Perspektiv 9/2011

09

B i B l i o t e k a R

f o R B u n d e t s

f a g m a g a s i n

oktoBeR 2011

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 9

· 20

11

te

ma

: liv

sl

an

g l

ær

ing

Magasinpost MMPID-nr. 42385

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

Kontakt salgschef

Niels Christensen

for information på

[email protected]

•Optil38%rabatpånyheder

•Levering1-5hverdage•Indkøbudenbinding•Fuldreturret•SKI-godkendt

Jo NesbøGenfærd9. bind i spændingsserien om politimanden Harry Hole.Udkommer 10. oktober.

George R. R. MartinKampenomtronenEndelig: Dansk oversæt-telse af første bind i den populære serie A Song of Ice and Fire.

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Bøgerpånettetwww.saxo.com

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 30. november 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Jan GuillouBrobyggerneNy, historisk roman-serie fra Jan Guillou.

Alyson NoëlDeudødelige6:Forevigt6. bind i serien De udødelige om Ever og Damen.

DIN PRIS159,96Eks. moms




trivsel handler også om de små ting

9 ting du bør vide om din online profil

digitaltfagligtlandsmøde

Læringer dit eget ansvar

Ny arkitektur

Axiell Scandinavia A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

Nyt logo Nyt design

Danmarks førende bibliotekssystem - nu og i fremtiden!

Perspektiv_ddelibra_okt_2011.indd 1 10/11/2011 4:38:00 PM

Oktober 2011 · Perspektiv · 51

novemBer 2011

2.11. + 9.11. sådan effektivisererdu din jobsøgning.2-dages workshop med den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din egen søgning.sted: Bibliotekarernes Hus,frederiksberg.arrangør: forbundet kommunikationog sprog og Bibliotekarforbundet.

9.11. introduktiontil Bogsæsonen 2011.sted: Quality Hotel Høje taastrup.arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. introduktiontil Bogsæsonen 2011.sted: Clarion Hotel Copenhagen,københavn.arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. introduktiontil Bogsæsonen 2011.sted: aalborg kongres og kultur Center.arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. introduktiontil Bogsæsonen 2011.sted: turbinehallen, aarhus.arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. introduktiontil Bogsæsonen 2011.sted: Quality Hotel Park middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

21.-22.11. tr-uddannelse modul d.sted: ByggeCentrum, middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

23.11. roadshow:På arbejde som underviser.en workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.sted: odense Centralbibliotek.arrangør: Bibliotekarforbundet.

28.11. roadshow:På arbejde som underviser.en workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.sted: Bibliotekarernes Hus,frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundet.

30.11. roadshow:På arbejde som underviser.en workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.sted: aalborg Bibliotekerne,Hovedbiblioteket.arrangør: Bibliotekarforbundet.

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrange-menter i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

AK

TIV

ITE

TS

KA

LEN

DE

R 20

11

www.facebook.com/bibliotekarforbundet

Nu kan du også fi nde os på:

BibliotekarforbundetPaaFacebookAnnoncePerspektiv.indd 1 16-09-2011 16:06:31

Engang talte viom, at alle havdeen ret til uddannelse.I dag lyder det, atvi alle har en pligttil uddannelse.

”

Læs Tema side 12

Anne Larson, lektor,om samfundets syn på livslang læring

så kan du lære det!

GadGets

Din læring er ikke længere kun din egen sag. Samfundet har en forventning om, at du holder dig fagligt opdateret og tilegner dig nye kompe-tencer, men en master er ikke det eneste salig-gørende på det moderne arbejdsmarked.

tema12

32

BibliotekarforbundetsFagmagasinPerspektivlindevangs allé 22000 Frederiksbergtlf: 38 88 2233 · Mail: [email protected] Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dkekspedition mandag-fredag kl. 9-15

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:ansvarshavende redaktør: Henrik Hermanntlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] journalist: anette lerchetlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected]: sabrine Mønstedtlf: 38 38 06 36 · Mail: [email protected]ælp/korrekturog del din Viden:laura kjestrup nielsen · Mail: [email protected]

Annoncer:dG Media as, st. kongensgade 721264 københavn ktlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56Mail: [email protected]:Morten Holm: 3370 7674

Tryk: CO2-neutralt hos kls Grafisk Hus a/s, Issn: 1904-7940, danske specialmedier

Design/Layout: Woer+Gregorius

Abonnement: [email protected].årsabonnement 600 kr. udland960 kroner. BF-medlemmer modtagerautomatisk bladet.

Oplag: distribueret oplag iflg. danskOplagskontrol: 6.503. dette nummerer trykt i 6.800 eksemplarer.

adresseændring og uregelmæssigheder ileveringen meddeles til Bibliotekarforbun-dets medlemsafdeling: [email protected]

Forsiden: Hvad er læring?Fotograf Jakob Boserup harvisualiseret det lidt luftige begreb.

Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets

5Oktober 2011 · Perspektiv ·

20

06

26

09

08 Formandens leder

10 Overblik fra nettet

24 9 ting du bør vide om din online profil

29 klummen af Jens lauridsen

30 kunsten at bevare den digitale nutid

34 kan licenser markedsføres? Artikel fra Del Din Viden og vinder af Del Din Viden-Prisen.

36 resumeer fra del din Viden

37 redaktørens spalte

44 trivslen ligger i detaljen Det kræver konkrete løsninger fra lederen, hvis en arbejdsplads skal vende mistrivsel til trivsel.

Debat 38 HB noter 40Job og karriere 42Nyt Job 47Nye stillinger 48Kalender 51

Se billeder og få de vigtigste pointer fra landsmødet med temaet om de digitale indfødte. Mød reklamemanden,

der har taget ansvaret for at gøre de danske børn til bedre læsere.

IND

HO

LD

i øvrigt

aktuelt InterVIeW

FAgLigT LAnDsmøDe: DigiTALT inDFøDTeHvORFOR eR DeR ikke nOgen, DeR gøR nOgeT?

Mød vinderen af Del DinViden-Prisen, Sara Svenstrup,og hør om hendes syn på markedsføring af bibliotekerne.

· Perspektiv · Maj 201106

Sara Svenstrup, 30, har arbejdet som kommu-nikationskonsulent på Herning Bibliotekerne siden 2008. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kommu-nikation fra Aalborg Universitet. Da hun søgte jobbet i Herning, var der tale om en nyoprettet stilling.

Fra artiklen

»kan licenser

markedsføres«:

Projektets

grundtanke er,

at licenser ikke

skal markeds-

føres som et

samlet hele. Vi

markedsfører jo

heller ikke bog-

bestanden ved

at sige: »kom

ned og lån vores

mange bøger.«

Her snakker

vi om genrer,

emner og for-

fattere. derfor

har udgangs-

punktet været

at arbejde

med udvalgte

licenser. For

hver licens har

vi bestemt en

målgruppe og

oplagte brugs-

situationer.

læs hele

artiklen på

del din Viden.

,Verden smuldrer ikke, fordi biblioteket er lukket !

Noter:Referencer din lærer bliver glad for: Faktalink Global Issues in Context Student Resources in Context

Brug dit biblioteks hjemmeside:

Gentofte Bibliotekerne: genbib.dk/opgave

Herning Bibliotekerne: herningbib.dk/opgave

Århus Kommunes Biblioteker: aakb.dk/netmedier/netbaser

Pålidelig information 24 timer i døgnet. Så kikser din opgave ikke!

postkort21x21.indd 2 04-10-2010 11:13:27

viden til tiden

postkort21x21.indd 1 04-10-2010 11:13:27

»Sent ude med opgaven?« Tudekiksen er et eksempel på markedsføring af licenser, her rettet mod gymnasie-elever, der fik en tudekiks på tryk og skulle udfylde bagsiden, så de kunne få hjælp af bibliotekaren.

Oktober 2011 · Perspektiv ·7

I artiklen om markedsføring af de digitale licenser og de digitale ydelser står blandt andet, at projektgruppen blev enig om, at licenser måtte opdeles – de kan ikke bare markedsføres samlet?

- Vi har som så mange andre nogle licenser og digitale tilbud, som ikke bliver benyttet i særligt stort omfang. Vi valgte nogle ud, for eksempel Oxford Art Online og danske-dyr.dk. I alt havde vi ni licenser, vi ønskede at markedsføre i projektet »Licenser til masserne«, som vi lavede sammen med Aarhus Kommunes Biblioteker og Gentofte Bibliotekerne. Jeg tror, vi er nødt til at se licenser som én af de kilder, vi har – ligesom vi har 117 andre kilder. Vi skal tænke licenserne ind i en kontekst, når de er relevante. Det er de ikke altid, mange af dem er for eksempel opslagsværker.

Hvordan arbejder I med markedsføring i Herning?- Vi har en fast mediepakke og en sms-tjeneste, som vi selv har kontrol over. Vi bruger sms-service, men vi bruger ikke nyhedsbrev. Lige nu har vi afsat penge til kampagnen: Book en bibliotekar. Den er henvendt til studerende, og vi har sammen med et lokalt teater, Team Teatret i Herning, fået lavet en re-klamefilm, hvor budskabet er, at du kan springe køen over ved på forhånd at booke en bibliotekar.

Var det ikke en oplagt idé, at alle bibliotekerne gik sammen om generel markedsføring. Meget af det, I markedsfører, er jo det samme, eksempelvis læselyst-kampagnen, Book en bibliotekar og nu licenser?- Jo, det tror jeg sagtens, man kunne. Vi har jo mange ens tilbud. Jeg synes, der kunne være en idé i at hæve noget op på nationalt niveau. Det gør vi med nogle ting, for eksempel med Bibzoom, men det mener jeg, vi kunne gøre med mange andre ting. Der er ingen tvivl om, at der ville være stordriftsfordele ved det. Og måske en øget synlighed, så det, du ser hjemme, også er det, du ser, når du kommer til København. Måske er baggrunden for, at der ikke er fælles markedsføring især, at der er en stærk lokalfølelse på de enkelte biblioteker. Det har nok noget at sige, at vi hver især opfatter vores biblioteker som noget særligt.

Det handler måske også om, at det endnu ikke er lykkedesat få gennemført at arbejde på nationalt plan med markeds-føring?- Ja, det er nok igen det lokale engagement. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis det var en privat

virksomhed, der for eksempel i løbet af få dage kunne sende bøger fra den ene ende af landet til lånere i den anden ende, så ville man markedsføre det samlet og få fortalt: Vi har som kæde et fedt tilbud til dig. Jeg sidder også i et regionalt netværk af folk, der arbejder med markedsføring, og her kan vi inspirere hinanden og bruge hinandens ideer.

Hvordan bruger I Del Din Viden-sitet i Herning?- Del Din Viden er kommet lidt snigende hos os i Herning. Men jeg kan mærke, at sitet bruges mere og mere hos os. Når vi ar-bejder med projekter, så tænker vi på, at vi skal huske at skrive til Del Din Viden. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg hørte om det første gang. Jeg opfordrer tit til, at folk bruger det, men det har nok også noget at gøre med, at jeg er kommunikationskonsu-lent. Mange af kollegerne ser det som en god ide og bruger Del Din Viden som platform for videndeling i biblioteksvæsenet.

Del Din Viden er lige blevet relanceret. Er du tilfreds med funktionaliteten, for eksempel kommentarfunktionen?- Jeg er nok lidt gammeldags. Jeg vil typisk gå ind på sitet og læse, men jeg vil nok ikke bruge muligheden for at kommen-tere andres artikler. Men det er interessant at bruge sitet til inspiration og til at se, hvem der er kontaktperson på forskel-lige projekter. Jeg læser nogle af artiklerne, og så skimmer jeg de resuméer, I optrykker af alle artikler i Perspektiv. Jeg synes, det er meget fint, at I har lavet sådan et univers med ugler. En af mine kolleger har sagt til mig, at uglen er et af de dummeste dyr i verden, selv om vi jo forbinder den med klogskab. Men jeg synes, uglen på jeres site er sød.

I

Aktuelt interview

Sara Svenstrup er kommunikationskonsulent på Herning Bibliotekerne og kåret til vinder af årets bedste artikel på Del Din Viden for sit bidrag om at få udbredt brugen af bibliotekernes digitale tilbud.

tekst HenrIk HerMann FOtO JakOB BOseruP

Hvis vi var en privat virksomhed, der i løbet af få dage kunne sende bøger fra den ene ende af landet til kunder i den anden ende, så ville man da markedsføre det samlet og få fortalt: Vi har som kæde et fedt tilbud til dig.

“DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

Personlig markedsføring på Del Din Viden

Da of omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut

enimusda commolorem lam aut utemqua teniati ipiciam

aciam sequis remporio conse secabor ficil magnias estiasp

erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum

ulpa que voluptatiam, tes estiasp erspiciam adi ant liam

lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum

ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res uta-

quis mosame nihil il idelignate quiam nus.

Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis

exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto

quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam

est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent

eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant

liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibu-

sam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia

prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at.

Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod

quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa

doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur,

essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibe ruptionet

etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam

nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Pernille Drost · [email protected]

Dagpenge på dagsordenen

FO

RM

AN

DE

NS

LE

DE

R

· Perspektiv · Oktober 20118

så kom der endelig en regering. Efter tre ugers tour de force med paroler, GPS tracking i den bedste sendetid på Statsradiofonien og et kæmpe behov for, at en eller anden ville slukke for den uendelige strøm af meningsmålinger.

Uanset fløj, så var det rart, da valget endeligt var afgjort og ikke mindst to uger senere at finde ud af, hvilket grundlag den nuværende regering vil arbejde på. I Bibliotekarforbun-det har vi specielt fokus på de uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser i en tid, hvor dimittendledighed og mangel på vækst er to store problemer.

Der har været væsentlige områder som tilbagetrækningsreform og ledighed i spil op til og under valgkampen. Ikke mindst debatten om efterlønnen har været central og senest også dagpengevilkårene, hvor man kan se, at et stort antal ledige risikerer at miste retten til dagpenge. Dagpengeperioden blev barberet ned fra fire til to år i sommeren 2010 i den såkaldte »Genopretningspakke«, og samtidig blev optjeningskravet for at kunne få en ny dagpengeperiode hævet fra 26 til 52 uger. Ledigheden var faldet markant i tiden med høj-konjunktur, men fra 2009 steg ledigheden for alvor igen, og derfor er det uforståeligt, hvorfor man valgte en så markant dagpen-gereform i 2010, hvor ledigheden havde bidt sig fast. Og fortsat holder ved, som det også blev spået dengang. På AC-området er

det specielt dimittendledigheden, der tynger, og bekymringen for en gentagelse af 80’er-nes arbejdsløshedsproblemer med ledige, der aldrig kom i gang på arbejdsmarkedet, er stor. Vi ser konsekvenserne nu, hvor ledige trods diverse vikariater ikke kan få skrabet nok beskæftigelsestimer sammen – igen rammer det nyuddannede hårdt, da denne gruppe typisk får de kortere vikariater. Derfor er det positivt, at den nye regering for det første vil udvide dagpengeperioden med seks måneder til den gruppe af ledige, der risikerer at falde ud over kanten i sommeren 2012. Samtidig er det forventningen, at der kan forhandles om at sætte optjeningskravet ned ved de forventede trepartsforhandlinger.

Der er ingen tvivl om, at det er afgørende at få de nyuddannede i gang, så de ikke bliver hægtet af, og derfor er det afgørende, at den nye regering kan levere en vækstplan, så der skabes job til de unge. Samtidig håber vi, at man forsat vil afsætte midler til »isbryder-ord-ninger«, som for eksempel Videnpilotordningen, som AC har skabt, hvor man får akademi-kere ud i de mindre virksomheder. Ofte er disse jobs med støtte blevet til reelle stillinger, fordi de små virksomheder oplever det ekstra tandhjul, en akademiker kan bidrage med, og det kan læses på bundlinjen. Forhåbentligt får vi skabt en kultur af iværksættere og mere tempo i de små og mellemstore virksomheder.

Endnu er der mange hensigtserklæringer og få konkrete planer, men vi håber, der kom-mer fokus på vækst, uddannelse og et anstændigt arbejdsliv for alle.

Februar 2011 · Perspektiv · 9SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

ÉT KLIK TIL MERE END 900BIBLIOTEKSPRODUKTER

BESTIL

DIT PERSO

NLIGE

SHOP-LO

GIN PÅ

SUNDSOUN

D.DK

10 · Perspektiv · Oktober 2011

Pernille Drost overrakteDel Din Viden Prisen til Sara Svenstrup (th)

2. oktober 2011

del din Viden Prisen til Herning

Herning Bibliotekernes kommuni-kationskonsulent, Sara Svenstrup, publicerede i sommer sin vinderar-tikel på Del Din Viden. Den handler om, hvordan bibliotekerne kan markedsføre licenser på det digitale område. Artiklen blev udvalgt som juli måneds bedste artikel og senere nomineret blandt årets 10 bedste artikler. Under aftenfesten på Fagligt Landsmøde 2011 overrakte Biblio-tekarforbundets formand Pernille Drost årets Del Din Viden Pris til Sara Svenstrup. Inden overræk-kelsen sagde formanden blandt andet følgende, om kriterierne for at formidle på Del Din Viden: - Det, man skriver, skal være skre-vet på en måde, så kollegerne får udbytte af det. Mange af jer skriver på Del Din Viden, og rigtig mange læser artiklerne. Del Din Viden er efterhånden blevet et sted, hvor man kan gå ind og se, hvad ens kolleger har skrevet.

Hermann

21. september 2011

Københavns Hovedbibliotek »snydt« for millioner

Københavns Hovedbibliotek har længe været i gang med en mod-ernisering, der er sat til at koste 110 millioner kroner. Indtil nu er pengene kommet drypvis med 10 millioner kroner i 2010 og 15 million-er kroner i 2011. Men de restende 85 millioner lader vente på sig. Chefen for Københavns Hoved-bibliotek Jens Steen Andersen følte sig ellers sikker på, at de mange millioner var på vej til biblioteket. I maj 2011 sagde han i et interview i Perspektiv: »Jeg er ikke i tvivl om, at de sidste 100 millioner er på vej. Det kan jeg fornemme på de politiske signaler. Så de er ikke uambitiøse i forhold til at investere i en modernisering af hovedbiblioteket på Krystalgade.« De politiske signaler viste sig altså indtil videre at være varm luft. Men hvorfor blev hovedbiblioteket ikke prioriteret i budgettet for 2012? - Det spurgte jeg også mig selv om. Det stod højt på min liste, siger kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V). Ifølge hende var hun den eneste af politikerne, der i år kæmpede for at finde penge til moderniseringen. Og den kamp tabte hun. Prioriteringen har været penge til daginstitu-tioner, skoler og renovering, og Pia Allerslev er også langt hen ad vejen enig i den prioritering.

