NOTAT - brk.dk · besparelser for i alt 6,0 mio. kr., mens det på psykiatri- og handicapområdet...

NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen

Bornholms RegionskommuneØkonomi og Personale

Møllevænget 13730 Nexø

+45 [email protected]

www.brk.dkCVR: 26 69 63 48

4. august 2016 J. nr. 00.30.00G01-0019

Administrativt budgetoplæg 2017 til kommunalbestyre lsens temamøde den 15. august 2016 - læsevejledning

Kommunalbestyrelsens budgetarbejde med budget 2017 igangsættes med budgetteamdagen den 15. august 2016. Budgetmaterialet til kommunalbestyrelsens temadag den 15. august indeholder følgende:

1. Notat om det administrative budgetoplæg 2017 (nærværende notat)

2. Notat om forudsætninger for den foreløbige balance inkl. en resultatopgørelse

3. Oversigt over tekniske justeringer

4. Oversigt over emner i sparekataloget og tilhørende enkeltbeskrivelser

5. Oversigt over udvidelsesforslag og tilhørende enkeltbeskrivelser

6. Oversigt over anlægsforslag og tilhørende enkeltbeskrivelser

7. Sager med relevans for budgetforhandlingerne

a. Toftegården

b. Dagtilbudsstruktur

c. Frivillige madordninger på kommunens skoler

d. Notat om byggesagsgebyrer

e. Analyse af samling af administrationen

f. Notat om ungdomsboliger og flygtningeboliger

g. Notat om anlæg

8. Udvalgenes mål og delmål

9. Takster

10. Nøgletalsmateriale

Side 2 af 6

Bemærkninger til budgetmaterialet

Ad. 2 Notat om forudsætninger for den foreløbige balance inkl. en resultatopgørelse

Den foreløbige resultatopgørelse for budget 2017 viser en ubalance på 13,5 mio. kr. som en kasseforøgelse.

Der er udarbejdet et notat om de forudsætninger som indgår i balanceberegningen. I notatet er beskrevet mere detaljeret, hvilke elementer der er medtaget i budgetbalancen. Der kan fortsat ske ændringer i den foreløbige budgetbalance, idet der fortsat er usikkerhedselementer, bl.a. på overførselsområdet og ansøgning om tilskud fra puljen til særlig vanskelig stillet kommuner.

Opmærksomhedspunkter til det administrative budgetoplæg

Det bemærkes, at de besparelser, som kommunalbestyrelsen har besluttet ikke at gennemføre på dagtilbuds-området samt psykiatri- og handicapområdet ikke er tilbageført til områderne. På dagtilbudsområdet er det besparelser for i alt 6,0 mio. kr., mens det på psykiatri- og handicapområdet er besparelser for 1,5 mio. kr. i 2017 stigende til 2,0 mio. kr. i 2018 og frem.

Det betyder, at der enten skal tilføres penge til de to områder, eller at der skal besluttes tiltag, der kan udmønte besparelserne.

- Psykiatri og handicap

Sidste år til budgetforhandlingerne blev der efterspurgt en model til estimering af udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde. Baggrunden er, at center for Psykiatri og Handicap gennem de senere år har set en øget tilgang af borgere med behov for støtte og heriblandt sager overgået fra børneområdet. Dette har udfordret centrets økonomi, og centret har fået opjusteret budgetrammen i forbindelse med budget 2009, bud-get 2012 og budget 2016.

Det har ikke været muligt at lave en prognosemodel for området, da data er for usikre. Det skyldes både, at datakvaliteten ikke har været god nok, der er ingen tydelige tendenser i udviklingen, og at der er tale om få sager med stor spredning i den økonomiske tyngde. Dette er en udfordring, som også kendes i andre kommu-ner.

Der er udarbejdet en konkret vurdering af allerede kendte sager på børneområdet for at vurdere, om de kan rummes inden for budgettet på voksenområdet. Vurderingen er, at ikke alle sager kan rummes inden for ram-men i 2017, og der er derfor udarbejdet et udvidelsesforslag på 4,5 mio. kr. Her er der ikke taget højde for ud-viklingen i overslagsårene. Budgetudvidelsen på 4,5 mio. kr. er ikke lagt ind administrativt i den foreløbige ba-lance, da det afventer en politisk stillingtagen.

Direktionen planlægger at igangsætte et arbejde i efteråret 2016 til budget 2018, hvor der ses på sammen-hængen mellem udviklingen af sager på børneområdet og voksenområdet. I arbejdet skal der blandt andet ses på tilgang og afgang af sager på de to områder.

- Rengøringsopgaven

Endelig er der ikke taget højde for det videre forløb med rengøringsopgaven: om aftalen forlænges, om opga-ven sendes i nyt udbud eller hjemtages. Dette afventer en politisk stillingtagen.

Side 3 af 6

Med budget 2016 blev det besluttet at tilbagerulle størstedelen af den sygefraværsbesparelse, som blev ved-taget med budget 2015. Dog har der udestået en besparelse i budgettet på 0,5 mio. kr. i 2017 stigende til 1,0 mio. kr. i 2018 og frem.

Administrativt er det ikke muligt at udmøntet besparelsen ud fra udviklingen i sygefraværet i de enkelte enhe-der. Direktionen har derfor valgt at dække besparelsen ind ved at tage af det overskud, der er i 2017 og frem som følge af overgangen til centerstruktur i 2014, hvor der blev færre ledere og indarbejdet besparelser som følge af en centralisering af de administrative opgaver.

Ad. 3 Tekniske justeringer

I det administrative oplæg er de tekniske justeringer lagt ind i budgetbalancen på forhånd. De tekniske juste-ringer påvirker balancen negativt med 11,7 mio. kr.

Ad. 4 Sparekataloget

Økonomi- og Planudvalget besluttede den 15. marts 2016, at der til budget 2017 udarbejdes et sparekatalog på 42 mio. kr.

For enkelte forslag er der allerede iværksat initiativer, der betyder, at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017. Forslagene er ikke langt ind i budgetbalancen i det administrative oplæg. Det fremgår af oversigten, hvil-ke forslag det drejer sig om (markeret med kryds).

Ad. 5 Udvidelsesforslag

Der er udarbejdet udvidelsesforslag for i alt 18,5 mio. kr. i 2017.

En del af udvidelsesforslagene er udarbejdet på baggrund af sager, der har været til politisk behandling. Det fremgår af oversigten, om og hvornår sagerne har været behandlet politisk.

Ad. 6 Anlægsforslag

Der er udarbejdet anlægsforslag for i alt 51,4 mio. kr. i 2017.

En del af anlægsforslagene er udarbejdet på baggrund af sager, der har været til politisk behandling. Det frem-går af oversigten, om og hvornår sagerne har været behandlet politisk.

Afledt driftsbesparelser og driftsudvidelser, som følge af anlægget, er kun anført på anlægsforslagene.

Ad. 7a Toftegården

Den politiske sag, som blev behandlet i kommunalbestyrelsen den 30. juni, er vedlagt som bilag. Derudover er der udarbejdet et anlægsforslag vedr. Toftegården, baseret på 60 boliger på et nyt geografisk sted (scenarie 4).

Ad. 7b Dagtilbudsstruktur

De to sager om dagtilbudsstruktur i Nordlandet og Svaneke, som blev behandlet i kommunalbestyrelsen den 30. juni, er vedlagt som bilag. På baggrund af de to sager er der udarbejdet to alternative anlægsforslag.

Side 4 af 6

Ad. 7c Frivillige madordninger på kommunens skoler

Den politiske sag, som blev behandlet i kommunalbestyrelsen den 30. juni, er vedlagt som bilag. Derudover er der udarbejdet tre alternative anlægsforslag – ét forslag pr. model. Alle tre forslag tager udgangspunkt i, at der er en forældrebetaling på 25 kr. om dagen.

Ad. 7d Notat om byggesagsgebyrer

Der er udarbejdet et notat, som beskriver udfordringerne med at få dækket indtægtsbudgettet på byggesags-gebyrer. Der lægges op til en takstforhøjelse samt nedskrivning af indtægtsbudgettet. Der er udarbejdet et udvidelsesforslag til nedskrivning af indtægtsbudgettet.

Ad. 7e Analyse af samling af administrationen

Den politiske sag, som blev behandlet i kommunalbestyrelsen den 30. juni, er vedlagt som bilag. Der er ikke udarbejdet anlægsforslag eller udvidelsesforslag på baggrund af sagen, da det vil være for tidligt i processen. Som en del af kommissoriet for det videre arbejde skal der ses på, hvilke bygninger der kan være i spil til en samling af administrationen.

Det bemærkes, at der løbende kommer henvendelser om, hvad kommunens bygninger kan bruges til fx Østre Skole. Det anbefales, at der afventes en overordnet anlægsdrøftelse i kommunalbestyrelsen, inden der tages aktivt stilling til den fremtidige anvendelse af større bygninger, så det bliver en styret fremfor en tilfældig pro-ces.

Ad. 7f Notat om ungdomsboliger og flygtningeboliger

På baggrund af kommunalbestyrelsens temadrøftelse om boligstrukturen på øen og de igangværende drøftel-ser i udvalgene, er der udarbejdet et notat om de økonomiske konsekvenser ved at bygge flere ungdomsboli-ger og flygtningeboliger. Som case er der taget udgangspunkt i 20 boliger af hver.

Ad. 7g Notat om anlæg

Anlæg bliver et tema for sig selv på budgettemamødet den 15. august. Direktionen har udarbejdet et anlægs-notat som grundlag for kommunalbestyrelsens drøftelse om mulighederne for at igangsætte anlægsprojekter eventuelt finansieret af kassetræk.

Ad. 8 Udvalgenes mål og delmål

Udvalgenes oplæg til mål og delmål er samlet i ét dokument og indgår i budgetmaterialet. Udvalgsformændene får lejlighed til at præsentere forslag til udvalgenes mål på budgettemadagen.

Ad. 9 Takster

Der er vedlagt et bilag med forslag til takster for 2017. Taksterne fremgår i 2016-priser, og forelægges i 2017-priser til 1. behandlingen af budget 2017. Det bemærkes, at nogle af taksterne fastsættes på baggrund af det vedtagne budget, og disse takster er ikke genberegnet endnu. Det gælder fx takster for kommunens dagpas-ningstilbud.

Side 5 af 6

Hos BAT er der en stigning på helårskort til klasser fra 5.500 kr. til 6.000 kr. samt en stigning på HandyBAT på knap 6 pct. Øvrige takster hos BAT er uændrede i forhold til 2016-taksterne, det samme gælder taksterne hos BOFA.

Der er som nævnt udarbejdet et udvidelsesforslag vedrørende byggesagsgebyrer, som dels går på en forhø-jelse af taksterne til gennemsnittet for Region Hovedstaden (fra 535 kr./timen til 657 kr./timen) og dels en ned-skrivning af indtægtsbudgettet på 1,0 mio. kr., jf. notat i pkt. 7d

Teknik- og Miljøudvalget fik på mødet den 2. maj en status på rottebekæmpelsen på Bornholm. Der er gennem de seneste år sket en stigning i udgiftsniveauet til rottebekæmpelse med stigende gebyr for borgerne til følge. Der er taget initiativ til, at ubalance på området søges dækket ad andre veje end en stigning i gebyret, og der lægges derfor op til, at taksten for rottebekæmpelse fastholdes på samme niveau som i 2016.

På øvrige områder er der enten fast pris, eller regulering sker med pris- og lønfremskrivning, satsregulering eller andre indeksreguleringer.

Ad. 10 Nøgletalsmateriale

Der er vedlagt diverse nøgletalsmaterialer: en kommenteret udgave med nøgletal fra primært Social- og Inden-rigsministeriet samt Danmarks Statistik, og nøgletal fra KL (trafiklys).

Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner

Igen i år søger BRK tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Der søges om 20 mio. kr.

BRK har en Udviklingspartnerskabsaftale med Social- og Indenrigsministeriet, hvor tilskuddet for 2017 er 14 mio. kr. Dette tilskud indgår i balanceberegningen.

I balanceberegningen indgår ikke et yderligere beløb for tilskud som særlig vanskelig stillet kommune. Der forventes svar på ansøgningen ved udgangen af august.

Lånedispensationer

I balanceberegningen indgår 10 mio. kr. i lånoptag. På nuværende tidspunkt kan BRK optage lån for 1,5 mio. kr. til anlægsprojekter på havnene.

Regeringen har afsat tre lånepuljer til budget 2017, som er målrettet særlige projekter: investeringer med et effektiviseringspotentiale, ordinære anlægsprojekter og styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

I forhold til lånebekendtgørelsen er det begrænset, hvilke typer projekter, der kan lånes til, og det kan dermed blive en udfordring at få låneadgang i størrelsen 10 mio. kr. Der søges dog lånedispensation til de anlægstiltag, som vurderes at kunne falde ind under de tre lånepuljer, og der forventes svar ved udgangen af august.

Den videre proces

Efter budgettemamødet den 15. august kan de politiske partier arbejde videre med budgetoplægget. Som tidli-gere år udsender Økonomi og Personale et regneark, som partierne kan bruge.

Sparekataloget er sammen med anlægs- og udvidelsesforslag samt udvalgenes mål sendt i høring i kommu-nens centre, HovedMED-udvalget, Ældrerådet, Handicaprådet, Idrættens Videns- og Kompetenceråd samt Folkeoplysningsudvalget. Efter høringsfristen den 18. august sendes høringssvar til kommunalbestyrelsen med henblik på at give partierne mulighed for at inddrage høringssvarene i partiernes budgetforslag.

Side 6 af 6

Jf. budgetvejledningen kan administrationen hjælpe med beregninger, hvis der er ønsker om at have alternati-ve forslag med til budgetseminaret. Der skal i så fald sendes en mail med beskrivelse af forslaget til direktionen senest den 17. august, og administrationen vil herefter bestræbe sig på at have alle nye beregninger klar til den 24. august.

For at give kommunalbestyrelsen og Økonomi og Personale mulighed for at forberede sig til budgetseminaret den 1.-2. september skal partiernes ændringsforslag eller samlede budgetforslag sendes til Økonomi og Per-sonale ([email protected]) samt den øvrige kommunalbestyrelse senest den 26. august. Dette står også i budgetvejledningen, som ligger på kommunalbestyrelsens side på Dragenettet, så læs evt. mere her.

Nye forslag fra kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger sendes også i høring hos de høringsberettigede parter. Dette sker i perioden fra den 12. september til den 23. september 2016.





CVR: 26 69 63 48

4. august 2016 J. nr.

Foreløbig budgetbalance 2017 Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. Dette notat beskriver de grundlæggende forudsætninger for budgettet samt udviklingen fra balancen i budgetoverslagsår 2017 i budget 2016 til den foreløbige balance for 2017, herunder også udviklingen siden den forventede balance ved fastlæggelse af sparekatalogets størrelse i Økonomi- og Planudvalgets møde den 15. marts 2016. Grundlæggende forudsætninger: Udarbejdelsen af den foreløbige budgetbalance har afsæt i følgende grundlæggende forudsætninger:

• Finansieringssiden er beregnet på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets udmelding af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskud og udligning til kommunerne den 30. juni 2016.

• Drifts- og anlægsbudgettet er fremskrevet med KL’s seneste skøn over udviklingen i løn og priser fra ultimo juni 2016. Pris- og lønstigningen er skønnet til 2,1 pct.

• Der er taget udgangspunkt i budgetoverslagsår 2017 i budget 2016. Det forudsættes dermed, at de vedtagne besparelser realiseres. Det gælder både de besparelser, som ikke er fordelt (konkurrenceudsættelse) og de besparelser, der har stigende konsekvens i forhold til budget 2016 (analyser og trapper på tidligere års besparelser m.fl.). Der er en oversigt over disse sidst i notatet.

Udviklingen fra budgetoverslag 2017 til budgetforslag 2017: Udviklingen i budgetbalancen fra budgetoverslagsår 2017 i budget 2016 til den foreløbige balance, som vi arbejder i nu, fremgår af tabellen på næste side. I kolonnen ”Budgetbalance” fremgår de ændringer, der er indarbejdet i budgetbalancen i forhold til overslagsår 2017, og i kolonnen ”Sparekatalog” indgår de ændringer der blev indregnet ved fastlæggelse af sparekatalogets størrelse. De enkelte overskrifter i skemaet er beskrevet efterfølgende.

Side 2 af 4

Nr. Mio. kr. Budgetbalance Sparekatalog

1 Balance i budgetoverslag 2017 -32,8 -33,0 2 Finansiering 22,9 -7,0 3 Pris- og lønfremskrivning 0,1 4 Tekniske justeringer 6,6 8,0

Forventet niveau på aktivitetsbestemt medfinansiering 5,2 12,0

Forventet niveau - førtidspensioner Forventet niveau - overførsler i øvrigt Forventet niveau - integration Forventet niveau - forsikrede ledige 9,5 Tilpasning af demografiregulering -7,4 -4,0 Justeringer som konsekvens af beslutninger i KB -1,2 Øvrige tekniske justeringer 0,5 5 Omlægninger med indvirkning på driftsbudgettet Klippekort til ekstra hjemmehjælp -1,5 Mere pædagogisk personale i dagtilbud -1,2 Styrkelse af AKUT-funktioner i hjemmesygeplejen -1,0 Lov- og cirkulæreprogrammet i øvrigt 20,4 6 Foreløbig balance før indarbejdelse af forslag 13,5 -32,0 7 Indarbejdede forslag Driftsbesparelser 42,0 Driftsudvidelser Anlæg Buffer -10,0 Foreløbig budgetbalance 13,5 0,0

Ad. 1 Balance i budgetoverslag 2017 Budgetoverslagsår 2017 udviste en ubalance på 32,8 mio. kr. i budget 2016. Heri indgik, at der var indlagt besparelser på dagtilbuds- og børn og ungeområdet, psykiatri og handicap og det tekniske område, som skulle udmøntes via særlige analyser på områderne. Ad. 2 Finansiering Ved fastsættelsen af størrelsen af sparekataloget blev det forudsat, at finansieringssiden ville blive forværret med 7 mio. kr. Vi forventede ikke at få finansieringsbidraget på 38 mio. kr. og omvendt havde BRK fået en partnerskabsaftale med et tilskud på 14 mio. kr. ligesom vi forventede en højere finansiering på 17 mio. kr. som følge af flere indbyggere end forventet. Finansieringssiden i budgetbalancen er samlet set forbedret med 22,9 mio. kr. i forhold til budgetoverslag 2017. Det skyldes hovedsageligt, at

Side 3 af 4

• BRK modtager 37,25 mio. kr. som følge af finansieringsbidraget • Omprioriteringsbidraget er afskaffet og reduktionen af bloktilskuddet er dermed mindre • Bloktilskuddet er reduceret som følge af konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammet og

lovændringer med betydning for budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Ad. 3 Pris- og lønregulering Ved budgetlægningen for 2015 var der skønnet en pris- og lønudvikling på 1,6 pct. fra 2015 til 2016 og på 2,1 pct. fra 2016 til 2017. KL’s seneste pris- og lønskøn er stort set uændrede idet pris- og lønudviklingen er nedjusteret til 1,5 pct. fra 2015 til 2016 mens den er uændret 2,1 pct. fra 2016 til 2017. Der er derfor kun marginale ændringer i pris- og lønfremskrivningen. Ad. 4 Tekniske justeringer Der er foretaget en række tekniske justeringer af budgettet, overvejende på baggrund af udgiftsudviklingen på de ikke-overførbare områder, på demografi samt en række andre justeringer. Ved fastlæggelse af størrelsen af sparekataloget blev det vurderet, at udgiftsudviklingen vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet ville betyde, at budgettet kunne reduceres med 12 mio. kr. Denne antagelse er senere nedjusteret til 5,2 mio. kr. Der er indarbejdet en foreløbig nedjustering af udgifterne på forsikrede ledige på 9,5 mio. kr. som følge af, at beskæftigelsestilskuddet er nedjusteret med 11 mio. kr. i forhold til 2016. Der skal ske en vurdering af niveauet for den aktivitetsbestemte medfinansiering, for de forsikrede ledige og for overførselsindkomsterne i øvrigt i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. juli 2016. Der er indarbejdet justeringer som følge af beslutninger i kommunalbestyrelsen vedr. ferie i botilbud og tilskud til Bright Park Bornholm. Endelig er der indarbejdet en række mindre justeringer af budgettet i forhold til udviklingen i faktiske udgifter m.m. Ad. 5 Omlægninger med indvirkning på driftsbudgettet Fra og med budget 2017 omlægges puljerne til klippekort til ekstra hjemmehjælp til de svageste hjemmehjælpsmodtagere og til mere pædagogisk personale i dagtilbud til bloktilskuddet. Driftsbudgettet er justeret i overensstemmelse med de beløb BRK har modtaget i 2016. Kommunerne modtager i 2016 – 2018 et tilskud til styrkelse af akut-funktionerne i hjemmesygeplejen, hvilket indgår på finansieringssiden. Fra 2019 omlægges tilskuddet til bloktilskuddet. Der er indarbejdet en tilsvarende udgift i driftsbudgettet på sundhedsområdet. Som sædvanlig indregnes de udgiftsmæssige konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet og af lovændringer med betydning for budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet i driftsbudgetterne, som reduceres med 20,5 mio. kr. som følge heraf. Ad 6. Foreløbig budgetbalance før indarbejdelse af forslag Ved fastlæggelsen af størrelsen af sparekataloget var udgangspunktet en ubalance på 32 mio. kr.

Side 4 af 4

Med konkrete tal for finansieringssiden samt med ovenstående tekniske justeringer af budgettet for 2017 er der en positiv budgetbalance på 13,5 mio. kr. før indarbejdelse af forslag. Udgangspunktet for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelse er således forbedret med godt 45 mio. kr. siden marts måned. Ad 7 Indarbejdede forslag Størrelsen af sparekataloget blev fastlagt til 42 mio. kr., idet der blev indlagt en buffer på 10 mio. kr. Der er ikke indarbejdet forslag i den foreløbige budgetbalance. Forudsatte stigende besparelser i budgetoverslagsårene i budget 2016 Som nævnt under de grundlæggende forudsætninger indeholder budgetoverslagsårene stigende besparelser for en række af de beslutning, der indgår i tidligere års budgettet. Der er nedenfor en oversigt over, hvor meget trapperne stigere, set i forhold til budget 2016. Trapper på vedtagne besparelser Vedtaget 1.000 kr., 2016-priser

i budget 2017 2018 2019

Effektivisering - stigning med 0,25 pct. årligt 2015 -4.471 -4.494 -4.496

Børn og ungeområdet - rammebesparelse og best-case 2015/2014 -6.939 -6.939 -6.939

Børn og ungeområdet - tilpasning specialområdet 2016 -1.514 -1.514 -1.514

BSU05 - Samling af de sociale udførertilbud 2015 -774 -1.032 -1.032

Dagpasning - Opfølgning på dagtilbudsstruktur 2016 -3.029 -3.029 -3.029

SSU 01 – Ældreanalysen - rehabilitering 2016 -11.059 -18.433 -22.269

SSU 05 - Initiativer fra PH analysen 2016 -1.515 -2.020 -2.020

TMU 05 - Analyse af Teknik- og Miljøområdet 2016 -3.535 -3.535 -3.535

Total -32.836 -40.996 -44.834

Bornholms Regionskommune Budget 2017 - 2020

Version: Første beregning med overslagsårRegnskab Regnskab Budget Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020Det skattefinansierede område

IndtægterSkatter -1.641,4 -1.665,6 -1.685,0 -1.701,3 -1.736,6 -1.775,4 -1.815,8Tilskud og udligning -1.023,0 -973,9 -1.041,0 -1.042,9 -968,7 -987,1 -994,1

Indtægter i alt -2.664,4 -2.639,5 -2.726,0 -2.744,3 -2.705,3 -2.762,5 -2.809,9Driftsvirksomhed

Børne- og Skoleudvalget 546,4 533,9 542,4 534,3 541,4 549,6 557,8Fritids- og Kulturudvalget 53,5 51,4 52,5 54,5 55,7 57,0 58,3Social- og Sundhedsudvalget 1.141,8 1.150,9 1.200,2 1.225,1 1.254,5 1.286,5 1.320,8Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 442,7 431,2 509,4 514,0 526,6 538,4 547,8Teknik- og Miljøudvalget 209,1 190,8 195,3 200,2 203,3 206,8 210,3Økonomi- og Planudvalget 151,8 154,0 162,8 170,2 170,7 173,4 177,0Pt. ikke udvalgsfordelt -20,4 -21,3 -19,8 -20,2

Driftsvirksomhed i alt 2.545,2 2.512,1 2.662,5 2.678,0 2.730,9 2.792,0 2.851,8Renter m.v. 1,9 -5,8 -0,9 -1,3 -1,1 -1,1 -0,9

Resultat af ordinær driftsvirksomhed -117,3 -133,2 -64,4 -67,6 24,5 28,4 41,0Anlægsvirksomhed 86,9 69,0 61,7 47,7 42,3 32,3 23,7 - heraf pleje-/ældreboliger 26,4 -0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Resultat af det skattefinansierede område -30,4 -64,1 -2,7 -19,9 66,8 60,7 64,7Det brugerfinansierede område

Drift -11,3 -8,8 -6,8 -6,2 -6,6 -7,0 -7,4Anlæg 7,7 4,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Resultat af det brugerfinansierede område -3,6 -4,5 -6,8 -6,2 -6,6 -7,0 -7,4

Samlet resultat -33,9 -68,7 -9,5 -26,1 60,2 53,8 57,4Øvrige poster

Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri -10,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0Optagelse af lån (ekskl. pleje-/ældreboliger) -17,6 -63,4 -18,3 -12,8 -10,0 -10,0 -10,0Afdrag på lån 29,1 47,4 26,9 32,2 33,3 34,3 35,4Øvrige balanceforskydninger -43,0 -13,4 -2,8 -6,8 -1,6 -0,6 -0,3

Øvrige poster i alt -42,2 -29,3 5,7 12,6 21,6 23,7 25,1Kasseforøgelse ( - )/-forbrug ( + ) -76,2 -98,0 -3,8 -13,5 81,9 77,5 82,5

Resultatopgørelser 2014 - 2020

Beløb i Mio. kr. - Løbende priser

Dato: 08-07-2016 11:22

Økonomi og Personale Budget 2017 - 2020

Tekniske justeringer

Beløb i 1.000 kr.Nr. Udvalg Bev. Tekst 2017 2018 2019 2020 Bemærkning

TMU 55 Ydelse på lån vedr. ESCO-projekter - lån optaget til anlæg i 2015

-552 -552 -552 -552 Skal ses i sammenhæng med korrektion vedr. renter og afdrag på lån

TMU 55 Ældreboliger - justering af driftsbudgettet til ydelser på lån


ØPU 61 Forsyningens betaling til finansiering af klimatilpasningsprojekter


ØPU 92 Renter på langfristet gæld -607 -627 -481 -334ØPU 94 Afdrag på langfristet gæld 974 918 859 1.946

-692 -775 -694 533

Flere Demografikorrektion 7.448 11.574 14.667 19.444 ØPU 17. maj 2016BSU 11 Automatisering af økonomisk

fripladsberegning61 61 61 61

BSU 11 Mere pædagogisk personale i dagtilbud 1.199 1.199 1.199 1.199 Omlægning af pulje til bloktilskud

FKU 21 Bornholms Teater - ændret refusionssats - egnsteateraftalen

21 21 21 21

SU 31 Klippekort til ekstra hjemmehjælp til de svageste hjemmehjælpsmodtagere

1.546 1.546 1.546 1.546 Omlægning af pulje til bloktilskud

SU 32 Støtte til ferie til borgere i kommunens botilbud

786 786 786 786 KB 26. maj 2016

SU 34 Akutfunktioner ifm. handlingsplan for den ældre medicinske patient

964 1.335 1.747 1.747 Svarende til det tilskud det modtages i 2017 og det afsatte beløb i aftalen

EBU 42 Tilskud til Bright Park Bornholm 405 655 449 449 KB 31. marts 2016EBU 42 Tilpasning af Vækstforums tilskudspulje

til den Regionale finansiering-351 -351 -351 -351

TMU 52 Vejafvandingsbidrag - tilpasning til forsyningens investeringsniveau

24 24 24 24

TMU 52 Indsamling og håndtering af batterier 60 60 60 60TMU 55 Salg af ejendom - Bortfald af

nettoindtægt35 35 35 35

Genberegning af ydelser på lån og tilhørende juster inger

Øvrige tekniske justeringerSubtotal

03-08-2016 Side 1

Økonomi og Personale Budget 2017 - 2020

Nr. Udvalg Bev. Tekst 2017 2018 2019 2020 BemærkningTMU 55 Betaling til landsbyggefonden vedr.

indfriede lån i ældreboliger565 565 565 565

TMU 58 Tilpasning af Bofas budget 154 154 154 154ØPU 61 Tjenestemænd - forsikringspræmie -224 -81 -81 -81 Præmie fastholdes på 29,52 pct.ØPU 61 Kopi og Print i BRK -107 -256 -268 -268ØPU 62 Kontingent til KL nedsat med 1 pct. -14 -14 -14 -14ØPU 62 Salg af KMD-ejendomme - Drift 3.103 1.293 259 0 KB 19. november 2015ØPU 98 Salg af KMD-ejendomme -

Balanceforskydning-3.103 -1.293 -259 0 KB 19. november 2015

12.572 17.313 20.600 25.377Tekniske justeringer i alt 11.880 16.538 19.906 25.910Subtotal

03-08-2016 Side 2

Bornholms Regionskommune Budget 2017-2020

Besparelsesforslag budget 2017-2020 pr. 2. august 2016

2017 2018 2019 2020Evt. afledt

anlægsudgift

Umiddelbar implemen-

teringEvt. bemærkninger

11 Dagpasning

BSU-11-01 Reduktion i antal pladser Mælkebøtten -374 -374 -374 -374 XForslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau

BSU-11-02 Rammereduktion på 0,6 pct. på Mælkebøtten -38 -38 -38 -38

12 Børn og Familie

BSU-12-01 Bortfald af parrådgivning -303 -303 -303 -303

BSU-12-02 Lavere aktivitetsniveau på regionale tilbud -200 -200 -200 -200 XForslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau

BSU-12-03 Rammereduktion på 1,5 pct. i Løvstikken -169 -169 -169 -16913 Undervisning

BSU-13-01aUngdomsskolen samles i Rønne - nedrivning af Klemensker gl. Skole

-636 -1.555 -1.555 -1.555 4.000

Udelukker forslag BSU-13-01b og BSU-13-01c og anlægsforslag TMU-05. Forslaget forudsætter at anlægsforslag TMU-14 vælges.

BSU-13-01bUngdomsskolen samles i Rønne - EJ nedrivning af Klemensker gl. Skole

-636 -1.555 -1.555 -1.555Udelukker forslag BSU-13-01a og BSU-13-01c

BSU-13-01cUngdomsskolens klub samles i Rønne og undervisning samles i Klemensker

-33 -114 -114 -114Udelukker forslag BSU-13-01a og BSU-13-01c

BSU-13-02 Huslejebudget på Heldagsskolen fjernes -51 -51 -51 -51 XDer er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017

BSU-13-03Nednormering af antallet af pladser på Heldagsskolen

-643 -1.286 -1.286 -1.286

BSU-13-04 Fald i antallet af udstedte skolebuskort -1.300 -1.300 -1.300 -1.300 XForslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau

BSU-13-05Tilpasning af antallet af pladser i Kildebakkens SFO til indmeldte elever

-364 -751 -540 -484 XForslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau

BSU-13-06 Hæve lærernes undervisningstid -933 -2.239 -2.239 -2.239BSU-13-07 Nedjustering af budgetsikringspulje -2.000 -600 -800 -800BSU-13-08 Færre projekter -1.700 0 0 0

Børne- og Skoleudvalget

Beløb i 1.000 kr. i 2016-pl

2. august 2016 Side 1


Fritids- og Kulturudvalget21 Kultur og Fritid

FKU-21-01 Tilskud til Bornholms Idrætsråd -47 -47 -47 -47FKU-21-02 Tilskud til husleje til Rønne Byorkester -14 -27 -27 -27

FKU-21-03Tilskud til husleje til Bornholmske Musikamatører

-14 -27 -27 -27

FKU-21-04 Nedlæggelse af tilskud til mindre projekter -23 -23 -23 -23 X Forslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau.

FKU-21-05 Fritids- og Kulturudvalgets frie midler -50 -50 -50 -50FKU-21-06 Kulturelle puljer -100 -100 -100 -100FKU-21-07a Driftstilskud til Gudhjem Museum -137 -137 -137 -137 Udelukker forslag FKU-21-07b

FKU-21-07b Drifttilskud til mindre museer og samlinger -158 -158 -158 -158 Udelukker forslag FKU-21-07a

FKU-21-08 Billedskolen - nedlæggelse af et hold -25 -25 -25 -25FKU-21-09 Poulsker-hallen -624 -624 -624 -62422 Biblioteker

FKU-22-01a Gudhjem Bibliotek - ingen bemanding -104 -104 -104 -104 Udelukker forslag FKU-22-01b

FKU-22-01b Gudhjem Bibliotek - total lukning -231 -231 -231 -231 Udelukker FKU-22-01a

FKU-22-02 It-aftale -195 0 -195 -195 XDer er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017

FKU-22-03 Materialelicenser -60 -60 -60 -60 X Der er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017

FKU-22-04 Indkøb af tidsskrifter -40 -40 -40 -40



Social- og Sundhedsudvalget31 Ældre

SSU-31-01 Øget brug af plejeplaner, plejeboligområdet -1.383 -1.618 -1.618 -1.618

SSU-31-02Effekt af Den Rehabiliterende tilgang på plejecentre

-1.021 -1.380 -1.380 -1.380

SSU-31-03Afskaffelse af pædagogiske måltider på plejecentre

-365 -365 -365 -365

SSU-31-04 Reducering i pædagogiske tiltag på plejecentre -1.300 -1.300 -1.300 -1.300

SSU-31-05Reduktion med i forberedelsestid, hjemmeplejen

-669 -836 -836 -836

SSU-31-06aReducering i pleje i eget hjem, rengøring ved indførsel af selvkørende støvsugere

-960 -960 -960 -960 Udelukker forslag SSU-31-06b

SSU-31-06bAntallet af visitatortimer reduceres med ca 50 timer

-650 -650 -650 -650 Udelukker forslag SSU-31-06a

SSU-31-07 Overgang til biler på gule plader, hjemmeplejen -180 -180 -180 -180

SSU-31-08Reducering af vikarudgifter if med SKI aftale, hjemmeplejen og plejeboligområdet

-1.603 -1.603 -1.603 -1.603 XDer er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017

SSU-31-09 Kompetenceudvikling i center for ældre -600 0 0 0 XForslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau i 2017

SSU-31-10Reduktion i ernæringsindsats som følge af Den Rehabiliterende tilgang

-420 -420 -420 -420

SSU-31-11 Seniordage afregnes if ansættelsesbrøk -300 -300 -300 -300 XDer er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017



32 Psykiatri og Handicap

SSU-32-01 Pædagogisk ledsagelse på botilbud -671 -671 -671 -671

SSU-32-02 Fjernelse af mad og service i botilbud -327 -327 -327 -327SSU-32-03 Nexøhuset - reduktion i dagtimer -150 -150 -150 -150SSU-32-04 Røbo – reduktion i aften og weekendtimer -144 -144 -144 -144

SSU-32-05 Reduktion i planlægningstid på Strøby/Skovlyst -50 -50 -50 -50

SSU-32-06Lukning af socialpsykiatriens aktivitets- og samværstilbud i Vestergade, Allinge

-500 -500 -500 -500

SSU-32-07 Reduktion i timer i Botilbuddet Stjernehuset -100 -100 -100 -100

SSU-32-08 Lukning af pigeklubben på Klintebo -50 -50 -50 -50

SSU-32-09Kommandanthøjen - nednormering af medarbejdertimer ved ændret planlægning (fjernelse af mellemtimer) – 33 timer pr. uge

-343 -343 -343 -343

SSU-32-10Nedsættelse af budgettet til huslejedifferencer på Kommandanthøjen

-100 -100 -100 -100 X Forslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau

SSU-32-11Reduktion i personaletimer på Botilbuddene Klintebo

-120 -120 -120 -120

SSU-32-12 Reduktion af timer på Gartnerparken -157 -157 -157 -157SSU-32-13 Reduktion af 5 timers fysioterapi om ugen -55 -55 -55 -55

SSU-32-14Omlægning af pædagog stilling til PAU eller SOSU

-50 -50 -50 -50

SSU-32-15Stenbanen- reduktion af ydertimer i gruppe 3+4

-300 -300 -300 -300

SSU-32-16 Lukning af værestedstilbuddet Åsen -44 -44 -44 -44

SSU-32-17Reduktion i medarbejdertimer i Støttegruppen ved at få botilbud til at levere støtte i weekenden

-350 -350 -350 -350

SSU-32-18 Flytning af Skovhjælperne -237 -237 -237 -237

SSU-32-19 Ændring/reduktion af aktivitet i Kulturhuset -402 -402 -402 -402

SSU-32-20 Lukning af Plantagen -569 -569 -569 -569

SSU-32-21Opsige driftsaftalen med Værestedet Blæksprutten

-1.014 -1.014 -1.014 -1.014



33 Sundhed

SSU-33-01 Genoptræning - Reduktion i personaletimer -431 -431 -431 -431

SSU-33-02Hjælpemidler - Leverandøraftale på diabetesområdet

-710 -710 -710 -710 X Der er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017

SSU-33-03 Kommunikationscentret - Personalereduktion -350 -350 -350 -350

SSU-33-04Sygeplejen - Fravalg af akutsygeplejersker i dagtimer

-800 -800 -800 -800

SSU-33-05 Sønderbo - personalereduktion -900 -900 -900 -900

SSU-33-06 Tandplejen - Besparelse på materialekøb -51 -51 -51 -51 X Der er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017

SSU-33-07Tandplejen - Nedlæggelse af kørsel til tandplejen

-250 -250 -250 -250

SSU-33-08 Tandplejen - Personalereduktion -170 -170 -170 -170

SSU-33-09Tværgående Sundhedsteam - Ændret dimensionering af sosu uddannelserne

-670 -670 -670 -670 X Der er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017

SSU-33-10Tværgående Sundhedsteam - Reduktion af puljen til borgerrettet forebyggelse

-50 -50 -50 -50

SSU-33-11Tværgående Sundhedsteam - Reduktion af indsatsen overfor kronisk syge borgere

-50 -50 -50 -50

SSU-33-12Tværgående Sundhedsteam - Reduktion af §18 midler

-150 -150 -150 -150

SSU-33-13aMisbrug - 1) Nedlæggelse af alkohol dagbehandlingen

-350 -350 -350 -350 Udelukker forslag SSU-33-13b, 13c og 13d

SSU-33-13bMisbrug - 2a) Reduktion af lægetimer i alkoholbehandling


SSU-33-13cMisbrug - 2b) Omlægning af dagbehandlingstilbudet


SSU-33-13d Misbrug - 2c) Reduktion i personaletimer -75 -75 -75 -75 Udelukker forslag SSU-33-13a



Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget41 Uddannelse og beskæftigelse

EBU-41-01 Langvarige kontanthjælpssager -1.000 -1.900 -1.900 -1.900EBU-41-02 Målrettet Branceforløb -2.200 -2.200 -2.200 -2.200EBU-41-03 Indsats for flere voksenlærlinge -440 -440 -440 -440

EBU-41-04 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse STU -550 -550 -550 -550 X Forslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau.

EBU-41-05 Samling af kommunens Borgerservice i Rønne -298 -298 -298 -298EBU-41-06 EGU-elever i private virksomheder 226 -119 -303 -303EBU-41-07 EGU-elever i BRK virksomheder 599 254 -303 -303

EBU-41-08Brancheforløb og Real kompetence vurdering (RKV) af Integrationsflygtninge

-130 -130 -130 -130

EBU-41-09 0 0 0 0 042 Erhverv

EBU-42-01Genforhandling af aftale med Business Bornholm

-306 -306 -306 -306

EBU-42-02Genforhandling af aftale med Destination Bornholm

-306 -306 -306 -306

Teknik- og Miljøudvalget51 Beredskab

TMU-51-01 Opsigelse af dykkerkontrakt -162 -162 -162 -16252 Teknik og Miljø

TMU-52-01 Besparelse på stranddriften -300 -300 -300 -300 X Forslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau

TMU-52-02Naturpleje; besparelse på vedligeholdelse af stier og fredede arealer

-211 -211 -211 -211

TMU-52-03Ophør med kvalitetsstyring på natur, miljø og planområdet

-30 -30 -30 -30

TMU-52-04Besparelse på miljøbeskyttelse; uddannelse og konsulentbistand

-120 -120 -170 -170

TMU-52-05Besparelse på udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

-50 -50 0 0

TMU-52-06 Besparelse på trafikplanlægning -200 -200 -200 -200TMU-52-07 Reduktion i personale på havnene -100 -100 -100 -10053 Veje, parker og anlæg

TMU-53-01 Vintertjeneste - glatførebekæmpelse -1.000 -1.000 -1.000 -1.000

TMU-53-02Slukning af natbelysning mellem fredag og lørdag

-368 -368 -368 -368

TMU-53-03Slukning af natbelysning mellem lørdag og søndag

-367 -367 -367 -367



55 Ejendomme og service

TMU-55-01Lukning af lejede ekstra toiletter i perioden 2/6 - 31/8

-85 -85 -85 -85

TMU-55-02 Nedlæggelse af den interne postrute i Rønne -172 -172 -172 -172

TMU-55-03 Opsigelse af vagtaftaler -207 -207 -207 -207

TMU-55-04Lukning af offentlige toiletter på landet m.m. i perioden 1/11 - 31/3

-225 -225 -225 -225

TMU-55-05 Lukning af Karetmagergården i Hasle -24 -24 -24 -24TMU-55-06 Lukning af Gudhjemhuset i Gudhjem -57 -57 -57 -57

TMU-55-07Udfasning af ejendommen Eskildsgade 4 i Aakirkeby

-33 -33 -33 -33

TMU-55-08 Nedlæggelse af postruten ”Øen rundt”. -145 -145 -145 -145

TMU-55-09 Lukning af varmvandsbassinet på Sønderbo -260 -260 -260 -260

TMU-55-10 Lukning af Skovhuset i Tejn -22 -22 -22 -22

TMU-55-11Nedlæggelse af servicefunktionen på Rønneskolen

-200 -370 -370 -370

TMU-55-12Nedprioritering af vedligeholdelsen på de offentlige toiletter

-104 -34 -34 -34

TMU-55-13 Forøgelse af egenindtægter på idrætsområdet -235 -235 -235 -235 XForslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau

TMU-55-14 Besparelse på anlægspulje på idrætsområdet -100 0 0 0

57 Kollektiv trafik

TMU-57-01

BAT - Nedlæggelse af betjening af færgeankomst kl. 23.50 mandag til torsdag samt afgange fra Rønne ved midnat samme dage

-297 -297 -297 -297

TMU-57-02BAT - Nedlæggelse af betjening af afgange på tidspunkter, hvor der ikke er transport til og fra uddannelsesinstitutioner.

-276 -276 -276 -276



Økonomi- og Planudvalget61 Økonomi og Personale

ØPU-61-01 Personalebesparelse -650 -650 -650 -650

ØPU-61-02 Revision -230 -230 -230 -230 X Der er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017

ØPU-61-03 MED og arbejdsmiljø -100 -100 -100 -100

ØPU-61-04 Konsulentbistand -25 -25 -25 -25 X Der er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017

62 Administration og IT

ØPU-62-01 Virtualisering -300 -300 -300 -300 X Der er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017

64 Politikere

ØPU-64-01 Nedlæggelse af lokalsamfundspuljen -1.237 -1.237 -1.237 -1.237 ØP: KB har den 260516 besluttet, at puljen skal overgå til FKU fra og med budget 2017

ØPU-64-02 Tilpasning af antallet af valgsteder (til 4) -54 -54 -54 -54

ØPU-64-03 Reduktion i antallet af ældrerådsmedlemmer 0 -123 -123 -123

ØPU-64-04 Reduktion af kommunalbestyrelsens budget -300 -300 -300 -300 XForslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau


Besparelsesforslag Udvalg: Børne- og Skoleudvalget

Bevilling: 11 Dagpasning

Center: Center for Børn og Familie

Emne: Reduktion af pladser i Mælkebøtten

Forslag nr. BSU-11-01 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020

Nuværende budget 6.327 6.325 6.325 6.325

Mindre udgift -374 -374 -374 -374

Afledt merudgift

Nettobesparelse -374 -374 -374 -374

- heraf besparelser på løn -337 -337 -337 -337

Afledt merudgift, anlæg

Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget reducerer antallet af pladser i specialbørnehaven Mælkebøtten med 2,0 fra 25 til 23. Antallet af børn med behov for et specialtilbud har i gennem de sidste år vist en tydelig faldende tendens. Dette skyldes både den demografiske udvikling, inklusion og resultatet af øget fosterdiagnostik. I skoleåret 2016/2017 er der indskrevet 9 børn. Der skal min. være indskrevet 10 børn for at Mælkebøtten driftsmæssigt er bæredygtig.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ingen

Konsekvenser for delmål: Ingen

Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau


02/08/2016 1




Emne: Rammereduktion på 0,6 pct. på Mælkebøtten


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -38 -38 -38 -38

Afledt merudgift


- heraf besparelser på løn


Kort beskrivelse af forslaget: Mælkebøtten pålægges en rammebesparelse på 38.000 kr. Dette svarer til 0,6 pct. af husets samlede budgetramme (brutto). Besparelsen har effekt fra 1. januar 2017



Andre bemærkninger til forslaget:


02/08/2016 2


Bevilling: 12 Børn og Familie


Emne: Bortfald af parrådgivning


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -303 -303 -303 -303

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Parrådgivning er ikke et tilbud, som kommunerne er forpligtigede til at levere. Til budget 2016 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte 300.000 kr. om året til parrådgivning for familier med hjemmeboende børn under 18 år. Dette gjorde man bl.a. med inspiration fra en lang række andre kommuner. En af disse er Ringkøbing-Skjern, hvor de startede op i 2010. Her er antallet af skilsmisser faldet med 17% fra 2010-2014.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ringkøbing-Skjern har fremhævet, at det var for børnenes skyld - familiernes trivsel, man satte dette tilbud i værk. - men der er selvfølgelig også en mulig kommunaløkonomisk gevinst ved siden af i form af evt. færre skilsmisser (dette er ikke dokumenteret). Parrådgivning er et ikke visiteret forløb, det er frivilligt at deltage. Det betyder i praksis, at det er de mest ressourcestærke, der tilmelder sig. Det er BFs vurdering, at tilbuddet ville have større effekt, såfremt det ville være et visiteret tilbud, som de mindst ressourcestærke kunne henvises til.

Konsekvenser for delmål:



02/08/2016 3




Emne: Laverer aktivitetsniveau på regionale tilbud


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -200 -200 -200 -200

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: PPR råder over budgettet til en lang række regionale tilbud, samt undervisningsmæssige udgifter i forbindelse med bl.a. hospitalsindlæggelser væk fra Bornholm. Budgettet er to-delt, hvor en af udgifter til de regionale specialtilbud, betales efter objektive kriterier (børnetal) og en anden del efter forbrug. Langt hen af vejen har BRK kun begrænset indflydelse på omfanget af forbruget. Fx hvis et barn bliver indlagt på Rigshospitalet i en længere periode, medfører dette en udgift til undervisning. Der har dog været en tendens de seneste 2 år til et reduceret udgiftsniveau. En forklaring kan findes i, at den forebyggelige indsats I BF har betydet, at færre er blevet indlagt med fx spiseforstyrrelser, som følge af en bedre lokal indsats.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Besparelsen er afhængig af behovet og rummer derfor i sit udgangspunkt ingen servicemæssige forringelser




02/08/2016 4




Emne: Rammereduktion på 1,5 pct. i Løvstikken


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -169 -169 -169 -169

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Løvstikken pålægges en rammebesparelse på 169.000 kr. Dette svarer til 1,5 pct. af husets samlede budgetramme (brutto). Besparelsen har effekt fra 1. januar 2017

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget realiseres ved dels at reducere vikardækningen - herunder organisere køkkenfunktionen så den bliver mindre afhængig af vikardækning, og dels at reducere overarbejde i forbindelse med hospitalsindlæggelse/sundhedsfaglige konsultationer i København for døgnanbragte børn og unge. Dette ved at indgå lokalaftale med de faglige organisationer. Det økonomiske grundlag for driften af Løvstikken bygger på et vist samlet volumen i opgaver. Det er derfor ikke sandsynligt at besparelsen kan realiseres, samt at budgettet kan overholdes, såfremt antallet af især døgnanbragte børn falder ved fraflytning.




02/08/2016 5


Bevilling: 13 Undervisning

Center: Center for Skole, Kultur og Fritid

Emne: Samling af alle Ungdomsskolens tilbud i Rønne, bortset fra motorlære - (nedrivning af

Klemensker Skole)

Forslag nr. BSU-13-01a 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -871 -2.333 -2.333 -2.333

Afledt merudgift 235 564 564 564

Nettobesparelse -636 -1.555 -1.555 -1.555


Afledt merudgift, anlæg, nedrivning af bygningerne i Klemensker 4.000

Kort beskrivelse af forslaget: Det foreslås at samle alle Ungdomsskolens aktiviteter i Rønne, dog ikke motorlære – bil og knallert, der fortsat skal være i Klemensker. På den måde udnyttes samdriftsfordele i forhold til udbud af undervisning og drift af klub derudover opnås bygningsmæssige besparelser

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Servicemæssigt vil nogle elever opleve længere transporttid. Desuden kan der ikke længere etableres lokale ungdomsskoletilbud. Bredden i udbuddet af hold fortsættes uændret, men en samling af tilbuddet vil indebære at der oprettes 14 færre hold dermed bliver klassekvotienten større. Klubtilbuddets åbningstid vil være den samme.

Konsekvenser for delmål: Forslaget relaterer til målet om samling af flere aktiviteter på færre adresser.

Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget udelukker følgende forslag: - BSU-13-01b – samling af alle Ungdomsskolens aktiviteter i Rønne (ej nedrivning) og - BSU-13-01c – samling af klub i Rønne og undervisning i Klemensker. Der henvises i øvrigt til anlægsforslag TMU-14 – Nedrivning af Klemensker skole vedr. den afledte merudgift på anlæg, samt besparelse af tomgangsdrift.


02/08/2016 6

Nettobesparelsen er sammensat af følgende forhold:

Skoleområdet vil få en merudgift til udstedelse af buskort, som giver en merindtægt hos BAT. På baggrund af oplysninger fra BAT vurderes det dog, at forslaget ikke vil aflede merudgifter til øget buskørsel. Forslaget giver endvidere mulighed for at nedlægge den særlige ungdomsskolebuskørsel mod mindre justeringer af det regionale rutenet samt evt. enkeltløsninger. Den angivne bygningsbesparelse forudsætter at bygningerne på Sct. Klemensgade 26, Klemensker (den gamle Klemensker skole) nedrives, og at det fulde bygningsdriftsbudget indgår som besparelse, mod en afledt merudgift på 4,0 mio. kr. til nedrivning (anlæg). Det bemærkes, at nedrivning (bygning C) kolliderer med Ejendomme og Service’ forslag om indretning af bygning C til foreningshus for alle foreninger i Klemensker.

2017 2018+ 1.000 kr. i 2016-pl Oprettelse af færre hold -176 -421 Samling af klub -153 -368 Flere zonekort 235 564 Mindre buskørsel -63 -150 Bygningsbesparelse -250 -630 Mindre Ledelse/administration -229 -550 I alt -636 -1.769


02/08/2016 7




Emne: Samling af alle Ungdomsskolens tilbud i Rønne, bortset fra motorlære – (ej nedrivning af

Klemensker skole)

Forslag nr. BSU-13-01b 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -871 -2.119 -2.119 -2.119





Kort beskrivelse af forslaget: Det foreslås at samle alle Ungdomsskolens aktiviteter i Rønne, dog ikke motorlære – bil og knallert, der fortsat skal være i Klemensker. På den måde udnyttes samdriftsfordele i forhold til udbud af undervisning og drift af klub derudover opnås bygningsmæssige besparelser

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Servicemæssigt vil nogle elever opleve længere transporttid. Desuden kan der ikke længere etableres lokale ungdomsskoletilbud. Bredden i udbuddet af hold fortsættes uændret, men en samling af tilbuddet vil indebære at der oprettes 14 færre hold dermed bliver klassekvotienten større. Klubtilbuddets åbningstid vil være den samme.


Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget udelukker følgende forslag: - BSU-13-01a – samling af alle Ungdomsskolens aktiviteter i Rønne (nedrivning) - BSU-13-01c – samling af klub i Rønne og undervisning i Klemensker.


02/08/2016 8

Nettobesparelsen er sammensat af følgende forhold:

Skoleområdet vil få en merudgift til udstedelse af buskort, som giver en merindtægt hos BAT. På baggrund af oplysninger fra BAT vurderes det dog, at forslaget ikke vil aflede merudgifter til øget buskørsel. Forslaget giver endvidere mulighed for at nedlægge den særlige ungdomsskolebuskørsel mod mindre justeringer af det regionale rutenet samt evt. enkeltløsninger.

2017 2018+ 1.000 kr. i 2016-pl Oprettelse af færre hold -176 -421 Samling af klub -153 -368 Flere zonekort 235 564 Mindre buskørsel -63 -150 Bygningsbesparelse -250 -630 Mindre Ledelse/administration -229 -550 I alt -636 -1.555


02/08/2016 9




Emne: Samling af Ungdomsskoleklub i Rønne og undervisning i Klemensker

Forslag nr. BSU-13-01c 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -336 -841 -841 -841





Kort beskrivelse af forslaget: Det foreslås at samle Ungdomsskolens klubaktiviteter i Rønne og undervisningsaktiviteter i Klemensker, herved udnyttes samdriftsfordele i forhold til udbud af undervisning og drift af klub.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Servicemæssigt vil nogle elever opleve længere transporttid. Bredden i udbuddet af hold fortsættes uændret, men en samling af tilbuddet vil indebære at der oprettes 14 færre hold dermed bliver klassekvotienten større.


Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget udelukker følgende forslag: - BSU-01a – samling af alle Ungdomsskolens aktiviteter i Rønne (nedrivning) og - BSU-01b – samling af alle Ungdomsskolens aktiviteter i Rønne (ikke nedrivning) Nettobesparelsen er sammensat af følgende forhold:

Skoleområdet vil få en merudgift til udstedelse af buskort, som giver en merindtægt hos BAT. På baggrund af oplysninger fra BAT vurderes det dog, at forslaget ikke vil aflede merudgifter til øget buskørsel.

2017 2018+ 1.000 kr. i 2016-pl Oprettelse af færre hold -176 -421 Samling af klub -153 -368 Flere zonekort 303 728 Bygningsbesparelse -7 -52 I alt -33 -114


02/08/2016 10




Huslejebudget på Heldagsskolen fjernes


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget 51 51 51 51


Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Heldagsskolen får budget til leje af lokaler på Rønneskolen. Heldagsskolen har ikke udgifter til denne leje.



Andre bemærkninger til forslaget: Der er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017


02/08/2016 11




Emne: Nednormering af antallet af pladser på Heldagsskolen


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -643 -1.286 -1.286 -1.286

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Antallet af pladser på Heldagsskolen der tildeles budget til, nednormeres fra 58 pladser til 53 pladser fra 1. august 2017.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget betyder at almenskolernes muligheder for at placere undervisning på Heldagsskolen reduceres, hvilket kan have den konsekvens at kravet til inklusion i almenskolerne stiger for et antal udsatte børn.

Konsekvenser for delmål: Alle Børn skal lære så meget de kan (Tema II: ”En folkeskole for alle”). Forslaget forventes at reducere mulighederne for at inkludere elever med særlige behov, da der vil være flere elever i almenklasserne, der ikke er parate til at blive inkluderet uden særlige støtteforanstaltninger. Opgaven med at inkludere flest mulige / alle elever vanskeliggøres hermed og udfordrer målet om, at alle børn skal lære så meget de kan.

Andre bemærkninger til forslaget: Nedprioriteringsforslaget er beregnet på baggrund af følgende forudsætninger: Tildeling pr. elev skoledel: 203.303 kr. (2016-pl) Tildeling pr. elev fritidsdel: 53.836 kr. (2016-pl) Det bemærkes, i øvrigt at der pågår et arbejde vedr. organiseringen af fremtidens specialundervisning.


02/08/2016 12




Emne: Fald i antallet af udstedte skolebuskort


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -1.300 -1.300 -1.300 -1.300

Afledt merudgift

Nettobesparelse -1.300 -1.300 -1.300 -1.300



Kort beskrivelse af forslaget: Der er de seneste år konstateret faldende antal udstedte skolebuskort som følge af faldende børnetal. For skoleområdets vedkommende indebærer det med de aktuelt gældende zonepriser færre udgifter til skolebuskort. Det forventede fremadrettede mindreforbrug er baseret på det konstaterede mindreforbrug i 2015.



Andre bemærkninger til forslaget: Der skal tages forbehold for, at eventuelle virkninger af skolestrukturen der trådte i kraft pr. 1/8-2015, endnu ikke er afspejlet fuldt ud i udgiftsniveauet. Forslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau


02/08/2016 13




Emne: Tilpasning af antal pladser i Kildebakkens SFO i forhold til antal tilmeldte elever


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -364 -751 -540 -484

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Kildebakken er hidtil blevet tildelt budget til fritidsdelen på baggrund af det samlede antal elever på skolen. Det foreslås at tildelingen ændres til kun at omfatte det faktiske antal tilmeldte elever i SFO og SFO-klub.



Andre bemærkninger til forslaget: Nedprioriteringsforslaget er beregnet på baggrund af følgende forudsætninger: Tildeling pr. elev skoledel: 283.643 kr. (2016-pl) Tildeling pr. elev fritidsdel: 96.961 kr. (2016-pl) Elevtalsudgangspunktet før/efter for budgettildelingen er vist i tabellen nedenfor. :

Forventet i dag Forventet fremadrettet Skole Fritid Skole Fritid 2017/2018 53 53 53 44 2018/2019 47 47 47 41 2019/2020 42 42 42 37 2020/2021 42 42 42 37

Forslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau


02/08/2016 14




Emne: Hæve lærernes undervisningstid


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -933 -2.239 -2.239 -2.239

Afledt merudgift


- heraf besparelser på løn -933 -2.239 -2.239 -2.239


Kort beskrivelse af forslaget: Det foreslås at hæve lærernes og børnehaveklasseledernes gennemsnitlige ugentlige undervisningstid med en halv time, svarende til 20 timer på årsbasis.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Der vil ikke umiddelbart være servicemæssige konsekvenser ved forslagets gennemførelse, da elevernes samlede timetal fortsat opfylder folkeskolelovens rammer for det årlige undervisningstimetal

Konsekvenser for delmål: Medarbejdernes tid til forberedelse og tid til andet arbejde indgår som en betydende faktor i elevernes opnåelse af større fagligt udbytte samt øget inklusionsniveau. Forslaget må derfor forventes at svække målopfyldelsen vedr. fagligt udbytte og inklusion I kvalitetsrapporten fra 2014/15 er det dokumenteret at der er stadigt et godt stykke før målene om fagligt udbytte er opfyldt og det anbefales, at der arbejdes mere systematisk med opfølgning på faglige mål for at være på niveau med de nationale mål (1- Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test, 2- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og 3- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.) Bornholms Regionskommunes inklusionsniveau er på 94,6 %.

Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget skal ses i lyset af, at kommunalbestyrelsen med vedtagelsen af budget 2016 besluttede at sænke den gennemsnitlige årlige undervisningstid for lærere og børnehaveklasseledere med 40 timer. Herværende forslag vil således kollidere med intentionerne om at reducere den gennemsnitlige undervisningstid med henblik på at øge lærernes tid til andre opgaver, herunder tiden til at planlægge, forberede og evaluere undervisningen. Det er i beregningen af forslaget taget udgangspunkt i: - at der i skoleåret 2016/2017 i alt forventes at være 226 lærerårsværk, og 12 børnehaveklasselederårsværk. - at den gennemsnitlige undervisningstid i skoleåret 2016/2017 er 766 timer for lærere og 833 for børnehaveklasseledere (jf. vedtagelsen om sænkning af gns. uv-tid i budget 2016) - at den gennemsnitlige undervisningstid i skoleåret 2017/2018 hæves til 786 timer for lærere og 853 for børnehaveklasseledere.


02/08/2016 15




Emne: Nedjustering af budgetsikringspulje


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -2.000 -600 -800 -800

Afledt merudgift

Nettobesparelse -2.000 -600 -800 -800



Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget indebærer at budgetsikringspuljen reduceres. Budgetsikringspuljen blev besluttet etableret i forbindelse med KB’s behandling af ”Handleplan for skoleområdet i forhold til budgetopfølgningen pr. 31/7-2014”, hvor formålet var at imødegå uforudsete udgifter i forbindelse med langtidssygdom og fratrædelser på tværs af skolevæsenet . Forslaget indebærer at budgetsikringspuljen falder helt bort i 2017. I 2018 reduceres puljen til 1.4 mio. kr. og i 2019 samt 2020 bliver puljen reduceret til 1.2 mio. kr.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Der er ingen eksterne servicemæssige konsekvenser. Internt har forslaget konsekvenser såfremt der konstateres uforudsete udgifter til langtidssygdom og fratrædelser på tværs af skolevæsenet.


Andre bemærkninger til forslaget: Ingen


02/08/2016 16




Emne: Færre projekter


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -1.700 -1.700 -1.700 -1.700

Afledt merudgift

Nettobesparelse -1.700



Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget indebærer at der ikke længere iværksættes åben skole – og inklusionsprojekter, samt nedlæggelse af projekt Lego League. Her udover vil der blive reduceret i budget til vikardækning i forbindelse med efter- og videreuddannelse.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Der vil ikke blive oprettet nye projekter i året 2017/2018 vedr : Åben skole kr. 750.000 Inklusion kr. 250.000 First Lego League kr. 250.000 Samt reduktion i budget til vikardækning i forbindelse med efter- og videreuddannelse kr. 450.000

Konsekvenser for delmål: Alle børn skal lære så meget de kan (Tema II: ”En folkeskole for alle”) En forringelse af udviklingsmulighederne i inklusionsarbejdet. Undervisningen bliver mindre spændende og mindre varierende ved borfald af samarbejdsmulighederne i Åben skole projekterne.



02/08/2016 17

Besparelsesforslag Udvalg: Fritids- og Kulturudvalget

Bevilling: 21 Kultur og Fritid


Emne: Driftstilskud til Bornholms Idrætsråd

Forslag nr. FKU-21-01 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget består af en 100 % besparelse på driftstilskuddet til Bornholms Idrætsråd. Fritids- og Kulturudvalget indgik i 2015 en ny samarbejdsaftale med idrætsrådet, som tog afsæt i vedtagelsen af Bornholms Idrætsstrategi og etableringen af Idrættens Videns- og Kompetenceråd (IVK). Ifølge samarbejdsaftalen udgør Idrætsrådet et bindeled mellem øens idrætsforeninger, IVK og Fritids- og Kulturudvalget. Rådet har tre pladser i IVK. Ved oprettelsen af IVK overgik idrætsrådets høringsret til IVK.

En besparelse vil kræve en genforhandling af samarbejdsaftalen i forhold til det aftalte driftstilskud. Aftalen kan opsiges af begge parter med tre måneders varsel; aftalen kan dog i enighed mellem parterne revideres uden varsel.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget vil medføre en reduktion af Idrætsrådets driftsbudget.

Konsekvenser for delmål: -

Andre bemærkninger til forslaget: Ingen bemærkninger.


02/08/2016 1




Emne: Rønne Byorkester – Tilskud til husleje


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget består af en 50 % besparelse på budgettet til dækning af Rønne Byorkesters huslejeudgifter for anvendelse af lokaler i Musikhuzet Bornholm stigende til en 100 % besparelse i 2018. Den trinvise besparelse tager hensyn til foreningens aktivitetssæson, som følger skoleåret. Budgettet er placeret inden for Musik- og Teaterrådets rådighedsramme til musik. Kommunens finansiering af Rønne Byorkesters husleje er en særordning som stammer fra en politisk beslutning i 1997. Rønne Byorkester og Bornholmske Musikamatører fik i denne forbindelse anvist lokaler i Musikhuzet Bornholm, der på daværende tidspunkt tilhørte Bornholms Amts kommune. Da brugsretten til lokalerne i dag er overgået til Fonden Musihuzet Bornholm, har kommunen ikke længere anvisningsforpligtelse til disse lokaler. Rønne Byorkester er godkendt som en folkeoplysende forening. Ifølge kommunens tilskudsregler for folkeoplysende foreninger er orkestret ikke berettiget til lokaletilskud, da foreningens medlemmer er over 25 år.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget vil medføre, at Rønne Byorkester ikke længere vil få dækket deres huslejeudgifter i forbindelse med brug af lokaler i Musikhuzet Bornholm. Det betyder, at foreningen er nødsaget til enten at rejse finansieringen fra anden side eller ansøge om at blive anvist til kommunale lokaler i lighed med øvrige folkeoplysende foreninger. Såfremt det ikke er muligt at anvise til et egnet kommunalt lokale, vil foreningen ikke kunne modtage tilskud til lokaleleje ifølge gældende regelsæt. Jf. ovenfor. Såfremt denne særordning bortfalder, og foreningen ikke selv ønsker at leje lokaler i Musikhuzet Bornholm, vil det medføre en reduktion af Musikhuzets lejeindtægt.


Andre bemærkninger til forslaget: En besparelse på 27.000 kr. vil medføre en reduktion i budgettet for Musik- og Teaterrådet (jf. punk FKU-21-06)


02/08/2016 2




Emne: Bornholmske Musikamatører – Tilskud til husleje


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget består af en 50 % besparelse på budgettet til dækning af Bornholmske Musikamatørers huslejeudgifter i forbindelse med foreningens anvendelse af lokaler i Musikhuzet Bornholm stigende til en 100 % besparelse i 2018 og frem. Den trinvise besparelse tager hensyn til foreningens aktivitetssæson, som følger skoleåret. Budgettet er placeret på budgettet for lokaletilskud, bygninger og grunde, som er på 42.000 kr. i 2017 og frem. Kommunens finansiering af Bornholmske Musikamatørers husleje er en særordning som stammer fra en politisk beslutning i 1997. Bornholmske Musikamatører og Rønne Byorkester fik i denne forbindelse anvist lokaler i Musikhuzet Bornholm, der på daværende tidspunkt tilhørte Bornholms Amts kommune. Da brugsretten til lokalerne i dag er overgået til Fonden Musihuzet Bornholm, har kommunen ikke længere anvisningsforpligtelse til disse lokaler. Bornholmske Musikamatører er godkendt som en folkeoplysende forening. Ifølge kommunens tilskudsregler for folkeoplysende foreninger er orkestret ikke berettiget til lokaletilskud, da foreningens medlemmer er over 25 år. Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget vil medføre, at Bornholmske Musikamatører ikke længere vil få dækket deres huslejeudgifter i forbindelse med brug af lokaler i Musikhuzet Bornholm. Det betyder, at foreningen er nødsaget til enten at rejse finansieringen fra anden side eller ansøge om at blive anvist til kommunale lokaler i lighed med øvrige folkeoplysende foreninger. Såfremt det ikke er muligt at anvise til et egnet kommunalt lokale, vil foreningen ikke kunne modtage tilskud til lokaleleje ifølge gældende regelsæt. Jf. ovenfor. Såfremt denne særordning bortfalder, og foreningen ikke selv ønsker at leje lokaler i Musikhuzet Bornholm, vil det medføre en reduktion af Musikhuzets lejeindtægt.




02/08/2016 3




Emne: Nedlæggelse af tilskud til mindre projekter


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget består af en nedlæggelse af tilskud til mindre projekter. Puljen er en nødpulje, der bruges til ekstraordinære opgaver, som der ellers ikke er budget til. Puljen anvendes således til ad hoc tiltag og løbende udgifter som følge af politiske beslutninger.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Da puljen er en intern pulje, har forslaget ikke servicemæssige konsekvenser. Udgifterne forventes, at kunne afholdes inden for Fritid og Kulturs administrationsbudget.


Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau.


02/08/2016 4




Emne: Fritids- og Kulturudvalgets frie midler


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget består af en besparelse på 50.000 kr. på Fritids- og Kulturudvalgets ramme af frie tilskud, som er på 73.000 kr. i 2017 stigende til 98.000 kr. i 2019 og frem. Puljen kan søges af alle borgere og fordeles således typisk efter ansøgning. De seneste år har puljen støttet køb af miniarenaer, Rønne Byorkesters julekoncert, ærespræmier og Bornholms Censurerede forårsudstilling. Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Fritids- og Kulturudvalgets mulighed for at understøtte og iværksætte initiativer på fritids- og kulturområdet reduceres. Det kan betyde, at færre aktiviteter bliver realiseret.




02/08/2016 5




Emne: Kulturelle puljer


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -100 -100 -100 -100

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget består af en besparelse på 100.000 kr. på det samlede budget for Musik- og Teaterrådet og Kunst- og Kulturhistorisk Råd. Forslaget lægger op til en procentvis fordeling af besparelsen:

Nuværende budget Reduktion Nyt budget

Musik- og Teaterrådet 354.000 kr. -60.000 kr. 294.000 kr. Kunst- og Kulturhistorisk Råd 234.000 kr. -40.000 kr. 194.000 kr.

I alt 588.000 kr. 100.000 kr. 488.000 kr. Puljerne har til formål at understøtte kulturelle aktiviteter inden for musik, teater, litteratur, film, kunst, kulturhistorie og naturhistorie. De kulturelle puljer bliver administreret af frivillige fagpersoner og udgør hver især en sammenlægning af to tidligere puljer, som resultat af en besparelse i budgetforliget for 2015. De seneste år har puljerne støttet kulturelle begivenheder så som Bornholms Gadeteaterfestival, Dukketeaterfestival, Jacob Hansens Litteraturfestival, diverse klassiske og rytmiske festivaler udstillinger, bogudgivelser, lokalarkiver.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: En reduktion af puljens ramme vil mindske støtte- og udviklingsmuligheder med risiko for reduktion i øens kulturelle aktiviteter og arrangementer til følge.


Andre bemærkninger til forslaget: Såfremt forslag om besparelse på budget til dækning af Rønne Byorkester huslejeudgifter vedtages, vil budgetrammen for Musik- og Teaterrådet være 27.000 kr. mindre end det korrigeret budget oplyst ovenfor. Jf. Punkt FKU-21-02


02/08/2016 6




Emne: Driftstilskud til Gudhjem Museum (alternativ til museer og samlinger)

Forslag nr. FKU-21-07a 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -137 -137 -137 -137

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget består af en fuld besparelse på driftstilskuddet til Gudhjem Museum. Gudhjem Museum drives af Gudhjem By- og Mindeforening og fik i 2015 en ny bestyrelse.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Besparelsen af driftstilskud til museet vil reducere deres rådighedsramme, hvilket kan forventes at medføre en forringelse af museets tilbud. Årsregnskabet for 2015 viser et underskud på -8.000 kr. ud af en omsætning på 223.000 kr. Driftstilskuddet til Gudhjem Museum udgør knap halvdelen af foreningens driftsomkostninger.


Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget fremsættes som et alternativ til forslag FKU-21-07b om besparelse på mindre museer og samlinger. Forslaget udelukker dermed FKU-21-07b.


02/08/2016 7




Emne: Driftstilskud til mindre museer og samlinger (alternativ til Gudhjem Museum)

Forslag nr. FKU-21-07b 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -158 -158 -158 -158

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget indebærer en 100 % besparelse på driftstilskud til mindre museer og samlinger.

Oversigt over driftstilskud til museer og samlinger i 2016.

Øvrige museer /samlinger Tilskud

Bornholms Forsvarsmuseum 63.246 Nexø Museum* 12.373 Stenbrudmuseet Moseløkken 32.758 Bornholms Tekniske Samling 16.167 M.A.N. Mindestuer 21.148 De Bornholmske Jernbaner** 12.178 I alt 157.870

*Nexø Museum har til huse i en kommunal bygning og får således dækket deres basisudgifter. Det samlede budget er på 64.400 kr., hvoraf 12.373 er et direkte tilskud **DBJ er en folkeoplysende forening og modtager lokaletilskud på ca. 7.000 kr. (2015)

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Besparelsen af driftstilskud til museerne vil reducere deres rådighedsramme, hvilket kan forventes at medføre en forringelse af de berørte museers tilbud. I tilfælde af opløsning vil nogle museer lade genstandene overgå til Bornholms Museum, Bornholms Ø-arkiv eller anden dansk statsanerkendt museum, mens et andet museum vil forsøge at drive museet videre i regi af Bornholms Museum. jf. vedtægter for De Bornholmske Jernbaner, Nexø Museum, M.A.N. Mindestuer og Bornholms Forsvarsmuseum


02/08/2016 8


Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget er et alternativ til forslag FKU-21-07a om besparelse på driftstilskud til Gudhjem Museum. Forslaget udelukker dermed FKU-21-07a.


02/08/2016 9




Emne: Billedskolen – nedlæggelse af et hold


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Besparelsen på et hold på Billedskolen svarer til nedvarsling af en lærer. Billedskolen har i dag tre hold med tre aldersniveauer, og tre billedlærere med forskellige kompetencer.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Med kun to hold skal Billedskolens lærere undervise større hold. Med kun to billedkunstlærere er det ikke den samme kompetence på Billedskolen som det er i dag, hvor der er tre lærere. Billedskolen kan ikke have den samme eksterne service, hvilket kan resulterer i et fald i antallet af elever.


Andre bemærkninger til forslaget: -


02/08/2016 10




Emne: Reduktion i tilskud til Poulskerhallen


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -781 -781 -781 -781





Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget består i at udfase Poulskerhallen af den kommunale driftsmodel, da hallen ejes af Grennessminde og lade brugerne af hallen (Poulsker IF) overgå til lokaletilskud på lige fod med andre foreninger. Ovenstående er beregnet ud fra de tilgængelige, skønnede oplysninger pr. 9. maj 2016. Udfasningen ville medføre en årlig besparelse på 624.000 kr., heraf løn til halinspektør på 294.000 kr. Overgangen til lokaletilskudsordningen ville medføre en udgift for kommunen på 157.000 kr.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget vil medføre en reduktion af Poulskerhallens driftsbudget, svarende til ca. 624.000 kr.

Konsekvenser for delmål.: -



02/08/2016 11


Bevilling: 22 Biblioteker


Emne: Afskaffelse af betjent åbningstid på Gudhjem Bibliotek (alternativ til total lukning)

Forslag nr. FKU-22-01a 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -104 -104 -104 -104

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Omsætningen på Gudhjem Bibliotek er faldet med 25%. Biblioteket har en betjent åbningstid på 8 timer om ugen. Sløjfes denne service, vil der kunne spares 104.000 kr. årligt. Biblioteket vil herefter være 100 procent selvbetjent alle ugens dage. Der vil dog stadig komme reserverede materialer til afhentning 4 gange om ugen som nu, og biblioteket bliver i denne forbindelse også efterset.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Al personlig betjening på Gudhjem Bibliotek ophører og erstattes af selvbetjening. Det vil ikke være muligt for nye brugere at komme ind på biblioteket.

Konsekvenser for delmål: Forslaget tager højde for Fritids- og Kulturudvalgets tidligere tilkendegivelse af, at man ikke ønsker at lukke nogen biblioteker på Bornholm.

Andre bemærkninger til forslaget: - Forslaget udelukker FKU-22-01b – Gudhjem bibliotek, total lukning


02/08/2016 12




Emne: Gudhjem Bibliotek – total lukning (alternativ afskaffelse af betjent åbningstid)

Forslag nr. FKU-22-01b 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -231 -231 -231 -231

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Gudhjem Bibliotek nedlægges, og brugerne henvises til at benytte et af øens øvrige biblioteker. Omsætningen på biblioteket er faldet med 25% og ligger nu under 10.000 udlån årligt.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Borgerne i Gudhjem vil få 15 km til nærmeste bibliotek.

Konsekvenser for delmål: Forslaget er ikke i overensstemmelse med Fritids- og Kulturudvalgets tidligere tilkendegivelse af at man ikke ønsker at lukke nogen biblioteker på Bornholm.

Andre bemærkninger til forslaget: Af de nuværende bygningsudgifter på 152.820 kr. er 50.506 kr. tomgangsudgifter, som ikke kan spares. Forslaget udelukker FKU-22-01a – Gudhjem Bibliotek, ingen bemanding


02/08/2016 13




Emne: It-aftale, biblioteksprogrammel


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -195 0 -195 -195

Afledt merudgift

Nettobesparelse -195 0 -195 -195

- heraf besparelser på løn 0 0 0 0


Kort beskrivelse af forslaget: En ny aftale med firmaet Axiell betyder, at Bornholms Biblioteker årligt sparer 195.000 kr. Aftalen er gældende fra 1. januar 2016, men på grund af udgifter til gammel aftale (opsigelsesvarsel) og opstartsudgifter til Axiell i 2016, så har den nye aftale først fuld gennemslagskraft fra 2017.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Aftalen sikrer, at den nuværende IT-drift opretholdes. Hvis det politisk besluttes, at biblioteket skal tilsluttes et nyt landsdækkende IT-system i 2018, vil der komme udgifter til konvertering til det nye system som betyder, at der ikke kan påregnes besparelser i 2018.




02/08/2016 14




Emne: Materialelicenser


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Bibliotekernes netmusik-ordning ophørte ved årsskiftet, hvilket betyder, at den hidtidige licensafgift på årligt 60.000 kr. for fri benyttelse af netmusikken (flatrate-aftale) bortfalder.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det bliver ikke muligt at kompensere for den ophørte service ved at forhøje indkøbene af musik til udlån. Netmusikken havde over 60.000 ”lån” årligt. Det samlede udlån vil falde tilsvarende.




02/08/2016 15




Emne: Indkøb af tidsskrifter


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Reduktion i antallet af abonnementer på samme tidsskrift til forskellige biblioteker. En række af de mest populære tidsskrifter (f.eks. Alt For Damerne og Gør Det Selv) er i abonnement til mange biblioteker.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: På alle øens biblioteker vil brugerne få færre nye tidsskrifter at læse i.


Andre bemærkninger til forslaget: -


02/08/2016 16

Besparelsesforslag Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget

Bevilling: 31 Ældre

Center: Center for Ældre

Emne: Øget brug af plejeplaner

Forslag nr. SSU-31-01 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -1.383 -1.618 -1.618 -1.618



- heraf besparelser på løn -1.383 -1.618 -1.618 -1.618

Afledt merudgift, anlæg 0 0 0 0

Kort beskrivelse af forslaget: Reduktion af dokumentationstiden på 2 min pr beboer pr dag. I forbindelse med implementering af plejeplaner vil den samlede dokumentationstid blive mindre da vi i det daglige kun skal dokumentere afvigelser. Beløbet er under forudsætning af at der er 100% belægning og er beregnet ud fra timepristaksten i 2016.





02/08/2016 1




Emne: Effekt af implementering af den rehabiliterende tilgang på plejecentre


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -1.021 -1.380 -1.380 -1.380





Kort beskrivelse af forslaget: Målet for den rehabiliterende organisation på plejeboligområdet er at 40 % af beboerne kan forøge deres funktionsevne så det svarer til at reduktion af samlede funktionsvurderede tid med 30 min pr uge. Forudsætning for beløbet er at 20% af beboerne har en rehabiliteringsplan ved indgangen af 2017 stigende med 20% pr kvartal til 100% ved udgangen af 2017 og fremover.





02/08/2016 2




Emne: Afskaffelse af pædagogiske måltider på plejecentre


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -365 -365 -365 -365





Kort beskrivelse af forslaget: I de plejeboliger hvor der spises mad fra Devika eller Truberg købes der i dag 1 portion pr 2-3 medarbejdere som deles og spises sammen med beboerne. Vi foreslår at dette afskaffes.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: På baggrund af erfaringerne fra Snorrebakken og Nylars, hvor vi ikke tilbyder pædagogiske måltider, viser det sig at det ikke har den store betydning hvilken mad der er på tallerkenen. Det er medarbejdernes deltagelse i måltiden der giver den pædagogiske effekt.




02/08/2016 3




Emne: Reducering i ressourcer til pædagogiske tiltag på plejecentre


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -1.300 -1.300 -1.300 -1.300





Kort beskrivelse af forslaget: Vi reducerer pædagogstillingerne på plejeboligområdet fra 5 til 2. Det betyder at der i fremtiden kun vil være en pædagog tilknyttet hver afdeling.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Der vil ske en kraftig reduktion i de pædagogiske tiltag omkring beboernes indbyrdes relations dannelse og problemskabende adfærd. Aktivitetsniveauet vil falde og beboerne vil ikke komme udenfor plejecentrene i samme omfang som nu. Det vil blive meget sværere at møde beboerne på deres ønsker om indhold i hverdagen, hvilket vil skabe større passivitet. Specielt beboerne på Snorrebakken etape 1 vil mærke en stor forandring fordi pædagogerne har været med fra starten og er blevet en del af det tværfaglige miljø. Det har skabt mulighed for flere aktiviteter, understøttelse af beboernes relationer på tværs og udvikling af nye metoder til at håndterer problemskabende adfærd på en udviklende og værdig måde.




02/08/2016 4




Emne: Reduktion i forberedelsestiden i hjemmeplejen med 5 min.


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -669 -836 -836 -836

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Medarbejderne i hjemmeplejen anvender i gennemsnit ca. 10 min på forberedelse når de møder ind (alle vagtlag). Forberedelsestiden bruges på at medarbejderne kan orientere sig om status på de borgere, de skal ud til i løbet af dagen, og lederen bruger også tiden til almen orientering om forhold, der kan have indflydelse på dagens opgaver. Forberedelsestiden bruges endvidere på at låse nøgler ud samt samle evt. materiale sammen, der skal med ud til borger. Det kan være sygeplejeartikler, handsker mv. Forslaget indebærer reduktion af forberedelsestiden med 5 min. således at tiden alene bruges til praktisk forberedelse som f.eks. afhentning af nøgler og materialer.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Konsekvenserne ved at reducere forberedelsestiden er, at medarbejderen skal forberede sig hos borgeren om den seneste situation. Denne tid vil blive taget fra de indsatser der skal udføres hos borgeren. Samtidig vil det fremme samarbejdet og inddragelsen af borgeren omkring egen situation om indsatsen. Vi kan være bekymrede for om udførelsen af indsatserne nås indenfor de tidsmæssige rammer og den rehabiliterende tilgang. En forudsætning for at forslaget kan gennemføres er, at koordinator har læst og behandlet alle indkomne meddelelser og få sat evt. ekstra hjælp i værk så det fremgår på medarbejderens køreliste. Medarbejderne vil opleve nedsat mulighed for at agere professionelt og tage ansvar for egen dag/køreliste.




02/08/2016 5




Emne: Pleje i eget hjem: Rengøring reduceres med 15 min. ved indførelse af robotstøvsugere

Forslag nr. SSU-31-06a 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -1.041 -1.041 -1.041 -1.041





Kort beskrivelse af forslaget: I dag tilbyder kommunen jf. Kvalitetsstandard rengøring hver 14. dag. Den vedligeholdende rengøring ydes som udgangspunkt 1 gang hver 14. dag og kan omfatte 6 rum, dog max 65 m2. Der kan ud over rengøring hver 14. dag, hvor sundhedsfaglige forhold gør sig gældende, ydes hjælp til renholdelse for at opretholde hygiejnen i hjemmet. Forslaget indebærer, at der ved visitationen vil blive foretaget en konkret, individuel vurdering af borgers evne til at klare støvsugning ved brug af teknologiske hjælpemidler, dvs. selvkørende robotstøvsuger. Det forventes at 1/3 del af de nuværende borgere kan få ændret deres rengøring if forslaget. Forslaget vil modsvares af afledte merudgifter da ydelsen ikke bortfalder men kun reduceres i antal minutter og der vil derfor forsat være de samme udgifter til de indirekte omkostninger (biler, teamledelse mv.). Udgør 38,10 kr. pr time (hjemmeplejen 55.000 kr. og private 26.000 kr.)

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: De borgere der selv kan håndtere selvkørende støvsugere, vil få mulighed for selv at tilrettelægge hyppighed og variation af støvsugning. Medarbejderen er kortere tid i hjemmet ved den reducerede hjælp, hvilket medfører at der er kortere tid til at observere helbredsmæssige forandringer hos borgeren. Samtidig vil der være et øget krav til at medarbejderen skal foretage en præcis prioritering i opgaveløsningen og have et stort overblik. Ligeledes vil det stille større krav til planlægning af ruter, da hjælp til rengøringen i dag giver mulighed for fleksibilitet ift. planlægning og udnyttelse af tidsrum på dagen, hvor der ikke ydes personlig pleje og tilberedning af mad Forslaget kræver ændring af Kvalitetsstandard vedr. aktiviteter der kan indgå i ydelse. Forslaget kræver revisitering af alle borgere.


Andre bemærkninger til forslaget: Hvis dette forslag vælges kan forslag SSU-31-6b ikke gennemføres, da ovenstående forslag indebærer at godt 700 borgere, som har bevilget hjælp til rengøring, skal revisiteres i 2017 og det kan ikke indeholdes i en reduceret myndighedsafdeling.


02/08/2016 6




Emne: Reduktion i visitatortimer svarende til ca. 50 timer/uge

Forslag nr. SSU-31-06b 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift --650 -650 -650 -650

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Ved planlægningen af Den rehabiliterende Organisation blev visitationen i Center for Ældre bevilget ekstra ressourcer (3 medarbejdere) dels til at afskaffe ventelisten og dels til at sikre visitationen kræfter til at kunne omstille sig til den nye myndighedsrolle, som de rehabiliterende §§ i Serviceloven fordrer. Ved udgangen af 2015 var ventelisterne afskaffet og visitationen er midt i en lang og omfattende redefinering af myndighedens rolle som udførernes/leverandørernes rehabiliteringspartner. Dette er en rolle, som blandt andet kræver visitators aktive tilstedeværelse på ugentlige, tværfaglige rehabiliteringsmøder i alle teams i Ældre Det forventes at omstillingen vil være væsentligt tilendebragt i løbet af 2016, hvorfor forslaget indebærer, at medarbejderressourcerne kan reduceres med 50 % af de tilførte. De resterende medgår til den ekstra opgave, som deltagelsen i de tværfaglige møder er.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for de indsatser, som skal leveres iht Serviceloven, men der er risiko for, at der igen kan forekomme ventelister på sagsbehandlingen. Dette vil give borgerne en oplevelse af et forringet serviceniveau og også være kontraproduktivt i forhold til grundtanken i Den rehabiliterende Organisation, nemlig at hurtig indsats optimerer rehabiliteringshastigheden.

Konsekvenser for delmål: Delmålet om, at 50 % af nyvisiterede borgere skal kunne visiteres til en intensiv, tværfaglig rehabiliteringsindsats kan påvirkes af dette, jf. servicemæssige konsekvenser.

Andre bemærkninger til forslaget: Dette forslag kan ikke realiseres, hvis forslag SSU-31-06a vælges. Forslag SSU-31-06 indebærer, at godt 700 borgere, som har bevilget hjælp til rengøring, skal revisiteres i 2017 og det kan ikke indeholdes i en reduceret myndighedsafdeling.


02/08/2016 7




Emne: Hjemmeplejen, leasing af biler på gule plader


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -180 -180 -180 -180

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: At hjemmeplejen fremadrettet leaser et antal biler på gule plader, således at der kun er 2 passagersæder i bilerne.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Der kan være geografisk store teams, hvor man i dag kører 4-5 medarbejdere sammen i én bil om morgenen fra grupperummet og ud til et andet lokalområde, hvorfra man cykler videre ud til borgeren. Senere på dagen samles man op igen og transporteres samlet til grupperum. Denne mulighed vil ikke være mulig når der kun er plads til 1 passager. Derfor skal der til dette formål fortsat være et vist antal biler på hvide plader.


Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget er beregnet ud fra oplysninger fra BRK’s bilflådestyringskontor


02/08/2016 8




Emne: Reduceret eksternt vikarforbrug if med tilslutning til SKI aftale


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -1.603 -1.603 -1.603 -1.603

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: I forlængelse af BRKs tilslutning til SKI-aftale vedr. vikarydelser på ældreområdet forventes der at kunne opnås en besparelse if det nuværende eksterne vikarbureaus priser. Besparelsen er beregnet ud fra det faktiske forbrug i årene 2012 til 2015. Forbruget i 2015 og i de første måneder af 2016 har været væsentligt højere end de foregående år hvilket bl.a. skyldes høj sygdomsfrekvens og rekrutteringsproblemer.



Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget er beregnet på baggrund af vikarbureauets priser på Fyn og Sælland, da prisniveauet på Bornholm pt ikke kendes. Der er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017


02/08/2016 9




Emne: Kompetenceudvikling i center for ældre


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -600

Afledt merudgift

Nettobesparelse -600

- heraf besparelser på løn -600


Kort beskrivelse af forslaget: I forbindelse med implementering af Den rehabiliterende Organisation er der tilført midler til Center for Ældre, til ekstraordinær kompetenceudvikling i 2017. Da denne opgave er så omfattende, vil der ikke være behov for eller tid til øvrig kompetenceudvikling i 2017, hvorfor budgettet kan lægges ind i besparelseskataloget. Fra 2018 og overslagsår vil der igen være behov for det oprindelige budget til kompetenceudvikling; Center for Ældre har, i forbindelse med en budgettilpasning indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område afgivet kr. 500.000 af budget til kompetenceudvikling, så der er ikke grundlag for en yderligere, permanent reduktion.



Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget nedjusterer budgettet på området til det aktuelle aktivitetsniveau i 2017


02/08/2016 10




Emne: Reduktion i ernæringsindsats som følge af Den rehabiliterende Organisation


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift --420 -420 -420 -420

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Kort beskrivelse af forslaget: Ved finansiering fra Ældrepuljen har Ældre- og Sundhedsområdet siden medio 2014 haft faglige ressourcer i form af en ernæringskonsulent til at screene borgere, som står i risiko for at få eller har haft et ernæringsbetinget funktionstab. Der er udviklet screeningsværktøj og kompetenceudviklet medarbejdere til tidlig opsporing af tegn på ernæringsbetinget funktionstab samt gennemførelse af primær ernæringsscreening. Med indførelsen af Den rehabiliterende Organisation er der skabt et organisatorisk grundlag for, at det specifikke fokus på borgerens samlede helbredstilstand observeres og udredes, herunder også et kontinuerligt blik på borgers ernæringstilstand. Det forventes derfor, at det vil være muligt at opretholde samme viden om og opmærksomhed på borgers ernæringstilstand uden den specifikke faglige kompetence i området.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for serviceniveauet, men der er risiko for, især over tid, at det skarpe og fagligt velfunderede fokus på borgernes ernæringstilstand vil blive mindre. Der vil være borgere, som ikke rettidigt tilbydes ernæringsscreening og efterfølgende fagligt begrundede indsatser. Vi ved at ernæring er en vigtig faktor for den almen medicinske patient og har betydning for f.eks. funktionsnedsættelse, sygdom, medicinering og fald. Der er endnu ikke mål på effekten af indsatsen. Det er også kendt at effekt af forebyggende indsats først ses på længere sigt. Vi forudser at funktionen vil være en vigtig sparringspartner i de tværfaglige rehabiliterende møder og dermed i hele en rehabiliterende organisation.




02/08/2016 11




Emne: Reduktion som følge af ændret praksis vedr. senior- og omsorgsdage


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift --300 -300 -300 -300

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Ledelsen i Center for Ældre har, efter dialog med medarbejderne i MED-regi, besluttet at senior- og omsorgsdage fremover afregnes i forhold til ansættelsesbrøk i stedet for som hele dage, uanset medarbejderens ugentlige arbejdsnorm. Denne beslutning sikrer, at alle medarbejdere behandles ens, uanset ansættelsesbrøk og dermed bør retfærdighedsfølelsen blandt medarbejderne styrkes. Som konsekvens af denne beslutning kan der anvises en besparelse på centrets lønbudget.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ingen. Medarbejdere på deltid vil opleve, at deres omsorgs- eller seniordage bliver ’mindre værd’




02/08/2016 12


Bevilling: 32 Psykiatri og Handicap

Center: Center for Psykiatri og Handicap

Emne: Pædagogisk ledsagelse på botilbud


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -671 -671 -671 -671

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Botilbuddene har et samlet budget 671.000 kr. til pædagogisk ledsagelse til borgere, som ikke kan få ledsagelse efter § 97 i serviceloven. Forslaget indebærer at tilbuddet falder bort. Den pædagogiske ledsagelse er fordelt på kommunens botilbud på handicapområdet således:

− Nexøhuset 253.000 kr. − Røbo 69.000 kr. − Klintebo 145.000 kr. − Stenbanen 86.800 kr. - Gartnerparken 117.200 kr.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Puljen anvendes til i alt 108 borgere. Puljen er ikke ligeligt fordelt på borgerne, idet den er fordelt ud fra en beboersammensætning fra tidligere budgetår. Ledsagerpuljen skal ses, som nogle af disse menneskers mulighed for at deltage i det eksisterende samfund. Fjernes puljen, får borgere der ikke kan komme i betragtning til ledsagelse efter § 97, ikke mulighed for individuel socialpædagogisk ledsagelse, selvvalgt ledsagelse til fx deltagelse i besøg hos familie, kulturhusarrangementer, fritidsaktiviteter, koncerter, og ture i naturen m.m. Puljen understøtter i høj grad den politiske vision om ”Et godt og aktivt liv for alle”. Fjernes budgettet til socialpædagogisk ledsagelse, vil det selvsagt betyde, at der ikke længere er mulighed for selvvalgt ledsagelse for borgere i botilbud. Særligt for beboere på Nexøhuset, nogle huse på Klintebo og fem beboere på Røbo er det vigtigt at understrege at disse mennesker bor og lever deres fulde liv i det tilbud husene formår at give. De er ikke tilknyttet dagcentertilbud og de kulturelle og sociale tilbud et dagcenter tilbyder. Der er en høj grad af mulighed for selvbestemmelse i ledsagerpuljen, da det giver den enkelte beboer mulighed for at vælge en aktivitet til. Beboerne har behov for sin ledsagers støtte til at være deltagende i aktiviteten og få en god oplevelse ud af det.


02/08/2016 13


Andre bemærkninger til forslaget: Botilbuddene varetager den enkelte beboers behov og der arbejdes med at tilbyde kvalitet og selvbestemmelse i de enkelte behov og dagligdags gøremål. Ledsagerpuljen er der hvor den enkelte beboer har mulighed for at få nogle oplevelser i livet som rækker ud over hverdagen og er med til at højne livskvaliteten. Ledsagerpuljen bliver flittigt benyttet at beboerne som en mulighed for at komme til at deltage i det samfund de også er en del af, samtidig med at timerne bliver brugt til at komme på familiebesøg.


02/08/2016 14




Emne: Fjernelse af mad og service i botilbud


2016 2017 2018 2019


Mindre udgift -327 -327 -327 -327

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Tilskuddet til madservice bortfalder på Handicapområdet. Der ydes ikke længere tilskud til prisloftet på mad der pt. udgør 3314 kr. pr måned. Fordelt på de botilbud hvor der laves mad, kan besparelsen udmøntes således: Nexøhusets: Ernæringsassistent nednormeres med 8.5 timer ugentligt. Besparelse: 67.400 kr. Klintebo: Ernæringsassistent nednormeres med 22 timer om ugen. Besparelse: 170.000 kr. Røbo: Køkkenfunktionen nednormeres med 10 timer /ugentligt. Besparelse: 89.600 kr.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det er Center for Psykiatri og Handicaps vurdering, at besparelsen på madserviceordningen ikke vil kunne hentes på indkøb af billigere varer. En nednormering af køkkenfunktionerne på botilbuddene er derfor konsekvensen, og vil betyde, at der er mindre tid til at producere maden fra bunden, og at der placeres flere opgaver på det pædagogiske personale, hvilket igen betyder mindre tid til de pædagogiske opgaver og den enkelte borger. For de ansatte ernæringsassistenter handler det ikke udelukkende om at producere et måltid mad. De har erhvervet viden om brugergruppen og vigtigheden af smag, ernæring og konsistens. Hensynet til den enkelte bruger forsøges også indarbejdet, når der planlægges kost. Der vil ikke fremover kunne tages individuelle hensyn som nu, og det kan påvirke den enkelte beboers ernæringstilstand. Det har hidtil været vigtigt, at der var tid til at beboerne var med i køkkenet. Det vil de heller ikke kunne være i samme omfang fremover. Endelig er besparelsen i direkte modstrid med projekt ØKO LØFT, som er projektet, hvor der omlægges til mere økologi mv. i kommunens køkkener. I løbet af 2015 og 2016 har køkkenerne oplevet en højere pris på råvarer pga. økologiprojektet.




02/08/2016 15




Emne: Nexøhuset – reduktion i dagtimer


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -150 -150 -150 -150

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Besparelsen vil på Nexøhuset betyde lavere aktivitets- og serviceniveau om dagen. 150.000 spares ved at afkorte en af dagvagterne mandag til fredag. (5 medarbejdere fra 10-13, i modsætning til de nuværende 6 medarbejdere).

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Besparelsen vil få store konsekvenser for den enkelte beboers mulighed for at blive tilbudt kontakt og aktivitet i dagligdagen. Det er i dagtimerne det kan være muligt at tilrettelægge socialpædagogisk målarbejde jvf. handleplaner, deltagelse i aktiviteter i og uden for huset samt fysio- og ergoterapeutisk træning og stimulering. En medarbejder mindre, vil mindske disse muligheder betragteligt. For beboerne kan konsekvensen af dette være mindsket mulighed for udvikling og vedligehold af fysiske såvel som psykiske funktioner. Beboerne i Nexøhuset har stort set kun det liv medarbejderne kan tilbyde, hvorfor forslaget vil have betydning for den enkelte borgers livskvalitet. Gennemføres denne besparelse vil Nexøhuset som et ’helhedstilbud’ være svært at realisere.


Andre bemærkninger til forslaget: Dette forslag skal sammenholdes med de øvrige besparelsesforslag fra Nexøhuset (ledsagelse og mad). Hvis alle forslag gennemføres, vil Nexøhuset som et ’helhedstilbud’ ikke længere være muligt, da der ikke vil være ressourcer til de aktiviteter der nu tilbydes om dagen. Konsekvensen af dette vil være, at aktiviteter og mål-arbejde vil være svært gennemførlige, og beboerne vil ikke i tilstrækkeligt omfang få tilbudt kontakt og aktiviteter. Socialtilsynet vurderer, at borgerne på Nexøhuset i 2016 kun i lav grad får opfyldt deres behov for tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer, hvilket understøtter at konsekvenserne af yderligere besparelser vil have store negative konsekvenser. Forslaget kan ses i sammenhæng med udvidelsesforslag SSU-32-51 på 394.000 kr. hvor det foreslås at der gives midler til en opnormering med en 35-timers pædagogstilling i hverdagene.


02/08/2016 16


02/08/2016 17




Emne: Røbo – reduktion i aften og weekendtimer


2016 2017 2018 2019


Mindre udgift -144 -144 -144 -144

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Reduktion af aftentimer og weekendtimer. Røbo Reduktion af aftenvagt: En aftenvagt i hus tre går hjem kl. 20:00 i stedet for nu 21:30. Hvilket betyder at der vil være en medarbejder alene til seks beboere, som har behov for hjælp til forflytninger og støtte til alt. Reduktion af weekendvagt: En medarbejder i hus tre vil være alene mellem 12.30 og 16:00 lørdag og søndag. I stedet for som nu, hvor de er alene mellem 14:00 og 15:30.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det vil betyde, at beboerne vil komme til at vente på hjælp. Eksempelvis hjælp til toiletbesøg, anden hygiejne, spisning m.m. Konsekvensen af forslaget er, at beboerne skal gøres klar til natten tidligere, herudover vil beboerne opleve mere alene-tid i weekenderne. Det får konsekvenser for alle de beboere som bor i hus tre, både i forhold til mindre samvær og mindre støtte til selvhjælp. I yderste konsekvens en fratagelse af den enkelte beboers medbestemmelse samt funktionsevne. Ved tab af funktionsvene, vil behovet for støtte vokse. Beboerne på Røbo har alle behov for pædagogisk støtte til alt for opretholdelse af eget funktionsevneniveau. Herudover vil konsekvensen være, at det vil være sværere at tilkalde akut hjælp i de øvrige huse. Røbo har en alarm knap, som benyttes i akutte situationer i de huse, hvor medarbejderne arbejder alene i alle timerne. En konsekvens vil være, at det vil blive sværere at leve op til tilsynets krav om faglig dokumentation.




02/08/2016 18




Emne: Reduktion i planlægningstid på Strøby/Skovlyst


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Fjerne et månedligt møde - Reduktion af planlægningstid med 2 timer om måneden.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Konsekvensen er at der kun vil være 6 timers planlægningstid om måneden som dækker; handleplansmøder, dokumentation, planlægning, personalemøder, pædagogiske møder og samarbejdsmøder, som omfatter 42 brugeres dagtilbud og indholdet af tilbuddet. Konsekvensen af den reducerede planlægningstid vil betyde at dokumentationen bliver endnu sværere at opfylde, hvilket jo er med til at sikre at brugernes mål opfyldes. Hvis planlægningstiden reduceres, er der stor risiko for at planlægningen skrider, til stor gene for brugerne som har brug for tryghed og overskuelighed og at aktiviteterne er tilpasset brugernes funktionsniveau. Det kræver betydelig planlægning at tage hensyn til borgernes meget forskellige forudsætninger.




02/08/2016 19




Emne: Lukning af socialpsykiatriens aktivitets- og samværstilbud i Vestergade, Allinge


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -500 -500 -500 -500

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget er at lukke de to åbningsdage i aktivitets- og samværstilbuddet. Driftsomkostningerne på bygningerne spares og bygningen kan evt. sælges. Borgerne må fremadrettet benytte aktivitets- og samværstilbuddet på Midtpunktet.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Aktivitets- og samværstilbuddet havde et fremmøde i 2015 på 15 borgere i gennemsnit pr åbningsdag. Det drejer sig om 22 borgere der fast bruger stedet og enkelte som kommer forbi mere sporadisk som bliver berørt af lukningen. Vestergade er primært et samværstilbud hvor netværk knyttes og isolation brydes. Det er muligt at købe den varme mad som spises i fælleskab. Men der arrangeres også ture af forskellig slags blandt andet til de fælles aktiviteter der er i socialpsykiatrien. Borgerne er bosiddende dels i Allinge, Sandvig, Hasle og Klemensker. Ca. halvdelen bor i Allinge og omegn Det påvirker borgerne rigtig meget at være lukningstruet år efter år og det har givet en vis afmatning i fremmødet. Lukningen vil betyde at enkelte borgere ikke vil ”flytte” med til Midtpunktet eller benytte andre tilbud, med isolation og ensomhed til følge og de dårligst fungerende vil ikke blive inkluderet i nærmiljøet. Det kan på sigt betyde ekstra ressourcer til støtte i eget hjem og det vil give mere kørsel på landevejene dels til støtte og dels til kørsel til Midtpunktet. Det vil give et øget pres på ressourcerne på Midtpunktet

Konsekvenser for delmål: Social- og Sundhedsudvalget har det mål at flere borgere skal i aktivitets- og samværstilbud samt i beskæftigelse. Det er sandsynligt at der vil være en nedgang i antallet af borgere i aktivitets- og samværstilbud ved lukning af Vestergade

Andre bemærkninger til forslaget: Der er et lejemål på 1. salen, hvor der skal ske genhusning hvis bygningerne skal sælges.


02/08/2016 20




Emne: Reduktion i timer i Botilbuddet Stjernehuset, Klintebo


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -100 -100 -100 -100

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget er at nednormere medarbejdertiden i Stjernehuset, bl.a. ved overlap mellem vagter, som er der for at sikre en tryg overgang for beboerne og sikre en overlevering, der giver medarbejderne bedre mulighed for at tilrettelægge en tilpasset indsats.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Konsekvensen af at reducere overlap vil betyde flere konflikter, på grund af beboernes mentale funktionsniveau som gør at de ikke kan overlades til sig selv og har svært ved skift. Reduktion i overlap kolliderer med den gentagne anbefaling fra det sociale tilsyn om at personalet i alle Klintebos botilbud bør have tid til overlap. Samtidig vil der være færre pædagogiske timer til rådighed og det vil især gå ud over en specifik borger som vil få mere ”alene” tid og konsekvensen af dette vil derfor være at angsten og psykoserne tager over, hvilket vil påvirke beboerens livskvalitet, så beboeren vil få det betydeligt dårligere.




02/08/2016 21




Emne: Lukning af Pigeklubben på Klintebo


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget er at lukke Pigeklubben på Klintebo og spare 50.000 kr. på medarbejdertimer.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Pigeklubben bliver brugt til at pigerne i Langhuset og Havehuset kan være sammen med andre piger i sociale sammenhænge. Det har stor betydning for dem og deres sociale færdigheder. Det er samtidig en måde at tilbyde oplevelser på som ikke kræver ligeså mange personaleressourcer som fritidsaktiviteter udenfor huset gør. Pigeklubben holder til på Strøby 2-4 eftermiddage/aftener om måneden og der er derfor let adgang til ekstra hjælp, hvis der er behov for det.

Hvis Pigeklubben nedlægges vil det betyde at pigerne ikke får trænet deres sociale færdigheder på samme måde. Samtidig mister de muligheden for at have veninder som de selv vælger. Og sidst men ikke mindst mister de muligheden for at få oplevelser, da der er få ressourcer til ture ud af huset.


Andre bemærkninger til forslaget: .


02/08/2016 22




Emne: Kommandanthøjen - nednormering af medarbejdertimer ved ændret planlægning (fjernelse af

mellemtimer) – 33 timer pr. uge


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -343 -343 -343 -343

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Nednormering ved fjernelse af mellemtimer på Botilbuddet Kommandanthøjen med 25 beboere. Timer mellem kl.13 - 16 på hverdage. 2x3 timer x 5 dage =30 timer pr. uge Timer mellem kl. 17-19 i 3 weekender. 3x4 timer pr. mdr. = 3 timer pr. uge. En samlet nednormering på 33 timer ugentligt. Ved fjernelse af mellemtimerne vil der på hverdage fra kl. 13-17 være 3 medarbejdere på arbejde, fra kl. 17-21 4 medarbejdere på arbejde og 2 medarbejdere fra kl. 21-07. I weekender vil der være 2 medarbejdere på fra kl. 07-11, 4 medarbejdere fra kl.11-17, 3 medarbejdere fra kl. 17-19 og 2 medarbejdere fra kl 19-07. I weekenderne ydes der også støtte til borgere i eget hjem i det tidsrum hvor der er 4 medarbejdere på arbejde. Det er støtteopgaver for borgere i den øvrige socialpsykiatri.(aftalt efter lukningen af Midtpunktets weekend og helligdagsåbning) Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: En nednormering af medarbejdere mellem kl.13 og 16 på hverdage vil gå ud over de planlagte aktiviteter ud af huset. Deltagelse i Idræt på tværs, badminton, tennis og cykling. Det vil være en stor forringelse for beboerne i forhold til fysisk og psykisk sundhed samt muligheden for, at knytte sociale relationer og inklusion uden for Botilbuddet. Det vil ikke være muligt med individuelle planlagte samtaler eller planlagte aktiviteter ud af huset mellem kl. 13-16, som by-træning, handle, gå/cykelture. Det vil ikke være muligt på forhånd at planlægge og lave aftaler om aktiviteter da det vil være afhængig af, hvordan den samlede situation på Kommandanthøjen er, på dagen. Medarbejderne vil blive mere pressede og deres fleksibilitet i den individuelle planlægning ift. beboerne mindskes – det vil påvirke det psykiske arbejdsmiljø

Konsekvenser for delmål: 15 boliger på Kommandanthøjen er midlertidige boliger hvor beboerne trænes i opbygning af kompetencer til at kunne bo i egen bolig. Her er deltagelse i aktiviteter udenfor Kommandanthøjen med opbygning af socialt netværk en vigtig del af den indsats. Vi ser det problematisk at opretholde de midlertidige boliger, herunder akutpladsen hvis der skæres i ressourcerne. I det hele taget gælder det for alle beboerne, at det er vigtigt at få mulighed for, at være en del af et socialt liv både på


02/08/2016 23

og udenfor Kommandanthøjen. Det vil ikke være muligt som nu, at planlægge tid til medarbejdernes dokumentation i forhold til ICF og handleplan.



02/08/2016 24




Emne: Nedsættelse af budgettet til huslejedifferencer på Kommandanthøjen


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -100 -100 -100 -100

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: I forbindelse med lukningen af Botilbuddet B1 og flytningen til Kommandanthøjen måtte beboernes huslejeudgift ikke stige. Differencen er en udgift for kommunen indtil beboerne evt. fraflytter botilbuddet. Det er en ordning der alene er gældende for beboerne som har lejekontrakt. Budgettet overstiger aktuelt den reelle udgift for kommunen hvorfor vi foreslår en nedsættelse af budgettet med 100. 000 kr.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ingen konsekvenser.




02/08/2016 25




Emne: Reduktion i personaletimer på Botilbuddene Klintebo


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -120 -120 -120 -120

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Bo- og dagtilbuddene Klintebo. Reduktion i ydertimer i de 4 botilbud. Stjernehuset – 35.000 kr. Reduktion af aftenvagten 0,5 time. Langhuset – 25.000 kr. 1 time lørdag og 1 time søndag. Havehuset – 35.000 kr. Mandag- Onsdag 1 time i dagtimerne. Samt 1 time lørdag og 1 time søndag hver 4.uge i dagvagten. Kridthuset – 25.000 kr. 1 time lørdag og 1 time søndag hver anden weekend.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: I Stjernehuset vil det betyder at borgerne skal ligge i deres seng og være i ro kl.21.00, da der kun er en medarbejder på arbejde fra kl.21.00. I Langhuset betyder det at beboerne kommer tidligere i seng i weekenden, hvilket betyder at weekend bliver til hverdag og der er derfor kun en på vagt fra kl.22.00. I Havehuset betyder det at man ikke kan tage ud af huset med de borgere som ikke har et dagtilbud, samt at lægebesøg/sygehusbesøg/tandlæge m.m. ikke kan lade sig gøre, da man ikke kan forlade huset. Der vil kun være en på arbejde mellem kl. 14.00-15.00. I Kridthuset betyder det at der bliver færre aktiviteter i weekenden, hvilket er uhensigtsmæssigt for mennesker med autisme, da pauser er gift for beboerne. Fælles for alle huse har det betydning for vikarforbruget, da man ved mangel af fast personale vil skulle sætte vikar på for at dække vagten. Sidst men ikke mindst vil vi få svært ved at finde tid til den anbefalede dokumentation såsom indberetninger og EKJ.


Andre bemærkninger til forslaget: Fjernelse af ydertimerne kolliderer med den gentagne anbefaling fra det sociale tilsyn om at personalet får tid til overlap.


02/08/2016 26




Emne: Reduktion af timer på Gartnerparken


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -157 -157 -157 -157

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Der vil være 1-2 medarbejder mellem kl 13.00-15.00 og 1 medarbejder mellem kl. 21.00-23.00 til 32 beboer. 157.000 kr. spares ved 14 timers bemanding pr. uge om eftermiddagen og aften.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Reduktion af personale timer vil få store konsekvenser for den enkelte beboer og målet om at støtte beboerne i et ”liv på egne præmisser” bliver vanskeligere at indfri. Konsekvenserne ved at spare på personaletimer om eftermiddagen og aften vil have den betydning, at der er mindre tid til borgerne. Der vil blive mindre tid til, støtte nære relationer, støttende samtaler, betale regninger, hæve penge i banken, blive fulgt til fritidsaktiviteter, handle personlige ting/ kost til huset og rengøring i lejlighederne. Om eftermiddagen vil det have betydning for de beboere som ikke har et dagtilbud eller ikke benytter deres dagtilbud hver dag. De vil ikke kunne få støtte midt på dagen Derudover vil der også blive mindre tid til skriftlig dokumentation.


Andre bemærkninger til forslaget: På Gartnerparken er vores ældre beboere blevet meget mere plejekrævende i de sidste år. De vil have meget svært ved, ikke at få den hjælp og støtte som de brug eftermiddag og aften.


02/08/2016 27




Emne: Reduktion af 5 timers fysioterapi om ugen


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: En beboer råder over 15 timers fysioterapi ugentligt. Timerne bruges til fysioterapi alle ugens 5 hverdage, samt til undervisning og sparring af pædagogisk personale hos den konkrete beboer. Beboeren har gennem de sidste år, kun forbrugt 10 timer gennemsnitligt om ugen og de resterende 5 timer har derfor været brugt som Klintebo (hvor fysioterapeuten er ansat), hvor timerne i stedet er kommet forskellige beboere til gode efter behov.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ingen umiddelbare konsekvenser på Botilbud Stenbanen. På Klintebo vil der fremover være 5 timer mindre til fysioterapi ugentligt.




02/08/2016 28




Emne: Omlægning af pædagog stilling til PAU eller SOSU


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Omlægning af pædagogstilling til PAU eller SOSU stilling.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget vil kræve omstruktureringer af ansvarsområder internt i personalegruppen, men ingen umiddelbare afledte servicemæssige konsekvenser for de enkelte beboere.




02/08/2016 29




Emne: Stenbanen - Reduktion af ydertimer i gruppe 3+4


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -300 -300 -300 -300

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Der reduceres i personaletimer i to af grupperne på Botilbuddet Stenbanen. 50.000 kr. spares på 5 timers bemanding pr. uge i aftentimerne i gruppe 3. 250.000 kr. spares på 22,5 timers bemanding pr. uge i morgen/ formiddagstimerne samt aftentimerne i gruppe 4

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Besparelsen vil på Stenbanen betyde et lavere serviceniveau i gruppe 3+4. De konkrete konsekvenser er beskrevet herunder og overordnet set vil konsekvensen være ringere mulighed for at arbejde med borgernes forudsætninger for bedre at klare sig selv, evt. flytte i egen bolig. Gruppe 4:

• Kortere hjemmedag, der vil betyde at den enkelte beboer vil opleve at få mindre 1 til 1 støtte. Hjemmedage bruges bl.a. til at støtte nære relationer, støttede samtaler, betale regninger, hæve penge i banken, blive fulgt til fritidsaktiviteter, handle personlige ting/ kost til huset og rengøring i lejlighederne.

• Mindre hjælp om morgenen i forbindelse med støtte til at komme godt i gang med dagens gøremål • Øget brug af vikar ved sygdom og ferie.

I praksis vil denne besparelse betyde at der er i tidsrummet fra 07.30.til 10.00 på alle hverdage ikke vil være medarbejdere i gruppen. Fælles for begge grupper:

• Besparelse på aftentimer • Ved indflytning af nye beboere vil det kræve at beboeren er i stand til at være alene i ydertimer.

I praksis vil denne besparelse betyde at der i tidsrummet fra kl 21-22 på alle hverdage ikke vil være medarbejdere i grupperne.




02/08/2016 30




Emne: Lukning af værestedstilbuddet Åsen


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Åsen er et værested, som fortrinsvis bliver brugt af folkepensionister, der driver stedet på frivillig basis. Stedet benyttes dog også i mindre omfang af socialpsykiatriens brugere. Aktiviteterne er undervisning i engelsk, hobbyarbejde m.m. men også samvær, med fællesspisning en gang månedligt. Der er tilknyttet 4 medarbejdertimer ugentligt. Caféen er kernen på Åsen 13. Det er her beslutningerne tages. Det er de frivillige, som bruger cafeen, der også køber ind, tager sig af rengøringen og passer cafeen. Mellem 33 – 42 borgere bliver berørt af lukningen hvor der i gennemsnit kommer 16 borgere pr. åbningsdag. Driftsomkostningerne på bygningerne spares og bygningen kan evt. sælges.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Borgerne må forventes at gøre brug af de øvrige tilbud der er i området. De borgere der er tilknyttet socialpsykiatrien må fremover benytte Fontænehuset.


Andre bemærkninger til forslaget: Der er et lejemål på 1. salen, hvor der skal ske genhusning hvis bygningerne skal sælges.


02/08/2016 31




Emne: Reduktion i medarbejdertimer i Støttegruppen ved at få botilbud til at levere støtte i weekenden


2016 2017 2018 2019


Mindre udgift -350 -350 -350 -350

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Støttegruppen leverer ifølge kvalitetsstandarden for § 85, som udgangspunkt, støtte til borgerne på hverdage i dagtimerne. Der er imidlertid en borger, der modtager støtte i weekenderne, som kompensation for at vedkommende ikke kan opholde sig i et botilbud. Forslaget er at forsøge, at flytte støtten fra støttegruppen til et botilbud, som har bemanding i weekenden. Det fjerner ikke det fulde støttebehov, men en del af støtten kan dækkes af medarbejdere der allerede er på arbejde.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget hviler på at der skabes succes ved flytning af en enkelt borger. Det er usikkert om det er muligt og det kan have en negativ konsekvens for den pågældende borger, samt borgerne i det pågældende botilbud.




02/08/2016 32




Emne: Flytning af Skovhjælperne


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -237 -237 -237 -237

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Skovhjælperne under Skov- og Naturstyrelsen kan flyttes til Psykiatri og Handicap Vennepunktet og tilknyttes Team Østergade/ Miljøpedellerne. Opgaverne kan i lighed med Miljøpedellerne og Team Østergade være en blanding af opgaver i naturen, havearbejde, pedelopgaver, opgaver omkring fremstilling af mad og cafédrift i Østergade, opgaver i samværstilbud m.v. efter interesse. Flytning til Vennepunktet vil medføre oprettelse af en stilling som pædagog, aflønning af Skovhjælperne, anskaffelse og drift af arbejdsbil samt anskaffelse af arbejdstøj.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Borgerne vil ikke længere have den samme bredde i valgmuligheder for beskyttet beskæftigelse, idet tilbuddet på Skov- og Naturstyrelsen forsvinder.




02/08/2016 33




Emne: Ændring/reduktion af aktivitet i Kulturhuset


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -402 -402 -402 -402

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Kulturhuset Vennepunktet, Østergade 54 fungerer både som samværstilbud i dagtimerne samt mødested omkring kulturelle aktiviteter to ugentlige aftener. Målgruppen er alle øens udviklingshæmmede borgere. Samværsdelen bemandes primært med Støttegruppens medarbejdere i forhold til interessefelter omkring IT-café, Åben Rådgivning, læring i gruppeforløb, bemanding omkring spisning i Caféen etc. og er medvirkende til at en stor gruppe borgere der bor i eget hjem, klarer sig med meget lidt individuel støtte. De kulturelle aktiviteter to af ugens aftener kan reduceres (eller bortfalde) ved dels at opfordre Aftenskolen for Specialundervisning til at oprette hold i kreativt værksted i vinterhalvåret og cykeltræning i sommerhalvåret. Forskellen er at der er brugerbetaling til lønudgifter for Aftenskolens aktiviteter. Derudover kan det nu ugentlige åbne arrangement torsdage indskrænkes til en månedlig aften (eller lukkes) for brugere af samværstilbuddet. Bemandingen af Kulturhuset består af en kulturhusmedarbejder samt frivillige og kan reduceres med en 25 timers stilling som kulturhusmedarbejder. Samværsdelen kan køre videre med få støttetimer fra støttegruppen suppleret med Team Østergade og frivillige. Aktivitetsbudgettet kan beskæres, men ikke bortfalde, idet drift af samværsdelen, IT-café, Åben Rådgivning, køkkenfunktion og lignende bør opretholdes hvis man skal undgå at efterspørgslen på individuel støtte stiger, og støttekapaciteten skal holdes på det nuværende niveau.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Konsekvensen af at reducere eller lukke den del af Kulturhuset der arrangerer aktiviteter samt kulturarrangementer 2 ugentlige aftener, vil berøre både borgere der modtager individuel støtte, samt brugerne på botilbud for udviklingshæmmede. Deres mulighed for at dyrke socialt samvær med ligestillede udenfor eget hjem og botilbud vil bortfalde/reduceres og de må henvises til at opsøge øens kulturinstitutioner på lige fod med øens øvrige borgere.




02/08/2016 34




Emne: Lukning af Plantagen


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -569 -569 -569 -569

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Plantagen foreslås lukket. Plantagen har gennem årene opbygget en unik kompetence til at rumme og få sårbare borgere videre på arbejdsmarkedet. I 2015 var der løbende 20 borgere enten i afklaring eller ressourceforløb samt en-to EGU-elever ad gangen som det ofte er lykkes at få videre i uddannelse/job. Plantagen beskæftiger 14 sårbare medarbejdere i job med løntilskud (førtidspensionister) eller fleksjob og har 2 medarbejdere ansat på fuld tid. Plantagen har et rigtig godt ry og qua de mange forskellige jobfunktioner er det muligt at finde opgaver til alle som de har mulighed for at udføre. Det unikke tilbud med socialpædagogiske kompetencer kombineret med fagkompetencer og som har den rummelighed der er nødvendig gør, at Plantagen kan være meget svær at erstatte.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Borgerne i skånejob er ansat i Center for Psykiatri og Handicap, hvorfor en lukning af Plantagen betyder at de opsiges. Borgerne vil efterfølgende blive tilbudt ikke-visiterede aktivitets- og samværstilbud, som fx Fontænehuset. Lukkes plantagen skal Jobcentret desuden finde andre muligheder for at få borgere i afklaring- og eller ressourceforløb samt i EGU forløb og de borgere der er i job med løntilskud skal forsøges tilbudt anden ansættelse og eller aktivitets- og samværstilbud. For nogle borgeres vedkommende – uanset om de er visiteret af jobcenteret eller Psykiatri og Handicap - vil det være meget svært at finde alternative steder, hvor de ønsker at være.




02/08/2016 35




Emne: Opsige driftsaftalen med Værestedet Blæksprutten


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -1.014 -1.014 -1.014 -1.014

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Opsigelse af driftsaftale med Værestedet Blæksprutten. Værestedet Blækspruttens driftsaftale med Bornholms Regionskommune har været gældende siden Bornholms amt indgik en aftale. Stedet har udviklet sig fra at låne lokaler af kommunen til i dag at have eget hus med tilhørende lokaler på havnen, kolonihave og sommerhus i Sverige. Blæksprutten vægter, at de er et privat tilbud uden for det offentlige system. Det tiltrækker en brugergruppe som ikke ønsker ”at være en del af kommunen”. Flere af brugerne har også frivillighedsaftaler som gør at huset kan fungere med de tilbud der er etableret. Som kommune er vi ikke forpligtet til at have flere aktivitets- og samværstilbud hvorfor det er muligt at opsige aftalen og henvise borgerne til kommunens egne tilbud på øen.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Blæksprutten opgør, at der er kontakt med mindst 250 forskellige brugere/pårørende om året. På ugeplan ligger kontakten på ca. 70-80 brugere. Herudover ledsages brugere til fx sagsbehandlere, sygehus, læger, familiebesøg og der aflægges hjemmebesøg, afholdes ferier både for børnegruppen og de voksne, besøg og rundvisning/undervisning af praktikanter, social/ sundheds skolen, seminarierne. Blæksprutten har også en gang ugentligt, et tilbud til børn af psykisk syge forældre. Hvorvidt Blæksprutten alene kan opretholde sit tilbud via tilskud fra fonde m.m. er meget usikkert hvorfor opsigelsen af driftsaftalen meget vel kan betyde en lukning at Blækspruttens tilbud og dermed give stor usikkerhed for fremtiden for de berørte brugere. Værestedet Blækspruttens regnskab for 2014 viser, at Blæksprutten har en bankbeholdning på ca. 1 mio. kr. Der er stor samhørighed i gruppen som umiddelbart vil betyde at de ikke vil benytte sig af kommunens tilbud. Det er meget få brugere, der benytter både Blæksprutten og kommunens tilbud Det er forventeligt, at det vil give et forøget forbrug af ressourcer, hvis brugerne af Blæksprutten vil benytte sig af kommunens aktivitets- og samværstilbud.

Konsekvenser for delmål: Social- og sundhedsudvalget har et mål om at flere borgere benyttere aktivitets- og samværstilbud, bl.a. fordi det er en mindre indgribende foranstaltning end individuel bostøtte.


02/08/2016 36

Andre bemærkninger til forslaget: Blæksprutten anfører, at bevillingen gennem årene har været lavere end aktivitetsniveauet og at der aktivt søges fonde mv. for at sikre driften af Blæksprutten.


02/08/2016 37


Bevilling: 33 Sundhed

Center: Center for Sundhed

Emne: Genoptræning - reduktion i personaletimer


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Reducering af personale på området for genoptræning efter Sundhedslov § 140 og Servicelov § 86. En reduktion i personaletimer vil have betydning for serviceniveauet i form af øget ventetid på opstart af genoptræning og reduktion i ydelser.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Genoptræningen har i notat om effektiviserings muligheder, afleveret marts 2016, redegjort for besparelser på 350.000 kr. uden serviceforringelser i forhold til kerneopgaven. En yderligere besparelse vil medfører serviceforringelser i form af øget ventetid inden genoptræning kan igangsættes, og/ eller reduktion i antallet af modtagne ydelser dvs. længden af træningsforløbet forkortes. Ventetiden på genoptræning er i dag ca. 10 - 15 hverdage. For at reducere en yderligere øgning i ventetiden, som konsekvens af personalereduktion, vil det blive nødvendigt med reduktion i antallet af modtagne ydelser. Dette vurderes dog ikke at kunne modvirke en nedgang med 37 personale timer, da mange genoptræningsforløb allerede i dag foregår med selvtræning og konsultation én gang hver eller hver anden uge, hvor det er vurderet fagligt forsvarligt. Konsekvenser for andre centre: Særligt i forbindelse med indførelse af den rehabiliterende organisation på ældreområdet, hvor ergo.- og fysioterapeuter har en central rolle, vil konsekvenserne kunne mærkes for ældre borgere, da der i forvejen reduceres på muligheden for at få bevilliget ’Træning ved personale’ i hjemmeplejen. En ydelse hvor personale i hjemmeplejen under vejledning af terapeut kan træne med borger. For borgere på arbejdsmarkedet vil en øgning i ventetid forsinke tilbagevenden til job, hvilket har konsekvenser både for borgers arbejdsplads og BRK. For borgers arbejdsplads, det være sig privat eller kommunal, giver senere tilbagevenden større udgifter til vikarer og/ eller nedsat produktion, samt andre afledte konsekvenser. For BRK er konsekvensen øgede udgifter til sygedagpenge og afledte udgifter heraf.




02/08/2016 38




Emne: Hjælpemidler – leverandøraftale på diabetesområdet


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -710 -710 -710 -710

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Der er indgået leverandøraftale på diabetesmaterialer gældende fra 1. april 2016 og der forventes en besparelse på op til 1,42 mio. kr. årligt, hvoraf Center for Sundhed kan disponere over 710.000 kr.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Der er umiddelbart ingen konsekvenser i forhold til indgåelse af leverandøraftaler, idet der i udbudsmaterialet tages hensyn til kvalitet, bestilling, levering m.m. Men gevinstbesparelsen er beregnet på baggrund af selve udbuddet på diabetesområdet og den deraf tilgængelige statistik. Der vil altid være borgere, der ikke kan benytte materialet i udbuddet og derfor skal bevilges andre og evt. dyrere produkter. Der er løbende opmærksomhed på at sørge for fordelagtige priser på produkter udenfor udbuddet, men der vil oftest være tale om dyrere produkter, hvilket kan medføre at den beregnede besparelse kan være svær at holde.




02/08/2016 39




Emne: Kommunikationscentret - Personalereduktion


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -350 -350 -350 -350

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Kommunikationscentret yder kompenserende specialundervisning i forhold til voksne med erhvervede eller medfødte funktionsnedsættelser og har BRKs § 104 tilbud indenfor hjerneskadeområdet (Ressourcevejen) På trods af BRKs befolkningsmæssige størrelse og vores geografiske placering har vi via tværgående aftaler inden for Region H og Staten haft held til at kunne yde den lovgivningsmæssige høje kvalitetsstandard inden for områderne. Kommunikationscentret har således indgået aftaler med Campus Bornholm, Undervisningsministeriet, Bornholms Hospital, Region H mht. betjening høreområdet og ordblindeområdet m.v. Kommunikationscentrets budget er således sammensat at man lever op til flere lovgivningsområder (arbejdsmarkedslovgivning, specialundervisningslovgivning, sociallovgivning) for at sikre de statslige, regionale og kommunale indsatsområder Reducering af personale på området kompenserende specialundervisning (Voksne med synsnedsættelse, børn med synsnedsættelse, særligt tilrettelagt undervisning, tekniske hjælpemidler til børn og voksne, hjerneskade, voksne m. hørevanskeligheder, talevanskeligheder, Ressourcevejen, ordblinde/læse-, skrive- og matematikvanskeligheder). Kommunikationscentret er en specialistenhed. De fleste af vores medarbejdere løser opgaver på flere fagområder og er således ikke udelukkende tilknyttet et område. En personalemæssig besparelse vil således have betydning for flere fagområder og vil betyde øget ventetid på vores ydelser, evt. tilkøb af ydelser på den anden side af vandet (eksempelvis i forbindelse med rehabiliteringsforløb ifb med erhvervsmarkedet). En personalereduktion vil også betyde, at vi får væsentlig sværere ved at løse vores regionale og statslige forpligtigelser, da områderne overlapper hinanden.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Området omfatter mange sårbare borgere, der har behov for undervisning, vejledning, rådgivning og aktivering, indenfor de respektive områder for at opretholde og bevare et godt liv. Målet er, at de får mere indflydelse på deres eget liv,


02/08/2016 40

bliver mere selvstændige i hverdagen og dermed får en bedre livskvalitet. Besparelsen vil betyde, at der indenfor denne gruppe vil blive brug for langt mere individuel støtte i dagligdagen, idet vores tiltag gør brugerne i stand til selv at mestre deres dagligdagsopgaver. I oversigtsform drejer det sig om nedenstående:

• Pga. områdets kompleksitet og det at Kommunikationscentret er et ”lille” Kommunikationscenter vil en personalemæssig reduktion have betydning for flere af områderne (medarbejdere arbejder i flere team, samt den rehabiliterende måde vi arbejder på)

• Personalereduktion vil betyde længere ventetid • Generel udhuling af fagligheden • Konsekvens for andre områder mht. køb af ydelser på den anden side af vandet. • Fastholdelse af Kommunikationscentret som en valid specialistenhed.

Konsekvenser for delmål: • Erhverv og beskæftigelse: Risiko for at skulle købe ydelser i forbindelse med rehabiliteringsforløb,

fastholdelse på arbejdspladsen mv. • Ældre: Risiko for at skulle købe ydelser i forbindelse af supervision og rådgivning • Sundhed: Risiko for at skulle købe ydelser i forbindelse med komplekse sager



02/08/2016 41




Emne: Fravalg af akut-sygeplejersker i dagtimer


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -800 -800 -800 -800

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Akutsygeplejen i dagtimerne nedlægges.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: At de nuværende sygeplejefaglige udfordringer generelt og i den grad vil tilspidses. Det vil være vanskeligt at leve op til de krav der stilles til den kommunale sygepleje i takt med udviklingen af det nære sundhedsvæsen og implementering af den rehabiliterende organisation. I 2016 – 2018 er kommunerne forpligtet til at implementere den nationale handlingsplan (2016) for den ældre medicinske patient. I denne ligger en styrkelse af akutfunktionerne i den kommunale sygepleje, hvor det påpeges at akutfunktionerne bør have døgndækning. Det vil ikke være muligt a leve op til disse anbefalinger med forslaget

Konsekvenser for delmål: Intensionen om akut team 24 timer i døgnet jf. den politiske beslutning kan ikke imødekommes – kun som nu med aften og nat – sygeplejersker.

Andre bemærkninger til forslaget: Det bør understreges at der allerede i forbindelse med budget 2016 jf., SSU 01 analysen Ældre og Sundehed er indlagt en besparelse på 6, 3 mio. kr. i budget 2016 stigende til 9,7 mio. kr. i budget 2017. Dette betyder, at der allerede er en udfordring med at tilpasse sygeplejens aktivitet i 2017 svarende til ca. 6-7 årsværk


02/08/2016 42




Emne: Sønderbo – Personalereduktion


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -900 -900 -900 -900

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Der foreslås en reduktion med 3 færre medarbejdere på hverdage i dag tid, samt én mindre i weekender og/eller aftenvagt, da mange er ansat på deltid. Forslaget indebærer overordnet, at Rehabilitering Sønderbo ikke kan varetage funktion og indsatser, af både rehabiliterende, udredende, observerende, aflastende og plejende karakter (herunder også terminalpleje), jf. kvalitetsstandarden på området, på nuværende niveau. Der vil for borgerne ske væsentlige forringelser, og det vil blive svært at leve op til både Ældre- og Sundhedspolitikken. Intensioner og mål for Den Rehabiliterende Organisation, som Sønderbo er en del af og som er udviklet siden 2014, vil blive meget svære at indfri. Fra som nu at være et Rehabiliteringscenter som” fyrtårn”, beskrevet i analysen fra Type2Dialog 2015, kan et ophold for borgerne på Sønderbo med denne nedprioritering blive forlænget væsentligt. Sønderbo modtager ca. 45 borgere hver måned med komplekse problemstillinger. Mange direkte fra sygehus, andre direkte fra eget hjem. Gennem de seneste år ses et væsentligt øget flow pr. måned, hvor mange borgere har konkurrerende kroniske og akutte sygdomme.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser:

• At borgernes ophold på Sønderbo forlænges unødigt. Dvs. et væsentligt mindre flow. • Forventningssamtaler, opfølgningssamtaler på borgerne egne mål og ”udskrivelsessamtaler” med henblik på

planlægning af fremtiden både med borgerne og deres pårørende vil ske i væsentlig mindre grad og hyppighed end nuværende.

• Borgerne vil opleve mindre nærvær /tilstedeværelse fra personalet, mere ventetid på at få hjælp – herunder også færre tilsyn og nærvær hos døende borgere – herunder opfølgning/vejledning af pårørende i krise.

• At Sønderbo ikke kan følge målene generelt jf. Den rehabiliterende organisation. • Den tværfaglige indsats, herunder de tværfaglige rehabiliteringsmøder /konferencer ugentligt, som der ikke på

Sønderbo er givet ressourcer til, men som nu er udviklet til at foregå effektivt jf. borgernes mål og formål med opholdet, kan ikke forventes at foregå i samme form og hyppighed.

• Flere indlæggelser på sygehuset af borgere fra Sønderbo, pga. senere opfølgning og udredning ved


02/08/2016 43

modtagelse af borgere/løbende opfølgning. • Borgere der ikke kan udskrives til eget hjem fra sygehuset, vil koste ventedagspenge, hvis de ikke kan komme

til Sønderbo (udgift for Center for Ældre) • Borgere med akutte problemstillinger i eget hjem, som ikke kræver en hospitalsindlæggelse kan have svært

ved at få et akut aflastende/midlertidigt ophold hvis der ikke er ledige pladser på Sønderbo. Det kan medføre døgndækning fra hjemmeplejen/afløsning i hjemmet.(Øgede udgifter i Center for Ældre)

• Borgere med demens og med senhjerneskader på et midlertidigt ophold, som har behov for én til én kontakt mange timer i døgnet, kan ikke tilbydes dette uden det får økonomiske konsekvenser for Sønderbos ramme.

• Det kan medføre at yngre borgere ”tabes” i og med at de ikke kan tilbydes den optimale rehabilitering til at genvinde færdigheder og aktivet deltage i samfundet efterfølgende (borgere med hjerneskader fra mellem 40 – 65 år/behov for struktur i hverdagen).

• At Sønderbo i højere grad bliver et ”Opbevaringscenter” – i stedet for som nu at være et Rehabiliterings – og afklaringscenter.




02/08/2016 44




Emne: Tandplejen - Besparelse på materialeindkøb


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget


Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Besparelse på materialeindkøb, dels som følge af ændret indkøbsadfærd i forbindelse med de seneste års nedlæggelse af klinikker, dels som følge af effektiv udnyttelse af eksisterende indkøbsaftaler.





02/08/2016 45




Emne: Tandplejen – nedlæggelse af kørsel til tandplejen


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -250 -250 -250 -250

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Kommunen har etableret og finansierer kørselsordning for børn i den kommunale tandpleje. Tilbud om kørselsordning er ikke lovpligtig. Forslaget indebærer bortfald af kørselsordning.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Bortfald af kørselsordningen vil betyde at forældre selv skal sørge for at transportere deres børn til tandlæge, dette vil for mange betyde at de er nødt til at tage fri fra arbejde, og vil opleves som en serviceforringelse. Man kan desuden frygte at det vil betyde at børn fra familier med svag opbakning fra hjemmet i højere grad vil udeblive fra tandlægebesøg hvis kørselsordningen bortfalder.




02/08/2016 46




Emne: Tandplejen – personalereduktion


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -170 -170 -170 -170

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Reduktion i personaletimer. Medarbejder går ned i tid, man kan vælge at undlade at genbesætte disse personaletimer.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det vil betyde færre behandlertimer, men da det samlede børnetal er faldende skønnes besparelsen at kunne gennemføres uden konsekvenser for tandsundheden.




02/08/2016 47




Emne: Tværgående Sundhedsteam - Ændret dimensionering af SOSU-uddannelserne


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -670 -670 -670 -670

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: KKR Hovedstaden har i november 2015 godkendte indstillingen til dimensionering af SOSU-uddannelserne. Dimensioneringen indebærer at der reduceres med 3 SOSU hjælperelever og 3 SOSU assistentelever på Bornholm. Der er dog fortsat stor usikkerhed om fremtiden på området, grundet at der er flere reformer undervejs.





02/08/2016 48




Emne: Tværgående Sundhedsteam - Reduktion af puljen til borgerrettet forebyggelse


2016 2017 2018 2019

Nuværende budget


Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget indebærer, at budgettet til indsatser/aktiviteter til den borgerrettede forebyggelse reduceres

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget indebærer, at muligheden for at understøtte initiativer i forhold til indsatsen overfor den borgerrettede forebyggelse reduceres yderligere.




02/08/2016 49




Emne: Tværgående Sundhedsteam - Reduktion af Indsatsen overfor kronisk syge borgere


2016 2017 2018 2019

Nuværende budget


Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget indebærer, at budgettet til indsatser/aktiviteter overfor kronisk syge borgere reduceres.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget indebærer, at muligheden for at understøtte nye og eksisterende initiativer i forhold til indsatsen overfor kronisk syge borgere, herunder tiltag i hht. Sundhedsaftalen med Regionen reduceres.

Konsekvenser for delmål: Ingen delmål på området



02/08/2016 50




Emne: Tværgående Sundhedsteam - Reduktion af puljen til frivillige sociale aktiviteter § 18


2016 2017 2018 2019

Nuværende budget

Mindre udgift -150 -150 -150 -150

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget indebærer, at budgettet til frivilligt socialt arbejde reduceres

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget indebærer, at muligheden for at understøtte nye og eksisterende initiativer, samt det frivillige arbejde på Bornholm reduceres. Dette er kontraproduktivt i forhold til den nyligt vedtagne frivillighedspolitik.

Konsekvenser for delmål: Ingen delmål på området



02/08/2016 51




Emne: Misbrug - Nedlæggelse af alkohol dagbehandlingen

Forslag nr. SSU-33-13a 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -623 -623 -623 -623





Kort beskrivelse af forslaget: Kommunen nedlægger muligheden for at borgere med alkoholmisbrug kan få tilbud om dagbehandling. Misbrugsområdet kan ikke længere finde mulige besparelser inden for den eksisterende budgetramme og samtidig leve op til minimumskravene i lovgivning vedr. alkoholbehandling. Den afledte merudgift er et forsigtigt skøn i forhold til en nødvendig ressourcetilførelse i form af medarbejdertimer, for at kunne honorere øget pres på den ambulante behandling.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Hvis ikke kommunen har tilbud om dagbehandling enten via køb af dagbehandling hos Fontana eller ved etablering af dagbehandling i kommunalt regi. Og kun har ambulant behandlings som tilbud til alkoholafhængige og alkoholmisbrugere, er det især de borgere der foruden alkoholproblemet også har andre sociale og komplekse problemer, der rammes. Den gruppe af borgere kan have svært ved at fastholde beslutningen om adfærds ændringer i et ambulant tilbud Ej heller er det muligt at levere det minimum af kvalitet i behandlingen som det anbefales i Sundhedsstyrelsen Nationale klinisk retningslinje for alkoholafhængige, (SST 2015), samt i KL, ”Kvalitet og organisering – et inspirationskatalog til misbrugsbehandling”. Ressourcemæssige konsekvenser for Kommunens ambulante alkoholbehandling: Hvis den ambulante alkoholbehandling skal give et adækvat tilbud til flere borgere der foruden alkoholafhængighed også har sociale komplekse problemer, så vil det kræve øget ressource forbrug til at være opsøgende og fastholde borgere i behandlingen. Det vil sige, hvis ikke der kan tilføres ekstra ressourcer, kan det få konsekvenser for overholdelse af behandlingsgarantien, der vil muligvis blive venteliste. De mest udsatte i målgruppen der søger behandling, vil måske have svært ved at fastholde håbet om at kunne lykkes med at ændre livsbanen og dropper ud inden de kommer i gang. Døgnbehandlings budgettet er i de forgående budget år beskåret kraftigt – så det behandlingstilbud kan ikke bruges


02/08/2016 52

som alternativ til tilbuddet om dagbehandling.

Konsekvenser for delmål: Den psykosociale indsats for psykisk sårbare. Målet er at de borgere der kan, skal i et beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud. Både fordi det er vejen ud af isolation og på længere sigt kan være et vigtigt skridt i retning af uddannelse og beskæftigelse; og fordi borgerne drager stor nytte af de netværk mv. der oftest opstår i et mere stabilt samvær med andre. Målet omfatter borgere, der både er langt fra og tæt på.

Andre bemærkninger til forslaget: Vælges spareforslag SSU-33-13a udelukker det muligheden for at vælge spareforslag SSU-33-13b, SSU-33-13c og SSU-33-13d. Såfremt spareforslag 13a ikke vælges, kan der vælges et eller flere af spareforslag 13b, 13c eller 13d uafhængigt af hinanden.


02/08/2016 53




Emne: Misbrug - Reduktion af lægetimer i alkoholbehandlingen

Forslag nr. SSU-33-13b 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020

Nuværende budget






Kort beskrivelse af forslaget: Åben Rådgivning og Afrusning er en indsats der skal ses i sammenhæng med de øvrige behandlingsindsatser der er i Alkoholbehandlingen. Der er læge tilsted i åbningstiden for Åben rådgivning og afrusning. Åben Rådgivning og Afrusning er en ambulant indsats og et tilbud til de alkoholafhængige der har brug for medicinsk støtte, for at blive afruset. Det er et tilbud, hvor man kan møde op uden forudgående aftale 2 gange ugentlig. Forslaget er, at lægetimerne i Alkoholbehandlingen reduceres med 50 %. Fra 4 timer ugentligt til 2 timer ugentligt. Det vil sige fra at Åben Rådgivning har lægedækning 2 gange ugentligt, er det efter besparelsen kun læge 1 gang ugentligt.

Servicemæssige konsekvenser: Konsekvenserne er, at de borgere der henvender sig i Åben Rådgivning med behov for ambulant afrusning ikke kan betjenes i samme omfang som i dag, hvor lægen er til stede 2 gange ugentligt. Afrusning kan kun foretages af lægen og med lægetid 1 gang ugentligt kan der kun foretages afrusning 1 gang ugentligt. Dvs. borgere der møder motiveret for at få hjælp med afrusning, Borger der er stoppet med at drikke og har abstinenser, må sendes hjem igen uden medicinsk støtte til at blive ædru, men må vente op til en uge med medicinsk behandling. Åben Rådgivning kan fortsætte med 2 åbningsdage ugentlig, men den dag hvor der ikke er læge tilstede, der kan borgeren kun rådgives og vejledes udi de behandlingstilbud der er, men ambulant afrusning kan ikke tilbydes. Det er kun en læge der kan ordinere dette. Den måde Misbrugsbrugsområdet håndterer det uforudselige og potentielt konfliktfyldte, er ved at være minimum 2 medarbejder til stede i åbningstiden. Således sikres både en ordentlig behandling af borgeren og ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne.


02/08/2016 54

Konsekvenser for delmål: Den psykosociale indsats for psykisk sårbare. Målet er at de borgere der kan, skal i et beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud. Både fordi det er vejen ud af isolation og på længere sigt kan være et vigtigt skridt i retning af uddannelse og beskæftigelse; og fordi borgerne drager stor nytte af de netværk mv. der oftest opstår i et mere stabilt samvær med andre. Målet omfatter borgere, der både er langt fra og tæt på beskæftigelse. Konsekvens: Det bliver sværere for dem i den målgruppe der har alkoholproblemer, at få hjælp til et drikkestop og til at komme ud af deres alkoholafhængighed. Dermed er deres vej tilbage til job og beskæftigelse længere.

Andre bemærkninger til forslaget: Vælges spareforslag SSU-33-13b udelukker det muligheden for at vælge spareforslag SSU-33-13a.


02/08/2016 55




Emne: Misbrug - omlægning af dagbehandlingstilbuddet

Forslag nr. SSU-33-13c 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -163 -163 -163 -163

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Misbrugsområdet har udarbejdet forslag til en alternativ dagbehandling, som kan implementeres i den eksisterende ambulante stof- og alkoholbehandling. Grunden til dette initiativ er, at Stof- og Alkoholhandlingen oplever, at interessen fra borgerne er dalene til den dagbehandling, som BRK har indgået aftale med Fontana om at være leverandør af. Misbrugsområdet er bekendt med et udsnit af forklaring fra borgere der takker nej, men har ikke systematisk samlet information om dette. Misbrugsområdet kan etablere en ambulant dagbehandling, hvor behandlingen foregår i gruppe ved 3 dage ugentligt med 2 timer pr. gang eller 2 dage ugentligt med 3 timer pr. gang. Dagbehandlingens længde er 8 uger, 2 x 3 timer eller 3 x 2 timer ugentligt. Intensiteten af dagbehandlingen lever op til kriterierne der er beskrevet af KL, ”Kvalitet og organisering – et inspirationskatalog til misbrugsbehandling” Behandlingsindholdet struktureres over 8 temaer med oplæg, opgaver og gruppedrøftelser. Derudover vil der også være mulighed for afholdelse af individuelle samtaler. De behandlingsmæssige metoder der anvendes i behandlingen er den kognitive metode, den motiverende samtale også kaldet MI, samt den løsningsfokuseret metode. Antal forløb pr år; Der vil være løbende optag, og det vil være muligt at gennemføre optil 6 hele forløb om året. Det vil være indlagt en pause omkring sommeren på 2-3 uger, 1 uge omkring jul og nytår samt evt. i påskeugen. Efterbehandling og tilbud til pårørende. Når dagbehandlingen er gennemført er der tilbud om efterbehandling i gruppe 1 gang pr. måned, 2 timer ad gangen. Der er allerede tilbud til pårørende i Stof- og alkoholbehandlingen og dette tilbud vil også gælde for pårørende til borgere der starter i dagbehandling. Ressource behov, lokaler og personale: Den ambulante dagbehandling har behov for et stort lokale, køkken- og toiletfaciliteter. Det forslås, at bruge de eksisterende lokaler i ”Huset” i Lille Madsegade, for at kunne opnå en besparelse på et alternativ til den nuværende dagbehandling.


02/08/2016 56

Personalemæssigt: Det vurderes, at der er behov for en opnormering på 37 timer. Det skal 2 medarbejdere til at varetage den ambulante dagbehandling, fordi det fagligt sikrer en god og ordentlig behandling. Det kan desuden bidrage til, at gruppen undgår aflysning pga. sygdom, kurser og mv. udover de planlagte pause med ferieafvikling. Foruden timerne, hvor gruppen er samlet, skal der også være timer til individuelle samtaler, journalføring og andet administrativt arbejde der knytter sig til stof- og alkoholbehandlingen. Dertil kommer timer til efterbehandlingsgruppen, samt timer til pårørendesamtaler, supervision og personalemøder. Misbrugsområdet vurderer, at en opnormering på 37 timer gør det muligt at etablere og drive en ambulant dagbehandling.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: - At borgere der ønsker en dagbehandling efter Minnesotaprincippet ikke kan tilgodeses. Hvilket er samme konsekvens, men med modsat fortegn, der er med den nuværende dagbehandling. - At dagbehandlingen ikke længere er dagligt i 6- 8 uger, men bliver 6 timer i gruppe fordelt på 2 eller 3 dage ugentligt i 8 uger + individuelle samtaler efter behov. - Konsekvensen for Stof- og Alkoholbehandlingen ved etablering af ambulant dagbehandling er, at det medfører lokalemæssige udfordringer og behov for en om-rokering af nuværende aktiviteter med servicemæssige konsekvenser i form af kortere åbningstid i stofbehandlingen. Det vil sige der er kortere tidsinterval for at ”ramme døren” og få sin medicin samt korter tid for medarbejder til at skabe kontakt til de mest udsatte der er indskrevet i behandling.


Andre bemærkninger til forslaget: Vælges spareforslag SSU-33-13c udelukker det muligheden for at vælge spareforslag SSU-33-13a.


02/08/2016 57




Emne: Misbrug - reduktion af personaletimer misbrugsområdet

Forslag nr. SSU-33-13d 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Reduktion af medarbejdertimer med 8-10 timer. Misbrugsområdet har de seneste år fundet en stor del af sine besparelser i budgetterne til døgnbehandling. Hvis Bornholms Regionskommune fortsat vil kunne tilbyde denne behandlingsform, kan det ikke anbefales at reducere budgetterne til døgnbehandling yderligere*. Det betyder at besparelsen skal findes ved at reducere i driften af Misbrugsområdet, det vil sige i driften af den ambulante Stof- og alkoholbehandling, støtte kontakt person ordningen og Værestedet. Vurdering er, at der skal findes besparelse svarende til ca. 10 medarbejderne timer for at kunne levere de nødvendige besparelser. *Døgnbehandling er et nødvendigt led, hvis der samlet set skal kunne ydes effektiv behandling til særligt vanskeligt stillede klienter, som ofte skal have ”starthjælp” i døgnregi for at komme i gang med mere langsigtet ambulant behandling (herunder også dagbehandling). Døgnbehandling bør indgå som en specialfunktion under det samlede stof- og alkoholbehandlingssystem, der anvendes når det ambulante system har brug for særlige opgaveløsninger, hvor særlige behandlingsopgaver/klienter varetages af døgninstitutionen, medens ambulant behandling tager sig af hovedstrømmen af klienter. De særligt vanskeligt stillede stof- og alkoholmisbrugere er kendetegnet ved kombinationer af følgende: klie nte r me d s væ r og/e lle r la ngva rig a fhæ ngighe d klie nter med dobbelt belastning (foruden stof- og alkoholproblemer også psykiske lidelser) s ocia le probleme r (a rbe jds- og boligmæssigt) ma ngle nde s ocia l s ta bilite t re s s ource s va gt s ocia lt ne tvæ rk bø rne familie r hvor e n/be gge foræ ldre ha r s væ rt ve d a t komme i behandling (typisk grundet dobbelt belastning) eller hvor det er vanskeligt at bedømme forældreevnen og børnenes funktion og trivsel under ambulant behandling. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2008 ”Kvalitet i alkoholbehandling – et rådgivningsmateriale” (kap. 7, side 28-29).


02/08/2016 58

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Stof- og alkoholbehandlingen samt Værestedet på Fabriksvej og skp-ordningen har organiseret sine aktiviteter, så medarbejdertimerne udnyttes optimalt. På trods af, at medarbejderne har forskellige arbejdsområder, så er medarbejdergruppen sammensat på en måde, så det er muligt at dække hinandens væsentligste funktioner ved sygdom og ferie så alle funktioner varetages hele året. En reduktion i medarbejdertimerne betyder, at Misbrugsområdet ikke kan løfte driften af alle områdets opgaver i ferie perioder. En reduktion i medarbejdertimer vil også have en direkte afledt konsekvens i det daglige serviceniveau. Særligt vil det sætte behandlingsgarantien på 14 dagen under pres. Med færre timer, kan stof- og alkoholbehandlingen ikke tage imod lige så mange nye henvendelser, som på nuværende tidspunkt. Ligeledes vil det sætte åbningstiden for stof- og alkoholbehandlingen under pres. Den åbningstid hvor borgeren kan komme uden forudgående aftale. På Støtte- kontaktperson området, vil en reduktion i timerne betyder, at deres respons tid bliver længere. Det vil sige tiden der går fra de modtager en bekymringshenvendelse til de har mulighed for at tage ud og opsøge den pågældende borger bliver længere. Det vil også betyde, at der er færre borgere de kan nå at yde støtte til eller der er færre ting de kan hjælpe den enkelte borger med. Typiske støtteopgaver i forhold til Misbrugsområdets målgruppe, er støtte til læge besøg, støtte i forbindelse med undersøgeler og behandling på hospital, til at huske aftaler generelt, men også støtte til at kommunikere med de forskellige instanser hvor de typisk har en oplevelse af, ikke at blive hørt og respekteret. Støtte til at ansøge om hjælp - det kan være økonomisk og praktisk som ved ansøgning om hjemmeplejen. Sidst, men ikke mindst, yder SKPér også støtte til bolig- og hjemløse, dels ved støtte til at finde bolig og dels ved støtte til, at skabe rammer der gør, at den hjemløse igen kan finde sig til rette i en bolig. Uanset hvor i Misbrugsområdet timerne skal reduceres, er konsekvensen, at der er mindre tid til gruppen af borgere der er udsatte socialt, fysisk og psykisk. Der er stor risiko for de der er mest udsatte i målgruppen også er dem der bliver hårdest ramt, da de er så dårlige at de har svært ved at fastholde aftaler. De ”råber” ikke op og har ikke en brugerforening på Bornholm der kan bidrage i arbejdet med at bedre forholdene. De er afhængige af, at det er medarbejderne/behandlerne/skpér der er opsøgende. Hvorimod de bedre fungere borgere der søger behandling for alkohol og stof og som selv kan være vedholdende i kontakten nok skal få en ordentlig og tilstrækkelig behandling på trods af færre ressourcer.

Konsekvenser for delmål: Den psykosociale indsats for psykisk sårbare. Målet er at de borgere der kan, skal i et beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud. Både fordi det er vejen ud af isolation og på længere sigt kan være et vigtigt skridt i retning af uddannelse og beskæftigelse; og fordi borgerne drager stor nytte af de netværk mv. der oftest opstår i et mere stabilt samvær med andre. Målet omfatter borgere, der både er langt fra og tæt på. Konsekvenser: Det bliver sværere for dem i den målgruppe der har stof- eller alkoholproblemer, at få hjælp i tilstrækkeligt omfang til at tackle afledes problemer af misbruget. Dermed er deres vej tilbage til job og beskæftigelse længere.

Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget om reduktion i medarbejdertimer influerer på forslaget om alternativ dagbehandling. Forslaget om alternativ dagbehandling er beskrevet og beregnet ud fra den nuværende normering i Misbrugsområdet Vælges spareforslag SSU-33-13d udelukker det muligheden for at vælge spareforslag SSU-33-13a.


02/08/2016 59

Besparelsesforslag Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Bevilling: 41 Uddannelse og beskæftigelse

Center: Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

Emne: Langvarige kontanthjælpssager

Forslag nr. EBU-41-01 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -1.000 -1.900 -1.900 -1.900

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Indsatsen vil fokusere på de langvarige kontanthjælpssager, altså de sager med mere end 3 års ledighed på kontanthjælp. Disse sager er oftest kendetegnet ved meget lille tilknytning til arbejdsmarkedet og som oftest flere diagnoser af både psykisk og fysisk art. Det vurderes, at det, der skal til for at få denne målgruppe tættere på arbejdsmarkedet, er en intensiv og arbejdsmarkedsrettet indsats. Til denne indsats kræves der færre sager pr sagsbehandler, således at der kan laves en intensiv og personlig opfølgning i sagerne, som er hyppigere end de lovpligtige 6 årlige samtaler. Dertil kommer et tæt og intenst samarbejde med en tilknyttet jobkonsulent, som kan støtte borgeren i det gode match til og på arbejdsmarkedet. Denne kontakt skal være samkørende med sagsbehandleren og målrettet fra starten af forløbet. Indsatsen vil kræve 2 sagsbehandlere og 2 jobkonsulenter, svarende til kr. 450.000x4 = kr. 1.8 mio. Ved omkostninger for en fuldtidsperson på kr. 138.000 (jf. M*Ploy), vil der skulle afsluttes 16 personer for at omkostningerne er dækket. Fås 10 % af de berørte borgere i selvforsørgelse, vil besparelsen blive kr. 684.000. Fårs 20 % i selvforsørgelse vil besparelsen blive næsten kr. 3,3 mio. Et forsigtigt bud vil være 15 %, dvs. en besparelse på kr. 1.9 mio.



Andre bemærkninger til forslaget: Udregning v/6 sagsbehandlere (nuværende): Samlet antal sager over 3 år: 180 sager Sager pr. sagsbehandler <3år: 30 sager Samlet antal sager under 3 år: 200 sager Sager pr. sagsbehandler >3år: 33 sager Samlet antal sager (undt. RF): 380 sager Sager pr. sagsbehandler: 63 sager


02/08/2016 1

Udregning v/projekt (Sager over 3 år udtages til separat gruppe) Almindelig gruppe, under 3 år: 200 sager Sager pr. sagsbehandler v/4: 50 sager Lavere sagsantal end i dag for at sikre den tidlige indsats og virksomhedsrettet indsats allerede fra start og sikre at sagerne ikke bliver langvarige. Projektgruppe, over 3 år: 180 sager Sager pr. sagsbehandler v/4: 45 sager Således skal der ansættes 2 sagsbehandlere for at sikre et lavere antal borgere, en hyppigere kontakt og et mere arbejdsmarkedsrettet fokus. Jobrettede fokus For at der løbende er fokus på den virksomhedsrettede indsats, så bør der være en jobkonsulent med til samtalerne, hvilket vil kræve, at der er ca. 3 jobkonsulenter til rådighed. Da nogle af disse personer ville være i virksomhedsrettet tilbud i den ordinære indsats, vil der være behov for 2 ny-ansættelser af jobkonsulenter.


02/08/2016 2




Emne: Målrettet Brancheforløb


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -2.200 -2.200 -2.200 -2.200

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Der er mangel på arbejdskraft og forgæves rekrutteringer på flere områder på Bornholm. Det regionale arbejdsmarkedsråd har derfor godkendt branchepakker for tre områder. Industrien, Byggebranchen og fødevarer. Formålet med forløbene er, at gøre ledige mere attraktive for de bornholmske virksomheder for, at imødegå manglen. Det forventes, at den statslige bevilling for 2017 vil kunne dække omkostningerne ved 2-3 forløb alene på A-dagpengeområdet. Det tænkes, at pladserne på disse særlig tilrettelagte forløb vil kunne anvendes til andre målgrupper, særligt kontanthjælpsmodtagere forventes, at kunne have god effekt af deltagelse i disse opkvalificeringsforløb. Der forventes 72 deltagere i løbet af 2017. Indkøb af forløb forventes at være 1.800 t.kr. Staten forventes at finansierer 600 t.kr. Det forventes at 50 % af deltagerne efterfølgende vil være i beskæftigelse i 52 uger. Svarende til en besparelse på 96 t.kr i alt 3.4 mio. kr. netto besparelse 2.2 mio. kr.





02/08/2016 3




Emne: Indsats for flere voksenlærlinge


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -440 -440 -440 -440

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Flere brancher er udfordret på, at få tilstrækkelige elever til deres virksomheder, samtidig er der brancher, hvor det efterfølgende er svært at fastholde udlærte svende på Bornholm. Efter beskæftigelsesreformens afkortning af dagpengereformen er det ikke muligt at gennemfører hele uddannelsesforløb i dagpengeperioden. Det betyder, at det opleves sværere, at få ledige (over 30 år) til, at påbegynde en erhvervsuddannelse. Branchernes traditionelle rekrutterings mønstre er typisk, at en ansættelse af en elev sker, efter endt grundforløb. Nogle brancher indgår uddannelsesaftaler før påbegyndelse af grundforløb. Det vil øge etablerede bornholmeres motivation for at gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis de på forhånd har hele uddannelsen tilrettelagt. I nogle tilfælde vil det være muligt at gennemføre uddannelser i forbindelse med bestemmelserne om voksenlære. Virksomhederne i brancherne vil modtage elevrefusion - også under grundforløbet, hvis der udbetales løn fra arbejdsgiver. Branchernes rekrutteringsmønstre skal udfordres, dels for at øge antallet af potentielle elever, men også for at motivere ledige til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det forventes, at der fra 2017 skal anvendes 100.000 kr. til udbredelse af ordningen. Det forventes, at indsatsen vil reducere antallet af dagpengemodtagere med 10 fuldtidspersoner (0-6 mdrs. varighed) svarende til 540.000. Der forventes en netto besparelse på 440.000 kr.





02/08/2016 4




Emne: Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse(STU)


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -550 -550 -550 -550

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Tilpasning og optimering af STU drift

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Umiddelbart ingen, men dog en indsnævring af fleksibilitet pga. en reduceret personalegruppe.




02/08/2016 5




Emne: Samling af kommunens Borgerservice i Rønne


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget/udgift 298 298 298 298

Mindre udgift -298 -298 -298 -298

Afledt merudgift

Nettobesparelse



Kort beskrivelse af forslaget: CEUB foreslår at lukke Borgerservicebutikkerne i Allinge, Hasle, Nexø og Åkirkeby pr. 1. januar 2017. Evt. forskudt så Borgerservice, Nexø lukker på et senere tidspunkt end i de andre byer. Begrundelsen er, at vi gerne vil effektivisere driften af Borgerservice, udvide åbningstiden i Borgerservice, Rønne og skabe større robusthed og effektivitet i udnyttelsen af medarbejderressourcerne. Vi vil holde åbent igen tirsdag formiddag og i øvrigt indføre samme åbningstid på Landemærket som vore kollegaer i Jobcentret, dvs. åbent alle dage fra 8.30 i stedet for i dag (kl. 10, 12, lukket, 10 og 10). Dette forudsætter lukning af alle 4 borgerservicebutikker udenfor Rønne. Beregning af time/lønforbrug: Allinge 2 x 3 timer = 6 (1 gang om måneden) Hasle 2 x 3 timer = 6 (1 gang om måneden) Nexø 3 x 7 x 4 timer = 84 (4 gange om måneden) Åkirkeby 2 x 3 x 2 timer = 12 (2 gange om måneden) I alt 108 timer pr. måned, hvor Nexø tegner sig for 3/4 Timeforbrug pr. md. ude på øen = 108 t. x 230 kr. = 24.840 kr. x 12 = 298.080 kr. Note: Timeprisen for en assistent er af Økonomi og Personale sat til 230 kr. Gennemsnitligt antal ekspeditioner/henvendelser pr. måned i 2015 samt januar-april 2016 (fratrukket brevstemmeafgivning i juni 2015): Allinge 29 Hasle 26 Nexø 419 Åkirkeby 53


02/08/2016 6

Rønne har i perioden 1. januar – 30. april 2016 haft 8.617 henvendelser, hvilket ganget med 3 vil sige et skønnet antal henvendelser på 25.851 Der tegner sig ikke noget billede af, at der er en generel nedgang i antal henvendelser i Borgerservice ude på øen, hvor alle byer har stor spredning i antal henvendelser over året. Fordeling af antal henvendelser på alle 5 Borgerservicesteder i perioden 1. januar – 30. april 2016 2016 Rønne Hasle Allinge Aakirkeby Nexø Total

Januar 2.693 33 40 76 677 3519

Procentvis fordeling 76,53 % 0,94 % 1,14 % 2,16 % 19,24 % 100 %

Februar 1.989 34 24 50 466 2563


Marts 2.054 20 30 30 502 2636


April 1.881 14 19 62 419 2395

Procentvis fordeling 78,54 % 0,58 % 0,79 % 2,59 % 17,49 % 100 % Det særlige opsving i antal henvendelser i januar skyldes at de svenske myndigheder indførte paskontrol ved rejse gennem Sverige, pr. 4. januar 2016. Besparelsen findes på konto 6. Ingen afledt merudgift.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Nuværende åbningstider Rønne Mandag 10 - 16 Tirsdag 12 - 16 Onsdag Lukket Torsdag 10 - 17 Fredag 10 - 13 Allinge Hver den 3. tirsdag i måneden, 9 - 12 Hasle Hver den 1. tirsdag i måneden, 9 - 12 Nexø Hver onsdag, 9 - 16 Aakirkeby Hver den 2. og 4. tirsdag i måneden, 9 - 12 Fremtidige åbningstider Rønne Mandag 8.30 - 16 Tirsdag 8.30 - 16 Onsdag Lukket Torsdag 8.30 - 17 Fredag 8.30 - 13 Allinge Lukkes Hasle Lukkes Nexø Lukkes Aakirkeby Lukkes


02/08/2016 7

Konsekvenser for delmål: Borgerne skal tage til Rønne for at få hjælp i Borgerservice, i det omfang de ikke selv kan udnytte Udbetaling Danmarks selvbetjeningsløsninger eller skal have lavet pas og kørekort, som efter ansøgning og evt. tidsbestilling på borger.dk og brk.dk kræver fysisk fremmøde.

Andre bemærkninger til forslaget: Såfremt Nexø undtages fra lukning, er besparelsen kun på 66 t. kr./år og åbningstiden i Rønne vil ikke kunne udvides som beskrevet ovenfor.


02/08/2016 8




Emne: Businesscase – EGU-elever i private virksomheder som alternativ til offentlig forsørgelse


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget (10 unge under 25 år, 30% udeboende, 70% hjemmeboende – efter refusion) 338 433 433 433

Forventet tilbagefald til offentlig forsørgelse, 30%) -338 -433 -130 -130

Afledt merudgift 564 314

- Heraf Skoleydelse 114 114

- Heraf Køb af uddannelse i skoleperioden (gns.-pris pr. elev pr. uge på 1.000,- kr.) 200 200

- Heraf Virksomhedskonsulent/Jobkonsulent/EGU-vejleder 250

Nettobesparelse 226 -119 -303 -303



Kort beskrivelse af forslaget: Der fokuseres på målrettet fremskaffelse af egu-pladser i private virksomheder. Ved fremskaffelse af egu-pladser screenes virksomheden i forhold til målet om, at egu-eleven opnår ansættelse efterfølgende. Til denne virksomhedsrettede indsats prioriteres ½ årsværk ekstra til det virksomhedsopsøgende arbejde. Udgiften hertil vil være ca. 250.000, hvilket vil være tjent hjem i år 3 efter investeringen En egu er en 2-årig uddannelse, der består af skoleophold og praktik. Der skal under uddannelsen være min. 20 uger og maks.40 ugers skoleperioder. Ved egu-elevens skoleperioder ydes der skoleydelse via UU, ligesom UU afholder udgifterne til køb af skole/uddannelse/kursus. Der er ikke krav til hvilken form for undervisning/uddannelse, der indgår i egu-planen, hvorfor der er rig mulighed for individuelt at tilrettelæggelse denne del af uddannelsen således at den bedst muligt svarer til arbejdsgivers og egu-elevs forudsætninger og behov. I praktikperioderne betaler arbejdsgiver løn, der som udgangspunkt svarer til mindstelønnen for ordinære elever/lærlinge på det private arbejdsmarked. En ikke ubetydelig del af gruppen af egu-elever, der gennemfører deres egu, går videre i ordinære uddannelsesforløb, herunder især på de erhvervsfaglige uddannelser. Derved er egu ligeledes et redskab til at modne nogle sårbare og udsatte unge, ligesom denne gruppe af unge via egu´en får en tro på og tillid til sig selv i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Udover de økonomiske gevinster for centrets generelle økonomi, er det ligeledes værd at tage de personlige og faglige gevinster, for den enkelte unge ved at gennemføre en egu, i betragtning. Og endelig er der gevinsten i forhold til at virksomheden får besat sine stillinger med en kvalificeret arbejdskraft, idet egu-aftalen netop har været individuelt tilpasset den enkelte virksomheds behov.


02/08/2016 9

Konsekvenser for delmål: - Rekruttering; indsatsen er med til at sikre et øget udbud af kvalificeret arbejdskraft - Ledige på kanten af arbejdsmarkedet; indsatsens målgruppe er udsatte og sårbare unge, der er på kanten af

uddannelse – og dermed også på kanten af arbejdsmarkedet - Ungeindsats; indsatsen er med til at sikre et kvalificeret uddannelsestilbud til unge, der ikke er har

forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Dermed er der et velkvalificeret alternativ til de traditionelle aktiveringstilbud, som er til rådighed for de unge. Ovenikøbet et tilbud, der betyder at de kan komme ud af offentlig forsørgelse under deres uddannelse.

Andre bemærkninger til forslaget: Som det fremgår af ovenstående kræver flere egu-forløb en investering i de første 2 år, hvorefter der vil komme en økonomisk gevinst. Gevinsten afhænger naturligvis af i hvor høj grad det lykkes at fastholde de nyuddannede egu´ere på arbejdsmarkedet og/eller i ordinære uddannelsesforløb efter endt egu.


02/08/2016 10




Emne: Businesscase – EGU-elever i BRK virksomheder som alternativ til offentlig forsørgelse


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget (10 unge under 25 år, 30% udeboende, 70% hjemmeboende – efter refusion) 338 433 433 433

Forventet tilbagefald til offentlig forsørgelse, 30%) -338 -433 -130 -130

Afledt merudgift 937 687

- Heraf lønudgift for BRK (maks. 32 uger pr. uger – 7.759 kr./md., bonus 20.000 ved 6 mdr, 20.000 ved afslutning) 373 373

- Heraf skoleydelse (min. 20 uger pr. år) 114 114

- Heraf køb af uddannelse i skoleperioden (gn.snitspris pr, elev pr. uge på 1.000,- kr.) 200 200

- Heraf virksomhedskonsulent/Jobkonsulent/EGU-vejleder 250

Nettobesparelse 599 254 -303 -303



Kort beskrivelse af forslaget: Der fokuseres på målrettet fremskaffelse af egu-pladser i private virksomheder. Ved fremskaffelse af egu-pladser screenes virksomheden i forhold til målet om, at egu-eleven opnår ansættelse efterfølgende. Til denne virksomhedsrettede indsats prioriteres ½ årsværk ekstra til det virksomhedsopsøgende arbejde. Udgiften hertil vil være ca. 250.000, hvilket vil være tjent hjem i år 5 efter investeringen, idet der her er indregnet den lønudgift, som BRK vil have som arbejdsgiver – en udgift som kommunen formentlig ville have haft i et eller andet omfang under alle omstændigheder, da det må forventes at også BRK vil have behov for at sikre sig kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. En egu er en 2-årig uddannelse, der består af skoleophold og praktik. Der skal under uddannelsen være min. 20 uger og maks.40 ugers skoleperioder. Ved egu-elevens skoleperioder ydes der skoleydelse via UU, ligesom UU afholder udgifterne til køb af skole/uddannelse/kursus. Der er ikke krav til hvilken form for undervisning/uddannelse, der indgår i egu-planen, hvorfor der er rig mulighed for individuelt at tilrettelæggelse denne del af uddannelsen således at den bedst muligt svarer til arbejdsgivers og egu-elevs forudsætninger og behov. I praktikperioderne betaler arbejdsgiver løn, der som udgangspunkt svarer til mindstelønnen for ordinære elever/lærlinge på det private arbejdsmarked. En ikke ubetydelig del af gruppen af egu-elever, der gennemfører deres egu, går videre i ordinære uddannelsesforløb, herunder især på de erhvervsfaglige uddannelser. Således er egu ligeledes et redskab til at modne nogle sårbare og udsatte unge, ligesom denne gruppe af unge via egu´en får en tro på og tillid til sig selv i en uddannelsesmæssig sammenhæng.


02/08/2016 11

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Udover de økonomiske gevinster for centrets generelle økonomi, er det ligeledes værd at tage de personlige og faglige gevinster, for den enkelte unge ved at gennemføre en egu, i betragtning. Og endelig er der ligeledes gevinsten i forhold til at virksomheden får besat sine stillinger med en kvalificeret arbejdskraft, idet egu-aftalen jo netop har været individuelt tilpasset den enkelte virksomheds behov. Konsekvenser for delmål:

- Rekruttering; indsatsen er med til at sikre et øget udbud af kvalificeret arbejdskraft - Ledige på kanten af arbejdsmarkedet; indsatsens målgruppe er udsatte og sårbare unge, der er på kanten af

uddannelse – og dermed også på kanten af arbejdsmarkedet - Ungeindsats; indsatsen er med til at sikre et kvalificeret uddannelsestilbud til unge, der ikke er har

forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Dermed er der et velkvalificeret alternativ til de traditionelle aktiveringstilbud, som er til rådighed for de unge. Ovenikøbet et tilbud, der betyder at de kan komme ud af offentlig forsørgelse under deres uddannelse.

Andre bemærkninger til forslaget: Som det fremgår af ovenstående kræver flere egu-forløb en investering i de første 4 år, hvorefter der vil komme en økonomisk gevinst. Gevinsten afhænger naturligvis af i hvor høj grad det lykkes at fastholde de nyuddannede egu´ere på arbejdsmarkedet og/eller i ordinære uddannelsesforløb efter endt egu. Det skal dog pointeres at investeringen isoleret set for center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse et tjent hjem i år 3, idet det må forventes at egu-eleverne ansættes bredt i kommunen og at lønudgiften hertil ikke alene hvilker på center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse.


02/08/2016 12




Emne: Brancheforløb og Real kompetence vurdering (RKV) af Integrationsflygtninge


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -130 -130 -130 -130

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Indsatsen er målrettet flygtninge og familiesammenførte på integrationsydelse og omfatter de personer som er modtaget i 2015 og som fra år 2018 vil begynde at falde ud af integrationsperioden. Vi vurderer at en indsat som består af hyppigere kontakt og brancherettede forløb med RKV(real kompetence vurdering) for de flygtninge hvor det er relevant, vil bringe denne gruppe tættere på arbejdsmarked. Indsatsen vil bygge på et tæt samarbejde med sagsbehandler og jobkonsulent og vil bestå af hyppigere samtaler samt en planlægning og etablering af brancheforløbene som sikre, at brancheforløbene svarer til målgruppens kompetencer og et godt match mellem flygtningens kompetencer og virksomhedens behov. Der vil være ca. 100 personer som vil være omfattet af målgruppen. Indsatsen vil kræve 1 sagsbehandler og 1 jobkonsulent svarende til 2x450.000 kr. = 900.000 kr. Der forventes 100 deltagere i løbet af 2017. Indkøb af forløb forventes at være op til 6 forløb á ca. 300.000 = 1.800 t.kr v/ 36 personer i beskæftigelse i helårs og sæsonjob og heraf vil 20 personer opfylde kravene for resultattilskud. Besparelse på ydelse: 2.596.320 kr. Resultattilskud: 982.360 kr. Udgift medarbejdere 900.000 kr. Udgifter brancheforløb 1.800.000 kr Udgifter sprogmentorer 450.000 kr Udgifter mentorer på virksomhed 300.000 kr Besparelse = 128,680 kr. (= 130 t.kr) Udregningerne er baseret på ydelse for enlige u/børn kr. 6010 og resultattilskud sats for år 2016 = kr. 49.118

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Bedre afklaring og udplacering af integrationsflygtninge i bornholmske virksomheder medførende en større selvforsørgelsesgrad.


02/08/2016 13


02/08/2016 14


Bevilling: 42 Erhverv


Emne: Genforhandling af aftale med Business Bornholm


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -306 -306 -306 -306

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Genforhandling af aftale med Business Bornholm

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Beror på den konkrete genforhandling




02/08/2016 15


Bevilling: 42 Erhverv


Emne: Genforhandling af aftale med Destination Bornholm


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -306 -306 -306 -306

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Genforhandling af aftale med Destination Bornholm

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Beror på den konkrete genforhandling




02/08/2016 16

Besparelsesforslag Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget

Bevilling: 51 Beredskab

Center: Center for Teknik og Miljø

Emne: Opsigelse af kontrakt om dykkerberedskab

Forslag nr. TMU-51-01 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -162 -162 -162 -162

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Bornholms Regionskommune har indgået en aftale med en privat entreprenør om varetagelse af redningsdykkerberedskabet i kommunen. Det er en kommunal opgave at varetage redning i søer og havne, men der er ikke et egentligt krav om etablering af et redningsdykkerberedskab. Forslaget indebærer en opsigelse af kontrakten, hvorefter der fremadrettet ikke længere vil være et egentligt redningsdykkerberedskab, men hvor der ved behov for dykkerassistance rekvireres fra gang til gang.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Opsigelse af kontrakten vil indebære, at det ikke længere kan garanteres hvornår og hvorfra en dykkerassistance kan rekvireres og der vil således ikke længere være tale om et redningsdykkerberedskab, men at der alene hurtigst muligt revireres dykkerassistance til bjærgning af eventuelle omkomne.


Andre bemærkninger til forslaget: Der vil skulle afsættes et beløb til brug ved rekvisition af dykkerassistance, hvorfor kun halvdelen af kontraktsummen vil kunne forventes sparet.


02/08/2016 1


Bevilling: 52 Teknik og Miljø


Emne: Besparelse på stranddriften


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -300 -300 -300 -300

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Nedprioritering af vedligeholdelse af publikumsfaciliteter, renholdelse og tangrensning på strandene.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ved normal drift vil publikum ikke mærke nedskæringen væsentlig, men ved store mængder tang eller nedbrud af badebroer mv. vil det blive vanskeligt at holde standarden.

Konsekvenser for delmål: Ingen konsekvenser for delmål.



02/08/2016 2




Emne: Besparelse på Naturplejen


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -211 -211 -211 -211

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Nedprioritering af indsatsen på vedligeholdelse af stier og fredede arealer.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det bliver sværere at holde den standard vi hidtil har haft på vedligeholdelsen af stier og fredede arealer. Det vil sige at stier, trapper, gelændere og broer vil være i en dårligere stand end nu. Desuden vil flere arealer gro til i opvækst.




02/08/2016 3




Emne: Ophør med kvalitetsstyring på natur, miljø og planområdet


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Besparelse på kvalitetsstyringssystem for sagsbehandling på natur-, miljø- og planområdet

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Teknik og Miljø anvender IT-systemet Schultz til at understøtte kvalitetsstyringssystemet på Natur, Miljø og Planområdet. Kvalitetsstyringssystemet blev indført i 2007 som følge af kommunalreformen. I dag er det dog frivilligt at anvende systemet, men staten opfordrer fortsat kommunerne til at anvende det for at sikre kvalitet i sagsbehandlingen. Der kan spares 30.000 kr. på Kvalitetshåndbog og 2 lovguider (Natur og plan samt miljø). Alternativ kan der spares 15.000 kr. hvis lovguiderne bibeholdes. Lovguiderne samler viden om de enkelte love, intentionerne bag lovgivningen, vejledninger og afgørelser fra klagenævn. Lovguiderne er ofte anvendt.

Konsekvenser for delmål: Det kan blive sværere at overskue lovstof. Det kan i sidste ende betyde flere fejlagtige afgørelser.



02/08/2016 4




Emne: Miljøbeskyttelse – uddannelse og konsulentbistand


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -120 -120 -170 -170

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Generel besparelse på udgifter i relation til myndighedsopgaver på miljøområdet.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Midlerne anvendes i dag bredt til en lang række udgifter i relation til myndighedsopgaver på miljøområdet herunder løbende uddannelse af medarbejderne på sagområdet. Midlerne anvendes til Danmarks Miljøportal, jordforureningssager, sektorplanlægning (energi, varme, vand, klima, spildevand), agenda 21, kontrol af drikkevand, badevand, svømmebade samt diverse analyser. Besparelsen vil mindske ressourcerne til uddannelse og konsulentbistand. Da der kommer 2 nye medarbejdere på området i løbet af 2016, hvor det må forventes at de ikke har erfaring med sagsområdet, vil det det være uheldigt at få reduceret den økonomiske ramme da mange af midlerne er bundet.

Konsekvenser for delmål: Besparelserne medfører færre midler til ovennævnte opgaver. De fleste af midlerne er bundet i faste aftaler til IT (miljøportalen) og analyser. Med dette forslag vil det også blive vanskeligt at finde midler til større jordforureningssager på det kommunale område og til sektorplanlægning og anden sagsbehandling som kræver specialiseret konsulenthjælp. Det kan få den betydning at sektorplaner og de særligt komplicerede sager skal håndteres internt med nuværende ressourcer og kompetencer. Det vil give et pres på tiden til de almindelige kerneopgaver, men kan også have den konsekvens at Teknik og Miljø ikke er i stand til at levere kvalificeret sagsbehandling til typisk de store virksomheder. Som eksempel på begge elementer kan nævnes at Teknik og Miljø pt. køber konsulentbistand til Bornholms Hospitals spildevandstilladelse.

Andre bemærkninger til forslaget: Dette besparelsesforslag vil resultere i overtræk i nogle af de kommende år, hvis der kommer uventede udgifter til kommunale jordforureninger, uventet/nødvendig hjælp fra konsulenter eller arbejde med kommende planer uden medfølgende budget. Især fra 2019 vil det blive vanskeligt at overholde budgettet. I forvejen kan der komme overtræk på disse konti, hvis sager under Miljøbranchens Forsikringsordning bliver dyrere end de ca. 4,2 million som forsikringen dækker.


02/08/2016 5




Emne: Besparelse på udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -50 -50 0 0

Afledt merudgift

Nettobesparelse -50 -50 0 0



Kort beskrivelse af forslaget: Midlerne anvendes i dag til aflønning af medarbejdere, konsulentbistand og møder m.m. ved udarbejdelse af indsatsplan for RVV (Rønne Vand og Varme) og til revision og opfølgning af tidligere udarbejdede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne skal medvirke til at sikre rent grundvand og drikkevand nu og i fremtiden.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Vandværkerne og i den kommende periode især RVV (Rønne Vand og Varme) vil opleve en ringere service.

Konsekvenser for delmål: Besparelsen kan gå ud over den faglige kvalitet i arbejdet med indsatsplanerne. Besparelserne kan desuden medføre færre midler til anvendelse af rådgivere samt større arbejdspres og længere sagsbehandlingstider på øvrige sager.



02/08/2016 6




Emne: Trafikplanlægning


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -200 -200 -200 -200

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Reduktion af trafikplanlægningsområdet.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det vil ikke længere være muligt i samme omfang at foretage forberedende planlægning og undersøgelser af fremtidige projekter, som kunne munde ud i ansøgninger om fondstilskud mv. Dette vil medføre, at det vil blive svært at foretage analyser af borgerhenvendelser vedrørende, hastighed, tryghed, trafiksikkerhed – samt generel trafikplanlægning. Der er også færre muligheder for at indgå i fælles samarbejdsprojekter med borgergrupper (f.eks. Linjer i landskabet). Der vil være færre muligheder for at udarbejde kvalificerede ansøgninger til de årlige puljer i Transportministeriet.

Konsekvenser for delmål: På sigt vil det betyde, at der vil være færre muligheder for medfinansiering af trafikprojekter, ligesom det fremadrettet kan være vanskeligt at få fornyet og opdateret trafiksikkerhedsplanen.



02/08/2016 7




Emne: Besparelser på havneområdet – reduktion i personale på havnene


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -100 -100 -100 -100

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Det foreslås at skære ned på det personale, der i dag betjener havnens brugere. Antallet af timer til servicering af både fastliggere og gæstesejlere er allerede reduceret betydeligt i løbet af de senere år, men vil, såfremt forslaget vedtages, skulle reduceres yderligere.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: På trods af et øget samarbejde med de private virksomheder, der i dag findes på havnene (cafe, turistinformation, m.m.), vil forslaget betyde et lavere serviceniveau for havnens brugere – både for de herboende bådejere og for gæstesejlere. Særligt i sommerperioden vil det være svært at sikre et højt serviceniveau overfor de mange danske og udenlandske turister, der gæster havnene.




02/08/2016 8


Bevilling: 53 Veje, parker og anlæg

Center: Center for Ejendomme og Drift

Emne: Vintertjeneste - glatførebekæmpelse


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -1.000 -1.000 -1.000 -1.000

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Ingen glatførebekæmpelse på klasse B-veje i åbent land (skolebusruter) – ændres til kun i tilfælde af islag (som følge af vinterregulativ af 20. december 2013)

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: I vinterperioden med nedbør som sne, der fastkøres, må vejene forventes at være glatte

Konsekvenser for delmål: Ændring af gældende vinterregulativ som vedtaget af TMU 1. februar 2016 – udarbejdelse og vedtagelse af nyt vinterregulativ



02/08/2016 9




Emne: Slukning af natbelysning mellem fredag og lørdag


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -368 -368 -368 -368

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Slukning af natbelysningen natten mellem fredag – lørdag i tidsrummet kl. 0.00 – kl. 6.00

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Natbelysningen i den centrale del af Rønne, Aakirkeby og Nexø ændres ikke (bibeholdes tændt som nuværende alle ugens dage). Krav til belysning af fodgængerovergange og i lyskryds opretholdes.


Andre bemærkninger til forslaget: Nuværende lokalaftale om differentierede gadebelysningstider vil ikke kunne opretholdes


02/08/2016 10




Emne: Slukning af natbelysning mellem lørdag og søndag


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -367 -367 -367 -367

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Slukning af natbelysningen natten mellem lørdag – søndag i tidsrummet kl. 0.00 – kl. 6.00

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Natbelysningen i den centrale del af Rønne, Aakirkeby og Nexø ændres ikke (bibeholdes tændt som nuværende alle ugens dage). Krav til belysning af fodgængerovergange og i lyskryds opretholdes.


Andre bemærkninger til forslaget: Nuværende lokalaftale om differentierede gadebelysningstider vil ikke kunne opretholdes


02/08/2016 11


Bevilling: 55 Ejendomme og service


Emne: Lukning af lejede toiletter


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: I perioden 2/6 – 31/8 lejes der 4 toiletter til opstilling ved Sandvig Familiecamping, Gudhjem svømmehal, Krølle bøllebar samt i anlægget i Hasle. Det anbefales, at disse toiletter ikke fremover lejes. Det indlagte besparelsesforslag dækker både leje af toiletterne samt rengøring.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Der må benyttes andre toiletter i området.




02/08/2016 12




Emne: Nedlæggelse af den interne postrute i Rønne.


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -172 -172 -172 -172

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Der køres dagligt rundt til 18 forskellige adresser i Rønne hver dag for at aflevere frugt, post, reklamer m.m. og samtidig hente post med retur til frankering på Ullasvej 23 i Rønne. Der er i perioden 9/3 – 1/4 2016 blevet registeret, hvad man har kørt med, og hvor meget post man har haft med retur.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Nedlæggelse af postruten i Rønne vil betyde, at der er ca. 15 breve, som skal frankeres på adressen om ugen, at der ikke bliver afleveret frugt til Ø-arkivet, og at den interne post skal til at scannes ind og sendes over mail.




02/08/2016 13




Emne: Opsigelse af alle vores aftaler med vagtselskaberne.


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -207 -207 -207 -207

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Bornholms Regionskommune har flere steder aftaler med forskellige vagtselskaber. I 2015 var der syv opkald til vagtselskaberne. Alle syv opkald viste sig at være fejlbetjening. I den nævnte besparelse er der taget højde for den pris, som den enkelte institution må betale, når vagtselskabet rykker ud til en fejlbetjening. Dette beløb svarer til 8.000 kr. Det kan oplyses, at de steder, hvor der i BRK blev begået indbrud i 2015, var der igen alarmaftale.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Der bør overvejes, om opsigelse af vagtaftalerne vil medføre et øget antal indbrud og forhøjelse af indboforsikringen, hvis denne er tegnet.




02/08/2016 14




Emne: Lukning af udvalgte offentlige toiletter i Perioden 1/11 – 31/3 i vinterhalvåret


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -225 -225 -225 -225

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Lukning af alle offentlige toiletter på landet, havne, små byer og busholdepladser i små byer i perioden 1/11 – 31/3.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Der vil fortsat være åbent for toiletter i Rønne, Aakirkeby, Nexø, Svaneke, Gudhjem, Allinge og Hasle. Man skal være opmærksom på, at rengøringsopgaven har været i udbud, hvorfor der skal varsles nedgang i rengøringsfrekvensen overfor leverandøren.




02/08/2016 15




Emne: Lukning af Karetmagergården i Hasle og sætte ejendommen til salg.


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Hasle turistbureau er flyttet over på det gamle rådhus, og ejendommen benyttes i øjeblikket kun af vævedamer i den ene del af ejendommen. Haven benyttes om sommeren til markedsdage og enkelte grillaftner. Ejendommen ligger midt i Hasle by. Der er ikke indhentet en evt. salgspris fra ejendomsmægler.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Markedsdagene kan anvises plads på Fælleden eller foran det gamle rådhus, og Grillaftnerne kan flyttes til Grillhytten ved Røgerierne i Hasle.




02/08/2016 16




Emne: Lukning af Gudhjemhuset i Gudhjem


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Lukning af Gudhjemhuset i Gudhjem og sætte ejendommen til salg.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Gudhjemhuset benyttes i dag af diverse foreninger. Disse kan anvises plads på Solstien 1, som i øjeblikket kun benyttes af hjemmeplejen, og som omklædning for personalet på Klippebo. Køkkenet er lejet ud til privat aktør. Ejendommen er ikke vurderet af ejendomsmægler.




02/08/2016 17




Emne: Udfasning af ejendommen Eskildsgade 4 i Aakirkeby af kommunens ejendomsportefølje.


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Ejendommen Eskildsgade 4 i Aakirkeby udlejes i dag til privat aktør, som driver ”Galleri2”. Ejendommen har derfor ingen direkte kommunal funktion/aktivitet. Det foreslås af lejemålet opsiges, og at ejendommen sættes til salg.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ejendommen stilles vederlagsfrit til rådighed for lejer, der dog selv betaler udgifter til vand, varme og EL. Ændringer af vilkår kan tidligst genforhandles med virkning 8 år efter lejemålets indgåelse. Det vil sige med virkning pr. 1/10 2016. Lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel. Ejendommen er ikke vurderet af ejendomsmægler.




02/08/2016 18




Emne: Nedlæggelse af postruten ”Øen rundt”.


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -145 -145 -145 -145

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Der køres dagligt rundt til 9 forskellige adresser på øen for at aflevere post, reklamer m.m. og samtidig med hentes der post med retur til frankering på Ullasvej 23 i Rønne. Det foreslås, at denne rute nedlægges, og at der kun køres post én gang om ugen evt. om fredagen.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Nedlæggelse af postruten rundt på øen, vil betyde, at der kun kommer intern post ud én gang om ugen, og at alt andet post til frankering forsinkes i afsendelsen. Det er ikke undersøgt, hvor meget post der køres med dagligt.




02/08/2016 19




Emne: Lukning af varmvandsbassinet på Sønderbo


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -260 260 260 260

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Lukning af varmvandsbassinet på Sønderbo.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Lukning af varmvandsbassinet vil få betydning for brugere, som hovedsageligt er foreninger m.m. Det kunne eventuelt undersøges om tilbuddet kan lægges andre steder. Rønne Svømmehal, Søndermarkens svømmesal eller i Gudhjem svømmehal. Da der ikke er taget stilling til anden anvendelse, er der er ikke indregnet udgifter til en evt. opfyldning af bassinet eller afmontering af anlæg m.m.




02/08/2016 20




Emne: Lukning af Skovhuset i Tejn og sætte ejendommen til salg


2017 2018 2019 2020



Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Lukning af Skovhuset og sætte ejendommen til salg. Ejendommen ligger attraktivt i et skovområde i udkanten af Tejn.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Skovhuset benyttes i dag af Tejn Børnehus, Kildebakkeskolen og Kongeskær til ”udflytterdage”. Derudover benyttes huset af foreninger og til leje i forbindelse med fødselsdage. Disse aktiviteter vil ikke længere være mulige med mindre man benytter Hvide Hus i Hasle Lystskov, Blokhus i Onsbæk eller Domen. Ejedommen er ikke vurderet af ejendomsmægler.




02/08/2016 21




Emne: Nedlæggelse af servicefunktionen på Rønneskolen.


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -200 -370 -370 -370

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Ejendomsservice leverer servicetimer til Rønneskolen til at lave kaffe, dække op til møder, udlevering af mælkeordning og indkøb. Det er denne funktion som foreslås nedlagt, da de øvrige skoler på øen ikke har fastansat personale til denne opgave.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Dette forslag er ikke drøftet med Rønneskolen, men det vil naturligvis få servicemæssige konsekvenser, da opgaven skal udføres eller lægges over på andre personalegrupper på skolen.




02/08/2016 22




Emne: Nedprioritering af vedligeholdelsen på de offentlige toiletter.


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget


Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Planlagt vedligehold vil blive udskudt til 2018.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det akutte vedligehold vil fortsat blive udført, men den planlagte vedligehold vil blive udskudt til 2018.




02/08/2016 23




Emne: Forøgelse af egenindtægter på idrætsområdet


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -235 -235 -235 -235

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: De kommunale idrætsanlæg skal i højere grad udlejes til ikke idrætslige formål. Hermed menes formål som ikke relaterer sig til folkeoplysende foreninger. Det kan være udlejning af idrætshaller til halfester, udstillinger, møder, koncerter og teaterforestillinger. Det kan også være udlejning af stadionområder til koncerter og udstillingsaktiviteter. Fra Q3/2016 vil tider i idrætshallerne blive tilbudt den selvorganiserede idræt.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Over de seneste år er efterspørgslen af tider i idrætshallerne, især uden for Rønne området, aftaget. Dette har givet plads til at udnytte hallerne på en anden måde, uden at dette vil få nævneværdig betydning for de folkeoplysende foreningers aktiviteter.




02/08/2016 24




Emne: Nedprioritering af puljen til anlægsønsker på idrætsområdet


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -100 0 0 0

Afledt merudgift

Nettobesparelse -100 0 0 0



Kort beskrivelse af forslaget: Nedprioritering af anlægspuljen til idrætsområdet med 100.000 kr. kun i 2017.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det er planlagt, at der skal udskiftes belysningskilder (til LED) i hallerne, nogle af disse opgaver, skubbes til 2018.




02/08/2016 25


Bevilling: 57 Kollektiv trafik


Emne: BAT - Nedlæggelse af betjening af færgeankomst kl. 23.50 mandag til torsdag samt afgange fra

Rønne ved midnat samme dage


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -347 -347 -347 -347

Afledt merudgift (Tabte salgsindtægter) 50 50 50 50




Kort beskrivelse af forslaget: Der fjernes 2 afgange i køreplanen, så sidste afgange fra Rønne vil være kl. 22.00 mandag til torsdag. Disse afgange betjener færgeankomst samt intern transport på Bornholm.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det vil ikke være muligt at bruge kollektiv trafik i forbindelse med ankomst fra Ystad kl. 23.50. Derudover vil det ikke være muligt at bruge den kollektive trafik internt på Bornholm, f.eks i forbindelse med transport fra arbejde samt ved besøg hos studiegrupper.


Andre bemærkninger til forslaget: Der er risiko for at salgstabet bliver større end estimeret. Særligt antallet af ungdomskort risikerer at falde, da mange af disse brugere jævnligt benytter disse afgang.


02/08/2016 26


Bevilling: 57 Kollektiv trafik


Emne: BAT - Nedlæggelse af betjening af afgange på tidspunkter, hvor der ikke er transport til og fra

uddannelsesinstitutioner.


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -346 -346 -346 -346

Afledt merudgift (Tabte salgsindtægter) 70 70 70 70




Kort beskrivelse af forslaget: Der fjernes afgange i køreplanen, så der om formiddagen ikke kan rejses internt på Bornholm i samme omfang som på nuværende tidspunkt. Disse afgange betjener ældre borgere samt børneinstitutioner og skoleklasser.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det vil ikke være muligt at bruge kollektiv trafik i forbindelse med skole- og institutionsture i samme omfang som nu. Derudover vil turisterne få et ringere tilbud og det kan flytte disse til biltransport.


Andre bemærkninger til forslaget: Der er risiko for at salgstabet bliver større end estimeret. Særligt antallet af ungdomskort risikerer at falde, da mange af disse brugere jævnligt benytter disse afgang. Derudover vil antallet af klassekort også blive minimeret.


02/08/2016 27

Besparelsesforslag Udvalg: Økonomi- og Planudvalget

Bevilling: 61 Økonomi og Personale

Center: Center for Økonomi og Personale

Emne: Besparelse på personaleressourcer i Økonomi og Personale

Forslag nr. ØPU-61-01 1.000 kr. – 2016-priser

2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -650 -650 -650 -650

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Spareforslaget er en generel besparelse på personalet i Økonomi og Personale. Beløbet svarer til nedlæggelse af 1-2 stillinger. Der har tidligere været besparelser på det administrative område, herunder på økonomi- og personaleområdet. Det nuværende antal ansatte vurderes at være minimum i forhold til opgaverne på området.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Personalereduktioner vil medføre, at der er regninger, som bliver betalt for sent. Det betyder, at der bliver pålagt renter og gebyrer fra leverandørerne og dermed give øgede udgifter. Kommunen risikere at blive omtalt som en dårlig betaler og det vil forringe leverandørernes likviditet. Der vil være restancer, som ikke bliver opkrævet, og at BRK mister indtægter, som vi ellers ville have fået. Det får betydning for den rådgivning og vejledning, som der gives de decentrale ledere i forhold til løn- og personaleforhold. En nedskæring af personalet kan bevirke en øget mængde fejl og mangler i det daglige arbejde. Dette medfører bemærkninger fra revisionen og ekstra udgifter til revisionen, idet revisionen vil påpege fejlene og følge op på om de bliver rettet. Ledelse og medarbejdere generelt i BRK vil opleve en længere ventetid i forhold til, at opgaver bliver løst i Økonomi og Personale. Der er i forvejen en vis sårbarhed i forhold til opgaveløsningen, da der ikke er ressourcer til overlap på opgaver. Det vil også få konsekvenser for Økonomi og Personales servicering af kommunalbestyrelsen og direktionen, at der er der er færre medarbejdere til at løse opgaverne, fx i form af længere svartider.

Konsekvenser for delmål: Et af Økonomi- og Planudvalgets delmål er ”at gennemføre analyser for alle serviceområder og fremlægge resultaterne for KB til drøftelse”. Både i 2015 og i 2016 er der gennemført/igangsat analyser af diverse serviceområder. Det er analyser, hvor der har været deltagelse af flere medarbejdere fra Økonomi og Personale. Hvis der nedlægges flere stillinger i Økonomi og Personale bliver det endnu sværere at finde ressourcer, som kan indgå i sådanne tværgående analyser, uden at det går ud over de daglige driftsopgaver.


02/08/2016 1

Andre bemærkninger til forslaget: Det vil betyde, at der bliver færre medarbejdere til at løse opgaverne. Det lægger dermed et yderligere pres på medarbejdere og ledere i Økonomi og Personale i forhold til at servicere de øvrige centre. Det bliver også vanskeligere at tage nye opgaver ind i forbindelse med besparelser på administrative medarbejdere i de øvrige centre.


02/08/2016 2




Emne: Tilpasning af budgettet til revision


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -230 -230 -230 -230

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget vil betyde, at budgettet til revision tilpasses det forventede forbrug som følge af den nye kontrakt.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ingen servicemæssige konsekvenser

Konsekvenser for delmål: Ingen konsekvenser



02/08/2016 3




Emne: Tilpasning af det centrale budget til MED- og arbejdsmiljøarbejde


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Mindre udgift -100 -100 -100 -100

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget vil betyde, at det centralt afsatte budget til MED- og arbejdsmiljøarbejde tilpasses forbruget de seneste par år. Puljen til MED og Arbejdsmiljø anvendes til lovpligtige arbejdsmiljøkurser, MED-uddannelse, både grunduddannelse og supplerende MED-uddannelse (klippekortmoduler), som kommunen er forpligtet til at tilbyde. Puljen anvendes desuden til MED-temadage og HovedMEDs mødeaktivitet.





02/08/2016 4




Emne: Opsigelse af rådgivningsaftale


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget


Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: BRK har opsagt en aftale om rådgivning i forbindelse med el-indkøb. Dette betyder, at en udgift på 25.000 kr. bortfalder fra 2017.





02/08/2016 5


Bevilling: 62 Administration og IT

Center: Sekretariatet

Emne: Virtualisering


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -300 -300 -300 -300

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Kommunens IT-infrastruktur har gennem de seneste år gennemgået en stor udvikling kaldet virtualisering. Det betyder, at kommunens serverpark er gået fra omkring 120 fysiske servere, til i 2016 at være nede på 20. Dele af denne optimering anvendes til det virtualiseringsudstyr, der overtager opgaven, men optimeringen har afstedkommet mulighed for reduktion af kommunens samlede udgiftsniveau til infrastruktur. I en analyse udarbejdet af IT-producenten HP oplyses det, at både private og offentlige virksomheder i Danmark burde kunne opnå at omkring 90 % af deres backbone bliver virtualiseret. Desværre har de set, at hvor gennemsnittet i starten af teknologimuligheden lå på omkring 50-60 %, så er det de seneste år faldet til omkring de 40 %. Det gør at firmaerne ikke udnytter de teknologiske muligheder og derved ikke hjemtager de mulige besparelser. HP kunne konstatere at BRK er markedsførende på området, med hele 90 % virtualiseret, og inden for de næste 3-4 måneder omkring 95-98 %. Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget vil ikke have servicemæssige konsekvenser, det vil tværtimod kunne øge driftssikkerheden – også kaldet ’oppetiden’ og minimere fremtidige udskiftnings udgifter.


Andre bemærkninger til forslaget: Der er iværksat initiativer, således at udgiften er bortfaldet eller bortfalder i 2017.


02/08/2016 6




Emne: Nedlæggelse af lokalsamfundspuljen


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -1.237 -1.237 -1.237 -1.237

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Nedlæggelse af lokalsamfundspuljen

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Beløbet fordeles årligt blandt borgerforeningerne efter deres indbyggertal, men uden at kommunen stiller krav til anvendelse. Det må derfor anses for sandsynligt at midlerne anvendes meget forskelligartet, og det er derved en pulje hvor det er meget vanskeligt at vurdere effekten af, og derved et lokalt bestemt serviceniveau. Ved en beslutning om en reduktion på en andel af puljen, anbefaler administrationen, at de resterende midler eksempelvis anvendes til tilflyttermodtagelse, integrationsarbejde i lokalsamfundene eller lignende aktiviteter.


Andre bemærkninger til forslaget: Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen den 26/5-2016 har besluttet at puljen skal overgå til Fritids- og Kulturudvalget fra og med budget 2017.


02/08/2016 7




Emne: Tilpasning af antallet af valgsteder


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget 1.875 759 759 759


Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Tilpasning af antallet af valgsteder

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: En øget indsats med anvendelse af valgbussen vil muliggøre at man kan komme ud til flere af de tyndere befolkede lokalsamfund og derved optimere betjeningen af de knap så mobile borgere. Merudgiften ved denne optimering kan bl.a. hentes ved tilpasning af valgstederne til fremover at være i Nexø, Rønne. Aakirkeby og Allinge. Denne tilpasning vil også tjene som forberedelse af digitaliseringen af valgstederne. Fremtidens større krav til IT understøttelse af valghandlingen vil betyde forøgede udgifter, som vil være forbundet med de enkelte valgsteder. Tilpasningen af antallet af valgsteder vil derfor bidrage til, at udgiftsniveauet til kommende valghandlinger kan fastholdes.


Andre bemærkninger til forslaget: Den foreløbige beregnede udgift fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i september 2012 til deres pilotprojekt til e-valg til mellem 250.000-450.000 kr. for et valgsted med 2.500 vælgere og til mellem 350.000-750.000 kr. for et valgsted med 5.000 vælgere. Bornholms Regionskommune vil få en udgift på mellem 2.350.000-4.350.000 ved 9 valgsteder. Denne udgift kan reduceres til mellem 1.400.000-3.000.000 ved kun 4 valgsteder, dvs. en mindre udgift på 950.000-1.350.000 kr.


02/08/2016 8




Emne: Reduktion af antallet af ældrerådets medlemmer


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift 0 -123 -123 -123

Afledt merudgift

Nettobesparelse 0 -123 -123 -123



Kort beskrivelse af forslaget: Reduktion af antallet af ældrerådets medlemmer

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Bornholms Ældreråd består af 11 medlemmer. Retsikkerhedsloven § 30 stk. 2, siger at ”Ældrerådet består mindst af 5 medlemmer”. En tilpasning af rådets medlemmer fra de nuværende 11 til 5 vil give en budgetreduktion fra kr. 230.743 til kr. 100.791. Det vurderes ikke, at forslaget vil have servicemæssige konsekvenser. Næste valg til Ældrerådet afholdes i 2017 med funktionsperiode fra 1. januar 2018. Hvis besparelsen skal kunne effektueres fra 2018, skal en beslutning om nedsættelse af antallet af ældrerådsmedlemmer således træffes i kommunalbestyrelsen inden valget til Ældrerådet afholdes. Alternativt kan de besluttes at tilpasse rådets medlemmer til 7. Dette vil medføre en samlet udgiftsreduktion på kr. 92.916 årligt. Handicaprådets budget er til sammenligning: kr. 68.097 i 2016.




02/08/2016 9


Bevilling: 64 Politikere


Emne: Reduktion af Kommunalbestyrelsens budget


2017 2018 2019 2020


Mindre udgift -300 -300 -300 -300

Afledt merudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Reduktion af Kommunalbestyrelsens budget

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: På baggrund af tidligere års regnskab, vurderes det, at der kan reduceres med kr. 300.000 kr. pr. år, uden at det vil få servicekonsekvenser. Dog skal man være opmærksom på, at fx længerevarende sygefravær m.v. i kommunalbestyrelsen kan påvirke forbruget i negativ retning. Der er taget højde for, at KB reduceres fra 27 til 23 medlemmer pr. 1. januar 2018.




02/08/2016 10


Udvidelsesforlag budget 2017-2020 pr. 2. august 2016

Beløb i 1.000 kr. i 2016-pl 2017 2018 2019 2020Evt. afledt

anlægsudgiftEvt. bemærkninger

11 Dagpasning

BSU-11-50Dagtilbudsstruktur i Svaneke- tilbagerulning af strukturbesparelse og kompensation for driftsunderskud

3.658 3.700 3.700 3.700Behandlet i BSU den 3. maj, ØPU den 17. maj og i KB den 26. maj 2016

BSU-11-51Dagtilbudsstruktur på Nordlandet - tilbagerulning af strukturbesparelse og kompensation for driftsunderskud

2.336 2.313 2.313 2.313Behandlet i BSU den 3. maj, ØPU den 17. maj og i KB den 26. maj 2016

Fritids- og Kulturudvalget21 Kultur og Fritid

FKU-21-50 Øget driftstilskud til Bornholms Museum 1.500 1.500 1.500 1.500Behandlet i FKU den 4. maj og i ØPU den 17. maj

FKU-21-51 Nexø mole 0 1.526 936 936Behandlet i TMU den 6. juni, FKU og EBU den 8. juni, ØPU den 20. juni og behandes på KB den 30. juni

Social- og Sundhedsudvalget31 Ældre

SSU-31-50 Hospicepladser på Bornholms Hospital 700 700 700 700

32 Psykiatri og Handicap

SSU-32-50Gartnerparken – flere ressourcer til beboere som ikke har et dagtilbud

394 394 394 394

SSU-32-51Nexøhuset udvidelse af ressourcer til aktivtiet- og samvær i helhedstilbud

394 394 394 394

SSU-32-52Budgetudvidelse som følge af øget tilgang af sager fra børne- og ungeområdet

4.500 4.500 4.500 4.500

33 Sundhed

SSU-33-50Mad- og måltidskonsulent med fokus på økologi og lokale fødevarer

580 580 580 580

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget41 Uddannelse og Beskæftigelse

EBU-41-50 Projekt Bryllups Ø 450 450 450 450 Dialogmøde i EBU februar 2016




Teknik- og Miljøudvalget

52 Teknik og Miljø

TMU-52-50Bedre Bolig Bornholm – energirådgivning til private boligejere

200 200 200 200

TMU-52-51Fastholdelse af serviceniveau for miljøgodkendelser til landbrug

490 490 490 490

TMU-52-52Nedskrivning af budget vedr. indtægter fra byggesagsgebyrer

1.030 1.030 1.030 1.030

53 Veje, parker og anlæg

TMU-53-50 Mekanisk bekæmpelse rynket rose 200 200 200 200Behandlet i TMU den 2. maj, ØPU den 17. maj og i KB den 26. maj 2016

55 Ejendomme og service

TMU-55-50Genåbning af Mosaikskolens bygninger i Østerlars

219 219 219 219Behandlet i FKU den 4. maj, ØPU den 17. maj og i KB den 26. maj 2016

TMU-55-51 Udvidelse af brugen på Klemensker skole 118 118 118 118 185 Sammenhæng med anlægsforslag TMU-05

Økonomi- og Planudvalget61 Økonomi og Personale

ØPU-61-50Tilbageførsel af besparelse vedr. konkurrenceudsættelse

993 993 993 993

62 Administration og IT

ØPU-62-50 Ansættelse af stresskonsulent 475 475 475 475 Dialogmøde mellem KB og HovedMED maj 2016

64 Politikere

ØPU-64-50 Nordisk Kadetstævne 2017 300 0 0 0 Behandlet i ØPU den 19. maj 2015


Udvidelsesforslag Udvalg: Børne- og Skoleudvalget



Emne: Udvidelsesforslag - Dagtilbudsstruktur i Svaneke- tilbagerulning af strukturbesparelse og kompensation

for driftsunderskud


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Merudgift 3.658 3.700 3.700 3.700

Afledt mindreudgift

Nettoudvidelse 3.658 3.700 3.700 3.700

- heraf udvidelse på løn 3.219 3.256 3.256 3.256


Kort beskrivelse af forslaget: Samlet oversigt over tilbagerullet beløb og driftskompensation (1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020

50 pct. af besparelsen vedrørende opfølgning på dagtilbudsstruktur 1.514 1.514 1.514 1.514

Besparelsen vedrørende tilpasning af specialområdet, struktur 1.514 1.514 1.514 1.514

Kompensation for driftsunderskud - underskudsdækning 630 672 672 672

I alt 3.658 3.700 3.700 3.700 Tilbagerulning af strukturbesparelse I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 m.fl. blev der indlagt to besparelser med virkning fra 2017. Det drejede sig om en årlig rammebesparelse på 3,0 mio. kr. som opfølgning på dagtilbudsstrukturen og en årlig rammebesparelse på specialområdet på dagtilbud på 1,5 mio. kr. I forbindelse med budgetprocessen for 2017 er det besluttet, at de tidligere vedtagne besparelser inddrages i kompensationssagerne for henholdsvis Svaneke og Nordbornholm. Beløbsmæssigt fordeles den indlagte besparelse dermed omkring dagtilbudsstrukturen med halvdelen på hvert af de to udvidelsesforslag. KB behandlede den 26. maj 2016 to punkter omkring dagtilbudsstrukturen på henholdsvis Nordlandet og Mælkebøtten /Svaneke. KB besluttede følgende omkring dagtilbudsstrukturen i Svaneke – Mælkebøtten og Svaneke Børnehus: Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016: Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.


02/08/2016 1

Liste B kan ikke medvirke, idet de ønsker at fastholde en sammenlægning af Mælkebøtten og Svaneke Børnehus som beskrevet i scenarie 7. Børne- og Skoleudvalget, den 3. maj 2016: Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at både Mælkebøtten og Svaneke Børnehus bevares, og at driftsfinansieringen af denne løsning (underskudsdækning og indlagt besparelse) afklares i forbindelse med budget 2017. Bente Johansen kan ikke medvirke, idet hun ønsker at fastholde en sammenlægning af Mælkebøtten og Svaneke Børnehus som beskrevet i scenarie 7. Som følge heraf indgår der to udvidelsesforslag vedrørende driften i budgetprocessen for 2017. Da forslagene om ændringer i dagtilbudsstrukturen, med de deraf følgende besparelser, ikke nød politisk opbakning, tilbageføres de allerede besluttede besparelser hermed. For dagtilbudsstrukturen i Svaneke drejer det sig om: Overblik over tilbagerullet beløb (1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020


Besparelsen vedrørende tilpasning af specialområdet, struktur 1.514 1.514 1.514 1.514

Kompensation for driftsunderskud - underskudsdækning Ved opretholdelse af Svaneke Børnehus, vil det forventede antal indskrevne børn i de kommende år, komme under bæredygtighedsgrænsen på 40 børneenheder. Udvidelsesforslaget dækker forskellen mellem det tildelte budget iht. det forventede antal indskrevne og det tildelte budget ved 40 børneenheder. Overblik over forventet kompensation 2017 2018 -

Forventet antal indskrevne børneenheder 28,3 27,5

Bæredygtighedsgrænse 40,0 40,0

Antal børneenheder under 40 11,7 12,5

Nettoudgift (1.000 kr.) 630 672

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Såfremt udvidelsesforslaget ikke gennemføres, vil det have omfattende servicemæssige konsekvenser for det samlede dagtilbud på Bornholm

Konsekvenser for delmål: Såfremt udvidelsesforslaget ikke gennemføres, vil målet om tidlig indsats i førskolealderen ikke kunne gennemføres

Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget er behandlet i BSU den 3. maj og KB 26. maj 2016


02/08/2016 2




Emne: Udvidelsesforslag - Dagtilbudsstruktur på Nordlandet - tilbagerulning af strukturbesparelse og

kompensation for driftsunderskud


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Merudgift 2.336 2.313 2.313 2.313

Afledt mindreudgift

Nettoudvidelse 2.336 2.313 2.313 2.313

- heraf udvidelse på løn 2.056 2.035 2.035 2.035


Kort beskrivelse af forslaget: Samlet oversigt over tilbagerullet beløb og driftskompensation (1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020


Kompensation for driftsunderskud - underskudsdækning 822 799 799 799

I alt 2.336 2.313 2.313 2.313 Tilbagerulning af strukturbesparelse I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 m.fl. blev der indlagt to besparelser på med virkning fra 2017. Det drejede sig om en årlig rammebesparelse på 3,0 mio. kr. som opfølgning på dagtilbudsstrukturen og en årlig rammebesparelse på specialområdet på dagtilbud på 1,5 mio. kr. Beløbsmæssigt fordeles den indlagte besparelse omkring dagtilbudsstrukturen med halvdelen på hvert af de to udvidelsesforslag. KB behandlede den 26. maj 2016 to punkter omkring dagtilbudsstrukturen på henholdsvis Nordlandet og Mælkebøtten /Svaneke. KB besluttede følgende omkring dagtilbudsstrukturen på Nordlandet: Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016: Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt. BSU’s indstilling: Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at både Tejn og Allinge Børnehus bevares, og at driftsfinansieringen af denne løsning (underskudsdækning og indlagt besparelse) afklares i forbindelse med budget 2017. Til budget 2017 ønskes en belysning af anlægsomkostningerne ved at udvide Tejn Børnehus til at rumme alle


02/08/2016 3

børn i Allinge-Tejn, og anlægsomkostningerne ved at bygge et helt nyt børnehus til at rumme alle børn i Allinge-Tejn. Som følge heraf indgår der to udvidelsesforslag vedrørende driften i budgetprocessen for 2017. Da forslagene om ændringer i dagtilbudsstrukturen, med de deraf følgende besparelser, ikke nød politisk opbakning, tilbageføres de allerede besluttede besparelser hermed. For dagtilbudsstrukturen på Nordlandet drejer det sig om: Overblik over tilbagerullet beløb (1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020


Kompensation for driftsunderskud - underskudsdækning Ved opretholdelse af Tejn Børnehus, vil det forventede antal indskrevne børn i de kommende år, komme under bæredygtighedsgrænsen på 40 børneenheder. Udvidelsesforslaget dækker forskellen mellem det tildelte budget iht. det forventede antal indskrevne og det tildelte budget ved 40 børneenheder. Overblik over forventet kompensation 2017 2018 -

Forventet antal indskrevne børneenheder 24,6 25,0

Bæredygtighedsgrænse 40,0 40,0

Antal børneenheder under 40 15,4 15,0

Nettoudgift (1.000 kr.) 822 799

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Såfremt udvidelsesforslaget ikke gennemføres, vil det have omfattende servicemæssige konsekvenser for det samlede dagtilbud på Bornholm

Konsekvenser for delmål: Såfremt udvidelsesforslaget ikke gennemføres, vil målet om tidlig indsats i førskolealderen ikke kunne gennemføres

Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget er behandlet i BSU den 3. maj og KB den 26. maj 2016.


02/08/2016 4

Udvidelsesforslag Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget



Emne: Projekt Bryllups Ø


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget (løn 1,5 medarbejder + 50.000 til gaver, kørsel og honorar) 675 675 675 675

Merudgift (1 årsværk, samt udvidelse i udgift til gaver, kørsel og honorar) 450 450 450 450

Afledt mindreudgift 0

Nettoudvidelse 450 450 450 450

- heraf udvidelse på løn 400 400 400 400

Afledt merudgift, anlæg 0

Kort beskrivelse af forslaget: Der afholdtes i februar 2016 dialogmøde mellem Svaneke Venner, Destination Bornholm og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedrørende at brande Bornholm som Bryllups Ø. Nu ønskes punktet inddraget i budgetforhandlingerne for budget 2017 med overslagsår. Der er ovenfor alene taget stilling til de øgede udgifter som Borgerservice og ydelse vil få ved en øgning i antallet af især udenlandske vielser. Hele branding- og kommunikationsdele er der ikke på nuværende tidspunkt taget højde for.





02/08/2016 5

Udvidelsesforslag Udvalg: Fritids- og Kulturudvalget



Emne: Øget driftstilskud til Bornholms Museum


2017 2018 2019 2020


Merudgift 1.500 1.500 1.500 1.500

Afledt mindreudgift

Nettoudvidelse 1.500 1.500 1.500 1.500

- heraf udvidelse på løn


Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget består af en forhøjelse af Bornholms Museums driftstilskud med 1,5 mio. kr. og er baseret på en ansøgning fra museet. Ifølge ansøgningen vil det øgede tilskud sikre, at den arkæologiske virksomhed kan fortsætte på Bornholms Museum og sikre, at museet kan opfylde de basale krav til et statsanerkendt kulturhistorisk museum. Ifølge ansøgningens budget søges beløbet konkret til finansiering af en administrerende arkæolog (500.000 kr.), en faginspektør for perioden ”Nyere tid” (500.000 kr.), drift af nyt magasin (200.000 kr.) og bevaringsarbejde herunder ansættelser til konservering og registrering (300.000 kr.). Senest i november 2015 har Bornholms Museum sammen med kommunen rettet henvendelse til staten med et ønske om et øget stateligt tilskud, men har fået afslag. Bornholms Museum modtager i 2017 et kommunalt driftstilskud på i alt 4.077.000 kr. svarende til 4.292.087 inkl. moms. Budgettet inkluderer udmøntningen af effektiviseringsbesparelser vedtaget i budgetforliget for 2015. Udover afdelingen på Sct. Mortensgade omfatter budgettet også tilskuddet til afdelingerne Melstedgård og Hjorths Fabrik. Museet har tidligere ansøgt om en forhøjelse af driftstilskud til bl.a. varetagelsen af arkæologiske virksomhed. Museet fik i forbindelse med budgetforliget for 2009 bevilget 104.000 kr. I 2011 fik museet bevilget et engangstilskud på 300.000 kr., som fra 2012 blev bevilget som et fast tilskud jf. budgetforliget for 2012. Senest har Bornholms Museum sammen med Bornholms Kunstmuseum købt kommunale lokaler på Tejn Havn, som museerne skal anvende til magasiner. Lokalerne er på 2.000- 2.500 kvadratmeter. For så vidt angår Bornholms Museums arkæologiske portefølje kan museet bl.a. sammenlignes med Silkeborg Museum. I 2015 modtog Silkeborg Museum et statsligt driftstilskud på1.872.120 kr., og et kommunalt tilskud på 4.896.000 kr. Samme år modtog Bornholms Museum et statsligt driftstilskud på 991.946 kr. og 4.301.292 kr. inkl. moms i kommunalt driftstilskud. Dog er det uvist om antallet af danefæ er sammenligneligt.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Bornholms Museums vil få et forbedret økonomisk grundlag til at varetage museets lovbestemte forpligtelser. Bornholms Museum anfører i ansøgningen, at såfremt de nødvendige midler ikke tilvejebringes, er der risiko for at varetagelsen af det arkæologiske område udskilles fra Bornholms Museum og overgår til andre aktører.


02/08/2016 6


Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget er behandlet i FKU den 4. maj og ØPU 17. maj 2016.


02/08/2016 7

Udvidelsesforslag Udvalg: Fritids- og Kulturudvalget



Emne: Tilbud om indflytning i DLG´s bygninger på Nexø Havn


2017 2018 2019 2020


Merudgift 1.526 936 936

Afledt mindreudgift

Nettoudvidelse 0 1.526 936 936



Kort beskrivelse af forslaget: Nexø Havn har på vegne af DLG rettet henvendelse til BRK om der er interesse og mulighed for, at en række af BRKs institutioner og foreninger kan flytte ind i på Nexø Havn i DLG’s kommende renoverede bygninger. Projektet har fået arbejdstitlen ”Nexø Mole” og skal huse, udover BRK, restaurant, mødelokaler, markedshal, bryggeri, hotel og turistinformation. For BRK vil det først og fremmest være Fritidshuset på Gl. Postvej og Biblioteket med tilknyttet Borgerservice der kan komme i betragtning, men også en række foreninger, der får støtte via folkeoplysningsloven, har udtrykt interesse for projektet. DLG’s projektpartner har endnu ikke kunne melde ud hvor stor huslejen bliver, men den vil formentlig værre væsentlig større end den bygningsudgift BRKs institutioner har i dag i BRKs egne bygninger. Projektet vil som udgangspunkt løfte både havneområdet og hele Nexø by og samtidig revitalisere Nexø Havn og skabe ny forbindelse mellem havnen og byen og BRKs deltagelse vil være positivt for projektets realisering. Forskellen i beløbet fra år 2018 til år 2019 og overslagsårene er, at år 2018 indeholder engangsudgifter til at flytte Nexø Bibliotek og Fritidshuset Gl. Postvej til ”Nexø Mole” Der er endnu ikke kommet tal for driftsudgifterne(el, vand, varme lys og forsikringer) for ”Nexø Mole”, som skal tillægges. For sammenligningens skyld regnes der med samme antal m2 i nuværende og nye bygninger. Men det endelige antal m2 vil afhænge af den konkrete indretning, som endnu ikke er lavet. Så antal lejede m2 i det nye byggeri kan blive mindre. SE vedlagte bilag Det er forudsat, at flytningen først kan ske i 2018.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: a) At ved at flytte bibliotek, borgerservice og fritidshus til ”Nexø Mole”, og dermed fraviger tidligere beslutninger om flytning

af bibliotek og borgerservice til skolen og en generel reduktion i antallet af disponible kvadratmeter b) At der, såfremt der skal arbejdes videre med planerne om en flytning af de kommunale aktiviteter til ”Nexø Mole”,

udarbejdes et konkret forslag til udmøntning af løsningen til endelig politisk godkendelse i kommunalbestyrelsen.


02/08/2016 8



Supplerende sagsfremstilling og/eller administrativ tilføjelse

Der er nu fremkommet oplysninger om lejepriser pr m2 for indflytning på ”Nexø Mole”. Se vedhæftede bilag. Det er nu muligt på et mere kvalificeret grundlag. at estimere de samlede udgifter ved at flytte ind på Nexø Mole. De direkte udgifter på ”Nexø Mole” er baseret på de forudsætninger, som fremgår af bilagene. Lejen baserer sig på erhvervslejeloven og den endelige leje vil bero på særskilte forhandlinger. Nedenfor er der i skematisk form angivet de forskelige udgifter for eksisterende bygninger og ved indflytning på ”Nexø Mole”. Ved indflytning på ”Nexø Mole” skal der udover en ny husleje, også medregnes flytteomkostninger og nedrivning af eksisterende bygninger. Der vil således være en række engangsomkostninger ved flytning og nedrivning. For sammenligningens skyld regnes der med samme antal m2 i nuværende og nye bygninger. Men det endelige antal m2 vil afhænge af den konkrete indretning, som endnu ikke er lavet. Så antal lejede m2 i det nye byggeri kan blive mindre.

Nuværende udgifter (inklusiv rengøring, forbrugsudgifter og forsikring)

Udgifter ved indflytning ”Nexø Mole” (eksklusiv rengøring, forbrugsudgifter og forsikring) Der forudsættes samme antal m2 som nuværende, men det kan reguleres, hvis det ønskes. Det endelige antal m2 vil afhænge af den konkrete indretning

Nexø Bibliotek(500 m2): 295.000 kr. /590 kr. m2

Nexø Bibliotek(500 m2) 460.000 kr. /920kr. m2(*)

Fritidshuset (888 m2): 140.000 kr. /157 kr. m2

Fritidshuset (888 m2) 785.880 kr./885 kr. m2(**)

Driftsudgifter – el, vand, varme. ”Nexø Mole” har endnu ikke tal for disse udgifter. Overslagspriser: Nedrivning

Forudsætninger:

• Nedrivningstilladelse med angivelse af fremtidig anvendelse af arealerne. Begge ejendomme er beliggende i bevarende lokalplansområde.

• Bevaringsværdier: Kildestræde 18-20: 3 (hovedbygning fra ca. 1870)

Gl. Postvej 27: 5

Nedrivning af Nexø Bibliotek, Kildestræde 18-20: kr. 1.030.000 Bebygget areal: 791 m2 Nedrivning: Kr. 1.300/m2 bebygget areal Nedrivning af Nexø Fritids- og Kulturhus, Gl. Postvej 27: kr. 950.000 Bebygget areal: 730 m2 Nedrivning: Kr. 1.300/m2 bebygget areal (Såfremt de to bygninger ikke rives ned, men står tomme, vil det være tomgangslejen der gælder og som er nævnt ovenfor i sagsfremstillingen)

Flytteomkostninger: Nexø Bibliotek: Estimeret til 340.000 kr. Fritidshuset: Estimeret til 250.000 kr.

Nuværende udgifter i alt 435.000 kr. Kommende udgifter i alt 3.815.880 kr. (*) ”Nexø Mole” operer med et lejeniveau mellem 890kr. til 950kr. ex. moms. Beløbet 920 kr. er et gennemsnit af de to. (**)”Nexø Mole” operer med et lejeniveau mellem 870kr. til 900kr. ex. moms. Beløbet 885 kr. er et gennemsnit af de to. Tomgangsudgifter udgør hhv. 75.000 kr. for Nexø Bibliotek og 50.000 kr. for Fritidshuset.


02/08/2016 9


02/08/2016 10

Udvidelsesforslag Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget



Emne: Hospicepladser på Bornholms Hospital


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Merudgift 1.298 1.298 1.298 1.298

Afledt mindreudgift -598 -598 -598 -598




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget vedrører kommunens budget til finansiering af øget brug af hospicepladser i forbindelse med etablering af 2 hospicepladser på Bornholms Hospital. Et hospiceophold hører under reglerne for frit sygehusvalg. Det betyder, at det er gratis, og at det er patienten og dennes pårørende der selv kan vælge hospice. Terminale borgere henvises direkte fra egen læge til et hospice, og kommunen er forpligtiget til at betale 1.976 kr. pr. døgn for borgerens ophold på hospice. Bornholm har hidtil ikke haft et lokalt tilbud om hospice og søgningen til hospice har derfor været begrænset. Der forventes en betydelig større søgning, når tilbuddet etableres på Bornholm. Med Aftale om Kræftplan III har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tildelt Region Hovedstaden 12 af de 42 nye hospicepladser, der over de næste tre år skal etableres rundt om i landet. 2 pladser forventes placeret på Bornholms Hospital og forventer svar fra Ministeriet snarest. Opprioriteringsforslaget er baseret på følgende forudsætninger: -Der vil forsat være borgere der søger hospice udenfor Bornholm, hvorfor det nuværende budget ikke vil kunne finansiere medudgifterne ved et tilbud på Bornholm - 90 % af de 2 hospicepladser på Bornholm er belagt med bornholmere - En indlæggelse på hospice forventes at reducere udgiften til kommunal medfinansiering, idet antallet af indlæggelser reduceres. Bornholms Hospital oplyser således, at vil ske en udvidelse med 2 hospicepladser og forventer at disse pladser vil være mere eller mindre fuldt belagte.. Hospitalet oplyser samtidig, at de forventer, at det i stort omfang vil være de samme patienter, der i dag indlægges/er indlagt – og indlægges hyppigt – på A2/palliativt afsnit, hvor der er stor overbelægning. Hvor mange færre indlæggelser årligt er vanskeligt at vurdere. I udvidelsesforslaget er der indregnet en reduktion med gns.. 0,5 indlæggelse pr. uge til en gns. værdi af 15.000 kr. - 50 % af hospicepladserne er et alternativ til ophold i eget hjem med gns. 1,5 times hjemmepleje dagligt

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: De 2 hospicepladser på Bornholms Hospital er et nyt tilbud på Bornholm og en serviceudvidelse for bornholmerne.


02/08/2016 11




02/08/2016 12




Emne: Gartnerparken – flere ressourcer til beboere som ikke har et dagtilbud.


2017 2018 2019 2020


Merudgift 394 394 394 394

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget er at udvide Gartnerparkens budget svarende til 35 timer. Forslaget vil give mulighed for at tilrettelægge aktiviteter midt på dagen i alle hverdage. For den enkelte beboer vil det betyde at man går fra et passivt til et aktivt tilbud og det vil øge den enkeltes mulighed for vedligeholdelse af færdigheder – et punkt som Socialtilsynet i 2016 bemærker i deres tilsynsrapport. Det anføres også heri, at flere af de ældre beboere snart ønsker at gå på pension. Herudover vil der blive mere tid til beskrivelse af faglige tilgange og målopfølgning som er et udviklingspunkt i rapporten fra Det sociale Tilsyn i 2016. Gartnerparken rummer i alt 32 beboere, hvor størstedelen af beboerne over årene er blevet mere plejekrævende. Herudover kan en del af beboere ikke længere magte beskæftigelse i samme omfang som tidligere og de har derfor et ønske om at være helt eller delvist hjemmegående. Aktuelt betyder det, at der er:

o 6 beboere er hjemme hele dagen o 7 beboere er ca. halv tid i deres dagtilbud o 7 beboere har en hjemmedag om ugen o 5 beboere har en halv hjemmedag om ugen o 7 beboere benytter dagtilbuddet fuldtid (ca. 8.30 – 15.30)





02/08/2016 13




Emne: Nexøhuset udvidelse af ressourcer til aktivtiet- og samvær i helhedstilbud


2017 2018 2019 2020


Merudgift 394 394 394 394

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget er at der på hverdage mellem 6.30 og 13.30 opprioriteres med en pædagog, svarende til 35 timer. På Nexøhuset bor 14 beboere. Nexøhuset er et helhedstilbud, hvilket betyder at langt størstedelen af beboerne lever sit fulde liv indenfor de tilbud som vi kan give. En ekstra medarbejder vil øge mulighederne for, at beboerne får tilbud om kontakt, aktivitet og samvær, og vil øge beboernes mulighed for livskvalitet og aktiv handlen og væren i eget liv. Socialtilsynet vurderer at beboerne pt. kun i lav grad får opfyldt deres behov for tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer, hvilket stemmer overens med såvel pårørendes, medarbejderes og leders vurdering. Herudover vil der blive mere tid til beskrivelse af faglige tilgange og målopfølgning, som er et udviklingspunkt i rapporten fra Socialtilsynet.



Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget modsvares af et besparelsesforslag SSU-32-03 nednormering i dagtimer i alle hverdage, som giver en besparelse på 150.000 kr..


02/08/2016 14




Emne: Budgetudvidelse som følge af øget tilgang af sager fra børne- og ungeområdet


2017 2018 2019 2020


Merudgift 4.500 4.500 4.500 4.500

Afledt mindreudgift

Nettoudvidelse 4.500 4.500 4.500 4.500



Kort beskrivelse af forslaget: Center for Psykiatri og Handicap har gennem de senere år set en øget tilgang af borgere med behov for støtte og heriblandt sager overgået fra børneområdet. Dette har udfordret centrets økonomi, hvilket har resulteret i at centret har fået opjusteret budgetrammen i forbindelse med budget 2009, budget 2012 og budget 2016. Der findes ikke en prognosemodel på området, som kan estimere en udgiftsudvikling på området i de kommende år. Dette udvidelsesforslag er derfor baseret på en beregning i forhold til 2017 på baggrund af en konkret vurdering af allerede kendte sager på børneområdet. De kendte sager er vurderet af Det koordinerende Ungeudvalg, som har til opgave at gennemse alle sager vedr. børn fra det 16. år fra børneområdet, og udstikke handleplan / retningslinjer for de sager, hvor der skal ske en overgang til fx UU, Ungeporten, Psykiatri og Handicap. Der er udarbejdet en totalliste over de unge som overgår til Center for Psykiatri og Handicap fra årgangene 1997-2000. Listen udgør 70 sager, hvoraf de 56 sager, bl.a. som følge af budgetudvidelser i tidligere år, forventes at kunne rummes indenfor det nuværende budget. De resterende 14 sager indgår i det estimerede behov for en budgetudvidelse i 2017. BDOs besøgsnotat juni 2016, screening af økonomisk udvikling Screeningen af den økonomiske udvikling viser, at Bornholms Regionskommune har et udgiftsniveau pr. indbygger, der er væsentligt højere end gennemsnittet for regionen og landsgennemsnittet i hele perioden (regnskab 2012-2014 samt oprindeligt budget for 2015). Forskellen i udgiftsniveau kan specielt tilskrives, at Bornholms Regionskommune har et højt udgiftsniveau ved SEL § 85, 107 og 108 vedrørende bostøtte og botilbud, samt §§ 103 og 104 beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud i sammenligning med landsgennemsnit og gennemsnit blandt kommuner i Region Hovedstaden. Screeningen viser videre, at Bornholms Regionskommune inden for de afdækkede paragrafområder, i perioden fra regnskab 2012-2014 til og med oprindeligt budget 2015, har oplevet en marginalt højere udgiftsvækst end såvel landsgennemsnittet som kommunerne i Region Hovedstaden.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Med denne budgetudvidelse forventes sagerne at kunne rummes inden for budgettet uden at det har servicemæssige


02/08/2016 15

konsekvenser.


Andre bemærkninger til forslaget: Beregningen tager ikke højde for udviklingen i overslagsårene, og det anbefales derfor, at der igangsættes et arbejde i efteråret 2016 til budget 2018, hvor der ses på sammenhængen mellem udviklingen af sager på børneområdet og voksenområdet. I arbejdet skal der blandt andet ses på tilgang og afgang af sager på to områder.


02/08/2016 16




Emne: Mad- og måltidskonsulent med fokus på økologi og lokale fødevarer


2017 2018 2019 2020


Merudgift 580 580 580 580

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Den midlertidige udviklingskoordinator-funktion i Devika afsluttes samtidig med at midlerne ophører 31.12.16 og erstattes med en fast og mere tværgående mad- og måltidskoordinator i Center for Sundhed. Oprettelse af den nye funktion vil betyde en sikring af, at målene om 60% økologi og 40% lokale varer opnås. Samt dermed et løft af madkvaliteten i de mange forskellige serverede kommunale måltider, fortsat fokus på erfaringsudveksling og videreuddannelse af køkkenpersonalet, udfærdigelse og opfølgning af en mad- og måltidsstrategi, fortsat fokus på mulighederne indenfor indkøbsaftalerne samt nyt mål for madspild, der også vil resultere i driftsbesparelser på råvarerne.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Bedre sundhedsfremme og øget maddannelse qua økologimålet. Bedre muligheder for erhvervsudvikling qua flere lokale køb. Ressourcebesparelser qua minimering af madspild og mindre transport af fødevarer. Bright Green Island indsats ift. Dels økologi, dels korte afstand for fødevarer dels madspildsfokus.

Konsekvenser for delmål: Bedre sundhedsfremme og øget maddannelse qua økologimålet. Bedre muligheder for erhvervsudvikling qua flere lokale køb. Ressourcebesparelser qua minimering af madspild og mindre transport af fødevarer. Bright Green Island indsats ift. Dels økologi, dels korte afstand for fødevarer dels madspildsfokus. Konkret ift. udvalgenes mål: ØPU: Bright Green Island TMU: Bedre ressourceudnyttelse


02/08/2016 17

SSU: At flere spiser i overensstemmelse med de nationale kostråd BSU: Den nye bornholmske folkeskole og En folkeskole for alle og Forebyggelse i førskolealderen og Det gode børneliv på Bornholm

Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget indbefatter en koordinering ift. eventuelle nye madordninger på skolerne, samt de nye madordninger der kommer i nogle af daginstitutionerne. Forslaget understøtter udvidelsesforslaget vedr. Bright Green Island.


02/08/2016 18

Udvidelsesforslag Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget



Emne: Bedre Bolig Bornholm – energirådgivning til private boligejere


2017 2018 2019 2020


Merudgift 200 200 200 200

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget sikrer at Bedre Bolig Bornholm ordningen kan fortsætte som et partnerskab mellem kommunen og erhvervslivet. I Bedre Bolig Bornholm sætter vi fokus på energirenovering af boliger og tilbyder de bornholmske borgere uvildig energirådgivning og viden om energirenovering.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget sikrer at ordningen, der hidtil har været projektfinansieret kan fortsætte i tilpasset omfang.

Konsekvenser for delmål: Bedre Bolig ordningen understøtter Bright Green Island og visionen om en grøn bæredygtig ø. Ordningen er en del af de energistrategiske målsætninger og påvirker samtidig beskæftigelsen i erhvervet positivt. Ordningen understøtter at de bornholmske huse energirenoveres, opnår større komfort og værdi og samtidig nedsætter energiforbruget, således at den overordnede vision om en energiforsyning baseret på vedvarende energi kan realiseres.



02/08/2016 19




Emne: Fastholdelse af serviceniveau for miljøgodkendelser til landbrug


2017 2018 2019 2020


Merudgift 490 490 490 490

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget sikrer fastholdelse af sagsbehandler til behandling af miljøgodkendelser til landbrug således at det nuværende serviceniveau kan bevares.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Kommunalbestyrelsen bevilgede i forbindelse med aftalen med Danish Crown slagteriet en ekstra medarbejder til behandling af miljøgodkendelser til landbrug for 2015 og 2016. Teknik og Miljø oplever fortsat stor aktivitet i landbruget og dermed en fortsat stor tilgang af ansøgninger om miljøgodkendelser. Såfremt det nuværende niveau for sagsbehandlingstid skal fastholdes er det nødvendigt at bevare stillingen som sagsbehandler af miljøgodkendelser. Såfremt forslaget ikke gennemføres vil der fremadrettet være ca ½ årsværk til området, hvilket må anses for utilstrækkeligt og have store konsekvenser for landbrugets udviklingsmuligheder. Teknik og Miljø vil ikke kunne overholde de af staten fastsatte sagsbehandlingstider.




02/08/2016 20




Emne: Nedskrivning af budget vedr. indtægter fra byggesagsgebyrer


2017 2018 2019 2020


Merudgift 1.030 1.030 1.030 1.030

Afledt mindreudgift 0 0 0 0

Nettoudvidelse 1.030 1.030 1.030 1.030



Kort beskrivelse af forslaget: Forslaget er en kombination af at hæve taktsten for byggesagsgebyrerne til 567 kr. / timen og regulere indtægtsbudgettet vedr. byggesagsgebyrer. Der er i dag en manko på 1,35 mio. kr. vedr. indtægterne fra byggesagsgebyrer, der i dag er på 535 kr. i timen. Ved at hæve gebyrerne til den gns. pris på 657 kr./timen for de kommuner, Bornholm normalt sammenlignes med kan der hentes noget af denne manko. Der vil efter en takstforhøjelse mangle 1,03 mio. kr. Er yderligere beskrevet i bilag. Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Ingen




02/08/2016 21

Bilag Byggesagsgebyrer Pr. 1. januar 2015 blev byggesagsgebyret fastsat ud fra at det skulle dække udgifterne til byggesagsbehandlingen (for de sager, der er gebyrbelagte). Gebyret blev derefter fastsat på baggrund af den forudgående tidsregistrering. Indtægterne blev samtidig hævet med samlet 0,2 mio. kr. så det afspejlede udgifterne.

Udgifter til byggesagsbehandling/Antal timer, der faktureres = Byggesagsgebyr (kr./time)

Byggesagsgebyret blev til 2015 fastsat til 504 kr./timen og i 2016 hævet til 535 kr. Den forudgående tidsregistrering har været ud fra et mere generelt tidsforbrug og har vist sig ikke reelt at afspejle, hvor meget af tiden, der kan faktureres på konkrete sager. Ud fra hvor meget, der er faktureret i månederne marts-maj i 2016 omregnet til et helt år vil der mangle 1,35 mio. kr. i indtægter. I 2015 blev mankoen dækket af mindreforbrug på vintertjenesten. Ud fra de bogførte indtægter er der i månederne marts-maj faktureret for 790 mulige timer. Dette ud af i alt 2.400 timer (antal timer omregnet til effektive1 årsværk, 3 mdr.). Der vil dog altid være noget forskydning i timeforbrug og fakturering mellem månederne. For at nå årets budget i 2016, skal der faktureres 58 % af den effektive tid. Med en uændret takst til 2017 vil der være en manko på 1,35 mio. kr. En undersøgelse af byggesagstakster2 viser at timeprisen i gns. ligger på 657 kr. for både Region Hovedstaden og de kommuner3, Bornholm normalt sammenligner sig med. En forhøjelse af den nuværende takst på 535 kr. til 657 kr. vil ud fra de bogførte indtægter marts-maj 2016 give en samlet årsindtægt på 2,08 mio. kr. og dermed være en manko på 1,03 mio. kr. i forhold til budget 2017. Med et byggesagsgebyr på 657 kr. vil der være en manko på 1,03 mio. kr.

1 Årsværk fratrukket, ferier, kurser, sygdom mv. 2 Kilde: Dansk Byggeri – byggesagsgebyrer 2016 / Trafikstyrelsen – gebyrer 2016 3 Lolland, Guldborgsund, Langeland, Tønder og Norddjurs kommuner


02/08/2016 22




Emne: Mekanisk bekæmpelse rynket rose


2017 2018 2019 2020


Merudgift 200 200 200 200

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Mekanisk bekæmpelse af rynket rose på kommunale arealer med fokus på kystnære arealer med højt naturindhold. Målsætningen er at planten bliver udryddet i det mindste på de kystnære arealer i løbet af 10 år. Registrering af plantens udbredelse Bekæmpelse maskinelt og manuelt i et struktureret forløb Gennemførelse af forsøg for at kunne optimere bekæmpelsen Information til det bornholmske samfund om bekæmpelsen der skal inspirere bornholmerne til at gøre en indsats Årlig tilbagemelding omkring bekæmpelsesindsatsen og fremdrift i forhold til målsætning

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forbedring af kystnær natur, forbedring af adgangsforhold til strande for publikum


Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget er udarbejdet idet Teknik- og Miljøudvalget ikke ønsker rynket rose bekæmpet ved brug af sprøjtemidler. Forslaget er behandlet i TMU den 2. maj og KB den 26. maj 2016.


02/08/2016 23




Emne: Genåbning af Mosaikskolens bygninger i Østerlars


2017 2018 2019 2020


Merudgift 219 219 219 219

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Foreningen Multihuset i Østerlars har anmodet BRK, om at genåbne bygningerne på Mosaikskolen i Østerlars. Foreningen ønsker at etablere et multihus i en partnerskabsaftale med kommunen. Hvis skolen genåbnes som foreningshus i den form som Foreningen Multihus i Østerlars foreslår, vil det betyde en merudgift for kommunen på 219.000 kr. om året til el, vand og varme.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Forslaget vil medføre, at borgere i Østerlars får kortere afstand til lokaler, der kan anvendes til fritids- og kulturaktiviteter.

Konsekvenser for delmål: Forslaget er relateret til Fritids- og Kulturudvalgets delmål om flere kultur- og fritidsaktiviteter på færre adresser. Med genåbningen af mosaikskolens bygninger giver mulighed for at bevare huset til at samle lokalsamfundets kultur- og fritidsaktiviteter.

Andre bemærkninger til forslaget: Der mangler en optimering af brugsvarmvandet, der blev sat på stand by da skolen blev varslet lukket i 2014. Det forventes at koste ca. 100.000 kr. at optimere brugsvarmvandet, med mindre der findes asbest omkring den gamle varmtvandsbeholder. Beløbet kan finansieres indenfor eksisterende anlægsbevilling til optimering af brugsvandet på adressen. Forslaget er behandlet i FKU den 4. maj og KB den 26. maj 2016.


02/08/2016 24




Emne: Udvidelse af brugen på Klemensker skole


2017 2018 2019 2020


Merudgift 118 118 118 118

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: Foreningerne i Klemensker (KLASK) har henvendt sig til kommunen for at få anvist et sted, hvor de kunne etablere et sted, hvor foreningerne kunne samle deres aktiviteter. Det drejer sig om bl.a. vævedamer, lokalhistorisk arkiv, datastuen og banko. Der er i den forbindelse blevet set på fløj C på Klemensker skole, som står tom, og som i forvejen er en del af den eksisterende bygning, som ikke er indstillet til nedrivning. Ejendomsservice har regnet på, hvad en istandsættelse (nyt gulv samt etablering af et handicaptoilet ) samt hvilke driftsudgifter, der skal påregnes, hvis de ekstra 379 m2 skal tages i brug.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Give samme mulighed for foreningerne i Klemensker, som I de øvrige byer.


Andre bemærkninger til forslaget: Forslaget skal ses i sammenhæng med anlægsforslag TMU-05


02/08/2016 25

Udvidelsesforslag Udvalg: Økonomi- og Planudvalget



Emne: Tilbageførsel af besparelse vedr. konkurrenceudsættelse


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget -993 -993 -993 -993

Merudgift 993 993 993 993

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: I budget 2014 blev vedtaget en rammebesparelse på 5,5 mio. kr. stigende til 9,0 mio. kr. i 2017 (2014-pl) på øget samarbejde mellem det offentlige og privat via konkurrenceudsættelse og udlicitering af nye områder. En stor del af besparelsen er opnået ved at konkurrenceudsætte udvalgte opgaver, der har givet efterfølgende besparelser, det drejer sig om rengøring, brandvæsen, græsslåning og it. I løbet af 2015 har flere opgaver på vejområdet været konkurrenceudsat, men har ikke givet yderligere besparelser. Kommunalbestyrelsen har behandlet en sag om status og tiltag i forhold til konkurrenceudsættelse den 8. oktober 2015. Tilbage i budgettet er en uudmøntet besparelse på 993.162 kr., som det vurderes ikke kan hentes ved yderligere konkurrenceudsættelse, hvorfor der foreslås en budgetudvidelse, der nulstiller besparelsen.


Konsekvenser for delmål: Ingen konsekvenser for delmål

Andre bemærkninger til forslaget: Det bemærkes, at der er et efterslæb på besparelsen fra tidligere år på 2,0 mio. kr., som forudsættes nulstillet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31/10-2016 eller i forbindelse med sagen om overførsler fra 2016 til 2017.


02/08/2016 26




Emne: Ansættelse af stresskonsulent


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Merudgift 475 475 475 475

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: HovedMED har den 11. maj 2016 holdt en temadag om rekruttering, fastholdelse, kompetenceudvikling og psykisk arbejdsmiljø. På den baggrund foreslås, at der ansættes en stresskonsulent, som kan tilbyde medarbejdere i BRK vejledning i forebyggelse af stress enten på gruppe- eller individniveau. Formålet er at forebygge korttids- og langtidssygefravær. Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse (CEUB) tilbyder allerede i dag et kursus, som henvender sig til borgere med en stressproblematik, som står udenfor arbejdsmarkedet, og som ønsker, at tilegne sig redskaber i forhold til håndtering af stress. Kurset løber over 6 uger med undervisning en dag om ugen. På kurset kommer man ind på: Psykiske reaktioner og psykisk sårbarhed, Lystbetonede aktiviteter, At sige nej og sætte grænser, Selvværd, selvtillid og livsværdier, Offerrollen, Hjælpsomme strategier i hverdagen, Netværk og relationer, Afspænding og mindfulness træning. I dette projekt vil HR-funktionen og CEUB indgå et samarbejde og tilbyde oplæg om forebyggelse på teamniveau samt individuelle samtaler for at forebygge sygemeldinger. Erfaringen viser, at der vil være tale om 3-4 samtaler pr. stressramt medarbejder. Samarbejdet vil betyde fleksibilitet samt mindske sårbarheden ved udsving i antal henvendelser og ved ferie og sygdom. Udgifter: Løn kr. 450.000 Kursus kr. 25.000 (certificering stress coach) Samlet kr. 475.000

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Det vil være et nyt tilbud for medarbejderne i BRK.


02/08/2016 27


Andre bemærkninger til forslaget: Opnormeringen kan være med til at nedbringe udgiften til sygefraværet i BRK.


02/08/2016 28


Bevilling: 64 Politikere


Emne: Nordisk Kadetstævne 2017


2017 2018 2019 2020

Nuværende budget

Merudgift 300 0 0 0

Afledt mindreudgift




Kort beskrivelse af forslaget: ØPU besluttede den 19. maj 2015, at BRK påtager sig værtskabet for Nordisk Kadetstævne i 2017. I den forbindelse forventes der udgifter i størrelsesordenen ca. 300.000 kr.

Beskrivelse af servicemæssige konsekvenser: Målet er, at BRK med dette arrangement giver de ca. 400 deltagere i kadetstævnet en god oplevelse og et godt indtryk af Bornholm.


Andre bemærkninger til forslaget: Udgifterne finansieres af politikernes repræsentationskonto. Hvis der er et overskud på bevilling politikere (ekskl. politikernes uddannelse og rejsekonto) fra 2016 til 2017 reduceres overskuddet med op til 300.000 kr. Forslaget er behandlet i ØPU den 19. maj 2015.


02/08/2016 29


Anlægsforslag budget 2017-2020 pr. 2. august 2016

Anlæg/Drift 2017 2018 2019 2020 Fagudvalg Evt. bemærkninger


TMU-01Nedrivning af ”kødbenet” på den tidligere Klemensker skole

A 600 0 0 0 TMU

TMU-02 Renovering af taget på Kunstmuseet i Rø A 1.300 0 0 0 TMU

TMU-03Natur Bornholm – påkrævet bygningsvedligehold

A 400 0 0 0 TMU

TMU-04Udskiftning af stråtaget på den selvejende institution Melstedgård

A 650 726 0 0 TMUBehandlet TMU 6. juni, ØPU 20. juni behandles af KB 30. juni

TMU-05 Udvidelse af brugen af Klemensker Skole A 185 0 0 0 TMUForslaget er under forudsætning af, at forslag TMU-55-51 besluttes. Forslaget udelukker forslag TMU-14

TMU-06Nedrivning af den tidligere Produktionshøjskole i Aakirkeby

A 3.410 0 0 0 TMU

TMU-07 ESCO – fase 2 A 10.000 6.000 6.000 2.000 TMU Forslaget lånefinansieres

TMU-08Strategisk helhedsplan for Folkemødet og Allinge

A 1.700 1.700 1.600 0 TMU Behandlet TMU 2. maj og 6. juni 2016

TMU-09 Sagahuset, asfaltering af parkeringsplads A 228 0 0 0

A 2.000 10.000 6.155 0

D 0 0 257 1.026

A 789 0 0 0

D 0 0 0 0

A 0 22.306 0 0

D 0 0 -670 -670

A 0 14.744 0 0

D 0 0 -670 -670

A 13.500 0 0 0

D 1.550 3.720 3.720 3.720

Behandlet SSU 6. juni, ØPU 20. juni og behanleds af KB den 30. juni

TMU

FKU/TMU

BSU

BSU

BSU/SSU

Forslaget udelukker forslag TMU-12bBehandlet i BSU den 3. maj, ØPU den 17. maj og i KB den 26. maj 2016

TMU-12b Udvidelse af Tejn Børnehus Forslaget udelukker forslag TMU-12aBehandlet i BSU den 3. maj, ØPU den 17. maj og i KB den 26. maj 2016

TMU-13aFrivillige madordninger på kommunens skoler, model 1 (central produktion)

Forslaget udelukker forslag TMU-13b og TMU-13c. Behandlet SSU: 6. juni 2016, BSU: 7. juni 2016, KB: 30. juni 2016

Beløb i 1.000 kr. i 2016-pl

TMU-11 Rønne Biblioteks udenomsarealer

TMU-10 Toftegården

TMU-12a Nyt børnehus på Nordbornholm, Allinge



A 19.600 20.000 4.000 0

D 615 2.090 3.000 3.250

A 21.000 21.000 4.000 0

D 840 1.700 4.200 4.415

A 4.000

D -205 -205 -205

A 1.443 0 0 0

D 0 -104 -104 -104

A 1.743 0 0 0

D 0 -101 -101 -101

A 2.895 0 0 0Anlægssummen kan stige med ca. 1,0 mio. kr. såfremt der stilles krav om ventilation. I så fald bliver anlægssummen på ca. 3,9 mio. kr.

D -109 -109 -109

A 4.000

D -410

A 0 950 0 0

D 0 -50 -50 -50

A 0 1.030 0 0

D 0 -75 -75 -75

A 470 470 0 0

D 0 0 0 0TMU-20 Nedrivnings- og renoveringspulje 2017-2018 TMU

Forslaget er under forudsætning af at FKU-21-51 eller TMU-16 besluttes. Behandlet i TMU den 6. juni, FKU og EBU den 8. juni, ØPU den 20. juni og behandes på KB den 30. juniForslaget er under forudsætning af at FKU-21-51 besluttes. Behandlet i TMU den 6. juni, FKU og EBU den 8. juni, ØPU den 20. juni og behandes på KB den 30. juni

TMU

TMU

TMU

Forslaget er under forudsætning af, at TMU-10 besluttes.

BSU/SSU

BSU/SSU

BSU

BSU/FKU

BSU/FKU

Flytning af Nexø Folkebibliotek til Nexø skole

TMU-15aFlytning af Allinge bibliotek til Kongeskærskolen - Forslag A

Forslaget udelukker forslag TMU-15b

TMU-15bFlytning af Allinge bibliotek til Kongeskærskolen - Forslag B

Forslaget udelukker forslag TMU-15a

BSU/FKU

TMU-14 Nedrivning af Klemensker gl. SkoleForslaget er en forudsætning for spareforslag BSU-13-01a. Forslaget udelukker forslag TMU-05

TMU-13bFrivillige madordninger på kommunens skoler, model 2 (egenproduktion)

Forslaget udelukker forslag TMU-13a og TMU-13c. Behandlet SSU: 6. juni 2016, BSU: 7. juni 2016, KB: 30. juni 2016

Forslaget udelukker forslag TMU-13a og TMU-13b. Behandlet SSU: 6. juni 2016, BSU: 7. juni 2016, KB: 30. juni 2016

TMU-19 Nedrivning af Nexø Bibliotek

TMU-18 Nedrivning af Fritidshuset i Nexø

TMU-17 Nedrivning af Toftegården

TMU-13cFrivillige madordninger på kommunens skoler, model 3 (madskoler)

TMU-16


Nyt anlægsforslag

Nedrivning af ”kødbenet” på den tidligere Klemensker skole

Center for Ejendomme og Drift

Nedrivning af ”kødbenet” på den tidligere Klemensker skole

Center: Center for Ejendomme og Drift Afdeling: Ejendomsservice

Anlægsforslaget vedrører

”Kødbenet” på Klemensker skole er den sidste bygning på matriklen, som er vurderet nedrivningsmoden. Den var ikke med i første nedrivningsfase, da den blev brugt til opmagasinering af bl.a. cykler. ”Kødbenet” er dog i meget dårlig stand. Betonfacaden har flere steder rustgennemtrængning fra armeringen i konstruktionen, og der er revner i elementernes forplader forløbende både lodret og vandret. Der bliver jævnligt sat minestrimmel op rundt om ejendommen på grund af nervøsitet for, at betonelementerne skal slippe klimaskærmen. Det regner tillige gennem taget flere steder. Ejendommen har et bygningsmæssigt areal på ca. 3.000 m2 og grunden er på 120.049 m2. Der er intet driftsbudget til denne bygning.

Konsekvenser

Ingen.

Konsekvenser for delmål

Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: 2017 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Nej

Forslag nummer

Beløb i 1.000 kr. i 2016-priser

2017 2018 2019 2020

TMU-01-A Anlæg 600 0 0 0


02/08/2016 1

Nyt anlægsforslag



Renovering af taget på Kunstmuseet i Rø

Center: Ejendomme og Drift Afdeling: Ejendomsservice


Taget på Kunstmuseet bør renoveres. Reflekspåvirkning fra ovenlysvinduerne har medvirket til, at levetiden på tagbelægningen er blevet væsentlig forkortet. Renoveringen består i, at eksisterende tagbelægning eftergås og herpå fastgøres 1 lag undermembran. Tagdækningen afsluttes med 1 lag overmembran inkl. diverse papinddækninger.

Konsekvenser

Renoveres taget ikke, vil det kunne give vandindtrængning i den underliggende konstruktion. Værste fald vil det give vandindtrængning helt ind i lokalerne.


Andre oplysninger

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-02-A Anlæg 1.300 0 0 0


02/08/2016 2

Nyt anlægsforslag


Center for Teknik og Miljø

Natur Bornholm – påkrævet bygningsvedligehold

Center: Center for Teknik og Miljø Afdeling:


Efter 17 års drift er en række større vedligeholdelsesopgaver påkrævet. Vedligeholdelsesarbejdet omhandler: Udskiftning af zinkinddækning på taget Ventilation og ventilationsstyring Opdatering vinduesstyring/røglemme Udskiftning af forældede IHC el-styringsenheder

Konsekvenser

Der er tale om påkrævede vedligeholdelsesopgaver og flere af arbejderne haster. Bl.a. er taget langs gadens østside stærkt tæret pga. en anlægsfejl. Dertil er en række elmotorer – der skal åbne vinduespartier/røglemme – blevet defekte i tidens løb. Disse er ikke skiftet, men i stedet er de respektive vinduer blevet blokeret. Røglemmene er en del af husets brandsikringssystem.


-

Andre oplysninger

Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Ja

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-03-A Anlæg 400 0 0 0


02/08/2016 3

Nyt anlægsforslag



Udskiftning af stråtaget på den selvejende institution Melstedgård



Der er opstået et væsentligt efterslæb med udskiftning af stråtagene på landbrugsmuseet Melstedgård, idet de afsatte midler på 25.000 kr. årligt ikke rækker til de nødvendige udskiftninger. Resultatet er meget nedslidte tagflader med utætheder, stormskader og lapninger, der ikke tilgodeser fredningsbestemmelser om at holde fredede bygninger tætte på tage og fag. De afsatte beløb dækker rådgivning og håndværkerudgifter.

Konsekvenser Råd og svamp i den resterende bygningskonstruktion. Melstedgård udtrykker, at det er ikke tilfredsstillende at fremvise en museumsgård med skæmmende lapninger.


Andre oplysninger

Forslaget er behandlet af TMU den 6. juni og KB den 30. juni

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-04-A Anlæg 650 726 0 0


02/08/2016 4

Nyt anlægsforslag



Udvidelse af brugen af Klemensker Skole – afledt af udvidelsesforslag vedr. brug af Klemensker Skole



Istandsættelse: nyt gulv samt etablering af et handicaptoilet

Konsekvenser


Andre oplysninger

Forslaget er kun relevant såfremt det tilhørende opprioriteringsforslag TMU-55-51 indgår i budget 2017. Forslaget udelukker forsalg TMU-14.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-05-A Anlæg 185 0 0 0


02/08/2016 5

Nyt anlægsforslag

Nedrivning af den tidligere Produktionshøjskole i Aakirkeby


Nedrivning af den tidligere Produktionshøjskole i Aakirkeby

Center: Center for Ejendomme og Drift Afdeling: Ejendomsservice


Produktionshøjskolen er mere end i dårlig stand. Der har gennem de sidste år været øget hærværk og selvtægt på ejendommen, så den i dag står uden vinduer og døre. Ejendommen er i stærkt forfald, og har derfor igen salgsværdi. Derudover er det Teknik- og Miljøs vurdering, at området ikke er egnet til udvidelse af friluftsfaciliteter, og at området derfor efterfølgende bør overgår til selvsået skov. Dette vil fremadrettet sikre de laveste driftsudgifter. Ejendommen har et bygningsmæssigt areal på ca. 3.000 m2 og grunden er på 120.049 m2. Der er intet driftsbudget til denne ejendom.

Konsekvenser

Ingen.


[her beskrives, hvilke af udvalgenes mål forslaget relaterer sig til og hvilke konsekvenser det har]

Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: 2017 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Nej

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-06-A Anlæg 3.410 0 0 0


02/08/2016 6

Nyt anlægsforslag



ESCO – fase 2



Ejendomsservice har siden 2012 arbejdet på at energioptimere kommunens ejendomme som et internt ESCO projekt. Formålet med projektet har været, at gennemføre energioptimeringer, som efterfølgende skulle give besparelser på driftsbudgettet. Projektet er lånefinansieret, og driftsbesparelserne skal tilbagebetale det lån, som blev optaget i den forbindelse. Ejendomsservice har på nuværende tidspunkt bl.a. opsat 15 solcelleanlæg og opsat knap 6000 LED lysarmaturer. Disse tiltag giver tilsammen med de andre projekter en tilbagebetalingstid på ca. 10,6 år. Det har undervejs i processen vist sig, at kommunen har mulighed for at spare yderligere på driften, hvis der iværksættes et ESCO – fase 2.

1. Der mangler fortsat færdiggørelse af belysning på skoler, administrationsbygninger og børnehaver, som derfor vil få første prioritet. En samtidig renovering af udvalgte varme- og ventilationsanlæg (som dog har en længere tilbagebetalingstid) kan med en investering på 12 mio. kr. stadig holde en simpel tilbagebetalingstid på 12,5 år.

2. Hvis man udvider projektet med yderligere 12 mio. kr. til også at gælde bygningsisolering og udskiftning af ventilationsanlæg vil det give en simpel tilbagebetalingstid på 15 – 30 år alt efter projektets art.

Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid ved at investere 24 mio. kr. vurderes at være under 17 år. Der er forsat mulighed for at lånefinansiere til energirenoveringer, så Ejendomsservice foreslår, at der gives en ny ESCO anlægsramme på 24 mio. kr. til yderligere renoveringer over en 3-4 årig periode. Anlægsudgifterne lånefinansieres fuldt ud, og har dermed ikke balancemæssig virkning i det enkelte budgetår. Ydelserne på lån finansieres ved energibesparelser, idet driftsbudgettet reduceres svarende til ydelserne på lån. Sideløbende med de i fase 2 ESCO-projekter i kommunens bygninger, vil der kunne arbejdes sammen med vejafdelingen på at udskifte al gadebelysning til LED. Udskiftningen til LED har et stort besparelsespotentiale på driften, og samtidig giver LED tillige mere lys, så vejene bliver mere sikre at færdes på og dette for færre midler.

Konsekvenser


Andre oplysninger

Forslaget kan lånefinansieres.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-07-A Anlæg 10.000 6.000 6.000 2.000


02/08/2016 7

Nyt anlægsforslag



Strategisk helhedsplan for Folkemødet og Allinge

Center: Center for Teknik og Miljø Afdeling: Plan og Projekter

Anlægsforslaget vedrører TMU har besluttet, at der udarbejdes en samlet strategisk helhedsplan på baggrund af de tre konkurrenceforslag for Folkemødet og Allinge, og den efterfølgende borgerinddragelsesproces. Planen skal bruges som styringsredskab for udvikling og investering i området. Samtidig har TMU besluttet, at administrationen skal fremskynde konkretisering af helhedsplaner for Cirkuspladsen, kyststien og kystpromenaden samt husning af Folkemødesekretariatet i Allinge, i relation til Allingeprojektet. Dette indebærer både kvalificeret bearbejdning af idéer og forslag fra de tre konkurrenceforslag, samt projektering og realisering af delelementer. Rækkefølgen for realisering af de tre hovedemner prioriteres senere i processen, når der foreligger detaljerede prissatte projektforslag. Herefter ansøges om frigivelse af anlægsmidler til hvert enkelt af de tre hovedemner. Parallelt igangsættes en fundraising-proces, og ansøgning om en områdefornyelsesramme på 2,5 mio., hvor de afsatte midler på budget 2017 blandt andet kan bruges til medfinansiering. Der nedsættes en projektgruppe, som forankres i Center for Teknik og Miljø. Folkemødesekretariatet og Center for Ejendomme og Drift vil blive involveret. Allingeboere, interessenter og investorer vil blive inddraget i processen.

Konsekvenser

Der forventes ingen konsekvenser for serviceniveauet.


Områdefornyelse/Helhedsplan for Allinge. Strategisk helhedsplan for Folkemødet og Allinge bliver styringsredskab for konkrete kortsigtede som langsigtede initiativer, finansieringsmodeller og processer. Løbende realisering af delprojekter skal styrke Allinge som helårs- og turistby og sikre Folkemødets fremtid som landsdækkende demokratisk forum.

Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: 1. januar 2017 Projektering (Konsulenter) og derefter løbende etablering. Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Nej Forslaget er behandlet i TMU 2. maj og 6. juni 2016.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-08-A Anlæg 1.700 1.700 1.600 0


02/08/2016 8

Nyt anlægsforslag


Ejendomsservice

Sagahuset, asfaltering af parkeringsplads


Anlægsforslaget vedrører Sagahusets bestyrelse har indsendt et jubilæumsønske i anledning af husets 25 års jubilæum den 21. januar 2017. Sagahusets bestyrelsen jubilæumsønske en asfaltering af Sagahusets parkeringsplads. Sagahusets bestyrelse skriver: ”Et af de store ønsker, der igen blev peget på, var muligheden for at forbedre belægningen i Sagahusets indkørsel og gårdsplads, fra en grus og skærve belægning, til en asfalt belægning. Det vil være til stor glæde for de brugere af huset, der benytter kørestol og rollator, og dem der er lidt dårligt gående. Derudover vil en asfaltbelægning give et nedsat rengørings og vedligeholdelses behov for husets gulve. Det vil betyde en god aflastning for de frivillige personer der klarer rengøring og vedligehold. Vi håber at ønsket om asfaltering af nævnte arealer, kunne være en kommunal jubilæums gave/hilsen, til huset og dets mange brugere. Vi har tidligere undersøgt hvad prisen for en asfaltering vil være, og må erkende at det ligger helt uden for husets egen formåen.” Konsekvenser

Tilbud fra Jens Møller Gudhjem A/S pr. 30. juli 2015 er vedlagt ansøgningen. Tilbuddet udgør asfaltering af 2 områder på i alt 790 m2 til en samlet pris på 228.000 kr.


