Politisk marketing: Et eksperimentelt studie af

potentialet for en skræddersyet valgkampagne

Efterår 2012

Af Anders Bekhøj Hansen: 20053672

Vejleder: Rune Slothuus

35.895 ord

2

Indholdsfortegnelse English Abstract .............................................................................................................................................. 3

1. Indledning .................................................................................................................................................... 4

2. Teori og hypoteseudvikling ....................................................................................................................... 6

2.1 The Persuadable Voter ......................................................................................................................... 6

2.2 Specialets afhængige og uafhængige variable ................................................................................ 10

2.3 Valgkampens sorte boks .................................................................................................................... 11

2.3.1 Den institutionelle kontekst ....................................................................................................... 11

2.3.2 Motivationens betydning ........................................................................................................... 13

2.3.3 Ikke alle lytter lige godt .............................................................................................................. 15

2.3.4 Genveje til holdninger ................................................................................................................ 16

2.3.5 Fokus og formuleringen ............................................................................................................. 17

3. Data og metode ......................................................................................................................................... 22

3.1 Eksperimentelt design........................................................................................................................ 22

3.2 Partier og emner ................................................................................................................................. 25

3.3 Stimuli materiale ................................................................................................................................ 26

3.4 Operationalisering.............................................................................................................................. 28

3.5 Dataindsamling................................................................................................................................... 36

3.6 Hovedundersøgelse ............................................................................................................................ 41

4. Empirisk analyse ...................................................................................................................................... 44

4.1 Hypotese 1 - Krydspres som moderator af kampagneinformation .............................................. 44

4.2 Hypotese 2 - Styrken af partitilhørsforholdet ................................................................................ 51

4.3 Hypotese 3 – Politisk opmærksomhed ........................................................................................... 59

4.4 Hypotese 4 – Øger krydspres partisaners bekymring? ................................................................. 69

4.5 Hypotese 5 – Betydningen af framing for inkongruente partisaner ........................................... 71

4.6 Hypotese 6 – Betydningen af framing for kongruente partisaner .............................................. 76

5. Diskussion ................................................................................................................................................. 82

5.1 Undersøgelsens metodiske grundlag ............................................................................................... 82

5.2 Teoretiske implikationer ................................................................................................................... 85

5.3 Praktiske implikationer for valgkampagner ................................................................................... 88

6. Konklusion ................................................................................................................................................ 91

7. Litteraturliste ............................................................................................................................................ 94

8. Appendiks ................................................................................................................................................ 103

3

English Abstract

Microtargeting: An experimental study of the potential for a tailor-made election

campaign.

Danish political parties are experimenting with ways to target their election campaigns towards the

most mobile voters with the most persuasive messages. But still there is very limited knowledge

about which voters are most persuadable and what attracts voters in an election campaign. This

paper challenges conventional wisdom on which voters are persuadable, and contributes with new

information on what the limits and possibilities are of microtargeting.

Two different ways that the political parties can microtarget their campaigns, are tested. The

first approach argue that some of the most persuadable voters in the electorate are those that have

some level of affiliation with a political party, but at the same time disagree with this party about a

political issue (Hillygus and Shields , 2008). From this perspective campaigns should cross-

pressure voters, hereby meaning campaigning on issues that divide competing parties and their

voters. The second approach comes from framing studies and argues that the political parties

should use rhetoric frames that reflect the political values of the voters that receive the message

(Shen & Edwards, 2005; Slothuus, 2010a).

The main data source is an experimental-survey with 696 participants who are approximate

representatives to national demographics. The results show that there is a big potential for political

parties to use microtargeting in their campaigns, but also that this strategy by no means is

guarantee for success. Cross-pressured partisans consistently adjust their sympathy towards the

parties, but not always their voting preferences. Partisan voters by default defend their political

affiliation, but if they are pressured by their own opinions they can be attracted by other parties.

Framing that reflects the receivers’ political values either increases the wanted effect or preforms at

least at the same effect as a uniform message with a different argumentation. In sum, both

strategies seem to have good prospects, but there is a big need for specifying the conditions in

which the strategies work particularly well.

4

1. Indledning

Efter Folketingsvalgkampen i 2011 er det kommet frem, at en af valgkampens store vindere,

Radikale Venstre, anvendte en ny og hidtidige ukendt kampagnestrategi. Ved at installerer et lille

IT-program (cookies) på et stort antal computere kunne de radikale indsamle informationer om

vælgernes virtuelle adfærd og politiske holdninger (Broberg, 2012). Denne viden brugte de til, at

målrette deres kampagne mod tvivlere og svingvælgere med budskaber specielt målrettet til hver

modtager. Det kaldes direkte markedsføring eller microtargeting, og er ifølge både de danske

partier og eksperter en væsentlig del af fremtidens valgkampagne (Burhøi, 2012, Johnson, 2011:

41). Det kan umiddelbart lyde som en skudsikker strategi, men der eksisterer reelt ikke meget

viden om hvor mange vælgere der er tvivlere eller hvad der i sidste ende motiverer dem til at vælge

det ene parti frem for det andet (Hillygus & Shields, 2008; Hansen et al., 2007: 17). Spørgsmålet

som de danske partier stiller sig selv, og som dette speciale undersøger er, hvordan målrettes en

valgkampagne mest optimalt?

Det er interessant ud fra et teoretisk perspektiv både fordi der i litteraturen ikke er enighed om

effekten af valgkampe og fordi der er en udtalt mangel på specielt dansk forskning i hvad der

påvirker de danske vælgere i valgkampene (Hillygus & Shields, 2008: 8; Stubager, 2003; Hansen et

al., 2007). I dette speciale testes en teori som siger, at nogle af de mest påvirkelige vælgere i en

valgkamp er de vælgere som har et tilhørsforhold (partisaner) til et parti. Det kan virke

kontraintuitivt, at partisaner er mere tilbøjelige til at skifte parti end fx personer uden et politisk

tilhørsforhold. Det er dog heller ikke alle partisaner, der er lige tilbøjelige til at skifte parti, men

kun dem som har en god grund hertil, nemlig dem som er krydspressede. En partisan er

krydspresset, når personen er uenig med sit parti om en eller flere politiske emner. Hillygus og

Shields fandt i deres studie, at når partisaner krydspresses i en valgkamp så er de; mere tilbøjelige

til at være ubeslutsomme omkring deres stemmevalg, mere tilbøjelige til at ændre deres stemme i

løbet af valgkampen og mere tilbøjelige til at stemme på et andet parti end de vælgere som er

politisk enige med deres parti (2008: 90).

Vælgernes holdninger er den væsentligste faktor for om de påvirkes af valgkampen eller ej.

Hillygus og Shields beskriver det som ”(…) some voters are persuadable not because of the absence

of political preferences, but rather because of the complexity of those preferences”(2008: 7.

Orginal kursivering). Fremfor at være en deskriptiv beskrivelse, så er teorien om krydspres et

forsøg på at forklare hvilke vælgere de politiske partier kan tiltrække, og ikke mindst hvorfor disse

vælgere er i tvivl om deres partivalg. Ved at afprøve krydspres i en dansk kontekst udvikles teorien

på flere punkter; først og fremmest testes robustheden af teorien, ved at emner, institutionelle og

kulturelle faktorer varieres i forhold til den amerikanske kontekst. Særligt for denne undersøgelse

5

er, at krydspresset undersøges mellem de danske regeringspartier, hvilket er interessant af flere

årsager. Det har praktisk betydning, fordi majoriteten af de vælgere som skifter partier bliver i

samme blok, og teoretisk, fordi det tester hvorvidt krydspres er relevant for vælgerstrømninger

mellem partier i samme blok (Hansen et al., 2007: 3). Den eneste foreløbige danske undersøgelse

af krydspres indikerede, at de danske vælgere er krydspressede, men i mindre grad end de

amerikanske (Arentoft & Pettersson, 2011; Hillygus & Shields, 2008: 62). Sidst men ikke mindst er

det interessant fordi det tester om krydspres er en effektiv måde at målrette en valgkampagne.

Ovenstående er motivationen for første del af specialets problemformulering:

Er SF og Socialdemokratiets vælgere krydspressede imellem regeringspartierne, og modererer

krydspres de politiske partiers muligheder for at tiltrække andre partiers tilhængere i en

valgkamp?

En ting er, hvordan de politiske partier kan tiltrække vælgere ved at fokusere på bestemte

emner, noget andet er, hvordan de bedst kommunikerer deres politik. Hvordan et budskab

formuleres kan have betydning for i hvor høj grad det overbeviser vælgerne (Chong & Druckman,

2007b). Men på trods af de moderne politiske partiers enorme fokus på optimering og

professionalisering af deres kommunikation, afspejler dette sig ikke i den politologiske litteratur

(Hansen, 2008: 1; Slothuus & de Vresse, 2010: 630). Hvorvidt de politiske partier kan øge deres

vælgertilslutning via retoriske strategier, som tilpasser kommunikationen til den enkelte modtager,

er derfor ikke afklaret i litteraturen, og på trods af sin praktiske relevans, er der foreløbigt kun få

studier som har beskæftiget sig med dette emnefelt (fx Sniderman et al., 1997; Benoit, 2006).

Anden del af specialets problemformulering undersøger, hvorvidt det er en fordel for partierne

at tilpasse retorikken og argumentation i deres politiske budskaber, så de taler til den enkelte

vælgers værdier. Det der taler herfor er, at modtagerens værdier har betydning for effekten af

framing (Shen & Edwards, 2005:804). Framing refererer til den vinkling som afsenderen af et

budskab implicit promoverer ved at fokusere på bestemte delelementer og associationer ved et

emne (Entman, 1993:52). Hvis frames afspejler modtagerens værdier, så er argumenterne mere

tilgængelige og mere tilbøjelige til at aktivere flere relaterede overvejelser (Slothuus, 2010b: 353;

Chong & Druckman, 2007a: 108-109). Et politisk budskab bliver dog ikke kun vurderet ud fra

indholdet, men også i høj grad ud fra hvem afsenderen er, hvilket potentielt kan underminere den

forventede effekt af framing (Slothuus, 2010a ; 357; Slothuus & de Vresse, 2010; Campbell et al,

1960). Desuden har vælgerne forskellige opfattelser af hvor kompetente de politiske partierne er til

at håndtere forskellige emner, hvorfor det kan være en risikabel retorisk strategi at anvende

argumenter, som vælgerne normalt ikke forbinder med det pågældende parti (Petrocik, 1996: 828-

6

29). Hvorvidt de politiske partier kan øge deres popularitet ved at tilpasse deres kommunikation til

modtagerene er derfor et åbent teoretisk spørgsmål.

Anden del af specialets problemformulering lyder:

”Kan de politiske partier opnå en vælgermæssig fordel, hvis de anvender retorik der er forbundet

med andre partier?”

Udover de teoretiske bidrag har undersøgelsen en høj praktisk relevans - herunder særligt for de

politiske partiers valgkampsstrategier. Grundet ny teknologi og øgede ressourcer har de moderne

partier en række muligheder og informationer som indtil fornylig ikke var tilgængelige (Johnson,

2011: 41, Hansen, 2008: 1; Burhøi, 2012). Det betyder, at partierne ved mere om vælgernes

demografi og holdninger, men også, at de i højere grad er i stand til at differentiere og målrette

deres kampagner mod specifikke vælgere med udvalgte budskaber. Men hvordan målrettes en

valgkampagne optimalt? Og er det så effektivt, at det opvejer de mange ressourcer som det kræver?

Det er nogle af de praktiske spørgsmål som dette speciale belyser ved at undersøge effekten af

kampagneinformation som er skræddersyet til modtagerenes holdninger og værdier.

Specialet er struktureret i seks hovedafsnit, hvor denne indledning leder til andet afsnit, som

indeholder teori og hypoteser. Det efterfølgende afsnit motiverer specialets forskningsdesign samt

datakilder og belyser de metodiske fordele og ulemper ved de metodiske valg. I det fjerde afsnit

udføres den empiriske test af specialets hypoteser, hvilket efterfølges af en diskussion af

resultaternes metodiske, teoretiske og praktiske betydning. Specialet afrundes med en konklusion,

som samler op på specialets vigtigste resultater og besvarer opgavens problemformulering.

2. Teori og hypoteseudvikling

Teoriafsnittet er struktureret således, at teorien om krydspres introduceres og defineres, hvorefter

specialets afhængige og uafhængige variable specificeres. I anden halvdel af teoriafsnittet er fokus

på konstruktion af specialets hypoteser, som løbende udvikles som de forskellige teoretiske inputs

præsenteres. Til sidst opsamles specialets teoretiske fokus i en kausalmodel.

2.1 The Persuadable Voter

De første teorier om krydspres havde sit udspring i Columbia-skolen i 1940erne, hvor Lazarsfeld et

al. forsøgte at forklare vælgeres stemmefremmøde ud fra hvorvidt de var socialt krydspressede

(1954: 1124ff). Et socialt krydspres opstår, når en vælger indgår i sociale relationer og fællesskaber

hvor der er konfliktende forventninger til personens stemmeadfærd (Lazarsfeld et al., 1954: 1128).

7

Forventningen var, at socialt krydspressede vælgere i højere grad end almindelige vælgere ville

undlade at stemme, men teorien fandt aldrig den store empiriske opbakning (Horan, 1971).

I dette speciale undersøges krydspres som opstår i spændingsfeltet mellem en persons politiske

holdninger og personens partitilhørsforhold. Et individ er krydspresset/inkongruent, når personen

har et tilhørsforhold til et parti, men samtidig har politiske holdninger som på et eller flere emner

er inkongruente med sit foretrukne partis holdninger (Hillygus & Shields, 2008: 4). Modsætningen

til den krydspressede partisan er den kongruente vælger, hvis holdninger er i overensstemmelse

med personens parti. En holdningsuoverensstemmelse mellem partisanen og partiet er grundlaget

for at kunne skabe en tvivl om partivalget som i sidste ende kan føre til et partiskifte. Partisanere

som er krydspresset er mere modtagelige over for nye informationer og særligt budskaber som ikke

harmonerer med deres nuværende holdninger og tilhørsforhold i en valgkamp (Hillygus & Shields,

2008: 20-21).

At en partisan er krydspresset betyder dog ikke, at det per automatik har nogen betydning for

personens stemmevalg. Den gennemsnitlige vælger søger sjældent ny information om politik, og

når de gør, er det overvejende steder, hvor de forventer at få bekræftet deres nuværende holdninger

(Redlawsk et al., 2001: 968). Valgkampe har derfor kun betydning for de krydspressede

partisanernes stemmeadfærd under de rigtige betingelser. Tre betingelser er særligt væsentlige for

at valgkampen kan påvirke de krydspressede partisaner til at skifte parti. For det første skal

partisanens holdning til det konfliktramte emne være repræsenteret hos et andet parti, da vælgeren

ellers ikke har noget relevant parti at skifte til. For det andet skal det pågældende emne være

aktuelt i valgkampen, så emnet primes og valgresultatet kan få betydning for hvilken politik der

føres på området (Kahn & Kenny, 1999; Brader, 2005: 681; Hillygus & Shields, 2008: 21). Den

tredje betingelse er, at partisanen opfatter emnet som vigtig, da emner som vælgeren finder

ubetydelige ikke forventes at have nogen betydning for personens stemmevalg. Vælgernes

opfattelse af forskellige emners saliens forandrer sig løbende og partierne kan hæve et emnes

saliens ved at sætte fokus på det i en valgkamp (Hansen, 2008: 7). Såfremt de tre betingelser

opfyldes kan emnet fungere som en kile, der kan splitte et partis vælgere hvis de holdningsmæssig

er delt.

Dette afsnit har givet en præsentation af hvad krydspres er, og hvornår det forventes at påvirke

stemmeadfærden. De næste to afsnit omhandler de to grundelementer som skaber krydspres,

nemlig vælgernes partitilhørsforhold og deres politiske holdninger.

2.1.2 Tilhørsforholdets bånd

Der har i mere end 50 år været debat om det er vælgernes holdninger der er afgørende for deres

politiske tilhørsforhold, eller om vælgerne får deres holdninger fra deres parti. I dette afsnit

8

præsenteres relevante konklusioner og diskussioner fra den eksisterende litteratur om hvordan et

partitilhørsforhold påvirker en partisans politiske holdninger. Partitilhørsforhold og

partiidentifikation bruges som synonymer.

Identifikation med et politisk parti er en vedvarende dyb psykologisk tilknytning, som langt de

fleste borgere besidder, og som endda ofte er mere stabile end vælgernes holdninger. Det var nogle

af de banebrydende konklusioner, som i dag stadig betragtes som gyldige, som Campbell et al.

præsenterede i 1960 (1960; Green et al., 2002; Carsey & Layman, 2006; Kinder 2006). Ifølge

Campbell et al. udgør partiidentifikation et psykologisk og følelsesmæssigt bånd, der fungerer som

en form for filter, hvorigennem ny information filtreres og fortolkes med afsæt i den politiske

orientering. Dette bånd gør, at partisanen er meget tilbøjelig til at danne nye holdninger som er i

tråd med sit tilhørsforhold, og partisanen får på den måde løbende bekræftet sit

partitilhørsforhold. Det filter som partisanen ser verden igennem styrkes løbende med graden af

identifikation, så jo højere grad af identifikation jo mere udpræget er denne bias (Campbell et al,

1960: 121 & 133).

Der er i litteraturen enighed om at partitilhørsforhold har stor betydning for moderne politik,

men specielt forholdet mellem borgernes holdninger og deres partiidentifikation har skabt nogen

uenighed. Disputten står mellem det revisionistiske perspektiv og Michigan-skolen, hvor

førstnævnte argumenterer for, at et partitilhørsforhold er et udtryk for en samlet mængde af

holdninger og evalueringer som over tid ophobes i en ”running tally” (Bartel, 2002: 118). Denne

tilgang ligger vægt på borgernes evne til løbende at evaluere deres partitilhørsforhold, og vælge det

parti som de bedst finder i overensstemmelse med deres holdninger. I modsætning hertil er

Michiganskolen som ligger vægt på, at partitilhørsforhold er et indsocialiseret tilhørsforhold, som

typisk skabes i tidlig ungdom og som bedst kan sammenlignes med et religiøst tilhørsforhold

(Green et al., 2002: 4). I denne opfattelse er partitilhørsforholdet overvejende noget eksogent, som

påvirker partisanens holdninger og sjældent omvendt, især ikke på kort sigt (Miller & Shanks,

1996, 117; Bartels, 2002: 133; Campbell et al., 1960:135). Carsey og Layman nuancerer denne

tilgang ved at vise, at hvis et individ har en stærk følelsesmæssig holdning til et emne, kan det føre

til ændringer i partitilhørsforholdet under de rette betingelser (2006). Disse betingelser er

parallelle med teorien om krydspres, nemlig at emnet er salient for den enkelte, at der er politisk

polarisering om emnet og at personen er klar over partiernes positioner. I forlængelse af dette

afsnit, betragtes partitilhørsforhold som en varig følelsesmæssig tilknytning som oftest påvirker

partisanernes holdninger, men som under specifikke betingelser kan påvirkes.

At partisanerne har inkongruente holdninger over tid, er dog i nogen grad i strid med begge

præsenterede tilgange, fordi de to teorier forventer, at den inkongruente partisan enten skifter

9

parti eller bringer sin holdning i tråd med sit partitilhørsforhold. Ligeledes er det i strid med

klassisk psykologisk teori om kognitiv dissonans som argumenterer for, at når to relaterede

overvejelser er i konflikt, så vil det skabe et psykisk ubehag som motiverer personen til at skabe

konsonans ved at ændre den ene overvejelse (Festinger, 1957; Festinger & Carlsmith, 1959). Disse

teorier er siden blevet kritiseret for, at minimering af dissonans ikke altid er den eneste

psykologiske motivation, og at det bygger på en naiv antagelse, at individet konstant kan

opretholde konsonans (Sperlich, 1971). Hillygus og Shields påstand er, at disse teorier generelt

overser, at vælgerne kan have inkongruente holdninger uden det nødvendigvis fører til et skifte i

hverken partitilhørsforhold eller holdninger (2008: 26). Forskning i politisk psykologi viser, at når

et individ oplever konflikt mellem to relaterede holdninger, kan personen enten midlertidigt ændre

vigtigheden af en af overvejelserne eller udvikle en retorisk strategi til at forklare inkonsistensen og

kan på den måde opretholde stridende holdninger (Redlawsk & Lau, 2006; Billig, 1987). Der er

altså i nogen grad teoretisk uenighed om partisaner kan opretholde inkonsistente holdninger over

tid.

Hermed er det belyst, hvordan partitilhørsforhold kan påvirke vælgernes holdninger og

omvendt. Næste afsnit ser på det andet element i krydspres, nemlig vælgernes holdninger.

2.1.3 Holdningernes kvalitet

Krydspres er betinget af, at vælgerne har holdninger som ikke altid flugter med deres parti, og

samtidig, at disse holdninger har en grad af styrke og stabilitet. Dette er ikke er nogen selvfølge,

hvorfor det er interessant at se på kvaliteten af vælgernes holdning.

En dominerende tilgang inden for holdningslitteraturen, bedst kendt fra Converse,

argumenterer for, at det kun er en lille elite i befolkningen som har ideologiske konsistente og

stabile holdninger (Converse, 1964, 236). Mens det for den største del af befolkningen er

kendetegnende, at de ved meget lidt om politik, er ambivalente om de fleste emner og at deres

holdninger på individniveau ikke er stabile over tid (1964; Zaller & Feldman, 1992). Disse klassiske

studier sår altså i nogen grad tvivl om hvorvidt man kan forvente, at vælgerne har robuste og

selvstændige holdninger som de kan krydspresses på.

På trods af, at Converse var en af de første til at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af de

politiske holdninger hos majoriteten af befolkningen, så var han samtidig også opmærksom på at

vælgerne typisk har mere viden om enkelte emner, det han beskrev som ”issue publics”. Converse

kendetegner det som ”Certain rather concrete issues may capture their respective individual

attentions and lead to some politically relevant opinion formation” (1964: 246). Det er altså, ifølge

Converse, muligt for borgerne at have (enkelte) meningsfulde politiske overvejelser som de kan

strukturere deres politiske valg ud fra. ”issue publics” får derudover empirisk opbakning fra

10

undersøgelser der viser, at borgere følger mere med i og har større viden om de emner de

interesserer sig for (Berent et al., 2005). I forlængelse af ovenstående har Togeby, i det måske mest

omfattende studie af danskernes holdninger til dato, vist, at kvaliteten af de danske holdninger er

høj. Med høj kvalitet menes det, at danskernes holdninger er konsistente på tværs af beslægtede

emner, overraskende stabile på både individ- og aggregerede niveauer og, at danskernes faktuelle

politiske viden ikke er specielt stor, men heller ikke skræmmende lille (Togeby, 2004: 244ff).

At vælgerne har viden om politiske emner betyder ikke nødvendigvis, at de er inkongruente i

forhold til deres partis holdninger. Et stort, nyere studie af betydningen af partitilhørsforhold

bekræfter, at der er et stort overlap mellem partitilhørsforhold og partisanernes holdninger, men at

”(…) Issues and party attachments are distinct factors that strongly influence vote choice” (Green et

al., 2002: 214, Kursivering tilføjet). Så selv om partitilhørsforhold spiller en massiv rolle for

befolkningens politiske holdninger, så er der også flere andre kilder til holdninger som kan fører til

inkongruente holdninger, så som politiske værdier, gruppetilhørsforhold, økonomiske interesser og

personlige oplevelser (Kinder, 1983; Hillygus & Shields, 2008: 27; Campbell et al., 1960: 160). Man

kan desuden finde empirisk støtte hertil i de tidligere studier af krydspres i både Danmark og USA

(Hillygus & Shields, 2008: Arentoft og Pettersson, 2011).

På baggrund af ovenstående afsnit er det blevet sandsynliggjort, at borgerne, og specielt danske

borgere, har dybdegående holdninger til mindst nogen emner, og at disse holdninger ikke altid

stemmer overens med deres partitilhørsforhold.

2.2 Specialets afhængige og uafhængige variable

Specialet udforsker de politiske partiers muligheder for at tiltrække nye vælgere i løbet af en

valgkamp. Den afhængige variabel er vælgernes holdninger til de politiske partier, og den

uafhængige variabel er de informationer som vælgerne modtager i løbet af en valgkamp fra de

politiske partier (kampagneinformation).

En holdning defineres her som ”Attitude is a psychological tendency that is expressed by

evaluating a particular entity with some degree of favor or disfavor”(Eagly & Chaiken, 1993: 1).

En holdning er altså en persons positive eller negative evaluering af et objekt. Holdningen til et

parti er operationaliseret som sympatien for et parti, og sandsynligheden for at stemme på dette

parti. Fordelen ved at have to mål er, at sympati for et parti som udgangspunkt ikke er relationelt

forbundet med sympatien for andre partier, det er altså muligt at have høj sympati for flere partier

på samme tid. I sidste ende er selve stemmeafgivelsen et nulsums-spil, men graden af sympati kan

indikere om en person rykker sig tættere på eller længere væk fra et givent parti.

11

Der ses både på partisanernes holdning til eget parti og til konkurrerende partier. En valgkamp

kan principielt ændre partisanernes stemmeadfærd på to måder, enten ved at påvirke holdningen

til personens fortrukne parti negativt eller ved at påvirke holdningen til et konkurrerende parti

positivt. På så relativt kort sigt som en valgkamp er, anses det som mest plausibelt, at det er

partisanernes holdning til det konkurrerende parti der påvirkes. Det skyldes, at partitilhørsforhold

betragtes som en dyb og varig psykologisk tilknytning, hvilket indikerer, at den er forholdsvis stabil

og dermed svær at påvirke på kort sigt (Campbell et al., 1960). Men på trods af robustheden af

partiidentifikationen så må en partisans stemmeafgivelse forventes at harmonere med

partitilhørsforholdet, hvorfor en uoverensstemmelse herimellem må medføre en grad af kognitiv

dissonans hos personen (Festinger, 1957). Det forventes derfor som udgangspunkt, at det er

partisanens holdning til det konkurrerende parti der påvirkes, uden at det dog kan udelukkes, at

holdningen til partisanernes eget parti påvirkes.

2.3 Valgkampens sorte boks

I den første del af teoriafsnittet er det teoretiske udgangspunkt for krydspres blevet præsenteret,

mens fokus herfra er på hvordan krydspres realiseres i en valgkamp. Den grundlæggende påstand i

krydspresteorien er, at valgkampskonteksten er afgørende for hvor mange af de inkongruente

partisaner som i sidste ende skifter parti (Hillygus & Shields, 2008: 83). I de følgende afsnit

præsenteres relevante teoretiske bidrag, som fra forskellige perspektiver siger noget om hvordan

vælgerne påvirkes af krydspres i en valgkamp. Opgavens hypoteser udvikles løbende og fremgår i

slutningen af hvert delafsnit.

2.3.1 Den institutionelle kontekst

Dette speciale adskiller sig fra Hillygus & Shields studie på to afgørende punkter. Dels undersøges

krydspres i et flerpartisystem, og samtidig undersøges effekten mellem partier som har et tæt

politisk samarbejde. Det er ikke tidligere undersøgt, hvorvidt krydspres er relevant for

stemmeadfærden internt i en politisk blok, hvorfor dette giver anledning til en række overvejelser.

Krydspres er kun relevant for vælgernes stemmeadfærd på positions-issues, hvor de politiske

aktører har divergerende holdninger. Jo flere emner som skiller de politiske aktører, jo større vil

potentialet for krydspres umiddelbart være. Det betyder, at potentialet for krydspres, alt andet lige

må være mindre mellem partier der ligger tæt politisk. I forlængelse heraf, tilbyder et

flerpartisystem flere politiske valgmuligheder (partier), hvilket giver vælgerne bedre muligheder

for at vælge partier som matcher deres holdninger. Derudover forsøger de politiske blokke typisk at

fremstå enige frem mod et valg, og det primære fokus i medierne vil derfor ofte være på, hvad der

splitter de konkurrerende blokke frem for hvad der splitter internt. Det sænker muligvis

sandsynligheden for, at vælgerne kender til konflikter i mellem partier på samme fløj (Hillygus &

12

Shields, 2008: 193). Så selv om tidligere studier har vist, at krydspres er relevant imellem politiske

blokke, er det ikke nødvendigvis givet, at det i samme grad gør sig gældende internt i en politisk

blok.

At færre vælgere er krydspressede internt i en politisk blok, er dog ikke nødvendigvis

ensbetydende med, at krydspresset er mindre relevant. Krydspresteorien har kun fokus på det ene

emne som vælgeren krydspresses på, men der vil her blive argumenteret for, at vælgernes andre

politiske holdninger også kan have betydning. Som eksempel tages her udgangspunkt i en vælger

som har tre politiske emner, som hun har en dybtfølt holdning til. Krydspresteorien foreskriver, at

hvis hun krydspresses på et af disse tre emner, så vil hun blive i tvivl om sit partivalg og derfor

overveje at stemme på et andet parti, såfremt emnet primes tilstrækkeligt. Men hvis vælgeren er

uenig med det konkurrerende parti på de to andre emner, så vil et partiskifte betyde, at hun bliver

krydspresset på to emner frem for et. På trods af at Hillygus og Shields argumenter for, at vælgerne

typisk besidder holdninger til flere emner, og at det i løbet af en valgkamp er muligt at prime flere

emner, så tilbyder teorien ikke umiddelbart noget bud på hvad resultatet vil være af, hvad der her

kaldes dobbelt krydspres (Hillygus & Shields, 2008: 104; Treier & Hillygus, 2009: 697). Qua

partitilhørsforholdets løbende påvirkning af partisanernes holdninger, så vil størstedelen af en

partisans holdninger typisk være i overensstemmelse med sit parti (Campbell et al., 1960). Derfor

vil det, at skifte parti, føre til et dobbelt- eller multipelt krydspres, som vil vokse med den idelogiske

forskel mellem partierne. Det er dog kun emner som vælgeren går op i og har en dybfølt holdning

til, som i sidste ende betyder noget for stemmeadfærden, hvilket jf. afsnit 2.1.3 begrænser det til

højst en håndfuld emner.

Forventningen i dette speciale er, at når en partisan er dobbelt krydspresset så afhænger det af

et tradeoff mellem hvert emnes saliens og mængden af modsatrettede krydspres. Hvis flere emner

er vigtige for vælgeren, så kan en intens valgkamp prime et af emnerne i så høj grad, at det emne

bliver afgørende for stemmevalget. Alternativt kan mængden af emner som personen er

krydspresset på blive afgørende for, hvorvidt personen ændrer sit stemmevalg. Dvs. jo flere emner

en person af krydspressede på, både af eget og det udfordrerende parti, i jo højere grad vil det have

betydning for personens stemmevalg (Boyd, 1969: 509; Hillygus & Shields, 2008: 83). Det betyder,

at jo tættere to konkurrerende partier ligger på hinanden rent ideologisk, jo større vil

sandsynligheden være for, at et krydspres kan udløse en ændring i stemmeadfærden. Hvis en

tilhænger af Enhedslisten krydspresses på et emne hvor personen kun er enig med Dansk

Folkeparti, så vil det sjældent udløse et partiskifte, da partisanen vil opleve en (for) stor mængde af

modsatrettede krydspres, selv om emnet måske er vigtigt for hende. Det kan yderlige tilføjes, at der

også kan ligge en grad af identitet i at tilhøre en blok, hvorfor det vil være mindre

grænseoverskrivende at skifte parti internt i en blok. Ovenstående er en teoretisk motivation for,

13

hvorfor krydspres forventes at være relevant internt i en politisk blok, men antagelse om effekten af

multiple krydspres kontra et enkelt krydspres testes ikke i opgaven, da det ikke er muligt med det

valgte forskningsdesign.

I dette afsnit argumenteres der for, at vælgerne internt i en blok forventes at være krydspressede

på færre emner end tilfældet er mellem de politiske blokke. Det er dog samtidig sandsynliggjort, at

krydspres ikke forventes at være mindre relevant internt i en politisk blok.

Specialets første hypotese er:

H1: Krydspres modererer effekten af kampagneinformation på vælgernes holdning til

partierne i samme blok.

2.3.2 Motivationens betydning

I de næste to afsnit er fokus på individuelle forskelle mellem vælgerne som er afgørende for,

hvorfor de påvirkes af en valgkamp.

