Projekt Fra Erhvervsskole

til Erhvervsliv

Et pædagogisk forskningsbaseret

udviklingsprojekt

IBC International Business College

2

Indhold

Projektansøgning Fra Erhvervsskole til Erhvervsliv - Et resumé ................................................... 3

Frafaldsproblematikken på nationalt og lokalt plan .................................................................... 4

Frafald på lokalt plan - historikken på IBC.................................................................................. 5

Projektets målgruppe ................................................................................................................. 6

Projektets deltagere ................................................................................................................... 7

IBC .......................................................................................................................................... 7

True North .............................................................................................................................. 7

Innovative Læringsmiljøer ........................................................................................................ 8

Læringsekspert Hans Henrik Knoop .......................................................................................... 8

Projektets indhold, formål og forventet udbytte ....................................................................... 10

Projektets resultater og succeskriterier .................................................................................... 12

Projektets opbygning og gennemførelse ................................................................................... 13

Den bedste udgave af dig selv: elevcamp ................................................................................ 13

True North: Sociale relationer og positiv selvudvikling ............................................................. 14

Innovative Læringsmiljøer: Læsestilsprogrammet™ ................................................................. 17

Supervision og løbende opfølgning ......................................................................................... 18

Forskning og dokumentation .................................................................................................... 19

Forankring ............................................................................................................................... 21

Formidling ................................................................................................................................ 22

Generel formidling og følgegruppe ......................................................................................... 22

Forskningsformidling ............................................................................................................. 22

Budget ..................................................................................................................................... 23

Kontaktinfo .............................................................................................................................. 24

3

Projektansøgning Fra Erhvervsskole til Erhvervsliv - Et resumé Projektansøger er IBC International Business College, Fredericia, Kolding, Middelfart og Aabenraa i samarbejde med True North, Innovative Læringsmiljøer og Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Det primære formål med projektet er at demonstrere og dokumentere, hvor langt man kan komme med best practice på læringsområdet og dermed sikre, at flere unge på erhvervsskolerne gennemfører en ungdomsuddannelse og ikke mindst, at man får de svageste elever med. Ved at anvende de mest optimale redskaber indenfor pædagogik og didaktik med aktiv involvering af underviserne og eleverne vil projektet inspirere til ny undervisningspraksis. Det er en helhedsorienteret indsats udviklet på baggrund af nyeste forskning inden for positiv psykologi. IBC har Danmarks laveste frafald blandt unge på erhvervsuddannelserne (EUD). I 2010 var frafaldsprocenten på IBC 8 %. Det er tæt på regeringens 95-%-målsætning. Med udgangs-punkt i denne succes stiller projektet skarpt på anvendte pædagogiske værktøjer, som understøtter det lave frafald. Trivsel og læring er nøgleordene i implementeringen og forankringen af nye pædagogiske værktøjer. Anerkendelse, udvikling af elevernes eget potentiale og personlige og sociale kompetencer, en styrket indsats på læseområdet, fokus på pædagogisk ledelse samt forskningsdokumentation udgør grundstenene i projektet. I projektet adresseres de største problemområder på erhvervsskoleområdet:

Den høje frafaldsprocent

Elevernes manglende faglige og personlige kompetencer

Elevernes manglende motivation

Elevernes manglende læsefærdigheder

Undervisernes pædagogiske ledelsesproblemer samt mangel på

pædagogiske værktøjer

I projektet vil vi levere:

Implementering af best practice resulterende i lavere frafald

En værktøjskasse alle skoler kan anvende indenfor eksisterende økonomiske rammer

Dokumentation og formidling Både elever og undervisere på IBC Kolding og Fredericia er målgruppen for projektet og deltager aktivt i projektet (240 elever samt 50 undervisere). IBC Aabenraa fungerer som kontrolgruppe og består af 20 undervisere samt ca. 100 elever. Projektstart er 1. marts 2012, og projektperioden er 2 år.

4

Frafaldsproblematikken på nationalt og lokalt plan

Problematikken vedrørende det store frafald på ungdomsuddannelserne generelt og på

erhvervsuddannelserne (EUD) i særdeleshed er et nationalt problem. Betydningen af det store

antal unge, som ikke får en uddannelse, er signifikant og har store samfundsmæssige

implikationer. Det lave uddannelsesniveau vil bl.a. resultere i tabt produktivitet i milliardklassen,

grundet væsentlige kvalitetsmæssige forringelser i arbejdsstyrken, og på sigt vil vores

velfærdsmodel stå overfor store økonomiske udfordringer. For de unge har det store personlige

konsekvenser, at de forbliver ufaglærte. Muligheden for at få en tryg og meningsfuld tilværelse

reduceres betragteligt især i lyset af, at antallet af ufaglærte stillinger er gået kraftigt tilbage i de

senere år. De kan se frem til massiv arbejdsløshed og stor konkurrence om de få jobs, der er at få.

I KL’s notat fra december 2010 ”Ungdomsuddannelserne – Tid til Eftersyn” konstaterer KL, at

”frafaldet fra erhvervsuddannelserne desværre fortsat er omfattende. Det kan på sigt blive et

problem for arbejdsmarkedet på grund af mangel på fagligt uddannet arbejdskraft”1. Også AE

(Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) stiller skarpt på problematikken: I en analyse fra oktober

20102 konkluderer AE, at:

Hver fjerde 26-årig ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen

Hovedårsagen til det store antal unge, som ikke har gennemført en

ungdomsuddannelse, er frafald på landets erhvervsskoler

Løsningen er at sikre et fleksibelt og rummeligt uddannelsessystem, hvor der

er fokus på fastholdelse

Politisk afspejles bekymringen i 95-procent-målsætningen, hvis overordnede formål er at sikre, at

mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. På trods af mange

nye undervisningsmæssige tiltag er denne målsætning langt fra opfyldt. Faktisk viser tal fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd3, at frafaldet på ungdomsuddannelserne er højere i dag end i

1995 til trods for, at flere unge påbegynder en ungdomsuddannelse.

