CAMPUSA A R H U S U N I V E R S I T E T

Bonus kan sætte skub i forskere 4

2118.12.06

Søren Kjeldgaard / AU-foto

BlæstenomChemi-novaDen stride vestenvind ved HarboøreTange blæser røgen fra Cheminovasskorstene mod øst. En gang imellemnår den helt til København, hvor sultne medier og miljøpolitikere påChristiansborg står klar til at analy-sere den. Lugter den mon godt i dag?spørger de sig selv.

Kemivirksomheden Cheminova,som Aarhus Universitets Forsknings-fond er hovedaktionær i, har igenværet i mediernes og politikernes søgelys, efter at dagbladet Politikeni november skrev om virksomhedenssalg af det giftige sprøjtemiddel me-thylparathion til Brasilien.

“Nu ikke igen,” tænkte mange med-arbejdere på fabrikken i det ydersteVestjylland. De synes, at mediernesog politikernes behandling af Chemi-nova er ensidig og uretfærdig. Fordem er Cheminova en virksomhed,der er med til at redde masser af liv iden tredje verden.

Aarhus Universitet nyder hvert årgodt af de Cheminova-millioner, derstrømmer til universitetet via Forsk-ningsfonden. Uden de penge villemange aktiviteter ikke kunne gen-nemføres. Men ikke alle synes ligegodt om ejerskabet af Cheminova.

Stort tema om Cheminova

s. 7-11

Sprogkravtruer elite-afdeling 3

AU vil havekvalitets-stempel 6

CAMPUS 21 / 20062

2006 var på mange måder et år med store udfordringer forAarhus Universitet. Jeg har med stor tilfredshed bemærket,

hvordan forskere fra vores universitet gang på gang har marke-ret sig i højt rangerede internationale videnskabelige tidsskrif-ter og modtaget priser og anden anerkendelse for fremragendeindsats. At universitet i 2006 fik tildelt fem ud af otte nye dan-ske grundforskningscentre understreger med al tydelighed, atforskningsindsatsen på universitetet hører til i den internatio-nale forskningselite.

Også på undervisningsområdet har der været stor fremgangat spore. Igen i år oplevede vi en øget søgning til uddannelser-ne, og det store ECTS-label-projekt, som netop er søsat, vidnerom, at vi er på rette vej, når det handler om at styrke det inter-nationale studiemiljø og leve op til Bolognadeklarationens mål-sætning.

Men 2006 har også været et skelsættende år, hvor mangemeget afgørende beslutninger for universitetets fremtid

er faldet på plads. Her skal naturligvis nævnes fusionen medHandels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, der i år meget for-tjent kunne smykke sig med titlen som Danmarks mest innova-tive offentlige virksomhed – en fusion, der helt sikkert vil styr-ke universitetets udvikling og samarbejde med erhvervslivet iregionen.

Universitetet indgik i år også en meget vigtig udviklingskon-trakt med Videnskabsministeriet, der nu tegner universitetetsmål og indsatsområder på forsknings- og undervisningsområ-det de næste fire år.

Og næppe var kontrakten underskrevet, før Globaliserings-rådet barslede med et oplæg til den fremtidige struktur påforsknings- og undervisningsområdet – et oplæg, der banedevejen for de fra årsskiftet kommende fusioner mellem AarhusUniversitet, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Jordbrugs-Forskning og Danmarks Miljøundersøgelser og måske en fusionmed Danmarks Pædagogiske Universitet.

Det er afgjort en af de største og mest gennemgribende for-andringer i Aarhus Universitets historie. 2007 bliver et

overgangsår, hvor vi først og fremmest skal udarbejde en stra-tegi for den forskning, undervisning, rådgivning og formidling,der skal kendetegne Aarhus Universitet. Det skal naturligvis skemed respekt for institutionernes medarbejdere og værdigrund-lag. Ledelserne har netop taget hul på de fælles strategioverve-jelser, og det er et meget stærkt og slagkraftigt nyt Aarhus Uni-versitet, der tegner sig ude i horisonten – et universitet, derogså fremover kan levere førsteklasses viden og kandidater tilsamfundet.

Mine store forventninger til universitetets fremtid hængerogså sammen med, at der i dag er et klart politisk flertal

for at investere i forskning og udvikling. I finansloven for 2007er der afsat 1 mia. kr. ekstra til forskningen. Folketinget hardermed taget det første store skridt på vejen mod at opfyldeBarcelonamålsætningen.

Men uanset hvordan de politiske vinde blæser på Christians-borg, så vil universitetet stå stærkt. På en række vigtige områ-der vil det udbygge og styrke sine flader til samfundets sekto-rer, og det vil om få år være et universitet med høj kvalitet ogstor kapacitet i hele fagspektret.

Til slut vil jeg ønske alle medarbejdere på Aarhus Universiteten glædelig jul og et godt nytår og takke for samarbejdet i året,der gik. Jeg håber at se mange af jer til julemødet i Søauditori-erne den 20. december kl. 15, hvor jeg vil løfte sløret for en delaf de aktiviteter, der kommer til at præge 2007 – og byde på etglas vin.

Udfordringernes år

The course of studies is world-class,attracting the best students and in-structors from far and near. Neverthe-less, a stipulation by the Danish National Board of Health that special-ist training in orthodontics at the Uni-versity of Aarhus School of Dentistry-take place in Danish now threatens toclose the school. The Board of Health,which has the funding and is responsi-

ble for the course of studies, feels thatthe quality of teaching may deteriorateif Danish instructors are forced toteach in English. The school in Aarhushas taught all its students in Englishfor 20 years, in order to best take ad-vantage of the synergy of the interna-tional environment, but the Board ofHealth points out that Danish dentalsurgeons must work in Danish clinics,

often with children. Therefore, theyshould be able to understand andcommunicate on the subject in Danish,which they cannot do if they have beentaught in English. Department head,world famous orthodontist Birte Mel-sen, says that the school will close ifDanish instructors are forced to teachin Danish, since that would destroy theentire international atmosphere.

The governmental “New Salary” policyhas begun to make itself felt at theUniversity of Aarhus. According to anew agreement at the Department ofPolitical Science, researchers can nowlook forward to a bonus if they attractlarge research projects to the depart-ment, or if they meet goals fixed forpublication. For instance, five articlesin international periodicals elicit DKK25,000. The departmental employees’

representative, Jens Peter FrølundThomsen, is certain that the agree-ment has the support of his col-leagues, but lecturer Lotte Bøgh An-dersen is not so sure. Together with acolleague, Thomas Pallesen, she hasresearched the number of publishedarticles in a large number of universiti-es and departments before and afterthe new agreement was put into effect.

“Researchers’ attitude to wage poli-

cies determines whether they writemore or fewer articles. If departmentalleaders are not able to build a positiveattitude to the agreement, it is betternot to introduce it,” she states.

In one department, researchers turn-ed out more than double the numberof articles after the new wage policywas put into effect.

On September 1 2007, the new Uni-versity of Aarhus is to be preparedto present a joint course of studiescatalogue on its web site, describingall subjects in detail with regard toECTS points (European Credit Trans-fer and Accumulation System), in-structors, language, form of instruc-tion, type of exams, etc. etc., in Danish and English. The goal is forthe university to be ready to applyto the EU Commission for a stamp ofquality, the so-called ECTS label, byMarch 2008. With this stamp ofquality it will be possible, amongother things, for students to seewhat subjects/course of studiesother approved universities in theEU can offer, and how many ECTSpoints can be transferred to a course of studies by taking subjectsat other universities.

A great many of the inhabitants of Te-heran, the capital of Iran, are depress-ed because of the many social, econo-mic and governmental limitations intheir lives. So says Khatereh Razavi,research assistant at the University ofAarhus and for 12 years a psychologistin Iran.

Over 12 million people live in the Ira-nian capital, and as a consequence ofthe depressive state of the city’s inha-bitants, drug misuse is a serious prob-lem. Drugs give a false feeling of hap-piness, and they are, according toKhatereh Razavi, a mask people as-sume to cover their depression.

As many Iranian radio and TV pro-grammes are increasingly often visitedby psychologists, people are becom-ing more informed on psychologicalquestions. The number of Iraniansconsulting psychologists has stronglyincreased during the past few years.

The chemical company Cheminova,which is owned by the Aarhus Univer-sity Research Foundation, and whichevery year benefits research at the uni-versity by donating large sums to re-search, is once again facing oppositionin both political circles and the mediabecause of sales of poisonous cropsprays to developing countries.

Cheminova employees are frustrated

over the repeated negative focus onthe company, which they see as beingextremely unfair. To them, Cheminova’splant-protective agents help people indeveloping countries to feed them-selves.

Cheminova managing director BjørnAlbinus says that they need to becomebetter at informing the public aboutthe company’s very considerable posi-

tive influence on agriculture in de-veloping countries. But he emphasisesthat it is impossible to purchase sym-pathy.

Rector Lauritz B. Holm-Nielsen, whois also chairman of the Aarhus Univer-sity Research Foundation, states thatthe university continues to have confi-dence in Cheminova’s management.

Language requirements can close world-famous school

It pays to publicise

ECTS label

Cheminova under fire

The depressed city

CAMPUS IN BRIEF

Lars Kruse / AU-Foto

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen

udgives af Aarhus Universitet og udkommer

hver 2. mandag i semestermånederne.

Næste nummer udkommer 15. januar

Deadline for indlæg 8. januar kl. 10.00.

Redaktion:: Fredrik Nielsens Vej 5, bygning 1448, 8000 Århus C

T: 8942 2330, e-mail: campus@au.dk

Ansvarshavende:: Souschef Ingeborg Christensen.

T: 8942 2342; e-mail: ic@adm.au.dk

Abonnement: Et årsabonnement koster 150 kr.

Studerende ved Aarhus Universitet 100 kr.

Henvendelser vedr. abonnement rettes til

Torben Johansen, T: 8942 1108,

e-mail: taj@adm.au.dk

Annoncer: dgmedia 7027 1155

Tryk:: Avistryk Nord A/S

ISSN: 1604-1607

Anders CorrellRedaktør T: 8942 2331M: 2899 2235 ac@adm.au.dk

Kristian SergeSkov-Larsen,studenterskribentM: 6127 0977ksl@adm.au.dk

Camilla NissenToftdal,studenterskribentM: 2220 9929

Helge Hollesen Journalist T: 8942 2332M: 6020 2708hho@adm.au.dk

Hans PlauborgJournalist T: 8942 2334M: 2899 2234hhp@adm.au.dk

Martin H. DamsgaardJournalistT: 8942 2335M: 6020 2626mhd@adm.au.dk

“The ECTS label is intended to increase both national and international mobility among students. That is the definitive goal of the Bologna declaration,”says project coordinator at the University of Aarhus, Steffen Skovfoged.

3CAMPUS 21 / 2006

Sprogkrav kan lukke verdensberømt afdelingUddannelsen er i verdensklasse og tiltrækker de bedste studerende og undervisere fra nær og fjern. Nu kan et krav fra Sundhedsstyrelsen om, at specialtandlægeuddannelsen i ortodonti ved Aarhus Universitet skal foregå på dansk, ende med at lukke afdelingen. Ingen uden for Sundhedsstyrelsen forstår, hvordan kravet hænger sammen med ønsket om at internationalisere og tiltrække de bedste.Alligevel bakker indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen op om Sundhedsstyrelsens krav.

Danske, italienske, franske og engel-ske gloser hvirvler rundt på gangenemellem vægge prydet af kæmpestorefotografier af tænder, munde ogsvælge.

Man skal ikke have opholdt sig retlang tid på Afdeling for Ortodonti påTandlægeskolen for at indse, at derer tale om et meget internationalt ogusædvanligt energisk miljø. Måskelidt som Niels Bohr Institutet – blotmed den forskel, at her lærer tand-læger kunsten at regulere tænder.Den kunst lærer de primært på en-gelsk, for engelsk er det officielle un-dervisningssprog. Sådan har det væ-ret i mange år, og den konsekventesprogpolitik har været med til atskabe et enestående internationaltforsknings- og uddannelsesmiljø,der gang på gang har markeret sigblandt de bedste i verden.

Men det kan alt sammen snartvære slut. For Sundhedsstyrelsenkræver, at det officielle undervis-ningssprog fremover er dansk. Nårder er tale om en dansk uddannel-sesinstitution, der primært uddan-ner danske specialtandlæger, somskal rette tænder på danske børnude i kommunerne, bør dansk ogsåvære hovedsproget, lyder Sundheds-styrelsens hovedargument.

“Vanvittigt,” mener lederen af af-delingen, professor, dr.odont. BirteMelsen. Et krav om, at undervisnin-gen primært skal foregå på dansk,vil ødelægge det internationale miljøog det høje faglige niveau, der hargjort afdelingen verdensberømt, me-ner hun.

Opbakning bag engelskBirte Melsen bakkes op af stort sethele miljøet omkring specialtandlæ-geuddannelsen. Ingen forstår rigtigtSundhedsstyrelsens holdning.

– Spørgsmålet om undervisnings-sproget på uddannelsen i Århus harværet forelagt Sundhedsstyrelsenflere gange gennem de sidste 20 år.Man har altid accepteret, at der blevtalt engelsk i Århus. Nu ønsker manså at slå bremsen i på et tidspunkt,hvor uddannelsen kører fantastiskgodt, og alle taler om betydningen afinternationalisering. Det er megetmærkeligt, siger professor, dr.odont.et dr.med. professor Inger Kjær fraOdontologisk Institut i København,der i 22 år var formand for special-tandlægenævnet (SPECTA), som eret rådgivende organ for Sundheds-styrelsen.

SPECTA, der er sammensat af re-præsentanter for Amtsrådsforenin-gen, Kommunernes Landsforening,Indenrigs- og Sundhedsministeriet,tandlægeskolerne m.fl., har også i

den nuværende sag bakket enstem-migt op om, at undervisningen i År-hus kan foregå på engelsk. Det sigernævnets formand, specialtandlægeSøren Hillerup, og tilføjer, at det na-turligvis er Sundhedsstyrelsens retat indtage en divergerende holdning.

I Foreningen af Specialtandlæger iOrtodonti (FSO) har man også medstor undren fulgt kontroversen mel-lem Sundhedsstyrelsen og afdelin-gen i Århus.

– For mig at se er sprogkravetfuldstændig tåbeligt. Det virker, somom Sundhedsstyrelsen vil gøre altfor at majorisere sit krav igennem,selv om det vil betyde, at uddan-nelsen bliver ringere, siger forman-den for FSO, Preben Dømgaard.

Derudover har både danske ogudenlandske studerende på uddan-nelsen skriftligt givet udtryk for de-res store tilfredshed med engelsksom fællessprog, og det er strømmetind med mails fra udenlandske spe-cialister, der ikke forstår, hvorfornogen vil risikere at ødelægge et ver-densberømt forsknings- og under-visningsmiljø med et rigidt sprog-krav.

Sundhedsstyrelsens argumenterNår Sundhedsstyrelsen alligevel såkraftigt vender sig mod, at undervis-ningen foregår på engelsk, skyldesdet, at Afdeling for Ortodonti kørerto sideløbende videreuddannelsermed fuldstændig samme indhold.

Den ene ligger i Indenrigs- ogSundhedsministeriets og Sundheds-styrelsens regi og optager dansketandlæger efter forudgående opslag

og ansøgning. Den anden er en tre-årig Master of Science i ortodonti oger en international brugerfinansieretpostgraduat uddannelse. Sidstnævn-te er anerkendt som en af de bedstei verden og har trukket penge, priserog prestige hjem til afdelingen, fordide bedste forskere og studerende fradet meste af verden har stået i kø forat komme til Århus. For at skabe detbedst mulige miljø og få en synergimellem uddannelserne besluttedeafdelingen for mange år siden at la-de engelsk være fælles sprog.

Men Sundhedsstyrelsen mener, atman dermed har indrettet den “dan-ske” uddannelse på masteruddan-nelsens præmisser. Man frygter, atundervisningen kan blive dårligere,når danske undervisere tvinges til atundervise på engelsk. Desuden erdet langtfra alle på afdelingen i År-hus, der er trygge ved at skulle un-

dervise på engelsk, lyder meldingenfra Sundhedsstyrelsen. Den påstandafvises dog pure af de ansatte.

Endelig tæller det også for Sund-hedsstyrelsen, at danske special-tandlæger skal ud og fungere i endansk praksis – ofte med reguleringaf børns tænder – og derfor skal dekunne forstå og kommunikere deresfag på dansk. Til det argument sigerlederen af uddannelserne, BirtheMelsen, at alle de udenlandske stu-derende kan tale dansk med patien-terne.

Det får dog ikke Sundhedsstyrel-sen til at ryste på hånden.

– Vi anerkender fuldt ud, at man iÅrhus har en velrenommeret inter-national masteruddannelse, hvorudenlandske undervisere underviserpå engelsk. Men vi siger nej til, atman indretter den danske special-tandlægeuddannelse, som vi siddermed pengene og ansvaret for, påmasteruddannelsens præmisser,siger kontorchef i Sundhedsstyrel-sen Eva Hammershøy.

