Overblik over erhvervsret - del 2 · 2013. 3. 9. · Download gratis bøger på ventus.dk /...

MANU.NU

OVERBLIK OVER ERHVERVSRET ‐ DEL 2

GRATIS BUSINESSBØGER

BOOKBOON.COM INGEN REGISTRERING VED DOWNLOAD

Download gratis bøger på ventus.dk / BookBooN.com

Manu.nu

Overblik over erhvervsret - del 2

BusinessSumup


Erhvervsret

4

Indholdsfortegnelse

1. Internationale køb - CISG 1.1 Finder CISG anvendelse? 1.2 Fortolkning af CISG´s bestemmelser 1.3 Sælgers pligter 1.4 Levering 1.4.1 Leveringsstedet – hvor skal varen leveres? 1.4.2 Leveringstiden – hvornår skal varen leveres? 1.4.3 Risikoovergang – hvornår overgår risikoen og hvilke konsekvenser medfører det? 1.5 Sælgers misligholdelse 1.5.1 Mangler - levere sælger en manglefuld vare? 1.5.2 Reklamation – i tilfælde af mangler 1.5.3 Forsinkelse? 1.6 Købers pligter 1.6.1 Købesummens betaling 1.6.2 Pligt til at modtage salgsgenstanden 1.7 Købers misligholdelse 1.8 Købers og sælgers misligholdelsesbeføjelser 1.8.1 Erstatning

2. Erstatning i og uden for kontrakt 2.1. Betingelser for at ifalde erstatningsansvar 2.1.1 Tab? (Ja => videre til næste betingelse) 2.1.2 Ansvarsgrundlag? (Ja => videre til næste betingelse)

Indholdsfortegnelse

88888899

99

1010111111111111

13131314

Du kan også blivegodt kørende i en af Danmarks

topbilligste fagforeninger.Tjek prisen og spar kassen på

www.businessdanmark.dk

Kun 569 kr. pr. månedFagforening oga-kasse

Business Danmark er blandt deabsolut billigste, og vi har 100%fokus på salgs-, marketing- ogrådgivningsfolks konkurrenceevne,selvudvikling og netværk.

Du får juridisk rådgivning, uddan-nelse med rabat, karrierecoaching,kontante fordele og a-kasse. Så dukan udnytte dit potentiale fuldt ud.

Tjek det ud påwww.businessdanmark.dk

BD

260

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/pdf/661082/4


Erhvervsret

5

2.1.3 Årsagssammenhæng/Kausalitet? (Ja => videre til næste betingelse) 2.1.4 Påregnelighed/Adækvans? (Ja => videre til næste betingelse) 2.1.5 Egenskyld? (Nej => erstatning % nedsættes. Ja => erstatningen nedstæytes. => videre til næste betingelse) 2.1.6 Særlige ansvarsfritagelsesgrunde? (Nej => erstatningsansvarlig) 2.2. Erstatning i kontrakt 2.3. Produktansvar 2.3.1. Betingelser for at ifalde produktansvar

3. Kreditaftaler og retten til varen 3.1 Kreditaftale eller Kreditkøb? 3.1.1 Kreditkøb: er der taget gyldigt ejendomsforbehold? Ja => ejendomsforbeholdskøb. 3.1.2 Kreditaftaleloven 3.1.3 Forbrugerkredit? Ja => oplysningspligt 3.2 Ejendomsrettens overgang – hvem har ejendomsretten til varen? 3.2.1 Parternes kreditorer – kan de gøre udlæg i varen? Eller kan modparten kræve varen udleveret fra kreditorerne (evt. konkursboet)? 3.3 Vindikation og ekstinktion – har køber videresolgt varen i strid med sælgers ejendomsforbehold? Ja => hvem har ret til varen?

4. Kreditaftaler – Fordringer og gældsbreve 4.1. Er det en fordring eller et gældsbrev? 4.1.1. Fordringer? 4.1.2. Gældsbrev? Ja => hvilken type? 4.1.3. Veksel?

Indholdsfortegnelse

1717

1718181819

212122

23242425

26

2828282929

Karriere i telekommunikation Hos TDC tror vi på, at kommunika-tion, uanset hvilken form, er nøglen til enhver form for samvær, samarbej de og samfund. Den kan fjerne afstande mellem mennesker og gøre ”en af dem” til ”en af os”. TDC er en karriere i telekommunikation, som spænder over så mange forskellige fagområder, forret ningsmodeller, arbejdsfunktion-�� set ingen grænser er for, hvordan din fremtid kan udvikle sig. Vi har dog satudviklingen af ledere og specialister i system. For vi vil nemlig gerne sikre, at du når langt, hvis du har talent for kommunikation og udviser selvstæn-digt initiativ.

TDC er en del af hverdagen for 2,5 mio. danskere. For tusinder af os er det vores job. Det er os, der binder samfundet sammen. Fordi Politi, brandvæsen og syge huse - alle dem, du regner med - regner med os. Vi arbejder med kom-munikation i alle former. Og vi er landets førende inden for vores felt. Men selvom vi er foran, er vi aldrig langt fra vores kunder. For vi gør fremtidens teknologi let tilgængelig for alle.

�� med TDC?”

Nina, TDC

11

06

4

Læs mere om dine muligheder på tdc.dk/job

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

6

4.1.4. Checks? 4.2. Transport af fordringer – er fordringen transporteret til en ny kreditor? 4.2.1. Almindelige fordringer og simple gældsbreve? 4.2.2. Omsætningsgældsbreve?

5. Kreditorforfølgning – Insolvens og tvangsfuldbyrdelse 5.1 Universalforfølgning 5.1.1 Betalingsstandsning 5.1.2 Akkord 5.1.3 Gældsernæring 5.1.4 Konkurs 5.2 Individualforfølgning 5.2.1 Har kreditor et pengekrav mod debitor? => udlæg

6. Sikkerhed for gæld 6.1 Pantsætning 6.1.1 Indholdet af pantsætningen – hvad er der taget pant i og hvordan? 6.1.2 Sikringsakten - har pantehaver varetaget sikringsakten? 6.1.3 Debitor/pantsætter betaler ikke => fyldestgørelse i det pantsatte 6.1.4 Pantsætning af fast ejendom? 6.2 Kaution – kautionerer tredjemand for debitors gæld? 6.2.1 Indholdet af kautionen – hvad omfatter kautionen? Er kautionsforpligtelsen ophørt? 6.2.2 Kautionistens hæftelse –hvornår og hvor meget hæfter kautionisten for?

7. Tingsret – Køb 7.1 Erhververen vs. overdragerens kreditorer

Indholdsfortegnelse

32333435

3838383940414444

4647474748485253

53

5555

SÆT LYD PÅ FREMTIDENWidex udvikler højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der har nedsat hørelse.

Mere end fem årtiers intensiv forskning og udvikling har gjort os til en af verdens førende høreapparatproducenter, og vi udvikler digital teknologi af en kvalitet, kun få kan måle sig med.

Som videnbaseret virksomhed betragter vi medarbejderne som vores vigtigste kapital. Vi kan godt lide at gøre tingene selv og sætter en ære i at være selvforsynende inden for de fl este om-råder. Det skaber et spændende, tværfagligt arbejdsmiljø med plads til initiativ og rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vil du være med til at sætte lyd på fremtiden? Følg med i vores jobopslag på www.widex.dk/job eller skriv til [email protected]

www.widex.com

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

7

7.1.1 Særlige regler for løsøre 7.2 Overdrageren vs. erhververens kreditorer 7.2.1 Har overgivelsen fundet sted? 7.3 Vindikation og ekstinktion

Indholdsfortegnelse

55565657

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

8

1. Internationale køb - CISG

1.1 Finder CISG anvendelse?

CISG gælder i internationale løsørekøb. CISG fi nder anvendelse, når parterne har forretningssted i forskellige CISG-kontraherende stater, eller når lovvalgsreglerne peger på anvendelse af en CISG-kontraherende stats lov jf. CISG art.1, stk.1.

CISG sondrer ikke mellem handelskøb og civilkøb og heller ikke mellem species- og genuskøb. CISG fi nder ikke anvendelse på forbrugerkøb jf. CISG art. 2, stk.1, litra a. og gælder heller ikke for tjenesteydelser jf. CISG art.3, stk.2.

CISG er deklaratorisk det vil sige, at parterne ved aftale kan udelukke anvendelsen af denne konvention jf. CISG art. 6.

Om CISG fi nder anvendelse mellem parterne i tilfælde af en tvist skal afgøres efter lovvalgsreglerne, med mindre begge parter har forretningssted i en CISG-kontraherende stat, og de ikke har taget forbehold for dele af konventionen. For at afgøre om CISG fi nder anvendelse => gå til afsnittet vedr. værneting og lovvalg => fi nder CISG i følge disse regler anvendelse, så vend tilbage til dette afsnit for at fi nde en løsning på tvisten.

Lande der har ratifi ceret CISG: Danmark, Finland, Norge, Sverige, Belgien, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Luxembourg, Spanien, Tyskland, Østrig, Argentina, Australien, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Canada, Chile, Estland, Hviderusland, Kina, Kroatien, Letland, Litauen, Mexico, Polen, Rumænien, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Syrien, Tjekkiet, Uganda, Ukraine, Ungarn, USA, Ægypten, Zambia, Cuba, Ecuador, Georgien, Guinea, Irak, Jugoslavien, Lesotho, Moldova, Nederlandene, New Zealand, Singapore. (OBS! Ikke England)

1.2 Fortolkning af CISG´s bestemmelser

Ved en fortolkning af CISG skal der tages hensyn til: (jf. CISG art.7, stk.1.) a. Konventionens internationale karakter b. Behovet for at fremme en ensartet anvendelse af CISG samt c. Iagttagelse af god forretningsskik i international handel

1.3 Sælgers pligter

Sælger er forpligtet til at levere varen, overgive de dokumenter der vedrører varen, samt overdrage ejendomsretten til varen i overensstemmelse med parternes aftale eller CISG jf. CISG art.30.

1.4 Levering

1.4.1 Leveringsstedet – hvor skal varen leveres?

Hvis intet er aftalt om leveringsstedet => Er sælger ikke forpligtet til at levere varen på et bestemt sted, skal han opfylde sin leveringspligt ved at: a. Når aftalen angår varer der skal sendes => at overgive varen til den første transportør jf. CISG art.31, stk.1, litra a.

Internationale køb - CISG


Erhvervsret

9

b. Når aftalen angår vare der ikke skal sendes => leveringsstedet er sælgers forretningssted jf. CISG art.31, stk.1, litra c.

1.4.2 Leveringstiden – hvornår skal varen leveres?

Sælger er forpligtet til at levere varen: a. Hvis en dato er fastsat i eller fremgår af aftalen => levering skal ske denne dato jf. CISG art.33, litra a. b. Hvis et tidsrum for levering er fastsat eller fremgår af aftalen => levering når som helst inde for dette tidsrum jf. CISG art.33, litra b. c. I alle andre tilfælde => inden rimelig tid efter aftalens indgåelse jf. CISG art.33, litra c.

1.4.3 Risikoovergang – hvornår overgår risikoen og hvilke konsekvenser medfører det?

Hvornår overgår risikoen? Skal varen forsendes, og er sælger ikke forpligtet til at overgive varen på et bestemt sted => risiko overgår fra sælger til køber, når varen overgives til den første transportfører jf. CISG art.67, stk.1.

Skal sælger overgive varen til en transportør på et bestemt sted => risiko overgår fra sælger til køber, når varen er overgivet til transportøren på dette sted jf. CISG art.67, stk.1.

Sælges varerne imens de er under transport => risikoen overgår til køber, når aftalen indgås jf. CISG art.68. Sælger bærer dog risikoen for tab eller forringelse af varen, såfremt sælger ved aftalens indgåelse vidste eller burde have vidst, at varen var gået tabt eller blevet forringet, og han ikke oplyste dette til køber jf. CISG art.68.

1.5 Sælgers misligholdelse

1.5.1 Mangler - levere sælger en manglefuld vare

Sælger har pligt til at levere en vare af den mængde, kvalitet, og svarende til den beskrivelse, der er fastsat i aftalen jf. CISG art.35, stk.1.

Sælger er ansvarlig for mangler, der foreligger på det tidspunkt, hvor risikoen overgår til køber, også selvom manglen først viser sig senere jf. GISC art.36, stk1. Sælger er også ansvarlig for mangler, der opstår efter dette tidspunkt, hvis det skyldes misligholdelse af en hvilken som helst af hans forpligtelser jf. CISG art.36, stk.2.

Risiko overgår fra S til K Varen går tabt eller forringes => K skal betale købesummen,medmindre varens tab eller forringelse skyldes S´s handling eller forsømmelse.

Konsekvens af risikoovergangen – CISG art.66:

S = Sælger, K= Køber



Erhvervsret

10

Ingen retsmangler => sælger er forpligtet til at levere en vare fri for tredjemands ret og krav det vil sige at varen for eksempel ikke må ejes af tredjemand jf. CISG art. 41. Varen må med andre ord ikke lide af retsmangler.

Købers undersøgelsespligt => Køber skal undersøge varen så hurtigt, som det efter omstændighederne er muligt jf. CISG art. 38, stk.1.

1.5.2 Reklamation – i tilfælde af mangler

Reklamation => Køber skal påberåbe sig manglen inden rimelig tid efter, at han har opdaget eller burde have opdraget manglen. Gør han ikke dette, mister han adgangen til at påberåbe sig manglen jf. CISG art. 39, stk.1. Under alle omstændigheder mister køber adgangen til at påberåbe sig manglen, såfremt han ikke inden 2 år efter den faktiske overgivelse af varen har givet meddelelse til sælger jf. CISG art. 39, stk.2.

Ved retsmangler skal køber reklamere inden rimelig tid jf. CISG art. 43, stk.1.

1.5.3 Forsinkelse

Der foreligger forsinkelse hvis sælger ikke levere i rette tid jf. CISG art.33 eller ikke levere på rette sted jf. CISG art. 31.


”

IBC SALESUPGRADE –Tør du kontakte nye kunder og sælge mere til de eksisterende?IBC Kurser er Region Syddanmarks største udbyder af kurser og efter-uddannelser – vi har blandt andet stor erfaring inden for salgstræning og træning af kundeservicemedarbejdere. Vi er kendte for vores praktiske tilgang til salget. Vores undervisere tager afsæt i jeres kultur, forandringsproces og kompetencer - og sikrer sig at I når jeres mål. I samarbejde med os sørger vi for en grundig afklaring forud for ud-dannelsesforløbet. Vi sikrer også, at der sker en forankring i organisa-tionen så viden bliver til varig adfærdsændring - vi følger jer hele vejen igennem processen. Hos IBC Kurser kan du få kompetencegivende uddannelser med ECTS point. Vidste ud, at skræddersyede forløb kan tilrettelægges med uddan-nelsesstøtte, statsanerkendt eksamen og ECTS point? Kontakt chefkonsulent Søren Lei på tel. 7224 1748,hvis du vil vide mere.

www.salesupgrade.dkFor information og tilmelding:

Vi havde brug for at få genfundet fokus 100% på vores basisforretning. Det hjalp IBC os med. Instruktøren ar-bejdede sammen med sælgerne i deres dagligdag. Vi fik genskabt fokus på det basale og skåret det overflødige væk fra dagligdagen - resultaterne var synlige allerede under træningen.

Henrik Zederkopf, Managing Director A/S Dan-Bunkering Ltd.

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

11

1.6 Købers pligter

1.6.1 Købesummens betaling

Købesummen => køber er forpligtet til at betale købesummen i overensstemmelse med aftalen. Hvis aftalen ikke udtrykkeligt eller stiltiende indeholder bestemmelser, om købesummen anses parterne for at have aftalt den pris som almindeligvis forlanges for en tilsvarende vare jf. CISG art.55.

Betalingsstedet => køber er forpligtet til at betale købesummen på det aftalte sted. Har parterne intet aftalt om et bestemt betalingssted, er køber forpligtet til at betale på sælger forretningssted jf. CISG art.57, stk.1, litra a.