Menneskelig resonans er ubevidst motiverede af to forskellige kognitive mekanismer; den ene er

ønsket om at nå frem til en så præcis og nøjagtighed konklusion som mulig (accuarcy goals), den

anden er, at få nye informationer til at harmonere med eksisterende holdninger (partisan goals)

(Taber & Lodge, 2006, 756). Når en person først har evalueret et politisk objekt, så lagres dette

med et følelsesladet mærke eller ”tag”(hot cognition) som aktiveres automatisk før individets

bevidste tankeproces starter (Taber & Lodge, 2005). Indholdet af disse tags opdateres løbende

”online” i individets langtidshukommelse, og fungerer på den måde som et link mellem individets

kort- og langtidshukommelse (Taber & Lodge, 2000: 184). Ønsket om at nå frem til en specifik

konklusion gør, at overvejelser som taler for en ønsket konklusion genkaldes nemmere og virker

mere relevant, mens modstridende informationer i højere grad negligeres/glemmes (Kunda, 1990:

483). Teorien om motivated reasoning gælder for alle typer af holdningsdannelse, men specielt i

politisk holdningsdannelse kan partisan goals være meget dominerende (Slothuus & De Vreese,

2010). Det betyder, at partisaner ofte er mere motiverede for, at have den samme holdning som

deres parti (retningsorienterede) end at opretholde deres egen holdning. Men på trods af denne

mekanisme af motivated reasoning, når individet kun frem til den ønskede konklusion såfremt

personen kan fremkalde nok overvejelser som støtter denne konklusion (Kunda, 1990: 483).

Vælgerne fortolker specielt politiske budskaber forskelligt alt efter hvilke holdninger, overvejelser

og tilhørsforhold de besidder, men ønsket om nøjagtighed kan til tider trumfe ønsket om at få ny

information til at stemme overens med tidligere konklusioner, såfremt individet mangler

argumenter for sin eksisterende viden.

14

Når en partisan konfronteres med negative informationer om fx personens fortrukne

folketingskandidat, så forsvares individets partisan goals ved at fremkalde alle tilgængelige positive

argumenter som støtter denne kandidat. Det kan betyde at partisanen bliver endnu gladere over for

den pågældende kandidat i kontrast til hvad man intuitivt ville forvente. Mekanismen kaldes en

”disconfirmation bias”, hvor negative informationer afvises og den initiale holdning styrkes.

Kontrasteffekter har fundet empirisk opbakning i flere studier, og er et godt eksempel på at

vælgerne ikke altid opdaterer deres holdninger lineært efter hvilken information de modtager

(Redlawsk, 2002; Redlawsk et al., 2010; Taber et al., 2009; Slothuus & De Vresse, 2010; Slothuus,

2010a).

De politiske partier står dermed over for et paradoks, hvor et forsøg på at tiltrække vælgere reelt

set kan resultere i at skubbe dem længere væk. Studier af Affective Intelligence har vist, at med en

stigende mængde af negative informationer, så drives angstniveauet op, og vælgeren rammer et

”tipping point”, hvorfra evalueringen af kandidaten falder i takt med at mængden af negativ

information stiger (Marcus & Mackuen, 1993; Petersen, 2010; Redlawsk et al., 2010: 582). Når

politiske partier skal erobre partisaner fra andre partier, er de i forlængelse af ovenstående,

nødsaget til at nå vælgernes ”tipping point”. Teorien om krydspres kan betragtes som en tilgang til

hvordan partierne kan få partisanerne til at nå deres ”tipping point”, nemlig via et intensivt fokus

på de emner, hvor partisanerne er uenige med deres parti. Jo stærkere følelsesmæssig værdi en

person tilskriver til en holdning, jo mere vil denne person forsøge at forsvare den (Taber & Lodge,

2006: 756; Taber & Lodge, 2000: 193). Alt efter hvor stærk en tilknytning partisanerne har til deres

parti, så vil deres ”tipping point” ligge ved forskellige punkter, hvorfor personer med et stærkt

tilhørsforhold skal opleve en meget stor mængde af negative information før de opdaterer deres

evaluering i en negativ retning (Redlawsk et al., 2010: 590). I den relativt korte periode en

valgkamp varer, er det derfor mest sandsynligt at de svage partisaner rammer deres ”tipping

point”.

Afslutningsvis er det væsentligt at tilføje, at der kan være stor forskel på hvor tæt partisaner er

på deres ”tipping point” når valgkampen starter. Derfor kan det måske til tider være nemmere at

tiltrække middel-stærke partisaner fra et parti i krise end marginalvælgere fra et parti i fremgang.

Dette synspunkt uddybes senere i en analyse af de partier der medvirker i undersøgelsen.

I forlængelse af ovenstående afsnit forventes det, at partisaner med et stærkt tilhørsforhold til

deres parti skal modtage en større mængde af negative informationer før de rammer deres ”tipping

point” end partisaner med et svagt tilhørsforhold.

H2: Jo stærkere et partitilhørsforhold, jo mindre bliver den moderende effekt af

krydspres.

15

2.3.3 Ikke alle lytter lige godt

Forrige afsnit viste, hvordan det samme budskab kan påvirke vælgere meget forskelligt. Det skyldes

dog ikke kun vælgernes motivation, men også deres politiske vaner.

Hvordan et individ reagerer på ”information flows” fra de politiske eliter kommer ifølge Zallers

RAS-model an på personens prædispositioner og grad af politiske opmærksomhed (1992: 6).

Politisk opmærksomhed er et produkt af, i hvor høj grad et individ følger med i politik og forstår

hvad hun oplever (ibid: 21). Hvorvidt en person accepterer eller afviser politiske budskaber

kommer an på, i hvor høj grad personen er i stand til at afgøre om budskabet er inkonsistent med

egne prædispositioner. Prædispositioner er stabile individuelle karaktertræk som dannes ud fra

multiple kilder som fx arv, barndom, personlige oplevelser, den økonomiske situation osv. (ibid:

22-23). Zallers argument er, at vælgernes politiske opmærksomhed er afgørende for om de kan

placerer politiske budskaber i forhold til deres egne prædispositioner, hvis ikke, så accepteres nye

information næsten rent mekanisk (ibid: 44-45).

De mindst politisk opmærksomme vælgere forholder sig sjældent til politiske sager og er

generelt meget lidt lydhøre over for politiske budskaber. De mest politiske opmærksomme er

omvendt meget lydhør over for politiske budskaber, men samtidig er de også væsentligt bedre til at

forsvare deres eksisterende holdninger (fx Taber & Lodge, 2006; Gaines et al., 2007a). De besidder

et større katalog af tilgængelige overvejelser, og kan derfor i meget høj grad modargumentere og

placere budskaber i forhold til deres prædispositioner. Som med motivated reasoning har vælgerne

en tendens til at accepterer ny information som støtter deres holdninger og afviser modstridende

information, specielt de mest politiske opmærksomme (Zaller, 1992: 241).

Zallers teori om politisk opmærksomhed giver en forventning om, at det i en højeksponeret

valgkamp er de mest politiske opmærksomme vælgere der er de sværeste at påvirke, men det er i

kontrast til Hillygus og Shields empiriske fund. Hillygus og Shields studie viste at de krydspressede

vælgere som er mest politisk opmærksomme, er dem der har den højeste tilbøjelighed til at skifte

parti når de krydspresses (Hillygus & Shields, 2008: 90). Det er dog værd at bemærke, at politisk

opmærksomhed er selvrapporteret. Det sår i nogen grad tvivl om validiteten, da dette mål

indeholder mange potentielle fejlkilder, som fx at ældre og højtuddannede er mere tilbøjelige til at

overdrive deres politiske opmærksomhed (Zaller, 1992: 334; Vavreck, 2007: 333). Derudover fandt

det hidtidige eneste danske krydspresstudie, at de krydspressede vælgere der var mest politiske

opmærksomme fik højere sympati for deres eget parti når de blev konfronteret med deres

inkongruens, altså en kontrasteffekt (Arentoft & Pettersson, 2011: 120).

På grund af den usikkerhed der er forbundet med Hillygus og Shields metode, og de blandede

empiriske resultater, forventes det her jf. Zaller, at de mest politiske opmærksomme er dem der

16

bedst i stand til at argumentere for deres prædispositioner og dermed de mindst tilbøjelige til at

ændre holdninger (1992).

H3: Jo højere grad af politisk opmærksomhed, jo mindre bliver den moderende effekt

af krydspres.

2.3.4 Genveje til holdninger

Når mennesker tager stilling til et politisk budskab viser forskning fra socialpsykologien, at

individet anvender enten en såkaldt central eller en perifer rute. I den centrale rute overvejer

individet budskabet grundigt, systematisk og under inddragelse af anden relevant information. I

modsætning hertil, er der den perifere rute, hvor individet anvender mentale genveje til at nå frem

til sin beslutning (Gerd & Wänke, 2002). Mentale genveje er en måde at organisere og simplificere

politiske beslutninger på, som gør det muligt at danne holdninger til komplekse emner på kort tid

uden megen viden herom (Sniderman et al. 1991: 19; Redlawsk et al., 2001: 953). Klassiske

eksempler på holdningsgenveje er partitilhørsforhold og ideologier.

Hvorvidt et individ anvender den perifere frem for den centrale rute, kan ses som et tradeoff

mellem to mentale principper. Det første princip er ”The Least Effort Principle”. Det går ud på at

individet helst bruger færrest mulige kræfter på at nå frem til sin stillingtagen. Det andet princip er

”The Sufficiency Principle”, der går ud på at individet ønsker en fornemmelse af at have truffet den

korrekte beslutning. Det indebærer, at hvis individet har stor tiltro til en bestemt genvej, fx sit

foretrukne parti, så vil personen være meget tilbøjelig til at anvende denne genvej for, at danne sin

holdning. Hvis krydspres skal påvirke partisanernes stemmeadfærd er det derfor væsentligt, at

holdningsdannelsen går igennem den centrale rute.

Fra litteraturen om holdningsdannelse findes der en række indikatorer som kan antyde hvilken

rute partisanerne anvender. I jo højere grad et individ har et ambivalent forhold til sit parti, jo

mere vil personen være tilbøjelig til følge en central rute, og dermed indgå i en mere grundig

informationsbearbejdning (Basinger & Lavine, 2005: 171). Så længe en partisan føler sig helt tryg

ved at anvende sit parti som mental genvej, er der meget lav chance for at personen skifter parti.

Når en krydspresset partisan konfronteres med kampagneinformation om et konfliktramt emne

forventes det, at øge personens grad af angst og, i forlængelse deraf, også personens ambivalens

ved at anvende sit parti som genvej (Redlawsk et al., 2001: 968). Ved et højst angstniveau søger

vælgerne aktivt at skaffe sig ny viden om kandidater og politiske holdninger som kan afklarer

personens dilemma, mens de ved et lavt angstniveau stoler de på at de har valgt den rigtige

kandidat (Brader, 2005: 681).

17

H4: Kampagneinformation stimulerer angst, ambivalens ved partitilhørsforhold og et

behov for ny viden om emnet hos de inkongruente partisaner.

2.3.5 Fokus og formuleringen

Den sidste del af teoriafsnittet tjener to formål. Den første er at specificere, hvordan de politiske

partier kan påvirke et emnes saliens ved at prime et emne. Den anden er, at opstille og motivere de

teoretiske forventninger til framings betydning for krydspres.

2.3.5.1 Priming og framing mekanismer

Priming er traditionelt blevet undersøgt med udgangspunkt i, hvordan mediernes dækning af

forskellige politiske begivenheder primer bestemte standarder og negligerer andre, og på den måde

ændrer hvordan befolkningen evaluerer fx den amerikanske præsident (Krosnick & Brannon, 1993;

Miller & Krosnick, 1996). En klassisk definition er ”Priming refers to changes in the standards

that people use to make evaluations” (Iyvengar & Kinder, 1987, 63). Primingeffekter af mediernes

dækning er veldokumenterede, men politikere kan også prime, og på den måde påvirke

evalueringen af dem selv (fx Ibid; Togeby, 2007; Iyengar & Kinder, 1987; Druckman & Holmes,

2004). Formålet med dette afsnit er at belyse, hvordan priming påvirker vælgernes

holdningsdannelse og dermed belyse en central mekanisme i krydspres.

Priming forudsætter, at mennesket kun lægger mærke til enkelte elementer af den helhed som

omgiver dem. Det får Ivyengar og Kinder til at konkludere, at: ”Attention is highly selective” (1987:

64). Individets kognitive ressourcer er begrænset, hvorfor mennesker sjældent laver en fuld

informationsbearbejdelse (Redlawsk et al., 2001, 952). Frem for en fuld informationsbearbejdelse

udvikles en standard med overvejelser som individet finder relevante i situationen , som bruges til

at lave en bedømmelse af objekter, fx politikere. Disse standarder er ingenlunde stabile eller ens fra

person til person (Iyengar & Kinder, 1987). Når et emne primes, så øges emnets betydning og flere

vælgere vil finde det relevant at bedømme politikerne ud fra, hvad de mener om det pågældende

emne. Priming handler altså ikke om persuasion i den traditionelle forstand, hvor modtageren

ændrer holdning til et emne fordi de overvejelser der ligger bag ved ændres. Priming påvirker den

vægt en person tillægger de bagvedliggende overvejelser, hvilket også kan føre til en

holdningsændring. På en formel, hvor A er en persons holdning kan det skrives som: A = Σ vi * wi,

hvor vi er en evaluering af objektet på egenskaben i og wi er vægtningen af denne evaluering (Chong

& Druckman, 2007a: 107). Priming sker, når modtageren ændrer sin vægtning af elementerne i en

evaluering, som fx når priming gør holdningen til miljøpolitik mere tilgængelig end holdningen til

forsvarspolitik (Hillygus & Shields, 2008: 22; Druckman & Holmes, 2004: 757). Priming er et

redskab hvormed de politiske aktører strategisk kan øge betydningen af emner som de ved mange

vælgere deler deres holdning til.

18

2.3.5.2 Retoriske strategier

I tidligere studier af krydspres har fokus udelukkende været på, hvilke budskaber der kan

krydspresse vælgere, mens hvordan dette budskab formuleres ikke tillægges den store betydning

(Hillygus & Shields, 2008: 38). Dette afsnit introducerer framing og motiverer dets betydning for

krydspres.

Et frame kan i følge Gamson & Modigliani defineres som ”a central organizing idea or story

line that provides meaning to an unfolding strip of events, weaving a connection among them.

The frame suggests what the controversy is about, the essence of the issue” (1987: 143). Ved at

frame et emne så tilbydes en fortolkningspakke, som kæder årsagssammenhænge, problemer og

løsninger sammen (Entman, 1993:52). Denne tilgang har implikationer på flere niveauer for

hvordan vælgerne forholder sig til politiske emner. Hvis der zoomes helt ud, så betyder det, at

substansen af politiske emner ikke er noget entydigt og statisk, men derimod noget som de

politiske eliter løbende kæmper om at definere. Diskursanalyser har illustreret, at det har stor

betydning for vælgernes holdninger, hvordan politiske emner defineres, og dermed for hvilke

vælgere der kan krydspresses (fx Fairclough, 2005; Laclau, 2005). Hvis der i stedet zoomes helt

ind, så har mange studier vist, at det kan have stor betydning hvordan det enkelte budskab

formuleres (Nelson & Kinder, 1996; Druckman et al., 2010; Chong og Druckman, 2007b). Et

klassisk eksempel herpå er Kahneman og Tverskys studie, der viste, at personer der skulle vælge

mellem to sygdomsprogrammer blev mere risikovillige hvis en identisk risiko blev beskrevet i

forhold til hvor mange der kunne dø, frem for hvor mange der kunne reddes (1981). Hvordan et

budskab formuleres kan altså have indflydelse på, hvor stor opbakning det får. Framing har det til

fælles med priming, at de begge påvirker, hvor stor vægt modtageren tillægger et givent objekt,

men ikke selve evalueringen af objektet. De to begreber kan betragtes som to sider af samme sag,

hvor det i mange tilfælde er umuligt at adskille deres effekter (Chong og Druckman, 2007a: 115).

Foreløbigt har kun få studier inden for framinglitteraturen undersøgt, hvordan de politiske

partier kan anvende retoriske strategier til at vinde politisk opbakning. (fx Sniderman et al., 1997;

Benoit, 2006; Jerit, 2009). Et eksempel på en fordelagtig retorisk strategi er Sniderman et al.

studie af, hvordan et universelt argument, i modsætning til et raceafhængigt argument, kan betyde,

at specielt hvide amerikanere er mere positive over for et ellers identisk velfærdsprogram (1997:

124). Der eksisterer dog forsat begrænset viden om hvilke frames og retoriske strategier der virker

bedre end andre. En indsigt fra de eksisterende studier er, at effekten af framing i høj grad

afhænger af de værdier og holdninger som modtageren har. Der er særligt tre forskellige

karakteristika hos modtagere, som er afgørende for om et frame har den tilsigtede effekt. Først og

fremmest skal de overvejelser som framet taler til være til rådighed (available), de skal være

19

tilgængelige (accesssible), og de skal betragtes som relevante (applicable) for den givne holdning

(Chong & Druckman, 2007a: 108-109).

En retorisk strategi som indarbejder disse kriterier for en effektiv frame blev undersøgt i

Slothuus’ studie som viste, at det til tider kan være en fordel for et parti at ”låne” en retorik som

forbindes med andre partier, for derved at tiltrække deres vælgere (2010a, 357). Fordelen ved at

anvende frames som er forbundet med andre partier er, at de formodes at være i tråd med

vælgernes værdier og verdensopfattelse. Slothuus’ undersøgelse viste, at de danske vælgere har en

klar forventning om hvilken retorik de kan forvente fra henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre.

Samtidig mente vælgerne fra hhv. Venstre og Socialdemokratiet, at den retorik der var forbundet

med deres eget parti var den mest overvisende. Den retoriske strategi var dog ikke entydigt

succesfuld, da der også var tilfælde, hvor modtagerne reagerede i kontrast, og blev mere negative

over for afsenderen. Hvilket parti der var afsender var derfor i nogle tilfælde vigtigere end hvilken

type retorik der blev anvendt (Slothuus, 2010a: 357). En potentiel faldgruppe ved at anvende

retorik der forbindes med andre partier kan være, at vælgerne anser partiet for inkompetent på det

pågældende emne. Partierne har i vælgernes øjne forskellige kompetenceniveauer på forskellige

emner. Teori om emneejerskab anbefaler derfor, at partierne fokuserer på områder, hvor vælgerne

har tillid og tiltro til deres kompetencer (Petrocik, 1996: 828-29). Hvis et parti anvender et frame,

som er stærkt forbundet med et andet parti, så kan vælgernes manglende tillid til partiets

kompetencer måske være et problem (Slothuus, 2010a; Druckman, 2001: 244). Teori og empiri

sætter derfor i nogen grad spørgsmålstegn ved, om denne retoriske strategi er fordelagtig for

afsenderen.

Vælgerne bedømmer i meget høj grad de politiske budskaber ud fra hvilke partier der afsender

dem; hvis et forslag kommer fra deres foretrukne parti, så er de langt mere tilbøjelige til at støtte

det, end hvis det samme forslag kom fra et konkurrerende parti (Christensen, 2011). Hvis et parti

skal vinde opbakning hos andre partiers vælgere, skal de overvinde denne afsendereffekt og det er

derfor nødvendigt, at de kan tilbyde noget bedre end modtagerens foretrukne parti.

Krydspresteoriens argument er, at det de konkurrerende partier kan friste partisanerne med, er

politiske standpunkter som de ikke kan få hos deres foretrukne parti. En retorik, der afspejler

partisanernes værdier har ikke noget nyt at tilbyde, da modtageren i forvejen er vant til at høre

denne type retorik fra sit foretrukne parti. Pointen er, at hvis modtageren ikke er enig i budskabet,

så virker det usandsynligt, at framing alene skulle kunne tiltrække dem. Grundet denne antagelse

så analyseres effekten af framing særskilt for om modtageren er inkongruent eller ej.

Selv om typen af framing ikke forventes at kunne ændre på om partisanerne tiltrækkes eller

frastødes af et budskab, så kan det stadig have stor betydning for styrken af budskabet. Frames der

20

afspejler modtagerens eksisterende værdier virker mest overbevisende (Shen & Edwards, 2005;

Slothuus, 2010B; Brewer, 2003). Det skyldes, at et framet ikke behøver at indeholde en masse ny

information, men kan påvirke modtagerens syn på sagen ved at vække nogle bagvedliggende

overvejelser. Det er derfor afgørende at overvejelserne er til rådighed og tilpas friske i

hukommelsen til at de kan aktiveres. Desuden vil modtageren være langt mere tilbøjelig til at

acceptere et argument som relevant for et pågældende emne, hvis argumentet afspejler personens

værdier (Slothuus, 2010b: 353; Chong & Druckman, 2007a: 108-109). Ud fra ovenstående

forventes det, at partierne ikke kun bliver vurderet på hvilken holdning de har til et givent emne,

men også hvilken type framing de argumenterer med.

Betydningen af framingen forventes at knytte sig til styrken af effekten, men ikke retningen.

Hvis modtageren er enig i et budskab som afsendes af et konkurrerende parti, så vil frames der

afspejler personens værdier øge den i forvejen positive reaktion. Ved at friste den inkongruente

partisan med den retorik som hun helst så sit eget parti bruge, så ligges der maksimalt pres på

partisanens tilhørsforhold. Hvis det konkurrerende parti bruger en argumentation som

modtageren ikke finder relevant, så er den inkongruente partisan måske mere tilbøjelighed til at

negligere emnets relevans. Det forventes derfor, at den inkongruente partisan øger sin vurdering af

det konkurrerende parti mere når retorikken afspejler partisanens værdier, end når der bruges en

anden argumentation. Da retorikken minder den inkongruente partisan om hvad hun savner, så

forventes det ligeså, at når retorikken afspejler partisanens værdier, så mindskes hendes vurdering

af sit eget parti mere end når der bruges en anden argumentation.

Hvis en vælger modtager et budskab som hun er uenig i, men framingen afspejler hendes

værdier så forventes det at reaktionen er mindre negativ end hvis framingen ikke afspejlede hendes

værdier. Det vil sige, i jo højere grad modtageren finder argumentationen relevant, jo mere

tilbøjelige vil personen være til, at anerkende den modsatte holdning. Modsat, så vil den forkerte

argumentation måske styrke det negative indtryk som partisanen har af det konkurrerende parti.

Det forventes derfor, at den kongruente partisan mindsker sin vurdering af det konkurrerende

parti, men i mindre grad når retorikken afspejler partisanens værdier, end når der bruges en anden

argumentation. De kongruente partisaner forventes at øge deres vurdering af deres eget parti, men

i mindre grad når retorikken afspejler deres værdier, end når der bruges en anden argumentation.

21

Specialets sidste to hypoteser er derfor:

H5: Effekten af kampagneinformation på de inkongruente partisaners vurdering af det

konkurrerende parti er positiv, men effekten er større når framingen taler til

modtagerens værdier. Vurderingen af de inkongruente partisaners eget parti mindskes,

men effekten er større når framingen taler til modtagerens værdier.

H6: Effekten af kampagneinformation på de kongruente partisaners vurdering af det

konkurrerende parti er negativ, men effekten er mindre negativ når framingen taler til

modtagerens værdier. Vurderingen af de kongruente partisaners eget parti forøges,

men effekten er mindre når framingen taler til modtagerens værdier.

Af figur 1 fremgår specialets samlede kausalmodel:

Figur 1. Specialets kausalmodel og hypoteser

22

3. Data og metode

Specialets primære datagrundlag udgøres af et online survey-eksperiment, hvor respondenter med

et tilhørsforhold til enten Socialdemokratiet eller SF fordeles tilfældigt i mellem eksperimentets tre

betingelser. De tre betingelser, der indgår i survey-eksperimentet er én kontrolgruppe hvor

respondenterne ingen stimuli modtager og to eksperimentelle betingelser, hvor respondenterne

læser en af to konstruerede artikler. Det valgte forskningsdesign har mange fordele, men en af de

største er, at hypoteserne kan testes separat på to partiers vælgergrupper, hvilket styrker

robustheden af eventuelle fund såfremt effekterne er konsistente. I de følgende afsnit vil specialets

metodiske valg blive præsenteret og argumenteret for.

3.1 Eksperimentelt design

Igennem de sidste årtier er eksperimentel metode blevet et mere populært redskab inden for public

opinion, men også inden for bredere dele af statskundskaben (Sniderman & Grob, 1996; Petersen

et al. 2007). Et eksperiment defineres her i forlængelse af Petersen et al. som en undersøgelse, hvor

respondenterne igennem tilfældig udvælgelse inddeles i to eller flere grupper, og udsættes for

forskellige typer stimuli for efterfølgende at måle deres reaktion (2007: 6).

Specielt i forbindelse med studier af valgkampseffekter er der en øget erkendelse af, at

eksperimenter har noget ekstra at biddrage med og har en række fordele i forhold til fx

tværsnitsundersøgelser (Arceneaux, 2010). Valgkampseffekter er svære at måle med tværsnitsdata

fordi det er meget forskelligt hvor meget den enkelte vælger eksponeres for politiske nyheder. Det

skyldes en omfattende selektionsbias som opstår fordi de politiske partier målretter deres

kampagner mod specifikke vælgergrupper de anser for specielt påvirkelige (fx Thiemann, 2012), at

vælgerne er selektive i deres informationssøgning (Redlawsk et al., 2001: 968) og, at vælgernes

politiske opmærksomhed varierer enormt (Zaller, 1992). Man kan forsøge at kontrollere for dette

ved at inkludere et mål for hvor mange politiske reklamer vælgerne selv mener de har set. Det er

dog ikke problemfrit, da det indebærer store potentielle fejlkilder, så som, at respondenterne selv

skal huske hvor mange reklamer de har set, ligesom nogle befolkningsgrupper er tilbøjelige til, at

overrapportere (Slothuus 2010,Vavreck, 2007). Et andet problem er, at det er svært at fastslå den

kausale retning, fordi det ikke med sikkerhed kan afgøres om personen er blevet påvirket til at

stemme på et parti ved et vælgermøde eller om personen kom til mødet fordi hun havde tænkt sig

at stemme på partiet.

3.1.1 Eksperimentets styrker

Den største fordel ved eksperimenter er, at den tilfældige inddeling (randominsering) af

respondenterne gør, at de forskellige grupper principielt set er ens på alle tredjevariable så som

uddannelse, køn, politisk orientering osv. (Aronson et al., 1990: 18). Randomiseringen sikrer, at

23

alle andre faktorer, som risikerer at påvirke respondenternes holdning til den afhængige variabel

holdes konstant. Et veludført eksperiment har en meget høj grad af intern validitet, fordi effekter

på den afhængige variabel med sikkerhed kan føres tilbage til variationen i stimuli. (Petersen et al.

2007: 9, McDermott, 2011: 28). Randomiseringen sikrer, at tredjevariable ikke er en systematisk

fejlkilde, men tilstedeværelsen af tilfældige fejl kan dog aldrig udelukkes (Aronson et al., 1990: 43).

For at mindske denne risiko udføres der efterfølgende en kontrol af om randomiseringen er

lykkedes på udvalgte demografiske variable.

Den ofte meget krævende statistiske øvelse det er, at kontrollere for tredjevariable i

tværsnitsundersøgelser er en indbygget del af et eksperiment. Det betyder, at det i langt højere grad

er muligt at leve op til de tre retningslinjer for kausalitet, hvilket gør eksperimentet velegnet til

studier af valgkampseffekter (Agresti & Finlay, 2009: 357; Arceneaux, 2010: 206). En anden

elementær fordel ved eksperimenter er forskerens kontrol med både tidsrækkefølge og stimuli. Den

selektionsbias der skævvrider tværsnitsdata er ikke mulig i eksperimenter fordi respondenterne

ikke selv har indflydelse på hvilken type stimuli de modtager og fordi forskeren kan kontrollere

rækkefølgen, så stimuli altid kommer før den afhængige variabel (Petersen et al. 2007: 9). En

anden fordel er at forskeren konstruerer stimuli og kan derfor få præcis den variation i stimuli som

ønskes (Aronson et al., 1990: 36).

3.1.2 Overvejelser ved brugen af eksperimenter

De seneste årtiers øgede anvendelse af eksperimenter har betydet, at der er kommet mere fokus på

de potentielle metodiske faldgrupper herved. I dette afsnit er fokus i særlig grad på hvilke

metodiske svagheder der er forbundet med survey-eksperimenter og hvordan de forskellige

udfordringer imødekommes.

Hvis et eksperimentelt studie anvender et meget komplekst stimuli, så kan det øge risikoen for

”multiple meanings” og dermed problematiseres kausaliteten. Det skyldes, at når stimuli varierer

på flere forskellige faktorer, så kan man ikke være sikker hvilken del(e) af stimuli der skaber en

effekt på den afhængige variabel (Aronson et al., 1990: 50). Et komplekst og meget realistisk

eksperimentelt forskningsdesign risikerer derfor at være på bekostning af en efterfølgende

kausalitetspåstand. I dette studie forsøges denne problematik at imødekommes på to forskellige

måder: først og fremmest igennem en prætest af opgavens to frames, og dernæst ved at måle

mellemkommende mekanismer, der potentielt kan støtte den påståede kausale sammenhæng

(Aronson et al., 1990: 59 & 138ff). Ved at undersøge vælgernes vurdering af de to frames i

prætesten, giver det en empirisk begrundet forventning om effekten af de to frames som så kan af-

eller bekræftes i selve eksperimentet. Såfremt resultaterne harmonerer i prætesten og

eksperimentet er der et bedre belæg for en påstand om at X påvirker Y. De mellemkommende

24

variable kan styrke specialets påstand om kausalitet ved at vise, at variable som i litteraturen

forventes at stige eller falde når X påvirker Y, rent faktisk gør det.

Eksperimenters interne og eksterne validitet diskuteres i forhold til begreberne mundan og

eksperimentel realisme. Den eksperimentelle realisme knytter sig til i hvor høj grad

respondenterne psykologisk involveres i eksperimentet og engagerer sig. Den mundane realisme

forholder sig til, i hvor høj grad den eksperimentelle stimulus og kontekst minder om den situation

man ønsker at inferere til (McDermott, 2011: 28 & 38). Eksperimenter kritiseres ofte for, at den

mundane realisme er for lav, fordi opsætningen er for kunstig og populationen af respondenter er

for homogene (McDermott, 2011: 36; Aronson et al., 1990: 76). Muligheden for at lave online

survey-eksperimenter kan i nogen grad imødekomme nogle af disse problemer. I forhold til

laboratorieeksperimenter har undersøgelsen en høj økologisk validitet, fordi respondenterne kan

gennemføre surveys fra deres eget hjem, og det betyder, at ”interviewereffekter” elimineres

(Bryman, 2004: 133; Walgrave et al., 2009: 159). Respondenterne er ikke klar over, at de deltager i

et eksperiment, hvilket mindsker risikoen for, at respondenter spekulerer over formålet med

undersøgelsen og ændrer deres svar derefter (McDermott, 2011). Samtidig er det med online

suveys blevet væsentlig nemmere at nå en mere heterogen og repræsentativ population (Sniderman

& Grob, 1996: 378). Selve generaliserbarheden er dog stadig kun knyttet til populationen, men en

god mundan realisme øger sandsynligheden for, at en given sammenhæng også er gældende i en

bredere sammenhæng (Aronson et al., 1990: 77). At undersøgelsen kan repliceres og effekterne

genfindes i andre omgivelser og populationer er derfor stadig afgørende. Specialets design

muliggør, at hypoteserne kan testes på to forskellige partiers vælgergrupper, hvilket i høj grad øger

sandsynligheden for at fundne effekter ikke kun knytter sig til et specifikt parti.

En sidste problemstilling i forhold til eksperimenter er, at respondenterne kan have modtaget

stimuli i den virkelig verden, som svarer til den stimuli forskeren forsøger, at efterligne i

eksperimentet (Gaines et al. 2007b: 13). Selv om randomiseringen sikrer, at respondenterne i

grupperne er lige eksponerede, kan det stadig være et problem fordi effekten kan forsvinde hvis

eksponeringen af en given stimulus er tilpas høj i den virkelige verden, fordi alle grupper inklusiv

kontrolgruppen har modtaget stimuli (Gaines, 2007b: 18). Denne problemstilling diskuteres senere

i metodeafsnittet.

Første del af metodeafsnittet har motiveret brugen af eksperimentel metode, hvorfor afsnittet nu

fortsætter med den konkrete udformning af eksperimentet.

25

3.2 Partier og emner

Da specialet undersøger både krydspres og framing har det stillet nogle høje krav til

eksperimentets udformning. Det der undersøges er, hvorvidt Radikale Venstre kan tiltrække

vælgere fra SF og Socialdemokratiet ved at krydspresse dem.

Den mest basale betingelse for en frugtbar undersøgelse af krydspres er, at respondenterne reelt

er krydspressede. Det væsentligste formål med valg af emne og partier var derfor, at emnet havde

et godt krydsprespotentiale; det vil sige, at de valgte partier var politisk uenige om emnet og, at en

god del af partisanerne var uenige med deres parti på det pågældende emne. På baggrund af disse

kriterier blev boligskatten valgt som et af de emner der besad det højeste krydsprespotentiale.

Radikale Venstres har forslået at ophæve fastfrysning af boligskatten fra 2016

(ejendomsværdiskat) for at sænke skatten på arbejdsindkomst (Radikale Venstre, 2011). Den

nuværende RSSF-regering har fortsat fastfrysningen af boligskatten som den tidligere VKO-

regering indførte i 2002 (Skatteministeriet, 2002). De Radikale kæder oftest spørgsmålet omkring

boligskatten sammen med et ønske om at sænke skatten på arbejde. Socialdemokratiet har afvist

forslaget om at hæve fastfrysningen af boligskatten (Lehmann, 2011), mens SF ved seneste

landsmøde har fastslået, at de ikke kæmper for at hæve boligskatten (Ritzau, 2012a). Emnet

splitter altså de tre partier, hvor Radikale Venstre alene går ind for, at boligskatten skal hæves for

at sænke skatten på arbejde.

