nr 04-april-2011

vækstNYT FRA CENTROVICE / NO. 04 - 201 1

• Generalforsamling 2011 • Dokview • YJ-lån måske sidste chance • Social kapital i landbruget • EU-salg uden moms • Husstandsvindmølle?

INDHOLD

Af Per Einshøj, kvægkonsulent

Kvægnøgleresultaterne for det fynske område er nu på trapperne. Tendensen er ret forudsigelig, hvilket vil sige, at DB pr. ko er næsten fordoblet i forhold til 2009, men er stadig kun 2/3 af rekordåret 2008.

Vurderingen for det kommende år vil alt andet lige ram-me tættere på rekordåret end på 2010. For indeværende gælder, at de høje tilskudsfoderpriser endnu ikke er slået igennem alle steder, men selv når de gør det, tager det kun en del af stigningen. Deles materialet op i 25 procents fraktiler på DB pr. års-ko, viser tallene for den race (RDM), som nu er færdigop-gjort, at den bedste ¼ pr. årsko har:

• De fleste stk. opdræt, • Det laveste celletal,

• Det laveste sporertal, • De færreste døde kalve, svarende til ca. halvdelen,• Har den højeste foderudnyttelse,• Har de fleste kg EKM/fe, • Har det laveste fradrag på mælken.

Tilsammen bevirker disse faktorer en forskel på 2000 kr. i DB pr. årsko, hvilket for denne race bliver 200.000 kr. pr bedrift.

Er din interesse skærpet efter ovenstående oplysninger, vil der som sædvanlig blive mulighed for at få tallene yderligere belyst og uddybet på forårets kvægmøde den 10. maj 2011.

Kvægnøgleresultater for året 2010

2 / NO. 04 / vækst april 2011

BESTYRELSENNiels RasmussenFormand

Årets generalforsamling blev som vanligt holdt på Da-lum Landbrugsskole. Bestyrelsen havde i år valgt at af-holde generalforsamlingen som et morgenmøde, efter opfordring fra medlemmer. Det blev klart udmeldt fra de fremmødte, at det skulle vi ikke gøre igen. Det er taget til efterretning.

Det er en god fornemmelse for bestyrelsen at få en debat om de aktuelle politiske emner med medlemmerne. Om-kring de mange emner, der var frembragt under beretnin-gen, (kan læses på hjemmesiden), var der enighed om holdninger og prioriteringer. Medlemmerne gav opbak-ning til den politiske linje, der er lagt af Landbrug & Føde-varer. Der var bred forståelse for, at fremtidens landbrug er et landbrug, der skal fungere som en del af og ikke på trods af det øvrige samfund. Der var også forståelse for synspunktet, at den faglighed der aktuelt ligger bag Grøn Vækst samt Vand- og Naturplaner, langt fra er tilfreds-stillende. Der er opbakning til at igangsætte en juridisk udredning, som slår fast hvor grænsen går for, hvad sam-fundet kan påføre vores erhverv af rådighedsindskrænk-ninger og omkostninger. Vi er en del af løsningen, også på natur og miljøområdet, men regering og folketing skal leve op til deres løfter om at bevare konkurrenceevnen og økonomisk kompensere de ramte landmænd.

Den bekymring som vi har for den økonomiske udvik-ling, og de udfordringer der er i den forbindelse, fik natur-ligt en del opmærksomhed i beretningen og i debatten.. Betingelserne eller netop de manglende betingelser for langsigtede løsninger giver mange steder grund til fru-stration, hvilket er forståeligt. Som landboforening har vi en forpligtigelse over for landbofamilierne og det er ikke

tilfredsstillende, at vi ikke formår at bringe afklaring for de af vores medlemmer, der er klemt på økonomien. Som nævnt i beretningen tror jeg at bankerne overser, at den væsentligste ressource er humøret hos den enkelte land-mand. Mange er efter en lang periode med usikkerhed omkring den økonomiske situation ved at være slidte.

På det faglige område fik vi nogle klare meldinger med på vejen. Det er en stor ledelsesopgave at skabe motivation hos medarbejderne til at yde det, den alvorlige situation kræver.Det er svært at tilpasse medarbejderstyrken i for-hold til en faldende omsætning, øge produktiviteten og holde timepriserne i ro. Det forhindrer os dog ikke i at ar-bejde hårdt på at løse opgaven på en for jer, medlemmer, tilfredsstillende måde.

Et regnskab der udviser et underskud på drift på 2,4 mio. kr. skal ledelsen ikke forvente at få ros for. Det fik vi hel-ler ikke, og det på trods af engangsomkostninger i for-bindelse med medarbejderophør og flytning på 2,8 mill. En fornuftig økonomi i foreningen er en forudsætning for fremtidig drift. Det vil vi forbedre os på.

Jeg vil byde velkommen til Torben Povlsen som blev ny-valgt til bestyrelsen. Velkommen til arbejdet i det kom-mende år. Der er opgaver nok at kaste sig over. Målet er at skabe rimelige vilkår for medlemmer af Centrovice. Det kræver en ihærdig indsats, men der er gode mulig-heder for fremgang.

Beretningen kan læses på www.centrovice.dk/forenin-gen/generalforsamling

Generalforsamling 2011

NO. 04 / vækst april 2011 / 3

BESTYRELSENTorben PovlsenBestyrelsesmedlem

Fra landbruget til bestyrelsesbordetJeg vil gerne starte med at takke for valget.

