Politisk kommunikation i medierne

Medierne som den 4. statsmagtPolitisk kommunikation i medierne

KommunikationsmodellenAviser

TVTeorier om mediepåvirkning

MedialiseringSpin

Massemedierne• Massemedier er fællesbetegnelsen for medier,

såsom aviser, radio, fjernsyn, film og lignende, der formidler nyheder, oplysning og underholdning til større grupper af mennesker.

Eksempel på politikernes magt over medier

• Massemediernes frihed er grundlæggende i demokratier, men det betyder ikke, at politikerne ikke forsøger at styre dem.

• Et nuværende eksempel på et demokrati hvor medierne i kraftig grad påvirkes af en politiker er Italien.

• Silvio Berlusconi, den italienske regeringschef, har kontrol over næsten alle medier i Italien. Han er ejer af flere af de store tv-stationer, og som regeringschef har han delvis kontrol med de statsejede stationer.

• Udover sin næsten totale dominans på tv-området ejer Berlusconi en lang række aviser og blade.

Eksempel på mediernes magt over politikerne

• En væsentlig del af mediernes magt består i at kunne bestemme hvilke emner, der kommer på den politiske dagsorden.

• Men her skal man være opmærksom på, at politikere, interesseorganisationer og virksomheder i mange tilfælde er dygtige til at påvirke mediernes dagsorden.

• Medierne kan sætte dagsordenen på mange måder. Udbredte redskaber er meningsmålinger, popularitetsmålinger, voxpops og lignende. Fra

dr.dk/nyheder

KOMMUNIKATIONSMODELLENAfsenderBudskab

MedieModtager

Effekt

Afsender

• Hvem er afsenderen? Hvilke hensigter og interesser har afsenderen? Hvilke forestillinger gør afsenderen sig om modtageren? Hvem er, med andre ord, den påtænkte modtager?

Budskab

• Hvad er budskabet? Hvordan er det udformet? Her kan man anvende begreber fra retorik og argumentationsanalyse.

Medie

• Hvilket medie anvendes? Hvilken betydning for budskabet har det, at netop dette medie anvendes?

Modtager

• Hvem er modtageren? Er den faktiske modtager lig med den intenderede modtager?

Effekt

• Med hvilken effekt? Hvordan bliver modtageren påvirket af budskabet, og hvordan reagerer han? Her kan man anvende teorier om mediepåvirkning.

AVISER

Avisernes historie• I begyndelsen af det 20. århundrede havde de fire største

partier – Venstre, Socialdemokratiet, Højre (siden Det konservative Folkeparti) og Det radikale Venstre - hver sin avis i alle større danske byer, det såkaldte firebladssystem.

• Fra 1920´erne og 1930´erne blev partipressen trængt tilbage af omnibusaviserne.

• ”Omnibus” er latin og betyder ”for alle”. Omnibusaviserne henvender sig til bredere læsergrupper og beskæftiger sig med langt flere emner end partiaviserne.

• I dag har vi også de såkaldte tabloidaviser, som i høj grad beskæftiger sig med enkeltsager og sensationer.

• I dag har aviserne kappet båndene til de politiske partier, men det betyder dog ikke, at aviserne ikke længere har politiske holdninger.

Oplaget

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 20091,000

1,100

1,200

1,300

1,400

1,500

1,600

1,700

1,800

1,900

2,000

1,723

1,874 1,8551,798

1,607

1,475

1,273

1,082

Danske avisers samlede oplag i tusinder

Betydning af faldende oplag• Avisernes faldende oplagstal medfører

naturligvis en strammere økonomi, og derfor benytter man i stigende grad nyhedsbureauerne, som f.eks. Ritzau og Reuters, for at kunne spare på antallet af ansatte journalister.

• Dette medfører en ensretning i nyhedsstrømmen.

Diskussion• Læser I aviser?

– Hvorfor/hvorfor ikke• Hvad kan aviserne gøre for at

overleve i fremtiden?• Hvad skal der til for at I ville læse

flere aviser?

JOURNALISTISKE GENRERNyhed

ReportageLeder

DebatindlægKronik 

Nyhed og reportageEksempel

• I nyheden og reportagen tilstræber journalisten at være objektiv og neutral, men avisens politiske tendens kan ses i udvælgelsen af emner.

