Proaktiv vidensdagsorden gennem forskning i praksis€¦ · Hvis du vil have vist fx ‘side 9 af...
Transcript of Proaktiv vidensdagsorden gennem forskning i praksis€¦ · Hvis du vil have vist fx ‘side 9 af...
Der kan frit vælges farver fra VIVE farvepaletter til titlen.
Bemærk, at farverne virker mere neddæmpede, når de projiceres op, end de gør på pc-skærmen.
Vibeke Normann Andersen
Analyse- og Forskningschef
Socialpædagogernes Lederkonference
27. september 2017
Proaktiv vidensdagsorden gennem forskning i
praksis
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
To indfaldsvinkler
2
Hvordan påvirker I videns-
dagsordenen?
Hvordan bruger I vidensdagsordenen i
jeres arbejde?
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Dagsorden
3
• Vidensdagsorden og praksisnær forskning
• Når dokumentationsdagsordenen overtager
• Lederens rolle: Skabe mening ud af viden
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
VIVE
4
• VIVE har til formål at levere anvendelsesorienterede analyser og
forskning i emner, som er relevante i forhold til velfærdssamfundets
udvikling og udfordringer.
• VIVE udvikler og formidler viden om samfundsforhold med betydning
for befolkningens levevilkår, som bidrager til at kvalificere
velfærdsdebatten og styrke beslutningsgrundlaget for den offentlige
sektors opgaveløsning.
• VIVE skal bidrage til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og
styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Forskningsbaseret viden til understøttelse af
praksisviden
5
• Forventning om at det socialpædagogiske arbejde er evidens- eller i
det mindste vidensbaseret
• Evidensbasering viden = forskningen får en større betydning i forhold til
at dokumentere effekten af bestemte sociale og pædagogiske indsatser
• Fra sikker viden til aktuelt bedste tilgængelig viden
• Evidensbaseret praksis som en måde at arbejde på – når ens
arbejde baseres på den bedst tilgængelige viden (best practice)
• Når praktikere og deres organisationer systematisk arbejder med at
supplere og udvikle egne erfaringer og fagligheder med viden fra
forskning.
• Og at det sker mhp at opbygge et mere solidt fagligt grundlag for
beslutningstagen
Forsøg
•En "indsats" udvikles i praksis eller importeres fra udlandet
Evaluering
•Indsatsen afprøves og effekten evalueres af forskere
Implementering
•Indsatsen implementeres på baggrund af forsknings-resultaterne
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
De vanskelige betingelser for praksisnær forskning:
Socialpolitikkens usikkerhedsprincip
• Hypotese: Kompleksiteten på det sociale område, gør det
kompliceret at arbejde evidensbaseret, så det både er
muligt at indsamle og analysere data om og samtidig giver
mening for dem, der arbejder med og modtager indsatsen.
• Jo mere information der indsamles om outcome, des
mere komplekst bliver det at analysere, og des
sværere er det at linke outcome til indsatsen.
The paradox of outcomes: The more we measure, the less we understand LOWE, T., 2013. New development: Public Money & Management, 33(3), pp. 213-216.
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Illustration af kompleksitet: Når vi sammenligner resultatmål om
social mobilitet med mål på to andre policy-områder
1. Udsatte børn og unges faglige niveau i
folkeskolen skal forbedres.
2. Flere udsatte unge skal gennemføre en
ungdomsuddannelse.
3. Flere personer med handicap skal i uddannelse
og beskæftigelse.
4. Flere personer med psykiske vanskeligheder
eller sociale problemer skal i uddannelse eller
beskæftigelse.
5. Flere personer udsat for vold i nære relationer
skal i uddannelse og beskæftigelse.
6. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet.
7. Færre skal være hjemløse.
8. Der skal være større effekt af
stofmisbrugsbehandlingen.
9. Der skal være større effekt af
alkoholbehandlingen.
10.Flere uden for arbejdsfællesskabet skal være en
del af den frivillige indsats.
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de
bliver så dygtige, de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af
social baggrund i fht de faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal
styrkes blandt andet gennem respekt for
professionel viden og praksis.
1. Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst
muligt.
2. Ledige får en individuel, meningsfuld og
jobrettet indsats.
3. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de
har behov for det.
4. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med
størst behov og virksomhedernes efterspørgsel
efter arbejdskraft.
5. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en
kerneopgave i jobcentrene, så virksomhe-derne
kan få den arbejdskraft, de har behov for.
6. Regler og bureaukrati fjernes så kommunerne
får større handlefrihed, og der sættes fokus på
resultater i stedet for processer.
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Et par eksempler på når forskning og praksis arbejder
sammen - Opsporingsmodellen
• Hvordan styrker og kvalificerer vi den tidlige
opsporing og den tidligere indsats?
• Udvikling af en opsporingsmodel
• Enkle konkrete redskaber
• Vægt på faglighed
• Tværgående samarbejde
• Baseret på et sæt fælles værdier og
teorier
• Resultater
• Underretninger 1½ år tidligere
• Underretninger er mere kvalificerede
• Børn i gul zone ses
• Der handles hurtige og indenfor
‘normale’ rammer
8
• Initiativtager: Socialstyrelsen
• Deltagende kommuner: Haderslev, Viborg, Norddjurs, Vordingborg, Assens
• Forskningsunderstøttelse: VIVE m.fl. https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i5510/Tidlig-opsporing-af-boern-i-en-socialt-udsat-position---idekatalog
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Et par eksempler på når forskning og praksis arbejder
sammen – Furesø Kommune og VIVE – et partnerskab
9
• Udvikle en sammenhængende indsats, som tager udgangspunkt i
den enkelte borgers behov og problemstilling snarere end den
organisatoriske opbygning.
• En indgang til systemet, så indsatserne koordineres med fokuser
på at skabe effekt.
Beskæftigelsesområdet
• Virksomhedspraktik • Mentorstøtte
Socialområdet • SKP • Aktivitets-/samværstilbud
Uddannelsesområdet • PPR • Støtte til lektier
Sundhedsområdet • Genoptræning • Psykiatrisk
behandling
Boligområdet • Byomdannelse • Boligsocial indsats
INDSATSER • Familie koordinator • Familiens plan
https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i14541/Helhedsorienteret-indsats-for-udsatte-familier
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Vidensbaseret praksis
10
HVAD VIRKER
(EFFEKT)?
ANALYTISK DATADREVET ORGANISATION
FOR HVEM OG HVORDAN?
HANDLE-KOMPETENCER
INFRASTRUKTUR
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Vi er ikke i mål…
11
“Despite this growth of research activity and despite
the considerable attempts to… prioritise research
effort on areas of greatest knowledge needs, it is
widely recognised that the linkages between research
effort, knowledge enhancement and informed
action are not yet working to best effect.
….initiatives to close the gap between evidence and
policy and practice in health care and in other sectors
such as education, social care and criminal justice.
These initiatives exist alongside growing recognition of
the challenges inherent in attempting to change
complex social systems and the need to attend to a
wide range of political, psychological and
organisational factors”.
https://www.sfi.dk/nyt/nyheder/artikler/paa-vej-mod-vidensmobilisering/
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Kendskab til viden fører ikke automatisk til at viden
anvendes
12
• Kendskab til forskning og anden faglig viden fører ikke i sig selv til, at
fagprofessionelle at arbejde inspiration fra det, de har læst eller hørt
om – der skal mere til.
• Skal være relevant og meningsfuld for praksis
• Vidensmobilisering
• Anvendelse af viden er en social og relationel proces, hvor
forskellige videnskilder inddrages og viden omformes i de
konkrete processer og møder faciliteret af vidensmæglere
Det socialpædagogiske arbejde: En faglig tilgang, forståelse af borgerens udfordringer og ressourcer, skabe relationer til borge-re, arbejde på tværs, organisering af arbejdet, kompetencer
Forskning kan både handle om effekter, men bidrager også med viden om målgrupper, relationen mellem borgere og institutioner, samspillet mellem velfærdsydelser, organisering af arbejdet mv.
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
En lille detour: Når vidensdagsordenen ‘kapres’ eller
smelter sammen med effektmåling
13
• Performance by numbers = kobles til at forvaltning, policy og praksis
skal være mere analytisk og evidensbaseret (Hood og Dixon)
• Færre mål (fx Behn) – RBS kobles til afbureaukratisering med fokus på
færre og kun meningsfulde dokumentationskrav
Evidence on ‘what works’ is provided by performance
indicators and numbers (Hood & Dixon, 2016).
