da deres overvejelser minder om de igangværende danske tanker om biblioteket som læringsrum. For at kunne betegnes som et sådant foreskriver Modelprogram for folkebiblioteker på Kulturstyrelsens hjemmeside, at følgende potentialer være til stedexxxi:

-[læringsrum] er åbne og inviterende, ikke-ekskluderende rum, der appellerer til forskellige læringssituationer-

-Kan fungere som undervisningsrum der spiller sammen med biblioteksrummet.

-Er 'multifunktionelle'.

Hvis man ser bort fra pointen om det ekskluderende element, der kan diskuteres pga. prisen for at være en del af Digital City, lever resten af projektet op til, hvad et rum skal understøtte til for at tiltrække folk. Det samme gør sig gældende på biblioteket, og her ser jeg en mulighed for at tiltrække ekspertise til makerspaces på biblioteket. Hvis man eksempelvis understøtter både fastlagte arrangementer, men også blot tilgængeligt rum, hvor interesserede kan arbejde i fred. Dog, kan man sige at det er lidt af en balancegang, da jo flere muligheder rummet fordrer(eksempelvis i form af specialudstyr), des flere mennesker kan det

9

tænkes at tiltrække. Her har Digital City et stort forspring ved at kunne trække på AS220s eksisterende ressourcer.

Providence Public Library – Starting a small business

Providence Public Library er et 135 år gammelt bibliotek, og tilbudsmæssigt et ret klassisk ét af slagsen. Indretningen udmærker sig ved være en spøjs blanding af smukt dekorerede rum og 80’er-farvede kommunale kontorer.

Et interessant projekt, der dog stikker ud er Starting a small businessxxxii. Der er et kursusforløb, der hjælper interesserede med de forskellige aspekter i opstarten og driften af egen virksomhed. Entreprenørskab og iværksætteri er også meget oppe i tiden i Danmark, og Aarhus bibliotek har allerede et tilsvarende kursus kørendexxxiii

I Providence har biblioteket fået hjælp af organisationen SCORExxxiv - Service Corps of Retired Executives, der kommer ud på biblioteket og deler ud af deres erfaringer. Denne gruppe afholder derudover også

online kurser, Webinars, interesserede gratis kan tilmelde sig. Dette ser jeg som interessant i forhold til hvordan biblioteket kan kombinere online tilbud og fysiske tilbud. I dette tilfælde kan man få noget ud af ud af iværksætterkurset uanset, hvordan man tilgår det. Man kan forestille sig, at interesserede, der er blevet bekendt med det gennem biblioteket søger efter mere viden gennem organisationens hjemmeside. Samtidig kan man også forestille sig, at interesserede opdager, at der foregår iværksætter-programmer på biblioteket, og at dette kan trække nye besøgende på biblioteket.

QR-link på reol Reklame for Passport-day

Læsesal

The Central Falls Cinema Project & Youth Media Center – Et håb om et samlingssted(Besøg hos -og interview med Jonathan Friesem, Media Education Lab, Joel Pettit, Central Falls biblioteksleder, Jeanine Chartier, VSA Arts)

10

Central Falls - A city with a bright future (byens motto)

Central Falls ligger i det nordlige Rhode Island, lidt nord for Providence, og er et område på kun 3,3km2, men som stadig huser næsten 20.000 indbyggerexxxv. Byen gik konkurs i 2011, og den gennemsnitlige husstandsindkomst er 22.500$. I Januar 2013 fik byen ny borgmester – den 27 årige James Diossa, som er interesseret i at starte nye tilbud op i forsøg på at rette op på byens blakkede ry.

Central Falls har meget få tilbud til unge, og den bibliotekarstuderende Elliott Stevens(som lidt senere bliver introduceret i Project GameMaker) fortalte om en oplevelse hvor han i sit internship som underviser på en skole i Central Falls spurgte en elev; ”What did you do on the weekend?” – og eleven svarede ”What do you mean, I didn’t do anything? ”.

Pga. manglede tilbud til unge, opholder de sig tit ud på skolens område om aftenen og i weekenden. Godt nok er skolen lukket men de føler sig trygge på området, selvom de ikke har meget at tage sig til.

Der har dog været tilbud om aktiviteter for de unge i Central Falls i form af undervisningsforløb, der har trukket på Media Education Labs projekter og lærernes egne

initiativer, men disse har dog foregået på skolerne i Central Falls.

Central Falls Bibliotek – Zero budget D.I.Y Bibliotekaren

Biblioteket i Central Falls, Adams Memorial Library, var en overgang lukket ned, men blev åbnet op igen som en selvejende institution og det overlever nu på donationer. Bibliotekar og leder af biblioteket, Joel Pettit har lavet et interimistisk IT lokale i kælderen vha. aflagte computere, hvor byens borgere kan komme og benytte internettet, da mange ikke har den mulighed derhjemme.

Ved siden af biblioteket ligger et tomt tre-etagers hus, som er en del af bibliotekets ejendom, men nu kun bliver brugt til opbevaring. Det er de involverede i projektet Youth Media Centers håb, at denne bygning kan blive et nyt samlingssted i byen.

11

Huset som står ubenyttet

I samarbejde med biblioteket og Central Falls School District er Media Education Lab, VSA Rhode Island(Vision, Strength, Access), og filmfolk fra Clubhouse Studio Academy nu gået i gang med at gøre ovenstående ønske til en realitet.

Det kommende Youth Media Center?

Bridging the Digital Divide

Det ønskes at huset og i første omgang garagen laves til et digitalt værksted, hvor der udover fri adgang til IT-værktøjer for alle med et lånerkort, undervises i brug af Photoshop og i Webdesign for både børn og voksne. Derudover er der håb om indkøb af videoudstyr, så det bliver muligt at lave film.