Mønsted

over bl ik f r a ne t te t per spek t i v.b f.dk

23. september 2011

Københavns Universitet varsler nye fusioner

Universitetsverdenen rumler igen med fusioner. Denne gang er der planer om at lægge Life og Nat sammen til et nyt stort naturvi-denskabeligt fakultet og Farma og Sund til et nyt medicinsk fakultet. Over sommeren har dekanerne fra de fire fakulteter forhandlet om mulige senarier, og ifølge rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, vil dekanerne i den kommende tid indhente input til den nye struktur fra de faglige miljøer. Han opfordrer både studerende og medarbejdere til at komme med deres mening.Men hvad sker der med bibliote-kerne? Frede Mørch, leder af Det Biovi-denskabelige Fakultetsbibliotek, understreger, at den foreslåede fakultetssammenlægning er mo-tiveret i en styrkelse af det faglige miljø, ikke i organisationsændrin-ger. Derfor er det nødvendigt, at den nye fakultets- og institut-

1. oktober 2011

du er næsten lige så digital

»Det kan godt være, at du ikke har 750 venner på Facebook. Men du er (næsten) lige så digital som de digitale indfødte.« Det var et af hovedbudskaberne

30. september 2011

Hvem har formidlet hvad – og hvor? søg på hvemved.dk

Hvemved.dk er et inspirations-værktøj, som søger i flere forskellige sociale medier på én gang: Google Blog Search, Twitter, Wikipedia, YouTube og Facebook. - Applikationen er en beta-version og et eksempel på brugen af so-ciale medier i akademisk arbejde, siger Thomas Vibjerg Hansen, funktionsleder for studentersup-port og ansat på Aalborg Universi-tetsbibliotek til Perspektiv.dk. - Tanken er, at man kan blive inspireret af alt det, andre har tænkt, skrevet, sagt, kommen-

fra den første oplægsholder, inter-netpsykologen Anders Colding-Jør-gensen, på Bibliotekarforbundets faglige landsmøde, der i år havde temaet »Født Digital.« For forskellen mellem de digitale indfødte og alle dem, der er over 40 år, er nemlig slet ikke så stor endda, forsikrede oplægsholderen de knap 500 forsamlede bibliote-karer. Ifølge Anders Colding-Jørgensen er det lidt nærmere sandheden, at voksne og unge i høj grad ser det samme indhold og bruger de samme værktøjer, og derfor bliver generationskløften brudt ned. Desuden er de unge slet ikke så forskellige fra for eksempel voksne powerbrugere af netmedier. I sin velkomst ved landsmødet mindede formand i Bibliotekarfor-bundet Pernille Drost om, at det ikke kun gælder om at grine af de unge, der tror, at de kan »google« sig frem til alle svarene. - De digitale indfødte er vores brugere, kunder og kommende kolleger, og derfor skal vi have respekt for dem, sagde hun blandt andet.

Lerche

teret og filmet. Og måske finde nye perspektiver på sit emne. Hvemved.dk kan bruges til at søge, dele og kommunikere med andre studerende og på den måde få et kæmpe netværk foræret, fortæller funktionslederen. Hvemved.dk er udviklet af Social Square som led i et samarbejde om projektet »Mødet med Brugeren« under Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF. De valgte sociale medier repræsenter en forskellighed og er i øvrigt de medier, som udviklerne fra Social Square kunne få adgang til at arbejde med. Du kan læse og søge mere om hvorfor, hvad og hvordan på hvemved.dk.

Hermann

struktur er helt klar, før biblioteket og medarbejderne kan få afklaret, hvad der skal ske med deres om-råde. Han forventer, at der vil gå flere måneder og måske længere, før det er afklaret.

Mønsted

På disse sider får du et udPlukaf de nyheder, der er blevet bragt På PesPektiv.bf.dk


14. september 2011

Tre bibliotekarstillinger nedlagtpå det Kongelige Bibliotek

Tre nedlagte bibliotekarstillin-ger. Det er konsekvensen af den fyringsrunde, de offentlige bespa-relser har tvunget Det Kongelige Bibliotek ud i. Det er dog lykkedes at finde aftrædelsesordninger for alle tre bibliotekarer, som to af dem har accepteret. Også bibliotekets andre faggrup-per er blevet ramt i fyringsrunden. Ud over de tre medlemmer af Bibliotekarforbundet, er der fire medlemmer af andre AC-organi-sationer, tre medlemmer af HK og to medlemmer af Prosa, der har mistet deres arbejde. Søren Guts er tillidsrepræsen-tant for bibliotekarerne, og han beskriver de seneste dage på Det Kongelige Bibliotek som nervøse: - Her er selvfølgelig en dårlig stemning. Vi havde ikke regnet med denne fyringsrunde. Vi vidste godt, at vi skulle spare, men vi havde troet, at vi kunne gøre det ved naturlig afgang, så det kom bag på os, at der skulle fyres. I alt bliver der nedlagt 28 stillin-ger over de næste fire år. De første 12 stillinger blev nedlagt i denne fyringsrunde, mens de resterende 16 nedlægges over de næste år, og her forventer ledelsen, at der vil være tale om stillinger, der ikke bliver genbesat i forbindelse med naturlig afgang.

Lerche

12. september 2011

Ungdomsledighedenfordoblet på tre år

I løbet af bare tre år er ungdoms-arbejdsløsheden fordoblet. I 2008 var det officielle ledighedstal for unge under 29 år på 15.000. I 2011 er tallet steget til 41.198 ledige, skriver Morgenavisen Jyllands-posten. Arbejdsmarkedsforsker Flem-ming Ibsen, Aalborg Universitet, peger på, at ledigheden reelt er større end de officielle tal antyder. Han anslår, at 12,8 procent af de unge under 29 år er ramt af ledighed. Tal fra Akademikernes Central-organisation viser, at næsten hver fjerde nyuddannet kandidat er arbejdsløs, og to år efter er det stadig hver tiende, der ikke er kom-met i arbejde. Og organisationen er ikke optimistisk, når den skal vurdere, om det vil ændre sig. For det er nulvæksten i den offentlige sektor, der har fået ledighedstal-lene blandt de unge akademikere til at stige. Ser man isoleret på dimitten-derne fra IVA, så var dimittend-ledigheden oppe på 36,4 procent i marts. Det betyder, at mere end hver tredje dimittend har svært ved at finde sit første job.

Lerche

12

TE

MA

LIVS

LAN

g Læ

RIN

g

I 2007 annoncerede eu, at livslang læring skulle sikre konkurrenceevnen og en stabil økonomi. denne eu-strategi gjorde, at de europæiske lande formule-rede egne strategier for livslang læring, også i danmark, hvor Bertel Haarder, da-værende undervisningsminister, skrev: »Globaliseringsstrategiens overord-nede mål er at gøre danmark til et førende videnssamfund med en stærk konkurrencekraft og en stærk sam-menhængskraft. uddannelse, livslang opkvalificering, forskning og innovation på allerhøjeste internationale niveau er afgørende for at nå dette mål.«


employability, livslang læring og kompetence-udvikling. de er nøglebegreber i et moderne videnssamfund, og ansvaret for din læring og udvikling ligger først og frem-mest hos dig selv.

Så kan du lære det!

tekst anette lerCHe FOtO JakOB BOseruP

E - Engang talte vi om, at alle havde en ret til uddannelse. I dag lyder det, at vi alle har en pligt til uddannelse.Sådan formulerer Anne Larson, lektor ved Institut for

Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, hvordan samfundets syn på livslang læring er skiftet.

Det skifte har medført et forventningspres både fra os selv og vores omgivelser om, at vi som medarbejdere konstant udvikler os. Et pres, der også kan mærkes hos Bibliotekarfor-bundets karriererådgiver, Sofie Plenge.

- Som om det eneste saliggørende er at tage en master-grad. Her synes jeg, det er vigtigt, at man husker på, at man skal ud og have noget jord under neglene, før man har brug for efteruddannelse og før man ved, hvilken efteruddannelse, der er relevant, påpeger hun.

FRA LysT TiL kOnkURRence

I et land, der har stærk tradition for voksenuddannelse, har livslang læring altid været noget helt naturligt. Danskerne er næsten pr. tradition en nation, hvor voksne mennesker dygtiggør sig og dyrker alt fra aftenskolekurser i finere fransk madlavning til forelæsninger om mellemkrigstidens arkitektur på åbent universitet. Men nu er synet på livslang læring altså skiftet til at have fokus på arbejdsmarkedet.


TE

MA

LIVS

LAN

g Læ

RIN

g

14

Forsker i livslang læring ved Roskilde Universi-tetscenter, ph.d. Sissel Kondrup, siger:

- Før handlede det om, at staten skulle sikre uddannelsesmuligheder til dem, der ikke havde fået en erhvervskompetencegivende uddan-nelse i deres ungdom, i dag skal alle lære gen-nem hele deres arbejdsliv, siger hun.

Modellen er, at opkvalificerer man sig ikke løbende, så bliver man diskvalificeret. Og opmærksomheden er rettet mod arbejdsmar-kedet, mens folkeoplysningsdelen af tanke-gangen er nedtonet.

Samme tendens peger Pernille Drost, for-mand i Bibliotekarforbundet, også på.

- Livslang læring er gået fra at handle om lyst til at blive et konkurrenceparameter. Man vil gerne have, at borgerne bliver klogere i en arbejdsmæssig kontekst.

Og det skifte påvirker den enkelte. Vi mær-ker alle, at der konstant sættes fokus på vores kompetencer, i takt med at den teknologiske udvikling går hurtigere.

ingen ReT TiL kOmPeTenceLøFT

Bibliotekarforbundet besøgte i løbet af 2010 forbundets TR-kollegier for at diskutere fag-ligheden med landets folkebibliotekarer. En af konklusionerne fra disse besøg var, at der hele

tiden lægges nye opgaver over i biblioteksregi, for eksempel borgerservice, og samtidig sætter udviklingen inden for it nye rammer, muligheder og udfordringer for arbejdet.

Det stiller krav til, at medarbejderne opnår nye kompeten-cer, mens gamle færdigheder måske ikke længere skal bruges i samme grad. Dermed opstår der fra medarbejderside et stort behov og ønske om at blive løftet rent kompetence-mæssigt, og det er ikke alle arbejdspladser, der afsætter midler nok til kompetenceudvikling.

- Du har ikke krav på at blive kompetenceudviklet, og hvis der ikke er penge i kassen, er der jo ikke penge, konstaterer Pernille Drost, formand i Bibliotekarforbundet.

Hun peger dog samtidig på, at det er ledelsens ansvar at sikre, at medarbejderne hele tiden har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne løse deres arbejdsopgaver. Og at an-svaret til dels ligger hos arbejdsgiverne, er forskerne enige i.

- Før i tiden var det staten, der stod som den ansvarlige for borgernes mulighed for uddannelse.I dag er ansvaret fordelt sådan, at det i højere grad er den enkeltes ansvar og den enkeltes virksomheds ansvar. På samme tid er der opstået en forventning om, at den enkelte selv kan styre sin uddannel-sesstrategi, forklarer Sissel Kondrup.

Samtidig med, at den enkelte har fået større ansvar, har staten nu, på grund af den økonomiske krise, sat tilskud til uddannelse ned og hævet gebyrerne.

- På den måde er finansieringen rykket mere og mere over på den enkelte og på den enkelte virksomhed, siger Anne Larson.

det handler ikke længere blot om lyst til at lære. livslang læring er blevet et konkurrence-parameter.

15Oktober 2011 · Perspektiv · 15

DU skAL seLv TAge AnsvAR

Du har altså ikke krav på efteruddannelse, selvom samfundet forventer det af dig, og hvad gør du så?

Du tager selv ansvar. Så enkel er opskriften fra bibliotekarernes egen formand. Det er ikke kun din arbejdsgiver, der skal sørge for, at du udvikler dig, det skal du også selv.

- Nogle vil sige, at det er kættersk for en formand i en fagforening at sige det, men din efteruddannelse er også dit personlige ansvar. Hvis du skal være attraktiv på arbejdsmarkedet i 30 eller 40 år endnu, så handler det både om at sikre dig, at du får et interessant arbejde og om, at du skal have noget at komme videre på, hvis du bliver fyret, uddyber hun.

I bund og grund handler det hele nemlig om din egen employability – hvad har du på dit CV, der gør dig værd at ansætte? - ikke kun i dit nuværende job, men måske også i det næste.

- Det er vigtigt, at du løfter blikket og ser på, hvor du kan samle viden, også selvom budget-tet på din arbejdsplads er stramt, siger Sofie Plenge, karriere- og udviklingskonsulent i Biblio-tekarforbundet.

- Du må ikke få tunnelsyn på det arbejds-område, du har nu, for det handler om at holde sig employable, også i forhold til fremtidige arbejdsgivere.

DeT UFORmeLLe skAL Også TæLLe

En af de ting, der er vigtigt at have fokus på, er, om du kan sætte ord på dine kompetencer og dit værd. For der er en tendens til, at det umid-delbart kun er de papirer, der har et stempel fra en højere læreanstalt, der imponerer kommende arbejdsgivere. Men i realiteten er der læring om-kring dig hele tiden, for eksempel i form af side-mandsoplæring, når du er til møder, konferencer eller temadage. Og netop sidemandsoplæring, jobrotation og lignende er kreative tiltag, der kan redde et skrantende kursusbudget.

- Både den formelle og uformelle uddannelse er sådan set livslang læring. Men der er mere fokus på den formelle læring og den formelle dokumentation. Det fleksible arbejdsmarked stiller krav til, at man understøtter den for-melle kompetenceudvikling, for så er det mere gennemsigtigt, hvad folk kan. I forhold til et jobskifte er det vigtigt at kunne dokumentere både det formelle og uformelle, sige forsker ved RUC, Sissel Kondrup.

Samme holdning har Anne Larson, lektor ved Institut for Undervisning og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

din efteruddannelse er også dit person-lige ansvar, fastslår bibliotekarforbun-dets formand.


TE

MA

LIVS

LAN

g Læ

RIN

g

- Læring er ikke kun, hvad man lærer på en uddannelsesinstitution, og Undervisningsmi-nisteriet ser på, hvordan man kan oversætte erfaring til kompetencer, således at man reelt får godskrevet de erfaringer, man har allerede. Det handler om, at man skal kunne få papir på det uformelle. Det, som vi i gamle dage skrev på vores CV, siger Anne Larson.

Hun peger desuden på, at der også er en tendens til, at politikerne også synes, at det er relevant at inddrage den viden og de kompe-tencer, man som borger får ud af at udføre frivilligt arbejde.

LæRing eLLeR væRkTøj?

I denne fokus på uddannelse kan det godt betale sig at stoppe op og stille sig selv et par spørgsmål. Så man i stedet for bare at tale om livslang læring spørger: »Livslang læring - for hvem? Og hvorfor?«

Det er vigtigt at skelne mellem livslang læring og den kompetenceudvikling, der i bund og grund blot giver dig værktøjer til at løse dine arbejdsmæssige opgaver. For læring er ikke bare et værktøj, det er noget, der sætter sig som en del af fagligheden.

- De længere forløb, for eksempel en mas-tergrad, kan give en helt anden erkendelse af ens arbejde og hvilket grundlag, man udfører det på. Når man som medarbejder efterføl-gende skal angribe et udviklingsområde, så har man flere nuancer og er mere bevidst om de valg, man træffer. Det kan give nogle store

ryk, og du kan rent faktisk få en fornemmelse af, at folk har set lyset, når de er færdige med for eksempel en mastergrad, siger Pernille Drost.

Med den slags lovord kan man godt få en fornemmelse af, at netop det at tage en master eller lignende er et must for enhver på det akademiske arbejdsmarked. Men den tankegang støtter Pernille Drost ikke.

- Generelt har alle på arbejdsmarkedet et behov for at dyg-tiggøre sig, men er du for eksempel kandidat skal du huske, at du allerede har taget en lang uddannelse, du behøver ikke nødvendigvis en master, det er at overuddanne dig. Og hvis det er et værktøj, du står og mangler, så er det helt fint at fokusere på at tage et kort kursusforløb.

Anne Larson peger på et andet paradoks, der er opstået i kølvandet på det stadigt stigende uddannelsesniveau hos dan-skerne. For selvom det kan bevises, at jo mere uddannelse, du har, jo lettere har du ved at få et arbejde, så følger lønnen ikke nødvendigvis med anstrengelserne.

- Det viser sig, at jo mere man uddanner sig, jo mere sand-synligt er det, at man får et job, men det er ikke sådan, at man nødvendigvis får mere i løn af at have mere uddannelse. For jo flere, der er med en høj uddannelse, jo mere stiger kravene til uddannelsesniveauet, før det eventuelt får betydning for ens lønsum.

Din egen LivssiTUATiOn

Sofie Plenge, karrierekonsulent i Bibliotekarforbundet, under-streger, at hun råder medlemmer til at tage hensyn til deres egen livssituation, inden de kaster sig ud i lange efteruddan-nelsesforløb.

- Det er vigtigt at tage hensyn til tid og pengepung og vurdere, hvad der passer til ens nuværende livssituation. Og du skal huske, at det er vigtigt at få forhandlet aftaler med din

i Danmark har vi i teorien alle adgang til uddannelse – men den lige adgang er ved et nærmere øjesyn ikke helt så lige endda.

- Paradokset er, at så længe man har målt på, hvem der får adgang til arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, så er det dem, der har mest uddannelse, der har fået mest. det er sådan, at folk ansat i det offentlige har mere adgang til efteruddannelse end ansatte i det private erhvervsliv, og i det private er det ansatte i store virksom-heder, der har bedre adgang til efteruddannelse end dem, der er ansat i de små virksomheder, påpeger ph.d. ved ruC, sissel kondrup.

