Gruppe 15

Anja J. Baluch (230391-ajub)

Charlotte K. Jæger (020890-ckan)

Isabel Aagaard (091190-iaag)

Julia Warnke (250891-jwar)

Kahlina R. Ottosen (230492-krab)

Abstract

The development of our society demands us to re-define the position and objectives of all the

institutions which work with information, knowledge and culture. Libraries have been identified

as the gateway to information, but now information and knowledge is accessible on many

different platforms. We want to explore how a crossmedia perspective can improve Østerbro

librarys future.

Through two qualitative interviews and our survey finding, we wish to shed some light on our

public libraries media use, to identify key issues and hopefully influence changes to Østerbro

librarys media understanding. Using Crossmedia theory we will try to explore the possibility of

Østerbro Library communicating better to our chosen audience, families with young children.

Keywords:

Østerbro Library, Crossmedia, Events, Media Strategy, Media Platforms

Indledning

Engang var bøger ikke allemandseje. Viden var værdifuld og bøger var dyre. Derfor var præsten

indehaver af bøger, og hvis man ønskede at låne en bog, måtte man gå til ham. Det vi i dag

betegner som et biblioteket, var dengang et lille skab på præstens kontor, hvorfra han udlånte

én kostbar bog ad gangen til landsbyens borgere.

Sidenhen har bibliotekerne tilpasset sig tidens udvikling og udfordringer. Bibliotekerne tilbyder i

højere grad andre aktiviteter end at udlåne bøger, og er nu i højere grad et tilgængeligt

samlingspunkt hvor folk enten kan deltage i aktiviteter eller mødes og interagere med andre

brugere af biblioteket. Dog står bibliotekerne nu overfor et paradigmeskift, hvor de skal tilpasse

sig tiden og udvide deres tilbud til borgerne. Deres funktion som udbyder af viden er i

konkurrence med internettet, hvilket gør, at det er sværere at fange brugerne på deres fysiske

platform, da det meste nu foregår digitalt. Deres rolle som det eneste hus inden for vidensdeling

er forbi, og de må derfor åbne øjnene for nye metoder til at bevare deres besøgende.

I dag er Danmark et land fyldt med biblioteker. Der findes et lovkrav om, at der skal være ét

bibliotek i hver kommune. Dog har Københavns Kommune valgt at gøre det anderledes, da de

har over 20 biblioteker inden for deres rammer. Disse biblioteker har de valgt at samle online på

én hjemmeside, hvor man på undersiden kan finde information fra de 20 biblioteker, som alle

tilhører kommunen. Samarbejdet gør det lettere for brugeren, at benytte sig af alle bibliotekerne

frem for at være afgrænset til ét enkelt. Derudover har samtlige 20 biblioteker hver deres ansigt,

men vi har i denne opgave valgt at fokusere på ét ansigt værende børnefamilier, hvilket passer

på Østerbro Bibliotek.

Østerbro Bibliotek opererer på flere platforme. Vi har valgt at fokusere på deres hjemmeside1,

Facebook side og Østerbro lokalavis, men da deres brug af platforme ikke spiller sammen på

tværs af medierne, vil deres mediestrategi betegnes som flermediel og ikke tværmediel. Vi har

forsøgt, at få svar på hvorvidt det har en afgørende rolle, at gå fra en flermediel til en

tværmediel strategi, i håbet på at forbedre Østerbro Biblioteks formidling til børnefamilier.

1 Østerbro Bibliotek: http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/oesterbro

Motivation

Med udgangspunkt i analyseredskaber og metoder inden for crossmediafaget vil vi undersøge,

hvorvidt Østerbro Bibliotek kan klare sig gennem Kulturstyrelsens Digitaliseringsstrategi 2012-

20152#, der er planlagt af Folketinget.

Bibliotekets rolle i samfundet har ændret sig i og med, at information er blevet lettere

tilgængeligt. Det vil derfor være interessant at se på, hvordan biblioteket har tænkt sig at forblive

en vigtig rolle i samfundet, ved blandt andet at se på bibliotekernes synlighed på diverse

medier. Da Østerbro Bibliotek opererer på flere medier, vil det være spændende at undersøge,

hvordan en eventuel sammenkobling af disse, kan føre til forbedringer af deres formidling, da

informationen derfor vil være tilpasset en kontekst, eller om dette blot er en hypotese, vi har.

Problemstilling

I forhold til opgaven undrer vi os over, hvorfor Østerbro Bibliotek bruger flermedialitet, og derved

mister kommunikationen imellem platformene, og ikke tværmedialitet, som kan styrke denne

kommunikation. Vi vil derfor undersøge hvilken sammenhæng af platforme, der giver mening at

benytte i forhold til biblioteket. Brugernes mening er relevant at inddrage, for at støtte op

omkring den strategi Østerbro Bibliotek kunne bruge, hvis de skulle tilpasse medierne til deres

ønsker.

Noget vi har bidt mærke i er, at udover at fokusere på udlån af bøger, har de valgt at skabe

oplevelser i form af arrangementer. I forbindelse med et interview med Michael Anker,

koordinator hos Kulturstyrelsen, nævner han, at bibliotekerne lige nu står over for et

paradigmeskift: "Hvis man opfatter bibliotekets kerneopgave, at lange en masse materialer over

disken, så er der ikke noget bibliotek om 20 år" Anker (Bilag 1). Ud over dette, undrer vi os over,

hvilke platforme og medier der kunne være oplagte at bruge i forbindelse med en eventuel

tværmediel strategi i forhold til information og kommunikation af arrangementerne på

biblioteket.

Afgrænsning

Efter at have afgrænset os i forhold til valg af bibliotek, har vi valgt en målgruppe. Et interview

med Rikke Smith gjorde os opmærksomme på, at Østerbro Bibliotek havde fået en ny

målgruppe. Hun havde observeret, at ved en del arrangementer i børneafdelingen, var der flere

2 Online tilgængelig - Se referencelisten

og flere udenlandske familier, der havde deltaget. Hun fortalte os derudover, at de havde et

ønske om, at nå denne målgruppe. (Bilag 2) Selvom størstedelen af de besøgende er danske

børnefamilier, er det interessant at finde ud af, hvorvidt formidlingen kan forbedres i forhold til

den nye målgruppe. Vi har endvidere valgt at gå væk fra de sædvanlige lånere på biblioteket og

i stedet fokusere på de unge børnefamilier, som benytter biblioteket som opholdssted. Ifølge

Anker (Bilag 1) er det: “[...] folkebibliotekernes opgave, at få viden via proces. Du får ikke bare

bare viden ved at have en bog. Der skal en proces til. [...] Vi skal facilitere denne proces". Dette

er bibliotekernes primære opgave udover formidling.

Vi har yderligere afgrænset os ved at sætte fokus på arrangementerne, der foregår på Østerbro

Bibliotek, da den rolle bibliotekerne har i forhold til lån på et tidspunkt vil blive digitaliseret som

følge af den nye digitaliseringsstrategi, som skal sikre, at de fleste bøger skal være tilgængelige

online frem for fysisk på bibliotekerne.

Østerbro Bibliotek er repræsenteret både på digitale og analoge platforme. Online ses de på

hjemmesiden og på Facebook siden1. Offline prøver de at nå ud til brugerne via lokalavisen og

opslagstavler på selve biblioteket. Vi vil begrænse os ved at arbejde med de digitale platforme,

som Østerbro Bibliotek allerede benytter sig af. Dog vil vi også berøre hvordan, de offline kan

forbedre kommunikationen af arrangementerne i forhold til målgruppen, som vil blive gjort rede

for i følgende afsnit.

Målgruppe

Hver af Københavns Kommunes biblioteker fokuserer specifikt på bestemte målgrupper.

Grunden til dette er den lille afstand imellem dem, men alle biblioteker skal selvfølgelig kunne

huse den brede befolkning. Ifølge Anker og Smith er Østerbro Biblioteks fokus som tidligere

nævnt børnefamilier, og vi har derfor brugt denne information til vores projekt.

De udenlandske familier deltager i højere i grad aktivt i de arrangementer, som finder sted på

biblioteket (Smith i bilag 2). Selvom de er blevet en stigende del af bibliotekets besøgende,

henvender biblioteket sig egentlig ikke til målgruppen på deres platforme. Udenlandske

børnefamilier kan muligvis have behov for andre tilgange til information end de danske, hvis

ønsket er, at de skal blive mere aktive på biblioteket. Det er derfor en interessant målgruppe at

1 www.facebook.com/pages/%C3%98sterbro-Bibliotek/148027035250475

se på, da Østerbro Bibliotek kommunikerer på dansk via platformene, og derfor kan have svært

ved at nå ud til brugere som ikke taler dansk. De udenlandske tilkommere kan eksempelvis

have stor gavn af, at indholdet eksisterer på engelsk, så de har større mulighed for at udnytte

de faciliteter Østerbro Bibliotek tilbyder. Smith udtaler, at det er en målgruppe de ønsker, at

have mere fat på, men det kan være lettere besværligt hvis formidlingen ikke når ud til dem.

Vi ønsker dog stadig at fokusere på de danske børnefamilier, da vi har en interesse for at finde

ud af, hvordan formidlingen kan blive bedre for denne gruppe også.

Ud fra ovenstående oplysninger har vi udformet vores problemformulering samt

arbejdsspørgsmål.

Teori

Crossmedia

At skabe kommunikation på flere medieplatforme er ikke det samme som at skabe samspil

mellem de enkelte medier. Det er interessant at inddrage teori, som peger på hvorledes

tværmedial kommunikation kan inddrages i forskellige mediekoncepter. Vi vil belyse begreber

inden for crossmedia ud fra medieforskeren Anja Bechmann Petersen (2007) både ud fra

artiklen "Tværmedialitet som kommunikationsform" og hendes afhandling “Crossmedia -

Innovationsnetværk for traditionelle medieorganisationer.” Derudover ønsker vi konkret at

undersøge Østerbro Biblioteks muligheder for at benytte deres medier på tværs, og hvilke

fordele eller ulemper dette kan have. Derudover inddrager vi Thomasens (2007) teori omkring

flermedialitet for at beskrive hvordan Østerbro Bibliotek hænger sammen nu. Endvidere vil vi

bruge Bechmanns (2009) afhandling til at forklare hvorvidt konvergens og remediering er en del

af tværmedialiteten. Bolters (2007) vil ydermere bruges til konkret at beskrive begrebet

remediering på lige fod med Roses (2002) begrebsafklaring af ordet konvergens.

Oplevelsesøkonomi

Oplevelsesøkonomi handler om at skabe en oplevelse for brugeren. Ved at gå i dybden med

dette begreb, vil vi opnå forståelse for hvilke egenskaber og fordele der kan være, ved at skabe

disse oplevelser. Jantzen et al. (2007) beskriver ved hjælp af figurer, hvilke roller brugeren kan

have i selve oplevelsesmomentet, og vi vil ved hjælp af disse figurer placere de arrangementer

Østerbro Bibliotek kan have.

Storytelling

Vi vil forsøge at koble Østerbro Bibliotek sammen med begrebet storytelling ved at bruge Lena

Mossbergs (2007) teori omkring metoden og give et bud på, hvordan dette begreb kan bruges i

forbindelse med deres arrangementer. Hendes teori er inspireret af mange andre teoretikere,

men hendes artikel: “At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling”, giver en meget overordnet

ide om, hvad det indebærer samt hvordan man bedst muligt udnytter metoden.

Community

For at få en forståelse for bibliotekernes muligheder i fremtiden, har vi valgt at belyse begrebet

community. Vi vil inddrage Parks (2011) og Bayms (2010) teorier vedrørende community, det

som skaber en ‘følelse af fællesskab’. Dette vil vi gøre, for at analysere Østerbro Biblioteks

allerede eksisterende community, da det kan forstærke deltagelses engagementet.

Kvantitativ metode

Ved hjælp af Barrie Gunters tekst “The quantitative research process” fik vi et bedre indblik i,

hvordan vi skulle indsamle data og behandle dem derefter. En del af teorien bliver brugt til at

repræsentere vores resultater af vores analyse af data. Derudover har vi brugt “A guide to

Questionnaire Design” fra 2009 til at redegøre for nogle af begreber inden for denne metode.

