nr 10-dec-2010

12
vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 10 - 2010 • Omdømmekampagne • En delegerets oplevelser • Guldkornskurser • Den uredigerede virkelighed • Fælden klapper 1. januar 2011 INDHOLD af Sylvia Fredenslund, coach, familie- og socialkonsulent På trods af vejret.. .. krisen i landbruget.... tidernes forfald.... på trods af....ja, stort set alt....hvad kan vi så gøre?? Hvordan kan vi få øje på det, vi selv kan gøre - trods alle umuligheder og nødvendigheder .... Opgaven er at tage det liv, vi har fået på os, som en op- gave – og ikke som en byrde. Hver dag og hele tiden forholder vi os til livet og det der bydes os – med troen på, at der er en mulighed – en mulighed for at finde lyset i mørket. Selv at finde et lys i den krisetid, vi netop er midt i – en krisetid der af mange spås til langt fra at være ovre og andre igen, at vi er halvt igennem. En krise der har kostet meget for mange men- nesker. En krise som vi alle mærker på den ene eller an- den måde. Tag ægtefællen/samleveren med og mød op når Cen- trovice indbyder til møde med fokus på landbrugets si- tuation i en brydningstid. Se program på side 7 På trods af .....

description

På trods af..... NYT FRA CENTROVICE / NO. 10 - 2010 Tag ægtefællen/samleveren med og mød op når Cen- trovice indbyder til møde med fokus på landbrugets si- tuation i en brydningstid. den krisetid, vi netop er midt i – en krisetid der af mange spås til langt fra at være ovre og andre igen, at vi er halvt igennem. En krise der har kostet meget for mange men- nesker. En krise som vi alle mærker på den ene eller an- den måde. Se program på side 7

Transcript of nr 10-dec-2010

Page 1: nr 10-dec-2010

vækstNYT FRA CENTROVICE / NO. 10 - 2010

• Omdømmekampagne • En delegerets oplevelser • Guldkornskurser • Den uredigerede virkelighed • Fælden klapper 1. januar 2011

INDHOLD

af Sylvia Fredenslund, coach, familie- og socialkonsulent

På trods af vejret.. .. krisen i landbruget.... tidernes forfald.... på trods af....ja, stort set alt....hvad kan vi så gøre?? Hvordan kan vi få øje på det, vi selv kan gøre - trods alle umuligheder og nødvendigheder....

Opgaven er at tage det liv, vi har fået på os, som en op-gave – og ikke som en byrde. Hver dag og hele tiden forholder vi os til livet og det der bydes os – med troen på, at der er en mulighed – en mulighed for at finde lyset i mørket. Selv at finde et lys i

den krisetid, vi netop er midt i – en krisetid der af mange spås til langt fra at være ovre og andre igen, at vi er halvt igennem. En krise der har kostet meget for mange men-nesker. En krise som vi alle mærker på den ene eller an-den måde.

Tag ægtefællen/samleveren med og mød op når Cen-trovice indbyder til møde med fokus på landbrugets si-tuation i en brydningstid.

Se program på side 7

På trods af.....

Page 2: nr 10-dec-2010

2 / NO. 10 / vækst december 2010

BESTYRELSENNiels RasmussenFormand

OmdømmekampagneBestyrelsen i Landbrug og Fødevarer har besluttet at gennemføre en omdømmekampangne. Beslutningen blev truffet som en opfølgning på Årsmødet i Landbrug og Fødevarer i juni måned, hvor oplægget vækst i ba-lance blev lanceret.

Dette oplæg var et opgør med den måde vi i landbruget hidtil har ageret.Fra at være et erhverv der ønsker selv at håndtere sin problemverden, uden i nævneværdigt omfang at have ønske om at involvere os i det øvrige samfund, ønsker vi nu at være et erhverv, som på den ene side stiller krav om rimelige rammevilkår for at bevare konkurrenceevne, men vi ønsker til gengæld også at bidrage til løsning af de af samfundets udfordringer, som vi i landbruget har mulighed for at byde ind på.

• Det kan være udvikling frem mod et fosilt samfund 2050.

• Det kan være bidrag til folkesundheden gennem pro-duktion af sunde fødevarer.

• Det kan være udvikling af arbejdspladser i udkants-danmark.

• Det kan være udvikling af oplevelsesøkonomien, og det kan være at tage vare på natur og miljø i overens-stemmelse med samfundets opsatte målsætning.

Vores skifte i signalgivningen fra at være en flok sure gamle mænd som kun kan sige nej, og til at anerkende at vi nok skal fungere i en sammenhæng, har allerede gjort, at det er OK for politikere at være venner med landbru-get. Det giver langt større politisk indflydelse. Omdøm-mekampagnen tager udgangspunkt dér. Hvis ikke vi har et positivt budskab, er det ikke nemt at skabe positivt image gennem kampagne. Det positive budskab har vi nu. Vi skal aktivt skabe et image, der ligger langt over dét image, der bliver skabt af den beskidte gyllevogn og de dårlige sager om dyrevelfærd. Landbruget skal kendes for meget andet end det, det er opgaven.