TNS Gallup gennemførte den 24. maj 2011 en repræsentativ undersøgelse for Berlingske

Tidende af danskernes holdning til boligskatten, som bekræftede, at emnet havde potentiale til at

krydspresse vælgere fra Socialdemokratiet og SF (Berlingske, 2011). Adspurgt om ”Flere økonomer

har anbefalet at hæve boligskatterne og til gengæld sænke skatten på arbejdsindkomst. Er du

enig eller uenig i, at det vil være en god ide?” svarede hele 62 procent af respondenterne som

stemte SF, at de var enige eller overvejende enige, mens tallet var 54 procent for respondenter som

stemte på Socialdemokratiet. Der er altså tale om et emne, hvor en ganske stor del af både SF og

Socialdemokratiets vælgere er uenige med deres eget parti, hvilket gør det yderst velegnet til et

studie af krydspres. Desuden har boligskatten som emne været en fast del af den politiske debat

siden skattestoppet i 2002, hvilket har givet vælgerne en god mulighed for, at danne deres

holdninger herom. Derudover viste Gallup undersøgelsen, at emnet alene er af afgørende

betydning for stemmevalget for hhv. 13 og 12 procent af SF og Socialdemokratiets vælgere. Det

indikerer, at emnet er vigtigt for mange vælgere.

Valg af emne og partier er altså gået op i en højere enhed, og muliggør gennemførelsen af et

relativt komplekst forskningsdesign.

26

3.3 Stimuli materiale

Undersøgelsens design er kendetegnet ved at være between-subjects og directive, hvilket vil sige, at

respondenterne kun indgår i en betingelse af eksperimentet og, at formålet med stimuli er

intentionelt at påvirke respondenterne for efterfølgende at måle forskellen i deres holdninger

(Sniderman & Grob, 1996: 385; Aronson et al., 1990: 143). I konstruktionen af de to udgaver af

stimuli havde særligt to forhold betydning. Begge udgaver af stimuli skulle krydspresse

partisanerne, men med hver deres type framing. Da stimuli er udformet som en avisartikel var det

vigtigt, at artiklen levede op til journalistiske kriterier i form og indhold og, at partiernes

argumenter var nogle de selv havde anvendt.

Indledningsvist er der en række overvejelser forbundet med design af stimuli. Stimuli er

udformet som en avisartikel, da det giver en række fordele i forhold til både den mundane og

eksperimentelle realisme. Den mundane realisme styrkes, fordi artiklerne er konstruerede ud fra

journalistiske kriterier både i forhold til indhold og layout. Det indebærer en klassisk opbygning

med konkurrerende politiske argumenter og at nyheden formidles i et neutralt, men levende sprog

og med et klassisk avislayout med byline, journalist-navn, brødtekster, stort begyndelsesbogstav

(Uncial) osv. Udformningen af stimuli styrker samtidig den eksperimentelle realisme, fordi en

visuelt indbydende og sprogligt velformuleret artikel alt andet lige er mere fængende og derfor øger

det respondenternes indlevelse, hvilket er en meget væsentlig del af vellykkede eksperimenter

(McDermott, 2011: 33). Ligeledes er det en fordel, at den effekt fra virkeligheden som man forsøger

at genskabe i eksperimentet er så tæt på hvad vælgerne vil kunne læse i en avis som muligt (Gaines

et al. 2007b: 16). En avisartikel fremstår væsentligt mere troværdig og pålidelig end fx en

valgkampspamflet. Det styrker den interne validitet, fordi respondenter er mindre tilbøjelige til at

betvivle artiklens oprigtighed, ligesom troværdighed øger sandsynligheden for holdningsændringer

(Petty et al. 2009: 59). At artiklen indeholder konkurrerende argumenter kan måske betyde, at

effekten er mere langtidsholdbar fordi respondenterne reaktion ikke er skabt i et kunstigt vakuum

(Chong & Druckman, 2007b: 638).

For at krydspresse partisanerne er det nødvendigt, at emnet rejses i valgkampen og at

partisanerne reelt er klar over, at de er uenige med deres parti (Hillygus & Shields, 2008: 83). Den

vigtigste funktion stimuli opfylder, er derfor at informere den inkongruente partisan om, at hun er

uenig med sit parti (SF eller Socialdemokratiet) og at hun er enig med de radikale. Begge versioner

af stimuli opfylder denne funktion, men med to forskellige typer af begrundelse. For at forstærke

emnets saliens fremgår det desuden af stimuli, at emnet (boligskat) skaber konflikt mellem

partierne og, at emnet bliver afgørende frem mod næste folketingsvalg.

27

De to typer af frames er udviklet ud fra regeringspartiernes kommunikation og med inspiration

fra frames anvendt i det tidligere omtalte studie af Slothuus (2010a). Det udmønter sig i et

solidaritets-frame og et økonomi-frame (Økonomisk ansvarlighed). Ved at tage udgangspunkt i

partiernes egen kommunikation sikres det, at den mundane realisme er i top. Begge typer af

stimuli udgøres af direkte citater, som blot er tilpasset en artikel. Radikale Venstre har både

argumenteret for deres forslag ud fra et synspunkt om økonomisk ansvarlighed, men også ud fra et

synspunkt om social retfærdighed (Vestager, 2011). Både SF og Socialdemokratiet har anvendt

modargumentet (Ritzau, 2011).

Respondenterne der modtager stimuli introduceres med følgende tekst kort til emnet før de

præsenteres for artiklen:

”I forrige valgkamp var der debat om, hvorvidt skattestoppet og specielt fastfrysningen af

boligskatterne burde ophæves. Denne debat er for nyligt blusset op igen. På næste side vil vi bede

dig læse en kort avisartikel om boligskatten, som for nyligt har været bragt i en af de større danske

aviser. Efterfølgende skal du svare på nogle spørgsmål til indholdet af avisartiklen. Vi vil bede dig

tage dig god tid til at læse artiklen.”

I figur 2 og 3 fremgår de to typer af stimuli:

Figur 2. Stimuli med solidaritets-frame

28

Figur 3. Stimuli med økonomi-frame

3.4 Operationalisering

I det følgende afsnit præsenteres specialets operationalisering af de afhængige variable,

moderatorer samt krydspres.

Alle tre versioner af spørgeskemaet er opbygget, så der indledningsvist spørges til

partitilhørsforhold og stemmevalg ved sidste folketingsvalg, da det var nødvendigt for at kunne

udvælge respondenter fra Socialdemokratiet og SF. Efterfølgende kom spørgsmål til

holdningsvariable, saliens, regeringens arbejde og faktuelle spørgsmål til at måle politisk

opmærksomhed. Herefter præsenteres introteksten og stimuli for respondenterne som ikke er i

kontrolgruppen. Derefter måles de afhængige variable i form af sympati og sandsynlighed for at

stemme på et af de tre partier, der indgår i undersøgelsen. Dernæst var der spørgsmål til partivalg,

ambivalens, følelser, informationsbehov, argumentstyrke, prioritering af hensyn,

manipulationstjek for stimuli betingelserne, holdning til boligskat og afslutningsvis erhverv.

29

3.4.1 Afhængige variable

Den afhængige variabel er operationaliseret på to måder, et for graden af sympati for hvert af

partierne, og et for sandsynlighed for at stemme på hvert enkelt parti. Graden af sympati er målt

ved spørgsmålet ”Når du tænker på din holdning til boligskatten, hvor godt eller dårligt synes du

så om disse tre partier?” hvortil respondenter for hvert af de tre partier (Socialdemokratiet, SF og

Det Radikale Venstre) svarer på en fem-punkts Likert-skala (”Meget godt”, ”Godt”, ”Hverken godt

eller dårligt”, ”Dårligt” og ”Meget Dårligt” og ”Ved ikke”). For at øge sandsynligheden for, at

respondenterne kobler deres holdning til partierne til emnet, så nævnes det i

spørgsmålsformuleringen. Det øger emnets tilstedeværelse i respondenternes overvejelser, hvilket

er ønskværdigt i forsøget på at simulere et intensivt krydspres, uden formuleringen giver nogen

form for (uønsket) normativ påvirkning. Målet er skaleret fra 0 til 1, så højere værdier indikerer

højere sympati for det pågældende parti, og ”Ved ikke”-svar frasorteres her som i resten af

operationaliseringerne.

Sandsynligheden for at stemme på hvert af de tre partier blev målt ved spørgsmålet ”Hvor

sandsynligt er det, at du vil stemme på hvert af de følgende partier?”. Spørgsmålet kunne

besvares på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ”Meget sandsynligt” og 5 er ”meget usandsynligt”, og ”Ved

ikke”. Målet er efterfølgende skaleret fra 0 til 1, så højere værdier indikerer højere sandsynlig for at

stemme på det pågældende parti.

3.4.2 Øvrige variable

For at kontrollere undersøgelsens eksperimentelle realisme og dermed den interne validitet, indgår

et manipulationstjek, som består af to spørgsmål til artiklens indhold (McDermott, 2011: 33). De to

spørgsmål er ”Hvilket parti gik i artiklen ind for at hæve boligskatten og dermed afskaffe

fastfrysningen af boligskatten?” og ”Du bedes afkrydse de tre partier, der var nævnt i artiklen?”.

Begge spørgsmål kunne besvares med hvert af partierne i Folketinget, ”Andet parti” og ”ved ikke”.

Respondenternes tillid til, at partierne prioriterer de hensyn de giver udtryk for i solidaritets- og

økonomi-framet måles ved, at respondenterne vurderer hvor høj prioritet de tre partier i

undersøgelsen giver til hhv. ”at skattepolitikken har en god social balance” og ”at skattepolitikken

sikrer, at Danmark har en sund økonomi”. Spørgsmålene kunne besvares fra en skala fra 1 til 5,

hvor 1 var ”Meget høj prioritet” og 5 var ”Meget lav prioritet”.

Grundet begrænsninger ift. Spørgeskemaets længde var det ikke muligt at anvende Lavines et

al.’s mål for partisaners ambivalens ved deres parti, hvorfor der her anvendes et enkelt lukket

spørgsmål til at måle ambivalens (2005; 172). Spørgsmålet er formuleret ”Hvor sikker føler du dig

på, at det er det rigtige parti for dig?”. Spørgsmålet besvares på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er

"Meget sikker" og 5 er "slet ikke sikker”. Det antages dermed, at ambivalens knytter sig til

30

stemmevalget, så hvis en person er meget ambivalent ved sit parti, vil personen også være usikker

på, hvorvidt det er det rigtige parti for personen. Behovet for at søge ny information om emnet

måles med spørgsmålet: ”Hvis du tænker frem mod det næste danske folketingsvalg, i hvor høj

grad føler du, at du har brug for at vide mere om boligskatten og de politiske partiers holdninger

hertil?”. Spørgsmålet kan ligeledes besvares på en skala fra 1 til 5. Den tredje og sidste

mellemkommende variabel er graden af angst. Her anvendes ordet ”bekymring”, som også dækker

over en usikkerhed i forhold til fremtiden, men uden at være helt så eksistentielt betonet som

angst. Spørgsmålet er formuleret som et batteri med følelserne ”Glæde” og ”Bekymring”,

spørgsmålet lød ”Når du tænker på din holdning til boligskatten, skal du her angive i hvor høj

eller lav grad du oplever de følgende følelser, når du tænker på dit parti”. Spørgesmålet kunne

besvares på en fem-punkts-skala, som går fra ”I meget høj grad” til ”I meget lav grad”.

Emnets oplevede saliens operationaliseres med to spørgsmål, som er ”Uanset dine politiske

standpunkter på de følgende emner, i hvor høj grad mener du, at følgende emner er vigtige og

nogen, som politikerne bør tage sig af?” og ”Uanset dine politiske standpunkter på de følgende

emner, hvor vigtigt er hvert emne så for dig personligt?”. Spørgsmålene kunne besvares på en

skala fra 1 til 5, hvor 1 er "Meget vigtig" og 5 er "ikke vigtig”. Begge spørgsmål blev stillet i hvert sit

batteri, hvor respondenterne tog stilling til tre forskellige emner, herunder boligskatten. De to

spørgsmål summeres til et indeks for hvert af de tre emner med fine reliabilitets værdier1 og er

skaleret fra 0 til 1, hvor høje værdier indikerer en høj oplevet saliens. Indekset inddeles også i en

kategorisk variabel med to kategorier; en for ”lav og middel saliens” og en for ”høj saliens”. De to

spørgsmål er vendt, så højeste saliens på et af spørgsmålene giver scoren 5, hvorefter kategorierne

er inddelt således, at en sammenlagt score på 7 eller mere for begge spørgsmål betragtes som høj

saliens.

3.4.3 Moderatorer

Politisk opmærksomhed er i litteraturen blevet operationaliseret på en lang række forskellige

måder, fra politisk interesse, medieforbrug og, som her, på baggrund af faktuelle neutrale

spørgsmål om politik (Zaller, 1992: 332). En af de største fordele ved dette mål er, at folk ikke

bevidst kan overdrive deres politiske viden (Ibid: 335; Vavreck, 2007). For at mindske risikoen for,

at respondenterne søger efter de rigtige svar på internettet, er der ved disse spørgsmål gjort ekstra

opmærksomhed på muligheden for at svare ”Ved ikke”.

1 Cronbach’s Alpha for boligskat=0,629, 24 års reglen=0,704 og Tobinskat=0,784

31

De fire spørgsmål er:

1. Hvilke partier indgår i den nuværende regering? (83 %)

2. Hvilket parti, tror du, Inger Støjberg tilhører? (68 %)

3. Hvilken myndighed driver sygehusene i Danmark? (95 %)

4. Er Østrig medlem af EU? (55 %)

Svarkategorierne til de to første spørgsmål var Folketingets partier, ”Andet parti” og ”Ved ikke”.

Til spørgsmål tre kunne der svares ”Staten”, ”Regionerne”, ”kommunerne” og ”Ved ikke”. Til

spørgsmål fire kunne man svare ”Ja, Østrig er medlem af EU”, ”Nej, Østrig er ikke medlem af EU”

og ”Ved ikke”. Det fremgår i parentes efter spørgsmålene, hvor stor en procentdel af

respondenterne der svarede rigtigt på hvert spørgsmål. Spørgsmålene er summeret til et indeks

med en udmærket reabilitet (Cronbach Alpha = 0,412), og som efterfølgende deles ved medianen i

to kategorier for høj og lav politisk opmærksomhed.

Styrken og retningen af respondenternes partiidentifikation måles med spørgsmålet ”Føler du

dig som tilhænger af et bestemt parti - fx som socialdemokrat, konservativ, radikal,

venstremand, SF’er eller noget andet?”. Svarkategorierne hertil var ”Ja, jeg føler mig som stærk

tilhænger af et bestemt parti”, ” Ja, jeg føler mig som tilhænger af et bestemt parti”, ” Nej, jeg føler

mig ikke som tilhænger af noget parti”, ”Jeg er i tvivl, om jeg føler mig som tilhænger af et bestemt

parti eller ej” og ”Ved ikke”. Respondenter der var tilhængere af et parti, blev efterfølgende spurgt

om hvilket parti de var tilhængere af, og om styrken af deres partitilhørsforhold ved følgende

spørgsmål: ” Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så

overbeviste. Betragter du dig selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist?”.

Respondenterne kunne enten svare ”Meget stærkt overbevist”, ”Ikke stærkt overbevist” og ”Ved

ikke”. De 13 respondenter der svarede, at de var tilhængere af enten SF eller S, men som svarede

”Ved ikke” til styrken af deres tilhørsforhold blev kodet som svage partisaner.

Respondenter der i det første spørgsmål tilkendegiver, at de enten; ikke er tilhængere af et

parti, er i tvivl eller ikke ved hvorvidt de er tilhængere af et parti blev efterfølgende spurgt om ”Er

der alligevel et parti, som du føler, du står nærmere end andre partier?”. De kunne vælge mellem

folketingets partier, ”Andet parti”, ”Nej, jeg står ikke nærmere noget parti”, ”Ønsker ikke at svare”

og ”Ved ikke”. Denne operationalisering bygger på en opfattelse af partiidentifikation som noget

kontinuert, som går fra meget stærke partisaner til blot at stå nærmere et parti. Respondenter der

tilkendegiver, at de alligevel står nærmere ved et parti betragtes som hælder. I et amerikansk

studie er der fundet opbakning til, at personer der hælder mod et parti agerer på samme måde som

partisaner: ”(…) Self-identified Independents who say they are closer to one party or the other-

32

are often just as partisan(or more so) in their attitudes and behavior as weak identifiers”

(Hillygus & Shields, 2008: 25). På denne baggrund forventes det, at personer der hælder mod et

parti udviser samme adfærd som partisaner.

3.4.4 Krydspres

Specialets centrale moderator, krydspresset, defineres ved en kombinationen af partitilhørsforhold

og holdningsinkongruens. For at en respondent betegnes som krydspresset, skal personen have et

tilhørsforhold til et politisk parti (SF eller Socialdemokratiet) samtidig med, personen er uenig med

sit eget parti på minimum et af de tre emner som spørges til. Der indgår kun respondenter i

undersøgelsen, som har et tilhørsforhold til et af de to partier. I tidligere studier af krydspres har

emnets saliens været en definitorisk del af krydspres, det vil sige, at udover de to ovenstående

kriterier skulle det pågældende emne være vigtigt for partisanen (Hillygus & Shields, 2008: 62).

Årsagen til, at saliens ikke er en definitorisk del af krydspres i dette speciale er, at et emnes saliens

påvirkes i løbet af en valgkamp, hvorfor det er interessant at inkludere de partisaner som måske er

inkongruente, men som endnu ikke betragter emnet som specielt vigtigt (Hansen, 2008: 155). En

potentiel fare ved denne bredere definition er, at respondenter som er inkongruente, men som ikke

finder emnet salient, har nemmere ved at ignorere stimuli og påvirkes derfor ikke i samme grad

(Carsey & Layman, 2006). For at undersøge om det er tilfældet, så gennemføres analyserne i

hypotese 1, 4, 5 og 6 også med den originale definition på krydspres.

Det andet element i krydspres er vælgernes holdninger, de måles med følgende

spørgsmålsbatteri ” Herunder listes en række synspunkter fra den danske politiske debat. Du

bedes angive, hvor enig eller uenig du er i hvert synspunkt.”. Spørgsmålene kan besvares på en

skala fra ”Helt enig”, ”Enig”, ”Hverken Enig eller uenig”, ”Uenig”, ”Helt uenig” og ”Ved ikke”. I

batteriet indgår der to forskellige emner, som udover boligskatten er udvalgt efter deres potentiale

til at krydspresse SF og socialdemokratiske vælgere. De tre emner er:

Der bør indføres en EU-afgift på finansielle transaktioner (Tobin-skat).

Den danske 24-års regel bør afskaffes.

Boligskatten bør hæves for at sænke skatten på arbejde

Radikale Venstre går ind for at afskaffe 24-års reglen (Jessen, 2011). SF vil også afskaffe 24-års

reglen, men indgik i forbindelse med sidste valg et kompromis med Socialdemokratiet om ikke at

ændre 24-års reglen (Dramshøj, 2011). Det kan diskuteres hvorvidt en vælger der er tilhængere af

SF, og som går ind for, at afskaffe 24-års reglen er inkongruent. Her betragtes det som, at en SF’er

er krydspresset, hvis hun går ind for at afskaffe 24-års reglen. Socialdemokratiet går ind for at

beholde 24-årsreglen (Ritzau, 2012b). Såfremt vælgerne fra SF eller Socialdemokratiet er ”helt

33

enig” eller ”Enig” i at 24-års reglen skal afskaffes, betragtes de derfor som inkongruente.

Tobinskatten er et relativt nyt emne på den politiske dagsorden, og der har været nogen usikkerhed

om de tre regeringspartiers holdninger hertil (Hjortdal, 2012). Radikale Venstre er ikke direkte

modstandere af en finansskat, men de finder det nødvendigt, at en sådan skat indføres på globalt

plan og ikke på EU-niveau som her forslået (Nielsen, 2012). SF og Socialdemokratiet har stemt for

en sådan skat i EU-regi og har generelt talt positivt om muligheden for en finansskat (Clausen,

2012). Her betragtes SF og S vælgere som inkongruente, såfremt de er ”Uenige” eller ”Helt uenige”

i at der skal indføres en EU-afgift på finansielle transaktioner. Respondenter der svarer ”Hverken

enig eller uenig” betragtes ikke som inkongruente.

Tobinskatten og 24-årsreglen er to emner som politisk har splittet SF og Socialdemokratiet, og

det kan derfor i nogen grad diskuteres hvad partiernes holdninger er. Derfor kan ovenstående

kodning af inkongruens problematiseres, men det primære formål her, er at se, hvorvidt de to

emner deler SF og S´ vælgere.

3.4.5 Krydspres anno 2012

Krydspres er kun aktuelt for vælgerne som har holdninger, som ikke stemmer overens med deres

partier. Derfor præsentes her en analyse af, i hvor høj grad partisanerne fra SF og

Socialdemokratiet er krydspressede mellem deres holdninger og deres partitilhørsforhold.

I tabel 1 fremgår det, at de to partiers tilhængere langt fra er enige med deres partiers politik på

de tre udvalgte emner. Først og fremmest viser tabellen, at 32 procent af partisanerne fra SF og

Socialdemokratiet er inkongruente ift. boligskatten; det vil sige, at de går ind for at hæve

boligskatten for at sænke skatten på arbejde. En opdeling efter parti viser, at 39 procent af SF’erne

er inkongruente og dermed lidt mere end de 28 procent inkongruente Socialdemokrater. I

tabellens anden række fremgår andelen af partisaner, som både er uenige med deres parti og

samtidig betragter emnet som personligt salient. Her er det 23 og 18 procent af hhv. SF’erne og

socialdemokraterne som er krydspresset. At godt en tredjedel af partisanerne er uenige med deres

parti gør, at boligskatten betragtes som et ganske hæderligt udgangspunkt for krydspres.

Hvis vi ser nærmer på partisanernes holdning til 24-års reglen og Tobin-skatten, er niveauet af

inkongruens væsentlig højere, hvor godt halvdelen af partisanerne er uenige i partiernes politik.

Det tyder altså umiddelbart på at disse to emner vil være meget velegnede for konkurrerende

partier til at krydspresse SF og Socialdemokratiets vælgere. Det høje niveau skyldes muligvis den

usikkerhed der har været om de to partiers politiske positioner på de to emner, hvilket kan betyde,

at partisanerne har svært ved at strømline deres holdninger når partierne taler både for og i mod,.

Det er dog stadig overraskende, at hele 45 procent af socialdemokraternes tilhængere stadig mener,

at 24-års reglen bør afskaffes efter, at Socialdemokratiet har støttet denne regel igennem flere år.

34

Tabel 1. Krydspres 2012 Procent af

inkongruente partisaner

Procent af inkongruente SFere

Procent af inkongruente

socialdemokrater Boligskatten bør hæves for at sænke skatten på arbejde

32 % 39 % 28 %

Boligskatten bør hæves for at sænke skatten på arbejde og emnet er personligt salient (Original definition af krydspres)

19 % 23 % 18 %

Den danske 24-års regel bør afskaffes (Reglen forhindre familiesammenføring for personer under 24 år)

50 %

60 %

45 %

Der bør indføres en EU-afgift på finansielle transaktioner (Tobin-skat)

39 % 35 % 42 %

Mindste N 669 231 438 Note: Procentdel af partisaner der er inkongruente på hvert af de 3 emner. N udgøres af partitilhængere af SF og Socialdemokratiet. SFerne er inkongruente, hvis de går ind for at øge boligskatten, vil afskaffe 24-års reglen eller er imod at indføre en Tobin-skat. Socialdemokraterne er inkongruente hvis de går ind for at øge boligskatten, vil afskaffe 24-års reglen eller er imod at indføre en Tobin-skat.

Tabel 2 og 3 viser en mere detaljeret beskrivelse af graden af krydspres, hvor det er muligt at se

hvor stor en del af partisanerne der er krydspressede på et eller flere emner og om fx stærke

partisaner er mere kongruente end svage partisaner. Indledningsvist understreges de tre emners

evne til at krydspresse S og SF´s vælgere ved, at massive 86 og 89 procent af hhv. S og SF´s

vælgere er krydspressede på mindst et af de tre emner, og 27 og 45 procent er krydspressede på

mere end et emne. Stærke partisaner lader til at have marginalt flere inkongruente holdninger end

den gennemsnitlige partisan, hvilket er overraskende i forhold til teori om motivated reasoning og,

at Hillygus og Shield fandt, at de var svagt mere kongruente end gennemsnittet (2008: 63).

Tabellerne viser også, at længden af uddannelse og graden af politisk opmærksomhed ikke har en

konsistent effekt og ligger i næsten alle tilfælde forholdsvis tæt på gennemsnittet. Det tyder derfor

ikke på at graden af politisk opmærksomhed eller uddannelseslængden har betydning for, hvor

mange inkongruente holdninger partisanerne har, hvilket også var tilfældet i Arentoft og

Petterssons studie (2011).

Det absolutte krydspresniveau på næsten 90 procent er meget højt i forhold til tidligere

undersøgelser, men det aktuelle tal er præget af mange faktorer. Blandt andet, hvor mange emner

der måles på, emnets politiske historie og karakteristik, hvorfor det er meget naturligt, at niveauet

35

svinger mellem hver undersøgelse. Det høje niveau i denne undersøgelse skyldes dog ikke kun, at et

emne trækker gennemsnittet op. Selv hvis SF’ernes holdning til 24-års reglen blev kodet omvendt,

så partisaner der vil afskaffe 24-års reglen kodes som inkongruente, så ville 77 procent af SF’erne

stadig være inkongruente på mindst et emne. Der er altså i høj grad tale om, at vælgerne er politisk

delte over disse emner. I sammenligning med tidligere studier fandt Hillygus og Shields, at 67

procent af demokraterne og republikanerne var krydspressede på minimum et emne målt på over

20 emner, mens Arentoft og Pettersson i deres undersøgelse af 5 emner fandt, at 22 procent af

Venstre og Socialdemokratiets vælgere var krydspressede (2008: 63; 2011: 58). I denne

undersøgelse er det mere end hver anden vælger (50 og 53 procent) der er krydspressede på

minimum et emne, samtidig med, at de finder emnet salient. Det kan altså konkluderes, at der

internt i mellem de danske regeringspartier er politiske emner, som i høj grad deler både partierne

og deres vælgere.

Tabel 2. Krydspres - Socialdemokratiet

Procent af alle partisaner

Procent af stærke partisaner

Procent af partisaner med

høj politisk opmærksomhed

Procent af partisaner med høj uddannelse

Kongruente 14 % 9 % 14 % 12 %

Krydspresset på mindst et emne

86 % 91 % 86 % 88 %

Krydspresset på mere end et emne

27 % 29 % 25 % 32 %

Krydspresset og høj saliens (Original definition af krydspres)

50 % 55 % 56 % 52 %

N 437 136 171 86

Note: Tilhængere af Socialdemokratiet. Høj politisk opmærksomhed: delt ved median, Højt uddannede: minimum videregående uddannelse

36

Tabel 3. Krydspres - SF

Procent af alle partisaner

Procent af stærke partisaner

Procent af partisaner med

høj politisk opmærksomhed

Procent af partisaner med høj uddannelse

Kongruente 11 % 5 % 10 % 7 %

Krydspresset på mindst et emne

89 % 95 % 90 % 93 %

Krydspresset på mere end et emne

45 % 52 % 49 % 46 %

Krydspresset og høj saliens (Original definition af krydspres)

53 % 76 % 61 % 58 %

N 214 41 79 84

Note: Tilhængere af SF. Høj politisk opmærksomhed: delt ved median, Højt uddannede: minimum videregående uddannelse

3.5 Dataindsamling

Specialets empiriske grundlag stammer fra to kilder, en prætest og en hovedundersøgelse. Begge

undersøgelser er gennemført udelukkende med det formål at teste specialets hypoteser på den

bedst mulige måde. Først analyseres prætesten, hvorefter hovedundersøgelsens metodiske

grundlag præsenteres.

3.5.1 Prætest

For at styrke undersøgelsens interne validitet blev der gennemført en prætest (Aronson et al., 1990:

138). Undersøgelsen blev gennemført fra den 15. til den 21. maj. Formålet med præstesten var først

og fremmest at få bekræftet, hvordan vælgerne vurderer de to frames der bruges i eksperimentet i

forhold til de politiske partier.

Prætesten blev gennemført som en online survey, og 506 personer deltog i undersøgelsen.

Respondenterne kom fra et tilfældigt udsnit af de studerende på Ålborg Universitet, som blev

inviteret per email, andre respondenter kom fra opslag på internetfora og via snowball-metode

igennem undertegnedes personlige netværk. Som følge af denne udvælgelse var der en overvægt af

unge og højtuddannede. Det væsentligste i denne sammenhæng var dog, at der var variation på

respondenternes politiske tilhørsforhold, hvilket var tilfældet.

37

I prætesten blev specialets to typer af frames (Solidaritet/Økonomi) testet for, i hvor høj grad

respondenterne forbandt dem med de forskellige partier, og hvor overbevisende de synes de to

frames var. Det er ikke præcist de samme argumenter, som blev anvendt i prætesten og i

hovedundersøgelsen, men deres generelle indhold er meget identisk. Årsagen til den mindre

forskel skal findes i, at prætesten tog udgangspunkt i de politiske uenigheder, som der var mellem

regeringspartierne om børnecheckens udformning, men grundlaget for dette krydspres forsvandt

da regeringspartierne i foråret lancerede et fælles udspil til en reform af børnechecken. De

anvendte frames er udtryk for en meget generel kobling mellem partierne og deres retorik, hvorfor

det forventes, at der vil være ensartede resultater med forskellige emner. Risikoen ved dette er, at

resultaterne i prætesten skyldes noget specifikt omkring børnechecken, det betragtes dog som

forholdsvis usandsynligt, da de anvendte frames intet konkret indeholder om emnet.

De to frames der blev vurderet i prætesten var:

Frame 1 (Solidaritets-frame): ”Det er socialt skævt, at de rigeste familier i Danmark stadig får

børnecheck, det bør være de bredeste skuldre der bærer læsset”

Frame 2 (Økonomi-frame): ” Vi er midt i en økonomisk krise, hvor vi har et kæmpe underskud på

de offentlige finanser, derfor er vi nødt til at nedbringe de offentlige udgifter”

Først undersøges det, i hvor høj grad respondenterne forbinder de to frames med de tre partier,

som indgår i hovedundersøgelsen. Som vist i figur 4 bekræfter prætesten, at respondenterne har en

klar forestilling om hvilken type retorik de forskellige partier anvender. Figuren er skaleret fra nul

til et og højere værdier indikerer, at det er mere sandsynligt, at partiet vil anvende et givent frame.

SF er forbundet meget stærkt med solidaritets-framen og i nogen grad med økonomisk

ansvarligheds-framen (SFSolidaritet= 0,85 vs. SFØkonomi= 0,57). Socialdemokratiet forbindes også

stærkest med solidaritets-framen, men i lidt mindre udpræget grad end SF (SSolidaritet= 0,78 vs.

SØkonomi= 0,66). De radikale forbindes i nogen grad med solidaritets-framen, men der er en større

tiltro til, at de vil anvende økonomi-framen (RSolidaritet= 0,54 vs. RØkonomi= 0,7). I alle tre tilfælde er

der en signifikant (p<0,01) forskel på hvilket frame respondenterne forbinder stærkest med hvert

af partierne.

38

Figur 4. I hvor høj grad forbindes partierne med bestemte frames.

Gennemsnit på skala fra 0 til 1.

Note: NAlle vælgere=506. Værdierne angiver, hvor sandsynligt det er, at de tre partier vil

anvende argumenterne, hvor højere værdier indikerer mere sandsynligt. Test af

forskelle mellem de to typer af frames: ***p<0,01 (to-sidet).

I tillæg hertil, er det interessant, i hvor høj grad vælgerne har tiltro til at partierne prioriterer de

hensyn der gives udtryk for i de to frames. Solidaritets-framet er her operationaliseret som

hensynet til, at forskellen mellem rig og fattig ikke bliver for stor, og økonomi-framet er

operationaliseret som hensynet til, at der ikke bliver for store underskud på de offentlige finanser.

Figur 5 viser, at de frames som respondenterne forbinder med partierne også er de hensyn, som de

mener, at partierne prioriterer. Ifølge vælgere, prioriterer SF og Socialdemokratiet solidaritet

højere end økonomisk balance, mens Radikale Venstre omvendt prioriterer økonomisk balance

over solidaritet. I alle tre tilfælde er forskellen signifikant på højeste niveau (P<0,01). Man kan

derfor tale om, at partierne har ejerskab over bestemte typer af frames (Petrocik, 1996; Slothuus

2010a). Bemærkelsesværdigt er det her, at selvom de radikale indgår i en S-ledet regering, så

forbindes de i højere grad med en retorik, som vælgerne ellers forbinder med partier som Venstre,

Konservative og Liberal Alliance.

