1

biotek-ingeniør.dk

3½ÅRIG DIPLOM-INGENIØRUDDANNELSE I BIOTEK-BYEN KALUNDBORG

BIOTEK-INGENIØR NYHED

2

biotek-ingeniør.dk

BIOTEK-INGENIØR1. udgave, januar 2017

Ide, tekst, foto, design og produktion:Strategize

Udviklet i samarbejde med:University College SjællandCampus KalundborgJ Hagemann-Petersens Alle 44400 Kalundborg

kommunikation@ucsj.dk

3

Måske går du også og tænker over,

hvordan du får valgt en uddannelse,

der åbner muligheder for spændende

job, som du kan se dig selv i – i mange

år frem?

Hvis du godt kan lide kemi, biologi og

matematik og gerne vil have nogle

meget konkrete karrieremuligheder,

når du er færdig med din uddannelse,

kan du her læse nærmere om den

nye uddannelse til diplomingeniør i

bioteknologi.

Med en uddannelse i bioteknologi får

du adgang til et væld af jobs både i

Danmark og i resten af verden. Og

hvis du vil læse videre efter de 3 1/2 år,

kan du også gøre det. Uddannelsen

kan både læses på en dansk og en

international linje.

Som du måske ved, ligger en række af

verdens førende biotekvirksomheder i

Kalundborg og omegn. Derfor tiltræk-

ker området også dygtige biotek-folk

fra hele verden. Og det er af samme

grund, at Danmarks nye biotek-ingeniør-

uddannelse er blevet lagt her.

Uddannelsen har nemlig et meget tæt

samarbejde med biotek-virksomhe-

derne. Vi har blandt andet tilknyttet

undervisere, der til daglig arbejder

hos virksomheder som Novo Nordisk

og Novozymes. Det betyder, at du som

studerende får den nyeste praktiske

og teoretiske viden fra folk, der selv

arbejder med faget. Samtidig er din

mulighed for at få en interessant

praktikplads eller et fedt studiejob

stor. Det kan give din studietid en

ekstra dimension.

Så hvis du synes, at dette lyder inter-

essant, så håber jeg, at du vil tage

dig tid til at bladre de næste sider

igennem. Og også gerne besøge Campus

Kalundborg eller følge os på Facebook.

For fremtiden behøver ikke være

så langt væk. Måske et springbræt

hertil kunne være biotek-ingeniør-

uddannelsen i Kalundborg?

Camilla Wang, Rektor

University College Sjælland

UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND

VELKOMMEN TIL

Søg ind Bliv biotek-ingeniør

Gør karriere lokalt

Gør karriere globalt

Læs videre på universiteter i indland og udland

Nu De næste 3 1/2 år Fremtiden

4

Konkret vil du på studiet blive ud-

dannet i, hvordan vi kan bruge celler

som små fabrikker til produktion af

medicin, mad og materialer. Du vil

få erfaring med de bioteknologiske

processer, der ligger bag rensning

af spildevand i bioprocesanlæg, og

som bruges til at omdanne affald til

bæredygtig energi. Og du vil få viden

om, hvordan enzymer kan bidrage til

at gøre landbrugsjord mere frugtbar,

så vi kan brødføde flere mennesker.

For bare at nævne nogle eksempler.

FAGOMRÅDER

Helt konkret vil du i både de teori-

baserede fag og i projektforløb komme

til at arbejde med discipliner som:

• Almen og organisk kemi

• Mikrobiologi og molekylærbiologi

• Biokemi og enzymteknologi

• Teknisk kemi

• Matematik og statistik

• Analytisk kemi

Desuden vil du også have mere

tekniske fag som fx kemiske enheds-

operationer, praktisk regulering,

instrumentering og fermentering.

VALGFAG

Du kan under din uddannelse vælge

forskellige valgfag, inden for blandt

andet emner som miljø og energi,

spildevand, fødevarer, programme-

ring, processer og optimering samt

mange flere.

PRAKTIK OG UDLANDSOPHOLD

På 5. semester vil der være mulighed

for at tage til udlandet. På hele 6. se-

mester er du i praktik, som normalt

er lønnet. Du kan få en praktikplads i

Danmark eller i udlandet. Uddannel-

sen afsluttes med et bachelorpro-

jekt, der skrives på 7. semester.

EN UDDANNELSE

MED STOR VARIATION

Bioteknologien spiller allerede i dag en stor rolle inden for mange

områder. I fremtiden vil bioteknologien brede sig til nye områder

og blive anvendt endnu bredere, end den bliver i dag. På diplom-

ingeniørstudiet lærer du om alle disse muligheder og perspektiver.

5

UDDANNELSENS

Semester

1

Semester

2

Semester

3

Semester

4

Semester

5Semester

6

Semester

7

Matematik og statistik 1

Almen og organisk kemi (LAB1)

Biokemi Matematik og statistik 2

Fysisk Kemi PROJEKT 2Anvendt mikrobiologi

Anvendt matematik 1

Teknisk kemi Kemiske enhedsoperationer

Kemiske enhedsoperationer (LAB4)

Praktisk regulering og instrumentering

Downstream processes

Enzymteknologi Kvalitetssikring,-kontrol og -styring

Videnskabsteori VALGFAG PROJEKT 4Oprensning af biobaserede produkter

5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS

VALGFAG VALGFAG

OPBYGNING

BACHELORPROJEKT

PRAKTIK (I Danmark eller i udlandet)

PROJEKT 3 Almen og anvendt fermentering inkl. LAB6

Analytisk kemi og spektroskopi, statistik og forsøgsplanlægning inkl. LAB5

PROJEKT 1Industriel Bioteknologi

Almen og organisk kemi

Mikrobiologi inkl. LAB2

Almen og anvendt molekylærbiologiinkl. LAB3

5

6

Skal jeg være en bestemt type, for at passe godt ind på bio-tek-studiet?Du skal være glad for projektarbejde

og ikke mindst være nysgerrig på,

hvordan verden hænger sammen.

Men ud over det, så er der ikke et

bestemt type-krav. Jeg har i hvert

fald snakket med rigtig mange for-

skellige unge mennesker, der har vist

interesse for studiet. Nogen bor i

området, og vil gerne uddanne sig

samtidig med at de kan blive boende

tæt ved familie og venner. Andre vil

tage hertil fra København og en del

også fra udlandet. Nogen kommer

direkte fra gymnasiet eller HTX , mens

andre har arbejdet i nogle år, siden de

blev færdige. Så jeg er helt sikker på,

at man vil føle, at man kan få lov til at

være lige præcis den, man er.

Hvordan bliver det, hvis jeg flyt-ter til Kalundborg for at læse?

ET FEDT

STUDIELIV

Kathrine Bisgaard Christensen er civilingeniør i

kemi, ph.d., anerkendt forsker inden for bioteknologi

og nu også uddannelsesleder på diplomingeniør-

uddannelsen i bioteknologi. Vi mødte hende til

en snak om, hvad det er for et studieliv, man kan

forvente sig på den nye uddannelse.

8:00 Morgen derhjemme

10:00 Matematik: Forelæsning om lineære ligningssystemer og hvad de kan bruges til, når vi har lært at opstille og løse dem

Projekt: Vi arbejder i grupper af 2-4 studerende om en given bioteknologisk produktionsproces. Vi er i gang med at danne os et overblik over processen ved at optegne flowdiagrammer

Projektet kører som et ”rigtigt” projekt, hvor vi selv skal administrere ressourcer og fordele opgaver. Derudover skal vi til givne deadlines i løbet af semestret levere fx flowdia-gram eller beregning på en specifik proces til godkendelse hos vores vejledere

17:00 Læser kemi til i morgen

12:00 Frokost med Anna Frokost i projektgruppen Møde i studenterforeningen med Kathrine (uddannelsesleder) om etablering af fredagsbar og en mulig studietur

13:00 Industriel bioteknologi: Forelæsning om kemiske enhedsopera-tioner. Bagefter arbejder vi i projekt-gruppen med et flowdiagram over vores udvalgte produktionsproces

Almen og organisk kemi: Forelæsning om kemisk ligevægt

15:00 Industriel Bioteknologi: Forelæsning med ekstern underviser fra Novo Nordisk

Almen og organisk kemi: Grupperegning om kemisk ligevægt. Vi arbejder 2-4 studerende sammen om opgaverne og kan løbende få hjælp af vores undervisere

19:00 Aftensmad Aftensmad Aftensmad

Aflevering i kemi Forberedelse til lab i morgen. Forsøgsvejledningen skal læses og samtidig skal det beregnes hvad vi skal bruge til forsøget og hvad udbyttet skal være

21:00

Mandag Tirsdag Onsdag

Skriver laboratorierapport sammen med min labgruppe

Lab: I dag laver vi puffersystemer og tjekker deres kapacitet. Inden vi får lov til at arbejde i laborato-riet første gang skal vi bestå en test om laboratoriesikkerhed og -arbejde.

Det er vigtigt at have styr på reglerne, så man kan begå sig på kemiske og bioteknologiske virksomheder i fremtiden

Møde med projektgruppe: Da vi næsten lige er startet på projektet, bruger vi en del tid på at finde litteratur om vores emne. Samtidig skal vi skrive i vores projektjournal hvordan det går med samarbejdet i gruppen og give feedback på oplæg om team-roller, som vi havde i sidste uge

Matematikaflevering + serieaften

Benene op og afslapning på sofaen

En tilfældig uge på studiet

7

Almen og organisk kemi: Forelæsning i termodynamik. Det sidste kvarter er der information om midtvej-stesten, der tæller til eksamen

Almen og organisk kemi: Grupperegning om termodynamik. Vi arbejder 2-4 studerende sammen om opgaverne og kan løbende få hjælp af vores undervisere

Løb 5 km

Forbereder kemi til i morgen og læser og laver min del af flowdiagrammet til projektet færdig

Skrive ansøgning til studiejob

Afsted til studiejob. Spiser frokost med kollegerne. Derefter arbejde til kl. 18

Studiejob fortsat

Snakke med uddannelsesservice om meritansøgning samt SU

Aftensmad Øl og pizza nede i byen Aftensmad Aftensmad

Vaske tøj

Kalundborg er jo ikke den største by

i Danmark, så der er garanti for, at

man ikke forsvinder i mængden. Til

gengæld er det en ret international

by pga. de store biotek-virksomheder,

som ligger her. Fra kommunens side

satser man rigtigt meget på, at alle,

der begynder på den nye uddannelse,

bliver rigtigt glade for at være her. Du

kan fx få hjælp, hvis du kommer hertil

udefra og gerne hurtigt vil have en

bolig. Samtidig kan du, hvis du har lyst,

via vores buddy-ordning blive koblet

på en lokal, som så hjælper dig med

at falde til og kan fortælle dig om de

gode steder i byen osv. Så der står

rigtigt mange parat til at tage godt

imod de nye studerende.

Hvad med sociale aktiviteter ud-over det faglige? Her tænker jeg, at der er alle mu-

ligheder. På Campus Kalundborg

kommer vi til at skabe et både nært

og udviklende miljø. Man er på cam-

pus en del timer hver dag, og det er

indrettet hyggeligt, så man har lyst

til at være der og forberede sig, og

måske samtidig komme tættere på

sine medstuderende og undervise-

re. Samtidig ønsker vi, at man som

studerende får ret stor indflydelse

på, hvordan studiemiljøet skal udvik-

les. Så hvis man vil lave cafe-aftener,

lektiecafé eller fredagsbar, så kan

man gøre det. Og hvis man hellere vil

bruge fx de lokale sportsforeninger

eller bare være hjemme, så kan man

også gøre det. Da jeg var studeren-

de, var det sociale og fælleskabet en

stor del af det at tage en uddannelse,

både på selve uddannelsen, men også

på kollegiet. Derfor håber jeg meget,

at de studerende vil være med til at

støtte op om det nye studiemiljø i

Kalundborg og komme med gode for-

slag til aktiviteter og arrangementer.

Hvordan vil en typisk uge se ud? I løbet af de 3 ½ år som uddannelsen

tager, vil der være stor forskel på,

hvordan dine uger kommer til at se

ud. Både fordi du selv er herre over

store dele af din tid. Men også fordi

det veksler hen over året, og i forhold

til om du er i praktik, laver projekt

osv. Men generelt vil der være lige

så meget klasse- og laboratorie-

undervisning, som du kender det fra

din ungdomsuddannelse.

Der er sjældent to uger på studiet,

der er helt ens. Men én ting er sikkert.

Du behøver ikke kede dig.

Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Hjemme hos de gamle

Matematik: Grupperegning om lineære ligningssystemer

Fredagsbar: Vi er mange studerende med forskellig baggrund, så det er sjovt at mødes med alle de andre. Priserne i baren er heldig-vis meget SU-venlige

8

EN AF VERDENS

”Hvorfor lige uddanne sig i Kalund-

borg, tænker du måske? Det kan der

faktisk være en rigtig god grund

til. For lidt ligesom Silicon Valley er

blevet samlingspunkt for alverdens

internetvirksomheder, så har en række

verdensledende biotekvirksomheder

samlet sig i Kalundborg og omegn. Det

giver et helt unikt miljø. Og det er altså

ret særligt at være en del af.

Alene Novo Nordisk har 4.000 medar-

bejdere i Kalundborg. Men også DONG,

Statoil og en masse mindre virksomhe-

der ligger i Kalundborg. Og så ligger de

fleste af virksomhederne i cykelafstand

fra Campus. Og det er udfordringer og

arbejdsgange fra de virksomheder, vi

integrerer i undervisningen. Derfor får

man også en uddannelse, som vil være

attraktiv for virksomhederne – både

de lokale og de, der ligger i udlandet,

hvis man skulle få lyst til at rejse ud.”

Dorthe Kjær Pedersen,

Centerchef på Campus Kalundborg

BEDSTE BIOTEK-BYER

”Kalundborg er en rigtig interes-

sant by, hvis man gerne vil have

en model for, hvordan verdens

biotekproduktion kan gøres endnu

mere bæredygtig i fremtiden”

8

9

Med forældre fra Serbien og en op-

vækst i blandt andet Island og Norge

har jeg en god kultur- og sprogfor-

ståelse. Jeg tegner også ret godt

og interesserer mig for arkitektur,

så jeg kunne i princippet have g jort

meget andet end at tage en ingeniør-

uddannelse. Men klimatopmødet i

København i 2009 fik mig til at

interessere mig rigtigt meget for

klima og miljø, og hvordan vi kan passe

bedre på det. Derfor valgte jeg at

uddanne mig til ingeniør.

Som færdiguddannet ville jeg fin-

de en organisation eller virksomhed,

hvor man arbejdede ambitiøst med

bæredygtighed og grøn omstil-

ling. Det fandt jeg i Kalundborg.

Her ligger der nemlig en række

store kemi- og biotekvirksomhe-

der. De har hver for sig brug for

en masse råstof, og samtidig pro-

ducerer de også en masse affald.

Men i stedet for at se på sig selv

isoleret, så kigger virksomhederne

her i Kalundborg ret systematisk

på, hvordan de kan bruge hinanden.

Det vil sige, der hvor man kan passe

sammen og hjælpe hinanden, skabe

synergier og være i symbiose.

Symbiose mellem virksomhederne

betyder, at den ene virksomheds

affald er ressource for en anden virk-

somhed. På den måde hindrer man

rigtig meget spild. Det giver både god

økonomi og hjælper miljøet. Symbio-

sen i Kalundborg er så unik, at folk fra

alle verdenshjørner kommer rejsende

for at lære og lade sig inspirere til at

udvikle symbioser i deres eget land.

Og det er præcis det, en stor del af

mit arbejde i Dansk SymbioseCenter

går med. Nemlig at vise folk rundt her i

Kalundborgs Symbiose og holde fore-

drag om perspektiverne i den måde, vi

her laver cirkulær økonomi på. På den

måde kommer jeg og mine kolleger

i kontakt med alt fra højtstående

politikere til gymnasieelever, direk-

tører og specialister fra hele verden.

Det er ret fedt.

Herudover går en del af min tid også

med at opgøre CO2-reduktionen i

Kalundborgs Symbiose. Det er et

forsøg på at lave et helt konkret

regnskab over, hvor meget CO2 og

penge samfundet og virksomhederne

sparer ved, at industrierne samarbej-

der om at udveksle reststrømmene

af energi, materiale og vand, som

ellers bare ville have været spildt.

Det føles godt hver dag at arbej-

de med noget, der interesserer mig,

og samtidig vide, at jeg igennem mit

arbejde bidrager til, at vi kan passe

bedre på kloden. Og kombinationen af

mine mange forskellige opgaver, hvor

jeg både arbejder teoretisk på kon-

toret og kommer ud i felten og laver

det praktiske ingeniørarbejde hos

virksomhederne, passer mig rigtigt

godt. Det gør, at arbejdsdagene ikke

bliver ensformige.

Når jeg ikke arbejder, spiller jeg

blandt andet basketball. Selvom jeg

elsker mit arbejde, er det rart at kunne

koble fra med noget, hvor jeg kan

bruge kroppen i stedet for hovedet.

Og der er faktisk flere paralleller

mellem basketball og det at være

ingeniør. Begge dele handler meget

om samarbejde, at forstå sine med-

spillere eller kolleger og så at have en

strategi for, hvor man er på vej hen.

Se mere om Stefan og hans

arbejde på biotek-ingeniør.dk.

BEDSTE BIOTEK-BYER Stefan er 26 år og ud-

dannet ingeniør. Han

er fra København, men

pendler hver dag til

Dansk SymbioseCenter

i Kalundborg. Læs her

hvorfor.

10

Er du glad for at have taget en uddannelse indenfor biotek?Ja meget. Min uddannelse blev jo ad-

gangsbillet til et job i Novozymes, som

er en af de største virksomheder glo-

balt set indenfor sit felt. Og når man

ved noget om biotek, så får man lov

til at arbejde med nogle meget kon-

krete problemstillinger. Så jeg føler

virkelig, at jeg hver dag gør en forskel

med mit arbejde. Det er både, når jeg

sammen med mine kolleger sørger for,

at produktionen går, som den skal,

men også når jeg er i laboratoriet

og undersøger, hvorfor produktionen

ikke kører som forventet.

Hvordan ser din hverdag ud?Til daglig sørger jeg for, at alle

produktionsprocesser kører som

de skal. Og det er blandt andet mit

ansvar at undersøge, om vi kan spare

på ressourcer som vand og energi og

gøre vores enzymproduktion bedre

og mere miljøvenlig. Så det er ikke

bare ord. Jeg har virkelig mulighed

for at passe på miljøet. Samtidig

har jeg ansvaret for mange af vores

produkter, som jeg løbende skal følge

for at sikre kvaliteten.

Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?For mig er det vigtigt at være en del

af en arbejdsplads, hvor jeg får lov

at arbejde med det, der interesse-

rer mig, og byde ind med netop det,

jeg synes, jeg er god til. Og så er jeg

rigtig stolt af mange af de ting, vi

laver hos Novozymes. Vi producerer

blandt andet de enzymer, der gør, at

dit brød kan holde sig længere, og at

dit tøj bliver vasket rent ved lavere

temperaturer. Det reducerer spild,

og sparer verden for en masse CO2.

Men herudover er jeg også bare glad

for at være et sted med så mange

forskellige mennesker og kompeten-

cer. Det giver mig rigtig meget både

på det faglige, men også på det per-

sonlige plan, at jeg skal samarbejde

med mennesker, der har en anden

baggrund end mig selv. Den diversitet,

tror jeg, er med til at udvikle os alle

sammen.

Hvilke tanker gør du dig om fremtiden?Jeg vil gerne være leder, da jeg godt

kan lide at arbejde med mennesker,

og motiveres af tanken om at mine

kolleger og jeg kan udvikle os både

fagligt og personligt. Og at vi som

virksomhed kan skabe nogle endnu

bedre produkter. Det er jo fedt at

være med på et team, hvor vi sammen

finder løsninger, som skaber bedre

livskvalitet for en masse mennesker.

Vi er med til at lave enzymer, som

kan bruges på mange måder. De kan

optimere brugen af ressourcer, så

det bliver muligt at dyrke arealer,

som ellers ikke kunne dyrkes, redu-

cere foderforbruget da dyrene kan

omsætte foderet bedre og derved

mindske spild, eller omdanne affald

til ressourcer og energi.

Hvad laver du, når du ikke arbejder?I min fritid kører jeg på mountainbike

sammen med min kæreste. Det er

fedt at komme ud og køre i mudder

og bare være i naturen. Og så brygger

jeg min egen øl derhjemme. Det er

sjovt, at jeg kan bruge min biotek-

viden til noget helt andet end det, jeg

laver på arbejdet. Og så giver det en

stolthed, når man drikker noget, man

selv har lavet.

Se mere om Elisabeth og hendes

arbejde på biotek-ingeniør.dk.

BOOST DINE KARRIEREMULIGHEDER Mød Elisabeth, der er ingeniør og til daglig

arbejder i produktionen hos Novozymes.

11

DINE KARRIEREMULIGHEDER

11

12

facebook.com/biotekingenior

NU

SØG OM OPTAGELSE

AnsøgningsfristKvote 2: 15. marts kl. 12.00

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00

AdgangskravFor at blive optaget på Diplomingeniøruddannelsen i Bioteknologi skal du

have gennemført HTX, HF, STX, EUX, adgangskursus til ingeniøruddannel-

serne eller tilsvarende. I den adgangsgivende eksamen skal du have bestået:

• Matematik på A-niveau

• Fysik på B-niveau eller Geovidenskab på A-niveau

• Kemi på C-niveau eller Bioteknologi på A-niveau (fra 2018 ændres

adgangskravet om Kemi C til Kemi B)

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller

niveauer, du mangler, som supplering. Se hvordan på www.ug.dk

Kontakt Har du brug for mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os på

optagelse@ucsj.dk eller 7248 1010 mandag-torsdag kl. 10-12 og 13-15.

Hold dig opdateret om uddannelsen på: