Optikeren 01 16
-
Upload
danmarks-optikerforening -
Category
Documents
-
view
237 -
download
5
description
Transcript of Optikeren 01 16
OPTIKERENNUMMER 2016JAN/FEB 1
Forside Optikeren.indd 1 07/12/2015 16.39
GA
_CV
N_D
A_0
08
_T_1
503
04
CooperVision vil være den førende aktør på kontaktlinsemarkedet. Og vi mener, at vi opnår dette ved at have det bredeste sortiment, med en
linse til enhver synsfejl. Men også ved at hjælpe din virksomhed med at servicere jeres kunder på den bedst mulige måde.
Derfor præsenterer vi en række merværditjenester beregnet til at udvikle hele din virksomhed. Udnyttet på den rette måde kan de hjælpe dig og CooperVision
med at vokse i fællesskab.
Da porteføljen er fuld af fordele for dig, kalder vi det CooperVision advantage. Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få
mere information om vores nye tjenester.
Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70
Let’s grow together
GA
_CV
N_D
A_0
08
_T_1
503
04
CooperVision vil være den førende aktør på kontaktlinsemarkedet. Og vi mener, at vi opnår dette ved at have det bredeste sortiment, med en
linse til enhver synsfejl. Men også ved at hjælpe din virksomhed med at servicere jeres kunder på den bedst mulige måde.
Derfor præsenterer vi en række merværditjenester beregnet til at udvikle hele din virksomhed. Udnyttet på den rette måde kan de hjælpe dig og CooperVision
med at vokse i fællesskab.
Da porteføljen er fuld af fordele for dig, kalder vi det CooperVision advantage. Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få
mere information om vores nye tjenester.
Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70
Let’s grow together
399 DKK
As the inventor of the polarized lens, our missionis to help you see more without having to pay extrafor it. Try on a pair and see for yourself.
Experience life without glare.
*Manufacturer suggested retail price.
4 | OPTIKEREN
INDHOLDOPTIKEREN
REDAKTION:Optikerforeningen
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.:45 86 15 33
Fax: 45 76 65 76
Email: [email protected]
REDAKTØR:Bjarne Hansen
Tlf.:20 82 26 99
E-mail:
ANNONCEBESTILLING:Morten Gammelmark
Danmarks Optikerforening
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.:+45 25 33 39 52
Email: [email protected]
Norr - reframe your moment!
Norr Eyewear er et registreret varemærke tilhørende D & C O M P A N Y, +46 (0)8 518 195 10, [email protected]
OPTIKERENNUMMER 2016JAN/FEB 1
Forside Optikeren.indd 1 07/12/2015 16.39
01
0116
NYE PERSPEKTIVER OG NETWORKING
6
DET GRUNDLÆGGENDE FOR DEN VISUELLE UDVIKLING
24
OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN 2016
9
DIGITAL OVER-ANSTRENGELSE AF ØJNENE
32DET SIGER UDVALGTE DELTAGERE
12
HØJEFFEKTIVT RUTINEARBEJDE,MINDRE FILOSOFI
36
MINDRE BRILLESALG MERE KLINISK ARBEJDE
40
OCT-SCANNING I SYNSCENTRALREGI
14
SILMO 2015
20
SYNOPTIK-FONDEN HÆDRER HANS BLESHØY
44
OPTIKEREN | 5
European Council of Optometry and Optics
INDHOLD
LOUIS NIELSEN SAMLER BRANCHEN TIL FAGLIGT MØDE
46
NYT FRA BRANCHEN
58
BROBYGNING PÅ OPTIK TEAM MESSEN
57
COOPER VISION-EVENT MED FOKUS PÅENDAGSLINSER
48
GENERAL-FORSAMLINGER
53
COPENHAGENS SPECS
51
ECOO
54
REDAKTØREN ANBEFALER
SYNOPTIK-FONDEN
HÆDRER HANS BLESHØY
I artiklen ”Synoptik-Fonden hædrer
Hans Bleshøy” kan du læse om en opto-
metrist, der har evnet at turde gå foran
og bevist, det kan lade sig gøre at drive
en optikbutik med højeste kliniske stan-
dard med god tid til hver patient, og så
også få det betalt med et fuldt dækken-
de honorar.
Synoptik-Fonden fortjener stor ros for
at uddele prisen til en optometrist, der er
anerkendt både i branchen og i de fag,
optometristerne samarbejder med. Det
er med til at sætte fokus på optometri-
sten som en del af sundhedssektoren.
DET BEDSTE FRA TO FAG
Ved Synoptik-Fondens seminar var der
fokus på optometristen i samarbej-
de med andre sundhedspersoner. Kli-
nisk professor Jesper Hjortdal holdt et
spændende indlæg om, hvordan
optikerne i stigende grad bliver
ansat på øjenafdelingerne på ho-
spitalerne, og han udtrykte det meget
flot med at sige: ”Gevinsten ved samar-
bejdet er, at patienterne får det bedste
fra to fag.”
DANSK OPTOMETRI OG
KONTAKTLINSE KONFERENCE
Du kan samtidig læse artiklerne om den
nyligt afholdte Dansk Optometri og
Kontaktlinse Konference. Konferencen
er med til at sætte fokus på optometri-
sten under mange vinkler, og de mange
tilfredse deltagere er et godt signal om,
at optometristerne er klar til at tilbyde
de bedste optometriske løsninger til pa-
tienterne i samarbejde med andre pro-
fessioner.
God læselyst
Bjarne Hansen
Redaktør
ANNONCEMATERIALESENDES TIL:Morten Gammelmark
Danmarks Optikerforening
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.:+45 25 33 39 52
Email:[email protected]
LAYOUT, PRODUKTIONOG TRYKKLS Grafisk Hus A/S
Jernholmen 42A
2650 Hvidovre
Tlf.:36 34 29 00
www.kls.dk
61
62
KURSER
KURSUS-KALENDER
HÆDERSLEGAT
BOGANMELDELSE
52
KONFERENCE
NYE PERSPEKTIVER OG NETWORKING
Der var ny viden, møder med kolleger og den seneste teknologi på årets optometri-
og kontaktlinsekonference.
AF JOURNALIST MIKKEL BÆKGAARD FOTO: ANDERS BACH
et er lørdag formiddag
i november, da vi ind-
finder os i Falkoner
Centret i København.
Trods det triste novem-
bervejr er stemningen høj indenfor, hvor
optikerkolleger fra hele landet har ind-
fundet sig til en weekend dedikeret til ny
viden og networking med både nye og
gamle kolleger fra hele branchen. Her er
den årlige optometrist og kontaktlinse-
konference nemlig i fuld gang.
Vi ankommer midt i et oplæg om
børn og en spændende debat mellem
optometristen Steen Aalberg og øjen-
Der var fra alle sider stor ros til Dorthe
Kallehauge, Serviceforbundet – Urmagerne
og Optikerne og Steen Saust, optikerfor-
eningen for at skabe en god konference.
lægen Kirsten Baggesen, som bliver
suppleret af engagerede og nysgerrige
spørgsmål fra salen. Og allerede her
viser konferencen sin styrke ved, at for-
skellige faggrupper kommer til orde og
giver konferencedeltagerne nye per-
spektiver på arbejdet. Her hører delta-
gerne om dagligdagens udfordringer
hos de faggrupper, de ofte arbejder tæt
sammen med. Og det er guld værd, kan
vi forstå på konferencens deltagere.
En af de deltagere, der er glad for de
nye perspektiver, som konferencen gi-
ver, er Anders Kürtzmann fra Louis Niel-
sen i Næstved.
“Det er virkelig fedt at høre andre
faggruppers perspektiver. Hvordan står
det f.eks. til hos øjenlægerne? For mig
var det også rigtigt interessant at høre
en neurolog fortælle om koblingen
mellem øjet og hjernen. Og selvom
jeg ikke kan bruge alle oplæg direkte,
så lærer jeg en masse af det. Vi lærer
også bedre at forstå de andre faggrup-
per, som vi samarbejder med. og det er
spændende at høre, hvordan de ser på
vores fælles udfordringer.”
Anders Kürtzmann er sammen med
sin kollega Line Rug Hansen taget til
konferencen i Falkoner Centret for
netop at blive klogere på optikerfagets
mangfoldige verden.
“Det er dejligt lige at få genopfrisket
noget af alt det, som vi egentlig godt
ved, men ofte glemmer. Man kommer
let ind i en rutine. Men når vi kommer
hjem fra konference, så har vi måske
10 procent nyt med hjem, vi kan bruge
derhjemme. Og så husker vi også bedre
nogle af de ting, vi ellers lidt har
glemt,” siger Line Rug Hansen.
‹
‹Let’s grow together
* Kilde: http://think.withgoogle.com/mobileplanet/da/
EyeCare Prime er et komplet værktøj, som analyserer og anbefaler forbedringer for din digitale platform.
EyeCare Prime er en del af vores portefølje af tjenester under navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som
hjælper os med at vokse i fællesskab.
Et digitalt butiksvindue
Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om EyeCare Prime:
Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70
EyeCare Prime kan give dig:
• Bedre søgbarhed på nettet• Forbedret digital tilstedeværelse• Højere besøgsantal i den fysiske butik• Højere afslutningsfrekvens
76 %*
søger information om et produkt online
GA
_CV
N_D
A_0
08
_T_1
503
04
6 | OPTIKEREN
D
Let’s grow together
* Kilde: http://think.withgoogle.com/mobileplanet/da/
EyeCare Prime er et komplet værktøj, som analyserer og anbefaler forbedringer for din digitale platform.
EyeCare Prime er en del af vores portefølje af tjenester under navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som
hjælper os med at vokse i fællesskab.
Et digitalt butiksvindue
Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om EyeCare Prime:
Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70
EyeCare Prime kan give dig:
• Bedre søgbarhed på nettet• Forbedret digital tilstedeværelse• Højere besøgsantal i den fysiske butik• Højere afslutningsfrekvens
76 %*
søger information om et produkt online
GA
_CV
N_D
A_0
08
_T_1
503
04
KONFERENCE
VIGTIGT UDSTILLINGSVINDUE
Omdrejningspunktet for konferencen
er de mange faglige oplæg, der giver
deltagere ny viden og inspiration. Men
mindst lige så vigtigt er pauserne, hvor
deltagerne strømmer ned i Falkoner Sa-
len, der udgør et naturligt samlingssted
for konferencen.
Her er der kaffe, juice og stor fro-
kostbuffet, som deltagerne kan forfriske
sig med - og midt i kaffedrikningen og
frokosten går snakken lystigt mellem
konferencedeltagere og de mange ud-
stillere.
Her kan deltagerne lære alt om den
nyeste teknologi og afprøve nogle af de
nyeste produkter på markedet lige fra
øjendråber til super avancerede instru-
menter og kameraer.
For udstillerne er konferencen i Falko-
ner Centret en god mulighed for at vise
deres produkter frem og lære mere om
de behov, som optikerne har. Og selvom
konferencen ikke er en salgsmesse, er det
en vigtig begivenhed, fortæller Kenneth
Clausen fra Bausch+Lomb, der blandt
andet viser øjendråber og særlige masker
til trætte øjne.
“Konferencen er en vigtig fagmesse,
hvor vi får snakket med optikerne om,
hvordan vi kan hjælpe dem. Det er ikke,
fordi vi får solgt en masse ved at være
her, men det er sådan set ikke så vigtigt.
For vi er her ikke kun for at promovere
os selv - vi er er her i lige så høj grad for
at lytte. Vi vil nemlig rigtigt gerne sam-
arbejde med optikerne og opdrage folk
til at opsøge en optiker, når de for ek-
sempel har tørre og trætte øjne,” siger
Kenneth Clausen.
Salg står heller ikke i første række
hos norske Shera Ajararia fra firmaet
Optos. Han præsenterer state of the art
kamera, der kan tage ellers uhørt de-
taljerede billeder af øjet.
“Vi er her på messen for at vise vo-
res teknologi frem. Men vi regner ikke
med at sælge noget lige foreløbig, For
modsat i Norge må de danske optike-
re ikke diagnosticere sygdomme, som
det her kamera ellers er godt til. Men vi
vil gerne vise, at vi er her,” siger Shera
Ajararia.
At se den nyeste teknologi er - ud
over det faglige indhold - også et vig-
tigt trækplaster på konferencen, erfarer
vi. Det mener blandt andet Melissa An-
dersen, der er optometriststuderende
i praktik hos Thiele i Bruun’s Galleri i
Der var stærk trafik på
trapperne, når der skulle
skiftes mellem de spæn-
dende foredrag.
I pauserne gik
snakken lystigt
mellem konference-
deltagere og de
mange udstillere.
Optometristen
Steen Aalberg
og øjenlægen
Kirsten Bagge-
sen demon-
strerede godt
samarbejde
faggrupperne
imellem.
Aarhus. Hun deltager i konferencen
for første gang sammen med sin med-
studerende Pernille Petersen og Mette
Aalberg, der også arbejder i butikken i
Aarhus.
“Det er fedt for eksempel at se et
funduskamera i aktion, for sådan et har
vi ikke i vores butik. Samtidig får vi også
et indblik i meget andet, end vi normalt
oplever i butikken eller på skolen,” siger
Melissa Andersen.
Også mødet med optikerkolleger fra
hele landet er vigtigt på en konference
som denne.
“Vi er med her på konferencen for at
udvide vores horisont og snakke med
kolleger. Vi vil gerne lære en masse
forskelligt i løbet af de her to dage. Og
så er det hyggeligt at møde tidligere
kolleger og folk, man måske kun mø-
der denne ene gang om året,” siger
Mette Aalberg.‹
‹
‹
‹
O
8 | OPTIKEREN
OPTIMUS BY ESSILOR
PRISEN 2015 Essilor er med priserne samtidig med til at understøtte begreberne: Vidensdannelse,
vidensdeling og vidensformidling.
/// AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH
arkerer man sig med en
øget sundhedsfaglig
forretningsprofil, ska-
ber det større vished
hos patienten om en
sundhedsfaglig kunnen og en tillid til,
at optikeren kan mere end ”bare at sæl-
ge et par briller”. Det er konklusionen
på vinderprojektet i Optimus by Essilor
Prisen 2015.
Der var stor ros til vinderne Cecilie
Holm-Nielsen og Julie Lundvald Peder-
sen fra Optikerhøjskolen i Randers for
deres afgangsprojekt: ”Opfattelsen af
optikeren – et kvantitativt studie”.
Ifølge dommerpanelet var det to
dygtige 1. prisvindere, der fremlagde
deres projekt på konferencen. Der var
ros fra dommerpanelet til alle tre hold
prisvindere.
Torben Helstrup, der motiverede de
tre prisvindende hold, indledte med at
sige:
”Alle tre grupper af prisvindere har
klaret opgaven med glans. Dommer-
panelet står inde for, at vi her oplever
mesterklasse, så det er de berømte
små marginaler, der gør forskellen.”
Torben roste 1. prisvinderne for de-
res valg af emne, og netop i tiden nu,
hvor professionsbachelorer og snart
masteruddannede optometrister ikke er
en nyhed længere, trænger faget til en
diskussion om vores plads i sundheds-
væsen og erhvervsliv.
”Vindernes budskab er helt klart”, sag-
de Torben Helstrup og fortsatte: ”Hvis
man opfører sig som en sund-
hedsperson, bliver man opfattet
Torben Helstrup: ”Uddeling af
Optimus by Essilor Prisen 2015 er
nok den vigtigste begivenhed på
Dansk Opometri & Kontaktlinse
Konference. Ud over, at vi skal hyl-
de de studerendes fornemme ar-
bejder, hylder vi samtidig begreber-
ne: Vidensdannelse, vidensdeling
og vidensformidling.”
ALLE TRE GRUPPER AF
PRISVINDERE HAR
KLARET OPGAVEN MED
GLANS. DOMMER-
PANELET STÅR INDEFOR,
AT VI HER OPLEVER
MESTERKLASSE, SÅ DET
ER DE BERØMTE SMÅ
MARGINALER, DER GØR
FORSKELLEN.”
‹
OPTIKEREN | 9
M
som en sundhedsperson. Men det er jo
ikke en gratis omgang, der følger noget
med. Men netop jeres opgavebesva-
relse kvalificerer denne diskussion, og
i dommerpanelet håber vi, at jeres be-
svarelse vil danne grundlag for mange
tanker og overvejelser i den kommen-
de tid. Det er et fornemt indspark, I
kommer med.”
2. prisen gik til Cheema Rabiya og
Stener Emilie for deres besvarelse: ”Kri-
tisk vinkel på medicinering af aldersre-
lateret makuladegeneration”.
Der var stor ros til 2. prisvinderne
Holdet kom selv ind på, at deres
studie viser, at årsagen til at myope
oftere udvikler nukleær katarakt end ik-
ke-myope endnu ikke er kendt.
”Vi håber, I vil føl-
ge op på studiet
ved en senere
lejlighed,”
sluttede
Torben
Helstrup
sin moti-
vation til 3.
prisvinderne.
for at rette fokus på problemstillingen
med, at vi har en, som gerne vil sælge
en masse godt helbred.
Torben Helstup sagde: ”I optome-
tristfaget bør vi være velorienteret,
fordi vi har en meget stor berøringsfla-
de til befolkningen. I dommerpanelet
håber vi, at der vil komme meget fokus
på jeres arbejde i den kommende tid. I
har skabt et fornemt oplæg.”
3. prisen gik til Pontus Løth, Pernille
Holm Ibsen og Andreas Christiansen for
besvarelsen: ”Sammenhængen mellem
myopi, pupildiameter og katarakt”.
1. prisvinderne fra
venstre: Cecilie
Holm-Nielsen og
Julie Lundvald
Pedersen.
1
2 32. prisvinderne fra venstre: Cheema Rabiya og Stener Emilie. 3. prisvinderne fra venstre: Pontus Løth,
Pernille Holm Ibsen og Andreas Christiansen.
ALLE VINDER-ARTIKLERNE KAN LÆSES I OPTIKEREN
NR. 5 2015.
KONFERENCE
O
10 | OPTIKEREN
ALLE VINDER-ARTIKLERNE KAN LÆSES I OPTIKEREN
NR. 5 2015.
MINCONTACT
Fordi ingen andre kontaktlinser kan tilpasses så præcist til mine øjnes behov som CONTACT INDIVIDUAL.
contact-contactlinsen.de
Skånsom kantprofilSikker UV-beskyttelse
MERE END DET SÆDVANLIGE.
INDIVIDUAL.
kontaktlinser
Et produkt fra
Bestil på: shop.woehlk.com
woehlk.com
CONTACT_Pilotin_A4_dänisch_02_RZ.indd 1 22.01.2015 08:57:20
OPTIKEREN | 11
DET SIGER UDVALGTE
DELTAGERE Det faglige og det sociale gik op i en højere enhed på årets Optometri &
Kontaktlinse Konference.
/// AF BJARNE HANSEN FOTO: ANDERS BACH
OPTIKERENS UDSENDTE BAD FIRE DELTAGERE MED HVER DERES BAG-GRUND GIVE EN KORT TIL-BAGEMELDING EFTER KONFE-RENCEN.
Doris Holmer, neurooptometrist, Samsynsklinikken
og Slagelse Synsplejeklinik, der har deltaget på de tre
konferencer, der har været afholdt, syntes især
godt om årets tema ”børn og de udfordringer
det giver for optometristen”.
