NR. 4 - 2016 · aau-speciale har vakt opmÆrksomhed i grØnland 8 quadro helix er vigtig i arktis...

NR. 4 - 2016

A A U - S P E C I A L E H A R V A K T

O P M Æ R K S O M H E D I G R Ø N L A N D

F R A K A N D I D A T S P E C I A L E

T I L B Ø R S N O T E R I N G

TEMAARKTIS

OM AAU MATCHMAKING

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,

som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som

til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-

ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-

tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter

- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at

nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og

en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes

svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig

i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,

som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de

rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på

hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit

lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til op-

gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi

har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de

fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere

eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde

med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne

på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

lokale A-1. sal vest

Tlf. 9940 7376

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

GOD INNOVATION KRÆVER TALENT OG FLERE FAGLIGHEDER 4

AAU SATSER STORT PÅ ARKTIS MED NY PLATFORM6

AAU-SPECIALE HAR VAKT OPMÆRKSOMHED I GRØNLAND8

QUADRO HELIX ER VIGTIG I ARKTIS 10

FOKUS PÅ EN UDDANNELSE: OFFENTLIG INNOVATION OG DIGITALISERING 12

12

K O M M E D D I N H I S T O R I E

I N D H O L D

MAN KAN BRUGE IT I UNDERVISNINGEN LANGT BEDRE 14

DIGITALISERING KAN MINDSKE PRESSET PÅ VELFÆRDSSTATEN15

AAU CASE COMPETITION16

AAU-STUDERENDE I UTRADITIONELT PARLØB MED KUNSTNERE18

KORTLÆGNING AF KOMMUNIKATIONSVEJE20

FRA KANDIDATSPECIALE TIL BØRSNOTERING22

SPECIALEVIDEO ER BLEVET ET VIRALT HIT24

VINDMØLLEPARKEN INGEN KAN SE MEN MANGE KAN BRUGE26

GLÆDELIG JUL28

22

6Her i december offentliggjorde The National Snow and Ice Data Center (NSIDC)

nye tal for havisens udbredelse i Arktis. Og aldrig har der været mindre havis

i en november måned. Det er der da ikke noget nyt i, fristes man til at sige.

Men konsekvenserne af, at rekorderne for klimaet omkring arktis bliver slå-

et igen og igen er alvorlige for livet i Grønland og i det nordlige Sibirien. Isen,

sneen, landskabet, dyr og menneskers liv er under forandring.

Mindre og mindre is på Arktis og dermed nemmere og nemmere tilgæn-

gelighed ændrer også områdets sikkerheds- og geopolitiske betydning i en

global verden. Med Grønland midt i det hele er der store interesser på spil

for Danmark.

Derfor er det naturligt, at der stor forskningsmæssig bevågenhed om Arktis.

Også på AAU, hvor vi har sat gang i en ny strategisk satsning, nemlig AAU

Arctic. Det er en forskningsplatform på tværs af fakulteter, som koordinerer

forskning inden for det Arktiske område.

Der er en stigende erkendelse af behovet for at tage udgangspunkt i det le-

vede liv i Arktis, for at sikre at forskning bliver virkelighedsnær og til gavn

for de arktiske befolkninger.

Det er et særkende for AAU, at vi samarbejder med verden omkring os, og

det er derfor, AAU er i en førende position inden for forskning, der tager

udgangspunkt i mennesker, erhvervsudvikling og vidensamarbejde i Arktis

Det er vigtigt, at vi leverer forskning i verdensklasse,

men det er mindst lige så vigtigt, at den viden, der

bliver produceret, bliver formidlet til dem, der

kan bruge den. Samarbejde med og for-

midling til aktører i Arktis er derfor helt

essentielt for AAU Artic.

God læselyst.

PER MICHAEL JOHANSEN, REKTOR

A R K T I S E R V I G T I G F O R A A U

Har du en god samarbejdshistorie, et net-

værksarrangement eller noget helt tredie,

som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer

sig til Aalborg Universitets samspil med virk-

somheder og institutioner eller knytter sig til

et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant

for AAU Matchmaker, er du velkommen til at

kontakte os.

Mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er

den 2. februar 2017.

Redaktør

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Layout & Grafik

designwerke / [email protected]

Faste journalister

Carsten Nielsen / [email protected]

Lone Bechmann / [email protected]

Susanne H. Knudsen / [email protected]

Julie Fjeldgaard / [email protected]

Sanne Holm Nielsen / [email protected]

Fotos

Colourbox.com

Sandra Burri Gram-Hansen

Verena Huppert, Artic Consensus

Marit Hommedal

Nikolaj Schüsler

Abonnementskontakt

[email protected]

TEMA: ARKTIS 3 AAU MATCHMAKER

G O D I N N O VAT I O N K R Æ V E R T A L E N T O G F L E R E F A G L I G H E D E R

A F A N E T T E M A R C H E R

AALBORG UNIVERSITETS NYE INNOVATIONSDIREKTØR, SØREN DAMGAARD, VIL SÆTTE MÅL FOR ARBEJDET MED INNOVATION OG UDVIKLING. FRA FLERE LEDERJOB HOS IBM OG SAM-

MENLAGT 30 ÅRS ARBEJDE I IT-INDUSTRIEN HAR HAN INDGÅENDE KENDSKAB TIL, HVORDAN SAMARBEJDET MELLEM UNIVERSITETER OG ERHVERVSLIV FOREGÅR.

Talent er det brændsel, som driver maskineriet og giver udvikling og in-

novation. Når talentet er til stede, har man gode chancer for at nå sine

resultater – uanset hvilke udfordringer, man ellers står over for. Man

kan ikke ødelægge talent, men det er ikke nok bare at sidde og vente på,

at talentet dukker op. Derfor skal opdagelsen af talent sættes på formel

og systematiseres.

Og når vi har fundet talentet, skal vi sætte det i gang og målrettet ka-

nalisere det derhen, hvor der er brug for det. Processen skal ske i tæt

samarbejde med virksomheder og organisationer, som ønsker at indgå

i et udbytterigt og udviklende samarbejde med universitetet. For helt

centralt for arbejdet med innovation er, at det hele tiden foregår med

fokus på entreprenørskab og iværksætteri.

Det er bl.a. med den grundholdning, at nuværende afdelingsdirektør

hos it-giganten IBM Søren Damgaard efter nytår vil gå til opgaven som

Aalborg Universitets nye innovationsdirektør.

Blandt de erfaringer, han bringer med sig ind i jobbet, er, at det ikke er

nok at fokusere på talent inden for ingeniør- og naturvidenskab, når det

handler om innovation og udvikling.

- Det største udbytte får vi, når vi sætter forskellige baggrunde sammen

og doserer dem rigtigt i forhold til hinanden. Ingeniør- og naturviden-

skabsfolkene kan rigtig meget, men vi når betydeligt længere, hvis vi

laver teams med flere fagligheder og medtager folk med f.eks. en hu-

manistisk eller samfundsvidenskabelig tilgang. I innovationssammen-

hæng har jeg selv arbejdet sammen med mange forskellige fagligheder

fra så forskellige baggrunde som teologi, filosofi og lægevidenskab,

siger Søren Damgaard.

KENDER FALDGRUBERNE

Tanken om at arbejde med innovation og udvikling i et større samfunds-

mæssigt perspektiv, gjorde stillingen som innovationsdirektør på AAU

attraktiv for Søren Damgaard.

