PRAKSISPLAN FOR FYSIOTERAPI 2015-2019 · 2017-03-28 · Resume Resumé Denne praksisplan for...

Praksisplan for fysioterapi 2015-2019

Region Hovedstaden

PRAKSISPLAN FOR FYSIOTERAPI 2015-2019

Center for Sundhed Decem

ber 2015

2 3

Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 Praksisplan for fysioterapi 2015-2019

INDHOLDSFORTEGNELSERESUMÉ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4BEGREBER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.1 AFGRÆNSNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81.2 HVAD ER FYSIOTERAPI? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Rammer for udøvelsen af fysioterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91.3 DATA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91.4 HØRING OG GODKENDELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2. KAPACITET I FYSIOTERAPIPRAKSIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102.1 MÅLSÆTNINGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102.2 DEN FREMTIDIGE KAPACITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 2.2.1 Faktorer med betydning for vurdering af kapacitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 2.2.2 Kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 2.2.3 Holdtræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 2.2.4 Ydelsesudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 2.2.5 Udgiftsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 2.2.6 Flytning og geografisk placering af ydernumre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 2.2.7 Mobile fysioterapeuter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 2.2.8 Flere praksisadresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132.3 RIDEFYSIOTERAPI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2.3.1 Kapacitet og geografisk fordeling af fysioterapipraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2.3.2 Produktion og forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142.4 SERVICE OG TILGÆNGELIGHED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 2.4.1 Fysisk tilgængelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 2.4.2 Elektronisk tilgængelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Undersøgelse om elektronisk tidsbestilling og anvendelse af e-mail . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 2.4.3 Telefonisk tilgængelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 2.4.4 Ventetider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

3. UDVIKLING I FYSIOTERAPIPRAKSIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183.1 MÅLSÆTNINGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183.2 SAMARBEJDE PÅ TVÆRS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 3.2.1 Brugeren som aktiv samarbejdspart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 3.2.2 Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og

den øvrige praksissektor, herunder almen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 3.2.3 Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Overlappende tilbud – kommunal rehabilitering på ældreområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Konsolidering af samarbejde mellem kommunen og

de praktiserende fysioterapeuter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Samarbejde om borgere med arbejdsmarkedstilknytning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 3.2.4 Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og hospitaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 3.2.5 Forløbsprogrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 3.2.6 Lighed i sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 3.2.7 Nye samarbejdsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243.3 PRAKSISKONSULENTORDNING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Ridefysioterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253.4 KVALITETSUDVIKLING OG FAGLIG UDVIKLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 3.4.1 Rammer for kvalitetsudvikling og faglig udvikling

i fysioterapipraksis i Region Hovedstaden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Overenskomstens rammer for kvalitetsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 3.4.2 Patientoplevet kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Hvem er patienterne, og hvad er deres oplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 3.4.3 Faglig kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Implementering af kliniske retningslinjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Digitalt understøttet træning/telemedicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Efteruddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 3.4.4 Organisatorisk kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Kvalitetsudvikling i egen praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Datafangst og diagnosekodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Effektmåling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 3.4.5 Forskning og den regionale kvalitetsudviklingspulje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

4. BILAGSOVERSIGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Bilag 1. Høringsliste af praksisplanen for fysioterapi 2015-2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Bilag 2. Tilsynsordning med rideskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Bilag 3. Undersøgelse om elektronisk tidsbestilling og anvendelse

af e-mail. SU sag 26. marts 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Bilag 4. Aftaler og administrative retningslinjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Bilag 5. Funktionsbeskrivelse for den regionale praksiskonsulentordning . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Bilag 6. Strategi for anvendelsen af puljemidler

fra den regionale kvalitetsudviklingspulje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52Bilag 7. Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

4 5


ResumeResumé

Denne praksisplan for fysioterapi er udarbejdet af regio-nen og kommunerne i Region Hovedstaden i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende fysioterapeuter i regionen. Praksisplanen omfatter almen fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi og er gældende for perioden 2015 – 2019.

Praksisplanen er udarbejdet i henhold til overenskom-stens bestemmelser og kommissorium vedtaget af Samar-bejdsudvalget for fysioterapi.

Formålet med planen er, at den skal fungere som et red-skab for planlægning og koordinering af den fysioterapeu-tiske betjening i regionen og kunne administreres under hensyntagen til andre sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi.

Det er endvidere intentionen, at planen kan bidrage til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kapacitet, smidigt sam-arbejde mellem fysioterapipraksis og andre sundhedsak-tører og udvikling af kvalitet i behandlingen.

Praksisplanen er inddelt i tre overordnede kapitler.

Kapitel 1 er indledningen. Her beskrives grundlaget for praksisplanen i lovgivning og overenskomster, fysiotera-pien som fagområde og de forskellige fysioterapiformer.

Kapitel 2 omhandler kapaciteten på fysioterapiområdet, hvor der er en beskrivelse af faktuelle oplysninger af betydning for området.

Ift. kapaciteten i fysioterapipraksis anbefales det, at kapa-citeten fastholdes på nuværende niveau, herunder også den ridefysioterapeutiske kapacitet. Kapaciteten skal ana-lyseres og vurderes igen i planperiodens tredje år, såfremt der er væsentlige ændringer.

Ift. service og tilgængelighed i fysioterapipraksis anbefales det, at tilgængelighed i fysioterapipraksis bør forbedres i planperioden. Vedrørende ridefysioterapi vil samarbejds-udvalget i planperioden implementere den tilsynsordning med rideskolerne, som blev udarbejdet i sidste planperio-de. Derudover vil udarbejdede retningslinjer og aftaler fra sidste planperiode evalueres i planperioden.

Kapitel 3 beskriver, hvordan de fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren ønskes udviklet i planperioden. Der er fokus på samarbejde på tværs og kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis.

Ift. samarbejde på tværs anbefales det at styrke kommuni-kation mellem sektorer (hospital, praksis og kommuner), at undersøge muligheden for en fælles finansieret (regio-nal og kommunal) praksiskonsulentordning for tilskuds-berettiget og vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi i planperioden. Er det ikke muligt at opnå en fællesfinan-sieret ordning, bør andre muligheder for kvalitetsudvik-ling inden for vederlagsfri fysioterapi afdækkes.

Det anbefales endvidere at kortlægge muligheder for udvikling af samarbejde mellem fysioterapipraksis, bor-geren, kommune, praktiserende læger, praktiserende spe-ciallæger og hospitaler.

Ift. kvalitetsudvikling og faglig udvikling skal praksispla-nen understøtte implementering af Den Danske Kvalitets-model i fysioterapipraksis. Desuden sikres udvikling af kvalitet og faglighed gennem implementering af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling af patientsikkert miljø i praksis, regionale efteruddannelsestiltag samt iværksæt-telse af kvalitetsudviklingsprojekter gennem den regio-nale kvalitetsudviklingspulje.

Begreber

Der henvises i Praksisplanen til forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere herunder:

Speciale 51: Almindelig fysioterapi med patientbetaling. Der ydes offentligt tilskud på ca. 40 procent.

Speciale 57:Ridefysioterapi med patientbetaling. Patientbetalingen udgør en fast andel, som varierer efter ydelsens art.

Speciale 62:Vederlagsfri fysioterapi, dækkes økonomisk af kommunen.

Speciale 65: Vederlagsfri ridefysioterapi, dækkes økonomisk af kom-munen.

Overenskomster: Nationalt dækkende aftaler, der indgås mellem Regio-nernes Lønnings- og takstnævn (RLTN) samt den for-handlingsberettigede organisation for området. For fysioterapien, hvor den vederlagsfrie del er kommunalt myndighedsansvar, er Kommunernes Landsforening (KL) forhandlingsberettiget organisation sammen med RLTN.

Den forhandlingsberettigede organisation for fysiotera-peuterne er Danske Fysioterapeuter (DF)

Ydernummer: Et identifikationsnummer, som tildeles en fysiotera-peutklinik, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige til brug for afregning af ydelser. Klinikken kan omfatte flere fysioterapeuter.

Kapacitet: Udtryk for en norm, hvorefter man har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. En kapacitet kan være over/under 30 timer.

Ejer: En ejer er klinikindehaver, der står som ansvarlig for behandlingen. Ejeren kan have både lejere og ansatte, hvis klinikken omfatter flere kapaciteter. Mobile fysio-terapeuter har ydernummer, men er ikke nødvendigvis tilknyttet en bestemt klinik.

Lejer: Lejeren lejer kapacitet, af en klinikejer. Lejeren er selv-stændigt ansvarlig for aktiviteten på ydernummeret

Sikrede: Alle borgere har ret til gratis behandling hos læger og til-skud til medicin mv. Man kan vælge mellem to sikrings-grupper.

Sikringsgruppe 1:Borgere i sikringsgruppe 1 skal have henvisning fra egen læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodte-rapeut og psykolog. Dog kræves der ikke henvisning til øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor.Det er gratis at få hjælp hos læge eller speciallæge, som har en aftale med regionen.

Tilskud til medicin, tandlægehjælp, tandpleje, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp bliver auto-matisk trukket fra borgerens regning.

Sikringsgruppe 2: Borgere i sikringsgruppe 2 kan frit søge behandling hos alle læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Der kræves en lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, og fysioterapeuten, fodterapeuten eller psy-kologen for at få tilskud.

Det samme tilskud gives som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling. Læger, speciallæger, tandlæger, tandplejere og fysioterapeuter fastsætter selv prisen for behandling. Hvis prisen på behandling oversti-ger tilskuddet fra regionen, skal den enkelte selv betale forskellen, når vedkommende er i sikringsgruppe 2.

Tilgængelighed:Dækker over fysiske adgangsforhold til klinikken, oplys-ning om ventetid, muligheder for telefonisk kontakt til klinikken samt oplysninger herom på praksisdeklaration på sundhed.dk samt klinikkens hjemmeside, hvis de har en.

Produktion: Produktion anvendes som et udtryk for, hvad fysiotera-peuter med ydernummer i Region Hovedstaden har leve-ret af ydelser, uafhængigt af borgeres bopæl.

Forbrug: Begrebet forbrug dækker over, hvad Region Hovedstadens borgere har modtaget af ydelser, uanset i hvilken region/kommune ydelserne er udført i.

Henvisning:For at modtage fysioterapeutisk behandling med tilskud skal patienten have en henvisning fra sin alment prakti-serende læge.

6 7


Bruttohonorar:Bruttohonorar er den pris, en fysioterapeutisk ydelse skal koste. Bruttohonoraret er aftalt i overenskomsten, og reguleres fast to gange årligt pr. 1. april og 1. oktober.

Planområder:Regionen Hovedstadens hospitalsplan anvender planom-råder. Regionen er inddelt i fire planområder, som hver er opdelt på er række planlægningsområder. Planlægnings-områderne svarer til kommuneinddelingen og den til enhver tid gældende bydelsinddeling i Københavns Kom-mune. (Se figur 1 og tabel 1 i grundbeskrivelsen, bilag 7).

Patient, bruger og borger: I kommuner, hospitaler og almen praksis er der ikke altid den samme holdning til anvendelse af begreberne patient, bruger og borger. Ordene forbindes med forskel-lige roller og positioner.

I denne praksisplan anvendes alle tre begreber, idet der anvendes den betegnelse der passer bedst med beskrivel-sen af sygdomsforløbet eller situationen. I praksisplanen bruges patient, når der er tale om en behandlingsrelation mellem patient og sundhedsperson, mens udtrykket borger eller bruger vil blive anvendt i mødet mellem borger og myndighed i øvrigt.

1. Indledning

Denne praksisplan for fysioterapi er udarbejdet i et sam-arbejde mellem Region Hovedstaden, de 29 kommuner i regionen samt repræsentanter for de praktiserende fysio-terapeuter.

Pr. 1. august 2008 blev myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi overdraget til kommunerne. Det betød, at landsoverenskomsten blev tilrettet, bl.a. også bestemmelsen for praksisplanlægningen. Af § 18, stk. 1 i Overenskomst 2014 for almindelig fysioterapi og veder-lagsfri fysioterapi fremgår:

Regionen og kommunerne i regionen udarbejder en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeuti-ske betjening i regionen.

Planen danner grundlag for beslutning om de overens-komstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet.

I Praksisplan for fysioterapi 2011-2014 var der stor vægt på beskrivelsen af kapaciteten. Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 har mere vægt på samarbejde og kvalitet.

Målet med praksisplanen er at sikre:

• Lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren

• Koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med brugeren og det øvrige sundhedsvæsen

• Udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis

Praksisplanen er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Styregruppen for Praksisplan for Fysioterapi 2015-2019, nedsat under Samarbejdsudvalget for fysioterapi.

Der har endvidere været afholdt visionsseminar den 28. august 2014 for medlemmerne af samarbejdsudvalget, med deltagelse af uddannelsesansvarlige, forskningsle-dere og kommunale repræsentanter. Samarbejdsudvalget arbejder videre med følgende områder fra visionssemina-ret:

• ”Kvalitet og efteruddannelse” – Hvordan kan Samar-bejdsudvalget sikre bedre rammer for kvalitetsudvik-ling – at der er faglige miljøer på alle klinikker, og at der er fokus på efteruddannelse.

• ”Egenomsorg” – Mulighederne for at videreformidle erfaringer fra projekter, der har haft fokus på at fremme motivation til selvtræning. F.eks. gennem at øge patienternes kompetence til at handle.

• ”Praksisfællesskaber” – Fysioterapeuter som en del af praksisfællesskaber – muligheder og barrierer.

• ”Effektmåling” – Hvordan kan der fremover arbejdes med effektmålinger i relation til borgerne i Region Hovedstaden som supplement til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel.

Praksisplanen er udarbejdet på baggrund af overens-komstens bestemmelser og således, at praksisplanen er i overensstemmelse med regionens øvrige sundhedsplan-lægning, herunder regionens samlede sundhedsplan af 2013. Praksisplanen gælder for alle praktiserende fysiote-rapeuter i Region Hovedstaden, som virker under bestem-melserne i overenskomsterne for fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi.

Almindelig og vederlagsfri, § 42, stk. 1.

Samarbejdsudvalget

For hver region nedsættes et Samarbejdsudvalg for almin-

delig og vederlagsfri fysioterapi bestående af 2 medlemmer

udpeget af regionsrådet, 2 medlemmer udpeget af kom-

munerne i regionen samt 4 medlemmer udpeget af Danske

Fysioterapeuter. De fysioterapeutiske medlemmer skal væl-

ges blandt fysioterapeuter med praksis i regionen.

Almindelig og vederlagsfri, § 43, stk. 1.

Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser

Samarbejdsudvalget behandler sager vedrørende overens-

komsternes gennemførelse i regionen og kommunerne og

vejleder med hensyn til forståelse af overenskomsternes

bestemmelser. Se overenskomstens § 5.

Styregruppen for fysioterapi

Styregruppen er nedsat af samarbejdsudvalget. Styregrup-

pen har bestået af repræsentanter fra region, kommuner og

de praktiserende fysioterapeuter. Den regionale praksiskon-

sulentordning har deltaget i arbejdsgruppens drøftelser om

udviklingsdelen af praksisplanen.

8 9


3 Yderregisteret (Notus Behandler) indeholder oplysninger om de enkelte ydere.4 Datavarehuset (Targit BI Suite version 2K10) indeholder primært registreringer om yderes produktion og sikredes forbrug af ydelser og medicin.

1 http://www.klinuvfys.dk/Fagligt/Nyheder/Hvad-er-fysioterapi/2 Sundhed.dk

Rammer for udøvelsen af fysioterapiFysioterapi finder sted i forskellige dele af sundhedsvæse-net. Eksempler på forskellige steder er hospitaler, ambu-latorier, genoptræningsenheder (kommuner), enheder for specialiseret genoptræning (region), rehabiliteringscentre (kommunalt og regionalt), offentlig sundhedsfremme i kommunerne, fysioterapeutiske klinikker, plejehjem og ældrecentre.

Praksisplanen er begrænset til at beskæftige sig med de fysioterapeutiske ydelser, der leveres i praksissektoren eller i spændet mellem praksissektoren og de øvrige dele af sundhedsvæsenet.

1.3 Data Data refereret i praksisplanen er primært baseret på dataudtræk fra praksissektorens administrative system, som er yderregisteret3, datavarehuset4. Derudover er der anvendt data fra Danmarks Statistik, spørgeskema udsendt af Kommunernes Landsforening til kommunerne samt de øvrige regioners praksisplaner.

I forbindelse med praksisplanlægningen er der indhentet oplysninger fra de enkelte fysioterapeutiske klinikker i praksissektoren i form af en spørgeskemaundersøgelse.

Spørgeskemaet til praksis med fast praksisadresse blev udsendt med henblik på at belyse fysioterapeuters ven-tetider, elektroniske tilgængelighed samt ønsker til kvali-tetsudvikling og faglig udvikling. Undersøgelsen sluttede i august 2013 med en svarprocent på 55 %, svarende til 66 ud af 120 adspurgte klinikker. 69 % af besvarelserne kom fra klinikker med mere end 5 ansatte. Undersøgelsen benævnes herefter praksisspørgeskemaundersøgelse.

1.4 HØRING OG GODKENDELSEPraksisplanen er udarbejdet af Region Hovedstaden og kommunerne i Region Hovedstaden i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende fysioterapeuter i regionen.

Planudkastet var i perioden ultimo februar 2015 til 1. juni 2015 i høring blandt de vigtigste interessenter (se hørings-liste i bilag 1 til planen). Samarbejdsudvalget vedr. fysio-terapi har den 22. juni 2015 godkendt praksisplanen.

1.1 AFGRÆNSNINGPlanperiode er afgrænset til 2015-2019.

Nærværende praksisplan beskæftiger sig med specialerne: – Almindelig fysioterapi (speciale 51) – Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) – Almindelig ridefysioterapi (speciale 57) – Vederlagsfri ridefysioterapi (speciale 65)

Praksisplanen beskriver udelukkende den del af fysiotera-peuternes virke, der foregår indenfor overenskomsternes rammer, og således f.eks. ikke emner under serviceloven.

1.2 HVAD ER FYSIOTERAPI? Fysioterapi tilbydes enkeltpersoner og befolkningsgrupper med henblik på at udvikle, vedligeholde eller genoprette maksimal bevægelse og funktionsevne livet igennem.1

Fysioterapi handler om at identificere og optimere livs-kvalitet og bevægelsespotentiale indenfor områderne sundhedsfremme, forebyggelse, behandling/intervention, og rehabilitering.

I den fysioterapeutiske arbejdsproces indgår:• Undersøgelse, analyse og funktionsdiagnostik

Intervention/behandling• Evaluering, dokumentation og kvalitetssikring• Tværfagligt samarbejde og formidling

Fysioterapeutens arbejdsopgaver indebærer bl.a. at:

• Foretage undersøgelse/vurdering/evaluering af patien-tens behov

• Sammen med patienten at formulere en plan for behandling

• Forestå rådgivning indenfor sin ekspertise samt imple-mentere en fysioterapeutisk behandling

• Vurdere effekten af patientens behandlingsplan og • Give anbefalinger til patientens egen indsats

Fysioterapeutklinikker i praksissektoren er selvstændige virksomheder. Når en fysioterapeut er tilsluttet overens-komster mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter kan henviste patienter få tilskud til behandlingen.

Henviste patienter med diagnoser omfattet af Sundheds-styrelsens til enhver tid gældende vejledninger vedr. personer med svært fysisk handicap samt personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom kan modtage vederlagsfri behandling, se i øvrigt fakta boks 3 nedenfor.

Patienter kan henvises fra egen læge eller speciallæge til tre former for fysioterapi:2

• Almindelig fysioterapi (med tilskud)• Vederlagsfri fysioterapi (uden egenbetaling)• Ridefysioterapi, almindelig eller vederlagsfri

Almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefy-sioterapi er reguleret i hver deres overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Almindelig fysioterapi

Patienter kan få tilskud til almindelig behandling hos fysio-

terapeuter, hvis

• Patienten har henvisning fra en læge

• Fysioterapeuten har relevant overenskomst (gruppe

1-sikrede)

Tilskuddet udgør knap 40 % af fysioterapeutens honorar.

Vederlagsfri fysioterapi

Patienter kan få vederlagsfri behandling hos fysioterapeu-

ter, hvis de opfylder Sundhedsstyrelsens kriterier og:

• Patienten har henvisning fra en læge

• Fysioterapeuten er omfattet af ordningen

Almindelig og vederlagsfri ridefysioterapi

Patienter med svært varigt fysisk handicap, hvor hjælpe-

midler eller personlig hjælp i hjemmet er nødvendigt, kan

få vederlagsfri ridefysioterapi.

Blinde og svagtseende er dog kun berettiget til almindelig

ridefysioterapi.

Patienter med funktionsnedsættelse som følge af progres-

siv sygdom kan således ikke få vederlagsfri ridefysioterapi.

Det er den behandlende læge, der skal henvise til ridefysio-

terapi. Henvisningen skal bero på en konkret lægelig vur-

dering af, om patienten kan have gavn af ridefysioterapi.

Tilskuddet til almindelig ridefysioterapi udgør 80 % af

fysioterapeutens og rideskolens honorar og fuldt tilskud på

100 % til vederlagsfri ridefysioterapi

10 11


Tabel 2 nedenfor viser, at den fysioterapeutiske kapacitet pr. sikrede (gruppe 1) ikke er jævnt fordelt i regionen. I planområde Nord er der i gennemsnit 3.217 sikrede pr. kapacitet, mens der i planområde Syd er 1 fuldtidskapa-citet pr. 5.853 sikrede.

Der er også på landsplan forskelle i antal sikrede pr. fuld-tidskapacitet. Det fremgår af tabel 3, at Region Syddan-mark har flest sikrede per fuldtidskapacitet, mens Region Sjælland har færrest. Region Hovedstaden har 4.326 sikre-de pr. fuldtidskapacitet. Det gennemsnitlige antal sikrede pr. fuldtidskapacitet på landsplan er på 4.443.

2.2.2 Kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi.Kommunalt vederlagsfri fysioterapi tilbydes i 13 af regio-nens 29 kommuner.

Kommunerne har forskellige tilbud om vederlagsfri fysio-terapi. Flertallet af disse tilbud er holdtræning, og nogle kommuner tilbyder tilbud om individuel behandling, hjemmebehandling og bassintræning.

Nogle kommunale tilbud er målrettet patienter med en progressiv lidelse, og andre tilbud er målrettet svært fysisk handicappede patienter. Tilbuddene kan være afgrænsede efter diagnoser, funktionsniveau og alder.

Kommunalt vederlagsfri fysioterapi er som udgangspunkt placeret sammen med tilbud efter sundhedsloven og ser-viceloven.

Antal patienter, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi er steget fra 141 patienter i 2009 til 292 patienter i 2013.

2.2.3 HoldtræningHoldtræning indgår som et vigtigt tilbud i fysioterapi-praksis. En forudgående fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering danner grundlag for, hvilket hold patienten bliver indstillet til. Her har fysioterapeuten haft mulighed for at tilrettelægge træningsprogrammer, der er tilpasset den enkelte patients behov og ligeledes instruere, korri-gere og videreudvikle de enkelte øvelser.

De praktiserende fysioterapeuter skal som følge af tiltræ-delsen af overenskomst for vederlagsfri fysioterapi kunne behandle patienter med en progressiv lidelse. Ifølge over-enskomsten for vederlagsfri fysioterapi skal patienter med en progressiv lidelse som udgangspunkt tilbydes holdtræning.

Individuel behandling skal kun tilbydes efter udarbejdel-se af en undtagelsesredegørelse. En undtagelsesredegørel-se er vurderingen af, om patienter med progressiv lidelse skal have mere end én individuel behandling eller om en patient med svært fysisk handicap har brug for individuel behandling eller en forlængelse af behandlingen ud over limiteringen på 20 behandlinger.

2. Kapacitet i fysioterapipraksis

Formålet med dette kapitel er at tilrettelægge den fremti-dige kapacitet for fysioterapi i praksissektoren, herunder at beskrive arbejdet med de administrative retningslinjer for sagsbehandlingen af praksisforhold.

Tilrettelæggelsen tager udgangspunkt i kapacitetsbeskri-velsen, der primært omhandler kapacitet og økonomi-ske opgørelser af tilbud i praksissektoren for almindelig, vederlagsfri og ridefysioterapi.

2.1 MÅLSÆTNINGERDe overordnede målsætninger for kapaciteten i fysiotera-pipraksis er:

• Lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren

– At alle klinikker har adgangs- og toiletforhold, som er egnede for personer med funktionsnedsættelse

– At nye klinikker placeres med let trafikal adgang – At alle klinikker har tilbud om holdtræning og træ-

ningsfaciliteter, gerne i samarbejde med andre sund-hedsaktører

• Fagligt og organisatorisk bæredygtige klinikker – At alle klinikker har en størrelse som fremmer høj kva-

litet i behandling og økonomisk bæredygtighed – At alle mobile ydere tilknyttes fast praksisadresse

• Koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med det øvrige sundhedsvæsen

– At kapaciteten ses i sammenhæng med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen

– At der sker større koordinering mellem den vederlags-fri fysioterapi (speciale 62) og den kommunale aktivitet i henhold til Serviceloven

– At den nuværende kapacitet fastholdes

Målsætningerne skal opfattes som pejlemærker, som både region, kommuner og praksissektor stræber mod i plan-perioden. Praksisplanens anbefalinger skal understøtte opfyldelsen af målsætningerne.

2.2 DEN FREMTIDIGE KAPACITET Følgende anbefales i denne planperiode: • At kapaciteten fastholdes på nuværende niveau• At kapaciteten skal analyseres og vurderes igen i plan-

periodens tredje år, såfremt der er væsentlige ændrin-ger i faktorer, som kan påvirke kapaciteten

• At der tilstræbes en ligelig fordeling af kapaciteten mellem planområderne

• At det sikres, at fysioterapiklinikker tilbyder holdtræ-ning til de relevante patienter

Vurderingen af den fremtidige kapacitet i praksissektoren bygger på følgende faktorer som befolknings- og patient-udvikling, produktion og forbrug af fysioterapeutiske ydelser, overlappende tilbud udenfor praksissektoren samt det økonomiske perspektiv. De væsentligste faktorer gennemgås nedenfor.

2.2.1 Faktorer med betydning for vurdering af kapacitet

Der er mange elementer, der påvirker planlægning af den fremtidige kapacitet i praksissektoren for fysioterapi. Her kan nævnes befolkningstilvæksten og udviklingen i syg-domsmønstret. Der er desuden flere behandlingstilbud som overlapper eller er afhængige af hinanden. Disse er:

• Almindelig fysioterapi • Vederlagsfri fysioterapi• Specialiseret genoptræning• Kommunale tilbud på vederlagsfri fysioterapi• Ridefysioterapi• Tilbud efter Servicelovens § 86, stk. 1 og 2• Øvrige kommunale tilbud

Af tabel 1 fremgår, at der er i alt 643 fysioterapeuter i Region Hovedstaden, hvoraf 456 er lejere på klinikker og 165 er klinikejere. De resterende fordeler sig på ansatte og mobile fysioterapeuter.

Tabel 1. Klinikker og fysioterapeuter, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014

Planområde Ansat Ejer Lejer Mobil ejerkapacitet

Ledig mobil ejerkapacitet I alt

Nord 3 41 109 0 0 153

Midt 9 52 141 0 0 202

Byen 3 37 100 2 0 142

Syd 2 32 106 1 0 141

Mobile kapaciteter 0 3 0 0 2 5

I alt 17 165 456 3 2 643

Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Overskrifter hvori der indgår ’kapacitet’ er i tabellen ’antal fysioterapeuter’ uanset om der er tale om halve eller hele (reelle) kapaciteter. Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning – i Københavns Kommune.