Hun lægger også vægt på forsy-ningssikkerheden til det danskesamfund.

– Hvis en stor del af de studeren-de går på masteruddannelsen og iøvrigt forlader landet igen, når de erfærdige, kan vi komme til at stå medet stort problem, siger hun.

Ifølge Birte Melsen står der dogingen kvalificerede danske tandlæ-ger på venteliste til uddannelsen.Desuden bliver en del af de selvbeta-lende udenlandske tandlæger boen-de i Danmark efterfølgende – bl.a.fordi de finder en dansk ægtefælle –mens en del af de offentligt betaltedanske specialtandlæger rejser ud.

Århus-afdelingen i fareSagen ligner en strid mellem ufor-enelige interesser. Forsknings- og

uddannelsesmiljøet har interesse i atskabe de bedst mulige rammer forforskningen og uddannelserne oguddanne til absolut højeste niveau,mens Sundhedsstyrelsen primærtskal sørge for, at der bliver uddan-net dygtige praktikere til de ledigestillinger i kommunerne. Her kanÅrhus-afdelingens skyhøje niveau

måske endda være et “problem”. – Kvaliteten skal selvfølgelig være

i orden, men det er jo ikke alle, derskal være forskere. Jeg kan sådanset godt forstå, at Sundhedsstyrelsener meget optaget af forsyningen afspecialtandlæger til det danske mar-ked, men et højt kvalitetsniveau erogså her en absolut nødvendighed,siger Preben Dømgaard.

Flere af de personer, CAMPUS hartalt med, mener, at der også kan væ-re andre forklaringer på striden. Foreksempel at den indirekte kan værefremprovokeret af folk i Sundheds-styrelsen som et led i bestræbelsenpå at få de to ortodonti-afdelinger iÅrhus og København slået sammen.Det vil reelt sige at få nedlagt Århus-afdelingen. Spørger man i Sund-hedsstyrelsen, om der er planer iretning af en sammenlægning, fårman blot svaret, “at det kunne manda overveje”.

Om Birte Melsen og aktiviteterne iÅrhus siger Inger Kjær:

– Birte Melsen har skabt et uniktforsknings- og uddannelsesmiljø iÅrhus. Det har taget hende en men-neskealder, men det kan ødelæggespå mindre end en time. Sundheds-styrelsen bør træde meget varsomt.Uden personer som Birte Melsen vilvores fag, både nationalt og interna-tionalt, være fagligt fattigt. Hun harskabt en afdeling i verdensklasse.

Preben Dømgaard mener, at ennedlæggelse af afdelingen i Århusreelt vil gøre det sværere at få dæk-ket det jyske område med special-tandlæger og dermed gå stik imodSundhedsstyrelsens egentlige inter-esse.

– Folk bliver jo ofte der, hvor deer uddannet, og når man er uddan-net specialtandlæge, er man altså ik-ke helt ung længere og har ofte børnog familie, siger Preben Dømgaard.

Personlig stridAndre peger på, at striden ogsåhandler om personlige uoverens-stemmelser. Birte Melsen er en storstjerne på ortodontiens himmel,men som én udtrykker det, hørerhun måske ikke til de mest diploma-tiske i denne verden. I mange år harhun haft et belastet forhold til den

nu afdøde afdelingstandlæge i Sund-hedsstyrelsen Maria Malling, derindtil sin død i oktober også har væ-ret den toneangivende person i for-hold til at fremme Sundhedsstyrel-sens opfattelse i sprogsagen.

På Det SundhedsvidenskabeligeFakultet håber man på, at der stadigkan nås at finde en løsning, som til-fredsstiller begge parter.

– Vi vil meget gerne i dialog medSundhedsstyrelsen, så vi kan findeen holdbar og langsigtet løsning.Umiddelbart synes jeg, det er van-skeligt at forstå, at det ene ministe-rium (Videnskabsministeriet, red.)taler om internationalisering, at viskal tiltrække de bedste osv., mensdet andet (Indenrigs- og Sundheds-ministeriet, red.) tilsyneladende viltrække i en anden retning, siger de-kan Søren Mogensen.

Hovedpersonen Birte Melsen sigerselv, at hun stopper øjeblikkeligt,hvis sprogkravet gennemføres.

– Så kan vi sådan set lukke heleafdelingen eller alternativt leve vide-re som en middelmådighed. Og detsidste gider jeg ikke. Det er kunspændende at være her, hvis manhar mulighed for at være blandt debedste i verden, siger Birte Melsen.

Indenrigs- og SundhedsministerLars Løkke Rasmussen har tilsluttetsig Sundhedsstyrelsens opfattelse af,at danske specialtandlægestuderen-de ikke skal undervises på engelsk afdanske lærere. Birte Melsen har nuskrevet til formanden for Folketin-gets sundhedsudvalg, Birthe Skårup,i håb om at få sagen taget op endnuen gang.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

sprogstrid

“Preben Dømgaard, formand for Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti:

Man har altid accepteret, at der blev talt engelsk i Århus. Nu ønsker man så at slå bremsen i på et tidspunkt, hvor uddannelsen kører fantastisk godt, og alle taler om betydningen af internationalisering. Det er meget mærkeligt.

Professor, dr.odont. et dr.med. Inger Kjær, tidl. formand for specialtandlægenævnet:“

For mig at se er sprogkravetfuldstændig tåbeligt. Det virker,som om Sundhedsstyrelsen vilgøre alt for at majorisere sit kravigennem, selv om det vil betyde,at uddannelsen bliver ringere.

Udsigten til kontant afregning forartikler i videnskabelige tidsskrifterkan sætte skub i danske forskere.Det viser en ny undersøgelse afsammenhængen mellem tillæg forpublicering og antallet af artikler.Men de samme tillæg kan også haveen direkte negativ effekt på forsker-nes skrivelyst.

– Det er nemlig forskernes opfat-telse af tillæggene, der afgør, om deskriver flere eller færre artikler, for-klarer adjunkt Lotte Bøgh Andersenom den effekt, som bonus og tillæghar haft på publiceringen fra 10danske universiteter og 17 institutio-ner inden for sektorforskningen.Her er Ny Løn for alvor begyndt atgøre sig gældende siden 2000.

Omfanget af videnskabelige artik-ler i danske og internationale tids-skrifter netop det år og i 2005 harLotte Bøgh Andersen undersøgtsammen med sin kollega på Institutfor Statskundskab, nyudnævnt pro-fessor Thomas Pallesen, og de tostuderende Christian Bøtcher Jakob-sen og Anne Line Møller. Deres ana-lyse bliver offentliggjort i senestenummer af tidsskriftet Politica.

Win-winI den analyserede periode kom derflere artikler fra forskere på institu-tioner, hvor tillægget opfattes som etklap på skulderen eller som et tiltag,der understøtter deres faglige enga-gement eller interesse. På en enkeltinstitution leverede forskerne overdobbelt så mange artikler i 2005 iforhold til 2000, efter at der var kor-rigeret for ansættelsen af en enkeltforsker i perioden. På denne institu-tion, der lå i kategorien “Megetstærk publikationsbelønning”, varder da også en meget positiv opfat-telse af tillæggene. Her udløser enartikel i et fremmedsproget (ikke-skandinavisk) tidsskrift med ano-nymt peer review automatisk 7000kr. Det er dog kun tre af de 162forskningsenheder i undersøgelsen,der befinder sig i denne kategori.Seks enheder falder i kategorien“Stærk publikationsbelønning”, derf.eks. kan udløse et tillæg til en for-sker, der i en treårig periode er 50procent mere produktiv end de treforegående års gennemsnit på ved-kommendes institut.

– Men bare skridtet fra ingen be-lønning til nogen belønning kan for-doble antallet af artikler, hvis ledel-

sen har skabt en opfattelse af incita-menter som et klap på skuldereneller et udtryk for retfærdighed. Detskaber en win-win-situation, hvorforskeren får anerkendelse og penge,og ledelsen får mere publicering,fastslår Lotte Bøgh Andersen.

I baglåsOmvendt kan selv de stærkeste øko-nomiske incitamenter have en nega-tiv effekt og få forskere til nærmestat gå i baglås.

– Formår en ledelse ikke at skabeen positiv opfattelse af bonus forpublicering, så er det bedre ikke atintroducere den. Når bonus opfattessom en form for kontrol, kan denbetyde, at forskerne skriver færre ar-tikler, forklarer Lotte Bøgh Ander-sen.

Den negative effekt forklarer hunmed teorier fra socialpsykologien,som hævder, at f.eks. økonomiskeincitamenter kan fortrænge denindre motivation, som ofte prægeroffentligt ansatte og ikke mindst for-skere. Ifølge den teori kan ydre til-skyndelser nemlig føre til afmagtsfø-lelse og mindre selvværd. Det redu-cerer i sidste ende arbejdsindsatsen.

– Der er forskere, som mener, at

økonomiske incitamenter ikke harnoget at gøre i forskningsverdenen,hvor netop den indre motivation erdrivkraften, siger Lotte Bøgh Ander-sen.

Forskernes opfattelse af tillægge-ne bygger på en omfattende spørge-skemaundersøgelse blandt tillidsre-præsentanter.

– Vi valgte dem, fordi de dels ervalgt af kollegerne og dels formidlerindholdet af de lokale aftaler. Så dehar afgørende for rolle for, hvordan

tillæg kommer til at virke, forklarerLotte Bøgh Andersen, der fandt demest negative holdninger til publice-ringsbonus inden for samfundsvi-denskaberne. Paradoksalt nok serman også her de stærkeste økono-miske tilskyndelser til at publicereartikler. Den mest positive holdningtil tillæg finder man inden for sund-hedsvidenskab.

Helge Hollesen / hho@adm.au.dk

4 CAMPUS 21 / 2006

25.000 kr. for fem artikler. Den bo-nus kan forskere på Institut forStatskundskab nu se frem til, hvis defår deres artikler i internationaletidsskrifter og på den måde bidragertil at profilere deres institut interna-tionalt.

Det er en ny lønaftale på institut-tet, som fremover automatisk sikrerde ansatte kontant afregning, når deindfrier fastsatte mål for publiceringeller f.eks. trækker større forsk-ningsprojekter til instituttet. Og til-lidsmand Jens Peter Frølund Thom-sen er sikker på, aftalen har hanskollegaers opbakning, selvom sam-fundsforskere generelt skulle værede mest negative over for tillæg, derhonorerer publicering af artikler (seovenstående artikel).

– Især de unge i systemet har me-get klart taget belønning af perfor-mance til sig, siger Jens Peter Frø-lund Thomsen.

Han tror dog, det bliver kravet ominternational publicering for at opnåprofessorkompetence, der i højere

grad end den nye aftale vil øge deårhusianske politologers artikelpro-duktion i de kommende år. Om bag-grunden for at belønne internationalpublicering siger han:

– Vi ved alle sammen, at det kræ-ver ekstra knofedt at skrive på en-gelsk, når man skal ud over den in-ternationale rampe. Det vil man sågerne honorere med udsigt til, at detogså vil give flere internationale ar-tikler og bedre placeringer i interna-tionale rankings, som kunne væremed til at tiltrække både udenland-ske studerende og forskere fra inter-nationale miljøer.

Satsningen på international publi-cering skal være med til at sikre in-stituttets fremtid, forklarer tillids-manden.

– Politisk går det i retning af, atbevillingerne i højere grad vil gå tilinstitutter, som markerer sig inter-nationalt og producerer mange vi-denskabelige artikler, siger JensPeter Frølund Thomsen.

Dekanen er uenigAftalen på Statskundskab er ikke

dekan Svend Hyllebergs kop te. Hanmener ikke, incitamenter automa-tisk skal udløses, når et mål er ind-friet.

– Tillæg må indgå i en samlet vur-dering af både forskning og under-visning. Jeg vil ikke give løntilskudtil folk, der publicerer og samtidigsjofler deres undervisning, siger de-kanen.

– Det er et problem, når et tillæghænger på bare ét kriterium. I virke-ligheden er det mangel på ledelse.Man undgår at skulle vurdere med-arbejderne, samtidig med at manfremmer det, man lettest kan måleog sætte pris på. Men der er selvføl-gelig tale om en afvejning, siger de-kanen, der som leder på Institut forØkonomi satte en ekstraordinærindsats inden for både forskning ogundervisning som standarden formidlertidige kvalifikationstillæg. Ogdet er stadig kriteriet på instituttet.

Objektive kravPå Det Sundhedsvidenskabelige Fa-kultet arbejder speciallægernes oglektorernes tillidsmand Peter Holm-

Nielsen på at gøre tillæg så objektivesom muligt.

– Folk skal vide, hvad der udløsertillæg og bonus. Så er det op til demselv at markere sig, siger PeterHolm-Nielsen, der tror, at acceptenaf tillæg afhænger af, hvor objektivtformulerede de er.

– Det er naturligvis et incitamentat belønne publicering i store tids-skrifter. Men bliver det kun udvalg-te, der får den belønning, så er detjo ikke et incitament. Min holdninger, at Ny Løn virker demotiverende,hvis ikke de fleste – eller alle – deransøger, får “et eller andet”, sigertillidsmanden.

Tillæg er ikke drivkraftBonus kan være fint som et skulder-klap, mener Erik Strange Petersen,der er fællestillidsmand på Det Hu-manistiske Fakultet. Han tror dogikke, det vil få forskere på fakultetettil at publicere mere.

– Alle vil formodentlig gerne pub-licere i det omfang, de overhovedetkan nå det. Det ligger jo som et mustomkring stillingen. Skal forskerne

ændre adfærd, så skal vi til at taleom relativt store beløb, siger han.

At økonomiske incitamenter over-hovedet skulle være en drivkraft forforskerne, tvivler Erik Strange Pe-tersen dog på.

– Var de det, ville det i dag væreforbandet svært for universiteterneoverhovedet at rekruttere folk. Detmotiverende er en stor grad af fri-hed til at tilrettelægge sin arbejdstidmed mulighed for at lave sammen-hængende forskning eller spænden-de undervisning, siger fællestillids-manden, der foretrækker, at løn-ningerne får et generelt løft.

Helge Hollesen / hho@adm.au.dk

Kontant belønning kangive mere forskning En omfattende analyse viser, at en positiv opfattelse af tillæg får forskere til at skrive flere videnskabelige artikler. Omvendt skriverforskere færre artikler, hvis de ser tillæg som kontrol af deres arbejde.

tillægsgevinst 1

tillægsgevinst 2

Bonus for international publiceringForskerne på Institut for Statskundskab for bonus får at profilere deres institut. Dekanen synes ikke, det er en god ordning, og humanisterns fællestillidsmand tror, forskerne vil publicere så meget, de kan nå – uanset tillæg.

just for the money?Analysen af Ny Løn og økonomiske incitamenter påuniversiteter og i sektorforskningen er et empirisk bidrag til debatten om, hvorvidt offentligt ansattesmotivation er løn eller et ønske om at gøre en indsatsi en højere sags tjeneste.

Socialpsykologen Bruno Frey har lanceret en teori,der rummer begge synspunkter. Han mener, at effek-ten af økonomiske incitamenter afhænger af, om denenkelte offentligt ansatte opfatter dem som en støttefor deres indre motivation. Den teori støttes af analy-sen fra Institut for Statskundskab,

Sammen med nyudnævnt professor Thomas Palle-sen, kommende postdoc Mads Leth Jakobsen og ny-udnævnt lektor Søren Serritzlew har en af analysens forfattere, adjunkt Lotte Bøgh Andersen, netop fået2,5 millioner kr. til at forske i økonomiske incitamen-ter i den danske offentlige sektor.

Samme emne er temaet i det seneste nummer aftidsskriftet Politica. Læs om projektet påhttp://www.ps.au.dk/lotte/

5CAMPUS 21 / 2006

– Hvis underviserne skal tage evalu-eringerne seriøst, skal de studerendeogså. Mange studerende råber påmere dialogundervisning, men desætter sig helt passive hen.

Sådan lyder kommentaren fra stu-dielederen på Økonomi, MichaelHenning Juul Stæhr, til spørgsmåletom, hvilke resultater evalueringen afundervisningen på instituttet får.

Tavse studerende med meninger,der aldrig kommer til udtryk, kanforrykke muligheden for positiv ud-vikling. Men på trods af passivitetenmener Studenterrådet, at studente-revalueringer kan være en del afgrundlaget for løntillæg til undervi-sere. Mange studerende synes, ideener god, men de fleste studieledere erskeptiske. For grundlaget smuldrer,hvis kun halvtreds procent af de stu-derende faktisk evaluerer.

