Kolbjergkvinden pict.3

jgd_2014_01_01_0044.tif

Test.jpgTest.jpg

Search Antiquity

Click to enlarge

Figure 1. The new Moesgaard Museum (photograph by

JaCob Due, Photo/Media Department, Moesgaard).

Click to enlarge

Figure 2. The turf-covered roof of the new museum

(photograph by JaCob Due, Photo/Media Department,

Moesgaard).

Click to enlarge

The new MOMU: meeting the family at Denmark’s flagship Museum of

Prehistory and Ethnography

Neil Price

I visited the new Moesgaard Museum in January 2015 on a grey and rainy day, and five hours later I left empowered with an

unexpected feeling of optimism at human potential, reacquainted with what Larkin (1974: 19) called “the million-petalled flower of

being here”, and not least, conscious again of the privilege of being an archaeologist, lucky enough to spend my professional life doing

something so marvellous. Is the museum really that good? Yes.

Moesgård is an eighteenth-century manorial complex in open countryside

a few kilometres south of Aarhus, the main city of Denmark’s Jutland

peninsula. Since the 1950s, this has been the home of Aarhus University’s

departments devoted to the human past, and also home to Moesgård

Museum, an independent body that has always been closely integrated

with teaching and research. The combined institution has long occupied a

leading position in Danish archaeology, with an international reputation (as

celebrated in a fiftieth anniversary Festschrift to the institution; Høiris et

al. 1999) and counting Ant iquity ’s late editor, Glyn Daniel, among its

closest friends. In recent years, the university has reorganised its

departments into new groupings with new names, but the disciplinary

focus remains clear at Moesgård. Extensive fundraising has also enabled

long-laid plans for a revitalised museum to be realised (Figure 1). After a

period of closure, Moesgaard Museum reopened its doors to the public in

October 2014 situated in an exciting new building with a new acronym—

MOMU—and even a new spelling (the citizens of Aa/Århus have argued

politely for years about their city’s name, and the same dilemma extends to Moesgård/gaard).

The new museum has been constructed in what were previously green

fields, 200m or so from the manor house complex that housed its

predecessor. Designed by Henning Larsen Architects, the scope is

impressive and the statement a bold one: a pale rectangle built into the

side of a hill, but following (rather than opposing) its contours. The angled,

turf-covered roof extends from the ground on one side to the three-storey

ridgeline on the other, and visitors are encouraged to walk up it to witness

the spectacular sea views at the top (Figure 2). For such a dramatic

building, it blends remarkably well into the landscape, a pleasing

counterpoint to the manor in the valley below.

The visitor enters a vast open space, off-white surfaces reflecting the light

from the full-wall windows, and expanses of pale Scandinavian wood

everywhere. Mostly unoccupied, the ground floor houses the shop and an

excellent restaurant, with a further feature in the as-yet unfinished gallery

for special exhibitions; this will open in spring 2015 with a major

Terracotta Warriors show.

At the centre is the grand staircase, bisecting the building with four vertigo-inducing flights of soft stone (absent of any relieving spiral

or curve) and taking visitors along the hill slope, either down to the Danish prehistory displays or up to ethnography (there are also

accessible lifts, of course). In addition to offering a means of communication and a place to sit, it is, unusually, this staircase that also

provides the visitor’s first encounter with the primary themes of the museum: what it means to be human, the variety and

simultaneous connectedness of cultural expression, and the relationship between the living and the dead.

It does this through the installation of ‘the Family’: seven life-size and very

realistic mannequins of early hominins from Lucy to the Flores hobbit, made

HOME CURRENT ISSUE ANTIQUITY+ ARCHIVE CONTRIBUTE SUBSCRIBE CONTACT

• Moesgaard Museums første år

• I oktober 2014 åbnede Moesgaard Museum en ny

museumsbygning tegnet af Henning Larsen Architects.

Dette faktaark præsenterer de overordnede resultater fra

det første år.

• Hen over sommeren/sensommeren 2015 har Moesgaard

Museum i samarbejde med EPINION gennemført en

repræsentativ stikprøveundersøgelse blandt 505

besøgende over 15 år.

• Antal gæster de første 12 måneder?

• Museet har haft over 500.000 besøgende.

