Nr.6/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Vedvarende Energi&Miljø

FOKuS:

Forbrugerne, kommunen og alle de andre◗ 4 milepæl for solceller på bornholm◗ 22 Grøn benzin fra mali?◗ 16 Styring af adfærd – adfærd der styrer

d e c e m b e r · J a n u a r · 6 / 2 0 1 1

”Folk fik lov til at gå uden slips på arbejde, en ellers uhørt mangel på pli i Japan.”Søren Hermansen, Samsø Energiakademi om situationen efter Fukushima.

IND

HO

LDDette nummer har fokus på”Forbrugeren, kommunen ogalle de andre,” altså agen-terne for indførelse af vedva-rende energi. Fokus er samletaf Børge Guldbrandt Ander-sen og Hans Pedersen.

3 Leder

4 Solceller på Bornholm passerer første milepæl”Bornholmerne har fra begyndelsenvist stor interesse for den miljørigtigestrøm, og vi har nu nået målet med1000 kilowatt,” siger Majken Mattesenfra energiselskabet Østkraft.

5 Japan efter FukushimaDen japanske regering anbefaledejapanerne at gå på arbejde uden slips!Dette og andre tiltag har ført til, at20% af energiforbruget er sparet væk.Tidligere stod atomkraft for 15% afenergiproduktionen.

8 Og vinderen er – os alle sammen”Så kom regeringens energiudspil. Detskal ses som et værn mod prisen på defossile brændsler, hvis vi ikke handlernu,” siger Anders Stouge, vicedirektør iDansk Energi.

10 Energirigtig luksus til lavprisFor Henrik Rødtnes faldt valget på fla-mingoklodser og beton, da han blev

medbygger på sit 413 kvm store familie-hus ved Treldenæs nord for Fredericia.

12 Kold teknik til varm energiudfordringDanmark er helt i front, når det gælderudvikling af køleanlæg – takket væreaktører som Danfoss, Arla, DanishCrown, JCI, Hadsten Håndværkerskole,Teknologisk Institut med flere.

14 Kontorhus med grønne aftaler”Hvis brugerne af vores bygninger såbare lader lyset brænde, ventilationsan-lægget buldre og kaffemaskinen summe, vil selve byggeriets grønnepotentiale jo slet ikke blive udnyttet.Det er derfor, vi har introduceret GreenLease,” siger Nikolaj Hertel, der er direk-tør i NCC Property Development A/S.

16 Viden sparer energi "Bedre indeklima med mindre energi-forbrug er muligt" - så klart var bud-skabet fra Teknologisk Instituts PeterPoulsen på Plan C’s vidensværksted"Styring af adfærd, og adfærd der sty-rer" mandag den 14. november.

18 Til dem som meget har…Undersøgelse viser, at har du sat sol-celler på dit hus, så vil du derudovernedsætte dit elforbrug via adfærds-ændringer.

19 Solgte 60 solcelleanlæg påfire måneder”Når stilladset alligevel står der, så erdet meget nemmere at gøre dette sam-

tidigt, og hvis taget så også vender modsyd, så er det jo helt oplagt”, fortæller PerSloth fra Skinnerup Tømrer og Snedker.

20 En glad vindmølleejer gjordekommunen meget klogereDa Max for et år siden ville opsætte envindmølle, kontaktede han Nordfyns kom-mune, der blev sat på noget af en prøve.

22 Grøn benzin fra Mali?Biobrændsler kan have store omkostnin-ger for natur og mennesker i de områder,hvor de bliver produceret. Én løsning kanvære at certificere, som vi kender det fraFSC-træ.

24 KORTNYT

28 SustainiaHvem vil ikke gerne kende vejen til bære-dygtige byer? Det har ugebrevet MandagMorgen rettet op på gennem publikatio-nen ”Guide to Sustainia.”

30 EnergidageDesignskolen i Kolding kommer med progressive ideer til fremtidens energi-forsyning.

32 Fra en solcellebyggers dagbog Læs denne artikel før du går i gang medselv at hænge solceller på dit tag.

33 Vi vil have sognene tilbage!I ny bog taler Søren Hermansen og Tor Nørretranders for at starte en folkeejet klimarevolution.

Side 5 Side 20 Side 22 Side 30

Forside:Agenterne, der skal indføre devedvarende energikilder er: Orga-nisationerne, forskerne, firmaerne,forbrugerne, kommunerne, lobby-isterne, ildsjælene og alle deandre.

udgivere:VedvarendeEnergi og Landsfor-eningen Økologisk Byggeri (LØB).

redaktionsadresse: Klosterport 4 E, 1.sal8000 Aarhus C.Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

redaktion:Claus Christensen, Ib Johansen(valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, HansPedersen (ansv.), Randi Pisani ogSigrid Soelberg Vestergaard.

redaktionen afsluttet: 28. november 2011.

næste nummer udkommer10. februar 2012.

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.2. januar 2012.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser oganvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

Oplag: 2.700 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann

Tryk: Øko-Tryk, Skjern

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningersholdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

Vedvarende Energi&Miljø

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11 3

Vi har en drøm om, at letbanen i Aarhusi 2015 er drevet af el fra de kystnærevindmøller på Mejlflak. Vindmøllerne vilkunne ses fra det meste af Aarhus. Bådebyen og banen vil modtage el fra møl-lerne. Den moderne letbane vil være

den første i Danmark og vindmøllerneblandt de første af deres slags i Danmark.

Dermed vil Aarhus vise vejen for grønel til kollektiv transport i resten af landet.

Transport og fremtidens energiforsy-ning uden fossile brændstoffer er blandt

LEDERde vanskeligste politiske og praktiskespørgsmål. At give et samtidigt bud påbegge spørgsmål giver mening og harmulighed for at blive en god forretning.

Hans Pedersen

Aarhus viser vejen

4 VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

Elektrikerne på Bornholm drejerekstra hurtigt på skruetrækkernefor tiden. De er i gang med at til-slutte så mange solcelleanlæg, at øen får mere end 1000 kilowattgrøn solcellestrøm i stikkontak-terne – det svarer til ca. 200 enfa-miliehuses elforbrug.

”Bornholmerne har fra begyndelsen viststor interesse for den miljørigtige strøm,og vi har nu nået målet med 1000 kilo-watt.” Majken Mattesen fra energiselska-bet Østkraft, glæder sig over, at såmange borgere på solskinsøen har ønsketat være med i solcelleprojektet. Nustræber man efter den næste milepæl –nemlig 2000 kilowatt solceller i alt.

Solceller: Ikke kun for idealister

Solceller er en teknologi, som vindermere og mere indpas i de danske boliger.– ”Tidligere var solcelleanlæg forbeholdtidealister inden for vedvarende energi,men i dag er det helt almindelige familier,som investerer i strøm fra solen,” forkla-rer Majken Mattesen.

Bornholmerne har fået et tilskud tilderes anlæg gennem projektet PV IslandBornholm – et projekt, der skal få solcel-lestrømmen til at indgå i klippeøens el-forsyning.

Rentable solceller

Med pæne prisfald på solceller de senesteår kan bornholmerne også glæde sig overøkonomien bag den grønne teknologi. Ensimpel tilbagebetalingstid på anlæggetpå 10-12 år er ikke længere urealistisk, også er der ikke skelet til de stigende elpri-ser, der kan gøre solceller til en endnumere rentabel investering. Solcelleejerneskal nu ikke kun tænke på deres egenøkonomiske vinding. Solcellerne indgår

nemlig i et EU-projekt på Bornholm,hvor man skal teste den vedvarendeenergi i elsystemet, og dermed stillerman sit solcelleanlæg til rådighed forEcoGrid- projektet.

Bornholm og EcoGrid

På Bornholm.dk skriver man om projek-tet: ”Formålet med EcoGrid EU-projek-tet er at demonstrere, hvordan man kanbevare balancen mellem produktion ogforbrug i et el-system, hvor vedvarendeenergi spiller en langt mere fremtræ-dende rolle end i dag. I dag er det groftsagt ingen sag at afstemme forbrugmed produktion – det handler blot omat smide mere eller mindre kul eller an-det brændstof i kraftværkernes ovne, også er der strøm nok til alle. Men fremti-dens el-produktion baseret på sol ogvind, kan el-selskaberne ikke regulerepå samme vis. Og hvis systemet kom-

mer ud af balance, er der risiko forstrømafbrydelser. Kunsten er derfor atfinde ud af, hvordan man skruer op ogned for forbruget. Og det er netop, hvadEcoGrid EU handler om. Projektet ind-drager slutbrugeren direkte i el-marke-det, så han øger eller sænker sit forbrugafhængig af prisen på el, der varierer itakt med produktionen”.

Projektet PV Island Bornholm erstøttet af midler fra ForskVE-puljen,som administreres af Energinet.dk. Bagprojektet står Østkraft, EnergiMidt,Energitjenesten Bornholm/BornholmsMiljø- og Energicenter, PA Energy, Tek-nologisk Institut, Danfoss Solar Inver-ters, Solar City Copenhagen og Vedva-rendeEnergi.

CLAUS CHRISTENSEN ER

KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER I

VEDVARENDEENERGI.

Solceller på Bornholm passererførste milepæl

s AF CLAUS CHRISTENSEN

"EcoGrid er et

verdensklasse-

projekt, som

folk fra hele

verden vil

komme rejsende

til Bornholm for

at se og høre

mere om."

Kim Behncke, Forskningschef vedEnerginet.dk.

Katastrofen på Fukushima har medet slag omvendt japanerne fragrænseløse atomkrafttilhængeretil bæredygtighedsfortalere og atomkraftmodstandere. Før Fuku-shima ulykken var 60% tilhængereaf atomkraft. Nu er 86% af befolk-ningen imod atomkraft i Japan!

Den 11. marts rystede et jordskælv Japans undergrund med en styrke, dervar usædvanlig og helt katastrofal. Få ti-mer senere var Fukushima Daiichi ikkelængere et atomkraftværk, der forsy-nede Japans industri og samfund medbillig og rigelig strøm, men et forfærde-ligt problem der helt ude af kontrolfremstod som et af det industrielle para-digmes mareridt. Et atomkraftværk udeaf kontrol stiller ikke bare spørgsmål omden efterfølgende stråling, men harogså konsekvenser for den nationalepolitik, sikkerhed og forståelse. Fukus-hima den 11. marts blev et symbol pålinje med 11. september 2001 i NewYork, hvor terror rystede den amerikan-ske selvforståelse. Verden er af lave, ogdet ser desværre ud til, at vi ikke er for-beredt på at reagere konstruktivt, nårdisse uundgåelige hændelser sker.Amerikanerne reagerede ved at jagteOsama bin Laden i 10 år, fordi de me-ner, at hævnen er en del af helbredel-sen. Japanerne er stadig i chok, efter atdet på forfærdelig vis blev klart, at derslet ikke er styr på sikkerhed og konse-kvens i områder med så stor risiko forjordskælv. Den japanske regering stårmed et problem, som ikke kan ryddesop i vores tid eller de næste generatio-ners for den sags skyld.

Oprydning

Modreaktioner er forventelige. Men i Ja-

pans tilfælde har der været meget stille.Den 11.september, den symbolske datofor terrorhandlingen i New York og halv-årsdagen for jordskælvet i Fukushima,gik 10.000 mennesker på gaden i Tokyoi en fredelig demonstration dels i sym-pati for de mange ofre, jordskælvet ogden efterfølgende tsunami krævede,men også for de mennesker, der er ble-vet hjemløse efter at strålingen i et om-råde på 80 kilometer i diameter rundtom Fukushima er erklæret uegnet til be-boelse. Folk der kan, er allerede flyttet.De, der ikke kan, er prisgivet en stråling,der overstiger alle grænser. Regeringenhar nedsat en oprydningskommission,der ud over at rydde op skal slå husdyrned og fjerne landbrugsproduktion, derer ødelagt, og som under ingen om-stændigheder må komme på markedet.Miljøminister Sakihito Ozawa står meden opgave, der virker helt uoverskuelig.