Betalingstiden => køber er forpligtet til at betale købesummen på det tidspunkt, der er fastsat i aftalen jf. CISG art.59. Er intet aftalt skal køber betale, når varen stilles til hans rådighed jf. CISG art.58, stk.1.

1.6.2 Pligt til at modtage salgsgenstanden

Køber har pligt til at tage imod levering af varen som fastsat i aftalen jf. CISG art. 53. Det, at køber har pligt til at tage imod levering, indebærer, at han fortager de handlinger, som han forventes af ham for at sætte sælger i stand til at fortage leveringen samt at modtage varen jf. CISG art.60.

1.7 Købers misligholdelse

Betaler køber ikke det rette beløb det rette sted i rette tid, eller nægter han at modtage varen misligholder han sine forpligtelser.

1.8 Misligholdelsesbeføjelser

Hvis sælger misligholder aftalen, kan køber kræve: (jf. CISG art.45, stk.1, litra a) a. Fastholdelse af købet b. Omlevering c. Afhjælpning d. At købet hæves - hvis der er tale om en væsentlig misligholdelse e. Forholdsmæssigt afslag i købesummen

Hvis køber misligholder aftalen, kan sælger kræve: (jf. CISG art. 61, stk.1, litra a) a. Fastholdelse af købet - det vil sige at køber skal betale købesummen, tager imod levering eller opfylder sine andre forpligtelser b. At købet hæves - hvis væsentlig misligholdelse

Misligholdelsen er væsentlig, hvis den i betydelig grad berøver den anden part for, hvad han i henhold til aftalen er berettiget til at forvente jf. CISG art.25.

1.8.1 Erstatning

Udover at gøre ovennævnte misligholdelsesbeføjelser gældende kan der kræves erstatning jf. CISG art. 45, stk.1, litra b sammenholdt med art. 45, stk.2 samt art.61, stk.1, litra b sammenholdt med art.61, stk.2.



Erhvervsret

12

Erstatning: beløb, der svarer til det tab, herunder tabt fortjeneste, som den anden part har lidt som følge af misligholdelsen. Erstatningen må dog ikke overstige det tab den misligholdende part forudså eller burde have forudset, da aftalen blev indgået, når henses til de omstændigheder han vidste eller burde have vidst ville blive en mulig følge af misligholdelsen jf. CISG art.74.

% Erstatning => Skyldes misligholdelsen en hindring uden for den misligholdende parts kontrol er han ikke erstatningsansvarlig. Dette forudsætter, at han på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke med rimelighed kunne forventes at have taget hindringen i betragtning eller at have undgået eller overvundet den jf. CISG art. 79, stk.1.


Få professionel rådgivning om din løn, dit job og din karriere - eller juridisk hjælp, hvis det brænder på. Og lær af andre medlemmers erfaringer med en personlig mentor eller et netværk om alt fra ledelse til dét atvære ny på arbejdsmarkedet. DJØF kommer hele vejen rundt om dit arbejdsliv.

MELD DIG IND OG LÆS MERE PÅ DJOEF.DK

Danmarks måske stærkeste netværk

DJØF er med hele vejen

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

13

2. Erstatning i og uden for kontrakt

Erstatning uden for kontrakt forlægger i de tilfælde, hvor skadevolder og skadelidte ikke har indgået nogen kontrakt vedrørende det erstatningspådragende forhold. Skadevolder kan blive forpligtet over for skadelidte, hvis han påfører ham en skade på skadelidte selv (personskade) eller på de fysiske ting skadelidte ejer (tingsskade).

Reglerne om erstatning uden for kontrakt er ikke fastslået i lovgivningen, men bygger på retspraksis.

2.1 Betingelser for at ifalde erstatningsansvar

Skadevolder pådrager sig et erstatningsansvar over for skadelidte, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1. Tab – skadelidte skal have lidt et tab som følge af skaden. 2. Ansvarsgrundlag – der skal foreligge et ansvarsgrundlag. 3. Årsagssammenhæng/Kausalitet – der skal være årsagssammenhæng mellem skadevolders handling og skaden. 4. Påregnelighed/Adækvans – skaden skal være en påregnelig følge af den skadegørende handling. 5. Ingen egenskyld hos skadelidte - skadelidte må ikke selv have været skyld i skaden. 6. Ingen særlige ansvarsfritagelsesgrunde – der må ikke foreligge nogle objektive ansvars- frihedsgrunde for eksempel tilsidesættelse af tabsbegrænsningspligt, forsikring osv.

Hvis alle betingelserne er opfyldt, se uddybning nedenfor, kan skadelidte få erstatning fra skadevolder. Er en af betingelserne ikke opfyldt, kan skadelidte ikke få erstatning. I tilfælde af egenskyld hos skadelidte nedsættes erstatningen, men behøver dermed ikke at bortfalde helt.

Følg de 6 betingelser i de næste 6 afsnit, hvis du kan svare som angivet i parenteserne foran betingelserne så gå videre til næste betingelse. Kan du svare på alle betingelserne med de svar, der står i parenteserne foran dem så kan skadelidte få erstatning.

2.1.1 Tab? (Ja => videre til næste betingelse)

Erstatningsansvar foreligger i de tilfælde, hvor den skadevoldende handlen har påført skadelidte en skade på et erstatningsretligt værnet gode. Skade på personers liv, helbred og ejendom er erstatningsansvarligt beskyttede goder. Dette omfatter også skade på en erhvervsmæssig position.

Skadevolder (Forvolder skaden)

(Erstatningsansvarlig?)

Skadelidte(Lider person eller tingsskade)

Erstatning uden for kontrakt:

1. Erstatning uden for kontrakt

Erstatning i og uden for kontrakt


Erhvervsret

14

Følgende tab kan erstattes: a. Økonomiske tab – formuetab (skader på formuegoder for eksempel løsøre, fast ejendom osv.) og følgeskader. b. Personskade – andet tab som følge af personskaden, tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte jf. Erstatningsansvarslovens §1, stk.1. Godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne jf. Erstatningsansvarslovens §1, stk.2.

2.1.2 Ansvarsgrundlag? (Ja => videre til næste betingelse)

Om skadevolders handlen er ansvarspådragende afhænger af efter hvilket ansvarsgrundlag der ifaldes ansvar.

Skadevolder kan gøres ansvarlig efter et af følgende ansvarsgrundlag: - Culpa med ligefrem bevisbyrde (hovedreglen i dansk erstatningsret) - Culpa med omvendt bevisbyrde (præsumptionsansvar) - Objektivt ansvar (for eksempel arbejdsgiveransvar)

Hovedreglen i dansk erstatningsret er culpa med ligefrem bevisbyrde. Det er dette ansvarsgrundlag, man som hovedregel skal gå ud fra, når man skal bedømme hvorvidt skadevolder er erstatningsansvarlig. Præsumptionsansvar og objektivt ansvar er ansvarsgrundlag, der gælder i visse særlige tilfælde. Hvis du ikke har med disse særlige tilfælde at gøre, skal du gå udfra hovedreglen om culpa med ligefrem bevisbyrde.

2.1.2.1 Culpa-reglen

Culpa-reglen indebærer at den (skadevolder) som uforsvarligt forvolder skade på en anden (skadelidte) ifalder ansvar herfor når dette skyldes forsætlig eller uagtsom handlen.

Forsætlig adfærd => skadevolder handler forsætligt, hvis han har tilsigtet den pågældende skade, eller hvis han har indset, at hans handling ville medføre pågældende skade.

Eksempel: Skadevolder der slår en rude itu for at få adgang til et hus. Ved hans handling, det vil sige ved at slå ruden itu, har han indset at denne handling vil medfører en tingsskade i form af en smadret rude.

Uagtsom adfærd => skadevolder handler uagtsomt, hvis han burde have indset, at hans handling ville medføre en skade på skadelidte. Her er det ikke afgørende, om skadevolder har indset risikoen for skade (som under forsæt), men om hvorvidt han burde have indset risikoen for skade.

Culpa

Forsætligt – Groft uagtsomt – Simpelt uagtsomt – Hændeligt uheld

Culpa Culpa % Culpa



Erhvervsret

15

Hvorvidt der foreligger erstatningsansvar afgøres af domstolene efter et skøn. Ved bedømmelsen af om den af skadevolder udviste adfærd var forsvarlig lægges der som hovedregel vægt på hvad en normal person i sammen situation ville have fortage sig. Handlingen anses for culpøs, såfremt handlingen ikke ville være fortaget af en almindelige fornuftig person (”Bonus pater familias”) i samme situation.

Bevisbyrde => ligefrem bevisbyrde vil sige, at skadelidte skal bevise at skadevolder er skyld i skaden. Omvendt bevisbryde vil sige, at skadevolder skal bevise, at han ikke er skyld i skaden.

2.1.2.2 Præsumptionsansvar

Skadevolder skal i tilfælde af præsumptionsansvar bevise, at han ikke har handlet culpøst og dermed ikke er erstatningsansvarlig for den skade skadelidte er påført. Hovedreglen i danske erstatningsret er culpa med ligefrem bevisbyrde, og præsumptionsansvaret gælder dermed kun i visse særlige tilfælde.

Præsumptionsansvar gælder for eksempel for virksomheder, der får indleveret varer til reparation. Beskadiges de indleverede varer under reparationen, skal virksomheden/skadevolder bevise, at de ikke har handlet culpøst.

2.1.2.3 Objektivt ansvar

At skadevolder er objektivt ansvarlig vil sige, at skadevolder er ansvarlig for den skade, skadelidte er påført, uanset om han har handlet culpøst eller ej.

Et eksempel på en part, der er underlagt objektivt ansvar, er en arbejdsgiver.

Efter Danske Lov 3-19-2 er arbejdsgiveren erstatningsansvarlig for de handlinger som hans arbejdstager (skadevolder) ved culpøs adfærd, i arbejdstiden og i forb indelse med arbejdets udførelse, forvolder på tredjemand (skadelidte). Arbejdsgiveren bliver altså holdt ansvarlig for skadegørende handlinger, han ikke selv er skyld i det vil sige arbejdsgiveren er objektivt ansvarlig.

Arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig, hvis følgende betingelser er opfyldt: a. Der foreligger et ansættelsesforhold mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. b. Arbejdsgiveren har instruktionsbeføjelse over arbejdstagere n. c. Arbejdstagerens handling er culpøs. (se afsnit 1.1.2.1. om Culpa-reglen) d. Den culpøse handling har tilknytning til arbejdets udførelse og er fortaget i arbejdstiden. e. Arbejdstagerens handling er ikke abnorm. (Hvis arbejdstagerens handling er abnorm fritages arbejdsgiveren for ansvar)

Culpøs handling => Arbejdstageren skal have handlet culpøst, før arbejdsgiveren kan holdes ansvarlig for den skade der er påført tredjemand/skadelidte. Var skaden blot et hændeligt uheld (%culpøst), så er hverken arbejdsgiver og arbejdstager erstatningsansvarlig over for skadelidte.

Arbejdsgiver Arbejdstager Tredjemand

(Objektivt ansvarlig)(Erstatningsansvarlig?)

(Skadevolder)(Arbejdstiden/arb.udførelse)

(Skadelidte)(Modtager aferstatning)



Erhvervsret

16

Arbejdets udførelse og arbejdstiden => Den culpøse handling skal have tilknytning til arbejdets udførelse og skal ske i arbejdstiden, det vil sige skaden skal opstå, idet arbejdstageren er ved at udføre sit arbejde. Hvis arbejdstageren låner fi rma bilen til at afhente nogle varer hos deres leverandør er arbejdsgiveren ansvarlig, hvis arbejdstageren på vej derhen kører over en gammel dame. Kører arbejdstageren på vej hjem fra arbejde over en gammel dame, er arbejdsgiveren derimod ikke ansvarlig, idet skaden sker uden for arbejdstiden og uden for arbejdets udførelse.

Abnorm handling => Arbejdsgiveren er ikke ansvarlig for arbejdstagerens abnorme handlinger. Det vil for eksempel være abnormt, hvis arbejdstageren skyder sin kollega, fordi han er irriterende at høre på.

Solidarisk hæftelse => Arbejdsgiver og arbejdstager hæfter i princippet solidarisk overfor skadelidte, det vil sige de er begge erstatningsansvarlige (forudsat alle betingelserne herfor er opfyldt). Arbejdsgiveren er objektivt ansvarlig, og arbejdstageren er ansvarlig efter culpa-reglen. Skadelidte kan som udgangspunkt selv vælge, hvem han vil rette sit erstatningskrav mod.

Hvis der foreligger en forsikringsmæssig dækning, og skaden ikke er forvoldt ved arbejdstagers forsæt eller groft uagtsomme adfærd => har arbejdstageren forvoldt en skade, der er dækket af en tingsforsikring, driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring ifalder arbejdstageren ikke erstatningsansvar, medmindre skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed jf. Erstatningsansvarslovens §19, stk.3. Erstatningen dækkes i så fald af pågældende forsikring, og arbejdstageren ifalder dermed ikke personlig erstatningsansvar for den forvoldte skade.

Hvis der ikke foreligger en forsikringsmæssig dækning, eller arbejdstageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt => arbejdsgiver og arbejdstager er begge ansvarlige (de hæfter solidarisk). Skadelidte kan i så fald vælge, hvem han ønsker at rette erstatningskravet mod. Det vil typisk være arbejdsgiveren, der rettes krav mod, og betaler arbejdsgiveren erstatningen, kan han i visse tilfælde gøre regreskrav mod arbejdstageren. Regreskrav er, hvor arbejdsgiveren retter krav mod arbejdstagen, idet han mener, at arbejdstageren bør betale erstatningen helt eller delvist.



Erhvervsret

17

Erstatningsansvarslovens §23, stk1. fastslår, at erstatning, som en arbejdsgiver har måtte udrede som følge af arbejdstagerens skadevoldende adfærd, kun kan kræves betalt af arbejdstageren, i det omfang det fi ndes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.

2.1.3 Årsagssammenhæng/Kausalitet? (Ja => videre til næste betingelse)

Skaden skal være forårsaget af den skadevoldende handling. Hvis der ikke foreligger nogen sammenhæng mellem den skade skadelidte lider og skadevolders handling, så er skadevolder ikke erstatningsansvarlig. Der skal altså kunne påvises en sammenhæng mellem den skadevoldende handling og skaden.

2.1.4 Påregnelighed/Adækvans? (Ja => videre til næste betingelse)

Det skal være påregneligt (sandsynligt) for skadevolder, at den handling han fortager vil kunne medføre en skade for skadelidte. Hvis skaden er en unormal og atypisk følge foreligger der ikke adækvans mellem handlingen og skaden, og skadevolder er i så fald ikke erstatningsansvarlig. Det er således kun de påregnelige tab, der dækkes af erstatningen.

2.1.5 Egenskyld? (Nej => erstatning % nedsættes. Ja => erstatningen nedsættes. => videre til næste betingelse)

Hvis skadelidte har udvist egenskyld, er han medansvarlig i skaden og skal dermed selv bære en del af tabet i form af nedsat erstatning.

Hvis skadelidte har udvist egenskyld, vil erstatningen blive nedsat men vil ikke nødvendigvis bortfalde helt. Derfor kan du godt forsætte til næste betingelse, selvom skadelidte har udvist egenskyld. (Ja => erstatning nedsættes => videre til næste)

2.1.6 Særlige ansvarsfritagelsesgrunde? (Nej =>erstatningsansvarlig)

Foreligger der en ansvarsfritagelsesgrund for skadevolder, er han ikke ansvarlig for den skade, der er forvoldt skadelidte.

2.1.6.1 Tabsbegrænsningspligt

Skadelidte har pligt til at begrænse sit tab. Gør han ikke dette, kan han blive afskåret fra at få erstatning for den del af tabet, som han kunne og burde have undgået.

2.1.6.2 Forsikring

Skade forvoldt af skadevolder ved simpel uagtsomhed => skadevolderen er ikke erstatningsansvarlig, i det omfang skaden er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring jf. Erstatningsansvarslovens §19, stk. 1. Skadelidte kan i så fald kun rette erstatningskrav mod sit forsikringsselskab. Det er en forudsætning for skadevolders ansvarsfritagelse, at skaden ikke er forvoldt ved forsæt eller grov uagtsomhed, og at skaden ikke er forvoldt ved udøvelsen af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed jf. Erstatningsansvarslovens §19, stk.1- 2.

