OMØ KIRKE -...

4
V. H. 1932 Fig. 1. Omø. Ydre, set fra Sydøst. OMØ KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED O mø hørte ligesom Naboøen Agersø i Middelalderen under Skelskør, hvor et Kapel ved Bykirken endnu kaldes »Omø Kapel« (S. 241, 248). Efter Reformationen blev der opført et Kapel eller Kirke, som Skelskør Kirkeværger skulde holde vedlige ifølge Konge breve 1581 og 1586 1 . Kirken blev bygget 1578 og var af Træ 2 , men 1601 blev den ned revet og opført af Bindingsværk. En Løsholt af Eg (Fig. 2), nu opsat i Taarnrummet, bærer en fordybet Versalindskrift: »[A]nno 1601 lod Povel Hans[en] [o]c Niels Vinter lod (!) dene Kirk byge«. 1739 omtales den som »meget slet, som et ode Hus«, 1744 havde »Vind og Vejr saa stærk Indtræk«, at Præsten kun med Vanskelighed kunde staa paa Prædikestolen 3 . Ved samme Tid nævnes, at Præsten lod Tiendekornet oplægge paa Kirke loftet og tærske i Vaabenhuset 4 . Efter stedlig Tradition (1932) skal Kirken have staaet paa »Kirkepladsen« ved Havnen. Omø blev et selvstændigt Sogn 1859 5 og Kirken overgik til Selveje 1. Juli 1912. Kirken ligger nu nordvest for Byen. Kirkegaardsdiget er af Marksten, mod Øst dog muret i Cement. I nordøstre Hjørne et moderne Lighus. Bygningen er opført paa Skelskør Kirkes Bekostning af Grosserer Aarboe 1828 6 og bestaar af Langhus og Vesttaarn, begge Dele af smaa gule Mursten over et svagt fremspringende Fundament, hvori en Del Marksten. Indgangs-

Transcript of OMØ KIRKE -...

V. H. 1932

Fig. 1. Omø. Ydre, set fra Sydøst.

O M Ø K I R K EVESTER FLAKKEBJERG HERRED

O mø hørte ligesom Naboøen Agersø i Middelalderen under Skelskør, hvor et Kapel ved Bykirken endnu kaldes »Omø Kapel« (S. 241, 248). Efter Reformationen blev der

opført et Kapel eller Kirke, som Skelskør Kirkeværger skulde holde vedlige ifølge Konge­breve 1581 og 15861. Kirken blev bygget 1578 og var af Træ2, men 1601 blev den ned­revet og opført af Bindingsværk. En Løsholt af Eg (Fig. 2), nu opsat i Taarnrummet, bærer en fordybet Versalindskrift: »[A]nno 1601 lod Povel Hans[en] [o]c Niels Vinter lod (!) dene Kirk byge«. 1739 omtales den som »meget slet, som et ode Hus«, 1744 havde »Vind og Vejr saa stærk Indtræk«, at Præsten kun med Vanskelighed kunde staa paa Prædikestolen3. Ved samme Tid nævnes, at Præsten lod Tiendekornet oplægge paa Kirke­loftet og tærske i Vaabenhuset4. Efter stedlig Tradition (1932) skal Kirken have staaet paa »Kirkepladsen« ved Havnen.

Omø blev et selvstændigt Sogn 18595 og Kirken overgik til Selveje 1. Juli 1912.

Kirken ligger nu nordvest for Byen. Kirkegaardsdiget er af Marksten, mod Øst dog muret i Cement. I nordøstre Hjørne et moderne Lighus.

Bygningen er opført paa Skelskør Kirkes Bekostning af Grosserer Aarboe 18286 og bestaar af Langhus og Vesttaarn, begge Dele af smaa gule Mursten over et svagt fremspringende Fundament, hvori en Del Marksten. Indgangs-

OMØ KIRKE 959

V. H. 1932Fig. 2. Omø. Løsholt, 23 × 120 cm, med Bygningsindskrift 1601 (S. 958).

døren til Kirken er i Taarnets Vestside; Taarnrummet tjener som Vaabenhus. Vinduerne har rundbuede Jernstel. Det Indre har fladt Bjælkeloft.

Kirken staar hvidkalket med trukne Gesimser og lyserød Sokkel. Tagene er hængte med Vingetegl.

Indskrift-Sten. Over Indgangen sidder en Sten med Indskrift: »Opbygget 1828« og ved Alteret, i Sydvæggen, er indmuret en anden med Indskriften: »Anno 1574 den 4. Augusti befol Kong Frederich Eller Kravs at indskicke Her Christen af Tornborge at være then første boseindes Sogneprest til Omø oc Agersø oc skicke hannom sin gode Ophold oc vor Her Christen Prest her XXXVI Aar oc døde ten 12 Mai Anno 1619. Hvad eller wi lefve heller vi døe da høre wi Herren til Amen«.

I N V E N T A R

Alterbord (Fig. 4), dannet af Foldeværksfyldinger, af Eg, sikkert fra o. 1575, men omdannet vistnok 1828, idet de nedre Rammestykker nu mangler. For- og Bagsiden samt Smalsiden mod Nord har hver fire Fyldinger; i den søndre Smalside en Dør med to Fyldinger, sengotisk Beslag og Dørring. 1701 kaldes det »et gammelt Alter af Træ, hvori et Skab med to Rum«.

Alterklæde, med Rudemønster, antagelig fra o. 1575; ret slidt; nu opsat paa Lærred og brugt som Underlag under Alterdugen.

