1Nr. 2 • maj 2000

2

KULTURBYGNINGEN

Det monumentaleBygningen som ikon og vartegn.

Betydningen for regionen.

Det funktionelleKrav om fleksibilitet og multifunktionalitet- multimediehuset - Det Hybride Kulturhus.

Det udviklendeBygningen som drivkraft i en byudvikling.

Det indholdsmæssigeRum for læring - kompetenceudvikling - fordybelse.

Det åbne offentlige rum.

Redaktion og yderligere eksemplarer:Carl Brockdorff, Århus Kommunes Biblioteker, Forvaltningen, tlf. 8730 4676, email: cob@bib.aarhus.dk

3

INDHOLD

Velkomst og formål med seminaretRådmand Niels Erik Eskildsen

Fremtidens kulturbygning - hvad og hvem skal den huse?Biblioteksdirektør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen

Biblioteket et videns-, kultur- og læringsrum - krav til bygningenIvar Moltke, Teknologisk Institut

Offentlige rum - formål og behovLektor Poul Bæk Pedersen, Arkitektskolen

Hvilke værdier ligger til grund for moderne kulturbyggerier?Sekretariatsleder Carsten Haurum, Lokale- og Anlægsfonden

Biblioteket i byudviklingenAfdelingsarkitekt Carsten Rasmussen, Stadsarkitektens Kontor, Projektafdelingen

Fremtidens kulturbyggeriErik Meistrup, Midtbyens Beboerforening

Hvilke forventninger har brugerne af biblioteket?Overbibliotekar Knud Schulz, Hovedbiblioteket

Nye biblioteksbyggerier - et internationalt kigStadsbibliotekar Rolf Hapel, Århus Kommunes Biblioteker

Debat og afrundingOrdstyrer rådmand Niels Erik Eskildsen

4

6

8

10

12

14

16

18

20

22

I seminaret deltog byrådsmedlemmer, kommunale embedsmænd,repræsentanter fra organisationer, fællesråd, kulturinstitutioner, biblioteker,

uddannelsesinstitutioner, medieverdenen, erhvervsliv, arkitekter, entreprenører m.fl.

4

1. IndledningJeg vil gerne byde velkommen til dennekonference om fremtidens kulturbygning.Baggrunden for konferencen er pladspro-blemerne på Hovedbiblioteket.• Hovedbiblioteket er bygget i 1934.

Efterfølgende er der bygget til i 1965,1967 og 1977.

• Biblioteket er bygget til forholdenedengang.

• Det er dimensioneret til ca. 70.000bøger og 100.000 udlån. I dag er derca. 10 gange så mange materialer og20 gange så mange udlån.

• I dag er der alt for lidt plads, ogindretningen er forkert.

2. Biblioteket i dagVirkeligheden på et bibliotek har ændretsig meget markant, siden Hovedbibliote-ket blev bygget - og også siden udvidel-sen i slutningen af 1970'erne.• Der er behov for et langt større

materialetilbud.• Der er flere materialetyper.• Der er on line adgang til elektronisk

formidlede informationer.• Bibliotekerne er i højere grad offentli-

ge rum - et sted, hvor folk kommer.

Den nemme løsning ville være bare atbygge et nyt hovedbibliotek.• Det kræver "kun" en beslutning i

Byrådet, og dermed selvfølgelig, at vifinder pengene på anlægsbudgettet.

Skal vi lave en bæredygtig løsning, må vitænke bredere.• Løsningen skal kunne holde i mange

år.• Vi må prøve at forestille os et hoved-

biblioteks rolle i en årrække frem.• Vi må prøve at forestille os et hoved-

biblioteks mulige rolle i videnssam-fundet.

• Vi må også prøve at forestille os ethovedbiblioteks mulige placering i detkulturelle billede.

Velkomstog formål med seminaret

Rådmand Niels Erik Eskildsen Det er grunden til, at temaet for konfe-rencen er blevet "fremtidens kulturbyg-ning" og ikke bare "fremtidens hovedbib-liotek".

3. Biblioteksindholdet fremoverDet traditionelle biblioteksindhold vil og-så være en del af fremtidens bibliotek.• Udlån af materialer vil stadig være en

af bibliotekernes kerneydelser. Blot erder kommet flere materialetyper til.

• Vejledning vil sandsynligvis komme tilat fylde mere, bl.a. fordi informations-mængden øges.

• Til gengæld bliver det muligt atindføre selvbetjening på andreområder.

Et afgørende nyt stykke indhold er kom-met til i de senere år: Internettet.• Bibliotekerne skal give adgang til

nettet. Det kræver plads.• Bibliotekerne kommer også til at

skulle berige dele af den information,der er tilgængelig.

• I et vist omfang skal bibliotekerneogså skabe information.

Bibliotekerne bliver i stadig højere gradet omdrejningspunkt for alle typer af ud-dannelse.• Der er i den forbindelse brug for

offentlige rum, hvor borgerne kanstudere, læse og fordybe sig.

Et bibliotek er også et kulturhus.• Når jeg i den forbindelse taler om

"fremtidens kulturbygning", tænkerjeg det på niveau med det nyekunstmuseum.

• Kun fantasien sætter grænser for,hvad en sådan kulturbygning kanindeholde - ud over det modernebibliotek.

• Lad mig nøjes med at nævne:• dansescene• supermediatek• bymuseum• plakatmuseum

5

Jeg håber, at vi i dag får en række nye budpå, hvilke muligheder der er.

4. Den politiske procesSpørgsmålet om et nyt hovedbibliotekkommer op fra tid til anden.• På byrådsmødet den 4. februar 1998

besvarede jeg et spørgsmål fraVenstres Byrådsgruppe.

• Spørgsmålet gik på, om Clemensborgkunne bruges til hovedbibliotek.

• Pladsmæssigt var det ikke rigtig muligt.• Jeg lovede, at jeg ville få kortlagt

mulighederne for en placering.• Det har en arbejdsgruppe nu gjort.• Resultatet kan læses i rapporten, som

findes på Århus Kommunes Bibliote-kers hjemmeside.

• Et nyt hovedbibliotek indgår også ivinderforslaget om havnefronten.

• Endelig har jeg også noteret mig, atflere af Byrådets partier gennemtiden har peget på, at der er behovfor at gøre noget ved pladsforholdenepå Hovedbiblioteket. Det gælder bl.a.min forgænger på posten som råd-mand for Magistratens 4. Afdeling.

5. AfslutningI det budget, som forventes vedtaget for2001 står der: "Delmål 6: Der arbejdes for, atHovedbiblioteket får tidssvarende bygningsmæs-sige rammer." Endvidere står der: "Der ar-bejdes frem mod, at der i 2001 træffes politiskbeslutning om et nyt hovedbibliotek, alternativtom udbygning af det eksisterende."

Det er mit håb, at konferencen i dag kangive os nogle gode ideer og perspektivertil det videre arbejde med "fremtidenskulturbygning".

6

Fremtidens kulturbygning- hvad og hvem skal den huse?

Biblioteksdirektør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen

Jens Thorhauges indlæg omhandler kravene til fremtidens bibliotek. Pointen er,at biblioteket i de næste mange år vil være en hybrid mellem det klassiske bibliotek baseret påudlån af materialer og medier og det "digitale bibliotek", baseret på adgang til netressourcer.

Fremtidens kulturbygning - hvad og hvem skal den huse?

Jens Thorhauge

Biblioteksstyrelsen

jth@bs.dk

Århus Hovedbibliotek 5.10.2000

Fortjener Århus et nyt hovedbibliotek?

I den grad!

Lad os bare kalde det en kulturbygning

Hvad kan vi lære af andre kulturbygninger?

De kan ændre byer og

livet for deres befolkninger!