Metode

For at underbygge vores bud på, hvordan vi vil forbedre Østerbro Biblioteks mediestrategi,

benytter vi os af metodetriangulering, da vi både foretager en kvalitativ og en kvantitativ

undersøgelse. Vi har valgt at lave en kvalitativ undersøgelse, da denne skal understøtte den

kvantitative undersøgelse. Dette vil vi uddybe i de følgende afsnit, hvor vi også vil komme ind på

fordele og ulemper ved de to metoder.

Kvalitativ metode

Struktur på interview

Vi har foretaget to semi-strukturerede interviews med henholdsvis Michael Anker og Rikke

Smith (Bilag 1 og 2). Først ville vi spore emnet ind på nogle specifikke spørgsmål, men valgte at

lave et semistruktureret interview, da vi ønskede, at der skulle være plads til nye informationer

og tanker (Kvale, 1997).

Michael Anker har tidligere arbejdet med Københavns Biblioteks hjemmeside. Hans viden bag

hjemmesiden, samt forståelse for Kulturstyrelsens rolle, har givet os en indsigt i deres tidligere

mediestrategi og visionerne for bibliotek.kk.dk.

Vi valgte herefter at kontakte Østerbro Bibliotek, da vi havde fået interesse for deres måde at

arbejde med deres ansigt, især ved arrangementerne på biblioteket. Vi kom i kontakt med Rikke

Smith og hun nævnte den nye spirende målgruppe. Herudover fik vi et indblik i, hvordan deres

hjemmeside og Facebook side hænger sammen. Vi ser dem som værende afhængige

platforme, da indholdet på hjemmesiden automatisk bliver flyttet over på Facebook siden.

Derudover fik vi en forståelse for Smiths hverdag, og de tanker hun har om især de digitale

mediers betydning for Østerbro Bibliotek.

Styrker og svagheder ved kvalitativ metode

En af de største styrker ved den kvalitative metode er den dybere forståelse man får af det

specifikke i løbet af et interview. Den interviewede er i centrum og kan dermed afklare,

omformulere samt nuancere spørgsmål og svar. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at

man skal opbygge en tillid mellem interviewer og interviewperson, da den interviewede kan

afholde sig fra, at udtrykke bestemte holdninger, enten på grund af følelsen af ubehag eller fordi

personen er bevidst omkring observationen (Kvale, 1997). Dette bemærkede vi bla. ved vores

interview med Anker, hvor det tog et stykke tid før han var tryg ved situationen. En svaghed ved

denne metode er, at man ikke får en generel repræsentativitet i og med, at man kun taler med

få personer, som har en begrænset mængde svar, og som kan være påvirket af situation og

baggrund. Ankers rolle inden for Kulturstyrelsen kan endvidere have påvirket resultatet. Men vi

kan konkludere, at vi via de kvalitative interviews har skaffet oplysninger om meninger,

synspunkter og adfærdsmønstre med det formål at opnå en helhedsforståelse af en given

situation og søgt dybere forklaring på vores problemstilling.

Kvantitativ metode

Der findes mange forskellige kvantitative metoder. I vores opgave har vi valgt at arbejde med

spørgeskema både offline og online. Med offline forstås det, at vi har delt spørgeskemaerne ud i

hånden eller at vi har lavet en digital survey og bedt respondenterne om at udfylde den på

computeren, mens vi stod ved siden af. Online versionen er den survey, vi fik mulighed for at

ligge op på Østerbro Biblioteks hjemmeside og Facebook side. I det følgende afsnit vil vi se på,

hvordan vi har brugt denne metode i forhold til vores projekt.

Hypoteser

“Quantitative research is primarily concerned with demonstrating cause-effect relationships, and

any research project begins by setting up a hypothesis.”

(Gunter, 2002, p. 211).

Som givet i det ovenstående citat, så skal man i hvilket som helst projekt opsætte nogle

hypoteser. Efter at have foretaget de kvalitative interviews, hvor vi fik en masse informationer og

viden, opstillede vi disse hypoteser til den kvantitative undersøgelse. Nedenfor ses de emner vi

har undret os over og ønsker enten be- eller afkræftet:

● Østerbro Bibliotek har brug for tværmedialitet - FB, Twitter, Hjemmeside, APPs

● Forældre bruger Facebook til at få information om Østerbro Bibliotek

● Forældre kommer til Østerbro Biblioteks arrangementer og bruger det som opholdssted

● Antallet af udlændinge er steget - derfor har de har brug for information på engelsk

Selvom disse hypoteser er spredte, så er der nogle emner, man kan tage op. Det kan for

eksempel være brugen af medier og information; unge børnefamiliers brug af arrangementer og

forældrenes vaner omkring biblioteket. Dette skal give os forståelse for brugerens behov og

synspunkter, og undersøgelsen skal forsøge at belyse, hvordan og hvorledes lånerne på

Østerbro Bibliotek ønsker, at få information om arrangementer. Dette skulle hjælpe os til at

besvare vores hypoteser.

Surveydesign

Inden for design til spørgeskemaer findes der flere elementer, man bør og ikke bør gøre. Der er

for eksempel nogle væsentlige retningsIinjer i forhold til de spørgsmål, som bliver udformet og

disse er gode at følge, for at lave et forståeligt spørgeskema.

Først og fremmest skal man vide, at der findes to slags spørgsmål: åbne og lukkede. De åbne,

besvarer respondenterne spørgsmålet med egne ord. Disse kan være vanskelige at bruge i

forhold til en survey, da man skal sidde og analysere dem hver og én. Det er blandt andet

derfor, at vi har fravalgt disse - vi kunne dække vores behov ved hjælp af lukkede spørgsmål.

De lukkede findes ydermere i to former: dikotome og multi-choice. De dikotome er spørgsmål

som Ja/Nej, som vi blandt andet har brugt i spørgsmålet om, hvorvidt man har børn på eller

under 6 år.

[spg. 3 i survey]

Multiple-choice giver mulighed for flere svar til et spørgsmål. Først og fremmest vil man dække

alle de mulige svar der kan være til spørgsmålet, men hvis dette ikke er muligt, kan man bruge

en mulighed som kaldes Other, hvori brugeren kan skrive sit eget svar. For ikke at gå glip af de

mulige svar der kunne være hvis respondenterne havde andre behov eller ideer til indhold end

vi havde forudset, har vi spurgt hvilket indhold de ønsker på de to platforme. (Kalus, 2009).

Udover de spørgsmålstyper vi har valgt, har vi også gjort os nogle overvejelser omkring måden,

hvorpå de er formulerede. Især når man arbejder med et specifikt fag som Crossmedia der er

meget IT fokuseret, kan tendensen til at bruge fagord være svær at abstrahere fra. I første

udgave af vores spørgeskema brugte vi platform i stedet for eksempelvis hjemmesiden, men da

vores målgruppe ikke er specialister på området, valgte vi at ændre dette, for ikke at bruge alt

for tekniske termer. Vi har været bevidste omkring at undgå værdiprægede og/eller ledende

spørgsmål, da det kan præge respondentens svar, som kan påvirke resultatet af

undersøgelsen.

En fejl vi dog har gjort os, er i spørgsmålet omkring hvor ofte respondenten bruger Facebook.

Her tvinger vi brugeren til at tænke sig om, hvilket kan være forstyrrende, da et spørgeskema

helst skal være nemt og let at udfylde.

[spg. 9 i survey]

Spørgsmålet kunne være formuleret anderledes, så dette ikke blev en hindring for svar. Vi har

valgt at give nogle dækkende svar ved de spørgsmål som indeholder flere svarmuligheder.

(Radio Buttons) Dette ses blandt andet ved spørgsmålet omkring alder, hvor vi har delt

aldersgrupperne op i intervaller af fem år.

[spg. 2 i survey]

Da vores målgruppe er børnefamilier med børn på 6 år eller under, har vi set det relevant at

bevæge os inde for aldersgruppen 20-40 år. For at dække alle besvarelser, har vi valgt at have

en kategori med under 20 år og en med 40+. Dog er det vigtigt ikke at have for mange

svarmuligheder, da dette kan få respondenten til at vælge det øverste, som ikke vil give en

fyldestgørende undersøgelse. Ved at indsætte en Other mulighed, har vi derfor prøvet at undgå

dette, fordi respondenten har mulighed for at uddybe sit svar. (A guide to Questionnaire Design,

2009)

Pilottest

En pilottest går ud på, at udformer sin egentlige spørgeskemaundersøgelse i en lille skala. Den

går ud fra de betingelser, man sætter for den endelige, både i form af målgruppe og måden man

vil gøre det på. Man bruger den til at finde ud af, om der kan være nogle mangler ved

undersøgelsen, og man kan tage spørgsmål op til revision, hvis dette er nødvendigt (Kalus,

2009).

Vores test blev udformet på papir, da vi ønskede at få respondenter indenfor vores population til

at besvare det. Vi valgte, at gå ud fra en tilfældig strategi, dog med målgruppen i mente (Gunter,

2002, p. 217). Vi besøgte Østerbro Bibliotek og placerede os i børneafdelingen, hvor vores

målgruppe ville befinde sig mest, da der foregik et arrangement på det tidspunkt vi var der,

hvorefter vi delte testen ud til forældrene, der havde tid.

Ved testen fandt vi blandt andet ud af, at mange ikke kom på grund af arrangementet, hvilket

gjorde vores spørgsmål omkring dette irrelevant. Endvidere oplevede vi, at mange spørgsmål

blev overset, og vi fik derfor en masse irrelevante sidenoter til spørgsmålene, som vi ofte heller

ikke kunne læse. Det var også svært for os, at komme i kontakt med de besøgende uden at

virke påtrængende, men det gav os en forståelse for, hvordan de brugte bibliotekets rammer.

De besøgende gav os tilmed en masse feedback på vores spørgeskema, og vi fik indsamlet

empiri ved at observere forældrenes ageren med deres børn på biblioteket.

Survey

Efter at have revurderet vores pilottest, besluttede vi, at lave undersøgelsen online i stedet for

offline. Det online spørgeskema blev både lagt op på Østerbro Biblioteks hjemmeside og

Facebook side, men blev også brugt til offline besvarelse på en computer. Vi valgte at gøre

dette, for at have bedre kontrol i besvarelsesprocessen. På sin vis kan man sige, at det både er

en fordel og en ulempe at forsøge at kontrollere respondenterne på denne måde. Hvis man

vælger lukkede spørgsmål i sin undersøgelse, skal man være sikker på, at der ledes videre til

andre relevante spørgsmål til respondenten, hvilket kan diskuteres hvorvidt vi gjorde korrekt

eller ej. Ulempen ved lukkede spørgsmål er, at respondenten bliver tvunget til at besvare

modstridende spørgsmål, for at kunne færdiggøre undersøgelsen, da man ikke kan komme

videre, før spørgsmålet er besvaret.

Udover at have lagt spørgeskemaet ud på de to digitale platforme, har vi også været fysisk ude

på Østerbro Bibliotek. Det vil altså sige, at vi har stået personligt og henvendt os til de

besøgende, som derefter har udfyldt vores online spørgeskema. Dette gjorde vi over to gange,

for at indsamle nok data. Ved undersøgelsen erfarede vi blandt andet, at vi arbejdede med en

svær målgruppe. Mange havde andet at se til, end at besvare vores spørgeskema, hvilket

gjorde, at vi ikke fik det ønskede antal respondenter, vi havde håbet på. Da målet for

undersøgelsen oprindeligt var 100 besvarelser, og vi, i mangel på respondenter og flere

afvisninger, fik indsamlet 58 besvarelser, blev dette kriterium ikke opfyldt.

Styrker og svagheder ved kvantitativ metode

Fordelen ved at bruge kvantitativ metode, er den høje repræsentativitet i form af mange

respondenter. Derudover er spørgsmålene entydige og der er mange former for

præsentationsmuligheder. Endvidere er sammenligningsmulighederne gode i og med man kan

drage paralleller mellem respondenternes svar. Derudover kan man sammenligne variabler.

Ved at bruge kvantitativ metode, undersøger vi et socialt fænomens udbredelse og fordeling. Ud

fra de repræsentative målinger kan man endvidere generalisere samt af- eller bekræfte en

hypotese. Ulempen ved at bruge kvantitativ metode er de misforståelser der kan opstå i

forbindelse med formuleringer af spørgsmålene. De skal være præcise og forståelige, samt

udtømmende og gensidigt udelukkende. Derfor har lukkede svarmuligheder den fordel, at man

kan sammenligne respondenternes svar og omsætte disse til tal. Dog giver denne mulighed

unuancerede svar, da respondenten ikke har mulighed for at uddybe.

