Oktober 2013 (tryk)

Organet for Dansk Afholdsbevægelse - 121. ÅRGANG - NR. 1 - OKTOBER 2013

Møde med kendt misbrugskonsulent Erik Hansen- en stor succes

Forventningerne til foredraget blev i den grad indfriet. Flere og flere tilmeldte sig til denne aften.

Brønderslev Afholdsforening bad i medierne om at tilmelde sig til aftenen med hensyn til kaffe og kage – og heldigvis. Det strømmede ind med tilmeldinger, så der

måtte hurtigt findes et nyt lokale og heldigvis var den store sal ledig. 82 deltagere strømmede ind, og man kunne hurtigt mærke at for-ventningerne var store.

Formand Henning Chris-tensen, Brønderslev Afholds forening bød velkommen til de fremmødte og Erik Han-sen og fortalte herefter lidt om Afholdsforeningen.

Erik Hansen holdt sit fore-drag på Brønderslev Bib-liotek 1. oktober i forbindelse med den alkoholfrie uge 40. E.H. er særdeles kendt fra sit Tv-program ”Ultimatum”. Denne aften blev der sat fokus på alkoholmisbrug på arbejdspladsen og i familien.

Mange virksomheder har problemer med ineffektive medarbejdere, der ikke formår at løfte deres arbej-sopgaver til fulde på grund af alkoholproblemer. Mange arbejdsløse misbrugere har

svært ved at få sig et job, da uoverskueligheden kan være for stor til at søge og derved sætte sig fast i misbrug-sproblemet og evt. afhæn-gigheden. At fastholde et job p.g.a. misbrug kan ligeledes blive et problem.

Alkoholisme er anerkendt af WHO som en sygdom. Fra 2007 er det kommu-nerne ansvar at tilbyde en misbruger behandling, dog er døgnbehandling den mest fordelagtige, da den er meget intensiv.

E.H. kom ind på spørgsmålet. Hvordan ser/opfatter man en arbejdskol-legas/familiemedlem evt. misbrug? Eksempler:

• Tygger måske for ofte pastiller.• Kvaliteten falder i ud førelsen af arbejdet.• Manglende interesse for det daglige gøremål.• Isolerer sig.• Udspekulerede løgne.• Knudret økonomi.• Udsædvanlig træt.

Forsat side 2

Inde i bladetMøde med kendt misbrugskonsulent. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1-2Tak til Mogens Moos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Velkommen til ny redaktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Mogens Moos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-5Ny formand i Blå Bandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-7Krondiamantbryllup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Mindeord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-9Ny generalsekretær i DNT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Danmarks Afholdsforenings landslotteri . . . . . . . . . . . . . . . . 10To frelsessoldater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Debatsider, brevkasse, læserbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11-14Oplysninger / arrangementer m.m. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Idræt uden alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Se mere side 10

Erik Hansen

• Lovligt misbrug. Er en ”festabe”. Arrangerer

fester o.s.v. Bruger en hver lejlighed til at retfærdiggøre sit skjulte drikkeri. førelsen af arbejdet.

• Manglende interesse for det daglige gøremål.• Isolerer sig.• Udspekulerede løgne.• Knudret økonomi.• Udsædvanlig træt.• Lovligt misbrug. Er en ”festabe”. Arrangerer fester o.s.v. Bruger en hver lejlighed til at retfærdiggøre sit skjulte drikkeri.

I foredraget kom Erik Hansen ind på om INTER-VENTION (mægling, mel-lemkomst, indgriben) er et overgreb, eller om der er tale om den nødvendige hjælp. E.H. har været intervention-ist adskillige gange.

Ved en besluttende interven-tion vedr. en arbejdskollega, er det vigtigt at man har klare ”beviser”ang. misbrug. Lederen, tillidsrepræsent-anten samt kollegaen, der opdagede misbruget, skal deltage i mødet. Sådant et møde kan føles som et angreb, som kollegaen vil prøve at modbevise i starten, men ved den rigtige, nære og hjertelige samtale, vil den ”angrebne” mange gange tage imod hjælpen. I modsat fald kan det jo også ende med en opsigelse hvis interventionen ikke mod-tages og med endnu flere personlige nederlag.

Mange virksomheder har en sundhedsforsikring. I modsat

fald er hjælp til misbrugsbe-handling, betalt af firmaet, fuldt fradragsberettiget. Erik Hansen anbefalede i øvrigt at fagforeninger tegnede en forsikring pr. medlem til en meget lav prisHerefter kom Erik Hansen ind på FAMILIEINTERVEN-TION (hustru/mand evt. børn). Husk at en misbrg-ers fremmeste forsvar er benægtelse. Disse møder anbefales at foregå et neutralt sted. Denne Inter-vention er også et yderst følsomt område for misbru-geren, da det jo skal foregå på den hjertelige, følsomme, men også på den bestemte måde. E.H. anbefalede der blev skrevet et hjerteligt, følsomt men bestemt brev til misbrugeren. Brevet kunne indeholde, den store kærlighed til misbrugeren, skuffelser (eksempler) m.m., samt en endegyldig konsekvens, såfremt den pårørende ikke ville modtage denne hjælp. Misbrugeren bliver bedt om at læse bre-vet/brevene op i alles påhør. Denne fremgangsmåde sætter dybe følelser i gang, og det ender som regel med at denne pårørende siger

”Ja-tak” til at gennemføre misbrugsbehandlingen.

Statistik fra Erik Hansen:

• Danskere over 14 år drik ker 11,1 l. om året.• 860 000 har overforbrug.• 585 000 er misbrugere.• 140 000 er afhængige.• 120 000 børn lever i fami lie med misbrug.• 60 forskellige sygdomme relateret til alkoholmis brug.

Før og efter kaffepausen, var spørgelysten meget stor.

Herefter bekendtgjorde Jan J. Jensen, revisor i Brønder-slev Afholdsforening, at et nyt foredrag bliver holdt til foråret af en af de hjulpne misbrugere fra Erik Hansens ”Ultimatum” fra TV.

Efter foredraget takkede for-mand Henning Christensen Erik Hansen for det fremrg ende foredrag og takkede herefter for det store frem-møde og på et forhåbentligt gensyn.Erik Hansen blev overrakt blomster som tak for indsat-sen.

Under mødet gik der en sed-del rundt hvorpå mødedel-tagerne bl.a. kunne skrive sine e-mailadresser ned med henblik på at få det nye program for 2014 tilsendt.

Referent: Finn Albertsen, sekretær, Brønderslev Afholdsforening.

SIDE 2 • AGITATOREN • OKTOBER 2013

Møde med kendt misbrugskonsulent Erik Hansen- en stor succes

UDGIVER:Foreningen “Agitatoren” med tilslutning fra Danmarks Afholdsforening

FORMANDHenrik Mygind Andersen Tlf.: 6267 [email protected]

REDAKTON:Benny FinderupAnsvarshavende redaktørToldbodgade 10, 1.th.8800 ViborgTlf.: 5134 [email protected] Bjarne BuhlTlf. 2467 [email protected]

Henning Sørensen“Villa Pax” Irisvej 17 8500 Grenaa Tlf. og fax: 8632 1679Mobil: 2162 8470

EKSPEDITION:Margit BrandiHerredsvej 44, 9600 ÅrsTlf. og fax: 9865 8168

UDKOMMER: Ultimo februar, april, juni, august, oktober, decemberStof skal være redaktionen i hænde senest den 15. i måneden før udgivelsen.

ABONNEMENT:Margit BrandiHerredsvej 44, 9600 ÅrsTlf. og fax: 9865 81686 nummre årligt: 100 kr.Medlemsskab af Foreningen Agiatoren: 140 kr.

ANNONCER:kotakt Benny Finderup.2 kr. pr. spalte mm + moms

Web side:www.agitatoren.com

Tryk:Grefta Tryk Grenaa

AGITATORENISSN 0906-5695

Erik Hansen og Henning Christensen


Tak til Mogens Moos

I august holdt Britta og jeg en uges ferie på Bornholm, hvad vi nød i fulde drag; det er rart at få det hele på afstand i en tid. Ved hjem-komsten var AGITATOREN kommet, og jeg sendte en mail til Mogens Moos med mine kommentarer, dem vil jeg gerne viderebringe her i uddrag. Dette er altså skrevet før Mogens frabad sig posten som redaktør:

Jeg har brugt det meste af dagen på at læse det nye nummer igennem. Jeg men-er, det er dit hidtil bedste. Det er nok det mest alsidige endnu, og jeg mener, det virker mere lyst og venligt i det blotte udseende. Jeg er klar over, det er vanskeligt at få nok gode artikler fra andre, men det er dejligt, når der kommer andre synspunkter ind i debatten; også når de som i Johannes Nielsens tilfælde er meget kritiske overfor vores beslut-ninger. Johannes har i øvrigt i sin tid beriget os med mange ideer ude fra hans andre forbindelser. Det har haft stor værdi. Vi er alt for mange, der ikke når at deltage i meget andet end det interne. Det er nu ganske fint, at det kan ses, at ikke alle er helt enige.