Tabel 2. Region Hovedstadens fysioterapeutiske kapaciteter samt sikrede per kapacitet, fordelt på planområder

Planområde Kapaciteter Sikrede (gruppe 1)

Sikrede per kapacitet

Nord 98 315.229 3.217

Midt 127 446.992 3.520

Byen 90,5 486.071 5.371

Syd 87,5 512.116 5.853

Mobile kapaciteter* 4

I alt 407 1.760.858 4.326

Kilde: Yderregisteret (Notus Regional), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014), og antal sikrede er trukket i Targit.

Note: Opgørelserne pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014) viser 450 sikrede, der ikke har en folkeregisteradresse, der kan tilknyttes en kommune i Region Hovedstaden.

*Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i Københavns Kommune.

Tabel 4. Kommuner der har oprettet tilbud om vederlagsfri fysioterapi

Kommune Startdato Antal pt. i alt

Albertslund 01.01.2010 ej oplyst

Ballerup 01.01.2012 7

Brøndby 01.08.2013 6

Egedal 01.10.2009 ej oplyst

Furesø 01.01.2009 77

Gentofte 10.10.2010 1

Gladsaxe 01.01.2011 31

Halsnæs 01.01.2012 22

Hillerød 01.03.2014 0

Høje-Taastrup 01.08.2008 110

Ishøj 01.06.2008 23

Lyngby-Taarbæk 01.01.2008 15

Rudersdal 01.01.2013 0

I alt 292

Kilde: KL spørgeskemaundersøgelse 2014, suppleret med enkelte kommuners hjemmesider

Tabel 3. Kapacitet samt sikrede pr. fuldtidskapacitet fordelt på regioner, status pr. 1. september 2014

Yder Region Kapaciteter Sikrede (gruppe 1)

Sikrede per fuldtidskapacitet

Region Nordjylland 129,5 580.276 4.481

Region Midtjylland 295 1.278.540 4.334

Region Syddanmark 240 1.201.583 5.007

Region Hovedstaden* 407 1.760.858 4.326

Region Sjælland 201 817.774 4.069

Kilde: Region Hovedstadens data: yderregisteret (Notus Regional og Targit). Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland, er indrap-porteret fra regionerne.

Note: Der har været en registreringsfejl i Yderregisteret, hvorfor der i forrige prak-sisplan for fysioterapi stod opgivet en samlet kapacitet på 406,5. Dette er ikke korrekt. Den korrekte kapacitet er 407.

Antal sikrede er afgrænset til sikringsgruppe 1 og 2 pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014).

12 13


Ud af 115 klinikker i regionen tilbyder de 103 hold-træning.

2.2.4 YdelsesudviklingTabel 5 viser, at andelen af fysioterapipraksis, der tilbyder holdtræning, er steget med 3 procent i perioden 2012 – 2013 for så vidt angår almindelig fysioterapi og 10 procent for vederlagsfri fysioterapi.

Ud af de 103 klinikker i regionen som tilbyder holdtræ-ning, tilbyder 21 også bassintræning.

2.2.5 UdgiftsudviklingUdgiften opgøres som:• Udviklingen i de samlede udgifter fordelt på produk-

tion og forbrug

• Udviklingen i produktion pr. fuldtidskapacitet• Produktion og forbrug pr. patient og pr. indbygger

Det fremgår af tabel 6, at udgifterne til fysioterapeutiske ydelser er steget både for almindelig og vederlagsfri fysio-terapi. Region Hovedstadens borgeres forbrug af fysiote-rapeutiske ydelser inden for vederlagsfri er steget med ca. 40,3 mio. kroner i løbende priser fra 2009-2013, mens der ses en stigning på omkring 6,1 mio. for almindelig fysioterapi.

Som gennemgået i ovenstående afsnit, er vurdering af den samlede kapacitet afhængig af flere udefrakommende fak-torer, f.eks. befolkningstilvækst eller udviklingen af syg-domsmønstre.

Den fysioterapeutiske kapacitet i praksissektoren i Regi-on Hovedstaden har været uændret over de seneste år.

Vurderingen baserer sig på patientudviklingen, antal indbyggere pr. fuldtidskapacitet, produktion, forbrug pr. fuldtidskapacitet samt det økonomiske perspektiv. Derfor anbefales det, at den fysioterapeutiske kapacitet i Region Hovedstaden forbliver uændret i planperioden.

2.2.6 Flytning og geografisk placering af ydernumreRegion og kommuner kan ifølge overenskomstens § 18-21 beslutte at ændre antallet af kapaciteter efter indstilling fra samarbejdsudvalget.

I sidste planperiode var det en målsætning at se på redska-ber til at sikre en jævn fordeling af kapacitet i regionen. Samarbejdsudvalget har måttet konstatere, at det er svært at udligne de geografiske forskelle i fordelingen af antal-let af fysioterapeuter inden for en kortere tidshorisont, med de muligheder som samarbejdsudvalget har til rådig-hed og inden for den eksisterende økonomiske ramme. Det er stadig en overordnet målsætning at sikre en jævn fordeling af kapaciteten.

2.2.7 Mobile fysioterapeuterDet er aftalt mellem overenskomstens parter, at antallet af mobile fysioterapeuter bør udfases, da mobile fysiote-rapeuter som oftest ikke har tilknytning til et fagligt miljø og ej heller tilbyder holdbehandling.

Parterne er derfor blevet enige om, at det fra den 01-01-2015 ikke længere er muligt at opslå nye ydernumre som mobile fysioterapeuter. Behovet for mobil behandling skal fortsat dækkes, dog fremover af klinikkerne.

Udfasningen af ordningen med mobile fysioterapeuter bunder ikke i et ønske om at begrænse den fysioterapeu-tiske kapacitet.

2.2.8 Flere praksisadresserPraksisplanens forudsætninger for fysioterapeuters akti-vitet på hovedadressen gælder også for aktivitet på en ekstra praksisadresse.

I tilknytning hertil har Samarbejdsudvalget aftalt følgen-de principper:

Ved orientering af samarbejdsudvalget om hensigten om brug af flere praksisadresser med samme ydernummer, vil samarbejdsudvalget tillægge det afgørende betydning, at anmelderen kan sandsynliggøre, at der er behov for større fleksibilitet for at tilgodese patienternes behov for kvalitet, nærhed og valgmuligheder, herunder at målsæt-ningerne i praksisplanens afsnit 3 om ’Udvikling i fysio-terapipraksis’, fremmes.

Ved orientering af samarbejdsudvalget om hensigten om brug af flere praksisadresser med samme ydernummer, udsendes henvendelsen umiddelbart i høring blandt praktiserende fysioterapeuter indenfor planområdet. I høringen anmodes om svar på, hvorvidt de sandsynlig-gjorte forbedringer, vil påvirke behandlingsmuligheder-ne i resten af planområdet og – i givet fald – på hvilken måde.

Høringsfristen fastlægges til 3 uger fra udsendelsesdatoen.

Senest 3 uger efter høringsfristens udløb, svares anmel-deren.

Tabel 5. Produktion af individuelle ydelser og holdydelser fra 2009-2013 samt udviklingen fra henholdsvis 2009-2013 og 2012-2013

2009 2010 2011 2012 2013 2009-2013 2012-2013

Antal ydelser Ændring i procent

Almindelig fysiote-rapi (speciale 51)

Individuel Behandl. 1.040.271 1.055.110 1.083.582 1.102.751 1.073.729 3,22 -2,63

Holdtræning 139.657 149.958 155.909 165.951 170.531 22,11 2,76

Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62)

Individuel Behandl. 739.640 753.366 815.685 860.474 846.952 14,51 -1,57

Holdtræning 68.704 80.040 89.333 108.056 118.587 72,61 9,75

Bassin-træning 3.699 3.173 2.455 2.237 5.226 41,28 133,62

Blandede hold

Holdtræning 48.353 54.138 59.285 62.938 73.748 52,52 17,18

Bassin-træning 12.249 13.531 13.182 13.144 13.891 13,41 5,68

I alt 2.052.573 2.109.316 2.219.431 2.315.551 2.302.664 12,18 -0,56

Kilde: Yderregisteret (Targit)

Note: Ydelser produceret af Region Hovedstadens fysioterapeuter i det pågældende afregnings år. Det samlede antal ydelser er i den forrige praksisplan for 2011-2014 angivet til at være 2.051 (antal i 1.000). Denne forskel skyldes afrunding. Det korrekte antal er angivet i tabellen ovenfor

Tabel 6. Produktion og forbrug (i kroner) af almindelig (speciale 51) og vederlagsfri (speciale 62) fysioterapi for perioden 2009-2013, 2013-priser.

År

Produktion, 1000 kr. Forbrug, 1000 kr.

Almindelig fysioterapi (speciale 51)




2009 114.848.439 168.500.298 113.479.452 168.813.231

2010 116.566.583 175.711.358 115.007.075 175.933.123

2011 120.125.157 190.684.854 118.561.449 190.624.227

2012 123.192.195 204.756.721 121.599.214 204.644.818

2013 121.040.138 209.435.198 119.588.024 209.121.458

Kilde: Yderregisteret (Targit) Note: Produktion ydet af Region Hovedstadens fysioterapeuter i det pågældende afregnings år. Forbrug er Region Hovedstadens borgeres forbrug af fysioterapeutiske ydelser i det pågældende afregnings år.

14 15


2.3 RIDEFYSIOTERAPI Følgende anbefales i denne planperiode: • At kapaciteten fastholdes på nuværende niveau • At samarbejdsudvalget i planperioden implementerer

den tilsynsordning med rideskolerne, som blev udar-bejdet i sidste planperiode

2.3.1 Kapacitet og geografisk fordeling af fysiotera-pipraksis

I Region Hovedstaden tilbydes ridefysioterapi på 6 ride-skoler. Det foregår på tre lokaliteter i hovedområde Nord, to lokaliteter i hovedområde Midt samt en i Syd. Ridefy-sioterapien varetages af seks ridefysioterapeuter med en samlet kapacitet på fire fuldtidskapaciteter5.

Som det fremgår af tabel 7, er der ingen ridefysioterapeu-ter i planområde Byen. Patienter herfra benytter således andre planområder. Der er endvidere ikke nogle ridefysio-terapeuter på Bornholm.

2.3.2 Produktion og forbrugDe samlede udgifter til ridefysioterapi fremgår af tabel 8 fordelt på hovedområde og speciale. Det fremgår, at regionens ridefysioterapeuter har en samlet produktion

på knap 9 mio. kr. Det svarer til ca. 2,2 mio. kr. pr. fuld-tidskapacitet.

Geografisk placering af ydernumreRidefysioterapi er et særligt felt, idet ydelsen kræver sær-ligt stort areal. Fx er det svært at udbyde ridefysioterapi i planområde byen.

Det anbefales, at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau. I det omfang, der opstår mulighed for det, vil det tilstræbes at udligne de geografiske forskelle i kapaciteten.

Tilsynsordning med rideskolerImplementeringsgruppen for fysioterapi vedtog i 2012 en tilsynsordning med rideskolerne/klubberne, herunder en vejledning til praktiserende ridefysioterapeuter om krav til rideskolen/klubben og behandlingsforholdene før til-trædelse og efter tiltrædelse som ridefysioterapeut. Se bilag 2.

Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget i planperio-den implementerer tilsynsordningen med rideskolerne i denne planperiode.

5 2 ridefysioterapeuter på fuldtid, og 4 ridefysioterapeuter med mellem 6 og 15 timer om ugen. Dette er blevet rundet op til 4 ridefysioterapeuter, der arbejder fuldtid.

2.4 SERVICE OG TILGÆNGELIGHEDFølgende anbefales i denne planperiode:

• At tilgængelighed indgår som et væsentligt kriterium, når samarbejdsudvalget træffer beslutning vedrøren-de ansøgning om flytning eller kapacitetsudvidelser

• At fysisk tilgængelighed gøres til en betingelse ved ansøgning om nynedsættelser (nye kapaciteter)

• At samarbejdsudvalget årligt følger op på fysisk tilgængelighed i fysioterapipraksis. Opfølgningen sker på baggrund af yderregistrets oplysninger

• At samarbejdsudvalget planlægger en indsats for at udbrede tilbuddet om elektronisk kommunikation i fysioterapipraksis

• At samarbejdsudvalget følger op på indberetning af ventetider til sundhed.dk

Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget valgfrihed for personer med funkti-onsnedsættelser. Tilgængelighed betyder, at personer med funktionsnedsættelser kan få adgang til samme ydelser og fysiske færden som personer uden funktionsnedsættelser. Ifølge FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratifice-rede i 2009, er der en pligt til at fremme adgangen for personer med handicap til bl.a. fysiske omgivelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Region, kommuner og praktiserende fysioterapeuter læg-ger vægt på, at den fysiske tilgængelighed til og i fysiote-rapipraksis forbedres i planperioden.

Overenskomsten 2014 for Fysioterapi har fokus på patientrettet service i form af ventetider samt tilgænge-lighed for regionens borgere, såvel fysisk som telefonisk og elektronisk, samt at fysioterapi skal sørge for at have ajourførte praksisdeklarationer på sundhed.dk.

2.4.1 Fysisk tilgængelighedVed fysisk tilgængelighed forstås blandt andet egnede adgangs- og toiletforhold for personer med funktions-nedsættelser. Eksempelvis at der er adgang til praksis for kørestole og at der er handicapparkeringsmuligheder indenfor en rimelig afstand til praksis.

Den fysiske tilgængelighed er aftalt i overenskomsten 2014:

Ved flytning, væsentlige ombygninger eller nybygning skal byggelovgivningens regler efterleves.

Figur 1 viser procentfordelingen for den fysiske tilgænge-lighed i fysioterapipraksis, fordelt på regionens planom-råder:

Figur 1. Adgangs- og toiletforhold, fordelt på hovedom-råder, pr 1. maj 2014

Kilde: Yderregisteret, Notus Regional

Tabel 7. Kapacitet for ridefysioterapi, fordelt på hovedområder, per 1. september 2014

Hovedområde Ridefysioterapeuter Kapacitet Sikrede Sikrede pr. kapacitet

Nord 3 2 315.229 157.615

Midt 2 1,5 446.992 297.995

Byen 0 0 486.071 n/a

Syd 1 0,5 512.116 1.024.232

Total 6 4 1.760.858 440.215

Kilde: Yderregisteret, Notus Regional

Note: Antal sikrede per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014).

Tabel 8. Produktion og forbrug af almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, opgjort som bruttohonorarer (i 1.000 kr.) 2013.

HovedområdeProduktion, 1000 kr. Forbrug, 1000 kr.

Speciale 57 Speciale 65 Speciale 57 Speciale 65

Nord 56 3.868 45 3.139

Midt 34 4.896 45 2.922

Byen 0 0 7 1.930

Syd 0 0 11 2.143

Total 90 8.764 108 10.135

Kilde: Sygesikringsregisteret, Targit Note: År er afregnings år

Vilkår vedrørende praksis med offentligt tilskud

§ 28 (alm. fys) og § 24 (ved. fys)

Stk. 6. Alle fysioterapeuter skal tilstræbe, at deres klinikker

og træningslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede

og at der er handicapegnede toiletfaciliteter.

Stk. 7. Fysioterapeuten skal på sin praksisdeklaration jf. §

6, stk. 4, give relevante oplysninger om parkeringsforhold,

adgangsforhold samt toiletfaciliteter, så bevægelseshæm-

mede har mulighed for at vælge en fysioterapeut, hvor

adgangsforhold og indretning passer til patientens behov.

Stk. 8. Ved nybygning og væsentlig ombygning af klinik-

ker gælder de generelle krav i bygningslovgivningen til

erhvervsbyggeri om niveaufri adgang, handicaptoilet osv.

0%

20%

10%

30%

50%

40%

60%

70%

90%

80%

100%

Adgangsforhold

Planområde Nord Planområde Midt Planområde Byen Planområde Syd

Toiletforhold

65%

58%56%

54%

21%

56%

20%

53% 53% 54%

69%

53%

Handicapegnede forhold (adgangs- og toiletforhold)

16 17


Parterne er blevet enige om, at samarbejdsudvalget skal planlægge en indsats for at udbrede anvendelsen af elek-tronisk kommunikation i fysioterapipraksis.

2.4.3 Telefonisk tilgængelighedMed telefonisk tilgængelighed menes muligheder for kon-takt til praksis ved telefonisk henvendelse.

Telefonisk tilgængelighed indgår som en del af over-enskomsten for fysioterapi § 6 om valg af fysioterapeut (almindelig og vederlagsfri fysioterapi).

Denne angiver om telefonisk tilgængelighed, at ”En række oplysninger skal være tilgængelige for patienten på den fælles offentlige sundhedsportal (sundhed.dk). Endvidere skal fremgå kliniknavn, klinikadresse, telefonnummer, evt. e-mailadresse og hjemmeside samt information om mulighed for elektronisk tidsbestilling”.

2.4.4 VentetiderFølgende anbefales i denne planperiode:

• At der følges op på indberetning af ventetider til sundhed.dk.

Vedrørende ventetider angiver overenskomsten følgende:

Som en del af implementeringsgruppens spørgeskemaun-dersøgelse vedr. ventetider og elektronisk tidsbestilling i juni 2013 blev de praktiserende fysioterapeuter adspurgt om ventetiden på fire forskellige tidspunkter over et kalenderår.

Undersøgelsen viste, at 85-90 % af patienterne kom til behandling inden for 2 uger, heraf 53-60 % indenfor en uge.

Undersøgelsen viste, at 81 % af klinikkerne tilbyder hjem-mebehandling. Der er dog mere ventetid på hjemmebe-handling – typisk en ventetid på 1-2 uger.

Det anbefales i denne planperiode, at der følges op på ind-beretning af ventetider til sundhed.dk.

Fysisk tilgængelighed registreres i regionens yderregister, som indeholder oplysninger om samtlige praksis i regio-nen.

Regionens oplysninger om fysisk tilgængelighed er dog ikke altid fyldestgørende. Årsagen er, at overenskomsten for fysioterapi ikke omfatter entydige definitioner af til-gængelighedsbegrebet Oplysningerne i yderregistret er således baseret på praksis’ egen vurdering.

62 % af fysioterapiklinikkerne i regionen angiver i yder-registret, at de har adgangsforhold, som er egnede for personer med funktionsnedsættelser. 45 % af klinikkerne oplyser, at de har toiletforhold, som er egnede for handi-cappede. 45 % af klinikkerne har både egnede adgangs- og toiletforhold.

God Adgang mærkningDanske Fysioterapeuter indgik i 2012 en aftale om God Adgang mærkning af deres medlemmers klinikker. God Adgang er en forening, som bl.a. vha. en mærkningsord-ning arbejder for at synliggøre tilgængelighed til bygnin-ger og udearealer.

Praksis får tildelt et mærke for hver af de handicapgrup-per, hvor klinikken opfylder de pågældende gruppers minimumskrav til tilgængelighed.

I dag er 35 klinikker God Adgang mærket i Region Hoved-staden. 19 af dem har alle 7 mærker, og er dermed tilgæn-gelige for følgende handicapgrupper: kørestolsbrugere, gang-, arm- og udviklingshandicappede og personer med læsevanskeligheder.

Information om klinikkernes tilgængelighed findes på sundhed.dk.

Det anbefales, at fysisk tilgængelighed indgår som et væsentligt kriterium, når samarbejdsudvalget træffer beslutning vedrørende ansøgning om flytning eller kapa-citetsudvidelser. Det anbefales endvidere, at fysisk tilgæn-gelighed gøres til en betingelse ved ansøgning om nyned-sættelser (nye kapaciteter).

Parterne er enige om, at følge op på oplysninger om fysisk tilgængelighed i fysioterapipraksis på baggrund af yder-registrets oplysninger. 2.4.2 Elektronisk tilgængelighedFølgende anbefales i denne planperiode: • At der planlægges en indsats for at udbrede anvendel-

sen af elektronisk kommunikation i fysioterapiprak-sis.

Med elektronisk tilgængelighed menes kontaktmulighe-der ved henvendelse fx via e-mail, elektronisk tidsbestil-ling og/eller praksis’ hjemmeside.

De elektroniske muligheder for kontakt til praksis skal sikre en hurtig og nem kontakt til fysioterapeuten.

Vedrørende den elektroniske tilgængelighed angiver over-enskomsten fra 2014 følgende:

Undersøgelse om elektronisk tidsbestilling og anvendelse af e-mailImplementeringsgruppen for Praksisplan for fysioterapi 2011-2014 iværksatte i juni 2013 en spørgeskemaunder-søgelse vedr. ventetider (jf. næste afsnit), elektronisk tids-bestilling og kvalitet og fysioterapipraksis. Undersøgelsen er gennemført med henblik på at bidrage til et samlet bil-lede af tilgængeligheden i fysioterapipraksis. Samarbejds-udvalget godkendte undersøgelsens resultater på møde ultimo marts 2014, jf. bilag 3.

Undersøgelsen sluttede i august 2013 med en svarprocent på 55 %, svarende til 66 ud af 120 adspurgte klinikker.

86 % af de klinikker, der deltog i undersøgelsen, oplyser, at de har en form for elektronisk tilgængelighed.

I forhold til spørgsmålet om hvorvidt klinikken har en e-mailadresse til kommunikation om ikke-personfølsom-me forhold med patienter, f.eks. fakturaer til patienter, træningsprogrammer eller afbud, svarede 14 % nej.

69 % (svarende til 46 klinikker) anvender ikke elektronisk tidsbestilling.

God Adgang mærkeordning

God adgangs mærkeordning består af 7 mærker, som dæk-

ker handicapgrupper med hvert deres behov for tilgænge-

lighed:

Kørestolsbrugere, gang-, arm- og håndhandicappede, syns-

handicappede, hørehandicappede, astmatikere og aller-

gikere, udviklingshandicappede og personer med læse-

vanskeligheder.

Elektronisk tidsbestilling

En vejledning til elektronisk tidsbestilling er tilgænge-

lig for klinikkerne på sundhed.dk. Med vejledningen kan

patienterne få oplysning om, hvornår det er hensigtsmæs-

sigt at bestille tid på hjemmesiden, og hvornår patienterne

bør tage kontakt til klinikken. Den informerer om, at visse

konsultationer kræver mere tid, end der er afsat i et tidsbe-

stillingsmodul og derfor ikke kan foretages via internettet.

Derudover anbefales det at tage kontakt til klinikken, hvis

man skal til konsultation i ydertidspunkterne, samt hvis der

er tale om en akut tid.

Valg af fysioterapeut

§ 6, stk. 5 (alm. fys og ved. fys)

Der skal på den fælles offentlige sundhedsportal endvidere

være oplysninger om holdtræningsfaciliteter og evt. mulig-

hed for bassintræning, om klinikkens åbningstider, om ven-

tetider for ikke-akutte patienter (i uger) samt om klinikkens

eventuelle særlige arbejds- og interesseområder og supple-

rende oplysninger af saglig og relevant karakter. Endvidere

skal op-lyses navn, alder, køn og anciennitet på de fysiote-

rapeuter, der er tilknyttet klinikken som lejere.

Anskaffelse og anvendelse af IT i fysioterapipraksis

§ 34, stk. 3 (alm. fys) og stk. 4 (ved. fys)

Det er en fælles målsætning, at fysioterapeuter tilbyder

elektronisk tidsbestilling til patienterne, så vidt det er hen-

sigtsmæssigt.

18 19


3. Udvikling i fysioterapipraksis

Formålet med dette afsnit er at beskrive, hvordan de fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren ønskes udvik-let i planperioden. Der er fokus på samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet samt kvalitetsudvikling i fysioterapi-praksis.

3.1 MÅLSÆTNINGER Udviklingen af fysioterapeutpraksis tager udgangspunkt i følgende målsætninger:

• At sikre koordinering og samordning af den fysio-terapeutiske betjening med brugeren og det reste-rende sundhedsvæsen, med henblik på optimering af behandling og anvendelse af ressourcer.

• At sikre udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapi-praksis.

3.2 SAMARBEJDE PÅ TVÆRSDet giver særlige udfordringer i forhold til koordinering og samarbejde, at fysioterapi tilbydes både i hospitalssek-toren, i praksissektoren og i kommunalt regi. Flytning af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til kom-munerne havde bl.a. til formål at skabe en sammenhæng, som er klar og gennemskuelig for borgere med varigt ned-sat fysisk funktionsevne. Ikke mindst i forhold til denne gruppe fordres der samarbejde og koordination mellem region, praksis og kommunerne.

Borgeren skal opleve, at sundhedsvæsenet i regionen er sammenhængende og koordineret. Ligesom at borgeren er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb. Udfor-dringen er betydelig indenfor fysioterapien, hvor forebyg-gelse, behandling og rehabilitering af patienter er tvær-sektoriel.

I mange tilfælde er det nødvendigt, at behandling og forebyggelse af funktionsnedsættelser sker i samspil med andre behandlere for at opnå et godt resultat. Et sammen-hængende patientforløb inden for det fysioterapeutiske felt kan involvere praktiserende speciallæger, fx reuma-tologer og neurologer, kiropraktorer, den alment prakti-serende læge, den praktiserende fysioterapeut og fysio-terapeut på hospital og/eller kommune. Derudover kan en række private aktører og sundhedspersoner, der ikke har overenskomst med kommunerne og regionen, være involveret.

I dag samarbejder fysioterapeuterne med de alment prak-tiserende læger og hospitaler, men fysioterapeuterne har også et ønske om styrket samarbejde med de praktise-rende speciallæger. Et fagligt samarbejde med speciallæ-

gepraksis og hospitaler vurderes relevant ud fra såvel et fagligt som et kapacitetsmæssigt synspunkt.

Det er vigtigt for opnåelse af gode og sammenhængende patientforløb, at fysioterapeuterne indgår i et samarbejde med de øvrige relevante behandlere omkring borgeren/patienten.

Denne praksisplan retter fokus på indsatser, som skal medvirke til større grad af samarbejde og samordning mellem praktiserende fysioterapeuter, hospitaler og kom-muner.

3.2.1 Brugeren som aktiv samarbejdspartFølgende anbefales i denne planperiode: • At udvikle brugerinddragelse i fysioterapipraksis både

med patienter i almindelig fysioterapeutisk behand-ling samt med personer med et svært fysisk handicap eller personer med funktionsnedsætttelse som følge af progressiv sygdom, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi efter lægens henvisning.

Der er i Region Hovedstaden vedtaget en bruger- og pårø-rendepolitik, som bygger på følgende værdier:

Brugerinddragelse handler om at bringe brugerens ønsker og viden i spil. Målet er, at enkelte skal opleve autonomi og evne at mestre egen sygdomsforløb.

Brugeren anses som samarbejdspartner, hvor beslutnin-ger, der har betydning for den enkelte, træffes sammen med vedkommende. Den enkeltes ønske om inddragelse og indflydelse på eget forløb kan variere, hvilket for-udsætter respekt og forståelse fra behandlerens side. Et rehabiliterende tilbud indebærer en tæt involvering af borgeren og borgerens målsætning fra forløbets start til slutning af forløbet (jf. samarbejdet mellem fysioterapi-praksis og kommuner).

Ved at anvende borgerens viden og ressourcer skabes der en bedre effekt af indsatsen, men også en bedre bruger- eller pårørendeoplevet kvalitet. Den brugeroplevede kva-

litet er baseret på brugernes erfaringsbaserede vurdering af den kliniske og den organisatoriske kvalitet.

Brugerinddragelse er relevant på forskellige tidspunkter: Inddragelse på tidligt tidspunkt kan medvirke til at afkla-re prioriteringer hos brugeren allerede under planlægning af en indsats.

– Inddragelse af brugeren i tilrettelæggelse og implemen-tering af indsatser kan have stor betydning for en inter-ventionens succes, da indsatsen målrettes den enkelte bruger

– Involvering af den enkelte giver større engagement og bedre effekt

– Inddragelse i evaluering kan give værdifuld respons til evt. videreudvikling af indsatsen

Som nævnt ovenfor i kapacitetsdelen om fysioterapien som erhverv (afsnit 1.3), så har fysioterapien en tradition for brugerinddragelse i behandlingen. Dette betyder, at patienten inddrages i forbindelse med tilrettelæggelse af mål og behandlingsplan, og fysioterapeuten sikrer kom-munikation med og information til brugeren med hen-blik på, at vedkommende bedre kan tage vare på egen sundhed, og dermed også påvirke den kliniske effekt af en given behandling.

