NUMMER 2015 OPTIKEREN€¦ · NEUROOPTOMETRI ET LANGT SEJT TRÆK FOR UDVIKLING AF DANSK OPTOMETRI...
Transcript of NUMMER 2015 OPTIKEREN€¦ · NEUROOPTOMETRI ET LANGT SEJT TRÆK FOR UDVIKLING AF DANSK OPTOMETRI...
OPTIKERENNUMMER 2015SEP/OKT5
FÅ DIT NATURLIGE SYN TILBAGE
RODENSTOCK DNEye® SCANNER
På ALLE synsafstande får dine kunder:• Skarpere kontraster • Større synsfelter• Mere naturlige synsindtryk• Bedre nattesyn
2 | OPTIKEREN
IF 93
40
I n f a c e i n t r o d u c e s a n e w l o g o ; n o r d i c a n d s t r o n g . T h e s y m b o l i s i c o n i c a n d b r i n g s a n e w a n d p owe r f u l i d e n t i t y t o t h e d e s i g n c o m p a ny. C i r c l e , r u n e s , i n n e r s t r e n g t h a n d l oy a l t y !
I n f a c e c r e a t e s p r o f e s s i o n a l i s m i n e ve r y s h a p e a n d f o r m w i t h i n m o d e r n e ye we a r. L ove a n d a t t e n t i o n t o a e s t h e t i c s a n d t i m e -l e s s n e s i s t h e c o r e o f t h e I n f a c e i d e n t i t y.
- I n f a c e i s a c c e s s a b l e l u x u r y
We i n v i t e yo u t o e x p l o r e o u r n e w h i g h f a s h i o n A u t u m n c o l l e c -t i o n 2 0 1 5 . A b r o a d r a n g e o f I n f a c e e s s e n t i a l s , b o t h i n m a t e r i a l , c o l o u r a n d d e s i g n , t h a t w i l l i n t r i g u e a n d t h r i l l a n y s o u l .
D A N I S H D E S I G N C O L L E C T I O N
optikeren_Autumn15.indd 1 17.7.15 11:31
IF 93
40
I n f a c e i n t r o d u c e s a n e w l o g o ; n o r d i c a n d s t r o n g . T h e s y m b o l i s i c o n i c a n d b r i n g s a n e w a n d p owe r f u l i d e n t i t y t o t h e d e s i g n c o m p a ny. C i r c l e , r u n e s , i n n e r s t r e n g t h a n d l oy a l t y !
I n f a c e c r e a t e s p r o f e s s i o n a l i s m i n e ve r y s h a p e a n d f o r m w i t h i n m o d e r n e ye we a r. L ove a n d a t t e n t i o n t o a e s t h e t i c s a n d t i m e -l e s s n e s i s t h e c o r e o f t h e I n f a c e i d e n t i t y.
- I n f a c e i s a c c e s s a b l e l u x u r y
We i n v i t e yo u t o e x p l o r e o u r n e w h i g h f a s h i o n A u t u m n c o l l e c -t i o n 2 0 1 5 . A b r o a d r a n g e o f I n f a c e e s s e n t i a l s , b o t h i n m a t e r i a l , c o l o u r a n d d e s i g n , t h a t w i l l i n t r i g u e a n d t h r i l l a n y s o u l .
D A N I S H D E S I G N C O L L E C T I O N
optikeren_Autumn15.indd 1 17.7.15 11:31
OPTIKEREN | 3
IF 93
40
I n f a c e i n t r o d u c e s a n e w l o g o ; n o r d i c a n d s t r o n g . T h e s y m b o l i s i c o n i c a n d b r i n g s a n e w a n d p owe r f u l i d e n t i t y t o t h e d e s i g n c o m p a ny. C i r c l e , r u n e s , i n n e r s t r e n g t h a n d l oy a l t y !
I n f a c e c r e a t e s p r o f e s s i o n a l i s m i n e ve r y s h a p e a n d f o r m w i t h i n m o d e r n e ye we a r. L ove a n d a t t e n t i o n t o a e s t h e t i c s a n d t i m e -l e s s n e s i s t h e c o r e o f t h e I n f a c e i d e n t i t y.
- I n f a c e i s a c c e s s a b l e l u x u r y
We i n v i t e yo u t o e x p l o r e o u r n e w h i g h f a s h i o n A u t u m n c o l l e c -t i o n 2 0 1 5 . A b r o a d r a n g e o f I n f a c e e s s e n t i a l s , b o t h i n m a t e r i a l , c o l o u r a n d d e s i g n , t h a t w i l l i n t r i g u e a n d t h r i l l a n y s o u l .
D A N I S H D E S I G N C O L L E C T I O N
optikeren_Autumn15.indd 1 17.7.15 11:31
4 | OPTIKEREN
European Council of Optometry and Optics
INDHOLDOPTIKEREN
REDAKTION:Optikerforeningen
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.:45 86 15 33
Fax: 45 76 65 76
Email: [email protected]
REDAKTØR:Bjarne Hansen
Tlf.:20 82 26 99
E-mail:
ANNONCEBESTILLING:Morten Gammelmark
Danmarks Optikerforening
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.:+45 25 33 39 52
Email: [email protected]
Rodenstock DNEye® Scanner:100% udnyttelse af din kundes synspotentiale På ALLE synsafstande får din kunde:• Skarpere kontraster• Mere naturlige synsindtryk• Større synsfelter• Bedre nattesyn Se meget mere på www.dneye.dk
OPTIKERENNUMMER 2015AUG/SEP5
FÅ DIT NATURLIGE SYN TILBAGE
RODENSTOCK DNEye® SCANNER
På ALLE synsafstande får dine kunder:• Skarpere kontraster • Større synsfelter• Mere naturlige synsindtryk• Bedre nattesyn
D I N O P T I K E R F O R E N I N G S B R A N C H E B L A D
05
0515
HVORDAN LÆRER MAN NOGET?
6
OPTIMUSPRISENOPTIMUS BYESSILOR
OPFATTELSEN AF OPTIKEREN
KRITISK VINKEL PÅ MEDICINERING AV ÅLDERSRELATERAD MAKULADEGENERATION
SAMMENHÆNGEN MELLEM MYOPI PUPILDIAMETER OG KATARAKT
10
12
16
18
21SYNOPTIK-FONDEN HÆDRER HANS BLESHØY
22FILTRERING AF SKADELIGT BLÅT LYS, FOR AT REDUCERE RISIKOEN FOR AMD
26TAVAT - DET NYE BRAND FOR KVALITET
28MELANIN GØR FORSKELLEN
30GENERALFORSAMLING I ECCO
32DANSK OPTOMETRIOG KONTAKTLINSEKONFERENCE
34
36
KAN TRÆNING AF ØJNENE GØRE DET LETTERE AT LÆSE?
SCOTOPIC SENSITIVITY SYNDROME
IANALYZE- EN NY METODE TIL SCREENING AF FUNDUSBILLEDER
35
OPTIKEREN | 5
INDHOLD
10 MÅNEDER MED SYNSTRÆNING ÆNDREDE CECILIE JUULS LIV
NYT AKADEMI FOR NEUROOPTOMETRI
ET LANGT SEJT TRÆK FOR UDVIKLING AF DANSK OPTOMETRI
38 44
LEDER
175 studerende har i år søgt optagel-
se på optometriststudiet, hvilket er en
klar forbedring i forhold til de senere
år. Årsagen kan tilskrives den øgede
informationsindsats over for potentiel-
le studerende, hvor de blandt andet på
uddannelsesmesser og på uddannel-
sesinstitutionerne har kunnet høre om
den nye uddannelse og karrieremulig-
hederne, herunder at der nu er mulig-
hed for at videreuddanne sig som kan-
didat i optometri og synsvidenskab.
For at branchen skal kunne løfte alle
de nye opgaver sammen med de mere
traditionelle opgaver, er det absolut
nødvendigt, at uddannelsen kan til-
trække og fastholde studerende, og
det lader til at gå den rigtige vej. Fra-
faldet på uddannelsen er faldende, og
interessen for at have en studerende i
praktik er stigende.
Det lader til, at frygten for en fremtidig
mangel på kvalificerede optometrister
er gjort til skamme, og fremtiden for
branchen tegner sig lysere.
Optikerforeningen byder alle de nye
studerende velkommen, og vi glæder
os til at møde jer på
uddannelsesinstitutionerne og på vo-
res årlige konference.
Per Michael Larsen
Formand for Optikerforeningen
STOR SØGNING TIL OPTOMETRIST-UDDANNELSEN
ANNONCEMATERIALESENDES TIL:Morten Gammelmark
Danmarks Optikerforening
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.:+45 25 33 39 52
Email:[email protected]
LAYOUT, PRODUKTIONOG TRYKKLS Grafisk Hus A/S
Jernholmen 42A
2650 Hvidovre
Tlf.:36 34 29 00
www.kls.dk
40
42FORENINGEN AF SVAGSYNS-SPECIALISTER
46MULTIFOKALE KONTAKTLINSER:HVAD ER DET, OG HVORDAN UDBREDES DE?
58
58
NYT FRA BRANCHEN
NYT OM PRODUKTER
60
62
60
KURSER
KURSUS-KALENDER
HÆDERSLEGAT
Mens de fleste former for aberration stort set er tæt på nul, er SA den mest betydningsfulde.9 Det er vigtigt at bemærke, at SA i hele øjet varierer blandt individer og er til forskel fra andre aberrationer af høj orden altid positiv i natur.
Er SA positiv, fokuseres marginale stråler foran nethinden, og paraksiale stråler tæt på den optiske akse fokuseres på nethinden. Er SA negativ, fokuseres marginale stråler bag ved nethinden og centrale stråler på nethinden. SA resulterer i fokusdybde på nethinden; i den optiske zone resulterer det i dybdeskarphed (figur 2).
Figur 2. Sfærisk aberration resulterer i fokusdybde på nethinden
Hvad enten de er positive eller negative, giver begge former for SA dybdeskarphed, og de fleste multifokale linser med simultansyn, uanset om de er centre-near (CN) eller centre-distance (CD), udnytter netop dette til at give et klart syn over flere afstande.
Som andre optiske aberrationer påvirkes SA af pupillens størrelse. Den samme aberration i det samme øje med en 6 mm pupil giver et betydeligt større defokus end en 3 mm pupil. Derfor kan multifokale kontaktlinser have en meget forskellig effekt på patientens syn og blandt patienter.
Øjets optiske system består primært af hornhinden og linsen. Hornhindens form påvirker derfor også det optiske system. En sfærisk hornhinde ville have en positiv SA. Heldigvis har hornhinden en prolat ellipseform – fladere i periferien – hvilket giver øjet mulighed for selv at reducere SA.
”Optisk kobling” ved hjælp af øjets interne optik er øjets egen naturlige korrektion, hvorved aberrationer i hornhinde og linse delvist korrigerer hinanden (figur 3).10 Dermed bliver aberrationerne af højere orden i unge
FAGLIGT
‹
6 | OPTIKEREN
HVORDAN LÆRER MAN NOGET?I FORLÆNGELSE AF OPTIKEREN 2015 NR. 4 VIL JEG PRÆSENTERE EGEN UNDERSØGELSE AF,
HVORDAN TO KLINISKE VEJLEDERE TILRETTELÆGGER UNDERVISNINGEN I PRAKTIKPERIODERNE.
/// AF OPTOMETRIST ANETTE RISTORP OHLSEN, MASTER I VOKSENLÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING OG
UDDANNELSESKOORDINATOR VED PBa. i OPTOMETRI, KEA.
BESKRIVELSE AF
EMPIRISK UNDER-
SØGELSE
Undersøgelsen er la-
vet med hjælp fra to
kliniske vejledere, der
begge er ansat i en
stor optometristkæde i
Danmark.
Den ene er ansat i
en stor afdeling med
fem optometrister, to
studerende samt en
optikassistent. Den
anden er ansat i en
mindre afdeling med
to optometrister samt
en studerende. Begge
vejledere er uddannede
optometrister, har ar-
bejdet i faget gennem
de seneste 20 år, og
de har begge arbejdet i
flere forskellige afdelin-
ger i virksomheden.
ANALYSE AF
INTERVIEW
UNDERSØGELSE
I min metode til ana-
lyse af interviewene
har jeg valgt at inddele
besvarelserne inden
for læringsmålene i
Optometri for at få en
bred indsigt i, hvilken
undervisning de klini-
ske vejledere anvender
i praktikperioderne.
BRILLEGLAS, TEKNIK OG
VÆRKSTED (BTV)
Ifølge begge kliniske vejledere er
oplæring i værkstedsarbejde nødvendigt i
forretningen. Praktikanten kan måske have
en smule viden med fra undervisningen på
uddannelsesstedet, men den primære op-
læring finder sted på praktikstedet. Selve
undervisningen beskrives ved, at de andre
ansatte viser praktikanten, hvordan arbejdet
skal gøres, når behovet opstår. Det giver
praktikanten mulighed for at observere og
spørge ind til eksempelvis, hvordan de for-
skellige glas skal slibes, eller hvordan der
foretages en kvalitetskontrol af hele brillen.
Begge kliniske vejledere synes, at prak-
tikanterne hurtigt selvstændigt magter
arbejdsopgaverne, og der kun er tale om
begrænset supervision, når de har set ar-
bejdsprocesserne et par gange.
SYNSUNDERSØGELSER
Her beskrives oplæring anderle-
des. Ifølge de kliniske vejledere er
det primært, fordi praktikantens kompeten-
cer er forskellige i første og anden praktik-
periode.
I første praktikperiode beskrives prakti-
kanterne som usikre, de har behov for støtte
og vejledning. I løbet af de seks måneders
praktik udvikler praktikanten sig og opnår
sikkerhed samt rutine inden for de fastsatte
rammer. Dette opsummeres i et citat fra en
af de interviewede: ”I starten mangler prak-
tikanten rutine og er lidt bange for ikke at slå
til. Ofte starter praktikanten med at foretage
en undersøgelse på en anden fra forretnin-
gen, men det vigtigste er, at praktikanten
selv kommer i gang hurtigst muligt, så tager
vi problemerne hen ad vejen”
I anden praktikperiode beskrives praktikan-
terne som dygtige fagligt, de er selvstændi-
ge i det kliniske arbejde og evner at udføre
avancerede synsundersøgelser. Dette op-
summeres i et citat fra en af de intervie-
wede: ”I anden praktikperiode arbejder
praktikanten ofte på lige fod med os andre
optikere i forretningen. Samtidig er det vig-
tigt for mig at få praktikanten til at forstå,
at en synsundersøgelse er ens egen. Det
er ikke muligt at lære praktikanten den helt
rigtige metode – den skal man selv udvikle”
TILPASNING AF
KONTAKTLINSER
Denne oplæring ligger kun på an-
det praktikophold, og begge kliniske vejle-
dere beskriver, at praktikanterne har meget
svært ved at komme i gang med dette læ-
ringsmål. Den ene kliniske vejleder udtryk-
ker, at årsagen til denne problemstilling er,
at der ikke er en facitliste til, hvilke kontakt-
linser der fungerer i forhold til klienternes
øjne, man er nødt til at prøve sig frem.
Dette opsummeres i et citat fra en af de
interviewede: ”Det hjælper ikke at holde
hænderne i lommen og se på, man lærer kun
ved selv at prøve og lære af sine egne fejl.”
Begge kliniske vejledere udtrykker, at
praktikanterne altid kan komme og hente
dem, hvis de har behov for hjælp. De har
dog begge oplevet gentagne gange, at de
har været optaget af andre ar-
bejdsopgaver i forretningen. En af
PRAKTIKANTERNES ARBEJDSOPGAVER INDEN FOR OPTOMETRI
1
3
2
OPTIKEREN | 7
Vi vil være din strategiske samarbejdspartner!
Pia Staal ØstergaardTlf.: 29 29 15 35
Henric BarckFra og med 1. Sep. 2015Tlf.: +46 70 583 70 06
Nu er vi her!
Synes du også at markedet har brug for en ny kontaktlinse leverandør?
Kontakt os allerede i dag!
Vi har konkurrencedygtige priser!
Vi har stort fokus på udvikling og en meget innovativ ’pipeline’!
Vi har produkter i både hydrogel og SiHy med innovativ teknologi og unikke egenskaber!
Vi sælger kun til optikere som kan tilpasse linserne i en fysisk butik/klinik!
FAGLIGT
‹
8 | OPTIKEREN
de kliniske vejledere beskriver det
således: ”Det er ikke altid muligt at
slippe, hvad man har i hænderne for at
hjælpe praktikanten.”
FAGLIGHED I FORHOLD
TIL PRAKTIKANSVARLIGE
Afslutningsvis kom vi ind på de kliniske
vejlederes egen faglighed.
I deres beskrivelser af egen faglighed
havde de ikke problemer med at fore-
tage de forskellige arbejdsfunktioner i
klinikken eller i forbindelse med BTV,
men det var svært at huske de korrekte
teoretiske betegnelser. En af de kliniske
vejledere udtrykte det således: ”Jeg gør
det jo bare!”
De kliniske vejledere udtrykker beg-
ge desuden, at de ønskede specielle
efteruddannelseskurser, hvor det er
muligt at opgradere den faglige viden,
idet de begge havde oplevet, at prak-
tikanterne kom ud i forretningerne og
nævnte begreber, som de aldrig havde
hørt om.
Første praktikperiode Anden praktikperiode
-Praktikanterne skal opøve rutine og har
et stort behov for at få vist alle arbejds-
opgaverne.
-Praktikanterne er rutinerede, de skal kun
have hjælp, hvis der opstår helt specielle
situationer.
-Praktikanterne har behov for at være
sikre på, at de udfører arbejdsopgaverne
korrekt – de ønsker nærmest en facitliste
Hvis praktikanterne får problemer, synes
jeg, det er bedst, at de selv finder frem til
et løsningsforslag – men jeg hjælper, hvis
det er nødvendigt.
-Hvis praktikanterne får problemer, viser
jeg ofte, hvordan jeg selv ville løse pro-
blemet – både i forhold til BTV samt i
synsundersøgelserne.
KONKLUSION
Formålet med de to artikler er at få
indsigt i, hvordan man tilrettelægger
undervisningen af praktikanterne i
praktikperioderne.
Med afsæt i denne undersøgelse
peger min konklusion i retning af, at
læring i praktikken er mere eller mindre
tilfældig, uanset hvilke læringsmål der er
tale om. Desuden er der en overvejende
tendens til, at der anvendes oplærings-
pædagogik i begge praktikperioder, men
der anvendes forskellige metoder i hen-
holdsvis første og anden praktikperiode.
I første praktikperiode anvendes
Jean Lave & Etienne Wenger s for-
ståelse af situeret læring samt perifer
deltagelse, hvorimod i anden praktik-
periode anvendes Donald A. Schön s
forståelse af individets viden i handling
samt refleksion i handling, jfr. artikel 1.
Analysen af interviewene viser den-
ne tendens, idet de to kliniske vejlede-
re udtrykker følgende:
SAMMENFATNING.
Mine undersøgelser viser, at læring i praktikken i høj grad finder sted, men at der
mangler en struktur for konkret opnåelse af de læringsmål, der ifølge studieord-
ningen ligger i praktikken. Det kan være hensigtsmæssigt både for praktikstedet
og for praktikanten, at der laves en overordnet plan for, hvornår og hvordan læ-
ringsmålene opnås. Her er det særlig vigtigt, at der tænkes i en realistisk tidsplan,
der netop giver praktikanten tid og mulighed for at dygtiggøre sig og lære nyt.
Derudover viser undersøgelserne en tendens til, at der blandt de kliniske vejle-
dere er behov for efteruddannelse, blandt andet med henblik på så at sige at tale
samme sprog eller sagt med andre ord, at de anvendte terminologier er de samme
for den kliniske vejleder som for praktikanten. O
FULDAUTOMATISK FUNDUS KAMERA
D J I N S T R U M E N T E R A / S G E N E R AT O R V E J 2 1 D K - 2 8 6 0 S Ø B O R G T L F. + 4 5 3 6 7 7 2 0 2 2 W W W. D J - I N S T R U M E N T E R . D K
› Ekstrem brugervenlig› Auto-focus, auto-flash, auto capture› Minimal oplæring› Intern PC› Touch-screen› Tablet tilslutning› Internet forbundet› Kontakt os for en demonstration
DJ Instrumenter 080415.indd 1 09/04/15 11.17
ptimus by Essilor Pri-
sen er stiftet i 1986
på initiativ af Essilor
Danmark A/S og har
til formål at fremme
danske optometristuderendes inte-
resse for videregående studier i opto-
metriens mange områder.
Essilor koncernen bruger årligt
150 mill. euro til forskning for bedre
syn. Det er derfor helt naturligt, at
Essilor Danmark med Optimus Prisen
giver sit bidrag til koncernens payoff
”Seeing the world better”.
PRÆSENTATION AF ARTIKLERNE
De tre bedste løsninger er udvalgt
af et dommerpanel bestående af tre
højt kvalificerede optometrister med
stort branchekendskab. Du kan læse
et resumé af artiklerne på de efterføl-
gende sider, og du kan høre en kort
præsentation af projekterne på kon-
ferencen, inden det afsløres, hvem
O PT I M USB Y E S S I L O R 2 0 1 5ESSILOR ER MED TIL AT TILFØRE SPÆNDING PÅ ÅRETS OPTOMETRI-
OG KONTAKTLINSEKONFERENCE. ÅRETS PRISVINDERE ER FUNDET,
MEN DEN INDBYRDES PLACERING OFFENTLIGGØRES PÅ KONFEREN-
CENS FØRSTE DAG. PRISEN UDDELES HVERT ÅR TIL DE STUDERENDE,
DER HAR PRÆSTERET DE BEDSTE LØSNINGER TIL ÅRETS PRISOPGAVE.
/// AF BJARNE HANSEN
Oder har vundet Optimus by Essilor Pri-
sen 2015.
DOMMERPANEL
Dommerpanelet i 2015 består af opto-
metrist MPH Ivan Nisted, Danish Col-
lege of Optometry and Visual Science,
optometrist FCOVD Torben Helstrup,
Københavns Private Synspleje Klinik,
Rødovre og optometrist MAEd Anette
Ristorp, KEA København.
