PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES · KÆRE LÆSER Denne patientvejledning om type 1-diabetes er...

92
PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

Transcript of PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES · KÆRE LÆSER Denne patientvejledning om type 1-diabetes er...

PATIENTVEJLEDNINGTYPE 1-DIABETES

Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

NOTER

KÆRE LÆSERDenne patientvejledning om type 1-diabetes er udarbejdetsom et supplement til den information, du får hos din lægeeller diabetessygeplejerske.

Vejledningen er til dig, som har fået konstaterettype 1-diabetes. Men også dig, som er pårørende,forælder til et barn med type 1-diabetes, ellersom har haft sygdommen i mange år, kan læsemed og forhåbentligt få opdateret din viden.

For alle gælder det, at vejledningen er ment somet opslagsværk, og du kan få mere informationpå diabetes.dk

Målet er at give et indblik i sygdommen og dendaglige behandling, så du kan leve et langt oggodt liv på trods af en kronisk sygdom.

Ved at se sygdommen i øjnene og erkende, atden er del af dit liv, kan du i samarbejde meddine professionelle behandlere passe godt pådig selv.

NB. TIL DIG, SOM ER FORÆLDER TIL ETBARN MED TYPE 1-DIABETES:

For at hjælpe dit barn, har du brug for at videlige så meget om sygdommen, som hvis det var dig selv, der havde fået konstateret type 1-diabetes. Denne vejledning er fokuseret påselve sygdommen og den daglige behandling.Men som forælder vil der også være andreudfordringer i dagligdagen, og du kan med fordel søge mere information på diabetes.dkunder Børn og unge med type 1-diabetes ellerringe til Diabetesforeningens rådgivning.

Med venlig hilsen

PETER ROSSINGFormand Dansk Endokrinologisk Selskab

TRUELS SCHULTZFormand Diabetesforeningen

3 FORMÅL

6 NY MED TYPE 1-DIABETES

8 MÅLING AF BLODSUKKER

12 HØJT BLODSUKKER

16 LAVT BLODSUKKER

20 KROPPEN OG TYPE 1-DIABETES

26 MAD OG DRIKKEVARER

36 INSULIN OG INJEKTION

44 DIALOG MED DINE BEHANDLERE

46 FYSISK AKTIVITET

56 GRAVIDITET

SIDE INDHOLD

58 FØLGESYGDOMME TIL DIABETESØJNEFØDDER OG NERVER NYRERSEKSUELLE PROBLEMERMUND OG TÆNDERHJERTE OG KREDSLØB

70 DIABETES OG DE PSYKISKE UDFORDRINGERDIABETESSTRESSDEPRESSIONANGST FOR DET LAVE BLODSUKKER

72 RYGNING

74 AT REJSE MED DIABETES

78 GODE RÅD TIL SENIORER MED DIABETES

80 ARBEJDSLIV, KØREKORT OG FORSIKRINGER

86 RÅDGIVNING FRA DIABETESFORENINGEN OG ANDRE

Indholdsfortegnelse

SIDE INDHOLD

7

Ny med diabetes

NY MED TYPE 1-DIABETES

Som ny med type 1-diabetes vil du opleve, atder er overvældende meget nyt at lære, men du vilfå en konkret rådgivning fra diabetesbehandlernepå dit lokale ambulatorium. De vil undervise digi at måle dit blodsukker og tage den insulin, somdin krop selv er holdt op med selv at producere.Læger og andre behandlere vil også holde øjemed din krops reaktioner på type 1-diabetesflere gange årligt, resten af livet.I Danmark er vi langt fremme med behandlingenaf type 1-diabetes, og de fleste kan fortsættemed det liv, de havde inden diagnosen.

HA’ DINE OMGIVELSER MEDAt få konstateret type 1-diabetes er for mange enchokerende oplevelse, og det er svært at forståog erkende, at det er en sygdom, som man skalleve med resten af livet. Det kan føles uretfærdigt,og nogle bliver både vrede og ulykkelige.Fortæl dine nærmeste – familie, venner, kolleger– om din diabetes, så de har mulighed for at forstå, hvad det er for tanker og overvejelser, duhar. Humøret kan svinge, og derfor er det vigtigt, at du har nogen at tale med.

ÅBENHED OM DIN SYGDOMNogle siger, at det tager et år at blive fortrolig

med den daglige håndtering af type 1-diabetes.Men selv mennesker, der har haft sygdommen iflere år, kan opleve, at deres blodsukker pludseligfalder eller stiger kraftigt.

Det er vigtigt, at du er åben omkring, hvordan etfor højt eller et for lavt blodsukker kan påvirkedig. Familie, venner, kolleger, sportskammeraterog andre, du er sammen med til daglig, vil gernevide hvad de kan gøre, hvis du får brug forhjælp.

I kapitlerne om højt og lavt blodsukker side 12og side 16 kan du læse om symptomerne på forhøjt og for lavt blodsukker, og hvad du selv kangøre, og hvornår du behøver hjælp fra andre.

DINE BEHANDLERE STÅR KLAR TIL AT HJÆLPEDIG TIL AT LEVE DET LIV, DU GERNE VIL LEVEFortæl din diabeteslæge og din diabetessyge-plejerske om de ting, du gerne vil foretage dig,både nu og i fremtiden. Så kan de hjælpe digmed at få det til at ske. De har mange års erfaring med mennesker, der ligesom du harfået type 1-diabetes. Målet med behandlingener, at du kan leve det liv, du helst vil.

9

Blodsukker

MÅLING AF BLODSUKKER Blodsukkermaling giver dig mulighed for atholde øje med dit blodsukker og blive klogerepå, hvordan din krop reagerer på mad, drikke,motion og insulin.

Hvis du føler dig utilpas, kan du hurtigt finde udaf om det skyldes, at dit blodsukker er for højteller for lavt eller noget helt andet.

Det er let at lære at ma le sit blodsukker, og deter vigtigt, at malingerne udføres nøjagtigt sombeskrevet i brugsanvisningen til strimlerne ogapparatet.

Din familie kan også lære at måle dit blodsukker,sa de kan hjælpe med malingen, hvis du af eneller anden grund ikke selv kan klare det.

DET STABILE BLODSUKKER Målet for din behandling er et stabilt blodsukker.Det kan du styre ved at justere det rigtige forholdmellem insulin, mad og motion.

Men selv med hjælp af insulin kan du aldrig 100procent efterligne en normal bugspytkirtelsfrigivelse af insulin. Derfor vil alle personer med

type 1-diabetes opleve perioder med for højeog for lave blodsukkerværdier.

Det er svært at finde balancen og nemt atbebrejde sig selv, hvis blodsukkeret bliver forhøjt eller for lavt. Men det vil helt sikkert ske, ogdet vigtigste er at gøre noget ved det.

SÅDAN MÅLER DU BLODSUKKERDer udvikles hele tiden nye metoder til blodsuk-kerma ling. Grundlaget for dem alle er en dra beblod, som du anbringer pa eller suger op i ettestfelt pa en blodsukkerma lestrimmel.

Du får bloddråben frem ved at prikke på sidenaf din fingerblomme med en lancet eller fingerprikker. Du kan også prikke i øreflippen,men det kan give kosmetiske problemer, hvis dugør det for ofte.

Du lærer hurtigt, hvor stor bloddraben skalvære. Bloddraben anbringes pa testfeltet ellersuges op, og så viser apparatet det tal, som erdit blodsukkerniveau lige her og nu.

Vask altid hænder før hver måling.

MÅLING AF BLODSUKKER

10

Hvis du er i tvivl, om dit apparat måler korrekt,kan du tage det med til din tre måneders kontrol.Her kan du selv tage en måling af blodsukkeretsamtidig med, at sygeplejersken også måler ditblodsukker, og I kan så sammenligne resultatet.

På diabetesambulatoriet vil læger og sygeple-jersker kunne vise dig, hvordan man brugerapparatet. Du kan søge om teststrimler og

tilskud til blodsukkermåleapperat i din kommuneshjælpemiddelafdeling. Læs mere på side 88.

HVOR OFTE SKAL BLODSUKKERET MÅLES?Som udgangspunkt er det en god idé at måledit blodsukker fire gange dagligt og altid før bilkørsel.

Vi anbefaler, at du to døgn i træk måler og registrerer dine blodsukkermålinger. Dvs. todøgnprofiler. En døgnprofil betyder, at du målerblodsukker før hvert hovedmåltid og igen ca. 1½ time efter, og så igen lige inden du går iseng om aftenen. Det er en fordel at ma le paskiftende ugedage. Ma l altid, hvis du er i tvivl,f.eks. ved mistanke om lavt blodsukker (hypoglykæmi). Drøft med din behandler om,hvor hyppigt du skal male blodsukker.

Ved regulering af medicin samt ved ændringer ibehandlingen og ved sygdom, er det bedst med flere daglige blodsukkerma linger. Det gælder ogsa, na r det skal vurderes, hvor megetkostændringer eller ændringer i muskelarbejde/motion betyder for blodsukkeret.

Det kan være en god idé at skrive resultaterne fra

11

blodsukkermalinger og andre selvundersøgelserned. I nyere blodsukkermåleapperater bliverdine målinger gemt.

Hvis du har ma linger, som du særligt ønsker atdrøfte med din behandler, sa brug siderne bagi denne vejledning. Det kan også være nyttigt athave en lille notesbog, hvor du noterer de ting,du vil drøfte med din behandler. Her kan duogså notere de råd og anbefalinger, som du fårfra de forskellige behandlere f.eks. en diætist.

FEJLKILDER VED DIN MÅLING AF BLODSUKKERDer kan ske fejl, når du måler dit blodsukker. Erdu i tvivl om malingerne, så spørg din læge,sygeplejersken eller andre, som har undervistdig i metoden.

ALMINDELIGE FEJL• At opbevare teststrimlerne i køleskab, da

reaktionstiden ændres.

• At teststrimlerne er for gamle eller har været opbevaret fugtigt.

• At bloddraben har været for stor eller for lille, eller at draben er gnedet ud pa testfeltet.

• At ruden i maleapparatet er snavset.

• At du ikke har vasket hænderne før ma ling, så der f.eks. sidder lidt frugtsukker på dine hænder.

• BRUG SIDEN AF FINGERSPIDSERNE I STEDET FOR FINGERBLOMMEN. BRUG VENSTRE HÅND I STEDET FOR HØJRE, HVIS DU ER HØJREHÅNDET OG VICE VERSA.

• ØREFLIPPER KAN OGSÅ BRUGES TIL AT MÅLE BLODSUKKER.

Blodsukker

12

FOR HØJT BLODSUKKER Undgå for højt blodsukker i længere tid, badefordi du bliver utilpas i dagligdagen, og fordi detøger risikoen for udvikling af syreforgiftning ogmåske følgesygdomme på lang sigt.

Et enkelt højt blodsukker kræver ikke nødven-digvis behandling. Men hvis du har forhøjedeblodsukkerværdier, enten hele dage eller pa samme tidspunkt hver dag, så skal du og dinbehandler tage stilling til ændring af insulindosis.

Tal med din læge eller med personalet i diabetes-klinikken om, hvad man i almindelighed forstarved for højt blodsukker. Når du maler blodsukkerregelmæssigt, far du selv erfaring i at vurderedette. Husk: Hvis du måler dit blodsukker tilmere end 15 mmol/l over længere tid, og duikke føler dig helt veltilpas, bør du undersøgedin urin for ketonstoffer.

Hvis du måler dit blodsukker til mere end 15 mmol/l, skal du først tage insulin, og efter en time, måle dit blodsukker igen. Hvis blodsukkeret stadig er over 15 mmol/l, bør dufor en sikkerhedsskyld undersøge din urin for ketonstoffer. Læs mere på side 14.

Symptomer på for højt blodsukker:Tørst, træthed, tissetrang, kløe,

tør i munden og kvalme.

13

Blodsukker

FEBER OG OPKASTFeber eller sygdom med opkastninger krævermere insulin.

Febersygdom nedsætter kroppens evne til atreagerer pa insulin. Selvom du ma ske kaster opeller ikke kan spise noget, na r du er syg, er detmeget vigtigt, at du altid tager mindst din vanli-ge insulin dosis for at undga udvikling af syrefor-

giftning. Medmindre du har målt lavt blodsukker(hypoglykæmi).

Du bør ogsa huske at drikke rigeligt (sukkerholdigvæske, hvis du ikke fa r noget at spise). Ga udfra en tommelfingerregel om ca. 25 % ekstra insulin ved hver insulininjektion pr. grad over37,5. Mal dit blodsukker jævnligt f.eks. hver fjerde time, mens du er syg.

HVIS DIT BLODSUKKER ER FOR HØJT, SÅ OVERVEJ OM:

• DU HAR TAGET FOR LIDT INSULIN I FORHOLD TIL, HVAD DU HAR SPIST AF KULHYDRATER• DU HAR BEVÆGET DIG MINDRE, END DU PLEJER• DU HAR TAGET DIN INSULIN RIGTIGT• DIN INSULIN KAN VÆRE BESKADIGET AF FROST ELLER VARME• DU ER SYG• DU ER STRESSET ELLER KED AF DET

HVIS DU FINDER EN SANDSYNLIG FORKLARING PÅ DE FORHØJEDE BLODSUKRE, HAR DU FØLGENDE MULIGHEDER:

• AT SPISE MINDRE VED NÆSTE MÅLTID• AT FÅ EKSTRA MOTION• AT TAGE EKSTRA INSULIN OG FØLGE OP MED NYE BLODSUKKERMÅLINGER

14

SYREFORGIFTNING, OGSÅ KALDET KETOACIDOSE, KONTAKT LÆGEHvis du måler dit blodsukker til mere end 15 mmol/l, skal du først tage insulin, og efter en time, måle dit blodsukker igen. Hvis blodsukkeret stadig er over 15 mmol/l, bør dufor en sikkerhedsskyld undersøge din urin for ketonstoffer.

KETONSTOFFER OG HØJT BLODSUKKERHVAD ER KETONSTOFFER? Hvis cellerne i din krop mangler sukker, begynderkroppen i stedet at forbrænde fedt. I den procesdanner kroppen også affaldsstoffet keton, som istore doser kan medføre syreforgiftning. Du kanmåle ketonstoffer i både blod og i urin.

HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ SYREFORGIFTNING?Har du højt blodsukker, og kan du måle ketonstoffer i blodet/urinen, er det et tegn påbegyndende syreforgiftning (også kaldt ketoaci-dose). Et mere håndgribeligt symptom er, at dinånde lugter af acetone. Det gør den, fordi keton-stofferne bliver udskilt via udåndingsluften.

TAG KONTAKT TIL DIN DIABETESLÆGEVed tegn pa begyndende syreforgiftning anbefaler

15

Blodsukker

vi, at du kontakter dit diabetesambulatorium. Nårdu er tilknyttet et diabetesambulatorium foreliggerder ofte en aftale om, at du uden for normalåbningstid kan kontakte den medicinske afdelingdirekte i tilfælde af begyndende syreforgiftning.Alternativt vagtlægen.

MÅLTIDSÆNDRINGERNår du tager hurtigtvirkende insulin, kan du ofteuden problemer flytte dit ma ltid, blot du flytterinsulininjektionen med. Det kan dog være nødvendigt med et ekstra mellemma ltid.

I forbindelse med fester, hvor du spiser størremaltider, så vær opmærksom på indholdet afkulhydrater i det, der bliver serveret. Det kanvære hensigtsmæssigt at øge insulindosis udfra blodsukkermalinger. Men vær opmærksompa, at f.eks. dans og alkoholindtagelse nedsætterdit blodsukker. Det er altid en god ide at maledit blodsukker inden sengetid og evt. spise ekstra rugbrød efter en fest.

Hvis du modsat spiser et mindre maltid endsædvanligt, kan det være hensigtsmæssigt at tage mindre insulin, ligeledes afhængigt afblodsukkermaling.

MOTION, SE MERE SIDE 46Her skal blot gives nogle fa overordnede huske-regler.

Motion eller ha rdt fysisk arbejde medfølger, atkroppen bruger ekstra kulhydrater. Det kan derfor være nødvendigt enten at nedsætte insulindosis eller at indtage ekstra kulhydrater.Vær opmærksom pa, at blodsukkeret kan værelavt i lang tid efter motion (op til 24 timer).

Motion sidst pa dagen kan derfor sænke blodsukkeret om natten eller næste dag.

