Nr. 14 – januar 2019...2019/01/14  · Funga Nordica er næsten udsolgt – igen Svampetryk har i...

4
MYCELIET nr.14 – januar 2019 side 1 Nr. 14 – januar 2019 2018 blev et mærkeligt svampeår… Tørke og varme hen over foråret og sommeren som sjældent set – og så en sæson fra sidst i august, hvor nogle arter satte bunker af frugtlegemer i skov og mark, mens andre blev væk. Hvor mange spisesvampe, der kom i kurvene, afhang meget af lokale forhold, men som de øvrige år blev Svampeatlas beriget med spændende arter, så det drejede sig i høj grad om at lede de rigtige steder. I løbet af året gennemførte foreningen et antal ekskursioner og andre arrangementer omtrent som de foregående år (lidt over 200). Siden seneste nummer af Myceliet er der blevet afholdt to bestyrelsesmøder (24. november og 5. januar), hvorfra der bl.a. refereres i det følgende. Dette nummer af Myceliet sendes til ca. 90 medlemmer, som er med til at organisere eller afholde aktiviteter i foreningen, og det lægges desuden på www.svampe.dk til foreningens andre medlemmer. Dér kan de foregående 13 numre af Myceliet også læses. Med de bedste hilsner Flemming Rune, formand Det er værd at gå på svampejagt også i vinterens tø-perioder. – Gul Fløjlsfod (Flammulina velutipes var. velutipes) sæt- ter her kulør på en død Hestekastanje ved Gilleleje, men vær opmærksom på de nærtbeslægtede Fløjlsfod-arter især på pil, poppel og krageklo. De er dog alle spiselige. Foto: F. Rune, 5. februar 2017.

Transcript of Nr. 14 – januar 2019...2019/01/14  · Funga Nordica er næsten udsolgt – igen Svampetryk har i...

  • MYCELIET nr.14 – januar 2019 side 1

    Nr. 14 – januar 2019 2018 blev et mærkeligt svampeår… Tørke og varme hen over foråret og sommeren som sjældent set – og så en sæson fra sidst i august, hvor nogle arter satte bunker af frugtlegemer i skov og mark, mens andre blev væk. Hvor mange spisesvampe, der kom i kurvene, afhang meget af lokale forhold, men som de øvrige år blev Svampeatlas beriget med spændende arter, så det drejede sig i høj grad om at lede de rigtige steder. I løbet af året gennemførte foreningen et antal ekskursioner og andre arrangementer omtrent som de foregående år (lidt over 200). Siden seneste nummer af Myceliet er der blevet afholdt to bestyrelsesmøder (24. november og 5. januar), hvorfra der bl.a. refereres i det følgende. Dette nummer af Myceliet sendes til ca. 90 medlemmer, som er med til at organisere eller afholde aktiviteter i foreningen, og det lægges desuden på www.svampe.dk til foreningens andre medlemmer. Dér kan de foregående 13 numre af Myceliet også læses. Med de bedste hilsner Flemming Rune, formand

    Det er værd at gå på svampejagt også i vinterens tø-perioder. – Gul Fløjlsfod (Flammulina velutipes var. velutipes) sæt-ter her kulør på en død Hestekastanje ved Gilleleje, men vær opmærksom på de nærtbeslægtede Fløjlsfod-arter især på pil, poppel og krageklo. De er dog alle spiselige. Foto: F. Rune, 5. februar 2017.

  • MYCELIET nr.14 – januar 2019 side 2

    John Bjarne Jordal

    Medlemstallet Ved årsskiftet ramte medlemstallet endnu en gang tæt på 2.000 (det præcise tal afsløres på Svampedagen). 200 svampetidsskrifter læses uden for Danmark af vore udenlandske medlemmer, de fleste svenske og norske – et meget konstant antal.

    Medlemstallet har de seneste 15 år svinget med under 5 %, og det skyldes, at de godt 200 medlemmer (næsten alle danske), der melder sig ud hvert år, på forunderlig vis altid erstattes af næsten samme antal nye medlemmer.

    Fondsbevillinger Ved ansøgningsfristen til foreningens fonde 1. november 2018 indkom der kun en enkelt ansøgning (fra Hanne Petra Katballe, Æ Skurrehat) om støtte til et nyt mikroskop med fototubus og ordentlig optik. Bedømmelsesudvalget (Anne Storgaard, Jens H. Petersen og Flemming Rune) valgte at efterkomme ansøgningen med en bevilling på 10.000 kr. (lidt mere end der normalt gives i tilskud til mikroskoper), bl.a. med henvisning til Hanne Petras store engagement og bidrag til Svampeatlas i de forløbne år.

    Overskydende midler fra denne ansøgningsfrist videreføres til ansøgningsfristen den 1. april, hvor der traditionelt kommer flere ansøgninger, end der kan bevilges.

