Punktkilder 2014 - Naturstyrelsen · Denne rapport samler resultater fra overvågningen af...

Punktkilder 2014

Punktkilder 2014

Titel: Punktkilder 2014

Emneord:

Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø,

monitering, miljøfremmede stoffer, metaller, NOVANA.

URL: www.nst.dk

ISBN: 978-87-7091-616-5

Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet

Naturstyrelsen

Ansvarlig institution: Naturstyrelsen

År: 2015

Sprog: Dansk

Copyright: Må citeres med kildeangivelse.

Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Udgiverkategori: Statslig

Resume:

Naturstyrelsens enhed i Kronjylland er fagdatacenter for punktkilder. Fagdatacen-

tret indsamler bl.a. alle punktkildedata fra det nationale overvågningsprogram NO-

VANA. Der er siden slutningen af firserne årligt blevet udarbejdet en rapport med

resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede

udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Det-

te er rapporteringen af resultaterne af punktkildeovervågningen i 2014.

Punktkilder 2014

Indholdsfortegnelse

Forord .....................................................................................................................................6

1. Sammenfatning og konklusion .......................................................................................... 7

2. Indledning ........................................................................................................................9

2.1 Baggrund for opgørelserne .................................................................................................................... 10

2.1.1 Renseanlæg .............................................................................................................................. 10

2.1.2 Industri med særskilt udledning ............................................................................................. 10

2.1.3 Regnbetingede udledninger .................................................................................................... 10

2.1.4 Spredt bebyggelse .................................................................................................................... 10

2.1.5 Ferskvandsbrug ........................................................................................................................11

2.1.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt ..................................................................................................11

3. Renseanlæg .................................................................................................................... 13

3.1 Basisoplysninger ..................................................................................................................................... 13

3.2 Renseanlægstyper................................................................................................................................... 13

3.2.1 Relevans ................................................................................................................................... 13

3.2.2 Status og udvikling .................................................................................................................. 13

3.3 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder........................................................................ 14

3.3.1 Relevans ................................................................................................................................... 14

3.3.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 14


3.4 Metaller og miljøfremmede stoffer ........................................................................................................ 17

3.4.1 Relevans ................................................................................................................................... 17

3.4.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 17


3.5 Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg .....................................................22

3.5.1 Relevans ...................................................................................................................................22

3.5.2 Mål og krav ..............................................................................................................................22

3.5.3 Status og udvikling ..................................................................................................................22

4. Særskilte industrielle udledninger .................................................................................. 25


4.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder........................................................................ 25

4.2.1 Relevans ................................................................................................................................... 25

4.2.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 25


5. Regnbetingede udledninger ............................................................................................ 29

5.1 Basisoplysninger .....................................................................................................................................29

5.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder....................................................................... 30

5.2.1 Relevans .................................................................................................................................. 30

5.2.2 Mål og krav ............................................................................................................................. 30

5.2.3 Status og udvikling ................................................................................................................. 30

6. Spredt bebyggelse ........................................................................................................... 35


6.2 Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde .........................................................................36

6.2.1 Relevans ...................................................................................................................................36

Punktkilder 2014

6.2.2 Mål og krav ..............................................................................................................................36


7. Ferskvandsbrug .............................................................................................................. 39

7.1 Basisoplysning ........................................................................................................................................39

7.2 Produktion og ferskvandsbrugets drift ................................................................................................. 40

7.2.1 Relevans .................................................................................................................................. 40


7.3 Organisk stof og næringsstoffer ............................................................................................................. 41

7.3.1 Relevans ................................................................................................................................... 41

7.3.2 Mål og krav .............................................................................................................................. 41


7.4 Medicin og hjælpestoffer ....................................................................................................................... 44

7.4.1 Relevans .................................................................................................................................. 44

7.4.2 Mål og krav ............................................................................................................................. 44


8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt ......................................................................................... 47

8.1 Basis oplysninger .................................................................................................................................... 47

8.2 Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt ............................................................................ 47

8.2.1 Relevans ................................................................................................................................... 47


8.3 Næringsstoffer ....................................................................................................................................... 48

8.3.1 Relevans .................................................................................................................................. 48


8.4 Medicin og hjælpestoffer ....................................................................................................................... 50

8.4.1 Relevans .................................................................................................................................. 50

8.4.2 Mål og krav ............................................................................................................................. 50


9. Samlet belastning i Danmark .......................................................................................... 53

9.1 Samlet belastning ................................................................................................................................... 53

Referenceliste ........................................................................................................................ 57

Bilagsoversigt ........................................................................................................................ 59

Bilag 1. Data for renseanlæg ................................................................................................................................... 60

Bilag 2. Data for industrielle udledninger ............................................................................................................. 120

Bilag 3. Data for alle udledninger .......................................................................................................................... 127

6 Punktkilder 2014 - Forord

Forord

Denne rapport samler resultater fra overvågningen af punktkilderne i 2014. Rapporten er udarbejdet af Na-

turstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i overvågningsdata og tilsynsdata fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen

og kommunerne.

Rapporten er et led i det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), og den

danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets

tilstand og belastning i Danmark.

Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågnin-

gen af de enkelte punktkilder.

Punktkilder 2014 - Sammenfatning og konklusion 7

1. Sammenfatning og konklusion

Den samlede udledning fra punktkilderne renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, regnbetingede udlednin-

ger og akvakultur i 2014 er opgjort til 1.032 tons fosfor, 6.997 tons kvælstof og 13.659 tons organisk stof målt

som BI5.

De samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989 til 2014 er vist i Figur 1.1. Udled-

ningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne er siden 1989 reduceret med hhv. 75 %, 84 % og

85 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt reduceret udledning fra renseanlæg og industri.

Siden 2004 er reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne samlet set

stagneret.

Udledningen fra regnbetingede udløb viser en beregningsteknisk stigning fra 2012 til 2014, hvilket primært

tilskrives forbedret datakvalitet.

I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat reduktionsmål for udledningen af næringsstoffer og

organisk stof på renseanlæg, samt tilsvarende reduktionsmål for næringsstoffer på industri. Målene for

punktkilder i Vandmiljøplan I blev nået i 1990’erne. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004

havde ingen specifikke krav til punktkilder.

Reduktionen fra de øvrige punktkilder akvakultur, spredt bebyggelse og regnbetingede udløb udgør – sam-

menlignet med renseanlæg og industri – kun en lille andel af den samlede reduktion siden 1989.

Der er i perioden 2004-2013 analyseret for miljøfremmede stoffer og metaller på punktkilderne: renseanlæg,

industri, dambrug, regnbetingede udløb, samt på mekaniske renseanlæg, der også repræsenterer udledningen

fra den spredte bebyggelse. Denne opgørelse er at finde i NOVANA temarapport om miljøfremmede stoffer og

metaller1.

I 2014 omfattede måleprogrammet 94 miljøfremmede stoffer og 16 metaller målt på 27 renseanlæg. Af de 110

parametre blev 66 af stofferne påvist i udløbsvandet (Bilag 1.10). Bilag 1.11 angiver de miljøfremmede stoffer

der ikke blev påvist.

Østrogener og en række lægemidler, som anvendes til smertelindring, reduceres stort set totalt på avancerede

renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er noget lavere. Reduktionen af antibiotikamidlerne på de

avancerede renseanlæg er omkring 50 %, mens reduktionen på de mekaniske er lidt lavere.

I 2014 er der ikke gennemført NOVANA overvågning af miljøfremmede stoffer og metaller i udløb fra indu-

stri. Ved vurdering af de egenkontrolanalyser af miljøfremmede stoffer og metaller, der er indsamlet fra indu-

stri i 2014, er forskellen mellem brancher og produktion dog så stor, at det ikke er muligt at tegne et generelt

og entydigt billede af udledningen af miljøfremmede stoffer og metaller for 2014 på industri.

Miljøfremmede stoffer og metaller målt i akvakultur i perioden 2011-2013 er afrapporteret i NOVANA tema-

rapport om miljøfremmede stoffer og metaller1.

Miljøfremmede stoffer og metaller målt ved regnbetingede udløb i perioden 2011-2013 forventes afrapporte-

ret i 2016.

1 DCE (2014). http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

8 Punktkilder 2014 - Sammenfatning og konklusion

Figur 1.1. De samlede udledninger af næringsstoffer og organisk stof målt i perioden 1989-2014. For dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og 2010.

Punktkilder 2014 - Indledning 9

2. Indledning

Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og siden er det løbende blevet juste-

ret. Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen

(NOVANA). Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år. Den nuværende pro-

gramperiode løber fra 2011-2015 og er et år kortere end normalt, da 2010 fungerede som et overgangsår i

forbindelse med revisionen af programmet. Punktkildeovervågningen for 2014 er således det fjerde år i pro-

gramperioden på 5 år.

Punktkildeprogrammet omfatter Naturstyrelsens overvågning af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremme-

de stoffer og metaller ved punktkilderne renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse

og akvakultur (ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt). Som en del af overvågningen indgår den

årlige indberetning af resultater for Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunernes tilsyn. For de fleste

punktkilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne af de årlige udledninger, mens der for

punktkilderne spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger, visse akvakulturer og små renseanlæg anvendes

teoretiske beregninger for organisk stof og næringsstoffer.

Ud over punktkildeovervågningen omfatter NOVANA programmet overvågning af søer, vandløb, hav, fjorde,

arter, luft, terrestrisk natur og grundvand. NOVANA er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE - Natio-

nalt center for Miljø og Energi (Århus Universitet), Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland (GEUS) og kommunerne.

Det samlede NOVANA-overvågningsprogram bliver rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det

marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapporte-

ring af 2014 data.

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er at:

• Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen

• Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og at dokumentere effekten af

vandplanerne, herunder;

o overordnet at dokumentere reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, metaller og miljø-

fremmede stoffer gennem beregning af udledninger fra spildevandsanlæg, regnbetingede

udløb og industrikilder

o beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag

for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder

o beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland

o beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med or-

ganisk stof, næringsstoffer, metaller og miljøfremmede stoffer

• Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for

planer

• Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler.

10 Punktkilder 2014 - Indledning

2.1 Baggrund for opgørelserne

2.1.1 Renseanlæg

Renseanlæg med en godkendt kapacitet over 30 personækvivalenter (PE) skal ifølge spildevandsbekendtgø-

relsen (BEK nr. 1448 af 11/12/2007) udtage egenkontrolprøver. For renseanlæg med godkendt kapacitet un-

der 30 PE er der ikke krav til egenkontrol. En del af disse små renseanlæg udtager alligevel egenkontrol. I

denne rapport omfatter belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for renseanlæg alle de ren-

seanlæg, der er registreret i punktkildedatabasen PULS. I Danmark er der i 2014 859 renseanlæg.

Opgørelsen af metaller og miljøfremmede stoffer omfatter i 2014 data fra 27 renseanlæg af forskellig rensety-

pe, hvor der analyseres for en række metaller og miljøfremmede stoffer. På anlæggene gennemføres der typisk

2 årlige prøveudtagnings-kampagner af hver én uges varighed.

2.1.2 Industri med særskilt udledning

Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for industri med særskilt udledning omfatter samt-

lige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af

udløbsprøver udtaget i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. I Danmark er der i 2014 180

industrier med særskilt udledning.

Der måles ikke miljøfremmede stoffer og metaller på industrier i NOVANA programmet. Kommunerne og

Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for metaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i forbindelse

med tilsynet med virksomhederne. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til pro-

duktionen på virksomhederne. Disse egenkontroldata for metaller og miljøfremmede stoffer indgår ikke i

denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder er så store, at det ikke giver me-

ning at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et enkelt år.

2.1.3 Regnbetingede udledninger

Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for de regnbetingede udløb omfatter overløbsbyg-

værker og udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder. Udledningen fra det enkelte udløb er

baseret på en teoretisk beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der findes i de kommunale spildevands-

planer. Der arbejdes løbende på at forbedre datagrundlaget. I Danmark er der i 2014 registreret 19.183 regn-

betingede udledninger.

Overvågningsprogrammet omfatter et intensivt måleprogram, hvor der på udvalgte regnbetingede udløb

gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Afløbsprøverne analyseres for kvælstof,

fosfor og organisk stof, samt metaller og miljøfremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre

beregningsforudsætningerne for regnbetingede udledninger. Resultatet af måleprogrammet forventes at blive

afrapporteret i 2016.

2.1.4 Spredt bebyggelse

Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige spil-

devandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk bereg-

ning baseret på de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). I Danmark er der i 2014

registreret 317.973 ejendomme uden for kloakopland.

Da det er vanskeligt at opnå repræsentative prøver ved spredt bebyggelse, måles der metaller og miljøfrem-

mede stoffer i udledningen fra lavteknologiske mekaniske renseanlæg. Mekaniske renseanlæg har bundfæld-

ning, som er sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. I

afsnit 3.5 rapporteres en del af den overvågning af miljøfremmede stoffer, der er foregået på mekaniske ren-

seanlæg, som også er repræsentativ for den spredte bebyggelse.

Punktkilder 2014 - Indledning 11

2.1.5 Ferskvandsbrug

Belastningsopgørelsen af næringsstoffer og organisk stof fra ferskvandsbrug er baseret på kommunernes

oplysninger og er beregnet ved en kombination af analyseresultater og en teoretisk beregning baseret på viden

om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte ferskvandsbrug. I Danmark er der i 2014

196 dambrug.

Opgørelser over forbruget af medicin og hjælpestoffer er baseret på kommunernes indberetninger. Opgørel-

ser over medicinforbruget skaffes desuden fra Fødevarestyrelsens database VetStat, der er et register over

forbruget af receptpligtig medicin benyttet i akvakulturen.

Overvågningsprogrammet omfatter et måleprogram for 6 ferskvandsbrug pr. år, hvor der analysers for medi-

cin og hjælpestoffer, der normalt benyttes i forbindelse med akvakultur. Dette måleprogram forventes afrap-

porteret samlet i punktkilderapporten for 2016.

2.1.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på oplys-

ninger om produktion og foderforbrug indsendt til kommunerne og Miljøstyrelsen. I Danmark er der i 2014

30 saltvandsbaserede fiskeopdræt.

Forbruget af medicin og hjælpestoffer indsamles på samme vis som for ferskvandbrug.

12 Punktkilder 2014 - Indledning

Punktkilder 2014 - Renseanlæg 13

3. Renseanlæg

3.1 Basisoplysninger

Ved renseanlæg forstås renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, som er ejet af

et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske

forhold (tidligere kommunale anlæg), og private renseanlæg , der modtager husspildevand og spildevand fra

industrier, men ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab.

Opgørelsen omfatter oplysninger om renseanlægstyper, udledte mængder spildevand, kvælstof, fosfor, orga-

nisk stof målt som BI5, metaller og miljøfremmede stoffer.

Oplysningerne om renseanlæg stammer fra databasen PULS2. Kommunerne og spildevandsforsyningerne har

ansvaret3 for at lægge data fra renseanlæggenes egenkontrol i databasen, samt opdatere stamoplysninger som

ændringer i renseanlægstype mm. Der er indberettet omkring 8.000 afløbsprøver for de 859 renseanlæg, der

indgår i årets indberetning. Prøveantallet, der udtages på renseanlæggene, er gradueret efter renseanlæggets

størrelse, jf. bilag 1 i spildevandsbekendtgørelsen4.

Naturstyrelsen har ansvaret for at lægge data for metaller og miljøfremmede stoffer, der indgår i den natio-

nale overvågning af renseanlæg i PULS-databasen. Danmarks Miljøportal har ansvaret for at drive databasen.

For hovedparten af renseanlæggene er analysedata for 2014 modtaget, men der har også været udfordringer

med indberetningen i forbindelse med ibrugtagning af den nye PULS database, hvilket har betydet, at der for

nogle anlæg ikke foreligger en fuldstændig indberetning. I de tilfælde hvor der ikke foreligger 2014 indberet-

ning er data fra 2013 benyttet for de pågældende renseanlæg.

3.2 Renseanlægstyper

3.2.1 Relevans

Spildevand, der ledes til avancerede renseanlægstyper med det der kaldes tertiær rensning (MBND(K)), ren-

ses bedre og mere effektivt end spildevand, der ledes til mindre avancerede renseanlægstyper. Således renses

størstedelen af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, i dag på avancerede anlæg, der er udviklet til at

reducere indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at

denne type anlæg ligeledes reducerer en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet.

3.2.2 Status og udvikling

Der er de sidste 25 år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en centralise-

ring af rensningen på større og færre anlæg. I 2014 var der totalt 859 renseanlæg. Ud af de 859 var 798 anlæg

belastet med over 30 person ækvivalenter (PE). Til sammenligning var der 1.980 renseanlæg over 30 PE i

året 1989. Der er således blevet nedlagt 1.182 renseanlæg over 30 PE siden 1989. De nedlagte anlæg har pri-

mært været lavteknologiske anlæg, og spildevandet fra disse anlæg er ved nedlæggelsen blevet afskåret til

større og mere avancerede anlæg. Der er dog stadig kommuner, der har en forholdsmæssig større andel af

lavteknologiske renseanlæg sammenholdt med andre kommuner i Danmark. Den altovervejende del af spil-

devandet renses dog på få store renseanlæg. Således renses 95 % af spildevandet, der ledes til renseanlæg, på

de 250 største renseanlæg.

Tabel 3.1 viser, hvor stor en andel af spildevandet, der ledes til renseanlæg med forskellig rensetype i udvalgte

år. De udvalgte år er, før 1987, hvor første Vandmiljøplan kom, 1993, hvor målene i Vandmiljøplan I skulle

2PULS link her. 3Dataansvarsaftalen her. 4 Bek nr. 1448 af 11/12-2007

14 Punktkilder 2014 - Renseanlæg

være opfyldt samt 2014. Bilag 1.1 til 1.7 viser oplysninger om rensetyper og om hvilke belastninger i vand-

mængde de forskellige rensetyper er belastet af.

Tabel 3.1. Spildevandsmængden i procent fordelt på rensetyper for udvalgte år. U står for urenset spildevand, M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammoni-um-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor.

Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K)

Før VMP 10 20 0,5 67 2 0,5

1993 1 4 1 27 13 54

2014 0 0,3 0,1 1,7 4,6 93,3

Ud af de 859 renseanlæg er de 185 private renseanlæg. 0,31 % af den samlede spildevandsmængde tilgår de

private renseanlæg. De private anlæg er hovedsageligt små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Fordelin-

gen af vandmængder på de private anlæg fremgår af bilag 1.5.

Ud over de 859 renseanlæg i PULS-databasen var der i 2014 registreret 129 renseanlæg, hvor spildevandet

nedsives. Størstedelen af disse anlæg er private. Omkring 80 % af nedsivningsanlæggene har en størrelse på

mellem 50 og 1.000 PE. Den samlede belastning af alle nedsivningsanlæg er ca. 16.500 PE, hvilket betyder, at

nedsivningsanlæg samlet behandler omkring 0,2 % af belastningen til danske renseanlæg.

Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2014 opgøres til omkring 7 mio. PE, mens ka-

paciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12 mio. PE.

3.3 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder

3.3.1 Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til

iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget

vækst af alger, som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de

til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således føre til iltmangel til skade

for dyre- og planteliv.

3.3.2 Mål og krav

I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning af organisk stof, kvæl-

stof og fosfor fra renseanlæg. Målene er indtegnet i Figur 3.1 - Figur 3.3. Målene har været opfyldt siden mid-

ten af 90’erne. Renseanlæggene har generelt undergået en udvikling mod mere avancerede anlæg. Den bevid-

ste satsning på bedre rensning har medført, at en række mindre anlæg, enten er blevet nedlagt eller udbygget

til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand, der udledes urenset, og samtidig er

mængden af det spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof steget til i dag at dække størsteparten af

det spildevand, der udledes. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke

krav til punktkilderne.

Vandplanerne 2009-2015 udpegede 37 renseanlæg til forøget rensning, heraf fik 11 renseanlæg udsættelse til

forslag til vandområdeplan 2016-2021. De udpegede renseanlæg i forslag til vandområdeplan 2016-2021

udgør i alt 14 anlæg.


Helsinki-konventionen (HELCOM) er en konvention, der er indgået mellem landene omkring Østersøen, med

det formål at undgå eller formindske forurening af Østersøen med skadelige stoffer. I den sammenhæng er

Danmark forpligtet til at overholde konventionens paragraf 28E/5, der fastslår, at renseanlæg der modtager

spildevand fra oplandet til Østersøen som minimum skal rense indløbsvandet 90 % for fosfor og 75 % for

kvælstof. Dette mål er nået for hele Danmark med rensegrader på hhv. 96% og 83 %.


Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængder for 2014 er vist i Tabel 3.2. Udlednin-

gen fra renseanlæg er reduceret fra midten af firserne frem til 2014 men hhv. 81 % kvælstof og 91 % fosfor

samt 94 % organisk stof (BI5).

Figur 3.1 til Figur 3.4 viser den årlige udledning af kvælstof, fosfor, organisk stof og den samlede spilde-

vandsmængde udledt fra renseanlæg i perioden 1989 til 2014. De seneste 15 år har der kun været mindre

udsving i de årlige udledninger, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde, renseanlæggene

skal behandle.

Tabel 3.2. Årligt udledt mængde af kvælstof, fosfor, organisk stof samt spildevandsmængde fra renseanlæg i 2014

Parameter Udledt mængde

Kvælstof, total-N ton 3.478

Fosfor, total-P ton 417.8

Organisk stof, BI5 ton 2.361

Vand, 1.000 m3 696.743

Figur 3.1. Udledning af kvælstof fra renseanlæg i perioden 1989-2014. Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist.


Figur 3.2. Udledning af fosfor fra renseanlæg i perioden 1989-2014. Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist.

Figur 3.3. Udledning af organisk stof (BI5) fra renseanlæg i perioden 1989-2014. Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vand-miljøplanen er vist.


Figur 3.4. Spildevandsmængder fra renseanlæg i perioden 1989-2014.

3.4 Metaller og miljøfremmede stoffer

3.4.1 Relevans

Metaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og lang sigt give skader af forskellig art på dyre- og plan-

teliv. Metaller og svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne

afhænger dermed direkte af de udledte mængder.

Koncentrationer af metaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resul-

terende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er

højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv.

3.4.2 Mål og krav

Miljøkvalitetskrav for metaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljø-

mål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (Bek. nr. 1070 af 9. september 2015). Udled-

ningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses, så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt i et

vandområde.


Måleprogrammet for renseanlæg omfatter 94 miljøfremmede stoffer og 16 metaller målt på 27 renseanlæg af

forskellig rensetype. De 27 anlæg repræsenterer knap 30% af den samlede spildevandsmængde på rensean-

læg. Af de 110 parametre blev 66 af stofferne påvist i udløbsvandet (Bilag 1.10). Bilag 1.11 angiver de miljø-

fremmede stoffer der ikke blev påvist.

Tabel 3.3 viser middelværdier, median, minimum og maksimum for de stoffer, der er konstateret i udløbs-

vandet. For enkelte stoffer er spredningen på middelværdien forholdsvis stor. Årsagen til spredningen skyldes

sandsynligvis forskelle i renseanlæggenes belastning, samt forskelle i anlæggenes renseeffektivitet. Især lav-

teknologiske mekaniske renseanlæg har mindre renseeffektivitet end renseanlæg med mere avancerede ren-

semetoder. I bilag 1.10 angives fraktiler til vurdering af spredning, analyseantal og antal af analyseresultater

over detektionsgrænsen.


I punktkildeovervågningen er der målt på punktkildens udløb og der kan derfor ikke foretages en direkte

vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til de opstillede miljøkvalitetskrav, da miljøkvalitetskravet

gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Hvis en sådan sammenligning ønskes er der bl.a. behov for at

kende det enkelte renseanlægs fortynding ved udledning til overfladevand. En vurdering af om det generelle

miljøkvalitetskrav i overfladevand for et specifikt stof er overholdt, bør under normale forhold baseres på et

gennemsnit af 12 målinger på samme station inden for et år5. På denne baggrund vil resultaterne i denne

rapport ikke blive sammenlignet med miljøkvalitetskravene. Der er en vurdering af disse udledninger i for-

hold til miljøkvalitetskravene i rapporten Vandmiljø og Natur 20146.

Tabel 3.3. Middelværdier, median, maksimum og minimum for metaller og miljøfremmede stoffer målt i udløb på 27 renseanlæg i 2014. Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag 1.10. (-) Mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen. Middel ikke beregnet. (*) totalmetal. Prøverne er ikke filtrerede.

Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

Prø

ve

an

tal

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

nsg

ræn

se

µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l

Metaller oa. uorganiske sporstoffer*

Aluminium 177 45 2.100 DG 29 62 30

Arsen 0,69 0,00 2,5 DG 29 45 0,8

Barium 25,4 15,0 120 3,3 29 100 1

Bly 0,44 0,3 1,6 DG 33 27 0,5

Bor 232 120 1.500 DG 29 97 10

Cadmium 0,02 0,0 0,19 DG 33 15 0,05

Chrom 0,56 0,3 2,5 DG 33 30 0,5

Kobber 6,59 3,00 38 DG 47 81 1

Kviksølv 0,007 0,005 0,036 DG 29 64 2

Molybden 1,46 1,40 3,2 DG 29 72 1

Nikkel 5,11 3,60 21,4 DG 47 94 1

Selen 0,2 0,0 2,0 DG 29 10 1

Tin 31,9 0,5 270 DG 29 41 1

Vanadium 0,60 0,0 2,2 DG 29 52 1

Zink 36,2 27,0 110 7,6 29 100 5

Aromatiske kulbrinter

Benzen - - 0,02 DG 25 4 0,02

5 Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand. Bek. nr. 1071 af 09/09/2015. 6 DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012.