Hvis du har højt blodsukker, og ikke har insulin ikroppen, kan du risikere, at blodsukkeret stigeryderligere, hvis du begynder at motionere. Erblodsukkeret over 15 mmol/l, skal du male forketonstoffer i urinen. Hvis malingen er positiv,bør du udsætte motionen og tage insulin.

Ved hård motion: Spis ekstra 10-15 g kulhydratpr. 15-20 minutters motion. Observer hvordandit blodsukker reagerer under fysisk aktivitet.Mal dit blodsukker hyppigt – ogsa inden sengetid.

16

FOR LAVT BLODSUKKER FOR LAVT BLODSUKKER (HYPOGLYKÆMI)Nar blodsukkeret kommer under ca. 3,9 mmol/l,er det for lavt. Det kalder man insulinføling. I dettilfælde kan kroppen reagerer med forskelligesymptomer, som f.eks. sult, sved, rysten, koncentrationsbesvær og hjertebanken.

Det er vigtigt, at du straks reagerer pa dissesymptomer ved at indtage 15-20 gram hurtigtoptageligt kulhydrat, f.eks. druesukker, frugtjuiceeller sodavand (se boks side 19) og en halvskive rugbrød eller lignende bagefter. Hvis duikke får disse kulhydrater, falder blodsukkeretyderligere. Du kan blive ude af stand til selv atgøre noget, og derfor får du behov for hjælp fraandre. Det kalder man insulintilfælde.

Hvis det lave blodsukker fortsat ikke behandles,bliver du bevidstløs. Det kalder man insulinchok.

INDSPRØJTNING AF GLUKAGONInsulinchok behandles ved, at der sprøjtes glukagon ind i musklen. Denne behandling børaltid følges op med indtagelse af langsomtoptagelige kulhydrater (f.eks. rugbrød). Ellersrisikerer du endnu et insulintilfælde. Glukagon (handelsnavn GlucaGen) kan købes i

Symptomer på lavt blodsukker:Sveder, sitrer, sur/dårligt humør,

sulten, bleg og besvimer.

17

Blodsukker

INSULINFØLINGSULT, SVED, RYSTEN, KONCENTRATIONSBESVÆR, HJERTEBANKEN. DU SKAL INDTAGE DRUESUKKER ELLER FRUGTJUICE OG DEREFTER RUGBRØD ELLER LIGNENDE

INSULINTILFÆLDEDU ER VED BEVIDSTHED, MEN SKAL HAVE HJÆLP FRA ANDRE TIL AT GIVE DIG NOGET SUKKERHOLDIGT OG DEREFTER RUGBRØD ELLER LIGNENDE. (HVIS DU ER I STAND TIL AT RÆKKETUNGE, KAN DU OGSÅ SYNKE DVS. DRIKKE ELLER SPISE NOGET)

INSULINCHOCKDU ER BEVIDSTLØS OG SKAL HAVE GLUKAGONINDSPRØJTNING, OG HEREFTER SKAL DU HAVE ENSAMTALE MED EN LÆGE/SYGEPLEJERSKE

sæt med glukagon, sprøjte og brugsanvisning.Du kan kun købe glukagon på recept.

Det er en god idé, at du har instrueret dinepårørende/bekendte/kolleger i at give glukagon,så de ved, hvad de skal gøre, hvis det blivernødvendigt.

Vær opmærksom pa, at du efter et insulintilfælde,dvs. svært hypoglykæmitilfælde (kræver hjælp afanden person), har fem til ti gange øget risikofor nyt insulintilfælde (hypoglykæmitilfælde)inden for det næste døgn.

HVORNÅR KAN DET LAVE BLODSUKKER BLIVE FARLIGT?

BILKØRSELDu ma under ingen omstændigheder føre bil,når blodsukkeret er lavt.

ALKOHOLHvis du skal i byen en aften, sa husk at oplysedine venner om, at du har type 1-diabetes og fårinsulin. Et svært hypoglykæmitilfælde kan megetlet forveksles med beruselse.

18

Når du drikker alkohol, falder dit blodsukker. Dukan forhindre, at dit blodsukker falder ved atspise eller drikke noget med kulhydrater ellernedsætte din insulindosis.

Når du drikker alkohol svækkes den “mekanisme”i kroppen, der hjælper dig igennem et megetlavt blodsukker.Kroppen har reservedepoter af sukker i f.eks.leveren, som bliver frigivet, hvis blodsukkeret erfaldet meget. Dit blodsukker vil således stigeigen, og du kan nå at reagerer på det lave blodsukker, måske bede andre om hjælp.

Men, når du er påvirket af alkohol, svækkessymptomerne på lavt blodsukker, og du når ikkeat opfatte symptomerne og reagerer på dem.Falder du i søvn, sover du måske så tungt, at duikke opdager, at noget er galt. Det kan betyde,at dit blodsukker falder så meget, at du får insulinchok, og får brug for hjælp fra andre.

Sørg for at have et ID-kort eller andet kort pa dig, hvoraf det fremgar, at du har type 1-diabetesog er i insulinbehandling.

ID-kort kan rekvireres hos Diabetesforeningen.

19

Blodsukker

HVIS DIT BLODSUKKER BLIVER FOR LAVT, DVS. UNDER CA. 3,9 MMOL/L ANBEFALER VI, AT DUINDTAGER CA. 15-20 GRAM HURTIGT OPTAGELIGT KULHYDRAT.

HURTIGT OPTAGELIGT KULHYDRAT KAN F.EKS. VÆRE 2 DL FRUGTJUICE ELLER SUKKERHOLDIGTSAFTEVAND ELLER 15-20 GRAM DRUESUKKER I TABLETFORM ELLER ET STYK GEL MED DRUESUKKER.

DRUESUKKER ER BEDST, DA DET GIVER HURTIGST STIGNING I BLODSUKKERET. ANBEFALINGENMED 15-20 GRAM KULHYDRAT VED DET LAVE BLODSUKKER, GÆLDER OGSÅ BØRN.

Læs mere om alkohol under afsnittet om mad påside 30.

OM NATTEN Mange er bange for det lave blodsukker om natten, da det lave blodsukker kan medførebevidstløshed og i yderste tilfælde, at man ikkevågner om morgenen. Dette sker dog megetsjældent.

Realiteten er, at faren er overdreven. Leverenhar et sukkerdepot, hvor sukkeret frigøres, nårblodsukkeret bliver for lavt. Dvs. du når at vågne

op, og har muligheden for at indtage noget medkulhydrater eller bede andre om hjælp.

Men det er meget ubehageligt at opleve nættermed for lavt blodsukker, så mål og registrer ditblodsukker og fortæl din læge og sygeplejerskeom det.

NB. Vær opmærksom pa at ekstra indtagelse afkulhydrat ved sengetid nedsætter risikoen forhypoglykæmi først pa natten, men hindrer ikkenødvendigvis hypoglykæmi sent pa natten ellerhen pa morgenstunden.

20

HVAD ER TYPE 1-DIABETES?Når du har type 1-diabetes, betyder det, at dinkrop ikke længere producerer insulin af sig selv.Derfor er du nødt til selv at give din krop denlivsvigtige insulin ved hjælp af insulinindsprøjt-ninger.

Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom. Vi kender normalt vores immunforsvarsom en positiv ting, der bl.a. hjælper os med atbekæmpe bakterier og sygdomme. Men ved type1-diabetes ødelægger vores eget immunforsvarraske celler i bugspytkirtlen, og det betyder, at viikke længere kan producere insulin.

Forskerne ved endnu ikke, hvad der udløsertype 1-diabetes, og sygdommen kan derforhverken forebygges eller helbredes.Arveligheden vurderes til at være ca. 2-5 % vedtype 1-diabetes. Sygdommen rammer oftestbørn eller yngre voksne, men der er også ældremennesker, som pludseligt får type 1-diabetes.

INSULINInsulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælpermed at omsætte den mad, du spiser, til energi ikroppen. Hos mennesker uden diabetes er detbugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gør den,

21

Kroppen og type 1-diabetes

SPISERØR

MAVESÆKLEVER

NYRE

BUGSPYTKIRTEL

TARM

BLÆRE

når dit blodsukker stiger – altså når du spiser ogdrikker.

Når vi spiser og fordøjer maden, bliver kulhydra-terne omdannet til sukker (glukose). Sukker eret nødvendigt brændstof for cellerne og er medtil at give os energi.

Det er insulinen, som sørger for, at sukkerstoffernekommer fra blodbanen og ind i vævene. Hvisinsulinen ikke er til stede, kan sukkerstofferneikke komme ind i cellerne. Sukkerstoffet bliverderfor i dit blod, dit blodsukker bliver derfor altfor højt, og du får det dårligt.

BLODSUKKERForhøjet blodsukker er en risikofaktor, fordi forhøje blodsukre på kortere og på længere sigthar en skadelig virkning i kroppen. Både på desmå blodkar i øjne og nyrer samt på de store kari kroppen.

Læs mere om følgesygdomme på side 59.

Din krop bruger sukkerstofferne i dit blod til atfremstille energi til cellernes drift, så de kandanne nye celler, lave hormoner, enzymer ogmeget mere.

Når der er rigtigt meget sukker i blodet, bliversukkeret udskilt i urinen.Det er målet for din behandling at holde blodsukkeret så tæt på det normale som muligt.

DINE DAGLIGE BLODSUKKERMÅLINGERHvordan skal blodsukkeret være?

Dette kan ikke besvares ens for alle diabetikere.Ideelt bør blodsukkerniveauet ligge mellem 4 og7 mmol/l inden et måltid og under 10 mmol/l totimer efter måltider. Inden sengetid skal dethelst ligge på 6 mmol/l. For mange med type 1-diabetes vil dette niveaumedføre en stor risiko for lave blodsukre(hypoglykæmi), sa et kompromis med et lidthøjere blodsukkerniveau kan være det, du ogdin behandler na r frem til.

LANGTIDSBLODSUKKER OG MIDDELBLODGLUKOSEBåde langtidsblodsukkeret (HbA1c) og middel-blodglukose (M-BG) måles på diabetesklinikkenog viser dit middelblodsukker de seneste 8-12uger. Tallet viser, hvor godt du er reguleret/hvorstabilt dit blodsukker har været i perioden.

NB: Du og din behandler sætter sammen etindividuelt mål for dit personlige blodsukker.

MÅLET FOR PERSONER MED TYPE 1-DIABETES ER:

• HBA1C: 53 MMOL/MOL• M-BG: 8.5 MMOL/L

22

HONEYMOON/REMISSION ER EN PERIODE,HVOR NOGEN EFTER BEHANDLINGSSTARTKAN OPLEVE ET FALDENDE BEHOV I DENINSULINDOSIS, MAN SKAL TAGE MED PENELLER PUMPE.

DET SKYLDES, AT ENS EGNE INSULINPRODU-CERENDE CELLER, DER FÅR HJÆLP FRA DENTILFØRTE INSULIN, IGEN I EN PERIODE KANBLIVE AKTIVE OG PRODUCERE INSULIN.

TAG EN SNAK MED DINE BEHANDLERE, HVISDU OPLEVER DETTE.

M-BG-tallet er lettere at forholde sig til endHbA1c, fordi det er angivet i det samme mål(mmol/l), som du er vant til fra de daglige blodsukkermålinger. Men begge værdier bliverbrugt i forskellige sammenhænge og er derforvigtige at kende.

BLODTRYKBlodtrykket er et mål for, hvor hårdt dit hjertearbejder med at pumpe blodet rundt i kroppen.

Diabetes øger risikoen for et forhøjet blodtryk.Du kan sjældent selv mærke, om dit blodtryk erfor højt. Det skal måles.Forhøjet blodtryk øger generelt risikoen for hjerte-kar-sygdom og i særdeleshed hos personermed diabetes.

Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på atfå kontrolleret dit blodtryk regelmæssigt.

NÅR DU HAR DIABETES, ER MÅLET FOR DITBLODTRYK, AT DET SKAL VÆRE LIG MED

• 130/80

Men måske kan et lidt højere blodtryk være

bedre for dig, så aftal dit individuelle mål meddin behandler.Du kan påvirke dit blodtryk med øget motion,eventuelt vægttab og sund mad.

23

Kroppen og type 1-diabetes

NÅR DU FÅR MÅLT DIT BLODTRYK, SER LÆGENPÅ TO FORSKELLIGE VÆRDIER, DER TYPISKBLIVER BESKREVET SOM F.EKS. 130/80.

DET HØJESTE TAL KALDES DET SYSTOLISKEBLODTRYK. DET ANGIVER TRYKKET I DESTORE BLODÅRER, NÅR HJERTET TRÆKKERSIG SAMMEN OG SENDER BLODET UD I KROPPEN.

DET LAVESTE TAL KALDES DET DIASTOLISKEBLODTRYK. DET ANGIVER TRYKKET I DESTORE BLODÅRER, NÅR HJERTET SLAPPERAF, UDVIDER SIG OG BLODET KOMMER INDIGEN.

BLODTRYK

24

KOLESTEROLEt højt indhold i blodet af kolesterol og fedtstofferkan over år udvikle sig til såkaldt åreforkalkning,der skaber risiko for dannelse af blodpropperog dårlig blodforsyning til f.eks. ben og fødder,samt forhøjet blodtryk.

Alle mennesker vil med alderen få mere stiveblodårer, og allerede fra teenageårene aflejreskolesterol og fedt på indersiden af blodårerne.Diabetes (men også mange andre faktorer)øger risikoen for åreforkalkning.

Det er derfor godt at få kontrolleret sine kolesteroltal. Du kan påvirke dit kolesteroltalpositivt via din mad og motion, samt ved engodt reguleret diabetes.

Kolesterol hører til den stofgruppe, der kaldeslipider (fedtstoffer). De almindeligt omtalte lipiderer kolesterol og triglyceriderne.

Din krop producerer selv kolesteroler. Men dufår også kolesterol fra det fedt, du får gennemmaden. Det er ikke nødvendigt med kolesterolfrikost, men med kost som har et lavt indhold af

25

Kroppen og type 1-diabetes

HDL (uskadelige kolesterol)Huskeregel: H = herlige kolesterol

LDL (skadelige kolesterol)Huskeregel: L = lede kolesterol

Triglycerider (fedt i blodet)

Højt indhold af dette kolesterol er gunstigt forhjerte og kar.HDL skal være højere end 0,80

Højt indhold i blodet øger risikoen for hjerte-kar-sygdomLDL skal ved ingen hjertesygdom være lavereend 2,5 mmol/lLDL skal ved hjertesygdom være lavere end 1,8 mmol/l

Højt indhold i blodet øger risikoen for hjerte-kar-sygdomTriglycerider skal være lavere end 2,6 mmol/l

TOTALKOLESTEROL – KOLESTEROLTALLET FOR DEN SAMLEDE MÆNGDE KOLESTEROL I BLODETBØR HOS EN DIABETIKER VÆRE UNDER 4,5

mættet fedt (mættet/animalsk fedt stammer frafede mælkeprodukter f.eks. smør samt kød ogstegemargarine). Se side 29.

Dit kolesteroltal er bestemt af arvelige forhold,kost og livsstil, men også af alder og køn.

Du bør stræbe mod særligt lave tal for kolesterolfor at undgå de skadelige fedtstoffer i blodet.Diabetes giver øget risiko for forhøjet kolesterolpga. forhøjet blodsukker.

26

27

Når du ikke selv producerer insulin, gælder detom at få din dosis af insulin til at passe med denmad, du spiser og det, du drikker.

For at kunne det, er det vigtigt, at du ved nogetom kulhydrater, fordi kulhydrat er det næringsstof,som især får dit blodsukker til at stige.

HVAD ER DER I MADEN?Maden består af tre energigivende næringsstoffer:kulhydrater, fedtstoffer og protein. Derudoverkan kroppen få energi fra alkohol.

Vi anbefaler, at din mad sammesættes, så energien fordeler sig således:

• 45-60 PROCENT FRA KULHYDRAT, HERAFHØJST 10 PROCENT TILSAT SUKKER

• 25-40 PROCENT FRA FEDT• 10-20 PROCENT FRA PROTEIN

Kilde: NNR 2012

Tallerkenmodellen er et eksempel på, hvordan et måltidkan se ud, når man følger anbefalingen for fordeling afenergien.

Mad og drikkevarer

MAD OG DRIKKEVARER

DU KAN FINDE INSPIRATION TIL SUND, VELSMAGENDE MAD PÅ DIABETES.DK, IDIABETESFORENINGENS KOGEBØGER ELLERVED AT TILMELDE DIG NYHEDSBREVETDIABETESLIV.