0,85*** 0,78***

0,54*** 0,57*** 0,66*** 0,7***

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1

SF Socialdemokratiet Radikale

Solidaritets-frame Økonomi-frame

39

Figur 5. I hvor høj grad er det et vigtigt hensyn for partierne. Gennemsnit på

skala fra 0 til 1.

Note: NSF =466, NSocialdemokratiet =468, NRadikale =459 . Værdierne angiver, hvor høj

prioritet hver af de tre partier giver hvert hensyn, hvor højere værdier indikerer høj

prioritet. Test af forskelle mellem frames: ***p<0,01 (to-sidet).

Afslutningsvis er det interessant at se på, om vælgerne synes, at de frames der forbindes med deres

eget parti er de stærkeste. Frames der forbindes med et parti formodes at afspejle de værdier som

partiets vælgere har. Figur 6 viser respondenternes vurdering af styrken af de to frames opdelt efter

partivalg, hvor højere værdier indikerer stærkere frames. Figuren viser, at de vælgere der stemmer

på Radikale Venstre finder økonomi-framet signifikant stærkere end solidaritets-framet, det vil

sige det frame Radikale Venstre forbindes med er også det som deres vælgere finder stærkest. Dette

mønster kan dog ikke helt genfindes hos de respondenter der stemmer på Socialdemokratiet eller

SF, da der ikke er nogen signifikant forskel på hvilken af de to frames de to partiers vælgere finder

stærkest (PS=0,16 PSF=0,14). SF’erne finder tilsyneladende solidaritets-framet marginalt stærkere

end økonomi-framet (8 procentpoint), mens det er omvendt med socialdemokraterne, som

umiddelbart finder økonomi-framet marginalt stærkere end solidaritets-framet (9 procentpoint).

Den manglende signifikans betyder, at prætesten ikke med sikkerhed kan sige noget om hvilket

frame socialdemokraterne og SF’erne finder stærkest.

0,84***

0,73***

0,54*** 0,52***

0,64***

0,76***

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1

SF Socialdemokratiet Radikale

Hensyn til økonomiske lighed Hensyn til økonomisk balance

40

Figur 6. Opfattelser af styrken af frames, opdelt efter partivalg. Gennemsnit på

skala fra 0 til 1.

Note: NSF=51, NSocialdemokratiet=45 NRadikale=125. Værdierne angiver, hvor overbevisende

hver partis vælgere finder de to frames, hvor højere værdier indikerer mere

overbevisende frames. Test af forskelle mellem frames: ***p<0,01(to-sidet).

I specialets hovedundersøgelse forholder respondenterne sig, ligesom i prætesten, til hvor

overbevisende de finder økonomi-framet, solidaritets-framet og derudover det mod-argument som

SF og S anvender. Solidaritets- og økonomi-framet i figur 7 er de argumenter, som indgår i

hovedundersøglesen, og indholdet i de to frames er derfor ikke det samme som i præstesten. Det er

væsentligt at holde sig for øje at kvaliteten og størrelsen af hovedundersøgelsens datagrundlag er

væsentlig bedre end i prætesten i forhold til repræsentativitet og antal respondenter. Figur 7 viser,

at både SF’erne og socialdemokraterne i hovedundersøgelsen vurderer solidaritets-framet hhv. 16

og 18 procentpoint stærkere end økonomi-framet og begge forskelle er signifikante (p<0,01). Det

bekræfter den teoretiske forventning, og styrker derfor grundlaget for at arbejde med en antagelse

om, at retorik der taler til modtagerens værdier er mere overbevisende. Figur 7 viser desuden, at

partisanerne vurderer SF og Socialdemokratiets mod-frame, styrkemæssigt cirka midt i mellem

økonomi- og solidaritets-framet. Det er positivt, da det viser, at resultater i hovedundersøgelsen

ikke skyldes et svagt mod-argumentet, som styrkemæssigt ikke kan hamle op med de to pro-

argumenter.

0,69

0,53 0,5***

0,61 0,62 0,63***

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1

SF Socialdemokratiet Radikale

Solidaritets-frame Økonomi-frame

41

Figur 7. Opfattelser af styrken af frames, opdelt efter partivalg i

hovedundersøgelsen. Gennemsnit på skala fra 0 til 1.

Note: Socialdemokratiet: NSolidaritet =130, NØkonomi=122, NMod=249. SF: NSolidaritet =66,

NØkonomi=65, NMod=125. Værdierne angiver, hvor overbevisende SF og S’s vælgere finder de

to frames, hvor højere værdier indikerer mere overbevisende frames. Test af forskelle

mellem solidaritets-frame og økonomi-frame: ***p<0,01 (to-sidet).

Sammenfattende har ovenstående vist, at partierne ejer bestemte frames i respondenternes

øjne, og at det tyder på at den form for retorik, der forbindes med hvert parti også er den som

partiets vælgere finder stærkest. Både SF og Socialdemokratiet forbindes stærkere med

solidaritets-framet end med økonomi-framet, dette er dog mest udpræget for SF, hvorfor man

måske kan forvente, at forskellen mellem effekten af de to frames er mere udpræget for SF’erne end

for socialdemokraterne.

3.6 Hovedundersøgelse

Specialets primære empiriske grundlag kommer fra en online survey som for at indfange flest

mulige partisaner, blev samplet på vælgere som stemte på enten SF eller Socialdemokratiet ved

Folketingsvalget 2011. Selve stikprøven er indsamlet af analysebureauet Epinion med respondenter

fra deres panel bestående 138.000 paneldeltagere. Alt i forhold til opbygning og konstruktion af

spørgeskemaet er foretaget af undertegnede, hvortil Epinion udelukkende har leveret stikprøven.

Inden der tages hul på den empiriske analyse, bliver der i dette afsnit præsenteret overvejelser

omkring respondenternes repræsentativitet og en analyse af, hvordan de politiske begivenheder op

til og under selve dataindsamlingen forventes at påvirke respondenter.

0,67*** 0,6***

0,49***

0,44***

0,55 0,54

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1

SF Socialdemokratiet

Solidaritets-frame Økonomi-frame SF & S mod-frame

42

3.6.1 Stikprøven

I undersøgen indgår kun respondenter, som identificerer sig med enten Socialdemokratiet eller SF.

Dette valg af respondenter er en naturlig konsekvens af ovenstående valg af teori og emne, hvilket

samlet set giver de bedste muligheder for at undersøge specialets hypoteser. Af de 1033

respondenter, som indgik i undersøgelsen var der 696 (67 procent) af respondenterne der havde et

tilhørsforhold til et af de to partier. For at sikre respondenternes repræsentativitet, er

undersøgelsen stratificeret på køn, alder og geografisk hjemsted så den i så høj grad som muligt

afspejler den danske befolkning. I appendiks 1 er vedlagt en sammenligning af stikprøven og

landsgennemsnittet på disse variable. Sammenligningen viser, at udover en mindre

overrepræsentation af en enkelt aldersgruppe så ligger fordelingen af respondenter tæt på

landsgennemsnittet og kan derfor betragtes som tilnærmelsesvis repræsentativ. I appendiks 2 kan

det ses at randomiseringen imellem eksperimentets tre betingelser er lykkedes. Det betyder at der

ikke er nogen signifikante forskelle mellem respondenter i de tre betingelser på køn, alder,

uddannelse, styrke af partitilhørsforhold og politisk opmærksomhed.

Epinions panel er sammensat ud fra en strategi om løbende at udskifte respondenterne derved

tilstræbes en lav anciennitet blandt panelisterne, ligesom en paneldeltager får 11 dages karantæne

efter at have deltaget i en undersøgelse. Det sikrer at respondenterne ikke bliver eksperter i at

besvare spørgeskemaer (Epinion, 2012). Der blev udelukket 11 SF respondenter fra datasættet, da

de havde været med i en af stimuli betingelserne i en tidligere stikprøve, som var ubrugelig grundet

en teknisk fejl fra Epinions side.

3.6.2 Tidsperiode

Undersøgelsen blev gennemført fra den 10. juli til den 24. juli i Folketingets officielle sommerferie

og mediemæssigt var det derfor en forholdsvis stille politisk periode. Det var dog lige efter den

store og forholdsvis intensive debat der var i perioden op til - og efter regeringen indgik en

skattereform med Venstre og de Konservative fredag den 22. juni (Altinget, 2012). Der opstod i

forlængelse af aftalen en del uro i SF, hvor nogle af partiets folketingsmedlemmer nægtede at

stemme for skattereformen og senere krævede lokale partimedlemmer, at Villy Søvndal skulle gå af

som formand (Balthazar et al., 2012). Figur 8 viser udviklingen i meningsmålinger for SF og

Socialdemokratiet siden Folketingsvalget 2011, hvor den øverste linje er Socialdemokratiets og den

nederste linje er SF (DR, 2012). Det fremgår af figuren, at den tilbagegang som SF oplevede ved

sidste Folketingsvalg lader til at være fortsat, og SF står i en måling fra den 27. juni, 2012 til at tabe

37 procent af deres vælgere siden sidste valg. Samme tendens gør sig gældende for

Socialdemokratiet som i samme måling står til at tabe 33 procent af deres vælgere siden sidste valg

(ibid).

43

Virkelighedens ”eksperimenter” har altså haft den effekt, som forsøges simuleret i dette

eksperiment, nemlig at trække vælgere fra S eller SF til et andet parti (Gaines et al. 2007b: 13). SF

og S’ faldende vælgertilslutning kan tænkes at påvirke denne undersøgelse på mindst to måder. Det

kan betyde, at de mest marginalt tilknyttede vælgere har forladt partiet, hvorfor de tilbageværende

måske er sværere at påvirke. Både fordi de formodes at have et stærkere tilhørsforhold til partiet

samt, at de er blevet så vant til negative historier, at de måske har udviklet en grad af resistens.

Alternativt kan den dårlige vælgermæssige periode betyde, at selv de stærke partisaners forsvar er

ved at være brudt ned. Med andre ord, kan udviklingen betyde, at de tilbageværende partisaner

gennemsnitligt er tættere på deres ”tipping point” end hos partier med stigende vælgertilslutning

(Redlawsk et al., 2010). Da de to effekter trækker i hver sin retning forventes det ikke, at det

skævvrider resultaterne, men om det betyder, at undersøgelsens resultater giver en svag under-

eller overvurdering effekterne af krydspres er ikke til at sige.

Figur 8. Udvikling i SF og Socialdemokratiets stemmeandel for alle vælgere

i Epinions meningsmålinger siden Folketingsvalget 2011. Socialdemokratiet

øverst og SF nederst. (DR, 2012)

44

4. Empirisk analyse

Analyseafsnittet er struktureret efter opgavens hypoteser, som testes løbende, og efterfølges af en

diskussion af resultaternes metodiske, teoretiske og praktiske implikationer og en konklusion. Alle

analyserne testes særskilt på respondenterne fra SF og Socialdemokratiet, hvilket betyder, at alle

hypoteserne i praksis testes to gange. I alt indgår der 696 respondenter i analyserne med en

overvægt af socialdemokrater. I flere af analyserne er der relativt få respondenter, hvilket gør det

sværere at opnå signifikante værdier hvorfor der igennem hele opgaven rapporteres resultater op

til et signifikansniveau på 0,1. I stil med nyere forskning af fx Slothuus et al. er der i analyser med

klare teoretiske forventninger til retningen af effekterne, foretaget ensidet t-test (2012; Agresti &

Finlay, 2009: 167).

I de første tre hypoteser er fokus på, om krydspres modererer effekten af kampagneinformation,

og i så fald, under hvilke betingelser. Hypotese 1 tester om krydspres modererer effekten af

kampagneinformation og hypotese 2 og 3 tester, om effekten af krydspres modereres af enten

styrken af partisanernes tilhørsforhold eller graden af politisk opmærksomhed. I hypotese 4

undersøges, hvorvidt tre teoretisk udvalgte variable er mellemkommende i forhold til effekten af

krydspres. Fælles for de første fire hypoteser er, at der ikke gøres forskel på de to typer af

kampagneinformation – dvs. om partisanerne har modtaget kampagneinformation (stimuli) med

økonomi-framet eller solidaritets-framet. Det er dermed muligt, kun at arbejde med to betingelser i

de første fire hypoteser, hvilket giver et større antal respondenter i stimulus-gruppen og derfor et

bedre datagrundlag for at teste hypoteserne. I hypotese fem og seks undersøges det, hvorvidt

framing påvirker effekten af kampagneinformation, hvorfor der her arbejdes med alle tre

betingelser. Alle opgavens hypoteser er opbygget på den måde, at hypotesen først testes i forhold til

partisanernes vurdering (sympati og sandsynlighed for at stemme på) af det konkurrerende parti

(Radikale Venstre), hvorefter hypotesen testes i forhold til partisanernes vurdering af deres eget

parti.

4.1 Hypotese 1 - Krydspres som moderator af kampagneinformation

Specialets første hypotese foreslår, at effekten af kampagneinformation om et givent emne i en

valgkamp modereres af, hvorvidt partisanerne er krydspressede - dvs. om de er enige med deres

partis politik. I alle analyser i hypotese 1 anvendes der én-sidet T-test da der fra tidligere studier af

krydspres er klare teoretiske forventninger til hvilken retning effekterne går i.

4.1.1 Krydspres betydning for vurderingen af Radikale Venstre

Hypotese 1 undersøges ved at se på, om partisaner der er enige med de radikale i, at boligskatten

skal hæves (de inkongruente), reagerer forskelligt på kampagneinformation (stimuli) i forhold til

de partisaner, som er i tvivl eller uenige med de radikale (de kongruente). Rent teknisk undersøges

45

dette ved en lineær regressionsanalyse med krydspres (inkongruens) og kampagneinformation

(stimuli) og deres fælles interaktionsled. Hvis interaktionsleddet i mellem krydspres og

kampagneinformation er signifikant, betyder det, at de kongruente og inkongruente partisaner

reagerer forskelligt, når de modtager kampagneinformation. Hypotesen bygger på en teoretisk

forventning om, at når partisanerne modtager kampagneinformation om boligskat, så bliver emnet

primet, og vil derfor komme til at betyde mere for deres vurdering af eget og konkurrerende

partier. De inkongruente partisaner forventes derfor at øge deres sympati og sandsynlighed for at

stemme på de radikale, mens det modsatte er tilfældet for de kongruente.

I den første test af hypotese 1 ses på socialdemokraternes og SF’ernes sympati for Radikale

Venstre som den afhængige variabel. Tabel 4 viser en lineær regressionsanalyse af sammenhængen

mellem krydspres (inkongruens) og kampagneinformation (stimuli) og deres fælles

interaktionsled2. Den afhængige variabel, sympati for Radikale Venstre, er skaleret fra nul til et, så

højere værdier indikerer højere sympati. Hvis testen skal give støtte til hypotesen, skal

interaktionsleddet være positivt og koefficienten have et positivt fortegn.

Indledningvis kan det konstateres, at kampagneinformationen har en signifikant og negativ

koefficient for begge partigrupper. Det betyder, at kampagneinformationen gennemsnitligt sænker

SF’ernes og socialdemokraternes sympati for Radikale Ventre. Det kan forklares med at der er en

overvægt af kongruente partisanere. Dernæst ses på interaktionsleddet mellem krydspres og

kampagneinformation, som for begge grupper er signifikant (p<0,01) og med en positiv koefficient.

Det viser at de kampagneinformationen virker forskelligt alt efter om partisanerne er krydspresset.

Det positive fortegn viser samtidig at kampagneinformationen forøger sympatien for Radikale

Venstre mere såfremt partisanerne er krydspresset.

Tabel 4. Krydspres som moderator for effekten af kampagneinformation på sympatien for Radikale

Venstre.

Socialdemokrater SF’ere

Konstant 0,47 (0,03)*** 0,43 (0,04)***

Krydspres 0,03 (0,04) 0,01 (0,61)

Kampagneinformation -0,12 (0,03)*** -0,06 (0,05)*

Kampagneinformation x Krydspres 0,23 (0,06)*** 0,25 (0,08)***

Note: Socialdemokrater: N=396, justeret R2=12,8 pct. SF’ere: N=208, justeret R2=12,4 pct Ustandardiserede

regressionskoefficienter med standardfejl i parentes. Afhængig variabel: Sympati for Radikale Venstre 0-1, hvor højere

værdier angiver større sympati. Referencekategorier: Krydspres: kongruent, Kampagneinformation: kontrolgruppe.

*p<0,1 ***p<0,01 (én-sidet)

2 Tests af forudsætninger viste ingen alvorlige brud.

46

For at give en mere nuanceret illustration af betydningen af krydspres, opdeles effekten af

kampagneinformation i figur 9 for kongruente og inkongruente partisaner. Det fremgår heraf, at de

kongruente socialdemokraters sympati for de radikale falder 12 procentpoint mens de kongruente

SF’eres sympati ligeledes falder 7 procentpoint når de modtager kampagneinformation. De

inkongruente partisaner, der modtager kampagneinformation øger i begge partigrupper, deres

sympati for de radikale med 10 og 19 procentpoint for hhv. socialdemokrater og SF’ere. Alle

forskelle imellem kontrolgruppen og stimulus er signifikante. Figur 9 viser derfor at hvis

partisanerne er uenige i budskabet så falder deres sympati for Radikale Venstre, mens den stiger

hvis de enige. Det tyder derfor på at den mekanisme der lader til at være på spil, er priming. Første

analyse giver foreløbig klar støtte til hypotesen.

Figur 9. Effekt af kampagneinformation på sympatien for Radikale Venstre delt efter kongruens

Note: Afhængig variabel: Sympati for Radikal Venstre 0 til 1, hvor højere værdier angiver højere sympati.

Socialdemokrater: Kongruente: Nkontrolgruppe=87 Nstimuli =196. Inkongruente: Nkontrolgruppe=50 Nstimuli =70. SFere:

Kongruente: Nkontrolgruppe=46 Nstimuli =84. Inkongruente: Nkontrolgruppe=30 Nstimuli =53. T-test er mellem kontrolgruppen og

stimuli. *p<0,1, **p<0,05, ***p<0,01 (én-sidet).

Herefter undersøges det, hvorvidt inkongruente partisaner også er mere tilbøjelige til at stemme

anderledes. Analysen er ikke gengivet her, da den mod forventning viste, at resultaterne ikke kunne

genfindes på partisanernes sandsynlighed for at stemme på Radikale Venstre. Det betyder, at de

inkongruente og kongruente vælgeres sandsynlighed for at stemme på de radikale ikke påvirkes

forskelligt af kampagneinformationen som det var tilfældet med sympatien. På baggrund af disse

resultater tyder det foreløbigt på at krydspres kun modererer effekten af kampagneinformation på

partisanernes sympati for det udfordrende parti, men ikke for partisanernes lyst til at stemme på

dem.

0,47*** 0,51**

0,35***

0,61**

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

Kongruente Inkongruente

Sympati for Radikale Venstre (Socialdemokrater)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

0,44* 0,44***

0,37*

0,63***

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

Kongruente Inkongruente

Sympati for Radikale Venstre (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

47

4.1.2 Krydspres betydning for vurderingen af eget parti

I anden halvdel af hypotese 1 undersøges det, om krydspres modererer effekten af

kampagneinformation på partisanernes vurdering af deres eget. I tabel 5 præsenteres resultaterne

af en lineær regressionsanalyse med krydspres, kampagneinformation og deres interaktionsled

med partisanernes sympati for eget parti som den afhængige variabel. Den afhængige variabel er

igen skaleret fra 0 til 1, så jo højere værdier, jo højere sympati for partiet. Forventningen er, at de

inkongruente får mindre sympati for deres eget parti når de modtager kampagneinformation, mens

de kongruente partisaner forventes at øge deres sympati. Såfremt interaktionen mellem krydspres

og kampagneinformation er signifikant og fortegnet på koefficient er negativ, støtter det hypotesen.

Tredje linje i tabel 5 viser, at kampagneinformationen har en signifikant effekt på både SF’ere og

socialdemokrater og i begge tilfælde er koefficient positiv. Det viser, at kampagneinformationen

gennemsnitligt øger partisanernes sympati for deres eget parti. Tabellen viser ligeledes, at

interaktionsleddet er negativt og signifikant (p<0,01). Det viser, at de inkongruente partisaner

taber sympati for deres eget parti i højere grad end de kongruente partisaner, når de modtager

kampagneinformation. Som i den første analyse hvor sympatien for Radikale Venstre var den

afhængige variabel, så er der marginalt større effekter, målt i størrelsen af koefficienterne, blandt

SF’erne ift. socialdemokraterne.

Tabel 5. Krydspres som moderator for effekten af kampagneinformation på sympatien for eget parti.

Socialdemokrater SF’ere

Konstant 0,6 (0,02)*** 0,57 (0,03)***

Krydspres 0,08 (0,04)** 0,16 (0,05)***

Kampagneinformation 0,09 (0,03)*** 0,11 (0,04)***

Kampagneinformation x Krydspres -0,15 (0,05)*** -0,21 (0,06)***

Note: Socialdemokrater: N=398, justeret R2=2,3 pct. SF’ere: N=211, justeret R2=4,3 pct. Ustandardiserede

regressionskoefficienter med standardfejl i parentes. Afhængig variabel: Hhv. Sympati for Socialdemokratiet og SF 0-1,

hvor højere værdier angiver større sympati. Referencekategorier: Krydspres: kongruent, Kampagneinformation:

kontrolgruppe. **p<0,05 ***p<0,01 (én-sidet)

Figur 10 ser nærmere på effekten af kampagneinformation for hhv. kongruente og inkongruente

partisaner. Figuren viser tydeligt, hvordan de kongruente og inkongruente partisaner reagerer

forskelligt når de modtager kampagneinformation. For både de kongruente socialdemokrater og

SF’ere øger kampagneinformation deres sympati for eget parti med 9 og 11 procentpoint for hhv.

socialdemokrater og SF’er. I modsætning hertil så falder de inkongruente partisaners sympati med

hhv. 6 og 11 procentpoint for socialdemokraterne og SF’erne. Alle effekter er signifikante og giver

på tværs af de to partier en konsistent støtte til, at krydspres modererer effekten af

48

kampagneinformation på sympatien for eget parti. Foreløbigt er der altså støtte til, at når

kampagneinformationen primer det konfliktramte emne, øges emnets betydning for både de

kongruente og de inkongruentes sympati.

Figur 10. Effekt af kampagneinformation på sympatien for eget parti delt efter kongruens

Note: Afhængig variabel: Sympati for eget parti 0 til 1 hvor højere værdier angiver højere sympati. N: Kongruente:

Socialdemokratere: Nkontrolgruppe=90 Nstimuli =197. Inkongruente: Nkontrolgruppe=50 Nstimuli =70. SFere: Nkontrolgruppe=46

Nstimuli =84. Inkongruente: Nkontrolgruppe=32 Nstimuli =54. T-test er mellem kontrolgruppen og stimuli. *p<0,1, **p<0,05,

***p<0,01 (én-sidet).

4.1.3 Sandsynlighed for at stemme på eget parti

I sidste test af hypotese 1 ses på, krydspres betydning for effekten af kampagneinformation på

partisanernes sandsynlighed for at stemme på eget parti. Forventningen er, at de inkongruente

partisaner i højere grad end de kongruente partisaner mister lyst til at stemme på deres eget parti,

når de modtager kampagneinformation, hvilket et signifikant interaktionsled med et negativt

fortegn vil antyde. Tabel 6 viser hypotesetesten i form af en lineær regression med krydspres,

kampagneinformation og deres fælles interaktionsled.

Først og fremmest kan det udledes, at der ikke er nogen effekt blandt socialdemokraterne, da

interaktionsleddet her er insignifikant. Dermed er der ikke forskel på, hvordan de kongruente og

inkongruente socialdemokrater påvirkes af kampagneinformationen. Rettes blikket modsat mod

SF’erne så er der støtte til hypotesen, da interaktionsleddet mellem kampagneinformation og

krydspres er negativt og signifikant. Det viser, at de inkongruente SF’ere er mindre tilbøjelige til at

stemme på SF når de modtager kampagneinformation ift. de kongruente SF’ere. Det er det første

eksempel på at effekterne af krydspres er inkonsistent på tværs af de to partigrupper, hvorfor de

klare resultater fra SF’erne i nogen grad undermineres af at der ikke er samme effekt blandt

socialdemokraterne.

0,59***

0,68* 0,68*** 0,62*

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

Kongruente Inkongruente

Sympati for Socialdemokratiet (Socialdemokrater)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

0,57***

0,73** 0,68*** 0,62**

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

Kongruente Inkongruente

Sympati for SF (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

49

Tabel 6. Krydspres som moderator for effekten af kampagneinformation på sandsynligheden for at stemme

på eget parti.

Socialdemokrater SF’ere

Konstant 0,79 (0,03)*** 0,67 (0,04)***

Krydspres 0,07 (0,05)* 0,17 (0,06)***

Kampagneinformation -0,03 (0,04) 0,13 (0,05)***

Kampagneinformation x Krydspres 0,04 (0,06) -0,24 (0,08)***

Note: Socialdemokrater: N=398, justeret R2=1,3 pct. SF’ere: N=211, justeret R2=3,3 pct. Ustandardiserede

regressionskoefficienter med standardfejl i parentes. Afhængig variabel: Hhv. Sandsynlighed for at stemme på

Socialdemokratiet og SF 0-1, hvor højere værdier angiver større sandsynlighed. Referencekategorier: Krydspres:

kongruent, Kampagneinformation: kontrolgruppe. *p<0,1, ***p<0,01 (én-sidet)

For at se nærmere på, hvordan kampagneinformationen påvirker de kongruente og

inkongruente SF’ere forskelligt, opdeles analysen efter kongruens i figur 11. Figuren viser den

gennemsnitlige sandsynlighed for at stemme på SF i kontrolgruppen og i stimuligruppen opdelt

efter kongruens. De kongruente SF’eres sandsynlighed for at stemme på SF stiger med 9

procentpoint fra 0,71 til 0,8 når de modtager kampagneinformation (P<0,05), mens de

inkongruente partisaners sandsynlighed for at stemme på SF falder med 12 procentpoint fra 0,84

til 0,74 (P<0,05). Figur 11 giver derfor støtte til hypotesen da den meget tydeligt viser hvordan de

kongruente og inkongruente SF’ere justerer deres sandsynlighed for at stemme SF i hver sin

retning. Det absolutte niveau er dog forholdsvis højt blandt både kongruente og inkongruent

partisaner, så det er stadigvæk overvejende sandsynligt, at de fortsat stemmer på SF.

50

Figur 11. Effekt af kampagneinformation på sandsynligheden for at

stemme på SF delt efter kongruens

Note: Afhængig variabel: Sandsynlighed for at stemme på SF 0 til 1 hvor højere

værdier angiver højere sandsynlighed. Kongruente: Nkontrolgruppe=57 Nstimuli =84.

Inkongruente: Nkontrolgruppe=33 Nstimuli =56. T-test er mellem kontrolgruppen og

kampagneinformation **p<0,05 (én-sidet).

4.1.4. Delkonklusion

Analyserne i hypotese 1 har givet entydig og stærk støtte til, at krydspres modererer effekten af

kampagneinformation på partisanernes sympati for både det konkurrerende og deres eget parti.

Sympatien for både det udfordrende parti og partisanernes eget parti blev i alle fire tilfælde

påvirket signifikant, og i den forventede retning. Der er altså et solidt grundlag for at konkludere at

partisanerne i høj grad tager udgangspunkt i deres egne holdninger til et givent emne, når de

vurderer deres sympati for de politiske partier i lyset af kampagneinformationer.

Når man derimod ser på, om krydspres modererer effekten af kampagneinformation på

partisanernes stemmeadfærd, lader det til, at der er flere andre faktorer der spiller ind. Foreløbigt

tyder det altså ikke på at krydspres modererer kampagneinformations effekt på partisanernes

sandsynlighed for stemme på Radikale Venstre, ligesom det heller ikke var tilfældet med

socialdemokraternes sandsynlighed for at stemme på Socialdemokratiet. Til gengæld mindskede

kampagneinformationen de inkongruente SF’eres lyst til at stemme på SF, mens de kongruente

SF’ere øgede deres sandsynlighed for stemme på SF. Det er altså ikke kun i forhold til

partisanernes sympati, at krydspres moderere effekten, men også i nogle tilfælde i forhold til

stemmeadfærden.

Samlet set, så mindskede kampagneinformationen de inkongruente SF’eres sympati og

sandsynlighed for at stemme på SF, samtidig med det forøgede deres sympati for Radikale Venstre.

0,71**

0,84** 0,8**

0,74**

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

Kongruente Inkongruente

Sandsynlighed for at stemme på SF (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagneinformation

51

Man kan derfor undre sig over, hvorfor de ikke tog skridtet fuldt ud, og ligeledes forøgede deres

sandsynlighed for at stemme på Radikale Venstre. Det kan der her ikke siges noget om, men

overordnet tyder det på at det er væsentligt sværere at påvirke partisanernes stemmeadfærd, end

deres sympati for de forskellige partier, men samtidig viser resultaterne også, at det ikke er

umuligt.

Alle analyser i hypotese 1 er også gennemført med den originale krydspresdefinition som

indeholder færre partisaner, fordi den kræver, at partisanerne er både inkongruente og finder

emnet salient. Resultaterne var stort set identiske med ovenstående analyser, hvilket derfor

foreløbigt tyder på at der ikke er nogen forskel på de krydspressede partisaners reaktion på

kampagneinformationen alt efter om de finder emnet salient eller ej.

4.2 Hypotese 2 - Styrken af partitilhørsforholdet

I de næste to afsnit (4.2 og 4.3) bevæger analysen sig videre fra den grundlæggende

krydspresanalyse til at se på, hvilke individuelle karakteristika, der påvirker effekten af krydspres. I

dette afsnit testes hypotese 2, som foreslår, at styrken af partisanernes partitilhørsforhold

modererer effekten af krydspres. Hermed forstået, at jo svagere partitilhørsforholdet er, jo større

betydning forventes krydspres at have for effekten af kampagneinformation. Analysen er

struktureret som de andre afsnit, hvor der først ses på partisanernes vurdering af det

konkurrerende parti (Radikale Venstre) og efterfølgende ses på vurderingen af partisanernes eget

parti. Grundet de klare og stærke forventninger, der er til effekten af partitilhørsforhold, anvendes

der i denne analyse én-sidet T-test.

4.2.1 Partitilhørsforholdets betydning for partisanernes vurdering af konkurrerende

partier

For at teste, om den modererende effekt af krydspres bliver større når styrken af

partitilhørsforholdet falder, præsenteres der i tabel 7 en række regressionsmodeller, som på

forskellig vis tester hypotesen. Den første afhængige variabel som hypotesen testes på, er

partisanernes sympati for Det Radikale Venstre.

Tabel 7 indeholder syv modeller, hvor de første 3 modeller kun indeholder socialdemokratiske

respondenter. Model 1 tester, hvorvidt krydspres modererer effekten af kampagneinformation,

men kun for partisaner med et svagt tilhørsforhold, mens model 2 tester det tilsvarende for

partisaner med stærkt tilhørsforhold. Model 3 inkluderer alle partisaner fra Socialdemokratiet og

inddrager et trevejs interaktionsled (Kampagneinformation x Krydspres x Svagt

partitilhørsforhold). Model 3 udgør dermed den egentlige test, af hvorvidt styrken af

partitilhørsforholdet modererer effekten af krydspres. Model 4 til 6 tester hypotesen på tilsvarende

52

vis med SF-respondenterne. For at bekræfte hypotesen, skal trevejsinteraktionsleddet være

signifikant og fortegnet på koefficienten skal være positivt for at indikere, at partisaner med svagt

partitilhørsforholdet øger deres sympati for de radikale mere end de stærke partisaner. Det kan

være svært at opnå signifikante trevejsinteraktioner med et lavt antal respondenter, hvorfor der i

højre side af tabellen indgår en sidste model (7), som indeholder både socialdemokrater og SF’ere.

Det giver muligheden for at køre de samme analyser, men med et større antal respondenter, hvilket

giver et bedre grundlag for analyse.

Til analysens start, undersøges interaktionen mellem krydspres og kampagneinformation for de

socialdemokratiske partisaner med svagt partitilhørsforhold (model 1 i tabel 7). Det fremgår, at

interaktionsleddet mellem krydspres og kampagneinformation er signifikant (P<0,01), hvilket

bekræfter forventningerne om, at krydspres modererer effekten af kampagneinformation for

partisaner med svagt partitilhørsforhold. Model 2 viser dog, at dette også er tilfældet for partisaner

med stærkt tilhørsforhold, da interaktionsleddet også er signifikant på højeste niveau (P<0,01). I

model 3 gennemføres den egentlige test af, hvorvidt effekten af krydspres er større for personer

med et svagt partitilhørsforhold end for personer med et stærkt partitilhørsforhold.