Sjællandske | 16.03.2010 | 2. sektion | Side 1 | 438 ord | artikel-id: e1eca54b

De nationale skole-test holdt til presset

Af Janus Østergaard, Ritzau Vi har heldigvis ikke haft ét eneste problem, lyder det fra Søren Nørgaard Meinert, lærer og it-vejleder på Bjergmarkskolen i Holbæk. Han har set frem til mandagen med spænding. Det er nemlig dagen, hvor de nationale test i folkeskolen igen er obligatoriske efter store tekniske problemer med it-systemet de forgangne uger. Men de mange kvaler, som Søren Nørgaard Meinert og hans kolleger på folkeskolerne har oplevet, blev ikke gentaget, da omkring 14.000 elever landet over satte sig foran computerskærmene for at tage testene mandag. - Der er intet, som tyder på, at systemet for været for langsomt, fortæller direktør i Skolestyrelsen, Martin Isenbecker. Mandag i forrige uge løb systemet ellers ind i tekniske problemer, efter at 15.000 elever på landets folkeskoler skulle tage de 10 planlagte test på samme dag. Den belastning kunne computerne ikke holde til, og eleverne måtte vente meget længe, før de kunne komme i gang med prøverne.

LederEksempel

• I lederen kommer avisens politiske holdning direkte til udtryk.

Kristeligt Dagblad | 05.03.2010 | 1. sektion | Side 16 | 422 ord | artikel-id: e1e907f8

Ledende artikel: Nationale test er vejen frem Computer-problemer må ikke bremse nationale test I et land, hvor alt for mange børn forlader skolen uden at kunne læse og skrive ordentligt, er det indlysende rigtigt at indføre nationale test. Hensigten med prøverne er ikke at give børn karakterer fra 2. klasse, men derimod at fange de elever, som kundskabsmæssigt halter bagud. Det er sandt, at en dygtig lærer kender sine elever så godt, at hun ikke bør blive overrasket over testens resultater og den enkelte elevs standpunkt, men faktum er, at alt for mange børn bliver overset i løbet af deres skoletid. Det er altså i det lys, de omdiskuterede test skal ses. Som et vigtigt hjælpemiddel til lærerne, så undervisningen kan blive endnu bedre. Dette formål skal ikke glemmes i den verserende farce, hvor de nationale test for tredje år i træk ikke fungerer rent teknisk, fordi systemet går ned, når mange elever logger på samtidig.

DebatindlægEksempel• Debatindlægget står

for den debatterendes egen regning.

Politiken | 09.03.2010 | Kultur | Side 7 | 349 ord | artikel-id: e1ea2c8e

Debat: Evalueringer: Tag ansvar og aflys de nationale test, indtil systemerne virker

Af SØREN NØRGAARD MEINERT SKOLELÆRER Kære Lars Løkke og Tina Nedergaard ( hhv. stats-og undervisningsminister). Det er med stor interesse i medierne, man kan læse om, at I begge ønsker at fastholde de nationale test i folkeskolen. Jeg er for så vidt enig med jer - for et solidt og velfungerende evalueringsværktøj kan blive et værdifuldt værktøj for mig, der arbejder som skolelærer. Jeg er dog også bange for, at vi igen i år må kigge langt efter testene, nu hvor systemerne bag dem igen er brudt sammen. JEG HAR, SIDEN de nationale test blev gennemført, haft en stor del af ansvaret for testene på min arbejdsplads. Jeg sørger for it-udstyret, koordinering, booking og afvikling af test. Inklusive opgaveafprøvninger, generalprøver, test af test og andre tiltag har jeg vel snart brugt 200 timer over de sidste år. 200 timer, der er gået fra den tid, jeg kunne have undervist.

KronikEksempel• En kronik er en

længere artikel, hvor en ekspert, et kendt menneske, en politiker eller lignende fremstiller sit personlige syn på et emne.