Skade forvoldt af skadevolder ved forsæt eller grov uagtsomhed => erstatningsansvaret bortfalder ikke.



Erhvervsret

18

2.2 Erstatning i kontrakt

Ved erstatning i kontrakt er det selve kontrakten, der er afgørende for hvorvidt skadevolder/den misligholdende part er erstatningsansvarlig. Misligholder en part de forpligtelser han er pålagt i følge kontrakten, kan han ifalde erstatningsansvar.

Ansvarsgrundlag => endvidere skal der foreligge et ansvarsgrundlagt, hvilket for eksempel er culpa ifl g. Købeloven §80, stk.1, nr.1-3 der gælder i forbrugerkøb og vedrører erstatning for mangler.

Påregnelighed => tab der påregneligt opstår som følge af misligholdelsen vil blive dækket af erstatningen.

Erstatning => Den ikke-misligholdende part skal stilles, som om kontrakten var behørigt opfyldt det vil sige erstatningen omfatter positiv opfyldelsesinteresse.

Egenskyld og tabsbegrænsningspligten kan nedsætte erstatningskravet.

Ansvaret kan i øvrigt være begrænset eller fraskrevet i kontrakten og således ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med købelovens deklaratoriske regler.

2.3 Produktansvar

Reglerne vedrørende produktansvar baserer sig på regler udviklet i retspraksis samt reglerne i Produktansvarsloven. Reglerne udviklet gennem retspraksis gælder sideløbende med reglerne i Produktansvarsloven jf. §13.

I det følgende vil der blive lagt vægt på reglerne i Produktansvarsloven.

Forvolder et produkt skade på personer eller ting foreligger der en produktskade, hvilket de forskellige led i produktions- og omsætningskæden kan være ansvarlige for, det vil sige de er produktansvarlige. Produktansvarslovens gælder for det ansvar, der påhviler producenten og mellemhandlerne for skader forårsaget af et defekt produkt, der er produceret eller leveret af denne jf. §1.

Produktansvarslovens regler er præceptive og kan dermed ikke fraviges til skade for skadelidte jf. Produktansvarsloven § 12.

Producent: den der har fremstillet et færdigt produkt, et delprodukt eller en råvare. Den der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets producent jf. Produktansvarslovens §4, stk.1-2.

Mellemhandler: den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses som producent jf. Produktansvarslovens §4, stk.3.

Producent (Fremstiller

defekt produkt)

Mellemhandler(Bringer defekte

produkt i omsætning)

Bruger/skadelidte(Lider person- og/el. tingsskade på grund af defekte

Produktansvar – Parterne:



Erhvervsret

19

2.3.1 Betingelser for at ifalde produktansvar

Betingelser for at ifalde produktansvar: 1. Defekt produkt - betingelsen for produktansvar er, at der har været noget galt med produktet, det vil sige at produktet er defekt jf. Produktansvarslovens §5, stk.1. 2. Skade - det defekte produkt skal have har forårsaget en skade på personer eller ting. 3. Årsagssammenhæng - mellem produktet og skaden jf. Produktansvarslovens §6, stk.2. 4. Ingen ansvarsfritagelsesgrunde. 5. Ingen egenskyld hos skadelidte.

Hvis alle betingelserne er opfyldt, se uddybning nedenfor, kan skadelidte få erstatning. Er en af betingelserne ikke opfyldt kan skadelidte ikke få erstatning. I tilfælde af egenskyld hos skadelidte nedsættes erstatningen, men behøver dermed ikke at bortfalde helt.

Følg de 5 betingelser i de næste 5 afsnit, hvis du kan svare som angivet i parenteserne foran betingelserne så gå videre til næste betingelse. Kan du svare på alle betingelserne med de svar, der står i parenteserne foran dem, så kan skadelidte opnå erstatning.

2.3.1.1 Defekt produkt? (Ja => videre til næste betingelse)

Produkt: løsøregenstand jf. Produktansvarsloven §3.

Produktet skal være defekt, hvilket det er, hvis det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes jf. Produktansvarsloven §5, stk.1. Ved bedømmelsen her af skal der tages hensyn til alle omstændigheder, herunder produktets markedsføring, den anvendelse af produktet som med rimelighed kan forventes samt tidspunktet for hvornår produktet blev bragt i omsætning jf. Produktansvarsloven §5, stk.2.


Vi har et stærkt fagligt miljø. Vi opererer med teknologier som Microsoft, Oracle, IBM, JBoss og SAP. Vi inspirerer hinanden og vores kunder. Tænk ud over rammerne og bland en passende mængde faglighed og realitetssans i. Der er sådan, vi arbejder.

“

“

Mere information er tilgængelig på www.logica.dk

There are three ingredients for success: people, people and people

Vil du være med? Så læg dit CV hos os.

www.logica.dk/karriere

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

20

2.3.1.2 Skade? (Ja => videre til næste betingelse)

Skade: personskade samt tingsskade jf. Produktansvarsloven §2 (loven omfatter ikke skader på selve det defekte produkt)

2.3.1.3 Årsagssammenhæng? (Ja => videre til næste betingelse)

Der skal være en årsagssammenhæng mellem det defekte produkt, og den skade der opstår.

Bevisbyrde =>Skadelidte/brugeren skal bevise skaden, defekten samt årsagssammenhæng mellem produktet og skaden jf. Produktansvarsloven §6 stk.2.

2.3.1.4 Ansvarsfritagelsesgrunde? (Nej => videre til næste betingelse)

Ansvar: En producent skal erstatte den skade, der er forårsaget af et defekt produkt produceret eller leveret af denne jf. Produktansvarsloven §6, stk.1. Producenten er objektivt ansvarlig.

En mellemhandler hæfter umiddelbart over for skadelidte og senere mellemhandlere i omsætnings-kæden jf. Produktansvarslovens §10. Mellemhandleren har fuldt regreskrav mod producenten, da det er producenten der i sidste ende skal bære erstatningen for det defekte produkt, han har fremstillet jf. Produktansvarsloven §11, stk.3. Det vil sige, at mellemhandleren, der har betalt erstatning til skadelidte på grund af det defekte produkt, kan rette krav mod producenter for at få ham til at dække erstatningen.

Er fl ere ansvarlige efter produktansvarsloven for samme skade hæfter de solidarisk det vil sige de er alle ansvarlige for skaden jf. Produktansvarsloven §11, stk.1.

Ansvarsfritagelsesgrunde for producenten:

Producenten er ikke ansvarlig, hvis han kan bevise at: 1. Han ikke har bragt produktet i omsætning jf. Produktansvarsloven §7, stk.1 nr.1. 2. Det på grundlag af den videnskabelige og tekniske udvikling der forelå, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten jf. Produktansvarsloven §7, stk.1, nr.4. Producenten er ikke ansvarlig for udviklingsskader det vil sige ukendte og uerkendelige defekter. 3. Den defekt der har forvoldt skaden ikke var til stede da han bragte produktet i omsætning jf. §7, stk.2.

2.3.1.5 Egenskyld? (Nej => % nedsætte erstatning. Ja => nedsæt erstatning)

Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til skaden ved forsæt eller uagtsomhed, det vil sige skadelidte har handlet culpøst jf. Produktansvarslovens §9, stk.1.

2.3.1.6 Erstatning

Erstatningen fastsættes efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Erstatning for personskader se Erstatningsansvarsloven.

Ved erstatning for tingsskader fradrages et beløb på 4.000kr. jf. Produktansvarsloven §8, stk.1.



Erhvervsret

21

3. Kreditaftaler og retten til varen

3.1 Kreditaftale eller Kreditkøb?

Kreditaftale: en aftale om kredit i form af henstand, lån eller anden tilsvarende form for fi nansiel ydelse jf. Kreditaftaleloven § 4, stk.1. Omfatter kredit med henblik på for eksempel køb af fast ejendom, løsøre og tjenesteydelser. Kun kreditaftalelovens generelle regler fi nder anvendelse og ikke for eksempel særreglerne for kreditkøb.

Eksempel: kreditor låner debitor penge i form af en kredit, og debitor skal herefter løbende betale af på kreditten. Kreditor kan tage sikkerhed for kreditten således, at han er sikret mod debitors manglende betalingsevne.

Kreditkøb: En kreditaftale med henblik på køb af løsøre, hvorefter 1. køberen efter aftale med sælger har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne eller 2. købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand (for eksempel et pengeinstitut eller et fi nansieringsselskab) på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren jf. Kreditaftalelovens § 5. Det vil sige, at køberen får varen med det samme men betaler på et senere tidspunkt. Købesummen og varen overgives altså ikke på samme tidspunkt. De særlige regler i Kreditaftalelovens om kreditkøb gælder kun i tilfælde af køb af løsøre.

Kreditgiver/Kreditor

(Låner debitor pengei form af en kredit)

Kreditmodtager/Debitor

(Låner penge af kreditor i form af en kredit)

Kreditaftale:(Aftale om kredit)

Kreditaftaler og retten til varen

atp.dk/job

Medarbejdere med hang til frisk luftIkke nok med at du kan nyde solen i vores grønne gårdhaver - også

dine ambitioner kan luftes i ATP. Vi har konstant fokus på den enkel-

tes potentiale og kompetenceudvikling. Det gør ATP til en udfordrende

arbejdsplads og et rart sted at være.

Læs mere på atp.dk/job

ATP koncernen er Danmarks største pensions- og sikringsselskab, og vi løser

opgaver for godt 4 millioner danskere og samtlige danske virksomheder. Sidste

år vandt vi prisen ”Best Pension Fund in Denmark 2007” og blev også kåret

som den mest familievenlige virksomhed. Vores mål er at være i verdensklasse

inden for pension og sikring.

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

22

Er der tale om et kreditkøb så gælder der specielle regler som fastlagt i kreditaftaleloven. De generelle regler for kreditaftaler fi nder også anvendelse.

Kreditkøb er en kreditaftale men er en speciel form for kreditaftale. Kreditaftaledefi nitionen er således generel, hvorimod kreditkøbsdefi nitionen omfatter en speciel form for kreditaftaler.

3.1.1 Kreditkøb: Er der taget gyldigt ejendomsforbehold? Ja => ejendomsforbeholdskøb.

Ejendomsforbeholdskøb: et kreditkøb, hvor det er aftalt, at sælger kan tage det solgte tilbage hvis køber ikke opfylder sine forpligtigelser jf. Kreditaftalelovens §6 stk.1. Kreditaftaleloven kapitel 10 regulerer ejendomsforbeholdskøb. Reglerne herom er beskyttelsespræceptive og kan således ikke afviges til skade for køberen.

Hvis sælger har taget et gyldigt ejendomsforbehold i salgsgenstanden, mister han ikke adgangen til at hæve købet eller at kræve den tilbage i tilfælde af købers misligholdelse.

I tilfælde af aftalt ejendomsforbehold fi nder Kap. 10 (§§34-48) anvendelse.

Sælger/kreditor Køber/Debitor

Kreditkøb, Kreditaftaleloven §5, nr.1: (Aftale om køb af løsøre + aftale om kredit)

(Sælger varen og skal modtage betaling fra køber på et seneretidspunkt)(Evt. taget ejendoms-forbehold i det solgte)

(Køber varen og skal senere betale købesummen til sælger)

Aftale om at yde kredit til køber

Tredjemand(T)

Kreditkøb, Kreditaftaleloven § 5, nr.2:(Aftale om køb af løsøre + aftale om kredit)

Aftale om køb af løsøre

(Aftale mellem S og K om køb af løsøre, hvor K ydes kredit af T)

(Aftale mellem T og S omat T skal yde kredit til køber i forbindelse med købet mellem S og K)

Sælger (S) Køber (K)

Obs! Hvis der ikke foreligger en finansieringsaftale mellem T og S så er der ikke tale om et kreditkøb i lovens forstand og i sådanne tilfælde er der tale om en almindelig kreditaftale mellem K og T omfatte af lovens generelle regler for kreditaftaler.



Erhvervsret

23

Betingelserne for et gyldigt ejendomsforbehold: Et ejendomsforbehold er kun gyldigt hvis: (kreditaftalelovens §34, stk.1) a. Det er aftalt ved overgivelsen af salgsgenstanden til køber. Aftalen om ejendomsforbehold i forbindelse med kreditkøb skal senest være aftalt ved overgivelsen af salgsgenstanden til køber. b. Det samlede beløb der skal betales jf. §9, stk.1, nr.5 overstiger 2.000kr. Det samlede beløb der skal betales er summen af lånebeløbet, udbetalingen og kreditomkostningerne jf. §9, stk.1, nr.5. c. Kreditkøbet ikke er sket i henhold til en aftale om kredit med variabelt lånebeløb. Kreditkøbet skal således indeholde en aftale om kredit med fast lånebeløb. d. Sælgeren ved overgivelsen af det købte er fyldestgjort for mindst 20% af kontantprisen. Det vil sige, at sælger ved overgivelse af salgsgenstanden til køber som minimum skal have modtaget 20% af købesummen fra køber. Obs! kun et krav i forbrugerkøb.

% Gyldigt ejendomsforbehold og købers misligholdelse => Er en af disse betingelser ikke opfyldt foreligger der ikke et gyldigt ejendomsforbehold. Er der ikke taget et gyldigt ejendomsforbehold i salgsgenstanden, mister sælger adgangen til at hæve købet eller i øvrigt kræve genstanden tilbage i tilfælde af købers misligholdelse af kreditkøbsaftalen, og hvor det solgte allerede er overgivet til køber (Købeloven §28, stk.2). Sælger kan således ikke gøre noget ejendomsforbehold gældende overfor køber eller tredjemand.

+ Gyldigt ejendomsforbehold og købers misligholdelse => Generelt: Er der taget et gyldigt ejendomsforbehold, og misligholder køber aftalen om kreditkøb, kan sælger/kreditor søge fyldestgørelse efter købekontrakten uden dom over køberen ved en foged jf. Kreditaftaleloven §36, stk.1 (fyldestgørelse på grundlag af købekontrakten). => Sælger/kreditors beføjelser i tilfælde af købers misligholdelse er tilbagetagelse af det solgte eller betaling af restgælden.

Forbrugerkøb: Kreditor skal søge sig fyldestgjort ved tilbagetagelse af det solgte jf. Kreditaftalelovens §35.

3.1.2 Kreditaftaleloven

Loven gælder for forbrugerkreditaftaler og kreditkøb, der ikke er forbrugerkøb jf. Kreditaftaleloven §§1-2.

Kreditaftalelovens kap.10(§§34-48) om køb med ejendomsforbehold gælder i forbrugerkøb og i erhvervsmæssige kreditkøb med enkelte afvigelser.

Kreditaftaleloven kap.11 (§§49-52) gælder kreditkøb der ikke er forbrugerkøb det vil sige handelskøb og civilkøb. Kreditaftaleloven omfatter dog ikke køb af driftsmateriel for eksempel maskiner og inventar.

Beskyttelsespræceptiv: Loven er beskyttelsespræceptiv i forbrugerkreditaftale og ejendomsforbeholdskøb. Loven kan dermed ikke fraviges til skade for forbrugeren eller køberen jf. Kreditaftalelovens §7, stk.1.

Bevisbyrde: Kreditgiveren har bevisbyrden for, at en kreditaftale ikke er omfattet af loven jf. Kreditaftaleloven §1, stk.3.



Erhvervsret

24

Generelle regler: Gælder i både forbrugerkreditaftaler og for erhvervsdrivendes kreditkøb. 1. Generalklausulen – er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt jf. Kreditaftaleloven §22. 2. Betalingsstedet – indbetaling i følge en kreditaftale til et pengeinstitut i Danmark til befordring til betalingsstedet er rettidig, når den sker indenfor den betalingsfrist der gælder efter kreditaftalen jf. Kreditaftaleloven §25. 3. Kvalifi ceret misligholdelse – det er en betingelse for at gøre særlig indgribende beføjelser gældende at der foreligger kvalifi ceret misligholdelse med betalingen, beløbsmæssigt samt tidsmæssigt jf. Kreditaftaleloven §29.