Sammenkobling af de to metoder

Ved at bruge både kvantitativ og kvalitativ metode, får vi en større forståelse for, hvad Østerbro

Bibliotek kan gøre, for at tilbyde unge børnefamilier en bedre oplevelse og service. Overordnet

set, kan det udledes, at den kvalitative metode har hjulpet os på sporet af forståelsen af et

fænomen, hvor den kvantitative har hjulpet os med at forklare dette. En kombination af disse,

har været relevant for vores opgave, og har været med til at forme resultatet.

Vi har brugt metoden til at undersøge medieplatformenes nuværende brug og mulighederne for

Østerbros Bibliotek. Vi vil herudover lave en analyse af Østerbro Biblioteks formidling af indhold

til brugerne på deres platforme, og ved at bruge programmet SPSS vil vi analysere den

indsamlede data fra undersøgelsen.

CROSSMEDIAKAPITEL 1.

Kapitel 1: Crossmedia

Tværmedialitet er det danske ord for crossmedia. I det følgende vil vi forklare, hvad dette

begreb indebærer, samt hvordan konvergens og remediering har bidraget til udviklingen. Men

for at skabe et overblik over hvordan det ser ud nu, vil vi først forklare hvordan Østerbro

Biblioteks medieplatforme hænger sammen. Herefter vil vi lave en indholdsanalyse af

hjemmesiden, som leder videre til et bud på, hvordan Østerbro Biblioteks mapping kunne se ud

ifølge os.

Mapping

Ud fra vores observationer af Østerbro Biblioteks platforme og mediebrug har vi udformet en

mapping [figur 1.1] som viser, hvordan Østerbro Bibliotek benytter deres medier nu.

[figur 1.1]

Figur 1.1 viser tydeligt, at der ikke eksisterer en sammenhæng mellem medierne. De

udspringer alle fra deres fysiske platform - biblioteket. De har en halv sides reklame i den lokale

avis, med information om bla. arrangementer. I interviewet med Smith (Bilag 2) nævner hun dog

noget om, at få et nyhedsbrev, hvilket kunne muliggøre et link mellem deres platforme. Men

dette vil vi undersøge nærmere, efter en forklaring af begreberne, tværmedialitet, flermedialitet,

konvergens samt remediering.

Begrebet Crossmedia

For at forstå ordet tværmedialitet, er det vigtigt at forstå sammensætningen af ordet. Tværs

defineres som en retning der går direkte gennem noget og kommer fra det oldgræske ord tvær,

der betyder dreje. I ordet indgår ydermere medialitet som kan betragtes som de muligheder og

begrænsninger, der er ved et medie, for at påvirke kommunikationen i de situationer hvor

mediet anvendes (Petersen, 2007). Tværmedialitet kan derfor betegnes, som kommunikation

der går gennem flere medier.

“Crossmedia kan generelt siges at være en produktions-, kommunikations- og brugsform, der

flytter fokus fra det monomediale til det relationelle eller flermediale gennem et tværgående

samspil.” (Bechmann, 2009, p. 12)

Sådan skriver Anja Bechmann (2009) i sin afhandling: “Crossmedia - Innovationsnetværk for

traditionelle medieorganisationer.” Crossmedia handler altså om, hvorvidt man med flere medier

kan skabe et tværgående samspil, som gør det muligt for brugeren, at være en del af et koncept

på flere forskellige medier. At kunne kommunikere, udgør et mulighedsfelt hvori man gennem

flere kanaler kan styrke gennemslagskraften ved det pågældende koncept, og dette kan være

samtidigt såvel som tidsforskudt. Men tværmedialitet handler ikke kun om, at kunne

kommunikere på så mange platforme som muligt, det handler også om

”[…] at have en mening med at anvende de platforme, der vælges og ikke mindst gøre

opmærksom på denne.” (Petersen, 2007, p 37)

Det vil sige, at man ikke blot skal benytte sig af en tværmedial strategi, hvis ikke det giver

mening i forhold til konceptet og brugerens behov. Østerbro Bibliotek bruger ikke tværmedialitet

i forbindelse med deres platforme. Derimod benytter de sig af flermedialitet, hvilket forklares i

det følgende.

Flermedialitet & tværmedialitet

“Flermedialitet, multiple medier (Boczkowski & Ferris 2005), multiple platforme (Poulter 2003;

Enli 2007) eller hybridmedialitet (Boumans, 2004) kendetegner en kommunikationsform, der

inddrager og skaber relationer mellem flere medieplatforme.” (Bechmann, 2009, p. 13)

Hvor tværmedialitet handler om medieplatformenes sammenspil via kommunikation

kendetegner flermedialitet altså en kommunikationsform, hvor flere medier anvendes inden for

det samme koncept samtidigt. Petersen (2006) mener, at flermedialitet er kommunikative

relationer, hvor Thomasen (2007) mener, at flermedialitet udelukker kommunikationen mellem

medierne. Forskellen fra tværmedialitet er, at der ikke eksisterer forbindelser mellem

budskaberne i de enkelte medier ved flermedialitet (Thomasen, 2007). Medierne benyttes altså

samtidigt, men ikke på tværs af hinanden via henvisninger.

Det er vigtigt at forstå og bruge tværmedialitet, fordi vi er begyndt at benytte os af flere og flere

medier. Ifølge DR’s medieudviklingsrapport 20111, er danskernes medievaner ikke kun blevet

større men også fordelt på flere medieplatforme.

“Der er stor stabilitet i brugsmønstrene af de traditionelle massemedier, og der er

bemærkelsesværdige forandringer i danskernes mediebrug af de nyere medier.”

(Medieudviklingen, 2011, p. 5)

Vi hører stadig radio og er hurtige til at tilvænne os nye medier, hvilket igen fortæller os, at vi i

højere grad benytter os af flere medier samtidigt og at vores forbrug bliver større på flere

platforme. Anker (Bilag 1) belyser denne tendens og mener, at formidling bliver et meget

relevant fokus, der skal tages hensyn til, hvis man vil nå ud til brugerne af platformene.

Østerbro Bibliotek bruger som sagt flermedialitet, hvilket vil sige, at der ikke eksisterer

henvisninger fra eksempelvis hjemmesiden til Facebook.

”Jeg bruger mere energi på hjemmesiden end jeg bruger på Facebook, fordi det er der de

kigger.” (Smith i bilag 2)

1 Online tilgængelig - Se referencelisten

Smith mener hermed, at brugerne i højere grad benytter sig af hjemmesiden end Facebook,

hvilket derfor er afgørende for, hvor Smith ønsker at lægge sit fokus. Men for at skabe mere

aktivitet på Facebook, må der også lægges energi og kræfter i det. Der er flere måder, hvorpå

aktiviteten kan skærpes på de forskellige platforme. Højbjerg (2007) taler for eksempel om

grafiske elementer, der har inspiration fra computermediet, såsom logo, farver osv., som en

måde hvorpå tværmedialitet kan skabes visuelt; hvilket også betegnes konceptuel

tværmedialitet (Petersen 2007). Dette er dog heller ikke noget, som Østerbro Bibliotek har valgt

at benytte sig af. De forskellige medier er altså enkeltstående, dog med samme fokus, og vi

forsøger derfor at undersøge, hvorvidt tværmedialitet kan gøre en forskel for bibliotekets

kommunikation, ved at udnytte de forskellige fordele i en kommunikationsstrategi.

Konvergens

Tværmedialitet er stærkt forbundet med begrebet konvergens. Ofte bruges ordet som synonym

for tværmedialitet inden for nyhedsproduktion som bl.a. “convergent news.” (Bechmann 2009;

Erdal 2008). Konvergens eksisterer i rendyrket form som tanken om ’one black box’ (Bechmann

2009; Jenkins 2001) med ét digitalt netværk, ét marked og én retorik (Bechmann, 2009). Sagt

med få ord, er mediekonvergens altså teorien om, at flere medier glider mod ét. Derfor må

mediedivergens betyde at et medie glider mod flere.

Da Østerbro Bibliotek benytter sig af flermedialitet, benyttes kommunikationen i flerhed af

medieplatformene. Dette er en mediestrategi Sandvik (2012) nævner i sin artikel: “At tale med

flere medier”. Han mener, at man i denne strategi taler om mediedivergens, da et medie, her

Østerbro Bibliotek, kommer ud på hjemmesiden og siden hen Facebook.

“[...] crossmedia er en vekselvirkning mellem konvergens og divergens” (Bechmann, 2009, p.

16)

Det vil sige, at de traditionelle medier stadig eksisterer og ikke bliver erstattet af nye, selvom der

er i højere grad forekommer konvergens. Derudover repræsenterer konvergens et kulturelt skift,

da brugere bliver motiveret til at søge ny information og skabe forbindelser mellem spredt

medieindhold. (Sandvik 2012; Jenkins 2006) Internettet er i den forbindelse udtryk for

mediekonvergensen, fordi gamle og nye medieformer mødes gennem digital teknologi og

smelter sammen via både tekst, billede, lyd, film osv. (Sandvik, 2012) Altså kan Østerbro

Bibliotek udnytte denne mediekonvergens for at skabe bedre kommunikation brugerne og

platformene imellem.

Remediering

Konvergens har betydet mere fokus på remediering - dette begreb kan hurtigt blive blandet med

mediekonvergens. Forskellen er dog, at mediekonvergensen er den teknologiske mulighed for

at lave medieplatforme, mens remedieringen handler om at medier tilegner sig andre

teknologiers form, æstetik og sociale betydning. (Philipsen, 2008)1

“Remediation is a study of the relationships between ‘new media’ and traditional media.” (Bolter,

2007)

Remediering er altså en oversættelse, en kopiering eller en overførsel fra ét medium til et andet,

hvor gamle og nye medieformer og traditioner glider ind i hinanden. Alle medier benytter sig i

dag af en form for remediering i og med hvilket som helst medie forklares i lyset af andre

medier. (Rose, 2002)

”Når vi har lagt noget op på hjemmesiden, så ryger det direkte op på facebook.” (Smith i bilag 2)

Ud fra ovenstående citat, kan det udledes, at Østerbro Bibliotek benytter sig af remediering, da

indhold fra hjemmesiden bliver overført direkte til Facebook. For at kunne kommunikere på

tværs af medierne, bør man have en forståelse for de forskellige mediers karakteristika.

Forståelsen for hvilke implikationer remediering kan have på form og indhold er altså væsentlig

at betragte for især Østerbro Bibliotek. Endvidere skal det vurderes hvilke medier der skal spille

sammen samt hvilke dele af mediebudskabet der skal kommunikeres. (Sandvik, 2012) Ved

grundigt at vurdere dette sammenspil, kan hvert medie skabe en merværdi for brugeren i form

af engagement og det er dette engagement vi ønsker at skabe for Østerbro Biblioteks

arrangementer.

Indholdsanalyse

Som tidligere nævnt, vil der i det følgende laves en en indholdsanalyse af Østerbro Biblioteks

hjemmeside, for at kunne give et bud på hvordan de forskellige medieplatforme eventuelt kunne

spille sammen.

Først og fremmest kan man argumentere for, at Østerbro Bibliotek benytter en tredeling af

1 http :// design . emu . dk / artikler /0805- mediering . html # indhold 278415989

mediekredsløbet. Primærteksten vil vi betegne som bibliotekets fysiske rum, sekundærteksten

værende hjemmesiden og tertiæreteksten Facebook siden. (Haastrup, 2007) Vi vil forklare

hvordan samspillet er mellem disse og endvidere give et bud på hvordan de kan interagere med

hinanden.

En af bibliotekets platforme er den fælles hjemmeside for Københavns biblioteker, hvor de har

en separat side. Det er bibliotekaren som står for at opdatere undersiden, hvor der blandt andet

bliver lagt indlæg op omkring arrangementer og boganmeldelser.

[Screenshot af Østerbro Biblioteks hjemmeside]

Vi har valgt at gå mere i dybden med indholdet på hjemmesiden, da det er bibliotekets digitale

kilde. Ved at betragte hjemmesiden med en observerende og objektiv fremgangsmåde kan vi

analysere teksterne (Bell, 2001).