Danske Fysioterapeuter gennemførte i 2011 en under-søgelse om patienternes oplevelse af inddragelse i den

vederlagsfri fysioterapi. Denne undersøgelse giver de praktiserende fysioterapeuter, patienter og andre interes-senter et billede af patienternes oplevelse af inddragelse i deres behandling hos en fysioterapeut. Se boks 17 samt nærmere beskrivelse af undersøgelsen i boks 25 i afsnit 3.5.2 om patientoplevet kvalitet.

Parterne er enige om, at undersøgelsen og anden evidens om brugerinddragelse skal anvendes i denne planperiode til det videre arbejde med at udvikle og styrke brugerind-dragelse i fysioterapipraksis. Parterne ønsker i højere grad involvering af bruger og pårørende via dialog og samar-bejde, især til personer med et svært fysisk handicap eller personer med funktionsnedsætttelse som følge af progres-siv sygdom, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi efter lægens henvisning.

3.2.2 Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og den øvrige praksissektor, herunder almen praksis

Følgende anbefales i denne planperiode:

• At forbedre kommunikation mellem fysioterapiprak-sis og andre faggrupper/dele af sundhedsvæsenet.

• At arbejde med erfaringerne fra epikriseprojektet, herunder fremme antal og kvalitet af epikriser fra fysioterapipraksis til almen praksis.

• At udbrede erfaringerne fra epikriseprojektet til at omfatte epikriseskrivning fra fysioterapipraksis til andre dele af praksissektoren, fx speciallæger (reuma-tologer og neurologer)

For at understøtte det samlede patientforløb skal fysio-terapipraksis være klar til at gå i dialog med andre yder-grupper i praksissektoren inden for de områder, hvor det er meningsfuldt. Et eksempel på dette er komplekse behandlingsforløb i relation til bevægeapparatet, hvor samarbejde mellem praktiserende læger, praktiserende reumatologer, kiropraktorer og fysioterapeuter kan være relevant. Formålet hermed kan være kommunikation om konkrete patientforløb såvel som samarbejde for at undgå dobbeltundersøgelser.

Patienterne i fysioterapeutpraksis henvises i overvejende grad fra almen praksis. For at sikre det optimale tvær-sektorielle samarbejde og et sammenhængende forløb for patienten, er det vigtigt, at styrke kvaliteten af kom-munikationen mellem almen praksis, speciallægepraksis og fysioterapipraksis. Det er endvidere vigtigt, at de rele-vante og nødvendige oplysninger er medtaget i såvel hen-visninger som i notat til patientens alment praktiserende læge (epikriser). Der skal rettes opmærksomhed til at sikre den gode henvisning.

Værdier i Region Hovedstadens bruger- og

pårørendepolitik

• Vi tager hensyn til, hvem du er

• Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig

• Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden

• Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb

Undersøgelse om patienters inddragelse i den veder-

lagsfri fysioterapi

Danske Fysioterapeuter har gennemført en kvalitativ under-

søgelse for at få en uddybende viden om patienternes ople-

velse af inddragelse i behandlingen.

De fleste patienter føler sig inddraget i behandlingen i det

omfang, de ønsker. Men patienterne savner at være med

til at afstemme behandlingen efter dagsformen end om

at aftale overordnede mål. Fysioterapeuterne oplever, at

det er meget vanskeligt at tale med patienterne om mål og

behandlingsplan, når prognosen er dårlig, og ikke mindst

hvis patienten har en urealistisk forventning til behand-

lingen.

Patienterne lægger vægt på, at kemien med fysioterapeuten

er vigtig for følelsen af at føle sig inddraget, herunder at

fysioterapeuten virker interesseret og nysgerrig, for på den

måde at lære patienten at kende og finde frem til den bedst

mulige behandling. Andre patienter forbinder inddragelse

med, at de selv får indflydelse på behandlingen.

20 21


Derfor vil parterne i denne planperiode gøre en indsats for at sikre bedre kommunikation mellem fysioterapeu-terne og den øvrige praksissektor. Herunder at kommu-nikation præsenteres på en overskuelig og struktureret måde for begge parter, således at fokus skærpes på de oplysninger, der er relevante for et sammenhængende forløb. Det anbefales at sikre en mere systematisk tilgang til indhold i henvisningerne fra almen praksis, således at henvisningerne omfatter alle relevante data.

Erfaringerne fra epikriseprojektet ønskes udbredt til kommunikationen med andre dele af praksissektoren. Et eksempel er kommunikationen med speciallægeprak-sis, hvor reumatologer og neurologer er relevant i denne sammenhæng. Formålet med indsatsen vil være at under-støtte kommunikationen mellem faggrupperne og i fæl-lesskab skærpe fokus på at få videregivet de oplysninger, der er relevante for et sammenhængende forløb.

Fysioterapeuterne oplever desuden fortsat at modtage henvisninger fra praktiserende speciallæger på papir. Der vil derfor i planperioden sættes fokus på henvisningernes form.

3.2.3 Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og kommuner

Følgende anbefales i denne planperiode: • At afdække gråzonen mellem de kommunale tilbud

og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabili-tering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi.

• At sikre løbende dialog og koordination mellem kom-munen og praktiserende fysioterapeuter med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressour-cerne således, at borgerne sikres et sammenhængende forløb.

• At vurdere behovet for at implementere mulige tiltag på baggrund af evalueringen ag frikommuneforsøget, med henblik på at styrke dialog, koordination og arbejdsdeling mellem læge, kommune, fysioterapeut og patient.

• At det afprøves at styrke kommunikationen og sam-arbejdet mellem fysioterapipraksis og kommunerne med udgangspunkt i 1-2 udvalgte diagnosegrupper.

• Det anbefales at der iværksættes et pilotprojekt vedr. samarbejde om borgere med arbejdsmarkedstilknyt-ning.

Aftaler om regionens samarbejde med kommunerne sker primært i regi af sundhedsaftalen. Dele af sundhedsafta-len med relevans for fysioterapiområdet er indarbejdet i denne praksisplan.

Samarbejdet mellem fysioterapeutpraksis og kommuner er centreret omkring de patientgrupper der er omfattet af bestemmelserne for vederlagsfri fysioterapi. Borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, har varige og alvorlige lidelser, og vil derfor ofte have behov for en helhedsorien-teret og sammenhængende tværfaglig indsats.

I sundhedsaftalen vil der sættes fokus på sikring af faglig kvalitet i forhold til rehabilitering og/eller genoptræning, koordinering og opfølgning for gruppen af borgere, der samtidig modtager vederlagsfri fysioterapi.

I henhold til sundhedsaftalen, vil praksisplanens parter i planperioden se på, hvordan man kan afdække gråzonen mellem de praktiserende fysioterapeuter og de kommu-nale tilbud om rehabilitering og genoptræning og tilbud om vederlagsfri fysioterapi.

Det anbefales, at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne så borgerne sikres et dagligt tilfredsstillende funktionsniveau. Aftalen tager således sit udgangspunkt i, at rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samar-bejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formå-let er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få bety-delige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller social funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhæn-gende og vidensbaseret indsats.

I Sundhedsaftalen 2015-2018 er følgende indsats samt anbefaling af betydning for praksisplanen:

Overlappende tilbud – kommunal rehabilitering på ældre-områdetI løbet af de seneste år har de fleste kommuner igangsat et trænings- eller rehabiliteringsforløb på ældreområdet, i stedet for eller som supplement til hjemmehjælp.

Pr. 1. januar 2015 træder ændring af Lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.) i kraft.

Loven forpligter kommunerne til forud for vurdering af behovet for hjemmehjælp, at tilbyde hjælp til selvhjælp (rehabiliteringsforløb) til borgere, som har brug for hjælp i dagligdagen og som har potentiale til at forbedre deres

funktionsevne. Forløbet baseres på en individuel, hel-hedsorienteret og tværfaglig vurdering af borgerens sam-lede situation, hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.

Rehabiliteringsforløbet indebærer et tværfagligt forløb med involvering af borgeren og borgerens målsætning fra forløbets start til slut. Forløbet vil være tidsafgrænset. Potentiel målgruppe er patienter/borgere, som får veder-lagsfri fysioterapi og som får et nyt eller øget behov for hjemmehjælp.

For at understøtte at borgeren oplever en systematisk hjælp til selvhjælp, er det en forudsætning, at de samar-bejdende aktører i borgerens forløb arbejder ud fra bor-gerens mål.

I planperioden arbejdes der på:

• Informationssammenhæng – dvs. at oplysningerne bliver videregivet mellem de forskellige aktører, involveret i borgerens forløb. Samt at der er fælles retningslinjer for udveksling af data

• Sammenhæng i behandlingen – dvs. at borgeren oplever at indsatsen og rækkefølgen i indsatsen er meningsfuld

Det anbefales at starte med udvælgelse af 1-2 diagnose-grupper til afprøvning

Konsolidering af samarbejde mellem kommunen og de praktiserende fysioterapeuterDer er fortsat behov for at udvikle og konsolidere samar-bejdet mellem kommuner og praktiserende fysioterapeu-ter. Samarbejde mellem en kommune og praktiserende fysioterapeuter skal ske i respekt for, at patienterne har frit valg mellem at modtage vederlagsfri fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut eller i evt. kommunalt til-bud.

Det er derfor vigtigt, at roller, opgaver og forpligtelser hos parterne bliver tydeliggjort. Her kan en række tiltag iværksættes, såsom gensidig orientering om fysioterapeu-tiske tilbud i kommuner og praksis, styrke kommunika-tionen, koordination, og kvalitetsudvikling på tværs af kommuner og fysioterapipraksis.

Det fremgår af overenskomstens protokollat vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre områder i sund-hedsvæsenet, at kommuner bør orientere om væsentlige ændringer i kapaciteten. Samtidig har kommunerne til opgave at fremme dialogen mellem kommunen og prak-tiserende fysioterapeuter.

Projekt om epikriser

Der har i planperioden 2011-2014 pågået et pilotprojekt

om epikriseskrivning til almen praksis. Formålet var at øge

antallet og højne kvaliteten af epikriser sendt fra fysiotera-

pipraksis til almen praksis.

Et år efter projektafslutning ligger projektklinikkerne fort-

sat over gennemsnittet for regionens øvrige fysioterapeut-

klinikker ift. at understøtte kommunikationen mellem fag-

grupperne og i fællesskab skærpe fokus på at få videregivet

de oplysninger, der er relevante for et sammenhængende

forløb. Dette tyder på at der er en langsigtet effekt af pro-

jektdeltagelsen.

Figur 1: Epikriseskrivning for projektklinikker sammen-

holdt ned øvrige klinikker i Region Hovedstaden

Samarbejde på fysioterapiområdet

Borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, har varige

og alvorlige lidelser, og vil derfor ofte have behov for en

helhedsorienteret og sammenhængende tværfaglig indsats.

I sundhedsaftalen skal der sættes fokus på sikring af faglig

kvalitet i forhold til rehabilitering og/eller genoptræning,

koordinering og opfølgning for gruppen af borgere, der sam-

tidig modtager vederlagsfri fysioterapi.

Det er i aftalen desuden oplagt at se på, hvordan man kan

afdække gråzonen mellem de praktiserende fysioterapeu-

ter og de kommunale tilbud om rehabilitering og genop-

træning og tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Aftalerne fra

sundhedsaftalen skal indarbejdes i praksisplan for fysiote-

rapi med virkning fra 2015-2018.

Vi vil i aftaleperioden gøre følgende:

• Sikre løbende dialog mellem kommunen og praktise-

rende fysioterapeuter om gråzonen mellem de kom-

munale og praktiserende fysioterapeuters tilbud om

rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi

med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse

af ressourcerne således, at borgerne sikres et sammen-

hængende forløb.

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Projektklinikker Region Hovedstaden- alle klinikker inkl. projektklinikker

22 23


Deling af opgavevaretagelsen med veldefinerede paral-lelle tilbud sikrer en samlet set fornuftig brug af fysiote-rapeuternes samlede kompetencer til gavn for den enkelte patient.

Parterne vil i planperioden arbejde for muligheden for mere systematisk dialog og tværsektorielt samarbejde for at understøtte en positiv udvikling til gavn for patienter-ne. Der vil sættes fokus på fællesskab, samarbejde, dialog, og patienten sættes i centrum.

Parterne er enige om, at frikommuneforsøgets resul-tater skal anvendes til at undersøge mulige tiltag, der styrke dialogen mellem læge, kommune, fysioterapeut og patient. Der er pt. ingen foreløbige resultater af frikom-muneforsøget. Evaluering af forsøget samt resultater kan fås efter projektets afslutning ultimo december 2015.

Samarbejde om borgere med arbejdsmarkedstilknytningFølgende anbefales i denne planperiode: • At der iværksættes et pilotprojekt vedr. samarbejde

om borgere med arbejdsmarkedstilknytning.

For erhvervsaktive borgere, spiller genoptræning/rehabi-litering typisk en afgørende rolle i forhold til at fastholde uddannelse og arbejde og få så kort en sygdomsperiode som muligt. For yngre borgere, kan sygdomsperioden måles i udgifter til sygedagpenge, overførsler og tabt skat-teindtægt. De fleste borgere, der får genoptræning, har et ukompliceret forløb og har ikke behov for særlige koordi-nerede indsats mellem social- sundheds- og beskæftigel-sesområdet. Men hvis fx borgeren har flere sygdomme, fysiske, sociale og psykiske problemstillinger, svagt net-

værk, eller ingen uddannelse vil der være et særligt behov for en koordinerede indsats. Det er derfor væsentligt at sikre en tværgående, koordineret indsats mellem kom-mune og praktiserende fysioterapeuter over for denne borgergruppe fra forløbets start. Det anbefales at der iværksættes et pilotprojekt vedr. samarbejde om borgere med arbejdsmarkedstilknytning.

3.2.4 Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og hospitaler

Følgende anbefales i denne planperiode: • At gøre en indsats for bedre kommunikation mellem

fysioterapeuter og hospital, fx fokusere på elektronisk kommunikation.

Samarbejdet med hospitalerne er centreret omkring de patientgrupper der er omfattet af bestemmelserne for vederlagsfri fysioterapi samt genoptræning.

Kommunikationen mellem fysioterapeut og hospital fore-går fortsat som oftest på papir. Fysioterapeuten har des-uden ikke mulighed for at kommunikere elektronisk med den henvisende hospitalsafdeling. En af barriererne for dette er at fysioterapeuterne ikke har lokationsnumre for hospitalsafdelingerne i deres it-systemer.

I denne planperiode vil parterne gøre en indsats for bedre kommunikation mellem fysioterapeuter og hospital, fx fokusere på elektronisk kommunikation.

3.2.5 ForløbsprogrammerFølgende anbefales i denne planperiode: • At sikre, at der arbejdes for at sikre kendskabet til

forløbsprogrammerne blandt fysioterapeuter med det formål at sikre bedre og ensartet kvalitet og samar-bejde mellem de involverede sundhedsaktører.

Der er i Region Hovedstaden udarbejdet patientforløbs-programmer i forhold til visse kroniske sygdomme, her-under forløbsprogrammer for patientgrupper/sygdomme som diabetes type 2, KOL, hjertekarsygdom, lænderygli-delser og demens. Især forløbsprogrammet for lænderygli-delser er relevant for fysioterapipraksis.

Forløbsprogrammerne beskriver de tværgående faglige indsatser i et patientforløb, med henvisning til kliniske retningslinjer eller lignende. Hermed kan patienten for-vente den samme kvalitet uanset hvor i regionen han/hun bor.

I forløbsprogrammerne præciseres, hvem der har ansvaret for hvilke patienter, og hvad indholdet i de indsatser, der gives patienterne, skal være. Formålet er en klar arbejds-deling mellem sektorerne, som skal sikre, at patienterne oplever et helt og sammenhængende forløb.

Fysisk træning til mennesker med type 2-diabetes, kro-nisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekar-sygdom indgår i rehabiliteringsforløb i de godkendte forløbspro-grammer i Region Hovedstaden. De praktiserende fysio-terapeuter sammen med andre sundhedsprofessionelle arbejder med rehabilitering af disse målgrupper. Denne opgave ligger i kommunalt regi.

Fysioterapeuter behandler KOL patienter i alle faser af sygdommen. I den akutte fase er der brug for lunge-fysioterapi, instruktion og fysisk træning. Senere, i den subakutte og stabile fase vil fysioterapeuten skulle lede og supervisere den fysiske træning og bidrage i den tvær-faglige KOL rehabilitering med patientundervisning og psykosocialstøtte.

Fysisk træning ved fysioterapeuter indgår som en vigtig komponent sammen med medicinsk behandling, diæt-vejledning, patientuddannelse og andre tiltag i rehabili-terings- og forløbsprogrammer. Opgaven stiller krav om samarbejdskompetencer med henblik på at sikre et sam-menhængende borgerforløb.

I planperioden vil parterne sikre, at der arbejdes for at sikre kendskabet til forløbsprogrammerne blandt fysiote-rapeuter med det formål at sikre bedre kvalitet og samar-bejde mellem de involverede sundhedsaktører.

3.2.6 Lighed i sundhedFølgende anbefales i denne planperiode: • At afdække muligheder for at arbejde med lighed i

sundhed i fysioterapipraksis.

Region Hovedstadens sundhedsprofil viser, at der fortsat er en udfordring med at fremme lighed i sundhed i regio-nen. Uligheden ses i forhold til sundhedsadfærd, risiko-faktorer, sygdomsmønstre samt fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, hvor der ses en sammenhæng mel-lem borgernes sociale position og sygdomsrisiko. Regio-nens sundhedsprofil viser, at jo lavere uddannelsesniveau og indkomst jo større er risikoen for sygdom, hvilket hæn-ger sammen med en mere uhensigtsmæssig adfærd ift. motion, kost, rygning mv.

Ulighed i sundhed har forskellige årsager og skal derfor bekæmpes med forskellige typer af indsatser. Det betyder, at alle sundhedsvæsenets sektorer herunder fysioterapi-praksis skal være bedre til at rumme borgere med forskel-lige behov, ressourcer og udfordringer.

Region Hovedstadens sundhedsprofilundersøgelse doku-menterer endvidere, at patienternes sygdomsmønster går i retning af flere kroniske og livstilsrelaterede lidelser. Dette stiller krav om udredning og behandling ud fra en rehabiliterende tilgang, som understøtter selvstændig livsførelse. Dette er særlig væsentlig for KOL, hjertekar

og artrose patienter, hvor fysioterapipraksis har en vig-tig rolle i forhold til at facilitere de optimale rammer for selvtræning.

I arbejdet med lighed i sundhed kan der overordnet tages udgangspunkt i to typer af strategier, henholdsvis den befolkningsorienterede strategi og den individorienterede strategi, som hver især rummer forskellige tilgange til at fremme befolkningens sundhed.

I fysioterapipraksis er den individorienterede forebyggel-sesstrategi central for at fremme lighed i sundhed og fore-byggelse. Lighed i sundhed kan fremmes ved at give til-bud, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker. Ved konkretisering af de enkelte indsatser kan det præciseres, hvem der er målgruppen, men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på at undgå den stigmatisering, der kan ligge i at få et tilbud på baggrund af en bestemt kategorisering af borgere.

I forhold til fysioterapi er det især ny viden om fysisk aktivitet, kommunikation og motivation fokus er rettet mod. Fysisk aktivitet vurderes at have god effekt på såvel den specifikke psykiske sygdom som på livsstilsrelaterede sygdomme, som personer med psykiske sygdom i særlig grad rammes af.

Men fysioterapi til personer med psykisk sygdom er andet og mere end fysisk aktivitet. Psykisk sygdom er kende-tegnet ved komplekse problemstillinger. Mange af disse kommer til udtryk i kroppen, og fysioterapeuter har red-skaber til med kroppen som indfaldsvinkel at behandle og støtte patienterne i at mestre svære livssituationer.

Praksisplanens parter ønsker at sætte større fokus på at sikre en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats over for sårbare grupper som børn og psykisk syge.

Lighed i sundhed indebærer også, at der skal sikres nød-vendige fysiske adgangsforhold i fysioterapipraksis for bl.a. personer med funktionsnedsættelse. Fagpersonerne har ansvar for at sikre, at alle borgere modtager tilbud af ensartet kvalitet. Fx ved at indgå i praksisfællesskaber.

Frikommuneforsøg

Der er i perioden 2013-2016 igangsat et frikommuneforsøg

vedr. vederlagsfri fysioterapi, heraf er to kommuner, Gen-

tofte og Fredensborg, i Region Hovedstaden

Frikommuneforsøget har til formål at afprøve en model for

systematisk dialog mellem læge, kommune, fysioterapeut

og patient.

Dialogen skal bidrage til at øge fagligheden og kvaliteten i

ydelserne til gavn for patienter og medarbejdere. Dernæst

er projektets formål at sikre en bedre faglig koordinering,

sammenhæng og kvalitet af de tilbud, som patienter får

flere steder, og dermed medvirke til at borgeren til enhver

tid får det tilbud, som er relevant i forhold til den forelig-

gende situation.

Endvidere skal koordineringen bidrage til at begrænse, at

der leveres overlappende tilbud i kommune og praksissek-

toren.

Befolkningsorienteret forebyggelsesstrategi

• Strukturel forebyggelse

• Sundhedskampagner

Individorienteret forebyggelsesstrategi

• Patientrettet forebyggelse

• Borgerrettet forebyggelse

24 25


Borgerne skal have mulighed for at træne så tæt på egen bopæl som muligt, såvel som der skal være mulighed for fleksible åbningstider (fx for erhvervsaktive borgere).

Eksempel på et initiativ der kan styrke lighed i sundhed, kan være praksiskonsulentindsatser målrettet de prakti-serende fysioterapeuters arbejde med udvalgte sårbare patientgrupper eller udvalgte praksisområder på bag-grund af data vedr. befolkningens sundhed, fx hentet fra kronikerprofilen som er en del af den regionale Sund-hedsprofil.

Et andet eksempel på en indsats der kan understøtte lig-hed i sundhed, er den motiverende samtale.6 Fysiotera-peuten kan via den motiverende samtale, skriftligt eller mundtligt på borgerens præmisser forsøge at inddrage og motivere borgere i deres sundhed, samt at understøtte at de kommer til fysioterapeutisk behandling. Her kan til-bud om holdtræning også være et værktøj.

Et andet indsatsområde kan være digitalt understøttet træning/telemedicin.

3.2.7 Nye samarbejdsformerFølgende anbefales i denne planperiode: • At der etableres samarbejder med relevante aktører i

forhold til at kortlægge mulighederne for at fysiotera-pipraksis indgår i nye samarbejdsformer med integre-rede indsatser.

Parterne er enige om, at borgerne skal opleve høj kvali-tet og sammenhæng i den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats.

Særligt er der behov for at fokusere på sårbare borgere, der modtager samtidig behandling fra alle sektorer. Det gælder eksempelvis ældre medicinske patienter og nogle grupper af borgere med kronisk sygdom med hyppige gen-indlæggelser forårsaget af tilstande, der potentielt kunne være forebygget gennem tidlig og koordineret indsats fra kommune, hospital og praksissektor.

Der er behov for at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud på de områder, hvor vi i dag har svært ved at tilgodese borgerens behov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne.

I den kommende sundhedsaftale er det en politisk mål-sætning, at region, kommuner og praksissektoren afprøver nye samarbejdsformer og implementerer nye modeller for en integreret opgaveløsning. Udgangspunktet er sam-drift af ressourcer og kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. De nye samarbejdsformer kan f.eks. afprøves ved etablering af fælles adresser med regionale og/eller kommunale tilbud.

Lokalt i regionen og kommunerne, nationalt og inter-nationalt er man i gang med at afprøve organisatoriske modeller med større eller mindre grad af integration omkring fælles mål, ledelse og organisation, medarbej-dere og økonomi. Nationale og internationale erfaringer, der både indeholder kommunale og regionale sundheds-tilbud, skal inddrages i afprøvningen og udviklingen af nye modeller for integreret opgaveløsning, der også kan involvere fysioterapipraksis.

3.3 PRAKSISKONSULENTORDNINGFølgende anbefales i denne planperiode: • At effekten af den regionale praksiskonsulentordning

for fysioterapi undersøges i planperioden med hen-blik på udbredelse af ordningen til også at omfatte vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi.

• At muligheden for en fælles finansieret (regional og kommunal) praksiskonsulentordning for tilskudsbe-rettiget og vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi undersøges i planperioden. Er det ikke muligt at opnå en fællesfinansieret ordning, bør andre muligheder for kvalitetsudvikling inden for vederlagsfri fysiote-rapi afdækkes.

• At behovet for øget samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende ridefysiotera-peuter og andre områder i sundhedsvæsenet afdækkes i planperioden.

Praksiskonsulentordningen for almindelig fysioterapi blev etableret pr. 1. januar 2010 ved ansættelsen af to praksiskonsulenter med et samlet timetal på 15 timerugentligt.

Ordningen er etableret med henblik på at understøtte kvalitetsudvikling af fysioterapipraksis samt tværsekto-rielt og tværfagligt samarbejde. Praksiskonsulenterne fungerer som regionens faglige sparringspartnere, ambas-sadører for kvalitetsudvikling og udøvere af konkrete pro-jekter og aktiviteter. Praksiskonsulentordningen betragtes som et vigtigt implementeringsredskab for kvalitetsudvik-ling i fysioterapipraksis.

Praksiskonsulentordningen benytter systematiske meto-der til kvalitetsarbejdet og inddrager mulige erfaringer fra øvrige regioner og fra andre ydergrupper. Indsatserne igangsættes ofte som pilotprojekter med færre deltagere, for senere at blive evalueret og justeret inden tilbuddet udrulles til alle (relevante) fysioterapipraksis i regionen.

Årlige handleplaner og årsberetninger for praksiskonsu-lentordningens virke forelægges samarbejdsudvalget.

Praksiskonsulentordningen er på nuværende tidspunkt regionalt finansieret. Det betyder at praksiskonsulen-

ternes funktion er begrænset til emner vedrørende den almindelige fysioterapi. Denne begrænsning er uhensigts-mæssig i forhold til en generel kvalitetsudvikling i prak-sis. De praktiserende fysioterapeuter behandler i hver-dagen både vederlagsfri patienter og tilskudsberettigede patienter, og der er derfor behov for kvalitetsudvikling inden for begge områder.

RidefysioterapiI overenskomst for ridefysioterapi er der fokus på sam-arbejde, koordination og kvalitetssikring mellem prak-tiserende ridefysioterapeuter og andre områder i sund-hedsvæsenet. I aftalen står der, at praksiskonsulenterne kan have en rolle i dette kvalitetsarbejde, blandt andet i forhold til at sikre mere sammenhængende patient- og genoptræningsforløb samt udvikle fagligt miljø på tværs af faggrupper og sektorer.

Praksiskonsulenternes virke i forhold til kvalitetsudvik-ling i ridefysioterapien er med den regionale finansiering begrænset til ridefysioterapi under speciale 57. Ridefysio-terapeuterne beskæftiger sig dog i langt overvejende grad med vederlagsfri ridefysioterapi (speciale 65). Den nuvæ-rende regionale finansiering af praksiskonsulentordnin-gen betyder, at praksiskonsulenterne ikke kan påtage sig opgaven med kvalitetsudvikling i ridefysioterapi. Uden kommunal medfinansiering må opgaven derfor løses på anden vis.

Funktionsbeskrivelse for den regionale praksiskonsulent-ordning er vedlagt i bilag 5.

3.4 KVALITETSUDVIKLING OG FAGLIG UDVIKLINGI dette afsnit fokuseres på, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med i planperioden for at sikre fremdrift i arbej-det med kvalitetsudvikling og faglig udvikling i fysiote-rapipraksis.