Det kan ikke hjælpe, at vi først vil skabe et godt image omkring landbruget, når det sidste brodne kar har fortalt sin dårlige historie, for der når vi aldrig til. Vi skal simpelt-hen fortælle en historie, der er bedre. Derfor en omdøm-mekampagne.

Behold din udenlandske arbejdskraftUdlændingeservice kontrollerer udenlandske ansatte

Udlændingeservice er netop nu i færd med at kontrolle-re cirka 700 sager vedrørende udenlandske ansatte i Danmark. Cirka en tredjedel af sagerne er indenfor landbruget.

Resultaterne fra en lignende kontrolindsats i 2009 viste, at 10 % af sagerne endte med inddragelse af opholdstil-ladelsen.

Det er derfor vigtigt at vilkårene for opholdstilladelsen overholdes. Både for at undgå eventuel bøde, men også for at undgå, at den udenlandske medarbejder bliver udvist af Danmark.

Fradrag for udenlandske studerende 2011 er nedsat væsentligt

Landbrugselever fra visse lande bl.a. Rumænien og Ukraine kan få et studerendefradrag i den periode de er i Danmark. Fradraget for 2011 er 42.900 kr. hvilket er en væsentlig forringelse, da det i 2010 var 71.000 kr.

Studerende der har påbegyndt deres ophold i Danmark før 1. januar 2011 kan fortsat i 2011 bruge 2010-fradraget på 71.000 kr.

LØNTEAMLisbeth FrederiksenLønassistent

Skat strammer reglerne

Page 3: nr 10-dec-2010

NO. 10 / vækst december 2010 / 3

ØKONOMINiels BoldsenSkattekonsulent

EU’s listesystem (VIES) FormålListesystemet bruges af virksomheder, der leverer varer og ydelser uden moms til andre EU-lande.

Til brug for listesystemet skal du afgive visse oplysninger, som fx købers momsnummer, landekode (bogstaver) og værdi af de samlede leverancer i perioden.

Formålet med listesystemet er bl.a. • at sikre, at momsindtægterne tilfalder forbrugslandet • at forhindre konkurrenceforvridning ved misbrug af

momsfritagelsen for varer og ydelser• at give dig mulighed for at få bekræftet momsnum-

rene på dine kunder i andre EU-lande.

ListeangivelsenMoms- og listeangivelsenDu skal medtage fakturaværdien af dit salg i Rubrik B-ydelser på momsangivelsen. Herudover skal du indbe-rette salget til listesystemet.

DokumentationDu skal undersøge, om køber er en afgiftspligtig person. Køber skal aflevere sit momsnummer til dig eller et bevis på, at han ikke er en afgiftspligtig person.Du skal få bekræftet gyldigheden af købers momsnum-mer via opslag på SKAT´s systemer. VIGTIGT: Husk at gemme denne oplysning.

Du skal desuden sikre dig via dine sikkerhedsprocedu-rer, at køber er den rigtige ihændehaver af det oplyste momsnummer.

Hvad nu hvis køber ikke vil oplyse sit momsnum-mer?Kan du ikke få oplyst momsnummeret hos køber, skal du opkræve dansk moms på din faktura.

Hvor tit skal jeg angive Liste-oplysninger?Listeangivelser har til og med 2010 skullet angives kvar-talsvis uanset momsafregningsperiodens længde. Okto-ber kvartal 2010 bliver således det sidste kvartal, hvor der skal angives:

• 20. januar 2011 for oktober kvartal 2010.

Du kan listeangive på følgende måder:• Du kan taste angivelserne i SKATs TastSelvløsning • Du kan indberette via den fælles integrerede indbe-

retningsløsning for Intrastat, Udenrigshandel med tjenester og Listesystemet, som du finder på www.virk.dk

• Du kan indberette via filoverførsel til SKAT.

Du har pligt til at indberette listeangivelser elektronisk, og SKAT kan kun i ganske særlige tilfælde give dispen-sation fra dette.SKAT forventer i starten af 2011 at have et nyt system klar til håndtering af listeangivelser.

Ændrede angivelsesfrister fra 2011 Fra 2011 skal oplysningerne til listesystemet angives må-nedligt. Det har på nuværende tidspunkt ikke været mu-ligt at få de nye månedlige angivelsesfrister gældende fra 2011 hos SKAT. Der vil blive informeret herom, når datoerne foreligger.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt du skal anvende listesy-stemet ved salg til andre EU-lande, bør du kontakte din økonomikonsulent eller skattekonsulent Niels Boldsen på dir. nr. 63 622 545.

Page 4: nr 10-dec-2010

4 / NO. 10 / vækst december 2010

En opgørelse fra SKAT har vist, at kun 22 ud af 54 ar-bejdsgivere indenfor landbrug, gartneri og byggeri havde håndteret reglerne om entreprise contra arbejdsudleje korrekt.

Det har betydet 14 mio. kr. ekstra i skat for de pågæl-dende virksomheder.

I løbet af næste år går SKAT i Region Syddanmark i gang med et kontrolprojekt. Derfor opfordrer vi til en gennem-gang af entreprisekontrakter med udenlandske og dan-ske firmaer, der bruger udenlandske medarbejdere.

Har du spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til: Niels Boldsen, skattekonsulent, dir. nr. 63 622 545 Niels Bebe, økonomikonsulent, dir. nr. 63 407 242

ØKONOMINiels BoldsenSkattekonsulent

Entreprise contra arbejdsudleje

Carsten Hedegaard var én af Centrovices 27 delegere-de på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning, hvorfra han beretter følgende:

Dagen startede før syv fra Centrovice, hvor vi tog af sted samlet i bus. Det er en god ide at køre i bus til delegeret-møde. Vi landmænd får en god dialog og jeg føler, at der er blevet en rigtig god ånd i Centrovice, efter vi er flyttet i eet hus. Jeg har glædet mig meget til at komme til dele-geretmøde i år for at høre landbrugets top.Er de klar over, hvor alvorlig krise vi landmænd er i?Michael Brockenhuus-Schack startede med at aflægge beret-ning. En rigtig god beretning, hvor han belyste, at alvo-rens time er over os. Da han bl.a. sagde, at vi land-mænd SKAL have et bæredygtigt og økonomisk landbrug med mulighed for vækst og sorte tal på bundlinjen, at det må og skal være et krav - da holdt alle vejret. Michael Brockenhuus var meget hård og kontant i hans udtalelse til regering og opposition om, at vi landmænd er ved at blive begravet i love og regler - og ikke mindst røde tal. Jeg er meget enig i, at der skal til at ske forenklinger, hvis vi fortsat skal blive i vores erhverv. Efter beretningen var der en god dialog mellem de de-legerede og formandskabet. Under debatten var Føde-vareminister Henrik Høegh på banen, hvor han flere gange bekræftede, at det danske samfund har brug for landbruget, og at Regeringen vil landbruget. Det er rart at høre fra en minister. Jeg tror, at Michael Brockenhuus-

Schack er den helt rigtige formand. Han er en rigtig god forhandler, og vi står stærkt med ham i front. Han er en fejder, men han arbejder op af bakke, da han har to svage viceformænd.Senere på dagen var emnet vækst og balance i det frem-tidige landbrug. Meldingen fra direktør Carl Aage Dahl var, at vi ikke skal glemme de aktuelle problemer i land-bruget, men dog alligevel se fremad. Vi er i førertrøjen på mange områder, bl.a. miljøbelastning og fødevaresik-kerhed. Landbrugssektoren er et skridt foran andre lande i Europa, og det skal vi benytte i denne svære tid. På mødet blev arbejdsmiljøprisen uddelt. Det er en pris, som mange af os arbejdsgivere drømmer om at kunne mod-tage – lad os håbe, at vækst og balance vil give flere mulighed for det.Delegeretmødet sluttede med alle tiders indslag ”Viljen til sejr.” fra Arne Nielson, 10 dobbelt Verdensmester i kano. Da vi hørte det indslag, fik vi et fælles ”gå på mod” uden lige, og vi blev alle motiveret til at kæmpe videre med landbruget derhjemme. Midt på delegeretmødet foregik alle de obligatoriske valg til primær bestyrelsen, hvor vi fik valgt Niels Rasmussen i bestyrelsen igen. Det er helt sikkert til gavn for Fyn. Det er 20 år siden, at jeg var delegeret første gang fra LandboUngdom. Når jeg husker tilbage, er dette dele-geretmøde faktisk et af de bedste møder, som jeg har været med til. Tak til Centrovice for, at jeg i år var en af de delegerede.

En delegerets oplevelser

Page 5: nr 10-dec-2010

NO. 10 / vækst december 2010 / 5

PLANTEAVLLeif HagelskjærRådgivningschef planteavl

I forbindelse med Grøn Vækst og vandplanerne er våd-områder beskrevet som et af de mest effektive midler til at fjerne kvælstof og dermed forhindre udvaskning til vandmiljøet.

Etablering af vådområder er et målrettet tiltag til reduk-tion af kvælstofudledningen, og det skal ske med fuld kompensation til lodsejeren.

Overordnet set er det således en fordel for landbruget, at der etableres vådområder frem for, at der stilles krav om yderligere efterafgrøder og reduceres i kvælstofnormer-ne, som sker uden kompensation. Der regnes i vandpla-nerne med, at 1 ha vådområde kan reducere kvælstofud-ledningen med ca. 110 kg N, mens 1 ha efterafgrøder kan reducere udledningen med ca. 15 kg N.

Det skal naturligvis vurderes i det enkelte tilfælde, om det er attraktivt at deltage i vådområdeprojektet, og det afhænger i høj grad af de økonomiske vilkår. De over-ordnede vilkår og den generelle fremgangsmåde er be-skrevet nedenfor, men aftalerne i de enkelte vådområde-projekter kan variere.

Det er kommunerne, der står for vådområdeprojekterne, mens det er FødevareErhverv (FERV), der forestår jord-fordelingen, dvs. opkøb af jorden og anskaffelse af er-statningsjord.

Hvis man som lodsejer går med i et vådområdeprojekt, kan man vælge om man vil sælge jorden til FERV og have tilbudt erstatningsjord, eller om man vil beholde jor-den selv og søge de tilskud, der kan opnås. Selv om man selv beholder jorden, der skal indgå i vådområdeprojek-tet, kan man stadig få tilbudt erstatningsjord. Erstatnings-jorden køber man i alle tilfælde af FERV.

Hvis man selv beholder jorden i vådområdeprojektet, kan der søges følgende tilskud:

Hidtidig anvendelse af arealet MVJ-tilskud, 20-årig aftale

Omdriftsarealer, brakarealer, frugt, bær, pyntegrønt m.v. 3.500

Permanent græs og arealer hvor afvandingsforholdene er ændret som følge af en tidligere MVJ-aftale

1.800

Naturarealer 300

Hvis der på arealet retmæssigt er søgt Enkeltbetalings-støtte i 2008, er det fortsat berettiget hertil. Størrelsen af dette tilskud afhænger af de betalingsrettigheder, man har til rådig-hed, men ved alm. betalingsrettigheder uden mælke-, kvæg- eller sukkertillæg svarer det til ca. 2.200 kr. pr. ha. Der kan således opnås et tilskud på ca. 5.700 kr. pr. ha til arealer, der har været alm. agerjord i 2010, og ca. 4.000 kr. pr. ha på arealer med permanent græs.

Vådområder

Opfølgningskursus for sprøjteførere

Mandag d. 10. januar 2011 på Centrovice. Tilmelding på www.centrovice.dk/aktiviteter eller på tlf. 70 159 900

NB!! Hvis du har en længere uddannelse, f.eks. jordbrugstekniker, jordbrugsteknolog, agronom e.l. kan du fra 1. januar 2011 ikke længere få tilskud til AMU-kurser, og derfor vil egenbetalingen efter denne dato blive kr. 830,-

VI SES TIL

Page 6: nr 10-dec-2010

6 / NO. 10 / vækst december 2010

PLANTEAVLMads MunkegaardPlanteavlskonsulent

Igen i år arrangerer planteavlsafdelingen 2 kurser:

”Guldkorn til marken 2011” og ”Guldkorn til marken 16”.

I år er der særligt fokus på økonomi, maskinomkostnin-ger, efterafgrøder og planteværn.

Vi indkalder Danmarks bedste indlægsholdere på de res-pektive områder, så der virkelig er udbytte at tage med hjem på bedrifterne.

Begge kurser afvikles over 3 dage, hvor torsdag/fredag holdes på Dalum Landbrugsskole med overnatning.

Der er således rig mulighed for erfaringsudveksling. Max 30 deltagere pr. kursus.

Yderligere oplysninger om program og pris: Mads Munkegaard, dir. nr. 63 407 122mail: [email protected] Larsen, dir. nr. 63 621 605mail: [email protected]

Tag på Guldkornskurser i januar!Guldkorn til marken 2011

Kursusleder: Mads Munkegaard

Mandag den 17. jan. kl. 9.00-16.00, Centrovice

1. Efterafgrøder Hvordan får jeg mest ud af efterafgrøder?v. Jesper Ulnitz, Centrovice

2. Sædskifte med mange efterafgrøder Hvilke vårafgrøder er interessante? v. Bartold Feidenhans’l, Videncenter for Landbrug

3. Handel med grovvarer i et svingende marked - Handel betyder ofte mere end håndværk! v. Jakob F. Kjærsgaard, Gefion

4. Futures - Lær at handle med korn på papir. v. Jakob F. Kjærsgaard, Gefion

Torsdag den 20. jan. kl. 9.00-20.45

5. Aktuelt emne 6. Hvordan ser bankmanden på landbrugser-

hvervet? Faldende værdier på bedrifterne, kan vi imødekomme bankerne med vores handlinger. Fremtiden? Renten? v. Landbrugskundechef Danske Bank, Odense

7. Muligheder på min bedriftTo deltagere fortæller om deres bedrifter.

8. Rundvisning på Albani. Besøg et af de ældste og største bryggerier på Fyn, og få en snak om maltbyg, forarbejdning og øl.

9. Innovationsledelse – hvad er nu det?Her skal vi afprøve metoder til at nytænke og net-værke. v. Tyge Mortensen, Kreativproces.dk

Fredag den 21. jan. kl. 8.15 – 13.00

10. Aktuelt om svampe- og skadedyrsbekæmpels Nyeste resultater i korn, raps og frøgræs v. Githa Cordsen Nielsen, Videncenter for Landbrug

11. Spar på maskinomkostningerne. Få konkrete tips til at spare på maskinomkostningerne v. Hans Thostrup, Landbo MidtØst

12. Evaluering og emner til næste år.

.

Page 7: nr 10-dec-2010

NO. 10 / vækst december 2010 / 7

PLANTEAVLKirsten LarsenPlanteavlskonsulent

Guldkorn til marken 16

Kursusleder: Kirsten Larsen

Mandag den 24. jan. kl. 9.00-16.00, Centrovice

1. Efterafgrøder Hvordan får jeg mest ud af efterafgrøder? v. Jesper Ulnitz, Centrovice

2. Sædskifte med mange efterafgrøder Hvilke vårafgrøder er interessante? v. Bartold Feidenhans’l, Videncenter for Landbrug

3. Drivers, som påvirker landbruget globalt og natio-nalt. Få en større forståelse af strukturudviklingen. v. Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk institut

4. Hvor er fremtidsmulighederne på min bedrift vækst i balance - og egne udviklingsveje?v. Leif Nielsen, Landbrug og Fødevarer

Torsdag den 27. jan. kl. 9.00-20.45

5. Aktuelt emne 6. Hvordan sikres pensionsalderen? Lav en strategi

for formuepleje, risikostyring, pensionsordninger m.m. v. Jørgen Hesselvig, Videncenter for landbrug

7. Muligheder på min bedriftTo deltagere fortæller om deres bedrifter.

8. Rundvisning på Kims. Hør om kartoffelproduktion og se en moderne virk-somhed.

9. Innovationsledelse – hvad er nu det?Her skal vi afprøve metoder til at nytænke og net-værke. v. Tyge Mortensen, Kreativproces.dk

Fredag den 21. jan. kl. 8.15 – 13.00

10. Aktuelt om svampe- og skadedyrsbekæmpels Nyeste resultater i korn, raps og frøgræs v. Githa Cordsen Nielsen, Videncenter for Landbrug

11. Spar på maskinomkostningerne. Få konkrete tips til at spare på maskinomkostningerne v. Hans Thostrup, Landbo MidtØst

12. Evaluering og emner til næste år.

VI SES TILHvordan kommer vi videre på trods af…?

Torsdag, den 16. december 2010 kl. 19.00

• Indledning v/formand Niels Rasmussen• Udsigterne for landbrugets situation, politiske

dagsordener m.m. v/Klaus Kaiser, cheføkonom Dansk Landbrugsrådgivning, landscentret

• Stræk ben pause• Arbejdsglæde og familievelfærd på trods af....

v/Sylvia Fredenslund, coach, social- og familie-konsulent

• Afslutning v/adm. direktør Dorit Greve• Ost og rødvin

Tilmelding: SENEST fredag, den 10. december 2010 kl. 12.00 enten på www.centrovice.dk/aktiviteter eller på tlf. nr. 70 159 900

Pris: Medlemmer: pr. person kr. 100,- / pr. par kr. 150,-Ikke medlemmer: pr. person 125,- / pr. par kr. 200,-

Page 8: nr 10-dec-2010

8 / NO. 10 / vækst december 2010

HUSK NYE REGLER OM FORÆLDELSE – også for de gamle tilgodehavender.

Har du penge til gode hos andre, skal du derfor være opmærksom på følgende:

Den 1. januar 2008 trådte en ny lov om forældelse i kraft.

I hovedtræk betyder den, at forældelsesfristerne nu er forkortet betragteligt.

Hovedreglen er nu, at krav (tilgodehavender m.v.) foræl-des på 3 år, medmindre man har et særligt retsgrundlag, der medfører en forældelsesfrist på 10 år.

De gamle frister på henholdsvis 5 år og 20 år er med an-dre ord afløst af betydeligt kortere frister, og det er værd at bemærke sig, at de nye regler fra den 1. januar 2011 også gælder for ”gamle” tilgodehavender – det vil sige tilgodehavende, man har erhvervet, før den nye lov om forældelse trådte i kraft.

En hel del ”gamle” fordringer, vil derfor blive forældet ved udgangen af 2010, medmindre man inden da får en skyl-derkendelse fra debitor eller man indleder retslige skridt.

Hvis du har tilgodehavender med nogle år på bagen, er det derfor vigtigt, at du NU gør noget ved dem.

Fælden klapper fra 1. januar 2011

EJENDOM & JURAMarina de PaoliChefjurist

SVINEBRUGLouise HelmerRådgivningschef svinebrug og miljø

I skrivende stund er vi mange, der venter på hvad ’Ope-ration X’ har fået ud af en sommer som praktikant hos en dansk svineproducent. Går det som det sædvanligvis gør i denne form for tv udsendelser, er det formodentlig ikke de bedste ting fra praktikperioden der bliver fundet frem. Vi vil derfor gerne bakke op om initiativet Kom og se den uredigerede virkelighed. Mere info på www.centrovice.dk

Der er behov for, at vores naboer, lokalsamfund og andre interesserede ser dansk svineproduktion i en typisk hver-dagssituation, hvor også alt det gode kan komme i fokus. Der er så mange forhold i de danske stalde, som bare er helt i top, og som mange svineproducenter og med-arbejdere tager for givet, og derfor ikke udviser specielt stolthed over. Der er stor omsorg for grisene, fokus på rettidig omhu og korrekt behandling af både sygdomme og utrivelighed, og naturligvis også et samtidigt og ikke

modstridende fokus på at få en god arbejdsplads og den bedste økonomi i bedriften.

Formodentlig vil der i langt de fleste stalde kunne findes en gris eller et forhold der kan se mindre heldigt ud i et redigeret tv-program, men jeg er ikke i tvivl om, at pro-portionaliteten helt udebliver, når det er det eneste man ser. Får man derimod hele den uredigerede virkelig, vil langt de fleste i den almene danske befolkning kunne se, hvor godt de danske grise har det, også selvom det er og bliver en produktion af dyr. Herved vil du og dine ansatte også få et skulderklap, og en vished for, at endnu en per-son har kendskab til de virkelige forhold.

Tag de nuancerede briller på og gå en ekstra tur gen-nem stalden, så du er sikker på, at du selv står inde for den produktion du har, og åben så døren.

Den uredigerede virkelighed

Page 9: nr 10-dec-2010

NO. 10 / vækst december 2010 / 9

Få styr på din efterlønVær opmærksom på at det er muligt at arbejde og samti-dig få efterløn. Ikke sådan at forstå at man kan få dobbelt men:

Eksempel for lønmodtager:Deltids lønmodtager med 25 timer/ugeLøn for 25 timerEfterløn for (37-25)= 12 timer I alt 37 timer

I uger hvor man arbejder i 30 timer eller mere kan der ikke udbetales efterløn. I uger med 29,5 timers arbejde kan man få efterløn for 7,5 timer.

Det ovennævnte gælder alle på efterløn også selvstæn-dige der er gået på efterløn og som har eller får lønmod-tagerarbejde.

Hvis man er gået på efterløn i forbindelse med bortfor-pagtning må man ikke arbejde for forpagteren.

SelvstændigeSelvstændige kan også i en vis udstrækning arbejde med selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

400 timers ordningen:Den mest almindelig anvendte ordning er ”400 timers ordningen” Man reducerer bedriften fra fuldtids (mindst 1.560 timer årligt) til bibeskæftigelse (højest 400 timer årligt) Følgende skal overholdes.

1. Maks. 400 timer årligt2. Dækningsbidrag 1 må ikke overstige 68.070 kr. årligt

(2010)

2 andre ordninger962,0 timer årligt = halv tid på årsbasis

18,50. timer pr. uge = halv tid ugentlig. Det er helt bog-staveligt med ½ tid hver uge hele året.

Ordningerne med beskæftigelse samtidig med efterløn er ret komplicerede.

Derfor, kontakt i god tid din økonomirådgiver eller én af nedenstående socialøkonomikonsulenter:

Karsten Siggaard, dir. nr. 63 621 610 Ulrik Andersson, dir. nr. 63 407 211 Kjeld Pedersen, dir. nr. 63 407 273

ØKONOMIKjeld PedersenØkonomikonsulent

ØKONOMIKristian Hedeager NielsenUdviklingschef

I december måned vil du, hvis du har kalenderårsregn-skab, modtage et julebrev med statusseddel som du bedes udfylde den 31. december 2010. Får du lavet en årsrapport skal du endvidere udfærdige en ledelsesbe-retning til dette regnskab. I forbindelse med julebrevet vedlægger vi en skabelon til ledelsesberetningen og den kan du tage udgangspunkt i, når du skal skrive din ledel-sesberetning for regnskabsåret 2010.

Ledelsesberetningen skal omfatte en kort beskrivelse af regnskabsårets gang, herunder hvad udgangspunktet har været og hvilke hændelser, der har haft afgørende indflydelse på årets gang, herunder de opnåede resul-tater. Ligeledes skal ledelsesberetningen indeholde en vurdering af bedriftens / virksomhedens forventede ud-vikling det kommende år, herunder om der forventes den

fornødne likviditetsopbakning fra dine finansielle samar-bejdspartnere.