Opbygningen af siden er meget lig de fleste andre hjemmesider. Der er en header med et

billede af biblioteket, en menu med henvisninger til blandt andet Blog, Arrangementer og Om

biblioteket. I højre side er der opgivet flere oplysninger såsom adresse og kontakt. Derudover er

der informationer omkring åbningstider, arrangementer og ydermere et news feed med de

seneste indlæg. Dette er standard layout for samtlige biblioteker på siden www.bibliotek.kk.dk,

hvilket ikke gør siden mere bemærkelsesværdig i forhold til de andre.

I forhold til henvisningerne på hjemmesiden, er der primært kun lavet henvisninger til Østerbro

Biblioteks fysiske platform, hvilket også er det de vægter højest, da det er den primære

platform. Dog kan man undre sig over, at der ikke er en henvisning til Facebook siden, da det er

en af bibliotekets allerede eksisterende medieplatforme. Ved at indsætte et link til Facebook

siden kunne man eventuelt gøre mere opmærksom på denne platform, og interessen ville

eventuelt stige. Dog kan man diskutere, hvorvidt begrænsninger omkring layout på

hjemmesiden overhovedet gør det muligt, at lave en sådan henvisning.

En måde hvorpå der kan skabes en tværmedial relation mellem hjemmeside og Facebook

kunne være ved brug af genkendelseseffekten (Petersen, 2007). Denne bruges i forhold til

konceptuelle elementer som går på tværs af platformene og Østerbro bibliotek kunne overveje

at skabe et logo eller en form for ansigt, som kunne gå igen på de forskellige platforme

(Petersen, 2007). Herved ville brugeren, som det tidligere er set i andre eksempler, genkende

biblioteket uden nogen form for tekst. Det er derudover en måde, at skabe omtale på samt en

måde at holde styr på platformene i den forstand, at brugeren kan bruge den tværmedielle

navigering til at skabe sammenhænge mellem de forskellige platforme (Petersen, 2007). Denne

genkendelseseffekt ville være oplagt at bruge i både avisen såvel som andre opslag, som

biblioteket benytter sig af.

For at vende tilbage til vores mapping, kan der altså skabes et samspil mellem platformene. Ved

at henvise til Facebook fra hjemmesiden og omvendt, vil der komme en tværmedial

kommunikation mellem disse, som formentlig vil skabe mere opmærksomhed på begge

platforme. Derudover vil henvisninger fra den fysiske platform til de to digitale også være en

mulighed eller omvendt sætte fokus på hver og en. Endvidere kan der laves en tværmediel

navigering i form af et eventuelt logo, hvilket også vil bidrage til en større opmærksomhed på

platformene. Ud fra ovenstående har vi valgt at lave en ny mapping:

[Figur 1.2]

Her ses vores bud på en mulig sammenkobling af de forskellige medieplatforme[figur 1.2] som

vi mener, vil gavne Østerbro Bibliotek og deres brugere.

Kontekst

Som tidligere nævnt, handler tværmedialitet dog ikke kun om at kommunikere på så mange

platforme som muligt, men om at have en mening med at bruge dem (Petersen 2006) Derfor er

konteksten vigtig at have i mente, når man bevæger sig ud i tværmedialitet.

“Der er forskel på om du sidder i bussen og skal underholde dig selv eller om du sidder og er

desperat efter materiale fordi du skal aflevere opgave næste dag. (Anker i bilag 1)

Platformen skal altså udover at være tilkoblet andre platforme, tilpasses den kontekst brugeren

befinder sig i. Det nytter ikke noget, at Østerbro Bibliotek benytter sig af remediering, da

Facebook er en platform hvorpå informationen skal være kort og præcis. Der er stor forskel på

den bruger som går ind på hjemmesiden i forhold til brugeren af Facebook og dette er vigtigt at

huske, hvis man skal nå ud til brugeren. Ved at tilpasse indholdet alt efter hvilken platform man

befinder sig på, kan man opnå større sammenhæng og gør brugeren en tjeneste, da fokus

hurtigt kan forsvinde hvilket medfører et stort frafald af brugere.

Opsummering

Tværmedialitet er altså en vigtig faktor at inddrage, hvis man ønsker at brugeren skal figurere

på de forskellige platforme. Østerbro Bibliotek benytter sig af flermedialitet og remediering,

derfor er det spændende at undersøge om tværmedialitet kan skærpe formidlingen og derved

gøre det lettere for brugeren at bruge de platforme vedkommende ønsker. Dette skal ske, uden

der bliver lagt yderligere mærke til forskellen af platformene men samtidigt med, at det giver

mening at befinde sig på pågældende.

I næste kapitel vil vi give et bud på, hvordan tværmedialitet kan give værdi for Østerbro Bibliotek

og især deres brugere ved hjælp af oplevelsesøkonomi.

ARRANGEMENTERKAPITEL 2.

Kapitel 2: Arrangementer

Østerbro Bibliotek afholder som tidligere nævnt arrangementer på biblioteket for at være mere,

end blot et sted med bøger. Disse arrangementer kan være alt fra papirklip til besøg af

forfattere. Selvom bøger er det essentielle objekt ved biblioteket, skal man passe på ikke at

være romantisk omkring dem.

“Bogen i fysisk form, er bare et informationsbærende materiale. Det er fuldstændig ligegyldigt

hvilket informationsbærende materiale det er.” (Anker i bilag 1)

Ifølge Anker (Bilag 1), vil man altså ikke kunne forstå folkebibliotekernes funktion og rolle, hvis

fokus kun lå i, at give adgang til materialer. Derfor er det vigtigt for bibliotekerne at afholde

arrangementer, så de ikke kun har én funktion. Vi står i dag over for et paradigmeskift, hvor det

fysiske i større grad går hen og bliver digitalt. Ifølge Digitaliseringsstrategien (2011) skal dette

paradigmeskift effektivisere den offentlige sektor, for at gavne de danske borgere og

virksomheder. Der forklares endvidere, at borgerne fremover vil betjene sig selv på nettet, fordi

det er nemt brugervenligt og giver værdi. Mange ressourcer vil derfor blive frigjort fra

sagsbehandlinger, hvis flere flytter over til de digitale kanaler. (Digitaliseringsstrategien 2011)

"Når dette paradigmeskift sker fra det fysiske til det digitale og koblingen af dette, så vil der ske

store forandringer. Kulturstyrelsens rolle er at forberede os på dette paradigmeskift.” (Anker i

bilag 1)

Bibliotekerne skal altså være forberedte på, at miste bogen fysisk, men ikke lade dette påvirke

deres rolle, da folkebibliotekerne besidder mange andre gode egenskaber, og for eksempel ikke

nødvendigvis vil miste rollen som kulturhus. Koblingen mellem det fysiske og det digitale er

interessant at undersøge, men der skal en større indsats til, før vi kan styre den digitale del.

Anker (Bilag 1). Det er derfor væsentligt allerede nu, at fokusere på formidlingen i det digitale,

da dette i højere grad kommer til at styre hvorvidt brugerne vil benytte sig af biblioteket eller ej.

Vi vil i det følgende komme med bud på, hvordan Østerbro Bibliotek kan udnytte mulighederne

ved oplevelsesøkonomi hvilket kan bidrage til formidlingen.

Oplevelsesøkonomi

Oplevelsesøkonomi handler om at iscenesætte rammerne for oplevelser, som inddrager og

engagere modtageren eller gæsten (Jantzen et al 2007 ; Pine & Gilmore 2009). Et eksempel på

oplevelsesøkonomi kunne være større varehuse som Bilka eller Føtex, som udover at tilbyde

deres kunder almindelige dagligvarer, også tilbyder et udvalg af non-food produkter. Det er

netop disse billige non-food produkter som optræder først i tilbudsaviserne og er ugens variation

over ritualet - Her drømmer vi lidt og realiserer nogle af dem, da vi bliver inspireret af den billige

pris. Endvidere forklarer Jantzen & Rasmussen (2007):

“Det oplevelsesøkonomiske fokus er værdifuldt, fordi det gør opmærksom på oplevelsens rolle i

hverdagens forbrugeradfærd og på den kendsgerning, at værdiskabelsen starter og slutter med

forbrugerns aktive bidrag.” (Jantzen & Rasmussen, 2007, p. 25)

Man kan stille Østerbro Bibliotek op således, i forhold til ovenstående afsnit; Østerbro Bibliotek

er en “virksomhed” som ønsker at “sælge” deres ydelser. Her handler det ikke kun om, at låne

bøger ud og få fat i flere af de offentlige midler, men om at brugeren skal få en oplevelse, ved at

anvende bibliotekets forskellige tilbud. På ligefod med Bilka, som sælger non-food, hvilket

sætter fantasien igang hos kunden, har biblioteket arrangementer som inspirerer og sætter

fantasien igang hos låneren.

[Figur 2.1 : Oplevelsens to akser ifølge Pine & Gilmore (1999)]

Ovenstående [figur 2.1] er lavet af Pine & Gilmore (1999) og viser oplevelsens to akser.

Den horisontale streg viser deltagelsen i oplevelsen for modtagerne. Jo længere man kommer

mod den passive ende, des mindre indflydelse har deltageren på begivenheden. Her kan

oplevelsesobjekterne ikke påvirkes af deltageren, hvorimod man i den aktive ende har fuld

deltagelse, og derfor kan ændre brugerens deltagelse i objektet. Den vertikale linje beskriver det

følelsesmæssige forhold eller den kontakt som brugeren har til oplevelsestilbuddet. Absorption

beskriver den mentale indlevelse en bruger kan opleve i en given situation, hvorimod Immersion

handler om at blive en fysisk eller virtuel del af oplevelsen. Her bliver man en person som ejer

en an part af oplevelsen og bliver blot nedsænket i en situation. (Jantzen et al. 2007; Pine &

Gilmore 1999)

Østerbro Biblioteks arrangementer kan ses i forhold til Pine & Gilmores figur [figur 2.1], hvor der

tilbydes to typer arrangementer:

- Første type, kunne være et foredrag af en forfatter, hvilket er markeret med den grønne prik

- Anden type, markeret med den blå prik, kunne være arrangementer såsom “Lav din egen

tegnefilm” i bibliotekets børneafdeling.

Mere præcist vil det sige, at den grønne prik repræsenterer arrangementer med en høj

absorption, altså en høj mental indlevelse og en mere passiv deltagelse, fordi brugeren ikke har

den store indflydelse på foredragets forløb. Den blå prik repræsenterer arrangementer som har

en højere immersion, da denne type arrangementer har en mere fysisk deltagelse i selve

oplevelsen. Derudover har denne type arrangementer også en højere aktivitet, da deltageren

selv har mulighed for at påvirke oplevelsen.

[Figur 2.2 : Oplevelsenskompasset ifølge Lund m.fl. (2004)]

En anden måde at beskrive oplevelsesøkonomi på, er ved hjælp af Oplevelseskompasset.

(Janzten et al. 2007; Lund et al. 2005) [figur 2.1]. Kompasset beskriver hvordan forskellige typer

produkter hænger sammen med oplevelsesværdien. Han beskriver oplevelseskompasset

således:

“Tanken er, at kompasset skal levere en “holistisk ramme for oplevelsesøkonomien, der giver

plads til de mange forskellige perspektiver på oplevelse og oplevelsesøkonomi” [...] som en

vurdering af oplevelsens varierende grad af nyhedsværdi, gentagelighed, uforudsigelighed og

evnen til personlig engagement. ” (Jantzen et al. 2007 , p. 30)

Yderligere forklarer Jantzen et al. (2007), at en af pointerne i denne figur er, at oplevelser er

noget individuelt, men samtidigt noget fælles. Dette tilsammen gør, at vi kan tale om en

decideret oplevelse.

Begrebet oplevelse knyttes til erfaring, hvilket først bliver til en oplevelse når den forstås som en

fortælling, hvori der indgår en begyndelse, en midte og en slutning. Østerbro Biblioteks

arrangementer i Lund et al.’s (2005) oplevelseskompas[figur 2.2], vil placere sig øverst til

venstre i kompasset. Grunden til dette er, at de har en høj grad af oplevelsesværdi og det som

arrangementerne tilbyder kan klassificeres som rene oplevelsesprodukter.