Kvalitetsudvikling forstås i dette afsnit som udvikling af praksis i relation til patientoplevet, faglig og organisato-risk kvalitet.

Kvalitetsindsatsen i regionen bør i videst muligt omfang baseres på anerkendte implementeringsmetoder. Organi-sationen skal derfor løbende holde sig orienteret om nye metoder til implementering af kvalitetstiltag i praksis-sektoren og være klar til at afprøve og inkorporere disse metoder i den regionale kvalitetsindsats. Indsatserne skal desuden dokumenteres og evalueres med henblik på læring og forbedring.

I regi af overenskomsten er der midler fra praksisfonden til regionalt kvalitetsudviklingsarbejde (jf. afsnit 3.4.5). Øvrig regional kvalitetsudvikling foregår i regi af prak-siskonsulentordningen. Kvalitetsudviklingstiltag i plan-perioden skal derfor ske i tæt samarbejde med praksis-

konsulenterne. Desuden vil arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) være rammesættende for kvali-tetsarbejdet i den sidste del af planperioden.

3.4.1 Rammer for kvalitetsudvikling og faglig udvik-ling i fysioterapipraksis i Region Hovedstaden

Følgende anbefales i denne planperiode: • At samarbejdsudvalget i planperiodens sidste del

understøtter implementeringen af DDKM (Den Dan-ske Kvalitetsmodel) i det omfang opgaven tilfalder regionen

De indsatser, der arbejdes med i planperioden, vil være i overensstemmelse med kvalitetssikring, der i øvrigt arbej-des med på centralt niveau. Overenskomsterne om almen fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi, samt regionale kvalitetsstrategier er derfor rammesæt-tende for kvalitetsudviklingstiltag bekrevet i denne plan.

6 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdf

Regionale kvalitetsstrategier

Kvalitetsstrategien for det samlede sundhedsvæsen i Region

Hovedstaden angiver mål og principper for det fælles kvali-

tetsarbejde i regionens sundhedsvæsen. Kvalitetsstrategien

indeholder fem overordnede indsatsområder for sundheds-

væsenet:

• Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkredite-

ringsstatus

• Styrket dokumentation og udvikling af den sygdoms-

specifikke kvalitet

• Styrket patientsikkerhed

• Øget fokus på den patient- og brugeroplevede kvalitet

• Forløbsstyring og tværsektoriel udvikling

Regionerne har i 2011 fremlagt en fælles regional strate-

gi for kvalitetsudvikling i hele praksissektoren ”Kvalitet i

praksis”, herunder også for fysioterapipraksis. Strategien

har som formål at sikre, at der arbejdes systematisk med

kvalitet og kvalitetsudvikling i alle behandlergrupper, regio-

nerne og kommunerne indgår overenskomst med.

26 27


Overenskomstens rammer for kvalitetsudviklingKvalitet indgår også som et centralt emne i overenskom-sten for fysioterapi. Her fremgår det, at parterne er enige om, at der skal skabes en kvalitetskultur på praksisområ-det på tværs af sektorgrænser, hvor der er en fælles for-ståelse for og brug af målrettet og systematisk kvalitetsud-vikling. Som en del af overenskomsten nedsættes Enhed for Kvalitet (se boks nedenfor samt overenskomstens § 41 i almindelig og vederlagsfri fysioterapi).

Standardsættet for akkreditering af fysioterapipraksis udvikles i et samarbejde mellem IKAS og Enhed for Kva-litet. Regionen er klar til at indgå i arbejdsgrupper og bidrage med viden og sparring i det omfang det efterspør-ges. Der er endnu ikke klarhed over, hvilken rolle regio-nerne får i implementeringen af standarderne. Regionen vil i planperiodens sidste del være klar til at understøtte implementeringen af DDKM i fysioterapipraksis i det omfang denne opgave tilfalder regionerne.

3.4.2 Patientoplevet kvalitetFølgende anbefales i denne planperiode:• At samarbejdsudvalget understøtter arbejdet med den

patientoplevede kvalitet i den enkelte praksis.

• At arbejdet med patientsikkerhed sker i tæt samar-bejde med den regionale patientsikkerhedsorgani-sation med særligt fokus på alvorlige hændelser og nær-hændelser.

Ved den patientoplevede kvalitet forstås patienternes vur-dering af den kliniske og den organisatoriske kvalitet på baggrund af patientens egne oplevelser i sundhedsvæse-net.

Patientoplevet kvalitet og vurdering af patienttilfreds-hed er centralt i DDKM. Der er her fokus på at brugere og patienter oplever samme høje kvalitetsniveau, uan-set hvilken del af sundhedsvæsenet de er i kontakt med. Implementeringen af DDKM i fysioterapipraksis skal også sikre, at de praktiserende fysioterapeuter arbejder opti-malt sammen med øvrige sundhedsaktører, så brugere og patienter oplever sundhedsvæsenet som et system, der sikrer et sammenhængende forløb. Et sammenhængende forløb understøttes fx af fysioterapeutens kommunika-tion med almen praksis, speciallæge praksis og hospital, hvor det er vigtigt at fysioterapeuten har oplysninger fra patientens kontakt med de øvrige sundhedsaktører, som er relevante for patientens fysioterapeutiske behandling. Omvendt er det også vigtigt at de øvrige sundhedsaktører (med patientens samtykke) har adgang til viden om fysio-terapeutens behandling og plan for patienten.

Indhentning af patient- og brugeroplevelser udgør en del af grundlaget for en aktiv patientinddragelse som præmis for udviklingen af kvaliteten i sundhedsydelserne. I over-ensstemmelse hermed er samarbejde med og inddragelse af patienterne et vigtigt indsatsområde i regionens bru-ger-, patient- og pårørendepolitik (jf. afsnit 3.2.1).

Det anbefales, at samarbejdsudvalget understøtter gen-nemførelse af en undersøgelse af den patientoplevede kvalitet i fysioterapipraksis, når der er udviklet et kon-cept herfor.

Hvem er patienterne, og hvad er deres oplevelseKendskab til patientgrundlaget er en vigtig forudsætning for at arbejde med patientoplevet kvalitet. Det er derfor relevant at vide, hvad der kendetegner patienterne, som de praktiserende fysioterapeuter møder i hverdagen. Patientprofilen (se boks 18), som er udgivet i 2014, belyser patienternes karakteristika og belastningsgrad.7 Patienter og fysioterapeuters oplevelse af den vederlagsfri fysiote-rapi er undersøgt af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Danske Fysioterapeuter i 2011.8

Som samlende ramme for strategien står Den Danske Kva-

litetsmodel (DDKM). Der følger heraf, at behandlerne skal

arbejde systematisk med den sundhedsfaglige, den organi-

satoriske og den patientoplevede kvalitet i og omkring deres

praksis. I regionernes kvalitetsstrategi for praksissektoren er

der opstillet følgende målsætninger:

• Senest ved udgangen af 2014 skal der i alle overenskom-

ster på praksisområdet være en konkret plan for, hvor-

dan og hvornår Den Danske Kvalitetsmodel implemente-

res, herunder plan for den eksterne vurdering

• Alle behandlere på praksisområdet skal arbejde med

databaseret kvalitetsudvikling via datafangst, dokumen-

tation og datafeedback samt kvalitetsopfølgning

• Kvalitetscirklen* skal være en fast del af efteruddannel-

sestilbuddet til alle behandlere

• Behandlingen skal følge de til enhver tid gældende fag-

lige retningslinjer

*Kvalitetscirklen er et redskab der kan anvendes til at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling gennem fire faser: planlægge, afprøve, vurdere og handle ud fra den nye viden.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)

Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et nationalt system

til kvalitetsudvikling på tværs af alle sektorer i sundheds-

væsenet.

Visionen for Den Danske Kvalitetsmodel er at den via mål-

sætninger for god kvalitet i både enkeltydelser og overgange

skal:

• fremme samarbejde mellem sektorerne

• skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb

• skabe løbende kvalitetsudvikling

• inddrage og bruge den viden, der er opnået via forskning

og erfaring i den daglige praksis

• dokumentere og synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet

• sikre høj kvalitet på tværs af geografi og sektorer

• gøre sundhedsvæsenet bedre – hele tiden

• forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer

Undersøgelse om patienters oplevelse af den veder-

lagsfri fysioterapi

Danske Fysioterapeuter gennemførte i 2011 i samarbejde

med Enheden for Brugerundersøgelser om patienters ople-

velser af den vederlagsfri fysioterapi.

Undersøgelsen viser, at patienterne generelt oplever en god

kvalitet vederlagsfri behandling. 96 % af patienterne erklæ-

rer sig "helt enige" eller "enige" i, at de er tilfredse med den

behandling/træning, de får hos deres fysioterapeut. Til-

fredsheden er generelt størst, når det gælder, om fysiotera-

peuten er god til at lytte, om det er let at komme i telefonisk

kontakt med fysioterapeuten, og om behandlingsrummet er

behageligt at være i.

Patienternes mest negative indtryk af deres behandling

handler om der er lagt en plan med nogle klare mål for

behandlingen, at patienterne er inddraget i at opstille disse

mål, og at fysioterapeuten er god til at vejlede patienterne

om deres livsstils betydning for den sygdom, de har.

Enhed for Kvalitet

Enhed for Kvalitet er betegnelsen for fælles finansieret

national enhed som overenskomstens parter har besluttet at

nedsætte. Enheden kommer til at have til huse hos Danske

Fysioterapeuter og skal i overenskomstperioden beskæftige

sig med:

• Udvikling af standardsæt for Den Danske Kvalitets-

model (DDKM) tilpasset fysioterapipraksis med hen-

blik på implementering af en godkendt kvalitetsmodel

i næste overenskomstperiode. Udviklingen af standard-

sættet sker i samarbejde med Institut for Kvalitet og

Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Parterme er

enige om at der i forlængelse af udviklingen af standar-

der igangsættes implementering af diagnosekodning og

datafangst.

• Implementering af kliniske retningslinjer for at

sikre, at der leveres behandling efter bedste faglige stan-

darder.

• Modernisering. På baggrund af analyse skal der udar-

bejdes et inspirationskatalog med forslag til eventuelle

moderniseringer af sektoren og overenskomsten. (for-

handlingsprotokol 18-06-2014)

Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i

Danmark

Undersøgelse af karakteristika for patienter som modtager

almindelig fysioterapi (speciale 51) hos de praktiserende

fysioterapeuter i Danmark (n=2773 personer). Herunder

fremgår tal fra den landsdækkende undersøgelse med vær-

dier fra Region Hovedstaden i parentes

– 66 % kvinder og 34 % mænd (Region Hovedstaden: 67,

4 % kvinder og 32,6 % mænd)

– Gennemsnitsalder: 48 år (Region Hovedstaden: 46,5 år)

– 66,3 % havde problemer med ryg, skulder eller nakke

(Region Hovedstaden 66,2 %)

– 40 % tog dagligt smertestillende medicin (ikke regionalt

opgjort)

– 9,1 % rapporterede at være sygemeldte (n=4885) (Region

Hovedstaden: 5,8 %)

Om patientgruppen konkluderes: ”Overordnet peger

undersøgelsens resultater på at fysioterapipraksis vare-

tager en belastet patientgruppe i primærsektoren. En stor

del af patienterne har langvarige smerter, behov for daglig

smertestillende medicin, smerter i mere end 2 kropsregioner

på samme tid, søvnproblemer, fear avoidance adfærd og

manglende evne til at håndtere smerterne. Derudover synes

patienternes psykiske velbefindende og livskvalitet at være

påvirket.”

7 http://www.rm.dk/politik/udvalg/samarbejdsudvalg+for+prim%C3%A6r+sektoren/fysioterapeuter/visdagsorden?file=03-06-2014/Aaben_dagsor-den/Bilag/Punkt_5_Bilag_1_.pdf8 Patienter og fysioterapeuters oplevelse af den vederlagsfri fysioterapi - en kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Danske Fysioterapeuter

28 29


PatientsikkerhedPraktiserende fysioterapeuter er, ligesom den øvrige prak-sissektor, omfattet af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hensigten er at skabe læring, så mængden af utilsigtede hændelser kan reduceres.

I regionen er der nedsat et patientsikkerhedsråd for prak-sissektoren og kommuner, der skal følge implementerin-gen af sundhedslovens kapitel om patientsikkerhed og godkende handleplaner i forbindelse med analyse af de utilsigtede hændelser.

I den foregående planperiode er der gennemført et pilot-projekt, som havde til formål at identificere utilsigtede hændelser i fysioterapipraksis og sikre læring. Erfaringer-ne fra projektet viser, at der rapporteres meget få hændel-ser i fysioterapipraksis. Den manglende rapportering kan vidne om, at der endnu ikke er skabt en stærk patientsik-kerhedskultur i fysioterapipraksis. Det er derfor fortsat vigtigt, at de praktiserende fysioterapeuter tilskyndes til at identificere og rapportere hændelser og til at arbejde systematisk og konsekvent med de utilsigtede hændelser, der finder sted i praksis.

Praksiskonsulentordningen samarbejder med den regio-nale patientsikkerhedsorganisation om at øge patientsik-kerheden i praksis ved målrettede formidlingsindsatser og eventuelle undervisningsindsatser for praksis, når det skønnes relevant. Indsatsen kan fx være case-baseret for-midling med udgangspunkt i alvorlige hændelser, udvalg-te temaer eller i tilknytning til aktuelle emner for praksis-konsulentordningens øvrige indsatser.

Endeligt er det væsentligt at sikre, at læring som følge af rapporteringen af utilsigtede hændelser formidles i ano-nymiseret form til relevante dele af region, kommuner og praksis og anvendes som redskab til kvalitetsudvikling.

3.4.3 Faglig kvalitetFølgende anbefales i denne planperiode: • At samarbejdsudvalget løbende vurderer behovet for

at understøtte implementering af kliniske retningslin-jer i fysioterapipraksis

• At samarbejdsudvalget understøtter afprøvning og eventuelt inkorporering af implementeringsmodeller for kliniske retningslinjer i det omfang disse udvikles i regi af Enhed for Kvalitet.

• At der igangsættes en afdækning af muligheden for brug af digitalt understøttet træning/telemedicin i fysioterapien i forhold til udvalgte patientgrupper – fx bestemte diagnosegrupper eller patienter, der er forhindret i at møde op på klinikken

• At kvalitetsudviklingstiltag planperioden sker i tæt samspil og overensstemmelse med nationale tiltag initieret af Enhed for Kvalitet.

Ved den faglige kvalitet forstås kvaliteten af de profes-sionelle ydelser, der har helbredelse og lindring som for-mål. Kvalitet i diagnostik og behandling skal funderes på evidens. En forbedret faglig kvalitet indebærer derfor blandt andet, at de praktiserende fysioterapeuter kender og følger de relevante kliniske retningslinjer og deltager i relevante efteruddannelsesaktiviteter.

Implementering af kliniske retningslinjerI overenskomsten såvel som i de regionale kvalitetsstra-tegier er der lagt vægt på implementering af kliniske ret-ningslinjer.

Parterne forventer, at de praktiserende fysioterapeuter følger de til enhver tid gældende kliniske retningslinjer.

Ifølge overenskomsten har den kommende nationale Enhed for Kvalitet (jf. afsnit 3.4.1) til opgave at lave et implementeringskoncept med afprøvning af en eller flere modeller, som understøtter implementering af nationale kliniske retningslinjer i praksis. Konceptet skal tage højde for udfordringer og barrierer på området.

Parterne er enige om at følge udviklingen af implemen-teringskonceptet for kliniske retningslinjer. I det omfang der udvikles implementeringsmodeller, bør modellerne afprøves og inkorporeres i regionens kvalitetsudvik-lingsindsats.

Digitalt understøttet træning/telemedicinTelemedicin defineres som digitalt understøttede sund-hedsfaglige ydelser leveret over afstand. Telemedicin kan både være et supplement til øvrig behandling og poten-tiel erstatning for nogle ydelser. Telemedicinske løsnin-ger kan gøre det muligt at fjernmonitorere patienter, og patientens egne målinger og observationer kan inddra-ges i behandlingen – på tværs af faggrupper og sektorer. Dermed understøttes et sammenhængende patientforløb. Telemedicin kan desuden styrke patientinvolvering og dermed understøtte patient empowerment og patientens mulighed for egenomsorg. I dette perspektiv kan teleme-dicin bidrage til mere lighed i sundhed.

I planperioden igangsættes en afdækning af muligheden for brug af digitalt understøttet træning/telemedicin i fysioterapien i forhold til udvalgte patientgrupper – fx bestemte diagnosegrupper eller patienter, der er forhin-dret i at møde op på klinikken.

Efteruddannelse Efter- og videreuddannelse af praksissektorens fysiotera-peuter er organiseret nationalt og foregår i regi af Danske Fysioterapeuter.

Der kan være behov for regionale efteruddannelsestiltag eksempelvis i forhold til at opkvalificere kompetencer og metoder til kvalitetsudvikling eller til at implementere nationale kliniske retningslinjer eller forløbsprogrammer i Region Hovedstaden.

I planperioden bør arbejdsdelingen mellem Region Hoved-staden og den nationale Enhed for Kvalitet i forhold til relevante efteruddannelsesaktiviteter i forbindelse med implementeringen af DDKM afdækkes.

Regionale efteruddannelsestiltag bør udarbejdes og gen-nemføres i samarbejde med praksiskonsulentordningen.

3.4.4 Organisatorisk kvalitetFølgende anbefales i denne planperiode: • At samarbejdsudvalget understøtter, at den enkelte

praksis får metoder og kompetencer til at arbejde med kvalitetsudvikling i egen praksis

• At samarbejdsudvalget understøtter brugen af data i kvalitetsudviklingen – herunder brugen af datafangst og diagnosekodning i det omfang overenskomstens parter påbegynder implementeringen

• At samarbejdsudvalget undersøger muligheden for brug af effektmåling til kvalitetsudvikling i fysiotera-pipraksis

Ved den organisatoriske kvalitet forstås kvalitet i tilret-telæggelse af arbejdsgange i fysioterapipraksis, samord-ningen af sundhedsvæsenets indsats i patientforløb samt brug af data og dokumentation.

Kvalitetsudvikling i egen praksisParterne er enige om at understøtte de praktiserende fysio-terapeuters kvalitetsudvikling i egen praksis. Målet er at skabe en kvalitetskultur i den enkelte praksis, så medar-bejderne er klædt på til både at implementere fx kliniske retningslinjer og DDKM, men også er i stand til at opstille og gennemføre egne (mindre) kvalitetsudviklingsprojekter i hverdagen og kvalitetsudvikle på relevante områder.

Kvalitetskulturen i klinikken kan understøttes ved, at de praktiserende fysioterapeuter introduceres til relevante kvalitetsudviklings- og implementeringsmetoder i for-bindelse med praksiskonsulenternes øvrige indsatser – fx ved anvendelse af kvalitetscirklen. Arbejdet med kvalitet i egen praksis anses som en effekt af regionale kvalitets-udviklingstilbud.

Datafangst og diagnosekodningIfølge overenskomsten vil datafangst og diagnosekodning blive implementeret i forlængelse af DDKM. Et centralt element i udvikling af kvaliteten af de leverede ydelser i fysioterapipraksis er arbejdet med egne kvalitetsdata. Diagnosekodning er tilsvarende en forudsætning for anvendelsen af datafangst.

Regionen vil i planperioden understøtte implementerin-gen og brugen af diagnosekodning og datafangst i fysiote-rapipraksis, såfremt overenskomstens parter påbegynder implementeringen.

EffektmålingFlere kommuner påtænker at indføre obligatorisk effekt-måling på sundhedsområdet. Københavns Kommune har igangsat en ambitiøs indsats, der skal indføre effektmå-ling og effektstyring på alle kommunens sundhedsydel-ser, startende med genoptræningsområdet. Traditionelt har kvalitetsarbejde på sundhedsydelser i kommunerne været inspireret af Den Danske Kvalitetsmodel, hvor fokus i kvalitetsarbejdet er på processer og procedurer, men ikke på effekterne for borgerne.

Indsamling af data for effekt understøttes blandt andet af nye digitale muligheder for at indsamle data direkte hos borgerne (webbaseret) og samkøring af disse data med kommunens digitale journalsystemer.

I Københavns Kommune ses effektmåling som et væsent-ligt skridt frem mod en større borgerinddragelse, kvalitet i genoptræningen og styringsredskaber, der bygger på den forskel vi gerne vil gøre for borgeren.

Kommunerne ser gerne at muligheden for effektmåling på det vederlagsfrie område undersøges i planperioden.

3.4.5 Forskning og den regionale kvalitetsudvik-lingspulje

Praksiskonsulentordningen for fysioterapi er præsenteret i Praksissektorens Forskningsråd. Forskningsrådet arbej-der på at synliggøre, udvikle og facilitere mulighederne for forskning i praksissektoren, herunder forskning på tværs af sektorerne. Forskningsrådet medfinansierer ca. to årlige ph.d.-stipendiater til forskning i praksissekto-ren. Det er en betingelse, at forskningsprojekterne har relevans for praksissektoren. Praksiskonsulentordningens deltagelse i Praksissektorens Forskningsråd understøtter fokus på forskning i fysioterapipraksis, både monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt.

Hvert år afsættes midler fra den nationale praksisfond til regionale kvalitetsudviklingspuljer. Puljens formål er at fremme kvalitetsudvikling af fysioterapeutpraksis i regio-nen. Kvalitetsudviklingsmidler kan anvendes til at imple-mentere centrale udviklingstiltag og til at tage initiativ til

30 31


og/eller indgå i regionale mono-/tværfaglige kvalitetsud-viklingsprojekter både i forhold til almen og vederlagsfri behandling. Puljens midler kan ikke anvendes til kurser eller efteruddannelse for den enkelte fysioterapeut, men projekter skal favne bredt.

I foregående planperiode blev der udarbejdet en strategi for anvendelsen af puljemidler fra den regionale kvalitets-udviklingspulje, der supplerer de nationalt fastsatte krite-rier knyttet til puljens formål. Strategien har til formål at fokusere kvalitetsudviklingsindsatsen og udstyre styre-gruppen for implementering af praksisplan for fysioterapi

med retningslinjer for vurderingen af ansøgninger. Strate-gien fremgår af bilag 6, der forventes at blive opdateret i planperioden

Der modtages fortsat få ansøgninger fra praksis. Parterne ønsker, at de metoder, der anvendes i praksiskonsulen-ternes indsatser (fx kvalitetscirklen), er med til at klæde de praktiserende fysioterapeuter på til at kunne varetage kvalitetsudvikling i egen praksis i henhold til puljens for-mål.

4. Bilagsoversigt

Bilag 1. Høringsliste af praksisplanen for fysioterapi 2015-2019

Bilag 2. Tilsynsordning med rideskoler

Bilag 3. Undersøgelse om elektronisk tidsbestilling og anvendelse af e-mail. SU sag 26. marts 2014.

Bilag 4. Aftaler og administrative retningslinjer

Bilag 5. Funktionsbeskrivelse for den regionale praksiskonsulentordning

Bilag 6. Strategi for anvendelsen af puljemidler fra den regionale kvalitetsudviklingspulje

Bilag 7. Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden

32 33


Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang B & D

Telefon 3866 6000

Direkte 38666111

Mail [email protected]

Dato: 16. december 2014

Høringsliste

Når praksisplanen for fysioterapi 2015-2019 er godkendt i samarbejdsudvalget og Ud-

valget vedr. tværsektorielt samarbejde, sendes planen i høring hos væsentlige interes-

senter. Planen forelægges samarbejdsudvalg og endelig regionsråd på ny, når hørings-

svar er indarbejdet.

Listen over høringsparter er:

Kommunerne i Region Hovedstaden

Patientinddragelsesudvalget

Danske Patienter

Danske Handicaporganisationer

Hospitalerne og Psykiatrien i Region Hovedstaden

Danske Fysioterapeuter

Lægeforeningen Hovedstaden

PLO-Hovedstaden

Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Kiropraktorforeningen

Dansk Psykologforening

Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter

Regionsældrerådet

Regionshandicaprådet


Opgang B & D

Telefon 3866 6000

Direkte 38665341

Mail [email protected]

Dato: 5. januar 2015

Tilsynsordning med rideskoler

Følgende notat indeholder:

1. Rammer for en tilsynsordning med rideskolerne/klubberne, herunder: 2. Vejledning til praktiserende ridefysioterapeuter om krav til ridesko-

len/klubben og behandlingsforholdene før og efter tiltrædelse som ridefysiote-rapeut

3. Proces for implementeringen

På baggrund af praksisplanen, herunder spørgeskemaundersøgelsen for ridefysiotera-pi, skal der etableres en tilsynsordning, der sikrer, at rideskolerne/ klubberne, hvor den ridefysioterapeutiske behandling foregår, fortsat lever op til de krav som er anført i overenskomsten for ridefysioterapi i forbindelse med godkendelse af rideskole/klub. Endvidere skal det sikres, at rideskolerne/klubberne lever op til anbefalingen i prak-sisplanen vedr. fysisk tilgængelighed.

Ad 1. Rammer for tilsynsordning med rideskolerne/klubberne.

Ifølge Overenskomst om Ridefysioterapi af 2014, § 17 stk. 5, har regionen og kom-munerne i regionen pligt til løbende at føre tilsyn med, at godkendte ridesko-ler/klubber fortsat opfylder de af overenskomstens parter fastsatte betingelser for en sådan godkendelse. Til brug for dette sender ridefysioterapeuten og ridesko-len/klubben en gang årligt en tjekliste (overenskomstens bilag 5).

Da ca. 98% af de patienter, der modtager ridefysioterapi er vederlagsfri patienter, an-befales, at godkendelse af og tilsyn med rideskolerne/klubberne varetages af kommu-nerne.

Region Hovedstaden har et begrænset antal rideskoler/klubber, hvor der tilbydes ride-fysioterapi, hvorfor det ikke synes hensigtsmæssigt at udlægge tilsynsforpligtigelsen til den enkelte kommune, hvor rideskolen/rideklubben ligger. I stedet anbefales det, at det fælleskommunale sekretariat varetager godkendelse og tilsyn i samarbejde med en sagkyndig person, der praktiserer ridefysioterapi, og som ikke er inhabil, dvs. enten:

Bilag 1 Bilag 2

34 35


Side 3

f. Orientering til Samarbejdsudvalget om resultat af tilsyn, samt evt. indstilling. g. Evaluering af proces

Tilsynsordning fremadrettet.

Ridefysioterapeuten anmodes om fremover, at fremsende tjekliste hvert år pr. den 1.april.

På baggrund af årligt udfyldte tjeklister fra rideskolerne/klubberne, udvælges de ride-skoler/klubber (sammen med den sagkyndige person), der skal aflægges et fysisk til-syn.

Obligatorisk fysisk tilsyn med rideskolerne/klubberne hvert 4 år.

En oversigt over de rideskoler, som ridefysioterapeuterne har tegnet kontrakt med pr. marts 2012, findes på http://www.ridefys.dk/Find-ridefys/Region-Hovedstaden.

Den sagkyndige person honoreres ved vores fysiske tilsyn.

Side 2

• en ridefysioterapeut fra anden region, f.eks. den regionale kontaktperson for ridefysioterapeuter i Region Sjælland,

• Danske Fysioterapeuters formand vedr. Ridefysioterapi eller

• repræsentant for Foreningen af Godkendte Handicapridecentre.

På grund af de meget få ridefysioterapeuter, der praktiserer i Region Hovedstaden er det vigtigt, at det ikke er den regionale kontaktperson for ridefysioterapeuterne i Regi-on Hovedstaden der deltager, idet denne vil være inhabil.

Overenskomsten fastslår, at ridefysioterapeuten og rideskolen/klubben årligt skal fremsende en udfyldt tjekliste (overenskomstens bilag 5) til samarbejdsudvalget, jf. anmærkningerne til §17 stk.5. Hvis der er afgørende ændringer i tjeklisten i forhold til året før, foretages et fysisk tilsyn med rideskolen/klubben. Desuden anbefales et fysisk tilsyn foretaget hvert 4. år ved det fælleskommunale sekretariat i samarbejde med en sagkyndig.

