Pædagogik til virtuelle læringsmiljøer

Pædagogik til virtuelle læringsmiljøer

Jørgen Lerche Nielsen ([email protected])www.komm.ruc.dk/Laering

www.ruc.dk/~jln

Roskilde Universitetscenter - Kommunikation

E-Pædagogik “State of the Art” - 14. maj 2003

mailto:[email protected]

http://www.ruc.dk/~jln

Jørgen Lerche Nielsen Pædagogik i virtuelle læringsomgivelser - FLUID - JLN

2

Baggrund for at udtale mig

• IKT og Læring – Masteruddannelse i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Århus Universitet, DPU, Handelshøjskolen Kbh og RUC kommunikation http://www.hum.auc.dk/mil/

• IKT og Læring – klynge og kursus på kommunikation siden foråret 2000 http://www.komm.ruc.dk/Laering/

• Scenarieprojektet RUC http://www.cncl.ruc.dk/pub

• ”Sparringsprojekt”- udviklingsorienteret projekt med CVU Sjælland http://www.holsem.dk/VED_DU/Virtuelle/Index_vir.htm

• CLIENT – EU projekt http://www.client-learning.org/

http://www.hum.auc.dk/mil/

http://www.komm.ruc.dk/Laering/

http://www.cncl.ruc.dk/pub

http://www.holsem.dk/VED_DU/Virtuelle/Index_vir.htm

http://www.holsem.dk/VED_DU/Virtuelle/Index_vir.htm

http://www.client-learning.org/


3

Hvad er pædagogik? Implikationerne heraf

• Læren om opdragelse og undervisning• Forskellige pædagogiske opfattelser og

uenigheder ofte rod i forskellige videnskabs- og kundskabssyn

• Analytisk perspektiv der sætter fokus på betingelserne for læring

• Forskellige pædagogiske grundsyn bunder i forskellige opfattelser af hvad kundskab er

• Relationen mellem sådanne pædagogiske grundsyn i F2F og virtuel sammenhæng


4

• Rationalistisk kognitiv retning – ideal: objektivitet, forudsigelighed og kontrol (forklare, forudsige, kontrollere praksis)

• Konstruktivisme - konstruktionisme• Social læringsteori - CSCL• Virksomhedsteori – den nærmeste udviklingszone • Situeret læring • Læring gennem deltagelse i og på tværs af

fællesskaber• osv.

Udvalgte læringsteorier


5

Fra undervisning til læringJean Lave og Etienne Wenger, Situeret Læring, 2003/1991

• Formidlingskulturen

• Overførsel af viden – informationsprocesstænkning

• Indlæring

• Kontekstfri - ahistorisk

• Formaliseret undervisning

• Kulturforståelse - akkumulation af faktisk viden

• Viden og læring er målbar i tests (prøver, karakterer)

• Viden og læring er rigtig eller forkert

• Transfer - den erhvervede viden anvendelig i anden kontekst i ”den virkelige verden”

• Transformationskulturen• Læring gennem deltagelse i

praksis• Læring er situeret i praksis• Kontekstforbundet• Læring er ikke en særskilt

aktivitet• Kulturforståelse - Aktiv deltager

i og skaber af kultur• Den lærende i fokus• Læring er både en måde at

komme til at vide om verden på og en måde at være i verden på

• Læring er en aktiv og personlig proces

• Læring adgangsgivende – mulighed for deltagelse


6

Skift i uddannelsestænkning (Prinds: Rum til læring 1999, s. 30)

Instruktion Konstruktion

Klasserumsaktivitet Lærercentreret didaktisk Elevcentreret interaktivt

Lærerrolle Vidensformidler altid ekspert Samarbejdspartner sommetider lærende

Elevrolle Lytter altid lærende

Samarbejdspartner sommetider ekspert

Kerne i undervisning Fakta huske

Sammenhænge undersøge og opfinde

Vidensopfattelse Ophoben af fakta Transformation af fakta

Succeskriterium kvantitet Kvalitet i forståelse

Evaluering Normreference multiple choice Kriteriereference logbog og præstationer

Brug af teknologi Træning og praksis Kommunikation og samarbejde adgang til information


7

Karakteristika ved de 3 rum (Prinds 1999, s. 39)