Jeg kan heller ikke lide den evige kritik af, hvad vi ikke er enige i. Det var bedre, hvis vi kunne finde noget positivt at omtale.

Du virker lidt tvivlende over-for, om du er den rette reda-ktør. Jeg synes, du har gjort et rigtig godt stykke arbejde, og der er også blevet et bedre forhold mellem, hvad vore medlemmer forventer af stof, og hvad de finder. Da du var blevet redaktør, kom der en ny linje, der var helt fremmed for de fleste. Jeg tror, du har vænnet dig til os, og mange af os er i hvert fald blevet vant til din linje, så der nu bliver set efter pointerne i dine artikler, og de ikke bliver set på som fremmede elementer. Også vore medlemmer lærer noget. Det er allerbedst, når der så også er andre, som i dette nummer Ulla Rothe og Anne Marie Aggerholm, der tager over og kommer med disse ganske udmærkede artikler, der går i samme retning. Der er naturligvis også ting, jeg ville gøre anderledes. Jeg synes f.eks. ikke, at listen med alkoholrådgivning hører hjemme i AGITATOR-ENS kolofon. Der er jo også en udmærket annonce på forsiden.

Jeg håber, vi med Bennys hjælp får mere ud af hjem-mesiden. Der må vi forvente, at de fleste søger deres oplysninger – også om hjælp. Jeg sagde i beretningen på årsmødet, at jeg tillægger rådgivningen stor betydning for vort image og vor tro-værdighed i andres øjne. Det mener jeg helt alvorligt, og jeg mener også, det er af stor betydning for os at kende disse skæbner, hvor lidt eller meget, vi nu end kan hjælpe dem. Jeg håber, vi kan udvikle rådgivningen og finde veje til at gøre den mere kendt.Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med AGITATOREN. Jeg forventer hverken at være enig med alle, eller at tingene er fejlfrie. Det er mit arbejde jo heller ikke. En af mine mangler er, at jeg skriver for lidt til bladet. Jeg burde jo som formand have noget vissionelt med hver gang. Jeg er bare ikke så iderig, og lader alt for meget ligge, til det ikke kan vente længere, og det bliver der ikke noget godt ud af. Jeg har i øvrigt tænkt på at lave et uddrag af dette til at sætte i bladet, men dette er min reaktion til dig. Jeg synes kun, jeg kan sige: ”Fortsæt!”Tak for et godt blad. Mogens Moos valgte ikke at fortsætte.

Han fik jobbet, (det store slæb), da vi pludselig mang- lede en redaktør. Han fik bladet til igen at udkomme regelmæssigt, og skønt han ikke havde stort kendskab til Danmarks Afholdsforening, var det stadig vores blad, selvom meget var an-derledes.

Jeg følte, vores indbyrdes forhold blev bedre, men Mogens besluttede at stoppe, hvad vi jo må ac-ceptere. Jeg mener, vi skylder ham stor tak for det arbejde han har lagt i AGITATOREN i det år, han har nået at være redaktør. Det er ikke nogen let opgave at sørge for, at der hele tiden er en passende mængde relevant stof til bladet. Det må vi også prøve at hjælpe den nye redaktør med.

Torsten Nørgaard.

Mogens Moos

Britta & Torsten

Der er sol i september Af Olav Willadsen

Der er sol i september.

Gyldne blade daler ned - over Nordsjælland

Byger blæser bort,

så kan man se,at dag er lige så lang

som nat.

men

ikke mere lige så mørk.

Jeg kan kun se,at sådan vil det ske

når

Der er sol i september !

Olav Willadsen den 16. september 2011


Velkommen til ny redaktør

Velkommen til Benny Finderup som Agitatorens 11. redaktør Danmarks Afholdsforenings formand, Torsten Nørgaard, har andetsteds i dette nr. af Agitatoren takket den afgående redaktør, Mogens Moos for sin desværre korte indsats. Denne tak vil jeg gerne her give min fulde tilslutning. Samtidig vil jeg gerne byde Benny Finderup meget velkommen som Agitator-

ens 11. redaktør i bladets 120årige historie. - Tak, fordi du har villet påtage dig op-gaven i en ulvetid for såvel Danmarks Afholdsforening som for Agitatoren! Danmarks Afholdsforenings første konsulent, Jørgen Byrgesen, fortalte mig midt i 1990erne, at han var kom-met i forbindelse med en Benny Finderup i Viborg. Han havde sit eget auto-mobilværksted, men havde desværre også et alvorligt alkoholproblem.“Kan vi få ham til at blive afholdsmand, vil han være en solid arbejdskraft,” sagde Jørgen.Benny kom på et behadlings ophold. Og den 4. marts 1997 underskrev han afhols- løftet til Danmarks Afholds-forening. Benny besluttede samtidig et erhvervsmæssigt sporskifte: Han blev først ansat som assistent i Kirkens Korshær i Viborg og gik derefter i gang

med en diakonuddannelse på Diakonskolen i Aarhus.Færdiguddannet derfra blev Kurt ansat på Blå Kors-hjem-met i Vorbasse. - Desværre kom han efter kort tids an-sættelse til skade og måtte lade sig førtidspensionere. Benny har nu glædeligvis genfundet så meget af sit helbred, at han har kunnet påtage sig flere krævende poster i vores bevægelse. Han har i relativt mange år haft sæde i Danmarks Af-holdsforenings hovedbestyr-else, hvor han er avanceret til næstformand. Med sine 64 år er han hovedbestyr-elsens næstyngste.Benny er endvidere formand for Viborg Afholdsforening og formand for den fond, der ejer bygningen Toldbodgade 8-10 i Viborg. Den eneste bygning, som i nutiden er i Danmarks Afholdsforenings eje. At bevare denne som af-holdsbygning vægter Benny meget højt.Nu har Benny så påtaget sig

opgaven “at stå på broen” for vort lands eneste afholds blad, Agitatoren. - Jeg vil gerne ønske Benny al mulig held og lykke med denne vigtige opgave.Jeg vil mene, at vort land bliver kulturelt fattigere, hvis det ikke mere har et blad, der tager afstand fra en hvilken som helst foreteelse, der har med alkohol til drik-kebrug at gøre. Derfor har Benny nu en helt central rolle - ikke kun i Danmarks Afholdsforening og Agitatoren, men i og for det danske folk.Til denne vigtige opgave vil jeg gerne tilsige Benny min fulde støtte i det omfang, min alder og mine kræfter tillader. - Fritid bliver der ikke meget af i Bennys fremtidige liv. Men tanken om at yde en dåd i dansk kulturliv vil nok rigelig opveje den store og ulønnede arbejdsbyrde.

Henning Sørensen

Jeg afsluttede mit læserbrev i augustudgaven af Agitatoren med følgende:”Så. Jeg har mistet gnisten til at være redaktør.”

En af AGITATORENS læsere ringede til mig i forbindelse med au-gustudgaven af Agitatorenog sagde tak for et rigtigt godt nummer. - At, det var en fantastisk god leder. - At, dem derkom med anonym kritik, var nogle kujoner. - At, jeg fortjente en undskyldning. Derfor trækker jeg mig - set fra min side - som redaktør

Anonym kritik og manglende undskyldning. Fra starten af juli har det stået klart, at den anonyme kritik af mig, i forbindelse med juni-nummeret, bl. a. kom fra en eller flere medlemmer af hovedbestyrelsen. - Hoved-bestyrelsen har været klar over, at nogle hovedbestyr-elsesmedlemmer stod bag den anonyme kritik. - Uden, at gøre noget ved den.Det havde været på sin plads, at de/dem, der stod

bag den anonyme kritik, stod frem og undskyldte direkte over for mig. - Det er ikke sket. Så, det er den/disse hoved-bestyrelsesmedlemmer, der primært er skyld i, at Agita-torenskal have ny redaktør.

Danmarks Afholdsforening isolerer sig. Vil man have indflydelse på den alkohol-politiske debat i Danmark, nytter det ikke noget, at man ikke vil have noget at gøre med ’Alkoholpolitisk Land-sråd’, ’Alkohol & Samfund’ og andre tilsvarende organi-sationer med begrundelsen, at disse er blevet for alkoholliberale. I hovedbestyrelsens be-retning skrives: ”Vi vil derfor gerne understrege, at vi ikkelængere har noget med disse organisationer at gøre.” Med denne indstilling har Danmarks Afholdsforening

isoleret sig og stilletsig uden for indflydelse.