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

Prø

ve

an

tal

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

nsg

ræn

se


Biphenyl 0,014 0,00 0,11 DG 23 26 0,01

Dimethylnaphthalen 0,12 0,06 1,1 DG 23 83 0,01

Ethylbenzen - - 0,71 DG 25 8 0,02

Naphthalen 0,01 0,00 0,039 DG 23 26 0,01

Toluen 0,85 0,00 7,6 DG 25 18 0,02

Trimethylnaphthalen 0,05 0,05 0,27 DG 23 52 0,01

Xylen - - 1,1 DG 25 8 0,02

o-xylen - - 0,1 DG 25 4 0,02

p-xylen, m-xylen - - 0,31 DG 25 4 0,02

Phenoler

Bisphenol A 0,40 0,08 2,4 DG 23 91 0,01

Nonylphenoler sum 0,13 0,00 1,1 DG 23 39 0,05

Nonylphenol-monoethoxylater 0,10 0,0 1 DG 23 26 0,05

Nonylphenol-diethoxylater - - 0,31 DG 23 9 0,1

Phenol 2,92 0,19 33 DG 23 70 0,1

Halogenerede alifatiske kulbrinter

Cis-1,2-dichlorethylen 0,004 0,00 0,033 DG 14 14 0,02

Tetrachlorethylen 0,08 0,06 0,16 DG 14 86 0,02

Trichlormethan (Chloroform) 0,25 0,03 3 DG 14 86 0,02

Polyaromatiske kulbrinter (PAH)

Benzo(a)anthracen - - 0,012 DG 23 4 0,01

Benzo(b+j+k)fluoranthen - - 0,02 DG 23 9 0,01

Benzo(e)pyren - - 0,01 DG 23 4 0,01

Chrysen og triphenylen - - 0,011 DG 23 4 0,01

Fluoranthen - - 0,02 DG 23 9 0,01

Fluoren - - 0,03 DG 23 4 0,01

Phenanthren - - 0,012 DG 23 4 0,01

Pyren - - 0,025 DG 23 4 0,01


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

Prø

ve

an

tal

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

nsg

ræn

se


Phosphor-triestere

Tributylphosphat 0,05 0,03 0,23 DG 23 83 0,02

Trichlorpropylphosphat (TCPP) 0,90 0,68 4,2 0,25 23 100 0,05

Triphenylphosphat 0,02 0,00 0,097 DG 23 44 0,02

Blødgørere

DEHP 6,67 0,83 54 DG 23 78 0,1

Dibutylphthalat(DBP) - - 1,2 DG 23 4 0,5

Anioniske detergenter

Alkylbenzensulfonat(LAS) 318 40,0 1600 DG 23 70 5

Ethere

MTBE - - 0,34 DG 29 7 0,1

Triclosan - - 0,36 DG 29 3 0,1

Organotinforbindelser

Monobutyltin - - 0,012 DG 29 7 0,01

Bromerede flammehæmmere

BDE#209 - - 0,036 DG 13 8 0,01

Humane antibiotika

Sulfamethiazol 0,66 0,45 3,2 DG 29 90 0,005

Sulfamethoxazol 0,15 0,06 1,5 DG 29 55 0,05

Trimethoprim 0,03 0,00 0,27 DG 29 28 0,05

Lægemiddel, andet

Cimetidin 0,004 0,0 0,037 DG 29 31 0,005

Furosemid 28,7 24,0 92 DG 29 97 0,01

2-hydroxy-ibuprofen 9,8 0,6 96 DG 28 93 0,05

Ibuprofen 3,8 0,2 39 DG 29 76 0,1

Paracetamol 2,7 0,0 61 DG 29 31 0,025

Salicylsyre 1,4 0,0 20 DG 29 24 0,1


Perflourerede forbindelser

ng/l ng/l ng/l ng/l stk. % ng/l

PFHxS 0,80 0,0 6,4 DG 29 38 0,2

PFOS 9,5 3,5 65 DG 29 76 1

PFOA 12,9 8,7 68 3,0 29 100 2

PFNA 2,0 1,1 18 DG 29 66 0,8

PFDA 0,8 0,0 3,7 DG 29 28 2

Østrogen

Østron 68,1 9,1 610 DG 29 79 1

17-ß-østradiol 4,7 0 91 DG 30 13 1


3.5 Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg

3.5.1 Relevans

En række lægemidler og østrogener har siden 2011 været en del af og NOVANA overvågningen på rensean-

læg. Østrogenerne består af de naturlige kvindelige hormoner østron og 17β-estradiol, og det kunstige hormon

ethinylestradiol, der indgår i p-piller. Østrogenerne omdannes i kroppen inden udskillelse til forbindelser,

som er langt mere vandopløselige end østrogenerne. Omdannelsen betyder, at stofferne let udskilles med

urin, og bliver ført med spildevand til renseanlæg. På renseanlæg kan der ske endnu en omdannelse, således

at stofferne reaktiveres til de oprindelige østrogenforbindelser med deraf følgende risiko for østrogen effekt af

stofferne i vandmiljøet.7 Lægemidlerne som stofgruppe har meget forskellige kemiske egenskaber, og dermed

forskellige miljømæssige egenskaber.

Lægemidler og østrogener har indgået i overvågningen af både mekaniske renseanlæg og avancerede rensean-

læg. Formålet med at overvåge mekaniske anlæg er blandt andet, at få mere detaljeret viden om hvilken på-

virkning af miljøet man kan forvente fra spredt bebyggelse. Der bliver ikke analyseret for miljøfremmede

stoffer på udledninger fra den spredte bebyggelse. Årsagen til dette er, at det er svært at udtage en repræsen-

tativ prøve af spildevand fra spredt bebyggelse. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlig-

nelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. Derfor kan den viden, der

opnås om udledning af lægemidler og østrogener fra mekaniske renseanlæg også anvendes til vurdering af

udledningen af disse stoffer fra spredt bebyggelse.

3.5.2 Mål og krav

Der er fastsat generelt miljøkvalitetskrav for 17β-østradiol på 0,1 ng/l i overfladevand og for antibiotikummet

trimethoprim på 100 µg/l og 10 µg/l for hhv. ferskvand og marin8. Ved vurdering af udledninger fra rensean-

læg i forhold til miljøkvalitetskravet kan sammenligningen ikke foretages direkte, da der i punktkildeovervåg-

ningen er målt på punktkildens udløb og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Der

er ikke fastsat specifikke krav til rensegrader på renseanlæg.


Tabel 3.4 viser middelkoncentrationer af lægemidler og østrogener i ind- og udløb, samt reduktionsrater på

de udvalgte mekaniske og avancerede renseanlæg. Reduktionsraterne er beregnet ud fra middelkoncentratio-

ner i indløb og udløb. I bilag 1.12 på side 118-119 er analyseantal og fundhyppighed, der er til grund for bereg-

ningerne på ind- og udløb, angivet.

Der er analyseret for tre østrogener på renseanlæggene. Mængden af østron og 17-betaøstradiol reduceres

med hhv. 0 % og 52 % fra indløb til udløb i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to hormoner

betydeligt mere hhv. 95 % og 96 % på de avancerede renseanlæg. For 17-betaøstradiol skal det tages med i

betragtningen at koncentration og hyppighed i indløbet på mekaniske anlæg er mindre end på de avancerede

renseanlæg. Ethinylestradiol er fundet i så små mængder, at en sammenligning mellem mekaniske og avance-

rede renseanlæg ikke lader sig gøre.

Der er desuden analyseret for de tre antibiotikamidler sulfamethiazol, sulfamethoxazol og trimethoprim.

Sulfamethiazol og trimethoprim reduceres med hhv. 13 % og 26 % i mekaniske anlæg og hhv. 36 % og 52 % i

avancerede renseanlæg. Sulfamethoxazol reduceres med 0 % og 46 % i hhv. mekaniske og avancerede rense-

anlæg. For sulfamethoxazol gælder dog at fundhyppigheden af stoffet ligger omkring 15 % i indløbet på de

mekaniske anlæg, hvilket gør sammenligningen med de avancerede anlæg problematisk, da fundhyppighed

på avancerede anlæg er betydeligt højere med en fundhyppighed i indløbet på omkring 80 %. Årsagen til de

forskellige niveauer af belastning på avancerede og mekaniske anlæg tilskrives, at der med sandsynlighed er

en større andel af sygehuse, behandlingshjem og alderdomshjem tilknyttet de avancerede renseanlæg. Antibi-

7 Ingerslev et al. 2003. 8 Bek. nr. 1070 af 09/09/2015.


otikamidlerne reduceres mere effektiv i de avancerede renseanlæg end de mekaniske. På de avancerede anlæg

er dog tale om en halvering af antibiotikamidlerne fra indløb til udløb og ikke en næsten total fjernelse som

visse af de øvrige stoffer.

De smertestillende stoffer, ibuprofen og ibuprofens metabolit 2-hydroxyibuprofen, reduceres med hhv. 32 %

og 20 % i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to stoffer begge med 98 % i avancerede rensean-

læg. Det samme billede ses for paracetamol, der reduceres med 12 % i mekaniske anlæg og 100 % i avancerede

anlæg. Koncentrationen og fundhyppigheden i indløbet på de mekaniske anlæg er omkring det halve ift. ind-

løbet på avancerede anlæg, hvilket bør tages med i vurderingen. Salisylsyre, aktivstof i aspirin, reduceres også

100 % i avancerede anlæg, mens 40 % fjernes i mekaniske anlæg. Igen er mængden af salisylsyre højere i

indløb på avancerede renseanlæg med 47,0 µg/l end på mekaniske, hvor koncentrationen er 14,8 µg/l.

Furosemid, der er et vanddrivende middel, der bl.a. anvendes ved forhøjet blodtryk, reduceres med 27 % på

mekaniske anlæg, mens reduktionen på avancerede anlæg er på 51 %. Cimetidin er et middel, der benyttes til

bl.a. behandling af mavesår, findes med en hyppighed på 41 % og 25 % i indløbsvand i hhv. mekaniske og

avancerede renseanlæg (se bilag 1.12). Reduktionen af cimetidin er i denne analyse højest på det mekaniske

anlæg med 18 %, hvor reduktionen på avancerede anlæg er beregnet til 0 %. Generelt er de fundne koncentra-

tioner af cimetidin i indløbet på de to anlægstyper forskellige og relativt lave, hvilket påvirker beregningerne.

Yderligere datamateriale forventes at bringe mere viden om omsætningen af cimetidin på renseanlæg.

Samlet set reduceres østrogener og smertestillende midler således stort set totalt på avancerede renseanlæg,

mens reduktionen på mekaniske anlæg er betydeligt lavere. Antibiotikamidlerne fjernes omkring 50 % på de

avancerede renseanlæg, men dog stadig mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske.

Ud af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg, udgør den mængde, der ledes til mekaniske

renseanlæg, kun ca. 2,5 %. Avancerede MBNDK anlæg renser til sammenligning knap 90 % af den samlede

spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg. Spredt bebyggelse, der må antages at have samme renseeffekti-

vitet som mekaniske renseanlæg, udleder i 2014 10,0 mio. m3 pr år, i forhold til de 697 mio. m3, der tilledes

renseanlæg i Danmark. Spildevandsmængden fra den spredte bebyggelse udgør dermed kun ca. 1-2% af den

spildevandsmængde, der renses på renseanlæg. Der er således tale om en forholdsvis lille spildevandsmæng-

de, der renses på mekaniske renseanlæg eller i den spredte bebyggelse. Udviklingen går til stadighed mod

lukning af lavteknologiske renseanlæg til fordel for højteknologiske og kloakering og forbedret rensning ved

den spredte bebyggelse.


Antallet af analyser, der indgår i beregningerne og hyppigheden af fund over detektionsgrænsen er vist i bilag

1.12. Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag 1.12. Bilaget viser endvidere hvilke renseanlæg, der indgår

i beregningerne.

Tabel 3.4. Middelkoncentration af lægemidler og østrogener i indløb og udløb og reduktionen af disse fra renseanlæg i perioden 2011-2014. Antal analyser, der indgår i beregningen og analyseantal over detektionsgrænsen er angivet i bilag 1.12.

Mekaniske anlæg Avancerede anlæg

Middel Reduktion Middel Reduktion

Indløb Udløb Indløb Udløb

Østron

(ng/l) 92,4 95,8 0 % 110,0 5,1 95 %

17β-østradiol

(ng/l) 11,6 5,5 52 % 56,3 2,2 96 %

Sulfamethiazol

(µg/l) 2,3 2,0 13 % 1,6 1,0 36 %

Sulfamethoxazol

(µg/l) 0,1 0,1 0 % 0,12 0,07 46 %

Trimethoprim

(µg/l) 0,027 0,02 26 % 0,08 0,04 52 %

Ibuprofen

(µg/l) 14,5 9,8 32 % 10,1 0,2 98 %

2-hydroxyibuprofen

(µg/l) 36,7 29,5 20% 31,4 0,6 98 %

Paracetamol

(µg/l) 38,2 33,6 12 % 99,5 0,1 100 %

Salicylsyre

(µg/l) 14,8 8,8 40 % 47,0 0,2 100 %

Furosemid

(µg/l) 35,5 25,8 27 % 25,5 12,4 51 %

Cimetidin

(µg/l) 0,01 0,01 18 % 0,01 0,01 0 %

Punktkilder 2014 - Særskilte industrielle udledninger 25

4. Særskilte industrielle udledninger


Ved industrielle udledninger med særskilt udledning forstås virksomheder i traditionel forstand, depone-

ringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger), som har en udledning på over 30 PE til vandløb,

søer eller havet. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger indgår i opgørelserne fra 1999.

I opgørelsen indgår ikke kølevand medmindre, der indgår eller potentielt indgår metaller og/eller miljø-

fremmede stoffer i udledningen. Udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfla-

devand, er heller ikke medregnet.

Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor og organisk stof målt

som BI5. Bilag 2 viser udledningerne fra de enkelte virksomheder i 2014. Metaller og miljøfremmede stoffer

indgår ikke i denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder produktioner er så

store, at det ikke giver mening at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et

enkelt år. I rapporten Miljøfrememde stoffer og metaller i vandmiljøet9 findes en opgørelse over hvilke metal-

ler og miljøfremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden 2004-2008, samt beregninger

af den samlede årlige udledning af disse stoffer i perioden.

Oplysningerne om industri stammer fra databasen PULS. Kommunerne og Miljøstyrelsen har ifølge dataan-

svarsaftalen10 ansvaret for indberetningen og i 2014 blev der indberettet oplysninger om 180 særskilte udled-

ninger af næringsstoffer og organisk stof fra virksomheder i PULS. Der er over årene registreret et varierende

antal industrianlæg med indberetning af egen udledning af spildevand. I 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 var

der registreret oplysninger i de to databaser for hhv. 197, 178, 187, 187 og 180, virksomheder med særskilt

udledning. Årsagen til det varierende antal registreringer kan bl.a. være, at virksomheder med egen udledning

åbner og lukker, at industrier med særskilt udledning er blevet tilkoblet offentlig rensning eller udfordring

med indberetningen, jf. afsnit 3.1


4.2.1 Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til

skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger

som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og

omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade


4.2.2 Mål og krav

Vandmiljøplan I (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudled-

ninger skulle nedbringes til 2.000 ton kvælstof og 600 ton fosfor. Målet for kvælstof og fosfor er opnået i hhv.

1996 og 1991. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punkt-

kilderne.


Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra særskilte industrielle udledninger i 2014 frem-

går af Tabel 4.1. Udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i Figur 4.1 og Figur 4.4.

9DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012. 10 Danmarks Miljøportal: Dataansvarsaftalen

26 Punktkilder 2014 - Særskilte industrielle udledninger

Tabel 4.1. Samlede udledning af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger i 2014.


Kvælstof, total-N ton 285,2

Fosfor, total-P ton 16,1


Vand, 1.000 m3 51.386

Figur 4.1. Udvikling i den samlede mængde kvælstof udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2014. Målet i vandmiljøplan I er vist.

Punktkilder 2014 - Særskilte industrielle udledninger 27

Figur 4.2. .Udvikling i den samlede mængde fosfor udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2014. Målet i Vandmiljøplan I et vist.

Figur 4.3. Udvikling i den samlede mængde organisk stof målt som BI5 udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2014.

28 Punktkilder 2014 - Særskilte industrielle udledninger

Figur 4.4 Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2014.

Figur 4.5 Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, 1989-2014.

Udledningen af organisk stof og næringsstoffer er blevet stærkt reduceret siden 1987, hvor Vandmiljøplan I

trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet

renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Derudover kommer et

væsentligt bidrag til reduktionen fra virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedre-

de rensemetoder. At rensemetoderne er blevet forbedret og genbrug indført ses ved, at spildevandsudlednin-

gen siden 1989 er reduceret med 52 %, mens rensningen af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof opgjort som

BI5 i samme periode er reduceret med 94 %, 99 % og 99 %. Siden 2004 har udledningen af næringsstoffer og

organisk stof stort set været uforandret.

Den samlede mængde spildevand, som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer som f.eks. det

producerede produkt og størrelsen af denne, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslut-

ning af virksomheder til renseanlæg osv.. Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hverken

miljøbelastning eller produktionen på den enkelte virksomhed. Den udledte spildevandsmængde i perioden

1989 til 2014 reduceres ikke proportionalt sammenlignet med reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor

og organisk stof i samme periode.

De indberettede udledte mængder næringsstof og organisk stof i 2014 for de enkelte virksomheder er vist i

bilag 2.1.

Punktkilder 2014 - Regnbetingede udledninger 29

5. Regnbetingede udledninger


Ved regnbetingede udløb (RBU) forstås det spildevand, der udledes via regnvandsudledninger til vandløb,

søer og havet fra arealer, såsom tagflader, veje, stier og pladser, der er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede

udløb kan opdeles i to typer. For det første de separatkloakerede udledninger, der kun indeholder regnvand

fra overflader, og for det andet fra fælleskloakerede områder, overløb, der består af en blanding af overflade-

vand og spildevand. En del af de regnbetingede udledninger er tilsluttet et bassin før udledning til vandløb,

søer eller havområder. Formålet med bassinerne er, dels at opmagasinere opspædet spildevand til der bliver

plads i ledningssystemet igen, og derved, reducere udledningen af næringsstoffer og organisk stof ved bund-

fældning, og at skabe en forsinkelse af vandet inden udledning, så eventuel hydraulisk påvirkning i især vand-

løb bliver minimeret. Tabel 5.1 viser en opgørelse over, hvor stor en andel af de regnbetingedeudløb, der har

tilknyttet bassiner og hvor stort et oplandsareal de forskellige regnbetingede udledninger har.

Tabel 5.1. Opgørelse af bassiner og tilhørende arealer pr. kloakeringstype i 2014. Den andel af regnbetingde udledninger, der ikke har tilknyttet oplysninger om type eller hvor stort et areal der er tilknyttet, er angivet. Reducerede arealer er den andel af arealerne, der er belagt med asfalt, fliser eller lign, og fratrukket den del af regnvandet, som vedhæfter fladerne eller fordamper og som derfor ikke når frem til kloakken.

Antal udløb Totale arealer Reducerede arealer

Kloakeringstype

Antal i alt

Andel af bygværker med bas-sin (%)

Areal i alt (ha.)

Andel af arealer

med bassin

(%)

Antal uden

angivelse af areal

Areal i alt (ha.)

Andel af arealer

med bassin

(%)

Antal uden

angivelse af areal

Fælles 5.007 33 96.820 53 862 27.674 54 970

Separat 14.016 17 145.389 39 2.007 42.296 41 2.145

Ikke oplyst 160 0 827 0 64 218 0 76

I alt 19.183 22 243.036 44 2.933 70.188 44 3.191

Denne opgørelsen omfatter derudover oplysninger om de udledte mængder af spildevand, næringsstoffer og

organisk stof i 2014, samt en tidsserie over de årlige udledninger i perioden 1991-2014. Oplysninger om me-

taller og miljøfremmede stoffer udledt fra regnbetingede udledninger er at finde i rapporten ”Miljøfremmede

stoffer og metaller i vandmiljøet”11. I denne rapport findes en opgørelse over hvilke metaller og miljøfremme-

de stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden 2004-2012, samt beregninger af den samlede

årlige udledning af disse stoffer i perioden.

Oplysningerne om RBU stammer fra databasen PULS. Kommunerne har ansvaret12 for at indberette og opda-

tere RBU-data til denne database. Der arbejdes til stadighed på at forbedre datakvaliteten. RBU data for 2013

og 2014 anses for at være af en bedre kvalitet end de hidtidige data. Før 2013 blev RBU-udledninger beregnet

på baggrund af dels indberettede oplands- og bygværksdata fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i

daværende database WinRis.

Som det fremgår af Tabel 5.1 er der områder hvor datakvaliteten fortsat kan forbedres. Tabel 5.1 viser bl.a., at

kloakeringstypen ikke er oplyst ved ca. 160 bygværke, og for ca. 3.000 bygværker er der ikke oplyst, hvilket

areal regnvandet strømmer fra. Disse og andre mangler i stamdataoplysningerne forventes at blive opdateret

ved næste indberetning i PULS.

11 DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012. 12 Danmarks Miljøportal: Dataansvarsaftalen

30 Punktkilder 2014 - Regnbetingede udledninger


5.2.1 Relevans

Fra overløb fra fælleskloakerede områder, der udleder til vandløb, sø eller hav, forekommer der overløb under

regn. Disse overløb kan give skadevirkninger i vandmiljøet. De akutte skadelige påvirkninger omfatter hy-

drauliske skader som erosion, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske

forhold. For søer og havområder er belastningen af næringsstoffer relevant, da det er den øgede vækst af alger

som følge af belastningen af næringsstoffer, der særligt har betydning for tilstande i disse områder. Overløb

nær badestrande og i badevandssøer kan dog give akutte hygiejniske problemer.

5.2.2 Mål og krav

I Vandplanerne 2009-201513 blev der besluttet indsats i forhold til 614 regnbetingede udløb. Heraf blev de

246 fastholdt til indsats i VP1 og de 369 udsat til Vandområdeplan 2016-2021. Som forslag til indsats i Vand-

områdeplan 2016-2021 er i alt 357 RBU, heraf er de 328 overført fra Vandplan 2009-2015. Det samlede antal

regnbetingede udledninger foreslået til indsats i vandplanerne er samlet set reduceret fra 614 stk. i Vandplan

2009-2015 til 546. stk. i Vandområdeplaner 2015-2021 pga. ændringer i kommunernes registrering af udled-

ninger samt, at udledninger til blødbundsvandløb er blevet fjernet fra indsatsprogrammet.


Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra regnbetingede udløb i perioden 2007-2014 er

vist i Tabel 5.2. Værdier for et konkretår er vist. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt

afhængig af årets nedbør. Meget nedbør over et år giver en større årlige udledning af næringsstoffer og orga-

nisk stof, end den årlige udledning i et år med mindre nedbør, ligesom nedbørens intensitet og fordeling over

året kan have betydning for udledningens størrelse.

Tabel 5.2. Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof (COD) og spildevand udledt fra regnbetingede udløb beregnet på et konkretårs nedbør i årene 2007-14. Fra 2012 til 2014-14 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et væsentligt forbedret datagrundlag


2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Kvælstof, total-N ton 866 751 712 762 703 729 1.045 1.413

Fosfor, total-P ton 214 186 177 186 185 177 239 326

Organisk stof, COD ton 17.668 15.312 14.515 13.528 13.596 12.978 16.514 22.369

Vand 1000 m3 249.573 216.388 205.240 213.726 210.994 203.080 257.301 348.709

Nedbør mm 14 867 783 733 726 779 818 669 818

For at se hvilken effekt fysiske ændringer i kloaksystemet, såsom bassinudbygning og separering, medfører, er

det nødvendigt at beregne den årlige udledning som et normal år.

Tabel 5.3 viser udledningen fra regnbetingede udløb for 2014 beregnet som et normal år. Figur 5.1 til Figur

5.4 viser en tidsserier hvor alle årene er beregnet som normalår, dvs. at der i beregningen antages, at den

samme nedbørsmængde på 712 mm er faldet alle årene. Herved kan en udvikling over årene aflæses i figurer-

ne.

Tabel 5.3. Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof (COD) og spildevandsmængder udledt fra regnbetingede udløb for hele landet i 2014 beregnet som et normalår. Et normalår antages at have en nedbør på 712 mm.

13 Naturstyrelsen: Faktaark vandplaner 2009-2015 14 DMI Vejr og klimadata



Kvælstof, total-N ton 1.319

Fosfor, total-P ton 306


Organisk stof, COD ton 27.892

Vand 1000 m3 346.928

Nedbør mm 712

Figur 5.1. Udledningen af kvælstof fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2014, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2014 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen af næringsstof som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbedret datagrundlag.


Figur 5.2. Udledningen af fosfor fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2014, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2014 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen af næringsstof som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbedret data-grundlag.

Figur 5.3 Udledningen af organisk stof fra regnbetingede udløb i perioden 1993-2014, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2014 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen af organisk stof som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbed-ret datagrundlag.


