Økosamfund i DanmarkM e d l e m s b l a d fo r La n d s fo re n i n g e n fo r Ø ko S a m f u n d • O k to b e r 2 0 1 4

• Bæredygtige bosættere i kommunerne

• Økosamfund og landdistriksudvikling

Inspirerende frontløbere

#76

Redaktionen:

Helle V. PetersenAllan ElmLinda Kristiansen, SekretariatetLayout og DTP: Cassandra MarburgerForsidefoto: Linda Kristiansen, sted: DyssekildeTrykt på FSC certificeret papir af KLSTrykt hos KLS Grafisk Hus A/SIndlæg, arkiveret som tekst- eller word-filsendes til redaktøren (Husk billeder særskilt)redaktion@okosamfund.dkTlf: 31143377Hjemmeside: www.okosamfund.dkLØS er støttet af KulturministerietsTips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Formand:

Ditlev NissenTlf: 3048 4941E-mail: ditlev@okosamfund.dk

Giro: 596-6752Bank: 8401-1007584ISSN 1395-1270

Annoncer i bladet:

Rubrik 200 kr. (ingen billeder)1/6 side 340 kr.1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr.2/3 side 1000 kr.1/1 side 1600 kr.Bagside 1400 kr.Alle priser er vejledende og ekskl. moms.Se krav til materiale mm. på:www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Medlemskab pr. år i 2015:

* Enkeltperson: 300 kr.* Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 200 kr.* Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 1.000 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr. Over 50 deltagere: 3.000 kr.* Virksomheder i fællesskaber: 500 kr.* Virksomheder: 1.000 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges.

Økosamfund i Danmark

Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfarings-udveksling og arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Foreningen er stiftet 7. marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

Økosamfund og fællesskaber:

A70 Toustrup Mark, SporupAnanda Marga, VigAndelsforeningen Baunegården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederChristiania, KøbenhavnDen Selvforsynende Landsby, SydfynDet ny samfund, ThyDuemosegård, Birkerød/Farum Fejø Permakultur og OmstillingsinitiativFri & Fro, OdsherredFrikøbing, HvalsøFriland, Feldballe v. RøndeHallingelille, Valsømagle

Hertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystH/Z Hvid zone, VesløsKollektivet Maos Lyst, HellerupMarkforeningen v. Tigerens Rede, GedvedMunksøgård, RoskildeResendal Mølle, SilkeborgSvanholm, SkibbyTornsbjerggård, HundslundTranehøj, Snertinge Udgården, LadingØkosamfundet Dyssekilde, TorupÅbakkehuse, Mern

Virksomheder:

Andelskassen JAK, SlagelseBirgitte Brøbech Advokatfirma, ÅrhusBrugzen, Bjedstrup

Den Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Landbrugsskole, KaløEgen Vinding og datter APS, RingstedGrøn Omsorg, NyrupInvolvering Nu, København K.Kilian Water, VradsKøbmandsgården (Stiftelsen), BrovstMerkur, Den almennyttige andelskasse, KøbenhavnNordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, ThyOdsherred Kommune, HøjbyRåd og Dåd Butikken, BrovstTaraxacum, HundestedSteen Nørhede, Kirke EskilstrupVestjyllands Højskole, Ringkøbing

16

7

10

22 6

IndholdsfortegnelseTrojanske mus 4

Økolandsbyer og landdistriktudvikling til debat 4

Økosamfund og landdistriktudvikling 6

Når Borgerne selv planter skoven 7

Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ 9

Økosamfundet Dyssekilde er en inspirerende frontløber 10

Borgmesterstang 14

Sommerlyst 16

Efterårsseminar 18

Livsstilsforandringer som klimastrategi 19

Økosamfund kan medvirke til at transformere landdistrikterne 20

Karise Permatopia 22

På Samsø var en pige 24

Beretning fra Årsmødet 25

GEN Europe konference 26

Egen strøm 28

Grøn beskæftigelsesindsats 30

Af Helle V. Petersen, medredaktør

O verskriften er en sætning som blev sagt nogle gange på Samsø 4.-6. april. Her holdt Landsforeningen For

Økosamfund, Praktisk Økologi, Landsfor-eningen for Økologisk Byggeri, Permakul-tur Danmark og Omstilling Danmark fælles årsmøde. Økologisk Samsø påtog sig et fantastisk værtskab for årsmødet.Trojanske mus er den strategi vi lægger for de kommende års fortsatte samarbej-de. Respektive foreningers medlemmer skal hver især, i stort som småt, påvirke meningsdannere i vores land, så bære-dygtighed kommer på dagsordenen. Vi vil pible frem og opsnuse gode ideer, der kan omsættes til mere landsdækkende initiativer.Landsforeningen For Økosamfund har den helt overordnede vision, at i 2020 er der mindst et økosamfund, eller et under

etablering, i hver af Danmarks kommuner. Økosamfund har så mange positive side-gevinster, at det faktisk er tudetosset – for nu at bruge et af tidens favoritord på Chri-stiansborg – ikke at fremme udbredelsen af disse. Eller som Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter, udtrykker det på side 6: „At dømme på interessen for økosamfund er denne målsætning ikke grebet ud af den blå luft”.Derfor handler temaet for vores blad den-ne gang om bæredygtige bosættelser i kommuner og landdistrikter. Temaet bli-ver belyst fra mange vinkler. Du kan finde artikler om nye økosamfund der langsomt spirer frem, der er et interview med en tidligere borgmester i Halsnæs kommune i anledning af Økosamfundet Dyssekildes 25 års fødselsdag og en opskrift på økolo-gisk borgmesterstang er også med i håbet

om at kunne forsøde livet på direktions-gangene under hårde forhandlinger.Vi håber du finder stof til eftertanke.

Økolandsbyer og landdistriktsudvikling til debat

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop afholdt to velbesøgte kurser om Økolandsbyer og Landdistriktsudvikling. To økolandsbyer, Hallingelille i Ringsted Kommune og Friland i Syddjurs Kommune, var værter for arrangementerne, hvor

kursisterne bl.a. fik lejlighed til at komme med deres bud på, hvordan kommuner og statslige myndigheder bedre kan støtte udviklingen af økosamfund i landdistrikter.

Af Klaus Lehn Christensen, Fuldmægtig, Rejseholdet for Landdistrikter

S tadig flere økolandsbyer skyder op i ind- og udland. Landsbyerne er samfundsmæssige eksperimen- telle rum, hvor man forsøger at

integrere bosætning, erhverv, fritids- og kulturliv.

Kurserne i Hallingelille og Friland fokusere-de på organiseringen af økolandsbyer og mulighederne for at tænke landsbyerne ind i strategier til udvikling af landdistriktsom-råder. Denne udfordring kom kursisterne med følgende løsningsforslag til:

Udfordring 1: Hvordan kan kommunerne og ministeriet for by, bolig og landdistrikter blive en medskabende partner i den innovation og udviklingskraft, der kommer fra økosam-fundene?

Trojanske mus

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Løsningsforslag:• Etabler ressourcecentre som kan facili-

tere direkte dialog mellem græsrødder, ild sjæle, kommunale- og ministerielle aktører – f.eks. i forhold til hvordan man kommer i gang med at skabe et økosam-fund, herunder byggeri, økonomi og fæl-lesejet jord.

• Hjælp med at skabe rummelige lokalpla-ner med klausuler om bæredygtighed, samt hjælp til udfærdigelse af lokalplaner.

• Kommuner skal dele gode erfaringer til mere skeptiske kommuner og modarbej-de „myter”: Økosamfund bringer oftest nye arbejdspladser, skatteborgere, børn til området, ligesom de modvirker butiks- og skoledød samt påtager sig sociale opgaver.

• Overvej revisioner af lovgivning, så det bliver lettere at etablere bofællesskaber.

• Opret eksperimentalzoner (f.eks. under frikommuneforsøget) hvor der åbnes op for alternativt byggeri og fællesskabs-former/ejerformer, samt bæredygtig pro-duktion, og hvor man ikke ser så firkantet på reglerne.

• Kommuner bør stille grunde til rådig-hed for kommende økolandsbyer og for-håndsdisponere området, så f.eks. regn-vands- og spildevandshåndtering samt

solorientering er lagt hensigtsmæssigt ift. terrænet.

• Myndigheder bør tilbyde offentlige forskningsmidler og medfinansiering – eksempelvis i form af en fond, eller udlej-ning af jord.

• Skab venskabskommuner mellem land-og bykommuner om bæredygtighed.

• Tilbyd muligheder i tomme og nedlæg-ningstruede landsbyer for de borger- grupper, som er interesserede i økosam-fund/bæredygtighed.

Udfordring 2: Hvordan visionen om vedva-rende energi bliver til virkelighed ift. kollektiv varmeforsyning i landdistrikter?

• Opbyg helhedstænkende mindset, der tænker energi, lokalsamfund, lokalvækst, livskvalitet og erhvervsfremme sammen i ét koncept for lokal udvikling.

• Livsstilsforandring som klimastrategi – op -finde erstatning for forbrugersamfundet.

• Kommuner bør tilbyde borgergrupper i landdistrikter ekspertviden til udvikling af en fælles varmeplan for et geografisk område, hvor der tænkes i helhedsløsnin-ger ift. energi-mixet, både ift. ny byggeri og renovering af ældre huse.

• Facilitér bæredygtige individuelle løs-ninger, hvor det kollektive ikke kan nå ud (og i øvrigt også alle andre steder, hvis man ønsker at være ´off-the-grid´), f.eks. træpiller, masseovne, ´raket-ovne´og sol-celleanlæg.

• Indtænk koncepter der integrerer tekno-logiske og sociale løsninger, f.eks. dele-biler, hvidevare og frysehuse.

• Statsafgifter på energi bør lempes.

• Etabler lokale vindmøller og biogas- og solcelleanlæg, som udbydes i anparter.

• Nul- og plusenergihuse skal kunne fra-vælge tilslutningspligter.

• Skab alternative finansieringsmulig heder til vedvarende energi/-renovering vha. en ny ´grøn fond´.

Artiklen er bragt på www.livogland.dk en officiel hjemmeside fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Hjem-mesiden handler om landdistrikterne – herunder ministeriets initiativer på landdistriktsområdet. Direkte link: www.livogland.dk/nyheder/oekolandsbyer-land distriktsudvikling-debat

Domen set indefra, Foto: Klaus Lehn Christensen

5

Økosamfund og landdistriktsudvikling

Af Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter

V andringen fra land til by har i årtier ændret Danmark. Selv- om den store strøm går mod byerne, er der også en bevæ-

gelse den anden vej. Folk i alle aldre søger de kvaliteter, som landdistrikterne er rige på – fællesskab, natur, plads, alternative leveformer, gode billige boliger osv. Det er alt sammen noget, man ofte finder i øko-samfund.

Landsforeningen for Økosamfund arbejder for, at der skal være mindst ét økosamfund i alle kommuner i 2020. At dømme på interessen for økosamfund er denne mål-sætning ikke grebet ud af den blå luft. Sta-dig flere økosamfund, skyder op i ind- og udland. Her danner de rammen om et godt liv for deres beboere. Samtidig fungerer de ofte som en udfordrende og berigende saltvandsindsprøjtning for det store flertal, der som jeg lever en mere almindelig til-værelse. Den slags saltvandindsprøjtninger

tror jeg, at vi alle kan have gavn af – ikke mindst i de landdistrikter, hvor størstedelen af økosamfundene har til huse. Økosamfund er en alternativ bosætnings-form, der har noget relevant at byde på for både børn, unge og ældre. Et eksempel er økolandsbyen Hallingelille i Ringsted Kom-mune, hvor et bæredygtigt ældre-kollektiv fungerer som en integreret del af lands-byen – til stor glæde for både de ældre beboere og børnefamilier. Økosamfunde-ne er samfundsmæssige eksperimentelle rum, hvor man ofte forsøger at integrere bosætning, arbejdsplads, fritids- og kul-turliv. Ofte er økosamfund også berigende for det omgivende lokalsamfund – det være sig økologisk, økonomisk og socialt. Som også Landdistrikternes Fællesråd har bemærket, er der således mange elemen-ter i økosamfund, der kan inspirere eller kopieres i eksisterende landsbyer, uden at befolkningen af den grund behøver at føle sig ´økologisk´. Det kan f.eks. være ved fokus på fællesskab, inklusion og tryghed, men også i forhold til bæredygtigt byggeri eller grøn energiforsyning.

Med den seneste revision af Planloven har regeringen åbnet op for beboelse i forladte produktionsbygninger – det giver nye muligheder for bl.a. økosamfund. Der-udover fokuserer regeringen på dialogen med kommuner omkring deres strategier for landdistriktsudvikling. Her ser vi, at øko-samfund inddrages mere og mere som et væsentligt element i sådanne strategier.

Her i 2014 satte mit ministeriums Rejse-hold fokus på muligheder og udfordringer ved samarbejdet mellem kommuner og økosamfund. Bl.a. arrangerede vi to vel-lykkede og velbesøgte kurser i samarbej-

de med økolandsbyerne Hallingelille og Friland samt værtskommunerne Ringsted og Syddjurs. På kurserne diskuterede kur-sisterne, hvordan kommuner og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan blive en medskabende partner i udviklingen af øko-samfund i danske landdistrikter.Kursisterne efterlyste bl.a. etableringen af ressourcecentre med direkte dialog mel-lem græsrødder, ildsjæle, kommunale og ministerielle aktører i forhold til at komme i gang med at skabe et økosamfund – her-under byggetilladelser, økonomi og fælles-ejet jord. Kursisterne lagde også vægt på, at økolandsbyer i højere grad bør inddrages som aktiv i kommunens udarbejdelse af rummelige lokalplaner og landdistriktsstra-tegier. Endelig efterspurgte mange kursi-ster et ændret syn på økosamfund. Her ser vi heldigvis, at der mange steder sker en opblødning, hvor økosamfund i stigende grad italesættes som kilde til fremgang. De skaber ofte både arbejdspladser og skatte-borgere, de bringer børn og liv til landet, de modvirker butiks- og skoledød, og de medvirker, som jeg ved selvsyn har oplevet i Levefællesskabet Hertha, til at løfte sociale opgaver.

Når man går nye veje, vil der altid være udfor-dringer. Der er udfordringer for udviklingen af økosamfund i Danmark. Finansieringspro-blematikker og byggetilladelser er to vigtige eksempler på det. Selvom mange økosam-fund bygger på et selvforsyningsprincip, er energiforsyning og spildevandshåndtering også hyppige udfordringer, som det kræver tæt dialog med værtskommunen at over-vinde. Der er mange gode eksempler på, at udfordringer kan overvindes. Det tror jeg, at vi alle sammen kan have stor gavn af.

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Når borgerne selv planter skoven

Borgerne i Skovby savnede et samlingspunkt i Skovby og tog selv affære – i stedet for bare at bede kommunen løse problemet. Via donationer og mere end tusind frivillige timer har de fået etableret et stort og rekreativt skovområde.

Skanderborg Kommune har blot stillet grunden til rådighed og ageret sparringspartner i projektet. Tilsvarende er Hertha Levefællesskab et par km derfra udtryk for inklusion i en ny forstand, hvor dem-og-os-skillelinjerne er brudt ned – også i

forhold til kommunen. Den slags fællesskab med borgerne er fremtiden, mener kommunaldirektør Lisbeth Binderup. I Skanderborg hedder det Kommunen 3.0.

Af Peter Bang Overby

D anmark er godt på vej til at blive en skov rigere. Vel at mærke en skov med en særlig historie. Skovbyskoven, der vokser frem

i Skovby 20 km vest for Aarhus, er nemlig blevet til via et utraditionelt samarbejde mellem aktive borgere og Skanderborg Kommune.„Der manglede en skov og et samlings-punkt i Skovby, så jeg begyndte at lege med tanken om at skabe et skovområde på en kile af kommunal landbrugsjord i byen”, siger Lars Hoppe, der er familiefar i Skovby og en af initiativtagerne til den nye skov.

Her kunne historien i princippet slutte med en traditionel ansøgning til kommunen, sagsbehandling, en godkendelsesproce-dure og bevilling af midler, hvorefter de kommunale entreprenørmaskiner ville gå i aktion. Men borgerne i Skovby ville det anderledes.

Børn føler ejerskab

I stedet for bare at læne sig tilbage og bede Skanderborg Kommune løse problemet tog de initiativ til et samarbejde mellem borgerne, Skovby Vandværk og kommu-nen, og det gjorde ideen til virkelighed.

Skanderborg Kommune gav grunden, og borgerne sørgede for at organisere sig, skaffe de nødvendige 365.000 kr. og sætte lokalsamfundet i arbejde. I november 2013 gik det løs med en række frivillige plantedage. Omkring 100 borge-re og 600 elever fra Skovbyskolen brugte timer og dage på at plante de ca. 7000 træer. „Det er guld værd, at vi borgere selv har plantet træerne. Projektet er forankret på en helt anden måde, og det er fantastisk at mærke den stolthed, der er i byen over at vi ´selv´ har skabt en skov. Mine børn var med til at plante træerne, og jeg ved, at de og mange andre børn ofte tager forbi området for lige at se, hvordan træerne vokser”, siger Lars Hoppe.

Skoven beskytter drikkevandet

Projektet er blevet til i et lokalt grønt part-nerskab. I disse år etableres der mange partnerskaber rundt omkring i kommu-nerne, men Skovby-projektet skiller sig alligevel ud. „Normalt sidder kommunen tungt på plan-lægningen i et grønt partnerskab, men i dette projekt stod borgerne selv for hele projektstyringen. Det er et godt eksem-pel på borgerdrevet initiativ, fordi skoven

Fakta

• Skovbyskoven er etableret via et grønt partnerskab mellem Skanderborg Kommune,

Skovby Vandværk, Galten FS, Skovbyskolen, Danmarks Naturfredningsforening og

Projektforum Galten-Skovby.

• Skoven blev plantet i efteråret 2013 af aktive borgere, bl.a. 600 elever fra den lokale skole.

• Det rekreative område er på ca. 7 ha, som omfatter skov, stier, fitnessfaciliteter og for-

skellige opholds- og aktivitetsrum.

• Den primære beplantning er eg med spredt indblanding af lind, birk, skovfyr, bævreasp,

røn og bøg.

• Skoven er delt i to dele; en såkaldt tidsmaskineskov, hvor træerne er placeret i den ræk-

kefølge, de er dukket op i Danmark efter sidste istid, og en sanseskov med forskellige

træarter og en frugtlund.

• Projektforum Galten-Skovby er dynamo for en række andre lokale projekter.

Skovbyskoven

7

aldrig var blevet til noget, hvis ikke ideen var kommet fra borgerne, og de havde været så vedholdende”, siger Thomas Brandt Ebbesen, skov- og landskabs- ingeniør og tovholder på projektet i Skan-derborg Kommune.Han forklarer, at Skanderborg Kommu-ne mister nogle indtægter ved at opgive grunden, men til gengæld sætter projek-tet på flere planer et økologisk aftryk. Dels findes nogle sårbare drikkevandsboringer i området, som beskyttes mod pesticider ved at omdanne området fra landbrugsjord til skov. Dels skabes der bynær natur, som med tiden styrker den biologiske mangfol-dighed. Og sidst men ikke mindst får skov i højere grad folk til at bevæge sig i naturen end en bar mark.

Fra egoistisk kunde til ansvarlig samfunds borger

Udover de naturmæssige gevinster giver projektet ifølge kommunaldirektør i Skander-borg Kommune, Lisbeth Binderup, et meget værdifuldt fællesskab. „Både børn og voksne i Skovby har fået jord under neglene, og det at gøre noget i fæl-lesskab på den måde kan skabe en ny og stærk identitet i et bysamfund. Samtidig er projektet med til at nedbryde forestillingen om kommunen på den ene side og borgerne på den anden side”, siger Lisbeth Binderup.

Hun mener, at der er brug for en helt ny for-ståelse af, hvad en kommune egentlig er: „Fremtidens kommune er ikke en manage-ment-styret servicevirksomhed, som man i de sidste 40-50 år har betragtet kommunen som. Vi har brug for, at borgeren mødes som en ansvarlig samfundsborger med blik for fællesskabet snarere end en kunde med rent egoistiske interesser. I Skanderborg Kommune kalder vi det Kommunen 3.0, og Skovbyskoven er bare ét af mange eksem-pler på, hvad der kan opstå, når kommunen og borgerne indgår i et aktivt fællesskab”, siger Lisbeth Binderup.

Økologisk fællesskab som billede på Kommunen 3.0

Kommunen 3.0 kan som begreb være svært at få hånd om, fordi det indebærer en helt ny måde at se og gøre tingene på. Når kommunaldirektør Lisbeth Binderup holder oplæg om emnet, bruger hun derfor ofte Levefællesskabet Hertha for at illustrere tankegangen. Hertha er beliggende i Herskind – blot et par kilometer fra Skovbyskoven – hvor det blev etableret i 1995. I Hertha lever men-nesker med og uden handicap sammen i et fællesskab, der er bygget op omkring de udviklingshæmmedes livsudfoldelse og har fokus på økologi og bæredygtighed. Mælken fra Herthas malkekøer forarbej-des i Herthas mejeri og sælges i Brugsen i Herskind. Derudover bidrager beboerne til Herthas selvforsyning via levefællesska-bets gartneri, bageri og køkken og leverer de daglige måltider til Herskindskolens børnehave.„Kommunen 3.0 handler ikke om at spare penge, men om at skabe et aktivt fælles-skab, som folk gerne vil bo, arbejde og være i. På mange måde står Hertha som et ideal for Kommunen 3.0”, siger Lisbeth Binderup og fortsætter:„For det første er Hertha et praktisk eksem-pel på ideen om, at alle skal have mulighed for at hjælpe til og bidrage meningsfuldt ind i fællesskabet. For det andet er selve levefællesskabet udtryk for inklusion i en ny forstand, hvor dem-og-os-skillelinjerne er brudt ned. For det tredje er Hertha et eksempel på, hvordan Kommunen 3.0 er et

Oversigt: Fra Kommunen 1.0 til 3.0Skemaet her viser udviklingen i den måde, man opfatter samspillet mellem kommune og borgere på i Skanderborg.

Kommunen 1.0 (frem til ca. 1970)

Kommunen 2.0 (ca. 1970-2007)

Kommunen 3.0 (ca. 2007-)

Kommunen er … … en myndighed … en organisation … et lokalsamfund

Kommunen møder borgerne som…

… undersåtter … kunder… ressourcestærke, aktive samfundbor-gere

Politikerens opgave er …

… at afgøre enkelt-sager

… at styre organisationen

… at lede lokalsamfundet

Politikerne virker ved at …

… behandle sager på formelle møder med formelle dagsorde-nener

… at sætte mål og økonomiske rammer i dialog med fagfolk og kunder

… præge dagsorde-nerne og stimulere aktiviteten i lokal-samfundet

godt sted at arbejde og være fagprofessi-onel. Den kommunale medarbejder er en slags agent, der hjælper med at få ting til at udvikle sig, snarere end en servicemed-arbejder, der leverer en ydelse. Ved at fi nde ressourcerne hos alle og bringe mennesker sammen i fællesskaber kan man skabe et attraktivt og innovativt lokalsamfund, og det er derfor vi i Skanderborg Kommune arbejder hen imod Kommunen 3.0”.

Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ

Af Anne Moloney

P å Fejø har vi været i gang med omstilling siden 2008, hvor vi dannede vores lille forening. Vi var 3 familier, nu er vi 12 familier.

Det er skønt at have et forum hvor man kan samles og dels blive klogere, dels lave nogen ting sammen og hjælpe hinanden og dels have det hyggeligt; et forum hvor man ved at man er enig om nogle grund-læggende ting, nemlig at vi har en miljø-krise, at forandringer ikke kommer alene fra politikere og virksomheder og at ingen har en færdig løsning på de udfordringer verden står over for.Netværket bliver stærkere og vi begynder at lave mere fremadrettede ting sammen, blandt andet kurset ´Pengenes Magi´ som er økonomimodulet i rækken af EDE´er som LØS afholder hvert år.Kig ind på vores hjemmeside og bliv klogere på alt det, som vi har gang i.fejoeomstilling.dk

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

*Annonce

Pengenes MagiDesign af Økosamfund

14.-16. november 2014

Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ inviterer til

Kursus i den økonomiske dimension

• Hvorfor den globale økonomiske/ politiske verdensorden ikke fungerer – og et bud på en ny organisering af de globale økonomiske institutioner. v. Ross Jackson, forfatter til Occupy World Street (anmeldt i #74).

• Pengenes fremtid, globalt og lokalt. v. Robin Upton, Bangladesh.

• Kan vi undvære penge? Hvordan æn- drer vi vores indstilling til penge? v. Rasmus Hougaard Nielsen, Gode Penge.• Grøn Lokal Økonomi v. Ditlev Nissen, Landsforeningen for Økosamfund.

• Erfaringer med dele-bytte netværk og Fejøs lokale valuta. v. Folk Fra Fejø.• Alt sammen krydret med samtalesalo- ner, rundvisning og socialt samvær.

PRIS: inkl. logi og kost 1.000 kr. (LØS medlemmer)1.200 kr. (ikke-medlemmer af LØS)Yderligere information: Anne Moloney, moloney@fejoe.dkTilmelding: http://okosamfund.dk/kalen-der/ede-ecovillage-development-education- pengenes-magi/

Om grønne partnerskaber

• De defi neres ved, at mindst to parter går sammen om et lokalt projekt, der gavner naturen,

friluftslivet eller viden om naturen.

• Miljøministeriet har afsat en pulje på 5 mio. kr. om året i perioden 2010-2015 til støtte

for lokale grønne partnerskabsprojekter.

• Skanderborg er den kommune i Danmark, der arbejder mest med grønne partnerskaber.

9

Økosamfundet Dyssekilde er en

inspirerende frontløber

Tre borgmestre mødte op til Dyssekildes 25 års jubilæum. En af dem fortæller her, hvad Dyssekilde har beriget kommunen med. „Der er meget I kan være stolte af”, siger tidligere borgmester.

Af Ditlev Nissen (DN), formand for LØS

Ø kosamfundet Dyssekilde (ØD) fejrede sit jubilæum den 26. april. I den anledning invite- rede jeg Helge Friis (HF) og

Vianna Tendji (VZ) til en samtale, om hvad Dyssekilde har beriget kommunen med. Helge er nabo til ØD og tidligere social-demokratisk borgmester i Frederiksværk, senere Halsnæs Kommune. Vianna Tendji har boet i ØD siden 1989, er indehaver af helsekostbutikken Taraxacum og medlem af LØS’s bestyrelse.

Har inspireret kommunen

DN: Hvad har ØD beriget kommunen med lokalt og kommunalt?

HF: Mange har spurgt om, hvordan det kunne lade sig gøre at skabe rammer for et eksperimenterende lokalsamfund. Skal de ikke tit have dispensationer? Byrådet lavede en klog lokalplan for området, der gjorde at økosamfundet kunne udfolde sine ideer uden et hav af dispensationer. I har inspireret kommunen. Set udefra har ØD været forgangsmænd inden for alternativ energi og anderledes byggeformer. Det er folk med gå på mod. De benyttede ting der ikke fandtes i forve-jen og opfandt nye måder at gøre tingene på. Dermed blev ØD frontløber for det der i dag er helt almindeligt: At vi alle sammen skal spare på energien, at vi skal tænke os

om, når vi bruger af verdens ressourcer. 25 år efter må man konstatere, at I var langt foran. I har været pionere!I inspirerede Hundested til at blive en af landets første klimakommuner . Det hand-lede om at kommunen ville nedbringe sit CO2 med 2% og sit elforbrug med 2% om året. Det lyder af lidt, men ser man 20 år frem, er 2% om året et ambitiøst mål. Vi er inspirerede af mange af jeres tiltag, også dem der ikke lykkes. Verden er sådan, at hvis vi skal udvikle os, er der nogen der må starte, også med det der ikke lykkedes. Senere vil andre så lykkes med det. I har udviklet jer fra noget, hvor folk kørte forbi og tænkte, hvad foregår derinde, til noget

Himmelstormfestival 2014,

Foto: Matawan

som folk er stolte af og viser frem, når de har familie på besøg.VZ: Folk der besøger ØD, er meget fokuse-ret på de fysiske rammer. Jeg har boet her i 25 år, det vigtigste for mig er hvordan vi har det med hinanden. Det er et sted, hvor man hjælper hinanden i fødsel og død. Det kan ikke måles og samtidig er det det mest betydningsfulde. Det er min fornemmelse, at de ældre her har et rigere og tryggere liv her end andre steder. HF: Helt sikkert. ØD har inspireret kommu-nen til at lave tre seniorfællesskaber, som jo handler om at passe på hinanden og holde øje med hinanden. Et fællesskab hvor man laver noget sammen, øger den enkeltes livskvalitet. Af alle problemer i dette land, så er ensomheden et af de største. Ensom-hed kan forebygges ved at skabe nogle boformer, der tvinger folk til at samarbejde med hinanden. VZ: På den ønskeliste vi lavede for 25 år siden, har vi realiseret alt undtagen at bygge boli-ger for folk med særlige behov. Ønsket har til gengæld fået en drejning, så der nu arbejdes på at lave et dagtilbud til folk med særlige behov, således at de kan få glæde af de muligheder landsbyen giver.

Fællesskab er en del af løsningen

DN: Økosamfund handler om en ny form for livskvalitet og ny måder at løse vel-færdsopgaver på. Ser du andre steder, hvor kommunen kan lære af ØD?HF: Det er svært, fordi samfundet er bygget op i kasser. En kasse hvor vi passer børn, en

hvor vi går på arbejde og en hvor vi passer de gamle. Hvis man kunne bløde nogle af disse kasser op, ville det være rigtig fi nt. Når vi har udlændinge på besøg, er de ofte imponeret af vores sociale system. Jeg har altid sagt, lad nu være at gå hjem og kopie-re det, fordi det ikke kun er gode sider, vi

har i det her system. Vi har nemlig taget ansvaret ud af familien og fællesskabet og gjort det at passe på andre til noget institu-tionelt. Det er ikke hensigtsmæssigt. Også her går I foran. Men som off entlig myndig-hed er det svært at styre, fordi det mere er et spørgsmål om moral end om lovgiv-ning. Man kan ikke ´regle´ sig ud af dette. Kun opfordre til at vi tager mere ansvar for hinanden.DN: Et centralt begreb i økosamfundene er selvforvaltning, hvor der ligger en lokal beslutningsproces i forhold til det, man vil tage ansvar for. I det lys skaber selvforvalt-ningen rammer for moralen, fællesskabet og den måde man løser opgaven på. HF: I kommunen er vi i gang med at skabe lokalråd. Nu hvor kommunen er blevet større, er det blevet en mangel-vare, at se sig selv som en del af det store demokrati. Vi er ikke blevet mindre demokratisk efter kommunesammenlæg-ningen, men vi skal skabe nogle lokale fællesskaber, som borgerne kan være en del af. Også her er ØD en hestemule for-an, fordi I gør det af jer selv. Set udefra har jeg set, at når I har et pro-blem, er I gode til at slå jer sammen og få det løst eller søge hjælp udefra. Fx i starten hvor kreditforeningen ikke ville låne

penge til jer og hvor I i fællesskab fandt en løsning p å fi nansierin-gen. Det er godt gået.

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

”Vi er ikke blevet mindre demokratisk efter kommunesammenlægningen

Helge Friis, tidligere borgmester

i Halsnæs Kommune,

Foto: Villy Jørgensen

11

Det er i virkeligheden de lokale fæl-lesskaber, der udvikler demokratiet. VZ: Vi slog os sammen med andrefælles-skaber rundt i landet og lavede en samlet ansøgning. Hvis mange små slår sig sam-men, kan det få et stor betydning for hvor-dan samfundet udvikler sig.

Strategisk erhvervsklyngeDN: Halsnæs har identifi ceret ØD som en af

kommunens strategiske erhvervsklyn-ger. Hvad er baggrunden og hvad

er det for perspektiver kommunen ser i ØD?HF: Kommunerne har

i mange år lavet en erhvervspolitik for, hvad man ger-ne ville tiltrække. Arbejdspladser man ikke havde i forvejen, ting som man ikke havde forstand på, som man gerne ville have til kommunen. Igennem adskillige perioder måtte vi konstatere, at det ikke virkede. På vores hylder stod der ringbind med ting vi ønskede os, men som ikke kom. Da vi lavede vores

sidste erhvervspolitik, tog vi udgangspunkt i det, vi var gode til. Fem erhvervsområder blev udpeget, herunder øko-

landsbyen – netop fordi I havde succes, med det I laver. ØD’s erhvervshus, som vi just sidder i, er med sit bageri, butik og cafe et eksempel på succesen. Det må kunne bredes mere ud.

Dette bekræftes af den udvikling, vi så efter vi blev klimakommune. Og af det der sker i Lejre Kommune, hvor borgmesteren lyk-kedes med at få markeds-ført Lejre som økologisk

på mange forskellige måder. Vi tænk-te, at det kunne være en vej til nye arbejdspladser. Det er lykkedes, når vi ser på Spisekammer Halsnæs, som I jo er en del af. Hvis fl ere omlægger til økologi, vil vi være noget andet end de andre ´spise-kamre´. Vi ser et spirende antal arbejds-pladser inden for det økologiske, og jeg er sikker på, at der er mere i det her. Det er et spørgsmål om at få øje på dem, der har vilje og succes og bygge videre på det.En anden af de strategiske erhvervsklyn-ger er turisme. I øjeblikket samarbejder vi med Visit Nordsjælland som udgangspunkt for at udvikle turismen. Fx arbejder vi på cykelturisme med ture ud til spisesteder, og steder man kan købe ind. I er en vigtig brik på en sådan rute.

Livsstil og miljøbelastning

DN: En undersøgelse fra Kassel universitet i Tyskland og en ingeniørundersøgelse i Danmark viser, at økosamfund har et CO2 udslip der er 60 % lavere end landenes gen-nemsnit. Ser man på det økologisk fodaf-tryk (ØF), som handler om vores forbrug af ressourcer og mængden af aff ald, vi sender tilbage til naturen, viser en undersøgelse i Ithaca, USA, at de har et ØF der er 39 % lavere end det amerikanske gennemsnit. Hvad tænker du om det? HF: Det tror jeg på. Det handler om den bevidsthed, man fi nder hos jer. At der er noget ganske særligt, I vil opnå. I starter med målsætningen, hvad I vil opnå. Andre ser på midlerne. Når folk i dag investerer i vedvarende energi, er det først og frem-mest fordi der er kroner i det. I gør det fordi, der er mening med målet. Jeg er sikker på, at måden I lever på har en virkning. Det laver vi bare ikke nogen målinger på. DN: Hvordan kan det bringes ind i det almene samfund? Hvordan kan vi sprede disse ting i forhold til at skabe ændringer på klima- og miljøområdet? HF: I Danmark er vi et forgangsland på mange områder. Der er ikke nogen, der har så ambitiøs klimapolitik som Danmark har.

”Det må kunne bredes mere ud

Det er i virkeligheden de lokale fæl-lesskaber, der udvikler demokratiet. VZ: Vi slog os sammen med andrefælles-skaber rundt i landet og lavede en samlet ansøgning. Hvis mange små slår sig sam-men, kan det få et stor betydning for hvor-dan samfundet udvikler sig.

Strategisk erhvervsklyngeDN: Halsnæs har identifi ceret ØD som en af

kommunens strategiske erhvervsklyn-ger. Hvad er baggrunden og hvad

er det for perspektiver kommunen ser i ØD?HF: Kommunerne har

i mange år lavet en erhvervspolitik for, hvad man ger-ne ville tiltrække. Arbejdspladser man ikke havde i forvejen, ting som man ikke havde forstand på, som man gerne ville have til kommunen. Igennem adskillige perioder måtte vi konstatere, at det ikke virkede. På vores hylder stod der ringbind med ting vi ønskede os, men som ikke kom. Da vi lavede vores

sidste erhvervspolitik, tog vi udgangspunkt i det, vi var gode til. Fem erhvervsområder blev udpeget, herunder øko-

landsbyen – netop fordi I havde succes, med det I laver. ØD’s erhvervshus, som vi just sidder i, er med sit bageri, butik og cafe et eksempel på succesen. Det må kunne bredes mere ud.

Dette bekræftes af den udvikling, vi så efter vi blev klimakommune. Og af det der sker i Lejre Kommune, hvor borgmesteren lyk-kedes med at få markeds-ført Lejre som økologisk

på mange forskellige måder. Vi tænk-te, at det kunne være en vej til nye arbejdspladser. Det er lykkedes, når vi ser på Spisekammer Halsnæs, som I jo er en del af. Hvis fl ere omlægger til økologi, vil vi være noget andet end de andre ´spise-kamre´. Vi ser et spirende antal arbejds-pladser inden for det økologiske, og jeg er sikker på, at der er mere i det her. Det er et spørgsmål om at få øje på dem, der har vilje og succes og bygge videre på det.En anden af de strategiske erhvervsklyn-ger er turisme. I øjeblikket samarbejder vi med Visit Nordsjælland som udgangspunkt for at udvikle turismen. Fx arbejder vi på cykelturisme med ture ud til spisesteder, og steder man kan købe ind. I er en vigtig brik på en sådan rute.

Livsstil og miljøbelastning

DNi Tyskland og en ingeniørundersøgelse i Danmark viser, at økosamfund har et CO2 udslip der er 60 % lavere end landenes gen-nemsnit. Ser man på det økologisk fodaf-tryk (ØF), som handler om vores forbrug af ressourcer og mængden af aff ald, vi sender tilbage til naturen, viser en undersøgelse i Ithaca, USA, at de har et ØF der er 39 % lavere end det amerikanske gennemsnit. Hvad tænker du om det? HFbevidsthed, man fi nder hos jer. At der er noget ganske særligt, I vil opnå. I starter med målsætningen, hvad I vil opnå. Andre ser på midlerne. Når folk i dag investerer i vedvarende energi, er det først og frem-mest fordi der er kroner i det. I gør det fordi, der er mening med målet. Jeg er sikker på, at måden I lever på har en virkning. Det laver vi bare ikke nogen målinger på. DNalmene samfund? Hvordan kan vi sprede disse ting i forhold til at skabe ændringer på klima- og miljøområdet? HFmange områder. Der er ikke nogen, der har så ambitiøs klimapolitik som Danmark har.

mere ud

Klaus Krause, ØS’s grand old

man, beretter om tiden før år 0,

Foto: Villy Jørgensen

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

DN: Alligevel har Danmark det femte høje-ste økologiske fodaftryk i verden, kun over-gået af tre arabiske oliestater og Luxem-bourg. Livskvaliteten i økosamfundene er lige så høj som blandt almindelige dansker, men fokus er på menneskeligt fællesskab frem for materielt forbrug. Hvad kan I poli-tikere bruge denne viden til?HF: Jeg tror det er svært at sprede disse vær-dier, fordi folk køber de nemme værdier. Vi har en høj levestandard, der kræver megen energi. Al forskning viser at det eneste der virker er forbud og afgifter. Danmark er ikke et land, hvor alle hele tiden går rundt med en høj moral om at leve miljørigtigt.

Samfundsbærende blokerer

DN: Min erfaring som underviser i bære-dygtige omstillingsprocesser er, at folk skal opleve værdien af fællesskab. Der ligger nogle pædagogiske metoder i den globa-le økosamfunds- og omstillingsbevægelse, som kan bruges i kommunalt regi. Det er muligt at skabe læringsfællesskaber, hvor det enkelte menneske oplever at få mødt

sine behov på nye måder. Samtidig med at de udforsker og skaber livsstilsforandringer, der er mindre miljøbelastende. HF: Det er jeg ikke tvivl om. Problemet er, at det samfundsbærende i øjeblikket er høj-teknologisk og at vi er meget hurtige på al kommunikation. De unge mennesker lever i en verden, hvor de konstant bombarderes med kommunikation. De har mobiltelefon i den ene lomme og en Ipad i den anden. De tåler ikke pauser. Mens de spiser har de mobiltelefonen fremme og når de ser TV, har de computeren på maven. Jeg er sikker på, at de på et tidspunkt får nok, at de opdager at verden ikke er inde i compu-teren, at der er en anden verden.

Nogen er nødt til at åbne verden for de unge mennesker. De lever i en anden ver-den end fællesskabets verden. Vi har aldrig haft så mange egoister, som vi har i dag. VZ: Du er skolelærer. I LØS har vi et udvalg, der ser på hvordan økosamfundene kan blive læringsrum for folkeskoler, gymnasier og højere læreanstalter. Har du nogen råd til hvordan vi kan udvikle et sådant projekt? Hvordan kan kommunerne blive partnere i et læringstilbud, hvor økosamfund bruges som ´klasseværelse´ i undervisning i omstil-ling og bæredygtig livsstil? HF: Lignende arbejder vi på i forhold til den nye folkeskolelov, fx i forhold til natur-værksteder. Et økosamfundsværksted er en oplagt mulighed. Jeg er ikke i tvivl om, at man kan finde ud af det, men det skal være et meget veldefineret undervisningsforløb, så lærerne kan se, hvordan det kan indgå i undervisningsplanerne.

Kvalitet skal opleves

DN: Hvis vi ser 25 år tilbage, så var ØD det første økosamfund i Danmark – som jo byg-

gede på erfaringerne fra de mange bo- og arbejdsfællesskaber, der voksede frem i 70’ernes kollektivbevægelse. I dag er 27 økosamfund og fællesskaber medlem af LØS – og mange flere kunne være medlem. De bidrager på hver sin måde til at skabe et billede af fremtidens bæredygtige bosæt-telser. Hvis du ser på et mere alment plan, hvad er det så for en rolle økosamfundene kan have i forhold til det danske samfund?HF: De er trendsættere, forgangsmænd og –kvinder. Især at det kan betale sig at inve-stere i fællesskaber. Jeg tror ikke meget på salg af ideen. Det er noget der skal opleves. Her har det stor betydning af kvaliteten af det der sker, er så høj som den er i ØD. At

det fører til succes. At man kan igangsæt-te og drive en daginstitution, en skole, et erhvervshus. DN: Hvad skal vi gøre for at sælge ideen til politikerne i andre kommuner? HF: De skal lægge arealer ud, hvor det kan lade sig gøre at lave nye økosamfund. Kom-munen kan kun være planlægningsmæs-sig hjælper. Mange projekter strander på det økonomiske, hvor kommunen ikke har mulighed for at hjælpe. I en tid hvor jord-priserne har været høje, har det ikke været

nemt for ildsjælene at sætte noget i gang. Kommunerne skal være modige. Der skal være plads til de skæve tanker. Der skal være højt til loftet. Give plads til at afprøve, det der ikke er prøvet. Dem der går i andres fodspor får aldrig føringen. Derfor skal vi være villige til at løbe en risiko. Det er det, der kan udvikle en kommune. Lyt til ildsjæ-lene og støtte dem i at udvikle deres ideer. DN: Har du et råd til Dyssekilde?HF: I skal udvikle ideerne og brede dem mere ud. Gøre det mere synligt, hvad det er der foregår. At det ikke kun handler om energi og økologi, men lige så meget om de ringe der skabes i lokalsamfundet. I har meget at være stolte af!

”De har mobiltelefon i den ene lomme og en Ipad i den anden

Fakta om Dyssekilde

Beboere: 120 voksne og 65 børn

Boliger: 79 (huse/lejligheder, privat/leje)

Virksomheder: Massør/sundhed, yoga

center, kropstræning, børnepasning,

kunstnere, tømrer, murer, træfælder,

undervisning, brødfabrik og helsekost.

Ringe i lokalsamfundet: Børnehave med

24 pladser og 6 ansatte, Friskole med

120 børn og 17 ansatte. Forsamlings-

hus. Torup markedsdage hver 2. lørdag

i sommerhalvåret. Kældergalleriet.

Julemarked. Bevægelsesfestival i uge

29, Himmelstormfestival (musik) sidste

weekend i juli.

13

Den økologiske borgmesterstang

En økoficering af Stefans opskrift fra ´Den store bagedyst´

Stangen består af en wienerbrødsdej, remonce samt topping

Wienerbrødsdej

Ingredienser:• 1½ dl. koldt vand• 1 dl. kold økomælk• 1 koldt økoæg• 10 g. økogær• 450 g. koldt økomel • 50 g. rørsukker• ½ tsk. salt• 200 g. økosmør

Fremgangsmåde:

Det er vigtigt, at dejen blandes koldt og holdes så kold som muligt under hele forlø-bet for at bremse hævningen. Bland vand og mælk og rør gæren godt ud i det. Til-sæt resten og ælt det godt sammen. Nu skal dejen hvile koldt i ca. ½ time, gerne i køleskab. Med kagerullen bankes det til en firkant, der er ca. 10-12 cm på hver led. Drys evt. med lidt mel for, at det ikke hæn-ger i. Dejen skal rulles ud til en firkant på ca. 25x25 cm. og læg skiver af smør på 2/3

af dejen. Fold dejen sammen, så den tred-jedel, der ikke er smør på, foldes ind over den midterste 1/3 af dejen, som har smør på. Herefter foldes den sidste tredjedel af dejen med smør ind over de to lag, således at man får en dej med 3 lag dej og 2 lag smør. Tryk dejen flad igen til den får ca. ½ cm. tykkelse. Fold 3 gange mere og gentag processen en sidste gang. Kom dejen på køl i 20-30 minutter.

Remonce:

Ingredienser:• 100 g. økomarcipan• 4 spsk. rørsukker• 1 tsk. økovaniljesukker• 1 æggehvideFremgangsmåde:Marcipanen røres blød med æggehvide, sukker og vaniljesukker.

Den færdige borgmesterstang

Ingredienser:• 100 g. økomandler• Økoflormelis

Fremgangsmåde:

Rul dejen ud i ca. 30x50 cm og del den i 3 lige store strimler. Læg en pølse af remonce på hver strimmel ca. 2 cm fra kanten. Luk kanten henover remoncen og rul strimlen til en pølse. Gentag processen med de andre strimler. Flet pølserne løst, så der er plads til hævning. Lad stå til hævning i ca. 30 minut-ter. Bag i ca. 25-30 minutter på 180 grader. Pynt med glasur og hakkede mandler.

Server den for din borgmester og gør ham/hende mere bæredygtig.

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

*Annonce

I Frederikssund Kommune er vi i fuld gang med at udvikle Vinge, der bliver fremtidens bæredygtige by. Vi vil skabe en hel by, hvor nøgleordet er bæredygtighed.

Vinge skal være bæredygtig både miljømæssigt, socialt, kulturelt og økonomisk. Vinge får sin egen S-togsstation på Frederikssundlinjen.

Det tager omkring 40 minutter fra Vinge til København med S-toget.

NATUR. NÆRHED. NÆRVÆR.

Det første kvarter, vi bygger i Vinge, er Deltakvarteret, som er blevet bæredyg-tigheds-screenet til DGNB sølv.

Deltakvarteret får varieret bebyggelse og boliger til mange forskellige mennesker.

Vi arbejder på at omdanne nogle af de omkringliggende marker til nyttehaver, så Vinges fremtidige beboere kan bidra-ge til den lokale produktion af fødevarer.

Vi vil rigtig gerne have bofællesskaber i Vinge. Værdisæt, størrelse og arkitektur afhænger af de fællesskaber, som slår sig ned i Vinge. Byggeriet skal være tæt og bæredygtigt. Det går vi ikke på kom-promis med.

www.byenvinge.dk

www.facebook.com/byenvinge

vinge@frederikssund.dk

”FreDerIKSSuND KommuNe VIl GerNe hjælpe jer meD at Komme GoDt I GaNG”

15

SOMMERLYST – En bæredygtig bydel i Rødding

To familier drømmer om at lave en bæredygtig bydel i cykelafstand fra Rødding.Kontakt dem hvis du vil være med til at lave Sønderjyllands første økosamfund.

Af Nikolaj og Laila Hygebjerg

V i drømmer om at skabe en unik bæredygtig bydel bestå- ende af 10-20 familieboliger på et område, på ca. 5 ha.

Hver bolig skal have en mindre grund til at bygge på i kombination med et stort fællesareal til mindre dyrehold, køkken-have, fælleshus m.m. Formålet er at skabe et harmonisk område hvor 10-20 familier kan bygge bæredygtige boliger i alternati-ve byggematerialer. Vi ønsker at samle en række familier som kan stå sammen om en række værdier og ambitioner.

Gældfrihed

Vi forestiller os, at de fl este vil bygge helt eller delvist selv. Grunden til dette er, at man så kan være helt eller stort set gæld-fri. Derved slipper vi for den gældsfælde, som mange danskere sætter sig selv i, og som vil fastlåse vores familier i et krav om to fuldtidslønninger for at kunne betale for opretholdelsen af vores livsstil. Det er realistisk at bygge for imellem 500.000-1.000.000 kr. alt inkl., hvis man bru-ger alternative materialer som muslinger, halm, ler, træ m.m., og man selv lægger en stor del af arbejdstimerne. Med så lave inve-steringer er det muligt, at holde gælden på

et minimum og dermed klare månedlige boligudgifter under 5.000-10.000 kr. Ved at holde udgifterne nede giver det bedre tid til børn/familie og interesser som for-eningsliv og frivilligt arbejde.

Fællesskab

Vi ønsker at skabe et harmonisk fællesskab, hvor vi kan være fælles om værdigrundla-get. Vi ønsker en høj grad af selvforsyning, et minimum af affald, biologisk spilde-vandsrensning, vedvarende energiløs-ninger og fællesindkøb af bæredygtige, økologiske, lokale produkter. Vi forestiller os at der er plads til dyrehold, køkkenhave, frugthave, fælleshus, fællesspisning lege-plads m.m. Området skal være bilfrit, så vi skaber rammerne for at børn kan færdes frit og trygt.

Alternativt byggeri

Vi er tilhængere af alternative byggema-terialer og metoder. Dels er det billigt og de skaber et langt sundere indeklima med åndbare og giftfrie boliger. Herudover giver de en uendelig frihed i designprocessen, så det kan blive langt mere spændende og smukke boliger. Desuden ønsker

vi at skabe en fælles bydel hvor man inspire-rer og hjælper hinanden i byggeprocessen.

Selvstændigt erhverv

Vi drømmer om en livsstil, hvor vi er fri for at pendle på arbejde og køre mange unø-dige kilometer i bil. Vi ønsker at bydelen skal ligge i cykelafstand til Rødding. Den skal understøtte at en stor del af beboer-ne har selvstændigt erhverv i bydelen, så det bliver en bydel med liv om dagen. Vi ønsker at alle familier har et selvstændigt erhverv, som understøtter, at man kan tiltrække gæster til byen. Det kunne være kunsthåndværk med åbent værksted, café, økobutik, musiker, sundhedsklinik, kur-susudbyder eller andet som kan tiltrække kunder og give bydelen en profi l udadtil. Vi ønsker at Sommerlyst bliver en bydel som lokalsamfundets borgere har lyst til at bruge og er en naturlig del af.

Spændende bebyggelse i smukke omgivelser

Erfaringerne fra andre økosamfund viser at vi kan stille høje krav til beboernes kreativi-

tet og engagement. Alternativt byggeri åbner mulighederne for unik arki-

tektur. Vi ønsker at skabe

Dyssekilde, billede er lånt fra

Sommerlysts prospekt

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

en bydel med spændende, utraditionelle bygninger, som vil indbyde til at lokalbe-folkningen og gæster besøger området og bliver inspirerede. Vi vil tidligt i fasen tage en landskabsarkitekt med i planlægningen, så området fra starten af bliver projekte-ret optimalt. Vi ønsker hurtigst muligt at undgå byggepladsfornemmelse og skabe et hyggeligt miljø med naturlige pilehegn og et minimum af byggerod. Første etape i bydelen vil blive at skabe infrastruktur med veje, stier og beplantning. Næste etape vil blive fælleshuset, som skal være omdrejningspunktet for hele bydelen. Først herefter ønsker vi at igangsætte familier-nes egne boliger. Vi har i fl ere økosamfund oplevet, at års byggeri har resulteret i en konstant stemning af byggeplads og rod. Vi vil samle byggematerialer og andet, som kan rode, i bestemte områder så det ikke generer beboere og gæster.

Beliggenhed

Vi ønsker at placere den bæredygtige bydel i forbindelse med Rødding By. Byens frisko-le vil være det naturlige omdrejningspunkt, for de familier der flytter til bydelen. Vi

ønsker derfor at bo i gå- eller cykelafstand til friskolen

og midtbyen.

Samtidig ønsker vi stadig en vis grad af landlig stemning uden generende trafi k. Sidst men ikke mindst, ønsker vi at ligge tæt ved en indfaldsvej til Rødding, da en af hovedvisionerne er at skabe en åben bydel med mindre erhverv som kunsthåndværk, behandlere, gårdbutik m.m. Derfor har vi udvalgt en mark, som står til salg ved Sommerlystskoven, idet den dækker alle aspekter. Den ligger ugenert fra trafi k og anden bebyggelse, den ligger 5 minutters cykeltur fra bymidten og tæt på Gram Landevej, så turister og gæster nemt kan fi nde bydelen. Gram, med Gram Slot

som økologisk centrum, tiltrækker hvert år mange tusinde besøgende. Mange af disse vil kunne fi nde Sommerlyst interessant at besøge.

Lokalsamfundet

Hvad betyder det for Rødding by og Vejen Kommune? Kommunen og Rødding by kan høste stort udbytte af at understøtte etableringen af en bæredygtig bydel i Rød-ding. Sommerlyst - den bæredygtige bydel i Rødding vil blive Sønderjyllands første såkaldte ’økosamfund’. Dermed har Vejen kommune en chance for at markedsføre sig som en dynamisk, fremadtænkende kommune med fokus på bæredygtighed

og kvalitet i hverdagen.Erfaringer fra andre økosamfund

er, at man har været i stand til at tiltrække unge stærke familier fra hele landsdelen. Tanken om at bygge selv, og bo i et fæl-lesskab som baserer sig på kvalitet og trivsel, tiltaler en bevidst og selvstændig type men-nesker. Dette bør være en attraktiv gruppe tilfl yttere for en lille by som Rødding, som kæmper med, at de unge fl ytter væk.

Kommunens visioner

„Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst”, skriver Vejen om kom-

munens vision, mission og værdier. Som-merlyst vil tiltrække unge, stærke familier fra andre dele af landet, som vil se Rød-dings nye profi l indenfor det bæredygtige som et udtryk for en attraktiv kommune. Samtidig deler vi værdigrundlag med kom-munen, da ordene trivsel, kvalitet og vækst er grundlæggende værdier som vi ønsker at bygge Sommerlyst på.„Lokalt vil vi udvikle os dynamisk med respekt for natur og bymiljøer”. Sommerlyst vil tiltrække nye borgere og virksomheder. Igen passer dette præcist med vores ønsker og visioner for bydelen. Vi ønsker at vise, at man ved at bygge alternativt kan bygge med respekt for naturen og skabe helt nye bymiljøer. Vi ønsker at tiltrække nye famili-er, som deler vores værdigrundlag, og som

” Sommerlyst vil tiltrække nye borgere

17

ønsker at starte egne virksomheder, så Rød-ding kan sprudle af energi og foretagsom-hed i stedet for at sygne hen, som man kan frygte den vil komme til, set i forhold til, at der står flere og flere butikslokaler tomme.

Hvem er vi?

Laila og Nikolaj Hygebjerg og vores to børn (Frederik og Viktor på 12 og 7 år) samt Abdullah på 19 år (der som 12 årig kom til Danmark fra Afghanistan og siden er blevet en del af vores familie). Vi bor i Rødding og arbejder på Rødding Højskole.Pia og Lars Hermansen og vores tre hjem-meboende teenagere på 15, 17 og 19 år. Vi bor ved Jels Sø og arbejder på Rødding Friskole og i Vejen kommune.Har du lyst til at være med eller få vores prospekt tilsendt er du velkommen til at kontakte os!Nikolaj og Laila Hygebjerg, Flors Alle 1, 6630 Rødding, Tlf: 41411505, email: nikolaj@gamesinc.dk

*Annonce

Drømmer du om

bofællesskab? Så flyt til Odsherred

I Odsherred er der flere byggegrunde til salg, der er udlagt til bæredygtige bofællesskaber.

Så går du med en drøm om at bo i eller etablere et bofællesskab, og synes du det vil være fint med kommunens håndholdte service, så kig ind på www.odsherred.dk/bo eller ring til bofællesskabs-kontoret på 59 66 68 29.

Vi hjælper dig gennem hele processen.

Efterårsseminar på Munksøgård

25.-26. oktober 2014

• Hvad er betydningsfuldt for økosamfun-dene i de kommende år?

• Hvordan kan et øget samarbejde styrke økosamfundenes og andre fællesskabers udvikling?

• Hvad vil økosamfundene med LØS, og hvad skal LØS kunne?

På generalforsamlingen blev det vedta-get, at foreningen skal udarbejde en stra-tegiplan. Baggrunden er, at LØS i disse år indgår i mange nye samarbejdsrelationer. For at sikre at foreningens identitet og stra-tegi står stærkt, er der brug for at opdatere

foreningens vision, formål og mission, så den er tidssvarende og retningsgivende i forhold til de kommende års udfordringer.

Vi håber at alle fællesskaber vil bidrage til strategien, således at den bliver forbundet med jeres visioner og samspil med omver-denen. Til februar sendes forslaget til debat i fællesskaberne, for derefter at blive ved-taget på årsmødet den 10.-12. april 2015.

Det er gratis at deltage. Tilmelding via www.okosamfund.dk/kalen-der/loes-efteraarsseminar/

Bestyrelsen

TIDSPLAN

Sommer 2013 Etablering af gruppen omkring ’Den bæredygtige bydel’

Efterår 2013 Visioner og principper fastlagt

Januar 2014 Sommerlyst grunden fundet interessant til projektet

Februar 2014 Indgå i dialog med kommunen og sælger

Efterår2014 Åbne projektet for udefrakommende interesserede

2015 Dialog med Røddings borgere. For-håbentlig godkendelse af området til alternativ bebyggelse. Tegninger til huse udføres og bygge-planer godkendes

Forår 2016 Påbegyndelse af fælleshus og derefter de første 10 boliger

2018 Evt. påbegyndelse af fase 2: 10 boliger mere

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Livsstilsforandringer som Klimastrategi

Ditlev Nissen, formand, Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

Ø kosamfund er bosættelser der inkludere alle dele af livet: Alle aldre, kultur, arbejds- liv, produktion m.m. De

bestræber sig på at integrere menneskelig aktivitet i det naturlige miljø på skånsom vis. Energiforbrug og miljøbelastning søges konstant nedbragt. Målet er at skabe en udvikling, der sikrer gode livsbetingelser for fremtidige generationer.

Fremtidslaboratorier

Økosamfund er levende fremtidslaborato-rier for en bæredygtig fremtid. De udvikler sig i en spiralbevægelse. Fra den enkeltes ønske om at leve et godt liv i bæredygtige omgivelser, til at udfolde visionen i sam-arbejde med andre. Købe jord, lave lokal-plan, byggemodne (ofte med biologisk vandrensning), bygge huse og fælleshus. Deltage i fællesspisning, arbejdsdage og festlighed. Børnefamilierne engageres i (etablering af ) børnehave og skole. Når basisstrukturerne er på plads spirer kul-turcaféer og markedsdage m.m.. Drift og selvforvaltning bygger primært på frivillighed. Selv-forsyning og virksomheder vokser frem og bliver til nye arbejdspladser. Lev og lær er et centralt princip, både i udvik-ling af fællesskabet og i kurser i ’design af økosamfund’, som flere økosamfund udbyder i samarbej-de med LØS. Konflikter er en naturlig del af det at bo og leve i fællesskab. Nogle fælles-skaber er plaget af kon-fl ikter, mens andre vokser gennem dem. Det kan se ud til, at fællesskaber der lider af konfl ikter primært har fokus på den økologiske og økonomiske

dimension, mens fællesskaber der også rummer den sociale og åndelige dimension, synes at vokse gennem konfl ikter.En ingeniørundersøgelse i tre danske øko-samfund fra 2009 viser, at CO2 udslippet er 60 % under det danske gennemsnit. Uni-versitetsstudier fra Tyskland viser, at Sieben Linden har et CO2 udslip på 30 % af det tyske gennemsnit. Studier i Skotland viser, at Findhorn har et økologisk fodaftryk på 50% af det britiske gennemsnit.

Bæredygtighedshjulet

Et økosamfund kan anskues som bestå-ende af fire dimensioner, illustreret af bæredygtighedshjulet. Ideelt set vægtes hver dimension lige, men der fi ndes end-nu ingen ideelle økosamfund. De fleste rummer alle fi re dimensioner, men i vidt forskellig grad og udtrykt på mangfoldige måder. Bæredygtighedshjulet er et billede på indholdet i Ecovillage Design Education,

en lev og lær uddannelse udviklet i Gaia Education (udspringer af Global Ecovil-lage Network). Uddannelsen blev i 2010 anerkendt af FN i forbindelse med 10-året for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Bæredygtighedshjulet kan også bruges som et udviklingsværktøj for lokalsamfund der ønsker at fremme omstilling til bære-dygtighed.

Ressourcecentre

For 20 år siden var mange kommuner skep-tiske over for økosamfund. De var bekymret for om det skulle blive til et nyt Christiania. Efterhånden har kommunerne fundet ud af, at økosamfundene er en ressource for lokalområdet. Et eksempel er Dyssekilde der er den 5. klynge i Halsnæs kommunes erhvervsstrategi. Odsherred kommune har etableret et bosætningskontor, med det formål at tiltrække grønne fællesskaber til kommunen. I LØS drømmer vi om, at universiteterne vil

lave et tværfagligt forskningsprojekt med Ph.d.-studerende fra 10-20 fakulteter,

med henblik på at undersøge økosamfundenes ´effekt´ i

forhold til energiforbrug, miljøbelastning, livsstilsfor-andringer, økonomi, social

kapital, nye velfærdsformer og meget mere. Det vil give indsigt i hvad verden kan lære af mere end 25 års bor-gerdrevne sociale eksperimenter!

Teksten er introdukti-onen til en artikel jeg

præsenterede på den 6. Living Knowledge Confe-

rence på Aalborg Universi-tet i april måned. Artiklen

kan læses på www.okosamfund.dk/livsstils-

forandringer-som-klimastrategi.

(etablering af ) børnehave og skole. Når basisstrukturerne er på plads spirer kul-turcaféer og markedsdage m.m.. Drift og selvforvaltning bygger primært på frivillighed. Selv-forsyning og virksomheder vokser frem og bliver til nye arbejdspladser. Lev

skaber er plaget af kon-fl ikter, mens andre vokser gennem dem. Det kan se ud til, at fællesskaber der lider af konfl ikter primært har fokus på den økologiske og økonomiske

I LØS drømmer vi om, at universiteterne vil lave et tværfagligt forskningsprojekt med

Ph.d.-studerende fra 10-20 fakulteter, med henblik på at undersøge

økosamfundenes ´effekt´ i forhold til energiforbrug, miljøbelastning, livsstilsfor-andringer, økonomi, social

kapital, nye velfærdsformer og meget mere. Det vil

præsenterede på den 6. Living Knowledge Confe-

rence på Aalborg Universi-tet i april måned. Artiklen

kan læses på www.okosamfund.dk/livsstils-

forandringer-som-klimastrategi.

19

Økosamfund kan medvirke til at transformere landdistrikterne

I maj blev ECOLISE stiftet af en koalition af europæiske organisationer. Formålet er at fremme og støtte lokalsamfund i deres bestræbelser på, at opbygge veje til en bæredygtig fremtid.

Af Robert HallOversat af Anne Moloney og Ditlev Nissen

H vordan omstiller vi til bæredyg- tige samfund? Det kan virke som en så enorm opgave, at det er nemt at blive pessimi-

stisk, når jeg tænker på opgavens omfang. Jeg er dog en evig optimist og ser at natu-ren har en utrolig modstandsdygtighed og menneskene har en evne til hurtigt at skifte perspektiv og adfærd. Der har været talt om, at vi er på vej ind i en æra, hvor mainstream samfundet er klar til økosamfundenes budskab. Jeg tror, de er ved at være klar. Men jeg tvivler på, hvor meget strukturerne, i det snart forældede samfund, kan bruge vores idéer. Økosam-funds-, omstillings-, permakulturbevægel-sen og mange andre grønne foreninger og initiativer, har brug for at blive mere synlige for hinanden. Vi skal udveksle og samarbej-de, vokse med og ind i hinanden, og såle-des udvikle os i fællesskab. Det handler om, at vi atter forener os med vores biosfære, at vi genovervejer vores personlige værdier om, hvad der giver livskvalitet og hvad der føles etisk korrekt. Det er ikke noget, der kan ske alene gennem dekreter fra et parla-ment eller via virksomheders beslutninger. Ændringen sker først inde i os. Derefter sker den lokalt.

Ny europæisk NGO

Økosamfund er en vigtig del af løsningen, og de er ved at slå rod. Men de er ikke den eneste løsning. Snarere har økosamfunde-ne i landdistrikterne brug for at knytte bånd til de bymæssige øko-kvarterer, for derved at omstille området mellem land og by. Vi er allerede i færd med dette. I maj måned blev ECOLISE (European Network for Com-munity-led Initiatives on Climate Change and Sustainability) stiftet af en koalition af

organisationer, der beskæftiger sig med at fremme og støtte lokalsamfund i Europa, i deres bestræbelser på at opbygge veje til en bæredygtig fremtid.ECOLISE var en idé, der blev født ud af en rapport fra den belgiske ngo AIEDL. Af den-ne rapport fremgår det, at de bevægelser som gør det virkelige arbejde vedrørende klimaændringer og bæredygtighed, ikke var koordinerede og ikke havde kendskab til hinandens initiativer. De var individuelt for svage til at have en dialog med eller få støtte fra nationale og europæiske institu-tioner. ECOLISE, der har sæde i Bruxelles, er stiftet af 25 organisationer fra hele Europa. GEN Europe, GEN International (GEN: Glo-bale Ecovillage Network), Gaia Education, Permakultur England, Transition Network, og ICLEI (Local Governments for Sustaina-bility) er sammen med Landsforeningen for Økosamfund blandt stifterne af ECOLISE.

Økosamfundene har en unik rolle

I dette samarbejde har økosamfundene en unik og vigtig rolle. De kan være med til

at modvirke affolkning og degeneration af landdistrikterne, ved at medvirke til tilflyt-ning og til at regenerere jordens historiske frugtbarhed. Selvom det lyder udfordrende, må man forstå hvad det er øko-landsbyboer har at tilbyde landdistrikterne. Økosamfund, der skabes af tilflyttere, er en saltvandsind-sprøjtning til de landdistrikter, hvor de er placeret. Tilflytterne, hvis referencerammer kommer fra byerne eller fra andre lande, lærer den lokale kultur og sprog at kende, for derefter at interagere og være involve-ret i det omgivende samfund. Mange af tilflytterne er motiverede og ofte dygtige personer, med visioner om et bed-re samfund. For at bo og arbejde i et øko-samfund hvor fællesskab og samarbejde er de fremtrædende værdier, må de være i stand til at bruge sociale værktøjer og være rede til at lære nye sociale færdigheder. I og med at næsten alle økolandsbyer har til formål at tjene det bredere samfund, har mange af beboerne en god, unik indsigt i

Lokal honning, Fotograf: Clara Cortadelles, Suderbyn

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

landdistrikternes potentiale, så de er i stand til at bruge bæredygtighedens potentialer og de nuværende nicher som lokale udvik-lingsmuligheder.

To misforståelser

Den katalytiske rolle, som økosamfunde-ne har i udviklingen landdistrikterne, er hæmmet af to misforståelser. Den ene er, at mange økolandsbyboere ser virksom-heder som en del af problemet og ikke som en del af løsningen. Det skyldes at megen ødelæggelse af jorden er forvoldt af store selskaber i deres jagt på kortsig-tede overskud. Men erhvervsliv kan også være fuldt bæredygtig og socialt ansvarligt. Rundt om i Europa ses mange eksempler på økolandsbyer der bidrager til den globale omstilling ved at igangsætte initiativer, der skaber lokale arbejdspladser samtidig med at økologi og biodiversitet vinder frem. Det afgørende er, at disse virksomheder bygger på de helbredende værdier som økosam-fundsbevægelsen har udviklet igennem de sidste 20-30 år. Eksempler på dette er beskrevet i håndbogen ´The Enterprising Ecovillager: Achieving Community Devel-opment through Innovative Green Entre-preneurship´, der kan downloades gratis på balticecovillages.eu.Den anden misforståelse er økolandsby-ernes relationer med kommunerne. Jeg er selv byrådsmedlem på Gotland, og jeg er klar over at vi ikke fuldt ud ´walk the talk´

med hensyn til vores værdier. For eksempel har jeg som byrådsmedlem kun indgivet ét forslag til at øge Gotlands resiliens. Jeg har været for passiv i spørgsmålet om, at kom-munens medarbejdere og politikere får dækket deres udgifter til brændstof, hvis de kører til møde i bil, men intet hvis de går eller cykler. Jeg fik heller ikke sat mine tanker om en politisk styringsproces, der er karakteriseret ved dialog og inklusion på dagsordenen. Jeg ser det som GEN og ECOLISE’s rolle, at sætte den slags på dags-ordenen og sørge for at de metoder der udvikles i økosamfundene, bliver afprøvet i kommunerne. Der bør vi være mere dags-ordensættende. Jeg mener, at økosamfundenes visionspro-cesser skal udvides, så de rækker ud over økolandsbyen og forholder sig til, hvordan de kan medvirke til, at deres kommune bliver mere aktive i omstillingen til bæredygtighed. Ligeledes har kommunerne brug for at vide, at økosamfundene har sådanne ambitioner. De fleste kommuner vil glæde sig over at have et eller flere, engagerede lokalsamfund, der bidrager til opfyldelsen af kommunens næsten universelle og ofte høje, og sjældent realiserede, mål for bæredygtighed.

Økosamfund er innovationscentre

Som byrådsmedlem og som Gotlands repræ-sentant i SEKOM, den svenske sammenslut-ning af Øko-kommuner (sekom.se), har jeg altid fastholdt, at ethvert landdistrikt

skal have en økolandsby. Kommunerne bør se økolandsbyerne som innovationscen-tre for bæredygtig udvikling til gavn for udvikling af landdistrikterne. Den opgave er noget som de nationale økosamfundsnet-værk bør arbejde med i forhold til landenes kommunale organisationer (Kommunernes Landsforening). Jeg er sikker på at alle nati-onale netværk vil værdsætte henvendel-ser fra kommuner, der endnu ikke har en økolandsby. En af ECOLISE’s opgaver er, at bakke op om disse netværk, således er vi kan fremme omstillingen til bæredygtige samfund.

Robert Hall er en af grundlæggerne af Suderbyn Permakultur Ecovillage på Gotland. Han tog initiativ til at genoplive Njord, den oprindeli-ge svenske økosamfundsforening grundlagt i slutningen af 1980’erne og som nu kaldes Ekobyernes Riksorganisation (ekobyar.se). Han har været med til at virkeliggøre Baltic Ecovillage Network i april 2013 og ECOLISE (ecolise.eu) i 2014. Robert blev på general-forsamlingen i juli 2014 valgt som en af GEN Europes to generalsekretærer.

Efterår er svampetid, Fotograf: Clara Cortadelles,

Suderbyn

21

Karise Permatopia – et erhvervsinitiativ

Andelskassen JAK er initiativtager til Karise Permatopia – et b.redygtigt bolig- og landbrugsfællesskabmed eget forsyningsanl.g. Der er venteliste til de almene boliger, men stadig ledige ejer- og andelsboliger

Beboerinvolveringen er i fuld gang. 80 husstande flytter ind for.ret 2016.

Af Mikkel Klinge Nielsen,Udviklingschef i Andelskassen JAK

K arise Permatopia skal etableres på landbrugsejendommen Jørslevlyst, som grænser op til den sydligste del af Karise by,

beliggende mellem Køge og Faxe Ladeplads. Andelskassen JAK overtog stedet efter en kun-de, som var gået konkurs. Efterfølgende har Faxe Kommune givet mulighed for at inddra-ge ca. 4 af grundens nordligste hektarer i byzonen til beboelse. I slutningen af 2012 gik Andelskassen JAK i gang med udviklin-gen af Karise Permatopia.Fra starten ønskede Andelskassen JAK at skabe et moderne og i alle henseender bæredygtigt bolig- og landbrugsfælles-skab på Jørslevlyst. I januar 2013 forelå det første skitseprojekt – udarbejdet i samar-bejde med bl.a. permakulturdesigner Tony Andersen. Foråret 2013 gik med møder i København og Køge med interesserede husstande, åbent hus-arrangementer på Jørslevlyst – og videreudvikling af projek-tet. I juli 2013 blev det klart, at de fleste interesserede husstande foretrak en nøg-lefærdig løsning.

I efteråret 2013 samlede Andelskassen JAK en større rådgivergruppe, som skulle hjæl-pe med videreudviklingen og etableringen. De første skitseprojekter opererede kun med andelsboliger. Mange af de interes-serede husstande ville dog allerhelst bo til leje. Desuden ville det lette etableringen betragteligt at få et alment boligselskab som bygherre. Så Andelskassen JAK tog kontakt til Boligselskabet Sjælland – som jo har rigtig gode erfaringer med deres lejeboliger på Munksøgård.De første skitseforslag for boligbebyggel-sen var miljømæssigt set fantastiske, men havde en række arkitektoniske svagheder og byggetekniske udfordringer – sidst-nævnte især for almene boligselskaber. Et andet arkitektfirma kom til og udarbejdede et nyt skitseforslag til boligerne, som gav

positive tilbagemeldinger fra mange inte-resserede husstande og fik Boligselskabet Sjælland til at melde sig på banen. I april 2014 sagde Nordisk Folkecenter for Vedva-rende Energi ja til at etablere en ny afdeling i Karise Permatopia – og bl.a. deltage aktivt i driften af landbruget og forsyningsanlægget.Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Han-sen har udvist stor interesse og velvilje for Karise Permatopia. Han var med til åbent hus på Jørslevlyst en søndag i juni 2013, hvor han sammen med nogle af de interes-serede husstande vadede rundt på grun-den en times tid og fik fortalt en masse om planerne. I marts 2014 blev der afholdt bor-

germøde i Karise om Karise Permatopia – fremmødet var imponerende og responsen fra borgerne meget positiv. I maj 2014 blev Faxe Byråd introduceret for projektet. Ved den lejlighed omtalte borgmesteren en for-deling med 60% almene lejeboliger som en mulighed. Boligselskabet vil gerne bygge 50 boliger – og helst flere. I skrivende stund (august 2014) er budgetforhandlingerne i Faxe Kommune i fuld gang – og håbet er, at byrådet allerede i den forbindelse afsætter midler i budgettet til at støtte opførelsen af mindst 50 almene boliger. Faxe Kommu-ne gik i gang med lokalplanen for Karise Permatopia i marts 2014 og den forventes

Hvad er Karise Permatopia?

Karise Permatopia er et bæredygtigt bolig- og landbrugsfællesskab under etablering i

Karise – med indflytning foråret 2016. Det kommer til at ligge på en 29 hektar stor land-

brugsejendom, hvoraf 14 hektar er skov. Det kommer til at bestå af en boligbebyggelse

med 80 moderne, åndbare og økologiske rækkehuse (40 almene lejeboliger, 20 ejer- og 20

andelsboliger), en gård med fællesfaciliteter, samt et økologisk og fossilfrit landbrug og et

forsyningsanlæg baseret på vedvarende energi og ressourcekredsløb (se side 28).

Rækkehusene placeres naturskønt op til skov, æbleplantager og græsareal – og bliver i 1-2

etager og alle med egen have. Boligstørrelserne bliver 65, 85, 115 og 130 m². Lejeboligernes

husleje bliver ca. 4.600-9.200 kr. pr. md. eksklusive forsyning. Ejerboligerne kommer ca. til at

koste 1,3-2,5 mio. kr. og andelsbeviserne ca. 260.000-500.000 kr. Der kommer fælles spise-/

festsal, storkøkken, vaskeri, legerum og gæsteværelser i gårdens stuehus.

Landbruget og forsyningsanlægget organiseres som et andelsselskab. Landbruget vil gøre

beboerne i selvforsynende med lokale fødevarer – og desuden levere en overskudsprodukti-

on. Forsyningsanlægget leverer el, varme, biogas (til madlavning) til boligerne og gården,

samt tager hånd om det organiske affald, regn- og spildevandet. Andelsselskabet har også

gårdbutik, café, kontorfællesskab, diverse værksteder, samt dele-elbilordning. Alle ejerbolig-

og andelsbolig-husstande skal være andelshavere. De lejebolig-husstande, som ikke vil være

andelshavere, skal betale markedsprisen til andelsselskabet.

Der skal ansættes 2 permakultur-kyndige landmænd til at lede og fordele landbrugsarbejdet

og 1 tekniker til at drive forsyningsanlægget – alle 3 skal bo i Karise Permatopia. Husstande,

der er andelshavere i andelsselskabet, er forpligtet til at hjælpe til med driften nogle få timer

pr. uge pr. beboer. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi får kontor i Karise Permatopia

og deltager aktivt i driften af andelsselskabet.

Læs mere om Karise Permatopia på permatopia.dk

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

endeligt godkendt til januar 2015 – ikke før dér skal byrådet tage endelig stilling til hvor mange almene boliger de vil støtte.P.t. er jorden bortforpagtet. Fra foråret 2015 starter omlægningen af landbruget for alvor. I den forbindelse vil der i januar-febru-ar 2015 blive arrangeret permakulturcertifi-katkursus for alle interesserede kommende

beboere. I maj 2015 starter renoveringen af gårdens stuehus. Efter sommerferien 2015 starter boligbyggeriet og etableringen af forsyningsanlægget.I april 2014 blev der åbnet op for at man kunne skrive sig op til en bolig i Karise Permatopia. På under halvanden måned havde 80 husstande skrevet sig op. I skri-vende stund er der venteliste til de alme-

ne lejeboliger, men stadig ledige ejer- og andelsboliger. De opskrevne husstande er en god blanding af unge uden børn, bør-nefamilier, midaldrende og 65+.I juni 2014 blev alle de opskrevne husstan-de inviteret til en beboerinvolveringsdag i Karise – bl.a. med indlæg af borgmesteren og kommunaldirektøren og en rundvisning

på Jørslevlyst. I august blev der afholdt endnu en beboerinvolveringsdag – denne gang på Svanholm for bl.a. at blive beriget med deres erfaringer med at være et pro-duktionsfællesskab. I Karise Permatopia forventes alle husstande at skulle bidrage til driften af landbruget og forsyningsan-lægget. I september afholdes en beboerin-volveringsdag på Munksøgård – bl.a. med

boligformer på dagsorden, da Munksøgård består af en blanding af almene lejeboliger, ejer- og andelsboliger. I oktober er der afsat en forlænget weekend til at de opskrevne husstande kan mødes i deres arbejdsgrup-per og sparre med de forskellige rådgivere. Nok er Andelskassen JAK primus motor i projektet, men det er altafgørende, at de 80 husstande indholdsmæssigt hurtigt får gjort projektet til deres eget og inden ind-flytningen foråret 2016 socialt udgør en velfungerende gruppe. I november 2014 afholdes endnu en beboerinvolverings-dag hvor Permatopias værdiggrundlag og beslutningsstruktur er på dagsordenen, sammen med planlægningen af forårets beboerinvolvering. I dette arbejde er det en stor fordel at have Ditlev Nissen (Invol-vering.Nu), en erfaren økosamfundsmand og procesfacilitator, som tovholder for beboerinvolveringsprocessen.

”Det blev hurtigt klart, at de fleste intresserede husstande foretrak en

nøglefærdig løsning

Projektgruppen

Andelskassen JAK, Boligselskabet

Sjælland, House Arkitekter, ingeniørfir-

maet Danakon, biogasfirmaet Nordic

BioEnergy, Nordisk Folkecenter for Ved-

varende Energi, permakulturdesigner

Tony Andersen og entreprenørfirmaet

Egen Vinding og Datter arbejder sam-

men om udviklingen og etableringen

af Karise Permatopia. LØS’s formand,

Ditlev Nissen, faciliterer beboerinvol-

veringsprocessen.

Bo Læssøe fortæller om at

drive landbrug i fællesskab.

Foto: Ditlev Nissen

Bilag 2Oversigtplan 1:2500House Arkitekterne Juni 2014

I. Boliger

II. Teknisk anlæg

III. Gården

IV. Frugtplantage

V. Fredskov

VI. Landbrug

VII. Planteskole/Landbrug

23

På Samsø var en pige…

Og cirka 400 andre deltagere da Landsforeningen forøkosamfund sammen med yderligere fire grønne foreninger holdt årsmøde 4.-6. april.

Af Helle V. Petersen

A llerede færgeoverfarten fra Kalund-borg til Kolby Kås fredag for-middag varslede nogle inten-sive dage i bæredygtighedens

fortegn. Rygsække, smilende ansigter, nys-gerrige forespørgsler om tilhørsforhold og ivrige snakke da først sociale formalia var overstået prægede turen. Alle virkede for-ventningsfulde og oplagte. Række efter række af cykler ventede på

havnen i Kolby Kås. Nogle hjælpsomme samsinge havde på færgen tilbudt at køre bagagen til basen for årsmødet, en gymna-stiksal og skole i Tranebjerg, så det var i højt humør at klumper af mennesker i bevæ-gelse satte kursen mod målet. Cykelturen førte os gennem små byer med gamle huse i bindingsværk, åbne marker overvåget af mørke, drivende skyer og en gennemtræn-gende ro.I Tranebjerg var der mere liv. Samsøs hoved-by havde blandt meget andet flere hyg-gelige caféer, hvor noget af cykelfolket ret

hurtigt slog sig ned. Andre installerede sig på skolen. Her var de praktiske forberedel-ser i fuld gang. Logistikken skulle tjekkes og være på plads når der skulle serveres tre måltider om dagen til over 400 mennesker. Vi havde fået besked på at medbringe krus, glas og tallerkener hjemmefra. Alt service blev sat på bænke langs ribberne i gymna-stiksalen og da Trine Krebs, forkvinde for foreningen Praktisk Økologi, senere bød

velkommen, blev vi bedt om at give slip og lade flowet få overtaget og have tillid til at vi nok skulle få vores ting med hjem igen. Overnatningen foregik flere steder på øen, så nogle satte sig igen i sadlen og kørte afsted for at gøre deres sovepladser klar. Bestyrelsesmedlemmerne i LØS gik til lækre, nyindrettede lokaler i centrum af Trane-bjerg som huser det fantastiske initiativ, Økologisk Samsø. Her har en gruppe af lokale ildsjæle på bare et år fået skabt en

fond der yder økonomisk støtte til nyetab-lerede økologiske landmænd. Økologisk Samsø var også drivkraften bag salg af drik-kevarer og mundgodt under hele årsmødet og overskuddet gik til foreningen. Efter aftensmad fredag bød frontfigurerne for de fire grønne foreninger velkommen. Det har været et stort arbejde med mange møder, så det var med stolthed og glæde at årsmødet blev skudt officielt i gang. Efterfølgende gik Samsøs borgmester på scenen og dernæst Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi. Begge holdt nogle meget inspirerende oplæg som end-nu engang den dag slog fast, at på Samsø foregår der ting og sager som er værd at holde øje med og lade sig inspirere af. Aftenen sluttede festligt af med indmarch af Samsøs syngepiger og så drog vi hver især trætte gennem aftenmørket mod den hårdt tiltrængte søvn.Lørdag stod vi op til et tætpakket pro-gram. Workshops, generalforsamlinger i de respektive foreninger, gallamiddag og fest. Det havde været svært at vælge mel-lem det bugnende tilbud af workshops, der rummede både brændstof til hjerne, hjerte og hånd. Mit valg faldt på en prak-tisk orienteret workshop som handlede om regnvandsopsamling samt en meditations-workshop baseret på konceptet Breathe Smart. Begge var spændende og kunne bruges helt konkret i hverdagen. Det var med funklende klar hjerne jeg drog mod LØS’ generalforsamling, hvor vi til vores store glæde hurtigt fik valgt nye bestyrel-sesmedlemmer. Så var der fest! Alle var glade og lettede efter veloverståede generalforsamlinger, så allerede under middagen var stemningen

Velsmagende økologisk øl fra Samsø Bryghus,

Foto: Ditlev Nissen

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

høj. Vi var alle bevidste og taknemmelige over at denne begivenhed var helt unik og baseret på et enestående samarbejde mellem de forskellige foreninger. Steen Møller, initiativtager til og bosiddende på Friland, holdt en spontan tale der udtrykte denne taknemmelighed. Meget rørende. Musikken gik på og alle var danseglade. Så danseglade, at da tre LØSfolk midt på nat-

ten satte sig i sadlen og med slingrende stil satte kursen mod sovestedet fire kilometer væk, var dansegulvet stadig vel besøgt.Søndag efter morgenmaden var der igen workshop. Op på sadlen endnu engang og afsted til Bent og hans køer, der hele årsmødet var leverandører til smør og ost på madbordene. På besøg hos Bent var to unge, nyuddannede landmænd som var

bosiddende på nordøen og havde slået sig på grønsagsproduktion. De havde begge så mange drømme og planer for fremtiden. Takket være fonden Økologisk Samsø, var det muligt for dem at forsøge at realisere drømmene. Tiden var kommet til afsked og cykeltur tilbage til Kolby Kås. Glade, trætte ansigter steg af færgen i Kalundborg. Med hoveder-ne fulde af ny inspiration og drivkraft til at arbejde for en mere bæredygtig verden.

”Alle virkede forventningsfulde og oplagte

LØS Årsmøde 2015Friland den 10.-12. april

Sæt i kalenderenFrem mod Årsmøde 2016

P å evalueringsmødet udtrykte de seks foreninger glæde og tak- nemmelighed over et velover- stået årsmøde. Alle foreningerne

har en stor lyst til at fortsætte samarbejdet frem mod en nyt og stort fælles årsmøde, der afholdes i Lejre Økologiske Kommune den 22.-24. april 2016.I 2015 har foreningerne fokus på at udvikle samarbejdet lokalt på tværs af foreninger-ne. Målet er at medlemmerne i de forskel-lige foreninger lærer hinanden at kende i lokalområderne, således at vi kan udvikle synergien på tværs af de mange forskellige projekter, som foreningernes medlemmer er engageret i. Praktisk Økologi lægger ud med at invitere til netværksmiddage den 15. januar, hvor medlemmer fra de andre foreninger er velkomne. I bestyrelsen håber vi, at mange fra

LØS vil tilmelde sig middagene. Og at alle fællesskaberne der er medlem af LØS, vil være med og invitere til lokale netværksmø-der i økosamfundene i løbet af 2015. Følg med på www.detfaellesbedste.dk

Kommunalvalget i 2017

Efter årsmødet i 2016 sætter vi kurs mod 2017, hvor de grønne foreninger ønsker, at sætte bæredygtig omstilling på dagsorde-nen frem mod kommunevalget i novem-ber. Vi forventer at det både bliver sjovt og vedkommende at udvikle samarbejdet mellem de grønne foreninger. Vi håber, at I vil være med til at skubbe Danmark i den bæredygtige retning!

Hilsen Bestyrelsen

Bents køer leverede mælken til årsmødets smør og

ost, Foto: Ditlev Nissen

25

GEN Europe konferencen 9.-14. juni i ZEGG, Bad Belzig nær Berlin i Tyskland

Af Alan Bjerre, LØS’ Internationalt Udvalg

G lobal Ecovillage Network Europe’s 19. konference blev et tilløbsstykke med ikke færre end 415 deltagere fra

37 lande - den største siden GEN’s stiftelse i 1995. Det hele blev holdt i bedste GEN stil med indslag af musik, dans, samtaler og stil-hed. Undervejs var der rig mulighed for at dele sine oplevelser med folk fra andre lande og fællesskaber. Konferencen var i år et rent Europæisk anliggende, så der var ikke som i de tidligere par år deltagere fra GEN Africa eller det Sydamerikanske CASA netværk. Udover konferencen, deltog jeg i GEN Europe’s generalforsamling, som foregik de to dage før konferencen. Parallelt med generalforsamling og konference blev der afholdt NEXT GEN møde (GEN’s ungdomsarbejde), hvor de unge havde egne møder og workshops.

Generalforsamling

På generalforsamlingen blev syv nye med-lemmer officielt godkendt, herunder de to nationale netværk GEN Germany og GEN Suisse. Robert Hall fra Suderbyn i Sverige overtog posten som den ene af GEN Euro-pe’s administrerende direktører efter Ulrike Schimmel fra Siebenlinden i Tyskland, men ellers er bestyrelsen uændret.

Rivende udvikling

Generalforsamling og konference afspejler, at GEN Europe er inde i en rivende udvikling for at tilpasse sig voldsomme forandringer i et Europa med stigende arbejdsløshed og sociale nedskæringer. Medens GEN Euro-pe tidligere har haft tyngdepunktet i de tysktalende lande med administrationen beliggende i Tyskland, overvejer man nu at flytte en del af administrationen til Spanien. Aktiviteterne i Sydeuropa, specielt i Spani-en og Portugal er i stærk vækst. Nye øko-samfund skyder op på rekordtid. Det skal ses i lyset af, at sociale nedskæringer gør fremtiden usikker for store befolkningsgrup-per i netop disse lande. I de mere etablere-de økosamfund i Nordeuropa påtager man

sig store projekter, så som at etablere fonde til frikøb af jord, eksperimenter med lokal valuta, samhandel økosamfundene imellem og internationalt samarbejde mellem globalt Nord og Syd.

Beslutninger

Generalforsamlingen træf følgende beslutninger• Finansiel strategigruppe: Bestyrelsen skal nedsætte en finan- siel strategigruppe der kan støtte be- styrelsen i at fokusere mere på det finansiering af GEN Europes mange aktiviteter. • Godkendelse af budget: Godkendes under forudsætning af, at bestyrelse og ansatte finder 8.000 € i en ekstraordinær fundra- ising (blandt andet fundraising kam- pagnen Friends of GEN der blev sat igang under selve konferencen).• Vision og strategi gruppe: Gruppen kom ikke med præcise for- slag, men generalforsamlingen støt- ter, at gruppen fortsætter arbejdet.• Mediation gruppe: Der blev nedsat en gruppe der kan facilitere uvildige konfliktløsnings- processer i fællesskaber der har behov for hjælp udefra.

• Ny generalsekretær i GEN Europe: Robert Hall (Suderbyn, Sverige) over- tager jobbet som generalsekretær efter Ulrike Schimmel (Siben Linden, Tyskland). Kosha Joubert, Findhorn, fortsætter som den anden general se- kretær. overtager stillingen som admi- nistrerende direktør fra Ulrike som en af to direktører.

Zegg laver mange forsøg. Her opsamles fosfor og

kvælstof fra mændenes urin i „terra preta”, med det

formål at berige humuslaget, Foto: Ditlev Nissen

Et af konferencens to udekøkkener,

Foto: Matawan

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

• Nye medlemmer: De nationale netværk GEN Suisse og GEN Germany blev godkendt som nye medlemmer af GEN Europe. Her- udover blev der optaget et antal øko- landsbyer som nye medlemmer.

Dørene står vidt åbne

Fra flere lande lød det, at det omkringlig-gende samfund, specielt kommunerne, i større og større udstrækning er begyndt at opfatte økosamfundene som videnscen-tre, rollemodeller og samarbejdspartnere i forbindelse med en generel samfundsom-lægning. Dørene står vidt åbne, og omver-denen kommer til økosamfundene for at få gode råd om bæredygtig udvikling. Et godt eksempel var konferencens åbnings-tale, hvor Bad Belzigs borgmester omtalte ZEGG som en vigtig del af lokalsamfundet og samarbejdspartner for kommunen

Palæstinensisk permakulturprojekt

Konflikten mellem Palæstina og Israel sat-te sit præg på konferencen, da vi konstant hørte om antallet af døde. Det føltes der-for helt rigtigt, da ´Ecovillage Excellency

Award´ gik til det Palæstinensiske projekt ´Tulkarem´, et permakultur projekt, der ligger klods op ad den mur, som Israelerne har bygget rundt om Gaza.

Konferencen

Konferencen var det største arrangement i ZEGG’s 23 årige historie. ZEGG skal have ros for deres værtsskab. Maden var lækker og blev serveret til tiden, og de sanitære forhold fungerede som de skulle. Overnat-ningen foregik i gæsteværelser, sovesale, gruppetelte eller private telte. Jeg selv boede i et gruppetelt, som fungerede fint og holdt helt tørt trods kraftig regn.ZEGG’s store telt var konferencens midt-punkt. Hver formiddag var der præsentati-oner fra forskellige foredragsholdere. Som noget nyt var der i teltet et sted til stilhed, hvor der hele tiden sad 3-10 personer og mediterede. Om eftermiddagen var der et stort udvalg af workshops om alt muligt, man kan tæn-ke sig, der har med økosamfund at gøre. Om aftenen var der præsentationer af pro-jekter som GEN-Europe, økosamfund og venner af bevægelsen er engageret i.

Som noget nyt var der lavet ´home groups´, hvor man mødtes 1½ time inden aftens-maden og talte om den enkeltes trivsel og udbytte i forhold til konferencens form og indhold. Jeg fik positive nye bekendtska-ber, så jeg er begejstret for idéen.Et andet nyt initiativ, der blev sat i værk på konferencen var fundraising kampagnen ´Friends of GE´, som blev skudt igang med et lotteri under selve konferencen, men som fortsætter i tiden fremover.

Vidensdeling

Alle præsentationerne blev filmet og bliver i den kommende tid lagt ud på www.gen-europe.org. Foto’s fra konferencen findes på http://imgen.ecovillage.org/index.php/CONFERENCES/2014-GEN-Europe-ZEGGKonferencen i år i ZEGG var min anden GEN Europe konference. Den første var i Krishna Valley i Ungarn i 2012. Endnu engang fik jeg bekræftet, at GEN er en organisation, der er værd at være med i, og at vores arbej-de med at skabe økosamfund, er med til at gøre en forskel i mange Europæiske lande.Måske skulle du overveje at deltage i GEN Europe konferencen næste år? Der er lagt op til den helt store begivenhed, da man samtidig skal fejre GEN’s 20 års jubilæ-um og Gaia Educations 10 års jubilæum. GEN+20 kommer til at finde sted i Find-horn, Scotland, 6. - 11. juli 2015.”Konflikten mellem Palæstina

og Israel satte sit præg

Der blev også tid til at mødes på tværs af de mange

nationale netværk,

Foto: Alfonso Flaquer

27

Egen strøm (off grid) kan være delløsningen på det bæredygtige boligbyggeri

Af Per Thostrup, NordicBioEnergy

E t biogasanlæg er et multitalent til at sikre forsyningssikkerhed og recirkulering af organiske affalds- stoffer.

Ved at kombinere biogasanlæg med vind-møller og solceller kan der opnås en fuld-stændig forsyning af boliger med strøm (og varme), og desuden kan biogas anvendes til madlavning (svarer til bygas 2).Biogasanlægget fungerer som back up – reguleringsenergi - til vind og sol, og vil i kraft af et stort biogaslager kunne produ-cere strøm, når der mangler sol- og vind-strøm. Som ekstra sikkerhed kan etableres en nødgenerator som på sygehuse, og den kan køre på planteolie, så hele systemet er fossil frit. Et biogasanlæg er et ´multitalent´ i forbin-

delse med bosættelser, hvor man udover energi også ønsker at producere egne føde-varer, idet det også sørger for at recirkulere alle restprodukter inkl. fæces, madaffald, slagteaffald, planteaffald, grønaffald, halm i form af plantenæringsstoffer (NPK, mikro-næringsstoffer og humus). Hermed er der et meget bedre grundlag for at drive en økologisk fødevareproduktion med høj produktivitet efter permakulturprincipper (det mest bæredygtige levekoncept). Et sådant system er planlagt anvendt i bebo-elsen Karise Permatopia, som er beskrevet andetsteds i bladet. Det vil være første gang i Danmark, men der er erfaringer at hente specielt i Tyskland, hvor der allerede findes mange bioenergilandsbyer, hvor biogasanlæg indgår. Da første anlæg altid

er behæftet med en vis risiko, regner pro-jektudviklerne med, at der til etableringen kan hentes ´grønne´ penge fra hel- eller halvoffentlige kasser.Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi ved forstander Jane Kruse er pennefører på projektet, og ser Karise Permatopia som et ´mini Danmark´, der er fossilt-frit – Dan-mark skal være fossilt frit i 2050, så det er med at komme i gang i lille skala. Bio-gasfirmaet NordicBioEnergy ved CEO Per Thostrup står for den praktiske udførelse af anlægget.Nedenfor er systemet illustreret. Spørgsmål kan stilles til Per Thostrup 23 86 88 86, mail: perthostrup@hotmail.com

Elforsyning, Hybrid sol vind biogas, (back-back up: nødgenerator)

Off grid Hybrid elforsyning

Batteribank

Biogasanlæg Biogaslager Biogas CHP

Nødgen.

Back back upBack up

Forbrugere:

Huse

Elbiler

Gård/butik

Landbrug

Teknik

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Sociokrati i Økosamfundsbevægelsen

Af Frands Frydendal

Der er noget i gang

Det sker nu, i disse år, både på Findhorn, Zegg og Ängsbacka: Økosamfund, som har så megen ekspertise i gruppeprocesser, konfliktløsning og traditionel organisering, at de underviser i det, tager skridtet ud af traditionel organisering og skifter til socio-krati i en eller anden form. Og det er bare fyrtårnene. Det sker i adskil-lige andre økosamfund i Europa og USA, og Det Europæiske Økosamfundsnetværk (GEN-Europe) annoncerede ændringer efter sociokratisk inspiration på konferencen denne sommer. LØS har allerede holdt et introduktionskursus i sociokrati i oktober 2013 og holder endnu et introduktionskur-sus i oktober i år.

De store spørgsmål

Det sker, fordi man med sociokrati faktisk kan løse nogle af de store udfordringer, som tynger organisationer, også langt udenfor økosamfundsbevægelsen: Hvordan laver vi gode møder, gode arbejdsfordelinger og gode spilleregler? Hvordan får vi bedre deltagelse i processerne og bedre opbak-ning til beslutningerne? Hvordan får vi en god overgang mellem fælles beslutninger om fælles mål, og at den, som holder hammeren,

også selv bestemmer, hvor sømmet skal sæt-tes? Hvordan sikrer vi, at dygtige folk kan udfolde deres ekspertise til fælles bedste samtidig med, at andre også bliver hørt?

Baggrunden

Sociokrati er temmelig nyt, udviklet af hollæn-deren Gerard Endenburg og det sociocratiske center siden 1970’erne. Den første alment tilgængelige bog udkom på engelsk så sent som i 2007. Det er udviklet uden for øko-samfundsbevægelsen, nemlig i forretnings-verdenen, men med inspiration fra særligt kvækernes spiritualitet og fra moderne systemteori og kybernetik.

Endenburgs formål var at skabe harmoni mellem effektivitet, ligeværdighed og åben-hed. Med sociokrati er det muligt at få både balance mellem og mere af alle tre end hidtil. Systemet kaldes også ´Dynamic Governance´, fordi forbilledet ikke er en bygning, men et levende fartøj. Det skal kunne lære, vokse og flytte sig, mens det udvikler sig selv på alle niveauer.

De vigtigste dele i sociokratiet er:

• Beslutningsprocessen ved ´metodisk samtykke´ (consent),

• Temmelig fri selvorganisering i ́ kredse ́• Metodisk feed-back, både mellem beslutningers mål og og realisering, og mellem systemets kredse ved hjælp af ´dobbeltled´.

Lederskab og ligeværdighed

Ledelse er processen at samle mange men-nesker om et fælles formål. Sociokrati forsø-ger hverken en fast balance eller kompro-mis mellem lederskab og ligeværdighed. Målet er i stedet en bevægelse, som tilla-der alt det bedste fra begge. Det sker på to forskellige slags møder: Kredsmøder og arbejdsmøder. På kredsmøderne deltager man uden roller og med fuld og ligestillet indflydelse. Her vedtages fælles mål, spil-leregler, roller og rammer for lederskab: Beslutningsmyndighed og ansvar. Hvilke beslutninger egner sig til at tages af enkelt-personer? På hvilke betingelser? Og hvilke personer vælges til disse roller?

På arbejdsmøder deltager parterne i deres roller, hver med sin beslutningsmyndighed og sit ansvar og koordinerer samarbejde. Her aftaler de konkret hjælp til konkrete opgaver. På den måde opnår sociokrati et stabilt samarbejde mellem ligeværdighed

29

og hierarki, hvor ligeværdigheden er over-ordnet. Snedigt, ikke?

Vision; mission og mål

Sociokrati er meget målrettet og har en særlig metode til at kombinere ønsket om en vision, som er bred nok til at rumme for-skellighed og klare fælles mål, ét ad gangen, så beslutninger bedre kan tages i fællesskab.

Samtykke og feedback

Beslutningsprocessen ´metodisk samtyk-ke´ (consent) er den overordnede beslut-ningsproces, som kan bruges sammen med andre metoder, hvis ønsket. Den er mere målrettet, trinvis og effektiv end proces-serne i både flertalsstyre og konsensus og anvendes konsekvent på kredsmøder. Man sigter mod en beslutning, som dels er god nok - til alle (så den ikke møder modstand), dels rutinemæssigt opdateres, så den kan blive endnu bedre for alle, når feedback gør

det aktuelt. Det er en handlende og læren-de organisation. Beslutninger ved flertal og traditionelt konsensus sigter mod den

bedst mulige beslutning, men lever ofte med frygten for, at den bliver svær eller umulig at lave om.

Kredsorganisering og feedback

Kollektive beslutningsprocesser bliver svæ-rere i større grupper, og sociokratiet tager konsekvensen af det: Det gør man ikke. Alle beslutninger bliver taget i små grup-per, sjældent over 40 personer, i reglen mindre. Det kan blive sikkert for alle, fordi den særlige kredsorganisation sikrer, at beslutninger formidles mellem organisati-onens kredse, så alle medlemmer kan følge med i så meget de vil. Samtykkeprocessen sikrer indflydelse gennem dobbelt-led, hvor 2 kredse som griber ind i hinanden, begge vælger personer til gensidig repræsentation.

Lokale variationer

Sociokrati kaldes et ´tomt system´. Det er nogle grundprincipper og metoder, som

bruges i forskellige organisationer, lige fra økonomisk virksomhed over økosamfund, skoler, klostre, foreninger og NGO’er. Orga-

nisationerne kan variere meget og stadig være sociokratiske. Men erfaringerne med systemet har også udviklet en masse elementer, som kan bru-ges efter behov eller anbefaling. En ame-rikaner (Brian Robertson) har markedsført en organisationsmodel som »Holacracy« (Holakrati), som jeg plejer at kalde »et socio-krati med noget indeni”. Hvis man vælger den model, er en masse valg truffet allere-de. Nogen kan måske ikke lide det, mens andre vil elske det, for det er faktisk en masse fornuftige valg. Man kan også tage frihe-der: Et af de mest succesrige økosamfund i Europa lige nu er Schloss Tempelhof, som er gået fra den første drøm til køb af land og virkelighed med 120 mennesker på 30 ha på kun 7 år, med stærk inspiration fra holakrati, men i sin helt egen udgave, som et medlem kaldte ´Tempelhofokrati´.

Også i Danmark inviteres der til at lade sig inspirere og udvikle sine egne former. Derfor afholdes endnu et introkursus om sociokrati 17-19. oktober 2014 i Hallingelille. Der plan-lægges desuden et videregående kursus i foråret 2015, med en facilitator fra et af de europæiske økosamfund, hvor disse metoder bliver brugt med succes. Så meld dig til introkurset og tag del i en spændende udvikling!

”Nogen kan måske ikke lide det, mens andre vil elske det

Tænk klima og miljø ind i beskæftigelsesindsatsen

I maj måned var fem grønne foreninger i foretræde i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, for at opfordre politikerne til at lave en grøn beskæftigelsesindsats.

Af Ditlev Nissen, formand for LØS

D e fem foreninger ønsker at stil- le den ekspertise, som deres medlemmer har med produkti- on, livsstil og organisationsfor-

mer, til rådighed i udviklingen af et grønt og bæredygtigt arbejdsmarked. En grøn beskæftigelsesindsats skal medvirke til at:

• Ledige får kompetencer på klima- og miljøområdet, hvor der vil være en vok- sende efterspørgsel i de kommende år. • Ledige kan bidrage til skabelsen af nye bæredygtige job.• Ledighed kan blive en ressource i lokale omstillingsprocesser.

Uddannelse

Ideen er at koble uddannelse for bære-dygtig udvikling sammen med de konkre-te aktiviteter, som ildsjæle og praktikere fra både civilsamfund, virksomheder og kommuner arbejder med. Derved opnår de ledige nogle unikke kompetencer, der

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

vil gøre dem til attraktive medarbejdere i virksomheder, kommuner og lokalsamfund, der har fokus på bæredygtig omstilling.

Grøn jobskabelse

Lige som det er gået med vindmølleindustri-en og økologiske fødevarer, er der et spiren-de jobpotentiale inden for grøn omstilling. I kommuner der har grøn omstilling på dagsordenen, vokser det frem med virk-somheder og initiativer, der har grønne jobpotentialer. F.eks. ProjektZero i Sønder-borg hvor lokale omstillingsaktiviteter har skabt 800 job, på baggrund af en vision om at kommunen skal være CO2-neutral i 2029. Økosamfundet Dyssekilde der just har fejret 25 års jubilæum, er den 5. klynge i Halsnæs kommunes erhvervsstrategi. Og fødevarefællesskaber og gårdbutikker ska-ber grundlag for nye arbejdspladser med udgangspunkt i lokale fødevarer. Det spirende felt er et godt læringsrum for mennesker der gerne vil virke inden for grøn omstilling. Undervisningen foregår på steder, hvor der arbejdes med omstilling i praksis. Her laver kursisterne projektopga-ver, som de lokale praktikere kan have stor glæde af. Det kunne være i det økologisk landbrug, der vil arbejde med turisme eller social farming, et industrikvarter der vil lave en industriel symbiose, eller en kommune der har økologiske/bæredygtige ambitio-ner, som fx Lejre Økologiske Kommune. I et sådan læringsrum vil kursisternes engage-ment og tværfaglighed give praktikere nye ideer og faglige input, der i den sidste ende kan føre til innovation og iværksættelse af nye jobmuligheder.Virkemidlerne i jobskabelsen er aktionslæ-ring, der foregår der hvor omstillingen sker i praksis. Her kan der skabes et jobmatch mellem virksomheder der vækster og ledi-ge der søger job. Da undervisningen er praksisnær, er de ledige hele tiden i direkte kontakt med netværk, de senere hen kan bruge i deres jobsøgning eller -skabelse. Lokale væksthuse kan desuden skabe ram-mer for et grønt og innovativt iværksæt-termiljø, der kan udvikle produkter som fremtiden kalder på.

Lediges ventetid er en ressource

Omstillingsagent, der laver 6 ugers kur-ser for ledige, er et eksempel på en grøn beskæftigelsesindsats. Den praksisnære

undervisning er knyttet til kursets omstil-lingsbutik. Her kan virksomheder, institu-tioner, foreninger og organisationer hen-vende sig som »projektudbyder« med det formål at få hjælp til undersøge hvordan de kan omstille til en mere bæredygtig produktion, organisation eller drift.I august måned havde fem virksomheder projekter i omstillingsbutikken. En af dem er Taglandbruget ØsterGRO, der har brug for hjælp inden for tre felter: • En forretningsplan der kan udvikle bylandbrugets økonomi.• Undervisningsmaterialer til forskellige alderstrin om fx. høns, bier og planter. • Metode til jordforbedring af de mange tons jord de i foråret fik løftet op på taget. I 2013 lavede Omstillingsagent to kurser med base i Lejre Økologiske Kommune. Aldersspredningen var 24 til 60 år. Uddan-nelsesmæssigt spændte kursisterne fra sosu- assistent, håndværker, pædagog, jordmoder, lærer, miljøtekniker, antropolog, agronom og astrofysiker – de sidste to med en Ph.d. Spændvidden skabte et fagligt og socialt mil-jø, der løftede undervisningen og projekterne op på et niveau ingen havde drømt om.

Inspirerer kommunen

Kommunens klima- og bæredygtigheds-koordinator, Tina Unger, bidrog med oplæg om den omstilling Lejre er i gang med. I forbindelse med projektfremlæggelserne udtalte hun: »Mange af projekterne kan kobles direkte på igangværende aktivite-ter. Kursisterne har været rigtig gode til at tænke sig ind i de muligheder, som økolo-gien giver for Lejre. Derfor er projekterne en god inspiration for os her i Lejre”. Et år efter er 80 % af kursisterne enten i job eller uddannelse.En grøn beskæftigelsesindsats kan skabe en meningsfuld sammenhæng mellem lan-dets miljø- og klimapolitik, de potentialer som de grønne praktikere og ildsjæle er bærere af, og de lediges behov for uddan-nelse og arbejde. Visionen er at 25 % af alle beskæftigelsesmidler bliver brugt i en klima- og miljømæssig kontekst.

*De fem foreninger er Praktisk Økologi, Lands-foreningen for Økologisk Byggeri, Permakul-tur Danmark, Omstilling Danmark og Lands-foreningen for Økosamfund.

Der er mange jobpotentialer i det økologiske land-

brug. Fx gårdbutik, grøn turisme og social farming,

Foto: Omstillingsagent

31

Modtager:

Kalender 2014/2015– se detaljer på www.okosamfund.dk/kalender

Oktober 2014

11.-15. oktober – Højskoleuge om fremtidens landsbyer, Ryslinge Højskole

17.–19. oktober – Sociokrati – vejen til et bedre demokrati, Hallingelille, Ringsted

21. oktober – Møde i Uddannelses- og Internationalt udvalg, Munksøgaard, Roskilde

24. oktober – Bestyrelsesmøde, Munksøgård, Roskilde

25.-26. oktober – Efterårsseminar, Munksøgård, Roskilde

November 2014

1. november – Samarbejdsmøde med fi re grønne for-eninger, Orø

1.–15. november – Ecovillage Design Education part two, Ananda Gaorii Retreat Center, Vig

14.–16. november – Design af Økosamfund: »Pengenes magi”, Fejø Permakultur- og Omstillingsinitiativ

25. november – Møde i Uddannelses- og Internationalt udvalg, Hallingelille, Ringsted

December 2014

10.–14. december – Global Ecovillage Summit, Dakar,Senegal

Januar 2015

17.-19. januar – Netværksmøde for Nationale Netværk, Spanien

Marts 2015

19. marts – Økonomisk Innovation – Aktiv Lokaløkonomi, foredrag v. LØS, Thy-Mors HF&VUC, Thisted

April 2015

10.–12. april – LØS Årsmøde, Friland, Rønde

15.–17. april – Fælles årsmøde, Lejre

Juli 2015

6.–10. juli – GEN+20 Summit: Living the New Story,Findhorn, Skotland

Vores kalender opdateres ofte med nye og spændende arrangementer, så hold dig opdateret på vores hjemme-side: http://okosamfund.dk/kalender.Og har du et arrangement som du gerne vil have i kalen-deren så skriv til sekretariatet@okosamfund.dk og bliv oprettet som bruger.

Afsender: SekretariatetLØSØstre Havnevej 12, 1. th4400 Kalundborg