- så selv om der principielt set er lige adgang til uddannelse, så er fordelingen og deltagelsesmønstrene skæve. nogen har større sandsynlighed for at deltage end andre.

selv i den offentlige sektor er der forskel, hvor statsansatte, med puljer som Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, har bedre muligheder for efteruddannelse end medarbejderne i det kommunale.

krisetider påvirker også adgangen til efteruddannelse. det er for eksempel forskelligt, hvordan arbejdsgiver-ne reagerer i krisetider. sissel kondrup fra ruC kender til private virksomheder, hvor man i stedet for at sende folk hjem vælger at bruge tid på at efteruddanne dem. I krisetider i det offentlige kan de ansatte til gengæld godt mærke, at de ikke har krav på efteruddannelse:


arbejdsgiver. Måske kan der ikke være tale om, at man får betalt selve udannelsen, men så kan en aftale om udgiftsdækning eller tid være lige så vigtig.

Lyst til at lære og nysgerrighed bør også spille en rolle. For man skal ikke kun fokusere på det job, man har i dag, men også på det job, man måske en dag kan få.

kRiTik AF ARBejDsPLADseRne

Netop arbejdsgiverne spiller en vigtig rolle for mulighederne for efteruddannelse. Ikke alene sidder de på pengepungen og din tid, men deres holdning til efteruddannelse og læring har også stor betydning for, hvad en organisation får ud af den uddannelse, deres medarbejder har brugt tid på.

Der er stor forskel på, hvor bevidste ledere er om at prioritere efteruddannelse og ikke mindst at udnytte den viden, som medarbejderne kom-mer tilbage med.

- Det er jo en generel kritik, der gælder alle arbejdspladser. At man er for dårlig til at forankre udvikling i drift, og at man ikke er gearet til at tage imod den viden, som medarbejdere har opnået på et kursus. Man kan ikke forvente, at en medarbejder kan komme hjem og egenhændigt udvikle arbejdspladsen. Det skal prioriteres, at man bruger den viden, medarbejderne får, og det tager tid og ressourcer. Til gengæld kan det også give en kæmpe effekt og arbejdsglæde, hvis man oplever, at man kunne bringe noget nyt ind i sin organisation, siger Pernille Drost.

MuFa (faggruppen for musikbibliotekarer) og danmarks Musikbiblioteksforening (dMBF) har taget konsekven-sen af, at der i de seneste år ikke har været kvalifice-rede efteruddannelsestilbud til musikbibliotekarer. de lancerer en kursusrække i foråret 2012, der henvender sig både til erfarne musikbibliotekarer, bibliotekarer og andre biblioteksansatte, der formidler musik, men som mangler viden om området. kurserne kan købes som syv enkeltstående kurser eller som en samlet pakke. Og der vil blandt andet være fokus på musikhistorie, formidling og nye medier.

- de, der bliver ansat på bibliotekerne, skal jo kunne formidle musik, for musikken fylder meget på biblio-tekerne, konstaterer en af initiativtagerne, susanne Berthelsen, der er bibliotekar i ringsted.

- Men ikke alle bibliotekarer har viden om, hvad et partitur eller en bratsch er for noget, og for andre kan det være de nye medier, de trænger til at lære noget om, forklarer hun.

de traditionelle udbydere af efteruddannelse og kom-petenceløft til bibliotekarerne, nemlig IVa og Centralbib-liotekerne, har henholdsvis nedprioriteret eller manglet ressourcer til efteruddannelsen af musikbibliotekarer, og dermed var initiativet overladt til musikbiblioteka-rerne. de har samlet kompetente undervisere fra egne rækker, fra syddansk universitetsbibliotek og fra det syddanske og Fynske Musikkonservatorium.

http://www.bf.dk/ditFag/Faggrupperne/MuFa.aspx

www.dmbf.nu/

Musikfolket gør det selv

· Perspektiv · September 201118

Webshop: www.eurobib.com Tel . 76 78 26 11. Emai l : bc i@bci .dk

Part of Lammhults Des ign Group.

Hils på Kylie Minogues stol og andre smarte

modeller!

Den glade runde stol Hello, er oprindeligt designet til Kylie Minogue som en gave fra Danmarks Radio. Hos Eurobib Direct er vi glade for at have Hello og alle de andre fantastiske siddemøbler fra danske Softline, i vort sortiment. Bløde former, der appellerer til at slå sig ned og slappe af, kombineret med robuste materialer i skønne farver*. Kig ind på www.eurobib.com og lad dig inspirere!

Hello...der er en indbydende stol med sit lette og åbne udtryk, er special designet af busk+hertzog til Kylie Minogue.

CHAT PoufRobust og fleksibel puf, der fås i mange smarte farver. Design: Hiromichi Konno

HugoSmart stol, som ud over at have sit helt eget ud-tryk, også er fantastisk at sidde i!Design: busk+hertzog

Grand PrixEn skøn gyngestol, der kan kombi-neres på mange forskellige måder. Design: busk+hertzog

SandEn stol med et blødt, organisk formsprog. Design: esteban+moreno

FluidSækkestol formet som en lænestol - hvem kan modstå den? Design: busk+hertzog

*Vi t

ager

for

beho

ld f

or f

arve

afvi

gels

er o

g æ

ndri

nger

i fa

rveu

dbud

det.

Se

aktu

elle

far

ver

på w

ww

.eur

obib

.com

September2011 · Perspektiv · 19

Webshop: www.eurobib.com Tel . 76 78 26 11. Emai l : bc i@bci .dk

Part of Lammhults Des ign Group.

Hils på Kylie Minogues stol og andre smarte

modeller!

Den glade runde stol Hello, er oprindeligt designet til Kylie Minogue som en gave fra Danmarks Radio. Hos Eurobib Direct er vi glade for at have Hello og alle de andre fantastiske siddemøbler fra danske Softline, i vort sortiment. Bløde former, der appellerer til at slå sig ned og slappe af, kombineret med robuste materialer i skønne farver*. Kig ind på www.eurobib.com og lad dig inspirere!

Hello...der er en indbydende stol med sit lette og åbne udtryk, er special designet af busk+hertzog til Kylie Minogue.

CHAT PoufRobust og fleksibel puf, der fås i mange smarte farver. Design: Hiromichi Konno

HugoSmart stol, som ud over at have sit helt eget ud-tryk, også er fantastisk at sidde i!Design: busk+hertzog

Grand PrixEn skøn gyngestol, der kan kombi-neres på mange forskellige måder. Design: busk+hertzog

SandEn stol med et blødt, organisk formsprog. Design: esteban+moreno

FluidSækkestol formet som en lænestol - hvem kan modstå den? Design: busk+hertzog

*Vi t

ager

for

beho

ld f

or f

arve

afvi

gels

er o

g æ

ndri

nger

i fa

rveu

dbud

det.

Se

aktu

elle

far

ver

på w

ww

.eur

obib

.com


Quick-guidetil Fagligt Landsmødesvigtigste pointer

H»Hvor skræmte skal vi være over alt det her?« Sådan spurgte en kvindelig deltager søndag formiddag på Fagligt Landsmøde. Forud havde Nikolaj

Sonne, journalist og vært på DR-programmet So ein Ding, vist stort og småt af den magi, vi kan hente ned på smartphones og tablets. Magi, der bygger på, at computerne hele tiden lærer af de spørgsmål, vi stiller, og derfor bliver både hurtigere og bedre til at finde svarene. Bagsiden af medaljen er, at Google og Facebook ved mere om os, end vi måske bryder os om.

»Du skal spørge dig selv, om du kan leve med det? For ellers er det sølvpapirshat og Nordsverige,« svarede Nikolaj Sonne og kon-staterede, at han havde mere tillid til Google end til de fleste regeringer.

Et af omdrejningspunkterne for Fagligt Landsmøde kunne have været den frygt eller bekymring, som afslørede sig i spørgsmålet »Hvor skræmte skal vi være?«

Men indledningsvist kom de fleste til at grine overbærende af en video med en række gymnasieelever, der i kort form fortalte om deres syn på digitalisering og bibliotekarer. For det kan godt være, at de unge er digitalt indfødte, men de er langt fra så kompetente, som du tror, konstaterede internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen. Rent faktisk, så befinder de unge sig kun på informationsmotorvejen og tager sjældent afstikke-re ud i afkrogene af et emne. For dem er en søgning på Google eller Wikipedia fyldestgørende, og det er netop udfordringen for bibliotekarerne. Men det er også grunden til, at der aldrig har været så meget brug for gode bibliotekarer, som i dag, pointerede Anders Colding-Jørgensen.

Og hvem er de så, de unge digitale indfødte, som vi møder som vores brugere eller kunder, og som vi også vil få som kol-leger? Det havde Christian Schwarz Laustsen fra Seismonaut et bud på. Han beskrev de digitale indfødte som »hackere« – unge, der er i stand til at hacke det etablerede og finde egne løsninger. En egenskab, som de nok kan få brug for. For gene-rationen af digitale indfødte har muligvis fået alle de digitale kompetencer forærende, men til gengæld vil de selv skulle opfinde deres job, og derpå tilpasse og genopfinde deres job hver eneste dag i fremtidens samfund.


FAg

LIgT

LAN

DS

MØ

DE

internetpsykologanders Colding-Jørgensen,på fagligt landsmøde

Langt de fLeste der skaL i berøring med dig, ser først din onLineprofiL.

blandt diskussionsemnerne var pludselig, om man nu også havde fået iPhone eller foretrak andre smartphones.


gymnasieelev, på fagligt landsmøde

min mor har 42 venner på facebook. Jeg har 750.

Men hvordan tackler vi en generation af an-satte, som konsumerer 44 timers medieind-hold i døgnet (fordi de sms’er, ser tv, opdaterer Facebook og læser lektier på én gang), og hvor cirka hver tredje bruger mere end to timer på at pleje deres sociale netværk på nettet?En generation for hvem nettet er oxygen, og som ikke vil kunne tilpasse sig arbejdsmarked-ets 9-17-rytme, men som vil tilrettelægge sit eget arbejde og alligevel godt kan overholde en deadline?

Anna Kirah, design-antropolog, havde som sin kongstanke, at brugerinddragelse er forud-sætningen for at udvikle nyt til brugerne. De skal være med i hele processen, og vi skal ikke kun invitere dem, der ligner os selv mest:

- Innovation kommer fra kaos og utryghed og villigheden til at se tingene fra et andet perspektiv.

Pernille drost (øverst) uddelte del din viden prisen til en artikel, der – naturligvis – handlede om noget digitalt.


FAg

LIgT

LAN

DS

MØ

DE internetpsykolog anders

Colding-Jørgensen omde digitale indfødtepå fagligt landsmøde

de er nok kommunikations-samfundets stJerner, men er de i virkeLigheden informati-onssamfundets tabere?

den amerikanske design-antropolog anna kirah på fagligt landsmøde

Hørt på Fagligt Landsmøde....

du skaL forstå dem du servicerer ud fra deres perspektiv og ikke dit eget.

Den amerikanske design-antropolog Anna Kirch talte om innovation og sin datters »cookie soup«.

Nikolaj Sonne, kendt fra DR’s So Ein Ding viste de nyeste gadgets.


VO

XP

OP

»Hvad er det mest spændende og udfordrende ved den digitale udvikling?« Vi har spurgt seks medlemmer.

CamiLLa dUVaLd,arBejdssøgende:Jeg har ikke selv iPad og iPhone, og er ikke selv så digital. Så det kan være svært at sætte sig ind i de nye teknologier og en udfordring at lære at skulle introducere det til brugerne. Vi skal jo kende til e-bøger og vide, hvad det koster, og hvordan man gør. Meget

af det må vi gøre privat, fordi der ikke er kurser i det. Derfor er et fagligt landsmøde om digitale indfødte et godt sted at få input. Det er også en konkret udfordring at få for eksempel iPads og iPhones ind på biblioteket og sikre dem, så ingen løber med dem, som vi har oplevet med for eksempel Playstations.

KarsTen nissen Pedersen,CHrisTianHaVns gymnasiUm:Man kan spørge, om der overhovedet er tale om et nyt fænomen, eller om det er gam-mel vin på nye flasker? For eksempel står eleverne på gymnasiet over for de samme udfordringer som tidligere, såsom kildekri-tik og det at skulle kunne afklare pointen i deres opgave. Det har ikke ændret sig med

den digitale udvikling. Vi har til gengæld fået nemmere ved at opdage plagiat. Det mest udfordrende for mit arbejde er, at de digitalt indfødte unge er blevet mere utålmodige, fordi de har vænnet sig til Goog-le, men generelt oplever jeg meget få problemer i den forbindelse. Det handler også om at være villig til at møde dem der, hvor de er. Hvis de kommer dagen før en aflevering, så tager vi den derfra. Jeg siger ikke: du burde være kommet for en uge siden.

serena BorseLLo, Cand. sCienT. BiBL., aarHUsKommUnes BiBLioTeKerDen digitale udvikling er en del af virkelig-heden og ikke et adskilt fænomen. Det er noget, vi skal forholde os til. Jeg bruger selv meget de nye medier, så jeg kan sagtens følge de unges måde at bruge teknologien på. Det mest udfordrende er at få snakket

og aftalt kollegerne imellem, at vi skal eksperimentere. Så man ikke er den eneste, der afprøver nogle nye ting. Der er også en økonomisk udfordring. At købe for eksempel iPads til biblioteket kræver økonomisk vilje, så ens begejstring kan blive bremset af manglende økonomi.

Freddie FeLdsTedT,aLBerTsLUnd BiBLioTeKerJeg er jo en ældre bibliotekar, så jeg oplever masser af udfordringer i forhold til den digitale udvikling. Teknologisk er jeg ikke på forkant i forhold til den unge generation. Og på biblio-tekerne har vi et efterslæb i forhold til indhold. Vi er udfordret på, at for eksempel licenser for e-bøger ikke er på plads. Vi bliver konfronteret

dagligt af brugerne, der er længere fremme end os, og man kan ikke levere varen med mindre, man uddanner sig privat, for eksempel ved at få en iPad eller iPhone. Vi har talt om at købe nogle til biblioteket, men hele tiden er der jo det med økonomien. Udviklingen kræver perma-nent videreuddannelse internt på biblioteket, man kunne for eksempel bygge videre på konceptet »23 Ting.«

Hanne BieHL LaUrsen,BooKBiBLioTeKaren.dK Det mest spændende ved den digitale udvikling

er er den korte vej til at møde andre mennesker og brobygning mellem kulturer, der giver større forståelse for hinanden. Det giver en enorm tilgængelighed til viden og ressourcer fra hele verden. Jeg ser det som et værktøj til at kom-munikere. Det er blevet nemmere at afsende

budskaber og modtage budskaber og for eksempel få situationsbe-stemt information, som hvad fedtindholdet i en Yankie Bar er, mens jeg står i Netto. Den store udfordring er at omsætte den »tavse viden« til det digitale. Når vi kommunikerer gennem et medie, ser vi kun ordene, og ved ikke nødvendigvis, præcist hvad den anden mener eller tænker. Udfordringen er også, at vi hele tiden skal holde os orienteret om nye platforme, nye medier og teknologier og hvordan vi bruger dem. I forhold til elektronisk dokumenthåndtering er det for eksempel, hvordan vi registrerer et »OK« på sms, eller det, der foregår på Facebook i en virksomhed.

PeTer BransdBorg,VesTHimmerLands BiBLioTeKerDet mest interessante er, hvordan vi får det digi-tale til at fungere med det traditionelle bibliotek, så det spiller sammen og ikke bliver to forskel-lige dele. I biblioteksvæsenet skal vi generelt acceptere, at nogle vil bruge de traditionelle services og andre de digitale. Vi kan have lånere, der kun kommer den dag, de skal oprette sig som

brugere og ellers kun bruger nettet. Derfor skal vi ikke betragte besøgstal og udlånstal som en faktor, der betyder noget i forhold til politikere og kvalitet. Vi skal have andre målepunkter, som for eksempel tilfredshed og statistik på, hvor mange der bruger os på nettet. Det udfordrende er selv at være på forkant med udviklingen. Selv at være »på«, få kollegerne »på« og brugerne »på.« I forhold til de 14-15-årige digitalt indfødte, som vi ofte ikke ser igen, før de selv får børn og skal låne billedbøger, er spørgsmålet: Er de tabt eller skal vi bare finde dem?

tekst saBrIne Mønsted


9din ONLINE PROFIL

TINg Du BØR

VIDE OM

tekst anette lerCHe

du kommer forrest i køen Din online profil er det, der giver dig en plads forrest i køen af jobansøgere – fordi du bliver synlig og skaber relatio-ner, som kan gøre vejen til dit næste job lettere.

det første møde er virtuelt Din online profil er det første indtryk, mange mennesker får af dig. Din kommende arbejdsgiver googler dig, inden du bliver indkaldt til en ansæt-telsessamtale. Det samme gør folk, som du skal på kursus eller til møde med. Kort sagt: Du slipper ikke for, at folk finder noget om dig på nettet. Men du kan selv være med til at bestemme, hvad det er, de skal finde.

skab indholdet selvNår du opbygger en online profil, kan du selv bestemme, hvad folk skal finde. Vær opmærksom på, at man både skal få indtryk af din person-lighed og dine færdigheder, hvis man googler dig. I dag koncentrerer de fleste sig kun om deres personlige profil på Facebook, mens færdighe-derne ofte er mere skjulte for

01

02

03

25 September 2011 · Perspektiv · 25

dem, der forsøger at lære dig at kende på nettet. Husk, at mens branding handler om at finde det, der gør et produkt unikt, så er det at opbygge en profil mere nuanceret.

en online profil tager tidDet tager tid at opbygge og pleje sin online profil, men det er ikke et uoverskueligt projekt. Regn med at bruge to timer på at oprette relevante profiler og regn så med, at du skal bruge ti minutter hver dag plus en ekstra time en gang om ugen. Opret blogs, hvor du kan skrive indlæg, der viser en masse om dine fær-digheder. Og opret forskellige profiler, men fokuser især på LinkedIn. Du skal ikke tro, at du bliver fundet automatisk, du skal være aktiv og skabe dig et netværk. Jo mere tid, du bruger på nettet, jo lettere er det for en kommende arbejds-giver at finde dig.

google elsker LinkedinNår en eventuelt kommende arbejdsgiver googler dit navn, så elsker søgemaskinen

LinkedIn. Og alle kan oprette en profil på LinkedIn. Husk at bruge ord, som en arbejdsgiver ville bruge om dine færdighe-der. Brug nøgleord, som alle kan forstå. På LinkedIn kan du gøre dig synlig ved at svare på spørgsmål og deltage i diskus-sioner i relevante grupper, for netværk handler i højere grad om at give end om at få.