De ønskede kommende undervisningsforløb

Disse forløb foregår allerede i det små på skolerne, hvor de skolelærere der er involveret i projektet i samarbejde med de involverede film-folk laver små dokumentarfilm. Men det hele foregår vha. et par små håndholdte kameraer og en enkelt iMac, så der er i dag stor mangel på udstyr.

I slutningen af oktober holdt YMC et fundraiser møde for at skabe opmærksomhed omkring projektet, hvor borgmesteren og folk fra undervisning, film og bibliotekssektoren mødte op.

12

Garagen var omdannet til mødelokale

Markedsføring og græsroderi

Fundraiser Jeanine Chartier og unge, der har deltaget i filmforløb på deres skole

Udover at være et rigtig sympatisk projekt man kun kan håbe bliver gennemført, er dette projekt samtidig også en opvisning i den amerikanske kulturs iværksætterånd og ikke mindst det væld af interesseorganisationer med hver sin forkortelse, der hurtigt kommer på banen. Det blev hurtigt uoverskueligt, at se hvor mange, der var indblandet, og hvilke organisationer de kom fra. Arrangørerne havde lavet såkaldte swag bags med reklamemateriale til gæsterne, og forventede, at alle udfyldte en what can I do to help formular inden de gik, hvor de kunne angive om de ville donere penge, tid, materialer eller hænder til projektet.

Inspiration fra Central Falls - Back to Basics

Hvad jeg synes man kan lade sig inspirere af fra dette projekt er det gåpåmod, der er at finde hos disse mennesker. Det er fascinerende at se hvordan de næsten uden midler kan omdanne en rodet garage til et fint pyntet mødelokale med hjemmelavede plancher, balloner og lidt guldfarvet spraymaling. Det var interessant at se hvordan de havde deres estimerede budget hængende fremme, udspecificeret helt ned til udgifter til de specielle kabler der måtte være brug for.

13

Derudover er de planlagte Photoshop og Webdesign undervisningsforløb også en ting jeg synes der ville være interessante at inddrage i et dansk makerspace. Som tidligere nævnt ville det være muligt, at lave sådanne kurser billigere ved hjælp af Open Source software. Hvis Central Falls tog den model til sig, ville de kunne spare næsten 6.500$ på Photoshop pakken, alene. Det samme gør sig gældende for musikprogrammet ProTools, der er en udgift på 3.600$. Deres begrundelse for valget, er at man får en mulighed for telefon support med i købet af den kommercielle software. Samtidig er det også de programmer de forskellige professionelle parter er vant til at arbejde med. Alligevel synes jeg, at de penge kunne være givet bedre ud til eksempelvis konsulentundervisning af lærer og bibliotekarer i de gratis alternativer for at gøre dem mere selvkørende. Der synes at være en stor fokus på at få det rigtige udstyr i det store budget. Her virker det lidt til, at de professionelle har forsøgt at genskabe deres egne faciliteter i stedet for at lade maskinparken afspejle formålet, som jo primært er at undervise unge.

Project GameMaker – Et spiludviklingsprojekt for børn i folkeskolealderen. (Møde og interview med Elliott Stevens)

Et meget sympatisk projekt jeg kom til at kende, var Elliott Stevens’ GameMaker projekt, som han stod for i sommeren 2013 på Dr. Earl F. Calcutt Middle School i Central Falls. Elliott er i gang med en master i ”Library and Information Science” på URI.

Projektet var et sommerferietilbud til de unge, og kørte over 6 uger, fordelt på 2 timer to gange om ugen.

Keep it simple

Spil kan for mange virke som en svær størrelse at gå i gang med, når man ser moderne spil som Call of Duty med super realistisk 3D grafik. Her tog Elliott dog en anden tilgang og startede undervisningen ud med et simpelt kortspil kaldet Fluxx, som minder lidt om ”Krig” eller ”Fisk”(dog spilles det med specielle kort). Formålet med denne tilgang var at prøve at få de unge til at forstå at de spil mekanikker, der foregår i de avancerede spil de bruger tid på derhjemme, er ret universelle og går igen i stort set alle spil, hvis blot man lærer at identificere dem.

Altså, hvordan spillet kan brydes ned i mindre bestanddele som er de byggesten man sammensætter sin spiltaktik på. Her var Fluxx, ifølge Elliott, særligt godt at bruge, da reglerne ændrer sig gennem spillet, hvilket gjorde at de unge bedre kunne relatere det til det de kendte fra computerspil, end havde det blot været et ”almindeligt gammeldags kortspil”.

En anden pointe ved at starte simpelt var ligeledes at få de unge til at forstå tidsrammen og hvad der var realistisk at nå på 6 uger. For ham var det urealistisk at gå fra kortspil til 3D actionspil på 6 uger, når man ikke har nogen særlig erfaring eller kendskab til programmering. Men ved at starte med de små ting oplevede Elliott at de unge blev interesserede i projektet selvom det var på et simplere niveau, og spillene ikke lignede dem de var vant til.

Start med historien

For at understøtte ovenstående tanke startede Elliott også ud med at fokusere på de historier de unge ville fortælle med deres spil. Hvilke karakterer skulle være med?, og hvad var deres baggrund og indgang til spillet? På den måde fik de unge mulighed for at tænke kreativt og træne deres fortælleteknik. Men samtidig hjalp denne

14

tilgang dem også til at få et bedre greb om deres kommende spil, idet de fik sat nogle begrænsninger op for hvad spillet skulle indeholde. Når et monster eller en helt havde en historie på forhånd var det nemmere at konkretisere hvad karaktererne skulle kunne og ikke kunne i spillet. Denne tilgang var noget de fleste de unge kunne relatere til fordi de spil de spillede i forvejen, som f.eks online rollespillet World of Warcraft også benytter sig af forskellige klasser af karakterer, der alle har forskellige styrker og svagheder – en troldmand kan gøre sådan og sådan, men han kan ikke…-det kan en barbar til gengæld. På den måde fik de så at sige spillet ned på papir inden de satte sig foran computeren.