Tammerfors hovedbibliotek

• Et nyt vartegn

• et sted ALLE kender

• en vejviser til ny identitet for byen

Centre George Pompidou, Paris

• En turistmagnet

• et nyt centrum i Paris

• et tilbud til borgerne på et nyt niveau

• et elsket rum for folkelige og lærde studier

• og mange kulturelle aktiviteter

• det første multimediehus

San Francisco Public Library

• Det ”hybride” bibliotek

• Et samlingssted der binder etniske og andre minoriteter i en fælles grundholdning

7

Kulturbygningen skubber udviklingen fra industrisamfund

til netværkssamfund

• Bilbao

• Nordköping

• Glasgow

• Akureyri

Er fremtiden ikke virtuel? Både/og

• Det hybride bibliotek: Internetydelser er en del af/vejen til et større tilbud

• Videns- og netværkssamfund– livslang læring, stadig kompetenceudvikling,

hård konkurrence

• ”Drømmesamfund”– mennesket i en stadig identitetsskabende proces

Kulturbygningen er et vidensrum

• Adgang til hele den reproducerede menneskelige viden og kunst - alle medier

• Stifindere, vejvisere, formidlere

• Materialerne kan bruges på stedet

• kan lånes, købes

• egne materialer kan publiceres

Kulturbygningen er et kulturrum

• Leverer stadig inspiration til den enkeltes selv- og omverdensforståelse - til fortsat lyst & vilje til at udforske, deltage, bidrage.

• Materialet er kulturarven, ”silent libraries”

• Midler er: ”spejle”, ”døre”, ”rum”– udstillinger– kreative udfoldelsesmuligheder, værksteder– fordybningsrum

Kulturbygningen er et læringsrum

• Den enkelte borgers uformelle adgang til at lære nyt - ikke kun IT & dansk

• støtte til skoler og uddannelser - brobygning til formelle læringsrum

• Læringsrummet er både virtuelt og ”virkeligt”

Kulturbygningen er et mødested

• Mødestedet er et torv med mange kroge og veje til andre rum– sportscaféen

– lyrikklubben

– filmværkstedet

– talerhjørnet

– roen & stilheden

Målgrupper defineres og skaber sig selv - i stadig udvikling

• Borgeren fra vugge til grav: alle livsstadier– enhver i mange roller og relationer

• fokus på lærende og uddannelsessøgende

• Institutioner

• foreninger

• etniske grupper

• interessekredse

Kulturbygningen er den samlende og brobyggende kulturinstitution

• Giver adgang til den menneskelige vidensmasse

• skaber uformelle læringsrum

• giver kulturel oplevelse og inspiration

• skaber nye demokratiske rum

• integrerer mennesker

• lader bogormen møde filmfreak’en

Udfordringer

• Skab sammenhæng mellem forskelligheder– både i de fysiske rum og i de organiserende

hoveder - undgå splidagtighed

• Tænk stort - spræng grænser -vis vejen, skab nyt liv til byen og borgerne - så gør det ikke noget at det er dyrt!

8

Biblioteket et videns-,kultur-, og læringsrum - krav til bygningen

Arkitekt Ivar Moltke, Teknologisk Institut

Ivar Moltkes indlæg fokuserer på vidensamfundets kompetencekrav,og de behov som følger heraf både på det menneskelige og det bygningsmæssige plan.

En vigtig pointe er, at samfundet skaber fleksible rum til videntilegenelse og kulturudvekslingogså uden for det etablerede uddannelsessystem.

9

10

I dette oplæg vil jeg forsøge at belyse detoffentlige rum ud fra 4 forskellige syns-vinkler. Synsvinkler der viser det offent-lige rum i forskellige by- og bygningsmæs-sige sammenhænge, og afslutningsvis somet rum med mange forskellige funktioner.

1. Det offentlige rum som et sam-menhængende ude- og inderum

Hvis vi betragter Nolli´s kort over Romfra 1748, ser vi at det offentlige rum er etsammenhængende ude- og inderum, hvoren mængde forskellige funktioner er pla-ceret:a) Det offentlige rum historisk som

rummet for" det offentlige liv".b) Det offentlige rum som kulturformid-

ler.c) Det offentlige rum som stedet hvor

man udøver de demokratiske funktio-ner.

d) Det offentlige rum som et rum foruddannelse og religion.

e) Og det offentlige rum som sammen-kittet med de private og kommerciellerum og aktiviteter.

Potsdamer PlatzHvis vi springer til Potsdamer Platz, harvi her i de seneste år en af de størstebymæssige nyorganiseringer af offentli-ge rum og pladser i Europa.

Selve Potsdamer Platz bliver nu ny-organiseret, og i planen findes flere of-fentlige pladser, samtidig med at byggeri-et er lagt således, at det er rum- og plads-dannende.

Flere af bygningerne er også en delaf det offentlige rum og er i det indreudhulet med atrier.

Debis-bygningen med arkitekten Ren-zo Piano er et eksempel, og også en an-den bygning af samme arkitekt. Desudener det nye Sony- kompleks organiseretomkring et offentligt ude- inderum

2. Det offentlige rum som en passagei byen, som byrum og som sted

Det offentlige rum kan også fungere somen passage i byen, som et byrum og somet sted.

Når det offentlige rum fungerer somet sted, er det ofte skabt ved rummets for-bindelse til historien, men kan selvfølge-lig også skabes som et unikt nutidigt stedevt. monument, der gør bygningen og debymæssige omgivelser til et sted i lokal, inational eller i international forstand.

Et forhold der måske spiller en størreog større rolle for byerne i deres indbyr-des konkurrence om investeringer og kul-tur.

Frankfurt am MainI Frankfurt am Main byggede man for fåår siden en kulturbygning, der placerersig op af katedralen.

Denne bygning er med til at danne etbyrum - et offentligt pladsrum.

Samtidig skaber denne bygning et in-dre offentligt rum med udstilling, cafe osv.Og endelig peger denne bygning på by-ens historie og grundlæggelse af romer-ne, ved at man omkring bygningen harblotlagt byens romerske aner, som etudendørs museum.

OMA´s konkurrenceforslagtil universitetsbiblioteket på Jussui i ParisI OMA´s konkurrenceforslag til et uni-versitetsbibliotek på Jussui i Paris formesden mange etager høje bygning af en gen-nemgående rampe. En gennemgåenderampe der løber igennem hele bygningen.En rampe der kan betragtes som en for-længelse af byens gader til en gade i luf-ten, igennem platforme som bibliotek.

OMA´s konkurrenceprojekttil Bibliotheque Nationale (fra 1989), ParisOMA´s konkurrenceforslag til TresGrand Bibliotheque i Paris er en kolossalbygning på 250.000 etagemeter.

Sammen med konferencecentre, re-stauranter, kontorer osv. skulle bibliote-ket bestå af 5 separate institutioner. Indei den solide kasse af information er derudskåret huller til det offentlige liv. Menarkitekten er også i tvivl, om en så storcontainer eller bygning kan have en for-nuftig relation til byen. Eller er det en by isig selv?

Dominique Perrault, Bibliotheque NationaleI Dominique Perrault's vindende forslagtil det store pariserbibliotek, er der stadigtale om en kolossal bygning. En bygningsom med sin størrelse transformerer helestedet i Paris. Biblioteket har en størrelse,der indskriver det iblandt den parisiskeskylines større elementer, og anslår en nyog anderledes byskala for et offentligtmonument.

Det trappeformede podium er en fod-gængerpromenade. Et arkitektonisk mo-nument der er "et sted" i byen.

Arkitekten har selv omtalt det biblio-tek som en plads til Paris, et bibliotek – etsted og ikke noget monstrum af en byg-ning – en hybrid.