Energibesparelser på 20% er realiseret

Efter Fukushima brød sammen ogmåtte lukke produktionen, er adskilligeandre værker lukket ned for nærmereinspektion og vedligeholdelse. Den ja-panske befolkning i Tokyo området ognordpå op til og omkring Fukushima erblevet bedt om at spare på energien. Japanerne skal finde 15% besparelser,hvilket omtrent svarer til den procentdelaf den samlede el produktion, der i dagkommer fra atomkraftværker. Besparel-serne blev organiseret af regeringen.Gadelys og offentligt elforbrug blev halveret og aircondition, som i Japanudgør næsten halvdelen af det samledeelforbrug, blev skruet ned, således atder blev 2-3 grader varmere i den afkø-lede bygningsmasse. Folk fik lov til at gåuden slips på arbejde, en ellers uhørtmangel på pli i Japan, men i denne situ-ation er der ligefrem lavet en kam-

pagne, der hedder cool bizz, hvor manfår en nål, der viser, at man er solidariskmed cool bizz tanken og accepterer etlidt varmere arbejdsklima. Der er alle-rede sparet mere end 20% af el forbru-get på den måde. Ulykken er måske in-direkte med til, at atomkraft i fremtidenhelt kan undværes, men hvordan skaldet organiseres? Hvad med grøn energi,sol, vind og biomasse. Den 12. septem-ber blev der taget beslutning om at ind-føre en fastpris aftale for vindkraft i Ja-pan. Der er endnu ikke fastlagt en pris,men regeringen har besluttet at indføredet, der i internationale sammenhængekaldes feed in tarif. Danmark var sam-men med Tyskland blandt de førstelande, der indførte fastpris aftaler forvedvarende energi. GreenPeace og an-dre græsrodsorganisationer kæmpededengang for at få vedvarende energimed i den offentlige energiplanlægning.Fastprisaftalerne viste sig at være engod ide. Den har ført til en udbredt an-vendelse af vedvarende energi isærvindkraft i netop Tyskland og Danmark.Det er et stort skridt i positiv retning forvedvarende energi, og for at befolknin-gen kan deltage i udviklingen af et grøn-nere Japan. Men for nogen er det langtfra nok!

Japan efter Fukushima


s AF SØREN HERMANSEN


amory Lovins holder oplæg. amory er fra rocky mountain institute og er en kendt debattør og videnskabs-mand. Han har netop udgivet bogen ”reinventing Fire.”

Amory Lovins og Søren Hermansen

11. september 2011 blev Japan RenewableEnergy Foundation en realitet. Denførste taler var Amory Lovins fra RockyMountain Institute i Colorado. Amoryhar i mange år været toneangivende iamerikansk energipolitik dels som enlidt nørdet ingeniør, der afprøver deideer, han mener vil præge fremtidigenergiplanlægning, men især som skrapdebattør og kritiker af ”hovedkvarters”tanken. Hans nyeste bog ”ReinventingFire” handler netop om opgøret medfossil energi og stordrift og hovedkvar-terer, der driver energiforsyningen cen-tralt.

Jeg stod derefter i Tokyo foran desamme 1000 mennesker og fortalte omSamsø som 100% vedvarende Energi-Ø,og om Danmark som op gennem 70’erneoplevede oliekriser og endelig i midtenaf 80’erne besluttede at lave en energi-forsyning uden atomkraft. Japanerne ervilde med den historie, og jeg føler mighver gang som en popstjerne, der syngeren populær sang, som alle kender omk-vædet på. Men denne gang var der bundi omkvædet. Den japanske professor IidaTetsunary har i mange år været en nærbekendt for mange i både Danmark ogSverige. Iida startede sin karriere somkernekraftingeniør og arbejdede somsådan i nogle år, indtil han indså, at detvar en forkert vej for ham og for Japan.Han oprettede i 2000 ISEP, Institute forSustainable Energy Policy, og siden harhan arbejdet som lobbyist for vedva-rende energi. Iida studerede for nogle årsiden på Lund Universitet, og han kommange gange til Danmark og oprettedegode kontakter i Energistyrelsen ogblandt energifolk i Danmark som JørgenNørgaard (lektor emeritus DTU) og NielsMeyer (professor emeritus DTU). Iidakom til Samsø, da Svend Auken i 1997

udnævnte Samsø til at være Danmarksvedvarende energi-ø. Jeg har sidenværet i Japan en del gange for at tale tilregeringen og til en masse ngo´er og be-slutningstagere. Iida har set den skandi-naviske demokratimodel som en forkla-ring på, at vi i Danmark og Sverige harhaft succes med en vedvarende energi-udvikling. Iida skrev en bog om Skandi-navien og vedvarende energi med titlenEnergy Democracy. Derfor var det ennaturlig fortsættelse at spørge svenskeThomas Korberger, der tidligere harværet departementschef i den svenskeenergistyrelse, om han ville være for-mand for Japans første vedvarendeenergifond. Thomas har derefter sam-men med Iida og Mr. Song – en japanskforretningsmand - samlet en gruppemennesker omkring fonden, der skal fåhandling og aktiviteter i gang, samtidigmed at der lægges et stærk og tungtpres på regeringen for at få vedvarendeenergiudvikling højere op på dagsordnen.Mr. Song gav udtryk for, at han drømteom et supergrid, et netværk der bandtikke bare Japan sammen fra nord til sydmen også forbindes til Kina og Korea ogdermed fik samme store transnationalenet, som vi har i Nordeuropa. Dermed erder åbnet for større integration af vindog sol, som er mere fluktuerende ener-gikilder end atomkraft, men som poten-tielt kan levere enorme energiressour-cer. Mr. Song har helt klart økonomiskemotiver til at gå ind i vedvarende energi.Med en milliard Yen som første indsatsog med lovning på flere midler når der erlavet og besluttet en mere udførlig planfor udrulning af vedvarende energi i Ja-pan. Men uanset Mr. Songs motiver erder sket en revolution i Japan. Civilsam-fundet og industrien er trådt ind i kam-pen for et renere miljø og et mere sik-kert energisystem. Nu er spørgsmåletom industrien følger med i udviklingen

og forstår, at hovedkvartertænkningener historie, og at fossil energi er på vej udog vedvarende energi på vej ind. Ja-pansk politik har længe været præget affrustration og usikkerhed. De sidste 5 århar der været 4 premierministre, og enrække andre ministre er udskiftet fleregange. Senest fik Japan en ny finansmi-nister. Den tidligere holdt i ni dage! Forat få en langtidsholdbar energipolitik erdet afgørende, at der træffes politiskbindende mål for integration af vedva-rende energi. Hvis ikke der er politiskkonsensus, er det vanskeligt at få indu-strien med, og det er vanskeligt at få be-folkningen til at tro på, det er en god ide.Mr. Song kan ikke vente. Som en andenBill Gates formår han på kort sigt atsætte dagsordenen. Det bliver spænd-ende om det officielle Japan vil væremed. For Danmark er udviklingen inter-essant, idet en masse ekspertise og tek-nologi nu får en mere interessant værdifor Japan og dermed for de danske virk-somheder, der er eksperter på området.Grøn udvikling er big business.

Søren Hermansen har netop 5. novemberpå socialdemokratiets årsmøde af stats-minister Helle Thorning-Schmidt fåetoverrakt Auken-prisen, se side 26.


Søren Hermansen sammen med to fiskerkoner fra øen iwaishimai det sydlige Japan. det er planlagt, at der bygges et a- kraftværkbare fire kilometer fra øen. Søren var på besøg på øen for sam-men med iida Tetsunary at stå for et folkemøde om alternativer.

ORGANISATIOOg vinderen er – os alle sammen


Så kom det – altså regeringensenergiudspil. Det har energi-sektoren og mange andre ventetlænge på. Det er et udspil, somdet er svært at være uenig i, og udspillet skal efter min op-fattelse ses som grundlaget forbæredygtige investeringer i vores fælles fremtid.

Det skal imidlertid også ses som et vig-tigt værn mod det større og større åg,som prisen på de fossile brændslersandsynligvis vil være for os, hvis vi ikkehandler nu.

Med udspillet lægges der op til, at 50pct. af vores elforbrug i 2020 dækkes afvind, at kul udfases fra danske kraftvær-ker i 2030 og at hele energiforsyningen i2050 dækkes af vedvarende energi.Endvidere udstikkes der et mål om enganske betydelig reduktion af voresenergiforbrug, bl.a. i vores bygninger ogboliger, og en omfattende elektrifice-ring af vores samfund.

Men maratonforløbet, der startedemed nedsættelse af Klimakommissio-nen i 2008, er ikke slut endnu.

Regeringen og folketingets øvrigepartier skal nu forhandle en aftale påplads, hvor vi forhåbentlig kan se fremtil en langtidsholdbar og bred aftale. Aftalen skal udstikke en visionær ret-ning for Danmarks energifremtid, hvorvi giver vores bidrag til en mere bære-dygtig fremtid, og hvor vi beskytter osselv mod en fremtid, hvor den billigeolie rinder ud. Og så gør det mildt sagtheller ikke noget, hvis der også følgervækst og beskæftigelse med i halen, nårstrategien gennemføres.

Hvor blev den billige olie af?

Danmark har tradition for at gribe ind,

når det brænder på. Når det gælder,plejer vi at vise handlekraft. Det sketebl.a. i forbindelse med oliekrisen i70’erne. Her reagerede vi på en pludse-lig ændring i olieprisen og begyndte enomstilling af vores energisystem for atgøre os mindre afhængig af olie.

Nu er det olien og prisen på fossilebrændsler, der igen er begyndt at svingetaktstokken. Man kan sige, at prisen påolie nu er med til at forstærke ellermåske har den ligefrem overtaget klima-taktstokken.

Det internationale energiagenturskønner, at verdens efterspørgsel efterenergi vil stige med en tredjedel fremmod 2035, og at oliepriserne vilfortsætte opad. En væsentlig driver eren øget trang til at køre i bil i bl.a. Kina,hvor antallet af biler vokser eksplosivt.Og så ligger antallet af biler pr. indbyg-ger i dette land stadigvæk på et megetlavt niveau. Der er i dag ca. 30 biler pr.1000 indbyggere i Kina. I EU er dernæsten 500 biler pr. 1000 indbyggere.

Forventningen er, at kineserne, in-derne osv., gerne vil have samme for-hold som os i vesten. IEA skønner, at deri 2035 vil være næsten 300 biler pr. 1000indbyggere i Kina. Selvom bilerne blivermere og mere effektive, og selvom derintroduceres elbiler og andre former forfremdriftsformer i de nye biler, så vil ud-viklingen i Kina få markant indflydelse

på vores dagligdag i Danmark. Denne gang har vi indsigt nok til at

reagere på forhånd. Det var svært atgøre noget på forhånd i starten af70’erne, fordi prisstigningerne på oliekom som en tyv om natten.

Udsigten til en kraftigt forøget glo-bal efterspørgsel efter energi og svin-dende fossile ressourcer vil udgøre enbetydelig risiko for et land som Dan-mark, hvis vi ikke handler i tide.

I tide er nu. Olieprisen har sat kursenopad. Der tegner sig et billede, hvor pri-sen på olie allerede om få år kan være50 pct. højere end i dag. Hvis vi ikke be-skytter os mod dette gennem mere ved-varende energi, mere elektrificering, oget lavere energiforbrug, så vil mange fa-milier og virksomheder få det svært ifremtiden.

Lad os vende det til en fordel –det kræver politisk lederskab

Vi har behov for politisk lederskab, hvisvi alle skal omstille vores energiforbrugog energisystem i tide. Retningen ogrammerne skal udstikkes, ellers er dermange af os, der bare sætter os i have-stolen og håber på, at det forholdsvisgode vejr fortsætter.

”Hvorfor bekymre sig om hullet i ta-get? Det regner jo ikke i dag”.

Det er lidt det sammen med voresenergiforbrug. Hvorfor investere penge i

s AF ANDERS STOUGE

Fokus FORBRUGERNE, KOMMUNEN OG ALLE DE ANDRE

52 pct. af elforbrugetdækkes i2020 af vindmøller

el fra vind2010

21%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

5%5%

14%4%

3%

Korrektionår 2010

Havvind(400 mW)- anholt

ny havvind(1200 mW)

Kystnæremøller (400 mW)

ny landvind(500 mWnetto)

NENat ændre på noget, som de fleste levernogenlunde med i dag?

Problemet er bare, at dette hverken erbæredygtigt eller økonomisk forsvarligt.Som beskrevet, byder morgendagen påvilkår, som med sandsynlighed vil væreen stor belastning for danskerne og voresvirksomheder.

Handler vi i tide, kan vi imidlertidvende det til en fordel. Men det kræver,at politikerne er enige og hjælper os påvej til at bruge mindre energi, til at skiftetil vedvarende energi og til at omlæggevores energiforbrug til mere elektricitet.

Lavere energiforbrug betyder lavereenergiudgifter, som over tid betaler investeringen tilbage. Lavere energifor-brug beskytter os også mod konsekven-serne af stigende energipriser, og sti-gende energipriser vil endvidere gøre dettil en endnu bedre forretning at investerei et lavere energiforbrug.

Tidspunktet for hvornår prisen på fos-sil energi og priserne på energi fra de al-ternative teknologier krydser hinandenrykker også med hast tættere og tætterepå.

I min optik betyder alt dette, at der ef-terhånden ikke er argumenter tilbage forikke at gennemføre de nødvendige storeinvesteringer i en bæredygtig omstillingaf vores samfund og energisystem. Gør videt ikke, er der stor risiko for, at vi kom-mer til at lide under de fossile energipri-sers åg.

Det bliver vi ikke rigere af. Men vi kanblive grønnere og rigere af at investere ien bæredygtig omstilling af ikke mindstvores energisystem.

