Operation Mermaid

Thomas G. Svaneborg

Operation Mermaid

Skandalen om Amanda Jacobsenog Gate Gourmet

Jyllands-Postens Forlag

Operation Mermaid.indd 3 20/07/12 12.06

Indhold

Forord 7Prolog 13

Amanda fra Kerteminde 25Arbejdskamp 43Det hemmelige våben 53Erobringen af SAS 67Det store øjeblik 93Millionerne ruller 101Rejsende i mad og momsfusk 121Opsigelsen 141Operation Mermaid 175Menneskejagt 185Grundlovsforhør uden glimmer 213Forklaringen smuldrer 219Konfrontation 243»Jeg var altid af den mening,

at hun ikke hørte til i firmaet« 257Skam 269

Tidslinje 281


7

ForordI februar 2011 fik Amanda Jacobsen status som en af danmarkshistoriens største svindlere, da hun delvis tilstod bedrageri for omkring 132 mio. kr. mod Gate Gourmet Northern Europe. Halvandet år senere fik hun sin straf efter en ultrakort retssag. På den baggrund kan det være nærliggende at tro, at sagen mod Amanda Jacobsen var en banal svindelsag med et rekordhøjt udbytte. Det er langtfra tilfældet.

Denne bog er historien om en virksomhed med en kultur, hvor be-stikkelse, skattesnyd, svag ledelse og konspirationer har været hver-dag. En kultur, som betød, at en kvinde via et forfalsket cv kunne komme helt til tops og blive topchefens fortrolige rådgiver og ven og få en så sprængfarlig viden, at hendes tidligere arbejdsgiver eller andre tæt på virksomheden pudsede detektiver på hende.

Tirsdag den 14. februar 2012 skrev det tyske detektiv- og inkas-sobureau Wifka for eksempel på sin hjemmeside, at bureauet ef-terforskede den danske kvinde, som man havde haft under opsyn siden maj 2011.

»I en efterforskningssag efterlyser Wifka personer, der har oplys-ninger om Amanda Jacobsen, tidligere chef for Gategroup i Nord-europa. [...] Absolut diskretion gives,« skrev bureauet på internet-tet.

Detektiverne har overnattet i en autocamper på en parkerings-plads foran lejligheden, ukendte personer har begået mindst tre mystiske indbrud, og Amanda Jacobsen er så utryg ved situationen, at hun i flere måneder har sovet med en stol for døren.


8

Et år før den usædvanlige efterlysning havde den danske er-hvervskvinde tilstået at have bedraget sin arbejdsgiver og havde aflagt fuld tilståelse over for dansk politi. Hele foråret, sommeren og efteråret 2011 havde hun været igennem adskillige intensive afhøringer hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, der ved indgangen til 2012 havde meddelt Amanda Jacobsen, at de betragtede hendes sag som fuldt opklaret.

Hvorfor i alverden annoncerede en tysk privatdetektiv så efter vidner, der havde oplysninger om den tidligere direktør i det mul-tinationale cateringselskab, spurgte jeg kort efter manden bag ef-terlysningen.

Wifka-detektiven, Josef Resch, afsluttede en kort og forvirret snak med at love at ringe tilbage, men det skete aldrig, og det har kun været med til at forstærke indtrykket af, at historien om Amanda Jacobsens svindel er meget mere end en beretning om en kvin des jagt på rigdom. Med sin tilståelse trak hun også tæppet væk under den magtfulde topchef i Gategroup, Guy Dubois, og en de-taljeret gennemgang af hendes karriereforløb afdækker billedet af en korrupt virksomhedskultur. I denne isolerede verden med dens helt egne spilleregler stortrivedes Amanda Jacobsens svindel som skimmelsvamp i en fugtig kælder. Der skal formentlig mere end en almindelig hovedrengøring til at forhindre, at svindelkulturen ikke spreder sig yderligere. Måske er det derfor, at de tyske privatdetek-tiver stadig holder øje med Amanda Jacobsen?