Figur 5.4. Spildevandsmængder fra regnbetingede udløb i perioden 1991-2014, beregnet som et normalår. Fra 2012 til 2014 har der reelt ikke været så stor forøgelse i spildevandsmængden udledt fra RBU som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et for-bedret datagrundlag.

Udledning fra regnbetingede udløb viser en beregningsteknisk stigning i perioden 2012 til 2014, hvilket pri-

mært tilskrives forbedret datakvalitet (Figur 5.1 til Figur 5.4). Der er tale om et væsentligt forbedret data-

grundlag. Der har de seneste år, fra alle aktører, været gjort en stor indsats for at få forbedret datakvaliteten

af RBU-data i PULS. RBU data for 2013-14 vurderes at være mere retvisende end de hidtidige data.

Dertil kommer, at kommunerne i perioden 2010 til 2013 har øget andelen af separatkloakerede oplande15. En

tendens der forventes at forsætte i takt med klimatilpasning af afløbssystemerne.

15 DANVA: Vand i tal 2014

Punktkilder 2014 - Spredt bebyggelse 35

6. Spredt bebyggelse


Spredt bebyggelse omfatter ejendomme, der ikke er tilknyttet private eller offentlige renseanlæg og har en

kapacitet under 30 PE. Rensetypen for den spredte bebyggelse er primært en bundfældningstank på ejen-

dommen, med udledning til lokalt vandløb, sø eller hav. Ejendomme udenfor kloakopland fordeler sig på

ejendomstyperne: helårsbeboelse, sommerhuse, kolonihaver og andet.

Opgørelsen i denne rapport omfatter kvælstof, fosfor, organisk stof og spildevandsmængder udledt fra den

spredte bebyggelse i 2014, samt en tidsserie over perioden 2009-2014. Metaller og miljøfremmede stoffer

måles ikke ved spredt bebyggelse. I rapporten Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet16 er udlednin-

gen fra spredt bebyggelse estimeret ud fra 5 mekaniske renseanlæg, der anses for at være repræsentative for

udledningen fra den spredte bebyggelse.

Oplysningerne om de enkelte ejendomme er fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). 2009 var første år, hvor

oplysninger blev trukket fra BBR. Det er i denne rapport valgt at præsentere data fra 2009 og frem. Det er

kommunernes ansvar løbende at opdatere data i BBR. Før 2009 blev opgørelserne over den årlige udledning

fra spredt bebyggelse opgjort på baggrund af erfaringstal hos amter og kommuner om antallet af ejendomme

og disse ejendommes renseklasser. Der var således relativ stor usikkerhed knyttet til disse opgørelser.

Belastningsopgørelser for spredt bebyggelse er baseret på teoretiske beregninger. Ved at tilknytte rensegraden

for ejendommens anlægstype (eksempelvis 10 % for kvælstof og fosfor samt 30 % for organisk stof for bund-

fældningstanke) med erfaringstal for hvor mange mennesker, der bor i de forskellige beboelsestyper (eksem-

pelvis 2,5 person pr. parcelhus), samt hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof hvert menneske udleder pr.

år (4,4 kg kvælstof, 1 kg fosfor og 21,9 kg BI5), er der beregnet en teoretisk værdi for hvor mange kg kvælstof,

fosfor og organisk stof, der udledes pr. ejendom.

Siden 2008 er antallet af ejendomme beliggende udenfor kloakopland i perioden reduceret med omkring 8 %

fra 347.548 ejendomme i 2008 til 317.973 ejendomme i 2014. Det antages, at en del af forklaringen skyldes

kloakering og afvikling af ejendomme.

Tabel 6.1 viser fordelingen af ejendomstyper i 2014.

Tabel 6.1. Fordelingen af ejendomstyper for den spredte bebyggelse i 2014.

Ejendomstype 2013

Helårsbeboelse 202.883

Sommerhuse 103.813

Kolonihaver 9.865

Andet 1.412

I alt 317.973

16 DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012.

36 Punktkilder 2014 - Spredt bebyggelse

6.2 Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde

6.2.1 Relevans

Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til

skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger

som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og

omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade


6.2.2 Mål og krav

I Vandplanerne 2009-201517 blev der udpeget ca. 34.970 ejendomme til forbedret rensning eller kloakering. I

Vandområdeplan 2016-2021 blev der udpeget ca. 6.730 ejendomme til forbedret rensning eller kloakering.


Udledningen i 2014 blev opgjort til 781 tons kvælstof , 173 tons fosfor, 2.901 tons organisk stof og 10,0 mio.

m3 spildevand. Tabel 6.2 viser udledningen af organisk stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fordelt på ejen-

domskategorier.

Tabel 6.2. Udledningen af kvælstof, fosfor, BI5 og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i 2014.

Total- kvælstof

Total-fosfor

Organisk stof BI5

Vandmængde

Tons pr. år Tons pr. år Tons pr. år 1.000 m3

Helårsbeboelse 725,0 160,7 2691,4 9.304

Sommerhuse 11,0 2,8 42,2 139

Kolonihave 8,9 2,0 34,5 112

Andet 35,8 7,9 133,0 459

I alt 781 173 2.901 10.014

Figur 6.1 og Figur 6.2 viser udviklingen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 2009-

2014. Udledningen reduceres i perioden for alle stoffer med hhv. 17 %, 19% og 15 %. Denne reduktion kan ikke

kun tilskrives et færre antal ejendomme uden for kloakopland, da antallet i ejendomme i samme periode kun

er reduceret med 8 %. Den reducerede udledning fra den spredte bebyggelse kan dermed også tilskrives en

generel forbedret rensning på ejendomme med særskilt udledning.

17 Naturstyrelsen: Faktaark vandplaner 2009-2015

Punktkilder 2014 - Spredt bebyggelse 37

Figur 6.1. Udviklingen i årlige udledte mængder kvælstof og fosfor fra den spredte bebyggelse i perioden 2009-2014.

Figur 6.2. Udviklingen i årlige udledte mængder organisk stof målt som BI5 fra den spredte bebyggelse i perioden 2009-2014.

38 Punktkilder 2014 - Spredt bebyggelse

Punktkilder 2014 - Ferskvandsbrug 39

7. Ferskvandsbrug

7.1 Basisoplysning

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som opdrætter fisk, udelukkende anvender ferskvand og har afløb

til vandløb, sø eller havet. Anlæg til opdræt af ål regnes i denne sammenhæng ikke som ferskvandsdambrug.

Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning andre

fiskearter.

Størstedelen af ferskvandsbrugene producerer portionsfisk på 300 - 400 gram, men der er også en række

dambrug, der producerer større fisk op til 800 – 1000 gram, som anvendes til videreopdræt i saltvandsbase-

rede fiskeopdræt. Hertil kommer en række nicheproduktioner.

Opgørelsen omfatter oplysninger om ferskvandsbrugenes produktion af fisk og foderforbrug, samt udlednin-

gen af organisk stof og næringsstoffer. Derudover er ferskvandsbrugenes forbrug af medicin og hjælpestoffer

vist. Både status for 2014 og en tidslig udvikling er vist.

Miljø-og Fødevareministeriets statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på

kommunernes årlige indberetninger, som kommunerne er ansvarlige for at indberette ifølge dataansvarsafta-

len18. Indberetningerne består af anlæggenes egenkontroldata og produktionsoplysninger, som foderforbrug,

produktion af fisk og forbruget af medicin og hjælpestoffer. Kommunerne har oplyst hvilke rensegrader, der

gælder for hvert dambrug og denne rensegrad er efterfølgende indregnet i det beregnede produktionsbidrag.

Derudover har kommunerne beregnet udledninger baseret på analysedata, i de tilfælde, hvor forudsætninger-

ne herfor forelå.

Udover de oplysninger der indsamles fra kommunen om ferskvandsbrugenes forbrug af medicinstoffer, an-

vendes der også oplysninger om medicin fra databasen VetStat. VetStat er en database, der drives af Fødeva-

restyrelsen, og hvori veterinærerne indberetter den medicinmængde, der er udstedt recept på til de enkelte

ferskvandsbrug.

Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et

årligt maksimalt tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen19 (BEK nr. 130 af

08/12/2012) eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Med indførelse af

modeldambrugsbekendtgørelsen20 i 2002 blev det gjort muligt at ombygge traditionelle anlæg til mere mo-

derne anlæg (modeldambrug), der generelt har en lavere udledning af NPO per produceret kg fisk end traditi-

onelle anlæg. Siden 2004 er der sket en vækst i disse typer anlæg, og godt halvdelen af den samlede produkti-

on foregår nu i modelanlæg.

I 2012 blev bekendtgørelsen ændret således, at dambrugerne kan vælge at overgå til udlederkontrol, hvilket

betyder, at de ikke længere reguleres på fodermængde, men i stedet for på en given mængde udledt kvælstof,

fosfor og organiske stof målt som BI5. En mindre del af ferskvandsbrugene er fra 2013 overgået til denne type

udlederkontrol.

18 Dataansvarsaftalen her. 19 Dambrugsbekendtgørelsen. Bek. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=140333 20 Modeldambrugsbekendtgørelsen. Bek. nr. 923 af 08/11/2002.

40 Punktkilder 2014 - Ferskvandsbrug

7.2 Produktion og ferskvandsbrugets drift

7.2.1 Relevans

Foderforbrug og produktion har stor indflydelse på udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til vand-

løbene nedstrøms ferskvandsbrugene. Forholdet mellem foderforbrug og produktion (foderkvotienten) er et

udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen21 må foderkvotienten ikke

overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (moderfisk er undtaget).


Antallet af ferskvandsbrug i Danmark er reduceret igennem de senere år (Tabel 7.1). Udviklingen i erhvervet

går mod etablering af modeldambrug og afvikling af traditionelle anlæg. Ferskvandsbrugene fordeler sig med

ca. 150 traditionelle dambrug og knap 40 modeldambrug, men ca. 50 % af den samlede produktion leveres af

modeldambrugene. Det faldende antal anlæg har ikke udløst en tilsvarende reduktion i produktion. Udviklin-

gen i erhvervet går mod få og store ferskvandsbrug.

Tabel 7.1 Antal aktive ferskvandsbrug i Danmark i udvalgte år.

Antal

2014 196

2013 216

2012 221

1989 510

Den samlede indberettede produktion i 2014 var i alt på 25.901 tons fisk, mens det indberettede foderforbrug

var 25.609 tons. Siden 2006 har produktionen stort set været konstant (Figur 7.1).

21 Miljøministeriet 2012. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsbrug. Bek. Nr. 130 af 08/02/2012.


Figur 7.1 Udviklingen i ferskvandsbrugenes samlede produktion og foderforbrug i perioden 1989 til 2014. Årene 2009 og 2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.

7.3 Organisk stof og næringsstoffer

7.3.1 Relevans

Ferskvandsbrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild

og fiskenes ekskrementer. Udledningen af let omsætteligt organisk stof har primært en lokal betydning i

vandløbene nedstrøms anlæggene, da nedbrydelsen af stofferne sker med forbrug af ilt. Dette medfører en

reduktion af vandets iltindhold, der kan skade dyrelivet i vandløbet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvir-

ker især søer, fjorde og havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette ned-

sætter lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør

og omsættes.

7.3.2 Mål og krav

Kravene til koncentration af stoffer fra ferskvandsbrug er defineret i den gældende dambrugsbekendtgørelse

eller dambrugenes miljøgodkendelser. Kravene håndhæves af kommunerne. Samtidig er der etableret en

række BAT-krav i dambrugsbekendtgørelsen, som skal sikre, at den foderkvote dambrugeren forvalter udnyt-

tes optimalt.



Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5 fra ferskvandsdambrug i 2014 fremgår af Tabel

7.2

Tabel 7.2. Kvælstof, fosfor og organisk stof. Samlede mængder udledt fra ferskvandsbrug i 2014.


Kvælstof 688 ton

Fosfor 61 ton

Organisk stof (BI5) 995 ton

Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk i perioden 1998 – 2014 fremgår af Figur 7.2, Figur 7.3 og Figur

7.4.

Lukning af anlæg, men også benyttelse af foder af en bedre kvalitet, modernisering af anlæggene og etablering

af yderligere renseforanstaltninger kan ses ved at udledningen siden 1989 er reduceret med 69 %, 74 % og 84

% for hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof, mens produktionen til sammenligning er reduceret med 25 %.

Udviklingen fra 2013 til 2014 viser en lille stigning i udledningen af kvælstof og fosfor og en lille reduktion i

udledningen af organisk stof. Denne ændring vurderes hovedsageligt at skyldes en opdateret beregning for

produktionsbidraget.

Opgørelsen for perioden 1989 til 2008 er baseret på kommunernes viden om det benyttede foder, foderets

indhold af kvælstof og fosfor, anvendt mængde foder i tons og en foderkvotient, der er et mål for fiskenes

tilvækst set i forhold til fodermængde. Basis for indholdet af kvælstof og fosfor i fisk følger de tekniske anvis-

ninger for punktkilder22 og er sat til 3% kvælstof og 0,5 % fosfor af fiskens vægt. I perioden 1989 til 2008 er

der anvendt en teoretisk rensegrad for alle anlæg. For årene 2011-2014 er der for anlæg, der udtager mindre

end 12 egenkontrolprøver benyttet samme metode som i perioden 1989-2008. For anlæg, der har udtaget 12

kontrolanalyser pr. år og derover i 2011 til 2014, er belastningen beregnet på baggrund af en transportbereg-

ning af disse analyser. Dermed giver udledningen for 2011 til 2014 et mere korrekt billede af den faktuelle

udledning end den teoretisk beregnede udledning, der er angivet for årene 1989-2008. Foderforbruget og

produktionen i de to år 2008 og 2011 har været nogenlunde ens og en uændret udledning er derfor forvente-

ligt. For kvælstof og fosfor er der ikke stor forskel i udledningen fra 2008 til 2011, hvilket tyder på, at den

teoretisk beregnede udledning af kvælstof og fosfor i perioden 1989-2008 har ramt den faktuelle udledning

ganske godt. For den organiske udledning er der en reduktion fra 2008 til 2011. Reduktionen tyder på, at den

teoretiske beregningsmetode benyttet for organisk stof i årrækken 1989-2008 har resulteret i en noget forhø-

jet beregnet udledning end den reelle udledning af organisk stof. Forskellen i udledningen af organisk stof fra

2008 til 2011 kan således ikke tilskrives en reel reduktion i udledning, der er i stedet tale om en optimering af

datakvalitet. Det skal dog påpeges, at den overvejende del af opgørelsen stadig baserer sig på teoretiske forud-

sætninger, men at det er målet fremover i langt højere grad at baserer sig på målte udledninger.

22 Miljøstyrelsen (2004). Teknisk anvisning for punktkilder.


Figur 7.2. Udledningen af kvælstof fra ferskvandsdambrugene i perioden 1989-2014. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.

Figur 7.3. Udledningen af fosfor fra ferskvandsdambrugene i perioden 1989-2014. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangel-fuld indberetning.


Figur 7.4. Udledningen af organisk stof fra ferskvandsdambrugene i perioden 1989-2014. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning.

7.4 Medicin og hjælpestoffer

7.4.1 Relevans

Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og forskellige des-

inficerende kemikalier (hjælpestoffer). Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevan-

det til vandløbene, hvor de kan være til skade for miljøet.

7.4.2 Mål og krav

Der er ikke fastsat landsdækkende krav til forbruget af medicin og hjælpestoffer. Det er kommunerne der i

tilsynet med ferskvandsbrugene, fastsætter rammerne for udledningen af medicin og hjælpestoffer.


Antibiotika

Tabel 7.3 viser forbruget af mediciner på ferskvandsbrug i perioden 2006-2014. Data stammer fra dyrlæger-

nes indberetning til VetStat databasen, og vurderes at give det mest retvisende billede af medicinforbruget på

ferskvandsbrugene.

Derudover indberetter dambrugerne hvert år forbruget af medicin til kommunerne, der sender oplysningerne

videre til Miljø- og Fødevareministeriet. Kommunerne har for året 2014 indberettet et forbrug på 465 kg

sulfadiazin, 118 kg trimethoprim, 405 kg oxolinsyre og 290 kg florfenicol.

Medicinforbruget er stærkt påvirket af temperatur. Kolde vintre kan skabe sygdomsproblemer i foråret, det

samme gælder høje temperaturer i sommerperioden. Den varme sommer i 2014 har forøget sygdomstrykket

på, med forøget forbrug af antibiotika til følge. Der ses ikke samme forøgelse af antibiotikaforbruget i 2014 for

dambrug. Det vurderes, at ferskvandsdambrugene ikke er udsat for så store temperatursvingninger som hav-

brug, pga. af at mange vandløb er delvist grundvandsfødte og mange dambrug indtager vand fra boringer.


Tabel 7.3. Medicinforbrug på ferskvandsbrug i perioden 2006-2014. Data er fra dyrlægernes indberetning til VET-STAT databasen. . i Penicilliner med udvidet spektrum, inkl. amoxicillin

Kg aktivstof 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Sulfadiazin/trimetoprim 1.669 1.487 1.150 1.264 1.311 1.386 1.440 1.467 1.279

Oxolinsyre 117 120 90 70 98 148 176 387 631

Florfenicol 138 160 180 186 180 180 159 162 296

Penicillineri 5 3 0 0 5 0 6 9 2

Tetracyclin 0 0 0 0 0 1 15 2 0

Hjælpestoffer

Tabel 7.4 viser forbruget af hjælpestoffer for udvalgte år i perioden 2001-2014. Dambrugerne indberetter

hvert år forbruget af hjælpestoffer til kommunerne, der indberetter i PULS databasen. Erhvervets indberette-

de forbrug af hjælpestoffer har ikke været opgjort i punktkilderapporten i perioden 2006-2010.

Forskellen mellem forbruget i årene 2001- 2005 og 2011-2012 kan skyldes strukturændringer i branchen.

Produktionen i anlæg af modeldambrugstyperne er steget markant fra godt 10-15 % i 2005 til næsten 50 % i

2014.

Med brugen af recirkulationsteknologi er der øget behov for behandling med formalin til afhjælpning af pro-

blemer med forskellige typer af parasitter. Det vurderes at udledningen af formalin fra de recirkulerede anlæg

ikke udgøre et stort miljømæssigt problem, da formalin omsættes inde på anlægget, inden det løber ud i reci-

pienten. Forskningsprojekter23 indikerer, at miljøkvalitetskravene for formalin brugt i recirkulerede anlæg er

overholdt i vandløbene til trods for det øgede forbrug.

Forbruget af hjælpestofferne blåsten (kobbersulfat), der er et kobberholdigt produkt til bl.a. desinfektion, og

kloramin T, der er et bakteriedræbende stof, er reduceret siden 2001. Et forøget forbrug af salt og brintoveril-

teprodukter er forventet, da salt og brintoverilteprodukter benyttes som substitution for andre og mere skade-

lige stoffer.

23 http://www2.dmu.dk/pub/fr699.pdf


Tabel 7.4. Indberettet forbrug af hjælpestoffer på ferskvandsbrug for udvalgte år i perioden 2001-2014. *Baseret på indberettet forbrug fra 92% af den samlede produktion og skaleret op til 100%. (-): mangelfulde data. (i.d.): ingen data.

Stoftype 2001 2002 2003 2004 2005 2011* 2012 2013 2014

Kalk, tons 1.243 1.100 1.130 779 964 - 812 760 1.069

Formalin, 37% liter 108.843 134.751 151.284 65.571 40.314 256.746 295.364 271.022 155.672

Kobbersulfat (CuSO4), kg 7.294 8.772 7.747 3.398 2.090 3.784 2.819 2.200 2.572

Kloramin-T, kg 7.352 8.769 7.147 4.905 2.494 2.356 1.660 1.373 1.466

Brintoverilteprod., liter 4.178 7.210 5.271 7.561 1.961 24.194 15.930 12.808 20.326

Natriumcarbonater, kg 11.696 23.703 3.598 9.503 2.333 1.115 840 1400 2.550

Natriumchlorid, kg 400 67.100 41.200 31.525 63.881 - 291.275 468.588 617.100

Pereddikesyre, liter i.d. i.d. i.d. i.d. i.d. i.d. 4.558 2.420 1.930

Punktkilder 2014 - Saltvandsbaseret fiskeopdræt 47

8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt

8.1 Basis oplysninger

Ved saltvandsbaseret fiskeopdræt forstås et anlæg som opdrætter fisk og anvender saltvand eller brakvand

dertil. Opdræt sker i bure på havet (havbrug) eller i damme nær en fjord (saltvandsdambrug). Saltvandsdam-

brugene er hovedsagelig placeret i fjordene eller i indre marine farvande. Produktionen er overvejende regn-

bueørreder, men der produceres også i mindre omfang laks, ål, skrubber og pighvarrer.

Opgørelsen omfatter oplysninger om anlæggenes produktion af fisk og foderforbrug, samt dambrugenes

udledning af næringsstoffer. Derudover er dambrugenes forbrug af medicin og hjælpestoffer vist. Både status

for 2014 og en tidslinje er vist.

Miljø- og Fødevareministeriets statusopgørelse over havbrugenes og saltvandsdambrugenes miljøpåvirkning

er baseret på kommunernes og Miljøstyrelsen årlige indberetning af tilsynsdata for anlæggenes produktions-

og miljøforhold. Kommunerne og Miljøstyrelsen er ansvarlige for indberetningen af disse data ifølge dataan-

svarsaftalen24. Kommunerne varetager tilsyn og indberetning af anlæg, der ligger inden for 1 sømil fra land,

mens Miljøstyrelsen varetager tilsyn og indberetning af anlæg uden for 1 sømil. Indberetning af data for hav-

brug er hidtil foregået på papir. Der arbejdes på at data fremover skal i den nyudviklede punktkildedatabase,

PULS.

Udover de oplysninger, der indsamles fra MST og kommunerne om anlæggenes forbrug af medicinstoffer,

skaffes oplysninger om medicin også fra databasen VetStat. Veterinærerne indberetter de medicinmængder,

der udstedes recept på til de saltvandsbaserede fiskeopdræt til VetStat. VetStat drives af Fødevarestyrelsen.

For året 2014 er der modtaget indberettede data for 30 anlæg, heraf havde de 25 produktion i 2014. Antallet

af havbrug har været nogenlunde stabilt de sidste 10 år. Saltvandsdambrug på land har haft en støt nedgang i

antal og produktion. Ud af de 5 anlæg, der ikke har haft produktion i 2014, er de 4 saltvandsbrug.

8.2 Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt

8.2.1 Relevans

Foderforbrug og produktion har stor indflydelse på udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof til havet

og fjordene. Forholdet mellem foderforbrug og produktion (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt fode-

ret udnyttes af fiskene


Figur 8.1 viser foderforbrug og produktion ved saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2011-2014. Det er ikke muligt at præsentere data for foderforbrug og produktion for årene før 2011, da data i den periode er af svingende kvalitet, men tilsyneladende er produktionen fra havbrug forøget fra omkring 6.000 tons fisk pr. år i 1990’erne til en produktion på omkring 10.000 tons nu.

24 Danmarks Miljøportal: Dataansvarsaftalen

48 Punktkilder 2014 - Saltvandsbaseret fiskeopdræt

For 2014 er: Produktionen 9.642 tons Foderforbrug 11.237 tons

Figur 8.1. Samlede årlige indberettede foderforbrug og produktion på saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2011-2014.

8.3 Næringsstoffer

8.3.1 Relevans

Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt og regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Produktion i

havbrug og saltvandsdambrug forårsager udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest

stammer fra foderspild og ekskrementer.


Udledningen af kvælstof og fosfor fra saltvandsbaseret opdræt i 2014 fremgår af Tabel 8.1. Kvælstof- og fos-

forudledningen er som udgangspunkt beregnet ud fra standardberegninger for produktionsbidrag, jf. vejled-

ning til godkendelse af saltvandsopdræt25. Organisk stof er beregnet ud fra produktionsbidragsmodellen fra

DTU Aqua26.

Tabel 8.1. Kvælstof, fosfor og organisk stof. Samlede mængder udledt fra saltvandsbaseret fiskeopdræt i 2014.


Kvælstof 352 ton

Fosfor 38 ton

Organisk stof (BI5) 1.102 ton

Figur 8.2 og Figur 8.3 viser udviklingen i kvælstof- og fosforudledningen fra saltvandsbaserede fiskeopdræt i

perioden 1992-2014. Udledningen har været stabil. De mindre variationer der fremgår vurderes at skyldes

svingende datakvalitet.

25 Vejledning om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt. VEJ nr. 9163 af 31/03/06. 26 Produktionsbidragsmodellen version 3. (marts 2013).


Det er tidligere konstateret, at der har været væsentlige fejl og mangler i de indberettede data, der blandt

andet er begrundet i de administrative omlægninger i forbindelse med kommunalreformen, som trådte i kraft

den 1. januar 2007. Derfor må det antages at data for årene 2005-2007 er underestimerede. Indberetningen

for 2011 -2014 vurderes at være mere komplet.

Figur 8.2. Udviklingen i udledningen af kvælstof fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1992-2014. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Udledningen for årene 2005-2007 vurderes at være underestimeret.


Figur 8.3.Udviklingen i udledningen af fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden 1992-2014. Årene 2009-2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Årene 2005-2007 vurderes at være underestimeret.