• Museets første særudstilling ”Den første kejser – Kinas

terrakottahær” havde på 6 måneder 340.000 besøgende.

• Klub Moesgaard, som blandt andet giver gratis adgang

med en ledsager og adgang til særarrangementer, har

omkring 20.000 medlemmer.

• Museet har afviklet omkring 2500 betalte rundvisninger.

• Der er afviklet mere end 400 arrangementer for

virksomheder, foreninger og private.

• 45.000 skolebørn har besøgt museet i skoleregi.

• Hvem har besøgt museet?

• Mere end 74% kom fra andre steder end Aarhus.

• Ca. 50.000 kom fra udlandet.

• Efter Aarhus kommer flest besøgende fra Københavns

kommune.

• 50% af de danske gæster kommer fra Midtjylland.

• Personer med en mellemlang- og videregående

uddannelse er overrepræsenteret blandt gæsterne.

• Hvorfor besøge museet?

• Besøget er en social begivenhed: 95% af de besøgende

er en del af en gruppe.

• 50% besøger museet med familie, 21% med partner og

19% med venner.

• For 64% af de udenbys gæster er Moesgaard Museum

den primære grund til at besøge Aarhus.

• 33% af gæsterne, som primært kommer til Aarhus på

grund af museet, vælger at blive i Aarhus i mere end en

dag. 60% af disse køber overnatning.

• 50% har besøgt museets hjemmeside før besøget.

• Meninger om museet

• 96% er enige i, at Moesgaard Museum præsenterer

udstillinger på en ny og interessant måde.

• 90% er enige eller delvis enige i, at Moesgaard Museum

er et kulturhistorisk museum i verdensklasse.

• Gæsternes loyalitet er meget høj - Net Promotor Score

(NPS) på +81. (Skalaen går fra -100 til + 100, hvor alt

over 0 betegnes som positivt).

• Afledte effekter

• Med udgangspunkt i EPINIONs undersøgelse kan man

beregne den afledte effekt af Moesgaard Museums

tiltrækning af overnatninger til Aarhus-området. Med

udgangspunkt i VisitDenmarks estimater for

storbyturisters døgnforbrug har Moesgaard Museum de

første 12 måneder tiltrukket en øget omsætning i

Aarhus-området på over 50 mio. kr.

• Moesgaard Museums brand og

synlighed – fagligt og kommercielt

• Museet/Henning Larsen Architects har vundet flere

internationalt anerkendte arkitekturpriser pba.

museumsbygningen.

• Museets digitale og interaktive udstillinger har været

nomineret til flere tekniske priser.

• På Tripadvisor – hvor brugerne selv anmelder deres

oplevelser – er Moesgaard Museum placeret som

museumsoplevelse nr. 1 i Danmark. I Aarhus indtager

Moesgaard Museum ligeså en flot førsteplads ud af 126

aktiviteter i byen. Qua brugernes flotte anmeldelser, er

museet tildelt Tripadvisors ’Travellers choice award

2015”.

• Pressen samt familie og venner er de vigtigste kilder til

kendskab til Moesgaard Museum: En tredjedel af

museets gæster har hørt om museet via nationale

medier, tilsvarende 33% har hørt om museet fra familie,

venner og bekendte.

• Moesgaard Museum er på listen over ’The World's 14

Coolest New Museums’ I 2015 udpeget af Air Canada

en’route.

• Museet har været omtalt i flere internationale medier fra

arkitektur og design magasinerne ’Wallpaper’ og ’MARK’

til dagblade som La Republica, Italien, Der

Nordschleswiger, Tyskland og San Francisco Chronicle.

• Undersøgelse af oldtidudstillingen

• Fokuspunkter: Genkendelse/forbindelse, autonomi og

formidling af metoder.

• Gennemgang af gæsternes brug af udstillingerne

• Genkendelse

• Sætter sig i fortidsmenneskers sted: Kunne ikke ofre sin

egen hund, tager Tove-brik, fordi hun nok har mere

tilfældes med hende end eks. Lille Arne.

• Børn sætter ind i hverdag: Unge mands hår ligner Justin

Biebers, måske tomatsuppe i Gundestrupkedlen, pige:

dem i min klasse, der er 13 år, de ligner ikke ham på

trappen.