3.1.3 Forbrugerkredit? Ja => oplysningspligt

Har du med en forbrugerkredit at gøre, skal du være opmærksom på at der i disse tilfælde foreligger en særlig oplysningspligt. Kreditaftalelovens §§8-18, 23-24 samt §56 fi nder anvendelse og gælder kun hvis der skal betales vederlag for kreditten og hvis de samlede betalingsforpligtigelser overstiger 1.500kr. jf. Kreditaftalelovens §3 stk.3.

Krav til en forbrugerkreditaftale ifl g. Kreditaftaleloven: a. Den skal være skriftlig og skal indeholde oplysninger påkrævet i følge loven jf. §8, stk.1. b. Forbrugeren skal modtage en genpart af aftalen jf. §8, stk.2. c. Oplysningspligten påhviler kreditgiver eller sælger i kreditkøb. d. Oplysningerne skal gives, inden aftalen indgås. e. Oplysninger påkrævet i kreditaftaler med fast lånebeløb se §9. f. Oplysninger påkrævet i kreditaftaler med variabelt lånebeløb se §10.

a.-b. : Overholdes a.- b. Ikke, indebærer det ikke aftalens ugyldighed. e. : Oplysningspligten efter §9 er civilretlig sanktioneret efter Kreditaftaleloven §23. Oplysningspligten er strafferetlig sanktioneret efter Kreditaftaleloven §56 => den der er skyldig i grov eller ofte gentagen overtrædelse af §8 a, stk.1-3 og §9-10 straffes med bøde jf. §56, stk.2.

3.2 Ejendomsrettens overgang – hvem har ejendomsretten til varen?

Ejendomsrettens overgang afgører, hvornår retten til varen overgår fra sælger til køber. Når ejendomsretten er overgået til køber, er sælger ikke længere ejer af varen.

Aftalen indgås Overgivelse til Køber

Ejendomsrettens overgang:

Levering

K’s ejendomsretefter købesummener betalt

S’s ejendomsretfør aftalen indgås

Købesum betalt

S og K udøver de af ejendoms-retten flydende beføjelser



Erhvervsret

25

I de tilfælde hvor aftalen indgås samtidig med, at varen overgives og købesummen betales, som for eksempel køb af en cd i en musikforretning, overgår ejendomsretten fra sælger til køber med det samme. I dette tilfælde er der sammenfald mellem de angivne tidspunkter, og der er dermed ingen mellemliggende periode med fl ydende beføjelser.

Et eksempel på tilfælde, hvor tidspunkterne for aftalens indgåelse, levering, overgivelse og købesummens betaling ikke falder sammen, er i forsendelseskøb (Købelovens §10 og §73). Her indgås aftalen først, derefter leveres varen, så overgives den til køber og til sidst betales købesummen.

Misligholdelse efter varens levering => Sælger kan hæve og har tilbageholdelsesret (det vil sige ret til at holde salgsgenstanden tilbage) og standsningsret (det vil sige at forhindre genstandens overgivelse til køber) jf. Købeloven §28, stk.1 og §39, stk.1.

Misligholdelse efter varens overgivelse til køber => sælger har ingen standsningsret og kan ikke hæve jf. Købeloven §28, stk.2. Hvis varen er solgt med et ejendomsforbehold, så bevarer sælger standsningsretten samt adgangen til at hæve indtil varen er betalt jf. Købeloven §28, stk.2. Når købesummen er betalt, har sælger ikke længere nogen standsningsret eller ret til at hæve.

3.2.1 Parternes kreditorer – kan de gøre udlæg i varen? Eller kan modparten kræve varen udleveret fra kreditorerne (evt. konkursboet)?

Sælgers kreditorer: Sælger har ejendomsretten => Sælgers manglende betalingsevne over for sine kreditorer => Sælgers kreditorer kan gøre udlæg i varen og i tilfælde af sælgers konkurs inddrages varen under bobehandlingen.

Specieskøb => Når sælger og køber har indgået en aftale om køb af en vare, kan sælgers kreditorer ikke søge fyldestgørelse i denne vare. I dette tilfælde har køber krav på at få udleveret varen. Hvis sælger er gået konkurs, har køber i disse tilfælde krav på at få udleveret varen fra konkursboet.

Genuskøb => Sælger skal have udskilt/individualiseret varen for at sælgers kreditorer ikke kan søge fyldestgørelse i varen. Sælger skal altså udskille den vare der er bestemt til levering til køber og den skal tydeligt fremstå som værende bestemt til opfyldelse af aftalen. Individualiseringen skal være sket på en bindende måde. Hvis sælger går konkurs og der er sket fornøden individualisering af varen, så har køber krav på at få udleveret varen fra konkursboet.

Eksempel: Varen er individualiseret hvis sælger har mærket varen med købers navn i overensstemmelse med hvad der udtrykkeligt er fastlagt i aftalen.

S’s Kreditorer Sælger Køber

Parternes kreditorer – fyldestgørelse i varen:

K’s Kreditorer

Kan under visse omstændigheder

gøre udlæg i varen.

Kan under visse omstændigheder

gøre udlæg i varen.



Erhvervsret

26

Købers kreditorer: Køber har ejendomsretten => Købers manglende betalingsevne over for sine kreditorer => Når køber har overtaget ejendomsretten kan købers kreditorer gøre udlæg i varen. Er ejendomsretten stadig sælgers kan købers kreditorer ikke gøre sådanne udlæg og sælger har i disse tilfælde krav på at beholde varen.

Varen er ikke overgivet til køber => Indtil overgivelsen af varen har fundet sted er sælger ejer af varen. Er varen ikke overgivet, har sælger ejendomsretten, og købers kreditorer kan ikke gøre udlæg i den.

Varen er overgivet til køber, og der er ikke taget et gyldigt ejendomsforbehold => Sælger har ikke krav på at få tilbageleveret varen jf. Købelovens §28, stk.2 og købers kreditorer kan gøre udlæg i varen. Hvis køber går konkurs, har sælger ikke krav på at få udleveret varen fra konkursboet.

Varen er overgivet til køber, men der er taget et gyldigt ejendomsforbehold => Hvis sælger har taget et gyldigt ejendomsforbehold i varen, må købers kreditorer respektere dette og kan således ikke gøre udlæg i varen, så længe dette ejendomsforbehold består jf. Købelovens §58, stk.3. Hvis køber i dette tilfælde går konkurs, og sælger har taget et gyldigt ejendomsforbehold i det solgte, så har sælger krav på at få udleveret varen fra konkursboet.

3.3 Vindikation og ekstinktion – har køber videresolgt varen i strid med sælgers ejendomsforbehold? Ja => hvem har ret til varen?

Vindikation: Når en rettighedshaver har ret til at få sin rettighed eller genstand tilbage fra tredjemand, når denne uretmæssigt råder over den.


Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

27

Ekstinktion: Når en rettighedshaver fortaber sin rettighed overfor tredjemand, også selv om denne uretmæssigt råder over rettigheden eller genstanden.

Sælger

Købers videresalg af varen i strid med sælgers ejendomsforbehold –Vindikation eller ekstinktion?

Køber

(Videresælger varentil en erhverver)

(Har taget gyldigt ejendomsforbehold)

Erhverver

Erhverver i god tro: Har sælger i overensstemmelse med sit ejendomsforbehold ret til at vindicere varen fra erhververen, eller har erhververen ret til at beholde varen (ekstinktion)? Hovedreglen: Vindikation det vil sige at sælger, der har taget et gyldigt ejendomsforbehold i varen, har ret til at få varen tilbage. Undtagelse: Hvis sælger har udvist uforsigtighed og erhververen er i god tro => Ekstinktion det vil sige erhververen kan beholde varen.

Erhverver i ond tro: Hovedreglen: Vindikation det vil sige at sælger, der har et gyldigt ejendomsforbehold i varen, har ret til at få varen tilbage.

(Køber varen. Er i god eller ond tro mht.

sælgers ejendoms-forbehold)



Erhvervsret

28

4. Kreditaftaler – fordringer og gældsbreve

Når fordringshaver yder debitor en kredit eller et lån forpligtes debitor til at tilbage betale kreditor/fordringshaver. Debitor udsteder i denne forbindelse et gældsbrev, der angiver forpligtelsens indhold.

4.1 Er det en fordring eller et gældsbrev?

4.1.1 Fordringer?

Har kreditor en fordringsret, så har han krav på en ydelse fra debitor det være sig for eksempel penge.

Almindelige fordringer/gældsforpligtelser: Alle fordringer der ikke er gældsbreve, veksler eller checks. Fordringer kan være mundtlige og skriftlige.

For at afgøre om det er en almindelig fordring der ligger til grund for kreditaftalen, skal du først se om den falder ind under defi nitionen af et gældsbrev, en veksel eller en checks. Hvis den ikke gør det, så er der tale om en almindelig fordring.

Eksempel: I en købekontrakt har sælger krav på at få købesummen for det solgte. Dette er en almindelig fordring. Sælgers krav er betinget af, at køber modtager varen, og parterne er således gensidig forpligtende. Da parterne er gensidig forpligtende er der ikke tale om en ubetinget skyldnererklæring og der er dermed ikke tale om et gældsbrev. Se nedenfor om betingelser for at være et gældsbrev.

Reglerne i Gældsbrevsloven for simple gældsbreve fi nder analog anvendelse på almindelige fordringer.

Kreditaftaler - fordringer og gældsbreve

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

29

4.1.2 Gældsbrev? Ja => Hvilken type?

Gældsbrev: En skriftlig, ensidig og ubetinget skyldnererklæring. Skyldnererklæringen skal lyde på præstering af en pengeydelse. Præstering af andet medfører, at der ikke er tale om et gældsbrev. Udsteder/debitor afgiver et løfte om betaling til kreditor.

En kreditkøbskontrakt er ikke et gældsbrev, da denne ikke er ensidig, idet begge parter skal yde hver deres del af kontrakten. Sælger skal levere varen, og køber skal betale. Et kautionsdokument er heller ikke et gældsbrev.

Skyldnererklæring: kreditor/fordringshaver har en fordring på et bestemt pengebeløb.

Simple gældsbreve = gældsbreve, der ikke giver pant i fast ejendom, registreret skibe eller luftfartøjer jf. Gældsbrevsloven §26. Et gældsbrev, der er udstedt til en bestemt person uden ordene ”eller ordre”, og uden angivelse af at være et omsætningsgældsbrev.

Eksempler på simple gældsbreve: Pantebreve med pant i biler, løsøre og fordringer.

Omsætningsgældsbreve = ihændehavergældsbreve, ordregældsbreve, pantebreve, navnegældsbreve jf. Gældsbrevsloven §11 => Anvende Gældsbrevslovens regler for omsætningsgældsbreve.

Ihændehavergældsbrev: et gældsbrev, hvor debitor skal betale til den der har gældsbrevet ”i hænderne”, det vil sige ihændehaveren, eller et gældsbrev hvor der ikke er angivet hvem, gælden skal betales til jf. Gældsbrevsloven §11, stk.2, nr.1.

Ordregældsbrev: et gældsbrev, hvor debitor skal betale til en bestemt person eller ordre (den til hvem gældsbrevet er overdraget til) jf. Gældsbrevsloven §11, stk.2, nr.2.

Pantebrev: et gældsbrev, der giver pant i fast ejendom, registeret skibe eller luftfartøjer, medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene ”ikke til ordre” eller tilsvarende forbehold jf. Gældsbrevsloven §11, stk.2, nr.3.

Navnegældsbrev: et gældsbrev, der lyder på betaling til en bestemt person når det utvetydigt angiver at være et omsætningsgældsbrev jf. Gældsbrevsloven §11, stk.2, nr.4.

Massegældsbreve: et gældsbrev, som fremtræder som led i en sammenhørende udgivelse af et større antal gældsbreve med fælles tekst jf. Gældsbrevloven §4, stk.2, Kaldes også obligationer, og udstederen her af er debitor/skyldner, og køberen her af er kreditor.

Foreligger der et gældsbrev fi nder Gældsbrevsloven anvendelse.

Kreditor/Fordringshaver Debitor/Skyldner

(Forpligtet til at betale til fordringshaver)(Udsteder gældsbrev for lånet)

(Låner debitor penge)(Modtager gældbrevet)



Erhvervsret

30

4.1.2.1 Vedrører det gældsforpligtelsens indhold?

Indholdet af gældsforpligtelsen: a. Hovedstol, kreditrenter og morarenter. b. Betalingstiden – betalingen skal ske til aftalt tid. Hvis intet er aftalt herom, skal debitor betale ved påkrav. c. Betalingsstedet – betaling skal ske som aftalt. Hvis intet er aftalt gælder ”pengeskyld er bringeskyld”, det vil sige betaling skal ske hos kreditor. d. Ophør – debitors gældsforpligtelse ophører, når han har betalt i overensstemmelse med aftalen. Gældsforpligtelsen opfører også i tilfælde af modregning, debitorskifte samt forældelse af kravet.

Modregning: modregning vil sige, at den ene parts krav modregnes i den anden parts krav, hvis parterne for eksempel skylder hinanden penge. Betingelser for modregning: a. De to fordringer er ”udjævnelige”, det vil sige de to krav kan udjævne hinanden, hvilket er tilfældet med pengekrav. b. Modkravet er forfaldent til betaling c. Den der vil modregne kan frigøre sig fra forpligtigelsen ved at betale.

Debitorskifte: Når en ny debitor overtager den gamle debitors gæld, hvilket forudsætter kreditors samtykke.

4.1.3 Veksel?

Former for veksler: a. Egenveksel: Et gældsbrev i vekselform - debitor forpligter sig til at betale kreditor det beløb vekslen lyder på. Indeholder en ensidig, skriftlig og ubetinget skyldnererklæring. Skyldner/trassaten udsteder en veksel til den berettiget/remittenten som han selv senere skal indfri. Har karakter af et omsætningsgældsbrev, men er omfattet af vekselloven. b. Overdragelse af veksler: Trasserede veksel/ trukne veksel - anmodning fra kreditor til debitor om betaling af veksel summen på et angivet tidspunkt. Debitor forpligter sig til at betale beløbet ved skriftligt at acceptere vekslen. Vekslen er et skriftligt, ensidigt og ubetinget skylddokument.

Obs! Trassaten og Trassenten er ikke samme person

Debitor/trassat

Endossent/oprindelige kreditor/trassent

Endossatar/ nye kreditor/erhverver/ nye indehaveraf vekslen

(Hæfter over for nyevekselindehaver)

(Overdrager vekslen) (Overdrager vekslen)

Endossent = oprindelige kreditor = trassent. Debitor = trassat og acceptant. Remittent = ham der skal have vekselsummen udbetalt.Obs! Endossenten og endossataren er ikke samme person.



Erhvervsret

31

En veksel skal indeholde: jf. Vekselloven §1 (trasserede veksel) og §75 (egen veksel) 8.6 Ordet veksel 8.7 Angivelse af veksel summen 8.8 Trassatens navn 8.9 Remittentens navn 8.10 Trassentens underskrift 8.11 Betalingstid 8.12 Betalingssted 8.13 Dag og sted for vekslens udstedelse.

=> En veksel er ugyldig, hvis den ikke indeholder de oplysninger, der påkræves efter Vekselloven §1 eller §75 bortset fra betalingsstedet, forfaldstiden og stedet for udstedelse af vekslen jf. Vekselloven §2 (trasserede veksel) og §76(egenveksel). Er vekslen ugyldig kan der ikke støttes ret på den.

Eksempel: Der er udstedt en veksel, men den indeholder ikke nogen underskrift på trassenten, og vekslen er dermed ugyldig. Debitor er dermed ikke forpligtet til at betale i overensstemmelse med den ugyldige veksel.

4.1.3.1 Overdragelse – er vekslen overdraget til en tredjemand?

Den oprindelige kreditor/endossent kan overdrage vekslen med en transportpåtegning det vil sige ved et endossement, hvorved endossenten på dokumentets bagside skriver en anmodning til debitor om at betale til en tredjemand/endossataren.


Mangler du indsigt i uddannelsesområdet?