Kristeligt Dagblad | 02.07.2010 | 2. sektion | Side 7 | 1153 ord | artikel-id: e2152e3c

KRONIK: Nationale test i folkeskolen er en vildfarelse måle og VeJe Nationale test er ikke en retvisende test af fagligheden i folkeskolen og fremmer ikke kundskaber blandt eleverne. I stedet bliver lavt præsterende elever ladt i stikken, mener dagens kronikør

Af MOGENS L. OLSEN Det seneste årti har holdt regeringen travlt beskæftiget med at skulle " gøre noget" ved folkeskolen, så det danske uddannelsessystem kan matche den globale samfundsudvikling. sidst i rækken har været statsministerens skoleeftersyn og ambition om, at danske skolebørn skal være i topfem internationalt i 2020. erklæringen rummer forestillingen om, at den højeste score i nationale og internationale test er lig med den bedste skole. Om denne antagelse er rigtig, kan betvivles, for hvad kan man helt præcist uddrage af nationale eller internationale testresultater? Mon ikke dette spørgsmål bør klarlægges, inden man iværksætter kostbare skoleprojekter, der fundamentalt måske hviler på en eller flere falske præmisser? en af præmisserne for nationale test er, at de skulle teste elevers faglighed.

NYHEDSKRITERIER

AktualitetVæsentlighedIdentifikation

SensationKonflikt

AktualitetDefinition• Noget der lige er sket

eller omhandler noget, der er oppe i tiden.

• Emnet behandles ofte i mange medier på samme tid.

Eksempel• I december 2010 kom

resultaterne af den seneste Pisa-test, og i de følgende uger var det danske skolesystem et brændende varmt emne.

VæsentlighedDefinition• Noget der har

grundlæggende betydning for mange menneskers vilkår.

EksempelPå trods af en stor fokus på den sunde livsstil og motion, så viser en undersøgelse lavet af de danske regioner, at danskerne bliver tungere og tungere.Undersøgelsen er dog ikke helt færdig endnu, men de midlertidige resultater fra tre af regionerne viser at, at antallet af overvægtige er steget med ni procentpoint fra 2006 til 2010. Dermed er over halvdelen af alle voksne danskere nu overvægtige.Og den udvikling overrasker Region Midtjylland, hvor 40 procent er moderat overvægtige og 18 procent er svært overvægtige."Med den store fokus på en sund og slank krop, havde vi håbet på en opbremsning i antallet af overvægtige," siger Pia Vedel Ankersen fra Center for Folkesundhed i Region Midtjylland til JP.

Fra TV2.dk/nyheder 28/1-2011

IdentifikationDefinition• Noget som læseren

kan se sig selv i. F.eks. "Det kunne være mig", "Bare det var mig" eller "Godt, det ikke er mig".

Eksempel3-4.000 dør hvert år: Den farligste dræberkræft

Færre end én ud af 10 overlever at blive angrebet af lungekræft. Den er rygernes værste fjende, og ingen kræftform har flere danskeres liv på samvittigheden. Kun syv procent af lungekræftens ofre overlever. Til sammenligning overlever 77 procent af kvinder med brystkræft, men hvor andre kræftformer kan have mange årsager, er lungekræften den mest selvforskyldte.

Bt.dk 28/1-2011

SensationDefinition• Noget der fascinerer

eller chokerer.• Er tit noget helt

uventet eller overraskende.

• Ofte de små, skæve historier i nogle aviser, forsidehistorier i andre aviser,

EksempelDommedag er aflyst: Massedød blandt fugle er naturligtMassevis af døde fugle faldt nytårsaften ned i den amerikanske stat Arkansas. Og 40 døde fugle er nu faldet ned fra himlen på én gang i Falköping i Sverige. Det har skabt store overskrifter i medierne - for hvorfor regner det pludselig med døde fugle? De pludselige og i første omgang uforklarlige dødsfald i dyreverdenen har fået internettets debat-fora til at koge over i vilde spekulationer om, at Apokalypsen var nært forestående. Men 'desværre' er der slet ikke noget mystisk ved det mysterium, siger en fugleforsker. Jeg ved ikke, hvorfor det er en stor sensation. Det er noget, der sker af og til, når der er dårligt vejr, siger Jon Fjeldså, som er professor i ornitologi på Statens Naturhistoriske Museum

Ekstrabladet.dk 6/1-2011

KonfliktDefinition• To eller flere parter der

er uenige eller strides om noget.

