Nr. Søby-Heden Sogne · Nr. 4 · Årg. 40 · Sept.-Nov. 2015

Sognepræst:Anders KjærsigKirkesøvej 20, Nr. Søby5792 ÅrslevTlf. 65 90 10 63E-mail: ankj@km.dkMandag er fridagTræffetid: Formiddag

Formand for menighedsrådet:Helmuth JensenRøjlevej 40, Nr. Søby5792 ÅrslevTlf. 65 90 15 73E-mail: vahel.j3@mail.tele.dk

Kontaktperson:Lisbeth Bertelsen, Søvænget 2,Nr. Søby, 5792 ÅrslevTlf. 6590 1477,mobil 2625 7491E-mail: klb49@mail.dk

Organist:Per Silfverberg Hyttel

Kirkesangere 27. april til 31. dec.:Sofie Dyrehauge, tlf. 25 85 41 14Katrine Dyrehauge RoosTlf. 25 33 36 11

Graver:Ketty ThoustrupTlf. 65 90 13 18, mobil: 21 44 30 50E-mail: nshkirker@mail.dkMandag er fridag

Kirkeværge:Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 RingeTlf. 6590 1522, mobil 2082 3822E-mail: sva@dlgpost.dk

Kasserer:Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 RingeTlf. 6590 1522, mobil 2082 3822E-mail: sva@dlgpost.dk

2

PRAKTISKE OPLYSNINGERHjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk

Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pynt ningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren.

Kirkebilen:Kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer, der afholdes af menig-hedsråd eller sognepræst. Husk at bestille kirkebil senest kl. 12.00 dagen før gudstjeneste eller arrangement.Alex Taxa kører – ring tlf. 62 66 12 02

Redaktionen: Helmuth Jensen, ansvarshavende, Lisbeth Bertelsen, Steen Christensen, Thomas Brinkmann, Asta Juul Larsen og Carsten Burmeister, 6590 1524, cbu@c.dk (administration).

Al post til Heden kirke skal afleveres i graverens postkasse i Nr. Søby, Kirkesø-vej 20.

Af Lisbeth Bertelsen

Lederen skrives midt i sommerens fulde – og regnvåde – flor, men årets fjerde udgave af Sognet udkom-mer først, når vi skal tage sige far-vel til sommeren med høsten som afskedssalut. Det er ikke til at vide, hvad efteråret vil bringe. Forhåbent-lig noget godt – indrammet, som det er, af høst og advent.Men efterårets tid er ofte både far-verig og indadvendt. En eftertan-kens og refleksionens tid. På en maleriudstilling her i sommer hang der et billede, der hed: »Re-fleksion. Hvilken slags sjæl er du?«. Ordet »refleksion« betyder jo netop både spejling og eftertanke. Hvad ser vi, når vi kigger indad, og kan vi lide det, vi ser?Netop i disse tider, hvor så mange mennesker omkring os har hjælp behov og må forlade alt det, de kender, for at søge et mere trygt liv, stemmer det til eftertanke. Hvor-dan evner vi at møde dem? Hvilken slags mennesker er vi? Paulus skriver i 1. brev til Korinther-ne: »Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.« Som i et spejl – i

en gåde ser vi os selv. Vi kan aldrig selv nå til vished om, hvem vi er, men vi kan bestræbe os på at gøre det gode hver især.I et afskedsinterview her i sommerens løb sagde den afgående biskop i År-hus, Keld Holm, at han ikke gav me-get for erklæringer om kristne værdier som politisk grundlag, men at tilvæ-relsen først og fremmest handlede om noget andet: At kende sin næste og udøve næstekærlighed.Og det kan jo være svært nok – især hvis man ikke ved, hvem næsten er. Hvis vi er fremmede både for hinan-den og for selv ideen om medmen-neskelighed? Hvis vi har isoleret os bag hække og (computer-)skærme eller i kvarterer, hvor vi ligner hinan-den, kan det være svært at se, at også den fremmede, ham, vi ikke kender, er vores næste. At vi alle bare er mennesker med de samme slags sorger og glæder. I vores evi-ge »selfie-jagt« spærrer vi selv for udsynet og kan måske ikke se, at »de andre« bare er som du og jeg. Netop den eftertanke kan kirkeårets tekster, også her i tiden mellem høst og advent, hjælpe os til. Alle går de ud på at samle, ikke at adskille – at rumme, ikke at udelukke – at lære os at tage imod i stedet for at afvise. Gudstjenesten bidrager altid og

3

Organist:Per Silfverberg Hyttel

Kirkesangere 27. april til 31. dec.:Sofie Dyrehauge, tlf. 25 85 41 14Katrine Dyrehauge RoosTlf. 25 33 36 11

