Koblingskompetencer

- the missing link i beskæftigelsesindsatsen?

Henning Jørgensen

Professor

CARMA, Aalborg Universitet

Handicapkonference, Socialstyrelsen og COK

Odense, 24. april 2019

Arbejdsmarked og syn på arbejde

Fra beskyttelse mod markedet (”tryghed og sikring”, f.eks. førtidspension)

Ny aktiv arbejdsmarkedspolitik 1993: intet fokus på handicappede

Til integration på markedet (arbejde som løsning på alle problemer, ”selvforsørgelse”)

Beskæftigelsespolitik: heller ikke stærkt fokus på handicappede; almene kategoriseringer

2

Indplacering/kategorisering af kontanthjælpsmodtagere over tid

”helbredsmæssigt eller socialt belastede”

”uden match med arbejdsmarkedet”

”de midlertidigt passive”

”aktivitetsparate”

3

Social sikring Social integration Social disciplinering Passiv indkomstsikring Forbedre erhvervs- Skærpe incitamenterne til

og arbejdsevnen at arbejde

Problem = Problem = Problem =

manglende indkomst manglende kvalifikationer manglende motivation

1970-80´erne 1990´erne 00-10´erne

Konjunkturarbejdsløshed Strukturarbejdsløshed

(uforskyldt arbejdsløshed) (selvforskyldt ledighed)

AMP / socialpolitik Beskæftigelsespolitik

Passiv Aktiv

Indholdsskift i ledighedsindsatser

4

Beskæftigelsesindsatsens udgangspunkt – ideelt set

• Den enkeltes baggrund, situation, ønsker og forudsætninger

• De mulige (behandlings)tilbud, og hvad de indebærer i forhold til vedkommende

• ’Oversættelse’ af, hvad arbejdsmarkedets behov går ud på for ham/hende samt

• Afbalancering af de individuelle og samfundsmæssige hensyn (forhandling)

• Særlige hjælpeforanstaltninger for bl.a. personer med funktionsnedsættelser

5

Nye politiske signaler 2018

• bedre hjælp til at løse de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres forskelligartede problemer

• at skabe flere frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen, så den bliver mere jobnær og tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov

• Mennesker med handicap skal i job (sept. 2018) via mindre bureaukrati, målrettet indsats, uddannelse og viden

Men hvordan er i praksis behandlingen af de ledige, sygemeldte og folk med handicap?

6

Jobcenterpraksis og handicappede

Når mennesker med funktionsnedsættelser ikke er en identificerbar målgruppe i systemet, sker der heller ikke nogen registrering af personerne

Der indsamles ikke data og statistik om beskæftigelsesindsatsen for disse personer

Vidensunderskud: Ingen ved, om indsatser virker

2018: første forsøg med screening i 11 centre. Regeringsudspil fra september meget generelt. Dog bevægelse mod større fokus

Behov for at opbygge systematisk viden om årsags-virkningsforhold 7

Indsats over for ”svagere” grupper

Fra revalidering

(økonomisk kompensation og aktiviteter i

forhold til arbejdsmarkedet)

Over ”rummeligt arbejdsmarked”

(Fleksjob, ”arbejdsevnemetoden” og ”ressourceprofilen”,

socialfaglig vurdering)

Til beskæftigelsesrettet rehabilitering

(udvikle borgerens funktionsevne,

tidsafgrænset og tværfagligt (ressourceforløb,

jobafklaringsforløb))8

Indplacering af personer med funktionsnedsættelser over tid

Fra behovsorientering (revalideringslov 1960, lov

om personlig assistance 1991, B 43 om ligebehandling og ligestilling i 1993, fleksjobordning 1997, lov om kompensation af handicappede i erhverv, forbud mod forskelsbehandling 2003)

Til joborientering (”Flere i arbejde” 2003, fuld

kommunalisering af beskæftigelsespolitikken 2009, fleksjob- og førtidspensionsreform 2013, sygedagpengereform 2014 – udbudsreformer med ressourceforløb, mini-fleksjob, jobafklaringsforløb m.v.)