Dette betyder også, at de ikke kan sættes i samme kategori som fx. Burger King og Apple Ipod,

som er meget kommercielle produkter, hvorimod biblioteket skal være noget ikke kommercielt

og levere produkter, som brugeren kan, til en hvis grad, engagere sig personligt i, samtidig med

at de får en nyhedsværdi, gentagelighed og en uforudsigelighed. Dette er noget biblioteket har

godt styr på i og med de tilbyder arrangementer til brugerne, men Østerbro Bibliotek mangler

alligevel et større element i deres “oplevelses-tilbud” som fx. en debat aften eller lignende, hvor

brugerne kan få lov til både at indleve og engagere sig i oplevelsen. Ved at udvide oplevelsen

med indlevelse, kan brugerne i højere grad gøre oplevelsen til deres egen, dog stadig i et

fællesskab. Denne type økonomi lægger sig i forlængelse af en anden type oplevelsesøkonomi

- nemlig storytelling.

Storytelling

Som netop nævnt, findes et begreb kaldet storytelling inden for oplevelsesøkonomien. Kort

sagt, handler det om at skabe historier, myter og fabler, som både kan være skriftlige,

mundtlige, billedlige eller kombinationer af disse. Begrebet dækker endvidere over et

følelsesmæssigt bånd mellem interessenter og virksomheder. Ved at bruge storytelling i

forbindelse med et koncept kan man inddrage brugeren, ved at skabe relationer til enten

produkter eller varemærker som påvirker brugerens adfærd og forbrug sammen med andre der

har lignende interesse (Mossberg, 2007). Dette kaldes med fagudtryk communities, hvilket vi vil

komme ind på i næste kapitel. Mossberg opstiller seks egenskaber, storytelling kan bidrage

med:

1. Tale til menneskelige behov, som gør livet meningsfuldt

2. Involvere os følelsesmæssigt

3. Stimulere fantasi og forestillinger

4. Kommunikere viden

5. Adsprede og give opmærksomhed

6. Bygge communities

Storytelling har altså nogle væsentlige kvaliteter, man bør overveje, hvis man ønsker at

inddrage brugeren i sit koncept. Dog er der flere forskellige typer af storytelling. Vi vil ikke

gennemgå dem alle, da de ikke er relevante for vores projekt, men konceptet som historie er

interessant at inddrage, da man her kan opbygge en historie omkring et koncept eller et event

(Mossberg 2007). Østerbro Bibliotek har som førnævnt jævnligt nogle arrangementer. Disse

arrangementer kunne ved hjælp af konceptet som historie gøre oplevelsen, for især børnene,

mere værdifuld. Men for at kunne lave en historie, bør der være nogle konkrete elementer. Via

budskab, konflikt, rollefordeling og handling kan en historie bygges. (Mossberg 2007; Fog et al

2003)

Hvis vi tager udgangspunkt i et af de tidligere arrangementer som Østerbro Bibliotek havde

omkring at kunne lave sin egen tegnefilm, ville storytelling kunne bidrage på følgende måde:

Budskabet kunne eksempelvis være, at man skulle redde en prinsesse, som er blevet taget til

fange af en hulemand. Via forskellige løsningsforslag, kunne børnene tegne sig frem til, hvordan

prinsessen skulle reddes.

Konflikten ville så være, at man på vejen møder hulemanden og derved kan have forskellige

måder at bekæmpe ham på.

Rollerne ville være prinsen og prinsessen, som skal finde hinanden. Prinsen skal kæmpe sig

frem mod det specifikke mål: at redde prinsessen fra hulemanden, hvor hulemanden vil være

den modarbejdende som skaber konflikten.

Handlingen ville udspille sig over tre scener: en start, en midte og en slutning. Ved starten

skal barnet altså tegne sin helt og sætte scenen. Konflikten vil derefter optrappes, når barnet

skal finde ud af, hvilket redskab han eller hun skal bruge til at bekæmpe hulemanden.

Efterfølgende løses konflikten på den ene eller anden måde, hvorpå helten gerne skulle have

fundet prinsessen, og de sammen kan leve lykkeligt til deres dages ende.

Brudstykkerne der skabes i storytelling eksisterer, for at brugerne kan lave forbindelser og

derved skabe deres egen historie. (Jenkins, 2008)

Det er vigtigt, at sproget i storytelling er narrativt, dvs. logikken bør udelukkes og der bør i

højere grad fokuseres på sammenhæng, følelser, indhold og mening, især når vi har med børn

at gøre.

“Storytelling som værktøj handler ikke om at berette historier for historiernes skyld.” (Mossberg,

2007)

Derudover, er det altså vigtigt, at brugeren får en oplevelse ud af storytelling og føler sig som

medproducent af historien. Hvis vi tager vores eksempel, vil børnene føle sig som en del af

historien i og med, at de bestemmer, hvordan prinsen og prinsessen skal se ud, samt hvad de

skal foretage sig.

Man ser flere og flere industrier som skaber disse verdener og spiller på brugerens fantasi og

lyst til at lege med. Men ifølge Jenkins (2008) vil historierne ikke være fuldendte, før man tilføjer

flere vinkler og medier:

“More ande more, storytelling has become the art of world building, as artists create compelling

environments that cannot be fully explored or exhausted within a single work or even a single

medium” (Jenkins, 2008, p. ?)

Det er her Østerbro Biblioteks hjemmeside kommer ind i billedet. Man kan udvide og dermed

fuldføre oplevelsen, ved at forlænge den på deres hjemmeside.

Storytelling kan altså gøre det muligt for Østerbro Bibliotek, at skabe et helhedsbillede af deres

arrangement, forme deres varemærke samt skabe oplevelser for brugerne. (Mossberg 2007)

Proces

Som nævnt tidligere, mener Anker (Bilag 1) at folkebibliotekernes opgave er meget mere end

blot at fungere som opbevaring af bøger. De er derimod en mulighed for borgere at modtage

viden, og viden kommer ikke ved at holde en bog. Viden optages gennem en proces:

“Viden = sand information + process” (Henricks, 2011), og som Anker (Bilag 1) siger, er det

folkebibliotekernes opgave at få viden via proces - du får ikke bare en bog og så har du viden.

Der skal en proces til (Anker i bilag 1). Du får altså ikke bare viden ved at låne en bog, da bogen

skal læses, før du forstår den.

”Folkebibliotekerne handler om at give en masse adgang til materialer, men det er jo det

kedelige. Det vigtige handler jo om formidlingen af materialerne og give de rigtige samt starte

en proces.” (Anker i bilag 1)

Bibliotekernes rolle som vidensdeler skal derfor revurderes, og bibliotekerne skal tænke i nye

baner, når det kommer til uddeling af viden. I stedet for kun at have fokus på bøger, kunne

forrige idéer i forhold til brug af oplevelsesøkonomi tages til overvejelse.

COMMUNITYKAPITEL 3.

Kapitel 3: Community

I forbindelse med flere besøg på Østerbro Bibliotek observerede vi et fællesskab, eller hvad vi

vil definere som et community. Især i børneafdelingen, hvor der, udover børnene, skete en

interaktion mellem forældrene. Men inden vi går i dybden med erfaringerne, vil der komme en

definition på begrebet community, hvor vi vil se på både offline og online communities. Vi

definerer offline communities som værende Østerbro Bibliotek og online værende hjemmesiden

og Facebook-siden.

I takt med teknologiens ændringer har begrebet community også udviklet sig. Begrebet

bevægede sig væk fra at være en geografisk identitet til at være et psykologisk term (Parks

2011 ; Amit 2002). Med andre ord, er et community altså nu en kultur og ikke afhængig af et

fysisk sted. Når dette er sagt, er ingen endnu blevet enige om en afgørende definition for et

community, eller hvad det står for (Baym, 2010, p. 74).

”…networks also act as gatekeepers. Inside the networks, new possibilities are relentlessly

created. Outside the networks, survival is increasingly difficult. Under the conditions of fast

technological change, networks, not firms, have become the actual operating unit.”

(Bechmann 2009 ; Castells 1996, p. 187)

Som Castel beskriver det, er communities med til at skabe forandring. De er kernen i udvikling,

og som vi har diskuteret tidligere står bibliotekerne overfor et paradigmeskift, hvor communities

er vigtigere end nogensinde. Der er mulighed for, at overføre offline aktiviteterne, som vi ser hos

bibliotekerne, til online kontekster.

Baym (2010) mener, at fælles interesser er grunden til skabelsen af communities:

”bases for the creation of new relationships as people from multiple locations gather

synchronously or asynchronously to discuss topics of shared interest […]” (Baym, 2010, p. 72).

Da vores målgruppe rummer fælles interesser, såsom deres børn, vil de have en større tendens

til at danne et fællesskab. Community følelsen vil opfordre til, at brugerne også vil deltage i et

større omfang. Derfor er det vigtigt for Østerbro Bibliotek, at benytte sig af muligheden for

inddragelsen af brugerne.

For at skabe deltagelse, må formidlingen omkring arrangementerne forbedres. I og med der

ikke eksisterer meget information på hverken hjemmesiden, Facebook eller lokalavisen omkring

disse arrangementer, kan det være svært for brugeren at deltage. Derfor er det vigtigt at

Østerbro Bibliotek får skabt denne formidling.

“Jeg har forsøgt et par gange at få en diskussion igang omkring en bog, men der var ikke rigtig

nogen respons. Der er måske nogle få kommentarer og likes på Facebook, men ikke noget

overvældende.” (Smith i bilag 2)

Dog skal der som tidligere nævnt, være en fælles interesse før der kan skabes deltagelse. Men

det kræver at have en forståelse for brugeren, før man kan lave et arrangement. Smith (Bilag 2)

nævner, at de selv har opfordret brugerne til at lave arrangementer via avisen og Facebook og

dette er der kommet nogle gode arrangementer ud af.

Formidling

"Bibliotekerne har altid handlet om formidling”. Forklarer Anker. Og forsætter med at forklare at

det i sin tid var en vigtig opgave at skaffe formidlingen fysisk via tale, men nu da det er blevet

meget tilgængeligt digitalt, er bibliotekarernes roller som formidlere blevet svagere. Smith (Bilag

2) beskriver den rolle hun ønsker at bevare meget præcist: ”At prøve at få udvidet lånerens

horisont.”

Ud fra en kulturel synsvinkel, vil det være meget fordelagtigt at benytte arrangementer til at

praktisere denne formidling til borgerne. Fundamentet for at skabe et godt community eksisterer

på bibliotekerne i og med der ofte er arrangementer. Men formidlingen af arrangementerne er

svag, da informationen er meget utydelig eller ikke-eksisterende. Vores erfaring med

arrangementerne var, de også var fysisk tilbagetrukket på biblioteket. Med andre ord, ville man

ikke vide at arrangementet var igang, selvom man var tilstede. Vi vil undersøge yderligere

hvordan brugerne opfatter dette.

Arrangementer kan eventuelt blive en måde hvorpå bibliotekarene kan komme tilbage til de

kernekompetencer, som især Rikke Smith ønsker at have igen.

”Jeg håber jo stadigvæk at vi kan komme tilbage til vores kernekompetencer igen. Altså at finde

en god bog, henvise, og faktisk gøre det en bibliotekar skal gøre. Det er faktisk på vej tilbage,

men igen, alt afhænger af formidlingen.” (Smith i bilag 2)

Væsentligt er det altså, hvis Østerbro Bibliotek skal udvide sin mediestrategi med

tværmedialitet, at formidlingen af informationen bliver sat i højsædet. Men før man ved hvordan

det skal formidles, må man vide hvad brugeren ønsker. I næste afsnit vil vi vise de resultater vi

har fået gennem vores survey og herfra bl.a. få viden omkring målgruppens ønsker i forhold til

information.

DEN KKVANTITATIVEKAPITEL 4.

UNDERSØGELSE

Kapitel 4: Kvantitativ undersøgelse

I det følgende afsnit gennemgår vi vores spørgeskemaundersøgelse, som vi har uddelt

til Østerbro Biblioteks besøgende. Spørgeskemaet dækker spørgsmål omkring de

besøgendes deltagelse i arrangementerne, deres brug af Østerbro biblioteket, samt

deres ønsker og vaner i forhold til bibliotekets medieplatforme.

Undersøgelsesdesign

Som nævnt tidligere blev vores spørgeskemaundersøgelse i første omgang uddelt

fysisk på Østerbro Bibliotek. Vi indsamlede svar til et børnearrangement på en

almindelig hverdag og en lørdag eftermiddag. Selvom vi gjorde en stor indsats fik vi

desværre kun indsamlet få svar på vores spørgeskema. Vi lavede derfor en digital

version af spørgeskemaet i Google Forms, som vi fik Østerbro Bibliotek til at lægge op

på deres hjemmeside. Desværre var denne ikke særlig synlig, og blev rangeret længere

nede på siden, da nye indlæg blev sat ind. Trods alt dette fik vi indsamlet 58

besvarelser.

