PATIENTVEJLEDNING OM KOL

of 46 /46
2006 PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Embed Size (px)

Transcript of PATIENTVEJLEDNING OM KOL

  • 2006PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

    KOL er en udfordringDu kan ikke gre alt det, som tidligere var en selvflge. Men du bestemmer i hj grad selv, hvor meget du vil lade sygdommen styre. Du kan gre meget for at leve et godt liv med KOL.

    Tag udfordringen opDenne patientvejledning fortller hvad KOL er, hvilke muligheder du og dine nrmeste har, og hvilke tilbud der fi ndes til dig, der har fet konstateret KOL.

    Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbenhavn S Telefon 72 22 74 00 [email protected]

    www.sst.dk

  • PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

    2006

  • 2 Patientvejledning om KOL

    Patientvejledning om KOL

    Udgivet af Sundhedsstyrelsen2006

    Design: 1508 A/SFoto: Geir HaukurssonTryk: Schultz Grafi sk

    Tak til Sundhedsstyrelsens KOL-arbejdsgruppe for kommentarer til pjecen.

    Vejledningen er en del af Sundhedsstyrel-sens projekt om KOL.

    Vi har i pjecen benyttet erfaringer fra KOL- patienter. Disse rd er ikke alle evidensbaserede.

    Pjecen kan rekvireres hos:Sundhedsstyrelsens publikationerc/o J. H. Schultz Information A/STlf: 70262636E-mail: [email protected]: 0,- kr, dog betales porto og ekspeditionsgebyr

    ISBN 87-7676-245-9

  • Patientvejledning om KOL 3

    Livet med KOL 5

    Hvad er KOL? 7Tegn p KOL 8Hvordan fles det at have KOL? 10Hvordan udvikler sygdommen sig? 12Hvorfor fr man KOL? 14 Kan andre se, du har KOL? 15 Kan man d af KOL? 15 Kan man blive rask igen? 15

    Hvilken hjlp kan du f? 17Lgen kan hjlpe dig 18Hjlp til at leve med KOL - rehabilitering 20Medicin er vigtig 21Nr du pludselig fr det vrre 23

    Hvad kan du gre? 25Det hjlper at holde op med at ryge 26Det hjlper at bevge sig 30Det hjlper at spise sundt 32Det hjlper at lytte til sin krop 35Det hjlper at have en hobby og at mdes med andre 38

    Hvor kan du ogs f hjlp? 41

    KOL Patientvejledning

  • Livet med KOL Bliver du nemt forpustet? Har du svrt ved at trkke vejret? Er det blevet hrdt at klare hverdagens sm opgaver? Hoster du om morgenen? Har du KOL?

    Du er ikke alene. Mange danskere lider af KOL, og selvom sygdommen ikke kan helbredes, kan du f hjlp til at leve med den.

    I denne vejledning kan du lse om din sygdom og om de tilbud, der fi ndes til dig, der har fet konstateret KOL. Vejledningen giver ogs anbefalinger til, hvordan du bedst hndterer sygdommen og s fr du gode rd fra andre med KOL.

  • Bliver du nemt forpustet? Har du svrt ved at trkke vejret? Er det blevet hrdt at klare hverdagens sm opgaver? Har du KOL?

    Du er ikke alene. Mange dan-skere lider af KOL, og selvom sygdommen ikke kan helbre-des, kan du f hjlp til at leve med den.

    I denne vejledning kan du lse om dine muligheder og om de tilbud, der fi ndes til dig, der har fet konstateret KOL. Vejledningen giver ogs anbefalinger til, hvordan du bedst hndterer sygdommen og s fr du gode rd fra andre med KOL.

    Vejledningen bygger p Sundhedsstyrelsens anbe-falinger om, hvad man kan gre, nr man fr KOL.

  • Hvad er KOL?KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og bliver ogs kaldt for kronisk bronkitis. Nogle kalder den ogs for rygerlunger.

  • 8 Patientvejledning om KOL

    De vigtigste tegn p KOL er:

    ndendLungerne virker drligt, nr man har KOL. Derfor er det svrt at trkke vejret. I starten kan man blive forpustet, hvis man anstrenger sig, men hvis man har mere alvorlig KOL, kan man f ndend af helt sm greml for eksempel at tage tj p, rejse sig fra en stol eller lfte en liter letmlk.

    Hoste Fordi luftvejene er irriterede,

    er det almindeligt, at man ho-ster meget, hvis man har KOL. Hosten kan vre til stede hele dagen, men er som regel vrst om morgenen.

    OpspytNr man har KOL, kan man f slim i lungerne, og det kan vre meget svrt at hoste sli-met op. Slimet eller opspyttet er normalt klart eller grligt, men hvis man fr en infekti-on, kommer der mere slim, og det skifter farve til mere gult eller grnt.

    Tendens til lunge- betndelse

    Man fr nemt lungebetn-delse, nr man har KOL og har svrere ved at komme sig igen.

    Tab af kropsvgtHvis man har KOL, bru-ger man meget energi p at trkke vejret og kan risikere at tabe sig, fordi musklerne lang-somt svinder ind. Det betyder, at man fr frre krfter, og dermed ogs mere ndend, bliver mere trt og har endnu svrere ved at klare sig.

    Jo tidligere du fi nder ud af, om du har KOL, jo fl ere muligheder er der for at gribe ind over for syg-dommen.

    Tegn p KOL

    VIDSTE DU AT:Flere end 200.000 danskere har KOL.