8.4 Medicin og hjælpestoffer

8.4.1 Relevans

Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og forskellige des-

inficerende kemikalier (hjælpestoffer). Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevan-

det til havet og fjordene, hvor de kan være til skade for miljøet.

8.4.2 Mål og krav

Der er ikke fastsat landsdækkende krav til forbruget af medicin og hjælpestoffer. Det er kommunerne der i

tilsynet med ferskvandsbrugene, fastsætter rammerne for udledningen af medicin og hjælpestoffer.


Antibiotika

Den samlede mængde anvendt antibiotika for saltvandsbaserede fiskeopdræt i perioden 2006-2014 vises i

Tabel 8.2. Data i tabellen stammer fra dyrlægernes indberetning til VetStat databasen. Forbruget af antibioti-

ka er generelt meget svingende. Medicinforbruget er stærkt påvirket af temperatur. Kolde vintre kan skabe

sygdomsproblemer i foråret, det samme gælder høje temperaturer i sommerperioden. Det vurderes at den

varme sommer i 2014 forøgede sygdomstrykket på fiskene i havbrugene, med forøget forbrug af antibiotika til

følge.

Derudover indberetter havbrugene hvert år forbruget af medicin til Miljøstyrelsen. I 2014 blev der indberettet

et forbrug på 1.260 kg. sulfadiazin/trimethoprim og 950 kg. oxolinsyre.

Tabel 8.2. Udviklingen i forbruget af antibiotika i perioden 2006-2014. Data er fra dyrlægernes indberetning til VET-STAT databasen.

Kg aktivstof 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Sulfadiazin/trimetoprim 1.786 1.627 1.408 969 662 729 656 713 1.790

Oxylinsyre 406 148 528 632 741 203 341 562 1.046

Antibiotika (øvrige) 0 2 1 0 0 5 0 0 7


Hjælpestoffer

Saltvandsbrugene indberetter hvert år forbruget af hjælpestoffer til kommunerne, der sender oplysningerne

videre til Miljø- og Fødevareministeriet. Tabel 8.3 viser det indberettede forbrug af hjælpestoffer på salt-

vandsbaserede fiskeopdræt for 2013 og 2014. Kobber benyttes i midler, der skal fjerne begroning på burene.

Ved brug af nye nettyper kan kobberforbruget reduceres, idet begroning af muslinger og andet er lavere på

disse nye nettyper end konventionelle nettyper. Formalin benyttes typisk ikke i traditionelle havbrugsbassi-

ner, men i stedet i saltvandsbaserede opdræt i kystnære damme. Denne kystnærer produktion indberettede i

2014 forbrug af stofferne methanol (50.495 kg), ammoniak (17 kg), saltsyre (345 l). natriumpercarbonat

(1.550 kg) mm. Varierende indberetning af brugen af hjælpestoffer på saltvandsbrug de senere år, gør det

ikke muligt at vise en tidsmæssig udvikling.

Tabel 8.3. Det indberettede forbrug af hjælpestoffer i 2014.

Stoftype 2013 2014

Formalin, 37% liter 7.973 2.729

Kobber, kg 1.575 3.181

Punktkilder 2014 - Samlet belastning i Danmark 53

9. Samlet belastning i Danmark

I dette afsnit behandles den samlede belastning for alle punktkilder. Derudover henvises til fordelingen af

udledninger på hovedvandoplande og belastningerne fordelt på ferske- og marine vandområder.

9.1 Samlet belastning

Figur 9.1 viser fordelingen i procent af den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof i 2014 for-

delt på punktkildetyper. Det ses, at renseanlæg er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af

kvælstof, og udgør 50 % af den samlede kvælstof udledning fra punktkilderne. Udledningen af kvælstof fra

punktkilderne regnbetingede udløb, akvakultur og spredt bebyggelse udgør hhv. 20 %, 15 % og 11 % af den

samlede udledning af kvælstof fra punktkilderne.

Renseanlæg udleder 40 % af den samlede punktkildeudledning af fosfor, herefter følger de regnbetingede

udledninger, den spredte bebyggelse og akvakulturen med hhv. 32 %, 17 % og 10 %.

Den største andel af udledning af organisk stof udgøres af de regnbetingede udledninger med 37 %. Udled-

ningen af organisk stof fra punktkilderne spredt bebyggelse, renseanlæg og akvakultur er nogenlunde ens

med hhv. 21%, 17 % og 15 %. Det skal dog nævnes, at beregningen bag udledningen af organisk stof fra hav-

brug og saltvands brug er konservativ.

Industri med særskilt udledning udgør den mindste andel af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof

med en andel på under 9 % af den samlede punktkildeudledning. En del industrianlæg er tilsluttet renseanlæg

og opgøres derfor som udledning fra renseanlæg.

Figur 9.2 og Figur 9.3 viser fordelingen af de udledte mængder af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punkt-

kilder til ferske vande og til havet i 2014. Den totale udledningen fra spredt bebyggelse tilføres hovedsageligt

ferskvand, så størrelsen udledningen fra spredt bebyggelse til havet er ikke opgjort. De renseanlæg, der udle-

der til ferskvand udgør 42 % og 26 % af den samlede kvælstof og fosforudledning til ferskvand. Samme profil

er ikke at finde ved renseanlægs udledning til havvand, hvor andelen af kvælstof og fosfor udgør omkring

samme andel af den samlede punktkildeudledning med ca. 60 %.

54 Punktkilder 2014 - Samlet belastning i Danmark

Figur 9.1. Fordeling af den samlede udledning i % af kvælstof, fosfor og organisk stof i 2014 fordelt på punktkildetyper.

Figur 9.2. Andelen i % af kvælstof, fosfor og organisk stof udledt til ferskvand fordelt på punktkildetyper (2014).

Punktkilder 2014 - Samlet belastning i Danmark 55

Figur 9.3. Andelen i % af kvælstof, fosfor og organisk stof udledt direkte til havet fordelt på punktkildetyper (2013). Figur 9.4. Andelen i % af kvælstof, fosfor og organisk stof udledt direkte til havet fordelt på punktkildetyper (2014).

I vandplanerne for første planperiode er landet opdelt i 23 hovedvandoplande, disse er fordelt i 4 vanddistrik-

ter. Belastningen af organisk stof, kvælstof og fosfor stof fra de forskellige punktkilder fordelt på hovedvand-

oplandene er vist i bilag 3.1 til 3.3. Bilag 3.4 viser et kort over hovedvandoplandene. Endvidere er den direkte

og indirekte udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor stof fra de forskellige punktkilder fordelt på farvan-

de vist i bilag 3.5 til 3.7.

De gennemsnitlige årlige koncentrationer af metaller og miljøfremmede stoffer for punktkilderne renseanlæg,

industri, spredt bebyggelse og regnbetingede udledninger opgjort for henholdsvis fælleskloakerede og sepa-

ratkloakerede områder, er at finde i NOVANA rapporten Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet27.

Opgørelserne er opgjort på baggrund af data fra NOVANA overvågningen i perioden 2004-2013. Opgørelser-

ne for de forskellige punktkildetyper udgøres af forskellige tidsserier, hvor den længste tidsserie udgøres af

renseanlæg.

27 Aarhus Universitet, DCE 2015. Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-

2012.

Punktkilder 2014 - Referenceliste 57

Referenceliste

Referenceliste

Miljøministeriet 2015: Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand. Bek. nr. 1071 af 09/09/2015.

Naturstyrelsen, 2014: Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg – på baggrund af data fra

det nationale overvågningsprogram for punktkilder 1998 – 2012.

Miljøstyrelsen 2003: Punktkilder 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 10. Punktkilder 2002.

Miljøstyrelsen 2007: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og

4. Bek. Nr. 1448 af 11/12/2007.

Miljøministeriet 2012. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsbrug.

Bek. nr. 130 af 08/02/2012.

Naturstyrelsen 2015. Bekendtgørelse om overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og

om naturovervågning af internationale beskyttelsesområder. Bek. nr. 2071 af 09/09/2015.

Aarhus Universitet 2014. Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling

2004-2012. http://dce2.au.dk/pub/SR142.pdf

DANVA (Dansk Vand-og Spildevandsforening): Vand i tal 2014

DMI 2014 www.dmi.dk/vejrarkivet

Punktkilder 2014 - Bilagsoversigt 59

Bilagsoversigt

Bilag 1: Data for renseanlæg.

Bilag 2: Data for industrielle punktkilder.

Bilag 3: Data for alle udledningerne

60 Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg

Bilag 1. Data for renseanlæg

Bilag 1.1

Total antal af renseanlæg vist for hvert renseniveau, samt den tilhørende vand-

mængde i % af total.

Bilag 1.2

Total antal renseanlæg fordelt på renseniveau i 2014.

Bilag 1.3

Antal private renseanlæg fordelt på renseniveau i 2014.

Bilag 1.4

Total spildevandsmængde på kommunale og private renseanlæg fordelt i % på ren-

seniveau 2014.

Bilag 1.5

Spildevandsmængder fra private renseanlæg fordelt i % på renseniveau 2014.

Bilag 1.6

Renseanlæggenes størrelsesfordeling og den procentvise belastning i 2014.

Bilag 1.7

Kapacitet og belastning i PE.

Bilag 1.8

Udløbsdata for renseanlæg

Bilag 1.9

Samlet udledning af NPO fordelt på kommuner.

Bilag 1.10

Metaller og miljøfremmede stoffer i udløbet fra renseanlæg.

Bilag 1.11

Miljøfremmede stoffer analyseret i udløb på renseanlæg, men ikke påvist i koncen-

trationer over detektionsgrænsen.

Bilag 1.12

Lægemidler og østrogener i ind- og udløb på renseanlæg

Punktkilder 2014 - Bilag 1. Data for renseanlæg 61

Bilag 1.1

Antal renseanlæg og vandmængde i % fordelt på rensetype 2014.

M står for mekanisk, B for biologisk, N for nitrifikation, D for denitifikation og K for kemisk fældning. Bogstaverne L, S og F i slut-

ningen af en kode betyder henholdsvis lagune, sandfiltrering og filtrering. Derudover er der Bassinanlæg, Rodzoneanlæg og Biologi-

ske sandfiltre.

Anvendt nuværende rensekode

Antal anlæg Vandmængde

%

Meget reduceret rensekode

Delvis reduceret rensekode

Biologisk rensning 1 0,0 MB MB

MBNDL 1 0,0 MBND MBNDF

Bassinanl 10 0,1 Mekanisk Mekanisk

Mek rens. 155 0,2 Mekanisk Mekanisk

MK 12 0,1 MK MK

MKF 0 0,0 MK MKF

MBRA 0 0,0 MB MB

MBS 12 0,1 MB MB

MB 62 0,3 MB MB

MBF 0 0,0 MB MB

MBL 2 0,0 MB MB

MBN 90 0,9 MB MBN

MBNF 1 0,0 MB MBNF

MBNL 9 0,2 MB MBNF

MBNS 1 0,0 MB MBNF

Bio sandfilt 33 0,1 MB Bio sandfilt

Rodzonean 34 0,2 MB Rodzoneanl

MBK 23 0,5 MBK MBK

MBNK 95 3,5 MBK MBNK

MBKF 1 0,0 MBK MBKF

MBKL 1 0,0 MBK MBKF

MBNKF 5 0,1 MBK MBNKF

MBNKS 0 0,0 MBK MBNKF

MBNKL 8 0,5 MBK MBNKF

MBND 9 0,2 MBND MBND

MBNDF 1 0,6 MBND MBNDF

MBNDK 223 72,6 MBNDK MBNDK

MBNDKF 26 12,0 MBNDK MBNDKF

MBNDKL 40 4,9 MBNDK MBNDKF

MBNDKS 4 2,9 MBNDK MBNDKF


Bilag 1.2 Antal renseanlæg i 2014 fordelt på nuværende rensetype.

Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK Total

Antal 165 12 245 133 11 293 859

Bilag 1.3 Antal private renseanlæg i 2014 fordelt på nuværende rensetype.


Antal 90 3 79 11 1 1 185

Bilag 1.4 Vandmængde i % fordelt på nuværende rensetype 2014.

Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK

Procent 0,3 0,1 1,7 4,6 0,9 92,4

Bilag 1.5 Vandmængde til private renseanlæg i % fordelt på nuværende rensetype 2014. * Den procentandel de private renseanlæg modtager ud af den samlede spildevandsmængde der tilløber renseanlæg.


Procent 0,1 0,01 0,13 0,03 0,03 0,01 0,31*

Bilag 1.6 Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2014.

*49 % af Danmarks spildevand (målt i PE) renses på renseanlæg, der er større end 100.000 PE.

Anlægskapacitet Antal renseanlæg Belastning i % af belastning på alle anlæg*

> 0 PE 859 100

≥ 30 PE 798 100

≥ 500 PE 491 100

≥ 2.000 PE 361 98

≥ 5.000 PE 250 95

≥ 15.000 PE 134 86

≥ 50.000 PE 61 69

≥ 100.000 PE 30 49*


Bilag 1.7 Kapacitet og belastning i PE 2014.

Antal anlæg Belastning i PE Kapacitet i PE

I alt 859 7 mio 11.886.362


Bilag 1.8 Udløbsdata 2014 for renseanlæg. M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand, BS for biologisk sandfilter, R for rodzoneanlæg, B.A. for bassinanlæg N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. *efterfølgende rettet 27.10.2015

Anlægsnavn Kommune År Kvælstof

(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Birkemoselejren Allerød 2014 186 40 767 5 M

Lillerød Allerød 2014 3.775 897 3.498 1.214 MBNDK

Lynge Allerød 2014 1.112 135 540 361 MBNDKF

Assens Centralrenseanlæg Assens 2013/2014 3.660 1.153 7.412 1.364 MBNDK

Gummerup Renseanlæg Assens 2014 4.367 696 10.335 730 MBNDKL

Holmehave Renseanlæg Assens 2014 2.896 123 1.062 465 MBNDKL

Hårby Renseanlæg Assens 2014 3.678 158 2.310 575 MBNDK

Tommerup st. By Renseanlæg Assens 2014 1.039 48 429 218 MBNDKL

Vissenbjerg Centralrenseanlæg Assens 2014 5.727 306 2.557 592 MBNDKL

Ørsted Renseanlæg Assens 2014 996 61 248 81 MBNKL

Å Strand Renseanlæg Assens 2014 3.339 437 5.054 506 MBNDK

Årup Renseanlæg Assens 2014 1.870 80 1.048 515 MBNDK

Måløv Ballerup 2014 19.378 2.948 10.489 4.200 MBNDKS

Billund Billund 2013 2.683 491 5.873 587 MBNDKL

Billund lagune 1 Billund 2013/2014 262 67 292 64 MBNDKL




(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type


Billund lagune 4 Billund 2013/2014 680 142 2.162 186 MBNDKL

Billund lagune 5 Billund 2013 836 142 893 182 B.A.

Donslund Billund 2013/2014 207 1 6 4 MBN

Grindsted Billund 2013/2014 24.153 886 3.775 2.684 MBNDKL

Krogager Billund 2013/2014 1.556 330 1.568 480 MBNKL

Sdr. Omme Billund 2013/2014 4.107 617 1.868 893 MBNKL

Vorbasse Billund 2013 461 52 193 83 MBNDKL

Bhs. Folkehøjskole Bornholm 2014 77 17 110 3 MB

Boderne Renseanlæg Bornholm 2014 2.701 379 1.087 717 MBK

Brændesgårdshaven Bornholm 2014 184 42 263 7 BS

Bådstad Camping Bornholm 2014 112 24 460 3 M

Chr.høj kroen Bornholm 2014 46 10 66 2 BS

Dansk Folkeferie Bornholm 2014 230 52 329 8 MB

Dueodde Efterskole Bornholm 2014 149 32 613 4 M

Hotel Rosengården Bornholm 2014 56 12 230 2 M

Kunstmuseum Bornholm 2014 56 12 230 2 M

Melsted Renseanlæg Bornholm 2014 537 35 495 125 MBK

Nexø Renseanlæg Bornholm 2014 2.828 302 1.417 1.142 MBNDK

Pyttegården Bornholm 2014 37 8 153 1 M

Restaurant Bolsterbjerg Bornholm 2014 74 16 307 2 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Rømeregård Bornholm 2014 92 21 131 3 BS

Rønne Renseanlæg Bornholm 2014 7.904 550 5.678 2.652 MBNDK

Svaneke Renseanlæg Bornholm 2014 672 121 580 344 MBK

Tejn Renseanlæg Bornholm 2014 1.323 129 1.055 475 MBNDKL

Vestermarie Renseanlæg Bornholm 2014 773 81 244 99 MB

Østerlars Renseanlæg Bornholm 2014 687 87 431 58 M

Aså Brønderslev 2014 5.100 315 4.098 1.090 MBNDK

Brønderslev Brønderslev 2014 15.591 1.539 13.368 4.157 MBNDK

Hjallerup Brønderslev 2014 4.341 419 1.851 777 MBNDKL

Rasteanlæg Vildmosen Brønderslev 2014 31 7 44 1 MB

Thorup Brønderslev 2014 427 43 12 5 BS

Dragør Dragør 2014 5.535 608 4.526 2.101 MBNDK

Knardrup Egedal 2014 313 2 15 9 MBN

Nordisk Triclair Egedal 2014 337 76 482 12 MB

Ny Sperrestrup Egedal 2014 322 73 460 11 MB

Slagslunde Egedal 2014 179 20 235 109 MBNDK

Stenløse Egedal 2014 1.124 492 1.700 779 MBNDKL

Bramming nord Esbjerg 2014 1.539 166 1.883 678 MBNDK

Bramming Syd Esbjerg 2014 13.809 493 9.864 493 MBNK

Darum Esbjerg 2014 3.469 346 611 279 MBNL

Endrup Esbjerg 2014 691 35 113 69 MBN



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Esbjerg vest Esbjerg 2014 41.618 3.333 27.960 10.240 MBNDK

Esbjerg øst Esbjerg 2014 20.515 998 9.232 4.809 MBNDK

Gredstedbro Esbjerg 2014 848 126 625 337 MBNDK

Gørding Esbjerg 2014 721 83 532 274 MBNDK

Mandø Esbjerg 2014 274 61 43 6 R

Ribe Esbjerg 2014 4.801 385 3.523 1.842 MBNDK

Vejrup Esbjerg 2014 1.481 120 264 134 MBN

Borre Favrskov 2013 261 56 1.073 8 M

Danmarks Japanske Have Favrskov 2014 153 35 35 5 MBN

Drøsbro Favrskov 2013 1.197 307 1.756 398 MBNK

Hadsten Favrskov 2013 2.877 223 2.986 1.187 MBNDK

Hammel Favrskov 2013 1.983 91 1.278 627 MBNDKF

Hinnerup Favrskov 2013 4.883 288 4.211 1.068 MBNDK

Hvalløs Favrskov 2014 100 20 537 4 M

Pøt Mølle Favrskov 2014 368 83 526 13 R

Ulstrup Favrskov 2013 1.751 103 1.172 505 MBNDK

Voldum Favrskov 2013 1.504 33 291 125 MBNK

ATTERUP Faxe 2014 45 10 184 1 M

DALBY Faxe 2014 747 75 699 385 MBNDK

FAKSE Faxe 2014 4.758 1.023 5.916 1.700 MBNDK

FAKSE LADEPLADS Faxe 2014 1.474 126 872 427 MBNDK



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

FREERSLEV Faxe 2013 58 10 332 2 M

HASLEV C. Faxe 2014 4.690 640 6.001 1.696 MBNDK

KARISE Faxe 2014 2.154 114 1.076 415 MBNDK

KONGSTED Faxe 2014 1.058 121 1.541 442 MBNDK

LEESTRUP STRAND Faxe 2014 261 56 1.073 8 M

VEMMETOFTE Faxe 2014 245 55 350 9 MB

VEMMETOFTE CAMPING Faxe 2014 337 12 241 12 MBNK

Fredensborg Renseanlæg Fredensborg 2014 1.968 526 3.368 906 MBNDK

Karlebo Renseanlæg Fredensborg 2014 1.828 348 244 100 MBN

Nivå Renseanlæg Fredensborg 2014 4.190 1.046 3.414 1.541 MBNDK

FREDERICIA SPILDEVAND A/S Fredericia 2013/2014 47.221 6.781 50.116 10.210 MBNDK

Brønden Frederikshavn 2014 35 8 14 5 MB

Frederikshavn Frederikshavn 2014 38.144 2.843 26.807 6.155 MBNDK

Hørbylund Frederikshavn 2014 9 1 1 1 BS

Karup Frederikshavn 2014 89 10 9 3 BS

Skagen Frederikshavn 2014 18.492 894 12.995 3.559 MBNDK

Sæby Frederikshavn 2014 7.690 1.291 9.074 2.607 MBNDK

Søholt Frederikshavn 2014 186 40 767 5 B.A.

Voerså Frederikshavn 2014 1.627 204 955 167 MB

Ålbæk Frederikshavn 2014 1.963 355 1.648 496 MBNDK

Bærentzens Fritidshjem Frederikssund 2014 149 32 613 4 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Frederikssund Frederikssund 2014 9.637 2.174 7.067 1.879 MBNDK

Frederikssund Golfklup Frederikssund 2014 184 42 197 7 MBN

Hyllingeriis Frederikssund 2014 718 107 845 348 MBNDK

Kulhuse Camping Frederikssund 2014 920 208 1.314 33 MB

Kyndbyværket Frederikssund 2014 226 56 1.128 56 MBNDK

Neder Dråby Frederikssund 2014 927 193 872 369 MBNDK

Rendebæk N Frederikssund 2014 298 64 1.226 9 M

Slangerup Frederikssund 2014 1.617 249 1.187 667 MBNDK

Svanholm Frederikssund 2014 337 76 361 12 MBN

Tørslev Frederikssund 2014 643 84 861 476 MBNDK

Vejleby Frederikssund 2014 395 24 167 140 MBNDKL

Vendslev Huse Frederikssund 2014 223 48 920 7 M

Stavnsholt* Furesø 2014 1.655 104 1.991 1.432 MBNDK

Brangstrupskolen Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 168 36 690 5 M

Ferritslev Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2013/2014 4.131 364 1.576 618 MBNDKL

Fåborg Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 19.633 2.291 7.826 4.913 MBNDK

Gislev Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 1.404 33 165 331 MBNKL

Kværndrup Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 1.663 38 254 382 MBNDKL

Lyø Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 698 121 50 16 MBN

Pensionat (Avernakø) Faaborg-Midtfyn 2014 205 44 843 6 M

Ringe Renseanlæg* Faaborg-Midtfyn 2013/2014 1.321 133 1.543 794 MBNDKL



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Ryslinge Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 1.403 52 287 384 MBNDKL

Sdr. Nærå Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2013/2014 7.676 874 3.883 885 MBNDKL

Toftegård Renseanlæg Faaborg-Midtfyn 2014 123 28 175 4 BS

Hulbækgård Greve 2014 43 10 46 2 MBN

Mosede Greve 2014 19.478 2.997 17.523 5.988 MBNDK

Dronningmølle Gribskov 2014 7.387 156 1.129 459 MBNK

Gilleleje Gribskov 2014 2.803 392 1.870 874 MBNDKL

Gribskovlejren Gribskov 2014 368 83 394 13 MBN

Græsted Gribskov 2014 1.758 123 1.307 503 MBNK

Helsinge Gribskov 2014 4.910 473 1.698 1.602 MBNDKF

Nordsjællands Efterskole Gribskov 2014 383 87 548 14 MB

Smidstrup Gribskov 2014 2.487 144 895 343 MBNK

Stokkebro-Rågemark Gribskov 2014 3.991 283 575 358 MBN

Tisvilde Gribskov 2014 2.288 185 838 516 MBNDK

Udsholt Gribskov 2014 843 384 1.060 484 MBNDK

Vejby Gribskov 2014 2.078 59 385 259 MBNDKF

ALSTRUP Guldborgsund 2014 99 17 278 7 M

BJERREGÅRDSVEJ 2 Guldborgsund 2014 156 35 168 6 MBN

BLÆSEBJERG Guldborgsund 2014 388 54 228 5 M

BYSKOV Guldborgsund 2014 102 15 767 5 M

FALSTER GOLFKLUB Guldborgsund 2014 184 42 197 7 MBN



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

FREJLEV Guldborgsund 2014 789 152 772 355 MBNDK

FUGLSANG Guldborgsund 2014 186 40 767 5 M

GEDESBY Guldborgsund 2014 86 22 149 72 MBNDK

GEDSER Guldborgsund 2014 1.023 118 405 170 MBK

HESNÆS Guldborgsund 2014 130 40 5 5 MB

HØJMØLLE KRO Guldborgsund 2014 46 10 66 2 MB

KRUMSØ Guldborgsund 2014 898 210 388 100 MBND

LUNDBY Guldborgsund 2014 140 29 44 11 MBN

NAGELSTI ENGMOSEVEJ Guldborgsund 2014 5.815 286 9.675 276 MBNK

NAGELSTI STRANDBY Guldborgsund 2014 143 21 119 3 M

NYKØBING F. NORD Guldborgsund 2014 19.531 3.192 5.534 2.411 MBNDK

NYSTEDVEJ Guldborgsund 2014 37 8 153 1 M

OREHOVED Guldborgsund 2013 968 127 320 90 MBNK

POMLENAKKE TRAKTØRSTED Guldborgsund 2014 93 20 383 3 M

RYKKERUP Guldborgsund 2014 45 12 230 5 B.A.