Trevejsinteraktionen mellem krydspres, kampagneinformation og svagt partitilhørsforhold i model

3 er ikke signifikant, hvilket resultaterne i model 1 og 2 også gav en forventning om. Denne første

test giver derfor ikke støtte til hypotesen da det umiddelbart tyder på at de partisaner med stærke

tilhørsforhold fra Socialdemokratiet øger deres sympati for Radikale Venstre i mindst lige så høj

grad som de svage partisaner.

I model 4 til 6 gennemføres den samme test med SF-partisanerne. I model 4, som kun

indeholder partisaner med svagt partitilhørsforhold, er interaktionen mellem krydspres og

kampagneinformation signifikant og positiv (b=0,21), men det er også tilfældet i model 5 med

partisaner med stærke tilhørsforhold, hvor interaktionsleddet er signifikant og positivt (b=0,41).

Interaktionsleddets koefficient er næsten dobbelt så stor i model 5 som i model 4, hvilket antyder,

at forskellen mellem de inkongruente og kongruentes reaktion på kampagneinformation er større

for partisaner med stærkt et stærkt tilhørsforhold end med et svagt. I den endelige test af

hypotesen i trevejsinteraktionen i model 6 opnår interaktionsleddet ikke signifikans, hvorfor det

heller ikke for SF’erne tyder på at styrken af partitilhørsforholdet modererer effekten af krydspres.

Foreløbigt er der altså ingen støtte til hypotesen.

For at få et mere nuancerede billede af de inkongruente partisaners reaktion, fremstilles i figur

12 effekten af kampagneinformationen blandt de inkongruente vælgere med hhv. svagt og stærkt

tilhørsforhold. Figuren viser, at for socialdemokraterne er der kun en signifikant effekt af

kampagneinformationen for de stærke inkongruente partisaner (BKontrol=0,50 vs Bstimuli=0,66,

53

P<0,01), mens det omvendte gør sig gældende for SF’erne hvor der kun er en signifikant effekt

blandt de svage inkongruente partisaner (Bkontrol=0,48 vs Bstimuli=0,66, P<0,01). Det skyldes dog

højst sandsynligt det lave antal respondenter (N mellem 9 og 41) at den relativt store forskel

mellem kontrolgruppen og stimuli blandt de stærke SF-partisaner ikke bliver signifikant

(Bkontrol=0,36 vs Bstimuli=0,50, P=0,18). Under alle omstændigheder er der intet der tyder på, at

svage partisaner er mere tilbøjelige til at øge deres sympati for Radikale Venstre end stærke

partisaner.

For at mindske risikoen for, at trevejsinteraktionsleddet ikke er signifikant på grund af for få

respondenter, gennemføres i model 7 samme analyse som i model 3 og 6, men med både SF’erne og

socialdemokrater. Heller ikke her bliver interaktionsleddet signikant og antallet af respondenter

lader derfor ikke til at være problemet.

54

Tabel 7. Effekt af krydspres, kampagneinformation og styrken af partitilhørsforholdet på partisanernes sympati for Radikale Venstre Sympati for Radikale Venstre

(Socialdemokrater) Sympati for Radikale Venstre

(SF’ere) Sympati

for Radikale Venstre

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7

Svagt partitilhørsforhold

Stærkt partitilhørsforhold

Alle S-

vælgere

Svagt partitilhørsforhold

Stærkt partitilhørsforhold

Alle SF-vælgere

Alle SF og S vælgere

Konstant 0,47 (0,03)***

0,49 (0,05)***

0,49 (0,05)***

0,43 (0,04)***

0,5 (0,11)***

0,5 (0,1)***

0,49 (0,04)***

Krydspres 0,04 (0,06)

0,01 (0,08)

0,01 (0,08)

0,05 (0,07)

-0,14 (0,15)

-0,14 (0,13)

-0,04 (0,07)

Kampagneinformation -0,13 (0,04)***

-0,12 (0,06)**

-0,12 (0,06)**

-0,03 (0,05)

-0,27 (0,14)**

-0,27 (0,12)**

-0,14 (0,05)***

Krydspres * Kampagneinformation

0,19 (0,07)***

0,28 (0,09)***

0,28 (0,1)***

0,22 (0,08)***

0,41 (0,19)**

0,41 (0,17)***

0,31 (0,08)***

Svagt partitilhørsforhold

-0,02 (0,06)

-0,08 (0,11)

-0,04 (0,05)

Krydspres * Svagt partitilhørsforhold

0,03 (0,09)

0,19 (0,15)

0,08 (0,08)

Kampagneinformation * Svagt partitilhørsforhold

-0,01 (0,07

0,24 (0,13)**

0,05 (0,06)

Kampagneinformation * Krydspres * Svagt partitilhørsforhold

-0,09 (0,12)

-0,19 (0,19)

-0,09 (0,1)

Justeret r2 0,11 0,16 0,13 0,15 0,09 0,16 0,13

N 272 131 403 173 40 213 616 Note: Ustandardiserede beta koefficienter med standartfejl i parentes. Afhængig variabel: Sympati for Radikale Venstre 0-1 hvor højere værdier indikere højere sympati. Referencekategorier: Svagt partitilhørsforhold: Stærkt partitilhørsforhold, Krydspres: kongruente, Kampagneinformation: kontrolgruppe. T-test: **p<0,05 ***p<0,01 (én-sidet).

55

Figur 12: Effekt af krydspres delt efter styrke af partitilhørsforhold (svagt/stærkt) for inkongruente vælgere.

Note: Afhængig variabel: Sympati for Radikale Venstre. Indeholder kun inkongruente respondenter. Graf 1:

Kontrolgruppe: NSvagt=32, Nstærkt=18. Stimuli: Nsvagt=41, Nstærkt=29. Graf 2: Kontrolgruppe: NSvagt=21, Nstærkt=9. Stimuli:

Nsvagt=41, Nstærkt=12. T-test er mellem kontrolgruppen og kampagneinformation **p<0,05, ***p<0,01 (Én-sidet)

Analysen er ligeledes gennemført med sandsynligheden for at stemme på Radikale Venstre som

den afhængige variabel, men er ikke vist her da krydspres i ingen tilfælde moderere effekten af

kampagneinformation. Der er altså heller ikke her støtte til hypotesen.

4.2.2 Partitilhørsforholdets betydning for partisanernes vurdering af eget parti

Foreløbigt har analysen vist, at de stærke og svage partisaner tilsyneladende ikke adskiller sig i

måden, hvorpå de vurderer et konkurrerende parti når de modtager kampagneinformation. Det

udelukker dog ikke, at de adskiller sig i forhold til vurderingen af deres eget parti. Forventningen

er, at de stærke partisaner er så tæt føelsesmæssigt knyttet til deres parti, at de i vid udstrækning

vil forsøge at forsvare deres tilhørsforhold. Det vil i så fald komme til udtryk ved, at inkongruente

partisaner med et svagt tilhørsforhold i højere grad end de stærke, vurderede deres eget parti

negativt når de modtog kampagneinformation.

I tabel 8 gennemføres den samme type regressionsanalyser som i tabel 7, men med

partisanernes sympati for deres eget parti som den afhængige variabel. Først ses på

interaktionsleddet mellem krydspres og kampagneinformation i model 1, som kun indeholder

socialdemokrater med et svagt tilhørsforhold. Interaktionsleddet er signifikant og har en negativ

koefficient, hvilket bekræfter forventningen om, at krydspres moderer effekten af

kampagneinformation blandt partisaner med et svagt tilhørsforhold. Men som det ses i model 2, så

er interaktionsleddet også signifikant for de stærke partisaner, hvorfor det foreløbigt blot kan

0,51 0,5** 0,57

0,66**

0

0,2

0,4

0,6

0,8

Svagtpartitilhør

Stærktpartitilhør

1: Sympati for Radikale Venstre (Socialdemokrater)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

0,48***

0,36

0,67***

0,5

0

0,2

0,4

0,6

0,8

Svagtpartitilhør

Stærktpartitilhør

2: Sympati for Radikale Venstre (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

56

udledes at den modererende effekt af krydspres er til stede hos partisaner med både svage og

stærke tilhørsforhold.

Men når der udelukkende ses på de inkongruente partisaners reaktion på

kampagneinformationen er der alligvel noget der tyder på at der er en forskel mellem svage og

stærke partisaners evner til at forsvarer deres partitilhørsforhold. Graf 1 i Figur 13 viser nemlig, at

inkongruente socialdemokrater med et svagt tilhørsforhold får signifikant mindre sympati for

deres eget parti når de modtager kampagneinformation (Bkontrol=0,66 vs Bstimuli=0,54), mens de

inkongruente stærke partisaner ikke mister sympati for deres parti når de modtager

kampagneinformation (Bkontrol=0,72 vs Bstimuli=0,72). Forskellen mellem de kongruente og

inkongruente stærke partisaners reaktion på kampagneinformation ligger altså i, at de kongruente

forøger deres sympati for deres parti, mens de inkongruente blot bibeholder deres initiale sympati.

Resultaterne viser derfor, at der er en moderende effekt af krydspres for både partisaner med svage

oge stærke tilhørsforhold, men som forventet i hypotesen tyder det på, at effekten er større blandt

de svage partisaner end de stærke. Det giver en forhåbning om, at trevejsinteraktionen mellem

kampagneinformation, krydspres og svagt partitilhørsforhold er signifikant. Men som model 3 i

tabel 8 afslører, så er trevejsinteraktionen insignifikant, og den direkte test af, om styrken af

partitilhørsforholdet moderere effekten af krydspres giver derfor ikke støtte til hypotese 2.

I højre side af tabel 8 testes hypotesen med SF’ernes sympati for deres eget parti. Her gentager

mønsteret sig fra analyserne med socialdemokraterne i model 1 og 2. Interaktionsleddet opnår

signifikans for både svage og stærke partisaner, og begge koefficienter har et negativt fortegn. Det

betyder, at både de svage og stærke inkongruente partisaner i højere grad mister sympati for SF,

når de modtager kampagneinformation, end de kongruente partisaner. I graf nr. 2 i figur 13

fokuseres alene på de inkongruente SF’ere. Her ses det, at de svage partisaner får 11 procentpoint

mindre sympati for SF når de modtager kampagneinformation, og forskellen til kontrolgruppen er

signifikant, mens de stærke partisaner mister 4 procentpoint, men uden forskellen til

kontrolgruppen er signifikant. Igen tyder det altså på at de stærke inkongruente partisaner er i

stand til at forsvare deres sympati for deres eget parti, mens det ikke er tilfældet for de svage

partisaner. Trevejsinteraktionen med krydspres, kampagneinformation og svagt tilhørsforhold i

model 6 er dog ikke signifikant, så selvom det også for SF’ernes vedkommende kunne tyde på at

kampagneinformationens påvirkning af partisanernes sympati for eget parti varierer efter styrken

af deres tilhørsforhold, så giver resultaterne ikke noget direkte bevis herpå. I model 7 testes

trevejsinteraktionen med både SF’ere og Socialdemokrater, men heller ikke her bliver

trevejsinteraktionen signifikant; så på trods af, at graf nr.1 og 2 i figur 12 tilsyneladende støtter

hypotesen, så er det ikke muligt at påvise med en signifikant trevejsinteraktion.

57

Tabel 8. Effekt af krydspres, kampagneinformation og styrken af partitilhørsforholdet på partisanernes sympati for eget parti

Sympati for Socialdemokratiet (Socialdemokrater)

Sympati for SF (SF’ere)

Sympati for eget

parti Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Svagt

partitilhørsforhold Stærkt

partitilhørsforhold Alle S-

vælgere

Svagt partitilhørsforhold

Stærkt partitilhørsforhold

Alle SF-vælgere

Alle SF og S

vælgere Konstant 0,57

(0,03)*** 0,66

(0,04)*** 0,66

(0,04)*** 0,56

(0,03)*** 0,67

(0,07)*** 0,57

(0,08)*** 0,66

(0,04)*** Krydspres 0,09

(0,05)** 0,06 (0,7)

0,06 (0,06)

0,13 (0,06)**

0,16 (0,09)**

0,16 (0,1)*

0,1 (0,05)**

Kampagneinformation 0,08 (0,03)***

0,11 (0,05)**

0,11 (0,05)**

0,09 (0,04)**

0,2 (0,09)**

0,2 (0,1)**

0,13 (0,04)***

Krydspres * Kampagneinformation

-0,19 (0,06)***

-0,11 (0,8)*

-0,11 (0,08)*

-0,2 (0,07)***

-0,23 (0,12)**

-0,23 (0,13)**

-0,14 (0,07)**

Svagt partitilhørsforhold

-0,1 (0,05)**

-0,11 (0,09)

-0,1 (0,04)***

Krydspres * Svagt partitilhørsforhold

0,4 (0,8)

-0,03 (0,12)

0,01 (0,06)

Kampagneinformation * Svagt partitilhørsforhold

-0,03 (0,06)

-0,11 (0,11)

-0,05 (0,05)

Kampagneinformation * Krydspres * Svagt partitilhørsforhold

-0,8 (0,1)

0,04 (0,15)

-0,05 (0,08)

Justeret r2 0,03 0,02 0,09 0,03 0,06 0,15 0,11 N 273 134 407 175 41 216 623 Note: Ustandardiserede beta koefficienter med standartfejl i parentes. Afhængig variabel: Sympati for eget parti 0-1 hvor højere værdier indikere højere sympati. Referencekategorier: Svagt partitilhørsforhold: Stærkt partitilhørsforhold, Krydspres: kongruente, Kampagneinformation: kontrolgruppe. T-test: *p<0,1, **p<0,05 ***p<0,01 (én-sidet).

58

Figur 13: Effekt af krydspres delt efter styrke af partitilhørsforhold(svagt/stærkt) for inkongruente vælgere.

Note. Afhængig variabel: Sympati for eget parti. Indeholder kun inkongruente respondenter. Graf 1: Kontrolgruppe:

NSvagt=32, Nstærkt=18. Stimuli: Nsvagt=41, Nstærkt=29. Graf 2: Kontrolgruppe: NSvagt=22, Nstærkt=10. Stimuli: Nsvagt=42,

Nstærkt=12. T-test er mellem kontrolgruppen og kampagneinformation. **p<0,05, ***p<0,01 (én-sidet).

Analysen er ligeledes gennemført med partisanernes sandsynlighed for at stemme på eget parti

som den afhængige variabel, og er vedlagt i appendiks 3. Her findes umiddelbart svag støtte til

hypotesen, i og med, at krydspres kun modererer effekten af kampagneinformation for de svage

SF-partisaner, mens tovejsinteraktionen (Krydspres x Kampagneinformation) ikke er signifikant

for de stærke partisaner. Trevejsinteraktionerne (Krydspres x Kampagneinformation x Svagt

partitilhørsforhold) er dog ikke signifikant for hverken SF’erne, socialdemokraterne eller med alle

respondenter, hvorfor der heller ikke her er opbakning til hypotesen i den direkte test.

4.2.3 Delkonklusion

Testen af hypotese 2 gav ikke umiddelbart støtte til, at styrken af partitilhørsforholdet modererer

effekten af krydspres. Imod hypotesens forventninger, viste resultaterne, at når de stærke

inkongruente partisaner modtog kampagneinformation øgede de deres sympati for Radikale

Venstre i mindst lige så høj grad som de inkongruente svage partisaner. Det betyder, at de stærke

partisaner er mindst lige så tilbøjelige til at øge deres sympati for andre partier som de svage

partisaner er, hvilket er et overraskende fund.

I partisaners vurdering af deres eget parti var der i resultaterne svage tegn på at de stærke

inkongruente partisaner ikke i samme grad som de svage partisaner nedgraderede deres vurdering

af deres eget parti når de modtog kampagneinformation. Denne del af resultaterne gav derfor en

indikation af, at der hvor betydningen af partitilhørsforholdets styrke kommer til udtryk, måske er

i partisanernes vurdering af deres eget parti. Der var dog ingen af trevejsinteraktionerne der kunne

bakke dette op.

0,66**

0,72

0,54**

0,72

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

Svagtpartitilhør

Stærktpartitilhør

1: Sympati for Socialdemokratiet (Socialdemokrater)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

0,68***

0,83

0,57***

0,79

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

Svagtpartitilhør

Stærktpartitilhør

2: Sympati for SF (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

59

4.3 Hypotese 3 – Politisk opmærksomhed

I dette afsnit undersøges, om partisanernes politiske opmærksomhed modererer effekten af

krydspres. Hypotese 3 sandsynliggør, at den modererende effekt af krydspres er stigende jo lavere

en grad af politisk opmærksomhed partisanerne besidder. Med andre ord forventes det, at de

mindst politisk opmærksomme partisaner er mest tilbøjelige til at antage en mere positiv holdning

mod andre partier, ligesom de i højere grad forventes at nedgradere vurderingen af deres eget

parti. Det skyldes, at personer med høj politisk opmærksomhed i højere grad kan placere

budskabet i forhold til deres eksisterende værdier, og samtidig har de flere argumenter til rådighed

til at fastholde deres overbevisning, end personer med lav politisk opmærksomhed. Da der, som

beskrevet i teoriafsnittet, eksisterer modstridende teoretiske forventninger til effekten af politisk

opmærksomhed, anvendes der kun to-sidet T-test i dette afsnit.

4.3.1 Betydningen af politisk opmærksomhed for vurderingen af konkurrerende

partier

Første test af hypotese 3 omhandler partisanernes sympati for Radikale Venstre, og undersøger om

den påvirkes forskelligt af kampagneinformation alt efter om partisanerne har lav eller høj politisk

opmærksomhed. Hypotesen testes igennem en række regressionsmodeller, som er vist i tabel 9.

Model 1 til 3 tester hypotesen for de socialdemokratiske respondenter, og model 4 til 6 gentager

øvelsen med SF respondenterne. Model 1, 2, 4 og 5 undersøger effekten af kampagneinformation

via en lineær regressionsanalyse med krydspres og kampagneinformation og deres fælles

interaktionsled, for respondenter med hhv. lav og høj politisk opmærksomhed. Resultaterne støtter

umiddelbart hypotesen, såfremt tovejs interaktionen mellem krydspres og kampagneinformation

kun er signifikant for partisaner med lav politisk opmærksomhed. Model 3 og 6 er den egentlige

test af hypotesen hvor både partisaner med lav og høj opmærksomhed indgår i trevejsinteraktionen

med kampagneinformation, krydspres og svagt partitilhørsforhold. Trevejsinteraktionen vil

bekræfte hypotese 3 såfremt den er signifikant og har et positivt fortegn, da det i så fald ville vise, at

partisaner med lav politisk opmærksomhed får mere sympati for Radikale Venstre end partisaner

med høj politisk opmærksomhed når de modtager kampagneinformation. I model 7 testes

trevejsinteraktionen med både partisaner fra SF og Socialdemokratiet ud fra samme logik som i

forrige hypotese.

Model 1 og 2 i tabel 9 viser, at tovejsinteraktionen mellem krydspres og kampagneinformation

er signifikant (p<0,01) for socialdemokratiske partisaner med både lav og høj politisk

opmærksomhed. Inkongruente partisaner med både høj og lav politisk opmærksomhed påvirkes

derfor forskelligt af kampagneinformationen i forhold til de kongruente partisaner. Denne reaktion

nuanceres i graf nr.1 i figur 14, hvor de inkongruente partisaners sympati for de radikale er

60

visualiseret. Figuren viser, en insignifikant stigning (P=0,28) på 8 procentpoint i sympatien for

Radikale Venstre blandt de inkongruente partisaner med lav politisk opmærksomhed, mens der

blandt de inkongruente partisaner med høj politisk opmærksomhed er en signifikant stigning

(P<0,05) i deres sympati for Radikale Venstre på 17 procentpoint. I mod forventningerne er det

dermed de socialdemokratiske partisaner med høj politisk opmærksomhed som øger deres sympati

mest.

Når tovejsinteraktionen for partisaner med lav politisk opmærksomhed i model 1 i tabel 9 er

signifikant, men at effekten af kampagneinformation ikke er signifikant i figur 14, graf 1 skyldes

det, at grafen kun indeholder inkongruente partisaner. Dvs. at de kongruente og inkongruente

partisaner reagerer signifikant forskelligt på kampagneinformationen, men at der blandt de

inkongruente partisanerer ikke er en signifikant effekt af kampagneinformationen ift.

kontrolgruppen. Den direkte test af hypotesen med socialdemokratiske respondenter er vist i

Model 3 i tabel 9. Der er ikke støtte til hypotesen, da trevejsinteraktionsleddet ikke er signifikant,

hvorfor der ikke her er noget der tyder på at graden af politisk opmærksomhed modererer effekten

af krydspres.

Det samme mønster genfindes i analysen af SF’ernes sympati for Radikale Venstre, hvor

tovejsinteraktionsleddene mellem kampagneinformation og krydspres i model 4 og 5 er

signifikante for både partisaner med høj og lav politisk opmærksomhed. Dette billede bekræftes

yderligere i graf nr. 2 i figur 14, som viser, at de inkongruente partisaner med lav politisk

opmærksomhed øger deres sympati for de radikale med 18 procentpoint, mens partisaner med høj

politisk opmærksomhed øger deres sympati for de radikale med 22 procentpoint når de modtager

kampagneinformation. At trevejsinteraktionen ikke er signifikant for SF’erne i model 6, eller for

både SF’ere og socialdemokrater i model 7, understreger dermed blot, at intet tyder på at

partisaner med høj og lav politisk opmærksomhed påvirkes forskelligt i deres sympati Radikale,

hvorfor denne del af hypotesen må afvises.

61

Tabel 9. Effekt af krydspres, kampagneinformation og graden af politisk opmærksomhed på partisanernes sympati for Radikale Venstre

Sympati for Radikale Venstre (Socialdemokrater)

Sympati for Radikale Venstre (SF’ere)

Sympati for

Radikale Venstre

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Lav politisk

opmærksomhed Høj politisk

opmærksomhed Alle S-

vælgere Lav politisk

opmærksomhed Høj politisk

opmærksomhed Alle SF-vælgere

Alle SF og S vælgere

Konstant 0,48 (0,04)***

0,47 (0,04)***

0,47 (0,04)***

0,44 (0,04)***

0,42 (0,07)***

0,42 (0,07)***

0,45 (0,04)***

Krydspres 0,02 (0,07)

0,04 (0,06)

0,04 (0,06)

-0,01 (0,08)

0,01 (0,11)

0,01 (0,1)

0,03 (0,05)

Kampagneinformation -0,14 (0,04)***

-0,12 (0,05)**

-0,11 (0,05)**

-0,07 (0,05)

-0,1 (0,1)

-0,1 (0,09)

-0,11 (0,04)**

Krydspres * Kampagneinformation

0,22 (0,08)***

0,28 (0,09)***

0,28 (0,09)***

0,25 (0,1)**

0,31 (0,14)**

0,31 (0,13)**

0,28 (0,07)***

Lav politisk opmærksomhed

0,02 (0,06)

0,03 (0,08)

0,02 (0,05)

Krydspres * Lav politisk opmærksomhed

-0,03 (0,09)

-0,01 (0,13)

-0,03 (0,07)

Kampagneinformation * Lav politisk opmærksomhed

-0,2 (0,07)

0,04 (0,11)

0 (0,06)

Kampagneinformation * Krydspres * Lav politisk opmærksomhed

-0,07 (0,12)

-0,06 (0,16)

-0,05 (0,09)

Justeret r2 0,11 0,17 0,13 0,1 0,15 0,12 0,13 N 219 160 379 129 75 204 583 Note: Ustandardiserede beta koefficienter med standartfejl i parentes. Afhængig variabel: Sympati for Radikale Venstre 0-1 hvor højere værdier indikere højere sympati. Referencekategorier: Lav politisk opmærksomhed: Høj politisk opmærksomhed, Krydspres: kongruente, Kampagneinformation: kontrolgruppe. T-test: **p<0,05 ***p<0,01 (to-sidet).

62

Figur 14. Effekt af krydspres delt efter graden af politisk opmærksomhed (lav/høj) på sympati for Radikale

Venstre for inkongruente vælgere.

Note: Afhængig variabel: Sympati for Radikale Venstre. Indeholder kun inkongruente respondenter. Graf 1:

Kontrolgruppe: Nlav pol. opm.=21, Nhøj pol. opm.=26. Stimuli: Nlav pol. opm.=41, Nhøj pol. opm. =25. Graf 2: Kontrolgruppe: Nlav pol.

opm.=16, Nhøj pol. opm.=13. Stimuli: Nlav pol. opm.=23, Nhøj pol. opm.=28. T-test er mellem kontrolgruppen og

kampagneinformation. *p<0,1, **p<0,05 (to-sidet).

Analysen er ligeledes gennemført med sandsynligheden for at stemme på Radikale Venstre som

den afhængige variabel, men da graden af politisk opmærksomhed ikke ændrede på at krydspres

tilsyneladende ikke moderere effekten af kampagneinformation, er analysen ikke medbragt her

4.3.2 Betydningen af politisk opmærksomhed for vurderingen af eget parti

Første halvdel af analysen viste, at partisanernes vurdering af Radikale Venstre, i lyset af

kampagneinformationen, ikke varierede efter graden af partisanernes politiske opmærksomhed.

Dette afsnit undersøger, om dette også er tilfældet, når partisanerne vurderer deres eget parti.

Indledningsvis undersøges socialdemokraternes sympati for Socialdemokratiet hvor det i model

1 og 2 i tabel 10 kan konstateres, at begge tovejsinteraktioner med kampagneinformation og

krydspres er signifikante og koefficienterne er stort set ens. Det tyder derfor ikke umiddelbart på at

partisaner med lav og høj politisk opmærksomhed reagerer forskelligt på kampagneinformationen.

Samme billede fremstår, når der udelukkende ses på de inkongruente socialdemokrater i figur 15

graf nr.1, hvor partisaner med lav og høj politisk opmærksomhed mister hhv. 7 og 4 procentpoint,

hvilket er meget tæt, og ingen af forskellene er signifikant forskellige fra kontrolgruppen.

Trevejsinteraktionen i model 3 er insignifikant, her er der altså ikke noget der tyder på at krydspres

skulle virke forskelligt alt efter graden af politisk opmærksomhed.

0,5 0,51**

0,58 0,68**

0

0,2

0,4

0,6

0,8

Lav pol.Opm.

Høj pol.Opm.

1: Sympati for Radikale Venstre (Socialdemokrater)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

0,44* 0,42*

0,62* 0,64*

0

0,2

0,4

0,6

0,8

Lav pol.Opm.

Høj pol.Opm.

2: Sympati for Radikale Venstre (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

63

Det er dog et andet billede når man ser på SF’erne, hvor tovejsinteraktionsleddet mellem

krydspres og kampagneinformation er signifikant (P<0,01) for personer med lav politisk

opmærksomhed i model 4, men ikke for partisaner med høj politisk opmærksomhed i model 5

(P=0,61). Dette giver en forventning om, at den modererende effekt af krydspres varierer for

forskellige niveauer af politisk opmærksomhed. Såfremt der kun ses på, hvordan de inkongruente

SF’ere påvirkes af kampagneinformation, så er der støtte til hypotesen, hvilket kan ses i figur 15

graf nr. 2. De inkongruente SF’ere med lav politisk opmærksomhed mister 18 procentpoints

sympati for SF når de modtager kampagneinformation (P<0,01), mens de inkongruente SF’ere

med høj politisk opmærksomhed kun mister 4 procentpoints sympati for SF, og forskellen til

kontrolgruppen er langt fra signifikant (P=0,53). Det bekræftes i model 6, hvor

trevejsinteraktionen med kampagneinformation, krydspres og lav politisk opmærksomhed er

signifikant og med en negativ koefficient (b=-0,29). Resultaterne viser at graden af politisk

opmærksomhed er afgørende for om de inkongruente SF’ere opretholder deres initiale sympati for

deres parti. Med andre ord er det nemmere at svække båndet mellem partisan og parti hvis

partisanen har lav politisk opmærksomhed.

Resultaterne for SF’erne støtter hypotesen om, at partisaner med høj politisk opmærksomhed er

bedre til at forsvare deres sympati for deres eget parti end partisaner med lav politisk

opmærksomhed. Det skal dog bemærkes, at SF’erne med høj politisk opmærksomhed

gennemsnitligt heller ikke bliver mere positive over for deres eget parti når de modtager

kampagneinformation. Som det kan ses i tredje række af tabel 12, i model 1,2 og 4, så har

kampagneinformationen en positiv effekt på alle socialdemokrater men kun SF’ere med lav politisk

opmærksomhed, hvorfor det tyder på at SF’ere med høj politisk opmærksomhed er sværere at

påvirke i begge retninger. Ligeledes er det værd at hæfte sig ved, at sympatien for SF er væsentlig

højere blandt personer med lav politisk opmærksomhed i kontrolgruppen end dem med høj

politisk opmærksomhed. Så på trods af den store effekt som kampagneinformationen har på

partisaner med lav politisk opmærksomhed, så er den gennemsnitlige sympati for SF næsten den

samme blandt partisanerne med høj og lav politisk opmærksomhed efter de har modtaget

kampagneinformation.

I den sidste og direkte test af hypotesen i model 7, hvor både SF’erne og de socialdemokratiske

partisaner indgår i modellen, bliver trevejsinteraktionen ikke signifikant, hvilket understreger, at

den moderende effekt af politisk opmærksomhed kun er til stede hos SF’erne. Den modererende

effekt af politisk opmærksomhed bør være til stede på tværs af partigrupper, hvorfor det i nogen

grad underminerer resultater for SF’erne, at sammenhængen tilsyneladende ikke er eksisterende

for socialdemokraterne.

64

Tabel 10. Effekt af krydspres, kampagneinformation og graden af politisk opmærksomhed på partisanernes sympati for eget parti

Sympati for Socialdemokratiet (Socialdemokrater)

Sympati for SF (SF’ere)

Sympati for eget

parti Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Lav politisk

opmærksomhed Høj politisk

opmærksomhed Alle S-

vælgere Lav politisk

opmærksomhed Høj politisk

opmærksomhed Alle SF-vælgere

Alle S og SF vælgere

Konstant 0,57 (0,03)***

0,63 (0,04)***

0,63 (0,04)***

0,53 (0,4)***

0,65 (0,06)***

0,65 (0,08)***

0,64 (0,03)***

Krydspres 0,09 (0,06)*

0,07 (0,06)

0,07 (0,06)

0,28 (0,07)***

-0,01 (0,08)

-0,01 (0,08)

0,04 (0,05)

Kampagneinformation 0,08 (0,04)**

0,11 (0,05)**

0,11 (0,04)**

0,15 (0,05)***

0,01 (0,08)

0,01 (0,08)

0,09 (0,04)**

Krydspres * Kampagneinformation

-0,14 (0,07)**

-0,15 (0,08)**

-0,15 (0,08)**

-0,34 (0,08)***

-0,05 (0,1)

-0,05 (0,1)

-0,14 (0,06)**

Lav politisk opmærksomhed

-0,06 (0,05)

-0,12 (0,07)*

-0,08 (0,04)**

Krydspres * Lav politisk opmærksomhed

0,25 (0,08)

0,29 (0,1)***

0,13 (0,06)**

Kampagneinformation * Lav politisk opmærksomhed

-0,3 (0,06)

0,15 (0,09)*

0,02 (0,05)

Kampagneinformation * Krydspres * Lav politisk opmærksomhed

0,01 (0,1)

-0,29 (0,13)**

-0,08 (0,08)

Justeret r2 0,01 0,03 0,04 0,12 -0,03 0,07 0,05 N 221 162 383 130 76 206 589 Note: Ustandardiserede beta koefficienter med standartfejl i parentes. Afhængig variabel: Sympati for eget parti 0-1 hvor højere værdier indikere højere sympati. Referencekategorier: Lav politisk opmærksomhed: Høj politisk opmærksomhed, Krydspres: kongruente, Kampagneinformation: kontrolgruppe. T-test: *p<0,1, **p<0,05 ***p<0,01 (to-sidet).

65

Figur 15. Effekt af krydspres delt efter graden af politisk opmærksomhed (lav/høj) på sympatien for eget

parti for inkongruente vælgere.

Note: Afhængig variabel: Sympati for eget parti. Indeholder kun inkongruente respondenter. Graf 1: Kontrolgruppe: Nlav

pol. opm.=21, Nhøj pol. opm.=26. Stimuli: Nlav pol. opm.=41, Nhøj pol. opm. =25. Graf 2: Kontrolgruppe: Nlav pol. opm.=16, Nhøj pol. opm.=14.

Stimuli: Nlav pol. opm.=24, Nhøj pol. opm.=28. T-test er mellem kontrolgruppen og kampagneinformation. ***p<0,01, (to-sidet).