    Langt de fl este kan undg KOL, hvis de ikke ryger.

  • EN HELT ALMINDELIG HVERDAG

    Jeg fik konstateret KOL i september 2003, men lever godt i dag. Jeg tager min medicin og har vret til rehabilitering og lrt vejrtrkningsteknikkerne af fysio-terapeuterne. Og s har jeg min pep-fl jte, som jeg bruger.

    Vi har en rimeligt stor grsplne, som jeg kan sl med en selvkrende maskine. Hvis jeg bliver stakndet, holder jeg en pause og tager en meget dyb indnding med mellemgulvet.

    Jeg kan ogs stadig vre spejderleder. Der er mange med KOL, som er ved at falde ned af taburetten, nr de hrer det. Det er vigtigt for mig at vre sammen med andre. At grine og synge og have det godt.

    Mit rd til andre er: Se at f lrt vejrtrknings-teknikkerne i en fart. S kan man have en helt almindelig hverdag. Det er ogs en god id at srge for at lufte ordentligt ud derhjemme. Jeg har lettere ved at trkke vejret, nr der ikke er indelukket.

    Hans Jrgen, 78 r

  • 10 Patientvejledning om KOL

    Der er forskellige grader af KOL.

    Har man mild KOL, behver det ikke at pvirke dagligdagen srlig meget, men man bliver langsomt mere syg, hvis man lader st til. Det kan vre svrt at se ndrin-gerne i dagligdagen, fordi man vnner sig til, at man ikke ln-gere kan klare s meget.

    Hvis man har meget svr KOL, kan man have svrt ved at gre helt almindelige ting som at st ud af sengen, g en tur eller lfte et telefonrr. Nogle er endda s svage, at de ikke kan trkke vej-ret uden at f ekstra ilt gennem en slange i nsen. Inden det nr s vidt, har man dog gode mulig-heder for selv at gre noget for at bremse sygdommen.

    Vejret spiller indNogle dage har man det bedre end andre dage, nr man har KOL, og nogle gange om ret kan man f det virkelig slemt. Det er ogs al-mindeligt, at vejret spiller en rolle. Hvis det er lunt og klart vejr, har man det som regel bedre, end hvis det er tget og fugtigt vejr.

    Behov for hjlpHar man svr KOL, kan det vre ubehageligt og ndre dagligdagen markant. Man kan ikke lngere klare de samme ting, og man er mere afhngig af hjlp fra andre.

    Aktiviteter, som man tidligere har vret glad for at deltage i, virker uoverkommelige, og man kom-mer let til at isolere sig fra andre mennesker.

    Hvordan fles det at have KOL?

  • Patientvejledning om KOL 11

    Anfald af ndendVed KOL kan man have svrt ved at trkke vejret normalt, og man kan indimellem fle, at man bliver kvalt. Hvis man ikke kan f luft, gr man let i panik og gisper efter vejret eller trkker vejret hurtigt. S er det endnu svrere at f luft.

    Heldigvis kan man lre at trkke vejret p en god mde, s man kan slappe af og f vejret igen.

    Angst for at dMange mennesker med KOL for-tller, at de indimellem er bange for at d, og den angst bliver vr-re, nr de fr et anfald af ndend. Livet kan virke trist og deprime-rende, hvis man lader st til og ikke gr noget for at forbedre sin situation.

    Motion og samvr holder modet oppeMan kan selv gre meget for ikke at miste modet. Isr hvis man er opmrksom p det. Flere med KOL fortller, at daglig motion og godt selskab medvirker til, at de kan bevare det gode humr.

  • 12 Patientvejledning om KOL

    KOL er en lumsk sygdom, fordi den kommer snigende gennem mange r, og man ofte frst op-dager den, nr man er temmelig syg. Mange har mistet halvdelen af deres lungefunktion, fr de fi n-der ud af, at de har KOL.

    Det glder derfor om at f mlt sin lungefunktion, s tidligt som muligt.

    Det er bare lidt tobakshosteDe fl este mennesker ignorerer de frste tegn p KOL, og det er almindeligt at sige til sig selv el-ler andre, at det er bare lidt to-bakshoste, eller jeg er bare for-pustet, fordi jeg har drlig kondi. Men jo lngere man venter med at blive undersgt, jo mere de-lgger man sine lunger.

    Lungerne delgges, men KOL kan bremsesMange KOL-patienter er nede p 50 % af en rask persons lunge-kapacitet, fr sygdommen bliver konstateret. Man kan ikke gre sine lunger normale igen, nr frst de er delagt, men man kan bremse KOL, s man ikke fr de-lagt sine lunger endnu mere.

    Hvis man opdager sin sygdom i god tid og gr noget ved den, kan man leve et nsten normalt liv og klare de fl este ting selv. Det, der har strst effekt, er, hvis man hol-der op med at ryge.

    Hvordan udvikler sygdommen sig?

  • ILTEN GIVER MIG RO

    Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejdede i mange r p psykiatrisk hospital og som hjemmesygeplejerske. Jeg fi k konstateret KOL i 1994, da jeg var indlagt med lunge-betndelse.

    Jeg fi k at vide, at jeg skulle holde op med at ryge, men det gjorde jeg ikke. Det var for svrt, og jeg havde det faktisk ganske godt. I 1997 blev jeg indlagt igen, og det er get ned ad bakke siden. I dag er ilt det eneste, der rigtigt kan give mig ro.

    Man bliver bange, nr man ikke kan f vejret. Man fler, man bliver kvalt, og s gr man i panik og hyperventilerer. Og s er det endnu svrere at f kontrol med vejrtrk-ningen.