Blogs er ikke så svære enddaMens LinkedIn er for alle, så er blogs det ikke i samme grad. En blog bruger du til at vise, at du brænder for det, du laver. Og du skal ikke være bange for at skrive, for bloggen er netop kendetegnet ved at være ufærdig, den kan hurtigt laves om, og det er i orden at blive klogere. Så føl ikke, at du skal være 110 procent sikker på alt, hvad du skriver på din blog. For en studerende, der hele tiden støder på ny viden, vil det sandsynligvis være let at opdatere sin blog med nye indlæg hver uge. Når du først er i arbejde vil hver anden uge eller minimum en gang om måneden være mere realistisk. Husk at du kan udbygge dit netværk, mens du blogger. For hvorfor ikke interviewe nogen og skrive en artikel på din blog?

der er noget forenhver smagDu kan også markere dig på Twitter, Slideshare, Youtube eller hvad med Google Plus? Der er ikke noget, der er bedre end andet, men bemærk, at det ikke er en god ide at kopiere de samme indlæg i forskellige fora - du kan nemt komme til at spamme.

stil dog bare spørgsmåletHar du ønsker om et job i en bestemt branche eller virksomhed, så spørg i dit netværk. Men husk at være præcis i dit spørgsmål, så dit netværk kan svare dig. Og husk at din kommende arbejdsgiver måske netop har spurgt ud i sit netværk, om nogen kender én, der ville være velegnet til et bestemt job. Hvis nogen i dit netværk anbefaler dig, så kommer du forrest i køen.

04

05

07

06 08

09sats på dig selvVær dig selv på nettet. Sæt et foto på din profil, så man kan se, hvordan du ser ud. Og husk, at du ikke behøver at begrænse dig til nettet. Hvis du har brug for at vide noget, så er det stadig tilladt at ringe til en virksomhed og stille spørgsmål.

»9 Ting DU BøR

viDe Om Din On-

Line PROFiL« eR

UDARBejDeT På

BAggRUnD AF eT

inTeRview meD

jAcOB HøeDT

LARsen, kOm-

mUnikATøR Og

neTvæRkeR,

AnsAT i HARBRO &

FinAnsgRUPPen

Og BLAnDT AnDeT

meDFORFATTeR AF

e-BOgen »FUnDeT?

synLiggøR Dine

kOmPeTenceR.«


OR

DE

T FA

Ng

ER

dansk Ordforråd står bag kampagnen Ordet Fanger. Ordforråd er en gruppe af private og offentlige personer, der i det daglige beskæf-tiger sig med læsning og læring under en eller anden form. Ordforråd har skabt et netværk bestående af biblioteker, forlag, skolebibliote-ker, forfattere, forskere, skolelærere, bog-handlere, videncentre og dagligvarehandel. Målet er at skabe den største og stærkeste indsats for læsning i danmarkshistorien. Ordet Fanger er blåstemplet af kulturministeriet. se mere på www.ordet-fanger.dk

Ordet Fangers bagmænd

danske børn er ringe læsere, konkluderer diverse PIsa-undersøgelser. Men hvorfor er der ikke nogen, der hargjort noget ved det problem? lars Møller er reklamemand, bogelsker og manden bag Ordet Fanger-kampagnen.

Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget?

FFor ti år siden forsøgte Lars Møller at få de danske forlag med på ideen om, at alle med interesse i børn og læsning skulle samarbejde om at gøre danske

børn til bedre læsere. Baggrunden var den før-ste Pisa-undersøgelse, der havde dømt danske

børn som alt for ringe læsere. Forlagene syntes godt om ideen. - Men de sagde, at de ikke ville kunne samarbejde indbyrdes,

og de sagde, at jeg aldrig ville kunne få bibliotekerne til at sam-arbejde med detailhandlen, husker Lars Møller.

Han er Communication Director i Euro RSCG, der er et inter-nationalt reklamebureau.

Forlagenes manglende tro på projektet sendte det i skrive-bordskuffen. Men ti år efter – i 2010 – læste Lars Møller endnu en gang om resultaterne af en PISA-undersøgelse i sin avis og spurgte sig selv: »Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget ved det?«

For ikke at løbe panden mod den samme mur, som slog hans projekt omkuld første gang, tog Lars Møller denne gang sin strategi med ud til bibliotekerne. De måtte brænde lige så me-get for at få danske børn til at læse, som han selv gjorde. Den bibliotekar, han henvendte sig til, var Lotte Lykke Simonsen fra Gentofte Bibliotekerne. Hun mindes godt at blive ringet op af en mand, »der ville genopfinde læsningen«.

- Jeg troede faktisk, at han var en »nutcase«, men jeg sagde til sidst ja til et møde og havde afsat en halv time i min kalen-der.

Mødet varede tre timer. Der blev talt dansk litteratur, læs-ning og børn.

- Han var ikke skør. Han var en mand, der brændte for sagen, men som bare ikke kunne komme videre.

ingen LøFTeDe PegeFingRe

Det kunne Lotte Lykke Simonsen hjælpe ham med. Hun er



medarrangør af Bogfestivalen.dk, og hun gav Lars Møller 20 minutters taletid på konfe-rencen. Her sad 150 tilhørere fra blandt andet forlag, skolebiblioteker og biblioteker.

- Jeg fortalte om min ide med Ordet Fanger. Jeg skældte dem ud og sagde alt det, jeg syntes, de skulle gøre anderledes. Så jeg var temmelig spændt på reaktionen, men den ene efter den anden rejste sig faktisk og sagde, at jeg havde fat i noget, siger Lars Møller om det oplæg, der kickstartede hans projekt.

Lotte Lykke Simonsen husker også tydeligt reaktionerne på Lars Møller. Der var tilhørere, der blev en smule provokerede af, at en mand fra den kommercielle verden kom og talte dunder. Og det sker stadig, at hun får henven-delser fra bibliotekarer, der lige vil sikre sig, at ham fra Ordet Fanger ikke bare er ude på at tjene penge.

- Men han brænder jo virkelig for det. Og for mig var det netop godt, at det ikke var en fra vores egen verden, men en kommerciel reklamemand, der kom og sagde det, vi gik og tænkte, og at han ville samle alle for at løse opgaven.

En anden, der lod sig begejstre af Lars Møl-lers engagement var C.C. Rasmussen, forman-den for de danske skolebibliotekarer, der dog argumenterede imod Lars Møllers holdning om, at det grundlæggende var ligegyldigt, hvad børnene læste, bare de læste.

- Men jeg holdt fast i, at Ordet Fanger-kampagnen kun skulle handle om at få børn til at læse, ikke om hvad de skulle læse, husker Lars Møller.

Lars Møller vil have danske børn til at læse. Men han vil ikke løfte pegefingeren og sige, hvad der er godt eller dårligt. Argumenterne for den beslutning henter han i sine egne tre børns opvækst. For mens de to første nemt fik

interesse for at læse, så var den yngste – en dreng – helt uinteresseret i bøgernes verden, indtil bilblade fik hans øjne op for, hvad læs-ning kan give.

kAmPAgne meD vOksevæRk

De fleste partnere i projektet har i de sene-ste ti år haft en eller anden interesse i at få danske børn til at læse flere bøger.

- Men der er tale om små knopskud. Det er først, når vi samarbejder, at tiltagene bliver synlige. Det er den synergi, der opstår, når mange arbejder sammen, der gør, at vi vil få mere ud af det, siger Lars Møller.

Og nu er samarbejdet kommet mere end bare almindeligt godt fra start. For kort efter at Lars Møller fik præsenteret sine ideer på

læsning i barndom-men kan præge et

menneske resten af livet. den overbevisning

har fået lars Møller, der er Communication director i reklamebu-reauet euro rsCg, til at kæmpe for at gøre danske børn til bedre læsere. hans indsats

er så ihærdig, at hans kollegaer driller ham

med, at der en dag vil blive rejst en statue af

lars Møller et sted i danmark.


OR

DE

T FA

Ng

ER

konferencen, fik han samlet en lang række fagfolk, og snart bankede de ellers så skepti-ske forlag også på døren. Og nu er der op mod 30 partnere i projektet, hvoraf nogle af dem er benhårde konkurrenter som for eksempel Dansk Supermarked og Coop.

Netop det, at så mange har budt ind og vil tage del i kampagnen er ikke kun en succes. Det er også en udfordring.

- Så nu skal der rykkes, ellers daler interes-sen. Alle har jo en hverdag med opgaver, hvor Ordet Fanger kun er en lille del, konstaterer Lars Møller.

En anden udfordring er økonomien. For indtil videre er økonomien i høj grad båret af, at Lars Møllers bureau, Euro RSCG, har sagt god for og betaler for, at ikke alene Lars Møller, men også en række medarbejdere, bruger tid på projektet.

- Jeg har brugt sindssygt meget tid på min ide. Og det bakker bureauet op om, men det er med forventningen om, at Ordet Fanger en dag også bliver en forretning.

Lige nu betaler alle partnere i projektet et symbolsk beløb. På sigt skal der sponsorer på banen, der kan give projektet mere kapital. For landsdækkende kampagner koster mange millioner. Og allerede nu betyder de stærke kommercielle partnere i projektet, at kampag-nen når langt ud, så mor og far i kassekøen i Bilka pludselig også taler om læsning.

- For eksempel har Bilka kørt en kampagne,

hvor der på deres skærme i butikkerne er spots om, at du skal læse med dit barn. Bilka har la-vet Ordet Fanger-områder i butikkerne, og den slags kampagner ville normalt koste kassen. Men det får vi helt gratis, fordi de er en del af projektet, siger Lars Møller.

Kampagnen har som erklæret mål, at bogudlån og bogsalg skal øges med 25 procent på tre år. Det bliver svært, for sidste år faldt for eksempel udlånet af børnebøger med seks procent. Men omvendt, så har ingen før fået alt fra BUPL, skoler, biblioteker, forfattere, detail handel og mange flere til i fællesskab at minde både børn og forældre om glæden ved læsning. Den fælles holdningsbearbejdelse kan være det, der kommer til at gøre hele forskellen.

en række bibliotekerer allerede med i net-værket – de modtager blandt andet kampag-nemateriale fra Ordet Fanger. se mere på www.ordet-fanger.dk

dit bibliotek kan være med

– Men der er tale om små knop-skud. det er først, når vi samar-bejder, at tiltagene bliver synlige. det er den synergi, der opstår, når mange arbejder sammen, der gør, at vi vil få mere ud af det, siger lars Møller.

29Perspektiv ·

»Folkebibliotekerne i videnssamfundets anbefaling nr. 1« handler om åbne bibliote-

ker. Anbefalingen er nuanceret og spændende udfoldet. Det handler om lange åbnings-

tider med differentieret betjening, om nye samarbejdsformer, der kommer biblioteks-

rummet til gode, om levendegørelse og aktivering af biblioteket som et fysisk sted,

mere målrettet og offensiv formidling af materialer, fælles koncepter for arrangemen-

ter med mere. Til sidst i anbefalingen nævnes det, at »åbne filialer har på kort tid vist

sig at være en model, der i en række lokalsamfund kan revitalisere mindre biblioteker

og øge brugernes benyttelse«.

Som jeg ser det, er det desværre kun denne sætning, der for alvor er brændt igen-

nem ude i kommunerne. Det ene bibliotek efter det andet melder om markant udvidede

åbningstider, og ikke-bemanding i en del af åbningstiden er det bærende element i kon-

ceptet. I nogle tilfælde udråbes ikke-bemandingen som årsagen til bibliotekets redning

fra total nedlukning. Udlånet stiger, brugerne er glade, og ikke et øje er tørt. Eller hvad?

Blandt andre vores nordiske kolleger har i mange år undret sig over danske bibliotekers

yderst begrænsede åbningstider, der står i stærk kontrast til en normering, der generelt

er betragteligt bedre end i Norge, Sverige og Finland. Det er godt for biblioteket og

samfundet, at tendensen nu går mod kraftigt udvidede åbningstider med Kolding Bib-

liotekerne og Helsingør Bibliotekerne som frontløbere. Mit synspunkt er imidlertid, at vi

skal holde fast i anbefalingen om »Åbne biblioteker« i sin helhed.

Det ubemandede bibliotek er ensbetydende med en reduktion af biblioteket til en

ramme om en materialesamling. Hvis biblioteket skal være et egentligt relationelt

bibliotek og give mening som sådant, så skal det være et levende, dynamisk biblioteks-

tilbud, der drives i et samspil mellem kvalificeret personale, eksterne samarbejdspart-

nere og sidst men ikke mindst - brugerne. Der skal ske noget i biblioteksrummet. Der

skal være aktiv formidling, oplæsning, undervisning, debat, filmforevisning, musikcafé

og så videre.

Det er en spændende udfordring at etablere et sådant vibrerende, scenisk og ved-

kommende bibliotek i samarbejde med borgerne. Med al respekt for de velmente tiltag

rundt omkring i landet med periodisk ikke-bemandede biblioteker, har jeg svært ved

at se, at det nye bibliotek kan realiseres uden et dynamisk, veluddannet og engageret

personale.

Et bibliotek, der på perifere tidspunkter er uden personale eller med kun meget få

brugere, er i mine øjne et dødt, funktionstømt bibliotek. Men selvfølgelig kan man

»bytte bøger her«, som det hed på landet i gamle dage.

Det er mange forskellige borgeres aktive tilstedeværelse

og interaktion med hinanden og personalet, der er nerven

i det moderne bibliotek: sammenhængskraft, integration,

kultur-, videns- og demokratiudvikling.

KLu

MM

EN

SK

RiV

eS

På

SK

ifT A

f M

OR

Te

N B

Ay

· Jen

s l

au

rId

se

n · Je

NS

HO

fM

AN

HA

NS

eN

Jens lauridsenBibliotekschef i Tårnby Kommune

[email protected]

Pivåbne biblioteker


BE

VA

RIN

g A

F DIg

ITALE

MAT

ER

IALE

R

dvd’er, tv-programmer og computerspil. de digitale mate-rialer skal bevares for eftertiden på lige fod med bøger og tidsskrifter. Men hvordan bevarer man en cd-rom, så den kan bruges om 100 år?

Kunsten at bevare den digitale nutid

D- Det er vigtigt at have en politik for digital bevaring. Man bliver nødt til at være på forkant, fordi den teknologi-ske udvikling går så hurtigt, fortæller

Ulla Bøgvad Kejser, bevaringsspecialist på Det Kongelige Bibliotek. Siden maj måned sidste år har hun været en del af arbejdsgruppen bag sitet, digitalbevaring.dk, der har til opgave at undersøge og formidle, hvordan man bedst bevarer digitale materialer for eftertiden.

en sTøRRe OPgAve

- Når man får en bog ind på et bibliotek, kan man sagtens registrere den, stille den på en hylde og ikke gøre noget ved den i 50 år. Men hvis du får et digitalt materiale ind, for eksempel en dvd, så kan du risikere, at du i løbet af kort tid ikke kan læse dvd’en mere. Måske fordi der er fejl på mediet, eller fordi du ikke har den afspiller, der kræves. Derfor er man nødt til at få alt digitalt materiale ind i et kredsløb for bevaring, lige så snart man mod-tager det, forklarer Ulla Bøgvad Kejser.

Og den proces består groft sagt af tre trin – modtagelse, bevaring og tilgængelighed - der skal gennemgås i forbindelse med bevaring af de digitale medier.

- Først skal man skal sikre sig, at modtagel-sen er i orden, altså at man har fået de ting til

sit arkiv, som man havde regnet med. Det kan man kontrollere dels ved tekniske foranstaltninger, så man sikrer sig, at de bits, man får ind, er intakte alle sammen. Og dels rent logisk ved at man åbner dokumentet på en skærm og kontrollerer, at det rent faktisk har det forventede udseende, forklarer bevarings-specialisten.

- Dernæst skal man sikre, at man kan bevare materialet. Det deler man typisk op i bitbevaring og i logisk bevaring. Ved bitbevaring skal man sikre, at bitsene forbliver intakte over tid, og at der ikke opstår fejl i dem. Det gør man ved hjælp af nogle programmer, der tager et »fingeraftryk« af filen, så man kan sammenligne dem løbende over tid. Logisk bevaring skal sikre, at materialet kan gøres læsbart om 100 år, uddyber Ulla Bøgvad Kejser.

Den ReTTe sTRATegi

Det mest indlysende er at forsøge sig med den museale strategi - det vil sige, at man simpelthen gemmer de medier, computere og afspillere, der oprindeligt har kunne afspille materialet. Men man risikerer hurtigt, at udstyret ikke virker, så derfor foreslår eksperten, at man bruger nogle mere raf-finerede metoder.

- Der er migrerings-strategien, hvor man overfører data-ene til et nyt dataformat – for eksempel fra et filformat til et andet. Men nogle materialer, for eksempel computerspil, kan ikke migreres, der skal man bruge en strategi, der hedder emulering. Her simulerer man de systemer, spillet er opfundet til, på nogle nye maskiner. Den bevaringsstrategi, man vælger, afhænger af hvilket materiale, man skal bevare.

tekst MaJken s. elIasen


1. Bevar altid mindst to kopier af alt materiale2. dokumentér altid, hvilke handlinger og processer, der foretages

ved de arkiverede kopier.3. kontrollér, at de kopier, som kommer ind i arkivet, er uændrede,

for eksempel ved at kontrollere checksum før og efter overførs-len. (Checksum er et unikt tal – et digitalt »fingeraftryk« – som beregnes ved hjælp af et program)

de tre tommelfingerregler for bevaring:

Hos Sampension lægger vi vægt på den personlige rådgivning. For det er vigtigt, at din pensionsordning passer til din aktuelle livssituation. Vi mener, det gør pensionen mere værd.

Læs mere på sampension.dk

Mere værd

10283_2.Ann_Perspektiv.indd 2 12/10/11 10.01

Det sidste af de tre trin, handler ikke om beva-ring, men om brug.