Guy Dubois levede i to år et ekstremt luksusliv, der blev sponse-ret af hans danske medarbejder, der igen stjal pengene i selskabet. Op til 30 mio. kr. stak Amanda Jacobsen videre til Guy Dubois, før hun brød sammen og tilstod sin forbrydelse. Den viden har både det schweiziske politi, det danske politi og børsnoterede Gategroup haft i et år. Alligevel er det stadig kun Amanda Jacobsens ansigt, der er blevet sat på den historiske svindelsag. Guy Dubois måtte ganske vist opgive sit job efter afsløringen af skandalen, men han har beholdt sine aktier i Gategroup, og han fik sin millionhyre med sig, da han forhandlede fratrædelsesordningen på plads.

Måske bliver han også en dag stillet for en dommer i Schweiz.


9

Sker det, vil det ifølge flere schweiziske kilder ske ved en lukket retssag, som offentligheden ikke vil få indsigt i. Bliver han ikke stil-let for en dommer, risikerer historien om Amanda Jacobsen med stor sandsynlighed kun at blive husket som sagen om en enkeltper-sons grådighed, og hun vil få en sikker placering som nummer tre på listen over danmarkshistoriens største svindlere.

Men det er langtfra hele historien. Det sker hyppigt i danske og udenlandske virksomheder, at selv alvorlig økonomisk kriminali-tet bliver holdt inden døre. Gategroup meldte for eksempel først Amanda Jacobsen til det schweiziske politi en måned efter, at hun havde tilstået sin millionsvindel og vigtige dokumenter var blevet slettet fra hendes netværksdrev. I de sager vejer hensynet til virk-somhedens image og medarbejderens fremtid åbenbart tungere end hensynet til retsfølelsen og til de virksomheder, der risikerer at blive nye ofre for økonomisk bedrageri og snyd med cv’et.

Operation Mermaid er først og fremmest en dokumentarisk be-retning om Amanda Jacobsens karriere i Gate Gourmet, hendes tætte forhold til Guy Dubois og den svindel, der i 2011 gjorde hende kendt i store dele af Europa. Flere steder benytter jeg mig af det fortælletekniske greb indre monolog, hvor jeg beskriver de med-virkendes tanker. Dette er ikke et forsøg på at gøre historien mere fantasifuld. Den indre monolog er i hvert eneste tilfælde skabt på baggrund af personernes egne udtalelser direkte til mig, i e-mails eller under afhøringerne hos politiet eller hos andre efterforskere.

De skriftlige kilder består blandt andet af efterforskningsmateri-ale fra schweizisk politi, schweiziske afhøringsrapporter, der aldrig tidligere har været offentliggjort. Jeg har også haft adgang til mate-riale fra revisionsfirmaet BDO, diverse rapporter fra revisionsfirma-et PricewaterhouseCoopers (PwC), regnskaber og dokumenter fra Gategroup-koncernen. De mundtlige kilder kan jeg desværre ikke afsløre bortset fra Amanda Jacobsen, som har svaret på opklarende spørgsmål til en del af det materiale, som jeg har haft adgang til.

Amanda Jacobsen og jeg har haft adskillige sammenstød, hvor hun især har klandret mig for ikke at ville anerkende hendes for-klaringer, fordi hun har tilstået, at hun tidligere har løjet om dele


10

af sit liv for at fremme sin karriere. Hun har blandt andet sagt, at jeg har været mere kritisk over for hendes forklaring, end poli-tiet har været. Jeg har forklaret, at det er min opgave som journa-list at forholde mig kritisk til hvert et komma i hendes forklaring. Amanda Jacobsen valgte i en årrække at bygge sin karriere i Gate Gourmet op omkring adskillige løgne. Det har hun selv og hendes familie betalt en høj pris for, men det skal ikke afholde mig fra at forholde mig lige så kritisk til hendes historie som til alle mulige andre historier.

Ud over Amanda Jacobsen har jeg talt med en række af de per-soner, der har arbejdet sammen med hende og kendt hende, siden hun kom til Danmark som flygtning fra Iran i 1984. De fleste kil-der har ønsket at optræde anonymt, og endnu flere personer har slet ikke ønsket at lade sig interviewe. For eksempel har en lang række medarbejdere i Gategroup sagt nej til at medvirke, og kom-munikationschef John Bronson har på hele selskabets vegne afvist at udtale sig om sagen uden dog at uddybe årsagen til afslaget. Det har vanskeliggjort min journalistiske ambition om at skrive den bedst opnåelige version af virkeligheden. I de tilfælde, hvor jeg ikke har kunnet få dokumenteret eller kommenteret en fremsat påstand, har jeg derfor gjort opmærksom på det.