Den sidste test af hypotese 3 vises i tabel 11, hvor det undersøges, om graden er politisk

opmærksomhed har betydning for partisanernes sandsynlighed for at stemme på eget parti. Af

model 1 og 2 fremgår det at interaktionsleddet mellem krydspres og kampagneinformation er

insignifikant for både socialdemokrater med høj og lav politisk opmærksomhed. Det giver altså

ikke umiddelbart støtte til hypotesen. Hvis fokus rettes mod de inkongruente partisaner, så er

billedet et andet. I graf nr.1 i figur 16 vises de inkongruente socialdemokraters reaktion på

kampagneinformation. Figuren viser, at partisaner med lav politisk opmærksom får 6 procentpoint

mindre sandsynlighed for at stemme på Socialdemokratiet, men forskellen til kontrolgruppen er

ikke signifikant. Når man derimod ser på de inkongruente partisaner med høj politisk

opmærksomhed, så øges deres sandsynlighed for at stemme på Socialdemokratiet med 12 procent,

og forskellen er signifikant forskellig fra kontrolgruppen. De inkongruente socialdemokratiske

partisaner med høj politisk opmærksomhed reagerer i kontrast og forøger deres sandsynlighed for

at stemme på Socialdemokratiet, på trods af, at de netop har læst en artikel, hvor deres

holdningsmæssige uenighed med deres eget parti understreges. Årsager til hvad denne reaktion

kan skyldes, tages op i diskussion afsnittet.

Den direkte test af, om den modererende effekt af krydspres varierer efter graden af

partisanernes politiske opmærksomhed fremgår af trevejsinteraktionen i model 3 i tabel 11.

0,67 0,7 0,6

0,66

0

0,2

0,4

0,6

0,8

Lav pol.Opm.

Høj pol.Opm.

1: Sympati for Socialdemokratiet (socialdemokrater)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

0,81***

0,64 0,63*** 0,6

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

Lav pol.Opm.

Høj pol.Opm.

2: Sympati for SF (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

66

Interaktionsleddet er signifikant (P<0,1) og koefficienten er negativ (b=-0,21), hvilket viser, at

blandt de respondenter der modtager kampagneinformation så er de partisaner med lav politisk

opmærksomhed mindre tilbøjelige til at stemme på Socialdemokratiet end dem med høj politisk

opmærksomhed. Resultaterne støtter dermed hypotese 3, da den modererende effekt af krydspres

bliver større jo mindre grad af politisk opmærksomhed modtageren har. Resultatet skal dog tages

med forbehold, da interaktionsleddet i model 1 ikke er signifikant, og der kan derfor også være et

element af tilfældighed i, at trevejsinteraktionen opnår signifikans. Med denne type usikkerhed, er

det specielt fordelagtigt, at undersøgelsen har to forskellige partigrupper at teste effekten på.

Den sidste test af hypotesen er med SF-respondenterne, og vises i model 4 til 6.

Tovejsinteraktionen mellem krydspres og kampagneinformation er kun signifikant for partisaner

med lav politisk opmærksomhed, hvilket giver den første indikation af, at SF’erne reagerer

forskelligt på kampagneinformationen alt efter graden af politisk opmærksomhed. I graf nr. 2 i

figur 16 kan det ses, at de inkongruente SF’ere med lav politisk opmærksomhed mister 12

procentpoints sandsynlighed for stemme på SF når de modtager kampagneinformation. SF’erne

med høj politisk opmærksomhed mister 7 procentpoints sandsynlighed for at stemme på SF, dog

uden nogen af de to sammenhænge er signifikant forskellige fra kontrolgruppen, hvilket dog må

tilskrives det lave antal af respondenter (N mellem 14 og 29). Det tyder dog på at både SF’ere med

lav og høj politisk opmærksomhed mindsker deres sandsynlighed for at stemme på SF når de

modtager kampagneinformation, men som forventet i hypotesen, lader det til, at effekten er størst

blandt personer med lav politisk opmærksomhed. Dette bekræftes i model 6, hvor

trevejsinteraktion med krydspres, kampagneinformation og lav politisk opmærksomhed er

signifikant (P<0,01) og koefficienten er negativ (-0,4). Inkongruente SF’ere som modtager

kampagneinformation og har lav politisk opmærksomhed er derfor væsentlig mindre tilbøjelige til

at stemme på SF, end de inkongruente SF’ere med høj politisk opmærksomhed. Når de

inkongruente SF’ere modtager kampagneinformation, så er forskellen på om partisanerne har lav

eller høj politisk opmærksomhed derfor på hele 40 procent af skalaen. Effekten af

kampagneinformation er dermed højere når partisanernes politiske opmærksomhed er lav, hvilket

bekræfter hypotesen.

Afslutningsvis giver det god mening at trevejsinteraktionen i model 7 med både SF og

Socialdemokratiske-partisaner er negativ og signifikant (P<0,05). Overordnet er der altså solid

støtte til, at partisanernes politiske opmærksomhed moderer effekten af krydspres, når der ses på

partisanernes sandsynlighed for at stemme på eget parti.

67

Tabel 11. Effekt af krydspres, kampagneinformation og graden af politisk opmærksomhed på partisanernes sandsynlighed for at stemme på eget parti

Sandsynlighed for at stemme på Socialdemokratiet

Sandsynlighed for at stemme på SF Sandsynlighed for at stemme på eget parti

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Lav politisk

opmærksomhed Høj politisk

opmærksomhed Alle S-

vælgere Lav politisk

opmærksomhed Høj politisk

opmærksomhed Alle SF-vælgere

Alle S og SF vælgere

Konstant 0,74 (0,04)***

0,81 (0,04)***

0,81 (0,04)***

0,64 (0,04)***

0,84 (0,06)***

0,84 (0,06)***

0,82 (0,03)***

Krydspres 0,13 (0,07)*

0,02 (0,07)

0,02 (0,07)

0,23 (0,07)***

-0,05 (0,09)

-0,05 (0,09)

0 (0,06)

Kampagneinformation 0,01 (0,05)

-0,03 (0,05)

-0,03 (0,05)

0,21 (0,05)***

-0,14 (0,09)

-0,14 (0,08)*

-0,05 (0,05)

Krydspres * Kampagneinformation

-0,07 (0,09)

0,15 (0,09)

0,15 (0,1)

-0,33 (0,1)***

0,07 (0,12)

0,07 (0,12)

0,06 (0,07)

Lav politisk opmærksomhed

-0,07 (0,06)

-0,2 (0,07)***

-0,12 (0,04)***

Krydspres * Lav politisk opmærksomhed

0,11 (0,1)

0,28 (0,12)**

0,17 (0,08)**

Kampagneinformation * Lav politisk opmærksomhed

-0,03 (0,07)

0,35 (0,1)***

0,14 (0,06)**

Kampagneinformation * Krydspres * Lav politisk opmærksomhed

-0,21 (0,13)*

-0,4 (0,15)***

-0,23 (0,11)**

Justeret r2 0,01 0,02 0,02 0,1 0,01 0,08 0,01 N 237 173 410 140 83 223 633 Note: Ustandardiserede beta koefficienter med standartfejl i parentes. Afhængig variabel: Sandsynlighed for at stemme på eget 0-1 hvor højere værdier indikere højere sandsynlighed. Referencekategorier: Lav politisk opmærksomhed: Høj politisk opmærksomhed, Krydspres: kongruente, Kampagneinformation: kontrolgruppe. T-test: *p<0,1, **p<0,05 ***p<0,01 (to-sidet).

68

Figur 16. Effekt af krydspres delt efter graden af politisk opmærksomhed (lav/høj) for inkongruente

vælgere.

Note: Afhængig variabel: Sandsynlighed for at stemme på eget parti. Indeholder kun inkongruente respondenter. Graf 1:

Kontrolgruppe: Nlav pol. opm.=23, Nhøj pol. opm.=26. Stimuli: Nlav pol. opm.=40, Nhøj pol. opm.=25.. Graf 2: Kontrolgruppe: Nlav pol.

opm.=17, Nhøj pol. opm.=14. Stimuli: Nlav pol. opm.=25, Nhøj pol. opm.=29. T-test er mellem kontrolgruppen og

kampagneinformation. *p<0,1 (to-sidet).

4.3.3. Delkonklusion

Der blev ikke fundet støtte til den del af hypotesen, der omhandlede, at politisk opmærksomhed

modererer effekten af krydspres på partisanernes vurdering af et konkurrerende parti. Tværtimod

tyder det på at partisaner med høj politisk opmærksomhed øger sympatien for Radikale Venstre i

mindst lige så høj grad som partisaner med lav politisk opmærksomhed. Resultaterne gav delvis

støtte til, at når det handler om sympatien for eget parti, så var SF’erne med lav politisk

opmærksomhed mere tilbøjelige til at miste sympati for SF, end partisaner med høj politisk

opmærksomhed. Denne sammenhæng gik dog ikke igen hos socialdemokraterne, hvilket i nogen

grad svækker resultaterne.

Der var derimod fuld støtte til hypotesen i forhold til partisanernes sandsynlighed for at stemme

på eget parti. Både for SF’erne og socialdemokraterne, var partisanerne med lav politisk

opmærksomhed mere tilbøjelige til at mindske deres sandsynlighed for at stemme på deres parti

end partisanerne med høj politisk opmærksomhed. Resultaterne illustrer derfor især, at

konkurrerende partier har meget svært ved at imponere partisaner med høj politisk

opmærksomhed.

0,87 0,83* 0,81

0,95*

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

Lav pol. Opm. Høj pol. Opm.

1: Sandsynlighed for at stemme på Socialdemokratiet (socialdemokrater)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

0,87 0,79 0,75 0,72

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

Lav pol. Opm. Høj pol. Opm.

2: Sandsynlighed for at stemme på SF (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagne-information

69

4.4 Hypotese 4 – Øger krydspres partisaners bekymring?

Hvor de forrige afsnit har undersøgt effekten af krydspres på partisanernes vurdering af de

politiske partier, forsøger dette afsnit at dykke lidt dybere. Intentionen med afsnittet er, at styrke

den i specialets fremsatte kausalsammenhæng, ved at undersøge nogle af de mellemkommende

variable. De tre variable, der testes, er partisanernes følelse af angst, graden af ambivalens ved

deres parti og deres behov for ny viden om emnet. Hypotesen foreslår, at kampagneinformationen

bør øge disse tre følelser hos de inkongruente partisaner. Da der er klare teoretiske forventninger

til udfaldet, anvendes der i denne hypotese én-sidet T-tests.

4.4.1 Øger krydspres de inkongruente partisaners bekymring?

Hypotesen undersøges, ved at teste om der er en forskel på gennemsnittet i de tre variable mellem

kontrolgruppen og stimuligruppen. Alle tre afhængige variable er skaleret fra 0 til 1, så jo højere en

værdi, jo højere niveau af fx angst. Det vil derfor give støtte til hypotesen, såfremt de inkongruente

partisaner, der har modtaget kampagneinformation, har et højere niveau af angst, ambivalens og

informationsbehov end de inkongruente partisaner i kontrolgruppen.

Først ses på partisanernes ambivalens i venstre side af figur 17. Den viser, at de inkongruente

SF’ere øger deres ambivalens med 4 procentpoint når de modtager kampagneinformation, dog

uden at forskellen er signifikant. Omvendt forholder det sig med socialdemokraterne, hvis

ambivalens mindskes med 7 procentpoint, og forskellen er signifikant (P<0,1). Resultaterne støtter

derfor ikke hypotesen. Frem for at skabe ambivalens tyder det på at de inkongruente

socialdemokrater bliver mere afklarede med deres valg af parti, når de modtager

kampagneinformation, hvilket også til dels fremgik af resultaterne i hypotese 3.

Dernæst ses på niveauet af angst i midten af figur 17. Graden af angst stiger svagt, med 2 og 4

procentpoint for hhv. SF’erne og socialdemokraterne, hvilket støtter hypotesen, men stigningerne

er så vage at ingen af dem er signifikante. Det kunne altså tyde på at de inkongruente partisaner

bliver mere bekymrede over deres parti, men det kan ikke siges med sikkerhed, og resultaterne kan

derfor hverken siges at be- eller afkræfte hypotesen. Den sidste mellemkommende variabel der

testes er partisanernes behov for at søge ny information om emnet. Det kan ses i højre side af

figuren, at SF’erne får 10 procentpoint mindre behov for at søge ny information om emnet, når de

modtager kampagneinformationen og socialdemokraterne får 3 procentpoint mindre behov for at

søge ny information. Forskellen til kontrolgruppen er kun signifikant for SF’erne, men resultaterne

antyder, at partisanerne bliver mere afklarede med deres viden om emnet. Der er altså ingen støtte

til, at partisanerne skulle øge deres behov for viden om emnet, og derfor heller ingen støtte til

hypotesen.

70

Disse resultater skal fortolkes med stor forsigtighed, da der i ingen af tilfældene er ensartede

signifikante resultater for SF’erne og socialdemokraterne, ligesom det er vigtigt at hæfte sig ved, at

de to signifikante forskelle der er fundet, begge er på det laveste signifikansniveau (p<0,1). Med

dette forbehold in mente, kan en fortolkning af resultaterne være, at partisanerne frem for at blive

mere forvirrede og bekymrede, måske bliver mere afklarede med deres parti og deres viden når de

modtager kampagneinformation; på trods af, at kampagneinformationen understreger en

holdningskonflikt med deres parti. Resultaterne støtter ikke hypotese 4, men samtidig er de tilpas

vage og inkonsistente til, at det heller ikke udgør en stærk støtte til en alternativ forklaring.

Derudover skal det pointeres, at både ambivalens og angst er metodisk målt med anderledes

spørgsmålsformuleringer, end i de oprindelige tekster, mens informationsbehovet så vidt vides

ikke er forsøgt målt tidligere. At resultaterne ikke bekræfter de tidligere studier, kan derfor

potentielt skyldes forskelle i operationaliseringen.

Afslutningsvis skal det nævnes, at det er blevet testet, hvorvidt resultaterne var mere

konsistente, såfremt analyserne enten blev gennemført med den originale definition på krydspres,

hvis der blev taget højde for styrken af partitilhørsforholdet eller for graden af politisk

opmærksomhed, men det var ikke tilfældet, hvorfor analyserne ikke er medtaget.

Figur 17. Effekt af kampagneinformation på inkongruente partisaners ambivalens, angst og

informationsbehov.

Note: Afhængige variable: Ambivalens 0 til 1, grad af angst 0 til 1, behov for ny information 0 til 1 hvor højere værdier

indikerer et højere niveau. Indeholder kun inkongruente respondenter. Ambivalens: SFkontrol=32 , SFkampagne=50

Skontrol=50 , Skampagne=64. Angst: SFkontrol=31 , SFkampagne=48 Skontrol=48 , Skampagne=66. Informations-behov: SFkontrol=33 ,

SFkampagne=56 Skontrol=53 , Skampagne=69. T-test er mellem kontrolgruppen og kampagneinformation. *p<0,1 (Én-sidet).

0,24 0,26*

0,47 0,47

0,67*

0,58

0,28

0,19*

0,49 0,51

0,57* 0,55

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

SF S SF S SF S

Ambivalens Angst Informations-behov

Kontrolgruppe

Kampagneinformation

71

4.4.2 Delkonklusion

Der blev i resultaterne ikke fundet opbakning til hypotesen. Ingen af de tre mellemkommende

variable havde en konsistent og signifikant effekt på de to partigrupper, hvorfor resultaterne

udover at antyde, at kampagneinformationen måske kan have en afklarende effekt på de

inkongruente partisaner, ikke siger meget andet.

4.5 Hypotese 5 – Betydningen af framing for inkongruente partisaner

Specialets sidste to hypoteser undersøger, hvorvidt effekten af kampagneinformation varierer alt

efter, hvordan Radikale Venstre framer deres argument for at hæve boligskatten. Her testes to

argumenter i form af et solidaritets-frame og et økonomi-frame. I solidaritets-framet,

argumenterer de radikale for, at boligskatten bør hæves, fordi det er det er mest solidariske og

socialt retfærdige. I økonomi-framet argumenterer de radikale for, at boligskatten bør hæves, fordi

det er det mest økonomisk ansvarlige at gøre. Analysen af framingeffekterne er delt op i to dele,

hvor dette afsnit fokuserer på, de inkongruente partisaner, mens hypotese 6 ser på, de kongruente

partisaner. Analyserne i hypotese 5 indeholder derfor kun inkongruente partisaner. Inden testen af

de to framing hypoteser, præsenteres en analyse af SF’erne og socialdemokraternes tillid til at

radikale prioriterer de hensyn hvert frame bygger på.

Hypotese 5 sandsynliggør, at framing, der taler til modtagernes værdier, vil påvirke partisanerne

kraftigere, end framing, der taler for det samme forslag, men med andre argumenter. Som

redegjort for i metodeafsnittet, betragtes solidaritets-framet som det frame der taler mest til både

SF’ernes og socialdemokraternes værdier. Derfor er forventningen, at både SF’erne og

socialdemokraterne som er inkongruente bliver mere positive over for Radikale Venstre, når de

radikale anvender solidaritets-framet, frem for økonomi-framet. Derudover, forventes det også at

afspejle sig i partisanernes vurdering af deres eget parti, så når de radikale anvender solidaritets-

framet mister SF’erne og socialdemokraterne mere sympati og lyst til at stemme på deres eget

parti, end når de radikale anvender økonomi-framet. Grundet de inkonsistente resultater i tidligere

studier så anvendes der i testen af hypotese 5 og 6 to-sidet T-test (Slothuus, 2010a).

4.5.1 Tillids betydning for framing

I hvor høj grad partisanerne fra SF og Socialdemokratiet har tillid til at Radikale Venstre

prioriterer de budskaber som de radikale anvender i de to frames kan have betydning for

hvordan argumenterne modtages (Druckman, 2001: 244). I surveyen har respondenterne svaret

på hvorvidt de mener de radikale prioriterer hensynet til at den danske skattepolitik sikre hhv.

at Danmark har en sund økonomi, og at Danmark har en god social balance. Resultaterne

præsenteres i figur 21. Figuren indeholder kun respondenter fra kontrolgruppen, så de ikke er

påvirket af, at have læst stimuli.

72

Figuren viser, at SF’erne og Socialdemokraterne har høj tillid til, at Radikale Venstre prioriter

hensynet til, at Danmark har en sund økonomi i deres skattepolitik (Gns-SF=0,63, Gns-S=0,7).

Derimod er tilliden til, at Radikale Venstre prioriterer en god social balance i skattepolitikken

forholdsvis lav hos både SF og Socialdemokratiets vælgere (Gns-SF=0,33, Gns-S=0,39). Hvis

solidaritets-framet har en større effekt end økonomi-framet skyldes det derfor ikke en høj grad

af tillid til Radikale Venstres intention, men er nærmere på trods af en lav tillid. Effekten af

solidaritets-framet ville derfor måske være større, såfremt Radikale Venstre kunne overbevise

partisanerne fra SF og Socialdemokratiet om at de rent faktisk mener hvad de siger. Derudover

er socialdemokraternes tillid til Radikale Venstre i begge tilfælde lidt højere end SF’ernes,

hvorfor det virker sandsynligt at socialdemokraterne har nemmere ved at blive overbevist af

begge budskaber.

Figur 21. Tillid til, at Radikale Venstre prioriter hensynet til at

skattepolitikken sikrer hhv. at Danmark har en sund økonomi og

en god social balance. Respondenter fra kontrolgruppen.

Note: Indeholder kun respondenterne fra kontrolgruppen. N: SF’ere:

SFSund=85, SFBalance=82. Socialdemokrater: SSund=156, SBalance=149. Afhængig

variable: I hvor høj grad prioriterer Radikale Venstre hensynet til at

skattepolitikken ”sikrer en god social balance” og ” sikrer, at Danmark har

en sund økonomi”. Begge er skaleret fra 0 til 1, hvor højere værdier indikerer

højere tillid.

4.5.1 Framings betydning for partisanernes vurdering af konkurrerende partier

I den første test af hypotesen undersøges det hvordan de to typer af kampagneinformation påvirker

partisanernes sympati for Radikale Venstre. I figur 18, testes det hvorvidt der er signifikant forskel

mellem kontrolgruppen og hver af de to typer af kampagneinformation. Figuren viser, at når de

inkongruente socialdemokrater modtager kampagneinformationen, hvor de radikale anvender

solidaritets-framet, så øger de deres sympati for de radikale med 13 procentpoint (p<0,01). Når de

0,63

0,7

0,33 0,39

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

SF'ere Socialdemokrater

Tillid til at Radikale Venstres prioriterer hensyn

Sund Økonomi

God social balance

73

radikale i stedet anvender økonomi-framet, så øges socialdemokraternes sympati for de radikale

kun med 7 procentpoint, og forskellen er ikke signifikant. For SF’erne er mønsteret det samme,

men effekten af stimuli er generelt kraftigere. SF’erne der modtager kampagneinformation med

solidaritets-framet øger deres sympati for de radikale med massive 23 procentpoint (p<0,01), mens

SF’erne øger deres sympati med 14 procentpoint, når de radikale anvender økonomi-framet

(p<0,1).

Resultaterne giver foreløbig støtte til hypotese 5, som foreslår, at typen af framing ikke ændrer

retningen af reaktionen (positiv/negativ), men kun styrken. Ligeledes antyder resultaterne, at

solidaritets-framet har en kraftigere effekt på begge partigrupper, men strengt taget giver disse

resultaterne kun en indikation heraf. Derfor er det nødvendigt at teste, om der er en signifikant

forskel mellem gennemsnittet i de to typer af kampagneinformation, for med sikkerhed at kunne

sige, at der er forskel på effekten af de to typer af framing. Som det kan ses i figur 18, er forskellen

mellem solidaritets-framet og økonomi-framet på 6 og 11 procentpoint for hhv. socialdemokraterne

og SF’erne, men uden at forskellen er signifikant i nogen af de to tilfælde (Ps=0,28 Psf=0,32),

hvorfor det foreløbigt ikke kan siges med sikkerhed om solidaritets-framet er mere effektfuldt end

økonomi-framet.

Figur 18. Effekt af de to typer af framing på de inkongruente partisanernes sympati for Radikale Venstre

Note: Afhængig variabel: Sympati for Radikale Venstre 0 til 1 hvor højere værdier indikerer højere sympati.

Indeholder kun inkongruente respondenter. Solidaritets-frame: NKontrolgruppe=50, Nstimuli=33. Økonomi-frame:

Nkontrolgruppe=50, Nstimuli=37. T-test af forskel mellem kontrolgruppe og kampagneinformation. . *p<0,1, ***p<0,01

(to-sidet).

0,51*** 0,51

0,44*** 0,44*

0,64*** 0,58

0,67***

0,58*

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

Solidaritets-frame Økonomi-frame Solidaritets-frame Økonomi-frame

Socialdemokrater SF'ere

Sympati for Radikale Venstre

Kontrolgruppe

Kampagneinformation

74

Der har ikke tidligere i analysen været vist resultater med den oprindelige definition på

krydspres, hvor partisanerne skulle finde emnet salient før de var krydspresset, da resultaterne

ikke har adskilt sig fra dem med den anvende definition. Men i figur 19 præsenteres det første

eksempel på en signifikant sammenhæng med det originale krydspresmål som ikke er blevet fundet

med den ellers anvendte definition. Som det kan ses i figuren, stiger SF’ernes sympati for Radikale

Venstre med 37 procentpoint, når de radikale anvender solidaritets-framen, og med 17

procentpoint når de anvender økonomi-framet. Det specielle ved denne analyse er, at forskellen på

20 procentpoint imellem effekten af solidaritets-framet og økonomi-framet er signifikant (P<0,1),

hvilket dermed støtter hypotesen.

At forskellen kun er signifikant med den originale krydspresdefinition kan tyde på, at typen af

argumentation tillægges større betydning blandt de partisaner, som finder emnet vigtigt. I så fald

vil den rette argumentation have stor betydning for i hvor høj grad et krydspres kan tiltrække

vælgere. Resultaterne skal dog ses i lyset af, at grundet den strengere definition af krydspres,

indgår der kun 15 respondenter i hver af de to stimuli-grupper, hvorfor datagrundlaget er en kende

spinkelt, og bør fortolkes med forbehold herfor.

Figur 19. Effekt af de to typer af framing på de inkongruente (original

definition) SF’eres sympati for Radikale Venstre

Note: Afhængig variabel: Sympati for Radikale Venstre 0 til 1 hvor højere værdier

indikerer højere sympati. Indeholder kun inkongruente respondenter. Solidaritets-

frame: NKontrolgruppe=19, Nstimuli=15. Økonomi-frame: Nkontrolgruppe=19, Nstimuli=15. T-test af

forskel mellem kampagneinformation med solidaritets-framet og kampagneinformation

med økonomi-frame.. *p<0,1, (to-sidet).

0,43 0,43

0,8*

0,6*

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

Solidaritets-frame Økonomi-frame

Originalt krydspresmål

Sympati for Radikale Venstre (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagneinformation

75

Hverken kampagneinformationen med økonomi- eller solidaritets-framet formår at skabe en

signifikant effekt på partisanernes sandsynlighed for at stemme på Radikale Venstre, hvorfor

analysen ikke er medbragt.

4.5.2 Framings betydning for partisanernes vurdering af eget parti

Indledningsvis ses på partisanernes sympati for eget parti, men da ingen af de to frames har en

signifikant effekt på socialdemokraternes sympati for - eller sandsynlighed for at stemme på eget

parti, er der i figur 20 kun præsenteret resultater for SF’erne. Figuren viser, at de inkongruente

SF’ere mister 14 procentpoints sympati for deres eget parti, når de modtager

kampagneinformation, hvor de radikale anvender solidaritets-framet (p<0,01). Tilsvarende mister

SF’erne 8 procentpoints sympati for SF når de radikale anvender økonomi-framet, men forskellen

er ikke signifikant. Det samme mønster genfindes, når der ses på SF’ernes sandsynlighed for at

stemme på SF. Her mindskes SF’ernes sandsynlighed for at stemme på SF med 13 procentpoint,

når de radikale anvender solidaritets-framet (P<0,05). Når de radikale anvender økonomi-framet,

mindskes SF’ernes sandsynlighed for at stemme på eget parti med 8 procentpoint, og forskellen er

ikke signifikant forskellig fra kontrolgruppen. I begge tilfælde tyder det altså på at Radikale Venstre

formår at svække SF’ernes tilhørsforhold mest, når de anvender solidaritets-framet.

I den direkte test, bliver forskellen mellem solidaritets-framet og økonomi-framet dog ikke

signifikant for hverken sympatien for SF (p=0,38) eller for sandsynligheden for at stemme på SF

(p=0,6). På trods af, at resultaterne igen indikerer, at solidaritets-framet skaber den største effekt,

kan det ikke siges med sikkerhed. Den manglende signifikans kan dog til en vis grad tilskrives de

relativt små forskelle der analyseres kombineret med det lave antal respondenter (N mellem 27 og

33).

76

Figur 20. Effekt af de to typer af framing på de inkongruente SF’eres vurdering af SF

Note: Afhængig variable: Sympati for Radikale Venstre 0 til 1 og sandsynlighed for at stemme på SF hvor højere

værdier indikerer højere sympati/sandsynlighed. Indeholder kun inkongruente respondenter. Sympati for SF:

Solidaritets-frame: NKontrolgruppe=32, Nstimuli=27. Økonomi-frame: Nkontrolgruppe=32, Nstimuli=27. Sandsynlighed for at

stemme på SF: Solidaritets-frame: NKontrolgruppe=33, Nstimuli=28. Økonomi-frame: Nkontrolgruppe=33, Nstimuli=28. T-

test af forskel mellem kampagneinformation og kontrolgruppe. **p<0,05, ***p<0,01 (to-sidet).

4.5.4 Delkonklusion

Resultaterne i analysen giver støtte til hypotese 5, og dermed, at effekterne af

kampagneinformation på de inkongruente partisaner er større, når afsenderpartiet anvender

frames, der taler til partisanernes værdier. I alle signifikante resultater, på tværs af de fire

afhængige variabler og to partigrupper, klarede solidaritets-framet sig bedre end økonomi-framet.

Det største forbehold for analysen er dog, at der kun i et tilfælde kan påvises en signifikant forskel

mellem effekten af de to typer af stimuli (med den originale krydspres definition). Sammenholdt

har analysen i tråd med hypotesens forventninger vist, at effekten af begge frames konsekvent går i

samme retning, men det tyder på at solidaritets-framet skaber en større effekt end økonomi-

framet, om end forskellen i nogle tilfælde er lille.

4.6 Hypotese 6 – Betydningen af framing for kongruente partisaner

I den sidste hypotese testes det, hvorvidt de to typer af framing påvirker de kongruente partisaner

forskelligt. Kampagneinformationen forventes i alle tilfælde at sænke partisanernes vurdering

Radikale Venstre og øge vurderingen af deres eget parti, da kampagneinformationen bekræfter

partisanernes tilhørsforhold. Men det forventes, at når Radikale Venstre anvender framing, som

taler til modtagerens værdier (solidaritets-framet), mindsker det vurderingen af de radikale mindre

end når de anvender økonomi-framet. Det forventes ligeså, at partisaners vurdering af deres eget

0,73*** 0,73

0,84** 0,84

0,59***

0,65 0,71** 0,76

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

Solidaritets-frame Økonomi-frame Solidaritets-frame Økonomi-frame

Sympati for SF Ssh. for at stemme SF

Vurdering af SF (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagneinformation

77

parti stiger mindre når de radikale anvender solidaritets-framet frem for økonomi-framet.

Analyserne indeholder kun kongruente partisaner. Det er væsentligt at være opmærksom på, at

kongruente partisaner godt kan være i tvivl omkring deres holdning til boligskatten da kongruens

jf. operationaliseringen kun betyder at partisanen bare ikke er uenig med sit eget parti.

4.6.1 Kan den rigtige framing påvirke vurderingen af konkurrerende partier?

I de første test af hypotesen undersøges det, hvordan de to typer af kampagneinformation påvirker

de kongruente partisaners sympati for Radikale Venstre. Som vist i venstre side af figur 22, mister

de kongruente socialdemokrater, som forventet, sympati for Radikale Venstre, uanset hvilket af de

to argumenter der anvendes. Når de radikale anvender solidaritets-framet mindskes

socialdemokraternes sympati med 9 procentpoint, mens socialdemokraternes sympati for de

radikale mindskes med 15 procentpoint når de anvender økonomi-framet - begge forskelle er

signifikant forskellige fra kontrolgruppen (p<0,01). Socialdemokraternes sympati for de radikale

mindskes dermed med 6 procentpoint mindre når de radikale anvender solidaritets-framet, i

forhold til økonomi-framet, men forskellen er ikke signifikant (P=0,16).

Når man derimod ser på de kongruente SF’eres sympati for Radikale Venstre, er forskellen

meget udpræget. Når de radikale anvender solidaritets-framet, stiger de kongruente SF’eres

sympati for de radikale med et procentpoint - dog uden at sammenhængen på nogen måde er

signifikant forskellig fra kontrolgruppen. Derimod, hvis de radikale anvender økonomi-framet,

mindskes SF’ernes sympati for de radikale med 16 procentpoint og forskellen er signifikant

forskellig fra både kontrolgruppen og effekten af solidaritet-framet på højeste niveau (P<0,01). Det

er meget slående, at såfremt de radikale anvender en argumentation, som taler til SF’ernes værdier,

så er SF’ernes sympati for de radikale omtrent uændret, på trods af, at de enten er splittet eller

direkte uenige med Radikale Venstre i det politiske forslag. Så selv om de inkongruente SF’ere er

splittede eller er uenige i de radikales politiske forslag, kan den rigtige argumentation for forslaget

være så god, at SF’erne ikke taber sympati for de radikale. Der er altså stærk støtte til hypotesen,

særligt blandt SF’erne og i mindre grad blandt socialdemokraterne.

78

Figur 22. Effekt af de to typer af framing på de kongruente partisaners sympati for Radikale Venstre

Note: Afhængig variabel: Sympati for Radikale Venstre 0 til 1 hvor højere værdier indikerer højere sympati.

Indeholder kun kongruente respondenter. Socialdemokrater: Solidaritets-frame: NKontrolgruppe=102, Nstimuli=87.

Økonomi-frame: Nkontrolgruppe=102, Nstimuli=94. SF’ere: Solidaritets-frame: NKontrolgruppe=46, Nstimuli=43. Økonomi-

frame: Nkontrolgruppe=46, Nstimuli=41. T-test af forskel mellem kampagneinformation og kontrolgruppe. ***p<0,01

(to-sidet).

For første gang i analysen, er det i figur 23 muligt at præsentere en signifikant effekt af

kampagneinformationen på SF’ernes sandsynlighed for at stemme på Radikale Venstre. Effekterne

af de to framingtyper, er hver for sig ikke signifikant forskellige fra kontrolgruppen, men forskellen

mellem effekten af solidaritets-framet og økonomi-framet er signifikant, fordi de overraskende nok

går i hver sin retning. Det kan altså ikke med sikkerhed siges, om der er en effekt af en af de to

typer af framing i forhold til kontrolgruppen, men til gengæld er forskellen på 8 procentpoint

mellem effekten af de typer af framing signifikant (p<0,1).