Og her er der meget håb at hente i re-geringens energiudspil, som forhåbentligbliver omsat til en bred energiaftale oglov i dette land.

ANDERS STOUGE ER VICEDIREKTØR

I DANSK ENERGI. s



Henrik Rødtnes har været med-bygger på sit 413 kvm store familiehus ved Treldenæs nordfor Fredericia. Pris: 2.5 mio. kr.,energimærket A1 og en forventetvarmeregning på 6000 kr. om året.

Der eksperimenteres for tiden medmange forskellige byggematerialer medfokus på indeklima og energiisolering.Kvaliteten skal være i top - og byggepri-sen i bund.

For Henrik Rødtnes faldt valget påflamingoklodser og beton. Familienhavde købt et ældre hus på en grundved Treldenæs.

- Da vi skrottede det gamle oliefyr oggravede ud for at blive koblet på fjern-varme, opdagede vi, at en gammel olie-tank havde lækket olie, og store dele afgrunden var forurenet. Det var en me-get ubehagelig overraskelse og betød etkæmpe gravearbejde, fortæller HenrikRødtnes.

Familien besluttede at rive det gamlehus ned og bygge et nyt og større medudsigt til Vejle Fjord.

Der blev gravet 4500 tons jord væk,hvoraf 3000 tons var olieforurenet. Reg-ningen blev betalt af oliebranchens for-ureningspulje.

Med et stort dybt hul i sandjordenblev husets fundament støbt den 14.april 2010.

Som Lego-klodser

- Det går hurtigt at rejse væggene, nårman arbejder med flamingoklodser. Deter ligesom at sætte Lego-klodser sam-men. De er lette at håndtere og lette atsætte sammen. Klodserne er i forskelligbredde, men kan typisk måle:25x35x100 cm med et mellemrum på

14,5 cm, hvor betonen pumpes ned, nårvæggene er rejst.

- En flamingoklods vejer 1,8 kilo ogsvarer til 0,25 kvm facade. Selv et barnkan løfte en klods uden at få rygskade,fortæller Henrik Rødtnes, som blev såbegejstret for produktet, at han nu erblevet importør af byggesystemet, somhedder Styro Stone.

Da væggene var rejst og etagernestøbt, blev facaderne pudset udvendigtmed to cm og indvendigt beklædt med1,5 cm gipsplader.

- Det er et krav fra brandmyndighe-derne, at flamingo skal afskærmes med2 cm udvendig og 1,3 cm indvendig,selvom der er flammehæmmer i flamin-goklodserne, og de er selvslukkende. Ialle andre lande er kravet 0,8 cm indven-dig og udvendig, oplyser Henrik Rødtnes,som håber at den samme norm vil bliveindført i Danmark i fremtiden.

Byggeklodserne i 35 cm´s bredde haren isoleringsevne svarende til en U-værdipå 0,14 Watt per kvm, som overholderde nuværende byggekrav i BR2010.Henrik Rødtnes valgte at kombinere 35cm klodser og 10 cm klodser, altså enfacadevæg på 45 cm, som har en U-værdi på 0,097 Watt per kvm. Denne U-værdi overholder kravene til fremtidens2015-byggeri og opfylder kravene til iso-leringsevnen i et Passivhus, som i Nor-den er U=0,10.

Billigere byggeri og bedre isolering

- Hvis jeg havde bygget huset i murstenvar prisen blevet 400 kr. dyrere per kva-dratmeter-facade. Og for at opnå sammeisoleringseffekt skulle facaden medmursten og rockwool i hulmuren være 11cm bredere, end de nuværende 45 cm iflamingo og beton, pointerer han.

Sammenlignet med at bygge et hus itræ, så vinder flamingo/beton huset iforhold til CO2 regnskabet, mener Hen-

rik Rødtnes.- Beton er tungt og har en evne til at

lagre og lede varme, som træ ikke har.Alle gulve i huset er støbt i beton medvarmeslanger indstøbt i gulvet. Gennemstore sydvendte energi-glasfacader -med en U-værdi på 1,1 - bliver solvar-men lagret i betongulvene, og varme-slangerne fordeler varmen videre til denordvendte værelser og rum.

En dag i den forgangne vinter, daudetemperaturen var minus 15 grader,målte Henrik Rødtnes husets facade-overflade til minus 14,8 grader, - husetvar indvendigt opvarmet til 20 grader,mens naboens hus, som er bygget i 1982i mursten og efterisoleret i hulmure ogloft, havde en temperatur i facaden påminus 9,0 grader, altså en markanthøjere afgivelse af en indvendig varme-temperatur ud gennem murstens-murenend flamingo/beton-muren.

Under betongulvet i kælderetagen erder isoleret med 300 mm flamingo, og itaget er der 400 mm isolering af fla-mingo og glasuld.

Henrik Rødtnes forventer, at huset påårsplan kan varmes op for 16 kr. perkvm, som et lavenergihus i klasse 1. Hosnaboen ligger udgiften på 75 kr. per kvm.

Rabat på lavenergihuse

Hos Fredericia Fjernvarme er man gåetoffensivt til værks for at sikre opbakningog tilslutning fra de lavenergihuse, derbliver bygget i området. Lavenergihuse iklasse 1 får 50 procents rabat på tilslut-ningsbidraget og samme rabat på detårlige effektbidrag. Lavenergihuse iklasse 2 får tilsvarende 25 procents ra-bat på begge udgifter. Alle huse skalderudover betale for deres forbrug eftersamme takst som alle andre forbrugere.

BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

ER JOURNALIST. s

s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN


BYGHERRENEnergirigtig luksus til lavpris

Energiregnskab og CO2 fodaftryk

mangeårig energirådgiver og termografør frafirmaet ” TætHus”, Hans dollerup, medlem afLandsforeningen Økologisk byggeri, har sam-menlignet isoleringsevnen og energiforbruget ien kvadratmeter af en traditionel murstens-mur med en flamingo/beton-mur.

energiforbruget for 1 kvm facade imurstensmuren med gule bagsten, 225 mm super a rockwool og røde formursten er 368kWh og et cO2 fodaftryk på 87,8 kg.

energiforbruget for 1 kvm facade i fla-mingo/beton med 15 mm brandgips indvendig,350 mm flamingo, kaldet Styrostone, med 145mm armeret beton i mellemrummet samt 20mm udvendig puds er 221 kWh og 58,4 kg cO2.

der er altså et markant mindre energifor-brug og cO2 udledning ved fremstilling af Sty-rostone-muren.

dollerups beregning viser også, at Styro-stone-muren har en bedre isoleringsevne. i etbyggeri af et hus på 160 kvm vil det betyde 3kvm ekstra gulvplads, fordi væggen i Styro-stone kan være lidt tyndere end murstensmurmed samme isoleringevne.

der er anvendt data fra beaT 2002 (Sbi)samt hjemmeside og telefonisk oplysning.

Væggene til et hus iet plan på 145 kvmkan, når alt er godtforberedt, rejses påto dage af fire øvedemontører. Væggenebliver stabiliseret afvandret og lodretjernarmering. Tredje

dag er støbedag,hvor betonen bliverpumpet ovenfra ogned i mellemrum-mene.

Ved vinduer ogdøråbningerindsættes småklodser, derlukker støbefor-men i siderne.


Henrik rødtnes foran sit store hus på 413 kvm, som er bygget i beton og flamingo og pudset udvendigt. Familien består af far, mor og tre børn.Henrik er veteranbils-entusiast og har sikret sig en 150 kvm stor kælderetage med plads til tre biler i garagen, værksted, billardrum, m.v.

LOBBYISTEN


Skal den nye regerings ambitiøseenergipolitiske målsætninger realiseres, og Danmarks udslip afdrivhusgasser hurtigt begrænses,bør vi inddrage løsninger fra dendanske kølebranche og se merepå mulighederne i varmepumper.Desuden bliver vi nødt til at sekritisk på det danske afgiftssy-stem.

Den nye regering vil dække Danmarksenergibehov med vedvarende energi i2050. Vores el- og varmeforsyning skaldækkes af vedvarende energi allerede i2035, og kul udfases senest i 2030. Alle-rede i 2020 skal Danmarks udslip af driv-husgasser være reduceret med 40 pro-cent i forhold til 1990, og halvdelen afvores elforbrug komme fra vind.

Det er ambitiøse målsætninger

Ifølge Klimakommissionen skal varme-pumper have en central rolle i den frem-tidige varmeforsyning. Varmepumper ikombination med fjernvarme kan nem-lig fungere som udjævningsfaktor forvariationerne i vindelektriciteten.

Samme teknik

En varmepumpe og et køleanlæg er tek-nisk nøjagtig det samme – i det ene til-fælde er det den kolde side, der levererstyresignalet – i det andet er det den var-me side. Danmark er helt i front når detgælder udvikling af køleanlæg – takketvære aktører som Danfoss, Arla, DanishCrown, JCI, Hadsten Håndværkerskole,Teknologisk Institut med flere. At lavevarmepumper er i virkeligheden ’bare’ atlave køleanlæg til lidt højere tryk og tem-peratur. Og teknologien til store varme-pumper til temperaturer over 100 gradervarmt vand findes i dag kommercielt.

En varmepumpe levere typisk tre gangemere energi, end den bruger. Derudoverer fordelene ved en varmepumpe • At en varmepumpe kan omdanne

overskudsvarme (som vi i dag kalderspildvarme) til nyttig varme (ved athæve temperaturen fra fx 40 gradertil 90 grader).

• At en varmepumpe, der drives af enel-motor, kan optime forholdet mel-lem el- og varmeproduktion og fxsikre en større anvendelse af vindmøl-lestrøm.

Danmark har både et ønske om at ud-bygge fjernvarmesystemerne, og Dan-mark har industriel overskudsvarme irige mængder. Dertil kommer så, at vi iet århundrede har været internationaltførende på køleteknik.

Det danske afgiftssystem står i vejen

I Danmark tager vi til udlandet, når viskal inspireres, for ud over et anlæg iFrederikshavn (1MW) har vi ikke andre –og i hvert fald ikke store anlæg. Frede-rikshavnsanlægget er et par år gam-melt, og den hastige udvikling på områ-det – specielt i størrelsen af kompresso-rer - gør, at anlægget i dag ville værebygget anderledes. Danmark – landet

med de gode forudsætninger – sakkerbagud.

Det er en kendsgerning, at et kølean-læg er ’Need to have’. Ingen elsker etkøleanlæg, men alle ved, at der ikke ernoget alternativ. Serveren, kødet, mæl-ken, processen skal køles.

Men med varme er der straks mangealternativer – fjernvarme, gas- og olie-fyr, el. en varmepumpe er derfor kun et’nice to have’. Og der er ingen kernefor-retning i en varmepumpe.

Et af de redskaber, som politikernehar til at styre vores energiforbrug –både i størrelse og i hvilke type energierder anvendes, er afgifter. Et sted mel-lem 35 og 50 mia. kroner kommer ind ienergiafgifter. Til sammenligning hand-lede hele debatten om efterlønnen om14-16 mia. Danmark som samfund er af-hængig af indtægter fra energiforbrug –det koster skoler, hjemmepleje, hospi-taler mm., hvis vi virkelig sparer påenergien.

Men ikke nok med det. Afgifterne fa-voriserer desuden energispild, hvilketbetyder, at en masse overskudsvarme idag ledes ud til gråspurvene.

Et eksempel: Daloon i Nyborg kunnesælge overskudsvarme for 800.000 kr.om året, men med afgifter bliver det et

s AF PETER BRØNDUM


Kold teknik til varm energiudfordring

industrielle varmepumper leve-rer i dag temperaturer op til ca. 130ºc oghar en ydelse på 5 mW varme eller mere afhængigtaf temperaturforholdene. billedet viser en Vilter 2-trins varme-pumpe fra STar refrigeration på 5 mW.

”Store industri-elle varmepum-per skal bidragemarkant til om-stilling af vedva-rende energi,” siger seniorråd-giver Peter brøndum.

underskud på 2.600.000 kr. Og det in-teressante er, at Nyborg fjernvarme me-get gerne vil have varmen fra Daloon –den kunne de også tjene penge på.

Skattemæssigt bliver der set på omoverskudsvarme bruges til proces (ikkeafgiftsbelagt) eller rumopvarmning (af-giftsbelagt).

Vejen frem

Vi skal have flere demonstrationspro-jekter op at stå. Vi kender teknikken,

men vi mangler erfaringerne. Giv tilla-delse til 10-20 forsøgsanlæg, der er fri-taget for afgifter.

Desuden bør vi kraftigt overveje atafskaffe den nuværende skelnen mel-lem, hvad der er rumopvarmning oghvad der er procesopvarmning.

Vi står i dag med store udfordringerpå energiområdet, men samtidig ogsåmed gode forudsætninger for at nå deambitiøse mål, regeringen har opstillet.Formår vi at bevare vores internationale

førerposition inden for kølesystemerog varmepumper, er der desudengode økonomiske perspektiver i voresomstilling.