I forlængelse af dette opfordrede han også de unge til at tegne både karakterer og spilverdener på papir først, så de f.eks kunne lave labyrinter og tænke over hvor mange monstre der skulle gemme sig rundt omkring.

Udfordringer

Som nævnt er Central Falls særdeles økonomisk presset, så Elliott havde intet budget overhovedet, og måtte derfor arbejde med hvad han havde. Skolens computere var gamle og havde svært ved at køre selv simple, men moderne programmer. Derfor gik han på jagt efter gratis tilbud, og stødte på programmet GameMaker som virkede interssant. GameMaker er tilgængeligt i en gratis version, som han kunne downloade på alle computerne i en lidt ældre version, der gjorde det muligt at benytte programmet.

For selv at lære programmet brugte Elliott forskellige guides fra Youtube, som ofte var produceret af unge den alder han skulle arbejde med. For ham var det let at gå til, og han fik hurtigt designet et simpelt labyrintspil, hvor en spilkarakter skulle bevæge sig fra venstre mod højre, og samtidig undgå

forskellige spøgelser og bomber for at nå til næste labyrint.

GameMaker lader også brugeren tegne spilkaraktererne i noget der ligner Microsoft Paint, som såkaldte sprites, hvor man tegner ved hjælp af pixels. Disse er tilpas simple at lave for nybegyndere, og minder meget om 90’er-spillenes Mario, Mega Man og Sonic. For at give de unge et indtryk af denne stils muligheder og potentiale bevægede Elliott sig ud i en lidt ophavsretsmæssig gråzone, ved at benytte sig af spil-emulatorer, der lader én køre gamle konsolspil på en pc. Men ved hjælp af dette program kunne han vise de unge nogle ældre spil som dem der kørte på den gamle NES 8-bit Nintendo, og vise dem den type platform spil det var realistisk at lave noget, der mindede om.

Foran computeren

Da de unge satte sig foran skærmen havde de altså en idé og en plan over hvordan de kunne realisere den i programmet. Efter Elliott havde givet en introduktion til programmets grundlæggende funktioner blev de unge sluppet fri, mens han sprang til, hvor der var spørgsmål. Her fokuserede han på at de unge forstod løsningen så de selv kunne forklare den videre til andre som måske stødte på samme problem. Han brugte også Youtubes guides som eksempel på hvordan de unge skulle prøve at forklare hvordan de løste problemerne. På den måde øvede de sig også i at præsentere noget så klart og kort som muligt. Altså var der en formidlingsmæssig sidegevinst ved dette trick. Han opfordrede også de unge til selv at prøve at finde en løsning på deres problemer ved at beskrive problemet således, at der kunne laves en søgestreng ud af det, alá ”how to make/add/create…”

15

Debugging som inspiration

Debugging er i programmeringsverdenen en tilbagevendende testfase, hvor man prøver ens program af og retter eventuelle ’bugs’, så det kører som tiltænkt. Efter et par sessions foran skærmen blev de unge sat til at prøve hinandens spil af, og reflektere over hvad der var sjovt, og hvornår noget blev for svært eller kedeligt. Her var Elliotts erfaring at udover inspirationen hjalp denne øvelse også de unge til at at tænke over spillets spilbarhed, eller usability om man vil. Det blev klart for dem, at det måske nok var sjovt at fylde en labyrint til randen med monstre, men dette gjorde samtidig også spillet for svært og dermed irriterende og kedeligt. Derfor var spil, hvor der kun var få men mere udspekulerede monstre sjovere, fordi man som spiller havde en chance.

Afsluttende erfaringer fra GameMaker

Som afslutning på projektet afholdt Elliott og de unge et åbent hus arrangement, hvor de stillede computerne op med deres hjemmelavede spil på, og lod andre interesserede unge komme og prøve dem af. På den måde kunne de gøre reklame for projektet, og gøre andre interesserede.

John D. Rockefeller Jr. Library, Brown University - Store udstillinger på begrænset plads.

Besøg hos, og interview med Sarah Bordac(Head, Instructional Design Research and Outreach Services), Ben Cail (Digital Library Programmer) og Karen Bouchard (Scholarly Resources Librarian, Art and Architecture).

John D. Rockefeller Jr., også kaldet ”The Rock” er Brown Universitetets bibliotek for humaniora, samfunds, og kunstuddannelserne. Her har vi altså ikke at gøre med et folkebibliotek, men jeg har valgt kort at inddrage deres erfaringer, da de i lang tid har haft en kombination af fysiske udstillinger og online tilbud der understøtter hinanden.

Oversigt over Brown’s udstillinger på hjemmesiden (klik på billedet for at gå til siden)

”Lang tid” dækker over, at ”The Rock” har lagt materiale fra deres udstillinger på nettet siden 1995. Der var ikke noget klart mål med dette, udover en ”Når nu nettet tillader os det, hvorfor så ikke lægge det op?”-tilgang. Der var heller ikke nogen standarder for hvordan materialet skulle se ud, så mange af de første online udstillinger, er mest en masse tekst materiale og billeder. Altså et forsøg på en kopi af den fysiske udstilling, gjort tilgængelig på nettet. Udstillingerne fra dengang er bygget op som simple hjemmesider, der læses i kronologisk rækkefølge, hvor man får en gennemgang af billeder og en forklarende tekst, og på den måde får en oplevelse af hvad den fysiske udstilling indeholder.