Jeg fik adgang til en stor mængde materiale om sagen i efteråret 2011. Hvordan, kan jeg af hensyn til de pågældende kilder ikke røbe. Jeg har til gengæld gjort mig mange overvejelser om, hvor-dan jeg skulle behandle det i forhold til både det børsnoterede Gategroups omdømme, schweizisk politis efterforskning og den danske straffesag mod Amanda Jacobsen.

I forhold til Gategroup Holding AG har beslutningen været enkel, når selskabet har meddelt, at hverken selskab eller medar-bejdere vil udtale sig om noget, der har med Amanda Jacobsen at gøre. Jeg er dog sikker på, at såvel en stor del af aktionærerne som en stor del af offentligheden føler, at de har krav på at kende sandheden om den altdominerende Guy Dubois’ rolle i svindlen og selskabets generelle adfærd, når det gælder almindelig virksom-hedsdrift og samfundsansvar.


Hvad angår det schweiziske politi, er efterforskningen så frem-skreden, at offentliggørelsen umuligt kan ødelægge noget. Og da den danske sag mod Amanda Jacobsen netop er afsluttet, kan bo-gens indhold ikke længere påvirke hendes dom i hverken positiv eller negativ retning.

Jeg har al mulig grund til at tro, at jeg er blevet skygget under mit arbejde med bogen. Mindst to detektivgrupper skyggede Amanda Jacobsen i februar 2011, og overvågningen af hende fortsatte året ud og ind i 2012. Derfor er mine møder med hende med stor sand-synlighed også dokumenteret af en tredje part, hvis motiver jeg ikke kender fuldt og helt. Jeg har derfor valgt at holde mine kort tæt til kroppen i hele arbejdsprocessen. Det er således kun en lille kreds af personer omkring forlaget og den nærmeste familie, der har kendt til arbejdet med denne bog. Flere andre har troet, at jeg var i gang med at skrive en helt anden bog. Det er jeg også, men den er blevet noget forsinket af dette projekt.

Undskyld til dem, der må føle sig snydt af mit hemmeligheds-kræmmeri og tak til dem, der har kunnet holde på hemmelig-heden. Ikke mindst til de vigtigste mennesker i min lille verden, Sigurd, Anton, Rasmus og Bitte.

Thomas G. Svaneborg


13

PrologSchweizisk politi anholder Guy Dubois, ransager både hans ferielejlighed og villa og beslaglægger guldbarrer, smykker, malerier og en Ferrari. Under afhøringen forklarer direktøren, at Amanda Jacobsen kunne gøre ting, som andre medarbejdere ikke kunne gøre.

Kilchberg, Schweiz, fredag den 15. april 2011På ordre fra den schweiziske statsadvokat for økonomisk krimina-litet slår Kantonpolizei Zürich til fra morgenstunden. Målet for aktionen er et bare tre år gammelt, eksklusivt og lavt rækkehusbyg-geri i beton på Seestrasse 227, der ligger helt ned til Zürichsøen i forstaden Kilchberg, kun syv kilometer uden for det schweiziske finanscentrum.

Byggeriet består af ni lejligheder på mellem 300 og 600 kvadrat-meter, og i kælderen er der et 450 kvadratmeter stort wellnessom-råde med blandt andet en 25 meter lang pool.

Komplekset ligger godt skjult fra den travle strandvej bag et fire meter højt trådhegn, der igen er camoufleret af en høj hæk af tu-jaer. Ved indkørslen rager den sorte, videoovervågede port to meter op. Der er kun plads til en enkelt politibil i venteposition foran porten, da Daniel Eggli klokken 08.50 ringer på dørtelefonen og præsenterer sig som en betjent fra Zürichs politi. Kort efter går den tunge port til side, og betjenten kan vinke sine kollegers biler med ind ad den brostensbelagte indkørsel.