-

Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: fra 1. januar 2017 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Ja, tilbud fra entreprenøren er vedlagt

VS Asfaltarbejder på Sagahuset Rønne.htm

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-09-A Anlæg 228 0 0 0


02/08/2016 9

Nyt anlægsforslag



Opførelse af 60 plejeboliger til erstatning for Toftegården

Center: Ejendomme og Drift Afdeling: Ejendomme og service


Opførelse af 60 plejeboliger efter almenboligloven til erstatning for Toftegården. Der er udarbejdet et notat ”Toftegårdens fremtid” som behandles politisk i juni måned og derefter sendes i høring. Der er pt. ikke taget stilling til, hvor boligerne opføres. Processen vil være afhængig af valget af placering.

Konsekvenser

De nye boliger vil give et løft for kvaliteten af boliger på ældreområdet og vil øge antallet af boliger fra 34 til 60. Anlægsudgifterne til boligerne udgør 89,66 mio. kr., hvoraf 88 pct. lånefinansieres og 2 pct. finansieres af beboerindskud. Kommunens andel udgør således 8,966 mio. kr. Hertil kommer beboerindskud for eksisterede beboere på Toftegården med 0,339 mio. kr. Der skal gives tilsagn inden udgangen af 2018 for at grundkapitalindskuddet udgør 10 pct. Anlægsudgifterne til servicearealerne udgør netto 8,85 mio. kr. efter fradrag af tilskud til servicearealer. I tabellen nedenfor er der anført kommunens nettofinansiering. Der vil være øgede kommunale udgifter til boligydelse på netto 836.000 kr. og til bygningsdrift på netto 190.000 kr.


Opførelsen af nye boliger vil give bedre rammer for beboernes ret til at leve længst muligt i eget liv, hvilket er en bærende vision i BRKs ældrepolitik. Der er ikke delmål på området i indeværende periode.

Andre oplysninger

Der vil være en periode til planlægning og projektering på 9 – 12 måneder regnet fra kommunalbestyrelsens beslutning om placering og udførelse. Hertil kommer en byggeperiode på 20 – 24 måneder. Det er forudsat at byggeriet planlægges og projekteres i 2017 og igangsættes ultimo 2017 til indflytning i efteråret 2019. Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Ja, notatet ”Toftegårdens Fremtid” Forslaget er behandlet i SSU den 6. juni og KB den 30. juni og sendt i høring.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-10-A Anlæg 2.000 10.000 6.155

TMU-10-D Drift 257 1.026


02/08/2016 10

Nyt anlægsforslag

Fritids- og Kulturudvalget/Teknik-og Miljøudvalget

Center for Skole, Kultur og Fritid/Center for Ejendomme og Drift

Renovering af indgangspartiet til Rønne Bibliotek

Center: Skole, fritid og Kultur Afdeling:


Renovering af ydreområderne ved indgangen til Rønne Bibliotek, Pingels Alle 1 i Rønne.

Konsekvenser

Forslaget omhandler en modernisering af indgangspartiet til Rønne bibliotek. Det omfatter en udbedring af fliser og asfaltering, belysning i udhænget af biblioteket og ny beplantning. Formålet er at skabe en mere imødekommende og brugervenlig indgang, der tiltrækker flere brugere. Samtidig vil et moderniseret indgangsparti skabe mulighed for at benytte området foran indgangen til kulturelle aktiviteter.


-

Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den 15. oktober 2016 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Nej

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-11-A Anlæg 789


02/08/2016 11

Nyt anlægsforslag

Børn- og Skoleudvalget

Børn og Familie

Nyt børnehus på Nordbornholm, Allinge (alternativ til forslaget ”Udvidelse af Tejn Børnehus”) Center: Børn og Familie Afdeling: Dagtilbud


Forslaget indebærer etablering af et nyt børnehus ved Pileløkken i Allinge i forlængelse af den politiske behandling af dagtilbudsstrukturen på nordlandet. Formålet er at samle alle børn fra Allinge-Sandvig og Tejn i et børnehus. I materialet, der er udarbejdet i forbindelse med den politiske behandling af dagtilbudsstrukturen, viser børnetalsprognosen, at et byggeri til 115 børneenheder forventes at dække behovet.

Forventede børnetal beregnet ud fra BRKs befolkningsprognose

Allinge og Tejn 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

0-2 årige 32 31 31 32 32 32 32 32 31

3-5 årige 39 41 44 43 43 43 43 43 43

I alt 71 73 75 75 75 75 75 75 74 Prognosetallene er omregnet til børneenheder, hvor et vuggestuebarn (0-2 år) tæller for 1,56 enheder og et børnehavebarn (3-5 år)

tæller for 1,0 enhed

Prognose (se ovenfor) 75 børneenheder 0-2 årige fra dagpleje 13 børneenheder Spidsbelastning 20 % 18 børneenheder Sikkerhedsmargin 9 børneenheder I alt 115 børneenheder

Forslaget, som tager udgangspunkt i anlægsregnskab for nyt børnehus i Nexø i 2016, indeholder:

• Nyt børnehus til i alt 115 børneenheder. • Bygningen skal udføres efter bygningsklasse 2020. • Intet tilskud fra intern ESCO. • Bebygget areal: 940 m2 • Legeplads og inventar • Parkering • Der bygges på Pileløkken i Allinge

Grunden på Pileløkken (8.770 m2) er kommunalt ejet og beliggende i byzone. Endvidere er grunden omfattet af kommunalplanramme 201.B.01 for et helårsboligområde, der tillades maksimalt bebyggelsesprocent på 30. En etablering af en ny børneinstitution på arealet, er en så væsentlig ændring af det eksisterende miljø, at der kræver en forudgående lokalplanlægning. Denne forventes at vare ca. 1 år fra og med beslutningstidspunktet.


02/08/2016 12

Oversigt over anlægsudgift

Prisoverslag i alt 21.000.000

Køb af grund – estimeret til 877.000

Legeplads og inventar 429.000

Forventet anlægsudgift i alt 22.306.000

Alle priser er estimerede udgifter.

Konsekvenser

Med forslaget lukkes de nuværende børnehusene i hhv. Allinge og Tejn. Herved opnås der besparelser på grundtilskud og lederløn til ét børnehus. Nettobesparelsen (inkl. ændring i forældrebetaling og afsmittende effekt på tilskud til private leverandører af dagtilbud) bliver på 670.000 kr. årligt. Dette tidligst fra og med 1. januar 2019. ED vurderer at driftsudgifterne ved nybyggeriet vil kunne holdes indenfor den nuværende budgetramme afsat til Allinge og Tejn Børnehuse. I forslaget er der regnet med at budgettet til ejendomsdrift er udgiftsneutralt. Dette vil sige at det nuværende budget til de to eksisterende institutioner vil kunne dække ejendomsdriften af nybyggeriet samt tomgangsdriften af de forladte bygninger.


Relaterer sig til BSU’s mål om Tidlig indsats, idet der med nybyggeri bliver bedre mulighed for at udvikle inklusionen. Indretningen vil understøtte pædagogisk arbejde i mindre grupper.

Andre oplysninger

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at opføre et nyt børnehus på Nordbornholm medio oktober, forventes en planlægningstid på ca. 12 måneder før byggeriet kan påbegyndes. Byggetiden forventes at vare ca. 12 måneder, således at ibrugtagning forventes primo 2019. Forslaget udelukker forslag TMU-12b Forslaget er behandlet i BSU den 3. maj og KB den 26. maj 2016.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-12a-A Anlæg 22.306

TMU-12a-D Drift -670 -670


02/08/2016 13

Bilag: Planvurdering af udvidelsesmulighed af eksisterende børnehus på Kildegårdsvej 1 i Tejn og mulig nybygning på grønt areal ved Pileløkken i Allinge + Overslagspriser på anlægsudgifter Pileløkken i Allinge, matr. nr. 196s, Allinge-Sandvig Markjorder Ejendommen er kommunalt ejet og beliggende i Byzone og omfattet af kommuneplanramme 201.B.01 for et helårsboligområde. Der tillades en maksimal bebyggelses procent på 30. Området er på 8770 m² og kan derfor bebygges med 2631 m². Arealet indgår i den aktuelle planlægning for Allinge i forbindelse med udviklingen af ”Folkemødet”. En etablering af en ny børneinstitution på arealet er en så væsentlig ændring af det eksisterende miljø, at det kræver en forudgående lokalplanlægning.


02/08/2016 14

Nyt anlægsforslag


Børn og Familie

Udvidelse af Tejn Børnehus (alternativ til nybygning af børnehus på Nordlandet) Center: Børn og Familie Afdeling: Dagtilbud


Forslaget indebærer udvidelse af det eksisterende børnehus i Tejn, i forlængelse af den politiske behandling af dagtilbudsstrukturen på nordlandet. Formålet er at samle alle børn fra Allinge-Sandvig og Tejn i et børnehus. I materialet, der er udarbejdet i forbindelse med den politiske behandling af dagtilbudsstrukturen, viser børnetalsprognosen, at 115 børneenheder må kunne forventes at dække behovet.


Allinge og Tejn 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

0-2 årige 32 31 31 32 32 32 32 32 31

3-5 årige 39 41 44 43 43 43 43 43 43

I alt 71 73 75 75 75 75 75 75 74 Prognosetallene er omregnet til børneenheder, hvor et vuggestuebarn (0-2 år) tæller for 1,56 enheder og et børnehavebarn (3-5 år)

tæller for 1,0 enhed. Prognose (se ovenfor) 75 børneenheder 0-2 årige fra dagpleje 13 børneenheder Spidsbelastning 20 % 18 børneenheder Sikkerhedsmargin 9 børneenheder I alt 115 børneenheder

Forslaget, som tager udgangspunkt i anlægsregnskab for nyt børnehus i Nexø i 2016, indeholder:

• Børnehus til i alt 115 børneenheder. • Bygning skal udføres efter bygningsklasse 2020. • Intet tilskud fra intern ESCO. • Tekniske installationer i eksisterende børnehus skal renoveres og opdateres. • Eksisterende bygning: 380 m2 • Nybygninger: 600 m2 • Bebygget areal:980 m2 • Legeplads og udstyr • Parkering

Ejendommen er kommunalt ejet og omfattet af lokalplan nr. 05-06 som udlægger området med den eksisterende børnehave til børneinstitution. Der tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 25. Den eksisterende matrikel er på 3.618 m2 og kan bebygges med


02/08/2016 15

ca. 900 m2. Naboarealet er på 3.147 m2, sammenlagt vil området være på ca. 6.700 m2 og kunne bebygges med 1.675 m2. En udvidelse af børneinstitutionen på naboarealet er i strid med den gældende lokalplans principper og kræver derfor en forudgående lokalplanlægning. Oversigt over anlægsudgift

Prisoverslag i alt 14.000.000

Køb af grund – estimeret til 315.000

Legeplads og inventar 429.000

Forventet anlægsudgift i alt 16.744.000

Alle priser er estimerede udgifter.

Konsekvenser

Med forslaget lukkes Allinge Børnehus. Herved opnås der besparelser på grundtilskud og lederløn til ét børnehus. Nettobesparelsen (inkl. ændring i forældrebetaling og afsmittende effekt på tilskud til private leverandører af dagtilbud) bliver på 670.000 kr. årligt. ED vurderer at driftsudgifterne ved udvidelsen vil kunne holdes indenfor den nuværende budgetramme afsat til Allinge Børnehus. I forslaget er der regnet med at budgettet til ejendomsdrift er udgiftsneutralt. Dette vil sige at det nuværende budget til de to eksisterende institutioner vil kunne dække ejendomsdriften af udvidelsen samt tomgangsdriften af Allinge Børnehus. Det forudsættes, at driften af Tejn Børnehus opretholdes under byggeriet, herunder nødvendig underskudsdækningen.


Relaterer sig til BSU’s mål om Tidlig indsats, idet der med nybyggeri bliver bedre mulighed for at udvikle pædagogiske læringsmiljøer. Indretningen vil understøtte pædagogisk arbejde i mindre grupper.

Andre oplysninger

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at udvide Tejn Børnehus medio oktober, forventes en planlægningstid på ca. 12 måneder før byggeriet kan påbegyndes. Byggetiden forventes at vare ca. 1 år, således at ibrugtagning forventes primo 2019. Forslaget udelukker forslag TMU-12a Forslaget er behandlet i BSU den 3. maj og KB den 26. maj 2016.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-12b-A Anlæg 14.744

TMU-12b-D Drift -670 -670


02/08/2016 16

Bilag: Eksisterende børnehus, Kildegårdsvej 1 i Tejn.

Ejendommen er kommunalt ejet og omfattet af lokalplan nr. 05-06 som udlægger området med den eksisterende børnehave til børneinstitution. Der tillades en maksimal bebyggelses procent på 25. Den eksisterende matrikel er på 3618 m² og kan bebygges med ca. 900 m². Naboarealet er på 3147 m² (+3618 m²) så sammenlagt vil området være på ca. 6700 m² og kunne bebygges med 1675 m² En udvidelse af børneinstitutionen på naboarealet er i strid med den gældende lokalplans principper og kræver derfor en forudgående lokalplanlægning. Naboområdet som er markeret med gul er kommunalt ejet og i lokalplanen bestemt anvendt til boligbebyggelse.


02/08/2016 17

Nyt anlægsforslag

Børne- og Skoleudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget

Skole, Kultur og Fritid

Frivillige madordninger på kommunens skoler, model 1 (central produktion) Center: Skole, Kultur og Fritid


Kommunalbestyrelsen skal senest ved vedtagelsen af budgettet for 2017 beslutter om skolerne fortsat kan oprette frivillige madordninger på kommunens skoler, herunder om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med ingen eller delvis forældrebetaling. Der er udarbejdet 3 modeller for skolemadsordninger. Sagen er behandlet i BSU og SSU den 9. juni 2016 og i ØPU den 20. juni 2016 med anbefaling om at materialet sendes i høring og at alle otte skoler indgår i det videre arbejde. Dette anlægsforslag vedrører model 1 Central produktion (frokostpakke), hvor maden laves i centralkøkken og leveres færdig eller delvis færdig til skolerne i pakket portionsdelt emballage eller i store fade, hvorfra skolens køkkenpersonale serverer maden til eleverne. Modellen forudsætter, at der etableres modtage- køkken, skoleboder samt spisesal på de enkelte skoler. Der tages forbehold for Ejendomme og Drifts gennemgang af de bygningsmæssige forhold, som ikke foreligger på nuværende tidspunkt.

Konsekvenser

Model 1forudsætter, at der etableres modtage- køkken, skoleboder samt spisesal på de enkelte skoler. Fordele og ulemper ved modellerne fremgår af sagsfremstillingen, som har været til politisk behandling. De to specialskoler Heldagsskolen og Kildebakken har særlige behov i forbindelse med mad, som ikke tilgodeses med model 1, hvorfor dette forslag ikke er inklusiv disse to skoler. Sagsfremstillingen indeholder ligeledes tre beregninger i forhold til om der er ingen forældrebetaling, forældrebetaling på 25 kr. eller fuld forældrebetaling. I dette anlægsforslag forudsættes en forældrebetaling på 25 kr., samt opstart pr. 1. august 2017


Forslaget støtter op om Social- og Sundhedsudvalgets mål om at flest mulige spiser efter de nationale kostråd.

Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: januar 2017 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Ja Forslaget udelukker forslag TMU-13b og TMU-13c Forslaget er behandlet i SSU den 6. juni og KB den 30. juni 2016.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-13a-A Anlæg 13.500 0 0 0

TMU-13a-D Drift 1.550 3.720 3.720 3.720


02/08/2016 18

Nyt anlægsforslag



Frivillige madordninger på kommunens skoler, model 2 (egenproduktion) Center: Skole, Kultur og Fritid


Kommunalbestyrelsen skal senest ved vedtagelsen af budgettet for 2017 beslutter om skolerne fortsat kan oprette frivillige madordninger på kommunens skoler, herunder om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med ingen eller delvis forældrebetaling. Der er udarbejdet 3 modeller for skolemadsordninger. Sagen er behandlet i BSU og SSU den 9. juni 2016 og i ØPU den 20. juni 2016 med anbefaling om at materialet sendes i høring og at alle otte skoler indgår i det videre arbejde. Dette anlægsforslag vedrører model 2 Egenproduktion/produktion på skolen, hvor maden laves i et dertil egnet produktionskøkken på skolen og serveres til eleverne. Der tages forbehold for Ejendomme og Drifts gennemgang af de bygningsmæssige forhold, som ikke foreligger på nuværende tidspunkt.

Konsekvenser

Model 2 forudsætter, at der er etableret både produktionskøkken og spisesal til eleverne på skolen. Modellen har været afprøvet med stor succes på den tidligere Vestermarie skole. I forslaget indgår udgifter til etablering og drift på øens otte skoler, dvs. inkl. Heldagsskolen og Kildebakken. Fordele og ulemper ved modellerne fremgår af sagsfremstillingen, som har været til politisk behandling. Sagsfremstillingen indeholder ligeledes tre beregninger i forhold til om der er ingen forældrebetaling, forældrebetaling på 25 kr. eller fuld forældrebetaling. I dette anlægsforslag forudsættes en forældrebetaling på 25 kr. og opstart pr. 1. august 2017.



Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: januar 2017 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Ja Forslaget udelukker forslag TMU-13a og TMU-13c Forslaget er behandlet i SSU den 6. juni og KB den 30. juni 2016.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-13b-A Anlæg 19.600 20.000 4.000 0

TMU-13b-D Drift 615 2.090 3.000 3.250


02/08/2016 19

Nyt anlægsforslag



Frivillige madordninger på kommunens skoler, model 3 (madskoler) Center: Skole, Kultur og Fritid


Kommunalbestyrelsen skal senest ved vedtagelsen af budgettet for 2017 beslutter om skolerne fortsat kan oprette frivillige madordninger på kommunens skoler, herunder om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med ingen eller delvis forældrebetaling. Der er udarbejdet 3 modeller for skolemadsordninger. Sagen er behandlet i BSU og SSU den 9. juni 2016 og i ØPU den 20. juni 2016 med anbefaling om at materialet sendes i høring og at alle otte skoler indgår i det videre arbejde. Dette anlægsforslag vedrører model 3 Madskole på skolen, hvor maden laves på skolerne, i et produktionskøkken, der er designet til at elever tager del i madlavningen. Der tages forbehold for Ejendomme og Drifts gennemgang af de bygningsmæssige forhold, som ikke foreligger på nuværende tidspunkt. Konsekvenser

Model 3 forudsætter, at der er etableret såvel produktionskøkkener, der kan rumme elevernes deltagelse i madlavningen samt spisesal til eleverne på skolen. I forslaget indgår udgifter til etablering og drift på øens otte skoler, dvs. inkl. Heldagsskolen og Kildebakken. Fordele og ulemper ved modellerne fremgår af sagsfremstillingen, som har været til politisk behandling. Sagsfremstillingen indeholder ligeledes tre beregninger i forhold til om der er ingen forældrebetaling, forældrebetaling på 25 kr. eller fuld forældrebetaling. I dette anlægsforslag forudsættes en forældrebetaling på 25 kr. og med opstart pr. 1. august 2017



Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: januar 2017 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Ja Forslaget udelukker forslag TMU-13a og TMU-13b Forslaget er behandlet i SSU den 6. juni og KB den 30. juni 2016.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-13c-A Anlæg 21.000 21.000 4.000 0

TMU-13c-D Drift 840 1.700 4.200 4.415


02/08/2016 20

Nedrivning af Klemensker Skole


Center for Skole, Kultur og Fritid

Nedrivning af Klemensker skole i forbindelse med samling af Ungdomsskolens aktiviteter i Rønne

Center: Skole, Kultur og Fritid


I forbindelse med forslag (BSU-13-01a) om samling af Ungdomsskolens aktiviteter i Rønne foreslås bygningerne A, C og D, skitseret på situationsplanen nedenfor, i Klemensker nedrevet (Sct. Klemensgade 26). Situationsplan - Sct. Klemensgade 26

Konsekvenser


02/08/2016 21

Den estimerede udgift til Nedrivning af bygning A, C og D inkl. fjernelse af befæstede udenomsarealer og stengærder afsluttende med grov regulering er kr. 4.000.0000 En nedrivning vil indebære at tomgangsdriftsbudgettet også vil kunne spares. Tomgangsbudgettet udgør 204.500 kr. på helårsbasis. Konsekvenser for delmål

Forslaget relaterer sig til flere aktiviteter på færre matrikler også kaldet ”kloge kvadratmeter”

Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes i efteråret 2017 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Nej Det bemærkes, at Ejendomme og Drift i 2016 har en anlægsbevilling til nedrivning af ikke-benyttede bygninger på skolen, disse er markeret med gult. Bygningen markeret med grønt (”Kødbenet”) på situationsplanen ovenfor, er vurderet nedrivningsmoden, og nedrivning af denne bygning indgår som anlægsforslag TMU-01. Det bemærkes endvidere, at Ejendomme og Drift har et udvidelsesforslag, TMU-55-51, om indretning af bygning C til foreningshus for alle foreninger i Klemensker. Det bemærkes endeligt, at bygningerne i dag også huser Klemensker Lokalarkiv, Dybdalskolen og vævedamer. Disse aktiviteter vil der skulle findes alternative lokaler til, såfremt kommunen råder over egnede lokaler. Forslaget er en forudsætning for spareforslag BSU-13-01a. Forslaget udelukker forslag TMU-05

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-14-A Anlæg 4.000 0 0 0

TMU-14-D Drift 0 -205 -205 -205


02/08/2016 22

Nyt anlægsforslag

Fritids- og Kulturudvalget/Børne- og Skoleudvalget


Flytning af Allinge Bibliotek til Kongeskærskolen – Forslag A



Det nuværende folkebibliotek i Allinge, Sverigesvej 1, 3770 Allinge flyttes til Kongeskærskolen. Forslag A – Adgang via skolens hovedindgang i Fløj A (Alternativ til forslag B – Direkte adgang til Allinge Bibliotek).

Konsekvenser

Hvis folkebiblioteket flyttes til skolebiblioteket på Kongeskær – der har et nettoareal på 170 m2 – kan der udvides med to lokaler, der i dag anvendes til lærerarbejdspladser. Dermed øges arealet med hhv. 19 m2 og 54 m2. Dertil kan et depotrum på 16 m2 inddrages. Dette giver mulighed for et samlet areal på 259 m2.

Besparelse, efter tomgangsbudget -128.765 Merudgift rengøring *) 17.218 Nettobesparelse 1 -111.547 Drift af ekstra 16 kvm. 7.136 Nettobesparelse 2 -104.411

*) ekstra rengøring i de uger, hvor skolen reelt har lukket. Det forventes, at en udvidelse af biblioteksarealet vil koste 1.443.000 kr. eksklusive moms. Et forsigtigt bud er at flytningen af biblioteket kan være på plads pr. 1. januar 2018.


Forslaget understøtter Fritids- og Kulturudvalgets delmål om flere kultur- og fritidsaktiviteter på færre adresser.

Andre oplysninger

Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Ja Forslaget udelukker TMU-15b

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-15a-A Anlæg 1.443

TMU-15a-D Drift -104 -104 -104


02/08/2016 23

Nyt anlægsforslag



Flytning af Allinge Bibliotek til Kongeskærskolen – Forslag B



Det nuværende folkebibliotek i Allinge, Sverigesvej 1, 3770 Allinge flyttes til Kongeskærskolen. Forslag B – Direkte adgang til Allinge Bibliotek. (Alternativ til forslag A – Adgang via skolens hovedindgang i Fløj A)

Konsekvenser

Hvis folkebiblioteket flyttes til skolebiblioteket på Kongeskær – der har et nettoareal på 170 m2 – kan der udvides med to lokaler, der i dag anvendes til lærerarbejdspladser. Dermed øges arealet med hhv. 19 m2 og 54 m2. Dertil kan et depotrum på 16 m2 inddrages. Dette giver mulighed for et samlet areal på 259 m2. Til forskel fra forslag A tilføjes i dette forslag et 25m2 vindfang i sydfacaden. (Etablering af separat adgang til biblioteket uden at skulle igennem skolen).

Besparelse, efter tomgangsbudget -128.765 Merudgift rengøring *) 17.218 Nettobesparelse 1 -111.547 Drift af ekstra 16 kvm. 7.136 Rengøring vindfang 25 kvm. 3.400 Nettobesparelse 2 -101.011

*) ekstra rengøring i de uger, hvor skolen reelt har lukket. Realiseringen af forslaget forventes at koste1.743.000 kr. eksklusiv moms. Et forsigtigt bud er at flytningen af biblioteket kan være på plads pr. 1. januar 2018.



Andre oplysninger

Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Ja Forslaget udelukker forslag TMU-15a Der skal påregnes ekstra driftsudgifter i forbindelse snerydning og glatførebekæmpelse

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-15b-A Anlæg 1.743

TMU-15b-D Drift -101 -101 -101


02/08/2016 24

Nyt anlægsforslag



Flytning af Nexø Folkebibliotek til Nexø Skole

Center: Skole, Kultur og Fritid Afdeling:


Det nuværende folkebibliotek i Nexø beliggende Kildestræde 20, 3730 Nexø flyttes til Nexø Skole.

Konsekvenser

Hvis folkebiblioteket flyttes til Nexø Skole – som har et nettoareal til bøger 411,34 m2 - kan det under forudsætning af en ombygning placeres i skolens nuværende musiklokale, gymnastiksal, omklædningsrum , baderum samt mindre tilstødende lokaler. Dette skaber et samlet nettoareal på 539, 58 m2 . Desuden skal der etableres et indgangsparti, flugtveje, ny brand dør og automatisk dørkontrol.

Besparelse, efter tomgangsbudget -211.284 Merudgift rengøring *) 27.362 Merudgift drift el, varme m.m **) 74.725 Nettobesparelse -109.197 *) ekstra rengøring i de uger, hvor skolen reelt har lukket.

**) pga anden brug af bygningen

Et forsigtigt bud er at flytningen af biblioteket kan være på plads pr. 1. januar 2018. I folkebibliotekets forhus (rådhuset) har en folkeoplysende forening bestående af vævere sin aktivitet. Såfremt Nexø folkebibliotek flyttes, og bygningen sættes til salg, er kommunen forpligtet til at anvise foreningen til et andet kommunalt lokale, hvis kommunen har et egnet lokale.



Andre oplysninger

Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Ja Som det fremgår af bilaget kan anlægssummen stige med ca. 1,0 mio.kr. såfremt der stilles krav om ventilation. I så fald bliver anlægssummen på ca. 3,9 mio. kr.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-16-A Anlæg 2.895

TMU-16-D Drift -109 -109 -109


02/08/2016 25

Nyt anlægsforslag



Nedrivning af Toftegården

Center: Ejendomme og Drift Afdeling: Ejendomme og service


Nedrivning af Toftegården, Toftelunden 5, Hasle – se forslag TMU-11-A.

Konsekvenser

Ingen


Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: Når boliger til afløsning for Toftegården er taget i brug og beboerne er flyttet. Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Nej

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-17-A Anlæg 4.000

TMU-17-D Drift -410


02/08/2016 26

Nyt anlægsforslag

TMU

Ejendomme & Drift

Nedrivning af Fritidshuset Gl. Postvej Nexø

Center: Ejendomme & Drift Afdeling: Ejendomme og service


Udgifter til nedrivning af Fritidshuset Gl. Postvej i Nexø. Hvis KB beslutter at Fritidshuset flytter til ”Nexø Mole”, skal Fritidshuset, Gl Postvej rives ned

Konsekvenser

Tomgangsudgifter til bygningen bortfalder.


Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: Medio 2018 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Nej, der henvises til Udvidelsesforslag til B2017 vedr. Nexø Havn Forslaget er under forudsætning af at FKU-21-51 besluttes. Forslaget er behandlet i TMU den 6. juni, FKU og EBU den 8. juni samt KB den 30. juni.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-18-A Anlæg 0 950 0 0

TMU-18-D Drift 0 -50 -50 -50


02/08/2016 27

Nyt anlægsforslag

TMU

Ejendomme & Drift

Nedrivning af Nexø Bibliotek

Center: Ejendomme & Drift Afdeling: Ejendomme og service


Udgifter til nedrivning af Nexø Bibliotek. Hvis KB beslutter at bibliotek inklusiv borgerservice flytter til ”Nexø Mole”, skal Nexø Bibliotek rives ned

Konsekvenser

Tomgangsudgifter til bygningen bortfalder.


Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: Medio 2018 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Nej, der henvises til Udvidelsesforslag til B2017 vedr. Nexø Havn Forslaget er under forudsætning af at FKU-21-51 eller TMU-16 besluttes. Forslaget er behandlet i TMU den 6. juni, FKU og EBU den 8. juni samt KB den 30. juni.

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-19-A Anlæg 0 1.030

TMU-19-D Drift 0 -75 -75 -75


02/08/2016 28

Nyt anlægsforslag



Nedrivnings- og renoveringspulje 2017-2018 Center: Teknik og Miljø Afdeling: -


Anlægsforslag vedr. statens pulje til Landsbyfornyelse 2016, der er udmeldt juli 2016. Bornholms Regionskommune er tildelt en ramme på 2,2 mio. kr. Denne udgør 70 % af det samlede tilskud til nedrivning, istandsættelse mv. Kommunen skal selvfinansiere 30 % af tilskud til private m.fl. Puljen kan disponeres inden for 2 år. Samlede udgifter: 3,14 mio. kr. Statsrefusion: 2,20 mio. kr. Nettoudgift (kommunen): 0,94 mio. kr.

Konsekvenser

Fortsat indsats for at få ryddet op i faldefærdige huse, forladte erhvervsbygninger mv.


Andre oplysninger

Forslaget kan igangsættes den: 01.01.2017 Forslaget er yderligere beskrevet i bilagsmateriale: Nej

Forslag nummer


2017 2018 2019 2020

TMU-20-A Anlæg 470 470 0 0


02/08/2016 29

Åbent punkt

2 Toftegårdens Fremtid - analyse af fremtidigt plejeboligbehov 27.42.00P20-0002

Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget 06-06-2016 11

Økonomi- og Planudvalget 20-06-2016 9

Kommunalbestyrelsen 30-06-2016 2

Hvem beslutter

Social- og Sundhedsudvalget indstiller

Teknik- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Som sidste skridt i en ændring af den samlede boligstruktur på ældreområdet på Bornholm, igangsat tilbage i 2008, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til Plejehjemmet Toftegården. På baggrund af kommissorium vedtaget i januar 2016 er der udarbejdet et notat med fire fremtidsscenarier. Forventningen er, at der træffes endelig politisk beslutning om Toftegårdens fremtid til efteråret i forbindelse med vedtagelse af budget 2017.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller,

a) at notatet ”Toftegårdens Fremtid” drøftes og indgår i det videre arbejde med budget 2017 b) at notatet sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet efter behandling i Teknik- og

Miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, og at rådenes høringssvar indgår i kommunalbestyrelsens videre arbejde med anlægsforslag til budget 2017.

Teknik- og Miljøudvalget den 6. juni 2016:

Indstillingen anbefales.

Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2016:

a) Anbefales b) Godkendes, men at det sendes i bred høring med høringsfrist den 2. august klokken 12.

Økonomi- og Planudvalget den 20. juni 2016:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales.

Kommunalbestyrelsen den 30. juni 2016:

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Plejehjemmet Toftegården er det sidste tilbageværende plejehjem på Bornholm. Det er fra 1974 og har 34 etværelses-boliger med eget toilet og bad. De tilhørende servicearealer danner også rammen om Hasleområdets aktivitetscenter for alle ældre.

De små etværelses-boliger såvel som fælles- og servicearealerne på Toftegården er vedligeholdelsesmæssigt i ringe stand. Beboernes husleje er lav, men standarden er utidssvarende i forhold til forventningerne til en plejebolig i 2016. Rammerne på Toftegården giver endvidere begrænsede muligheder for beboernes ret til at leve længst muligt i eget liv, hvilket er en bærende vision i Bornholms Regionskommunes ældrepolitik.

Som sidste skridt i en ændring af den samlede boligstruktur på ældreområdet på Bornholm igangsat tilbage i 2008, skal kommunalbestyrelsen derfor tage stilling til Toftegårdens fremtid.

På baggrund af kommissorium vedtaget i kommunalbestyrelsen i januar 2016 er der udarbejdet fire fremtidsscenarier. Forventningen er, at der træffes endelig politisk beslutning om Toftegårdens fremtid til efteråret i forbindelse med vedtagelse af budget 2017.

Resultater og konklusioner

Resultater og konklusioner af de i alt fire scenarier kan i hovedtræk opsummeres til følgende:

1. Ombygning af Toftegården til plejehjem med tidssvarende boliger

Toftegården vil ikke kunne bevares som plejehjem ved en større renovering, hvor der ombygges til 2-rums tidsvarende plejehjemsboliger. Årsagen er, at der siden 1988 ikke længere har kunnet nyopføres plejehjem efter serviceloven. Eksisterende plejehjem må fortsat bibeholdes, og der må finde mindre istandsættelse og ombygning sted. Ombygning til 2-rums boliger eller renovering af de eksisterende 1-rums boliger, udskiftning af tekniske anlæg og renovering af klimaskærm m.m. vil dog blive betragtet som nybyggeri. Dette skal ske efter lov om almene boliger dvs. ved at omdanne det nuværende plejehjem til et plejecenter.

2. Delvis renovering af Toftegården (fortsat plejehjem)

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde d. 28. januar at udelade scenarie 2 begrundet i tidligere politiske beslutninger omkring tidssvarende plejeboliger, jævnfør ældreanalysen 2008 og ældrepolitikken 2012. Jf. ovenstående er det ikke lovmedholdeligt at ombygge Toftegården til et plejehjem med tidssvarende boliger. Derfor er et reduceret scenarie 2, hvor Toftegården vedligeholdes i et omfang, hvor der alene er tale om mindre ombygninger, eneste mulighed, hvis Toftegården ønskes videreført som plejehjem.

3. Nybygget plejecenter på Toftegårdens areal

Bygningerne, som rummer det nuværende Plejehjemmet Toftegården, vurderes i for dårlig stand til at kunne indgå i et fremtidigt plejecenter. Sammenbygning af den eksisterende ”kerne” og nybygninger til boliger er for omkostningskrævende, der er for mange bindinger i forbindelse med indretning af nyt plejecenter og både de fleste bygningsdele og de tekniske installationer er fra plejehjemmets opførelse i 1974. De fysiske og planmæssige rammer gør

det muligt at opføre et nybyggeri med 34 eller 40 boliger, men der er ikke plads til 60 boliger i én etage.

Ved byggeri af nyt Plejecenter på Toftegårdens nuværende areal vil 34 beboere skulle genhuses i byggeperioden mest sandsynligt på andre plejecentre. Det vil i en periode betyde færre plejecenterpladser til rådighed.

Regionskommunen har hjemmel til at bestemme, at beboerne på Toftegården skal fraflytte plejehjemmet ved nedrivning og/eller ombygning. Beboerne skal tilbydes enten en midlertidig eller permanent erstatningsbolig, der svarer til den plejebolig, beboerne kom fra. Ved en midlertidig erstatningsbolig skal regionskommunen dække forskellen i udgiften mellem plejeboligen og den midlertidige erstatningsbolig samt rimelige og dokumenterede flytteudgifter. Ved permanent erstatningsbolig må kommunen ifølge gældende lovgivning ikke tilbyde at dække en evt. forskel ml. den gamle og den nye husleje.

4. Nybygget plejecenter et andet geografisk sted på Bornholm

Analysearbejdet indikerer derfor umiddelbart, at det vil være mest hensigtsmæssigt at bygge et nyt plejecenter på et ikke-byggemodnet areal enten i Hasle eller et andet sted på Bornholm. De nuværende beboere på Toftegården vil da få mulighed for at blive boende, mens byggeriet står på, og regionskommunen vil ikke skulle afholde udgifter til genhusning. Når det nye plejecenter står færdigt, kan de eksisterende bygninger anvendes til andet formål, sælges eller rives ned.

De fleste beboere på Plejehjemmet Toftegården betaler i dag mellem 1.200 kr. og 1.600 kr. pr. måned i boligbetaling. Ved indflytning i almene plejeboliger på 65 m2 er nettolejeudgiften beregnet til 1.094 kr. pr. måned, da der er mulighed for boligstøtte. Derved vil de fleste beboere få en lavere lejeudgift i en plejebolig, end den boligudgift, de betaler i dag.

Forventninger til fremtidigt plejeboligbehov

Frem til 2028 forventes befolkningen over 80 år på Bornholm at stige med 55 % svarende til 1410 personer dvs. fra 2540 personer i 2016 til 3950 personer i 2028. Det er fra 80-års alderen de ældre typisk i stigende grad visiteres til en plejebolig.

Det forventede plejeboligbehov på Bornholm er fremskrevet vha. KL’s model til at estimere en kommunes behov for plejeboliger. Modellen bygger på det scenarie, at de ældres behovsgrad for så vidt angår plejebolig vil falde i kommende år pga. forbedret sundhedstilstand blandt de ældre, rehabilitering og velfærdsteknologi, samt en forventning om, at de ældre i højere grad vil foretrække at blive boende længere i eget hjem. Med afsæt i fremskrivningsmodellen fra KL forventes et behov for ca. 20 ekstra plejeboliger på Bornholm i 2020 og dertil ca. 40 ekstra plejeboliger i 2028 for at dække det forventede behov. Plejeboligbehovet på Bornholm kan således samlet set forventes at stige i de kommende år i takt med den voksende ældrebefolkning. Forventningen om en faldende behovsgrad indikerer dog, at behovet for nybyggeri bliver en del mindre, end hvis antallet af plejeboliger set i forhold til antallet af ældre på Bornholm skulle holdes på samme niveau, som i dag.

Proces

Notatet er udarbejdet af en styregruppe med medarbejdere fra Ældre samt Ejendomme og Drift og med sekretariatsbistand fra Sekretariatet. Teknik og Miljø, Økonomi og Personale samt Sekretariatet har bidraget til processen i forhold til at få belyst planmæssige, økonomiske og juridiske aspekter.

En referencegruppe med en repræsentant fra hhv. Teknik- og Miljøudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og Ældrerådet har givet sparring til resultater og konklusioner i den afsluttende analysefase.

Notatet har været behandlet i direktionen d. 19. maj. På baggrund af det gennemførte analysearbejde er det direktionens vurdering, at en fremtidig løsning peger i retning af, at der bør opføres et nyt plejecenter med 60 stk. 2-rums boliger på 65 m2 med tilhørende service- og fællesarealer et andet geografisk sted på Bornholm end Toftegårdens nuværende placering, som planlægges færdigt i 2020. De økonomiske konsekvenser heraf fremgår nedenfor.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsøkonomi Ved byggeri af et nyt plejecenter med 60 stk. 2-rumsboliger på 65 m² med tilhørende service- og fællesarealer et andet geografisk sted på Bornholm end Toftegårdens nuværende placering forventes anlægsudgifterne i alt at beløbe sig til 100.911.000 kr., hvoraf den kommunale finansiering udgør 18.154.820 kr. I anlægsudgifterne er der på nuværende tidspunkt ikke taget højde for hverken erhvervelse eller byggemodning af et givent areal, da det er en variabel udgift afhængig af placeringen. Det estimeres, at en nedrivning af Toftegården vil koste 4 mio. kr. Nedrivning af Toftegården har ikke en sammenhæng med opførelse af ældreboliger på en anden placering og er dermed ikke indregnet i anlægsøkonomien. Driftsøkonomi Driften af plejecentrets boliger forudsættes at hvile i sig selv som en almen boligafdeling, hvor lejeindtægten dækker ydelserne på lån, øvrige driftsudgifter og hensættelser. Driften af boligerne påvirker derfor totalt set ikke det kommunale budget. Drift at servicearealerne i et nyt plejecenter med 60 boliger forventes at udgøre 600.000 kr. årligt. De nuværende driftsudgifter på Toftegården på i alt 410.000 kr. bortfalder, idet der opretholdes et tomgangsbudget frem til en eventuel nedrivning. Kommunen vil anslået få årlige merudgifter til boligydelse på 836.000 kr., når der oprettes 60 nye almene ældreboliger. Samlet forventes derfor en årlig merudgift til drift af nyt plejecenter på 1.026.000 kr. Det er forudsat, at der meddeles tilsagn om byggeri i 2016, og at byggeriet skal stå færdigt i 2020.

Supplerende sagsfremstilling og/eller Administrativ tilføjelse

-

1

Toftegårdens Fremtid

Analyse af fremtidigt plejeboligbehov

Maj 2016

3

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning og konklusioner ....................................................5

Fire fremtidsscenarier ........................................................................... 5

1. Ombygning af Toftegården til plejehjem med tidssvarende boliger ........................... 6

2. Delvis renovering af Toftegården (fortsat plejehjem) ............................................. 6

3. Nybygget plejecenter på Toftegårdens areal ........................................................ 7

4. Nybygget plejecenter et andet geografisk sted på Bornholm ................................... 8

Flere ældre giver behov for flere plejeboliger ........................................... 10

Indledning.................................................................................... 11

Kontekst ............................................................................................ 11

Organisering ...................................................................................... 11

Baggrundsanalyser ...................................................................... 12

Det nuværende Plejehjemmet Toftegården .............................................. 12

De fysiske rammers muligheder og begrænsninger ........................................... 12

Bygningsmæssig stand .................................................................................. 12

Forventet befolkningsudvikling og plejeboligbehov .................................... 13

Befolkningsudviklingen generelt...................................................................... 13

Befolkningsudviklingen over 80 år................................................................... 14

Aldersgruppen over 80 år ud fra plejecentrenes oplandsområder ........................ 14

Plejeboliger på Bornholm i dag – antal og efterspørgsel ..................................... 16

Forventninger til fremtidigt behov for plejeboliger ............................................. 17

Pladsantal set i forhold til rentabilitet af et plejecenter .............................. 19

Nuværende bygninger som del af nyt plejecenter? .................................... 20

Overvejelser vedrørende øvrige aktiviteter i Toftegårdens

bygninger .................................................................................................... 20

Planvurdering ved nybyggeri i Hasle ....................................................... 21

Toftegårdens nuværende areal ....................................................................... 21

Hasle - Siegård ............................................................................................. 22

Hasle - Brobækkegård ................................................................................... 24

Planvurdering ved nybyggeri et andet sted på øen .................................... 26

Aakirkeby - området ved Haregade ................................................................. 26

Kanikkevangen i Åkirkeby .............................................................................. 27

Nexø - området ved Ibskervej ........................................................................ 29

Nexø - Nørremølle Centeret ........................................................................... 30

4

Rønne Syd ................................................................................................... 32

Rønne - Snorrebakken ................................................................................... 33

Anlægs- og driftsøkonomi v. nybyggeri ................................................... 34

Anlægsøkonomi og finansiering ...................................................................... 34

Driftsøkonomi............................................................................................... 36

Økonomi for beboerne ................................................................................... 37

Pensionisters økonomiske råderum i relation til boligudgiften ............................. 39

Juridiske aspekter - nuværende og kommende boliger .............................. 40

Er plejehjem fortsat en mulighed? .................................................................. 40

Flytningen af nuværende beboere på Toftegården til nyt plejecenter................................................................................................... 40

Muligheder for OPP .............................................................................. 42

Valg af model ............................................................................................... 43

Udbud af plejecenterdrift ............................................................................... 44

5

Sammenfatning og konklusioner Plejehjemmet Toftegården er det sidste tilbageværende plejehjem på Bornholm. Det

er fra 1974 og, der er 34 etværelses-boliger med eget toilet og bad. De tilhørende

servicearealer danner også rammen om Hasleområdets aktivitetscenter for alle ældre.

De små etværelses-boliger såvel som fælles- og servicearealerne på Toftegården er

vedligeholdelsesmæssigt i ringe stand. Beboernes husleje er lav, men standarden er

utidssvarende i forhold til forventningerne til en plejebolig i 2016. Rammerne på Tof-

tegården giver endvidere begrænsede muligheder for beboernes ret til at leve længst

muligt i eget liv, hvilket er en bærende vision i Bornholms Regionskommunes ældre-

politik.

Som sidste skridt i en ændring af den samlede boligstruktur på ældreområdet på

Bornholm igangsat tilbage i 2008, skal kommunalbestyrelsen derfor tage stilling til

Toftegårdens fremtid. På baggrund af kommissorium vedtaget i kommunalbestyrelsen

i januar 2016 er der udarbejdet fire fremtidsscenarier, som Kommunalbestyrelsen skal

drøfte som del af et samlet beslutningsgrundlag i forbindelse med budget 2017.

Fire fremtidsscenarier

Tabellen herunder opsummerer i hovedtræk og nøgletal de centrale konklusioner ved-

rørende de fire oprindelige fremtidsscenarier for Toftegården jf. kommissoriet. Bag-

grundsanalyserne, som ligger til grund for konklusionerne, udgør notatets anden del.

For scenarierne samlet skal følgende indledningsvis fremhæves:

Scenarierne 1 og 2 er umiddelbart ikke realistiske. Scenarie 1, hvor Toftegården

ombygges til et plejehjem med tidssvarende boliger er ikke muligt. Der må ifølge

gældende lovgivning ikke nyopføres plejehjem og ej heller foretages gennemgri-

bende renovering heraf. Hvis et plejehjem ønskes bevaret er alternativet Scenarie

2 med fortsat vedligeholdelse af Toftegården. Dette scenarie blev dog i januar

2016 fravalgt af kommunalbestyrelsen, da det er i modstrid med politisk beslut-

ning om tidssvarende plejeboliger.

Scenarierne 3 og 4, som begge vedrører nybyggeri af plejecenter, rummer økono-

miske- og planmæssige aspekter for hhv. 34, 40 og 60 boliger. Det oprindelige

kommissorium lød på 34 boliger. Undersøgelser i forhold til driftsrentabilitet peger

dog på, at et større byggeri vil være mest hensigtsmæssigt.

Bygningerne, som rummer det nuværende Plejehjemmet Toftegården, vurderes i

for dårlig stand til at kunne indgå i et fremtidigt plejecenter. Det er derfor juridiske

og planmæssige aspekter, som adskiller scenarierne 3 og 4. Aspekter vedr. gen-

husningsproblematik fremgår af scenarie 3. Under scenarie 4 redegøres for plan-

mæssige overvejelser vedrørende en alternativ placering til Toftegårdens nuvæ-

rende areal samt for anlægs- og driftsøkonomi.

Analysearbejdet indikerer derfor umiddelbart, at det ud fra et driftsmæssigt syns-

punkt samt ud fra fremtidigt behov vil være mest hensigtsmæssigt at bygge et nyt

plejecenter med minimum 40 boliger på et ikke-byggemodnet areal enten i Hasle

eller et andet sted på Bornholm. De nuværende beboere på Toftegården vil da få

mulighed for at blive boende, mens byggeriet står på, og regionskommunen vil ik-

ke skulle afholde udgifter til genhusning. Når det nye plejecenter står færdigt, kan

de eksisterende bygninger anvendes til andet formål, sælges eller rives ned.

6

1. Ombygning af Toftegården til plejehjem med tidssvarende boliger

Ombygning til 34 stk. 2-rums boliger med service- og fællesarealer i stueplan. Ud-

skiftning af tekniske anlæg og renovering af klimaskærm og udenoms arealer.

Toftegården vil ikke kunne bevares som plejehjem ved en større renovering, hvor der

ombygges til 2 rums tidsvarende plejehjemsboliger.

Årsagen er, at der siden 1988 ikke længere har kunnet nyopføres plejehjem efter

serviceloven jf. vejledning nr. 4 til serviceloven. Kommunalbestyrelsen kan dog fort-

sat drive bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i

lov om social bistand, hvis der kun finder mindre istandsættelse og ombygning sted.

Ordet mindre skal forstås bogstaveligt som f.eks. nedrivning af enkelte vægge. Ved

ombygning til 2-rums boliger eller renovering af de eksisterende 1-rums boliger, ud-

skiftning af tekniske anlæg og renovering af klimaskærm m.m., vil der være tale om

nybyggeri. Dette skal ske efter lov om almene boliger dvs. ved at omdanne det nu-

værende plejehjem i Hasle til et plejecenter (scenarie 3).

2. Delvis renovering af Toftegården (fortsat plejehjem)

Toftegården bevares stort set uændret, og der vil udelukkende ske renoveringer i

nødvendigt omfang såsom klimaskærme og øvrige kosmetiske forbedringer.

I forhold til det udarbejdede kommissorie for Toftegården besluttede kommunalbesty-

relsen på møde d. 28. januar at udelade scenarie 2. Dette begrundet i tidligere politi-

ske beslutninger omkring tidssvarende plejeboliger, jævnfør ældreanalysen 2008 og

ældrepolitikken 2012.

Scenarie 1. ombygning af Toftegården til plejehjem med tidssvarende boliger er ikke

lovmedholdeligt jf. ovenstående. Derfor er et reduceret scenarie 2, hvor Toftegården

vedligeholdes i et omfang, hvor der alene er tale om mindre ombygninger, eneste

mulighed, hvis Toftegården ønskes videreført som plejehjem.

Som plejehjem kræver Toftegården ikke indskud, når borgerne flytter ind. Boligbeta-

lingen fastsættes efter indkomst og formue. De fleste af de nuværende beboere beta-

ler en husleje på ml. 1.200 og 1.600 kr. pr. måned uden mulighed for boligstøtte som

til almene boliger. Toftegårdens status som plejehjem giver mulighed for fleksibilitet i

forbindelse med åbning og lukning af stuer efter behov. Pt. er der 14 dages frist for

ind- og udflytning. I plejecentrene, som er underlagt lejeloven, er denne frist 3 må-

neder, dog således, at når lejligheden er fraflyttet og klar, så kan en ny flytte ind.

En driftsramme, som tager højde for behov for fortsat vedligeholdelse af Toftegården,

estimeres til 1.880.000 kr. årligt. Det er en merudgift på 190.000 kr. årligt sammen-

lignet med den nuværende driftsramme på 1.766.000 kr., som ikke er tilstrækkelig til

at sikre bygningerne mod yderligere forfald.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=135619

7

3. Nybygget plejecenter på Toftegårdens areal

Der opføres et nyt plejecenter med hhv. 34, 40 eller 60 stk. 2-rums boliger samt til-

hørende service- og fællesarealer på Toftegårdens nuværende areal. De eksisterende

bygninger rives ned.

Bygninger og arealer

Ingen af de eksisterende bygninger kan anvendes til opførelse af et nyt plejecenter,

hverken til 34, 40 el. 60 boliger. Sammenbygning af den eksisterende ”kerne” og ny-

bygninger til boliger er for omkostningskrævende, og der er for mange bindinger i

forbindelse med indretning af det nye plejecenter. Desuden er de fleste bygningsdele

og ikke mindst de tekniske installationer fra plejehjemmets opførelse i 1974.

De fysiske og planmæssige rammer gør det muligt at opføre et nybyggeri med 34

eller 40 boliger i 1 etage. Der er ikke plads til 60 boliger i 1 etage. 2-etagers byggeri

tillades ikke inden for de gældende rammer i kommuneplanen.

Aspekter ved flytning af nuværende beboere

Ved byggeri af nyt Plejecenter på Toftegårdens nuværende areal vil 34 beboere skulle

genhuses i byggeperioden mest sandsynligt på andre plejecentre. Det vil få konse-

kvens for pladsantallet – der vil i en periode være 34 pladser færre. Endvidere kan

det have personalemæssige konsekvenser.

Regionskommunen har hjemmel til at bestemme, at beboerne på Toftegården skal

fraflytte plejehjemmet ved nedrivning og/eller ombygning. Beboerne skal tilbydes

enten en midlertidig eller permanent erstatningsbolig, der svarer til den plejebolig,

beboerne kom fra.

Ved en midlertidig erstatningsbolig skal regionskommunen dække forskellen i udgif-

ten mellem plejeboligen og den midlertidige erstatningsbolig samt rimelige og doku-

menterede flytteudgifter.

Ved permanent erstatningsbolig må kommunen ifølge gældende lovgivning ikke tilby-

de at dække en evt. forskel ml. den gamle og den nye husleje jf. afgørelse fra Stats-

forvaltningen Midtjylland. Heller ikke selvom kommunen har bestemt, at borgeren

skal flytte. Hvis der er stor forskel på det beløb, borgeren betalte for at bo på Tofte-

gården og den nye bolig, kan borgeren ansøge om et personligt tillæg efter lov om

social pension eller lov om aktiv socialpolitik. Dette sker efter en konkret individuel

vurdering af borgerens økonomiske forhold.

Borgeren har ret til at få dækket beløbet til indskud i den almene ældrebolig, der til-

bydes, borgeren opnår boligstøtte, og regionskommunen dækker også her rimelige og

dokumenterede flytteudgifter.

Øvrige aktiviteter i bygningerne

På nuværende tidspunkt benyttes Toftegården til en del aktiviteter af både interne og

eksterne brugere, idet aktivitetscentret henvender sig til pensionister, førtidspensio-

nister og efterlønsmodtager fra omegnen. Toftegården huser også kommunale aktivi-

teter som genoptræning og hjemmeplejen i Hasle.

De aktiviteter som vedr. beboerne, må man forvente kan fortsætte i et nyt plejecen-

ter. Der kan for de øvrige aktiviteter findes egnede lokaliteter andre steder i Hasle

med undtagelse af genoptræning som foreslås flyttet til Sønderbo i Rønne. Hjemme-

plejen vil kunne genhuses i det gamle rådhus i Hasle.

http://www.statsforvaltningen.dk/Tilsynsafgørelser/Files/VedhaeftetFil/1096.pdf

http://www.statsforvaltningen.dk/Tilsynsafgørelser/Files/VedhaeftetFil/1096.pdf

8

4. Nybygget plejecenter et andet geografisk sted på Bornholm

Der bygges et nyt plejecenter et andet geografisk sted på Bornholm end Toftegården

- enten i Hasle, Rønne, Åkirkeby eller Nexø - med hhv. 34, 40 eller 60 stk. 2-rums

boliger samt tilhørende service- og fællesarealer. Det eksisterende Plejehjemmet Tof-

tegården sælges, anvendes til andet formål eller rives ned.

Af flere årsager kan det virke mest hensigtsmæssigt at opføre et nyt plejecenter på

en anden grund end Toftegårdens nuværende areal. Som beskrevet under scenarie 3

giver den nuværende placering ikke mulighed for at opføre 60 boliger i 1. etage og de

eksisterende bygninger kan ikke anvendes til at opføre et nyt plejecenter. Et tredje

hensyn er genhusningsproblematikkerne – ved nybyggeri andetsteds kan nuværende

beboere blive boende på Plejehjemmet Toftegården, mens byggeriet står på.

Mulige placeringer

I Hasle er der følgende alternativer til den nuværende placering:

Areal mellem omfartsvej (Bykærvej) og Storegade syd for Brobækkegård. Grund are-

al: 22.123 m2.

Areal ved Siegård - Lokalplan nr. 1-7, syd for Gammeltoft. Grundareal Lokalplan nr.

1-7: 28.700 m2.

Som alternativ til placering i Hasle, er der umiddelbart muligheder uden lokalplans-

ændringer ved Haregade i Åkirkeby og ved Ibskervej i Nexø.

Endvidere er muligheder undersøgt følgende steder: Kannikevang v. Aakirkeby, Nør-

remøllecentret v. Nexø, samt Rønne Syd og Snorrebakken v. Rønne. Alle disse arealer

vil kræve en forudgående lokalplanprocedure.

Alle steder vil det arealmæssigt være muligt at bygge op til 60 boliger.

Anlægsøkonomi

Der er beregnet anlægs- og driftsøkonomi for Bornholms Regionskommune samt

økonomi for beboerne. Det er forudsat, at der meddeles tilsagn om byggeri i 2016.

Der er vedr. anlægsøkonomi medtaget boligstørrelser på hhv. 65 m² og 75 m² inkl.

fællesarealer.

Anlægsøkonomi i hovedtal

Ved boliger på 65 m² 34 boliger 40 boliger 60 boliger

Anlægsudgifter i alt 57.057.900 67.274.000 100.911.000

Kommunal finansiering i alt 10.309.510 12.216.120 18.154.820

Ved boliger på 75 m² 34 boliger 40 boliger 60 boliger



Driftsøkonomi

Driftsøkonomi i hovedtal

Hele kr. 34 boliger 40 boliger 60 boliger

Drift af servicearealer 332.000 400.000 600.000

Sparet driftsbudget på Toftegården -410.000 -410.000 -410.000

Merudgift til boligydelse 474.000 558.000 836.000

Merudgift for nye boliger 396.000 548.000 1.026.000

9

Driften af boligerne forudsættes at hvile i sig selv som en almen boligafdeling, såle-

des at lejeindtægten dækker ydelserne på lån, øvrige driftsudgifter og hensættelser.

Driften af boligerne påvirker totalt set ikke det kommunale budget.

De nuværende driftsudgifter og –indtægter på Toftegården bortfalder, idet der opret-

holdes et tomgangsbudget frem til en eventuel nedrivning. Kommunen får merudgif-

ter til boligydelse når der oprettes et antal nye almene ældreboliger.

Økonomi for beboerne

Beboerøkonomi for enlig folkepensionist uden anden indtægt

Hele kr. Boliger på 65 m² Boliger på 75 m²

Husleje pr. måned 5.741 6.624

Boligydelse pr. måned -4.647 -4.647

Lejeudgift i ny bolig, netto 1.094 1.977

De fleste beboere på Plejehjemmet Toftegården betaler i dag mellem 1.200 kr. og

1.600 kr. pr. måned i boligbetaling. Ved boliger på 65 m2 vil de fleste derved få en

lavere lejeudgift i en plejebolig, end den boligudgift, de betaler i dag. Omvendt vil det

forholde sig med lejligheder på 75 m2.

Der gælder andre regler for beregning af boligydelse til førtidspensionister, der er

tilkendt pension efter 1. januar 2003. For en enlig førtidspensionist uden anden ind-

tægt og formue, kan nettolejen beregnes til følgende:

Beboerøkonomi for enlig førtidspensionist





Der er tillige beregnet et skøn for en pensionist økonomiske råderum i relation til hus-

lejeudgiften for en almen ældrebolig. Efter betaling af udgift til bolig vil en folkepensi-

onist uden anden indtægt og formue afhængig af boligstørrelsen have ml. 6.523,- og

7.406,- til rådighed til mad m.v. Tilsvarende vil en førtidspensionist have ml. 7.777,-

og 8.660,- til rådighed.

Der er i beregningen ikke taget højde for andre udgifter end boligudgiften. Forvent-

ningen til pensionisters fremtidige opfattelse af en acceptabel pris for en plejebolig er

ikke undersøgt. Endvidere kan fremtidige politiske beslutninger påvirke målgruppens

økonomiske råderum.

Mulige modeller for udbud herunder OPP

Når det nye byggeri skal opføres, kan det ske efter flere modeller for udbud. Der kan

ikke på forhånd peges på hvilken model, der er den bedste eller billigste – det kom-

mer an på hvilke hensyn, der vægtes. Det må anbefales at invitere til en åben mar-

kedsdialog med alle interesserede tilbudsgivere på et tidligt tidspunkt for at sikre op-

bakning og interesse for et kommende udbud. Denne dialog bør også inddrage poten-

tielle tilbudsgivere ved et udbud af plejecenterdrift, hvis der er planer om dette.

Salg, anden anvendelse el. nedrivning af eksisterende bygninger

Toftegårdens område kan også efter salg/nedrivning kun anvendes til offentlige for-

mål jf. de gældende rammer i kommuneplanen. En eventuel ændring af rammen

kræver en politisk stillingtagen og offentlighedens forud inddragelse.

10

Flere ældre giver behov for flere plejeboliger

Frem til 2028 forventes det samlede indbyggertal på Bornholm at falde med 8 %. Den

ældste del af befolkningen over 80 år forventes til gengæld at stige med hele 55 %

svarende til 1410 personer dvs. fra 2540 personer i 2016 til 3950 personer i 2028.

Aldersgruppen 80+ forventes at stige mest (72 %) i områderne omkring Aakirkeby

(oplandsområdet til Aabo) og mindst (45 %) i områderne omkring Hasle (oplandsom-

rådet til Toftegården).

Det er fra 80-års alderen de ældre typisk i stigende grad visiteres til en plejebolig.

Bornholms Regionskommune har 424 plejeboliger i 2016. Antallet dækker det aktuelle

behov, da den maximale ventetid for garantiventeliste overholdes uden problemer.

I 2016 svarer de 424 boliger til en dækningsgrad (plejeboliger i forhold til antal ældre

over 80 år) på 17 %. Med den forventede befolkningsudvikling vil dækningsgraden

falde til 15 % i 2020 og til 11 % i 2028.

Hvis dækningsgraden skal holdes på de 17 %, vil det med de nuværende forventnin-

ger til antallet af ældre på Bornholm betyde, at der vil være behov for 470 plejeboliger

i 2020. Det er 46 flere end i dag. I 2028 vil behovet være steget til 672 plejeboliger –

det er 248 flere.

En sådan simpel fremskrivning indikerer et ganske voldsomt stigende behov for nye

plejeboliger. Svagheden ved beregningen er, at der ikke tages højde for forventninger

om et faldende behov pga. forbedret sundhedstilstand mv. blandt de ældre.

Det forventede plejeboligbehov på Bornholm er også fremskrevet vha. KL’s model til

at estimere en kommunes behov for plejeboliger. Modellen bygger på det scenarie, at

de ældres behovsgrad for så vidt angår plejebolig vil falde i kommende år. Modellen er

anvendt med det udgangspunkt, at antallet af plejeboliger skal være af et sådant an-

tal, at kommunen kan overholde forpligtelsen om at tilbyde en plejebolig senest to

måneder efter, at en borger er blevet visiteret til en sådan.

Med denne fremskrivningsmodel kan forventes et behov for ca. 20 ekstra plejeboliger i

2020 og dertil 40 ekstra plejeboliger i 2028 for at dække det forventede behov.

De to metoder leder således frem til to meget forskellige bud på behovet for plejeboli-

ger på Bornholm i fremtiden. Som med alle beregninger baseret på prognosedata sti-

ger usikkerheden jo længere ud i fremtiden, vi skal se.

11

Indledning Notatet har til formål at belyse alternative fremtidsscenarier for det nuværende pleje-

hjem Toftegården i Hasle. Notatet er indledningsvis behandlet i direktionen d. 19. maj

som led i behandling af foreløbigt sparekatalog samt øvrige udvidelsesforslag og an-

lægsforslag til budget 2017. Forventningen er, at Kommunalbestyrelsen træffer be-

slutning om Toftegårdens fremtid til efteråret i forbindelse med vedtagelse af budget

2017.

Kontekst

I 2008 blev der udarbejdet en analyse af ældreområdet, herunder også boligstruktu-

ren. I forbindelse med budget 2009 besluttede kommunalbestyrelsen at gennemføre

en ændring af boligstrukturen på ældreområdet. Alle forslag, som fremkom i den for-

bindelse, herunder at etablere tidssvarende 2-rumsboliger med eget bad og toilet, er

nu gennemført på alle plejecentre på Bornholm på nær Toftegården i Hasle.

Det fremgår af Bornholms Regionskommunes ældrepolitik at plejecentrene skal orga-

niseres på en sådan måde, at det understøtter beboernes ret til at ”leve længst muligt

i eget liv”. Det giver de nuværende små etværelseslejligheder på Toftegården be-

grænsede muligheder for.

Endelig stillingtagen til Toftegårdens fremtid har dog afventet ibrugtagning af etape 2

på Plejecenter Snorrebakken i marts 2014 for at kunne inddrage viden fra dette forløb

i forhold til både projektering af byggeri samt forventninger til den fremtidige efter-

spørgsel på plejeboliger.

Den egentlige analyseproces blev indledt med et debatmøde om Toftegårdens fremtid

d. 29. oktober 2015 afholdt på Plejehjemmet Toftegården.

Organisering

Rammen for analysearbejdet har været et kommissorium godkendt af kommunalbe-

styrelsen d. 28. januar 2016. Analysearbejdet har fundet sted fra marts til maj 2016.

Der har været nedsat en styregruppe bestående af Birgit Mortensen, Mette Marker og

Lene Olsen fra Ældre samt Ann Juul Nielsen og Bjarne Freund-Poulsen (formand) fra

Ejendomme og Drift med sekretariatsbistand fra Anja Bach-Jensen i Sekretariatet.

Undervejs har Teknik og Miljø, Økonomi og Personale samt Sekretariatet bidraget til

processen i forhold til at få belyst planmæssige, økonomiske og juridiske aspekter.

Referencegruppen har bestået af Carsten Scheibye, Teknik- og Miljøudvalget, Bente

Helms, Social- og Sundhedsudvalget, Ole Erling Lærke, Handicaprådet og Ragna

Folkmann, Ældrerådet. Referencegruppen har givet sparring til resultater og konklusi-

oner i den afsluttende analysefase i maj måned.

12

Baggrundsanalyser

De følgende kapitler rummer forskellige baggrundsanalyser, som ligger til grund for de

udarbejdede scenarier.

Det nuværende Plejehjemmet Toftegården

Plejehjemmet Toftegården er det sidste tilbageværende plejehjem på Bornholm. Det

er fra 1974 og bestod oprindeligt af 56 boliger. Der er nu 34 et-værelses boliger med

eget toilet og bad. De øvrige boliger er inddraget til dels Genoptræningen og dels

Hjemmeplejen i Hasle. Der er desuden 8 boliger, som ikke benyttes. De tilhørende

servicearealer danner rammen om Hasleområdets aktivitetscenter for alle ældre.

I forbindelse med ældreanalysen i 2008 blev det besluttet, at plejeboliger, for at leve

op til nutidens krav, er 2-rumsboliger med tidssvarende toilet og badeforhold (kategori

1). Toftegården blev kategoriseres som kategori 3. Dvs. at der er væsentlige mangler i

forhold til nutidens krav til boligstandard.

De fysiske rammers muligheder og begrænsninger

Toftegården har i dag ikke de fysiske rammer, som er nødvendige i forhold til visionen ”Et godt og aktivt liv”. Der er nye fællesarealer i begge boligafdelinger, som giver mu-lighed for fællesskaber og samvær samt fællesspisning og mulighed for ophold i fæl-lesarealerne som kan virke tryghedsskabende idet man kan være i nærheden af liv og aktivitet. Der er muligheder for gennemførelse af større og mindre aktiviteter, afhol-delse af fester og markering af beboernes mærkedage i fællesarealer. Det vurderes, at de store nyetablerede fællesarealer lever op til visionen om et godt og aktivt liv.

Der er etableret et anretterkøkken i afd. G og et modtagekøkken i afd. K. Begge køk-kener kan anrette færdigproduceret modtaget mad. Køkkenet i afd. K kan tillige frem-stille halvfabrikeret mad. Såfremt der skal produceres mad fra bunden på Toftegår-den, skal begge køkkener opgraderes til produktionskøkkener. Dvs. at der skal etable-res grovkøkkener begge steder, samt udvides i faciliteterne på afd. G. De fysiske rammer er til stede til ovennævnte opgradering.

Alle boliger på Toftegården er etværelses-boliger med eget bad og toilet. De nuvæ-

rende badeværelser vurderes at være for små og skal udvides og indrettes med sani-

tet og holdegreb, hvis beboernes mulighed for at være selvhjulpne skal understøttes. I

boligen forefindes tillige et lille køleskab. Der er ikke et egentligt køkken, hvilket bety-

der, at beboerne ikke kan vælge at fremstille enkelte måltider eller dele deraf i boli-

gen. Boligerne er på ca. 16 m2, hvilket begrænser beboerens muligheder for indret-

ning med private ejendele fra tidligere hjem.

Bygningsmæssig stand

Center for ejendomme og drift har undersøgt Plejehjemmet Toftegårdens vedligehol-

delsesstand. Både lejligheder og servicearealer er i meget dårlig vedligeholdelses-

stand. Kommunalbestyrelsen bevilligede i januar 2015 250.000 til akut vedligeholdelse

af klimaskærm på Toftegården, som blev udført i foråret 2015. De tekniske anlæg er

dog ligeledes forældede og/eller har nået deres maxlevetid og står for udskiftning.

Driftsudgifter til fortsat vedligeholdelse af Toftegården i et omfang så plejehjemmet

kan videreføres (scenarie 2) estimeres til 1.880.000 kr. årligt. Det er en merudgift på

190.000 kr. årligt sammenlignet med den nuværende driftsramme på 1.766.000 kr.,

som ikke er tilstrækkelig til at sikre bygningerne mod yderligere forfald.

13

Forventet befolkningsudvikling og plejeboligbehov

I det følgende præsenteres forventningerne til befolkningsudviklingen på Bornholm i

perioden frem til 2028. Fokus er specifikt udviklingen for aldersgruppen over 80 år

samlet og forskellige steder på øen. Det er fra denne alder de ældre typisk i stigende

grad visiteres til en plejebolig.

Befolkningsudviklingen generelt

Ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose 2016-2028 forventes det

samlede indbyggertal på Bornholm at falde med 8 % i løbet af perioden. Omvendt

forholder det sig med den ældste del af befolkningen, som forventes at stige:

Befolkningen på Bornholm i 2016 og 2028

2016

39.759 indbyggere

2028

36.461 indbyggere

Et fald på 3.298 personer

Det er 8 % færre

14.233 bornholmere over 60 år 16.121 bornholmere over 60 år

Det er 13 % flere

2540 bornholmere over 80 år

6 % af befolkningen

3950 bornholmere over 80 år

11 % af befolkning

En stigning på 1410 personer

Det er 55 % flere

Nedenstående tabel viser den forventede samlede befolkningsudvikling på Bornholm i

antal personer i perioden frem til 2028 med fokus på aldersgrupperne over 60 år.

Befolkningsudviklingen på Bornholm i perioden 2016 til 2028 – 60+ og samlet set (antal personer)

Alder 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

60-64 3.359 3.371 3.307 3.268 3.261 3.252 3.237 3.230 3.219 3.218 3.267 3.244 3.147

65-69 3.469 3.376 3.360 3.342 3.336 3.268 3.282 3.225 3.190 3.184 3.178 3.166 3.163

70-74 2.964 3.151 3.269 3.341 3.320 3.253 3.177 3.168 3.156 3.156 3.098 3.115 3.068

75-79 1.901 1.954 2.099 2.183 2.339 2.578 2.741 2.846 2.908 2.896 2.849 2.791 2.794

80-84 1.301 1.353 1.357 1.403 1.452 1.492 1.539 1.655 1.727 1.858 2.052 2.184 2.272

85-89 768 756 768 792 838 850 886 889 923 957 988 1.023 1.105

90-94 371 385 394 378 352 361 359 369 383 406 413 432 433

95+ 100 101 99 114 123 129 132 134 133 127 133 134 139

I alt 60+ 14.233 14.447 14.654 14.820 15.022 15.183 15.351 15.516 15.639 15.803 15.980 16.088 16.121

I alt 80+ 2.540 2.595 2.618 2.687 2.766 2.832 2.915 3.047 3.166 3.349 3.587 3.773 3.950

Total 39.759 39.599 39.451 39.262 38.990 38.647 38.317 37.997 37.686 37.375 37.069 36.764 36.461

https://brk.dk/Om-Kommunen/tal-og-fakta/Sider/Befolkningsprognose.aspx

14

Befolkningsudviklingen over 80 år

Det er de store årgange efter krigen, som nu begynder at komme op i årene. Derfor

forventes en stor stigning i aldersgruppen 80+. Det er ikke kun på Bornholm alders-

gruppen 80+ forventes at stige meget.

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventes der at er værre

406.933 personer i i alderen 80+ i Danmark i 2028. Det er en stigning på hele 67 %

sammenlignet med 2016.

Aldersgruppen 80 + på Bornholm i 2016, 2020 og 2028

Hvordan vil antallet af ældre udvikle sig?

I 2016 er 2540 personer på Bornholm over 80 år svarende til 6 % af befolkningen

Om kun fire år i 2020 forventes 2766 personer - en stigning på 9 %

I 2028 forventes aldersgruppen 80+ at være steget yderligere til 3950 personer.

Det er 11 % af befolkningen og en stigning på 1410 personer eller 55 % sammen-

lignet med i 2016

Aldersgruppen over 80 år ud fra plejecentrenes oplandsområder

Tabellerne på de følgende sider vises den forventede befolkningsudvikling for alders-

gruppen 80+ i de logiske oplandsområder for Bornholms nuværende plejecentre. Op-

landsområderne til plejecentrene fremgår af kortet herunder:

Oplandsområderne er dannet på baggrund af dels geografisk nærhed og dels nuvæ-

rende søgemønstre til plejebolig blandt de ældre i Bornholms 21 sogne.

Toftegården

Nørremølle

Klippebo

Aabo Lunden og

Snorrebakken

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/befolkningsfremskrivning

15

Aldersgruppen 80+ forventes at stige mest (72 %) i områderne omkring Aakirkeby

(oplandsområdet til Aabo) og mindst (45 %) i områderne omkring Hasle (oplandsom-

rådet til Toftegården).

Hvor mange flere over 80 år i forskellige geografiske områder på Bornholm?

Oplandsområde Sogne

80 + i 2016

80 + i 2028

Vækst I antal

Vækst i %

Lunden/Snorrebakken Knudsker, Nyker, Nylars, Rønne 1.054 1.625 571 54 %

Aabo Pedersker, Aaker, Vestermarie 302 518 216 72 %

Toftegården Hasle, Klemensker, Rutsker 229 332 103 45 %

Nørremølle Bodilsker, Ibsker, Nexø, Poulsker, Svaneke 545 864 319 58 %

Klippebo Gudhjem, Østerlars, Østermarie, Rø, Allinge-Sandvig, Olsker 410 612 202 49 %

Bornholm i alt 2.540 3.950 1.410 55 %

Lunden og Snorrebakken

Alder 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

80-84 535 551 568 583 601 618 628 682 712 772 842 900 927

85-89 314 330 320 329 356 361 373 380 390 404 415 425 461

90-94 150 147 153 151 145 150 155 155 161 172 175 180 181

95+ 55 53 50 52 52 52 52 52 52 52 54 56 56

I alt 1.054 1.081 1.091 1.114 1.154 1.182 1.209 1.269 1.315 1.400 1.486 1.561 1.625

Åbo

Alder 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

80-84 148 160 168 184 189 195 205 217 218 236 264 273 286

85-89 89 86 89 96 100 101 109 114 125 130 134 141 151

90-94 57 57 58 50 43 46 46 50 53 55 56 61 64

95+ 8 8 11 13 16 16 16 16 15 14 15 15 16

I alt 302 311 325 343 348 358 376 397 410 435 470 490 518

Toftegården

Alder 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

80-84 116 113 110 104 106 108 118 127 142 151 175 186 191

85-89 78 75 75 78 81 75 74 73 72 74 76 82 88

90-94 31 36 42 41 39 38 37 38 40 40 38 39 40

95+ 4 4 5 7 8 11 11 13 13 12 13 12 13

I alt 229 228 232 230 234 232 241 251 266 276 301 319 332

Nørremølle

Alder 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

80-84 291 299 287 301 314 323 331 360 375 401 444 477 499

85-89 155 150 158 162 173 184 190 183 194 202 210 216 236

90-94 78 81 83 82 73 75 73 75 77 85 89 93 90

95+ 21 24 22 27 31 34 35 36 37 34 36 36 38

I alt 545 555 550 572 591 615 628 655 684 722 778 822 864

Klippebo

Alder 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

80-84 211 229 224 232 242 248 256 269 279 298 328 347 369

85-89 132 115 126 127 129 130 140 138 143 149 154 159 169

90-94 55 64 58 55 53 51 48 51 52 55 55 59 58

95+ 12 12 11 15 16 16 17 16 16 16 16 16 16

I alt 410 420 419 429 439 445 461 475 491 517 552 581 612

16

Plejeboliger på Bornholm i dag – antal og efterspørgsel

Bornholms Regionskommune har i april 2016 i alt 424 plejeboliger fordelt på følgende

plejecentre og -hjem:

Toftegården (plejehjem) 34 pladser

Sønderbo (plejehjem) 01 pladser

Lunden 82 pladser

Klippebo 40 pladser

Nørremøllecentret 75 pladser

Aabo 54 pladser

Nylars 18 pladser

Snorrebakken 120 pladser

Hertil kommer 34 midlertidige/aflastningspladser, 32 på Sønderbo i Rønne og 2 på

Nylars Plejecenter. Til Nylars Plejecenter visiteres mest borgere med misbrugsproble-

mer og psykisk sygdom.

Antallet af pladser vurderes at dække det aktuelle behov på Bornholm i 2016, da den

maximale ventetid for garantiventeliste overholdes uden problemer.

Søgningen fra forskellige geografiske områder på øen er afdækket vha. en undersø-

gelse af ventelisterne til en plads på bestemte plejecentre på Bornholm i hhv. marts

2014 og marts 2016.

Borgere der søger bestemt plejebolig som 1. prioritet (specifik venteliste), 5. marts 2014

Borgere der søger bestemt plejebolig som 1. prioritet (specifik venteliste), 10. marts 2016

Hjemadresse Toftegården Lunden Snorrebakken Slottet Nørremølle Åbo Nylars Klippebo Udenøs I alt

3700 Rønne 1 8 16 3 28

3790 Hasle 2 2 1 5

3781 Klemensker 0

3720 Åkirkeby 1 1 1 6 2 1 12

3751 Østermarie 1 1 2

3740 Svaneke 3 3

3730 Nexø 1 5 1 7

3730 Allinge 3 1 2 6

3760 Gudhjem 3 3

I alt 3 14 18 4 9 8 0 7 3 66

Hjemadresse Toftegården Lunden Snorrebakken Slottet Nørremølle Åbo Nylars Klippebo Udenøs I alt

3700 Rønne 1 14 11 1 2 29

3790 Hasle 1 1

3781 Klemensker 1 2 1 4

3720 Åkirkeby 1 1 2

3751 Østermarie 1 1 2

3740 Svaneke 2 2 4

3730 Nexø 1 1 2

3730 Allinge 1 3 4

3760 Gudhjem 1 4 5

I alt 3 18 12 0 3 2 2 9 4 53

17

Ventelisteundersøgelsen giver et mere retvisende billede af det geografiske efter-

spørgselsmønster efter plejeboliger end en undersøgelse af postnumre før og efter

flytning til plejecenter. Årsagen er, at nogle indflytninger på alle plejecentre/-hjem

skyldes, at en plads er blevet tildelt borgere på garantiventeliste. Det forventes, at når

man står på garantiventelisen, så takker man ja til tilbuddet. Gør man ikke det, så

starter garantiperioden på 8 uger forfra.

Ventelisteundersøgelserne viser, at der er størst søgning til plejecentrene i Rønne. Af

en venteliste på 66 i 2014 søgte 36 til Rønne (55 %). Af en venteliste på 53 i 2016

søgte 30 til Rønne (57 %). Plejecentrene i Rønne har en bred geografisk søgning

sammenlignet med de øvrige plejecentre på øen.

Forventninger til fremtidigt behov for plejeboliger

En stærkt stigende ældrebefolkning må alt andet lige forventes at medføre et øget

behov for plejeboliger. Plejeboligbehovet i de kommende år modvirkes dog i et vist

omfang af forbedret sundhedstilstand blandt de ældre, rehabilitering og velfærdstek-

nologi. Hertil kommer en forventning om, at de ældre i højere grad fremover vil fore-

trække at blive boende længere i eget hjem (kilde: Ældresagen).

Det er fra 80-års alderen de ældre i stigende grad visiteres til plejebolig. På landsplan

er tre ud af 4 plejehjemsbeboere over 80 år, og gennemsnitsalderen blandt pleje-

hjemsbeboere har været omkring 84 år fra 2008 til 2014. Der er flere kvinder end

mænd blandt plejehjemsbeboere – og blandt ældre generelt. Blandt plejehjemsbeboe-

re er tre ud af fire kvinder, men andelen af mænd er stigende (kilde: KL).

Hvad bliver behovet for plejeboliger på Bornholm i de kommende år? I det følgende

gives to bud:

Fortsat samme behov som i dag

I 2016 svarer de 424 plejeboliger på Bornholm til en dækningsgrad på 17 %. Dæk-

ningsgraden er beregnet som plejeboliger i forhold til antal ældre over 80 år. Med den

forventede befolkningsudvikling vil dækningsgraden falde til 15 % i 2020 og til 11 % i

2028, hvis der ikke bygges nye plejeboliger.

Hvis dækningsgraden skal holdes på de 17 %, som vurderes at svare til behovet for

plejeboliger i 2016, vil det med de nuværende forventninger til antallet af ældre på

Bornholm betyde, at der vil være behov for 470 plejeboliger i 2020. Det er 46 flere

end i dag. I 2028 vil behovet være steget til 672 plejeboliger – det er 248 flere.

En sådan simpel fremskrivning indikerer et ganske voldsomt stigende behov for nye

plejeboliger. Svagheden ved beregningen er dog, at der ikke tages højde for forvent-

ninger om et faldende behov pga. forbedret sundhedstilstand mv. blandt de ældre.

Faldende fremtidigt behov – KL’s fremskrivningsmodel

Mange andre kommuner end Bornholm har behov for at kvalificere behovet for pleje-

boliger i fremtiden i takt med den stigende ældrebefolkning. Til det formål har KL ud-

arbejdet en fremskrivningsmodel til at estimere en kommunes behov for plejeboliger.

Modellen er senest opdateret i april 2016 med nye tal fra 2015 og 2016 og fremskriver

en kommunes behov for plejeboliger ud fra dækningsgrader og udviklingen i kommu-

nens befolkning.

KL’s fremskrivningsmodel fremskriver plejeboligbehovet på baggrund af bl.a. andelen

af personer i eller på venteliste til plejeboliger i de enkelte aldersgrupper. Den enkle

http://www.kl.dk/Social-service/Model-til-at-estimere-kommunens-behov-for-plejeboliger-id202072/?utm_source=kl.dk&utm_medium=email&utm_content=advisering&utm_campaign=email-advisering-25-04-2016&utm_id=61020e87-8f1a-49de-a390-c34d46322894

18

logik er, at hvis antallet af personer i aldersgrupperne stiger, vil behovet for plejeboli-

ger ændres tilsvarende. I virkelighedens verden er der imidlertid ikke denne automa-

tik. De ældres plejeboligbehov afhænger af funktionsevnen, og den gennemsnitlige

funktionsevne for en given aldersgruppe forventes at ændre sig i fremtiden.

Modellen bygger derfor på det scenarie, at de ældres behovsgrad for så vidt angår

plejebolig vil falde i kommende år. Det er endvidere en bærende præmis i modellen,

at antallet af plejeboliger skal være af et sådant antal, at kommunen kan overholde

forpligtelsen om at tilbyde en plejebolig senest to måneder efter, at en borger er ble-

vet visiteret til en sådan.

De data og scenarier, som indgår i modellen, er følgende:

En forventning om, at plejeboligbehovet i de næste 12 år vil falde i samme grad,

som det har været tilfældet i årene 2010-2015

Et gennemsnitligt plejeboligbehov på 30 måneder

1 måneds tomgang ved fraflytning af plejebolig

Andel på garantiventeliste (dvs. personer, som skal tage imod første ledige pleje-

bolig uanset geografi m.v.) på 24 %.

Status primo 2016 jf. DST: 424 plejeboliger. 421 personer med plejebehov.

Data er overvejende de nyeste tal fra Danmarks Statistik (DST). De er efterfølgende

kontroltjekket ifh. om de stemmer overens med aktuelle tal på ældreområdet på

Bornholm.

Ud fra KL’s fremskrivningsmodel kan forventes et behov for ca. 20 ekstra plejeboliger i

2020 og dertil 40 ekstra plejeboliger i 2028 for at dække det forventede behov.

Tabellen herunder illustrerer, at de to metoder således leder frem til to meget forskel-

lige bud på behovet for plejeboliger på Bornholm i fremtiden. Som med alle beregnin-

ger baseret på prognosedata stiger usikkerheden jo længere ud i fremtiden, vi skal se.

Estimater over forventet fremtidigt plejeboligbehov på Bornholm

Årstal 2016 2020 2028

Antal ældre over 80 år ifl. BRK’s prognose 2540 2766 3950

Simpel dækningsgradsanalyse - hvis behovet for plejeboliger er uændret

Dækningsgrad 17 % 17 % 17 %

Nødvendigt fremtidigt antal plejeboliger 424 470 672

Behov for nybyggeri af plejeboliger 46 202

Behov iflg. KL’s fremskrivningsmodel - hvis behovet for plejeboliger falder gradvis

Gennemsnitlig ventetid i mdr. 1 2 2

Antal borgere med plejebehov 410 427 474

Nødvendigt fremtidigt antal plejeboliger 424 444 484

Behov for nybyggeri af plejeboliger 20 40

19

Pladsantal set i forhold til rentabilitet af et plejecenter

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, har udarbejdet ”Plejeboligen til fremtidens ældre – Inspiration fra foreliggende forskning

og undersøgelser”.

Her fremgår det, at ”Byggerier med 60 – 80 boliger er driftsøkonomisk rationelle, samtidig med opdeling i mindre boenheder kan fastholdes og understøtte hjemlighed, mangfoldighed m.v. Et plejeboligkompleks med omkring otte boenheder skaber basis for centrale servicefaciliteter som mindre indkøbsmuligheder, servicefunktioner og sociale arrangementer, samtidig med at de enkelte boenheder har egne fællesfacilite-ter. Der peges endvidere på, at boenheder med 10 til 12 beboere er mest hensigts-

mæssigt.”

KL (udbudsportalen) har udarbejdet en vejledning i udbud af etablering plejecenter og boliger, her af fremgår det, at for næsten alle byggerier gælder, at prisen pr. kva-dratmeter falder med antallet af kvadratmeter. Den løbende drift er også mere ratio-nel i større enheder end mindre. Der peges desuden på, at boenheder på 24, 48, 72 og 96 giver en optimal udnyttelse af personale, og jo større jo bedre.

I forhold til, at Toftegårdens nuværende antal er 34 beboere, har plejehjemsledelsen oplyst, at et antal på 38 giver en bedre udnyttelse af økonomien. Idet det ikke giver øget bemanding aften- og nat. 40 pladser vil stadig kunne holdes med nuværende nattevagtsbemanding, men vil kræve ressourcer til aftenvagten. Normeringen afhæn-ger naturligvis også af plejetyngden på beboerne, og til dels også i forhold til de fysi-ske rammer.

20

Nuværende bygninger som del af nyt plejecenter?

Centrene Ejendomme og Drift og Ældre har i samråd besigtiget de nuværende bygnin-

ger som udgør Plejehjemmet Toftegården med henblik på at vurdere mulighederne for

fortsat anvendelse i forbindelse med opførelse af et plejecenter.

Konklusionen er, at ingen af de eksisterende bygninger kan anvendes til opførelse af

et nyt plejecenter, hverken til 34, 40 og 60 boliger.

Sammenbygning af den eksisterende ”kerne” og nybygninger til hhv. 34, 40 og 60

boliger er for omkostningskrævende og der er for mange bindingerne i forbindelse

med indretning af det nye plejecenter.

Desuden er de fleste bygningsdele og ikke mindst de tekniske installationer fra pleje-

hjemmets opførelse i 1974.

De fysiske rammer gør det muligt at opføre 34 eller 40 boliger i 1 etage. Derimod er

der ikke plads til 60 boliger i 1 etage. Grundarealet er 12.657 m2. Det bebyggede are-

al er 3.800 m2.

Overvejelser vedrørende øvrige aktiviteter i Toftegårdens bygninger

På nuværende tidspunkt benyttes Toftegården til en del aktiviteter af både interne og

eksterne bruger, idet aktivitetscentret henvender sig til pensionister, førtidspensioni-

ster og efterlønsmodtager fra omegnen.

De aktiviteter som vedr. beboerne, må man forvente flytter med til den nye lokation,

hvis det er det senarie, der besluttes.

De eksterne brugere benytter Toftegården til bl.a. engelskundervisning, kreativt værk-

sted, kortspil, papirflet m.m. De fleste af disse aktiviteter forventes at kunne flyttes til

Kultur og Medborgerhuset i Hasle eller til Svartingedal Skole.

Genoptræningen afvikler holdtræning to gange ugentligt, derudover benyttes det

sjældent. Center Sundhed har oplyst, at disse aktiviteter kan placeres på Sønderbo.

De aktiviteter, som eksterne udøver (Go´ motion og Gymnastik for mænd) kan evt.

blive henvist til Hasle Hallen. Hjemmeplejen i Hasle kan rummes i det gamle rådhus i

Hasle, hvor der også vil være bedre P-muligheder til de kommunale biler.

Der er i de udarbejdede forslag til nybyggeri ikke taget højde for et fremtidigt kom-

munalt aktivitetscenter i tilknytning til plejecenteret.

21

Planvurdering ved nybyggeri i Hasle

Toftegårdens nuværende areal

De fysiske og planmæssige rammer gør det muligt at opføre et nybyggeri med 34 eller

40 boliger i 1 etage. Der er ikke plads til 60 boliger i 1 etage, og 2-etagers byggeri

tillades ikke inden for de gældende rammer i kommuneplanen.

Kommuneplanramme nr. 203.D.01

Særlige bestemmelser for Toftelunden

ingen

Bebyggelsens art og anvendelse

Offentlige formål: Offentlig administration, plejehjem, børneinstitution m.m.

Bebyggelsesforhold

Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 40. Grunden er på 12.500 m² hvilket medføre en maksimal bebyggelse på 5.000 m²

Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i Bygningsreglementet.

Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1,5 etager.

Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m.

Byplanvedtægt nr. 1. Klemensker kommune udlægger arealet til offentlige formål.

22

På grund af genhusningsproblematikken vil det være både billigst og lettes at opføre

det nye plejecenter på en anden grund.