Ad 2. Vejledning til praktiserende ridefysioterapeuter om krav til rideskolen/klubben og behandlingsforholdene:

En godkendelse foregår efter de i bilag 2 til overenskomsten beskrevne retningslinjer samt vejledt af seneste retningslinjer fra Statens Byggeforskningsinstitut vedr. ramper og toiletforhold. Tjeklisten i bilag 5 tilstræbes opfyldt.

Ad. 3. Proces for implementering.

a. Status for eksisterende godkendelser af rideskoler/klubber, herunder:

• Evt. givne dispensationer fra krav om ridehal

• Kontrakt mellem ridefysioterapeut og rideskole/klub b. Fremsende skrivelse til ridefysioterapeuter, hvor fællessekretariatet på Samar-

bejdsudvalgets vegne redegør for, at der fremover vil blive ført aktivt tilsyn med rideskolerne/klubberne, jf. overenskomstens §17 stk.5.

Ridefysioterapeuten anmodes om i samarbejde med rideskolerne/klubberne, at fremsende:

• Udfyldt tjekliste jf. bilag 5 i overenskomsten,

• Udfyldt tjekliste fra SBI vedr. ramper

• Udfyldt tjekliste fra SBI vedr. WC

• Kopi af gyldig erhvervsansvarsforsikring

• Kopi af sidst afleverede regnings-materiale til fysioterapeuten, jf. over-enskomstens bilag 5

c. Kontakte den sagkyndige person (se ovenfor under pkt.1), mhp. at planlægge fysisk tilsyn på rideskolerne/klubberne.

d. Bede ridefysioterapeuten kontakte det fælleskommunale sekretariat mhp. at aftale en tid for et tilsynsbesøg.

e. Fysisk tilsyn i samarbejde med den sagkyndige person.

Bilag 2Bilag 2

36 37


Side 5

Overenskomstens bilag 2: RETNINGSLINIER FOR GODKENDELSE AF RI-

DESKOLER

Retningslinier for godkendelse af rideskoler til ridefysioterapeutisk behandling fastsat

af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter i henhold til § 17

i overenskomsten.

Godkendelsen foretages af den region/kommunerne i regionen, hvor rideskolen er be-

liggende.

Som sagkyndig bistand kan i forbindelse med godkendelse af en rideskole/klub til-

knyttes en ridefysioterapeut, der praktiserer ridefysioterapi dog ikke nødvendigvis i

den samme region.

Anmodning om godkendelse af rideskolen indsendes til regionen af den ridefysiotera-

peut, der har indgået kontrakt med den pågældende rideskole. Kontrakten indgået mel-

lem parterne skal vedlægges den skriftlige anmodning.

Krav der er knyttet til godkendelsen:

1. Rideskolen/klubben skal

a. holde sig bekendt med overenskomstens bestemmelser og overholde dis-

se,

b. have tegnet en erhvervsansvarsforsikring,

c. have både ridehal og udendørs ridebane. (I særlige tilfælde, hvor patien-

ternes tilstand ikke er til hinder for, at behandlingen kan udføres udendørs,

uden at behandlingens effekt mindskes, kan regionen dispensere fra kravet

om ridehal med tilsvarende reduktion i honoraret),

d. stille en uddannet handicaprideinstruktør til rådighed, som har gennemført

den af Regionernes Lønnings og Takstnævn, Foreningen af Godkendte

Handicapridecentre og Danske Fysioterapeuter godkendte uddannelse,

e. kunne stille et tilstrækkeligt antal egnede heste til rådighed, af varierende

størrelse og type, så der til enhver tid er heste til rådighed der svarer til pa-

tienternes behov,

f. have handicaptoilet,

g. have en opvarmet rytterstue med handicapvenlige adgangsforhold, så den

er tilgængelig også for handicappede og gangbesværede patienter,

h. tilstræbe indretning af et lokale, der er egnet til en 1. konsultati-

on/statusundersøgelse.

2. Ridehallen skal:

a. have let adgang for kørestole og gangbesværede patienter,

b. have mulighed for, at patienterne kan opholde sig indendørs i umiddelbar

tilknytning til ridehallen eller i selve ridehallen bag en afskærmning,

c. have opstigningsrampe eller kasse, lift og andre nødvendige hjælpemidler

for patienterne i forbindelse med den ridefysioterapeutiske behandling.

3. Hesten skal:

a. være egnet til ridning med handicappede,

b. om muligt have en størrelse og et temperament der gør den egnet til

ridning med bagrytter,

c. i øvrigt have et roligt temperament uden at være doven.

Side 4

Overenskomstens § 17. GODKENDELSE AF RIDESKOLER Stk. 1. Godkendelse af rideskoler til ridefysioterapeutisk behandling foretages af regio-nen/kommunerne i den region, hvor rideskolen er beliggende, efter retningslinier fast-sat af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Stk. 2. Anmodning om godkendelse af en rideskole indsendes på en af overenskomstens par-ter udfærdiget blanket til regionen/kommunerne i den region, hvor rideskolen er belig-gende, af den fysioterapeut, der ønsker at praktisere ridefysioterapi efter denne over-enskomst på rideskolen. Svar på anmodning om godkendelse skal foreligge efter se-nest 3 måneder. Stk. 3. Som sagkyndig bistand kan i forbindelse med godkendelsen tilknyttes en fysiotera-peut, der praktiserer ridefysioterapi. ANMÆRKNING TIL § 17, STK. 3: Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn anbefaler, at der som sagkyndig bistand anvendes en fysioterapeut, der praktiserer ridefysioterapi i de

tilfælde, hvor regionen/kommunerne i regionen ikke selv er i besiddelse af den fornød-ne sagkundskab. Stk. 4. Regionen/kommunerne i regionen underretter Danske Fysioterapeuter om godkendel-se af rideskoler.

Stk. 5. Regionen/kommunerne i regionen har pligt til løbende at føre tilsyn med, at godkendte rideskoler fortsat opfylder de af overenskomstens parter fastsatte betingelser for en så-dan godkendelse. ANMÆRKNING TIL § 17, STK. 5: Der indsendes årligt en af ridefysioterapeuten og rideskolens ejer underskrevet be-kræftelse (tjekliste) på, at overenskomstens bestemmelser er overholdt (Bilag 5). Den-ne tjekliste sendes til samarbejdsudvalgets sekretariat, og de indkomne tjeklister sæt-tes på dagsordenen på et samarbejdsudvalgsmøde mindst én gang årligt. Hvis en ridefysioterapeut foretager indberetning efter § 13, stk. 2, der rejser tvivl om,

hvorvidt rideskolen fortsat opfylder de fastsatte betingelser, skal regio-nen/kommunerne i regionen foretage en undersøgelse og eventuelt foretage tilsyn. Viser det sig, at de fastsatte betingelser ikke længere overholdes, skal rideskolen inden for en rimelig frist bringe forholdene i orden. I modsat fald kan det indebære, at ride-fysioterapeuten må opsige kontrakten eller under skærpende omstændigheder ophæve

kontrakten for misligholdelse, jf. bilag 1.

Stk. 6. Der ydes kun tilskud, såfremt behandlingen foregår på en godkendt rideskole.

Bilag 2Bilag 2

38 39


Side 7

Overenskomstens bilag 5: TJEKLISTE

Tjekliste vedrørende bestemmelser, der skal være eller tilstræbes opfyldt i for-

bindelse med tilbud om ridefysioterapi

Listen er en tjekliste vedrørende bestemmelser, der skal være eller tilstræbes opfyldt i

forbindelse med tilbud om ridefysioterapi efter overenskomsten mellem Danske Fy-

sioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Listen indsendes hvert år pr. 1. april til samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapi i

regionen. Modtager samarbejdsudvalget ikke oplysningerne, kan der foranstaltes tilsyn

på ridestedet.

Der sættes x ved de forhold, som ridefysioterapeuten og rideskolens ejer samstem-

mende kan bekræfte er opfyldt.

I tilfælde af divergerende opfattelser uddybes dette under bemærkninger.

Oplysninger om forholdene i forbindelse med tilbuddet om ridefysioterapi på:

__________________________________________________________

Rideskolens/rideklubbens navn

Forhold vedrørende Ridehallen

� Der er tilgængelig adgang fra parkeringsplads

� Der er tilfredsstillende rengjorte og vedligeholdte tilgængelige arealer for patienter

med kørestol og andre hjælpemidler

� Patienterne kan opholde sig indendørs i umiddelbar tilknytning til ridehallen eller i

selve ridehallen bag afskærmning

� Der er de for patienterne nødvendige hjælpemidler i forbindelse med behandlingen

� Der er rengjort og vedligeholdt opstigningsrampe

� Der er rengjort og vedligeholdt lift

Forhold vedrørende rideskolens/rideklubbens faciliteter:

Der er:

� ridehal

� udendørs ridebane

� givet dispensation for kravet om ridehal

� tilgængeligt og tilfredsstillende rengjort handicaptoilet

� opvarmet tilgængelig og tilfredsstillende rengjort rytterstue med handicapvenlige

adgangsforhold

� et tilstrækkeligt antal egnede heste til at rådighed, som modsvarer patienternes be-

hov

� tilgængeligt og tilfredsstillende rengjort lokale, som kan anvendes til undersøgelse

af patienten (1. konsultation/statusredegørelse). Dette er ikke et krav, men en facilitet

der tilstræbes.

Side 6

Bemærkning til krav 1 d)

Handicaprideinstruktører, som er uddannede før 1. januar 2008, berøres ikke af de

ændrede uddannelseskrav.

Nærmere beskrivelse af uddannelsen kan fås ved henvendelse til parterne.

Bilag 2Bilag 2

40 41


Side 8

Forhold vedrørende rideskolens/rideklubbens personale

Der er :

� uddannet handicaprideinstruktør

� et tilstrækkeligt antal kvalificerede hestetrækkere og støttepersoner til rådighed

Forhold vedrørende rideskolens og fysioterapeutens forpligtelser i henhold til Lands-

overenskomstens bestemmelser

� Rideskolen har en gyldig erhvervsansvarsforsikring

� Ridefysioterapeuten har en gyldig erhvervsansvarsforsikring

� Ridefysioterapeuten påser at patienterne har gyldige lægehenvisninger

� Ridefysioterapeuten opkræver honorarer ved for sent afbud og overfører rideskolens

andel heraf

� Rideskolen overholder den aftalte frist for aflevering af regningsmateriale til fysio-

terapeuten

� Ridefysioterapeuten overfører rideskolens andel af honorarerne indenfor den aftalte

frist

� Ridefysioterapeuten informerer rideskolen om rettidig afbud indenfor den aftalte

tidsfrist

Bemærkninger:

Oplysningernes rigtighed bekræftes hermed:

___________________

dd – md -år

________________________________________

Ridefysioterapeutens underskrift

__________________________________

Rideskoleejerens underskrift

Bilag 3Bilag 2

42 43


Bilag 3Bilag 3

44 45


Bilag 3Bilag 3

46 47


c. At der er faciliteter til holdtræning.

Såfremt det af ansøgningen eller det af fysioterapeuten udfyldte skema, vedrørende klinikkens indretning og

adgangsforhold, fremgår, at der ikke er faciliteter for holdtræning, skal ansøgningen administrativt behandles

af Udvalg vedrørende administrativ flytning af praksis. Udvalget består af to repræsentanter for Danske

Fysioterapeuter og repræsentanter for Fællessekretariatet. Ved tvivl fremsender Fællessekretariatet

ansøgningen til behandling ved førstkommende møde i samarbejdsudvalget eller eventuelt i skriftlig høring

blandt medlemmerne af samarbejdsudvalget. Er der ikke enighed i Udvalg vedrørende administrativ flytning

forelægges ansøgning om flytning samarbejdsudvalget.

Afgørelser i sager, hvor samarbejdsudvalget har uddelegeret kompetence, som en del af

flytteretningslinjerne, vil blive meddelt samarbejdsudvalget på det kommende samarbejdsudvalgsmøde.

Evaluering af administrative retningslinjer for flytning af praksisadresse

Det fremgår af de administrative retningslinjer for flytning og kommissorium for arbejdsgruppen, vedrørende

udarbejdelse af retningslinjerne, kan evaluering ske ved anmodning af samarbejdsudvalgets medlemmer eller

på foranledning af Fællessekretariatet selv. Som minimum evalueres ordningen efter hver

overenskomstfornyelse.

2. Tildeling af kapacitet

Samarbejdsudvalget har den 14. december 2012 godkendt et sæt administrative retningslinjer for

nynedsættelser indenfor fysioterapi. Retningslinjerne indeholder:

- Beskrivelse af fremgangsmåde for opslag mv.

- Krav til den faglige kvalifikation

- Krav for tiltrædelse

- Positivliste til brug for et bedømmelsesudvalg i forhold til vurdering af ansøgere

Bedømmelsesudvalget består af to repræsentanter for Danske Fysioterapeuter, en repræsentant fra Region

Hovedstaden og en repræsentant for kommunerne i regionen.

Herudover er der udarbejdet retningslinjer for administrativ behandling af ansøgning om kapaciteter fra

klinikejere.

Boks 2 - overenskomstens tekst

§ 19, stk. 2 Nynedsættelse Nynedsættelse kan finde sted i henhold til praksisplanen. Ansøgning fremsendes til samarbejdsudvalgets sekretariat. Regionen/kommunerne i regionen meddeler tilladelse til nedsættelse efter indstilling fra samarbejdsudvalget.

Bilag 4. Administrative retningslinjer

Samarbejdsudvalget udarbejder aftaler og administrative retningslinjer, der har til formål at opstille rammer

for behandling af sager, der ligger inden for samarbejdsudvalgets kompetence. Samarbejdsudvalget kan

uddelegere kompetence til Fællessekretariatet eller ad hoc-udvalg/arbejdsgrupper, der, inden for en af

samarbejdsudvalget godkendt ramme, kan træffe beslutninger på vegne af samarbejdsudvalget, jf.

forretningsordenen.

I praksisplanperioden 2011-2014 er der udarbejdet administrative procedurer og retningslinjer for:

• Flytning

• Tildeling af kapacitet

• Mobile kapaciteter

Derudover er der udarbejdet aftaler for:

• Deling af kapaciteter (ydernumre)

• Brug af anden praksisadresse -satellitpraksis

Evaluering af aftaler og administrative retningslinjer

En del af samarbejdsudvalgets praksis er, at aftaler og administrative retningslinjer løbende skal evalueres.

I indeværende praksisplanperiode skal følgende administrative retningslinjer og aftaler evalueres:

• Flytning – evalueres efter hver overenskomstfornyelse

• Deling af kapaciteter (ydernumre) – blev evalueret ultimo 2014

• Brug af anden praksisadresse– evalueres ultimo 2015

1. Flytning

Procedure og retningslinjer for administrativ behandling af ansøgninger om flytning af praksisadresse blev

godkendt af Samarbejdsudvalget på møde den 30. maj 2011 og revideret på møde den 19. marts 2012.

For at en flytteansøgning kan behandles administrativt forudsættes det:

a. At praksis flyttes inden for samme planlægningsområde (kommune eller bydel).

b. At tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse ikke forringes som en konsekvens af

flytningen.

Boks 1 – overenskomstens tekst

§ 25 Flytning/ændring af praksisadresse

Flytning af klinik eller ændring af geografisk placering og dækningsområde for så vidt angår fysioterapeuter uden fast klinikadresse, kan ske ved ansøgning til regionen/kommunerne i regionen. Godkendelse meddeles, medmindre det er i strid med praksisplanen.

Bilag 4Bilag 4

48 49


4. Deling af kapaciteter (ydernumre)

Den 14. september 2012 blev der indgået Aftale om deling af kapaciteter mellem Region Hovedstaden,

kommunerne i regionen og de praktiserende fysioterapeuter. Formålet med aftalen er at opstille rammer for

deling af kapaciteter i henhold til overenskomsten.

Ejer af kapacitet kan ansøge om deling af kapacitet ved at sende en ansøgning til Fællessekretariatet, der

administrativt behandler ansøgningen.

Evaluering af aftale om deling af kapaciteter

Aftalen trådte i kraft den 14. september 2012. Aftalen skal evalueres af samarbejdsudvalgets parter, når den

har været gældende i 24 måneder. Evalueringen skal indeholde:

• Antallet af delte kapaciteter i perioden,

• Hensigtsmæssighed af administrativ proces,

• Vilkår for deling,

• Grundlaget for limiteringsberegning.

Der er nedsat en arbejdsgruppe under samarbejdsudvalget til at foretage evalueringen. Arbejdet med

evalueringen forventes færdig i marts 2015. Evalueringen forelægges samarbejdsudvalget.


§ 29 Deling af ydernummer

Fysioterapeuten kan dele sit ydernummer efter tilladelse fra regionen/kommunerne i regionen.

Anmærkning til § 29 Parterne er enige om, at det må bero på en konkret vurdering i samarbejdsudvalget, om der kan gives tilladelse til deling af et ydernummer. Adgangen til delepraksis er en overenskomstmæssig mulighed for, at fysioterapeuter kan tilrettelægge deres arbejdssituation mere fleksibelt. De omstændigheder, der kan begrunde tilladelse til delepraksis, kan være familiemæssige årsager, ønske om at stille sin arbejdskraft til rådighed for andre funktioner f.eks. praksiskonsulent, fagpolitisk arbejde, fysioterapeutens alder eller svagelighed, rekrutterings- eller fastholdelseshensyn eller andre årsager, der er af betydning for den enkelte fysioterapeut. Der er ikke krav om, at der skal anføres en flerhed af årsager, for at ansøgning om delepraksis kan

imødekommes.

Samarbejdsudvalget har på møde den 21. marts 2011 besluttet følgende procedure:

Når sekretariatet modtager en ansøgning fra en ejer af en eksisterende klinik om en ekstra kapacitet meddeles

der afslag ud fra overenskomstens § 22, stk. 2. Tiltrædelse ved nynedsættelse kan kun ske som ejer. Der

kan således ikke længere tildeles kapaciteter til ejere af eksisterende klinikker. Tildeling af kapacitet vil ske

efter opslag.

Samarbejdsudvalget orienteres om ansøgningerne på efterfølgende møder.

3. Mobile kapaciteter På samarbejdsudvalgets møde den 8.december 2014 blev ’Principper for mobile ydernumre med fast

tilknytning til klinik’ godkendt.

• Det er en forudsætning, at klinikken, hvor ydernumret skal tilknyttes, tilbyder hjemmebehandling

• Den ansøgende fysioterapeut har fast udgående funktion, hvor hovedparten af fysioterapeutens tid afses

til hjemmebehandling

• Ansøger får ejerstatus med fast klinikadresse

• Pligten til at prioritere hjemmebehandlingspatienter, frem for patienter behandlet på klinikken, er knyttet

til ydernummeret og bortfalder ikke ved ophør/salg

• Det er ikke nødvendigt, at ansøger har en formel samarbejdsaftale med en klinik på

ansøgningstidspunktet, men det er et krav, at der indgås aftale med en klinik inden for en periode på 6

måneder.

• Det er ikke et krav, at den klinik, der laves aftale med er beliggende i det tildelte yderområde, men

klinikken skal være beliggende i Københavns Kommune, og det skal tilstræbes, at klinikken ligger så tæt

på det tildelte område som muligt, og forudsat at der behandles borgere i det tildelte område

• Klinikken skal, inden tilknytningen kan finde sted, godkendes af samarbejdsudvalget


§ 22, stk. 2 Fysioterapeutens tiltrædelse af overenskomsten

Efter den 1. januar 2008 kan tiltrædelse ved nynedsættelse kun ske som ejer.

Bilag 4Bilag 4

50 51


Side 2

Opgaver i de tværfaglige relationer Indgå i et formaliseret samarbejde med andre konsulentordninger – særligt inden

for almen praksis, kiropraktorer og eventuelle kommunale praksiskonsulenter. Fremme samarbejdet mellem enkelte praktiserende fysioterapeuter og alment

praktiserende læger samt andre relevante samarbejdspartnere i den øvrige praksis-sektor

Der er ønskeligt at praksiskonsulentordningen kunne gælde for det samlede fysiotera-peutiske område.


Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38665340

Mail

[email protected]

Dato: 24. februar 2015

Funktionsbeskrivelse for praksiskonsulenter, almen fysioterapi Formål Formålet med ordningen er at styrke det tværsektorielle og det tværfaglige samarbej-de, samt bidrage til en monofaglig kvalitetsudvikling for praktiserende fysioterapeuter. Organisering Praksiskonsulenterne er ansat i Center for Sundhed. Praksiskonsulenterne skal udarbejde årlige handlingsplaner for og afrapportering af deres virke i regionen til godkendelse i Samarbejdsudvalget for fysioterapi. Funktionsbeskrivelse Opgaver vedr. den almene fysioterapi Rådgive regionen om spørgsmål inden for fysioterapeuternes faglige virksom-

hedsområde. Fungere som bindeled mellem regionen og praktiserende fysioterapeuter i faglige

spørgsmål, herunder i relation til kvalitetssikring og udvikling indenfor fysiotera-peuternes virksomhedsområde.

Bidrage til at skabe netværk mellem de praktiserende fysioterapeuter. Medvirke til at overenskomstens målsætninger og intentioner fremmes mest mu-

ligt. Understøtte it-udviklingen inden for fysioterapien. Medvirke til at der udarbejdes kvalitetsstandarder på udvalgte områder. Udvikle og følge op på servicemål og kvalitetsstandarder. Styrke den faglige indsats gennem dokumentation, efteruddannelse og forskning. Opgaver i de tværsektorielle relationer Opbygge og vedligeholde løbende tværsektoriel kommunikation eksempelvis i

form af informationsmøder og skriftlig information om nye faglige tiltag. Medvirke til etablering og vedligeholdelse af tværsektorielle faglige netværk med

henblik på erfaringsudveksling og gensidig faglig sparring; eksempelvis: - formidle viden om ændrede eller nye behandlingsregimer og -strategier fra hos-pitalsafdelinger til praksissektoren. - deltage aktivt i udarbejdelse af den fysioterapeutiske del af patientforløbsbeskri-velser. - formidle faglige problemstillinger i relation til opgavefordelingen af den fysiote-rapeutiske virksomhed mellem hospital, kommune og region.

Medvirke til at sikre et sammenhængende patientforløb. Understøtte patientsikkerhedsordningen for praksissektoren.

Bilag 5Bilag 5

52 53


Side 2

Målsætningerne i Praksisplanen for fysioterapi:

De projekter, der kan støttes af de regionale kvalitetspuljemidler, skal kunne ses som en forberedelse til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) i fysioterapien. Væsentlige elementer heri er bl.a.: Væsentlige principper i DDKM:

Herudover kan projekter, der fremmer forløbsstyring og tværsektoriel udvikling nyde fremme. Projekter inden for både vederlagsfri fysioterapi og almindelig fysioterapi kan få støtte af de regionale kvalitetspuljemidler.

Udvikling via kvalitetscirklen

Dokumentation af kvalitet

Behandling i overensstemmelse med faglige vejledninger og ret-

ningslinjer

Patientsikkerhed og patientinddragelse

Effektiv ressourceudnyttelse

At sikre lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren

En nem adgang til oplysninger om klinikkernes tilbud, ventetid, adgangs-

forhold, åbningstider, ferie m.v.

At sikre fagligt og organisatoriske bæredygtige klinikker

Et fysioterapeutisk tilbud i praksissektoren af høj kvalitet, der er baseret på

kliniske retningslinjer og den seneste evidens.

Læring af utilsigtede hændelser.

At sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med det

resterende sundhedsvæsen.

Sammenhængende patientforløb, hvor praktiserende fysioterapeuter er en

del.


Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38665340

Mail

[email protected]

Dato: 24. februar 2015

Strategi for tildeling af midler fra kvalitetspuljen I henhold til Landsoverenskomst om Fysioterapi anmærkning til § 9C, stk. 3 kan regi-onale kvalitetsudviklingspuljer anvendes til at implementere centrale kvalitetstiltag og tage initiativer til/indgå i lokale mono- og tværfaglige kvalitetsudviklingsprojekter. Samarbejdsudvalget træffer aftale om fordelingen af midler. Region Hovedstadens pulje er på 126.361 kr. De regionale kvalitetsmidler skal anvendes til at fremme såvel den sundhedsfaglige, som den organisatoriske og den patientoplevede kvalitet. Strategien for tildeling af midler i Region Hovedstaden er en fælles strategi, som un-derstøtter sundhedsvæsenets overordnede værdier, som de er beskrevet i regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet, og samtidig følger målsætningerne i Praksisplanen for fysioterapi 2011-2014. Sundhedsvæsenets værdier:

Patienten skal have den behandling, der virker bedst

Patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages

Behandlingen skal være sikker for patienterne

Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere

Behandlingen skal foregå på rette tid

Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene

Bilag 6Bilag 6

54 55


2

Indhold Ordforklaringsliste.............................................................................................................................................. 4

Afgrænsninger .................................................................................................................................................... 6

Særlige opmærksomhedspunkter ...................................................................................................................... 6

Region Hovedstadens geografiske inddeling ..................................................................................................... 8

Fysioterapi .......................................................................................................................................................... 9

Tabel 2. Kapacitet samt sikrede pr. fuldtidskapacitet fordelt på regioner, status pr. 1. september 2014 9

Tabel 3. Udvikling i forbrug pr. patient for speciale 51 og 62 samlet i perioden 2009-2013, 2013-priser 9

Tabel 4. Udvikling i forbrug pr. indbygger (gruppe 1 og 2 sikrede), 2013-priser ...................................... 9

Tabel 5. Region Hovedstadens fysioterapeutiske kapaciteter samt sikrede pr. kapacitet, fordelt på planområder............................................................................................................................................. 10

Tabel 6. Region Hovedstadens samlede fysioterapeutiske kapacitet og heraf mobile kapaciteter, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014 ........................................................................... 10

Tabel 7. Region Hovedstadens fysioterapeuter opdelt på henholdsvist 'under 30 timer' og 'over 30 timer', fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014 ................................................................ 10

Tabel 8. Fysioterapeutisk kapacitet opdelt på henholdsvist 'under 30 timer' og 'over 30 timer', fordelt på kommuner, status pr. 1. september 2014 .......................................................................................... 11

Tabel 9. Region Hovedstadens mobile kapaciteter opdelt på tilknytning til klinik, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014 ............................................................................................ 12

Figur 2. Fordelingen af antal sikrede pr. kapacitet på kommuner og bydele i Region Hovedstaden samt det regionale gennemsnitlige antal sikrede per kapacitet (stiplet linje), status pr. 1. september 2014 . 13

Tabel 10. Klinikker og fysioterapeuter, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014 ............. 14

Tabel 11. Klinikker og fysioterapeuter, fordelt på kommuner, status pr. 1. september 2014 ................ 14

Figur 3. Klinikstørrelser opgjort efter antal fysioterapeuter tilknyttet den enkelte klinik, status pr. 1. september 2014 ....................................................................................................................................... 15

Tabel 12. Produktion (i antal ydelser) for perioden 2009-2013 .............................................................. 15

Tabel 13. Produktion og forbrug (i kroner) af almindelig (speciale 51) og vederlagsfri (speciale 62) fysioterapi for perioden 2009-2013, 2013-priser. ................................................................................... 16

Tabel 14. Produktion af individuelle ydelser og holdydelser fra 2009- 2013 samt udviklingen fra henholdsvis 2009-2013 og 2012-2013 ..................................................................................................... 16

Tabel 15. Opgørelse over holdtræning i fysioterapipraksis, pr. 1. september 2014 ............................... 16

Tabel 16. Forbrug og produktion (i kroner), almindelig fysioterapi (speciale 51) for årene 2009-2013, 2013-priser ............................................................................................................................................... 17

Tabel 17. Forbrug og produktion (i kroner), vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) for årene 2009-2013, 2013-priser ............................................................................................................................................... 18

Tabel 18. Produktion (i kroner) pr. fuldtidskapacitet, almindelig fysioterapi, 2013 ................................ 19

1

GrundbeskrivelseFysioterapipraksis i Region HovedstadenPraksisplan 2015-19 version 29.6.2015 til endelig godkendelse

Bilag 7Bilag 7

56 57


4

Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Speciale 51: Almindelig fysioterapi med patientbetaling. Der ydes offentligt tilskud på ca. 40 procent.