- Jeg har arbejdet med innovation i den private sektor i 30 år, og det

kunne jeg godt være fortsat med. Men jeg begyndte at reflektere og

stille mig selv spørgsmålet: Hvor kan jeg virkelig gøre en indsats? Jeg

har jo mange års erfaring og en særlig indsigt i, hvordan samarbejdet

mellem universiteterne og erhvervslivet fungerer. Jeg kender f.eks. de

faldgruber og fejl, der ofte opstår. Og så tænkte jeg, at det måske var

på tide at tage lidt af sin egen medicin og gøre nytte fra den anden side,

siger Søren Damgaard.

Han vurderer, at AAU er meget langt fremme på innovationsområdet

– særligt blandt universiteter med flere fakulteter. Og den position har

han tænkt sig at underbygge og styrke i samarbejde med gode kolleger

på universitetet.

- Innovation skal gennemsyre alt, hvad vi gør, og den måde, vi tænker

på. Vi skal opnå resultater sammen gennem hårdt og fokuseret arbejde.

Vi skal være førende, og vi skal ikke måle os på en dansk målestok, men

på en international. Vi skal også være stolte sammen og vide, at vi kan

være med blandt de førende. Samtidig vil en god portion ydmyghed og

plads til at lave fejl, som vi kan lære af, hjælpe os til hele tiden at udvikle

os, siger Søren Damgaard.

METRIKKER FOR INDSATSENHelt konkret vil han arbejde med at sætte mål for innovationsarbej-

det og definere metrikker for, hvordan indsatsen kan vurderes. Og med

udgangspunkt i universitetets dygtige forskere og studerende vil han

arbejde på at sikre, at AAU er en interessant samarbejdspartner for

virksomheder og organisationer lokalt, nationalt og internationalt.

Det betyder ikke, at han kun ser de store verdensomvæltende nyskabel-

ser som interessante.

- Innovation er kontekstafhængig, og menneskets fokus er jo det nære. Det

grundlæggende er, at vi skaber et miljø, hvor vi kan nurse de ting, som er

interessante nu. Og det ændrer sig konstant. Innovation er en dynamisk

størrelse. Men det er et universitet heldigvis også, siger Søren Damgaard.

FAKTA

CV Søren Damgaard

2008 – 2016 Global Delivery Executive,

IBM Global Technology Services

2004 – 2007 Project Executive, IBM Global Services

1999– 2004 Business Operations Manager, Paris, IBM EMEA

1997 – 1998 Afdelingsleder, IBM Software Manufacturing

1994 – 1996 Global Business Manager, Bruxelles , IBM EMEA

1992 – 1994 Uddannelseschef for IBM Danmark

1984 – 1991 Salgskonsulent, Marketing Manager og

afdelingsleder, IBM Sales & Marketing

1983 Helsefysiker, Sundhedsstyrelsen

1978 – 1982 Forsker (fysiker), CERN og Aarhus Universitet

TEMA: ARKTIS 54TEMA: ARKTIS AAU MATCHMAKER AAU MATCHMAKER

AAU SATSER STORT P Å A R K T I S M E D N Y P L A T F O R M

AF CARSTEN NIELSEN

SAMTLIGE AALBORG UNIVERSITETS FAKULTETER ER MED I FORSKNINGSPLATFORMEN ”AAU ARCTIC”, SOM BLEV INDVIET I EFTERÅRET. DET NYE STRATEGISKE INITIATIV

FINDES IKKE TILSVARENDE ANDRE STEDER I VERDEN.

Særkendet for Aalborg Universitets forskning i Arktis er netop, at den

går på tværs.

- Det er noget, vi er specielt gode til i Aalborg, forklarer lederen af AAU

Arctic, lektor Anne Merrild Hansen, og henviser til partnerskaber med

eksempelvis Grønlandshavnen på Aalborg Havn, Arctic Business Net-

work og Arctic Consensus.

- AAU Arctic kan dét, som fremtidens polarforskning skal kunne, nem-

lig arbejde på tværs af faggrupper, samarbejde med erhvervslivet og

private og offentlige institutioner og tage udgangspunkt i den arktiske

virkelighed. For at gøre det skal vi koble vores kompetencer på nye og

relevante måder i forhold til de udfordringer og muligheder, der er i

Arktis, og det er netop det, vi vil opnå med etableringen af AAU Arctic,

siger Anne Merrild Hansen.

ARKTIS ER POPULÆRT

Satsningen kommer på et tidspunkt, hvor forskning i Arktis generelt er

populært både i Rigsfællesskabet Danmark, i den arktiske region og i

resten af verden. Det vrimler med arktiske konferencer og workshops

selv i lande som Kina og Indien, og mange universiteter i og uden for

Arktis promoverer sig med arktiske centre. Også i Danmark kan vi noget

med Arktis. Eksempelvis har Aarhus et Arktisk Center, og Københavns

Universitet har Greenland Perspective. Som Anne Merrild Hansen kon-

staterer, kunne man derfor godt forledes til at tro, at Aalborg Universitet

bare er i gang med at springe med på en trend.

- Men sådan er det faktisk ikke. Sagen er den, at vi i Aalborg i rigtig

mange år har bedrevet forskning i, for og om Arktis og i særdeleshed

Grønland. Det har vi gjort i tæt samarbejde med grønlandske aktører og

aktører fra andre arktiske lande som Norge, Sverige, Finland, Rusland,

Canada og USA (Alaska). Med åbningen af AAU Arctic har vi koordineret,

hvad vi gør, og hvad vi i forvejen kan i forhold til forskning i Arktis, siger

Anne Merrild Hansen.

TALRIGE EKSEMPLER

De eksisterende aktiviteter dokumenterer, at AAU allerede er stærk i

arktisk forskning.

Eksempelvis pågår der projekter inden for sundhedsfremme i Arktis

om kost-inflammation-forureningsstoffer, kost-jod-stofskifte, osteopo-

rose og knoglesundhed.

Inden for det teknisk-naturvidenskabelige felt forskes blandt andet i

klimaforandringer og deres påvirkninger på det biologiske miljø, ark-

tisk byggetradition og satellitovervågning. AAU er partner i projekter

for Arktisk Råd (et internationalt samarbejdsorgan bestående af de lan-

de, hvis territorier grænser op til Arktis), som eksempelvis Adaptation

Actions for a Changing Arctic, og forsker og rådgiver om forvaltning og

implementering af stor-skala industrier som minedrift.

Inden for det humanistiske felt leder AAU projekter om turisme og føde-

varer, national identitetspolitik og udfører kritiske analyser af råstofde-

batten og bæredygtighedsdiskussioner i grønlandsk politik.

På det samfundsvidenskabelige område kører projekter om erhvervs-

fremme, forvaltning og kapacitetsopbygning.

FAKTA

Formålet med AAU Arctic er:

• at styrke og øge forskning i arktiske forhold ved Aalborg

Universitet.

• at øge samarbejdet med andre danske og udenlandske forsk-

ningsinstitutioner, myndigheder og praktikere om at styrke og

øge forskning i arktiske forhold nationalt og internationalt.

AAU Arctic er særligt interesseret i problemorienteret og inter-

disciplinær forskning med fokus på mennesker og organisationer,

der lever og opererer i Arktis.

På sigt vil der også være fokus på at styrke undervisningen i arkti-

ske forhold på AAU og bringe Arktis mere målrettet og koordineret

ind i undervisningen.

Læs mere om AAU Arctic på hjemmesiden www.arctic.aau.dk.

TEMAARKTIS

TEMA: ARKTIS 7 AAU MATCHMAKER6TEMA: ARKTIS AAU MATCHMAKER

På Grønland er der rift om højtuddannede medarbejdere. Det betyder, at de unge blandt andet headhuntes direkte efter endt bachelor- eksamen på universitetet. Alligevel er der mange ubesatte stillinger i både offentlige og private virksomheder, for det er svært at til-trække og ikke mindst fastholde akademikerne. I Grønland har der derfor været stor interesse for et speciale med titlen ”Brain Drain in the Arctic: The Retention of Local High-Skilled Labour in Nuuk, Greenland”, som Verena Huppert fra uddannelsen i Arctic Studies har udarbejdet i samarbejde med organisationen Arctic Consensus, som er finansieret af Aalborg Kommune, Region Nordjylland, Aal-borg Havn og Aalborg Universitet.