3. Det offentlige rum som et sted foraktivitet og hændelsen

Mange kulturbygninger definerer i dag sigselv som et mødestedKiasma, Museum for moderne kunsti Helsinki, FinlandKiasma er et kunstmuseum, men et mø-dested hvor forskellige typer besøgende,emner og fænomener mødes. Her har manudviklet et nyt museumskoncept, med etudvidet program. Museet skal foruden atrumme de traditionelle samlinger og ud-stillinger være et sted for internationalvisuel kultur – performance, teater, dan-ce, multimedier og biograf – men ogsåsted for moderne musik, litteratur, semi-narer, forelæsninger og kulturelle begi-venheder. Kiasma er ikke kun et fysisksted men "an abstract state of mind"- ensindstilstand.

Offentlige rum - formål og behovLektor Poul Bæk Pedersen, Arkitektskolen

Poul Bæk Pedersens oplæg behandler forholdet mellem bygningens rumog byrummet, udvidelsen af det offentlige rum ind i bygningen. Det offentlige rum som sted

for aktiviteter og hændelser, performance og medier. Den nye kulturinstitution som hybrid sammentænktmed byrummet og multifunktionalitet.

11

Hændelsen og det tilfældige mødeParc LaVilletteParc LaVillette, er en park men også enkulturinstitution i Paris. Arkitekten B. Ts-humi forsøger med overlejrede forbindel-seslinier, stier og promenader, at skabe dettilfælde møde.

Det møde der uventet opstår, når heltforskellige aktiviteter krydser hinandeneller samplaceres. Event – hændelsensiscenesættelse. Til dette bruges bl.a.:Et netværk af ruter og funktioner. Stierder krydser hinanden, stier der krydserforskellige haver, stier der krydser forskel-lige udendørsaktiviteter, stier der krydserbygninger med deres forskellige funktio-ner. B. Tshumi håber på scateren der kryd-ser kammermusikensemblet.

Det offentlige rumsom et udfordrende stedSchouwburgplein, RotterdamPå pladsen Schouwburgplein i Rotterdamhar landskabsarkitekten West 8 ved A.Geuze udformet en plads i byen, der i sitoplæg opfordrer til udforskning og aktivbrug.

A. Geuze har her haft som program,at byen består af nye borgere, som er ak-tive "citydwellers", der vil udforske debymæssige rum.

Så ved hjælp af materialeskift, træ,gummi, stål, og ved hjælp af lyssætning ogbevægelige lysestandere osv. forsøger hanat lægge op til en ny brug af pladsen ogopfordrer til kreativ ibrugtagning. Et kun-stigt landskab der er åbent for individueltog kollektivt brug.

Som passage, som mødeformidlerKunsthal, Rotterdam, OMAOMA har i Kunsthal i Rotterdam udfor-met en ny kulturbygning, som noget mankunne kalde en mødeformidler. Bygnin-gen er en kunstbygning med mange for-skellige udstillinger.

Bygningen er opbygget omkring ettrafikalt kryds. En firkant der krydses afto bevægelsesretninger. Bygningen ertænkt som en kontinuerlig bevægelse –eller som et kontinuerligt kredsløb. Ognår man bevæger sig igennem bygningen,men stadig er ude, bevæger man sig langsmere eller mindre åbne facader og kanfølge med i aktiviteterne i huset. I øvrigt

kan man let stå af sin rampe og gå ind ibygninger.

Hele atmosfæren i huset bærer prægaf en vis råhed – et hus der ikke er forfornemt – et hus der kan "tåle noget".

4. Det offentlige rumsom et multifunktionelt rum

Det ser ud til at mange kulturbygninger idag har et slags standard repertoire.

Man tager et stk. kulturbygning, ligemeget hvilken og tilsætter:• 1 stk. restaurant,

evt. 2 en dyr og en billig• 1 stk. boghandel• 1 stk. koncert- og møderum

I det ovenstående har jeg forsøgt atpege på aspekter, der på nogle områderoverskrider dette standard repertoire

Måske skulle vi stille spørgsmålet omoverskridelse af standardrepertoiret.

Jeg vil her til sidst inddrage et eksem-pel på et rum i byen, der er offentligt ogprivat, og hvor mange forskellige funkti-oner mødes i byens vrimmel.

Det offentlige rum som et trafik-og kommunikationsknudepunktState of Illinois Center, ChicagoArkitekten John Portman færdiggjorde i1985 den store bygning State of IllinoisCenter i Chicago. Bygningen indeholderet storslået atrium.

Desuden indeholder bygningen spe-cielt i de underste etager, restauranter,rejsebureauer, butikker, gallerier og i deøvre etager kontorer til 3000 ansatte.

Desuden er der nedgang til en under-grundsbane fra atriet.

Her har vi at gøre med blandinger afprivate kontorer med almindelig trans-port i byen, butikker og fornøjelser. Et tra-fik- og kommunikationsknudepunkt – etoffentligt rum.

Hvorledes den nye kulturbygningvil komme til at se ud er der ingenfærdig opskrift på -Men der er en tendens til, at den nye kul-turbygning måske er mere multifunktionel,end dem vi kender i dag. Dette såkaldtestandardrepertoire giver en vis fladhed.

En fladhed der passer godt til turisten,lørdagsturisten eller flanøren der går tur

i det pæne tøj, uden at jeg mener, at detteer negativt på nogen som helst måde.

Men som ikke passer godt til eventu-elt kropslig aktivitetsudfoldelse eller somspecielt har noget at gøre med en aktivmultifunktionalitet.

Den post-industrielle by og de offent-lige rum rykker ved vores opfattelse affunktioner i byen:• Tidligere brugtes de offentlige rum til

arbejde, indkøb af nødvendigelevnedsmidler, formidling af nyhedermed aviser og blade, og stedet fordemokratiske beslutninger.

Det post-industrielle informations- ogforbrugersamfund har ændret dette:• Forbruget er gået op, købekraften er

steget, rekreation og fritid spiller enstor rolle, shopping som sport ( harafløst indkøb), kultur, oplevelse ogudfoldelse er blevet afgørende.

I denne situation kan der opstå enbegivenhedskultur, der godt kunne min-de lidt om et kultursupermarked med højunderholdningsværdi – det er i dette spek-trum man skal se placeringen af en nykulturbygning.

Umiddelbart kunne den nye situationvirke noget mere overfladisk og Disney-agtig end tidligere tiders aktiviteter, menset i lyset af det post-industrielle – er detsandsynligvis lige så alvorligt og økono-misk afgørende for vor tids byer og be-folkning.

Hvis der skal udvikles en ny type kul-turinstitutioner, kunne det kræve i højeregrad et hybridprogram, altså program for blan-dede funktioner sammentænkt med byen og rum-dannelserne - som mere tætte sammenvævningeraf funktioner som vi måske ikke normalt forbin-der med hinanden, og i mere kompakte bymæssigeomgivelser. Værksteder, kontorer, butikker, "ar-bejde", kommunikation, sport – funktioner fravidt forskellige dele af vores samfund.

12

Hvilke værdier ligger til grundfor moderne kulturbyggerier?

Carsten Haurum beskæftiger sig med kulturbyggeriet som fortolker af tiden, og som varetegn.Æstetikkens og arkitekturens betydning og kulturbyggeriets rolle. Signalværdier ved sammenbygning af

biblioteker med andre typer bygninger. Det politiske valg som det altafgørende for kulturbyggeriets værdier.

Hvilke værdier ligger til grund formoderne kulturbyggerier?Lad mig starte med at sige det klart ogtydeligt - Jeg ved det ikke.

Tiden er knap, så lad mig henvise tilmodernitetens mest udbredte og domi-nerende kulturbyggerier - nemlig spor-tens. Hvilke værdier rummer de? Her ersvaret enkelt - INGEN - i hvert fald ikke,hvad angår æstetikken eller arkitekturen.Lad mig give et eksempel fra det virkeligeliv. Lad mig vælge et væk fra Århus....

ParkenSidst i 80'erne begyndte der igen at rumleplaner om en fornyelse af Katedralen forden danske nationalsport, alle stadionersmoder. Det var tiltrængt. Her var i sand-hed en mulighed for at kalde på kunstne-riske og æstetiske overvejelser - af arki-tektonisk og udsmykningsmæssig betyd-ning. Hvordan kunne den ikke komme tilat se ud, den nye idrætspark. Et stadion,der kunne danne en passende ramme omden umættelige lidenskab, der kommervores fodboldlandshold til del.

Tænk på det olympiske stadion i Mün-chen, tænk på Stade de France i Paris - Ja,tænk på mulighederne. Hvad fik vi så - Etkedeligt kontorhus med en fodboldbane ibaggården. Da mulighederne bød sig,manglede modet til at lægge værdier ind ibyggeriet. Værdierne kommer ikke af sigselv - man skal arbejde for dem.

Også mindre byggerier har det svært.Kulturbyggeriet kunne og burde være enfortolker af tiden.

Via arkitekturen kan man - hvad en-ten man taler om et fodboldstadion, enhåndboldhal, et bibliotek eller noget heltfjerde - skabe et æstetisk udtryk, en skulp-tur, der i en vis forstand sammenfattertiden og aktiviteten.

Tænk endnu en gang på Parken. Hervar muligheden for at skabe et bygnings-værk, der udtrykte og fortolkede det 20.århundrede, og dets største massebevæ-gelse - sporten.

Ja, man kan gå videre. Via arkitektu-ren kan man skabe et vartegn. Et vartegn,der kan have en kolossal betydning. Detkan give selvforståelse til en hel by.

Et eksempel er BilbaoHer har man med Frank Gehry's museumi spidsen formået at ændre en hel by vedat bygge kulturfaciliteter, der giver spille-rum for fantasi og fortolkning. Taler manom vartegn, kan man også nævne Globeni Stockholm. Et aktuelt eksempel erAustralien - et helt kontinent, som kunvar kendt for straffefanger, krokodiller ogaboriginals. Utzon ændrede hele opfat-telsen. Det kan man da kalde et vartegn -I dag er Australien kendt for sin kultur.

Når man taler om værdier i fremtidenskulturbyggeri, hvad enten det er stort el-ler småt, er det altså vigtigt, at der givesspillerum for æstetikken eller for arkitek-turen. Når man taler om værdier i fremti-dens kulturbyggeri, skal man ikke kunvælge arkitekturen til. Der skal ikke kunvære tale om æstetik. Man skal også over-veje hvilken rolle et kulturbyggeri skalhave.

Kort om tre modeller• Den åbne model - (Bydel Barcelona).

Retter sig ikke specielt mod lokalbe-folkningen, men har som formål attrække folk til området og dermedløfte bunden. Ideen er at skabe etoffentligt rum.

• Halvåben model - (Fremtidensforsamlingshus i Hadsten). Retter sigbåde mod lokalbefolkningen og op-landet. Visse former for kulturhuse.

• Lukket model - (Idræts- eller svømme-hallen). Retter sig alene mod lokalbe-folkningen.

Arkitektur og roller er altså to vigtige over-vejelser ved kulturbyggerier. Biblioteketer måske den mest åbne, eller tilgængeligeaf alle kulturfaciliteter, i kraft af bøger,Internet, musik mv. Der er altså adgang tilmedier, men i kombination med hvad?Biblioteket i Tilst er bygget sammen medidrætscenteret, hvilket er en rigtig god ide.Spørgsmålet er hvad man ellers kan byg-ge biblioteket sammen med.

Også her må man gøre sig nogle over-vejelser om det moderne kulturcenter:

• Biblioteket bygges sammen med nogetkommercielt. (Hotel, storcenter,mangementfabrik eller restaurant).

• Biblioteket bygges sammen med detfinkulturelle område. (Teater, koncert-hus, opera).

• Biblioteket bygges sammen med detfolkelige miljø. (Forsamlingshus,kropskultur, idrætshaller).

I sagens natur er det ikke ligegyldigt.Det er forskellige signaler, det er forskelli-ge målgrupper man henvender sig til ogfår kontakt med. Det afgørende er, at derer sammenhæng mellem de værdier mantillægger byggeriet i ord og det man reeltbygger.

Hvilke værdier ligger til grund formoderne kulturbyggerier?Som sagt indledningsvist - jeg ved det ik-ke. Når man taler om værdier i fremti-dens kulturbyggeri, er der efter min me-ning i vid udstrækning tale om politiskevalg. Man skal gøre sig overvejelser afforskellig art. Det være sig arkitektoniske,hvilken rolle byggeriet skal spille, ellerhvilke kategorier af andre byggerier bib-lioteket skal spille sammen med.

Om det - efter store overvejelser - lyk-kes at skabe et kulturbyggeri, der rækkerud over i dag og i morgen. Det beror isidste ende på et lykketræf.

Sekretariatsleder Carsten Haurum, Lokale- og Anlægsfonden

13

14

En byvandring i Århus medsmå eksotiske afstikkereI vort arbejde på projektafdelingen har viværet - og er vi engageret - i en lang rækkeaf byomdannelsesprojekter

VadestedetEt af de projekter som har vakt størstopmærksomhed, er uden tvivl gensynetmed den i en årrække betonafdækkede Å.

Hele den transformationsproces afbyrum, som har fundet sted i Århus pågrundlag af en trafikregulering i ÅrhusMidtby, udsprang dog af en beslutningom en renovering af et byens prægtigsterum - Store Torv.

Store Torv/DomkirkenStore Torv ved byens tidligste offentligekulturbygning, Århus Domkirke.

Omgivelserne såvel som selve dom-kirken er en væsentlig del af byens identi-tet og en historiefortæller, som har lejretspor om vor kulturs storhed, visioner, lyk-ke og ulykke, håndværksmæssig og kunst-nerisk formåen over tid.

Vi værner om denne institution i vo-res færden og i vores indgreb, når vor byudvikler og tilpasser sin organisme til nyefunktioner, ny teknologi og til nyt byliv.

Kirken og det omgivende byrum sted-fæster og rummer adskillige begivenhe-der og institutioner i Århus: Teateret vedBispetorv, Strøget mod Domkirken, Uni-vers på Bispetorv, Latinerkvarteret bagDomkirken, Havnen udfor Domkirkenosv., osv.

Domkirken er en markør i det Århu-sianske bylandskab. Disse markører eruhyre vigtige, når vi arbejder med byen,byens liv, rummene og infrastrukturen.

Kulturinstitutionen som markørKulturinstitutionerne er markører, da deoftest er bærer af et samfunds omhu foroffentligheden, som bl.a. tegner sig ved atde dygtigste planlæggere og arkitekter harfået opgaven at forme rammerne for dis-se institutioner, og at midler har stået i etrimeligt forhold til de ambitioner, der har

været stillet i forhold til funktion, teknikog æstetik.

Der kan selvfølgelig nemt nævnes ek-sempler, hvor denne symbiose ikke ermundet ud i et resultat, som fordrer skul-derklap til vor stand.

Man kan også vælge, at nævne et al-ment kendt eksempel som allerede for-tæller en historie om formåen, vilje ogambitioner.

Pompedou Centret i ParisPompedou Centret i Paris var ekstrava-gant for sin tid og sin kontekst, og er detvel egentlig fortsat, selvom det teknolo-gisk sandsynligvis er ganske out dated.

Området har fået en markør, som eridentitetsskabende, og som bryder meden homogenitet. Et brud som de gode byerrummer mange af.

Pauser og rum skabes og monotonienbrydes.

Guggenheim Museum i BilbaoEt andet velforberedt og ikke mindst vel-markedsført projekt er det nye Guggen-heim Museum i Bilbao, som ikke blot harskabt opmærksomhed om en bydel menom en hel region.

"Verdens mindste storby"Vel er Århus ikke Paris eller Bilbao, men i"verdens mindste storby" er vi glade, nårvi på tegnestuen i øjeblikket arbejder meden gennemgribende omlægning af strøg-forløbet, kan spænde projektet ud mel-lem Domkirken og Banegården, hvilketplacerer dette projekt smukt og betyd-ningsfuldt.

Planlæggerne af Scandinavien Centerville have givet guld for at have haft bloten lille Domkirke for enden af arkadenmod Godsbanearealet.

ÅforløbDet er heller ikke uden grund, at tegne-stuens projektmateriale vedr. Å-projektetgentagne gange har markeret, at Mølle-parkens bibliotek og den tilknyttede plads,den nuværende park, planlægningsmæs-

sigt spiller en væsentlig rolle i forhold tilprojektets identitet og til det liv der etab-leres. Restaurantkvarteret ligger naturligthvor midtbyens hovedakser krydser hin-anden. Denne identitet kan og skal ikkestrækkes yderligere. Biblioteket og livetherom er et andet byliv, et brud i midtby-en, en oase eller en tankestreg.

Det samspil, som et aktivt bibliotekkan have med omgivelserne, vil, uansethvilken placering man peger på, løfteområdets attraktion. I Å-forløbet vil detbetyde trafik (fodgængere og cyklister)langs promenaden, mennesker ved Å-bredden, og på pladsdannelsen. Kort sagtliv.

Biblioteket rummer en stærk koblingaf tradition og et nutidigt informations-samfunds brug af virtuelle-teknologiskemedier. Ligeledes udfordres arkitekturenofte i den fysiske udformning ved brug afnye konstuktionsteknologier og materia-ler, samtidig med at begrebet "hus" fast-holdes.

Det Kongelige Bibliotek i Københavner et eksempel herpå. Jeg er ganske begej-stret for det projekt, men man øjner her,som ved øvrige af nutidens større kultur-byggerier, at man ikke blot bygger "hus",man bygger snarere små byer.

Alle har cafe og eller restaurant, derer rum til konferencer, musik, udstillin-ger, der er butik, reception og ved com-putere kan du chatte, blive informeret ogsågar købe ind. Selve kernefunktionentrækker sig i baggrunden og underordnersig i nogen grad tidens æstetik.

Filosoffen Arno Victor Nielsen skrevfornyligt i en artikel, at de menneskeskyforskeres læsepladsers placering bag glas-ruder på det Kongelige Bibliotek, af bib-lioteksdirektøren forsvaredes med, atpublikum så kunne holde øje med, at derikke blev klippet billeder ud af de sjældneog kostbare bøger. Det kan umuligt værebeskrevet i rumprogrammet.

Det var et lille sidespring men: Lad osfor gud skyld ikke pakke by og kulturlivetfuldstændigt ind i arkader, bazarer, galle-rier og kulturhuse.

Biblioteket i byudviklingen

Carsten Rasmussen beskæftiger sig med kulturbyggeri som drivkraft og redskaber i byudvikling.Mulige placeringer for fremtidens kulturbyggeri i Århus. Fordele og ulemper i et udviklingsmæssigt

perspektiv ved de forskellige placeringer.

Afdelingsarkitekt Carsten Rasmussen, Stadsarkitektens Kontor, Projektafdelingen

15

Byens kulturinstitutionerplaceret som en perlerækkepå grønt bunddækkeMed Å-forløbets reetablering frem til Ve-steralle skabes en ny adgang til det grøn-ne kulturelle bælte, fra Mølleparken adVesteralle og Mørksgade til Rådhuset ogmed lidt god vilje til Banegården.

Som perler på en snor er byens kul-turinstitutioner placeret på et grønt bund-dække. Fine arkitektoniske værker somfortæller om tiders kultur, kunst og arki-tekturopfattelse.

Musikhuset var for sin tid også eks-travagant, ikke mindst fordi det blev be-tragtet, som et monument for den etable-rede kulturelite, som i Århus modsvare-des af en stor engageret, autonom aktivi-tet indenfor rytmisk musik, dans og tea-ter.

Husets ælde, husets attraktion og funk-tionalitet har over tid integreret Musik-huset i byens betydning og borgernes be-vidsthed. Musikhuset er indtaget og spil-ler sammen med byens og ikke mindstområdets øvrige aktiviteter.

Ved at pege på at det nye Kunstmuse-um skulle placeres i dette bælte, er plan-lægningen af området som et kulturinsti-tutions-område gjort yderligere bevidst.

Nyt bibliotek ved BrobjergskolenDer har været peget på, at en hensigts-mæssig placering af et nyt bibliotek kun-ne være ved Brobjergskolen.

Det ville forstærke aktiviteten i dettegrønne byrum, som strækker sig fra Mu-sikhus til Rådhus. Funktionelt vil der væ-re etableret en infrastruktur, som rummerparkering, trafik m.m., som et projekt herkunne læne sig op ad, men det vil ogsåplacere tre væsentlige kulturinstitutioneri ét enkelt område, og de ville hver isærkunne have bidraget til identitet og haveskabt synergieffekt i nye udviklingsområ-der i byen.

Placering på havnenEt eksempel her kunne være på havnen iÅrhus. Den internationale havne-konkur-

rence, som afsluttedes først på året, harpeget på, at de bynære havnearealer såvidt muligt skal "møde" byen, at byen fårkontakt til sin bugt, samt at århusianerneog forhåbentlig andre får adgang til kaj ogmoler. Samtidig er det vigtigt, at der erandet end blot havnerum at ankomme til.

Ved en fremlæggelse af de præmiere-de projekter, hvor forfatterne i høj gradviste inspirationsbilleder fra store åbnepladser under sydens sol, med et latinskbyliv, i Barcelona og Venedig ikke mindst,sagde en af præmievinderne Chris Thurl-bourne - som selv havde bygget boligerpå kajkanten - efterfølgende "I wonderwhats going on in Aarhus when its rai-ning". Når forudsætningerne er til stede,og det vil sige, at når Havnen inviliger i atsælge arealer, og når de rette trafikale ogandre planmæssige forhold er veletable-ret ville netop et bibliotek have en syner-gieffekt for udviklingen af intentionernemed de bynære havnearealer. Et biblio-tek ville også være det rette hus at entrerenår pladsen foran Domkirken rømmes -"when its raining".

GodsbanearealetEt andet udviklingsområde kunne på sigtvære godsbanearealet, som ligger i for-længelse af den grønne kile fra Brabrand-søen og arealmæssigt er knyttet til Musik-hus, Museum og Scandinavian Center.

Som reference kunne man betragtedet Nationale Bibliotek i Paris af Domi-nique Perrault.

Biblioteket er beliggende syd øst forcentrum ved Seinen i et område, hvor dersker en transformation af et industri- ogjernbaneareal til et nyt byområde.

Bibliotekets status og synlighed ska-ber en identitet for området. Mellem firebogtårne (markører) og over læsesale ogøvrige faciliteter danner det et åbent rum.Byudviklingen sker omkring denne offent-lige bygning. Allerede i det tidlige udvik-lingsstadie, området er i nu, er der skabthierarki, forståelighed og identitet i om-rådet. Nu er Århus ikke Paris, og Lisbjerger slet ikke Paris.

LisbjergAlligevel vil jeg afslutte i Lisbjerg. Vi arki-tekter og planlæggere, som deltager i ud-vikling af byområder, peger i projekterofte på nødvendigheden af varieret be-byggelse. Erhverv, forretninger, boliger,offentlig administration og kulturinstitu-tioner. Sjældent lykkedes det at skabe denrette takt i udviklingen af de planer, derformuleres. Ørestaden er et eksempel på,hvor svært det kan være. Høje Tåstrupligeså.