STANGERUP Guldborgsund 2014 77 13 307 2 M

STUBBEKØBING Guldborgsund 2014 1.204 36 569 286 MBK

SØBORG Guldborgsund 2014 37 8 153 1 M

TÅRUP, NØRRE ALSLEV Guldborgsund 2014 1.670 447 1.633 467 MBNDK

ULSLEV CAMPING Guldborgsund 2014 2.759 624 3.942 99 MBS

VIRKET Guldborgsund 2013 94 46 31 7 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

VÆGGERLØSE CENTRALRENSEANLÆG Guldborgsund 2014 1.218 234 1.113 576 MBNDK

ØSTERSØSKOLEN Guldborgsund 2014 93 20 383 3 M

BEVTOFT Haderslev 2014 1.400 306 2.535 127 MBN

BÆKSKOV RADARSTATION Haderslev 2014 261 56 1.073 8 M

EHLERSHJEMMET Haderslev 2014 186 40 767 5 M

FOLE Haderslev 2013 447 47 383 35 MBN

GABØL RENSNINGSANLÆG Haderslev 2014 1.250 103 411 75 MBN

GRAM Haderslev 2014 2.533 882 3.162 1.057 MBNK

HADERSLEV CENTRALRENSEANLÆG Haderslev 2014 13.790 4.512 15.622 5.651 MBNDK

HALK Haderslev 2014 2.692 176 2.113 212 MK

HELSEHJEMMET BEHANDLINGSHJEM Haderslev 2014 276 62 394 10 BS

HJERNDRUP Haderslev 2014 669 43 62 21 MBNK

JEGERUP Haderslev 2014 1.499 11 122 79 MBNS

MAUGSTRUP Haderslev 2014 927 37 112 49 MBNK

NUSTRUP Haderslev 2014 902 106 259 85 MBN

OVER JERSTAL Haderslev 2014 1.524 194 1.032 140 MBN

RESTAURANT DAMENDE Haderslev 2014 138 5 99 5 MBNK

SANDERSVIG CAMPING Haderslev 2014 981 47 3.154 35 MK

SKRYDSTRUP Haderslev 2014 1.515 197 730 283 MBN

SOMMERSTED Haderslev 2014 2.159 442 946 366 MBN

SØNDERBALLE CAMPING Haderslev 2014 368 83 526 13 BS



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

VOJENS Haderslev 2014 2.719 97 1.172 742 MBNDKS

ÅRØSUND Haderslev 2014 8.519 454 9.162 349 MK

Baunehøj Efterskole Halsnæs 2014 368 83 526 13 MB

Hundested Halsnæs 2014 5.720 321 5.099 797 MBNDK

Melby Halsnæs 2014 7.670 546 7.412 2.311 MBNDK

St. Havelse Halsnæs 2014 355 47 25 9 BS

Ølsted Halsnæs 2014 5.236 132 1.579 172 MBK

Bråskov Hedensted 2014 1.532 83 653 207 MBNDK

Castberggård Hedensted 2014 16 4 17 2 MB

Hedensted Hedensted 2014 7.766 1.666 10.714 2.952 MBNDK

Hjarnø Camping, Hovedvejen 29 Hedensted 2014 298 64 1.226 9 M

Hjarnø Efterskole, Hovedvejen 41 Hedensted 2014 179 39 736 5 M

Juelsminde Hedensted 2014 1.919 147 2.088 825 MBNDK

Korning Hedensted 2014 1.218 44 278 49 MBNK

Rohden Gods Hedensted 2013/2014 99 1 9 7 MBNK

Tørring Hedensted 2014 3.969 251 2.783 766 MBNK

Vejlefjordskolen - Vejlefjordskolen 15 Hedensted 2014 920 33 986 33 MBK

Åle Hedensted 2014 3.850 103 1.344 899 MBNK

Helsingør Helsingør 2013 6.759 755 10.110 2.147 MBNDK

Nordkysten Helsingør 2014 4.939 1.045 4.585 1.627 MBNDK

Plejelt Camping Helsingør 2013 745 161 3.066 22 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Sydkysten Helsingør 2014 29.175 2.386 12.541 2.310 MBNDK

Abildå Herning 2014 80 21 50 11 MBN

Aulum Herning 2014 2.021 180 3.861 660 MBNK

Feldborg Herning 2014 1.074 73 678 125 MBN

Haderup Herning 2014 308 53 217 47 MBN

Herning Herning 2014 53.174 3.552 32.695 11.000 MBNDKS

Hodsager Herning 2014 499 84 708 86 MBN

Karstoft Herning 2014 86 25 44 9 R

Kibæk Herning 2014 963 75 807 436 MBNK

Sdr. Felding Herning 2014 1.207 99 1.003 312 MBNK

Skarrild Herning 2014 132 12 107 43 MBN

Stakroge Herning 2014 174 18 157 85 MBN

Sunds Herning 2014 4.635 370 4.275 1.376 MBNK

Sørvad Herning 2014 791 94 463 186 MBN

Trehøje Øst Herning 2014 3.745 328 4.262 1.250 MBNDK

Bauneholm Hillerød 2014 153 35 219 5 MB

Bendstrup Camping Hillerød 2014 307 11 329 11 MBK

Dan-Extruder Hillerød 2014 61 2 66 2 MBK

Gadevang Hillerød 2014 1.114 38 316 120 MBNKF

Hammersholt Hillerød 2014 755 64 304 155 MBND

Hillerød Hillerød 2014 37.326 964 12.916 5.426 MBNDKF



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Nr. Herlev Hillerød 2014 569 49 209 92 MBND

Skævinge Hillerød 2014 2.181 194 1.686 728 MBNDK

Uvelse Hillerød 2014 573 229 198 81 MBND

Hirtshals Hjørring 2014 6.475 343 5.473 3.035 MBNDK

Hjørring Hjørring 2014 21.693 1.083 12.024 5.356 MBNDKL

Liver Mølle kro Hjørring 2014 149 32 613 4 M

Morild Hjørring 2014 58 7 6 3 BS

Mygdal Hjørring 2014 327 38 232 59 MB

Nr. Lyngby Hjørring 2014 5.327 1.909 5.519 1.458 MBNDK

Sindal Hjørring 2014 3.036 390 3.365 1.057 MBNDK

Sæsing Hjørring 2014 240 33 80 13 MB

Sønderskov Hjørring 2014 756 89 160 13 BS

Vennebjerg Hjørring 2014 178 18 44 25 BS

Vogn Hjørring 2014 218 26 277 52 MBK

BENNEBO Holbæk 2014 186 40 767 5 M

BYBJERG Holbæk 2014 127 20 128 36 MBNDK

GEDEBJERG CAMPING Holbæk 2013/2014 1.117 241 4.599 6 M

GISLINGE Holbæk 2014 413 102 439 186 MBNDK

HELLESTRUP Holbæk 2014 296 39 767 5 M

HOLBÆK Holbæk 2014 9.690 1.508 9.560 3.493 MBNDK

MAGLESØ EFTERSKOLE Holbæk 2014 372 80 1.533 11 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

NÆSBY Holbæk 2014 134 35 62 9 MB

ORØSTRAND Holbæk 2014 153 35 219 5 MB

REGSTRUP Holbæk 2014 1.217 140 812 321 MBNDK

ST.MERLØSE Holbæk 2014 2.137 25 407 215 MBNK

SVINNINGE Holbæk 2014 1.808 209 1.405 533 MBNDK

TORNVED C. Holbæk 2014 3.354 470 1.887 921 MBNDK

TYSINGE Holbæk 2014 1.250 139 1.166 518 MBNK

UGERLØSE Holbæk 2014 2.794 31 338 136 MBNK

ULKESTRUP Holbæk 2014 73 3 25 5 MBNK

UNDLØSE Holbæk 2014 1.289 37 390 111 MBN

BJERGHUSE CAMPING Holstebro 2014 77 17 110 3 MB

Bur Holstebro 2014 219 15 150 56 MBN

Holstebro Holstebro 2014 26.228 1.748 23.635 5.826 MBNDK

PALLISBJERG Holstebro 2014 186 40 767 5 M

SKÆRUM MØLLE Holstebro 2014 9 2 13 0 R

Thorsminde Holstebro 2014 181 25 178 80 MBNK

Ulfborg Holstebro 2014 2.553 232 1.829 924 MBNK

Vemb Holstebro 2014 1.355 150 1.469 597 MBNK

Vinderup Holstebro 2014 2.684 139 2.390 1.088 MBNDK

VINDERUP CAMPING Holstebro 2014 112 24 460 3 M

Brædstrup Horsens 2014 5.216 185 1.618 967 MBNDK



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Endelave Camping Horsens 2013/2014 223 48 920 2 M

Horsens Horsens 2014 60.775 1.368 20.795 9.515 MBNDK

Spildevandscenter Avedøre Hvidovre 2014 130.000 11.000 31.000 26.400 MBNDK

Kallerup Høje-Taastrup 2014 2.658 137 1.465 829 MBNDK

Sjælsmark Hørsholm 2014 1.013 91 689 390 MBNDKF

Usserød Hørsholm 2014 16.336 908 3.028 3.042 MBNDKF

Brande Ikast-Brande 2014 3.444 353 5.121 1.755 MBNDK

Ikast Ikast-Brande 2014 8.881 1.128 10.049 3.285 MBNDK

NØRRE SNEDE RENSEANLÆG Ikast-Brande 2014 1.086 242 2.250 450 MBNDK

STATSFÆNGSLET KÆRSHOVEDGÅRD Ikast-Brande 2014 203 17 16 5 MB

Attrup Jammerbugt 2014 2.668 308 1.951 1.159 MBNDK

Gjøl Jammerbugt 2014 502 30 185 90 MB

Sigsgård Jammerbugt 2014 5.942 495 4.816 2.110 MBNDK

Tranum Klit Camping Jammerbugt 2014 484 104 1.993 14 M

Aabybro Jammerbugt 2014 8.494 397 3.897 1.252 MBNDK

ESKEBJERG Kalundborg 2014 304 36 61 36 MBN

FUGLEDE Kalundborg 2014 3.469 695 3.486 483 MBN

GODTHÅB FAURBO Kalundborg 2014 88 12 31 1 M

HAVNSØ Kalundborg 2014 814 35 438 165 MBNDK

ISTEBJERG Kalundborg 2014 372 80 1.533 11 M

KALUNDBORG C. Kalundborg 2014 38.656 3.324 20.835 5.750 MBNDK



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

LESTRUPGÅRD Kalundborg 2013/2014 426 96 609 3 MB

MULLERUP HAVN Kalundborg 2014 112 24 460 3 M

ORNUM Kalundborg 2014 3.333 680 3.397 1.246 MBNDK

RØRBY Kalundborg 2014 132 7 28 13 MBN

SDR.NYRUP Kalundborg 2014 7.580 276 2.211 204 MB

SEJERØ RENSEANLÆG Kalundborg 2014 1.840 416 1.971 66 MBN

SÆBY Kalundborg 2014 277 4 71 27 MBK

TJØRNELUNDE Kalundborg 2014 307 39 46 25 BS

UBBERUP HØJSKOLE Kalundborg 2014 186 40 767 5 M

UGERLØSE CAMPING Kalundborg 2014 652 141 2.683 19 M

ULSTRUP Kalundborg 2014 876 31 137 57 MB

URHØJGÅRD CAMPING Kalundborg 2014 2.494 538 10.271 73 M

VISKINGE Kalundborg 2014 1.561 117 1.595 371 MBN

Årbyhus KURSUSCENTER Kalundborg 2014 245 55 350 9 MB

Kerteminde/Munkebo Kerteminde 2014 8.395 987 13.022 3.940 MBNDK

Kertemindevej 33 (Gartneri) Kerteminde 2014 149 32 613 4 M

CHRISTIANSFELD Kolding 2014 3.522 1.066 4.373 928 MBNDK

GRÆNSEBORGEN HEJLS Kolding 2014 115 25 475 3 M

HØJRUP RENSEANLÆG Kolding 2014 460 104 657 16 MB

JORDRUP RENSEANLÆG Kolding 2014 2.177 44 417 141 MBNK

KOLDING CENTRALRENS. Kolding 2014 31.371 6.408 29.864 7.960 MBNDK



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

LUNDERSKOV RENSEANLÆG Kolding 2014 8.481 2.017 8.423 520 MBNK

TRAPPENDAL Kolding 2014 922 106 768 218 MBNK

VAMDRUP RENSEANLÆG Kolding 2014 2.160 623 3.440 906 MBNDK

VIUF RENSEANLÆG Kolding 2014 2.146 77 1.533 77 MBNK

VRANDERUP ØSTERGÅRD NORD Kolding 2014 138 31 197 5 MB

VRANDERUP ØSTERGÅRD SYD Kolding 2014 153 35 219 5 MB

ØDIS RENSEANLÆG Kolding 2014 1.552 36 375 146 MBNK

Damhusåen Københavns 2014 156.000 29.000 116.000 30.600 MBNDK

Lynetten Københavns 2014 388.000 62.000 184.000 64.820 MBNDK

Borup Køge 2014 3.516 177 1.096 635 MBNDK

Drueholm Køge 2014 153 35 164 5 MBN

Gørslev Køge 2014 825 135 166 37 MBS

Køge-Egnens Renseanlæg I/S Køge 2014 19.103 4.015 12.386 6.928 MBNDK

Lidemark Køge 2014 305 58 141 29 R

Lygtebanke renseanlæg Køge 2013/2014 92 21 99 1 MBN

Regnemarksværket Køge 2013 984 349 54 32 MB

Ringsbjerg Køge 2014 195 31 3 3 BS

Slimminge Køge 2014 335 12 107 50 MBND

Slimminge Skolehjem Køge 2014 123 28 131 4 MBN

Solgården Køge 2014 123 28 131 4 MBN

Sommervej Køge 2013/2014 92 21 99 1 MBN



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Valore Køge 2013 1.409 179 216 17 MBN

Brandsby Renseanlæg Langeland 2014 11.596 431 3.847 607 MBNDK

Feriekoloni Østerhusevej 25 Langeland 2014 223 48 920 7 M

Harsbjerg Renseanlæg Langeland 2014 3.845 81 614 288 MBNDK

Lejbølle Renseanlæg Langeland 2014 2.350 148 697 118 MBNDK

Lohals Renseanlæg Langeland 2014 1.448 82 629 107 MBNDK

Roløkke Renseanlæg Langeland 2014 1.618 111 3.948 255 MBNDK

Rudkøbing Renseanlæg Langeland 2013/2014 5.292 366 1.838 942 MBNDK

Skovsgård Renseanlæg Langeland 2014 168 36 690 5 M

Snøde Renseanlæg Langeland 2014 469 19 391 56 MBNDK

Ejby Lejre 2014 1.165 204 1.485 516 MBNDKL

Gevninge Lejre 2014 404 75 610 205 MBND

Gøderup Lejre 2014 589 11 77 38 MBNL

Hvalsø Lejre 2014 1.839 191 1.690 786 MBNDKL

Lejre Lejre 2014 420 78 363 232 MBNDL

Lyndby Lejre 2014 652 110 765 294 MBNDK

Osted Lejre 2014 700 93 650 388 MBNDKL

Sæby Lejre 2014 183 38 187 111 MBNDK

Fjaltring Lemvig 2014 120 25 19 10 R

Harboøre Lemvig 2014 6.317 318 2.264 825 MBNDK

Lemvig Lemvig 2014 6.478 1.115 3.374 1.541 MBNDK



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

REMMERSTRAND-LEJREN Lemvig 2014 223 48 920 7 M

Vejlby sommerhusområde Lemvig 2014 767 173 1.095 27 BS

VESTERHAVS CAMPING, LANGERHUSE Lemvig 2014 1.750 377 7.205 51 M

Vrist Lemvig 2014 767 173 1.095 27 BS

ALBUEN CAMPING Lolland 2013/2014 414 20 1.330 4 MK

ASKØ Lolland 2014 451 39 9 13 MBS

ASKØ STRANDVIG,KIRKEVIG SOMMER Lolland 2014 1.441 51 1.544 51 MBK

BIRKET TORRIG Lolland 2014 1.143 105 267 85 MBN

BOGØ (LODSKERNE VEST) Lolland 2014 368 83 526 13 MB

DANNEMARE Lolland 2013 1.029 224 325 164 MBN

ERRINDLEV HAVN Lolland 2014 752 79 30 11 MBS

ERRINDLEV NORD Lolland 2014 3.106 670 12.791 91 B.A.

EUROMOTEL SÆDDINGE Lolland 2014 153 35 219 5 MB

FEJØ VESTERBY Lolland 2014 465 100 1.916 14 M

FEJØ VESTERGÅRD Lolland 2013 39 3 8 3 MK

FEJØ ØSTERBY Lolland 2014 569 72 583 14 M

FEMØ Lolland 2014 1.158 150 1.380 42 M

FUGLSE, BØSSERUP Lolland 2014 776 176 832 28 MBN

FUGLSEVEJ Lolland 2014 728 119 18 10 MBS

HALSTED Lolland 2014 2.351 415 152 88 MBNK

HALSTED HEDEVEJ Lolland 2014 48 10 199 1 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

HEJRINGE Lolland 2014 67 9 81 3 M

HELLINGE HUSE Lolland 2014 60 8 141 3 M

HOLEBY Lolland 2014 276 280 451 137 MBNK

HORSLUNDE ØST Lolland 2013/2014 2.829 306 268 138 MBN

HUMMINGEN Lolland 2013/2014 5.764 274 18.527 14 MK

HUNSEBY STRAND Lolland 2014 6.351 1.588 31.755 1.588 MBNDK

HYLDTOFTE ØSTERSØBAD Lolland 2013/2014 2.811 83 105 3 MK

HØJBYGÅRD FLYVEPLADS Lolland 2014 186 40 767 5 M

HØJFJELDE MELTOFTE Lolland 2014 29 13 32 5 M

KRAMNITZE Lolland 2013/2014 3.311 158 10.643 8 MK

KRATHAVEN Lolland 2013/2014 26 3 17 0 MK

KØBELEV Lolland 2014 258 20 4 5 MBS

LANGØ Lolland 2014 3.287 421 5.861 77 M

LILLE LØJTOFTE Lolland 2014 249 37 321 7 M

LØJTOFTEVEJ NORD Lolland 2014 5 1 5 1 M

MAGLEHØJVEJ Lolland 2014 1.425 208 56 21 MBN

NAKSKOV Lolland 2013/2014 7.097 1.294 10.559 1.886 MBNDK

NYBØLLE Lolland 2014 281 32 1.030 5 M

NÆSBY STRAND Lolland 2014 470 145 69 34 MBN

NØBBET SAVVÆRK Lolland 2014 25 2 18 5 M

ONSEVIG CAMPING Lolland 2014 97 21 399 3 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

PEDERSTRUP EFTERSKOLE Lolland 2014 322 52 9 7 MBN

ROLØKKE Lolland 2014 56 12 230 2 M

RØDBY HAVN Lolland 2014 3.827 957 19.136 957 MBNDK

RÅRUP MARK Lolland 2014 31 1 7 3 M

SANDBY Lolland 2014 1.164 263 1.663 42 MB

SDR. EGEBØLLE STRAND Lolland 2014 698 68 1.253 24 M

SJUNKEBY Lolland 2014 174 22 399 7 M

SPIDSBY SYD Lolland 2014 9 0 1 3 M

STØDBY STRAND Lolland 2014 1.191 257 4.906 35 M

SØLLEHUSVEJ NORD Lolland 2014 19 3 11 2 M

SØLLEHUSVEJ SYD Lolland 2014 48 10 199 1 M

SØLLESTED Lolland 2014 6.563 234 4.688 234 MBNK

TOREBY Lolland 2013/2014 54 3 5 1 M

TÅRS FÆRGEHAVN Lolland 2013/2014 1.122 25 1.475 4 MK

VEJLEBYSKOV Lolland 2013 51 11 4 4 MBS

VEJRØ Lolland 2014 138 31 197 5 MB

VESTENSKOV Lolland 2014 1.950 441 2.089 70 MBN

VESTER KARLEBY NORD Lolland 2014 37 8 153 1 M

VESTER KARLEBY SYD Lolland 2014 244 26 301 5 M

VESTER KARLEBY, BÆKVEJ Lolland 2014 122 17 187 3 M

VESTER TIRSTED Lolland 2014 407 92 582 15 MBS



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

VESTERBO SKOVBØLLE Lolland 2013 66 12 8 2 MBS

VESTERNÆS STRAND Lolland 2014 1.864 241 1.791 33 MK

VINDEBY Lolland 2014 527 64 193 17 R

ØSTER KARLEBY Lolland 2014 53 7 49 3 M

ØSTER SKØRRINGE Lolland 2013 152 18 172 6 M

ÅLESTRUP LDV. 24 SYD Lolland 2014 94 10 123 3 M

ÅLESTRUP LDV.24 NORD (RYDE) Lolland 2014 48 10 199 1 M

Vesterø Læsø 2014 5.630 1.670 16.522 272 MB

Østerbyhavn Læsø 2014 2.183 287 9.700 82 M

ASSENS CR Mariagerfjord 2014 4.253 52 876 258 MBNK

Hobro Mariagerfjord 2014 11.371 689 14.883 2.094 MBNDKF

MARIAGER CR Mariagerfjord 2014 1.817 63 5.152 414 MBNDK

Mariagerfjord Renseanlæg Mariagerfjord 2013 1.061 145 569 281 MBNDK

Oue Mariagerfjord 2014 2.502 29 965 124 R

Brenderup Renseanlæg Middelfart 2014 4.492 477 3.029 657 MBNKL

Ejby Renseanlæg Middelfart 2014 4.468 71 1.274 543 MBNKL

Fænø Gods Renseanlæg Middelfart 2014 123 28 131 4 MBN

Gelsted Renseanlæg Middelfart 2014 4.195 429 2.218 440 MBNDKL

Husby Renseanlæg Middelfart 2014 498 87 14 8 BS

Middelfart Centralrenseanlæg Middelfart 2014 22.114 2.232 21.468 3.578 MBNDK

Middelgrundvej 14 Renseanlæg Middelfart 2014 186 40 767 5 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Nr. Åby Renseanlæg Middelfart 2014 4.745 435 2.886 1.030 MBNDKF

Udby Behandlingshjem Rens. Middelfart 2014 107 24 153 4 BS

Karby Morsø 2013/2014 1.959 201 1.439 173 MBNDK

Langtoftegård (Sundby) Morsø 2013/2014 5.953 297 657 290 MBNDK

Sejerslev Morsø 2013 3.554 604 695 244 R

Skibdal Morsø 2013/2014 1.218 106 130 78 MBNDK

Østerstrand Morsø 2013 11.517 1.158 5.277 2.216 MBNDK

Fornæs Norddjurs 2014 34.088 2.726 9.098 4.711 MBNDK

Mejlgård Gods Norddjurs 2014 242 52 996 7 B.A.

Sostrup Slot Norddjurs 2014 74 16 307 2 M

Voer Norddjurs 2013/2014 353 61 9 7 BS

Væksthøjskolen Djursland Norddjurs 2014 112 24 460 3 M

Bogense Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 4.564 268 2.505 805 MBNDK

Hofmansgave Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 3.252 115 1.575 487 MBNDK

Hårslev Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 2.390 62 242 130 MBNKL

Nørreby Hals Renseanlæg Nordfyn 2014 18 1 12 1 M

Otterup Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 6.153 535 3.101 1.121 MBNDKL

Svenstrup Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 40 5 29 1 M

Søndersø By Renseanlæg Nordfyn 2013/2014 6.868 427 2.632 1.323 MBNDKL

Kløverhage Renseanlæg Nyborg 2014 2.194 153 2.064 216 MBNK

Mullerup Renseanlæg Nyborg 2014 1.897 23 557 95 MBNKL



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Nyborg Centralrenseanlæg Nyborg 2014 20.345 2.203 24.195 3.186 MBNDK

Ullerslev Renseanlæg Nyborg 2014 2.613 114 1.417 642 MBNDKL

Ørbæk Renseanlæg Nyborg 2014 1.472 161 3.874 536 MBNDK

DYSTED Næstved 2014 169 53 8 7 MBNF

ELNASMINDE Næstved 2014 184 42 263 7 MB

FUGLEBJERG RENSEANLÆG Næstved 2014 2.996 503 1.600 649 MBNDK

GAVNØ CAFETERIA Næstved 2014 19 4 77 1 M

GULERODSHUSET Næstved 2014 101 27 9 5 MB

HJULEBÆK Næstved 2014 112 17 460 3 M

HOLME OLSTRUP Næstved 2014 2.873 168 1.646 1.026 MBNDK

KARETMAGERENS HUS Næstved 2014 74 16 307 2 M

MARJATTA Næstved 2013 247 59 87 5 MB

MENSTRUP Næstved 2014 461 67 160 76 MBNL

MOGENSTRUP V/PRÆSTØ LANDEVEJ Næstved 2014 256 42 760 3 M

MYRUP NORD Næstved 2014 117 16 604 2 M

MYRUP VEST Næstved 2014 192 20 292 8 M

NÆSTVED Næstved 2014 32.263 8.020 19.514 8.550 MBNDK

RING Næstved 2014 544 72 568 12 M

TAPPERNØJE Næstved 2014 1.585 219 835 377 MBNDK

VALLENSVED Næstved 2014 648 148 177 83 MBNL

Amstrup Ege, Sommerhuse Odder 2014 652 141 2.683 19 B.A.



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Gylling Odder 2013/2014 613 35 808 211 MBNK

Halling Odder 2014 735 108 33 11 BS

Hundslund Odder 2013/2014 1.761 38 514 131 MBNK

Odder, Odder Å Odder 2013/2014 1.098 28 690 220 MBNDKF

Odder. Saksild Bugt Odder 2013 5.924 395 4.557 1.731 MBNDKF

Skovgårdsparken Odder 2014 613 139 876 22 MB

Søby Nord Odder 2014 56 7 460 3 M

Tunø Odder 2014 369 79 1.518 11 M

Ejby Mølle Renseanlæg Odense 2013 85.547 2.505 34.114 19.426 MBNDKF

Nordvest Renseanlæg Odense 2013/2014 13.513 1.521 7.344 6.209 MBNDKF

Nordøst Renseanlæg Odense 2013/2014 7.971 327 3.462 1.927 MBNDKF

ABILDØRE Odsherred 2014 274 32 131 83 MBNDK

BJERGESØ Odsherred 2014 205 44 843 6 M

Fårevejle renseanlæg Odsherred 2014 5.233 550 7.241 1.535 MBNDK

HØJBY Odsherred 2014 954 236 460 251 MBNDK

HØNSINGE Odsherred 2014 228 70 149 27 R

LUMSÅS Odsherred 2014 176 32 41 22 R

NYKØBING Odsherred 2014 2.020 320 1.530 479 MBNDK

NYRUP Odsherred 2014 197 30 25 5 MBN

ODDEN FÆRGEHAVN Odsherred 2014 372 80 1.533 11 M

ODDEN HAVNEBY Odsherred 2014 3.603 586 15.530 69 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

RØRVIG Odsherred 2014 613 82 566 219 MBNDK

STRANDHUSE Odsherred 2014 333 4 63 28 MBNDK

VIG Odsherred 2014 2.511 323 721 401 MBNDKL

Langå Randers 2013/2014 2.624 221 1.341 561 MBNDK

Mejlby Randers 2013/2014 770 61 1.575 117 MBNK

Mellerup Randers 2013/2014 609 21 422 110 MBNK

Randers Randers 2014 58.569 3.567 14.019 8.171 MBNDK

Råby Kær Randers 2013/2014 4.060 133 1.989 380 MBNK

Spentrup Randers 2013/2014 1.694 764 1.025 485 MBNDKL

Vestrup Randers 2013/2014 981 34 571 95 MBNK

Virring Randers 2014 164 35 675 5 B.A.

Ålum Randers 2013/2014 805 7 54 25 MBNK

Binderup korsvej Rebild 2014 87 17 112 3 M

Borremose u. skole Rebild 2013/2014 67 20 12 5 R

Bælum Rebild 2014 1.506 241 581 152 MBL

Haverslev Rebild 2013/2014 938 58 405 208 MBNDK

Hellum Rebild 2013/2014 757 88 345 39 MBL

Hvingelhat Rebild 2014 258 58 368 9 R

Korup Rebild 2014 359 15 192 77 B.A.

Ll. Binderup Rebild 2014 23 3 39 1 M

Nørager Rebild 2014 1.175 173 718 222 MBNDK



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

St. Binderup Rebild 2014 89 18 25 5 R

Stenild Rebild 2014 381 64 45 17 MBK

Årestrup Rebild 2014 417 2 50 10 MBK

BORRIS LANDBRUGSSKOLE Ringkøbing-Skjern 2014 153 35 164 5 MBN

Egeris Ringkøbing-Skjern 2014 123 4 23 12 MBN

Fiskbæk Ringkøbing-Skjern 2014 66 4 42 13 MBN

Grønbjerg Ringkøbing-Skjern 2014 364 66 241 160 MBNK

Hemmet Ringkøbing-Skjern 2014 824 142 918 348 MBNDK

HOUVIG Ringkøbing-Skjern 2014 186 40 767 5 M

Hoven Ringkøbing-Skjern 2014 504 17 133 32 MBNK

Hover Ringkøbing-Skjern 2014 854 18 256 80 MBNK

Hvide Sande Ringkøbing-Skjern 2014 1.511 358 1.967 770 MBNDK

Kloster Ringkøbing-Skjern 2014 1.435 173 1.040 412 MBNDK

Lem Ringkøbing-Skjern 2014 2.989 220 1.558 699 MBNK

Rimmerhus Ringkøbing-Skjern 2014 163 1 16 12 MBN

Ringkøbing Ringkøbing-Skjern 2014 7.809 160 3.379 1.842 MBNDK

Sneppedalen Ringkøbing-Skjern 2014 307 69 438 11 BS

Spjald Ringkøbing-Skjern 2014 692 138 827 440 MBNK

Stadil Ringkøbing-Skjern 2014 1.068 80 476 190 MBNK

Tarm Ringkøbing-Skjern 2014 4.271 736 8.025 2.132 MBNDK

THORAGER CAMPING Ringkøbing-Skjern 2014 372 80 1.533 11 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Tim Ringkøbing-Skjern 2014 661 84 450 227 MBNK

Troldhede Ringkøbing-Skjern 2014 508 33 157 96 MBNK

VESTTARP Ringkøbing-Skjern 2014 298 64 1.226 9 M

Videbæk Ringkøbing-Skjern 2014 1.119 214 1.529 534 MBNDK

Vorgod Ringkøbing-Skjern 2014 831 99 562 285 MBNK

ØRBÆK Ringkøbing-Skjern 2014 112 24 460 3 M

ØSTER NØRBY Ringkøbing-Skjern 2014 149 32 613 4 M

ALLINDEMAGLE Ringsted 2014 130 28 537 4 M

RINGSTED C Ringsted 2014 4.641 387 7.051 3.869 MBNDKF

SNESLEV Ringsted 2014 1.833 17 148 65 MBNK

ØRSLEV Ringsted 2014 1.119 10 124 56 MBNK

Bjergmarken Roskilde 2014 20.632 2.762 17.641 6.865 MBNDK

Gadstrup Roskilde 2014 1.423 137 1.106 555 MBND

Jyllinge Roskilde 2014 2.319 335 1.457 705 MBNDK

Munkesøgård Roskilde 2014 383 87 548 14 BS

Risø Roskilde 2014 745 1.179 3.723 186 MBND

Viby Roskilde 2014 4.360 160 1.730 871 MBNDK

Ølstykke Roskilde 2014 2.270 525 2.209 1.196 MBNDK

Ågerup Roskilde 2014 300 40 256 143 MBNDK

Bistrup Rudersdal 2014 2.780 542 2.402 889 MBNDK

Mølleåværket A/S Rudersdal 2014 51.795 6.306 40.424 10.456 MBNDK



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Rundforbi Rudersdal 2014 11.055 356 501 231 MBNK

Sjælsø Rudersdal 2014 4.518 1.218 3.090 1.373 MBNDK

Vedbæk Rudersdal 2014 5.399 738 3.250 1.553 MBNDK

Ballen + Havledning Samsø 2013/2014 576 29 357 180 MBNDK

Kolby Samsø 2013/2014 399 101 220 30 R

Kolby Kås + Havledning Samsø 2013/2014 500 105 164 44 R

Kolby Kås Havn Samsø 2014 37 8 153 1 M

Mårup Samsø 2013/2014 210 18 22 15 R

Nordby Samsø 2013/2014 160 71 20 10 R

Onsbjerg Samsø 2013 5.766 210 1.876 425 R

Pillemark Samsø 2013/2014 757 66 127 65 R

Ringebjerggård Samsø 2014 61 14 88 2 BS

Stauns Samsø 2014 93 20 383 3 M

Stenvang, Lejrskole Samsø 2014 199 45 285 7 BS

Toftebjerg Samsø 2013/2014 604 38 104 27 BS

Ørby Samsø 2013/2014 95 43 92 17 R

Østerby Samsø 2013 48 7 13 5 R

Demstrup Silkeborg 2013/2014 517 23 193 112 MBK

Frederiksdal Silkeborg 2013/2014 133 42 32 6 R

Grønbæk Silkeborg 2013/2014 343 2 31 14 MBK

Hvam (Neder Hvam) Silkeborg 2013/2014 512 18 199 60 MB



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Kjellerup Silkeborg 2013/2014 2.244 241 2.607 1.341 MBNDKL

Kongensbro Silkeborg 2014 186 40 767 5 M

Laven Silkeborg 2013/2014 859 9 101 58 MBNDKL

Løve Silkeborg 2013/2014 20 0 8 2 MB

Salten Skov Silkeborg 2013/2014 21 14 8 3 R

Svostrup/Grauballe Silkeborg 2013/2014 1.049 10 728 38 MBK

Søholt Silkeborg 2013/2014 5.253 438 8.553 4.377 MBNDKS

Them Silkeborg 2013/2014 1.003 132 2.268 617 MBNDK

Truust CR Silkeborg 2013/2014 1.201 94 1.675 559 MBNDK

Vrads Silkeborg 2013/2014 154 37 44 9 R

Ballen Skanderborg 2014 97 5 89 8 MBKL

Bebyggelse Ved Forlev Skanderborg 2014 56 12 230 2 M

Gl.Rye Skanderborg 2013/2014 404 18 198 74 MBNKF

Låsby Skanderborg 2013/2014 1.453 26 358 256 MBNKF

Motel Oasen Skanderborg 2014 92 21 131 3 MB

Ry Skanderborg 2013/2014 2.448 143 2.082 475 MBNDK

Skanderborg Skanderborg 2013/2014 4.180 177 9.655 1.773 MBNDKF

Skovby Skanderborg 2013 3.732 127 3.187 898 MBNDK

Spejdercentret Sletten Skanderborg 2014 429 97 613 15 MB

Fuur Skive 2014 440 50 279 142 MBNDK

Hejlskov Skive 2014 125 10 11 9 MBS



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Renseanlæggene Harre-Vejle Skive 2014 2.929 388 2.928 1.118 MBNDK

Selde Skive 2014 1.111 45 396 164 MBNDK

Skive Skive 2014 29.686 1.472 17.874 6.627 MBNDK

AGERSØ Slagelse 2014 47 59 46 18 MB

BILDSØ Slagelse 2014 1 0 1 0 M

BILDSØ CAMPING Slagelse 2014 276 62 394 10 MB

BISSERUP Slagelse 2013 1.002 276 583 137 MBNK

DALHOLM CAMP. Slagelse 2014 372 80 1.533 11 M

DALMOSE Slagelse 2014 679 133 531 168 MBNK

HEMMESHØJ Slagelse 2014 678 111 3.390 10 M

KLARSKOVGÅRD Slagelse 2014 537 33 128 11 MB

KORSØR RENSEANLÆG Slagelse 2014 7.252 784 3.078 2.342 MBNDK

LUNDBY Slagelse 2014 126 33 18 3 MBN

NORDRUP Slagelse 2014 276 42 399 5 M

OMØ Slagelse 2014 525 93 79 11 MBN

RUDE Slagelse 2014 797 129 155 56 MBN

SKÆLSKØR Slagelse 2014 1.779 190 2.643 805 MBNDK

SLAGELSE Slagelse 2014 8.122 2.205 9.558 4.225 MBNDKL

SLOTS BJERGBY Slagelse 2013 941 255 539 127 MBNL

ST.FREDERIKSLUND Slagelse 2014 184 42 197 7 MBN

STRANDGÅRD Slagelse 2014 261 56 1.073 8 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

SØNDER BJERGE Slagelse 2014 302 61 29 5 MBN

SØNDERUP Slagelse 2014 1.209 182 3.139 27 M

SØRBYMAGLE Slagelse 2014 1.133 283 728 254 MBNL

TJÆREBY Slagelse 2014 290 70 104 16 MBN

VEDSKØLLE Slagelse 2014 39 19 10 1 MBN

VESTERMOSE SKOLE Slagelse 2014 43 4 23 3 MBN

ØRSLEV Slagelse 2014 117 50 21 4 MBN

Solrød Solrød 2014 5.558 680 4.845 2.199 MBNDK

ASSENTORP Sorø 2014 149 32 613 4 M

BROMME PLEJEHJEM Sorø 2014 186 40 767 5 M

DIANALUND Sorø 2014 4.533 436 2.411 729 MBNDK

DYBENDAL Sorø 2014 348 3 21 8 MBN

FLINTERUP Sorø 2014 288 10 46 15 MBNK

KONGSTED Sorø 2014 412 11 79 23 MBNK

LÅRUP Sorø 2014 185 1 10 4 MBNK

MUNKE BJERGBY Sorø 2014 468 10 63 14 MBN

NILØSE Sorø 2014 591 21 117 31 MBNK

OREBO Sorø 2014 173 8 81 12 MBNK

RUDS VEDBY Sorø 2014 1.720 57 504 309 MBNDK

SKELLEBJERG Sorø 2014 519 9 103 25 MBNK

SORØ CENTRALRENSEANLÆG Sorø 2014 3.884 941 9.657 1.447 MBNDKL



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

STENLILLE Sorø 2014 1.206 60 876 354 MBNDK

GJORSLEV GODS Stevns 2014 184 42 263 7 R

HELLESTED BROAGER Stevns 2014 752 31 76 75 MBN

KLIPPINGE Stevns 2014 575 42 593 165 MBNDK

Magnoliegården Stevns 2014 230 52 246 8 MBN

OPERATIONSOMRÅDE HØJRUP Stevns 2014 205 44 843 6 M

RØDVIG Stevns 2014 492 71 888 207 MBNK

ST.HEDDINGE Stevns 2014 1.455 238 1.965 712 MBNDK

Strøby Ladeplads Stevns 2013 3.467 596 4.272 1.191 MBNDK

Bøhl Struer 2013 460 104 657 16 BS

Flovlev Struer 2014 762 134 908 407 MBNDK

Linde Struer 2014 3.438 97 565 171 MBN

Struer Struer 2014 5.347 365 4.282 1.648 MBNDK

Søndbjerg Serup strand Struer 2013 2.085 472 2.978 74 BS

Bjerreby Renseanlæg Svendborg 2014 1.707 265 875 208 MBNDK

Brudager Renseanlæg Svendborg 2014 203 1 17 6 MBNK

Egebjerg syd Renseanlæg Svendborg 2014 7.370 78 2.209 740 MBNDKL

Egsmade Renseanlæg Svendborg 2014 27.018 2.942 13.045 5.175 MBNDK

Gudme Renseanlæg Svendborg 2014 7.443 126 1.266 281 MBNKF

Hørup Renseanlæg Svendborg 2014 2.208 207 1.404 396 MBNDKL

Strandgården Renseanlæg Svendborg 2014 2.753 121 1.323 427 MBNDK



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Bjødstrup-Landborup Syddjurs 2013/2014 22 3 3 1 R

Boeslum Syddjurs 2013/2014 4.225 221 3.252 1.091 MBNDK

Egens Syddjurs 2013/2014 396 81 56 19 MB

Følle Vig, Sommerhuse Syddjurs 2014 74 16 307 2 M

Grønfeld Syddjurs 2014 653 148 933 23 R

Holme Syddjurs 2013/2014 239 35 55 13 MB

Hyllested Skovgårde Syddjurs 2013/2014 92 24 57 5 MB

Kalø Gods Syddjurs 2014 107 24 153 4 BS

Kalø Landboskole Syddjurs 2014 920 208 1.314 33 R

Knebel Syddjurs 2013/2014 370 15 324 171 MBNDK

Marbæk Syddjurs 2013/2014 557 82 1.054 202 MBNK

Mørke Syddjurs 2013/2014 2.061 130 1.683 988 MBNDK

Rugård Camping Syddjurs 2013/2014 1.750 377 7.205 14 M

Rønde Syddjurs 2013/2014 3.243 97 1.317 559 MBNDK

Skiffard Syddjurs 2013/2014 106 23 1.073 9 B.A.

Thorsager Syddjurs 2013/2014 689 315 490 93 MBN

Tåstrup Feldballe Syddjurs 2013/2014 1.196 215 406 163 MBNL

Ungdom Med Opgave Syddjurs 2014 322 73 460 11 MB

ALS KURSUS- OG FERIECENTER Sønderborg 2014 149 32 613 4 M

ARNBJERG FERIECENTER Sønderborg 2014 391 84 1.610 11 M

BALLEBRO FÆRGEKRO Sønderborg 2014 215 49 307 8 MB



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

BLANS Sønderborg 2013/2014 413 57 231 73 MBN

BROAGER VIG Sønderborg 2014 2.561 317 2.587 973 MBNDK

BÆKKEN LEJERSKOLE Sønderborg 2014 130 28 537 4 M

DYVIG KRO Sønderborg 2014 261 56 1.073 8 M

GAMMELMARK CAMPING Sønderborg 2014 745 161 3.066 22 M

GENTOFTE FERIEKOLONI Sønderborg 2014 242 52 996 7 M

HIMMARK Sønderborg 2014 9.090 1.154 4.029 1.782 MBNDK

HUK Sønderborg 2013/2014 5.217 517 2.506 1.139 MBNDK

HUMMELVIG Sønderborg 2014 7.778 448 3.099 636 MBK

KETTINGSKOV SOMMERHUSOMRÅDE Sønderborg 2014 838 181 3.449 25 M

LAVENSBY CAMPING Sønderborg 2014 123 6 394 4 MK

LØNSØMADE FERIEHJEM Sønderborg 2014 115 25 475 3 M

SANDBJERG SLOT Sønderborg 2014 205 44 843 6 M

SØNDERBORG CENTRALRENSEANLÆG Sønderborg 2013/2014 19.868 3.625 12.913 4.793 MBNDK

SØNDERBY ØSTERBY KEGNÆS Sønderborg 2014 1.417 306 3.349 142 M

SØNDERKOBBEL CAMPING Sønderborg 2014 745 161 3.066 22 M

ULLERUP Sønderborg 2014 2.158 179 344 170 MBN

Hanstholm biologi Thisted 2014 2.463 160 1.826 780 MBNDK

Thisted Thisted 2014 16.795 486 9.317 3.860 MBNDK

Tåbel Thisted 2014 6.282 462 4.002 1.850 MBNDK

Vilsund Thisted 2014 2.752 300 2.797 1.063 MBNDK



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Øsløs Thisted 2014 788 84 958 370 MBNDK

AGERSKOV Tønder 2014 2.470 355 2.521 210 MBNK

ARRILD Tønder 2014 1.212 111 636 148 MBNK

BEDSTED Tønder 2014 6.679 445 1.045 657 MBNK

BREDEBRO Tønder 2014 3.453 183 1.246 412 MBNK

BRØNS Tønder 2014 927 167 504 111 MBN

FAMILIEPLEJEN I SØNDERJYLLAND Tønder 2014 95 21 136 3 MB

HAVNEBY Tønder 2014 961 58 556 139 MBNK

HUSUM - BALLUM Tønder 2014 604 52 175 48 MBN

HØJER Tønder 2013/2014 2.815 272 1.026 173 MBNK

JEJSING Tønder 2014 861 72 209 62 MBNK

LØGUMKLOSTER Tønder 2014 4.069 1.484 13.293 964 MBNDK

MOTEL ROVLI Tønder 2014 279 60 1.150 8 M

RANGSTRUP Tønder 2014 61 14 65 2 MBN

REJSBY Tønder 2014 581 128 303 65 MBN

RENBÆKLEJREN Tønder 2014 368 83 526 13 MB

RUDBØL Tønder 2013 33 12 13 2 R

SKÆRBÆK Tønder 2014 5.656 296 1.943 813 MBNK

TOFTLUND Tønder 2014 1.737 107 1.131 592 MBNDK

TØNDER Tønder 2014 4.563 315 5.542 1.889 MBNDK

VESTERANFLOD LEJRSKOLE Tønder 2013 205 44 843 6 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

ØSTER HØJST Tønder 2013/2014 1.626 113 2.613 234 MBNK

ÅBØL Tønder 2014 245 37 31 17 MBN

Tårnby Tårnby 2014 22.851 2.661 17.993 5.413 MBNDK

Agerbæk Varde 2014 1.430 255 460 203 MBN

Frøstruphave Efterskol Varde 2014 261 59 372 9 MB

Nordenskov Varde 2014 474 92 619 269 MBNK

Nr. Nebel Varde 2014 2.372 205 1.532 613 MBNDK

Nymindegab Varde 2014 340 30 209 53 MBNK

Outrup Varde 2014 480 97 749 255 MBNDK

Sig Varde 2014 1.276 235 722 365 MBN

Skovlund Varde 2013/2014 5.228 858 2.259 1.153 MBNDK

Varde Varde 2013/2014 14.222 1.633 9.860 4.045 MBNDK

Årre Varde 2014 1.128 314 471 214 MBNL

Adserbølgård Vejen 2014 186 40 767 5 M

Brørup Vejen 2014 5.174 342 4.508 1.311 MBNDK

Dansk Styropack A/S Vejen 2013 186 40 767 5 B

Holsted by Vejen 2014 5.129 715 7.324 1.619 MBNDK

Hovborg Vejen 2014 524 225 251 83 MBN

Lindknud Vejen 2014 304 73 96 46 MBN

Maltbæk Vejen 2014 4.248 245 1.265 217 MBNKF

MIKKELBORG Vejen 2014 102 11 14 4 MBN



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

MOJBØL Vejen 2014 21 7 17 5 B.A.

RØDDING Vejen 2014 4.649 522 5.743 1.123 MBNDK

SDR. HYGUM Vejen 2014 309 52 105 39 MBN

Skibelund Efterskole Vejen 2014 484 104 1.993 14 M

Vejen Vejen 2014 7.080 1.976 9.723 2.246 MBNDK

BREJNING CENTRALRENS. Vejle 2014 9.114 235 2.329 1.689 MBNDK

EGTVED RENSEANLÆG Vejle 2014 1.300 76 613 322 MBNK

FARRE RENSEANLÆG Vejle 2014 495 126 447 233 MBNDK

FUGLEKÆRGÅRD Vejle 2014 215 8 153 8 MBNK

GIVE CENTRALRENS. Vejle 2014 2.840 330 5.559 1.477 MBNDK

GÅRSLEV RENSEANLÆG Vejle 2014 2.256 109 1.014 312 MBNK

HARALDSKÆR RENSEANLÆG Vejle 2014 1.511 119 1.769 919 MBNDK

HARRESØ KRO Vejle 2014 199 45 285 7 BS

JELLING RENSEANLÆG Vejle 2014 2.733 261 1.138 403 MBNK

LANGELUND RENSEANLÆG Vejle 2014 1.663 61 336 136 MBNK

SMIDSTRUP RENSEANLÆG Vejle 2014 867 35 486 183 MBNK

THYREGOD RENSEANLÆG Vejle 2014 1.281 86 642 277 MBNK

VEJLE CENTRALRENS. Vejle 2014 56.517 3.540 30.085 11.000 MBNDK

ÅDAL RENSEANLÆG Vejle 2014 347 10 58 23 MBNK

ÅGÅRD RENSEANLÆG Vejle 2014 3.523 103 948 263 MBNK

Binderup kro Vesthimmerland 2014 103 50 12 4 MB



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Fjerritslev Vesthimmerland 2014 3.114 209 1.800 966 MBNDK

Gedsted Vesthimmerland 2014 344 33 354 174 MBNDK

Løgstør Vesthimmerland 2013/2014 2.859 107 1.651 1.148 MBNDKL

Stistrup Vesthimmerland 2014 1.853 123 702 520 MBNDK

Ålestrup Vesthimmerland 2014 2.101 64 1.228 536 MBNDK

Aars Vesthimmerland 2014 4.353 159 1.665 1.243 MBNDKL

B & C Hersom Viborg 2014 92 21 131 3 MB

Bjerregrav Viborg 2014 2.592 176 682 341 MBNDK

Bjerringbro Viborg 2014 3.965 324 6.226 2.347 MBNDK

Borup Viborg 2014 77 18 18 12 R

Bruunshåb Viborg 2014 43.710 1.581 19.736 5.673 MBNDK

Daugbjerg Viborg 2014 66 11 17 8 R

Fiskbæk Viborg 2014 1.293 132 1.478 300 MBNDK

Hammershøj Viborg 2014 2.432 59 1.014 241 MBK

Holmmark Viborg 2014 104 22 429 3 M

Karup Viborg 2014 1.238 527 1.190 849 MBNDK

Klejtrup Viborg 2014 511 38 209 108 MBNDKL

Knudby Viborg 2014 76 18 15 4 R

Løvel Viborg 2014 193 19 106 59 MBNDK

Lånum Viborg 2014 59 16 11 5 R

Resen Viborg 2014 181 21 19 6 MB



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Skals Viborg 2014 1.536 91 937 464 MBNDK