9

Beskæftigelsesforskellen mellem personer med og uden handicap

Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk)

Vurdering af jobcenterpraksis

Der er ikke én praksis

Der er ikke én metode

Der er ikke én faglighed

Behov for flere slags fagligheder

Behov for at registre og hjælpe mennesker med handicap (funktionsnedsættelser ikke registreret)

Behov for tæt samspil med andre politikområder

Der er behov for at behandle alle med lige omtanke og respekt!!! Og individuelt! Samt give folk ressourcer, så de kan handle selv

12

13

Grænser har dobbeltkarakter

Hjælper identifikation og samtale på vej inden for grænserne (organisationen)

Hæmmer identifikation og samtale på tværs af grænserne (organisationerne)

14

På tværs – krydse grænser

Grænser tæt forbundne med identitetsdannelse

Er politiske og faglige (beskytter autoritet og legitimitet)

Giver magt og ansvar

Afbryder forståelser, viden og læring (skaber ”domæner”, eget sprog m.m.)

15

Nu: Stigende krav om at krydse grænser

Politisk krav: find løsninger på tværs, for I får ikke flere penge

Fagligt krav: problemer skal finde ”helhedsløsninger”, og derfor må der flere typer af fagligheder til at finde bedste løsning for borgerne

Socialt krav: ingen kan tage patent på sandheden og den eneste rigtige løsning: vi må samarbejde

16

Beskæftigelsesindsatsen for udsatte ledige

Opgaven ifølge regelsættet:

”at sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder”

- tilsiger samarbejde på tværs af organisationer

- tilsiger samarbejde på tværs af faggrænser

- tilsiger samarbejde på tværs af kommuner

17

Rehabiliteringsteams

Eksempel på grænsekrydsendeforvaltningskonstruktion

Flere fagligheder og sektorer repræsenteret

Opgavesæt og sammensætning defineret ovenfra

Udtryk for stigende ”helhedsorientering”

+ ”koordinerende sagsbehandlere”

18

Baggrunde for kravet om tværgående løsninger I

Stigende kompleksitet af de sociale problemer (”wicked problems”): skiftende og komplicerede problemsammenhænge

Problemerne krydser organisatoriske grænser

Sætter behov for nye interaktioner på tværs

Sætter behov for anderledes informationsflow

Sætter behov for anderledes mind-set19

Baggrunde for kravet om tværgående løsninger II

Øget fragmentering af offentlige organisationer (funktionel differentiering)

Differentiering og specialisering, siloer og NPM har gjort det offentlige opdelt og segmenteret. Produktivitet og regneark har bragt den offentlige sektor på afveje

Behov for koordinering på tværs. Helhedstænkning påkrævet

Behov for at stoppe indbyrdes konkurrence20

Baggrunde for kravet om tværgående løsninger III

Stigende krav om deltagelse og samskabelse

Krav rejses både oppefra og nedefra for at få mere ko-produktion og flere borgerbaserede initiativer (give borgerne indflydelse)

Behov for at komme væk fra organisationer med kun én opgavedefinition, egne mål, egen ledelse, egen faglighed, egen lovgivning bag (sektoransvar)

21

Koblingskompetencer én vej frem!

22

Dagens organisationsopskrifter

Samskabelse (ko-produktion af service)

Kerneopgaven (fælles forståelse af opgaven)

Tværgående ledelse (af kerneopgaven) og

Tværfaglige opgaveløsninger

23

Men vi ved også:

Medarbejdere hellere taler om kerneydelser end om kerneopgaver

Medarbejderne finder det ofte besværligt med tværfaglige opgaveløsninger – selv om de kan være velbegrundede

Ledere og medarbejdere bliver stadig placeret og vurderet i egen organisation (eller ”silo”).

Der er (næsten) ingen, der ved, hvad koblingskompetencer er

24

NPM´s syn på medarbejderne?