Frafaldet på især erhvervsuddannelserne (EUD) er hovedårsagen til den træge udvikling på

området, og i lyset af dette var frafaldsproblematikken da også hovedtemaet på Undervisnings-

ministeriets årlige Sorømøde i august. Den nyudnævnte undervisningsminister Christine Antorini

har ligeledes slået fast, at frafaldsproblematikken har den nye regerings fulde bevågenhed.

1 Se analysen her: http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_44866/ImageVaultHandler.aspx

2 Se analysen her: http://www.ae.dk/analyse/frafald-skaber-tabergeneration-blandt-danske-unge

3 Frafald skaber tabergeneration blandt danske unge, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, oktober 2010

5

Frafald på lokalt plan - historikken på IBC

I 2008 var frafaldsprocenten på IBC mere end 16%. Derfor påbegyndte IBC en pædagogisk

udviklingsproces med udgangspunkt i både ledelsens og undervisernes erkendte behov for nye

pædagogiske værktøjer, idet udfordringerne mht. elevmotivation og fastholdelse var - og er -

stigende. Et paradigmeskift blev påbegyndt. Et nyt perspektiv blev lagt på skolens

problemstillinger, og man ændrede bevidst fokus fra "eleven er et problem" til "eleven har et

problem. Samtidig blev der stillet skarpt på kompetenceudvikling med underviserne i centrum.

De nye initiativer har været effektive. Tallene taler deres eget tydelige sprog: i 2010 lykkedes det

IBC at reducere frafaldet til 8 % - det er Danmarks laveste frafaldsprocent4. Dertil kommer, at

eleverne har valgt skolen til Årets Kvalitetsskole i årene 2008-2009-2010-2011. Men hvilke

initiativer har været udslagsgivende for den positive udvikling? IBC har en formodning. I 2009

indledte IBC et samarbejde med True North og introducerede de såkaldte elevcamps, hvor

hovedfokus er på udvikling af personlige og sociale kompetencer. True North deltog i første fase,

men efterfølgende overtog IBC ledelsen og tilrettelæggelsen af elevcamps, og i dag arbejder man

på skolen med såkaldte IBC camps, som af ressourcemæssige, logistiske og økonomiske grunde

har udviklet sig til en kraftigt reduceret udgave af True Norths oprindelige koncept, og især i

forhold til videreuddannelse af facilitatorer afviger IBC camps væsentligt fra True Norths camps.

På trods af dette er det åbenlyst, at der er noget, der virker, men lige præcis hvilke dele af

konceptet, der har en effekt, er uvist. Faktum er, at ledelsen på IBC rent faktisk ikke ved, hvad der

har skabt det lave frafald og den fornemme udnævnelse til Årets Kvalitetsskole i fire år. Projektet

ønsker at afdække denne problemstilling. På baggrund af den viden, som projektet akkumulerer,

er IBCs ambition at levere endnu bedre resultater og et bedre læringsmiljø for eleverne samt stille

denne viden og erfaring til rådighed for andre uddannelsesinstitutioner.

Kort fortalt vil vi:

Afdække de elementer, som har skabt de gode resultater

Skabe endnu bedre resultater

Dele vores viden med andre uddannelsesinstitutioner

4 Baseret på statistik fra Uni-C.

6

Projektets målgruppe

Som udgangspunkt har projektet primært to målgrupper: eleverne og underviserne på IBC. På

elevsiden er træning af sociale kompetencer og personlige styrker i centrum kombineret med

intensiv læsetræning.

Eleverne

EUD optager i dag lidt over hver tredje af en ungdomsårgang fra grundskolen5. Men unge, som

vælger en ungdomsuddannelse på erhvervsskolerne, er meget forskellige. En rapport fra 2011

viser, at eleverne på det merkantile grundforløb HG adskiller sig væsentligt fra elever på andre

linjer på erhvervsskolerne ved, at færre har valgt uddannelsen af interesse. Faktisk har 30% på en

årgang valgt uddannelsen, fordi "jeg skulle vælge et eller andet", som en af de unge i omtalte

rapport siger6. Mange af de unge betragter sig selv som svage og kalder ligefrem valget af HG for

"en nøduddannelse" ofte i erkendelse af, at en gymnasiel uddannelse ville være for stor en

udfordring for dem. Et andet aspekt af dette er, at de unge i lavere grad end andre er uddan-

nelsesparate. Der er ingen tvivl om, at denne gruppe elever har behov, som rækker ud over den

form for undervisning og inklusion, som er gængs praksis på erhvervsuddannelserne i dag, og her

spiller styrkelsen af de sociale relationer samt klasseledelse en vigtig rolle.

Underviserne

Hos underviserne understøttes den igangværende udvikling på IBC med nye forskningsbaserede

undervisningsredskaber samt træning af klasseledelse og faglig opkvalificering på læseområdet.

Lærerrollen er central på ungdomsuddannelserne, og i modsætning til tendensen på ungdoms-

uddannelserne med "lærerfri" undervisning efterlyser eleverne, at underviserne tager ansvar for

den pædagogiske proces og for læringsrummet7.

I anden ombæring er det intentionen, at målgruppen kan udvides til at omfatte alle erhvervsskoler

i Danmark, og der er for så vidt ingen problemer i at overføre og implementere modellen på andre

ungdomsuddannelser. I tilknytning til dette ville det være en stor styrke for ungdomsuddannel-

serne helt generelt, hvis modellen kunne indføres allerede i folkeskolen - det ville minimere

frafaldsrisikoen betydeligt.

5Ungdom på Erhvervsuddannelserne, s. 13. Noemi Katznelson m.fl. 2011

6 Ibid, s. 22.

7 Ibid, s. 61.

7

Projektets deltagere

Projektansøger er IBC International Business College, Fredericia, Kolding, Middelfart og Aabenraa,

ved EUD-forstander Karen Marie Madsen. IBC samarbejder i projektet med True North, Innovative

Læringsmiljøer samt læringsforsker Hans Henrik Knoop, Institut for Uddannelse og Pædagogik,

Aarhus Universitet.

Fra IBC deltager ca. 70 undervisere og 340 elever. Undervisere og elever på IBC Aabenraa fungerer

som kontrolgruppe helt konkret vil det sige 20 undervisere og ca. 100 elever. True North leverer

camps, facilitatorer, undervisere og mentorer. Innovative Læringsmiljøer er ansvarlig for

gennemførelsen af læsekurser samt undervisning. Forskningen varetages af lektor Hans Henrik

Knoop.

IBC

Erhvervsuddannelserne (EUD) adskiller sig fra andre ungdomsuddannelser, idet der er en stærk

tilknytning til arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedets parter, som har stor indflydelse på

uddannelserne. Elever på IBCs merkantile linje starter på et grundforløb – HG (Handelsskolens

Grundforløb eller det merkantile grundforløb) – som skal give eleven en fornemmelse af faget og

forberede den enkelte elev på hovedforløbet.

True North

True North tilbyder personlig udvikling til unge. Ved hjælp af coaching og kurser indenfor personlig

udvikling og sociale færdigheder giver True North de unge en mulighed for at blive den bedste

udgave af dem selv dvs. bedre til at træffe kvalificerede valg og indgå aktivt og engagerede i

læringssituationer. True North kombinerer forskellige metoder baseret på nyeste forskning på

læringsområdet fx mange intelligenser, læringsstile, flow og accelererede læringsstrategier. På

camps deltager de unge i aktiviteter, simuleringer, rollespil samt individuelle og teamudfordringer,

IBC International Business College – Kolding, Fredericia, Middelfart og Aabenraa IBC er skabt gennem en fusion af Kolding Købmandsskole, Fredericia-Middelfart Handelsskole, Aabenraa Business School samt VUC Fredericia. I dag er IBC Danmarks 5. største handelsskole. IBC tilbyder stort set alle former for merkantile uddannelser med hovedforløb indenfor handel, detailhandel, administration, offentlig administration, økonomi, revision, spedition og finans. IBC – Et bedre sted at lære - www.ibc.dk

8

som understøtter og udvikler de unges potentiale for læring. True North ledes af sociolog Nicolai

Moltke-Leth.

Innovative Læringsmiljøer

Innovative Læringsmiljøer ved læse- og læringsstilsekspert Susanne Aabrandt har mange års

erfaring med udvikling og implementering af læse- og læringsstile. Susanne Aabrandt samarbejder

med The National Reading Styles Institute (NRSI), USA, og med ledende europæiske forskere på

læsnings- og læringsområdet. I 2007 var Susanne Aabrandt den første europæer, som blev

certificeret i læsestile ved NRSI, og var en af de første i Danmark, som omsatte teorierne om de

mange intelligenser, læringsstile og flow til praktisk pædagogik. Den praktiske pædagogik omfatter

også indretningen af det fysiske læringsrum, så det bedst muligt åbner op for elevernes fulde

potentiale.

Læringsekspert Hans Henrik Knoop

Hans Henrik Knoop er lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for Uddannelse & Pædagogik,

Aarhus Universitet, tidl. forskningsdirektør i forskningscenteret Universe Research Lab og en af

landets fremmeste læringseksperter. De seneste 15 år har Hans Henrik Knoop været involveret i

True North "At man på en uge kan lære mere, end man gør på 10 år i skolen, er for mig en gåde". "Det har åbnet mine øjne for så mange ting, som jeg slet ikke troede, var muligt - og det har lært mig så meget om mig selv". "På campen lærte jeg frem for alt at tro på mig selv", (udtalelser fra unge, som har deltaget i Camp True North). True North - www.truenorth.dk True North - www.truenorth.dk

Innovative Læringsmiljøer

I foråret 2011 har læseekspert Susanne Aabrandt arbejdet med at højne

læsefagligheden og det fysiske læringsrum på en Danmarks største skoler,

Ørstedskolen på Langeland. Skolen arbejder bl.a. med mange måder at lære på og

relationskompetence som pædagogiske indsatsområder.

”Ej, hvor er det smart. Med den viden behøver eleverne måske ikke at

gå i specialklasse”, citat lærer på Ørstedskolen.

Innovative Læringsmiljøer – www.inlm.dk

9

forskningssamarbejde med Harvard University, Stanford University og Claremont Graduate

University omhandlende positiv psykologi. Som akademisk læringsekspert har han desuden

deltaget i adskillige ministerielle udvalg vedr. alsidig personlig udvikling. I perioden 2008-2011 stod

Knoop i spidsen for Danmarks største forskningsbaserede skoleudviklingsprojekt ”Mange Måder At

Lære På8” i Vejle Kommune.

8 Se www.mmalp.dk

Positiv Psykologi

Er ”et verdensomspændende forsøg på i højere grad at prioritere, hvad der er godt

ved mennesker, end hvad der er galt med dem – en bestræbelse på at komme i bedre

humør ved at fokusere mere direkte på det, man kommer i godt humør af, og bruge

det som afsæt for mere effektivt at gøre noget ved det, man er ked af” (Knoop &

Lyhne, 2008, s. 9).