    Sendemøde Svampe 79 og foreningens program for foråret 2019 ventes pakket og adresseret i ca. 2.000 kuverter af 20-25 friske medlemmer ved Lokalafdelingen Sjællands sendemøde tirsdag den 5. februar 2019 (kl. 19.00 på H.C.Ørsted Instituttet). Der trakteres som sædvanligt med mad og drikke til de fremmødte efter veludført arbejde.

    Svampedagen lørdag den 23. februar 2019 Programmet for Svampedagen 2019 er blevet fastlagt i ugerne hen over nytår. Deltagerne kan se frem til 6 spændende foredrag, generalforsamling og ikke mindst en righoldig svampebogsauktion.

    Da bestyrelsen i de kommende år venter kraftigt øgede udgifter til foreningens lager og til drift og vedligeholdelse af Svampeatlas, foreslås ved generalforsamlingen kontingentet fra 2020 og frem hævet til 200 kr. for danske medlemmer og 230 kr. for udenlandske medlemmer. Kontingentet har været uændret siden 2013. Med den store aktivitet i foreningen er prisen pr. arrangement stadig under 1 kr. inkl. tilsendelse af tidsskrift og program to gange årligt.

    Ved Svampedagen får vi bl.a. besøg af John Bjarne Jordal fra Norge. Han vil fortælle om slægten Rødblad baseret på de seneste erfaringer fra det norske Entoloma-projekt 2015-2017.

    Forskeren Hanne Rasmussen, der er ekspert i samlivsformer mellem svampe og planter, ikke mindst orkidéer, vil vende op og ned på tingene ved at fortælle, hvordan planter faktisk kan snylte på svampe i stedet for, som normalt, det omvendte.

    Og så fortsætter vi Lokalafdelingernes foredragsrunde med Jens Mårbjerg fra Østjylland, og vi skal vi se nærmere på livet i om omkring Svampeatlas i de forløbne år. Atlasgruppen håber at kunne præsentere deres (første) store bog på ca. 350 sider lige før frokosten. Lidt af en begivenhed!

    Funga Nordica er næsten udsolgt – igen Svampetryk har i begyndelsen af 2019 mindre end 100 eksemplarer tilbage af ’Funga Nordica’, der blev genoptrykt i 710 eksemplarer i 2018. Der er tale om 2-binds-udgaven fra 2012 med diverse rettelser. Bøgerne kan købes af medlemmerne ved Svampedagen for 475 kr. eller de kan tilsendes mod tillæg af porto – så længe lageret holder. Du kan tjekke, om bøgerne er udsolgt hér: http://www.svampe.dk/svampeforeningscmsset/wp-content/uploads/SVAMPETRYK.pdf

  • MYCELIET nr.14 – januar 2019 side 3

    Støtte til udbygning af Atlasdatabasen Et pænt overskud på foreningens driftsregnskab i 2018 har givet mulighed for at få linket hele Erik Ralds store herbarium til Atlasdatabasen. Erik Rald døde i september 2016 og efterlod sig en af landets største samlinger af (tørrede) svampe. Den gøres fremover tilgængelig for alle brugere af Svampeatlas.

    Samlingen af overtaget af Statens Naturhistoriske Museum, og en bevilling fra foreningens driftsoverskud på 25.000 kr. vil gøre det muligt at søge i Eriks herbarium (”fungarium”) og få oplysninger om de enkelte fund gennem Atlasdatabasen ved at de mange tusind fundsoplysninger integreres i basen.

    I øvrigt er i 2018 bevilget 10.000 kr. fra foreningen til drift og opdatering af hardware og software i Atlasprojektet.

    Støtte fra Friluftsrådet Foreningen fik med udgangen af 2018 udbetalt de tidligere af Friluftsrådet tildelte 10.000 kr. i støtte til Nordisk Mykologisk Kongres, som blev afholdt i september 2017. Kongressen var fagligt og socialt en stor succes, og med den endelige afrapportering i Svampe 78 var alle forpligtelser opfyldt for at få udbetalt tilskuddet.

    Foreningens arvestatus En godkendt status som ”almenvelgørende” forening i henhold til Ligningslovens §8A er nødvendig, for at Svampeforeningen kan modtage fradragsberettigede gaver og arv uden boafgift.

    Et af kravene for at opnå den godkendelse er, at foreningen skal kunne dokumentere ”folkelig opbakning” ved at modtage mindst 100 gaver hvert år på mindst 200 kr. Man kan stille spørgsmålstegn ved kravets berettigelse, men det skal ikke desto mindre opfyldes, for at blive opfattet som almenvelgørende: https://www.isobro.dk/fileadmin/filer/Opsamlet_viden_om_indsamling/6_Viden_om_indsamling.pdf

    Ved den kommende generalforsamling på Svampedagen vil vore muligheder for at opfylde især dette krav blive diskuteret, jf. den generalforsamlingsdagsorden, der udsendes i forårsprogrammet.