Henning Sørensens åbne, skriftlige kritik. Henning Sørensen gav i sit brev udtryk for,at han var vant til, at få alle sine indlæg med og det for-ventede han også fremover. Og det til trods for, at han tidligere havde skrevet til mig, at jeg som ansvarshav-ende redaktør suverænt bestemte, hvilke artikler der skulle med. - Henning Sørensen gavi brevet udtryk for, at det var den ”gamle målgruppe”, ca. 100-120 abonnenter, der var den væsentligste målgruppe. - At, mine teo-retiske indlæg da blev læst,men de var ikke så vigtige.

Hvem skal fastlægge Agitatorens redaktionelle linje? I forbindelse med Jo-hannes Chr. Nielsens kritik af Henning Sørensen,

AGITATOREN skal have ny redaktør

Forsat side 5

Mogens Moos

drøftede jeg Henning Sø-rensens brev med Henning Christensen i starten af juli. - Han udtrykte, at Henning Sørensen havde særstatus. t alle Henning Sørensens ar-tikler skulle med i Agitatoren. - Dermed er den ”såkaldte” ansvarshavende redaktør reduceret til en ”stik-rend-dreng”, men udadtil alligevel ansvarlig. Jeg har ikke lyst til, på nogen som helst måde, at være ansvarlig for artikler, jegoverhovedet ikke kan sym-patisere med. Havde jeg som ansvar-shavende redaktør kunne bestemme over det redaktio-nelle indhold,var 4 af Henning Sørensens artikler ikke kommet med i augustnummeret.

1: Holdningstilkendegiv-ende hovedbeklædning og eventuel konsekvens. - Da jeg så den, vidste jeg ikke, om jeg skulle le eller græde. - Efter min opfattelse udstiller sådanne tanker skribenten som en person, der er helt ude af trit med virkeligheden i alkoholens verden. Danmarks Afhold-sforening, Agitatoren og Agitatorens redaktør som det samme. 2: Marius Fill var afholds-mand. - Danmarks Afholds-forening burde ikke forsøge,at profitere på en henrettet frihedskæmpers indstilling til alkohol i 1940erne. 3: Henning Sørensens tale til Anna og Lucas bryllup. - At udtale, at Anna engangbliver formand for Danmarks Afholdsforening og Lucas redaktør for Agitatoren, efter de store svigt som specielt Lucas har udsat Danmarks Afholdsforening og Agitato-ren for, virkede totalt malpla-ceret. 4: Artiklen om Grenaas borgmester Axel H. Han-sen. - Den blev jeg mod min vilje presset til at bringe.Sammenligning af Hen-ning Sørensen og MM. Jeg har ikke det fjerneste imod

at blive sammenlignet med Henning Sørensen som menneske. - Tværtimod. - Men jeg har flere gange fra forskellig side, fået at vide, at Henning Sørensens og mine holdninger til alkoholer de samme. - Det er jeg meget lidt glad for, for det er de langtfra. - Der er en stigende tendens til, at flere og flere tror, at jeg har de samme holdninger til alkohol som Henning Sørensenog Danmarks Afholds-forening. - Det har jeg ikke. - Jeg kan fornemme efter, at jeg blev redaktør for Agita-toren, er der ikke mere helt den samme respekt for mine alkoholholdninger. - Jeg har flere gange hørt, at jeg er lige så fanatisk som HenningSørensen og Danmarks Afholdsforening. - Det bryder jeg mig ikke om.

Jeg har for nylig mod-taget dette på mail. ”Det er mærkeligt, at I, der tilhører anti-alkohol-foreninger, altid har så travlt med at blande jer i, hvad andre må. - Et af de helt utåleligeeksemplarer af slagsen var Henning Sørensen, Grenå. - Heldigvis har han tilsynela-dendeendelig indstillet sin usmage-lige virksomhed som sin formynder for og forhåneraf andre mennesker.”Denne sammenligning bry-der jeg mig slet ikke om.

KonklusionJeg er stadig meget vred og meget skuffet over den anonyme kritik. - Min beslutninger derfor særdeles ve-lovervejet og 100 % defini-tiv. - Og den vil ikke blive yderligere kommenteret hverken telefonisk eller skriftligt.

NB: Min udmeldelse af Dan-marks Afholdsforening vil blive sendt til hovedkontoret. Jeg ønsker ikke at være medlem af en forening, hvis tanker om alkohol, jeg ikkekan stå inde for.

Mogens Moos


AGITATORENskal have ny redaktør Gratis PC- og IT-undervisning

for absolutte begyndere

Vi starter helt fra bunden ogbevæger os fremad i et roligt tempo:

Vi sørger også for at få det sociale med, så vi får nogle gode timer.

Har du selv en PC (bærbar), er du meget velkommen til at anvende denne ved undervisningen.

Der serveres gratis kaffe/the ved undervisningen.Materialeudgift på ca. 100 kr. må påregnes.

Sted: Viborg Afholdsforenings A-Center

Toldbodgade 10, st. tv. ViborgUnderviser/kontakt:

Benny Finderup. Tlf. 5134 4711email: [email protected]

Afholds- og Højskolehotelleti København ApS

• Hvad ligger der på PC’en, hvordan fungerer den, og hvad kan den bruges til.

• Undervisning i tekstbehandling, filer og mapper.

• Grundprincipper på internettet og beskyttelse mod virus.

• Sende og modtage e-mails, vedhæfte filer, holde styr på dokumenter, billeder m.v.

• Bliv i stand til at klare kontakt til kommunen og bankopgaver hjemmefra.

Nybrogade 22 . 1203 København KTlf. 43 63 26 54


Ny formand i Blå Bandet Sverige

Ny formand i Blå Bandet (Sverige)Lasse Reuterberg i Trång-sund blev valgt til ny for-mand efter Per Agne Rytter, som efter to år ikke stillede op til genvalg. “Vi er en stærk organisation, men behøver mere tydelige udtryksformer end blot at samles til møder rundt omkring,” siger Reuterberg og fortsætter: “Desuden er vi for få, der har Blå Ban-det som første personlige opgave.” Når Lasse Reuterberg forklarer dette synspunkt, peger han på, at mange medlemmer er aktive, men vælger det først i andre foreninger og forsamlinger. Når der bliver tid til overs, kan man også engagere sig i Blå Bandet.Derfor mener han, at tiden nu er inde til at gå i gang med aktiviteter m.v., der fremhæver og præsenterer alkoholpolitiske spørgsmål og gør opmærksom på Blå Bandet som organisation. For at flere kan få kendskab til Blå Bandet og det mis-brugsforbyggende arbejde, som gøres både nationalt og lokalt.En vigtig opgave er kampag-nen: “Ingen alkohol før 18!”, hvor målet er, at ingen unge kan købe alkohol. Hvis det skal lykkes, må alle voksne engagere sig.“Vi må langt udenfor vore egne rækker.”Hvorfor gjorde du det?

(stillede op som formands-kandidat)“Hvis alle sige “Nej”, har vi til sidst ingen organisation. Derfor mener jeg, det er bedre at sige “Ja” end “Nej”.”Valget omfattede foruden formanden fire nye til andre opgaver. Men de sagde “Nej”. Hvorfor siger så mange “Nej” til opgaver i organisationen?“Mange har meget at gøre. Man brænder for andre opgaver. Derfor bliver Blå Bandet ikke første valg” Hvad kan vi gøre for at æn-dre det?“Gøre Blå Bandet mere attraktiv. Det bliver min hovedopgave at få flere til at vælge Blå Bandet som første opgave.” Lasse Reuterberg mener selv, at hans bedste frem-træden som leder er at kunne omgive sig med ligesindede medarbejdere. Som leder skal man ikke gro fast i administrative opgaver, der kan kvæle og under-trykke den egentlige opgave. Han er derfor glad for at have en god hovedbestyr-else, der har alle forudsæt-ninger for at kunne fungere som et sammensvjset team, der kan dele arbejdsopgaverne mellem sig. Hvilken vision har du for opgaven?“Den er på kort tid: To år. Da må vi have skabt tiltag så store, at vi bliver sam-taleemne og mediestof. Og at vore lokalforeninger kan vokse, så medlemmerne kan være stolte af Blå Bandet.”Her må man begynde nedefra. Eftersom organisa-tionen ikke har nogen stor pengepose at strø ud af, må arbejdet bygge på medlem-mernes engagement. Lasse Reuterberg vok-sede op i Gøteborg i en sporvognsfamilie. Efter gymnasiet fik han arbejde hos en fotograf. Det kom til at præge hans virke gen-nem mange år. Interesse for billede og lyd gav ham arbejde som fotograf og

blilledteknikproducent.Dette var længe før datateknikken. Men da den kom, tog han den interesse ret til sig og brugte af den. En tid havde han sit eget fir-ma med fremvisningsteknik. Desuden har han i 1992 fået en guldmedalje for en melodi, han komponerede. I 1997 kom han ind i Danse-sportsforbundets bestyrelse. Han har ikke selv deltaget i dansekonkurencer, men været underviser. - Samme år kom han i bestyrelsen for Pool 2 Tusind. En organisa-tion med flere idrætsforbund som ejere. I 1998 flyttede han til Stockholm. Anledningen var ikke helt usædvanlig: kær-ligheden.“Himlen er mere rosenfarvet i Stockholm,” spøger Lasse Rosenberg.I 1999 blev han VD i Pool 2 Tusind, hvor han arbejdede i elleve år. Fra 2010 er han virksom-hedsleder i Blå Bandet i Stockholm, hvor opgaven Blåeld (Blåild) for at skabe kunst og beskæftigelse til arbejdsløse.Lasse har ikke altid været af-holdsmand, men har mange års erfaring som “normalkon-sument” (“moderat” drik-keri). - Han kendte tidligere intet til Blå Bandet og havde overhovedet ikke reflekteret over alkoholen, da det i hans sammenhænge sjældent indebar problemer.“For mange giver det positive oplevelser at drikke alkohol.”Det største alkoholproblem, han har oplevet, var bond-eslagsmål på “Tjørn”. Da han mødte Ingalil Søderberg, som var kendt i Blå Bandet fra forskel-lige opgaver - senest som hovedkasserer, blev det dog naturligt for ham at afstå fra alkohol, da han fik nye perspektiver.“Det ville have været mærkeligt at fortsætte med at drikke alkohol, når man giftede sig med en afhold-ende.”

Medlem blev han i forbin-delse med Sveriges Blå Bandsungdoms landsmøde i Grænna i 1999. Hvordan ser du på alkohol i dag?”“Jeg har samme opfattelse som tidligere: Der behøves MEGEN oplysning for at få folk til at tænke. Det er et opmærksomheds-spørgsmål.” Men mange økonomiske støtter - bl. a. Socialsty-relsen - siger, at information ikke giver effekt.“Det er da tydeligt, at in-formation ikke er værdiløs. Hvis så var, ville vi ikke have så mange reklame- og PR-bureauer. Spørg alkohol-industrierne! De ville næppe annoncere så meget, som de gør, hvis de ikke får salg. De, der påstår, at informa-tion og oplysning er værdi- løs, tager fejl!” Selvfølgelig er det lettere at sælge et produkt end en ide.“Det er rigtigt. Men for- andring i fremtræden (præsentation) er et lang-sigtet arbejde. Derfor er det forkert, at Socialstyrelsen kræver hurtige resultater, og at vort statstilskud omprøves / nyvurderes hvert år.” Reuterberg fastholder, at det er vigtigt med langsigtet og udholdende arbejde og peger på, at CANs under-søgelser viser, at dette har haft effekt. - Ungdomsdrik-keriet mindsker. Og han ser, at Stockholmsdistriktets virksomheder med Voksen-kontraktet, ANT-bussen og “Ingen alkohol før 18!” har været dele af bidragende årsager, selv om det er van-skeligt at vurdere disse hver for sig. Lasse Reuterberg har siden 2000 været foregangsmand for dette i Sødertalje Blå Bandsforening, der nylig blev sammenlagt med Vesterhaninge til Sødertørns Blå Bandsforening. - I nogle år var han distrikts- ordførende i Stockholm og samtidig medlem i distriktets

Lasse Reuterberg

Forsat side 7


Krondiamantbryllup

børneskoleforening, som forvalter penge fra tidligere ejendomme.Han har en politisk opgave i Huddinge, hvor han er med grundskolenævnet for Kris-tendemokraterne. Han blev spurgt uden at være par-timedlem - takket være hans synlighed med sit engage-ment i Voksenkontraktet og ANT-bussen ude på skoler. Er det ikke mærkeligt at have fået en opfordring uden at være parimedlem?“Som før sagt: Det er bedre at sige “Ja” end “Nej”. De-suden har jeg intet problem med at stille op bag partiets mærkesager.”Han har dog meddelt, at han ved næste valg ikke tager mod genvalg. Hvad er din bedste afhold-serfaring?“Min fru Ingalil. Uden hende havde jeg aldrig fået kontakt med Blå Bandet. Hun fik mig til at tænke.”Lasse Reuterberg fortæller, at i hans barndom drak forældrene ikke, men først senere. Ligeledes, at hans farfar var aktiv i Tempelrid-derordenen. Men det var ikke noget, man snakkede om. Din seneste afholdserfaring?“Slagsmål ved en fest.” I målsætningen at gøre Blå Bandet mere aktivt og mere kendt ligger at fokusere på virksomhed og medlem-sengagement. Men når næsten ingen kommenterer eller diskuterer Blå Bandets afholdsarbejde, kan det synes at være et stort løfte-spørgsmål.“Ordlyden i afholdsløftet er blevet vigtigere end den op-gave, vi som afholdsorgani-sation vil give os selv. Det må fremover blive modsat, slutter Blå Bandets nye for-mand, Lasse Reuterberg. Oversættelse fra svensk v. J. P. L. Giversen

Lørdag d. 14. sep-tember fejrede Ellen og Kaj Peder-sen, Drosselvej 13, 8721 Daugaard krondiamantbryllup.

Fru Ellen kender jeg kun fra nogle få korte telefonsam-taler, når jeg har ringet til hendes mand.Kaj hørte jeg første gang om, mens jeg i 1954-1956 var i militærnægterlejr i det vestjyske. Jeg kom i denne periode regelmæssigt til møderne i De samvirkende Afholdsselskaber i Esbjerg.

Et ægtepar, som drev en malerforretning i Esbjerg, var ivrige afholdsfolk. Adventister og medlemmer i denne kirkes daværende afholdsorganisation, Dan-marks Afholdsunion. Nogle gange inviterede de mig til middag i deres hjem, hvor de serverede fin vege- tarisk mad.En dag sagde fru Anna til mig: “Jeg håber, du engang træffer vores søn, Kaj. Han er meget ivrig afholdsmand.” - Dette ønske blev opfyldt få år senere. Jeg var til det

årlige repræsentantskab-smøde i Afholdsselskaber-nes Landsforbund på Ny-borg Strand. Kaj var blandt Danmarks Afholdsunions repræsentanter.

Her fremsatte han et forslag om, at afholdsorganisation-erne også burde gå ind i kampen mod tobak. - Én af dem, der kraftigt gik imod Kaj Pedersen, var typograf Kaj Rasmussen, Aarhus, som var ivrig ryger. Han blev senere landsformand for Danmarks Afholdsforening 1970-1980.

Kaj P. var ikke til stede ved alle repræsentantskab-smøderne i Afholdsselsk-abernes Landsforbund, idet han gennem årene beklædte forskellige topposter i Ad-ventkirken rundt i verden.

I vore arbejdsår holdt Ellen og jeg ofte en del af vore ferier på adventisternes alkoholfrie kursteder: Skods-borg Badesanatorium og Juelsminde Kuranstalt. Beg-ge steder har vi undertiden mødt Kaj Pedersen. - Begge kursteder måtte desværre opgive driften i 1992.

I Kaj Pedersens sidste

arbejdsår var han leder af Adventkirkens Korespon-danceskole. Han foranle-digede, at denne hvert år bragte en annonce i Agitato-rens august-nr.

Kaj P. deltog i det skæbnes-vangre repræsentantskab-smøde i Afholdsselskaber-nes Landsforbund i Vejle i 2003. Han var blandt de desværre alt for få, der stemte imod, at afholdsflaget blev strøget og navnet ændret til Alkoholpo-litisk Landsråd.Samme år indmeldte Kaj P. sig i Danmarks Afholds-forening, så krondiamant-brudgommen stadig er organiseret afholdsmand, skønt Danmarks Afhols-union har strakt våben.

Kaj P. har skrevet flere bøger. Bl. a. én om Advent-kirkens historie i Danmark. Kaj P. har også flere gange skrevet i Agitatoren. Sidste år anmeldte han min nyeste bog, “Afholdsbevæ-gelsen i Norden” i Advent-kirkens presse i samtlige nordiske lande.