De idealistiske skitser fra 70érnes tæt-lav periode viste små bysamfund medtorv, tingsted, små butikker m.m. Det, sompå planen lignede byens rådhus eller kul-turhus, var dog oftest til et lille fælleshus,og butikkerne blev maksimalt til et mønt-vaskeri.

Når man i Århus peger på Lisbjergsom et vækstområde, kunne man forven-te at de boligparceller, som udstykkes medden mest fascinerende udsigt over by ogbugt helt til Djursland, i sig selv skaber entilvækst af beboere, som dernæst udgørforudsætningen for, at der bliver etable-ret kulturelle tilbud, og hvad der i øvrigthører en forstads by til.

Men det kunne jo også være, at detsom efterspørges fremfor en udsigt, formange i første omgang ville være, det go-de idrætsanlæg, biblioteket, kulturhuset,skolen, daginstitutionen osv, osv.

Min afsluttende bemærkning er der-for, at kulturinstitutioner i by og på landkan være og er et redskab i planlægnin-gen, som skaber dynamik, mangfoldighed,identitet og ikke mindst liv.

16

Når man skal diskutere fremtidens kul-turbyggeri, så går man i gang med en re-fleksion og en diskurs om flere forhold påsamme tid. Det drejer sig om:

• Forestillinger om fremtiden for enprovinsby i Europa og verden.

• Byen som kultursted midt i også atvære erhvervs- og boligsted.

• Bygning i forhold til placering,funktion, samspil med andre huse.

• Begrebsliggørelse af hvordan husetbliver en udviklingskvalitet i sig selv.

• Ønsker af etisk og æstetisk (kunstne-risk, underholdningsmæssig) karakter.

Århus som ÅrhusDet første der falder en ind, er at Århusstadig ikke har haft en åben og saglig dis-kussion af sin fremtidige rolle i det nymo-derne globale samfund med en afklaringaf begrebet globalisering - det er at sprin-ge over, hvor gærdet er lavest at gøre etuigennemtænkt turistslogan sammen medmarkedsføringen af den selvopfundnepolitik om at ville være Vestdanmarks ho-vedstad, til et bud på selvforståelse og enudviklingspolitik.

I stedet bør man udvikle en forståelseaf byens og oplandets fremtid. Man børarbejde på, at nymoderniteten bliver ennyrenæssance med den åbne, dynamiskebystat som grundlag for sin politik. Manbør samtidig bruge lejligheden til at arbej-de med at integrere arkitektur og kunstsom en helhed, som et fingerpeg om, atfremtidens byggeri generelt bør åbne sigog medtage flere kulturelle facetter end idag.

Der er også problemet med at væremultikulturel eller parallelkulturel i sinudviklingsstrategi. I dag bruger man ukri-tisk (og det gælder også i den nationalepolitik) forestillingen om det multikultu-relle som en såkaldt integrationspolitik,men i virkeligheden har vi formummet osbag en positiv facade, hvor vi dybest setønsker og arbejder for assimilation. Må-ske skulle vi i stedet for tage fat om pro-

blemerne gennem en nyformulering ba-seret på en såkaldt parallelkulturel strate-gi, hvor vi accepterer, at der vil være for-skellige kulturelle grupper og udtryk, derlever ved siden af hinanden og gradvisindgår i en dialog med hinanden - og detvil der være i en meget lang periode.

Hetropolis - den facetteredeog kalejdoskopiske byEt udtryk for ændringerne i den overord-nede kulturelle opfattelse blev diskutereti Venedig på den internationale arkitekt-udstilling, hvor den italienske tilrettelæg-ger Fuksas satte fokus på sagen med over-skriften: Byen - mere etik og mindre æste-tik!

Fremtidens centrale bygninger skaludformes som et værk, der tager udgangs-punkt i den konkrete bymæssige kontekstog åbner sig mod omgivelserne som eninstallation eller koncept baseret på in-teraktion. Og her er det måske nødven-digt at påpege, at begrebet "interaktion"skal tages alvorligt. Den mikroelektroni-ske revolution - med computere, internetog e-post plus meget mere - betyder, atsamfundet (og måske især de mindre by-samfund) må basere sig på en åben foran-dringsdialog:

- for "interaktion" er jo en dialog, der er enløbende diskurs, der skaber forandring!

Den nævnte Fukas påpeger i dennekonsekvens, arkitektur må hellige sig detlokale, det specifikke, hvorved det kaoti-ske i det globale bliver overskueligt ogåbner for nye muligheder, der igen sam-menbindes med andre lokale udtryk. Mankalder det en rhizomatisk struktur, ellermed et mere mundret modeord, net-værkssamfundet, hvor man respekterersåvel forbindelseslinjerne som de enkelteudtryk og ikke forsøger at påtvinge enoverordnet homogenisering.

Dermed har jeg så fået nævnt, at manbliver nødt til at skabe en anden kultureltilstedeværelse i byens kulturhus. Faktiskbliver man nødt til at operere med, at"Huset" grundlæggende bygger på net-værkstanken med direkte forbindelsesli-

nier ud i byens forskellige samfund. Dennuværende biblioteksopfattelse skal der-for ændres til, at det både er et hele ogsamtidig repræsenterer forskelligheden,hvilket må komme stærkere til udtryk.

KulturregnskabetI forbindelse med overvejelserne omfremtidens kulturbyggeri kunne man, somdet har været forsøgt i Barcelona, Bilbaoog nu i København, udarbejde en rækkekriterier for kulturhusenes betydning - etsåkaldt oplevelsesregnskab, med en be-skrivelse af de kvalifikationer, der skalfremmes.

Det gælder f.eks. hvilken attraktions-værdi man ønsker sig og vil satse på atopnå (som man allerede gør det med Fest-ugen). Men man kan også her pege på, atÅrhus faktisk kun har én profil med ikon-værdi - Rådhustårnet. Århus midtby harværet i den unikke situation, at denne pro-fil har været næsten fredet.

På det seneste har fanden imidlertidtaget ved myndighederne - dvs. jer politi-kere - og op af skufferne haler man stø-vede forslag, og nu giver man tilladelse tilen gammeldags tankegang om et ameri-kansk inspireret fortættet "Downtown".Man vil kvæle det frirum, der er over by-en uden at tilføre noget specielt eller inte-ressant, der kan tilføre byen en øget vær-di. Lad os bruge byens egne værdier meddet kuperede og lave, den nære forbin-delse til vand og grønne områder somstrategi.

Det drejer sig om husets identifikati-onsværdi og dets funktion i den forbin-delse. Måske er netop kulturhuse - somnye biblioteker - en af de vigtigste identi-fikationsmodeller i det lokale globalisere-de "Dream Society". Hvordan placererman så et sådant nyt byggeri, så det kan fåden ønskede værdi?

Der er 2 strategier mulige. Den ene erden traditionelle med et selvstændigt hus,der får en udformning og placering, sådet kan bogstaveligt 'ses' og bruger detblå og det grønne i sin struktur. Samtidighar det, eller får det, ressourcer til at ræk-

Fremtidens kulturbyggeri

Erik Meistrup gennemgår kulturinstitutionens samspil med byen og borgernes behov.Videns- og læringsrummet som proceszone. Hetropolis - plads til forskellighed, et parallelt

kulturelt udtryk. Kulturhuset som et hele, der repræsenterer forskelligheden.

Erik Meistrup, Midtbyens Beboerforening

17

ke ud af sit domæne og nå det omgivendesamfunds forskellige grupper. Her kunneman ønske sig, at man bad en internatio-nal arkitekt som f.eks. Zaha Hadid om atkomme med et bud. Hun har med sin egensammensatte baggrund og med sit ude-frakommende blik en mulighed for at fore-slå noget nyt.

Jeg håber ikke fremtiden automatiskdrukner i den lette lokalpatriotiske genre,som synes at være i højsædet i øjeblikketmed for megen middelmådighed og gen-sidig skulderklappen.