Skal vi videre ad dette spor, kræverdet imidlertid, at det skal kunne be-tale sig at spare på energien – bådefor den enkelte virksomhed og for sta-ten.

PETER BRØNDUM ER SENIORRÅDGIVER

I GRONTMIJ A/S. s


billedet viser en varmepumpe med stempelkompressorer på ca. 200 kW.

FIRMAETKontorhus med grønne aftaler

- Vi har i ncc iflere år krævet, at

alle vores nyop-førte bygninger

skulle have etenergiforbrug,

der var minimum25 procent min-

dre, end byg-ningsreglementet

krævede, sigernikolaj Hertel,

der er direktør incc Property de-

velopment a/S.

Med et lejemål i NCC’s energi-venlige kontorhus TeglholmenCompany House i KøbenhavnsSyd-havn følger både adgang tilel-biler og et frivilligt fokus påmiljøvenlig adfærd.

Hvad nytter et energioptimeret, topmo-derne kontorhus, hvis brugerne anven-der det forkert? Den udfordring har NCCProperty Development forsøgt at tacklemed introduktionen af deres nye GreenLease koncept i kontorhuset Teglhol-men Company House.

Bygningen er en i en række af Com-pany House kontordomiciler, som NCCProperty Development har opført og le-jer ud til virksomheder, der ønsker at boi et moderne kontorfællesskab. Com-pany House-bygningerne er alle opførtefter EU’s GreenBuilding-standard, hvil-ket helt enkelt betyder, at deres energi-

forbrug er beregnet til at ligge mindst25 procent under det, det gældendebygningsreglement kræver. Bygnin-gerne er ligeledes BREEAM certificeretsom værende miljøvenligt og energi-venligt byggeri.

Men gode forhold er kun et skridt påvejen, og brugeradfærd spiller også en

enorm rolle for bygningens samledemiljøpåvirkning.

”Vi har i NCC i flere år krævet, at allevores nyopførte bygninger skulle have etenergiforbrug, der var minimum 25 pro-cent lavere, end bygningsreglementetkrævede. Men hvis brugerne af voresbygninger så bare lader lyset brænde,ventilationsanlægget buldre og kaffema-skinen summe, vil selve byggeriets grøn-ne potentiale jo slet ikke blive udnyttet.Det er derfor, vi har introduceret GreenLease,” siger Nikolaj Hertel, der er direk-tør i NCC Property Development A/S

Green Lease

NCC’s Green Lease er en frivillig aftalemellem lejer og udlejer med det formålat optimere lejers brug af det lejede, så-ledes at lejemålets miljømæssigepåvirkning af omgivelserne og utilsig-tede energiforbrug reduceres.

En Green Lease-aftale indeholder niområder, hvor lejer og udlejer sammenpåtager sig at sikre, at bygningen, densinstallationer, indhold, udenomsarealerog brugsmæssige intentioner bliver an-vendt og udnyttet optimalt.

Når en Green Lease aftale indgås,indledes der med en grundig informa-tion til lejer og lejers medarbejdere omelementer så som: • Energiforsyning• Sundhed og velvære• Affaldshåndtering• Vandforsyning• Materialeindkøb og håndtering• Transport• Landskab og økologi• Renholdelse”Alle er parametre, der hjælper på re-duktion af lejemålets miljømæssige fod-aftryk, og som vi forventer, vil inspirereejendommens brugere til at være op-mærksomme på miljøet,” forklarer Nikolaj Hertel.

Løbende dialog og opfølgning på målinger

Ejendommens og de enkelte lejemåls for-brug af el, varme, køling og vand måleskontinuerligt på timebasis. Det er hervedsikret, at utilsigtet forbrug registreres, ogregistreringen bruges som udgangspunkt iden såkaldte Green Lease dialog mellemlejer og udlejer, der er en form for regel-mæssige møder, hvor der følges op påmålingerne og fx aftales behov for nye tiltag.

Ligeledes måles temperatur og luftkva-litet på timebasis, hvilket sikrer en effektivudnyttelse af lejemålets tekniske anlæg, oget godt indeklima for sundhed og velvære.

El-biler til rådighed for medarbejderne

Også på transportområder har man medTeglholmen Company House tænkt grønt.Kontorhuset er ikke kun forsynet med la-destandere, som kan bruges til medarbej-dernes egne el-biler. I harmoni med husetsmiljøprofil stilles der to el-biler til rådighedfor husets lejere. El-bilerne kan bookesover det centrale bookingsystem, og derafregnes for anvendelse med den enkeltelejer.

Med el-biler til rådighed kan der sparesstore beløb på virksomhedens parkerings-og taxabudget, og medarbejderne kantrygt benytte offentlig transport til og fraarbejde og stadig deltage i eksterne møderude af huset i løbet af arbejdsdagen. Kørs-len med el-bilerne sikrer nul CO2-emissio-ner og giver en rækkevidde på op til 150 kmpå en frisk opladet bil. I den forbindelse erdet værd at nævne, at parkering af el-biler iKøbenhavns City pt. er gratis.

Et lejemål i Teglholmen Company Housevil således ikke kun være en positiv oplevelse,men også have en positiv effekt på virksom-hedens CSR politik og CO2 regnskab.

JSPER ANDERSEN ER PRESSEKONSULENT I

NCC PROPERTY DEVELOPMENT A/S. s

s AF JESPER ANDERSEN



Teglholmen Company House

Teglholmen Company House tilbyder le-jemål i størrelsesordenen 650-9.200kvm. Byggeriet er stadig under opførelseog vil stå klar til nye lejere i foråret 2012.

Company House-konceptet

Company House-konceptet understøt-ter alle de funktioner og situationer,som hverdagen i en moderne virksom-hed fordrer: Gæstemodtagelse, små ogstore møder, uformelle møder, konfe-

rencer, bespisning, mødeforplejning,rum til ro og fordybelse, posthåndte-ring, arkiv, osv.

De faciliteter, der deles, er typisk re-ception, mødelokaler, kantine, drifts-rum, træningslokaler samt bad og om-klædningsrum. På den måde spareskvadratmeter i selve lejemålet, hvilketigen betyder lavere basisleje.

Alt andet lige kan den mindre virk-somhed opnå bedre og flere faciliteterinden for den samme økonomi i forhold

til et konventionelt lejemål ved at bo i etCompany House.

Til styring og booking af fællesfacili-teterne findes et online administrations-værktøj. Gennem dette adgangs- ogbookingsystem kan enhver i ejendom-men via intranettet booke sig ind på alleejendommens faciliteter. Elektroniskeopslagstavler og bookingskærme oply-ser konstant husets brugere om ejen-dommens drift og fællesfaciliteternesanvendelse.

der var rejsegilde 31.august på ncc´s grønne kontorhus Teglholm company House.


KOMMUNENViden sparer energi


Deltagerne på Plan C’s videns-værksted om adfærd og energi fiken kontant opsang med hjem: Allekommunale bygninger kan spare20% på energiregningen ved gan-ske enkelt at lære centrale medar-bejdere om energirigtig drift.

"Bedre indeklima med mindre energi-forbrug er muligt" - så klart var budska-bet fra Teknologisk Instituts Peter Poul-sen på Plan C’s vidensværksted "Styringaf adfærd, og adfærd, der styrer" man-dag den 14. november.

Og at der lå målbare resultater bagordene, fandt deltagerne på videns-værkstedet ud af. Helt konkret deltePlan C-partnerne Teknologisk Institutog Københavns kommunen ud af dereserfaringer med at reducere kommunensenergiforbrug gennem undervisning afover 700 af kommunens ansatte medenergiansvar. Resultatet er energibe-sparelser for millioner af kroner – ogsamtidig forbedring af indeklimaet.

23 grader er ikke helligt

Før man kan reducere energiforbruget,må man forstå, hvor og hvornår vi bru-ger energien – og hvorfor, forklarer Pe-ter Poulsen:

"Alt energiforbrug i bygninger skyl-des vores krav til indeklima. Varme, lys

og luft skal være på bestemte niveauer,for at vi føler os tilpas – niveauer, der erdefineret i tekniske standarder på områ-det. Men det betyder ikke, at der SKALvære præcis 23 grader i alle rum hele da-gen. Vi kan nemlig sagtens rumme tem-peratursvingninger i løbet af dagen oggennemgangsrum, der er køligere endkontorer eller klasselokaler.

CTS er fremtiden

Det betyder, at varmeapparater, klima-anlæg og ventilationssystemer ikke be-høver at køre på fuld gas hele tiden,men kan indstilles til kun at sætte igang, når indeklimaet ikke ligger indenfor de acceptable grænser. Og her kom-mer CTS, central tilstandsstyring, til sinret, fortæller Peter Poulsen. CTS styrerfra centralt hold varme, ventilation oglys med software programmeret til denenkelte bygning. Ofte kan en simpelomprogrammering af systemet med-føre store og hurtige besparelser.

Vidensværkstedets deltagere blevpræsenteret for en række konkrete ek-sempler på energiforbedringer i bl.a.børnehaver og kontorbygninger, og Pe-ter Poulsen fortalte om de 24 energipa-rametre kursusdeltagerne lærer at skruepå. Det er enkelt og ligetil, og det virkerfor alle, også i gamle bygninger udennyere teknik installeret, beretter PeterPoulsen:

"Selv hvis bygningen ikke har et cen-tralt styringssystem, kan den enkelteservicemedarbejder med vores værk-tøjer opnå besparelser på 20%, bare vedat skrue på knapper."

Medarbejderne skal motivers tilat spare energi

Skal kommunen spare energi, er viden,engagement og faglig stolthed hos tek-nikerne helt afgørende. Det fortalte pro-jektleder fra Københavns Kommune

deltagerne på Plan C’s første videns-værksted.

"Intet har en kortere tilbagebeta-lingstid end viden. Intet. Giv din medar-bejder en kursusdag til 1.000 kroner oghan eller hun vil gå direkte hjem ogspare dig for 5.000 eller 50.000 kr., lyderdet fra Henrik Christoffersen, der er pro-jektleder på "energirigtig drift"-projek-tet hos Plan C-partneren KøbenhavnsKommune. Han fortalte om projektet påPlan C’s vidensværksted "Styring af ad-færd, og adfærd, der styrer", d. 14. no-vember. Og hvis du vil spare energi, skalfokus netop være på mennesker og de-res adfærd, mener han.

"Du skal altid sætte mennesket i mid-ten, når der skal ændres energi-vaner. Tekniske anlæg til energistyringskal designes til mennesker, ikke til byg-ninger. Vi har designet vores et-dags kur-sus "Energirigtig Drift", så en pædagogkan gå hjem og ændre energiforbruget ibørnehaven, så snart hun kommer hjem.Det er enkle ting, der skal til, men medstor effekt på forbruget," forklarede han

Væk teknikernes faglige stolthed

Kurset virker, fordi det vækker den en-kelte medarbejderes lyst og evne til atgøre en forskel, mener Henrik Christof-fersen – ikke fordi de vinder en bio-graftur. Stolthed er incitamentet.

"Hvis vi kan vække teknikernes fag-lige stolthed og bringe deres kompeten-cer og drive i spil, så er vi nået langt.Hvis de tager ejerskab til energispare-processen, åbner de for en kreativitetog en effektivitet, vi aldrig ville kunneopnå ellers. Vi havde en tekniker, derselv fandt på, at han ville undervise ele-verne på sin skole i energirigtighed. Nuhar de sparet 15% på energiregningen,fordi han var på kursus. Og der var enkirkegårdsmedarbejder, der sparede5.000 bare ved at gå hjem og slukke for

s LAUST HALLUND


Foto

: Ken

neth

Løv

holt

"intet har enkortere tilbage-

betalingstid endviden. intet,”

pointerer Henrikchristoffersen

fra Københavnskommune.

Net ventilationssystem i et rygerrum, deraldrig blev brugt."

Menneske og bygning skal passe sammen

Københavns Kommune har nu haft 700ansatte med energiansvar gennem kur-set, og samspillet mellem menneske, viden og teknik står stadig som det af-gørende, forklarer Henrik Christoffersen:

"Vi arbejder på at parre de rigtigemennesker med de rigtige bygninger:Hvem har hvilken viden – og hvilkenbygning må han passe? Vi har CTS-sy-stemer, der ikke bliver passet rigtigt,fordi folkene ikke har den fornødne vi-den. Og så har vi folk, der ikke kanbruge deres indsigt og kompetencer,fordi systemet eller bygningerne ikkekan følge med teknisk. Der er det jo heltafgørende, at vi finder ud af, hvor derskal investeres i bygninger og teknik, oghvor der skal investeres i mennesker."