Speciale: 57: Ridefysioterapi med patientbetaling. Her er egenbetalingen et fast beløb og ikke en procentdel af honoraret.

Speciale 62: Vederlagsfri fysioterapi, dækkes af kommunen.

Speciale 65: Vederlagsfri ridefysioterapi, dækkes af kommunen.

Kapacitet: Udtryk for en norm, hvorefter man har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. En kapacitet kan være over/under 30 timer pr. uge. For ridefysioterapi kan også regnes i timer pr. uge.

Mobil kapacitet: En mobil fysioterapeut er en fysioterapeut uden fast klinikadresse. Som hovedregel er den mobile kapacitet dog tilknyttet en klinik.

Der tildeles ikke længere rene mobile kapaciteter.

Forpligtelsen til hjemmebehandling tilknyttes den pågældende klinik, der har fået tilknyttet den mobile kapacitet.

Mobil ejerkapacitet En mobil ejerkapacitet er en fysioterapeut der har fået tildelt tidligere ledige kapaciteter og dermed også forpligtelsen til hjemmebehandling

Ejer: En ejer er klinikindehaver. En klinikejer står for lokaler, diverse udstyr til behandling af patienter og eventuelt træningsredskaber. Klinikejeren ejer sin kapacitet, men kan derudover eje ekstra kapaciteter. Ejeren kan besætte disse kapaciteter med lejere eller ansatte.

Lejer: Lejeren lejer kapacitet, lokaler og udstyr til behandling af klinikejeren. For det betaler lejeren en procentdel af sit honorar til ejeren. Etydernummer, som lejer er kapacitetsmæssigt knyttet til den klinik, som lejeren tilmeldes, men lejeren er selvstændigt disponerende og ansvarlig for aktiviteten på ydernummeret.

Ansat: En fysioterapeut ansat af en klinikejer.

Ledig kapacitet: En ubesat kapacitet, der ikke er tildelt en fysioterapeut.

Ydernummer: Et identifikationsnummer, som tildeles en fysioterapeut, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige.

Sikrede: Alle borgere har ret til gratis behandling hos læger og tilskud til medicin mv. Man kan vælge mellem to sikringsgrupper.

3

Tabel 19. Forbrug (i kroner) pr. patient, almindelig og vederlagsfri fysioterapi for perioden 2009-2013, 2013-priser ............................................................................................................................................... 20

Figur 4. Forbrug (i kroner) pr. patient, almindelig fysioterapi, 2013 ....................................................... 21

Figur 5. Forbrug (i kroner) pr. patient, vederlagsfri fysioterapi, 2013 ..................................................... 21

Tabel 20. Forbrug (i kroner) pr. sikrede, 2013 ......................................................................................... 22

Tabel 22. Pendlerstatistik: Andel unikke patienters behandling hos fysioterapeuter med klinikadresse i patientens bopælskommune og øvrige kommuner, 2013. ..................................................................... 23

Tabel 23. Udviklingen i antal patienter 2009-2013, almindelig fysioterapi ............................................. 24

Tabel 24. Udviklingen i antal patienter 2009-2013, vederlagsfri fysioterapi ........................................... 25

Ridefysioterapi ................................................................................................................................................. 26

Tabel 25. Kapacitet samt sikrede pr. fuldtidskapacitet fordelt på regioner ............................................ 26

Tabel 26. Kapacitet for ridefysioterapi, fordelt på hovedområder, per 1. september 2014 ................... 26

Tabel 27. Produktion og forbrug af almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, opgjort som bruttohonorarer (i 1.000 kr.) 2013. ..................................................................................... 26

Tabel 28. Forbrug og produktion (i kroner) af almindelig (speciale 57) ridefysioterapi, for perioden 2009-2013, 2013-priser ............................................................................................................................ 27

Tabel 29. Forbrug og produktion (i kroner) af vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, for perioden 2009-2013, 2013-priser ............................................................................................................................ 28

Tabel 30. Forbrug og produktion (i kroner) af almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, 2013 ................................................................................................................................ 29

Tabel 31. Gennemsnitligt forbrug (i kroner) pr. patient og sikrede, almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, 2013 ....................................................................................... 30

Bilag 7 Bilag 7

58 59


6

Afgrænsninger Nedenfor er beskrevet de generelle afgrænsninger, der er anvendt i grundbeskrivelsen.

Produktion: er aktivitet ydet af Region Hovedstadens fysioterapeuter Forbrug: er regionens udgifter til Region Hovedstadens borgeres forbrug af

fysioterapeutiske ydelser (også ydet af fysioterapeuter uden for Region Hovedstaden).

Tidsperiode: dataopgørelser, der omfatter hele år er afgrænset til afregningsåret dataopgørelser, der omfatter en status er opgjort pr. 1. september 2014 (udtræk pr. 10. november 2014)

Fysioterapi: omfatter almindelig fysioterapi (speciale 51) og vederlagsfri fysioterapi (speciale 62)

Ridefysioterapi: omfatter almindelig ridefysioterapi (speciale 57) og vederlagsfri ridefysioterapi (speciale 65)

Særlige opmærksomhedspunkter

Praksisplan 2011-2014: Københavns Kommune var på tidspunktet for udarbejdelsen af praksisplan 2011-14 ikke inddelt i yderområder. I den forrige plan blev Valby, Amager og Vesterbro af tekniske årsager tilknyttet hovedområde Byen. I nærværende grundbeskrivelse er Valby, Amager og Vesterbro tilknyttet hovedområde Syd. Dette har en betydning for samtlige opgørelser, opdelt på Hovedområder.

Mobile kapaciteter: I Københavns Kommune er der 4 mobile kapaciteter, som ikke ertilknyttet et planlægningsområde. Som konsekvens heraf, er disse 4 mobile kapaciteter ikke indplaceret i hverken hovedområde Byen eller Syd, men står opført som et selvstændigt ’område’ i opdeling på planområder. At kapaciteterne ikke er placeret under Byen eller Syd, har samtidig den konsekvens for beregningen af antal sikrede pr. kapacitet for hhv. Byen og Syd at disse kan være ’overestimeret’.

Christiansø: På Christiansø er der 98 sikrede som tilknyttes fysioterapikapaciteten på Bornholm. Udgiften til fysioterapiydelser finansieres af staten. Antal sikrede med adresse på Christiansø er ført ind under BornholmsRegionskommune. Der er ikke fysioterapeuter på Christiansø.

Sikrede udenfor område: Opgørelserne pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014) viser 450 sikrede, der ikke har en folkeregisteradresse, der kan tilknyttes en kommune i Region Hovedstaden. Disse sikrede indgår i summen af antal sikrede og har ikke synlig betydning for antal sikrede per kapacitet, når der rundes op til nærmeste heltal. 5

Sikringsgruppe 1: Borgere i sikringsgruppe 1 skal have henvisning fra egen læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog.

Sikringsgruppe 2: Borgere i sikringsgruppe 2 kan frit søge behandling hos alle læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Der kræves en lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, og fysioterapeuten, fodterapeuten eller psykologen for at få tilskud.

Det samme tilskud gives som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling. Læger, speciallæger, tandlæger, tandplejere og fysioterapeuter fastsætter selv prisen for behandling. Hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet fra regionen, skal den enkelte selv betale forskellen, når vedkommende er i sikringsgruppe 2.

Produktion: Produktion anvendes som et udtryk for, hvad fysioterapeuter med ydernummer i Region Hovedstaden har leveret af ydelser, uafhængigt af borgerens bopæl.

Forbrug: Begrebet forbrug dækker over, hvad Region Hovedstadens borgere har modtaget af ydelser, uanset i hvilken region/kommune ydelserne er udført i. Region Hovedstadens kommuner betaler kun for ’egne’ borgeres brug af vederlagsfri fysioterapi, uanset hvor borgeren måtte rejse hen for at modtage betaling.

Bruttohonorar: Bruttohonorar er den pris, der er aftalt, at en fysioterapeutisk ydelse skal koste. Bruttohonoraret er aftalt i overenskomsten, og reguleres fast to gange årligt pr. 1. april og 1. oktober.

Planområder: Regionen Hovedstadens hospitalsplan anvender planområder. Regionen er inddelt i fire planområder, som hver er opdelt på er række planlægningsområder. Planlægningsområderne svarer til kommuneinddelingen og den til enhver tid gældende bydelsinddeling i Københavns Kommune. (Se figur 1 og tabel 1).

Pendlerstatistik: Pendlerstatistikken viser i hvilken udstrækning en kommunes patienter anvender fysioterapeuter beliggende i patientens hjemkommune. Antal patienter i pendlerstatistikken er angivet som antal forskellige patienter, også benævnt unikke patienter.

Unikke patienter: Har én patient modtaget flere fysioterapeutiske ydelser i en klinik i énkommune, tælles patienten som 1 unik patient i denne kommune. Har patienten modtaget fysioterapeutiske ydelser i tre forskellige kommuner, tælles patienten som 1 unik i hver af de tre kommuner.

Bilag 7 Bilag 7

60 61


8

Region Hovedstadens geografiske inddeling

Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden

Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden

Planområde Nord Midt Byen SydPlanlægningsområder Frederikssund

GribskovHalsnæsHillerødAllerødHelsingørFredensborgHørsholm

EgedalFuresøBallerupHerlevRødovreGladsaxeLyngby-TaarbækRudersdalGentofte

BrønshøjHusumVanløseFrederiksbergBispebjergNørrebroIndre ByØsterbroBornholmChristiansø

ValbyVesterbro1Amager ØstAmager VestHøje-TaastrupAlbertslundIshøjVallensbækBrøndbyGlostrupHvidovreTårnbyDragør

1 Herunder Kongens Enghave og Sydhavnen

7

2013-priser: Opgørelser af produktion og forbrug (i kroner) er angivet i 2013-priser. Det betyder, at en sammenligning på tværs af år ikke er påvirket af prisudviklingen, men alene af ændringer i aktiviteten.

Omregningen til 2013-priser baserer sig på reguleringsprocenterne for hvert speciale. For ridefysioterapi er anvendt samme PL-faktor for begge specialer (almindelig og vederlagsfri ridefysioterapi). Reguleringsprocenterne svarer til den regulering af takster, som er sket i perioden. For hvert speciale er der beregnet en gennemsnitlig PL-faktor for hvert af årene 2009-2013, hvorefter der er reguleret til 2013-priser.

Bilag 7 Bilag 7

62 63


10

Tabel 5. Region Hovedstadens fysioterapeutiske kapaciteter samt sikrede pr. kapacitet, fordelt på planområder

Planområde Kapaciteter Sikrede Sikrede per kapacitetNord 98 315.229 3.217 Midt 127 446.992 3.520 Byen 90,5 486.071 5.371Syd 87,5 512.116 5.853 Mobile kapaciteter* 4I alt 407 1.760.858 4.326

Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014).Note: Sikrede er afgrænset til sikringsgruppe 1 og 2 pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). * Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i Københavns Kommune.

Tabel 6. Region Hovedstadens samlede fysioterapeutiske kapacitet og heraf mobile kapaciteter, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014

Planområde Kapaciteter Heraf mobile kapaciteterNord 98 1Midt 127 1Byen 90,5 3,5Syd 87,5 2Mobile kapaciteter* 4 4I alt 407 11,5

Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). * Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i KøbenhavnsKommune.

Tabel 7. Region Hovedstadens fysioterapeuter opdelt på henholdsvist 'under 30 timer' og 'over 30 timer', fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014

PlanområdeUnder 30 timer Over 30 timer

Fysioterapeuter i alt

Mobile fysioterapeuter

Fysioterapeuter tilknyttet klinik

Mobile fysioterapeuter

Fysioterapeuter tilknyttet klinik

Nord 0 110 1 42 153Midt 0 150 1 51 202Byen 1 102 3 36 142Syd 0 107 2 32 141Mobile kapaciteter* 2 3 5

I alt 3 469 10 161 643

Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Kapaciteter under 30 timer vægter med 0,5 og kapaciteter over 30 timer vægter med 1. * Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i KøbenhavnsKommune.

9

Fysioterapi Afsnittet omfatter speciale 51 og 62.

Tabel 2. Kapacitet samt sikrede pr. fuldtidskapacitet fordelt på regioner, status pr. 1. september 2014

Yder Region Kapaciteter Sikrede Sikrede per fuldtidskapacitet

Region Nordjylland 129,5 580.276 4.481

Region Midtjylland 295 1.278.540 4.334

Region Syddanmark 240 1.201.583 5.007Region Hovedstaden 407 1.760.858 4.326

Region Sjælland 201 817.774 4.069

Kilde: Region Hovedstadens data: yderregisteret (Notus Regional og Targit). Region Nordjylland, Region Midtjylland,Region Syddanmark og Region Sjælland, er indrapporteret fra regionerne.Note: Der har været en registreringsfejl i Yderregisteret, hvorfor der i forrige praksisplan for fysioterapi stod opgivet en samlet kapacitet på 406,5. Dette er ikke korrekt. Den korrekte kapacitet er 407. Antal sikrede er afgrænset til sikringsgruppe 1 og 2 pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014).

Tabel 3. Udvikling i forbrug pr. patient for speciale 51 og 62 samlet i perioden 2009-2013, 2013-priser

2009 2010 2011 2012 2013 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013

Forbrug (kroner) pr. patient procent Region Hovedstaden 883 876 880 866 844 -0,83 0,53 -1,63 -2,53

Region Midtjylland 855 847 845 839 820 -0,88 -0,26 -0,72 -2,33

Region Nordjylland 803 790 799 781 769 -1,51 1,04 -2,25 -1,53

Region Sjælland 848 832 823 805 795 -1,84 -1,16 -2,12 -1,27

Region Syddanmark 770 768 769 767 753 -0,26 0,12 -0,31 -1,84

Total 841 833 834 823 806 -0,96 0,07 -1,25 -2,08

Kilde: Yderregisteret, Targit Note: År er afregningsår. Resultatet adskiller sig fra forrige praksisplan, da der i tabel 3 ovenfor er afgrænset til speciale 51 og 62.

Tabel 4. Udvikling i forbrug pr. indbygger (gruppe 1 og 2 sikrede), 2013-priser 2009 2010 2011 2012 2013 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013

Forbrug (kroner) pr. patient procent Region Hovedstaden 68 69 70 71 69 0,35 1,80 1,47 -2,63

Region Midtjylland 70 71 73 74 73 1,29 2,44 2,04 -1,86

Region Nordjylland 63 63 64 66 64 -0,67 2,36 2,17 -2,53

Region Sjælland 67 67 68 68 69 0,98 0,40 0,86 0,62

Region Syddanmark 55 57 58 59 59 3,14 1,74 2,01 -0,46

Total 65 66 67 68 67 1,11 1,81 1,71 -1,54

Kilde: Yderregisteret, Targit Note: År er afregningsår. Resultatet adskiller sig fra forrige praksisplan, da der i tabel 3 ovenfor er afgrænset til speciale 51 og 62.

Bilag 7 Bilag 7

64 65


12

Tabel 9. Region Hovedstadens mobile kapaciteter opdelt på tilknytning til klinik, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014

PlanområdeMobile

kapaciteteri alt

Mobil fysioterapeutikke tilknyttet klinik

Mobil fysioterapeuttilknyttet klinik

Halvtids Fuldtids Halvtids FuldtidsNord 1 0 1 0 0Midt 1 0 1 0 0Byen 3,5 1 1 0 2Syd 2 0 1 0 1Mobile kapaciteter* 4 2 3 0 0

I alt 11,5 3 7 0 3

Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Kapaciteter under 30 timer (i tabel 7) svarer til betegnelsen ’halv kapacitet’ i ovenstående tabel 9. * Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i Københavns Kommune.

11

Tabel 8. Fysioterapeutisk kapacitet opdelt på henholdsvist 'under 30 timer' og 'over 30 timer', fordelt på kommuner, status pr. 1. september 2014

Under 30 timer

Over 30 timer

Kapaciteti alt Sikrede Sikrede pr.

kapacitetAlbertslund Kommune 3 8 9,5 27.670 2.913 Allerød Kommune 12 1 7 24.211 3.459 Ballerup Kommune 18 3 12 48.331 4.028 Bornholms Regionskommune 8 7 11 39.865 3.624 Brøndby Kommune 15 1 8,5 4.997 4.117 Dragør Kommune 5 0 2,5 13.941 5.576 Egedal Kommune 7 5 8,5 42.516 5.002 Fredensborg Kommune 6 2 5 39.683 7.937 Frederiksberg Kommune 30 11 26 103.167 3.968Frederikssund Kommune 17 5 13,5 44.459 3.293 Furesø Kommune 11 5 10,5 38.747 3.690 Gentofte Kommune 30 7 22 74.821 3.401 Gladsaxe Kommune 5 7 9,5 67.089 7.062 Glostrup Kommune 10 2 7 22.284 3.183 Gribskov Kommune 12 6 12 40.844 3.404 Halsnæs Kommune 7 8 11,5 30.732 2.672 Helsingør Kommune 20 10 20 61.620 3.081 Herlev Kommune 9 4 8,5 28.062 3.301 Hillerød Kommune 16 8 16 48.829 3.052 Hvidovre Kommune 14 3 10 52.120 5.212 Høje-Taastrup Kommune 12 3 9 49.041 5.449 Hørsholm Kommune 20 3 13 24.851 1.912 Ishøj Kommune 6 2 5 21.879 4.376 Københavns Kommune 92 37 83 575.932 6.939Lyngby-Taarbæk Kommune 14 12 19 54.669 2.877 Rudersdal Kommune 39 9 28,5 55.185 1.936 Rødovre Kommune 17 0 8,5 37.572 4.420 Tårnby Kommune 13 1 7,5 42.474 5.663 Vallensbæk Kommune 4 1 3 15.173 5.058 I alt 472 171 407 1.760.858 4.326

Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Kapaciteter under 30 timer vægter med 0,5 og kapaciteter over 30 timer vægter med 1. Sikrede er afgrænset til sikringsgruppe 1 og 2 pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014).

Bilag 7 Bilag 7

66 67


14

Tabel 10. Klinikker og fysioterapeuter, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014

Planområde Ansat Ejer Lejer Mobil ejerkapacitet

Ledig mobil ejerkapacitet I alt

Nord 3 41 109 0 0 153Midt 9 52 141 0 0 202Byen 3 37 100 2 0 142Syd 2 32 106 1 0 141Mobile kapaciteter 0 3 0 0 2 5

I alt 17 165 456 3 2 643Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Overskrifter hvori der indgår ’kapacitet’ er i tabellen ’antal fysioterapeuter’ uanset om der er tale om halve eller hele (reelle) kapaciteter. Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i Københavns Kommune.

Tabel 11. Klinikker og fysioterapeuter, fordelt på kommuner, status pr. 1. september 2014

Klinikker* Ansat Ejer Mobilejerkapacitet Lejer Ledig mobil

ejerkapacitet Hovedtotal

Københavns Kommune 24 1 34 3 89 2 129Frederiksberg Kommune 9 1 9 31 41Ballerup Kommune 3 6 15 21Brøndby Kommune 3 4 12 16Dragør Kommune 1 1 4 5Gentofte Kommune 7 1 10 26 37Gladsaxe Kommune 3 4 8 12Glostrup Kommune 2 2 4 6 12Herlev Kommune 2 3 10 13Albertslund Kommune 2 2 9 11Hvidovre Kommune 3 3 14 17Høje-Taastrup Kommune 3 3 12 15Lyngby-Taarbæk Kommune 6 1 9 16 26

Rødovre Kommune 2 1 2 14 17Ishøj Kommune 2 3 5 8Tårnby Kommune 2 2 12 14Vallensbæk Kommune 1 1 4 5Furesø Kommune 4 5 11 16Allerød Kommune 2 2 3 8 13Fredensborg Kommune 2 2 6 8Helsingør Kommune 6 8 22 30Hillerød Kommune 4 5 19 24Hørsholm Kommune 6 7 16 23Rudersdal Kommune 8 6 10 32 48Egedal Kommune 2 3 9 12Frederikssund Kommune 4 1 7 14 22Halsnæs Kommune 3 5 10 15Gribskov Kommune 4 4 14 18Bornholms Regionskommune 5 1 6 8 15

I alt 125 17 165 3 456 2 643Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). * Antal klinikker omfatter også mobile kapaciteter, uden tilknytning til klinik. Ekskluderes de mobile kapaciteter, er det samlede antal klinikker 115. Overskrifter hvori der indgår ’kapacitet’ er i tabellen ’antal fysioterapeuter’ uanset om der er tale om halve eller hele (reelle) kapaciteter.

13

Figur 2. Fordelingen af antal sikrede pr. kapacitet på kommuner og bydele i Region Hovedstaden samt det regionale gennemsnitlige antal sikrede per kapacitet (stiplet linje), status pr. 1. september 2014

Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Den stiplede linje er det gennemsnitlige antal sikrede per fuldtidskapacitet (4.326) på tværs af alle kommuner iRegion Hovedstaden. Amager Vest har ingen fysioterapeuter. Figuren baserer sig på tabel 8.

Bilag 7 Bilag 7

68 69


16

Tabel 13. Produktion og forbrug (i kroner) af almindelig (speciale 51) og vederlagsfri (speciale 62) fysioterapi for perioden 2009-2013, 2013-priser.

Produktion Forbrug Difference

År speciale 51 speciale 62 speciale 51 speciale 62 speciale 51 speciale 62 2009 114.848.439 168.500.298 113.479.452 168.813.231 1.368.987 -312.933

2010 116.566.583 175.711.358 115.007.075 175.933.123 1.559.508 -221.765

2011 120.125.157 190.684.854 118.561.449 190.624.227 1.563.708 60.627

2012 123.192.195 204.756.721 121.599.214 204.644.818 1.592.981 111.902

2013 121.040.138 209.435.198 119.588.024 209.121.458 1.452.114 313.740 Kilde: Yderregisteret (Targit) Note: Produktion ydet af Region Hovedstadens fysioterapeuter i det pågældende afregningsår. Forbrug er Region Hovedstadens borgeres forbrug af fysioterapeutiske ydelser i det pågældende afregningsår.

Tabel 14. Produktion af individuelle ydelser og holdydelser fra 2009- 2013 samt udviklingen fra henholdsvis 2009-2013 og 2012-2013 2009 2010 2011 2012 2013 2009-

2013 2012-2013

antal ændring i procent


Individuel Behandl. 1.040.271 1.055.110 1.083.582 1.102.751 1.073.729 3,22 -2,63

Holdtræning 139.657 149.958 155.909 165.951 170.531 22,11 2,76


Individuel Behandl. 739.640 753.366 815.685 860.474 846.952 14,51 -1,57

Holdtræning 68.704 80.040 89.333 108.056 118.587 72,61 9,75

Bassintræning 3.699 3.173 2.455 2.237 5.226 41,28 133,62

Blandede hold

Holdtræning 48.353 54.138 59.285 62.938 73.748 52,52 17,18

Bassintræning 12.249 13.531 13.182 13.144 13.891 13,41 5,68 I alt 2.052.573 2.109.316 2.219.431 2.315.551 2.302.664 12,18 -0,56 Kilde: Yderregisteret (Targit) Note: Ydelser produceret af Region Hovedstadens fysioterapeuter i det pågældende afregningsår. Det samlede antal ydelser er i den forrige praksisplan for 2011-2014 angivet til at være 2.051 (antal i 1.000). Denne forskel skyldes afrunding. Det korrekte antal er angivet i tabellen ovenfor.

Tabel 15. Opgørelse over holdtræning i fysioterapipraksis, pr. 1. september 2014 Antal klinikker i alt 115 Tilbyder holdtræning 103 Tilbyder bassintræning* 21 Kilde: Yderregisteret pr. 1.9.2014 (klinikker) Targit (afregning for hold- og bassintræning) Note: De klinikker der tilbyder bassintræning tilbyder også holdtræning, i alt tilbyder således 103 klinikker holdtræning og 21 heraf også bassintræning.

15

Figur 3. Klinikstørrelser opgjort efter antal fysioterapeuter tilknyttet den enkelte klinik, status pr. 1. september 2014

Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Optælling af antal fysioterapeuter registreret på samme praksisadresse. Summen af antal fysioterapeuter er 643 fordelt på 125 klinikker. I tabellen indgår også mobile kapaciteter med og uden klinik. Ud af de 20 klinikker med 1 fysioterapeut, udgør mobile kapaciteter de 10. Ud af de 17 klinikker med 6 fysioterapeuter, er der 1 mobil kapacitet. Ud af de 7 klinikker med 8 fysioterapeuter, er der 1 mobil kapacitet. Ud af de 7 klinikker med 8 kapaciteter, er der 1 mobil kapacitet.

Tabel 12. Produktion (i antal ydelser) for perioden 2009-2013 År Almindelig fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi I alt

2009 1.194.161 879.611 2.073.772 2010 1.212.580 912.304 2.124.884 2011 1.246.979 986.506 2.233.485 2012 1.272.707 1.052.521 2.325.228 2013 1.245.600 1.064.635 2.310.235

Kilde: Yderregisteret (Targit) Note: Ydelser produceret af Region Hovedstadens fysioterapeuter i det pågældende afregningsår.

Bilag 7 Bilag 7

70 71


18

Tabe

l 17.

For

brug

og

prod

ukti

on (i

kro

ner)

, ved

erla

gsfr

i fys

iote

rapi

(spe

cial

e 62

) for

åre

ne 2

009-

2013

, 201

3-pr

iser

K

ilde:

Yde

lses

regi

ster

et, T

argi

t.

Not

e: Å

r er a

fregn

ings

år.

2009

2010

2011

2012

2013

2009

2010

2011

2012

2013

Alb

erts

lund

Kom

mun

e2.

679.

732

2.53

1.99

8

2.

551.

455

2.70

2.76

9

2.

812.

297

3.75

3.15

6

3.

429.

989

3.38

0.04

8

3.

476.

842

3.60

5.36

0

A

llerø

d K

omm

une

2.93

3.46

5

3.

342.

899

3.66

4.12

2

4.

100.

917

4.27

8.98

5

2.

728.

075

3.15

3.47

8

3.

469.

757

3.88

3.44

3

3.

961.

214

Bal

leru

p K

omm

une

3.54

8.74

7

4.

021.

264

4.61

3.95

1

4.

993.

127

5.55

7.33

7

4.

398.

352

5.29

6.63

7

6.

241.

564

6.57

4.50

3

6.

903.

594

Bor

nhol

ms

Reg

ions

kom

mun

e5.

021.

964

5.20

4.90

7

5.

514.

949

5.80

1.46

9

6.

143.

712

5.05

0.37

5

5.

225.

233

5.50

7.09

6

5.

809.

701

6.16

0.95

1

B

rønd

by K

omm

une

3.42

3.38

5

3.

437.

436

4.00

5.90

6

4.

458.

405

4.45

1.33

8

2.

259.

242

2.44

9.24

9

2.

898.

382

3.21

1.80

9

2.

985.

506

Dra

gør K

omm

une

1.80

9.73

5

2.

019.

568

2.39

3.91

4

2.

661.

666

2.54

8.95

3

1.

566.

094

1.75

8.61

4

2.

112.

788

2.35

5.88

8

2.

391.

090

Ege

dal K

omm

une

3.31

0.80

3

3.

288.

573

3.49

8.14

1

3.

685.

058

3.83

0.76

3

1.

964.

690

1.95

8.68

5

1.

924.

588

1.96

5.27

2

2.

011.

855

Fred

ensb

org

Kom

mun

e4.

881.

720

5.34

4.21

0

6.

231.

520

6.37

1.51

7

6.

033.