Vores analyser og prognoser inden for uddannelsesområdet danner ofte grundlag forbeslutninger på det kommunale, regionale ogstatslige niveau.

Kontakt UNI•C Statistik & Analyse og få et budpå, hvordan du får et solidt beslutningsgrundlag.

Ring til chefkonsulent Lars Huge på 35 87 88 71eller send en e-mail til [email protected].

www.statistik.uni-c.dk

Så kan vi hjælpe dig med et godt beslutningsgrundlag.

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

32

Overdragelsen skal være ubetinget og angå hele vekselsummen jf. vekselloven §12, stk.1-2. Overdragelsen skal påføres vekslen og underskrives af endossataren jf. Vekselloven §13, stk.1. Alle rettigheder efter vekslen overdrages til endossataren jf. Vekselloven §14.

Trassaten skal betale vekslen ved forevisning, når den er forfalden til betaling jf. Vekselloven §38, stk.1.

Endossenten hæfter over for indehaveren af vekslen det vil sige endossataren. Endossenten indestår for vekslens betaling og accept, medmindre der er taget forbehold her for jf. Vekselloven §15.

Hvis trassanten/debitor nægter at betale, så kan vekselindehaveren/endossataren rette krav mod trassenten, endossenten eller andre skyldnere, når kravet er forfalden til betaling, eller hvis accept eller betaling nægtes jf. Vekselloven §43, stk.2.

Hvis der er fl ere endossenter hæfter de solidarisk, og hvis acceptanten ikke kan betale kan der rettes krav mod en af de andre endossenter.

4.1.4 Checks?

Check: et dokument, som angiver, at en bank/trassatbank med udstederens/debitors midler skal betale det beløb, checken angiver til den der i henhold til checken berettiget.

Checkloven fi nder anvendelse.

Indhold => Checken skal angive benævnelsen check, checksummen, trassatbanken, stedet hvor betaling skal ske, sted og dato for udstedelse, samt trassentens underskrift jf. Checkloven §1.

En check er ugyldig, hvis den ikke indeholder disse oplysninger, bortset fra betalingsstedet samt stedet for udstedelse af checken jf. Checklovens §2, stk.1. Er det således kun betalingsstedet der ikke er angivet på checken er checken gyldig og der kan støttes ret på den.

En check må ikke anvendes som kreditmiddel. En check må kun udstedes som anvisning og ikke som gældsbrevsform.

Udstederen af checken trækker på sin konto i en bank, når han udsteder en check. Udsteder: trassent, Bank: trassat.

Obs! Trassaten og trassenten er ikke samme person

4.1.4.1 Overdragelse – er checken overdraget til tredjemand?

Overdragelse => En check kan overdrages ved hjælp af et endossement. Det er en forudsætning for overdragelse, at checken angiver at kunne overdrages, hvilket er tilfældet, hvis checken enten angiver ”til ordre” eller slet ikke angiver nogen betalingsmodtager. I disse tilfælde kan ihændehaveren (endossenten), det vil sige ham der har checken ”i hænderne”, overdrage checken til en tredjemand (endossataren) ved et endossement.

Udsteder/kontohaver/trassent - Bank/trassat – Remittent/modtager af checken

Check:



Erhvervsret

33

Overdragelsen skal være ubetinget og angå hele checksummen jf. Checkloven §15, stk.1. Overdragelsen skal påføres checken og underskrives af endossataren jf. Checkloven §16, stk.1. Alle rettigheder efter checken overdrages til endossataren jf. Checkloven §17, stk.1.

Dækningsløs check: Hvis der ikke er penge på den konto, hvorfra checken trækkes => banken er ikke forpligtig til at indløse checken.

Endossenten indestår for checkens betaling medmindre han har taget forbehold her for jf. Checkloven §18, stk.1. Endossenten må betale endossataren, hvis checken viser sig at være dækningsløs.

Nægtes betaling af checken kan checkindehaveren rette krav mod trassenten, endossenten og andre checkskyldnere jf. Checkloven §40, stk.1. Trassenten, endossenter og andre checkskyldnere hæfter solidarisk for betaling af checken jf. Checkloven §44, stk.1.

4.2 Transport af fordringer – er fordringen transporteret til en ny kreditor?

Transport: Frivillig overdragelse af fordringer (almindelige fordringer, simple gældsbreve, omsætningsgældsbreve).

Sikringsakten: a. Fast ejendom => Tinglysning jf. Tinglysningsloven §1, stk.1. b. Simple gældsbreve og fordringer => (Pant og eje) denunciation jf. Gældsbrevsloven § 31, stk.1-2. c. Omsætningsgældsbreve => Rådighedsberøvelse (pant): Gældsbrevsloven § 14 (erhverver) og § 22 (kreditorer). Rådighedsberøvelse (eje): Gældsbrevsloven § 14 (erhverver) eller individualisering (erhverver). d. Håndpant i løsøre => Effektiv rådighedsberøvelse. e. Underpant i løsøre => Tinglysning jf. Tinglysningsloven § 47, stk.1. f. Løsøreoverdragelse til eje => Aftale om overdragelse (species) eller individualisering (genus).

Diskontering: Overdragelse i forbindelse med købekontrakter og veksler.

Overdragelse kan som hovedregel ske uden debitors samtykke.

Retransport: Hvor erhververen/nye kreditor videreoverdrager det vil sige retransportere fordringen til en anden erhverver (ny transporthaver). Her gælder samme regler som ved transport.

Udsteder(Kontohaver/trassent)

Overdragelse af check:

Bank(Trassat)

Nye remittent(Modtager af checken)(Endossatar)(Erhverver)

Remittent(Overdrager af check)(Endossent => ansvarligfor checkens indfrielse)



Erhvervsret

34

4.2.1 Almindelige fordringer og simple gældsbreve?

Almindelige fordringer og simple gældsbreve overdrages efter de samme regler.

4.2.1.1 Vedrører det forholdet mellem debitor og erhververen?

Ved en overdragelse får erhververen ikke bedre ret end overdrageren det vil sige fordringen overdrages med det indhold den har mellem de oprindelige parter jf. Gældsbrevsloven §27 (simple gældsbreve). Debitor bevarer dermed alle indsigelser over for erhververen.

Transport:

Før overdragelsen: Debitor skylder den oprindelige kreditor.

Efter overdragelsen: Debitor skylder transporthaver det vil sige den nye kreditor.Overdrager og erhverver har indgået en aftale om transport af fordringen således, at debitor skal betale til erhververen i stedet for at betale til overdrageren. Kravet kan overdrages helt eller delvist. Hvis det overdrages delvist, skal debitor betale en del af gælden til erhververen og en anden del til den oprindelige kreditor.

Debitor Kreditor/overdrager/transportgiver

Ny kreditor/erhverver/transporthaver


“Vidste du, at vi er et af verdens største biotekselskaber?”

Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 9.500 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørg-sel efter sundere og sikrere produkter. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 120 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders ‘First choice’ og en helt igennem markedsdrevet, global forretning. Yderligere oplysninger fås på www.danisco.com/jobs.

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

35

Denunciation: Erhververens underretning til debitor om transporten. Underretter han ikke debitor vil debitor med frigørende virkning kunne betale til den oprindelige kreditor. Har debitor ikke modtaget nogen underretning, frigøres han ved at betale til den oprindelige kreditor/overdrager forudsat, at debitor ikke er bekendt med nogen transporthaver jf. Gældsbrevsloven §29 (simple gældsbreve). Denunciation er sikringsakten ved simple gældsbreve og fordringer jf. Gældbrevsloven §31, stk.1-2.

At debitor kan betale med frigørende virkning vil sige, at når han har betalt til pågældende kreditor, er han ikke forpligtet til at betale pågældende beløb igen hvis det viser sig, at han har skulle betale det til en anden kreditor, som han ikke var bekendt med. Har han betalt til den kreditor, han troede, han skulle betale til, kan den nye kreditor ikke kræve at debitor betaler igen hvis der forelå en transport, debitor ikke var bekendt med.

4.2.1.2 Vedrører det forholdet mellem overdrageren (oprindelige kreditor) og erhververen (nye kreditor)?

Gyldigheden af aftalen mellem overdrager og erhverver afgøres efter Aftalelovens regler.

Ved frivillig transport overdrages fordringen til eje eller pant, og overdrageren indestår for at fordringen består jf. Gældsbrevsloven §9.

Skadesløs transport: Når fordringen overdrages i sammenhæng med et garantiansvar, hvorved overdrageren hæfte for beløbets betaling i de tilfælde, hvor debitor ikke kan betale jf. Gældsbrevsloven §10.

Dette skyldes den almindelige regel om, at i de tilfælde hvor debitor ikke kan betale, bærer erhververen selv tabet.

4.2.2 Omsætningsgældsbreve?

Ihændehavergældsbrev => Transport sker ved, at gældsbrevet overdrages til erhververen, det vil sige han får det ”i hænderne”. Enhver, der har gældsbrevet i hænderne, anses for at være den retmæssige ejer jf. Gældsbrevsloven §13.

Andre omsætningsgældsbreve: (pantebreve, navnegældsbreve, ordregældsbreve) => Overdrages ved at gældsbrevets ejer påfører gældsbrevet en transportpåtegning det vil sige en påtegning om at gældsbrevet transporteres til en ny kreditor.

Er disse betingelser ikke opfyldt, er der ikke sket nogen gyldig overdragelse af gældsbrevet.

Sikringsakten ved omsætningsgældsbreve: a. Rådighedsberøvelse (pant): Gældsbrevsloven § 14 (erhverver) og § 22 (kreditorer). b. Rådighedsberøvelse (eje): Gældsbrevsloven § 14 (erhverver) eller individualisering (kreditorer).

4.2.2.1 Vedrører det forholdet mellem debitors og erhververen?

Når et omsætningsgældsbrev er overdraget til eje eller pant, kan debitor med frigørende virkning betale forfaldne renter til overdrageren, med mindre han vidste, at denne ikke længere havde ret til at modtage betaling jf. Gældsbrevsloven §20, stk.1.



Erhvervsret

36

At debitor kan betale med frigørende virkning vil sige, at når han har betalt til pågældende kreditor, er han ikke forpligtet til at betale pågældende beløb igen, hvis det viser sig, at han har skulle betale det til en anden kreditor, som han ikke var bekendt med. Har han betalt til en kreditor, han troede, han skulle betale til, kan den nye kreditor ikke kræve, at debitor betaler igen hvis der forelå en transport, debitor ikke var bekendt med.

Indsigelsesmuligheder => Debitor kan risikere at få ekstinkveret sine indsigelses muligheder over for en erhverver (nye kreditor) i tilfælde af overdragelse. Overdragelsen påvirker dog ikke debitors krav mod den oprindelige kreditor. En række af debitors indsigelser mod skyldforholdet, mellem debitor og den oprindelige kreditor, fortabes med andre ord over for den senere erhverver/nye kreditor. Dette forudsætter dog at en række betingelser er opfyldt.

Debitor vil typisk gøre indsigelse mod betaling af gældsbrevet.

Betingelser for beskyttelse efter særlige regler for omsætningsgældsbreve: a. Gældsbrevet er erhvervet af omsætningsvejen det vil sige overdragelse i levende live jf. Gældsbrevsloven §15, stk.1. Gælder for eksempel salg, pantsætning og gaver. Gælder ikke arvinger, eller kreditorer som er blevet ejere gennem udlæg eller konkurs. b. Overdragelsen skal være gyldig (% svig, tvang eller lignende) og uomstødelig. c. Erhververen skal have gældsbrevet i hænde. d. Erhververen er i god tro jf. Gældsbrevsloven §15, stk.2.

(=> Særlige regler for omsætningsgældsbreve se nedenfor om svage og stærke indsigelser)

Svage indsigelser => Debitors indsigelser der bortfalder hvis ovennævnte betingelser er opfyldt: (Gældsbrevsloven §§15-16). a. Påstand om at gældsbrevet er udstedt i strid med Aftalelovens §§29-33. b. Indsigelser mod skyldforholdet så som at de leveret vare er mangelfulde, at der foreligger misligholdelse eller forsinkelse. c. Indsigelser om at gælden var betalt eller nedbragt før overdragelsen fandt sted. d. Fordringen er ophørt eller ændret ved aftale, modregning, opsigelse eller som følge af svage ugyldighedsgrunde.

(=> Svage indsigelser bortfalder over for erhverver i god tro)

Ekstinktion af debitors indsigelsesmuligheder:

Debitors indsigelser bevares over for den oprindelige kreditor.

Debitor Oprindelige kreditor/overdrager

Ny kreditor/erhverver

Debitors indsigelser over for erhververen kan risikere at blive ekstinkveret => se betingelser her for.



Erhvervsret

37

Stærke indsigelser => Indsigelser debitor kan gøre gældende uanset erhververens gode tro det vil sige ekstinkveres aldrig: (Gældsbrevsloven §17) a. At gældsbrevet er falsk eller forfalsket b. At gældsbrevet er ugyldigt som følge af stærke ugyldighedsgrunde (se aftaleloven). c. At gældsbrevet er udstedt af en umyndig. d. At fordringen er forældet. e. At fordringen er ændret ved mortifi kation, deponering, præklusion, gældsernæring eller akkord.

(=> Stærke indsigelser bevares uanset erhververens gode eller onde tro)

4.2.2.2 Vedrører det forholdet mellem overdrageren (oprindelige kreditor) og erhververen?

Skadesløs transport: At fordringen overdrages i sammenhæng med et garantiansvar, hvorved overdrageren hæfte for beløbets betaling i de tilfælde, hvor debitor ikke kan betale jf. Gældsbrevsloven §10.

Dette skyldes at den almindelige regel er, at i de tilfælde hvor debitor ikke kan betale, bærer erhververen selv tabet.

Særlig retstilling => Erhververen af et omsætningsgældsbrev opnår også i dette retsforhold (erhverver vs. overdrager) en bedre retstilling over for overdrageren, en erhververen af andre fordringer. Betingelserne for at opnå den særlige retstilling er: a. Gyldig overdragelse. b. Overdragelse til eje eller pant i levende live. c. Erhververen har fået gældsbrevet ”i hænde”. d. Erhververen er i god tro.

Overdragerens indsigelser bortfalder hvis ovennævnte betingelser er opfyldt: (Gældsbrevsloven §14) a. At han var umyndig ved overdragelsen. b. At han ikke var berettiget til at råde over gældsbrevet. For eksempel fordi gældsbrevet er stjålet eller tilegnet ved svig. => Disse indsigelser bortfalder som ugyldighedsgrund det vil sige at overdrageren ikke kan påberåbe sig, at han var umyndig ved overdragelsen og dermed gøre overdragelsen ugyldig.

Erhververens god tro => Erhververen kan ikke vide, om transporten er falsk, tvunget fra ejeren eller frembragt på anden ulovlig vis. Det kan være svært for ham at undersøge dette. Erhververen har ikke pligt til at undersøge om et endossement er ægte eller gyldigt jf. Gældsbrevsloven §14, stk.2.



Erhvervsret

38

5. Kreditorforfølgning – insolvens og tvangsfuldbyrdelse

Kan debitor ikke betale sin gældsforpligtelse over for kreditor kan kreditor tvangsmæssigt gennemfører sit krav.

a. Universalforfølgning – kreditor forfølger sit krav mod debitor sammen med debitors øvrige kreditorer det vil sige der sker en samlet økonomisk opgørelse med alle debitors kreditorer. b. Individualforfølgning – kreditor forfølger sit krav mod debitor uafhængigt af debitors øvrige kreditorer.

5.1 Universalforfølgning

Kreditor forfølger sin ret mod debitor sammen med debitors øvrige kreditorer det vil sige der sker en samlet økonomisk opgørelse med alle debitors kreditorer.

Konkurslovens regler fi nder anvendelse.

Universalforfølgning kan ske i form af debitors betalingsstandsning, tvangsakkord, konkurs og gældsernæring.

5.1.1 Betalingsstandsning

Konkursloven §§10-16 fi nder anvendelse.

Kreditforfølgning - insolvens og tvangsfuldbrydelse

VI KUNNE IKKE DRØMME OM AT SINKE DIG OG DIN KARRIERE...