Stjæl vores erfaringer

Københavns Kommune har lavet en net-værkstjeneste, hvor engagerede energi-ansvarlige fra skoler, børnehaver, idræts-anlæg og kontorbygninger deler ud afkonkrete råd og tips til energirigtig drifttil interesserede kolleger. Henrik Chri-stoffersen slutter: "Vi har brugt 3,5 milli-oner på projektet, og succesen bliver foros bare større og større. Så til alle andrekommuner: Kom og stjæl løs af voreserfaringer og resultater. "

LAUST HALLUND ER KOMMUNIKATIONS-MEDARBEJDER I GATE 21. s

Om Plan C VidensværkstedArrangementet er det første i en rækkeaf Plan C vidensværksteder. Kommendevidensværksteder vil handle om bl.a.energirigtig ventilation og udbudsregleri byggebranchen. Hold dig orienteret påhjemmesiden www.plan-c.dk


Foto

: Ken

neth

Løv

holt

”Styring af adfærd. adfærd der styrer” var temaet på kursus afholdt ialbertslund 14. november.


Undersøgelser viser, at har du satsolceller på dit hus, så vil du der-udover nedsætte dit elforbrugvia adfærdsændringer.

Brædstrup er solcelleby nr. 1 i Danmark.Det lokale elselskab EnergiMidt har si-den begyndelsen af 1990-erne installe-ret solceller på en stor del af parcelhus-ene i den lille by 15 km NV for Horsens.En ting er, at solcellerne producererelektricitet til den almindelige hushold-

ning, men en undersøgelse viser, at be-boerne samtidig ændrer adfærd ogmindsker deres elforbrug i forhold til,hvad de brugte, før de fik solceller.

Nettomålerordningen

Den strøm, som solcellerne producerer,går ind på elnettet. Elmåleren løber der-for baglæns (med mindre der samtidiger et stort elforbrug). Og når solen ikkeskinner får solcelleejeren i Brædstrup elfra nettet. Typisk er solcellepanelet di-mensioneret så elproduktionen fra sol-cellerne svarer til det årlige forbrug.

s AF HANS PEDERSEN


nedgangen i elforbrug i 21 huse medsolceller i brædstrup).

FORBRUGERENTil dem som meget har…

”Til dem som meget har, skal mere gives.”mathæus 13, vers 12.

Producerer solcellerne mere el, end derforbruges, får solcelleejerne betaling forden overskydende strøm dog til en min-dre pris end den normale (ca. 60 øre pr.kWh).

I en undersøgelse af 21 huse med sol-celler i Brædstrup viser det sig, at famili-erne i gennemsnit har sparet 1.000 kWhom året i forhold til årene før, de fik sol-celler.

Den daglige opmærksomhed på hu-sets elmåler fører tydeligvis til, at bebo-erne samtidig ændrer adfærd og sparerpå energiforbruget.

Realistiske energibesparelser

”I flg. EU's beregninger er det realistiskumiddelbart at skære 10% af energifor-bruget,” sagde Jørgen Henningsen den11. oktober på en konference på Tekno-logisk Institut i Aarhus om ”Vejen moden anderledes energisektor.” JørgenHenningsen er tidligere generaldirektøri EU-kommissionen, har deltaget i Kli-makommissionen og er nuværendemedlem af VE-Nets styregruppe.

At det kan lade sig gøre at skære nedpå energiforbruget illustreres konkret afbegivenhederne efter Fukushima-ulyk-ken. Den japanske befolkning har skåret20% ned på energiforbruget, se artiklenside 5. s

Kilde: Solbyen. Follow up Report, 2001.

1996 1997 1998 1999 2000

6000

5000

4000

3000

2000

2000

0

Når er solcellerne faldet med ca. 10.000kr. pr. kilowatt. I dag er prisen pr. kil-owatt solceller omkring 25.000 kr. Detbetyder, at det ikke længere kun er ide-alister inden for vedvarende energi, derfår solceller, men helt almindelige huse-jere, der gerne vil være miljørigtige og iøvrigt kan se det fornuftige i den lang-sigtede investering.

”Hvis thyboerne først kan se, at detkan betale sig, så slår befolkningen til.Det har vist sig gang på gang med sol-varme og især med vindmøllerne somman kraftigt udbyggede i starten af80’erne. Her spillede de gode vindfor-hold og Nordisk Folkecenter en storrolle,” forklarer Per Sloth.

Overskudsstrøm bliver udnyttet

En fordel for solcelleejerene er densåkaldte nettomålerordning, som gæl-der for solcelleanlæg på op til 6 kW påens hus, grund eller ejendom. Den el,der produceres i solcelleanlægget målesi samarbejde med det forsyningssel-skab, hvorfra husejeren køber sin strøm.Når året er omme, fratrækkes den el,som solcelleanlægget har produceret,fra husejerens elforbrug, og ejeren får

en reduceret elregning. Ordningen be-tyder således, at der ikke går strøm tilspilde – fx når solen skinner, og manikke er hjemme.

Thisted Kommune er i øvrigt en kli-makommune, som nu også satser vold-somt på solceller. Den lokale ThingstrupSkole har netop fået opsat 100 panelerpå skolen, som giver 20.000 kWh/år. Se-nere på året skal Hanstholm Skole havesat 150 paneler op med en beregnet ef-fekt på 33.000 kWh/år.

CLAUS CHRISTENSEN ER

KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER I

VEDVARENDEENERGI. s

Solgte 60 solcelleanlægpå fire måneder

Et tømrerfirma fra Thisted har satfuld kraft frem med solceller.Mange thyboer har nemlig valgt atsætte solceller op, når der alligevelskulle skiftes tag på deres boliger

Solcelleeventyret for Skinnerup Tømrerog Snedker startede med en lokal bolig-udstilling, hvor man lavede et fremstødfor den grønne strøm. Det medførtestor interesse hos thyboerne, og i løbetaf fire måneder havde firmaet solgt ikkefærre end 60 solcelleanlæg. En fjerdedelaf anlæggene er blevet opsat samtidigmed at taget skulle skiftes. ”Når stillad-set alligevel står der, så er det megetnemmere at gøre dette samtidigt, oghvis taget så også vender mod syd, så erdet jo helt oplagt”, fortæller Per Sloth fraSkinnerup Tømrer og Snedker, som i dager et af Vestjyllands største tømrer ogsnedkerfirmaer med 40 medarbejdere.

Markante prisfald

At solceller i det hele taget er blevet po-pulære i Danmark, skyldes ikke mindstmarkante prisfald. Over de seneste fem

s AF CLAUS CHRISTENSEN”når stilladset alligevel står der,så er det megetnemmere at gøredette samtidigt,og hvis taget såogså vender modsyd, så er det johelt oplagt”, for-tæller Per Slothfra SkinnerupTømrer og Sned-ker om opsæt-ning af solcelle-paneler.

”Hvis thyboerneførst kan se, atdet kan betalesig, så slår be-folkningen til,”forklarer PerSloth.

Foto

: Jim

my

Rasm

usse

n

Foto

: Jim

my

Rasm

usse

n


Dette og meget mere kom frempå Energitjenesten Fyn & Sydjyl-lands temadag om små vindmøl-ler, hvor repræsentanter fra SKAT,Nordfyns kommune, Branchefor-eningen for små vindmøller, denglade vindmølleejer, Max Jakob-sen, og Energitjenesten deltog.

Den 3. februar 2011 kl. 18.30 står tydeligi Max Jakobsens hukommelse. Alt varklar til de første omdrejninger på hansnye 6 kW husstandsvindmølle, og denhar drejet lystigt lige siden.

Og lystig det bliver Max også, nårhan følger elmålerens optælling af pro-duceret vindmøllestrøm.

Siden den 3. februar og til slutningenaf oktober har den produceret 8.600kWh, og der har været flere vindstilledage, hvor produktionen har været lignul. Det svarer til et gennemsnit på 32,6kWh hver dag, og Max tror den samledeårlige produktion i møllens første leveårbliver på 13.000 kWh, da vi endnu harnogle meget ”vindrige” måneder tilbage.

Kommunen lærte noget

Da Max for et år siden besluttede sigfor, at han gerne ville opsætte en vind-

mølle, kontaktede han Nordfyns kom-mune, og den blev sat på en prøve.

Erfaringerne fra godkendelsen afMax’ vindmølle har, udover en rettelse ilokalplanen om reglerne for opsætningaf husstandsvindmøller i kommunen,også resulteret i en vejledning til bor-gerne om, hvad der skal til for at op-sætte en husstandsvindmølle. Den vilvære at finde på kommunens hjemme-side.

Og som Jacob Preil Andersen, Na-tur- og Miljøchef i Nordfyns kommunesiger: ”Proceduren er faktisk megetenkel, så den enkelte borger kan medvores vejledning i hånden sammenmed producentens støjberegning oget par luftfotos sagtens selv søge kom-munen om tilladelse.”

Jacob Preil Andersens råd tilansøgerne lyder: ”Hvis ikke man erenig i kommunens udgangspunkt forplaceringen, så bed om en afgørelseog klag til Miljøklagenævnet.”

Positivt overrasket

Produktionen på Max’ vindmølle ser udtil reelt at blive større end, hvad produ-centen har lovet. Her betyder placerin-gen rigtig meget. Lokale lægivere,såsom høje træer eller lignende somkan skabe turbulens, er en vigtig fak-tor, når man skal træffe beslutning omplaceringen. Lokale lægivere kan be-tyde en reduktion på op til 60% af detmaksimale.

Det element er ikke med, når kom-munen skal træffe sin afgørelse.

Max’ vindmølle står på en lille bak-ketop med god vind fra alle sider, hvil-ket betyder meget for produktionen.

Vindmølleindustrien har, ifølgeLars Campradt, Energitjenesten, lavetet godt program, der kan beregne,hvor meget lægivere betyder for vind-møllens produktion.

Med tidligere artikler om husstands-

En glad vindmølleejer gjorde kommunen meget klogere

s AF LONE S. JENSEN

Fakta om max’vindmølle:navhøjde: 19 mbestrøget areal:28,32 m2indkoblings-hastighed: 3 m/sStopvind-hastighed: ingen(stormsikker)Lovet ydelse afproducenten:11.000 kWh/år

vindmøller i bladet in mente kan detikke pointeres kraftigt nok, at man ernødt til at være meget grundig i sine for-beredelser. • Check den relevante mølles ydelser

hos andre danske ejere, der har haftmøllen i et stykke tid.

• Test den ønskede placering ved at opsætte en vindmåler i møllens navhøjde og aflæs den reelle vind i enperiode.

Eller køb vindmølleandelsbeviser i ste-det for!

LONE S. JENSEN, ENERGITJENESTEN

FYN & SYDJYLLAND. s

SkattereglerVE-anlægget må højst have en effekt på 6 kW, og skal registreres hosEnerginet.dk og tildeles et GSRN-nr.VE-anlægget kan skattemæssigt opgøresefter to forskellige metoder:

Privat anvendelse• Ingen beskatning af eget forbrug• Ved produktion udover eget forbrug er

op til 7.000 kr. i indtægt skattefri.

Virksomhedsskatteordning• Driftsudgifter kan fratrækkes• VE-anlægget kan afskrives• Al produktion (også eget forbrug)

bliver beskattet med 0,60 øre/kwh deførste 10 år, herefter 0,40 øre/kWh.

Det anbefales at kontakte en revisor forat afgøre, om det er virksomhedsskatte-ordningen, der vil være økonomisk mestfordelagtig.

Vær opmærksom på, at opgørelses-metoden er bindende.

Link til program til beregning af betydningen af lokale lægivere: http://vindselskab.dk/da/tour/wres/shelter/index.htm


i gamle dage varhavevandring enalmindelig adspre-delse. i nutiden erdette ændret tilbesigtigelse afvindmøller.

Vejledning til bor-gerne om reglernefor opstilling af enhusstandsvind-mølle kan findes pånordfyn kommu-nes hjemmeside.

Foto

: Vag

n Ju

ulse

nFo

to: V

agn

Juul

sen


Biobrændsler bliver markedsførtsom grøn benzin. Men hvor bære-dygtige er de egentlig? Biobrænd-sler kan have store omkostningerfor natur og mennesker i de områ-der, hvor de bliver produceret. Én løsning kan være at certificere,som vi kender det fra FSC-træ.

”Vi undersøger, om vi kan certificere osud af problemet.” Sådan svarede tyskeReinar Janssen på et direkte spørgsmålfra salen, om hvorvidt det var Europa el-ler udviklingslandede, der har ansvaretfor de negative effekter af produktion afbiobrændsler. Reinar er koordinator påGlobal BioPact-projektet. Og salen lig-ger i Hotel Azalaï i Bamako, Mali, hvorVedvarendeEnergis samarbejdspartnerafholdt seminar i oktober.

De kontroversielle biobrændsler

Det handler om ’grøn benzin’. I dag bli-ver op til 5% af Europas energiforbrug tiltransport dækket af biobrændsler. Enandel man forventer vil stige. For atsikre bæredygtighed har EU en certifi-cerings-ordning, ligesom FSC-mærknin-gen. Problemet er, at den stort set kun

sigter på naturbeskyttelse og ikke tagerhensyn til lokalbefolkningen, fx om pro-duktionen skaber lokal fødevaremangel,eller om store plantager fordriver fat-tige bønder fra deres jord.

Det problem er baggrunden for Glo-bal BioPact-projektet, hvor forskere,virksomheder og ngo’er fra hele verdengæster hinanden ved en række semina-rer. Projektet skal munde ud i forslag tilregler, der tager højde for beskyttelse aflokalbefolkningen. Da det er EU, der be-taler gildet, er det EU’s standarder, mansigter mod, også selvom der er delta-gere fra hele verden.

Kan man certificere bæredygtighed?

Det store spørgsmål er, om man over-hovedet kan certificere bæredygtighed.Der findes et hav af forskellige certifice-ringsordninger: nogle kigger på drivhus-gas-udslip; nogle på produktionen af biobrændsler; andre kigger på konverte-ringen af råvarer til biodiesel; nogle stil-ler krav om kontrollanter ude i marken;mens andre forlader sig på egenkontrol.

”Man kan ikke certificere bæredyg-tighed,” siger Isaac Mensah fra engelskeProForest. Han arbejder med certifice-ring hver dag og kender de praktiskeproblemer. ”Man certificerer en produk-tion efter nogle bæredygtighedsstan-darder.” Hvilket ikke er så let, som detlyder. Eksempelvis kræver de flestecertificeringsstandarder, at produktio-nen overholder landets love, herunderat man ejer den jord, man dyrker på.Men rettigheder til jord er ikke et sim-pelt emne i Afrika, hvor et skøde blot eret stykke papir, der sjældent afspejlerde reelle ejerskabsforhold. En ulovligproduktion kan på den måde få et flue-ben ud for ’ejerskabsforhold’ i kontrol-lantens skema, mens en lovlig produk-tion kan dumpe. ”Det skal være muligt

at tilpasse standarden lokale forhold”var Isaacs budskab.

Mali og jathropha

Netop for at sikre lokal tilpasning arbej-der MFC Nyetaa for en national stan-dard i Mali, og det arbejde fortalte deom på seminaret. Tag et emne som bør-nearbejde. I en europæisk forbrugersøjne er børnearbejde ikke bæredygtigt,mens det i Mali er almindeligt accepte-ret og betragtes som en del af et barnsuddannelse. I MFC’s forslag tillades bør-nearbejde på familiens mark, mens deter uacceptabelt på store plantager.

I Mali dyrkes de fleste biobrændsler idag på små familiebrug. Det er især jathropha-planten, der bruges som mark-hegn, men i stigende grad også somenergiafgrøde. Jathropha er en robustplante, og dens kerner kan presses tilolie, som kan anvendes i dieselmotorer.Olien kan også konverteres til biodiesel,som kan eksporteres til andre lande. Derer ikke nogen eksport i dag, men marke-det er der.

Eksport-potentialet er endnu en be-væggrund for en national standard. Eu-ropa, USA og Kina vil næppe kunneblive enige om en fælles standard, oguden standarder kan eksport af bio-brændsler få store omkostninger for lokalbefolkningen. Et nationalt bund-niveau for bæredygtighed kan afhjælpeproblemet, men der er lang vej ogmange forhindringer på vejen.

En af de store forhindringer er øko-nomi. Certificering er bekostelig. Biodie-sel kan ikke konkurrere med fossilebrændsler, meldte flere af deltagerne,så hvordan skulle producenterne kunnebetale for en certificering? Problemetgælder især for afgrøder som jathropha,der oftest dyrkes af småbønder. Her eren certificering af større grupper af bøn-der en mulighed.

BIOBRÆNDSEL-SEMINAR I MALI

Grøn benzin fra Mali?s AF KRESTEN KJæR SØRENSEN

Jathropha-plantens olie-

holdige frø kananvendes til

biobrændsel.

Foto

: Kre

sten

Kjæ

r Sør

ense

n

Halvdelene af stolene var væk

Selvom det var et internationalt semi-nar, i stil med store FN-konferencermed høretelefoner til simultantolk-ning,så glemte vi ikke, at vi var i Afrika.Ud over ministre, internationale eksper-ter og donorer havde MFC Nyetaa invi-teret lokale jathropha-bønder til at del-tage. Deres indlæg var meget konkrete:”Hvor meget koster det for mig, at blivecertificeret? Hvordan kan vi dyrke ca-sava sammen med jathropha?” Forfri-skende pust i en kompleks debat.

Nils Rettenmaier arbejder til daglig

med miljøpåvirkning fra biobrændsler,og den unge tysker er med i Global Bio-Pact-projektet. For ham er lokalbefolk-ningens indlæg det vigtigste ved semi-narerne. ”Det er dér, vi virkelig mærker,hvad der er vigtigt for folk.” Der var storrespekt for lokalbefolkningens erfarin-ger blandt de internationale deltagere.

Seminardeltagerne fik også syn forde praktisk orienterede afrikanere, dade kom tilbage efter frokost og halvde-len af stolene var forsvundet! Det farve-rige indslag skyldtes, at Hotel Azalaïhavde flere konferencer samme dag;

uheldigvis med flere deltagere, end dehavde stole til. Under frokosten skulle vijo ikke bruge vores, så de var taget i brugandetsteds. ”Intet problem” lod de ungehotelansatte os vide. Løsningen var ligeom hjørnet, og efter få minutter sad allened igen, og diskussionen kunne for-sætte.

Global BioPact vil forsat lede efterløsninger; næste gang til marts, hvor del-tagerne efter planen mødes i England.

KRESTEN KJæR SØRENSEN ER LEDER AF KOMMUNIKATIONSGRUPPEN I VEDVARENDEENERGI s


international konference i bamako, mali om eventuel produktion af biodiesel, september 2011.

Foto

s: K

rest

en K

jær S

øren

sen


Dansk energiDanmarks samlede energiforbrug er ca. 850 PJ pr. år. Hvor stort etareal vil det lægge beslag på, hvisdet samlede energiforbrug skulledækkes fuldt ud af en enkelt energi-kilde:Solvarme 1,4%Solcelle-el 5,5%Vindmøller 28%Biomasse 132%Bioethanol 360%

Vi kan snart vinke farvel til de 2 graderDet ser dystert ud for vores klima. Detstår der i det internationale energiagen-tur's seneste rapport om verdens energi-tilstand: World Energy Outlook 2011.Hovekonklusionen er, at hvis der ikkebliver gjort noget afgørende ved ver-dens energiforsyning inden år 2017, kanvi vinke farvel til en temperaturstigningpå mindst 2 grader.De vigtigste pointer fra rapporten:• Verdens energiforbrug til forsat stige• Kulkraft er ikke ude: Kulkraft stod for

ca. 50% af verdens energitilvækst2000-2010

• Verdens bilpark vil være fordoblet i 2035

• Der bliver færre oliefelter, men merenaturgas

• Vedvarende energi blev substitueretmed 66 mia. $ i 2010; fossile brænd-sler med 409 mia. $

• Fremover vil der blive investeret merei vedvarende energi

• Verden er afhængig af Ruslands olie,gas og uran s

Læs mere på www.worldenergyoutlook.org

KORTN

YT

Tydeligvis appellerer halm i sti-gende grad designereverden over til anven-delse i husbyggeri,som isoleringsmate-riale og nu tilligesom grund-

materiale i hårdføredesigner-møbler.

www.gustodesign.co.uk s

Halm til andet end træskoene


De globale CO2-udled-ninger er siden 1990steget med 45% ogsatte rekord i 2010.Mandag Morgen, oktober 2011.

Med kun 11% af de globale udledningerkan EU ikke alene løseproblemet vedrørendeden globale opvarm-ning. EU-kommissionsformand José ManuelBarroso, der samtidigtruer med at trækkeEU's Kyoto-forpligtelsertilbage, hvis ikke storeCO2-udledere som USAog Kina, påtager sigpræcise klimamål.

Gæt Hvor stort er Danmarks største solcelleanlæg?Se svaret nederst side 26.

Eksporten af miljø-teknologi udgør syvprocent af den samlededanske vareeksport.Miljøministeriet 1. november 2011.

For 25 år siden…Den mest miljøvenlige energipolitik: besparelser!!

”Hvis Danmark skal være med tilat løse de globale energiproble-mer på en social og miljømæssigforsvarlig måde, så må vort ener-giforbrug sættes ned, - megetned! Det gælder også, selv omman benytter sig af vedvarendeenergikilder, som vi selvfølgeligpå langt sigt må regne med somforsyningskilder.”

Jørgen Nørgaard i bladet Vedvarende Energi 3/1986Tegning: Claus Deleuran

den ny motorvej vest for Silkeborg krydser den eksisterende togbane. et sindbillede på forholdet mellem prioriteringen mellem motorveje og den kollektive trafik.illustration fra bogen ”På sporet af 2011,” udgivet af dansk Jernbaneklub.

Foto

: Jør

gen

Falk


Villumfonden støtter Haveselskabets arbejde for at undgå oversvømmelser og få smukkerehaver og grønne områder ved intelligent brug af regnvand.

Nyt millionprojekt skal løseproblemer med regnvand

KORTN

YT

Søren Hermansen fik 5. november på socialdemokratiets årsmøde afstatsminister Helle Thorning-Schmidt overrakt auken-prisen. Svar på gættekonkurrence:Danmarks største

solcelleanlæg er på 3.000 m2. Det er placeret påSkivehus skole.

FarmscrapingAlle kender er skyskraper – et højhusinde i en af de store byer, men enfarmscraper er nyt. Et sådant højhusmed landbrug har visse fordele. sKilde: GEO, Die Welt mit anderen Augen sehen, november 2011.

en 30-etagers farmscraperbruger 90% mindre vand enddagens landbrug


Forbruget af kød i Danmark er fordobletinden for de sidste 50 år, og det er fire-doblet globalt i samme periode. Samti-dig forventes det at stige yderligeremed i hvert fald 25 % på globalt planfrem mod 2050. Den voksende kødpro-duktion har store konsekvenser formiljø, natur og klima. I et nyt undervis-ningsmateriale til gymnasiet sætter DetØkologiske Råd fokus på disse proble-mer.

Hæfte og film kan rekvireres gratis(mod betaling af porto og administra-tion). Bestilling kan ske til Det Økologi-ske Råd: [email protected] eller tlf.: 33 15 09 77. Materialet kan ogsådownloades fra www.ecocouncil.dk eller www.emu.dk s

Eiffeltårnet med vindmøller og solfangere

Fire vertikalakslede vindmøller, 10 m2 solfanger og et vandkraftanlæg skal skære 30procent af Eiffeltårnets energiforbrug. Det har Paris’ bystyre og Société d'Exploita-tion de la Tour Eiffel (SETE), der driver tårnet, annonceret. sKilde: Ingeniøren 26. oktober 2011.

Kød med omtanke

Zeppeliner kan ikke betale sigHvad koster det energimæssigt at tage turen fra København til Australien?

Energiforbrug RejsetidGJ (dage)

Container skib 0,64 30

Boeing 747 (fuld) 42,52 1

Passagerskib 127,87 30

Zeppeliner 140,49 10

Kilde: Robert og Brenda Vale: Time to eat the Dog? Thames and Hudson 2009.

VedvarendeEnergi harfået en facebook side: www.facebook.com/#!/pages/Ved-varendeenergi/199026663462885


Hvem vil ikke gerne kende vejentil bæredygtige byer? Det harugebrevet Mandag Morgen rettetop på gennem publikationen”Guide to Sustainia.”

Det håbefulde budskab er, at det er muligt at skabe et liv, der er bedre end idag. Det drejer sig blot om at foretagede rigtige valg. Hvad er så de rigtige valg?

Portland, Cutiba og alle de andre

Konkrete eksempler på vellykkede byeri denne verden er Portland i Oregan,USA, Cutiba i Brazilien, Tianjin i Kina,Mazdar City i De Forenede Emirater ogNew Songdo i Syd Korea.

Mazdar City har allerede været om-talt i herværende blad (Se VE&M 3/11,side 24). I både Portland og Cutiba erhåndteringen af trafikken et domine-rende element. Kvaliteterne i Portlandsinfrastruktur er, at den består af to do-minerende elementer: 1. der er maxi-malt 250 meter til nærmeste kollektivetransportmiddel. 2. Alle beboere i byenskal kunne se Mt. Hood.

Det første punkt er opfyldt ved gen-nemførelse af tre cirkellines og et antalradier. Det andet punkt fører til, at albebyggelse er aftrappet så udsigten tildet bjerg, der ligger 75 km uden forbyen er intakt. Dermed er potentielleslumområder elimineret, og solindfaldettil boligerne ideelt.