28

KULHYDRATDu finder især kulhydrater i brød, mel, gryn, ris,pasta, kartofler, tørrede bælgfrugter, som ærterog bønner, mælk, frugt, sukker og grøntsager.

Kulhydrater har varierende sammensætning ogbliver derfor fordøjet forskelligt.Fælles for kulhydraterne med undtagelse afkostfibre er, at de overvejende bliver omdannettil glukose (sukker). Derfor stiger dit blodsukker,1½-2 timer efter, at du har spist.

Hvor hurtigt – og hvor meget – dit blodsukkerstiger, afhænger både af typen og af mængden af kulhydrat i et måltid. Mængden af kulhydrat

har vist sig i praksis at have større betydning forstigning i blodsukker end typen af kulhydrat.Sammensætningen af måltidet bl.a. indholdet affedt og protein har også betydning for stigningeni blodsukkeret.

KULHYDRATER KAN INDDELES I TRE TYPERSUKKERARTER, STIVELSE OG KOSTFIBRE.

EKSEMPEL PÅ, HVOR KULHYDRATER FOREKOMMER:

• SUKKERARTER FINDES ISÆR I:SUKKERSØDEDE DRIKKE, SLIK, CORNFLAKES, MÆLKEPRODUKTER OG FRUGT

• STIVELSE FINDES ISÆR I:KARTOFLER, RIS, PASTA, RUGBRØD, FRANSKBRØD OG GRYN

• KOSTFIBRE FINDES ISÆR I:HAVREGRYN, RUGBRØD, GROVE GRØNTSAGER OG TØRREDE BÆLGFRUGTER,SOM ÆRTER, BØNNER OG LINSER

29

Spis især kulhydrater, som giver en langsom blodsukkerstigning som f.eks. havregryn, rugbrød,fuldkornspasta, -ris, tørrede bælgfrugter.

KOSTFIBREKostfibre i maden kan være med til at gøre digmæt, og kan forsinke optagelsen af andre kulhydrater, så dit blodsukker stiger langsom-mere. Det er bedst, at kostfibrene er naturligtforekommende – dvs. ikke er tilsat i et produkt.

EKSEMPLER PÅ MAD, DER INDEHOLDER MANGEKOSTFIBRE:Rugbrød, havregryn, grove grøntsager som kål,gulerødder og andre rodfrugter, løg, porre, bønner m.fl. tørrede bælgfrugter er eksemplerpå madvarer, som indeholder mange kostfibre.

FEDTFedt er opbygget af forskellige fedtsyrer, og deter fedtsyrernes kemiske opbygning, der harbetydning for, hvor sunde fedtstofferne er.

MÆTTET FEDTMættet fedt stammer primært fra dyr og findesf.eks. i fede mælkeprodukter, fedt kød, smør,blandingsprodukter som f.eks. Kærgården,

stegemargarine, fløde, fedt pålæg, kager og flødeis. Kokosfedt er også mættet fedt.

FLERUMÆTTET FEDTFlerumættet fedt stammer mest fra fisk og planter.Flerumættet fedt finder du for eksempel i fedefisk som f.eks. sild, makrel, laks, torskelever,minarine, plantemargarine, majs, solsikke- ogvindruekerneolie og fiskeolie.

ENKELTUMÆTTET FEDTEnkeltumættet fedt stammer primært fra planterog findes f.eks. i raps- og olivenolie, avocado,nødder, mandler og flydende margarine. Det enkeltumættede fedt har en særlig god

Mad og drikkevarer

30

fedtsyresammensætning og bliver derfor oftekaldt for “det sunde fedt”.

Et højt indhold af mættet fedt i kosten, øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Vælg derfor isærumættet fedt.

PROTEINProtein får du især fra magert kød, fisk, fjerkræ,æg, mælkeprodukter, kornprodukter og tørredebælgfrugter, som linser, kikærter, brune bønner,sojabønner og lignende.

Hvis du spiser varieret, vil du få dækket dinkrops behov for protein.

Generelt er det ikke nødvendigt at tage tilskudaf protein, og tilskud eller højt indtag kan væreskadeligt ved påvirket nyrefunktion.

ALKOHOLAlkohol finder du i øl, vin, spiritus m.m.Sundhedsstyrelsens retningslinjer for indtag afalkohol gælder også, når du har diabetes.

Du har lav risiko for at blive syg på grund afalkohol ved et forbrug på højst 7 genstande om

ugen som kvinde og 14 som mand. Du kanlæse mere på www.sst.dk.

Du skal være opmærksom på, at dit blodsukkerkan blive lavt, når du drikker alkohol. Du kanmindske den risiko ved at få kulhydrat fra madog drikke eller ved at nedsætte insulindosis.

Nogle drikke indeholder både alkohol og sukker(kulhydrat). Det er f.eks. Somersby Cider,Smirnoff Ice og Barcardi Breezer. De kan derforgive højt blodsukker.

Når du har drukket alkohol, er det en god idé atmåle dit blodsukker. Hvis det er lavt, skal duspise ekstra kulhydrat f.eks. et stykke brød.

Tal med din behandler om alkohols virkning påblodsukkeret, og om hvordan du skal forholde dig.

SUND MADDe officielle kostråd gælder også, når du hardiabetes.

31

SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆRFYSISK AKTIV Fysisk aktivitet kan være med til at sænke ditblodsukker.

SPIS FRUGT OG MANGE GRØNTSAGERSpis 6 om dagen – det svarer til ca. 600 ggrøntsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grøntsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. Ca. tre stk. frugt er passende for de fleste.

SPIS MERE FISKSpis forskellige slags fisk og skaldyr til bådehovedret og som pålæg – gerne 350 g om ugen.

VÆLG FULDKORNVælg fuldkornsprodukter til de fleste måltiderf.eks. havregryn, rugbrød, fuldkornsbrød og -boller, fuldkornsris og -pasta. Mange kostfibrehar bl.a. positiv indvirkning på blodsukkeret ogfedtstofferne i dit blod.

VÆLG MAGERT KØD OG KØDPÅLÆGVælg kød og pålæg med højst 10 % fedt. Spismindre kød fra okse, kalv, lam og svin, højst 500 g om ugen.

VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTERVælg skummet-, mini- eller kærnemælk eller surmælksprodukter med højst 0,7 % fedt. ¼-½ lom dagen er passende for de fleste.

SPIS MINDRE MÆTTET FEDTVælg hellere plantefedt som raps-, olivenolie ogflydende margarine. Nødder, mandler, avocadoog fede fisk indeholder også sundt fedt.

SPIS MAD MED MINDRE SALTNår du spiser mindre salt, sænker du dit blodtryk,og det er med til at forebygge hjerte-kar-syg-domme.

Hver af de viste portioner giver 10 g kulhydrat.Produkterne er vist i den rækkefølge, at de første giverden største og hurtigste stigning i blodsukkeret og desidste den mindste og langsomste stigning.

Mad og drikkevarer

32

SPIS MINDRE SUKKERSukker kan helt eller delvist erstattes af søde-stoffer.

DRIK VAND Vand dækker dit væskebehov uden at bidragemed kalorier.

Som supplement til vand kan du drikke sodavandeller læskedrik uden tilsat sukker – og medhøjst 1 g kulhydrat pr. 100 g. Sukkersødededrikke giver hurtig stigning i blodsukkeret. Detsamme gælder for frugtjuice og smoothies.

MINE MÅLTIDER Som det fremgår, er det vigtigt for dig at vurdere,hvor meget kulhydrat der er i det, som du spiserog drikker i løbet af dagen, så du kan dosereinsulin i forhold til det.

Der er sjældent to dage, som er ens, så hvad duspiser og drikker, vil sikkert variere fra dag tildag og kan afhænge af, om du er fysisk aktiv, ibyen osv.

KULHYDRATTÆLLINGMåling af blodsukker og kulhydrattælling er vigtige redskaber, når du skal regulere dit blodsukker bedst muligt. Blodsukkermålingerkan give dig erfaring i, hvordan du reagerer påforskellige sammensætninger af måltider. Du fårtilbudt undervisning af en klinisk diætist medspecialviden i diabetes.

I starten kan det være en god idé at veje din

Diabetesforeningen har lavet en App til kulhydrattælling,som sammen med næringsdeklarationer kan være enhjælp til dig, når du tæller kulhydrater.

33

Mad og drikkevarer

mad for at finde ud af, hvor meget kulhydrat derer i den portion, du spiser.

For at beregne, hvor meget insulin du skal tagetil et måltid, har du også brug for at vide, hvormeget kulhydrat der hos dig dækkes af énenhed hurtigtvirkende insulin. Det vil dinbehandler også hjælpe dig med.

Du kan læse mere om kulhydrattælling iDiabetesforeningens pjece Kulhydrattælling ogpå diabetes.dk

INDKØBNår du læser varedeklarationen på mad- ogdrikkevarer, kan du nemmere købe den sundemad. Brug Diabetesforeningens indkøbskort(side 34) med anbefalinger for maksimum indhold af fedt og sukker og minimum indholdaf kostfibre i en lang række fødevaregrupper. Dukan finde anbefalingerne på diabetes.dk ellerbestille Diabetesforeningens indkøbskort.

Du kan også med fordel vælge mad og drikkemed Nøglehuls- og/eller Fuldkornsmærke.

EKSEMPLER PÅ EN FROKOST:

4 HALVE STK. RUGBRØD 40 G KHSILD, SUKKERMARINERET 5 G KHÆG, TOMAT 0 G KHLEVERPOSTEJ 0 G KH1 SKIVE HAMBURGERRYG 0 G KH1 GLAS MÆLK (2 DL) 10 G KHDIVERSE PYNT 0 G KHSALAT MED BROCCOLI OG RØD PEBERFRUGT 0 G KH

KULHYDRATER I ALT 55 G KH

34

Du kan bestille Diabetesforeningens indkøbskort på diabetes.dkeller ringe til tlf. 66 12 90 06 på hverdage i dagtimerne.

35

Mad og drikkevarer

SUKKER, SØDEMIDLER OG SUKKERFRI VARERTilsat sukker bør højst udgøre 10 % af det samlede energiindhold i din mad og drikke. Jomindre man spiser, desto mindre sukker kanman derfor spise.

Sukker findes i forskellige former, der alle giverstort set samme stigning i blodsukkeret: stødtmelis, rørsukker, farin, honning og sirup.

Som alternativ til sukker kan du vælge at brugesødestoffer, som ikke får dit blodsukker til at stige.Du kan finde en oversigt på diabetes.dk

Hvis du gerne vil drikke f.eks. sodavand og lignende, er det er en god idé at vælge drikke,som er sødet med sødestof, fordi selv megethurtigtvirkende insulin ikke virker tilstrækkeligthurtigt, hvis man drikker sukkersødet sodavandog saftevand i større mængder. Dvs. blodsukkeretvil stige for meget.

Slik uden tilsat sukker er ofte sødet med sødestoffer f.eks. maltitol, som får blodsukkerettil at stige. Du kan i stedet vælge almindelig sukkersødet slik i mindre mængde og dosereinsulin i forhold til den mængde kulhydrat, somdu spiser.

Nøglehulsmærket Fuldkornsmærket

36

Når du har type 1-diabetes er behandling medinsulin livsnødvendig. Der findes i dag flere muligeinsulinpræparater, og din behandler vil hjælpedig med at finde frem til den bedst muligebehandling til dig.

Målet er, at behandlingen fungerer godt for dig,og at du opnår en god diabetesregulation, dvs.at du undgår for mange høje og lave blodsukre,og at din langtidsprøve når det mål du og dinbehandler aftaler.

Udgangspunktet for din insulinbehandling er dindagligdag. Det vil sige, den måde hvorpå dindagligdag fungerer med mad, arbejde, familieliv,fritid/sport, økonomi m.m. Sammen med dinbehandler tilpasser du din insulinbehandlingdisse behov og dine daglige målinger af blodsukker.

Behandlingen prøver at efterligne den normalebugspytkirtels funktion, og derfor er den mestalmindelige behandling at få en langsomtvirkende(basal) insulin 1-2 gange i døgnet, suppleretmed hurtigtvirkende (bolus) insulin til måltider ogevt. til snacks.

Du skal regne med en indkøringsperiode, nårdu starter din behandling, hvor du sammen meddin behandler tilpasser din insulindosis, og hvordu lærer dig selv at kende mht. hvordan du reagerer på behandlingen. Blodsukkermålingerer en vigtig og uvurderlig kilde til information omeffekten af behandlingen. Diskuter og aftal meddin behandler, hvilke målinger der er relevantefor dig.

OPBEVARING AF INSULINInsulinpenne eller ampuller, der ikke er taget ibrug, opbevares i køleskab (2-8° C). Holdbarheden fremga r af mærkning pa emballa-gen. Insulin, der er taget i brug, skal opbevaresved almindelig stuetemperatur, hvor det er holdbart i 4-6 uger. Se i øvrigt indlægsseddel.

Insulin ta ler ikke frostgrader og varmegraderover 25-30° C (se det enkelte produkts indlægsseddel).

INSULINBEHANDLINGInsulinbehandlingen skal tilpasses dine behovfor insulin. De fleste med type 1-diabetes er ibehandling med ma ltids-/basalinsulin med i alt3-4 injektioner i døgnet.

INSULIN OG INJEKTION

37

Insulin og injektion

Du skal tage hurtigtvirkende insulin til maltiderneog langsomtvirkende insulin til sengetid.Nogle gange aftales det, at man skal tage sinlangsomtvirkende insulin til aftensmaden, tilmorgenmaden, eller både morgen og aften.

SIMPEL JUSTERING AF INSULINDOSISDe fleste diabetikere bliver anbefalet fire blodsukkermålinger i døgnet – dvs. før måltiderneog ved sengetid. Ved ma ltids-/basalinsulinjusteres den langsomtvirkende insulin ved sengetid afhængigt af morgenblodsukker. Dukan typisk ændre med to enheder ad gangen.Afvent 3-4 dage inden fuld effekt af ændringen.Du vurderer bedst måltidsinsulindosis ved atmåle dit blodsukker 90 minutter efter måltidet.Har du lave blodsukkerværdier tidligt pa natten,kræver det ofte justering af den hurtigtvirkendeinsulin til aftensmaden.

Du bør kun foretage blivende ændringer pabaggrund af systematiske blodsukkermalinger tre fortløbende døgn.

Den dosis insulin, du tager til måltiderne, kan duændre løbende i forhold til det aktuelle blodsukker,mad og forventet fysisk aktivitet.

Du kan nedsætte din dosis af insulin med et parenheder, hvis dit blodsukker er lavt, du spisermindre, eller du er mere aktiv end normalt.

Eller du kan tage mere insulin, hvis dit blodsukkerer højt, du spiser mere, eller du er mindre aktiv.

GLEMT INSULINDOSISHvis du glemmer at tage din insulin, stiger ditblodsukker, og der vil eventuelt komme sympto-mer med tørst, hyppig vandladning, træthed ogsynsændringer. Symptomerne forsvinder, narder igen er tilstrækkelig insulin i kroppen.

Er du sikker pa , at du har glemt en injektion,tager du denne pa det tidspunkt, hvor du bliveropmærksom pa forglemmelsen. Kontrolle r dogførst dit blodsukker. Kontakt evt. din læge eller diabetesambulatoriet. Kontrolle r ogsa blodsukkeret et par timer senere. Husk at selverfarne diabetikere kan glemme at tage deresinsulin.

Det kan være en hjælp med et lille kalenderkorteller lommebog, hvor du sætter et kryds, hvergang du har taget insulin. Du kan også få insulinpenne, der kan huske, hvornår der sidst

38

er givet insulin. Der findes også flergangs-insulinpenne med memory, en hætte til dinengangspen med memory (Timesulin). Eller dukan sætte alarm på mobiltlf., PC og apotekethar også sms-service.

INJEKTIONSTEKNIKInsulin skal sprøjtes ind i fedtvævet under huden.

Det er vigtigt, at du ikke kommer til at sprøjteinsulinen ind i musklen, som ligger under fedtlaget. Da insulinen derved optages hurtigereog mere koncentreret, med det resultat at ditblodsukker kan falde hurtigt til et meget lavtniveau.

Det er også vigtigt, at du spreder injektionerne,dvs. stikker et nyt sted hver gang, og at du skifternålen hver gang. Således kan du undgå at fåsåkaldte insulin infiltrater, der føles som hårdeområder eller knuder i fedtvævet. Nogle harmere tendens end andre til at udvikle insulininfiltrater. Infiltrater kan have den virkning, at ditblodsukker svinger uforklarligt.