• Jo voldsommere konflikten er jo bedre.

• Kan være alt fra nabostridigheder til krig mellem to lande.

EksempelPolitiet bruger jernnæven mod muslimske ledereEgyptisk politi slår til mod Det Muslimske Broderskab. Samtidig forlyder det, at internettet er afbrudt.Det egyptiske politi har slået til mod Det Muslimske Broderskab og har anholdt mindst 20 personer, herunder mindst ti af broderskabets mest fremtrædende medlemmer forud for fredagens bebudede demonstrationer, oplyser deres advokat. ..…»Grunden er selvfølgelig kendt: det er på grund af det, der forventes at ske i morgen«, siger advokaten til nyhedsbureauet Reuters.

Politiken.dk 28/1-2011

TV

Tv´s historiePublic service

TV historisk set• Indførelsen af TV i Danmark falder sammen med

udviklingen af velfærdssamfundet. • De første TV-programmer blev udsendt i 1951, og i

1959 var man oppe på 15 timers TV om ugen. • TV-avisen blev indført som fast, dagligt TV-program i

1965. • Indtil midten af 1980`erne havde Danmarks Radio

monopol på at sende TV-programmer på dansk, herefter tog udviklingen fart med lokale TV-stationer og indførelsen af TV2 i 1988.

• Siden er der som bekendt kommet mange andre TV-kanaler til.

Udvikling i tv-forbruget

Kilde: Pressemeddelelse fra you-see 2010

2005 2006 2007 2008 200950

70

90

110

130

150

170

190

Alle over 3 årBørn 3-12 år

Public service-forpligtelser• DR og TV2 har begge public service-forpligtelser , der

indebærer, at stationerne har pligt til at være alsidige i programudbuddet og fremme national TV-produktion.

• Desuden indebærer public service-forpligtelsen, at der er offentlig kontrol med programstandard og –kvalitet.

• DR og TV2 kan derfor ikke nøjes med at sende underholdning hele tiden, men skal tillægge oplysning og information stor vægt.

• Public-service-forpligtelsen kan kort karakteriseres med forkortelse MAK

– Mangfoldighed– Alsidighed– Kvalitet 

Genrer indenfor politisk kommunikation på TV

Former• Nyhedsudsendelser• Debatprogrammer• Magasinprogrammer• Præsentationsprogrammer

med de forskellige politiske partier op til folketingsvalg

• Analyser af de politiske begivenheder set ud fra en taktisk og kommunikationsmæssig synsvinkel.

Eksempler• TV-avisen og nyhederne

på DR TV2• Debatten på DR”• ”Horisont” og ”Udefra” på DR1• ”Mogensen og Kristiansen” på

TV2 News

Politik som sport• Politik i medierne bliver efterhånden mere og mere til

underholdning. • Den politiske debat ligner under tiden en sportskamp med

kommentatorer og dommere, der uddeler karakterer efter ”kampen”.

• Fokus i nyhedsdækningen flytter sig fra substans til proces

”substans” Indholdet, de politiske

emner

”proces” form, hvordan de

enkelte politikere klarer sig

Diskussion• Passer statistikken over danskernes

tv-forbrug med jeres forbrug?• Er det positivt eller negativt med det

store tv-forbrug?• Er I enige i at dækningen af politik i

tv til tider kan minde om dækningen af en fodboldkamp?

INTERNETTET

Internettets historie

Internettet historisk set• Internettet er et verdensomspændende netværk af computere,

hvor data kan sendes fra en computer til en anden, og er vokset ud af et amerikansk militært forskningsprojekt fra 1969

• Indtil slutningen af 1980´erne blev Internettet næsten udelukkende anvendt til forskning og uddannelse.

• WWW blev til på baggrund af et forslag fra briten Tim Berners-Lee på atomforskningsinstituttet CERN ved Geneve i 1989.

• Med opfindelsen af browseren Mosaic i 1993 (den første browser med en grafisk brugerflade) blev Internettets enorme udbredelse muliggjort, og fra midten af 1990´erne har Internettet været almindeligt udbredt.

• Men længere er det altså ikke siden, at Internettet, World Wide Web og elektronisk post var ukendte begreber for almindelige mennesker!