Dokumentationskrav på
dagtilbudsområdet:
• Meningsfulde, vurderes at
højne kvaliteten, men er
tidskrævende
• 0-13 dokumentationskrav pr.
kommune
• 0-7 dokumentationskrav pr.
daginstitution https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i14448/Dokumentationskrav
-paa-dagtilbudsomraadet
Brug af progressionsmålinger:
• Det kommunale niveau
• Sagsbehandler niveau
• Tilbud/leverandører
• Frivilligt eller krav
• Beslutningsgrundlag
• Ledelsesinformation eller ej https://www.kora.dk/aktuelt/undersoegelser-i-gang/i13640/Maalinger-
af-progression-hos-udsatte-boern-og-unge
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Det sociale område - eksempler på intenderede og ikke-intederende
tendenser når vi sætter viden om resultater og effekt i spil i praksis
14
• Mangler fælles mål: Mange forskellige målgrupper – rummer både misbrugere, handicappede, ældre og socialt udsatte børn, unge og voksne. Der findes ikke ét klart mål.
• Kompleksiteten inden for det sociale område gør det udfordrende at udvikle og styre efter performance-mål. Jo mere information, der indsamles om outcome, des mere komplekst bliver det at analysere og linke outcome til indsatsen
• Men det er mulig at styre efter resultaterne hvis der opstilles mål, der afspejler de overordnede politiske prioriteringer frem for mål, der detailstyrer frontmedarbejdernes indsats.
• Fokus på enkeltsager: Politikere og ledere er bange for dårlige sager. Tager beslutninger, som er ”sikre” nu og her, for at hindre negativ omtale. Men som ikke altid er mest hensigtsmæssigt på langt sigt.
• https://www.kora.dk/aktuelt/temaer/resultatbaseret-styring/
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Vidensdagsordenen rammer en styringsdagsorden, som
også præger praksis Hierarkisk styring
Regelstyring (Serviceloven og Ankestyrelsen)
Aktivitetsbaseret økonomistyring
Effektstyring
Tillids- og værdibaseret styring
Tværgående koordination og samskabelse
Risc management
Effektiviserings- og moderniseringsprogram - 5 temaer: 1. Effektiv indkøb og konkurrenceudsættelse 2. Effektiv drift, nye organiseringer og
samarbejdsformer 3. Digitalisering og velfærdsteknologi 4. Regelforenkling og afbureaukratisering 5. Bedre ressource-udnyttelse og styring
Den danske
offentlige sektor:
Lag-på-lag styring
(Ejersbo & Greve
2014)
Sammenhængsreform
1. Mere tid til kerne-opgaven
2. Bedre velfærd på tværs af sektorer
3. En mere tidssvarende offentlig sektor
4. Bedre ledelse
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Brug af faglige viden i den
pædagogiske praksis
16
https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/forskningsinspireret-paedagogisk-praksis
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Vidensinput
17
https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/forskningsinspireret-paedagogisk-praksis
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Hvad er problemet?
Hvem er målgruppen
Hvor stort er problemet?
Hvem gør noget?
Hvad kendetegner målgruppen?
Hvorfor har de problemer?
Hvad er deres motiver?
Hvor går det galt?
Hvad gør andre?
Hvilke indsatser virker?
Hvilke elementer er vigtige?
Hvad skal man ikke gøre?
Hvad koster det?
Hvad plejer vi at gøre?
Hvad har vi ressourcer og
kompetencer til at gøre?
Hvad skal vi gøre anderledes?
Hvem skal gøre hvad?
FO
RS
KN
ING
P
RA
KS
IS
En ramme for at arbejde med vidensmobilisering
18
• Mobilisere og sætte viden i spil mellem det strategiske og
operationelle niveau
• Lede opad, udad, nedad
• Kvalitetsforbedring, feedback og beslutningstagen
• Incitamentsstruktur og medarbejdernes motivation
• Videns-, dokumentations-, mål- og indikatorsanering
Ledelsens opgaver i forbindelse med vidensmobilisering
Hvis du vil have vist fx ‘side 9
af 20’, så skal du, når du er
færdig med præsentationen,
tilføje ‘af 20’ manuelt. Selve
sidenummeret kommer på
automatisk.
Kontaktoplysninger