Jeg kommer fra Sentved ved Ørbæk, hvor jeg bor med min familie – Annette og vores 2 drenge på 12 og 7 år. Vi bor på Ledstedlund, hvorfra driften udspringer for et uformelt driftsfælleskab med min far. Vi driver et landbrug med godt 620 søer, hvor vi laver grisene til 30 kg. Vi laver ca. 8.200 slagtesvin årligt, samt driver 300 ha. Jeg har desuden ansvaret for driften af PH Produktion A/S - et svineproduktionsselskab i lokalområ-det med anden lokal landmand, hvor vi har 500 søer med en slagtesvineproduktion på ca. 17.000 slagtesvin årligt.Organisatorisk erfaring har jeg fra bestyrelsesarbejde i

OB og DBU. Derudover sidder jeg i Danish Crowns re-præsentantskab og er næstformand i Informations & kompetence udvalget.

Jeg har den grundholdning, at Centrovice er landbru-gets – og mit – politiske talerør, og at det er vigtigt, at det står stærkt. Dette skal gerne være i kombination med en stærk rådgivning, i et økonomisk bæredygtigt rådgiv-ningsselskab. Udviklingen går stærkt omkring os, og vi skal være skarpe både i vores arbejde og vores signaler, ellers forsvinder vores politiske magt, samt vores rådgiv-ningsselskabs værdi under os.

Niels Rasmussen, fmd.Mobil: 23 617 150Mail: [email protected]

Torben Bang, næst.fmd.Mobil: 61 384 171Mail: [email protected]

Gert Elbæk (planter) Mobil: 40 530 304 Mail: [email protected]

Hans Jakob Clausen Mobil: 22 433 592 Mail: [email protected]

Hans Vestergaard DamMobil: 26 168 932 Mail: [email protected]

Lars Iversen (kvæg) Mobil: 23 347 220Mail: [email protected]

Lau Hvid Hansen Mobil: 23 261 139 Mail: [email protected]

Per Brems Jensen (svin)Mobil: 20 112 383Mail: [email protected]

Torben Povlsen - NyvalgtMobil: 40 272 755Mail: [email protected]

Søren Pelle, medarb.rep.Mobil: 20 339 631Mail: [email protected]

Mette D. Truelsen, medarb. rep.Mobil: 29 370 756Mail: [email protected]

Johan BebeObservatør for LU

Næst.fmd. Torben Bang, Gert Elbæk, Per Brems Jensen og Hans Vestergaard Dam opnåede genvalg ved årets generalfor-samling. Torben Povlsen blev nyt medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerer sig efter redaktionens slutning tors-dag d. 24. marts 2011.

Valg


Bestyrelsens udvalgte aktiviteter i 2010

Natur og miljø:• Grønt Råd – repræsentation i alle kommuner• Kommunerunde til alle kommuner. • Fællesmøde for Teknik- og miljøudvalg. • Bioenergi og halmforbrænding, møder med

kommuner.• Miljøministeriet, Miljø Center Odense

Samfundskommunikation:• Land-Live koncert• Åbent Landbrug – 3. søndag i september• Bolig- og Livsstilsmesse, OCC • Det Fynske Dyrskue• Nabokoncept – udviklet.

Landspolitisk aktivitet:• 2 årlige fællesmøder med MFere valgte på Fyn. • Miljøminister Karen Ellemann: Grøn Vækst, konkur-

renceevne, miljøgodkendelse.• Mariann Fischer-Boel, fhv. EU-kommissær omkring

COP 2013.• Fødevareminister Henrik Høegh på besøg ved 3 for-

skellige lejligheder.

Lokalpolitik:• Høringssvar på Vand- og Natura 2000 planer• Lodsejermøde Horsebækken, Nordfyns Kommune• Bistand til enkeltmedlemmer i miljøsager • Hjemsendte sager fra MiljøklageNævnet• Vandløbsklassificering

Nationalpark Det Sydfynske Øhav:• Repræsentant i Styregruppe. • Deltagelse i arbejdsgrupper • Høringssvar afgivet

Erhvervspolitik og økonomi:• Bankmøder• Fælles Fynsk Fokus• Samarbejde m. Danske Halmleverandører

Medier: • TV2-Fyn• TV2-Nyhederne • DR-Fyn• TV-Avisen DR1• Pengemagasinet• Kontant • Operation-X


ØKONOMIMarianne Lerche-SimonsenSektionsleder, økonomi

Vil du have styr på dine papirer, er det nødvendigt at automatisere.

Dokview er et produkt, som kan hjælpe dig med at tage et opgør med de administrative rutiner.

Det gør arkivering af bedriftens papirer enkelt og hurtigt, og gør det muligt at få bugt med de mange ringbind, der står og fylder på reolen.

Du kan hurtigt dele informationerne med din regnskabs-assistent, hvorved du undgår unødig kørsel/postforsen-delser frem og tilbage mellem dig og Centrovice. I alt sin enkelthed foregår det sådan, at du scanner dine bilag ind. Når du har indekseret bilaget og flyttet det til arkiv-mappen, har assistenten mulighed for at se det. Bilagene opbevares fremover elektronisk. Med eget login er bila-gene altid tilgængelige både for dig og Centrovice. Den effektive søgefunktion gør, at de enkelte bilag hurtigt kan findes frem.