Et eksempel er 19th Century Color Lithographic Sheet Music Covers fra 1996.xxxvi

16

Der er dog sket en del på designet siden dengang, men i dag benytter biblioteket sig stadig af denne nævnte tilgang, til at bevare udstillinger. Men nu er der også eksempler på hvordan online-delen er blevet en nødvendighed. Et eksempel på dette, er udstillingen om The Girabaldi Panorama, der afbilleder den italienske patriot Giuseppe Girabaldis liv, og som er 1,5 meter højt og 83 meter langt. Dette satte Brown sig for at digitalisere i

2007, da størrelsen gjorde det umuligt at udstille. Derfor er maleriet nu gjort tilgængeligt på nettet, hvor man har mulighed for at starte et slideshow, der panorerer i kronologisk rækkefølge, så man får historien om Girabaldi. Derudover, har bibliotekarerne på The Rock indspillet et lydspor, hvor en kurator fortæller om værket, så man som online besøgende næsten får den samme oplevelse som hvis man var der selv.

Jeg har valgt at inddrage denne lille historie, da jeg synes det store digitaliseringsarbejder er interessant i forhold til at gemme projekter eller udstillinger på bibliotekerne der er for store til at have permanent. På den måde får bibliotekets brugere også mulighed for at genopleve det de har set på biblioteket senere hen, eller vise det til en anden, der måske ikke har tid til at tage forbi. I forhold til biblioteket som værksted/makerspace ser jeg det også som brugbart, eksempelvis i forbindelse med et street art projekter, hvor

man kunne lave lange panoramaer af, det der var blevet malet på. Derudover kunne man også bruge en lignende teknik til at lave 360 graders panoramaer af mere almindelige udstillinger.

Inspiration fra andre steder i USA

Detroit Public Library – H.Y.P.E

Helping Young People Excel, er mantra’et for Detroit Public Librarys ungdomsprogram, HYPE, der startede i april ’12. Formålet er at unge skal finde inspiration gennem opfindelser, kreativitet, læring og gør-det-selvxxxvii. Programmet er forbeholdt unge i alderen 13-18 år, men det eneste krav derudover er, at de har et lånerkort til biblioteket, der nu er omdøbt til HYPE-card for de unge.

For tiden er der kurser for unge indenforxxxviii:

Bike Tech: Hvor man kan lære at reparere sin cykel – Dette er udbudt i samarbejde med cykelbutikken ’Hub of Detroit’, der leverer cykel-ekspertisen.

Elektronik: loddearbejde, og fabrikation af printplader.

Gør det selv-håndarbejde(crafting): papirarbejde, strikkearbjede og broderi.

Grafisk design: Hvor de unge kan lære at lave klistermærker, og skabeloner til at spray’e på ting, samt lære silk-screening til tryk på t-shirts

Syning/ Wearables : modificering af tøj, og fremstilling af accessories.

Arduino robotter: Arbejde med mikrocomputeren Arduino og programmering.

Programmet er planlagt således at de unge kan arbejde på egen hånd, når de har gennemgået et basic course for de ønsker at arbejde med.

Særligt interessant for denne samling er, at biblioteket også har et decideret Video Game programming kursus, hvor de dog mere arbejder med at hacke på eksisterende spil

17

og produkter. Eksempelvis har de workshops i a sætte en Minecraft server på på en Raspberry Pi mikro-computer.

Fayetteville Free Library

Fayetteville ligger i New York State, lidt øst for Syracuse. Biblioteket udbyder, gennem portalen Universal Classxxxix, en række af online kurser der spænder lige fra bogholderi til New Age filosofi. Universal Class minder om den kendte Kahn Academy, der har eksisteret siden ’06, og også udbyder e-learning til børn og voksne. Begge kan siges at være forløbere for et projekt som det danske E-kurser.nu, der tilbyder online kurser i de IT-udfordringer som Bibliotekerne traditionelt underviser i.

Derudover har biblioteket også taget makerspace-tilgangen til sig og oprettet et Fabrication Lab og et Creation Lab, der er gratis at bruge for bibliotekets brugere(der dog skal betale for materialer - 5 cent pr gram plastik).

Creation Lab er afdelingen for grafisk arbejde, og stiller Macs og PC’ere, forskellige kameraer, Podcasting udstyr og Adobe’s Production Suite til rådighed.

Fabrication Lab stiller 5 3D printere til rådighed sammen med en vinylskærer, en maskine til at lave printplader. Derudover har de også symaskiner.

MakerBot Replicator 2, der er én af 3D Printerne i Fayetteville. Pris fra. 2200$

Et anden interessant tiltag Fayetteville har integreret er udlån af fysiske ting, som Kits til smykkefremstilling, syning og el-målere. Sidstnævnte, som også er forsøgt på danske Biblioteker. Dette er blevet moderne på amerikanske biblioteker, og der steder, der udlåner fiskestænger, LEGO klodser og ukulelerxl

Little Makers

De traditionelle hardcore makerspaces er som oftest tiltænkt voksne, eller unge i teenage-alderen. Fayetteville har derfor inddraget Little Makers tiltaget, der henvender sig til de 5-8 årige, og er et legerum og værksted, der skal understøtte udviklingen af såkaldte STEM-kompetencer (STEM står for: Science, Technology, Engineering, Math)xli. Rummet er udstyret med byggelegetøj som LEGO, K’Nex, og andre lignende produkter, som børnene kan lege med.