Spørgeskemaundersøgelsen er bygget op omkring den forudgående kvalitative

undersøgelse, der indebar interviews med både Michael Anker (Bilag 1) og Rikke Smith

(Bilag 2) . Derudfra havde vi en forventning om, at blive konfronteret med en del

udenlandske tilkommere, der ikke var gode til det danske sprog, og måtte derfor

udforme et spørgeskema på engelsk også.

Pilottesten er en god metode til at afprøve spørgeskemaundersøgelser, for at se om der

kan opstå misforståelser ved besvarelsen af den. Første udkast af spørgeskemaet, som

vi brugte til pilottest, havde 26 spørgsmål. I denne havde vi flest multiple-choice

spørgsmål, men også en del hvor de kun måtte vælge én svarmulighed. I et enkelt

spørgsmål bad vi folk om at fordele værdierne 1-6 på 6 forskellige udsagn, alt efter hvad

de vægtede højest og lavest. Efter pilottesten måtte vi indse, at udseendet af

spørgsmålet ikke var synligt nok, når folk skulle svare på en anden måde. Pilottesten

viste også, at forældre til små børn, ikke havde tid til at besvare de mange spørgsmål vi

havde til dem. Forældrene holdt hele tiden øje med deres børn, samtidig med

besvarelsen af spørgeskemaet, hvilket kan have fjernet fokus. Mange af spørgsmålene

blev derfor overset og dermed undladt besvaret. Konsekvensen var, at vi måtte tage

tidsrøvende og lidt mere krævende spørgsmål, som “har du ideer til...” ud af

spørgeskemaet.

Vores hypotese om, at mange børnefamilier deltager i Østerbro Biblioteks

arrangementer, blev gennem pilottesten afkræftet. Flest af de adspurgte vidste ikke

noget om arrangementet og var heller ikke kommet for at deltage i det. Fordi

spørgeskemaet var rettet mod børnefamilierne, som deltog i arrangementet, opstod en

masse spørgsmål om, hvad der skulle svares, når man ikke var kommet for at deltage i

arrangementet. Pilottesten har vi vedlagt som bilag 3.

Den endelige udgave af spørgeskemaet bestod af 17 spørgsmål. Få svar blev slettet og

en del lagt sammen. F.eks. har vi lagt “Har du en facebook profil?” sammen med “ Hvor

tit bruger du facebook?” ved kun at spørge om deres brug af facebook og så tilføje

svaret “Jeg har ikke en Facebook profil”. Desuden slettede vi spørgsmål omkring de

generelle medievaner og valgte kun at spørge, hvilke medier de bruger i forhold til

information omkring Østerbro Bibliotek og hvilke medier de gerne vil bruge.

Spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt som bilag 4.

I forhold til det etiske, valgte vi, at alle respondenter blev introduceret og informeret

omkring vores identitet, deres anonymitet og hvor lang tid spørgeskemaet ville tage.

Deskriptiv statistik

Den kvantitative undersøgelse er blevet besvaret af 58 respondenter, hvilket vil sige at

N=58.

Vi vil beskrive de relevante data i vores indsamling, og gennemgå eksemplerne fra

vores undersøgelse. Dog vil vi starte med at beskrive hvilke faktorer, der spiller ind i

analysen af data. Alle besvarelser er vedlagt som bilag 5.

På nedenstående illustration ses statistikker over spørgsmålet Hvor tit bruger du

Facebook?

N svarer til det antal svar, vi har fået på spørgsmålet.

Mean er gennemsnittet af vores svar. Da svarene er angivet numerisk i SPSS, går

svarene fra 0-4, hvor 0 er dagligt og 4 er ved ikke. Gennemsnittet viser, at flest bruger

Facebook ugentligt og månedligt, hvor størstedelen af disse to bruger Facebook

månedligt.

Mode indikerer, hvor det højeste antal svar er angivet. Her er det 0, hvilket svarer til

daglig.

Standardafvigelsen er baseret på gennemsnittet. Det er en måde hvorpå vi kan måle

forskellen mellem den aktuelle værdi og gennemsnittet - det vil sige: hvor langt dataen

er fra gennemsnittet. Som man kan se på histogrammet, er afvigelsen stor, da de

variabler der har fået flest besvarelser, ligger uden for toppunket. Dette skyldes, at

respondenter enten bruger Facebook meget, eller at de slet ikke bruger det, hvilket

giver en stor difference. (An Introduction to Analyzing Statistical Data, 2009)

[Tabel 4.1]

[Tabel 4.2]

[Figur4.1]

Vi vil gennemgå de næste tre statistikker, for at definere vores respondenter nærmere.

KønI de nedestående tabeller ses det, at næsten � af besvarelserne er kvinder.

[Tabel 4.3]

[Tabel 4.4]

Alder

De nedenstående tabeller viser, at vores respondenter har en gennemsnitsalder på 36-40 år.

Minimum og Maximum fortæller os hvilke svarmuligheder, der er benyttet. Vi har ikke haft nogen

respondenter under 20 år, så derfor er Minimum 1 og ikke 0. Ifølge Mode, har vi flest

respondenter i aldersgruppen 40 eller ældre. Standardafvigelsen ligger på 1,228, hvilket

fortæller os, at der er en afvigelse på lidt over 1 aldersgruppe.

[Tabel 4.5]

[Tabel 4.6]

[Figur 4.2]

Har du børn på eller under 6 år?

Her ser vi, at � af vores respondenter tilhører en børnefamilie, hvilket vi har defineret ud fra

kriteriet: unge børnefamilier har børn under 6 år.

[Tabel 4.7]

[Tabel 4.8]

Har du nogensinde deltaget i et arrangement på Østerbro

Bibliotek?

I tabellen [4.11] ser vi at næsten 50% af vores respondenter aldrig har deltaget i et

arrangement.

[Tabel 4.10]

[Tabel 4.11]

[Figur 4.3]

Standardafvigelse skal man ikke se på i denne sammenhæng, da der ikke er en prioriteret

rækkefølge. Der er derudover ingen værdimæssig sammenhæng mellem svarmulighederne, da

det er et multi-choice spørgsmål.

[Tabel 4.13]

Hvor vil du helst have informationer omkring Østerbro

Bibliotek?

Her er antallet af besvarelse 76 og ikke 58, da dette er et multi-choice spørgsmål, så derfor har

respondenterne haft flere valgmuligheder end 1.

Derudover kan vi se Tabel Histogram [Figur 4.4], at der er et markant spring fra svarmuligheden

Hjemmesiden til næsthøjeste besvarelse Nyhedsbreve pr. mail. Det er tydeligt, at der ikke

eksisterer interesse for opslag på biblioteker.

[Tabel 4.12]

[Figur 4.4]

Kunne du tænke dig, at bidrage til hjemmesidens indhold?

I denne graf ser vi at størstedelen af vores respondenter ikke ønsker at bidrage til

hjemmesidens indhold, men at der er 10,3% som gerne vil .

[Tabel 4.13]

[Tabel 4.14]

[Figur 4.5]

Inferentiel statistik

Når vi nævner populationen mener vi antallet af personer, der er i den gruppe, som er mulige

respondenter til vores spørgeskemaundersøgelse. For at være sikre på, at vi fik fat i den rigtige

population, har vi valgt at spørge dem, der faktisk er på biblioteket. For yderligere at få fat i

børnefamilierne valgte vi, at uddele spørgeskemaet til et børnearrangement kaldt Lystige

Lørdage, der strækker sig over en tidsperiode fra kl. 10-13 på de fleste lørdage. Problemet ved

at spørge folk på biblioteket er, at antallet af respondenter er ret lav. Derfor valgte vi også at nå

ud til den rigtige population via hjemmesiden, hvor chancen for at få fat på de unge

børnefamilier, og generelt folk der bruger Østerbro biblioteket, var lidt mindre.

Populationens størrelse kunne vi beregne med hjælp fra Østerbro Bibliotek, der gav os

oplysninger omkring besøgstallene fra 2011 og 2012 (bilag 6). Vi tog gennemsnittet af

besøgstallene fra alle fem kvartaler (64.426 besøgende) og beregnede derudfra hvor mange,

der gik ind og ud på Østerbro Bibliotek på én dag. Som det ses i nedenstående tabel, er vores

population på 716 besøgende. Den forventede procentfordeling af “etnisk baggrund” og “dansk

baggrund” er et kvalificeret gæt på baggrund af en samtale med Østerbro Biblioteks bibliotekar

Rikke Smith (Bilag 2). Derfor blev forholdet estimeret til 90% mellem de danske besøgende og

10% til udenlandske besøgende. Vores stikprøve viste sig at afvige 7% fra den antagede

fordeling af populationen (Tabel Goodness-of-Fit)

Sampling størrelsen med 58 respondenter er desværre ikke nået op på den udregnede

størrelse på 251 respondenter. Det betyder, at vores resultater ikke er så nøjagtige som håbet,

og det bliver svært at overføre dem på hele populationen. Derfor skal alle resultater tages med

forbehold for fejl. Sampling størrelsen blev beregnet på hjemmesiden af Raosoft 1. Her har vi

indtastet margin of error på 5%, confident level på 95% og population size på 716, for at nå frem

til en sampling størrelse på 215 respondenter.

“It is essential that the individuals in a survey should be representative of the total population

from which they are drawn, if researchers wish to generalize their findings to the population as a

whole.” (Gunter, 2002, p. 215)

Som Gunther (2002) forklarer i ovenstående citat, må vi først undersøge om stikprøven er

repræsentativ for populationen, før vi kan sige noget generelt om den. Derfor er samplingen et

vigtigt redskab i den kvantitative undersøgelse. I samplingen valgte vi at uddele spørgeskemaer

til alle tilgængelige personer i populationen uden, at have andre krav og kriterier til

respondenten end at de bruger Østerbro Bibliotek. Denne sampling kaldes for a purposive

sample indenfor non-probability sampling (Gunter, 2002).

1 http :// www . raosoft . com / samplesize . html

[Tabel 4.15]

For at undersøge om vores stikprøve er repræsentativ for de unge børnefamilier på Østerbro

Bibliotek, er vi nødt til at gennemføre en “Goodness-of-Fit test”. Derfor opstiller vi to hypoteser,

hvor vi vil afprøve om H⇥ er sand.

H⇥: Stikprøven er repræsentativ for populationen

H⇤: Stikprøven er ikke repræsentativ for populationen

Formlen til at beregne Chi-i-anden:

[Tabel 4.16]

Validitet

Validitet står generelt for gyldighed, korrekthed og sandhed. I forbindelse med den kvantitative

undersøgelse kræves det, at man måler validiteten. Det betyder, at man skal måle det, man har

for hensigt at måle. Ud fra Goodness-of-Fit-testen kan vi derfor konkludere, at stikprøven ikke er

repræsentativ for populationen. Vi måtte desværre indse, at vi ikke kan sige noget om unge

børnefamilier med en anden etnisk baggrund. Vi kan dog stadigvæk bruge resultaterne til at

undersøge de danske børnefamilier og sige noget mere generelt om dem. Figur (x) er en

illustration af forholdet mellem den population vi havde hensigten at ramme, og den stikprøve vi

fik lavet. Figuren viser, at vi ikke har formået at nå ind over hele populationen, men kun en del af

den. F.eks. har vi en del respondenter, som ikke hører til kategorien unge børnefamilier. Ud over

det, har vi ikke fået nok respondenter med anden etnisk baggrund.

[Figur 4.6]

Test af hypoteser

I begyndelsen af forløbet opstillede vi nogle hypoteser, som vi nu har mulighed for at teste. Den

variabel vi vil kigge mest på er “Unge børnefamilier” og undersøge, om der er sammenhæng

mellem den og andre udvalgte variabler. I dette afsnit vil vi komme ind på flere hypoteser, som

enten kan be- eller -afkræftes af t-testen. Ved hjælp af SPSS vil vi sætte forskellige variabler op

mod hinanden og se om der er en sammenhæng mellem dem. Vi har på baggrund af

resultaterne lavet flere hypoteser, som vi også gerne vil teste.