Mogens Friis Møller, Søndersø udtaler:”Det er utrolig spændende, og jeg glæder mig til at kom-me i gang”

Centrovice har netop startet et pilotprojekt, hvor nogle medlemmer deltager. Pilotprojektet er sat i søen for at få nogle erfaringer med Dokview. Medlemmerne får en

introduktion til systemet, inden de skal hjem og arbejde videre med det. Arbejdet skal ske i tæt samarbejde med deres regnskabsassistent.

Lars Andersen, Ringe udtaler:”Jeg får stor glæde af det. Det virker nemt at gå til, så jeg har mod på det. Systemet giver mulighed for at få styr på andre papirer udover mine regnskabsbilag”.

Dokview er et digitalt ringbind, med ubegrænset plads. Det er et tysk produkt, som er udviklet af firmaet ELO, der har arbejdet med kontorsystemer i 140 år. Systemet er velafprøvet af større virksomheder.

Dokview er bygget op over det kendte fra Outlook og Word, som gør det meget brugervenligt og let tilgænge-ligt. Dokview findes i dag på 5 forskellige sprog. Det vil sige, hvis du f.eks. har ejendomme i Polen, er det muligt for medarbejderne i Polen at få systemet på polsk.

Basismodulet udvides fra 1. januar 2012, med en sam-menkøring med regnskabssystemet Ø90. Vi forventer, at vi til efteråret kan introducere Dokview til dig.

Synes du, at det lyder interessant, er du velkommen til at kontakte Marianne Lerche-Simonsen på tlf. 63 407 252 eller mail [email protected]

Dokview

MILJØEjler PetersenChefkonsulent miljø

• Nye ansøgninger om miljøgodkendelser eller tilla-delse efter de nye regler kan først udarbejdes og ind-sendes til kommune fra tidligst 4. april. Det skyldes, at Miljøstyrelsens IT-system ikke forventes opdateret med de nye regler inden da.

• Anmeldelser efter de nye regler kan teoretisk ind-sendes inden 4. april, men i praksis vil det være hen-sigtsmæssigt at understøtte anmeldelsen med en beregning i det opdaterede IT-system.

Ændring af husdyrlov


Betydning for dig og din efterløn?

Efterlønsalderen hæves med et ½ år om året fra 2014 til 2017. Herefter hæves efterlønsalderen gradvist, indtil den er helt væk i 2034. Efter reformen vil reglerne være:

• 57 år pr. 31.12.2010 uændret ret til efterløn• 55-56 år ret til efterløn i 5 år men senere• 45-54 år – ret til efterløn i 1 – 41/2 år• Under 45 år ikke mulighed for efterløn

Folkepensionsalderen hæves også med et ½ år om året fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen vil dermed være 67 år i 2022.

Beregningsgrundlag for sygedagpenge, arbejdsløs-heds- og efterlønsdagpenge.Sygedagpenge beregnes ud fra den sidst foreliggende årsopgørelse, hvor det er ”resultat før renter”, der dan-ner grundlag for udbetaling af sygedagpenge. På årsba-sis skal beløbet være på mindst 199.160 kr. (2011) for at få max. dagpenge. For selskaber er reglerne de samme som for lønmodtagere, altså ud fra den udbetalt løn til ejeren af selskabet.

Arbejdsløsheds – og efterlønsdagpenge beregnes for-skelligt for personlig ejet virksomhed eller virksomhed i selskabsform.

Personligt ejet: Gennemsnit af ”resultat før renter” i de 2 bedste år inden for de sidste 5 år.

Ejet i selskabsform: Landmandens andel af selskabets overskud før renter + løn og honorar udbetalt fra selska-bet samt selskabets indbetaling til pensionsordning for landmanden.

Husk at du altid skal opfylde et beskæftigelseskrav på det tidspunkt, hvor du enten søger sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge/efterløn. Beskæftigelseskra-vet er forskelligt ved sygdom og arbejdsløshed/efterløn. Spørg Centrovice – vi kender reglerne.

Seniornedslag gælder årgangene 1946 – 1952.

Der er mulighed for at få op til 100.000 kr. tilbage fra SKAT efter det fyldte 64. år, hvis du i gns.har tjent un-der 569.000 kr. (2010) fra 57 – 59 år, og du tjener mindst 170.017 kr. (2010) fra det 60. år til og med det 64. år. Du skal have været fuldtidsbeskæftiget over 30 timer om ugen i hele perioden.

Spørg din økonomirådgiver i forbindelse med regn-skabsgennemgangen, om du kan komme i betragtning. Det er vigtigt, at din indkomst ikke kommer under de ca. 170.000 i hvert af årene, hvor du fylder 60 til og med 64 år.

Ved spørgsmål om socialøkonomi - så kontakt:Ulrik Andersson dir. nr. 63 407 211Kjeld Pedersen dir. nr. 63 407 273Karsten Siggaard dir. nr. 63 621 610

Regeringens tilbagetrækningsreform

ØKONOMIKarsten SiggaardØkonomikonsulent


ØKONOMILars Berg RasmussenØkonomikonsulent

Husstandsvindmølle - en god forretning?I den senere tid har der i aviser og TV været flere ind-slag om husstandsvindmøller. Ifølge medierne er møllen betalt i løbet af 10 år, hvorefter husstandens elforbrug er gratis i resten af møllens levetid, som angives til 20 – 25 år. Det lyder umiddelbart godt, men beregningerne er la-vet af vindmølleproducenterne, og kræver som al anden investering en uvildig vurdering.