Vi anbefaler, at du skriver ledelsesberetningen umiddel-bart efter nytår, så du har det forgangne regnskabsår i frisk erindring. Det er årsregnskabsloven der foreskriver, at en årsrapport skal indeholde en ledelsesberetning. En kort og præcis ledelsesberetning er et godt værktøj til at redegøre for baggrund for det realiserede regnskabsre-sultat og giver dig altid klarhed over i hvilket regnskabsår en given væsentlig hændelse indtraf.

Statusseddel, resterende bilag og årsopgørelser for 2010 samt evt. ledelsesberetning ønsker vi at modtage snarest muligt i løbet af januar måned.

Regnskabsbilag for december tak!

Page 10: nr 10-dec-2010

10 / NO. 10 / vækst december 2010

KVÆGBRUGInger Marie AntonsenKvægkonsulent

Koens ryg skal være lige Jo flere laktationer en ko gennemfører på gode ben og med godt helbred i øvrigt, jo flere penge er der til mæl-keproducenten. Ved du egentlig, hvor gamle dine køer bliver i gennemsnit?

På en studietur til Irland i september 2010 med Danske Kvægkonsulenter fortalte en irsk landmand, at målet for hans besætning på knap 300 køer er 6 laktationer pr ko. Der er kæmpe forskelle på produktionsmetoderne i Irland og Danmark, men alligevel …. 6 laktationer!

En hyppig udsætter årsag blandt danske køer er lidel-ser i lemmer/klove. At bevare gode klove kræver en forebyggende indsats. Først og fremmest rene klove og ingen skarpe ”genstande” på køernes færdselsarealer. Og også alle de andre tiltag vi hører så tit: Regelmæssig klovbeskæring, klovvask eller klovbad, rene gulve, tørre

gulve, egen klovplejeboks til hurtig indsats, diverse klov-pleje midler….Det allervigtigste er OPSYN og HANDLING ! Se på køerne! Hvis koens ryg runder, når hun går, er det tegn på, der er noget galt. Hvis koens ryg runder, når hun bare står stille og hun tager små skridt, når hun går, er det kraftigere tegn. Der skal gøres noget lige så snart mistanken melder sig.

Sæt tid af til klovpleje, vælg f.eks. en fast ugedag hvor klovplejeboksen tages i brug.

I øvrigt: Hvis du gerne vil vide hvor gamle dine køer bli-ver, så træk udskriften ”Velfærdsnøgletal, økologi” i dyre-registreringen. Der er også tal på konventionelle besæt-ninger. Her kan du se den gennemsnitlige levealder på afgåede køer i din besætning.

Regnskabssæsonen er ved at gå på held, og derfor vil vi gerne, for at kunne sikre en optimal udnyttelse af vores ressourcer, at alle regnskabskunder, med kalenderårs-regnskaber, i starten af december måned indleverer de bilag, som I har modtaget til og med november måned.

Vi er bekendt med, at mange af jer har et ønske om at modtage jeres regnskab for 2010 så tidligt som muligt

i 2011. Skal vi kunne leve op til den forventning, er det vigtigt, at vi får udført mest mulig kontering og bogføring i december og starten af januar måned, så vi ikke skal bekymre os om det, når det er muligt for os at gøre regn-skaber op.

Derfor imødeser vi dine bilag til og med november må-ned. På forhånd tak.

Regnskabsbilag for oktober og november tak!

ØKONOMIKristian Hedeager NielsenUdviklingschef

Page 11: nr 10-dec-2010

NO. 10 / vækst december 2010 / 11

Rundt omkring på bedrifterne er det budget tid. Der tæn-kes over strategien for fremtiden, og over hvordan næste års indtjening skal nås; det samme sker her på Centrovi-ce. Vi vurderer løbende men især omkring budget tid på, hvordan jeres behov for og træk på vores ydelser er. Det har nemlig stor betydning for, hvordan vi skal anvende vores ressourcer og tilrettelægge vores dagligdag. Jeres adfærd afspejles direkte i virksomheden.

I Centrovice er vi i dag 170 medarbejdere, en reduktion fra 235 siden fusionens start. Det er et udtryk for dels ef-fektivisering og fusionsgevinst dels nedgang i jeres træk på vores ydelser. Her i efteråret er vi flyttet sammen, hvil-ket alle er blevet rigtig glade for, idet vi nu får den fulde fordel af vores fælles vidensdeling, faglige netværk samt administrative besparelser.

I Ringe er Agrogaarden fortsat til salg, dog ikke til for-æringspris; derfor er det besluttet at satse på udlejning. Lige nu ser vores bestræbelser ud til at lykkes omkring Sundhedshuset-Ringe. Der er et par virksomheder på vej, og I er velkomne til at anbefale andre det samme.