- Slutaktiviteten er at gøre materialerne tilgængelige igen for brugerne. De skal kunne finde frem til dem og bruge dem bedst muligt. Samtidig skal man sikre, at adgangen til materialerne sker i overensstemmelse med de gældende love, såsom Ophavsretsloven og Persondataloven. Det er en vigtig aktivitet i forbindelse med bevaring, at man kan gøre materialerne tilgængelige igen.

en ny veRDen

Selvom digital bevaring er et helt nyt arbejds-område i bibliotekssammenhænge, er der allerede sket meget på feltet.

- Hver gang vi har et teknologispring, så får vi også nogle nye udfordringer med indsamling og bevaring. Nogle problemstillinger bliver løst, og nye opstår, fortæller Birgit Nordsmark Henriksen, der er afdelingsleder for Digital Bevaring.

Som leder har hun været med, siden man begyndte at arbejde med problemstillingerne på Det Kongelige Bibliotek. Og hun er blevet positivt overrasket over, at bevaringsinstitu-tionerne i de forskellige lande går sammen om

at løfte opgaven med at finde de bedste løsninger til indsamling og bevaring af digitalt materiale.

- Det forhold, at vores problemstillinger ligner hinanden meget, betyder, at der er et meget veludviklet samarbejde, hvor man typisk prøver at arbejde sam-men om udvikling af open source software, fortæller hun.

Den digitale verden har simpelthen nedbrudt landegrænserne.- Når man har løst et problem for en digital bog i Danmark, så har man auto-

matisk også et løsningsforslag for en digital bog i Spanien.Derfor går udviklingen med at finde frem til de bedste strategier inden for

digital bevaring også væsentligt hurtigere, end hvis hver enkelt institution i hvert enkelt land, som typisk har meget få ressourcer til området, skulle gøre arbejdet selv.

Men selvom samarbejdet i høj grad er internationalt, har Danmark dog profi-leret sig som et af de steder, hvor man er langt fremme i arbejdsprocessen.

- Vi er med i vigtige internationale projekter, og vi laver løsningsforslag, der vækker opmærksomhed, understreger Birgit Nordsmark Henriksen.


gA

Dg

ET

S

Lørdag d. 12. november er der nordisk spildag 2011, hvor alle nordiske biblioteker

opfordres til at sætte fokus på brætspil, rollespil eller digitale spil. Læs mere, få

inspiration til dagen og tilmeld dit bibliotek på www.nordicgameday.com

nordisk spildag 2011

The sims hitter på Facebook

Thomas VigildFast skribent på gadgets-siderne i

Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand

for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab,

Datalogi og Computerspil.

Livsstilsimulatoren »The sims« er rykket på Face-book, og har på blot en måned rundet 40 millioner spillere verden over – et imponerende tal, når man tager i betragtning, at spillet har været ti år om at sælge 125 millioner fysiske kopier. »the sims social« er dog også i udgangspunktet gratis at spille, men hvis man tilkøber virtuel valuta i spillet, klarer man sig hurtigere til tops - en forretningsmodel, som mange Facebook-spil benytter sig af.

Månedens

udenlandskelink

TABLET-KRIgEN SPIDSER TILMotorola, HP, Samsung, Sony, HTC og Microsoft er kun

et udpluk af de firmaer, der står på nakken af hinanden

for at få en bid af markedet for tablet-computere.

På toppen sidder Apple dog solidt med deres iPad 2,

men konkurrenterne har gode alternative features. For

eksempel lancerer Samsung »Galaxy Tab«, der også

kan bruges som mobiltelefon samt »Galaxy Note«,

hvor man kan skrive tekstbeskeder i fri hånd med

medfølgende pen. Samme hybridtanker har Motorola i

deres tablet/smartphone ATRIX, mens Sonys Android-

baserede Tablet S ser lovende ud med en startpris på

500 dollar (ca. 3000 kroner).

Slutteligt har Microsoft sværget troskab til tablets, da

deres kommende Windows 8 satser på at bygge bro

mellem tablet og bærbare computere.


Forestil dig en fremtid, hvor spillene ikke længere snurrer

på dvd-skive inden i din egen computer eller spillekonsol. en

fremtid, hvor der kun findes en universel spilplatform, og en

fremtid, hvor alt foregår via internettet, fordi video og lyd

fra spillene streames direkte ind på den skærm, du sidder

ved lige nu – og det uanset om det er fladskærmen i stuen,

den bærbare computer på kontoret eller mobiltelefonen.

den fremtid er her nu, for i slutningen af september blev

den amerikanske spiltjeneste Onlive lanceret officielt i

europa, og den udstikker nye veje for, hvordan vi fremover

spiller og forbruger spil.

Ideen bag Onlive bygger på cloud-gaming. dette betyder,

at alle dine spil bliver hentet ind fra internettet, og din

»spillekonsol« findes nu kun online. det eneste, der er med i

pakken ved køb, er derfor en controller og en lille boks, der

henter lyd- og billedsignalerne ned fra internettet. Fordele-

ne ved dette er markante. dels skal du ikke længere sværge

troskab til én spilplatform som for eksempel Xbox 360 eller

Playstation 3, dels behøver du heller ikke længere frygte,

om din spillecomputer er blevet for sløv til at afvikle de

nyeste spil. du skal bare have en nyere internetforbindelse,

så bliver din egen teknik ligegyldig. at Onlive er ren cloud-

gaming giver samtidig helt nye indkøbsvaner. For det første

kan du gratis prøve den første halve time af alle spil før leje

eller køb, og for det andet kan du for lidt over 50 kroner om

måneden abonnere på adgang til alle spil i Onlives arkiv. Og

da det bliver løbende opdateret med nye storspil, så behø-

ver du aldrig tænke over at købe nye spil igen.

Hvor forjættende futuristisk Onlive end lyder, er der også

ulemper. Mens Onlive har en imponerende liste af stor-

spil i sin butik til at sikre sig fodfæste, så vil de tre store

spil- og konsolproducenter i Microsoft, nintendo og sony

naturligvis aldrig støtte Onlive, da tjenesten overflødiggør

den fysiske konsol under fladskærmen i stuen. derfor vil

spiludvalget til Onlive være begrænset, men som koncept

og teknologi er dette fremtidens spilbutik.

Find Onlive på

www.onlive.com

Fremtidens spil ligger i en sky

Hvilke brætspil skal under juletræet i år, og hvor finder man nye udfordrende spil-oplevelser til enten familien eller biblio-teket? Den danske kritikerpris inden for brætspil, »Guldbrikken«, har netop kåret årets vindere i fem forskellige kategorier.

Vinderne blev børnespillet LEGO Heroica, familiespillet Mondo, voksen-spillet 7 Wonders og gådespillet Troy – Extra Muros. Juryens Specialpris gik til drømmekort-spillet Dixit Odyssey, mens Guldbrikken for første gang uddelte jury-ens digitale specialpris, der gik til iPad-udgaven af det succesrige brætspilTicket to Ride.

Læs mere på www.guldbrikken.dk

Her er årets bedste brætspil


DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

del din Viden Prisen blev uddelt på Fagligt landsmøde den 1. oktober. Vinderen modtog æren samt en check på 10.000 kroner! Prisen uddeles næste år på Bibliotekarforbundets generalforsamling.

D Det har været kernespørgsmålet i projekt »Licenser til masserne«, som netop er afsluttet. Vi svarer forsig-tigt ja. Projektets model for mar-

kedsføring har vist sig at fungere, og vi kan dokumentere stigninger i benyttelsen af de udvalgte licenser på flere hundrede procent. Selvfølgelig skal man også overveje udgangs-punktet - nemlig at benyttelsen af licenserne er meget lav. Derfor det forsigtige ja.

Hvis jeg eT øjeBLik skAL væRe

gAmmeL Og sUR

Det var ikke en opgave, der lå lige til højrebe-net, da projektgruppen satte sig sammen for at tænke store markedsføringstanker. Det tog cirka fem minutter at konstatere, at vi kaldte licenserne for tre forskellige ting. Det er altid et godt udgangspunkt for en fælles mar-kedsføringskampagne. Og efter 10 minutter konstaterede vi, at vi ikke havde de samme licenser. Og lige før pr-materialet gik i trykken, lærte vi på den hårde måde, at vi ikke kontrol-lerer licenserne – og at de derfor kan ændre navn og udseende lige pludselig. Dertil kom-mer, at mange licenser er engelsksprogede. Og så holdt vi op med at kigge på begrænsnin-gerne – og gik i stedet i gang med at udforske mulighederne.

wHAT’s new?

Projektets grundtanke er, at licenser ikke skal markedsføres som et samlet hele. Vi markedsfører jo heller ikke bogbestan-den ved at sige: »Kom ned og lån vores mange bøger.« Her snakker vi om genrer, emner og forfattere. Derfor har ud-gangspunktet været at arbejde med udvalgte licenser. For hver licens har vi bestemt målgruppe og oplagte brugssituationer.

Det er blevet til fem kampagner, der er opbygget ud fra en fælles model, der består af tre dele: 1) Intern kompetenceud-vikling, 2) Markedsføring på biblioteket og 3) Markedsføring ude i byen.

Den interne kompetenceudvikling har bestået af små se-kvenser på ca. en times varighed, hvor alle med publikumsbe-tjening fik en introduktion til de udvalgte licenser og løste små søgeopgaver.

Selvom vi i udgangspunktet havde fem forskellige kampag-ner, var der en række samlende elementer: Et fælles slogan: »Viden til tiden«, at der i alle kampagner indgik en trykfølsom skærm i formidlingen på biblioteket, samt at alle licenser var repræsenteret med et banner på de respektive bibliotekers hjemmesider. De øvrige kampagneelementer blev tilrettelagt i forhold til målgruppens karakteristika og behov.

Leg TiL Den TRAvLe BøRneFAmiLie

PR-kampagne for danske-dyr.dkBørnefamilien er karakteriseret ved at være travl, it-vant og

have interesse for dyr (i hvert fald besøger de oftere end andre dyreparker, zoo og cirkus). Danske-dyr.dk er let at bruge og har bl.a. forslag til aktiviteter, man kan lave sammen som familie i naturen.

tekst sara sVenstruP, kOMMunIkatIOnskOnsulent, HernInG BIBlIOtekerne, 22. JulI 2011

Kan licenser markedsføres?

VInderdel dIn VIden

PrIsen2011


læs mere omdel din Viden påperspektiv.bf.dk

del din Viden er ditfaglige forum for

videndeling med kollegerog fagfæller.

Gruppen er svær at nå gennem traditionel markedsføring, derfor markedsfører vi gennem netværk. Vi har lavet en ad-venture-pakke med poster til et orienteringsløb, quizhæfte og konkurrence. Med andre ord redskaber til at planlægge en sjov dag i naturen. Adventure-pakken er omdelt til spejderledere, SFO’er, naturvejledere med flere. En fordel ved at markedsføre gennem netværk er, at vi har fået gode ambassadører i vores samarbejdspartnere.

HUmOR TiL De sTUDeRenDe

PR-kampagne for Faktalink, Student Resources in Context og Global Issues in Context

Digitale indfødte, engelskkyndige og oftest i sidste øjeblik. Sådan kan de studerende kort karakteriseres. Samtidig har de ofte brug for hjælp til at finde relevante kilder. Brugssituatio-nen er opgaveskrivning, og vi har markedsført gennem uddan-nelsesinstitutionerne. Vi henvendte os til gymnasielærerne med en folder, der blev distribueret direkte i deres dueslag. For-målet var at få dem til at huske licenserne og anbefale dem til eleverne. Samtidig oprettede vi en sms-service, eleverne kunne tilmelde sig: Så fik de en påmindelse om relevante licenser op til opgaveskrivning.

Endelig gav vi kollegaerne i udlånet en hovedrolle. Mange elever er usikre i forhold til informationssøgning – og ikke altid så glade for at spørge bibliotekaren. Vi ville have dem til at henvende sig til bibliotekaren – og opleve en god vejledning samt blive mere selvhjulpne til næste gang. Dette budskab formidlede vi på en humoristisk måde med plakater med tek-sten: »For sent ude med litteratur til opgaven? Få en tudekiks hos bibliotekaren.« Ved bibliotekaren fik de faktisk en tudekiks i form af en blanket, hvor bibliotekaren bagpå kunne notere relevante licenser og søgeord. Mange kollegaer oplevede, at det var rart at have noget fysisk at udlevere.

æsTeTik TiL De kUnsTinTeResseReDe

PR-kampagne for Grove ArtEn medarbejder på et museum, jeg kontaktede i forbindelse med projektet sammenfattede målgruppen af kunstinteresse-rede på følgende måde: Kvinder + 50, højtuddannede, børnene er flyttet hjemmefra – og så har de manden med på slæb. Det er altså en gruppe, som har tid til at kaste sig over interesser og oplevelser. Behovet for at tjekke fakta i Grove Art opstår typisk i forbindelse med et besøg på museum, galleri eller foredrag. Pr-materialet skulle kunne passe i en sådan sammen-hæng og gerne være så attraktivt, at man tager det med hjem

og hænger det op. Derfor blev pr-materialet et postkort med kort tekst og en kunstnerisk forside.

engeLsk TiL new cOmeRs

PR-kampagne for Library Press DisplayGruppen af New Comers består af arbejdsmigranter og uddan-nelsessøgende, der er i Danmark i en periode. Deres forestilling om biblioteket tager udgangspunkt i det biblioteksvæsen, de kender fra deres hjemland. Vi havde tæt kontakt til en række netværk, der har direkte kontakt til denne målgruppe – og deres råd var: Skriv på engelsk, start fra bunden: Hvordan bliver jeg låner, og hold det simpelt. Brugssituationen er, at man gerne vil følge med i nyheder fra sit hjemland - det har også været kampagnens primære salgsargument. Pr-materialet har været en simpelt engelsk-sproget flyer. Samarbejdspartnere har været borgerservice, sprogskoler og netværk som Inter-national Community. Flere netværk har også informeret om Library Press Display via deres nyhedsbreve.

gODe TiPs TiL Den LiTTeRATURinTeResseReDe

Pr-kampagne for Forfatterweb og Literature Resource CenterGruppen af litteraturinteresserede er meget bred, men

overordnet kan man sige, at der er flere kvinder end mænd, og at sandsynligheden for at man læser skønlitteratur stiger med alder og uddannelsesniveau. Behovet for at gå bag om littera-turen vil typisk opstå i forbindelse med læsekreds, forfatterar-rangement, hos boghandleren eller på biblioteket. Kampagnen er lanceret som tre gode online kilder for den litteraturinteres-serede og pr-materialet har været en lille pixibog.

eRFARingeR Og eT PAR AFsLUTTenDe TAnkeR Om

mARkeDsFøRing AF LicenseR

Kan licenser markedsføres til masserne? I hvert fald ikke alle sammen. Nogle licenser egner sig bedst som arbejdsredskab for bibliotekarerne. En pointe er, at vi projektet har udvalgt dem, vi mente, der havde størst publikumspotentiale ud fra kriterier som brugervenlighed, emne, lækkert layout og fjernadgang. Vi kan dokumentere høje stigninger for stort set alle udvalgte licenser, men brugen var i udgangspunktet lav. Man kan forestille sig, at en vedvarende reklameindsats vil give pote og bringe brugen op på et rimeligt niveau.

Vi tror på idéen med at fokusere på få udvalgte licenser og tænke dem i kontekst: Hvor kan behovet for dem opstå, hvem kan have behov og ikke mindst hvornår? For eksempel er det oplagt at markedsføre Forfatterweb op til BogForum på lige


resumeer fra del din videnDELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

fod med bøgerne. I projektet har vi også rykket de trykfølsomme skærme ud på hylderne, hvor bøgerne om samme emne står.

Vi har gode erfaringer med den trebenede model for markedsføring: Internt, på biblioteket og eksternt. Den interne kompetenceudvikling er meget væsentlig. Det bedste markedsføring er alt andet lige den personlige anbefaling fra bibliote-kar til bruger i udlånet. Pr-materialerne fungerede godt i formidlingen. Mange oplever, at det var rart at kunne give brugeren »noget med hjem«. Des-uden skabte de fysiske pr-materialer en synlighed både på biblioteket og på eksterne lokationer, som licenser ellers ikke har.

Der er ingen tvivl om, at det har været et stort arbejde at etablere eksterne samarbejdsrelatio-ner. Der er heller ingen tvivl om, at samarbejds-partnerne har været vigtige i forhold til at få budskabet ud. Vi har oplevet stor imødekom-menhed hos vore samarbejdspartnere – nej’erne kan tælles på en hånd. Nogle samarbejdspartnere har stillet materialerne frem, mens andre er gået aktivt ind i formidlingen, for eksempel ved at sende nyheder ud via nyhedsbrev eller bruge pr-materialerne i deres arbejde. Samtidig er der skabt gode relationer, som også kan bruges i anden sammenhæng.

I øjeblikket arbejdes på »Licenser til masserne 2.0.« Dette arbejde er forankret ved Gentofte Bibliotekerne. Her gøres pr-materialerne fra »Licenser til masserne« til skabeloner, der er gratis tilgængelig for alle landets folkebiblioteker, og der tilføjes nye digitale pr-materialer. Der er store fordele i at få markedsføring af licenser op på nationalt plan, men det kræver nogle fæl-les beslutninger, dels om hvad vi kalder de kære licenser, e-ressourcer, søgebaser, netmedier… og dels omkring en form for basispakke af licenser, som alle landets biblioteker har. Det er mere end svært at holde markedsføring, især online, inden for kommunegrænsen.

»Licenser til masserne« er gennemført i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Herning Bib-liotekerne. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Af Erik Nicolaisen HøyBibliotekar ved Københavns Hovedbibliotek29. september 2011

største danske e-bogssamling?

Med linkhenvisninger til over 3.000 digi-taliserede bøger fra perioden 1670-1870 har Københavns Biblioteker nu Danmarks måske største »e-bogs-bibliotek«.