- I mit speciale har jeg sammenlignet situationen i Nuuk med Char-lottetown på Prince Edward Island i Canada. Det er ganske vist ikke en arktisk by, men de to byer deler mange udfordringer i forhold til, at unge rejser væk for at uddanne sig og aldrig vender tilbage, eller at de unge uddanner sig i byen, men efterfølgende rejser væk for at finde et arbejde. Det er dog ikke en problematik, der begrænser sig

til Arktis, og jeg kunne godt have valgt at sammenligne Nuuk med en dansk by, men jeg kommer fra Tyskland og synes, at der er en tendens til altid at sammenligne Grønland og Danmark, og jeg ville derfor gribe undersøgelsen anderledes an, smiler Verena Huppert, som undervejs i specialeforløbet opholdt sig i længere tid i både Nuuk og Charlottetown for at indsamle data.

SOMMERJOB SKABER NETVÆRK

I den forbindelse har hun dannet sig et tydeligt billede af, hvorfor lokale akademikere vælger Grønland fra. Det handler om, at der er for få karrieremuligheder, ligesom en række strukturelle proble-mer i Nuuk, som bl.a. boligmangel, mangel på børnepasningsmu-ligheder og udfordringer med arbejdsmiljøet bl.a. i form af stort arbejdspres og for tung en ansvarsbyrde spiller en vigtig rolle. Men Verena Huppert fremlægger i sit speciale også initiativer, der på sigt kan hjælpe til at løse udfordringerne.

AAU-SPECIALE HAR VAKT OPMÆRKSOMHED I GRØNLAND

AF SUSANNE H. KNUDSEN

HVORDAN FASTHOLDER GRØNLANDSKE VIRKSOMHEDER AKADEMISK ARBEJDSKRAFT?DET SPØRGSMÅL ER UDGANGSPUNKTET FOR ET NYT SPECIALE, SOM EN STUDERENDE

FRA ARCTIC STUDIES STÅR BAG.

- I Charlottetown har man etableret et helt departement under kom-munen, der arbejder med rekruttering og fastholdelse af arbejds-kraft. Det kunne man måske lære af i Grønland. Men jeg synes, at det er et godt initiativ, at man i Nuuk tilbyder studerende at få som-merjob i enten en offentlig eller en privat virksomhed. I den for-bindelse får studerende, som bor i Danmark, flybilletten betalt og hjælp til at finde en bolig. På den måde får de studerende praktisk erfaring og et netværk i det grønlandske erhvervsliv, som kan få betydning, når de skal have job efterfølgende. Til gengæld tror jeg ikke, at et canadisk tiltag, hvor man får 1000 dollar, hvis man kan skaffe en ny kollega, vil gøre en forskel i Grønland. Det er nemlig ikke min oplevelse, at det handler om penge. Jeg tror derfor heller ikke, at en ny lov, som betyder, at selvstyret hjælper med tilbagebe-taling af studielån, hvis kandidater bosætter sig på Grønland efter endt studie, vil gøre den store forskel, selvom det godt kan betyde noget for den enkelte studerende, lyder hendes vurdering.

IKKE ALLE ER UDDANNELSESPARATE

I stedet fremgår det af det aktuelle speciale, at Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, er en afgørende faktor, når det handler om at tiltrække og fastholde akademisk arbejdskraft i Nuuk.

- Det har stor betydning, at universitetet har fået fokus på, hvad er-hvervslivet efterspørger. Man etablerer nu en bacheloruddannelse i naturvidenskab, hvilket giver god mening, for Naturinstituttet lig-ger lige ved siden af universitetet og har svært ved at tiltrække og fastholde medarbejdere. Derudover er uddannelsen i erhvervs-økonomi, som blev oprettet i 2015, blevet til en succes, forklarer Verena Huppert og fortsætter:

- Men man bliver også nødt til at se på, at der er en social side, som betyder, at ikke alle er uddannelsesparate. Det kan være svært at

starte på universitetet. Det er derfor positivt, at Center for National Vejledning har ansat psykologer til at tale med de unge, og univer-sitetet har ansat mentorer og studievejledere, der kan hjælpe de unge undervejs i studieforløbet.

ARRANGEMENT MÅTTE LIVESTREAMES

At Verena Huppert på denne måde rammer ind i en aktuel debat i Grønland, er der ingen tvivl om. Et arrangement om hendes specia-le, som blev afholdt i Det Arktiske Hus i Aalborg, måtte livestreames til Grønland pga. en overvældende interesse. Hun har derfor fået blod på tanden i forhold til at fortsætte sin undersøgelse i en ph.d.-afhandling. Også denne gang i samarbejde med Arctic Consensus, hvor hun i dag arbejder som projektkoordinator.

- Arctic Consensus har støttet mig hele vejen. De har bl.a. sørget for at indgå aftaler med relevante samarbejdspartnere; Kommune-qarfik Sermersooq (hovedstadskommunen, red.) og hos Grønlands Erhverv. Her fik jeg også tildelt kontorpladser. Det gav mig kontakt til netværket i Nuuk, som jeg ellers ikke ville have fået.

TEMAARKTIS

TEMA: ARKTIS 98TEMA: ARKTIS AAU MATCHMAKER AAU MATCHMAKER8 AAU MATCHMAKER

FAKTA

Arctic Consensus er en organisation, der arbejder for at styrke

tværkulturelt samarbejde mellem forskellige aktører på tværs af

Arktis, Nordjylland og EU.

Organisationen er én af de fem arktiske aktører i Arctic House,

som er Danmarks arktiske videnshus.

Der er seks medarbejdere ansat i Arctic Consensus, som har kon-

tor på Vesterbro i Aalborg.

Læs mere på www.arctic-consensus.com.


QUADRO HELIX ER VIGTIG I ARKTIS

A F A N N E M E R R I L D

PÅ AALBORG UNIVERSITET ER DER BLEVET IVÆRKSAT EN NY STRATEGISK SATSNING.AAU ARCTIC ER EN TVÆRFAKULTÆR PLATFORM, SOM KOORDINERER FORSKNING

INDENFOR DET ARKTISKE OMRÅDE. MED AAU ARCTIC HAR VI INTRODUCERET EN NYMÅDE AT SAMARBEJDE PÅ UNIVERSITETET OG INDFØRER SAMTIDIG OGSÅ EN NY

MODEL FOR SAMARBEJDE MED PARTNERE UDENFOR UNIVERSITETET.

TVÆRFAGLIGHED

Arktis er et strategisk vigtigt område på mange planer. Danmark er en

Arktisk Nation, også selvom vi ikke altid tænker på os selv på den måde.

Vi er en central del af Norden, og vi er med i Arktisk Råd, hvor vi sidder

til bords med udenrigsministre fra Canada, USA, Rusland, Norge, Sverige,

Finland og Island og repræsentanter for oprindelige folk. Arktisk Råd er

således en stærk geopolitisk arena, hvor der er mulighed for at påvirke

en fælles indsats og dermed udviklingen i Norden.