Graver:Ketty ThoustrupTlf. 65 90 13 18, mobil: 21 44 30 50E-mail: nshkirker@mail.dkMandag er fridag

Kirkeværge:Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 RingeTlf. 6590 1522, mobil 2082 3822E-mail: sva@dlgpost.dk

Kasserer:Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 RingeTlf. 6590 1522, mobil 2082 3822E-mail: sva@dlgpost.dk

Leder

4

For tiden arbejder vi i Menigheds-rådet med forskellige områder, der vedrører vedligehold af kirker, kirke-gårde og præstegård.Der skal selvfølgelig være plads til øn-skerne i budgettet, der skal indhentes flere tilbud og arbejdet skal omsider sættes i værk – så det kan alt i alt op-leves som en lang proces, men tinge-ne bevæger sig dog alligevel fremad.For eksempel har vi arbejdet på at få udskiftet de gamle kirkelåger ved Nr. Søby kirkegård. Lågerne er mørne-de, så en udskiftning er på sin plads. Og nu skulle arbejdet med dette snart kunne gå i gang her i efteråret.Et andet ønske er også en udskift-ning af hynderne i Nr. Søby kirke. De er 34 år gamle og indholdet drysser ud visse steder, så vi arbejder på at få en tiltrængt erstatning.Det gamle stendige mod Vantinge-vej ved Heden Kirke er visse steder i fare for udskridning, så også dette har vi ønsket at få repareret, inden det bliver værre. I Heden har orglet haft problemer med pedalmekanisme pga. defekt

Meddelelser fra Menighedsrådet

Vores kirkesanger, Kristina Hedelius-Strikkertsen nedkom d. 7. juni med en lille pige. Alt forløb vel; den lille pige hedder Ingeborg og er et kært med-lem af familien, der også tæller to stolte storebrødre. Vi ønsker Kristina og hendes familie tillykke med den lille pige. Hun vender tilbage d. 1. januar.

Tillykke til Kristina!

transformer; det går jo ikke med et orgel uden lyd, så det bliver udbedret.Ved begge kirker ønsker vi en ny katafalk med fire hjul og en træk-stang, ligesom vi ønsker maling af udvendige døre i Nr. Søby kirke.Vi har også andre små og store øn-sker, hvilket er naturligt, når vores kirker og præstegård alle er gamle bygninger, der kræver stadig vedli-geholdelse. Men som sagt flytter tin-gene sig – og set fra en gammel kir-kes perspektiv, skal det nok lykkes!

hver eneste søndag til eftertanke og samtale om vores tilværelse – lige-som nogle af efterårets foredrag og aktiviteter i kirken måske også kan

bidrage til refleksioner over vores måde at møde det fremmede og ukendte på. Vi ønsker i redaktionen alle et godt efterår.

5

Af Lisbeth Bertelsen

Søndag d. 6. juli havde Nr. Søby-Heden besøg af biskoppen i Fyens Stift, Tine Lindhardt. Tine Lindhardt var som omtalt i et tidligere num-mer af Sognet på bispevisitats i sognet. Tine Lindhardt skulle altså ikke prædike eller på anden måde præge gudstjenesten den dag. Hun deltog som almindelig kirkegænger i gudstjenesten i Nr. Søby og der-næst i en samtale om sognets ve og vel sammen med menighedsrådets medlemmer og med præsten.

Bispevisitats – sådan kaldtes fra gammel tid de regelmæssige besøg, som biskopperne skulle foretage i stiftets menigheder for at føre til-syn med kirker og skoler. I ældre tid foregik visitatsen på den måde, at biskoppen overhørte en prædiken, ligesom menigheden og eleverne i skolen kunne overhøres i deres »ka-tekismus«: Var de nu hjemme i den rette lære? F.eks. kan vi læse i vores folder om Nr. Søby Kirke, at biskop Jacob Maden i 1590 kom på visi-tats i Nr. Søby, hvor han noterede, at »præsten er god, men blander for meget latin ind i sin prædiken«, og i

1595 noterer han om herskabet fra Søby Søgård, at de var »otte hjem-me, men ikke i kirke«!

Som skrevet i et tidligere nummer af Sognet er formålet med bispevisitat-sen også i dag at føre tilsyn i et sogn. Men i vore dage er det anderledes dialogpræget. Ingen overhøring her! I Tine Lindhardts udgave betyder vi-sitats dette at lytte til, diskutere og få et indtryk af, hvordan kirkelivet ud-spiller sig i netop vores sogn.