Undervisningsrum Træningsrum Studierum

Aktivitet Vidensformidling Træning af stof projekt

Lærerrolle Formidler lærer organiserer

TrænerLærer stiller opgave

Konsulentelever stiller sig selv opgaver

Elevrolle Modtager Lærling Student

Organisering Klasse Individuelt/gruppe Individ/gruppe

IKT Præsentationsværktøjernotetagning

Simulationdatabase

Internetkommunikation


8

Den Kulturhistoriske skole – en virksomhedsteoretisk betragtning

• Vygotsky• Leontjev• Engeström• Lave og Wenger

Medieret

Subjekt Samfund

•Symbolsk - sprog

•Materielt - computer

•Socialt - regler


9

Lave og Wenger, 1991/2003

• Situeret læring

• Socialpraksis-teori om læring

• Aktør, aktivitet og omverden skaber gensidigt hinanden

• Læring som ét af den sociale praksis karakteristika

• Analytisk perspektiv der sætter fokus på betingelserne for læring

• Deltagelse

• Delvist deltagende i praksis – Legitim Perifer Deltager

• Mulighed for adgang til praksis


10

Etienne Wenger, 1998 Communities of Practice

• Læring foregår gennem deltagelse i og på tværs af praksisfællesskaber

• Wenger pointerer i Communities of Practice (1998) at praksisfællesskaber er historisk og kulturelt konstituerede

• Praksisfællesskaber er delvist strukturerede af bestemte fælles handle- og forståelsesmåder, som ikke bare kan sættes til forhandling –


11

Læring i sociale praksisfællesskaberEtienne Wenger: Communities of Practice, 1998

Centrale dimensioner:

- et fælles projekt/formål- et gensidig engagement/forpligtelse- en fælles referenceramme og repertoire

Opnås gennem:

DeltagelseReifikation


12

Joint enterprise

Shared repertoireMutual engagement

Negotiated enterprise, mutual accountability, interpretations

Stories, styles, artifacts, tools, discourses, concepts, actions, historical events

Engaged diversity, relationships, doing things together, social complexity, community maintenance

Learning in Community of Practice

(Wenger, 98 p. 73)


13

Forudsætninger:

Noget at deltage i

Noget er tingsliggjort, fremstillet (reifikation)

- en eksisterende praksis

historiebygningermenneskerritualer, metoder, traditioner

Formelle og uformelle


14

Opsamling social praksisteori 1..

Lave og Wenger bidrog med væsentlige pointer i Situeret læring:

• 1. Fokus bør rettes væk fra læreres undervisning hen mod studerendes muligheder for læring.

• 2. Læring bør betragtes som et fænomen, der foregår igennem deltagelse i enhver praksis

• 3. og må derfor betragtes situeret fordi den bliver knyttet til denne deltagelse i praksis.

• 4. Viden er ikke kun abstrakt, men meget konkret knyttet til menneskelige handlinger i praksis.

• 5. Viden – det ”man ved” – betragtes som handle-muligheder snarere end som ”besiddelse af viden”


15

Opsamling videre…2..

I Communities of Practice udvikler Wenger teorien yderligere idet han bidrager med

•6. Læring må også ses som tværkontekstuel deltagelse

•7. i og på tværs af tingsliggjorte praksisfællesskaber.

•8. Individers personlige deltagelse i sociale og materielle praksisser har forskellige retninger.

•9. Individer udvikler deres handlemuligheder gennem social deltagelse i praksis.


16

Hvilken relevans har et socialpraksis-teoretisk læringsperspektiv?

Eksemplificeret ved Master i IKT og læring (MIL)

• MIL (Masterudd) har fokus på IKT (redskab)• Projektarbejde• Praksis• Kollaborative læreprocesser• Distribueret miljø• Situeret i VU – LMS platform• Praksisfællesskab• Deltagerbaner


17

Konstruktionisme

Seymour Papert udvider Piagets konstruktivistiske erkendelsesteori, idet Papert lægger vægt på personens mentale videnskonstruktion i et samspil med ydre modeller. Papert definerer constructionism på følgende måde: (Papert, Seymour (1990). Introduction: Constructionist Learning, p. 3. Idit Harel (ed.). Cambridge, MA: MIT Media Laboratory og Papert, S., 1991 Situating Constructionism p.1 in Constructionism, Harel, I. & Seymour, P. (eds.), USA: Ablex Pub.

Co.) :


18

fortsat…

”We understand ”constructionism” as including, but going beyond, what Piaget would call “constructivism”. The word with the “v” expresses the theory that knowledge is built by the learner, not supplied by the teacher. The word with the “n” expresses the further idea that this happens especially felicitously when the learner is engaged in the construction of something external or at least shareable...a sand castle, a machine, a computer program, a book. This leads us to a model using a cycle of internalization of what is outside, then externalization of what is inside and so on”

(Papert, Seymour (1990). Introduction: Constructionist Learning, p. 3. Idit Harel (ed.). Cambridge, MA: MIT Media Laboratory)


19

Social konstruktivisme &Social konstruktionisme

• At lære er at gøre noget sammen med andre• Forholder sig kritisk til viden vi tager for givet

(mod positivisme, kategorisering og naturalisering)

• Historisk og kulturel specificitet• Viden skabes og fastholde gennem sociale

processer – mennesker konstruerer viden mellem sig


20

Fortsat….