Unge børnefamilier og dagligdagsbrug af facebook

Før vi gik i gang med at undersøge vores målgruppe, havde vi en forventning om at, Facebook

var meget populært iblandt unge børnefamilier og at de allesammen havde en facebookprofil,

som de brugte dagligt.

h⇤: De fleste unge børnefamilier bruger Facebook dagligt

h⇥: Der er ikke nogen væsentlig forskel på unge børnefamiliers brug af facebook

[Tabel 4.17]

[Tabel 4.18]

Ovenstående tabeller viser hvorvidt børnefamilierne bruger eller ikke bruger Facebook dagligt.

Ud fra tabellerne kan vores antagelse om, at de fleste unge børnefamilier bruger Facebook

dagligt, afkræftes. Gennemsnittet (mean), ligger på 0,54, som fortæller os, at 50% af de unge

børnefamilier bruger Facebook dagligt, mens den anden halvdel bruger den sjældnere eller slet

ikke. Tabellen viser også at, der er flere uden for målgruppen som bruger Facebook dagligt.

Facebook vs. Hjemmesiden

I forhold til brug af de digitale platforme som Østerbro Bibliotek har, havde vi en idé om, at

Facebook var smartere og lettere at bruge for vores målgruppe. Derfor ville de unge

børnefamilier snarere opdateres på Facebook end på hjemmesiden.

h⇤: Unge børnefamilier ønsker i højere grad information om Østerbro Bibliotek på Facebook end

på hjemmesiden

h⇥: Unge børnefamilier ønsker i højere grad information om Østerbro Bibliotek på hjemmesiden

frem for Facebook

[Tabel 4.19]

T-testen viser, at unge børnefamilier i højere grad ønsker at få information om Østerbro

Bibliotek på hjemmesiden frem for Facebook.

[Tabel 4.20]

Tabellen viser, at ca. halvdelen af respondenterne ønsker at få information via hjemmesiden,

hvorimod kun ca. en tiendedel ønsker information via Facebook. Derfor holder vores hypotese

ikke stik, og vi kan dermed endnu engang afkræfte vores hypotese. Ydermere kan det siges at,

F (6,940) er signifikant (sig. under 0,05). Derfor vil vi nu se på t-testen og kigge på Sig. (2-

tailed), hvor værdien er på 0,2 og dermed over 0,5. Det betyder, at der ikke er nogen væsentlig

forskel på om unge børnefamilier vil have information på hjemmesiden eller Facebook.

Unge børnefamilier og brugergeneret indhold

Rikke Smith fortalte i et interview, at hun havde fået en del henvendelser med ideer til Østerbro

Bibliotek. Derfor ville vi gerne undersøge om unge børnefamilier var mere interesseret i at

skabe indhold på hjemmesiden end dem der falder uden for vores målgruppe.

h⇤: Unge børnefamilier er mere interesseret i at skabe indhold på hjemmesiden

h⇥: Unge børnefamilier er ikke mere interesseret i at skabe indhold på hjemmesiden

[Tabel 4.21]

[Tabel 4.22]

Denne hypotese kan afkræftes, da forskellen mellem de unge børnefamilier, som ønsker at

bidrage til hjemmesidens indhold og de børnefamilier som ikke gør, stort set er ligeligt fordelt.

Forskellen på de to gennemsnit er kun 0,01 og det kan derfor ikke udledes, hvorvidt de ønsker

at bidrage eller ikke gør.

Unge børnefamilier ift. alder (31-35 år)

Vi havde en idé om, at forældre af små børn op til 6 år var i alderen 31-35 år og ville derfor

gerne finde ud af dette.

h⇤: Unge børnefamilier er i alderen 31-35 år

h⇥: Unge børnefamilier er yngre end 31 år eller ældre end 35 år

[Tabel 4.23]

[Tabel 4.24]

Denne hypotese kan også afkræftes, da flere befinder sig i en yngre eller ældre aldersgruppe

end 31-35 år. Dog ligger størstedelen af personer, som ikke er en børnefamilie, tættere på nul,

hvilket vil sige, at de fleste ligger uden for denne aldersgruppe.

Unge børnefamilier og Facebook

Vi var gået ud fra, at vi kunne forbedre Østerbro Biblioteks Facebook side, fordi vi havde en

antagelse om, at unge børnefamilier alle havde en Facebook profil.

h⇤: De fleste unge børnefamilier har Facebook

h⇥: Unge børnefamilier har ikke Facebook

[Tabel 4.25]

[Tabel 4.25]

Gennemsnittet er med 0,25 tættest på 0 og betyder, at mange af de unge børnefamilier har

svaret nej, da de blev spurgt om de havde en Facebook profil. Derfor kan endnu en af vores

hypoteser afkræftes. Men t-testen viser, at forskellen ikke er signifikant.

Unge børnefamilier og brugen af Østerbro Biblioteks

Facebook side

Vi havde i forvejen været inde på Østerbro Biblioteks Facebook side og fået en fornemmelse af,

at folk ikke rigtig brugte den. De havde omkring 90 likes og der var næsten ingen aktivitet fra

dem. Derfor går vi ud fra at unge børnefamilier heller ikke benytter sig af Østerbro Bibliotek.

h⇤: Unge børnefamilier benytter sig ikke af Østerbro Biblioteks Facebookside

h⇥: Unge børnefamilier benytter sig af Østerbro Biblioteks Facebookside

[Tabel 4.26]

[Tabel 4.27]

Da størstedelen ikke ejer en Facebook profil, er det klart, at denne hypotese også kan

afkræftes, da man ikke kan benytte sig af Facebook siden uden at have en profil.

Man kan ud fra det foregående kapitel konkludere, at samtlige hypoteser blev afkræftet og vi har

derfor fået større forståelse for vores målgruppe. Men igen, der skal i høj grad tages hensyn til,

at vores stikprøvestørrelse ikke er stor nok, for at kunne generalisere og overføre det til

målgruppen. Dertil har vi også fundet ud af at den stikprøve vi har lavet ikke er repræsentativ i

forhold til populationen.

DISKUSSION.

Diskussion

Man kan dog drage nogle paralleler og konklusioner mellem analyse og resultater. Og det kan

diskuteres hvorvidt vi kan bruge disse resultater til at udvide Østerbro Biblioteks mediestrategi.

Men før vi kan diskutere resultaterne i forhold til analysen, bør det nævnes at resultaterne skal

tages med forbehold, da de ikke er valide i forhold til populationen.

Den kvantitative undersøgelse viste, at de unge børnefamilier vi havde defineret faktisk ikke er

så “unge” igen. Aldersgennemsnittet ligger på 35 år, som er højere end vi forventede. Det kan

derfor diskuteres om vores formodning om, at de fleste i målgruppen er aktive facebookbrugere,

måske var en anden, hvis vi havde vidst det på forhånd. Tallene viste, at under halvdelen af

børnefamilierne har en facebook profil og dermed blev også denne forventning uopfyldt.

Desværre har vi ikke fået mange svar fra de yngre i målgruppen og kan derfor heller ikke sige,

om der om 10 år kunne være flere, der har en Facebook profil, som Østerbro Bibliotek kan

henvende sig til. Men den hurtige udbredelse og popularitet af Facebook iblandt den nye

generation, kan tyde på, at der om 10 år måske er flere i målgruppen, der har Facebook.

Facebook

Ifølge vores spørgeskemaundersøgelse er der kun 9 % af de adspurgte, der ønsker at modtage

information omkring Østerbro Bibliotek på Facebook. Dette var et af de resultater, der kom

meget bag på os.

Vi havde en forventning om, at biblioteket ville have gavn af en tværmedial mediestrategi.

Hypotesen om, at Facebook samt opslag på Østerbro Bibliotek var de primære steder brugerne

ville søge information fra, blev afkræftet, i stedet viser det sig, at hjemmesiden med 46 % og er

det primære sted de ønsker information og 17% ønsker nyhedsbreve pr. mail. Vi havde regnet

med, at hjemmesiden ville være en ønsket platform for målgruppen, men at den skulle dække

næsten halvdelen af alle de adspurgtes behov var ikke noget, vi havde set komme. Tværtimod

havde vi troet, at der ville være en væsentlig mindre del, der ønskede denne platform, da vi ikke

havde observeret særlig megen aktivitet inde på siden. Det kan dog være et stort plus for

Østerbro Bibliotek, at deres hjemmeside er den stærkeste platform, som de fleste allerede

benytter og ønsker information fra.

Dog kan indholdet diskuteres, da 51% ønsker information omkring bibliotekets arrangementer

og 15% som ønsker billeder af disse. Dette kan være et af de fokuspunkter, der kan arbejdes

med i forhold til hjemmesiden; at tilpasse indholdet efter brugernes behov. Der er dog kun få

procent af de adspurgte, der selv ønsker at bidrage med indhold til siden, så indholdet behøver

ikke nødvendigvis være brugergenereret, det kan i stedet være en envejskanal fra

bibliotekarerne til brugerne.

I forhold til en eventuel udvidelse af platforme for Østerbro Bibliotek, kunne man overveje

nyhedsbreve pr. mail, da det var det næsthøjeste ønske fra respondenterne. Denne udvidelse

virker dog ikke helt relevant, da der stadigvæk kun er tale om ca. 1/7, der har et ønske om dette

op mod halvdelen, der ønsker information på hjemmesiden. Differencen er meget stor, og man

kan komme i tvivl om, hvorvidt mediet vil være nødvendigt for biblioteket. Dog skal biblioteket

holde sig væk fra opslag på bibliotekerne, da kun 1 % svarede, at det var noget, de ønskede.

Dette var ellers et af de medier, som vi havde troet, ville have en større prioritet fra brugernes

side. I vores hypotese lå der nemlig en idé om, at siden Facebook ikke blev brugt i særlig høj

grad, hvilket kunne være fordi målgruppen ikke ville forstyrres uden for bibliotekets rammer, og

opslagstavlerne ville derfor være en god idé. Dette er dog blevet afkræftet, da der kun var to

ønsker om dette medie op mod 35 for hjemmesiden.

Man kan generelt diskutere, hvorvidt tværmedialitet er den rette løsning for Østerbro Bibliotek,

da mange af brugerne ikke ville benytte platformene alligevel. Facebook så vi som værende en

væsentlig platform til Østerbro Bibliotek, men dette kunne ikke ligefrem udeledes af

undersøgelsen. Fejlagtigt havde vi troet, at målgruppen: unge børnefamilier, ville være

tilhængere af hurtig, nem og tilgængelig information på Facebook. Men der er kun 7% af vores

målgruppe, som vi har estimeret til at ligge omkring de 30-40 år, som bruger Facebook dagligt.

Herunder er der 14% af de 36-40 årige som bruger Facebook dagligt. Da det er en forholdsvist

små procentdele som tjekker Facebook dagligt, kan det diskuteres hvor meget der bør

fokuseres på lige netop denne platform.

På trods af, at en ud af ti ønsker information på Facebook, viser siden ikke yderligere tegn på

aktivitet; der er altså ikke den store interesse i platformen. Dog kan man tale om, at der heller

ikke fra bibliotekarernes side bliver prioriteret, at dele indhold på denne platform. Især ikke når

vi ved, at Østerbro Bibliotek benytter sig af remediering i forhold til indhold fra hjemmesiden til

Facebook siden. Der bliver altså ikke tænkt over konteksten som mediet bruges i, og

informationen kan derfor være irrelevant på Facebook, især hvis man som bruger også benytter

sig af hjemmesiden som de fleste gør. Derfor bør man vælge sig en af følgende muligheder;

skabe uafhængige tekster til hver platform; benytte tværmedialitet til at sætte fokus på

Facebook gruppen eller undersøge hvorvidt platformen overhovedet er nødvendig for

målgruppen. Ellers er Facebook siden blot en kopi af hjemmesidens indhold og er derfor ikke

brugbar i forhold til konteksten.

Det er dog værd at bemærke, at grunden til den uprioriterede platform Facebook fra brugerens

side, kunne være den manglende viden omkring eksistensen af dette i og med der ikke findes

referencer til siden. Omkring halvdelen af de adspurgte kendte ikke til Facebook siden, da vi

spurgte til den. Man kan så diskutere, om en eventuel henvisning på hjemmesiden kunne være

løsningen på dette, eller om vores målgruppe ikke er den rette til dette medie.