Formålet med denne artikel er at give denne uvildige vur-dering, for at se om mølleproducenternes beregninger holder vand.

Desværre kan jeg ikke få vindmølleproducenternes be-regning af en tilbagebetalingstid på 10 år til at holde, når jeg læser deres beregningsmodeller.Først og fremmest har jeg ikke i et eneste tilfælde set, at der tages hensyn til, at investeringen skal forrentes, og at der skal betales for grundarbejde og tilslutning til elnettet med kabler, måler med mere.Med forrentning inde i regnestykket kommer jeg i bedste fald frem til en tilbagebetalingstid på 14 år, når jeg anven-der producenternes forudsætninger..

Andre usikre faktorer, der kan have indflydelse på tilba-gebetalingstiden er f.eks. reel elproduktion, jord og elar-bejde, driftsomkostninger, administrationsomkostninger og elprisen.

Reel elproduktionSom revisorer konstaterer vi i mange vindmølleregnska-ber, at der sjældent produceres så meget el som forven-tet af producenten. Den reelle produktion er ofte 80 – 90 % af det forventede. Med en produktion på 90 % forlæn-ges tilbagebetalingstiden med 0,5 år.

Jord og elarbejdeOplyst af elinstallatører og entreprenører udgør dette et tillæg til investeringen på 100 – 150 t.kr. som skal forren-tes og afskrives. Med en merpris på 100 t.kr. forlænges tilbagebetalingstiden med knap 4 år.

DriftsomkostningerDriftsomkostninger for en 11 kW mølle opgives af pro-ducenten til 6.000 kr. til service og 3.600 kr. til forsik-ring. Igen konstaterer vi som revisorer, at de reelle driftsom-kostninger ofte er væsentlig større. Med en stigning i driftsomkostninger på 50 % forlænges tilbagebetalings-tiden med godt 2 år.

AdministrationsomkostningerIndgår ikke i producentens regnskab. Hvis fuldt fradrag for omkostninger og renter skal opnås, kræver det som minimum at vindmøllens regnskab opgøres efter Kapi-talafkastordningen, hvilket kræver en revisors bistand. Med en revisorregning på 7.500 kr. årligt vil tilbagebeta-lingstiden forlænges med godt 5,5 år.

EL prisEn øget elpris er sandsynlig, men samtidig en faktor, der vil påvirke tilbagebetalingstiden positivt, idet det sparede elkøb indgår i regnskabet. Hvis el prisen stiger med 0,75 kr./kWh opnås en tilbagebetalingstid på møllen på 10 år med producenternes øvrige forudsætninger uændret.

Sum of all fearsHvis alle risikofaktorer bliver virkelighed, har husstands-møllen en tilbagebetalingstid på 17,6 år mod producen-tens beregnede 10 år.

Elprisen skal stige knap 2 kr./kWh (fordobles) for at opnå en tilbagebetalingstid på 10 år, hvis alle nævnte risikofak-torer gør sig gældende.

KonklusionDer kan være mange gode grunde til at opsætte sin egen husstandsvindmølle, men økonomien er sjældent én af dem.

Hvis du ønsker at opsætte en husstandsvindmølle, bør du snakke med din økonomikonsulent og få regnet på økonomien i dit eget projekt, inden du skriver under på kontrakten.


Selv om konkurrence mellem pengeinstitutterne ikke er så hård mere, ja måske endda ikke eksisterende, kan det stadig godt betale sig, at lave et servicetjek på finansie-ringen, dels for at sikre, at du har den rigtige pris på dine lån, dels for at sikre, at du har de rigtige lån.

Det kan være, at du har optaget et lån i banken på et tidspunkt, hvor du måske var lidt mere optimistisk på din indtjening og derfor gerne ville afdrage hurtigst muligt. Men hvis det er endt med i stedet for at give et øget træk på driftskreditten, bør der måske kigges på det. Det kan enten være ved at optage et nyt lån i banken eller i real-kreditten. Sidstnævnte vil ofte være betydeligt billigere. Det kan også være realkreditlån, der trænger til et ef-tersyn. De 30-årige lån, som blev optaget for 5-10 år siden, nærmer sig en restløbetid på 20 år. Her begyn-der afdragsbyrden at vokse betydeligt. Det er derfor nærliggende at overveje en omlægning af lånet til et nyt 30-årigt lån. Det koster selvfølgelig nogen omkostninger og gebyr, men hvis man ikke har likviditet til det og drifts-kreditten bare bliver større og større, flytter man reelt en relativ billig realkredit over på en dyr driftskredit. Det kan hurtigt betale de ekstra omkostninger.

Betaler dyrt for en rentesikring på et højt niveauHar du tilmed et lidt ældre fastforrentet obligationslån, betaler du måske dyrt alene for en rentesikring på et højt niveau.

Argumentet for et fastforrentet lån er ofte, at man nok betaler en høj rente men undgår rentestigninger. Samti-digt har man en egenkapitalsikring, idet en rentestigning vil medføre lavere kurser på obligationerne og dermed lavere værdi af gælden. For mange af lånene er der blot det problem, at som tiden er gået og restløbetiden er ble-vet kortere, bliver de bagvedliggende obligationer også mindre kursfølsomme for renteudsving. Det betyder, at selv om der skulle komme en rentestigning på et par pro-cent, vil værdien af gælden reelt være næsten uændret.