Kirken eller Rosengårdscentret?Om en bispevisitats

I Tine Lindhardts samtale med me-nighedsrådets medlemmer og kir-kens ansatte var vi inde på mange dele af kirkelivet, som det har ud-formet sig gennem årene hos os. Vi kunne berette om fødevaremesse, loppemarked, foredragsrækker, kir-ke kaffe og konfirmandgudstjenester. Og vi talte om nutidens og fremti-dens udfordringer. Hvordan får vo-res kirke folk i tale her i sognet? Un-ge såvel som ældre? Hvordan får vi balancen mellem økonomi, engage-ment og aktiviteter til at gå op?

Tine Lindhardt var den lyttende del-tager, der gav nye ideer og kon-struktive indspark undervejs. Ideer, som vi på forskellig måde vil prøve at arbejde videre med. F.eks. et

sam arbejde mellem os og nabosog-ne omkring mindre og konkrete pro-jekter. Eller indbydelse til et vejmø-de i konfirmandstuen til en debat om, hvad netop beboerne på netop denne vej i sognet er glade for i vo-res kirke, og hvad man kunne ønske sig af kirken fremover.

Som det blev bragt frem i debatten: Hvad kan få os til at vælge en guds-tjeneste eller et andet arrangement i kirken i stedet for Rosengårdscen-tret?

Det blev en god og inspirerende dag i bispevisitatsens tegn – en dag, der bekræftede indtrykket af en biskop, der gerne ville lytte og var engage-ret i det lokale sognearbejde.

6

Af Lisbeth Bertelsen

»Abraham sad i Mamrelund« lyder det i Grundtvigs salme fra 1832. Salmen fortæller, hvordan Abraham og hans hustru Sara blev velsignet af Gud og stik mod alle odds blev lovet en søn, et land og talrige efterkommere.»Abraham sad i Mamrelund« – det lyder poetisk og idyllisk. Ligesom vi ofte forbinder stednavnene Bet-lehem, Nazaret, Genesaret Sø osv. med barndommens harmoniske bil-leder af får, hyrder og fredelige lun-de. Men som rejsende på det be-satte Vest-bredden i det nuværen-de Palæstina oplever man ustand-selig, at de forestillinger, man bærer rundt på fra sin danske barnetro får en ganske anden klangbund. Det er ikke kun turistindustrien, der om-kranser den hellige krybbe i Betle-hem og Marias fødehjem i Nazaret; disse bibelske steder bærer i høj grad også tydelige spor af voldsom-me spændinger mellem Israel på den ene side og Palæstina på den anden. Spændinger, der markeres overalt i landskabet: Høje mure, pigtråd, soldater, checkpoints, af-spærringer, ødelagte huse og over-vågningskameraer.»Abraham sad i Mamrelund« – Mam-relund ligger i nærheden af byen.

Hebron på Vestbredden, lidt syd for Jerusalem.

Når man besøger Hebron, oplever man tydeligt, at byen både er sym-bolet på det fælles udgangspunkt for såvel jødedom, som islam og kristendom – og et sted for store spændinger. Spændinger, der for-svares og forklares religiøst, men som har kontante og konkrete årsa-ger.

Ved Abrahams grav!

7

Traditionen inden for alle tre store religioner siger, at byen er Abrahams by. Fortællingen om Abraham frem-hæver ham som stamfader til alle tre religioner – og alle gør de krav på ham. Abraham – eller Ibrahim – er også ifølge Koranen profet, idet Gud her siger til ham: »Jeg har ud-peget dig til leder for menneskehe-den«. Byens navn, Hebron, betyder »Guds Ven« på arabisk, og vennen er Abraham. På hebraisk betyder navnet »de fires by« og med »de fi-re« tænkes der på Adam, Abraham, Isak og Jakob. I Det gamle Testa-mente siges det, at alle mennesker skal velsignes i Abraham og sam-men med Isak og Jakob ses han i Det nye Testamente som forfader til Jesus, der skal bringe velsignelse og frelse til alle mennesker.

Hebron betragtes af alle tre religio-ner som en meget hellig by, og midt i byen ses den store helligdom, der både er moské, Ibrahimi moskeen, og synagoge, kaldet Patriarkernes Grav, Makpela. Stedet er et af jøde-dommens helligste steder, og byg-ningen har i historiens løb været så-vel kristen kirke som moske. Ifølge islamisk tradition boede Adam og Eva her efter at være blevet forvist fra Paradisets Have, og ifølge Det gamle Testamente er det her, at Abraham, Isak og Jakob med deres

8

9

koner blev begravet i Patriarkernes grav. Det samme sted hedder på arabisk Haram el Khalil, »Vennens Grav«, altså Abrahams grav.