Din diabetessygeplejerske vil vise dig, hvordandu skal gøre.

INJEKTION (INDSPRØJTNING AF INSULIN) TRIN FOR TRIN

1. Vask hænderne, inden du starter injektionen.

2. Tjek, at det er den rigtige insulintype til det rigtige tidspunkt og i korrekt dosis.Insulinen bør have stuetemperatur.

3. Ved langsomtvirkende eller blandings-insulin med langsomtvirkende insulin vendes pennen mindst ti gange frem ogti gange tilbage, indtil insulinet er ensartet mælkehvidt.Dette gælder dog ikke langsomtvirkende analog-insuliner.

4. Påsæt nålen og tjek, at pennen fungerer ved at sikre, at der kommer en drå�be insulin på� nå� lespidsen (vejledningen for de enkelte pensystemer følges).

5. Som tommelfingerregel tages hurtigtvirkende insulin i maven og langsomtvirkende insulin i lårene. Mennesker har dog en forskellig fordeling

39

Insulin og injektion

af fedtvæv på kroppen, hvorfor det er vigtigt at drøfte med sin diabetes-sygeplejerske, hvor det er mest hensigtsmæssigt for dig at injicere din insulin.

Insulin optages lidt hurtigere fra mave end fra lår.

6. Undersøg, at injektionsstedet er uden så� r, tegn på� infektioner eller blå� mærker. Vær sikker på� , at det nye injektionssted er mindst 3 cm fra sidste injektionssted.Tjek for eventuelle knuder.

7. Du skal aftale med din diabetes-sygeplejerske, hvilken nål der er bedst for dig. Som standardnåle anbefales de korte nåle på 4 – 5 – 6 mm.

8. Det anbefales, at du med tommel og pegefinger løfter en hudfold og injicerer insulinen direkte i den. Vent ti sekunderog træk nålen ud. Hvis du oplever at få blå mærker, kan du prøve at give et tryk på indstiksstedet med en finger i 30-60 sekunder.

OBS! at du ikke løfter musklen med op i hudfolden. Hvis hudfolden er fri af musklen, kan du bevæge hudfolden frit.

9. Efter endt injektion tager du nå� len af og placerer den i en brudsikker boks.

Hvis du får en dosis insulin på mere end 40enheder, og du føler ubehag ved det, kandu dele dosis i to injektioner, der tages ligeefter hinanden.

40

INSULINER VIRKNING INDTRÆDEREFTER CA. TIMER

VIRKNING VARERCA. TIMER

MAKSIMAL VIRKNINGEFTER CA. TIMER

Hurtigtvirkende insulin

Actrapid®Humulin® RegularInsuman® Rapid Solostar

½½½

7-87-87-8

2-32-32-3

Intermediært virkende insulin (NPH)

Humulin® NPHInsulatard®

1½-21½

18-3624

4-84-12

Kombination af hurtigt- og intermediært virkende insulin

Mixtard® 30Ens for alle blandingsformer

½ 242-8

* intermediærtvirkende insulin, i daglig tale kaldet for langtsomtvirkende insulin.

De to skemaer fra Lægemiddelkataloget viser, hvilke typer insulin der i 2014 findes i Danmark.Insulin er et område, der forskes meget i, og der kan være kommet nye produkter til, når du læser denne vejledning.

41

Insulin og injektion

INSULINANALOGER VIRKNING INDTRÆDEREFTER CA. TIMER

VIRKNING VARERCA. TIMER

MAKSIMAL VIRKNINGEFTER CA. TIMER

Hurtigtvirkende insulin

Apidra®Humalog®NovoRapid®

¼¼¼

2-52-52-5

½-3½-3½-3

Kombination af hurtigt- og intermediært virkende insulinanalog

Humalog® Mix25 KwikPenNovoMix®

¼¼

18-3624

11-4

Langtidsvirkende insulinanalog

Lantus®Levemir®Tresiba®

43-4Ingen sikker peak

> 24> 24Total virkningstid efter enkelt injektion> 42 timer

6-126-12 Jævnt fordelt over 24 timer

Kombination af hurtigtvirkende og langtidsvirkende insulinanalog

Ryzodeg® Ingen sikker peak Total virkningstid efter enkelt injektion> 42 timer

Jævnt fordelt over 24 timer

42

INSULINPUMPEDe fleste mennesker med type 1-diabetes bruger insulinpen, men specielt blandt børnmed diabetes er der en stigning i brugen afinsulinpumper.

Der forskes og udvikles meget nyt indenfordette område, da brugerne af insulinpumpergenerelt er meget tilfredse. De oplever typisk etlavere langtidsblodsukker (HbA1c), færre tilfældeaf svær hypoglykæmi (for lavt blodsukker) og engenerel bedre livskvalitet.

Det kan dog være en udfordring hele tiden atskulle tælle og indtaste kulhydrater korrekt, måleblodsukkerværdier og justere insulintilførsel.

Men det er ganske få, som ønsker at gå tilbagetil insulinpennen, når de først er startet med atbruge insulinpumpe.

HVORDAN VIRKER EN INSULINPUMPE?Idéen med en insulinpumpe er, at den frigiverinsulin nogenlunde på samme måde, som ennormal og rask bugspytkirtel. Det betyder, atpumpen afgiver en konstant mængde insulin(basalraten) døgnet rundt. Alle pumper kan i

43

Insulin og injektion

dag indstilles, så de afgiver forskellig mængdebasalinsulin dag og nat.

Du tilføjer ekstra insulin til måltiderne ved attrykke på en knap på pumpen, dette kaldesbolusdosis. Insulinpumpen pumper insulin udgennem en tynd slange, som er forbundet meden lille metalnål eller et plastikkateter, som liggeri underhuden.

Som udgangspunkt skal man have insulinpumpenpå døgnet rundt, da den hele tiden afgiver småmængder insulin. Insulinpumpen kan bæres i etbælte om maven eller i lommen.

NB. Pumpen kan godt tages af i kortere perioderved f.eks. badning, sport eller sex.

HVOR OFTE SKAL JEG MÅLE BLODSUKKER?Du bør måle dit blodsukker før hvert måltid. I starten kan det være en god idé at skrive måleresultaterne ned i en dagbog eller i pumpens computerprogram, så du bedre kandanne dig overblik over dine blodsukkertal.

HVOR OFTE SKAL KATETRET SKIFTES?Et kateter bør skiftes hver tredje dag eller to

gange om ugen. Husk at jo længere tid et katetersidder på samme sted, jo større er risikoen for at udvikle insulin infiltrater (insulinknuder) oginfektioner.

Mål dit blodsukker 2-3 timer efter, at du har skiftet katetret, så du er sikker på, at katetret virker.

HVEM KAN FÅ PUMPE?Tal med din diabeteslæge, hvis du er interessereti at vide mere om en insulinpumpe måske ernoget for dig.

44

DIALOG MED DINBEHANDLERNår du læser denne vejledning om type 1-diabetes er du allerede godt i gang med at fåen viden om din sygdom. En viden, der vil væreen hjælp i dagligdagen, hvor du er den, som styrer din diabetes.

HVEM ER MINE DIABETESBEHANDLERE? Du vil møde et tværfagligt team i din diabetes-klinik. Teamet består oftest af læger, diabetes-sygeplejersker, kliniske diætister, øjenspecialisterog fodterapeuter. Psykolog, socialrådgiver ogandre kan også være en del af teamet.

Teamet vil hjælpe dig til at leve det liv, du ønskermed din diabetes, men din egen indsats er fantastisk vigtig for at det lykkes. Du lever medsygdommen i hverdagen, og er den der kan fortælle om, hvad der fungerer godt eller mindregodt i relation til din diabetes og hele dit socialeliv. Teamet kan være din sparringspartner og rådgiver, og der vil være forskellige patient-uddannelses tilbud i klinikken afhængigt af ditbehov og erfaring med diabetes.

At leve med diabetes er et stort dagligt arbejde,og det kan ind i mellem føles belastende – deter helt normalt. Hvis din diabetes opleves

45

Dialog med dine behandlere

stressende og fylder alt for meget i din hverdag,kan det være en god idé at tale med en psykologom det.

FORBERED DINE KONTROLBESØG OG FÅ ETGODT SAMARBEJDE MED DINE BEHANDLEREAfhængigt af dit behov og aftale med dinebehandlere vil du komme til kontrol i diabetes-klinikken, ofte ca. hver tredje måned.

Det er en god idé, at du forbereder dine besøgi diabetesklinikken og tænker over, hvad duønsker at drøfte med dine behandlere. Det kanf.eks. være om hvordan du har det med din diabetes, om evt. lave eller svingende blodsukre,om hvordan behandlingen fungerer i forhold tildin sport, dit arbejde, sex, familie og netværk.

Dialogen med behandler(e) er vigtig for dinsparring og hjælp fra teamet. Det kan være engod idé at skrive det ned, når du oplever et problem for at huske det, når du har mødet meddin behandler, og det kan være en god idé athave en nær pårørende med.

HVAD BLIVER TJEKKET?Dine behandlere har retningslinjer for, hvad derer nødvendigt at tjekke for at forebygge følge-sygdom til diabetes og for at sikre, at du får denbedste behandling. Retningslinjerne indeholderfølgende punkter, som der vil være en fast planfor i din diabetesklinik:

• HBA1C (LANGTIDSGLUKOSE/BLODSUKKER) • FASTEGLUKOSE • GENNEMGANG AF DINE EGNE BLODSUKKERMÅLINGER

• INJEKTIONSTEKNIK OG EFTERSYN AF STIKKESTEDER

• BLODTRYK• KOLESTEROLTAL• NYRETJEK: MÅLING AF URINALBUMIN (OM DER ER ÆGGEHVIDESTOFFER/PROTEIN I URINEN) OG MÅLING AF S-KREATIN

• ØJENUNDERSØGELSE• FODUNDERSØGELSE• ELEKTROKARDIOGRAM (EKG)• VÆGT• RYGESTATUS• VANER I FORHOLD TIL MAD OG MOTION• EGENOMSORG, HUMØRET, PSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER

46

47

Fysisk aktivitet

Det er en balance at være fysisk aktiv, samtidigmed du skal forholde dig til – og regulere ditblodsukker.

Det er altid en god idé at tage en snak med dine behandlere, når du skal i gang med nyfysisk aktivitet, eller du ændrer på dit fysiskeaktivitetsniveau.

Påvirkningen af dit blodsukker afhænger af enrække faktorer, som vil blive gennemgået i detteafsnit, og kan variere fra person til person. Derkan derfor ikke gives nogle faste retningslinjerfor, hvordan du kan regulere dit blodsukker. Dumå prøve dig frem og måle dit blodsukker bådefør, under og efter den fysiske aktivitet, mens duopbygger erfaring med, hvordan din krop reagererpå motion.

TIP: GØR DINE EGNE ERFARINGER

I denne vejledning bruger vi begreberne fysiskaktivitet, bevægelse og motion. Begrebernedækker over alle former for kropsligt arbejde,der øger forbrændingen i kroppen.

ANBEFALINGER FOR FYSISK AKTIVITETSundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er aktivemindst 30 minutter om dagen med moderat- tilhøj intensitet. Derudover bør du også to gangeom ugen øge og vedligeholde din kondition,muskelstyrke og knoglestyrke. Her skal træningenvære af høj intensitet og vare 20-30 minutter.Anbefalingerne gælder, uanset om du har diabetes eller ej.

FYSISK AKTIVITET

FORDELENE VED FYSISK AKTIVITET:

• SÆNKER DIT BLODSUKKER MIDLERTIDIGT• SÆNKER BLODTRYK OG KOLESTEROLTAL PÅ LANG SIGT

• ØGER DIT VELVÆRE, BÅDE FYSISK OG PSYKISK

• ØGER VIRKNINGEN AF DIN INSULIN• GØR DET LETTERE AT TABE SIG• MODVIRKER STRESS, DEPRESSION OG ANGST

• OPBYGGER OG BEVARER MUSKLERNE• STYRKER KNOGLERNE• GIVER BEDRE HJERTEFUNKTION• GIVER EN BEDRE SØVN

48

HVORDAN PÅVIRKER FYSISK AKTIVITET BLODSUKKERET?Din krop har sukkerdepoter både i leveren ogmusklerne. Når du er fysisk aktiv, kommer energien(sukkeret) til musklerne både fra musklens egnesukkerdepoter, blodbanen og leveren. Når dinemuskler arbejder, kommer der automatisk sukkerfra blodbanen ind i musklerne.

Fysisk aktivitet øger musklernes følsomhed overfor insulin, og den øgede insulinfølsomhed kanvare i 1-2 døgn efter ophør af fysisk aktivitet.

INTENSITET OG VARIGHEDHvor længe du er fysisk aktiv har indflydelse på,hvor meget dit blodsukker bliver påvirket. Det erindividuelt, hvor lang tid der går, før det er nødvendigt at tilføre ekstra sukker/kulhydrat forat holde blodsukkeret oppe.

Ved fysisk aktivitet i mere end 30-45 min. kandet være nødvendigt at tilføre kroppen mere kulhydrat, da depoterne er ved at være tømte.Efter endt aktivitet er der også behov for at fåfyldt dine sukkerdepoter op igen ved at spiseeller drikke noget, der indeholder kulhydrater.

LAV INTENSITETLav intensitet kan betegnes som al bevægelse,der føles let, og som du kan gøre uden at bliveforpustet. Det kan være støvsugning, gå turmed din hund eller let havearbejde. Du kan måledit blodsukker og se, om det bliver påvirket afaktiviteten.

MODERAT INTENSITETPulsen kommer op, men du kan stadig føre ensamtale. Eksempler kan være rask gang, encykeltur og havearbejde. Dit blodsukker vil formentlig falde, og du kan have behov for atspise mad eller drikke væske med kulhydrat i.Mål dit blodsukker før og evt. under og efter denfysiske aktivitet.

HØJ INTENSITETDu bliver forpustet, og det er svært at føre ensamtale. Eksempler kan være løb, svømning,styrketræning og spinning. Ved højintensitetstræning er der større risiko for, at musklernes ogleverens sukkerdepoter bliver tømt. Der kan derforvære behov for at genopfylde depoterne ved atspise under træningen for hver 30 minuttersfysisk aktivitet. Mål dit blodsukker under og eftertræningen.

49

FØR PLANLAGT FYSISK AKTIVITET

HVIS DIT BLODSUKKER ER UNDER 6 MMOL/LSpis noget før du går i gang med at træne.

HVIS DIT BLODSUKKER LIGGER MELLEM 6-15MMOL/LGå i gang med din træning.

HVIS DIT BLODSUKKER ER OVER 15 MMOL/LMål om der er ketonstoffer i urin eller blod.

• Hvis du har forhøjet ketonstoffer i kroppen, skal du udsætte aktiviteten, da du manglerinsulin. Tag ekstra insulin og undlad fysisk aktivitet i 2-3 timer, til dit blodsukker er faldet.

• Hvis du føler dig ok og ikke har forhøjede ketonstoffer i kroppen, kan du begynde denfysiske aktivitet.

OBSMotion kan aldrig erstatte insulin. Det er kuninsulin, som kan sørge for at sukkerstoffernekommer fra blodbanen ind i vævene. Hvis insulinen ikke er til stede, kan sukkerstofferneikke komme ind i cellerne. Sukkerstoffet bliverderfor i dit blod, dit blodsukker bliver alt for højtog du får det dårligt.

UNDER FYSISK AKTIVITETBeslutter du at gå en længere tur eller deltage i motion af længere varighed – uden at du har planlagt det, kan du tage ekstra kulhydrater(under og efter), for at undgå et for lavt blod-sukker.

Hvis du er fysisk aktiv i længere tid end 30minutter, kan du spise nogle hurtige kulhydraterhver 30-45 minut under træningen og lige efter.

EFTER AKTIVITETENMål dit blodsukker, efter du har været aktiv. Ditblodsukker vil givetvis falde, men du kan ogsåopleve, at du måler et højere blodsukker, end førdu gik i gang. Dette kan skyldes forhøjedeniveauer af stresshormoner, eller at der er tegnpå insulinmangel.

Fysisk aktivitet

SPIS ET MÅLTID 11/2-3 TIMER FØR DEN FYSISKEAKTIVITET, SÅ DU FÅR DINE SUKKERDEPOTERFYLDT OP, INDEN DU TRÆNER. MÅL DIT BLODSUKKER FØR DU GÅR I GANG.

50

• Er dit blodsukker under 6 mmol/l, spis eller drik ekstra kulhydrater.

• Hvis du har dyrket hård fysisk aktivitet, kandu med fordel indtage kulhydrater og protein lige efter træning for at fylde dine sukkerdepoter op. Opbygning af din muskelmasse er særlig stor lige efter hård træning, og det vil derfor være godt at

spise/drikke noget med protein i. F.eks. fuldkornsrugbrød med mager ost/pålæg, æg, mælk eller syrnet mælkeprodukt med müesli.

• Spis også et måltid et par timer efter aktiviteten. Din insulindosis kan evt. nedsættes.

51

Lav intensitet

Moderat intensitet

Høj intensitet

Spadsereture, golf, ridning og let havearbejde

Tennis, håndbold, fodbold,jogging og cykling

Hurtig cykling, løb, svømning,styrketræning, spinning ogcrossfit

Hav en lille juice eller druesukkermed i reserve

10-30 gram

40-60 gram

INTENSITET AKTIVITET KULHYDRATBEHOV PR. TIME

Fysisk aktivitet

FORSLAG TIL KULHYDRATBEHOV PR. TIME UD FRA TRÆNINGSINTENSITET

52

OM AFTENENEr du fysisk aktiv om eftermiddagen eller omaftenen, er det vigtigt, at du måler dit blodsukker,inden du går i seng. Hvis dit blodsukker erunder 7-8 mmol/l skal du spise ekstra kulhydratereller nedsætte basalinsulin.

Vær opmærksom på, at dit blodsukker kan faldei op til 24 timer efter, at du har afsluttet motionen.Det største fald ses som regel 8-10 timer efter.Efter afsluttet fysisk aktivitet med moderat til højintensitet er musklernes insulinfølsomhed øget.Det betyder, at du har risiko for lave blodsukre

om natten. Det kan derfor være en god idé meden ekstra portion natmad.

Ved mistanke om natlig lave blodsukre kan dumed fordel måle dit blodsukker midt på natten.

ÆNDRING AF INSULINDOSER FØR OG EFTERFYSISK AKTIVITET Grundreglen ved fysisk aktivitet er, at du harbehov for mindre insulin end normalt.

Der kan ikke gives nogen faste retningslinjer på, hvor meget du skal justere dit insulinindtag,da det afhænger af en række faktorer og ofte er meget individuelt fra person til person. Ibegyndelsen skal du derfor prøve dig frem ogmåle dit blodsukker og herigennem opbyggeerfaring med behovet for reduktion af insulin. Talogså med din behandler om dette.

HVIS DU BRUGER INSULINPUMPETræner du uden pumpe i længere tid end 90 minutter, skal du tilføre bolusdoser (medpumpe eller pen) svarende til ca. 50 % af denmanglende basaldosis én gang i timen. Du kanhøjest undvære basalinsulin fra pumpen i tretimer, da du ellers risikerer syreforgiftning.

HVAD SVARER 10 GRAM KULHYDRATER TIL?

• ½ BANAN• 1 LILLE PAKKE ROSINER• 2-3 CLEMENTINER• 3-4 TØRREDE ABRIKOSER• 1 STK. FRISK FRUGT F.EKS. ÆBLE, PÆRE, FERSKEN ELLER APPELSIN

• 1 DL FRUGTJUICE• 2/3 TØRRET FRUGTSTANG F.EKS. FIGENSTANG

• 3 STK. DEXTRO DRUESUKKER

53

Fysisk aktivitet

Beholder du pumpen på under fysisk aktivitet, såsænk basaldosis midlertidigt 20-40 % to timerfør træning. Behold den nedsatte dosis, indtiltræningen er afsluttet og forlæng yderligere efterbehov.

GODE RÅD, HVIS DU BRUGER INSULINPUMPE

• Planlægger du flere dages intensiv træning, skal du overveje at mindske basaldosis i disse døgn.

• Gennemfører du motion, som er hårdere, enddu plejer, er der risiko for, at dit blodsukker falder yderligere i helt op til et døgn efter aktiviteten (f.eks. om natten efter træningen).Nedsæt i så fald basaldosis midlertidigt og fyld depoterne op med kulhydrater efter aktiviteten. Det kan være nødvendigt at måleblodsukker i løbet af natten.

• Tal med dine behandlere.

FØLGESYGDOMME OG FYSISK AKTIVITETHar du forhøjet blodtryk, diabetisk nyresygdomeller svær øjensygdom, bør du undgå voldsom-me anstrengelser som f.eks. tung styrketræning,da det giver stigning i blodtrykket. Herved risiker du bl.a. blødning i øjnene. Snak med dinbehandler om, hvad du kan gøre.

Har du en nervesygdom, der har medført nedsatfølesans pa fødderne eller dårligt kredsløb ibenene, skal du være omhyggelig med valg affodtøj og strømper, så der ikke opstår sår ellervabler. Læs mere om fødder på side 61.

• DET KAN VÆRE NEMMERE AT FÅ DET TIL AT FUNGERE MED REGELMÆSSIG AKTIVITET PÅSAMME TID AF DAGEN END MED MEGET MOTION EN ENKELT DAG.

• NOTER SÅVEL DINE FYSISKE AKTIVITETER, DINE BLODSUKKERMÅLINGER OG DE JUSTERINGER, SOM DU FORETAGER I INSULINDOSIS OG MAD OG DRIKKE. HERMED KAN DU FÅ ET OVERBLIK OVER, HVORDAN DIN KROP REAGERER, OG HVAD DER VIRKER BEDST FOR DIG, INDTIL DU LÆRER DIN KROP AT KENDE.

GENERELLE TIPS

54

55

Hvis du har fået en vabel eller et sår på fødderne,skal du undgå fysisk aktivitet, der er vægt-bærende og derfor belaster fødderne, somf.eks. løb, badminton og fodbold (indtil vableneller såret er væk).

Har du en hjertesygdom, bør du konsultere dinbehandler, før du starter på at være mere fysiskaktiv end normalt.

• MOTIONER 1-3 TIMER EFTER DU HAR SPIST.

• MÅL DIT BLODSUKKER, FØR DU BEGYNDER MODERAT- TIL HØJ INTENSITETSTRÆNING.

• HAR DU LAVT BLODSUKKER, SPIS NOGET MAD.

• HAR DU HØJT BLODSUKKER, MÅL OM DU HAR KETONER I KROPPEN OG TILFØR EVT. INSULIN.

• SPIS EKSTRA MAD UNDER AKTIVITETEN, HVIS DU TRÆNER MERE END 30 MIN.

• REDUCER INSULINDOSIS EFTER DU HAR VÆRET AKTIV.

• VÆR OPMÆRKSOM PÅ LAVE BLODSUKRE OM NATTEN EFTER FYSISK AKTIVITET – SPIS EVT. LIDT NATMAD, INDEN DU GÅR I SENG.

HUSKEREGLER

Fysisk aktivitet

56

GRAVIDITET

FØR DU BLIVER GRAVIDDet er bedst for dig og dit barn, hvis du plan-lægger din graviditet i forvejen.

FORTÆL DIN DIABETESLÆGE MINDST 3-6MÅNEDER FØR, AT DU ØNSKER AT BLIVE GRAVIDDe sidste tre måneder før graviditeten bør ditblodsukker være godt reguleret, dvs. at dinHbA1c skal være under 53 mmol/mol. For de fleste vil det kræve stor motivation ogvilje, samt tæt kontrol i diabetesklinikken.Endvidere vil det måske kræve hyppigere blod-sukkermålinger, end du er vant til.

Hvordan din behandling skal tilrettelægges, oghvor tit du skal gå til kontrol, aftales med dinlæge i klinikken.

ÆNDRING AF MEDICIN OG FOREBYGGELSE AF KOMPLIKATIONERDu bør drøfte, om der skal laves om på dinbehandling, før du bliver gravid.

Hvis du har komplikationer pa nyrer eller øjne,ma du sammen med din læge vurdere din risikofor forværring under graviditeten. I de fleste tilfælde kan forværring forebygges. Diabetisk

57

Graviditet

nyrepa virkning øger risikoen for svangerskabs-forgiftning.

NÅR DU ER GRAVIDNar du er blevet gravid, vil du blive tilbudt kontrol og vejledning i et samarbejde mellemdiabetesambulatorium og et særligt center forgravide kvinder med diabetes.

PÅVIRKNINGER UNDER GRAVIDITETEN OGINSULINBEHOVFra uge 10-16 er der en øget risiko for lavt blodsukker (hypoglykæmi) i form af insulinfølingerog insulintilfælde. Dette skyldes, at insulinbehovetofte falder i begyndelsen af graviditeten.Medvirkende arsager kan desuden også værefor stram blodsukkerregulering og ændret spiselyst. Det er vigtigt, at ogsa din partnergøres opmærksom pa dette med henblik pa atfange natlig hypoglykæmi.

Fra uge 20 og frem stiger behovet for insulin.Dit insulinbehov vil normaliseres umiddelbartefter fødslen.

KONTROL OG BEHANDLINGVed kontrollerne undersøges dit blodsukker,

HbA1c, vægt og blodtryk samt urinen for bakterier, æggehvidestof og glukose. De almindelige jordemoder-konsultationer forega rsideløbende hermed. I forbindelse med denintensive kontrol vil du ogsa blive tilbudt ekstraøjenundersøgelser, ligesom dine behandlere eropmærksomme pa symptomer pa en eventuelnyrepa virkning (forhøjet blodtryk og æggehvide-stof i urinen).

Mødre med diabetes kan have tendens til at føde store børn. Derfor bliver fødslen sæd-vanligvis sat i gang et par uger før beregnet termin, ligesom fødsler ved kejsersnit er hyppi-ge. Fordi barnet har en lille risiko for hypoglykæmiefter fødslen, observeres barnet altid pa neonatalafdelingen (nyfødte børn) de første 24 timer.

59

Følgesygdomme til diabetes

FØLGESYGDOMME TIL DIABETES

Risikoen for at udvikle følgesygdomme stigermed det antal år, du har haft diabetes og skyldesnæsten altid et for højt blodsukker over længeretid.

Men inden du læser videre om de forskelligetyper af følgesygdomme, er det vigtigt at slåfast, at færre og færre mennesker med diabetesoplever de alvorlige følgesygdomme som blind-hed, nyresvigt og amputationer. De regelmæssigekontrolbesøg hos dine behandlere er med til atforebygge følgesygdomme.

HVAD KAN DU SELV GØRE?En god diabetesregulering er altafgørende, hvisdu vil undgå følgesygdomme.

Der er dog ingen garanti for, at du ikke udviklerfølgesygdomme i løbet af et langt liv. Men med engod regulering kan du forebygge følgesygdommeog til dels bremse udviklingen af en alleredeopstået følgesygdom.

Et højt blodsukker over længere tid er skadeligt,men tendensen til at udvikle følgesygdomme erogså arvelig.

Du mindsker risikoen for at udvikle følgesyg-domme med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. Den værsttænkelige kombination er en dårlig reguleretdiabetes og rygning.

ØJNEDet er vigtigt, at du jævnligt får dine øjne kontrolleret, da forandringer i dine øjne kanbehandles, hvis de bliver opdaget i tide. Næstenalle mennesker med diabetes udvikler over tidforandringer i nethinden pga. sygdommen.

Kontakt derfor din læge, hvis dit syn ændrer sig.

TEST DIT SYNNår det gælder forebyggende behandling af følgesygdomme på dine øjne, handler det først og fremmest om, at dit blodtryk og dineblodsukkerværdier ligger lavt.

Er dit blodsukker for højt, kan der komme midler-tidige ændringer af synet.

60

Det er derfor en god idé, at du selv løbende testerdit syn. Det kan du f.eks. gøre, hvis du dagligtkommer forbi et bestemt skilt eller kigger ud gennem vinduet på huse og træer. Prøv skiftevisat lukke højre og venstre øje og læg mærke til,om det du ser, ændrer sig eller bliver utydeligt.

NB. De regelmæssige kontroller på diabetes-klinikken er dog meget vigtige, da behandlings-krævende forandringer i øjnene ikke altid kanmærkes.

DIABETISK ØJENSYGDOMVed diabetisk øjensygdom (retinopati) sker der

forandringer i øjets små blodkar, som kan givenedsat blodforsyning og blødninger på øjetsnethinde. Dette kan føre til nedsat syn og i værstefald blindhed.

FOR HØJT BLODSUKKER OG DINE ØJNEHvis du har højt blodsukker og højt blodtryk, kandet give ændringer i dine øjne. Der kan opståvæskeansamlinger i nethinden, og blodkarrenekan blive skrøbelige og briste. Ved at sænke ditblodsukker og blodtrykket kan du forebygge tabaf synet.

Hvis dit blodsukker har været højt i lang tid, ogder er kommet forandringer i øjet, skal dit blod-sukker sænkes langsomt efter aftale med dinlæge. Fordi et hurtigt fald i blodsukkeret kanskade dine øjne.

Bruger du briller, kan forhøjet blodsukkerogså medføre, at styrken i glassene pludseligi løbet af timer eller få dage ikke passer. Disse synsforstyrrelser forsvinder igen, når dit blodsukker bliver normalt. Det er derfor bedstat vente med nye briller, indtil din diabetes harværet velreguleret i mindst en måned.

KONSULTER ØJEBLIKKELIGT ØJENLÆGEN, HVIS:

• DIT SYN PLUDSELIG BLIVER SLØRET OG UKLART (ÅRSAGEN KAN VÆRE EN STØRRE BLØDNING, DER KRÆVER UNDERSØGELSE SNAREST MULIGT)

• DU OPLEVER SKYGGER ELLER FORNEMMELSEN AF ET GARDIN (FORNEMMELSEN KAN SKYLDES STORE BLØDNINGER I NETHINDEN ELLER NETHINDELØSNING)

DINE ØJNE

61

Følgesygdomme til diabetes

PLETTER OG SMÅ BLØDNINGERAlle mennesker kan have bevægelige pletter forøjnene. De skyldes uklarheder i øjets linse ellerglaslegeme.

Pletterne ses som myg, fluer eller figurer, derpludselig kommer ind i synsfeltet. Disse pletterer ikke i sig selv farlige, men de kan dække overtegn på små blødninger.

Derfor er det vigtigt, at du kontakter din læge,hvis du oplever sådanne synsforandringer.

Diabetes medfører desuden en lidt større risikofor øjenbetændelse og hornhindebetændelse.Hvis øjet bliver rødt, og der kommer smerter iøjet, skal du straks søge læge, eventuelt øjenlæge.

FØDDER OG NERVEREt højt blodsukker og dårligt kredsløb gør detsvært for sår at læges hurtigt. Når du har diabetes,kan et højt blodsukker give ændringer i dit nervesystem. Det kan betyde skader på de nerver,der sidder i dine fødder og ben. Disse skaderkan føre til, at du ikke mærker tryk og varme/kul-depåvirkninger, og kan medføre sår på fødderneuden at du lægger mærke til dem. Et højt blodsukker kan også føre til, at fodens væv ogled kan være stive pga. bindevævsforandringer.

PAS PÅ DINE FØDDERDe fleste mennesker får livet igennem nogleskrammer, vabler og sår på fødderne. Når duhar diabetes, er det ekstra vigtigt, at du passergodt på dine fødder og reagerer med det samme, hvis du opdager noget, der er anderledesend det plejer.

• DU BØR REGELMÆSSIGT GÅ TIL ØJENLÆGEN • DIN ØJENLÆGE KAN OPDAGE SYNSTRUENDE FORANDRINGER, DU ENDNU IKKE SELV HAR MÆRKET

• SNAK MED DIN ØJENLÆGE OM, HVOR OFTE DU BØR HAVE DINE ØJNE KONTROLLERET

• HVIS DIN DIABETES ER VELBEHANDLET, SKAL DU GÅ TIL KONTROL MED 1-2 ÅRS MELLEMRUM

• HVIS DIN DIABETES IKKE ER VELBEHANDLET,ELLER DER ER TEGN PÅ BEGYNDENDE ØJENFORANDRINGER, VIL DIN ØJENLÆGESE DIG MED KORTERE INTERVAL

62

63

Følgesygdomme til diabetes

ÅRSAGER TIL FODSÅRDe fleste fodsår hos en diabetiker skyldes trykeller gnaven fra fodtøj, fordi fodtøjet ikke er tilpasset foden godt nok. Dit fodtøj bør tilpasses,hvis du har såkaldt hammertå eller en stiv tå.

Et dårligt kredsløb, som følge af åreforkalkning,kan give dig sår på fødder og ben. Blodtilførslentil din fod bliver mindsket, så noget af vævet ifoden dør, og der opstår sår. Disse sår er oftesorte.

Udover fodsår, kan en dårligt reguleret diabetesøge risikoen for betændelse. Og er der førstbetændelse i foden, kan betændelsen blivemeget voldsom, fordi immunforsvaret er nedsat.

REAGÉR PÅ FODSÅR MED DET SAMMEFodsår kan opstå rundt på hele foden, menkommer oftest under foden, på tæerne, mellemtæerne eller på hælen. De behøver ikke at se udaf ret meget. Det kan være små skrammer,vabler eller sår, der fremstår røde, gule ellersorte.

Det er vigtigt, at du reagerer med det samme,så du undgår, at sårene udvikle sig i en ubeha-

gelig retning, hvor kirurgiske indgreb kan blivenødvendige, hvis der går betændelse i sårene.

UNDERSØG DINE FØDDER HVER DAGGiv dine fødder et grundigt eftersyn hver dag.Tjek at huden er hel og glat på oversiden ogundersiden. Brug et spejl, hvis det er svært atse hele foden. Er dit syn dårligt, kan du bede enanden om hjælp til at give fødderne et eftersyn.

FODTERAPI, FODINDLÆG OG SKODu kan få 50 % tilskud til fodterapi, når din lægehar henvist dig til en fodterapeut, der har en afta-

• AT SE PÅ DINE FØDDER HVER DAG – OGSÅ UNDER FØDDERNE

• STRAKS AT KONTAKTE LÆGEN, HVIS DU HAR TRYKMÆRKER, SÅR ELLER LIGNENDE

• AT VASKE DINE FØDDER KORTVARIGT OG UNDGÅ LANGVARIGE FODBADE

• AT TJEKKE TEMPERATUREN PÅ VANDET, SÅ DU IKKE SKOLDER DINE FØDDER

• AT TØRRE DINE FØDDER GRUNDIGT, NÅR DU HAR VASKET DEM (OGSÅ MELLEM TÆERNE)

• AT BRUGE SKO, DER IKKE KLEMMER• AT SKIFTE STRØMPER HVER DAG• AT GÅ REGELMÆSSIGT TIL FODTERAPEUT

HUSK

64

le med det offentlige. Alle diabetikere har ret tilen årlig fodstatus. Det er din fodterapeut, som vurderer, om du har behov for flere behandlinger.

Du kan få 50 % tilskud til fodindlæg hos din fodterapeut, hvis din fodterapeut vurderer, atdet er nødvendigt.

Du kan også søge om fodindlæg og særligt fodtøj i din kommunens hjælpemiddelafdeling.Her får du 100 % tilskud, men det kan væresvært at få bevilget.

NYRERDiabetisk nyresygdom (nefropati) er en følge-sygdom til diabetes, der svækker nyrerne.Risikoen for diabetisk nyresygdom stiger, jolængere du har haft diabetes. En dårligt reguleretdiabetes med højt blodsukker og højt blodtryker desuden en væsentlig faktor. Symptomernepå nyresygdom er i starten meget svage. Dekan vise sig som vand i kroppen og træthed.

DIABETISK NYRESYGDOMNyrerne er et filter, der består af fint forgrenedeblodkar (blodkarnøgler). De renser blodet foraffaldsstoffer, der sammen med salt og væskebliver udskilt som urin. Nyrerne justerer desudenblodtrykket.

Et for højt blodsukker og et for højt blodtryk kanføre til diabetisk nyresygdom. Blodkarnøglernebliver ødelagt og erstattet af arvæv og gør, atnyrerne fungerer dårligere og dårligere. Ogsårygning øger risikoen for diabetisk nyresygdom.

Bortset fra dette ved man endnu ikke, hvorfornogle diabetikere udvikler diabetisk nyresygdom,mens andre ikke gør. Man ved dog, at arvelighedogså er en betydende faktor.

ÅRLIG KONTROL AF NYRERNEDet er meget vigtigt, at du får kontrolleret dinenyrer hvert år. Kontrollen foregår ved, at du fårmålt protein i din urin en gang årligt, da stigendeprotein-udskillelse ofte er tegn på tidlig nyresyg-dom.

Desuden kan nyrefunktionen kontrolleres meden blodprøve. Det er vigtigt, at du får kontrolleret

65

Følgesygdomme til diabetes

dit blodtryk regelmæssigt. Behandling af bare etganske let forhøjet blodtryk kan nemlig forhindreeller forsinke udviklingen af diabetisk nyresygdom.

FOREBYGGELSEGod blodsukkerregulering, regelmæssig kontrolog effektiv behandling er afgørende for atundgå udvikling eller forværring af diabetisknyresygdom.

Hvis du har for højt blodtryk, kan du forebyggefølgesygdomme i nyrerne ved at anvendebestemte former for nyrebeskyttende medicin.

Rygning øger risikoen for diabetisk nyresygdomvæsentligt. Det er derfor en vigtig forebyggendeindsats at holde op med at ryge.

For meget salt i maden kan øge blodtrykket.Derfor anbefales det at begrænse indtaget afsalt.

SEKSUELLE PROBLEMERBåde mænd og kvinder kan opleve seksuelleproblemer som følge af diabetes. Problemernekan være fysisk eller psykisk betingede. De fysiske problemer kan skyldes, at nerver ogblodkar har taget skade af det høje blodsukker.

For både mænd og kvinder gælder det, at grun-dige samtaler og fysiske undersøgelser kanhjælpe til at afdække, om problemerne er fysiskeeller psykiske – kroniske eller forbigående.

KVINDER – DE FYSISKE FORHOLDFor kvinder er symptomerne ofte nedsat lyst, tørhed i skeden, smerter ved samleje og nedsatmulighed for orgasme. Disse symptomer kan lindres ved behandling.

Mange kvinder med diabetes oplever hyppigesvampeinfektioner i skeden. Det kan give kløe ogsmerter ved samleje og lægge en dæmper pålysten til sex.

Kvinder med diabetes kan have problemer med

66

ikke at kunne blive fugtige nok i skeden, selvomde føler sig seksuelt ophidsede. Sandsynligvisskyldes dette skader i blodkar og nerver. Hoskvinder, der er i overgangsalderen, kan tørhed iskeden behandles med kvindelige kønshormoner.Det kan enten være med stikpiller eller hormon-tabeletter. Derudover kan det være en god idéat anvende glidecreme ved samleje. Du kankøbe cremen i håndkøb på apoteket.

KVINDER – PSYKISKE FORHOLDHar du en kronisk sygdom som diabetes, kandu ofte føle et manglende overskud. Tanker omsygdommen kan være udmattende, og et højtblodsukker kan gøre dig træt.

Derfor kan der opstå sexologiske problemer iform af manglende lyst, manglende tid, stress,eventuelle psykiske problemer eller problemer iparforholdet. Lyst til seksuelt samvær kræver forde fleste et vist overskud.

MÆND – DE FYSISKE FORHOLDRejsningsproblemer, også kaldt impotens, er etproblem hos mange mænd med diabetes – ogden hyppigst forekommende seksuelle følge-sygdom til diabetes.

Rygning, alkohol, overvægt, for lidt motion ogstress har stor betydning for impotens. Også enlængerevarende, dårlig diabetesregulering nedsætter både lysten og evnen til at opnå rejsning. Forskellige former for medicin kanogså give rejsningsproblemer. Det drejer sig omnervemedicin, sovemedicin og nogle specieltældre former for hjerte- og blodtryksmedicin.

Jo ældre man er, jo hyppigere ses problemet.Der er en sammenhæng mellem impotens oghvor længe, man har haft diabetes. Genereltoplever mænd med diabetes impotens ca. ti årtidligere end mænd uden diabetes.

Det er vigtigt at finde ud af, hvorvidt impotenshar psykiske eller fysiske årsager. Er årsagenpsykisk, kan det være gavnligt at tale med ensexolog eller psykolog og eventuelt i kombinationmed medicinsk behandling. Er årsagen fysisk,vil løsningen ofte være at få ordineret medicin,der kan fremme rejsningen.

Mere end halvdelen af mænd med impotens kanhjælpes. Det er derfor vigtigt, at du taler meddin læge, hvis du oplever problemet.

67

Følgesygdomme til diabetes

MÆND – PSYKISKE FORHOLDPsykiske forhold som lyst spiller også en afgørende rolle for rejsning. Man skal have lidtaf rejsningsproblemer i længere tid, flere ugereller måneder, før man bruger udtrykket impotens.Grunden er, at mange mænd oplever perioder ideres liv, hvor deres seksuelle formåen er nedsat– for det meste af psykiske årsager.

Forsøg ikke at lade dig slå ud af et enkelt ellerfå mislykkede forsøg på samleje. Hvis man gørdet, kan man komme ind i en ond cirkel medpræstationsangst eller psykiske problemer.

Ligesom kvinder med diabetes kan mænd mangleoverskud, hvilket kan resultere i manglende lyst.

MUND OG TÆNDEREt forhøjet blodsukker i længere perioder øgerrisikoen for tandkødsbetændelse (paradentose)og huller i tænderne (caries).

Tandbørstning er det vigtigste for en god mund-hygiejne. Du bør børste tænder med fluorholdigtandpasta to gange dagligt.

Tandbørstning er ikke altid nok til at rense heltinde mellem dine tænder. Derfor anbefaler vi, atdu dagligt bruger tandtråd, tandstikkere ellermellemrumsbørste.

Vi anbefaler, at du går til tandlægen mindst to gange årligt og er opmærksom på god tand-hygiejne.

• REGELMÆSSIGE UNDERSØGELSER HOS TANDLÆGEN ER MEGET VIGTIGE

• DET ER NØDVENDIGT AT FÅ TANDRENSNINGER, SÅ TANDSTEN OG BAKTERIER I TANDKØDSLOMMERNE BLIVER FJERNET

• SYMPTOMERNE VED TANDKØDSBETÆN-DELSER, BLØDNING OG ØMHED VED BÅDE TANDBØRSTNING, OG NÅR DU SPISER

• PARADENTOSE GIVER FØRST SYMPTOMER, NÅR TILSTANDEN ER MEGET LANGT FREMSKREDEN. DET SKER I FORM AF LØSE TÆNDER

• BLØDNING KAN VÆRE ET FORVARSEL OM, AT DER ER PARADENTOSE I OPTRÆK, OG MAN BØR DERFOR OPSØGE SIN TANDLÆGE

DINE TÆNDER

68

69

Følgesygdomme til diabetes

HJERTE OG KREDSLØBFølgesygdomme i hjerte og kredsløb skyldesåreforkalkning, hvor blodårerne forsnævres.Åreforkalkning ses hyppigere og er merealvorlig hos mennesker med diabetes end hosmennesker, der ikke har diabetes. Det skyldesen kombination af for højt blodsukker, for højtblodtryk og for højt kolesterol. Desuden ændreskarvæggene over tid ved diabetes. Det harbetydning for hjertets og blodkarrenes funktioner.I hjertet kan åreforkalkningen ramme kranspuls-årerne og medføre, at der kommer nedsat iltforsyning til hjertemusklen. Symptomerne kanvære brystsmerter eller åndenød, når duanstrenger dig.

Hjertemuskulaturen kan svækkes, så der opstårhjerteflimmer og uregelmæssig hjerterytme.Svækkelse af hjertemuskulaturen vil kunne medføre nedsat pumpefunktion med åndenødog vand i kroppen til følge.

Udvikler åreforkalkningen sig yderligere, vil derkunne opstå en blodprop i hjertet.

I hjernen vil åreforkalkningen kunne medføreblodpropper og blødninger med evt. lammelsertil følge. Åreforkalkning vil også kunne medføredårligt blodomløb i fødder og ben.

Er du ryger, skal du være opmærksom på, at etrygestop er det allervigtigste træk i forhold til atforebygge hjerte-kar-lidelser.

• ØGET RISIKO FOR HJERTE-KAR-SYGDOMVED DIABETES

• BEHANDLING FOR FORHØJET BLODTRYK OG KOLESTEROL ER MEGET VIGTIG

• SPECIELT RYGNING OG DIABETES ER EN DÅRLIG KOMBINATION FOR KREDSLØBET

• SYMPTOMERNE KAN VÆRE SVAGE, HVIS DU HAR DIABETES I MANGE ÅR. VED MISTANKE OM HJERTESYGDOM, TAL MED LÆGEN OG FÅ DET UNDERSØGT.

HJERTE/KREDSLØB

70

DIABETESSTRESSLivskvaliteten og det psykiske velbefindende bliver ofte påvirket, når du har diabetes. Det fysiske og det psykiske hænger sammen.Mange med diabetes kan f.eks. mærke, at dethar direkte betydning for deres blodsukker,hvordan de har det følelsesmæssigt. Ogomvendt kan diabetes som sygdom og livetmed diabetes give alvorlig følelsesmæssigstress – også kaldet ”diabetesstress”.

Du har diabetesstress, når du f.eks. føler, at dindiabetes tager al for megen energi, at din sygdom styrer dit liv, og at du bekymrer digvoldsomt om følgesygdomme og om at passedin diabetes godt nok. Diabetesstress skyldesbl.a., at det er slidsomt at have diabetes. Du skalselv stå for din behandling døgnet rundt og haraldrig ”fri”. Samtidig er diabetes en kompliceretsygdom, og det kan være en stor opgave atstyre dit blodsukker. Du er derfor konstant på”overarbejde”, og det er nemt at få dårlig samvittighed og tænke, at du ikke gør det godtnok.

Diabetesstress kan udvikle sig til depression ogangst.

DEPRESSIONDepression kan komme til udtryk ved, at du følerdig træt, energiforladt, nedtrykt og måske magtesløs og opgivende. Måske oplever du, atdu ikke længere har lyst til at gøre ting, som duplejer at have lyst til (se venner, lytte til musik, gåi biografen m.m.). Du kan også opleve et ændretsøvnmønster – enten som stigende søvnbehoveller modsat, at søvnen bliver let og overfladiskmed mange vågne perioder om natten.

DE PSYKISKE UDFORDRINGER

• NEDTRYKTHED (FØLELSE AF HÅBLØSHED, MODLØSHED OG TRISTE TANKER ELLER TOMHED)

• MINDRE INTERESSE ELLER GLÆDE VED TING, DU NORMALT HOLDER AF (MENINGSLØSHED)

• TRÆTHED• FÆRRE KRÆFTER TIL AT KLARE HVERDAGEN

• ÆNDRET SØVNMØNSTER (NOGLE SOVER KONSTANT, ANDRE HAR SVÆRT VED AT SOVE)

• SELVBEBREJDELSE OG SKYLDFØLELSE

DEPRESSION

HVAD KAN DU GØRE?Vær opmærksom på, at det ”ikke bare er dig,der er noget i vejen med”, men at diabetesstresseller depression og angst ofte er en følgevirkningaf diabetes. Det er vigtigt, at du fortæller dinlæge om, hvordan du har det, så du kan få konstateret og behandlet din depression. Tagevt. en pårørende med til samtalen.

Derudover kan du arbejde med at acceptere, atdu ikke altid kan kontrollere din diabetes til topkarakter. Anerkend dig selv for, at du gør detså godt, du kan her og nu. Sørg for at rose digselv for det gode, du får gjort i stedet for atbebrejde dig selv det, du burde have gjort.Derudover er det vigtigt at skrue op for de ting,der betyder noget for dig og giver glæde, sådiabetes ikke kommer til at fylde for meget.

ANGST FOR DET LAVE BLODSUKKERFrygter du lavt blodsukker og hypoglykæmi(insulinchok)? Så er du ikke alene. Det er ikke ualmindeligt, at mennesker med diabetes bevidst holder deres blodsukker forhøjt for at undgå hypoglykæmi. Specielt om natten kan angsten for det lave blodsukkergøre, at man bevidst holder blodsukkeret for

højt for at undgå insulinchok. Læs mere på side16 om for lavt blodsukker.

Andre er ikke bevidste om deres angst, men”håndterer” den alligevel ved konstant at holdeblodsukkeret for højt. Problemet er, at risikoenfor følgesygdomme stiger, når blodsukkeret ligger for højt igennem længere tid.

Angst for hypoglykæmi kan behandles, og dubør reagerer, hvis du oplever, at angsten forrin-ger din livskvalitet. Dvs. hvis angsten forhindrerdig i at deltage i aktiviteter, sammenkomstermed andre mennesker eller andet, du egentligtgerne ville være med til. Eller bare har lyst atvære alene hjemme.

Tal i første omgang med dine diabetesbehandlereog fortæl om problemet. Hvis der er tale om letangst, kan du få hjælp til langsomt at sænkedine blodsukre. F.eks. ved trinvist at øge denlangtidsvirkende insulin.

At være angst er i sig selv ikke farligt, men følesekstremt ubehageligt. Så hvis du oplever dinangst som et problem i dit daglige liv, så bør dusøge hjælp hos din læge og/eller psykolog.

71

Diabetes og de psykiske udfordringer

72

RYGNING – STOP EN DÅRLIG VANE

Der er rigtig mange og gode grunde til at stoppemed at ryge. Men der er endnu flere for dig, derhar diabetes. Mennesker med diabetes bliver hyppigere ramt af åre- og nyresygdomme endmennesker uden diabetes. Rygning øger risikoen for blodpropper i hjerteog hjerne – endda betydeligt. Når du hertillægger, at diabetes i sig selv øger risikoen forblodpropper, åreforkalknings-sygdomme ognyresygdom, så tegner der sig en meget farligkombination.Rygning er altså ekstra skadelig for menneskermed diabetes og må frarådes på det kraftigste.

ET RYGESTOP STARTER MED ØNSKET OM AT STOPPEDer er flere metoder, som du kan bruge, hvis duvil stoppe med at ryge.

En kombination af motivation, nikotintyggegummi,-plaster eller afvænningsmedicin giver oftere succes end ønske og vilje alene. Lad desuden dinlæge rådgive dig i planlægningen af dit rygestop.

GODE OG PRAKTISK RÅD TIL ET RYGESTOPHer er nogle god råd, du kan bruge, hvis du vilstoppe med at ryge på egen hånd.

1. LÆR DINE RYGEVANER AT KENDEDu kan sagtens ryge uden overhovedet attænke over det. Første trin mod at stoppe medat ryge, er derfor at blive klar over, hvorfor oghvornår du ryger. Brug nogle få dage til at skrive ned, hvornår dutager en cigaret. Vær ekstra opmærksom på detidspunkter på dagen, hvor du typisk har tændten cigaret. For mange er det for eksempel, når de har spist eller dyrket sport. Lav en planfor, hvordan du kan undgå eller tackle dissesituationer i den første tid efter rygestoppet.

2. GIV DIG SELV BELØNNINGERHold fast i belønningerne, så du kan fastholdedit rygestop.

3. SØG STØTTEAt holde op med at ryge er ofte lettere medhjælp fra venner, familie og kolleger. Fortæl dem,hvordan de bedst kan støtte dig. Bed dem om atvære tålmodige, forstående og opmuntrende.

At holde op er særligt svært, hvis du lever sammen med en ryger. Overvej om I mon beggekunne stoppe, når det nu betyder så meget fordig og din diabetes?

73

Rygning

Fortæl rygere i din omgangskreds om din grundtil at holde op. Vær sikker på, at de forstår dinsituation. Og bed dem om ikke at friste dig, nårdu holder op.

4. LÆR AT SLAPPE AFDu har måske brugt cigaretterne tidligere for atfjerne spændinger, og når du var stresset. Darygning ikke er en sund kilde til afspænding, mådu finde alternativer, der giver dig glæde og fårdig til at føle dig afslappet.

5. HAV SUNDE SNACKS KLARDin appetit kan ændre sig, når du holder opmed at ryge. Du vil måske få mere lyst til sødesager og bruge spisningen som en erstatningfor at ryge.

For at undgå at spise meget fedende mad ogtage på i vægt, skal du sørge for at have sundmad klar, hvis trangen til noget at spiseopstår. Det kan for eksempel være gulerods-eller agurkestænger.

6. SLÅ TRANGEN MED FYSISK AKTIVITETFysisk aktivitet er ikke kun godt for din diabetes-regulering. Motion er også med til at regulere

din appetit. Lad derfor motionen tage rygningenseller spisningens plads i din hverdag.

7. SÆT EN DATO FOR DIT TOBAKSSTOPVælg en dato for, hvornår du vil holde op. Skrivden ned, fortæl andre det og arbejd mod atvære røgfri fra morgenen på den dag, du harvalgt.

RYGESTOPKURSERRygestopkurserStoplinien – gratis rådgivningtlf. 80 31 31 31 www.stoplinien.dk

FOR UNGEwww.liv.dkwww.xhale.dk

FLERE OPLYSNINGERwww.sst.dkwww.apoteket.dkwww.sundhed.dk

Du kan også ringe til Diabeteslinjen Tlf. 63 12 14 16

74

75

At rejse med diabetes

REJSETIPS

At rejse er en vigtig del af livet for mange mennesker. Du skal ikke undlade at rejse, fordidu har diabetes. Hvis du tager nogle få forholdsregler og planlægger rejsen grundigt, ernæsten intet rejsemål eller rejsemåde umulig.

Når du rejser, har du ofte et ændret aktivitets-niveau og spiser anderledes. Derfor kan du ikkeforvente, at dit blodsukkerniveau forbliver somhjemme. Derfor er det vigtigt, at du hyppigt foretager blodsukkermålinger og justerer insulinefter behov for at regulere dit blodsukker bedstmuligt.

Du kan opleve, at dit blodsukker bliver højereend normalt, hvis du sidder længe i bil eller fly,hvis du er spændt eller stresset, eller hvis duindtager flere kulhydrater end normalt.

Vi anbefaler, at du tager en snak med dinbehandler inden afrejse.

FØR AFREJSEFør du rejser, skal du få fat i en underskrevetlægeattest på engelsk, som dokumenterer, atdu har diabetes. Lægeattesten er vigtig, hvis dufår behov for lægehjælp på din rejse. Desuden

kan lægeattesten være nødvendig at fremvise ilufthavnen, når du skal medbringe medicinombord på flyet. Det kan yderligere være engod idé at medbringe din recept samt original-emballage fra producenten, da det kan blivenødvendigt at fremvise.

Medicin er undtaget reglerne om, at man kunmå have 100 ml flydende væske med på flyet.Nogle lande kræver dokumentation for at indføresprøjter og kanyler. Husk derfor lægeattest ogID-kort med dine diabetesoplysninger.

FORSIKRINGFra 1. august 2014 kan du ikke længere bruge ditgule sundhedskort som rejseforsikring. I stedetkan du benytte det blå EU-sygesikringskort elleren privat rejseforsikring. Du skal inden afrejseundersøge, om det blå EU-sygesikringsbevisdækker dine behov, eller om du skal suppleremed en privat forsikring.

Læs mere om de gældende regler på side 85og på diabetes.dk

76

INFORMÉR REJSEFÆLLERRejser du med andre, anbefaler vi, at du informerer dem om, at du har diabetes, samthvordan du reagerer på lavt eller højt blodsukker.Dette er både for din egen sikkerhed, men ogsåaf hensyn til dine rejsefæller, så de kan hjælpe,hvis det bliver nødvendigt.

MAD PÅ TURENNår du er ude at rejse, spiser du naturligvis denmad, som er til rådighed de steder, du besøger.Dermed vil du ikke altid kunne spise den mad,som er bedst egnet til mennesker med diabetes.

Du kan, hvis det gør dig mere tryg evt. medbringeet ”nødlager” af mad hjemmefra, som f.eks. rugbrød, havregryn, knækbrød o.lign.

Når du har diabetes kan det være ekstra problematisk, hvis du rammes af en rejsesygdomsåsom maveforgiftning. Drik derfor mineralvandpå flaske og undgå isterninger, da der er risikofor bakterier i drikkevandet.

OPBEVARING AF INSULINMedbring altid rigelige mængder af medicin og testudstyr til hele ferien, og fordel det i to

77

At rejse med diabetes

forskellige tasker. Så mindsker du risikoen for atmiste al din medicin.

Det er vigtigt, at du under hele rejsen opbevarerdin insulin, så den ikke bliver udsat for størretemperaturudsving, end indlægssedlen anbefaler.Insulin må ikke udsættes for frost, direkte sollyseller for høje temperaturer, da det ødelæggerinsulinens virkning.

Ved store flyhøjder er der risiko for, at din insulinfryser til i lastrummet, det er derfor en god idé,at du lægger insulinen i en form for termobe-skyttelse.

Skal du på skiferie eller andet, hvor temperaturener under frysepunktet, bør du opbevare din insulintæt på kroppen, så den ikke udsættes for frost.

På varme dage bør du opbevare din insulin i enkøletaske eller termoflaske med koldt vand.

VARME OG RISIKOEN FOR LAVT BLODSUKKERNår det er varmt bliver din blodcirkulation iunderhuden øget, hvilket giver en hurtigereoptagelse af insulin. Dette kan resultere i etuventet lavt blodsukker.

Du skal være ekstra opmærksom på at få rigeligtmed væske, da væskemangel/dehydrering medfører langsommere optagelse af insulinenog dermed risiko for højere blodsukker.Begynder du efterfølgende at drikke igen, optagerdu mere insulin, og her kan der være risiko forinsulinchok. Vær derfor opmærksom på at drikkenok vand, og medbring altid druesukker og glukagon på rejsen.

TIDSZONERRejser du langt væk fra Danmark, kan der værestore tidsforskelle. Tidsforskellen kan påvirkedine normale spisetider og dit insulinindtag.

Læs mere om at rejse med diabetes på diabetes.dk

78

Så skal du have et lidt andet fokus end dengang,du var 20 og 40 år.

1. MÅSKE ET LIDT HØJERE LANGTIDSBLODSUKKER?Jo længere tid du har haft diabetes, jo sværerebliver det at mærke de lave blodsukre. Derforkan et lavt langtidsblodsukker for nogle udgøreen fare og dermed gøre mere skade end gavn.

Det kan være, det ikke længere er nødvendigt atforsøge at sænke dit langtidsblodsukker(HbA1c) til et normalt niveau, da det øger risikoenfor lavt blodsukker. Måske kan du derfor sænkemålet for langtidsblodsukkeret og forsøge atligge på 8,5 procent frem for 7 i langtidsprøven(hhv. 69 og 53 mmol/mol)?

Tal med din læge om din individuelle risiko forfølgesygdomme. Der skal være en rimelig balancemellem risikoen for at få lavt blodsukker og risikoen for følgesygdomme.

2. DU SKAL IKKE BEKYMRE DIG OM NYREPROBLEMER Hvis du har haft diabetes i mere end 25 år,behøver du ikke bekymre dig særlig meget om

ER DU ÆLDRE MEDTYPE 1- DIABETES?

79

Gode råd til seniorer med diabetes

at få alvorlige nyrekomplikationer. Risikoen fornyresygdom er nemlig størst mellem 10-25 årsdiabetesvarighed – og stærkt faldende herefter.

3. HOLD ØJE MED BLODTRYKKET Du bliver livet igennem ved med at have en øgetrisiko for hjerte-kar-sygdom. Husk derfor at gå tilkontrol hos lægen hver tredje måned for at fåtjekket dit blodtryk og én gang om året at få tjekket dit kolesteroltal.

4. FØDDERNE ER VIGTIGERE END NOGENSINDE Husk at gå til kontrol med dine fødder mindst éngang årligt for at forebygge alvorlige fodsår ogamputationer. Jo ældre vi bliver, jo dårligere bliver vores blodomløb, og jo tyndere blivervores hud.

5. BLIV IKKE FOR TYND Har du god appetit, skal du fortsat følge de officielle kostråd. Hvis du ikke har så megetappetit, er det ekstra vigtigt, at maden er rig påsunde fedtstoffer som for eksempel mandler,nødder, fed fisk eller avocado.

Behovet for vitaminer og mineraler er uændret,når du bliver ældre. Lige bortset fra D-vitamin,

hvor ældre har et øget behov sammenlignetmed andre aldersgrupper. Er du over 75 år,lyder de nyeste anbefalinger, at du skal have 20 mikrogram om dagen. Er du under 75 år,lyder anbefalingen på 10 mikrogram.

Hvis du ikke spiser så meget, kan det væregavnligt at tage en vitamin-mineral-tablet hverdag.

Du skal være opmærksom på, om du går og taber dig. Et vægttab kan betyde fald imuskelmasse og styrke og dermed en dårligerefunktionsevne. Ved pludseligt vægttab skal dukon takte din læge, og det kan være nødvendigtat få helt individu elle kostråd fra en kliniskdiætist – som måske vil afvige fra de råd, du hidtil har fulgt i forbindelse med din diabetes.

80

81

Arbejdsliv, kørekort og forsikringer

ARBEJDSLIVEr din diabetes velreguleret, er den normalt ikkeen barriere for et job på ordinære vilkår, og dukan ligesom alle andre vælge beskæftigelseefter evner og lyst.

Der vil dog være få områder, hvor du som insulinbehandlet ikke kan få job. Det er hoved-sageligt i stillinger, hvor der stilles særlige kravsåsom politibetjent, erhvervsdykker eller pilot ipassager- og militærfly.

Du kan gå ind på diabetes.dk og læse mere om,hvilke muligheder du har som insulinbehandletdiabetiker inden for bestemte erhvervsområder.

SKAL JEG FORTÆLLE MIN ARBEJDSPLADS, AT JEG HAR DIABETES?Juridisk set er du ikke forpligtet til at fortælle dinarbejdsgiver, at du har diabetes, medmindre dinsygdom har betydning for, om du kan varetagedine arbejdsopgaver. Du har dermed ikke pligttil at nævne din diabetes i din jobansøgningeller jobsamtale, hvis den ikke har indflydelsepå, om du kan udføre arbejdsopgaverne.Ønsker du at være åben omkring din diabetes,anbefaler vi, at du laver en kort præsentation af

diabetes, og hvad den betyder for din arbejdsdagog liv generelt. Husk, at gøre præsentationenpositiv.

Er du i fast arbejde, anbefaler vi, at du fortællerdine ledere og nærmeste kollegaer, at du hardiabetes. Det kan være dem, som skal hjælpe dig,hvis du en dag får insulinføling eller insulinchok.

Det er selvfølgelig dit valg, om du vælger atvære åben omkring din diabetes, men ved atvære åben undgår du mange misforståelser.Derudover bliver fordomme også manet til jorden, fordi folk får mulighed for at se, hvordandu tackler din sygdom.

NAT- OG SKIFTEHOLDSARBEJDEVær realistisk i dit valg af arbejdstider. Noglemennesker, som har diabetes kan klare nat- ogskifteholdsarbejde, andre kan ikke. At kende sigselv og sin diabetes er vigtigt. Er din diabetes iforvejen svær at regulere, eller har du tidligerehaft en depression, kan det være en dårlig idéat begynde på nat- og skifteholdsarbejde.

ARBEJDSLIV, KØREKORT OG FORSIKRINGER

82

STØTTEMULIGHEDERDit arbejdsliv vil formentlig se ud som alleandres. Nogle oplever dog, at arbejdsevnenmed tiden bliver svækket på grund af diabetes-komplikationer. I så fald kan der være hjælp athente f.eks. kompensation til arbejdsgiver vedsygdom og behandlingsfravær, sygedagpenge ievt. sygeperioder, hjælpemidler og arbejdsplads-indretning, jobafklaringsforløb, fleksjob m.m.

Læs mere på diabetes.dk om mulighederne forat få hjælp til at kunne varetage dit arbejde ellerbevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

KØREKORT Danmark har stramme regler for diabetikere, somønsker at erhverve eller forny deres kørekort. Duvil derfor blandt andet skulle forny dit kørekortregelmæssigt og i denne forbindelse få foretagetet helbredstjek hos din læge. Alt efter kørekorts-kategori og behandlingsmåde er der forskel på,hvor lang tid dit kørekort vil være gyldigt.

Reglerne bliver løbende ændret, og vi råder digtil at tjekke diabetes.dk for at se de gældenderegler.

HELBREDSTILSTANDFor at få eller forny dit kørekort, skal du haveforetaget en helbredsundersøgelse hos dinlæge. Din læge udsteder derefter en lægeattest,som er din dokumentation for, at du opfylderhelbredskravene. Hvis du behandles med medi-cin, der medfører risiko for insulintilfælde, kandet være nødvendigt, at lægen udfylder en dia-betesattest.Der er to faktorer, som særligt kan påvirke udfaldet hos din læge. Den første er, om duinden for en periode på 12 måneder har oplevetmere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi.Den anden er, hvor godt du passer din sygdom.

Har du oplevet mere end ét tilfælde af alvorlighypoglykæmi (altså for lavt blodsukker) inden

DINE MULIGHEDER FOR AT ERHVERVE ELLERFORNY DIT KØREKORT AFHÆNGER AF TREFAKTORER:

• DIN HELBREDSTILSTAND• HVILKEN KØREKORTSKATEGORI DU ØNSKER KØREKORT INDENFOR

• HVILKEN BEHANDLING DU MODTAGER

83

Arbejdsliv, kørekort og forsikringer

for en periode på 12 måneder, hvor du skullehave hjælp fra en anden person, så opfylder duikke kravene til udstedelse og fornyelse af ditkørekort. Har du derimod ikke oplevet noglealvorlige tilfælde af hypoglykæmi, så får du formentlig ingen problemer med at få udstedteller fornyet dit kørekort. Alvorlig hypoglykæmidefineres som en tilstand, der kræver assistancefra en anden person.

Derudover bliver der lagt vægt på dit kendskabtil diabetes. Du skal kende din sygdom og vise,at du forstår risikoen i forbindelse med et lavtblodsukker, samt godtgøre at du er i stand til atkontrollere sygdommen på tilfredsstillende vis.

KØREKORTSKATEGORIReglerne for udstedelse og fornyelse af kørekortvarierer alt efter, hvilken type kørekort du ønsker.De forskellige kørekort er delt ind i to kategorier.

KATEGORI 1 – OMFATTER KØREKORT TIL:• Motorcykel• Almindelig bil• Almindelig bil med stort påhængskøretøj• Traktor/motorredskab

KATEGORI 2 – OMFATTER KØREKORT TIL:• Lastbil• Stor personbil (over otte siddepladser

foruden førerens eller med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg)

• Lastbil og stor personbil med stort påhængskøretøj

• Køretøjer, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring (f.eks. taxi og turistbus)

• Førere, som ønsker godkendelse som kørelærer

REGLER I FORHOLD TIL BEHANDLINGSTYPEHelbredsbetingelserne for udstedelse og forny-else af kørekort er opdelt i tre grupper alt efter,hvilken medicinsk behandling du får for din diabetes. Som type 1-diabetiker hører du tilgruppen, som får behandling med medicin, sommedfører risiko for hypoglykæmi.

Ønsker du et kørekort inden for kategori 1, børdu i udgangspunktet godt kunne få et kørekortudstedt eller fornyet, så længe du ikke har oplevetalvorlige hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder. Kortet er højest gyldigt i tre år.Ønsker du kørekort i kategori 2, vil der være enrække skærpede forbehold.

84

Vi henviser til diabetes.dk for de seneste reglerpå området.

PLIGTER FØR OG UNDER KØRSLENPersoner, der allerede har kørekort, når de fårkonstateret diabetes, har ikke pligt til at fortællemyndighederne om diagnosen. Det gælder uanset, hvilken kørekortskategori eller behand-lingsmåde der er tale om.

Ifølge Færdselslovens § 54, må man dog ikkekøre bil, hvis man på grund af sygdom, medicin,træthed eller lignende ikke er i stand til at kørepå fuldt betryggende vis. Dette betyder, at dusom diabetiker har en pligt til at være velreguleret,når du ønsker at føre motorkøretøjer.

Vi anbefaler, at du altid måler dit blodsukker,inden du sætter dig bag rattet. Under længereture anbefaler vi, at du sørger for at holde pauser, hvor du måler dit blodsukker.

Du bør altid opbevare druesukker eller lignende ibilen, da et tilfælde af lavt blodsukker hurtigt kanafhjælpes ved at indtage druesukker. Vi anbefalerogså, at du også medbringer frugt, brød, juiceog/eller andre fødevarer, som er sukkerholdige.

FORSIKRINGULYKKESFORSIKRINGForsikringsvilkår varierer fra selskab til selskab,så du skal altid være opmærksom på de konkretevilkår, som du får tilbudt. Mange forsikrings-selskaber tager eksempelvis forbehold for ska-der, der opstår under et insulintilfælde, såledesat disse ikke dækkes af ulykkesforsikringen.Forsikringen dækker typisk heller ikke skader,som er blevet forværret på grund af din diabetes– for eksempel ved en meget dårlig reguleringaf blodsukkeret.

Hvis dine opståede skader derimod ikke skyldeset insulintilfælde, eller at de opståede skaderikke er blevet forværret pga. din diabetes, vil forsikringen som udgangspunkt dække dig isamme omfang som personer, der ikke har enkronisk sygdom.

Det vil altid være forsikringsselskabet, der skalbevise, at skaden er sket eller forværret somfølge af diabetes.

85

Arbejdsliv, kørekort og forsikringer

LIVSFORSIKRINGLivsforsikring kan være et vanskeligt spørgsmål,når du har diabetes. Alle mennesker skal typiskafgive oplysninger om deres helbred for attegne en livsforsikring. Forsikringsselskabetkan, hvis der er særlige aspekter ved dit helbred, som vækker bekymring, enten afvise attegne forsikringen, beregne en forhøjet præmieeller indføre et skærpet vilkår på livsforsikringen.

Diabetesforeningen kan tilbyde en gruppelivs-forsikring for foreningens medlemmer mellem18 og 60 år, som har diabetes. Du kan læsemere om at tegne en gruppelivsforsikring pådiabetes.dk

REJSEFORSIKRING Fra 1. august 2014 kan du ikke længere brugedit gule sundhedskort som rejseforsikring. I stedetkan du benytte det blå EU-sygesikringskort elleren privat rejseforsikring. Du skal inden afrejsevurdere, om du er dækket tilstrækkeligt af detblå EU-sygesikringskort, eller om du har behovfor at supplere med en privatforsikring. Få evt.udstedt et bindende forhåndstilsagn fra din rejseforsikring eller dit forsikringsselskab indendu rejser. Et bindende forhåndstilsagn betyder,

at du er omfattet af rejsesygesikringen eller denprivate rejseforsikring for den specifikke sygdom,forhåndstilsagnet drejer sig om.

Se de gældende regler samt hvad det blå EU-sygesikringskort dækker på diabetes.dk

PRIVAT REJSEFORSIKRINGEr du ikke dækket godt nok af det blå sygesik-ringskort, eller rejser du på ferie uden for kortetsdækningsområde, anbefaler vi, at du tegner enprivat rejseforsikring.

Forsikringsbranchen sætter selv de krav, dergælder for dækning af mennesker med en kronisksygdom forud for rejsen.

Vi råder dig derfor til altid at kontakte ditforsikringsselskab, før du rejser, for atfinde ud af, hvordan du er dækket af dinrejseforsikring, og om du evt. bør få etforhåndstilsagn.

Diabetesforeningen har flere forskellige tilbud omhjælp og støtte. Du kan finde konkret informationom diabetes og livet med diabetes på voreshjemmeside diabetes.dk. Her kan du ogsåfinde vores forskellige tilbud og læse om sociale rettigheder og muligheder for f.eks. økonomiskstøtte.

DIABETESFORENINGENS PROFESSIONELLE RÅDGIVEREDiabetesforeningen har en række eksperter, dukan ringe eller skrive til:

• Socialrådgivere, der kan hjælpe dig med at søge f.eks. tilskud og hjælpemidler

• Diætister, der kan vejlede dig om sund mad,kulhydrattælling m.m.

• Jurister, der kan vejlede om f.eks.kørekortregler, forsikringer m.m.

• Motionskonsulent, der kan hjælpe dig med f.eks. motivation og øvelser

Herudover har vi en psykolog, læge og fodtera-peut tilknyttet, som du kan stille spørgsmål til viaBrevkassen, som du finder på vores hjemmeside.

DIABETESFORENINGENS KURSERDiabetesforeningen tilbyder en række kurser af kortere eller længere varighed til børn, børne-familier og voksne. Her får du øget indsigt i diabetes som sygdom og livet med diabetes. Påkurserne får du mulighed for at stille spørgsmåltil professionelle og drøfte diabetesrelateredeproblematikker i samvær med andre, der ogsåhar diabetes eller har et barn med diabetes. Dukan finde vores kurser på vores hjemmeside.

Du kan også benytte dig af de andre tilbud, foreningen har for erfaringsudveksling medandre med diabetes. F.eks. Diabeteslinjen,Diabetesdebatten og lokalforeninger.

DIABETESLINJENGennem Diabeteslinjen kan du få støtte og vejledning om alle aspekter af livet med diabetes.I Diabeteslinjen sidder erfarne diabetikere, både type 1 og 2 samt en forælder til børn med diabetes.

Ring til Diabeteslinjen på tlf. 63 12 14 16.

HJÆLP, STØTTE OG SOCIALE RETTIGHEDER

86

DIABETESDEBATTENPå diabetesdebat.dk kan du udveksle erfaringermed andre diabetikere. Har du ikke lyst til selvat være aktiv, kan du besøge chatten og læsede mange indlæg.

LOKALFORENINGERDiabetesforeningen har ca. 900 frivillige, fordeltover hele landet. Diabetesforeningens frivilligeer kommunale og regionale ambassadører. Somfrivillig er du med til at sætte diabetessagen pådagsordenen og gøre en forskel for de mangemennesker, der lever med diabetes.

Læs mere på diabetes.dk eller kontaktDiabetesforeningen, Rytterkasernen 1,5000 Odense C, tlf. 66 12 90 06.

KOMMUNALE SUNDHEDSAKTIVITETEROver hele landet er kommunerne begyndt atetablere Sundhedscentre, Sundhedsbusser ogSundhedscaféer. Her har du mulighed for at fårådgivning og støtte af folk, som kender til livetmed kroniske sygdomme.

Kontakt din egen kommune for at høre nærmereom, hvad der er af aktiviteter i dit lokalområde.

ØKONOMISK STØTTE OG TILSKUDSom diabetiker har du forskellige muligheder fortilskud efter den sociale lovgivning. I mange tilfælde er reglerne dog forskellige for diabetikerei arbejde og for pensionister. Vær opmærksompå, at visse tilskud er afhængig af indkomst ogformue.

AFHÆNGIGT AF OVENSTÅENDE KAN DU F.EKSSØGE STØTTE TIL:

• MEDICIN• TESTMATERIALE• DIÆTKOST • INDLÆG ELLER SKO • FODTERAPI • TANDLÆGE • BRILLER OG PROTESER• HJÆLP IFM. PROBLEMER I ARBEJDSLIVET • PSYKOLOGHJÆLP

Rådgivning fra Diabetesforeningen og andre

87

88

ØKONOMISK STØTTE FRA KOMMUNENSom nydiagnosticeret med type 1-diabetes erdet godt at vide, hvad du kan få hjælp til i din kommune. Det gælder, om du er voksen, eller om du er forældre til et barn med diabetes.

Det er Diabetesforeningens erfaring, at mange iden første tid efter diagnosen har svært ved atoverskue situationen med alt, hvad det indebærer,og samtidig skulle søge hjælp hos kommunen.

Nogle kan opleve processen med kommunensom forvirrende, og den kommunale sagsbe-handler har måske ikke altid tilstrækkelig videnom diabetes som sygdom eller indsigt i, hvaddet vil sige at leve med diabetes. Det er derforvigtigt, at sætte sig ind i mulighederne for støtte.

Vær forberedt på, at processen kan tage tid, ogat du selv har en vigtig rolle med at forklare dinsituation og sygdommens betydning i hverdagen.

VIGTIGSTE STØTTEMULIGHEDERDe vigtigste støttemuligheder for dig som ny medtype 1-diabetes er:

• Tilskud til nødvendige merudgifter (Servicelovens § 100 for voksne og Servicelovens § 41 for børn). Nødvendige merudgifter er som regel udgifter til medicin,kost, druesukker/juice, transport til kontrol og behandling.

• Tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med diabetes i forbindelse med orlov ved diagnosticering, løbende kontrol på hospitalet m.m. (Servicelovens § 42).

• Injektions- og testmateriale, dvs. kanyler og udstyr til blodsukkermåling (Servicelovens § 112).

Som regel er kommunerne indrettet sådan, atdet er forskellige afdelinger, der tager sig af hhv. merudgifter/tabt arbejdsfortjeneste oginjektions- og testmateriale. Merudgifter forvoksne er ofte placeret i kommunens social- ellerhandicapforvaltning, merudgifter for børn og tabtarbejdsfortjeneste til forældre til børn med

89

Rådgivning fra Diabetesforeningen og andre

diabetes er som regel placeret i kommunensbørn- og unge eller handicapforvaltning.Injektions- og testmateriale er placeret i kommu-nens hjælpemiddelafdeling. Du vil derfor oftesthave kontakt med flere afdelinger/sagsbehand-lere i din kommune.

REGLER OG GODE RÅDNår kommunen behandler din sag, er der nogleregler, de skal overholde.

Kommunen har f.eks. pligt til at vejlede dig. Detbetyder, at sagsbehandleren skal fortælle digom dine forskellige muligheder for hjælp, når duhenvender dig.

Kommunen har også pligt til at indhente allenødvendige oplysninger i din sag. Men du harogså pligt til og en interesse i at hjælpe, såsagsbehandleren har alle relevante oplysninger,inden der træffes en afgørelse.

Kommunen skal som udgangspunkt høre digom din holdning til den afgørelse, de påtænkerat træffe, inden de træffer afgørelsen. Og etafslag skal altid begrundes.

Herudover er det en god idé, at du søger skriftligtog sørger for at få afgørelsen skriftligt. Etmundtligt afslag kan være svært at klage over.Og husk altid at overholde klagefristen.

Det er også godt at vide, at du som regel ikkekan få en bevilling på noget, som du har betalt iforvejen.

Endeligt kan et godt råd være, at du i kontaktenmed kommunen er vedholdende, men venlig ogimødekommende. Et positivt samarbejde bidragersom regel til en god sagsbehandling.

Du kan læse mere om ovennævnte støttemulig-heder og andre støttemuligheder i forhold tilf.eks. fodterapi, skoindlæg/specialsyede sko,problemer i arbejdslivet, psykologhjælp m.m. pådiabetes.dk under støtte, kurser og rettigheder.

Og har du spørgsmål til støttemulighederog/eller processen med kommunen, så ring tilDiabetesforeningens rådgivning mandag ogtorsdag kl. 9-15.

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES© DIABETESFORENINGEN, 2014

1. UDGAVE1. OPLAG, OKTOBER 2014, 15.000 STK.

UDARBEJDET AF DIABETESFORENINGENHELLE STIG – PROJEKTLEDELSE OG TEKSTERLISA HEIDI WITT – KLINISK DIÆTIST JULIE MARIA JACOBSEN – KOMMUNIKATIONSKONSULENT KIRSTI PEDERSEN – MOTIONSKONSULENTTINA LINAA – RÅDGIVNINGSKONSULENTMICHALA JALVING – MARKETINGKONSULENT

OG DANSK ENDOKRINOLOGISK SELSKABPETER ROSSINGPROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED.TROELS KRARUP HANSEN OVERLÆGE, KLINISK LEKTOR, PHD, DR.MED.

OG FAGLIGT SELSKAB FOR DIABETESSYGEPLEJERSKERMETTE GLINDORFFORMAND FOR FAGLIGT SELSKABFOR DIABETESSYGEPLEJERSKER OG KLINISK OVERSYGEPLEJERSKE

GRAFISK DESIGNHANNE SCHULTZ

FOTOPIET SIMONSENCOLOURBOX

ILLUSTRATIONERMORTEN STERN

TRYKCLAUSEN GRAFISK APS

UDGIVET AF DIABETESFORENINGENRYTTERKASERNEN 1, 5000 ODENSE CTLF. 66 12 90 06FAX 65 91 49 08E-MAIL: [email protected]: DIABETES.DK

90

DIABETESFORENINGEN HJÆLPER MENNESKERMED DIABETES OG DERES PÅRØRENDEVi støtter den danske forskning i diabetes og arbejder politisk for at skabe de bedstebetingelser for et godt liv med diabetes.

Hver tredje måned modtager vores medlemmer bladet Diabetes. Her får du nyheder om forskning,artikler om alle aspekter i livet med diabetes, brevkasse, inspirerende madopskrifter og meget mere.Diabetesforeningens medlemmer kan deltage i kurser for hele familien og få et netværk af ligestillede.

Som medlem kan du få rådgivning og bistand fra foreningens eksperter, som svarer på spørgsmålom rettigheder, bevillinger, sund diabetesmad og meget andet.

I netbutikken på diabetes.dk får du som medlem rabat på de mange varer, der kan hjælpe i dagligdagen med diabetes. Bl.a. kogebøger og bøger for voksne og børn med type 1-diabetes.

Alle nye medlemmer får en af vores populære kogebøger i velkomstgave.Klik på “Bliv medlem” på diabetes.dk eller ring til os på tlf. 66 12 90 06 fra 9-15 på hverdage.

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C