Har du et 5 % obligationslån, får du først noget ud af din rentesikring, hvis den korte rente stiger til mere end 5 %. Siden introduktionen af Flexlån i 1996, har renten på F1 DKK kun været over 5 % 2 gange og F1 Eurolån over 5 % 1 gang. Det var i december 2000.

I efteråret 2008, da finanskrisen var på sit højeste, var renten kortvarigt over 5 %, men ved refinansiering i de-

cember 2008, var det kun den danske F1 rente, der ak-kurat var over 5 %. Siden introduktionen af F1 Euro har renten kun 3 gange været over 4 %.

Selv om renten på F1 lån har været lidt stigende de se-neste måneder, er renten kun omkring 1,7 %. Dermed betaler man over 2 % ekstra for at undgå en rente på over 4 %. Det svarer til, at der betales 100.000 kr. ekstra i rente for et lån på 5 mio. kr. Tilsvarende for et 5 % ob-ligationslån, hvor der betales 150.000 kr./år for at undgå en rente over 5 %!

År F1 EUR F1 DKDec96 3,95 %Dec97 4,38 %Dec98 4,08 %Dec99 4,39 %Dec00 5,12 % 5,39 %Dec01 3,56 % 3,95 %Dec02 3,00 % 3,14 %Dec03 2,62 % 2,60 %Dec04 2,42 % 2,45 %Dec05 2,90 % 2,89 %Dec06 3,99 % 4,11 %Dec07 4,69 % 4,73 %Dec08 4,20 % 5,20 %Dec09 1,39 % 1,78 %Dec10 1,41 % 1,60 % 3,21 % 3,64 %

Hvornår har du sidst fået et servicetjek på din finansiering?

ØKONOMILars Boye LarsenDriftsøkonomikonsulent

• Ældre 4 % og 5 % lån er dyrt bekendtskab.• Betaler du dyrt for en rentesikring på et højt

niveau?• Undgå at flytte billig realkreditgæld til dyr

bankgæld• Afdrag mest muligt på den samlede bankgæld

og mindst muligt på realkreditgælden

INFO


ØKONOMIKai HenriksenDriftsøkonomikonsulent

Regeringen har fremsat forslag om at afskaffe YJ-låne-ordningen. Går det efter regeringens plan træder loven i kraft 1. januar 2012. Det vil sige at sidste chance for at søge alle typer af YJ-lån er 30. dec. 2011.

I den nuværende situation er det meget svært at handle ejendomme, hvor der er behov for at få frigjort likviditet til sælger. Selv familieejendomme kan det vise sig umuligt at handle til en søn eller en datter med mindre forældrene er meget velkonsolideret og villige til at lade pengene stå i ejendommen.

Er der planer om at overdrage ejendommen til en dat-ter eller søn, som er landmand, skal det overvejes om generationsskiftet skal fremskyndes for at opnå YJ-lån til at finansiere en del af købesummen. Skal det lykkes skal der laves en handelsaftale i 2011 og der skal sam-tidig ansøges om YJ-lån inden 30. december 2011. Tag

en snak med din økonomikonsulent for at afklare om det er relevant for dig at gennemføre generationsskifte alle-rede nu.

I december måned 2010 hævede regeringen den så-kaldte risikopræmie på YJ-lån fra 0,7 % til 3,55 %. Præ-mien betales oveni administrationsbidrag og rente på YJ-lånet, som er et almindeligt realkreditlån. Vilkårene på YJ-lån er således ikke særlig fordelagtig mere. Men det er muligheden for at fremskaffe likviditet der fortsat gør ordningen attraktiv.

Lovforslaget er ikke vedtaget endnu, så det kan nå at blive taget af bordet eller ændret så ordningen fortsætter i et eller andet omfang. Endelig kan der stadig også nå at blive udskrevet valg inden forslaget er vedtaget og så bliver der stadig mulighed for at søge en periode endnu.

YJ-lån - måske sidste chance

Skattefri bagatelgrænse for personalegoder

HR & LEDELSESRÅDGIVNINGAnne Fahlmann JensenLønassistent

Der er blevet vedtaget en skattefri bagatelgrænse for ga-ver til ansatte på 1.000 kr., så virksomheder nu får mu-lighed for at give deres ansatte påskønnelser i form af mindre personalegoder eller gaver uden skattepligt for de ansatte.

Arbejdergiverens indberetningspligt er samtidig blevet afskaffet for mindre personalegoder og gaver op til baga-telgrænsen på 1.000 kr.

Ændringerne har virkning fra indkomståret 2011.


EU-salg uden momsDen 22. november – 10. december 2010 var der høring af udkast til en ændring af momsbekendtgørelsen.

Da der er hensyn at tage til både virksomhedernes og SKATs systemmæssige håndtering af reglerne kan det medføre en udsættelse af bekendtgørelsens ikrafttræ-delsesdato til enten 1. juli eller 1. oktober 2011.

SKAT vil meddele, om der sker udsættelse, så snart det er afklaret.

Konkret betyder det:• At opdeling af Rubrik B-varer fastholdes.