De eksklusive penthouselejligheder på den vestlige side af Zü-rich søen blev i marts 2008 sat til salg for priser helt op til 50 mio. kr. På papiret blev den ene brugt til udlejning af en 52-årig belgier,


14

som to uger tidligere var en af Europas mest magtfulde erhvervs-ledere.

Guy Dubois var topchef i Gategroup, et schweiziskbaseret cate-ringfirma med 27.000 medarbejdere. Selskabet var verdens største selvstændige leverandør af mad til flyselskaber som British Airways, Swiss Air og SAS. Som en højt respekteret administrerende direk-tør (CEO) stod Guy Dubois i spidsen for en vellykket børsintro-duktion i 2009, og det kom som et mindre chok for investorerne, da selskabet i en børsmeddelelse tirsdag den 5. april 2011 fortalte, at han trak sig fra posten.

Under overskriften “Direktør tager det moralske ansvar i svin-delsag” stod der, at opsigelsen hang direkte sammen med den sag, som dansk politi netop var begyndt at efterforske mod den 43-årige Amanda Jacobsen, der indtil starten af februar havde haft titel af administrerende direktør i Danmark. Gategroup mente, at hun over tre år havde stjålet omkring 130 mio. kr. fra selskabet.

»Vi er blevet vildledt af den ansatte, som er anklaget i sagen, og svindlen skete på min vagt. Det tager jeg ansvaret for og trækker mig tilbage,« skrev Guy Dubois.

»Mens efterforskningen har vist, at han ikke havde kendskab til eller var involveret i svindlen, kan hans families forhold til den anklagede medarbejder skabe en konflikt, som kan påvirke hans autoritet som leder for selskabet,« stod der videre i meddelelsen.

Den formulering er, vurderer schweizisk politi, en grov under-drivelse af, hvor tæt forholdet er mellem de to familier. Mens den internationale erhvervspresse og selskabets investorer får at vide, at sagen kun handler om en enkelt kvindes svindel, mistænker politiet Guy Dubois for at være langt dybere involveret i svindel-skandalen, end børsmeddelelsen fortæller. Politiet har takket være en række pengeoverførsler fra Amanda Jacobsens konti direkte til hendes chef begrundet mistanke om, at svindlen har tråde helt op i toppen af cateringkoncernen. At Guy Dubois er Amanda Jacobsens medskyldige.

Da politiet ringer på porten til Seestrasse 227, tager sagen derfor en dramatisk drejning. Guy Dubois bliver anholdt, og politifolkene


15

præsenterer familien for en ransagningskendelse, før de møjsom-meligt gennemgår hvert eneste rum, skab, reol og kuffert i huset.

Anholdelsen finder sted fredagen før påske. Guy Dubois’ plan er, at han og hustruen Magda skal slappe af og nyde udsigten over Zürichsøen sammen med deres to voksne børn, Pauline og Guillaume, som har taget ferie fra studierne i Storbritannien. Selv om lejligheden er registreret som ferielejlighed, er det her, familien siden 2009 har opholdt sig mest, og børnene er endnu i nattøj, da de uniformerede betjente trænger ind i huset. Klokken 12 ser de deres far blive anbragt på bagsædet af en politibil. Kort efter er den slanke og veltrænede erhvervsmand på vej til afhøring hos Staatsanwaltschaft III, Wirtschaftsdelikte (statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet) i Weststrasse 70 i Zürichs centrum.

Under ransagningen af huset beslaglægger betjentene 15 kilo guld fordelt på 48 guldbarrer. De tungeste vejer et kilo og koster 350.000 kroner pr. stk. Samlet har guldet en værdi af mindst fem mio. kr.

I soveværelset finder politiet 38 diamanter, et dameur i stål fra Bvlgari, et dameur fra Cartier og et armbåndsur fra A. Lange & Söhne. På væggene hænger malerier, som ifølge kvitteringer har kostet henholdsvis en halv million og 150.000 kr. Endelig står der i garagen en sort Ferrari California, som blot har kørt 6.597 ki-lometer. Sportsvognen har ridser på den bageste kofanger og på forruden, og enkelte steder er der skader på lakken. Ellers er den i perfekt stand.

Betjentene er grundige og giver sig god tid, så det tager over syv timer, før datteren underskriver på den 11 sider lange ransagnings-protokol.