Den anden strategi er at samtænkeforholdet til kommercielle centre på enny måde, således at disse nye 'illusionsom-råder' ikke kun baserer sig på den traditi-onelle konsum-tankegang, men udviderdet omdiskuterede forbrugerbegreb til atindgå på en ny måde, dér hvor man i for-vejen forsøger at lede menneskestrøm-men hen. Men det betyder et opgør medden alt for traditionelle og bombastiskecenteropfattelse, som vi f.eks. ser i forsla-get til Bruuns Galleri. Denne centeridéburde tages af bordet og revurderes, medhenblik på at lade kulturaspektet - f.eks. iform af et nyt avanceret kulturhus forbyens borgere indgå - som en central for-ståelse - en identifikation af byen.

Den heteroskabende funktionalitetByens nye kulturhus - ja for et centraltbibliotek er mere end bøgerne i fremti-den - skal have mange funktioner, og derskal være mulighed for at udskifte ellerforandre funktioner efter udviklingen.

Bøgerne er i dag omdrejningspunkteti arbejdet, men sådan vil det ikke være om25 år, hvor det digitale samfund vil væreudbygget og definitivt have erstattet detindustrisamfund, vi alle i dag er rundet af,og som i meget høj grad påvirker voresopfattelser og nuværende planlægning.

De elektroniske informations- og vi-densressourcer vil være det centrale isamfundet, og vil derfor også være det idet nye kulturhus, som fortsat skal havesom politik at give alle grupper adgang tilviden og deltagelse i de samfundsmæssi-ge processer. De social-økonomiske for-

skelle vil fortsat bestå (og måske - forhå-bentlig ikke - blive større), og derfor vilpersoner og grupper være afskåret fra fulddeltagelse.

Der skal være plads til borgerne somen udviklingsressource i den kulturelle-og samfundsmæssige politiske proces. Ogdet er vigtigt at have sociale mødesteder,der er åbne og formidlende. Man skal vækfra det nuværende mere statiske hus til etprocesorienteret hus.

Der skal være de nødvendige åbne ogmoderne medieadgange til gensidig kom-munikation mellem borgerne og til insti-tutioner og politiske niveauer. I nutidenvil det bl.a. betyde, at man skal have ad-gang til videokonferencer. I fremtiden vildet sikkert være forskellige former for vir-tuelle kommunikationsrum - det kunnevære et sted, hvor man kan opleve i 3Dfremtidens byggeri, hvordan det ser ud,hvad det betyder for omgivelserne etc.

Byens eksperimenterende og ikke sær-ligt godt økonomisk funderede kulturlivskal kunne præsentere sig, så det udviklersig og bliver bedre. Det kunne være ad-gang for det seriøse kunsthåndværk, der idag nærmest er hjemløst. Ny elektroniskkunst skal kunne opleves og kommente-res på skærme eller på 'scener' indflettet iomgivelserne. Man kunne i øvrigt fore-stille sig, at Dansk Plakatmuseum får sinfaste plads i disse omgivelser, så plakatenogså udvikles lokalt. En del af fremtidensplakat bliver jo naturligvis elektronisk ogbør også kunne såvel udvikles som gem-mes og vises frem i udstillingsform.

Hvordan ser det ud? Ja, det kommerselvfølgelig an på et epokegørende for-slag. Men jeg tror det på den ene side skalbasere sig på naturvidenskabelige fore-stillinger om den 'indfoldede orden' ogdens mange udtryk, hvilket vil være i over-ensstemmelse med det hetroskabendeperspektiv. På den anden side byggendepå nogle historiske forudsætninger medet byggeri med mange forskudte rum ogmed inddragelsen af naturens udtryk i sig- det kunne være i form af rindende vandeller atriumgårde, men der er mange mu-ligheder.

Der bør være højere tilloftet i fremtiden!

- Citater (evt. let omskrevne) fraartikel "Byen som æstetik eller

kunst" i det århusianske tidsskriftKunst 5 2000

En bygning kan transformeresfra at være døde bygninger til at blive en

selvstændig, næsten levende, narrativ scenefor oplevelser. Så har den opnået at blive et

selvstændigt symbol eller få ikonværdi.(Meget få bygninger opnår dette, og ingenuden mod fra bygherren til at satse frem for

at regulere)

Bygninger kan som arkitektur godt væreselvbærende - altså værker, der hviler i sigselv - når de samtidig også er i stand til atindeholde og udføre de funktioner, de er sat

i verden til at være ramme om.

Ethvert hus undergår en forvandling medde mennesker, der udfylder det.

18

Hvilke forventningerhar brugerne af biblioteket?

Knud Schulz fremstiller brugernes udtrykte behov, som de fremgår af brugerundersøgelser.Det største problem er pladsmangel. Stigende krav om forbedrede pladsmuligheder. De

fysiske rammer som begrænsning for udvikling.

Overbibliotekar Knud Schulz, Hovedbiblioteket

19

20

Nye biblioteksbyggerier - et internationalt kig

Rolf Hapel laver en gennemgang af moderne biblioteksbyggeri fra USA og Europaog deres funktioner. Eksempler på fler-funktionalitet. Udpluk.

Stadsbibliotekar Rolf Hapel, Århus Kommunes Biblioteker

Mesa Public Library, Los Alamos, New Mexico, USA

Granada Public Library, Granada, Spanien Almelo Bibliotheek, Almelo Holland

Phoenix Central Library, Arizona, USA

21

Tønsberg Bibliotek, Tønsberg, Norge

Sandton Library, Sandton, Sydafrika

Münster Stadt Bibliothek, Tyskland

22

Debat og afrunding

Niels Erik Eskildsen indledte den afsluttende debat med at bemærke,at oplæggene på seminaret indeholdt stor inspirationskraft hver især.

Ordstyrer rådmand Niels Erik Eskildsen,referent Carl Brockdorff, Århus Kommunes Biblioteker

Rådmand Niels Erik Eskildsen formu-lerede debattens indledende spørgsmål:"Er der behov for et nyt Hovedbibliotek,og hvorfor er der dette behov"?

Byrådsmedlem Peter Kjellerup Han-sen fremførte det synspunkt, at behovetmåtte være der i kraft af udviklingen. Hankan ikke se dette behov, da der er biblio-teker nok. Han formulerede spørgsmålet,om der ikke er plads til et bibliotek på detnye kunstmuseum?

Stadsbibliotekar Rolf Hapel svaredeherpå, at behovene til et nyt Hovedbibli-otek var minimum 15.000 - 18.000 brut-to m2. Hertil er der ikke fornøden pladspå et nyt kunstmuseum. Butikslokalerne iScandinavian Center udgør 8000 m2. Deer heller ikke nogen god løsning, dels pågrund af dårlig plads, dels på grund afdårlig indretning.

Niels Erik Eskildsen uddybede sitspørgsmål med formuleringen: "Er der etbehov for en katedral"?

Erik Meistrup, Midtbyens Beboerfor-ening, fremførte det synspunkt, at det varvigtigt at gribe chancen for ikke at etable-re en produktionsenhed. Heller ikke enkatedral, men en indfoldet orden. Et or-dentligt byggeri. Et nyt bibliotek der kanvære et værktøj for en ny udvikling i by-en.

Afdelingsarkitekt Carsten Rasmussen,Stadsarkitektens Kontor, pegede på, at etnyt Hovedbibliotek kunne få en synergi-effekt ved placering i et "gammelt byom-råde", som et bibliotek kan være med til atudvikle. Han ville ikke pege på én bestemtplacering. Et nyt Hovedbibliotek kunneplaceres mange steder.

Arkitekt Ivar Moltke, Teknologisk In-stitut, pegede på den gigantiske opgave

med efteruddannelsen. Uddannelsesinsti-tutionerne kan ikke løfte denne opgavealene. Ambitionen i denne forbindelse måvære, at have et bibliotek med plads, ikketil flere bøger, men til flere mennesker.