Få din personlige Coach:Din coacher respekterer altid dine grænser, og jeres samarbejde vil foregå i en stemning af fortrolighed.

Sæt fart på din karriere her - www.mh.dk

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

39

En skyldner/debitor der ikke mener sig i stand til at opfylde sine forpligtelser kan anmelde, at skyldneren har standset sine betalinger jf. Konkursloven §10, stk.1.

Et tilsyn beskikket af skifteretten indkalder kreditorerne til kreditormøde. Tilsynet hjælper debitor med at fi nde en ordning med kreditorerne.

Debitor må ikke fortage dispositioner af væsentlig betydning uden tilsynets samtykke jf. Konkursloven §15, stk.1.

Under betalingsstandsning kan der ikke fortages akkord eller udlæg i debitors aktiver og debitors ejendom kan ikke tages til brugeligt pant jf. Konkursloven §16, stk.1.

Skifteretten træffer bestemmelse om at betalingsstandsningen ophører hvis: a. Betalingsstandsningen savner rimeligt formål jf. Konkursloven §16 d, stk.1. b. Debitor ikke samarbejder loyalt jf. Konkursloven §16 d, stk.2. c. Der ikke på betryggende måde arbejdes på at opnå en samlet ordning med kreditorerne jf. Konkursloven §16 d, stk.3. => hvis betalingsstandsningen ophøre => debitors konkurs

Betalingsstandsningen ophøre også hvis: d. Debitor tilbagekalder anmeldelsen jf. Konkursloven §16 e, stk.1. e. Forhandling om tvangsakkord åbnes jf. Konkursloven §16 e, stk.2. f. Gældsernæringssag indledes jf. Konkursloven §16 e, stk.3. g. Konkursdekret afsiges jf. Konkursloven §16 e, stk.4. h. Tre måneder fra fristdagen er forløbet jf. Konkursloven §16 e, stk.5.

5.1.2 Akkord

Akkord: Aftale mellem debitor og kreditorerne om at de modtager en del af deres tilgodehavende men samtidigt giver afkald på resten af deres tilgodehavende.

5.1.2.1 Frivillig akkord

Frivillig akkord: Debitor opnår ovennævnt aftale (akkord) med alle kreditorerne, det vil sige de tilslutter sig alle frivilligt.

Parterne kan aftale en ordning.

5.1.2.2 Tvangsakkord

Konkursloven §§157-196 fi nder anvendelse.

Tvangsakkord: Hvis et mindretal af kreditorerne tvinges til at indgå aftale om akkord. Gennemføres med skifterettens bistand. Vedtagelse af tvangsakkord kræver tiltrædelse af mindst 60% af de deltagne fordringshavere jf. Konkursloven §176, stk.1.

Tvangsakkord kan gå ud på: (Konkursloven §157) a. Procentvis nedsættelse af den ikke-fortrinsberettigede gæld. (Almindelig tvangsakkord)



Erhvervsret

40

b. Fordeling af debitors formue eller en del her af mellem fordringshaverne mod, at debitor frigøres for den del af gælden der ikke dækkes. (Likvidationsakkord) c. Betalingsudsættelse (Moratorium)

Hvad omfatter tvangsakkorden? a. Kun fordringer stiftet før akkordforhandlingens åbning jf. Konkursloven §158, stk.1. b. Kun fordringer der ikke er sikret ved pant

Fordringer kan ikke nedsættes til mindre en 25% af deres beløb, medmindre der foreligger særlige grunde, eller fordringshaver samtykker heri jf. Konkursloven §161.

Akkord => Virkning som retsforlig det vil sige gyldighed som dom jf. Konkursloven §189.

5.1.3 Gældsernæring

Skifteretten kan på debitors begæring afsiger kendelse om gældsernæring hvis: (Konkursloven §197) a. Debitor godtgøre at han ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne opfylde sine gældsforpligtelser => Debitors aktiver skal være utilstrækkelig til at kunne dække hans gældsforpligtelser. Hans økonomiske forhold skal være håbløs således at der ikke er rimelig udsigt til nogensinde at kunne betale gælden af => Krav: kvalifi ceret insolvens jf. Konkursloven §197, stk.1, nr.1. b. Debitors forhold og omstændighederne i øvrigt taler herfor => Her skal der tages højde for debitors interesse i gældsernæring, gældens alder, omstændigheder ved gældens pådragelse, hidtidig afvikling, debitors forhold under gældsernæringssagen jf. Konkursloven §197, stk.1, nr.2. c. Debitor er en fysisk person det vil sige ikke et aktieselskab for eksempel jf. Konkursloven §197, stk.3.


NN

IT

0408

IT med samvITTIghed

I NNIT får du brug for din energi, faglighed – og samvittighed.

som it-specialist, forretningskonsulent eller projektleder i NNIT gør du en for-skel for de største private og offentlige virksomheder, fordi vi ikke bare leverer it-løsninger – men også tager ansvar for vores kunders it, som var det vores egen. It med en særlig samvittighed.

Klik her og læs mere: www.nnit.dk/jobs

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

41

=> Gældsernæring kræver ikke kreditorernes samtykke. => Gældsernæringskendelse har virkning som et retsforlig mellem debitor og kreditorerne jf. Konkursloven §226, stk.1.

Kendelsen om gældernæring går ud på: (Konkursloven §198) a. Nedsættelse af debitors gæld det vil sige gælden nedskrives til et realistisk beløb => Herunder kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden som forsat består eller b. Bortfald af debitors gæld.

Gældsernæringen omfatter: a. Fordringer stiftet før gældsernæringens indledning jf. Konkursloven §199, stk.1.

Gældsernæringen omfatter ikke: a. Fordringer sikret ved pant for så vidt angår den del af gælden der dækkes af pantet jf. Konkursloven §199, stk.2. Den del af gælden, der ikke er dækket at pantet, er omfattet af gældernæringen.

5.1.4 Konkurs

Konkurs: retsforfølgning af debitor hvor hans formueaktiver inddrages til fyldestgørelse af kreditorerne. Konkurs sigter mod at fyldestgøre kreditorerne. Konkursbehandling kan kun foretages, hvis debitor har midler af betydning. Gæld der ikke dækkes gennem konkursbehandlingen hæfter debitor forsat for.

Konkursloven fi nder anvendelse.

Betingelser for konkurs: a. Debitor er insolvent, det vil sige han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages at være forbigående jf. Konkursloven §17. Der antages at foreligge insolvens, hvis debitor har erkendt sig insolvent, hvis han har standset sine betalinger eller hvis der ved udlæg inden for de sidste tre måneder før konkursbehandlingens modtagelse ikke har kunne opnås dækning hos ham jf. Konkursloven §18.

Når konkursdekretet er afsagt: a. Mister debitor rådigheden over sine aktiver og kan ikke modtage betaling. Debitor kan ikke råde over sine aktiver, så længe konkursbehandlingen varer jf. Konkursloven §29 b. Kreditor kan ikke fortage udlæg i debitors aktiver jf. Konkursloven §31, stk.1.

Konkurs:

Konkursdekret(Afsiges af skifteretten)

(Debitor mister rådigheden)

Konkursbegæring indgives til Skifteretten af kreditor eller

debitor



Erhvervsret

42

Konkurs medfører endvidere at: a. Kreditorerne ikke kan forfølge deres krav særskilt. b. Som udgangspunkt stilles kreditorerne lige, når boet skal deles.

5.1.4.1 Fyldestgørelse af kreditorerne

Fyldestgørelse => Kreditorerne fyldestgøres med konkursboets aktiver, det vil sige de aktiver konkursboet har taget under konkursbehandling. Den realiseret konkursmasse, den likvide beholdning, bruges til at fyldestgøre debitors kreditorer jf. Konkursloven §38.

Som hovedprincip stilles alle kreditorer lige, når de skal have dækning for deres tilgodehavende. Der er dog visse kreditorer, hvis tilgodehavende dækkes før andres, for eksempel hvis kreditor har en panteret, det vil sige at der er her tale om fyldestgørelse af særlige rettigheder jf. Konkursloven §§82-91. Konkursordenen angiver i hvilken rækkefølge kreditorerne fyldestgøres af konkursmassen, jf. Konkursloven §93-99.

Konkursmasse: Debitors formue ved afsigelse af konkursdekretet og hvad der under konkursen tilfalder ham jf. Konkursloven §32. Konkursmassen omfatter ikke aktiver der tilhører tredjemand (ejerseparatister) jf. Konkursloven §82, debitors indtægter ved egen virksomhed under konkursen jf. Konkursloven §33, aktiver hvori udlæg for debitors gæld ikke kan foretages jf. Konkursloven §36 (se Retsplejeloven §509, stk.1) samt erhvervs- og uddannelsesløsøre jf. Retsplejeloven §509, stk.2.

Omstødelse => Kreditors dispositioner fortaget før konkursen kan omstødes således at boet ikke er bundet af pågældende disposition det vil sige boet kan se bort fra en given betaling eller pantsætning. Er kreditor klar over, at han vil gå konkurs, kan han have et incitament til at give gaver væk, betale én kreditor frem for en anden og stille sikkerhed for en kreditors fordring. Disse dispositioner er til ulempe for konkurskreditorerne, når konkursen indtræder idet nogle kreditorer dermed opnår en bedre stilling på de øvrige kreditorers bekostning idet konkursmassen forringes.

Omstødelse sker i to tilfælde – betingelserne her for: 1. Forrykkende dispositioner – dispositioner der begunstiger en kreditor til ulempe for de øvrige kreditorer. Betingelser: utilbørlig forrykkelse af kreditorernes ligestilling. a. Udlæg der er fortaget hos debitor inden for de sidste 3 måneder før fristdagen har ingen retsvirkning over for boet jf. Konkursloven § 71, stk.1. b. Dispositioner der på utilbørlig måde begunstiger en kreditor på de øvriges bekostning kan omstødes. Dette forudsætter, at debitor var eller ved dispositionen blev insolvent, og den begunstiget kreditor kendte eller burde kende debitors insolvens, og de omstændigheder som gjorde dispositionen utilbørlig jf. Konkursloven §74. c. Mistænkelige dispositioner det vil sige hvis debitor betaler med usædvanlige midler for eksempel en bil, hvis dette ikke plejer at være betalingsmidlet mellem parterne. Boet kan kræve at betalingen går tilbage forudsat at dispositionen fandt sted inden for de sidste 3 måneder før fristdagen jf. Konkursloven §67, stk.1. 2. Forringende dispositioner – hvor debitors formue er blevet forringet til skade for alle kreditorerne. a. Gaver – fuldbyrdet senere end 6 måneder før fristdagen omstødes jf. Konkursloven §64, stk.1. b. Afkald på arv kan omstødes, hvis afkaldet er fortaget af debitor senere end 6 måneder før fristdagen jf. Konkursloven §65, stk.1.



Erhvervsret

43

=> Omstødes en disposition anses pågældende disposition for ugyldig. => Debitor hæfter forsat for krav der ikke er dækket gennem konkursbehandlingen jf. Konkursloven §156.

Fristdagen – tidligste dag af følgende tidspunkter: (Konkursloven §1, stk.1.) a. Den dag da skifteretten modtog anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling, gældsernæring eller konkurs. b. Dagen for debitors død. c. Dagen for beslutning om likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab.

Fyldestgørelse af særlige rettigheder, separatistkrav: (Konkursloven §82-91) Separatistkrav: Kreditors krav i tilfælde hvor han har taget sikkerhed i bestemte genstande. Her kan kreditor forfølge sit krav uafhængigt af konkursboet, det vil sige den genstand kreditor har taget sikkerhed i indgår ikke i konkursmassen. b. Håndpanthavere med pant i løsøre, omsætningspapirer, simple gældsbreve eller pengefordringer er kreditorseparatister => fyldestgørelse gennem det pantsatte uafhængigt af de øvrige kreditorer jf. Konkursloven §91, stk.1 => Hvis panthavers tilgodehavende ikke dækkes ved realisationen af det pantsatte, kan panthaver anmelde sit simple krav i konkursboet. Eventuelt overskud ved salget af det pantsatte tilfalder konkursboet. c. Panthaver med pant i løsøre hvor pantsætter går konkurs => konkursboet realisere det pantsatte via tvangsauktion og fyldestgøre panthaver jf. Konkursloven §85, stk.1 => Hvis panthavers tilgodehavende ikke dækkes af auktionsprovenuet, kan panthaver anmelde sit simple krav i konkursboet. Eventuelt overskud tilfalder konkursboet. c. Panthaver med pant i fast ejendom hvor pantsætter går konkurs => ejendommen indgår i boet og sælges typisk. Panthaver fyldestgøres ved salget af ejendommen jf. Konkursloven §85, stk.1 => Hvis panthavers tilgodehavende ikke dækkes af auktionsprovenuet, kan panthaver anmelde sit simple krav i konkursboet. Eventuelt overskud tilfalder konkursboet.


Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

44

Konkursordenen: den rækkefølge hvorefter kreditorerne fyldestgøres i konkursmasse. Kreditorerne under punkt 1 skal fyldestgøres fuldstændigt før kreditorerne under punkt 2, og kreditorerne under punkt 2 skal være fyldestgjort før kreditorerne under punkt 3 kan komme i betragtning osv. 1. Massekrav – §93 krav => forud for anden gæld betales på lige fod: Omkostninger ved konkursens indtræden, omkostninger ved boets behandling, gæld der pådrages boet under dets behandlingen jf. Konkursloven §93. §94 krav => Efter at ovennævnte omkostninger er dækket fuldstændigt betales på lige fod: for eksempel omkostninger afholdt i et forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold samt retsafgift jf. Konkursloven §94. 2. Privilegeret krav – Hvis der forsat er penge tilbage af konkursmassen så fyldestgøres konkurskreditorerne. Først dækkes medarbejdere med løn- og feriegodtgørelseskrav jf. Konkursloven §95, stk.1, herefter leverandørkrav på afgifter af varer der er afgiftspligtige jf. Konkursloven §96, stk.1. 3. Simple krav – Derefter betales i lige forhold de øvrige fordringer bortset fra de i §98 nævnte. Her dækkes kreditorer af øvrige pengefordringer, for eksempel vareleverandører jf. Konkursloven §97 4. Efterstillede krav – Til sidst hvis der er fl ere midler tilbage dækkes de efterstillede krav jf. Konkursloven §98. Følgende krav dækkes i angivne rækkefælge: Først krav på renter som påløber efter konkursdekretets afsigelse, så krav på bøder mv. og til sidst krav ifølge gaveløfter.

5.2 Individualforfølgning

Kreditor forfølger sin ret mod debitor uafhængigt af debitors øvrige kreditorer.

Retsplejelovens regler fi nder anvendelse.

5.2.1 Har kreditor et pengekrav mod debitor? => Udlæg

Udlæg: Kreditors tvangsfuldbyrdelse af dom over debitor med fogedrettens bistand. Når debitor er dømt til at betalt et pengebeløb til kreditor, kan kreditor begære udlæg hos debitor med hjælp fra fogedretten, hvis debitor ikke opfylder sine forpligtelser i overensstemmelse med dommen. Herved bliver debitor pålagt at anvise sine ejendele, hvilket gøres til genstand for udlæg. Kreditor opnår en panteret over ejendelene. Betaler debitor stadig ikke, kan ejendelene sælges ved tvangsauktion det vil sige en offentlig auktion. De penge, der inddrages via tvangsauktionen, skal dække kreditors tilgodehavende.

Fogedretten

Udlæg i debitors ejendele:

(Må ikke råde over de aktiver der er gjort udlæg i hvis i strid med kreditors ret jf. Retsplejeloven §519)

(Stifter retspant tilfordel for kreditor)

Kreditor/udlægshaver Debitor

Proces:1. Grundlag for udlæg skal være på plads2. Hvis debitor ikke betaler => fogedrettens hjælp3. Fogedretten stifter retspant det vil sige fogden stifter en panteret til fordel for kreditor4. Hvis debitor stadig ikke betaler => tvangsauktion



Erhvervsret

45

Betingelser for at kunne fortage udlæg: a. At der foreligger det eksekutionsgrundlag – dom eller retsforlig, frivillig forlig eller gældsbreve forudsat udtrykkelig aftale her om, pantebreve i fast ejendom eller pantebreve i løsøre.