Dette resultat støtter hypotesen, fordi det viser, at frames der afspejler modtagerens værdier har

en større effekt i Radikale Venstres forsøg på at tiltrække vælgere fra SF. En tilsvarende effekt er

dog ikke at finde blandt socialdemokraterne, og sammenholdt med tidligere resultater så tyder det

på, at hvor socialdemokraterne opfatter solidaritets-framet som svagt stærkere end økonomi-

framet, så er denne forskel mere udpræget for SF’erne.

0,47*** 0,47*** 0,44 0,44***

0,38***

0,32***

0,45

0,28***

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

Solidaritets-frame Økonomi-frame Solidaritets-frame Økonomi-frame

Socialdemokrater SF'ere

Sympati for Radikale Venstre

Kontrolgruppe

Kampagneinformation

79

Figur 23. Effekt af de to typer af framing på de kongruente SF’eres

sandsynlighed for at stemme på Radikale Venstre.

Note: Afhængig variabel: Sandsynlighed for at stemme på Radikale Venstre 0 til 1 hvor

højere værdier indikerer højere sandsynlighed. Indeholder kun kongruente

respondenter. Solidaritets-frame: Nkontrol=56 Nkampagne=44 Økonomi-frame: Nkontrol=56

Nkampagne=45. T-test af forskel mellem kampagneinformation med solidaritets-frame og

kampagneinformation med økonomi-frame. *p<0,1 (to-sidet).

4.6.2 Kan den rigtige framing påvirke vurderingen af eget parti?

I den anden halvdel af analysen testes det, hvorvidt framing har betydning for partisanernes

vurderinger af deres eget parti. Forventning er, at kampagneinformationen styrker de kongruente

partisaners vurdering af deres eget parti, men effekten vil være mindre, når de radikale anvender

solidaritets-framet. Som det ses i figur 24, så øges de kongruente socialdemokraters sympati for

eget parti signifikant ved begge typer af framing, men stigningen på 7 procentpoint ved

solidaritets-framet er svagt mindre end 11 procentpoints stigningen ved økonomi-framet. Når der i

stedet ses på SF’ernes sympati for eget parti, stiger den med 12 procentpoint ved solidaritets-

framet, og 9 procentpoint ved økonomi-framet - begge forskelle er signifikant forskellig fra

kontrolgruppen. SF’ernes reaktion er det første og eneste eksempel i samtlige af specialets

resultater, på at effekterne af solidaritets-framet ikke er mere ønskværdigt for afsenderen (Radikale

Venstre), end når de anvender økonomi-framet. Men forskellen mellem effekten af de to typer af

frames er langt fra signifikant for hverken socialdemokraterne eller SF’erne, hvorfor det ikke skal

tillægges støre betydning. Resultaterne tyder derfor på, at det ikke har en større betydning for

partisanernes sympati for eget parti, hvilken framing der anvendes af det konkurrerende parti.

0,16 0,16

0,21*

0,13*

0

0,1

0,2

0,3

Solidaritets-frame Økonomi-frame

Sandsynlighed for at stemme på Radikale Venstre (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagneinformation

80

Figur 24. Effekt af de to typer af framing på de kongruente partisaners sympati for eget parti.

Note: Afhængig variabel: Sympati for eget parti 0 til 1, hvor højere værdier indikerer højere sympati. Indeholder

kun kongruente respondenter. socialdemokrater: solidaritet: Nkontrol=90, Nkampagne =103 Økonomi: Nkontrol=90,

Nkampagne =94. SF’ere: solidaritet: Nkontrol=46 Nkampagne =43 Nkontrol=46 Nkampagne =41. T-test af forskel mellem

kampagneinformation og kontrolgruppe. **p<0,05, ***p<0,01 (to-sidet).

I den sidste test af hypotese 6 undersøges framingens betydning for de kongruente partisaners

sandsynlighed, for at stemme på deres eget parti. Der er ingen signifikante effekter for

socialdemokraterne, så det er kun resultaterne for SF’erne, der vises i figur 25. Figuren viser at

SF’erne bliver 6 procentpoint mere tilbøjelige til at stemme på SF, når de modtager

kampagneinformation med solidaritets-framet uden at forskellen er signifikant (P=0,22). Til

gengæld bliver de 11 procent mere tilbøjelige til at stemme SF, når de modtager

kampagneinformation med økonomi-framet (p<0,05). SF’erne øger, derfor tilsyneladende,

tilbøjeligheden til at stemme SF, mere når de modtager økonomi-framet i forhold til solidaritets-

framet. Men forskellen mellem de to frames er ikke signifikant (P<0,32), hvorfor det ikke med

sikkerhed kan siges, at der er en forskel. Med det in mente, at der heller ikke var nogen signifikante

resultater for socialdemokraterne, tyder det umiddelbart ikke på at de radikales framing har nogen

større betydning for de kongruente partisaners vurdering af deres eget parti.

0,59** 0,59*** 0,57*** 0,57**

0,66** 0,7*** 0,69*** 0,66**

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

Solidaritets-frame Økonomi-frame Solidaritets-frame Økonomi-frame

Socialdemokrater SF'ere

Sympati for eget parti

Kontrolgruppe

Kampagneinformation

81

Figur 25. Effekt af de to typer af framing på de kongruente SF’ers sandsynlighed

for at stemme på SF

Note: Afhængig variabel: Sandsynlighed for at stemme på SF 0 til 1 hvor højere værdier

indikere højere sandsynlighed. Indeholder kun kongruente respondenter. Solidaritet:

NKontrol=57, Nkampagne=44. Økonomi: NKontrol=57, Nkampagne =44. T-test af forskel mellem

kampagneinformation og kontrolgruppe. **p<0,05 (to-sidet).

4.6.2 Delkonklusion

Sammenfattende tyder det på at framingen gør en stor forskel for de kongruente SF’ere i deres

vurdering af Radikale Venstre, mens resultaterne er mere vage for socialdemokraterne. SF’ernes

sympati, og sandsynlighed for at stemme på de radikale, mindskes signifikant mindre, når de

radikale anvender solidaritets-framen frem for økonomi-framen, hvilket er en klar støtte til

hypotesen. For socialdemokraterne, er der tilsyneladende en mindre negativ effekt af

kampagneinformationen, når Radikale Venstre anvender solidaritets-framet, men forskellen til

økonomi-framet opnåede på intet tidspunkt signifikans.

Når man derimod ser på partisanernes vurdering af deres eget parti, så er der ikke tegn på at det

har nogen betydning, hvilken type framing Radikale Venstre anvender. Hypotesen finder altså kun

stærk opbakning, til at framingen betyder noget for de kongruente SF’ers vurdering af Radikale

Venstre, hvor det dog, indikerer at framingen har en stor betydning.

0,71 0,71** 0,77 0,82**

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

Solidaritets-frame Økonomi-frame

Sandsynlighed for at stemme på eget parti (SF'ere)

Kontrolgruppe

Kampagneinformation

82

5. Diskussion

Før der tages hul på diskussionen af den teoretiske og praktiske betydning af specialets resultater,

indledes med en diskussion af specialets metodiske fundament.

5.1 Undersøgelsens metodiske grundlag

Først diskuteres den interne validitet, og dermed i hvor høj grad eksperimentets resultater kan

tilskrives den anvendte stimulus. I anden del diskuteres den eksterne validtiet og dermed i hvor høj

grad resultaterne kan generaliseres til andre emner, partier og institutionelle omgivelser

(McDermott, 2011: 28 & 34).

5.1.1 Intern validitet

Det første grundlag, for at påstå at stimuli har en given effekt, er at respondenterne har læst og

forstået stimuli. For at sikre dette, var der i spørgeskemaet inkluderet to spørgsmål til indholdet af

stimuli (manipulations-tjek). Besvarelserne viste, at 91 procent af respondenter svarede korrekt på

begge spørgsmål, hvilket bekræfter, at langt størstedelen kan huske stimuli, og det kan derfor have

påvirket deres holdninger.

At respondenterne har læst og forstået stimuli betyder dog ikke nødvendigvis, at den kausale

sammenhæng mellem årsag og effekt er entydig. Selv i eksperimentelle studier, er det sjældent

muligt at udelukke alle alternative forklaringer, hvorfor det er relevant at diskutere mulige

alternative forklaringer på specialets resultater (Aronson et al., 1990: 50-51). Som tidligere omtalt,

kan kausalpåstanden svækkes af et komplekst stimuli-materiale. Den kausale påstand som testes i

dette speciale, er at vælgernes holdningsinkongruens er afgørende for, hvordan de påvirkes af

kampagneinformation. Eksperimentets stimuli indeholder dog mere end blot partiernes politiske

positioner. Der er derfor en risiko, for at elementer der indgår i stimuli så som partiernes

argumenter, eller navnet på en politiker (Marianne Jelved), kan have betydning for

respondenternes besvarelse. Det kan fx være at respondenternes reaktion på Radikales Venstres

argumenter, påvirkes af hvor stor tillid de har til Marianne Jelved. Der er dog umiddelbart intet

belæg, for at det skulle kunne forklare hvorfor kongruente og inkongruente partisaner reagerer

forskelligt, og det truer derfor ikke kausalpåstanden. At den forslåede kausale sammenhæng har

fundet støtte i tidligere krydspresstudier i andre kontekster, og med andre emner, øger

sandsynligheden for at variationen i den afhængige variabel kan tilskrives den uafhængige variabel

(Hillygus & Shields, 2008; Pettersson & Arentoft; 2011).

At partiernes argumenter fremgår af stimuli, indebærer en risiko for at respondenternes

reaktioner skyldes de konkrete argumenter, fremfor deres holdning til emnet. I og med, at det i

specialets hypotese 5 og 6, forventes at framingen har en betydning for respondenternes reaktion,

83

så er denne ”risiko” løbet meget bevidst. En konsekvens ved det valgte design er, dermed at det er

svært at adskille præcis i hvor høj grad ændringer i den afhængige variabel skyldes krydspres,

framing eller en blanding af de to. Framingen formåede dog ikke i et (signifikant) tilfælde at ændre

retningen på effekten af kampagneinformationen. Der er altså ikke noget der tyder på at framingen

påvirker, hvorvidt partisanerne øger eller sænker deres vurdering af partierne, men kun hvor

meget de øger eller sænker den. Resultaterne i analysen indikerer derfor, at det er krydspresset og

ikke typen af framingen der er afgørende for retningen af effekten af kampagneinformationen,

hvilket dermed støtter kausalpåstanden.

Partisanerne op- og nedjustere deres sympati for partierne i tråd med deres holdning til

budskabet, hvilket indikerer at effekten af kampagneinformation, er at øge den vægt som

partisanerne tillægger emnet. Resultaterne gav derfor støtte til at den mekanisme som krydspres

virker igennem er priming, men samtidig lykkedes det ikke at påvise en effekt af tre

mellemkommende variable som i teorien forventes at interagere med krydspresset. Forventningen

om at kampagneinformationen ville øge de krydspressede partisaners grad af angst, behov for ny

information og grad af ambivalens ved deres parti, fandt altså ingen støtte. Resultaterne skaber dog

ikke tvivl om effekten af krydspres, men om, hvordan denne effekt opstår og hvilke variable som

krydspres interagerer med.

Specialets interne validitet betragtes som høj, og dermed anses det metodiske grundlag for

specialets resultater, herunder påstanden om kausalitet, som solidt.

5.1.2 Ekstern validitet

Det ligger i eksperimentets natur at isolere effekten af en enkelt variabel, men det har den bi-effekt,

at konteksten i eksperimentet ikke ligner den situation som forskeren ønsker at sammenligne med

(Aronson et al., 1990: 76). Det øger risikoen for at finde effekter, som tilsyneladende kun eksisterer

i laboratoriets vakuum (Sniderman & Theriault, 2004).

I dette studie er der lavet en række tiltag, for at øge den mundane realisme: de to væsentligste er

at anvende partiernes egne argumenter og præsentere stimuli som en avisartikel. I og med,

respondenterne er klar over at de deltager i en undersøgelse så er situationen ikke helt den samme,

som hvis de selv sad og læste en avis. Først og fremmest, har respondenterne ikke selv valgt at læse

artiklen så de har muligvis nogle antagelse om, hvorfor denne artikel præsenteres for dem. Her er

det dog væsentligt, at de ikke er klar over at de deltager i et eksperiment. Ligeledes er det vigtigt, at

respondentenerne ingen grund har til at mistro artiklens autenticitet, da partiernes faktiske

argumenter anvendes, så er der ingen frygt for at respondenterne skulle gennemskue at artiklen er

falsk. Dernæst fremgår det ikke, hvilken avis som artiklen har været bragt i, hvilket vælgere typisk

vil kunne anvende som en genvej til substantielt at fortolke indholdet i forhold til deres holdninger

84

(Gerd & Wänke, 2002). Respondenterne er derfor mere på bar bund, når de skal fortolke artiklen,

hvilket både kan betyde, at partisanerne er mere åbne over for nye forslag og ideer, men det kan

også betyde at respondenterne er mere tilbøjelige til at følge deres parti når de er i tvivl om

afsenderens (avisen) troværdighed og intention. Samlet set betragtes stimuli som meget

virkelighedstro, hvorfor eksperimentet betragtes som havende en relativt god mundan realisme.

En anden relateret problematik er at respondenterne præsenteres for en artikel, hvor effekten

måles lige efter artiklen er læst. Eksperimentet indebærer dermed en risiko for at artiklen læses

mere grundigt, og derfor gør et større indtryk end den ellers ville have gjort. Særligt

sandsynligheden for at tiltrække personer med lav politisk opmærksomhed kan derfor

overvurderes fordi de i deres dagligdag sjældent forholder sig til politiske budskaber. Ligeledes er

det ikke til at sige, hvor langt tid effekterne af kampagneinformationen varer ved, eller hvordan en

tilbagevendende og intensiv priming vil påvirke effekterne. Hvor det i litteraturen indikeres, at

effekterne tidsmæssigt er kortvarige så kan en løbende gentagelse muligvis styrke effekterne hos

nogle vælgergrupper (Sniderman & Theriault, 2004: 157; Druckman et al., 2003: 741; Druckman et

al., 2010: 143; Chong & Druckman., 2007b; 651). Derudover er der i ikke-eksperimentelle studier

blevet vist flere eksempler på at effekten af priming kan opretholdes længe nok til at påvirke en

valgkamp (Druckman, 2004: 589; Slothuus, 2010b: 173). Det virker derfor plausibelt, at

primingeffekterne af kampagneinformation vil kunne opretholdes hen over en intensiv valgkamp,

ligesom gentagelsen måske kan styrke effekterne blandt vælgere med lav politisk opmærksomhed

(Kahn & Kenney, 1999: 231).

Ligegyldigt hvor høj den mundane realisme er, så øges undersøgelsens generaliserbarhed kun

igennem replikationer hvor resultatet genfindes under nye forhold hvor populationer, institutioner

og andet varieres (Aronson et al., 1990: 77). Det er relevant, da det holdningsmæssige krydspres er

et forholdsvis nyt fænomen hvor empirien foreløbigt ikke helt står mål med teorien. Her er

specialets design en stor fordel, da hypoteserne testes på to forskellige partigrupper, og derfor tager

undersøgelsen selv det første skridt til at replicere resultaterne for forskellige partigrupper. Men da

der stadig kun er tale om en håndfuld undersøgelser af krydspres skal resultaterne stadigvæk

fortolkes med forsigtighed. Med hensyn til specialets fund af framingeffekter er der i lidt højere

grad grund til forsigtighed i forhold til generaliseringer, da resultaterne ikke direkte bakkes op af

tidligere studier.

Afslutningsvis så kritiseres eksperimenter til tider, for at sammensætningen af respondenter er

for homogen; og i mange tilfælde kan bestå af en forskers elever. Det er ikke afgørende i alle typer

af eksperimenter at have en heterogen sammensætning, men med mindre der generaliseres til en

tilsvarende homogen gruppen så vil en heterogen sammensætning oftest øger mulighederne for at

85

generalisere (McDermott, 2011: 37). Her stikker dette speciale specielt ud, da sammensætningen af

respondenter er gennemført af et analysebureau, og med henblik på at skabe en så repræsentativ

sammensætning af respondenter af Socialdemokrater og SF’ere som muligt. Specialets grundlag

for, at sige noget om hvordan SF’ere og socialdemokrater påvirkes af kampagneinformation må

derfor betragtes som yderst godt.

Specialets eksterne validtiet betragtes overordnet set som middel til lav, dog er den relativt god i

forhold til det gennemsnitlige eksperiment grundet den gode mundane realisme og den

repræsentative sammensætningen af respondenter.

5.2 Teoretiske implikationer

Specialets resultater giver en række nye indsigter, som her sættes i relation til den eksisterende

litteratur.

5.2.1 Hvad får vælgere til at skifte parti?

Indledningsvist er det værd at hæfte sig ved, at mere end 8 ud af 10 partisanere har holdninger som

ikke er stemmer overnes med deres foretrukne parti. Det støtter Hillygus & Shields pointe, om at

grundlaget for at tiltrække andre partiers vælgere på baggrund af deres (inkongruente) holdninger,

er langt større end hvad man kunne forvente ud fra klassisk teori om partitilhørsforhold (2008: 26;

Campbell et al., 1960: 132).

Dernæst er det interessant, hvorvidt partisaner kan tiltrækkes af konkurrerende partier ved at

sætte fokus på et af de konfliktramte emner i en valgkamp. Umiddelbart ville teori om motivated

reasoning og partitilhørsforhold forudsige, at partisanerne er motiverede for at bibeholde deres

tilhørsforhold, hvorfor de vil være tilbøjelige til, enten at underminere betydningen af det

konfliktramte emne, eller helt skifte holdning til emnet (Taber & Lodge, 2005: 456; Bartels, 2002:

133). I modsætning hertil, viste resultaterne i dette speciale, at såfremt partisanerne var uenige

med deres parti, så forøgede kampagneinformationen konsistent deres sympati for Radikale

Venstre og formindskede sympatien for deres eget parti - i nogle tilfælde også deres lyst til at

stemme på eget parti. Der var dog også tegn på at nogle partisaner var motiveret til at beskytte

deres tilhørsforhold, hvilket behandles senere i dette afsnit. Resultaterne er en klar indikation, af at

kampagneinformation kan øge den vægt som partisanerne tillægger et bestemt emne i deres

vurdering af de politiske partier. Derved har undersøgelsen illustreret, hvordan krydspres igennem

priming kan påvirke vælgerne i en valgkamp (som vist af Druckman, 2004: 589; Slothuus, 2010b:

173). Samlet set tyder resultaterne på at majoriteten af partisanerne anvender deres holdninger og

generelle værdier til at vurdere kampagneinformation, også når disse ikke stemmer overens med

deres parti (Slothuus 2010b: 172). Resultaterne står derfor i kontrast til en opfattelse af, at vælgere

86

med et partitilhørsforhold agerer som partisoldater, der mere eller mindre ukritisk accepterer alle

budskaber fra deres parti (fx hos Zaller, 1992: 241). Dertil var det i modsætning til de teoretiske

forventninger særligt partisanernes vurdering af deres eget parti der blev påvirket af

kampagneinformationen (Campbell et al., 1960). Partisanernes tilhørsforhold til deres parti er altså

langt fra upåvirkeligt. Samlet set så styrkede resultaterne krydspresteorien ved at vise, at en stor

del partisanerne har inkongruente holdninger som de anvender til at vurdere

kampagneinformation.

At et partitilhørsforholdet er en meget væsentlig, og til tider subtil faktor i forhold til

partisanernes holdninger, illustreres meget fint af den skizofrene påvirkning som

kampagneinformationen har på de inkongruente socialdemokrater med høj politisk

opmærksomhed. De inkongruente socialdemokrater med høj politisk opmærksomhed forøger på

samme tid sympatien for Radikale Venstre og sandsynligheden for at de forsat vil stemme på

Socialdemokratiet. Det kan ses som et tegn på at de føler sig truet på deres politiske tilhørsforhold

hvilket aktiverer en forsvarsreaktion hos de inkongruente partisaner, hvor argumenter, som

bekræfter partitilhørsforholdet fremkaldes. Det er en klar indikation af at de processer som

beskrives af motivated reasoning reelt er på spil (Redlawsk, 2010: 565). Partisaner med høj politisk

opmærksomhed har flere tilgængelige argumenter, som kan bekræfte deres eksisterende

partitilhørsforhold, hvilket gør, at de i sidste ende kan øge sandsynligheden for at stemme på deres

eget parti (Zaller, 1992: 44). De inkongruente partisaner, med en lavere grad af politisk

opmærksomhed, har derimod ikke samme arsenal af modargumenter hvorfor

kampagneinformationen gør, at de tilsyneladende mindsker deres sandsynlighed for at stemme på

deres eget parti. Resultaterne i hypotese 2 antyder, at noget i samme stil kan være tilfældet med de

inkongruente partisaner med et stærkt partitilhørsforhold, da deres sympati for deres eget parti er

intakt på trods af kampagneinformationen. Det er derudover interessant at effekten kun er til stede

i partisanernes vurdering af deres eget parti, mens hverken graden af politisk opmærksomhed eller

styrken af partitilhørsforholdet ser ud til at have nogen betydning for partisanernes sympati for

andre partier. Sandsynligheden for at tiltrække partisaner med høj politisk opmærksomhed og

stærke tilhørsforhold, kan derfor overvurderes hvis der kun ses på partisanernes sympati.

Selv om der overordnet set var støtte til krydspresteorien, så var resultaterne ikke alle steder i

overensstemmelse med teorien. Analyserne viste, at det kun i ét tilfælde havde nogen betydning

hvor vigtigt partisanerne betragtede det pågældende emne. Det står i nogen grad i kontrast til den

dominerende opfattelse i litteraturen hos fx Hillygus & Shields og Carsey & Layman som betragter

det som et springende punkt, at vælgerne finder emnet salient hvis det skal fungerer som en kile

(2008: 33; 2006; 467). Logikken er, at kun emner der betragtes som vigtige af partisanen er stærke

nok til at kunne påvirke partitilhørsforholdet, mens partisanen ikke forventes at være i stand til at

87

opretholde inkongruente holdninger til emner som personen ikke finder saliente (Carsey &

Layman: 2006; 467). Blandt de 51 respondenter, der var inkongruente inden de modtog stimuli og

betragtede emnet som insalient, bibeholdte 55 procent deres holdning, mens der blandt de 77

inkongruente partisaner, som betragtede emnet som salient, var 79 procent der bibeholdte deres

holdning. De partisaner som fandt emnet salient, var altså mindre tilbøjelige til at ændre deres

holdning når de bliver gjort opmærksom på at deres parti mente noget andet, hvilket stemmer

overens med litteraturens forventninger (Carsey & Layman, 2006). Men når man derimod ser på

partisanernes holdning til partierne, så påvirkes de inkongruente partisaner i lige så høj grad -

uafhængigt af hvor salient de opfatter emnet. Forskellen mellem de inkongruente partisaner som

betragter emnet som salient eller insalient ligger derfor umiddelbart kun i robustheden af deres

holdning, men ikke i deres reaktion på kampagneinformationen. Nogle af de partisaner som finder

emnet insalient vil derfor måske ændre holdning når de krydspresses, men dem som opretholder

deres inkongruens vil kunne tiltrækkes i samme omfang som de partisaner der finder emnet

salient. Pointen her, er at potentialet for at krydspresse inkongruente partisaner måske er større

end det er antydet i teorien, hvor det er begrænset til personer som finder emnet salient.

5.2.2 Framing og partier

Nyere framingstudier har vist, at vælgerne bedre formår at tage stilling til et budskab ud fra deres

egne værdier når de præsenteres for konkurrerende argumenter, frem for hvis de kun præsenteres

for ét argument. Det er blevet brugt som et argument, for at effekten af at frame et budskab måske

er noget mindre end antaget i en del studier af en-sidet framing (Sniderman & Theriault, 2004;

Chong & Druckman, 2007b; Slothuus 2010a: 358). Det, der gør resultaterne i dette speciale

særlige, er at den anvendte retoriske strategi konsistent er en fordel for det konkurrerende parti, på

trods af at stimuli indeholder både konkurrerende og ægte budskaber fra politiske partier. Det

tyder derfor på at nogle retoriske stratgier er bedre end andre, og helt specifikt at retorik der taler

modtagerens værdier mere overbevisende.

I flere tilfælde er effekten af krydspres kun signifikant, såfremt at Radikale Venstre anvender

solidaritets-framet. Det illustrer, at krydspres ikke fungerer i et vakuum, men at andre faktorer, så

som framing kan være en af de faktorer som har indflydelse på effekten af kampagneinformation. I

enkelte tilfælde har framingen så stor en betydning, at den opvejer partisanernes holdning til

emnet – det vil sige at den rette argumentation i nogle tilfælde kan betyde at partisanerne

opretholder samme grad af sympati for Radikale Venstre på trods af at de er i tvivl om emnet eller

direkte uenige med de radikale. Det viser, at vælgerene ikke blot vurderer de politisk partier ud fra

deres specifikke holdning til et konkrete emne, men forholder sig også til, i hvor høj grad den

tilhørende argumentation er i tråd med deres generelle værdier. Resultaterne støtter derfor op om,

88

at effekten af et frame knytter sig til, i hvor høj grad overvejelserne er til rådighed, tilgængelige og

betragtes som relevante af modtageren (Druckman, 2007a: 108-109).

Den konsistente effekt af framing står i nogen grad i kontrast til Slothuus´ studie, hvor det i

nogle tilfælde havde en negativ effekt for partierne at tilpasse deres framing til modtageren når de

søgte opbakning til et politisk forslag (2010a: 357). Det kan muligvis skyldes, at Slothuus

undersøgte framingeffekter på tværs af folketingets partier, hvor det må antages, at partisanerne

har mindre tillid til partierne i en anden blok, og derfor måske er mere tilbøjelige til at reagere i

kontrast. Den forholdsvis lave tillid, som SF’erne og socialdemokraterne har til Radikale Venstres

vilje til at prioriterer en god social balance, antyder dog at det måske ikke blot er et spørgsmål om

tillid. Det er ubetinget er en fordel for partierne at frame deres budskaber i tråd med modtagernes

værdier når de taler til vælgerne på egen fløj, men det er i nogen grad er usikkert, hvorvidt denne

strategi er lige så fordelagtig, hvis der skal trækkes vælgere over midten.

Typen af framingen havde en betydning for begge vælgergrupper, men effekterne var klart størst

i blandt SF’erne. Det stemmer overens med prætesten, som viste, at SF i højere grad end

Socialdemokratiet blev forbundet med, og opfattet som et parti der prioriterede indholdet i

solidaritets-framet. Det tyder altså umiddelbart på, at jo stærkere et parti forbindes med en type

framing, jo stærkere opfattes denne framing også af partiets tilhængere. Det virker derfor

plausibelt, at fordelen ved at anvende solidaritets-framet kontra økonomi-framet, vil være endnu

større blandt vælgere fra partier som forbindes endnu stærkere med solidaritets-framet som fx

Enhedslisten.

5.3 Praktiske implikationer for valgkampagner

Det er ud fra specialets resultater muligt at udlede en række anbefalinger til, hvordan de politiske

partier kan tiltrække nye vælgere i en valgkamp.

Dette speciale slår først og fremmest fast, at vælgernes holdninger er helt afgørende, når der i

valgkampen skal vindes sympati og tiltrækkes nye vælgere. De politiske emner som fylder meget i

valgkampen har betydning, for hvilke kriterier vælgerne bedømmer de politiske partier ud fra,

hvorfor det det har en stor betydning, hvilke emner der er på dagsordnen (Kingdon, 1984: Hansen,

2008: 154 ;Druckman, 2004: 589; Slothuus, 2010b: 173). Partierne kan påvirke den politiske

dagsorden ved at være proaktive og anvende priming som et strategisk redskab til at øge

betydningen af emner, som de véd, har et stort vælgerpotentiale for dem. Der er et væld af aktører

og interessenter, som forsøger at påvirke den politiske dagsorden, men ikke desto mindre viser

resultaterne i dette studie, at den offentlige dagsorden er værd at kæmpe om.

89

Partiernes kampagnebudgetter vokser stødt for hver valgkampagne, og pengene går blandt

andet til at købe informationer om vælgerne hos professionelle analysebureauer (Hansen, 2008: 1;

Burhøi, 2012). Detaljegraden i de tilgængelige informationer er vokset ganske væsentligt, som

Sigge Winther Nielsen udtrykker det: ”Med et klik på musen er partierne nu i stand til at zoome

ind på alle veje i Danmark og få informationer om hvad du spiser, hvor gammel du er, hvor

meget du tjener og hvilken avis du læser” (Nielsen, 2011). Udover en langt mere detaljeret viden

om vælgerne, har partierne muligheder for at kommunikere langt mere differentieret og direkte til

vælgerne end i tidligere valgkampe (Hillygus & Shields, 2008: 12 & 46). Via nyhedsmails, blogs,

cookies, hjemmesider, internetreklamer og Facebook kan partierne opnå en langt mere direkte og

ufiltreret kommunikation med vælgerne, som ikke tidligere har været mulig. De danske partier er

kun så småt kommet i gang med at anvende de muligheder som nye informations- og

kommunikationsteknologier har givet dem, hvorfor potentialet for forbedring stadig er stort

(Kosiara, 2012: 30). Kampagnebudskaber bør skræddersys til at maksimere antallet af vælgere som

krydspresses, ligesom retorikken kan formuleres med henblik på modtagerenes værdier. Det

velforberedte parti, har derfor ud fra en blanding af holdningsundersøgelser og baggrundsvariable,

kategoriseret vælgergrupper og sammensat kampagnebudskaber specifikt til hver kategori. Dette er

som udgangspunkt enormt ressourcekrævende, men resultaterne af dette speciale peger i retning

af, at i jo højere grad partierne er i stand til at målrette deres kampagneinformation til

modtagernes politiske holdninger, jo bedre vil de være i stand til at vinde sympati og stemmer.

Radikale Venstres cookie-kampagne er en oplagt metode hvormed partierne kan indsamle rigtig

mange af de påkrævede informationer forholdsvis billigt (Mindshare, 2012: 9).

I partiernes forsøg på at effektivisere ressourcerne, kan det være nødvendigt at fokusere på de

vælgergrupper, som er mest tilbøjelige til at skifte parti i en valgkamp. Her biddrager specialet med

to pointer. Den første, er at det vil være uklogt at betragte partisanere som upåvirkelige vælgere.

Frem for at være demografisk bestemt, så indikerer resultaterne, at vælgeres tvivl om valg af parti

kan skabes af deres politiske holdninger. Ligeledes vil det på sigt betyde at partierne ville afskrive

muligheden for at mindske kerne af andre partiers loyale vælgere. Det betyder dog samtidig, at

partierne skal være opmærksomme på at deres egen kernevælgere ikke nødvendigvis er sikre

stemmer. Den anden pointe som er i tråd med tidligere studier, er at selvom det er muligt at

tiltrække andre partiers tilhængere så er nogen sværere at tiltrække end andre. Partierne kan med

fordel målrette deres kampagner mod de mindre politisk opmærksomme tilhængere, hvilket

naturligvis er nemmere sagt end gjort.

Specialets resultater belyser også situationer, hvor de politiske budskaber ikke virker som

tiltænkt hvilket kan give anledning til overvejelser om hvilke emner der er værd at kæmpe om. De

politiske partier tvinges i defensiven af emner, hvor størstedelen af vælgerne er uenige med dem,

90

og de kan maksimalt håbe på at opretholde status quo i vælgertilslutningen. Hvis vælgerne er

uenige i et politisk budskab så viser dette speciale at den rigtige framing ikke er tilstrækkelig til at

ændre vælgernes reaktion, selvom den i nogen grad kan afbøde de negative konsekvenser. Alt andet

lige har de politiske partier derfor al mulig grund til at undgå fokus på emner, hvor en stor del af

vælgerne er uenige med dem. Valgkampagner, hvis fokus helt eller delvist er, at vinde opbakning til

upopulære mærkesager, er derfor at fraråde.

At krydspres ikke nødvendigvis er et ukendt fænomen for de danske partier kan illustreres med

et eksempel fra sidste Folketingsvalgkamp. Grundet SF’s politiske kompromis med

Socialdemokratiet omkring 24-års reglen, så meldte SF ud, at de ville bevare 24-års reglen i næste

valgperiode. En måling foretaget til dette speciale (efter valget), viste at 60 procent af SF’erne

støtter op om at afskaffe 24-års reglen. En stor del af SF’s vælgere må derfor antages at have været

krydspressede på dette emne af Radikale Venstre og Enhedslisten. Både Enhedslisten og Radikale

Venstre betegnede afskaffelsen af 24-års reglen som en af deres politiske mærkesager i valgkampen

og gjorde dermed hvad de kunne, for at krydspresse SF vælgere på deres holdning til 24-års reglen.

(Enhedslisten, 2011; Schou, 2011a, 2011b). Det er ikke sikkert, at Enhedslisten og Radikale Venstre

valgte 24-års reglen som en af deres mærkesager af strategiske årsager, ligesom det er helt uvist

hvor stor betydning det havde for, at Enhedslisten var den klart største aftager af SF-vælgere ved

folketingsvalget i 2011, mens Radikale Venstre var det parti der tiltrak tredje flest vælgere fra SF

(Berlingske, 2012). Men med udgangspunkt i dette speciale og krydspresteorien, så var

Enhedslisten og Radikale Venstres fokus på 24-års reglen et klogt valg, og det virker sandsynligt, at

det har været en medvirkende faktor til, at begge partier formåede at tiltrække mange vælgere fra

SF.