• Byer og steder: Grauballe, Istanbul (Hagia Sofia), Borum

Eshøj, Illerup og Spokane Washington.

• Bronzealderummet

• Gæster er generelt glade for bronzealder rummet. Nogle nævner også, at der er

meget at forholde sig til, og man derfor hele tiden bliver aktiveret på en god måde. En

enkelt frygter, at nogle gæster måske vil overse indgangen til de tre Borum Eshøj

skeletter.

• Flere snakker om, at det er spændenden med højene, fordi man både kan gå op på

den ene og også ind to steder. Og det at der bliver formidlet på forskellige måder, gør

det også spændende.

• Og så var det bare rigtig fint, god stemning inde i det der bronzealderrummet. - Tanja, 25 år

• Jeg tror faktisk også, at jeg bedst kan lide bronzealderrummet. – Karoline, 21 år

• Sådan de der stjerner. Det kan også være, at det er fordi man lige kommer ind og sådan bliver ”Ej,

wauw”, og så er man sådan ”nå, wauw” og så er det andet ikke lige så wauw, men det synes jeg

var rigtig fint. Og det havde nemlig det, jeg godt kan lide med at der skete nogle ting og du kunne

gå op og trykke og se og få fortalt, men der var stadig også det med alle gravurner, hvor de stod

og man kunne se… - Tanja, 25 år

• Og der var også montrer, hvor man kunne se. – Karoline, 21 år

• Ja. Det var sådan lidt klassisk museum, men samtidig lidt anderledes, ikke. Og det visuelle,

hvordan man byggede en gravhøj, det ser man og sådan. – Tanja, 25 år

• Ja. Det tror jeg også, men det var også fordi, lige da jeg kom ind; det er sådan meget æstetisk

med stjernerne og der var smuk musik og der tror jeg også lige, jeg blev lidt ’Wauw’. Jeg synes,

det var flot. – Karoline, 21 år

• Lille høj og urnerne

• Flere børn bruger gerne den lille høj og er inde i projektionen, mens voksne i højere grad undgår

projektionen. Et eksempel på, at gæster kan være i tvivl om, hvordan de må bruge museet kan

ses i følgende, hvor Frederikke på 7 gerne ville op på høj, men Kenneth var i tvivl om, hvorvidt

hun måtte dette:

• Du sagde til mig, at jeg ikke måtte. – Frederikke, 7 år.

• Ja, det er jo det, ikke. Altså jeg tænker, hvis man er tydelig omkring, hvornår man ikke må, så må

man jo ellers, tænker jeg. Men det var jeg sådan lidt i tvivl om. Men det var også det der med den

klassiske museumsforståelse. – Kenneth, 27 år.

• Nogle få nævner urnerne og her er det den lille barneurne, der bliver fokuseret på og hvordan

mennesket kommer frem i formidlingen:

• Altså, hvis det er formidlet rigtig godt, så kan jeg godt blive sådan lidt rørt, ikke. Fordi det er jo

tanken om… Jamen jeg kan jo bliv det over et stykke keramik og så står der; damen, der har

siddet og trykket mønster med sin negl. Der bliver det jo beskrevet rigtig godt ved en af urnerne;

’Så er det nok moren, der har lavet den til sit døde barn’, ikke. Det ved man jo ikke, det kan også

være, at det bare er pottemagerdamen, der bare har lavet 20.000 af dem, ikke. Men det er mere

tanken om, at der har faktisk været et menneske, der har stået med sin egen… Altså, det er det

der med, når man kan lave de her paralleller til; ’Nå ja, det kunne godt være noget, jeg havde

lavet, men det er bare så mange år siden’. – Tanja, 25 år

• Oppe på højen

• Umiddelbart virker det til, at gæster enten fordyber sig i filmen eller montrerne.

• Generelt synes gæster, at dette er et flot område.

• Ingen i interviewene har nævnt raveknivene eller Nebra-skiven.

• Og der var også noget oppe ved sådan noget sol-noget. Der var der noget med en heks, der

havde sådan en taske, en eller anden bæltetaske, hvor der var sådan ting i, hvor der var nogle

hjerneceller eller hjernemasse, ja og noget fra nogle knogler og sådan noget. – Viktor, 12 år.

• (…)

• Ja. Jeg lærte at hende der troldkvinden, jeg kan ikke helt huske, hvad hun hedder. – Karina, 9 år.