Han fremførte, at katedral er et foreksklusivt ikke-folkeligt begreb i forbin-delse med en ny kulturbygning.

Museumsdirektør Lars Holleufer, År-hus Bymuseum, fandt det imponerende,at den eksisterende bygning har kunnetrumme udviklingen indtil nu. Nye kravkræver imidlertid en ny bygning. En nybygning skal på samme tid indeholde etfremtidsperspektiv og leve op til Hoved-bibliotekets nuværende specielle identi-tet, der er i stand til at tiltrække 900.000besøgende om året.

Niels Erik Eskildsen formulerede etspørgsmål til Direktør E. Normark Søren-sen, DA i Århus, om dennes vurdering afbetydningen af et nyt Hovedbibliotek forbyen.

Direktør E. Normark Sørensen præ-ciserede, at han talte som enkeltperson.

Udgangspunktet måtte for ham findesi brugernes ønsker. I denne forbindelsemå det være soleklart, at der skal nogetmere til for at opfylde biblioteksbruger-nes ønsker. Kan der samtidig skabes no-get flot, vil dette kun være godt.

Jytte Wainø, Dansk Center for Arki-tektur og Kunst, pegede på det rigtige i, atbygge et videncenter. Biblioteket er et afmulighederne for, efter skolegangen, atetablere et rum for fortsat eksperimente-ren, forskning og udvikling i et samspilmed andre.

Frederik Jensen, Byggeplandata as,fremførte, at hvis Hovedbiblioteket skul-le overleve som funktion, må man haveet nyt Hovedbibliotek. En ny bygning skal

holde i 50 - 60 år. Frederik Jensen bemær-kede, at han "anede" på debatten, at mangerne ville så meget. I denne forbindelsekunne man være bange for at starte en ny30 årig diskussion. Det er vigtigt, at manafgrænser diskussionen om hovedbiblio-teket, så ikke for mange ideer vil udvandedet centrale - nemlig behovet for mereplads til de funktioner, som biblioteketrepræsenterer.

Lars Holleufer pegede på, at det kanvære svært at overskue, men samtidig ervigtigt, hvad man vil putte ind i et nyt hus.

Vi befinder os sidst i et industrisam-fund, hvor et nyt hovedbibliotek vil kun-ne "føre over" i et nyt vidensamfund. Etnyt hovedbibliotek er et tilbud til befolk-ningen, hvor private ellers let får mono-pol på viden.

Niels Erik Eskildsen fremførte, at hani dag ser muligheder for en ny kulturbyg-ning. Da det nye Musikhus i sin tid blevbehandlet i byrådet, havde mange politi-kere været imod. Ved behandlingen afKulturhus Århus var 31 af 31 for et nytkulturhus. Situationen er gunstig med etrigt samfund og vilje til at investere i no-get nyt.

Klaus Toustrup, C.F. Møllers Tegne-stue, fremførte, at det er vigtigt, at en nykulturbygning er et forsamlingshus, by-ens hus, et mødested. Fremtiden for bibli-oteket er at være mødested for forskelligegrupper, der agerer i byen. Et samlings-sted i byen - ikke et vartegn.

Der blev spurgt til bibliotekets "rum"i dag. Er dette kun blevet indskrænket gen-nem årene.

Rolf Hapel svarede, at ud over Ho-vedbiblioteket er der fire store bibliote-ker med mødesteder. Mange små biblio-

23

teker blev lukket i 1990. Der er nu 19lokale biblioteker, der repræsenterer 3/5af den samlede aktivitet, medens Hoved-biblioteket repræsenterer 2/5.

"Sammenklumpningen" af medierm.v. på Hovedbiblioteket udgør en attrak-tion for byens borgere, herunder især påde uddannelsessøgende. Hovedbibliote-ket er et større "uddannelsesbibliotek"end Statsbiblioteket.

Det er vigtigt i et nyt bibliotek at tæn-ke vidensamfund og rum for transforma-tion af information til viden. Internatio-nale biblioteker indeholder mange af den-ne slags rum, lærings- og aktivitetsrum.

Vi kan, i et rigt samfund, også godt fåråd til dette.

Niels Erik Eskildsen bemærkede, athan ikke er uenig, men at det også er vig-tigt, at vi har råd.

Byrådsmedlem Dorthe Laustsen, be-mærkede, at katedral eller ej skal en nykulturbygning have tiltrækningskraft påborgerne. Et eksempel har her været"havnekonkurrencen", hvor det har vistsig at harmonien mellem bygninger ogvand tiltrækker folk.

Fremtidssikring er vigtig i forbindelsemed et nyt hovedbibliotek, herunder hen-synet til Århus som uddannelsesby. Dor-te Lausten spurgte i denne forbindelse tilomfanget af koordinering mellem uddan-nelsesbiblioteker og folkebiblioteker.

Rolf Hapel henviste til den koordine-ring, der sker i Biblioteksnetværket i År-hus Amt. Der gennemføres brugerunder-søgelser i samarbejde med Statsbibliote-ket. Der udvikles nettilbud til indvandre-re i et samarbejde, ligesom der er samar-bejde i sin vorden omkring en fælles lå-nerregistrering (kun registrering af låner-ne ét sted).

Jytte Weinø pegede på muligheden afbibliotekerne som fysiske rum med tekni-ske hjælpemidler, hvor folk i fremtidenkunne leje sig ind for f.eks. at eksperimen-tere og arbejde med projekter.

Dette blev suppleret med en bemærk-ning fra en tilhører, om biblioteker og kul-tur som vigtige for f.eks. udenlandske virk-somheders lokaliseringsvalg.

E. Normark Sørensen bemærkede, attilstedeværelsen af disse serviceydelserikke betyder meget for lokaliseringen afvirksomheder.

Niels Erik Eskildsen afrundede debat-ten med en opsamling af tematikker fraindlæggene og den efterfølgende debat.

Oplæggene havde ramt tanken medseminaret fint. De havde inspirerendepeget på indhold og ide i en ny kulturbyg-ning.

Jens Thorhauges oplæg indeholdt så-ledes fine eksempler omkring kulturbyg-ninger. Ivar Moltke pegende på behovetfor rum til viden.

Flere oplægsholdere pegede på enkulturbygning, som et hus med en hybridmultifunktion.

Niels Erik Eskildsen fremhævede den-ne hybrid-multifunktion som et spænden-de perspektiv, det er værd at holde fast ived en kommende byrådsdebat. En byg-ning hvori folk kommer ind for at brugeplakatmuseum, bymuseum, værksted el-ler bibliotek.

Hybriden udgør et brud i forhold tilden traditionelle måde at bruge kulturhu-se på.

Et perspektiv er, at en kulturbygningskal kunne fungere i en metropol og sam-tidig skabe dynamik i et område.

Niels Erik Eskildsen pegede på, at per-spektivet med at gøre brug af beliggen-heden ved vandet og inspirationen fraHavnen ligeledes er spændende.

Han fremhævede, at vi allerede erlangt inde i vidensamfundet. Århus somuddannelsesby er vigtigt at medtage i detvidere forløb.

Perspektivet med Hovedbiblioteketsom et "projektsted" - fremhævet fleregange i debatten - er spændende. Kultur-hus Århus er et eksempel på et sådant"hus" - men der kan være andre typerbehov for "steder".

Niels Erik Eskildsen udtrykte, at hanville være forsigtig med en firkantet kon-klusion på debatten om en ny kulturbyg-ning. Seminaret måtte ses som startskud-det til en indholdsdiskussion.

Kunststykket i forhold til økonomienville så være, "at skrabe sammen".

Kulturhuse skal være:

• Katedraler udefra

• Væksthuse indefra