”Jeg synes rigtig godt om, at der er øjenlæger med på
konferencen, så vi får belyst deres indgangsvinkel til be-
handlingen af børns synsproblemer. Dialogen mellem Kirsten
Baggesen og Steen Aalberg var et rigtig godt tiltag. Og det var fint, at der også var
lidt humor indover. Jeg havde også set frem til at høre om projektet under Synop-
tik Fonden, og det glædede mig meget at høre psykolog Inge Wilms udtale sig om
vigtigheden af et godt samsyn ved læsning,” siger en tilfreds Doris Holmer.
Betina Langager, optometrist, Poul Stig Briller, frem-
hæver, at konferencen giver branchen et godt ind-
spark til at holde fokus på optometristens arbejde
og tvinger os til at tage stilling til, hvad vej vi vil. ”Jeg
mener deltagelsen på konferencen kan sammenfattes i
4 ord: Inspirerende, udfordrende, oplysende og erfaringsud-
veksling”, siger Betina og slutter med at sige: ”Og jeg glæder mig
til at deltage næste år.”
KONFERENCE
12 | OPTIKEREN
DET SIGER UDVALGTE
DELTAGERE
Louise Mose Rasmussen er 5. semester-studerende og på vej ud i 2. praktikperiode.
”Min intention med at deltage på konferencen var egentlig bare at møde mine nye kollegaer,
som jeg skal arbejde sammen med i 2. praktikperiode. Men jeg blev overvældet over både
at omgås de mange kollegaer, der deltog på konferencen, og samtidig opleve de passi-
onerede foredragsholdere, der virkelig brænder for hvert deres felt. Jeg fik gode ideer til
nemme og hurtige undersøgelser, både i klinik og på hjemmebesøg (fx svagsyns-apps), og
inspiration til at gøre det bedre for vores linsekunder.”
Anders Konstmann er 1. semester-studerende på Optikerhøjskolen og dermed helt ny i
professionen.”Jeg synes, det var spændende at komme ud at opleve branchen ”live”. Det
var også en fornøjelse at få talt med nogle forskellige optikere fra forskellige steder.
Selvfølgelig var nogle af foredragene svære at følge med i, når jeg kun er i gang med
første semester, men det er rart at få en forsmag på, hvordan hverdagen kommer til at se
ud om nogle år. Det foredrag, jeg fandt mest interessant, var ”Det Røde Øje”. Det var noget, jeg
kunne følge med i og forstå, hvad det handlede om. Øjenlægen Peter Fahmy var en god for-
tæller og god til at gøre det spændende,” siger Anders.
”Er det ikke Thomas”? ”Jo, det er mig.” Spørgsmålet kom
fra optometristuderende Michael Kragh Martinussen, og
det var Thomas Kirkfeldt, Klinik for Syn og Udvikling i Bil-
lund, der svarede. ”Har du stadig
klinikken?” spurgte Michael,
og så var snakken i gang, og
der var gensynsglæde fra
begge parter.
Sidste gang de mød-
tes var i 2003. Dengang gik
Michael i 6. klasse, og han
havde netop afsluttet et suc-
cesfuldt synstræningsfor-
løb hos Thomas.
Det var gensynsglæ-
de for begge parter,
og Thomas kunne efter et kort øjeblik stadig huske både
Michael og familien, og der blev udvekslet minder.
Michael fortalte, at det var netop det træningsforløb,
der har været årsag til, at han
har fået lyst til at blive opto-
metrist.
Michael er nu studeren-
de og går på 3. semester,
og Thomas tilbød straks at
hjælpe, hvis Michael skulle
få brug for det under uddan-
nelsen.
MENNESKER MØDES PÅ KONFERENCENDer er mange glædelige gensyn under en konference. Men et gensyn som dette her hører til sjældenhederne.
Optometristuderende Michael
Kragh Martinussen og optome-
trist Thomas Kirkfeldt, Klinik for
Syn og Udvikling.
/// AF BJARNE HANSEN
OPTIKEREN | 13
PILOTUNDERSØGELSE
OCTOCT-SCANNING I SYNSCENTRALREGI /// AF HENRIK HOLTON, OPTOMETRIST, SYNSCENTRALEN VORDINGBORG
INTRODUKTION
Mange ældre mennesker får nedsat
livskvaliteten væsentligt, når synet for-
værres pga. AMD. AMD er den hyppigste
årsag til synsnedsættelse blandt men-
nesker over 55 år. AMD medfører ikke
blindhed, men evnen til at se detaljer
forringes, mens det perifere syn forbliver
intakt. Det er endnu uvist, hvad der for-
årsager AMD, men forskning viser, at der
er sammenhæng mellem forstyrrelser i
den choriodale blodcirkulation og dege-
neration af Bruch´s membran.
AMD er inddelt i 2 grupper: Den
exudative og den nonexudative. 20
procent af dem, der udvikler AMD,
rammes af den exudative type. I 2006
blev anti-VEGF- behandling introduce-
ret i Danmark. Denne behandlingsform
er den første, hvor der er en synlig ef-
fekt. Dette ses bl.a. ved, at antallet af
indmeldelser i Dansk Blindesamfund
er halveret siden introduktionen af be-
handlingen (Bloch SB). Studier viser, at
forbedring af synsfunktionen kan øges
signifikant hos AMD-patienter ved at
fremskynde behandlingen, fra
diagnosen er stillet til første
Formål: Formålet med denne under-
søgelse er at afdække, om brug af en
OCT-scanner på en synscentral kan
medvirke til en smidigere og hurtigere
visitering for de øjenpatienter, der bør
udredes for behandlingskrævende
AMD.
Forsøgspersoner: Forsøgsgruppen
bestod af 25 personer (8 mænd og
17 kvinder) med diagnosticeret no-
nexudativ AMD og en gennemsnitsal-
der på hhv. 81 år for mændene og 82
år for kvinderne.
Metode: Hver forsøgsperson fik ud-
målt deres refraktion i Synscentralens
svagsynsklinik.
Viste refraktionen, at visus var
ringere end øjenlægens visusmå-
ling, eller hvis forsøgspersonen op-
levede synsforværring i perioden
efter at have været hos øjenlæge,
blev der foretaget OCT-scanning.
Viste OCT-scanning elevation i
macula-området, blev billedet sendt
til vurdering på øjenafdelingen på
Næstved Sygehus.
Resultater: Resultatet af undersø-
gelsen er ikke statistisk beregnet
pga. forsøgsgruppens størrelse, men
studiet viste, at 5 ud af forsøgsgrup-
pen havde udviklet exudativ AMD,
og at 3 ud af disse havde brug for
anti-VEGF-behandling. Gennem-
snitsventetiden for henvisning fra
Synscentralen til første øjenlægekon-
sultation var 16 dage.
Konklusion: Undersøgelsen viste, at
3 ud af 25 (12%) af forsøgsgruppen
havde behov for anti-VEGF-krævende
behandling, og at ventetiden fra
undersøgelse på Synscentralen til
øjenlægekonsultation gennemsnitligt
var 16 dage.
ABSTRACT
‹
14 | OPTIKEREN
-SCANNING I SYNSCENTRALREGI /// AF HENRIK HOLTON, OPTOMETRIST, SYNSCENTRALEN VORDINGBORG
behandling med anti-VEGF (A
Rasmussen)(Bloch SB).
De fleste, der rammes af AMD, bliver
henvist til en af landets synscentraler,
hvor visitationskravet er visus ≤ 6/18
på bedst seende øje med bedst mulig
korrektion. Ved enhver henvendelse til
en synscentral fremskaffes, med pa-
tientens samtykke, den øjenlægelige
journal, der danner grundlag for, om
patienten er inden for målgruppen.
På Synscentralen møder patienten en
optometrist og en synskonsulent, der
forestår den optiske og pædagogiske
del af rehabiliteringen.
Til tider sker det, at en patient med
nonexudativ AMD oplever et fald i vi-
sus i perioden efter undersøgelse hos
øjenlæge. I disse tilfælde genhenvises
patienten altid til øjenlæge. Imidlertid
er der ofte lang ventetid for at kom-
me til øjenlæge, hvilket er uheldigt
for de patienter, der har brug for an-
ti-VEGF-behandling. Studier viser, at
en patient med anti-VEGF-krævende
behandling mister én linje på visus-
tavlen for hver måned, behandlingen
venter, samt at en hurtig behandling
med anti-VEGF øger chancen for at
kunne undgå yderligere forværring af
synet (Bloch SB). OCT-scanning, ”Op-
tical Coherence Tomography,” er en
unik måde at afsløre exudativ AMD,
idet det muliggør at se strukturelle og
vaskulære forandringer i den tidlige
fase (Kuehlewein L).
Formålet med undersøgelsen er
derfor at afdække, om de patienter,
som kræver anti-VEGF-behandling,
hurtigere kommer i behandling, når
Synscentralen fremsender resultatet af
OCT-scanningen direkte til den lokale
øjenafdeling/øjenlæge.
Hypotesen er, at ventetiden for
behandling med anti-VEGF vil blive
afkortet så væsentligt, at patienterne
vil opnå en synsgevinst på mindst en
linje på synstavlen, samt at antallet af
patienter vil være af en størrelsesor-
den, som ikke kan ignoreres af et dansk
sygehusvæsen. Pilotundersøgelsen vil
PILOTUNDERSØGELSE
‹OCT-scanning af et normalt øje hos
en 20-årig kvinde. Billedet viser et tvær-
snit af retina. Den tykke hvide streg til
højre i billedet udgør retinas pigment
epitelium. Bemærk hvor synlig retinas
lag fremstår. Fordybningen udgør selve
foveola.
OCT-scanning af højre øje hos en 70-årig kvinde med exudativ AMD. Visus var ved
seneste øjenlægeundersøgelse 6/18 (0,3). Ved undersøgelse på Synscentralen var visus
faldet til 3/60 (0,05). Patienten blev på baggrund af OCT-scanning og visustab henvist til
øjenafdeling og blev efterfølgende behandlet med anti-VEGF. Billede A, der er taget før
behandling, viser tydelig elevation af macula. Billede B viser samme øje ét år efter første
anti-VEGF-behandling. Patienten fik forbedret synet væsentligt. Bemærk at elevationen i
macula er faldet væsentligt, samt at visus blev forbedret fra 3/60 til 6/18.
A B
‹ ‹
16 | OPTIKEREN
således kunne danne basis for, at kom-
munerne tager beslutning om, at alle
landets synscentraler benytter sig af
OCT-scannere i samarbejde med den
relevante øjenafdeling.
METODE
Forsøgsgruppe
En gruppe patienter med nonexudativ
AMD blev undersøgt på Synscentralens
svagsynsklinik. Patienterne kunne fri-
villigt vælge, om de ville deltage i un-
dersøgelsen. Alle forsøgspersoner har
givet tilladelse til, at resultatet bruges i
undersøgelsen.
Forsøgsgruppen bestod af 25 for-
søgspersoner fordelt på 8 mænd med
en gennemsnitsalder på 82 år og 17
kvinder med en gennemsnitsalder på
81 år. Inklusionskriteriet var tør AMD
samt diskrepans mellem nyudmålt vi-
sus og visus udmålt af øjenlæge og/
eller en subjektiv oplevelse af, at synet
var forværret i perioden, efter de var
hos øjenlæge. Eksklusionskriteriet var
patienter med diagnosticeret exudativ
AMD, der var eller havde været i an-
ti-VEGF-behandling.
UDSTYR
Følgende udstyr blev brugt i studiet:
• Log-Mar ETDRS 6 meters visustavle
• Prøvebrille, prøveglas og Jacksons
håndholdte krydscylinder
• Retinoscop
• OCT-scanner (Optovue)
Tekniske specifikationer af udstyr:
Log-Mar ETDRS visustavle
ETDRS visustavle er specielt designet
til brug ved videnskabelige studier eller
svagsynsevaluering, hvor præcis visus-
måling er nødvendig. Hver linje inde-
holder 5 Sloan bogstaver med samme
sværhedsgrad.
Prøveglas: En fuldt udstyret prø-
vekasse med prøveglas fra +-0,25 til
+-20D og cylinder fra -0,25 til -6,0
cylinder
Retinoscop er den bedst egnede
metode til at udføre objektiv refraktion
hos patienter med nedsat syn. Retino-
scopet var af typen: Keeler professional.
OCT-scanner (Optical Coherence
Tomography): Type RTVue-100 byg-
ger på spectral teknologi og benytter
en normativ reference database for
at opnå en samtidig måling af det til-
bagekastede forsinkede lys, som sen-
des igennem øjets brydende medier.
RTVue-100 har en lysdiode med en
bølgelængde på 820nm +- 50nm, der
derved tillader at opnå en 5-8 my aksial
scanning af vævet. RTVue-100 scanner
26000 A scan pr. sekund.
TEST PROCEDURE
Hver forsøgsperson blev udredt i
svagsynsklinikken af Synscentralens
optometrist.
Refraktion blev udført objektivt med
skiascopi og subjektivt med prøvebril-
le, prøveglas og Jacksons håndholdte
krydscylinder. Visus blev udmålt på en
baggrundsbelyst ETDRS Log-Mar tavle.
Viste undersøgelsen, at der var en
diskrepans mellem nyudmålt visus og
visus oplyst af øjenlægen, og/eller hvis
patienten oplevede synsforværring i
perioden efter seneste øjenlægeunder-
søgelse, blev der foretaget OCT-scan-
ning af begge øjnes retinae.
Viste OCT-scanning elevation i
maculaområdet, blev billedet sendt til
vurdering på øjenafdelingen på Næst-
ved Sygehus via sikker mail.
STATISTISK METODE
Undersøgelsens resultat er ikke bereg-
net statistisk, da forsøgsgruppen dels
er for lille til at kunne betragtes som
repræsentativ, og dels pga. manglende
kontrolgruppe.
RESULTAT
Ud af forsøgsgruppen på 25 personer
havde 6 (24%) (1 mand og 5 kvinder)
elevation af maculaområdet i forskellig
grad. Hver OCT-scanning blev sendt til
vurdering på øjenafdelingen på Næst-
ved Sygehus. Af de 6 forsøgspersoner
blev 5 vurderet egnet til yderligere
undersøgelse. Af de 5 forsøgsperso-
ner, der blev indkaldt til udredning på
øjenafdelingen, blev 3 fundet egnet til
anti-VEGF-behandling. Af den samlede
gruppe på 25 havde 3 (12%) udviklet
behandlingskrævende AMD.
Den gennemsnitlige ventetid
DET VIL VÆRE NATURLIGT, AT EN PATIENT MED
HURTIGT OPSTÅET SYNSTAB TAGER KONTAKT
TIL EGEN ØJENLÆGE, DER PÅ BAGGRUND AF
SYMPTOMERNE HURTIGT VIL TILSE PATIENTEN.
IKKE DESTO MINDRE FORMÅR MANGE ÆLDRE,
MÅSKE PGA. DÅRLIGT SOCIALT NETVÆRK OG
NEDSAT SYN OG HØRELSE, IKKE AT BENYTTE
DENNE KONTAKT, HVILKET UNDERSØGELSEN
BL.A. VISER.
‹
OPTIKEREN | 17
var 16 dage, fra patienten blev
henvist fra Synscentralen til før-
ste øjenlægeundersøgelse.
DISKUSSION
Det vil være naturligt, at en patient
med hurtigt opstået synstab tager kon-
takt til egen øjenlæge, der på baggrund
af symptomerne hurtigt vil tilse patien-
ten. Ikke desto mindre formår mange
ældre, måske pga. dårligt socialt net-
værk og nedsat syn og hørelse, ikke at
benytte denne kontakt, hvilket under-
søgelsen bl.a. viser.
Forsøgsgruppen, der udgjorde 25
personer, er ikke stor nok til at kunne
betragtes som repræsentativ, men pro-
jektet viste, at 3 (12%) ud af de 25 for-
søgspersoner havde udviklet exudativ
og behandlingskrævende AMD i perio-
den mellem seneste øjenlægeundersø-
gelse og besøget på Synscentralen.
Undersøgelsen påviste endvidere,
at der sandsynligvis kan etableres en
smidig og hurtig henvisningsprocedure
mellem Synscentralen og øjenlæge ved
brug af OCT-scanning. Dette ses bl.a.
ved, at ventetiden fra Synscentralen til
øjenafdelingen var i størrelsesordenen
16 dage. Det skal dog understreges,
at pilotstudiet ville have været stær-
kere, hvis der havde været en kontrol-
gruppe, der var henvist på almindelige
vilkår, dvs. uden OCT-scanning. Her
ville patienten først skulle henvises fra
Synscentralen til egen øjenlæge og
herefter fra øjenlæge til øjenafdeling.
Ventetiden på denne procedure kendes
ikke, men ifølge Øjenforeningen Værn
om Synet er ventetiden hos de prak-
tiserende øjenlæger gennemsnitlig 18
uger (VOS 2011-4), hvilket indebærer
en risiko for at miste 4-5 linjer på syns-
tavlen i gennemsnit.
At implementere en kontrolgruppe
er bevidst fravalgt, idet det ikke etisk
kan forsvares at forlænge venteti-
den for en øjenpatient med formodet
exudativ AMD.
Som tidligere nævnt havde 3 (12%)
ud af forsøgsgruppen behov for an-
ti-VEGF-behandling. Var de henvist på
almindelig vis, dvs. uden OCT-scan-
ning, kunne man frygte, at de pga. lang
ventetid på undersøgelse hos øjen-
læge havde fået et ringere udbytte af
behandlingen, idet den bedste effekt
opnås, jo hurtigere anti-VEGF-be-
handlingen iværksættes (A Rasmussen)
(Bloch SB).
At benytte og forstå OCT-scanning
kræver indsigt og uddannelse inden
for det oftalmologiske speciale. For
at begrænse antal henvisninger med
”falsk positive” er det væsentligt, at den
person, der skal forestå OCT-scannin-
gen, er i stand til at tolke resultatet. En
uddannet optometrist med den nye
bacheloruddannelse trænes ikke i brug
af OCT-scanning. Til gengæld er det
en del af pensummet i den nye kandi-
datuddannelse i optometri, der foregår
på Aarhus Universitet. Det må derfor
forventes, at der i fremtiden bliver
optometrister, der kan varetage oftal-
mologiske arbejdsområder som bl.a.
OCT-scanning.
Det kan endnu ikke opgøres, hvor
mange øjenpatienter med nonexuda-
tiv AMD der udvikler exudativ AMD i
perioden mellem øjenlægeundersø-
gelse og besøget på Synscentralen.
Det kunne derfor være interessant at
gentage forsøget med en større for-
søgsgruppe og se, om resultatet vil vise
samme tendens som dette pilotprojekt.
Hvis resultatet viser sig at være signifi-
kant, vil mange ældre mennesker pga.
KILDER.
Bloch SB 2013: Implementation studies of
ranibizumab for neovascular age-related
macula degene. Acta Ophalmol 2013 nov:91.
Bloch SB, Larsen M, Munch IC. Incidence of
legal blindness from age-related
macular degeneration in Denmark: Year
2000 to 2010. Am J Ophthalmol. 2012
Feb;153(2):209-213.
