Nyt fra Undervisningsministeriet
description
Transcript of Nyt fra Undervisningsministeriet
-
Nyt fra UndervisningsministerietVed afdelingschef Peter GrnnegrdAfdelingen for grundskole og folkeoplysning
-
Danmarks resultater i PISA Det gr bedre for Danmark men der er plads til forbedringer!
-
Forskel p PISA-score hos tosprogede og ikke-tosprogede eleverTosprogede elever ligger lavere end danske/norske eleverDanske/norske eleverTosprogede elever fdt i landetTosprogede fdt i et andet landKilde: Kjrnsti, Lie, Olsen og Roe: Tid for tunge lft - Norske elevers kompetanse i naturfag, lesing og matematikk i PISA 2006, Universitetsforlaget 2007
-
Fornyelse af folkeskoleloven 2003 (Lov nr. 300 af 30. April 2003)Bedre indskoling (samdrift)
Flles nationale ml
Ny timestyringsmodel
Holddannelse
Flere timer
-
ndringer i 2004 og 2005Lov nr. 360 af 19. Maj 2004Geografi som prvefagProcedureregler i forbindelse med fritagelse for undervisning i kristendomskundskabElevernes deltagelse i undervisningenUdvidet adgang til madordninger
-
Lov nr. 477 af 9. Juni 2004Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede brn, derendnu ikke har pbegyndt skolegangen
Lov nr. 335 af 18. Maj 2005Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrnser
Lov nr. 594 af 24. Juni 2005Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder vedudvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andreskoler end distriktsskolen
-
Lov nr. 313 af 19. april 2006: Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pdagogisk redskab samt obligatoriske prver mv.Bindende trin- og slutml skal inddrages i den lbende evalueringObligatoriske test p udvalgte klassetrinObligatoriske afgangsprver efter 9. klassetrinUdtrksprver og udvidelse af rkken af prvefagAfskaffelse af den flles prve i fysik/kemi, biologi og geografi
-
Testoversigt
-
Lov 572 (9. juni 2006): Prcisering af folkeskolens forml, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggrelse af landsresultater af test, prcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt rd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.Bekendtgrelse 703 (23. juni 2006): Elevplaner i folkeskolen.
-
Lovprogram 2007/08 vedr. folkeskolen:Lovforslag om skolestartLovforslag om ansvar og frihed samt frit skolevalgLovforslag om samordning af uddannelsesbog, uddannelsesplan og elevplanRedegrelse om specialundervisning efter kommunalreformen
-
Lovforslag om skolestart10 rs undervisningspligtObligatorisk sprogvurdering i starten af brnehaveklassenMl- og indholdsbeskrivelse for SFONy indholdsbeskrivelse med trinml for brnehaveklassenKlassedannelse kan udskydes
-
Lovforslag om skolestart HolddannelseAldersintegrerede klasser og rullende skolestart til og med 2. klasse Forsg med skolestart og heldagsskole i 3 r
-
Lovforslag om ansvar og frihed samt frit skolevalgPrcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen
Kommunalbestyrelsen: Ansvar for det samlede skolevsen og hver skole
Skolelederen: Pdagogisk og administrativ leder
Skolebestyrelsen vrdiregelst og ajourfring af valgregler
-
Lovforslag om ansvar og frihed samt frit skolevalgStrre frihed til at organisere skolevsenet ud fra lokale forholdFlles ledelse af flere skolerAfdelingerSamdrift af folkeskoler og dagtilbudUdvidet SFOIntegrerede biblioteker
Frit skolevalg
-
Afbureaukratisering af folkeskolerne KommissoriumForslag til regelforenkling og fjernelse af undvendigt bureaukratiSe p bde centralt og kommunalt stillede administrative kravSe p administrative krav til bde ledere og lrereDe grundlggende intentioner bag fx elevplaner skal respekteresKoordination med bl.a. dokumentationsprojektetIkke overenskomstforhold
-
RegeringsgrundlagetMulighedernes samfundTidssvarende og bedre fysiske rammer og undervisningsmaterialer i folkeskolenGod skolestartUndervisning af brn med srlige talenter eller forudstningerAfbureaukratiseringDemokratisk medborgerskab
-
RegeringsgrundlagetMulighedernes samfundEt sundt mltid mad til brn i dagtilbud og skolerMere idrt og motion for brnBedre idrtsfaciliteterTidssvarende indretning af institutionerBedre sammenhng mellem dagtilbud og skoleLige muligheder styrkede personlige ressourcer og social sammenhngskraft
-
RegeringsgrundlagetMulighedernes samfundEn mere ambitis anvendelse af it p uddannelsesinstitutionerneNye muligheder for personer med begrnset kontakt til det danske samfund
-
Skole i verdensklasse
Skole i verdensklasse
EvalueringskulturLedelseskulturViden om, hvad der virkerFlere timer i dansk fokus p lsningObligatorisk brnehave-klasseNationale testElevplaner KvalitetsrapporterHjere fagligt niveau i de grundlggende fagNy lreruddannelse
-
95 procent skal have en ungdomsuddannelse
Initiativer
Flere praktikpladser
Praktiske indgangeMesterlreTrindeling og niveaudelingMentorordninger ogvejledning
Brobygning
Ny 10. klasse
-
Videregende uddannelser8-10 erhvervsakademierErhvervsakademiuddannelser7 professionshjskolerProfessionsbachelorer, diplom
50 % skal gennemfre en videregendeuddannelse
8 universiteterBachelorer, kandidater, master
Forskning og praksis/professionsorienteringKvalitet, fleksibilitet og merit
-
Ingenirernes andel af mellemlange og lange videregende uddannelser (2002)Flere skal have en uddannelse inden for natur og teknikKilde: Education at a Glance 2004
Diagram1
0.07
0.089
0.133
0.217
0.216
Gennemfrelse
Forventet uddannelsesprofil for en 8. klasse i 2003
199019952000200120022003
Korte videregende uddannelser6.15.88.686.76.2
Mellemlange videregende uddannelser17.822.622.922.923.123.4
Lange videregende uddannelser9.69.112.213.11414.9
44.5
I dag (ungdomsrgang 2003) sknnes 44 pct. af en ungdomsrgang at gennemfre en videregende uddannelse. En andel p 50 pct. i 2015 kr-ver derfor, at andelen med videregende uddannelse i en ungdomsrgang ges med 5 pct.enheder p 10 r.
I altITMerkantileTekniskevrige
Korte videregende uddannelser6.22.11.50.91.7
I altPdagogLrerSygeplejerskeDiplomingenir
Mellemlange videregende uddannelser23.48.24.22.82.1
I altSamfundsfagHumanistiske fagNaturvidenskabTekniskeSundhedsvidenskab
Lange videregende uddannelser14.94.54.42.32.11.6
Videregende uddannelser:1994199519961997199819992000200120022003
Korte videregende uddannelser67707070717072726965
Professionsbacheloruddannelser82818282828381827975
Bacheloruddannelser70686764646668676566
vrige mellemlange videregende uddannelser81798186788590807972
Kandidatuddannelser57626361726973757573
100
Korte videregende uddannelser6535
Professionsbacheloruddannelser7525
Bacheloruddannelser6634
Kandidatuddannelser7327
Gennemfrelse
6.117.89.6
5.822.69.1
8.622.912.2
822.913.1
6.723.114
6.223.414.9
Korte videregende uddannelser
Mellemlange videregende uddannelser
Lange videregende uddannelser
Forventet uddannelsesprofil for en 8. klasse i 2003
frafald
6.223.414.9
Korte videregende uddannelser
Mellemlange videregende uddannelser
Lange videregende uddannelser
Videregende uddannelse: Forventet uddannelsesprofil for en 8. klasse i 2003
Ingenir
00
0
0
0
Korte videregende uddannelser
Indvandrere
6.2
23.4
14.9
Videregende uddannelse: Forventet uddannelsesprofil for en 8. klasse i 2003
6.2
23.4
14.9
0000
0000
0000
0000
0000
0000
0000
0000
0000
0000
Korte videregende uddannelser
Professionsbacheloruddannelser
Bacheloruddannelser
Kandidatuddannelser
Fuldfresesprocent
0
0
0
0
Frafaldsprocenter
Frafaldsprocenter
Kre Peter
Nogle sprgsml til afsnit 1 de debatoplgget. Mindst halvdelen af de unge skal gennemfre en VU:
!) I dag gennemfrer 44 pct. en videregende udd. Det er lavere end Finland, Norge og Korea (kan jeg se af pjecen) Har vi et OECD gennemsnit, som vi kan placere DK i forhold til?
De 44%, der forventes at gennemfre en videregende uddannelse, stammer fra profilmodellen. Det er ikke muligt direkte at sammenligne dette med andre lande. Af Education at a Glance 2005 (der netop er offentliggjort) fremgr det, at 35% af de unge (25-34
Tallene i Globaliseringspjecen stammer fra Education at a Glance 2004 med data fra 2002.
2) Frafald: Hvor mange falder fra i DK? Hvor mange falder fra i andre lande? Hvor meget er frafaldet steget siden 2001? [i afsnittet str bare, at det er steget]
Tal om frafald kan evt. suppleres med opgrelser over sandsynligheden for at frdiggre en gruppe af uddannelser. Se her:
http://www.uvm.dk/statistik/Hvadskerdermeddemderafbryder.htm100
FuldfrelsesprocenterFrafaldsprocenter
Der findes ingen aktuelle internationale opgrelser over frafaldet.2003
Korte videregende uddannelser64.835.2
Udviklingen i fuldfrelsesprocenter fra 2001 til 2003 fremgr her:Mellemlange videregende uddannelser75.124.9
Bacheloruddannelser65.934.1
Lange videregende uddannelser7327.0
2003-tal er seneste registerr, som erfaringsmssigt giver for lave
fuldfrelsesprocenter.
3) Overgang fra gymnasier og erhvervsuddannelser til videregende udd: Har vi tal fra andre lande for overgang fra studieforberedende udd?
Jeg er ikke bekendt med internationale sammenligninger af overgangen fra studieforberedende ungdomsuddannelser til videregende uddannelser.
4) Indvandrere: Hvor meget mindre er andelen med videregeende udd? p KVU, MVU og LVU? Hvor meget strre er frafaldet?
Frafaldet fordelt p etnicitet fremgr af vedlagte regneark for KVU og MVU. UNI-C har ikke opgjort frafaldet p kandidatuddannelser fordelt p etnicitet.
Som Thomas har nvnt, skal vi bruge oplysningerne senest kl. 16 - hber, det kan ns.
Mvh. Anita
22298
Ingenireruddannelsernes andel af mellemlange og lange videregende uddannelser
Norge7%
Danmark9%
OECD-gennemsnit13%
Sverige22%
Finland22%
-
Antal timer brugt p jobrelateret efteruddannelse i lbet af et arbejdslivKilde: Education at a Glance 2007Danmark er nummer 1 i OECD, nr det handler om livslang lring
Diagram1
82
106
139
176
182
203
225
237
253
283
315
343
398
422
469
471
586
622
669
713
723
934
Hours
Ark1
Efteruddannelsestimer
Participation in non-formel job-related education and training, for all levels of education (2003)
Italy82
Greece106
Poland139
Luxembourg176
Czech Republic182
Ireland203
Slovak Republic225
Spain237
Hungary253
Netherlands283
United Kingdom315
Portugal343
Germany398
Austria422
Belgium469
United States471
Canada*586
Sweden622
Finland669
France713
Switzerland723
Denmark934
gns389
Kilde: EAG 2007: C5.1a
Ark2
Ark3
-
Andel der deltager i voksen- og efteruddannelse (2005)Brug af VEU i pct.De ufaglrte er ikke medKilde: Rapport fra Trepartsudvalget, bind 2, Februar 2006