Little Makers findes også på New York Hall of Science, der for de mindste og deres forældre. Her koster det dog 8$ at deltage, udover entre-prisen. For tiden er der workshops indenfor bl.axlii:

Soap making, hvor børn lærer at lave sæbe af husholdningsprodukter, og selv kan kreere sæbens duft.

18

Butter-up, der handler om at producere hjemmelavet smør, hvor børn kan opfinde deres egen smagsvariant.

Monster Making, der er et håndarbejdsprojekt, hvor børn kan lave monstre af stof, knapper, pap osv.

Ovenstående ser jeg som et fint eksempel på, at makerspace ikke nødvendigvis behøver at være elektronik eller IT-relateret, men også kan inddrage mere hverdagsagtige projekter, der stadig indeholder elementer af empowerment, hvor børn eksempelvis lærer om hvor ting kommer fra, og lærere praktiske skills, mens de samtidig hygger sig.

Lav computerspil - og andre maker-inspirerede forløb for børn og unge.

Først og fremmest synes jeg det kunne være interessant, at bygge et projekt op omkring, at lære børn og unge at lave computerspil. Emnet er relevant, da mange unge har interesse for spil i et eller andet omfang. Samtidig er der mange relevante potentialer gemt i et sådant forløb, i forhold til hvad biblioteket kan understøtte og udvikle hos brugeren.

Ved at oprette et ’Lav Computerspil’ projekt kan biblioteket på samme tid underholde og styrke de unges IT-kompetencer i form af undervisning i brug af programmer der kan noget de unge kan relatere til. Men samtidig også understøtte noget entreprenant, der gør unge til, hvad der lidt kluntet, kaldes prosumers, der er sammentrækningen af producer og consumer. De eksempler der i denne samling er blevet givet, lægger alle op der at brugerne skal være skabere, og i unges tilfælde ser jeg et spilforløb som en oplagt mulighed.

GameMaker: Studio

GameMaker: Studio er et komplet 1spiludviklingsprogram til at lave spil i 2D, der til forveksling ligner et program som Photoshop eller GIMP. Det er dog særligt i spildviklings-sammenhæng, da det er drag and drop-baseret, og hvor man ikke behøver at kunne programmere for at lave et spil.(men man kan hvis man vil, senere hen). Det er komplet på den måde, at man kan lave al grafik og spilmekanikker i det samme program.

Programmet er som nævnt gratis i dets basale version, og det er rigeligt til at prøve det af med. Dog har man en del flere muligheder i de betalte versionerxliii, der koster hhv. 40€ for standardversionen og 80€ for Professional-versionen til Windows. Derudover er der dyrere versioner med mulighed for at lave spil til Apples iOS og til Googles Android, og som koster 170€ pr udgave. Programmet har eksisteret siden 1999, hvor det var et hobbyprojekt, men blev i 2007 solgt til det britiske firma YoYo Games, og findes nu i udgave 8.1. Programmet er både tiltænkt absolutte begyndere, men bliver også brugt at professionelle. Eksempelvis er kommercielle spil som Hotline Miami fra ’12 og Spelunky fra ’09 lavet i GameMaker.

Hotline Miamixliv og Spelunky – 2D lægger op til en mere retro-orienterede stil, der kendes fra især indie-spillene i dag.xlv

For at få et bedre indblik i hvilke typer spil man kan lave vil jeg anbefale, at se videoen 100 GameMaker Games in 10 minutes fra ´10 på Youtubexlvi. Her kan man se, at spillene kan være meget forskellige, men hvor de fleste har til fælles, at de minder mere om mobil-spil end toptitlerne indenfor moderne PC og konsolspil.

1

19

How-to?

GameMaker: Studio’s brugergrænseflade – og mit 5 minutters introforsøg, hvor jeg fik tilføjet en baggrund der kørte mod

højre og 3 smiley-agtige sprites, der skiftede ansigtsudtryk.

GameMaker er Overordnet er GameMaker bygget op, så man indstiller 4 hovedfunktioner for at lave et spil:

Rooms – der kan ses som hver skærm eller bane i ens spil. En menu er f.eks et room.

Backgrounds – Hvor man gemmer og indstiller billedet, der bruges som baggrund i det enkelte room.

Sprites – der er de forskellige figur-elementer i ens spil. Her laver man en række små grafikker, der tilsammen udgør en figurs animation.

Objects – der er spillets handlinger, hvor man kontrollerer, hvordan de forskellige elementer skal opføre sig.

Der findes bøger om, hvordan man lærer anvender GameMaker, men de bliver hurtigt forældede, og ud fra den beskedne mængde anmeldelser på Amazonxlvii er der ikke speciel megen rift om dem. Hvor der derimod er masser af godt materiale at hente, er på Youtube. Jeg vil især fremhæve brugeren Shaun Spalding, der har lavet en række udførlige guides til GameMaker, hvor man kan følge med på hans skærm, og lære at bruge programmet helt fra bundenxlviii.

Shaun Spaldings Youtube kanal

Målgruppe?

Da både GameMakers brugergrænseflade og hovedparten af tutorials er på engelsk er der en udfordring i at gøre materialet brugbart i en dansk sammenhæng. På YoYo Games forumxlix, diskuteres sprog-udfordringen sammen med hvilken alder, man kan begynde at lære GameMaker fra? En bruger fra Tjekkiet har lavet spil-workshops på en skole for elever fra 5 til 9. klassetrin, hvor han oversatte funktionerne løbende, for dem som havde brug for det, mens børnene kunne følge med på hans skærm vha. en projektor. Denne tilgang synes jeg er smart, da det samtidig fungerer med Youtube brugsanvisningerne, hvor man kan se, hvor man skal trykke for at lave den ønskede funktion, selvom man ikke forstår det engelske ord.