Forskning i Arktis er højt på dagsordenen og ligger til grund for mange

af de indsatser, der iværksættes af Arktis Råd. I Danmark har vi bedre-

vet forskning i Arktiske forhold i mange år. Københavns Universitet og

Århus Universitet er særligt anerkendte, når det kommer til forskning i

biologiske forhold, mineraler, is og klima i Arktis. Men på Aalborg Univer-

sitet har vi også Arktisk forskning, og her kan vi noget helt særligt. Vi er

problemløsere, og vi er kendt for at tage udgangspunkt i udfordringer og

problemer, som de opleves af menneskelige aktører og løse dem på en

måde, så det bidrager til en bæredygtig udvikling til gavn for samfundet.

AAU Arctic bringer forskere sammen og bidrager med nye vinkler. Et ak-

tuelt projekt handler eksempelvis om, hvordan rejer reagerer på klima-

forandringer i de Grønlandske farvande og om rejens rolle som fødevare

for Grønlændere. Ved at koble viden om klima, biologi, sundhed, økonomi

og fødevareforsyning kan vi undersøge fordele og ulemper ved forskel-

lige forvaltningstilgange.

FIRKLØVER SAMARBEJDE

AAU Arctic er altså oprettet i erkendelse af, at interdisciplinær forskning

giver dybere forståelse, bedre analyser og bedre løsninger på længere

sigt, og det er her, vi kan bidrage med noget nyt og vigtigt inden for Ark-

tisk forskning. Men i AAU Arctic samarbejdet har vi også erkendt, at vores

forskning bliver bedst og gør størst gavn, når den tager udgangspunkt i

problemer formuleret i dialog med vores partnere, og når forskningen

baseres på undersøgelser lavet i samarbejde med vores partnere, og når

vi involverer partnere i fortolkningen af resultater og ikke mindst når vi

designer løsningsforslag.

• Vi arbejder sammen med civilsamfundet i de områder, hvor vi

udfører vores forskning

• Vi involverer aktører i projektdesign, dataproduktion og fortolk-

ning samt problemløsning

• Vi formidler vores viden til aktører, der kan blive berørt af vores

forskning

Mange kender til triple helix modellen, som promoverer samarbejde

imellem virksomheder, myndigheder og forskning for at sikre virkelig-

hedsnær forskning, der kan drive innovation og udvikling. I Arktis mere

end nogen andre steder, står det dog klart, at der er behov for en yder-

ligere dimension for at sikre, at udviklingen også bliver til gavn for sam-

fundet. For borgernes interesse og villighed til at tage del i udviklingen er

betinget af, at udviklingen ikke kompromitterer deres værdier og ønsker

for fremtiden.

For at fremme bæredygtig udvikling er det således nødvendigt at kunne

trække på viden og kompetencer i et firkløversamarbejde, hvor det of-

fentlige, private, civile, og akademiske miljø supplerer hinanden. Denne

tilgang kaldes quadro helix og lægger vægt på, at civilsamfundet er med

til at definere retningen for udviklingen og ikke mindst i kvalitetssikring

af løsninger.

Denne type samarbejde kommer imidlertid ikke af sig selv. Nogen skal

facilitere det og føre de gode ideer ud i livet og sikre et dynamisk samspil

imellem aktørerne. AAU Arctic er en forskningskoordinerende platform

og vores primære fokus er på at facilitere ideudvikling og projektformu-

lering og støtte Arktis forskere ved de forskellige fakulteter. Men vores

rolle er også at tænke synergier og netop sikre og støtte en quadro helix

tilgang i de forhåbentlig mange nye innovative projekter fremadrettet.

Du kan følge AAU Arctic på facebook eller se mere på vores hjemmeside:

aauarctic.aau.dk

SYNS-PUNKT

På uddannelsen Offentlig Innovation og Digitalisering får de studerende

et indgående kendskab til tre hovedområder: IT og digitalisering, innova-

tion og forandring samt organisation og ledelse. Det betyder, at de som

færdiguddannede er rustet til at identificere udfordringer i offentlige or-

ganisationer, udarbejde digitale løsninger samt implementere dem, så de

rent faktisk bliver brugt og skaber værdi.

- På hvert semester skriver de et semesterprojekt i samarbejde med of-

fentlige virksomheder. På 4. semester er der for eksempel fokus på IT

som pædagogisk værktøj, hvor nogle arbejdede med en folkeskole. Her

undersøgte de, hvordan teknologiske løsninger kan bruges til at under-

støtte læring, fortæller Laust Høgedahl, der underviser på Offentlig In-

novation og Digitalisering.

De studerendes evner til at sammensætte gode, meningsfyldte og vær-

diskabende digitale løsninger er der allerede stor efterspørgsel på. De

virksomheder, de studerende har samarbejdet med, har været særdeles

tilfredse med resultaterne, og flere potentielle samarbejdspartnere bli-

ver ved med at melde sig. Desuden har uddannelsens aftagerpanel, der

består af virksomheder og organisationer, kommet med input til uddan-

nelsens udformning.

- Sådan sikrer vi, at uddannelsen vedholder et højt niveau af relevans

for de aktuelle udfordringer, den offentlige sektor står overfor, fastslår

Laust Høgedahl.

Den nye trekløverregering har også et styrket fokus på digitalisering i

det offentlige og har udpeget en minister for offentligt innovation, hvilket

er endnu en indikator på, at der er et behov for kandidater med netop

disse kompetencer. Det første hold studerende færdiggør deres bachelor

i efteråret 2017.

FOKUS PÅ EN UDDANNELSE: OFFENTLIG INNOVATION

OG DIGITALISERINGA F J U L I E FJ E L D G A A R D

VELFÆRDSSTATEN ER UNDER PRES. DER STILLES HELE TIDEN KRAV OM ET HØJT TEKNOLOGISK NIVEAU, OG DIGITALISERING SYNES AT VÆRE VEJEN FREM. UDDANNELSEN OFFENTLIG INNOVATION OG DIGITALISERING PÅ AALBORG

UNIVERSITET UDDANNER KANDIDATER, DER KAN LØSE DISSE UDFORDRINGER MED TEKNISK SNILDE OG ET SKARPT BLIK FOR NYTÆNKNING OG IMPLEMENTERING

– SÅ STATEN UNDGÅR FEJLSLAGNE OG OMKOSTNINGSTUNGE IT-PROJEKTER.


CASE

12TEMA: ARKTIS AAU MATCHMAKER

- IT giver børn og unge den unikke mulighed for at arbejde med længe-

revarende projekter på tværs af fagene.

Det mener Anders Rahbek, der læser Offentlig Innovation og Digitali-

sering på 5. semester. Han fortæller om et eksempel, hvor børn i folke-

skolen skulle bygge en katapult ved hjælp af en 3D-printer. Her skulle

de trække på teknisk snilde, matematiske udregninger og fysikkens

love for at lykkes med projektet.

- IT og digitale værktøjer kan og bør bruges langt mere gennemtænkt

på de forskellige uddannelser. På 4. semester undersøgte vi, hvordan

de kommende folkeskolelærere undervises i IT og fandt ud af, at det i

langt højere grad afhænger af underviseren og ikke nødvendigvis ma-

terialet, fortæller Anders Rahbek.

Anders mener, at hans unikke miks af lederevner, innovation og IT-

kundskaber gør ham i stand til at foretage kvalificerede analyser af

reelle problemer i offentlige organisationer og derefter også udtænke,

skabe og implementere digitale løsninger – så børnene i børnehaver-

ne, de unge i folkeskolen og fremtidens skolelærere alle har den ny-

este viden om IT og er i stand til at bruge digitale værktøjer som f.eks.

iPads og 3D-printere.

- Generelt bør uddannelsesforløbene nytænkes, herunder skoledagens

opbygning, fastslår Anders Rahbek.

Anders har ved siden af uddannelsen undervist på Gl. Lindholm Skole

i innovation og har været en del af AAU on Demand, hvor studerende

overtager undervisningen på blandt andet handelsskoler og gym-

nasier. Her har han holdt flere oplæg om offentlig innovation og har

igennem hele sin uddannelse fået positiv feedback på både semester-

projekter og oplæg.