Begge ægtefæller har på det seneste haft helbredsmæs-sige problemer. Jeg vil gerne post festum ønske dem hjertelig tillykke og håbe, at de må få endnu nogle år, hvor de sammen kan virke for gode strømninger i vort folk, som det nu har været tilfældet i 65 år.

Henning Sørensen

Ny formand i Blå Bandet Sverige

Ellen & Kaj Pedersen


Mindeord

Jeg var enebarn, indtil jeg var fyldt 10 år. Jeg havde længe plaget om at få en lillesøster eller en lillebror.D. 26. juni 1942 kom min far tidligt om morgenen ind på mit værelse og fortalte, at jeg havde fået en lillebror. - Jeg kom straks til at holde umådelig meget af ham. Og ikke mindre, da han i dåben blev opkaldt efter vores far-far: Ewald, der havde været fiskeskipper og hele livet var ivrig afholdsmand.

Jeg tror, Ewalds nerver fik et knæk allerede under krigen. Han blev bange, når sirenerne hylede og bebud-ede: “Fjendtlig aktivitet over dansk luftrum!”. Han ryst-ede af skræk, når de tyske luftværnskanoner, der var placerede få hundrede me-ter fra vort barndomshjem, begyndte at skyde, så vindu-erne klirrede.

Jeg tog mig meget af Ewald. Lærte ham både at gå og senere at cykle. - Da jeg i 1950 blev organiseret afholdsmand, sørgede jeg for, at Ewald kom med i Blå Kors´ børneforening, Håbet, hvor han kom til møde hver mandag, indtil han nåede konfirmationsalderen.

Ewald har senere fortalt mig, at det var et stort savn for ham, da jeg i 1954 - 1956 var i militærnægterlejr i to år og senere på højskole i nogle måneder. - Da Ewald i 1956 blev

konfirmeret, bad han om at blive medlem af Blå Kors, hvis Grenaa-afdeling jeg netop var blevet formand for. Han kom i de følgende år til møde der næsten hver mandag.

Ewald var dygtig og fik en flot realeksamen efterfulgt af en bogholderuddannelse. - Da Ewald senere skulle på session, ønskede han ikke at bære våben. Jeg anbefalede ham så én af militærnægterlejrene, som jeg havde tæt kontakt med. Jeg vidste, at der i to af dem på det tidspunkt var flere organiserede afholdsfolk.Ewald valgte Civilforsvaret i Thisted. Jeg bad forman-den for Blå Kors i Thisted, farvehandler Viggo Bang, at kontakte Ewald. Hvilket også medførte, at han nogle gange kom til møde i Thisted Blå Kors og besøgte Viggo Bang privat. Ligeledes var han til møde i Thisted-afdelingen af Danmarks Afholdsforening på Thisted Afholdshotel.

Alligevel begyndte Ewald i denne periode at drikke alkohol og holdt aldrig op med det igen. - Han beg-yndte at læse til lærer, men opgav igen efter et par år. Han havde næsten altid arbejde, men skiftede ofte arbejdssted. - Han havde to ægteskaber, der begge endte med skilsmisse.På et tidspunkt købte han kroen i Havndal, der tidligere

havde været afholdshotel. Fra da af gik det for alvor ned ad bakke. Et stort alkoholforbrug og et enormt cigarforbrug nedbrød hans helbred.

Ved Ellens og mit sølvbryl-lup var Ewald placeret ved siden af min forgænger som formand for Danmarks Afholdsforening, Viktor Mark Nielsen. Viktor sagde til mig: “Hvis din bror bliver afholds-mand (igen), vil han kunne blive en fantastisk afholds-agitator.” - Sådan gik det desværre ikke.

En februarnat i 2003 tabte Ewald kampen mod kræften.Nu stod jeg så på hans 71 års fødselsdag ved hans grav. Spørgsmålet meldte sig i mit sind: “Kunne jeg have gjort mere for at stoppe Ewalds selvdestruktive levevis?” - Min eneste bror og jeg havde helt tydeligt flere ens byggesten i vore sind. Grundlæggeren af Minne-sotamodellen i Danmark, Erik Torpdal - blandt venner kaldt Topper, mente, at hvis jeg ikke som ung havde valgt afholdsstandpunktet, (Eller var det mon afhold-sstandpunket, der valgte mig?) ville også jeg være blevet alkoholiker. Nu var det Ewald, der blev det.

Det må nok glæde Ewald i sin himmel, at hans datter og eneste barn blev folke-skolelærer og er styret ude-nom alkoholismens farlige skær.På vej hjem fra kirkegården randt et vers af journalist Henrik Strandvold mig i hu. Han havde haft et alkohol-problem, men var blevet afholdsmand og kristen under et ophold på et Blå Kors redningshjem, som de dengang kaldtes:

Vejen gennem verden sig underligt snor.

Snart mellem blomster den slynges.

Snart den bøjer ind, hvor kun ukrudt der gror.

Snart den af stene betynges.

Sol kan skinne klart, og sky kan skygge sort.

Vej kan føre hjem, og vej kan føre bort.

Vejen gennem verden sig underligt snor.

Vanskelig er den at fare.

Henning Sørensen

Tanker ved min broders grav

Mindeord Kurt Madsen LemvigKurt Madsen, Nørre Nissum, er død 72 år gammel. - Kurt blev medlem af Danmarks Afholdsforening i 1985. Samtidig meldte hans ven-inde - senere hustru, Hanne, sig også ind.

Ellen og jeg mødte de to første gang ved Danmarks Afholdsforenings årsmøde på Bornholms Højskole i 1986. Vi blev venner. - Vi var således med til Hannes og Kurts alkoholfrie bryl-lupsfest. Og de to var med til to af vore fester på det - desværre - nu nedlagte Afholds- og Missionshotel Lystruphave.

Kurt blev hurtigt formand for Danmarks Afholdsforening i Lemvig. Og vi havde aftalt, at jeg skulle komme dertil og holde mit erindringsforedrag: “Fra mit livs skraldespand”.

Forsat side 9

Henning Sørensen


MindeordSamtidig ville Kurt give et interview til Agitatoren.Men et par måneder før den aftalte dato ringede Kurt. Han havde fået helbredsmæssige pro-blemer og ville gerne udsætte aftalen, til han fik det bedre. - Desværre blev helbredet stadig dårligere. Så Agitatoren fik aldrig no-get interview med Kurt.

Det, jeg ved om ham, er, at han i de unge år arbejdede på Grønland. Og at hans sidste arbejde var som kir-ketjener i Nørre Nissum.Kurt var ved sin død for-mand for Danmarks Afholds-forening i Lemvig. Tidligere var han i en år-række revisor for Danmarks Afholdsforenings hoved-kasse. -

Nogle af os husker Kurts dygtige tilrettelæggelse af Danmarks Afholdsforenings årsmøde i Lemvig i 1991.

Hanne og Kurt fik lov at opleve, at folk, der ikke får børn, liver tættere bundet til anden, end vanligt er. For Hanne, der ikke har et stærkt helbred, vil savnet blive stort. Vore tanker og vores medfølelse går til hende i denne svære tid. Æret være Kurt Madsens minde!Henning Sørensen

Marit Barene har deltaget i stofmisbrug forebyggelse for børn og unge arbejde i hele sit voksne liv. Hun er nu på plads som den nye generalsekretær for DNT og efterfølger Harald Dyrkorn, der har arbejdet i DNT i næsten 20 år.Marit Barene er en pædagog med mange års erfaring som lærer, og har medtaget efteruddannelse i stofmis-brug fra Social Science.

Hun har også arbejdet som projektleder i moderselska-bet projektet “Fresh & Clear” og DNT egen stofmisbrug forebyggelse måler “Sports uden alkohol”.

Jeg har bemærket, at DNT vil fokusere på kulturel udvikling. Mange ønsker en alkohol-fri sociale fæl-lesskab, ikke kun dem, der har eller har haft et narkoti-kaproblem, og det er et af de spørgsmål, jeg glæder mig til at arbejde med. “Passiv driking” er et andet vigtigt område, og så er jeg ind-tastet og forstyrret af skaden og det omfang, der skyldes brug af narkotika. Jeg DNT får jeg at arbejde på nar-kotikapolitikken og kulturel udvikling på fuld tid i en spændende medlemsorgani-sation, som jeg ser frem til, siger hun.

Trænere er forbilleder

“Trænere er forbilleder“Sport uden alkohol” er en af DNT forebyggelsespro-gram, herunder bevidsthed om sport miljø i sin rolle som socialisering og trænere som rollemodeller.