Store og små ændringerNår et tilstrækkeligt antal studeren-de klager over noget, retter vi det.Meldingen er den samme fra mangestudieledere, CAMPUS har talt med.Karen-Margrethe Simonsen, som erstudieleder på Litteraturhistorie,forklarer, at studenterevalueringerhar haft en meget stor betydning forden nye studieordning på afdelin-gen. Men også på mikroniveau oginden for mere snævre tidsrammersker der noget. Karen-Margrethe Si-monsen har selv erfaringer med atarbejde ud fra de studerendes midt-vejsevaluering.

– Jeg indførte et analytisk labora-torium i tekstanalyse, fordi de stu-derende gav udtryk for, at de mang-lede øvelse i at anvende teorien ipraksis, fortæller Karen-MargretheSimonsen.

Michael Stæhr har også handletpå baggrund af evalueringer.

– Jeg har selv kørt et fag, hvorkombinationen af økonomi, mate-matik og statistik forløb lå forkert,og så har man byttet om på række-følgen i studieordningen, siger han.

Det kniber med gejstenMichael Stæhr er træt af den lavesvarprocent i evalueringsrunderne,så han har forsøgt at kvikke kvali-tetssikring op med en konkurrence.Der var penge til fredagsbaren påspil, og præmieniveauet steg i taktmed svarprocenten. Og det har givetflere svar. Før udfyldte kun halvde-len af de studerende det elektroni-ske spørgeskema.

– Man ved ikke, om evalueringer-ne er kendetegnende for hele holdet,og det er problemet ved det. Det ervigtigt, at alle deltager, så man ikkefår en fløj-prægning, siger MichaelStæhr.

Også de steder, hvor man stadigbruger papirskemaer, efterlysermange undervisere en højere svar-procent. Nogle har erkendt, at debliver nødt til at hive skemaerne opaf tasken i en time og ofre undervis-ningstid på evalueringen. AnneChresteria Jakobsen, der er under-visningsassistent på Klassisk Filolo-gi, er en af dem, der nævner, at eva-lueringerne jo kun repræsenterer destuderende, der gider svare. Men pålinje med flere andre undervisere

fremhæver hun, at evalueringer ervigtige.

– Evalueringen er med til at sikre,at rammer og læringsproces justeresi forhold til hinanden. Produktiveevalueringer tager netop udgangs-punkt i denne læringsproces og ikkei at måle tilfredsheden med en elleranden form for service-niveau hosunderviseren, siger Anne ChresteriaJakobsen.

Mere end krav og tomme ratingsVores samfund er præget af en eva-lueringskultur, som for længst ogsåhar nået universitetet. Ifølge univer-sitetsloven er studenterevaluering etkrav, og den skal være med til atsikre uddannelsernes kvalitet.

Louise Søndergaard fra Center forUndervisningsudvikling arbejdermed evalueringer og udvikling afuddannelse gennem brug af evalue-ringer. Hun mener, synlige resulta-ter er en vej ud af evalueringstræt-heden.

– I det skema, vi har udviklet tilHumaniora, inddrager vi også eksa-men, for det er vilkåret, de studeren-de arbejder under. På den måde kanman gøre evalueringerne aktuelle ogvedkommende for de studerende.De skal have en aktiv rolle, og de harjo netop en stor interesse i at reflek-tere over forløbet, mens de er i gangmed det, siger Louise Søndergaard.

Hun forklarer, at evalueringernespotentiale afhænger helt af, hvordande bliver foretaget. På mange måderbliver de opfattet som ligegyldigkontrol, men de kan også være læ-rende og udviklende.

Fare for ensretningStudenterrådet mener, man kan giveuddannelserne et kvalitetsløft ved atbelønne god undervisning. Og her

spiller studenterevalueringerne envigtig rolle.

– Man skal inddrage studenter-evalueringer i forhandlinger om nyløn. Hvis nogle har fået gentagne go-de evalueringer, bør de tælle med,når man giver kvalifikationstillæg.Man bør understrege, at både forsk-ning og undervisning vægter, nårman tildeler løntillæg, siger SimonKrøyer, formand for Studenterrådet.

Studieleder Michael Stæhr mener,at gode evalueringer godt må udløseekstra løn. Men han fremhæver, atder opstår et problem, hvis der ikkeer nok studerende, der evaluerer. Ensvarprocent på 50 er simpelthen ik-ke nok til at afgøre løntillæg.

Til den problematik svarer SimonKrøyer, at løntillæg netop ville syn-

liggøre for de studerende, at evalue-ringerne faktisk har et formål. Detvil derfor medføre, at flere evalue-rer.

Karen-Margrethe Simonsen ermeget imod ideen om løntillæg påbaggrund af evalueringer. Hun fryg-ter, at det kan forhindre eksperi-menter. I stedet skal nytænkning ogprogressivitet kunne udløse løntil-læg. Også Louise Søndergaard er op-mærksom på, at konsekvensen afevaluering kan blive ensretning.

– Kravene til dokumentation afevalueringer stiger, og kunsten bli-ver da, at den enkelte underviserstadig kan udfolde sig med sit særli-ge greb om stoffet, siger hun.

Camilla Nissen Toftdal

sebastian bune, 1. semester på engelsk

Jeg har evalueret ét fag. Man skal aflevere ilærerens dueslag, så jeg fik ikke lige evalue-ret det andet fag. Det ville være en storhjælp, hvis der var sat tid af til det. Undervi-serne vil gerne have, at mange evaluerer,men det er en hindring, at der ikke er sat tidaf til det. Jeg ved ikke, om de har tænkt sigat følge op på vores ønske om holdtimer.

rikke steffensen, hovedfag i fransk og sidefagsstuderende på kunsthistorie

Jeg evaluerer ikke altid. På mit hovedfaggjorde jeg det ikke, for jeg havde indtryk af,at der alligevel aldrig rigtig blev gjort nogetved det, man sagde. Men på mit sidefag harjeg gjort det, for her fornemmer jeg, at dersker noget. Der har været mange problemermed, at den linje, jeg følger på mit sidefag,er ret ny. Så det håber jeg bliver gjort bedre.

mette daugaard, 1. semester på matematik-økonomi

Det gør jeg da. Det har jeg taget som en selv-følge, og det tror jeg, hele vores hold har.Det eneste, der skete ved vores første evalue-ring, var, at underviseren sagde: “Hø-hø, jegser jo også, at I falder i søvn.” Og det er joogså rigtigt nok, men der er ikke særligmeget udvikling i det. Jeg tror alligevel ikke,det er tidsspilde. Vi har tutorer, som fortæl-ler, at nogle af deres forelæsere røg ud, fordide blev evalueret dårligt mange år i træk.

mathias danielsen, 2. semester på medicin

Ja, det gør jeg. Selvfølgelig. Jeg ved, at de,der startede i sommer, har fået noget ud afdet, der er blevet evalueret tidligere. Studen-terunderviserne vil gerne have personlig eva-luering hele tiden, og det virker med detsamme. De er mere variable, for de har ikkeundervist i så mange år. Når man evaluererprofessorerne, så sker der ikke noget, for dehar prøvet det meste før og har argumenterfor, hvorfor noget ikke vil virke.

Har du deltaget i evalueringer, og fik de konsekvenser?

Hvis nogle har fået gentagne gode evalueringer, bør de tælle med, når man giver kvalifikationstillæg.

Simon Krøyer, formand, Studenterrådet:“

Lars Kruse / AU-foto

Får evalueringer konsekvenser?Studieledere og undervisere er enige om, at studenterevalueringer sætter ændringer i gang. Men nogle af de studerende har det modsatte indtryk. Samtidig er det langtfra alle, der evaluerer, og kan evalueringerne så være en del af grundlaget for løntillæg, som Studenterrådet foreslår?

evalueringskultur

På Økonomi steg de studerendes interesse for at evaluere undervisningen, da studielederen indførte en konkurrence. Men alt for ofte bidrager de studerende ikke til den udvikling af undervisningen, som en evaluering kan medføre.

6

Den 1. september 2007 skal alle fagpå Aarhus Universitet være klar medet fælles kursuskatalog på hjemme-siden, der på dansk og engelsk be-skriver fagene med hensyn til ECTS-point, undervisere, undervisnings-sprog, undervisningsform, eksa-

mensform osv. Målsætning er atstyrke internationaliseringen af ud-dannelserne og dermed udmønteBolognadeklarationen fuldt ud. Kon-kret skal projektet munde ud i enansøgning til Europakommissionenom at få et ECTS-kvalitetsstempel imarts 2008 også kaldet ECTS-label.

Stor mobilitet– Det er det endegyldige mål medBolognaprocessen, siger projektle-der Steffen Skovfoged og fortsætter:

– Et ECTS-label vil give de stude-rende en helt fantastisk mulighedfor at få overblik over samtlige un-dervisningstilbud på Aarhus Univer-sitet og andre universiteter medECTS-label i EU. Hvilke adgangsbe-tingelser stiller de, hvad er det fagli-ge udbytte, hvor mange ECTS giverfaget? Og selvom et ECTS-label ho-vedsageligt går på at styrke det in-ternationale samarbejde, så tror jeg,at det også vil medføre en langt stør-re mobilitet mellem de forskelligeuddannelser på Aarhus Universitet,siger Steffen Skovfoged.

Med implementeringen af ECTS-label er det også slut med at for-handle om ECTS-point hentet i ud-landet.

– I dag kan der være stor diskre-pans mellem de ECTS-point, der bli-ver forhåndsgodkendt af studienæv-nene og de ECTS-point, der i sidsteende bliver meritoverført til de stu-

derende. Det kan skyldes, at de stu-derende ikke ønsker at få overførtECTS-pointene – men, der har nokværet en tendens til at studienævne-ne har forhåndsgodkendt ECTS-point på for løst et grundlag, og der-for trukket i land, når de studerendekom tilbage, siger Steffen Skovfo-ged.

Den praksis strider direkte modånden i Bolognadeklarationen. For-håndsgodkendelser erstattes frem-over af forpligtende godkendelser,hvor studienævnene skal realitetsbe-handle en ansøgning, inden den stu-derende rejser ud.

Øget krav til studievejledningenECTS-projektet overvåges på detstrategiske plan af en projektleder-gruppe bestående af rektoratet, de-kanerne, kontorchef i studieforvalt-ningen Eva Teilmann samt projekt-leder Steffen Skovfoged.

– ECTS-label-projektet er en me-get vigtig del af universitetets inter-nationale strategi. En tilpasning tilkvalitetskravene vil synliggøre uni-versitetets uddannelsesaktiviteter påeuropæisk plan og forbedre mulig-heden for at tiltrække de bedste stu-derende og på den måde bringe oshelt frem i forreste række hvad an-går mobilitet, siger rektor Lauritz B.Holm-Nielsen.

Han påpeger, at et ECTS-label vil

stille mere specifikke krav til studie-vejledning, fordi den enkelte studie-vejleder nu i langt højere grad skalkunne rådgive om fag og uddannel-ser, der går på tværs af uddannelser-ne og institutionerne.

– Det har vi taget højde for i voresudviklingskontrakt, hvor vi netoplægger op til en styrkelse af studie-vejledningen, siger rektor.

Fagene er klarEn hurtig rundringning blandt etudpluk af studieledere på AarhusUniversitet viser, at mange af fageneallerede er godt i gang med beskri-velserne, og at de ikke forventer pro-blemer med at blive ETCS-label-klarden 1. september 2007.

Heller ikke hos den kommendefusionspartner, Handelshøjskolen iÅrhus, vækker en frist på ni måne-der bekymring.

– For to år siden tog vi for alvorfat på at beskrive vores uddannelseri forhold kravene om et ECTS label,så jeg kan ikke forestille mig, at detskulle give problemer at være klar tilseptember næste år, siger uddan-nelseschef ved Handelshøjskolen iÅrhus, Torben Dahl.

Læs mere på www.au.dk/ects

Anders Correl / ac@adm.au.dk

CAMPUS 21 / 2006

Kulhydrater spiller en central rollefor, hvordan alle levende organismerudvikler sig. Både hos mennesker,dyr og planter sker det på grund afcellernes evne til at genkende de sig-naler, der kommer fra nabocellerne.En del af signalerne stammer frakulhydratmolekyler.

Ofte genkender dyr og planterogså mikroorganismer som bakteri-er og svampe ud fra de kulhydrater,der omgiver mikroorganismerne. Inogle tilfælde signalerer mikroorga-nismerne også om deres tilstedevæ-relse ved at udsende kulhydratmole-kyler.

Bælgplanter udnytter blandt an-det deres evne til at genkende desmå sukkerholdige molekyler, nårde identificerer nogle venligtsindedejordbakterier, inviterer dem inden-for og begynder at udvikle et nyt or-gan, hvor bakterierne lever inde iplantecellerne.

Kan undvære kunstgødningBælgplanternes evne til at genkendede “gode” jordbakterier gør dem istand til at undvære kunstgødning.Det forklarer Jens Stougaard, pro-fessor ved Molekylærbiologisk Insti-tut og leder af et af de nye grund-forskningscentre ved Aarhus Uni-

versitet, Center for Kulhydratgen-kendelse og Signalering.

– De venligtsindede jordbakterierfår bælgplanten til at bygge et nytorgan – en såkaldt kvælstoffikseren-de rodknold. Knolden optager luf-tens kvælstofgas og omdanner det tilammoniak, som planten derefterkan leve af, uddyber han og tilføjer:

– Vi er særligt interesserede i,hvordan bælgplanten genkender deher mikroorganismer som venligt-sindede og skelner dem fra patoge-ner, der fremkalder sygdom og for-svarsreaktioner i planten i stedet foren organudvikling.

Sætter immunforsvaret i gangSom Jens Stougaard er inde på, kanplanter og dyr også identificere mi-kroorganismer som fjendtlige ogdermed mobilisere en forsvarsreak-tion. Det kan for eksempel ske, nårlevende organismer kommer i kon-takt med forskellige svampe ellerfjendtlige bakterier, der ønsker atinvadere deres væv.

Den genkendelsesproces ermindst lige så relevant som den“venligtsindede” og vil blive studeretaf centrets fem forskningsgrupper ibåde planter og zebrafisk. Man vilblandt andet se på, hvordan zebra-fisken genkender salmonella og star-ter immunreaktioner, så fisken

bedre kan bekæmpe infektionspro-cesser.

– Zebrafisk er et godt modelsy-stem for dyresystemer, herunderogså mennesker. Langt hen ad vejengenkender fiskens celler kulhydraterpå samme måde som menneskecel-ler. Selvfølgelig vil der være behovfor at kigge lidt mere detaljeret påtingene, når det gælder mennesker,men man får indblik i, hvad manskal se efter, siger Jens Stougaard. En sådan viden vil være relevant,når lægevidenskaben skal udviklemedicin mod infektioner som for ek-sempel lungebetændelse og andrebakterie- og svampeinfektioner.

Ud over at forske i, hvordan cellergenkender udefrakommende mikro-organismer, skal centrets tværfagligeteam også se nærmere på, hvordankulhydrater fungerer inde i levendeorganismer, for eksempel deres rollesom koordinator og styrmand for enplantes vækst. En større viden på

det område vil kunne bruges til atjustere, hvordan en plante vokser iforhold til vækstsæsonen og miljø-faktorer som vejret og de tilgængeli-ge næringsstoffer.

En forskers drømDet nye center består af tre danskeforskningsgrupper, en hollandskgruppe og en gruppe fra New Zea-land. De kompetente forskere arbej-der desuden sammen med Bioinfor-matikcentret og dækker et tværfag-ligt felt inden for områderne bioke-mi, molekylærbiologi, biologiskkemi og strukturbiologi. Budgettetlyder på 40 millioner kroner overfem år.

– Vi er stærkt begejstret for om-fanget af ressourcer, der følger medbevillingen. Det gør, at vi kan tilladeos at tage nogle indfaldsvikler, derer mere risikable, end vi normaltville vælge. Men det er også her, dehelt store opdagelse ligger og venter.

Selvfølgelig er det et vanskeligt om-råde, vi begiver os ind på, men vi ergodt forberedte og glæder os usigeligmeget, siger professor Jens Stou-gaard.

Martin H. Damsgaard / mhd@adm.au.dk

Vil knække kul-hydraternes kodeUdforskningen af kulhydraters rolle i samspillet mellemnaturens organismer er et uhyre vanskeligt arbejdsområ-de. De små molekyler er langt mere komplekse end foreksempel proteiner eller dna. Det skræmmer dog ikke for-skerne ved et af Aarhus Universitets nye grundforsknings-centre, der de næste fem år skal arbejde sig dybt ned i etaf naturvidenskabens mest komplicerede felter.

Zebrafisk og bælgplanter. Ved hjælp afforskning i både dyr og planter vil folke-ne på et af Aarhus Universitets nyegrundforskningscentre indtage uhyrekomplicerede områder inden forforskning i kulhydrater. På billedet sescenterets leder, professor Jens Stougaardfra Molekylærbiologi.