MAN KAN BRUGE IT I UNDERVISNINGEN LANGT BEDRE

AF JULIE FJELDGAARD

DA ANDERS RAHBEK ARBEJDEDE FULDTID I EN BØRNEHAVE, OPLEVEDE HAN, AT DE DYRT INDKØBTE IPADS TIL BØRNENE SLET IKKE BLEV BRUGT TIL DERES FULDE POTENTIALE.

DERFOR FALDT HAN FOR UDDANNELSEN OFFENTLIG INNOVATION OG DIGITALISERING PÅ AALBORG UNIVERSITET, HVOR MAN BLANDT ANDET ARBEJDER MED AT BRUGE

IT-VÆRKTØJER TIL AT UNDERSTØTTE LÆRING.

I løbet af sin uddannelse har Djaco Khabat Ahmad blandt andet samar-

bejdet med Danske Bank, Kommunernes Landsforening, Business Aal-

borg og konsulentfirmaet Rehfeld. Der er nemlig nok samarbejdspart-

nere at tage af på uddannelsen Offentlig Innovation og Digitalisering.

- De har alle sammen udtrykt, at de har fået meget ud af det. Det er jo

fordi, mine løsninger og projekter har givet deres organisation værdi

og har styrket deres proces og produkt, fortæller Djaco.

På 5. semester samarbejder han for eksempel med konsulentfirmaet

Rehfeld og Kommunernes Landsforening for at arbejde med kvalitets-

sikring af de data, kommunerne bruger til at sammenligne sig selv og

som skaber bedre beslutningstagning.

- Det er også sådanne projekter, jeg gerne vil arbejde med i fremtiden.

Det gør nemlig en reel forskel for borgeren, at kommunen har et IT-

system, der fungerer og gør dem i stand til at yde den bedst mulige

service, siger Djaco.

På 2. semester lavede Djaco i samarbejde med Danske Bank og Business

Aalborg en hjemmeside, der skal hjælpe iværksættere med at søge inve-

stering succesfuldt, da det kan være svært for iværksættere at gennem-

skue de mange krav og succeskriterier, banker og investorer har.

- Det er sundt at kombinere teorien med virkelighed. Samtidig får jeg

igennem den projektorienterede tilgang til undervisningen opbygget

et netværk, der er uvurderligt. Partnerne er tilfredse, fordi jeg i rea-

liteten udfører et stykke arbejde, der normalt skal to mennesker til,

vurderer Djaco.

DIGITALISERING K A N M I N D S K E P R E S S E T P Å V E L FÆ R D S S T A T E N

AF JULIE FJELDGAARD

IGENNEM HELE SIN UDDANNELSE HAR 5. SEMESTERSTUDERENDE DJACO KHABAT AHMAD IKKE OPLEVET ANDET END POSITIVE TILBAGEMELDINGER FRA SAMARBEJDSPARTNERE. DER ER NEMLIG ET REELT BEHOV FOR AT UDTÆNKE INNOVATIVE DIGITALE LØSNINGER,

BÅDE FOR AT HJÆLPE DE ENKELTE BORGERE MEN OGSÅ FOR AT MINDSKE PRESSET PÅ VELFÆRDSSTATEN.


CASECASE

CASE MED RELEVANS FOR AALBORG

En case competition er en konkurrence, hvor udvalgte studerende skal

løse en bestemt opgave for en virksomhed. Løsningerne præsenteres

for en jury, der er sammensat af profiler fra erhvervslivet, som også

kårer et vinderhold.

Dette års opgavestiller var rådgivningsvirksomheden COWI, der stil-

lede med en case om, hvordan man kan ombygge og udvikle området

omkring Sygehus Nord, en både realistisk og spændende case.

- Det er en rigtig god måde for de studerende at arbejde med det pro-

fessionelle på en lidt mere afslappet måde. Vi håber at kunne inspirere

yderligere til, at det nordjyske erhvervsliv og Aalborg Universitet kan

arbejde endnu tættere sammen, forklarer regionsdirektør Morten Hau-

gaard Jacobsen om baggrunden for at gå ind i projektet.

LØSNINGEN BLEV FUNDET UDEN FOR KOMFORTZONEN

Vinderne af AAU’s første Case Competition blev fire studerende fra Na-

noteknologi: Marie-Louise Knop Lund, Jannick Kjær Jørgensen, Mads-

Peter Verner Christiansen og Anders Søbye, som med to døgns intenst

arbejde imponerede dommerpanelet.

De fire meldte sig til konkurrencen, fordi de gerne vil udbrede kend-

skabet til, hvad studerende fra Nanoteknologi kan bidrage med. Det er

der efter deres mening ikke mange virksomheder, der ved. I gruppen

er de enige om, at casen var en stor udfordring:

- Da vi fik casen, var vi sikre på, at nu kunne vi lige så godt gå hjem. Vi

havde svært ved at se, hvordan vi kunne sætte vores præg på opgaven.

Vi blev presset ud af komfortzonen, og det var rigtig spændende. Hel-

digvis er vi gode til at arbejde sammen og fik lavet en god løsning. Vi

ville lave noget andet end studieboliger eller en cykelsti, vi ville inkor-

porere nanoteknologi og nanomaterialer. Det lykkedes heldigvis.

ILDSJÆLE BAG AAU CASE COMPETITION

Arrangørerne af konkurrencen er de to AAU-studerende Nicolai Bid-

strup Jørgensen og Kenneth Dam Jensen, som sammen med et hold

frivillige studerende sørgede for, at konkurrencen blev en succes.

Motivationen for at stable AAU Case Competition på benene var, at de

savnede en talentkonkurrence ligesom i Århus og København. De me-

ner, at case competitions er med til at give de studerende en idé om,

hvordan det er at arbejde i en virksomhed:

- Det er en mulighed for at få praktisk erfaring, altså et supplement til

sit studie. Det med at få lov til at møde en virksomhed og se, hvordan

de arbejder, kan jo vække interesse hos både studerende og virksom-

heden. Case competitions er en chance for at få lov til at arbejde med

en virkelighedsnær-case, forklarer Kenneth Dam Jensen, der læser IT-

ledelse på 9. semester.

Nikolaj Bidstrup Jørgensen, 7. semester-studerende på IT-ledelse, supplerer:

- Virksomhederne har en stor interesse i at få mange forskellige løs-

ningsforslag. Det værdsætter de. De fleste løsningsforslag kan bruges

konstruktivt på den ene eller anden måde.

AAU CASE COMPETITION

AF MARIA LYKKE MØLLER MOUSING

TALENTKONKURRENCER ER BLEVET POPULÆRE PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER DE SENESTE ÅR OG ER NU ER OGSÅ KOMMET TIL AALBORG UNIVERSITET. MED PBL-

MODELLEN I BAGLOMMEN VAR DE STUDERENDE KLAR TIL AT SAMARBEJDE UNDER TIDSPRES OG DYSTE OM FØRSTEPLADSEN I DEN ALLERFØRSTE AAU CASE COMPETITION,

DER BLEV AFHOLDT I SAMARBEJDE MED COWI DEN 24. NOVEMBER.

FAKTA

Læs mere om AAU Case Competition: www.aaucasecompetition.dk

FAKTA

Læs mere på www.aaucasecompetition.dk



Det lidt utraditionelle samarbejde opstod, efter de to kunstnere hen-

vendte sig til AAU Matchmaking med ønsket om at integrere et nyt ma-

teriale i deres kunstværker. Den bold greb to forskere og 12 studerende

på kemiuddannelsens 2. semester, og de har udviklet metoder til støb-

ning af svovl.