• Jo, det er det hun hedder. – P.

• Jamen, hvor hun havde sådan nogle dyreting i sådan en lille æske-agtig og… - Karina.

• Jamen det var det jeg lige snakkede om. – Viktor

• Ja, og på æsken, der var der sådan en sol og så kunne hun, så havde hun sådan noget med en

hest og så kunne hun, så hvis hun sådan gnubbede på den, så var hun blevet en hest. – Karina

• Borum Eshøj skeletterne

• Gæster er meget opmærksomme på håret og skeletternes tænder. Derudover også

den gamle mands alder, hans hue og gravgaverne. Flere bemærker også, at den

unge mands ben nok ikke er blevet fundet/at der ikke er meget tilbage af ham.

• Børn spørger både her og ved Grauballemanden, om de er ægte.

• Selve rummet snakker gæster også om: Det er fedt, at udstillingsrummet understøtter

det, der bliver udstillet.

• Rekonstruktionerne og videoerne af, hvordan de er blevet til, virker også til at være

interessante.

• I mosen

• Flere nævner effekten med det bløde gulv og mange gæster snakker om, at nu er de

ude i mosen, når de træder ud på det.

• At se Grauballemanen giver noget ekstra til oplevelsen af at se ham.

• Oftere ser gæster forbindelsen mellem genstandende og filmene, når jeg spørger

dem i mosen end under interviewene.

• Både ved interview og i mosen er det i høj grad fletningen, som gæster refererer til og

hvor de kan se en forbindelse med filmen på væggen.

• Kunne du se, hvordan videoerne havde noget med rummet at gøre? – P.

• Ikke rigtigt. – Sofie, 12 år

• Nej. – P.

• Der var den der pige, der skar sit hår af, det der med håret lå ved siden af, det er nok det eneste,

jeg synes, giver mening. – Sofie

• Mosen nede og forskerskærme

• Folk begynder at få svært ved at finde rundt, når de kommer nedenunder.

• Teksterne er holdt korte, og det er godt.

• Mange er positive overfor forskerskærmene: Flere mener også, at det er godt, at det

er forskere, der står og fortæller: Det bliver mere finurligt og troværdigt, end en

trænet kommunikatør, hvor det kan blive kedeligt, fordi det hele bare bliver ens.

• Godt med en sammenblanding af frontstage/backstage.

• Indbydende, at der står én og gerne vil fortælle.

• Forskerskærme

• Børns autonomi: Forskerskærmene giver børn mulighed for selv at gå rundt

og de kan selv vælge, hvad de vil høre om. Er således ikke afhængige af, at

deres forældre skal læse højt for dem.

• Du har været meget positiv i hvert fald. Og synes, at det har været rigtig spændende,

ikke? – Mor

• Ja. Og så er jeg bare, jamen jeg kan, jeg synes bare at det er godt, det der med

skærmene. – Karina, 9 år.

• Ja. – P.

• Det tror jeg, at det er faktisk noget af det Karina godt kan lide. Fordi hun ikke har

skulle rende og høre på os fortælle hele tiden. – Mor

• Ja, okay. – P.

• Jeg kan godt, jeg spørger nogle gange ”Hvad er det? Hvad er det lavet af?”, men så

var der også de film, så kunne jeg stå og kigge på dem. – Karina

• Hun kan selv, kan selv. - Mor

• Grauballemanden

• Flere nævner, at man bare skal se Grauballemanden, når man er her.

• Især børn ligger stor vægt på hans udseende: hår og at han er tynd.

• Nogle fortæller om, at Grauballemanden er en oplevelse, som man gerne vil

give videre til sine børn, og hvordan de selv kan huske at have set ham som

barn.

• Gæster fortæller, at de mener, at Moesgård og Grauballemanden hænger

sammen, mens andre bliver overrasket over, at han er her.

• Flere taler også om, at det interessante ved Grauballemanden er, hvorfor

han er så godt bevaret, som han er og den genkendelse og spejling, der er

forbundet med ham:

• Du (Sofus, 10 år) spurgte meget med; Er det en eller anden speciel mand. Men det er

jo mere den der fascination af, at man kan bevare noget, og vi kan søge forklaringer

på vores egen færden så lang tilbage i tiden. Det er sku fascinerende, synes jeg. –

Mor

• Film om Grauballemanden

• Godt med mere viden om Grauballemanden og bevaringsprocessen.