Søren S. Kjeldgaard / AU-foto

Dette er den anden af en række artikler, hvor CAMPUS sætter fokus påfem nye forskningscentre ved Aarhus Universitet. De er oprettet med støttefra Danmarks Grundforskningsfond,som for nylig uddelte penge til ottenye centre i Danmark.

Et ECTS label er i sigteAarhus Universitet går efter EU-kommissionens ECTS kvalitetsstempel i 2008. Alle fag skal være beskrevet den 1. september 2007.

internationalisering

vækst

ects

European Credit Transfer System er en fælles europæisk definition for den studenterarbejdsbyrde, der skal til for at tage et fag eller en uddannelse.

ECTS-label er et kvalitetsstempel, man kan blive tildelt af EU-kommissionen, hvis man fuldt ud har implementeret Bolognaerklæringen. Som reglerne er nu, gælder en ECTS-label for tre år ad gangen.

Kvalitetsstemplet forudsætter, at universitetet har:- implementeret ECTS systemet fuldt ud på samtlige uddannelser- beskrevet Aarhus Universitet og udviklet og offentliggjort et

kursuskatalog på hjemmesiden, der årligt beskriver samtlige undervisnings- og kursusudbud på dansk og engelsk

- systematisk studenterudveksling i overensstemmelse med Bolognadeklarationen.

Aarhus Universitet har besluttet, at alle fuldt beståede uddannelsestilbud skal udløse 30 ECTS pr. semester svarende til 30 STÅ, og alle studieelementerskal være delelige med fem. Et fag kan således mindst udløse 5 ECTS.

fokus på forskningscentre

7

– Det er mig, der blander giften, sig-er Gunnar Krarup Andersen med etselvironisk smil. Den 41-årige har-boørebo arbejder i produktionen påCheminova og har ikke tabt humo-ren på trods af det sidste halve årsstærkt kritiske medieomtale af virk-somheden på Harboøre Tange. Kritikken er dog ikke gået hen overhovedet på ham.

– Jeg synes, vi bliver uretfærdigtbehandlet. Man fordrejer sandhedenpå alle mulige måder og fremstillervirksomheden meget ensidigt, sigerGunnar Krarup Andersen, der ogsåer fællestillidsmand for 3F.

Samme indstilling har MariaBuchbjerg, der har været salgsassi-stent på virksomheden i syv år.

– De burde sætte sig meget bedreind i, hvad vi laver og hvorfor. Deter altid den negative vinkel. Jeg me-ner, vores produkter er med til atgøre en forskel i verden, siger hun.

FrustrationMedarbejderne på Cheminova er

især frustrerede over, at mediernegang på gang fremstiller fabrikkensproduktion og salg af plantebeskyt-telsesmidler til tredjeverdenslandesom uetisk grænsende til det krimi-nelle.

– De vil åbenbart ikke fortælle, atvores produkter er med til at brødfø-de verdens befolkning og nedkæmpesygdomme. I stedet siger man, at visælger produkter, som ikke er lovli-ge i Danmark, til andre lande. Ja,men vi har heller ikke behov for deprodukter i Danmark, fordi vi ikkehar problemer med f.eks. den slagsinsekter, som de har. Måske har viheller ikke været gode nok til at for-tælle vores side af historien, sigerGunnar Krarup Andersen.

Steen Saaby, der er syntesekemi-ker på Cheminova og har en ph.d. ikemi fra Aarhus Universitet, synesogså, at debatten om virksomhedener frustrerende.

– Jeg er overbevist om, at det, vilaver, er forsvarligt på alle tænkeligemåder. Ellers ville jeg ikke arbejdeher. Alligevel kan jeg mærke, at jegskal forsvare mig – også nogle gange

over for venner og bekendte, sigerSteen Saaby.

Kemi, medicin og pesticiderSom kemiker oplever han ofte, atmange mennesker har et unuanceretforhold til kemi.

– Én ting er, hvis man arbejder iet medicinalfirma, som laver medi-cin til alzheimerpatienter, der red-der velhavende mennesker i denvestlige verden. Det kan de forstå.Men hvis man laver pesticider, derredder det tidobbelte antal menne-sker i den tredje verden, så er det enanden sag. Den sammenhæng for-står folk som regel ikke, siger SteenSaaby.

Mediekampagnerne mod Chemi-novas salg af sprøjtemidler har iføl-ge de tre Cheminova-medarbejderefået folk på virksomheden til atrykke tættere sammen.

– Vi har jo nok en fælles forståelseaf virkeligheden herude, siger SteenSaaby, mens Gunnar Krarup Ander-sen tørt kommenterer, at hvis folktroede på alt det, der stod om Che-minova i medierne, så var der ingen,

der arbejdede her. Maria Buchbjerg siger, at der er

blevet talt meget om den seneste sag(salget af sprøjtemidlet methylpara-thion til Brasilien, red.) i kantinen,men at mange folk nok også er ble-vet lidt immune over for kritikkenmed tiden.

Hvor arbejder du?Steen Saaby, Gunnar Krarup Ander-sen og Maria Buchbjerg er alle stolteaf at kunne kalde sig Cheminova-medarbejdere. Men de kender ogsåden følelse, som en kollega en daghavde, da han i et fly på vej over At-lanten blev spurgt, hvor han arbej-dede. Manden tøvede lidt. Skullehan stikke en løgn og undgå yderli-gere spørgsmål eller fortælle sand-heden? Han valgte at sige Chemino-va, og sidemanden sagde: “Det måvære dejligt at arbejde sådan et sted,hvor man er med til at redde såmange mennesker i verden.” Side-manden var vistnok ikke dansker.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

CAMPUS 21 / 2006

Vi redder menneskelivDe ansatte på Cheminova er frustrerede over, at medier og miljøpolitikere gang på gang stiller virksomheden i et dårligt lys. De ved, at uden virksomhedens produkter ville mennesker i den tredje verden dø af sult.

cheminova

Søren Kjeldgaard / AU-foto Lars Kruse / AU-foto

Lars Kruse / AU-fotoLars Kruse / AU-foto

Steen Saaby, syntesekemiker:

Jeg er overbevist om, at det, vi laver, er forsvarligt på alle tænkelige måder. Ellers ville jeg ikke arbejde her.

“VTL-grisen” kører dagligt forbi fabrikken på Harboøre Tange på sin rute mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn. – Vi kunne aldrig få en bedre ejer end Aarhus Universitet. Hvis vi var privatejede, ville vi for længst være op-købt af en udenlandsk konkurrent, mener Gunnar Krarup Andersen, der er fællestillidsmand på Cheminova.

– De ældre medarbejdere tager det formentlig mindre på sig, når der er en ny historie i medierne, end jeg gørsom forholdsvis nyansat, siger syntesekemiker Steen Saaby, der har en ph.d.-grad fra Aarhus Universitet.

Cheminova dækker et stort areal på Rønland. Derfor har de ansatte firmacykler, så de hurtigt kan komme omkring.

“

Billeder af døde fisk og fugle somfølge af dumpning af kemikalier vedHarboøre Tange og af landarbejderei ulandene i lemfældig omgang medplantebeskyttelsesmidler har gen-nem årene belastet Cheminovas re-nomme. Og når medier og miljøfolkridsede i fabrikkens image, endtesagen ofte hos universitetet medspørgsmål om, hvad et universitetkunne lægge navn til.

Nu er virksomheden igen i medi-ernes søgelys på grund af salg af demeget giftige insektmidler mono-crotophos i Indien og methylpara-thion i Brasilien. Salget af de to in-sektgifte er lovligt i de to lande, menbegge midler tilhører klasse 1-pro-dukter, som FAO anbefaler udfasethurtigst muligt i udviklingslandene. Billedet står i skarp kontrast til etandet billede af kemivirksomhedenved Harboøre Tange. Det viser enmoderne virksomhed med styr påproduktionen og miljøpolitikken iDanmark og en virksomhed, der ermed til at brødføde fattige bønder iudviklingslandene.

Da dumpning var tilladt Offentlighedens syn på produktio-nen af plantebeskyttelsesmidler harændret sig drastisk, siden stifterenaf Cheminova, Gunnar Andreasen, i1944 overdrog aktiekapitalen til dentil formålet oprettede Aarhus Uni-versitets Forskningsfond.

Først i 1980 tog man for alvor fatpå området med sammenskrivning-en af “Kemikalieloven”. Indtil dahavde reglerne til formål at sikre, atbrugen af giftstoffer ikke indebarfare for mennesker, husdyr og bier –og dumpning af kemikalier var be-stemt ikke et ukendt fænomen i denperiode.

Cheminova fik således statens til-ladelse til at nedgrave 1.300 ton gift-stoffer i klitterne ved Høfde 42 påHarboøre Tange i perioden 1953-62.Også Landbrugsministeriet brugte i1961 Høfde 42 til dumpning af gift.Det var en dumpning, der skulle visesig at have alvorlig indvirkning påmiljøet ved Høfde 42. I 1981 brugteMiljøstyrelsen 30 mio. kr. på atrense området, men efterlod 120 ton

kemikalier bag Høfde 42. I 2003blev Ringkjøbing Amt og Miljømi-nisteriet enige om at indkapsle detlækkende kemikalielager med enspunsvæg. Indkapslingen til 23 mil-lioner kroner af det mest forurenedeområde gennemføres i 2006. Samti-dig påbegyndes en endelig opryd-ning, som afhængig af metoden kanløbe op i 200-300 millioner.

Cheminova-gruppen Den lokale forurening fra Chemino-va gav negativ omtale i medierne, ogofte måtte universitetet som hoved-aktionær stå for skud. I 1980 danne-des Cheminova-gruppen, der hoved-sagelig bestod af biologistuderende.De arbejdede på at få et samlet over-blik over omfanget af forureningenpå tangen og Høfde 42, og deres ma-

teriale blev en væsentlig årsag til, atpolitikere og myndigheder efterhån-den skærpede linjen over for affalds-håndteringen.

Miljøministeriet trak på store deleaf materialet i forbindelse med en700-siders hvidbog, der i 1981 kort-lagde myndighedernes behandling afCheminova-sagen i perioden 1953-1981. Gruppen støttede bl.a. den lo-kale fisker “Rav-Aage” Hansen ihans kamp for at få stoppet udsiv-ningen af kemikalier fra Høfde 42,men satte dog aldrig spørgsmålstegnved hverken fondens eller fabrik-kens eksistens. I 90’erne skiftedebilledet af Cheminova.

“Vi har overlevet miljøkravene,hvor andre er lukket,” sagde en stoltmiljøchef Christian Bastholm i 1994til B.T., der under overskriften “Che-

minova har ren samvittighed: Framiljøsvin til dydsmønster” gennem-gik virksomhedens forvandling.Virksomheden havde siden midt-fir-serne arbejdet intenst på at løse for-ureningsproblemerne, bl.a. genneminvesteringer i biologiske rensnings-og forbrændingsanlæg og luftrens-ning. Også amtet meddelte, at derikke længere var en finger at sættepå Cheminova. Selv Greenpeace, dervar en af virksomhedens stærkestekritikere, udtalte i samme artikel:“Vores indtryk er nu, at der er gan-ske godt styr på produktionen ogforurening af nærmiljøet. Vores ind-sats hjalp tilsyneladende. Nu vil vi

koncentrere os om at tage produk-terne i søgelyset,”. Og det gjordeman så.

En Cheminova-container ved VandrehallenI 1996 lænkede aktivister en stjålenCheminova-container til en af søjler-ne ved Vandrehallen i universitetetshovedbygning, fordi man ville gøreopmærksom på de problemer, fa-brikkens sprøjtemidler efter Green-peaces mening skabte, specielt iulandene.

Aktionen forløb ganske udrama-tisk, men Cheminova kom igen påforsiderne året efter, da to tv-pro-

8 CAMPUS 21 / 2006

Marianne Glasius, lektor, Kemisk Institut

Jeg forventer, at Cheminova har nogle etiske retningslinjer forderes virksomhed, så de tager størst muligt hensyn til miljø ogmennesker. Hvis de lever op til den del, så har jeg det fintmed, at min forskning indirekte kan blive støttet af penge fraCheminova. Ny forskning er med til at give os større videnom, hvordan man for eksempel laver bedre synteser, ellerhvordan kemiske stoffer spredes i miljøet. Man skal ogsåhuske på, at mange steder i verden er det nødvendigt at brugepesticider i landbruget for at brødføde befolkningen.

Gro Birkefeldt Møller Pedersen, ph.d.-studerende, Geologisk Institut

Umiddelbart har jeg ikke nogen problemer meddet. Jeg arbejder med en vulkan på Mars, så jeg harsvært ved at se, at min forskning kan blive inhabilpå nogen måde. Jeg mener, at det først kan bliveproblematisk, hvis man forsker inden for et områ-de, som Cheminova er decideret interesseret i. Hvisfakultetet selv havde penge nok, ville det selvfølge-lig være at foretrække, men som det ser ud nu, erdet kun godt, at vi kan få støtte “udefra”.

En never-ending story

?Hvordan ville du have det med, at din forskning direkte eller indirekte bliver støttet med penge fra Cheminova

omdømme 1

I 1996 aktionerede Greenpeace foran Aarhus Universitet. Det var en protest mod Cheminovas salg af methylparathion

til tredjeverdenslande. Aktionen vakte en del opsigt, men forløb ganske udramatisk.

er måske den mest rammende betegnelse for Cheminovas kamp med medierne, kemikalierne og det gode rygte. Her følger et lille udpluk af historien.

Søren Kjeldgaard / AU-foto

Polfoto

Giftdepotet ved høfde 42 er netop blevet indkapslet med en spunsvæg

til stor tilfredshed for den lokale fisker "Rav-Aage", der i godt og

vel 50 år har kæmpet mod udsivningen fra depotet.

9CAMPUS 21 / 2006

Ditte Carlsen, ph.d.-studerende, Biologisk Institut

Som udgangspunkt har jeg det fint med det. Lidt forsimplet kanman sige, at der ikke er nogen, der har lukket Cheminova, så virk-somheden må gøre noget rigtigt. Med hensyn til de ting, som Che-minova bliver beskyldt for i pressen, mener jeg, at det er store etiskespørgsmål, som man ikke kun kan give Cheminova skylden for. Deter også et spørgsmål om, at de fattige bønder ikke har råd til at købemere miljøvenlige sprøjtemidler, og at ingen vil hjælpe dem økono-misk. I virkeligheden hører problemerne hjemme på politisk plan ien diskussion om øget landbrugsstøtte til de fattige lande.

Rane Willerslev, lektor, Afd. for Antropologi og Etnografi

Jeg har ikke været ansat på AU særlig længe og kendte ikke til Cheminovaindtil for ganske nylig. Umiddelbart kan jeg godt lide tanken om, at en

privat virksomhed finansierer forskning. Jeg har mere problemer med de etiske elementer, der er kommet op at vende i forbindelse med Cheminovaseksport af nogle kemikalier. Det er betænkeligt og måske også udtryk for en forældet virksomhedskultur. Den medtænker ikke den etiske dimension,som de fleste store internationale virksomheder har udviklet i en eller anden form. Det burde en virksomhed som Cheminova også have, og det burde universitetet stille krav om.

I den brede befolkning kan folks velvilje overfor Cheminova til tider ligge på et ganske lillested. Det har fået mange dygtige marketing-folk til at foreslå kampagner, der kan giveCheminova et bedre image, men Bjørn Albi-nus, administrerende direktør for virksomhe-den, har et andet syn på sagen:

– Planteavl og nødvendigheden af at brugeplantebeskyttelsesmidler er alt for langt vækfra danskernes hverdag til, at vi kan købe oset bedre image gennem PR. Det havde væretnoget andet, hvis vi stadig var et samfundmed tætte relationer mellem land og by. Såville sådan nogle reklamekampagner hurtigtfinde klangbund i befolkningen, siger BjørnAlbinus.

Han tilføjer, at Cheminovas situation ikkekan sammenlignes med en anden kemivirk-somhed som Novo Nordisk, der nyder godt afdanskernes generelle sympati for farmaceu-tiske produkter.

– Danskerne har et nært forhold til medi-cin. Det er noget, vi alle sammen bruger, nårvi bliver syge. Sprøjtemidler er vi derimodflintrende ligeglade med. I Danmark kan viendda langt hen ad vejen undvære sprøjte-midler. Det vil koste omkring fem milliarderaf vores bruttonationalprodukt, hvilket ikkeer meget i det store regnskab, og hvis voresløg og kartofler bliver ædt op af orm, så købervi bare nogle nye, siger han.

Sultne i seng– I vores del af verden har vi nogle gangesvært ved at tage det sure med det søde, menvirkeligheden er fuld af dilemmaer, og sådanhar det været, siden Adam og Eva blev smidtud af Paradis. I de fattige lande går 800 mil-lioner mennesker hver aften sultne i seng,fordi de blandt andet ikke har sprøjtemidlertil at forhindre angreb af sygdomme og ska-dedyr i deres afgrøder, siger Bjørn Albinus ogfortsætter:

– Set i lyset heraf er vores produkter enmeget stor hjælp i denne verden, og det erdet budskab, vi gerne vil have kommunikeretud, men det kræver et langt, sejt træk af in-formationsarbejde.