• Sproget er en forudsætning for tænkningen - – Vores måder at forstå verden på kommer ikke fra en objektiv realitet men fra andre mennesker, både fortidens og nutidens. Vi fødes ind i en verden hvor mennesker bruger konceptuelle rammer og kategorier, der eksisterer i vores kultur.

• Sproget er en form for social handling


21

Fortsat…

• Fokus på interaktion og sociale praksisser

• Fokus på processer

• Viden er ikke noget et menneske har/besidder. Viden er noget, som folk gør/skaber sammen.

Jerome Bruner Uddannelseskulturen, 1998. Vivian Burr An introduction to social constructionism, 1995. Peter L. Berger & Thomas Luckmann Den samfundsskabte virkelighed, 1990/1966.


22

En uddannelse er mere end undervisningen

- indføring i en praksis og en kultur

”Det at lære et fag er at lære sig nye tænkemåder, ikke bare at tilegne sig ny information.” Rommetveit 1996


23

Uddannelse skal

- initiere den studerendes/elevens læring- sikre tilegnelsen af en ny tænkemåde

- åbne porten til et nyt fællesskab, en ny kultur, en ny praksis


24

Midler i det fysiske rum:

UndervisningSelvstændige studierDeltagelse i dialoger

Netbaseret undervisning:

Dialoger skal organiseresUnderviseren skal deltage, facilitere og/eller formidle


25

Virtuelle lærende fællesskaber

- skabe et hensigtsmæssigt læringsmiljø

- skabe en online-kultur

- anvende andre ressourcer end underviserne

Bl.a. fokus på:- uformelle læreprocesser


26

Tre forudsætninger for virtuelle læremiljøer

• Fælles konstruktion af mening• Etablering af en fælles referenceramme – fælles

repertoire• Mulighed for deltagelse


27

Kritiske punkter 1/2

• Den asynkrone dialog svær at opretholde som egentlig dialog

• Den skriftlige dialog favoriserer de, der er stærke i skriftsproget

• Deltagerne kommunikerer kun, hvis der er en MEGET god grund til det

• Svært at koordinere gruppe/teamarbejde i den asynkrone dialog


28

Kritiske punkter 2/2

• Svært at fastholde fornemmelsen af tilstedeværelse og praksisfællesskab

• Svært at orientere sig i et teknologisk ukendt univers samtidig med kravet om intenst samarbejde med relativt fremmede

• Vanskeligt at gennemføre uden face-to-face seminarer og sociale begivenheder

• Unødvendigt at bruge når vi alligevel mødes


29

Udfordringer for virtuel videndeling

• Motivation• Det tavse rum• Netadfærd• Monologisk dialog• Den virtuelle lærerrolle• Evalueringsform: proces og/eller produkt


30

Krav til virtuel videndeling

• Struktur og konsekvens

• Organisatoriske rammer: Hvad, hvor, hvem, hvornår?

• Klare mål

• Krav til deltagelse

• Lærerrolle

• Evaluering

• Teknisk support


31

Fordele ved virtuel videndeling

• Skriftlig asynkron kommunikation:

• Tidsfaktor - tid til at tænke

• Skriftlig – præcision i udtrykket

• Øget refleksion

• Refleksionen fastholdes over tid

• Mulighed for mundtligt svage

• Variation i arbejdsformer


32

Spørgsmål:Hvordan udnytter vi samspillet mellem det fysiske og det virtuelle rum? Hvad kan den virtuelle verden gøre for deltagerne – studerende som lærere?Hvilket syn har vi på elevrollen/rollen som studerende og lærerrollen?Er der en nødvendighed og et fælles formål - for de studerende - som de kan opnå via netstedet? Har de studerende brug for hinanden - online? Feedback helt centralLærerteams – muligheden for samarbejde


33

Problemstillinger

• Hvorfor netbaseret støtte?

– Forskelligartede præferencer, læringsstile

• Hvordan underviser vi i det virtuelle rum – på kurser, projektarbejde, værkstedskurser m.v.

• Og hvilken konsekvens kan det få for didaktikken?

• Hvordan udnytter vi teknologien?

• Hvilke krav har vi til kvalitetssikring inden for de nye rammer?

Pædagogik til virtuelle læringsmiljøer

Documents

Transcript of Pædagogik til virtuelle læringsmiljøer