Pantebrev i fast ejendom + pantebrev i løsøre => Kan danne grundlag for udlæg => udlæg i pantsatte samt debitors øvrige aktiver. Gælder uanset om pantebrevet er tinglyst eller ej.

Gældsbreve => Kan danne grundlag for udlæg forudsat gældsbrevet indeholder en klausul her om det vil sige en eksigibilitetsklausul)

Hvad kan gøres til genstand for udlæg? a. Hvis debitor hæfter personligt => Alt hvad debitor ejer af formueaktiver => Kreditor skal respektere en tredjemand med bedre ret samt gyldige ejendomsforbehold. b. Penge jf. Retsplejeloven §508. c. Fast ejendom jf. Retsplejeloven §508. Udlæg i fast ejendom skal tinglyses for at have retsvirkning over for debitors øvrige kreditorer samt aftaleerhververe (god tro) af rettigheder over ejendommen. d. Løsøre jf. Retsplejeloven §508. e. Fordringer jf. Retsplejeloven §508.

Hvad kan ikke gøres til genstand for udlæg? a. Der kan ikke gøres udlæg i aktiver der er nødvendige til opretholdelsen af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor og hans husstand –tvangsbenefi ciet jf. Retsplejeloven §509, stk.1. Dette gælder ikke fast ejendom, se ovenfor. b. Aktiver af op til kr. 3.000 hvis de er nødvendig til debitors eller husstandens erhverv eller uddannelse jf. Retsplejeloven §509, stk.2.



Erhvervsret

46

6. Sikkerhed for gæld

Når kreditor yder debitor en kredit eller et lån, vil kreditor i nogle tilfælde kræve sikkerhed for de penge, han låner ud. Debitor kan på forskellig vis stille sikkerhed for en kredit og et lån.

Typer af sikkerhed for en kredit: a. Ejendomsforbehold – hvor kreditor/sælger i et kreditkøb tager ejendomsforbehold i den solgte vare, således at sælger kan tage varen tilbage, hvis køber/debitor ikke betaler købesummen i overensstemmelse med deres aftale om ydelse af kredit. Se afsnittet om kreditaftaler og retten til varen. b. Remburs c. Transport i fordringer – se afsnit om fordringer og gældsbreve

Typer af sikkerhed for lån: a. Pantsætning – debitors formuegoder udskilles således, at kreditor får fortrinsret til fyldestgørelse i tilfælde af debitors manglende betaling. Fast ejendom, løsøre, rettigheder og fordringer kan pantsættes. b. Kaution – kreditor dækkes af andre personers formuegoder i tilfælde af debitors manglende betaling.

De forskellige måder at yde sikkerhed på kan kombineres. I det følgende vil der blive fokuseret på sikkerhed for lån.

Sikkerhed for gæld

thatlitething en ny måde

at tænke udstillinger på.

Udst i l l i ngskonceptet thatlitething giver dig uanede muligheder for at være anderledes når du udstiller - hver gang! Nu er det slut med faste former og begrænsnin-ger i det grafiske udtryk. Der er alt i tilbehør. Krea-tiviteten er givet fri... du er nu selv 100% herre over design og form. Ud-nyt det og vær forskellig

hver gang!

se mere på billedservice.dkeller ring på 38 88 32 88

…fordi vi laver billeder og yder service - for din indre biograf, din næste præsentation, din messestand… - alt er muligt!

når du udstiller……vær anderledes

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

47

6.1 Pantsætning

OBS! Der skal gøres opmærksom på, at debitor og pantsætter ikke behøver at være samme person.

Måder at stifte pant på: a. Viljesbestemt pant – pantsætning sker frivillig. b. Retspant – kreditor gør udlæg i debitors aktiver via fogedretten. Ikke frivillig pantsætning. c. Lovbestemt pant

Hvornår kan pantsætningen gøres gældende? => Når debitor ikke indfrier gældsforpligtelsen det vil sige betaler af på gælden i rette tid. Hvis pantsætter betaler rettidigt, behøver panthaver ikke at fyldestgøre sig i det pantsatte formuegode, da han i sådanne tilfælde opnår betaling i overensstemmelse med låneaftalen.

6.1.1 Indholdet af pantsætningen – Hvad er der taget pant i og hvordan?

Typer af pantsætning: a. Håndpant – det pantsatte gode overgives til panthaver, det vil sige han får godet ”i hænderne” eller der på anden vis sikres, at pantsætter ikke kan råde over det pantsatte gode. b. Underpant – det pantsatte gode bliver hos pantsætter og panthavers ret til godet sikres ved, at pantsætningen tinglyses.

Der kan tages pant i: a. Fast ejendom => underpant b. Løsøre => håndpant eller underpant => afhænger af hvor nemt det er at berøve pantsætter besiddelsen af løsøret => typisk underpant i biler, og håndpant i for eksempel et maleri. c. Rettigheder med økonomisk værdi for eksempel værdipapirer, patentrettigheder og lignende d. Fordringer og gældsbreve (simple gældsbreve og omsætningsgældsbreve) => reglerne i Gældsbrevsloven anvendes ved pantsætning.

6.1.2 Sikringsakten - har pantehaver varetaget sikringsakten?

For at panthaver kan sikre sin ret til det pantsatte gode overfor tredjemand, det vil sige pantsætters øvrige kreditorer, skal han varetage en sikringsakt. Sikringsaktens indhold afhænger af hvilken type pantsætning der er tale.

Debitor/Pantsætter Kreditor/pantehaver

Pantsætning:

(Låner penge)(Ejer af pantsatte formuegode)

(Yder lån til debitor mod sikkerhed)(Har sikkerhed i form af pant)

Panthaver har pant i et formuegode => Panthaver kan søge fyldestgørelse i pågældende formuegode uanset debitors øvrige kreditorer.

Sikkerhed for gæld


Erhvervsret

48

Sikringsakt: a. Håndpant i løsøre => Effektiv rådighedsberøvelse. Rådighedsberøvelse det vil sige at det pantsatte fjernes fra pantsætters besiddelse således, at han ikke fysisk kan råde over det pantsatte gode. Rådighedsberøvelsen skal være effektiv, det vil sige at pantsætter skal være fuldstændig afskåret fra at råde over godet. Endvidere skal det pantsatte gode være individualiseret det vil sige adskilt fra øvrige goder der ikke er pantsat af pågældende panthaver. b. Underpant i løsøre (%biler) => Tinglysning jf. Tinglysningsloven §47, stk.1. Underpant i andet løsøre end biler => tinglyses i Personbogen c. Underpant og ejendomsforbehold i biler => hovedreglen er tinglysning jf. Tinglysningsloven §42 d, stk.1. Underpant i biler, motorcykler => tinglyses i Bilbogen. Mod retsforfølgning er rådighedsberøvelse tilstrækkeligt jf. Tinglysningsloven §42 d, stk.1 (kreditorer). d. Pant i omsætningsgældsbreve => Rådighedsberøvelse jf. Gældsbrevsloven § 14 (erhverver) og §22 (kreditorer). Ved pantsætning af omsætningsgældsbreve skal panthaver have fået det originalt gældsbrev i hænderne for at sikre sin ret over for tredjemand e. Pant i simple gældsbreve og fordringer => Denunciation det vil sige at når debitor er blevet underrettet om overdragelsen af fordringen til pant så er panthaver sikret jf. Gældsbrevsloven §31, stk.1-2. f. Pantsætning af rettigheder => Pantsætning af rettigheder knyttet til for eksempel et omsætningsgældsbrev er sikringsakten at dokumentet deponeres hos pantehaver jf. Gældsbrevsloven §22. Ved pantsætning af registreret obligationer eller øvrige fondsaktier er sikringsakten anmeldelse til Værdipapircentralen. Pantsætning af enerettigheder for eksempel patenter og varemærker, pantsættes efter reglerne for underpant i løsøre.

% Sikringsakt => Hvis sikringsakten ikke er varetaget så kan pantehaver ikke gøre sin ret gældende over for tredjemand det vil sige debitors/pantsætters kreditorer.

+ Sikringsakt => Hvis sikringsakten er varetaget, så kan panthaver gøre sin ret til godet gældende over for tredjemand det vil sige debitors/pantsætters kreditorer. Betaler debitor ikke, kan panthaver/kreditor realisere det pantsatte og dermed få dækket de manglende betalinger.

6.1.3 Debitor/pantsætter betaler ikke => fyldestgørelse i det pantsatte

Hvis debitor/pantsætter ikke betaler, kan kreditor/panthaver søge fyldestgørelse i det pantsatte forudsat, at sikringsakten er varetaget.

Fyldestgørelse ved hjælp af: a. Håndpant => Tvangsrealisation typisk i form af offentlig auktion/ tvangsauktion uden først at have dom over pantsætter. Pantsætter skal dog underrettes først. b. Underpant => Tvangsauktion når der er fortaget udlæg i det pantsatte. c. Pant i børsnoterede værdipapirer => Realisation med hjælp fra en børsmægler.

6.1.4 Pantsætning af fast ejendom?

Skøde: dokument der overdrager ejendomsretten til en fast ejendom til en bestemt person jf. Tinglysningsloven §6. Sikringsakten er tinglysning og noteringen om ejendomsretten indføres i Tingbogen jf. Tinglysningsloven §1, stk.1.

Sikkerhed for gæld


Erhvervsret

49

Pantebrev i fast ejendom: dokument, hvor ejeren af ejendommen det vil sige pantsætteren/debitor giver panthaver/kreditor pant i ejendommen som sikkerhed for gælden. Sikringsakten er tinglysning, idet et pantebrev i fast ejendom skal tinglyses for at have retsvirkning over for debitor/pantsætters øvrige kreditorer.

Er et pantebrev blevet tinglyst behøver det ikke at blive tinglyst hvis det for eksempel overdrages til en ny kreditor jf. Tinglysningsloven §2.

Pantsætning af fast ejendom sker ved oprettelse og tinglysning af et pantebrev jf. Tinglysningsloven §9, stk.1.

OBS! => Tinglysning af et pantebrev har kun betydning for aftalens retsvirkning over for tredjemand. Mellem debitor og kreditor er en aftale gyldig ved indgåelsen.

Tinglysning er nødvendig da: Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at være gyldig over for aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning jf. Tinglysningsloven §1. Kreditorer og erhververe skal ikke respektere rettigheder over ejendommen, hvis disse ikke er tinglyst. Retsforfølgning = udlæg, arrest, udpantning, konkurs. Aftaler om ejendommen = pantebreve, skøder, servitutdokumenter, lejekontrakter.

Pant i fast ejendom:

(Ejer af fast ejendomiflg. skødet)(Låner penge af kreditor)

Debitor/pantsætter Kreditor/panthaver Ny kreditor/ny panthaver

(Tinglyst pant i debitorsejendom)(Yder lån)

(Pantebrevet kan overdrages til en ny kreditor)

Sikkerhed for gæld

www.handelsbanken.dk/job

Handelsbankens grundfilosofi er enkel: Ved at delegere alt ansvar og mandat helt ud i organisationen, får vi de mest tilfredse kunder. Vi tror ikke på ordrer og kontrol - men på tillid og vores kollegaers evne til at træffe de bedste beslutninger for kunden og for banken. Sådan arbejder vi i alle de 21 lande verden over, hvor Handelsbanken er til stede. Så nu er spørgsmålet bare: Kan vi slippe dig løs i Nordens mest internationale bank?

Kan vi slippe dig løs i Nordens mest internationale bank?Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

50

Forudsætninger for at debitor kan pantsætte sin ejendom: Debitor er den retmæssige ejer af ejendommen det vil sige at hans ret skal fremgå af Tingbogen jf. Tinglysningsloven §10, stk.1. Debitor er den retmæssige ejer af ejendommen, når han har fået tinglyst et endeligt skøde på ejendommen. => Er debitor ikke den retmæssige ejer af ejendommen, kan han ikke pantsætte den.

Typer af pantebreve: a. Almindeligt pantebrev er et gældsbrev der giver kreditor sikkerhed for gælden i form af pant i fast ejendom. b. Skadesløsbrev er et dokument med pant i ejendommen for et angivet maksimumbeløb. Gældens størrelse fremgår ikke af dokumentet kun den pantsatte ejendom. c. Ejerpantebrev: Ejer af ejendommen er pantsætter og panthaver samtidigt. Ejeren af en fast ejendom erkender, at han skylder sig selv en bestemt sum penge. Som sikkerhed for gæld overdrages ejerpantebrevet til kreditor, og han har dermed pant i ejendommen for det angivet beløb.

Pantebrevet skal indeholde: a. Panthaver og pantsætters navn og bopæl. b. Matrikelnummer, arealstørrelse og beliggenhed på ejendommen. c. Lånets størrelse, afdrags- og rentevilkår. d. Opsigelsesvilkår. e. Ejerskiftebestemmelser. f. Pantebrevets plads i prioritetsrækkefølgen. g. Evt. aftaler om særlige vilkår. h. Pantsætters underskrift. i. Underskrift på to vitterlighedsvidner.

Retsvirkningen af tinglysningen: a. Prioritetsvirkning – Hovedreglen er, at den der er først i tid er bedst i ret, det vil sige at den der først indgår en aftale om ejendommen har forrang overfor senere aftale indgåelser. Hvis aftalen, pantet eller retsforfølgningen er tinglyst er disse sikret mod senere stiftede rettigheder jf. Tinglysningsloven §1, stk.1. En aftaleerhververs rettigheder kan fortrænge det vil sige har forrang over for utinglyst rettigheder forudsat at erhververen var i god tro, det vil sige at han ikke var bekendt med den utinglyste rettighed jf. Tinglysningsloven §1, stk.2. b. Ekstinktionsregel – Godtroende erhverver af et tinglyst dokument kan ikke mødes med indsigelser om dokumentets ugyldighed jf. Tinglysningsloven §27.

Indsigelser der bevares over for erhververen uansat dennes gode eller onde tro: a. At dokumentet er falsk eller forfalsket. b. At udstedelsen er fremkaldt ved vold eller med trussel her om. c. At udstederen var umyndig.

Pantebrevets oprykningsret => Aftale om at pantebrevet rykker op i prioritetsstillingen efterhånden som de foranstående prioriteter nedbringes jf. Tinglysningsloven §40, stk.3. => Er dette aftalt kan foranstående panthaver ikke gyldigt nedsætte eller yde henstand med afdragene eller renterne eller forhøje renten.

Pant i fast ejendom omfatter: a. Hvad der er på matriklen det vil sige bygninger, bygningstilbehør, træer og lignende. b. Bygningstilbehør indlagt af ejendommens ejer jf. Tinglysningsloven §38. Tilbehøret skal være anbragt til varigt brug som sædvanligt, naturligt og hensigtsmæssigt tilbehør med rimelig tilknytning til bygningen for eksempel komfur og vaskemaskine.

Sikkerhed for gæld


Erhvervsret

51

c. Hvis pantsætning af ejendom indrettes med en særlig erhvervsvirksomhed for øje => grund, bygninger, driftsinventar og driftsmateriel jf. Tinglysningsloven § 37, stk.1. => Har en panthaver pant i pantsætters faste ejendom, så har han samtidig pant i ejendommens tilbehør. Pantsætter kan dermed ikke særskilt pantsætte dette tilbehør til en anden panthaver.

6.1.4.1 Overdrages pantebrevet?

Overdragelse af pantebreve => Pantebreve i fast ejendom er omsætningspapirer jf. Tinglysnings-loven §28 (undtagen skadesløsbreve). Hvis pantebrevet også er et gældsbrev så er det et omsætningsgældsbrev jf. Gældsbrevsloven §11, stk.2, nr.3. Se Gældsbrevslovens regler for overdragelse af omsætningsgældsbreve, samt afsnittet om fordringer og gældsbreve.