Bedre til at informereHvis Cheminova lavede humane produktersom f.eks. medicin eller for den sags skyldmarcipan og chokolade, ville Bjørn Albinusikke tøve med at bruge penge på reklame-kampagner, men fordi sprøjtemidler er sålangt væk fra danskernes hverdag, vil hanhellere, at Cheminova bliver bedre til at in-formere om sine handlinger.

– Vi oplever en gang imellem, at folk døm-mer os på usande artikler frem for vores kon-krete handlinger. Det er tegn på, at vi skalblive bedre til at informere, så sådan nogleartikler ikke bliver skrevet, siger Lemvig-virk-somhedens direktør og spørger:

– Hvor mange folk ved for eksempel, at visiger nej til at sælge methylparathion i enlang række lande, fordi vi ikke kan få mulig-hed for at påvirke systemet og blive en kon-struktiv partner, der vejleder om, hvordanman bruger vores produkter med størst muligsikkerhed?

Klasse 1 ude om fem årCheminovas salg af de mest giftige sprøjte-midler, klasse 1-produkterne, har væretunder udfasning gennem de sidste mange år.I 1995 udgjorde salget af klasse 1-produktergodt 30 procent af omsætningen. I 2005 varbeløbet nede på under 5 procent, hvilket sva-rer til cirka 190 millioner kroner. Hvorfor

tager Cheminova ikke konsekvensen og udfa-ser de giftigste produkter i de fattige landeher og nu? Bjørn Albinus forklarer:

– Argumenterne er forskellige fra land tilland, men det er vores erfaring fra Mellem-amerika, at situationen kun bliver værre, nårvi trækker os hurtigt ud af et område. Samti-dig er vi også nødt til at have det produktpro-gram, som kunderne efterspørger, for at væreen interessant leverandør. Vi mener, det eren bedre løsning at indfase mindre giftigeprodukter i de fattige lande, men det tager tidat få registreret alle de nye varer, siger denadministrerende direktør og tilføjer:

– Det er også værd at bemærke, at intettyder på, at der sker flere ulykker med voresklasse 1-produkter end med vores klasse 2-produkter. Det betyder, at vores programmerfor distribution, emballage og uddannelse afbrugerne, de såkaldte “stewardship-program-mer”, virker efter hensigten og nedsætterbøndernes arbejdsmiljømæssige risiko ved atarbejde med Cheminovas bekæmpelsesmid-ler.

Bjørn Albinus har været ansat i Cheminovasiden 1978 og overtog hvervet som admini-strerende direktør i 1993. Han er oprindeligtuddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen iÅrhus i 1978.

Martin H. Damsgaard / mhd@adm.au.dk

grammer om landarbejderes om-gang med plantebeskyttelsesmidletmethylparathion i Nicaragua ogGuatemala satte fokus på virksom-hedens ansvar vedrørende salg afdette middel til de to lande.

Et af de store problemer var, atlandarbejderne ikke anvendte be-skyttelsesdragter. Sagen endte med,at Cheminova efter en undersøgelsei de to lande indstillede salget til Ni-caragua. I sommer bragede Chemi-nova så igen i medierne med en sag,der stort set lignede sagen om salgetaf methylparathion i Nicaragua ogGuatemala. Denne gang var det ogsået DR-dokumentarprogram om sal-get af det beslægtede insektmiddelmonocrotophos til bomuldsproduk-tion i Indien, der satte gang i over-skrifterne. Og næppe havde medie-stormen lagt sig, før Politiken kunneberette om salg af methylparathion iBrasilien.

Udfasning i sigteSalget i Indien og Brasilien fik ho-vedaktionærerne Aarhus Universi-tets Forskningsfond og ATP til atstille krav til koncernen Auriga, derejer Cheminova, om, at virksomhe-den lever op til FAO’s etiske regel-sæt og forstærker indsatsen med atfinde mindre giftige og mere sikreplantebeskyttelsesmidler til brug iudviklingslandene.

Ifølge Cheminova har salget afklasse 1-produkter været under ud-fasning gennem de sidste mange år.Salget udgjorde i 2005 under 5 pro-cent, inklusive selskabets salg aftredjepartsprodukter, svarende til enomsætning på cirka 190 mio. kr. Foranlediget af den store mediede-bat og aktionærernes ønsker om ud-fasning af disse produkter har Che-minova nu valgt at offentliggøre enoversigt over alle virksomhedensklasse 1-produkter, hvilke lande desælges i, samt planlagte tidspunkterfor udfasning i de enkelte lande.Ifølge oversigten skal det sidste klas-se 1-produkt være udfaset i 2010.

Cheminova oplyser endvidere, atsåfremt indsatsen mod en udfasningikke er tilstrækkelig, vil den bliveforstærket eller udfasningstidspunk-tet fremskyndet. Cheminova vil hel-ler ikke introducere klasse 1-produk-ter i lande uden for USA, Canada,EU, Australien og Japan – så måskeender the never-ending story her?

Af Anders Correll / ac@adm.au.dk

Man kan ikke købe sig til sympatiDet er spild af PR-penge at skabe Cheminova et bedre image med reklamer og kampagner, mener virksomhedens administrerende direktør Bjørn Albinus. Folks sympati skal opstå på grundlag af Cheminovas handlinger, og det kræver bedre information.

Lars Kruse / AU-foto

omdømme 2

Det sure med det søde. Den brede befolkning har svært ved at acceptere det dilemma, at sprøjtemidler er nødvendige i mange af verdens fattige lande for at kunne brødføde befolkningerne, mener Cheminovas administrerede direktør Bjørn Albinus.

De to plantebeskyttelsesmidler, somfor alvor har fået de kritiske vinde tilat blæse over kemivirksomhedenved Harboøre Tange, er organofosfa-terne methylparathion og monocro-tophos. Kendetegnende for de tomidler er, at de er ekstremt akut gif-tige for både varmblodede dyr og in-sekter. De optages både direkte oggennem huden. De to midler bloke-rer nervesystemet, hvilket i værstefald fører til vejrtrækningsstop meddøden til følge, medmindre manhurtigt behandles med modgiftenatropin. Methylparathion er beslæg-tet med det endnu mere giftige pa-rathion, bedre kendt under navnetbladan, der i 80’erne var et af de fo-retrukne insektmidler herhjemme,og som på grund af den hurtige ogmeget effektive giftvirkning ofte erblevet brugt som mord- eller selv-mordsmiddel gennem historien.

Ikke til småbønderDe to insektmidler er omfattet afRotterdamkonventionen, der giverlande, som er parter i konventionen,mulighed for at sige nej til eller stillebetingelser ved import af kemikalierog lign., hvis man er bekymret forikke at kunne håndtere produktetsundhedsmæssigt forsvarligt.

Og det er netop håndteringen afmethylparathion og monocrotophosblandt småbønder og landarbejdere

i udviklingslandene, der er det storeproblem. Selvom Cheminova harfulgt FAO’s Code of Conduct og ydeten stor indsats for at oplyse om kor-rekt salg og anvendelse af midlerne– herunder korrekt emballage, dose-ring, beklædning, brug af masker,håndtering osv. – så udsætter man-ge landarbejdere i udviklingslandenesig selv for stor fare specielt ved ud-sprøjtningen, fordi de pga. økonomieller den fugtige varme i troperne ik-ke er iført beskyttelsesdragt og gum-mistøvler.

Ifølge Peter E. Kenmore, der erSenior Integrated Pest ManagementOfficer hos FN’s landbrugsorganisa-tion FAO, anvender de ikke de toplantebeskyttelsesmidler til projek-ter i udviklingslande.

– FAO leverer ikke klasse 1-mid-ler, herunder methylparathion ogmonocrotophos, til projekter i ud-viklingslande, hvor disse produktersandsynligvis vil blive håndteret afsmåbønder og landarbejdere underforhold, hvor man ikke kan garante-re, at alle nødvendige beskyttelses-foranstaltninger bliver taget i brug.Dette gælder blandt andet landesom Brasilien og Indien, sagde hantil Politiken den 27. november i år.

Et spørgsmål om pris– Problemet med de to organofosfa-ter er deres akutte toksicitet. Forde-len ved disse midler er, at de ikkeoplagres i miljøet. De nedbrydes me-

get hurtigt og udgør som sådan ikkeen risiko for miljøet, siger KlausPaaske, der er akademisk medarbej-der ved Afdeling for Skadedyr ogPlantebeskyttelse i Danmarks Jord-brugsForskning.

– Hvad er så alternativet til me-thylparathion og monocrotophos?

– Man har jo i princippet en ræk-ke moderne insektmidler. Grundentil, at de to midler har så stor en ud-bredelse, er, at de er meget hurtigt-virkende, hvilket er en stor fordelspecielt i troperne. Mange af de nye-re og mere selektive midler er sim-pelthen for langsomtvirkende, nårde massive insektangreb sætter ind.En anden og mindst lige så vigtigfaktor er prisen. Mange af de mo-derne og skadedyrsspecifikke insekt-

midler koster meget mere end f.eks.methylparathion, og ofte er mannødt til at købe to-tre midler for atsikre en effektiv bekæmpelse, hvisder i afgrøderne forekommer flereforskellige skadedyr, siger KlausPaaske og understreger, at det jo isidste ende er firmaerne, der fast-sætter prisen på plantebeskyttelses-midlerne.

Kinesere klar til at tage overDen udfordring er man klar til at ta-ge op på Cheminova.

– Vi udfaser de farligste produkterefter planen, og så arbejder vi hårdtpå at introducere nye og mindre far-lige produkter, uanset hvor stor vo-res kommercielle succes bliver, sigerbiolog Lars-Erik Kruse Pedersen,

der er chef for Markedsudvikling ogAgronomi på Cheminova.

Han så gerne, at udfasning blevfulgt op af et egentligt forbud modde giftige klasse 1-pesticider, så mar-kedet ikke fyldes op af andre produ-center.

– Uden et forbud vil det værenaivt at forestille sig, at vores salg afmethylparathion i f.eks. Brasilienikke erstattes af methylparathion fraførst og fremmest Kina. Efter at vistoppede salget af methylparathion iGuatemala i 1997, fortsatte den sti-gende ulykkestendens – så det hjæl-per nødvendigvis ikke landarbejde-ren i Brasilien, at vi indstiller voresmangeårige salg af methylparathionher. Også set i lyset af, at vores an-svarlighedsniveau er langt højereend de fleste andre leverandørers.Men det hjælper selvfølgelig på vo-res renomme. Og forhåbentlig kan vitage konkurrencen op med en rækkealternative insektmidler til den rigti-ge pris – men det er uphill, somLars Erik-Kruse Pedersen udtrykkerdet.

Anders Correll / ac@adm.au.dk

10 CAMPUS 21 / 2006

Steen Christensen, lektor, Geologisk Institut

Gennem de sidste 20 år har jeg i flere perioder samarbejdet med Cheminova, og jeg ken-der dem som ærlige folk, der spiller med åbne kort. Midt i 80’erne arbejdede jeg sområdgivende ingeniør med planlægning og udførelse af oprensningsprojekter i forbindelsemed virksomhedens forureninger på Rønland. Alle de anbefalinger, vi kom med, togCheminova ad notam, og de gennemførte samtlige vores projektforslag. Sidenhen har jegsom lektor arbejdet sammen med Cheminova om både specialeprojekter og et ph.d.-pro-jekt inden for forurening, og i de situationer har virksomheden været en positiv medspil-ler, der ikke har sat nogen grænser for forskningen. Så det siger sig selv, at jeg ikke villehave nogen problemer med, at min forskning bliver støttet af penge fra Cheminova.

Jens Erik Jørgensen, lektor, Kemisk Institut

Jeg vil ikke have noget imod at søge Forsk-ningsfonden om støtte til forskningsprojekter - blandt andet fordi jeg mener, sagerne medCheminova er mere komplekse, end de bliverfremstillet i dagspressen. Sprøjtemidler ermange steder nødvendige for at opnå et rime-ligt høstudbytte, men man bør naturligvis an-vende det mindst giftige sprøjtemiddel til atbeskytte høsten med. ?Hvordan ville du have

det med, at din forskning direkte eller indirekte bliver støttet med penge fra Cheminova

kemi

Pesticiderpå godt og ondtUnder 5 procent af Cheminovas omsætning sidste år stammede fra salg af de farlige klasse 1-pesticider. Men 5 procent kan let give 95 procent negativ medieomtale!

Hvad er det egentlig for nogle pesticider, der nu er fokus på, og har bønderne i Indien og Brasilien et reelt alternativ?

Polfoto

FAO (FN’s landbrugsorganisation) har udarbejdet en international Code of Conduct for distribution og brug af pesticider. Den er senest revideret i november 2002. Hensigten er at sætte en frivillig standard for offentlige og private organisationer, især på områder, hvor der er mangelfuld eller ingen national regulering.

FAO’s Code of Conduct tilskynder bl.a. regeringerne til at implementere registrerings- og kontrolsystemer, der er nærmere beskrevet i teksten. Den tilskynder industrien til at medvirke ved revurdering af pesticider. Derudover opfordrer den bl.a. til at arbejde på at tilvejebringe mindre giftige midler, til at sikre, at alle produkter sælges i ordentlige pakninger med korrekt faremærkning og letforståelig brugsanvisning, samt til at sørge for, at produkterne er behørigt afprøvet, inden de markedsføres.

Ifølge Lars-Erik Kruse Pedersen, der er Cheminovas chef for Markedsudvikling og Agronomi, lever virksomheden op til kravene i FAO’s Code of Conduct.

fao’s code of conduct

I CAMPUS nr. 20 skrev rektor Lauritz B. Holm-Nielsen leder om Cheminova.

Skadedyrsbekæmpelse i Brasilien foregår ofte uden nogen form for beskyttelsesdragter. Det er et stort problem, hvis man sprøjter med methylparathion, der optages både direkte og gennem huden.

Det er ikke godt at vide, hvad dervar blevet af docent, dr.phil. PaulKrügers studier over den franskesmags og den litterære kritiks histo-rie uden Cheminova-penge. Den 21.februar 1946 var Krüger sammenmed syv andre forskere de første,som modtog penge fra Aarhus Uni-versitets Forskningsfond. Krüger fik3.000 kr. til sine højlitterære studi-er, og det var det næsthøjeste beløb,der blev uddelt. I alt blev der uddeltden fyrstelige sum af 18.700 kr., ogdet beløb blev ikke meget større denæste 15 år. Udbyttet fra aktierne iCheminova, som universitetet havdefået foræret af civilingeniør GunnarAndreasen i 1944, var ikke prangen-de. I 1950 var der dog bl.a. råd til, atdocent O. Strange kunne få 2.375 kr.“til Anskaffelse af en elektrisk Multi-plikationsmaskine”, som det hed pådatids-dansk, og i 1952 kunne denstore danske teolog K.E. Løgstrupglæde sig over hele 3.000 kr. til enstudierejse til England, hvor hanskulle studere “de aktuelle Problem-stillinger inden for Eksistentialfilo-sofiens og den logiske EmpirismesBehandling af de normative Fæno-mener og Udsagn”.

Jo, Cheminova-pengene fik skamhurtigt ben at gå på.

På børsenI dag er Cheminova en økonomisksucceshistorie med pæne tal påbundlinjen, og aktiekursen har overde seneste år været støt stigende.Dermed er Forskningsfondens be-tydning for Aarhus Universitet ogsåvokset. Den afgørende begivenhed iden sammenhæng er børsintroduk-tionen i 1986. Den betød, at der blevudstedt for 75 mio. B-aktier, som foren del kunne sælges til andre inve-storer til fordel for såvel fonden somvirksomheden. Forskningsfondenforblev dog eneejer af A-aktierne oghavde dermed fuld kontrol overvirksomheden.

– Børsintroduktionen er det histo-riske skred. Før 1986 havde Forsk-ningsfonden en relativt begrænsetbetydning for Aarhus Universitet,men de sidste små 20 år har denhaft enorm betydning, siger JørgenAndersen, der er direktør i Forsk-ningsfondens Ejendomsselskab(FEAS).

Kigger man på Forskningsfondensårsberetning fra 2005, fremgår det,at Cheminova-pengene (74 mio. kr. i2005) i dag går til stort og småt påuniversitetet. Der bliver givet bevil-

linger til bl.a. konferencer, receptio-ner, udlandsrejser, bogudgivelser,tidsskrifter, driftstøtte, forskerud-dannelse, laboratorieudstyr, med-hjælp samt en lang række særligeprojekter og indsatsområder, f.eks.initiativer til at forny forskningspro-filen på universitetet. Således er detForskningsfonden, der med en sær-lig bevilling på 25 mio. kr. i 2007gør det muligt at tiltrække et stortantal nye ph.d.-studerende til Aar-hus Universitet.