91

6. Konklusion

De danske partier følger nøje med i de amerikanske valgkampe for at tilegne sig viden om hvordan

de kan anvende de nyeste valgkampsteknologier til at få et forspring. Her har særligt muligheden

for at lave direkte markedsføring fanget de danske partiers interesse, men potentialet i og

effektiviteten af denne nye strategi er stadig yderst underbelyst (Burhøi, 2012). Dette speciale har

tilvejebragt ny viden om de danske partiers muligheder og perspektiver for at lave direkte

markedsføring. Med udgangspunkt i teorier om krydspres og framing er effektiviteten af to

konkrete strategier, hvormed en valgkampagne kan målrettes, blevet undersøgt.

Første del af problemformuleringen lød: ”Er SF og Socialdemokratiets vælgere krydspressede

imellem regeringspartierne, og modererer krydspres de politiske partiers muligheder for at

tiltrække andre partiers tilhængere i en valgkamp?”

Det kan først og fremmest slås fast, at partiernes tilhængere ikke går rundt med partiets

politiske manifest i baglommen. Faktisk har tilhængerne af SF og Socialdemokratiet i langt højere

grad end forventet politiske holdninger, som ikke stemmer overens med deres parti. Første

spørgsmål i specialets problemformulering kan derfor besvares meget klart: SF og

Socialdemokratiets vælgere er i meget høj grad krydspressede. Hele 86 procent af respondenterne

var krydspressede på mindst et af de 3 emner der indgik i undersøgelsen, ligesom hver anden var

krydspressede på et emne som de fandt vigtigt. Det kan derfor konkluderes, at potentialet for at

krydspresse vælgere fra partier på samme politiske fløj er stort. Ligeledes indikerer specialets

resultater, at potentialet for krydspres ikke kun knytter sig til emner som vælgerne finder vigtige,

men at vælgerne også kan krydspresses på mere marginale holdninger.

Det står samtidig klart, at partierne kan vinde sympati hos vælgerne på tværs af politiske

tilhørsforhold, hvis de fokuserer på emner som modtageren er politisk enig i. Frem for blot at være

en modererende faktor, tyder det på, at krydspres betinger effekten af kampagneinformation på

partisanernes sympati. Hvorvidt vælgerne er krydspressede på deres holdninger er afgørende for,

hvorvidt de mindsker eller øger deres sympati for andre partier. Selv om mængden af sympati ikke

kan afmåles i stemmer, så kan det af to årsager betragtes som det første skridt på vejen til at

tiltrække vælgere fra andre partier. For det første skal partisanerne have en god grund til at

overveje et partiskifte, hvorfor et parti de ikke har sympati for, næppe tiltrækker sig megen

opmærksomhed. For det andet, så kan en forøget sympati for et konkurrerende parti, være det der

aktiverer en mere bevidst overvejelse af stemmevalg, og dermed forøges vælgerens opmærksomhed

på valgkampen, hvilket i sidste ende kan føre til et partiskifte (Redlawsk et al., 2010).

92

Kampagneinformationen udløste på intet tidspunkt en signifikant forøgelse af partisanernes lyst

til at stemme på et konkurrerende parti. Det er derfor et væsentligt forbehold, at selvom krydspres

øger sympatien for et konkurrerende parti, så øger det ikke nødvendigvis lysten til at stemme på

dette parti. Derimod formindskede kampagneinformationen i flere tilfælde partisanerne lyst til at

stemme på deres eget parti. Det viser at effekterne af krydspres ikke kun har betydning for

partisanernes sympati, men i nogle tilfælde også for deres stemmeadfærd. Samlet set har specialet

vist, at krydspres potentielt kan være en effektiv strategi til at tiltrække nye vælgere, men at der et

behov for at specificere under hvilke betingelser krydspres påvirker både partisanernes sympati og

stemmeadfærden. Undersøgelsen viste, at graden af politisk opmærksomhed er en af de betingelser

som har stor betydning for om effekten af krydspres påvirker både sympati og stemmeadfærd. En

gentagende og intensiv priming af det konfliktramte emne vil måske på sigt kunne konverterer den

vundne sympati til ændringer stemmeadfærden, såfremt de mest politisk opmærksomme når deres

”tipping point” (Redlawsk et al., 2010).

Effekterne af krydspres konsistente på tværs af de to partigrupper, hvilket øger

sandsynligheden for at krydspres er lige så relevant for andre partigrupper. Men samtidig var

effekterne flest og størst blandt SF’erne, hvilket ikke umiddelbart er til at forklare. De

socialdemokratiske tilhængere havde større tillid, end SF’erne, til at Radikale Venstre prioriterede

de politiske hensyn bag de anvendte budskaber, hvorfor det kan udelukkes at forskellen skyldes en

særligt høj tillid til Radikale. Men om det skyldes at SF’erne har et særligt forhold til boligskat, den

specifikke tidsperiode eller noget helt tredje er ikke muligt at sige ud fra dette studie.

Anden halvdel af specialets problemformulering lød: ”Kan de politiske partier opnå en

vælgermæssig fordel, hvis de anvender retorik der er forbundet med andre partier?”

Her viste specialet, at både når det gælder de kongruente og de inkongruente partisaner, så

vandt det konkurrerende parti konsistent mest sympati, ved at anvende frames der blev forbundet

med modtagernes politiske ståsted, om end forskellen ikke altid var stor. Såfremt partisanerne var

uenige i budskabet, så tabte de mindst sympati hvis de kunne lide argumentationen, hvilket viser,

at selvom tilhørerne ikke er enige i budskabet, så lyttes der stadig til hvilke argumenter der

anvendes. Typen af framing var dog på intet tidspunkt udslagsgivende for om reaktionen var

negativ eller positiv. Hvis modtageren er uenig i budskabet, kan en argumentation i tråd med

modtagerens værdier afbøde tabet af sympati, men ikke ændre effekten fra negativ til positiv. Det

var aldrig en ulempe for det konkurrerende parti at anvende framing der var i tråd med

modtagerens værdier, men det er i nogen grad uklart hvorfor det i mange tilfælde var en fordel,

mens det i få tilfælde var uden betydning. Overordnet set viste specialet, at det konsekvent er en

fordel for de politiske partier at anvende retorik, der er forbundet med de partier som de forsøger

93

at tiltrække vælgere fra. Hvorvidt denne strategi er lige så fordelagtig hvis partierne forsøger at

tiltrække vælgere fra en anden politisk fløj er uvist.

Specialet har givet en række nye bidrag til den eksisterende litteratur, og konkrete anbefalinger

til partiernes valgkampagner, men samtidig åbner det op for en række spørgsmål. Fx er det uvist,

hvor partisanerne trækkes hen, hvis flere partier krydspresser de samme vælgere, som det ofte vil

være tilfældet i et flerpartisystem. Derudover kan det mislykkedes forsøg på at måle variable som

interagerer med krydspres, ses som en opfordring til, i fremtidige studier, at gøre mere ud af at

måle og påvise mellemkommende variable. Ligeledes er der behov for at belyse, hvordan partisaner

påvirkes når et emne primes over tid, og når mange emner primes på samme tid. Dette speciale

givet et teoretisk bud på, hvordan multiple krydspres påvirker vælgerne, men der er i høj grad

behov for at teste dette empirisk. I forhold til framing, er det særligt partiernes mulighed for at

anvende flere argumenter på samme tid, som er underbelyst. Frem for at holde sig til én type

framing, så kan partierne vælge at kombinere forskellige typer af framing, og dermed måske både

tilfredsstille egne og andre vælgere. Studier af retorik antyder dog, at et overordnet argument er

bedre end mange spredte argumenter (Jørgensen et al., 2011:263). Hvorvidt partierne kan drage

fordel af at anvende en stringent og fokuseret argumentation eller en bredtfavnende og flerstrenget

argumentation er uvist, og det er derfor et oplagt område for fremtidige studier.

94

7. Litteraturliste

Agresti, Alan & Barbara Finlay (2009). Statistical Methods for the Social Sciences, 4th Edition.

New Jersey: Pearson Education.

Altinget (2012) “Her er skatteaftalen”, Altinget.dk, 22 juni 2012.

http://www.altinget.dk/artikel/her-er-skatteaftalen

Arentoft, Merete & Petterson, Morten (2011) “De påvirkelige vælgere: Et studie af krydspressede

vælgeres påvirkelighed af kampagneinformation” Speciale ved Aarhus universitet, vejleder

Rune Slothuus.

Arceneaux, Kevin (2010). "The Benefits of Experimental Methods for the Study of Campaign Ef-

fects," Political Communication, Vol. 27, No. 2, pp. 199-215.

Aronson, Elliot, Phoebe C. Ellsworth, J. Merrild Carlsmith & Marti Hope Gonzales (1990). Methods

of Research in Social Psychology, New York: McGraw-Hill.

Balthazar, Jakob, Munk Marchen, Neel Gjertsen, Nikolaj Rytgaard og Martin Kaae(2012), ”SF’ere

vil fyre Villy Søvndal”, Jyllandsposten, 28 juni 2012. http://jyllands-

posten.dk/politik/article4737814.ece

Bartels, Larry M. (2002): “Beyond the Running Tally: Partisan Bias in Political Perceptions”,

Political Behavior 24 (2): 117-150

Basinger, Scott J. & Howard Lavine (2005). “Ambivalence, Information and Electoral Choice”,

American Political Science Review, Vol. 99, No. 2, pp. 169-183.

Benoit, William L. (2006) “ Retrospective Versus Prospective Statements and Outcomes of

Presidential Elections”, pp 313-45, Journal of communication, Vol 56.

Berlingske (2011), “ Det mener danskerne om boligskatten”, Meningsmåling om danskernes

holdning til boligskat. http://www.b.dk/infoshop/det-mener-danskerne-om-boligskatten

Berlingske (2012) “Vælgervandringer” Analyse udført Gallup. http://www.b.dk/politiko/saadan-

har-vaelgerne-skiftet-parti

Berent, Mathew K., Jon A. Krosnick, Penny Visser, Allyson L. Holbrook & David Boninger (2005).

“Attitude Importance and the Accumulation of Attitude-Relevant Knowledge in Memory”,

Journal of Personality and Social Psychology, Vol. 88, No. 5,pp. 749-769

95

Billig, Michael (1987). Arguing and Thinking: A Rhetorical Approach to Social Psychology,

Cambridge: Cambridge University Press.

Bryman, Allan (2004). Social Research Methods. Oxford University Press.

Brader, Ted (2005). “Striking a Responsive Chord: How Political Ads Motivate and Persuade

Voters by Appealing to Emotions.” American Journal of Political Science, 49, 2, pp. 388-405

Brewer, R. Paul (2003), “Values, Political Knowledge, and Public Opinion about Gay Rights: A

Framing-Based Account”, The Public Opinion Quarterly, Vol. 67, No. 2, pp. 173-201.

Broberg, Mads Bonde (2012), “Sådan foregik De Radikales cookiekampagne”, Jyllandsposten,

20.11.12. http://jyllands-posten.dk/politik/article4914937.ece

Boyd, W. Richard (1969) “ Presidential Elections: An Explanation Of Voting Defection”, The

American political Science Review, Vol. LXIII, No. 2, June, 1969, pp. 497-514

Burhøi, Peter (2012). “ Næste valgkamp bliver skræddersyet til dig”, I Berlingske Politico,

12.11,2012.

http://m.b.dk/article.pml;jsessionid=1C2E220B6CA0A8DFD796655225540EA3.uw-

portal4?guid=23352509

Carsey, Thomas M. & Geoffrey C. Layman (2006). ”Changing Sides or Changing Minds? Party

Iden-tification and Policy Preferences in the American Electorate”, American Journal of

Political Sci-ence, Vol. 50, No. 2, pp. 464-477.

Campbell, Angus, Philip E. Converse, Warren E. Miller & Donald E. Stokes (1960). The American

Voter, Chicago: University of Chicago Press.

Christensen, Birkedal Katrine (2011) “Vælgerne er villige til besparelser – hvis de kommer fra eget

parti”, Ugebrevet A4,

http://www.ugebreveta4.dk/2011/201119/Artikler/Vaelgerne_er_villige_til_besparelser-

hvis_de_kommer_fra_eget_parti.aspx

Clausen, Labarca Laura (2012) “ S stemmer for Tobin-skat I EU”, I BT, den 24. Jan. Hentet på:

http://www.bt.dk/politik/s-stemmer-for-tobin-skat-i-eu

Converse, Philip E. (1964). “The Nature of Belief Systems in Mass Publics”, pp. 206-261 i David E.

Apter (ed.), Ideology and Discontent, New York: Free Press

96

Chong, Dennis & Druckman, James N. (2007a). “Framing Theory” American Political Science

Review, Vol. 10, pp. 103-126

Chong, Dennis & Druckman, James N. (2007b). “Framing Public Opinion in Competitive

Democracies”, American Political Science Review, Vol. 101, pp. 637-655.

DR, (2012) Danmarks Radio, Oversigt over meningsmålinger fra Epinion.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/Barometer.htm

Dramshøj, Pia (2011), ” Søvndal: Jeg er stadig mod 24-års-reglen”,

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/09/01/061804.htm

Druckman, James N. (2001). “The Implications of Framing Effects for Citizen Competence”,

Political Behavior, Vol. 23, No. 2, pp. 225–56.

Druckman, James N. & Kjersten R. Nelson (2003). ”Framing and Deliberation. How Citizen’s

Conversations Limit Elite Influence”, American Journal of Political Science, Vol. 47, No. 4,

pp. 729-745.

Druckman, James N. & Holmes, Justin W.(2004). “Does Presidential Rhetoric Matter? Priming

and Presidential Approval”, Presidential Studies Quarterly 34, no. 4 (December)

Druckman, James N. (2004) “Priming the Vote: Campaign Effects in a U.S. Senate Election”,

Political Psychology, Vol. 25, No. 4

Druckman, James N., Cari Lunn Hennessy, Kristi st. Charles & Jonathan Webber (2010),

”Competing Rhetoric Over Time: Frames Versus Cues”, The Journal of Politics, vol. 72, no.1,

pp. 136-148.

Eagly and Chaiken, (1993). The Psychology of Attitudes, Fort Worth, TX: Harcourt Brace

Jovanovich.

Enhedslisten (2011), Medlemsblad, http://www.enhedslisten.dk/files/medlemsblad/RG-vk11-

web.pdf

Entman, Robert M. (1993). “Framing: Toward Clarification of a Fractured Paradigm”, Journal of

Communication, Vol. 43, No. 4, pp. 51-58.

Epinion (2012), kontaktperson: Mads Hovgaard Steffensen, Mail:

mads.hovgaard.steffensen@epinion.dk

97

Fairclough, Norman (2005): Blairs contribution to elaborating a new ‘doctrine of international

community i Journal of Language and Politics. pp. 41-63.

Festinger, Leon (1957). A Theory of Cognitive Dissonance. Stanford, CA: Standford University.

Festinger, Leon & James M. Carlsmith (1959). ”Cogntive Consequences of Forced Compliance”,

Journal of Abnormal and Social Psychology, Vol. 58, pp. 203-211.

Gaines, Brian J., James H. Kuklinski, & Paul J. Quirk (2007a). “Same Facts, Different Interpreta-

tions: Partisan Motivation and Opinion on Iraq,” Journal of Politics, Vol. 15, pp. 1-21.

Gaines, Brian J., James H. Kuklinski, & Paul J. Quirk (2007b), “ The Logic of the Survey

Experiment Reexamined”, Political Analysis, 15, pp. 1-20.

Gamson, William A. & Andre Modigliani (1987). ”Changing Culture of Affirmative Action”,

Research in Political Sociology, Vol. 3, pp. 137-177.

Bohner, Gerd & Michaela Wänke (2002). Attitudes and Attitude Change, Hove and New York:

Psychology Press (“Persuasion: II. The dual-processing approach”, pp. 135-164)

Green, Donald, Bradley Palmquist & Eric Schickler (2002). Partisan Hearts and Minds: Political

Par-ties and the Social Identities of Voters. New Haven: Yale University Press.

Hansen, Kasper Møller, Rune Slothuus & Claes de Vreese (2007). “Man har et parti, indtil man

finder et nyt: Portræt af vælgere, som skiftede parti.” Pp. 63-83 in Jørgen Goul Andersen,

Johan-nes Andersen, Ole Borre, Kasper Møller Hansen & Hans Jørgen Nielsen (red.), Det

nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Århus: Academica.

Hansen, Kasper Møller (2008). ”Hvordan påvirker valgkampen vælgerne”, i Karina Kosiara-

Pedersen & Peter Kurrild-Klitgaard (red), Partier og partisystemer i forandring. Festskrift til

Lars Bille. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Hjortdal, Marie (2012), ”Regeringen presses fra alle sider om Tobinskat”, I Politken, den 8. Feb.,

Hentet på: http://politiken.dk/politik/ECE1532996/regeringen-presses-fra-alle-sider-om-

tobinskat/

Hillygus, Sunshine D. & Todd Shields (2008). The Persuadable Voter. Wedge Issues is Presidential

Campaigns, Princeton: Princeton University Press.

Horan, Patrick M. (1971) “Social Positions and Political Cross-Pressures: A Re-Examination”,

American Sociological Review, Vol.36. No. 4, Aug, pp. 650-660.

98

Iyengar, Shanto & Donald Kinder (1987). News That Matters: Television and American Opinion.

Chicago: University of Chicago Press.

Jerit, Jennifer (2009), “ How Predictive Appeals Affect Policy Opinions”, American Journal of

Political Science, Vol. 53, No.2, pp. 411-426

Jessen, Kjær Chris (2011) “ Radikale:Hurtigt opgør med 24-årsregel”, I Berlingske, den 2.sep,

http://www.b.dk/politiko/radikale-hurtigt-opgoer-med-24-aarsregel

Johnson, Dennis W. (2011), “ Campaigning in the twenty-first century: a whole new ballgame?”,

Portland: Routledge

Jørgensen, Charlotte & Christian Kock & Lone Rørbech (1994), ”Retorik der flytter stemmer”, E-

bog. www.retorikforlaget.dk

Kahn, Kim F. & Patrick J. Kenney (1999). The Spectacle of U.S. Senate Campaigns. Princeton, NJ:

Princeton University Press.

Kosiara, Karina (2012), “Parties in Cyberspace. The Character and Effect of Cyber-Campaigning in

2005 in Denmark and New Zealand”, Centre for Voting and Parties Working Paper

Series,CVAP WP 2, www.cvap.polsci.ku.dk

Laclau, Ernesto (2005): “Populism: What’s in a Name” i Populism and the Mirror of Democracy

red. Panizza. London.. pp. 32-49.

Lazarsfeld F. Paul, Seymour M. Lipset, Allen H. Barton & Juan Linz (1954)”The Psychology of

Voting: An Analysis of Political behavior”, Kapitel 30 I Handbook of Social Psychology, pp.

1124-1177, edited by Gardner Lindzey

Lehmann, Christian (2011) ” Radikale kræver skattestoppet aflivet”, I Information den 30 august,

http://www.information.dk/277575

Marcus, George E. & Michael B. Mackuen (1993). “Anxiety, Enthusiasm, and the Vote: The

Emotional Underpinnings of Learning and Involvement During Presidential Campaigns”.

The American Political Science Review, vol. 87 (3): 672-685

McDermott, Rose (2011). “Internal and External Validity”, Kapitel 3 i James N. Druckman, Donald

P. Green, James H. Kuklinski & Arthur Lupia (eds.), Cambridge Handbook of Experimental

Political Science. New York: Cambridge University Press (pp. 27-40).

99

Miller, Warren E. & J. Merrill Shanks (1996). The New American Voter. Harvard University Press.

Nielsen, C. Gert (2012), “Radikal splitelse om omdiskuteret skat”, I BT den 28. Jan.

http://m.bt.dk/touch/article.pml?guid=18563505

Nielsen, Sigge Winther (2011), ”Politisk Marketing – Personer, Partier og Praksis”, København:

Karnov Group. Alternativt link til citat: http://politiskmarketing.ku.dk/om_pm/

Kahneman, Daniel & Amos Tversky (1981). “The Framing of Decisions and the Psychology of

Choice”, Science, Vol. 211, No. 4481, pp. 453-458.

Kinder, Donald R. (1983). ”Diversity and Complexity in American Public Opinion” i Political

Science: The State of the Discipline, ed. Ada Finifter. Washington, DC: American Political

Science Associa-tion Press.

Kinder, Donald R. (2006), “Belief Systems Today”, Critical Review, Vol. 18, Nos. 1-3, pp. 197-216

Mindshare, Mediebureau (2012), “Advertising Effectiveness award”, http://www.jyllands-

posten.dk/incoming/article4914971.ece/BINARY/Det+Radikale+Venstres+kampagne

Krosnick, Jon A & Laura A.. Brannon(1993) “ The Impact of the Gulf war on the Ingredients of

Presidential Evaluations: Multidimensional Effects of Political Involvement”, The American

Political Science Review, Vol. 87, No. 4 (Dec., 1993), pp. 963-975

Kunda, Ziva (1990). ”The Case for Motivated Reasoning”. Psychological Bulletin, Vol. 108, No. 3,

pp. 480-498.

Petersen, Michael Bang, Rune Slothuus, Rune Stubager & Lise Togeby (2007). ”Eksperimenter: Et

redskab i politologiens værktøjskasse?”, Politica, 39, 1, pp. 5-13.

Petersen, Michael Bang (2010), "Distinct Emotions, Distinct Domains. Anger, Anxiety and

Perceptions of Intentionality", Journal of Politics, vol. 72 (2): 357-365

Petty, Richard E., Pablo Briñol & Joseph R. Priester (2009). “Mass Media Attitude Change:

Implications of the Elaboration Likelihood Model of Persuasion”, pp. 125-164 in J. Bryant &

M. B. Oliver (eds.), Media Effects: Advances in Theory and Research. New York: Routledge.

Petrocik, John R. (1996). “Issue Ownership in Presidential Elections, with a 1980 Case Study”,

American Journal of Political Science, Vol. 40, No. 3, pp. 825-850.

Vestager, Magrethe (2011) ”schyyy ikke et ord om boligskat”, 25 maj 2012.

http://blog.politiken.dk/vestager/2011/05/25/schyyy-ikke-et-ord-om-boligskat/

100

Radikale Venstre (2011), ”Skat der virker”, Politisk udspil fra de radikales folketingsgruppe,

http://www.radikale.dk/public/upload/Filer/Udspil/SkatDerVirker.pdf

Redlawsk,, David P. & Richard R. Lau (2001). “Advantages and Disadvantages of Cognitive

Heuristics in Political Decision Making”, American Journal of Political Science 45 (4): 951-

971

Redlawsk, David P. (2002). ”Hot Cognition or Cool Consideration? Testing the Effects of Motivated

Reasoning on Political Decision Making”, Journal of Politics, Vol. 64, pp. 1021-1044.

Redlawsk,, David P. & Richard R. Lau (2006). How Voters Decide: Information Processing during

Election Campaigns. New York: Cambridge University Press.

Redlawsk, David P., Andrew J. W. Civettini & Karen M. Emmerson (2010). ”The Affective Tipping

Point: Do Motivated Reasoners Ever “Get It”?” Political Psychology 31 (4): 563-593

Ritzau (2011), ”S og SF vil beskytte boligejerne”, Børsen, 9. februar,

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/201136/s_og_sf_vil_beskytte_boligejerne.html

Ritzau (2012a), ” Søvndal vinder: SF vil ikke hæve boligskat”, Telegram fra Ritzau vist på

informations hjemmeside den 15. april 2012. http://www.information.dk/telegram/298429

Ritzau (2012b), ”S fastslår: Regeringen er for 24-års-regel” Telegram fra Ritzau vist på DR’s

hjemmeside den 29. september 2012.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/09/29/103230.htm

Schou, Kim (2011a), ”Radikale Venstres mærkesager”, Kristeligt Dagblad, 3 august,

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/429798:Radikale-Venstre--Radikale-Venstres-

maerkesager

Schou, Kim (2011b),”Det mener partierne om 24-års-reglen”, Kristeligt Dagblad, 15 Febuar,

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/408768:Danmark--Det-mener-partierne-om-24-

aars-reglen

Shen, Fuyuan & Heidi H. Edwards.(2005). “Economic Individualism, Humanitarianism, and

Welfare Reform.” Journal of Communication 55 (4): 795–809.

Skatteministeriet (2002) “Skattestoppets fortolkning og implementering”, Notat på

skatteministeriets hjemmeside, 10 april 2002, Hentet på:

http://www.skm.dk/publikationer/notater/592.html

101

Slothuus, Rune. (2003), “Partier med omtanke: Socialdemokratiets og Venstres vælgerstrategier”,

Politica, 35. årg, nr 1, pp. 78-94

Slothuus, Rune & Claes H. de Vreese (2010). “Political Parties, Motivated Reasoning, and Issue

Framing Effects.” Journal of Politics, vol. 72, No. 3, pp. 630-645.

Slothuus, Rune (2010a). ”Framing og politiske partier: Kan den rette indpakning gøre politiske

forslag mere spiselige?”, Politica, Vol. 42, No. 3, pp. 345-360.

Slothuus, Rune(2010b). ” When Can Political Parties Lead Public Opinion? Evidence from a

Natural Experiment”, Political communication, vol 27, pp. 158-177

Slothuus, Rune & James N. Druckman & Erik Peterson (2012) “Opinion Formation in Competitive

Democracies:The Ironic Impact of Political Parties”, Forthcoming.

Stubager, Rune (2003). ”Ændrede skillelinjer siden 1960’erne”, Politica, Vol. 35, no. 5, pp. 377-

390.

Sperlich, Peter W. (1971). Conflict and Harmony in Human Affairs: A Study of Cross-Pressures and

Political Behaviour. Chicago: Rand McNally.

Sniderman, Paul M., Richard A. Brody & Philip Tetlock (1991). Reasoning and Choice: Explorations

in Political Psychology, New York: Cambridge University Press.

Sniderman, Paul M. & Douglas B. Grob (1996). “Innovations in Experimental Design in Attitude

Surveys”, Annual Review of Sociology, Vol. 22, pp. 377-399.

Sniderman, M. Paul & Edward G. Carmines ( 1997), “ Reaching beyond Race” Harvard University

Press

Sniderman, Paul M. & Sean M. Theriault (2004). “The Structure of Political Argument and the

Logic of Issue Framing”, pp. 133-165 i Willem E. Saris & Paul M. Sniderman (eds.), Studies in

Public Opinion: Attitudes, Nonattitudes, Measurement Error, and Change, Princeton, NJ:

Princeton University Press

Taber, Charles S. & Milton Lodge (2000). ”Three Steps Toward a Theory of Motivated Political

Reasoning.”, i Elements of Reason: Cognition, Choice, and the Bounds of Rationality, eds.

Arthur Lu-pia, Matthew McCubbins, and Samuel Popkin. London: Cambridge University

Press.

102

Taber, Charles S. & Milton Lodge (2005). “The Automaticity of Affect for Political Leaders, Groups,

and Issues: An Experimental Test of the Hot Cognition Hypothesis”. Political Psychology, vol.

26 (3): 455-482

Taber, Charles S. & Milton Lodge (2006). “Motivated Skepticism in the Evaluation of Political

Beliefs”, American Journal of Political Science 50 (3)

Taber, Charles S., Damon Cann & Simona Kucsova (2009), “ The Motivated Processing of Political

Arguments”, Political Behavior, Vol. 31, Issue 2, pp. 137-155.

Thiemann, Per (2012) ” Præsident-kandidater målretter reklamer til hver enkelt vælger”, På

Politiken.dk den 24. Februar. Hentet på:

http://politiken.dk/udland/ECE1550164/praesident-kandidater-maalretter-reklamer-til-

hver-enkelt-vaelger/

Togeby, Lise (2004). Man har et standpunkt… Om stabilitet og forandring i befolkningens holdnin-

ger, Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Togeby, Lise (2007). “The Context of Priming.” Scandinavian Political Studies 30 (3): 345–376.

Treier, Shawn & Sunshine Hillygus (2009). “The Nature of Political Ideology in the Contemporary

Electorate.” Public Opinion Quarterly, vol. 73 (4): 676-703

Vavreck, Lynn (2007), “The Exaggerated Effects of Advertising on Turnout: The Dangers of Self-

Reports”, Quarterly Journal of Political Science, Vol. 2, pp. 325-343.

Walgrave, Stefaan, Jonas Lefevere & Michiel Nuytemans (2009). “Issue Ownership Stability and

Change: How Political Partis Claim and Maintain Issues Through Media Appearances”,

Political Communication, Vol. 26, No. 2, pp. 153-172.

Zaller, John R. (1992). The Nature and Origins of Mass Opinion, New York: Cambridge University

Press

Zaller, John & Stanley Feldman (1992). “A Simple Theory of the Survey Response: Answering

Questions versus Revealing Preferences”, American Journal of Political Science, Vol. 36, No.

3, pp. 579-616.

103

8. Appendiks

Appendiks 1. Repræsentativitet

Fordeling af køn, geografi og alder i stikprøven (hovedundersøgelsen) og landsgennemsnittet

(populationen)

Tabel 1a. Fordeling af køn

Køn Stikprøve Population

Mænd 49,2 49,6

Kvinder 50,8 50,4

Tabel 1b. Fordeling geografisk

Geografi Stikprøve Population

Region Hovedstaden 25,6 31,4

Region Sjælland 24,7 14,4

Region Syddanmark 13,4 21,5

Region Midtjylland 14,9 22,2

Region Nordjylland 21,4 10,5

Tabel 1c. Fordeling alder

Alder Stikprøve Population

18-34 år 15,4 28,4

35-49 20,6 29,8

50-64 47,8 26,7

65-75 16,2 15,2

104

Appendiks 2. Randomiseringstest

For at sikre, at randomiseringen er lykkedes gennemføres en test af, om respondenterne i

eksperimentets tre betingelser adskiller sig på udvalgte variable. De udvalgte variable er køn,

uddannelse, alder, politisk opmærksomhed katagorisk og styrken af partitilhørsforhold. Tabel C1

viser, at der ikke er nogle signifikante forskelle mellem de tre betingelser og randomiseringen

betragtes derfor som succesfuld.

Tabel 2a. Randomisering

Pearson χ2 p-værdi (to-sidet)

Køn (N=696) 3,314 0,412

Uddannelse (N=696) 5,564 0,850

Alder (N=696) 128,322 0,285

Politisk opmærksomhed

katagorisk(N=655)

1,137 0,556

Styrke af partitilhørsforhold

(N=696)

0,279 0,870

105

Appendiks 3. Test af hypotese 2.

Tabel 3a. Partitilhørsforholdets betydning for sandsynligheden for at stemme på eget parti.

Sandsynlighed for at stemme på Socialdemokratier

Sandsynlighed for at stemme på SF Sandsynlighed for at stemme på eget parti

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Svagt

partitilhørs-forhold

Stærkt partitilhørs-

forhold

Alle S-vælgere

Svagt partitilhørs-

forhold

Stærkt partitilhørs-

forhold

Alle SF-vælgere

Alle SF og S vælgere

Konstant 0,71 (0,03)***

0,93 (0,03)***

0,93 (0,05)***

0,69 (0,04)***

0,88 (0,06)***

0,88 (0,11)***

0,92 (0,04)***

Krydspres 0,07 (0,06)

0,06 (0,05)

0,06 (0,08)

0,11 (0,07)*

0,08 (0,08)

0,08 (0,13)

0,05 (0,07)

Kampagneinformation -0,03 (0,04)

0 (0,04)

0 (0,06)

0,08 (0,05)**

0,07 (0,07)

0,07 (0,13)

0,01 (0,05)

Krydspres * Kampagneinformation

0,02 (0,08)

0,01 (0,07)

0,01 (0,1)

-0,2 (0,09)**

-0,08 (0,1)

-0,08 (0,17)

-0,01 (0,08)

Svagt partitilhørsforhold

-0,23 (0,06)***

-0,19 (0,11)**

-0,22 (0,05)***

Krydspres * Svagt partitilhørsforhold

0,01 (0,1)

0,03 (0,15)

0,03 (0,08)

Kampagneinformation * Svagt partitilhørsforhold

-0,3 (0,07)

0,01 (0,13)

0 (0,06)

Kampagneinformation * Krydspres * Svagt partitilhørsforhold

0,01 (1,2)

-0,11 (0,19)

-0,06 (0,1)

Justeret r2 0 0 0,16 0,01 -0,05 0,09 0,13 N 296 140 436 192 42 234 670

Note: Ustandardiserede beta koefficienter med standartfejl i parentes. Referencekategorier: Krydspres: kongruente, Kampagneinformation: kontrolgruppe. *p<0,1, **p<0,05 ***p<0,01 (to-sidet)

106