    Mit rd til andre er: Hold op med at ryge. Og jeg ved alt om, hvor svrt det er, men man skal stoppe, inden man bliver for syg. Jeg skulle have stoppet i 1994.

    Else, 72 r

  • 14 Patientvejledning om KOL

    Den mest almindelige rsag til KOL er rygning, og derfor er der ogs nogen, der kalder KOL for rygerlunger. Det bedste, man kan gre for at undg KOL, er aldrig at begynde at ryge eller at holde op, hvis man er begyndt.

    Rg, stv og dampHvis man arbejder et sted med meget stv, rg eller dampe, har man strre risiko for at f KOL. Det kan for eksempel vre svejse-, skorstensfejer- eller asfaltarbejde eller arbejde p en stvende byg-

    geplads, i en svinestald eller hvis man arbejder med oplsnings-midler.

    Kan KOL vre arveligt?Nogle familier har strre tendens til at udvikle KOL end andre. Det betyder, at man kan vre arveligt belastet og derfor have risiko for at udvikle KOL. Hvis man s ogs ryger, kan man gre denne risiko meget hj.

    Hvorfor fr man KOL?

    VIDSTE DU AT:85-90 % af alle KOL-tilflde skyldes rygning.

    Cirka 20 % af alle rygere fr KOL.

    Hvis man ryger mere end 15 cigaretter om dagen, er der 10-20 gange strre risiko for at f KOL, end hvis man ikke ryger.

    Cirka 50 % af alle rygere, der er over 50 r, fr KOL.

  • Patientvejledning om KOL 15

    KAN ANDRE SE, DU HAR KOL? De fl este mennesker med KOL har det fi nt, nr de sidder stille og ikke anstrenger sig. Derfor kan det vre svrt for andre at forst, at man er syg.

    Fortl dine omgivelser, at du er sygMan bliver ndt til at fortlle sine omgivelser, at man ikke lngere kan klare de samme ting som tid-ligere. Nr man frst fortller det, vil de fl este vre hjlpsomme og tlmodige.

    Vis din familie denne vejledningDet er en god id, at ens nrmeste stter sig ind i, hvad KOL er, og hvordan KOL pvirker hverdagen. Giv for eksempel din gteflle el-ler brn denne vejledning.

    KAN MAN D AF KOL? Cirka 3.500 danskere dr af KOL hvert r, og danske kvinder har den ubehagelige rekord at have verdens hjeste ddelighed som flge af KOL.

    P verdensplan er der fl ere og fl ere, der dr af KOL. Verdens-sundhedsorganisationen WHO regner med, at KOL vil vre den tredje mest almindelige ddsrsag i r 2020.

    KAN MAN BLIVE RASK IGEN?Man har KOL i resten af sit liv. Ordet Kronisk i navnet Kronisk Obstruktiv Lungesygdom betyder for altid, og man kan ikke f sin tabte lungefunktion tilbage.

    Men man kan bremse sin sygdom. Frst og fremmest ved at holde op med at ryge.

    VIDSTE DU AT: Man kan f KOL, selvom man aldrig har rget. Det er sjl-dent, men det sker og det kan fles uretfrdigt. Som regel har man vret udsat for meget rg, stv eller damp, eller der kan vre tendens til KOL i familien.

  • Hvilken hjlp kan du f?Er du ryger, over 35 r og har du hoste, opspyt eller nde-nd, br du f undersgt dine lunger. Du kan f lavet undersgelsen hos din egen lge eller p en lungeklinik.

    Husk at f dine lunger undersgt regelmssigt.

  • 18 Patientvejledning om KOL

    Hos din lge kan du f undersgt, hvor godt dine lunger fungerer. Det foregr ved, at du puster i et skaldt spirometer. Spirome-tret mler, hvor meget luft dukan puste ud i lbet af et sekund, og resultatet kaldes dit lungefunk-tionstal.

    F mlt din lungefunktionRaske personer har et lungefunk-tionstal p 3 til 5 liter afhngigt af kn, alder, hjde og race. Hvis du har KOL, er dine luftveje forsnv-rede, og dit lungefunktionstal er nedsat. Nedsttelsen angiver man ogs i procent af den forventede normale vrdi. Lungefunktions-tallet anses som normalt, hvis det er over 80 % af den forventede vrdi.

    Selvom dit lungetal er over 80 %, kan du godt have en mild grad af KOL. Det krver ikke nogen form for medicinsk behandling, men ryger du, er det en advarsel om, at det er nu, du skal holde op. De fl este patienter med KOL kommer ikke til lge, fr lunge-funktionstallet er under halvdelen af den forventede vrdi (dvs. un-der 50 %).

    Lgen vurderer din risikoLgen sammenligner din lunge-funktion med den normale lunge-funktion for en rask ikke-ryger, af samme kn, alder og race som dig. Hvis du har fet mlt din lunge-funktion fr, sammenligner lgen ogs med dine tidligere tal for at se, om din KOL har udviklet sig.

    Lgen kan hjlpe dig

    F EN INFLUENZAVACCINATIONNr du har KOL, har du lettere ved at f andre sygdomme. S du skal passe p dig selv - tag for eksempel imod tilbuddet om en infl uenzavaccination.

    Hvis du mener, at du er ved at f en anden sygdom, s srg for at fortlle din lge om det.

  • VIDSTE DU AT:Mling af lungefunktionstal med et spirometer kaldes spirometri.