Stoholm Viborg 2014 1.447 221 862 458 MBNDK

Tindbæk Viborg 2014 533 17 82 40 MBK

Trevad Viborg 2014 886 68 411 267 MBNDK

Ulbjerg Viborg 2014 696 36 246 118 MB

Vammen Viborg 2014 470 33 270 95 MBNDK

Vejrumbro Viborg 2014 570 24 287 88 MBK

Ørum Viborg 2014 1.576 41 595 249 MBNK

ALLERSLEV Vordingborg 2014 559 123 130 73 MBNL

BOGØ Vordingborg 2014 994 27.077 248 52 MBN

Bøgede Strandvej Vordingborg 2014 123 26 506 4 M

BØNSVIG - STAVREBY Vordingborg 2014 935 59 140 87 MBND

DAMME ASKEBY Vordingborg 2014 120 8 90 37 MBN

DAMSHOLTE/NY ÆBELNÆS Vordingborg 2014 565 13 42 42 MBN

DASHOLMEN Vordingborg 2014 4.614 171 2.562 968 MBNDK

FANEFJORD SKOVPAVILLON Vordingborg 2014 186 40 767 5 M

Feriehotel Østersøen Vordingborg 2014 149 32 613 4 M

JUNGSHOVED OBSERVATIONSKOLONI Vordingborg 2014 149 32 613 4 M

KALVEHAVE Vordingborg 2014 2.570 52 1.036 88 MBKF

KLINTHOLM HAVN Vordingborg 2014 147 14 62 26 MBN

MERN Vordingborg 2014 1.984 28 245 125 MBNK



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

MØNS KLINT CAMPING Vordingborg 2014 3.986 902 5.694 142 MBS

MØNSBROEN CAMPING Vordingborg 2014 1.117 241 4.599 33 M

PETERSVÆRFT Vordingborg 2014 3.269 49 583 219 MBNK

RASTEPLADS, FARØ Vordingborg 2014 613 139 876 22 MB

RÅBYLILLE STRAND Vordingborg 2014 812 102 105 21 MBS

SANDVIG HAVN Vordingborg 2014 108 23 445 3 M

SKIPPERBYEN Vordingborg 2014 372 80 1.533 11 M

SPROVE HUSRÆKKE Vordingborg 2014 186 40 767 5 M

STEGE Vordingborg 2014 3.728 108 1.213 586 MBNDK

TERNEVEJ MASNEDØ SOMMERHUSE

VEST Vordingborg 2014 93 20 383 3

M

UDBY KRO Vordingborg 2014 112 24 460 3 M

VIEMOSE ERHVERVSOMRÅDE Vordingborg 2014 74 16 307 2 M

VORDINGBORG Vordingborg 2014 11.105 1.414 10.573 2.724 MBNDK

Marstal Renseanlæg Ærø 2013/2014 2.472 106 1.062 575 MBNDK

Søby Renseanlæg Ærø 2013/2014 750 47 236 114 MBNK

Vester Møllegård Renseanlæg Ærø 2014 123 28 175 4 BS

Ærøskøbing Renseanlæg Ærø 2013/2014 777 55 536 248 MBNDK

BOV CENTRALRENSEANLÆG Aabenraa 2014 2.794 919 2.218 789 MBNDK

GENNER Aabenraa 2014 765 66 531 197 MBN

GENNER HOEL CAMPING Aabenraa 2014 372 80 1.533 11 M



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

GRØNGRØFT ENGDALSSKOLEN Aabenraa 2014 307 11 329 11 MBK

HOVSLUND STATIONSBY Aabenraa 2014 475 147 138 55 MBN

KOLLUND ØSTERSKOV Aabenraa 2014 817 289 823 271 MBK

LØJT (BRØDE) CENTRALRENSEANLÆG Aabenraa 2014 3.029 983 1.585 393 MB

STEGHOLT CENTRALRENSEANLÆG Aabenraa 2014 18.986 6.690 16.525 4.445 MBNDF

STENNESKÆR Aabenraa 2014 1.463 405 2.230 736 MBNDK

TINGLEV CENTRALRENSEANLÆG Aabenraa 2014 4.199 891 8.412 1.375 MBNK

Flyvestationen renseanlæg syd Aalborg 2014 2.453 555 3.504 88 MB

Kronborg Aalborg 2014 112 24 460 3 M

Aalborg Vest Aalborg 2014 106.194 13.036 45.870 18.867 MBNDK

Aalborg Øst Aalborg 2014 27.880 3.640 17.740 6.663 MBNDK

Beder Århus 2013/2014 1.356 105 714 385 MBNDKF

Beringvej 30, skurby Århus 2014 153 2 45 5 MBNK

Del Af Neder Fløjstrup Århus 2014 110 25 3 4 BS

Egå Århus 2013/2014 17.532 1.498 10.064 7.250 MBNDKF

Hørning Århus 2013/2014 2.673 208 2.853 841 MBNDKF

Malling Århus 2013/2014 1.059 57 392 338 MBNDKF

Marselisborg Århus 2013/2014 76.066 5.642 22.026 10.478 MBNDKF

Mårslet Århus 2013/2014 859 77 513 407 MBNDKF

Restaurant Skovmøllen Århus 2014 5 1 7 1 BS

Solbjerg Århus 2013/2014 1.135 136 571 413 MBNDKF



(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vandmængde

(1.000 m3/år)

Anlægs

type

Trankær Århus 2013/2014 2.360 190 695 686 MBNDKF

VIBY, Udløb til Århus Å Århus 2013/2014 54.901 1.907 12.698 6.947 MBNDKF

Åby Århus 2013/2014 21.855 1.793 7.882 5.807 MBNDKF

Aarhus Aadal Golfcenter Århus 2014 4 0 1 0 MBNK


Bilag 1.9

Renseanlægs samlet udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof og spildevandsmængde fordelt på kommuner i 2014.

*rettet 27.10.2015

Kommune Antal rense-

anlæg

Kvælstof

(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vand 1.000

(m3/år)

Allerød 3 5073 1072 4805 1580

Assens 9 27572 3063 30454 5046

Ballerup 1 19378 2948 10489 4200

Billund 11 36083 3065 17641 5496

Bornholm 19 18536 1931 13876 5648

Brønderslev 5 25489 2322 19372 6031

Dragør 1 5535 608 4526 2101

Egedal 5 2276 663 2892 921

Esbjerg 11 89767 6145 54650 19162

Favrskov 10 15078 1238 13864 3939

Faxe 11 15826 2242 18285 5097

Fredensborg 3 7987 1920 7026 2546

Fredericia 1 47221 6781 50116 10210

Frederikshavn 9 68235 5647 52270 12998

Frederikssund 13 16274 3358 16758 4005

Furesø* 1 1.321 133 1.543 1432

Faaborg-Midtfyn 11 50581 5325 17440 8339

Greve 2 19521 3006 17569 5990

Gribskov 11 29297 2369 10700 5425

Guldborgsund 28 38011 5877 28779 4981

Haderslev 21 44754 7899 43835 9348

Halsnæs 5 19349 1128 14641 3301

Hedensted 11 21765 2433 20833 5753

Helsingør 4 41618 4346 30303 6107

Herning 14 68887 4983 49328 15625

Hillerød 9 43038 1586 16241 6620

Hjørring 11 38458 3968 27793 11077

Holbæk 17 26411 3155 24501 6516

Holstebro 10 33605 2393 31000 8583

Horsens 3 66214 1601 23333 10484

Hvidovre 1 130000 11000 31000 26400

Høje-Taastrup 1 2658 137 1465 829



anlæg

Kvælstof

(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vand 1.000

(m3/år)

Hørsholm 2 17349 999 3717 3431

Ikast-Brande 4 13614 1740 17436 5494

Jammerbugt 5 18089 1334 12841 4624

Kalundborg 20 63724 6648 50980 8567

Kerteminde 2 8544 1019 13635 3944

Kolding 12 53199 10572 50742 10928

Københavns 2 544000 91000 300000 95420

Køge 13 27256 5087 14793 7746

Langeland 9 27008 1322 13572 2384

Lejre 8 5953 799 5828 2569

Lemvig 7 16421 2231 15973 2489

Lolland 66 70930 10191 143267 6073

Læsø 2 7812 1957 26222 353

Mariagerfjord 5 21004 977 22446 3171

Middelfart 9 40928 3823 31939 6270

Morsø 5 24202 2365 8198 3001

Norddjurs 5 34870 2880 10870 4731

Nordfyn 7 23285 1411 10097 3867

Nyborg 5 28520 2655 32107 4675

Næstved 17 42840 9493 27366 10815

Odder 9 11821 970 12139 2359

Odense 3 107031 4354 44921 27563

Odsherred 13 16719 2388 28833 3136

Randers 9 70275 4843 21671 9948

Rebild 12 6057 759 2892 748

Ringkøbing-Skjern 25 27369 2893 26801 8332

Ringsted 4 7723 442 7859 3994

Roskilde 8 32432 5225 28670 10534

Rudersdal 5 75547 9160 49667 14502

Samsø 14 9505 774 3902 831

Silkeborg 14 13495 1100 17214 7203

Skanderborg 9 12893 624 16544 3503

Skive 5 34291 1965 21488 8060

Slagelse 25 26987 5253 28398 8265

Solrød 1 5558 680 4845 2199



anlæg

Kvælstof

(kg/år)

Fosfor

(kg/år)

BI5 mod

(kg/år)

Vand 1.000

(m3/år)

Sorø 14 14663 1639 15348 2981

Stevns 8 7359 1115 9146 2371

Struer 5 12091 1172 9391 2316

Svendborg 7 48702 3741 20139 7234

Syddjurs 18 17023 2086 20144 3403

Sønderborg 20 52659 7481 45488 9833

Thisted 5 29080 1491 18900 7921

Tønder 22 39499 4430 35509 6568

Tårnby 1 22851 2661 17993 5413

Varde 10 27211 3778 17252 7180

Vejen 13 28397 4353 32572 6719

Vejle 15 84860 5144 45861 17251

Vesthimmerland 7 14727 743 7411 4591

Viborg 23 64303 3514 34970 11737

Vordingborg 26 38669 30835 34589 5291

Ærø 4 4122 236 2009 942

Aabenraa 10 33207 10481 34323 8285

Aalborg 4 136639 17255 67574 25622

Århus 14 180069 11641 58465 33562


Bilag 1.10 Metaller og miljøfremmede stoffer i udløbet fra de 27 renseanlæg i NOVANA overvågningen 2014.

Middelværdi, median, fraktiler, maksimum og minimum, antal renseanlæg, antal enkeltanalyser, antal analyseresultater over detektionsgrænsen og detektionsgrænse. (*)Totalmetal. Prøverne er ikke filtrerede.

Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

Prø

ve

a

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til

µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l µg/l µg/l

Metaller oa. uorganiske sporstoffer*

Aluminium 177 45 2.100 DG 29 62 30 15 1.068

Arsen 0,69 0,00 2,5 DG 29 45 0,8 0,0 2,36

Barium 25,4 15,0 120 3,3 29 100 1 4,7 77

Bly 0,44 0,3 1,6 DG 33 27 0,5 0,25 1,3

Bor 232 120 1.500 DG 29 97 10 27 932

Cadmium 0,02 0,0 0,19 DG 33 15 0,05 0,0 0,10

Chrom 0,56 0,3 2,5 DG 33 30 0,5 0,3 1,6

Kobber 6,59 3,00 38 DG 47 81 1 0,50 23,9

Kviksølv 0,007 0,005 0,036 DG 29 64 2 0,001 0,025

Molybden 1,46 1,40 3,2 DG 29 72 1 0,50 2,76

Nikkel 5,11 3,60 21,4 DG 47 94 1 0,65 13,4


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

Prø

ve

a

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til


Selen 0,2 0,0 2,0 DG 29 10 1 0,0 1,3

Tin 31,9 0,5 270 DG 29 41 1 0,5 244

Vanadium 0,60 0,0 2,2 DG 29 52 1 0,0 1,8

Zink 36,2 27,0 110 7,6 29 100 5 10,8 88


Benzen 0,02 DG 25 4 0,02

Biphenyl 0,014 0,00 0,11 DG 23 26 0,01 0,00 0,09

Dimethylnaphthalen 0,12 0,06 1,1 DG 23 83 0,01 0,005 0,35

Ethylbenzen - - 0,71 DG 25 8 0,02 - -

Naphthalen 0,01 0,00 0,039 DG 23 26 0,01 0,00 0,02

Toluen 0,85 0,00 7,6 DG 25 18 0,02 0,00 6,94

Trimethylnaphthalen 0,05 0,05 0,27 DG 23 52 0,01 0,01 0,18

Xylen - - 1,1 DG 25 8 0,02 - -

o-xylen - - 0,1 DG 25 4 0,02 - -

p-xylen, m-xylen - - 0,31 DG 25 4 0,02 - -

Phenoler


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

Prø

ve

a

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til


Bisphenol A 0,40 0,08 2,4 DG 23 91 0,01 0,010 1,46

Nonylphenoler sum 0,13 0,00 1,1 DG 23 39 0,05 0,00 0,69

Nonylphenol-monoethoxylater 0,10 0,0 1 DG 23 26 0,05 0,0 0,53

Nonylphenol-diethoxylater - - 0,31 DG 23 9 0,1 - -

Phenol 2,92 0,19 33 DG 23 70 0,1 0,05 12,56

Halogenerede alifatiske kulbrinter

Cis-1,2-dichlorethylen 0,004 0,00 0,033 DG 14 14 0,02 0,00 0,03

Tetrachlorethylen 0,08 0,06 0,16 DG 14 86 0,02 0,01 0,16

Trichlormethan (Chloroform) 0,25 0,03 3 DG 14 86 0,02 0,01 1,17

Polyaromatiske kulbrinter (PAH)

Benzo(a)anthracen - - 0,012 DG 23 4 0,01 - -

Benzo(b+j+k)fluoranthen - - 0,02 DG 23 9 0,01 - -

Benzo(e)pyren - - 0,01 DG 23 4 0,01 - -

Chrysen og triphenylen - - 0,011 DG 23 4 0,01 - -

Fluoranthen - - 0,02 DG 23 9 0,01 - -

Fluoren - - 0,03 DG 23 4 0,01 - -


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

Prø

ve

a

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til


Phenanthren - - 0,012 DG 23 4 0,01 - -

Pyren - - 0,025 DG 23 4 0,01 - -

Phosphor-triestere

Tributylphosphat 0,05 0,03 0,23 DG 23 83 0,02 0,01 0,18

Trichlorpropylphosphat (TCPP) 0,90 0,68 4,2 0,25 23 100 0,05 0,36 1,86

Triphenylphosphat 0,02 0,00 0,097 DG 23 44 0,02 0,00 0,07

Blødgørere

DEHP 6,67 0,83 54 DG 23 78 0,1 0,05 24,9

Dibutylphthalat(DBP) - - 1,2 DG 23 4 0,5 - -

Anioniske detergenter

Alkylbenzensulfonat(LAS) 318 40,0 1600 DG 23 70 5 2,5 1490

Ethere

MTBE - - 0,34 DG 29 7 0,1 - -

Triclosan - - 0,36 DG 29 3 0,1 - -


Monobutyltin - - 0,012 DG 29 7 0,01 - -


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

Prø

ve

a

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til


Bromerede flammehæmmere

BDE#209 - - 0,036 DG 13 8 0,01 - -

Humane antibiotika

Sulfamethiazol 0,66 0,45 3,2 DG 29 90 0,005 0,00 1,84

Sulfamethoxazol 0,15 0,06 1,5 DG 29 55 0,05 0,03 0,71

Trimethoprim 0,03 0,00 0,27 DG 29 28 0,05 0,00 0,18

Lægemiddel, andet

Cimetidin 0,004 0,0 0,037 DG 29 31 0,005 0,00 0,02

Furosemid 28,7 24,0 92 DG 29 97 0,01 1,62 81,0

2-hydroxy-ibuprofen 9,8 0,6 96 DG 28 93 0,05 0,04 36,9

Ibuprofen 3,8 0,2 39 DG 29 76 0,1 0,05 15,0

Paracetamol 2,7 0,0 61 DG 29 31 0,025 0,00 8,88

Salicylsyre 1,4 0,0 20 DG 29 24 0,1 0,00 6,86

Perflourerede forbindelser

ng/l ng/l ng/l ng/l stk. % ng/l ng/l ng/l

PFHxS 0,80 0,0 6,4 DG 29 38 0,2 0,00 3,60


Stofparameter

Mid

de

l

Me

dia

n

Ma

ksi

mu

m

Min

imu

m

Prø

ve

a

nta

l

An

aly

ser

>D

G

De

tek

tio

ns

græ

nse

5 %

fra

kti

l

95

% f

rak

til


PFOS 9,5 3,5 65 DG 29 76 1 0,0 43,4

PFOA 12,9 8,7 68 3,0 29 100 2 3,90 44,2

PFNA 2,0 1,1 18 DG 29 66 0,8 0,40 3,7

PFDA 0,8 0,0 3,7 DG 29 28 2 0,00 3,3

Østrogen

Østron 68,1 9,1 610 DG 29 79 1 0,5 458

17-ß-østradiol 4,7 0 91 DG 30 13 1 0 23,1

(-) Mindre end 10 % af analyseresultaterne er over detektionsgrænsen. Middel ikke beregnet.

Beregningsforudsætninger: Når mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen, er der ikke beregnet et middel. Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet ud fra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gang detektionsgrænsen eller 0 i de videre beregninger. Hvis mere end eller lig 50 % af det samlede antal analyser, for det pågældende stof, er over detektionsgræn-sen er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger (i de tilfælde hvor analysen er under DG). Modsat – hvis mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen, er resultatet for analyser under DG sat til nul i de videre beregninger. I de tilfælde hvor mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen kan der umiddelbart ikke benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Det skyldes, at en tilnærmelse til den sande værdi for analy-sen lige så godt kan være tæt på nul som på en halv gang detektionsgrænsen. At anvende ½ gange detektionsgrænsen i disse tilfælde vil derfor sandsynligvis give et overestimeret resultat. Benyttelse af egenkontrolprøver. Spildevandsforsyningsselskabernes egenkontrolprøver indgår som udgangspunkt ikke i beregningerne. Hvis egenkontrol-prøverne er analyseret på samme metode og med samme detektionsgrænse som i NOVANA overvågningsprogrammet medtages de i beregningen. Hvis egen-


kontrolprøverne er analyseret med samme metode som i overvågningsprogrammet og detektionsgrænsen er højere end i overvågningen, så medtages resulta-terne hvis alle analyseresultater er over den forhøjede detktionsgrænse.


Bilag 1.11 Miljøfremmede stoffer analyseret for, men ikke påvist i koncentrationer over detektionsgrænsen, i udløb fra de 27 renseanlæg i NOVANA overvågningen 2014. Antal analyser og detektionsgrænsen er angivet.

*Målt som 5-tert-butyl-2,4,6-trinitro-m-xylen.

Stoffer Analyseantal

Detektionsgrænse µg/l

Metaller

Antimon 29 1


1-methylnaphtalen 23 0,05

2-methylnaphtalen 23 0,05

Isopropylbenzen 23 0,02

Moskusxylener* 23 0,1

p-Tert-butyl-toluen 23 0,02

Phenoler

4-Nonylphenol 23 0,01

Halogenerede alifatiske kulbrin-ter

1,1,1-trichlorethan 14 0,02

1,2-Dibromethane 14 0,003

1,2-dichlorethan 14 0,02

3-chlorpropen 16 0,02

Dichlormethan 16 0,02

Indeno(1,2,3-cd)pyren 23 0,01

Tetrachlormethan 14 0,02

trans-1,2-dichlorethen 14 0,02

Trichlorethylen 14 0,02

Vinylchlorid 14 0,02

Polyaromatiske kulbrinter

1-methylpyren 23 0,01

2-methylphenanthren 23 0,01

2-methylpyren 23 0,01

Acenaphthen 23 0,01

Acenaphthylen 23 0,01

Anthracen 23 0,01


Benz(a)fluoren 23 0,01

Benz(ghi)perylen 23 0,01

Benzo(a)pyren 23 0,01

Dibenz(ah)anthracen 23 0,01

Dibenzothiophen 23 0,01

Dimethylphenanthren 23 0,01

Perylen 23 0,01

Fosfortriestre

Tricresylphosphat 23 0,02

Blødgørere

Butylbenzylphthalat (BBP) 23 0,1

Di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) 23 0,1

Di-n-octylphthalat(DnOP) 23 0,1


Dibutyltin 29 0,05

Tributyltin 29 0,004

Perfloureredeforbindelser

Perfluoroktansulfonamid (PFOSA) 29 0,001

Perfluoroundecansyre (PFUnA 29 0,002

Østrogen

Ethinylestradiol 29 1-10 ng/l


Bilag 1.12 Lægemidler og østrogener i indløb og udløb på mekaniske renseanlæg (2011-2014). Middelkoncentration, antal analyser, antallet af analyseresultater over detektionsgrænsen i % og reduktion i procent fra indløb til udløb.

Mekaniske renseanlæg

Indløb

Udløb

Reduk-tion

% Middel Antal

analyser Hyppig-

hed (%)

Middel Antal analyser

Hyppig-hed (%)

Østron ng/l 92,4 27 92,6 95,8 27 93 -4

17betaøstradiol ng/l 11,6 27 37 5,5 27 33,3 52

Sulfamethiazol µg/l 2,3 27 78 2,0 27 63 13

Sulfamethoxazol µg/l 0,1 27 15 0,1 27 14,8 0

Trimethoprim µg/l 0,027 27 30 0,02 27 37 26

Ibuprofen µg/l 14,5 27 100 9,8 27 100 32

2-hydroxyibuprofen µg/l 36,7 27 100 29,5 27 100 20

Paracetamol µg/l 38,2 27 48 33,6 27 51,9 12

Salicylsyre µg/l 14,8 27 48 8,8 27 48,1 40

Furosemid µg/l 35,5 27 93 25,8 27 92,6 27

Cimetidin µg/l 0,01 27 41 0,01 27 37 18

Mekaniske renseanlæg, der indgår i opgørelsen er:

Navn Kommune Rensetype

Freerslev Faxe M

Agersø Slagelse M

Odden Havneby Odsherred M

Alstrup Guldborgsund M

Øster Skørringe Lolland M

Langø Lolland M


Bilag 1.12 -fortsat Lægemidler og østrogener i indløb og udløb på avancerede renseanlæg (2011-2014). Middelkoncentration, antal analyser, antallet af analyseresultater over detektionsgrænsen i % og reduktion i procent fra indløb til udløb.

Avancerede renseanlæg

Indløb

Udløb

Reduk-tion

% Middel Antal

analyser Hyppig-

hed (%)

Middel Antal analyser

Hyppig-hed (%)

Østron ng/l 110,0 48 89,6 5,1 64 53,1 95

17betaøstradiol ng/l 56,3 57 75 2,2 78 7,7 96

Sulfamethiazol µg/l 1,6 48 100 1,0 64 100 36

Sulfamethoxazol µg/l 0,12 48 81 0,07 64 81,3 46

Trimethoprim µg/l 0,08 48 73 0,04 64 60,9 52

Ibuprofen µg/l 10,1 48 100 0,2 64 48,4 98

2-hydroxyibuprofen µg/l

31,4 48 100 0,6 64 87,5 98

Paracetamol µg/l 99,5 48 88 0,1 64 17,2 100

Salicylsyre µg/l 47,0 46 87 0,2 64 6,3 100

Furosemid µg/l 25,5 48 100 12,4 64 100 51

Cimetidin µg/l 0,01 48 25 0,01 64 35,9 -12

Avancerede renseanlæg, der indgår i opgørelsen:

Navn Kommune Rensetype

Lynetten København MBNDK

Damhusåen København MBNDK

Måløv Ballerup MBNDKS

Køgeegnens Køge MDNDK

Ejby Mølle Odense MBNDKF

Esbjerg Vest Esbjerg MBNDK

Marselisborg Aarhus MBNDKF

M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv.

nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er

renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBNDK er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøpla-

nens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor.

120 Punktkilder 2014 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger

Bilag 2. Data for industrielle udledninger

Bilag 2.1

Udledte mængder næringsstof og organisk stof 2014 fra industri med særskilte udledninger.

Org. stof er målt som BI5 og BI5 mod, i.d. ingen analyser til at beregne udledning på.

Virksomhed Kommune Data fra

år

Kvæl-stof

(kg/år)

Fosfor (kg/år)

Org. stof

(kg/år)

Vand 1.000

(m3/år)

Blokland afv. Albertslund 2014 i.d. i.d i.d. 25

Teknisk Agentur, afv. (Naver-land)

Albertslund 2014 i.d. i.d i.d. 37

Allerødvej 35 (Fritz Hansen Møbelfabrik), afv.

Allerød 2014 i.d. i.d i.d. 202

Assens Vandforsyning, Kilde-bakkens Vandv., afv.

Assens 2013 i.d. i.d i.d. 48

Brydehusvej 21, afv. Ballerup 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Flyvestation Værløse, U11, afv.

Ballerup 2014 i.d. i.d i.d. 23

Knapholm + K. øst + af-skærmning + Ellebæk 3, afv.

Ballerup 2014 i.d. i.d i.d. 263

Billund Lufthavn, udl U2A Billund 2013 i.d. i.d 570 232

Billund Lufthavn, udl U5 Billund 2013 i.d. i.d 135 120

Danisco Ingredients, Grind-sted

Billund 2014 810 193 1540 186

Sundolitt Billund 2013 i.d. i.d 15 20

Bornholms Andelsmejeri Bornholm 2013/2014 117 60 123 75

Cheminova-grunden, Måløv, afv.