Samtidig med aktionen i Kilchberg ransager politiet den villa i Zug, 25 kilometer fra Zürich, hvor Guy og Magda Dubois offi-cielt har deres bopæl og er tilmeldt folkeregistret. Ligesom mange andre schweiziske ejendomme består huset på Rötelweg 12 i Zug af tre store ejerlejligheder i flere plan. Huset er på det nærmeste bygget ind i skråningen, der omkranser Zugersee, og fra stuen er der en storslået udsigt over søen. Familien Dubois råder også over


16

en privat parkeringskælder. Der er ingen hjemme, da betjentene ringer på døren, men hoveddøren har en elektronisk lås, så ordens-magten kommer ind med hjælp fra en talkode.

De fire betjente beskriver lejligheden med syv værelser, en stor tagterrasse og en separat vinkælder som luksuriøst indrettet, men de har svært ved at tro, at det reelt er Duboisparrets hjem.

»Om denne bolig i Zug bliver brugt dagligt, er uklart. På den ene side har vi fundet nogle få personlige ejendele, som tilhører Guy Dubois. På den anden side var der kun øl i køleskabet, ingen letfordærvelige fødevarer,« skriver de i politirapporten.

Spørgsmålet er relevant, for politiet undersøger ikke kun, om Guy Dubois har begået mandatsvig i et nært samarbejde med Amanda Jacobsen. Man mistænker ham også for skattesnyd ved at have en falsk adresse i Kanton Zug, mens han og hustruen reelt bor i Kilchberg i Kanton Zürich, hvor personskatterne er væsent-ligt højere.

Under efterforskningen af Amanda Jacobsen har politiet opda-get, at hun står som lejer af huset i Kilchberg og overfører 50.000 kr. om måneden til familien Dubois, selv om hun bor i Danmark. Politiet mistænker derfor Guy Dubois for proforma at have lejet huset ud og taget sig betalt med de penge, som Amanda Jacobsen – med hans vidende – har svindlet sig til i hans egen virksomhed.

Staatsanwalt, Marc Jean-Richard-dit-Bressel, indleder afhøringen af Guy Dubois hos Staatsanwaltschaft III, Wirtschaftsdelikte, i Weststrasse i Zürich klokken 14.45.

Den koordinerede aktion har været forberedt i halvanden uge, siden Guy Dubois blev presset til at sige op den 4. april om afte-nen. Så politiet har haft god tid til at finde en tolk, der kan over-sætte spørgsmålene til flamsk, hvis Guy Dubois har brug for det. Det viser sig dog at være unødvendigt. Den anklagede, hvis fulde navn er Guy Maria Christian Yves Dubois, taler flydende tysk.

»Hvis De taler højtysk, skal det nok gå,« siger han til statsadvo-katen.

Han har også sørget for juridisk bistand i topklasse ved i løbet


17

af dagen at hyre Thomas Fingerhuth som forsvarer. Fingerhuth blev berømt, da han repræsenterede en amerikansk kunde i den schweiziske bank UBS. Den amerikanske pensionist blev i 2008 chokeret, da UBS ville udlevere detaljer om hans konti i Schweiz, hvor bankhemmeligheden ellers har ry for at være ukrænkelig. Det var lige en sag for Thomas Fingerhuth, der denne fredag ender med at bruge mere end fem timer i selskab med Guy Dubois og den schweiziske statsadvokat.

De bliver afhørt med en sigtets rettigheder. Er De i stand til at gennemføre afhøringen? spørger statsadvokaten.

»Ja.«Vi har indledt en undersøgelse af Dem. De har ret til ikke at ud

tale Dem. Deres udsagn kan blive brugt som bevis mod Dem. Har De forstået?

»Ja.«De er mistænkt for at have begået mandatsvig sammen med

Amanda Jacobsen. Hvordan forholder De Dem til den mistanke?»Det er forkert. Det er rigtigt, at Jacobsen har taget 24 eller 27

mio. CHF1, men jeg kendte ikke til det.«Har De nogen beviser, der kan be eller afkræfte vores mistanke?»Amanda har taget os alle ved næsen. Hun begik svindlen over

tre år, uden at selskabet opdagede det, og uden at revisionen så det. Amanda havde altid en meget troværdig forklaring. Hun var meget rig, hun havde mange penge. Hun var allerede rig, før hun startede svindlen. Hun var allerede i selskabet, før jeg kom til. Jeg kan fortælle det hele,« siger Guy Dubois.