    Spirometrien kan fortlle, om du har KOL, eller om du har risiko for at f det.

    Patientvejledning om KOL 19

    Selv hvis din lungefunktion skulle vre normal, er det stadig vigtigt at f den mlt med jvne mellem-rum gerne hvert andet r, hvis du stadig ryger og har symptomer p KOL

    Desuden kan din lge lave en rkke andre undersgelser af dine lunger og dit hjerte, fordi hoste og ndend kan vre tegn p mange forskellige lunge- og hjertesyg-domme. P baggrund af under-sgelserne kan din lge fortlle dig, om du har KOL.

    I skal blive ved med at holde jeHvis du ikke har KOL, skal du og din lge blive ved med at holde je med, om du har hoste, opspyt og ndend. Det skal til for at sikre, at der kan gribes ind i tide, hvis du skulle g hen og udvikle KOL.

    Hvis du og din lge fi nder ud af, at du har KOL, vil din lge vurdere, hvor slemt det str til og fi nde ud af, hvilken behandling der er brug for. I kan sammen lave en plan for, hvordan I flger syg-dommen.

    Din lge vil ogs fortlle dig om, hvilke andre forholdsregler du kan tage og fi nde ud af, om du skal have medicin.

  • Hjlp til at leve med KOL - rehabilitering

    20 Patientvejledning om KOL

    Hvis du har svrt ved at klare din dagligdag, fordi du har KOL, er der forskellige muligheder for hjlp. Snak med din lge om mu-ligheden for rehabilitering.

    KOL-rehabilitering bestr af fl-gende grundelementer: Rygeafvnning Fysisk trning Medicin Rigtig kost Viden om KOL

    Der fi ndes for eksempel srlige rehabiliteringskurser p 8 til 12 ugers varighed, hvor du kan f hjlp til at leve med KOL. Din lge kan rdgive dig om de for-skellige tilbud.

    De fl este oplever, at de fr det bedre p grund af de ting, de l-rer p kurset. Derfor er det vigtigt at holde fast i de ndringer, du lrer, nr du kommer hjem igen.

    P den mde fr du mulighed for at leve bedst muligt med sygdom-men.

    VIDSTE DU AT:Rehabilitering er hjlp til at leve med KOL.

    Du vil normalt f tilbud om rehabilitering via din lge.

    Du kan f rehabilitering fl ere steder for eksempel via hospitaler og kommuner.

    Patientforeningerne holder ogs kurser om KOL.

  • Patientvejledning om KOL 21

    Nogle oplever, at medicin kan hjlpe p deres KOL, og andre fr det ikke bedre af at bruge me-dicin. Sammen med din lge br du fi nde ud af, om du kan have glde af medicin.

    KOL-medicin kan inhaleres gen-nem munden eller synkes i pil-leform. Medicinen virker bedst, hvis man kan inhalere den, men det krver, at man gr det rig-tigt, for ellers kommer medicinen ikke ned i lungerne, hvor den skal virke.

    Lr at inhalere Din lge, personalet p sygehu-set eller personalet p apoteket vil vise dig, hvordan du inhalerer din medicin. Det er ogs en god id at vise din lge, hvordan du bru-ger medicinen, hver gang du er til kontrol. P den mde sikrer I, at du inhalerer din medicin rigtigt.

    Hvis du har meget slim i lungerne kan du f srligt slimlsende me-dicin. Den fi ndes som brusetab-letter, piller og mikstur eller saft.Men det er langt fra alle, der ople-ver, at det hjlper p slimet.

    Pep-fl jteDe fl este KOL-patienter har god nytte af en pep-fl jte. En pep-fl jte er et lille rr med indbygget modstand. Nr man puster i pep-fl jten, skabes der et lille overtryk, s slimen lsnes.

    Behandling med iltHvis din KOL er meget alvorlig, kan der komme for lidt ilt i dit blod. P sygehuset kan man mle, om du mangler ilt, og hvis du gr, kan du blive tilbudt behandling med ilt. Det krver, at du ikke ry-ger, fordi ilt er brandfarligt. Man fr ilten gennem en tynd plastik-slange, som sttes op i nsen.

    Mange oplever, at ilten giver fl ere krfter til at bevge sig rundt, og at trtheden aftager. For nogle er iltbehandling derfor en lettelse i hverdagen, men andre fler at det er trist, at ens sygdom bliver s synlig bde for en selv og for omgivelserne.

    Medicin er vigtig

  • Patientvejledning om KOL 23

    Du kan opleve, at du nogle gange om ret fr det srlig drligt. Det kaldes en pludselig forvrring af KOL. I fagsprog kaldes det en ek-sacerbation.

    Hvis du oplever sdan en forvr-ring, vil du ofte f mere hoste og ndend. Dit opspyt kan ogs f en anden farve, som oftest gullig- grnt. Din vejrtrkning kan blive hvsende, og du fr mske feber.Det kan vre lungebetndelse.

    Det er vigtigt, at du informerer din lge, nr det sker, s han eller hun kan tage stilling til, om der kan gres noget. Hvis det er rig-tig slemt, kan du vre ndt til at blive indlagt p hospital. Der gr som regel en uge eller to, fr for-vrringen er ovre.

    Nr du pludselig fr det vrre

  • Hvad kan du gre?KOL kan ikke helbredes, men du kan gre meget for at bremse sygdommen og p den mde leve godt med KOL.