Storytelling

Det kan diskuteres hvorvidt storytelling kan bidrage til Østerbro Biblioteks måde at lave

arrangementer på. På den ene side, vil brugerne blive inddraget på en anderledes og mere

oplevelsesrig måde, men på den anden side kræver det en vis indsats fra biblioteket. Som sagt

kan storytelling bidrage med mange forskellige egenskaber, heriblandt kommunikere viden.

Dette er en oplagt mulighed for at gøre biblioteket til noget andet end blot tunge bøger. Ved at

bruge storytelling inddrages brugeren på en sådan måde, at relationen mellem bruger og

bibliotek bliver stærkere. Dette er især en fordel at tage til overvejelse da der, sådan som det

ser ud nu, ikke eksisterer en større bevidsthed omkring de arrangementer der finder sted på

Østerbro Bibliotek. Fysisk er de placeret i et hjørne, man ikke bemærker hvis ikke man er

bevidst om, at det foregår. I vores kvantitative undersøgelse ses det, at 50% af respondenterne

aldrig har deltaget i et arrangement. Dette kan som førnævnt skyldes den manglende

information på de forskellige platforme. Hvis arrangementerne var præget af storytelling, ville

engagementet for arrangementerne formentlig vokse, hvis der samtidigt blev gjort en indsats for

at formidle historierne via hjemmesiden. Ud fra den kvantative undersøgelse så vi derudover at

47% bruger biblioteket som opholdssted. Der er altså en interesse for at bruge biblioteket til

andet end lån.

Community og interaktion

Vores kvantitative undersøgelse viser, at 10,3% af vores respondenter svarede ja til: “Kunne du

tænke dig, at bidrage til hjemmesidens indhold?” Dette er ikke en stor procentdel, men ifølge

Jakob Nielsen som er professor i human-interaction er det kun 10% af brugerne i et forum som

bidrager med indhold, mens resten er såkaldte “lurkers” der blot læser indholdet uden at

bidrage. (Nielsen, 2006) Hvis Østerbro Bibliotek vil forstærke community-følelsen, som vi

nævnte tidligere i opgaven, kan det være en fordel at bruge en platform til digital interaktion.

Følelsen af 'at høre til' i et community øger muligheden for, at brugerne vil deltage aktivt og

dette vil være en rigtig interessant mulighed for de unge børnefamilier, at kunne deltage i et

netværk via biblioteket. Smith har nævnt, at hun tidligere har forsøgt at starte en debat på

Facebook omkring gode og dårlige bøger som en mulighed for at bidrage med holdninger. Hun

fortalte dog, at der ikke var den store respons på de forskellige initiativer hun satte i gang.

Derfor er det måske irrelevant for Østerbro Biblioteks mediestrategi at forsøge at skabe

interaktion på de digitale medier.

For at skabe interaktion på en platform, skal man forstå baggrunden for et community’s

opståen. Baym (2010) mener, at det er fælles interesse, som danner et nyt fællesskab. Hvis der

skulle skabes et forum, skulle det altså bygge på fælles interesser, hvilket sagtens kunne være

kritik af bøger. Det ville have været interessant at gå i dybden med hvilke interesser brugerne af

Østerbro Bibliotek har med endnu en survey undersøgelse, men på grund af tidspres og

afgrænsninger vi har sat os, var der ikke plads til dette. Vi havde dog nogle korte samtaler med

vores respondenter, hvor vi fik en fornemmelse af, at børn og daglige gøremål som en

børnefamilie står overfor, var væsentlige fælles interesser. Hvis følelsen af 'at høre til'

udspringer af fælles interesse, er der yderligere en grund til at tro, at besøgende på Østerbro

Bibliotek vil benytte sig af muligheden for at interagere og skabe ting sammen.

Smith (Bilag 2) fortæller også, at hun tidligere har opfordret brugerne til at lave et arrangement

selv. Desværre havde hun ikke fået mange henvendelser. Så udfordringen ligger måske

nærmere i formidlingen - brugeren skal motiveres for at engagere sig. Hun fortæller endvidere,

at hun opfordrer folk til at sende hende en mail hvis man har et forslag til et arrangement eller

en begivenhed på biblioteket. Dette er en nem og tilgængelig måde hvorpå vores målgruppe

kan bidrage med forslag. Undersøgelsen viser dog, at vores målgruppe foretrækker

informationer på hjemmesiden. Hvis brugerne kunne interagere direkte med Smith og resten af

bibliotekets besøgende gennem den velbrugte hjemmeside i form af et forum, ville

sandsynligheden for større aktivitet formentlig vise sig. Unge børnefamilier ville på den måde

kunne skabe og være opdaterede på arrangementer gennem et medie og bidrage med diverse

forslag hvis ønsket. Forummet ville gøre muligheden for at skabe indhold mere tilgængeligt og

måske endda skabe nye netværk.

KONKLUSION.

Konklusion

Hvordan kan Østerbro Bibliotek forbedre deres formidling ift. aktiviteter, henvendt til unge

børnefamilier, herunder udenlandske tilkommere, og derudover øge brugerinteraktionen ved en

tværmediel tilgang?

Vores problemformulering kan besvares via forskellige elementer i vores diskussion. Først og

fremmest kan det konkluderes, at svarene fra de udenlandske børnefamilier ikke kan bruges, da

det ikke er repræsentative. Dvs. vores yderligere fokus på udenlandske tilkommere ikke kan

bruges i vores konklusion og de er dermed udeladt.

Vi kan til gengæld se på de danske børnefamilier og ud fra vores diskussion konkludere, at

tværmedialitet ikke nødvendigvis øger brugerinteraktionen. I og med at Østerbro Bibliotek i høj

grad bliver brugt som opholdssted, vil fokus på denne fysiske platform være mere relevant, end

at forsøge at pålægge biblioteket tværmedielle tilgange såsom Facebook. Ydermere er vores

målgruppe ikke en del af Facebook-generationen og det er derfor irrelevant at forsøge at skabe

et community den vej igennem. Dette kunne eventuelt have betydning hvis, vi arbejdede med

en anden målgruppe, men gavner ikke vores forsøg på at øge brugerinteraktionen for unge

børnefamilier. Dog kan hjemmesiden forbedres ved hjælp af formidling. Her kunne det være

spændende at forsøge sig med et forum, hvilket kunne motivere brugeren til at anvende

bibliotekets tilbud. Da disse tilbud ikke er synlige, bør der altså sættes kræfter ind for at skabe

en relation mellem bruger og bibliotek og dette kunne eksempelvis være i form af billeder og

information om arrangementerne, som vi i undersøgelsen fandt ud af var et ønske hos

målgruppen.

Endvidere kan det konkluderes, at oplevelsesøkonomi herunder storytelling, ville være

interessante metoder at benytte for Østerbro Bibliotek, da dette ville kunne øge brugerens

engagement. Men igen, formidlingen af aktiviteterne er væsentlig i og med, dette kan afgøre

hvorvidt biblioteket får fat i den ønskede målgruppe.

LITTERATUR.

Litteraturliste

Bøger

Baym, N. K., 2010. “Communities and Networks - Personal Connections in the Digital Age”.

Cambridge, UK: Polity Press, pp. 72-98.

Bell, P., 2001. “Content Analysis of visual Images” i Handbook of Visual Analysis. (Ed. Theo

Van Leeuwen og Carey Jewitt). SAGE Publications, pp. 10-34.

Bolter, D. J., 2007. “Remediating the language of new media” i Northem lights, vol 5. ISSN:

1601-829x

Henricks, V., 2011. “Oplysningens blinde vinkler”. Forlaget Samfundslitteratur.

Haastrup, Helle Kannik., 2007. "Oplevelser på tværs - en tværmedial analyse af

relationen mellem tv-serie og website" i På tværs af medierne.

Højbjerg, L., 2007. "Den Digitale Tværmedialitet". I Petersen, Anja Bechmann &

Rasmussen, S., K. (red.), 2007. "På tværs af medierne". Ajour - UPDATE for Center for

Journalistisk Kompetenceudvikling, pp. 225-242.

Jantzen, C. & Rasmussen, T. A., 2007. “Er oplevelsesøkonomi gammel vin på nye

flasker?” i Oplevelsesøkonomi - vinkler på forbrug, Aalborg Universitetsforlag, pp. 21-46.

Jenkins, H., 2008. “Searching for the Origami Unicorn” i Convergence Culture, N.Y.

University Press, pp. 95-134.

Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009, “Interview - Introduktion til et håndværk”. Hans Reitzels

Forlag.

McMillan, D.W. & Chavis, D. M., 1986. "Sense of community: A definition and theory." in

American Journal of Community Psychology, 14. pp 6-23.

Mossberg, L., 2007. ”At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling”. I Oplevelsesøkonomi -

Produktion, forbrug, kultur. Forlaget Samfundslitteratur, pp. 321-340.

Petersen, Anja Bechmann, 2007. "Tværmedialitet som kommunikationsform". In:

Petersen, Anja Bechmann & Rasmussen, Steen K. (red.), 2007. "På tværs af

medierne". Ajour - UPDATE for Center for Journalistisk Kompetenceudvikling, pp. 17-39.

Parks, M., 2011. “Social Network Sites as Virtuel Communities”. In Papacharissi. Z. A.

Networked Self: Identity, Community and Culture on Social Network Sites. New York:

Routledge, pp. 105-123. Creswell, J. W. 2009, Qualitative Procedures. Research Design:

Qualitative, Quantitative, and Mixed Method Approaches. Thousand Oaks: Sage Publications,

pp. 173-202.

Thomasen B. H., 2007. "Tværmedial kommunikation i flermedie-koncepter" i: Petersen,

Anja Bechmann & Rasmussen, Steen K. (red.), 2007. "På tværs af medierne". Ajour -

UPDATE for Center for Journalistisk Kompetenceudvikling, pp. 17-39.

Sandvik, K., 2010. (in press) “At tale med flere medier”. Unpublished.(Findes i red. form i

Gunhild Agger og Anne Marit Waade (red.) (2010): “Tv-fiktion som tværmedialt

oplevelsesdesign. Livvagterne og CSI som eksempler” i Den skandinaviske krimi. Bestseller og

blockbuster, Nordicom 2010.)

Internet

Bechmann, A., 2009 , “Crossmedia: Innovationsnetværk for traditionelle

Medieorganisationer”. [pdf] Institut for Informations- og Medievidenskab: Aarhus Universitet.

Tilgængelig på: http :// medianetworks . files . wordpress . com /2009/04/ crossmedia . pdf , [Tilgået

22.05.12]

Nielsen, J., 2006. “Participation Inequality: Encouraging More Users to Contribute.” [online]

Tilgængelig på:

http :// www . useit . com / alertbox / participation _ inequality . html [Tilgået 22.05.12]

Rose, B. G., 2002. “Konvergens - når teknologier, økonomier, æstetikker, og forbrugsmønstre

flyder over i hinanden”. Center for kulturstudier, Syddansk universitet, Odense. [online]

Tilgængelig på: http :// design . emu . dk / artikler /0209- konvergens . html [Tilgået 22.05.12].

Kulturministeriets Digitaliseringsstrategi, 2012-2015 [online] Tilgængelig på:

http :// www . bibliotekogmedier . dk / fileadmin / publikationer / andre _ publikationer / Kulturministeriets _ d

igitaliseringsstrategi _2012-2015._ farver . pdf

[Tilgået 21.05.12]

DR’s medieudviklingsrapport, 2011 [online] Tilgængelig på:

http :// www . digst . dk / Home / Digitaliseringsstrategi /~/ media / Files / Digitaliseringsstrategi / Digitale _ ve

j _ til _ fremtidens _ velf % C 3% A 6 rd . ashx [Tilgået 21.05.12]

A guide to Questionnaire Design, 2009. Tilgængelig på:

http :// www . kalus . dk / kunder / itu / CM _2012_ F / Questionnaire _ Design . pdf [Tilgået 21.05.12]

Chapter: An Introduction to Analyzing Statistical Data (2009) [online] [availible at:

http :// www . ck 12. org / flexbook / chapter /2680 ] [Tilgået 22.05.12]

Bilag (CD)

Bilag 1 – Michael Anker

Bilag 2 – Rikke Smith

Bilag 3 – Pilottest

Bilag 4 – Spørgeskema, dansk og engelsk

Bilag 5 – Besvarelser af spørgeskema

Bilag 6 – Tal fra Østerbro Bibliotek, 1 og 2

Bilag 7 – SPSS grafer og tabeller – deskriptiv statistik

Bilag 8 – SPPS tabeller – inferientel statistik