(træder i kraft, når bekendtgørelsen træder i kraft, og det nye Listesystem ”EU-salg uden moms” går i drift)

• At tidsfristen for indberetning til det nye Listesystem ”EU-salg uden moms”, ændres fra den 20. til den 25. i den efterfølgende måned. (træder i kraft når bekendtgørelsen træder i kraft, og det nye Listesystem ”EU-salg uden moms” går i drift)

• At ikrafttrædelse sker enten 1. april, 1. juli eller 1. oktober 2011

• At virksomhederne indtil det nye system kommer, skal indberette som de plejer kvartalsvis i det nuvæ-rende Listesystem

Med den nye løsning for angivelse af EU-salg bliver det også muligt elektronisk at ændre frekvensen for indbe-retning fra måned til kvartal eller omvendt. Det vil ske i

en særlig menu i TastSelv Erhverv under ”EU-salg uden moms”. Der er dog nogle regler som skal overholdes for at få lov til at skifte frekvens.

De regler der skal overholdes er:• Virksomheden er registreret for måneds moms

• Varesalg er over beløbsgrænsen (pt. 800.000 kr.) for indeværende kvartal og i hvert af de forudgående fire kvartaler.

• De foranstående krav er opfyldt, men da der allerede er angivet en eller flere måneder i kvartalet kan æn-dringen først træde i kraft i det følgende kvartal. Det gælder også, selv om indberetningen efterfølgende er slettet.

Når virksomheden vælger menuen der giver mulighed for at ændre frekvens fra kvartal til måned, afvises anmod-ningen hvis:

• Virksomheden allerede har angivet for det indevæ-rende kvartal, så kan ændringen først træde i kraft i det næste kvartal. Det gælder også selv om indberet-ningen efterfølgende er slettet.

Hvis virksomheden har overholdt reglerne, vil anmod-ningen om ændring af frekvens blive godkendt. SKAT vil i god tid, inden det nye Listesystem (”EU-salg uden moms”) går i drift, udsende vejledning om brugen.

ØKONOMINiels BoldsenSkattekonsulent

Krydsoverensstemmelse - skal du ha besøg?Har du spørgsmål til reglerne omkring krydsover-ensstemmelse, eller har du haft kontrolbesøg, og mener myndighederne, at du har overtrådt et krav, så kontakt vores team som består af planteavlskon-sulent Hanne Pontoppidan, svinebrugskonsulent Ann-Marie Petersen, kvægkonsulent Laurits Ras-mussen eller miljøkonsulent Bettina Larsen

INFOSalg til hjemmeblandere

Vi mangler sælgere af korn høst 2010 til direkte salg til hjemmeblandere.

KontaktNiels AndersenHandelsrådgiverdir. nr. 63 407 149 - mail: [email protected]

OBS


Land-live lytter på vandrørerneLand-Live arrangørerne er atter i fuld gang med at planlægge ”Ko-Koncert” som i år afholdes hos Sofia og Palle Bjerggaard i Ullerslev. Arbejdsgruppen anerkender, at der har lydt kritik af arrangementets størrelse og planlægger derfor efter ca. 1200 gæster, hvilket var dér, hvor de positive tilbagemeldinger top-pede.

Det betyder, at der hurtigere end ellers kan blive ud-solgt, så det er en god idé at sikre sig billetterne nu. Grupper på minimum 8 personer kan reservere bord. Information om alt dette findes på www.land-live.dk eller ved at ringe til Birthe Nielsen, Centrovice på dir. nr. 63 407 106.

På programmet i år har vi først Turtelduoen, som består af Karina Musik m/makker.

Dernæst overtager The Powls og har man én gang udsat sig selv for disse gale jyder bliver intet det samme igen - dét bliver IKKE kedeligt!

Slutteligt spiller På Slaget 12 op til dans,

så du kan lige så godt iføre dig de mest komfortable dansesko, for du får brug for dem...

På gensyn til Land-live den 17. juni 2011 kl. 18.00 - 01.00 i Ullerslev.

I 2010 havde vi besøg af

Dodo and the Dodo’s

LAND-LIVE.DK


HR & LEDELSESRÅDGIVNINGSylvia Fredenslund og Jens Skov RasmussenCoach, familie- og socialkonsulent og Rådgiver HR-Team

Høj social kapital bygger på tillid, retfærdighed og sam-arbejde. Og det er i dag et afgørende element i ledelse og organisering af danske virksomheder. Arbejdsmiljøet, produktiviteten og kvaliteten af arbejdet bliver bedre, og sygefraværet falder. Desuden ruster høj social kapi-tal virksomhederne til at imødegå forandringer og øget konkurrence. Det konkluderede en gruppe forskere i en hvidbog, som Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, udgav i 2008.

I ”Vækst” No. 2 2011 havde Laurits Rasmussen en arti-kel om ”Arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljødrøftelse”, hvor han lagde vægt på, at en APV og fokus på sikkerhed kan være med til at sikre mere tilfredse medarbejdere, færre sygedage og alvorlige sygdomme på sigt. Virksom-hedens sociale kapital styrker også medarbejdertilfreds-heden og underbygger fastholdelse af medarbejdere så dyre udskiftninger undgås. Social kapital er med til at sikre det psykiske arbejdsmiljø.

Tillid, retfærdighed og samarbejde opbygger social kapital

TillidTillid er ikke noget man kan pålægge andre at have til en. Det eneste ledelse og medarbejdere kan gøre for at skabe tillid hos hinanden er at optræde troværdigt. Le-delse og medarbejdere må derfor hele tiden arbejde med at opbygge deres troværdighed, for at opbygge tillid og dermed social kapital i virksomheden.