Af Anne Dalsgaard, Birgitte Holt Nielsen og Kirsten Dyhrberg GrønneAnne Dalsgaard, Boligsocialmedarbejder i Kulturhus Herredsvang,Birgitte Holt Nielsen, Børneopera-producent ved Den Jyske Opera og Kirsten Dyhrberg Grønne, Børnebib-liotekskonsulent i Lokalbibliotekerne27. september 2011

inspiration til samarbejde

Tre onsdage i april 2011 kom 37 børne-havebørn fra Aarhus Vest til Kul-turhus Herredsvang for at høre opera og fortællinger. Aarhus Vest er bl.a. kendetegnet ved mange familier med lav indkomst og mange borgere med rødder i andre lande. Dette er historien om et unikt og succesfuldt samarbejde mellem Hasle Bibliotek, Den boligsociale indsats, Dagtilbuddet Herredsvang og Den Jyske Opera. Artiklen lægger vægt på at fortælle om forløbet og fremhæve de mange forskellige aspekter, der fik projek-tet til at blive en succes for alle parter. Her skal fremhæves at både børn, pædagoger og forældre mødte talstærkt op, hvilket ikke altid er en selvfølge i dette lokal-område. Forhåbentlig fortsætter disse familier med at komme i Kulturhuset og betragte stedet som deres.

Af Lars SvaneBachelorstuderende IVA (KBH)21. september 2011

musikformidlende bibliotekarpå evig jagt i magasinet

Kommentar til Søren Søndbergs indlæg om musikbiblioteker: »Tilbage til musikken del 2 - et par tanker og idéer om musikformidling.«

Af Pernille SchaltzSpecialkonsulent Statsbiblioteket9. september 2011

den danske kulturarv - hvad mon det er for noget? og hvad mon der skal til for at give hr. og fru. danmark adgang til den?

Hvad er kulturarven for en størrelse, hvad skal den koste, og hvordan får vi den viderebragt til Hr. og Fru Danmark?

Af Sofie FredborgBibliotekar ved Koldingbibliotekerne9. september 2011

stor interesse for kulturgrupperi Kolding

Den 1. september holdt vi på Kolding Bibliotek for første gang en opstarts-aften for kulturgrupper. Ideen var at lave noget tilsvarende en læsekreds, for folk som manglede noget at gå til, som f.eks. koncerter, kunstudstillinger, biografen eller til andre kulturarrange-menter. Der dukkede ca. 50 inter-esserede op og flere ringede og ville gerne være med, selvom de ikke kunne komme på selve aftenen. Så alt i alt viste det et stort behov på et område, hvor biblioteket sagtens kan være formidler, uden at det kræver de store ressourcer.

37

Da of omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut enimusda commolorem

lam aut utemqua teniati ipiciam aciam sequis remporio conse secabor ficil mag-

nias estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, tes

estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam,

testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il

idelignate quiam nus.

Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis

exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto

quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam

est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent

eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant

liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibu-

sam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia

prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at.

Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod

quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa

doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur,

essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibe ruptionet

etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam

nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Gratis landsmødemed bits and bytes

Hen

rik Herm

ann · h

ermann@

bf.d

k

»Det mest udfordrende for mit arbejde er, at de digitalt indfødte unge er blevet mere utålmodige, fordi de har vænnet sig til Google, men generelt oplever jeg meget få proble-mer i den forbindelse. Det handler også om at være villig til at møde dem der, hvor de er«.

Sådan siger en af de over 400 deltagere i Bibliotekarforbundets faglige landsmøde til os i dette nummer af Perspektiv. Her kan du læse om landsmødet med digitalisering i højsædet, men også om meget andet, for det er bladets erklærede formål at se fremad. Læs for eksempel artiklen om, at du selv skal tage ansvar for din læring. Behøver du for eksempel tage en masteruddannelse? Men uanset hvad, er det en god ide at arbejde med begrebet employability, som kan oversættes til: din markedsværdi og muligheder for at få et nyt, spændende job.

Både Fagligt Landsmøde og efteruddannelse handler om penge – dine penge og/eller andres. Det er klart, at man som medarbejder har en forventning om at få efteruddan-nelse betalt af arbejdsgiveren. Visse steder er efteruddannelse sikret via overenskomst-en, men for offentligt ansatte er det ofte op ad bakke.

Hvad mente jeg med, at Fagligt Landsmøde også handler om penge? Jo, 400 medlem-mer af Bibliotekarforbundet har den første weekend i oktober haft et herligt ophold på det udmærkede firestjernede First Hotel ved Sjællandsbroen på Amager. Men Fagligt Landsmøde er jo medfinansieret af de adskillige tusinde andre medlemmer af forbun-det, som ikke deltog. Det er nemlig gratis for medlemmerne at deltage. Måske en særlig form for solidaritet. Men i knappe krise-tider, hvor pengene er små, er det måske på sin plads at overveje en form for egenbetaling for Fagligt Landsmøde? Om ikke andet, så en symbolsk egenbetaling fremfor et helt gratis arrangement med alt betalt. Mange andre steder er der egenbetaling. Eksempelvis skal medlemmer af Dansk Journalistforbund betale over 1500 kroner for to dages fagfestival med en overnatning. Her er der også åbent for ikke-medlemmer, som dog må betale helt op til 5.000 kroner hver. Det gør mange. Og med en venteliste på over 100 til dette års faglige landsmøde, hvor program-met var stærkt og alt og alle klappede, så kan det måske overvejes at opkræve en skilling for deltagelse på Fagligt Landsmøde, selv om det bestemt ikke er sikkert, at (offentlige) arbejdsgivere vil betale. Måske er det rimeligt med egenbetaling næste gang, Bibliote-karforbundet holder Fagligt Landsmøde?

RE

DA

KT

ØR

EN

S S

PA

LTE


DE

BAT

afvikling må erstattes med

visioner om udvikling!

Når KUBIS’ universitetsbibliotekar,

Michael Cotta-Schønberg, i intervie-

wet i Perspektiv nummer 7 udtrykker

bekymring over »om bibliotekerne

fuldstændig mister kontakten til

forskerne, når de små institutbiblio-

teker lukker«, så forstår jeg godt hans

bekymring. Langt de fleste institut-

biblioteker indenfor de våde fagområ-

der er nedlagt, og de tørre fag er også

i gang med at nedlægge flere af deres

institutbiblioteker.

Hvad er der sket på Københavns

Universitets Biblioteker efter fusionen

i 2007 og oprettelsen af KUBIS?

Når institutbibliotekerne lukker, så er

det på grund af Københavns Univer-

sitets besparelser. KUBIS opsluger så

vidt muligt materialerne, og ansatte

der ikke har valgt at søge ny græsgan-

ge eller gå på pension, bliver overflyt-

tet til KUBIS, som Kongelig Bibliotek

(KB) eller Københavns Universitet (KU)

ansatte på Det Kongelige Bibliotek.

Fakultetsbibliotekerne er ikke i daglig

kollegial kontakt med forskere og

undervisere, og alene det gør, at

institutbibliotekernes tilgang er an-

derledes end fakultetsbibliotekernes

i forhold til servicering af forskning

og undervisning. Hvilken betydning

har det for fakultetsbibliotekerne, når

en faglig biblioteksforpost fjernes?

Hvad er det netop bibliotekets nære

faglighed repræsenterer og tilfører

undervisning og forskning? Hvad bør

der som minimum være tilbage for at

sikre biblioteksfaglig støtte til under-

visningen og forskningen?

Ingen i KUBIS-ledelsen har villet

blande sig i fakulteternes beslutning

om nedlæggelse af bibliotekerne i de

faglige nærmiljøer. Årsagen er blandt

andet, at KUBIS ledelsesmæssigt er

en kompleks konstellation. KUBIS-

bibliotekerne består som tidligere

nævnt af KB-ansatte og KU-ansatte

(KU-ansatte med biblioteksledelse og

KU-ansatte med institutledelse).

Men tilbage står man med visheden

om, at hvis afvikling skal erstattes

Bibliotekernes rolle belyst ved to friske

eksempler fra Skive

decentralisering og demokrati

Det er en af Skive Biblioteks visioner

at »styrke og fremme den demokrati-

ske proces.«

Demokratiet er ikke nogen selvfølge.

Set ud over jordkloden er demokratiet

helt fraværende mange steder. Andre

steder er det under pres.

Skive Bibliotek har på det allerse-

neste gennemført to aktiviteter

som udtryk for decentralisering og

demokrati:

• Brevstemmeafgivning

i bogbusserne

• Gennemførelse af et vælgermøde

På forslag fra en byrådspolitiker

besluttede Skive Byråd for nogle

måneder siden, at der skulle tilbydes

brevstemmeafgivning i bogbusserne.

Forinden havde både biblioteket og

Indenrigsministeriet sagt god for

dette.

Baggrunden for ideen var blandt

andet, at der i Skive Kommune blev

nedlagt fem valgsteder. Til gengæld

med udvikling, så skal KUBIS-ledelsen

proaktivt ud og repræsentere og syn-

liggøre bibliotekernes faglighed. Der

skal være visioner for fremtiden. En

tydelig og visionær biblioteksfaglighed

på universiteterne er en klar styrkelse

af både undervisningen og forsk-

ningen. Ressourcerne skal udnyttes

optimalt, og forskere og studerende

skal betjenes, så de understøttes

bedst muligt og hermed kan få deres

mål inden for forskning og uddannelse

opfyldt.

Det skal være tydeligt for alle, og

ikke mindst i disse fusions- og ned-

skæringstider, at bibliotekerne oplever

en stor efterspørgsel efter god biblio-

teksfaglig vejledning, herunder også

personlig vejledning i forbindelse med

alle materialeressourcer, ikke mindst

e-ressourcer, udvikling af forskellige

læringsmiljøer, undervisningsformer

og forskerservice.

Faktuelle oplysninger om

institutbibliotekerne på

Københavns Universitet:

Fakta om de våde institutbiblioteker:

Panum Biblioteket er nedlagt og

genopstået som Panum Studiecenter.

Datalogisk Bibliotek og Geo Bibliote-

ket er nedlagt.

Botanisk Central Bibliotek er i gang

med at overføre det meste af sit

materiale til Det Natur- og Sundheds-

faglige Fakultetsbibliotek. Biblioteket

er lukket for udlån, men der er læsesal,

som er bemandet to gange om ugen af

en bibliotekar.

Matematisk Bibliotek, Institut for

Idræt og Niels Bohr Instituttet har

fortsat biblioteker med bibliotekarer

ansat.

Fakta om de tørre institutbiblioteker:

Samfundsvidenskab har meldt ud, at

de nedlægger alle deres institutbib-

lioteker pr. 1. januar 2012. Institut-

tets ansatte bliver overflyttet til Det

Samfundsvidenskabelige Fakultets-

bibliotek, men alle er fortsat KU-

ansatte med fakultetsdirektøren som

øverste personaleleder. Den daglige

biblioteksfaglige ledelse varetages af

fakultetsbibliotekaren på Det Sam-

fundsvidenskabelige Fakultetsbib-

liotek. Institutbibliotekets personale

deltager i arbejdet med at klarlægge

hvordan afviklingen skal finde sted,

og arbejder for at der opretholdes en

pensumsamling/håndbogssamling

med bibliotekarbetjening i forbindelse

med studiepladserne på CSS. Det

Humanistiske Fakultetsbibliotek har

også haft ændringer, men her har man

fastholdt institutbibliotekerne i de

faglige miljøer.

Af Jette Fugl, Hovedbestyrelsesmedlem

i Bibliotekarforbundet. Ansat i KUBIS

på LIFE fakultetet, KU


INFORMATIONSARKITEKTURDette videreuddannelsesforløb er for dig, der arbejder med opbygning og vedlige-hold af hjemmesider på dit bibliotek eller i en anden videnstung organisation. Du vil opnå dybtgående indsigt og praktiske færdigheder inden for Content management, Vidensorganisering og Informationsøkologi. Forløbet varer et semester og kan indgå i en ”Master i it” eller læses selvstændigt. Studiestart: 10. februar 2012

Ansøgningsfrist: 1. december 2011

Yderligere information: www.master-it-vest.dk

Ansøgning og optagelse: AAU Efter- og Videreuddannelse,9940 9420 eller [email protected]

Informationsmøde: 3. november 2011, kl. 15.30 – 18.15 på NORDkRAFT, Aalborg

Tilmelding: www.master-it-vest.dk

kom der så næsten 60 nye til, nemlig

samtlige bogbusholdepladser i Skive

Kommune. Efter alt at dømme er der

nok hermed tilvejebragt den mest

decentrale brevafstemning i Danmark.

Op til folketingsvalget blev der i alt

afgivet 107 brevstemmer i de to bog-

busser. Dette er godt fem procent af

samtlige afgivne brevstemmer i Skive

Kommune. Langt over, hvad nogen af

os havde forventet.

Den 12. september arrangerede Skive

Bibliotek et vælgermøde på bibliote-

ket. Alle ni kandidater opstillet i Skive-

kredsen medvirkede. Vi var godt 100

mennesker forsamlet den aften. Det

meste af vælgermødet formede sig

efter caféprincippet, hvor de frem-

mødte kunne vandre rundt og tale

med de enkelte kandidater. Der var

stort engagement og megen spørge-

og diskussionslyst. Både kandidater

og vælgere roste aftenens forløb.

Igen: Det var en aften på biblioteket

langt over det forventede.

Den 21. september 2011

Med venlig hilsen

Esben Møller Christensen

stadsbibliotekar, Skive Bibliotek

Kommentarer til nyheden

»Bekymring over for få

BibZoom-brugere« bragt på

perspektiv.bf.dk den 11. oktober

jeg bruger kun BibZoom på jobbet

Et andet problem jeg ser for Bibzoom

er de download tjenester der er

kommet fra telefonselskaberne i de

sidste par år bl.a. TDC Play og Tele-

nors WIMP. Disse tjenester koster

ikke særligt meget om måneden for

selskabernes kunder og giver adgang

til den nyeste musik på lovlig vis. Jeg

er selv bruger af WIMP og bruger den

rigtigt meget. Bibzoom bruger jeg

kun når jeg f.eks. skal holde kursus

i anvendelsen af tjenesten, som

f.eks. i morgen hvor vi holder kursus

i Bibzoom, Netlydbog og eBøger på

Kerteminde Bibliotek. :-)

det er noget makværk

Det er og bliver noget makværk

- det kan alverdens fremstød og

pr-kampagner ikke ændre på...

BibZoom er for dyrt

Ikast-Brande Bibliotek har også

afstået fra at abonnere på Bibzoom i

2011 - og kommer næppe heller med

i 2012. Selv om man kunne diskutere

om en årlig udgift på 1,65 kr. pr. ind-

bygger er dyrt for adgang til al den

musik, så er det svært at finde pen-

gene i budgettet, når hvert eneste

år byder på nye nedskæringer. Hvor

mange brugere der er »nok« kan man

selvfølgelig også have forskellige

holdninger til - men der er jo ikke no-

gen af vore tjenester der rammer alle

brugeres behov. Men det er i hvert

fald suverænt den enkelt-besparelse,

som vi har fået flest låner-reaktioner på hos os, så en

del brugere har der været, som har savnet tjenesten.

Hvor mange brugere er der mon egentlig på »Palles

Gavebod«?? :-)

World kunne blive en succes

Guldborgsund-bibliotekerne er med - ingen tvivl om

det - men når konkurrenterne er så meget bedre, har vi

ikke en chance. Kun nichen »world«, som rummer meget

andet end musik, tror jeg kan blive en succes.

søgefunktionen er svær for brugerne

Jeg er som bruger af BibZoom blevet gjort opmærksom

på denne artikel og skal i den forbindelse knytte føl-

gende kommentar til BibZoom og dens anvendelse som

almindelig forbruger af klassisk musik. Det undre mig

ikke at Bibzoom har så få brugere idet der til trods for at

der en masse musik er utroligt svært at se nogen som

helst struktur på f. eks. søgefunktionen. Prøv bare at led

på »Nacht und Traüme« af Schubert. Såfremt man skal

have glæde af søgefunktionen skal den opdeles meget

mere systematisk for eksempel på komponist/ genre

(opera, orkestermusik, kammermusik, mv.)/ opus nr./

navn / kunstnere /o.s.v., således at der bliver flere ind-

gange til at hitte frem til den musik man ønsker. I øvrigt

kan jeg ikke forstå at som den første side man kommer

til efter at have trykket sig frem til »klassisk« er en side

med ligegyldige indspilninger af populære klassiske

numre og ikke en oversigt, hvor man kan vælge syste-

matisk. Der findes masser eksempler på søgefunktioner

og strukturer fra andre hjemmesider, som er udformet

med stor brugervenlighed. Det ville være ærgerligt hvis

BibZoom forsvandt med den begrundelse, at der er så få

aktive brugere, når nu problemet er en ringe brugerven-

lighed. For mig at se er problemet selvforskyldt.

Med venlig hilsen

Martin Hvingtoft,

11. oktober 2011

40

Tre spørgsmål til

Hvad kommer den nye regering til at betyde for fagbevægelsen?Jeg håber på, at den nye regering vil være mindre negativt indstillet overfor fagbevægelsen som helhed. Den tidligere regering sænkede for eksempel fradraget på fagforeningskon-tingentet, så det flugtede med de gule fagforeningers kontingenter. Det var et direkte angreb på fagbevægelsen. Mit håb er også, at den nye regering er klar over, at akademikere også har varme hænder, selv om retorikken under valgkampen måske indikerede, at politi-kerne ikke helt var bevidste om det. Men det er positivt, at de vil inddrage fagbevægelsen i trepartsforhandlinger i diskussionerne om, hvordan samfundet skal indrettes og udvikle sig. Jeg håber også, politikerne fremover vil behandle ledige bedre, blandt andet i forhold til dagpengereglerne.

Hvad kan en ny kulturpolitik betyde for bibliotekarerne?Man kan først og fremmest håbe på, at Uffe Elbæk reelt interesserer sig for kultur og biblioteker, men budgetterne bliver jo lagt i kommunerne, så i den forstand spiller det ikke den store trille, hvem der er kulturminister. Det er stadig lokalt, at kulturområdet skal prioriteres.