Fondens penge giver ganske en-kelt mulighed for en lang række ak-tiviteter, der ellers ville være vanske-ligere at gennemføre.

Rig onkelDet gælder for eksempel også udgi-velsen af tidsskrifter. Aarhus Uni-versitet har især inden for humanio-ra nogle af de mest fremtrædendetidsskrifter i landet.

– Det er jo altid rart at have en rigonkel, siger Simon Pedersen, dersidder i redaktionen på det kunst-historiske tidsskrift, Passepartout.

– Forskningsfonden har udentvivl stor betydning for alle viden-skabelige tidsskrifter på universite-tet, og på Humaniora har vi nogle afde mest markante af slagsen. Vi erikke 100 procent finansieret af mid-ler fra Forskningsfonden, men vi er100 procent afhængige af midlerne.Passepartout ville ikke eksistereuden de midler, siger han.

Den Jyske Historiker har også

nydt godt af støtten fra Forsknings-fonden.

– Den Jyske Historiker er enestå-ende blandt de danske faghistorisketidsskrifter, og Aarhus UniversitetsForskningsfond har været en livsbe-tingelse for tidsskriftet. I dag er til-skuddet mindre end tidligere, mendet er, fordi tidsskriftet er blevetlandsdækkende og kører bedre nu,siger forhenværende redaktør NielsBrimnes fra Afdeling for Historie.

Medhjælp og formidlingInden for det sundheds- og naturvi-denskabelige område spiller Forsk-ningsfonden også en kæmpe rolle.

– Mange ting kan stå og faldemed, at man får en bevilling, sigerprofessor Anders Børglum Jensenfra Institut for Human Genetik.

I 2004 søgte han midler til labo-ratoriemedhjælp og fik 40.000 kr.

– På et laboratoriefag som mit erdet uhyre vigtigt at have medhjælptil at få sat forsøg i gang og få demafsluttet. Så er der hele apparatur-siden. Human genetik er et megetressourcetungt forskningsområde,og vi er i konstant knaphed for mid-ler. Projekterne bliver stort set al-drig finansieret fuldt ud fra de eks-terne fonde, vi søger, og derfor kanmedfinansiering fra Forskningsfon-den være helt afgørende, siger An-ders Børglum Jensen.

Steno Museet, der dækker natur-videnskabens og medicinens histo-rie, ville sandsynligvis ikke have set

dagens lys, hvis Forskningsfondenikke havde eksisteret.

– Vi fik jo i sin tid en stor dona-tion fra fonden, og vores planlagteudvidelse med et Inspiratorium erkun mulig i kraft af de små 10 mio.kr., der er afsat fra Forskningsfon-den. Så man må sige, at den harværet enormt betydningsfuld formuseet, siger fhv. museumsdirektørKurt Møller Pedersen.

Steno Museet står for en stor ogvigtig del af den brede formidling afnatur- og sundhedsvidenskab tilblandt andet folkeskolerne i Østjyl-land.

SommerfugleplanenEn helt afgørende betydning, fondenhar haft, ligger i de gule og rødemursten, der er blevet til bygninger iog omkring Universitetsparken desidste 15-20 år.

Fra midt i 70’erne til slutningen af80’erne var universitet reelt under-lagt et byggestop. Der kom ikke éneneste kvadratmeter til, selv omøkonomien og studenterantallet isamme periode steg med 35-40 pro-cent. Det gik ud over både forsknin-gen og undervisningen.

I 1987 stiftede Forskningsfondendatterselskabet ForskningsfondensEjendomsselskab A/S (FEAS), i før-ste omgang for at være bygherre forlandets første forskerpark – de gulebygninger, der i dag ligger på GustavWieds Vej – og for at skaffe boligertil gæsteforskere og -studerende.

Men det blev hurtigt mere omfatten-de.

– I begyndelsen af 90’erne komregeringen med en plan, der hed“Universiteter i vækst”. Den indebar,at vi langt om længe måtte begyndeat lave en udbygningsplan. Vi havdeværet underlagt et bygningsstop sålænge, at vi lige måtte en tur om-kring fremmedordbogen for at se,hvad det nu betød, fortæller JørgenAndersen, direktør for FEAS.

Enden blev, at man begyndte atformulere en plan om at holde uni-versitetet samlet omkring Universi-tetsparken. Planen indebar opkøb afgrunde omkring universitetet ogblev kaldt “sommerfugleplanen”,fordi den på et kort så ud som ensommerfugl. Den kunne kun gen-nemføres, fordi FEAS kunne inve-stere i de mange byggeprojektermed arbejdskapital fra Forsknings-fonden – altså i sidste ende pengenefra ejerskabet af Cheminova.

ByuniversitetetI dag har universitetet via Forsk-ningsfonden i samarbejde med for-skellige partnere etableret bygningerpå næsten alle de grunde, der blevudpeget i “sommerfugleplanen”.

– Kaserne-grunden havde vi nokhaft også uden FEAS. Med de andreer det tvivlsomt. Og i hvert faldhavde vi ikke kunnet tage eventuellenye bygninger fra staten i brug såhurtigt. For staten giver kun byg-ninger, ikke udstyr og inventar. ViaForskningsfonden har vi hvert årkunnet prioritere nogle millioner tilat støtte infrastrukturen i de nyebygninger – typisk it og biblioteker.Frem for alt har vi via fonden væreti stand til at bevare den eneståendestilling, Aarhus Universitet har iDanmark som et samlet byuniversi-tet, siger Jørgen Andersen.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

au’s forskningsfond

11CAMPUS 21 / 2006

Torben Sigsgaard, professor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Cheminova må gerne yde et bidrag til min forskning,men jeg har for længst taget en personlig beslutningom, at jeg ikke vil forske i pesticider. Så er der ingen,der kan komme og beklikke min forskning på et sene-re tidspunkt. Jeg synes dog, ledelsen skal overveje,hvor længe universitetets image kan holde til at havedet nuværende Cheminova tilknyttet institutionen.Efter min mening burde vi for eksempel arbejde merefor, at Cheminova ikke sælger pesticider i den tredjeverden, som er forbudte i Europa.

Elvin V.P. Odgaard, ph.d.-studerende, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Så længe virksomheden er etisk velfunderet og overholder de gældende regler på alle relevante områder, har jeg ikkenoget imod, at jeg indirekte kan få midler fra Cheminova til min forskning. Selvfølgelig bliver jeg følelsesmæssigt påvirket af debatten i medierne, men jeg har stadig svært ved at lade mig diktere af en oppisket stemning som mediernes generelle holdning til Cheminova – også selvom jeg generelt er bekymret for den økologiske udvikling i verden.

Niels Wium Olesen, adjunkt, Afd. for Historie

Normalt er jeg glad for og stolt over at være ansat på Aarhus Universi-tet. Men med den aktuelle sag om Cheminova blev jeg opmærksompå, at jeg er ansat i en virksomhed, som på en eller anden måde har etimage-problem. Jeg lider ikke som sådan af berøringsangst over for,at universitetet er involveret i den form for fremstillingsvirksomhed,men det skal være på en etisk forsvarlig måde. Det helt basale principmå være, at man ikke skal producere noget, som man ikke selv kunnefinde på at bruge. Jeg synes, universitetet nu er landet på den rigtigeholdning, men det var, som om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATPskulle trække det til truget.

- oprettet i 1944, da civilingeniør Gunnar Andreasen skænkede heleaktiekapitalen i A/S Cheminova til Aarhus Universitet.

- bestyrelsen skal bestå af mindst 6 og højst 10 personer. Rektor er født medlem.

- formålet er at støtte den viden- skabelige forskning ved AarhusUniversitet.

- uddeler midler efter indstilling fra fakulteterne.

- har de sidste tre år uddelt mellem55 og 75 mio. kr. årligt

Fondspenge, der gør en forskel

den rige onkel

De sidste 20 år har Aarhus Universitets Forskningsfond haft enorm betydning for universitetet, siger Jørgen Andersen, der er direktør for Forskningsfondens Ejendomsselskab. Fonden har bl.a. gjort mange byggerier mulige – f.eks i IT-byen Katrinebjerg, hvor dette billede er taget.

Lars Kruse / AU-foto

Hvor ville de mange tidsskrifter på Aarhus Universitet være henne uden midler fra Forskningsfonden? Ville laboratorieforsøgene kunne gennemføres? Hvor mange ph.d.-studerende og hvor meget plads ville der være på universitetet? Det er svært at forestille sig ]Aarhus Universitet uden midlerne fra Cheminova.

Efter revolutionen i 1979 og otte årskrig mellem Iran og Irak fik især toiranske faggrupper ekstra meget atlave. Det var plastikkirurgerne ogpsykologerne. Folk stod i kø på of-fentlige ventelister for at få udbedretkrigens skader i form af brækkedekæber og smadrede næser, og etstort antal mennesker havde fået sårpå sjælen, der krævede hjælp fra enpsykolog for at kunne hele.

Det er blandt andet mange af de

mennesker, Khatereh Razavi, forsk-ningsassistent ved Psykologisk Insti-tut på Aarhus Universitet, har hjul-pet gennem sine tolv år som psyko-log i Teheran.

Modløse og deprimeredeKhatereh Razavi kom til Danmarkfor fem år siden. Hun understreger,at Iran er et meget heterogent landmed vidt forskellige befolknings-grupper, så derfor kan hun kun ud-tale sig om befolkningens generellepsykologiske tendenser og principi-elt begrænset til hovedstaden Tehe-ran, hvor hun har sin erfaring fra.

– Et af de største psykiske proble-mer i Iran er depression. Problemeter langt større end i Danmark, og deter ganske naturligt. Iranerne har rig-tig mange sociale, økonomiske og re-geringsmæssige begrænsninger, dergiver folk store problemer og erskyld i, at iranerne generelt har me-get lidt frihed og glæde i livet, forkla-rer den tidligere iranske psykolog.

Hun tilføjer, at befolkningens ind-skrænkede frihed blandt andet visersig i form af mangel på demokrati,tvangsægteskaber, indskrænket rets-frihed for kvinder – og unge, der ik-ke kan få lov til at dyrke naturligesociale og seksuelle forhold.

– Selvom der ikke altid er trovær-dige statistikker i Iran, behøver manbare gå ind i en bybus eller en butik iTeheran og se på folks triste og mod-løse ansigter, så er det tydeligt for

enhver, at en stor del af indbyggerneer depressive, siger Khatereh Razavi.

En maske af glædeI Teheran bor der over 12 millionermennesker, og som en konsekvens afden depressive tilstand blandt byensindbyggere er stofmisbrug et stortproblem.

– Antallet af stofmisbrugere i Iraner mere udbredt end alkoholmisbrugi Danmark. Stoffet giver folk en falskfornemmelse af glæde og er egentligkun en maske, de tager uden på de-res depression, men konsekvenserneaf misbruget går hårdt ud over demselv og familien, siger Khatereh Ra-zavi.

Medier formidler psykologiFor få år tilbage var det stadig tabu-belagt at gå til psykolog i Iran, men idag har især massemedierne gjortdet mere acceptabelt at søge profes-sionel hjælp hos en psykolog.

– I takt med at mange radio- ogtv-programmer er begyndt at “fåbesøg” af psykologer, er folk blevetmere oplyste omkring psykologi. An-tallet af iranere, der henvender sig tilen psykolog, har været stærkt stigen-de de senere år, fortæller KhaterehRazavi, der formoder, at de restrikti-ve iranske medier tillader psykologeri programmerne, fordi medierne op-fatter et videnskabeligt område sompsykologi, som neutralt og ufarligtover for landets magthavere.

Indvandrere søger hjælpI maj 2006 åbnede Khatereh Razavien klinik i Vejle, der er blevet særde-les efterspurgt blandt indvandrere.Hvis folk ønsker det, kan konsulta-tionen blive afholdt på farsi.

– Psykologi er kulturbundet, såderfor er der især mange iranskeindvandrere, der gerne vil have migsom psykolog. Det er ikke anderle-des, end hvis en dansk klient, derbor i USA, foretrækker en danskpsykolog i stedet for en amerikanskpsykolog, siger hun.

Khatereh Razavi arbejder på kli-nikken mandag, onsdag og fredag oger at finde på Aarhus Universitettirsdag og torsdag.

På trods af sin store erfaring gikder næsten fire år, inden KhaterehRazavi fik certifikat på, at hun måttearbejde som klinisk psykolog i Dan-mark. Det skyldtes blandt andet, atmange af hendes supervisorer be-fandt sig i andre lande. Som forsk-ningsassistent er hun for tiden vedat forberede en undersøgelse om ira-nere i Danmark og deres psykologi-ske forhold.

Martin H. Damsgaard / mhd@adm.au.dk

12 CAMPUS 21 / 2006

CAMPUSLIVSøren S. Kjeldgaard

Khatereh Razavi, forskningsassistent og tidligere iransk psykolog, mener, at mange af indbyggerne i Irans hovedstad er deprimerede fordi der er så mange sociale, økonomiske ogpolitiske begrænsninger i deres liv.

Finlandfældede fysik-showetAarhus Universitets højtroste fysikshow gik glip af førstepladsen ved denførste europæiske sciencefestival, men holdet har allerede nu godt gang i2007-kalenderen.

– Vi var noget skuffede, fordi vi vid-ste, at vi kunne have gjort det bedre.Men for at have slået den israelskevinder skulle vi stadig have leveret etaf vores allerbedste shows, sigerKlaus Seiersen, der er stifter af Fy-sikshow Aarhus – et initiativ fra destuderende på Fysik ved Aarhus Uni-versitet, der har til formål at udbredeviden om fysik gennem publikums-venlige forsøg.

Klaus Seiersen er sammen medsine kolleger fra fysikshowet netopvendt hjem fra finalen ved den førsteeuropæiske science festival, WON-DERS, der blev afholdt i Helsinki. Tilfestivalen blev der blandt de 22 del-tagere kåret en vinder af både jury-prisen og publikumsprisen. Desværrestod der ikke danske initialer pånogen af priserne, men henholdsvisisraelske og tyske, og det selvom Fy-sikshow Aarhus bliver rost til skyer-ne både i indland og udland.

Passivt publikum– Da vi på Jerusalem Science Mu-seum kvalificerede os til finalen,havde vi et fantastisk medlevendepublikum, men finnerne var langtmere tilbageholdne. Derudover hav-de vi et par kiks under showet, fordivi fik lidt for kort tid til at forberedeos i, forklarer Klaus Seiersen.

Fysikshowet blev dog stadig frem-hævet af juryen, der havde lagtmærke til, at århusianerne gjordemeget ud af at tale med publikum.

– Vi havde brugt dagen på at lærefinsk og kunne en masse vendinger.Når vi skulle bruge flydende kvælstofeller varmt vand, sagde vi de finskeord for det, og det imponeredemange mennesker, fortæller KlausSeiersen.

Indtil videre byder 2007 på et va-rieret program for det århusianskefysikshow. De er blevet inviteret til-bage til Jerusalem Science Museumfor at optræde med deres show, skaldeltage i en stor hollandsk workshopom fysikshows og arbejde sammenmed en af Århus’ restauranter om atkombinere naturvidenskabelig videnmed finere madlavning.

Martin H. Damsgaard / mhd@adm.au.dk

Den deprimerede byMed en kandidatgrad i klinisk psykologi fra Iran og tolv års erfaring som praktiserende psykolog i landets hovedstad har Khatereh Razavi et indgående kendskab til Teherans mange deprimerede indbyggere og deres udbredte stofmisbrug. I dag er hun forskningsassistent på Aarhus Universitet og har åbnet privatklinik i Vejle.

psykologi i iran og danmark

– Iran har flere forskellige befolk-ningsgrupper end Danmark og re-præsenterer derfor også et brederespektrum af psykiske sygdomme.

– De fleste iranske psykologer bru-ger færre timer på journalskrivningend en dansk psykolog, men til-bringer til gengæld flere timer ansigttil ansigt med deres klienter.

– I Iran sidder de fleste psykologerbag ved deres skrivebord, mens detaler med klienten. Det udtrykkerautoritet og kan være en fordel overfor klienter, der er defensive. I Dan-mark sidder både psykolog og klientfor det meste i behagelige stole i ethjemmeagtigt arbejdsværelse. Detfremmer tilliden mellem de to par-ter.

sjælesår

konkurrence

CAMPUS 21 / 2006 13

Aarhus Universitet skal sælge sine aktieri Cheminova, er der nogle, der mener.Hva’ meningen?, spørger vi Bo Norman-der, der er forsker ved Danmarks Miljø-undersøgelser (DMU). Sammen medkollegaen Lars Kjerulf Petersen har hani Politiken kritiseret universitetets enga-gement i kemivirksomheden på Harboø-re Tange – også set i lyset af, at DMU fra1. januar 2007 fusionerer med AarhusUniversitet.