Når engelsk undervisningen i folkeskolen begynder i 3.klasse er jeg ingen grund til ikke at forsøge sig med, at bruge GameMaker sammen med denne aldersgruppe. I mine øjne, er GameMaker en form for avanceret Paint, hvor man med den rette vejledning kommer langt med sine evner fra tegneprogrammet.

Forberedelse

20

Som nævnt ovenfor var det nemt at få gang i programmet, og føle, at jeg lavede noget allerede ud fra den første tutorial jeg så. Efter at have set omkring 4 timer oveni, synes jeg at have et nogenlunde overblik over de basale mekanikker, der skal bruges for f.eks at lade en figur gå rundt i en bane, og skulle undgå en fjende. Især de tutorials som f.eks Spaldings Basic Platformer Tutoriall, der sætter fokus på at lave et platformspil er rigtig brugbare, at imitere for at få greb om GameMaker.

Det der tager længst tid er, i mine øjne designfasen, men det er til gengæld også her man kan skrue op for kreativiteten. Jeg vil anbefale at starte et workshop forløb med en designfase frem for at se på spilmekanikkerne først, da tegneprogramsdelen af GameMaker er lige til at gå til, og børnene forhåbentlig vil finde det interessant, da der skabes kreativt fra starten. Der er større chance for at bliver hængene, hvis de har mulighed for at lave et spil med en figur de selv har lavet, frem for en tilfældig smiley-figur.

Til sidstnævnte tutorial, er det også muligt at downloade spilpakken, der laves i video’en, og på den måde kopiere ens egen figur ind i den eksisterende bane.

Forløb

På den måde kan man sige, at jeg læner mig lidt op ad Elliott Stevens tilgang med at starte noget andet end spilmekanikkerne, inden man går til computeren. Dog vil jeg i stedet for at arbejde med spillets historie, anbefale at inddrage computeren fra starten. I mine øjne bliver det hurtigt for skoleundervisningsagtigt, at skulle instruere i hvad der mere minder om at skrive eventyr, frem for at gå til den kreative design-del. Dette baserer jeg især på, da GameMaker workshops på biblioteket ikke nødvendigvis kan forvente et kontinuerligt fremmøde, der er

afhængig af en bestemt kronologi. Derfor vil jeg foreslå at lade kurserne være enkeltstående i stil med makerspace-tilgangen, og tilbyde vejledning i de grundlæggende principper, til dem, der deltager for første gang, og lade mere øvede arbejde på egen hånd, men samtidig være til rådighed, hvis de har specifikke spørgsmål. Samtidig kan man også håbe, at dem, der har deltaget tidligere, men har venner med for første gang kan hjælpe til og forklare.

Hvis man starter med børn fra 3. klasse, er der givetvis også mulighed for, at forældre vil deltage, hvilket jeg kun ser som positivt, da det vil være en hjælp med engelsk oversættelserne.

På den måde ser jeg, at man gang for gang kan, se om der er behov for introduktionskurset, eller om man kan lade denne workshop være fri, og man bare stiller lokaler til rådighed. Alternativt, og lidt mere kontrolleret, kunne man lade sig inspirere af

Nå det er sagt, synes jeg samtidig også det er en god idé at lave specialworkshops, der sætter fokus på mere avancerede elementer af GameMaker, som f.eks en anden type spil, en historiedag, hvor man stiller skarpt på tidligere tiders spil, eller ser nærmere på de mest populære indie-spil som inspiration. Til eksempelvis en spilhistorie workshop, er siden Retroware’s The Video Game Years serie rigtig brugbare, at lade sig inspirere af, da videoerne er godt skruet sammen, og entusiastisk fortalt af gamere, og folk fra spilbranchen.

21

En mere hands-on workshop om ældre spil kunne tage udgangspunkt i den såkaldte abandonware, der er gamle PC spil der typisk er blevet public domain, og tilgængeligt på sider som Abandonia.com . Vha. det gratis emulatorprogram DOSBoxli er det muligt, at køre de gamle spil på moderne computere, og på den måde lade de unge inspirere sig af noget, det ligner de spiller på mobilen, og kan lave i GameMaker.

Fællesskab

Den seneste udgave af GameMaker er tilgængelig gennem spilportalen Steam, der er startet af firmaet Valve, der står bag hits som Half-Life og Portal. Steam og en brugerkonto er ligeledes gratis at downloade, og sætte op. Nå det er gjort, tager det kun få klik at installere GameMaker.

Steam er for denne artikelsamling interessant, da jeg ser den som en oplagt mulighed for at kombinere fysiske tilbud på biblioteket med et stærkt online-element. Det ser jeg muligt i form af at man oprette en gruppe på Steam, og på den måde skabe et online fællesskab omkring de workshops der foregår på det fysiske bibliotek. Dette har en række fordele. For det første ser jeg Steam som oplagt, da mange børn og unge benytter tjenesten i forvejen. På den måde er de bekendt med interfacet, og man møder brugeren, hvor denne er, i stedet for at forsøge at tiltrække dem til en helt ny platform. Man kan sammenligne med, hvordan det er svært for nye sociale medier

at slå igennem, da mange allerede er dybt investeret i Facebook eller Twitter.