I Hasle er der derudover følgende placeringer mulige:

Areal ved Siegård - Lokalplan nr. 1-7, syd for Gammeltoft. Grundareal Lokalplan nr. 1-7: 28.700 m2 Areal mellem omfartsvej (Bykærvej) og Storegade syd for Brobækkegård. Grund are-al: 22.123 m2

Hasle - Siegård

Planvurdering, området ved Siegård i den sydlige del af Hasle er omfattet af kommu-

neplanramme for et boligområde, og delvist lokalplanlagt. Før et plejehjemsbyggeri

kan iværksættes kræves en forudgående lokalplanprocedure for det areal der ikke er

lokalplanlagt. Området er delvist privat og offentligt ejet.

Siegård i Hasle

Kommuneplanramme nr. 203.B.05

Særlige bestemmelser for Siegård

Området er ubebygget og udbygges efter en samlet plan for åben-lav eller tæt-lav

boligbebyggelse.


Helårs boligformål

Bebyggelsesforhold

Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 40. det samlede areal er på 64.000 m² og kan rumme en maksimal bebyggelse på 25.5000 m².

Delområdet der er lokalplanlagt er på ca. 29.500 m² og kan dermed bebygges med maksimalt 11.800 m².


23

Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager.


Matrikel 130 og 131b er offentligt ejede

Planvurdering af lokalplanområdet. Området er delvist lokalplanlagt, det vil sige arealet syd for

den eksisterende bebyggelse er lokalplanlagt boligområde og på dette område kræves ingen

planlægning for etablering af et plejecenter.

24

Hasle - Brobækkegård

Planvurdering, området skal lokalplanlægges før det kan tages i anvendelse som plejecenter.

Kommuneplanramme nr. 203.BL.04

Særlige bestemmelser for Brobækkegård.

Området er ubebygget og udbygges efter en samlet plan for åben-lav eller tæt-lav

boligbebyggelse med særlig hensyntagen til støj fra omfartsvejen.

Området er delvist privat og offentligt ejet.


Blandet helårsbolig- og erhvervsformål

Bebyggelsesforhold

Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 40. området er på ca. 22.000 m² og kan dermed bebygges med maksimalt 8.800 m².




25

Matrikel 42am er offentligt ejet

26

Planvurdering ved nybyggeri et andet sted på øen

Som alternativ til placering i Hasle, er der umiddelbart muligheder uden lokalplanlægning ved

Haregade og Kanikkevangen i Åkirkeby.

Endvidere er muligheder undersøgt følgende steder: Rønne Syd, Nørremøllecentret v. Nexø,

Ibskervej i Nexø. samt Snorrebakken v. Rønne. Alle disse arealer vil kræve en forudgående

lokalplanprocedure.

Aakirkeby - området ved Haregade

Planvurdering. Området er omfattet af lokalplan 00- 06 for boligområde omkring Haregade.

Bebyggelsesprocenten er 25. Grundstørrelsen er 27.000 m². den maksimale bebyggelse er der

med på 6.700 m².Der kræves ingen yderligere planlægning forud for etablering af et plejecen-

ter.

Området er privat ejet.

27

Kanikkevangen i Åkirkeby

Planvurdering af området ved Kannikevangen i Åkirkeby. Området er omfattet af Kommune-planramme 210.B.05 inden for hvilken der kan lokalplanlægges for et plejecenter.

Området er offentligt ejet.

Særlige bestemmelser for Kannikevangen

ingen


Helårsboligformål

Bebyggelsesforhold

Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 35.



Planvurdering . Et område ved Kannikkevangen er også omfattet af lokalplan nr. 16. som be-

stemmer at området skal anvendes til boligformål. Området er delvist bebygget, men rummer

et ubebygget rest areal på 27.000 m² som kan bebygges med maksimalt 8.100 m² . Området

må bebygges op til 30 procent og bebygges op til 1,5 etage uden yderligere planlægning.

Det øvrige areal i kommuneplanrammen210.B.05 kan bebygges med op til 35%. Det ubebygge-

de areal i kommuneplanrammen rummer ca 67.000 m² og kan bebygges med maksimalt ca.

24.000 m²

28

Området er offentligt ejet

29

Nexø - området ved Ibskervej

Planvurdering. Området ved Ibskervej Bakkebyen etape 1. er omfattet af kommuneplanramme

205.BL. 05 inden for hvilken der kan lokalplanlægges for et plejecenter.

Området er delvist privat og offentligt ejet.

Kommuneplanramme nr. 205.BL.05

Særlige bestemmelser for Bakkebyen, etape 1

Der kan ikke etableres butikker i området.


Blandet helårs bolig- og erhvervsformål samt ubebyggede grønne områder

Bebyggelsesforhold

Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 35.




30

Området er kommunalt ejet undtaget matrikel nr. 3 og 36d. En byudvidelse i landzone

skal ifølge statslige krav foretages i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone

Nexø - Nørremølle Centeret

Planvurdering. En udvidelse af Nørremøllecenteret kræver en forudgående lokalplanprocedure

inden for kommuneplanens rammer. Området er primært i landzone

Området er delvist privat og offentligt.

Området er omfattet af kommuneplanramme 205.D.05

Kommuneplanrammen

Særlige bestemmelser for Nørremølle

31

ingen


Offentlige formål: Ældrecenter

Bebyggelsesforhold

Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 40. Restarealet er på 44.000 m² og kan bebygges med 17.600 m²




Matrikel 35b er landzone og kommunalt ejet men matrikel 38a er privat og i byzone.

32

Rønne Syd

Planvurdering, etablering af et plejecenter kræver en forudegående kommune- og

lokalpalnlægning. Området er udlagt som byudviklingsområde i landzone og er i

kommuneplanens rammer kun bestemt til helårboligformål. En eventuel anvendelse af området

fordrer at Sagavej føres frem til bebyggelsen.

Området er offentligt ejet

Kommuneplanrammen

Kommuneplanramme nr. 101.B.49

Området er udlagt til helårsboligformål.

En byudvidelse i landzone skal ifølge de statslige krav foretages i umiddelbar tilknytning til eksi-

sterende byzone, og derfor er kun området med tilknytning til byzone medtaget i vurderingen.

Området er på ca. 109.000 m²

33

Rønne - Snorrebakken

Der er tillige ønsket en redegørelse for en eventuel udnyttelse af området ved landsstævnesta-

dion i Rønne til yderligere et plejecenter på Snorrebakken.

Området er omfattet af lokalplan nr. 046 for et offentligt område til plejecenter samt idrætsfaci-

liteter ved Snorrebakken i Rønne. Plejecenterområdet for etape 1 og etape 2 er efterfølgende

afløst af lokalplan nr. 055 og af lokalplan nr. 064 for offentligt område til plejecenter m.m. ved

Snorrebakken i Rønne. Den oprindelige lokalplan nr. 046 omfatter nu kun området omkring

landsstævnestadion som i lokalplanen er bestemt anvendt til offentlige fritids og idrætsformål.

I kommuneplanen er området omfattet af rammer, der fastlægger indholdet i fremtidig lokal-

planlægning til rekreative formål.

Området ved landsstævnestadion er kommunalt ejet, og indgår som en del af den ”Grønne

Ring” der i kommuneplanen er planlagt som et rekreativt tilbud, der omslutter Rønne by.

Hvis en ændret anvendelse til eksempelvis plejecenter skal finde sted på arealet ved landsstæv-nestadion, kræver det at Økonomi- og Planudvalget beslutter at igangsætte en ændring af kommuneplanen. Der skal først gennemføres en foroffentlighedsfase med indkaldelse af ideer og forslag, før eventuel udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg kan iværksættes. Ef-terfølgende skal der udføres en lokalplanprocedure for området. Planerne skal herefter i offent-lig høring i mindst otte uger, før de kan vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen.

34

Anlægs- og driftsøkonomi v. nybyggeri

Der er med afsæt i scenarie 4 foretaget beregninger af anlægs- og driftsøkonomi for

Bornholms Regionskommune samt økonomi for beboerne. Der er taget udgangspunkt

i, at kommunen opfører boliger og servicearealer. De kommunale udgifter til opførelse

og drift vil dog være de samme hvis et boligselskab opfører boligerne efter almenbo-

ligloven.

Der er beregninger for nybygning af hhv. 34, 40 og 60 boliger på et andet areal end

det nuværende Toftegården, og der er foretaget beregninger for boligstørrelser på

hhv. 65 m² og 75 m² inkl. fællesarealer. Størrelsen af lejlighederne har betydning for

beboernes lejebetaling, idet der maksimalt gives boligydelse til lejligheder på 65 m²

med mindre beboeren er bevægelseshæmmet.

Anlægsøkonomi og finansiering

Anlægsudgifterne til boligerne er beregnet på baggrund af det maksimale rammebeløb

for almene ældreboliger i 2016 på 22.000 kr. pr. m² med tillæg af 990 kr. pr. m² til

energitillæg, i alt 22.990 kr. pr. m².

Det er forudsat, at der meddeles tilsagn i 2016 og at den kommunale grundkapital

udgør 10 pct. af anskaffelsessummen.

Der er forudsat en anlægsudgift til servicearealer på 25.000 kr. pr. m². Der er forud-

sat hhv. 250 m², 300 m² og 450 m² serviceareal ved hhv. 34, 40 og 60 boliger.

Da der sker tvangsflytning af beboere er der krav om kommunal betaling af beboer-

indskud. Staten yder refusion på 2/3 af udgiften.

Anlægsøkonomi ved boliger på 65 m²

34 boliger 40 boliger 60 boliger

Anlægsudgift til boliger (inkl.

moms)

50.807.900 59.774.000 89.661.000

Anlægsudgift til servicearealer

(ex. moms)

6.250.000 7.500.000 11.250.000


Finansiering af boligdel

Optagelse af lån (88 pct.) 44.710.952 52.601.120 78.901.680

Beboerindskud (2 pct.) 1.016.158 1.195.480 1.793.220

Kommunal grundkapital (10

pct.)

5.080.790 5.977.400 8.966.100

Finansiering i alt 50.807.900 59.774.000 89.661.000

Kommunal finansiering

Servicearealer (ekskl. moms) 6.250.000 7.500.000 11.250.000

Tilskud til servicearealer

(40.000 kr./bolig)

-1.360.000 -1.600.000 -2.400.000

Servicearealer netto 4.890.000 5.900.000 8.850.000


pct.)

5.080.790 5.977.400 8.966.100

Beboerindskud (netto) 338.720 338.720 338.720


35

Huslejen udgør 1.060 kr. pr. m²/år eller 5.741 kr. pr. måned pr. bolig uanset antallet

af boliger.

Anlægsøkonomi ved boliger på 75 m²

34 boliger 40 boliger 60 boliger

Anlægsudgift til boliger (inkl.

moms)

58.624.500 68.970.000 103.455.000

Anlægsudgift til servicearealer

(ex. moms)

6.250.000 7.500.000 11.250.000


Finansiering af boligdel

Optagelse af lån (88 pct.) 51.589.560 60.693.600 91.040.400

Beboerindskud (2 pct.) 1.172.490 1.379.400 2.069.100


pct.)

5.862.450 6.897.000 10.345.500

Finansiering i alt 58.624.500 68.970.000 103.455.000

Kommunal finansiering

Servicearealer (ekskl. moms) 6.250.000 7.500.000 11.250.000

Tilskud til servicearealer

(40.000 kr./bolig)

-1.360.000 -1.600.000 -2.400.000

Servicearealer netto 4.890.000 5.900.000 8.850.000


pct.)

5.862.450 6.897.000 10.345.500

Beboerindskud (netto) 390.830 390.830 390.830


Huslejen udgør 1.060 kr. pr. m²/år eller 6.624 kr. pr. måned pr. bolig, uanset antallet

af boliger.

Forhold, der kan påvirke de totale anlægsudgifter

Der er forudsat et rammebeløb pr. m² på 22.990 kr. til boligerne. Overskrides

dette beløb vil det være en 100 pct. kommunal udgift. Der har ved tidligere

plejeboligbyggerier været overskridelser af rammebeløbet.

Der er forudsat en anlægsudgift på 25.000 kr. pr. m² til servicearealer. Udgif-

ter ud over dette vil være en 100 pct. kommunal udgift. Det samme gælder

hvis der bygges flere kvadratmeter servicearealer end forudsat.

Hvis boligerne opføres på en kommunalt ejet grund vil grunden blive ”solgt” til

projektet, og salgsværdien vil nedbringe de samlede kommunale anlægsudgif-

ter.

Lånefinansieringen og den kommunale grundkapital er som udgangspunkt 84 pct. og

14 pct. Den midlertidige forhøjelse af lånefinansieringen på 88 pct. og nedsættelse af

den kommunale grundkapital til 10 pct. er i marts 2016 forlænget, så den gælder for

tilsagn afgivet inden 31. december 2018.

36

Nedrivning af Toftegården

Det estimeres, at en nedrivning af Toftegården vil koste 4 mio. kr. Nedrivning af Tof-

tegården har ikke en sammenhæng med opførelse af ældreboliger på en anden place-

ring og er dermed ikke indregnet i anlægsøkonomien.

Driftsøkonomi

Driften af boligerne forudsættes at hvile i sig selv som en almen boligafdeling, således

at lejeindtægten dækker ydelserne på lån, øvrige driftsudgifter og hensættelser. Drif-

ten af boligerne påvirker totalt set ikke det kommunale budget.

Driften af servicearealerne er forudsat til 1.100 kr. pr. m² og udgør årligt:



De nuværende driftsudgifter og –indtægter på Toftegården bortfalder, idet der opret-

holdes et tomgangsbudget frem til en eventuel nedrivning.

Hele kr. Årligt budget

Nuværende budget til drift af Tofte-

gården

1.766.000

Beboernes betaling for husleje -604.000

Beboerne betaling for el og varme -198.000

Nuværende budget, der bortfalder 964.000

Budget til tomgangsdrift -554.000

Nettobesparelse 410.000

Kommunen får merudgifter til boligydelse når der oprettes et antal nye almene ældre-

boliger. Merudgiften er beregnet ud fra en forudsætning om, at beboerne ikke tidligere

har modtaget boligtilskud i den bolig de fraflytter.

Ved beregningen af boligydelsen er der taget udgangspunkt i en enlig folkepensionist

uden anden indtægt og formue end fuld folkepension og indtægt fra ATP. Staten re-

funderer kommunens udgift med 75 pct.


Årlig merudgift til boligydelse, netto 474.000 558.000 836.000

Merudgiften til boligydelse er den samme uanset boligstørrelsen, da der højst gives

boligtilskud til 65 m² i boligen. Dermed bliver boligydelsen den samme, uanset at le-

jen er højere i en bolig på 75 m² end i en bolig på 65 m².

De nuværende beboere på Toftegården tvangsflyttes til en ny bolig. Kommunen har

ikke hjemmel til at dække en eventuel difference i nettolejen for alle beboere. Den

enkelte beboer kan dog være berettiget til sociale ydelser efter en konkret vurdering

af den pågældendes økonomi.

Der er i disse beregninger ikke taget højde for udgifter til genhusning af beboerne i

byggeperioden, da det er forudsat at der bygges på en anden placering end det nuvæ-

rende Toftegården.

37

De årlige driftsudgifter er opsummeret i tabellen nedenfor:



Sparet driftbudget på Toftegården -410.000 -410.000 -410.000

Merudgift til boligydelse 474.000 558.000 836.000

Merudgift for nye boliger 396.000 548.000 1.026.000

Der er ikke foretaget beregninger af udgifterne til pleje af beboerne. Dels afhænger

det af den enkelte beboers plejetyngde og dels må det antages, at nye beboere alle-

rede får (betydelig) hjælp i hjemmeplejen.

Økonomi for beboerne

Toftegården er i dag et plejehjem, hvor boligbetalingen fastsættes på baggrund af

beboernes indkomst og formue. Beboere med indtægter ud over pensionen betaler

således mere. Grafen viser fordelingen af boligbetalingen på intervaller:

Som det fremgår betaler de fleste beboere mellem 1.200 kr. og 1.600 kr. pr. måned,

heraf er der 2 der betaler mere en 1.500 kr., således at der er 10 beboere ud af 34

der betaler mere end 1.500 kr. om måneden.

Der ud over betaler beboerne et fast beløb på 454 kr. for el og varme.

Udgiften til husleje pr. beboer pr. måned for en almen ældrebolig er beregnet neden-

for.

Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i en enlig folkepensionist uden anden

indtægt og formue end fuld folkepension og indtægt fra ATP, svarende til en årsind-

komst på ca. 165.000 kr.





02468

1012141618

An

tal b

ebo

ere

Boligbetalingens størrelse pr. 1.5.2016

38

Ved flytning til en almen plejebolig på 65 m² vil nettolejen således blive billigere end

de flestes nuværende boligbetaling, mens lejen ved flytning til en bolig på 75 m² vil

stige.

Der er foretaget samme beregninger for forskellige huslejebetalinger for en enlig fol-

kepensionist (med forskellige indkomster og formuer):


Boligbetaling i

dag

Ny nettoleje Lejestigning Ny nettoleje Lejestigning

1.400 1.094 - 1.977 577

1.743 1.795 52 2.678 935

1.931 2.352 421 3.235 1.304

3.263 4.258 995 5.141 1.878

Der gælder andre regler for beregning af boligydelse til førtidspensionister, der er til-

kendt pension efter 1. januar 2003. For en enlig førtidspensionist uden anden indtægt

og formue end pensionen, svarende til ca. 217.500 kr., kan nettolejen beregnes til

følgende:





Det kan endelig bemærkes, at der for bevægelseshæmmede gælder regler for bereg-

ning af boligydelse der betyder, at nettolejen i en bolig på 75 m² bliver stort set den

samme som i en bolig på 65 m² i begge scenarier.

El, vand og varme

Beboerne på Toftegården betaler i dag et fast beløb på 454 kr. pr. måned for el og

varme. Vand er inkluderet i lejen.

Udgiften til el, vand og varme i en almen ældrebolig forventes at udgøre ca. 500 kr.

om måneden, baseret på a conto opkrævningerne i andre almene ældreboliger. Der

kan således forventes en merudgift på ca. 50 kr. pr. måned til el, vand og varme.

Ved flytning fra Toftegården til en ny bolig vil beboerne få udgifter dels til selve flyt-

ningen og dels til indretning og møblering m.m. af den nye bolig. Der foreligger ikke

umiddelbart et estimat af udgifterne hertil, idet det vil bero på individuelle vilkår.

Der vil være mulighed for den enkelte beboer for at søge om hjælp til disse udgifter

som personligt tillæg eller enkeltydelse, idet en eventuel bevilling beror på en trangs-

vurdering, dvs. en konkret beregning af den enkeltes økonomiske råderum og formue.

39

Pensionisters økonomiske råderum i relation til boligudgiften

Der er nedenfor opstillet skøn for en pensionist økonomiske råderum i relation til hus-

lejeudgiften for en almen ældrebolig. Der er taget udgangspunkt i pensionister uden

anden indtægt og formue end indtægt fra ATP, idet det alt andet lige må antages, at

pensionister med indtægter ud over folke-/førtidspensionen vil have et større råderum

når huslejen er betalt.

Pensionsudbetalingen for en enlig folkepensionist efter skat udgør ca. 9.000 kr. pr.

måned, mens pensionsudbetalingen for en førtidspensionist (efter 2003) efter skat

udgør ca. 12.350 kr.

Hele kr. Folkepensionist Førtidspensionist

Pr. måned Boliger på 65

m²

Boliger på 75

m²

Boliger på 65

m²

Boliger på 75

m²

Udbetalt pension 9.000 9.000 12.350 12.350

Nettohusleje, el, vand

og varme

1.594 2.477 3.690 4.573

Råderum til mad m.v. 7.406 6.523 8.660 7.777

Der er i beregningen ikke taget højde for andre faste udgifter end boligudgiften. For-

ventningen til pensionisters fremtidige opfattelse af en acceptabel pris for en plejebo-

lig er ikke undersøgt. Endvidere kan fremtidige politiske beslutninger påvirke mål-

gruppens økonomiske råderum.

40

Juridiske aspekter - nuværende og kommende boliger

Plejehjemmet Toftegården er ikke omdannet til ustøttede almene plejeboliger, og det

er derfor ikke almenlejeloven, der gælder, men derimod de regler, der følger af be-

stemmelserne i

servicelovens § 192, Bekendtgørelse nr. 1324 af 10. december 2014 om plejehjem og beskyttede boli-

ger Bekendtgørelse nr. 715 af 19. juni 2013 om Lejerrettigheder til beboere i visse

botilbud efter serviceloven.

Vejledning nr. 14 af 15. februar 2011 om Botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenlejelovens, serviceloven og friplejeboligloven.

Hjemlen til botilbud i form af plejehjem og beskyttede boliger findes i servicelovens §

192. Servicelovens § 192 er en overgangsbestemmelse. Når servicelovens regler om

plejehjem og beskyttede boliger er placeret i en overgangsbestemmelse skyldes dette,

at der fra den 1. januar 1988 ikke længere har kunnet opføres plejehjem efter service-

loven.

Er plejehjem fortsat en mulighed?

Efter bekendtgørelse nr. 1324 § 1 kan Kommunalbestyrelsen drive de bestående ple-

jehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand.

Dette gælder også efter istandsættelse og mindre ombygning. Sundheds- og Ældre-

ministeriet oplyser i den forbindelse, at ordet mindre skal forstås ret bogstaveligt som

f.eks. nedrivning af enkelte vægge. Ved en ombygning til 2 rums boliger, udskiftning

af tekniske anlæg og renovering af klimaskærm m.m. er der tale om nybyggeri og

dette skal ske efter lov om almene boliger.

Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at der ikke er givet og/eller ikke vil blive givet

nogen dispensationer. Der er pt. lovhjemmel til at drive de nuværende plejehjem vide-

re - også efter en istandsættelse og mindre renoveringer, men det er ikke muligt, at

renovere / ombygge det nuværende plejehjem Toftegården til tidsvarende boliger.

Flytningen af nuværende beboere på Toftegården til nyt plejecenter

Bekendtgørelse om plejehjem § 3, stk. 6 fastslår, at afgørelse om krav om fraflytning

af plejehjem og beskyttede boliger kun kan gennemføres, hvis kravet støttes på for-

hold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov

om leje af almene boliger.

Almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1 giver udlejer (kommunen) ret til at opsige en leje-

aftale, når det kan dokumenteres, at ejendommen skal nedrives, eller at ombygning

medfører, at lejemålet må fraflyttes.

Der er således hjemmel til at træffe afgørelse om, at beboerne på Toftegården skal

fraflytte plejehjemmet. Der er tale om en afgørelse, som skal have begrundelse og

klagevejledning. Afgørelsen kan ankes til Ankestyrelsen.

Bekendtgørelse om lejerrettigheder § 20 fastslår, at har kommunalbestyrelsen beslut-

tet, at et botilbud skal reorganiseres eller nedlægges, og indebærer det, at beboeren

må flytte, har beboeren krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Beboeren har ret til

at få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som beboeren er visite-

ret til.

I vejledningen til bekendtgørelsen er anført følgende:

41

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ombygge utidssvarende plejehjem til almene

plejeboliger for at sikre, at de er tidssvarende. Når plejehjem eller beskyttede boli-

ger ombygges, kan finansieringsreglerne i lov om almene boliger mv. benyttes,

hvis der er tale om en gennemgribende ombygning, jf. herved pkt. 18.

I forbindelse med ombygningen skal fraflytningen varsles med 3 måneder efter

reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger. Dette indebærer, at den ældre

samtidig i det omfang det er muligt, skal tilbydes at leje en af de nybyggede pleje-

boliger. Hvis ombygningen medfører, at der er et mindre antal boliger end før om-

bygningen, skal de ældre, som ikke kan tilbydes en af de nybyggede plejeboliger,

tilbydes en anden og passende bolig, dvs. enten en plejehjemsplads eller en almen

plejebolig.

I forbindelse med, at den ældre flytter ind i en almen plejebolig, overgår den ældre

til at være lejer af boligen. Der skal derfor indgås en lejeaftale og betales et bebo-

erindskud på 2 pct. af boligens anskaffelsessum. Hvis et plejehjem ombygges til

almene plejeboliger, og den ældre genhuses i en almen plejebolig, skal kommunal-

bestyrelsen efter § 74 i lov om almene boliger mv. yde et beløb til dækning af be-

boerindskuddet.

Lejere i almene plejeboliger har ret til boligstøtte - herunder lån til beboerindskud-

det - efter reglerne i lov om individuel boligstøtte. Der henvises til vejledning nr.

103 af 23. oktober 2002 om individuel boligstøtte og vejledning nr. 70 af 26. juni

2003 om ændring vejledning af individuel boligstøtte.

I henhold til almenlejelovens § 86 stk. 7, skal opsigelse af lejer af en plejebolig, som

er anvist af kommunen, ske efter almenlejelovens § 85, stk. 1, og kun når lejeren

samtidig anvises en anden og passende bolig.

Den passende bolig / erstatningsbolig der stilles til rådighed for lejer, skal svare til den

bolig beboeren er visiteret til. Det skal således være en bolig med passende størrelse,

kvalitet, udstyr og beliggenhed.

I henhold til almenlejelovens § 86, stk. 5, skal udlejeren samtidig med opsigelsen til-

byde lejeren at leje en bolig af samme art som den opsagte, hvis der ved ombygnin-

gen tilvejebringes boliger.

Almenlejelovens § 86, stk. 7, indeholder ingen henvisning til stk. 5. Det kan imidlertid

ikke antages, at de samme parametre gør sig gældende, herunder at lejeren kan kræ-

ve en anden bolig med samme status som plejebolig. Sundheds- og Ældreministeriet

oplyser i den forbindelse, kommunen ikke har hjemmel til pr. kulance vil kunne gen-

huse plejehjemsbeboere i almene boliger samt på samme økonomiske vilkår beboer-

ren havde på plejehjemmet.

Alt efter hvordan der bygges, vil der blive tale om midlertidig genhusning og / eller en

direkte flytning til plejecentre, der er omfattet af almenlejeloven regler, som er be-

skrevet ovenfor gælder.

Ved midlertidig genhusning er man efter almenlejeloven § 86 a, stk. 1, fortsat lejer i

den bolig, man kommer fra, og det er udlejer der er lejer af og som betaler for den

midlertidige bolig. Udlejer skal stille en passende erstatningsbolig til rådighed og skal

samtidig tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbin-

delse med flytningen.

42

Ved permanent genhusning efter almenlejeloven § 86 overgår den ældre til at være

lejer af boligen, med indgåelse af en lejekontrakt samt betaling af beboerindskud. Ud-

lejer skal stille en passende erstatningsbolig til rådighed og skal samtidig tilbyde at

dække lejerens rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flytningen.

Ved genhusning i almen bolig skal kommunen efter § 74 i lov om almene boliger yde

et beløb til dækning af beboerindskuddet på 2 % af anskaffelsessummen. Lejer i al-

mene boliger har ret til boligstøtte efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.

I bekendtgørelse nr. 1324 af den 10. december 2014 er der fastsat regler for borger-

nes betaling for selve boligen på plejehjemmet. En eventuel difference mellem husle-

jen i den nye almene bolig efter fradrag af evt. boligstøtte og den betaling som lejer

tidligere betalte på plejehjemmet må lejer selv afholde. Lejer må i den forbindelse

henvises til at søge om et personligt tillæg i henhold til lov om social pension eller i lov

om aktiv socialpolitik, såfremt lejer opfylder de økonomiske betingelser herfor.

Muligheder for OPP

OPP dækker over betegnelsen Offentligt Privat Partnerskab. I et OPP inddrages private

parter i projektet i langt højere grad end ved et klassisk udbud, som det fx kendes fra

byggeriet af Snorrebakken Plejecenter.

Et OPP kan gennemføres i større eller mindre skala og kan omfatte både selve bygge-

projektet samt den efterfølgende bygningsdrift og plejecenterdrift. Alt efter hvor man-

ge dele, man lader indgå i det udbudte partnerskab, vil der være incitament til at se

på totaløkonomiske fordele for den private part. Hvis et udbud fx omfatter både byg-

geprojekt og efterfølgende ejendomsdrift, og udbuddet vindes af den tilbudsgiver, der

har den mest fordelagtige pris samlet set, så kan byggeprojektet godt i sig selv være

dyrere og udført af materialer af en højere kvalitet, men til gengæld afspejle sig i la-

vere driftsomkostninger og længere levetid på sigt.

Nedenfor opridses forskellige karakteristika for varianter af udbud og OPP:

1. Klassisk udbud

Det klassiske udbud er kendetegnet ved, at kommunen selv er bygherre og har ansva-

ret for at udarbejde detaljeret udbudsmateriale med inddragelse af bygherrerådgiver.

Byggeprojektet udbydes typisk i fagentrepriser, hvilket giver flere lokale virksomheder

mulighed for at byde ind på de enkelte byggeopgaver. Der er normalt stor grad af

brugerinvolvering i processen. Ejendommen finansieres, ejes og serviceres af kommu-

nen.

2. Partnering

Partnering minder meget om et klassisk udbud, men den private part udvælges på et

langt tidligere tidspunkt og er mere involveret i udformningen af byggeprojektet og

kan bidrage med innovative løsninger. Projektet gennemføres ud fra fælles målsæt-

ninger, som udvikles og besluttes på fælles kick-off seminarer, workshops el. lign.

Der vil typisk blive entreret med en hovedentreprenør, som så udfører byggeriet via

underleverandører. Kommunen finansierer og ejer fortsat ejendommen. Der vil for-

mentlig ikke være en lige så stor grad af brugerinvolvering, men fordelen ved at have

den private part ind over så tidligt i processen er, at ønsker fra brugerne ikke kommer

til at påvirke projektøkonomien i en uhensigtsmæssig retning, og at den private part

kan foreslå alternative løsninger. Dette kan dog også afhjælpes ved at inddrage mar-

kedet i udformningen af udbudsmaterialet.

43

4. Offentligt-privat selskab (lov 548)

Der kan oprettes et selskab, som ejes af kommunen og et eller flere private selskaber

i fællesskab, hvor det er selskabets formål at opføre og drive et plejecenter. Selskabet

oprettes på baggrund af et udbud. Finansieringen af anlægsomkostningerne aftales

mellem parterne – den kommunale del skal kunne rummes inden for anlægsloftet og

en evt. kommunegaranti skal kunne rummes inden for lånerammen. Kommunen vil

via selskabet kunne varetage egne kerneopgaver såsom pleje, genoptræning mv.,

mens byggeopgaven og drift varetages af andre parter i selskabet eller via udbud.

Dette aftales indbyrdes mellem parterne.

5. Samlet udbud

Der laves et samlet udbud, hvor opgaver vedrørende opførelse, efterfølgende drift og

vedligehold af ejendommen varetages af den samme private part. Kommunen vareta-

ger fortsat selv plejeopgaver, madservice og genoptræning eller udbyder dette via

selvstændige kontrakter. Kommunen finansierer og ejer selv ejendommen. Det samle-

de udbud har den fordel, at der er incitament til at se på totaløkonomiske forhold. Ud-

buddet specificerer nogle funktionskrav til bygningerne, og er ikke detaljeret på sam-

me måde som i det klassiske udbud. Dette giver et spillerum for tilbudsgiver til at fin-

de de rette løsninger, men giver omvendt ikke lige så meget rum for brugerinvolvering

i den endelig fastlæggelse af bygningernes udformning.

6. OPP

I et ”rendyrket” OPP vil den private part fuldt ud påtage sig ansvaret for design, opfø-

relse samt finansiering og vedligehold af bygningerne. Kommunen kan efterfølgende

leje sig ind i bygningerne, købe dem, leje med option på køb eller andre varianter her-

af.

Det rene OPP har den fordel, at den private part bærer risikoen for eventuelle budget-

overskridelser samt risikoen for at byggeriet ikke lever op til den standard, der var

forudsat fra starten.

Selvom den private part står for finansieringen, vil kommunen dog stadig være for-

pligtet til at deponere et beløb svarende til opførelsesomkostningerne, hvilket begræn-

ser de økonomiske fordele ved OPP.

Erhvervs- og byggestyrelsen anbefaler kun denne model til byggeprojekter, der har en

samlet projektsum på over 100 mio. kr.

7. Almene boligorganisationer eller selvejende institutioner

Et alternativ kan være at lade en almen boligorganisation eller en selvejende instituti-

on være byg- og driftsherre på opgaven. Der vil skulle ske omdannelse af plejehjem-

met til en almen boligorganisation, som er ansvarlig for udbud og opførelse af bygge-

riet i henhold til driftsoverenskomst, som indgås med regionskommunen.

Valg af model

Det er ikke muligt at pege på hvilken model, der er den ”rigtige”, da de forskellige

modeller tilgodeser forskellige formål. Fx tilgodeser det klassiske udbud opdelt i fagen-

trepriser de lokale samt små og mellemstore virksomheders mulighed for at byde på

opgaven, hvor det samlede udbud med ejendomsdrift i videst mulige omfang tilgode-

ser økonomien i et totalomkostningsperspektiv. Dette kan naturligvis også tilgodeses i

det klassiske udbud, spørgsmålet er blot, hvem der tager initiativet til at bidrage med

sådanne løsninger – i det klassiske udbud er det kommunen, og i det samlede udbud

er det i højere grad tilbudsgiver.

44

Det er heller ikke muligt at pege på hvilken model, der er den billigste – det afhænger

fuldstændig af opstillede krav og potentielle tilbudsgivere.

Det kan dog anbefales at invitere til en åben markedsdialog med alle interesserede

tilbudsgivere på et tidligt tidspunkt for at sikre opbakning og interesse for et kommen-

de udbud.

Hvis der er ønske om at udbyde plejecenterdriften efterfølgende, kan det herudover

anbefales at inddrage interesserede tilbudsgivere på plejecenterdelen i en dialog om,

hvilke ønsker der er til udformningen af byggeriet i forhold til at sikre en rentabel drift

af plejecentret.

For yderligere information om de forskellige modeller er vedhæftet vejledning i udbud

af Etablering af plejecentre- og boliger, s. 25 ff.

http://www.udbudsportalen.dk/ImageVaultFiles/id_43356/cf_202/Vejledning_i_udbud

_af_etablering_af_plejecentre_og.PDF

Udbud af plejecenterdrift

Uanset hvordan man vælger at bygge, vil der være mulighed for at udbyde plejecen-

terdriften – også på allerede eksisterende plejecentre. Dette skal ske ved et eller flere

særskilte udbud af plejeopgaven, sygepleje, madservice, genoptræning mv. Der kan

evt. også kombineres med udbud af hjemmeplejen.

Et udbud kan omfatte et eller flere plejecentre. Udbuddet vil kunne medvirke til at

skabe en fast base for en privat aktør, der også ønsker at levere under fritvalgs-

ordningen på hjemmeplejeområdet.

Som nævnt ovenfor kan interesserede tilbudsgivere med fordel inddrages i dialogen

om udformningen af det nye byggeri, ligesom de bør inddrages i en dialog om ud-

formningen af et udbud på plejecenterområdet.

Se vedhæftede vejledning i Udbud af drift af plejecentre:

http://www.udbudsportalen.dk/ImageVaultFiles/id_43359/cf_202/Vejledning_i_udbud

_drift_af_plejecentre.PDF

http://www.udbudsportalen.dk/ImageVaultFiles/id_43356/cf_202/Vejledning_i_udbud_af_etablering_af_plejecentre_og.PDF

http://www.udbudsportalen.dk/ImageVaultFiles/id_43356/cf_202/Vejledning_i_udbud_af_etablering_af_plejecentre_og.PDF

http://www.udbudsportalen.dk/ImageVaultFiles/id_43359/cf_202/Vejledning_i_udbud_drift_af_plejecentre.PDF

http://www.udbudsportalen.dk/ImageVaultFiles/id_43359/cf_202/Vejledning_i_udbud_drift_af_plejecentre.PDF

Åbent punkt

11 Dagtilbudsstruktur på Nordlandet - Allinge og Tejn Børnehus 28.09.00G01-0003


Børne- og Skoleudvalget 03-05-2016 8



Hvem beslutter

Børne- og Skoleudvalget indstiller



Resumé

Forskellige scenarier for dagtilbudsstruktur har nu været i høring og forelægges til endelig politisk godkendelse. På baggrund for de vedtagne forudsætninger indstilles Tejn Børnehus til lukning og børnene fordeles mellem Allinge og Klemensker børnehuse.


Servicedirektøren indstiller,

• at scenarie 2 godkendes dvs. at Tejn Børnehus lukker pr. 1. januar 2017 og børnene fordeles mellem Allinge og Klemensker Børnehus

Børne- og Skoleudvalget, den 3. maj 2016:

Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at både Tejn og Allinge Børnehus bevares, og at driftsfinansieringen af denne løsning (underskudsdækning og indlagt besparelse) afklares i forbindelse med budget 2017. Til budget 2017 ønskes en belysning af anlægsomkostningerne ved at udvide Tejn Børnehus til at rumme alle børn i Allinge-Tejn, og anlægsomkostningerne ved at bygge et helt nyt børnehus til at rumme alle børn i Allinge-Tejn.

Økonomi- og Planudvalget den 17. maj 2016:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales

Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Den 28. januar 2016 besluttede kommunalbestyrelsen at sende en række forskellige scenarier for dagtilbudsstruktur på Nordlandet og i Svaneke i høring frem til den 1. april 2016. Scenarierne vedrører fortrinsvis fremtiden for børnehusene i Allinge, Tejn og Svaneke, herunder specialbørnehaven Mælkebøtten. Flertallet i kommunalbestyrelsen tilkendegav ved udsendelsen i høring en principbeslutning om lukning af Tejn Børnehus med udgangspunkt i scenarie 3 og scenarie 6 A og B samt en samdrift af Svaneke Børnehus og Mælkebøtten (scenarie 7). Baggrund Baggrunden for processen er et behov for stillingtagen til konsekvenserne af, at et faldende børnetal har medført en ufinansieret overkapacitet i de to geografiske områder samt et behov at tilpasse udgifterne generelt i kommunen. Processen startede allerede den 25. februar 2014, hvor Børne- og Skoleudvalget besluttede at gennemføre en analyse af dagplejen. Den 3. juni 2014 blev denne analyse udvidet til at dække det samlede dagtilbudsområde. Analyse blev drøftet på temamøder i Børne- og Skoleudvalget den 28. januar 2015 og i kommunalbestyrelsen den 10. marts 2015. Analysearbejdet har resulteret i en tilpasning af kapaciteten på den øvrige del af Bornholm, og der er sideløbende blevet arbejdet med en egentlig strategi for den videre udvikling af dagtilbud på Bornholm. Strategiarbejdet er dog ikke blevet afsluttet, idet den samlede dagtilbudsstruktur endnu ikke er afklaret. I budgetforliget for 2015 vedtog kommunalbestyrelsen, at finansiere den fortsatte drift af de nuværende børnehuse i 2016, for at kvalificere beslutningsgrundlaget for strukturen på Nordlandet og i Svaneke med henblik på en tilpasning af kapaciteten fra og med 2017. Samlet set skulle analysearbejdet resultere i reducerede udgifter for 4,5 mio.kr. Der er i december 2015 udarbejdet en række scenarier med forskellige varianter. Flere af scenarierne forudsætter betydelige anlægsudgifter, og som følge heraf vil tidsperspektivet for deres realisering også være længere. Der er også betydelig forskel på, hvor stor en driftsreduktion, de forskellige scenarier kan bidrage med. Der er i budgettet ikke afsat midler til anlæg i forbindelse med en tilpasset dagtilbudsstruktur. Med afsæt i de eksisterende, politisk besluttede forudsætninger om begrænsede anlægsmuligheder, realisering pr. 1. januar 2017 og en økonomisk udgiftsreduktion på 4,5 mio.kr. er det kun scenarie 2 på Nordlandet og scenarie 8 i Svaneke, der er mulige. Indstillingen om at lukke Tejn Børnehus (scenarie 2) følger endvidere af principbeslutningen ved kommunalbestyrelsens udsendelse i høring den 28. januar 2016, der dog tog udgangspunkt i scenarie 3. Indstillingen om at flytte specialbørnehave-tilbuddet til Kildebakken og lukke Svaneke Børnehus (scenarie 8) følger dels af referencegruppens anbefaling, og dels af anbefalingen fra arbejdsgruppen, der parallelt har arbejdet med udviklingsmulighederne for kommunens specialundervisningstilbud. Det samlede overblik over de udarbejdede scenarier er opsummeret herunder:

Otte mulige fremtidsscenarier for almene dagtilbud og særlige dagtilbud (Mælkebøtten) på Nordbornholm og i Svaneke.

1. Lukke Allinge Børnehus

Der er for få børn til tre bæredygtige børnehuse på Nordbornholm. Derfor lukkes Allinge børnehus, og børnene fordeles ml. hhv. Tejn og Klemensker.

Anlægsomkostninger Driftsbesparelse

- 845.380 kr.

Heraf:

Lederløn 435.903 kr.

bygningsdrift 200.758 kr.

2. Lukke Tejn Børnehus

Der er for få børn til tre bæredygtige børnehuse på Nordbornholm. Derfor lukkes Tejn børnehus, og børnene fordeles ml. hhv. Allinge og Klemensker.


- 902.891 kr.

Heraf:

lederløn 435.903 kr.


3. Udbygge Allinge Børnehus

Der laves en tilbygning til Allinge børnehus, så huset bliver stort nok til at rumme alle børn i området, og så allerede eksisterende faciliteter herunder legeplads udnyttes.


4,4 mio. kr.

(modulbyggeri)

640.940 kr.

Heraf:


Bygningsdrift 250.915 kr.

4. Tejn Børnehus + Tejn Skovhus el. klubhus

Allinge Børnehus lukkes. Børnene samles i Tejn, og Skovhuset (A) eller Tejn klubhus (B) anvendes til udvidet kapacitet. Ekstra personaleressourcer tilknyttes, så en udegruppe hver dag kan forlade Tejn Børnehus i 6 timer.


Til opdatering af Skovhuset el. klubhus

40.177 kr.

Heraf:



5. Allinge Børnehus + Tejn Skovhus el. klubhus

Tejn Børnehus lukkes. Børnene samles i Allinge, og Skovhuset (A) eller Tejn klubhus (B) anvendes til udvidet kapacitet. Ekstra personaleressourcer tilknyttes, så en udegruppe hver dag kan forlade Allinge Børnehus i 6 timer.



98.920 kr.

Heraf:



6. A+ B Dagtilbud på Kongeskærskolen

Allinge og Tejn børnehuse lukkes, og der etableres dagtilbud på Kongeskærskolens matrikel. Enten A) under skolens ledelse eller B) under dagtilbuds ledelse


12 mio. kr.

A) 1.327.290 kr.

B) 930.580 kr.

7. Samdrift af Mælkebøtten og Svaneke Børnehus

Der etableres samdrift af Svaneke Børnehus og Specialbørnehaven Mælkebøtten med fælles faglig pædagogisk leder på Mælkebøttens matrikel.


0,6 mio. kr. 847.600kr.

Heraf:



8. Flytte Mælkebøtten til Kildebakken og Svaneke Børnehus lukkes

Indenfor Kildebakkens areal tildeles Mælkebøtten et opholdsrum, køkkenrum og eget legeareal. Svaneke Børnehus lukkes, og børnene tilbydes plads i øvrige børnehuse


0.7 mio. kr.

3.474.546 kr.

Herunder afsættes 1,0 mio. til arbejdet med øget inklusion i almenområdet

Opsummering af høringsvar Scenarierne har været sendt i høring af kommunalbestyrelsen fra 29. januar til 1. april 2016 hos Dagtilbudsbestyrelsen, Skolebestyrelsen for Kongeskærskolen, Skolebestyrelsen for Kildebakken samt Handicaprådet. Der er kommet høringssvar fra alle høringsberettigede. Derudover er der høringssvar fra LEV Bornholm og Maike Fiil. Nedenfor er høringssvarene med relevans for tilpasning af dagtilbudsstrukturen på Nordlandet opsummeret. Herefter følger en opdatering af forventningerne til udvikling i børnetallet. Afslutningsvis er de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier opstillet.

Opsummering af høringsvar vedr. dagtilbud Allinge og Tejn

Høringssvar:

Dagtilbudsbestyrelsen kan fortsat bakke op om scenarie 3. Det samme kan Allinge Børnehus forældreråd, som mener en udbygning af Allinge Børnehus vil sikre at alle Nordbornholms børn i alderen 0-6 år vil kunne rummes i et børnehus med en allerede anlagt stor og spændende legeplads. Hvis Tejn Børnehus ikke bibeholdes som Nordbornholms samlede institution peger Tejn Børnehus forældreråd på en nybygget institution i Allinge med nærhed til Kongeskærskolen og med moderne og attraktive lokaler- og udenomsarealer.

Både dagtilbudsbestyrelsen og de enkelte forældreråd i Allinge og Tejn ønsker at dagtilbud og skole forbliver organisatorisk adskilt, så udvikling af et fælles dagtilbud på Bornholm kan fortsætte.

Skolebestyrelsen på Kongeskærskolen kan ikke afgive et entydigt høringssvar men konkluderer, at beslutning først og fremmest skal træffes ud fra, hvad der er børnenes tarv.

Kommentar:

En sammenlægning af Allinge og Tejn børnehuse på én adresse vil ske ved inddragelse af forældre- og medarbejdergrupper i begge børnehuse. Lignende processer er de senere år gennemført i hhv. Nexø, Aakirkeby og Rønne i forbindelse med sammenlægning af børnehuse i de pågældende områder.

Afsluttende bemærkning:

Dagtilbudsbestyrelsen ønsker en langsigtet løsning, som kan sikre kvalitet og stabilitet i almen såvel som specialdel. Man efterlyser økonomisk og politisk medansvar for at skabe kvalitet i dagtilbud for alle grupper og stiller sig stærkt bekymret for, hvordan en budgetreduktion skal findes, hvis der ikke peges på de scenarier, som kan realisere besparelserne.

Forventninger til fremtidigt børnetal

Ud fra den nyeste befolkningsprognose (februar 2016) er dagpasningsbehovet i Allinge og Tejn med opland estimeret for de kommende 10 år. På baggrund af den nuværende befolkningssammensætning og den hidtidige befolkningsudvikling forventes et stagnerende, svagt stigende børnetal i området.


Allinge og Tejn 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

0-2 årige 32 31 31 32 32 32 32 32 31

3-5 årige 39 41 44 43 43 43 43 43 43

I alt 71 73 75 75 75 75 75 75 74 Prognosetallene er omregnet til børneenheder, hvor et vuggestuebarn (0-2 år) tæller for 1,56 enheder og et børnehavebarn (3-5 år) tæller for 1,0 enhed..

Pr 30. april 2016 dvs. efter vip til skolebørnehave er der i alt 57 børn indskrevet i dagtilbuddene i Tejn og Allinge. Det svarer til 67 børneenheder. 1. januar 2017 forventes 57 børn indskrevet (64 børneenheder) i de to dagtilbud tilsammen. Kapaciteten for Allinge og Tejn Børnehuse er hhv. 53 og 48 børneenheder.

Selvom børnetallet stagnerer, vil det i perioden frem til 2025 ikke være muligt at rumme alle områdets børn i ét af de eksisterende børnehuse. Tages udgangspunkt i Allinge Børnehus, som er det største, vil der ud fra aktuelle indskrivningstal pr. september 2016 være 6 børnehavebørn som ikke kan få plads, stigende til 10 børnehavebørn i juli 2017. I vuggestuen vil det dreje sig om 9 vuggestuebørn i september 2016 faldende til 3 vuggestuebørn i juli 2017. Samlet betyder det, at i alt 15 børn (svarende til 20 børneenheder) vil skulle til Klemensker fra september 2016. Der må forventes samme antal i juli 2017, så der tages højde for vuggestuebørn, som endnu ikke er født.

Børnetallene er beregnet ud fra, at der vippes til skolebørnehave pr. 1. april. Afskaffes vippet, vil antallet af indskrevne børn i børnehusene på årlig basis stige en smule dog ikke i en sådan grad, at det vil medføre nævneværdige ændringer.


Til beslutningen om at tilpasse dagtilbudsstrukturen er der knyttet en forventet, samlet udgiftsreduktion på 4,5 mio.kr. fra og med 2017. Denne udgiftsreduktion består af en udgiftsreduktion på 3 mio.kr. på almenområdet og en udgiftsreduktion på 1,5 mio.kr. på specialområdet (det specialiserede dagtilbud Mælkebøtten og de specialiserede skoletilbud Kildebakken og Heldagsskolen).

Matricen herunder redegør for anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser og tidsperspektiver for så vidt angår de scenarier, som har været sendt i høring. De scenarier, som har været sendt i høring, vil ikke kunne føre til den forventede besparelse på dagpasningsområdet. I matricen redegøres til sammenligning også for scenarierne 2 og 8, som tilsammen vil kunne give den ønskede besparelse.

Overblik over scenarier - Nord

Scenarie

Økonomi - drift( i 1.000 kr.) Anlægssum (i 1.000 kr.)

Tid fra beslutning til færdigt byggeri

Simpel tilbagebetalingstid ved anlægsinvesteringen (opgjort i år)

2017 2018 2019 2020

2 -903

-953

-953

-953

-

Kræver ikke anlæg

-

3 -641

-691

-691

-691

4.410 9 - 10 mdr.

6,4

6A -1.159

-1.259

-1.259

-1.259

12.100 16-18 mdr.

9,6

6B -931

-1.031

-1.031

-1.031

12.100 16-18 mdr.

11,7

Overblik over scenarier - Øst

Scenarie



Simple tilbagebetalingstid ved anlægsinvesteringen 2017 2018 2019 2020

7 -936 -899 -899 -899

660 4-5 mdr.

0,7

8 -3.475

-3.475

-3.475

-3.475

655 4-5 mdr.

0,2

Eventuel kompensation i 2017 ved udsættelse af beslutning og iværksættelse af processen 1. november 2016

Scenarie Forventes færdig 2017 (1.000 kr.)

2018 (1.000 kr.)

2 kræver ikke anlæg -

3 september 2017 548

6A maj 2018 822

266

6B maj 2018 822

266

7 april 2017 157

8 april 2017 157

De respektive anlægsfaser er beregnet ud fra, at projekteringen igangsættes 1. november 2016. I forhold til forventet tid fra igangsættelse til færdigt byggeri er der ikke taget højde for evt. beslutninger og komplikationer, som kan forlænge de forskellige faser af et anlægsprojekt.

Såfremt Tejn Børnehus ikke lukkes men fortsætter med de aktuelt forventede børnetal vil den være underbudgetteret med kr. 822.000 i 2017 og kr. 799.000 i 2018.

De relativt begrænsede anlægs- og engangsudgifter, der er forbundet med scenarie 2 og 8, vil kunne afholdes indenfor Børne- og Skoleudvalgets ramme ved anvendelse af overført mindreforbrug på bevilling 11 Dagtilbud. Såfremt kommunalbestyrelsen enten udskyder beslutningen eller vedtager andre scenarier end scenarie 2 og 8, vil der skulle tages stilling til:

• Finansiering af eventuelle anlægsudgifter

• Alternativ finansiering af den budgetterede udgiftsreduktion på 4,5 mio.kr. fra og med 2017

• Finansiering af den fortsatte drift af Svaneke og Tejn Børnehus, der med de aktuelle børnetal er underbudgetteret

Ud over de beskrevne scenarier, hvor driftsoptimeringen foretages ved tilpasning af struktur, vil alternative udgiftsreducerende muligheder på dagtilbudsområdet være at reducere den ugentlige åbningstid eller indføre flere lukkedage i ferieperioder.


-

Åbent punkt

10 Dagtilbudsstruktur i Svaneke - Mælkebøtten og Svaneke Børnehus 28.09.00G01-0004





Hvem beslutter




Resumé

Forskellige scenarier for dagtilbudsstruktur har nu været i høring og forelægges til endelig politisk godkendelse. På baggrund for de vedtagne forudsætninger indstilles specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten flyttet til specialskolen Kildebakken og Svaneke Børnehus til lukning, og børnene fordeles på de øvrige børnehuse.



• at scenarie 8 godkendes dvs. at Svaneke Børnehus lukker pr. 1. januar 2017 og børnene fordeles på de øvrige børnehuse; og specialbørnehavetilbuddet Mælkebøtten flyttes til specialskolen Kildebakken pr. 1. januar 2017

• at anlægsomkostningerne forbundet med gennemførelsen af scenarie 8 på 0,7 mio.kr. finansieres af overført mindreforbrug fra tidligere år på bevilling 11 Dagtilbud

Børne- og Skoleudvalget, den 3. maj 2016:

Børne- og Skoleudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at både Mælkebøtten og Svaneke Børnehus bevares, og at driftsfinansieringen af denne løsning (underskudsdækning og indlagt besparelse) afklares i forbindelse med budget 2017.

Bente Johansen kan ikke medvirke, idet hun ønsker at fastholde en sammenlægning af Mælkebøtten og Svaneke Børnehus som beskrevet i scenarie 7.

Økonomi- og Planudvalget den 17. maj 2016:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales

Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2016:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

Liste B kan ikke medvirke, idet de ønsker at fastholde en sammenlægning af Mælkebøtten og Svaneke Børnehus som beskrevet i scenarie 7.

Sagsfremstilling

Den 28. januar 2016 besluttede kommunalbestyrelsen at sende en række forskellige scenarier for dagtilbudsstruktur på Nordlandet og i Svaneke i høring frem til den 1. april 2015. Scenarierne vedrører fortrinsvis fremtiden for børnehusene i Allinge, Tejn og Svaneke, herunder specialbørnehaven Mælkebøtten. Flertallet i kommunalbestyrelsen tilkendegav ved udsendelsen i høring en principbeslutning om lukning af Tejn Børnehus med udgangspunkt i scenarie 3 og scenarie 6 A og B samt en samdrift af Svaneke Børnehus og Mælkebøtten (scenarie 7). Baggrund Baggrunden for processen er et behov for stillingtagen til konsekvenserne af, at et faldende børnetal har medført en ufinansieret overkapacitet i de to geografiske områder samt et behov for at tilpasse udgifterne generelt i kommunen. Processen startede allerede den 25. februar 2014, hvor Børne- og Skoleudvalget besluttede at gennemføre en analyse af dagplejen. Den 3. juni 2014 blev denne analyse udvidet til at dække det samlede dagtilbudsområde. Analyse blev drøftet på temamøder i Børne- og Skoleudvalget den 28. januar 2015 og i kommunalbestyrelsen den 10. marts 2015. Analysearbejdet har resulteret i en tilpasning af kapaciteten på den øvrige del af Bornholm, og der er sideløbende blevet arbejdet med en egentlig strategi for den videre udvikling af dagtilbud på Bornholm. Strategiarbejdet er dog ikke blevet afsluttet, idet den samlede dagtilbudsstruktur endnu ikke er afklaret. I budgetforliget for 2015 vedtog kommunalbestyrelsen, at finansiere den fortsatte drift af de nuværende børnehuse i 2016, for at kvalificere beslutningsgrundlaget for strukturen på Nordlandet og i Svaneke med henblik på en tilpasning af kapaciteten fra og med 2017. Samlet set skulle analysearbejdet resultere i reducerede udgifter for 4,5 mio.kr. Der er i december 2015 udarbejdet en række scenarier med forskellige varianter. Flere af scenarierne forudsætter betydelige anlægsudgifter, og som følge heraf vil tidsperspektivet for deres realisering også være længere. Der er også betydelig forskel på, hvor stor en driftsreduktion, de forskellige scenarier kan bidrage med. Der er i budgettet ikke afsat midler til anlæg i forbindelse med en tilpasset dagtilbudsstruktur. Med afsæt i de eksisterende, politisk besluttede forudsætninger om begrænsede anlægsmuligheder, realisering pr. 1. januar 2017 og en økonomisk udgiftsreduktion på 4,5 mio.kr. er det kun scenarie 2 på Nordlandet og scenarie 8 i Svaneke, der er mulige. Indstillingen om at lukke Tejn Børnehus (scenarie 2) følger endvidere af principbeslutningen ved kommunalbestyrelsens udsendelse i høring den 28. januar 2015, der dog tog udgangspunkt i scenarie 3. Indstillingen om at flytte specialbørnehave-tilbuddet til Kildebakken og lukke Svaneke Børnehus (scenarie 8) følger dels af referencegruppens anbefaling, og dels

af anbefalingen fra arbejdsgruppen, der parallelt har arbejdet med udviklingsmulighederne for kommunens specialundervisningstilbud. Det samlede overblik over de udarbejdede scenarier er opsummeret herunder:

Otte mulige fremtidsscenarier for almene dagtilbud og særlige dagtilbud (Mælkebøtten) på Nordbornholm og i Svaneke.

1. Lukke Allinge Børnehus

Der er for få børn til tre bæredygtige børnehuse på Nordbornholm. Derfor lukkes Allinge børnehus, og børnene fordeles ml. hhv. Tejn og Klemensker.


- 845.380 kr.

Heraf:



2. Lukke Tejn Børnehus

Der er for få børn til tre bæredygtige børnehuse på Nordbornholm. Derfor lukkes Tejn børnehus, og børnene fordeles ml. hhv. Allinge og Klemensker.


- 902.891 kr.

Heraf:

lederløn 435.903 kr.


3. Udbygge Allinge Børnehus

Der laves en tilbygning til Allinge børnehus, så huset bliver stort nok til at rumme alle børn i området, og så allerede eksisterende faciliteter herunder legeplads udnyttes.


4,4 mio. kr.

(modulbyggeri)

640.940 kr.

Heraf:



4. Tejn Børnehus + Tejn Skovhus el. klubhus

Allinge Børnehus lukkes. Børnene samles i Tejn, og Skovhuset (A) eller Tejn klubhus (B) anvendes til udvidet kapacitet. Ekstra personaleressourcer tilknyttes, så en udegruppe hver dag kan forlade Tejn Børnehus i 6 timer.



40.177 kr.

Heraf:



5. Allinge Børnehus + Tejn Skovhus el. klubhus

Tejn Børnehus lukkes. Børnene samles i Allinge, og Skovhuset (A) eller Tejn klubhus (B) anvendes til udvidet kapacitet. Ekstra personaleressourcer tilknyttes, så en udegruppe hver dag kan forlade Allinge Børnehus i 6 timer.



98.920 kr.

Heraf:



6. A+ B Dagtilbud på Kongeskærskolen

Allinge og Tejn børnehuse lukkes, og der etableres dagtilbud på Kongeskærskolens matrikel. Enten A) under skolens ledelse eller B) under dagtilbuds ledelse


12 mio. kr.

A) 1.327.290 kr.

B) 930.580 kr.

7. Samdrift af Mælkebøtten og Svaneke Børnehus

Der etableres samdrift af Svaneke Børnehus og Specialbørnehaven Mælkebøtten med fælles faglig pædagogisk leder på Mælkebøttens matrikel.


0,6 mio. kr. 847.600kr.

Heraf:



8. Flytte Mælkebøtten til Kildebakken og Svaneke Børnehus lukkes

Indenfor Kildebakkens areal tildeles Mælkebøtten et opholdsrum, køkkenrum og eget legeareal. Svaneke Børnehus lukkes, og børnene tilbydes plads i øvrige børnehuse


0.7 mio. kr.

3.474.546 kr.

Herunder afsættes 1,0 mio. til arbejdet med øget inklusion i almenområdet

Opsummering af høringsvar Scenarierne har været sendt i høring af kommunalbestyrelsen fra 29. januar til 1. april 2016 hos Dagtilbudsbestyrelsen, Skolebestyrelsen for Kongeskærskolen, Skolebestyrelsen for Kildebakken samt Handicaprådet. Der er kommet høringssvar fra alle høringsberettigede. Derudover er der høringssvar fra LEV Bornholm og Maike Fiil.

Nedenfor er høringssvarene med relevans for tilpasning af dagtilbudsstrukturen i Svaneke opsummeret. Herefter følger en opdatering af forventningerne til udvikling i børnetallet. Afslutningsvis er de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier opstillet.

Opsummering af høringsvar vedr. dagtilbud Særlige dagtilbud

Høringssvar:

Mælkebøttens forældreråd giver udtryk for, at visitation til Mælkebøtten er blevet langstrakt og besværlig. En plads i det særlige dagtilbud synes at være absolut sidste udvej med et faldende indskrivningstal til følge. Man stiller sig stærkt tvivlende over for, om de almene dagtilbud har de nødvendige ressourcer, rammer, metoder og kompetencer til at inkludere alle børn.

Mælkebøttens forældreråd finder det afgørende at bibeholde institutions medarbejdere, som har erfaring, viden og særlige kompetencer til at give et højt specialiseret tilbud til børn og familier med brug for en særlig indsats. I samarbejde med Svaneke børnehus kan institutionen bevares, og medarbejderens kompetencer komme flere børn til gode. Lev Bornholm er enig i disse betragtninger.

Skolebestyrelsen på Kildebakken bakker forældrene i Mælkebøtten op i deres ønske om at bevare Mælkebøtten, men er også bekymrede for, om tilbuddet bliver for småt. Få børn vil udfordre specialfagligheden, da der ikke vil være børn nok til, at personalet kan vedligeholde brede specialfaglige kompetencer. Dagtilbudsbestyrelsen påpeger ligeledes, at det lille børnetal på specialområdet udfordrer kvaliteten i et selvstændigt dagtilbud.

Kommentar:

Visitation til specialtilbud sker efter servicelovens § 32. Mælkebøttens tilbud hører under serviceloven og er målrettet børn med betydelig og varigt fysisk- eller psykisk nedsat funktionsevne. Der er markant færre børn i Mælkebøttens målgruppe end for blot få år siden, da børnegruppen pga. øget forsterdiagnostik er stærk faldende.

Det lave børnetal i Mælkebøtten kan endvidere forklares ved, at Bornholms Regionskommune siden 2010 har arbejdet med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens målsætninger om en tidlig indsats og øget inklusion. Visitationskravene er ikke skærpet, men visitationen til

Mælkebøtten er siden 2014, i forbindelse med den politiske målsætning om tidlig indsats, blevet mere nuanceret, idet den nu håndteres af Ressourceporten, som er et team af tværfaglige kompetencer, som visiterer til Mælkebøtten inden for servicelovens ramme. Der er evidens for, at børn der er inkluderet i almenmiljøet, klarer sig bedre på lang sigt end børn der er ekskludret.

En fremtidig løsning skal tilgodese børn, som har behov for et specialiseret dagtilbud, selv om børnegruppen er stærkt faldende. Ved valg af løsning skal der tages højde for, hvordan faglighed inden for det specialiserede børneområde fortsat kan sikres. Dette kan ske ved at sikre det brede almenområde adgang de specialiserede kompetencer, hvor også fx døgn- aflastningsinstitutionen Løvstikkens kompetencer kan tænkes ind. Mange børn og familier i målgruppen benytter i forvejen Løvstikken.

I forudsætningerne bag forslaget om at flytte specialbørnehavedelen efter serviceloven til specialskolen Kildebakken er der derfor indregnet et finansieret forslag om at afsætte 1 mio.kr. til bl.a. to medarbejdere mere i Inklusions- og Ressourceteamet for på den måde at intensivere den tidligere forebyggende indsats og dermed undgå eksklusion. Det kunne fx handle om at etablere skærmerede miljøer. Midlerne kan også give mulighed for at kunne fastholde og udvikle specialfaglig viden fx om syns- og hørehandicap, diabetes samt andre former for diagnoser (ADHD, autisme etc.).

Svaneke

Høringssvar:

Svaneke Børnehus forældreråd giver udtryk for, at de allerhelst vil blive hvor de er, og at de tror på vækst i antallet at børnefamilier i området i de kommende år.

En samdrift med Mælkebøtten anses som et skridt i den rette retning, hvis det kan forhindre at det offentlige dagtilbud i Svaneke lukkes. Svaneke Børnehus forældreråd oplister dog bygningsmæssige, organisatoriske og økonomiske overvejelser forbundet med løsningen.

Mælkebøttens forældreråd mener, at der ved samdrift mellem Svaneke Børnehus og Mælkebøtten kan skabes en ny type institution. Ønsket er, at den rummer både specialpladser efter serviceloven og almene vuggestue- og børnehavepladser efter dagtilbudsloven. Derudover ønskes et antal observationspladser, organiseret og finansieret efter dagtilbudsloven.

Kommentar:

Med et forventet indskrivningstal på i alt 24 børn i 2016 faldende til 21 børn i 2018 vil et børnehus i Svaneke kræve tilførsel af driftsmidler, som det også er tilfældet i dag. Forventet årlig merudgift er 630.000 kr. i 2017 stigende til 672.000 kr. i 2018.

M2-mæssigt er det muligt at tilgodese en tilstedeværelse af to daginstitutioner på samme matrikel i Svaneke. I praksis er det to forskellige dagtilbud inden for to forskellige lovgivninger, hvilket udfordrer en organisatorisk og praktisk sammenlægning.

Skal antallet af pladser i Mælkebøtten udvides med eksempelvis observationspladser vil disse være under dagtilbudsloven. Det vil være forældrenes frie valg at indskrive barnet til en sådan plads. Der opkræves forældrebetaling og tranporten vil varetages af forældrene selv.

Afsluttende bemærkning:

Dagtilbudsbestyrelsen ønsker en langsigtet løsning, som kan sikre kvalitet og stabilitet i almen såvel som specialdel. Man efterlyser økonomisk og politisk medansvar for at skabe kvalitet i dagtilbud for alle grupper og stiller sig stærkt bekymret for, hvordan en budgetreduktion skal findes, hvis der ikke peges på de scenarier, som kan realisere besparelserne.

Forventninger til fremtidigt børnetal

Ud fra den nyeste befolkningsprognose (februar 2016) er dagpasningsbehovet i Svaneke med opland estimeret for de kommende 10 år. På baggrund af den nuværende befolkningssammensætning og den hidtidige befolkningsudvikling forventes et stagnerende børnetal i området.


Svaneke 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

0-2 årige 14 14 15 15 16 16 16 16 16

3-5 årige 13 13 12 11 11 12 12 12 12

I alt 27 27 27 27 27 28 28 28 28 Prognosetallene er omregnet til børneenheder, hvor et vuggestuebarn (0-2 år) tæller for 1,56 enheder og et børnehavebarn (3-5 år) tæller for 1,0 enhed.

Pr. 30. april 2016 dvs. efter vip til skolebørnehave er der i alt 24 børn indskrevet i Svaneke Børnehus. Det svarer til 30 børneenheder. 1. januar 2017 forventes 30 børn indskrevet (35 børneenheder). Indskrivningstallet er et øjebliksbillede den pågældende dato. Tallene i prognosetabellen er helårsestimater, som tager højde for, at en stor del af de indskrevne børnehavebørn i Svaneke når skolealderen i løbet af 2017. Det er med til at forklare, at prognosetallet for 2017 er en del lavere end det forventede indskrivningstal pr. 1. januar 2017. Kapaciteten i Svaneke Børnehus er 67 børneenheder.

Svaneke Børnehus er som alle andre institutioner vurderet til at være bæredygtig (fagligt og økonomisk) ved 40 børneenheder. På baggrund af de forventede indskrivningstal for perioden 2016 til 2018 forventes at mangle fra 7 stigende til 13 børneenheder for at kunne drive et bæredygtigt børnehus i Svaneke.

Ved en lukning af Svaneke Børnehus vil børnene (svarende til ca. 30 børneenheder) blive tilbudt plads i de øvrige kommunale Børnehuse i området, hvor der er rigelig, ledig kapacitet: således er der pr. 30. april 2016 30 ledige børneenheder i Nexø, Østermarie har en ledig kapacitet på 19 børneenheder og Gudhjem 37 ledige børneenheder. Hertil kommer muligheden for at oprette en dagpleje, såfremt der indenfor 3 måneder kan samles 4 børn.

Såfremt Mælkebøtten flyttes til Kildebakken men Svaneke Børnehus bevares vil udgiftsreduktionen for Mælkebøtten isoleret set være 2,5 mio.kr. inkl. 1 mio.kr. ekstra til at understøtte inklusionsindsatsen i almenområdet; herfra skal trækkes udgiften til at gøre Svaneke Børnehus økonomisk bæredygtig. Nettobesparelsen ekskl. anlægs- og øvrige engangsomkostninger vil dermed være 1,90 mio.kr. i 2017 og 1,86 mio.kr. i 2018.

Mælkebøtten:

Der forventes pr. 1. august 2016 8 el. 9 børn, og pr. 1. august 2017 4 børn.

Børnetallene er beregnet ud fra, at der vippes til skolebørnehave pr. 1. april. Afskaffes vippet, vil antallet af indskrevne børn i børnehusene på årlig basis stige en smule dog ikke i en sådan grad, at det vil medføre nævneværdige ændringer.


Til beslutningen om at tilpasse dagtilbudsstrukturen er der knyttet en forventet, samlet udgiftsreduktion på 4,5 mio.kr. fra og med 2017. Denne udgiftsreduktion består af en udgiftsreduktion på 3 mio.kr. på almenområdet og en udgiftsreduktion på 1,5 mio.kr. på specialområdet (det specialiserede dagtilbud Mælkebøtten og de specialiserede skoletilbud Kildebakken og Heldagsskolen).

Den seneste nøgletalsanalyse af regnskabstal for 2015 viser, at Bornholms udgifter til særlige dagtilbud (primært Mælkebøtten) ligger 6 mio.kr. højere end gennemsnittet af en række sammenligningskommuner og 4 mio.kr. højere end landsgennemsnittet.

Matricen herunder redegør for anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser og tidsperspektiver for så vidt angår de scenarier, som har været sendt i høring. De scenarier, som har været sendt i høring, vil ikke kunne føre til den forventede besparelse på dagpasningsområdet. I matricen redegøres til sammenligning også for scenarierne 2 og 8, som tilsammen vil kunne give den ønskede besparelse.

Overblik over scenarier - Nord

Scenarie



Simpel tilbagebetalingstid ved anlægsinvesteringen (opgjort i år)

2017 2018 2019 2020

2 -903

-953

-953

-953

-

Kræver ikke anlæg

-

3 -641

-691

-691

-691

4.410 9 - 10 mdr.

6,4

6A -1.159

-1.259

-1.259

-1.259

12.100 16-18 mdr.

9,6

6B -931

-1.031

-1.031

-1.031

12.100 16-18 mdr.

11,7

Overblik over scenarier - Øst

Scenarie



Simple tilbagebetalingstid ved anlægsinvesteringen 2017 2018 2019 2020

7 -936 -899 -899 -899

660 4-5 mdr.

0,7

8 -3.475

-3.475

-3.475

-3.475

655 4-5 mdr.

0,2

Eventuel kompensation i 2017 ved udsættelse af beslutning og iværksættelse af processen 1. november 2016

Scenarie Forventes færdig 2017 (1.000 kr.)

2018 (1.000 kr.)

2 kræver ikke anlæg -

3 september 2017 548

6A maj 2018 822

266

6B maj 2018 822

266

7 april 2017

157

8 april 2017 157

De respektive anlægsfaser er beregnet ud fra, at projekteringen igangsættes 1. november 2016. I forhold til forventet tid fra igangsættelse til færdigt byggeri er der ikke taget højde for evt. beslutninger og komplikationer, som kan forlænge de forskellige faser af et anlægsprojekt.

Såfremt Svaneke Børnehus ikke lukkes vil den med de aktuelle børnetal være underbudgetteret med årligt kr. 630.000 i 2017 stigende til kr. 672.000 i 2018. De relativt begrænsede anlægs- og engangsudgifter, der er forbundet med scenarie 2 og 8, vil kunne afholdes indenfor Børne- og Skoleudvalgets ramme ved anvendelse af overført mindreforbrug på bevilling 11 Dagtilbud. Såfremt kommunalbestyrelsen enten udskyder beslutningen eller vedtager andre scenarier end scenarie 2 og 8, vil der skulle tages stilling til:

• Finansiering af eventuelle anlægsudgifter • Alternativ finansiering af den budgetterede udgiftsreduktion på 4,5 mio.kr. fra og med

2017 • Finansiering af den fortsatte drift af Svaneke og Tejn Børnehus, der med de aktuelle

børnetal er underbudgetteret Ud over de beskrevne scenarier, hvor driftsoptimeringen foretages ved tilpasning af struktur, vil alternative muligheder på dagtilbudsområdet være at reducere den ugentlige åbningstid eller indføre flere lukkedage i ferieperioder.


-

Åbent punkt

7 Frivillige madordninger på kommunens skoler 29.09.04A08-0001





Hvem beslutter


Social- og Sundhedsudvalget indstiller



Resumé

Social- og Sundhedsudvalgets politiske mål for perioden 2014 – 2017 indebærer, at Kommunalbestyrelsen senest ved vedtagelsen af budgettet for 2017 beslutter om skolerne fortsat kan oprette frivillige madordninger på kommunens skoler, herunder om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med ingen eller delvis forældrebetaling. Der er udarbejdet 3 modeller for skolemadsordninger.



a) at de 3 modeller for skolemad drøftes, og materialet indgår i kommunalbestyrelsens videre arbejde med budget 2017

b) at de 3 modeller sendes i høring i Skolebestyrelserne og Handicaprådet i perioden fra den 30. juni til den 18. august 2016 med henblik på at indhente deres synspunkter omkring evt. indførelse af skolemad ud fra de beskrevne modeller

Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2016: Anbefales, at materialet sendes i høring med følgende kommentarer: at alle otte skoler indgår i det videre arbejde dvs. også Kildebakken og Heldagsskolen, og at der ikke på forhånd tages stilling til, om det kan prioriteres, eller i hvilken rækkefølge og over hvilken tidsperiode det i givet fald skal gennemføres; og at det indgår i det videre arbejde med budget 2017.

Børne- og Skoleudvalget den 9. juni 2016: Anbefales, at materialet sendes i høring med følgende kommentarer: at alle otte skoler indgår i det videre arbejde dvs. også Kildebakken og Heldagsskolen, og at der ikke på forhånd tages stilling til, om det kan

prioriteres, eller i hvilken rækkefølge og over hvilken tidsperiode det i givet fald skal gennemføres; og at det indgår i det videre arbejde med budget 2017.


Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales.


Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til folkeskolelovens § 40 stk. 2 nr. 7 træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om at madordninger etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.

Aktuelt har de enkelte skoler mulighed for at etablere madordninger med fuld forældrebetaling, hvilket har været afprøvet på forskellig vis på øens skoler. Flertallet af skolemadsordningerne har ikke været økonomisk bæredygtige og har heller ikke levet op til de offentlige anbefalinger for sund skolemad.

Social- og Sundhedsudvalget har på baggrund af udvalgets mål for kost igangsat et arbejde for at afdække muligheder og økonomi ved etablering af forskellige modeller for skolemad på kommunens skoler.

Erfaringer peger på positive effekter af skolefrokostordninger på skolepræstationer som følge af effekt på læringsmiljøet og læring. En skolemadsordning kan ligeledes bidrage til at mindske den sociale ulighed ved at reducere forskelle i kost mellem børn fra velstillede og børn fra dårligt stillede familier. Og endelige har skolemadordninger betydning for sundheden og kan for eksempel minimere risikoen for overvægt. Meget peger på, at etablering af sunde madvaner i skolealderen også vil holde i voksenlivet, hvilket giver en langsigtet positiv effekt i forhold til kostrelaterede sygdomme. Der er ydermere forventning om at skolemadsordningen kan bidrage til elevernes dannelse i relation til den bornholmske kultur og Bornholm som fødevareproducerende ø med bæredygtige perspektiver.

En arbejdsgruppe bestående af udviklingskonsulent i Devika og forebyggelseskonsulent fra Center Sundhed har arbejdet med 3 modeller:

• Model 1 Central produktion (frokostpakke): Maden laves i et centralkøkken og leveres færdig eller delvis færdig til skolerne i pakket portionsdelt emballage eller i store fade, hvorfra skolens køkkenpersonale serverer maden til eleverne. Modellen forudsætter, at der etableres modtage- køkken, skoleboder samt spisesal på de enkelte skoler.

• Model 2 Egenproduktion/produktion på skolen: Maden laves i et dertil egnet produktionskøkken på skolen og serveres til eleverne. I denne model forudsættes, at der er etableret både produktionskøkken og spisesal til eleverne på skolen. Modellen har været afprøvet med stor succes på den tidligere Vestermarie skole.

• Model 3 Madskole på skolen: Maden laves på skolerne, i et produktionskøkken, der er designet til at elever tager del i madlavningen. Eleverne skiftes til at deltage i madlavningen sammen med faglært personale. I denne model forudsættes, at der er

etableret såvel produktionskøkkener, der kan rumme elevernes deltagelse i madlavningen samt spisesal til eleverne på skolen.

Fordele og ulemper varierer fra model til model og beskrives nedenstående og der er ligeledes betydelige forskelle i både etablerings- og driftsomkostninger.

Nedenstående tabel viser i skematisk form såvel etableringsomkostningerne ved de tre modeller samt de forventede årlige driftsudgifter ved de 3 modeller. Indenfor hver af modellerne er endvidere beregnet de årlige driftsomkostninger, hvis ordningerne etableres henholdsvis

• uden forældrebetaling

• med en forældrebetaling på 25 kr. pr. måltid

• med fuld forældrebetaling

Det skal bemærkes, at både oplysningerne om økonomi ved og de årlige driftsudgifter er forbundet med en vis usikkerhed.

Etableringsomkostninger er således overslag bl.a. baseret på erfaringer fra etablering af lignende ordninger/køkkener i andre kommuner. Driftsudgifterne afhænger af den forventede elevtilslutning, der er vanskelig på forhånd at fastlægge præcist. I modellen er der valgt en konservativ vurdering ved fastlæggelsen af den forventede elevtilslutning.

Elevtilslutningen afhænger af en række forhold, herunder rammerne for måltidet, indhold og prisen pr. måltid. Ønskes en højere tilslutning kan forældrebetalingen reduceres. Uden forældrebetaling forventes da også en tilslutning på 95 %, da kun børn med særlige ernæringsmæssige eller kulturalle behov forventes ikke at deltage i ordningen.

Det skal bemærkes, at Kildebakkeskolen og Heldagsskolen ikke er indeholdt i nærværende oplæg. Kildebakkens elever kræver at der tages en række individuelle hensyn i forhold til måltidet, der ikke umiddelbart kan indpasses i de 3 modeller. Heldagsskolen har tidligere givet udtryk for ønske om en model, der understøtter skolens helhedsorienterede arbejde med eleverne. Der er således behov for specifikke løsninger på disse skoler.

Oversigt over etablerings- og driftsudgifter ved etablering af skolemadsordninger på 6 skoler i BRK baseret på hhv. Central produktion, Egen produktion og Madskoler

Skolemads- modeller

Eta

ble

rings-

om

kost

nin

ger

, 6 s

kole

r

Ingen forældrebetaling Med forældrebetaling på 25 kr.

Fuld forældrebetaling; intet kommunalt

driftstilskud

Forv

ente

t el

ev-

tils

lutn

ing

Årl

igt

kom

munal

t dri

ftsu

dgift

Årl

igt

tils

kud p

r.

elev

Forv

ente

t el

ev-

tils

lutn

ing

Årl

igt

kom

munal

t dri

ftsu

dgift

*)

Årl

igt

tils

kud p

r.

elev

Foræ

ldre

- bet

alin

g p

r.

mål

tid,

kr.

Forv

ente

t el

ev-

tils

lutn

ing

Mio. kr.

Pct. Abs. Mio. kr.

Kr. Pct. Abs. Mio. kr.

Kr. Kr. Pct. Abs.

Model 1: Central produktion

13,5 95 % 2.945 23,0 7.810 20 % 620 3,72 6.000 57 10 % 310

Model 2: Egen- produktion

39,6 95 % 2.945 18,8 6.384 50 % 1.550 2,95 1.900 32 25 % 775

Model 3: Madskoler

66,0 95 % 2.945 18,8 6.384 75 % 2.325 4,03 1.733 32 25 % 775

*) Heraf 775.000 kr. i tilskud til børn fra ressourcesvage familier, baseret på 50 % pr. barn, til 10 % af eleverne.

Etableringsomkostningerne omfatter alle udgifter i forbindelse med oprettelse af ordningen på 6 skoler, eksempelvis spisefaciliteter og skoleboder. I bilag ses en specifikation af etableringsudgifterne.

Det årlige kommunale tilskud indeholder både et generelt tilskud pr. måltid samt et ekstratilskud til økonomisk dårligt stillede elever, så prisen for denne gruppe reduceres fra 25 kr. til 12,5 kr. pr. måltid.

Tilskuddet til de økonomisk dårligt stillede elever er vigtigt set fra et sundheds- og forebyggelsesperspektiv, idet netop disse elever erfaringsmæssigt har særlig gavn af et dagligt sundt måltid. Måltidet kan bidrage til bedre indlæring samt trivsel i hverdagen og stimulere sunde madvaner på sigt.

Fordele og ulemper

Model 1 Central produktion (frokostpakke):

Erfaringer fra andre kommuner/skoler peger på en relativ lav tilslutning til denne model, idet der ikke opnås lokalt ejerskab på den enkelte skoler.

Således forventes en tilslutning på 20 % ved en forældrebetaling på 25 kr. og en tilslutning på kun 10 % ved fuld forældrebetaling. Den lave tilslutning resulterer i et forholdsvist højt kommunalt tilskud på 3,7 mio. kr. årligt – svarende til et årligt tilskud på 6.000 kr. pr. elev tilmeldt ordningen med forældrebetaling.

Fordelen er dog, at der er knyttet relativt få etableringsomkostninger til modellen på i alt 13,5 mio. kr., samt at der i det eksisterende kommunale centralkøkken allerede i dag er faglært personale til at løfte opgaven. Modellen forudsætter, at der etableres spisesal til eleverne, hvilket er vigtigt at hensyn til at der skabes rammer for et fælles måltid. Uden spisesale reduceres modellen til en kommunal madpakkeordning.

Ud fra et sundheds- og forebyggelsesperspektiv er modellen ikke optimal, dels på grund af den ringe tilslutning og dels på grund af, at modellen har svært ved at varetage særlige hensyn og interagere med den brede gruppe af interessenter: elever, forældre, lærere, skolens administration etc. Endeligt er det også en udfordring i at lave en både pris- og miljømæssig bæredygtig emballageløsning.

Model 2 Egenproduktion/produktion på skolen:

Erfaringsmæssigt kan denne model bidrage med en bred vifte af perspektiver; sundhed, trivsel, kulturel dannelse og læring. Med de rette fagkompetencer i køkkenet kan ordningen få en bred forankring på de enkelte skoler.

Således forventes ca. 50 % tilslutning ved en forældrebetaling på 25 kr. en tilslutning på 25 % ved fuld forældrebetaling. Den højere tilslutning resulterer i et væsentligt lavere kommunalt tilskud på 2,95 mio. kr. årligt – svarende til et årligt tilskud på 1.900 kr. pr. elev tilmeldt ordningen med forældrebetaling.

Etableringsomkostninger er dog væsentligt højere for denne model, idet der skal etableres produktionskøkkener på de enkelte skoler. Etableringsudgifter er således på samlet 39 mio. kr.

Ud fra et sundheds- og forebyggelsesperspektiv er modellen god, dels på grund af den højere tilslutning og dels fordi modellen sikrer et lokalt ejerskab og kommunikationen mellem interessenterne.

Model 3 Madskole på skolen:

Erfaringerne med madskoler i eksempelvis København og Svendborg har vist succesfulde madordninger, hvor det er lykkedes at arbejde med sundhedsfremme, didaktik og bæredygtighed i ét. Madskolerne kan bidrage til en meget vid udstrækning af de perspektiver der følger med de daglige måltider. Eleverne får ud over det sunde måltid bl.a. kundskaber i madproduktion, råvarekendskab, økonomi, bæredygtighed, kulturel dannelse og ansvar for fællesskaber.

Således forventes ca. 75 % tilslutning ved en forældrebetaling på 25 kr. og en tilslutning på 25 % ved fuld forældrebetaling. Der kan forekomme afledte omkostninger forbundet med driften af denne model i form af lærertimer. Grundet en højere tilslutning kræves et kommunalt tilskud på 4,03 mio. kr. årligt – svarende til et årligt tilskud på 1.733 kr. pr. elev tilmeldt ordningen med forældrebetaling.

Etableringsomkostninger er også betydelige, idet der skal etableres store produktionskøkkener indrettet til, at eleverne kan deltage i tilberedningen. Etableringsudgifter er således på i alt 66 mio. kr.

Ud fra et sundheds- og forebyggelsesperspektiv er modellen optimal, dels på grund af den store tilslutning, men særligt fordi modellen bidrager til alle positive aspekter af måltidet og en totalinddragelse af interessenterne.

Studietur:

For at kvalificere beslutningsgrundlaget er der planlagt en studietur den 30. maj 2016 for Social- og Sundhedsudvalget, Børne og Skoleudvalget, relevante fagpersoner i kommunen samt borgmesteren. På studieturen præsenteres forskellige modeller for skolemadsordninger i Københavns kommune.

Tids- og procesplan:

Der foreslås følgende tids- og procesplan for det videre arbejde med madordninger på kommunens skoler:

• 30. maj: Studietur for SSU, BSU m.fl. vedrørende skolemadsordninger

• 9. juni: SSU indstiller til KB

• 9. juni: BSU indstiller til KB

• 21. juni ØPU indstiller til KB

• 30. juni: KB beslutter hvorledes der skal arbejdes videre med målet om skolemad (budget 2017 og høring)

• Høring i skolebestyrelser og i Handicaprådet i perioden 30.6. - 18.8. 2016

• 19. august: Høringssvar udsendes til kommunalbestyrelsen som del af budgetprocessen for 2017

Mulig igangsættelse:

Såfremt KB i forbindelse med budget 2017 prioriterer at etablere madordninger med kommunalt tidskud på kommunens skoler vil etablering af skolemadsordningen kunne igangsættes på Rønne-skolerne fra august 2017. På øens øvrige skoler vurderes det

hensigtsmæssigt, at ombygning og etablering af madordninger koordineres med øvrige planlagte ombygninger i perioden 2017 -2019, herunder at der sker en yderligere kvalificering af etableringsomkostningerne på den enkelte skole.


Kommunens nuværende budgetter indeholder hverken økonomi til etablering eller drift af madordninger på øens skoler. Forslagene forudsætter, at der prioriteres anlægsmidler til etablering af madordningerne samt rammeudvidelse til drift af ordningerne. Forslagene foreslås på den baggrund fremsendt som opprioriteringsforslag til budget 2017.


På baggrund af studieturen den 30. maj 2016 blev der fremsat ønske om supplerende belysning af punktet: Beregning af driftsudgifter i Model 3, med forældrebetaling på henholdsvis 20,- kr. og 25 kr. Samt justeret skøn vedr. anlægsudgifter.

*) Heraf 775.000 kr. i tilskud til børn fra ressourcesvage familier, baseret på 50 % pr. barn, til 10 % af eleverne.

Udgifterne til etablering er baseret på andre kommuners erfaringer, hvor det billigste Madskolekøkken inkl. spisefaciliteter har kostet 4,7 mio. og det dyreste knap 10 mio. kr. Efter en yderligere kvalificering skønnes en gennemsnitlig etableringsudgift inkl. spisearealer på 7 mio. kroner pr. skole. Etableringen projekteres for hver enkel skole, hvor der tages stilling til de nuværende rammer og kapaciteter samt allerede planlagte bygningsændringer. Etableringen foregår i faser, hvor det anbefales at Åvangsskolen og Søndermark er med i første fase i forbindelse med de kommende ombygninger og tillige Hans Rømer Skolen, som har været frontløber i ønsket om skolemadsordning. Skitse til forløbet herunder:

Skolemads- modeller E

table

rings-

om

kost

nin

ger

, 6 s

kole

r

Med forældrebetaling på 20 kr.

Med forældrebetaling på 25 kr.

Forv

ente

t el

ev-

tils

lutn

ing

Årl

igt

kom

munal

t dri

ftsu

dgift

*

Årl

igt

tils

kud p

r.

elev

Forv

ente

t el

ev-

tils

lutn

ing

Årl

igt

kom

munal

t dri

ftsu

dgift

*

Årl

igt

tils

kud p

r.

elev

Mio. kr. Pct. Abs.

Mio. kr. Kr. Pct. Abs.

Mio. kr. Kr.

Model 3: Madskoler

42,0 75 % 2.325 6,36 2.735 75 % 2.325 4,03 1.733

Skoler Proces aug aug aug

Projektering

Byggearbejde

Ibrugtagning

Projektering

Byggearbejde

Ibrugtagning

Projektering

Byggearbejde

Ibrugtagning

Projektering

Byggearbejde

Ibrugtagning

2017 2018 2019jan -juli sept - dec jan -juli sept - dec jan -juli

Søndermark Åvang

Hans Rømer

Paradisbakke-skolen

Svartingedal

Kongenskær

Helddagsskolen Kildebakken

Etableringsomkostninger, mio. kr. 21 21 <4

Note til Økonomi- og Planudvalgets møde den 20. juni 2016

Ovenstående figur der viser forslag til tidslinje for implementering kan ikke ses i HTML-udgaver, men kan ses i alle word-udgaver, samt i udgaverne under dagsordener og referater på BRK.dk.