    Nyt fra lokalafdelingerne I Region Nordjylland har Henning Christensen varslet, at han ikke længere kan påtage sig at være kontaktperson og hovedarrangør for foreningens arrangementer i det nørrejyske. Henning har været turleder på langt over 100 ture gennem årene, han har arrangeret udstillinger og work-shops, og han har hvert år bidraget til Svampe med årsrapporter over svampesæsonens forløb.

    Foreningen takker varmt for den store indsats, Henning har ydet gennem 25 år, og håber stadig at se ham øse af sin viden og dele sin store entusiasme på ekskursioner og andre arrangementer fremover. Forhåbentlig vil det lykkes af reorganisere lokalafdelingen i Nordjylland og få nye kræfter til fortsat at bakke op om de lokale svampeaktiviteter længst mod nord.

    I Lokalafdelingen Sjælland har Bjørn Hirshals meddelt, at han ikke længere ønsker at arrangere begynderkurser og fortsætterkurser i svampekundskab. Hvert efterår siden 1995 har Bjørn været kursusunderviser, og i alt er det blevet til 179 kursusaftener og 19 kursusekskursioner for tilsammen mange hundrede medlemmer – en imponerende indsats som foreningen takker for, og som ved Svampedagen i 2017 blev belønnet med foreningens ærespris ’Den gyldne svampekurv’. Lokalafdelingen arbejder på at reorganisere kurserne. Se nærmere på lokalafdelingens hjemme-side: www.svampesjaelland.dk fra 1. august 2019.

    I Sønderjylland har foreningens aktiviteter hidtil kun været løst organiseret. Anker Hansen, Sønder-borg, har længe arbejdet med svampe i grænselandet og har eksperimenteret med svampemel og afholdt talrige ture og arrangementer. Bl.a. i 2013 deltog han i den ’5. Internationale Brød & Mad Festival’ på Skærtoft Mølle (Als), hvor han viste svampebrød og demonstrerede svampemel for ca. 4.000 deltagere. Inspireret af Ankers arbejde, vil foreningen gerne bakke op om flere lokale svampe-aktiviteter i Sønderjylland og vil hjælpe med at afsøge muligheden for en ny lokalafdeling.

  • MYCELIET nr.14 – januar 2019 side 4

    100 svampeture i Hareskoven Den 18. november 2018 arrangerede Ole Terney sin svampeekskursion nummer 100 (!) med udgangspunkt ved bænken oven for Hareskoven Station ved Værløse. Hver eneste måned siden januar 2011 – også i frostvejr og sne – har Ole været på pletten, og turene er blevet gennemført, ofte sammen med andre eksperter. Næsten alle fundne svampe er blevet fotograferet og lagt på internettet, og de fleste er blevet bestemt. Måske kommer der en spændende publikation ud af det. Ved 100-turs jubilæet var der mødt omkring 125 deltagere op, og journalister fra aviser og TV2 Lorry dækkede begivenheden. Ole fik hængt en særlig 100-turs medalje om halsen af formanden. Den vil fremover blive uddelt til alle, der præsterer at arrangere den samme tur 100 måneder i træk. Stor cadeau til Ole og hans hjælpere. Se mere på: http://bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven-100/.

    Ole interviewes af TV2 Lorry

    Medaljeoverrækkelse

    Der holdes tale for Ole

    Fotos: Henrik Mathiassen, Flemming Rune m.fl.

    130 arter blev bestemt på tur nr. 100

    /ColorImageDict > /JPEG2000ColorACSImageDict > /JPEG2000ColorImageDict > /AntiAliasGrayImages false /DownsampleGrayImages true /GrayImageDownsampleType /Bicubic /GrayImageResolution 300 /GrayImageDepth -1 /GrayImageDownsampleThreshold 1.50000 /EncodeGrayImages true /GrayImageFilter /DCTEncode /AutoFilterGrayImages true /GrayImageAutoFilterStrategy /JPEG /GrayACSImageDict > /GrayImageDict > /JPEG2000GrayACSImageDict > /JPEG2000GrayImageDict > /AntiAliasMonoImages false /DownsampleMonoImages true /MonoImageDownsampleType /Bicubic /MonoImageResolution 1200 /MonoImageDepth -1 /MonoImageDownsampleThreshold 1.50000 /EncodeMonoImages true /MonoImageFilter /CCITTFaxEncode /MonoImageDict > /AllowPSXObjects false /PDFX1aCheck false /PDFX3Check false /PDFXCompliantPDFOnly false /PDFXNoTrimBoxError true /PDFXTrimBoxToMediaBoxOffset [ 0.00000 0.00000 0.00000 0.00000 ] /PDFXSetBleedBoxToMediaBox true /PDFXBleedBoxToTrimBoxOffset [ 0.00000 0.00000 0.00000 0.00000 ] /PDFXOutputIntentProfile () /PDFXOutputCondition () /PDFXRegistryName (http://www.color.org) /PDFXTrapped /Unknown

    /Description >>> setdistillerparams> setpagedevice