Alkohol er ikke en accepteret del af sporten i Norge og det norske Sports Association og den norske olympiske komité arbejder på brugen af alkohol i atletisk sam-menhæng. I en stor under-søgelse foretaget af “Sport uden alkohol” i 2011 viser, at 99% af de norske træ-nere og sports ledere tror at træner holdninger påvirker atleternes holdninger til alko-hol i sports sammenhæng.

Alkohol på tribunerneStadig på udkig efter flere og flere store sportsarenaer til faste og ambulant betjener licenser på grund af at give de offentlige flere tilbud under sport oplevelse, siger Marit Baren, projektleder for sport uden alkohol.Der er mange børn med forældre til sportsbegiven-heder, og de har brug flere spillesteder til at undervise ders børn om drikke kultur, siger hun. Tribune Fuldskab er ikke god reklame for sporten.

Børn og unge, der deltager i alderssvarende klasser skal opleve en sikker og alko-holfri sports miljø. Trænere, ledere og praktikere ses op til, og må derfor opleves gode rollemodeller for børn og unge, og derfor afholde sig fra alkohol i selskab med atleter. Grundlæggende værdier i sporten er, at sport skal være et sikkert sted, at være inklusiv, community-building, og bidrage til et trygt ungdoms miljø. “Sport uden alkohol” opfordrer alle trænere, leder og praktikere til at være bevidste om deres ansvar som rollemodeller.

Prosjektleder Marit Baren

Ny generalsekretær i DNT (Det Norske Totalavholdskap)

Marit Baren

Henning Sørensen


Danmarks Afholdsforenings landslotteri ruller igen.

Vi har igen fået tilladelse til at sælge skrabelodder, og skulle gerne sælge alle titusinde inden 15. april 2014.

Lodderne koster som tidligere år 10 kr.

og kan bestilles på kontoret med køb eller salg for øje.

Lotteriet er en meget nødvendig del af foreningens økonomi, og så er der en større gevinstchance end nogensinde før.

Venlig hilsenTorsten Nørgaard.

To frelsessoldater med afholdsemblem på uniformen Jeg har med stor inte-resse læst min gode ven og nære afholdsmedar-bejder, Jens Peter Lauge Giversens anmeldelse af Frelsens Hærs 125 års jubilæumsbog, “Suppe, Sæbe og Frelse i 125 år”.

Jeg beklager, at jeg ikke i min anmeldelse af Kirkens Korshærs 100 års jubilæumsbog nævner , at Frelsens Hær også er en afholdsorganisation.

Uden at kende ret meget til det, forholder det sig måske sådan, at afholds-sagen i nutiden vægtes mindre end tidligere i bevægelsens historie?Set gennem mine briller peger en stor annonce i Kristeligt Dagblad d. 5. juli i den retning. FH søger en sekretær til Sekretari-atet. I annoncen nævnes, hvilke forventninger man har til ansøgere. Det eneste hold-ningsmæssige, der forventes er, at ansøgere kan identificere sig med at arbejde i den organi-sation, hvor den kristne tro er grundlaget for alt

arbejde.” Der står intet om, at det forventes, at den der an-sættes, er afholdende fra alkohol. - Jeg kender kun lidt til FH. Skønner man, at afholdenhed på denne post er sekundær?

Da jeg i 1950 blev medlem i Blå Kors, kom enkefru Thomsen til møde hver mandag. Hun fortalte, at hun og hendes mand i mange år havde været med i Frelsens Hær, hvor de bar Blå Kors-emblemet på deres uniformer. Da hendes mand døde, og FHs korps i Grenaa var blevet ned-lagt, havde hun udmeldt sig af FH, men forblev i Blå Kors.

Selv har jeg mødt to, der har båret afholdsem-blemer på deres uniform-

er: Eva Andersen, der gennem mange år var tro-fast deltager i Afholdssel-skabernes Landsforbunds årlige repræsentantskabs-møde på Hotel Nyborg Strand. Hun bar altid Hvide Baands emblem på sin uniform. Hvide Baand var en kristelig afholds-forening for kvinder.

Da jeg fra 1963 til 1969 var formand for De Samvirkende Af-holdsforeninger i (det daværende) Randers Amt, kom der et par gange en mand i FHs uniform med Socialde-mokratisk Afholdsfor-bunds emblem.

Desværre husker jeg ikke hans navn. Henning Sørensen

Jens Peter Lauge Giversen


AGITATOREN´s debatsider, brevkasse, læserbreve De ødelægger vores liv og slipper for billigt

Interwiev med Per Hviid JensenPubliceret: 2012.11.02. 06:00 Camilla Rytz - Vejle Amts Folkeblad

Det harmer mig meget, at man kan slippe så billigt for at køre tre fodgængere ned. 14 dages betinget fængsel? Han kunne jo ligeså godt have dræbt dem!70-årige Per Hviid Jensen trækker vejret dybt ind og leder et øjeblik efter ordene:Det er en dødssynd at stikke af fra påkørselsulykker. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man kan slippe så billigt for at ødelægge andres liv.Ikke huske sit navnPå køkkenbordet foran Per Hviid Jensen ligger et avisudklip fra denne avis. Under overskriften “Han har ødelagt vores liv”, fortæller vejlenseren Bente Kratlev, hvordan hun, hendes mand og en veninde blev kørt ned på fortovet i Vejle i 2010, og hvilke konsekvenser ulykken har haft for dem alle tre.

Bilisten fik 14 dages beting-et fængsel og en mindre bøde, og at dommen ikke var strengere skyldtes blandt andet, at manden kun blev dømt for at have kørt for stærkt og for at stikke af - men ikke for uagtsom legemsbeskadigelse.

Hvis det Bente Kratlev og de to andre har været udsat for, ikke er uagtsom legems-

beskadigelse, så ved jeg ikke, hvad det er. Normalt har jeg ry for at være en mild person, men det her gør mig vred. Men det er sikkert også fordi, at det minder mig om, hvad jeg selv har været udsat for, siger Per Hviid Jensen.

I 2004 blev Per Hviid Jensen ramt af en spiritus og nar-kopåvirket mand i en stjålen bil, da han stod og ventede på grønt med sin cykel i hånden i et vejkryds i Vejlby Risskov i Aarhus.Per Hviid Jensen blev ramt frontalt og slået bevid-stløs. Han fik kraniebrud, brækkede kravebenet og armen tre steder. Hans bæk-ken blev ødelagt, og skinne-bensknoglen i det ene ben blev knust.

I seks uger lå han i koma, og derefter begyndte en lang og sej kamp tilbage til livet. Både fysisk og psykisk.I et helt år kunne han ikke huske, hvad han selv hed.

For at give dig en ide om, hvor voldsom ulykken var, kan jeg fortælle, at min snøresko blev fundet 30 meter fra ulykkesstedet, og at min cykel var krøllet sammen som én af de der sjove strikkepinde, siger den 70-årige pensionist.

Per Hviid Jensen har stadig men efter ulykken. Kort-tidshukommelsen er svag, og det samme er hans evne til at holde balancen. I perioder lider han af udbredt

træthed og må sove tre til fire gange om dagen.

Jeg har aldrig talt med den mand, der kørte ind i mig. Han stak jo i øvrigt også af efter ulykken, men blev dog fundet kort efter. Jeg ved, at han er død i dag, og det er måske slemt at sige, men det er jeg glad for, at han er. Jeg syntes ikke, at han gjorde noget godt her i livet, siger Per Hviid Jensen.

Tvungen antabusDen dengang 49-årige mand, der påkørte Per Hviid Jensen i 2004, havde ikke noget kørekort, og politiet havde konfiskeret mindst én af hans biler. Han var flere gange dømt for både narko- og spritkørsel, inden ulykken skete. Derfor forstår Per Hviid Jensen ikke, at man-den kun fik seks måneders tvungen antabusbehandling.Der er ingen retfærdighed, når dommen ikke stemmer overens med det, han har været skyld i. Min verden

væltede, hvad gjorde hans, spørger han.

Per Hviid Jensen lader øj-nene vandre rundt i det lille men hyggelige køkken, hvor billederne hænger tæt sam-men med kærlige hilsner fra døtrene og søde smil fra børnebørnene, inden han er klar til den næste sætning.

Jeg har virkelig ondt af de mennesker fra Vejle, der fik ødelagt deres liv af en - efter min mening -vanvittig bilist. Jeg kan trods min hjerneskade stadig føle medfølelse og empati, hvilket jeg er dybt taknemmelig for, og jeg tror, at der på tide, at vi får en debat i gang, om det virkelig kan være rigtigt, at man ikke skal i fængsel for at ødelægge andres liv, slutter Per Hviid Jensen.

Hvad mener du? Giv din mening til kende her.

Til eftertanke – ved Finn.

”Du skal ikke jage så rastløs omkringMen lære dig at elske de nære små ting”.

Fra norsk vise.

Meget kan man tåle at miste.Blot man ikke mister begejstringen,

kan man rejse sig igen, hvis man er faldet,og komme fremad.

H.W. Arnold.

Finn Albertsen


AGITATOREN´s debatsider, brevkasse, læserbreve

Bragt i Jyllands-Posten d. 1.9.2013

Børn oplæres til druk Der er mange måder at lokke børn på. Det er for-uroligende, at der er voksne, der ikke gør sig skrupler ved at bruge ufine metoder, som når sodavandsdiskoteker serverer saftevand i spiri-tusflasker, så børnene kan lege, at det er stærke drikke.

Det er forkasteligt og helt uansvarligt, og der er da også protesteret kraftigt fra mange sider. I JP 23/8 bragtes en kommentar fra Ejvind Sandal, formand for Alkoholreklamenævnet: “Det er noget svineri. Børnene skal ikke oplæres til druk med disse lege, slet ikke i et alkoholiseret miljø, hvor per-sonalet leger, at saftevand er alkohol.”Sodavandsdiskoteker er og bliver en uskik. De er ren lokkemad for at vænne børnene til diskoteks-verdenen og få lyst til alkohol.Og hvad har børn i det hele taget at gøre et sted, hvor der normalt kun er adgang for voksne?

Det er børnenes vé og vel, det drejer sig om og ikke hensynet til en magtfuld alkohollobby, for hvem det

tilsyneladende er uden be-tydning, at 122.000 danske børn lever i misbrugsfami-lier, og at danske 15-årige har Europå-rekord i drikkeri.Derfor - forbyd sodavands-diskoteker! Kamma AnkjærøNy Munkegade 80Aarhus CBragt i Aarhus Stiftstidende d. 2.9.2013

Sodavandsdiskoteker i søgelyset I avisens festugetillæg bringes en omtale af ung-domskoncerterne for de 13-17-årige, også kaldet Smells Like Teens, som er et alkoholfrit alternativ til meget unge menneskers drikkeri i gaderne i Fest-ugen. Dette bekymrede efter-hånden både Østjyllands Politi, SSP, forældre og ikke mindst arrangørerne bag Aarhus Festuge, og Smells Like Teens blev til i et samarbejde med Aarhus Kommune.

Koncerterne bliver afviklet både på spillestedet Train og i Musikhuset.Et spørgsmål melder sig: Hvorfor nøjes man ikke med Musikhuset? Hvad har 13-17-årige at gøre et sted, hvor der normalt er udskænkning og kun adgang for voksne, og hvor de meget unge mennesker vil være omgivet af alkohol-reklamer af alle slags? Er det ikke at lokke dem ind i diskoteksverdenen med alle dens alkoholsignaler?

Hvorfor har danske 15-årige

Europarekord i drikkeri? Det forebygger man ikke ved at invitere dem på voksen-diskotek. Tværtimod vil det være at lade ræven vogte gæs. Kamma AnkjærøNy Munkegade 80Aarhus C

Nu er det nok!Bragt i Vejle Amts FolkebladCamilla Rytz

70-årige Per Hviid Jensen fra Vejle er forarget over, at vanvidsbilister slipper med betinget fængsel.

Det er særligt den nye sag fra Vejle, hvor en 26-årig familiefar har fået 14 dages betinget fængsel og en bøde på 1500 kroner for at køre ind i tre fodgængere, der gør ham vred.Familiefaderen blev frifun-det for uagtsom legemsbe-skadigelse og kun dømt for at køre for stærkt og for at stikke af fra uheldet.Jeg bliver så harm, når jeg læser det. Hvis det han har gjort, ikke er uagtsom legemsbeskadigelse (den 26-årige, red.) så ved jeg ikke, hvad det er. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man kan slippe så billigt fra at ødelægge andres liv. En ubetinget fængselsstraf må være den mindste straf, retsvæsenet kvitterer med,

siger Per Hviid Jensen.Den 70-årige pensionist har selv varige men efter et møde med en vanvidsbilist i Aarhus i 2004.

En narko- og spirituspå-virket mand kørte frontalt ind i ham, da han stod i et vejkryds med sin cykel og ventede på grønt.Per Hviid Jensen fik kra-niebrud, brækkede krave-benet og armen, og skinne-benet blev knust. Han fik en hjerneskade, så korttidshu-kommelsen i dag er svag. Det samme er balancen.

“Min” vanvidsbilist fik seks måneder på antabus, og det er til trods for, at han havde flere domme for spritkørsel og i øvrigt også havde fået taget både bil og kørekort, inden han kørte ind i mig, fortæller Per Hviid Jensen, der vil have taget straf-niveauet for vanvidsbilister op til debat:

Det kan simpelthen ikke passe, at man kan slippe så billigt fra at ødelægge andres liv. Mine tanker går til de stakkels mennesker fra Vejle, der blev kørt ned på fortorvet. Jeg håber, at vi kan få skabt en debat, om straffen for hensynsløs kørsel er rimelig. Ofrene får varige men og vanvidsbilis-ten kommer ikke engang i fængsel. Er jeg den eneste, der ikke synes, at det er rimeligt, spørger Per Hviid Jensen.


Bør Danmarks Afhold-sforening deltage i Folkemødet på Born-holm?

For andet år i træk har der nu været afholdt Folke-møde på Bornholm med meget stor deltagelse bl. a. fra samtlige politiske partier og fra næsten alle dele af dansk kultur- og kirkeliv. Én ting forekommer mig overrepræsenteret: Dansk Alkohol-kultur. - Både de elektroniske og de gra-fiske medier fortalte os om de store mængder pilsnerøl, der blev druk-ket. På TV så vi store last-vogne fra Tuborg læsse pilsnerkasser af omtrent som på Roskilde Festival. Også det lokale bryghus solgte angiveligt store mængder af den nord-bornholmske pilsner. En del af dansk kul-turliv var desværre ikke repræsenteret: Afholds-bevægelsen. Hvis der er mulighed derfor, bør dette ændres i 2014.I de første 50 år af mit liv som organiseret afholds-mand kunne jeg have rettet henvendelse til Afholdssel-skabernes Landsforbund og foreslået, at denne afhold-sbevægelse som paraply-organisation påtog sig den

opgave. Men i det seneste dusin år er der sket det, at en stor del af afholdsbevæ-gelsen har begået selvmord. Andre dele er død af ælde. Danmarks Afholdsforening er i vor tid den eneste afholdsorganisation i ordets oprindelige betydning. Jeg vil derfor bede de, der med stor dygtighed viderefører Danmarks Afholdsforening, efter at jeg sidste år med alderens ret “gik fra broen”, overveje, om Danmarks Afholdsforening kan og bør forsøge at få en stand på næste års Folkemøde på Bornholm.Det vil være en krævende opgave, der bl. a. vil stille store krav til økonomien. Men mon ikke én og anden ser sig i stand til at del-tage for egen regning? En indsamling til formålet kan måske også komme på tale? - Selv er jeg for gammel til at deltage. Men i givet fald yder jeg gerne et bidrag til en evt. “Folkemøde-indsamling i Danmarks Afholdsforenings regi”. Med ord fra én af vore afholdssange har vi også i vor tid brug for folk, “der ofrer glad og gerne i begej-string for en sag.” I givet fald skal vi også have det fornødne antal pjecer, som i nutidssprog forkynder det gamle afholdsbudskab. Måske der også kan blive tale om at trykke nogle

hundreder ekstra stykker af næste års juni-Agitatoren med stof, der er målrettet mod Folkemødet? - Der-imod mener jeg ikke, vi skal udskænke alkoholfrie eller alkoholsvage drikke, som vi tidligere har gjort ved diverse messer forskellige steder i landet. Jeg bliver stadig mere enig med den i sin samtid verdenskendte, danske afholdsagitator, Lars Larsen-Ledet, der betegnede disse drikkevarer som “at efterabe barbariske drikkeskikke”. - Dette uagtet, at Ellen og jeg hidtil har udskænket alkoholfri vin ved vore fester. Intet men-neske formår at være 100 % konsekvent.

Det væsentligste vil dog være at mobilisere det nød-vendige antal aktive afholds-folk, som vil være i stand til at tilbagevise de mange alkoholvenlige udtalelser og eventuelle hånlige bemærkninger, en sådan afholdsstand kan blive udsat for. Et eksempel på, hvordan ingen af vore deltagere bør reagere: Mens Viktor Mark Nielsen var landsformand for Danmarks Afholds-forening (1980 -1992), holdt vi årsmøde på Idrætsskolen i Viborg. Deltagerantallet var endnu dengang så stort, at Viborg Afholdshotel ikke kunne rumme årsmødet. I en pause i årsmøde forhandlingerne gik vi nogle stykker ind på Afholdshotel-let for at få en forfriskning. Og - for mit vedkommende - at nyde den særlige atmos-fære på et afholdshotel. Ufrivilligt opfangede jeg, at afholdshotellets vært, Merete Due, henvendte sig til et af Danmarks Afholds-forenings medlemmer og beklagede sig over, at afholdshotellets “fanatiske

bestyrelse” ikke ville give hende lov til at udskænke “en enkelt genstand” til sine kunder. Medlemmet og hendes mand, der også var medlem, gav værtinden helt ret. Hun kunne heller ikke døje “de gamle, fanatiske afholdsfolk”. - Medlemmet forlod senere Danmarks Afholdsforening, flere år før hun døde.Det vil være en katastrofe, hvis nogle af Danmarks Afholdsforenings eventuelle Folkemødedeltagere er lige så svage i deres afholds- holdning som den pågæl-dende dame. Et evt. kursus for potentielle Folkemødedeltagere på et af vore desværre meget få alkoholfrie hoteller bør nok overvejes, såfremt Dan-marks Afholdsforenings hovedbestyrelse beslutter at arbejde videre med dette forslag. - Hvis hovedbe-styrelsen ikke mener at kunne løfte opgaven, har jeg forståelse derfor. Også i mine 20 år som formand forstod hovedbestyrelsen at bremse forslag fra mig, som var for ambitiøse.

Henning Sørnsen



Tegn et årsabonnement på

AGITATOREN100 KR. FOR 6 NUMRE

Margit Brandi, 98 65 81 68 [email protected]

Pressemeddelelse ALKOHOL - ET KULTURELT PROBLEM.

Den norske virksomhed med total afholdenhed kongres i Hamar 8 - 11 AugustDen norske total afhold-enhed Company (DNT) vil bruge sit nationale konvent i Hamar denne uge for at un-derstrege, at alkohol er også et kulturelt problem.Alkohol har været en meget stærkt symbol på frihed, glæde og fællesskab og det gode liv, siger Harald Dyr-korn, generalsekretær i DNT. Og især i forbindelse med social interaktion i arbejds relationer har alkohol havde en næsten dominerende rolle.

Vi ser også, hvordan skæn-ke industrien næsten ind-tager det offentlige rum med nye udskænkningssteder og drikke lejligheder. Fremkom-sten af nye strukturer som kombinationer af skænker interesser og kulturelle grupper og eventmagere. På denne måde kultur direkte forbundet til alkohol indu-strien, siger Harald Dyrkorn.Bedre samspil kultur

Alkohol fokus synes alt for ekskluderende for nogle grupper - børn, unge og folk, der af forskellige årsager ikke kan drikke. En del af problemet er, at den kom-mercielle kultur er blevet så dominerende, at alternative ideer ikke været i stand til at forny sig i “konkurrence” af tiden til at folk, siger han.

Vi ønske os et offentligt rum, hvor folk i alle aldre kan rej-se sikkert og møde i flot lag uden indblanding fra druk og lidelse, som vi desværre ser alt for meget af.

Vi vil bruge lidt tid på dette kongres for at diskutere, hvordan vi og andre kan gå sammen om at skabe en bedre samarbejdskultur for alle.


Danmarks Afholdsforening

HOVEDKONTORBritta A. Nørgaard

Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup

Tlf. og fax: 65 95 55 72. Mobil: 20 25 52 79

E-mail: [email protected]

www.danmarks-afholdsforening.dk

LANDSFORMANDTorsten Nørgaard

Skolevænget 6, Lunde, 5450 Otterup

Tlf. og fax: 65 95 55 72. Mobil: 20 74 17 41


HOVEDKASSERERHenning Christensen

Aalborgvej 442, st. th., 9352 Dybvad

Tlf: 98 86 40 18. - Mobil: 20 73 40 18


Nordjyske Bank:

Reg. nr: 7423 kontonr: 1 022 307

Harald Dyrkorn


Danmarks Afholdsforenings

æresmedlem taler i Hammel

Tirsdag d. 29. oktober kl. 14.00

i Dalvej 1, 1 i Hammel.

Taler forfatteren; Henning Sørensen

Emne: “Fra mit livs skraldespand”.

Arrangør: Dansk Blindesamfund.

Agitatorens læsere er velkomne.

Viborg Afholdsforening

A-Center Toldbodgade 10, st. tv.

8800 Viborg

NOVEMBERLørdag den 23.

kl. 14.00 - 17.00, A-Center“Stiftelsesfest i

Viborg Afholdsforening”

DECEMBERBemærk tidspunkt.

Lørdag den 14.kl. 14.00 - 17.00, A-Center“Jule kom sammen”

Oplysninger / arrangementer m.m.

Brønderslev Afholdsforening

Møderne foregår i Bibliotekets Mødelokale

Mejerigade 7, 9700 Brønderslev

NOVEMBEROnsdag den 13. november kl. 19.00Filmaften “Hvidstensgruppen”

DECEMBER

Onsdag den 4. december kl. 18.00“Julefrokost med pakkespil”

ALKOHOL- RÅDGIVNINGDanmarks Afholdsforening

tilbyder gratis, anonym alkoholrådgivning.

Kunne det være noget for dig eller din familie?

Så, kontakt èn af vore alkoholrådgivere.

Benny Finderup . Viborg . 51 34 47 [email protected]

Jens P. Lauge GiversenSønderborg . 23 29 36 [email protected]

Jan S. Jensen . Hjørring . 29 86 09 [email protected]

Måske et emne at arbejde med i Danmark (fra mit besøg hos DNT) Benny

Idræt uden alkohol Hvem er vi?

Sport uden alkohol er et landsdækkende narkoti-kaforebyggelse initiativer, der er målrettet unge aktiv sport, de trænere og ledere af teams og foræl-dre / værger yngre kun-stnere. Foranstaltningen er rettet mod alle sports-grene på jorden og videre op i systemet.

Sport uden alkohol ejes og drives af den norske total afholdenhed Com-pany (DNT) og modtage årlige aktivitet fonde av Helsedirektoratet.

Vi arbejder bevidst mod store nationale sportsbe-givenheder, samt mindre lokal. Alle begivenheder, vi linker os op for at garantere, at de vil være helt bløde i alle imple-menteringsprocesser

(herunder banketter, VIP receptioner, osv.).

Vi arbejder også direkte med atleter, der fremmer sporten uden alkohol.

Vi ser, at alkoholen får adgang til langt mere sportsbegivenheder end nogensinde før, især for holdsport og tribuner. En af de vigtigste årsager til dette synes at være den økonomiske situation, som mange sportshold / klubber landes i efter tabet af indtægter fra spilleautomater. For eksempel ser vi, at flere kendte fodbold, baseball og hockey hold tyet til salg af alkohol som en finansieringskilde. Som modvægt til denne ten-dens, vil vi fokusere på en bevidsthed om sporten og alkohol ikke blandes, og arbejder strategisk på at få en omfattende plan for dette synspunkt.

Idræt uden Alkohol har flere kendte støttespillere:

Kristian Græsli: Personlig er det viktig for meg å ikke drikke alkohol. Heldigvis merker jeg at folk har forståelse for at jeg ikke drikker, og jeg opplever ikke drikkepress blant vennene mine. I Hamar skiklubb er det godt miljø, og der trives jeg også veldig bra.

Dyktig sleggekaster i FRI IL sponses avIdrett Utan Alkohol

Andreas Håtveit: Dersom en vil nå toppen, må en på beste måte ta vare på kroppen. Idretten som alkoholfri sone er viktig, spesielt for barn og ungdom.

Ole Einar Bjørndalen: Drikkepresset mot barn og unge blir ikke mindre av at idretten sine gleder og helter stadig blir knyttet sammen med alkohol.


Returneres ved varig adresseændringAfsender: Foreningen AgitatorenHerredsvej 44, Nyrup, 9600 Års

Citat fra TorstenDet er ikke nogen let opgave at sørge for, at der hele tiden er en passende mængde

relevant stof til bladet. Det må vi også prøve at hjælpe den nye redaktør med.Torsten Nørgaard

Dette vil jeg gerne følge op på.Opfordringen er meget aktuelt, da jeg savner alle former for indlæg fra læserne.

Venlig hilsenredaktøren

Oktober 2013 (tryk)

Documents

Transcript of Oktober 2013 (tryk)