Hvis pantebrevet er et omsætningsgældsbrev => Debitors adgang til at påberåbe sig stærke indsigelser, uanset erhververens/nye kreditors gode eller onde tro, bevares også når det gælder pantebreve i fast ejendom. Stærke indsigelser se Gældsbrevsloven §17 samt afsnittet om fordringer og gældsbreve. Reglen, om at debitors adgang til at påberåbe sig svage indsigelser ekstinkveres af en erhverver i god tro, gælder også for pantebreve i fast ejendom. En betingelse her for er dog, at erhververen har pantebrevet i hænde det vil sige har det ”i hænderne”. Svage indsigelser => se afsnittet om fordringer og gældsbreve.

6.1.4.2 Misligholdes pantebrevet og søger panthaver fyldestgørelse i det pantsatte?

Pantsætter misligholder pantebrevet hvis: a. Han ikke betaler ydelserne på lånet i rette tid. b. Han ikke betaler ejerskifteafdragene i rette tid. c. Hvis han nedriver bygninger af væsentlig værdi for det pantsatte uden betrykkende sikkerhed herfor. d. At det pantsatte forringes eller vanrøgtes væsentligt. e. Han nægter at give kreditor adgang til det pantsatte. f. Han ikke godtgøre at de pantsatte er brandforsikret.

=> Misligholder pantsætter pantebrevet forfalder gælden til betaling det vil sige at panthaver/kreditor kan søge fyldestgørelse i det pantsatte for at dække sit tilgodehavende mod pantsætter/debitor. Se fyldestgørelse i det pantsatte nedenfor.

Panthavers fyldestgørelse => Hvis pantsætter misligholder pantebrevet kan panthaver/kreditor søge fyldestgørelse i det pantsatte ved hjælp af: a. Tvangsauktion – den pantsatte ejendom kommer på tvangsauktion det vil sige offentlig auktion. b. Brugelig pant - ejendommen tages til brugelig pant, det vil sige panthaver sættes i besiddelse af ejendommen uden først at have gjort udlæg i det pantsatte. Panthaver kan herved overtage brugen og beboelsen af ejendommen.

Sikkerhed for gæld


Erhvervsret

52

6.2 Kaution – kautionere tredjemand for debitors gæld?

Betingelser for at kautionist skal betale gælden: a. Foreligger en aftale om kaution – skriftlig eller mundtlig aftale mellem kautionisten og kreditoren. b. Kautionisten er myndig. c. Kautionist hæfter subsidiært – det vil sige at kautionisten kun hæfter, hvis debitor ikke betaler. Hvornår kautionisten hæfter afhænger af, hvilken kautionstype der er tale om.

Typer af kaution – Afgørende for hvornår kautionistens ansvar indtræder: a. Simpel kaution – kautionisten hæfter kun hvis det er dokumenteret at debitor ikke kan betale. Dokumentation kan ske ved, at kreditor har sagsøgt debitor for den manglende betaling og at det som følge her af viser sig, at debitor ikke kan betale gælden.

Kaution:

(Forpligtet til at betalegælden i tilfælde afdebitors misligholdelse)

Kautionist Debitor Kreditor

(Misligholdelse det vil sige kan ikke betale)

Debitors misligholdelse det vil sige at debitor ikke betaler => Kautionisten skal betale gæld af til kreditor.

Sikkerhed for gæld

I Sparinvest har vi et langsigtet perspektiv og vurderer nøje for-holdet mellem risiko og afkast, inden vi investerer – uanset om markederne bevæger sig op eller ned

sparinvest.dk

Langsigtet investering i en kortsigtet verden

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

53

b. Selvskyldnerkaution – kautionisten hæfter, som om han selv var debitor. Kautionisten skal dermed betale, hvis debitor ikke betaler til tiden. Kreditor behøver ikke først at sagsøge debitor for hans manglende betaling, men kan rette direkte krav mod kautionisten om betaling af gælden. c. Tabskaution – kautionisten indestår for det tab kreditor lider som følge af debitors manglende betaling.

6.2.1 Indholdet af kautionen – hvad omfatter kautionen? Er kautionsforpligtelsen ophørt?

Kautionsaftalens indhold: a. Hvad kautionisten hæfter for det vil sige hvilket beløb, da kautionisten ikke nødvendigvis behøver at hæfte for hele debitors gæld. b. Hvad kautionisten hæfter med, hvilket er hele hans formue, hvis intet er aftalt her om. c. Evt. tidsbegrænsning

Kautions forpligtelsen ophører ved at: a. Gælden er betalt af debitor. b. Gælden er bortfaldet som følge af modregning eller forældelse. c. Kautionsløftets forældelse. d. Kreditor indrømmer debitor henstand, det vil sige udsættelse af betalingen til et senere tidspunkt, uden samtykke fra kautionisten. e. Kautionisten via aftalen om kaution har forbeholdt sig retten til at opsige aftalen og har benyttet sig af denne ret.

6.2.2 Kautionistens hæftelse –hvornår og hvor meget hæfter kautionisten for?

Hvornår hæfter kautionisten? => Kautionisten hæfter kun, hvis betingelserne her for er opfyldt. Foreligger der en kautionsaftale mellem kautionisten og kreditoren, er det pågældende kautionstype der afgøre hvornår kautionisten hæfter for debitors manglende betaling.

Typer af kaution – hvornår hæfter kautionisten?: a. Simpel kaution – Kautionisten hæfter kun, hvis det er dokumenteret, at debitor ikke kan betale. Dokumentation kan ske ved, at kreditor har sagsøgt debitor for den manglende betaling og, at det som følge her af viser sig, at debitor ikke kan betale gælden. Når det er dokumenteret at debitor ikke kan betale så hæfter kautionisten. b. Selvskyldnerkaution – Kautionisten skal betale, hvis debitor ikke betaler til tiden. Kreditor behøver ikke først at sagsøge debitor for hans manglende betaling, men kan rette direkte krav mod kautionisten om betaling af gælden. Kautionisten hæfter når debitor ikke betaler til tiden.

Hvor meget hæfter Kautionisten med ? => Kautionisten hæfter for det beløb, der er angivet i aftalen mellem kautionisten og kreditoren.

Hvis der er fl ere kautionister hæfter de som udgangspunkt solidarisk jf. Gældsbrevsloven jf. §2, stk.1 jf. §61.

Men det kan aftales, at kautionisterne hæfter pro rata, det vil sige at hver kautionist kun hæfter for et givent beløb. I sådanne tilfælde vil kreditor kun kunne forlange maksimalt det angivet beløb fra hver kautionist i tilfælde af debitors manglende betaling.

Sikkerhed for gæld


Erhvervsret

54

Regreskrav mod debitor => Har kautionisten betalt kreditor i overensstemmelse med kautionsaftalen, kan kautionisten gøre sit regreskrav gældende mod debitor for det betalte beløb, det vil sige kautionisten kan gå efter debitor for at få dækket dette beløb.

Hvis én af fl ere kautionister kommer til at betale hele gælden til en kreditor, og hvis de hæfter solidarisk => Pågældende kautionist kan gøre regreskrav gældende over for de øvrige kautionister, således at de alle kommer til at betale en lige stor del af gælden.

Sikkerhed for gæld

DEN INTELLIGENTE VEJ VIDERE

fINaNsJob.Dk

fINaNsJob.DkFOR DIG DER SØGER JOB

I DEN FINANSIELLE SEKTOR

Klik

på

rekl

amen



Erhvervsret

55

7. Tingsret – Køb

Har du med køb eller pant at gøre? Hvis du har med pant at gøre så se kapitel 10. Hvis du har med køb at gøre så se følgende kapitel.

Dette kapitel vedrører ejendomsretlige problemstillinger imellem køber, sælger og tredjemand. Det er vigtigt først at afgøre, hvilke relationer der foreligger i en given konfl ikt.

Mulige relationer: a. Erhververen vs. overdragerens kreditorer - Hvorvidt er erhververen beskyttet overfor overdragerens kreditorer? b. Overdrageren vs. erhververens kreditorer - Hvorvidt er overdrageren beskyttet overfor erhververens kreditorer?

7.1 Erhververen vs. overdragerens kreditorer

Erhververen er beskyttet overfor overdragerens kreditorer, når sikringsakten er varetaget.

Sikringsakten: a. Fast ejendom => Tinglysning jf. Tinglysningsloven §1, stk.1. b. Simple gældsbreve og fordringer => (Pant og eje) denunciation jf. Gældsbrevsloven § 31, stk.1-2. c. Omsætningsgældsbreve => Rådighedsberøvelse (pant) jf. Gældsbrevsloven § 14 (erhverver) og § 22 (kreditorer). Rådighedsberøvelse (eje) jf. Gældsbrevsloven § 14 (erhverver) eller individualisering (eje). d. Håndpant i løsøre => Effektiv rådighedsberøvelse. e. Underpant i løsøre => Tinglysning jf. Tinglysningsloven § 47, stk.1. f. Løsøreoverdragelse til eje => Aftale om overdragelse (species) eller individualisering (genus).

7.1.1 Særlige regler for løsøre

7.1.1.1 Er rådighedsberøvelsen sket?

Hovedreglen er, at når rådighedsberøvelsen er fortaget , så er erhververen beskyttet mod overdragerens kreditorer.

Der foreligger dog en række undtagelser til denne hovedregel: 1. Forstikkelse – fysisk unddragelse for kreditorerne.

Erhververen vs. Overdragerens kreditorer:

Kreditorer Overdrager/Sælger Erhverver/Køber

Overdrageren sælger løsøregenstande til erhververen => Problemstillingen opstår i forbindelse med kreditorernes retsforfølgning af overdrageren, idet kreditorerne ønsker fyldestgørelse i løsøregenstanden.

Tingsret - Køb


Erhvervsret

56

2. Proforma. 3. Omstødelse efter Konkursloven (konkurs, tvangsakkord, gældsernæring) – kreditorly eller kreditorbegunstigelse => se kap.10. 4. Ugyldighedsreglen – Uden for Konkurslovens område. Forudsat dispositionens usædvanlighed, skyldners forsætlige handlen samt tredjemands viden her om.

7.1.1.2 Er genstanden stadig i overdragerens besiddelse?

7.1.1.2.1 Er købesummen betalt?

Nej, købesummen er ikke betalt => Erhverver/køber har ikke betalt endnu og har derfor intet udestående i klemme hos overdrageren. Hovedreglen er, at handlen dog gennemføres, hvis der er indgået en gyldig aftale om overdragelse af en speciesgenstand.

Ja, købesummen er betalt => Erhverver/køber har betalt og har dermed udestående i klemme hos overdrageren, idet han har betalt for en genstand, han ikke har modtaget endnu. Specieskøb => Erhververen er, ved aftalens indgåelse, beskytte overfor overdragerens kreditorer forudsat aftalen er endelig, klar og bestemt. Genuskøb => Individualisering skal ske, før erhververen er beskyttet overfor overdragerens kreditorer. Individualisering indebærer at der er fortaget en udskillelse af genstanden til opfyldelse af pågældende aftale.

Krav til individualisering: a. Genstanden skal udskilles i overensstemmelse med aftalen. b. Der skal være hjemmel til udskillelsen. Hjemmel til udskillelsen skal som hovedregel fremgå af aftalen. c. Erhververen skal underrettes om udskillelsen. d. Udskillelsen skal fremgå som ordinær jf. princippet i Konkursloven §67, stk.1, in fi ne.

7.2 Overdrageren vs. erhververens kreditorer

7.2.1 Har overgivelsen fundet sted?

Det afgørende er salgsgenstandens faktiske overgivelse til erhververen/køberen. Er salgsgenstanden fysisk/faktisk overgivet til erhververen, så har overgivelsen fundet sted. Overgivelse har også fundet sted, hvis salgsgenstanden befi nder sig under forhold der klart må sidestilles med en fysisk/faktisk overgivelse. For eksempel er overgivelse til erhververens ansatte at sidestille med fysisk/faktisk overgivelse til erhververen.

Overdrageren vs. erhververens kreditorer:

Overdrager/sælger Erhverver/køber Kreditorer

Problemstillingen opstår på grund af købers aktuelle eller anticiperet misligholdelse med betalingen => Spørgsmålet er, hvorvidt overdrageren/sælgeren kan hæve købet og kræve ydelsen tilbage på grund af erhververens/købers misligholdelse med betalingen.

Tingsret - Køb


Erhvervsret

57

Nej, overgivelse til erhververen har ikke fundet sted => Overdrager/sælger kan udøve sin standsningsret jf. Købeloven §28, stk.2. En forudsætning for at udøve standsningsretten er at der foreligger aktuel eller anticiperet misligholdelse.

Aktuel misligholdelse => Hvis intet andet er aftalt fi nder samtidighedsgrundsætningen anvendelse jf. Købeloven § 14. Det vil sige, at køber skal betale, når salgsgenstanden overgives til denne. Gør han ikke dette, misligholder han aftalen. Køber skal betale i overensstemmelse med den aftale, der foreligger mellem denne og sælger, og gør han ikke dette foreligger der en aktuel misligholdelse af aftalen.

Anticiperet misligholdelse => Der foreligger anticiperet misligholdelse, hvis køber forventes ikke at opfylde sin betalingsforpligtelse på grund af dennes insolvens. Det er en betingelse at der foreligger en vis sandsynlighed for erhververens misligholdelse. Dette kan skyldes erhververens manglende betalingsvilje eller manglende betalingsevne.

Ja, overgivelse til erhververen har fundet sted => Overdrager/sælger mister sin standsningsret og dermed ejendomsretten til salgsgenstanden jf. Købeloven §28, stk.2. Undtagelse foreligger i følgende tilfælde: a. Købers afvisning af salgsgenstanden jf. Købeloven §28, stk.2. b. Kontantsalg og meget hurtig reaktion – ejendomsforbehold i forbindelse med et kontantsalg forudsat overdrager/sælger reagere meget hurtigt i tilfælde af erhververens/ købers misligholdelse. c. Overgivelse er sket efter erhververens/købers konkurs. d. Gyldigt ejendomsforbehold. (Se Kreditaftaleloven §34 samt kap.7 afsnit 1.1.)

7.3 Vindikation og ekstinktion

Dobbeltdisposition:

Overdrageren

Erhverver 1(først i tid)

Erhverver 2

Overdrageren indgår først en aftale med erhverver1. Derefter indgår han en aftale med erhverver2 om samme salgsgenstand. Der opstår hermed en konflikt, da det skal afgøres, hvem der har ret til genstanden, det vil sige det skal afgøres hvilken aftale der består. De to aftaler er gyldige hver for sig, men de skaber to uforenelige rettigheder det vil sige både erhverver1 og erhverver2 har ret til samme genstanden i følge de to uforenelige aftaler her om.Hovedregel: ”Først i tid bedst i ret”Undtagelse: Ekstinktion

Overdrager Erhverver1 Erhverver 2

Videresalg:

Erhverver 3

Den oprindelig berettiget trues af senere erhververe. Den oprindelig berettigedes ret stemmer ikke overens med rettighederne for senere erhverver.

Tingsret - Køb


Erhvervsret

58

Hovedreglen: Vindikation. Vindikation er en rettighedshavers ret til at få sin rettighed eller genstand tilbage fra tredjemand, når denne uretmæssigt disponerer over den.

Undtagelsen: Ekstinktion. Ekstinktion er en rettighedshavers (den oprindeligt berettigedes) rettighedsfortabelse over for tredjemand (senere erhverver), idet denne opnår bedre ret end rettighedshaveren, uanset tredjemands uretsmæssige disponering.

Betingelser for ekstinktion: a. Erhververen har fortaget sin sikringsakt – Rådighedsberøvelse ved løsøre. b. Besiddelse/legitimation hos mellemleddet – Løsøre. Mellemleddet, det vil sige den person erhververen indgår aftalen med, skal have fremstået som den person, der var legitimeret til at råde over genstanden. c. Begrundet god tro hos erhververen – erhververen skal være i god tro med hensyn til rådighedsberøvelsen og aftalens indgåelse. d. Hensynsafvejning – den oprindelig berettigedes uforsigtighed eller passivitet.

Tingsret - Køb

Klik

på

rekl

amen


Overblik over erhvervsret - del 2 · 2013. 3. 9. · Download gratis bøger på ventus.dk /...

Documents

Transcript of Overblik over erhvervsret - del 2 · 2013. 3. 9. · Download gratis bøger på ventus.dk /...