RESULTATER, DER PÅVIRKER

Gennem processen har de studerende fundet stor motivation ved, at deres

resultater har haft betydning for kunstnernes metoder i deres arbejde.

- Det har været sjovt og spændende at være med i et projekt, hvor no-

gen har haft brug for det, vi er nået frem til. Så da vi skulle vælge

emne, vægtede det tungt, at vi skulle arbejde sammen med nogen om

projektet, fortæller Luna Gade, der er en af de 12 studerende, der har

deltager i svovl-projektet.

Undervejs i projektet har de studerende været i dialog med kunsterne

flere gange. De har blandt andet holdt skypemøder, og da projektet var

afleveret, mødtes de studerende med kunstnerne for at præsentere de-

res resultater.

- Noget af det, som kunstnerne har kunnet bruge vores resultater til,

er fx at finde ud af, om svovlskulpturerne ville lugte så meget, at de

skulle præsenteres i glasmontrer på udstillingen. Nu ved vi, at lugten

af svovl fortager sig i løbet af en uge i ventilerede omgivelser, og at det

derfor ikke er nødvendigt at lukke dem inde, fortæller en anden af de

studerende, Kathrine Steendahl.

NYT TERRÆN FOR KUNSTNERE OG FORSKERE

For kunstnerne har tilgangen også været ny. De stod med et ønske om

at integrere et nyt materiale i deres udstilling CORE MANTLE CRUST, og

henvendte sig derfor til AAU.

- Vi havde selv overvejet svovl som materiale, men havde behov for at

få bekræftet, at det var muligt at støbe skulpturer af det. Derudover

havde vi behov for at finde ud af, om det var giftigt, og hvor meget det

ville lugte. Så man kan sige, at de studerende har lavet en masse tests

for os, så vi har fået bekræftet, at vi godt kan støbe skulpturer af svovl,

fortæller kunstner Markus von Platen.

Forskerne Mads Koustrup Jørgensen og Thorbjørn Terndrup Nielsen

har også været ude af deres comfort zone i løbet af projektet.

- Vores største udfordring har været, at vi har skullet være garanter

for, at de studerende kunne bruge projektet som basis for en eksamen

på deres kemistudie. Derfor har det været afgørende, at projektet hele

tiden har holdt sig inden for en ramme, hvor de studerende har fået en

masse kemifagligt ud af det – og ikke at det bare har været et ”sjovt

projekt”, siger Thorbjørn Tendrup Nielsen.

Heldigvis lykkedes det at vinkle projekterne, så det kemifaglige har

været i højsædet, og de studerende derfor gennem projektet også har

levet op til kravene på kemiuddannelsen.

De færdige skulpturer blev udstillet som en del af udstillingen CORE

MANTLE CRUST i Kunsthal Nord.

AAU-STUDERENDE I UTRADITIONELT PARLØB MED KUNSTNERE

A F S A N N E H O L M N I E L S E N

VIDENSKAB OG KUNST MØDTES I EN SKØN FORENING, DA 12 KEMISTUDERENDE FRA AALBORG UNIVERSITET ER I LABORATORIET SAMMEN MED KUNSTNERNE MARKUS VON PLATEN OG JOHAN ROSENMUNTHE. HER STØBTE DE I FÆLLESSKAB SKULPTURER AF 125 KG SVOVL

UD FRA EN METODE, DE STUDERENDE ER NÅET FREM TIL GENNEM DERES STUDIE.

18 AAU MATCHMAKER

FAKTA

Samarbejdet mellem kunstnerne og de studerende på AAU opstod,

da de to kunstnere søgte et alternativt materiale til deres kunstvær-

ker. Derfor henvendte de sig til Aalborg Universitet, hvor kontakten

til de kemistuderende blev skabt.

Valget af materiale faldt på grundstoffet svovl, fordi det er et ma-

teriale, der kan antage forskellige strukturer afhængigt af, hvilken

proces stoffet gennemgår.

To projektgrupper på 2. semester kastede sig ud i at udforske

grundstoffet svovls fysiske og kemiske egenskaber. Målet var at

finde metoder, der kan bruges til at støbe svovlskulpturer. Markus

von Platen og Johan Rosenmunthe vil benytte de studerendes erfa-

ringer i deres kunstneriske arbejde.

Med i de studerendes arbejde var også en undersøgelse af hvilken

type form, der egner sig bedst til støbningen, så de færdige skulptu-

rer kan frigøres fra formen, efter svovlen er blevet en fast masse.

De studerende har desuden undersøgt, hvilke farvestoffer der med

fordel kan bruges i arbejdet med svovl.

Aalborg Lufthavn er de seneste 10 år vokset til Danmarks tredjestørste

lufthavn og havde i 2015 1,46 mio. passagerer. Lufthavnen er altså en

nordjysk succeshistorie, men en voldsom vækst over en relativ kort pe-

riode sker ofte ikke uden udfordringer. Det gælder også for Aalborg Luft-

havn. Tidligere var det en lille organisation, hvor alle kendte alle, men i

dag er der omkring 400 ansatte, og det er blevet vanskeligere for ledel-

sen at være i kontakt med alle. Derfor indledte lufthavnsdirektør Søren

Svendsen et samarbejde med lektorerne Jeanne Strunck, Rita Cancino og

Lise-Lotte Holmgreen fra Institut for Kultur og Globale Studier.

- Vi ønskede en undersøgelse blandt medarbejderne, hvor vi blandt an-

det ville have fokus på, om de interne kommunikationskanaler, vi har,

bliver brugt af vores medarbejdere, eller om vi skal satse på andre

kommunikationskanaler. Vi har selv en praktisk tilgang til kommunika-

tion og ville derfor gerne have sparring med universitetet, så vi kunne

få et bredere perspektiv, forklarer han.

TRIANGULERING AF DATA

Forskningsprojektet blev påbegyndt i starten af 2014 og blev afsluttet

i sommer. I løbet af denne tid har forskerne lavet en spørgeskemaun-

dersøgelse, deltaget i personalemøder og gennemført fokusgruppein-

terviews.

LEDELSEN I AALBORG LUFTHAVN HAR SAMMEN MED ET FORSKERTEAM FRA INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER UNDERSØGT DEN INTERNE KOMMUNIKATION. DET HAR FØRT

TIL EN HELT NY KOMMUNIKATIONSKANAL I ORGANISATIONEN.

- Denne triangulering af data er vigtig. Nogle emner viste sig

ikke i de to første undersøgelser, men kom frem i vores inter-

views. På den baggrund har vi kunnet konkludere, at udfordrin-

gerne i kommunikationsvejene ikke opstår mellem den øverste

ledelse og medarbejderne, men mellem afdelingsledere og

medarbejdere. Det typiske i Aalborg Lufthavn - som i mange

virksomheder - er, at ledere er blevet ledere på grund af deres

faglige kompetencer, men at de ikke har haft eller har fået en

reel lederuddannelse eller input til at håndtere den kommuni-

kative del af ledelsesopgaven, forklarer Lise-Lotte Holmgreen.

TV-SKÆRME LEVERER DAGENS NYHEDER

På den baggrund har forskerne foreslået en række tiltag, som

ledelsen i lufthavnen siden har brainstormet på, og det første

initiativ er netop blevet sat i gang.

- I stedet for at bruge et intranet har vi valgt at sætte tv-skær-

me op i alle afdelinger, som forskerne har foreslået, og her vil

medarbejderne fremover kunne læse et miks af nyheder som fx

månedens passagertal, information om, hvad der sker i andre

afdelinger, og specifikt om hvad der sker i ens egen afdeling.