I vore dage ligger gravstedet midt i Hebrons gamle bydel og er delt i to sektioner med hver sin indgang. I den ene del har jøderne deres hel-ligdom, og den anden halvdel kal-des Ibrahimi Moskeen.

Byen er således midtpunkt for stær-ke religiøse følelser, og man kunne tro, at netop dette kunne være gro-bund for fælles forståelse: Alle tre religioner har et fælles mellemøst-ligt udgangspunkt, i alle tre religio-ner tror man på én og kun én gud, og i alle tre religioner anses Abra-ham som den fælles »stamfar«. Men det er som sagt bestemt ikke den fælles forståelse og fred, der præ-ger ens indtryk af byen. Tværtimod. Man får snarere et indtryk af en be-sat by, med voldsomme konflikter under overfladen. Allerede når man

besøger Ibrahim-moskeen, ser man f.eks., at adgangen til moskeen er bevogtet af israelsk militær.

Historisk set har byen været plaget af forfølgelser og vold som følge af spændinger mellem palæstinensere og israelske indvandrere. I 1929 var der voldsomme angreb på jøder af arabiske nationalister i protest på den stigende zionistiske indvan-dring, og i 1994 gik den amerikansk-fødte jøde og israeler, lægen Baruch Goldstein, amok og dræbte 29 be-dende mænd i moskeen, under den muslimske hellige måned, ramada-nen. Også i nyere tid har der i byen været voldsomme sammenstød.

Byen er nu delt i to: En palæstinen-sisk del og en israelsk del, hvor de radikale besættere bor. Besætterne bor ulovligt, da området ifølge Os-loaftalerne fra 1993 er palæstinen-sisk, men bosættelserne spreder sig overalt på Vestbredden, og når de først er etableret, har de isra-elske borgere krav på beskyttelse ifølge israelsk lov. I Hebron ses der-

10

for overalt overvågningskameraer, lukkede gader, lukkede forretninger, checkpoints og et stort antal israel-ske soldater, der skal beskytte bo-sætterne. Soldaternes antal overgår langt besætternes, fire soldater for hver bosætter. Den gamle by i He-bron er det eneste sted i Palæstina udover Jerusalem, hvor der bor jø-diske bosættere inde i den gamle palæstinensiske bydel.

Resultatet er, at den by, hvis ud-gangspunkt kunne have været et eksempel på fælles religiøs forstå-else, er blevet skarpt delt op i to dele. Bosætterne forsøger at ud-vide deres område, og den besatte del af befolkningen, palæstinenser-ne, har fået deres bevægelsesfrihed voldsomt indskrænket af forbud og forhindringer. Nogle kan ikke bruge deres hoveddør, da den vender ud til en gade, som de har forbud mod at bruge, andre er omgivet af israelske militære observationsposter og af fjendtlige bosættere oven over deres lejlighed og i begge nabohuse.

På min rejse til Vestbredden for nylig besøgte vi Hebron og blev der vist rundt i byen, først af en talsmand for bosætterne, siden af en repræsen-tant for bevægelsen B’Tselem, en israelsk menneskerettighedsorgani-sation (B’Tselem: Det Israelske In-

formationscenter for Menneskeret-tigheder i de Besatte Områder)

Med pistol i bæltet, viste talsmanden for bosætterne, den amerikansk-fødte israler David Wilder, os rundt på de gamle jødiske helligsteder, og han fortalte os, at Det gamle Testa-mente leverer det historiske bevis på jødernes ret til landet: Netop her blev Sara begravet af Abraham, netop her ses Abrahams og Isaks grave. Iføl-ge ham er Biblen en sand historisk kilde, som giver det ultimative bevis på, at den jødiske befolkning var der først og derfor har ret til landet.

Musa Abu Hashash, palæstinenser og repræsentant for B’Tselem, viste

11

os rundt i det gamle handelskvarter i byen, hvor det israelske militær af sikkerhedshensyn har lukket tidligere driftige palæstinensiske handelsga-der af, og hvor chekckpoints, militæ-re forbud og afspærringer forhindrer palæstinensiske familier i at komme frem og tilbage på arbejde og i skole. Undertiden udsættes de palæstinen-siske familier for, at der bliver smidt affald og sten på deres grund og mod deres huse – i et forsøg på at få dem til at søge væk fra det område, bo-sætterne mener, de har ret til.