Hvad håber du, der kommer til at ske?At den nye regering får sat gang i hjulene, så arbejdsløsheden falder, og der kommer flere penge i kommunekasserne, så det kan smitte af på kulturbudgetterne. Og at den nye regering har større fokus på bibliotekernes betydning for integration og læring i videns-samfundet og betydningen generelt af videns- og kulturinstitutioner.

aaK, aKademiKernes arBejdsLøsHedsKasse, Har som den FørsTe a-Kasse FåeT ProdUCereT en aPPLiKaTion TiL smarTPHone, der gør deT mULigT aT UdFyLde siT dagPenge-KorT oVer moBiLTeLeFonen.

i 2011 indgik Bibliotekar-forbundet under akade-mikernes Centralorganisa-tion (aC) ekstraordinært en toårig overenskomst. det betyder, at organisa-tionerne skal til forhand-lingsbordet igen i 2013.ifølge forhandlingschef i Bibliotekarforbundet, Bruno Pedersen, må man forvente, at den økonomi-ske situation er som ved overenskomstforhand-lingerne i 2011, hvor man lavede en toårig overens-komst i håbet om, at den økonomiske situation ville ændre sig. - det ved vi nu, at den ikke gjorde, siger han. Bruno Pedersen mener ikke, man kan forvente, at der bliver afsat ret mange midler til næste over-enskomst. Bibliotekar-forbundet har et specielt problem i forhold til tjene-stemændenes aftaler. Her er knasterne blandt andet, at tjenestemændene ikke oplever samme lønstig-ning som de overens-komstansatte.

?Matthias eiriksson

Få dagpengekort på smartphone

Formand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33Tlf. P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]

Næstformand: Søren KløjgaardHasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30Tlf. P: 21 71 31 08E-mail:[email protected]

Anita DürkopGreve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00Tlf. P: 26 85 43 95E-mail:[email protected]

Jette FuglDet biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28E-mail:[email protected]

Line FrølichBiblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00E-mail:[email protected]

Marie UlletvedHolmgaardGentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53E-mail:[email protected]

Perspektiv bringer i hvert nummer ud-valgte noter fra hovedbestyrel-sens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

BF’S HovEDBESTyrElSE


Overens-komstfor-handlinger igen i 2013


41

HB

NO

TE

R

Bibliotekets udvikling ikke lig bibliotekarens- En overdreven loyalitet får folk til at glemme sig selv, sagde Anita Dürkop. Hvis du som medarbejder hele tiden har fokus på organisationens ve og vel, kan du overse din egen faglige og personlige udvikling. Denne pointe kom Anita Dürkop med under hovedbestyrelsens diskussion af, hvordan Bibliotekarforbundet kan styrke medlemmernes personlige kompetencer. Forbundet vil arbejde videre med medlemstilbud, der også har fokus på personlig udvikling.

Nu kan du også finde Bibliotekarforbundet på Facebook. Siden skal give medlemmerne mulighed for at dele erfaringer og give et hurtigt overblik over relevante nyheder og arrangementer i Bibliotekarforbundet. Siden blev lanceret kort før Fagligt Landsmøde i starten af oktober og indeholder blandt andet link til landsmødets oplægsholdere og videoklip fra weekenden. Hovedbestyrelsen håber også at kunne bruge Facebook til at kommunikere direkte til de studerende på IVA. Find siden på www.facebook.com/bibliotekarforbundet

Hovedbestyrelsen har valgt at nedlægge Studenterforum. Begrundel-

sen er, at indsatsen over for de studerende ikke skal være afhængig af,

om der på et givent tidspunkt er aktive studerende eller ej. Kontakten

og tilbuddene til de studerende skal i stedet formidles direkte gennem

Bibliotekarforbundets sekretariat. Hovedbestyrelsen vil også gøre

fagforeningens tilbud til de studerende og dimittenderne mere tydelige

og blive bedre til at klæde de studerende på til at møde en desværre

stigende dimittendledighed. For eksempel skal de gøres opmærksomme

på, at de kan få faglig rådgivning i forbindelse med deres studiejob

omkring løn, arbejdstid og sygefravær.

Akademikernes Central organisation (AC), som Bibliotekarforbundet

er medlem af, har flere ønsker til den nytiltrådte regering som blandt

andet:

• En beskæftigelsesreform med en ny regional/statslig forankring.

• En styrkelse af A-kasserne, så de overtager opgaverne i det første

halve år af ledighedsperioden.

• Genoptjening af retten til dagpenge tilbagerulles til 26 uger og

bedre kompensationsgrad.

• Mere efter- og videreuddannelse.

• virksomhederne skal tage større socialt ansvar.

• revalidering skal anvendes mere aktivt.

• Indsats for bedre arbejdsmiljø.

Desuden har AC meldt ud, at organisationen ønsker at bevare den nu-

værende toårige dagpengeperiode, og at AC er klar over, at medlems-

organisationerne kan blive nødt til at levere både på løn og arbejdstid

for at bevare konkurrenceevnen. Den udmelding blev også diskuteret

af hovedbestyrelsen.

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost forudser, at en del af

dimittenderne fra IvA kan komme til at falde for dagpengeperiodens

toårsgrænse.

Søren Kløjgaard mener ikke, at en toårig dagpengeperiode er en

god idé og foreslår, at Bibliotekarforbundet går imod AC’s udmelding.

Han mener, AC gerne vil tage ansvar, men mangler svar på, hvad AC vil

kræve i stedet. Tine Jørgensen foreslog, at hovedbestyrelsen indhen-

ter talmateriale på, hvad en kortere dagpengeperiode reelt betyder

for medlemmerne. Jette Fugl tilsluttede sig, at alle parter må være

medansvarlige i en økonomisk svær tid, men understregede, at det er

en hårfin balance. Det bør for eksempel ikke kun være cheferne, der

får en lønstigning. Hun mener også, der skal være bedre løsninger for

seniorer, hvis efterlønnen ikke længere eksisterer.

Bibliotekarforbundet på Facebook

ønskeliste til ny regeringstudenterforum nedlagt

husk, at der er tr landsmøde den 25. april 2012

Camilla SejerøeKvaglund bibliotek Tlf. A: 76 16 20 31Tlf. P: 23 34 95 39E-mail:[email protected]

Rasmus BahnsenStudenterobservatørTlf. 30 22 87 12E-mail: [email protected]

Kim Jesper Josefsenroskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]

Tine JørgensenIBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37E-mail:[email protected]

Matthias Engberg EirikssonDet Informations-videnskabelige AkademiTlf. P: 31 15 05 09E-mail:[email protected]

Pia OlssonNørrebro Bibliotek og MedborgercenterTlf. A: 35 86 02 20Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail:[email protected] 41


JOB

Og

KA

RR

IER

E

Bibliotekarforbundetlindevangs Allé 2T: 38382233E: [email protected]:mandag-fredag kl. 9-15

Bruno PedersenForhandlingschefT: 38 38 06 [email protected]

Helle FridbergKonsulentT: 38 38 06 12 [email protected]

Karin V. madsenChefjurist T: 38 38 06 [email protected]

Lone rosendalSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

susanne H. ThomsenKonsulentT: 38 38 06 11 [email protected]

Ulla ThorborgKonsulentT: 38 38 06 [email protected]

sofie PlengeKarriere- ogudviklingskonsulentT: 38 38 06 [email protected]

HvAD INDEBærEr DET AT værE FUNKTIoNær? De fleste privatansatte med mere end otte timer om ugen vil være omfattet af funktio-nærloven, og oftest vil der i kontrakten være en henvisning til funktionærloven.

Men hvilke rettigheder giver funktio-nærloven egentlig? Nedenfor beskrives de væsentligste rettigheder i funktionærloven.

Løn under sygdom: Sygdom er »lovligt for-fald« efter lovens § 5, og det betyder, at den ansatte har ret til fuld løn under sygdom. Den ansatte skal overholde arbejdspladsens retningslinjer for sygemelding samt eventu-elle krav om dokumentation/lægeerklæring.

Opsigelsesvarsler: Efter lovens § 2 kan den ansatte opsige sin stilling med en måneds varsel til udgangen af en måned. opsigelses-varslet fra arbejdsgivers side er én til seks måneder afhængig af, hvor længe medar-bejderen har været ansat. Hvis der er aftalt prøvetid, vil opsigelsesvarslet kunne være kortere inden for de første tre måneder af ansættelsen.

120-sygedages reglen: lovens § 5 stk. 2 giver mulighed for at aftale et forkortet opsigel-sesvarsel (en måned til en måneds udgang), hvis medarbejderen har været syg i 120 dage indenfor et år. På det offentlige arbejdsmar-ked har parterne valgt ikke at bruge denne 120-dages regel, men muligheden eksisterer stadig på det private arbejdsmarked.

Jobsøgning i opsigelsesperioden: Uanset om en medarbejder er blevet sagt op eller selv har sagt op, giver funktionærlovens§ 16 ret til den nødvendige frihed med løn til at søge nyt arbejde i opsigelsesperio-den. Dette gælder også i en tidsbegrænset stilling, da man jo så sidder i en »opsagt stilling«. Der skal dog ved planlægningen af jobsøgningen tages »tilbørligt hensyn« til virksomheden.

Halv løn under barsel: Funktionærlovens § 7 giver moderen ret til halv løn fra fire uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Der er ingen ret til løn under orlov til faderen. Der er tale om væsentligt ringere vilkår, end hvad der gælder på det offentlige område, men på

PRIVATANSATTE

PRIVATANSATTE

en stor del af det private arbejdsmarked er der aftalt væsentligt bedre vilkår end funktionærlovens. Men er der ikke bedre vilkår aftalt i kontrakten, eventuel over-enskomst eller personalepolitikken, er det funktionærlovens regler, der gælder.

Konkurrence- og kundeklausuler: Funktionærloven indeholder i § 18 og § 18a nogle rammer for pålæggelse af konkur-rence- og kundeklausuler. Men på trods af de opstillede betingelser, der ikke kan fraviges i ugunstig retning, bør det altid forsøges at undgå sådanne erhvervsbe-grænsende klausuler i kontrakten. Søg i så fald nærmere vejledning i Bibliotekar-forbundet.

Hverv i fritiden: Funktionærlovens § 15 slår fast, at en funktionær – uden sam-tykke fra arbejdsgiveren – kan påtage sig hverv uden for tjenesten, hvis hvervet kan varetages uden ulempe for virksom-heden. Egentlig bibeskæftigelse, altså arbejde af erhvervsmæssig karakter, falder ikke ind under denne bestem-melse, og det er da også almindeligt, at der i kontrakter står, at bibeskæftigelse kræver samtykke fra arbejdsgiveren.

Ret til bistand fra sin organisation: Funktionærlovens § 10 giver ansatte funktionærer ret til at organisere sig og give oplysninger om egne løn- og arbejdsvilkår til deres organisation. orga-nisation kan også kræve forhandling med virksomheden om løn- og arbejdsvilkår. Det er med hjemmel i funktionærloven, at Bibliotekarforbundet kan indgå i en forhandling med en privat arbejdsgiver, for eksempel i forbindelse med vilkårs-ændringer og afskedigelse.

Funktionærloven og offentlig ansæt-telse: Bortset fra kunde og konkurrence-klausuler, 120-dages-regel og løn under barsel gælder funktionærloven også, hvor AC-overenskomsten finder anvendelse.

Karin Madsen


FLere Penge TiL Pension?Med oK-11 bliver det en ret for ansatte i kommuner og regioner pr. 1.1.2012 at indbetale mere til sin pen-sion end 17,5 procent af lønnen. Fra 1.1.2012 stiger pensionsprocenten i regionerne til 17,66 procent.

Det er den ansatte, der kan anmode arbejdsgiver om at få en større indbetaling til sin pensionsordning ved samtidig at få lønnen reduceret. Den ansatte skal skriftligt oplyse om størrelsen, enten i form af et kronebeløb eller en procent af den pensionsgivende løn.

For at lette mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan ansættelsesmyndigheden fastsætte procedurer for disse; for eksempel tidspunkt for fremsættelse af anmodning og ændring af indbetaling med videre. Allerede nu har flere kommuner udmeldt procedurer herfor.

Bestemmelsen bliver indarbejdet i AC-overenskomsten, som forventes snart at udkomme. For tjene-stemænd vil bestemmelsen vedrøre den del af lønnen, hvor der indbetales til en supplerende pensions-ordning og blive indarbejdet i rammeaftale om supplerende pension, som ligeledes forventes snart at blive udsendt fra KTo. Aftalerne vil ligge på www.bf.dk – din ansættelse – pension.

Lone Rosendal

ME

DLE

MM

ER

NE

SP

ØR

gE

R

??

!

jeg er tjenestemandsansat i en kommune og planlægger at gå på pension om fire måneder. Hvem skal jeg kontakte for at få min pension udbetalt?

Tjenestemænd får helt automatisk udbetalt deres tjenestemandspension, når de fratræder for at gå på pension. Når en tjenestemand begærer sin afsked (tre måneders varsel til en måneds

udgang) og begrunder opsigelsen med pension, er det arbejdsgivers opgave at sørge for at sætte tje-nestemandspensionen til udbetaling. Langt de fleste tjenestemænd vil også yderligere have en mindre supplerende pension. Her skal man selv kontakte Finansbanken med henblik på at aftale udbetaling af pensionen, se nærmere på www.finansbanken.dk. Overenskomstansatte skal også selv sørge for at kon-takte deres pensionsselskab (Sampension), når de agter at gå på pension, og helst en måned før, da der ofte kan være nogle pensionsmæssige forhold, der skal afklares.

Helle Fridberg

at du har en hotline til dine pensionsspørgsmål? Sampension har oprettet en hotline kun for bib-liotekarer, hvor medarbejdere, der er specialiseret i

bibliotekarernes pensionsordning, besvarer spørgsmål. Det skyldes blandt andet, at bibliotekarernes ordning på nogle områder adskiller sig fra andre kunders i Sampension. For eksempel kan flertallet af bibliotekarer få invalidepension ved 50 procent mistet erhvervsevne, hvor andre kundegrupper i Sampension skal op på to tredjedele mistet erhvervsevne. Hotline: 77 55 65 00. Mandag til torsdag 8.30-16.00 og fredag 8.30-15.00

Direkte mail: [email protected] Fridberg

VIDSTE Du…


For at vise lederskab og være lydhør fjerner chefen enten nogle af opgaverne eller tilfører flere ressourcer, for eksempel i form af ekstra hænder i afdelingen. Men efter tre måneder kommer medarbejderne med den samme sang – de har for mange opgaver. Ifølge Martin Erichsen handler det nemlig ofte ikke om an-tallet af opgaver, men derimod om manglende anvisninger til, hvordan man som medarbejder skal udføre opgaverne.

- Du kan jo snildt bruge samme tid på én opgave som på seks. Det handler om kvalitet. Vi har sjældent for mange opgaver, men vi er for dårlige til at prioritere dem. Det bunder i vores faglige stolthed, for de fleste vil helst løse opgaverne til et tolvtal. Fundamentalt set mangler mange medarbejdere værktøjer til at prioritere deres arbejde. Så faren for at give medarbejderne stress lurer, hvis du som leder ikke gør det klart, hvad du forventer, og hvad der er det vigtigste, siger Martin Erichsen, der har hørt mange ledere overrasket sige: »Gud, kan de ikke selv prioritere?«.

ud med luftige floskler som: prioriter jeres tidbedre, stol på hinanden og snak mere sammen. Hvis trivslen skranter, har vi brug for konkretebud på, hvordan vi ændrer adfærd, siger konsulent indenfor ledelse og arbejdsglæde, Martin erichsen.

Trivslen liggeri detaljen

V »Vi skal have skabt mere begejstring. Lad os holde en workshop og opfriske vores grundværdier«.

Sådan kan det typisk lyde, hvis en leder kan mærke, at noget halter på arbejdspladsen.

- Mange ledere er bange for at grave de reelle problemer op og se på dem. I stedet forsøger de at være positive og se fremad, men det bider sig selv i halen, siger konsulent og fore-dragsholder Martin Erichsen.

Hvert år holder han cirka 200 foredrag og workshops for le-dere og medarbejdere om samarbejde, trivsel og arbejdsglæde.

- Hvis ledelsen vil skabe forandring, kan den holde nok så mange workshops og teambuilding-kurser. Medarbejderne æn-drer eller gør kun noget, hvis de forstå hvorfor. Og de kan ikke forholde sig til overordnede budskaber og løsninger a la: »Du skal bare prioritere din arbejdstid« eller »Vi skal blive bedre til at kommunikere med hinanden her i afdelingen.« Budskaberne og løsningerne skal være helt konkrete, især hvis det brænder på, og der er tegn på mistrivsel, siger Martin Erichsen.

Et eksempel på, at ledere og medarbejdere går fejl af hin-anden, kunne være en medarbejder eller et team, der kommer til chefen og siger: »Vi har for mange opgaver og mangler res-sourcer til at kunne løse dem.«


AR

BE

JDS

MILJØ


Fem Tegn På misTRivseL

Ifølge Martin Erichsen er der fem tegn på mistrivsel på en arbejdsplads. Han betegner dem som en »trappe«, fordi det ene trin ofte fører til det næste.

Et oplagt sted at fornemme stemningen på en arbejdsplads er i mødelokalet. Noget af det første, der sker, er at der bliver stille. Ingen tør melde sin personlige holdning ud af frygt for, hvad de andre tænker og af frygt for at vise svaghed.

- Det er fundamentalt i alle grupper, at vi skal føle os trygge nok til også at vise svaghed – for ingen kan det hele alene. Det er også der, folk knækker af stress, fordi de ikke føler, at der er rum til at bede om hjælp, og sige: »Jeg kan ikke mere«.

Det andet trin er frygten for konflikt og konfrontationer, hvor man ikke tør tage en lidenskabelig diskussion, eller sige: »Det er jeg uenig i«.

- Man kan fejlagtigt tro, at et team eller en afdeling, der ser ud til at køre smooth er enig

om det hele, men det er bestemt ikke givet. Det kan være, uenighederne bare ikke kommer op til overfladen, og det er ikke sundt i læng-den, siger Martin Erichsen.

Et tredje tegn på mistrivsel er ligegyldig-hed og manglende commitment. At man ikke byder ind og i stedet trækker på skulderne og siger: »Nå, er det det, vi gør« og »Nå, er det det, vi aftalte«.

Lidenskaben er væk, og med den forsvinder også ejerskabet, der er det fjerde trin. - Folk stopper med at holde hinanden op på det, de har aftalt. Ingen tager ansvar og siger: »Det gør vi ikke godt nok« eller »Vi skal for-bedre os der og der.«

Det femte tegn på mistrivsel er forvirring. Man glemmer, hvad der er det vigtigste, og mister evnen til at prioritere.

- Vi mister fokus, og går det rigtigt galt, ender førsteprioriteten med at blive selve det at komme hjem fra arbejde.

Men det er muligt at vende dårlig trivsel til god. Det handler først og fremmest om at

Martin erichsen peger

på en række af de

faresignaler, du skal

holde øje med, hvis du

er bekymret for trivslen

på din arbejdsplads.


AR

BE

JDS

MILJØ

D have en leder, der tør se problemerne i øjnene, og som også kan få medarbejderne til at er-kende, at der er problemer og derefter fastslå, hvad de reelle problemer er.

Tingene kan nemlig opleves forskelligt fra medarbejder til medarbejder. På en arbejds-plads med mobning vil en trivselsundersøgelse ofte vise, at nogle er meget glade for deres job, mens andre føler sig mobbet. Og fejlagtigt kan ledelsen tænke, at der nok bare er nogle, der er sarte, fordi flertallet synes, det går godt.

De små Ting TæLLeR

Ifølge Martin Erichsen er det ofte små ting, der er med til at skabe god eller dårlig trivsel på en arbejdsplads. Faktisk ligger trivslen i detaljen, mener han.

- Undersøgelser af de mest vellykkede fusio-ner mellem virksomheder viser, at det i den grad handler om de små ting. Er der en kaf-fekop til mig? Har jeg en computer, der virker? Har jeg fået mit password og min nøgle? En god leder ved, at detaljen er vigtig, siger han.

Han understreger, at en god leder heller ikke lader medarbejderne blive overrasket over

beslutninger, men at transparens er vigtigt for at få medarbejderne til at forstå nye tiltag og forandringer.

Derimod kalder han det en kliché, at alder skulle have betydning for, hvor forandringspa-rat man er.

- Det har ofte ingen betydning. De fleste af os reagerer følelsesmæssigt på forandringer afhængigt af, hvor vi er i vores liv. Er vi tæt på pensionen, er vi for nyligt blevet skilt, gift eller har købt hus. Mange ældre omfavner faktisk teknologien. Og intellektuelt er de færreste imod udvikling. Men ledere skal acceptere, at folk ikke kan kapere udvikling i samme tempo. Det skal ikke ske diktatorisk, understreger Martin Erichsen.

Undersøgelser viser, at det er i orden at presse på og vise retningen, men at medarbej-derne skal have rum til at takle forandringer i deres eget tempo.

- I sidste ende er det jo medarbejdernes personlige begejstring og engagement, der er afgørende i det sekund, de møder en bruger, kollega eller kunde, fastslår Martin Erichsen.

Martin erichsen har igennem ti år arbejdet med trivsel, ledelse,

forandringer, arbejdsglæde og samarbejde på offentlige og

private arbejdspladser og holder cirka 200 foredrag om året.

kontakt: www.Martinerichsen.dk.

MARTIN ERIcHSEN

På vej mod god trivsel1) skab tryghed – turde vise svaghed2) drop frygten for konflikt – turde tage en lidenskabelig diskussion3) skab commitment – man brænder kun for en sag, man tror på4) skab ejerskab – så man holder hinanden op på aftaler5) Find førsteprioriteten – kunne prioritere sine opgaver

47

Vi skal også udvikle vores måde at kommuni-kere med brugerne på gennem de sociale me-dier. Det er generelt ikke noget, bibliotekerne er så gode til. Vi skal være, hvor brugerne er, og de er på de sociale medier. Vi skal også hele tiden udvikle det digitale indhold. Kulturfor-bruget bliver mere og mere digitalt. Musik og film er på nettet, og der bliver solgt flere og flere lydbøger og e-bøger. Vi skal følge med, så vi ikke bliver et levende museum. Et tredje område, jeg skal arbejde med, er udviklingen af de åbne biblioteker. Indtil nu har vi låst op for brugerne, men der skal også være formid-ling, når bibliotekarerne ikke er der.

Hvad betyder variationen i dine opgaver, der spænder fra ledelse til udlånsvagter, for dig?Det er utrolig dejligt. Det giver energi og overblik og forståelse for sammenhænge. Det er vigtigt at have kontakten til brugerne for at udvikle tilbud til dem, men også for at være en god leder. Når jeg har vagter med kollegerne, oplever jeg selv, hvilke problemer der kan være, og får input til, hvordan vi kan udvikle på det. Da jeg var ansat i Them og Silkeborg og havde udlånsvagter i vores nyoprettede selvbetjeningsfilialer, kunne jeg for eksem-pel snakke med brugerne om, hvordan det fungerede, og hvordan vi kunne videreudvikle tilbuddet.

Hvilke forudsætninger havde dufor at søge jobbet?Erfaring og uddannelse. Jeg har især ledererfa-ring fra Silkeborg Bibliotekerne. På Danmarks

navn: Hans Jørgensenstilling: Teamleder for it og publikum påBrønderslev Bibliotek fra 1. september 2011.Karriereforløb: Uddannet bibliotekar DB i 1986 og cand.scient. bibl. i 1994. Herefter ansat på Danmarks Sygeplejehøjskole. I 2004 leder af Them Bibliotek. I 2007 udviklingschef på Silkeborg Bibliotekerne. alder: 51 år Hvorfor søgte du jobbet som teamleder?Min kone og jeg ønskede at flytte til Nordjyl-land, hvor vi tidligere har boet. Her er pragtfuld natur og en god mentalitet. Så det var mere af personlige grunde end på grund af indholdet i jobbet. Men stillingen passer på min profil og det, jeg tidligere har arbejdet med.

Hvad er dine opgaver? Jeg har fokus på it. Som leder af It og Publikum skal jeg fremme benyttelsen af it på bibliote-ket, både i forhold til det, vi tilbyder publikum, og i forhold til vores interne processer. For eksempel skal vi have automatiseret vores indkøb og fakturering, så vores it-systemer spiller sammen med leverandørernes og kom-munens. På den måde ved leverandørerne, hvordan de skal klargøre materialet, når vi bestiller det. De kan sørge for chip og labels på materialet, så det er klar til at sætte på hylden, når vi får det. Samtidig skal betalingen ske automatisk via kommunens økonomisy-stem. Det vil spare os for meget dobbelt- og manuelt arbejde, så vi i stedet kan bruge tid og kræfter på brugerne.

Vi må ikke blive et levende museum

te

ks

t s

aB

rIn

e M

øn

st

ed

FO

tO

la

rs

HO

rn

Sygeplejehøjskole i Aarhus arbejdede jeg meget med it og lavede hjemmesider, databaser og fjernundervisning, så på det felt er jeg selvlært.

I 1992 læste du videre til cand. scient. bibl. efter fire år som Bibliotekar DB, hvorfor?Jeg ville forbedre mine mulig-heder på arbejdsmarkedet. Det var en tid, hvor det var svært at få fast job. Og det var umagen værd at tage de to sidste år. Jeg fik en dybere og bedre forstå-else af biblioteks- og informa-tionsarbejde, og vil råde flere til at gøre det.

Har det klædt dig på til at være, hvor du er i dag?Ja, det tror jeg. Jeg har en teo-retisk forståelse af biblioteket som en organisation og har et bedre grundlag for at træffe beslutninger. Men det var først, da jeg kom ud fra den akademi-ske uddannelse, at jeg kunne se værdien af den. Det er, når man møder praksis, at man kan se, hvad man kan bruge teorien til.

NY

T JO

B



stIllInGsOPslaG alle henvendelser vedrørendestillingsopslag rettes til: dG Media asst. kongensgade 72 · 1264 københavn ktlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56email: [email protected]ærk venligst at fristerne nedenforkun gælder stillingsannoncerne:

nr. 10: udgivelsesdato 24.11Bestillingsfrist 28.10 kl. 12Materialefrist 10.11 kl. 12nr. 11: udgivelsesdato 15.12Bestillingsfrist 17.11 kl. 12Materialefrist 01.12 kl. 12

nYe stIllInGer

råd OG anBeFalInGerVed ansøGnInG

Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvisdu har spørgsmål.

48

Ledig stilling i Hjørring Kommune

Du kan læse mere om Hjørring Kommunes organisation på vores hjemmeside www.hjoerring.dk.

Børnebibliotekar

Ved Hjørring Bibliotekerne er en stilling som bibliotekar på 30 timer ugentlig ledig pr. 1. december 2011 eller snarest derefter. Det primære arbejdsområde er børne-biblioteksarbejde.

Ansøgninger skal være modtaget senest mandag 14. novem-ber 2011 kl. 12.

Yderligere oplysninger om stillingen kan ses på Hjørring Bibliotekernes hjemmeside: www.hjbib.dk

Bibliotekar til Hørning Bibliotek

Skanderborg Kommunes Biblioteker søger pr. 1. januar 2012 en bibliotekar DB, 37 timer ugentligt, som interesserer sig for netværk og partnerskaber.

Du skal være ansvarlig for børnebiblioteks-arbejdet og børneafdelingen på Hørning Bibliotek.

Ansøgningsfrist: fredag den 11. november, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler: mandag den 21. november.

Yderligere oplysninger på vores hjemmeside:www.bibliotek.skanderborg.dk

Personnyt

Berit Elisabeth Alving, bibliotekar D.B ogmasterstuderende på IVA, tidligere Tietgen-Skolen Hhx og HG i Odense, er pr. 1. november ansat som bibliotekar på Syddansk Universitets-bibliotek, Videncentret, Odense Universitets-hospital.

Hans Jørgensen, tidligere udviklingschef på Silkeborg Bibliotekerne, er pr. 1. september ansat som teamleder for it og publikum på Brønderslev Bibliotek.


Gladsaxe Kommune har ca. 62.000 indbyggereog ca. 8.000 ansatte på mere end 200 forskellige arbejdspladser. Omkring halvdelen af kommunens medarbejdere er beskæftiget med at passe eller undervise børn eller med at yde pleje og omsorg til ældre medborgere.Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder. Læs mere på gladsaxe.dk

Leder af Hovedbibliotekets voksenområde og lokalbiblioteket i Høje GladsaxeGenopslag for at udvide ansøgerfeltet

Har du lyst til at blive leder for nogle medarbejdere, der arbejder selvstændigt, er fyldt med idéer, initiativ og gå-på-mod, som har fokus på udviklingen af biblioteket og dets kerneydelser, og har du visioner for udvikling af bibliotekernes betjening af voksne, så er denne stilling sikkert noget for dig.

Som leder af voksenområdet vil du ikke blot få direkte indfl ydelse på udviklingen af bibliotekets tilbud for voksne, men som en del af bibliotekets samlede ledelse også få indfl ydelse på udviklingen generelt.

Der er et politisk ønske i Gladsaxe Kommune om at inddrage frivillige i at skabe levende og anderledes biblioteksmiljøer, f.eks. at åbne biblioteket som mødested for borgerinitiativer.

Du vil være med til at konkretisere og udmønte dette ønske.

Du vil få ansvaret for• daglig ledelse af voksenområdet på Hovedbiblio- teket og lokalbiblioteket i Høje Gladsaxe, herunder vagtplanlægning samt prioritering af personaleressourcer og arbejdsopgaver• løbende materialevalg inden for voksenområdet for hele biblioteket• faglig udvikling af området i samarbejde med bibliotekets øvrige ledelse• kompetenceudvikling i samarbejde med udviklingschef og formidlingschef.

Du vil blive en del af bibliotekets samlede ledelse, der består af den øverste ledelse (bibliotekschef, formidlings-chef, administrationschef, udviklingschef ) og faglige ledere for de øvrige publikumsområder samt for IT-området. Du vil få reference til formidlingschefen.

Kvalifi kationer• Du er uddannet cand.scient.bibl./bibliotekar DB • Du har ledelseserfaring eller taget relevant efterudannelse med henblik på varetagelse af lederopgaven.

Vi forventer, at du• kan lede et personale - ud fra mål og strategier• kan træff e beslutninger• kan omsætte idéer til konkret handling• tør gå utraditionelle veje og træde ukendte stier• er åben og kan samarbejde bredt såvel på biblioteket som med andre aktører i lokalsamfundet.

Vi tilbyder• en arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for indfl ydelse og selvstændige initiativer og et godt kollegialt miljø.

Flere oplysninger kan fås hos bibliotekschef Charlotte Plenge, tlf. 39 57 63 01, mail [email protected] eller udviklingschef Esben Fjord, tlf. 39 57 63 06, mail [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkårVi har brug for dig fra den 1. januar eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn efter gældende overenskomst. Der må påregnes aftenvagter og vagt hver 4. weekend – i vinterhalvåret hver 4. lørdag/søndag.

Ansøgningen mærkes ”Ansøgning” og sendes med relevant dokumentation til: [email protected]

Ansøgningfrist: Fredag den 11. november kl. 12.00.

Samtaler vil fi nde sted i uge 47 og 48.


BIBLIOTEKSLEDERUniversity College Syddanmark søger en leder til biblioteket. Du får ansvar for et udviklingsorienteret uddannelsesbibliotek med 19 medarbejdere, der arbejder tæt og dynamisk sammen med uddannelserne i UC Syddanmark. Nye platforme for viden, formidling og undervisningsformer prioriteres i takt med den teknologiske udvikling. Vi arbejder projektorienteret på tværs af geografi og faggrænser, og vi arbejder løbende på at være en del af studiemiljøet på de fem campusser.

Vi tilbyder et job med mange udviklingsmuligheder og søger derfor en visionær biblioteksleder med engagement og drivkraft.UC Syddanmark Biblioteket består af fem afdelinger fordelt på uddannelsesstederne i Esbjerg, Haderslev, Kolding, Aabenraa og Sønderborg. Dit hovedarbejdssted bliver Esbjerg.

Se det fulde opslag på ucsyd.dk/stillinger. Frist: 15. november. UC Syddanmark udbyder 13 professionsbacheloruddannelser, hvoraf de fire største er uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Vores afdeling for Udvikling og forskning udbyder videre-uddannelse, primært inden for sundhed, pædagogik og ledelse, og driver 10 videncentre. Vi har ca. 700 medarbejdere og 5.500 studerende.

Barselsvikar til børnebibliotek

Brænder du for børn, bibliotek og børnekultur?

Biblioteket Sønderborg søger en kreativ og initiativrig børnebibliotekar som barselsvikar fra 05.12.11 til og med 30.09.12, med evt. mulighed for forlængelse.Barselsvikariatet er på 37 timer.

Læs om biblioteket og se hele stillingsopslaget på www.biblioteket.sonderborg.dk.

Ansøgningsfrist mandag den 7. november 2011 kl. 8.

kreativitet og nytænkning i dit arbejdsliv

Vi arbejder sammen med mange forskellige faggrupper og udvikler nye partnerskaber ogsamarbejdsrelationer på kryds og tværs, i og udenfor vores arbejdspladser.Derfor har vi sammensat et program hvor vi både via teoretiske oplæg og via praktiskeeksempler og øvelser bliver skarpere på at præge udviklingen i eget regi og sammen med andre.

Vi skal inspirere hinanden til at tænke ud af boksen.Innovationskonsulent Mette Ullersted m.fl. vil hjælpe os i gang med processen.

Tilmelding i Kalenderen på www.bf.dk senest den 10. januar 2012

Statsgruppen afholder internatmøde 9.-10.marts 2012 På Sixtus i Middelfart

Med fokus på samarbejdsformer og kommunikation

Ny arkitektur

Axiell Scandinavia A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

Nyt logo Nyt design

Danmarks førende bibliotekssystem - nu og i fremtiden!

Perspektiv_ddelibra_okt_2011.indd 1 10/11/2011 4:38:00 PM


novemBer 2011

2.11. + 9.11. sådan effektivisererdu din jobsøgning.2-dages workshop med den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din egen søgning.sted: Bibliotekarernes Hus,frederiksberg.arrangør: forbundet kommunikationog sprog og Bibliotekarforbundet.

9.11. introduktiontil Bogsæsonen 2011.sted: Quality Hotel Høje taastrup.arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. introduktiontil Bogsæsonen 2011.sted: Clarion Hotel Copenhagen,københavn.arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. introduktiontil Bogsæsonen 2011.sted: aalborg kongres og kultur Center.arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. introduktiontil Bogsæsonen 2011.sted: turbinehallen, aarhus.arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. introduktiontil Bogsæsonen 2011.sted: Quality Hotel Park middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

21.-22.11. tr-uddannelse modul d.sted: ByggeCentrum, middelfart.arrangør: Bibliotekarforbundet.

23.11. roadshow:På arbejde som underviser.en workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.sted: odense Centralbibliotek.arrangør: Bibliotekarforbundet.

28.11. roadshow:På arbejde som underviser.en workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.sted: Bibliotekarernes Hus,frederiksberg.arrangør: Bibliotekarforbundet.

30.11. roadshow:På arbejde som underviser.en workshop for dig, der underviser,hvor du får gode råd til at blive bedre.sted: aalborg Bibliotekerne,Hovedbiblioteket.arrangør: Bibliotekarforbundet.

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrange-menter i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

AK

TIV

ITE

TS

KA

LEN

DE

R 20

11

www.facebook.com/bibliotekarforbundet

Nu kan du også fi nde os på:

BibliotekarforbundetPaaFacebookAnnoncePerspektiv.indd 1 16-09-2011 16:06:31

09

B i B l i o t e k a R

f o R B u n d e t s

f a g m a g a s i n

oktoBeR 2011

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 9

· 20

11

te

ma

: liv

sl

an

g l

ær

ing

Magasinpost MMPID-nr. 42385

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

Kontakt salgschef

Niels Christensen

for information på

[email protected]

•Optil38%rabatpånyheder

•Levering1-5hverdage•Indkøbudenbinding•Fuldreturret•SKI-godkendt

Jo NesbøGenfærd9. bind i spændingsserien om politimanden Harry Hole.Udkommer 10. oktober.

George R. R. MartinKampenomtronenEndelig: Dansk oversæt-telse af første bind i den populære serie A Song of Ice and Fire.

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Bøgerpånettetwww.saxo.com

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 30. november 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Jan GuillouBrobyggerneNy, historisk roman-serie fra Jan Guillou.

Alyson NoëlDeudødelige6:Forevigt6. bind i serien De udødelige om Ever og Damen.





trivsel handler også om de små ting

9 ting du bør vide om din online profil

digitaltfagligtlandsmøde

Læringer dit eget ansvar

Perspektiv 9/2011

Documents

Transcript of Perspektiv 9/2011