Og så viser vi selvfølgelig også dagens ret i restauranten, siger

Søren Svendsen med et smil og fortsætter:

- Vores folk arbejder i skift, og det er vigtigt, at de kan komme

ind ad døren og blive opdateret med det samme og ikke først

skal til at sætte sig ned og læse en længere tekst. Hvis vi fx får

en ny security-regel, mens en medarbejder er på ferie, kan ved-

kommende blive opdateret fra det øjeblik, han eller hun træder

ind ad døren.

EN ANDEN ARBEJDSPROCES

Et frugtbart samarbejde som det, forskerne på AAU og Aalborg

Lufthavn har haft, er imidlertid resultatet af en længere proces,

og netop her kan der ligge en udfordring.

- Vi har ikke fået forskningsmidler til det aktuelle projekt, selv-

om vi har søgt, så det betyder, at vi har brugt vores almindelige

forskningstid på projektet, men her har vi også andre opgaver.

Qua vores virke skal vi samtidig have fokus på videnskabelig

redelighed, og vi skal bruge tid på indsamling af data mv. Alt

sammen noget, der gør samarbejdet til en lang proces, forkla-

rer Lise-Lotte Holmgreen.

Det har imidlertid ikke afskrækket Søren Svendsen, som ellers

er vant til, at nye tiltag implementeres i et hurtigere tempo.

- Vores arbejdsformer er helt anderledes. Vi ville have lavet det

på 14 dage, for når vi får en god idé, kører vi. Men forskerne kom-

mer længere ned i materien, og det giver ro i maven. Det kan

godt være, at vi ender på det samme resultat, men vi ved, at det

er gjort ordentligt, når vi også har forskernes perspektiv med.

TÆTTERE FORBINDELSE MELLEM

FORSKNING OG ERHVERVSLIV

Det aktuelle forskningsprojekt er blot et af mange, de tre kom-

munikationsforskere har gennemført i samarbejde med er-

hvervslivet over de seneste år. De lægger nemlig særlig vægt

på at have kontakt til eksterne samarbejdspartnere.

- Jeg synes personligt, at det er spændende at komme ud og

tale med virksomhederne. Men jeg ved også, at vi har en væ-

sentlig værdi for virksomhederne. Mange af dem, vi er i kontakt

med, står med udfordringer, de ikke nødvendigvis selv har res-

sourcerne til at belyse, siger Lise-Lotte Holmgreen.

Det er Søren Svendsen enig i. Han samarbejder også med andre

forskere og ser en klar fordel i en tættere forbindelse mellem

forskning og erhvervslivet.

- Vi har stor glæde af samarbejdet. Kombinationen af vores

praktiske tilgang og den dybde, forskerne kommer med, er god.

Vi skal bare blive bedre til at bruge muligheden.


KORTLÆGNING A F K O M M U N I K A T I O N S V E J E

A F S U S A N N E H . K N U D S E N

F R A K A N D I DAT S P E C I A L E T I L B Ø R S N OT E R I N G

A F L O N E B E C H M A N N

DET BEGYNDTE SOM ET SPECIALEPROJEKT FOR 11 ÅR SIDEN. LIGE OM HJØRNET VENTER EN BØRS-NOTERING. HISTORIEN OM VIRKSOMHEDEN ACARIX ER ET MØNSTEREKSEMPEL PÅ, HVORDAN VIDEN

KAN FÅ BEN AT GÅ PÅ – OG I RASK LØB OVERHALE BÅDE FORESTILLINGER OG FORHÅBNINGER.

For 11 år siden var Samuel Schmidt og Claus Graff tæt på målet som ci-

vilingeniører i sundhedsteknologi. De manglede bare kandidatspecialet.

At det blev startskuddet til en succes, nemlig den sundhedsteknologi-

ske virksomhed Acarix, lå ikke umiddelbart i kortene på det tidspunkt.

- Vores vejleder var faktisk ret skeptisk, men alligevel lyttede han til vores

idé. I vores speciale ville vi beskrive, hvordan man ved hjælp af akustik

kunne lytte sig til åreforkalkninger og dermed være med til at forudsige

blodpropper i hjertet. Det blev til det, vi kalder CADScor-systemet - og, ja,

nu kan vi faktisk snart se produktet blive brugt ude i den virkelige verden.

Det er stort, siger Samuel Schmidt, der ud over sit virke i Acarix i dag også

er lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Acarix har netop offentliggjort nyheden om, at de går på børsen den 19.

december og har for kort tid siden også annonceret en større investe-

ring fra det kinesiske firma Puhua Jingxin.

TRO PÅ DET OG BLIV VED

- Der har været masser af gange i løbet af de seneste 11 år, hvor vi

sagtens kunne have lukket projektet ned, fordi vi ikke lykkedes med

det, vi gerne ville lykkes med. Men vi gav ikke op. Vi er beviset på, at

en af forskellene på succes og fiasko er, hvor lang tid man holder ud,

fortæller lektor Samuel Schmidt.

For Samuel Schmidt og hans specialevejleder, professor Johannes

Struijk, har vejen til den varslede børsnotering været omkring frugtba-

re samarbejder såvel fagligt som forretningsmæssigt. Rent fagligt har

de haft et tæt samarbejde dels med de største hospitaler i Danmark og

dels med forskere fra både Institut for Medicin og Sundhedsteknologi,

som Samuel Schmidt er tilknyttet, samt forskere som arbejder med

akustik på Institut for Elektroniske Systemer. Men også andre samar-

bejdsrelationer har haft stor betydning for, hvordan produktet er båret

videre, uddyber Samuel Schmidt.

- Vi har været med i AAU’s Inkubator-ordning, og i 2007 indledte vi sam-

arbejde med Coloplast. Acarix blev stiftet af Coloplast og AAU i 2009 og

er desuden blevet støttet af Højteknologifonden (nu Innovationsfonden).

BLODPROPALARM SKAL REDDE LIV

Acarix er på mange måder et mønstereksempel på, hvordan den viden

der udvikles på universitetet, kommer ud og gør gavn i samfundet. For

Acarix’ vedkommende er nytteværdien meget nem at få øje på:

- Forestil dig, at du åbner en vandhane og kan høre vandet suse i de

gamle forkalkede vandrør. Det er en slags turbulens, du kan høre. Og

det samme gælder faktisk for blodårerne. Ligesom med forkalkede

vandrør kan man høre, når der er kalk i blodårerne. Denne åreforkalk-

ning vil vi gerne opdage, fordi åreforkalkning i kranspulsåren er ho-

vedårsagen til en blodprop i hjertet. Og det er faktisk årsagen til over

20 pct. af alle dødsfald i Europa.

CADScor-systemet, som apparatet kaldes, er derfor en teknologi, som

ved hjælp af avanceret signalbehandling kan estimere risikoen for

blodpropper i hjertet. Samuel Schmidts håb er derfor, at de praktise-

rende læger vil anvende produktet til diagnosticering:

- Studier viser, at kun 10 pct. af de folk, som blev sendt videre til CT-

skanning på baggrund af mistanke om denne åreforkalkningssygdom,

rent faktisk var syge. Hvis de praktiserende læger anvender dette sy-

stem, kan de bedre vurdere, hvilke patienter der skal sendes videre

til CT-skanning. Og den andel vil kunne reduceres betragteligt, slutter

Samuel Schmidt.


FAKTA

Læs mere om Acarix og CADScor på www.acarix.com

22TEMA: ARKTIS AAU MATCHMAKER


For en måned siden lagde to studerende fra uddannelsen i oplevel-

sesdesign, Jan Bue Laumark og Fie Lindholm Andreasen, en interaktiv

kampagnevideo med titlen ”Ville du kunne gøre en forskel” på Facebook.