  • 26 Patientvejledning om KOL

    Rygning er skyld i langt de fl este tilflde af KOL. Og det er lige s skadeligt at ryge cigarer, cerutter, cigarillos eller pibe, som at ryge cigaretter. Rygningen bliver ved med at delgge dine lunger, ind-til du holder op med at ryge.

    Det lykkes for fl ere tusinde hvert rDet er svrt at holde op med at ryge, men alligevel lykkes det for fl ere tusinde danskere hvert r. S du skal ikke fortvivle, hvis det ikke lykkes frste gang. En af grunde-ne til, at det er svrt at holde op er, at de fl este er afhngige af det hyggelige ved at ryge og af den ni-kotin, som tobak indeholder.

    Din egen beslutningDerfor er der kun n person i hele verden, der kan beslutte, at du holder op med at ryge: Dig selv.

    Din lge, din gteflle eller andre synes mske, at du skal lade vre med at ryge, men det er svrt at holde op med at ryge for andres skyld. Det er frst, nr du selv n-sker det, at du kan holde op.

    Der er hjlp at henteNr du har taget beslutningen om at holde op, kan du f sttte og hjlp for eksempel fra din lge, fra din familie, fra en rygestopin-struktr eller p et rygestopkur-sus.

    SUNDHEDSSTYRELSEN ANBEFALER:Det er altid bedst for dig at holde op med at ryge, uanset hvornr du holder op.

    Det kan vre svrt at holde op med at ryge, men du kan altid f hjlp.

    Det hjlper at holde op med at ryge

  • Patientvejledning om KOL 27

    Rygestop bremser KOLDen strste fordel ved at lgge to-bakken p hylden er, at du brem-ser din KOL, fordi du s ikke lngere delgger dine lunger ak-tivt. Derefter vil dine lunger kun langsomt blive svagere i takt med din alder; ganske som raske men-neskers lunger bliver svagere med alderen.

    En anden fordel er, at du allerede efter nogle uger uden rygning ho-ster sjldnere og har mindre slim i lungerne. Du vil ogs opleve, at din lugtesans og dine smagslg langsomt bliver bedre, og dine omgivelser vil fi nde ud af, at du ikke lugter af rg lngere.

    FEM TIPS TIL AT HOLDE OP MED AT RYGE1. Der fi ndes ikke n mde at kvitte tobakken, der virker for

    alle. Derfor m du prve dig frem, og for eksempel tale med din lge om, hvad der virker for dig.

    2. Du kan f vejledning og nikotinerstatning, der kan gre det lettere at holde op.

    3. Fortl dine omgivelser gteflle, venner, brn og andre at du gerne vil holde op. S kan de tage hensyn til dig.

    4. Undg situationer, hvor andre ryger, indtil du fler dig klar til at modst fristelsen til at ryge selv.

    5. Lad vre med at give op. Langt de fl este rygere prver fl ere gange, fr det lykkes at holde op.

  • FORAN COMPUTEREN HAR JEG DET GODT

    Jeg havde et trykkeri sammen med min kone, men jeg trak mig tilbage i 2004, fordi jeg blev syg. Jeg var indlagt med lungebetndelse, da jeg fi k at vide, at det var KOL. Jeg havde godt hrt om KOL, men jeg hbede jo, at det ikke ramte mig. Sdan tnker de fl este nok.

    Fr rg jeg 35-40 smger om dagen. Nu ryger jeg n eller to, for jeg har ikke kunnet stoppe helt endnu. Jeg bruger fl jten til at ve mig p at trkke vejret fornuftigt. Det hjlper ogs p at holde smgerne nede. Jeg fl jter lidt i pep-fl jten i stedet for.

    Min hobby er fotografi , og s fi fl er jeg med lyd og billeder p min computer. Og jeg surfer meget p internettet. En sen aftentime ved computeren i min gode stol og med et godt glas rdvin: S har jeg det godt!

    Et godt rd til andre med KOL er, at man skal havenoget, man interesserer sig for, s det ikke er KOL mig her og KOL mig der. Hvis man har en hobby, kan man godt glemme lidt, at man er syg.

    Bent, 60 r

  • Patientvejledning om KOL 29

    Mindre modtagelig for lungebetndelse og infl uenzaKOL-patienter, som er holdt op med at ryge, bliver ogs mindre modtagelige for infl uenza og har mindre risiko for at f en pludse-lig forvrring af sygdommen og mske skulle indlgges p hospi-talet.

    Her kan du f hjlpDin lge er altid parat til at hjlpe dig, hvis du vil holde op med at ryge. Din lge kan sammen med dig lgge en plan for, hvordan du kan blive rgfri, eller henvise dig til andre rygestoptilbud.

    STOP-linien (Sundhedsstyrelsens gratis rdgiv-ning om rygestop)Tlf. 80 31 31 31

    Krftens BekmpelseStrandboulevarden 492100 Kbenhavn Tlf. 35 25 75 00

    HjerteforeningenHauser Plads 101127 Kbenhavn KTlf. 33 93 17 88

    Du kan ogs sprge dit amt eller lokale apotek om deres tilbud til hjlp med rygestop.

  • 30 Patientvejledning om KOL

    Mange KOL-patienter undgr at bevge sig, fordi de tror, at det er farligt at f ndend. Men alle mennesker har brug for fysisk ak-tivitet, og hvis du har KOL, har du srligt brug for at bevge dig. Nr du bevger dig ofte, styrker du dine muskler, s din udhol-denhed bliver bedre. Du vil ogs blive mindre forpustet.