Elementer som kan opbygge troværdighed og skabe tillid:

• Velvillighed: Man viser sine gode hensigter og udnyt-ter ikke sårbarhed.

• Konsistent adfærd: Man har en gennemskuelig og forklarlig adfærd.

• Integritet: Man mener og gør, hvad man siger.

• Uddelegering af kontrol: Man viser selv tillid ved at give kompetence til andre.

• Lydhørhed: Man tager andres synspunkter seriøst.

RetfærdighedDet er individuelt, om man føler sig retfærdigt behand-let eller ej. Retfærdighed er derfor et godt udtryk for, om man synes tingene går ordentligt for sig. Her er det især

vigtigt at være bevidst om, hvordan magt håndteres. Hvis den, som har magt, anvender magten illegitimt, opfatter man det som uretfærdigt og at man bliver behandlet dår-ligere end andre.

Elementer som kan øge oplevelsen af retfærdighed:• Konsistens: Lige behandling af alle.

• Involvering: De berørte bliver hørt.

• Respekt: Man behandler andres synspunkter seriøst.

• Synlighed: Beslutningsprocessen er gennemskuelig.

• Forklaring: Det er klart, hvorfor beslutningen blev som den blev, og hvilke konsekvenser den får.

• Ankemulighed: Unfair og forkerte beslutninger kan ændres.

SamarbejdeForudsætningen for at udvikle et smidigt samarbejde er, at ledelse og medarbejdere opbygger normer for gensi-dige forpligtigelser. Fx kan virksomheden udvikle en gen-sidigt forpligtigende norm om at løse problemer, når de opstår. Konkret kan det betyde, at en fra ledelsen møder op, hvis der er problemer i produktionen, og at ledelse og medarbejdere i samarbejde løser problemet. Det er vigtigt, at alle i virksomheden ved, hvem der har ansvar for hvad og at opgaver og roller er klare og velkendte. Det kan normer for gensidig forpligtigelse være med til at afklare.

Elementer som kan stimulere gensidigt forpligtigen-de normer mellem ledelse og medarbejdere:

• Løbende at afstemme og afklare roller og opgaver.

• Accept af både fælles og forskellige interesser.

• Villighed til at gå på kompromis.

• Mod og tålmodighed.

• Lydhørhed.

• Evne til at se tingene i den andens perspektiv.

• Evne til at stille spørgsmål uden allerede at forud-sætte svaret.

Social kapital giver udslag på bundlinjenDer er en klar sammenhæng mellem virksomheders so-ciale kapital og ydeevne i form af arbejdsmiljø, produkti-

Social kapital i landbruget


vitet og kvalitet i arbejdet.

Undersøgelser viser, at både produktiviteten og kvalite-ten af arbejdet er højere, når virksomheden har en høj social kapital. Medarbejderne er mere tilfredse, når de oplever, at tingene foregår på en ordentlig måde og at de bliver mødt med tillid. Det betyder også, at de får præste-ret mere.

Mindre fravær ved høj social kapitalBedre arbejdsmiljø og tilfredshed med arbejdet smitter også af på sygefraværet. Det er lavere i virksomheder med høj social kapital sammenlignet med tilsvarende virksomheder med lav social kapital.Landbrug med høj social kapital er bedre rustet til at kom-me igennem kriserHøj social kapital er et aktiv som virksomheden kan træk-ke på i situationer, hvor virksomheden presses, og kravet om forandringer, effektivitet og innovation stiger.

Fokusér på at øge din virksomheds sociale kapital Det vil have meget positive konsekvenser for arbejds-miljøet og for virksomheden at fremme den sociale kapi-tal. Det er derfor vigtigt, at den enkelte virksomhed bliver opmærksom på sin egen sociale kapital og investerer tid i at opbygge og vedligeholde den. Opskriften er at følge de elementer der er med til at øge tilliden, retfærdigheden og samarbejdet på bedriften! – og rigtig mange har allerede et godt fundament at bygge videre på.

Jens skov Rasmussen og Sylvia Fredenslund bistår ger-ne med assistance vedrørende opbygning og vedligehol-delse af virksomhedens sociale kapital.

Læs mere om APV, psykisk arbejdsmiljø, social kapital i næste nr. af vækst, samt kurser indenfor nævnte områ-der.

Psykisk arbejdsmiljø og APV - fokuspunkter:

• Social kapital• Stress - krav i arbejdet• Alenearbejde• Chikane og mobning• Chokerende begivenheder• Indflydelse• Natarbejde og skiftende arbejdstider• Anerkendelse• Udviklingsmuligheder Stress

Chikane

Mobning

Manglende anerkendelse


Runde dage

60 år5. april 2011 Edit Sørensen, serviceassistent

Fratrædelser24. marts 2011 Lene Jultved, miljøkonsulent31. marts 2011 Tove Stenderup, regnskabsass.

PERSONALENYT

Foreningen Centrovice afholdt generalforsamling den 16. marts 2011. Traditionen tro blev belønning for Lang og Tro Tjeneste uddelt på mødet.

I alt fire personer blev tildelt belønning for Lang og Tro Tjeneste. Heraf 3 for 10 års ansættelse og én for 25 års ansættelse hos samme arbejdsgiver.

I år bestod belønningen til de ansatte af en fornem isspand med indgravering, mens arbejdsgiverne blev betænkt med blomster.

