Øjenstyringscomputer – og hva ’ så?

Øjenstyringscomputer – og hva’ så?

Familieweekenden d. 5.-7. september 2014

Center for Rett Syndrom

Center for Rett syndrom

Baggrunden for denne workshop

• Flere og flere får en øjenstyringscomputer

Det sker nogen gange at:• Pigen er interesseret i den i starten, men mister

interessen for den• Pigen bruger den mest til at spille på• Pigen bruger den mest til at se/vælge film og/eller

høre musik på• Computeren bruges kun i skolen (og nogen gange

kun hjemme)


Hvad går (nogen gange) galt i optakten

• Det er en ensidig beslutning• Afprøvningsperioden varer som regel kun i 3 mdr.• Forløbet bliver ikke planlagt tilstrækkeligt• Omgivelserne får ikke tilstrækkelig oplæring i computeren

OG• Mange tror det virker som briller på et dårligt syn• Der er ikke tilstrækkelig viden om, hvordan de lærer

at bruge computeren


Øjenstyringscomputeren er et kommunikationssystem

• Et kommunikationssystem skal forstås som et sprog (dvs. det er ikke et udpegningssystem)

• Derfor skal der være mange ord til rådighed

• Det skal være tilgængeligt hele tiden

• Det skal læres som et sprog


Målet med et kommunikationssystem

At man er i stand til at sige:

Hvad man vil

Til hvem man vil

Når man vil

(Gayle Porter – Kvinden bag PODD-bogssystemet)


Lidt om deres kognition og læring

• Vi andre lærer i overordnede mønstre, og har derfor lettere ved at overføre fra viden fra en situation til en anden

• Piger med RTT lærer mere i detaljer og kan derfor have svært ved at overføre viden fra en situation til en anden


Derfor:

• Skal kommunikationssystemet bruges i alle kontekster

• Skal de lære kommunikationen i en hverdagspraksis – frem for i en isoleret praksis. Hvis det læres isoleret, kan det også kun bruges isoleret:• Svømning læres ved at svømme• Udpegning læres ved at udpege• Kommunikation læres ved at kommunikere

• Er kommunikation ikke en aktivitet• Er kommunikations noget, der bør foregå hele tiden


Lidt om deres kognition ift. kommunikation

• Deres problem er oftest et ”output issue”, fordi de forstyrres af deres krop og deres dyspraksi

• Kroppen og dyspraksien skal overvindes, hver gang et budskab skal ud

• Intet de gør sker i en lige linje. Det foregår altid ad en kurvet og ujævn vej

• Deres arbejde skal være indsatsen værd

Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Dyspraksien

Ting der forværrer• Direkte krav og spørgsmål

• Tidspres

• Test

• En dårlig ’krop/hjerne’ dag

Ting der mindsker• Indirekte krav og spørgsmål

• Et legene element

• Ro og god tid – og sætte ord på

• Engagement fra samtalepartneren

• Motivation

• Egne idéerNavn (Sidehoved/fod)


Hvordan lærer de at bruge den?

•Det er et sprog de skal lære, og dermed er det ikke forventeligt, at de kan det fra start

•De lærer det at kende ved at være omgivet af det og ved at få lov til at eksperimentere og afprøve sproget og se omgivelsernes respons på det

•De skal sprogstimuleres – læs, syng, rim & remser, snak

•De skal have tid


Hvordan gør man det i praksis

• Man tror på potentialet!• Man putter et større ordforråd ind fra start• Man modellerer for dem, dvs. man taler til dem med deres

system – modeller forud• Man giver dem noget at tale om – og ikke kun give

valgmuligheder. • Integrerer gerne noget i samtalen, fx bøger, oplevelser, ting

der foregår etc. I starten er man selv den mest initiativtagende, men efterhånden som de bliver bedre, bliver man mindre og mindre initiativtagende.

• Man responderer på, hvad de siger => ellers får de ingen erfaringer med årsag-sammenhæng


Et eksempel på kommunikation med Susan Norwell

https://www.youtube.com/watch?v=uGqIJgU5wJM


Ordforråd

• Mulighed for kommentarer og social interaktion. Hellere lidt for mange end for få

• Udtrykke ønsker, følelser og behov

• Mulighed for at sige til og fra

• Kunne fortælle om sig selv


Forside (eksempel)


Mig (eksempel)


Følelser (eksempel)


Smerter (eksempel)


Jeg vil gerne (eksempel)


Jeg vil gerne være sammen med (eksempel)


Dig og mig (eksempel)


Hurtige ord (eksempel)


Arbejdet med computeren

• Bliv ved med at udvikle deres ordforråd og deres muligheder for at udvikle sig, men pas samtidig på ikke at flytte for meget rundt på det, de kender

• Hvis de mister interessen, så se på, hvad de har mulighed for at sige, hvad de måske gerne vil kunne sige, og hvordan de kan sige det

• Hvis de har svært ved det (eller ikke er interesserede), løft niveauet frem for at sænke det (Susan Norwell)

• Det er nemmere at have mange muligheder frem for blot to (Susan Norwell)


Faldgrupper

• Vi stiller en forventning om, at de skal lære vores kommunikation

• Vi forventer at de skal gøre det rigtigt hver eneste gang, før det tæller som en kommunikation

• Vi stiller spørgsmålstegn ved, om de virkelig mener det, de siger – men overfortolk endelig

• Vi stiller målbare målsætninger op om, at de skal gøre det rigtigt – fx 4 ud af 5 gange

• Vi glemmer at de har deres egne måder at gøre tingene på


Hvad de kan gøre, som vi skal være opmærksomme på

• De kigger lidt – kigger væk – vender tilbage

• De siger tre forskellige ting – vender tilbage til den af de ting, der gerne ville sige og siger det flere gange

• De kan sidde fast og skal have hjælp til at komme ud – en vurderingssag, som kræver et godt kendskab

• Og så er der det individuelle, de gør, og som vi skal lære, huske på og videregive

Øjenstyringscomputer – og hva ’ så?

Documents

Transcript of Øjenstyringscomputer – og hva ’ så?