Ved at kombinere fysiske workshops med et community på Steam, ser jeg også en mulighed for at læne sig op ad en af makerspace-tilgangens hovedpointer. Nemlig dét at stille specialudstyr, brugerne ikke selv har let adgang til, til rådighed. Her kunne man på biblioteket have computere med de udgaver af Pro-udgaverne af GameMaker, der gør det muligt at anvende de programmoduler, der ikke er tilgængelige i den gratis version som f. eks at eksportere spillet til iOS eller Android. På den måde holder man adgangsbarrieren så lav som muligt, og man giver samtidig bibliotekets tilbud en særstatus, af stedet hvor man kan gå hen og gøre noget mere ud af sit spilprojekt.

Udstilling og opsamling

En idé til, hvordan man kan gøre projektet synligt på biblioteket i det daglige, kunne være at lave en udgave af en spilarkade, hvor de deltagendes spil er installeret på nogle computere, så andre kan komme og spille dem. Hertil kunne man ligeledes samle dem online, så man hen ad vejen får opbygget en samling af lokalt producerede spil. Altså, en mere permanent og kombineret fysisk/digital udgave af Elliott Stevens engangsevent, hvor spillene blev udstillet.

Pixel Art

Som nævnt er det muligt, at lave al grafikken i GameMaker. Men der findes også en række andre tjenester, man kan inddrage, da de er lige til at gå til. Her vil jeg især anbefale onlineprogrammet PIQlii

22

PIQ er nærmest Paint med nogle få effekter fra Photoshop, og er lavet til at lave den type pixeleret grafik der bruges i GameMaker. Derfor synes jeg, at det ville være relevant at bruge som startskud i en begynder-workshop, da det sætter fokus på det kreative element.

Goomba fra Nintendos Super Mario, lavet i perler (egen kreation)

I forlængelse kunne man tilføje et praktisk kreativt element, i form af hobbyen bead spriting, der er pixel-art lavet med plastik perler, som HAMA f.eks laver. Dette synes jeg er relevant, da tanketangen bag er den samme som måden man laver figurer i GameMaker og PIQ, men derudover inddrages en anden af makerspaces kvaliteter – muligheden for at lave et fysisk produkt. På den måde kan brugerne lave alt fra køleskabsmagneter af deres favorit spilfigur eller en fysisk udgave, af hvad de har lavet i GameMaker. Ligeledes vurderer jeg at man kan tiltrække brugere, der måske ikke i

første omgang er interesserede i at lave computerspil på egen hånd, men gerne vil lave noget, der relaterer sig til spilkulturen.

Spilrelateret hacking

Som relateret workshop til GameMaker kunne man gøre som AS220 har gjort det med Arduino computeren, og starte et lignende projekt. Her vil jeg dog fremhæve konkurrenten Raspberry Pi i stedet.

Raspberry Pi (pcmag.com)liii

’Pi’ er designet af folk fra Cambridge University med det formål at styrke børn i skolealderens computer literacy, der ifølge dem har ændret sig til det værre i forhold til tidligere, hvor skoleelever have brug af Commodore 64, Amiga’er osv, hvor programmering og en dybere forståelse var en nødvendighed for at få skidtet til at virke. Literacy’en har derfor udviklet sig i retning af en mere overfladisk forståelse der baserer sig på brug af programmer som Word og Excelliv Derfor satte de sig for at lave en prisbillig(ca. 35£) og åben computerplatform, der kan bruges på til undervisning på skolerne sammen med open source software, som Linux i et forsøg på at understøtte dybere forståelse af IT hos børnene.

Pi’en har dog også vundet stort indpas hos D.I.Y folket, der bruger den til alt fra at styre

23

et kamera der sendes i luften med en ballon eller som hjemmelavet mediecenter.

Grundlæggende, er Pi’en en lille alsidig computer uden kabinet, der tilsluttes en skærm eller et TV, samt tastatur og mus. Lagerpladsen foregår på et SD-kort. Jeg synes Pi’en er relevant at inddrage i et makerspace projekt, da den er billig, og det er muligt at gøre en lang række ting med den, vha gratis software, mens den samtidig er lærerig. I forhold til spil-workshops, har jeg tidligere Nævnt Detroit Bibliotek, der holder workshops om at lave Minecraft server på Raspberry Pi’en. Mens dette er én mulighed, ser jeg det som mere lærerigt, at inddrage Minecraft Pi editionlv , der er en gratis specialversion af Minecraft til Pi. Det er lavet som den normale udgave af Minecraft, men folkene bag har udarbejdet det således at spillerne kan hacke på spilkoden, og ændre spilmekanikkerne – ellers som de siger: learn skills through Minecraftlvi Uanset hvor langt brugerne kommer med at lære programmering, synes jeg det kunne være interessant, at lave et projekt omkring Raspberry Pi’en. Man kunne lave en workshop om, hvordan man installerer de nødvendige programmer, for at komme fra tom Pi til Minecraft, hvilket inkluderer at installere styresystemet Raspbianlvii, der er et gratis Linuxbaseret styresystem og er nødvendigt for at køre Minecraft.

Paraplyen for en sådan workshop kunne være LAN (spil i netværk), hvor man selv bygger computeren, således at slutmålet for de deltagende er at spille sammen på noget de selv har været med til at lave. På den måde kan man benytte sig af noget makerspace-orienteret, der er lærerigt, men samtidig har et underholdningselement for øje. De yngste deltagere vil sikkert være mere interesserede i spildelen frem for opsætningsdelen. Her kunne man stadig benytte Pi’en og lave bruge den som emulator-konsol, hvor man installerer

DOSBox og bruger den til, at køre gamle abandonware spil.

-

Slutteligt, vil jeg sige, at jeg håber denne samlings beretninger, og den sidste del forhåbentlig kan give lidt ny inspiration til, hvordan der kan tænkes makerspace særligt for børn og unge på Randers Bibliotek.