Anlægsudgifter Skolemadsmodeller Beløb i 1.000 kr

Gennemsnitlig etableringsomkostning pr. skole

Skolemadsmodeller

Gen

nem

sn

itlig

eta

ble

rin

gso

mko

stn

ing

fo

r p

r.

sko

le

Eta

ble

rin

gso

mko

stn

ing

er i a

lt

for 6

sko

ler

Udvid

els

e a

f ce

ntr

alk

økken ²

Skole

bod

¹

Spis

efa

cilit

ete

r ³

Køl og o

pvarm

nin

gsf

aci

litete

r ⁴

Pro

duktionsk

økken

⁵

Pro

duktions/

læringsk

økken

(madsk

ole

) ⁶

Model 1: Central produktion. Leveres på køl. Opvarmes på skolen, til udlevering i skolebod.

kr. 500,00 kr. 1.500,00 kr. 1.000,00 kr. 500,00 kr. 2.000,00 kr. 13.500,00

Model 2: Egenproduktion kr. 500,00 kr. 1.000,00 kr. 5.000,00 kr. 6.500,00 kr. 39.000,00

Model 3: Madskoler kr. 1.000,00 kr. 10.000,00 kr. 11.000,00 kr. 66.000,00

Tal fra:

1 Magistraten Århus Kommune, 20142 Devika

3 Magistraten Århus Kommune, 20144 Vurdering, grossistpriser

5 Svendborg Kommunes, LOMA-projekt, samt BUF, Kbh. Kommune

6 BUF, Kbh. Kommune

Nikolaj Løngreen, maj 2016

Gennemsnitlig etableringsomkostning pr. skole

Skolemadsmodeller

Økonomi og Personale

Møllevænget 1, 3730 Nexø

Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale

CVR: 26 69 63 48

Byggesagsgebyrer

Pr. 1. januar 2015 blev byggesagsgebyret fastsat ud fra at det skulle dække udgifterne til byggesagsbehand-lingen (for de sager, der er gebyrbelagte). Gebyret blev derefter fastsat på baggrund af den forudgående tids-registrering. Indtægterne blev samtidig hævet med samlet 0,2 mio. kr. så det afspejlede udgifterne.

Udgifter til byggesagsbehandling/Antal timer, der faktureres = Byggesagsgebyr (kr./time)

Byggesagsgebyret blev til 2015 fastsat til 504 kr./timen og i 2016 hævet til 535 kr.

Den forudgående tidsregistrering har været ud fra et mere generelt tidsforbrug og har vist sig ikke reelt at afspejle, hvor meget af tiden, der kan faktureres på konkrete sager.

Ud fra hvor meget, der er faktureret i månederne marts-maj i 2016 omregnet til et helt år vil der mangle 1,35 mio. kr. i indtægter. I 2015 blev mankoen dækket af mindreforbrug på vintertjenesten.

Ud fra de bogførte indtægter er der i månederne marts-maj faktureret for 790 mulige timer. Dette ud af i alt 2.400 timer (antal timer omregnet til effektive1 årsværk, 3 mdr.). Der vil dog altid være noget forskydning i timeforbrug og fakturering mellem månederne. For at nå årets budget i 2016, skal der faktureres 58 % af den effektive tid.

Med en uændret takst til 2017 vil der være en manko på 1,35 mio. kr.

En undersøgelse af byggesagstakster2 viser at timeprisen i gns. ligger på 657 kr. for både Region Hovedsta-den og de kommuner3, Bornholm normalt sammenligner sig med.

En forhøjelse af den nuværende takst på 535 kr. til 657 kr. vil ud fra de bogførte indtægter marts-maj 2016 give en samlet årsindtægt på 2,08 mio. kr. og dermed være en manko på 1,03 mio. kr. i forhold til budget 2017.

Med et byggesagsgebyr på 657 kr. vil der være en manko på 1,03 mio. kr.

Supplerende oplysninger om byggesagsgebyrene

Antal fakturerede timer og ressourcer på området

En opgørelse pr. 27/6 2016 viser, at der til dato i 2016 er registreret 1.654 timer til fakturering. Heraf er de 1.112 timer faktureret4. De øvrige er registreret på sager, som endnu ikke er afsluttet. Deriblandt kan være timer, der ikke bliver faktureret som følge af at sagen bortfalder (projekt opgives).

Der er pr. juni 2016 ansat10 byggesagsbehandlere(med varierende arbejdstid fra 25 – 37 timer om ugen) dvs. reelt 8 årsværk. Heraf arbejder to personer med sagsbehandling inden for bevarende lokalplansområder (der opkræves ikke byggesagsgebyr for dette).

1 Årsværk fratrukket, ferier, kurser, sygdom mv. 2 Kilde: Dansk Byggeri – byggesagsgebyrer 2016 / Trafikstyrelsen – gebyrer 2016

3 Lolland, Guldborgsund, Langeland, Tønder og Norddjurs kommuner 4 Der er pt bogført for flere timer, idet der er timer registreret i 2015, som først er faktureret i 2016.

Side 2 af 3

Opgørelsen af tidsforbruget viser, at det tidsforbrug, der bliver registreret til fakturering er på mellem 30% og 40%.

Sammenligning af priser på sager og gennemsnitspris er

I 2016 ligger det gennemsnitlige gebyr for en færdig byggesagsbehandling på 1.744 kr. I 2014 lå det gennem-snitlige gebyr på 5.689 kr.

I 2014 blev byggesagsgebyret beregnet ud fra Grundtakst + pris pr m² + evt. dispensation.

Kategori 1:

Simple kon-struktioner

Kategori 2:

Enfamiliehuse sommerhuse

Kategori 3:

Industri- og lager-bygninger, avls- og driftsbygninger

Kategori 4:

Andre faste konstruktioner

Kategori 5:

Øvrigt er-hvervs- og etagebyggeri

Grundtakst 2.183,60 4.626,88 3.821,29 4.367,19 4.112,78

+ pr. m² 27,30 27,30 5,46 5,46 16,75

Dispensationer 2.183,60 2.183,60 2.183,60 2.183,60 2.183,60

En gennemgang af nogle eksempler, hvor der enten er fundet to lignende sager eller der er beregnet, hvad sagen ville have kostet efter gammelt gebyr viser, at for stort set alle sager faktureres der i dag mindre end der tidligere ville have været, se tabel 1.

Ved omlægningen af gebyret var det ventet, at sager, der før var dyre pga. de mange m2 som fx maskinhaller mv., ville blive billigere, mens andre sager ville blive dyrere ved timetakst.

For at komme op på gebyrniveaet fra tidligere i visse sager – især i de mindre sager – ville timeprisen skulle være 8-900 kr. ud fra det nuværende forbrug.

Tabel 1. Sammenligning af gebyrer

Side 3 af 3

Erfaringer fra andre kommuner

På landsplan varierer priserne fra 0 kr. idet 22 kommuner har undladt at opkræve gebyr og til 912 kr. Gen-nemsnittet for de kommuner, der opkræver gebyr er på landsplan på 616 kr., men gennemsnittet i Region Hovedstaden er på 657 kr. og i øvrigt også for de kommuner, vi normalt sammenligner os med.

En rundringning til nogle sjællandske kommuner (indtil videre har Hillerød og Kalundborg responderet) gav en tilbagemelding om en vurdering af at 30-46 % af tiden kan eller bliver faktureret. Også her har man oplevet at sagerne generelt er blevet billigere – til trods for at man her fakturer mellem 595 kr. og 715 kr. pr time, og at udgifterne ikke dækkes af den beregnede takst.

Åbent punkt

12 Kommissorium for en analyse af forskellige muligheder for at samle administrationen 00.15.00A21-0077




Hvem beslutter

Økonomi- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Der er udarbejdet forslag til et kommissorium for arbejdet med en analyse af samling af administrationerne. Kommissoriet skal godkendes.


Kommunaldirektøren indstiller,

• at kommissoriet godkendes


Anbefales.

Søren Schow og Andreas Ipsen kan ikke medvirke.


Godkendt.

Liste V, liste K og liste Ø kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

I evalueringen af BRKs organisationsudviklingsprojekt, april 2015, var en af de konkrete anbefalinger til kommunalbestyrelsen, at der skulle bygges et nyt rådhus. Ligeledes har BRKs Hoved MED også drøftet dette spørgsmål, april 2015, under deres behandling af evalueringsrapporten, som blev godkendt og anbefalingerne tiltrådt, herunder bygning af nyt rådhus og samling af administrationen.

Efterfølgende blev der i Budget 2016 afsat 200.000 kr. under Økonomi- og Planudvalgets område til en analyse af forskellige muligheder for at samle administrationerne. På Kommunalbestyrelsens temamøde den 14. januar 2016 om sammenlægning af administrationen, kom der en række input og forventninger til, hvad administrationen skal undersøge fremadrettet.

På Kommunalbestyrelsens møde den 31. marts 2016 blev det derfor besluttet at, • at administrationen analyserer en 10-årsplan for koncentration i eksisterende rammer

• at administrationen til kommunalbestyrelsens møde i juni har udarbejdet kommissorium for det videre arbejde

I forslag til kommissoriet foreslås det, at følgende spørgsmål bliver genstand for en nærmere analyse:

1. Hvis vi forudsætter, at det eneste sted, hvor koncentrationen umiddelbart kan realiseres er Rønne, da koncentrationen skal ske i eksisterende rammer, hvilke koncentrationspotentialer er der i givet fald tale om og hvilke bygninger kan komme i spil?

Her skal eksisterende bygningsmasse som BRK i øjeblikket benytter i Rønne registreres med antal m2, vedligeholdelsesstandard, egnethed til forskellige typer af opgaver, mv. Ligeledes er det vigtigt at undersøge hvad de bygninger der fraflyttes kan anvendes til efterfølgende, herunder salg, udlejning, m.v. for at give et samlet økonomisk billede ved fraflytning. Er der af andre bygninger der kan komme i spil, f.eks. Øste Skole, Sygeplejeskolen, Snorrebakken, Elværket, Stenbanen? Hvis man på længere sigt flytter administrationen fra Tejn og Nexø til Rønne, hvad kan disse bygninger så bruges til? (salg, flygtningecenter, ældrecenter?) Det skal undersøges om udfører delen indenfor bl.a. Børn & Familie, Sundhed og Psykiatri & Handicap enten hver for sig eller samlet, kan være på en adresse. Bl.a. flytter Beredskabet ind på Almegårds kasserne og det kræver rømning af nuværende BRK afdelinger på kasernen. Hvordan kan faseopdelingen tage hensyn til en samlet anlægsplanlægning i BRK, således at de årlige investeringer tager hensyn de forskelige tempi i muligheder for en samling af administrationerne og de udgifter der er tilknyttet her til? Hvad skal vi bruge Snorrebakken til?

2. Hvordan arbejder vi videre med koncentrationen i et 10 årsperspektiv, således at en optimering giver færre m2?

Der vil i givet fald skulle arbejdes med en faseopdeling, så hvordan kan vi faseopdele dette her? Hvad er man villig til at flytte hvorhen og hvad der er økonomi til? Det er vigtigt i denne sammenhæng at se på, hvor de borgerrettede aktiviteter kan samles og hvor det giver bedst mening ud fra et borgersynspunkt. Og med nuværende bygningsmasse er der en del der peger på, at det alene kan være Landemærket eller Ullasvej? Det er vigtigt at undersøge, hvordan bygninger, som rømmes ved koncentration på færre adresser, kan udnyttes til andre formål. Samling af administrationen er ét perspektiv, men det har også tidligere været drøftet, om tilbud målrettet fx unge samt på sundhedsområdet med fordel kan samles på færre adresser.?

En samling på færre adresser sker med udgangspunkt i en ambition om en mere serviceorienteret organisation set med borgerens øjne. Hvilke funktioner kan med fordel placeres i tilknytning til hinanden, og hvilke personalegrupper vil i forhold til at løse deres opgaver især drage nytte af en samlokalisering? Det handler ikke blot om, hvor vi nemmest kan samles på et mindre areal. Der skal tillige indlægges et tidsperspektiv – hvor i organisationen er der størst behov for at samle, hvis processen skal ske i flere faser?

3. Og i forlængelse heraf: Hvis vi ser på befolkningsprognosen: Vil en 10 % reduktion i befolkningstallet medføre en automatisk 10 % reduktion i administrationen?

En reduktion i befolkningstallet vil ikke automatisk medføre en reduktion i alle opgaverne som BRK skal løse. På eksempelvis børne- og ældreområdet falder antallet af sager ikke i takt med befolkningstallet. På børneområdet er der indtil videre ikke set er fald i antallet af sager selvom befolkningstallet er faldet. Og befolkningsprognoserne viser, at antallet af ældre fortsat vil stige på trods af et fald i befolkningstallet. Derfor skal det undersøges, på hvilke områder det ikke medfører en reduceret opgavemængde med faldende befolkningstal, mens andre områder får mindre opgave mængde som følge af net baserede løsninger og rationaliseringer. Hvis ledigheden falder, vil arbejdet i Jobcenteret f.eks. ændre sig, det samme vil gælde for øget digitalisering. Endelig kan der være en række andre forhold, der skal tages i betragtning i en 10-årig tidshorisont og det bør undersøges hvilke der kan forudsiges på nuværende tidspunkt.

4. Hvilke typer opgaver kræver hvilke typer rammer og vilkår, og herunder hvordan defineres forskellige opgave typer og vilkår for opgaveudførelsen: Hvordan arbejder en PPR medarbejder i f.eks. børn & familie, en sagsbehandler i sekretariatet, og en miljøteknikker i teknik & miljø, m.v.?

På de rådhuse som arbejdsgruppen besøgte, var der eksempler på, at 10 medarbejdere delte 7 arbejdsstationer. SIGNAL arkitekterne havde bl.a. tilsvarende overvejelser på kommunalbestyrelsens temamøde den 14. januar, hvor der blev fremført en række rationaliserings- og optimeringsovervejelser under overskriften ”kloge m2”, som netop analyserer den daglige tilstedeværelse og brug af arbejdsstationer.

De forskellige centre har forskellige opgaver og indenfor de enkelte centre er der forskellige krav til arbejdet. Så hvad har vi brug for? Der er forskel på, hvor meget en sagsbehandler, en PPR medarbejder og en Centerchef bruger sit arbejdsbord. Nogle kræver flugtveje, andre kræver enekontorer af hensyn til diskretion og ro, mens andre arbejder tæt sammen i projekter på fælleskontorer. Nogle medarbejdere har tæt borgerkontakt, andre har brug for depoter til materialer i tilknytning til arbejdspladsen. Og andre igen, der ikke nødvendigvis har brug for en fast kontorplads, fordi de er ude og besøge borger en stor del af tiden. Eller arbejder hjemme en del af tiden. Og kan vi bruge erfaringerne fra indretningen af lærerarbejdspladser på de enkelte skoler? Kort sagt, der er mange og meget forskellige opgave typer med tilhørende krav om forskellige indretning af lokaler. Og som udgangspunkt er det opgaven der definerer rammerne. Hertil kommer krav om mødelokaler og rum til projektarbejde. Endelig skal der ses på, hvordan de enkelte bygninger er dimensionerede til forskellige opgavetyper og hvordan en reception til de borgerrettede opgaver kan ind tænkes. Herudover bør erfaringer med at sidde i storrumskontorer undersøges nærmere, idet såvel akustisk som visuel støj opleves som et problem blandt medarbejderne.

Der er nedsat en arbejdsgruppe for projektet som arbejder videre med kommissoriet bestående af kommunaldirektør, Teknik – og økonomidirektøren og centercheferne fra: Børn & Skole, Ejendomme & Drift, Økonomi & Personale samt to Hoved MED repræsentanter fra LO og AC gruppen.

Arbejdsgruppen har den 13. april 2016 besøgt tre rådhuse. Kerteminde, Stevns og Ballerup. Referat fra rådhusbesøgene er vedlagt som bilag. Læringspunkterne fra rådshusbesøgene har været drøftet på Chefgruppens møde om den 7. juni 2016 om forskellige muligheder for at

samle administrationerne, og resultatet af disse drøftelser er indarbejdet som input til udkastet til kommissoriet.

Hoved MED orienteres i øvrigt løbende om arbejdsgruppens arbejde.

Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde ultimo 2016.


-


-

Forslag til Kommissorium for en analyse af forskellige muligheder

for at samle administrationerne.

Indledning

I Budget 2016 er der afsat 200.000 kr. under Økonomi- og Planudvalgets område til en analyse af forskellige muligheder for at samle administrationerne.

På Kommunalbestyrelsens temamøde den 14. januar 2016 om sammenlægning af administrationen, kom der en række input og forventninger til, hvad administrationen skal undersøge fremadrettet.

På Kommunalbestyrelsens møde den 31. marts 2016 blev det derfor besluttet at,

• at administrationen analyserer en 10-årsplan for koncentration i eksisterende rammer

• at administrationen til kommunalbestyrelsens møde i juni har udarbejdet kommissorium for det videre arbejde

Der er nedsat en arbejdsgruppe for projektet, se nedenfor, der bl.a. har været på en inspirationstur til tre Rådhuse: Kerteminde, Stevns og Ballerup, for at indhente input til det videre arbejde og erfaringerne fra disse besøg indgår i dette kommissorium.

Afgrænsning

Undersøgelsen vil alene tage udgangspunkt i renovering af eksisterende bygninger, idet både tidligere og nuværende estimater for nybyggeri både ligger over tilsvarende renoveringer, men også, at opdraget fra kommunalbestyrelsen er, at koncentrationen skal ske i eksisterende rammer.

Fra tidligere konsulentrapporter og nuværende CAMPUS byggeri er her angivet følgende nøgletal

for ombygning og nybygning med årstal for oplysninger

Konsulenter M2 pris OMBYGNING M2 pris NYBYGNING

Rambøll (2011) n/a 13.000 kr.

SIGNAL arkitekter (2011) 10.000 kr. 14.000 kr.

CAMPUS Bornholm (2015) 16.900 kr.

De angivne priser er nationale gennemsnitspriser. Byggerier har, alt andet lige, været dyrere på

Bornholm grundet tillæg af fragt. Men det bør være dækkende, da der pr 1. juni 2015 er indført

trafikal ligestilling på fragtområdet.

Gældende for næsten alle løsninger er, at skal der ombygges/tilbygges/nybygges vil det skulle

være ud fra det nye bygningsreglement, som har langt større energimæssige krav og større krav

til ventilation. Ovenstående hidtige priser fra 2011 er baseret på det gamle bygningsreglement,

hvorfor der må påregnes højere priser nu.

Formålet

Er at undersøge og komme nærmere en 10-års plan for, hvordan der kan ske en koncentration af administrationen i eksisterende rammer

Konkrete opgaver

Kommissoriet skal beskrive og belyse mere detaljeret, hvad der skal analyseres.

I kommissoriet foreslås det, at følgende spørgsmål bliver genstand for en nærmere analyse:

1. Hvis vi forudsætter, at det eneste sted, hvor koncentrationen umiddelbart kan

realiseres er Rønne, da koncentrationen skal ske i eksisterende rammer, hvilke

koncentrationspotentialer er der i givet fald tale om og hvilke bygninger kan

komme i spil?

Her skal eksisterende bygningsmasse som BRK i øjeblikket benytter i Rønne registreres med antal m2, vedligeholdelsesstandard, egnethed til forskellige typer af opgaver, mv. Ligeledes er det vigtigt at undersøge hvad de bygninger der fraflyttes kan anvendes til efterfølgende, herunder salg, udlejning, m.v. for at give et samlet økonomisk billede ved fraflytning.

Er der af andre bygninger der kan komme i spil, f.eks. Øste Skole, Sygeplejeskolen, Snorrebakken, Elværket, Stenbanen?

Hvis man på længere sigt flytter administrationen fra Tejn og Nexø til Rønne, hvad kan disse bygninger så bruges til? (salg, flygtningecenter, ældrecenter?)

Det skal undersøges om udfører delen indenfor bl.a. Børn & Familie, Sundhed og Psykiatri & Handicap enten hver for sig eller samlet, kan være på en adresse. Bl.a. flytter Beredskabet ind på Almegårds kasserne og det kræver rømning af nuværende BRK afdelinger på kasernen.

Hvordan kan faseopdelingen tage hensyn til en samlet anlægsplanlægning i BRK, således at de årlige investeringer tager hensyn de forskelige tempi i muligheder for en samling af administrationerne og de udgifter der er tilknyttet her til?

Hvad skal vi bruge Snorrebakken til?

2. Hvordan arbejder vi videre med koncentrationen i et 10 årsperspektiv, således at

en optimering giver færre m2?

Der vil i givet fald skulle arbejdes med en faseopdeling, så hvordan kan vi faseopdele dette her? Hvad er man villig til at flytte hvorhen og hvad der er økonomi til?

Det er vigtigt i denne sammenhæng at se på, hvor de borgerrettede aktiviteter kan samles og hvor det giver bedst mening ud fra et borgersynspunkt. Og med nuværende bygningsmasse er der en del der peger på, at det alene kan være Landemærket eller Ullasvej?

Det er vigtigt at undersøge, hvordan bygninger, som rømmes ved koncentration på færre adresser, kan udnyttes til andre formål. Samling af administrationen er ét perspektiv, men det har også tidligere været drøftet, om tilbud målrettet fx unge samt på sundhedsområdet med fordel kan samles på færre adresser.?

En samling på færre adresser sker med udgangspunkt i en ambition om en mere serviceorienteret organisation set med borgerens øjne. Hvilke funktioner kan med fordel placeres i tilknytning til hinanden, og hvilke personalegrupper vil i forhold til at løse deres opgaver især drage nytte af en samlokalisering? Det handler ikke blot om, hvor vi nemmest kan samles på et mindre areal. Der skal tillige indlægges et tidsperspektiv – hvor i organisationen er der størst behov for at samle, hvis processen skal ske i flere faser?

3. Og i forlængelse heraf: Hvis vi ser på befolkningsprognosen: Vil en 10 %

reduktion i befolkningstallet medføre en automatisk 10 % reduktion i

administrationen?

En reduktion i befolkningstallet vil ikke automatisk medføre en reduktion i alle opgaverne som BRK skal løse. På eksempelvis børne- og ældreområdet falder antallet af sager ikke i takt med befolkningstallet. På børneområdet er der indtil videre ikke set er fald i antallet af sager selvom befolkningstallet er faldet. Og befolkningsprognoserne viser, at antallet af ældre fortsat vil stige på trods af et fald i befolkningstallet. Derfor skal det undersøges, på hvilke områder det ikke medfører en reduceret opgavemængde med faldende befolkningstal, mens andre områder får mindre opgave mængde som følge af net baserede løsninger og rationaliseringer.

Hvis ledigheden falder, vil arbejdet i Jobcenteret f.eks. ændre sig, det samme vil gælde for øget digitalisering.

Endelig kan der være en række andre forhold, der skal tages i betragtning i en 10-årig tidshorisont og det bør undersøges hvilke der kan forudsiges på nuværende tidspunkt.

4. Hvilke typer opgaver kræver hvilke typer rammer og vilkår, og herunder hvordan

defineres forskellige opgave typer og vilkår for opgaveudførelsen: Hvordan

arbejder en PPR medarbejder i f.eks. børn & familie, en sagsbehandler i

sekretariatet, og en miljøteknikker i teknik & miljø, m.v.?

På de rådhuse som arbejdsgruppen besøgte, var der eksempler på, at 10 medarbejdere delte 7 arbejdsstationer. SIGNAL arkitekterne havde bl.a. tilsvarende overvejelser på kommunalbestyrelsens temamøde den 14. januar, hvor der blev fremført en række rationaliserings- og optimeringsovervejelser under overskriften ”kloge m2”, som netop analyserer den daglige tilstedeværelse og brug af arbejdsstationer.

De forskellige centre har forskellige opgaver og indenfor de enkelte centre er der forskellige krav til arbejdet. Så hvad har vi brug for? Der er forskel på, hvor meget en sagsbehandler, en PPR medarbejder og en Centerchef bruger sit arbejdsbord.

Nogle kræver flugtveje, andre kræver enekontorer af hensyn til diskretion og ro, mens andre arbejder tæt sammen i projekter på fælleskontorer. Nogle medarbejdere har tæt borgerkontakt, andre har brug for depoter til materialer i tilknytning til arbejdspladsen. Og andre igen, der ikke nødvendigvis har brug for en fast kontorplads, fordi de er ude og besøge borger en stor del af tiden. Eller arbejder hjemme en del af tiden. Og kan vi bruge erfaringerne fra indretningen af lærerarbejdspladser på de enkelte skoler?

Kort sagt, der er mange og meget forskellige opgave typer med tilhørende krav om forskellige indretning af lokaler. Og som udgangspunkt er det opgaven der definerer rammerne. Hertil kommer krav om mødelokaler og rum til projektarbejde. Endelig skal der ses på, hvordan de enkelte bygninger er dimensionerede til forskellige opgavetyper og hvordan en reception til de borgerrettede opgaver kan ind tænkes. Herudover bør erfaringer med at sidde i storrumskontorer undersøges nærmere, idet såvel akustisk som visuel støj opleves som et problem blandt medarbejderne.

Organisering

Analysen vil blive udført dels af eksterne konsulenter og dels af BRKs egen administration og vil ligge i fortsættelsen af Temamødet i kommunalbestyrelsen den 14. januar 2016.

Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af:

• Laila Kildesgaard, kommunaldirektør

• Claus Stensgaard Jensen, økonomidirektør

• Bjarne Freund-Poulsen, driftschef

• Stine Hansen, økonomichef

• Steen Ebdrup, skole-, kultur- og fritidschef

• Karen Lynn Jacobsen, BRK Hoved MED,LO gruppen

• Andreas Lund Poulsen, BRK Hoved MED,AC-gruppen

• Henrik Eybye Nielsen, chefkonsulent

Tid

Afrapportering vil ske ultimo 2016.

1

Opsamling på studietur rådhusbyggerier den 13. april 2016 19. maj – godkendt i arbejdsgruppen

Formål Studieturen til Kerteminde, Stevns og Ballerup kommuner skulle give inspiration til sag til Økonomi- og Planudvalget om analyse af muligheder for samling af kommu-nal administration herunder

• Arkitektur • Proces: Læringspunkter: Hvordan blev beslutningen truffet, hvorfor denne

løsning: Renovering/udbygning af nuværende rådhus som alternativ til nyt rådhus, processen fra start til slut.

• Økonomi • Organisation

Nedenstående spørgeramme blev sendt ud til de tre kommuner vi besøgte

Fysiske rammer Hvordan har I udregnet km2 brutto og/eller netto pr medarbejder, hvad indgår og hvad indgår ikke (jf. SIGNAL Arkitekternes metode med fordeling af medarbejdere på ”ude af huset”, hjemmearbejde, eksterne møder, m.v.) Personaletal nu og fremover: Nuværende fordeling af funktioner: Var der overvejel-ser om Front og Back Office medarbejdere og antal m2 Hvordan indgår inventar i projektet? Hvis man flytter gammelt og blandet inventar ind i en ny bygning, vil den nye bygnings funktioner/arkitektoniske intentioner ude-blive i et vist omfang Erfaringer fra fælleskontorer- fordele og ulemper – har der været justeringer under-vejs? Var der overvejelser om at inddrage andre funktioner end de administrative f.eks. biblioteker, borgerhus? Er rådhuset indrettet fleksibelt? Altså således at dele af rådhuset kan anvendes af andre (f.eks. foreninger) uden for åbningstiden? Er der noget i jeres optik man bør være særlig opmærksom på? Administrative og politiske overvejelser Hvad var de bagvedliggende overvejelser om samling af administrationen?: Økono-mi, synergieffekter, effektivisering, fælles kultur, andet? Blev vægten lagt på besparelsespotentiale og blev det i givet fald indfriet? Har der været andre gevinster? Var der borgerinddragelse i processen og hvis ja hvordan? Og i forlængelse heraf: Er rådhuset for borgeren eller for den kommunalt ansatte?

2

Hvad har man gjort for at kompensere for, at funktioner er flyttet fra andre bygnin-ger/byer? Flyttes funktioner fra andre byer vil der være en naturlig bekymring for tilbagegang for byen/området med de negative konsekvenser, det medfører. Inddragelse af medarbejdere i processen – hvordan og hvornår? Hvilke finansielle overvejelser indgik, herunder kassetræk og/eller låne finansiering, eller andet?

Deltagere Laila Kildesgaard, kommunaldirektør

Claus Stensgaard Jensen, økonomidirektør

Bjarne Freund-Poulsen, driftschef

Stine Hansen, økonomichef

Steen Ebdrup, skole-, kultur- og fritidschef

Karen Lynn Jacobsen, BRK MED-udvalg HK-gruppen

Andreas Lund Poulsen, BRK MED-udvalg, AC-gruppen

Henrik Eybye Nielsen, chefkonsulent

Der var afbud fra Henrik Eybye og Claus Steensgaard på studieturen.

Rådhus Bemærkninger

Kerteminde Arkitektur og fysiske rammer Bygningen er ikke tegnet endnu, men byggepro-grammet er indrettet, så ingen har eget kontor. Der er 10 medarbejdere om 7 arbejdspladser, en standardarbejdsplads er på 8 m2, medarbejderne hører til i faglige miljøer, hvor der i princippet er free seating, borgerkontakt i central borgermodta-gelse i en offentlig zone, Herudover semi-offentlig zone samt personaleområde. Processen har været at der er solgt ejendomme til investorer, der er lagt en sag ind i budgettet og efterfølgende afholdt 2 velbesøgte borgermøder og en bustur med byråd, ledelse og medarbejder-repræsentanter til bl.a. Billund. På borgermøderne blev der rejst kritik af hvorvidt det var nødvendigt med bedre forhold for de administrative medar-bejdere. aktuelt drøftes det om rådhuset skal have bynær placering i Kerteminde by som et væsentlig element i by- og havneudviklingen eller placeres i byens udkast som et rent kontorhus. Tidligt i pro-cessen var der overvejelser om et borgernes hus, der også skulle indeholde f.eks. politi, bibliotek eller turistbureau. Byrådsbeslutning om nybyggeri centralt i Kerteminde. Efterfølgende betænke-

3

ligheder ved placering og forslag om byens ud-kant. Rådgivningsfirmaet Bascon har bistået med at udarbejde et funktionelt og teknisk byggepro-gram. Økonomi: Anlægssum på ca. 64 mio. kr. med 4000 m2 til 16.000 kr. Byggesummen på i alt 70 mio. kr. finansieres ved salg af ejendomme for 60 mio. kr. således at nettoudgiften er 10 mio. kr. Ejendommene er solgt. Der er indarbejdet en årlig driftsbesparelse på 3,3 mio. kr. i 2019. Organisation: Administrativ styregruppe beståen-de af direktionen samt 1 afdelingschef og 4 med-arbejdere udpeget af MED-systemet. Byggeudvalg bestående af projektleder og fagfolk samt Bascon. Kommunaldirektøren er formand. Baggrund: Nyt rådhus: 60 mio. kr. sad før på fire rådhuse. Kommunens egenfinansiering må højest udgøre 15. mio. kr.. Bygges med politi, turisme og bibliotek. Andre muligheder. Sundhedscenter, medborger kulturcenter, ældrecenter, cafe og re-staurant, multisal. NB Grundige overvejelser om nybygning contra renovering: samme pris for re-novering som nybyggeri(finansieres af driftsbe-sparelser og salg af ejendomme) 4.000 m2

Stevns Arkitektur og fysiske rammer Bygningen er renoveret og tilbygningen i ele-mentbyggeri er lavet med facader en kombination af gule mursten og blå flader så det fremstår i lighed med det oprindelige byggeri. Opfattelse af at arkitekter på opgaven kan give muligheder men også begrænsninger, da deres kendskab til daglig-dagen på rådhuset ikke er tilstrækkeligt. Én indgang til borgerne. En anden indgang til personalet. 6-7 arbejdspladser pr. kontor, stor-rumskontorer kræver nye møbler og ekspediti-onsområde, alle kontorer i familieområdet har 2 udgange, der udarbejdes tegninger for hvert kon-tor sammen med medarbejderne, så rumindret-ningen er afklaret inden indflytning sammen med medarbejdere. Proces: Samling af administrationen har været drøftet siden kommunesammenlægningen og virkeliggjort fra 2013-2016.. Virkeliggørelse tog afsæt i en uholdbar situation med leje af pavillo-ner og skimmelsvamp. 2 etaper: 1 med borgerser-vice og senere resten. Processen foregik sammen

4

med en organisationsomlægning. Projektet efterlod ingen tomme rådhusbygninger, da der blev etableret sundhedscenter i Hårlev. Der blev lagt stor vægt på inddragelse af medarbejdere sidst i processen, da de skulle flytte ind. Kommu-nikation var vigtigere end medinddragelse i be-gyndelsen af processen. Fokus på placering af borgmester og direktion tæt på borgerbetjeningen, i første omgang. Senere var både borgmester og direktion rykket tilbage i personaleområdet. Økonomi: I alt 2238 m2, 125 arbejdspladser til i alt 200 personer. Pris ca. 16.000 kr. pr. m2. Ele-mentbyggeriet til 11.000 kr. pr. m2. Baggrund: Rådhusudvidelse med 2.138 m2 pris 15,4 mio. kr. plus 514 m2 i alt 2.700 m2 Rådhus i alt 4.423 m2 plus kælder 722 m2

Ballerup Arkitektur Ældre rådhusbygning med topmoderne indret-ning. Aktivitetsbaseret indretningsprincip, fanta-stisk atriumgård med plads til store møder og koncerter for byens borgere. Adskilte rum: Mødecenter, offentligt område, personaleområde. Stort set tom og lukket kantine da vi var der, som udelukkende var åbent morgen og middag. Organisering: Beskrivelse af hvilke jobfunktioner, der skal un-derstøttes, hvordan trivsel og gode relationer fremmes, facilitere ibrugtagning af stillerum så de bliver brugt, ”telefonbokse”, differentieret indret-ning af fællesrum, forstyrrelser frem for støj, ”træk stilheden ud” altså tale inde i mødelokalet ikke udenfor, dialog fremfor regler, flytning efter organisering giver mening, rutine og robusthed overfor flytninger, lokale flyttekoordinatorer har været afgørende, principper om eks. standardud-styr til arbejdsplads forenkler mange beslutninger, opbakning centralt og økonomiske til også at tænke nyt, selve flytningen er kompliceret og kræ-ver mange ressourcer, 5 brugergrupper for henholdsvis arbejdsmiljø, arkiv, it og telefoni, leveregler og æstetik. Koordinationsgruppe i forhold til flytning og genhusning. De bruger desuden løbende arbejds-

5

miljørepræsentanterne til feedback på rengøring. Baggrund: Total ombygning af 10.700 m2 kontor-lokaler og 650 m2 glasoverdækning af atriumgård. Budget 131 mio. kr., 500 arbejdspladser

Læringspunkter samlet Borgermøde skal lægges tidligt i processen af hen-syn drøftelser hvorvidt ideen er god og åben dia-log om hvorvidt en samlet administration er et vartegn for øen største arbejdsplads eller ”småt er godt”, hvor mange borgerbesøg der på lokalite-terne, om anvendelsen af bygninger som forlades, påvirkning af handelsmønstre, bopælspåvirkning, rækkefølge i forhold til andre større anlæg som Hammerhus og Campus. Så det ikke handler om proces, men om de påtænkte aktiviteter. Hvis samlingen skal ske i Rønne skal det forud for beslutningen afklares hvordan bygningen i Tejn og Nexø skal anvendes til eks. Salg, boliger så der ikke kommer til at stå tomme bygninger tilbage. Måske kan vi finansiere noget ved salg. Udbud af rådhusbyggeri kan kombineres med detailhandelskæders byggerier. Vi kan bygge bru-geligt men ikke prangende for 12.000 kr. pr. m2. Et af de forhold medarbejderne på forhånd er mest optaget af er antallet af små mødelokaler og støjdæmpning i fællesarealer. Erfaringen fra Balle-rup er at de små mødelokaler ofte er tomme, så det skal undersøge om behovet kan estimeres og måles på dette på forhånd. Æstetikken betyder meget og åbne kontorland-skaber kan fungere, hvis der tages konsekvente akustiske tiltag. Vi så nogle bud på at det kan lade sig gøre. Der skal findes den helt rette balance så sammenrykningen ikke sker på bekostningen af effektiviteten. Der skal være en oplevelse af sy-nergi, åbenhed og samarbejde fremfor kontrol, stilhed, stress og kontrol Administrationen skal indrettes efter et åbent borgerområde med møde-lokaler af blandede størrelser og transparens og en lukket personaledel opdelt efter centre og med zoner hvor det på forhånd er drøftet hvilke opga-ver de egner sig til: Myndighedsbehandling, tele-fonsamtaler, uformelle møder, pauser, diskrekti-onszoner med mulighed for at tale privat. Der var i det tidligere forslag til rådhusbyggeri et forslag om en ”bytorvsmodel” som kan bringes i forslag. Alle arbejdsmiljørepræsentanter skal inddrages og arbejdsmiljøforum skal være en del af udviklingen

6

af programmet. Sagsbehandlere fra forskellige fagområder skal inddrages i registrering og beskri-velse af hvilke fysiske rammer deres jobfunktioner kræver

NOTAT Modtagere: Direktionen




CVR: 26 69 63 48

29. juni 2016 J. nr.

Ungdomsboliger og boliger til flygtninge Dette notat indeholder en beregning af anlægsudgifter og kommunale udgifter ved opførelse af nye boliger i henhold til almenboligloven, dels ungdomsboliger og dels boliger til flygtninge. Det bemærkes, at bygherre-kredsen for ungdomsboliger og almene boliger er: Almene boligorganisationer eller en Selvejende Alme n boliginstitution , som godkendes af kommunen til opførelse af det konkrete projekt. Kommunen kan således ikke selv bygge ungdomsboliger eller små almene familieboliger. Beregningerne er baseret på rammebeløbene for 2016 og en kommunal grundkapital på 10 pct., som er gæl-dende for tilsagn afgivet inden 31.12.2018. Rammebeløbene er inkl. moms. Der er endvidere beregnet et estimat for huslejen. Beregningen er baseret på en forudsætning om, at lejen udgør 2,8 pct. af anlægsudgifterne, 0,08 pct. af de lånefinansierede anlægsudgifter og et beløb på 400 kr. pr. m² i driftsudgifter.1 Nybygning af 20 ungdomsboliger Ungdomsboliger må maksimalt have et bruttoareal på 50 m² (almenboliglovens § 109 stk. 4) og udlej-ning sker til den personkreds, som er uddannelsessø gende og andre unge med et særligt behov . Alme-ne ungdomsboliger kan endvidere midlertidigt efter almenboliglovens regler udlejes til andre ligesom kommu-nen sammen med boligorganisationen kan aftale, at boligerne skal ommærkes til enten almene familieboliger eller almene ældreboliger. Der er udarbejdet beregninger for boliger på hhv. 30 og 35 m² inkl. fællesarealer: Bolig på 30 m² Bolig på 35 m² Anlægsudgift for bygherren 13.794.000 kr. 16.093.000 kr. Grundkapital = Den kommunale udgift 1.379.400 kr. 1.609.300 kr. Husleje pr. m² pr. år 1.060 kr. 1.060 kr. Husleje pr. måned 2.650 kr. 3.091 kr.

Der kan gives tilsagn om ungdomsboligbidrag til nedsættelse af huslejen i det omfang boligerne bebos af unge under uddannelse eller andre unge med socialt betinget behov. Ungdomsboligbidraget udgør i 2016 181 kr. pr. m² pr. år. Kommunen skal godtgøre staten 20 pct. af udgiften.

1 Samme forudsætninger som BDO Kommunernes Revision anvendte i huslejeberegninger vedr. Toftegården.

Side 2 af 2

Nybygning af 20 boliger til flygtninge: Der er udarbejdet beregninger for boliger på hhv. 60 og 65 m² inkl. fællesarealer: Bolig på 60 m² Bolig på 65 m² Anlægsudgift for bygherren 23.054.000 kr. 24.986.000 kr. Grundkapital = Den kommunale udgift 2.306.400 kr. 2.498.600 kr. Husleje pr. m² pr. år 985 kr. 952 kr. Husleje pr. måned 4.758 kr. 5.155 kr.

I aftalen mellem regeringen og KL af 18. marts 2016 er der afsat en pulje på 640 mio. kr. hvorfra der kan ydes hel eller delvis dækning af den kommunale grundkapital ved etablering af almene familieboliger. BRK har ikke indsendt ansøgning til puljen inden ansøgningsfristen, som var den 15. juni 2016. Det bemærkes, at den maksimale lejeudgift en flygtning/flygtningefamilie skal betale pr. måned for midlertidig indkvartering udgør 2.152 kr. for en enlig, 3.939 kr. for et par uden børn, 4.298 kr. for et par med 1-3 børn og 4.656 kr. for et par med 4 eller flere børn. Kommunen skal betale differencen mellem lejen og maksimumsbe-løbet. Ved varig boligplacering betaler beboerne den markedsmæssige leje og har mulighed for at få boligstøtte.





www.brk.dkCVR: 26 69 63 48

4. august 2016 J. nr. 00.30.00G01-0019

Oplæg til kommunalbestyrelsens drøftelse af anlægsm uligheder i 2017-2020

På kommunalbestyrelsens budgettemamøde den 15. august vil der være afsat tid til en overordnet drøf-telse af kommende anlægsprojekter.

I den økonomiske politik er der et mål om, at den årlige investeringsramme skal være på minimum 30 mio. kr. Dette mål er opfyldt frem til 2019 med de anlægsprojekter, som er vedtaget i tidligere budgetår. En oversigt over allerede vedtagne projekter fremgår af bilag 1.

Allerede vedtagne anlægsprojekter i mio. kr. 2017 2018 2019 2020

I alt netto 56,4 45,4 34,2 23,7

Den økonomiske politik indeholder også et mål om, at likviditeten skal være stor nok til, at kommunen kan finansiere pludselig vækst i udgifter, det ikke har været mulig at forudse. Kommunalbestyrelsen har sat målet for kassebeholdningen til 75 mio. kr. som et gennemsnit over 365 dage.

Kassebeholdningen har i en årrække ligget væsentligt over 75 mio. kr., hvilket for en stor dels vedkom-mende skyldes færre udgifter til overførselsudgifter og overskud på den ordinære driftsvirksomhed de sidste to år. Således var driftsoverførslerne fra 2015 til 2016 på knap 90 mio. kr.

Dertil kommer udskudte anlægsprojekter for 24 mio. kr. og ikke indfriet lån vedr. Slottet på 32 mio. kr.

Likviditetsopfølgningen pr. 30. juni 2016 viser, at den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage er på 237 mio. kr. inkl. deponeringer (220 mio. kr. ekskl. deponeringer).

Hvert år sker der en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet og en midtvejsregulering af både be-skæftigelsestilskud og bloktilskud. Det varierer, hvor store disse reguleringer er, men baseret på tidlige-re år, er der afsat et skøn på 10 mio. kr.

Side 2 af 6

Direktionen anbefaler derfor, at de politiske drøftelser om finansiering af nye anlægsprojekter med kas-setræk tager udgangspunkt i denne opstilling af kassebeholdningen:

Kassebeholdningen i 2017

Udgangspunkt 220 mio. kr. Ekskl. deponeringer

Forventes disponeret 32 mio. kr. Lån til Slottet

10 mio. kr. Reguleringer af bloktilskud og beskæftigelsestilskud (skøn)

Ikke disponeret 178 mio. kr.

Heraf reserveret 75 mio. kr. Måltal fra den økonomiske politik

Note: Det antages, at driftsoverførslerne på ca. 90 mio. kr. er stabile mellem årene.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at bruge ca. 100 mio. kr. til anlægsprojekter over de næste fire år, kan dette fx gøres ved at bruge 25 mio. kr. om året af kassebeholdningen. Det betyder alt andet lige, at kassebeholdningen vil være nedskrevet til 120 mio. kr. i 2020, hvoraf 42 mio. kr. er reserveret til forven-tet disponering.

Konsekvenser af kassetræk

Da renten er historisk lav i disse år, betaler kommunen ikke noget for træk på kassekreditten. I følge kommunens politik om styring af finansielle dispositioner må maksimum 80 % af kommunens ”over-skudslikviditet anbringes i investeringsforeninger”.

Med ØPU’s beslutning den 15. marts 2016 er 189 mio. kr. af likviditeten placeret i investeringsforenin-ger, da det er mere økonomisk fordelagtigt end at have midlerne på en indlånskonto i banken. Med den meget lave rente har det være fordelagtigt at placere så stor en del af kassebeholdningen i primært obligationer, og der forventes et afkast på omkring 6 mio. kr. i indeværende år mod budgetteret 1mio. kr. Det har naturligvis også betydet et større træk på kassekreditten, men dette uden omkostninger for kommunen.

Der er betydelige udsving i kommunens kassebeholdning hen over måneden, idet likviditeten er lavest ultimo måneden. Da 189 mio. kr. er bundet i investeringsbeviser, er der hver måned et træk på kasse-

Side 3 af 6

kreditten de sidste dage om måneden. Primo næste måned stiger likviditeten igen som følge af 12-dels afregning af skatteindtægter mv.

Hvis kassebeholdningen nedskrives med 100 mio. kr. over 4 år, vil det betyde, at der bliver flere dage året, hvor der vil ske et træk på kassekreditten.

Alternativt skal der sælges investeringsbeviser for at undgå flere dage med træk på kassekreditten. Det vil betyde en lavere forrentning af den likvide beholdning samlet set, hvilket der skal tages højde for i balanceberegningen i budgetlægningen.

Det er vanskeligt at beregne konsekvensen af et kassetræk i forhold til renter, fordi renteudsving også kan ændre sig meget fra år til år. Hvis renten stiger, kan det blive dyrt at benytte kassekreditten i langt flere dage om året, og afkast på investeringerne vil tilsvarende falde.

Anlægsforslag til budget 2017-2020

I bilag 2 er en oversigt over anlægsforslag til budget 2017-2020, der har været politisk drøftet. I oversig-ten fremgår også de driftsudgifter, som knytter sig til det enkelte anlægsprojekt. Der er tale om både driftsudgifter og driftsbesparelser, sidstnævnte fx som følge af nedrivning af bygning. Driftsudgifter kan ikke finansieres af kassetræk, men skal indgå i balancen i det enkelte budgetår.

Ved maksimal lånefinansiering er der anlægsforslag for i alt 41,4 mio. kr. netto i egenfinansering sti-gende til 58,2 mio. kr. i 2018 og derefter faldende betydeligt i de to sidste overslagsår.

Dvs. i udgangspunktet er der forslag, som betyder et større kassetræk end 25 mio. kr. Det bør derfor drøftes, hvilke projekter, der skal prioriteres og hvornår de skal igangsættes, sådan at kommunen fort-sat kan følge den økonomiske politik og have en solid økonomi.

Anlægsforslag til budget 2017-2020 i mio. kr. 2017 2018 2019 2020

I alt netto 51,4 64,2 17,7 6,0

Lånemulighed 10,0 6,0 6,0 2,0

Kassetræk ved max lånefinansiering 41,4 58,2 11,7 4,0

For anlægsprojekter, hvor kommunen får tilskud fra fx staten eller fonde, vil BRK have udgiften til pro-jektet inden indtægterne kommer ind. Dvs. der bliver et kassetræk i perioden frem til indtægterne kom-mer. Konkrete eksempler er Cykelvejsprojektet og Linjer i landskabet.

I økonomiaftalen mellem KL og regeringen er der aftalt et bruttoanlægsniveau for 2017 på 16,3 mia. kr. ekskl. forsyningsvirksomhed og ældreboliger. BRK’s andel er 112 mio. kr. efter befolkningsandel. Dog betyder den faseopdelte budgetlægningsproces for landets kommuner, at kommunerne set under ét skal have et bruttoanlægsbudget, der overholder de aftalte rammer. Det betyder, at BRK’s anlægsni-veau skal afstemmes i forhold til landets øvrige kommuner.

Bruttoanlæg betyder, at det alene er udgifterne, der tæller med i opgørelsen. De anlægsprojekter, som allerede er vedtaget udgør samlet set bruttoanlæg for 56,7 mio. kr. (er ekskl. Cykelvejsprojektet og Linjer i landskabet, da de ikke er bevilget endnu).

Ifølge Indenrigsministeriets regler skal kommunalbestyrelsen budgetlægge med balance mellem udgif-ter og indtægter i det enkelte år. En ubalance skal i henhold til reglerne i princippet reguleres via skat-ten. Budgetteres der med anlægsudgifter, således at der samlet set vil være større udgifter end indtæg-ter, kan dette give anledning til en anmærkning fra revisionen. Men idet der er tale om forbrug af opspa-rede midler, vil dette indgå i forklaringen.

Side 4 af 6

Bilag 1

Oversigt over allerede vedtagne projekter

2017 2018 2019 2020

Pulje til køb og salg af fast ejendom -923 -923 -923 -923

Disponibel anlægspulje, kom. bygninger 4.472

4.472

4.472

4.472

Snogebæk, Områdefornyelsesprojekt 757

Områdefornyelse, Nye projekter 118

624

624

624

Vej- og trafikanlæg ved Rønne Havn (medfinansiering)* 1.500

200

Disponibel anlægspulje, Veje og broer 16.948 16.948 16.948 16.948

Disponibel anlægspulje, havne (lånefinansiering) 1.962

1.962

1.962

1.962

Nørrekås Lystbådehavn, Brorenovering/udvikling (mulighed for lånefinansiering) 2.879

Renoveringspulje til skolebygninger 1.191

1.191

1.191

1.191

Pulje til ombygn. af skoler i Rønne 5.000

Pulje til nye læringsmiljøer på skolerne 5.000

5.000

5.000

Renoveringspulje til selvejende haller 712

712

712

712

Pulje t/anlægsønsker på idrætsområdet 648

648

648

648

Bornholms Museum 6.600 10.000

Renoveringspulje til adm. bygninger 3.500

3.500

3.500

Anlægsprojekter, forventet bevilget inden budgetved tagelsen

Bornholms Cykelveje 2016-2019 6.000

3.000

2.000

I alt nuværende bevillinger 56.364 47.334 36.134 25.634

Note:

*) Teknik- og Miljøudvalget foreslår områdefornyelse af havnefronten i Rønne. Der har desuden været holdt borgermøder om

oplæg i forhold til flere nye aktiviteter på Rønne Havn og Nørrekås, som på sigt kunne have anlægsbehov eller behov for medfi-

nansiering i samarbejde med Rønne Havn eller fonde.

Side 5 af 6

Bilag 2

Oversigt over anlægsforslag til budget 2017-2020.

Forslag Budget 2017 2017 2018 2019 2020

TMU-01 Nedrivning af ”kødbenet” på den tidligere Klemensker skole 600

TMU-02 Renovering af taget på Kunstmuseet i Rø

1.300

TMU-03 Natur Bornholm – påkrævet bygningsvedligehold

400

TMU-04 Udskiftning af stråtaget på den selvejende institution Melstedgård

650

726

TMU-05 Udvidelse af brugen af Klemensker Skole

185

TMU-06 Nedrivning af den tidligere Produktionshøjskole i Aakirkeby

3.410

TMU-07 ESCO – fase 2 (lånefinansiering)

10.000

6.000

6.000

2.000

TMU-08 Strategisk helhedsplan for Folkemødet og Allinge*

1.700

1.700

1.600

TMU-09 Sagahuset, asfaltering af parkeringsplads

228

TMU-10 Toftegården: Netto efter lånefinansiering (finansieres efter reglerne i almenboligloven) 2.000

10.000

6.155

Drift Toftegården 257 1.026

TMU-11 Rønne Biblioteks udenomsarealer

789

TMU-12a Nyt børnehus på Nordbornholm, Allinge

22.306

Drift Nyt børnehus Allinge -670 -670

TMU-12b Udvidelse af Tejn Børnehus

14.744

Drift Udvidelse Tejn Børnehus -670 -670

TMU-13a Frivillige madordninger på kommunens skoler, model 1 (central produktion)

13.500

Drift Madordning model 1 1.550 3.720 3.720 3.720

TMU-13b Frivillige madordninger på kommunens skoler, model 2 (egenproduktion)

19.600

20.000

4.000

Drift Madordning model 2 615 2.090 3.000 3.250

TMU-13c Frivillige madordninger på kommunens skoler, model 3 (madskoler)

21.000

21.000

4.000

Drift Madordning model 3 840 1.700 4.200 4.415

Forslag Budget 2017 2017 2018 2019 2020

TMU-14 Nedrivning af Klemensker gl. skole

4.000

Drift Klemensker gl. skole -205 -205 -205

TMU-15a Flytning af Allinge bibliotek til Kongeskærskolen - Forslag A

1.443

Side 6 af 6

Drift Allinge bibliotek forslag A -104 -104 -104

TMU-15b Flytning af Allinge bibliotek til Kongeskærskolen - Forslag B

1.743

Drift Allinge bibliotek forslag B -101 -101 -101

TMU-16 Flytning af Nexø Folkebibliotek til Nexø skole

2.895

Drift Nexø bibliotek -109 -109 -109

TMU-17 Nedrivning af Toftegården

4.000

Drift Toftegården nedrivning -410

TMU-18 Nedrivning af Fritidshuset i Nexø**

950

Drift Fritidshuset -50 -50 -50

TMU-19 Nedrivning af Nexø Bibliotek**

1.030

Drift Nexø bibliotek -75 -75 -75

TMU-20 Nedrivnings- og renoveringspulje 2017-2018

470

470

Samling af administration

Ungdoms- og flygtningeboliger

I alt budget 2017

51.370

64.182

17.755

6.000

Heraf mulighed for lån

10.000

6.000

6.000

2.000

Kassetræk. Forudsat max lånefinansiering

41.370

58.182

11.755

4.000

Note:

Forslag TMU-12, TMU-13 og TMU-15 er medtaget med det dyreste forslag i sammentællingen

*) Forslag TMU-08: Teknik- og Miljøudvalget foreslår områdefornyelse i kraft af helhedsplanen for Allinge. Der er fremlagt en

række forslag i forbindelse med arbejdet med helhedsplan for Folkemødet og Allinge, hvor der på sigt kan iværksættes flere af de

konkrete forslag på blandt andet Kjærnæsgrunden, hvor realisering vil afhænge af ansøgning til fonde og være forbundet med

krav om betragtelig kommunal medfinansiering.

**) Forslag TMU-18 og 19: En realisering af projekt på Nexø Havn kunne kombineres med et egentlig kommunalt engagement for

at skubbe projektet i gang. Dette projekt er ikke med i Teknik- og Miljøudvalgets forslag til mål.

Side 1 af 56

Oversigtoverforslagtiludvalgenesmålogdelmålfor2017

Indhold

Oversigt over forslag til udvalgenes mål og delmål for 2017 .............................................................. 1

Social- og Sundhedsudvalget ............................................................................................................... 3

Mål vedrørende kost ........................................................................................................................ 3

Mål vedrørende rygning .................................................................................................................. 5

Den Rehabiliterende Organisation................................................................................................... 6

Demens ............................................................................................................................................ 7

ICF ..................................................................................................................................................... 8

Børne- og Skoleudvalget ...................................................................................................................... 9

Tidlig indsats ..................................................................................................................................... 9

Den nye bornholmske folkeskole ................................................................................................... 11

En folkeskole for alle ...................................................................................................................... 15

Fritids- og Kulturudvalget ................................................................................................................... 18

Idræt og motion for alle ................................................................................................................. 18

Opretholde trivsel og fastholde aktiviteter i lokalsamfundene ..................................................... 20

Øge adgangen til det bornholmske kulturliv og sikre et alsidigt kulturudbud .............................. 22

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget................................................................................................. 24

Integration...................................................................................................................................... 24

Erhvervsindsatsen .......................................................................................................................... 26

Ungeindsats .................................................................................................................................... 27

Ledige på kanten af arbejdsmarkedet ........................................................................................... 28

Rekruttering ................................................................................................................................... 29

Teknik- og Miljøudvalget .................................................................................................................... 30

Områdefornyelser: Snogebæk ....................................................................................................... 30

Områdefornyelser: Allinge ............................................................................................................. 31

Områdefornyelser: Helhedsplan St. Torv ...................................................................................... 32

Områdefornyelser: Havnefronten i Rønne .................................................................................... 33

Områdefornyelser: Cykelvejsprojektet .......................................................................................... 34

Brugertilfredshedsundersøgelse .................................................................................................... 35

Borgerinddragelse og Partnerskaber ............................................................................................. 36

Side 2 af 56

Implementering af ejendomsstrategien ........................................................................................ 37

Brug af personer i aktivering .......................................................................................................... 38

Arbejdsmiljømæssige rammer for BRKs personale ....................................................................... 39

Udvikling af den fremtidige kollektive bustrafik på Bornholm ...................................................... 40

Byggesagsbehandling og screening af byggesager ........................................................................ 41

Økonomi- og Planudvalget ................................................................................................................. 42

Økonomisk Politik .......................................................................................................................... 42

Plangrundlag .................................................................................................................................. 43

Serviceplanlægning ........................................................................................................................ 44

Nærvær/Sygefravær ...................................................................................................................... 45

Antal ansøgere ............................................................................................................................... 46

Opretholdelse af "Sølvmærket" ..................................................................................................... 47

Tværgående mål ................................................................................................................................ 53

Den optimale vej ............................................................................................................................ 53

Fra miljøtilsyn til bæredygtigt tilsyn .............................................................................................. 54

Ny energistrategi og Bright Green Island ....................................................................................... 55

Side 3 af 56

Social-ogSundhedsudvalget

Mål vedrørende kost

Langsigtet mål Kost: Bornholms Regionskommune skal understøtte at flere spiser i overensstemmelse med de nationale kostråd.

Understøtter følgende visioner

”Et godt og aktivt liv for alle”

Årligt mål At understøtte rammer, der gør det letter at vælge sundere mad. Som indikator vælges antallet af madudbud, de er i overensstemmelse med de officielle anbefalinger.

Politikområde(r) Sundhed

Tværgående mål Social- og Sundhedsudvalget er ansvarlig for implementering. I forbindelse med delmål 5 kan der foregå tværgående samarbejde med Børne- og Skoleudvalget og centre herunder.

Økonomi Omkostninger vedrørende delmål 5 varierer afhængig af hvilken model der prioriteres: Model 1: Etableringsomkostninger 13,5 mio. kr. Driftsomkostninger: 3,7 mio. kr. under forudsætning af en elevbetaling på 25 kr. pr. måltid. Model 2: Etableringsomkostninger 39,6 mio. kr. Driftsomkostninger: 2,95 mio. kr. under forudsætning af en elevbetaling på 25 kr. pr. måltid. Model 2: Etableringsomkostninger 66,0 mio. kr. Driftsomkostninger: 4,03 mio. kr. under forudsætning af en elevbetaling på 25 kr. pr. måltid.

Udførende center/centre

Center for Sundhed

Samarbejdspartnere Madkulturhuset, øens haller, flere af øens skoler, alle øens supermarkedskæder, Bornholms Brand, lokale fødevareproducenter, lokale kokke. Da delmål 5 endnu er uafklaret er aktører for dette delmål ikke fastlagt.

Øvrige bemærkninger

Der følges op årligt på de langsigtede mål

Endelig opfølgning på de langsigtede mål sker medio 2017

Der følges løbende op på delmålene i Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget har ansvaret for at gennemføre alle opfølgninger

Side 4 af 56

Forslag til delmål 2017

Beskrivelse

Delmål 1 Fortsat implementering af kommunikationsplan vedr. kost.

Delmål 2 Der gennemføres én større kostevent.

Delmål 3 BRK støtter Nexø-hallen med at få implementeret dele af JumpFood-konceptet i madudbuddet i yderligere en af øens andre haller.

Delmål 4 BRK gennemfører to ’fars køkken skoler’.

Delmål 5 Beslutning i KB vedr. fortsættelse af frivillig madordning på kommunens skoler. Der er udarbejdet 3 modeller. Model 1 Central produktion (frokostpakke): Maden laves i et centralkøkken og leveres færdig eller delvis færdig til skolerne i pakket portionsdelt emballage eller i store fade, hvorfra skolens køkkenpersonale serverer maden til eleverne. Modellen forudsætter, at der etableres modtage køkken, skoleboder samt spisesal på de enkelte skoler.

Model 2 Egenproduktion/produktion på skolen: Maden laves i et dertil egnet produktionskøkken på skolen og serveres til eleverne. I denne model forudsættes, at der er etableret såvel produktionskøkken som spisesal til eleverne på skolen. Modellen har været afprøvet med stor succes på den tidligere Vestermarie skole.

Model 3 Madskole på skolen: Maden laves på de enkelte skoler i et produktionskøkken, der er designet til at elever tager del i madlavningen. Eleverne skiftes til at deltage i madlavningen sammen med faglært personale. I denne model forudsættes, at der er etableret såvel et stort produktionskøkken, der kan rumme elevernes deltagelse køkken som spisesal til eleverne på skolen.

Side 5 af 56

Mål vedrørende rygning

Langsigtet mål Rygning: Bornholms Regionskommune skal understøtte at færre ryger og færre udsættes for passiv rygning.



Årligt mål Der sker et fald i andelen af borgere, der ryger dagligt – dels i andelen af borgere, der udsættes for passiv rygning.

Politikområde(r) Sundhed

Tværgående mål Social- og Sundhedsudvalget er ansvarlig for implementering.

Økonomi


Center for Sundhed

Samarbejdspartnere LOF (lokalt og nationalt), Campus Bornholm, Rygestoprådgivere, fysioterapeut, psykiatrisk Center Bornholm og arbejdspladser.




Der følges løbende op på delmålene i Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget har ansvaret for at gennemføre alle opfølgninger


Beskrivelse

Delmål 1 Der gennemføres to Barselscafé-eftermiddage med fokus på rygning.

Delmål 2 Der gennemføres et rygestopkursus målrettet misbrugere.

Delmål 3 BRK tilbyder Xhale-kurser til unge indtil nyt koncept foreligger.

Delmål 4 Der gennemføres 4 ’vi hopper fra smøgerne kurser’ (rygestop og motion).

Delmål 5 25 % af øens folkeskoler er i gang med at implementere den nyudviklede udgave af temadagen ’alle de andre gør det’.

Side 6 af 56

Den Rehabiliterende Organisation

Langsigtet mål ”Den rehabiliterende organisation”


Godt og aktivt liv for alle

Økonomisk bæredygtig ø

Årligt mål Videre implementering af ”Den Rehabiliterende Organisation” og Værdighedspolitikken

Politikområde(r) Ældre og Sundhed

Tværgående mål Social- og Sundhedsudvalget er ansvarlig for målopfyldelsen

Økonomi Det forventes at der kan opnås større besparelser i forbindelse med implementeringen af projektet.


Center for Ældre Center for Sundhed

Samarbejdspartnere



Beskrivelse

Delmål 1 Rehab-team: Opstart (afsluttes medio 2017) - Videre implementering og udvidelse af rehabiliteringsteamet

Delmål 2 Sygeplejen - omstilling, afprøvning, justeringer

- Videre implementering af omstillingen. Blandt andet ved brug af de af KB stillede 6 mio. kr. til understøttelse af implementeringen af projektet om samtidig levere en kompetent og værdig indsats for og med borgerne.

Delmål 3 Hjemmeplejen - omstilling, afprøvning, justeringer - Videre implementering af omstillingen. Blandt andet gennem de

af KB stillede 6 mio. kr. til understøttelse af implementeringen af projektet om samtidig levere en kompetent og værdig indsats for og med borgerne

Delmål 4 Plejecentre - omstilling, afprøvning, justeringer - Videre implementering af omstillingen.

Delmål 5 Procesdokumentation og kommunikation til programledelse og organisation

Side 7 af 56

Demens

Langsigtet mål Demens – rette indsats til rette tid.



Årligt mål Antallet af udregninger på demensområdet øges med 10 % i hvert af årene 2014, 2015, 2016 og 2017. I 2013 blev gennemført 101*) udredning.

Politikområde(r) Ældre

Tværgående mål Social- og Sundhedsudvalget er ansvarlig for implementeringen.

Økonomi Ingen


Center for Ældre

Samarbejdspartnere Psykiatrisk Center, Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, praktiserende læger


*) Basline for mål ændret i udvalgets møde d. 2. maj 2016 tallet for 2015 = 89, idet der nu er større sikkerhed for opgørelsesmetoden.


Delmål 1 I 2017 er der 10 % flere udredninger på demensområdet end i 2016

Side 8 af 56

ICF

Langsigtet mål Implementering af ICF på botilbud, på handicapområdet


”Et godt og aktivt liv for alle” ”Økonomisk bæredygtig ø”

Årligt mål Målet er, at halvdelen af borgerne er beskrevet ved hjælp af ICF ved udgangen af 2016. Den næste indikator er, at alle borgere er beskrevet ved udgangen af 2017. Der følges op kvartalsvis.

Politikområde(r) Psykiatri og Handicap

Tværgående mål

Økonomi -


Center for Psykiatri og Handicap

Samarbejdspartnere


Side 9 af 56

Børne-ogSkoleudvalget

Tidlig indsats

Langsigtet mål Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt i almensystemet, således at andelen af 0-18årige med en ny social sag er reduceret med 2,5 % i 2017 og med 5% i 2022. Kortsigtet mål: 2014: Der beregnes gennemsnitsalder for tilgåede (nye) sager (§50 afgørelser) for kalenderåret 2014 2015: Inden udgangen af 2015 er metode til årlig systematisk screening og forældre- og tværgående samarbejde udviklet 2016: Inden udgangen af 2016 er koncept for tværgående indsatser i almensystemet udarbejdet (lærere, pædagoger sundhedspleje, skole/dagtilbud, PPR og familiebehandling) Metoden implementeres 2017: Ved udgangen af 2017 er gennemsnitsalderen for en tilgået sag i Myndighed og tilsyn (§ 50 undersøgelse) faldet


”Et godt og aktivt liv for alle”, ”Bornholm som videnssamfund”

Årligt mål Ved udgangen af 2017 er gennemsnitsalderen for en tilgået sag i Myndighed og tilsyn (§ 50 undersøgelse) faldet

Politikområde(r) Dagpasning Børn og familier

Tværgående mål Ingen

Økonomi Holdes indenfor dagtilbuds ramme


Center for Børn og Famile

Samarbejdspartnere


Muligheden for at realisere det langsigtede mål er afhængig af de politisk prioriterede budgetreduktioner i perioden. Øget fokus på tidlig opsporing, kan i første omgang medføre et øget antal sager (underretninger) og dermed et øget udgiftspres. Der forventes et forbrug på 1000 timer til implementering, opfølgning og uddannelse. Der ansættes en projektmedarbejder, finansieret at overførte midler fra Fælleskonto, Dagtilbud.

Side 10 af 56

Målsætningen er afhængig af, at der igennem perioden fastholdes ressourcer til at gennemføre indsatserne.


Beskrivelse

Delmål 1 2017: Der foretages en beregning af gennemsnitsalderen for tilgåede sager. Målet er, at gennemsnitsalderen i 2017 viser en faldende tendens. Målingen foretages i januar 2018.

Side 11 af 56

Den nye bornholmske folkeskole

Målformulering Alle børn skal lære så meget de kan (Tema I: den nye bornholmske folkeskole)

Politikområde 02 Undervisning

Tværgående mål Målet omfatter kun Børne- og Skoleudvalget

Økonomi Initiativer for målopfyldelsen kan iværksættes indenfor budget 2015 med overslagsår

Beslutningstager Kommunalbestyrelsen (endelig budgetvedtagelse)

Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget

Område Folkeskoleområdet

Målbeskrivelse Det overordnede mål er, at alle børn lærer så meget de kan og at de trives og rustes bedst muligt til livet.

Initiativ/opgave/projekt • Der følges op på de særskilte mål for læsning og matematik, der bygger på de nationale mål på områderne. Opfølgningen sker som led i arbejdet med skolevæsenets kvalitetsrapport.

• Der arbejdes på at skabe inspirerende og understøttende læringsmiljøer for hele skoleområdet. Opfølgningen sker i forbindelse med den politiske behandling af rønneskolens læringsmiljø (Fase II) og de øvrige skolers læringsmiljøer (Fase III)

• Der arbejdes på at inddrage særlige bornholmske kendetegn i undervisningen. Opfølgningen sker som led i arbejdet med skolevæsenets kvalitetsrapport.

Samarbejdspartnere

• De bornholmske folkeskoler

• Ungdomsskolen

• Musik- og Billedskolen

• Det bornholmske foreningsliv

• Center for Børn og Familie (Dagtilbud, PPR og myndighed vedr. familier)

• Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse

• Private erhvervsvirksomheder

• Campus Bornholm

Opfølgning I forbindelse med skolernes kvalitetsrapporter følges op på de langsigtede mål


Børne- og Skoleudvalget har ansvaret for at gennemføre opfølgninger



Bornholm som vidensamfund

Grøn bæredygtig ø

Side 12 af 56

Økonomisk bæredygtig ø

Øvrige bemærkninger: Bornholms Regionskommune er fortsat et stykke vej fra de nationale mål for læsning og matematik. Indsatsen fokuserer derfor på progression, altså at eleverne løbende får øget deres færdigheder. Der er etableret et fast samarbejde mellem PPR’s vejledere og skolerne i form af årlige klassekonferencer. Ved klassekonferencerne er der dels en karakteristik af klassen som enhed og dels en elevliste med blandt andet angivelse af den enkelte elevs færdigheder. Ved klassekonferencen aftales den efterfølgende indsats i forhold til den enkelte elev. Der opbygges en fastere praksis i efterarbejdet af klassekonferencerne. Følgende initiativer sættes i værk

• mere detaljerede og fyldestgørende elevplaner • øget ledelsesmæssig involvering • særlige indsatser for at opnå lavere fravær hos elever med

manglende progression • mere målrettede aktiviteter i den understøttende

undervisning • øget undervisningsdifferentiering ved anvendelse af

evidensbaserede metoder Som led i omlægningen af specialundervisningen udarbejdes forslag til en samlet plan for monitorering, der understøtter disse bestræbelser.

Delmål 2016: Beskrivelse Delmål 1 • IT skal være en naturlig del af elevernes læring.

Opfølgningen sker som led i arbejdet med skolevæsenets kvalitetsrapport.

• IT skal være et naturligt værktøj i skole -hjem samarbejdet. Opfølgningen sker som led i arbejdet med skolevæsenets kvalitetsrapport.

• Eleverne skal primært udarbejde produktioner (opgaver) digitalt, idet eleverne lærer at vælge det rette redskab til den rette opgave. Opfølgningen sker som led i arbejdet med skolevæsenets kvalitetsrapport.

Delmål 2 Alle elever skal blive så dygtige til læsning og matematik som de kan. 2.1 Læsning Mindst 80 % skal være god til at læse i de nationale tests Resultaterne fra 2014/15 viser at andelen af gode læsere svinger mellem 61 og 74 % alt efter hvilket klassetrin der måles på. I 2015/16 ligger niveauet mellem 53 og 67 %. Målet er at resultaterne i 2016/17 er bedre. Opfølgningen gennemføres både på den lokale skole og ved en årlig klassekonference med PPR’s læsekonsulent. -Andelen af de allerdygtigste elever i læsning skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste læsere er for de fleste klassetrin uændret i 2014/15 i forhold til 2013/14 svinger mellem 4 og 7 %..

Side 13 af 56

For 8. klasser er der derimod tale om en fremgang fra 4 til 9 %. I 2015/16 svarer niveauet til billedet i 2014/15. Målet for 2016/17 er at niveauet er bedre. -Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning skal reduceres år for år. Mellem 13 og 19 % af eleverne har dårlige resultater i læsning. Der kan ikke konstateres nogen entydig udvikling fra 2013/14 til 2014/15 eller 2015/16. Målet for 2016/17 er at færre end i skoleåret 2015/16 har dårlige læseresultater. - Der udarbejdes en konkret handleplan for de elever, der har vanskeligheder i testen - Alle elever udfordres på deres niveau - Opfølgningen skal kunne ses direkte i den enkeltes elevplan

• Opfølgningen sker som led i arbejdet med skolevæsenets kvalitetsrapport.

Der skal i løbet af skoleåret 2016/17 udarbejdes en statistisk måling af progressionen.

2.2 Matematik - Mindst 80 % skal være god til at regne i de nationale tests Resultaterne fra 2014/15 viser at andelen af elever med gode matematikresultater svinger mellem 65 og 75 % alt efter hvilket klassetrin der måles på. I 2015/16 er andelen for 6. klasserne faldet til 52 %. Resultaterne for 3. klasserne foreligger endnu ikke. Målet er at resultaterne i 2016/17 er bedre. Opfølgningen gennemføres både på den lokale skole og ved en årlig klassekonference med PPR’s konsulent -Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste til matematik ligger mellem 2-5 %. Der kan ikke konstateres nogen entydig udvikling fra 2013/14 til 2014/15 eller 2015/16 Målet for 2016/17 er at niveauet er bedre. -Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for matematik skal reduceres år for år. Udviklingen fra 2013/14 til 2014/15 viser, at for 3. klasserne er der en halvering fra 22 % til 11 % af eleverne, der har dårlige resultater i matematik. For 6. klasserne er andelen uændret 22 % med dårlige resultater. 3. klasses resultaterne i 2015/16 foreligger endnu ikke, men andelen i 6. klasserne steget fra 22 % til 28 %.


Målet for 2016/17 er at færre end i skoleåret 2015/16 har dårlige matematik resultater. - Der udarbejdes en konkret handleplan for de elever, der har vanskeligheder i testen

Side 14 af 56

- Alle elever udfordres på deres niveau - Opfølgningen skal kunne ses direkte i den enkeltes elevplan Der skal i løbet af skoleåret 2016/17 udarbejdes en statistisk måling af progressionen.

Delmål 3

Oprindeligt mål: Målet er, at der ved skolestart i på trods af en eventuelt ændret skolestruktur 2015 fortsat er 76,4 % af eleverne der vælger folkeskolen frem for en fri grundskole. Det langsigtede mål er, at 85% vælger folkeskolen ved skoleindskrivningen til skoleåret 2017/18 pr. 31. januar 2017. Nyt forslag til mål: Målet er, at 70 % vælger folkeskolen ved indskrivningen til børnehaveklasserne skoleåret 2017/18 opgjort december 2017. Det langsigtede mål er, at 85 % vælger folkeskolen ved skoleindskrivningen (Ved indskrivningen til børnehaveklasserne skoleåret 2016/17 opgjort december 2015, var der indskrevet 67 % til folkeskolen 4 % var bevilget udskudt skolestart og 29 % var indskrevet i private skoler)


Delmål 4 Den enkelte skole udarbejder handleplaner for at inddrage bornholmske kendetegn i undervisningen. Handleplanerne forelægges til orientering for Børne- og Skoleudvalget inden udgangen af marts 2017.


Side 15 af 56

En folkeskole for alle

Målformulering Alle Børn skal lære så meget de kan (Tema II: ”En folkeskole for alle”)

Politikområde 02 Undervisning

Tværgående mål Målet omfatter kun Børne- og Skoleudvalget

Økonomi Initiativer for målopfyldelse kan iværksættes indenfor budget 2015 med overslagsår

Beslutningstager Kommunalbestyrelsen (endelig budgetvedtagelse)

Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget

Område Folkeskoleområdet

Målbeskrivelse Det overordnede mål er, at alle børn lærer så meget de kan

Initiativ/opgave/projekt 1. En mangfoldig, inkluderende skole

2. Elevernes trivsel skal øges

Samarbejdspartnere • De bornholmske folkeskoler

• Ungdomsskolen

• Musik- og Billedskolen

• Det bornholmske foreningsliv

• Center for Børn og Familie (Dagtilbud, PPR og myndighed vedr. familier)

• Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse

• Private erhvervsvirksomheder

• Campus Bornholm

Opfølgning Der følges op årligt på de langsigtede mål I forbindelse med kvalitetsrapporten.

Endelig opfølgning på de langsigtede mål sker medio 2017. Børne- og Skoleudvalget har ansvaret for at gennemføre opfølgninger



Bornholm som vidensamfund

Delmål 2016 Beskrivelse

Delmål 1 En mangfoldig, inkluderende skole betyder at både fagligt udfordrede og fagligt stærke skal opleve at de gør fremskridt både fagligt og trivselsmæssigt 1.1 Den enkelte medarbejder og de enkelte team arbejder ud fra et inkluderende perspektiv. Målemetode: En kvalitativ undersøgelse blandt lærere og pædagoger viser, at flere oplever sig i stand til at håndtere udfordringerne, færre føler sig magtesløse. I dec. 2015 angav lærerne følgende vurdering:

Side 16 af 56

Evaluering er afsluttet senest den 31/12 2017. 1.2 Dagtilbud og skole skaber fælles forståelse omkring pædagogik, faglighed og politikker, så der sikres en rød tråd i barnets liv Målemetode: ”Den røde tråd revideres” 1.3 De enkelte team reflekterer systematisk over egen praksis og organisering i forhold til inklusionsopgaven og handler derefter. Målemetode: Skoleledelserne gennemfører teamsamtaler og følger op på målet i forbindelse med kvalitetsrapporten 1.4 Andelen af børn til specialtilbud er dalende i forhold til året før Målemetode: Der foretages en optælling, der offentliggøres i kvalitetsrapporten I 2015/16 er segregeringsgraden opgjort til 5,8 %. I 2010/11 var den 8,3 % og er faldet hvert år. 1.5 Unge i specialtilbud tager som udgangspunkt afgangsprøve i alle fag Målemetode: Det konstateres om der er gennemført afgangsprøver. Målemetode: Der foretages en optælling, der offentliggøres i kvalitetsrapporten I 2014/15 har 5 elever i specialskolerne (Heldagsskolen, Kildebakken og Dybdal) deltaget i afgangsprøverne i Dansk og Matematik.. 1.6 PPR understøtter inklusionsopgaven i almenområdet Målemetode: PPR gennemfører forventningsafstemningsmøder med skolerne

Delmål 2 Elevernes trivsel skal øges: 2.1 Alle børn skal opleve en god overgang fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse 2.2 Alle elever trives, så de lærer så meget de kan i forhold til deres potentiale og føler sig som en del af læringsfællesskabet Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse anvendes ved opfølgning på målet. Resultatet offentliggøres i kvalitetsrapporten. Niveauet fremgår af nedenstående figur. På alle indikatorer er niveauet lidt mindre end landsgennemsnittet, men afvigelserne er

Side 17 af 56

imidlertid så små, at der er belæg for at konkludere at, der ikke er forskel mellem Bornholm og landet i øvrigt.

Målet er at trivslen øges på alle 4 indikatorer. Skolerne fremsender en handleplan for forbedring af trivslen, der forelægges Børne- og Skoleudvalget til orientering inden udgangen af marts 2017

Side 18 af 56

Fritids-ogKulturudvalget

Idræt og motion for alle

Langsigtet mål Idræt og motion for alle



Årligt mål Målet er at få flest mulige borgere til at dyrke idræt og motion. Det vil sige, at alle borgere på Bornholm gennem hele livet skal have adgang til alsidige og gode idrætstilbud til at fremme folkesundheden og en positiv udvikling af det bornholmske samfund. Målet søges realiseret ved følgende aktiviteter

1. Fleksibel adgang til idrætsfaciliteter og gode lokale rekreative områder

2. Udvikling af idrætsstrategi 3. Øget dialog med idrætsforeninger og -haller inkl. svømmehaller

Politikområde(r) Fritid og Kultur

Tværgående mål Målopfyldelsen kan involvere Teknik- og Miljøudvalget

Fritids- og Kulturudvalget er ansvarlig for målopfyldelsen.

Økonomi Initiativer til realiseringen af målet holdes inden for det afsatte budget.



Samarbejdspartnere Idræts- og svømmehaller, Idrætsrådet, Idrætsforeninger, Folkeoplysningsudvalget og Borgerforeninger


Ingen bemærkninger.


Beskrivelse

Delmål 1 Stabilt medlemsantal i øens idrætsforeninger I udgangen af 2017 er medlemstallene i idrætsforeningerne uændret trods faldende befolkningstal. Effektmåling består af en årlig status på antal af medlemmer i bornholmske idrætsforeninger med udgangspunkt i medlemstal pr. 31. marts 2015, som var 18.351 medlemmer (Data fra CFR)

Delmål 2 Øget udnyttelsesgrad af idrætsfaciliteter I udgangen af 2017 er udnyttelsesgraden af idrætsfaciliteter øget. Effektmålingen består af en måling af udnyttelsesgraden på organiserede, kommunale idrætsfaciliteter med udgangspunkt i tallet fra 2014, som var 7.069 timer

Delmål 3 – NY! Samarbejdsaftaler med selvejende og kommunale idræts-og svømmehaller I udgangen af 2017 er der indgået samarbejdsaftale med henholdsvis Ejendomsservice om Svanekehallen og Bornholms Idrætsområder om

Side 19 af 56

de øvrige kommunale idrætshaller: Rønne Idræts- og træningshal, Søndermarkshallen, Hasle Hallen, Klemensker hallen. Parallelt hermed udarbejdes en tilsvarende samarbejdsaftale med øens selvejende idræts- og svømmehaller: Gudhjem Svømmehal, Rønne Svømmehal, DGI-hallen, Poulskerhallen, Åkirkebyhallerne, Nordlandshallen, Nexøhallen, Nyvest Centret og Østermariehallen. Aftalen skal udgøre rammen for kommunens samarbejde med den enkelte institution på baggrund af et årligt kommunalt driftstilskud

Side 20 af 56

Opretholde trivsel og fastholde aktiviteter i lokalsamfundene

Langsigtet mål Opretholde trivsel og fastholde aktiviteter i lokalsamfundene



Årligt mål Målet er at inddrage borgerne i udviklingen af deres lokalområde, så fællesskabet i lokalsamfundet styrkes.

Det indebærer, at det enkelte lokalsamfund skal udvikle og fremme synliggørelse af lokalområdets særkendetegn. Samtidig skal kommunale kulturaktiviteter udvikles og skabes i samarbejde med brugerne. Derudover omfatter målet en bedre udnyttelse af kommunale faciliteter med henblik på at samle aktiviteterne på færre adresser uden væsentlig reduktion af aktivitetsniveauet

Målet har øens lokalsamfund som målgruppe og forventes realiseret ved hjælp af følgende aktiviteter:

1. Øget dialog med borgerforeninger og BBS

2. Synliggørelse af lokalsamfundenes strategier

3. Fleksibel adgang til kommunale faciliteter


Tværgående mål Målopfyldelsen kan involvere Teknik- og Miljøudvalget.

Fritids- og Kulturudvalget er ansvarlig for målopfyldelsen

Økonomi Initiativer til realiseringen af målet holdes inden for det afsatte budget


Center for skole, Kultur og Fritid

Samarbejdspartnere BBS, Borgerforeninger og øvrige foreninger i det enkelte lokalområde.


Ingen bemærkninger


Beskrivelse

Delmål 1 Tilbud om facilitering af proces, der leder til en lokal udviklingsplan. Inden udgangen af 2017 opfordres to borgerforeninger (gerne Østerlars og Vestermarie) til at gennemføre en lettere udgave af hidtidige gennemførte LUP-forløb (Lokale UdviklingsPlaner). Her tilbydes lokale drivkræfter processtøtte til at udvikle en plan for, hvordan udviklingen i deres lokalområde kan styrkes. BRK har initiativpligten.

Delmål 2 Flere kultur- og fritidsaktiviteter på færre adresser I udgangen af 2017 er flere kultur- og fritidsaktiviteter blevet samlet på færre adresser. Effektmåling består af en årlig status på ejendomsstrategi og årlig opfølgning med udgangspunkt i antal

Side 21 af 56

benyttede bygninger i 2014.

Delmål 3 Implementering af fleksibel adgang til kommunale idrætshaller I udgangen af 2017 har arbejdsgruppen for fleksible adgang til idrætsfaciliteter har udarbejdet en plan for implementering af fleksibel adgang til kommunale idrætshaller, således at ikke blot foreninger, men også borgere kan få adgang til faciliteterne

Delmål 4 – NY!

Implementering af fleksibel adgang til gymnastiksale Ved udgangen er 2017 er mulighederne for at udvide konceptet ”fleksibel adgang” til også at omfatte kommunale gymnastiksale afdækket.

Delmål 5 – NY! Undersøge muligheden for at implementere fleksibel adgang til selvejende idrætshaller Målet er inden udgangen af 2017 at afdække mulighederne for at implementere fleksible adgang til øens selvejende idrætshaller. Afdækning omfatter, at der er blevet taget kontakt og indgået en dialog med hallerne.

Delmål 6 – NY!

Strategisk samskabelse Folkebibliotekernes aktiviteter skal skabes og udvikles i samarbejde med brugerne. Bibliotekerne inviterer derfor brugerne til dialog om nye ideer til indretning og formidling af materialer og kulturelle arrangementer

Side 22 af 56

Øge adgangen til det bornholmske kulturliv og sikre et alsidigt kulturudbud

Langsigtet mål

Øge adgangen til det bornholmske kulturliv og sikre et alsidigt kulturudbud


Godt og aktivt liv for alle. Bornholm som vidensamfund

Årligt mål Målet omfatter en ambition om at opretholde et bredt udvalg af kulturoplevelser af høj kvalitet på Bornholm og øge tilgængeligheden til øens kulturtilbud. Målet inkluderer samtidig en ambition om at arbejde med at fremme kulturtilbuddenes bæredygtighed herunder fremme ikke-kommunal finansiering samt publikumsudvikling inden for kulturlivet

Målet har en bred målgruppe og forventes realiseret ved følgende initiativer:

1. Gennemførelse af kulturaftale-projekterne: Bevægelse gennem kultur, Kulturvenner, En samlet skoletjeneste, Kend din Ø

2. Implementering af handlingsplaner til kulturstrategien

3. Øget dialog med centrale kulturaktører og synliggørelse af kulturtilbud


Tværgående mål Målopfyldelsen kan involvere Børne- og Skoleudvalget

Fritids- og Kulturudvalget er ansvarlig for målopfyldelsen

Økonomi Initiativer til realiseringen af målet holdes inden for det afsatte budget.



Samarbejdspartnere Kommunalt støttede kulturinstitutioner, folkeskoler og private skoler


Der tilføres årligt 659.000 kr. til kulturaftalen med Kulturministeriet i perioden 2014-2017 med henblik på gennemførelse af fire projekter, der understøtter det langsigtede mål. Rammen består af kommunale midler (334.000 kr.) og statslige midler (325.000 kr.)


Beskrivelse

Delmål 1 Antallet af besøgende børn og unge (0-18 år) på øens kulturinstitutioner er steget med 10 % Andelen af børn og unges brug af øens kulturinstitutioner øges år for år mod 2017. Effektmålingen består af en årlig måling af besøgsantallet af børn og unge (0-18 år) på et udvalg af øens centrale kulturinstitutioner med udgangspunkt i besøgstallet i 2013. Tallet i 2013 udgjorde i alt ca. 67.588 inkl. lejrskoler fordelt på følgende kulturinstitutioner: NaturBornholm (26.646 børn) Bornholms Kunstmuseum: (5.884

Side 23 af 56

børn), Bornholms Museum (11.558 børn) Bornholms Middelaldercenter (23.500 børn), Grønbechs Gård: (981 børn)

Delmål 2 Øget ikke-kommunal finansiering af kulturaktiviteter Den ikke-kommunale finansiering af kulturaktiviteter er stigende i perioden 2014-2017. Effektmålingen består af en årlig opfølgning på udvalgte kulturinstitutioners årsopgørelser med udgangspunkt i årsregnskaber fra 2013.

Delmål 3 Udvikling af kulturskoletilbud i samarbejde med folkebiblioteket Målet er inden udgangen af 2017 at udvikle et kulturskoletilbud, der udbydes af kulturskolen i samarbejde med folkebiblioteket som f.eks. et filmværksted og/eller forfatterskole.

Delmål 4 – NY!

Samarbejdsaftaler med eksterne kulturinstitutioner Der udarbejdes samarbejdsaftaler med selvejende kulturinstitutioner, der modtager kommunalt driftstilskud over 300.000 kr. Aftalen skal udgøre rammen for kommunens samarbejde med den enkelte institution på baggrund af et årligt kommunalt driftstilskud. Ved udgangen af 2017 er der indgået samarbejdsaftale med NaturBornholm, Bornholms Museum, Bornholms Kunstmuseum, Svanekegården, Grønbechs Gård

Delmål 5 - NY Samarbejde mellem folkebiblioteker og Pædagogiske Læringscentre Folkebibliotekerne skal øge samarbejdet med folkeskolernes Pædagogiske Læringscentre med henblik på at sørge for fælles materialeforsyning og formidling af materialer der fremmer læsning. Bibliotekerne tager derfor initiativ til at etablere fælles udlånssystem for folke- og skolebiblioteker og sikre en højere tilgængelighed for alle materialer.

Side 24 af 56

Erhvervs-ogBeskæftigelsesudvalget

Integration

Langsigtet mål Integration Fokus på flygtningenes integration på det Bornholmske arbejdsmarked, således at flygtningenes kompetencer søges at matche det Bornholmske arbejdsmarkeds behov for kvalificeret arbejdskraft.


”Et godt og aktivt liv for alle”, ”Økonomisk bæredygtig ø” og ”Bornholm som videnssamfund”

Årligt mål Arbejde for en vellykket integration

• At flygtninge/indvandrere lærer at tale og forstå det danske sprog, får kendskab til og respekterer de værdier, det danske samfund bygger på.

• At flygtninge/indvandrere kan tage en uddannelse eller et arbejde og dermed blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie

• At flygtninge/indvandrere har den uddannelse og de kompetencer der efterspørges på det Bornholmske arbejdsmarked.

Politikområde(r) Integration

Erhvervsindsats Tværgående mål Erhverv-, uddannelse og beskæftigelsesudvalget

Integrationsrådet Økonomi Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende

budget.


Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

Samarbejdspartnere Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse

Sprogskole

Undervisningsinstitutioner

Virksomheder Øvrige bemærkninger



Der følges løbende op på delmålene i EUB-udvalget.

EUB-udvalget har ansvaret for at gennemføre alle opfølgninger Forslag til delmål 2017

Beskrivelse

Delmål 1 Strategi for integrationsindsatsen i Bornholms Regionskommune. Der

tages initiativ til at få etableret en egentlig strategi for

integrationsindsatsen i Bornholms Regionskommune. En sådan strategi

skal danne grundlag for integrationsindsatsen på tværs af kommunale

forvaltningsområder og regionale sektorer – og bygge broen til det

Side 25 af 56

bornholmske lokalsamfund.

Delmål 2 Demokratisering og læring af det danske sprog. Flygtninge/indvandrere

lærer at tale og forstå det danske sprog, får kendskab til og respekterer

de værdier, det danske samfund bygger på. Samarbejdet om

danskeuddannelse skal styrkes og undervisningen målrettes og

kvalificeres yderligere.

Delmål 3 Uddannelse og arbejde. Flygtninge/indvandrere kan tage en uddannelse

eller et arbejde og dermed blive i stand til at forsørge sig selv og sin

familie. Samarbejde om kompetenceafklaring af flygtningene, således at

de kompetencer, som gruppen af flygtninge bringer med sig til Bornholm

udnyttes i forhold til det bornholmske arbejdsmarked

Delmål 4 Opdatering af kvalifikationer til imødekommelse af behov for kvalificeret arbejdskraft på det Bornholms arbejdsmarked. Dette kan

ske enten som uddannelse eller som virksomhedsrettet indsats

Flygtninge/indvandrere har den uddannelse og de kompetencer der

efterspørges på det bornholmske arbejdsmarked. Efter

kompetenceafklaringen er der behov for samarbejde om den konkrete

opkvalificerende indsats for den enkelte. Opkvalificeringen kan enten

være i form uddannelse eller i form af en virksomhedsrettet indsats

Delmål 5 Erhvervsfrekvensen for flygtninge hæves til 60 % ved udgangen af den 3-årige integrationsperiode.

Side 26 af 56

Erhvervsindsatsen

Langsigtet mål Erhvervsindsatsen Etablering af Erhvervskontakt for alle indgange til erhvervslivet i kommunen – en indgang. Implementering af et fælles system for at styre og målrette erhvervsrelationerne samt indsamle data.


”Et godt og aktivt liv for alle”, ”Grøn bæredygtig ø”, ”Økonomisk bæredygtig ø” og ”Bornholm som videnssamfund”

Årligt mål Placering i den bedste halvdel af erhvervsklimamålinger dansk Industri (47) og Dansk byggeri (95)

Egen tilfredsmåling (ramme beskæftigelsesregionens virksomhedsmåling) og en forventning om et løft fra år til år.

Politikområde(r) Beskæftigelse og uddannelse

Erhverv

Plan og byg Tværgående mål Erhvervs-, og beskæftigelsesudvalget

Økonomi Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget.



Samarbejdspartnere Teknik og miljø

BCB

Væksthus Hovedstaden Øvrige bemærkninger



Der følges løbende op på delmålene i EUB--udvalget.


Beskrivelse

Delmål 1 Forsat fokus på, at sikre en forenkling af erhvervskontakten ved at have en koordineret tilgang.

Delmål 2 Fastholde og udvide samarbejdet med relevante interessenter

Side 27 af 56

Ungeindsats

Langsigtet mål Ungeindsats: Fokus på det tværfaglige samarbejde mellem relevante aktører. Sikre at relevante tilbud, aktiviteter og værktøjer er til stede ved det daglige arbejde.


”Et godt og aktivt liv for alle”, ”Økonomisk bæredygtig ø” og ”Bornholm som videnssamfund”

Årligt mål Fastholde og videreudvikle samarbejdsrelationer for at derved at optimere og systematisere det tværfaglige samarbejde i hver enkelt ungesag. Focus på tilbud af mentor.

Politikområde(r) Beskæftigelse og uddannelse Erhverv

Tværgående mål Erhvervs-, og beskæftigelsesudvalget Økonomi Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende

budget. Udførende center/centre


Samarbejdspartnere Uddannelsesinstitutioner Uddannelsesmentorer Kriminalforsorgen Sundhedsvæsenet Center for børn og familie Psykiatri og handicap EUB (ydelse)


Der følges op årligt på de langsigtede mål Endelig opfølgning på de langsigtede mål sker medio 2017 Der følges løbende op på delmålene i EUB--udvalget. EUB-udvalget har ansvaret for at gennemføre alle opfølgninger


Beskrivelse

Delmål 1 Fortsætte og udvikle et tæt samarbejde med UU-vejledere, mentorer på uddannelsessteder m.fl. for at fastholde unge i uddannelse

Delmål 2 Fokus på tværfagligt samarbejde mellem kriminalforsorgen, sundhedsvæsenet og kommunale myndigheder

Delmål 3 Styrke og optimere mentorindsatsen, herunder den tværfaglige støttende indsats

Delmål 4 Afdække og optimere tilbudsviften i forhold til klargøring til uddannelse

Side 28 af 56

Ledige på kanten af arbejdsmarkedet

Langsigtet mål Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet At nedbringe antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere over 30 år med 20% i valgperioden 2014 – 2017 forhold til 2013.



Årligt mål Øge virksomhedsaktivering for kontanthjælpsmodtagere

Øget indsats overfor langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Arbejde ud fra, at borgeren har ejerskab for egen indsats Politikområde(r) Beskæftigelse og uddannelse

Erhverv Tværgående mål Erhvervs-, og beskæftigelsesudvalget Økonomi Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende

budget.



Samarbejdspartnere Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse

Psykiatri og handicap

Sundhedsvæsenet

Virksomheder Øvrige bemærkninger



Der følges løbende op på delmålene i EUB--udvalget.


Beskrivelse

Delmål 1 Følge udviklingen kvartalsvis ved statistisk materiale på jobindsats.dk

Delmål 2 Udvikle implementering af Empowerment begrebet i det daglige arbejde

Side 29 af 56

Rekruttering

Langsigtet mål Rekruttering Sikre kvalificeret arbejdskraft til offentlige og private virksomheder på Bornholm. Inddrage og samarbejde med internationale organisationer – EURES og Workindenmark


”Et godt og aktivt liv for alle”, ”Grøn bæredygtig ø”, ”Økonomisk bæredygtig ø” og ”Bornholm som videnssamfund”

Årligt mål Understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft dels ved rekruttering af herboende arbejdskraft og dels ved udenlandsk arbejdskraft.

Politikområde(r) Undervisning Beskæftigelse og uddannelse Erhverv Plan og byg

Tværgående mål Erhvervs-, og beskæftigelsesudvalget

Økonomi Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget.



Samarbejdspartnere Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse Teknik og miljø BCB Væksthus Hovedstaden Skole, kultur og fritid Sekretariatet


Der følges op årligt på de langsigtede mål Endelig opfølgning på de langsigtede mål sker medio 2017 Der følges løbende op på delmålene i EUB--udvalget. EUB-udvalget har ansvaret for at gennemføre alle opfølgninger


Beskrivelse

Delmål 1 Deltagelse og synliggøre uddannelse- og beskæftigelsesmuligheder på relevante messer og lign.

Delmål 2 Synliggøre ledige stillinger i udenlandske netværk

Side 30 af 56

Teknik-ogMiljøudvalget

Områdefornyelser: Snogebæk

Langsigtet mål Områdefornyelse Snogebæk



Årligt mål Områdefornyelse Snogebæk. I 2017 skal udviklingen med etablering af havnetorv, rekreative aktiviteter og faciliteter på Snogebæk Havn fortsættes.

Politikområde(r) Teknik og Miljø

Tværgående mål -

Økonomi Der skal ansøges om ekstern projektfinansiering til at dække udgifterne.



Samarbejdspartnere Lokale foreninger, borgere og erhverv


-


Beskrivelse

Delmål 1 Der arbejdes videre med borgerinddragelse, fundraising og konkretisering af projektønsker

Delmål 2 Fortsat fokus på aktiviteter der styrker erhvervsliv og bosætning i Snogebæk

Side 31 af 56

Områdefornyelser: Allinge

Langsigtet mål Områdefornyelse Helhedsplan for Allinge


Et godt og aktivt liv for alle

Årligt mål Udarbejdelse og præsentation af strategisk helhedsplan for Allinge


Tværgående mål -

Økonomi -


Center for Teknik og Miljø, Sekretariatet

Samarbejdspartnere Foreninger, organisationer, borgere, erhvervsliv og investorer


-


Beskrivelse

Delmål 1 Præsentation af en strategisk helhedsplan for Allinge, der bliver styringsredskabet for konkrete kortsigtede som langsigtede initiativer, finansieringsmodeller, processer, og ikke mindst inddragelsen af Allingeboere, interessenter og investorer

Side 32 af 56

Områdefornyelser: Helhedsplan St. Torv

Langsigtet mål Områdefornyelse – Helhedsplan St. Torv



Årligt mål Udarbejdelse af helhedsplan for St. Torv i Rønne


Tværgående mål -

Økonomi -



Samarbejdspartnere Borgere, foreninger og erhvervsliv


-


Beskrivelse

Delmål 1 Ønsket om en fortsat udvikling af Rønne grundlagde ideen om afholdelse af et dialogmøde i 2014 om Rønnes byudvikling. Dialogmødet resulterede bl.a. i nedsættelsen af en arbejdsgruppe omkring Rønne bymidtes fremtid - Grønne Rønne. I løbet af 2015 fremkom arbejdsgruppen med et idekatalog bl.a. med en række forslag til udvikling af Store Torv i Rønne. Store Torv er ubetinget Rønnes mest centrale plads. Det betyder helt naturligt også, at der er mange ønsker, meninger og mange interesser i, hvordan Store Torv skal fungere. I 2017 vil TMU stå i spidsen for en proces, som giver afklaringer på:

- fastholdelse af Store Torv som Rønnes absolutte midtpunkt, - Store Torv som spydspids for, hvordan man indretter og driver

centrale pladser herunder valg af belægninger og beplantning, - trafikken på Store Torv, - aktiviteter på Store Torv, - modernisering af Store Torv herunder introduktion af Smart

City - Regelsættet for anvendelsen af Store Torv opdateres i 2017

Side 33 af 56

Områdefornyelser: Havnefronten i Rønne

Langsigtet mål Områdefornyelse – Havnefronten i Rønne



Årligt mål Udarbejdelse af en plan med konkrete tiltag for havnefronten


Tværgående mål -

Økonomi -



Samarbejdspartnere Rønne Havn A/S, Borgere, erhvervsliv, organisationer og investorer


-


Beskrivelse

Delmål 1 Rønne Havn er den ældste og største erhvervs- og trafikhavn på Bornholm. Havnen udgør et meget vigtigt knudepunkt for både transport af varer, gods og passagerer til og fra Bornholm og er samtidig Danmarks 2. største krydstogthavn. Rønne Havn består af

- den nordlige del med rekreative områder herunder Nørrekås Lystbådehavn

- den centrale del med primær tilknytning til bymidten og primært trafik og erhvervshavn

- den sydlige del med karakter af industrihavn TMU besluttede i april 2016 at indkalde ideer og forslag vedr. Rønne Havns ønske om at der gennemføres en udvidelse af havnen. TMU har således den del af havnen i proces. Der har i flere år været drøftet en række initiativer for at få havnefronten i den nordlige del til at fungere bedre med byen. TMU vil i 2017 fremlægge en plan med konkrete tiltag for havnefronten, så den i højere grad integreres i den nordlige bydel og bymidten til glæde for borger, erhverv og turismen.

Side 34 af 56

Områdefornyelser: Cykelvejsprojektet

Langsigtet mål Områdefornyelse - Cykelvejsprojektet


Et godt og aktivt liv for alle Grøn bæredygtig ø

Årligt mål I 2017 er målet at stå i spidsen for at markedsføre Bornholm som Danmarks cykel-destination baseret på tanken om et kommende sammenhængende cykelstinet. Der iværksættes løbende projekter frem til 2019.


Tværgående mål -

Økonomi -


Center for Teknik- og Miljø

Samarbejdspartnere Vejdirektoratet


-


Beskrivelse

Delmål 1 Frem til 2019 har BRK 11 konkrete projekter, der definitivt binder Bornholms cykelstinet sammen og supplerer med en række servicebygninger. Inden udgangen af 2019 er målet at Bornholm bliver landets førende cykeldestination baseret på tanken om et kommende sammenhængende cykelstinet, stor sikkerhed for cyklister, store udfordringer for både motions- og elitecykelister, store kulturelle, natur- og kulinariske oplevelser.

Side 35 af 56

Brugertilfredshedsundersøgelse

Langsigtet mål Brugertilfredshedsundersøgelser


Et godt og aktivt liv for alle Økonomisk bæredygtig ø

Årligt mål I forlængelse af implementering af ”Byg og Miljø” har Center for Teknik og Miljø gennemført brugertilfredshedsundersøgelser. Disse skal fortsat være i fokus


Tværgående mål -

Økonomi -



Samarbejdspartnere Borgere og erhvervsliv, der benytter byggesagsbehandling


-


Beskrivelse

Delmål 1 Fokusere på metoder til at højne svarprocenten samtidigt med at brugertilfredshedsundersøgelser sættes i system.

Side 36 af 56

Borgerinddragelse og Partnerskaber

Langsigtet mål Borgerinddragelse og Partnerskaber



Årligt mål Inddragelse af borgere og foreninger i forhold til at indgå partnerskaber

Politikområde(r) Forsyning og drift

Tværgående mål -

Økonomi -



Samarbejdspartnere Borgere og foreninger


-


Beskrivelse

Delmål 1 Indgå partnerskab om Multihus i Østerlars

Delmål 2 Løbende afholdelse af møder med interessenter mhp at inddrage civilsamfundet.

Side 37 af 56

Implementering af ejendomsstrategien

Langsigtet mål Implementering af ejendomsstrategien


Et godt og aktivt liv for alle Grøn bæredygtig ø

Årligt mål Handlingsplanen for ejendomsstrategien følges


Tværgående mål -

Økonomi -



Samarbejdspartnere Brugere, lejere


-


Beskrivelse

Delmål 1 Optimering af m2.

Delmål 2 Øget digitalisering af ejendomsopgaven

Side 38 af 56

Brug af personer i aktivering

Langsigtet mål Fokus på muligheden for brug af personer i aktivering i forbindelse med løsning af diverse drifts- og vedligeholdelsesopgaver



Årligt mål Fortsat fokus på dette, herunder inddragelse af relevante samarbejdspartnere, for derigennem at arbejde med mulighederne for at skabe indholdsrige og relevante aktiveringsprojekter/opgaver


Tværgående mål -

Økonomi -



Samarbejdspartnere Borgere, faglige organisationer


-


Beskrivelse

Delmål 1 At levere opgaver til miljøpedellerne

Delmål 2 At holde fokus på, at miljøpedelordningen kommer godt fra start.

Side 39 af 56

Arbejdsmiljømæssige rammer for BRKs personale

Langsigtet mål Forbedre de arbejdsmiljømæssige rammer for BRKs personale, gennem en nødvendig optimering af de fysiske forhold i BRKs administrative bygninger



Årligt mål At følge prioriteringsplanen for de årligt afsatte 3,5 mio. kr. til renovering af BRKs administrative bygninger


Tværgående mål -

Økonomi -



Samarbejdspartnere -


-


Beskrivelse

Delmål 1 Sikre bedre arbejdsmiljømæssige forhold efter en prioriteret renoveringsplan.

Side 40 af 56

Udvikling af den fremtidige kollektive bustrafik på Bornholm

Langsigtet mål Udvikling af den fremtidige kollektive bustrafik på Bornholm


Godt og aktivt liv for alle Grøn bæredygtig ø Økonomisk bæredygtig ø

Årligt mål BAT skal skabe en velorganiseret og god afvikling af bustrafikken i forbindelse med overgangen til det samlede Campus Bornholm.


Tværgående mål -

Økonomi Holdes indenfor budgettet



Samarbejdspartnere Campus Bornholm


-


Beskrivelse

Delmål 1 Når uddannelserne samles vil der være behov for omlægning af busruterne, der transporterer studerende til og fra uddannelsesstedet.

Side 41 af 56

Byggesagsbehandling og screening af byggesager Langsigtet mål Byggesagsbehandling: De vedtagne servicemål for

byggesagsbehandlingstiderne i Bornholms Regionskommune skal efterfølges.


”Økonomisk bæredygtig ø”

Årligt mål Der skal indføres en frist for screening af byggesager på 14 dage. Byggesagsbehandlingstiderne skal overholdes indenfor de forskellige områder jf. delmålene.

Politikområde(r) Plan og byg

Tværgående mål -

Økonomi -



Samarbejdspartnere Borgere og erhvervsliv, der benytter byggesagsbehandling


-


Beskrivelse

Delmål 1 Screening af byggesager: Alle byggesager skal være screenet for eventuelt manglende oplysninger indenfor to uger efter modtagelsen.

Delmål 2 Anmeldelsessager: Der skal afgives svar indenfor 14 dage

Delmål 3 Enfamiliehuse: Der skal afgives svar indenfor 4 uger

Delmål 4 Avls- og driftsbygninger, visse industri- og lagerbygninger: Der skal afgives svar indenfor 4 uger

Delmål 5 BVL (Ejendomme omfattet af bevarende lokalplan og svenskehusdeklarationen samt skiltesager): Der skal afgives svar indenfor 5 uger

Delmål 6 Erhvervssager: Der skal afgives svar indenfor 6 uger

Side 42 af 56

Økonomi-ogPlanudvalget

Økonomisk Politik

Langsigtet mål Økonomisk Politik


”Økonomisk bæredygtig ø”

Årligt mål Fortsat fokus på at overholde de økonomiske mål fra 2014-2016. Formålet er at sikre at der er et økonomisk råderum i Bornholms Regionskommune til eksempelvis anlægsinvesteringer og til finansiering af uforudset vækst i udgifter.

Politikområde(r) Økonomi og styring

Tværgående mål Økonomi- og Planudvalget er ansvarligt

Økonomi Ingen direkte økonomiske konsekvenser


Økonomi og Personale

Samarbejdspartnere Ingen



Beskrivelse

Delmål 1 Der skal i 2017 være et overskud på den ordinære drift på minimum 60 mio. kr.

Delmål 2 Den årlige investeringsramme for 2017 skal være på minimum 30 mio. kr.

Delmål 3 Bornholms Regionskommunes gennemsnitlige likviditet skal ligge på minimum 75 mio. kr.

Delmål 4 Den langfristede gæld, eksklusiv lån til ældreboliger, skal ikke overstige landsgennemsnittet for den langfristede gæld målt per indbygger.

Side 43 af 56

Plangrundlag

Langsigtet mål Plangrundlag


”Et godt og aktivt liv for alle”, ”Grøn bæredygtig ø”, ”Økonomisk bæredygtig ø”

Årligt mål Sætte rammer for Bornholms Regionskommune og gøre den til en attraktiv kommune at bosætte sig i

Politikområde(r) Plan og byg Strategi og udvikling

Tværgående mål Økonomi- og Planudvalget er ansvarligt.

Økonomi


Sekretariatet

Samarbejdspartnere


Der kan endnu ikke knyttes specifikke delmål eller opgaver til målet før analyser og beslutninger ligger fast.


Beskrivelse

Delmål 1 Udmøntning af Boligpolitikken. På baggrund af analyser og beslutninger vedrørende boligpolitikken på Bornholm skal der i 2017 ske en udmøntning.

Delmål 2 HovedMED foreslår at der arbejdes med BRK lejemål hvor nye medarbejdere får mulighed for at teste, hvordan det er at bo på Bornholm

Side 44 af 56

Serviceplanlægning

Langsigtet mål Serviceplanlægning

Understøtter følgende visioner ”Et godt og aktivt liv for alle” ”Bornholm som videnssamfund” ”Økonomisk bæredygtig ø”

Årligt mål Afdækning af servicebehov og dermed kobling til mål om planlægning. Serviceområder der indgår bolig (tomgangsleje), dagtilbud, skoler, fritids- og kulturområdet, ældreområdet, handicap.

Politikområde(r) Dagtilbud Undervisning Ældre Kultur og Fritid


Økonomi Ingen direkte økonomiske konsekvenser, men fokus på strukturel tilpasning i forhold til ændrede befolkningssammensætninger og befolkningstal. Analyser skal pege på besparelsesmuligheder af strukturel karakter og på længere sigt.

Udførende center/centre Økonomi og Personale Sekretariatet

Samarbejdspartnere Ingen eksterne

Øvrige bemærkninger Analysen følges op med strukturelle tilpasninger som afspejles i delmål

Forslag til delmål 2017 Beskrivelse

Delmål 1 At gennemføre analyser for alle serviceområder og fremlægge resultaterne for KB til drøftelse. Der er indtil videre foretaget analyser af følgende områder:

- Dagpasning - Skole - Ældre - Sundhed - Psykiatri og Handicap - Teknik og Miljø - Genoptræning - Specialiserede børneområde

Der mangler at blive foretaget analyser af følgende områder:

- Erhvervsområdet - Beskæftigelsesområdet - Fritidsområdet - Kulturområdet

Det vil være naturligt at disse 4 områder analyseres i løbet af 2017 med effektuering i 2018. Beskæftigelsesområdet er langt det største område budgetmæssigt, og i forhold til erhvervsområdet kunne ideen om ”En indgang” evalueres.

Side 45 af 56

Nærvær/Sygefravær

Langsigtet mål Bornholms Regionskommune skal nedbringe sygefraværet fra 3,9 pct. i 2014 til 3,4 pct. i 2017.


”Økonomisk bæredygtig ø” ”Et godt og aktivt liv for alle”

Årligt mål Hæve nærvær: Der ses omvendt på sygefraværet og der fokuseres i stedet på nærvær. Hermed skal Bornholms Regionskommune hæve nærværet til 96,6 pct. i 2017. Der skal herfor viderebygge på strategien for nærvær.

Politikområde(r) Organisation og Personale




Økonomi og Personale Sekretariatet



Arbejdet tager udgangspunkt i de initiativer der indgår i HR-strategien 2014-2017.


Beskrivelse

Delmål 1 Forbedre arbejdsmiljøet på tværs af Bornholms Regionskommune, herunder;

- Forberede udkast til samling af administration - Arbejdet med de nye personalepolitikker vedrørende

nærvær/fravær, stress, arbejdsmiljø, rygning, mm. Sættes i værk i 2016.

- Arbejdet i det nye arbejdsmiljøforum fokuseres og de gode erfaringer udbredes

Delmål 2 Brede kendskab til gode råd vedrørende medarbejdersamtaler og

håndtering af fravær med særligt fokus i forhold til stressrelateret fravær.

Delmål 3 Øget fokus på brug af delvis raskmelding/delvis sygemelding

Delmål 4 Medarbejderne i Bornholms Regionskommune skal føle, at de har et spændende og udviklende arbejde

- Opfølgning på trivselsmåling i uge 38 og 39

Side 46 af 56

Antal ansøgere

Langsigtet mål Højere gennemsnitligt antal ansøgere til opslåede stillinger i Bornholms Regionskommune.


”Økonomisk bæredygtig ø” ”Et godt og aktivt liv for alle”

Årligt mål Højere gennemsnitligt antal ansøgere til opslåede stillinger i Bornholms Regionskommune.

Politikområde(r) Organisation og Personale Strategi og udvikling




Økonomi og Personale Sekretariatet




Beskrivelse

Delmål 1 Bruge Bornholm.dk mere aktivt til at fortælle om Bornholm - Strategisk brug af sociale medier målrettet specifikke

faggrupper i samarbejde med tilflytterkonsulenten - Link til siden på alle stillingsannoncer - Forbedre layout - Rekruttering i udlandet via EURES (EBU)

Delmål 2 Midlertidige boliger til tilflyttere

- Giver muligheder for at ”prøve Bornholm af” i lejeboliger

Delmål 3 Advisere med muligheder for kurser, videreuddannelse, diversitet og ansvar i jobbet.

Delmål 4 Hjælp/assistance til at finde arbejde til ægtefæller/samlevere

Side 47 af 56

Opretholdelse af "Sølvmærket"

Langsigtet mål Opretholdelse af "Sølvmærket" svarende til 60-90% økologi i de kommunale køkkener samt 40% lokale råvarer i de kommunale køkkener. Minimering af madspild til max 10% af samtlige måltider. Sikring af måltidsindsatserne i kommunen.


Målet understøtter alle Regionskommunens visioner;

• ”Et godt og aktivt liv for alle” ved at sikre øget fokus på borgernes trivsel og sundhed igennem de måltider regionskommunen dagligt serverer. Kan bidrage til at forbedre øens samlede sundhedsprofil.

• ”Økonomisk bæredygtig ø” ved at fremme lokale virksomheder/landbrugs vilkår for afsætning.

• "Bornholm som videnssamfund". Vi ser allerede nu, at der er opnået best-practice erfaringer som andre kommuner efterspørger en vidensdeling af.

• ”Grøn bæredygtig ø” samt Bright Green Island visionen ved at tilskynde til øget økologisk dyrkning lokalt på øen. Desuden mindskes Regionskommunens klimabelastning ved at andelen af lokale varer (og dermed varer med kort transporttid fra producent-sted) øges samt ved at kødforbruget (der har høj klimabelastning) nedsættes via økologimålet.

Årligt mål Baggrund

Kommunalbestyrelsens tidligere beslutning om omlægning til minimum 60% økologisk råvareforbrug samt derpå følgende mål om 40% lokale fødevarer har været det første samlede initiativ vedrørende måltiderne i BRK. De to målsætninger forudsætter at der både i det enkelte køkken og i den tværfaglige sammenhæng tages stilling til det enkelte måltid i sin helhed. Det skønnes at BRK årligt serverer knap 600.000 hovedmåltider til borgere i regionskommunen lige fra børn til ældre. Desuden serveres der en hel del mindre måltider og mellemmåltider. De mange årlige interaktioner med borgerne igennem måltiderne udfører en væsentlig kommunal kerneopgave. På baggrund af de sidste års erfaringer kan der nu med fordel etableres en decideret definition og koordinering af kerneopgaven for måltider i offentligt regi. Dermed kan ejerskabet for måltiderne også tydeliggøres, der kan sikres systematisk kvalitetssikring, sikres en strategi for udvikling af måltiderne samt for hvordan måltiderne bliver en effektfuld sundhedsmæssig kerneopgave. Ved at sikre en stærk værdikæde og et fælles mål medarbejderne imellem kan der ske en øget bevidstgørelse blandt køkkener, institutioner og personale om kerneopgaven og kvaliteten heraf.

Formål Formålet med hele indsatsen er dels at understøtte borgernes sundhed og trivsel. Og dels at lave naturressource- og økonomibesparelser.

Side 48 af 56

Hvornår og hvordan: Det samlede mål kan opnås ved at efterleve de fem nedenstående delmål for 2017: Delmål 1 for 2017: Etablering af strategisk mad- og måltidsfunktion inkl. Oprettelse af årsværk i Center for Sundhed. Delmål 2 for 2017: Fortsat opnåelse af det økologiske Sølv spisemærke (60-90%) i alle køkkener. Delmål 3 for 2017: Minimum 15% forbrug af lokale fødevarer Delmål 4 for 2017: Minimering af madspild til 20% af samtlige serverede måltider. Delmål 5 for 2017: Implementering af "det hele måltid" i alle køkkener.

Politikområde(r) Dagpasning (via mad i dagtilbud) Undervisning (via skolemad) Ældre (via ældremad) Psykiatri og handikap (via mad på bosteder) Sundhed (via madens sundhedsaspekt) Natur- og miljø (via madens miljøbelastning, mindre madspild og øget folkelig integration til øens fødevarebrand) Beskæftigelse og uddannelse (via understøttelse af lokal produktion) Ejendomme (via Devika) Administration og digitalisering (via personalekantiner) Økonomi og styring (ift. Indkøbsaftaler)

Tværgående mål Det ansvarlige udvalg: • Social- og Sundhedsudvalget

Desuden disse udvalg:

• Teknik- og Miljøudvalget og • Børne- og Skoleudvalget

Ift. At sikre at de vedtagne mål, den valgte strategi og øvrige anbefalinger fra den nye "Måltidsfunktion" udmøntes i alle regionskommunens køkkener. Samt at der løbende prioriteres intern uddannelse og sparring køkkenmedarbejderne imellem.

• Økonomi- og Planudvalget Ift. At sikre at indkøbsaftalerne fortsat indeholder muligheder for indkøb af økologiske og lokale varer, hvor muligt.

Økonomi Indsatsen vil kunne klares med en fast udvidelse på et årsværk med en udgiftsramme på 580.000 kr. startende fra 1.1. 2017. Se desuden udvidelsesforslag. Tid og udgifter i alle Regionskommunens køkkener til intern uddannelse kan tages af alm. Kursusbudget og tid.

Side 49 af 56


Center for Sundhed

Samarbejdspartnere

Indsatsen vil bygge videre på og få sparring fra allerede etablerede samarbejdsrelationer med følgende partnere; Bornholms Landbrug, Gourmet Bornholm, Bornholms Hospital, Region Hovedstaden, Madfællesskabet/Kbh Madhus, Campus Bornholm, Fødevaregrossister samt Lejre og Københavns Kommune.


Sagen er en opfølgning på Kommunalbestyrelsens sag af 17.9.15 med titlen "Forankring af Økoløft Bornholm og nye mål for økologi". Jævnfør budgetforslaget for 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen at bevilge i alt 350.000 kr. til en fortsat udvikling af indsatser under fødevareområdet. Herunder i alt 118.243 kr., svarende til 12,5 ugentlige timer i 2016, til forankring og fortsat udvikling af den igangværende økologiske omlægning af køkkenerne. Det fremgik ydermere at "Bevillingen er et-årig og fra og med 2017 skal der arbejdes på en driftsforankring af indsatsen". Nærværende målpapir adresserer denne forankring, men med en flytning til Center for Sundhed for at brede perspektivet ud ift. det overordnede fokus på fremme af sundhed og trivsel. I fald denne forankring ikke realiseres skal der tages stilling til hvorledes der fra 1.1.2017 kan opretholdes det nuværende fokus og momentum vedr. de offentlige måltider. Følgende indsatser vil i særlig grad være svære at vedligeholde: økologiforankring i både nuværende som kommende køkkener, øget forbrug af lokale fødevarer og minimering af madspild. Desuden kan strategiarbejdet ikke udføres og de brede samarbejdsrelationer ikke opretholdes. Ligeledes vil kerneopgaven, At understøtte borgernes sundhed og trivsel, kun kunne løftes til et begrænset niveau.


Beskrivelse

Delmål 1 Delmål 2017: Etablering af strategisk mad- og måltidsfunktion inkl. Oprettelse af årsværk i Center for Sundhed. Denne funktion vil sikre den rette strategiske og tværgående koordinering/ledelse af måltiderne i et helhedsorienteret perspektiv.

Mad og måltider bliver en central del af den kommunale velfærd på alle områder fra daginstitutioner til skoler, kantiner, bosteder og plejecentre. Primære opgaver:

• Strategiarbejde

• Udvikling af måltiderne til alle aldersgrupper, på alle områder.

• Klarlægge de økonomiske rammer med henblik på gennemsigtighed for borgeren samt mulige rationelle tiltag.

• Igangsætte indsatsen for "det hele måltid". Eksempelvis omkring værtsskabet på plejecentre og i daginstitutioner.

• Uddannelse/formidling.

Side 50 af 56

• Netværksfacilitering. • Monitorering af fødevareindkøb. • Fastholdelse af spisemærkeregistrering. • Politisk varetagelse.

• Implementering af nye indsatser, eksempelvis skolemadsordning, lokal madproduktion i daginstitutioner og på plejecentre.

Funktionen skal være oprettet senest 1.1.17. og efterspørges af

interessenter herunder Devika og var i øvrigt på tidl. Fødevareminister Dan

Jørgensens arbejdsplan. Funktionen baserer sig på opnåede erfaringer fra

Devika-indsatsen og er vurderet realistisk. Succesen måles via dialogmøder

med køkkenpersonalet samt opfølgende forespørgsler til brugerne. Delmål 2 Delmål 2017: Fortsat opnåelse af det økologiske spisemærke Sølv i alle

køkkener Målet omhandler en fastholdelse af målet om at alle eksisterende og kommende kommunale køkkener, som minimim, har det økologiske spisemærke Sølv med en økologiprocent på 60-90. De 60% økologi er opnået, men det skal sikres at kommende køkkener, på eksempelvis skoler og daginstitutioner kan efterleve målsætningen og at eksisterende kan fastholde det. Succesen måles ved at køkkenerne løbende registrerer og måler via Fødevarestyrelsen. Mad- og måltidsfunktionen sikrer at alle køkkener er registrerede. På baggrund af de positive tilbagemeldinger som Projekt Økoløft Bornholm i 2013-2015 og forlængelsen i 2016 har medført fra både borgere, køkkenpersonale og kantine-brugere, forventes også denne indsats at have stor positiv værdi for de involverede. Det forventes at der ved udgangen af 2016 er registreret Sølvmærker i alle køkkener. Og den videre indsats vurderes derfor til at være realistisk.

Delmål 3 Delmål 2017: Minimum 15% forbrug af lokale fødevarer I dag skønnes det at forbruget af lokale fødevarer i køkkenerne udgør mellem 5 og 10% af det samlede forbrug. Målet omhandler en fortsat indsats for at sikre indkøb af flest mulige lokale råvarer herunder en fortsat opmærksomhed på mulighederne inden for den kommunale indkøbsaftale, samt mulighederne for at udvikle rationelle udbudsformer, der i videre grad understøtter politiske målsætninger. Indsatsen bygger videre på "Projekt flere lokale fødevarer" fra 2014 og fokuserer i særdeleshed på at sikre den rette effekt af den nyligt indgåede fødevareindkøbsaftale, som er resultatet af to års tværgående samarbejde mellem blandt andre BRK (Budget og Indkøb, Økoløft-koordinator, vækstforum-sekretariatet, Sekretariatet) samt Kloge Fødevarer (Madkulturen og Københavns Kommunes udbudsjurist), Bornholms Landbrug m.fl. Der skal i 2017 etableres en model for monitorering af forbruget af lokale fødevarer i samarbejde med afdeling for Budget og Indkøb.

Side 51 af 56

På et nyligt fyraftensmøde for kommunale køkkenmedarbejdere var der stor interesse for at handle lokale varer, ligesom der også har været positive input fra øvrige interessenter eksempelvis borgere og beboere på plejecentre. Indsatsen vurderes derfor at være attraktiv for målgruppen. Indsatsen bygger på 2-3 års erfaringer og vurderes derfor til at være realistisk i fald det tværgående samarbejde opretholdes. Ved udgangen af 2017 er målet minimum 15% forbrug af lokale fødevarer. Målsætningen om 40% lokale fødevarer vil i relation til det nuværende fødevaremarked være efterlevet ved indgangen til 2020.

Delmål 4

Delmål 2017: Minimering af madspild til 20% af samtlige serverede måltider. Der er udbredt risiko for højt madspild ved alle slags offentlige måltider. Det vil sige at de anvendte ressourcer både hvad angår indkøbte råvarer, men ligeledes tiden og ressourcerne, der er brugt på forarbejdning ikke bliver udnyttet til fulde. I sidste ende medfører det en unødig miljøbelastning samt en forhøjet udgift til kommunen og den enkelte borger. En målrettet indsats vil derfor frigive ressourcer som i stedet vil bidrage til at øge kvaliteten af måltiderne. Spildet skønnes at være størst på plejecentrene og personalekantiner. Indsatsen måles ved at der årligt foretages madspildsanalyser på udvalgte køkkener/institutioner. Pt. Skønnes spildet at ligge på 25% af alle måltider, hvilket for ét plejecenters vedkommende svarer det til at der bliver smidt mad ud for 220.000,- kr. om året. Det langsigtede mål foreslås at være maksimalt 10% madspild på samtlige måltider ved indgangen til 2020. Det er afgørende at indsatsen vedrørende madspild tager afsæt i et tværgående samarbejde for at lykkedes, og at det parallelt følges op af en generel strategi for bæredygtig køkkendrift. På baggrund af analyser af det nuværende madspild opstilles der årlige mål for reduktionen på de enkelte områder, som sikrer fremdriften mod det målene for hhv. 2017 samt 2020, som begge vurderes at være realistisk.

Delmål 5 Delmål 2017: Implementering af "Det hele måltid" i alle køkkener. For at sikre kvalitet i måltiderne til hver enkelt borger, er det nødvendigt at klæde alle implicerede medarbejdere på til bedst muligt, at varetage lige netop deres opgave i forbindelse med måltiderne. Ved i særdeleshed, at sætte fokus på værtsskabet i eksempelvis daginstitutioner, bosteder og på plejecentre sikres det, at den rette mad bliver serveret og spist på den rette tid. Det forudsætter en bevidstgørelse om måltidernes kerneværdi og medarbejderens muligheder for at bidrage her til. Derved bidrager medarbejderne i tværfagligt samarbejde til den overordnede målsætning i sammenhæng med 60/40% målsætningen: At understøtte borgernes sundhed og trivsel.

Side 52 af 56

Det tværfaglige fokus sikres ligeledes med relevante fagpersoner på Center niveau, således at strategier og politiske målsætninger er forankret i hele BRK. Interview af medarbejdere og borgere danner grundlag for analyser af forankringsniveauet og en måling af successen. De daglige måltider er en afgørende faktor for trivsel alle steder i kommunen, blandt borgere og medarbejdere. Mad og måltider besidder en kompleksitet som gør, at en strategisk forankring i hele organisationen forventes at kræve flere års arbejde med løbende tilpasninger til borgernes behov og de demografiske udfordringer. Ved udgangen af 2017 skal alt personale have været på uddannelse i værtsskab og implementeret initiativer i egne institutioner.

Side 53 af 56

Tværgåendemål

Den optimale vej - Social- og Sundhedsudvalget & Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Langsigtet mål I forhold til de to målgrupper psykisk sårbare, herunder borgere på A-området og borgere med udviklingshæmning, skal Bornholms Regionskommune iværksætte initiativer på tværs af centre, med henblik på at afdække borgernes muligheder for beskæftigelse og evt. uddannelse og tilrettelægge ”den optimale vej” til at realisere den enkelte borgers muligheder.



Årligt mål Der følges op årligt på de langsigtede mål Endelig opfølgning på de langsigtede mål sker medio 2017

Politikområde(r) Psykiatri og Handicap

Tværgående mål Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Økonomi Inden for de budgetmæssige rammer


Center for Psykiatri og Handicap Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

Samarbejdspartnere KLAP-Job


Side 54 af 56

Fra miljøtilsyn til bæredygtigt tilsyn - Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Langsigtet mål Omstilling fra miljøtilsyn til bæredygtigt tilsyn Miljøtilsynet af virksomheder udvikles så der koordineres med erhvervsrådgivere, energirådgivere, virksomhedskonsulenter og der ses på virksomheden som en helhed. Sikrer bedre understøttelse af virksomhedens bæredygtige udvikling.


Grøn bæredygtig ø Økonomisk bæredygtig ø

Årligt mål Fortsat fokus på tæt samarbejde med Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse på erhvervsområdet. Samarbejdet udvikles yderligere.

Politikområde(r) Teknik og Miljø, Beskæftigelse og aktivering

Tværgående mål Indsatsen skal koordineres mellem Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Økonomi -


Center for Teknik og Miljø og Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

Samarbejdspartnere Erhvervslivet


Der er oprettet fælles It- system hvor info kan udveksles. Spørgsmål til virksomhederne er tilpasset til det nye samarbejde.


Beskrivelse

Delmål 1 Muligheder for ekstern finansiering herunder EU-midler afsøges fortsat.

Side 55 af 56

Ny energistrategi og Bright Green Island - Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomi og

Planudvalget

Langsigtet mål Understøttelse af ny energistrategi og Bright Green Island


Grøn bæredygtig ø Økonomisk bæredygtig ø

Årligt mål At understøtte at energistrategiens mål gennemføres.

Politikområde(r) Teknik og Miljø, Administration og Digitalisering, Politikere og demokrati, Strategi og udvikling

Tværgående mål Økonomi og Planudvalget har ansvaret for revitalisering af Bright Green Island-strategien

Økonomi - Udførende center/centre

Center for Teknik og Miljø, Center for Ejendomme og Drift, Center for Erhverv, Beskæftigelse og Uddannelse, Sekretariatet

Samarbejdspartnere Energy Innovation Bornholm (EIB), Bornholms Energi og Forsyning


-


Beskrivelse

Teknik- og miljøudvalgets delmål 1

Der arbejdes videre med planlægning for vindmøller

Teknik- og miljøudvalgets delmål 2

Der iværksættes planlægning for etablering af nye store solcelleanlæg

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets delmål

Revitalisering af Bright Green Island-strategien. Skal ske i samarbejde mellem ØPU og EBU

Økonomi- og Planudvalgets delmål

Sikre administrativt og politisk fokus på Bright Green Island udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien tænkes ind i alle relevante punkter der behandles af de politiske udvalg i Bornholms Regionskommune. Derfor indføres en ekstra standard afsnitsoverskrift på alle dagsordenspunkter i alle udvalg, hvor der, hvis relevant, redegøres for punktets relevans til Bright Green Island Udviklingsstrategi, og specifikt hvordan det understøtter de 4 visioner i strategien.1

1 Dette forslag til delmål er blevet fremsat på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 2. maj 2016, men er blevet forelagt Økonomi- og Planudvalget idet emnet sorterer under politikområde ’Administration og Digitalisering’ med Økonomi og Personale samt Sekretariatet som tovholdere. Ved Teknik- og Miljøudvalgets gennemgang af forslag til mål og delmål på mødet den 27. juni 2016 blev det uafhængigt af målprocessen besluttet, at alle nye tiltag på Teknik- og Miljøudvalgets område screenes for påvirkning af Bright Green Island-strategien. Hvis en sag på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden påvirker kommunens Bright Green Island strategi, så vil dette blive kommenteret under sagsfremstillingen. (Fortsættes næste side)

Side 56 af 56

Efter denne beslutning ser Teknik- og Miljøudvalget ikke længere målet som aktuelt. Såfremt Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde målet er det administrationens vurdering, at det vil kræve uforholdsmæssigt store ressourcer hos alle medarbejdere der producerer dagsordenspunkter, samt i de centre der skal aflevere dokumentation og materiale. Konsekvensen kan blive længere sagsbehandlingstider idet en screening af punkternes relevans til et så omfattende dokument som ”Bright Green Island – Bornholms Udviklingsstrategi” kan tage for lang tid i forhold til at overholde sagsfristerne for udvalgsbehandlingerne.

BUDGET 2017 – 2020 Takster og gebyrer i 2016-priser

03-08-2016 Side 1

Takster og gebyrer i 2017 For at sikre en generel åbenhed og information om de kommunale takster, der gælder for borgerne, fremlægges et takstbilag i budgetmaterialet med henblik på budgetforhandlingerne. Visse takster kan først endeligt fastsættes, når budgettet er vedtaget, idet de beregnes ud fra de budgetterede udgifter. Andre takster beregnes sideløbende i budgetprocessen eller reguleres alene med pris-og lønfremskrivningen. Såfremt den endelige takst ikke er angivet, er i stedet angivet hvornår, de færdige takster forventes på plads. Taksterne er angivet i 2016-priser. De vil senere blive reguleret med pris- og lønfremskrivning (pl), der ved seneste skøn var på 2,0 % netto. Dog 2,15 % for lønninger. Sidste år var den samlede nettopris- og lønfremskrivning på 0,90 %, og lønfremskrivningen 0,95 %. Taksterne vedr. madservice og madudbringning fremskrives med satsreguleringstakst, der fastsættes årligt i lov om satsreguleringsprocent. Satsreguleringsprocenten er i økonomiaftalen forudsat at være på 2,0 %. Dette vil blive tillagt taksterne ved fremskrivning til 2017-priser. Ved budgetlægning 2016 udgjorde satsreguleringsprocenten 1,4 %. Taksterne forelægges i 2017-priser til kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet.


03-08-2016 Side 2

11 Dagpasning Taksterne for bevilling 11 Dagpasning beregnes som 25 % af bruttodriftsudgifterne, jf. § 32 i Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). De endelige takster beregnes på baggrund af det endelige budgetforslag til 2017. Til 1. behandlingen foreligger taksterne på baggrund af budgettet til 1. behandlingen.

Kommunens pasningstilbud

Område Målgruppe Enhed 2016 2017 +/- i % Note

Dagplejen, fuldtid 0-2 årige kr./mdr. 2.348 1,2

Vuggestue, fuldtid 0-2 årige kr./mdr. 2.519 1

Børnehave, fuldtid 3-5 årige kr./mdr. 1.625 1

Skovbørnehaven, max 40 t/uge 3-5 årige kr./mdr. 1.256 1,3

Noter: 1. Taksten beregnes som 25 % af bruttodriftsudgifterne. 2. Der indregnes 4 ugers ferierefusion. 3. Deltidstilbuddet er ophørt pr. 30. juni 2016 i forbindelse med åbningen af Natur- og Skovbørnehuset. Søskenderabat og friplads ydes i henhold til gældende lovgivning.

Privat pasning


Frit-valg ordning (tilskud til privatpasning) 0-2 årige kr./mdr. 4.876 1

Noter: 1. Tilskuddet udgør 75 % af den billigste nettodriftsudgift. Der ydes dog maks. 75 % af forældrenes udgifter.


03-08-2016 Side 3

13 Undervisning Taksterne for Skolefritidsordninger på bevilling 13 Undervisning fremskrives med pris- og lønfremskrivningen. Kontingentet til ungdomsskoleklub fastsættes lokalt.

Skolefritidsordning


Alm. Skolefritidsordning 0.-3. klasse kr./mdr. 1.305 1.305 pl

Kildebakken - klub kr./mdr. 833 833 pl

Ungdomsskole


Ungdomsskoleklubtilbud 7. klasse og opefter kr./sæson 50 50 0 1

Noter: 1. Taksten dækker sæsonen frem til 31. juli 2017 (sæson 2016/17)


03-08-2016 Side 4

21 Kultur og Fritid Taksterne dækker leje af hal. Priserne pristalsreguleres og afrundes fra 2017 til nærmeste hele kroner.

Idrætsområder


Lokaler til Idrætsformål:

Folkeoplysende foreninger

Svømmehaller Kr./time 152,50 152,50 pl

Idrætshaller over 800 m2 Kr./time 36,25 36,25 pl

Idrætshaller under 800 m2 Kr./time 27,25 27,25 pl 1

Søndermarksskolens gymnastiksal Kr./time 18,25 18,25 pl

Søndermarkshallens svømmesal Kr. time 36,25 36,25 pl

Noter:

1. Idrætshaller under 800 m2 er følgende: Træningshallen Rønne Nord, DGI-Hallen, Poulsker-Hallen og Svaneke-Hallen. Søndermarksskolens gymnastiksal er medtaget i ordningen pga. salens størrelse (der er tre badmintonbaner, hvorimod andre gymnastiksale kun har én).


03-08-2016 Side 5

31 Ældre Taksterne for bevilling ældre vedr. mad/drikkevarer i servicepakken reguleres efter satsreguleringsprocenten i henhold til loven. Frit valg priserne genberegnes hvert år, på baggrund af seneste års regnskab, og de nye priser tages i brug pr. 1. juni. Priserne for perioden 1. juni til 31. december 2016 fremskrives med gældende pl (løn) til 2017 pl niveau og gælder for perioden 1. januar til 31. maj 2017. Bemærk at de nævnte priser er inkl. moms

Plejehjem og -centre


Madservice Beboere på plejehjem/-centre

Middagsmad, almindelig kr./portion 42 1 Biret, almindelig (ifm. middagsmad) kr./portion 9 1

Middagsmad, tilpasningskost kr./portion 42 1 Biret, tilpasningskost (ifm. middagsmad) kr./portion 9 1

Morgenmad kr./portion 20 1

Aftensmad kr./portion 32 1

Drikkevarer / mellemmåltider kr./mdr. 340 1

Servicepakke Gælder kun plejehjemsbeboere

Vask og leje af linned kr./mdr. 281 281 pl 2

Vask af personligt tøj kr./mdr. 203 203 pl 2

Rengøringsartikler kr./mdr. 159 159 pl 2

Vask af linned kr./mdr. 144 144 pl 2 Særligt vedr. beboerne på Plejecenter Lunden

Vask af personligt tøj DVB beboere kr./mdr. 30 3

Vask af personligt tøj Bo42 beboere kr./mdr. 152 3

Noter: 1. Taksterne er fremskrives med satsreguleringsprocenten og afrundes til nærmeste hele kr. 2. Takster fremskrives med pris- og lønregulering. 3. Taksterne fastsættes af boligselskaberne.

Frit valg på ældreområdet


Frit valgs priser – privat leverandør

Hjemmeboende pensionister

Praktisk hjælp Time 523,56 523,56 pl 1

Personlig pleje, dag Time 542,95 542,95 pl 1

Personlig pleje, øvrig tid Time 640,21 640,21 pl 1

Personlig pleje, nat Time 1.014,35 1.014,35 pl 1

Noter: 1. Frit valg priserne genberegnes hvert år, på baggrund af seneste års regnskab, og de nye priser

tages i brug pr. 1. juni. Priserne for perioden 1. juni til 31. december 2016 fremskrives med gældende pl (løn) til 2017 pl niveau og gælder for perioden 1. januar til 31. maj 2017. Bemærk at de nævnte priser er inkl. moms.


03-08-2016 Side 6

32 Sundhed Taksterne for bevilling 32 Sundhed prisreguleres.

Aflastning og dagcentre


Aflastningsophold Borgere, der er visiteret til midlertidigt døgnophold

kr./døgn 113 1

Vask og leje af linned og husholdningsartikler kr./døgn 25 25 pl 2

Vask af personligt tøj kr./døgn 3 3 pl 2

Dagcenter Visiterede borgere

Heldagsplads kr./gang 65 65 pl 2

Halvdagspladser kr./gang 47 47 pl 2

Noter: 1. Taksten fremskrives med satsreguleringsprocenten og afrundes til nærmeste hele kr. 2. Taksterne fremskrives med gældende pl og afrundes til nærmeste hele kr.


03-08-2016 Side 7

41 Uddannelse og beskæftigelse

Taksterne er angivet i 2016-priser. Reguleringen foretages på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks (januar 2000 = 100) for november året forud, jf. bek. nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel. Taksten kan beregnes i december.

Borgercenteret

Taxi: Målgruppe Enhed 2016 2017 Ændring Note

Behandling af ansøgning om tilladelse Erhvervskørsel Kr./stk. 466,00 466,00

Indeks nov. 1

Udstedelse af tilladelse eller godkendelse Erhvervskørsel Kr./stk. 1.532,00 1.532,00

Indeks nov. 1

Udstedelse af førerkort Erhvervskørsel Kr./stk. 113,00 113,00 Indeks nov. 1

Påtegning af toldattest Erhvervskørsel Kr./stk. 160,00 160,00 Indeks nov.

1

Udlevering af trafikbog Erhvervskørsel Kr./stk. Fremstillingspris + 27,00

Fremstillingspris + 27,00

Indeks nov. 1

Udlevering af nummerplade Erhvervskørsel Kr./stk. Fabrikationspris

+ 40,00 Fabrikationspris

+ 40,00 Indeks nov. 1

Noter: 1. Beløbene kan reguleres én gang årligt pr. 1. januar. Reguleringen foretages på grundlag af det af

Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks (januar 2000 = 100) for november året forud. Beløbene afrundes til hele kroner. Endelig takst for det kommende budgetår beregnes medio december forud for budgetåret.


03-08-2016 Side 8

51 Beredskab

Taksterne reguleres årligt til at følge de faktiske udgifter.


Indsatsleder Kr./time 518 518 pl 1, 2

Mandskab Kr./time 381 381 pl 1

Instruktør Kr./time 680 718 1, 2,3

Sikkerhedsvagt Kr./time 381 381 pl 1, 4

Autosprøjte, tankvogn Kr./time 608 608 pl 1, 2

32 m lift/stige Kr./time 735 735 pl

HSE, ISL-vogn Kr./time 367 367 pl

Ladvogn, varevogn Kr./time 257 257 pl

ABA tilslutning Kr./tilslutning 4.200 4.200 pl 1, 5

ABA, drift Kr./år 6.206 6.206 pl 1, 5

ABA, blind alarm Kr./gang 5.195 5.195 pl 1, 5

Noter:

1. Taksterne anvendes i forsikringssager samt sager hvor materiel og mandskab rekvireres til opgaver, der ikke er underlagt Bornholms Regionskommunes forpligtelser efter Beredskabsloven. Taksterne er ekskl. moms. Taksterne er anført i hele kr.

2. Takst for indsatsleder og instruktør følger faktiske udgifter.

3. Takst for instruktør indeholder udlevering af nødvendige undervisningsmaterialer, lærebøger m.v. til kursisterne.

4. Takst for sikkerhedsvagt ligestilles med mandskabstimetakst, idet uddannelseskrav m.v. til pågældende brandmand er de samme.

5. Takster vedrørende ABA svarer til en gennemsnitspris ift. øvrige kommuner i Danmark.


03-08-2016 Side 9

52 Teknik og Miljø

Taksterne vedr. miljø gælder for skadedyrsbekæmpelsen. Taksterne på vej-området er enten faste priser eller prisreguleres – det fremgår for den enkelte takst af takstbladet på vejområdet. Taksterne på havneområdet er angivet i enten faste priser eller prisreguleres – det fremgår for den enkelte takst af takstbladet på havneområdet. Taksterne på administrationsområdet følger faste priser fra staten eller prisfremskrives. Byggesagsgebyrer følger timeprisen beregnet ud fra budgetterede/afholdte udgifter.

Miljø


Rottebekæmpelse Ejendomme Ejd.værdi 0,15 ‰ 0,15 ‰ - 1

Noter: 1. Opkræves sammen med ejendomsskatten. Ejendomme med ejendomsværdi < 100.000 kr. er undtaget.

Veje


Leje af parkeringsbåse, Rønne Håndv.mestre Kr./bås/dag 41 41 pl 1

Køb af el, St. Torv Rønne Torvehandlende Kr./bod/dag 35 35 pl 1

Parkeringsafgift, Gudhjem Havn Kr./time 25 25 0 Noter:

1. Pris- og lønreguleres. Afrundes til hele kroner


03-08-2016 Side 10

Havne

Område Enhed 2016 2017 +/- i % Note

Generelle priser:

Bådplads på vand (fast eller rotation) Kr./m²/år 195 195 pl 1

Bådplads på land Kr./m²/år 100 100 pl 2

Rabat for egen Y-bom Kr./år 1369 1369 pl

Vinterrotationsplads Joller op til 10 m Kr./sæson 570 570 pl 3

Vinterrotationsplads Lystbåde op til 10 m Kr./sæson 1130 1130 pl 3

Vinterrotationsplads Lystbåde og Joller over 10 m Kr./sæson 1700 1700 pl 3

Slæbested for ikke hjemmehørende både Kr./isætning 50 50 0

Bropenge fisk og skaldyr 3 % 3 % 0

Gebyr for at stå på venteliste Kr./år 100 100 0

Gæstesejlere:

< 7 m Kr./døgn 125 125 0 4

7 – 10 m Kr./døgn 195 195 0 4

10 – 13 m Kr./døgn 235 235 0 4

13 – 16 m Kr./døgn 300 300 0 4

16 – 20 m Kr./døgn 360 360 0 4

20 – 30 m Kr./døgn 525 525 0 4

> 30 m Kr./døgn 740 740 0 4

Skibsafgifter: 5

Pr. anløb/kalenderdøgn Kr./BT /anløb 5,43 5,43 pl

Månedsafgift (mere end 6 anløb eller 6 døgn) Kr./BT/ kalender-måned 31,4 31,4 pl

Passagerafgift (enkel) Kr./pax 5,30 5,30 pl 6

Lossehjælp Kr./time 299,70 299,70 pl

Trossehjælp Kr./anløb 43,68 43,68 pl

Vareafgift generel Kr./ton 28,63 28,63 pl

El inkl. adm. bidrag Kr./KwH 2,5 2,5 0

Vand Kr./m³ 60,71 60,71 pl

Areallejetakster, herunder stadepladser:

Takst 1: Ikke kajnært, men havnerelateret Kr./m²/år 17,15 17,15 pl 7

Takst 2: Kajnært og havnerelateret Kr./m²/år 26,53 26,53 pl 7

Takst 3: Ikke kajnært og ikke havnerelateret Kr./m²/år 68,65 68,65 pl 7

Takst 4: Kajnært, men ikke havnerelateret Kr./m²/år 102,97 102,97 pl 7

Arealleje for redskabskasse. Max størrelse på kasse: 1,5 m x 1 m x 1 m (l x b x h) Kr./år 100 100 0

Udeservering Kr./m²/år 205,49 205,49 pl 8


03-08-2016 Side 11

Område Enhed 2016 2017 +/- i % Note

Udarbejdelse af lejeaftale / stadepladsaftale Kr./gang 500 500 pl 9

Huslejetakster:

Lejemål, der kan anvendes til arbejdsrum Kr./m²/år 366,11 366,11 pl

Lejemål, der ikke kan anvendes til arbejdsrum (uisoleret og uden vinduer) Kr./m²/år 183,19 183,19 pl 10

Mandskab:

Timepris havnefoged Kr./time 484,34 484,34 pl

Bornholmsk frihavnsordning:

Bornholmerkort, joller op til 13 m Kr./år 565 565 pl 11

Bornholmerkort, lystbåde op til 13 m Kr./år 905 905 pl 11

Bornholmerkort, lystbåde og joller 13 – 16 m Kr./år 1360 1360 pl 11

Bornholmerkort, lystbåde og joller over 16 m Kr./år 2048 2048 pl 11

Noter 1. Hvis båden fortøjes med egen fortøjning betales for minimum 8 m2. Fortøjes båden med kommunal

fortøjning betales for minimum 12 m2. 2. Der betales for minimum 8 m2. 3. Vinterrotationspladser for perioden 01.09 – 31.05 dækker samtlige kommunale havne. 4. Taksterne for gæstesejleres overnatning i de bornholmske havne er ”all inclusive” og omfatter således fri

adgang til bad, toilet, vand, strøm samt trådløst internet. Der ydes rabat ved køb over 5 dage og for grupper over 20 både.

5. For passagerbåde i fast rutefart over flere måneder og en årlig afregning ydes 10 % administrationsrabat. 6. Ved krydstogtsskibe betales for antallet af passagerer ombord. 7. Taksterne er minimumstakster. 8. Stadepladsaftale udarbejdes efter gældende areallejetakster, dog minimum 25 m2. Såfremt stadepladsen

sælger noget, der kan nydes på stedet, opkræves minimum 10 af de 25 m2 til udeserveringstakst. 9. Gebyret betales én gang pr. kunde i forbindelse med udarbejdelse af stadepladskontrakter for flere

havne. 10. Ved bådopbevaring i havnens bygninger betales ikke for lokalet, men for bådens areal. 11. Brugere, med en fast plads i en kommunal eller privat havn på Bornholm, kan købe et bornholmerkort.

Kortet betales og udskrives i en af havnens servicestandere.


03-08-2016 Side 12

Administrationen

Område Målgruppe Enhed 2016 2017 Note

Byggesagsgebyrer kr./time 535,00 657,00 1

Udarbejdelse af deklarationer Kr./stk. 1.200,00 1.200,00

Tinglysning af deklarationer Kr./stk. 1.660,00 1.660,00 2

BBR Kr./stk. 0,00 0,00

Øvrige takster:

Jordflytningsgebyr Ejendomme Kr./år 7,31 7,31 3

Skorstensfejning Ejendomme 4

Noter

1. Byggesagsgebyrer fastsættes ud fra medgået tid. Taksten er prisen pr. time. 2. Tinglysningsafgiften er en statsafgift som fastsættes af staten. Den vil derfor kunne ændres i løbet af

året. 3. Inkl. moms – opkræves sammen med ejendomsskatten. Pristalsreguleres. 4. Taksterne for skorstensfejning følger de af Kommunernes Landsforening udmeldte vejledende takster.


03-08-2016 Side 13

56 Devika

Taksterne fremskrives med satsreguleringsprocenten.

Madlevering

Område Målgruppe Enhed 2016 2017 Note

Madudbringning Hjemmeboende pensionister

Hovedret, almindelig kr./portion 47 1

Biret, almindelig (ifm. Hovedret) kr./portion 11 1

Hovedret, tilpasningskost kr./portion 47 1 Biret, tilpasningskost (ifm. Hovedret) kr./portion 11 1

Morgenmad kr./portion 26 1

Madpakke kr./portion 42 1

Noter: 1. Taksterne fremskrives med satsreguleringsprocenten og afrundes til nærmeste hele kr.


03-08-2016 Side 14

57 Kollektiv trafik

Priserne fra 2015 fastholdes.


Kontantbilletter:

1 zone Voksne Kr./stk. 13,00 13,00 0

2 zoner Voksne Kr./stk. 26,00 26,00 0



5 eller flere zoner Voksne Kr./stk. 65,00 65,00 0

Rabatkort – 10 klip:





5 eller flere zoner Voksne Kr./stk. 393,75 393,75 0

Månedskort:




4 zoner Voksne Kr./stk. 1.010,00 1.010,00 0

5 eller flere zoner Voksne Kr./stk. 1.255,00 1.255,00 0

Skoleårskort:

1 zone Voksne Kr./stk. 2.400,00 2.400,00 0




5 eller flere zoner Voksne Kr./stk. 12.000,00 12.000,00 0

Kontantbilletter:

1 zone Børn m.fl. Kr./stk. 6,50 6,50 0

2 zoner Børn m.fl. Kr./stk. 13,00 13,00 0



5 eller flere zoner Børn m.fl. Kr./stk. 32,50 32,50 0

Rabatkort – 10 klip:




Månedskort:







03-08-2016 Side 15


Skoleårskort:






Ø – kort alle zoner

12 måneder Private o. 18 år 7000,00 7000,00 0

12 måneder Pensionister 3500,00 3500,00 0

Gruppebilletter min.15 pax:

pr. zone Voksen Kr./stk. 8,00 8,00 0

pr. zone Børn Kr./stk. 4,00 4,00 0 Klassekort: (24 elever og 1 lærer)

Helårskort skoledage skoler 1-10 kl. Kr./stk. 5500,00 6000,00 9,1 Børnehavekort: (11 børn og 3 voksne)

Helårskort Daginstitutioner Kr./stk. 3700,00 3700,00 0 + pr. yderligere børn eller voksne Daginstitutioner Kr./stk. 260,00 260,00 0

½-årskort Daginstitutioner Kr./stk. 2300,00 2300,00 0 + pr. yderligere børn eller voksne Daginstitutioner Kr./stk. 160,00 160,00 0

Dagskort: (alle zoner)

1-dagskort (24 timer) Voksne Kr./stk. 150,00 150,00 0

1-dagskort (24 timer) Børn Kr./stk. 75,00 75,00 0

7-dageskort (168 timer) Voksne Kr./stk. 500,00 500,00 0

7-dageskort (168 timer) Børn Kr./stk. 250,00 250,00 0

Andet:

Kontrolafgift Kr./stk. 600,00 600,00 0

Erstatningskort Kr./stk. 100,00 100,00 0

Cykel Kr./stk. 24,00 24,00 0 1

Pakker af vægt indtil 20 kg. Kr./stk. 24,00 24,00 0 1

Handybat:

Abonnement Kr./år 300,00 300,00 0

Takst 1 Kr./km 2,60 2,75 5,77

Takst 2 Kr./km 5,20 5,50 5,77

Takst 3 Kr./km 7,80 8,25 5,77

Noter: 1. Inkl. moms


03-08-2016 Side 16

58 Affaldshåndtering

Priserne fra 2016 fastholdes.

Renovation mv.

Område Enhed 2016 2017 +/- i %

Affald til forbrænding:

Klinisk risikoaffald Kr./Ton 500 500 0

Affald til deponi inkl. statsafgift:

Deponeringsegnet affald Kr./Ton 1.125 1125 0

Hård pvc Kr./Ton 1.125 1125 0

Eternitplader Kr./Ton 1.125 1125 0

PCB-holdigt affald Kr./Ton 1.125 1125 0

Slam Kr./Ton 1.125 1.125 0

Tungmetal/kemikalieforurenet jord og feljeaffald Kr./Ton 1.125 1.125 0

Asbest Kr./Ton 1.125 1.125 0

Fiskenet og trawl Kr./Ton 1.300 1.300 0

Imprægneret træ Kr./Ton 1.400 1.400 0

Blød PVC Kr./Ton 1.675 1.675 0

Ren jord og sten til opfyldningsområder:

Ren jord og sten til opfyldningsområde Kr./Ton 20 20 0

Ren jord og sten til opfyldningsområde (i øvrigt) over 10 tons Pr. læs 160 160 0

Ren jord og sten til opfyldningsområde (i øvrigt) under 10 tons Pr. læs 90 90 0

Affald til genanvendelse:

Kildesorteret plast Kr./Ton 0 0 0

Haveaffald inkl. træstød Kr./Ton 220 220 0

Rent træ til genbrug Kr./Ton 630 630 0

Spildolie leveret i tankvogn Kr./Ton 850 850 0

Træstød over 80 cm i diameter Kr./Ton 825 825 0

Planglas Kr./Ton 100 100 0

Gips Kr./Ton 825 825 0

Klinisk risikoaffald:

Klinisk risikoaffald besøg inkl 1 sæk Kr./Stk. 85 85 0

Afhentning pr. efterfølgende sæk Kr./Stk. 30 30 0

Kanyleboks Kr./Stk. 35 35 0

Stor skårspand (10 liter) Kr./Stk. 60 60 0

Lille skårspand (5 liter) Kr./Stk. 50 50 0


03-08-2016 Side 17

Område Enhed 2016 2017 +/- i %

Øvrige takster:

Fejlsorteret affald Gebyr 500 500 0

Sorteringsgebyr pr. påbegyndt 15 min. Gebyr 80 80 0

Rene byggematerialer til nedknusning:

Ren uarmeret beton Kr./Ton 40 40 0

Ren svært armeret beton Kr./Ton 110 110 0

Ren asfalt med skærver og/eller 0/25 Kr./Ton 40 40 0

Ren normal armeret beton Kr./Ton 50 50 0

Ren tegl Kr./Ton 40 40 0

Blandet beton, tegl m.v. Kr./Ton 40 40 0

Ren asfalt Kr./Ton 40 40 0

Salg af knuste genbrugsmaterialer:

Salg knust sorteret asfalt 35/150 mm Kr./Ton 45 45 0

Salg knust sorteret asfalt 0/35 mm Kr./Ton 0 60 0

Salg kompost Kr./Ton 0 - 0

Bl. tegl og beton o/170mm Kr./Ton 35 35 0

Ubehandlet bl.tegl og beton o/500mm Kr./Ton 25 25 0

Beton o/170mm Kr./Ton 35 35 0

Spændelågsfad 200l Kr./Stk. 187 187 0

Spunstromle 200 l Kr./stk. 165 165 0


03-08-2016 Side 18

61 Økonomi og Personale

Rykkergebyrer


Rykkergebyr Kr./stk. 250,00 250,00 0

NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelse m.fl.

Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale

CVR: 26 69 63 48

August 2016

Nøgletal til budgetlægning 2017-2020 Nøgletallene er primært udtrukket fra www.noegletal.dk, som er SIMs nøgletalssamling (Social- og Indenrigsministeriet) samt Danmarks Statistik (Statistikbanken). Oplysningerne fra 2011 – 2015 er regnskabstal, mens 2016 er budgettal med mindre andet er nævnt. Der startes med et resume, hvor de vigtigste konklusioner er fremhævet. Generelt forholder resumeerne sig til sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Fx betyder det, at hvis der står, at Bornholm har de laveste udgifter, er det i forhold til sammenligningskommunerne og ikke nødvendigvis alle landets kommuner. Der er anvendt fast pris-/ lønniveau. Dvs., at tallene er i 2016 niveau med mindre andet er anført. Det bevirker, at tallene som udgangspunkt kan sammenlignes direkte over tid. I materialet anvendes begreberne bruttoudgifter og nettoudgifter. Bruttoudgifter er det totale ressourceforbrug til et givent område, uden at der er taget højde for, om udgifterne er dækker af indtægter (fx refusioner og betaling fra andre kommuner). Nettoudgifter er bruttoudgifter renset for indtægter. Dvs., at det er de reelle udgifter til et givent område. Bornholms Regionskommune sammenlignes som tidligere med kommunerne Lolland, Guldborgsund, Langeland, Tønder og Norddjurs. Derudover er data for ”hele landet” anført for at give et indtryk af, hvordan udsnittet af yderkommuner ligger i forhold til hele landet. (I vedhæftede rapporter er sammenligningskom-munerne dog ikke nødvendigvis de nævnte).

http://www.noegletal.dk/

Indhold Børn og Familie ..................................................................................................................................................... 3 Skole, Kultur og Fritid ............................................................................................................................................ 9 Ældre ................................................................................................................................................................... 16 Psykiatri og Handicap .......................................................................................................................................... 20 Sundhed .............................................................................................................................................................. 22 Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse .............................................................................................................. 25 Teknik og Miljø / Ejendomme og Drift ................................................................................................................. 31 Administration ...................................................................................................................................................... 35

Side 2 af 40

Børn og Familie Resume Dagtilbud De samlede udgifter til børnepasning på Bornholm pr. 0-13 årig er faldet med 14 %, mens de på landsplan er faldet 8 %. I 2011 lå Bornholm på gennemsnittet for de fem sammenligningskommuner, og i regnskabet for 2015 ligger Bornholm 13 % under gennemsnittet. For Bornholms vedkommende skyldes faldet i de samlede udgifter især fald i udgifterne til skolefritidsordninger og dagpleje. Bornholm nedlagde alle skolefritidsklubber pr. 1. januar 2015. Det vil alt andet lige betyde, at udgifterne vil falde fra 2015. Niveauet afspejler sig også i forældrebetalingstaksterne, hvor Bornholm generelt har lave takster og deraf lave enhedsudgifter. (Taksterne fastlægges som udgangspunkt som 25 % af udgiftsniveauet.) Børn og Familie Nettoserviceudgifterne til børn og unge med særlige behov har overordnet været faldende fra 2011 til 2015. De 5 sammenligningskommuner har i samme periode en stigning i udgifterne på 8-41 %. Bornholm er den af kommunerne med den laveste andel af anbragte børn og unge og personrettet forebyggende støtte i alderen 0-22 årige. På den familierettede forebyggende støtte ligger Bornholm midt i feltet. I den vedhæftede rapport (se sidst i kapitlet om børn og unge) er gennemgået en række funktioner og det tekniske besparelsespotentiale. I rapporten fremgår et mindre teknisk besparelsespotentiale vedr. syge- og hjemmeundervisning, PPR, særlige dagtilbud og særlige klubber samt forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Dagtilbudsområdet Udgifterne til børnepasning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter, herunder takster, og statsrefusion. Funktionerne vedrører generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogiske tilbud og legesteder. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens samlede udgifter til børnepasning (herunder SFO), inklusiv fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn. Nettodriftsudgifter på flg. funktioner: * Funktion 3.22.05, 5.25.10 – 5.25.16 samt 5.25.19

Side 3 af 40

Nettodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-13 årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 29.368 27.478 27.071 26.358 25.190 24.833 -14 %

Lolland 30.160 31.297 30.880 29.569 29.353 28.578 -3 %

Guldborgsund 31.248 30.488 30.904 30.175 29.901 30.143 -4 %

Langeland 29.090 27.372 28.514 31.028 29.813 30.967 2 %

Tønder 28.922 29.526 29.625 28.675 28.489 28.471 -1 %

Norddjurs 26.566 27.044 27.508 28.169 27.896 27.209 5 %

Hele landet 36.114 35.665 35.274 34.428 33.270 33.008 -8 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger

Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Nedenunder vises de samlede dagtilbudsudgifter pr. 0-10 årig. Nøgletallet er beregnet som summen af funktionerne under hovedfunktion dagtilbud m.v. til børn (5.25). I forhold til nøgletallet nettodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-13 årig er samlede dagtilbudsudgifter ekskl. udgifter til SFO og aldersgruppen er pr. 0-10 årig. Dagtilbudsudgifter (netto) pr. 0-10 årig

R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 2011-2015 Bornholm 35.056 34.548 33.482 32.724 32.123 -8 %

Lolland 36.057 36.156 35.136 33.541 34.124 -5 %

Guldborgsund 34.877 34.408 35.530 33.849 33.607 -4 %

Langeland 37.180 35.883 37.494 39.612 38.966 5 %

Tønder 35.347 36.380 36.713 35.939 35.346 0 %

Norddjurs 30.066 30.104 30.987 31.955 31.667 5 %

Hele landet 41.415 41.325 40.960 40.021 38.868 -6 % Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger

Side 4 af 40

Takster i dagtilbud Nedenfor vises den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for heltidspladser for hhv. dagpleje for børn i aldersgruppen 0-2 år, aldersintegrerede institutioner for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersintegrerede institutioner for børn i aldersgruppen 3-5 år. Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. Månedlig takst for dagplejeplads – løbende prisniveau 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 2.022 2.094 2.145 2.149 2.156 2.152

Lolland 2.129 2.147 2.271 2.394 2.342 2.374

Guldborgsund 2.200 2.290 2.358 2.531 2.590 2.587

Langeland 2.233 2.251 2.269 2.342 2.382 2.386

Tønder 2.080 2.080 2.140 2.180 2.285 2.310

Norddjurs 2.271 2.289 2.298 2.320 2.524 2.523 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal og kommunale hjemmesider Jf. ovenstående er den månedlige takst i skemaet en beregnet størrelse, hvor der er fratrukket betalingsfri måneder. Fx er taksten på Bornholm i 2016 på 2.348 kr. pr. måned inkl. én måneds betalingsfrihed. Omregnet til helårstakst bliver det til 2.152 kr. pr. måned. Månedlig takst for daginstitutionspladser for 0-2 årige og 3-5 årige – løbende prisniveau 0-2 årige 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 2.370 2.426 2.446 2.456 2.492 2.519

Lolland 3.134 2.947 - 2.981 2.781 2.915

Guldborgsund 2.647 2.713 2.844 2.906 2.923 2.909

Langeland - - - - - -

Tønder 2.080 2.080 2.140 2.180 2.285 2.310

Norddjurs 2.948 2.963 3.078 3.102 2.638 2.625

3-5 årige

Bornholm 1.501 1.532 1.556 1.574 1.588 1.625

Lolland 1.568 1.680 - 1.764 1.561 1.689

Guldborgsund 1.351 1.384 1.450 1.481 1.499 1.493

Langeland - - 1880 1847 1.896 1.906

Tønder 1.710 1.725 1.795 1.875 1.925 1.930

Norddjurs 1.340 1.347 1.399 1.410 1.440 1.434 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal og kommunale hjemmesider

Side 5 af 40

Børn og ungeområdet Nettoserviceudgifter til børn og unge med særlige behov Omfatter bl.a. udgifter til plejefamilier og opholdssteder for børn og unge, forebyggende foranstaltninger for børn og unge samt sikrede og almindelige døgninstitutioner for børn og unge. Indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager indgår ikke i nøgletallet. Nettoserviceudgifter på flg. funktioner: * 2011: Funktion 5.25.17, 5.28.20, 5.28.21 (ekskl. dr. 1, grp. 001) samt 5.28.22-5.28.24 * 2012-2015: Funktion 5.25.17 samt 5.28.20-5.28.24 *2016: Funktion 5.28.20-5.28.25 Nettoserviceudgifter til børn og unge med særlige behov pr. 0-17 årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 17.203 18.569 18.136 16.977 16.701 17.340 -3 %

Lolland 22.244 22.725 23.403 25.953 27.440 28.565 23 %

Guldborgsund 15.073 16.550 18.747 19.447 21.223 18.228 41 %

Langeland 26.892 29.225 30.559 28.334 29.175 26.400 8 %

Tønder 12.543 13.765 14.512 14.358 14.972 15.084 19 %

Norddjurs 16.628 16.973 17.615 18.120 19.184 19.374 15 %

Hele landet 12.313 12.271 12.508 12.620 12.824 12.316 4 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal og egne beregninger Nedenunder følger en række nøgletal vedrørende andelen af børn og unge, der er anbragte eller modtager forebyggende støtte.

Kilde: Statistikbanken

Side 6 af 40

Kilde: Statistikbanken Andelen af børn og unge der modtager familierettet forebyggende støtte i pct. af befolkningen 0-22 årige i 2014

Nøgletalsanalyse af børne- og ungeområdet I forbindelse med analyse af børne- og ungeområdet i forlængelse af budget 2015 er der udarbejdet en nøgletalsanalyse af området. Nedenstående er en opdatering af afsnit 4 i rapporten.

Afrapportering af nøgletal - opdatering

Side 7 af 40

Udvikling i antal underretninger på Børn- og Familieområdet 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2008-

2015 224 202 152 234 285 332 584 631 182 %

Kilde: DUBU Fra 2008 til 2015 har der været en stigning på 182 % i antallet af underretninger. Det skal nævnes, at overgrebspakken fra 2013 har medført en skærpet forpligtigelse i.f.t. at underrette ved overgreb samt ved fravær fra skole. Ikke alle underretninger bliver til sager. Men Børn og Familie skal alligevel forholde sig til hver enkelt underretning indenfor 24 timer, undersøge indhold og omfang, foretage børne- og forældresamtale samt indhente oplysning fra evt. netværk m.v.

Side 8 af 40

Skole, Kultur og Fritid Resume Overordnet set fremgår det, at Bornholm har et udgiftsniveau på undervisningsområdet, der ligger under gennemsnittet, og Bornholm ligger midt i feltet i forhold til de øvrige kommuner. Der er dog en stor spredning i undervisningsudgifterne pr. 6-16 årig blandt kommunerne. Der ses i perioden en stigning i nettodriftsudgifterne på Bornholm på 3 pct. ligesom på landsplan. Bevæger man sig længere ned i tallene, ses at Bornholm har de laveste udgifter til folkeskoler pr. 7-16 årig i 2014 og 2015. Bornholm ligger midt i feltet mht. folkeskoleudgifter pr. elev. Udgiften pr. elev giver dog ikke svar på, om der er større forskelle kommunerne imellem i forhold til andelen anvendt på specialundervisning, modtageklasser, udviklingspuljer mm. En del af forklaringen på hvorfor Bornholm har lave udgifter, kan findes i andelen af elever i privatskoler, hvor Bornholm ligger højest i 2015 og 2016. Udgiften til private- og efterskoler pr. 7-16 årig ligger i 2015 45 pct. over landsgennemsnittet. Svaret på om søgningen til privat- og efterskoler udløser en merudgift eller en besparelse, vil afhænge af den marginale effekt på klassedannelsen/-optimeringen på folkeskolerne. En anden af de styrende faktorer for udgifterne til folkeskolen er skolestrukturen. Mange små skoler og / eller skoler med lave klassekvotienter medfører højere udgifter pr. elev. Ses der på den gennemsnitlige skolestørrelse i 2016, ligger Bornholm under landsgennemsnittet og højt ift. sammenligningskommunerne, bortset fra Lolland. Man skal dog være opmærksom på, at der er forskelle mellem kommunerne, hvad angår selve registreringen. For nogle kommuner er der tale om at antallet af skoler, er antallet også i fysisk forstand. For andre er der tale om, at tidligere selvstændige skoler administrativt er slået sammen, men fortsat findes som selvstændige fysiske enheder (én skole på flere matrikler). For Bornholm gør begge dele sig gældende, da man i perioden har afskaffet distriktsmodellen, hvilket så igen giver databrud i løbet af perioden. På landsplan er den gennemsnitlige klassekvotient steget med 4,3 %. I samme periode er klassekvotienten mere eller mindre uændret på Bornholm. I 3 af de 5 sammenligningskommuner har der i samme periode været stigende klassekvotienter. Alt andet lige vil faldende klassekvotienter medføre stigende udgifter pr. elev. Bornholm ligger højt på udgifterne til den pædagogiske og psykologiske rådgivning (PPR), jf. også analysen af tekniske besparelsespotentialer på Børn og Familie. På specialskoleområdet ses en stor spredning i udgifter pr. 7-16 årig. Bornholm ligger i midten, hvilket i 2015 svarer til et niveau på 56 pct. af Norddjurs, og 43 pct. over hvad der anvendes pr. 7-16 årig i Guldborgsund. Udgiftsniveauet vil naturligvis også afhænge af modtagerandelen. På kultur- og fritidsområdet ligger Bornholms nettodriftsudgifter pr. indbygger til museer, teatre og andre kulturelle opgaver over gennemsnittet. Bornholms udgifter til sport og fritid pr. indbygger befinder sig i hele perioden under gennemsnittet. I budgettet for 2015 ligger niveauet for Bornholm på 85 pct. af gennemsnittet.

Side 9 af 40

Skole Undervisningsudgifter Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. Nettodriftsudgifter på flg. funktioner: * 2011: Funktion 3.22.01-3.22.04, 3.22.07-3.22.08, 3.22.10 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005) samt 3.22.12 * 2012-2013: Funktion 3.22.01-3.22.04, 3.22.07, 3.22.08 (ekskl. dr. 1, grp. 004), 3.22.10 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005) samt 3.22.12 * 2014: Funktion 3.22.01-3.22.04, 3.22.07, 3.22.08 (ekskl. dr. 1, grp. 004), 3.22.09, 3.22.10 (ekskl. dr. 1, grp. 004-005) samt 3.22.12 Undervisningsudgifter (netto) pr. 6-16 årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 62.211 62.423 60.827 63.093 64.138 60.993 3 %

Lolland 73.271 71.561 68.677 71.586 73.243 69.990 0 %

Guldborgsund 64.966 64.545 60.686 62.635 62.790 59.796 -3 %

Langeland 90.895 89.299 90.095 95.483 93.000 91.026 2 %

Tønder 63.565 60.048 61.403 63.237 63.679 63.854 0 %

Norddjurs 74.824 73.514 71.213 74.797 79.428 72.090 6 %

Hele landet 62.928 62.437 61.212 63.976 64.835 63.199 3 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Der er for alle kommuner en generel stigning fra 2013 til 2014, hvilket kan tilskrives gennemførelsen af folkeskolereformen. Nettodriftsudgifter 3.01 Folkeskoler og 3.02 Fællesudgifter for det samlede skolevæsen pr. 7-16 årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 2011-2015 Bornholm 47.670 46.489 44.821 46.627 47.095 -1 %

Lolland 54.193 53.198 47.285 48.732 53.242 -2 %

Guldborgsund 56.927 54.758 51.525 53.110 52.819 -7 %

Langeland 74.459 72.853 71.703 78.145 75.377 1 %

Tønder 44.676 49.200 43.756 47.318 48.452 8 %

Norddjurs 55.633 57.049 54.604 57.442 59.129 6 %

Hele landet 51.290 50.702 49.769 52.694 54.037 5 % Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger

Side 10 af 40

Udgifter til folkeskolen (netto) Nøgletallet er beregnet på baggrund af nettodriftsudgifterne på funktionen 3.22.01. Folkeskoleudgifter (netto) pr. folkeskoleelev

R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 2011-2015 Bornholm 63.043 62.146 59.669 62.598 64.822 3 %

Lolland 76.384 75.911 66.532 67.969 75.853 -1 %

Guldborgsund 67.036 65.206 60.302 62.277 62.010 -7 %

Langeland 93.804 91.460 88.008 91.481 91.126 -3 %

Tønder 58.217 64.446 57.561 62.444 64.342 11 %

Norddjurs 65.282 66.711 63.799 66.870 70.418 8 %

Hele landet 60.552 59.820 58.611 62.390 64.437 6 % Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Gennemsnitlig skolestørrelse Antal normalklasseelever i forhold til antal folkeskoler. Antallet af normalklasseelever fra børnehaveklasse til 10. klasse og antal folkeskoler opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Gennemsnitlig skolestørrelse 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 714 683 658 630 535 429

Lolland 875 842 820 793 748 717

Guldborgsund 349 401 394 394 388 379

Langeland 355 342 324 322 321 312

Tønder 252 315 305 311 303 298

Norddjurs 282 294 309 299 286 279

Hele landet 390 424 442 445 459 477 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Gennemsnitlig klassekvotient Antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse pr. klasse. Antallet af normalklasseelever og antal normalklasser fra børnehaveklasse til 10. klasse opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Gennemsnitlig klassekvotient 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 21,6 21,4 21,0 20,6 21,0 21,7 Lolland 19,6 20,0 20,4 20,3 20,7 21,2 Guldborgsund 20,3 21,1 21,3 21,6 21,7 21,7 Langeland 20,5 20,1 20,1 20,6 20,5 19,9 Tønder 19,8 20,8 21,0 21,6 21,4 22,1 Norddjurs 20,7 19,8 19,8 19,8 19,8 20,0 Hele landet 20,9 21,3 21,5 21,6 21,7 21,8

Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal

Side 11 af 40

Nettodriftsudgifter til privatskoler, efterskoler m.fl. Omfatter udgifter vedrørende kommunens bidrag til statslige og private skoler (ekskl. skolefritidsordninger) samt efterskoler og ungdomsskoler. Bemærk at bidrag til staten for tosprogede og kommunale tilskud til frie grundskoler ikke er inkluderet i nøgletallet. (Fkt. 3.22.10 (ekskl. dr. 1, grp. 004-006) samt 3.22.12) Nettodriftsudgifter til privatskoler, efterskoler m.fl. pr. 6-16-årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 7.089 8.242 8.573 8.463 9.137 10.248 29 %

Lolland 8.557 9.040 9.043 8.893 8.876 9.139 4 %

Guldborgsund 5.377 6.831 5.998 5.932 6.025 5.957 12 %

Langeland 6.609 7.183 6.623 6.048 5.544 6.642 -16 %

Tønder 8.212 8.612 9.258 8.805 9.004 8.861 10 %

Norddjurs 5.189 5.243 5.143 4.961 5.196 5.126 0 %

Hele landet 6.104 6.103 6.218 6.263 6.303 6.368 3 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Antal privatskoleelever pr. 100 elever Antal privatskoleelever i procent af det samlede antal elever i privat- og folkeskolen. Elevtallet i folke- og privatskole er opgjort som gennemsnittet af elever i to skoleår. Privatskoleelever pr. 100 elever 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 22,7 23,8 24,5 25,8 29,1 31,8

Lolland 26,4 26,9 26,9 27,2 28,4 29,4

Guldborgsund 15,0 16,2 16,1 15,9 16,1 16,5

Langeland 17,0 16,8 15,5 13,6 13,4 13,4

Tønder 19,8 22,2 23,4 23,3 23,6 23,8

Norddjurs 11,2 11,5 11,7 12,0 12,9 13,5

Hele landet 15,4 15,8 16,2 16,7 17,5 18,0 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Nettodriftsudgifter 3.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. (PPR) pr. 7-16 årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 2011-2015 Bornholm 2.585 2.519 2.730 2.624 2.511 -3 %

Lolland 2.765 2.770 2.657 3.025 2.813 2 %

Guldborgsund 1.606 1.385 1.447 1.510 1.565 -3 %

Langeland 2.484 2.307 2.304 2.094 1.944 -22 %

Tønder 1.964 2.080 2.188 2.283 1.882 -4 %

Norddjurs 1.506 1.533 1.623 1.618 1.746 16 %

Hele landet 1.907 1.893 1.864 1.848 1.862 -2 % Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger

Side 12 af 40

Nettodriftsudgifter 3.08 Kommunale specialskoler pr. 7-16 årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 2012-2015 Bornholm 8.738 10.826 10.110 10.147 10.463 -3 %

Lolland 13.210 11.631 14.522 15.695 12.865 11 %

Guldborgsund 5.703 6.269 6.565 7.123 7.337 17 %

Langeland 13.907 13.512 14.744 16.105 16.986 26 %

Tønder 8.705 4.577 10.466 9.828 8.863 94 %

Norddjurs 16.900 14.743 14.754 16.300 18.852 28 %

Hele landet 8.230 9.167 8.923 8.827 8.499 7 % Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger I modsætning til de øvrige tabeller ses der på udviklingen fra 2012 til 2015 som følge af ændret konteringspraksis. Skolefritidsordning Månedlig takst for SFO Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i skolefritidsordninger for børn i aldersgrupperne 6-9 år og 10-13 år. Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst og antallet af betalingsfri måneder. En heltidstakst dækker over mulighed for pasning i morgen- og eftermiddagstimerne eller hele dagen. Månedlig takst for SFO – løbende prisniveau 6-9-årige 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 1.466 1.082 1.149 1.255 1.291 1.305

Lolland 1.400 1.430 1.350 1.368 1.395 1.417

Guldborgsund 1.460 1.500 1.540 1.550 1.394 1.436

Langeland 1.746 1.794 1.749 1.749 1.854 2.039

Tønder 1.517 1.600 1.552 1.310 1.123 1.125

Norddjurs 1.661 1.661 1.742 1.814 1.150 1.121

10-13-årige

Bornholm 795 813 876 880 - -

Lolland 470 - - - - -

Guldborgsund 730 750 1.000 1.010 1.394 1.436

Langeland - - - - - -

Tønder - - - - - -

Norddjurs 1.661 1.661 1.742 1.814 1.146 1.121 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal

Side 13 af 40

Kultur og fritid Nettodriftsudgifter til folkebiblioteker Omfatter udgifterne til folkebibliotekerne inkl. udgifter til bøger og andre udlånsmaterialer. (Fkt. 3.32.50) Nettodriftsudgifter til folkebiblioteker pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 434 469 447 459 434 428 0 %

Lolland 435 450 464 459 413 434 -5 %

Guldborgsund 649 623 607 591 551 576 -15 %

Langeland 470 461 481 465 453 418 -4 %

Tønder 392 390 399 407 396 380 1 %

Norddjurs 400 410 430 413 405 365 1 %

Hele landet 491 477 472 465 451 439 -8 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal og egne beregninger Nettodriftsudgifter til kultur Omfatter udgifter til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver. (Fkt. 3.35.60 – 3.35.64) Nettodriftsudgifter til kultur pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 499 486 517 507 489 493 -2 %

Lolland 334 397 396 379 388 427 16 %

Guldborgsund 482 482 447 469 463 476 -4 %

Langeland 411 548 472 550 443 506 8 %

Tønder 351 297 278 311 356 353 1 %

Norddjurs 277 284 314 330 357 332 29 %

Hele landet 452 458 470 471 478 476 6 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal og egne beregninger Nettodriftsudgifter til kultur pr. indbygger


Side 14 af 40

Nettodriftsudgifter til sport og fritid Omfatter udgifter til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg samt udgifter til folkeoplysning, bl.a. tilskud til foreninger og klubber samt ungdomsskolevirksomhed. (Fkt. 0.28.20-0.32.35, 3.22.18 og 3.38.70-3.38.76) Nettodriftsudgifter til sport og fritid pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 1.150 1.148 1.145 1.074 1.031 1.035 -10 %

Lolland 1.331 1.348 1.433 1.428 1.371 1.276 3 %

Guldborgsund 1.167 1.163 1.224 1.114 1.107 1.111 -5 %

Langeland 816 866 874 848 878 813 8 %

Tønder 1.380 1.320 1.301 1.308 1.337 1.248 -3 %

Norddjurs 1.163 1.161 1.272 1.401 1.338 1.282 15 %

Hele landet 1.263 1.267 1.263 1.239 1.217 1.198 -4 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til sport og fritid pr. indbygger


Side 15 af 40

Ældre Resume I forhold til landet som helhed har Bornholm en højere andel af indbyggere over 65 år og derover. Men i forhold til de øvrige kommuner ligger Bornholm midt i feltet. Jo større andel ældre en kommune har jo flere udgifter til ældreområdet alt andet lige, når man måler et nøgletal i forhold til pr. indbygger. Omkring nøgletallet nettodriftsudgifter til ældreomsorg pr. indbygger ligger Bornholm højt, hvilket også harmonerer med, at Bornholm har en stor andel ældre. Men også ved nettodriftsudgifterne pr. 65+ årig ligger Bornholm over landsgennemsnittet og kun overgået af Langeland. Dette hænger formentligt til dels sammen med, at Bornholm har forholdsvis mange over 85+ årige, som alt andet lige er mere udgiftstunge end en 65 årig. Andelen af 85+ årige på Bornholm er i 2014 på 3,2 %, mens landstallet kun er på 2,1 %. Kun Langeland har en højere andel, som er på 4,1 %. Ser man på visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge i eget hjem i 2014 ligger Bornholm næsthøjest for de 65-79 årige kun overgået af Norddjurs. For de 80+ årige ligger Bornholm i mellemgruppen. (Center for Ældre gør opmærksom på, at tallene ikke nødvendigvis kan sammenlignes, da Bornholm har indregnet nogle ydelser, som de andre kommuner muligvis ikke har). Ser man på andelen af modtagere af hjemmehjælp i egen bolig i 2014, ligger Bornholm i mellemgruppen i begge alderskategorier. Dvs., at de borgere der modtager hjemmehjælp i aldersgruppen 65-79 årige på Bornholm får forholdsvis flere timer, hvilket øger nettodriftsudgifterne pr. 65+ årig. Andel indbyggere på 65 år og derover i pct. af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 22,8 23,8 24,7 25,8 26,6 27,4

Lolland 23,5 24,5 25,5 26,3 27,0 27,5

Guldborgsund 21,9 22,7 23,7 24,2 24,8 25,2

Langeland 27,0 28,2 29,3 30,3 31,3 31,8

Tønder 19,5 20,3 21,0 21,7 22,4 22,8

Norddjurs 19,7 20,5 21,0 21,6 22,2 22,6

Hele landet 16,8 17,3 17,8 18,2 18,6 18,8 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Nettodriftsudgifter til ældreomsorg Omfatter udgifter til ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede samt plejehjem og beskyttede boliger (fkt. 5.32.30 – 5.32.34).

Side 16 af 40

Nettodriftsudgifter til ældreomsorg pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015

Bornholm 11.274 11.359 11.963 11.435 11.709 11.582 4 % Lolland 10.275 10.265 10.988 11.165 11.610 11.129 13 % Guldborgsund 9.408 9.385 9.345 8.812 9.025 8.846 -4 % Langeland 12.880 12.595 12.900 12.937 12.974 13.027 1 % Tønder 8.180 8.254 8.089 7.969 8.944 8.849 9 % Norddjurs 9.202 9.230 6.654 6.971 7.830 8.172 -15 % Hele landet 8.043 8.032 8.193 8.184 8.293 8.201 3 %

Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger

Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Ældreudgifter (netto) Omfatter udgifter som vedrører genoptræning, ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler m.v. til ældre samt kontaktperson- og ledsageordning. (Funktion 4.62.82 (dr. 1, grp. 001), 4.62.84, 5.22.07 (dr. 2, grp. 006-009), 5.32.30, 5.32.32 (ekskl. dr. 1, grp. 002-003), 5.32.33 (ekskl. dr. 1, grp. 004), 5.32.34, 5.32.35 (dr. 1, grp. 001, 005-007, 009-011, 091, 093) samt 5.38.53 (dr. 1, grp. 002)). Ældreudgifter (netto) pr. 65+ årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 50.098 49.378 49.578 44.922 44.377 42.491 -11 %

Lolland 43.594 41.753 42.826 42.383 43.303 40.527 -1 %

Guldborgsund 44.397 44.489 38.723 36.169 36.380 34.403 -18 %

Langeland 50.876 48.169 47.124 46.064 44.855 44.357 -12 %

Tønder 44.336 43.259 40.392 38.605 38.382 37.200 -13 %

Norddjurs 52.684 49.512 36.829 37.890 41.034 40.746 -22 %


Side 17 af 40

Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Gennemsnitlige visiterede timer til hjemmehjælp Omfatter gennemsnitlig visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge i eget hjem til modtagere af hjemmehjælp i 2014.

Center for Ældre gør opmærksom på, at tallene ikke nødvendigvis kan sammenlignes, da Bornholm har indregnet nogle ydelser (fire sundhedslovsydelser), som de andre kommuner muligvis ikke har. Det gør, at tallene for Bornholm er højere end de reelt er. Med andre ord er tallene i ovennævnte tabel ikke nødvendigvis 100 % sammenlignelig. Fra 2016 indregnes de fire sundhedslovsydelser ikke længere.

Side 18 af 40

Modtagere af visiteret hjemmehjælp i eget hjem Omfatter andelen af borgere der er modtagere af visiteret hjemmehjælp i eget hjem i 2014 (pct.).

Side 19 af 40

Psykiatri og Handicap Resume Overordnet set fremgår det, at Bornholm har et udgiftsniveau til foranstaltninger for voksne handicappede, der pr. indbygger ligger over landsgennemsnittet. Og kun Lolland har større udgifter pr. indbygger i 2015. Det skal bemærkes, at indtægter fra særligt dyre enkeltsager ikke indgår i nøgletallet. Hvis Bornholm får forholdsvis flere indtægter fra denne ordning end sammenligningskommunerne, vil nøgletallet for Bornholm reelt være lavere. I den vedhæftede Ballerup Benchmark for R2015 og den af Deloitte udarbejdede rapport ”Analyse af det specialiserede voksensocialområde” fra april 2015 (ikke vedhæftet), er nogle af hovedkonklusionerne, at Bornholm i sammenligning med andre kommuner, generelt har lavere enhedsomkostninger og højere andel af borgere der modtager tilbud (modtagerandel) - ikke mindst på § 104 (aktivitets- og samværstilbud) og § 108 (længerevarende ophold i botilbud). En ændret registreringspraksis får brugerandelen til at stige fra 2014-2015, mens antallet af borgere i tilbuddene er uændret. I Deloittes rapport konstateres det endvidere på, at der ikke er noget i Bornholms sociale profil og sundhedsprofil, der indikerer, at der er grundlag for et højere udgiftsbehov på Bornholm end i de sammenlignelige kommuner. De lave enhedsomkostninger kan umiddelbart skyldes to ting eller en kombination heraf. Enten er vi gode til at styre udgifterne i tilbuddene og/eller også er der for mange borgere visiteret til botilbud, som kunne bo i egen bolig. For at vurdere hvorvidt der visiteres borgere til de respektive tilbud med lavere støttebehov, er der lavet en gennemgang af de botilbud, hvor det kan være relevant at se på om borgeren kan flytte i egen bolig. Der arbejdes desuden med en handleplan i forlængelse af budget 2016, som adresserer anbefalingerne fra Deloittes rapport. Nettoserviceudgifter til foranstaltninger for voksne handicappede Omfatter udgifter til botilbud, kontaktperson- og ledsageordning samt tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne. Indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager indgår ikke i nøgletallet. (2011: Funktion 5.38.50-5.38.53, 5.32.32 (dr. 1, grp. 002-003) samt 5.32.33 (dr. 1, grp. 003). Fra og med 2012: Funktion 5.38.50-5.38.53, 5.32.32 (dr. 1, grp. 002-003) samt 5.32.33 (dr. 1, grp. 004)). Nettoserviceudgifter til foranstaltninger for voksne handicappede pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 3.777 3.752 3.800 4.166 4.270 4.440 13 %

Lolland 5.127 5.526 5.948 5.884 6.278 5.996 22 %

Guldborgsund 3.368 2.906 3.957 3.926 3.906 4.046 16 %

Langeland 3.328 3.583 3.580 3.688 3.428 3.504 3 %

Tønder 3.604 3.607 3.870 3.745 3.737 3.837 4 %

Norddjurs 1.448 1.965 3.940 3.640 3.758 3.566 160 %

Hele landet 3.443 3.347 3.498 3.529 3.593 3.465 4 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger

Side 20 af 40

”Ballerup-undersøgelsen” ”Ballerup-undersøgelsen” er en sammenligning, hvor kommunerne i Region Hovedstaden sammenlignes med kriterier, der ikke findes i andre statistikker. Undersøgelsen er med 2015 regnskabstal.

Ballerup benchmark R2015.pdf

Side 21 af 40

Sundhed Resume Bornholms udgifter pr. indbygger til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet er de højeste og over landsgennemsnittet. Udgiften på området varierer betydeligt fra kommune til kommune og fra region til region, og bl.a. demografien har stor betydning. Bornholm er særligt udfordret både i forhold til sin demografi, men også Bornholms geografi har betydning på grund af mange overflytninger af patienter til andre af regionens hospitaler. Den enkelte kommune har dog kun begrænset mulighed for at påvirke udgiftsniveaet. Ser man på udgifter pr. indbygger til sundhedsområdet ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering har Bornholm den laveste udgift pr. indbygger i regnskab 2011 til regnskab 2015 og under landsgennemsnittet. De lavere udgifter hænger til dels sammen med, at andelen af borgere på 67 år og derover, der er modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, er meget lav på Bornholm. I 2014 var der således kun 0,2 % af borgere over 67 år og derover, der modtog genoptræning, mens landstallet var på 2,6 %. Andelen af borgere på 75 år og derover der modtager forebyggende hjemmebesøg er forholdsvis lav. På Bornholm var der således 14 % i 2014, der modtog forebyggende hjemmebesøg, mens det var 22,9 % i hele landet. Kun Norddjurs er ligger lavere end Bornholm. Guldborgsund topper med 35,2 %. Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet pr. indbygger Kommunerne har et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet, idet kommunerne medfinansierer behandlingen af kommunens borgere på sygehuset og på praksisområdet. Den kommunale medfinansiering opgøres som en nærmere fastsat procentdel af den fastsatte takst for den enkelte behandlingstype, dog med et maksimumbeløb pr. udskrivning (funktion 4.62.81). Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 2.445 4.051 4.309 4.302 4.342 4.595 78 % Lolland 2.303 4.027 4.110 4.167 4.293 4.114 86 % Guldborgsund 2.443 4.038 4.253 4.150 4.180 4.289 71 % Langeland 2.511 4.369 4.179 4.215 4.316 4.294 72 % Tønder 2.303 3.817 3.869 3.945 3.891 3.901 69 % Norddjurs 2.114 3.522 3.545 3.620 3.610 3.367 71 % Hele landet 2.193 3.561 3.656 3.672 3.597 3.575 64 %

Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Note: Sundhedsudgifterne ændres fra 2011 til 2012 pga. en omlægning af kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Side 22 af 40

Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Nettodriftsudgifter til sundhedsydelser ekskl. medfinansiering pr. indbygger Vedrører de kommunale udgifter til sundhedsområdet dog undtaget kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet (HK 4 ekskl. funktion 4.62.81). Nettodriftsudgifter til sundhedsydelser ekskl. medfinansiering pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 1.208 1.198 1.244 1.201 1.153 1.338 -5 %

Lolland 1.852 1.984 1.961 1.943 1.989 2.141 7 %

Guldborgsund 1.326 1.342 1.355 1.275 1.375 1.244 4 %

Langeland 1.418 1.463 1.631 1.634 1.725 1.717 22 %

Tønder 1.400 1.351 1.254 1.329 1.386 1.375 -1 %

Norddjurs 1.698 1.696 1.669 1.807 1.857 1.738 9 % Hele landet 1.263 1.297 1.321 1.339 1.356 1.385 7 %

Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Omfatter funktionen: 4.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. På funktionen registreres kommunernes indsats i forbindelse med kommunal genoptræning efter sundhedsloven og træning efter serviceloven. Indsatsen omfatter såvel genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus (sundhedslovens § 140), samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86. Træning efter servicelovens § 86 til personer med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110, som ydes i forbindelse med botilbuddet, registreres ikke på funktion 4.62.82, men på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50 og 5.38.52 og træning efter servicelovens § 86 til personer med ophold i friplejeboliger der er certificerede til at levere denne ydelse, registreres på funktion 5.32.32 gruppering 013.

Side 23 af 40

Nettodriftsudgifter til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning pr. 67 år og derover R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 1.831 1.944 1.928 1.843 1.749 1.799 -4 %

Lolland 4.261 4.463 4.284 3.899 3.834 4.196 -10 %

Guldborgsund 2.534 2.517 2.422 1.972 1.885 1.876 -26 %

Langeland 1.887 2.094 2.159 2.103 2.151 2.099 14 %

Tønder 2.412 2.119 1.499 1.889 1.847 1.888 -23 %

Norddjurs 3.636 3.477 3.646 4.232 4.272 3.677 18 %

Hele landet 2.367 2.508 2.444 2.427 2.405 2.330 2 % Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Andel af borgere på 67 år og derover der er modtagere af genoptræning og / vedligeholdelsestræning 2011 2012 2013 2014 Bornholm 0,7 0,4 0,3 0,2

Lolland 4,1 4,5 4,3 4,0

Guldborgsund - - - -

Langeland - - 1,3 3,7

Tønder 1,5 1,8 2,5 2,4

Norddjurs - 1,9 - 5,1

Hele landet 2,5 2,3 2,4 2,6 Kilde: Statistikbanken Andel af borgere på 75 år og derover, der er modtagere af forebyggende hjemmebesøg 2011 2012 2013 2014 Bornholm 15,9 15,7 14,6 14,0

Lolland 32,9 24,9 22,7 21,0

Guldborgsund - 38,9 38,8 35,2

Langeland 26,9 29,3 17,0 -

Tønder 33,2 23,8 26,5 26,1

Norddjurs - 11,9 12,3 10,4

Hele landet 25,9 25,5 24,2 22,9 Kilde: Statistikbanken

Side 24 af 40

Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse

Resume Nettodriftsudgifterne til aktivering pr. 17-64 årig er faldet. Udgifterne ligger for Bornholms vedkommende over udgifterne på landsplan. Udgifterne på Bornholm er dog faldet væsentligt mere end på landsplan. Udgifterne til introduktionsforløb for udlændingene er øget. På Bornholm ligger udgifterne over gennemsnittet af kommunerne samt landsgennemsnittet. Udgifterne til forsørgelse pr. 17-64-årig ligger i flere af kommunerne markant over landsgennemsnittet. På Bornholm er stigningen procentvis som på landsplan, og kun Tønder har oplevet et fald i udgifter til forsørgelse. Vedr. sygedagpenge er faldet i udgifterne større end i hele landet, og ligger lavere end nettodriftsudgifterne på landsplan. Angående udgifter til førtidspension har Lolland og Langeland højere udgifter, mens de øvrige kommuner og hele landet ligger lavere end Bornholm. For alle kommuner er der tale om en stigning, højest på Bornholm og på landsplan er det stort set uændret. Andelen af førtidspensionister ligger stabilt i perioden. Og i alle de medtagne kommuner over tallet på landsplan. Udgifter til boligsikring ligger lavere end landsgennemsnittet og midt i feltet af kommunerne, hvilket også gør sig gældende for antal husstande, der modtager boligsikring. Vedr. udgifter til kontanthjælp og revalidering ligger Bornholm over landsgennemsnittet, og midt i feltet blandt de øvrige kommuner. Sidst i kapitlet er angivet en samlet oversigt over tekniske besparelsespotentialer beregnet af Jobindsats. Nettodriftsudgifter til aktivering Omfatter aktivering af kontanthjælpsmodtagere, løntilskud, servicejob, seniorjob og øvrige beskæftigelsesordninger (funktion 5.57.75, 5.68.90-5.68.91 samt 5.68.95-5.68.98). Nettodriftsudgifter til aktivering pr. 17-64-årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 3.761 3.619 3.604 3.477 2.747 2.379 -27 %

Lolland 4.322 3.908 4.042 3.725 3.793 4.241 -12 %

Guldborgsund 3.896 3.755 4.068 3.719 2.796 2.249 -28 %

Langeland 3.076 3.386 3.055 3.040 2.456 1.786 -20 %

Tønder 2.874 2.300 2.755 2.985 2.483 2.483 -14 %

Norddjurs 2.844 2.933 2.821 2.750 2.488 3.544 -13 %


Side 25 af 40

Nettodriftsudgifter til introduktionsforløb m.v. for udlændinge Omfatter introduktionsforløb, introduktionsydelse og repatriering. Fra 2015 indgår integrationsydelse (tidligere kontanthjælp og uddannelseshjælp til flygtninge) i opgørelsen (funktion 5.46.60-5.46.65). Nettodriftsudgifter til introduktionsforløb m.v. for udlændinge pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015

Bornholm 38 99 111 178 349 595 818 %

Lolland 53 106 2 189 364 470 587 %

Guldborgsund 37 135 121 208 275 551 643 %

Langeland 52 135 170 335 354 682 581 %

Tønder 37 111 139 143 294 407 695 %

Norddjurs 15 92 101 182 330 646 2100 %

Hele landet 19 90 94 141 227 411 1095 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til forsørgelse Omfatter udgifter førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til sociale formål og personlige tillæg, revalidering samt løntilskud og servicejob. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter på hovedkonto 8, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Nettodriftsudgifter på følgende funktioner: * 2011-2012: Funktion 5.48.67-5.57.75, 5.58.80, 5.68.96 samt 5.68.98 * 2013-2015: Funktion 5.48.67-5.57.75, 5.57.79, 5.58.80, 5.58.82, 5.68.96 samt 5.68.98 * 2016: Funktion 5.48.66-5.57.75, 5.57.79, 5.58.80, 5.58.82, 5.68.96 samt 5.68.98 Nettodriftsudgifter til forsørgelse pr. 17-64 årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 18.398 18.233 19.307 19.042 18.887 20.695 3 %

Lolland 22.422 23.171 24.409 24.224 25.234 25.245 13 %

Guldborgsund 17.616 18.543 19.977 19.596 20.181 20.387 15 %

Langeland 19.275 19.784 20.423 20.764 21.347 23.163 11 %

Tønder 15.793 16.580 16.289 15.418 15.583 17.250 -1 %

Norddjurs 13.647 14.036 14.204 13.955 14.890 15.216 9 %

Hele landet 13.346 13.706 13.987 13.572 13.724 14.559 3 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til sygedagpenge Udgifter på funktionen vedrører sygedagpenge, som kommunen selv afholder samt sygedagpenge, hvortil der ydes 50 pct. statsrefusion. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter til sygedagpenge, hvortil staten yder 100 pct. refusion. (Funktion 5.57.71). De udgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats (funktion 5.68.90), der vedrører sygedagpengemodtagere (grp. 007-008), indgår ikke i opgørelsen.

Side 26 af 40

Nettodriftsudgifter til sygedagpenge pr. 17-64-årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 3.547 2.428 2.421 2.266 1.641 1.642 -54 %

Lolland 2.804 2.522 2.593 2.448 2.247 2.486 -20 %

Guldborgsund 2.977 2.888 2.870 2.722 2.498 1.865 -16 %

Langeland 3.647 3.179 2.733 3.042 3.459 2.833 -5 %

Tønder 3.079 3.276 2.448 2.075 2.285 1.310 -26 %

Norddjurs 3.325 3.285 2.943 2.935 2.560 2.759 -23 %

Hele landet 2.655 2.526 2.285 2.224 2.096 1.982 -21 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til førtidspension Vedrører førtidspension med hhv. 35 og 50 pct. statsrefusion. Nettodriftsudgifter på følgende funktioner: * 2011-2015: Funktion 5.48.68-5.48.70 * 2016: Funktion 5.48.66 og 5.48.68 Nettodriftsudgifter til førtidspension pr. 17-64-årige R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 9.606 10.402 10.886 10.902 10.877 11.241 13 %

Lolland 12.540 13.204 13.572 13.680 13.869 13.321 11 %

Guldborgsund 9.423 10.099 10.259 10.180 10.109 10.463 7 %

Langeland 11.174 11.622 11.938 12.256 12.251 12.916 10 %

Tønder 7.745 8.103 8.273 8.192 8.098 8.250 5 %

Norddjurs 6.296 6.533 6.496 6.385 6.479 6.295 3 %

Hele landet 6.131 6.356 6.425 6.279 6.132 6.178 0 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Førtidspensionister Antal førtidspensionister i alderen 15-64 år i eget hjem og på plejehjem pr. 100 15-64-årige. Førtidspensionister pr. 100 15-64 årige 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 10,3 10,6 10,9 10,6 10,3 - Lolland 14,1 14,2 14,8 14,2 13,9 - Guldborgsund 10,6 11,0 10,9 10,6 10,3 - Langeland 12,7 12,8 12,7 12,7 12,6 - Tønder 8,6 8,6 8,7 8,5 8,1 - Norddjurs 7,7 7,7 7,7 7,5 7,2 - Hele landet 6,6 6,6 6,6 6,3 6,0 - Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Nettodriftsudgifter til boligsikring Omfatter boligsikring. (Funktion 5.57.77). Tallet er ekskl. førtids- og folkepensionister, idet førtids- og folkepensionister ikke kan modtage boligsikring, men derimod boligydelse.

Side 27 af 40

Nettodriftsudgifter til boligsikring pr. 15-64 årig (ekskl. førtidspensionister) R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 476 485 545 582 615 - 29 %

Lolland 527 581 613 663 689 - 31 %

Guldborgsund 537 589 644 687 712 - 33 %

Langeland 362 501 471 497 535 - 48 %

Tønder 376 417 431 422 447 - 19 %

Norddjurs 450 497 502 537 559 - 24 %

Hele landet 547 565 617 637 657 - 20 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Boligsikringsmodtagere Omfatter antal husstande der modtog almindelig boligsikring i december pr. 100 husstande i egentlige boliger. Boligsikringsmodtagere pr. 100 husstande 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 4,9 5,1 4,9 5,2 - -

Lolland 4,4 4,5 4,3 4,8 - -

Guldborgsund 5,5 5,9 6,1 6,8 - -

Langeland 3,5 3,7 3,2 3,7 - -

Tønder 4,3 4,7 4,4 4,4 - -

Norddjurs 5,8 6,2 6,2 6,7 - -

Hele landet 7,7 8,0 8,1 8,6 - - Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Nettodriftsudgifter til kontanthjælp og revalidering Omfatter kontanthjælp, kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge samt revalidering. (Funktion 5.57.73, 5.57.74 samt 5.58.80 (ekskl. grp. 001). Udgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats (funktion 5.68.90), der vedrører kontanthjælpsmodtagere og revalidender m.fl. (grp. 003-006), indgår ikke i opgørelsen. Nettodriftsudgifter til kontanthjælp og revalidering pr. 17-64 årig R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 2.862 3.162 3.529 3.067 2.933 4.822 2 %

Lolland 3.979 4.779 4.902 4.950 5.237 5.642 32 %

Guldborgsund 2.597 2.974 3.414 3.639 4.187 5.655 61 %

Langeland 2.355 2.633 3.074 2.774 2.810 4.799 19 %

Tønder 2.724 2.930 3.212 2.649 2.436 4.446 -11 %

Norddjurs 2.535 2.629 3.110 3.100 3.171 3.351 25 %

Hele landet 2.663 2.875 2.962 2.812 2.804 4.330 5 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger

Side 28 af 40

Ledighed Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 7,3 7,4 7,0 6,3 5,6 -

Lolland 9,7 9,9 9,1 7,4 6,4 -

Guldborgsund 6,8 6,6 6,8 5,8 5,4 -

Langeland 7,9 8,0 7,5 6,0 5,4 -

Tønder 6,0 5,9 6,0 4,9 4,0 -

Norddjurs 6,0 6,4 5,8 5,1 4,4 -

Hele landet 5,9 6,0 5,8 5,0 4,6 - Kilde: Statistikbanken Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) i pct. af arbejdsstyrken 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 8,2 7,2 7,5 6,6 5,9 5,3

Lolland 10,1 9,8 10,2 8,1 6,9 5,7

Guldborgsund 7,1 6,5 7,1 6,2 5,4 5,0

Langeland 8,0 8,1 8,4 6,6 5,3 5,5

Tønder 6,1 6,1 6,3 5,3 4,3 3,4

Norddjurs 6,3 6,2 6,2 5,3 4,7 4,1

Hele landet 6,2 6,0 6,0 5,4 4,8 4,4 Kilde: Statistikbanken Note: Opgjort pr. januar måned Langtidsledige i procent af arbejdsstyrken 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Bornholm 1,8 1,5 1,6 1,2 1,2 -

Lolland 2,8 2,8 3,0 2,3 1,8 -

Guldborgsund 1,5 1,4 1,5 1,3 1,1 -

Langeland 1,7 1,9 1,9 1,2 1,1 -

Tønder 1,5 1,5 1,3 0,9 0,9 -

Norddjurs 1,7 1,2 1,3 0,9 0,9 -

Hele landet 1,5 1,4 1,3 1,1 1,0 - Kilde: Statistikbanken Note: Opgjort pr. januar måned Besparelsespotentiale i Jobcenter Bornholm, beregnet af Jobindsats Tabellen nedenfor giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion) ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den

Side 29 af 40

potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse.

Kilde: www.jobindsats.dk – Bornholm jobcenter (2015QMAT04) - Rapport udarbejdet den 13/04/2016

1) Note: Der er ikke opgjort et besparelsespotentiale for a-dagpenge inkl. arbejdsmarkedsydelse. På offentliggørelsestidspunktet for denne besparelsespotentialerapport kunne forsørgelsesudgifter for a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere ikke fordeles på kommunale og statslige udgifter. Det medfører, at besparelsespotentialet, som er beregnet på baggrund af kommunale forsørgelsesudgifter, ikke kan opgøres for a-dagpenge inkl. arbejdsmarkedsydelse. 2) Note: Perioder med dagpenge i forbindelse med sygdom under 14 dages varighed, indgår pt. ikke i sygedagpengemålingerne og dermed heller ikke i udregningen af besparelsespotentialet.

Side 30 af 40

http://www.jobindsats.dk/

Teknik og Miljø / Ejendomme og Drift Resume Nøgletal på det tekniske område fra Social- og Indenrigsministeriet er delt i nettodriftsudgifter til byudvikling, bolig og miljø samt nettodriftsudgifter til transport og infrastruktur. I forlængelse af budgetvedtagelsen for budget 2016, er der udarbejdet en screening af det tekniske område i forhold til at identificere potentialerne for de vedtagne besparelser. Denne benytter tal fra Danmarks statistik med regnskab 2014 som seneste tal. Der ses i Indenrigsministeriets nøgletal en svag stigning i nettoudgifterne for byudvikling, bolig og miljø. Der er i perioden tilgået midler til vand- og naturplaner fra staten. For områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsfaciliteter og miljøbeskyttelse ses mindre stigninger, mens der for områderne fritidsområder og redningsberedskab er sket et fald i udgifterne. Nøgletallene er opgjort pr indbygger, hvorfor også ændring i indbyggertal spiller ind. For nettodriftsudgifterne til transport og infrastruktur ses et fald i perioden på 24 %, hvilket er det største fald for alle kommuner. Udgifterne ligger fortsat over landsgennemsnittet, men som tredje lavest blandt de viste kommuner. Udgifter til havne vil variere meget fra kommune til kommune, da antallet af kommunale havne er forskelligt. Screeningsrapporten peger ligeledes på høje udgifter til vejvedligeholdelse pr. km vej og til vintertjeneste. Bornholms udgiftsniveau til vejvedligeholdelse er højere end landsgennemsnittet, og kommunen har også et højt udgiftsniveau til vejvedligeholdelse pr. km. Dette ikke kun i 2015, men set over hele perioden 2008-2014 – jf. udarbejdet screeningsrapport. Der er fra budget 2016 lagt en besparelse på 3,5 mio. kr. på det tekniske område fra og med budget 2017, som udmøntes på vejområdet. Vedr. vejvedligeholdelse er bemærket følgende i den vedhæftede rapport: ”En stor post i driftsbudgettet på vejområdet er belysning, der tegner sig for udgifter i omegnen af 7 mio. kr./år ud af et budget på 46 mio. kr. Der udarbejdes pt. en businesscase for at undersøge mulighederne i at overgå til LED-belysning og derved spare omkostninger til el og drift af anlæggene. Dertil kommer, at konteringspraksis ikke er ens i kommunerne, og vejbelysningen kan derfor i andre kommuner findes på kontoen for fælles formål.” Generelt ligger vintertjenestens udgifter pr. km. vej højere på Bornholm. En væsentlig del forklaringen skal findes i de bornholmske vejklassifikationer, hvor Bornholm har langt den største andel af A-veje (der udløser et højt serviceniveau) og den laveste andel af D-veje i sammenligningerne. Udgifterne til natur og miljø pr. indbygger ligger over landsgennemsnittet og i som hhv. nr. tre og to blandt kommunerne i udgifter. I screeningsrapporten er udgifter til natur opdelt på naturpleje og grønne områder, og viser et højt udgiftsniveau på naturpleje og lavt på grønne områder. Mulige årsager er listet i rapporten og udgifterne uddybet i bilag. Udgifter til busdrift er lavere end på landsplan og tredje lavest blandt kommunerne. Nettodriftsudgifter til byudvikling, bolig og miljø Hovedkonto 0 ekskl. funktion 0.52.83, som er specifik for Bornholms Kommune (regionale opgaver). Hovedkonto 0 dækker områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturfredning, vandløbsvæsen, øvrige miljøforanstaltninger, naturbeskyttelse m.v., samt redningsberedskab.

Side 31 af 40

Nettodriftsudgifter til byudvikling, bolig og miljø pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 722 1.071 717 748 727 839 1 %

Lolland 1.284 1.488 1.503 1.452 1.425 1.440 11 %

Guldborgsund 991 1.020 952 864 906 1.287 -9 %

Langeland 1.274 1.295 1.221 461 727 1.220 -43 %

Tønder 1.321 1.205 1.209 1.088 1.082 1.313 -18 %

Norddjurs 613 714 895 1.020 890 896 45 %

Hele landet 1.003 1.038 1.070 1.051 1.039 1.120 4 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til transport og infrastruktur Hovedkonto 2 – som dækker områderne kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Nettodriftsudgifter til transport og infrastruktur pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2011-2015 Bornholm 2.583 2.184 2.494 2.126 1.964 2.117 -24 %

Lolland 3.423 2.938 3.401 3.393 3.340 3.196 -2 %

Guldborgsund 1.905 1.805 2.105 1.927 1.556 1.874 -18 %

Langeland 2.503 2.507 2.661 2.469 2.428 2.675 -3 %

Tønder 2.118 2.330 2.344 2.428 2.442 2.589 15 %

Norddjurs 1.323 1.515 1.837 1.476 1.319 1.657 0 %

Hele landet 1.518 1.545 1.610 1.536 1.518 1.533 0 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Herunder er udspecificeret dele af byudvikling, bolig og miljø samt transport og infrastruktur pr. indbygger vedr. regnskab 2015. Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. naturområder pr. indbygger 2015

Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs

Hele landet

Brutto 400 288 291 387 270 310 256 Netto 254 265 231 374 248 196 213

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionerne: 0.28.20 Grønne områder og naturpladser, 0.38.50 Naturforvaltningsprojekter, 0.38.51 Natura 2000, 0.38.52 Fredningserstatninger samt 0.38.53 Skove Udgifterne vedr. naturområde omfatter også skovene, der gav en samlet indtægt på 5,5 mio. kr. i 2015, mens de samlede udgifter vedr. naturområder udgjorde i alt 15,7 mio. kr. Nettoindtægter på funktionen ubestemte formål, der ikke indgår i tabellen, er ligeledes med til at finansiere en del af udgifterne på området.

Side 32 af 40

Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. miljø pr. indbygger 2015

Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Hele

landet Brutto 97 74 169 33 44 91 78 Netto 89 58 147 19 22 63 65

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionerne: 0.52.80 Fælles formål (miljøforanstaltninger), 0.52.81 Jordforurening, 0.52.85 Bærbare batterier, 0.52.87 Miljøtilsyn virksomheder samt 0.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. Indtægter vedr. miljøtilsyn og godkendelser bogføres på funktion 06.45.55 og indgår dermed ikke i tabellen ovenfor. Længden af offentlige veje pr. 1. januar 2016

Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Kommunal 1.081 1.373 1.407 465 1.697 973 Stat 28 54 71 12 82 53 I alt 1.110 1.426 1.478 477 1.779 1.026 Kommunal km pr. 1.000 indbyggere 27,19 32,19 23,07 37,07 44,77 25,51

Kilde: Vejdirektoratet.dk, statistikbanken samt egne beregninger Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. vejvedligeholdelse 2015


Hele landet

Brutto pr. indbygger 1.286 1.201 795 1.189 1.732 219 766 Netto pr. indbygger 1.276 1.142 795 1.189 1.730 219 743 Netto pr. kommunal km vej 47.016 35.799 34.392 32.328 38.758 8.513 -

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionerne: 2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. samt 2.28.12 Belægninger m.v. Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. vintertjeneste 2015


Hele landet

Brutto pr. indbygger 162 112 118 107 217 210 125 Netto pr. indbygger 162 112 118 107 217 210 123 Netto pr. kommunal km vej 5.981 3.499 5.115 2.916 4.860 8.179 -

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionen: 2.28.14 Vintertjeneste

Side 33 af 40

Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. busdrift pr. indbygger 2015


landet Brutto 1.376 1.072 601 561 492 475 605 Netto 540 1.072 601 561 492 427 563

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionen: 2.32.31 Busdrift Bornholm har sit eget trafikselskab vedr. kollektiv trafik og dermed en (større) forskel i brutto- og nettodriftsudgifter end de andre kommuner. Analyse af det tekniske område - screeningsrapport I forlængelse af budgetvedtagelsen for budget 2016, er der udarbejdet en screening af det tekniske område i forhold til at identificere potentialerne for de vedtagne besparelser. Rapporten blev behandling af Teknik- og Miljøudvalget den 4. april 2016.

Screeningsrapport TMU.pdf

På mødet den 6. juni besluttede Teknik- og Miljøudvalget at ligge en besparelse på 3,5 mio. kr. på asfaltarbejder (anlægsmidler) fra og med budget 2017. Besparelser hentet i 2016 og frem, som følge af konkurrenceudsættelse på vejdriften, indgår i den tidligere vedtagne konkurrenceudsættelsespakke.

Side 34 af 40

Administration

Resume I forhold til indbyggertallet har Bornholm de laveste nettodriftsudgifter til administration i R2014, R2015 og B2016. Bornholms udgifter er også lavere end landsgennemsnittet. Bornholm er således 423 kr. billigere pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet og 1.454 kr. billigere end Tønder i forhold til R2015, mens tallene for B2016 er henholdsvis 308 kr. og 1.305 kr. Det er især på den decentrale ledelse og administration, at Bornholm har lave udgifter. Det kan fx skyldes, at Bornholm laver flere af de administrative opgaver centralt end de andre kommuner. En opsplitning af den centrale administrations udgifter på forskellige områder viser forholdsvis store variationer kommunerne imellem. Fx har Bornholm den næstlaveste udgift på området sekretariater og forvaltninger i 2015, men har til gengæld den største udgift på området erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter, hvilket hovedsageligt skyldes puljemidler vedr. Vækstforum samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets tilskudspulje. Når man ser på årsværk til ledelse og administration har Bornholm haft det største procentvise fald. Og i 2015 er Bornholm placeret i midterfeltet med 16,4 årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indbyggere. Forklaringerne til ovennævnte udgiftsvariationer kan skyldes mange faktorer. Fx kræver det alt andet lige flere medarbejdere i jobcentrene jo flere ledige. Andre faktorer kan være konteringspraksis, administrationens produktivitet og lønningernes størrelse. Nettodriftsudgifter til ledelse og administration pr. indbygger Baseret på hovedfunktion 6.45 og den tværgående gruppering 200 til decentral ledelse og administration, der er indført med virkning for regnskab 2013. Nettodriftsudgifter til ledelse og administration pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2013-2015 Bornholm - - 7.269 6.701 6.390 6.504 -12 %

Lolland - - 7.914 7.603 7.713 7.392 -3 %

Guldborgsund - - 7.211 7.128 6.836 6.968 -5 %

Langeland - - 7.938 7.835 7.110 7.846 -10 %

Tønder - - 6.852 7.415 7.844 7.809 14 %

Norddjurs - - 7.560 7.794 7.551 7.111 0 %

Hele landet - - 6.789 6.796 6.813 6.812 0 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger

Side 35 af 40

Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal Nettodriftsudgifterne til ledelse og administration kan opdeles i udgifter til central ledelse og administration og udgifter til decentral ledelse og administration. Nedenunder er udgifterne opdelt på disse to områder. Nettodriftsudgifter til central ledelse og administration pr. indbygger Nettodriftsudgifter til central ledelse og administration pr. indbygger opgør udgifterne til den centrale administration og ledelse på hovedfunktion 6.45 Administrativ organisation. Nettodriftsudgifter til central ledelse og administration pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2013-2015 Bornholm - - 6.111 5.852 5.642 5.901 -8 %

Lolland - - 5.898 5.794 5.968 5.706 1 %

Guldborgsund - - 5.301 5.345 5.158 5.274 -3 %

Langeland - - 6.079 5.864 5.155 6.108 -15 %

Tønder - - 5.972 6.205 6.205 6.199 4 %

Norddjurs - - 5.460 5.928 5.622 5.175 3 %

Hele landet - - 5.278 5.296 5.326 5.380 1 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til decentral ledelse og administration pr. indbygger Nettodriftsudgifter til decentral ledelse og administration pr. indbygger opgør udgifterne til den decentrale administration og ledelse på gruppering 200 på hovedkonto 0 og 2-5.

Side 36 af 40

Nettodriftsudgifter til decentral ledelse og administration pr. indbygger R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 B2016 2013-2015 Bornholm - - 1.158 848 748 604 -35 % Lolland - - 2.015 1.810 1.745 1.686 -13 % Guldborgsund - - 1.910 1.784 1.678 1.694 -12 % Langeland - - 1.859 1.971 1.955 1.738 5 %

Tønder - - 881 1.209 1.639 1.610 86 % Norddjurs - - 2.099 1.866 1.929 1.935 -8 % Hele landet - - 1.511 1.500 1.487 1.432 -2 %

Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal samt egne beregninger Herunder er udspecificeret administration pr. indbygger vedr. regnskab 2015. Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. sekretariater og forvaltninger pr. indbygger 2015


Hele landet

Brutto 2.416 3.367 2.241 3.514 3.455 2.842 2.989 Netto 2.186 2.647 2.144 2.348 3.167 2.721 2.688

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionen 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. fælles IT og telefoni pr. indbygger 2015


Hele landet

Brutto 1.108 712 932 888 1.065 815 728 Netto 1.099 697 915 828 889 813 704

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionen 6.45.52 Fælles IT og telefoni. Bornholm har i 2016 fået lavet en benchmarking for IT-området, hvor der er sammenlignet med 16 kommuner. Den viser bl.a., at IT-omkostningerne pr. IT-bruger for Bornholm er 16 % lavere end benchmark-niveau, mens IT-omkostningerne pr. borger er 16,5 % højere end benchmark. Det skyldes, at Bornholm har relativt mange ansatte pr. borger og samtidig har en stor digitaliseringsgrad, idet næste alle ansatte er brugere. De relativt mange ansatte pr. borger, kan hænge sammen med befolkningssammensætningen på Bornholm. Uddrag af benchmarking for IT-området:

BRK -IT.pptx

Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. jobcentre pr. indbygger 2015


Hele landet

Brutto 1.044 773 799 740 711 1.058 757 Netto 951 772 783 740 711 990 720

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionen 6.45.53 Jobcentre

Side 37 af 40

På området udgifter vedr. jobcentre er det i 2015 kun Norddjurs, der har højere udgifter end Bornholm. De høje udgifter kan til dels skyldes, den relative høje ledighedsprocent procent og befolkningssammensætningen. Ligeledes kan konteringspraksis også spille en rolle. Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. byggesagsbehandling pr. indbygger 2015


Hele landet

Brutto 121 84 43 80 40 115 88 Netto 82 63 15 39 5 118 48

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionen 6.45.56 Byggesagsbehandling Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. natur og miljø pr. indbygger 2015


Hele landet

Brutto 150 196 164 329 428 342 135 Netto 129 196 164 329 412 333 129

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionerne 6.45.54 Naturbeskyttelse samt 6.45.55 Miljøbeskyttelse Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. voksen-, ældre- og handicapområdet pr. indbygger 2015


Hele landet

Brutto 325 638 369 262 236 -50 340 Netto 325 635 359 208 236 -100 325

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionen 6.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. det specialiserede børneområde pr. indbygger 2015


Hele landet

Brutto 449 458 468 238 387 384 337 Netto 449 456 467 207 387 384 327

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionen 6.45.58 Det specialiserede børneområde Brutto- /nettodriftsudg. vedr. kommunalbestyrelsesmedlemmer, råd og nævn, valg m.v. pr. indb. 2015


Hele landet

Brutto 218 246 269 347 347 286 201 Netto 218 245 262 346 332 280 193

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionerne 6.42.40 Fælles formål (politisk organisation), 6.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer, 6.42.42 Kommissioner, råd og nævn, 6.42.43 Valg m.v. samt 6.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love

Side 38 af 40

Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. administrationsbygninger pr. indbygger 2015


landet Brutto 281 363 202 340 507 219 254 Netto 272 352 163 308 349 214 234

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionen 6.45.50 Administrationsbygninger Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. adm. bidrag til Udbetaling Danmark pr. indbygger 2015


Hele landet

Brutto 150 150 149 149 149 149 151 Netto 150 150 149 149 149 149 151

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionen 6.45.59 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Brutto- /nettodriftsudgifter vedr. erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter pr. indbygger 2015


Hele landet

Brutto 875 718 184 255 276 326 179 Netto 418 380 131 253 242 299 151

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionerne 6.48.62 Turisme, 6.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer, 6.48.66 Innovation og ny teknologi, 6.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri, samt 6.48.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder Nettodriftsudgifter vedr. erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter pr. indb. 2015 udsp. på funktioner

Funktion Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Hele

landet 6.48.62 Turisme 168 75 31 233 105 180 58 6.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer 3 1) 0 0 0 0 0 3 6.48.66 Innovation og ny teknologi 14 1) 0 0 0 0 0 8 6.48.67 Erhvervsser-vice og iværksætteri 180 1) og 2) 305 100 20 85 95 76 6.48.68 Udvikling af yder- og landdistrikts-områder 53 3) 0 0 0 53 23 6 I alt 418 380 131 253 242 299 151

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Noter: 1) Vedrører puljemidler Vækstforum, 2) Vedrører EBUs pulje og væksthuse, 3) Vedrører Folkemødet

Side 39 af 40

Herunder vises bruttodriftsudgifterne vedrørende lønpuljer / tjenestemandspension, som ikke er indeholdt i definitionen af administration. Bruttodriftsudgifter vedr. lønpuljer / tjenestemandspension pr. indbygger 2015

Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Hele landet 901 919 647 868 684 920 910

Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Note: Vedrører funktionerne 6.52.70 Lønpuljer, 6.52.72 Tjenestemandspension m.v. samt 6.52.74 Interne forsikringspuljer Årsværk til ledelse og administration Omfatter overenskomstansatte, tjenestemænd samt ansatte i fleksjob (ansatte i fleksjob indgår med ½ vægt). Elever og ekstraordinært ansatte indgår ikke i opgørelsen. Årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indbyggere 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2011-2015 Bornholm 19,3 19,1 18,6 17,2 16,4 - -15 %

Lolland 16,5 15,4 16,1 15,8 15,8 - -4 %

Guldborgsund 15,3 15,4 14,9 14,6 14,3 - -7 %

Langeland 15,6 16,5 18,7 20,3 19,9 - 28 %

Tønder 16,7 16,0 16,4 16,8 16,5 - -1 %

Norddjurs 16,4 15,8 16,4 17,0 17,0 - 4 %

Hele landet 15,8 15,4 15,4 15,4 15,3 - -3 % Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal

Side 40 af 40

Pct. Pct. Pct.Hele landet -0,7 Hele landet -0,5 Hele landet -0,2

825 Læsø -6,9 217 Helsingør -3,4 400 Bornholm -5,4350 Lejre -6,4 561 Esbjerg -2,1 741 Samsø -4,4563 Fanø -6,0 190 Furesø -2,0 326 Kalundborg -4,3190 Furesø -4,9 706 Syddjurs -2,0 482 Langeland -3,8316 Holbæk -4,2 223 Hørsholm -2,0 370 Næstved -3,8240 Egedal -3,9 573 Varde -1,9 101 København -3,7223 Hørsholm -3,7 860 Hjørring -1,7 787 Thisted -3,4187 Vallensbæk -3,1 461 Odense -1,5 607 Fredericia -3,2217 Helsingør -3,1 101 København -1,4 163 Herlev -2,6615 Horsens -2,9 250 Frederikssund -1,4 706 Syddjurs -2,4169 Høje-Taastrup -2,9 671 Struer -1,3 210 Fredensborg -2,1163 Herlev -2,6 253 Greve -1,3 813 Frederikshavn -2,0480 Nordfyns -2,4 330 Slagelse -1,3 561 Esbjerg -2,0173 Lyngby-Taarbæk -2,4 201 Allerød -1,2 376 Guldborgsund -1,9573 Varde -2,2 340 Sorø -1,1 253 Greve -1,8621 Kolding -2,2 482 Langeland -1,1 260 Halsnæs -1,7330 Slagelse -2,2 746 Skanderborg -1,1 201 Allerød -1,5250 Frederikssund -2,0 787 Thisted -1,1 157 Gentofte -1,5810 Brønderslev -2,0 849 Jammerbugt -1,1 185 Tårnby -1,4336 Stevns -2,0 791 Viborg -1,0 340 Sorø -1,3269 Solrød -1,9 219 Hillerød -1,0 259 Køge -1,3340 Sorø -1,9 316 Holbæk -0,9 760 Ringkøbing-Skjern -1,2851 Aalborg -1,9 630 Vejle -0,9 621 Kolding -1,1260 Halsnæs -1,9 187 Vallensbæk -0,9 860 Hjørring -1,0840 Rebild -1,9 350 Lejre -0,9 461 Odense -0,9253 Greve -1,9 615 Horsens -0,9 223 Hørsholm -0,9219 Hillerød -1,8 169 Høje-Taastrup -0,9 630 Vejle -0,8183 Ishøj -1,8 661 Holstebro -0,8 217 Helsingør -0,8230 Rudersdal -1,7 155 Dragør -0,8 230 Rudersdal -0,7707 Norddjurs -1,7 851 Aalborg -0,8 810 Brønderslev -0,7671 Struer -1,7 147 Frederiksberg -0,8 330 Slagelse -0,7167 Hvidovre -1,6 269 Solrød -0,8 615 Horsens -0,6147 Frederiksberg -1,5 810 Brønderslev -0,8 175 Rødovre -0,6766 Hedensted -1,4 657 Herning -0,7 147 Frederiksberg -0,5710 Favrskov -1,4 165 Albertslund -0,7 219 Hillerød -0,3155 Dragør -1,3 621 Kolding -0,7 161 Glostrup -0,3440 Kerteminde -1,3 730 Randers -0,7 851 Aalborg -0,2360 Lolland -1,2 260 Halsnæs -0,7 450 Nyborg -0,1265 Roskilde -1,2 265 Roskilde -0,7 773 Morsø -0,1730 Randers -1,2 336 Stevns -0,6 336 Stevns -0,1657 Herning -1,1 480 Nordfyns -0,6 306 Odsherred 0,1461 Odense -1,0 230 Rudersdal -0,6 730 Randers 0,3157 Gentofte -0,8 376 Guldborgsund -0,6 153 Brøndby 0,3329 Ringsted -0,8 259 Køge -0,6 746 Skanderborg 0,3420 Assens -0,8 183 Ishøj -0,5 751 Aarhus 0,3791 Viborg -0,8 320 Faxe -0,4 661 Holstebro 0,4101 København -0,7 329 Ringsted -0,4 183 Ishøj 0,4270 Gribskov -0,7 580 Aabenraa -0,3 265 Roskilde 0,4727 Odder -0,7 751 Aarhus -0,3 159 Gladsaxe 0,4153 Brøndby -0,7 370 Næstved -0,3 550 Tønder 0,7849 Jammerbugt -0,7 410 Middelfart -0,2 510 Haderslev 0,8410 Middelfart -0,5 173 Lyngby-Taarbæk -0,2 820 Vesthimmerland 0,9479 Svendborg -0,4 575 Vejen -0,2 657 Herning 0,9159 Gladsaxe -0,3 157 Gentofte -0,2 479 Svendborg 0,9860 Hjørring -0,3 153 Brøndby -0,2 190 Furesø 0,9390 Vordingborg -0,3 161 Glostrup -0,2 849 Jammerbugt 0,9210 Fredensborg -0,2 420 Assens -0,1 410 Middelfart 1,0201 Allerød -0,2 779 Skive 0,0 492 Ærø 1,0430 Faaborg-Midtfyn -0,2 766 Hedensted 0,0 320 Faxe 1,0787 Thisted -0,1 163 Herlev 0,0 165 Albertslund 1,1813 Frederikshavn -0,1 326 Kalundborg 0,0 756 Ikast-Brande 1,1661 Holstebro -0,1 479 Svendborg 0,1 167 Hvidovre 1,3706 Syddjurs 0,0 840 Rebild 0,1 740 Silkeborg 1,3580 Aabenraa 0,0 240 Egedal 0,1 791 Viborg 1,3306 Odsherred 0,0 707 Norddjurs 0,1 269 Solrød 1,4259 Køge 0,1 306 Odsherred 0,1 390 Vordingborg 1,5561 Esbjerg 0,2 710 Favrskov 0,1 173 Lyngby-Taarbæk 1,5165 Albertslund 0,2 510 Haderslev 0,2 710 Favrskov 1,5820 Vesthimmerland 0,2 665 Lemvig 0,2 846 Mariagerfjord 1,6510 Haderslev 0,3 760 Ringkøbing-Skjern 0,2 250 Frederikssund 1,6740 Silkeborg 0,3 727 Odder 0,3 316 Holbæk 1,7151 Ballerup 0,3 167 Hvidovre 0,3 575 Vejen 1,7320 Faxe 0,4 159 Gladsaxe 0,4 169 Høje-Taastrup 1,7370 Næstved 0,4 563 Fanø 0,5 270 Gribskov 1,8746 Skanderborg 0,4 740 Silkeborg 0,5 665 Lemvig 1,8161 Glostrup 0,4 360 Lolland 0,5 530 Billund 2,2540 Sønderborg 0,5 430 Faaborg-Midtfyn 0,5 766 Hedensted 2,2175 Rødovre 0,6 550 Tønder 0,5 779 Skive 2,4530 Billund 0,8 400 Bornholm 0,5 350 Lejre 2,5751 Aarhus 0,9 390 Vordingborg 0,7 430 Faaborg-Midtfyn 2,6779 Skive 1,0 813 Frederikshavn 0,7 573 Varde 2,8846 Mariagerfjord 1,1 756 Ikast-Brande 0,9 727 Odder 3,0575 Vejen 1,3 151 Ballerup 1,0 580 Aabenraa 3,0326 Kalundborg 1,4 540 Sønderborg 1,1 360 Lolland 3,2185 Tårnby 1,4 530 Billund 1,1 707 Norddjurs 3,3756 Ikast-Brande 1,5 846 Mariagerfjord 1,1 480 Nordfyns 3,4376 Guldborgsund 2,0 210 Fredensborg 1,2 155 Dragør 3,6630 Vejle 2,0 450 Nyborg 1,2 329 Ringsted 3,6492 Ærø 2,1 820 Vesthimmerland 1,5 151 Ballerup 3,7665 Lemvig 2,2 270 Gribskov 1,6 187 Vallensbæk 3,7400 Bornholm 2,3 607 Fredericia 1,6 420 Assens 3,8550 Tønder 2,4 175 Rødovre 1,6 840 Rebild 3,8450 Nyborg 2,4 825 Læsø 1,7 671 Struer 3,9760 Ringkøbing-Skjern 2,6 185 Tårnby 1,9 540 Sønderborg 4,0741 Samsø 3,3 440 Kerteminde 2,2 440 Kerteminde 5,4607 Fredericia 3,5 492 Ærø 2,5 240 Egedal 5,7482 Langeland 3,7 773 Morsø 2,7 563 Fanø 6,0773 Morsø 5,2 741 Samsø 3,9 825 Læsø 7,4

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017

30. juni 2016

Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2015 til teknisk beregnet

vejledende serviceramme for 2017 (G.1-12)

Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra budget 2015 til budget 2016

Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2013 til regnskab 2015

Kr. pr. indbygger Pct. Kr. pr. indbyggerHele landet 3.308 Hele landet 0,2 Hele landet 3.337

370 Næstved 1.335 163 Herlev 9,6 101 København 9.759175 Rødovre 1.641 101 København 8,4 153 Brøndby 5.296810 Brønderslev 1.739 185 Tårnby 6,5 169 Høje-Taastrup 5.144730 Randers 1.752 167 Hvidovre 5,5 530 Billund 5.112329 Ringsted 1.769 147 Frederiksberg 5,4 269 Solrød 4.606163 Herlev 1.793 175 Rødovre 5,0 671 Struer 4.523766 Hedensted 1.827 751 Aarhus 4,7 223 Hørsholm 4.488756 Ikast-Brande 1.835 153 Brøndby 4,6 173 Lyngby-Taarbæk 4.468671 Struer 2.007 155 Dragør 4,4 661 Holstebro 4.459260 Halsnæs 2.053 161 Glostrup 4,4 756 Ikast-Brande 4.368615 Horsens 2.077 183 Ishøj 4,4 159 Gladsaxe 4.350270 Gribskov 2.119 159 Gladsaxe 4,0 151 Ballerup 4.309219 Hillerød 2.252 615 Horsens 3,8 706 Syddjurs 4.056607 Fredericia 2.290 173 Lyngby-Taarbæk 3,8 751 Aarhus 3.966787 Thisted 2.303 187 Vallensbæk 3,6 259 Køge 3.867217 Helsingør 2.324 851 Aalborg 3,5 187 Vallensbæk 3.642706 Syddjurs 2.357 190 Furesø 3,0 710 Favrskov 3.640190 Furesø 2.359 461 Odense 2,7 190 Furesø 3.602851 Aalborg 2.391 169 Høje-Taastrup 2,1 791 Viborg 3.539326 Kalundborg 2.406 157 Gentofte 1,2 316 Holbæk 3.446760 Ringkøbing-Skjern 2.442 840 Rebild 1,1 440 Kerteminde 3.411330 Slagelse 2.463 269 Solrød 1,0 740 Silkeborg 3.321400 Bornholm 2.474 621 Kolding 1,0 167 Hvidovre 3.286561 Esbjerg 2.478 253 Greve 0,7 540 Sønderborg 3.200210 Fredensborg 2.483 265 Roskilde 0,7 147 Frederiksberg 3.199813 Frederikshavn 2.507 561 Esbjerg 0,4 510 Haderslev 3.189253 Greve 2.520 791 Viborg 0,3 575 Vejen 3.129185 Tårnby 2.525 630 Vejle 0,3 185 Tårnby 3.066161 Glostrup 2.540 730 Randers -0,2 615 Horsens 2.847340 Sorø 2.583 230 Rudersdal -0,3 250 Frederikssund 2.786450 Nyborg 2.598 450 Nyborg -0,3 561 Esbjerg 2.732849 Jammerbugt 2.612 661 Holstebro -0,6 350 Lejre 2.685820 Vesthimmerland 2.680 151 Ballerup -0,8 707 Norddjurs 2.671173 Lyngby-Taarbæk 2.691 825 Læsø -0,9 480 Nordfyns 2.646316 Holbæk 2.703 810 Brønderslev -0,9 840 Rebild 2.573779 Skive 2.728 259 Køge -0,9 370 Næstved 2.568183 Ishøj 2.736 223 Hørsholm -0,9 846 Mariagerfjord 2.567167 Hvidovre 2.743 607 Fredericia -1,0 573 Varde 2.524187 Vallensbæk 2.749 740 Silkeborg -1,2 820 Vesthimmerland 2.483573 Varde 2.762 746 Skanderborg -1,3 217 Helsingør 2.472580 Aabenraa 2.763 657 Herning -1,3 336 Stevns 2.467153 Brøndby 2.785 707 Norddjurs -1,4 479 Svendborg 2.445621 Kolding 2.792 330 Slagelse -1,5 630 Vejle 2.440360 Lolland 2.810 510 Haderslev -1,7 175 Rødovre 2.427727 Odder 2.866 430 Faaborg-Midtfyn -1,9 657 Herning 2.427840 Rebild 2.878 201 Allerød -2,0 253 Greve 2.415510 Haderslev 2.889 370 Næstved -2,0 621 Kolding 2.350376 Guldborgsund 2.924 219 Hillerød -2,1 430 Faaborg-Midtfyn 2.314846 Mariagerfjord 3.015 165 Albertslund -2,2 851 Aalborg 2.265482 Langeland 3.027 440 Kerteminde -2,2 550 Tønder 2.243320 Faxe 3.041 787 Thisted -2,2 461 Odense 2.203430 Faaborg-Midtfyn 3.082 710 Favrskov -2,3 163 Herlev 2.201169 Høje-Taastrup 3.095 210 Fredensborg -2,3 155 Dragør 2.199250 Frederikssund 3.101 820 Vesthimmerland -2,5 329 Ringsted 2.173630 Vejle 3.112 240 Egedal -2,5 580 Aabenraa 2.156746 Skanderborg 3.156 756 Ikast-Brande -2,6 265 Roskilde 2.150265 Roskilde 3.192 530 Billund -2,6 420 Assens 2.123540 Sønderborg 3.200 860 Hjørring -2,7 210 Fredensborg 2.116306 Odsherred 3.201 563 Fanø -2,8 727 Odder 2.091147 Frederiksberg 3.230 329 Ringsted -2,8 260 Halsnæs 2.070740 Silkeborg 3.243 336 Stevns -2,8 410 Middelfart 2.045269 Solrød 3.250 849 Jammerbugt -2,9 230 Rudersdal 2.016350 Lejre 3.255 573 Varde -2,9 766 Hedensted 1.962860 Hjørring 3.262 326 Kalundborg -3,3 779 Skive 1.903707 Norddjurs 3.271 316 Holbæk -3,4 482 Langeland 1.892550 Tønder 3.277 727 Odder -3,7 450 Nyborg 1.876390 Vordingborg 3.289 410 Middelfart -3,7 390 Vordingborg 1.859575 Vejen 3.299 320 Faxe -3,7 306 Odsherred 1.833791 Viborg 3.321 575 Vejen -3,8 607 Fredericia 1.794480 Nordfyns 3.344 479 Svendborg -3,8 161 Glostrup 1.773665 Lemvig 3.350 846 Mariagerfjord -3,8 760 Ringkøbing-Skjern 1.739151 Ballerup 3.363 813 Frederikshavn -3,9 787 Thisted 1.699410 Middelfart 3.381 340 Sorø -3,9 326 Kalundborg 1.691420 Assens 3.387 270 Gribskov -4,1 746 Skanderborg 1.689159 Gladsaxe 3.441 350 Lejre -4,2 813 Frederikshavn 1.634710 Favrskov 3.458 766 Hedensted -4,3 157 Gentofte 1.615230 Rudersdal 3.489 376 Guldborgsund -4,4 165 Albertslund 1.564479 Svendborg 3.516 706 Syddjurs -4,7 219 Hillerød 1.539223 Hørsholm 3.578 580 Aabenraa -4,8 860 Hjørring 1.517773 Morsø 3.730 390 Vordingborg -5,0 400 Bornholm 1.443657 Herning 3.764 480 Nordfyns -5,0 320 Faxe 1.352661 Holstebro 3.872 217 Helsingør -5,1 201 Allerød 1.339751 Aarhus 3.907 760 Ringkøbing-Skjern -5,2 849 Jammerbugt 1.300440 Kerteminde 3.920 420 Assens -5,3 730 Randers 1.291461 Odense 4.053 250 Frederikssund -5,4 330 Slagelse 1.252201 Allerød 4.054 550 Tønder -5,6 270 Gribskov 1.233336 Stevns 4.195 779 Skive -5,7 183 Ishøj 1.081155 Dragør 4.195 540 Sønderborg -6,1 665 Lemvig 1.078259 Køge 4.197 400 Bornholm -6,2 340 Sorø 1.050492 Ærø 4.259 306 Odsherred -6,3 376 Guldborgsund 1.011825 Læsø 4.468 260 Halsnæs -6,7 360 Lolland 984563 Fanø 4.814 360 Lolland -7,2 240 Egedal 946240 Egedal 4.836 773 Morsø -7,6 492 Ærø 932165 Albertslund 5.038 492 Ærø -8,0 773 Morsø 779157 Gentofte 5.168 671 Struer -8,6 810 Brønderslev 719101 København 5.727 482 Langeland -8,7 563 Fanø 476530 Billund 6.043 741 Samsø -9,5 741 Samsø 103741 Samsø 16.199 665 Lemvig -10,9 825 Læsø 0

30. juni 2016

Tabel 2: Kommunernes anlæg 2017Gennemsnitligt skattefinansieret

bruttoanlægsniveau ex. ældreboliger i R13, R14 og R15 (16-pl)

Udvikling i antallet af 0-16 årige fra 1. januar 2016 til skøn for 1. januar 2020

Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter ex. ældreboliger i BO 1 (2017) i budget 2016

Kr. pr. indbygger Kr. pr. indbygger Kr. pr. indbyggerHele landet 2.615 Hele landet -10.549 Hele landet 6.622

825 Læsø -415 741 Samsø -112.387 360 Lolland 979482 Langeland 274 190 Furesø -67.364 390 Vordingborg 1.157270 Gribskov 314 492 Ærø -34.652 860 Hjørring 1.213810 Brønderslev 616 825 Læsø -33.131 210 Fredensborg 1.224440 Kerteminde 616 240 Egedal -32.262 810 Brønderslev 1.691727 Odder 824 376 Guldborgsund -29.482 813 Frederikshavn 1.952330 Slagelse 1.011 360 Lolland -23.927 376 Guldborgsund 2.171253 Greve 1.014 187 Vallensbæk -23.405 820 Vesthimmerland 2.301306 Odsherred 1.077 813 Frederikshavn -21.123 370 Næstved 2.325751 Aarhus 1.110 183 Ishøj -20.172 825 Læsø 2.349779 Skive 1.146 260 Halsnæs -19.807 223 Hørsholm 2.564269 Solrød 1.192 420 Assens -18.671 787 Thisted 2.896561 Esbjerg 1.194 479 Svendborg -17.796 440 Kerteminde 2.940860 Hjørring 1.221 563 Fanø -17.625 479 Svendborg 2.953563 Fanø 1.277 270 Gribskov -17.375 851 Aalborg 3.027201 Allerød 1.284 860 Hjørring -17.021 846 Mariagerfjord 3.216360 Lolland 1.363 340 Sorø -16.389 849 Jammerbugt 3.259265 Roskilde 1.387 810 Brønderslev -15.762 661 Holstebro 3.279849 Jammerbugt 1.389 165 Albertslund -15.717 165 Albertslund 3.336707 Norddjurs 1.406 607 Fredericia -15.260 260 Halsnæs 3.344746 Skanderborg 1.418 615 Horsens -14.993 350 Lejre 3.497665 Lemvig 1.429 210 Fredensborg -14.926 840 Rebild 3.551250 Frederikssund 1.446 773 Morsø -14.744 730 Randers 3.621773 Morsø 1.551 316 Holbæk -14.548 340 Sorø 3.642430 Faaborg-Midtfyn 1.578 482 Langeland -14.476 230 Rudersdal 3.661706 Syddjurs 1.583 259 Køge -14.316 316 Holbæk 3.825787 Thisted 1.584 250 Frederikssund -14.186 707 Norddjurs 3.840450 Nyborg 1.594 820 Vesthimmerland -14.122 306 Odsherred 3.877400 Bornholm 1.623 370 Næstved -13.843 706 Syddjurs 4.055219 Hillerød 1.787 219 Hillerød -13.809 482 Langeland 4.103326 Kalundborg 1.790 147 Frederiksberg -13.757 217 Helsingør 4.161173 Lyngby-Taarbæk 1.790 155 Dragør -13.654 621 Kolding 4.295756 Ikast-Brande 1.824 306 Odsherred -13.646 791 Viborg 4.306340 Sorø 1.829 849 Jammerbugt -13.526 510 Haderslev 4.395479 Svendborg 1.849 440 Kerteminde -13.467 270 Gribskov 4.459175 Rødovre 1.872 510 Haderslev -13.136 330 Slagelse 4.624259 Køge 1.876 390 Vordingborg -12.910 410 Middelfart 4.685710 Favrskov 1.888 151 Ballerup -12.839 250 Frederikssund 4.743730 Randers 1.903 846 Mariagerfjord -12.571 751 Aarhus 4.748760 Ringkøbing-Skjern 1.948 540 Sønderborg -12.364 741 Samsø 4.784550 Tønder 1.960 727 Odder -12.324 253 Greve 4.793741 Samsø 2.005 779 Skive -12.182 161 Glostrup 4.841580 Aabenraa 2.012 265 Roskilde -11.984 400 Bornholm 4.868461 Odense 2.016 217 Helsingør -11.870 766 Hedensted 4.940161 Glostrup 2.048 175 Rødovre -11.684 201 Allerød 4.986410 Middelfart 2.057 320 Faxe -11.625 615 Horsens 5.071575 Vejen 2.111 329 Ringsted -11.449 573 Varde 5.118480 Nordfyns 2.133 707 Norddjurs -11.327 461 Odense 5.149851 Aalborg 2.189 350 Lejre -11.274 773 Morsø 5.151223 Hørsholm 2.201 706 Syddjurs -11.243 575 Vejen 5.308155 Dragør 2.244 157 Gentofte -11.127 219 Hillerød 5.312573 Varde 2.275 253 Greve -11.096 259 Køge 5.394420 Assens 2.275 766 Hedensted -10.988 320 Faxe 5.415840 Rebild 2.278 760 Ringkøbing-Skjern -10.899 265 Roskilde 5.472671 Struer 2.322 621 Kolding -10.899 326 Kalundborg 5.481661 Holstebro 2.329 630 Vejle -10.690 710 Favrskov 5.621740 Silkeborg 2.338 665 Lemvig -10.668 183 Ishøj 5.636791 Viborg 2.419 575 Vejen -10.203 580 Aabenraa 5.733621 Kolding 2.448 201 Allerød -10.034 563 Fanø 5.782165 Albertslund 2.503 326 Kalundborg -9.931 240 Egedal 5.792260 Halsnæs 2.510 730 Randers -9.924 430 Faaborg-Midtfyn 5.961813 Frederikshavn 2.540 223 Hørsholm -9.596 727 Odder 6.017230 Rudersdal 2.571 580 Aabenraa -9.565 760 Ringkøbing-Skjern 6.202240 Egedal 2.577 430 Faaborg-Midtfyn -9.384 336 Stevns 6.277657 Herning 2.599 756 Ikast-Brande -9.325 550 Tønder 6.464217 Helsingør 2.629 710 Favrskov -9.293 329 Ringsted 6.482607 Fredericia 2.635 269 Solrød -9.287 157 Gentofte 6.499820 Vesthimmerland 2.651 573 Varde -9.263 175 Rødovre 6.549370 Næstved 2.651 330 Slagelse -9.217 530 Billund 6.806846 Mariagerfjord 2.657 791 Viborg -9.067 607 Fredericia 6.937151 Ballerup 2.680 671 Struer -9.026 561 Esbjerg 7.036210 Fredensborg 2.721 336 Stevns -8.922 756 Ikast-Brande 7.079320 Faxe 2.751 169 Høje-Taastrup -8.640 665 Lemvig 7.084316 Holbæk 2.765 661 Holstebro -8.488 657 Herning 7.172390 Vordingborg 2.838 746 Skanderborg -8.359 746 Skanderborg 7.246510 Haderslev 2.906 751 Aarhus -8.247 450 Nyborg 7.784766 Hedensted 2.988 840 Rebild -8.037 480 Nordfyns 7.877376 Guldborgsund 3.019 787 Thisted -8.004 269 Solrød 7.882492 Ærø 3.026 159 Gladsaxe -7.969 492 Ærø 7.884329 Ringsted 3.058 550 Tønder -7.593 163 Herlev 8.128190 Furesø 3.105 561 Esbjerg -7.307 187 Vallensbæk 8.157336 Stevns 3.120 400 Bornholm -7.004 779 Skive 8.508540 Sønderborg 3.166 163 Herlev -6.954 169 Høje-Taastrup 8.527167 Hvidovre 3.187 153 Brøndby -6.742 540 Sønderborg 8.629163 Herlev 3.213 410 Middelfart -6.549 190 Furesø 8.910630 Vejle 3.321 167 Hvidovre -5.941 671 Struer 8.968615 Horsens 3.333 851 Aalborg -5.543 740 Silkeborg 9.518185 Tårnby 3.454 230 Rudersdal -5.505 420 Assens 9.652157 Gentofte 3.508 173 Lyngby-Taarbæk -5.329 630 Vejle 10.040153 Brøndby 3.535 461 Odense -5.303 147 Frederiksberg 10.792147 Frederiksberg 3.544 450 Nyborg -4.904 155 Dragør 11.056187 Vallensbæk 3.576 161 Glostrup -4.391 151 Ballerup 11.410183 Ishøj 3.590 740 Silkeborg -4.104 173 Lyngby-Taarbæk 11.677350 Lejre 3.600 480 Nordfyns -4.052 159 Gladsaxe 12.349159 Gladsaxe 4.007 657 Herning -3.728 167 Hvidovre 13.396169 Høje-Taastrup 4.507 101 København -3.112 101 København 14.406101 København 6.069 530 Billund -2.343 153 Brøndby 16.655530 Billund 6.518 185 Tårnby -14 185 Tårnby 17.833

Samlet langfristet gæld ex. gæld vedr. ældreboliger i regnskab 2015

30. juni 2016

Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen (som indsendt til SIM) ved udgangen af 1.

kvartal 2016

Tabel 3: Kommunernes finansiering 2017 - side 1Driftsbalance iht. budgetloven i budget 2016

(+ = overskud)

Pct. Pct.Hele landet 1,5 Hele landet 24,9

825 Læsø -2,2 157 Gentofte 21,7201 Allerød -1,7 230 Rudersdal 22,4665 Lemvig -1,6 223 Hørsholm 22,9706 Syddjurs -0,5 253 Greve 22,9661 Holstebro -0,3 147 Frederiksberg 22,9849 Jammerbugt -0,3 185 Tårnby 23,2671 Struer -0,2 173 Lyngby-Taarbæk 23,3813 Frederikshavn -0,1 159 Gladsaxe 23,6480 Nordfyns 0,0 163 Herlev 23,6573 Varde 0,0 630 Vejle 23,7575 Vejen 0,4 161 Glostrup 23,7161 Glostrup 0,4 153 Brøndby 23,8450 Nyborg 0,6 269 Solrød 23,9350 Lejre 0,6 201 Allerød 24,0851 Aalborg 0,6 461 Odense 24,2420 Assens 0,6 190 Furesø 24,2791 Viborg 0,7 751 Aarhus 24,3265 Roskilde 0,7 530 Billund 24,4530 Billund 0,7 259 Køge 24,4820 Vesthimmerland 0,7 657 Herning 24,5756 Ikast-Brande 0,7 169 Høje-Taastrup 24,5860 Hjørring 0,8 336 Stevns 24,5240 Egedal 0,9 155 Dragør 24,7173 Lyngby-Taarbæk 0,9 330 Slagelse 24,7760 Ringkøbing-Skjern 0,9 766 Hedensted 24,7316 Holbæk 1,0 756 Ikast-Brande 24,7461 Odense 1,0 101 København 24,7550 Tønder 1,0 219 Hillerød 24,8330 Slagelse 1,0 575 Vejen 24,9153 Brøndby 1,0 187 Vallensbæk 24,9787 Thisted 1,0 183 Ishøj 24,9810 Brønderslev 1,1 316 Holbæk 24,9561 Esbjerg 1,2 370 Næstved 24,9730 Randers 1,2 621 Kolding 24,9190 Furesø 1,2 615 Horsens 24,9185 Tårnby 1,2 550 Tønder 24,9223 Hørsholm 1,2 265 Roskilde 25,0430 Faaborg-Midtfyn 1,2 580 Aabenraa 25,0779 Skive 1,3 210 Fredensborg 25,1840 Rebild 1,3 671 Struer 25,1766 Hedensted 1,4 840 Rebild 25,1101 København 1,4 779 Skive 25,1169 Høje-Taastrup 1,4 661 Holstebro 25,1607 Fredericia 1,5 665 Lemvig 25,3376 Guldborgsund 1,5 270 Gribskov 25,3250 Frederikssund 1,5 787 Thisted 25,4183 Ishøj 1,5 240 Egedal 25,4746 Skanderborg 1,5 350 Lejre 25,4151 Ballerup 1,5 410 Middelfart 25,4621 Kolding 1,6 760 Ringkøbing-Skjern 25,4657 Herning 1,6 851 Aalborg 25,4773 Morsø 1,7 710 Favrskov 25,4390 Vordingborg 1,7 607 Fredericia 25,4167 Hvidovre 1,7 791 Viborg 25,5165 Albertslund 1,7 561 Esbjerg 25,5175 Rødovre 1,7 746 Skanderborg 25,5219 Hillerød 1,7 727 Odder 25,5253 Greve 1,8 573 Varde 25,6147 Frederiksberg 1,8 326 Kalundborg 25,6630 Vejle 1,8 390 Vordingborg 25,6336 Stevns 1,8 740 Silkeborg 25,6510 Haderslev 1,8 730 Randers 25,7540 Sønderborg 1,8 773 Morsø 25,7751 Aarhus 1,8 540 Sønderborg 25,7187 Vallensbæk 1,9 217 Helsingør 25,7707 Norddjurs 1,9 420 Assens 25,8370 Næstved 1,9 151 Ballerup 25,8210 Fredensborg 2,0 430 Faaborg-Midtfyn 25,8326 Kalundborg 2,0 167 Hvidovre 25,9159 Gladsaxe 2,0 320 Faxe 25,9157 Gentofte 2,0 846 Mariagerfjord 26,0320 Faxe 2,0 250 Frederikssund 26,0615 Horsens 2,1 707 Norddjurs 26,0340 Sorø 2,1 510 Haderslev 26,1580 Aabenraa 2,1 175 Rødovre 26,2217 Helsingør 2,2 480 Nordfyns 26,2479 Svendborg 2,2 849 Jammerbugt 26,2710 Favrskov 2,2 563 Fanø 26,2259 Køge 2,3 340 Sorø 26,3329 Ringsted 2,3 492 Ærø 26,3740 Silkeborg 2,4 741 Samsø 26,3400 Bornholm 2,4 860 Hjørring 26,4727 Odder 2,4 813 Frederikshavn 26,4260 Halsnæs 2,4 450 Nyborg 26,4482 Langeland 2,5 165 Albertslund 26,4163 Herlev 2,6 479 Svendborg 26,4846 Mariagerfjord 2,8 440 Kerteminde 26,4741 Samsø 2,8 329 Ringsted 26,4440 Kerteminde 3,0 260 Halsnæs 26,5155 Dragør 3,0 706 Syddjurs 26,6306 Odsherred 3,2 400 Bornholm 26,6270 Gribskov 3,3 376 Guldborgsund 26,6563 Fanø 3,4 825 Læsø 26,6360 Lolland 3,5 820 Vesthimmerland 26,7410 Middelfart 3,6 810 Brønderslev 27,0269 Solrød 3,8 360 Lolland 27,2230 Rudersdal 3,8 482 Langeland 27,3492 Ærø 5,0 306 Odsherred 27,5

Udvikling i udskrivningsgrundlag pr. skattepligtig fra budget 2016 til statsgarantien for 2017

30. juni 2016

Tabel 3: Kommunernes finansiering 2017 - side 2Beskatningsniveau i budget 2016

1

Definitioner på trafiklysnøgletal 2017 – udsendt 30.06.2016

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017

Nøgletal Definition

Udvikling i serviceudgifterne pr.

indbygger fra regnskab 2015 til

teknisk beregnet vejledende

serviceramme for 2017 (G.1-12)

Serviceudgifterne omfatter nettodriftsudgifterne på hovedkonto 0 og 2-6 fratrukket overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige (funktionerne 5.57.78 og

5.68.91), udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet (funktion 4.62.81), indtægter fra den centra le refusionsordning (funktion 5.22.07),

udgifter til ældreboliger (funktion 5.32.30) samt udgifter til tjenestemandspensioner vedr. forsyningsvirksomhederne (fun ktion 6.52.72, gr. 001 og 002).

For 2017 er anvendt den teknisk beregnede serviceramme, som KL har udsendt (G.1-12). Det teknisk beregnede vejledende servicemåltal er en nedbrydning af

den aftalte serviceramme for 2017 til kommuneniveau. Den enkelte kommunes teknisk beregnede vejledende serviceramme tager udgangspunkt i budget 2016

og korrigerer herefter for de forhold, der leder hen til aftaleniveauet for 2017.

For at kunne sammenligne regnskab 2015 med den teknisk beregnede vejledende serviceramme for 2017, er regnskab 2015 korrigeret for konsekvenserne af

lov- og cirkulæreprogrammet for 2015/2016 (-110,2 mio. kr., 16-pl) samt yderligere korrektioner vedr. digitalisering og Center for forebyggelse (i alt -1,4 mio.

kr. 16-pl) for at komme fra regnskab 2015 til budget 2016 niveau. Herefter er tillagt konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammet 2015/2016, ændringen

vedr. reduktion af sagsbehandlingstid og forbedring og udvidelse af BBR samt yderligere korrektioner vedr. DUT-sager fra tidligere aktstykker med skæv profil

samt vedr. digitaliseringsprojekter (i alt 90,8 mio. kr., 17-pl) for at komme fra budget 2015-niveau til aftale 2016-niveau. Korrektionerne er fordelt med

bloktilskudsnøglen for det år, der korrigeres op til det efterfølgende år.

Serviceudgifterne i regnskab 2015 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2015, mens serviceudgifterne i budget 2017 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2017 baseret

på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. En vækst i indbyggertallet fra 2015 til 2017 vil således isoleret set medføre, at den samlede udvikling i

serviceudgifterne pr. indbygger vil blive forholdsvis mindre. Tilsvarende vil et fald i indbyggertallet i perioden isoleret set medføre, at den samlede udvikling i

serviceudgifterne pr. indbygger vil blive forholdsvis højere.

2

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017 - fortsat

Nøgletal Definition


indbygger fra budget 2015 til

budget 2016

Tallet er beregnet som væksten i kommunens serviceudgifter fra budget 2015 til budget 2016 opgjort pr. indbygger 1. januar i budgetåret. Tallet for 2015 er

opregnet til budget 2016 opgaveniveau og 17-pl.


5.68.91), udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet (funktion 4.62.81), indtægter fra den centrale refusionsordning (funktion 5.22.07),

udgifter til ældreboliger (funktion 5.32.30) samt udgifter til tjenestemandspensioner vedr. forsyningsvirksomhederne (funktion 6.52.72, gr. 001 og 002).

For at kunne sammenligne budget 2015 med budget 2016, er budget 2015 korrigeret for konsekvenserne af lov - og cirkulære 2012/2013, 2013/2014 og

2014/2015 (77,9 mio. kr. 15pl) plus to mindre korrektioner på samlet -1,4 mio. kr. I alt korrigeres med 76,5 mio. kr. 15pl.

Serviceudgifterne i budget 2015 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2015, mens serviceudgifterne i budget 2016 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2016. En vækst

i indbyggertallet fra 2015 til 2016 vil således isoleret set medføre, at den samlede udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger vil blive forholdsvis mindre.

Tilsvarende vil et fald i indbyggertallet i perioden isoleret set medføre, at den samlede udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger bliver forholdsvis højere.


indbygger fra regnskab 2013 til

regnskab 2015

Tallet er beregnet som væksten i kommunens serviceudgifter fra regnskab 2013 til regnskab 2015 opgjort pr. indbygger 1. januar i budgetåret. Tallet er opregnet

til 17-pl.


5.68.91), udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet (funktion 4.62.81), indtægter fra den centrale refusionsordning (funktion 5.22.07),

udgifter til ældreboliger (funktion 5.32.30) samt udgifter til tjenestemandspensioner vedr. forsyningsvirksomhederne (fun ktion 6.52.72, gr. 001 og 002).

For at kunne sammenligne regnskab 2013 med regnskab 2015, er regnskab 2013 korrigeret for konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammet 2010/2011,

2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 med skæv profil fra 2013 til 2014 (171,2 mio. kr. 15pl) og med skæv profil fra 2 014 til 2015 (-128,6 mio. kr.

15pl). Hertil kommer konsekvenser af nye og gamle (med skæv profil) digitaliseringsprojekter kommunerne medfinansierer. Regns kab 2013 er fra 2013 til 2014

korrigeret med -30,4 mio. kr. 15pl og fra 2014 til 2015 med -61,7 mio. kr. 15pl. Den samlede korrektion til regnskab 2013 er således -49,5 mio. kr. 15pl.

Serviceudgifterne i regnskab 2013 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2013, mens serviceudgifterne i regnskab 2015 er opgjort pr. indbygger 1. januar 2015. En

vækst i indbyggertallet fra 2013 til 2015 vil således isoleret set medføre, at den samlede udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger vil blive forholdsvis mindre.

Tilsvarende vil et fald i indbyggertallet i perioden isoleret set medføre, at den samlede udvikling i serviceudgifterne pr. i ndbygger bliver forholdsvis højere.

3

Tabel 2: Kommunernes anlæg 2017 Nøgletal Definition

Gennemsnitligt skattefinansieret

bruttoanlægsniveau ex.

ældreboliger i R13, R14 og R15

(16-pl)

Defineret som de gennemsnitlige skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i regnskab 2013-2015 opgjort pr. indbygger 1. januar 2016. Tallene er opregnet til

2016 pris- og lønniveau.

De skattefinansierede bruttoanlægsudgifter er defineret som dr. 3 på hovedkonto 0 samt 2-6 fratrukket bruttoanlægsudgifterne til ældreboliger på funktion

5.32.30. Bemærk, at de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter her opgøres inkl. bruttoanlægsudgifterne til jordforsyning. Dette sky ldes, at den aftalte

anlægsramme også er opgjort inkl. disse udgifter.

Udvikling i antallet af 0-16 årige

fra 1. januar 2016 til skøn for 1.

januar 2020

Tallet er beregnet som den procentvise udvikling i antallet af 0-16 årige fra den 1. januar 2016 til Danmarks Statistiks skøn for 1. januar 2020 jf.

befolkningsfremskrivningen for 2016. Bemærk, at Danmarks Statistiks prognosticerede udvikling i antallet af 0-16 årige kan afvige fra kommunens egen

befolkningsprognose.

Data fra befolkningsfremskrivningen kan hentes i Statistikbankens tabel FRKM116.

Skattefinansierede

bruttoanlægsudgifter ex.

ældreboliger i BO 1 i budget 2016

Tallet er baseret på kommunernes tal for det første budgetoverslagsår (2017) i budget 2016 således, som dette er indberettet til Danmarks Statistik i december

2015. Tallet er opgjort pr. indbygger 1. januar 2016.

De skattefinansierede bruttoanlægsudgifter er defineret som bruttoanlægsudgifterne registreret med dr. 3 på hovedkonto 0 samt 2-6 fratrukket

bruttoanlægsudgifterne til ældreboliger på funktion 5.32.30.

4

Tabel 3: Kommunernes finansiering 2017 Nøgletal Definition

Driftsbalance iht. budgetloven i

budget 2016 (+ = overskud)

Defineret som forskellen mellem:

De budgetterede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0 samt 2-6 (ekskl. udgifter til tjenestemandspensioner vedr. forsyningsområdet på 6.52.72, dr. 1, gr. 001

og 002) på den ene side og de budgetterede nettoindtægter på hovedkonto 7 (dr. 4 og dr. 7) den anden side.

Der er korrigeret for afståelse af energivirksomheder jf. tilskudsudmeldingen for 2016. Tallet er opgjort pr. indbygger 1. januar 2016.

Fordi indtægter i budget- og regnskabssystemet angives med negativt fortegn, skal driftsbalancen i budgettet fremstå med et negativt fortegn, idet det viser, at

indtægterne er større end udgifterne. I nøgletalstabellen er fortegnet imidlertid vendt med henblik på at øge overskuelighede n. I nøgletallet er et positivt tal

altså ensbetydende med, at kommunen har en positiv driftsbalance, mens et negativt fortegn er udtryk for en negativ driftsbalance.

Samlet langfristet gæld ex. gæld

vedr. ældreboliger i regnskab 2015

Defineret som summen af hovedfunktion 9.55 Langfristet gæld fratrukket funktion 9.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger i regnskab 201 5.

Tallet er opgjort pr. indbygger 1. januar 2016.

Gennemsnitlig likviditet efter

kassekreditreglen (som indsendt til

SIM) ved udgangen af 1. kvartal

2016

Opgøres som forskellen mellem årets gennemsnitlige saldi på funk. 9.22.01-9.22.11 Likvide aktiver og årets gennemsnitlige saldi på funktion 9.50.50

Kassekreditter og byggelån.

Tallet er opgjort pr. indbygger 1. januar 2016.

Udvikling i udskrivningsgrundlag

pr. skattepligtig fra budget 2016 til

statsgarantien for 2017

Tallet beskriver væksten fra det budgetterede udskrivningsgrundlag 2016 til niveauet for statsgarantien i 2017 pr. skattepligtig.

Antallet af skattepligtige er for 2016 beregnet ved at tage et gennemsnit over de 15-64 årige pr. 1. januar 2016 og Danmarks Statistiks skøn for 2017.

Tilsvarende er antallet af skattepligtige for 2017 beregnet ved at tage et gennemsnit over de 15-64 årige i Danmarks Statistiks skøn for hhv. 2017 og 2018.

Beskatningsniveau i budget 2016 Beskatningsniveauet er defineret som kommunens indtægter fra indkomstskat og grundskyld opgjort i procent af kommunens udskri vningsgrundlag tillagt

10,5 pct. af de afgiftspligtige grundværdier for øvrige ejendomme og 2,8 pct. af værdierne for produktionsjord.

NOTAT - brk.dk · besparelser for i alt 6,0 mio. kr., mens det på psykiatri- og handicapområdet...

Documents

Transcript of NOTAT - brk.dk · besparelser for i alt 6,0 mio. kr., mens det på psykiatri- og handicapområdet...