Kuehlewein L, Bansal M, Lenis TL, Iafe NA,
Sadda SR, Bonini Filho MA, De Carlo TE,
Waheed NK, Duker JS, Sarraf D. Optical Co-
herence Tomography Angiography of Type 1
Neovascularization in Age-Related Macular
Degeneration. Am J Ophthalmol. 2015 Jul 9.
pii: S0002-9394(15)00385-2. doi:
10.1016/j.ajo.2015.06.030.
Rasmussen A, Brandi S, Fuchs J, Hansen LH,
Lund-Andersen H, Sander B, Larsen
M. Visual outcomes in relation to time to tre-
atment in neovascular age-related
macular degeneration. Acta Ophthalmol.
2015 Jun 14.
PILOTUNDERSØGELSE
‹
O
hurtig henvisning fra Synscentralen til
øjenafdeling/øjenlæge få højnet deres
livskvalitet væsentligt, da de kan forblive
selvhjulpne.
KONKLUSION
Undersøgelsen viste, at 12% af for-
søgsgruppen havde behov for an-
ti-VEGF-behandling, og at ventetiden
fra undersøgelse på Synscentralen til
øjenlægekonsultation gennemsnitligt
var 16 dage.
FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN ER DERFOR
AT AFDÆKKE, OM DE PATIENTER, SOM KRÆVER
ANTI-VEGF-BEHANDLING, HURTIGERE KOMMER
I BEHANDLING, NÅR SYNSCENTRALEN FREM-
SENDER RESULTATET AF OCT-SCANNINGEN
DIREKTE TIL DEN LOKALE ØJENAFDELING/
ØJENLÆGE.
18 | OPTIKEREN
Fortsæt med at give samme service med en multifokal linse, som du kan stole på.
Hendes syn ændrer sig. Hendes oplevelse er den samme.
Fra ACUVUE® MOIST FAMILIEN – Verdens mest ordinerede mærke af endagslinser*
Du kan fortsætte med at tilbyde en enestående service også når hun bliver presbyop Den ENESTE MULTIFOKALE LINSE som på unik vis tilpasser det optiske design til pupillens størrelse og dermed giver stabilt syn over alle refraktive styrker samt additionsstyrker.
NYHED
Besøg www.jnjvisioncare.dk/multifocal for at høre mere.
Den ENESTE MULTIFOKALE LINSE med pupiloptimering: INTUISIGHT™ teknologi.
Fremstillet individuelt med 61 afstandsstyrker
(+6,00D til -9,00D i trin på 0,25D) og
3 additionsstyrker.
PUPILSTØRRELSE
OPTISK DESIGN
Myope patienter Emmetrope patienter
Konkurrerende linsedesigns: et fast
optisk design.
Hyperope patienter
Kun til illustrativt brug. Pupillens areal kan variere med ~20 % under en given luminans.
varierer med alder og styrke.
* Data fra 3.parts kilder.
ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® MOIST og INTUISIGHT™ er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Services Inc. © Johnson & Johnson Vision Care Ireland Ltd 2015. VI79
2DK
MESSE
Hovedindtrykket på årets Silmo var optimisme i alle afskygninger.
De glade farver er igen helt fremme, og innovation i form af både
nye materialer og nye kombinationer af materialer går stærkt.
/// AF BJARNE HANSEN
Optimismen er tilbage i branchen, og der
var en pæn stigning både i antallet af be-
søgende og købelyst. Farverne og farve-
sammensætningerne udstråler livsglæde,
og det kombineres med, at retro er med
helt fremme i næsten alle kollektioner. Og
måske er det forkert at kalde det retro. Der
er bare nogle modeller, der er så stilrene
og harmoniske i opbygningen, at de er tid-
løse og ikke til at komme udenom. Aviator,
Wayfarer og modificerede runde briller er
eksempler på faconer, der nærmest har
ikonsatus. De ses på kendisserne, og de kan
enten være harmoniske til ansigter, eller at
udstråle en bestemt persontype. Så uanset
om brillebæreren vil udstråle følsomhed, se
cool ud eller virke intellektuel, er der en re-
trofacon, der opfylder behovet.
Oliver Goldsmith Sunglasses
er med på samme stil. Under navnet OG
Family Collection 2016 har Goldsmith
relanceret nogle af de ikoniske bril-
ler, der har prydet skuespillere lige fra
Audrey Hepburn og Grace Kelly til Lady
Gaga. Det er de originale tegninger, der
er fundet frem, og der er et stempel i
stængerne med det oprindelige navn på
modellen samt årstal, der viser, hvornår
den blev lanceret.
Monoqool er helt i front med
udvikling af individuelt designede
stel i 3D print. Monoqool samar-
bejder med det hollandske firma
Sfered, der arbejder at skrædder-
sy stel, der både følger ansigtets
kurver og tilpasses over næsen så
brillen sidder i den optimale vink-
ling på ansigtet.
Processen starter med et 3D-scan
af ansigtet, og der var stor inte-
resse for at lægge ansigt til. Allan
Petersen, Monoqool, forventer, at
systemet rulles ud i testbutikker i
løbet af 2016.
20 | OPTIKEREN
SILMO215
Blac spiller på det rå og cool.
Brillen er den originale kulfiberbrille
med justerbare kulfiber stænger. Blac er 100 % håndlavet i Danmark.
Det er flot at være nomineret, men begge firmaer
lignede oplagte favoritter i de respektive kategori-
er, så det var en lille skuffelse, at de ikke vandt.
Fleye var nomineret til Silmo d’Or i kategori-
en teknologi med model Lolan, der kombinerer
egetræ og kulfiber. Brillen er håndlavet af 23 pa-
pirtynde lag kulfiber og et enkelt lag egetræ. De
justerbare næsepuder sikrer en komfort, der er
optimeret til den enkeltes ansigtsfacon.
Falvin er et nyt dansk firma, der nærmest er
kommet stormende ind i branchen, og firmaets
innovative solbrille “SHADE” var nomineret til Silmo
d’Or prisen i kategorien solbriller 2015. Det er al-
drig sket før, at et dansk firma har været nomineret
til den fornemme pris på sin første udstilling.
Designeren bag succesen Birgitte Falvin har en
stærk international designbaggrund fra England,
Schweiz og Italien. Birgitte har tidligere arbejdet
inden for haute couture, smykkedesign og styling.
Birgitte har ladet sig inspirere af den glitrende
overflade på den Sorte Diamant i København og
lavet serien: The Black Crystal Collection. Seri-
en består af 7 modeller, der alle er konceptuelle
nyfortolkninger af klassiske brillesilhuetter. Alle
modeller er håndlavet i Japan i titanium, og der
indgår eksklusive overflader af 24 karat guld. nine fortsætter med de populære afrundede former, og tendenserne
går mod de lidt mindre størrelser. nine 3rd kollektionen er i dag den
mest populære serie i firmaet. Den nye model, der er med synlige nit-
ter, baner vejen for en helt ny del af titanium-kollektionen med polya-
midfronter.
Lafont har spottet trenden og går den lige vej til en salgssucces. Fir-
maet relancerer Genie, der er Lafonts største salgssucces nogen sinde.
Modellen solgte mere end 800.000 stykker i 70’erne. Den var unifor-
men for de mange, der gerne ville se intellektuelle ud. Genie årgang
2016 følger trenden med, at farverne skal være glade og synlige, og
modellen fås i 12 farver. Og at dømme efter modtagelsen på Silmo bli-
ver det en ny succeshistorie.
FLEYE OG FALVIN VAR BLANDT DE NOMINEREDE TIL DE PRESTIGE-FYLDTE SILMO D’OR-PRISER
Model Lolan.
Birgitte Falvin viser
den nominerede solbrille,
model Manhatten 1960.
Niloca fra Australien er ret ukendt i Europa, men de tilbyder
spændende fatninger i acetat i topkvalitet. Det er lækre briller for de
optikere, der ønsker at tilbyde kunderne unikke produkter. Serien er i
meget spændende laminater, der lyser op på ansigtet.
OPTIKEREN | 21
Mykita er med på retro både i facon og
med forsats. Her er det Karsten Laugesen,
alivestyle, der selv viser modellen frem.
THOMSEN EYEWEAR præsen-
terer en ny kollektion ONE by THOMSEN
EYEWEAR. Kollektionen, der er lavet i en
speciel legering af rustfrit stål og skåret ud i
ét for optimal fleksibilitet, lethed og styrke,
er lavet i samarbejde med den danske guld-
smed og designer Flemming Bo Hansen,
som bl.a. har designet for Georg Jensen.
ONE by THOMSEN EYEWEAR er håndlavet
i Tyskland, og hvert stel fås i fire ioniserede
farver.
Traction Productions er et brand i firmaet ”Maison de
Lunetterie”, som hører til blandt
de absolut ældste firmaer i bran-
chen. Chefdesigneren Thierry
Gros er femte generation i fir-
maet, der blev grundlagt i Jura i
1872. Traction står for vilde far-
ver, farvesammensætninger og
faconer uden nogen former for
begrænsninger.
Den danske agent Majbritt Inge-
mann viser en af de mest enkle
acetatbriller i kollektionen.
Ørgreen har fokus på solbriller. Model Moon Safari
en en unisexbrille i aviatorstil. Ørgreens sans for fræk-
ke og spændende farvesammensætninger i form
af kombinationen navyblå og sandblæst
guld giver brillen et meget let
og elegant udseende.
Carlottas Village er altid god for lækre klædelige acetat-
briller i harmoniske farver. Her er der kommet et par meget
synlige nitter på fronten, som vækker gode minder fra 70’erne.
MESSE
SILMO215
22 | OPTIKEREN
Inface har fået et nyt logo og et helt
nyt look. Logoet, der forener det
danske med det internationale, er
inspireret af runer, nordiske aner,
stolthed og loyalitet. Harald Blåtand,
der forenede Danmark og gjorde
danerne kristne, har lagt navn til
den moderne form for at forene på:
“Bluetooth”. Logoet er den berømte
vikings initialer.
Målet er stadig at give brillebærere
dansk designede brillestel, kreeret
med en optikers faglighed og sans
for detaljen til en tilgængelig pris.
WooDone lancerer en ny kol-
lektion: Nature. Det innovative firma
har udviklet en teknik, hvor de kan
lægge tynde blomsterblade på yder-
siden af træbrillerne. Her er det en
farvestrålende rød rose fra Sydtyrol,
der pryder brillen. Serien fås med
mange forskellige blomstersorter.
Entourage Of 7 er vintage fra Hollywood. Her er det
en klassisk og luksuriøs brille i lækker acetat kombineret
med titanium. Brillen er håndlavet i
Japan.
Theo har sin
helt egen fortolk-
ning af
runde briller.
Det er bare Theo.
Ich bin ein IC! BerlinerIC! Berlin har omformet en af de mest be-
rømte sætninger som overskriften til en ny
serie ”meet the crew”.
Firmaet lægger vægt på, at det er rigtige
mennesker i Berlin, der designer og pro-
ducerer briller til hele verden.
Bag enhver brille er der et ansigt og en
personlighed, og her er brillen designet
direkte til en medarbejder i firmaet. De
enkelte medarbejdere lægger både navn
til modellen, ansigt til markedsføringen og
der er et par sætninger på, som fortæller
lidt om personen.
Meet Gülcin Ü er salgsmed-
arbejder i Tyrkiet, og i sin fritid
underviser hun i yoga.
Meet Ronny S. er administra-
tiv medarbejder. Han elsker at
spille ”Game of Thrones”, og
de solrige søndage tilbringer
han på kanalen.
Optikeren_Cover_OCT15.indd 1 7.10.15 13:25
OPTIKEREN | 23
DET GRUNDLÆGGENDE FOR DEN
VISUELLE UDVIKLINGForståelsen af den visuelle udvikling hos barnet har stor klinisk betydning. Synsfunktionen er
ikke en separat og isoleret funktion. Den er stærkt integreret med udviklingen af barnets totale
funktion inklusive kropsholdning, koordination, personlighed og intelligens.
Denne artikel er skrevet på baggrund
af et foredrag, som min nu afdøde
ven og mentor Albert Sutton holdt
ved COVDs årsmøde i Palm Springs i
1995. Samme år som de første dan-
ske optometrister ved samme lejlig-
hed tog deres FCOVD, og samme år
som den svenske optometrist Lena
Reuterhall holdt det første foredrag
om de primitive refleksers betydning
for synet ved Europæisk Skeffington
i Bruxelles.
Siden har en større gruppe optome-
trister i et internationalt forum arbej-
det med at integrere denne viden i
deres synstræningsprogrammer.
En artikel, som Albert Sutton efterføl-
gende skrev til Journal of Optometric
Vision Development, samt mere end
tyve års kliniske erfaringer fra et utal
af optometrister, som arbejder med
neurooptometri, ligger til grund for
denne artikel.
Tak til alle, som gennem alle disse år
har bidraget til denne artikel.
Forståelsen af den vi-
suelle udvikling hos
barnet har stor klinisk
betydning, ikke bare
hos den nyfødte eller hos
børn, men bestemt også hos voksne.
Er integreringen af refleksaktivite-
ten ikke på plads, inden vi begynder
at kravle og gå, så må man leve med
de påvirkninger af vores motoriske og
visuelle funktioner, de medfører. Hos
nogle betyder det alvorlige funktionelle
og udviklingsbetingede udfordringer,
medens andre bygger kompenserende
adfærd op og "løser" problemerne. Men
kompenserende adfærd giver begræns-
ninger og ses ofte som målbare visuelle
problemer.
Gennem vores synsundersøgelser
kan vi afsløre mangelfulde synsfunktio-
ner, såsom amblyopi, skelen, mangelfuld
visuel processing og myopi. I langt de
fleste tilfælde har synsproblemerne ikke
patologiske årsager, og patienterne er
ikke født med disse visuelle problemer.
Kendskab til synets udvikling giver os
en bedre mulighed for at forstå og af-
hjælpe deres problemer mere effektivt.
Øvelser til integration af de primitive
reflekser har effekt både hos børn og
voksne. Disse kan kombineres med
synstræning, og således bliver vore pa-
tienter i stand til at se mere, observere
mere, opleve mere, lære mere og blive
mere effektive i deres dagligdag.
KOMPLEKSITETEN AF
SYNETS UDVIKLING
Synets udvikling hos mennesket er
komplekst. Det har taget utallige år af
udvikling hos den menneskelige race at
udvikle synet til det nuværende avance-
rede niveau. Synets udvikling går gen-
nem adskillige faser hos foster, nyfødt
og det voksende barn og fortsætter
livet igennem.
Synet er ikke en separat og isoleret
funktion. Det er stærkt integreret med
udviklingen af barnets totale funktion
inklusive kropsholdning, koordination,
personlighed og intelligens. Arnold
Gessel har sagt: "Synet er så intimt for-
bundet med hele barnet, at vi ikke kan
forstå dets funktion uden at undersøge
hele barnet"1. Synspleje, specielt
hos børn, går langt ud over
‹
AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST, FCOVD, FANO
FAGLIGT
24 | OPTIKEREN
F
VISUELLE UDVIKLING
Biotrue® ONEday efterligner det bedste fugtsystem, man kender til – øjets tårer. Derfor opretholder de den samme natur- lige fugtighed som øjet hele dagen.
Clinical evalutation of Biotrue O
NEday – dehydration data results (2012). D
ata on file. Biotrue ON
E day is a medical device.
Endagslinsen med samme fugtindhold
78%som øjet
Nu også med
Bausch + Lomb Nordic AB, 80 88 09 90, [email protected]
afsløring og korrektion af refrak-
tive fejl. Visus er kun et aspekt af
synsfunktionen. Vi må også tage andre
aspekter i betragtning: Hvordan er bar-
nets synsudvikling relateret til dets andre
neurologiske systemer? Er centrale og
perifere synsfunktioner i balance? Arbej-
der de to øjne koordineret som et par?
Hvordan matcher den visuelle adfærd
barnets generelle adfærd?
For at besvare sådanne spørgsmål har
vi brug for en mere organiseret viden
om barnet som en voksende organisme.
Barnets visuelle adfærd udvikles under
normale forhold i en ordnet sekvens
gennem de forskellige udviklingsfaser.
Afvigelser i disse ordnede sekvenser vil
påvirke udviklingen af synsprocesserne,
både her og nu og fremadrettet.
Et 18 dage gammelt menneskefoster
er kun omkring en tredjedel af en centi-
meter lang, men øjnene kan allerede ses
som små buler på den udviklede hjerne.
Få dage senere vil ansatserne til øjne
være synlige som udposninger på den
åbne neurale plade. Efter 4 uger er de
optiske glober fuldendte, ligesom de ce-
rebrale hemisfærer allerede er til stede.
Retina begynder at kunne skelnes om-
kring to uger senere. Op til fjerde måned
er der en stor lighed mellem lagene af
hjernens cortex og retina. Efter 16 uger
er det vestibulære system funktionelt,
hvilket er nødvendigt for udviklingen af
øjenbevægelser.
Fra 16. til 42. svangerskabsuge kan
øjnene ses ved hjælp af ultralyd i 90% af
tilfældene2.
Allerede fra 16. uge ses der langsomme
øjenbevægelser. REM (Rapid Eye Move-
ments) begynder i uge 23 og bliver hyppi-
gere mellem 24.-35. svangerskabsuge.
Ro i øjenbevægelserne bliver mere
almindeligt efter 36 uger, og sammen
med vedvarende respirationsbevægelser
indikerer det "stille søvn". Tiltagende pe-
rioder af inaktive øjne sent i 3. trimester
hænger sammen med udviklingen af
hæmmende mekanismer (kontrol).
Øjenbevægelserne er en pålidelig
indikator på barnets adfærdstilstand.
Observationer på kombinationen af
øjenbevægelsesmønstre og vejrtræk-
ningsmønstre hos den nyfødte synes at
være en følsom indikator på den funk-
tionelle udvikling af centralnervesyste-
met. En tilsvarende undersøgelse kan
være mulig inden fødslen, som en måde
at undersøge neurofysiologiske motori-
ske mønstre, og til at erkende unormale
udviklingstilstande3.
STIMULATION AF FOSTERET:
Moderens aktivitet under graviditeten
er vigtig for fosterets udvikling. Gravide
kvinder, der er fysisk aktive gennem for-
skellige former for træning, dans eller
andre aktiviteter med meget bevægelse,
giver stimulation til deres fostres udvik-
ling af de vestibulære og visuelle syste-
mer. Nogle mødre er sengeliggende af
forskellige helbredsmæssige årsager, og
deres fostre udvikler sig i mere passive
omgivelser, hvilket kan påvirke den neu-
rologiske udvikling.
En af de væsentligste fundamentale
forskelle på udviklingen af den fysiske
og funktionelle udvikling af fosteret og
den nyfødte er prægningen fra tyngde-
kraften.
SYNET HOS DEN NYFØDTE
Den perifere nethinde er veludviklet hos
den nyfødte, men det er makulaområdet
til gengæld ikke. Faktisk er receptorerne
i fovea så dårligt udviklede hos den ny-
fødte, at de knapt er funktionelle endnu.
Derfor er synsprocessen hos den nyfød-
te fortrinsvis styret af de perifere retina-
områder. Der er evidens, der peger på, at
der er nære forbindelser mellem udvik-
lingen af foveal visus og barnets generel-
le neurologiske udvikling4.
Synet er ikke i øjet; men øjet er et
redskab i synsprocessen. Synsproces-
sen er et produkt af andre neurologiske
systemer i interaktion med øjnene. Fun-
damentet for disse relationer bliver lagt
prænatalt og i de første leveår, hvor det
neurale netværk dannes mellem øjne,
hjerne, og resten af kroppen.