– Vi mener ikke, det hænger sammen,at et universitet ejer en kemivirksomhedog samtidig vil kalde sig et miljøuniver-sitet, som det er blevet sagt i forbindelsemed den kommende fusion med Dan-marks Miljøundersøgelser. Det er ikke etuniversitets opgave at eje en kemikon-cern, og der kan opstå interessekonflik-ter mellem rollerne som universitet ogvirksomhedsejer.

– Hvordan?– Miljøforskere på et universitet skal

være uafhængige af en virksomhed, somhar med miljøet at gøre, ligesom forske-re skal være uafhængige af erhvervsli-vets interesser. Det er hovedargumentetfor, at det ikke er særlig smart, at uni-versitetet er hovedaktionær i en kemi-virksomhed.

– I skriver også, det er uforeneligtmed universitetets etiske profil?

– Vi er enige i visionen om at mar-kedsføre universitetet som et miljøuni-versitet. Men det bliver dobbeltmoralsk,hvis man samtidig ejer en virksomhed,

som forurener og producerer sundheds-skadelige kemikalier. Man må vælge.

– Men nu har universitetet krævet, atCheminova lever op til FAO’s etiske re-gler, og Cheminova har lagt en planfor, hvornår de farligste produkter skaludfases. Er det så ikke i orden?

– Det er positivt, at universitetets rek-tor nu vil stille krav til Cheminova. Deter helt nye toner. Da den seneste sag omsalget af sprøjtemidlet methylparathion iBrasilien begyndte at rulle, forsvarederektor jo Cheminova og sagde, at det vari orden at bruge sprøjtemidlet, fordiBrasilien ikke kunne klare sig uden det.Problemet er, at der i tidens løb harværet gentagne skandaler med sprøjte-gifte fra Cheminova, så vi har ret lille til-lid til dem.

– Preller det helt af på jer, når Chem-inova og universitetet fremhæver denbetydning, kemikalier har for produk-tionen af landbrugsprodukter?

– Vi kan sådan set være enige i, at deter et nødvendigt onde, og at vi her og nuikke kan afskaffe alle plantebeskyttelse-

smidler. Men det er jo ikke et argumentfor at bruge de værste, som det er sketf.eks. i Indien og Brasilien.

– Men kan det ikke være et argumentfor at have en virksomhed – også en ke-mivirksomhed – at den er med til atbrødføde verdens befolkning?

– Det er ikke det, diskussionen hand-ler om. Vi skal som miljøuniversitet vur-dere, hvad der sker med miljøet somfølge af kemiproducenters ageren rundtom i verden. Derfor skal vi ikke påvirkesaf, at vi er under samme hat som en ke-mivirksomhed. Forskningen skal væreuafhængig.

– Nu gør Cheminova det faktisk mu-ligt at uddele op til 75 millioner kr.hvert år til forskningen. Er det ikkeværd at tage med?

– Der er jo mange andre finansie-ringsmuligheder for forskningen. I detlange løb er det vigtigere for et miljøuni-versitets troværdighed ikke at eje Chem-inova. Det kunne være en fordel for uni-versitetet at tone rent flag og få en renetisk profil, hvis man vil arbejde for vi-sionen om at være et af Europas førendemiljøuniversiteter. Det er en god og po-sitiv vision, men så skal tingene ogsåhænge sammen. Ellers bliver det lidthult.

– Ville I selv takke nej til penge fraforskningsfonden?

– Så vidt vi ved, skal man søge ompenge, og det har vi ikke tænkt os atgøre.

Helge Hollesen / hho@adm.au.dk

Aktier og troværdighed

Bo Normander, Danmarks Miljøundersøgelser

hva’ meningen?

Redigeret af Helge Hollesen – Indlæg sendes til campus@au.dk OPINION

Normalt er det ikke noget problem at finde påemner til en klumme. Der er som regel altidet hot diskussionsemne eller noget, der beret-tiger til at give vores medmennesker enmere eller mindre diskret opsang. Nukommer min ambivalente problem-stilling så til syne: Jeg er umiddel-bart ikke utilfreds med noget. Fak-tisk er jeg glad og tilfreds og måmed sorg i tasterne erkende, at jegingenting har at byde på gennemmin offentlige stemme.

Hvor vil jeg hen med det? Hvordan kan detvære, at vores trang til at ytre os, i mediereller et selskab, ofte begrænser sig til en sjovhistorie eller måske hyppigere: god gammel-dags brok?

Om det er den søde juletid, det faktum, atjeg ikke skal til eksamen, eller en bevidst ind-

sats, der for en stund har gjort mig brokkefor-ladt, skal jeg ikke kunne sige. For studerendeer det jo ellers gerne en tid, hvor selvmedli-denheden og brokkementaliteten får frit løb.Vi kan ikke holde til at læse mere, end vi gør,men vores samvittighed tillader ikke mindre,og engagementet i familiesammenkomster ogbesøg af venner er begrænset til den blotte fy-siske tilstedeværelse, mens alle tanker er an-dre steder. Tilbage er stort set kun overskud-det til at beklage os. Dét mangler vi sjældent.

“Kom, lad os brokke os”, sang TV-2 –og sangen blev selvfølgelig en suc-

ces. Alle kan nikke genkendende tilsætningen: “Ja, vi brokker osmåske for meget, men vi har detjo egentlig godt. Sådan er vi dan-

skere bare!” Lidt på samme mådesom man altid kan undskylde sig

med Janteloven eller et andet “dansk-hedsbegreb”, når man skal udrede de sider

ved sig selv, man er mindre stolt af. Brok eren fuldt accepteret hverdagsingrediens i defleste menneskers samtaler. Faktisk er der såmeget brok omkring os, at de virkelige stem-ningsdræbere ubemærket kan udføre dereskorstog.

Man overvejer nogle gange, hvorfor sådannogle mennesker overhovedet står op om

morgenen. Det må være en ren kamp at nåfrem til arbejdet, når man tænker på alle demennesker, der bevidst prøver at sabotere li-vet for dem. For hvad er der næsten tilbage atleve for, hvis kaffen er for tynd og julekalen-deren er dårligere end sidste år? Det er jo hel-ler ikke let, når vi “ved”, at alle andre vil osdet værste, med mindre andet er bevist.

Personer, der har været udsat for traumatiske“life events”, som f.eks. alvorlig sygdom elleren ulykke, har en dejlig tendens til at se på delyse sider i tilværelsen. De nyder at trækkevejret og kunne være sammen med menne-sker, de holder af, mens vi andre brokker osover mere væsentlige ting, som at den nyeemballage på mælkekartonen ikke er så pænsom den gamle. Desuden er der for få pengepå kontoen, folk, man møder på juleindkøb,maser og skubber, vejret er koldt, og det reg-

ner. Den med pengene skal vi nok finde ensynder for. Vores velfærdssamfund er nær-mest designet til altid at tage skylden for al-verdens uheldigheder og dårligdomme – selv-forskyldte eller ej. Desværre kan man ikke gi-ve kommunalbesparelser eller regeringenskylden for dårligt vejr, selv om de rigtig dyg-tige brokke-riddere sandsynligvis kan kommetæt på.

Så endte jeg alligevel selv med at brokke mig.Måske er jeg ikke bedre end så mange andre.Jeg kan også bedre lide solskin end regnvejr,men jeg prøver trods alt at huske, at jeg aldriger blevet så våd af at cykle hjem fra universi-tetet, at jeg ikke er blevet tør igen! Man skalhave lov at være utilfreds, og man skal ikkefinde sig i alt – slet ikke i brokkehoveder påtogt.

God jul!

Det humørdræbende korstog

Jon Boiesen,stud.mag.

Maria FabriciusHansen, dr.phil.,lektor, Afd. forKunsthistorie

Gitte Nielsen,afdelingssekretær,Afd. for Epidemiologi

Thomas Heide,rengøringsassistent,IT-byen

Nikolaj Steenberg,stud.jur.

klummen

Klummepanelet: (Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.)

Casper Foldager,stud.med.

14

Første gang man forlader dyrestal-den i Bartholinbygningen, skal manforberede sig på en let summen ihovedet. Det er alle hygiejneregler-ne, der er ved at lagre sig, og dem erder snart lige så mange af, som derer rotter, mus, marsvin og kaniner iforsøgsstaldene.

Men det er netop på grund af demange regler, at dyrestalden har op-nået så flot et resultat med sin staldfor immundefekte mus. Det vil sigemus, der ikke har noget immunfor-svar og dermed tager alle de syg-domme til sig, som de bliver udsatfor.

Stalden kører nu på syvende år itræk uden at have været udsat for ettotalt nedbrud. Normalt holder enstald af den slags højst i fire år, in-den dyrene får en infektion og måaflives, fordi de er uegnede til for-søg. Det er dog sjældent, at dyrenebliver syge eller dør af infektionerne.I langt de fleste tilfælde er infektio-ner "stumme" og kan kun påvisesved antistoffer i blodet på musene.Alligevel er infektionen uønsket, for-

di den kan påvirke forsøgene og gøreresultaterne uholdbare.

Faglig leder af dyrestalden, lektorFrederik Dagnæs Hansen, er særde-les godt tilfreds med det gode resul-tat:

– Det sikrer forskerne mere konti-nuitet i deres arbejde, men det ernaturligvis også en præstation, vihar bygget op til gennem mange år,og langt hen ad vejen skyldes det vo-res entusiastiske personale, sigerhan.

Desværre er den oprindelige mu-sestamme i stalden for nyligt gåetned. Stammen udgør dog kun en delaf alle musene i den succesrige stald.Indtil videre tyder undersøgelsernepå, at det ikke var en traditionelvirus, der tog livet af musene.

For de regelretteUd over at have dyretække skal manogså have en udpræget regelsans forat kunne begå sig som dyrepasser iBartholinbygningens dyrestald.Hver dyrepasser har en 14-15 kva-dratmeter stor stald som sit hoved-ansvarsområde. I stalden for de im-mundefekte mus er det dyrepasse-

ren Lone, der styrer slagets gang. – Man skal hele tiden tænke frem-

ad. Hvis jeg glemmer at tage nogetmed ind i stalden om morgenen, kanjeg ikke bare gå ud og hente detigen. Går jeg ind og ud af staldenflere gange om dagen, vil det på sigtbringe alt for mange nye bakterierind til musene, så jeg er nødt til atvente til næste dag, fortæller hun.

Lone bruger både handsker, hueog mundbind i sit daglige arbejde

med musene, og når hun åbner en afde mange gennemsigtige bokse medde små gnavere i, foregår det underen såkaldt flowbænk. Den blæserren luft ned i kassen, så de sartemus ikke bliver udsat for fremmedebakterier. Kasserne er alle på stør-relse med en almindelig grønsags-skuffe i et køleskab, og hver gangLone går videre til et nyt hold mus,desinficerer hun sine hænder. Uden for den immundefekte stald

gælder der endnu flere regler for deansatte i dyrestalden. For eksempelskal alle vinduer og døre være lukketåret rundt, så der ikke kommerfremmede mus eller rotter ind. Ogpå grund af smittefaren må man kungå fra en renere stald til en forsøgs-stald af lavere status. Staldene erinddelt i renlighedsgrader, der varie-rer fra en A-stald som den reneste tilen G2-stald i den anden ende af ska-laen.

Menneskelig kontaktEn anden af dyrepasserne, Dorte,har arbejdet i Bartholinbygningensdyrestald i 13 år. På trods af, at dy-rene bliver brugt til forsøg, menerhun, at de har det bedre end mangekæledyr i mange private hjem.

– Vi går meget op i at hygge om-kring dyrene og give dem masser afmenneskelig kontakt. Hvis ikke deer håndtamme og fri for stress, er deumulige at håndtere for forskerne,fortæller hun.

Dyreforsøgstilsynet sætter tydeligegrænser for, hvad dyrene må blivebrugt til, og hvis en forsker vil laveet nyt forsøg, skal han først have enansøgning godkendt ved Dyrefor-søgstilsynet. Alle godkendelser lig-ger åbent på Justitsministerietshjemmeside under www.dyreforso-egstilsynet.dk

Martin H. Damsgaard / mhd@adm.au.dk

CAMPUS 21 / 2006

Aalborg og Roskilde gør det allerede,og København og Odense gør det franæste år.

Et klik med en mus har på næstenalle landets universiteter erstattet etkryds på en stemmeseddel, når destuderende skal vælge deres repræ-sentanter til universiteternes mangeråd, nævn og bestyrelser.

Og nu er Århus også på vej. Formanden for valgudvalget på

Aarhus Universitet, professor Mor-ten Kyndrup, slår fast, at udvalgetallerede for flere år siden har tageten principbeslutning om, at man øn-sker elektronisk afstemning. Nu harman også sat det praktiske arbejde igang for at finde en teknisk løsning.

– Da vi talte alle stemmerne opdenne gang, aftalte vi i valgudvalget,at hvis vi kunne finde en elektroniskløsning, der kunne erstatte papir-

sedlerne, så skulle den indføres såhurtigt som muligt. Det er simpelthen for besværligt, og de mange nyeafdelinger af Aarhus Universitetefter fusionen gør det helt sikkertikke nemmere i de næste år, sigerhan.

Morten Kyndrup forklarer, at Aar-hus Universitet hidtil har været til-bageholdende med elektroniske af-stemninger, bl.a. fordi nogle folk ivalgudvalget har været bange for, atstemmeprocenten ville falde, hvisvalget ikke mere var synligt på uni-versiteterne.

Men erfaringer fra Aalborg og Ro-skilde viser nu, at stemmeprocentenabsolut ikke bliver lavere, når mangår over til elektronisk afstemning.Tværtimod.

Dobbelt så mange stemmerBåde Aalborg Universitet og Roskil-de Universitetscenter har i år for

første gang ladet de studerendestemme med musen til universitets-valgene. Begge steder blev stemme-procenten fordoblet i forhold til sid-ste års valg.

– Virkelig mange af vores stude-rende har sagt til mig, at de er rigtigglade for den nye afstemningsform,specielt fordi den er nemmere. Vikan også se, at især de studerendefra afdelinger langt fra afstemnings-stederne eller dem, der læser i ud-landet, har taget den nye afstem-ningsform til sig, for der er flere endsædvanligt, der har stemt, siger Le-ne Skjærbæk fra valgsekretariatet påAalborg Universitet. På både Københavns Universitet ogSyddansk Universitet har man skelettil de andre universiteters erfaring-er, og her har man også sat de elek-troniske afstemninger på skinner.

– Vi er i gang med at kigge påelektronisk valg, og hvordan vi skal

gøre det rent teknisk. Jeg vil ikke af-vise, at vi allerede til foråret holderet lille prøvevalg på edb-skærmen,men næste år til det store bestyrel-sesvalg bliver det helt sikkert ikke påpapir, siger Preben Liljendahl fravalgsekretariatet på KU.

Studerende er ikke enigePå Aarhus Universitet har Studen-terrådet tre pladser i det centralevalgudvalg.

Michael Kolbæk er en af repræ-sentanterne, og han synes, at enelektronisk afstemning er en ud-mærket ide, som kan spare en masseadministrativt arbejde.

– Det er meget positivt, at en ræk-ke andre universiteter har gode erfa-ringer med elektroniske afstemning-er, især i forhold til en højere stem-meprocent. Men jeg tror, det er vig-tigt, at vi stadig gør noget ud af val-get og laver afstemningen til en lidt“sjov” event, så de studerende stadighusker at stemme, siger han.

Lars Therkelsen er også studen-terrepræsentant i valgudvalget, menhan er langt mere skeptisk over forudsigten til elektroniske afstemning-er.

– Jeg synes faktisk, at der er enpointe i, at det er lidt besværligt atstemme. Hvis man bare kan siddehjemme foran skærmen og stemme,så risikerer vi, at det hele bliver lidtfor tilfældigt og uforpligtende, sigerhan.

I stedet foreslår Lars Therkelsen,at man nøjes med at lave de stude-rendes individuelle stemmeseddel ien elektronisk version, som så kanprintes på valgstederne. På den må-de er de studerende ikke bundet afat skulle møde op på et bestemtvalgsted.

– Jeg synes, det er godt for demo-kratiet, hvis de, der rent faktisk be-sværer sig med at køre hele vejen oppå universitetet, også er dem, der fårlov til deltage. Men der er efterhån-den så mange, der synes, at papir erså retro, at elektroniske afstemning-er ikke bliver til at komme udenom,siger han.

Kristian Serge Skov-Larsen / ksl@adm.au.dk

Klar til elektroniske afstemninger

Muse-succes i dyrestalden Dyrestalden i Bartholinbygningen holder en stald med forsøgsmus kørende på syvende år i træk. Normalt bryder sådan en stald ned med infektion efter højst fire år, men det har stramme regler og effektive dyrepassere lavet om på.

Tenna er dyrepasser i Bartholin-bygningens dyrestald. Sommange af de andre dyrepasserebruger hun megen tid på athygge om dyrene og give demmasser af menneskelig kontakt.