Ifølge Musa Abu Hashash er formå-let at få palæstinensere til atter at flygte fra området for at få et no-genlunde tåleligt familieliv, hvilket de da også ofte gør, som så ofte før i den palæstinensiske historie. Han viste os således også rundt i den flygtningelejr, hvor han selv har boet siden 1948, hvor han som barn med sin familie måtte flygte fra de-res hjemegn, da den israelske stat blev oprettet. Det år, der var håb for nogle, blev katastrofens år for an-dre. Nu må palæstinensere færdes som fremmede i eget land.

Når man rejser på Vestbredden, kan man derfor godt blive modløs: Er der da slet ingen spire og håb om fred nogen steder? Og jo, det er der, men nærmest på trods – og først og frem-

mest finder man spiren hos de helt almindelige mennesker: I Hebrons gamle markedskvarter finder man f.eks. en butik drevet af palæstinensi-ske kvinder fra en nærliggende flygt-ningelejr. Her sælger de fint broderede kjoler, tasker og tæpper, der viser det traditionelle palæstinensiske broderi fra sin fineste side. I Jeriko besøgte vi et kristent kvindecenter (YWCA), der havde fået oparbejdet en blom-strende forretning med salg af tra-ditionelle palæstinensiske fødevarer fra den palæstinensiske flygtninge-lejr nær ved. Både produktionen og salget blev drevet af palæstinensiske kvinder fra lejren, der på denne måde fik både uddannelse og et ståsted i tilværelsen. I Østjerusalem mødte vi repræsentanter for organisationen »Combatants for Peace«, en organi-sation, der tæller både israelere og palæstinensere, som sammen forsø-ger at skabe en forståelse for, at det er nødvendigt at finde frem til en fæl-les løsning for det land, begge parter ser som deres hjemland.

Det er nødvendigt at fastholde hå-bet om, at freden og sameksisten-sen vil være mulig engang, også i Palæstina. Men der skal viden, to-lerance og vilje til retfærdighed og forsoning til. Måske Mamrelund og Hebron som en »vennens by« da virkelig kan leve op til navnet?

12

Af Thomas Brinkmann

En vandretur – eller kald det også bare en gåtur – på pilgrimsruten (caminoen) i det nordlige Spanien er godt for både krop og sjæl.

Hvorfor går du? Er du alene? Er du i en overgangsfase i livet? Er du religi-øs? De spørgsmål møder uundgåe-ligt een, når man går på »caminoen« – vejen til Santiago de Compostela i det nordlige Spanien. Hver vandrer, sine grunde – men på ruten er alle en del af et fællesskab. Man har et mål: At komme ud på caminoen. »Vejen er målet«, hedder det i flere guidebøger. Man står tidligt op (bliver pænt bedt om det) på herbergerne, som ligger spredt ud med gavmild hånd på ru-ten. Pakke sin sovepose i rygsæk-ken, komme i tøjet, få de gode vand-restøvler på og af sted. Første stop en kop kaffe og lidt brød, nyde solop-gangen, og så er man for alvor klar til dagens vandring gennem vinmarker, småbyer, langs befærdede veje, ad afsidesliggende stier, på bjerget. Man skal ikke på arbejde, ikke nå noget bestemt. Man skal ud på ruten. Man er i bevægelse. Er pilgrimsvandring så kun noget for rastløse sjæle? Det lader ikke til at være tilfældet. Der kan være trængsel på caminoen – men

Pilgrimikke travlhed. Øjnene flakker ikke. Er det ikke bare noget pjat, sådan bare at gå, uden at gøre sig nyttig, uden mål og med? Tror man, at man opnår noget? Ikke nødvendigvis. Jesus gik da også. Det var en del af hans virke.

Det er dejligt befriende at vandre – eller gå. Kun rygsækken som ene-ste ejendel. Hvad skal man egentlig med mere. Caminoen har sin egen dagsorden – ingen. Sin egen virke-lighed, egen fortælling. Dog også flygtigt. Har man først forladt cami-noen, er man ikke længere en del af det usynlige fællesskab. Lidt som man oplever det efter sidste skole-dag. Man gik i den klasse. På den skole. Nu gør man det ikke mere.

13

Under den muslimske (maurernes) erobring af store dele af Spanien, lå kun den nordlige del fri. Her opstod pilgrimsruten til Santiago de Com-postela i 813, efter en eneboer var blevet ledt til apostlen Jakobs grav af en stjerne. Jakob havde missione-ret i Spanien, men var blevet henret-tet i Jerusalem i år 44. Men hans lig blev ført tilbage til Spanien af engle. Et passende og styrkende symbol for de kristne hære, der forsøgte at generobre området fra maurerne. Pilgrimsruten blev da også en yder-ligere understregning af denne be-vægelse. Måske også en nødvendig erstatning for pilgrimsvejen til Jeru-salem, der var blevet vanskeliggjort efter muslimernes erobring omkring år 700. Det tredje store pilgrimsmål, Rom, var dog stadigt tilgængeligt – bortset fra tidens almindelige farer som overfald og uvejsomt terræn.