    En god gtur er godt for kroppenDu behver ikke dyrke work-out eller hrd lbetrning. Du skal afpasse dine aktiviteter til dine krfter, og en god gtur er godt for kroppen og krver ikke srlig trning. Start med at g en kort tur hver dag, s du kan mrke, at du har bevget dig, og gradvist

    kan du g lngere ture. Typisk kan man efter en eller to mne-der g dobbelt s langt uden hvil, og samtidig har man det bedre i hverdagen.

    Find nogle at motionere sammen medDu kan ogs g stavgang, cykle, svmme, danse, dyrke aerobic, gre gymnastik eller vre fysisk aktiv p andre mder. Find ud af, hvad du har mest lyst til, og prv at fi nde nogle andre, som ogs har lyst til at rre sig. Det er tit sjovere at dyrke motion, hvis man gr det sammen med andre.

    Det hjlper at bevge sig

    SUNDHEDSSTYRELSEN ANBEFALER: Jo mere du bevger dig, jo fl ere krfter fr du til at modst din sygdom.

    Det er ikke farligt at bevge sig, selvom du bliver forpusteti starten.

    Du kan blive henvist til fysisk trning af din lge.

  • Patientvejledning om KOL 31

    Her kan du f hjlpDin lge kan hjlpe dig med at fi nde p fysiske aktiviteter, som passer til dig og dine behov. Hvis du tager imod et tilbud om reha-bilitering, vil det ofte indebre, at du deltager i trningsprogram-mer, hvor man trner udholden-hed typisk gang eller cykling

    med en intensitet, der er tilpas-set hver deltager.

    P nogle aftenskoler og i nogle kommuner fi ndes der srlige tr-ningshold for kronisk lungesyge.

    TIPS TIL GTURE Start med gture p 3 til 5 minutter.

    G indtil du fler dig forpustet. Husk, at det ikke er farligt at blive forpustet af motion.

    Prv at g lidt lngere eller i lidt lngere tid hver gang.Lad vre med at g lige efter et stort mltid.

    Lad vre med at g, hvis du har det srlig drligt.Du skal ikke presse dig s meget, at du er ved at falde, fr sortnen for jnene eller bliver s trt, at du skal hvile re-sten af dagen.

    Tag altid medicin med dig p gturen. Hvis du er i tvivl om, hvilken medicin der kan hjlpe dig, s sprg din lge.

    Udholdenhed er vigtigere end fart, og husk, at det er i orden at holde pauser p gturen.

  • 32 Patientvejledning om KOL

    Det er farligt at vre for tyndNr du har KOL, er det isr far-ligt for dig at vre for tynd. S har du nemlig endnu svrere ved at klare din ndend og hoste, og du har mindre modstandskraft over for sygdomme som forklelse og infl uenza.

    Spis sm mellemmltiderDet er en god id at spise sm mellemmltider i lbet af dagen i stedet for store hovedmltider. P den mde fr du hele tiden noget

    at spise, og din krop bliver ikke belastet af at skulle fordje en or-dentlig portion mad p n gang.

    Planlg din dagSrg for at planlgge din dag, s du fr spist. Det kan for eksempel vre s anstrengende at g i bad, at du ikke orker at spise morgen-mad bagefter. S er det bedre at spise morgenmad frst og samle krfter til badet senere.

    Det hjlper at spise sundt

    SUNDHEDSSTYRELSEN ANBEFALER:Sund mad giver dig krfter til at leve med din sygdom.Du og din lge skal lbende holde je med din vgt, s du hverken bliver for tynd eller for tyk.

    Har du problemer med at holde vgten, kan en ditist hjl-pe dig med gode rd om sund mad, og med at kontrollere at kroppen kommer i balance.

    Nr du bevger dig ofte, holder du kroppens muskler ved lige. Men du har ogs brug for sund og nrende mad, s kroppen fr energi.

  • Patientvejledning om KOL 33

    Spis nem madNogle mennesker med KOL ople-ver, at deres appetit bliver mindre og mindre, og hvis man har svr KOL, kan man endda blive forpu-stet bare af at tygge sin mad. Hvis du har det s slemt, kan det vre en lsning at fi nde p mad, som er nem at spise for eksempel brd uden skorper, farsretter, suppe, is eller frugtgrd med fl de.

    Her kan du f hjlpDin lge kan fortlle dig om, hvad du kan spise. Du kan ogs tale med en ditist, som kan hjlpe dig med at sammenstte en madplan og give dig ider til mad, som passer til din smag og dine behov.

    Hvis du er i rehabilitering, vil du ogs f undervisning i sund mad.

    Her kan du f ider til sund mad:

    Danmarks LungeforeningHerlufsholmsvej 372720 VanlseTlf. 38 74 55 44

    Krftens BekmpelseStrandboulevarden 492100 Kbenhavn Tlf. 35 25 75 00

    HjerteforeningenHauser Plads 101127 Kbenhavn KTlf. 33 93 17 88

    www.altomkost.dk

  • JEG ER BEGYNDT AT G TIL DANS IGEN

    Jeg fi k drlige lunger for 40 r siden. Jeg hostede altid, men ingen snakkede om rygning dengang.

    Nu er jeg holdt op med at ryge og begyndt at dyrke motion. Jeg var p et fantastisk kursus p Hvidovre Hospital, hvor vi arbejdede med konditrning. Siden da har jeg tabt mig 10 kilo, og min lungekapacitet er get 10 % op.

    Nu gr jeg ture hver eneste dag bare sdan ned i byen for at handle og g lidt rundt. Og for nogle mneder siden begyndte jeg ogs at g til dans igen. Det har jeg ellers ikke kunnet i to r.

    Mit gode rd til andre er: Hold op med at ryge omgende. Tab dig, og g nogle ture. Man bliver meget forpustet, men man m gre det alligevel. Stter man sig i en stol i en krog bliver det bare drligere og drligere.

    Osvald, 84 r

  • Patientvejledning om KOL 35

    De fl este KOL-patienter har pr-vet at miste kontrollen med deres vejrtrkning, og det er voldsomt ubehageligt. Men jo bedre du kender din krop, jo bedre kan du styre dit vejr. Nr du er vant til at bevge dig, ved du for eksempel, hvornr du godt kan blive ved lidt lngere, selvom du er forpustet, og hvornr det er tid til at stoppe og hvile.

    Fortl andre om sygdommenDet er ogs vigtigt, at du fortl-ler andre mennesker om, hvad du kan og om, hvad du gerne vil have hjlp til. De fl este mennesker er forstende og vil gerne vise hen-syn, hvis man bent fortller om de begrnsninger, sygdommen stter.

    Sats p overkommelige aktiviteterMange med svr KOL har stadig et godt liv, blandt andet fordi de satser p aktiviteter, som de fort-sat kan klare, og ikke fortvivler over det, de ikke kan. Vr op-mrksom p, at det kan svinge fra dag til dag, hvad du kan klare og indret din dag efter det. Planlg din hverdag, s du ikke krer dig

    selv trt. Alting tager lngere tid, nr du har KOL, og det kan vre svrt at vnne sig til, hvis man er vant til at kunne klare det hele.

    St en stol ud p badevrelsetTnk over, hvordan du kan gre din hverdag lettere. For eksempel er de fl este ting lettere at gre, nr man sidder ned. St en stol ud p badevrelset, s du kan sidde ned, nr du vasker dig i ansigtet, br-ster tnder eller barberer dig. Og st dig ved et bord, nr du skrl-ler kartofl er eller smrer mad.

    Det hjlper at lytte til sin krop

    VIDSTE DU AT:KOL er en sygdom, som du selv kan gre meget for at styre.

    Hvis du kender dine reak-tioner, kan du bedre blive ved med at leve et godt liv.

  • 36 Patientvejledning om KOL

    GODE RD, DER KAN HJLPE DIG, NR DU BADER Brug en hndbruser i stedet for at st op under bruseba-

    det. Brug fl ere sm, blde frotthndklder i stedet for et stort,

    tungt hndklde. Brug eventuelt en badestol til at sidde p. Srg for, at alt er klart p forhnd. Vr den frste i badevrelset, eller vent til der er luftet

    godt ud, s du slipper for, at der er for meget damp i bade-vrelset.

    Vent med bad og hrvask til op ad dagen, hvor du er mest frisk, eller del badningen op i fl ere etaper.

    Tal med din partner om sexDet er sundt at dyrke sex, men det kan i perioder vre svrt at opretholde sit sdvanlige samliv. Tal med din partner om, hvad du kan klare og har lyst til. Uanset sygdommens alvor er det fortsat muligt at give og modtage mhed og krtegn.

    Her kan du f hjlpDin lge kan fortlle dig meget om din sygdom, og du kan stille sprgsml om det, du er i tvivl om. Du kan ogs f undervisning om KOL fl ere steder.

    Det kan vre en rigtig god id for din samlever eller familie at blive klogere p KOL, s dine omgivel-ser forstr din sygdom.

    Hvis du har brug for hjlpemid-ler til at klare hverdagen med eller trnger til en snak om, hvordan du kan klare dit arbejde eller din hverdag generelt, kan du sprge din lge eller din kommune om, hvilken hjlp du har mulighed for at f. Det kan for eksempel vre, at du har brug for at snakke med en socialrdgiver eller en psy-kolog. Du kan ogs have brug for hjemmehjlp.

  • Patientvejledning om KOL 37

    TIPS TIL AT TRKKE VEJRETHvis du bruger dit ndedrt p en god mde, er det mindre anstrengende for dig at trkke vejret.

    Trk vejret med maven Lg den ene hnd p brystet. Denne hnd skal forblive stille,

    nr du trkker vejret. Lg den anden hnd p maven. Denne hnd skal bevge

    sig, nr du trkker vejret. Trk vejret ind gennem nsen, mens du tller til 3. Pust ud, mens du tller til 6. Gentag i 10-15 minutter. Du kan for eksempel hre musik

    eller se tv samtidig. Trn ofte. Det tager tid at lre at trkke vejret godt.

    Trk vejret med sammenklemte lber Trk vejret langsomt ind gennem nsen. Klem lberne sammen og pust langsomt ud med en bld

    og hvsende lyd. Brug teknikken, hver gang du fler dig forpustet.

  • Det hjlper at have en hobby og at mdes med andre

    38 Patientvejledning om KOL

    Alting tager lngere tid og bli-ver mere besvrligt, nr man har KOL. Nogle mennesker lader der-for vre med at foretage sig noget, og bliver mere og mere nedtrykte ved tanken om alt det, de ikke kan. Prv i stedet at fokusere p det, du stadig kan og som giver dig glder i din dagligdag.

    Hold dig i gangHvis du holder dig i gang, fr du ogs nemmere ved at se de lyse sider i tilvrelsen. Og det skader bestemt ikke at tnke p noget andet end sygdom ind imellem.