PRÆMIER
1. præmie – kr. 10.000,- samt vandrepokalen udført
af Eric Sinz
2. præmie – kr. 7.500,-
3. præmie – kr. 5.000,-
O
10 | OPTIKEREN
Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
O PT I M US
GA
_CV
N_D
A_0
08
_T_1
503
04
CooperVision vil være den førende aktør på kontaktlinsemarkedet. Og vi mener, at vi opnår dette ved at have det bredeste sortiment, med en
linse til enhver synsfejl. Men også ved at hjælpe din virksomhed med at servicere jeres kunder på den bedst mulige måde.
Derfor præsenterer vi en række merværditjenester beregnet til at udvikle hele din virksomhed. Udnyttet på den rette måde kan de hjælpe dig og CooperVision
med at vokse i fællesskab.
Da porteføljen er fuld af fordele for dig, kalder vi det CooperVision advantage. Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få
mere information om vores nye tjenester.
Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70
Let’s grow together
O P F A T T E L S E N A F O P T I K E R E N- et kvantitativt studie/// AF CECILIE HOLM-NIELSEN OG JULIE LUNDVALD PEDERSEN
ratis synsprøve –kun i dag”, ”Spar 50 % på
alle brilleglas” er tilbud, som pryder skiltene
og vinduerne i de danske optikforretninger.
Vores interesse for projektet udsprang fra
den strategi, der benyttes til at fange patien-
ternes opmærksomhed.
Optikerfaget har gennem mange år været i en omstillings-
proces, men med 20 år under sundhedslovens vinger mener
vi, at optikerens færdigheder kunne ekspliciteres. Vi ville med
projektet undersøge patientens opfattelse af optikeren og
deres kendskab til det arbejde, som optikeren udfører i prak-
sis. Vi mener ikke, at de sundhedsfaglige kompetencer, som
optikeren opnår gennem sin uddannelse, bliver udnyttet fuldt
ud. Derfor inkluderede vi to typer optikforretninger i under-
søgelsen for at se, om en optiker med et øget sundhedsfag-
ligt fokus bliver opfattet anderledes end den mere gængse
type optiker. Vores store spørgsmål til patienterne var, om
optikeren er en sælger eller sundhedsperson? Hvis vi skulle
kigge nuanceret på denne kategorisering af optikeren, var vi
interesseret i at vide, hvorfor folk henvender sig til optikeren.
Det er selvfølgelig, fordi ”de ikke kan se”, vil de fleste sige.
Men vi ville gerne vide, om der var et mønster i folks årsag til
henvendelse hos optikeren – kommer de med henvendelser,
der er specifikt møntet på os? Siger henvendelserne noget
om patienternes fordomme og tanker om, hvad optikeren
kan hjælpe med? Eller kommer de, fordi de vil have smarte
briller og et godt glastilbud og herved gøre brug af en han-
delsservice og ikke den sundhedsydelse, som vi foretager?
METODE
Vi benyttede kvantitativ metode og valgte at indsamle data
ved hjælp af spørgeskemaer, som vi udarbejdede, bestående
af 4 spørgsmål. De 4 spørgsmål lød som følgende: ”Speci-
fikke årsag til henvendelse”, ”Optometristen er overvejende
sælger eller sundhedsperson”, ”Hvem vil du henvende dig til
med følgende symptomer: Hovedpine, sløret syn, dobbelt-
syn, trætte øjne, tørre øjne” – her havde patienten for hvert
af symptomerne to valgmuligheder – ville de gå til optome-
tristen eller øjenlægen? Og slutteligt: ”Vidste du, at optome-
tristen kan afhjælpe dobbeltsyn, undersøge for grå stær og
andre øjenrelaterede sygdomme?”. Vi indsamlede 156 besva-
relser og yderligere 452 ”årsag til henvendelse” via en retro-
spektiv dataindsamling. For at undersøge om der var forskel
på patientbesvarelserne fra de forskellige typer optikere, blev
data indsamlet hos Nyt Syn Kerteminde, Nyt Syn Torvegade
og Bleshøy Optik i Sønderborg. Sidstnævnte udmærker sig
ved, udover at tilbyde gængse optiske ydelser, et øget sund-
hedsfagligt fokus og har som en af de eneste optikere i Dan-
mark nogle af de mest tekniske måleinstrumenter til synsun-
dersøgelser.
I analysen af resultaterne fandt vi det nødvendigt, at de ikke
kun blev belyst fra en naturvidenskabelig og objektiv vinkel.
Derfor inddrog vi samfundsvidenskabelig teori for at kunne
forstå og fortolke patienterne på individ-plan.
RESULTATER
Ved hjælp af statistisk analysebearbejdning af spørgeskema-
besvarelserne fandt vi først og fremmest, at det gør en forskel,
om optikeren har en sundhedsfaglig profil, eller om han ikke
har. Størstedelen af patienterne hos Nyt Syn kom, fordi de
skulle ”have nye briller”, som var årsag til henvendelse hos 31%
af patienterne. Hos Bleshøy Optik var det primært synsunder-
søgelsen, som 37% af patienterne henvendte sig med. Det vil-
le være oplagt at trække linjer mellem henvendelser om ”nye
briller” og salgsstrategien, hvor mange patienter henvender
sig på grund af tilbud og ikke på grund af en sundhedsydelse.
Vi spurgte direkte til patientens opfattelse af optikeren og
svarfordelingen ses i figur 1.0
G”
12 | OPTIKEREN
O P F A T T E L S E N 2. Optikeren er overvejende en
Nyt Syn /
Torvegade Kerteminde
Bleshøy Optik
I alt
Sælger 32 5 37
Sundhedsfaglig person
67 37 104
I alt 99 42 141
4. Vidste du, at optikeren kan afhjælpe dobbeltsyn,
undersøge for grå stær og andre øjenrelaterede syg-
domme?
NS BO I alt
Ja 35 39 74
Nej 70 12 82
I alt 105 51 156
Figur 1.0. Svarfordeling på spørgsmål 2.
3,5 gange større antal patienter opfatter optometristen som
en sundhedsfaglig person hos Bleshøy Optik. Generelt for
besvarelserne begge steder er, at flertallet ser optikeren som
en sundhedsfaglig person, men svarfordelingen er mindre
entydig hos Nyt Syn. Besvarelserne i spørgsmål 2 hænger
godt sammen med patienternes årsag til henvendelse – der
er flere, der ser optikeren som sælger hos den almindelige
optiker, og her kommer patienterne også i højere grad for at
få ”nye briller”.
Flere vil kunne nikke genkendende til udsagnet, at pa-
tienter kan være usikre på, hvilke sundhedsfaglige ydelser
henholdsvis optikeren eller øjenlægen kan varetage. Det kan
hænge sammen med, hvor gode vi optikere er til at profilere
vores faglige kunnen. Besvarelserne af spørsmålene differen-
tierede sig fra hinanden imellem de to undersøgte optiker-
typer. I spørgsmål 3 bad vi patienten om at vælge den sund-
hedsperson, optikeren eller øjenlægen, som de umiddelbart
ville henvende sig til med 5 forskellige symptomer: Hovedpi-
ne, sløret syn, dobbeltsyn, trætte øjne og tørre øjne.
Figur 2: Hvem ville du henvende dig til med følgende symp-
tomer: Hovedpine, sløret syn, dobbeltsyn, trætte øjne, tørre
øjne?
Nyt Syn Kerteminde og Torvegade Bleshøy Optik Sønderborg
Øjenlæge Optometrist I alt Øjenlæge Optometrist I alt
Hovedpine 44 58 102 Hovedpine 16 31 47
Sløret syn 29 75 104 Sløret syn 5 45 50
Dobbeltsyn 54 50 104 Dobbeltsyn 12 38 50
Trætte øjne 28 77 105 Trætte øjne 7 42 49
Tørre øjne 57 45 102 Tørre øjne 16 35 51
Af svarfordelingen i figur 2 ses det, at optikeren er klart
førstevalg i forbindelse med symptomerne sløret syn og
trætte øjne hos begge type optikere. Her er patienterne ikke i
tvivl om optikerens kompetencer i forhold til øjenkorrek-
tioner. Anderledes forholder det sig, hvis vi kigger på symp-
tomerne tørre øjne og dobbeltsyn. Hvor patienterne hos
Bleshøy Optik vil opsøge optikeren, vil patienterne hos Nyt
Syn foretrække en konsultation hos øjenlægen. Hvis man
som patient ikke ved, at man kan få tjekket den slags symp-
tomer hos optikeren, og at optikeren ikke er god nok til at
gøre opmærksom på dette, vil øjenlægen være et oplagt
førstevalg. Øjenlægen vil for mange være at foretrække, da
en læge i manges bevidsthed er indbegrebet af sundhed og
fysisk velbefindende. Dog kan det forsvares at få en øjenlæge
til at vurdere casen, hvis man har udpræget tørre øjne og ge-
neres ud over det vanlige.
Ud fra det faktum, at patienterne hos Bleshøy Optik ville
vælge optikeren frem for øjenlægen i alle tilfælde, kan man
med en vis sikkerhed konstatere, at en optiker med øget fo-
kus på den sundhedsfaglige profil vil have en anderledes og
fremtrædende position i patientens bevidsthed.
Det fjerde og sidste spørgsmål, vi stillede patienterne, lød:
”Vidste du, at optikeren kan afhjælpe dobbeltsyn, undersøge
for grå stær og andre øjenrelaterede sygdomme?”
Figur 3. Svarfordeling på spørgsmål 4.
‹
Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
OPTIKEREN | 13
Dette spørgsmål er på flere måder et af de mest inte-
ressante i undersøgelsen. Hos den almindelige optiker
svarede 67%, at de ikke ved, hvad optikeren kan. Til
sammenligning svarede 76% hos Bleshøy Optik, at de godt
ved, hvad optikerens kompetencer er. Dette i sig selv er en
forskel, som man er nødt til at forholde sig til. Hos Nyt Syn
var der modsigelser i svarene ved gennemgang af skemaet,
da patienterne svarede, at optikeren er en sundhedsperson,
men at de i spørgsmål 4 udviste ringere kendskab til optike-
rens kunnen. Dette faktum indikerede, at der er en tvivl om,
hvorvidt optikeren som koncept er en sælger eller en sund-
hedsperson. Hos Bleshøy Optik var der en generel opfattel-
se af, at optikeren er sundhedsfaglig og kan klare de fleste
opgaver, hvor der hos den almindelige optiker kunne herske
større tvivl om, hvor man skal henvende sig med hvad, og
hvilke opgaver optikeren kan tage sig af.
KONKLUSION
Salgsperspektivet i mange forretningers markedsføring er
et forvirrende punkt for patienterne og kan bidrage til den
manglende viden omkring den sundhedsfaglige baggrund,
som optikeren rent faktisk har.
Vi fandt ud af, at der er statistisk signifikant forskel på pa-
tienternes opfattelse og viden omkring optikeren, afhængig
af hans profil udadtil. Det sundhedsfaglige image afspejlede
sig i mange af patientbesvarelserne hos Bleshøy Optik og her
viste det sig, at patienterne har en større tiltro til optikerens
kompetencer. Vores projekt viser, at markerer man sig med
‹
NYT SYN
BLESHØY OPTIK
‹
‹
‹
‹
SUNDHEDS-
PERSON
66 %
SUNDHEDS-
PERSON
88 %
RINGE
KENDSKAB
67 %
GODT
KENDSKAB
76 %
HENVENDELSE:
NYE BRILLER
HENVENDELSE:
SYNS-
UNDERSØGELSE
en øget sundhedsfaglig forretningsprofil, skaber det større vis-
hed hos patienten om en sundhedsfaglig kunnen og en tillid til,
at optikeren kan mere end bare at sælge et par briller.
PERSPEKTIVERING
Resultaterne giver anledning til overvejelser omkring, hvordan
den enkelte optiker opfatter professionen, og hvordan det re-
elt ønskes, at den skal se ud i fremtiden. Er man tilfreds med
arbejdsmetoden, som den er nu, eller mener man, at et sund-
hedsfagligt perspektiv er en nødvendighed for den udvikling,
som faget har gennemgået. Med projektet ønskede vi at tyde-
liggøre den manglende viden om optikerens kompetencer. Vi
optikere kan få svært ved at overbevise patienten om en sund-
hedsfaglig identitet, hvis han eller hun fremadrettet konfron-
teres med optikeren i en dobbeltrolle. Patienten får ikke over-
blik over de ydelser, som professionen reelt set tilbyder. Vores
projekt åbner for en diskussion og tager emnet om en ”delt”
profession op, hvor man ét sted varetager synsundersøgelserne
og et andet sted salg af briller. Patientens adfærd og tankegang
ændres ikke natten over, og det er en stor opgave at balance-
re med. Vores projekt viser, om end dets størrelse, at det kan
gøre en forskel, hvis man gør mere ud af den sundhedsfaglige
profil. Hvis optikeren ønsker at udmærke sig på det sundheds-
faglige område, er kommunikation, markedsføring og person-
lig fremtoning elementer, som kan tages op til overvejelse. Vi
mener ikke, at synsundersøgelser på samlebånd uden megen
faglig kommunikation undervejs er vejen frem – det skaber ikke
forståelse for patienten og dennes omstændigheder.
Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
14 | OPTIKEREN
O
OPTIKEREN | 15
Kids’ eyes are as precious as they are vulnerable. All our sunglasses have the highest level of UV protection. So you can protect the ones you love.
UV protection where it’s most needed.
KRIT ISK V INKEL PÅ MEDICINERING AV ÅLDERSRELATERAD MAKULADEGENERATION/// AF CHEEMA RABIYA, STENER EMILIE
ldersrelaterad maku-
ladegeneration (AMD)
är en av de ledande
ögonsjukdomar hos
äldre som leder till syn-
nedsättning. AMD medför en försäm-
ring (dystrofi) av det centrala synfältet,
vilket leder till försämrad central syn.
Eftersom befolkningen ökar och vi blir
äldre och äldre har detta blivit ett större
problem. En skandinavisk undersökning
som granskat AMD, visar att antal per-
soner med sen AMD beräknas öka med
75 % jämfört med 2012. Detta är ett ål-
dersproblem som man bör forska mer
i samtidigt som optiker och ögonläkare
bör vara mer kritiska till vitamintillskott
vid behandling av AMD patienter.
Eftersom AMD påverkar allt fler
människor utförs en hel del forskning
och studier kring sjukdomen. Enligt vis-
sa studier anses det att människor som
äter en kost rik på antioxidanter och
vitaminer (keratonider, vitamin C och E)
primärt grundar sig på vitamintillskott
i behandling mot AMD. Dessa två stu-
dier har stor trovärdighet bland dagens
hälsovård och ögonspecialister världen
över, och sällan kritiseras studierna.
Det finns flera andra studier som ar-
gumenterar för och emot behandling
med vitamin och mineral mot AMD.
Dessvärre, även om de kritiska studi-
erna är publicerade och kan innehålla
nyare och längre forskning, annan
evidens och flera deltagare, får de inte
samma uppmärksamhet som AREDS
studierna. Föreläsningar och kurser
hålls för AREDS där det informeras om
tillskottet och dennes positiva verk-
ning på utvecklingen av AMD, utan att
det nämns om andra studier innanför
området som argumenterar emot den.
Delvis kan det skyllas på att studien är
statlig och sponsrad av stora företag
(NEI och Bausch & Lomb) som vi men-
ar har ett bra rykte inom optometri
branschen.
Vi påstår att läkemedelsbranschen har
en stor makt över populationen. Därför
ser vi det som ett bekymmer på hur
stort inflytande medicinbranschen kan
ha på befolkningen och läkarna i deras
val på att tjäna pengar på kunders och
patienters okunskap omkring deras in-
tag av vitamintillskott. Vi anser att läke-
medelsbranschen tjänar stora pengar
på att sälja vitamintillskott på markna-
den, även om studier har bevisat att
några inte har effekt. Vitamintillskotten
går inte igenom samma kontroll som
receptbelagda mediciner, därför tar
Åeller mineraler (koppar och zink) kan
vara mindre benägna att få AMD. Andra
studier menar att hos människor med
AMD som behandlas med vitamintill-
skott kan sjukdomsutvecklingen hej-
das. Flera av de senaste studierna tar
upp biverkningarna av vitamintillskott.
Syftet med vårt projekt var att kri-
tiskt granska studier som tittar på sam-
manhanget mellan vitamintillskott och
behandlingen av AMD. Artiklar som
publicerades i sökmotorerna PubMed,
Google Scholar och Online Library
(Wiley) granskades. Age-Related Eye
Disease Study (AREDS) och Age-Rela-
ted Eye Disease Study 2(AREDS2) var
två av de stora studierna som under-
söktas. Många optiker och ögonläkare
har kunskap om AREDS och AREDS2
studierna, men det finns andra viktiga
studier som forskar kring AMD och vi-
tamintillskott.
Artiklarna och studierna som under-
söktes visade flera negativa effekter än
vad vi hade räknat med. Många studier
är kritiska till vilken verkan vitamintill-
skott har, medan andra är positiva till
vitamintillskott.
Argumentet för effektiviteten av vita-
mintillskott för att hejda utvecklingen
av AMD kommer huvudsakligen från
två stora studier i USA, AREDS och
AREDS2 som
16 | OPTIKEREN
man inte hänsyn till deras biverkningar
på liknande vis.
KONKLUSION
Vitamintillskott ordineras till patienter
med eller i risk för att utveckla AMD. I de
flesta tillfällen uppmärksammas inte bi-
verkningarna. Några studier visade allvar-
liga biverkningar av en hög dos av vitam-
intillskotten. Vi kom fram till att man inte
bör medicinera patienter med vitamintill-
skott förrän de har utvecklat AMD.
Vi anser att det finns flera pålitliga stu-
dier som tar upp argument mot vita-
mintillskott i behandlingen av AMD.
Att hälsosektorn endast litar på AREDS
studierna anser vi som inte tillräckligt
när det kommer till patienternas välbe-
finnande.
AREDS är kliniskt bevisat i att bromsa
utvecklingen av intermediär och av-
ancerad AMD. Dock hjälper inte de-
ras vitamintillskott patienter i risk och
med tidig AMD. Många läkare i Europa
ger AREDS vitamintillskott till patienter
som inte har diagnostiserad AMD. Vita-
mintillskottet är i en hög dos och kan
ge långsiktiga biverkningar. Därför är
det hänsynslöst av läkare att ge dessa
tillskott utan samråd med patient och
dietist. I de flesta tillfällen räknar man
inte med biverkningarna. Några studier
visade allvarliga biverkningar av en hög
dos av vitamintillskotten. Vi kom fram
till att hälsopersonal inte bör medicine-
ra patienter med vitamintillskott förrän
de har utvecklat AMD. Därför bör det
utföras flera kliniska studier om vitami-
ner och mineraler och deras långsiktiga
bieffekter. Sidoeffekter bör övervägas
innan man väljer att ge patienter vitam-
intillskott.
I och med att befolkningen blir äldre
kommer allt fler att drabbas av sjukdo-
men. Vårt vardagliga liv samt vår kost
påverkar kroppen, både negativt och
positivt. Att man anser att man inte be-
höver ta hänsyn till de negativa effek-
terna som medicinerna ger, eftersom
patienten är gammal, går emot etik
och moral. Alla människor, ung som
gammal, behöver och ska få hjälp oav-
sett hur deras diagnos ser ut. En fråga
man kan ta ställning till är "vill man leva
längre och se sämre, eller vill man kun-
na se bra och möjligtvis ha ett kortare
liv"? Patienten ska själv få avgöra vad
han/hon vill göra innan läkaren medici-
nerar, även om synen värdesätts väldigt
högt och människan är beroende av
den för att klara sig i vardagen. Livs-
kvaliteten hos människor ses på olika
sätt och några värdesätter synen över
hälsan, det är upp till varje individ att ta
ställning till.
Genom att satsa mer på forskning om
AMD hjälper det hela befolkningen,
läkare som optiker och patienter. Lä-
kare och optiker får större möjlighet
att hjälpa sina patienter och informera
dem om hur sjukdomen kan utvecklas.
Patienter får information om sjukdo-
men, vilket kan hjälpa deras vardag.
De får veta vilka saker de ska vara mer
uppmärksamma på och undvika.
Med vår studie kan vi inte bekräfta eller
motbevisa att vitaminer och mineraler
hejdar utvecklingen av AMD, men vi
belyser att det finns kritiska studier som
nämner biverkningar i förhållande till
att medicinera mot ögonsjukdomen.
Vi hoppas att studien har väckt intres-
se för vidare forskning inom området
och att vi (optiker och ögonläkare) är
öppnare för nyare och kritisk forskning
i behandlingsmetod av AMD.
Normal makula. Torr makula degenaration. Våt makula degenaration.
Synfältsbortfall.
Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
OPTIKEREN | 17
O
M Y O P I , P U P I L D I A M E T E R O G K A T A R A K TSAMMENHÆNGEN MELLEM
RESUMÉ
HAR MENNESKER MED MY-
OPI STØRRE HORISONTAL
PUPILDIAMETER END IKKE-
MYOPE, OG KAN DETTE I SÅ
FALD VÆRE EN RISIKOFAK-
TOR FOR UDVIKLINGEN AF
KATARAKT, DA EN STØRRE
MÆNGDE LYSSTRÅLER SÅ-
LEDES KAN TRÆNGE IND I
ØJET?
/// AF PONTUS LØTH,
PERNILLE HOLM IBSEN
OG ANDREAS CHRISTIANSEN
FORMÅL
Myope kan potentielt have aksialt læn-
gere øjne end ikke-myope. Det kan
derfor tænkes, at de samtidig har stør-
re pupilåbninger. En større pupilåbning
kan resultere i, at den intraokulære lin-
se bliver mere eksponeret for lys. Nog-
le former for lys kan være associeret
med udviklingen af katarakt. Formålet
er derfor at undersøge, hvorvidt der er
en sammenhæng mellem myopi, stør-
relsen af pupilåbningen og udviklingen
af katarakt.
METODE
Der er foretaget målinger af 298 øjne
svarende til 149 tilfældigt udvalgte kli-
enter. Undersøgelsen indebærer må-
ling af den horisontale pupildiameter i
fotopisk belysning samt en synsprøve
for at finde frem til klienternes subjek-
tivt bedste visus i mesopisk belysning.
Herefter er den sfæriske ækvivalent
blevet beregnet.
Ud over det kliniske studie har vi
valgt at inddrage 11 videnskabelige ar-
tikler til at belyse vores problemformu-
lering.
RESULTATER
I undersøgelsen har vi inddraget 149
klienter, hvilket betyder, at vi har fore-
taget målinger på 298 øjne. Ud af dis-
se 298 øjne er der 204 myope, mens
94 af dem er ikke-myope (inddelt efter
sfærisk ækvivalent).
Det mest myope øje har en sfærisk
ækvivalent på -12,125 D. Det mest
hyperope øje har en sfærisk ækvivalent
på +6,50 D.
Klienternes alder varierer fra en kli-
ent på 12 år som den yngste, og en kli-
ent på 85 år som den ældste.
Der er en signifikant tendens til, at
den horisontale pupildiameter bliver
større i takt med, at klienterne bliver
mere myope.
Gennemsnittet af den horisontale
pupildiameter blandt alle klienter er
5,31 mm. Ud af de 204 myope øjne er
der 105, der har en horisontal pupildia-
meter, der er større, og 99 der er
mindre end 5,31 mm. Blandt de
ikke-myope 94 øjne er 34 af dem stør-
re, og 60 af dem mindre end de 5,31
mm. Der er en signifikant tendens til, at
de myope har en større pupil end gen-
nemsnitsværdien for den horisontale
pupildiameter, med OR 1,87 (med sik-
kerhedsinterval på 95% 1,13 – 3,01).
Ifølge diagram 1.0 fremgår det, at
der er en større andel af de myope kli-
enter, der har en større horisontal pu-
pildiameter end gennemsnittet, mens
det er omvendt for de hyperope.
Prævalensen for at have en større
horisontal pupildiameter end gennem-
snittet er for de myope klienter 51,47%
(95%-sikkerhedsinterval 0,45 – 0,58).
Prævalensen for at have en større
horisontal pupildiameter end gen-
nemsnittet er for de hyperope klienter
18 | OPTIKEREN
DIAGRAM 1.0
DIAGRAM 1.1
Prævalensen for at have en større horisontal pupildiameter end
gennemsnittet er for de myope klienter 51,47% (95%-
sikkerhedsinterval 0,45 – 0,58).
Prævalensen for at have en større horisontal pupildiameter end
gennemsnittet er for de hyperope klienter 36,17% (95%-
sikkerhedsinterval 0,16 – 0,56).
Ifølge 95%-sikkerhedsintervallet (1,13-3,01) er der en signifikant
sammenhæng mellem størrelsen af den horisontale pupildiameter
og den refraktive styrke.
I diagram 1.0 kan man se sammenhængen mellem hver enkelt
klients refraktive styrke og horisontale pupildiameter, hvor X-aksen
angiver den horisontale pupildiameter i mm, mens Y-aksen angiver
den refraktive styrke i D.
Diagram 1.1
Diagram 1.1 viser sammenhængen mellem den sfæriske ækvivalent
og størrelsen af den horisontale pupildiameter fordelt på
henholdsvis mænd og kvinder. Her fremgår det, at mændene har
den umiddelbart største tendens til at ændre pupilstørrelse ift. den
sfæriske ækvivalent. Kvindernes horisontale pupildiameter ser til
gengæld ikke ud til at ændre sig i lige så høj grad som følge af en
ændring af den sfæriske ækvivalent. Den gennemsnitlige
horisontale pupildiameter er henholdsvis 5,43 mm for kvinderne,
mens den for mændene er 5,17 mm.
Ovenstående resultatafsnit viser, at der er en signifikant tendens til,
at myope kan have større horisontale pupildiametre sammenlignet
med ikke-myope. Derved understøtter resultaterne vores hypotese
om, at der kan forekomme større lysindfald i øjet - herunder bl.a.
UV-stråler, som kan være en risikofaktor for udviklingen af
katarakt.
‹Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
36,17% (95%-sikkerhedsinterval 0,16 –
0,56).
Ifølge 95%-sikkerhedsintervallet
(1,13-3,01) er der en signifikant sam-
menhæng mellem størrelsen af den
horisontale pupildiameter og den re-
fraktive styrke.
I diagram 1.0 kan man se sammen-
hængen mellem hver enkelt klients
refraktive styrke og horisontale pupildia-
meter, hvor X-aksen angiver den hori-
sontale pupildiameter i mm, mens Y-ak-
sen angiver den refraktive styrke i D.
Diagram 1.1 viser sammenhængen
mellem den sfæriske ækvivalent og
størrelsen af den horisontale pupildia-
meter fordelt på henholdsvis mænd og
kvinder. Her fremgår det, at mændene
har den umiddelbart største tendens til
at ændre pupilstørrelse ift. den sfæriske
ækvivalent. Kvindernes horisontale pu-
pildiameter ser til gengæld ikke ud til at
ændre sig i lige så høj grad som følge af
en ændring af den sfæriske ækvivalent.
Den gennemsnitlige horisontale pupil-
diameter er henholdsvis 5,43 mm for
kvinderne, mens den for mændene er
5,17 mm.
Ovenstående resultatafsnit viser, at
der er en signifikant tendens til, at
myope kan have større horisontale
pupildiametre sammenlignet med
ikke-myope. Derved understøtter re-
sultaterne vores hypotese om, at der
kan forekomme større lysindfald i øjet
- herunder bl.a. UV-stråler, som kan
være en risikofaktor for udviklingen af
katarakt.
Resultaterne viser også, at der kan
forekomme visse kønslige forskellig-
heder ift. sammenhængen mellem
den refraktive styrke og størrelsen af
den horisontale pupildiameter, hvor
kvinderne har en tendens til at have
en større horisontal pupildiameter end
mændene.
OPTIKEREN | 19
KONKLUSION
Hos vores klienter er der en signifikant
tendens til, at myope har større hori-
sontale pupildiametre end ikke-myope,
hvorfor der muligvis kan trænge mere
lys ind i øjet. Studier har vist en sam-
menhæng mellem myopi og UV-rela-
teret kortikal katarakt. Andre studier har
påvist en sammenhæng mellem myopi
og udviklingen af nukleær katarakt. År-
sagen til associationen mellem myopi
og nukleær katarakt er endnu ukendt.
Som det fremgår af vores undersø-
gelsesresultater, så er der en signifikant
association mellem den refraktive styrke
og størrelsen af den horisontale pupil-
diameter. Denne sammenhæng viser
sig ved, at desto mere myop/mindre
hyperop man er, desto større bliver ens
horisontale pupildiameter.
En større pupildiameter kan umid-
delbart medføre, at der trænger en stør-
re mængde lysstråler ind i øjet, hvoraf
nogle af disse kan være en risikofaktor
for udviklingen af katarakt. De fleste
undersøgelser, vi har fundet, peger på,
at de skadelige stråler i form af UV- og
IR-stråler har den største indvirkning på
dannelsen af kortikal katarakt.
Inden projektets begyndelse var vo-
res antagelse, at myope muligvis kunne
have større pupilåbninger end ikke-
myope, hvilket i så fald ville kunne med-
føre øget lysindfald i øjet. Flere under-
søgelser tyder på, at dette er rigtigt. Af
den grund kan myope muligvis være i
større risiko for at udvikle kortikal kata-
rakt. Da vores egne resultater også in-
dikerer, at der kan være en tendens til,
at myope har større pupilåbninger end
ikke-myope, kan der være begrundet
mistanke om, at myope oftere end
ikke-myope vil udvikle kortikal katarakt.
De fleste undersøgelser tyder dog
på, at myopi har en større sammen-
hæng med udviklingen af nukleær ka-
tarakt fremfor kortikal katarakt. Årsagen
til at myope oftere end ikke-myope
udvikler nukleær katarakt er endnu
ukendt.
PERSPEKTIVERING
For at kunne danne sig et klarere bille-
de af sammenhængen mellem myopi
og katarakt, kræver det, at der bliver
foretaget flere undersøgelser på om-
rådet. Man er på nuværende tidspunkt
fortsat ikke klar over, hvilken rolle
myopi spiller i udviklingen af katarakt.
Kan man klarlægge associationen
mellem myopi og udviklingen af kata-
rakt, vil man i fremtiden måske kunne
skabe tiltag, som kan forebygge/ud-
skyde udviklingen af katarakt. Estimater
foretaget af The National Eye Institute
har vist, at kan man udskyde debuten
for katarakt med 10 år, vil det være
ensbetydende med et fald i præva-
lensen på 50%. Derved kan man sikre
mange mennesker flere gode leveår og
samtidig spare samfundet for en masse
økonomiske udgifter i forbindelse med
katarakt.
Da en kataraktoperation er det hyp-
pigst foretagne operative indgreb årligt
i Danmark, kan det undre, at der ikke er
mere fokus på solbeskyttelse af øjnene.
Især når man ved, at især UV-stråler er
en risikofaktor for udviklingen af kata-
rakt. Den landsdækkende kampagne
”Skru ned for solen” indeholder fire
såkaldte ”solråd”. Ingen af disse råd op-
fordrer til at anvende solbriller, når man
opholder sig i solen.
På baggrund af vores nye viden kan
vi kun opfordre alle mennesker til at
beskytte øjnene mod solens skadelige
stråler – f.eks. i form af solbriller med
UV-filter. Som fagfolk bør man yderlige-
re opfordre kunder til at anvende kon-
taktlinser med UV-filter eller brilleglas
med overfladebehandling, da disse giver
en bedre beskyttelse mod solens skade-
lige stråler end ubehandlede glas.
‹
Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
O
20 | OPTIKEREN
OPTIKEREN | 21
➥
Synoptik-Fondens Hæderslegat 2015, der uddeles på fondens årsseminar, tildeles Ph.d. og optometrist Hans Bleshøy.
Sædvanen tro tager de faglige foredrag udgangspunkt i legatmodtagerens fagområde. Den røde tråd i dagens faglige indlæg
handler derfor om ”Optometristen i samarbejde med andre sundhedspersoner”.
Dagens program er meget attraktivt for alle i branchen, så der bliver rift om det begrænsede antal pladser.
Nærmere information om Synoptik-Fondens Årsseminar og tilmelding til arrangementet vil fremgå af fondens hjemmeside, synoptik-fonden.dk - fra medio september.
H Æ D E R S L E G A T
SYNOPTIK-FONDEN HÆDRER HANS BLESHØYSYNOPTIK-FONDENS ÅRSSEMINAR SÆTTER FOKUS PÅ ”OPTOMETRISTEN I SAMARBEJDE
MED ANDRE SUNDHEDSPERSONER”.
Foredragsholdere 1Svend Erik Runberg 29 05 2015 07:31
Foredragsholder: Emne:Steen Aalberg, optometrist, FCOVD INeuro developmental optometry,Jernbanegade 16, 1. 6400 Sønderborg.Tlf.: 2120 1702E mail: [email protected]
Steen samarbejder med flere neuro centre, neurologer ogfysioterapeuter om behandling af hjernerystelse, whiplash ogsenhjerneskadede.
Steen vil fortælle om hvordan optometristen kan bidrage ibehandlingen og hvorledes faggrupperne samarbejder.
Claire Prener Miller, læge.Fiskedamsgade 27A, 3. tv. 2100 København Ø.Tlf.: 2671 3290E mail: [email protected]
Som opfølgning på Steen’s foredrag vil Claire fortælle sin egenhistorie om et 10 år langt forløb med post commotionelt syndrom(PCS) og hvordan hun blev hjulpet.
Claus van Weezel, optometrist, funktionsleder,Øjenklinik Kennedy, Kennedy Centret,Gl. Landevej 7, 2600 Glostrup.Tlf.: 4326 0100E mail: [email protected]
I sit daglige arbejde som optometrist og funktionsleder på KennedyCentrets Øjenklinik formidler og deltager Claus i samarbejde medmange forskellige sundhedspersoner, til gavn for især børn ogvoksne med synshandicap.
Med afsæt i div. cases vil Claus fortælle om betydningen af dettetværfaglige samarbejde.
Jesper Ø. Hjortdal, overlæge, klinisk professor, dr.med.Institut for Klinisk Medicin, Øjenafdelingen.Aarhus Universitetshospital,Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C.Tlf.: 7846 3221E mail: [email protected]
Behandling af hornhindesygdomme: Kirurgi og terapeutiskespecial kontaktlinser.
FrokostMotivation for valg af legatmodtagerLegatmodtagerens forelæsning
Dagen afsluttes med
præsentation af Ph.d.
og optometrist Hans
Bleshøy og hans
forelæsning.
TID OG STED
Synoptik-Fondens Årsseminar afholdes i år søndag den 1. november 2015 i
Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S.
Arrangementet begynder kl. 9.30 med en let morgenmad og slutter kl. 15.00.
Der serveres frokost og forfriskninger undervejs.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
‹
➥
FILTRERING AFSKADELIGT BLÅT LYS FOR AT REDUCERE RISIKOEN FOR AMD
Blåt lys i lysspektret udgør en af de risikofaktorer, vi kan
regulere i forhold til udvikling af øjenforkalkning og pletvis
blindhed (AMD). Essilor har fået tre forskere til at evaluere det
forskningsmæssige belæg for sammenhængen mellem blåt
lys og udvikling af AMD. Den videnskabelige gennemgang
peger på et overbevisende, teoretisk belæg for, at det blå lys
kan skade nethinden og potentielt spiller en rolle i udviklin-
gen af AMD. Det er baggrunden for, at Essilor har udviklet og
lanceret Crizal Prevencia, der er den første patenterede tek-
nologi, der filtrerer både det skadelige blå lys og UV-stråler
fra. Uden at bremse de øvrige dele af lysspektret.
/// ARTIKLEN ER OVERSAT OG BEARBEJDET AF ANDERS ROM,
TRADE MARKETING MANAGER, ESSILOR
orkalkninger på
nethinden (AMD) er
den mest alminde-
lige årsag til blind-
hed i den ældre del
af befolkningen og står for 8,7% af al
blindhed på verdensplan. Forekomsten
af AMD vil formentlig stige yderligere
i fremtiden, efterhånden som befolk-
ningen bliver ældre. De første stadier
af sygdommen medfører sjældent
tab af synsevne. I de senere stadier,
derimod, dør en del af synscellerne i
bunden af øjet, hvilket medfører blinde
pletter og permanent synstab.
TIDLIG AMD ØGER RISIKOEN
De tidligere stadier af AMD påvirker en
langt større del af befolkningen end de
senere og mere alvorlige. Til gengæld
øger tidlige stadier af AMD risikoen for
at udvikle alvorlig forkalkning med 12
– 20 gange, over en periode på 10 år.
Selv om der er sket betydelige frem-
skridt i behandlingen af tidlig AMD,
F
FAGLIGT
22 | OPTIKEREN
blandt andet med såkaldt anti-angi-
ogenesis therapy, som kan forhindre
blindhed og i mange tilfælde genskabe
synet, er behandlingen dyr. Derfor er
der fokus på at udvikle teknologier, der
kan reducere risikofaktorerne, f.eks.
ved at reducere det skadelige blå lys.
”Blåt lys kan skade nethinden på
forskellig måde, hvilket kan føre til for-
andringer i farveoplevelse og nedbryd-
ning på celleniveau”.
BLÅ-VIOLET LYS KAN SKADE ØJET
Lys kan ses af øjet i et bredt spektrum
fra violet over grøn og gul til rød. Mens
lys uden for det synlige spektrum, som
f.eks. ultraviolet (UV) og infrarødt lys,
ikke kan ses. Ud over hvad vi ser, har
lyset også stor betydning for vores vel-
være. Det blå lys regulerer f.eks. vores
søvn og har stor indflydelse på vores
humør og mentale ydeevne. En del af
det blå-violette lys når ind i bunden af
øjet og kan potentielt skade nethinden.
Forskning viser, at kort tids udsæt-
telse (op til 12 timer) af relative intense
doser af blåt lys giver skader på det
pigmenterede lag af retina (RPE) hos
primater, og kan føre til nedbrydning af
cellerne og ultimativt celledød.
Forskning viser, at lang tids udsættel-
se (12-48 timer) af mindre intense doser
af blåt lys giver skader på synscellerne –
og man mener, at det blå lys skader 50-
80 gange mere end grønt lys.
CRIZAL PREVENZIA
FILTRERER KUN SKADELIGT LYS
Som den videnskabelige gennemgang
viser, er der i mange år blevet forsket
i forskellige kilder til øjenskader. Og
tilsvarende i at udvikle teknologier, der
kan beskytte mod dem. Med Crizal
Prevenzia er det, som de første, lykke-
des for Essilor at udvikle en teknologi,
der kun filtrerer det skadelige blå lys og
lader det gavnlige passere uhindret.
Crizal Prevenzia filtrerer 20% af det
skadelige blå-violette lys fra, hvilket
reducerer dødeligheden i synscellerne.
Det mindsker risikoen for øjenforkalk-
ning (AMD) med op til 25%. Resultater-
ne stammer fra in vitro-forsøg udført
af Essilor og Paris Vision Institute, hvor
Retinal Pigment Epithelium-celler blev
udsat for blå-violet lys, svarende til den
mængde sollys, et 40-årigt menneske-
ligt øje bliver udsat for. Filtreringen af
blå-violet lys kan variere i mindre grad
afhængig af glassets materiale.
TIDLIG INDSATS
GIVER MANGE FORDELE
Beskyttelse mod det skadelig blå lys har
mange forskellige potentialer. Blandt
andet er der interessante erfaringer fra
patienter, der i forbindelse med ope-
ration for grå stær har fået indopereret
nye linser, der filtrerer blåt lys. De in-
traokulære linser, der blev brugt ved
forsøgene, reducerer rent faktisk døde-
ligheden i synscellerne betydeligt – og
giver tilsyneladende også yderligere
fordele i form af forbedret kontrastføl-
somhed og mindre blænding.
Før det kommer så vidt, mener Essi-
lor imidlertid, at alle bør forebygge med
glas, der filtrerer det skadelige blå lys.
Det har især høje koncentrationer uden-
for i sollys. Men også indendørs kom-
mer der blåt lys fra f.eks. LED-pærer og
lysstofrør, computere og tablets. Børn
er desuden særligt følsomme, fordi de
ofte er mere ude og har større pupiller.
Jo tidligere man beskytter sig mod det
blå lys og UV-stråler, jo mere effektivt
beskytter man sig også mod langsigtede
skader og nedbrydning af synet.
Med lanceringen af Crizal Prevenzia
sætter Essilor også fokus på, at brilleglas
ikke alene bør give skarpt syn og høj
komfort. Takket være ny teknologi kan
brilleglas være med til at sikre
øjensundheden ved at beskytte
Control. After exposure.
CRIZAL PREVENZIA FILTRERER 20% AF DET
SKADELIGE BLÅ-VIOLETTE LYS FRA, HVILKET
REDUCERER DØDELIGHEDEN I SYNSCELLERNE
‹
OPTIKEREN | 23
mod skadeligt lys og stråler. Ud over det
patenterede lysfilter giver Crizal Preven-
zia den bedste beskyttelse mod reflekser,
smuds, ridser, støv og vand.
OM EVALUERINGEN AF
VIDENSKABELIGE STUDIER
Evalueringen har blandt andet bestå-
et i en systematisk gennemgang og
meta-analyse af 14 videnskabelige
studier, der evaluerede sammenhæn-
gen mellem sollys og AMD. Forskerne
fandt, at 12 ud af de 14 studier pegede
på, at risikoen for at udvikle AMD, i sig-
nifikant grad, hænger sammen med,
hvor meget sollys øjet bliver udsat for.
Evalueringen har også gennemgået kli-
niske forsøg med forskellige måder at
reducere blåt lys. Omfanget af skader
som følge af det blå lys afhænger af fle-
re faktorer. Især Macular Pigment (MP)
virker som et naturligt beskyttelsesfilter
mod det kortbølgede blå lys, før det
rammer synscellerne. Nogle forsøg ty-
der også på, at blåt lys i spektrummet
mellem 415 og 455 nm er mest skade-
ligt for patienter i risikogruppen for at
udvikle AMD. Hvorimod det ikke påvir-
ker AMD-risikoen at lade blåt lys i 460
– 500 nm spektret passere. Det er den
del af det blå lys, som påvirker vores
humør, døgnrytme og farveopfattelse.
Evalueringen konkluderer, at der er
overbevisende teoretisk og forsøgsba-
seret belæg for at antage, at det blå lys
kan skade nethinden og potentielt øger
risikoen for at udvikle AMD. Forskerne
peger til gengæld også på behov for
yderligere videnskabelige forsøg for at
få slået sammenhængen entydigt fast.
De tre forskere, der har stået for den
videnskabelige evaluering, er Kumari
Neelam (FRCS, PhD), Sandy Wenting
Zhou (MD) og Kah-Guan Au Eong
(FRCS). Alle tre ved Department for
Ophthalmology and Visual Sciences,
Khoo Teck Puat Hospital, Singapore.
Kumari Neelam (FRCS, PhD)
Sandy Wenting Zhou (MD)
Kah-Guan Au Eong (FRCS).
OM ESSILOR
Essilor er en af verdens førende,
øjenoptiske virksomheder. Essilor
designer, fremstiller og markeds-
fører et bredt sortiment af bril-
leglas til at korrigere og beskytte
synet. Koncernens mission er at
forbedre synet for at forbedre livet.
For at understøtte denne mission
afsætter virksomheden mere end
€150 mio. årligt til forskning og
innovation for løbende at brin-
ge nye og effektive produkter
på markedet. Essilor udvikler og
markedsfører udstyr, instrumenter
og services til optikere. Essilor be-
skæftiger over 60.000 mennesker
og har flere forsknings- og udvik-
lingscentre rundt om i verden.
JO TIDLIGERE MAN BESKYTTER SIG MOD DET BLÅ LYS OG
UV-STRÅLER, JO MERE EFFEKTIVT BESKYTTER MAN SIG OGSÅ
MOD LANGSIGTEDE SKADER OG NEDBRYDNING AF SYNET.
FAGLIGT
24 | OPTIKEREN
O
PRECISION CURVE™ LENS DESIGNMED BLINK-AKTIVERET FUGTNING
PRECISION CURVE™ LENS DESIGN Det stabile design medfører mindre end 5° rotationsudsving ved blink.1*
VELLYKKET LINSEBRUGKlart syn og komfort, der holder dagen igennem.
OPTISK ZONE
DUAL THIN ZONES
< 5° ROTATIONSUDSVING*
Flere akser og cylinderstyrker med samme stabile design som FOCUS® DAILIES® TORIC kontaktlinser
NYE DAILIES® AquaComfort PLUS® TORIC kontaktlinser er udviklet til at give fremragende syn og komfort.
ULTRA
TYN
D K
AN
T
*Baseret på FOCUS® DAILIES® TORIC kontaktlinser.
Reference: 1. I et klinisk forsøg med 54 deltagere; der blev udvist signifikans på 0,05 niveau; arkivdata fra Alcon, 2008.
Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.
© 2013 Novartis AG 9/13 2013-225-98020
PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™ NYNY
DERFOR giver vores nye toriske endagskontaktlinse forfriskende komfort ved hvert blink
BLINK-AKTIVERET FUGTTEKNOLOGIFugtgivende midler frigives ved hvert blink, hvilket resulterer i en stabiliseret tårefilm.
DUAL THIN ZONES
78135_DACP_Toric_Trade Ad_A4_SP1.14_DK.indd 1 04/02/14 14.11
VIRKSOMHEDSPROFIL
TAVAT – DET NYE BRAND FOR KVALITET
JEREMY BANES, TAVAT, HAR EN AMBITION OM AT SAMARBEJDE MED EN GRUPPE AF UAF-
HÆNGIGE OPTOMETRISTER OG SKABE ET BRAND, DER KAN TAGE KONKURRENCEN OP MED
DE TRADITIONELLE BRANDS OG LAVPRISKONCEPTERNE.
/// AF BJARNE HANSEN
arkedet er i dag delt
op i to: Henholdsvis
brand og pris. Taber-
ne er de uafhængige
optometrister og kun-
derne,” siger Ian Jeremy Banes, ejer af
Tavat, og fortsætter: ”Det er tosset, og
den udvikling må ændres, og det kan
lade sig gøre.”
Tavat er udviklet i ”Art Center Colle-
ge of Design” i Pasadena, Californien.
Det er det mest berømte designcenter
i Amerika. Stellene produceres i Dolo-
mitterne i Italien, og glassene til sol-
brillerne er udviklet i samarbejde med
Shamir og Essilor.
Ambitionen for Tavat er at kombi-
ve. På den tid var ”brands” et ukendt
begreb i optikverdenen, og der var da
heller ingen optikere i London, der var
interesserede. Så fik Jeremy overtalt en
taskehandler, der lå på et godt hjørne, til
at vise en lille udstilling af Dior-solbriller
i vinduet. Han solgte 14 solbriller den
første dag.
M”nere det enkle med funktionalitet og
forene det nostalgiske med moderne
teknologi.
FØDT IND I BRANCHEN
Jeremy Banes kender branchen. Han
har levet hele sit liv i den optiske bran-
che og har oplevet udviklingen på
tætteste hold. Faderen var selvstændig
optometrist i England, og Jeremy hjalp
til i baglokalet med alt forefaldende ar-
bejde efter skoletid.
Allerede som 22-årig havde
Jeremy vist salgstalent, og han
fik omkring 1970 tilbuddet om at
sælge Dior-solbriller i England,
men det var ingen nem opga-
26 | OPTIKEREN
TAVAT – DET NYE BRAND FOR KVALITET
”Så vågnede et par af de lokale op-
tometrister. De blev nemlig bedt om at
montere styrke i nogle af solbrillerne,”
siger Jeremy med et smil på læben.
Derefter indtog Jeremy Banes og
Dior England fra by til by.
VED HVORDAN
ET BRAND OPBYGGES
Efterfølgende har Jeremy Banes været
med til at opbygge flere brands, hvor de
mest kendte i Danmark er POLO - Ralph
Lauren, Calvin Klein og Arnett (Rayban).
”Mange af de kendte brands i dag
er ofte i en simpel kvalitet. Det gæl-
der både stel og solglas. Det er dygtig
udnyttelse af et godt navn, men det er
ikke seriøst for den optometrist, som
lægger vægt på kvalitet, service og
værdi for pengene,” siger Jeremy og
fortsætter: ”Pengene går til royalty og
markedsføring, og det er ikke bære-
dygtigt på sigt.”
Jeremy ejer flere fabrikker og sælger
i tusindvis af solbriller på især det ame-
rikanske marked, men han brænder
for at skabe et helt nyt og anderledes
brand, der kan hjælpe den uafhængige
optometrist i konkurrence med de sto-
re brands og lavpriskoncepterne.
UDFORDRER MARKEDET
”Tavat er et firma, der er skabt til at
møde udfordringerne for den profes-
sionelle, uafhængige optometrist,” si-
ger Jeremy og fortsætter: ”Vi kombi-
nerer ikonisk design med en høj grad
af funktionalitet, der er meget synlig og
let at opleve. Stellene er ”Made in Italy”
i de berømte brillebyer i Dolomitterne,
og solbrilleglassene, der yder optimal
solbeskyttelse og kontrast, er udviklet i
samarbejde med Shamir og Essilor.”
INSPIRATION FRA ROLEX
Det er tydeligt for OPTIKERENs ud-
sendte, at Jeremy brænder for at sætte
sit præg på udviklingen i branchen, og
at sympatien er hos den uafhængige
optometrist. Ideen med at skabe et
anderledes brand kom på en tur til
Schweiz sammen med en god ven.
Vennen skulle fri til sin kæreste og
ville købe en eksklusiv ring, og han
havde ikke så meget forstand på at
vurdere kvaliteten. I byen Lugano
stod de så i en gade med flere juve-
lerbutikker, der alle sammen lignede
hinanden. Dog var der lige den for-
skel, at på den ene butiksfacade stod
der ”Rolex”.
”Hvis de forhandler Rolex, står de
sikkert for kvalitet, sagde min ven,
og så gik vi ind i den butik, og han
fandt en flot ring. Det gav mig ideen
til Tavat. Jeg ville skabe et mærke i
en tilsvarende kvalitet som Rolex og
kun sælge til udvalgte optometrister,
der sætter kvalitet i højsædet,” for-
tæller Jeremy.
Det er Jeremys plan, at optome-
tristerne samtidig skal tilbyde andre
produkter. Butikkerne skal føre et
bredt udvalg af briller, så forbruger-
ne har et valg. Men de er sikret et
højt bundniveau.
”Du vil ikke finde Tavat i internet-
butikker, produktet kan ikke stå ale-
ne. Det kræver en fagmand både at
vælge den rigtige brille og foretage
den efterfølgende tilpasning og ser-
vice,” siger Jeremy.
Målet er at samarbejde med ca.
3.000 butikker på verdensplan og
sammen bruge de penge på mar-
kedsføring, der skal til for at skabe et
brand. Jeremy forventer, at de 20-
30 butikker skal være i Danmark.
”Jeg ved, hvordan et brand op-
bygges,” siger Jeremy med overbe-
visning i stemmen. ”Det giver den
uafhængige optometrist en mulig-
hed for at klare sig mellem tradi-
tionelle brands, lavpris og internet-
handel, og hvis de ikke gør noget,
forsvinder de helt ud af markedet,
og det er synd både for dem og for-
brugerne,” slutter Jeremy Banes.
Ian Jeremy
Banes.
O
OPTIKEREN | 27
‹
MELANING Ø R F O R S K E L L E N
TAVAT SOLBRILLER YDER DEN OPTIMALE SIKKERHED
OVER FOR LYSETS SKADELIGE STRÅLER OG ER SAM-
TIDIG BÅDE KONTRASTFREMMENDE SAMT VAND- OG
SMUDSAFVISENDE.
avat er et ungt firma med store ambitioner, og det gæl-
der også for solbrillerne. Teknologien bag solglassene
er inspireret af naturens måde at beskytte sig mod
sollysets farlige stråling. Mere end 40 års forskning i
solbeskyttelse har vist, at mængden af melanin i huden
har stor effekt på beskyttelse mod sollyset. Melanin er et naturligt pig-
ment, der findes overalt i det menneskelige legeme, og det beskytter
mod den skadelige stråling. Jo brunere huden er, jo mere melanin og
dermed beskyttelse giver huden.
Filosofien bag syntetisk melanin i solglas er logisk. Med en god sol-
brille er pupillen lidt større end uden brug af solbriller, og derfor er det
ekstra vigtigt, at de skadelige stråler hindres i at nå øjet.
Melaninen er samtidig med til at give en bedre kontrastoplevelse.
Der er samme lag melanin i solglassene, uanset om det er solglas
med eller uden polarisation.
Glassene er både smuds og vandafvisende.
/// AF BJARNE HANSEN
T
Uden melanin.
Med melanin.
Melanin Polar +.
Melaninbeskyttelse.
VIRKSOMHEDSPROFIL
O
28 | OPTIKEREN
MELANING Ø R F O R S K E L L E N
Let’s grow together
* Kilde: http://think.withgoogle.com/mobileplanet/da/
EyeCare Prime er et komplet værktøj, som analyserer og anbefaler forbedringer for din digitale platform.
EyeCare Prime er en del af vores portefølje af tjenester under navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som
hjælper os med at vokse i fællesskab.
Et digitalt butiksvindue
Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om EyeCare Prime:
Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70
EyeCare Prime kan give dig:
• Bedre søgbarhed på nettet• Forbedret digital tilstedeværelse• Højere besøgsantal i den fysiske butik• Højere afslutningsfrekvens
76 %*
søger information om et produkt online
GA
_CV
N_D
A_0
08
_T_1
503
04
INTERNATIONALT
O
30 | OPTIKEREN
GENERALFORSAMLING I ECOOTHE EUROPEAN COUNCIL OF OPTOMETRY AND OPTICS (ECOO) IS THE EUROPEAN
UMBRELLA ORGANISATION WHICH REPRESENTS THE INTERESTS OF MORE THAN 75,000
OPTOMETRISTS AND OPTICIANS FROM 29 EUROPEAN COUNTRIES.
/// AF JETTE ROSENSTAND MØLLER, OPTIKERFORENINGEN
udapest var værtslandet
for ECOOs general-
forsamling 2015, hvor
deltagere fra 29 euro-
pæiske lande mødtes
og drøftede spørgsmål, der har betyd-
ning for europæisk optometri.
Den siddende præsident for ECOOs
er Paul Folkesson, Sverige, der er valgt
for en 2 årig periode.
For at blive medlem af ECOO skal
den ansøgende organisation opfylde
fastsatte krav blandt andet til organi-
sationens interne vedtægter. Det har
blandt andet betydet, at en af årets
ansøger har måttet ændre foreningens
vedtægter før generalforsamlingen
kunne godkende deres ansøgning. De
tre nye medlemslande, der blev god-
kendt af The Generel Assembly, er Bel-
gien, Cypern og Tyrkiet.
FASTHOLDE AUTORISATION
ECOO har flere mærkesager, som har
betydet et øget lobbyarbejde i EU. En
af opgaverne er EU kommissionens
arbejde med evalueringen af samtlige
professioner med henblik på mulig-
heden for en ”afregulering” med det
formål at fremme arbejdskraftens frie
bevægelighed og øge konkurrencen.
En afregulering ville betyde en æn-
dring af autorisationsloven, så optiker-
virksomhed ikke længere ville være om-
fattet. De fleste af medlemslandene er
imod en afregulering og har indleveret
deres nationale rapporter til kommissi-
onen. Den endelige rapport forventes
at være færdig i november. Forud for
rapporten har flere af medlemslandene
været inviteret til at deltage i udvalgs-
møder sammen med deres respektive
landes delegerede for blandt andet at
forklare forskellen mellem optiker og
optometrist, og nødvendigheden af at
faget er reguleret.
Optikerforeningen er et af de lande,
der sammen med repræsentanter fra
Sundhedsstyrelsen har deltaget i møder
i EU, og som fortsat arbejder tæt med
ECOO og de danske repræsentanter i EU
for at forhindre en ændring af direktivet.
FÆRDIGBRILLER
Salget af færdigbriller er udbredt og
for at gøre opmærksom på, at man
altid bør få foretaget en øjenunder-
søgelse ved opståede synsproblemer,
har ECOO ladet udarbejde et Position
Paper, hvor der blandt andet gøres
opmærksomt på, at færdigbriller er
designet til at anvendes til nærbrug og
ikke under nogen omstændigheder kan
anvendes til afstandsbrug, samt at for-
brugeren altid skal sikre sig, at brillen er
CE mærket, så de opfylder de gælden-
de standarder.
Færdigbriller kan heller ikke anven-
des af alle, og der er risiko for, at brug
af brillerne medfører spændinger i øj-
nene, hovedpine, dobbelt syn, og andet
ubehag. Det bør derfor frarådes, at der
anvendes færdigbriller, som erstatning
for at få foretaget en egentlig øjenunder-
søgelse.
ECOO arbejder derfor på, at der på
europæisk plan stilles krav om, at de ri-
sici, der er forbundet med at bruge fær-
digbriller, skal fremgå af emballagen på
færdigbrillen.
SYNSTRÆNING
The General Esambly drøftede som et nyt
tiltag også mulighederne for at udarbej-
de et Position Paper om synstræning, så
der med baggrund i de undersøgelser,
der findes, kan udarbejdes en struktur på,
hvordan man kan fremme synstræning,
så det bliver en naturlig del af optometri-
stens arbejdsområde. The Position Paper
skal blandt andet også indeholde en be-
skrivelse af målet for synstræningen, ud-
dannelse og nødvendige færdigheder.
Forslaget er helt i tråd med Opti-
kerforeningens arbejde med at få gjort
synstræning til en del af optometristens
arbejdsområde, og foreningen vil arbejde
aktivt for at arbejdet i gang sættes så hur-
tigt som muligt.
LØFTET EUROPÆISK OPTOMETRI
Af andre emner som var oppe til debat
kan nævnes: Lobbyarbejde for at få pla-
ne kontaktlinser omfattet af direktivet for
medicinsk udstyr, ny gennemgang af kø-
rekort direktivets sundhedskrav, moms på
sundhedsydelser, at fluorescein stripes
fortsat skal betragtes som medicinsk ud-
styr og ikke som et lægemiddel, ECOOs
præsentation af Verdens Synsdag for EU
parlamentet og en lang række andre em-
ner og tiltag, der skal være med til at løfte
den europæiske optometri op på et fæl-
les højt niveau.
B
European Council of Optometry and Optics
Kender du Dansk Blindesamfunds blad Øjeblikket?
Øjeblikket er Dansk Blindesamfunds magasin, som fortæller om livet med et synshandicap. I dag anslås det, at der i Danmark er mere end 50.000 mennesker, der ser så dårligt, at de har problemer med at læse, med at genkende folk, de møder på gaden, eller med at hælde en kop kaffe op. Det fortæller os, at der er mange mennesker, der kan have glæde af at vide noget om det at være synshandicappet.
Øjeblikket er vores bud på et blad, hvor man kan blive inspireret til et lettere liv med et synshandicap. I hvert nummer er der tips og trick, information om den nyeste forskning, præsentation af hjælpemidler, fokus på bestemte øjensygdomme og interviews med nogle af vores medlemmer, der er kommet videre i livet efter et markant synstab.
Mange hilsner
Thorkild OlesenLandsformand for Dansk Blidnesamfund
Er bladet mon noget for dine kunder?
Så udfyld kuponen herunder og send den til Dansk Blindesamfund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Mrk. Øjeblikket. Så modtager
du automatisk bladet, når det udkommer to gange årligt (maj og oktober). Bladet sendes
selvfølgelig uden beregning.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt 10 stk. af bladet ”Øjeblikket” til inspiration for mine kunder
Du er også velkommen til at bestille bladet på [email protected] eller ring på 38 14 88 44
3
Att.
Adresse
Postnr./By
Telefon
Optiker
Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
FROKOST & UDSTILLING12.50-14.20
PAUSE & UDSTILLING11.35-12.05
PAUSE & UDSTILLING16.00-16.30
Moms og sundhedsydelser
Jan Øland12.05-12.50
Hvilke forskelle er der på 1-dags kontaktlinser
Tom Løfstrøm, optometrist
Nyeste om AMDMichael Larsen, øjenlæge
Children’s eye care from a UK perspective
Julie-Anne Little, optometrist14.20-15.05
Sponsorforedrag: For every stage of lifeAnnette Slyngborg
Johnson & Johnson Vision Care
Det røde øjePeter Fahmy
Udredning af udviklingshæmmedebørn og unges synsfunktionHans Tærsbøl, optometrist
15.15-16.00 Special kontaktlinsebehandling Claus van Weezel
Praktiske erfaringer med fuldt honorarfor sundhedsydelser - sådan gør jeg
Hans Bleshøy, optometrist
RLE – Refractive Lens Exchange Thomas Østergaard Pedersen,
optometrist16.30-17.15 Tilpasning af semi-scleral kontaktlinser
Hans Bleshøy, optometrist Sponsorforedrag:
Online screening af Fundus billederGreg Russell, Lincon
10.00-10.45 Børns syn - udredning og tværfaglige krydsfelter herunder amblyopi og skelenKirsten Baggesen, øjenlæge & Steen Aalberg, optometrist
Børns syn fortsat - udredning og tværfaglige krydsfelter herunder amblyopi og skelenKirsten Baggesen, øjenlæge & Steen Aalberg, optometrist10.50-11.35
17.25-18.10 Optimus By Essilor prisuddeling
19.30 FESTMIDDAG
PROGRAM LØRDAG 7. NOVEMBER
18.10-19.00 DRINKS I UDSTILLINGSOMRÅDET
Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
PROGRAM SØNDAG 8. NOVEMBER
FROKOST & UDSTILLING12.25-13.40
PAUSE & UDSTILLING11.10-11.40
Optiske problemstillinger vedtilpasning af brille optik
Martin Lingvall11.40-12.25
Sponsorforedrag: Traditionelle linseranvendt på en utraditionel måde
Jon Thoresen, Alcon
Optometry in an international perspective
Julie-Anne Little, optometrist
Refraktion og styrketildeling til børnJens Andresen, øjenlæge09.30-10.15 Sponsorforedrag: Cooper Vision
What it really means to managedry eye, in practice
Caroline Christie, optometrist
Evaluering og funktionelmodificering af styrker til børn
Steen Aalberg, optometrist10.25-11.10
Svagsyn:Anvendelige apps. Tips & tricks
Kirsten Holde, optometrist
Patient kommunikation - hvordan stillerjeg de rigtige spørgsmål på 15 min
Puk Scharbau
Dette skal du kunne semed din spaltelampe
Amond Adsersen & Even Forwald13.40-14.25 Refraktion af ældre med nedsat syn
Henrik Holton, optometrist Kan vi ændre stammesproget
så andre faggrupper forstår os?Caroline Christie, optometrist
14.35-15.20 Præsentation af de 3 forskningsprojekter fra SynoptikFonden
Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference afholdes i år den 7. & 8. november på Radisson BLU Falconer Hotel & Conference Center i København.
Temaet for årets konference er børn og de udfordringer optometristen stilles overfor i sit arbejde med dem. Dette gælder både ved synsundersøgelsen, ved samarbejdet med øjenlægerne, ved tilpasning af kontaktlin-ser og ikke mindst ved samsynstræning.
Konferencen byder også på spændende og aktuelle foredrag om kontaktlinser og optometri generelt af kendte danske og udenlandske foredragsholdere.
Vi ser frem til snart at kunne løfte sløret yderligere for årets program og endnu en gang byde velkommen til en faglig, spændende og udbytterig konference.
34 | OPTIKEREN
PROJEKT BØRN OG UNGES SYN
- KAN TRÆNING AF ØJNENE GØRE
DET LETTERE AT LÆSE?HJERNEN OG ØJNENE SKAL ARBEJDE TÆT SAMMEN, HVIS VI SKAL KUNNE LÆSE GODT. MEN HVOR-
DAN UDVIKLER VI EVNEN TIL AT KOORDINERE VORES ØJENBEVÆGELSER, SÅ VORES HJERNE KAN
FØLGE MED OG FORSTÅ DET, VI LÆSER? ET NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL GIVE OS MERE VIDEN
OM SYNETS OG HJERNENS EVNE TIL AT ARBEJDE SAMMEN.
Børn skal træne mange evner op, før de kan blive gode til at
læse. De skal blandt andet lære at bevæge øjnene på en helt
bestemt måde, så hjernen kan følge med synsindtryk og forstå
sætningerne i bogen. Men hvor hurtigt lærer børn egentligt at
koordinere syn og opmærksomhed, når de skal lære at læse?
Og kan vi bruge den viden til at hjælpe børn, som trods anden
træning har sværere ved at lære at læse?
”Den videnskabelige evidens, der vedrører sammenhæng
mellem øjenbevægelser og læsevanskeligheder, er uklar og
modstridende, derfor så vi her muligheden for at udfylde nogle
af de spændende huller i forskningen. Øjenbevægelser og læs-
ning er udforsket i detaljer for erfarne læsere, men der mang-
ler viden om den naturlige udvikling af øjenbevægelser under
læsning – så det vil vi nu undersøge,” fortæller Inge Wilms,
projektleder og forsker ved Institut for Psykologi, Københavns
Universitet.
TRÆNING AF KOORDINERINGEN MELLEM SYN OG HJER-
NE SKAL FORBEDRE LÆSNINGEN
Projektet følger en gruppe børn gennem et helt skoleår og vil
gennem målinger forsøge at fastslå, om der findes sammen-
hænge mellem styring af øjnene, opmærksomhed og indlæring
af læseevne.
Desuden vil projektet undersøge, om vi kan forbedre børns
læseevner gennem træning af koordineringen mellem syn og
hjerne. På sigt skal projektet udvikle nye testværktøjer, der for-
håbentligt kan være med til at opdage de udfordringer, børn
kan møde, når de skal lære at koordinere hjernen og synet tid-
ligt i skoleforløbet.
”Fra forskning ved vi noget om øjenbevægelser, når man
allerede kan læse. Vi ved derimod meget lidt om, hvordan og
hvor hurtigt vi udvikler evnen til at bevæge øjnene på den sær-
lige måde, som gør det muligt for os at læse,” fortæller Inge
Wilms.
Et ud af tre projekter, der skal undersøge børn og unges syn
i Danmark
I 2013 tog Synoptik-Fonden initiativ til ”Projekt Børn og Un-
ges Syn”. Fonden vurderede, at der var et behov for at få belyst
og vurderet nogle af de barrierer og muligheder, der ligger i
at sikre børn og unge med synsproblemer relevant og rettidig
behandling. Projektet danner ramme om flere forskellige initia-
tiver, der skal belyse temaet. Herunder dette forskningsprojekt,
som er et ud af tre projekter, der modtager støtte af Synop-
tik-Fonden til at undersøge børn og unges syn i Danmark.
De to andre forskningsgrupper under ”Projekt Børn og Un-
ges Syn” udføres i samarbejder mellem optikere og øjenlæger.
Begge grupper er allerede i fuld gang med at undersøge hen-
holdsvis børnehave- og skolebørns syn og screeningsmetoder
i Roskilde og Randers.
”Det er spændende at få en ny faglighed ind under Projekt
Børn og Unges Syn. I Fonden er vi glade for at støtte tre så for-
skellige, men utroligt ambitiøse projekter, der alle har en inten-
tion om at afdække forholdene og eventuelle problemstillinger
vedrørende børn og unges syn i Danmark. Vi glæder os til at
følge alle tre grupper og til at se resultaterne,” siger Jørgen
Kjergaard Madsen, formand for bestyrelsen i Synoptik-Fonden.
Projektet varer to år og ledes af forsker Inge Wilms fra Insti-
tut for Psykologi på Københavns
Universitet i samarbejde med to
optometrister, Pia Schackinger og
Maria Beadle.
HØR OM DET
PÅ DANSK OPTOMETRI
& KONTAKTLINSE-
KONFERENCE 2015
O
Tilmeld dig konferencen på www.optometrikonference.dk
OPTIKEREN | 35
Diabetes er en af de livsstilssygdomme, der er i kraftig stig-
ning, og officielle tal viser, at antallet af diabetikere stiger
med mere end 20% inden 2020, desværre er antallet af ud-
dannede øjenlæger kun stigende med ca. 2%.
Omkostningerne i Danmark for en ny blind diabetiker er
det første år cirka 1 million kroner.
iAnalyze samarbejder med et engelsk medicinalfirma,
Health Intelligens Ltd, der bruger højt uddannet human gra-
dere til at udføre screeningerne.
IANALYZE - EN NY METODE TIL SCREENING AF FUNDUSBILLEDERIANALYZE SOFTWARELØSNINGEN ER UDVIKLET TIL, AT OPTIKERE KAN FÅ ASSISTANCE TIL AT FORE-
TAGE SCREENINGER AF FUNDUSBILLEDER, MED HENBLIK PÅ FOREBYGGELSE AF DIABETES, AMD OG
ANDRE ALVORLIGE ØJENSYGDOMME, DER KAN ENDE MED NEDSAT SYN ELLER BLINDHED.
/// AF KIM BERG
iAnalyze Aps er et datterselskab
under LINDCON A/S. Virksomheden
iAnalyze.dk er startet i 2015.
HØR OM DET PÅ DANSK OPTOMETRI
& KONTAKTLINSE-
KONFERENCE 2015
En human grader har en Ph.d. i Diabetes Retionpathy og
kan derfor på en sikker og pålidelig måde vurdere fundus-
billeder. Graderen gennemgår højt faglige tests med jævne
mellemrum, og 5-10% af graderens billeder bliver hver må-
ned udtaget til kontrol, dette udelukkende for at eliminere
eventuelle fejlvurderinger. En gang om året skal graderen til
en test/eksamen, der skal bestås. Testen vurderes af en uaf-
hængig organisation, og hvis der er store udsving, der ikke
kan accepteres eller forklares, skal graderen bestå en ny test
for at kunne fortsætte sit job som human grader.
Lokalerne, graderne sidder i, er specielt designet med det
korrekte lysniveau, og udskiftningen af luft sker flere gange
i timen for at holde en frisk luft i lokalerne. Graderen må
maksimalt grade 5 patienter, før der skal holdes en pause.
Selv i pauserummet er lysniveauet korrekt,
så øjnene ikke skal tilvænne sig,
når de derefter skal tilbage og
fortsætte deres gradings.
iAnalyze software-
systemet kan bru-
ges på alle typer/
mærker af Fun-
dus Kamera. O
36 | OPTIKEREN
SCOTOPIC SENSITIVITY SYNDROME? FOR CECILIE VAR EN HENVISNING FRA EN OPTIKER INDLED-
NINGEN TIL ET SUCCESFYLDT FORLØB MED SYNSTRÆNING.
/// AF KIM FOGELBERG CHRISTOFFERSEN, KONSULENT
eg har siden starten af
90’erne arbejdet lidt
med filterfarver i for-
bindelse med læse-
problemer, men jeg har
aldrig trænet en, der gennem længere
tid har brugt dem og haft fornøjelse af
dem. Det fik jeg chancen for, da Cecilie
ringede sidste år.
Efter en henvisning fra en optome-
trist kom Cecilie (18) til undersøgelse
hos mig den 31. august 2014. Cecilies
historie er den, at hun siden 7. klasse
har brugt overlayer (rødt) i forbindel-
se med læsning. Cecilie har anvendt
FUNKTIONSUNDERSØGELSE FØR
TRÆNING:
Balance: Under forventet.
Primitive reflekser: Moro, TLR og STNR.
Kropskoordination: Under forventet.
Subjektivt grundresultat: 0,00 ou.
Forier normale.
Akkommodations bredde:
15 cm. (#20: -0,50).
Konvergens nærpunkt: 6/9 cm.
Stereopsis afstand: Som forventet.
Nær: 70”.
NSUCO: Sac: 5345; Pur: 5445.
King-Devic: 1: 16 sek., 2: 31 sek., 3: 45 sek.
Så tænkte jeg, at det kunne være interes-
sant at prøve 3’eren med det røde filter.
Til min ret store overraskelse var tiden
nu 26 sek.
Måden at diagnosticere Maeres-
Irlen Syndrome / Visual Stress (MIS-
ViS) – (Scotopic Sensitivity Syndrome)
på er ved at teste med overlayers (eller
Precision Tintet Lenses - PTL) – hvis de
hjælper på symptomerne, så har man
syndromet.
SKEPTISK START
Cecilie var noget skeptisk i starten af for-
løbet. Både fordi hun ikke kendte til syns-
træning, og nok især fordi der ikke rigtig
var nogen effekt de første måneder.
Cecilie var ikke i nærheden af at kun-
ne krybe rytmisk i et krydsmønster. Hun
sagde, at først da det lykkedes at knæk-
ke "krybekoden", begyndte der at ske
fremskridt med øjnene og reduktion af
symptomerne.
Cecilie fortæller således efter 3 må-
neder, at hun må indrømme (man må
næsten kunne udelukke placebo), at
træningen er begyndt at virke – samtidig
med at kryb nu var i kryds og rytmisk.
Hun kan nu igen læse og forstå en tekst
med overlayer (rødt).
RESULTATER
Efter 4 måneder kunne Cecilie læse og
forstå en tekst uden overlayer. Ved kontrol
efter 10 måneder har Cecilie læst mange
bøger uden problemer. Et meget vigtigt
PATIENTHISTORIE
Jden røde overlayer, men nu virker den
imidlertid ikke længere optimalt.
CECILIE HAR FÅET DE GAMLE
SYMPTOMER IGEN:
• Lukker det ene øje.
• Oplever ved læsning, at bogstaverne
bevæger sig (som lopper), teksten
slører og ender som en sort plet.
• Cecilie mister læsested. Har svært
ved at fange en ny linje. Peger og har
problemer med at huske det læste.
• Cecilie får kraftig hovedpine efter en
halv times læsning.
• Bliver let køresyg.
O
OPTIKEREN | 37
Skridtet på månen var stort for os.Nu tager vi det næste!
www.zeiss.dk/vision
ZEISS fortsætter “Year of Innnovation” og om kort tid lancerer vi
ZEISS DriveSafe Lenses – et sublimt brilleglas, hvis teknologi vi
er ene om på markedet.
Et glas, som revolutionerer bilkørsel i stærkt sollys, under forhold
med dårlig sigtbarhed og i mørke. For dig betyder det en mulighed
for en øget indtjening – og for dine kunder, at de får mulighed for at
få fingrene i de bedste brilleglas markedet har at tilbyde.
udbytte for hende er, at hun lige har
bestået 2 eksaminer (2 10-taller (før fik
hun 00, 02 og 04)) helt uden overlayer.
ANDRE RESULTATER ER:
• Lukker ikke længere det ene øje.
• Bogstaverne bevæger sig ikke læn-
gere, og teksten står tydeligt hele
tiden.
• Mister ikke længere læsested. Har
ikke længere svært ved at fange en
ny linje. Peger ikke længere. Har
ikke længere problemer med at
huske det læste.
• Får heller ikke længere hovedpine
ved læsning.
• Bliver ikke længere køresyg.
FUNKTIONSUNDERSØGELSE
EFTER TRÆNING:
Balance: Som forventet.
Ingen primitive reflekser fundet.
Kropskoordination: Som forventet.
Akkommodations bredde: 10 cm.
(#20: -4,00).
Konvergens nærpunkt: TN.
Stereopsis afstand: Som forventet.
Nær: 20”.
NSUCO: Sac: 5555; Pur: 5555.
King-Devic: 1: 13 sek., 2: 13 sek., 3:
14 sek. (3’eren læstes på 13 sek. med
overlayer).
AFSLUTNING
Cecilie fortæller, at hun inden henvis-
ning hertil havde prøvet alt muligt, og
at hun fandt, at synstræning var sidste
udvej. Set ud fra mit synspunkt er det
ærgerligt, at det ikke var første. Det vil-
le have givet Cecilie en væsentlig nem-
mere skolegang.
Cecilies egen opfattelse er, at det
ikke havde været muligt at gennemføre
studiet uden synstræning.
O
38 | OPTIKEREN
MÅNEDER MED SYNS-TRÆNING ÆNDREDE CECILIE JUULS LIV
ALLEREDE I 3. KLASSE VAR CECILIE JUUL HOS ØJENLÆGE,
FORDI FORÆLDRENE HAVDE MISTANKE OM, AT DER VAR
NOGET GALT MED SYNET. ØJENLÆGEN SAGDE, SYNET
VAR I ORDEN, OG IGENNEM HELE FOLKESKOLEN FIK
CECILIE SPECIALUNDERVISNING, UDEN NOGEN FIK DEN
TANKE AT KONTAKTE EN OPTIKER.
/// AF BJARNE HANSEN
eks måneder med
synstræning rykke-
de læseevnen for
Cecilie Juul (19 år)
fra 6. klasses niveau til
alderssvarende.
For Cecilie Juul var folkeskolen en
lang række af nederlag, der ødelagde
selvtilliden. På skolen var der allerede i
3. klasse problemer med læsning og
indlæring. Forældrene kontak-
tede en øjenlæge, der sagde,
at det ikke var øjnene, der
var noget galt med, og den
vurdering blev der ikke sat
spørgsmålstegn ved.
Fra 3. klasse og i hele
skoleforløbet fik Cecilie
diverse former for
læsehjælp, og der blev ikke sparet på
ressourcerne. Cecilie husker blandt an-
det et specialophold af ca. en måneds
varighed på en skole med kun 12 elever
tidligt i skoleforløbet, men det rykkede
kun lidt.
”Min selvtillid var helt i bund, og jeg
havde ikke den store lyst til at omgås
andre, så jeg blev meget indadvendt,”
siger Cecilie og fortsætter: ”Sådan
var det hele skoleforløbet og
tiden derefter.”
Cecilie startede på So-
cial- og Sundhedshjælper-
uddannelsen, og også her
kneb det at følge med i
teoriundervisningen.
”Jeg tænkte,
at der måske
alligevel
kunne være
noget med
øjnene, så
jeg kontak-
tede Profil Optik i Tarupcentret, og
optikeren her var med til at ændre mit
liv. Jeg fik at vide, at jeg ikke havde
behov for briller, men jeg blev anbefa-
let at kontakte Kim Fogelberg
Christoffersen, der kunne undersø-
ge, om der var noget andet galt med
øjnene, og det gjorde jeg,” fortæller
Cecilie.
Cecilie lægger ikke skjul på, at hun
var lidt skeptisk, og de første måneder
skete der ikke nogen bedring af synet.
”Det var lidt træls, men jeg aftalte
med Kim at prøve en måned mere, og
efter fire måneder rykkede det plud-
seligt hurtigt,” fortæller Cecilie med
glæde i stemmen.
”Efter i alt 10 måneder var jeg ryk-
ket fra læsning på 6. klasses niveau
til alderssvarende, og jeg bestod min
eksamen med pæne karakterer. Uden
træningen hos Kim tror jeg ikke, jeg
havde bestået eksamen.”
På et spørgsmål om omgivelser-
ne har oplevet en anderledes Cecilie,
kommer svaret prompte:
”Mine omgivelser oplever, at jeg er
blevet udadvendt, og nu kan jeg holde
foredrag for andre.”
Cecilie holder i dag foredrag for an-
dre om blandt andet sin uddannelse.
”Det havde jeg ikke turdet tidligere.
Jeg havde slet ikke mod til at sige no-
get i en forsamling,” siger Cecilie Juul
og udtrykker stor glæde ved det liv,
hun har nu.
”Men jeg havde haft en helt ander-
ledes skolegang, hvis jeg havde mødt
en som Kim allerede i tredje klasse, da
jeg var hos øjenlæge,” slutter Cecilie.
10
S
PATIENTHISTORIE
Fortsæt med at give samme service med en multifokal linse, som du kan stole på.
Hendes syn ændrer sig. Hendes oplevelse er den samme.
Fra ACUVUE® MOIST FAMILIEN – Verdens mest ordinerede mærke af endagslinser*
Du kan fortsætte med at tilbyde en enestående service også når hun bliver presbyop Den ENESTE MULTIFOKALE LINSE som på unik vis tilpasser det optiske design til pupillens størrelse og dermed giver stabilt syn over alle refraktive styrker samt additionsstyrker.
NYHED
Besøg www.jnjvisioncare.dk/multifocal for at høre mere.
Den ENESTE MULTIFOKALE LINSE med pupiloptimering: INTUISIGHT™ teknologi.
Fremstillet individuelt med 61 afstandsstyrker
(+6,00D til -9,00D i trin på 0,25D) og
3 additionsstyrker.
PUPILSTØRRELSE
OPTISK DESIGN
Myope patienter Emmetrope patienter
Konkurrerende linsedesigns: et fast
optisk design.
Hyperope patienter
Kun til illustrativt brug. Pupillens areal kan variere med ~20 % under en given luminans.
varierer med alder og styrke.
* Data fra 3.parts kilder.
ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® MOIST og INTUISIGHT™ er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Services Inc. © Johnson & Johnson Vision Care Ireland Ltd 2015. VI79
2DK
NYT AKADEMI FOR NEUROOPTOMETRISIDEN 2011 HAR EN
LILLE ARBEJDSGRUPPE
ARBEJDET PÅ AT STARTE
ET AKADEMI MED DET
FORMÅL AT UDBREDE
KENDSKABET OG HØJNE
STANDARDEN INDEN FOR
NEUROOPTOMETRI. NU
ER DET EN REALITET, OG
ALLE MED INTERESSE FOR
NEUROOPTOMETRI OG
SYNSTRÆNING HAR MU-
LIGHED FOR AT DELTAGE.
/// AF THORKILD RASMUSSEN
redag den 19. juni 2015
blev det første akade-
mimøde afholdt på
Spøttrup Kro i forbin-
delse med det tradi-
tionsrige Sutton-møde. Ideen til aka-
demiet spirede under et Sutton-møde
i 2011.
Sutton-møderne er meget små mø-
der med et begrænset deltagerantal,
som er blevet afholdt under hyggelige
forhold siden år 2000. Grunden til det
begrænsede deltagerantal er, at alle
deltagende skal præsenterer et indlæg,
og for at have den nødvendige tid til
dette begrænses deltagerantallet til
maksimalt 12.
Selv om det er et lille møde, har det
alligevel fået international interesse og
accept. Faktisk er der ofte flere delta-
gere fra udlandet end fra Danmark.
Ofte har vi diskuteret netop dette
"problem" mellem deltagerne. Hvad af-
holder danske optometrister fra at del-
tage i disse møder? Prisen kan det ikke
være, for deltagelse i Suttonmødet har
alle år ligget på kr. 2900,- og omfat-
ter både overnatning (under primitive
vilkår) og mad (i økologisk luksusklas-
se) i 2 døgn. Men måske sproget? Alle
indlæg er på engelsk, og al diskussion
foregår på engelsk. Samtidig er det jo
også langt fra sikkert, at der er plads,
når man ønsker at deltage.
Dette har som sagt ofte ført til dis-
kussioner om, hvordan vi får flere med
i den neuro-optometriske kreds - og
svaret blev i 2011: Academy of Neuro-
Optometry.
Sutton-møderne havde gennem
årene opsparet et overskud som kunne
bruges som startkapital, og det blev
AKADEMI
vi enige om at donere til akademiet
som en gestus til Dr. Albert Sutton, der
døde sidste år. Vi er alle sikre på, at
han ville have værdsat dette.
DET NYE AKADEMI
Nu kan alle optometrister med interes-
se for neurooptometri og synstræning
få gavn af disse midler, for medlem-
skabet af akademiet er for alle.
Medlemskabet af Akademiet er
specielt, for medlemsgebyret består
af den viden, du tilfører gennem at
deltage i aktiviteterne. Alt hvad det
kræver for at være medlem er, at man
har mindst 36 timers relevant og ac-
cepteret efteruddannelse inden for
de sidste tre år. Man betaler altså ikke
kontingent, men betaler med sin akti-
vitet. Udveksling af erfaring og viden er
til gavn for alle.
F
40 | OPTIKEREN
OPTIKEREN | 41
NYT AKADEMI FOR NEUROOPTOMETRI
Akademiets formål er at udbrede kendskabet og ni-
veauet inden for synstræning og neurooptometri. Det
skal foregå gennem kurser, foredrag, konferencer og
publicering af artikler. Der vil blandt andet komme flere
tiltag, hvor det foregår på dansk.
Hvis du ønsker at blive optaget som medlem eller
blot at komme på akademiets mailingliste så send en
mail til Thorkild Rasmussen på: [email protected].
Et andet formål er at uddanne og certificere Fellows
af Akademiet, hvilket giver medlemmerne mulighed for
at gennemgå en certificeringsproces på sit eget sprog.
Hermed håber akademiet, at langt flere optometrister
vil lade sig certificere og dermed øge vore patienters
sikkerhed, og ligeledes fremme vores professions aner-
kendelse udadtil.
Alle, som har gennemgået et af akademiet godkendt,
grundlæggende kursus i neuro-optometri, eller som er
oplært af et certificeret medlem (FANO) gennem kon-
stant ansættelse i mindst 3 år, kan påbegynde proces-
sen til certificeret medlem (FANO).
Den første udnævnelse til certificeret medlem fore-
gik på det første akademimøde fredag den 19. juli 2015,
hvor optometrist Steen Saust kunne føje et FANO til sin
titel.
Senere i løbet af weekenden fik yderligere 6 opto-
metrister deres udnævnelse, og akademiet har dermed
foreløbig 7 certificerede medlemmer - heraf 3 danske.
Det er Akademiets håb, at mange flere danske op-
tometrister vil påbegynde den meget lærerige proces
til fellow, og vi står klar med mentorer som skal hjælpe
kandidaterne godt igennem processen.
3 optometrister - heraf 2 danske - har allerede til-
meldt sig certificeringsprocessen.
Oplysning om certificeringsprocessen kan fås ved at
maile til Thorkild Rasmussen på: [email protected].
Det første møde i serien af akademimøder blev gen-
nemført af optometrist Curtis Baxstrom, som gennem-
gik betydningen af motorik og vestibulær stimulering i
forbindelse med synstræning.
Ud over at vise en række praktiske øvelser, gik han
igennem rationalet for at udføre disse aktiviteter. Det
gjorde han gennem hans meget dybe forståelse for de
neurologiske processer, der ligger bag synsfunktionen.
Mødet havde 27 deltagere, hvilket må betragtes som
en god start.
Der planlægges allerede nye kurser både på engelsk
og dansk i løbet af efteråret 2015.
Ønsker du direkte besked om dette, så tilmeld dig aka-
demiets mailingliste, hvis du ikke allerede har gjort det.
IF 9
344
optikeren_0815.indd 1 11.8.15 15:42
O
EMNET ER:Læsning, træning, strategier og udholdenhed ved forskellige synsnedsættelser.Forskellige udfordringer ved diagnoser med funktionsnedsættelser der skyldes:Centrale scotomer, paracentrale scotomer og kikkertsynsfelter.
STEDER:
Kolding:
CSV Kolding
Skovvejen 1 B
6000 Kolding.
Dato: 22-09-2015, kl. 19:00 – 21:00.
Hellerup:
IBOS
Rymarksvej 1
2900 Hellerup
Dato: 29-09-2015 kl. 19:00 – 21:00.
Begge steder serveres sandwich og drikkevarer fra kl. 18:30.
FORENINGEN AF SVAGSYNSSPECIALISTER INVITERER TIL AFTENMØDER OM
LÆSNING OG SYNSNEDSÆTTELSE:
”Forskellige synsfeltdefekters indflydelse på læsning og den
rehabiliterende indsats”
Møderne er åbne for alle, og vi glæder os til at præsentere:• Lene Riis, konsulent
• Rikke H. Pedersen, konsulent og udviklingsmedarbejder på Læse-/synsklinikken, Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS)
• Vibeke Spange, optometrist, Øjenklinikken Kennedy Centret.
Pris:
Gratis for medlemmer.
For studerende og øvrige er foredragene gratis, men ønskes der sandwich og drikkevarer, skal det bestilles
ved tilmeldingen. Pris: Kr. 150,-.
Tilmelding senest 10-09-2015 til Dorthe Jensen: [email protected]
MINCONTACT
Fordi ingen andre kontaktlinser kan tilpasses så præcist til mine øjnes behov som CONTACT INDIVIDUAL.
contact-contactlinsen.de
Skånsom kantprofilSikker UV-beskyttelse
MERE END DET SÆDVANLIGE.
INDIVIDUAL.
kontaktlinser
Et produkt fra
Bestil på: shop.woehlk.com
woehlk.com
CONTACT_Pilotin_A4_dänisch_02_RZ.indd 1 22.01.2015 08:57:20
44 | OPTIKEREN
ET
LANGTSEJT TRÆK FOR UDVIKLING
AF DANSK OPTOMETRISTEEN SAUST HAR EVNET AT FÅ DET BEDSTE UD AF TILFÆLDIGHEDERNE. DET HAR VÆRET
TIL GAVN BÅDE FOR HAM SELV, KOLLEGERNE OG EN MASSE PATIENTER.
/// AF BJARNE HANSEN FOTO NIKOLAJ PALMSKOV
anledning af at Optikerforeningen
har hædret Steen Saust for sin
store og vedvarende indsats for
dansk optometri, har OPTIKERENs
udsendte inviteret sig selv på besøg
hos Steen Saust.
Steen Saust er i dag CEO i Kraskin & Skeffington
Institute, som han driver i partnerskab med Steen
Aalberg, FCOVD–I (I står for International Fellow),
og både næstformand og faglig konsulent i Op-
tikerforeningen. Samtidig er Steen en anerkendt
leverandør af udstyr til samsynstræning.
Steen Saust har gennem årerne deltaget i
næsten alt, hvor det faglige har været i højsædet,
og set udefra ligner det en planlagt karriere, men
sådan har det ifølge Steen ikke været.
”Hele mit faglige liv har været styret af tilfæl-
digheder,” siger Steen Saust på sin egen beskedne
måde.
Steen er ikke meget for at fremhæve sin egen
betydning for udviklingen i dansk optometri, men
der ligger en stor og vedvarende indsats bag bog-
staverne FCOVD-I, som Steen kan skrive på sit CV.
I
PORTRÆT
OPTIKEREN | 45
LANGTOg den viden er kommet mange til
gode både i Danmark og internationalt.
FAGLIG UDVIKLING
”Jeg var heldig at komme i lære hos
Cornelius Knudsen på Købmagergade,
og netop Cornelius Knudsen var en af
pionererne i kontaktlinsetilpasning i
Danmark, og det fik jeg straks interes-
se for. Efter en mellemstation blev jeg
leder af netop den butik, da den blev
købt af Synoptik og fik navnet Domus
Optica, hvilket Cornelius Knudsens bu-
tik faktisk også hed. Jeg blev behandlet
godt og fik alle de kurser, jeg ønskede,
men jeg brændte for at blive selvstæn-
dig, så det skulle prøves,” fortæller en
smilende Steen Saust.
Steen Saust købte andel i Buus Op-
tik i Roskilde, og drev den sammen
med Hans Tærsbøll i 14 år. Butikken
var på det tidspunkt en af de faglige
højborge i Danmark, og berømt i hele
Danmark. Her blev der både lavet bril-
ler, tilpasset hårde kontaktlinser og la-
vet samsynstræning.
”I begyndelsen brugte jeg ca. to
timer på en grundig synsundersøgel-
se, men med rutinen kom den ned på
under en halv time,” fortæller Steen og
fortsætter. ”Jeg brugte al den tid, der
skulle til, for at patienten fik den opti-
male løsning.”
Dengang var det primært kontakt-
linserne, der interesserede Steen, og
han var med til at undervise på de
første kurser i Danmark. De blev af-
holdt i Hoverdal i 1970’erne, og for den
modne del af de danske optometrister
er ”Hoverdal-kurserne” en institution i
dansk optik.
Steens faglige viden og hans lyst og
evne til at dele ud af sin viden har ført
ham vidt omkring i verden. I Danmark
var Steen Saust igennem en årrække
formand for Dansk Optometri og Kon-
taktlinse Selskab (DOKS), og han var
derigennem med til at højne kvaliteten
i tilpasningen af linser. De sidste mange
år har interessen mest været koncen-
treret om samsynstræning.
EN KVINDE FIK STOR BETYDNING
”Det var en grædende kvinde på midt i
trediverne, der i 1979 fik mig til at sætte
fuld fokus på samsynstræning. Jeg
husker endnu, hvordan hun græd af
glæde over pludselig at opleve en tredi-
mensionel verden. Det var så rørende,
at jeg sagde til mig selv, at når jeg kan
bringe så meget glæde ved at udføre
samsynstræning, så vil jeg koncentrere
mig om dels at lave det selv, men også
lære andre at lave det,” fortæller Steen,
og det er tydeligt, at han husker situati-
onen tydeligt her mange år efter.
Egentlig var det et tilfældigt møde
med en amerikaner fra Baltimore ved
navn Paul Harris, der vækkede inte-
ressen for synstræning. Steen og en
lille gruppe andre danskere fik her en
aha-oplevelse. Pludselig var der en for-
klaring på mange af de problemstillin-
ger, Steen selv havde stået overfor, når
patienterne ikke var tilfredse med bril-
lerne eller kontaktlinserne.
Dette tilfældige møde med Paul
Harris samt mødet med et amerikansk
ægtepar, Bob og Marion Kraskin, har
præget Steens faglige udvikling gennem
de sidste mange år.
Mødet med især Kraskin har ført
Steen Saust det meste af verden rundt,
og det var på opfordring af Bob Kraskin,
at Steen startede Kraskin & Skeffington
Institute i Europa.
LIVSLANG LÆRING
For Steen har hele livet været en lang
læringsproces. Når Steen hører kolleger
klage over priser på efteruddannelses-
kurserne og tidsforbruget, ændres an-
sigtsudtrykket.
”Vi er et ungt fag, og det udvikles
hele tiden. Jeg har aldrig brugt under to
uger og 50.000 kr. på efteruddannelse
om året. Du kan ikke følge med i dit fag,
hvis du vil være på forkant, medmindre
du hele tiden er opdateret på den nyeste
viden. Det er ikke nok at sige, at du er god
til at henvise, hvis du ikke ved, hvor-
når der skal henvises,” siger Steen med
overbevisning i stemmen.
Det er tydeligt for OPTIKERENs ud-
sendte, at Steens entusiasme for faget
er så stor, at det kun er Steens venlige
gemyt, der bringer ham fra at sige no-
get negativt om dem, der ikke synes det
samme om nødvendigheden af efter-
uddannelse, som han selv synes.
Steen Saust.
O
46 | OPTIKEREN
MULTIFOKALE KONTAKTLINSER:HVAD ER DET, OG HVORDAN UDBREDES DE
I DEN FØRSTE AF EN RÆKKE ARTIKLER OM FREMSKRIDT INDEN FOR MULTIFOKALE
KONTAKTLINSER INTRODUCERER DR. TRUSIT DAVE EN NY MULTIFOKAL KONTAKTLINSE
OG KIGGER NÆRMERE PÅ DESIGNPRINCIPPER OG MATERIALE-OVERVEJELSER BAG DE
EKSISTERENDE DESIGNS.
/// AF DR. DAVE TRUSIT
elv om der er stigen-
de mulighed for at
vælge multifokale
kontaktlinser, er pres-
byope patienter fortsat
underrepræsenterede blandt brugere
af kontaktlinser. Antallet af kontaktlin-
sebrugere i Storbritannien er således
vokset1 siden 2010, men de udgør fort-
sat en meget lille del, sølle 4%, af mar-
kedet2 for kontaktlinser, der udgør 3,7
mio. brugere.
I andre lande er andelen af multifo-
kale brugere højere. I Tyskland er den
således 6% og i Frankrig 8% (Figur 1).3
I USA udgør multifokale linser 9% af
det samlede salg svarende til næsten
2 mio. brugere. Disse data peger imid-
lertid også på det udækkede behov for
linsedesigns, som effektivt korrigerer
presbyopi.
Data om tilpasninger viser også, at
kun 15.000 tilpasninger i Storbritannien
skiftede fra mono-vision til multifokale
linser i 2014, og næsten lige så mange
holdt op med at bruge multifokale.1 Det-
te understreger et stort potentiale ikke
blot med hensyn til at øge tilpasnings-
raterne for nye og eksisterende brugere,
men også at forbedre succesraterne for
de nuværende multifokale linser.
Antallet af frafaldne patienter med
multifokale linser er fortsat en stor ud-
fordring. Den seneste undersøgelse
blandt nytilpassede patienter viser, at
SFIGUR 1. ANDEL AF SOLGTE MULTIFOKALE KONTAKTLINSER SAMMENLIGNET MED
SAMLET SALG 2010-2014
Multifokale kontaktlinser: Hvad er det, og hvordan udbredes de
I den første af en række artikler om fremskridt inden for multifokale kontaktlinser introducerer Dr. Trusit Dave en ny multifokal kontaktlinse og kigger nærmere på designprincipper og materiale-overvejelser bag de eksisterende designs
Af Dr. Dave Trusit
Selv om der er stigende mulighed for at vælge multifokale kontaktlinser, er presbyope patienter fortsat underrepræsenterede blandt brugere af kontaktlinser. Antallet af kontaktlinsebrugere i Storbritannien er således vokset1 siden 2010, men de udgør fortsat en meget lille del, sølle 4%, af markedet2 for kontaktlinser, der udgør 3,7 mio. brugere.
I andre lande er andelen af multifokale brugere højere. I Tyskland er den således 6% og i Frankrig 8% (Figur 1).3 I USA udgør multifokale linser 9% af det samlede salg svarende til næsten 2 mio. brugere. Disse data peger imidlertid også på det udækkede behov for linsedesigns, som effektivt korrigerer presbyopi.
Figur 1. Andel af solgte multifokale kontaktlinser sammenlignet med samlet salg 2010-2014
Data om tilpasninger viser også, at kun 15.000 tilpasninger i Storbritannien skiftede fra mono-vision til multifokale linser i 2014, og næsten lige så mange holdt op med at bruge multifokale.1 Dette understreger et stort potentiale ikke blot med hensyn til at øge tilpasningsraterne for nye og eksisterende brugere, men også at forbedre succesraterne for de nuværende multifokale linser.
fastholdelsesraten over 1 år blandt bru-
gere af multifokale linser kun udgjorde
57% mod 78% for brugere af sfæriske
linser.4 Frafaldet kan skyldes utilfreds-
hed med synet, men også aldersrelate-
rede problemer med øjnene som f.eks.
ændringer i tårefilmen og reduceret
komfort.
Mange presbyope linsebrugere er i
dag tilpasset med monovision, selv om
denne form for synskorrektion lider
under store begrænsninger.5 Binoku-
lær synsskarphed med høj kontrast er
lavere med monovision sammenlignet
med multifokale linser, øjets kontrast-
følsomhed er binokulært reduceret, og
stereopsis er ligeledes mindre.6,7 Og når
brugere har prøvet begge korrektions-
metoder, foretrækker de fleste multi-
fokale frem for monovision (76% mod
24%).7
Monovision tilbyder begrænsede
muligheder til vore patienter. Når bru-
gere er parate til at skifte fra monovi-
sion, er multifokal korrektion en bedre
option ved højere additioner, som føl-
ger udviklingen af presbyopi. Det skaber
til syvende og sidst vanskeligere tilpas-
ningsforhold for patienter og kan med-
føre lavere succesrater og øget frafald.
I denne artikel gennemgår jeg fak-
torer, som bidrager til at opnå succes
KONTAKTLINSER
‹
OPTIKEREN | 47
MULTIFOKALE KONTAKTLINSER:HVAD ER DET, OG HVORDAN UDBREDES DE
TABEL 1. Faktorer der bidrager til succes med multifokale kontaktlinser
FIGUR 3. Kvadratroden af den gennemsnitlige kvadratafvigelse for wave-
front-aberration i øjet (trekanter), hornhinden (firkanter) og den interne optik
(cirkler) i seks øjne efter fjernelse af defokus (tillempet efter Artal et al10)
med multifokale kontaktlinser som
sammenfattet i tabel 1. Artiklen beskri-
ver de designprincipper og overvejelser
om materialer, der indgår i nuværende
linser, inkl. en ny engangslinse: 1-DAY
ACUVUE® MOIST MULTIFOCAL.
ØJENFAKTORER
Sfærisk aberration
Sfærisk aberration (SA) er den mest
relevante af alle aberrationer i det nor-
male menneskelige øje for korrektion
med multifokale kontaktlinser.
Vi kan måle okulære aberrationer
med et aberrometer. Kvalitativt vises
aberrationsdata i wavefront-fejlkort,
som giver oplysninger om den begyn-
dende bølgefront i et øje fra et punkt
på nethinden.8
Mens de fleste former for aberration
stort set er tæt på nul, er SA den mest
betydningsfulde.9 Det er vigtigt at be-
mærke, at SA i hele øjet varierer blandt
individer og er til forskel fra andre aber-
rationer af høj orden altid positiv i natur.
Er SA positiv, fokuseres marginale
stråler foran nethinden, og paraksiale
stråler tæt på den optiske akse fokuse-
res på nethinden. Er SA negativ, fokuse-
res marginale stråler bag ved nethinden
og centrale stråler på nethinden. SA
resulterer i fokusdybde på nethinden; i
den optiske zone resulterer det i dyb-
deskarphed (figur 2).
Øje Linse Tilpasning Patient
Optik;
sfærisk aberration
Centre near/
centre distanceStyrkevalg Hvem/hvornår/hvor
Pupilstørrelse Balanceret design Centrering Modalitet
Linseklarhed Effekt på øjet Linsemateriale Forventninger
Mens de fleste former for aberration stort set er tæt på nul, er SA den mest betydningsfulde.9 Det er vigtigt at bemærke, at SA i hele øjet varierer blandt individer og er til forskel fra andre aberrationer af høj orden altid positiv i natur.
Er SA positiv, fokuseres marginale stråler foran nethinden, og paraksiale stråler tæt på den optiske akse fokuseres på nethinden. Er SA negativ, fokuseres marginale stråler bag ved nethinden og centrale stråler på nethinden. SA resulterer i fokusdybde på nethinden; i den optiske zone resulterer det i dybdeskarphed (figur 2).
Figur 2. Sfærisk aberration resulterer i fokusdybde på nethinden
Hvad enten de er positive eller negative, giver begge former for SA dybdeskarphed, og de fleste multifokale linser med simultansyn, uanset om de er centre-near (CN) eller centre-distance (CD), udnytter netop dette til at give et klart syn over flere afstande.
Som andre optiske aberrationer påvirkes SA af pupillens størrelse. Den samme aberration i det samme øje med en 6 mm pupil giver et betydeligt større defokus end en 3 mm pupil. Derfor kan multifokale kontaktlinser have en meget forskellig effekt på patientens syn og blandt patienter.
Øjets optiske system består primært af hornhinden og linsen. Hornhindens form påvirker derfor også det optiske system. En sfærisk hornhinde ville have en positiv SA. Heldigvis har hornhinden en prolat ellipseform – fladere i periferien – hvilket giver øjet mulighed for selv at reducere SA.
”Optisk kobling” ved hjælp af øjets interne optik er øjets egen naturlige korrektion, hvorved aberrationer i hornhinde og linse delvist korrigerer hinanden (figur 3).10 Dermed bliver aberrationerne af højere orden i unge
Hvad enten de er positive eller ne-
gative, giver begge former for SA dyb-
deskarphed, og de fleste multifokale
linser med simultansyn, uanset om
de er centre-near (CN) eller centre-
distance (CD), udnytter netop dette til
at give et klart syn over flere afstande.
Som andre optiske aberrationer
påvirkes SA af pupillens størrelse. Den
samme aberration i det samme øje
med en 6 mm pupil giver et betyde-
ligt større defokus end en 3 mm pupil.
Derfor kan multifokale kontaktlinser
have en meget forskellig effekt på pa-
tientens syn og blandt patienter.
Øjets optiske system består primært
FIGUR 2. Sfærisk aberration resulterer i
fokusdybde på nethinden
af hornhinden og linsen. Hornhindens
form påvirker derfor også det optiske sy-
stem. En sfærisk hornhinde ville have en
positiv SA. Heldigvis har hornhinden en
prolat ellipseform – fladere i periferien
– hvilket giver øjet mulighed for selv at
reducere SA.
”Optisk kobling” ved hjælp af øjets
interne optik er øjets egen naturlige kor-
rektion, hvorved aberrationer i hornhin-
de og linse delvist korrigerer hinanden
(figur 3).10 Dermed bliver aberrationerne
af højere orden i unge øjne mindre end
summen af de enkelte dele – idet de
ophæver hinanden og skaber et
mere robust okulært system.
1.4
1.2
1.0
0.8
0.6
0.4
0.2
0.0
hornhinde
intern
øje
Gengivet efter Artal et al
N=6
Alder - 24-38
Pupil= 5.9 mm
48 | OPTIKEREN
Aberrationerne i det indre øje tiltager
progressivt med alderen hovedsageligt
på grund af ændringer i den krystallin-
ske linse: Faktisk forårsager den kry-
stallinske linse med tiden ca. 10 gange
større aberrationer end hornhinden.10
Dybdeskarpheden øges, fordi SA øges
og bliver stadigt mere positiv med alde-
ren på grund af ændringer i linsen. Hvis
kun SA øgedes, ville det være en helt
genial tilpasning af øjet. Sammen med
forøgelserne af SA øges andre, uønske-
de aberrationer imidlertid også.
Kombinationen af patientens SA
og SA i multifokale kontaktlinser kan
forklare nogle af variationerne i resul-
taterne (se afsnittet ”Virkning på øjet”).
Mens det er vigtigt at forstå, hvordan
asfæriske multifokale linser virker, og
hvorfor de har en bedre effekt på nog-
le patienter end andre linser, skal vi
huske, at vi ikke kan kontrollere SA i
øjet eller i en given linses design. Det
er derfor nødvendigt at kigge på andre
design-egenskaber.
PUPILSTØRRELSE
Det er velkendt, at pupillen bliver min-
dre med alderen, både når der kigges
på ting tæt på, og selvfølgelig under
fotopiske betingelser. Hvis designet
af en CN multifokal kontaktlinse ikke
er optimeret og har et fast design for
alle læseadditioner, kan den generelle
skarphed eller afstandssyn gå tabt i takt
med, at pupilstørrelsen bliver mindre
med årene.
De fleste men ikke alle multifokale
designs (figur 4) er tilpasset til at afspej-
le denne aldersforandring, efterhånden
som læseadditionen øges (hvis man gør
den rimelige antagelse, at ældre patien-
ter kræver højere læseadditioner).
En nyere konklusion er imidlertid,
at det ikke kun er pupilstørrelsen, der
varierer med alderen, men refraktive
fejl kan også påvirke pupillens størrel-
se. Myope patienter har en tendens til
at have større pupiller end hyperope.
Cakmak et al11 konkluderede, at den
gennemsnitlige pupildiameter er stør-
re i myopiske øjne end i hyperopiske
øjne under mesopiske betingelser, og
at denne forskel er statistisk signifikant
(figur 5).
Selv om den gennemsnitlige forskel
i pupilstørrelse mellem myope og hy-
perope patienter kan forekomme lille,
udgør den en forskel i pupilareal på op
til 24%. En anden undersøgelse12 har for
nyligt bekræftet denne konklusion og
gjort rede for konsekvenserne for multi-
fokalt design.
Selv om en multifokal kontaktlinse
kan have det komplette udvalg af styr-
ker – med overgange fra nær til mel-
lem til lang afstand - kan en hyperopisk
gruppe opleve reduceret afstandsstyrke
fordelt over pupilarealet, hvis designet
ikke er optimeret til refraktivfejl (figur 5)
eller alder. Hvis der ikke tages hensyn
til forskelle i pupilstørrelse, kan udvik-
ling af en multifokal linse til en myopisk
population ikke resultere i et lige så vel-
lykket design til hyperope patienter og
omvendt.
Der er derfor mulighed for at opti-
mere et linsedesign ikke bare til alders-
relaterede forskelle i pupilstørrelse, men
også til refraktivfejl vedrørende afstand.
Den nye 1-DAY ACUVUE® MOIST MUL-
TIFOCAL kontaktlinse er designet til at
udligne gennemsnitsdifferencer i pu-
pil mellem myopiske og hyperopiske
grupper og dermed hjælpe med til at
optimere multifokal korrektion i disse
refraktive grupper.
Producenterne har brug for individu-
elt designede optiske profiler på tværs
FIGUR 4.
Modifikation af
linsedesign for
ændringer i pu-
pilstørrelse ef-
terhånden som
læseadditionen
øges, hvilket er
muligt med nogle
multifokale linser.
FIGUR 5.
Gennemsnitlig
pupildiameter for
refraktiv gruppe
under mesopiske
betingelser (efter
Cakmak et al)11
afstandssyn gå tabt i takt med, at pupilstørrelsen bliver mindre med årene.
De fleste men ikke alle multifokale designs (figur 4) er tilpasset til at afspejle denne aldersforandring, efterhånden som læseadditionen øges (hvis man gør den rimelige antagelse, at ældre patienter kræver højere læseadditioner).
Figur 4. Modifikation af linsedesign for ændringer i pupilstørrelse efterhånden som læseadditionen øges, hvilket er muligt med nogle multifokale linser.
En nyere konklusion er imidlertid, at det ikke kun er pupilstørrelsen, der varierer med alderen, men refraktive fejl kan også påvirke pupillens størrelse. Myope patienter har en tendens til at have større pupiller end hyperope. Cakmak et al11 konkluderede, at den gennemsnitlige pupildiameter er større i myopiske øjne end i hyperopiske øjne under mesopiske betingelser, og at denne forskel er statistisk signifikant (figur 5).
Selv om den gennemsnitlige forskel i pupilstørrelse mellem myope og hyperope patienter kan forekomme lille, udgør den en forskel i pupilareal på op til 24%. En anden undersøgelse12 har for nyligt bekræftet denne konklusion og gjort rede for konsekvenserne for multifokalt design.
-3,00 LowAdd -3,00 High Add
6.6
6.4
6.2
6.0
5.8
5.6
5.4
5.2
5.0
4.8
5.7 mm
6.33 mm
Hypermetropi BlandetAstigmatisme
Myopia
KONTAKTLINSER
‹
OPTIKEREN | 49
Produktnavn (producent)
MaterialeDaglig brug modalitet
Design Styrke-udvalg (D) Styrkeaddition (D)
1-DAY ACUVUE® MOIST MULTIFOCAL (Johnson & Johnson Vision Care)
etafilcon A (hydrogel)
Endagslinser
Asfærisk CN +6,00 til -9,00
3 additioner – lav (+0,75D til +1,25D);
mel. (+1,50D til +1,75D) & høj
(+2,00D til +2,50D)
Dailies AquaComfort Plus Multifocal (Alcon)
nelfilcon A (hydrogel) Asfærisk CN +6,00 til -10,003 additioner – lav (til
+1,25), mel. (til +2,00) & høj (til +2,50)
Clariti 1day Multifocal (Sauflon)
somofilcon A (SiH) Asfærisk CN +5,00 til -6,002 additioner – lav
(til +2,25); høj (til +3,00)
ACUVUE OASYS® for PRESBYOPIA
(Johnson & Johnson Vision Care)
senofilcon A (SiH)Flerdagslinser– udskiftes hver
anden uge
CDAsfæriske zoner
+6,00 til -9,00
3 additioner – lav (til +1,25), mel. (til +1,75) & høj
(til +2,50)
Air Optix Aqua Multifocal (Alcon)
lotrafilcon B (SiH)
Flerdagslinser– udskiftes hver anden måned
Asfærisk CN +6,00 til -10,00
3 additioner – lav (til +1,25), mel. (til +2,00) & høj
(til +2,50)
Biofinity Multifocal (CooperVision)
comfilcon A (SiH)CD eller CN; flere zoner
+6,00 til -10,00
4 additioner – +1,00, +1,50, +2,00, +2,50
D-linse, N-linse
PureVision Multifocal
(Bausch + Lomb)balafilcon A CN asfærisk +6,00 til -10,00
2 additioner – lav (op til +1,50D) & høj
(+1,75 til +2,50D)
af ordinering og additioner for på den
måde at optimere optikken. Heldigvis er
dette ikke et problem for optikere, som
blot på sædvanlig vis vælger en passen-
de linse baseret på afstandskorrektion
og addition.
LINSEKLARHED
Ud over SA og pupilstørrelse kan kry-
stallinsk linseklarhed også have ind-
flydelse på succesen med multifokale
kontaktlinser. Multifokale intraokulære
linser har en klar fordel, når man sam-
menligner med kontaktlinsens måde
at korrigere på, idet fjernelse af den
krystallinske linse giver klar optik. Det
er vigtigt at undersøge klarheden af
patienternes medier før tilpasning, da
det kan have indflydelse på synet med
multifokale linser og delvist kan forklare
forskellen i succes.
LINSEFAKTORER
Centre near/centre distance
Almindelige bløde multifokale kon-
taktlinser udnytter forskellige design-
koncepter, hvoraf de væsentligste er
CN- eller CD-designs (tabel 2).
Styrkeprofiler for multifokale designs
fra forskellige producenter udviser be-
tydelige variationer mellem linsetyper.
Et nyligt studie af Wagner et al13 kon-
kluderede, at styrkeprofiler gav nyttige
oplysninger til brug ved tilpasning af
linser til presbyope patienter. Forfatter-
ne bemærkede, at negativ SA opstod for
de fleste af de linser, som de afprøvede,
og nogle (f.eks. PureVision Mul-
ti-Focal, Bausch + Lomb) syntes
TABEL 2 .
Eksempler på nogle multifokale bløde kontaktlinsedesigns, både endags og flerdags (baseret på oplysninger fra producenten)
50 | OPTIKEREN
i overvejende grad at være afhængig
af SA-komponenten for at levere den
multifokale effekt.
Af CN-linserne er 1-DAY ACUVUE®
MOIST MULTIFOCAL (Johnson and
Johnson Vision Care) og Air Optix Aqua
Multifocal (Alcon) asfæriske CN-designs
med tre læseadditioner (lav, mellem og
høj). PureVision Multi-Focal og Soft-
Lens Multi-Focal (Bausch + Lomb) er
sammen med Clariti Multifocal-serien
(Sauflon) også CN-asfæriske designs
med to læseadditioner (lav og høj).
Optikerne bør notere, at for
CN-multifokale med samme fjern- og
nær-udmåling afviger linsedesignene
ikke blot fra producent til producent,
men de kan også variere inden for det
samme produkt.
Af CD-linserne er ACUVUE OASYS®
for PRESBYOPIA en multifokal linse
med flere zoner eller asfærisk optisk
zonedesign med tre læseadditioner(lav,
mellem og høj).
I betragtning af disse forskelle er det
at have forskellige multifokale linser til
rådighed en fordel, da det giver mulig-
hed for at prøve forskellige designs af
for at imødekomme den enkelte pa-
tients behov.
ASFÆRISKE DESIGNS MED ZONER
Flerdagslinserne Proclear and Biofinity
Multifocals (CooperVision) er asfæriske
linser og kommer med fire styrke-
additioner med mulighed for CN og
CD. Med disse linser tilpasses CN-
linsen til det ikke-dominerende øje og
CD-linsen til det dominerende øje.
I disse linser er optikken i modsæt-
ning til andre designs ikke optimeret til
alder, efterhånden som læseadditionen
øges. I Proclear Multifocal har CN-lin-
sen for eksempel en central sfærisk
zone på ca. 2 mm fulgt af en over-
gangszone på ca. 1 mm, hvor linsestyr-
ken går over til afstands-tilpasning. En-
delig er der afstandszonen, som synes
at have en asfærisk overflade.
CD-linsen har en central asfærisk
zone på ca. 3 mm og en stejl over-
gangszone, hvor linsens perifere optik
indeholder en asfærisk nær-tilpasning.
Både CN- og CD-designs har faste op-
tiske zoner uanset styrkeaddition.
VIRKNING PÅ ØJET
Linsedesign kan ikke betragtes isoleret
fra øjets optik. De samme multifokale
linser med styrke tilpasset til forskellige
patienters øjne med nøjagtigt den sam-
me optiske udmåling og pupilstørrelse
giver således ikke nødvendigvis samme
synsevne.
Bakaraju et al14 konkluderede, at
billedkvaliteten i modeløjne med stør-
re positiv sfærisk aberration var større
med en CN-multifokal linse (som har
negativ SA). Fokusdybden var dog redu-
ceret. Egentlig vil øjne med større posi-
tiv SA opleve forbedret syn på afstande
tæt på og lidt længere væk, men min-
dre multifokal virkning, når der bruges
CN-linser (figur 6).
Optikere vil være bekendt med vari-
ationerne i synsydelse mellem patienter
med tilsyneladende samme refraktiv-
fejl, der bruger det samme linsedesign.
Dette kan skyldes forskellene i de en-
kelte personers SA. Der kan kompen-
seres herfor ved at bruge en højere
læseaddition i tilfælde, hvor dybde-
skarpheden er utilstrækkelig, eller bru-
ge mere end et multifokalt design til at
vælge den mest passende linse til det
enkelte øje.
TILPASNING
Styrkevalg
Optikere ved erfaringsmæssigt, at
meget små ændringer i en multifokal
linses styrke, hvad enten det drejer sig
om afstand eller nær, kan udgøre en
markant forskel for en patients syn og
synskomfort. Et omfattende styrkeud-
valg til afstand med små trin i hele ud-
valget er derfor ønskværdigt tillige med
et udvalg af læseadditioner. For så vidt
angår engangslinser, har der været et
noget begrænset udvalg indtil nu.
Man kan stadig kun få meget få
multifokale toriske bløde linser og in-
gen engangslinser. Det er et område,
som optikere vil holde skarpt øje med
fremover i takt med, at succesrater
Figur 6. Styrkeprofiler der viser effekten på øjet af en centre-near multifokal linse på øjne med lav (venstre) og højere (højre) sfærisk aberration (SA) på dybdeskarphed ( DoF) og synsskarphed (VA)
Optikere vil være bekendt med variationerne i synsydelse mellem patienter med tilsyneladende samme refraktivfejl, der bruger det samme linsedesign. Dette kan skyldes forskellene i de enkelte personers SA. Der kan kompenseres herfor ved at bruge en højere læseaddition i tilfælde, hvor dybdeskarpheden er utilstrækkelig, eller bruge mere end et multifokalt design til at vælge den mest passende linse til det enkelte øje.
Tilpasning
Styrkevalg
Optikere ved erfaringsmæssigt, at meget små ændringer i en multifokal linses styrke, hvad enten det drejer sig om afstand eller nær, kan udgøre en markant forskel for en patients syn og synskomfort. Et omfattende styrkeudvalg til afstand med små trin i hele udvalget er derfor ønskværdigt tillige med et udvalg af læseadditioner. For så vidt angår engangslinser, har der været et noget begrænset udvalg indtil nu.
Man kan stadig kun få meget få multifokale toriske bløde linser og ingen engangslinser. Det er et område, som optikere vil holde skarpt øje med
FIGUR 6.
Styrkeprofiler
der viser effekten
på øjet af en cen-
tre-near multifo-
kal linse på øjne
med lav (venstre)
og højere (højre)
sfærisk aber-
ration (SA) på
dybdeskarphed
( DoF) og syns-
skarphed (VA)
-ve SA
-ve SA
Higher +ve SA
Low +ve SA
CN MFCL Eye SA
CN MFCL Eye SA
DoF
Image Quality
➡
➡
DoF
Image Quality
➡
➡
+
+
=
=
KONTAKTLINSER
‹
OPTIKEREN | 51
med toriske bløde linser og med bløde
multifokale forbedres.
CENTRERING
At sætte en linse på en model af et
øje afspejler selvfølgelig ikke den dy-
namiske situation, som findes, når
en linse bruges i praksis. En nøgleka-
rakteregenskab ved tilpasning af alle
multifokale kontaktlinser er centrering.
Hvis en multifokal linse ikke er centre-
ret, skaber den uønskede aberrationer
(hovedsagelig koma), hvorved synet
forringes. For nyligt foreslog Lampa et
al15, at hornhindetypografi kan være en
brugbar metode til at vurdere centre-
ringen af linsen, og forfatterne anbefa-
lede brugen af tangential mapping til at
fastslå centreringen.
Forfatteren af denne artikel, er imid-
lertid af den opfattelse, at en bedre
metode til kontrol af optisk centrering
kan være anvendelsen af elevations
mapping, hvor forskellen i højde er
trukket fra en sfærisk eller asfærisk
overflade. Denne tilgang giver
mulighed for visualisering af
www.zeiss.dk/vision
Øjeblikket,du som optiker har længtes efter!ZEISS fortsætter “Year of Innnovation” og om kort tid lancerer vi
ZEISS DriveSafe Lenses – et sublimt brilleglas, hvis teknologi vi
er ene om på markedet.
Et glas, som revolutionerer bilkørsel i stærkt sollys, under forhold
med dårlig sigtbarhed og i mørke. For dig betyder det en mulighed
for en øget indtjening – og for dine kunder, at de får mulighed for at
få fingrene i de bedste brilleglas markedet har at tilbyde.
FIGUR 7. Brug af elevations-mapping (forskel fra sfære) til visualisering af spidsen af
hornhinden med hensyn til pupillens center. På denne RE viser den multifokale linse
temporal decentrering
No lens. Air Optix High Add.
‹
52 | OPTIKEREN
hornhindens apex (med eller uden den
multifokale linse) med hensyn til pupil-
lens center (figur 7).
At være i stand til at forudse denne
virkning på baggrund af topografisk
mapping er en fremragende måde
objektivt at vurdere den optiske cen-
trering for at bekræfte subjektive kon-
klusioner vedrørende synsskarphed.
Man kan i forlængelse af den objektive
metode tilføje subjektiv feedback fra
patienterne ved at spørge, om de be-
mærker nogen form for dobbeltsyn
eller slør på afstand eller nær.
LINSEMATERIALE
Valg af materiale er en overset faktor,
når der ordineres multifokale linser.
Materialerne er faktisk næsten lige så
vigtige som designet, især i presby-
opiske øjne, fordi tårestabiliteten redu-
ceres med alderen.16 Miljøfaktorer så-
som øget brug af computer er også en
udfordring for det aldrende øje. Målet
er at vælge et materiale, som oprethol-
der en stabil tårefilm og derved giver et
mere stabilt syn, samt reducerer symp-
tomer på tørhed og ubehag.
Topografisk aberrometri af tårefil-
men før linsebrug bidrager til at afsløre
forskelle i tårefilmsstabiliteten i linse-
materialer. Koh et al17 undersøgte, om
polymer-sammensætningen af bløde
engangslinser påvirker fortløbende for-
andringer i aberrationer af højere orden.
Hos typiske brugere af endags-
linser reduceredes det totale antal af
aberrationer af højere orden og sub-
jektiv øjentørhed med en linse med
indbygget polyvinyl pyrrolidon (PVP;
1-DAY ACUVUE® MOIST) betydeligt i
sammenligning med en linse af samme
materiale men uden PVP.
PATIENTFAKTORER
Hvem, hvornår og hvor
Modalitet er en central overvejelse
ved tilpasning af multifokale linser på
samme måde som valg af linsemateri-
ale. Daglinser giver særlige fordele for
presbyope patienter, som af hensyn til
deres livsstil ønsker at bruge en kombi-
nation af briller og kontaktlinser.18
Patienter ønsker valgmuligheder.
Patienter med lav myopi kan f.eks
fungere godt uden nogen form for
korrektion i nogle situationer såsom
indendørs, men der kan være andre
lejligheder, hvor de ønsker at have den
multifokale effekt.
De fleste patienter (78%), som har
prøvet både briller med progressiv
addition og multifokale kontaktlinser,
foretrækker en kombination af de to
korrektionsmetoder.19 Presbyope pa-
tienter foretrækker måske briller med
progressivt tillæg til stillestående og
isolerede aktiviteter, men multifokale
kontaktlinser til sociale og aktive be-
skæftigelser, fordi de giver et bredere
synsfelt og en mere naturlig synsople-
velse. Patienter opfatter fordelene ved
de to modaliteter som komplemen-
tære.
En multifokal linse er ideel som en-
dagslinse, fordi patienter kan bruge
linserne en del af tiden, hvis de ønsker.
I dag bruger en tredjedel af multifokale
brugere deres linser en del af tiden.20
Når først patienter begynder at bruge
multifokale linser, kan de imidlertid bli-
ve vant til at bruge dem oftere, hvis de
skulle ønske det. Det er klogt at over-
veje de aktiviteter, hvor patienterne
bruger linserne, og anvende materialer,
som har en god ydelse i de situationer,
som kan forværre symptomerne på
tørhed som f.eks kontormiljøer.
Fordelene ved endagslinser set i
forhold til det stigende antal af linse-
muligheder er afspejlet i optagelsen
af multifokale linser i Storbritannien.3
Næsten hver fjerde multifokale linse
(22%) solgt her i 2014 var endagslinser
sammenlignet med 10% i 2010. Det
nuværende tal i Storbritannien er også
meget højere end andre landes, som
f.eks. Tyskland (8%) og Frankrig og USA
(4% i begge lande), selv om tilpasning
af endagslinser er øget fire gange både
i Tyskland og USA (fra henholdsvis 2%
og under 1% i 2010).
FORVENTNINGER
Kommunikation er den sidste over-
vejelse, når drøftelsen drejer sig om
multifokale linser hos presbyope pa-
tienter. Giv patienterne det mest positi-
ve indtryk med hensyn til korrektion af
deres presbyopi, men undgå for tekni-
ske udtryk. Brug et sprog, som vinder
genklang hos dem, og snak om deres
forventninger. ”Reducerer din afhæn-
gighed af læselinser” er blot én måde
at tilpasse dit sprog og dermed afstem-
me din patients forventninger (Tabel 3).
Andre forfattere har foreslået at
starte dialogen med langtidsbrugere af
kontaktlinser ved at tale om, hvordan
deres syns- og livsstilsbehov
ændres med tiden.21,22
Undgå Overvej
Kompromis Balance mellem afstand og nærhed
Ikke perfekt Alsidigt syn
Ikke så gode som briller Reduceret afhængighed af læsebriller
TABEL 3. Eksempler på forventningsafstemning med multifokale brugere
KONTAKTLINSER
2 5 > 2 8 S E P T. 2 0 1 5P A R I S N O R D V I L L E P I N T E
R E I N V E N T I N G B U S I N E S S .
G R A N D O P E N I N G - 2 5 S E P T E M B E R 2 0 1 5
Conception : CARLIN
S I L M O PA R I S . C O M
54 | OPTIKEREN
KONKLUSIONER
Multifokale kontaktlinser er alle for-
skellige fra producent til producent
og opfører sig lettere forskelligt på
øjet. Følgelig rådes optikere til at
have forskellige linsedesigns til rå-
dighed i deres praksisser.
Alle optikere må stille sig selv
spørgsmålet: ”Hvilken multifokal lin-
se er mit foretrukne valg?” Forfatte-
ren anbefaler, at den foretrukne linse
skal være den, som:
1. Bruger et materiale optimalt for
den aldrende tårefilm (for god
synsstabilitet).
2. Har pupiloptik, der er optimeret
både med hensyn til alder og
refraktiv fejl.
3. Giver god centrering på øjet.
4. Giver fleksibilitet og kommer i ud-
gaver, som er nemme for
patienterne.
Der findes adskillige valgmuligheder
for multifokale linser hos nogle pro-
ducenter, der tilbyder centre-near
linser. Vi ser ofte innovation på et
overfyldt og teknologi-drevet mar-
ked. Små trin i udviklingen af optisk
design og linsematerialer kan meget
vel i kombination resultere i en fore-
trukken linse, som udmærker sig i
forhold til alle andre.
Lanceringen af 1-DAY ACUVUE®
MOIST MULTIFOCAL fra Johnson &
Johnson Vision Care giver med sit
forbedrede multifokale design og
beviste materialeegenskaber optikere
mulighed for at opnå gode succesra-
ter med multifokale kontaktlinser. Til
syvende og sidst vil resultater ved-
rørende klinisk ydelse og personlig
oplevelse hjælpe optikere med at
beslutte, om dette er den multifokale
kontaktlinse, som bør vælges som
deres første linse til tilpasninger.
”Artiklen er publiceret i Optician
Juni 2015”.
1. Internal analysis based on independent
third party data, 2015.
2. Association of Contact Lens Manufacturers,
2014.
3. Johnson & Johnson Vision Care, Data on
file; Internal analysis based on independent
3rd party volume data 2014 US, UK, France
and Germany; and internal estimates an-
nual consumption based on frequency,
seasonality and compliance from Inde-
pendent MR survey 2014, 7 markets across
Europe and Russia via online questionnaire
n=5,076 contact lens wearers aged 15+.
4. Sulley A, Young G and Hunt C. Factors in
the success of new contact lens wearers.
Optom Vis Sci 2014 E-abstract 145020
5. Evans B. Monovision: a review. Ophthalmic
Physiol Opt 2007;27:5 417-39.
6. Rajagopalan AS, Bennett ES and Lakshmi-
narayanan V. Visual performance of sub-
jects wearing presbyopic contact lenses.
Optom Vis Sci 2006;83:8 611-615.
7. Richdale K, Mitchell GL and Zadnick K.
Comparison of multifocal and monovision
soft contact lens corrections in patients
with low-astigmatic presbyopia. Optom Vis
Sci 2006;83: 5 266-273.
8. Dave T. Wavefront aberrometry. Part 1:
Current theories and concepts. Optometry
Today 2004; November 19: 41-45.
9. Porter J, Guirao A, Cox IG et al. Monochro-
matic aberrations of the human eye in a
large population. J Opt Soc Am A Opt Ima-
ge Sci Vis 2001;18:8 1793-1803.
10. Artal P, Guirao A, Berrio E et al. Compen-
sation of corneal aberrations by the inter-
nal optics of the human eye. J Vis 2001;1
:1 1-8.
11. Cakmak HB, Caqil N, Simavli H et al. Re-
fractive error may influence mesopic pupil
size. Curr Eye Res 2010;35:2 130-6.
12. Dumbleton K, Guillon M, Theodoratos P
et al. The effects of age and refraction on
pupil size and visual acuity: Implications
for multifocal contact lens design and fit-
ting. Presentation at British Contact Lens
Association Clinical Conference, May
2015.
13. Wagner S, Conrad F, Bakaraju RC et al.
Power profiles of single vision and multi-
focal soft contact lenses. Cont Lens Ante-
rior Eye 2015;38:1 2-14.
14. Bakaraju RC, Ehrmann K, Ho A et al. Inhe-
rent ocular spherical aberration and mul-
tifocal contact lens optical performance.
Optom Vis Sci 2010;87:12 1009-22.
15. Lampa M, So K, Caroline P et al. Assessing
multifocal soft contact lens centration
with the aid of corneal topography. Po-
ster presentation at Global Speciality Lens
Symposium, January 2012.
16. Patel S, Boyd KE and Burns J. Age, stability
of the precorneal tear film and the refrac-
tive index of tear. Cont Lens Anterior Eye
2000;23:2 44-7.
17. Koh C, Maeda N, Hamano T et al. Effect of
internal lubricating agents of disposable
soft contact lenses on higher-order aber-
rations after blinking. Eye Contact Lens
2008;34:2 100-5.
18. Aslam A. Contact lenses and spectacles:
a winning combination. Optician 2013;
246:6425 26-28.
19. Neadle S, Ivanova V and Hickson-Curran
S. Do presbyopes prefer progressive spe-
ctacles or multifocal contact lenses? Cont
Lens Ant Eye 2010;33:262-263.
20. Johnson & Johnson Vision Care. Data on
file. Incidence study 2014, EMA.
21. Bharuchi S and Donne S. Conversations in
practice: managing the long-term wearer.
Optician 2014;248:6472 23-30.
22. Hudson C. How to succeed with multi-
focal contact lenses. Optometry Today
2011; February 11: 45-48.
• Optometrist, Dr. Trusit Dave er grundlægger
af og direktør i Optimed Ltd. Denne artikel
er baseret på en præsentation på Johnson
& Johnson Vision Cares kliniske roadshow i
Storbritannien i 2015, ”A new View”.
REFERENCER
O
KONTAKTLINSER
ULTRABLØDHYDROFIL
OVERFLADEGEL
SILIKONE-HYDROGEL-
KERNE
DERFOR kan kunderopleve en kontaktlinse,der ikke kan mærkes1**
PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™
UNIK GRADUERET VANDINDHOLD
*Dk/t = 156 @ -3.00D. **Baseret på kontaktlinsebrugere, der var enige i udsagnet: “Jeg kan bruge disse linser komfortabelt hele dagen lang.” †Baseret på in vitro-måling af ubrugte linser.
Referencer:1.Inaclinicalstudywith80subjects;Alcondataonfile,2011.2.AngeliniTE,NixonRM,DunnAC,UruenaJM,PruittJ,SawyerWG.InvestOph&VisSci.2013;54:E-Abstract500. 3. AngeliniT.Hydrogelsurfaceviscoelasticityandmesh-sizecharacterizedwithmicrorheology.ARVO,2013.4.Dunn AC, Urena JM, Huo Y, et al. Lubricity of surface hydrogel layers. Tribology Letters. 2013;49(2):371-378.5.ThekveliS,QuiY,KapoorY,etal.Structure-propertyrelationshipofdelefilconAlenses.ContLensAnteriorEye.2012;35(Supp1):e14.6.ThekveliS,BaumanE.Comparisonofthesurfacemorphologyofdailydisposablesiliconehydrogelcontactlensesviaatomicforcemicroscopy.ContactLensandAnteriorEye.2013;36(S2):e30.
Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.
©2014NovartisAG2014-019-70917
DAILIES TOTAL1®kontaktlinserharenultrablødoverflade,næsten lige så blød som hornhindens epitelceller.2-4
Den første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold
UNIK GRADUERET VANDINDHOLD Overfladenogkernenhar forskelligt vandindhold5
Større gradueret vandindhold Overflade-modulus
LANGVARIG GLIDEEFFEKTHydrofiloverfladegelnærmer sig 100% vand idenydersteoverflade2†
Lad dine kunder opleve forskellen med DAILIES TOTAL1® kontaktlinser i dag.
Tværsnit af kontaktlinse
>80%† >80%†33%
~0.01 MPa
LAV OVERFLADE-MODULUSModulus på ~0,01 MPa i denydersteoverflade2,6
78604_SP3_DT1_DeepDive_TradeAd_A4_DK.indd 1 14/10/14 10.44
56 | OPTIKEREN
KLINISK INSPIRATION MED EDUCATIONAL MOMENTS®THE VISION CARE INSTITUTE® har lan-
ceret en serie korte EDUCATIONAL
MOMENTS® til optikere i Skandinavien.
De findes på nettet til nem og gratis af-
benyttelse.
I takt med, at efterspørgslen af øjen-
pleje øges, og patienters forventninger
stiger, får optikere mere og mere travlt
og kan have svært ved også at efterud-
danne sig på det klinisk område. Lige nu
består EDUCATIONAL MOMENTS® se-
rien af otte emner. Den seneste udgave
beskæftiger sig med kvantiteten af tåre-
film på øjet. Denne inspirerende serie vil
få tilføjet flere emner med tiden. Selve
indholdet er udviklet således, at det ta-
ger højst 10 minutter at gennemgå, og
SØNDAG DEN 27. SEPTEMBER 2015 FRA KL. 10.00 – 12.45
Hvad er effektivitet? Hvilke kognitive
processer og hvilke parametre karakte-
riserer den? Hvilke behov er der for ef-
fektivitet i hverdagens praksis og i visse
specifikke aktiviteter?
SØNDAG DEN 27. SEPTEMBER 2015 FRA KL. 15.00 – 18.00
Eksperter, kontaktlinsespecialister og
nethindekirurger behandler innovative
teknikker, der kan optimere den visuelle
effektivitet hos såvel børn som langsy-
nede eller svagtseende voksne.
MANDAG DEN 28. SEPTEMBER 2015 FRA KL. 10.00 – 13.00.
Fokus på specifikke problemer for lang-
synede personer via talrige case studi-
es, der kan gøre hverdagen lettere ved
hjælp af en ny metodisk tilgang.
WORKSHOPSSØNDAG DEN 27. OG MANDAG DEN 28. SEPTEMBER 2015 MELLEM KL. 13.15 OG 14.45
Analyse af den visuelle effektivitet ved
nærsynethed: Præsentation af Proxime-
ter-metoden.
Visuel effektivitet hos svagtseende per-
soner med fokus på refraktion, en nød-
vendig forudsætning for genoptræning.
PLAKATER
Udstillingen af plakater og skrevne kom-
mentarer findes ved indgangen til mes-
sen, så den kan ses af så mange besø-
gende som muligt. Den er åben for alle
fagfolk, der ønsker at
fremlægge deres
arbejde uanset tema.
www.silmoparis.com
som optiker har man derfor mulighed
for at gennemgå det, når der er en kort
pause i butikken, eller når man er på far-
ten. Hvert EDUCATIONAL MOMENTS® er
opdelt i fire sektioner, som kan gennem-
gås både på én gang eller en sektion ad
gangen. Alle EDUCATIONAL MOMENTS®
er skabt for at forbedre patientpleje
ved at tilskynde til best practice i vigtige
kliniske emner såsom Lid Parallel Con-
junctival Folds (LIPCOF), Corneal Stain-
ing og tårefilmens kvalitet og kvantitet.
Hvert kliniske emne indeholder ligeledes
effektive patientorienterede budska-
ber, som kan kommunikeres til patien-
ter. For at få adgang til EDUCATIONAL
MOMENTS® skal man registrere sig på
hjemmesiden www.thevisioncareinstitute.
cz og melde sig til at modtage e-mails.
Er man allerede medlem, skal man kon-
trollere, at ens præferencer er indstillet
således, at man modtager e-mails fra THE
VISION CARE INSTITUTE®.
SILMO MELDER KLARMed sin nye kommunikationskampagne markerer SILMO en ny
milepæl, som sætter forskellighederne i perspektiv (kreativitet,
elegance, innovation), og som positionerer messen som ver-
dens største flagskibsbutik for hele brille- og optikbranchen.
Og mens de besøgende venter på ”the grand opening” den 25.
september 2015 og de nyheder, der følger i kølvandet på det
nye messelayout, præsenterer vi programmet for SILMO ACA-
DEMY, det videnskabelige symposium, der de sidste fem år har
samlet højtkvalificerede specialister og leveret videnskabelig
viden og indsigt i synet.
Dette års hovedtema er ”VISUAL EFFICIENCY”, optimal brug af
alle eksisterende midler, der kan forbedre synet. Det bliver ud-
dybet på tre konferencer, to workshops og en plakatudstilling.
B R A N C H E N
OPTIKEREN | 57
Har du kontaktlinseuddannelsen uden at
have ansøgt om autorisationen, er den
31. december 2015 sidste chance for at
blive autoriseret.
Det er dit eget ansvar at søge Sundheds-
styrelsen om autorisation som kontaktlin-
seoptiker, og er du ikke sikker på, om du
har autorisationen, kan du gå ind på Sund-
hedsstyrelsens autorisationsregister for at
se, om du er registreret –
www.sundhedsstyrelsen.dk
KONTAKTLINSEOPTIKER KAN
KALDE SIG OPTOMETRIST
Ifølge autorisationsloven er det kun auto-
riserede kontaktlinseoptikere og profes-
HAR DU HUSKET AT ANSØGE OM KONTAKTLINSEAUTORISATIONAF JETTE ROSENSTAND MØLLER, OPTIKERFORENINGEN
sionsbachelorerne, der har ret
til at kalde sig optometrist. Titlen
er beskyttet, og det betyder, at
hvis du alene har en optiker-
uddannelse eller ikke har søgt
om autorisation som kontakt-
linseoptiker, må du ikke kalde
dig optometrist eller tilpasse
kontaktlinser. Du fortaber derfor
ikke alene muligheden for at tilpasse kon-
taktlinser, men også for at kalde dig opto-
metrist, hvis du ikke er autoriseret.
ANSØG INDEN
DEN 31. DECEMBER 2015
Optikerforeningen opfordrer alle til hur-
Tørre øjne bør behandles individuelt
tearsagain R
ABIGO Pharma A/S www.abigo.dk
Abig
o Ph
arm
a- 0
2-20
15
Vælg eller kombinèr ud fra vores produktserie
www.tearsagain.dk
Hos 8 ud af 10, som lider af tørre øjne, er årsagen en forstyrrelse i tårefilmens lipidlag - derfor har de fleste behov for en lipidbehandling. Ca. 8% har kun behov for tåreerstatning og omkring 26% har behov for en kombination afbåde lipidbehandling og tåreerstatning *. Nogle har også brug for at pleje og rense de Meibomske kirtler.
* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11
tearsagain Liposomal Spray
tearsagain Sensitive Liposomal Spray
tearsagain Øjendråber med hyaluron
BlephaCura - pleje af øjenlågskanterne
SETPÅ TV
Konceptmod tørre -irriterede øjne
tigst muligt at ansøge om autorisationen
på:
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/
uddannelse-autorisation/autorisation/
soeg-autorisation-dansk-uddannet/
optiker
Efter den 31. december 2015 er det
kun professionsbachelorer, der vil kunne
autoriseres som optometrister.
NYT SKRÆDDERSYET GLAS FRA HOYAHoya lancerer Hoyalux iD LifeStyle V+
X-Act som et supplement til det po-
pulære Hoyalux iD LifeStyle V+. Det
nye glas indeholder alle de egenska-
ber, der er karakteristiske for Hoyalux
iD LifeStyle V+, og tager derudover
højde for individuelle brugerparame-
tre. Det medfører, at brugeren får en
mere præcis korrektion og et mærk-
bart bredere synsfelt på både nær- og
mellemafstande.
Det nye glas fås i to variationer:
Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act Harmo-
ny og Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act
Clarity.
Harmony henvender sig til menne-
sker, der ikke har særlige præferencer
for et bestemt hovedsynsfelt, men
som ønsker det bedst mulige all-
round syn.
Clarity henvender sig til yngre
presbyoper, der forventer et kniv-
skarpt afstandssyn, og som kan klare
sig med en lav addition og dermed
nærmest automatisk har et bredt
synsfelt på de nære afstande.
Ophtamin 20: Højdosis zink 20 mg.
Øjenforeningen Værn om Synet an-
befaler på foranledning af Dansk Of-
talmologisk Selskab kosttilskud med
høje doser af vitaminerne C og E
samt Zink i kombination med plante-
pigmenterne Lutein/Zeaxanthin.
Fire tabletter af Ophtamin 20 svarer
1000 mg. · Højdosis ZinkKosttilskud · 120 tabletter (120g)
For dit synsskyld
Lutein + Zink20
DISOPHTA TILBYDER TO NYE PRODUKTER TIL AMD PATIENTER
til sammensætningen i AREDS 2 stu-
diet, som dokumenterede, at denne
sammensætning nedsætter risikoen
for at udvikle våd AMD oven i den
tørre AMD med 25%.
Ophtamin 20 er et kosttilskud og
overholder som sådan de gældende
regler, hvilket betyder,
at der på pakningen
angives 1 tablet som
daglig dosering, men
lægen/øjenlægen har
ret til via sin professi-
on at angive en anden
dosering end 1 tablet
dagligt – i dette tilfælde
4 tabletter dagligt.
Ophtamin 20 er af Dansk Oftal-
mologisk Selskab sat på listen over
anbefalede produkter, og produktet
kan indtages af såvel rygere som ik-
ke-rygere.
Ophtamin Krill: Lavdosis zink 15 mg
svarer til det allerede eksisteren-
de produkt på markedet Ophtamin
Lutein + Omega 3, blot er Omega3
erstattet af Krillolie.
Krillolie er den nye form for fiske-
olie, hvor Omega 3 er bundet til
fosfolipider, hvilket øger optagelig-
heden med en faktor 2,5. Ligeledes
viser absorptionsstudie, at Lutein/
Zeaxanthin optages 8 gange bedre i
kombinationen med krillolie.
58 | OPTIKEREN
P R O D U K T E R
KORREKTUR
RETTELSE TIL BRANCHEN I
SIDSTE NUMMER AF OPTIKE-
REN UNDER PERSONNYT FRA
HOYA.
DER VAR BYTTET RUNDT PÅ
NAVNENE, OG HER ER DEN
RIGTIGE VERSION.
Peter Blaabjerg. David Dreiø Carlsen.
OPTIKEREN | 59
Drømmer du om egen butik med Danmarks sødeste kunder og en unik beliggenhed?
Veldrevet og kernesund lille butik på Samsø til salg. Samsø Optik er butikken, der “næsten” er for god til at sælge.DEN KAN BLIVE DIN NU!Der er et fint overskud, og omsætningen er stigende. Befolk- ningssammensætningen er, for en brillebutik, nærmest optimal, da gennemsnitsalderen i kommunen er en af landets højeste. Butikken sælges pga. nye jobudfordringer. Der er mulighed for en partnerskabsaftale.
Hvad er Samsø for en ø?For den rigtige familie er Samsø noget af et ønskested at bosætte sig. Her er bogstavelig talt højt til loftet og fantastisk natur lige i baghaven. For dem, der omfavner øen, er det et utroligt trygt, gæstfrit og børnevenligt sted at bo. Samsøs mange lyksaligheder skal næsten opleves for at man ved hvad det vil sige at bo på ”Perlen i Kattegat”. Samsø er selvforsynende med energi.
Langgade 18 | 8503 Samsø | Tlf. 8659 [email protected] | samsoeoptik.dk
Nu behøver du ikke drømmemere
GRIB CHANCEN
, ,
60 | OPTIKEREN
K U R S U S K A L E N D E R
SEPTEMBER 2015 OKTOBER 2015 NOVEMBER 2014
TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00
LØRDAG DEN 7. NOVEMBER 2015 KL. 08:30 – SØNDAG DEN 8. NOVEMBER KL. 15:00
Sted: Radisson Blu Falconer hotel, København
Læs mere om konferencen og praktisk information påwww.optometrikonference.dk
TORSDAG DEN 21. JANUAR 2016 KL. 09:00 2016 – SØNDAG DEN 24. JANUAR 2016 KL. 18:00
Sted: Caesars Palace i Las Vegas, USA
Læs mere på kurser Www.Gslsymposium.Com
TORSDAG DEN 17. SEPTEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00
2 CASES MED VISUEL TERAPI PÅ HJERNESKADET
DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE-KONFERENCE
GLOBAL SPECIALTY LENS SYMPOSIUM 2016
AFTENKURSER KONFERENCE
4-DAGS KURSUS
SPECSAVERS CLINICAL CONFERENCE
SYNSTRÆNING SOM DET PRAKTISERES PÅ SKOLERNE
JANUAR 2015
O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 5 – 2 0 1 6
Tilmelding på via http://www.optikerforeningen.dk/Fag---Uddannelse/Kursus-kalender/Kurser Der serveres en sandwich og en vand fra kl. 18:30. Kurset er gratis for personlige medlemmer, butiksmedlemmer har én gratis plads og øvrige fra samme butik koster kr. 300,00 pr. person ved samlet fak-turering. Ikke-medlemmer koster kr. 650,00.Ved afbud senere end to dage før kursets start betales et gebyr på 150,00 kr.
Tilmelding på via http://www.optikerforeningen.dk/Fag---Uddannelse/Kursus-kalender/Kurser Der serveres en sandwich og en vand fra kl. 18:30. Kurset er gratis for personlige medlemmer, butiksmedlemmer har én gratis plads og øvrige fra samme butik koster kr. 300,00 pr. person ved samlet fakturering. Ikke-medlemmer koster kr. 650,00. Ved afbud senere end to dage før kursets start betales et gebyr på 150,00 kr.
Undervisere: Finn Abildgaard og Steen Aalberg.Der er ansøgt 3 CET point
Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N
Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N
Optikerhøjskolen Randers, Minervavej 63, 8960 Randers SØ
Optikerhøjskolen Randers, Minervavej 63, 8960 Randers SØ
TIRSDAG DEN 6. OKTOBER 2015 KL. 09:00 – 17.00
Tilmelding til [email protected] Følg med på facebook på https://www.facebook.com/clinicalconference2015
TIRSDAG DEN 24. NOVEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00
TORSDAG DEN 26. NOVEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00
SEMINAR
SEMINARAFTENKURSER
Undervisere: Ivan Nisted. Der er ansøgt 3 CET point
Radisson SAS Scandinavia Hotel, København.www.synoptik-fonden.dk
1. NOVEMBER
SYNOPTIK-FONDENS SEMINAR FOR ØJENLÆGER OG OPTIKERE
UGESKURSUS
KENNEDY CENTRET TILBYDERSPECIALKURSUS
21. – 25. SEPTEMBER
Spørgsmål og tilmelding til:[email protected]
O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 5 – 2 0 1 6
Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N
Optikerhøjskolen Randers, Minervavej 63, 8960 Randers SØ
TIRSDAG DEN 24. NOVEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00
TORSDAG DEN 26. NOVEMBER 2015 KL. 19:00 – 22.00
Undervisere: Ivan Nisted. Der er ansøgt 3 CET point
GA
_CV
N_D
A_0
08
_T_1
503
04
På denne måde kan din kunde lettere bestille linser hos dig – uanset leverandør. LensRefill er en del af vores portefølje af tjenester under
navnet CooperVision advantage og et af mange værktøjer, som hjælper os med at vokse i fællesskab.
Du er velkommen til at kontakte din lokale CooperVision-repræsentant og få mere information om LensRefill:
Morten Tornbjerg 21 47 88 28Carsten Berg 29 45 42 70
Let’s grow together
62 | OPTIKEREN
OVERSIGTSKALENDERO P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 5 – 2 0 1 6
SEPTEMBER 2015 NOVEMBER 2015 JANUAR 2016 FEBRUAR 2016 MARTS 2016 APRIL 2016
International messe for briller og optik.
Paris-Nord Villepinte udstillingscenter.
Promosalons
tlf. 33 93 62 66. www.silmo.fr.
Hong Kong
www.hktdc.com/fair/
hkopticalfair-en/
New Munich Trade
Fair Centre, Munich
www.opti-munich.com
Sands Expo & Convention
Center Las Vegas
www.biztradeshows.com/
international-vision-west/
Rho-Pero, Milano
www.mido.it
Caesars Palace in
Las Vegas, USA
www.gslsymposium.com
Messe for briller og optik
www.Copenhagenspecs.dk
17. SEP. - 19. SEP.
21.- 24. JANUAR 2016
5.- 6. MARTS 2016
INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2015
KONTAKTLINSESEMI-NAR
COPENHAGEN SPECS 2016
25. SEP. - 28. SEP.
SILMO
4. NOV. - 6. NOV.
15. JAN. - 17. JAN.
27. FEB. - 29. FEB - 2016.
15. APR. - 17. APR - 2016.
HONG KONG OPTICAL FAIR
OPTI ‘16 MIDO 2016 INTERNATIONAL MESSE FOR BRIL-LER OG OPTIK.
INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2016INTERNATIONAL
TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS
New York
www.visionexpoeast.com
OPTIKEREN | 63
ADRESSER & TELEFONNUMRE
OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15
Email: [email protected] www.optikerforeningen.dk
Arbejdende formand:Per Michael Larsen
BESTYRELSEN:Formand:Per Michael Larsen Tlf. 20 28 82 37
Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60
Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86
Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54
Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82
Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86
Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08
Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80
DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76
Telefontid: 9-15 fredag 9-12
E-mail: [email protected] www.danskerhvervsoptik.dk
BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 48 79 66 30
Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13
Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21
Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77
OPTIKERNES KOMPETENCE- UDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90
Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00
Næstformand: Svend Berg Tlf. 22 62 09 33
OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING
Formand: Jesper Jensen Frands Jensen A/S
Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg
Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81
SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNEFormand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk
KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 00 www.kea.dk/optometri
OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk
ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01
DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21
FASS Foreningen af svagsynsspecialister Oplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk
Hvorfor annoncere i Optikeren?
Optikeren læses flittigt af en bred
vifte af folk, der beskæftiger sig pro-
fessionelt med optik, brilledesign,
kontaktlinser, instrumenter og andre
farmaceutiske produkter. Magasinet
udgør desuden et ideelt annonce-
miljø, da det har en høj læseværdi,
læsetid og gemmeværdi, der sikrer
en både effektiv og lang levetid for
dine annoncer
LÆSEVANER
81%
61%
79%
75%
af læserne kigger i alle numre af
Optikeren
af læserne bruger 30 min. eller
mere på at læse bladet.
læser halvdelen eller mere af
Optikeren.
gemmer halvdelen eller flere
numre af Optikeren.
OPTIKEREN er det uundværlige
medie for alle, der beskæftiger sig
professionelt med optik.
ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:
Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen
ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 485.- ekskl. moms + porto.
Ekstra blade til samme adresse:
6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.
Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.
Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2015 ) udkommer 29.10.2015
Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 7.9.2015.
Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Danmarks Optikerfor-ening i hænde senest den 5.10.2015.
OPTIKEREN
O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 5 – 2 0 1 6
APRIL 2016
New York
www.visionexpoeast.com
Skræddersyet syn, med optimal tilpasning.
Design der tager udgangs-punkt i mennesket.
Nyt glas i V+
familien!Hoyas nye progressive glasdesign Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act er freeform-glasset der er let at
bestille. Ligesom Hoyalux iD LifeStyle V+, fås det i to designvarianter, Clarity og Harmony, men tilføjer nu den ekstra mulighed at tage højde for brugerens stelposition. Dette medfører en mere præcis
korrektion og et signifikant større synfelt, på både nær og mellemafstand. Hoyalux iD LifeStyle V+ X-Act lever derfor endnu bedre op til de individuelle synskrav, som dine kunder har.
www.hoya.dk