10

Projektets indhold, formål og forventet udbytte

Ved at gennemføre et ambitiøst helhedsorienteret udviklingsprojekt målrettet erhvervsskolerne er

formålet at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse ved, at de svage elever

erhverver nye kompetencer; at underviserne opbygger og videreudvikler nye kompetencer, og at

de nye værktøjer og metoder forankres, så effekten bibeholdes og videreudvikles. Vi vil

demonstrere, hvor meget man kan udvikle en skole og en gruppe elever ved at implementere best

practice på alle facetter af læringsområdet.

Projektets overordnede interesse at forhindre et uddannelsesmæssigt vakuum med store

samfundsmæssige konsekvenser, men også med alvorlige personlige konsekvenser for de unge.

Centralt i projektet er udviklingen af undervisernes ledelsesmæssige, relationsmæssige og faglige

kompetencer i klasserummet; elevernes læsefærdigheder og træning i personlige og sociale

kompetencer. Evidensbaseret forskning understøtter og evaluerer værktøjerne. Nogle af

værktøjerne har tidligere med succes været anvendt i skoleudviklingsprojekter om end formidlet i

en forholdsvis populistisk form fx "Skolen - Verdensklasse på 100 Dage" og "Plan B". 9 Ikke desto

mindre viste begge initiativer, hvor langt man kan komme, hvis man kombinerer de enkelte

værktøjer.

Med udgangspunkt i anvendelsen af de stærkeste undervisnings-, ledelses- og udviklingsmæssige

metoder, som vi allerede i dag har kendskab til, forventes en betydelig effekt til forbedring af

gennemførelsesprocenten på erhvervsuddannelserne – resultater, som kan komme hele

Danmarks erhvervsskolesystem til gode. Projektets gennemslagskraft ligger i den synergieffekt,

som opstår, når man kombinerer de enkelte elementer.

På den måde er projektet nytænkende i sin sammensætning som helhedskoncept, hvor den

praktiske inddragelse af forskningsbaseret viden udgør et væsentligt element. Det er i tråd med

9 Se fx http://programmer.tv2.dk/skolen/ og http://programmer.tv2.dk/planb/

Grundstenene i projektet

Implementering af best practice

Fokus på elevernes personlige og faglige kompetencer

Fokus på undervisernes faglige , relations- og ledelsesmæssige kompetencer

Udvikling af værktøjskasse

Evidensbaseret forskning og dokumentation

Formidling

11

den generelle udvikling på uddannelsesområdet. Synergieffekten af delelementerne

dokumenteres undervejs i projektet. Projektet søger dermed ikke at afprøve enkeltelementer,

men at dokumentere effekten af at fokusere på en helhedsorienteret indsats baseret på

forudsætningerne for trivsel og læring og på best practice.

Gennem en målrettet og flerstrenget indsats vil projektet styrke såvel undervisere som elever i at

skabe et stærkere miljø for læring; en stærkere motivation blandt de unge; i udviklingen af faglige

basisfærdigheder samt i styrkelse af målrettethed og fokus.

Indsatsområder

Styrkebaseret læring: udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer

Elevernes motivation

Faglig læsetræning: opgradering af elevernes mangelfulde læsefærdigheder

Træning af underviserne: ledelsesværktøjer og nye læsemetoder samt relationskompetencer

Det fysiske læringsrum

Udbytte

Reduceret frafaldsprocent

De svage elever løftes

Højere trivsel

Større motivation og målrettethed blandt eleverne

Større læsefærdighed

Udvidede faglige, relationelle og ledelsesmæssige kompetencer for underviserne

Større arbejdstilfredshed blandt undervisern e

Forskningsmæssig dokumentation

Formidling til andre uddannelsesinstitutioner

12

Projektets resultater og succeskriterier

Dokumentation af virkningerne af et samlet uddannelseskoncept med implementering af

best practice med fokus på:

- Opkvalificering af lærernes relationelle og faglige kompetencer

- Styrkelse af elevernes faglige læsefærdigheder

- Styrkelse af elevernes personlige og sociale kompetencer samt fokus på glæden ved at

lære. Tiltagene skal hæve elevernes motivation og generelle faglige niveau og trivsel.

Flere unge skal gennem en ungdomsuddannelse. Helt konkret betyder det på IBC, at

frafaldsprocenten skal være lavere end de nuværende 8 % og gerne under det officielle mål

på 5%.

Dokumentation af, at minimum 80 % af de svageste elever i klasserne bringes op på et

forventet niveau for deres alderstrin i løbet af projektets 2-årige periode.

Dokumentation af, at en højnelse af undervisernes undervisningskompetencer samt lyst til

at undervise etablerer et bedre læringsrum for eleverne.

Dokumentation af undervisernes oplevelse af, at en væsentlig kompetenceudvikling både

på underviser- og elevside frigører stort potentiale hos elever såvel som hos undervisere.

At underviserne anvender de tilegnede værktøjer.

At undervisernes trivsel øges og arbejdsvilkår forbedres.

At elevernes trivsel og generelle lyst til at lære øges.

Effektmåling.

Udgivelse af projektrapport, der beskriver metoder, erfaring og resultater.

At den viden og erfaring, der opnås i projektet, kommer andre uddannelsesinstitutioner til

gode.

13

Projektets opbygning og gennemførelse

I projektet indgår uddannelse og udvikling af såvel elever som undervisere over en 2-årig periode.

Hele undervisningsforløbet dokumenteres og evalueres undervejs af forskere fra Aarhus

Universitet.

Underviserne trænes i:

Pædagogisk ledelse

Differentieret og individuelt tilpasset faglig læseundervisning

Relationskompetence

Indretning af læringsmiljøer

De unge gennemgår et forløb med fokus på:

Udvikling af personlige og sociale kompetencer

Faglig læsetræning

Den bedste udgave af dig selv: elevcamp

Et centralt element i projektet er elevcampen, hvor eleverne arbejder med at lære deres egen

læringsprofil at kende samt at udvikle deres personlige og sociale kompetencer, og eleverne får

redskaberne til at udvikle den bedste udgave af sig selv. Vi opererer vi med to forskellige former

for elevcamps: True North camp og IBC camp. Forskellen på de to camps er markant. Som tidligere

nævnt har IBC arbejdet videre med True Norths camp-koncept på egen hånd og har etableret

deres egne camps, IBC camps. Man er kommet langt med dette koncept, men har ikke formået at

holde undervisernes kompetencer ved lige endsige videreudvikle disse kompetencer. Derudover er

IBC camps uden internat, hvorimod True Norths camps er med internat. En væsentlig forskel ifølge

True North, da det især er om aftenen, at elevrelationerne udvikles, tillid skabes og et grundlag

for, at de unge ønsker at gennemføre uddannelsen, skabes.

For at undersøge effekten af netop dette aspekt i forhold til fastholdelse vil de tre IBC skoler

gennemgå forskellige forløb: eleverne på IBC Fredericia kommer på True North camp med

internat; eleverne på IBC Kolding deltager i IBCs egne camps uden internat; elevgruppen på IBC

Aabenraa fungerer som kontrolgruppe i projektet dvs. her kommer eleverne ikke på camp. Det er

desuden vigtigt at understrege, at i og med at IBC Aabenraa fungerer som kontrolgruppe, vil

underviserne her heller ikke modtage yderligere kvalificering af deres kompetencer.

IBC Fredericia: True North camp med internat

IBC Kolding: IBC camp uden internat

IBC Aabenraa: Kontrolgruppe

14

Model: de enkelte komponenter i projektet

True North: Sociale relationer og positiv selvudvikling

Forskning viser, at den dygtige underviser balancerer tre kernekompetencer, som alle skal være til

stede for at sikre optimal læring: faglige kompetencer, relationskompetencer og ledelses-

kompetencer. True Norths læringssystem bygger på Cooperative Learning (CL), De Mange

Intelligenser, læringsstile, kognitiv psykologi, accelereret læring, oplevelsesbaseret læring, aner-

kendende metoder og hjernebaseret læring. Det er en række praktiske og teoretiske

undervisningsmetoder, som tilsammen udgør best practice, som skaber større læringslyst hos

eleverne og højere undervisningsglæde hos underviserne.

Helt konkret består True Norths leverancer i projektet af følgende elementer:

"Train the Teacher"

Teamledertræning

FITs - Facilitators in Training

Elevmentorer

Elevcamps

Mastercoach

1-1 Coaching

15

Nedenfor præsenteres de enkelte elementer ganske kort. For en mere detaljeret gennemgang se

bilag 1.

”Train the Teacher”

”Train the Teacher” er navnet på et modul, som alle underviserne skal gennemgå. Det er et 5-

dages teoretisk/praktisk kursus, dersætter fokus på underviserens ledelses- og relations-

kompetence. Eksempelvis lærer den enkelte underviser at afdække den enkelte elevs potentiale

og læringsstil, og dels tilegner underviseren sig redskaber til at skabe et differentieret læringsrum.

Teamledertræning

Det kræver specialiseret ekspertise at afholde en camp for ca. 100 teenagere, hvor modstanden

fra nogle deltagere kan være massiv eller engagementet lavt. Samtidig er det af afgørende

betydning, at underviserne føler, at de har et medejerskab for de efterfølgende elevcamps. På den

måde sikrer man, at underviserne fortsætter det arbejde, som blev påbegyndt på de store

elevcamps, og at længerevarende resultater opnås. Teamledertræningen er et 2-dages forløb for

underviserne og elevmentorerne, som ligger umiddelbart før afholdelsen af elevcamps. Der er to

overordnede mål for teamlederundervisningen: at gøre underviserne i stand til at facilitere

læringsprogrammet og at skabe et team med ejerskab for de grundlæggende principper og

metoder. Centralt i teamledertræningen er en grundlæggende introduktion til facilitering.

Elevmentorer

Elevmentorerne er elever, som tidligere har deltaget i elevcamps og har en interesse og et

engagement i campsene, som gør, at de kan fungere som rollemodeller for de andre elever. De er

med til at sikre energien på campsene. Elevmentorerne deltager i teamledertræningen og får

dermed redskaber, som indebærer, at de på elevcampsene kan assistere teamlederne i

faciliteringen af processerne. Elevmentorerne er overordentligt vigtige især i forhold til elev-elev

relationen, hvor mentoren har en buddy-funktion overfor især de svage elever. På hver elevcamp

er der et team bestående af 1 teamleder og 1 elevmentor pr. 10 elever.

Læringsstilene

Den visuelle læringsstil - eleven lærer ved at se (fx video, billeder)

Den auditive læringsstil - eleven lærer ved at lytte, få tingene fortalt

Den taktile læringsstil - eleven lærer ved at røre ved ting, bruge hænderne

Den kinæstetiske læringsstil - eleven lærer ved at røre sig, ved at bevæge sig

16

FITS - Facilitators in Training

På IBC har man arbejdet med True Norths koncept siden 2009, og derfor er læringsfilosofien

kendt, men endnu ikke veletableret. Det betyder også, at man på IBC har etableret en udvidet

form for facilitatorer, de såkaldte FITS - facilitators in training. Det er en form for super-

facilitatorer, som er specielt udvalgte på de tre afdelinger på IBC på baggrund af deres interesse,

engagement og evne til at agere som facilitatorer. Der er i alt 6 Fits på IBC. Deres overordnede

funktion på elevcampsene er at supervisere processerne og assistere teamlederne. På selve

elevcampsene får FITS løbende undervisning af True Norths mastercoach, så deres kompetencer

hele tiden udvikles og dermed sikrer man, at skolen selv kan fortsætte konceptet uden, at True

North skal involveres i efterfølgende camps.

FITs er omdrejningspunktet i projektet, for de har ansvaret for at sikre, at den nye tilegnede viden

forankres som en blivende ressource, som kan videreføres på skolerne efter projektets afslutning.

Elevcamp – Camp True North

Camp True North er et unikt dansk gennemprøvet 5-dages campkoncept for unge i alderen 14-19

år. På Camp True North får de unge redskaberne til at frigøre deres potentiale gennem øget

indsigt i sig selv og andre mennesker. Programmet er designet med udgangspunkt i accelereret

læring og fokus på at styrke den unges personlige, sociale og faglige kompetencer på en række

områder. Undervisningsformen er syntesen af best practice af de mest effektfulde og inspirerende

metoder indenfor pædagogik og didaktik.

Mastercoach

Det er essentielt for True Norths program, at skolerne, efter forløbet med Train the Teacher,

teamledertræning og elevcamps er afviklet, kan arbejde videre på egen hånd. Derfor er det

imperativt, at skolens egne facilitatorer, FITS, har tilegnet sig den eksakte viden, metoderne og

strategierne til at fortsætte arbejdet på skolen efterfølgende. True North har dokumenteret

erfaring med facilitering af undervisere, der deltager på camps, og samarbejder med

internationale kapaciteter på området, de såkaldte mastercoaches, som er en form for

faciliteringseksperter. På elevcampsene observerer mastercoachen facilitatorerne, vejleder dem,

inspirerer dem og træner dem i undervisningsteknikker og metoder; i organisering; i konflikt-

løsning; i kommunikation samt i engagement og motivation.

Elevcamps på web

Få et indtryk af elevcamps på IBC: klik ind på Facebook:

http://www.facebook.com/video/video.php?v=2413267655676

17

1-1 Coaching

Efter elevcamps og lærertræning (Train the Teacher) er det som nævnt afgørende, at de

opbyggede kompetencer forankres og anvendes aktivt i undervisningen på skolerne. Formålet

med 1-1 coaching af underviserne er derfor at sikre anvendelsen af de tilegnede værktøjer. True

North stiller en erfaren træner til rådighed, som arbejder direkte med underviseren.

Innovative Læringsmiljøer: Læsestilsprogrammet™

Innovative Læringsmiljøers leverance i projektet består af Læsestilsprogrammet™, som er en

holistisk tilgang til læring, som omfatter elementerne læse-og læringsstile; classroom

management og indretningen af det fysiske læringsrum.

Nylige undersøgelser i den danske folkeskole har konstateret, at elevernes læselyst topper i 5.

klasse; derefter går det hastigt ned ad bakke, og i 9. klasse læser hovedparten af eleverne på 5.

klasses niveau. Det er naturligvis en arv, som eleverne bringer med dem ind i ungdomsuddan-

nelserne10, og som er medvirkende til, at de unge har svært ved at gennemføre uddannelsen.

Derfor er læseundervisningen et uundværligt element i projektet, for hvis eleverne ikke kan bygge

videre på den motivation og de mål, som de fik med sig fra elevcampsene, fordi dårlige læsefær-

digheder spænder ben for dem, så er de lige vidt.

Nedenfor beskrives de enkelte elementer kort. For en mere detaljeret beskrivelse se bilag 2.

Læse- og læringsstile

Afdækningen af elevens læringsstil er en forudsætning for at opnå succes med læsestils-

programmet. Den intensive, faglige læsetræning understøtter de færdigheder, som eleverne

udviklede på elevcampsene bl.a. elevens erkendelse af egen læringsstil. I læsemodulet afdækkes

elevens såkaldte læsestil, hvilket vil sige elevens læringsstil i relation til læsning. Herefter matches

den enkelte elevs behov samt måde at lære på med en bred vifte af anerkendte og veldokumen-

terede læsemetoder.

Classroom management

Et undervisningslokale kan sammenlignes med et mikrosamfund med borgere, hvoraf mange har

konkurrerende behov, interesser og forudsætninger. Derfor er regler, rutiner og procedurer en

fundamental del af klasseværelsets infrastruktur. Elevernes læsestile angiver, hvorledes

ledelsesværktøjerne benyttes målrettet i forbindelse med læsetræning, og ofte kan det betyde

forskellen på succes og fiasko, hvorledes læseundervisningen organiseres. Underviserne trænes

derfor i at forfine de ledelsesværktøjer, der anvendes i forbindelse med elevcampsene, til direkte

brug for læseundervisningen.

10

Se fx Politiken 4.5.2011 ”Unge ledige skal lære at læse igen” af Dorrit Saietz.

18

Det fysiske læringsmiljø

Fremtidens læringsmiljøer skal støtte den viden, de færdigheder og de kompetencer, som unge

mennesker har behov for i en ny, global økonomi. Kravene til fremtidens undervisning dikterer

således indretningen af det fysiske læringsmiljø, så alle indretninger forankres i pædagogiske

begrundelser. Lærerne trænes i at indrette miljøer, som forskning har påvist, understøtter de

kompetencer, som de unge skal have for at klare sig i en moderne verden.

Supervision og løbende opfølgning

For at sikre, at ovennævnte teknikker, indsigt og redskaber anvendes, vil læsestilsekspert Susanne

Aabrandt samt to konsulenter følge underviserne løbende, efter træningen er afsluttet. Denne del

er omfattende og indebærer, at konsulenterne er med underviserne ude på gulvet, deltager aktivt

i at sikre, at underviserne forstår og udnytter de nye redskaber. underviserne får en skriftlig og

individuel tilbagemelding under supervisionen. Læs mere i bilag 2.

19

Forskning og dokumentation

Forskning peger i dag på en nær sammenhæng mellem menneskers personlige og faglige

udvikling, såvel som på en tæt forbindelse mellem udvikling og livsglæde (se fx Csikszentmihalyi &

Knoop, 2008; Fredrickson & Losada, 2008). I projektet kædes den faglige og personlige udvikling

sammen i en forskningsbaseret ramme med underliggende kategorier inden for positiv psykologi.

I de senere år er der opstået helt nye muligheder for at udvikle og implementere nye redskaber via

det verdensomspændende skift inden for psykologien, som kaldes positiv psykologi, og som

systematisk tager udgangspunkt i:

dét, der fungerer

i individers og institutioners styrker

i kombinationen af livsglæde, læring og kreativitet

Forskningsmæssigt er projektet designet, så det både er baseret på den nyeste viden om læring,

undervisning og trivsel, og så der løbende genereres forskningsdata under gennemførelsen. Alle

de ovenfor beskrevne aktiviteter/interventioner er forankret i dette vidensgrundlag og kan

betragtes som avancerede virkemidler i applikationen af denne viden.

Et centralt og nyskabende aspekt i den forskningsmæssige tilgang er endvidere, at der skelnes

mellem ”hvad der virker” i elevernes og undervisernes omgivelser – og ”hvad der virker” i eleverne

og underviserne som individer. Dette er ikke mindst vigtigt, fordi blandt andet læreproces-

psykologien, den positive psykologi og stressforskningen i dag med stor sikkerhed kan sige, ”hvad

der virker og ikke virker hensigtsmæssigt”, når vi skal lære, trives og forblive fysisk sunde. Og dette

betyder, at det er muligt at designe undervisning og udvikling med et meget stærkt forsknings-

forankret udgangspunkt inden for disse fagområder.

Projektet står selvfølgelig ikke i modsætning til anden evidensbaseret pædagogisk forskning, hvor

hovedfokus er ”ydre”, dvs. objektivt observerbare, forhold som karaktergennemsnit, udgifter per

elev eller frafaldsprocenter – men kompletterer denne forskning med et ”aktørperspektiv”, som

trods dets umiddelbare blødhed/subjektive fremtrædelse altså er baseret på et meget stærkt,

men voldsomt underudnyttet, vidensgrundlag.

Med en således begrundet ambition om – via forskningsbasering før og under projektet - at kunne

skabe læringsmiljøer, som er i stand til at give noget nær samtlige elever tilfredsstillende udbytte

af undervisningen, fokuseres der på følgende gennemgående variable i projektet for såvel elever

som undervisere:

20

Individuelt engagement, initiativ og ansvarlighed

Individuelle mål og fremtidsperspektiver

Gensidigt givende sociale konstellationer

Optimal udfoldelse af individuelle talenter og styrker

Individuelt tilpassede læringsmåder og læringsstrategier

Individuelt optimeret læsetræning

Optimering af fysisk sundhed / basale forudsætninger for læring

Fagligt udbytte

Personligt udbytte

Socialt udbytte

Elevscorer på alle disse variable undersøges inden projektet starter, og undersøges løbende

gennem projektet med aktiv deltagelse fra samtlige undervisere i dataindsamlingen –

underviserne kommer derved til at fungere som en form for forskningsassistenter - og derved

bygges bro mellem forskning og praksis. Ved projektets afslutning gennemføres en samlet

afsluttende måling. For en oversigt over de enkelte forskningselementer se bilag 3.

Et særligt aspekt af projektet, som gør det ekstraordinært videnskabeligt interessant, så

resultaternes forventede generaliserbarhed kan vurderes bedre end i mange andre

sammenhænge, består i, at IBC’s tre erhvervsskoler er interesserede i at indgå på tre måder:

IBC Fredericia vil gennemføre den fulde intervention med internat-camp ved projektstart

IBC Kolding vil gennemføre den fulde intervention med eksternat-camp ved projektstart

IBC Aabenraa vil gennem ikke gennemføre nogen intervention og ligeledes vil underviserne

ikke modtage yderligere kvalificering af deres kompetencer og vil således – pga. sammen-

ligneligt elev- og undervisergrundlag - være kontrolgruppe i projektet.

21

Forankring

I relation til skoleudviklingsprojekter er forankringen ofte et problem, da tid, ressourcer og ikke

mindst måden, hvorpå et projekt er blevet implementeret på skolen, har afgørende betydning for,

hvor stor effekt et udviklingsprojekt får. Det handler i høj grad dels om at sikre, at alle er enige om,

at man på skolen ønsker en udvikling (og afsætte de nødvendige ressourcer til dette formål), og

dels om at skabe ejerskab for projektet blandt medarbejderne. Derfor er involveringen af

underviserne i dette projekt det element, som sikrer den efterfølgende forankring.

På elevcamps har underviserne to funktioner: dels fungerer de som teamledere, og dels vælger

nogle af underviserne at bygge ovenpå deres nye kompetencer ved at påtage sig opgaven som

facilitatorer på efterfølgende camps. Den indsigt, som underviserne får på campen om

betydningen af personlige og sociale relationer og om elevernes læringsprofiler, og de relationer,

som skabes mellem underviserne og deres elever, medfører øjeblikkelige resultater. De nye

læseundervisningsmetoder bliver en fast bestanddel af undervisningen og screening af eleverne

fast procedure.