25 årSven Åke Johansontraktorfører og medhjælper hos Henning Christensen, Jungsgaard Maskinstation, Ultoftevej 6, 5892 Gudbjerg

10 årLars Ove Henriksentraktorfører hos Carsten Hedegaard, Christiansborg, Ringholmvej 19, 5853 Ørbæk

Frank Dybdal Nielsenlandbrugsmedarbejder hos Peter Mygind Hansen, Helnæs Byvej 67, 5631 Ebberup

Brian Nicolaisenlandbrugsmedarbejder hos Gårdejer Flemming Dam, Fjællebrovej 31, 5471 Søndersø

Belønning for Lang og Tro Tjeneste uddelt på Centrovice generalforsamling 2011


LEDELSEDorit GreveAdm. direktør

Vores rådgivning bygger på faglighedDet er det fokus, som Centrovice har som fundament for at styrke vores konkurrenceevne yderligere. Derfor er det dejligt, at netop rådgivning bygget på faglighed blev ef-terspurgt på generalforsamlingen af vores medlemmer. Det er præcis det, som Centrovice gerne vil levere endnu mere af, båret af den solide basis, som medarbejderne i Centrovice sammen har udbygget i det seneste år.

Vi har brugt mange kræfter på fusionseftervirkninger – det er fortid. Fremtiden er her – Vi er godt på vej, og har målet i sigte. Vi koncentrerer vores fokus på faglighed og skærper Centrovice´ faglige profil i et marked, hvor kon-kurrencen konstant øges. At skulle være konstant ”på” i vores kontakt med den enkelte, er en klar ændring fra tidligere tiders ønsker fra jer om, at I selv tog initiativet.

”Sig det - til den, der kan gøre noget ved det; tag selv ansvar for at tingene sker”. Det er vores motto og det kan du hjælpe med. Din succes er nemlig forudsætning for Centrovice´ succes. Vi arbejder hårdt på at give dig præ-cis den nærhed og individuelle kontakt, netop du ønsker.

Du kan hjælpe os til hurtigere at nå i mål ved at fortælle os, hvad der er vigtigt for dig i vores betjening af dig.

Centrovice er totalleverandør af viden og derfor behø-ver du reelt kun viden et sted fra. Vi bygger på mang-foldighed, faglighed og samarbejde omkring bedriften. Vi kan nu i langt højere grad videndele med hinanden og udnytte hinandens kompetencer, da vi sidder placeret efter ”bedriftstype”.

På økonomi står vi som et eksempel nu med et stærkt gennemarbejdet koncept, hvor du kan sammensætte dine ydelser efter behov, interesse og produktion. Tag en snak med din konsulent eller assistent og få det, som passer netop dig – et passende emne på årets regn-skabsmøde.

Rigtig meget kan i dag også klares på bedriften med den teknik, der findes – derfor er det en del af vores service, at vi meget gerne kommer ud til dig. Du kan desuden vælge at holde konsulentmøde og aflevere bilag i Ringe og på Ærø.

Bogføring, moms mv

Skatte-opgørelse

Ekstern Årsrapport

InternÅrsrapport

Minimal Bogføring

Ø90 Online

Farmsekretær

Centrovice bogfører

Manuelt regnskab

Centrolight

Ø90 skatte-regnskab

Ø90 selskabs-regnskab (skat)

Årsrapport klasse B

Basis med specifi kationer

Driftsgrens analyse

P-grens analyse

Øvrige analyser

Benchmarking(ej en del af regnskabet)

BenchmarkingDrift grene

BenchmarkingP-grene

BenchmarkingFinansiering

Regnskabsprodukter

Vores nye koncept på regnskab giver dig mulighed for at tilpasse dit regnskabsprodukt til netop din bedrift med de analyser og den benchmark, som du har behov for.

www.centrovice.dk

CentroviceDamsbovej 115492 Vissenbjerg

Afdelinger i:Ringe * Ærøskøbing

Telefon 70 159 [email protected]

RedaktionPia Kragh BuffoonHanne Høxbro HoltAnette Pinholt

Foto:Agrofoto.dkCentroviceIstock.comNaturnet.dk

TrykFormula Tryxager

DistributionPost Danmark

Oplag2.200

DET FYNSKE DYRSKUEDet Fynske Dyrskue falder i år i pinsen, den 10. - 12. juni 2011, og det betyder, at der bliver åbnet for nogle nye muligheder.

Det Fynske Dyrskue holder aften-åbent lørdag til kl. 22.00, og der bliver et program med spændende opvisninger hele aftenen.

Holdet bag dyrskuet arbejder stadig på programmet, som plejer at give plads til meget dygtige ryttere, maskinførere og atleter.

Samtidig er det også en ene-stående chance for se dyrene blive lagt i seng. Om aftenen er der en afslappet stemning, og der er god mulighed for at få en snak med landmændene, klappe en hest, se køerne blive malket og få en smag-sprøve på friskmalket mælk.

Har du lyst til at gøre dine naboer opmærksom på, hvad Det Fynske Dyrskue kan tilbyde af oplevelser for familien, så har du mulighed for at rekvirere vores flyer til uddeling i dit lokalområde.

Du kan læse om tilmeldinger, pro-gram og meget andet på www.detfynskedyrskue.dk.

nr 04-april-2011

Documents

Transcript of nr 04-april-2011