I Cutiba har bystyret siden 1996 satkollektiv transport i højsædet for atimødegå de fattigste borgeres behov.Dette har ført til, at 70% af byens bor-gere benytter offentlig transport. I prak-sis har man udbygget det eksisterendebussystem til noget, der bedst kan sam-menlignes med et hurtigtfungerendeundergrundstog. Busserne kører hvert

90 sek.(sic) og transporterer 20.000 pas-sagerer i timen.

Samtidig er Cutiba gennem de sene-ste 15 år blevet begrønnet i en sådangrad, at mens der for 15 år siden var 1 m2 grønt areal pr. indbygger, er der idag 52 m2 grønt areal pr. indbygger.Samtidig fungerer parker og søer somområder, der kan anvendes i forbindelsemed oversvømmelser.

Historisk set

”Guide to Sustainia” er båret af en posi-tiv tone. I det afsnit, der beskriver denhistoriske udvikling, slås det fast, athver gang der gennem historien er sketen negativ påvirkning af miljøet, er dersket en langsom men vedvarende – no-gen gange over flere århundreder – øgetpåvirkning af den videnskabelige ind-sigt. Dette er grundlaget for den mo-derne miljøforståelse.

Det er virkelig historiens vingesusder basker hen over siderne, når miljø-lovgivningen starter med Cuthbert afLindisfarne, der år 676 startede fuglebe-skyttelse på nogle øer ud for Northum-berland i England. Men selv om deryderligere er historiske miljøtiltag i Mid-delalderen, er det først for alvor fra om-kring år 1900 og fremefter, at miljølov-givningen tager fart med Brundtland-rapporten i 1987, Rio-konferencen i1992, Kyoto-protokollen i 1997 og nuRio+ i 2012.

Følg pengene

Det er velkendt journalistisk princip atfølge pengene for derigennem atfastslå, hvad der er realpolitik. Detteblev også fremhævet på konferencen12.-13. oktober, hvor 350 af verdensgrønne ledere var forsamlet for atlægge strategi for fremtidens grønne til-tag og hvor ”Guide to Sustainia” var enslags grundbog for debatten. ”Proble-

met er sjældent tilgængelig fondskapi-tal, men snarere hvordan man dirigererkapital fra banker, pensionskasser ogventure kapital mod problemerne.I nogle tilfælde er offentlig kapital den

eneste mulighed, fordi der ikke er no-gen profit at hente. Men som oftest kaninvesteringer blive tiltrækkende for pri-vate investorer, hvis offentlige ydelserbliver brugt til at minimere risici og regeringen sikrer en stabil investering.” I praksis betyder dette, at det offentligesørger for en solid infrastruktur medveje, vand- og energiforsyning. Man-traet er, at for hver krone regeringen investerer, tiltrækker det ti kroner i investering.

Firmaerne

Der skal megen snak til og skrifter som”Guide to Sustainia,” der har været pej-lemærke for de 350 internationalegrønne ledere samlet i Copenhagen. Også skal der penge til. Derfor består bag-grundsgruppen af firmaer som GeneralElectric, IKEA, Microsoft, VESTAS,Velux og Tetra Pak. Sammen skal devære med til at skabe grønt lys for en-den af tunnelen – i 2020. s

Laura Storm m.fl.: Guide to Sustainia.145 sider. Kr. 150 + moms og porto. Forlaget mondaymorning. www.mm.dk

Sustainias AF HANS PEDERSEN


”The Greatest Story never told” var titlen på konference for 350 “leaders of thenew, sustainable economy” afholdt i København 12.-13.oktober 2011. arrangør: ugebrevet mandag morgen.


En lang række projekter blev udvikletpå ”Power Days” påDesignskolen i Kolding.Se: www.dskd.dk


Gør-det-selv-folket er selvfølgeligogså gået i lag med solcellepane-lerne med de glæder, genvordig-heder, refleksioner og erfaringerdette giver. Læs denne artikel førdu selv går i gang.

Solceller kan nu på tilbud købes til 5 kr.pr. stk. á 1½ Watt, dvs. knap 3,50 kr. pr.Watt. Der løber nok lidt andre udgifterpå, men det lyder som en tilbagebeta-lingstid på 3-4 år, noget helt andet endet færdigt solpanel som jeg for noglemåneder siden så til 25 kr./Watt, dvs. entilbagebetalingstid på panelet alene på12-13 år.

Der var ikke andet at gøre end straksat bestille 1000 solceller, som med fragt,told og moms endte på 5000 kr. for deca. 1500 Watt.

Teknik

Solcellerne skal loddes sammen med enspeciel flad ledning, tab wire eller tabbingwire. En alm. rund ledning er for stiv, så erder risiko for, at solcellen knækker.

Cellerne skal så lamineres med en la-mineringsfolie ved navn EVA (EtylVinyl-Acetat). Bagsiden af de EVA-indkaps-lede celler skal beskyttes mod vejrliget

af en folie, der hedder TPE (en teflonfo-lie med belægning, der gør, at EVA-enkan hæfte), og lamineringen skal helstske under vakuum for at undgå, at luft-bobler bliver medindkapslet. De færdig-laminerede paneler limes op i en alumi-niumsramme med silikone og monterespå taget. Det lød enkelt, så jeg gik i gang.

Solcellerne skal sluttes til nettet. En1 kW grid tie inverter fandt jeg til ca.12.000 kr. altså mere end dobbelt sådyrt som solcellerne. Men efter en dårlignattesøvn fandt jeg en kinesisk 1200Watt inverter med alle mulige mærker,herunder CE-mærkning, til 1.712 kr.,som straks blev bestilt.

Det næste problem viste sig ved lod-ningen af cellerne. De leder varmen fraloddekolben væk, og sølvbelægningentillader kun et loddeforsøg. Det lykke-des dog efter et par uger at få fod påden del af processen.

Farfars opfindelser

Af hensyn til den samlede energibalancemonterede jeg solcellerne på genbrugs-glas.

Varmelamineringen var heller ikkehelt så let som det, jeg havde fundet påyou-tube. Adskillige opstillinger medvarmluftblæsere og strålevarmere blevafprøvet. Børnebørnene kommente-

rede dem som endnu en af farfars opfin-delser. Efter ca. 7 måneder havde jeg enopstilling, der virkede. Det er en alumi-niumsplade, der bliver varmet op af enmodstandstråd. Oven på Al-pladenlægges glas, EVA, celler, EVA, TPE, etstykke stof og øverst en silikonefolie. Isilikonefolien er indstøbt en vacuum-slange, og alt sammen er velisoleret.

Efter 9 måneder blev det sidste pa-nel monteret på taget. Det blev til i alt26 paneler med 36 celler af 1½ Watt el-ler i alt ca. 1400 Watt. Enkelte celler erknækkede og i flere af panelerne er deren del luftbobler, så der burde være ca.1200 Watt. Derfra skal trækkes tab vedrefleksion fra glasset og tab i glasset,tab i ledningerne og tab i inverteren.Slutresultater burde være omkring 1000Watt i normeret værdi ved en indstrålingpå 1000Watt / m2.

Resultat

Produktionen har været lidt skuffende,omkring 80 - 90 % af det forventedeuden, at jeg har nogen fornuftig forkla-ring på det, måske er det blot vejret.

Udgifterne har vist sig at blive nogetstørre end forventet. De fordeler sig medca. 1/4 af projektets samlede omkostnin-ger til selve solcellerne. I alt bliver tilba-gebetalingstiden for det samlede projektsnarere 10 – 15 år end de 3 – 4 år, jeg reg-nede med fra starten. Sammenholdtmed de ca. 15 - 20 år for en færdigkøbttotalløsning, er det privat-økonomisk så-ledes stadig et godt projekt, men hvor-vidt det energiøkonomisk er det, ved jegikke. Arbejdsindsatsen i projektet harværet betydelig større end forventet, såmed mindre man virkelig synes, at denslags er sjovt, kan det bedre betale sig atkøbe en færdig løsning.

KNUDE-ERIK FREDFELDT ER MANGEÅRIGT

MEDLEM AF VEDVARENDEENERGI. s

s AF KNUD-ERIK FREDFELDT

Fra en solcellebyggers dagbog

Foto

: Knu

d-Er

ik F

redf

eldt

I ny bog pointerer Søren Hermansen og Tor Nørretrandersat når fællesskabet løfter i flok,er det givende. De argumentererfor at starte en folkeejet klima-revolution.

Hvordan skal vi redde vores fælles res-sourcer? Forfatter Tor Nørretranders ogSøren Hermansen, direktør forSamsø Energiakademi, er ikkei tvivl om, at fællesskaber ervejen frem. Vor tids klima- ogmiljøudfordringer kræver, atvi lærer at producere mad,energi på nye måder.

Med ”Fælledskaber = fæl-led + fællesskaber” vil Her-mansen og Nørretrandershave os til at se, at vejen frem er vejentilbage til de små, forpligtende og selv-forvaltende samfund. Fællesskaber isognestørrelser kan vi overskue og føleos ansvarlige for.

Og vi behøver ikke at frygte en ende-station som kedelig stamgæst ved for-samlingshusets suppe-steg-og-is arran-gementer. Med internet, modernetransportmuligheder og et åbent sindkan vi til enhver tid forbinde os med deninspirerende og pulserende globalelandsby.

Hvad er en fælled?

I gamle dage havde hver landsby en fæl-led – det sted, hvor dyrene græssede.Ingen ejede det græs. Det var et fællesgode. Vi kender ordet fra Fælledparken iKøbenhavn. Andre eksempler er haveneog atmosfæren.

En gang imellem går det galt medvores fælleder. På landsbyfælledenkunne det ske, at bønderne egoistiskblev ved med at sætte endnu et dyr ud,

med mindre og mindre græs til følge. Pået tidspunkt når man tipping point. Herbegynder katastrofen, dyrene sulter ogstriden tager til.

Fælleder har behov for fællesskaber

Der er to løsninger på problemet: Entenat privatisere fælleden, så den ikke læn-gere er en fælled. Eller at forstærke fæl-lesskabet, så det bliver i stand til at vare-

tage det fælles gode.Bogens pointe er klar.

Den eneste langsigtedeløsning er at indgå i et”fælledskab” – dvs. at værefælles om at forvalte fælle-den. Når det handler omde virkelig store fælleder,atmosfæren, havene, regnsko-

vene, har vi ikke andet valg,konkluderer forfatterne.

Vi oplever lykke, når vi bidrager

De store problemer opstår, fordivi ikke føler os ansvarlige forfælleden. Når vi oplever voreshandling som en ubetydeligdråbe i havet, er fælleden blevetfor fjern. Det er noget helt an-det, hvis vi føler, det handler omvores lokale gadekær. Så skal vinok stille op til kamp.

Her ligger en af bogens vig-tigste pointer. Vi skal føle, atdet vi gør, har betydning for no-gen. Og undersøgelser viser, atvi højst kan relatere os med 150mennesker, dvs. grupper i sog-nestørrelser. Men når vi så kanmærke, at det vi gør, har betyd-ning, så giver vi til gengæld af etgodt hjerte – og vi forventerikke umiddelbart noget igen, vi-

”Omstillingen fra ho-vedkvarterernes tænk-ning i depoter og kon-trol til civilsamfundetsselvorganisering ogrummelighed er nøg-len til et bedre miljøog en mere realistiskomgang med plane-tens ressourcer”


Vi vil have sognene tilbage!s AF LENE ADAMS RASMUSSEN

Boganmeldelse–

ser moderne spilteori. Vi hjælper gerneden vildfarne turist. Og vi tysseri biografen, så alle får en godoplevelse.

Men vi får nu igen. Vi bliverlykkeligere af at forpligte os ilokalsamfundet. Og fælledska-bet er selvforstærkende, påpe-ger forfatterne. Jo bedre vi for-valter de fælles ressourcer, jo mere får vihver især igen. Ligesom på landsbyensgræsfælled.

LENE ADAMS RASMUSSEN ER

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER VED

ENERGITJENESTEN. s

Søren Hermansen og Tor nørretranders:Fælledskaber = fælled + fællesskaber.Forlaget energiakademiet. 192 sider. Pris: kr. 250,-.

”Økonomer har alledage antaget, at menne-sker agerer fornuftsba-seret og selvisk, men detgør vi slet ikke. Vi age-rer følelsesmæssigt oguselvisk”


CENERGIA 30 ÅR - HURRA!Banen er virkelig kridtet op til en hel ny måde at bygge på

med EU’s bygningsdirektiv fra 2010, som siger at der skal

opnås en 0-energi standard baseret på lokale vedvarende

energikilder allerede fra år 2018 for nye offentlige byg-

ninger og i 2020 for alle nye bygninger, samtidigt med at

medlemslandene skal udvikle virkemidler til at sikre en

lignende udvikling indenfor det eksisterende byggeri.

Cenergia blev etableret i 1982 på basis af forsknings-

arbejde vedr. lavenergibyggeri og solenergi på DTU.