Nej: selvstændige og fagligt kvalificerede individer

Fælles antagelser om ny styring

Betoning af horisontale frem for vertikale styringer

Betoning af ikke-hierarkisk samarbejde

Staten ses ikke som eneproducent af offentlige goder

Nye sammenhænge fordrer nye arbejds- og ledelsesmodeller; der kommer flere arkitekter bag institutionelle arrangementer

Faglighed stadig vigtig for styring

Pointering af betydningen af koordination – på tværs

26

27

Koblingskompetencer

Koblingskompetencer

Begreb for både det kit, der skal være i den offentlige sektor for tværfagligt samarbejde, og den særlige kvalificering, der kræves for at kunne få opgaveløsning på tværs til at lykkes i beskæftigelsessystemet

Centreret om bestemte funktioner, der er påkrævet for at få givet mening til dem, der samarbejder på tværs

Er organisatorisk meningsfuld i et fremtidigt samarbejdsorienteret arbejde med at hjælpe folk med funktionsnedsættelser

Skal sikre mod, at institutioner og afdelinger kobles fra hinanden i stedet for at kobles til hinanden

28

Koblingskompetencer

Nyt – uudviklet – begreb, som først dukker op inden for de sidste par år i diskussioner om tværfaglighed, samskabelse og kerneopgaver

KL og Forhandlingsfællesskabets ”Fremfærds”-projekt (siden OK-2013) har ønsket begrebet indholdsbestemt

CARMA fik i 2016 til opgave teoretisk at udvikle begrebet. I 2017 er der lavet pilotprojekter på 4 kommunale arbejdspladser med begrebet

Nu kommunal interesse for at bruge begrebet 29

Undersøgelsens opdrag I

FREMFÆRD:

Konstatering om FREMFÆRDs basistanke:

- ”løsning af kerneopgaver i samskabelses-perspektiv kræver kobling”

Spørgsmål for vores forskningsopgave:

- hvordan er koblingskompetencer som fænomen/analytisk kategori?

- hvilke kompetencer kræver kobling?30

Undersøgelsens opdrag II

Vores forforståelse:

- Helhedsorienteret, grænsekrydsende opgaveløsning handler om koordination og samarbejde

- Koblingskompetencer må diskuteres på flere niveauer og langs to dimensioner (vertikalt og horisontalt)

- Koblingskompetence er andet og mere end enkeltfaglighed, flerfaglighed, tværfaglighed, tværsektorielt arbejde og relationel koordination

31

Besværligheder for samarbejde på tværs i dag

Usikkerhed hos individer og grupper om opgaver, ansvar og mulige konsekvenser

Forskelligt sprog, forskellige kulturer og interesser

Spændinger mellem grupper og institutioner, monopoliseringsforsøg og revierkampe

Organisatoriske dilemmaer i service- og myndighedsarbejdet

Ledelsesmæssig hierarki- og værktøjsbinding (NPM)

32

33

Opgaveløsninger i dag

Mest mono-faglighed (uddannelsesbaseret)

Lidt fler-faglighed (to fag arbejder sammen)

Lidt relationel koordination (”flytte kufferter”)

Forsøg med tvær-faglighed

Forsøg med tværsektorielt samarbejde

34

Vigtigt at holde fast i:

Der er både vertikale og horisontale koordinationsbehov –samt diagonale

Sektoransvaret ikke løftet siden 1993 (B 43): alle systemer skal med i koordinering, når det drejer sig om handicappede (beskæftigelses-, uddannelses-, social-, sundheds- og erhvervspolitisk system)

Tværfaglighed har forudsætninger, der måske ikke er opfyldt endnu

Sprog og kommunikation en første hurdle for succesfuld interaktion

35

Undersøgelsens resultater I

Koblingskompetencer ligger hverken på linje med eller står i modsætning til flerfaglighed, tværfaglighed, tværsektorielt arbejde eller relationel koordinering – er forudsætning herfor

Koblingskompetencer er ikke reserveret til bestemte ledere, stillingskategorier eller persontyper – skal bredes ud til alle typer af ansatte

Bygger på ansattes offentlig sektor motivation, offentlig værdi og langsigtet kapacitetsopbygning

36

Undersøgelsens resultater II

Definition af koblingskompetencer:

”sættet af kommunikative, koordinerende og kooperative evner og færdigheder, der skal til for at få bragt aktører sammen om grænsekrydsende arbejde i det offentlige”