Så er dagens første 5-10 km tilba-gelagt. Flere medvandrere har kryd-set ens spor. Nogle har man kun vekslet et par ord med, andre i lidt længere samtale – måske endda slå et følge med.Ham, den midaldrende japaner. Han byggede veje og broer over hele verden – også i Danmark. Den æl-dre kvindelige amerikaner, som ger-ne vil se lidt (noget) yngre ud – men også går i et hæsblæsende tempo

med sine stave. Enten må man selv sætte farten op – eller ned og lade hende passere for at få fred for de taktfast og hårdt isatte vandrestave. Østrigeren, der er midt i livet, og lige har sagt sit job op. Der lidt længere fremme går flere vandrere. Rygsæk, måske en hat. Ale ne eller i små grupper. Ham fra i går – med hunden. Ham med æslet. Kan folk da ikke bære deres ting selv.

Det er blevet in at gå – men hvor-for standse der, som historikeren Henrik Jensen skriver. Hvorfor ikke bare gå – i stå. Drop al den higen og søgen. Bare stå, som han siger, uden at tjekke mobilen. Så hører man lydene omkring sig. Ville ver-den ikke blive et bedre sted, hvis flere begyndte at stå? I Henrik Jen-sens provokerende udsagn, er der selvfølgelig noget rigtigt. Men man har nu også god tid til bare at stå eller sidde på caminoen – helt stille og nyde udsigten, stilheden, kigge op i skyerne.Den franske filosof Fredéric Gros mener, at det er en frigørelse af ån-den at vandre. Man kan finde sig selv, eller glemme sig selv. Men van dring må ikke blive en metode til at opnå noget, siger Gros, der ha-der sportsvandrere med deres slut-tider og mellemtider. Vandringens visdom ligger i langsomheden.

14

Så er det ved at være frokosttid. Man bliver naturligt sulten af at gå i den fri-ske luft. Dér ligger et hyggeligt sted – i baglokalet sidder de lokale og er alle-rede godt i gang med de tre retter, vin til, selvfølgelig. Spanierne bruger god tid på måltiderne. Menukortet kun på spansk – og det er ikke lige til at for-stå det hele, så bestiller lidt på lykke og fromme. Så kommer hovedretten. En skål suppe? Smager egentlig ud-

mærket – men hvad er de dér gum-miagtige stykker, der knaser lidt, når man tygger på dem. Nå, det gælder om at spise op, så man har energi til eftermiddagens vandring. Ud på ru-ten igen. Møder andre vandrere, der spiste samme sted. Det var grise-ører… desserten var god.

Fortsættes i næste nummer af Sognet…

15

Af Jørgen Sørensen – juli 2015

Da jeg læste om »Skeletterne i Nr. Søby kirkes krypt« i SOGNET nr. 3, 2015, fik jeg lyst til at fortælle, hvad jeg husker fra min tid som graver – om dem og andre forhold i kirken.Jeg begyndte som graver den 1. ok-tober 1967, og senere på måneden blev det et voldsomt blæsevejr, som forårsagede, at et træ væltede i Præ-stegårdshaven, og et andet var til fa-re for kirketårnet, så det blev fældet.

Jeg tog over efter Niels Pedersen, Tagehus, som fortalte, at der i 1966 blev indlagt centralvarme i kirken, og i den anledning blev gulvene brudt op – også midtergangen. Med hensyn til krypten fik Niels besked på at tømme den. Kisterne var nedbrudt, og skelet-dele lå spredt; der var en barnekiste, som var så forholdsvis velbevaret, at den fik lov at blive. Kisteresterne blev samlet og kørt ud og deponeret på skråningen ved det nuværende La-pidarie. I de efterfølgende år blev de dækket af kirkegårdsaffald.

Ved restaureringen i 1978-80 blev der sat en ny åbning med tremmer i soklen ved gavlen, så der nu kunne komme luft til krypten. Der var en luge, og jeg skulle være opmærk-

som på vejret – åbne og lukke efter behov. Efterhånden tørrede det ud i krypten, så der kunne opbevares ting.

I forbindelse med tømning af kryp-ten fandt Poul Larsen et stykke stof, som viste sig at være en lighue – ret sjælden. Den menes at være fra 1600-tallet, og den blev restaureret på Nationalmuseet i Brede. Den er nu udstillet i en montre i kirken.