Altertavlen er et moderne Maleri: Kristus og de smaa Børn, sign.: Tony Møller. 1701 nævnes, at Altertavlen var »renoveret« 1605 og Kaldsbogen op­lyser, at der bag paa Tavlen var malet: »Anders Jehensen Kirkeværge, Jens Eriksen B., Anno Dom. 1605« samt deres to Bomærker.

* Altertavle7, fra 1522, trefløjet, med Malerier i nederlandsk Manér. I Midt­feltet: Anna selvtredje, Joachim, Josef og den knælende Stifter, som er en senere Tilføjelse. I Fløjene: en Kvinde [Maria Kleofas’ Hustru] og Smaa- drenge, efter de latinske Paaskrifter: Jakob den yngre, Simon, Filip, Josef den retfærdige; et Ægtepar [Zebedæus og Salome] og Smaadrenge: Johannes Evangelist og Jakob den ældre. Paa Fløjenes Ydersider: Andreas og Jo­hannes Døberen. Paa Fodstykket oplyser en malet, latinsk Indskrift med

960 VESTER FLAKKEBJERG HERRED

V. H. 1932

Fig. 3. Omø. Indre, set mod Øst.

Minuskler, at »1522 lod Præsten Madsen og Værgerne Niels Jacobsen og Svend Hansen sammesteds mig gøre, Dagen før Marie Magdalene« [Dag, 21. Juli]. Tavlen var (1829) opsat over Kordøren, men blev samme Aar indsendt til Old- sagskommissionen. Nu i Nationalmuseet.

* Figur, Maria Magdalene, med Salvebøsse; udskaaret i Eg, sengotisk, o. 1500,95 cm høj. Fundet (1902) paa Kirkeloftet. Deponeret i Nationalmuseet. Af­bildet i Garboe: Agersø. S. 52, Fig. 25.

Altersølv. Kalk af Sølv, fra 1576, 19 cm høj, med sekssidet Fod og Skaft, glat, hvælvet Knop; langs Fodens Overside graveret et for Enderne oprullet Skriftbaand med Renaissancemajuskler: »Dene Kalk lod erlig oc welbyrdig Mand Eyller Kravse til Egholm giøre der hand hafde Korsør i Forleng« [For- lening]; paa Kummen graveret to Vaabenskjolde, EK HB 1576, henvisende til Ejler Krafse og Hilleborg Bille. Under Fodranden et Mestermærke (se Over­sigt). Afbildet i Garboe: Agersø. S. 48, Fig. 21. Disk med graveret Cirkelkors.

Alterstager, gotiserende, 30—31,5 cm høje, med tre skarpe Ringe om Cylin­derskaftet.

Font af pudset og marmoreret Murværk, firsidet, med to Retkantled i Fod og Gesims; sikkert fra 1828.

Fad, af sydtysk Arbejde o. 1550, med Hvirvelroset omgivet af to Majuskel-

OMØ KIRKE 961

ringe; paa Randen stemplede Ornamen­ter. Tvm. 40,5 cm. Afbildet: Garboe.S. 53, Fig. 26.

Prædikestol, fra 1828, paa tre Fag med riflede Fyldinger. 1701 omtales Prædikestolen som gammel.

Stolestader, lukkede, fra 1828. 1701 nævnes otte aabne Kirkestole, en gammel Skriftestol og en gammel Degnestol.

Præstestolens Forpanel har nu 2½ Fyl­ding med Profillisterammer og Tandsnit­liste; under Overmaling skimtes i de øvre Smalfelter malet to liggende Ru­der. Vistnok fra o. 1600.

Pengeblok, lille, jernbunden, med Laage i Forsiden; pyramidestubformet Top, hvori Pengehul, dækket af en Bøjle;Jernbaandene har indhugget Krydsmønster. Fra 1600’erne.

Klokke af Støbestaal fra 1872. 1755 hang †Klokke i et lidet Taarn af Træ, bygget til Kirken.

1851 blev Loftet og alt indvendigt Træværk første Gang malet med Olie­farve, 1852 fik Alteret sin første Beklædning af rødt Fløjl (Kaldsbog).

K I L D E R O G H E N V I S N I N G E R

Præsteindberetninger 1755 (NM), 1759 (LA), 1772 (NM). — Kaldsbog 1738—1842 (ved Embedet). Kirkebog 1681—1737, med Inventarium 1701 (LA). Redigeret 1932 af V. H.

Axel Garboe: Agersø i Store Bælt med Naboøen Omø gennem Tiderne. Kbh. 1938.

1 Kanc. Brevbøger 25. Maj 1581, 25. Okt. 1586. 2 Kaldsbog. 3 Garboe. S. 66, 69 f. 4 Garboe. S. 100, 121. 5 Garboe. S. 54, 177. 6 Kalds­bog. 7 Beckett: Altertavler. 1895. S. 145 ff., Tavle LVII; Garboe. S. 50, Fig. 23. Altertavlen skal oprindelig have staaet i »Omøs Kapel« ved Skelskør Kirke (S. 248). 1772 beskrives Kirkens Altertavle som en stor, firkantet Tavle, hvorpaa »Frelseren korsfæst er afmalet og paa begge Sider staar med fulde Bogstaver Indstiftelsens Ord og neden under Ao. 1605 Anders Iversen Kirkeværge, Jens Erichsen«.

V. H. 1932

Fig. 4. Omø. Alterbord (S. 959).

Fig. 5. Omø 1791 (1805).

61