    Hvad har du lyst til?Mange har glde af at have en hobby. Det kan vre alt mellem himmel og jord. For eksempel at spille kort, tegne eller male, spille golf, lse kryds og tvrs, lave ke-ramik, sy eller strikke, g i biogra-fen eller teatret. Det glder om at fi nde ud af, hvad du har lyst til.

    Find en foreningDet er ogs godt at vre sammen med andre mennesker. Det kan for eksempel vre p et gymna-stikhold, i en hndarbejdsforening eller i et politisk parti. Flere med KOL fortller ogs, at de nyder at mdes med bekendte til sang og dans og at det kan lade sig gre, selv om man har vejrtrkningsbe-svr.

  • Patientvejledning om KOL 39

    Md andre med KOLMange oplever en stor befrielse ved at dele deres tanker med andre med KOL. Det kan vre tanker om alt lige fra angst, ensomhed og sovebesvr til hverdagens prakti-ske problemer. Det kan ogs vre en lettelse bare at vre sammen med andre, der forstr, hvordan man har det.

    Hvis du har vret trist eller ked af det gennem lngere tid, kan det vre en god id at tale med din lge om det. Eventuelt kan du blive henvist til anden hjlp, hvis du har brug for det.

    Her kan du f hjlpGennem patientforeninger og andre foreninger for mennesker med KOL, kan du mdes med andre KOL-patienter. S vil du opdage, at du ikke er alene med din sygdom, og at der er mange, der har det ligesom dig. Du kan ogs mde andre fx via hospitalet og aftale at holde kontakt.

    VIDSTE DU AT:Man kan blive trist eller deprimeret af at have KOL. Derfor er det vigtigt at gre noget, man er glad for.

  • Hvor kan du ogsf hjlp?Der fi ndes fl ere foreninger i Danmark, som kan hjlpe dig med blandt andet rdgivning, undervisning og kurophold.

  • 42 Patientvejledning om KOL

    Danmarks LungeforeningHerlufsholmsvej 372720 VanlseTlf. 38 74 55 44

    Lungeforeningen Boserup MindeOldgyde 745620 GlamsbjergTlf. 64 72 13 57www.boserup-minde.dk

    Astma-Allergi ForbundetUniversitetsparken 44000 RoskildeTlf. 43 43 59 11www.astma-allergi.dkTelefonrdgivning: 43 43 42 99 (p alle hverdage)

  • HAVEN VAR MIT FRIRUM

    Jeg dejsede om p kkkengulvet for 14 dage siden. Da jeg vgnede op p hospitalet, tnkte jeg: In-tensiv! Nu igen. Det er mrkeligt at vgne op efter sdan en omgang. Man er helt lam i kroppen i fl ere dage.

    I 1993 fi k jeg at vide af min lge, at jeg havde kronisk bronkitis eller stenlunger. Jeg stoppede som vognmand, fordi det var for hrdt for mig. Jeg havde ellers haft en god tid som vognmand bedst var det da jeg krte med mlk for bnderne i de tilige morgener for mange r siden.

    Jeg er glad for at arbejde og passede vores have indtil sidste r. Det har altid givet mig en dejlig ro. Men jeg kan ikke meget mere nu. Jeg kan vaske mig og tage tj p, men det tager lang tid. Jeg m indrmme, at jeg savner at g og ordne haven.

    Hvis jeg skal sige noget til andre med KOL, m det vre, at man skal have noget at g op i.

    Bent, 75 r

  • 2006PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

    KOL er en udfordringDu kan ikke gre alt det, som tidligere var en selvflge. Men du bestemmer i hj grad selv, hvor meget du vil lade sygdommen styre. Du kan gre meget for at leve et godt liv med KOL.

    Tag udfordringen opDenne patientvejledning fortller hvad KOL er, hvilke muligheder du og dine nrmeste har, og hvilke tilbud der fi ndes til dig, der har fet konstateret KOL.

    Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbenhavn S Telefon 72 22 74 00 [email protected]

    www.sst.dk

    /ColorImageDict > /JPEG2000ColorACSImageDict > /JPEG2000ColorImageDict > /AntiAliasGrayImages false /DownsampleGrayImages true /GrayImageDownsampleType /Bicubic /GrayImageResolution 300 /GrayImageDepth -1 /GrayImageDownsampleThreshold 1.50000 /EncodeGrayImages true /GrayImageFilter /DCTEncode /AutoFilterGrayImages true /GrayImageAutoFilterStrategy /JPEG /GrayACSImageDict > /GrayImageDict > /JPEG2000GrayACSImageDict > /JPEG2000GrayImageDict > /AntiAliasMonoImages false /DownsampleMonoImages true /MonoImageDownsampleType /Bicubic /MonoImageResolution 1200 /MonoImageDepth -1 /MonoImageDownsampleThreshold 1.50000 /EncodeMonoImages true /MonoImageFilter /CCITTFaxEncode /MonoImageDict > /AllowPSXObjects false /PDFX1aCheck false /PDFX3Check false /PDFXCompliantPDFOnly false /PDFXNoTrimBoxError true /PDFXTrimBoxToMediaBoxOffset [ 0.00000 0.00000 0.00000 0.00000 ] /PDFXSetBleedBoxToMediaBox true /PDFXBleedBoxToTrimBoxOffset [ 0.00000 0.00000 0.00000 0.00000 ] /PDFXOutputIntentProfile () /PDFXOutputCondition () /PDFXRegistryName (http://www.color.org) /PDFXTrapped /Unknown

    /Description >>> setdistillerparams> setpagedevice