Videoen havde de lavet som en del af deres speciale i samarbejde med

virksomheden Førstehjælp.com, og den handler om vigtigheden af at

kunne førstehjælp. Siden er det gået stærkt, og videoen er i dag et vi-

ralt hit. Ifølge de to studerende blev videoen set en million gange og delt

15.000 gange på Facebook i løbet af de første fem dage efter udgivelsen.

I dag er de tal fordoblet.

- Vi kan se, at videoen bliver delt helt organisk over hele Danmark og

diverse andre lande. Vi ser desuden, at det ikke blot er private, der deler

den. Det er lidt sjovt at se andre brands tage videoen til sig for at dele

budskabet, heriblandt TopDanmark og andre både små og store organi-

sationer. Samtidig tegner der sig i de mange kommentarer på Facebook

et billede af, at folk bliver berørte og får lyst til at opdatere deres første-

hjælpskursus, fortæller Jan Bue Laumark og Fie Lindholm Andreasen.

FLERE VÆRKTØJER I SPIL

De to specialestuderende, som i mellemtiden har afsluttet deres uddan-

nelse og i dag kan kalde sig kandidater, har selv stået for idéudvikling,

produktionsplanlægning og selve produktionen af filmen. De har i den

forbindelse arbejdet med at gøre brugerne til en aktiv del af videoen, hvil-

ket særligt kommer til udtryk i den interaktive version af videoen, som

kan ses på computeren. I denne version er der to film, der afspiller sam-

tidig. Handlingerne er i starten ens og kører parallelt med ganske små

forskelle, men pludselig sker der noget fatalt, og med ét følger filmene

hvert sit spor. Med en slider kan seeren på computer vælge, hvilken af

versionerne han eller hun ønsker at se. I arbejdet med at skabe denne

video har de to studerende anvendt flere af de værktøjer, de har fået i

løbet af uddannelsen, herunder værktøjer til konceptudvikling og teorier

om oplevelser. På den måde har de været i stand til at målrette produktet

til brugerne og designe videoen til at ramme bestemte følelser.

S P E C I A L E V I D E O E R B L E V E T E T V I R A LT H I T

A F S U S A N N E K N U D S E N

DEN INTERAKTIVE VIDEO ”VILLE DU KUNNE GØRE EN FORSKEL”, SOM TO SPECIALE- STUDERENDE FRA OPLEVELSESDESIGN HAR LAVET I SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDEN

FØRSTEHJÆLP.COM, ER BLEVET ET VIRALT HIT. I LØBET AF DE FØRSTE FEM DAGE PÅ FACEBOOK BLEV VIDEOEN SET 1 MIO. GANGE OG DELT 15.000 GANGE.

FIE LINDHOLM - FHV. SPECIALESTUDERNDE PÅ OPLEVELSESDESIGN

JAN BUE LAUMARK - FHV. SPECIALESTUDERNDE PÅ OPLEVELSESDESIGN

V I N D M Ø L L E PA R K E N I N G E N K A N S E

M E N M A N G E K A N B R U G EA F C L A U D E R . O L S E N

MARGINALERNE I VINDKRAFT ER SMÅ, OG HVER DETALJE TÆLLER FOR AT ØGE PRODUKTIONEN OG REDUCERE OMKOSTNINGERNE. FORSKERE I DANMARK OG NORGE HAR LAVET EN REFERENCEVINDPARK, HVOR NYE LØSNINGER KAN TESTES OG SAMMENLIGNES

FOR AT FINDE DEN BEDSTE, INDEN EN ENESTE KOMPONENT ER PRODUCERET.

Referencevindparken findes ikke fysisk, men den bruger rigtige data

om vind og bølger. Som en del af forskningscenteret NORCOWE har

forskere ved Aalborg Universitet og Uni Research i norske Bergen op-

bygget en omfattende model af en vindpark med 80 møller på hver 10

MW. Vind- og bølgedata er hentet fra målemasten FINO 3 i den tyske

del af Nordsøen.

- Baggrunden for at lave en referencevindpark er, at vi ønsker at bidra-

ge til at sænke omkostningerne til at producere energi fra vindmøller.

Hver gang en vindmøllepark skal bygges, gennemgår bygherrerne en

række faktorer og prøver at optimere. Vi så et behov for at afprøve for-

skellige ting uden at bygge en hel vindmøllepark, siger professor Tho-

mas Bak fra Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet.

Nogle af de mange faktorer, som påvirker produktionsomkostningerne

til energi, er vindforholdene det sted, hvor parken placeres, samt typen

af vindmølle og de valgte løsninger til installation, kabelføring, drift og

vedligeholdelse. Metoden indtil nu har været at tage en eksisterende

vindmølle og afprøve forskellige løsninger.

SAMLER MANGE TEKNOLOGIOMRÅDER

Det unikke ved NORCOWE’s referencevindmøllepark er, at den har

samlet modeller fra forskellige teknologiområder i én model.

- Dermed kan forskere og erhvervsliv lægge deres forslag ind og se,

om resultatet bliver bedre eller dårligere. Fordelen er, at brugerne af

modellerne ikke behøver være ekspert på alle områder, men bare kan

koncentrere sig om deres egen løsning og alligevel få at vide, hvordan

en ændring påvirker omkostningerne, forklarer professor Thomas Bak.

Referencevindparken er ikke egnet til at planlægge hele vindmøllepar-

ker, men til at analysere enkelte dele. Fx hvilken kabelføring, som er

bedst egnet. Så kan ingeniørerne teste nye løsninger op mod referen-

cevindmølleparken og afprøve mange muligheder, inden de specifice-

rer detaljerne.

SPAREDE 10 PROCENT AF VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGERNE

Baseret på data fra vindmøller fra et andet projekt har NORCOWE-for-

skerne set på omkostninger for drift og vedligeholdelse af møllevinger.

Vedligeholdelsen kan enten være reparation, når noget går galt, eller

inspektion med faste intervaller og udskiftning, når teknikerne opda-

ger revner. Eller det kan være baseret på en prognose for, hvornår

noget sandsynligvis vil gå i stykker.

- Vi har regnet ud, at ejerne af vindmølleparker kan spare fem-ti pro-

cent på det, som har med vingerne at gøre. Men det afhænger af, hvor-

når i levetiden beslutningen om at skifte komponenter tages, siger pro-

fessor John Dalsgaard Sørensen fra Institut for Byggeri og Anlæg ved

Aalborg Universitet, som har ledet den del af projektet.


FAKTA

Vind- og bølgedata: Målinger fra FINO 3-mast i Nordsøen

Installeret kapacitet: 0,8 GW

Antal vindmøller: 80

Type vindmøller: DTU 10 MW reference-vindmølle (diameter 178 m,

nacellehøjde 119 m)

Vanddybde: 23 m

Fundament: En søjle (monopile)

Overføringsafstand til elnettet: 80 km

Professor John Dalsgaard Sørensen og hans ph.d.-studerende har beregnet,

hvor meget omkostningerne til drift og vedligeholdelse kan reduceres.

Foto: Marit Hommedal.

Professor Thomas Bak fra AAU inviterer industri og forskere til at

afprøve nye løsninger i NORCOWE’s referencevindpark.

Foto: Marit Hommedal

AALBORG UNIVERSITET ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL

På AAU Matchmaking glæder vi os tilat skabe gode match mellemvirksomheder/organisationer

og AAU i 2017.

NR. 4 - 2016 · aau-speciale har vakt opmÆrksomhed i grØnland 8 quadro helix er vigtig i arktis...

Documents

Transcript of NR. 4 - 2016 · aau-speciale har vakt opmÆrksomhed i grØnland 8 quadro helix er vigtig i arktis...