Knogleresterne blev samlet i 2 nye kasser. Den gamle barnekiste var for skrøbelig.

Med indlæggelse af centralvarme blev der behov for et fyrrum, og det blev tilbygget kapellet. Samtidig blev der indrettet 2 toiletter.

Af andre ting husker jeg, at redskabs-skuret var under trappen til tårnet; ligesom der længere mod nord var et skur med halvtag, hvor trillebør, brædder (bl.a. de gamle kistebræd-der) o.l. blev opbevaret.

Krypten i kirken

16

Af Lisbeth Bertelsen

Foredrag og Koncerter: Torsdag d. 24. september kl. 19:00 kommer sogne- og orlogspræst Mar-tin Corfix til Heden kirke for at holde foredrag. Martin Corfix har desuden haft en stilling som solotrompetist i Fynske Livregiments Musikkorps, og foredraget vil blive krydret med små musikalske lækkerier. I 2014 var Martin Corfix i en kortere periode orlogspræst udstationeret i Middel-havet på kommandoskibet Esbern Snare. – Der er gratis adgang til fore-draget, og alle er velkomne.

Tirsdag d. 29. september kl.19:30 kan vi glæde os til en koncert i Nr. Søby kirke i Carl Nielsen-årets tegn, idet pianisten Jesper René vil spil-le Carl Nielsens orgelpræludier for os. Carl Nielsens orgelpræludier er skrevet til gudstjenestebrug, men er af vidt forskellig karakter og præget af den folkelige tone, som er typisk for meget af Carl Nielsens musik. Jesper René stammer fra Midtfyn. – Der er gratis adgang, og alle er vel-komne.

Torsdag d. 19. november kl. 19:30 vil tidligere solo-basunist i DR’s

symfoniorkester Carsten Svanberg give koncert i Nr. Søby kirke. Car-sten Svanberg er desuden udnævnt til professor af universitetet i Graz i Østrig. Der er ingen tvivl om, at vi kan glæde os til en fin musikalsk oplevelse. – Der er gratis adgang, og alle er velkomne.

Torsdag d. 3. december kl. 19:30 er der igen koncert i Nr. Søby kirke; denne gang med Lise Nees, som kommer for at hjælpe os med at synge julen ind. Lise Nees er uddan-net klassisk sanger fra Det Fynske Musikkonservatorium og har siden videreuddannet sig inden for musi-calgenren. Lise Nees er en erfaren performer og har som sanglærer også undervist på Det Danske Mu-sicalakademi i flere år. Ved hendes hjælp får vi en fin start på julemåne-den. – Der er gratis adgang, og alle er velkomne.

Film:Vi vil atter prøve at afholde et par filmaftener her i efteråret. Vi viser filmen i konfirmandstuen i Nr. Søby og indbyder dernæst til en uformel snak om den bagefter over en lille forfriskning, som menighedsrådet

Vi kan glæde os til flere arrangementer i Nr. Søby-Heden Sogn her i efteråret 2015

17

er vært for. Alle er velkomne; der er gratis adgang, og tilmelding er ikke nødvendig.

Torsdag d. 1. oktober kl. 19:00 vi-ses »Den Enfoldige Morder« af sven-skeren Hans Alfredson. Filmen hand-ler om Sven, som er lidt tungnem og enfoldig, og som derfor bliver kaldt idiot af andre. Efter sin mors død bli-ver han anbragt hos en rig godsejer, som udnytter ham groft. Sven flygter til en familie, som tager sig af ham, men godsejeren har bestemt sig for at knægte Sven og dukker op en dag for at kræve sin arbejdskraft tilbage. Filmen er af ældre dato, fra 1981, og er baseret på Hans Alfredsons ro-man »En Ond Man«. Den er en klas-siker inden for svensk film og udfor-drer vores opfattelse af livsmod og værdighed sat over for griskhed og selvtilstrækkelighed. Stellan Skars-

gård fik sit gennembrud i filmen som den enfoldige Sven.

Torsdag d. 5. november kl. 19:00 vi-ses en nyere film, filmen »Ida« af Pa-wel Pawlikowski. Filmen er fra 2013 og har vundet flere priser. Filmen foregår i Polen i de tidlige 1960’ere. Den forældreløse Anna er vokset op i et kloster. Nu er hun 18 år og klar til at aflægge sit nonneløfte, men først bli-ver hun bedt af priorinden om at op-søge sin sidste nulevende slægtning, moster Wanda. Dette møde ændrer alt. Filmen er poetisk og eksperimen-terende i sit filmiske udtryk. Den har flere temaer, handler på et niveau om forholdet mellem katolikker og jøder under 2. verdenskrig, men viser på et mere alment niveau noget om at søge – og måske finde – sin sande identitet.