Metoderne og indsigten vil gøre undervisernes hverdag lettere, fordi eleverne er mere målrettede,

mere motiverede og har lyst til at lære. Dertil kommer, at eleverne efter læseundervisningen også

er blevet dygtigere elever, som er mere fagstærke end tidligere, og undervisningen i classroom

management, som underviserne har gennemgået, betyder også, at den enkelte underviser vil

finde større glæde i undervisningsgerningen. På den måde skaber man et ejerskab til projektet, og

målet bliver et fælles mål.

Hvordan sikrer man forankring på elevsiden? I positiv psykologi arbejder man med begrebet

”intrinsic motivation”, som kort fortalt betyder, at en persons virkelyst er drevet af indre

motivation. På elevcamps skabes den energi og den bevidsthed om egne muligheder, eget værd

og eget potentiale, som udløser den indre motivation. Ved at fastholde motivationen gennem

undervisningen forankres effekten af projektet i elevens dagligdag. Motivationen bliver en

katalysator for lysten til at lære for derigennem at nå fastlagte mål.

22

Formidling

Generel formidling og følgegruppe

Projektets resultater formidles gennem netværket på erhvervsuddannelserne og gennem

seminarer og konferencer, som arrangeres undervejs i projektet. Derudover publiceres artikler og

rapporter, dels med case stories og dels med forskningsresultater. I forhold til at kunne påvirke en

skolepolitisk dagsorden er der et ønske om, at projektet får offentlighedens bevågenhed, og IBCs

kommunikationsafdeling samt True North vil formidle artikler om projektet til de nationale og

lokale medier.

Derudover nedsættes en følgegruppe med deltagelse af personer og institutioner, som har en

interesse i at anvende konceptet og den viden, som projektet akkumulerer, i andre uddannelses-

mæssige sammenhænge. Det vil eksempelvis dreje sig om formanden for Danske Erhvervsskoler;

repræsentanter fra Undervisningsministeriet; Skole & Samfund; lokal repræsentant fra Danmarks

Lærerforening; EUD-forstandere, repræsentanter fra erhvervslivet og eventuelt interesse-

orgaisationer m.fl. I relation til fastholdelsesproblematikken ville det også være interessant at

inkludere repræsentanter fra andre ungdomsuddannelser.

I følgegruppen vil også fondene være repræsenterede, hvis de har en interesse i at deltage.

Formålet er at sikre, at resultaterne fra projektet kommer andre skoler og uddannelses-

institutioner til gavn.

Forskningsformidling

Der vil være en forskningsmæssig interesse i projektet både nationalt og internationalt, dels fordi

Henrik Knoop er anerkendt som forskningskapacitet på skoleudviklingsområdet i forhold til positiv

psykologi, og dels fordi frafaldet på erhvervsskolerne som før nævnt har stor politisk bevågenhed.

Projektets resultater vil derfor blive formidlet i nationale såvel som internationale forsknings-

tidsskrifter samt præsenteret på nationale og internationale konferencer.

23

Budget

Det samlede budget udgør kr. 11.558.580 over en 2-årig periode. Egenfinansieringen beløber sig til

kr. 3.805.940, svarende til 33% af det samlede budget, hvorefter det ansøgte beløb udgør kr.

7.752.640. Det er intentionen at søge flere fonde for derved at opnå samfinansiering. På

nuværende tidspunkt har vi fået positiv tilbagemelding fra Egmont Fonden samt BG-Fonden.

Ligeledes har vi fremsendt en ansøgning til Augustinus Fonden og Obel Fonden. Derudover er vi

specifikt i dialog med Industriens Uddannelsesfond med henblik på at undersøge muligheden for

særskilt støtte til den læsefaglige del. For detaljeret budget se bilag 4.

1. IBC

50 lærere, 6 FITS, undervisningstimer, kørsel og forplejning. Leje af haller og forplejning af elever.

2-årig periode.

I alt: Kr. 1.817.460

2. True North

Planlægning og facilitering af camps, Train the Teacher, teamledertræning, mastercoach m.m.

materialer, transport og forplejning. 2-årig periode.

I alt: Kr. 3.835.000

3. Innovative Læringsmiljøer

Faglig opkvalificering af underviserne, ledelsesmæssig opkvalificering af underviserne, screening af

elever, læseundervisning og indretning af det fysiske læringsrum. 2-årig periode.

I alt: Kr. 800.180

4. Forskning

Kortlægning af eksisterende viden, følgeforskning, effektmåling og afrapportering. 2-årig periode.

I alt: kr. 1.000.000

5. Formidling

Formidling af projektets resultater. 2-årig periode.

I alt: kr. 300.000

Samlet budget: I alt: Kr. 7.752.640

24

Kontaktinfo

Ansøger:

IBC - International Business College (EAN-nr. 5798 000 553965 / CVR nr. 1995 4617)

EUD-Forstander Karen Marie Madsen

Mosegaardsvej 1

7000 Fredericia

Tlf. 2528 4153

e-mail: kam@ibc.dk

Leverandør til projektet:

Innovative Læringsmiljøer

Konsulent Susanne Aabrandt

Gydevang 39

3450 Allerød

Tlf. 4116 8111

e-mail: info@inlm.dk

Leverandør til projektet:

True North

Direktør Nicolai Moltke-Leth

Vallerød Banevej 3A

2960 Rungsted Kyst

Tlf. 2521 2501

e-mail: nml@truenorth.dk

Forskning:

Institut for Uddannelse & Pædagogik

Aarhus Universitet

Lektor Hans Henrik Knoop

Niels Juels Gade 84

8200 Aarhus N

Tlf. 2095 4960

e-mail: knoop@dpu.dk