DEN VESTIBULÆRE-OKULÆRE
REFLEKS (VOR):
Den vestibulære-okulære refleks (VOR)
hjælper til at stabilisere billedet på retina
ved at generere justerende øjenbevæ-
gelser som kompensation for virkningen
af hovedets bevægelser. Synet er delvist
afhængigt af den vestibulære-okulære
refleksbue. Interaktionen mellem de tre
komponenter af VOR vil afgøre funktio-
nen af det visuelle system senere i livet.
Integrationen mellem det vestibulære
system, øjnene og motorisk percepti-
on er kritisk. Enhver fejl i nogen af disse
funktioner eller integrationen af dem vil
påvirke funktionerne af det hele.
Det vestibulære system er det ene-
ste system, som er fuldt myelineret ved
fødslen. Det er funktionelt i 16. svan-
gerskabsuge og fuldt myelineret ved 6.
svangerskabsmåned. Efter fødslen rea-
gerer det på informationer, som videre-
sendes til det fra andre systemer, herun-
der også reflekssystemet og motoriske
signaler.
I fosterstadiet er spædbarnet fortrins-
vis styret af det vestibulære system og
reaktionerne herfra.
Efter fødslen skal denne styring fra
vestibulær dominans gradvist overtages
af bevidste handlinger styret fra kortikale
områder. Dette kræver udvikling af moto-
risk kontrol og motorisk perception - alt-
så bevægelse. De primitive overlevelses-
reflekser, hvoraf to af dem har vestibulær
oprindelse, medens to andre har motorisk
tonisk oprindelse, er overgangsfasen fra
refleksstyret til kognitivt individ.
Når et spædbarn fødes og fra en be-
skyttende, varm, væskefyldt og mørk
livmoder kommer ud til en barsk, kold,
oplyst verden, er det en kraftig og cho-
kerende oplevelse. Spædbarnet kan ikke
forstå denne pludselige og voldsomme
nye oplevelse. Til beskyttelse og hjælp
‹
FAGLIGT
26 | OPTIKEREN
til at klare dette, har barnet et sæt pri-
mære overlevelsesreflekser (primitive
reflekser), som gør, at det reagerer på
forandringer i omgivelserne.
PRIMITIVE
OVERLEVELSESREFLEKSER
Primitive overlevelsesreflekser er auto-
matiske bevægelser udløst fra hjerne-
stammen, som udløses uden kortikal
engagement. De er nødvendige for
barnets overlevelse de første uger efter
fødslen. Men de giver også en afgø-
rende læring, som giver fundament for
fremtidig neuromuskulær udvikling og
fremmer organiseringen af neurologi-
ske informationer i hjernen. Denne in-
terne organisation er en fortsættelse af
"opbygningen af en visuel verden" (Buil-
ding a visual space world), som startede
i fosterstadiet 6.
Disse primitive overlevelsesreflekser
bør kun være aktive i en begrænset pe-
riode. Deres formål er at sikre, at den
nyfødte overlever de første farefulde
måneder af livet. Herefter bør de inte-
greres med og styres af højere hjerne-
funktioner for at tillade udviklingen af
mere avancerede holdningsreflekser.
Hvis de primitive reflekser forbliver
aktive efter 6 måneder, indikerer dette
en afvigelse i udviklingen af det centrale
nervesystem, hvor fortsat hjernestam-
meaktivitet påvirker udviklingen af den
kortikale kontrol. Det visuelle system er,
ligesom ethvert andet system, afhæn-
gig af overgangen fra de dominerende
primitive overlevelsesreflekser til de
blivende holdningsreflekser. Timingen
af disse overgange er kritisk for barnets
fortsatte udvikling.
De primitive overlevelsesreflekser
udløser bevægelser af hoved, arme, ben
og øjne, som hjælper barnet til at forstå,
hvad det ser. Det hjælper spædbarnet
til at koordinere det okulære system, til
at opnå evnerne til at fiksere, akkom-
modere, fusionere og konvergere, samt
til at reducere overflødigt lys. Visuelle
problemer senere i livet kan henføres til,
at de primitive overlevelsesreflekser for-
bliver aktive ud over 6-12 måneder, hvil-
ket forhindrer holdningsreflekserne i at
udvikles som forventet, samt forstyrrer
de oculomotoriske funktioner. Udviklin-
gen af det visuelle system er afhængig
af den neurologiske udvikling.
Fire af de primitive reflekser7, som
har indflydelse på synets udvikling og
funktion, er Mororefleksen, den toniske
labyrintrefleks (TLR), den asymmetri-
ske toniske nakkerefleks (ATNR), og
den symmetriske toniske nakkerefleks
(STNR).
MOROREFLEKSEN
Mororefleksen starter udviklingen i
svangerskabets 9.-12. uge og bør fases
ud omkring 4 måneder efter fødslen.
Mororefleksen er vores ufrivillige
alarmsystem, som sikrer øjeblikkelig
reaktion, når en af vores sanser stimu-
leres. En pludselig lyd, berøring eller
bevægelse eller ændring i synsfeltet får
barnet til at reagere med et spjæt og en
hastig inhalering af luft, og efterfølgen-
de er der øget opmærksomhed.
Det er også Mororefleksen, der får
barnet til at trække vejret efter fødslen,
fordi alle sanser påvirkes voldsomt af
ændringen i temperatur samt lys og
lydniveau.
Hvis Mororefleksen forbliver domi-
nerende ret meget mere end 4 måne-
der, så vil barnet opleve akut følsomhed
over for ændringer i lyd, lys, berøring,
smag, temperatur, bevægelse og lugt.
Denne hypersensitivitet kan medføre
mere eller mindre konstant stimulering
af det sympatiske nervesystem (kamp
og flugt), hvilket påvirker muskeltonus,
akkommodation, vergenser og
pupilstørrelse (stor).
Det nyfødte barn er stadig helt i
refleksernes vold og har ikke op-
bygget motorisk perception.
‹
OPTIKEREN | 27
Tre måneder gammel bør barnet have
så meget kontrol over hovedet, at det
ubesværet kan løfte det 90 grader.
Herved påvirkes hele akkommodati-
ons/konvergensforholdet, og det kræver
en større neurologisk indsats at se tæt
på, som f.eks. ved læsning. Samtidig kan
der opleves lysfølsomhed.
Også næringsoptagelsen påvirkes
gennem en nedsat fordøjelse på grund
af det dominerende sympatiske ner-
vesystem.
En mangelfuld integration af Moro-
refleksen påvirker altså hele vores neu-
rologiske funktion, herunder specielt
synsfunktionerne.
Men også vores biokemiske balance
kan forstyrres.
Kombinationen af påvirkede syns-
funktioner og dårlig balance i biokemien
afspejles ofte i problemer med udvikling
og indlæring.
DEN TONISKE LABYRINTREFLEKS
(TLR):
Ligesom Mororefleksen er TLR af vesti-
bulær oprindelse og aktiveres ved sti-
mulation af labyrinten eller af ændringer
af positionen i rummet.
TLR begynder at fungere omkring
16. svangerskabsuge sammen med det
vestibulære system og skal være mo-
dificeret ret væsentligt omkring 6 uger
efter fødslen.
TLR gør, at hovedbevægelser for-
over og bagover medfører bevægelser
af arme og ben. Når hovedet bøjes
fremad, bøjes arme og ben mod bry-
stet (eso respons), medens de spredes/
strækkes (exo respons), når hovedet
lænes bagover.
Efter 6 uger begynder TLR normalt
at fases ud, og barnet kan begynde at
udvikle den vigtige kontrol af hovedet
mod tyngdekraften. Det er kontrol-
len over hovedet, der er noget af det
mest kritiske for en effektiv balance,
muskeltonus og proprioceptiv sans
(muskel-ledsans) og også for synsfunk-
tionen.
Hvis udviklingen forløber som for-
ventet, bør koordineret kontrol af nak-
ken være til stede efter to måneder.
Proprioceptive signaler fra nakkens
muskler spiller herefter en lige så stor
rolle for vores balance og orientering,
som signalerne fra det vestibulære sy-
stem, om ikke større8.
Derfor vil en mangelfuld integration
af TLR have betydelig uheldig indflydel-
se på barnets senere balance, motorisk
koordination, øjenmuskelkoordination,
orienteringsevne og rumlig forståelse.
Hvis kontrollen over nakkens musk-
ler, og dermed over hovedet, er man-
gelfuld, så vil det medføre dårlig visuel
funktion og dårlig balance.
I sådanne tilfælde vil træning af visu-
elle funktioner og balance blot lede til
kompenserende adfærd. Ved træning er
vi nødt til at overveje de underliggende
årsager for at opnå velintegrerede funk-
tioner.
DEN ASYMMETRISKE TONISKE
NAKKEREFLEKS (ATNR):
ATNR udvikles fra omkring 16 uger inde
i svangerskabet.
Funktionen af ATNR er, at når hove-
det drejes til siden, så strækkes arm og
ben på den side, som ansigtet vendes
‹
FAGLIGT
28 | OPTIKEREN
imod, medens arm og ben bøjes på den
modsatte side. Også øjnene drejes mod
den side, som ansigtet vendes imod.
Selve hoveddrejningen udløses af stimuli
fra vores sanser.
En lyd, bevægelse eller berøring gør,
at barnet via Mororefleksen reagerer, og
drejer hovedet i retningen af stimulus -
dette udløser så ATNR, hvor arm og ben
strækkes mod stimulus, ligesom øjnene
drejes i den retning.
Kombinationen af hoveddrejning
og strækning af armen er den første
øje-håndkoordinerende træning og med-
virker til, at den synsrumlige forståelse
udvides. Ved fødslen er det nyfødte barns
syn begrænset til at understøtte de aller-
mest fundamentale behov. Det nyfødte
barn er nærsynet, og fokuserer bedst på
omkring 20-25 centimeter fra ansigtet.
Graden af nærsynethed kan variere me-
get, afhængig af faktorer gennem gravi-
ditet, fødsel og forskellige andre variabler,
der påvirker barnets udvikling.
Omkring 6 måneders alderen skal
ATNR gerne udfases, da den ellers vil
begrænse udviklingen af krydsbevæ-
gelsesmønsteret, når barnet skal kravle.
En mangelfuld integration af ATNR vil
senere påvirke balancen og kan med-
føre fejlinformation til det vestibulære
system. Gesell and Ames9 identificerede
allerede i 1949, at en dominant ATNR
var en væsentlig forhindring for etab-
lering af foretrukken hånd, ben, øje og
øre. ATNR er en hindring for frit at kun-
ne krydse midterlinjen uden hoveddrej-
ning ved øjenbevægelser under læs-
ning, ved skrivning, kopiering, og mange
andre øje-håndkoordinerede aktiviteter.
Igen vil træning af disse aktiviteter
uden at arbejde på den underliggende
årsag, nemlig ATNR, kunne medføre
udvikling af en kompenserende ad-
færd, ofte i form af øget tonisitet (ESO
respons).
DEN SYMMETRISK TONISKE
NAKKEREFLEKS (STNR):
STNR er en overgangsrefleks, som op-
står i forbindelse med, at ATNR og TLR
fases ud, og den begynder normalt at
blive aktiv i 6.-8. måned, afhængig af ud-
fasningen af de andre reflekser.
STNR gør det for første gang muligt
for barnet at trodse tyngdekraften og
begynde at løfte kroppen fra jorden ved
støtte af hænder og knæ. Når hovedet
bøjes bagover, gør STNR, at armene
strækkes, og benene bøjes. Med hovedet
bøjet bagover vil barnets position være
at sidde med rumpen på benene og med
armene strakte. Når hagen bøjes ned
mod brystet, strækkes benene, og arme-
ne bøjes. Dette gør, at hovedbevægelser
frem og tilbage får barnet til at rokke
frem og tilbage på hænder og knæ.
Udover at træne de motoriske fær-
digheder, som er nødvendige for at
kravle, trænes også øjnenes færdighed i
fiksationsskift fra afstand til nær.
Gennem at rokke frem og tilbage in-
tegreres STNR og udfases. Sker denne
udfasning ikke, så kan et frit kravlemøn-
ster ikke læres. I sådanne tilfælde ople-
ver man ofte, at barnet springer kravle-
fasen over.
Der er en tæt forbindelse
‹
Integration af de primære reflekser
er afgørende for at kunne holde
balancen uden kompenserende
spændinger.
OPTIKEREN | 29
REFERENCER1) Gesell A et al Vision its Development in
Infant and Child, New York NY: Harper
& Bro,19492) Nilsson l. , A Child Is Born, New York,
NY: Delacorte Press; 19803) Birnholz J. Science. 1981;2134) Abramov I et Al. The Retina of the New-
born, Human Infant. Science, 1982;217 5) Sutton A. Building a visual space world.
Santa Ana, CA: Optometric Extension
Program; 19856) Sutton A. Hierarchy In Development of
Vision. Washington DC: Skeffington
Symposium; January 19947) Goddard S. A Teachers Window Into the
Child's Mind. Eurogene, OR: Firn Ridge
Press; 19958) Magrun W. Neuro-Visual Processing Re-
habilitation, page 24-25, OEP 20129) Gesell A et al Vision its Development in
Infant and Child, New York NY: Harper
& Bro,194910) Feras R. Children of Dreams, Children
of Hope. Chicago: Henry Regnery; 197511) Getman, "How to improve your Child's
Intelligence"12) Eagleman David, "The Brain" page 5213)Eagleman Davis, "The Brain", page 43 – 44
mellem at kravle og læsefærdigheder.
"Ikke bare af hensyn til barnets mo-
toriske udvikling er kravlefasen vigtig,
det er utrolig vigtigt for barnets visuelle
udvikling. Hos alle de primitive befolk-
ningsgrupper, vi har set, har børnene
aldrig fået lov at kravle, og ingen af dem
kan indstille deres øjne tættere på end
arms afstand. Vi tror, at barnet udvikler
sit nærsyn, når det kravler": Udsagn af R.
Feras10.
FRA REFLEKSSTYRET TIL
SEENDE INDIVID
Hele denne komplekse proces fra et
vestibulært styret foster og gennem de
primære reflekser til et motorisk individ
styret af kognitive processer er kritisk for
både de motoriske færdigheder, for de
kognitive processer samt for synets og
intelligensens11 udvikling.
Hvor godt den motoriske perception
udvikles, og dermed individets viljesty-
rede motoriske kontrol, påvirker i høj
grad forståelsen af det, vi oplever og
ser. Den visuelle perception bygger i
høj grad på, hvordan vi oplever os selv
i rummet. Visuel perception bygger på
en blanding af 10% informationer fra
øjnene og 90% informationer fra tidli-
gere erfaringer og andre sanser12.
Ikke noget under at mange menne-
sker har svært ved at se og tolke bog-
staver og tekster.
Og det er langt fra kun samsynet,
der kan drille. Forståelsen af det sete -
visuel opfattelse/perception - betyder
måske endnu mere.
Mange faktorer kan påvirke udvik-
lingen af disse færdigheder, og især
friheden til bevægelse som spæd er es-
sentiel13.
Men det er aldrig for sent - selv
voksne mennesker kan opnå en bedre
integration gennem den rette neuro-
optometriske træning.
‹
Vores visuelle forståelse bygger i højere
grad på vores motoriske erfaringer end
på det, vi ser med øjnene.
30 | OPTIKEREN
FAGLIGT
O
FAGLIGT
DIGITALOVERANSTRENGELSE AF ØJNENE
Amerikanske the Vision Council har undersøgt trends og øjenge-
ner relateret til brugen af skærme, smartphones og tablets. Her
bliver flere interessante ting slået fast. Blandt andet at brugen af
digitale skærme er eksploderet, og at der er behov for at sætte fo-
kus på konsekvenserne for øjnene og synet. Branchen har et stort
ansvar for at tage problemet alvorligt og hjælpe forbrugerne med
bedre rådgivning og tilbyde de nye glas
og tekniske løsninger, der kan sikre
øjensundheden.
OVERSAT OG BEARBEJDET AF ANDERS ROM,
MARKETING MANAGER, ESSILOR.
32 | OPTIKEREN
Digital overanstrengel-
se af øjnene er en
veletableret realitet.
Det er en offent-
lig helbredsprioritet i
USA. The Vision Council udsteder på
baggrund af deres seneste undersø-
gelse en generel advarsel til industrien
om at tage udviklingen alvorligt. Mere
end 95% af amerikanske voksne bru-
ger mindst 2 timer hver dag foran en
skærm, og næsten 3 ud af 10 bruger
mere end 9 timer. Selv om mennesker,
der arbejder foran en computer, ople-
ver mest gene, er børn en udsat grup-
pe: Hvert fjerde barn sidder foran en
skærm mere end 3 timer om dagen.
DIGITAL OVERANSTRENGELSEAmerikanernes daglige skærmforbrug (Visual)
33%: 3-5 timer
32%: 6-9 timer
28%: 10+ timer
• 2015: 69% af den voksne, amerikanske befolkning bruger en smartphone og
43% en tablet/e-book reader dagligt. I 2012 var de tilsvarende tal 45% og 32%.
• 63% af den voksne, amerikanske befolkning ved ikke, at elektroniske apparater
udsender kraftigt lys eller usynligt blåt lys.
• 61% af amerikanerne bruger dagligt mere end 5 timer foran en skærm. 32% gør
intet for at reducere symptomerne på digital overanstrengelse.
• 73% er ikke klar over risikoen ved at blive udsat for blåt lys.
• 22% af forældrene er bekymrede over den effekt, digitale apparater har på de-
res børns syn.
Kilde: Undersøgelse af 9.749 voksne amerikaneres viden om og brug af digitale skærme, 2015. 2)
SKÆRME OVERBELASTER ØJNENE
Det er hårdt for øjnene at bruge skær-
men mere end to timer om dagen, fordi
det digitale lys kan medføre digital over-
belastning af øjnene. Symptomerne er
midlertidigt ubehag og konkrete gener
i form af røde, tørre og irriterede øjne,
sløret syn, smerter i nakke, skuldre og
ryg, hovedpine osv.
Normalt blinker mennesker 18 gan-
ge i minuttet. Den frekvens bliver ofte
nedsat, når man kigger længe på en
skærm. Det kan udtørre og irritere øjet.
Et studie1) har vist, at medarbejdere, der
arbejder hele dagen ved computeren,
risikerer fysiologiske ændringer i øjets
tåreproduktion, svarende til sympto-
merne ved ”Dry Eye Syndrome”.
PARADOKSET VED DET BLÅ LYS
Ud over at føre til digital overanstren-
gelse udsender digitale skærme blåt lys.
Der bliver forsket intenst for at fastslå
effekten på øjet og synet. Det er imid-
lertid sikkert, at blå-violet lys i spektret
(415-455 nm) er særlig skadeligt. Det
trænger dybt ind i øjet og medfører
fotokemiske reaktioner, der med stor
sandsynlighed skader synscellerne og
øger risikoen for AMD (øjenforkalk-
ning).
Det paradoksale er, at andre dele af
det blå lysspektrum regulerer fx vores
søvn og har stor indflydelse på vores
humør og mentale ydeevne. Derfor
er det vigtigt, at den optiske branche
retter opmærksomheden på de digi-
tale risici. Og rådgiver kunderne på
en måde, så de beskytter sig bedst
muligt.