18

Torsdag den 17. september kl. 13: Vores lille udflugt går i år til Faaborg. Her skal vi se Minibyen, hvor en guide vil vise rundt. Efter besøget der, kører vi til Jensens Fiskerestaurant, hvor vi skal nyde kaffen med kringle. Herefter køres til Pipstorn Skov, som er et historisk sted med en masse fortidsminder. På hjemturen kører vi ad små hyggelige veje til Heden.

Pris for entre til Minibyen og kaffe med kringle er kun 50 kr. pr. medlem. Vi mødes ved Heden forsamlingshus, fylder bilerne op og betaler chauf-føren lidt til benzinen.

Tilmelding til bestyrelsen senest 10. september.

Alle øvrige møder holdes i Heden Forsamlingshus kl. 14.30. Ret til ændringer forbeholdes!Entre inkl. kaffe til alle arrangementer: 30 kr. Ikke medlemmer: 50 kr.

Torsdag den 1. oktober: Ulla og Ejvind fra Røjle Skov kommer og fortæl-ler om en spændende tur til Amerika. Foredraget er ledsaget af lysbilleder.Torsdag den 15. oktober: Foredrag med Birthe Appel fra Nr. Sundby. Bir-the vil fortælle om sin tid som Karolinepige og som personlig hjælper for operasanger Laurits Melchior.

Heden HyggeklubEfterårsprogram 2015

Til eftertanke:Af Carsten Burmeister

– Fader vor indeholder 66 ord.– De ti bud fylder 297 ord.– Den amerikanske frihedserklæring er på 302 ord.– Den engelske version af EU’s direktiv for import af andeæg fylder

26.911ord!!

19

Torsdag den 29. oktober: Her skal vi have en omgang »Hvornår var det nu, det var?« Vi skal gætte årstal på forskellige begivenheder. Måske hører vi Øv-hornet!

Torsdag den 12. november: Gunnar Jensen, Strib. »Jylland mellem tven-de have«. En rejseberetning om en cykeltur om Jyllands ydergrænse. Fore-draget bliver serveret med smil og glimt i øjet og er ledsaget af en række smukke fotos.

Torsdag den 26. november: Vi får igen besøg af festlige Hans Rytter og Arne Ploug. De vil i ord og toner causere over temaet: »Folkets musik – hvad blev der af den?«

Torsdag den 10. december: Julemøde. Vi skal hygge os med gløgg, æb-leskiver og kaffe. Der vil også være lidt underholdning og sang.

Venlig hilsen

Bestyrelsen:Formand: Helmuth Jensen tlf. 65 90 15 73Kasserer: Ellen Pedersen tlf. 29 60 22 21Lili Rasmussen tlf. 65 90 18 43 Arne Riber Rasmussen tlf. 62 66 13 28Inger Nielsen tlf. 62 66 15 43

Torsdag den 3. september kl. 9.30: Nisseværksted starter.Mandag den 7. september kl.14.00: Cafe med Højby spillemændene.Fredag den 9. oktober kl.14.00: Cafe med Dagslys.Lørdag den 28. november: Julestue.

Venlig hilsenMona

Humlehavens vennerEfteråret 2015

Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslevwww.nrsoeby-heden.dk

Ret til ændringer forbeholdes!Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i graverhusets postkasse eller på mail til cbu@c.dk senest den 05.11.2015.

MA

RK

& S

TOR

M G

RA

FIS

K ·

62 6

2 22

77

GudstjenestelisteTidspunkt: Nr. Søby kirke Heden kirke30.08 09.00 10.0006.09 10.00 09.0013.09 10.00 Høstgudstjeneste Ingen Munkekoret medvirker, Kirkekaffe 20.09 Ingen 10.00 Høstgudstjeneste Kirkekaffe 27.09 09.00 10.00 04.10 10.00 Kirkekaffe 09.0011.10 09.00 10.00 18.10 Ingen 11.15 25.10 09.00 10.00 Kirkekaffe01.11 Ingen 11.1508.11 11.15 Ingen15.11 10.00 Kirkekaffe 09.00 22.11 09.00 10.00 Kirkekaffe29.11 14.00 Ingen Adventsgudstjeneste – Munkekoret (som herrekor) Gløgg, æbleskiver og kaffe i konfirmandstuen 06.12 Ingen 14.00 Adventsgudstjeneste Kaffebord i forsamlingshuset13.12 11.15 Ingen