Efterfølgende er der i Cenergia regi gennemført et stort

antal lavenergibyggerier både indenfor nybyggeri og

renovering. I en del tilfælde som led i EU eller dansk

støttede demonstrationsprojekter. Efter de nye energi-

regler blev introduceret i Danmark i 2006 på basis af

EU’s bygningsdirektiv, har Cenergia deltaget i en lang

række nyskabende byggerier med anvendelse af optime-

rede konstruktioner og installationer. Ofte i kombination

med anvendelse af solenergi. Her har der i Cenergia

været særlig fokus på, at beregninger og opnåede resul-

tater kommer til at stemme overens i praksis.

Smakkebo Tubberupvænge

Roskilde Bank Valby Skole

Skotteparken

Udvikling af Danmarksførste passivhusbyggeri,Rønnebækhave II i Næst-ved 2005

Udvikling af den CO2neutrale tagbolig, SOLTAG i 2005

EU støttede lavenergi-byggerier i Stenløse.

Studenterhus i Herning

Udvikling af 0-energi for-søgsbolig med solceller i2003

Udvikling af Danmarksførste 0-energirenove-ring med præfabrikeret”Solprisme” i 2009

Udvikling af lavenergi-byggeri og solceller i Val-by. Siden år 2000 – somled i Valby Solcelleplan

I samarbejde med bl.a.VELUX satses på udbre-delse af den nye ActiveHouse Standard

EU støttet renovering afPrøvehallen i Valby medsolcellekunstværk pågavlen.

30 års arbejde med udvik-ling af lavenergibyggeri ogbrug af solvarme.

20 års arbejde med bygningsindpasning afsolceller i byggeriet


PRODUKTION · RÅDGIVNING · SALG

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKELTlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: [email protected]

Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ

Juletræskæder brugerfor 120 mio kr. elLysende nisser, funklende stjerner ogblinkende juletræskæder sætter skub ielmålerne landet over. Sluk for denelektriske julepynt om dagen, når der al-ligevel ikke er nogen hjemme

Danskerne bruger op mod 60 millio-ner kilowatttimer, hvilket svarer til 120millioner kroner, viser en opgørelse fraDansk Energi.

Det svarer til 15.000 parcelhuses el-forbrug i et år, og det er på trods af, at

julebelysningen med tiden er blevetmere energieffektiv. sKilde: EkstraBladet 11. november 2011.

Franske A-kraftværkersikkerhedstestet

Atomkraftværkerne i Frankrig skal havesikkerheden omkring vitale funktioneropgraderet.

Det viser såkaldte stresstests, somværkerne har været igennem i kølvan-det på ulykke på det japanske Fukushi-

maværk i marts, da et jordskælv ogen efterfølgende tsunami ramte.

”Der er brug for et helt nyt lag be-skyttelsesmekanismer i reaktorerne”,siger Jacques Repussard, chef for or-ganisationen IRSN, som har gennem-ført testen af de franske værker.

Repussard siger, at det for eksem-pel er nødvendigt, at hver reaktor harmindst en uafhængig dieselgenera-tor, der er placeret, så den ikke svig-ter ved eksempelvis et kraftigtjordskælv. sKilde: Politiken 11. november 2011.


Fiberfri isolering◗ Perlite er en vulkansk sten◗ Ingen skadelige stoffer◗ Uorganisk - rådner ikke◗ Miljøvenlig◗ Høj isolering◗ Fornybar ressource◗ Kan genanvendes◗ Let at bortskaffe◗ Kan anvendes

overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

Gadelys i Randersskal drives af sol-energi

Et spektakulært randrusiansk forsøgs-projekt baner vej for nettilsluttet gadelys-systemer drevet af solenergi.

Ideen er at forsyne lysmaster medsolceller, så gadelamper kan produ-cere strøm. Samtidig forsynes armatu-rerne med energieffektive LED-lyskil-der, der bruger mindre energi. Verdo,som står bag projektet, er netop ble-vet færdig med at opstille fire solcelle-master – to ved Randers Regnskov ogto ved Ebel-toft Skudehavn. sKilde: Verdo, 4. oktober 2011.

Postbude får elcyklerPost Danmark er på vej til at skiftecykler ud med elcykler, og chefen forPostområde Nordjylland, MarianneHolmsgaard, forventer, at første sen-ding af elcykler er på vej til Nordjyl-land.

Elcyklerne er forsinkede, fordi Japan stadig har problemer på grundaf de tidligere jordskælv. Men senestemelding er, at vi får ca. 100 cykler iløbet af december, oplyser hun.

Halvdelen af elcyklerne vil være tre-hjulede. De kan klare 130 kilo post,hvor de tohjulede kan klare 105 kilo.sKilde: Nordjyske Stiftstidende 17. oktober 2011

Jernbanerne skal istødet

Gevinster for miljø og klima, besparel-ser, større driftsstabilitet og færrestøjgener er en række af fordelene veden elektrificering af jernbanenettet.

Elektrificering er et vigtigt skridt på ve-jen mod en omlægning til grøn trans-portpolitik. Kun derigennem kan vi opnåmålsætningen om, at jernbanen på sigtgøres uafhængig af fossile brændstof-fer. Til stor fordel for vores omgivelserog fremtidige generationer, sigerRasmus Prehn, MF, transportpolitiskordfører (S). sKilde: Århus Stiftstidende 11. november 2011.

Godt energimærkeøger husprisen

Nu skal alle huse og lejligheder have etenergimærke, før de sættes til salg ellerleje.

Et udkast til et lovforslag, som for-ventes fremsat af klima-, energi og byg-ningsminister Martin Lidegaard (R) tiljanuar, møder stor opbakning fra Bran-cheforeningen for Bygningssagkyndigeog Energikonsulenter, BfBE, der hørerunder Dansk Byggeri.

Det nye lovforslag betyder, at også

boliger, der sættes til salg uden omejendomsmæglere, samt lejeboligerskal have oplyst energimærket i salgs-eller udlejningsannonce. sKilde: Jyllands-Posten 11. november 2011.

Grøn omstilling er den rigtige vej

Den grønne omstilling rummer et klartvækstpotentiale - hvis vi vel at mærkegriber den rigtigt an. Regeringens pla-ner om en omfattende udbygning afvedvarende energi og en styrket indsatsfor energibesparelser vil både være tilgavn for de energiforbrugende virksom-heder og de mange danske virksomhe-der med grønne kompetencer, som fårmulighed for at udvikle nye teknologi-ske løsninger.

Det er dog helt afgørende, at den dan-ske energistrategi fastlægges gennem etbredt politisk forlig i Folketinget. s

Kilde: Tine Roed direktør i DI i DI Business 28. november 2011.


Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge

Tlf. 56 27 50 50 · [email protected] · www.batec.dk

BATEC Solvarme A/S

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

Tidsskriftet der

tager pulsen på dansk

og international

miljøpolitik

NR. 3 | 15. ÅRGANG | OKTOBER 2008

GLOBALØKOLOGI

TEMA Overbefolkning – en klimatrussel?

Verdensplan: Vi er færre end ventet

Økosystemer: Overforbrug af resurser

Syd: Overbefolkning forenkles

Kyoto: Et regnskab pr. indbygger?

Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

Prøv et gratis nummer om klima og befolkningsudvikling.E-mail: [email protected] eller ring på tlf.: 3315 0977

Læs mere på www.ecocouncil.dk

Tidsskriftet Global Økologi ud-gives af Det Økologiske Råd

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

Læs Global Økologi !Læs Global

er om kliummatis n et grPrøv

Vi tager pulsen på dansk og

!

g.dviklingsuolknina og bef im

g international miljøpolitik.

ologi Øk

GOLAB

?

IO

ll?essurtamillikklne–gninkllkofebrevOAMET

OL

KØOOLG

8002REBOTKO|GNAANGRÅ.51|3.RN

kitilopøjlljim

lanoitanretnigo

k snadåpneslupregat

redtetfirkssdiT

?reggybdn. irb paksngt re: EottooyK

seklnreog fninklofebrve: OdyS

resrusref g aurbrofrve: OremetsysokØ

tetnved nre erær fi e: VnalpsnedreV

v v d s

s s

e [email protected] [email protected]: E-m g

e Rådologiskves af Det Øk-udologil Øk kologiaGlobsskriftet

.ecocouncil.dkwwww.ecocouncil.dke på ers m

g på tlf.: 3315 0977 eller ringg g

Fremtidens miljø skabes i dagiske RådDet Økolog

VEJLE VVS & ØKOBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør

Hover Kirkevej 49 · 7100 VejleTelefon 75 85 38 65Mobil 20 33 38 [email protected]

Alt i VVSSolvarmeBrændekedlerForhandler afKMP pillefyr

VEJLE VVS & ØKO OBYGVEJLE VVS & ØKO

Aut. VVS-insNiels Reiter -

Alt i VVSSolvarme

OBYG

stallatør

Hover Kirkevej 49 · 71 elefon TTelefon 75 85 38 65

Mobil 20 33 38 65vejlebyg@worldonline

BrændekedlerForhandler af

pillefyrKMP

ejle00 V e

.dk

◗ Bæredygtige afløbsanlæg◗ Pileanlæg◗ Beplantede filteranlæg◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS 8700 Horsens · 26 20 22 86 · [email protected]


Concito og oliemilliarderne Den danske statskasse er gået glip af 75mia. kr. på grund af udformningen afden olieaftale, som den tidligere, bor-gerlige regering indgik med Dansk Un-dergrunds Consortium (DUC) om beta-lingen for at pumpe olie op af Nordsøen.

Fremover mister den danske stats-kasse hvert år 10 mia. kr. på aftalen.

Det konkluderer den grønne tænke-tank Concito i en rapport, som blev of-fentliggjort 16. november.

Aftalen tager ikke højde for at olie-prisen er femdoblet siden 2003. sKilde: Jyllands-Posten 17. november 2011.

Penge i vindmøllerVindmølleindustrien udgør i dag 8,5pct. af den samlede danske eksportsvarende til 55,3 mia. kr. sKilde: Jyllands-Posten 17. november 2011.

CO2-kvotepris i frit fald Prisfaldet på det europæiske markedfor CO2-kvoter vil ingen ende tage. Efter lang tids nedtur dykkede prisentorsdag d. 24. november med ni pct. tilet historisk lavt niveau, og dagen efterforstærkedes rutsjeturen med et dyk

� Masseovne � Bæredygtigt byggeri

� Mur og træ

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80Mail: [email protected]

masseovne.dk

MalingIsoleringSolceller

Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken

D ET G RØN N E H U SØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

på yderligere 11 pct. Hvor en kvote i2008 kostede 30 euro pr. ton CO2, kostede den fredag d. 25. november2011under syv euro.

Kvotesystemet skal sikre, at EU'svedtagne mål om 20 pct. reduktion afCO2-udledningerne i 2020 bliver nået.

Ved hjælp af en politisk planlagtknaphed på kvoter skulle der opnås enså høj markedspris på kvoterne, atenergiselskaber og industrier i EU villevælge i stedet at investere i grønneløsninger som energieffektivisering ogvedvarende energi.

Der er tydeligvis sendt alt formange CO2-kvoter på markedet. sKilde: Information 26. november 2011.


� TØMRER/SNEDKER� STRÅTAG� BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840www.byggeholdet.dk · [email protected]øjby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

bliv medlem

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.Privatperson kr. 300,-Virksomhed eller organisation kr. 475,-Undervisningsinstitution kr. 1.000,-(incl. 10 tidsskrifter)Bankindbetaling: 8401 - 4203768

Tlf. 86 76 04 44 www.ve.dk · [email protected]

Landsforeningen Økologisk byggeriarbejder for at fremmeøkologisk byggeri.Privatperson kr. 300,-Studerende eller pensionist kr. 200,-Virksomhed kr. 1.000,- + moms

Tlf. 64 41 64 96

www.lob.dk · [email protected]

De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi.

din LOKaLe enerGiTJeneSTe

Energitjenesten nordjyllandGugvej 146B,19210 Aalborg SØ

Energitjenesten VestjyllandBredgade 1086900 Skjern

Energitjenesten midt- og ØstjyllandBautavej 1A8210 Århus V

Energitjenesten SydBredgade 186000 Kolding

Energitjenesten FynGerritsgade 33, 1.sal5700 Svendborg

Energitjenesten ÆrøVestergade 705970 ærøskøbing

Energitjenesten SamsøStrandengen 18305 Samsø

Energitjenesten KøbenhavnBlegdamsvej 4 B2200 København N

Energitjenesten bornholmGudhjem MølleMøllebakken 4 C3760 Gudhjem

Energitjenesten SjællandVestergade 3 C4600 Køge

www.energitjenesten.dk · tlf.70 333 777

Til den sommeget har …Har du først sat solcellerpå dit tag, vil du automa-tisk derudover nedsættedit energiforbrug.

Se artiklen s. 18.

Nr.6/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Documents

Transcript of Nr.6/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø