Øget fokus på lærlingens Øget fokus på lærlingens sikkerhed i uddannelsensikkerhed i uddannelsen

Jacob Munk, sekretariatslederJacob Munk, sekretariatslederBAR Bygge & AnlægBAR Bygge & Anlæg

12. Marts 2014

Flere og flere erhvervsskole-elever kommer til skade. Siden 2006 er antallet af ulykker fordoblet, og formand for Erhvervsskolelederne Peter

Amstrup fortæller, at man oplever stigende lemfældighed omkring sikkerheden.

Man er indgået i samarbejde med 3F og Dansk Byggeri for at nedbringe antallet af ulykker. – DR1 TV-avisen 9. marts 2014.

Incidens* 2007-2011

(bygge og anlæg)

2012

(bygge og anlæg)

2012

(alle brancher)

18-34 år 345 361 ca.165

35-54 år 280 307 ca.160

55-64 år 219 260 ca. 170

65+ år 102 79 ca. 50

* Ulykker pr. 10.000 beskæftigede

Ulykker og alder

Pct-fordeling

2007-2011 2012

Alder 18-24 år 25+ år 18-24 år 25+ år

Ansættelse

1. år 47% 34% 50% 35%

Senere år 53% 66% 50% 65%

I alt 100% 100% 100% 100%

Ulykker og ansættelsestid blandtbygge- og anlægsarbejdere

Anmeldte arbejdsulykker 2007-2011 i bygge og anlægAnmeldte arbejdsulykker 2007-2011 i bygge og anlæg

Arbejdsmiljø i talArbejdsmiljø i tal

Arbejdsmiljø i talArbejdsmiljø i tal

5 bygge- og anlægsarbejdere bliver hver arbejdsdag alvorligt skadet pga. en arbejdsulykke.

Dårligt arbejdsmiljø er også dyrt for virksomhederne (ikke værdiskabende aktiviteter):

Stop i arbejdet - påbud fra Arbejdstilsynet - dårlig logistik – ekstra administration - ekstra møder med entreprenør - justering af planlægningen - nye afmærkningsplaner - evt. inddragelse af projekterende.

Indsats Indsats ”Lærlinges øget sikkerhed””Lærlinges øget sikkerhed”

• at sikkerhed fremover integreres bedre i branchens erhvervs-uddannelser og –praktik

• at sikkerhed bliver mere udtalt i den almindelige faglige undervisning, og at faglærerne er sig det ansvar bevidst

• at der etableres en bedre kommunikation om sikkerhed mellem skolen og praktik-stederne

IndsatsIndsats”Lærlinges øget sikkerhed””Lærlinges øget sikkerhed”

• at mestre og svende bliver motiveret til at lægge større vægt på god sikkerhedskultur i oplæringen af lærlinge

• at lærlinge får en dybere indsigt i en sikker adfærd på lige fod med en god håndværksmæssig kunnen og en forståelse af sammen-hængen mellem disse to elementer

• at lærlinge i højere grad lærer at se farlige eller usikre arbejds-situationer, og at de kan sige fra

MålgrupperMålgrupper

• Erhvervsskolernes bestyrelse, ledere og faglærere

• Praktikcentrene

• De lokale uddannelsesudvalg

• Praktikvirksomhederne

Skolernes indsatsSkolernes indsatsEfter besøgsrunde hos 30 erhvervsskoler gennemføres i samarbejde med skolens ledelse netværksmøde i tilknytning til hver erhvervsskole

Netværksmøder•De lokale uddannelsesudvalg•Skolens ledelse, kommunikationsafdeling og faglærere, herunder undervisere i arbejdsmiljø•Praktikcentret•Godkendte praktikvirksomheder•Lærlingenes lokale organisation på skolen •Arbejdstilsynets Tilsynscenter 

NetværksmøderNetværksmøder

• Hvor og hvordan sker ulykkerne for lærlinge, unge og nyansatte i lokalområdet

• Sikkerhed i den daglige undervisning, herunder behov for ændrede uddannelsesplaner og undervisningsmaterialer, samt læring i brug af relevante tekniske hjælpemidler

• Praktikstedernes sikkerhedstræning af lærlinge, herunder koblingen mellem planlægning, logistik, kundeservice, kvalitet, sikkerhed, trivsel, engagement og økonomi

NetværksmøderNetværksmøder

• Kommunikation og samarbejde om arbejdsmiljø mellem skole og praktiksteder

• Vurdering af sikkerhedsadfærd undervejs i uddannelsesforløbet

• Hvordan skoler/praktiksteder kan engagere lærlingene i det daglige sikkerhedsarbejde

• Opbygning af en sikkerhedskultur både på skolen og praktik-stederne.

Lokale handlingsplanerLokale handlingsplaner

Netværksmøderne danner grundlaget for handlingsplan, der skal styrke lærlingenes sikkerhed i undervisningen og i praktikforløbet.

Den lokale handleplan skal indeholde:• Konkrete initiativer der sikrer at sikkerhed

bliver prioriteret i den almindelige værkstedsundervisning

• Konkrete initiativer der forbedrer kommunikation om sikkerhed mellem skolen og praktikstederne

• Konkrete initiativer der motiverer mestre og svende til at lægge større vægt på god sikkerhedskultur i oplæringen af lærlinge

Gode eksemplerGode eksempler

Eksempler på godt sikkerhedsarbejde inden for forskellige fag i praktik-virksomheder og praktikcentre. Fx:•samarbejde mellem skolen og praktikvirksomheden om ulykkesforebyggende undervisning og træning

•hvordan lærlinges oplæring og arbejde indeholder en positiv sammenhæng mellem planlægning, sikkerhed, trivsel, engagement og kvalitet.

De gode eksempler formidling på tværs af skoler, fag og lokalområder

Lokal informationsindsatsLokal informationsindsats

Erhvervsskoler og organisationerne informerer om indsatsens formål, indhold og forløb til godkendte praktikvirksomheder.Fx:•lokale pressekampagner •formidling via organisationernes lokale afdelinger, byggemarkeder, kommunens byggesagsafdeling m.fl. •lokale arrangementer, der sætter fokus på lærlinge/unges sikkerhed

•konkurrencer mellem praktikvirksomheder eller præmier til lærlinges videofilm om sikkert arbejde på smartphones

HjemmesideHjemmeside

• Materiale til erhvervsskolernes undervisning

• Gode eksempler på undervisningsforløb

• Eksempler på praktikstedernes oplæring i sikkert arbejde.

• Fælles videns- og erfaringsudveksling mellem erhvervsskolerne, praktikcentre og praktikvirksomheder

KonsulenterKonsulenterDer ansættes 2 konsulenter, der skal hjælpe skoler og praktiksteder

•Viden og erfaringer med erhvervsskolernes opgaver•Generelt kendskab til bygge- og anlægsvirksomheders arbejdsmiljø•Konkrete undervisnings- og konsulenterfaringer

Konsulenterne er til rådighed i 2014 og 2015.

StyregruppeStyregruppeAlle organisationer i branchen samt Arbejdstilsynet og repræsentanter fra Danske Erhvervsskoler og Elevorganisationen

Evaluering og vurderingEvaluering og vurdering

Evalueringen skal samle erfaringerne fra skolernes og praktikstedernes indsatser frem til udgangen af 2015.

Evalueringsrapportens konklusionerne skal – så vidt det er muligt - omsættes til praktiske værktøjer og metoder, der kan anvendes i erhvervsskolernes, lokale uddannelsesudvalgs og virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.