Vores interne fokus på besparelser, betyder bl.a. at vi fremover i videst muligt omfang går over til elektronisk fakturering. Vi sender din faktura som e-mail i stedet for som almindeligt brev. I praksis vil overgangen foregå i etaper, da vi ikke har alle e-mail adresser i dag. Du vil derfor blive kontaktet, når det er relevant for dig at overgå til at modtage elektroniske fakturaer. Såfremt du ikke har en e-mail adresse, vil det naturligvis være muligt at fort-sætte som hidtil.

Vi håber, at rigtigt mange af jer synes, det også er en god måde at spare på.

Vi ønsker jer og jeres familie en Glædelig Jul, samt et lykkebringende Nytår

Fokus på budgetter

LEDELSEDorit GreveAdm. direktør

EfterlønBjarne Tholstrup, regnskabsassistent

FratrædelserMichael Jensen, miljøkonsulentLinda Sandberg Pedersen, svinebrugskonsulentLillian Hestekjær, svinebrugskonsulentInger-Marie Albertsen, regnskabsassistentPeder Erbo Andersen, økonomikonsulent

PERSONALENYT

Medlemsmøder – mød bestyrelsenFormålet er at give medlemmerne mulighed for at drøf-te hvordan Centrovice som forening bedst støtter op omkring erhvervet og det enkelte medlem?

Dagsorden for alle møder1. Virksomheden Centrovice.

Hvad arbejder vi med på den politiske front? Hvad sker der i rådgivningsvirksomheden? v/formand Niels Rasmussen og adm. direktør Dorit Greve

2. Et af 4 aktuelle emnerse inviterede indledere nedenfor

3. Dialog & debat

Tirsdag den 4. januar 2011, kl. 19.00 – 21.00Sted: Bregninge Kro, SvendborgVand- og naturplaner – kan det forenes med landbrug?v/ Harley Bundgaard Madsen, kontorchef, Miljøcenter Oden-se

Onsdag den 5. januar 2011, kl. 19.00 – 21.00Sted: Centrovice, Lombjergevej 1, 5750 RingeLandbrugets udfordringer på Christiansborgv/Erling Bonnesen, MF

Torsdag den 6. januar 2011, kl. 18.30 – 20.30Sted: Hotel Ærøhus, ÆrøskøbingHvis Nationalparken vedtages – ”Hvad er der i det for mig”, dvs. for landbruget?v/ Jørn Otto Jørgensen, formand Nationalparkbestyrelsen/Naturturisme

Mandag den 10. januar 2011, kl. 19.00 – 21.00Sted: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 VissenbjergMediebilledet af landbruget, hvordan bidrager vi posi-tivt til det? (L&F ´s nye omdømmekampagne)v/Martin Skovgaard, pressechef Landbrug & Fødevarer

Tilmelding senest dagen før på 70 159 900 eller online på www.centrovice.dk/aktiviteter

Page 12: nr 10-dec-2010

www.centrovice.dk

CentroviceDamsbovej 115492 Vissenbjerg

Afdelinger i:Ringe * Ærøskøbing

Telefon 70 159 [email protected]

RedaktionPia Kragh BuffoonHanne Høxbro HoltAnette Pinholt

Foto:Agrofoto.dkCentroviceIstock.comNaturnet.dk

TrykFormula Tryxager

DistributionPost Danmark

Oplag2.300

TANK VIDENDECEMBER 2010

ØkonomimødeTirs/onsdag d. 7. og 8. december kl. 19.00 - 22.00

På trods af.... Torsdag d. 16. december kl. 19.00

JANUAR 2011

Dialog med bestyrelsenTirsdag d. 4. jan. kl. 19.00 - 21.00, Bregninge Kro, SvendborgOnsdag d. 5. jan. kl. 19.00 - 21.00, Centrovice, RingeTorsdag d. 6. jan. kl. 18.30 - 20.20, Hotel Ærøhus, ÆrøskøbingMandag d. 10. jan. kl. 19.00 - 21.00, Centrovice, Vissenbjerg

Opfølgningskursus for sprøjteførerMandag den 10. januar kl. 08.30 - 16.00

GuldkornskurserGuldkorn til marken 2011 - 3 dages kursusDen 17. - 20. og 21. januar

Guldkorn til marken 16 - 3 dages kursusDen 24. - 27. og 28. januar

Arbejds- og livsglæde - hvor får vi det fra?Onsdag d. 19. jan. kl. 09.30 - 22.00

FEBRUAR 2011

PlanteforumTirsdag d. 1. feb. kl. 09.00 - 16.00Onsdag d. 2. feb. kl. 19.00 - 22.00Emner: Aktuelle landbrugsfaglige emner

MARTS 2011

SvineforumOnsdag d. 9. marts kl. 14.00 - 20.00

Læs mere om arrangementerne på www.centrovice.dk/aktiviteter, hvor du kan tilmelde dig