• Film gjorde gæster nysgerrige. Måtte også gerne have været længere.

• Nogle forældre fortæller, at børn syntes, at filmen var uhyggelig.

• God balance mellem viden og historiefortælling.

• I like to sit down for five minutes or ten minutes and get a background, and

the movie does that well. So it give you… So I went back, I had seen him

first, and I thought ‘ooh, that’s curious, that’s interesting’, I had read the

thing, and then for whatever reason I went in to the room with the movie

second, and then I went back and looked at him. A second time, different,

now I understand the process, now I understand what they think his story

was, now I understand why he looks, why his leather, you know, I know

why he looks… So that’s why I like the movie. Because if I hadn’t had the

movie, I might have appreciated him less. Cause I didn’t know, what I was

looking at. – Jane, 67 år (USA)

• Amanda, 14 år: Men jeg synes også, at det vil være lidt kedeligt, hvis filmen

ikke havde været der. Hvis det nu bare havde været Grauballemanden.

• Wayfinding og misforståelser• Sometimes it’s quite hard to see, but there’s actually a level underneath. So,

you can see the bug man, he’s right here for example. – P.

• Yeah, I know. Where’s the upper level? This is the second level down. –

Jane, 67 (USA)

• Actually, this is the upper level. – P.

• Oh, so he’s underneath, he’s actually underneath where the spongy floor

is? – Jane

• That’s right. – P

• Hvis der havde været en port, så havde du fået en 10’er. Ja, det er kun på

grund af det der med, at man bliver desorienteret og ikke lige altid ved, hvor

man skal gå hen. Det er det eneste, der trækker ned. Selve udstillingen

synes jeg ikke rigtig, at der er noget at sætte på. – Torsten, 31 år

• … der ved du sku ikke lige.. Altså der står, at udstillingen fortsætter og så

kan du gå op ad trappen og så kan du gå; ”Nå, her har jeg været, så skal

jeg gå herind”. Men det er sådan meget utydeligt, hvor at man lige skal gå

henad. Jeg mødte også, som du siger, rigtig mange, der gik den modsatte

vej, fordi de heller ikke vidste, hvor de skulle gå henad. – Torsten, 31 år

• MomuLab

• Glade for at få indblik i arkæologiske metoder.

• Rum for børn. Nogle savner, at der på samme måde kunne være

noget, der henvender sig til voksne.

• Finder ”snydedøre”:

• Men det var også fordi vi fandt, lige pludselig så fandt vi nogle snydedøre,

ikke, Frederikke. - Nina, 25 år

• Jo. - Frederikke, 7 år

• Der hvor man skulle trykke nede på knappen nede ved gulvet, for at komme

ind. – Nina, 25 år

• Ja. Hvad var det for nogle snydedøre? – P

• Jamen så lige pludselig så, det var fordi vi fandt, derhenne hvor man kunne

rense tingene, så fandt vi sådan en lidt gennemsigtig dør. Men så kunne

vi faktisk ikke komme ind ad den. Så blev vi jo nødt til at udforske, hvordan

vi så kom ind i det rum, der var inde bagved. - Nina, 25 år

• Generelt om vikingetiden

• Gæster er glade for historierne, men hører sjældent den hele.

• Godt at gå rundt med ting.

• Ikke alle forstår, hvordan de skal bruge nøglerne og nogle gange er

gæster i tvivl, om de må tage dem. Andre tager flere med, så de kan

få flere historier.

• Godt at man kan komme tilbage til museet og få en ny oplevelse ved

at vælge en anden figur.

• Godt med anderledes formidlingsform. Og fedt, at man selv kan

vælge.

• Ville gerne have set flere genstande.

• Flere ser ikke, at der er en vikingeudstilling.

• Min allerførste læring af undersøgelsen

• Super – overordnet godkendt

• Arkæologiske metoder er meget populært stof

• Ja, wayfinding er en udfordring – nogle gæster søger kronologien

• Rettelser i de enkelte udstillingsafsnit –bekræftede formodninger

• Variation er godt – gæsterne kan zappe mellem formidlingsgrej