138

1.99

9.82

3

2.

085.

244

2.57

5.45

8

2.

489.

200

2.14

8.78

4

Fr

eder

iksb

erg

Kom

mun

e9.

952.

954

10.0

32.5

61

10.5

08.4

67

11.7

14.7

97

11.6

85.3

12

10.5

20.3

54

10.8

92.7

01

11.5

28.9

19

12.5

50.9

28

12.4

13.1

95

Fred

erik

ssun

d K

omm

une

4.45

9.49

7

4.

788.

850

4.85

0.66

2

5.

632.

098

6.24

2.81

6

4.

421.

644

4.53

7.81

5

4.

620.

236

5.32

2.93

1

6.

084.

448

Fure

sø K

omm

une

4.35

1.55

7

4.

569.

481

5.05

6.18

6

5.

726.

882

5.40

6.50

1

4.

529.

998

4.72

0.39

6

5.

301.

045

5.98

2.93

9

5.

451.

335

Gen

tofte

Kom

mun

e8.

655.

235

8.65

0.35

8

9.

256.

553

9.80

7.18

9

9.

494.

977

7.85

1.92

1

7.

982.

578

8.78

0.86

3

9.

220.

351

9.06

5.89

8

G

lads

axe

Kom

mun

e6.

050.

108

5.67

6.05

5

5.

960.

750

6.48

5.64

4

6.

905.

954

3.11

6.10

5

3.

092.

407

3.09

0.83

9

3.

126.

723

3.68

7.51

4

G

lost

rup

Kom

mun

e2.

076.

760

2.17

4.60

1

2.

471.

084

2.56

4.72

4

2.

719.

540

2.97

9.96

9

2.

875.

434

3.22

0.82

3

3.

193.

624

3.19

4.71

4

G

ribsk

ov K

omm

une

4.61

1.90

0

5.

004.

048

5.54

3.31

1

6.

006.

000

6.29

2.85

3

4.

638.

734

5.32

1.64

8

5.

794.

220

6.42

3.53

4

6.

840.

171

Hal

snæ

s K

omm

une

3.81

9.62

4

4.

177.

708

4.52

9.27

1

5.

152.

097

5.35

7.80

7

4.

218.

937

4.49

8.94

1

4.

813.

635

5.48

3.45

1

5.

728.

975

Hel

sing

ør K

omm

une

9.09

3.44

1

9.

268.

036

9.87

1.98

6

10

.624

.754

10

.900

.098

9.

319.

521

9.65

2.14

8

10

.357

.349

11

.245

.078

11

.230

.172

H

erle

v K

omm

une

3.26

4.23

9

3.

372.

448

3.47

5.24

2

3.

829.

453

3.88

9.61

0

3.

402.

637

3.57

3.97

2

3.

725.

407

4.16

7.57

6

4.

529.

944

Hill

erød

Kom

mun

e6.

175.

728

6.59

5.71

8

7.

234.

460

7.98

6.98

6

8.

386.

274

6.75

6.71

8

7.

226.

974

7.71

9.23

8

8.

446.

950

8.90

9.44

0

H

vidov

re K

omm

une

4.51

9.28

0

4.

665.

763

5.26

1.93

0

5.

642.

256

6.22

5.87

6

6.

992.

662

7.36

4.97

8

7.

848.

916

8.46

5.62

7

9.

030.

203

Høj

e-Ta

astru

p K

omm

une

5.36

1.12

0

5.

812.

209

5.97

8.63

5

6.

035.

118

6.64

6.10

2

3.

312.

033

3.94

6.51

1

4.

298.

723

4.64

2.46

3

5.

389.

838

Hør

shol

m K

omm

une

3.77

3.68

0

3.

603.

385

3.96

9.26

1

4.

429.

840

4.47

8.59

9

4.

658.

600

4.62

8.33

2

4.

966.

884

5.35

5.40

4

5.

363.

649

Ishø

j Kom

mun

e1.

439.

154

1.51

0.27

1

1.

504.

542

1.79

1.57

4

2.

124.

150

1.67

0.54

3

1.

733.

326

1.85

4.22

9

2.

184.

104

2.69

5.48

7

K

øben

havn

s K

omm

une

40.2

00.9

85

42.2

69.9

70

45.3

92.6

34

46.9

52.7

56

46.8

64.6

52

38.5

93.3

55

40.4

88.0

15

42.9

87.3

34

44.2

99.5

38

43.6

19.7

34

Lyng

by-T

aarb

æk

Kom

mun

e6.

303.

737

6.81

2.08

5

7.

562.

865

7.99

4.81

8

8.

159.

134

6.44

4.91

6

6.

704.

425

7.28

6.54

4

8.

005.

858

8.16

8.00

7

R

uder

sdal

Kom

mun

e9.

488.

416

9.43

3.97

2

10

.353

.492

10

.859

.387

11

.129

.004

13

.683

.170

12

.879

.577

14

.310

.573

15

.112

.700

15

.766

.226

R

ødov

re K

omm

une

3.13

4.15

9

3.

142.

211

3.08

2.60

8

3.

611.

582

3.92

6.20

1

3.

136.

143

3.09

6.94

8

3.

111.

205

3.77

3.97

2

4.

413.

296

Tårn

by K

omm

une

3.40

5.97

5

4.

071.

316

5.02

0.92

1

5.

553.

849

5.12

0.19

8

3.

394.

729

4.15

5.23

5

5.

695.

037

6.45

0.48

3

6.

178.

514

Val

lens

bæk

Kom

mun

e1.

069.

034

1.10

9.59

1

1.

260.

972

1.46

9.60

5

1.

504.

556

1.13

7.80

0

98

1.86

8

1.26

3.15

0

1.

535.

830

1.50

6.08

7

I a

lt16

8.81

3.23

1

175.

933.

123

19

0.62

4.22

7

204.

644.

818

20

9.12

1.45

8

168.

500.

298

17

5.71

1.35

8

190.

684.

854

20

4.75

6.72

1

209.

435.

198

Forb

rug

Prod

uktio

n

17

Tabe

l 16.

For

brug

og

prod

ukti

on (i

kro

ner)

, alm

inde

lig fy

siot

erap

i (sp

ecia

le 5

1) fo

r år

ene

2009

-201

3, 2

013-

pris

er

K

ilde:

Yde

lses

regi

ster

et, T

argi

t.

Not

e: Å

r er a

fregn

ings

år.

2009

2010

2011

2012

2013

2009

2010

2011

2012

2013

Alb

erts

lund

Kom

mun

e1.

624.

201

1.54

3.75

9

1.

725.

164

1.80

2.53

0

1.

887.

529

1.30

1.38

1

1.

378.

360

1.55

4.41

9

1.

561.

558

1.73

3.98

6

A

llerø

d K

omm

une

2.43

3.91

6

2.

492.

525

2.65

2.86

8

2.

588.

387

2.72

0.09

9

2.

418.

900

2.49

3.51

1

2.

605.

464

2.57

9.10

1

2.

582.

721

Bal

leru

p K

omm

une

3.50

1.21

2

3.

547.

007

3.74

5.38

1

4.

189.

187

4.15

0.52

3

3.

938.

446

4.00

9.36

1

4.

322.

292

4.78

0.95

4

4.

762.

542

Bor

nhol

ms

Reg

ions

kom

mun

e2.

046.

959

1.94

8.05

7

2.

179.

923

2.04

4.70

1

2.

015.

035

2.05

4.70

1

1.

958.

808

2.19

1.87

3

2.

059.

740

2.03

4.26

5

B

rønd

by K

omm

une

2.15

4.32

3

2.

233.

345

2.31

8.27

3

2.

377.

048

2.09

5.41

0

2.

590.

006

2.61

1.76

0

2.

673.

628

2.76

4.92

3

2.

528.

428

Dra

gør K

omm

une

1.03

6.29

0

1.

203.

679

1.28

3.82

0

1.

368.

670

1.27

2.69

8

1.

019.

957

1.24

3.10

7

1.

163.

391

1.23

6.62

5

1.

206.

115

Ege

dal K

omm

une

2.79

8.70

5

2.

887.

258

2.95

6.41

7

3.

138.

971

3.08

9.44

1

1.

899.

711

1.89

4.87

8

1.

943.

734

1.97

0.51

6

1.

857.

674

Fred

ensb

org

Kom

mun

e3.

083.

508

3.09

0.76

5

3.

266.

065

3.46

2.10

7

3.

137.

682

1.31

1.79

3

1.

299.

597

1.52

5.63

2

1.

646.

202

1.42

5.33

0

Fr

eder

iksb

erg

Kom

mun

e6.

460.

095

6.81

7.65

9

6.

861.

216

7.12

4.39

8

6.

579.

435

7.35

4.93

3

7.

813.

128

7.69

5.15

3

8.

255.

351

8.00

5.06

0

Fr

eder

ikss

und

Kom

mun

e3.

389.

265

3.37

1.21

4

3.

325.

453

3.42

8.24

1

3.

709.

086

3.29

5.55

5

3.

323.

029

3.25

5.22

7

3.

390.

248

3.79

9.64

3

Fu

resø

Kom

mun

e3.

891.

927

3.91

8.06

5

4.

372.

815

4.43

5.46

4

4.

200.

104

4.21

1.94

2

4.

299.

253

4.75

7.04

6

4.

865.

429

4.47

5.54

3

G

ento

fte K

omm

une

7.11

5.70

0

7.

007.

065

7.11

0.28

6

7.

413.

456

7.40

5.46

9

7.

529.

606

7.57

7.34

9

7.

755.

198

7.93

0.58

4

7.

962.

881

Gla

dsax

e K

omm

une

3.76

5.41

8

4.

019.

419

4.14

2.57

5

4.

098.

219

4.04

9.22

0

2.

339.

586

2.50

6.37

1

2.

440.

882

2.44

7.72

4

2.

656.

812

Glo

stru

p K

omm

une

1.73

7.35

6

1.

524.

793

1.73

6.42

3

1.

695.

160

1.63

5.14

7

2.

388.

664

2.15

0.49

1

2.

423.

133

2.49

0.92

0

2.

311.

704

Grib

skov

Kom

mun

e3.

205.

318

3.42

0.04

3

3.

640.

071

3.60

4.37

8

3.

725.

360

3.18

3.46

1

3.

308.

135

3.52

4.04

9

3.

568.

594

3.65

4.33

2

H

alsn

æs

Kom

mun

e2.

090.

682

2.09

1.04

6

2.

179.

370

2.36

0.39

8

2.

351.

991

1.81

4.69

6

1.

838.

816

1.97

7.29

2

2.

050.

270

2.03

8.56

7

H

elsi

ngør

Kom

mun

e4.

355.

280

4.55

5.89

6

4.

454.

467

4.31

9.68

5

4.

226.

207

4.27

8.46

4

4.

490.

644

4.28

2.44

2

4.

152.

823

4.05

5.18

6

H

erle

v K

omm

une

1.98

8.45

9

2.

112.

009

2.13

4.11

6

2.

180.

087

2.02

9.85

6

2.

418.

708

2.59

3.25

6

2.

616.

167

2.78

4.53

7

2.

512.

057

Hill

erød

Kom

mun

e4.

051.

383

3.95

7.35

4

4.

240.

119

4.29

1.01

7

4.

243.

687

4.38

2.69

2

4.

255.

455

4.62

9.64

2

4.

743.

751

4.85

1.54

8

H

vidov

re K

omm

une

2.90

4.39

8

3.

043.

646

2.99

5.43

0

3.

092.

958

3.14

8.73

5

2.

924.

110

2.89

5.05

9

2.

853.

705

2.80

1.66

6

2.

836.

934

Høj

e-Ta

astru

p K

omm

une

2.85

3.58

7

2.

815.

358

2.78

5.58

4

2.

996.

134

3.01

5.87

0

2.

656.

874

2.56

4.98

3

2.

571.

932

2.66

1.02

4

2.

598.

290

Hør

shol

m K

omm

une

3.25

0.32

7

3.

346.

807

3.50

5.95

2

3.

374.

935

3.44

5.97

4

4.

368.

430

4.45

5.39

4

4.

558.

116

4.48

2.76

7

4.

434.

682

Ishø

j Kom

mun

e1.

388.

958

1.31

6.01

4

1.

354.

110

1.36

0.68

8

1.

367.

711

1.89

3.69

8

1.

753.

903

1.88

2.25

6

1.

818.

021

1.84

7.23

1

K

øben

havn

s K

omm

une

25.1

05.9

62

25.2

09.9

05

25.8

29.4

74

26.2

85.4

99

26.0

21.6

67

24.2

69.6

59

24.3

35.8

35

24.9

75.5

95

25.1

40.7

88

24.4

15.3

31

Lyng

by-T

aarb

æk

Kom

mun

e4.

763.

869

4.75

7.45

7

4.

611.

969

4.55

7.96

5

4.

603.

445

4.63

1.37

7

4.

570.

871

4.43

9.84

9

4.

316.

854

4.42

6.06

0

R

uder

sdal

Kom

mun

e6.

542.

181

6.51

8.49

4

6.

651.

041

7.07

3.28

3

6.

861.

602

8.23

9.35

1

8.

074.

859

8.29

9.75

4

8.

837.

533

8.67

4.90

9

R

ødov

re K

omm

une

2.18

6.34

6

2.

312.

359

2.35

2.38

3

2.

452.

715

2.39

6.66

2

2.

342.

696

2.67

8.68

3

2.

688.

531

2.86

4.23

9

2.

798.

234

Tårn

by K

omm

une

2.67

9.08

9

3.

025.

914

3.13

2.31

0

3.

454.

112

3.17

4.84

4

3.

139.

121

3.51

8.21

7

3.

903.

676

4.37

0.06

5

4.

011.

777

Val

lens

bæk

Kom

mun

e84

1.30

2

920.

163

1.

018.

375

1.02

8.82

2

1.

027.

535

649.

921

67

3.46

9

615.

078

61

9.38

8

542.

300

I a

lt11

3.47

9.45

2

115.

007.

075

11

8.56

1.44

9

121.

599.

214

11

9.58

8.02

4

114.

848.

439

11

6.56

6.58

3

120.

125.

157

12

3.19

2.19

5

121.

040.

138

Forb

rug

Pro

dukt

ion

Bilag 7 Bilag 7

72 73


20

Tabe

l 19.

For

brug

(i k

rone

r) p

r. p

atie

nt, a

lmin

delig

og

vede

rlag

sfri

fysi

oter

api f

or p

erio

den

2009

-201

3, 2

013-

pris

er

K

ilde:

Yde

lses

regi

ster

et, T

argi

t.

Not

e: Å

r er a

fregn

ings

år.

Pat

ient

er h

er a

ntal

fors

kellig

e pa

tient

er, d

er e

r beh

andl

et (u

nikk

e pa

tient

er) o

g er

sål

edes

udt

ryk

for d

et g

enne

msn

itlig

e fo

rbru

g pr

. pat

ient

.

Alm

inde

lig

fysi

oter

api

Ved

erla

gsfri

fy

siot

erap

iA

lmin

delig

fy

siot

erap

iV

eder

lags

fri

fysi

oter

api

Alm

inde

lig

fysi

oter

api

Ved

erla

gsfri

fy

siot

erap

iA

lmin

delig

fy

siot

erap

iV

eder

lags

fri

fysi

oter

api

Alm

inde

lig

fysi

oter

api

Ved

erla

gsfri

fy

siot

erap

iA

lber

tslu

nd K

omm

une

984

13

.534

932

13

.187

976

13

.572

1.04

9

13

.120

1.

053

13.2

03

A

llerø

d K

omm

une

1.06

4

13

.155

1.05

7

13

.757

1.10

0

13

.086

1.04

8

13

.272

1.

091

13.0

86

B

alle

rup

Kom

mun

e1.

042

12.5

40

1.

028

13.2

71

1.

072

14.4

64

1.

107

14.4

31

1.07

8

13

.893

Bor

nhol

ms

Reg

ions

kom

mun

e89

5

10.4

41

90

2

10.6

01

92

3

11.2

09

89

8

11.2

87

854

11

.019

Brø

ndby

Kom

mun

e98

2

12.9

67

1.

009

12.2

77

99

8

13.1

77

1.

040

13.5

51

943

13

.327

Dra

gør K

omm

une

906

11

.382

991

11

.475

1.01

9

12

.468

1.03

7

12

.796

1.

013

12.0

23

E

geda

l Kom

mun

e88

7

11.6

17

90

2

11.6

62

90

9

11.8

58

91

0

11.2

35

886

10

.761

Fred

ensb

org

Kom

mun

e96

9

13.9

88

99

3

13.8

09

99

3

14.8

72

1.

020

14.6

47

985

13

.743

Fred

erik

sber

g K

omm

une

966

12

.993

966

11

.901

964

12

.392

927

12

.489

88

7

11.9

73

Fr

eder

ikss

und

Kom

mun

e91

3

11.7

05

89

7

12.6

02

93

6

12.0

96

92

2

12.8

29

957

13

.198

Fure

sø K

omm

une

1.15

7

13

.814

1.15

2

13

.207

1.20

5

14

.571

1.16

7

15

.605

1.

134

14.3

41

G

ento

fte K

omm

une

1.12

9

15

.852

1.14

0

15

.018

1.10

4

16

.354

1.11

8

15

.742

1.

075

14.7

90

G

lads

axe

Kom

mun

e91

0

13.3

56

93

8

12.9

00

92

2

12.2

65

89

6

12.1

00

887

12

.288

Glo

stru

p K

omm

une

1.19

5

12

.362

1.09

5

12

.643

1.12

0

14

.284

1.04

8

13

.152

97

8

12.1

95

G

ribsk

ov K

omm

une

961

11

.795

979

12

.479

1.00

2

12

.891

975

13

.229

98

7

12.6

87

H

alsn

æs

Kom

mun

e95

2

12.4

82

93

8

13.2

21

94

6

13.3

61

95

2

14.0

77

955

14

.174

Hel

sing

ør K

omm

une

927

12

.808

952

12

.644

921

12

.673

906

12

.973

90

4

12.7

64

H

erle

v K

omm

une

1.04

1

11

.870

1.03

3

11

.959

1.03

6

11

.701

1.04

8

11

.856

1.

007

10.9

57

H

iller

ød K

omm

une

933

13

.484

916

13

.828

948

14

.020

956

13

.401

95

6

13.4

18

H

vidov

re K

omm

une

974

11

.924

1.00

5

10

.952

1.02

1

11

.565

970

11

.515

96

4

12.6

54

H

øje-

Taas

trup

Kom

mun

e93

5

14.1

45

91

7

14.3

16

90

8

14.4

06

91

1

13.8

74

923

13

.846

Hør

shol

m K

omm

une

1.15

9

12

.706

1.21

5

12

.383

1.22

3

13

.187

1.18

5

13

.145

1.

178

12.4

41

Is

høj K

omm

une

996

9.

994

88

4

9.68

1

944

9.

345

96

6

9.89

8

976

10

.621

Køb

enha

vns

Kom

mun

e86

7

12.7

10

84

7

12.6

07

85

2

12.8

41

81

1

12.3

14

799

11

.737

Lyng

by-T

aarb

æk

Kom

mun

e1.

087

13.2

15

1.

046

12.4

54

1.

032

13.2

68

98

2

13.3

69

984

13

.097

Rud

ersd

al K

omm

une

1.13

8

14

.575

1.13

0

13

.792

1.16

6

15

.831

1.16

8

15

.670

1.

122

15.4

36

R

ødov

re K

omm

une

937

11

.075

980

10

.910

977

10

.379

988

10

.911

96

9

11.7

20

Tå

rnby

Kom

mun

e92

3

10.7

11

96

9

10.7

42

1.

003

11.5

42

1.

017

11.4

28

1.02

4

10

.407

Val

lens

bæk

Kom

mun

e89

4

10.7

98

88

4

10.3

70

92

0

10.6

86

87

9

10.8

06

874

11

.312

Regi

onsg

enne

msn

it97

3

12.8

76

96

9

12.6

94

97

8

13.1

36

96

5

13.1

08

946

12

.699

2009

2010

2011

2012

2013

19

Tabel 18. Produktion (i kroner) pr. fuldtidskapacitet, almindelig fysioterapi, 2013 Kapacitet Udgift Udgift per

kapacitet Albertslund Kommune 9,5 1.733.986 182.525 Allerød Kommune 7,0 2.582.721 368.960 Ballerup Kommune 12,0 4.762.542 396.878 Bornholms Regionskommune 11,0 2.034.265 184.933 Christiansø Kommune 8,5 2.528.428 297.462 Dragør Kommune 2,5 1.206.115 482.446 Egedal Kommune 8,5 1.857.674 218.550 Fredensborg Kommune 5,0 1.425.330 285.066 Frederiksberg Kommune 25,5 8.005.060 313.924 Frederikssund Kommune 13,5 3.799.643 281.455 Furesø Kommune 10,5 4.475.543 426.242 Gentofte Kommune 22,0 7.962.881 361.949 Gladsaxe Kommune 9,5 2.656.812 279.664 Glostrup Kommune 7,0 2.311.704 330.243 Gribskov Kommune 12,0 3.654.332 304.528 Halsnæs Kommune 11,5 2.038.567 177.267 Helsingør Kommune 20,0 4.055.186 202.759 Herlev Kommune 8,5 2.512.057 295.536 Hillerød Kommune 16,0 4.851.548 303.222 Hvidovre Kommune 10,0 2.836.934 283.693 Høje-Taastrup Kommune 9,0 2.598.290 288.699 Hørsholm Kommune 13,0 4.434.682 341.129 Ishøj Kommune 5,0 1.847.231 369.446 Københavns Kommune 83,5 24.415.331 292.399 Lyngby-Taarbæk Kommune 19,0 4.426.060 232.951 Rudersdal Kommune 28,5 8.674.909 304.383 Rødovre Kommune 8,5 2.798.234 329.204 Tårnby Kommune 7,5 4.011.777 534.904 Vallensbæk Kommune 3,0 542.300 180.767 I alt 407 121.040.138 297.396 Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår

Bilag 7 Bilag 7

74 75


22

Tabel 20. Forbrug (i kroner) pr. sikrede, 2013

Almindelig fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi

Albertslund Kommune 68 102 Allerød Kommune 113 178 Ballerup Kommune 86 115 Bornholms Regionskommune 50 152 Brøndby Kommune 61 130 Dragør Kommune 92 184 Egedal Kommune 73 91 Fredensborg Kommune 80 151 Frederiksberg Kommune 65 115 Frederikssund Kommune 84 141 Furesø Kommune 110 141 Gentofte Kommune 101 129 Gladsaxe Kommune 61 105 Glostrup Kommune 74 124 Gribskov Kommune 91 154 Halsnæs Kommune 77 175 Helsingør Kommune 69 177 Herlev Kommune 75 143 Hillerød Kommune 88 173 Hvidovre Kommune 61 121 Høje-Taastrup Kommune 62 136 Hørsholm Kommune 141 183 Ishøj Kommune 64 100 Københavns Kommune 46 83 Lyngby-Taarbæk Kommune 86 152 Rudersdal Kommune 125 192 Rødovre Kommune 64 105 Tårnby Kommune 76 123 Vallensbæk Kommune 69 101 Regionsgennemsnit 69 120 Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår. Opgørelsen er afgrænset på gruppe 1 og 2 sikrede.

21

Figur 4. Forbrug (i kroner) pr. patient, almindelig fysioterapi, 2013

Kilde: Figuren baserer sig på data fra tabel 20 ovenfor.

Figur 5. Forbrug (i kroner) pr. patient, vederlagsfri fysioterapi, 2013

Kilde: Figuren baserer sig på data fra tabel 20 ovenfor.

Bilag 7 Bilag 7

76 77


24

Tabe

l 23.

Udv

iklin

gen

i ant

al p

atie

nter

200

9-20

13, a

lmin

delig

fysi

oter

api

Kild

e: Y

dels

esre

gist

eret

, Tar

git.

N

ote:

År e

r afre

gnin

gsår

. Sam

men

ligne

t med

forr

ige

prak

sisp

lan

er d

er e

n m

argi

nal f

orsk

el i

opgø

rels

en a

ntal

pat

ient

er fo

r år 2

009.

Det

ved

røre

r: Fr

eder

iksb

erg,

Grib

skov

, K

øben

havn

s- o

g Tå

rnby

kom

mun

er. N

B: S

amm

e pa

tient

kan

hav

e fly

ttet b

opæ

lsko

mm

une

i løb

et a

f afre

gnin

gsår

et, h

vorfo

r ant

alle

t af u

nikk

e pa

tient

er p

å tv

ærs

af

yder

kom

mun

er ik

ke s

tem

mer

ove

rens

med

regi

onst

otal

en fo

r det

påg

æld

ende

afre

gnin

gsår

.

2009

2010

2011

2012

2013

2009

-201

020

10-2

011

2011

-201

220

12-2

013

2009

-201

3A

lber

tslu

nd K

omm

une

1.65

1

1.

656

1.76

7

1.

718

1.79

3

0,

30

6,70

-2

,77

4,

37

8,60

A

llerø

d K

omm

une

2.28

7

2.

359

2.41

2

2.

469

2.49

4

3,

15

2,25

2,

36

1,01

9,

05

Bal

leru

p K

omm

une

3.36

0

3.

451

3.49

5

3.

783

3.85

0

2,

71

1,27

8,

24

1,77

14

,58

Bor

nhol

ms

Reg

ions

kom

mun

e2.

288

2.15

9

2.

363

2.27

6

2.

359

-5,6

4

9,45

-3

,68

3,

65

3,10

B

rønd

by K

omm

une

2.19

3

2.

213

2.32

3

2.

285

2.22

3

0,

91

4,97

-1

,64

-2

,71

1,

37

Dra

gør K

omm

une

1.14

4

1.

215

1.26

0

1.

320

1.25

6

6,

21

3,70

4,

76

-4,8

5

9,79

E

geda

l Kom

mun

e3.

155

3.20

1

3.

253

3.45

0

3.

486

1,46

1,

62

6,06

1,

04

10,4

9

Fr

eden

sbor

g K

omm

une

3.18

2

3.

112

3.28

9

3.

394

3.18

6

-2

,20

5,

69

3,19

-6

,13

0,

13

Fred

erik

sber

g K

omm

une

6.68

5

7.

056

7.12

1

7.

683

7.41

5

5,

55

0,92

7,

89

-3,4

9

10,9

2

Fr

eder

ikss

und

Kom

mun

e3.

714

3.75

9

3.

553

3.71

9

3.

875

1,21

-5

,48

4,

67

4,19

4,

33

Fure

sø K

omm

une

3.36

4

3.

401

3.62

9

3.

800

3.70

4

1,

10

6,70

4,

71

-2,5

3

10,1

1

G

ento

fte K

omm

une

6.30

2

6.

149

6.43

9

6.

633

6.88

6

-2

,43

4,

72

3,01

3,

81

9,27

G

lads

axe

Kom

mun

e4.

140

4.28

6

4.

494

4.57

5

4.

566

3,53

4,

85

1,80

-0

,20

10

,29

Glo

stru

p K

omm

une

1.45

4

1.

393

1.55

1

1.

618

1.67

2

-4

,20

11

,34

4,32

3,

34

14,9

9

G

ribsk

ov K

omm

une

3.33

5

3.

494

3.63

3

3.

697

3.77

3

4,

77

3,98

1,

76

2,06

13

,13

Hal

snæ

s K

omm

une

2.19

7

2.

230

2.30

4

2.

480

2.46

2

1,

50

3,32

7,

64

-0,7

3

12,0

6

H

elsi

ngør

Kom

mun

e4.

699

4.78

6

4.

835

4.77

0

4.

675

1,85

1,

02

-1,3

4

-1,9

9

-0,5

1

Her

lev

Kom

mun

e1.

911

2.04

5

2.

059

2.08

1

2.

015

7,01

0,

68

1,07

-3

,17

5,

44

Hill

erød

Kom

mun

e4.

341

4.31

8

4.

472

4.48

8

4.