24

i ”Media Education Lab – What we do” http://mediaeducationlab.com/what-we-doii “What is a Makerspace? – creativity in the Library ” http://www.alatechsource.org/blog/2012/12/what-is-a-makerspace-creativity-in-the-library.htmliii “D.I.Y”http://en.wikipedia.org/wiki/Do_it_yourselfiv “Digital Literacy” http://en.wikipedia.org/wiki/Digital_literacyv“Empowerment – I praksis”http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=6426vi “MetaLab” http://en.wikipedia.org/wiki/Metalabvii ”List of Hackerspaces” http://hackerspaces.org/wiki/List_of_Hacker_Spacesviii https://labitat.dk/ix http://illutron.dk/Frontpagex ’Biblioteket som performativt rum’ http://modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk/folkebiblioteket-i-forandring/biblioteket-som-performativt-rum/xi ”TechLab – Teknik for alle” https://www.aakb.dk/biblioteker/hovedbiblioteket/blog/techlab-teknik-for-allexii ’FabLab i Valby Kulturhus’ http://kulturogfritid.kk.dk/kultur-valby/copenhagen-fablabxiii ”//Nethood – Learn to do IT!” http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatsomraader/Integration/Nethood/Nethoodfolder_2012.pdfxiv “Nethood” http://www.kulturstyrelsen.dk/institutioner/biblioteker/fokusomraader/integration/nethood/xv ”Lær om IT og mobil” https://www.randersbib.dk/tilbydes/laer-om-it-og-mobilxvi “Borgerservice og Forbrugerinformation” https://www.randersbib.dk/tilbydes/borger-forbrugerxvii ”Umberto Crenca” http://umbertocrenca.com/xviii http://www.as220.org/ai1ec_event/weird-cartoon-universe/?instance_id=xix ”AS220 About” http://www.as220.org/labs/about/xx http://www.3dppvd.org/wp/xxihttp://www.nytimes.com/ref/college/collegespecial2/coll_aascu_defi.html xxii ”Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed” https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145152xxiii ”3D Printing Providence” http://www.3dppvd.org/wp/xxiv“ High-tech 3-D printers allow R.I. hobbyists to create prosthetics overnight” http://www.providencejournal.com/breaking-news/content/20131028-high-tech-3-d-printers-allow-r.i.-hobbyists-to-create-special-hand-prosthetics-overnight.ecexxv ”MAKE: The world Prosthetics” https://plus.google.com/u/0/communities/112845006884148391862/stream/2645f099-9c68-4bc2-b53e-dc5dae085d3fxxvi “AS220 Youth”http://youth.as220.org/xxvii ”Uriah Zoegar’s Big Money” http://youth.as220.org/?p=4245xxviii ”Hacking the Spaces” http://www.monochrom.at/hacking-the-spaces/xxix http://midtjylland.lof.dk/kurser/dofo/itxxx http://www.as220.org/509684/xxxi “Biblioteket som læringsrum” http://modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk/folkebiblioteket-i-forandring/biblioteket-som-laeringsrum/xxxii”Starting a small business” http://www.provlib.org/events/starting-small-business-workshop-series-23xxxiii ”Iværksætteri” https://www.aakb.dk/biblioteker/hovedbiblioteket/blog/ivaerksaetterixxxiv ”SCORE” http://www.score.org/xxxv ”Central Falls, RI” http://en.wikipedia.org/wiki/Central_Falls,_Rhode_Islandxxxvi(http://library.brown.edu/exhibits/archive/SMC/exhibit.html). xxxvii ”HYPE Detroit Public Library Teen Center” http://www.detroitpubliclibrary.org/hypexxxviii ”HYPE Makerspace” http://www.detroitpubliclibrary.org/hype/hype-makerspacexxxix “Universal Class” http://onondagany.universalclass.com/barcode-login.htm?enter+codexl “Onondaga County libraries become part of national trend in circulating unusual items” http://www.syracuse.com/news/index.ssf/2013/11/libraries.html#incart_river_defaultxli ”Little Makers Fayetteville Free Library” http://fflib.org/make/little-makersxlii“Little Makers New York Hall of Science” https://www.nysci.org/little-makers/xliii ”GameMaker: Studio” http://www.yoyogames.com/studioxliv “Hotline Miami Screenshot” http://media.edge-online.com/wp-content/uploads/edgeonline/2012/11/Hotline-Miami.jpgxlv ”Spelunky Screenshot” http://static.giantbomb.com/uploads/original/6/67447/1296188-spelunky_xbla_02.jpgxlvi ”2010: 100 GameMaker Games in 10 minutes” http://www.youtube.com/watch?v=zn6W-5FbXGoxlvii ”Bøger om GameMaker på Amazon” http://www.amazon.com/s/ref=nb_sb_noss_1?url=search-alias%3Daps&field-keywords=GameMakerxlviii ”Shaun Spalding Youtube” http://www.youtube.com/channel/UCn7FE3Tx391g1tWPv-1tv7Qxlix ”Kids with GM” http://gmc.yoyogames.com/index.php?showtopic=540794

l ”GameMaker: Studio: Basic Platformer Tutorial” http://www.youtube.com/watch?v=QsfSbHrA7uYli ”Wikipedia DOSBox” http://en.wikipedia.org/wiki/DOSBoxlii ”PIQ” http://piq.codeus.net/drawliii ”Raspberry Pi” http://www.pcmag.com/article2/0,2817,2407058,00.aspliv ”About Us” http://www.raspberrypi.org/aboutlv ”Minecraft Pi Edition” http://pi.minecraft.net/lvi ”What is Minecraft Pi Edition?” http://pi.minecraft.net/?page_id=14lvii ”Raspbian” http://www.raspbian.org/