Internet uden kontrol• Internettet er terroristers foretrukne sted at

kommunikere indbyrdes, og på Internettet distribueres bombemanualer, børneporno og meget andet ulovligt

Stigning i brugen af internettet

2008 2009 201025

35

45

55

65

75

16-19 år20-39 år40-59 år60-74 år

Brug af internet til private formål efter type og tid.

Læse nyheder (pct. af befolkningen)

Læse aviserAnvender internetSer tv

Hyppighed af børns læsning og brug af elektroniske medier efter

kulturaktivitet.13-15 år, næsten dagligt. 2004 (Pct.

af stikprøven)

Kilde: Danmarks Statistik

Det løgnagtige internet• Internettet er også fyldt med fejlinformation,

propaganda og alskens løgn og bedrag.• Et af de mere muntre eksempler på dette

var, da en dansk studerende i 2006 som et eksperiment opfandt en dansk kommune ved navn Æblerød og lagde en artikel ind på det brugerredigerede internetleksikon Wikipedia med detaljerede beskrivelser af kommunen.

• Internettet gør det sværere at adskille sand og nyttig information fra fup og fiduser.

Diskussion• Oplever I at internettet er uden kontrol?

– Har I selv brugt internettet til ulovligheder?• Er I enige i at internettet er fyldt med

usandheder?– Har i eksempler på det?

• Hvad kan man gøre for at kontrollere internettet?– Skal det overhovedet kontrolleres?

TEORIER OM MEDIEPÅVIRKNING

Kanyleteori og to-trinshypotesenMedialisering

Spin

Kanyleteori• Oprindeligt forestillede man sig, at påvirkningen

foregik ved, at modtageren overtog mediernes budskaber direkte – som blev budskaberne sprøjtet ind med en kanyle.

• Denne opfattelse kaldes derfor kanyleteorien. • Kanyleteorien betragtes i dag som alt for simpel

til at forklare, hvordan påvirkningen foregår.

To-trinshypotesen• En anden teori tager udgangspunkt i, at meningsdannelse

foregår i grupper. – I hver gruppe, som vi færdes i til daglig, findes en eller flere

opinionsledere, som videreformidler og fortolker mediernes budskaber i gruppen.

– Denne teori kaldes to-trinshypotesen. • To-trinshypotesen kan udvides til at omfatte endnu flere trin,

idet journalister og redaktører også indgår i grupper, hvor man udvælger og fortolker nyheder og andre budskaber.

Medialisering• Medialisering betyder, at medierne i stadig højere grad er styrende for det

politiske liv.

• Tidligere var de politiske partier det vigtigste bindeled mellem politikerne og befolkningen.

– Politikerne havde direkte kontakt med befolkningen ved vælgermøder, fx i det lokale forsamlingshus.

• I dag har medierne overtaget partiernes rolle som bindeled mellem politikere og befolkning.

– Politikerne følger meget nøje med i medierne og er klar til at reagere på den dagsorden,

de sætter. – Men politikerne overtager ikke blot passivt mediernes dagsorden– Mange politikere er dygtige til at udnytte medierne til at fremme deres politiske

synspunkter eller til at sætte spørgsmålstegn ved deres politiske modstanderes troværdighed.

– Til at hjælpe sig med dette har mange politikere ansat en spindoktor.

Spin• En spindoktor er en medierådgiver, ofte med baggrund som

journalist, hvis opgave er skabe positive historier om eksempelvis en minister og negative historier om de politiske modstandere.

• Kritikerne hævder, at spindoktorer:

– medvirker til at gøre medierne ukritiske – gør den politiske kampplads til et spørgsmål om enkeltsager – Får lederne til at begå fejl, fordi de kun tænker på, hvordan de fremstår i

medierne – får lederne til at lytte for meget til fokusgrupper – får lederne til at forsøge at kontrollere medierne – forhindrer upopulære beslutninger og reformer

• Betragtet på denne måde udgør spindoktorerne en trussel både mod velfærdsstaten og demokratiet.

Diskussionsoplæg

• Tror I på kanyleteorien eller to-trinshypotesen?

• Er det godt at medierne er blevet bindeled mellem politikere og befolkning?

• Spin. Er det et nødvendigt onde?