438

-0,5

3

3,57

0,

36

-1,1

1

2,23

H

vidov

re K

omm

une

2.98

2

3.

028

2.93

3

3.

190

3.26

5

1,

54

-3,1

4

8,76

2,

35

9,49

H

øje-

Taas

trup

Kom

mun

e3.

051

3.07

1

3.

068

3.28

8

3.

269

0,66

-0

,10

7,

17

-0,5

8

7,15

H

ørsh

olm

Kom

mun

e2.

805

2.75

5

2.

866

2.84

7

2.

925

-1,7

8

4,03

-0

,66

2,

74

4,28

Is

høj K

omm

une

1.39

5

1.

488

1.43

5

1.

409

1.40

2

6,

67

-3,5

6

-1,8

1

-0,5

0

0,50

K

øben

havn

s K

omm

une

28.9

58

29.7

65

30.3

09

32.4

18

32.5

52

2,79

1,

83

6,96

0,

41

12,4

1

Ly

ngby

-Taa

rbæ

k K

omm

une

4.38

2

4.

547

4.46

9

4.

640

4.67

7

3,

77

-1,7

2

3,83

0,

80

6,73

R

uder

sdal

Kom

mun

e5.

749

5.77

0

5.

703

6.05

4

6.

116

0,37

-1

,16

6,

15

1,02

6,

38

Rød

ovre

Kom

mun

e2.

333

2.35

9

2.

408

2.48

2

2.

473

1,11

2,

08

3,07

-0

,36

6,

00

Tårn

by K

omm

une

2.90

2

3.

122

3.12

3

3.

396

3.10

0

7,

58

0,03

8,

74

-8,7

2

6,82

V

alle

nsbæ

k K

omm

une

941

1.

041

1.10

7

1.

170

1.17

6

10

,63

6,34

5,

69

0,51

24

,97

I alt

116.

348

11

8.67

8

121.

213

12

7.13

3

126.

359

2,

00

2,14

4,

88

-0,6

1

8,60

Alm

inde

lig F

ysio

tera

piÆ

ndrin

g i p

roce

nt

23

Tabe

l 22.

Pen

dler

stat

istik

: And

el u

nikk

e pa

tien

ters

beh

andl

ing

hos f

ysio

tera

peut

er m

ed k

linik

adre

sse

i pat

ient

ens b

opæ

lsko

mm

une

og ø

vrig

e ko

mm

uner

, 201

3.

Læse

vejle

dnin

g: T

abel

len

inde

hold

er a

ntal

uni

kke

patie

nter

, der

i 20

13 h

ar m

odta

get f

ysio

tera

peut

isk

beha

ndlin

g. K

omm

uner

ne a

ngiv

et i

den

øver

ste

vand

rette

rækk

e, e

r pat

ient

ens

bopæ

lsko

mm

une

Kom

mun

erne

ang

ivet

i de

n lo

dret

te k

olon

ne ti

l ven

stre

, er d

en k

omm

une,

hvo

r fys

iote

rape

uten

s kl

inik

har

adr

esse

(yde

rkom

mun

e). T

abel

len

skal

f.ek

s. fo

r pat

ient

er m

ed b

opæ

l i A

lber

tslu

nd k

omm

une

læse

s: 1

.261

uni

kke

pers

oner

(fo

rske

llige

patie

nter

), m

ed b

opæ

l i A

lber

tslu

nd K

omm

une

har m

odta

get f

ysio

tera

peut

isk

beha

ndlin

g i e

n kl

inik

med

adr

esse

i A

lber

tslu

nd k

omm

une,

osv

.

K

ilde:

Yde

rregi

ster

et, T

argi

t, N

ote:

Afre

gnin

gsår

201

3

Not

e: A

ntal

uni

kke

patie

nter

(for

skel

lige

pers

oner

) for

delt

på b

opæ

lsko

mm

une

og y

derk

omm

une.

NB:

Sam

me

patie

nt k

an h

ave

mod

tage

t beh

andl

ing

af fl

ere

klin

ikke

r bel

igge

nde

i for

skel

lige

kom

mun

er, h

vorfo

r ant

alle

t af u

nikk

e pa

tient

er p

å tv

ærs

af y

derk

omm

uner

ik

ke s

umm

er ti

l ant

al u

nikk

e pe

rson

er i

bopæ

lsko

mm

unen

Be

hand

lings

-ko

mm

une

Albertslund

Allerød

Amager Ø

Ballerup

Bispebjerg

Bornholm

Brøndby

Brønshøj-Husum

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Indre by

Ishøj

Lyngby-Taarbæk

Nørrebro

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Valby

Vallensbæk

Vanløse

Vesterbro

Østerbro

Amager V

Ukendte

Regi

on H

oved

stad

en1.

998

2.79

03.

450

4.21

33.

009

2.89

22.

543

2.63

11.

457

3.81

63.

591

8.32

14.

316

4.05

07.

460

5.08

81.

879

4.22

22.

822

5.48

62.

347

5.02

63.

734

3.71

53.

241

4.31

31.

590

5.26

44.

975

6.77

02.

786

3.54

43.

004

1.30

32.

808

3.66

25.

416

3.62

89

Alb

erts

lund

1.26

11

14

328

31

31

86

25

949

22

27

153

412

13

25

26

255

85

64

Alle

rød

2.30

82

37

23

1629

1122

298

1026

2212

213

22

215

516

563

44

43

82

1A

mag

er Ø

st1

12.

139

635

715

344

543

44

517

62

43

218

63

219

26

364

821

322

914

6031

1.69

31

Balle

rup

4510

83.

363

84

2499

56

2329

135

1865

198

68

115

519

361

118

2114

1925

413

916

1211

12Bi

speb

jerg

214

1.10

63

163

53

554

728

11

13

16

319

312

41

62

162

9828

4912

Born

holm

11

32.

876

11

91

81

21

21

43

22

24

5Br

øndb

y78

48

3614

1.31

314

531

620

119

2214

181

87

917

714

514

57

1337

1115

1472

1229

155

1614

1618

Brøn

shøj

-Hus

um5

36

1313

45

1.44

43

133

315

715

21

321

85

168

384

332

164

346

822

9Dr

agør

141

12

31.

092

54

11

15

13

31

415

03

11

53

30Eg

edal

11

172

13

11.

994

13

129

78

13

29

53

12

11

31

11

11

Fred

ensb

org

91

34

13

31

41.

215

74

1124

51

3211

123

6178

109

358

13

21

29

2Fr

eder

iksbe

rg26

1514

149

237

237

156

1133

245.

510

1765

114

8922

158

2236

1795

3418

340

669

638

7876

4355

616

468

537

293

182

1Fr

eder

ikssu

nd1

287

122

26

314

45

113.

597

136

72

1090

24

964

81

58

78

14

65

54

Fure

sø9

110

314

111

12

1117

213

2250

3.27

322

928

106

1241

299

610

1133

1474

811

512

822

6G

ento

fte5

1621

3511

51

1228

110

4393

1740

5.92

641

711

164

4113

2323

949

107

353

976

193

188

226

3132

359

39G

lads

axe

510

845

661

631

231

821

1087

164

2.61

98

62

875

168

1314

172

8717

2411

87

66

1424

12G

lost

rup

397

24

1515

293

61

1221

16

921

1.27

31

12

154

3277

67

297

48

312

1611

211

127

15G

ribsk

ov4

32

51

24

14

4824

162

285

13.

577

139

168

272

21

912

315

614

12

31

52

164

3Ha

lsnæ

s7

25

21

17

420

179

452

2.25

74

312

59

65

42

22

41

Hels

ingø

r2

113

311

14

21

397

1712

916

61

104

274.

736

228

32

429

76

281

24

15

6He

rlev

103

628

015

111

119

242

419

1117

1633

452

53

21.

849

89

175

96

2214

765

19

1116

910

31

Hille

rød

311

610

1513

42

165

177

1723

933

1814

132

825

288

44.

373

81

4613

2413

617

14

17

923

121

Hvid

ovre

915

411

139

185

64

333

37

4219

12

73

2.75

928

1919

433

478

617

032

1533

2826

Høje

-Taa

stru

p32

32

106

175

512

218

23

79

122

46

117

2.75

72

1675

910

88

212

119

823

4Hø

rsho

lm43

24

62

47

1.37

38

518

2911

128

699

342

31

2.57

88

128

1324

12

11

37

117

31

Indr

e by

1425

305

3723

24

2278

5028

3951

316

5421

175

2418

642

1826

8133

382.

162

1111

360

587

4392

137

2614

632

655

646

4Is

høj

171

17

21

109

52

21

61

35

223

12

41

3593

51.

262

21

211

38

162

28

32

Lyng

by-T

aarb

æk

612

730

213

82

2428

329

4819

192

310

105

2135

1913

1014

152

3.46

425

310

137

65

1415

3012

1Nø

rreb

ro5

264

844

37

764

76

315

19

4831

51

43

127

208

320

23

172.

433

2515

1341

486

9422

475

Rude

rsda

l2

8813

1423

14

101

2121

452

1419

635

590

536

1511

18

5910

1435

764

739

335.

495

54

125

1320

8817

2Rø

dovr

e46

28

5611

126

632

292

323

58

4010

53

329

194

425

1016

1311

62.

133

877

2411

714

610

Tårn

by4

147

36

142

115

252

42

312

28

158

22

45

216

124

612

718

76

3.01

425

616

3314

664

Val

by5

316

422

1310

37

160

34

99

51

23

9019

329

25

323

2010

1.32

71

4423

023

27V

alle

nsbæ

k9

357

11

34

12

111

120

52

371

11

32

403

23

Van

løse

31

510

413

263

73

616

49

274

36

114

131

103

719

551

347

61.

128

1610

6V

este

rbro

1815

123

2814

922

765

2723

1.10

27

2695

7318

37

1726

1581

3320

413

560

402

4551

2838

712

155

2.10

822

524

31

Øst

erbr

o3

332

1128

91

926

49

1110

54

915

045

22

416

55

217

648

72

4740

021

66

453

3849

3.33

453

1Re

gion

Mid

tjylla

nd1

29

18

12

33

422

38

114

111

14

14

42

230

19

135

12

61

314

1311

Regi

on N

ordj

ylla

nd1

24

21

22

171

19

71

21

32

31

41

164

911

13

23

97

Regi

on S

jælla

nd35

1241

3626

732

209

146

798

139

1849

3224

710

1312

1551

224

367

7140

3525

2718

4651

2549

8146

Regi

on S

ydda

nmar

k1

108

21

53

46

203

79

11

64

43

37

42

238

217

28

49

108

And

el u

nikk

e pa

tient

er

beha

ndle

t i h

jem

kom

mun

e(i

proc

ent)

6383

6280

3799

5255

7552

3466

8381

7951

6885

8086

7987

7474

8050

7966

4981

7785

4431

4058

62-

-

Borg

eren

s hj

emko

mm

une

Bilag 7 Bilag 7

78 79


26

Ridefysioterapi Afsnittet omfatter speciale 51 og 62

Tabel 25. Kapacitet samt sikrede pr. fuldtidskapacitet fordelt på regioner Yder Region Kapaciteter Sikrede

Region Nordjylland 6 580.276 Region Midtjylland 20 1.278.540 Region Syddanmark 14 1.201.583 Region Hovedstaden 4 1.760.858 Region Sjælland 8,5 817.774 Kilde: Region Nordjylland (pr. 1. juni 2014), Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland (1. januar 2015) er indrapporteret fra regionerne. Region Hovedstaden: Yderregisteret, Notus Regional; Sygesikringsregisteret, Targit. Note: Sikrede omfatter gruppe 1 og 2 sikrede.

Tabel 26. Kapacitet for ridefysioterapi, fordelt på hovedområder, per 1. september 2014

Hovedområde Ridefysioterapeuter Kapacitet Sikrede Sikrede pr. kapacitet

Nord 3 2,00 315.229 157.615 Midt 2 1,50 446.992 297.995 Byen 0 0,00 486.071 n/a Syd 1 0,50 512.116 1.024.232 Total 6 4 1.760.858 440.215 Kilde: Yderregisteret, Notus Regional Note: Antal sikrede per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014).

Tabel 27. Produktion og forbrug af almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, opgjort som bruttohonorarer (i 1.000 kr.) 2013.

Hovedområde Produktion Forbrug Difference Speciale 57 Speciale 65 Speciale 57 Speciale 65 Speciale 57 Speciale 65

Nord 56 3.868 45 3.139 11 729 Midt 34 4.896 45 2.922 -11 1.974 Byen 0 0 7 1.930 -7 -1.930 Syd 0 0 11 2.143 -11 -2.143 Total 90 8.764 108 10.135 -18 -1.371 Kilde: Sygesikringsregisteret, Targit Note: År er afregningsår

25

Tabe

l 24.

Udv

iklin

gen

i ant

al p

atie

nter

200

9-20

13, v

eder

lags

fri f

ysio

tera

pi

K

ilde:

Yde

lses

regi

ster

et, T

argi

t.

Not

e: Å

r er a

fregn

ings

år. D

et v

edrø

rer:

Fred

erik

sber

g, G

ribsk

ov, K

øben

havn

s- o

g Tå

rnby

kom

mun

er. N

B: S

amm

e pa

tient

kan

hav

e fly

ttet b

opæ

lsko

mm

une

i løb

et a

f af

regn

ings

året

, hvo

rfor a

ntal

let a

f uni

kke

patie

nter

på

tvæ

rs a

f yde

rkom

mun

er ik

ke s

tem

mer

ove

rens

med

regi

onst

otal

en fo

r det

påg

æld

ende

afre

gnin

gsår

.

2009

2010

2011

2012

2013

2009

-201

020

10-2

011

2011

-201

220

12-2

013

2009

-201

3A

lber

tslu

nd K

omm

une

198

192

188

206

213

-3,0

3

-2,0

8

9,57

3,

40

7,58

A

llerø

d K

omm

une

223

243

280

309

327

8,97

15

,23

10,3

6

5,

83

46,6

4

B

alle

rup

Kom

mun

e28

3

30

3

31

9

34

6

40

0

7,

07

5,28

8,

46

15,6

1

41

,34

Bor

nhol

ms

Reg

ions

kom

mun

e48

1

49

1

49

2

51

4

55

7

2,

08

0,20

4,

47

8,37

15

,80

Brø

ndby

Kom

mun

e26

4

28

0

30

4

32

9

33

4

6,

06

8,57

8,

22

1,52

26

,52

Dra

gør K

omm

une

159

176

192

208

212

10,6

9

9,

09

8,33

1,

92

33,3

3

E

geda

l Kom

mun

e28

5

28

2

29

5

32

8

35

6

-1

,05

4,

61

11,1

9

8,

54

24,9

1

Fr

eden

sbor

g K

omm

une

349

387

419

435

439

10,8

9

8,

27

3,82

0,

92

25,7

9

Fr

eder

iksb

erg

Kom

mun

e76

6

84

3

84

8

93

8

97

6

10

,05

0,59

10

,61

4,05

27

,42

Fred

erik

ssun

d K

omm

une

381

380

401

439

473

-0,2

6

5,53

9,

48

7,74

24

,15

Fure

sø K

omm

une

315

346

347

367

377

9,84

0,

29

5,76

2,

72

19,6

8

G

ento

fte K

omm

une

546

576

566

623

642

5,49

-1

,74

10

,07

3,05

17

,58

Gla

dsax

e K

omm

une

453

440

486

536

562

-2,8

7

10,4

5

10

,29

4,85

24

,06

Glo

stru

p K

omm

une

168

172

173

195

223

2,38

0,

58

12,7

2

14

,36

32,7

4

G

ribsk

ov K

omm

une

391

401

430

454

496

2,56

7,

23

5,58

9,

25

26,8

5

H

alsn

æs

Kom

mun

e30

6

31

6

33

9

36

6

37

8

3,

27

7,28

7,

96

3,28

23

,53

Hel

sing

ør K

omm

une

710

733

779

819

854

3,24

6,

28

5,13

4,

27

20,2

8

H

erle

v K

omm

une

275

282

297

323

355

2,55

5,

32

8,75

9,

91

29,0

9

H

iller

ød K

omm

une

458

477

516

596

625

4,15

8,

18

15,5

0

4,

87

36,4

6

H

vidov

re K

omm

une

379

426

455

490

492

12,4

0

6,

81

7,69

0,

41

29,8

2

H

øje-

Taas

trup

Kom

mun

e37

9

40

6

41

5

43

5

48

0

7,

12

2,22

4,

82

10,3

4

26

,65

Hør

shol

m K

omm

une

297

291

301

337

360

-2,0

2

3,44

11

,96

6,82

21

,21

Ishø

j Kom

mun

e14

4

15

6

16

1

18

1

20

0

8,

33

3,21

12

,42

10,5

0

38

,89

Køb

enha

vns

Kom

mun

e3.

163

3.

353

3.

535

3.

813

3.

993

6,

01

5,43

7,

86

4,72

26

,24

Lyng

by-T

aarb

æk

Kom

mun

e47

7

54

7

57

0

59

8

62

3

14

,68

4,20

4,

91

4,18

30

,61

Rud

ersd

al K

omm

une

651

684

654

693

721

5,07

-4

,39

5,

96

4,04

10

,75

Rød

ovre

Kom

mun

e28

3

28

8

29

7

33

1

33

5

1,

77

3,13

11

,45

1,21

18

,37

Tårn

by K

omm

une

318

379

435

486

492

19,1

8

14

,78

11,7

2

1,

23

54,7

2

V

alle

nsbæ

k K

omm

une

99

107

118

136

133

8,08

10

,28

15,2

5

-2

,21

34

,34

I alt

13.1

11

13.8

60

14.5

12

15.6

12

16.4

68

5,71

4,

70

7,58

5,

48

25,6

0

Ænd

ring

i pro

cent

Ved

erla

gsfri

Fys

iote

rapi

Bilag 7 Bilag 7

80 81


28

Tabel 29. Forbrug og produktion (i kroner) af vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, for perioden 2009-2013, 2013-priser

Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår

2009 2010 2011 2012 2013 2009 2010 2011 2012 2013Albertslund Kommune 28.128 28.125 60.252 85.259 86.362 - - - - - Allerød Kommune 83.202 78.629 83.001 118.062 150.260 - - - - - Ballerup Kommune 241.307 259.472 342.856 292.887 326.644 - - - - - Bornholms Regionskommune 16.813 21.545 26.173 21.853 7.805 - - - - - Brøndby Kommune 261.327 274.050 305.339 341.996 369.735 - - - - - Dragør Kommune 14.233 9.299 13.399 22.525 23.778 - - - - - Egedal Kommune 265.376 319.883 424.046 528.576 474.149 - - - - - Fredensborg Kommune 195.907 165.423 181.789 188.176 260.777 - - - - - Frederiksberg Kommune 201.597 226.337 278.121 313.434 427.528 - - - - - Frederikssund Kommune 674.164 939.034 1.207.884 1.334.520 1.370.256 1.667.411 2.202.777 2.640.512 2.992.145 2.930.323 Furesø Kommune 174.637 238.808 248.680 239.695 347.666 - - - - - Gentofte Kommune 243.138 204.417 235.204 223.618 316.342 - - - - - Gladsaxe Kommune 321.999 390.497 398.623 419.603 417.306 - - - - - Glostrup Kommune 54.357 95.068 101.233 102.280 100.278 - - - - - Gribskov Kommune 133.244 140.940 109.795 138.380 93.799 - - - - - Halsnæs Kommune 280.174 379.451 445.986 513.641 487.453 - - - - - Helsingør Kommune 377.117 316.535 350.554 377.355 331.085 921.383 794.683 877.311 971.641 937.493 Herlev Kommune 173.655 146.626 128.755 139.700 129.411 - - - - - Hillerød Kommune 216.272 239.565 360.412 405.144 445.648 - - - - - Hvidovre Kommune 99.393 111.577 187.840 185.399 175.191 - - - - - Høje-Taastrup Kommune 142.717 174.779 200.591 281.880 405.911 - - - - - Hørsholm Kommune 86.407 98.056 109.302 100.614 87.504 - - - - - Ishøj Kommune 109.034 102.367 67.972 91.379 132.624 - - - - - Københavns Kommune 1.549.859 1.629.398 1.932.801 2.092.239 2.182.374 - - - - - Lyngby-Taarbæk Kommune 223.982 224.894 329.926 379.923 400.414 2.644.300 2.763.361 2.752.426 2.837.331 3.265.836 Rudersdal Kommune 271.608 241.563 264.989 293.429 293.971 1.444.801 1.488.498 1.592.589 1.661.658 1.630.477 Rødovre Kommune 113.845 95.442 176.325 183.278 128.942 - - - - - Tårnby Kommune 95.004 81.186 73.176 67.263 90.221 - - - - - Vallensbæk Kommune 33.532 47.333 101.954 112.066 71.324 - - - - - I alt 6.682.028 7.280.300 8.746.979 9.594.174 10.134.760 6.677.894 7.249.318 7.862.838 8.462.775 8.764.129

Forbrug Produktion

27

Tabel 28. Forbrug og produktion (i kroner) af almindelig (speciale 57) ridefysioterapi, for perioden 2009-2013, 2013-priser

Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår

2009 2010 2011 2012 2013 2009 2010 2011 2012 2013Albertslund Kommune 10.335 7.582 12.177 784 - - - - - - Allerød Kommune - - - 3.593 - - - - - - Ballerup Kommune - - 7.065 17.120 7.208 - - - - - Bornholms Regionskommune - - - - - - - - - - Brøndby Kommune 8.866 6.182 - - - - - - - - Dragør Kommune - - - - - - - - - - Egedal Kommune 4.304 7.931 - - - - - - - - Fredensborg Kommune 13.163 11.340 - 10.678 2.164 - - - - - Frederiksberg Kommune - - - - - - - - - - Frederikssund Kommune 30.030 29.938 30.320 20.021 2.340 108.262 108.377 84.057 40.453 12.318 Furesø Kommune - - 3.964 15.192 11.121 - - - - - Gentofte Kommune - - - 3.043 - - - - - - Gladsaxe Kommune - - 2.349 8.259 9.890 - - - - - Glostrup Kommune - - 6.804 11.014 5.359 - - - - - Gribskov Kommune 8.125 18.221 24.761 22.824 14.665 - - - - - Halsnæs Kommune 22.825 31.102 20.770 4.081 - - - - - - Helsingør Kommune 10.363 11.662 10.545 12.235 13.951 51.055 59.222 45.232 63.136 43.855 Herlev Kommune 5.957 5.979 - - - - - - - - Hillerød Kommune 249 5.268 - 9.725 11.868 - - - - - Hvidovre Kommune - - - - - - - - - - Høje-Taastrup Kommune - - - - - - - - - - Hørsholm Kommune - - - - - - - - - - Ishøj Kommune - - - - - - - - - - Københavns Kommune 33.315 - 13.494 2.544 6.231 - - - - - Lyngby-Taarbæk Kommune - - - - - 3.182 - 11.508 42.046 28.219 Rudersdal Kommune - - - - 16.682 - - - - 5.396 Rødovre Kommune - - - - - - - - - - Tårnby Kommune - 1.548 - - 2.275 - - - - - Vallensbæk Kommune - - - - 3.015 - - - - - I alt 147.531 136.751 132.250 141.115 107.963 162.500 167.598 140.797 145.635 89.788

Forbrug Produktion

Bilag 7 Bilag 7

82 83


30

Tabel 31. Gennemsnitligt forbrug (i kroner) pr. patient og sikrede, almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, 2013

Almindelig Vederlagsfri pr. patient pr. sikrede pr. patient pr. sikrede Albertslund Kommune 17.272 3,13 Allerød Kommune 16.696 6,26 Ballerup Kommune 7.208 0,15 18.147 6,76 Bornholms Regionskommune 7.805 0,19 Brøndby Kommune 16.806 10,79 Dragør Kommune 11.889 1,71 Egedal Kommune 18.237 11,27 Fredensborg Kommune 2.164 0,05 14.488 6,62 Frederiksberg Kommune 12.955 4,21 Frederikssund Kommune 2.340 0,05 19.575 30,92 Furesø Kommune 11.121 0,29 16.556 9,09 Gentofte Kommune 16.650 4,31 Gladsaxe Kommune 9.890 0,15 14.390 5,54 Glostrup Kommune 5.359 0,24 14.325 4,57 Gribskov Kommune 7.332 0,36 11.725 2,30 Halsnæs Kommune 15.233 15,88 Helsingør Kommune 4.650 0,23 10.346 5,39 Herlev Kommune 12.941 4,76 Hillerød Kommune 3.956 0,25 15.916 9,22 Hvidovre Kommune 9.733 3,40 Høje-Taastrup Kommune 18.450 8,36 Hørsholm Kommune 14.584 3,57 Ishøj Kommune 12.057 6,23 Københavns Kommune 3.116 0,01 15.051 3,89 Lyngby-Taarbæk Kommune 13.807 7,45 Rudersdal Kommune 8.341 0,10 12.781 4,99 Rødovre Kommune 16.118 3,46 Tårnby Kommune 2.275 0,05 15.037 2,16 Vallensbæk Kommune 3.015 0,20 17.831 4,79 I alt 5.141 0,06 15.449 5,81 Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: Opgørelsen ’pr. sikrede’ er afgrænset til sikringsgruppe 1 og 2.

29

Tabel 30. Forbrug og produktion (i kroner) af almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, 2013

Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: Afregningsår 2013.

Almindelig Vederlagsfri Almindelig Vederlagsfri Almindelig VederlagsfriAlbertslund Kommune - - - 86.362 - -86.362 Allerød Kommune - - - 150.260 - -150.260 Ballerup Kommune - - 7.208 326.644 -7.208 -326.644 Bornholms Regionskommune - - - 7.805 - -7.805 Brøndby Kommune - - - 369.735 - -369.735 Dragør Kommune - - - 23.778 - -23.778 Egedal Kommune - - - 474.149 - -474.149 Fredensborg Kommune - - 2.164 260.777 -2.164 -260.777 Frederiksberg Kommune - - - 427.528 - -427.528 Frederikssund Kommune 12.318 2.930.323 2.340 1.370.256 9.978 1.560.067 Furesø Kommune - - 11.121 347.666 -11.121 -347.666 Gentofte Kommune - - - 316.342 - -316.342 Gladsaxe Kommune - - 9.890 417.306 -9.890 -417.306 Glostrup Kommune - - 5.359 100.278 -5.359 -100.278 Gribskov Kommune - - 14.665 93.799 -14.665 -93.799 Halsnæs Kommune - - - 487.453 - -487.453 Helsingør Kommune 43.855 937.493 13.951 331.085 29.904 606.408 Herlev Kommune - - - 129.411 - -129.411 Hillerød Kommune - - 11.868 445.648 -11.868 -445.648 Hvidovre Kommune - - - 175.191 - -175.191 Høje-Taastrup Kommune - - - 405.911 - -405.911 Hørsholm Kommune - - - 87.504 - -87.504 Ishøj Kommune - - - 132.624 - -132.624 Københavns Kommune - - 6.231 2.182.374 -6.231 -2.182.374 Lyngby-Taarbæk Kommune 28.219 3.265.836 - 400.414 28.219 2.865.421 Rudersdal Kommune 5.396 1.630.477 16.682 293.971 -11.285 1.336.506 Rødovre Kommune - - - 128.942 - -128.942 Tårnby Kommune - - 2.275 90.221 -2.275 -90.221 Vallensbæk Kommune - - 3.015 71.324 -3.015 -71.324 I alt 89.788 8.764.129 107.963 10.134.760 -18.175 -1.370.632

Produktion Forbrug Difference

Bilag 7 Bilag 7

Region HovedstadenKongens Vænge 23400 Hillerød

Tlf: 38 66 50 00Web: www.regionh.dk

PRAKSISPLAN FOR FYSIOTERAPI 2015-2019 · 2017-03-28 · Resume Resumé Denne praksisplan for...

Documents

Transcript of PRAKSISPLAN FOR FYSIOTERAPI 2015-2019 · 2017-03-28 · Resume Resumé Denne praksisplan for...