NÆRSYNETHED I DEN DIGITALE
BARNDOM
Forebyggelse og beskyttelse er vigtigt
for både voksne og børn, som i dag
bruger computere, smartphones og
tablets i alle dele af deres uddannel-
se og sociale liv. Her peger the Vision
Council på behovet for data, der kan
dokumentere risikoen for øget nær-
synethed hos moderne, digitale børn.
Problemet er, at den intensive brug af
digitale skærme stimulerer øjet til at
læse ved meget korte afstande. Det kan
øge risikoen for at udvikle tidlig
nærsynethed.
”20-20-20”Hvert 20. minut skal du kigge
20 fod (6 meter) væk og holde
fokus her i 20 sekunder.
Fra det øjeblik mo-
derne mennesker
slår øjnene op, til de går i
seng igen, benytter de den
ene digitale enhed efter den
anden. Inklusiv mens de spi-
ser, dyrker sport og læser.
Her udsætter de sig for lang-
tidsrisikoen fra skærmlyset.
Digitale teknologier tilbyder
stadig flere muligheder for
at forenkle forbrugernes
dagligdag. Den vækst vil ikke
stoppe foreløbig. Det samme
gælder desværre også for de
tilhørende øjenproblemer,”
siger M. Daley, der er CEO for
the Vision Council.
”‹
OPTIKEREN | 33
BEHOV FOR OPLYSNING OG
UDDANNELSE
Formidling af viden om digital over-
anstrengelse af øjnene og risikoen
for langtidsskader bør være et vig-
tigt fokus for industrien. Som kon-
sekvens er the Vision Council ved at
ændre strategi. I USA opruster man
med kommunikation rettet både
mod skoler og forbrugerne i det
hele taget. Flere skal forstå betyd-
ningen af at passe på deres øjne.
Et af målene er, at alle kender
– og efterlever – organisationens
nye slogan: ”20-20-20”. Det er
en enkel måde at give øjnene den
nødvendige pause for at forebygge
overanstrengelse. Sloganet er også
en del af en kampagne, der skal få
forbrugerne til i højere grad at søge
rådgivning og vælge de glas og an-
dre hjælpemidler, der kan hjælpe
med at forebygge skaderne fra den
digitale hverdag.
LØSNINGERNE FINDES ALLEREDE
The Vision Council understreger, at
optikerne har en stor opgave foran
sig, for brugen af digitale enheder
eksploderer. Til gengæld findes en
del af løsningerne allerede. Der er
flere glas på markedet, som kan
reducere genskin og filtrere forskel-
lige dele af det blå lys fra. Dem bør
langt flere optikere anbefale til de-
res brugere.
En række producenter tilbyder
også glas med glidende overgang,
hvor glassets design tager særligt
hensyn til overanstrengte øjne – og
hvor synsfelterne er optimeret til
brug af fx tablet eller computer. De
særlige glas og filtre kan forebygge
symptomer på kort sigt og give be-
skyttelse mod langtidsskader. Den
årlige synstest og samtale med op-
tikeren er under alle omstændighe-
der et vigtigt sted at starte.
Kilder:
1) JAMA Ophthalmology. ”Alteration of Tear
Mucin 5AC in Office Workers Using Visual
Display Terminals”. June 2014.
2) http://www.thevisioncouncil.org/
digital-eye-strain-report-2015
OM ESSILOR
Essilor er en af verdens førende, øjenopti-
ske virksomheder. Essilor designer, frem-
stiller og markedsfører et bredt sortiment
af brilleglas til at korrigere og beskytte
synet. Koncernens mission er at forbedre
synet for at forbedre livet. For at under-
støtte denne mission afsætter virksomhe-
den mere end €150 mio. årligt til forskning
og innovation og for løbende at bringe nye
og effektive produkter på markedet. Essilor
udvikler og markedsfører udstyr, instru-
menter og services til optikere. Essilor be-
skæftiger over 60.000 mennesker og har
flere forsknings- og udviklingscentre rundt
om i verden.
Essilor er for 5. år i træk rangeret blandt
de 100 mest innovative virksomheder i
verden af det anerkendte Forbes Maga-
zine.
Denne anerkendelse understreger
Essilors strategi om at sætte innovation i
centrum for sine ambitioner om vækst.
En pioner inden for synsrelateret
optik
Gennem mere end 165 år er Essilors
fokus på innovation vokset betydeligt,
uden at virksomheden går på kompro-
mis med sit kerneområde - synsrelateret
optik. Essilors gennembrud på områder
som progressive glas, organiske glas og
fotokrome organiske glas har sat fod-
spor i optikkens verden. Essilor Group er
pioner, når det kommer til at forbedre
livskvaliteten ved at forbedre synet.
Essilors mission er bedre liv gennem
bedre syn.
Crizal Prevencia fra Essilor filtrerer både det skadelige blå lys og UV-stråler fra.
Det reducerer risikoen for øjenforkalkning og pletvis blindhed (AMD) med 25%.
Crizal Prevencia giver også unik beskyttelse mod reflekser, smuds, ridser, støv
og vand. Kan leveres både til almindelige og progressive glas fra Essilor.
‹
34 | OPTIKEREN
FAGLIGT
O
Er du klar til en karriere på førsteholdet?Trænger karrieren til et boost og har du lyst til større udfordringer? Så ligger din fremtid hos os i Louis Nielsen, hvor vi
hele tiden er på jagt efter optikerbranchens største talenter.
Uanset om din ambition er at blive landets skrappeste chefoptiker eller at få din egen Louis Nielsen butik, så har vi
talentfabrikken. Vi kalder den Louis Nielsen Akademiet, og her støtter vi dig maksimalt gennem en personlig, langsigtet
udviklingsplan i at udvikle dit talent og udleve din karrieredrøm.
I Louis Nielsen er vi markedsleder og sælger en tredjedel af de briller, der bliver solgt i Danmark. Samtidig er vi en del af
verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, som årligt sælger over 17 millioner par briller, omsætter for mere
end 20 milliarder kroner og tæller mere end 30.000 medarbejdere.
Er du interesseret i en karriere på optikerbranchens førstehold? Så kontakt Head of Partner Recruitment Karsten
Spaabæk, Direct +45 96325103, Mob +45 30383995, Email [email protected] (alle henvendelser be-
handles fortroligt).
Se mere om os, ledige jobs og dine karrieremuligheder generelt på: www.spectrum-blog.eu/dk/
Chefoptiker Susan Jurik, partner og medejer af Louis Nielsen på Amager siden november 2015. Efter en 20 år lang karriere i Thiele og Profil Optik, herunder som butikschef og chefop-tiker, følte Susan Jurik, at der skulle ske noget nyt og mere:
– Skiftet fra at være butikschef til at være indehaver var en af de tungtvejende årsager til mit skifte til Louis Nielsen,
– Inden jeg skiftede var jeg nået dertil, at der skulle ske noget andet end at sidde i prøverummet, og jeg må sige, at jeg har fun-det den - for mig - perfekte cocktail af ledelse, drift og fagligt udviklende arbejde.
Chefoptiker Pernille Overgaard, partner og medejer af Louis Nielsen i Nykøbing siden 2014. Pernille Overgaard har ud-viklet sit talent ved at følge karrierevejen i Louis Nielsen, bl.a. gennem partner-uddannelsen, Pathway:
– Pathway er rigtig godt, selv om jeg kom med en vis ballast som chefoptiker og butikschef i en Louis Nielsen i København. Der er stor forskel på at være ansat chefoptiker og at være part-ner. Ansvaret og udfordringen er meget større. Der synes jeg, det er suverænt, at Louis Nielsen satser stort på at klæde alle på til partnerskabet – uanset om du er intern eller kommer udefra.
Optikeren_DECEMBER.indd 1 03/12/15 16.13
UDDANNELSE
Nyuddannede kandidater i optometri og synsvidenskab skal på tre måneder kunne
arbejde selvstændigt som mellemteknikere på øjenafdelingerne.
/// AF CLAUS SUK YONG JACOBSEN
ormålet med kandidat-
uddannelsen i opto-
metri og synsvidenskab
er først og fremmest,
at optometristen skal
kunne indgå i team på sygehusenes
øjenafdelinger og rådgive i ”refraktions-
anomalier, øjenoperationer og vurdering
af diagnostiske undersøgelser” (Et til-
bageblik på første semester på studiet i
Optometri og synsvidenskab, af Maria Y.
Lundsgaard, trykt i Tid og Syn).
Øjenafdelingerne er suverænt den
største aftager på et marked, hvor der er
langt mellem progressive sundhedshu-
se med samarbejde mellem optikere og
øjenlæger.
”Uddannelsen er tilrettelagt i forhold
til den måde, branchen er skruet sam-
men. Vi har set en betydelig forøgelse af
antallet af optometrister på øjenafdelin-
gerne rundt om i landet”, siger øjenlæge
Jesper Hjortdal, som er uddannelsesle-
der på kandidatuddannelsen i optometri
og synsvidenskab og professor i oftal-
mologi på Aarhus Universitet.
”Man kan sige det så konkret, at for
ti år siden havde vi ikke nogen på vores
afdeling med optometrist-baggrund,
men i dag har vi seks ansatte, og så vidt
budgettet tillader det, kan man sagtens
forestille sig, vi kunne ansætte flere”.
Samme toner lyder fra Glostrup Ho-
spitals Øjenafdeling, der siden sammen-
lægningen i 2008 administrerer øjenaf-
delingerne på Rigshospitalet, Glostrup
Hospital, Frederiksberg Hospital og Hil-
lerød Hospital.
”Skal de nye kandidater i optometri
arbejde på øjenafdelingerne, er der lige
nu stillinger nok”, siger overlæge og
professor i oftalmologi, Morten La Cour,
som er konstitueret klinikchef på Glo-
strup Hospitals Øjenafdeling.
Morten La Cour anslår, der er plads til
omkring 100 optikerstillinger rundt om-
kring på de danske øjenafdelinger, men
med et optag på 15 og 5 tompladser går
der ikke ti år, før der bliver skarp konkur-
rence om de positioner.
”Blikket skal være stift rettet mod det,
de skal beskæftige sig med, nemlig pa-
tienter. De skal kunne læse en medici-
nopgørelse. Optikerne mangler lige nu
ARBEJDSGIVEREN:
36 | OPTIKEREN
F
HØJEFFEKTIVTRUTINEARBEJDE,MINDRE FILOSOFI
den sundhedsfaglige tilgang, altså ind-
sigt i hvad folk i øvrigt kan fejle, og hvor-
dan det får indflydelse på behandlingen”,
siger Morten La Cour og fortsætter:
”Optikere passer på mange måder
som fod i hose til arbejdet på en øjen-
afdeling, idet de har mere viden om
øjet end sygeplejersker, men jeg savner
viden om almen biologi. Når du skal be-
handle et menneske, skal du kunne for-
holde dig til, om patienten er sund eller
ej, hvilken medicin de tager, og hvordan
det spiller ind i forhold til en eventuel
operation. For eksempel om patienten
kan ligge stille under en operation, om
de har højere blødning end normalt og
andre forhold, der kan vanskeliggøre
operationen”.
Glostrup Hospitals Øjenafdeling be-
skæftiger 14 optometrister, hvoraf en er
Ph.d. og leder et forskningsafsnit med
alt, hvad det indebærer fra budgettering
til protokollering. En anden optometrist
udfører protokolleret synsrefraktion, for-
undersøgelser til grå stær-operationer
og efterkontrol.
Hovedparten af de ansatte optikere
i de fire øjenafdelinger under Glostrups
ledelse er dog beskæftiget inden for op-
tikeres kernekompetence: Refraktion til
udmåling af pålidelig synsstyrke.
Med dygtigere optometrister vil ikke
blot antallet af ansatte optikere udvides,
men også disse optikeres jobfunktioner.
”Man kan godt forestille sig, at opto-
metrister på længere sigt kommer til at
udføre mere af øjenlægernes arbejde”,
udtaler Morten La Cour.
De optikere, der i øjeblikket udklæk-
kes fra optikeruddannelserne, er imidler-
tid ikke tilstrækkeligt godt klædt på til at
kunne indgå i øjenafdelingernes team.
I Aarhus har Jesper Hjortdal savnet flere
af de kompetencer, der nu er lagt ind på
kandidatuddannelsen.
”Den almindelige optometristud-
dannelse giver for eksempel ikke nok
erfaring med retinal billed-diagnostik.
Optometrister skal bruge et grundigt
kursus i at kigge på nethinden, fortolke
fotos og afsløre fejlkilder – hele den
problemstilling, der har været omkring
falske positive”, siger Jesper Hjortdal.
Kandidater i optometri og synsviden-
OPTIKEREN | 37
MAN KAN GODT
FORESTILLE SIG,
AT OPTOMETRISTER
PÅ LÆNGERE
SIGT KOMMER TIL
AT UDFØRE MERE
AF ØJENLÆGERNES
ARBEJDE.”
”OPTIKERE PASSER PÅ MANGE MÅDER SOM FOD I HOSE TIL ARBEJDET
PÅ EN ØJENAFDELING, IDET DE HAR MERE VIDEN OM ØJET END
SYGEPLEJERSKER, MEN JEG SAVNER VIDEN OM ALMEN BIOLOGI.”
skab forventes at kunne arbejde mere
selvstændigt med opgaver i forbindelse
med kontrol og screening af patienter
med grøn stær og AMD, opmåling af pa-
tienter før operation, specialtilpasning af
medicinske linser og IOL.
De ”gammeldags” optikere, der alle-
rede er blevet ansat, har dog skabt stor
værdi for Øjenafdelingen i Aarhus:
”Før i tiden brugte vi bandagelinser,
men efter vi fik optometrister, er vi be-
gyndt at tilpasse flere hårde kontakt-
linser. Patienterne oplever ofte store
overfladeproblemer, så vi vil gerne holde
dem i kort snor, så de går til kontrol her
hos os, hvor vi både har øjenlæger og
optometrister. Samarbejdet betyder, at
patienter, der ikke tidligere blev behand-
let, nu kan bære kontaktlinser”, siger
Jesper Hjortdal.
IKKE FOR MEGET FILOSOFI
Kandidatuddannelsen er bygget op,
så den begunstiger muligheden for at
læse videre og få en ph.d., men det kan
have betydning at beslutte sig tidligt i
studiet.
Som den største potentielle aftager
modsætter Morten La Cour sig ”for
meget teoretisk læring” på kandidat
uddannelsen.
De ansatte er ”mellemteknikere”, der
fortrinsvis skal kunne arbejde med op-
tikerens kernekompetencer – udmåling
af synsstyrke – og indgå i teams, der
udfører forundersøgelser.
”Det er et problem, at optikere ikke
kan udføre forundersøgelser alene. De
er for eksempel for dårlige til oftal-
moskopi. Det ville være fantastisk, hvis
man kunne ansætte nogle kandidater i
optometri, som kunne gå direkte ud og
lave en forundersøgelse for grå stær”,
siger Morten La Cour og fortsætter:
”Jeg ville elske at ansætte sådan
nogle optikere, men det skal ikke kræve
mere end tre måneders oplæring. I øje-
blikket tager det lidt for lang tid”.
Forundersøgelser er en åbning for
”akademiserede optikere”, idet overlæ-
ger foretrækker at udføre operationer
på patienter, der er forundersøgt af en
anden.
Et andet krav til stillingen som opti-
ker i en øjenafdeling eller et sundheds-
hus er, at de kan levere ”… et ensartet
højt niveau”.
”Der er tale om rutinepræget arbej-
de, som man skal kunne udføre uden
at tabe overblikket. I alle afdelinger er
der krav om rytme og tempo, men man
skal også have overskud til at se ud
over rutinen”, siger Morten La Cour.
Overlægen mener også, at rigets dia-
betes-screening kunne blive bedre med
flere akademisk orienterede optikere.
For nogle få udvalgte vil der også
opstå mulighed for at indgå i forskning-
steams – men igen stiller det krav om
en kandidat, der hurtigt kan indtræde i
rollen og levere ”… et ensartet kvalitets-
arbejde i et højt tempo”.
Morten La Cour lægger dertil vægt
på viden om almen biologi, som bliver
afgørende for kvaliteten af arbejdet,
uanset om kandidaten søger job på en
øjenafdeling eller i en specialpraksis.
”Der skal ikke være for meget teo-
retisk læring på sådan en kandidatud-
dannelse. Man skal ikke bevæge sig for
langt væk fra kernekompetencerne, så
det bliver for filosofisk, når man uddan-
ner mellemteknikere”, som Morten La
Cour udtrykker det.
Mange optikere drømmer om, at
Danmark i fremtiden rummer sund-
hedshuse med både øjenlæger og op-
tikere under samme tag, men det vil
kræve en politisk ændring.
”Man skaber et pres nedefra på sy-
stemet ved at frembringe flere akade-
misk orienterede optometrister, men
de skal være bedre på den overordnede
biologi”, siger Morten La Cour.
Kandidatuddannelsen i Optometri
og Synsvidenskab er blevet tilrettelagt
i Aarhus efter anvisninger fra et afta-
gerpanel, der blandt andet omfatter
Ashton University, Karolinska Instituttet
og Høgskolen i Buskerud og Vestfold,
Kongsberg.
UDDANNELSE
Jesper Hjortdal. O
38 | OPTIKEREN
GA
_CV
N_D
A_0
08
_T_1
503
04
På denne måde kan din kunde lettere bestille linser hos dig – uanset leverandør. LensRefill er en del af vores portefølje af tjenester under
navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som hjælper os med at vokse i fællesskab.
Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om LensRefill:
Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70
Let’s grow together
40 | OPTIKEREN
KANDIDATSTUDERENDE:
MINDRE BRILLESALG,
MEREKLINISK ARBEJDE
Optikere, der søger ind på den nye kandidat-
uddannelse i optometri og synsvidenskab,
skal være med til at løfte standarden for
dansk optometri.
/// AF JOURNALIST CLAUS SUK YONG JACOBSEN
e er unge, ambitiøse og fokuserede. De til-
hører en generation, der på én gang er
udskældt for at være forkælede og ynkede
for kun at kende til det ekstremt konkurren-
ceprægede arbejdsmarked efter den store fi-
nanskrise i 2008: Millenials, bliver de kaldt.
Nu sidder et dusin af slagsen i et mødelokale i Kontaktlin-
D
UDDANNELSE
IF 9
340
optikeren_1215.indd 1 07/12/15 09:40
MINDRE BRILLESALG,
KLINISK ARBEJDEse Instituttet, en af de få virksomheder i Danmark, der bliver
betragtet som aftager af de første kandidater i optometri og
synsvidenskab, når de kommer ud på arbejdsmarkedet til
sommer.
Uddannelsen har det langsigtede mål at højne fagets
standard og bringe moderne danske optikeres virke på høj-
de med sammenlignelige industrilande som Norge, Sverige,
England og Tyskland.
”I Norge har optikerne mulighed for at dilatere pupiller-
ne med forskellige diagnostiske medikamenter. Det bru-
ges bl.a. i forbindelse med refraktionering af børn og ved
mistanke om øjensygdom, og det kan gøre det lettere for
optikeren at stille den rigtige diagnose og dermed sikre, at
den videre opfølgning af patienten bliver bedst mulig”, si-
ger Anne Herborg, 31, der arbejder som optiker i Oslo hos
Krogh Optikk og er indskrevet på kandidatuddannelsen på
Aarhus Universitet.
Anne Herborg blev udlært som optiker hos Thiele i Aar-
hus i januar 2010. Hun blev pr. 1. februar 2010 ansat som
butikschef i Synsam. Efter 6 måneders ansættelse dér fik
hun job som optiker hos Krogh Optikk, netop fordi det for
hende er ”… vigtigt med konstant faglig udvikling”.
Hun arbejder stadig hos Krogh Optikk på deltid, mens
hun pendler for at følge kurserne tre dage om ugen i Aar-
hus. Uddannelsen er tilrettelagt, så den tilgodeser pendlere,
og Anne Herborgs arbejdsgiver i Norge har bakket op om
hendes ønske om efteruddannelse.
”Krogh Optikk går meget op i at efteruddanne deres per-
sonale”, siger Anne Herborg.
Hos Krogh Optikk får Anne Herborg lov at beskæftige sig
med de områder, hun interesserer sig for. Hun kan udføre
specialtilpasninger af kontaktlinser og screener for øjen-
sygdomme ved hjælp af avancerede instrumenter. Hun har
gennem Høgskolen i Buskerud taget et godkendelseskursus
i brugen af diagnostiske medikamenter.
Det var netop arbejdet med avancerede instru-
‹
42 | OPTIKEREN42 | OPTIKEREN
menter som OPTOS, FUNDUS, OCT, luft tonometer
og synsfeltscreener, der gjorde, at Anne Herborg fat-
tede interesse for kandidatuddannelsen.
Anne Herborg er fra den første årgang og bliver færdig i
sommeren 2016. For hende har det sværeste været det at om-
stille sig fra en økonomi som fuldtidsansat til at leve delvist af
en SU.
”Økonomisk set kan det ikke svare sig, men på sigt går
branchen den vej. Jeg tror, jeg er bedre stillet på langt sigt”,
siger Anne Herborg.
Tidligere har hun søgt ind på Master-uddannelsen i USA,
men holdet blev ikke oprettet på grund af for få ansøgere.
”Jeg har brug for at lære endnu mere. Det gør jeg nu på
kandidaten. Der går nok fem år, og så får jeg brug for at efter-
uddanne mig igen. Jeg tror, udviklingen for optikerfaget går i
retning af større fokus på klinisk arbejde,” siger Anne Herborg.
Det handler om at gå i dybden.
Mindre brillesalg, mere klinisk arbejde. Det er også den
fælles drivkraft hos Nikolaj Andersen, 24, og Julie Rinnæs
Rasmussen, 23.
”Jeg ønsker at fordybe mig i det kliniske arbejde, fremfor
at have fokus på at sælge briller”, siger Nikolaj Andersen, der
kommer ud af en rigtig optikerfamilie.
Hans far er optiker, og det var hans farfar også. Hans mor
hjælper i faderens butik, og søsteren læser lige nu til optiker.
Nikolaj Andersen og Julie Rinnæs Rasmussen kommer næ-
sten direkte fra optikeruddannelsen i København, hvor de også
mødte hinanden. I dag har de en lejlighed i Højbjerg sammen
og er netop startet på kandidatuddannelsens første år.
Julie Rinnæs Rasmussen nåede at arbejde i seks måneder
hos en stor landsdækkende optikerkæde, hvor hun syntes,
der var mange synsprøver og spaltelampe-undersøgelser,
men ikke nok tid til at gå i dybden med undersøgelserne.
”Jeg synes, det blev for meget sælger-job. Hver halve time
har du en kunde. Man savner lidt at gå i dybden. Jeg ville
helst arbejde på hospital”, siger Julie Rinnæs Rasmussen.
For Nikolaj Andersen gik turen omkring Sørens Briller på
Lolland, hvor han arbejdede i seks måneder, før han beslutte-
de sig for at søge ind på kandidatuddannelsen.
”Vi lærte rigtig meget i butikken om scanning af retina, og
jeg fik lidt erfaring med henvisninger til øjenlæger. Men jeg
opdagede, jeg har brug for at lære noget mere og gå mere i
dybden”, siger Nikolaj Andersen.
Og det gør de – de nye studerende kastes direkte ud i de
opgaver, som danske optikere forventes fremover at skulle
udføre, hvad enten det er på landets sygehuse, i offentlige
syns- og hjælpemiddelcentre eller private sundhedshuse
etableret af optikere eller øjenlæger i fællesskab.
”Nærmest Fra første dag fik vi lov at dryppe i øjet, altså di-
latere”, siger Julie Rinnæs Rasmussen.
”Vi kan sagtens få 250 sider videnskabelig fagtekst til et
fag, 150 sider til et andet, og det hele skal læses til næste
dag”, supplererer Nikolaj Andersen og fortsætter:
UDDANNELSE
‹
OPTIKEREN | 43 OPTIKEREN | 43
”Til tirsdag har vi 6 kapitler af patologisk optik (Kanski:
Ophtalmology) på engelsk”.
Holdet består af 15 studerende, der ud over optometri og
synsvidenskab skal tage metodefag sammen med 110 an-
dre studerende fra kandidatuddannelsen i sygepleje og den
sundhedsfaglige kandidatuddannelse.
”Årgangen før os har haft al undervisningen alene. Det er
på en måde besværligt at skulle indgå i studiegrupper med
de andre kandidatstuderende, men det er kommet til at fun-
gere meget godt”, siger Nikolaj Andersen.
Som branchen er skruet sammen i Danmark, er den mest
sandsynlige arbejdsgiver for de nye optometri-kandidater
hospitalernes øjenafdelinger, som efterspørger optikere, der
blandt andet er stærkere på den sundhedsfaglige tilgang.
Kontaktlinse Instituttet i Aarhus er et af de få sundhedshu-
se med både øjenlæge og optikere, der kan tænkes at få brug
for en ”akademiseret optometrist”.
”Jeg kan jo ikke ansætte dem alle, men jeg kan opfordre
andre gammeldags optikere til at efteruddanne sig, så deres
virksomhed bliver gearet til at kunne”, siger Bo Lauenborg,
der er daglig leder af Kontaktlinse Instituttet.
Bo Lauenborg er uddannet længe før, optikeruddannel-
sen blev en bachelor, men er blevet optaget på enkeltfaget i
diagnostik af retina via tompladsordningen.
”Jeg tager kurset for selv at blive dygtigere, fordi jeg me-
ner, at screening er en af fremtidens opgaver for optikere.
Hvis jeg kunne, ville jeg tage hele kandidatuddannelsen via
tompladsordningen, og jeg vil gerne slå et slag for, at uddan-
nelsen bliver tilgængelig for alle optikere på deltid”, siger Bo
Lauenborg.
Kontaktlinse Instituttet er med i det aftagerpanel, som er
blevet hørt i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannel-
sen. Andre i panelet er Ashton University, Karolinska Institut-
tet og Høgskolen i Buskerud og Vestfold, Kongsberg. O
44 | OPTIKEREN
D
LEGAT
SYNOPTIK-FONDEN HÆDRER HANS BLESHØY
Hans Bleshøy fik branchens mest anerkendte
pris for både sine faglige og menneskelige
kvaliteter. Hans har som frontløber været
med til at præge udviklingen i dansk
optometri, og han viser med butikken i
Skive, hvordan optik kan praktiseres på et
højt fagligt niveau.
/// AF BJARNE HANSEN
Det var en stor dag for
både Hans Bleshøy og
dansk optik, da han
den første søndag i
november modtog Syn-
optik-Fondens hæderslegat.
Det er kun tredje gang i Fon-
dens 20-årige historie, at den
mest anerkendte pris i bran-
chen går til en optometrist,
og første gang den gives
til en optometrist for en
soloindsats.
FRA FAG
TIL PROFESSION
Det var medlem af bedøm-
melsesudvalget Svend-Erik
Runberg, der havde fået æren af at
motivere valget af hæderslegatmodta-
geren. Og talen bar tydeligt præg af, at
der også ligger et langt og nært ven-
skab bag to af de bedst uddannede op-
tometrister i Danmark.
”Dansk optometri har gennemgået
en udvikling fra fag til profession og
fra håndværker til sundhedsperson.
GEVINSTEN FOR
PATIENTERNE ER,
AT DE FÅR DET
BEDSTE FRA TO FAG.
Kosmetiske glas til svagsyn og almindelige briller. Single, Bifokale, Trifokale, Progressive, Pilotglas og
meget, meget mere.
Se billeder og læs nærmere på www.ds-optique.dk/special-optik
Designers Smart OptiqueVestergade 9, 4600 Køge
+45 2427 2602 [email protected]
Op til
75% tyndere brilleglas!
OPTIKEREN | 45
HÆDRER HANS BLESHØY
Den udvikling er skabt af ildsjæle og
fagnørder, visionære organisationsle-
dere og ikke mindst frontløbere. Og
du har om nogen været frontløber i
den udvikling,” indledte Svend-Erik
Runberg sin motivation og fortsatte
direkte rettet til hæderslegatmodta-
geren: ”Du ville være optometrist, og
allerede med dit valg af uddannelses-
institution gjorde du dig bemærket.
Du tog til City University i London,
som dengang var optometriens høj-
borg uden for USA, og du slutter et
langt forløb med en Ph.d. fra Moor-
fields og City University.”
Svend-Erik Runberg nævnte en ræk-
ke af de anerkendte forskere og under-
visere, Hans Bleshøy er blevet undervist
af, og kom ind på nogle af Hans Bles-
høys mange kvaliteter: ”Vi var nogle,
der håbede på, at du nu ville indgå et
formelt engagement med den danske
optometrist-uddannelse, men du hav-
de, og du har dine egne prioriteter. Du
elsker at undervise, og der er ingen, der
Temaet for dagens foredrag var:
”OPTOMETRISTEN I SAMARBEJDE MED ANDRE SUNDHEDSPERSONER”
Synoptik-Fonden havde i dagens anledning sammensat et spændende program, der
satte fokus på optometristens berøringsflader med andre sundhedsfag.
Klinisk professor Jesper Hjortdal fortalte om, hvordan optikerne i stigende grad bli-
ver ansat på øjenafdelingerne på hospitalerne, og han udtrykte det meget flot med
at sige: ”Gevinsten for patienterne er, at de får det bedste fra to fag.”
Optometristerne Steen Aalberg og Claus van Weezel fortalte om deres daglige ar-
bejde med henholdsvis synstræning og svagsynsarbejde, og læge Claire Prener Mil-
ler fortalte på en levende måde om sin positive oplevelse med synstræning efter at
have været udsat for tre hjernerystelser inden for en relativ kort tidsperiode.
vare nærheden til dine patienter. Og
du har som frontløber vist, hvordan din
klinik i Skive kan drives med højeste
kliniske standard med god tid til hver
patient, og så også få det betalt med et
fuldt dækkende honorar. Der eksisterer
ingen hel eller halvgratis synsprøve her.
Du har de samme egenskaber som
forsker. Du vil selv bestemme, hvad der
skal forskes i, og med hvem og hvor i
verden det skal ske.”
DELER GERNE UD AF SIN VIDEN.
Svend-Erik Runberg fortalte om et
langt personligt venskab og fremhæ-
vede nogle af de bedste kvaliteter ved
Hans Bleshøy: ”Du står altid til rådig-
hed, når der er brug for gæsteunder-
visere, både ude i den store verden og
her i Danmark, og du deler gerne ud af
din erfaring til alle, der kommer til dig.”
Svend-Erik Runberg sluttede sin lan-
ge motivation lige så personligt, som
den begyndte: ”Hjertelig til lykke til dig
Hans og tak for dit forløberarbejde for
dansk optometri. Jeg har den seneste
tid modtaget mange tilkendegivelser
om, at dette har du virkeligt fortjent, og
mange har tilføjet: Det var på tide!”
Der var i år mødt ekstra mange opti-
kere frem til seminaret, og både det og
den lange klapsalve viste, at det var et
populært valg.
har oplevet dig som underviser, der er i
tvivl om det. Men du ville ikke begræn-
ses af det regelværk, danske uddannel-
sesinstitutioner er bebyrdet med. Snæ-
rende bånd er ikke noget for dig!
Der er stor respekt om, at du vil be-
Foredragsholderne fra venstre: Optometrist Claus van Weezel, klinisk professor
Jesper Hjortdal, optometrist Steen Aalberg og læge Claire Prener Miller.
O
LOUIS NIELSEN SAMLER BRANCHEN TIL FAGLIG
Flot opbakning til Louis
Nielsens initiativ til at samle
branchen om faglig udvikling.
/// AF BJARNE HANSEN
et var en glad og stolt
Mads Nygaard, der
som administrerende
direktør i Louis Nielsen
kunne byde velkommen
til den første åbne faglige konference
arrangeret af en optikerkæde i Danmark.
Branchen tog godt imod tilbuddet, og
hele 100 ud af de 250 deltagere kom-
mer fra den øvrige del af branchen.
Hovednavnet blandt foredrags-
holderne var den australske professor
Nathan Efron, der er en af de mest be-
rømte foredragsholdere på kontaktlin-
seområdet i verden, og han levede til
fulde op til forventningerne.
”Vi er meget tilfredse med opbak-
ningen fra branchen,” fortæller Mads
Nygaard og fortsætter: ”Når vi tager i
betragtning, at det er første gang, vi af-
holder sådan et arrangement, er det et
meget stort fremmøde, og det overgår
langt mine forventninger.”
D
KONFERENCE
Mads Nygaard.
46 | OPTIKEREN
KONFERENCE
KONFERENCEInternt i Louis Nielsen satses der
meget på det faglige niveau, og ifølge
Mads Nygaard var der ikke meget per-
sonale i butikkerne denne dag.
”Men det er hele investeringen
værd. Vi har set det de seneste mange
måneder, hvor vi som de første her-
hjemme lancerede fundus-teknologi
og trykmåling som en fast del af vores
normale synsprøve. Hele det intense
træningsforløb op til lanceringen og
den pionerånd, der er over at gøre no-
get, som meget få andre gør, giver en
fantastisk stemning. Det giver stolte og
engagerede medarbejdere,” siger Mads
Nygaard med vægt i stemmen.
For Mads Nygaard personligt er det
også en stor dag. Der er sket meget, fra
han i 1970 blev ansat som den første
BO LAUENBORG, KONTAKTLINSE INSTITUTTET I AARHUS, er mødt frem både for at
bakke op om initiativet, men også fordi Bo benytter enhver lejlighed til at blive opdateret
fagligt. ”Det er et super initiativ, og flot at Louis Nielsen har inviteret hele branchen til en fan-
tastisk dag. Emnerne var gode og relevante og på et højt fagligt niveau. Det er fint at blive
opdateret og opgraderet, og det er medvirkende til, at vi videreudvikler os i branchen.
Jeg håber, at initiativet bliver gentaget,” siger Bo Lauenborg.
elev og til i dag, hvor han er administre-
rende direktør i kæden.
”Jeg mener, at vi i disse år er med til
at sætte nye standarder i branchen på
mange måder. Vores KompletSyn med
fundus og trykmåling er naturligvis det
mest iøjnefaldende eksempel rent fag-
ligt. Sådan noget smitter af på branchen
og inspirerer andre til at gå samme vej.
Om ikke andet så for at kunne konkur-
rere med os,” siger Mads Nygaard.
Mads Nygaard kan også fortælle om
et andet og knap så kendt område, hvor
kæden klarer sig godt. Det internatio-
nalt anerkendte analysefirma Towers
Watson måler løbende tilfredsheden
blandt medarbejdere og partnere. Her
kommer Louis Nielsen gang på gang ud
med flotte resultater, der kan sammen-
JOHN TORNHØJ, PARTNER I LOUIS NIELSEN, SVENDBORG, er stolt over at være i et fir-
ma, der har mod og kapacitet til at gå foran med sådan et initiativ.
”Ud over det faglige er det også spændende at få en snak med konkurrenterne i pauserne.
Der er en god stemning, og det er hyggeligt at mødes med gamle kolleger i nye rammer.
Vi er jo i samme fag, og vi kan alle drage nytte af at blive dygtigere. Og så er det meget
sjovt at opleve, at vores kolleger uden for kæden har nogle andre spørgsmål til foredrags-
holderne, end vi har, når vi er på vores interne kurser. Det lærer vi også af,” slutter John
med en stemme, der tydeligt udstråler, at dagen til fulde levede op til forventningerne.
ligne kæden med nogle af verdens al-
lerstørste og mest anerkendte brands,
når det gælder tilfredshed og medar-
bejderengagement.
”Den ånd, der er hos os i disse år,
gør indtryk i andre dele af branchen,
og jeg tror også, det kommer til at
smitte af på branchen generelt. Der bli-
ver jo rift om optikere og andre med-
arbejdere de kommende år, så ingen
kan bare læne sig tilbage og tro, at det
kommer af sig selv,” slutter en glad og
tilfreds Mads Nygaard, der samtidig kan
fortælle, at Louis Nielsen inviterer til
fagligt topmøde igen i 2016.
OPTIKEREN | 47
O
COOPERVISION-EVENT MED FOKUS PÅ
ENDAGSLINSERCooperVision havde inviteret kontaktlin-
sespecialisterne Nathan Efron og Sarah
Morgan til et eksklusivt event for den
nordiske optikerbranche for at fortælle om,
hvorfor og hvordan optikere fortsat kan
forbedre og understøtte deres patienters
brug af kontaktlinser.
AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION.
FOTOS: ALLAN TOFT.
asser af store stjerner har i tidens løb op-
trådt i DR Koncerthuset, og derfor var det
meget passende, at Nathan Efron og Sa-
rah Morgan, der i optikerkredse er lige så
kendte som Abba og Adele, blev præsen-
te- ret som to rockstjerner, da CooperVision havde
inviteret norske, svenske, finske og danske optikere til et
eksklusivt event. Formålet var at fortælle om, hvorfor og
hvordan optikere fortsat kan forbedre og understøtte deres
kunders brug af kontaktlinser.
DEN ULTIMATIVE KONTAKTLINSE
Ifølge Nathan Efron er langt de fleste kontaktlinsebrugere
M
48 | OPTIKEREN
EVENT
COOPERVISION-EVENT MED FOKUS PÅ
Jonas Eisenhardt,
direktør for Coo-
per-Vision i Norden,
præsenterede afte-
nens program.
GHM_opti2016_OPTIKEREN_DK_102x297+5_EN_150929_01.indd 1 29.09.15 18:08
ikke klar over, hvorfor de bruger de kontaktlinser, de bruger.
”De ved ikke, hvilket materiale deres kontaktlinse er lavet
af, og hvilket brand det er. De ønsker vores rådgivning, og
hvis ikke vi klæder patienten på, hvem gør så? Det er der in-
gen, der gør. Det er vores ansvar, og der er ingen grund til at
holde sig tilbage.”
”Fra et analytisk perspektiv i forhold til komfort og sund-
hed er der ikke noget argument for ikke at anbefale endags-
linser,” siger Nathan Efron, der fremhæver endagslinser i sili-
konehydrogel som ultimative kontaktlinse.
”De performer simpelthen bedre i udfordrende omgivel-
ser, fx når luften er tør på grund af forurening eller aircondi-
tion, eller hvis du tilbringer mange timer foran computeren
eller i en bil. Og hvis du falder i søvn, bevidst eller ubevidst,
hvilket sker for over halvdelen, er sikkerheden langt højere.”
Vi ved, at der er kontaktlinsebrugere, der bruger deres lin-
ser forkert, og med udgangspunkt i et studie om brugen af
endagskontaktlinser i USA og Canada fortalte Nathan Efron
om de mest foruroligende data, han nogensinde har hørt
om.
”6% af dem, der bærer endagslinser i mere end én dag,
gør det, fordi deres optiker har sagt, at de gerne må bære
dem i et par uger, hvis de har lyst til det. Jeg håber virkelig
ikke, at det finder sted i Europa.”
”Dertil kommer, at 30% af dem, der har endagslinser, bæ-
rer dem mere end én dag, på trods af at de har fået den rig-
tige vejledning af optikeren. Enten for at spare penge, fordi
de ikke har flere linser, eller fordi de tror, der ikke er nogen
risiko.”
PRISEN IKKE SÅ VIGTIG
Ifølge Sarah Morgan har en del kunder haft de samme linser
i 10 år, og de har ikke lyst til at prøve nogle nye, da de funge-
rer fint.
”Til de patienter kan man sige, at hvis du i dag kom ind til
mig som en ny patient, ville jeg aldrig tilbyde dig de linser,
for i dag kan du få nogle, der er langt bedre. Nogle siger:
If it’s not broken – don’t fix it. Men jeg siger: Fix it before it
breaks.”
Sarah Morgan mener, at de fleste optikere er dårlige til at
håndtere spørgsmål om prisen.
‹
”De fleste patienter ved reelt ikke ret meget om kon-
taktlinser, men de vil ikke indrømme det. For at starte
en samtale kan kunden derfor altid spørge til prisen. Og så
tror vi, at de shopper rundt, og at prisen er den vigtigste faktor.
Selvfølgelig er prisen det vigtigste for nogle, men det gælder
de færreste. For de fleste er dét det eneste spørgsmål, de kan
stille. Så mit råd er at fortælle patienten om den mest populære
kontaktlinse, du sælger, hvilke fordele den har, og hvad den ko-
ster, og så har du straks en helt anden snak.”
”Hvis du bærer linser i op til 4 dage om ugen, er endags-
linser billigere end månedslinser. Bruger du linser 5 dage om
ugen, er prisen den samme. Ved brug i 6 og 7 dage er prisen
for endagslinser en smule dyrere – svarende til én cappucci-
no om ugen, men det er ingenting i forhold til fordelene, så
valget er indlysende,” mener Nathan Efron.
MERE KONTAKT I DE FØRSTE 60 DAGE
Med udgangspunkt i en britisk undersøgelse fortalte Sarah
Morgan, at ud af 100 nye kontaktlinsekunder var 74% stadig
brugere efter et år.
”Men hvad skete der med de sidste 26%? Hvad har vi gjort
forkert? ¼ af dem, vi mistede, gav op allerede i løbet af den
første måned. Efter 2 måneder havde vi mistet næsten halv-
delen (12,2%), så det er de første få uger, der er de vigtigste.
Vi har travlt med at få nye patienter, så hvilke processer har
vi, der fortæller os, at de nye patienter er stoppet med at
bruge linser? Patienten er måske stoppet med at betale, og vi
har ikke set vedkommende et stykke tid. Men hvis vi har mi-
stet kontakten, fordi vi tror, patienten er tilfreds, og vi ikke har
gjort noget for at bevare kontakten, har vi fejlet.”
FLERE LINSER I SILIKONEHYDROGEL
Silikonehydrogel kom frem i 1999, og i dag er 9 ud af 10
månedslinser i Norden i silikone, mens det kun gælder for
2 ud af 10 endagslinser. Prisen er efterhånden stort set den
samme, så ifølge Nathan Efron og Sarah Morgan skyldes det
dårlig vane, at vi som optikere ikke har fået alle til at benytte
endagslinser af silikonehydrogel. I Danmark ligger andelen af
nytilpassede endagslinser i silikonehydrogel på 40%.
Nathan Efron forventer, at andelen af endagslinser i siliko-
nehydrogel vil stige meget kraftigt i de kommende år. Det vil
ske, hvis flere producenter får en lige så bred produktpalette,
herunder multifokale linser, som Cooper-Vision, der i dag er
den førende producent, og hvis optikerne bliver dygtigere til
at uddanne kontaktlinsebrugerne og fortælle om muligheder-
ne og fordelene ved at få mere ilt til øjet.
Nathan Efron, der er en prisbelønnet
forsker og kendt af optikere verden
over for Efron Grading Scales, blev
præsenteret som en rockstjerne.
Nathan Efron underviser på School
of Optometry, Queensland University
of Technology i Australien. Han er en
prisbelønnet forsker, og han er kendt
af de fleste optikere verden over for
sin store viden om kontaktlinser og
ikke mindst for Efron Grading Scales,
og så er han samtidig forfatter til 850
forskningsartikler og ni bøger.
NATHAN EFRON
Sarah Morgan er optometrist og internationalt respek-
teret kommunikationsekspert samt Vision Sciences
Fellow på University of Manchester i England. Sarah
har en passion for at inspirere optikere på kontaktlin-
seområdet til at maksimere brugeroplevelsen og frem-
me langsigtet loyalitet.
Sarah Morgan, der er
optometrist og internationalt
respekteret kommunikations-
ekspert, mener, at de fleste
optikere er dårlige til at hånd-
tere spørgsmål om prisen.
SARAH MORGAN
‹
50 | OPTIKEREN
‹
EVENT
O
OPTIKEREN | 51
okomotivværkstedet i
København danner
igen ramme om årets
optikmesse i Danmark
og Skandinavien, copen-
hagen specs. Deltagerne kan møde et
stort antal af de mest trendsættende
firmaer inden for branchen. Det er kun
tredje gang, at copenhagen specs afhol-
des, men den er allerede populær hos
udstillerne, og på mange af standene er
der mulighed for at tale direkte med de
spændende designene. Fælles for alle
copenhagen specs 2 0 1 6
De besøgende har mulighed for at møde mange af de spænden-
de designere og få et overblik over de nyeste trends samt prøve
at føle på de lækre produkter.
/// AF BJARNE HANSEN
MØDOPTIKERFORENINGEN OG DANSK ERHVERVSOPTIK PÅ MESSEN.
FO
TO
AF
MA
DS
GR
AV
ER
L
MESSE
O
standene er, at de besøgende bliver godt
modtaget, uanset om de kommer for at
købe ind eller bare for at blive opdateret
på den nyeste trend eller har lyst til at
prøve de nyeste produkter.
Det danske marked nyder stor in-
ternational bevågenhed primært af to
årsager. Dels har mange af de danske
brillefirmaer markeret sig så stærkt in-
ternationalt, at alene det, at de stiller
op, borger for kvaliteten af copen-
hagen specs. Og dels er det danske
marked kendt som et eksklusivt mar-
ked, hvor der er efterspørgsel efter
de unikke produkter. Dertil kommer,
at København er en meget populær
by, der har meget andet end briller at
tilbyde.
Konceptet med de åbne, ensar-
tede stande tiltaler mange af de små
trendsættende firmaer, fordi det er
produktet, der er i centrum. Samtidig
er det let for de store internationale fir-
maer, der lige har pakket kufferten ned
i Milano, at runde København på vejen
hjem uden at skulle medbringe stort
ekstraudstyr.
COPENHAGEN SPECS AFHOLDES I
WEEKENDEN DEN 5.-6. MARTS 2016
www.copenhagenspecs.dk
– Her kan der bestilles gratis
adgangsbilletter.
”NYT SYN har valgt copenhagen
specs som inspirations- og indkøbs-
messe i 2016,” siger CEO Tom Skov-
bon, NYT SYN, og fortsætter: ”Med
det store antal attraktive udstillere
får vores medlemmer og medarbej-
dere både et overblik over udbuddet
og et indtryk af trenden, og samtidig
er afstanden til København så kort,
at det både er billigt og effektivt.”
Bogen giver en god indsigt i barnets udvikling, og som
optometrist kan du få et indblik i de udfordringer, du
møder ved synsundersøgelser på børn.
uperkræfter til alle” er
starten til forordet i en
ny bog, der skal fun-
gere som håndbog for
forældre, der gerne vil
give deres barn den bedste start på li-
vet. Bogen er skrevet af samsynstræner,
optometrist og indehaver af Train Your
Eyes, Maria Beadle samt coach og folke-
skolelærer Anni Kirk.
Bogen er lavet som en håndbog og
beskriver barnets udvikling fra 0 til 12 år,
opdelt i udviklingsperioderne. Ud over
beskrivelsen af barnets udvikling gives
der nogle opdragelsestips, som sammen
med den motoriske stimulans skal give
barnet et bedre selvværd.
Som nybagte forældre vil man kun-
ne få meget ud af bogen, da der er gode
eksempler på øvelser, man naturligt kan
udføre, mens man i de tidlige måneder
pusler med barnet og senere leger med
barnet. Det sidste er i hvert fald supergodt
for både forældre og børn! Der er også
gode tips til, hvad man skal lægge mærke
til i forbindelse med barnets udvikling, ikke
mindst at det selvfølgelig er vigtigt, at man
kan kravle, før man kan gå.
Bogen er opdelt i to dele, hvoraf den
første er udviklingen i kronologisk ræk-
kefølge, og den anden del skal fungere
som en slags opslagsbog med gode råd
til øvelser, som kan stimulere det pågæl-
dende område.
Uddrag fra bogen:
”Forebyggelse af nærsynethed. Der er
en del teorier om, at nærsynethed hæn-
ger sammen med, at man i vore dage
bruger øjnene for meget til korte distan-
cer, f.eks. når man kigger i bøger og på
skærme. Ud fra samme teorier kan man
prøve at forebygge eller bremse udvik-
lingen af nærsynethed.
Stimuler vestibulærsansen (læs mere
om dette). Sørg for at have godt lys og
en god læseafstand. Hvis dit barn gerne
vil tegne med næsen helt nede ved pa-
piret eller sidde med mobiltelefonen helt
oppe ved øjnene, er det vigtigt at ændre
denne vane med det samme.
Til skolebarnet kan det anbefales at
have en læse-/skærmbrille som aflast-
ning, specielt hvis barnet elsker at sidde
foran en skærm. Dette skulle udligne lidt
på, at vores synsevne er skabt til de lan-
ge distancer…”
Som helhed bevæger bogen sig mel-
lem at være en let instruktionsbog med
nogle svære faglige begreber til at forsøge
at være en totalløsning på barnets udvik-
ling. Det sidste opleves som et forsøg på
at lave en holdningsbog, og bogen kom-
mer derfor til at fremtræde som en op-
dragelsesbog med en løftet pegefinger.
Heldigvis læser børnene ikke bogen,
og de fleste udvikler sig, måske lidt på
trods, til gode og aktive børn alligevel.
For en fagperson giver bogen en
indsigt i barnets udvikling, og du kan få
et indblik i de udfordringer, du som op-
tometrist kan stå med, når du foretager
en synsundersøgelse på et barn. Der er
nogle gode beskrivelser af simple øvel-
ser, man kan give videre til børnene og
deres forældre. Som oftest vil øvelserne
løse de fleste problemer, og ellers er det
blot at gå i gang med udredningen af det
binokulære problem og starte en even-
tuel behandling eller henvise til en kolle-
ga, der kan foretage denne.
SUPERBARN!STYRK DIT BARNS SYN, SELVVÆRD OG SANSER
B O G A N M E L D E L S E
/// AF PER MICHAEL LARSEN
Udgivet på
Gads forlag. Pris hos
boghandlerne kr. 249,-
Specialtilbud til OPTIKERENS
læsere ved bestilling
direkte på www.gad.dk
og kode ”SUPERBARN”
gives 20% rabat.
S”
52 | OPTIKEREN
O
Generalforsamling i Optikerforeningen
2016INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERAL-
FORSAMLING I OPTIKERFORENINGEN
Torsdag den 14. april 2016
kl. 11.00 på foreningens adresse:
Langebrogade 5, 1411 København K
DAGSORDEN:
1 Bestyrelsens beretning om foreningens
virksomhed i det forløbne år.
2 Fremlæggelse af årsregnskabet for forenin-
gen.
3 Godkendelse af bestyrelsens budgetfor-
slag, herunder fastsættelse af kontingent
og bestyrelseshonorarer.
4 Forslag fra bestyrelsen eller medlemmer-
ne. Bestyrelsen fremsætter forslag til ved-
tægtsændringer
5 Valg af medlemmer til bestyrelsen, supple-
anter og revisor.
6 Eventuelt.
Forslag skal være foreningen i hænde senest
den 24. marts 2016.
Tilmelding til generalforsamlingen kan ske til
Tina Jørgensen: [email protected]
GENERALFORSAMLING I DANSK ERHVERVSOPTIK 2016
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i
TORSDAG, DEN 14. APRIL 2016 KL. 10.00
på foreningens adresse:
Langebrogade 5, 1411 København K
DAGSORDEN:
1. Bestyrelsens beretning om foreningens
virksomhed i det forløbne år.
2. Fremlæggelse af årsregnskabet
for foreningen.
3. Godkendelse af bestyrelsens
budgetforslag, herunder fastsættelse af
kontingent og bestyrelseshonorarer.
4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen,
suppleanter og revisor.
6. Eventuelt.
Forslag til generalforsamlingen skal være
foreningen i hænde senest den 24. marts 2016
Tilmelding til generalforsamlingen kan ske til
Dorthe Nielsen: [email protected]
DANSK ERHVERVSOPTIK
54 | OPTIKEREN
O
54 | OPTIKEREN
RAISING STANDARDS IN OPTOMETRY
Establishing common standards of vision care is the goal behind
the European Diploma of Optometry, and a driving mission for
the European Council of Optometry and Optics (ECOO).
istorically, optometry
schools across Eu-
rope had developed
professional criteria
according to local prin-
ciples and curricula. Little thought was
given to what other educational in-
stitutions or professional bodies were
doing outside of their own countries.
The result was varying approaches to
standards of education, scope of prac-
tice, standards of care and limited mo-
bility among practitioners.
As a result of these differing qualifi-
cations, the free movement of optom-
etrists in the EU is very complicated
and competent authorities in destina-
tion countries were increasingly con-
fronted with the challenge of having
to compare and assess different levels
of knowledge and experience, often
to the detriment of patient and practi-
tioner alike.
Today, however, growing numbers of
professionals seek to practice outside of
their home countries, and so demands
for increased harmonisation of educa-
tional criteria have also increased.
Since the 1980s, ECOO has been
determined to help professionals and
aspiring optometrists to overcome these
challenges, and towards the end of that
decade agreed on the concept of the
European Diploma in Optometry.
The Diploma is a concrete and de-
cisive attempt to achieve a uniform
scope of practice, harmonised educa-
tion and free mobility of practitioners.
This initiative also mirrored the initi-
atives of the European Union, which
culminated in 1999 with the Bologna
Declaration.
The first examinations for the Di-
ploma took place in 2000, and have
been held every year since then. It is
set at the highest entry level into the
optometric profession in any of the
ECOO member countries. The exam-
ination aims to establish a uniformly
high standard of optometry and to raise
educational standards.
An important part of the develop-
ment of the Diploma is the accredita-
tion scheme for schools of optometry,
to exempt their graduates from all or
part of the Diploma examinations. This
means that:
• The Diploma has now become the
agreed standard against which all Eu-
ropean optometry programmes can
be compared through the accredita-
tion process.
H• By encouraging training institu-
tions to match their programmes
with the Diploma, the teaching and
practice of optometry in Europe
becomes increasingly harmonised.
• The Diploma facilitates the free
movement of professionals, be-
cause national competent au-
thorities may use it to evaluate
the training and credentials of
optometrists from other European
countries.
Increasingly more optometry schools
are applying for accreditation each
year1. Each year more graduates join
colleagues who have qualified for the
European Diploma by examination or
accreditation and have the skills to
provide high standards of clinical care
to patients across Europe. Patients
across Europe thus have access to
higher standards of knowledge and
practice.
To find out more about the Diplo-
ma, and about the work ECOO does
in Europe, visit www.ecoo.info and
follow this series of articles for more
information coming up.
– ECOO AND THE EUROPEAN DIPLOMA IN OPTOMETRY
1) The European-wide accreditation of schools has been accessed so far by: Fachhochschule Nordwestschweiz, Hochschule für Technik, Institut für Optometrie, Olten, Switzerland (fully accredited), Buskerud College Kongsberg, Norway (fully accredited), Palacky University, Czech Republic (partially accredited), Beuth University Berlin, Germany (partially accredited).
INTERNATIONALT
Tørre øjne bør behandles individuelt
tearsagain R
ABIGO Pharma A/S www.abigo.dk
Abig
o Ph
arm
a- 0
2-20
15
Vælg eller kombinèr ud fra vores produktserie
www.tearsagain.dk
Hos 8 ud af 10, som lider af tørre øjne, er årsagen en forstyrrelse i tårefilmens lipidlag - derfor har de fleste behov for en lipidbehandling. Ca. 8% har kun behov for tåreerstatning og omkring 26% har behov for en kombination afbåde lipidbehandling og tåreerstatning *. Nogle har også brug for at pleje og rense de Meibomske kirtler.
* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11
tearsagain Liposomal Spray
tearsagain Sensitive Liposomal Spray
tearsagain Øjendråber med hyaluron
BlephaCura - pleje af øjenlågskanterne
SETPÅ TV
Konceptmod tørre -irriterede øjne
Hermed invitation til årsmøde, hvor vi skal høre om:
GLAUKOM, -KONSEKVENS OG LØSNINGER.
Vi mødes den 30. – 31. januar på Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, Nyborg.
Lørdag skal vi blive klogere på ”Lys og rehabilitering” v/ synskonsulent Per Mortensen, og vi skal møde Søren Holmgren, mental styrketræner og dobbelt OL guldmedaljevinder.
Lørdag aften holder vi Generalforsamling, og derefter er der plads og tid til hyggeligt samvær.
Søndag fortæller overlæge Daniella Bach-Holm om typer af glaukom og om ændringer i synet ved brug af øjendråber. Vi skal også høre læge Ane Sophie Olsen fortælle om sin Ph.D: Synsfeltscreening via internettet.Herudover vil flere af vores svagsynskollegaer med-bringe cases, som vi kan relatere til.
WEEKENDSEMINAR 2016
FORENINGEN AF SVAGSYNSSPECIALISTER
Tag gerne en kollega med. Vi forventer, at ovenståen-de program er spændende og lærerigt for alle typer optikere
Prisen på kr. 1995,- for medlemmer og kr. 2595,- for ikke medlemmer dækker foredrag, alle måltider og overnatning i enkeltværelse.
Tilmelding hurtigst muligt til Dorthe Jensen på mail:[email protected]
Vi glæder os til at se jer!
Venlig HilsenBestyrelsen.
www.svagsynsforeningen.dk
KÆRE MEDLEMMER
OPTIKEREN | 55
or at give kædens butikker mu-
lighed for på en enkel og over-
skuelig måde at få et overblik
over de tilgængelige kollekti-
oner, valgte NYT SYN kort efter
Silmo-messen i Paris at afholde inspirationsafte-
ner – vest og øst for Storebælt, hvor de vigtigste
leverandører af stel deltog.
Thomas Waagø, NYT SYN Sorø, er på messe
2-3 gange om året. Dels på interne messer og
dels på Copenhagen Specs, og en gang imel-
lem i udlandet, primært i Skandinavien, men
også på Silmo.
For at spare tid og ud fra et økonomisk per-
spektiv mener Thomas Waagø, at man for at
være effektiv i sine indkøb udelukkende skal
købe ind på messer.
”Men det kræver en utrolig struktureret drift,
som i praksis er vanskelig. Derfor sætter vi stor
pris på, at sælgerne kommer rundt. Vi sørger for,
at det sker i de mere stille perioder i butikken og
strukturer det, så det ikke stjæler hele vores dag.”
”Når jeg er på messe, er det i høj grad for at
blive ajourført på nye trends, og hvad der sker
på markedet, og få en bekræftelse af, at det er
de rigtige mærker, vi har på hylderne. Nogle
gange oplever vi, at omsætningshastigheden
for et produkt, vi har forhandlet igennem læn-
gere tid, er for nedadgående. Det er selvfølgelig
ærgerligt, og så overvejer vi, om vi kan finde et
andet mærke, der kan appellere bedre til vores
Rammerne var hyggelige og afslappede, da
NYT SYN holdt inspirationsaftener for kædens
medlemmer og de vigtigste leverandører af stel.
For at give kædens butikker mulighed for på en enkel og overskuelig måde
at få et overblik over de tilgængelige kollektioner, valgte NYT SYN kort tid efter
Silmo- messen i Paris at afholde inspirationsaftener – vest og øst for Storebælt,
hvor de vigtigste leverandører af stel deltog.
Thomas Waagø, NYT
SYN Sorø, er på messe
2-3 gange om året.
”Når jeg er på messe,
er det i høj grad for
at blive ajourført på
nye trends, og hvad
der sker på markedet,
og få en bekræftelse
af, at det er de rigtige
mærker, vi har på hyl-
derne.”
Når Niels Nebeling,
NYTSYN Søborg, del-
tager på messer, køber
han stort ind. ”Jeg vil
ikke have halve kollek-
tioner. Jeg køber som
regel det meste af en
kollektion, og jeg har
planlagt, hvilke kol-
lektioner jeg skal have
igen, og om der even-
tuelt er én, der skal ud
til fordel for en anden.”
Én optiker prioriterer messerne
højt og køber ind til ½ år ad gan-
gen, mens en anden sætter stor
pris på, at sælgerne kommer rundt.
/// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION
Inspirationsaftener hos NYT SYN
Fkundegruppe. Der er selvfølgelig altid en risiko
for, at man kommer til at skubbe et mærke ud,
som ikke burde være skubbet ud, for den næ-
ste kollektion er måske meget bedre. Men hvis
det gøres på en fornuftig og ordentlig måde og
uden at smække med døren, kan samarbejdet
sikkert genoptages på et senere tidspunkt.”
Niels Nebeling, NYT SYN Søborg, er også på
indkøbsmesse 2-3 gange om året. ”Det er pri-
mært interne messer og en gang imellem i ud-
landet. Jeg vil gerne vide, hvad leverandørerne er
begejstrede for, og hvilke varer de har solgt.”
Niels Nebeling kan normalt let se, hvilke ting
der ud fra erfaring, facon, stil og størrelse er lette
at omsætte. Men han vil også udfordres på, at det
jo ikke nødvendigvis skal se sådan ud om et halvt
år, og derfor sætter han pris på at have dialogen
og bevare tilknytningen til de virksomheder, der
leverer de varer, han skal leve af.
”Jeg prioriterer messerne højt, og jeg køber
gerne ind til ½ år ad gangen. Nogle produkter
vil jeg have ind med det samme, og andet skal
leveres om 3 eller 4 måneder som supplement
til noget, jeg har i forvejen. Det disponerer jeg
hårfint efter. Jeg køber stort ind. Jeg vil ikke
have halve kollektioner. Jeg køber som regel
det meste af en kollektion, og jeg har planlagt,
hvilke kollektioner jeg skal have igen, og om der
eventuelt er én, der skal ud til fordel for en an-
den. Hvis prisen er rigtig, og kollektionen ser fin
ud, er der ikke noget i vejen for at købe det hele
og lade kunderne vælge fremfor mig. Så ser vi,
hvordan det går og supplerer ud fra det.”
‹
‹
KÆDEMESSE
56 | OPTIKEREN
KÆDEMESSE
Hotel Trinity, Fredericia, dannede som sædvanlig rammen om
Opto-gruppens messe. Messens tema om brobygning illu-
streredes blandt andet med en ”Bridgewalking” på Den Gam-
le Lillebæltsbro for de interesserede. Medlemmerne kunne
dog også vælge en sejltur under broen.
Der var over 30 stande, og der var stor travlhed begge
dage, da hele 110 butikker og i alt 300 besøgende deltog i
weekendens arrangement.
Messedeltagerne udtrykte stor tilfredshed med udstillin-
gen, der gav et godt overblik over de forskellige leverandø-
rers udvalg og dermed mulighed for at vælge, hvilke produk-
ter indkøberne fandt mest interessante. Dette gav samtidig
den enkelte butik mulighed for at foretage det meste af deres
vareindkøb under messen.
Brobygning på OPTIK TEAM messenTemaet på årets messe i OPTIK TEAM var
brobygning mellem leverandørerne og kædens
medlemmer.
/// AF PER MICHAEL LARSEN
VÆKSTForårets OPTIK TEAM messe bliver
afholdt den 6.-7. februar 2016, og her
er temaet vækst og differentiering.
OPTIKEREN | 57
58 | OPTIKEREN
Clearlab, der er en familieejet virksomhed med hovedkontor i
Singapore, har etableret en afdeling i Norden.
Det er to kendte personer med stor brancheerfaring, der
står i spidsen for opstart. Henric Barck har over 15 års bran-
cheerfaring fra kontaktlinsemarkedet og Pia Staal Østergaard,
der er uddannet optiker, har siden 1996 beskæftiget sig med
salg og product management, primært med produkter til op-
tikere og øjenlæger.
Senest stod de to i spidsen for opstart af Sauflon i Norden.
Da Sauflon blev opkøbt af Cooper Vision, åbnede der sig en
ny mulighed for Henric Barck og Pia Staal Østergaard. De
blev kontaktet af Clearlabs ejere, som ønskede at starte op
med direkte salg til optikere på det nordiske marked.
Clearlab har et stort og innovativt produktsortiment af
måneds- og 1-dags linser i alle modaliteter og materialer.
Det primære fokus for Clearlab i Norden kommer til at ligge
på SiHy linser.
Henric og Pia understreger, at linserne bliver tilpasset af
fagfolk, og derfor sælger de kun til optikere, der kan tilpasse
linserne i en fysisk butik/klinik.
Dental Consult ApS, der beskæftiger sig med køb og
salg af tandklinikker, har oprettet en ny afdeling, der
skal varetage det samme på optikområdet. Den nye
afdeling hedder DC-Optics.
Firmaet beskæftiger sig med rådgivning i de faglige
og forretningsmæssige udfordringer, der ligger i for-
bindelse med både generationsskifte og køb og salg af
butikker.
Firmaet indehaves af Ken Kürstein, der har speciale
i finansiel rådgivning, forretningsudvikling og salgs- og
personaleledelse.
Butiksmægler Eric Hargreave, der har beskæftiget
sig med ejendomsadministration, indkøb og IT, vil
have fokus på det optiske marked.
www.dentalconsult/DC-Optics.dk
Unico Graber er en ny
leverandør af sikkerheds-
briller på det danske mar-
ked. Firmaet producerer
stel og færdigcertificerede
sikkerhedsbriller med og
uden styrke samt løsnin-
ger til specialområder
inden for bl.a. medicinal,
røntgen, laser pointer (politi, piloter, militær, lokoførere), di-
dymium (glasindustri) og briller til at bære under overtryks-
masker (brandfolk).
Unici Graber, der har domicil og produktion i Schweiz og
Tyskland, blev grundlagt allerede under 2. verdenskrig af Paul
Graber.
Salget i Skandinavien varetages af salgschef Frank Ib.
www.unicograber.com
CLEARLAB – NYT KONTAKTLINSEFIRMA I NORDEN
DC-Optics – en ny mæglervirksomhed
NY LEVERANDØR AF SIKKERHEDSBRILLER I DANMARK
Salgschef Frank Ib.
B R A N C H E N
Et messebesøg giver deltagerne et overblik over mode og produktnyheder. Det er et must for de, der vil
være på forkant med udviklingen.
/// AF BJARNE HANSEN
Muligheden for at skille sig ud fra mængden har aldrig været
større. Selv i en tid, hvor kæderne bliver mere og mere domi-
nerende, har de uafhængige optikere alle muligheder for at
finde spændende nicheprodukter og skabe deres helt egen
stil i butikken. Antallet af producenter, der tilbyder spændende
briller, har aldrig været større.
Året 2016 starter med tre spændende messer. opti i Mün-
chen, Mido i Milano, og copenhagen specs i København.
FØLG MED – TAG PÅ MESSE
OPTI 15.–17 JANUAR 2016
OPTI I MÜNCHEN har et stærkt og serviceminded koncept, der
er populært både hos udstillere og besøgende. Her finder de
besøgende alle de kendte mærker, og trods sin store størrelse er
det en meget overskuelig messe. En af de unikke oplevelser på
opti er ”opti boxen”, der er et lille område placeret centralt, og
det er et must for besøgende, der kan spotte en succes før
kollegerne. Derudover er der på årets messe specielt fo-
kus på børnebriller. Flere og flere børn bruger briller, og
her kan optikerne få et samlet overblik over udbuddet.
www.opti.de
MIDO 27.–29. FEBRUAR 2016
MIDO ER verdens største messe arbejder kontinuerligt med
at forny sig.
Her finder de besøgende stort set alt inden for branchen,
og det er også her, de store indkøbere møder de asiatiske
producenter.
Mido gentager successen fra sidste år med et område,
hvor nye designere viser deres produkter for første gang
www.mido.com
Vision Care har indgået et langsigtet strate-
gisk samarbejde med SEED, der er Japans
største producent af 1-dags linser, og Pe-
ter Honoré Vestergaard er blevet eksklusiv
partner i alle de nordiske lande.
Seed producerer en række forskellige pro-
dukter i flere segmenter, og Vision Care
har valgt at markedsføre følgende af deres
produkter:
1 day Pure UV Moisture, der som navnet si-
ger, er en 1-dags linse.
1 day Pure Multistage, som er den eneste
multifokale 1-dagslinse med center-
distance-design.
1 day Pure Spheric, der er en sfærisk linse,
som fås i styrkeområdet + 8/-16.
1 day Pure Astigmatism, der udmærker sig
ved at have en afrundet prismeballast.
Biokompatibelt linsemateriale
Alle 1 day Pure linserne er produceret i et
biokompatibelt linsemateriale, der hører til
kategorien af ”moisture” produkter. SEED har
valgt at bruge et ekstrakt fra alger/søgræs,
Alginic Acid, som ”moisture” ingrediens. Algi-
nic Acid er en polysaccaride, ligesom Hyalu-
ronic Acid, som bruges både i kontaktlinser
og i komfort øjendråber dråber.
NY PRODUKTPORTEFØLJE I VISION CARE
OPTIKEREN | 59
Ocuco, der er en stor international software-virksomhed in-
den for optisk software, har erhvervet den optiske del af Re-
tail Planit A/S.
Ocuco, der leverer software til den optiske detailhandel
og optiske laboratorier, har allerede datterselskaber i Frank-
rig, Italien, Spanien, England, USA, Australien, Canada og
Kina.
Retail Planit A/S er en dansk virksomhed med helejede
datterselskaber i Norge og Sverige. Firmaet er det skandina-
viske markeds førende leverandør af optisk praktisk software
(PMS), og firmaet tilbyder en fælles PML-løsning, Optitec
RS, som er skræddersyet til at imødekomme de kliniske og
forretningsmæssige krav fra optikere i Danmark, Norge og
Sverige.
Som et resultat af købet følger der 12 erfarne medarbej-
dere med over i det nye selskab. I Danmark er det primært
Brian Jensen og Jesper Højbjerre, de danske optikere fortsat
vil have kontakt med.
Ocuco vil fortsat tilbyde Optitec RS-løsningen til uaf-
hængige optikere i regionen. Optitec RS vil derudover blive
styrket ved at integrere produktet med en bred vifte af Ocu-
cos add-on moduler, såsom webkalender, e-handel/Omni
channel.
Ocuco blev grundlagt i Dublin i 1993 af Leo Mac Canna,
som fortsat er administrerende direktør.
Mere end 8.750 lokaliteter i 40 lande anvender Ocuco
softwaretjenester.
www.ocuco.com
NYE ANSIGTER I KUNOQVIST/OPO DESIGN SWEDEN AB
Camilla Kurdahl er ansat som ny Creative Manager
i OPO Design Sweden. Camilla skal stå i spidsen
for designteamet og skal arbejde med hele pro-
duktpakken. Camilla har stor erfaring fra design-
branchen, og hun er en engageret person, som
brænder for mode og indretning.
Niels Johansen er ansat som sælger for OPO De-
sign Sweden/KunoQvist Eyewear, og han vil vare-
tage salget i hele Danmark.
Internat ional software-virksomhed erhver ver opt ikdelen fra Retai l Planit
Niels har mange års branchekendskab og har solgt briller
for Safilo og senest Inface Company.
60 | OPTIKEREN
B R A N C H E N
OPTIKEREN | 61
K U R S U S K A L E N D E R
JANUAR 2016 FEBRUAR 2016
O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6
26. JAN. 2016 KL. 19.00-22.00
Sted: KEA, København N
Tilmelding se mere
optikerforeningen.dk / kurser
NYESTE LANDVINDINGER PÅ AMD OMRÅDETForedragsholder: Morten Kreutzmann
27. JAN. 2016 KL. 19.00-22.00
Sted: Hotel Best Western Kronprins Frederik, Fredericia
Tilmelding se mere
optikerforeningen.dk / kurser
28. JAN. 2016 KL. 19.00-22.00
Sted: Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers
Tilmelding se mere
optikerforeningen.dk / kurser
NYESTE LANDVINDINGER PÅ AMD OMRÅDET
NYESTE LANDVINDINGER PÅ AMD OMRÅDET
Foredragsholder: Morten Kreutzmann
16. FEB. 2016 KL. 19.00-22.00
Sted: KEA, København
Tilmelding se mere
optikerforeningen.dk / kurser
FORUM FOR NEROOPTOMETRISK SYNSTRÆNINGForedragsholder: Lars Kjeldal Foredragsholder: Maria Beadle
18. FEB. 2016 KL. 19.00-22.00
Sted: Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers
Tilmelding se mere
optikerforeningen.dk / kurser
FORUM FOR NEROOPTOMETRISK SYNSTRÆNING
Foredragsholder: Lars Kjeldal
Foredragsholder: Morten Kreutzmann
26.- 28. FEB. 2016
Sted: Vejle
Tilmelding se mere:
TrainYourEyes.com APS
Fredericiavej 87
7100 Vejle
T: 70 26 20 22
STARTERKURSUS I SAMSYNSTRÆNING – TRÆNING AF BALANCE, KOORDINATION OG BINOKULÆRT SYN
62 | OPTIKEREN
OVERSIGTSKALENDERO P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6
JANUAR 2016 FEBRUAR 2016 MARTS 2016 APRIL 2016 MAJ 2016 SEP. 2016 NOV. 2016
Rho-Pero, Milano
www.mido.it
Caesars Palace in Las Vegas, USA
www.gslsymposium.com
Sands Expo & Convention
Center, Las Vegas
Messe for briller og optik
www.Copenhagenspecs.dk
www.biztradeshows.com/
international-vision-west/
21. JAN.-24. JAN. 2016
5.- 6. MAR. 2016
19. - 22. MAJ2016
KONTAKTLINSESEMINAR
COPENHAGEN SPECS 2016
ECOO OG EAOO MØDE I BERLIN
15. JAN. - 17. JAN.2016
27. FEB. - 29. FEB 2016.
15. APR. - 17. APR. 2016
23. SEP. - 26. SEP. 2016.
15. SEP. - 17. SEP 2016
OPTI ‘16
MIDO 2016 INTERNATIONAL MESSE FOR BRIL-LER OG OPTIK.
INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2016
SILMO 2016
INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2016
New York
www.visionexpoeast.com
International messe for
briller og optik. Paris-
Nord Villepinte
udstillingscenter
Promosalons
tlf. 33 93 62 66
www.silmo.fr
New Munich Trade
Fair Centre, Munich
www.opti-munich.com
INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS
http//eaoo.info/
SYNOPTIK-FONDENS SEMINAR
Synoptik-Fondens
seminar for øjen-
læger og optikere
København
www.synoptik-
fonden.dk
6. NOVEMBER
2016
OPTIKEREN | 63
ADRESSER & TELEFONNUMRE
OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15
Email: [email protected] www.optikerforeningen.dk
BESTYRELSEN:Formand:Per Michael LarsenTlf. 20 28 82 37
Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60
Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86
Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54
Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82
Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86
Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08
Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80
OPTIKERNES KOMPETENCE- UDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90
Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00
Næstformand: Michael Kjær Pedersen
DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12
E-mail: [email protected] www.danskerhvervsoptik.dk
BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 48 79 66 30
Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13
Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21
Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77
OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING
Formand: Thomas GrouleffRodenstock Danmark
Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81
SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNEFormand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk
KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 18 www.kea.dk/optometri
OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi DaniaMinervavej 638960 Randers SØTlf. 72 29 10 00www.optikerskolen.dk
ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01
DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21
FASS Foreningen af svagsynsspecialister Formand: Hanne JensenOplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk
Hvorfor annoncere i Optikeren?
Optikeren læses flittigt af en bred
vifte af folk, der beskæftiger sig pro-
fessionelt med optik, brilledesign,
kontaktlinser, instrumenter og andre
farmaceutiske produkter. Magasinet
udgør desuden et ideelt annonce-
miljø, da det har en høj læseværdi,
læsetid og gemmeværdi, der sikrer
en både effektiv og lang levetid for
dine annoncer
LÆSEVANER
81%
61%
79%
75%
af læserne kigger i alle numre af
Optikeren
af læserne bruger 30 min. eller
mere på at læse bladet.
læser halvdelen eller mere af
Optikeren.
gemmer halvdelen eller flere
numre af Optikeren.
OPTIKEREN er det uundværlige
medie for alle, der beskæftiger sig
professionelt med optik.
ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:
Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen
ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 485.- ekskl. moms + porto.
Ekstra blade til samme adresse:
6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.
Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.
Næste nummer 2-2016Udkommer: 27.02.2016Stof i hænde: 12.01.2016Annoncer i hænde: 03.02.2016
Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerfor-ening i hænde senest den 29.11. 2015.
OPTIKEREN
O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6
NOV. 2016
Skræddersyet syn. Matcher præcist din stil.
Design der tager udgangs-punkt i mennesket.
Nyt glas i V+
familien!Hoyas nye progressive glasdesign Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act er freeform-glasset der er let
at udmåle, lige som Hoyalux iD LifeStyle V+. Glaset fås i to designvarianter, Clarity og Harmony. Herudover tages højde for brugerens stelposition. Dette medfører en mere præcis korrektion og et
signifikant større synfelt både på tæt afstand og mellemafstand. Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act lever derfor endnu bedre op til de individuelle synskrav, som dine kunder har.