Egedal 2014 i.d. i.d i.d. 85

Frydensbergvej 4-6, afv. Egedal 2014 i.d. i.d i.d. 16

Esbjerg Lufthavn Esbjerg 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Nørregade 98, Gørding, afv. Esbjerg 2014 i.d. i.d i.d. 111

Ribe Jernindustri, afv. Esbjerg 2014 0 0 0 1

Triplenine Fish Protein A.m.b.a. Esbjerg

Esbjerg 2014 0 0 0 0

Dansk Leca Favrskov 2014 335 72 1380 10

Storstrøms Amt (depot), afv. Faxe 2013 i.d. i.d i.d. 34

DONG Olierør A/S Fredericia 2014 67 2 127 23

Elsam A/S, Skærbækværket Fredericia 2013 i.d. i.d i.d. 23

Fredericia kommunes losse-plads

Fredericia 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Punktkilder 2014 - Bilag 2. Data for industrielle udledninger 121


år

Kvæl-stof

(kg/år)

Fosfor (kg/år)

Org. stof

(kg/år)

Vand 1.000

(m3/år)

Kronprinsensvej 1 afv. Frederiks-berg

2014 i.d. i.d i.d. 35

A/S Sæby Fiskeindustri Frederiks-havn

2014 1780 5 499 50

Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.a.

Frederiks-havn

2014 89439 2140 265834 9619

Karstensens Skibsværft A/S, Hovedværft

Frederiks-havn

2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Karstensens Skibsværft A/S, Malerhal

Frederiks-havn 2014 0 0 0 0

Stena Jern og Metal Frederiks-havn 2014 i.d. i.d i.d. 27

Strandby Fiskerihavn Frederiks-havn 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Danform-grunden afv. Frederiks-sund 2014 i.d. i.d i.d. 7

Haldor Topsøe A/S Frederiks-sund 2014 i.d. i.d i.d. 49

Steensbjerggård (Jørlunde), afv.

Frederiks-sund 2014 i.d. i.d i.d. 82

Flyvestation Værløse, U16 afv.

Furesø 2014 i.d. i.d i.d. 26

Flyvestation Værløse, U17 afv. Furesø 2014 i.d. i.d i.d. 192

Flyvestation Værløse, U2 afv. Furesø 2014 i.d. i.d i.d. 39

Kr. Værløse, afv. Furesø 2014 221 1 i.d. 136

Emdrupvej 72 afv. Gentofte 2014 i.d. i.d i.d. 17

Søborg Hovedgade, afv. Gentofte 2014 i.d. i.d i.d. 13

Danisco Sugar (kølevand), Nykøbing

Guldborg-sund

2014 22316 88 22958 4365

Danisco Sugar (procesvand), Nykøbing

Guldborg-sund 2014 9274 271 3760 1046

Arla Foods A.M.B.A. Høge-lund Mejeri

Haderslev 2014 1106 749 392010 177

Kongevej 337, Arnum, afv. Haderslev 2014 i.d. i.d i.d. 5

Dansteel A/S Halsnæs 2013 i.d. i.d 1634 214

Duferco Danish Steel A/S Halsnæs 2014 i.d. i.d i.d. 36

Hornsyld Købmandsgård A/S Hedensted 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Symfonievej 35, afv. Herlev 2014 0 0 0 0

Nordsøcenteret Hjørring 2014 211 39 105 195

Sindal Lufthavn I/S Hjørring 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Vestkajens Maskinværksted A/S

Hjørring 2014 i.d. i.d i.d. i.d.



år

Kvæl-stof

(kg/år)

Fosfor (kg/år)

Org. stof

(kg/år)

Vand 1.000

(m3/år)

Wartsila Danmark Hjørring 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Beauvais A/S Holbæk 2014 49 i.d 2400 42

Nordvestjysk Galvanisering ApS, afv.

Holstebro 2013 i.d. i.d 1 4

Rose Poultry A/S Holstebro 2014 2637 54 1403 356

Valdemar Birns Jernstøberi A/S, udløb 1

Holstebro 2013 i.d. i.d i.d. 4

Valdemar Birns Jernstøberi A/S, udløb 2

Holstebro 2013 i.d. i.d i.d. 22

Brandholms Allé 1-3, afv. Hvidovre 2014 i.d. i.d i.d. 9

Høvedstensvej 25-27 afv. Hvidovre 2014 i.d. i.d i.d. 19

Industrivej 27, Hedehusene, afv.

Høje-Taastrup

2014 i.d. i.d i.d. 146

Thorsbro Kildepladser/ St. Vejleå, afv.

Høje-Taastrup

2014 i.d. i.d i.d. 676

Taastrup-Valby Øst, afv. (Thorsbro Kildeplads)

Høje-Taastrup

2014 i.d. i.d i.d. 291

Vesterkøb 1-7, afv. Høje-Taastrup

2014 i.d. i.d i.d. 23

Affaldsdepot afv. Ikast-Brande

2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Affaldsdepot Jens Villadsens Fabrikker afv.

Ikast-Brande

2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Affaldsdepot Jens Villadsens Fabrikker afv.

Ikast-Brande

2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Dansk A-Træ A/S, afv. Ikast-Brande

2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Icopal A/S Ikast-Brande

2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Vejlesvinget 1-3, afv. Ishøj 2014 i.d. i.d i.d. 6

Vejlesvinget 2-4, afv. Ishøj 2014 i.d. i.d i.d. 18

H.J. Hansen Aalborg A/S Jammer-bugt 2013 i.d. i.d i.d. 29

Rose Poultry rensningsanlæg Jammer-bugt 2014 2375 45 645 542

Unicon A/S Jammer-bugt 2014 0 0 0 0

Asnæsværket udl. 1 Kalundborg 2013 i.d. i.d i.d. 202

Asnæsværket udl. 2 Kalundborg 2013 5794 134 448 640

K-satalt A/S Uniq Nordic Kalundborg 2014 314 62 1851 68

Statoil A/S Kalundborg 2014 3923 364 2840 1347

Odense Havn, Lindø-Terminalen

Kerteminde 2014 i.d. i.d i.d. i.d.



år

Kvæl-stof

(kg/år)

Fosfor (kg/år)

Org. stof

(kg/år)

Vand 1.000

(m3/år)

Danish Agro, Aller Kolding 2014 i.d. i.d i.d. 55

Koldingegnens Lufthavn Kolding 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Schmidts Autolager Aps Kolding 2014 99 i.d i.d. i.d.

Vamdrup Fyldplads Kolding 2014 i.d. i.d i.d. 3

H. C. Ørsteds Værket Køben-havns

2013 504 4 13 16

H. J. Hansen Køben-havns

2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Metro Service A/S Køben-havns

2013 i.d. i.d i.d. 23

Rødovrevej 241 + 254, afv. Køben-havns

2014 i.d. i.d i.d. 37

Stena Jern og Metal A/S Køben-havns 2013 i.d. i.d i.d. 12

Valby Gasværk, Vigerslev Allé m. fl. afv.

Køben-havns 2014 i.d. i.d i.d. 32

Affaldsdepot 259.110, SUN, afv.

Køge 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

CP Kelco Køge 2013 11439 917 32671 1210

FeF Chemicals Køge 2014 i.d. i.d 283 108

Junckers Industrier A/S (Kævlesprinkleranlæg)

Køge 2014 900 252 4526 711

Junckers Industrier A/S (Renseanlæg)

Køge 2014 541 174 459 221

Sun, Køge Køge 2014 1970 40 4110 289

Stengårds losseplads Lejre 2014 i.d. i.d i.d. 8

Stengårds losseplads Lejre 2014 i.d. i.d i.d. 8

Cheminova A/S Lemvig 2014 28412 2435 18265 1015

Høfde 42, afv. Lemvig 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Triple Nine Fish Protein A.m.b.a. Lemvig

Lemvig 2013 10785 764 41257 3555

Alfa Laval Nakskov A/S Lolland 2013 i.d. i.d i.d. i.d.

Lolland Vand A/S (DGU 230.0106, afv.

Lolland 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Lolland Vand A/S (DGU 230.0128, afv.

Lolland 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Nakskov Sukkerfabrik (tidl. Danisco sugar)

Lolland 2014 25350 393 5733 1405

NCC Maribo Lolland 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

RGS 90 A/S, Rødby Lolland 2013 391 50 351 171

Akzo Nobel Salt A/S Mariager-fjord

2014 126 i.d i.d. 114



år

Kvæl-stof

(kg/år)

Fosfor (kg/år)

Org. stof

(kg/år)

Vand 1.000

(m3/år)

Rockwool A/S Mariager-fjord

2014 i.d. i.d i.d. 17

ITW Construction Products Middelfart 2014 2869 3 2262 28

Rebbelsgrave Losseplads, afv. 1

Middelfart 2014 0 0 i.d. 13





Strib Vandværk, afv. Middelfart 2014 0 0 0 0

Trefor, Staubyskov Vandv., afv. afv. 1








Vildsund Blue (Vilsund Muslinge-Industri A/S)

Morsø 2014 1741 584 34466 5044

DDSF De Danske Spritfabrik-ker A/S

Norddjurs 2013/2014 8600 914 11121 23

Hasmark Vandværk, afv. 1 Nordfyn 2014 i.d. i.d i.d. 31

Hasmark Vandværk, afv. 2 Nordfyn 2014 i.d. i.d i.d. 34

Ardgagh Glass Holmegaard A/S

Næstved 2014 216 27 i.d. 48

Skelby Vandværk, afv. Næstved 2013 i.d. i.d i.d. 9

Afværgeprojekt, Gylling, afv. Odder 2014 i.d. i.d i.d. 98

Fynsværket, Vattenfall A/S, udl 1

Odense 2014 i.d. i.d i.d. i.d.


Odense 2013 153 2 35 96


Odense 2013 8 i.d 5 17

Stige Ø Losseplads Odense 2014 680 44 i.d. 34

DAKA A.M.B.A Randers 2014 401 100 631 334

Elsam A/S Flyveaskedepot, Robdrup, afv.

Randers 2013 i.d. i.d i.d. 23

A/S Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri

Ringkø-bing-Skjern

2014 i.d. i.d i.d. 1

Arla DP - Fælls Renseanlæg - DP-Nr.Vium

Ringkø-bing-Skjern

2014 4742 598 2779 232

Arla Foods A.m.b.a., Arinco Ringkø-bing-Skjern

2014 194 8 265 157

Arla Foods amba Troldhede Ringkø- 2014 290 25 92 101



år

Kvæl-stof

(kg/år)

Fosfor (kg/år)

Org. stof

(kg/år)

Vand 1.000

(m3/år)

Mejeri bing-Skjern

Arla Foods, Arinco, overfla-devand

Ringkø-bing-Skjern 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Arla Foods, Nr vium, overfla-devand

Ringkø-bing-Skjern 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Skjern Papirfabrik A/S Ringkø-bing-Skjern

2014 685 26 610 194

Affaldsdepot 255.006 Over-drevsvej, afv.

Roskilde 2014 0 0 0 0

Betonelement A/S, Viby Roskilde 2014 i.d. i.d i.d. 7

Danish Agro (Roskilde Andel, Gadstrup)

Roskilde 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Københavns Lufthavn, Ros-kilde

Roskilde 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Muncks Asfalt Roskilde 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

RGS 90 A/S, regnvand Roskilde 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Nærum Industriområde (Brüel & Kjær), afv.

Rudersdal 2014 i.d. i.d i.d. 94

Toftebakken 5-9, afv. Rudersdal 2014 i.d. i.d i.d. 81

Muncks Asfalt, tidl. Tarco Vej Ans

Silkeborg 2014 i.d. i.d i.d. 54

Harboe Bryggeri Slagelse 2013 677 538 1611 299

Inter terminals SGOT (Gulfhavn Kuwait)

Slagelse 2013 i.d. i.d i.d. 490

Vandrense Stignæs (Stigsnæs Industrimiljø A/S)

Slagelse 2013/2014 15770 1649 20788 701

Omya A/S (Stevens Kridt-brud)

Stevns 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Miljøvaskeplads Struer Havn Struer 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Sygehus Fyn, Svendborg afv. Svendborg 2014 i.d. i.d i.d. 196

Novopan Træindustri A/S Syddjurs 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Danfoss A/S Sønderborg 2013 2780 930 9331 55

Danish Crown, Blans Afd. Sønderborg 2014 1403 111 2749 644

SØNDERBORG KRAFT-VARMEVÆRK I/S

Sønderborg 2013 144 i.d i.d. 21

SØNDERBORG KVV I/S Røggaskondensering

Sønderborg 2013 2 i.d 24 26

Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S

Thisted 2014 10164 331 114290 5323

Arla Foods A.M.B.A. Brande-rup Mejeri

Tønder 2014 981 40 395 120

Københavns Lufthavn Syd, afv.

Tårnby 2014 0 0 i.d. 27



år

Kvæl-stof

(kg/år)

Fosfor (kg/år)

Org. stof

(kg/år)

Vand 1.000

(m3/år)

Københavns Lufthavn U5, Kastrup

Tårnby 2014 2335 237 11373 1201


Tårnby 2014 667 i.d 84594 545


Tårnby 2014 508 i.d 647 385


Tårnby 2014 194 i.d 373 161

Københavns Lufthavn UH, Kastrup

Tårnby 2014 322 i.d 712 645

Brøndby Industrikvarter, afv. Vallensbæk 2014 i.d. i.d i.d. 154

Dansk Styropack A/S Vejen 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Vesteralle´ 1, afv. Vejen 2014 i.d. i.d i.d. 312

Skærup Fyldplads Vejle 2013 20 2 19 6

Tankområde Vandel Vejle 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Vilsund Muslinge-Industri, Aggersund Afd

Vesthim-merland

2013 281 60 1840 256

Arla Foods A.m.b.a., Rød-kærsbro

Viborg 2014 3976 150 823 612

Kruseå Mejeri, Arla Foods amba.

Aabenraa 2013/2014 1462 250 1088 286

Arla Foods amba (Akafa) Aalborg 2013/2014 547 63 147201 424

Flyvestation Aalborg Aalborg 2014 131 30 657 3

Flyvestation Aalborg Aalborg 2014 i.d. i.d 1559 47

Flyvestation Aalborg Aalborg 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Flyvestationen renseanlæg syd

Aalborg 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Nordjysk Autoophug Aalborg 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Reno-Nord Aalborg 2014 566 i.d i.d. 47

Vestkajens Maskinværksted A/S

Aalborg 2014 i.d. i.d i.d. i.d.

Studstrupværket / Dong Energy

Århus 2014 373 96 2891 159

Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger 127

Bilag 3. Data for alle udledninger

Bilag 3.1 Udledning af organisk stof for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande

Bilag 3.2 Udledning af kvælstof for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande

Bilag 3.3 Udledning af fosfor fra alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande

Bilag 3.4 Kort over udbredelsen af de 23 hovedvandoplande

Bilag 3.5 Udledning af organisk stof for alle punktkilder opdelt på farvande

Bilag 3.6 Udledning af kvælstof for alle punktkilder opdelt på farvande

Bilag 3.7 Udledning af fosfor fra alle punktkilder opdelt på farvande

128 Punktkilder 2014 - Bilag 3. Data for alle udledninger

Bilag 3.1

Udledning af kvælstof (ton/år) i 2014 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.

Recipient Rense-anlæg

Industri Regnbe-tingede udløb

Spredt bebyg-gelse

Akva-kultur

I alt

1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 131 102 32 27 14 306

1.2 Limfjorden 315 47 111 83 114 671

1.3 Mariager Fjord 20 0 7 6 - 33

1.4 Nissum Fjord 105 0 31 20 90 245

1.5 Randers Fjord 171 5 88 46 44 355

1.6 Djursland 45 - 3 8 - 56

1.7 Århus Bugt 200 0 30 16 8 254

1.8 Ringkøbing Fjord 52 6 59 32 153 301

1.9 Horsens Fjord 77 0 28 23 42 170

1.10 Vadehavet 215 2 59 45 202 523

1.11 Lillebælt/Jylland 295 7 49 60 74 485

1.12 Lillebælt/Fyn 94 3 19 15 25 156

1.13 Odense Fjord 143 1 48 22 - 213

1.14 Storebælt 65 - 22 16 - 102

1.15 Det Sydfynske Øhav 64 0 18 20 - 102

Vanddistrikt Jylland og Fyn 1.993 173 602 438 766 3.971

2.1 Kalundborg 82 10 12 28 13 145

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 177 0 51 41 - 270

2.3 Øresund 743 4 281 16 - 1.043

2.4 Køge Bugt 192 15 378 31 - 616

2.5 Smålandsfarvandet 180 74 49 141 240 682

2.6 Østersøen 69 0 13 52 - 134

Vandistrikt Sjælland 1443 104 783 309 252 2891

3.1 Bornholm 19 9 18 24 3 73

Vanddistrikt Bornholm 19 9 18 24 3 73

4.1 Vidå-Kruså 24 11 10 18 63

Internationalt Vanddi-strikt

24 0 11 10 18 63

Hele landet 3.478 285 1.413 781 1.040 6.997


Bilag 3.2

Udledning af fosfor (ton/år) i 2014 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.

Recipient Rense-anlæg Industri

Regnbe-tingede udløb

Spredt bebyg-gelse

Akva-kultur I alt


1.2 Limfjorden 33 4 28 19 12 95

1.3 Mariager Fjord 1 0 2 1 - 4

1.4 Nissum Fjord 8 0 7 4 5 24

1.5 Randers Fjord 10 0 22 10 4 46

1.6 Djursland 4 1 1 2 - 7

1.7 Århus Bugt 13 0 7 3 1 24


1.9 Horsens Fjord 3 0 7 5 4 18

1.10 Vadehavet 23 0 15 10 18 65

1.11 Lillebælt/Jylland 45 2 12 13 8 80

1.12 Lillebælt/Fyn 10 0 5 3 3 20

1.13 Odense Fjord 7 0 12 5 - 24

1.14 Storebælt 6 - 5 3 - 15

1.15 Det Sydfynske Øhav 5 0 4 4 - 13

Vanddistrikt Jylland og Fyn 184 10 146 96 70 506

2.1 Kalundborg 8 1 1 6 2 18


2.3 Øresund 113 0 59 3 - 175

2.4 Køge Bugt 21 1 87 7 - 117


2.6 Østersøen 9 0 3 12 - 23


3.1 Bornholm 2 0 3 5 0 10


4.1 Vidå-Kruså 3 - 3 2 2 10

Internationalt Vanddistrikt 3 0 3 2 2 10

Hele landet 418 16 326 173 99 1.032


Bilag 3.3

Udledning af organisk stof målt som BI5 (ton/år) i 2014 for alle punktkilder opdelt på hovedvandoplande.

Recipient Rense-anlæg Industri

Regnbe-tingede udløb

Spredt bebyg-gelse

Akva-kultur I alt


1.2 Limfjorden 183 247 404 314 197 1.345

1.3 Mariager Fjord 22 - 46 24 - 93

1.4 Nissum Fjord 81 - 164 74 59 378

1.5 Randers Fjord 100 3 257 167 79 605

1.6 Djursland 25 11 18 31 - 85

1.7 Århus Bugt 71 3 89 51 27 241


1.9 Horsens Fjord 37 - 93 73 132 335

1.10 Vadehavet 157 3 184 171 245 760

1.11 Lillebælt/Jylland 250 405 222 223 163 1.264

1.12 Lillebælt/Fyn 72 2 55 42 82 253

1.13 Odense Fjord 57 0 126 71 - 254

1.14 Storebælt 61 - 55 58 - 174

1.15 Det Sydfynske Øhav 26 - 42 69 - 138

Vanddistrikt Jylland og Fyn 1.314 1.059 2.042 1.597 1.279 7.291

2.1 Kalundborg 78 5 13 109 31 236


2.3 Øresund 429 98 1445 57 - 2029

2.4 Køge Bugt 78 42 1161 118 - 1398


2.6 Østersøen 111 0 25 198 - 334


3.1 Bornholm 14 0 12 93 9 128


4.1 Vidå-Kruså 22 - 54 37 39 152

Internationalt Vanddistrikt 22 0 54 37 39 152

Hele landet 2.361 1.263 5.036 2.901 2.097 13.659


Bilag 3.4

Kort over de 23 hovedvandoplande.


Bilag 3.5

Udledning af kvælstof 2014 til farvandende fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger.

Recipient Rensean-læg

Industri Regnbetin-gede udløb

Spredt be-byggelse

Havbrug og dambrug

I alt

Udledning i ton pr. år direkte til farvandene

1. Nordsøen 81 39 20 - 4 144

2. Skagerrak 12 10 1 - 5 28

3. Kattegat 404 108 39 - 0 551

4. N. Bælt 92 1 8 - 50 151

5. Lillebælt 223 10 14 - 38 285

6. Storebælt 201 79 25 - 252 558

7. Øresund 819 18 522 - - 1.358

8. S. Bælthav 11 0 1 - - 12

9. Østersøen 28 - 18 - 3 50

Hele landet 1.871 266 646 0 352 3.135

Udledning i ton pr. år indirekte til farvandene

1. Nordsøen 320 8 138 106 459 1.031

2. Skagerrak 27 0 13 16 7 63

3. Kattegat 427 5 239 199 159 1.029

4. N. Bælt 335 0 99 73 1 508

5. Lillebælt 168 0 57 75 61 362

6. Storebælt 183 4 74 192 - 452

7. Øresund 103 1 136 45 - 285

8. S. Bælthav 23 0 3 20 - 45

9. Østersøen 23 0 10 54 - 87

Hele landet 1.607 19 767 781 688 3.862

Direkte og indirekte udledning i ton pr. år til farvandene

1. Nordsøen 401 47 157 106 463 1.174

2. Skagerrak 38 10 14 16 13 91

3. Kattegat 830 113 278 199 159 1.579

4. N. Bælt 427 2 107 73 50 659

5. Lillebælt 391 10 71 75 99 646

6. Storebælt 384 83 98 192 252 1.010

7. Øresund 922 19 658 45 - 1.644

8. S. Bælthav 34 1 3 20 - 57

9. Østersøen 51 0 28 54 3 137

Hele landet 3.478 285 1.413 781 1.040 6.997


Bilag 3.6

Udledning af fosfor i 2014 til farvandende fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger.



Spredt bebyggelse

Havbrug og dam-

brug

I alt


1. Nordsøen 6 3 3 - 0 13

2. Skagerrak 2 0 0 - 1 4

3. Kattegat 43 4 10 - 0 57

4. N. Bælt 7 0 2 - 5 14

5. Lillebælt 39 2 3 - 4 49

6. Storebælt 47 3 6 - 27 83

7. Øresund 122 1 113 - - 237

8. S. Bælthav 2 0 0 - - 2

9. Østersøen 3 0 3 - 0 6

Hele landet 271 14 141 0 38 464


1. Nordsøen 33 1 33 24 38 130

2. Skagerrak 2 0 3 4 1 9

3. Kattegat 36 0 59 44 16 155

4. N. Bælt 17 0 24 15 0 56

5. Lillebælt 16 0 14 16 6 53

6. Storebælt 26 0 17 43 - 87

7. Øresund 10 0 33 10 - 53

8. S. Bælthav 3 - 0 4 - 8

9. Østersøen 4 0 2 12 - 18

Hele landet 147 2 185 173 61 569


1. Nordsøen 39 4 36 24 39 142

2. Skagerrak 4 0 3 4 2 14

3. Kattegat 79 4 69 44 16 212

4. N. Bælt 24 0 26 15 5 70

5. Lillebælt 55 2 18 16 10 101

6. Storebælt 74 3 22 43 27 170

7. Øresund 133 2 146 10 - 290

8. S. Bælthav 4 0 0 4 - 9

9. Østersøen 6 0 5 12 0 24

Hele landet 418 16 326 173 99 1.032


Bilag 3.7

Udledning af organisk stof målt som BI5 i 2014 til farvandende fra samtlige punktkilder opdelt på indirekte og direkte udledninger.



Spredt bebyggelse

Havbrug og dam-

brug

I alt


1. Nordsøen 49 60 30 - 40 179

2. Skagerrak 11 114 5 - 2 132

3. Kattegat 298 320 149 - 0 766

4. N. Bælt 39 5 27 - 158 229

5. Lillebælt 213 408 43 - 123 786

6. Storebælt 185 55 60 - 771 1.072

7. Øresund 451 135 2211 - 2.797

8. S. Bælthav 26 0 2 - 28

9. Østersøen 24 - 15 - 9 48

Hele landet 1297 1097 2.543 0 1.102 6.038


1. Nordsøen 266 6 505 402 579 1.758

2. Skagerrak 18 0 83 65 16 182

3. Kattegat 267 152 776 746 278 2.219

4. N. Bælt 135 0 289 244 1 668

5. Lillebælt 112 0 249 266 122 749

6. Storebælt 149 3 179 727 1.057

7. Øresund 46 5 392 167 609

8. S. Bælthav 47 - 5 76 128

9. Østersøen 26 0 15 209 250

Hele landet 1.065 167 2.493 2.901 995 7.621


1. Nordsøen 315 66 535 402 619 1.937

2. Skagerrak 29 114 88 65 18 314

3. Kattegat 565 472 925 746 278 2.985

4. N. Bælt 174 5 316 244 158 897

5. Lillebælt 325 408 292 266 245 1.535

6. Storebælt 334 58 240 727 771 2.129

7. Øresund 497 140 2.604 167 - 3.407

8. S. Bælthav 73 0 7 76 - 156

9. Østersøen 50 0 30 209 9 298

Hele landet 2.361 1.263 5.036 2.901 2.097 13.659

Vasevej 7

8920 Randers NV

Tlf.: (+45) 72 54 30 00

WWW.NST.dk

Punktkilder 2014 - Naturstyrelsen · Denne rapport samler resultater fra overvågningen af...

Documents

Transcript of Punktkilder 2014 - Naturstyrelsen · Denne rapport samler resultater fra overvågningen af...