37

Undersøgelsens resultater III

Koblingskompetencer bygger oven på udviklet faglighed, som skal styrkes i samspil

Skal muliggøre samtale på tværs (fælles sprog, koder og forståelser) og sammensat faglighed og professionalitet

Skal muliggøre bedre kvalitet af opgaveløsning

Skal muliggøre samskabelse på tværs

Er gearet til at skabe langsigtet merværdi38

Koblingskompetencer

Bygger på egen dybdefaglighed og kendskab til andre deltageres faglighed

Skal være til stede hos alle deltagere i samarbejdet (ikke kun nogle få personer)

Fordrer, at man kan beskrive egen faglighed og formidle faglige indsigter til andre – på tværs af grænser

Fordrer fremmende organisatoriske rammer

Forudsætter mobilisering af sociale, psykologiske og organisatoriske ressourcer – herunder kommunikative – til at tackle udviklingsprocesser

39

Koblingskompetencer

Koblingskompetence-begrebets status:

- metafaglighed

- afhængig af udvekslingszoner

- afhængig af kompetencetilvækst

Begrebets indhold:

fire funktionaliteter

fire kvalifikationstyper

Begrebslige niveauer og dimensioner40

Undersøgelsesresultat V:

Funktionelle hensyn

Brobygger-funktion

Kommunikator-funktion

Koordinator-funktion

Kooperations-funktion

41

Undersøgelsesresultat VI:

Kvalificeringselementer

Brobygning (netværksarbejde)

Kommunikation (meningsuniverser og oversættelse af talemåder)

Koordination (afstemme adfærd)

Kooperation (få aktører forpligtet)

42

43

Niveauer, der skal hænge sammen

Individer (fra ikke-faglært til akademiker)

Grupper (faggrupper, fagprofessioner)

Organisationer (producerende og sagsbehandlende enheder)

Ledelse (både central og decentral ledelse)

44

45

46

47

Funktion Hensyn Kompetencer

Brobygger

Få bragt aktører sammen, så der kan udveksles ideer og ressourcer

Evner til at samle aktører, faglig og politisk ”næse” for problemer og interesser, og evner til at få udvekslet kulturelle koder

Kommunikator

Bringe sprog, forståelser og fagudtryk på en fælles nævner

Sproglige evner til at forstå menings-universer, kunne oversætte fagudtryk og talemåder, sociale kompetencer og forhandlingsevner

Koordinator

Få afstemt handlinger og udviklet normer for samspillet

Kunne planlægge, skabe sammenhæng mellem forståelser og handlinger og ”få tingene til at køre”

Kooperation

Få folk til at investere i samarbejdet og forpligte sig i arbejdet

Fleksibilitet og faglig konduite, helhedsforståelse, overtalelsesevner, idérigdom 48

49

”Sværmintelligens”

Kollektiv visdom skal løse handleproblemer

• Kognition (samtænkning)

• Koordination (samordning)

• Kooperation (samarbejde)

Koblingskompetencer

Funktioner indbyrdes afhængige

Er et kompetence- og udviklingsperspektiv

Begrunder og grundlægger udvidet professionalisme i det offentlige

Har velfærdsområderne som kernefelter

Fordrer fælles refleksion: mellemrum

50

MELLEMRUM - udvekslingszoner

Altid mellemrum før og efter tankestreg! –Mellemrum er resonans og reflektion

Ledelserne skal gå foran med at få skabt ”udvekslingszoner” på tværs

Alle har ansvar for at fylde mellemrum rigtigt ud

Kobling af rum og mennesker skal skabe det nye

51

52

Generelle pejlemærker fremover

Acceptere alle livsprojekter, behandle alle med lige omtanke og respekt

Give folk hjælp og ressourcer, så de kan handle selv – få overvundet menneskers funktions-, aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Også sikre jobmæssig ligestilling

Frigøre innovative kræfter: udvikle kompetencer

Investere i mennesker, relationer og helheder

Undgå misrøgt af vores muligheder og undgå nedværdigende behandling af såkaldt ”svage” grupper

53