Beviserne mod Guy Dubois består blandt andet af store pengeover-førsler fra Amanda Jacobsen, ferier i millionklassen og eksklusive gaver som den Ferrari, der stod i hans garage. Marc Jean-Richard-dit-Bressel er forsigtig og beder den tidligere topchef fortælle, hvad Amanda Jacobsen lavede i Gategroup.

Gategroup er det børsnoterede moderselskab for cateringsel-

1 120-135 mio. kr.; red.


18

skaber i en lang række lande over hele verden, hvor det er mest kendt under navnet Gate Gourmet, der især laver mad til flysel-skaber. Amanda Jacobsen arbejdede ganske usædvanligt både for Gate Gourmet-selskaberne i Skandinavien og for moderselskabet i Schweiz, hvor Guy Dubois var CEO.

Der går ikke mange minutter af afhøringen, før det står klart, at den danske statsborger ikke er fru hvem-som-helst. Guy Dubois husker for eksempel, at han engang spurgte Amanda Jacobsen, om hun kendte nogen, der kunne hjælpe Gategroup ud af en aftale med en lokal partner i det korruptionsplagede Venezuela.

»Et par uger senere fik jeg tilsendt et billede, hvor Amanda og Chávez2 trykker hånd. Hun skrev nedenunder Deal done. Vi kunne købe forretningen for et symbolsk beløb uden skatteproble-mer og på normale vilkår. Amanda kunne gøre ting, som vores egne folk ikke kunne gøre. Jeg ved ikke, hvordan hun gjorde det, men mine folk var tilfredse. Hun kendte ikke bare mennesker i Danmark, hun kendte folk over hele verden. Små mennesker og meget store mennesker.«

Erhvervsmanden understreger gang på gang, at han selv er meget velhavende og aldrig har haft motiv til at bedrage nogen.

»Min grundløn var sidste år 725.000 CHF 3 (schwizerfranc). I dag er den 775.000. Jeg har desuden fået omkring 400.000 aktier i de syv et halvt år, jeg har været i Gategroup. Og da aktierne er steget i værdi, har jeg tjent en del penge på den måde. Ved udgan-gen af 2010 var de omkring 13 mio. CHF 4 værd. Endelig fik jeg en bonus, der var afhængig af hele selskabets resultat. I 2010 fik jeg 609.000 CHF ad den vej, mens jeg i 2009 ikke fik noget, fordi vi havde et dårligt år,« fortæller Guy Dubois, som gør sig store an-strengelser for at eliminere enhver mistanke om, at han ikke selv har betalt for sine dyre vaner.

»Jeg har i de seneste 30 år haft en meget flot karriere, arbejdet

2 Den venezuelanske præsident, Hugo Chávez; red.3 Ca. 4,3 mio. kr.; red.4 Ca. 78 mio. kroner; red.


19

for store virksomheder i udlandet og i Schweiz. Jeg har genrejst Gate Gourmet. Jeg har også tjent mange penge. Jeg har aldrig i de seneste fem år i Schweiz haft et øjeblik, hvor jeg har tænkt, at jeg måtte have mere i løn.«

Guy Dubois indrømmer gerne over for statsadvokaten, at Amanda Jacobsen har brugt ferielejligheden i Kilchberg så sjæl-dent, at familien Dubois ofte selv har kunnet være der alene. Men der er ikke tale om en skattefidus.

»Jeg har haft omkring 220 rejsedage om året, og når min kone er alene og befinder sig i Zürichområdet, overnatter hun ofte i Kilchberg. Der er et fitnesscenter i Kilchberg, som min kone ofte bruger. Når jeg er i huset, træner jeg også der, og når vi er til fest i Zürich, overnatter vi der også, men ellers må jeg sige, at jeg har sovet mere på hotel end i Kilchberg.«

Time efter time forklarer Guy Dubois, at han ikke har haft nogen anelse om, at den gaveregn, som Amanda Jacobsen de seneste to år har sendt ned over ham, er betalt af den børsnoterede virksomhed, som han var direktør for.

»Jeg har aldrig fået penge af Amanda. Familien har kun profi-teret af Amandas gavmildhed, og vi har aldrig vidst, at pengene kom fra Gategroup. Havde jeg vidst det, havde jeg ikke taget imod gaverne. Amanda har taget os alle ved næsen, og det gælder hele virksomheden og revisorerne. Amanda har flere gange meget tro-værdigt forklaret, at hun var meget rig. Min store fejl har været, at jeg troede på hende.«

Guy Dubois erklærer, at han vil fortælle politiet hele den histo-rie, som begyndte, da han mødte Amanda Jacobsen første gang i Danmark i 2005.

På det tidspunkt var han finansdirektør i hovedkvarteret i Schweiz og havde selv været i selskabet i knap to år. Han var nys-gerrig efter at møde den farverige finansmedarbejder, som han al-lerede havde hørt meget om. I december 2004 havde hun skabt en del ravage, da hun havde hyret to letpåklædte nissepiger til midt i arbejdstiden at danse for en kollega, der skulle giftes.


20

Guy Dubois havde fra sit kontor i det katolske Schweiz anbefalet at fyre hende, men han husker, at flere landechefer fortalte ham, at hun kendte så mange kunder, at det ville være dumt, så fyringen var aldrig blevet effektueret. Desuden havde han fået fortalt, at man i det frisindede Danmark så mere afslappet på den slags.

Først i maj 2005 mødte han Amanda Jacobsen personligt, og han undrede sig straks over, at hun kunne føre sig frem i pels og dyrt modetøj og køre rundt i en Bentley-sportsvogn.

»Hvorfor arbejder du i Gate Gourmet for 100.000 CHF om året, når du er så rig?,« spurgte han.

Hun forklarede, at hun var adoptivbarn fra Israel, men i Dan-mark havde fået en meget rig familie – en historie, som flere i selskabet havde hørt, husker han. Når hun alligevel arbejdede, var det udelukkende fordi, hun ville blive sindssyg af at gå der-hjemme.

Mange i Gate Gourmet bemærkede, at Amanda Jacobsen til-syneladende havde et helt specielt internationalt netværk. For ek-sempel sagde hun på et tidspunkt, at hun kendte Willy Walsh, topchefen i British Airways, hvilket havde fået Guy Dubois til at spørge, om hun ikke kunne introducere ham for denne vigtige po-tentielle kunde.

Få dage senere var aftalen hjemme, de to herrer mødtes kort efter, og på denne aprildag i 2011 i afhøringslokalet i Zürich føler Guy Dubois, at han kender Willy Walsh ganske godt.

»Amanda var en kvinde, som namedroppede hele tiden,« siger Guy Dubois og forklarer, at enhver, der kommer tæt på hende, undrer sig over hendes hang til at slynge om sig med navne på be-rømte mennesker, som hun kender personligt. Og ja, Guy Dubois har også haft sine tvivl om hendes troværdighed, men hver gang han har testet hende, har han fået bekræftet, at hun har talt sandt – for eksempel om sine relationer til businessikonet, iværksætteren, milliardæren og stifteren af Virgin-brandet, sir Richard Branson, og formanden for British Airways, Martin Broughton.


21

Når topcheferne i Gate Gourmet kommer til Danmark, sørger hun altid for at indkvartere dem på det fornemme Hotel d’Angle-terre på Kongens Nytorv i København.

»Hun sagde, at hendes mor ejede hotellet, og at vi fra selskabet kunne bo der gratis, lige så tit vi ville. Forklaringen virkede absolut troværdig. Personalet modtog os altid hjerteligt og sagde: “Goddag, hr. Dubois. Fru Jacobsen har ordnet alt”,« forklarer Guy Dubois til protokollen.

Samme udsøgte behandling får han, hver gang han tjekker ind på det ultimative luksushotel, The Ritz i London, hvor Amanda Jacobsen forklarer ham, at hun har et værelse. Hun fortæller også, at den egyptiske rigmand, Mohamed Al-Fayed, der på det tidspunkt bl.a. ejede stormagasinet Harrods og hvis søn var omkommet i en trafikulykke med prinsesse Diana i 1997, er hendes gudfar. Heller ikke den løgn har han været i stand til at gennemskue.

»Engang jeg var i London, sagde hun, at jeg skulle benytte hen-des værelse på Ritz. Da jeg ankom, skete det samme som i Dan-mark: “Velkommen, hr. Dubois. Alt er ordnet.” Da jeg forsøgte at betale for drikkevarer og minibaren, var det umuligt. Det hele var på Al-Fayeds regning.«

Samme mønster har han oplevet på Hôtel de Paris Monte-Carlo, hvor Amanda Jacobsen skaffede ham to suiter med perfekt udsigt til Formel 1-grandprixet i byens gader, så han kunne bo i den ene med hustruen Magda, mens sønnen Guillaume boede i den anden suite sammen med en kammerat.

Hendes gavmildhed har tilsyneladende været uendelig. Da familien Dubois skulle fejre jul og nytår i 2009, kostede ferien i Caribien mere end en mio. kr., som Amanda Jacobsen også be-talte. Guy Dubois hævder igen og igen over for den undrende an-klager, at både han selv og hans kone forsøgte at kvittere for gav-mildheden, men kun en enkelt gang havde haft held til at forære Amanda en kostbar stol designet af Salvador Dali.

Forklaringerne gør ikke det store indtryk på statsadvokaten, der aldrig får en tilstrækkelig god forklaring på, hvorfor Guy Dubois ikke skulle være i ledtog med Amanda Jacobsen. Mod slutningen


22

af afhøringen opridser han en række grunde til at varetægtsfængsle Guy Dubois.

Kan den anklagede for eksempel finde på at flygte? Han er bel-gisk statsborger og internationalt orienteret, ræsonnerer anklage-ren.

»Jeg har alt i Schweiz. I familien har vi aftalt, at vi bliver i Schweiz. Vi har købt hus i Zug og har denne lejlighed i Kilchberg. I har set, at jeg har alt liggende i Zug og Kilchberg. Jeg har ingen bankkonto i udlandet. Vores vigtigste grund til at besøge Belgien var vores forældre. I dag er mine forældre og min kones far døde. Jeg har to ældre brødre i Belgien, men jeg har ikke boet i Belgien, siden jeg afsluttede mine studier. I de seneste 30 år har jeg boet 15 år i Schweiz.«

Appellen nytter ikke. Anklageren frygter også, at Guy Dubois kan påvirke den interne efterforskning, som stadig er i gang i Gate-group, og at han kan lave en aftale med Amanda Jacobsen, der er på fri fod i Danmark, hvor hun har tilstået sin andel af svindlen.

Den mistanke kan Guy Dubois slet ikke forstå. Så sent som to dage tidligere, onsdag den 13. april, har han i New York holdt møde med sin bestyrelsesformand, Andreas Schmid, som han har spurgt, om han har lavet noget, der er ulovligt i Schweiz.

»Bestyrelsen har sagt, at jeg ikke har gjort noget kriminelt. Den har også sagt, at jeg har været meget dum ved at have haft så me-get kontakt med Amanda, men jeg tror ikke, at min bestyrelses-formand ville arbejde sammen med mig, hvis han mente, at jeg havde lavet noget kriminelt.«

Argumenterne preller af på statsadvokaten, der gør Guy Dubois klart, at han vil kræve ham varetægtsfængslet. Efter forhøret og inden han bliver ført til sin celle, siger familiefaderen, millionæ-ren og eksdirektøren nej tak til hjælp fra den belgiske ambassade. Derimod beder han om lov til at ringe til sin kone.

Dagen efter bliver han i al diskretion varetægtsfængslet af en dommer.

Guy Dubois må tilbringe en uge bag tremmer. Først en måned senere, den 11. maj 2011, opsnuser den schweiziske erhvervsavis


Handelszeitung, at politiet har sigtet Guy Dubois for økonomisk svindel i millionklassen. Over for avisen afslører Marc Jean-Richard-dit-Bressel dog ikke mere end højst nødvendigt, da han siger:

»Vi kører en sag mod Guy Dubois. Han har været midlertidigt varetægtsfængslet.«


Operation Mermaid

Documents

Transcript of Operation Mermaid