Søren S. Kjeldgaard / AU-Foto

demokrati

hygiejne

De studerende på Aarhus Universitet kan meget vel have sat deres sidste kryds på papirved de årlige valg til universitetets organer. Alle andre universiteter har enten allerede indført elektroniske afstemninger eller har dem på trapperne, og nu følger Aarhus Universitet formentlig trop.

Forsvar SUNMed henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i medicinholdes følgende offentlige forsvar:

Cand.scient. TThhoommaass MMuunnkk LLaauurrsseenn den 8. december2006 kl. 14.00 med titlen “A register based epidemio-logical description of risk factors and outcomes formajor psychiatric disorders, focusing on a compari-son between bipolar affective disorder and schizop-hrenia”. Forsvaret finder sted i Auditorium 6, Institutfor Medicinsk Biokemi, Bygning 1170.

Cand.scient. TThhoommaass HHoollmm PPeeddeerrsseenn den 19. decem-ber 2006 kl. 13.00 med titlen “Regulation of skeletalmuscle excitability: role of the resting membraneconductance”. Forsvaret finder sted i Auditorium A,Institut for Fysiologi og Biofysik, Afdeling for Fysiolo-gi.

Cand.scient. BBjjaarrkkee MMoooossggaaaarrdd den 5. januar 2007kl. 14.00 med titlen: “Vitamin D metabolism in pri-mary hyperparathyroidism”. Forsvaret finder sted iAuditorium I, Aarhus Sygehus, Tage-Hansens Gade 2,Århus.

Cand.med. AAnnnnee KKiirrssttiinnee SSttoocchhhhoollmm KKrraagg den 12. ja-nuar 2007 kl. 11.30 med titlen “The epidemiology ofgrowth hormone deficiency – a nationwide study”.Forsvaret finder sted i Samfundsmedicinsk Auditori-um, Bygning 1262.

Cand.med. GGiittttee HHøøjjbbjjeerrgg JJaaccoobbsseenn den 16. januar2007 kl. 14.00 med titlen “Respiratory diseases andexposure in the Danish Furniture Industry: A 6 yearfollow up”. Forsvaret finder sted i Samfundsmedi-cinsk Auditorium, Bygning 1262.

Cand.med. MMeettttee MMaarriiee MMaaddsseenn den 18. januar 2007kl. 14.00 med titlen “Myocardial perfusion and con-tractile function in diabetes mellitus”. Forsvaret findersted i Auditorium A, Skejby Sygehus.

Cand.med. AAllllaann CCaarrlléé den 18. januar 2006 kl. 15.00med titlen “Nosological types of hypothyroidism in apopulation with mild to moderate iodine deficiency”.Forsvaret finder sted i Auditoriet, Forskningens Hus,Sdr. Skovvej 15, Aalborg.

Med henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i odonto-logi holder cand.odont. GGoollnnoosshh BBaahhrraammii den 8. de-cember 2006 kl. 14.00 et offentligt forsvar med titlen“Marginal bone status in an adult Danish popula-tion”. Forsvaret finder sted i Auditorium 3, ÅrhusTandlægeskole, Vennelyst Boulevard 9, Århus.

TildelingerHUM Det Humanistiske Fakultets Akademiske Råd har den22. november 2006 tildelt ph.d.-graden til AAnnddeerrss EEhh--lleerrss DDaamm for afhandlingen “Den vitalistiske strømning– i dansk litteratur omkring år 1900”.

SUNDet Sundhedsvidenskabelige Fakultets AkademiskeRåd har tildelt følgende ph.d.-graden i medicin:

Cand.med. BBiirrggiitt DDrreewwss for afhandlingen “Sygefravær.Interventionsundersøgelse og deskriptive studier”.

Cand.med. AAnneettttee JJøørrggeennsseenn for afhandlingen “Hyalu-ronan treatment, pain modalities and MRI in kneeosteoarthritis”.

SShheennggxxii LLii, MD, for afhandlingen “Pharmacology ofallodynia. Experimental work on the Chung-model ofsurgical neuropathy”.

Sygeplejerske EElllleenn MMaarrggrreetthhee MMiikkkkeellsseenn, MPH, er til-delt ph.d.-graden i sygepleje for afhandlingen “Im-pact of genetic counseling for hereditary breast andovarian disposition on psychosocial outcomes andrisk perception: A population-based follow-up study”.

SAMDet Akademiske Råd har den 22. november 2006 til-delt CCaarriinnaa SSppoonnhhoollttzz ph.d.-graden i økonomi og le-delse på grundlag af afhandlingen “Essays on Empiri-cal Corporate Finance”.

Det Akademiske Råd har den 22. november 2006 til-delt AAnnddeerrss BBrraanncchh PPeeddeerrsseenn ph.d.-graden i stats-kundskab på grundlag af afhandlingen “Fra landvin-dingspolitik til naturgenopretningspolitik. Policy-net-værks magt og forandring”.

doktorgraden

ph.d.-graden

The John Carter Brown Librarywill award approximately thirty Research Fellowships.Sponsorship of research is reserved exclusively forscholars whose work is centered on the colonial his-tory of the Americas. The deadline for submission ofapplication materials is January 10, 2007. Website:www.JCBL.org

Smithsonian Fellowships 2007indkalder ansøgere til følgende programmer: Seniorfellowships, Postdoctoral fellowships, Predoctoral fel-lowships, ten-week graduate student felllowships. Formere information se: www.si.edu/research+study

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Der indkaldes ansøgninger til fakultetets rejsekontifor rejser, der primært skal finde sted 1. marts – 30.juni 2007. Ansøgningsfrist onsdag den 10. januar2007, kl. 12.00. Se http://www.health.au.dk/index

forskningsstøtte

Se alle opslag i fuld længde på www.au.dk/meddelelser

CAMPUS 21 / 2006 15

legaterHumanity in Action søger nu studerende til organisationens sommerpro-gram i 2007, der fokuserer på menneskerettighederog minoritetsanliggender. Læs mere på www.humanityinaction.org

Redigeret af Journalkontoret, Den Centrale Administration, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, tlf. 8942 1151.

Deadline onsdag kl. 12 i ulige uger. Journalkontoret forbeholder sig ret til at forkorte opslagene i den

trykte avis med henvisning til, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger. Opslag/annoncer sendes til:

meddelelser@au.dk MEDDELELSER

ForsvarSUNMed henblik på erhvervelse af doktorgraden i medi-cin holder afdelingslæge JJeennss CCoosseeddiiss NNiieellsseenn,ph.d., den 5. januar 2007 kl. 14.00 et offentligt for-svar med titlen “Pacing mode selection in patientswith sick sinus syndrome”. Forsvaret finder sted iAuditorium 424, Anatomisk Institut, bygning 1230.

KonfereringSUNDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet har konfereretden odontologiske doktorgrad til cand.odont. RRoodd--nneeyy AAllllaann MMoooorree, ph.d., for afhandlingen “Psychoso-cial aspects of dental anxiety and clinical pain phe-nomena”.

Informationscentret holder lukket

fra den 22. december 2006 kl. 14til og med 1. januar 2007

Følgende afdelinger i Fredrikshus holder åbent mellem jul og nytår:

Informationskontoret: onsdag til torsdag 8-16, fredag 8-14

Internationalt Sekretariat: onsdag til fredag 10-14

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse:onsdag 12-16 og torsdag og fredag 10-14

Hovedindgangen i Fredrikshus vil være åben i afdelingernes åbningstid.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Informationscentret

NEDERLANDSK(= HOLLANDSK, FLAMSK)

Har du interesse for nederlandsk? Skal du tilHolland eller Belgien (Flandern) som udvekslings-studerende? Prøv at studere nederlandsk!

Mandag den 5. februar starter et intensivt kursus i nederlandsk for begyndere. Det er gratis.

Kurset finder sted 5.-16. februar (inkl.) kl. 16-18.

Hver dag kommer du til at tale og lytte til nederlandsk, og du får undervisning i læse- og skrivefærdighed.

Oplysning og indskrivning (helst inden den 30. januar):

SEKRETARIAT VED INSTITUTFOR SPROG, LITTERATUR OG KULTURAFDELING FOR TYSKBygning 1463, Nobelparken,Jens Chr. Skous Vej 5, 8000 Århus CTlf. 89 42 63 03Ekspeditionstid kl. 9.30-11.30

Interesserede studerende kan fortsætte et kursus i nederlandsk sprogfærdighed og grammatik for begyndere. Alle er velkomne!

Nederlandsk er modersmål for 22 millioner og officielt sprog i to af EU's medlemslande (Holland og Belgien) samt Surinam, der er associeret med EU.

priserLudvig Holbergs minnefondDer inviteres til nomineringer af kandidater til “Hol-bergs Internasjonale Minnepris 2007” samt kandida-ter til “Nils Klim-prisen 2007”. Nomineringsfristen erden 15. februar 2007. For mere information se:www.holbergprisen.no

KOM GRATIS PÅ FOLKEUNIVERSITETET

Hvad i alverden fik den 30-årigekøbenhavnske civilingeniør Gunnar Andreasen til at skænkesin seks år gamle fabrik Cheminova til Aarhus Universitet?

Universitetsbestyrelsens sekretær, profes-sor Knud Illum, var som flere andre stadignoget skeptisk i forsommeren 1944: Engave til Aarhus Universitet i form af en ke-misk fabrik – og så fra en ung københav-ner!

Det var bankdirektør Niels Jensen, der pået møde i universitetets bestyrelse i begyn-delsen af maj 1944 havde forelagt det stor-slåede tilbud fra civilingeniør Gunnar An-dreasen: Aktiekapitalen på 300.000 kr. iden kemiske fabrik A/S Cheminova kvit ogfrit til Aarhus Universitet.

I et privat brev til universitetsbestyrel-sens formand, C. Holst-Knudsen, skrev pro-fessor Illum den 10. maj 1944: “Sagen erimidlertid ret mærkelig. Giveren har opar-bejdet en tilsyneladende blomstrende ke-misk Virksomhed. Han ønsker uden ethvertForbehold at skænke Universitetet Virk-somheden. Han er Direktør, og det ønskerhan at blive ved med at være, men kun somFunktionær paa ganske almindelige Opsi-gelsesvilkaar fra begge Sider,” skriver Illumbl.a. og understreger videre, at bankdirek-tør Niels Jensen vil fortsætte forhandlinger-ne “og ved Selvsyn blive klar over, om dethele er saa straalende, som det ser ud.”

Fødslen af en fondDet var det. Gunnar Andreasen havde alle-rede givet sit klare tilsagn om at overdrageaktiekapitalen til Aarhus Universitet, ogden 2. september 1944 kl. 10.00 var dermøde på universitetets lærerværelse. Førstepunkt på dagsordenen var meddelelser fraformanden, mens næste punkt vedrørte“Forslag til Legatfundats”. Landsretssagfø-rer og bestyrelsesformand Holst-Knudsen,professor Faber og professor Rasting fortal-te om deres nylige besøg på Cheminova,hvorefter man vedtog udkastet for “NyeVedtægter for A/S Cheminova” og “Fundatsfor Aarhus Universitets Forskningsfond”.Forskningsfonden var født.

Dagen efter kunne man i avisen Demo-kraten læse, at den flotte gestus skyldtes, atAndreasen ved et besøg på det unge jyskeuniversitet var blevet så begejstret over,hvad han så, at han over for nogle lærere“paa staaende Fod erklærede, at han vildeskænke hele sin Virksomhed til videnskabe-lige Formaal.”

ForklaringenÅrhus-historien var ret mærkelig, mensand. Både dengang og siden har mangespurgt, hvad der dog fik den unge Andrea-sen til at give sin virksomhed væk. Denbedste og måske eneste forklaring giverGunnar Andreasen selv i erindringsbogenFørste halvleg fra 1983:“Vil man lægge – som jeg håbede – mangeårs arbejde i en virksomhed, hvis man risi-

kerede en dag at se det hele splittet af spe-kulanter og/eller kivende og måske enddauduelige arvinger? Ikke hos mig. Og så varder i de år, hvor man ikke kendte krigensafslutning endnu, en risiko: Hvis Danmarkefter kapitulationen stod under russisk ind-flydelse blev det nationalisering. Så var detbedre at nationalisere selv. Men først ogsidst var der det, man kan kalde Toynbee-fænomenet …: at mennesker gror mentaltskæve ved selve det at leve i bevidsthedenom at ‘eje’. Jeg følte det i hvert fald som ennæsten fysisk lettelse den dag, jeg var udeaf det …

Hvorfor blev det nu Aarhus Universitet?Svaret kort: Universitetet i København ogalle landets højere læreanstalter var den-gang forbløffende ens. Men det, der var be-gyndt i 1926 i nogle kælderlokaler i Århus,havde trukket en række folk til, som jeghavde respekt for … Ledelsen lå i hændernepå folk, der både var meget aktive og varselvstændige personligheder. Herfra måtteder kunne hentes impulser til vekselvirk-ning med Cheminova og folk til en effektivog selvstændig fondsbestyrelse.”

Gunnar Andreasen døde i 1989.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

Artiklen bygger på oplysninger fra Universitetshistorisk Udvalg ogForskningsfondens årsberetning fra 1993.

CAMPUS 21 / 2006

Snak er som heroin for kvinder

Fortæl os dog noget, vi ikke ved, skriver lektor i økono-mi Jens Hørlück, der har været så venlig at sætte Bagsi-den på sporet af en ny undersøgelse, der konkludererdet, mænd har vidst, siden de smed kropsbehåringen ogbegyndte at gå på to ben, nemlig at kvinder taler mereend mænd.

Det er dr. Louann Brizendine, der præsenterer sig somfeministisk psykiater fra University of California, som nukaster håndklædet i ringen og indrømmer sit køns svag-hed for snak.

Ifølge Brizendines egne kliniske studier og hendessammenligninger af over 1000 andre studier af mænd ogkvinders hang til at lufte vokabularet, er konklusionenden, at den gennemsnitlige kvinde (det udelukker endel) arbejder sig gennem 20.000 ord om dagen, mensden gennemsnitlige mand (det udelukker endnu flere)kun kommer igennem 7.000 ord.

Hendes forklaring er dog det mest interessante. Bri-zendine mener, at forskellene kan spores tilbage til fo-stertilstanden, hvor kønshormonet testosteron formerudviklingen af den mandlige hjerne. Områderne i hjer-nen, der er ansvarlige for kommunikation, følelser oghukommelse, er mindre udviklede hos drengebørn endhos pigebørn, som derimod ifølge Brizendine er fødtmed en følelses- og kommunikationsmæssig ottesporetmotorvej i hjernen.

– Det betyder, at kvinder får et hurtigt fix ud af atbruge ord. Selve talehandlingen udløser en strøm af ke-mikalier i hjernen, som giver kvinder et sus, der kansammenlignes med det sus, narkomaner oplever, når defår et fix, siger dr. Louann Brizendine, der bl.a. har udgi-vet bogen The Female Brain.

Julelys stresser

Lys hører julen til ogskaber hygge og godstemning. Det tror vi ihvert fald, men en nybritisk undersøgelseviser, at især den over-drevne udendørsbe-lysning i julemånedenskaber dårlige vibra-tioner mellem naboer.

Næsten 40 procentaf alle briter siger i undersøgelsen, som forsikringssel-skabet Halifax Home står bag, at lysudsmykningerne ideres nabolag har taget overhånd. Fem procent menerligefrem, at naboernes julelys har forårsaget stress i fa-milien, givet søvnproblemer eller ført til direkte stridig-heder. Over 10 procent af de adspurgte siger, at andrefolks overdrevne brug af julelysudsmykninger repræsen-terer en (brand)fare for deres egen ejendom.

Halifax Home foretog undersøgelsen, fordi firmaet idecember sidste år oplevede en stigning på næsten 50procent i antallet af sager om elektriske brande.

Konservative beregninger anslår, at briterne i år vilkøbe 89 millioner meter elektriske julelyskæder.

Sprøjt kondomet på

Tyske kondomforskere arbejder på at revolutionere kon-dommarkedet. Dr. Jan Vinzenz Krause fra Institut fürKondomberatung i Singen har således udviklet en proto-type på et såkaldt spray-on-kondom, der vil sidde per-fekt på mænd i alle størrelser.

Prototypen består i en spraydåse, som manden stikkersin penis ind i. Dåsen er forsynet med flere hundrededyser, hvorfra flydende, hurtigstørknende latex strøm-mer ud over det kampklare lem. Det hele tager blot femsekunder.

– Det er yderst seriøst, det her. Vi kalder det 360-gra-derprocessen: Én gang hele vejen rundt fra top til bund.Det er lidt ligesom en bilvask, siger Jan Vinzenz Krause.

Man kan melde sig som kondomtester på instituttetshjemmeside www.spraykondom.de

Redigeret af Hans Plauborg

Heureka!!!

En mærkelig sag

Det er ikke altid let at være et universitet, der ejer en stor kemifabrik Kim Hagen