ningsministeriets område samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi … ·...

Fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslagtil

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov omfremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven

samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsy-ningsministeriets område

(Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.)

§ 1

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf.lovbekendtgørelse nr. 881 af 23. august 2019, foretagesfølgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel ophæves og i stedet indsættes:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-

le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse afdirektiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrundaf Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.L 141, side 28 og ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L328, side 210.

2) Loven indeholder bestemmelser, der har været notifi-ceret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en in-formationsprocedure med hensyn til tekniske forskriftersamt forskrifter for informationssamfundets tjenester, EU-Tidende 2015, nr. L 241, side 1.«

2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3 ændres »forbrugerne« til:»energiforbrugerne«.

3. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »aktiviteterne og« til: »aktivite-terne,«.

4. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »information.« til: »informationog«.

5. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 4:»4) fremme energibesparelser og energieffektiviseringer

gennem tilskud.«

6. I § 2 a ændres »kapitel 5« til: »lovens område«.

7. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 3Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer

§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forudfor påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og ener-gieffektiviseringer og efter ansøgning give tilsagn om til-skud til følgende:1) Private bygningsejere, der gennemfører projekter med

henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivi-seringer i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen erhelårsbeboelse, samt til energimærkning af bygningeranvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskudtil sådanne energibesparelses- og energieffektivise-ringsprojekter.

2) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblikpå at opnå energibesparelser og energieffektiviseringeri bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse.

3) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblikpå at opnå energibesparelser og energieffektiviseringerovervejende i procesenergi.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudefter stk. 1, herunder om følgende:

Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2019-20

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,Energistyrelsen, j.nr. 2019-89852

DB000113

1) Tilskudsberettigede foranstaltninger, herunder gennemudformning af en positivliste og negativliste.

2) Tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter,tilskudsloft, tilskuddets størrelse og beregning.

3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunneopnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efterdette kapitel, herunder om krav til ansøger om eksternkvalitetssikring af ansøgningen.

4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud.5) Vilkår i tilsagn.6) Kriterier for prioritering af ansøgninger om tilskud.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om an-søgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder om:1) Ansøgningsproceduren.2) Ansøgningsperioder.3) Tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.

§ 8. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at pro-jektet om energibesparelser og energieffektiviseringer ergennemført, og at omkostninger til projektet er afholdt forudfor ansøgning om udbetaling.

§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører kontrolmed, at reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medførheraf samt eventuelle vilkår i tilsagn overholdes.

Stk. 2. Ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil,jf. § 19, har, hvis det skønnes nødvendigt for at tilvejebringeoplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til dettekapitel eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legi-timation og uden retskendelse adgang til fysiske installatio-ner og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet til-sagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektivise-ringer efter denne lov. På tilsvarende måde har ministerenog de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, adgang tilvirksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v.,herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.

Stk. 3. Tilsagnsmodtager og af denne bemyndigede perso-ner skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrol-lens gennemførelse og skal på begæring udlevere eller ind-sende det i stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller de,der er særligt bemyndiget dertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kon-trol af de foranstaltninger, der ydes tilskud til efter dette ka-pitel eller regler udstedt i medfør heraf.

§ 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-stemme, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfaldehelt eller delvist, hvis1) tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede perso-

ner har afgivet urigtige eller vildledende oplysningereller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgnin-gen om tilsagn eller udbetaling af tilskud,

2) betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikkelængere opfyldes eller

3) tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede perso-ner tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk. 3, ellerregler fastsat i medfør af § 9, stk. 4.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan vedafgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, jf. stk. 1,bestemme, at ydede tilskud skal tilbagebetales.

Stk. 3. Ministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgningændre et allerede meddelt tilsagn.«

8. I § 13, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »projektering«: », tje-nesteydelser«.

9. I § 15, stk. 3, udgår », dog som præciseret i regler udstedti medfør af § 16, stk. 1, nr. 1«.

10. § 16, stk. 1, nr. 1, ophæves.Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

11. I § 17, stk. 2, ændres »nr. 2 og 3.« til: »nr. 1 og 2«.

12. I § 21, stk. 1, indsættes efter »energiforsyningsvirksom-heder,«: »tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3,«.

13. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »undlader at afgiveoplysninger«: »af betydning for afgørelser truffet i henholdtil lovens § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 3, eller«.

§ 2

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019 foretagesfølgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EFaf 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæs-sige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 omændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr.1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælpaf informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132,dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendel-sen af energi fra vedvarende energikilder og om æn-dring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rå-dets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpas-ning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fravedvarende energikilder på grund af RepublikkenKroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energi-mæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010,nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamen-tets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018,EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og dele af Euro-pa- Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25.

2

oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelseaf direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om ener-gieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens til-trædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, somændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2018/2002/EU af 11. december 2018, EU-Tidende2018, nr. L 328, side 210.«

2. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nær-

mere regler om, hvornår energimærkningen mister sin gyl-dighed.«

3. I § 12, stk. 1, ændres »energikonsulent« til: »virksomhedeller person«.

4. I § 21, stk. 1, nr. 7, udgår »privatejede«.

5. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nye numre:»8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for

den statslige forvaltning, skal sikre, at bygninger opfyl-der visse energikrav,

9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger uden forden statslige forvaltning tilskyndes til at sikre, at byg-ninger opfylder visse energikrav,«.«

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.

6. I § 25, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »energikonsulenter«:»samt virksomheder, der beskæftiger dem,«.

7. Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-sætte regler om, at kommunikation om forhold, som er om-fattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til lo-ven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skalske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om an-vendelse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse afregler efter 1. pkt. skal der fastsættes regler om fritagelse forobligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.Der kan endvidere fastsættes regler om klageadgang, der af-viger fra den klageadgang, der i øvrigt gælder på det enkelteområde.

Stk. 2. En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for myndigheden.«

8. I § 28, stk. 2, nr. 1, ændres »energikonsulenter« til: »virk-somheder eller personer«.

§ 3

Lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud tilproduktrettede energibesparelser ophæves.

§ 4

Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. ierhvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 3.februar 2000, ophæves.

§ 5

Lov nr. 3 af 3. januar 1992 om statstilskud til fremme afdecentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændslerophæves.

§ 6

Lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud tilfærdiggørelse af fjernvarmenet ophæves.

§ 7

Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstillingaf ældre boliger til kraftvarme ophæves.

§ 8

Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud tilenergibesparende foranstaltninger i pensionisters boligerophæves.

§ 9

Lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud til fremme aftilslutning til kulkraftvarme ophæves.

§ 10

Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstillingaf elopvarmede bygninger ophæves.

§ 11

Lov nr. 1024 af 23. december 1998 om statstilskud tilforskning og teknologisk udvikling på energiområdetophæves.

§ 12

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29.august 2016, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1577 af 27.december 2019, foretages følgende ændring:

1. § 44, stk. 1, nr. 4, ophæves.Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.

§ 13

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august2019, som ændret senest ved lov nr. 93 af 31. januar 2020,foretages følgende ændringer:

1. § 7 F, stk. 1, nr. 3, affattes således:

3

»3) tilskud til private bygningsejere, der gennemfører pro-jekter om energibesparelser og energieffektiviseringer ideres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbebo-else, samt til energimærkning af bygninger anvendtsom dokumentation ved ansøgning om tilskud til så-danne energibesparelses- og energieffektiviseringspro-jekter efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af bespa-relser i energiforbruget,«.«

2. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5 ophæves.Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5.

3. § 7 F, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Nr. 9-11 bliver herefter nr. 6-8.

4. § 7 F, stk. 3, ophæves.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2.Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 5 og 7, og § 13, nr.1. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelsernetræder i kraft på forskellige tidspunkter.

4

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Forslag til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget (energispareloven)2.1.1 Udvidelse og tydeliggørelse af energisparelovens formålsbestemmelse2.1.1.1. Gældende ret2.1.1.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.1.2. Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger2.1.2.1. Gældende ret2.1.2.1.1. Energispareordningen i forhold til bygninger2.1.2.1.2. Abonnementsordning for varmepumper i helårshuse2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.1.2.2.1. Tilskudspulje til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger (bygningspuljen)2.1.2.2.2. Tilskudspulje til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr (skrotningsordningen)2.1.3. Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i produktionserhverv og i privat handels og service

(erhvervspuljen)2.1.3.1. Gældende ret2.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.1.4. Præcisering af hjemmel til fastsættelse af regler med henblik på at fremme energibesparelser ved offentlige

institutioners m.v. køb af tjenesteydelser2.1.4.1. Gældende ret2.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.1.5. Ophævelse af ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om definitionen af store virksomheder, der skal

gennemføre energisyn2.1.5.1. Gældende ret2.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.2. Forslag til ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger2.2.1. Udvidelse af hjemmel til at gøre energimærke ugyldigt2.2.1.1. Gældende ret2.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.2.2. Pligtmæssig digital kommunikation2.2.2.1. Gældende ret2.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.2.3. Energikrav ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler med offentlige institutioner og virk-

somheder m.v.2.2.3.1. Gældende ret2.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.2.4. Hjemmel til fastsættelse og tilskyndelse til overholdelse af energikrav ved offentlige institutioner og virksom-

heders m.v. køb af bygninger2.2.4.1. Gældende ret2.2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.3. Love under Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets ressort, der foreslås ophævet2.3.1. Gældende ret2.3.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold2.4. Forslag til ændringer i afskrivningsloven og ligningsloven

5

2.4.1. Gældende ret2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og lovforslagets indhold3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en udmøntning af energiaftalen af29. juni 2018 (i det følgende benævnt energiaftalen af2018), som er indgået mellem den daværende regering(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Al-ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget indeholder således forslag til ændring af lovom fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendt-gørelse nr. 881 af 23. august 2019 (i det følgende benævntenergispareloven).

Med energiaftalen af 2018 er der enighed om ikke at forlæn-ge den nuværende energispareordning, der udløber i 2021. Ihenhold til energiaftalen af 2018 indføres i stedet en mar-kedsbaseret tilskudspulje i 2021-2024, som målrettes bespa-relser i procesenergi i industri- og serviceerhverv og energi-forbrug i bygninger. Puljen udmøntes via udbud, hvor aktø-rer byder ind med en given mængde besparelser til en givenpris. Der fastsættes et årligt loft for puljen på 500 mio. kr.(2018-priser) samt et tilskudsloft. Af den samlede pulje mål-rettes 200 mio. kr. til energibesparelser i bygninger. For be-sparelser i erhverv gælder det, at der kan søges om tilskud tilprojekter, hvor over 50 pct. af besparelserne findes inden forprocesenergi.

Efter folketingsvalget den 5. juni 2019 blev principperne forudmøntning af energiaftalen af 2018 for så vidt angår puljenpå 500 mio. kr. årligt, forelagt forligskredsen den 26. sep-tember 2019. Forligskredsen tilsluttede sig disse principper,som dermed ligger til grund for lovforslaget. Med henblikpå at opnå så høj additionalitet som muligt målrettes støttenenergibesparelser og energieffektiviseringer, der ikke villevære blevet gennemført eller gennemført i et mindre omfangi fravær af et tilskud. I henhold til energiaftalen af 2018 skalindsatsen indrettes således, så der sikres så høj additionalitetsom mulig.

Det fremgår endvidere af energiaftalen af 2018, at parterneønsker at udfase oliefyr og i stedet fremme brugen af indivi-duelle varmepumper til opvarmning af bygninger uden forde kollektive fjernvarme- og gasnet. Videre fremgår, at derderfor etableres en pulje i 2021-2024 på 20 mio. kr. årligt

med tilskud til installation af individuelle varmepumper iforbindelse med skrotning af oliefyr.

For at kunne udmønte energiaftalen af 2018 skal der tilveje-bringes et nyt hjemmelsgrundlag for at kunne iværksætte til-skudsordninger med det formål at fremme energibesparelserog energieffektivisering. Da energispareloven i dag ikke in-deholder hjemmel til at kunne yde tilskud, foreslås lovenændret, herunder lovens formålsbestemmelse udvidet.

Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget forså vidt angår energieffektiviseringer og energibesparelser,udløber ved udgangen af 2024. Den foreslåede hjemmel erudformet således, at den i videst muligt omfang også vilkunne anvendes til udmøntning af fremtidige tilskud tilenergibesparelser og energieffektiviseringer, hvis der fremo-ver indgås politiske aftaler om tilskud til energibesparelsereller energieffektiviseringer, herunder om finansieringenheraf. Sådanne fremtidige ordninger vil dog også skulle væ-re forenelige med de statsstøtteretlige krav.

Endvidere foreslås der indsat enkelte ændringer i energispa-reloven og lov om fremme af energibesparelser i bygninger,jf. lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019, for at til-passe visse bestemmelser i lovene, der udgør hjemmel tilimplementering af direktivforpligtelser, således at hjemmeltil at gennemføre direktivets forpligtelser udtrykkeligt vilfremgå af lovgivningen.

Herudover foreslås det at etablere hjemmel i lov om fremmeaf energibesparelser i bygninger til at kunne fastsætte reglerom at gøre energimærket ugyldigt i bestemte tilfælde, hvoren berigtigelse ikke vil være tilstrækkeligt retvisende, samtat indsætte hjemmel til at kunne fastsætte regler om, at kom-munikation skal ske digitalt.

Desuden indeholder lovforslaget ud fra et ønske om regelsa-nering forslag om ophævelse af en række forskellige love,som tidligere har hjemlet specifikke tilskudsordninger tilenergibesparelser m.v. Disse love vurderes at have udtjentderes formål og foreslås ophævet som led i en regelsaneringpå området.

Endvidere foreslås, at tilskud til private bygningsejere bliverfritaget for beskatning. Endelig foreslås en række ændringer

6

i skattelovgivningen som følge af de foreslåede ændringer ienergispareloven og ophævelsen af en række tilskudslove.

De foreslåede tilskudsordninger vil i vid udstrækning udgø-re statsstøtte og vil skulle godkendes af, henholdsvis anmel-des til Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Eu-ropa-Kommissionens statsstøtteregler. Der henvises i øvrigttil lovforslagets kapitel 8 om forholdet til EU-retten.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag til ændring af lov om fremme af besparelser ienergiforbruget (energispareloven)

2.1.1. Udvidelse og tydeliggørelse af energisparelovens for-målsbestemmelse

2.1.1.1. Gældende ret

Den gældende energisparelov har i henhold til § 1, stk. 1, tilformål at fremme energibesparelser og energieffektiviseringhos forbrugere i overensstemmelse med klima- og miljø-mæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og sam-fundsøkonomi. Besparelsesindsatsen skal medvirke til at op-fylde såvel nationale som internationale energi- og miljøpo-litiske målsætninger og rammer for energibesparelsesindsat-sen. Efter lovens § 1, stk. 2, skal loven inden for de i stk. 1nævnte målsætninger særligt sikre prioriteringen af energi-besparelsesaktiviteter, fremme samarbejde og koordineringom udførelsen af aktiviteterne og fremme en effektiv anven-delse af energi gennem kampagner, markedssituation og in-formation. Loven indeholder imidlertid ikke hjemmel til atyde tilskud til de energibesparende og energieffektiviseren-de foranstaltninger, som ønskes støttet med tilskud.

I forhold til tilgrænsende lovgivning er der en grænseflademellem energispareloven og lov om fremme af energibespa-relser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. au-gust 2019 (i det følgende benævnt lov om fremme af energi-besparelser i bygninger). Lov om fremme af energibesparel-ser i bygninger har til formål at fremme energibesparelserog øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i byg-ninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder.Herudover har loven til formål at medvirke til at reducerevandforbruget i bygninger. Selvom lov om fremme af ener-gibesparelser i bygninger indeholder reguleringen af energi-besparelser m.v. i bygninger, indeholder den ikke hjemmeltil at yde tilskud.

2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-jelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har overvejet, ihvilken lovmæssig sammenhæng, der kan foreslås et hjem-melsgrundlag for at kunne yde tilskud til energibesparelserog energieffektiviseringer.

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholderikke hjemmel til at yde tilskud, mens energispareloven tidli-gere har indeholdt hjemmel til at yde tilskud til projekter og

demonstrationsprogrammer og til aktiviteter, der havde tilformål at bidrage til at fremme realiseringen af omkost-ningseffektive energibesparelser gennem kampagner, viden-formidling, markedsintroduktion og udvikling og formidlingaf standardiserede energibesparende produkter og løsninger.Hjemlen blev indført ved lov om ændring af lov om fremmeaf besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud til pro-duktrettede energibesparelser og lov om afgift af elektricitetog om ophævelse af lov om Elsparefonden, jf. lov nr. 1516af 27. december 2009, hvor ”Center for Energibesparelser”blev etableret i et selvstændigt kapitel 3 i loven, som skullebidrage til fremme af energibesparelser og varetage de gene-relle energispareopgaver. Ved lov om ændring af lov omfremme af energibesparelser, jf. lov nr. 574 af 18. juni 2012,blev bl.a. lovens kapitel 3 ophævet og ”Center for Energibe-sparelser” dermed nedlagt som følge af Energiaftalen af 22.marts 2012 om den danske energipolitik 2012-2020, hvoref-ter en række konkrete tiltag, som blev gennemført af ”Cen-ter for Energibesparelser”, blev omprioriteret.

Da energispareloven tidligere har indeholdt hjemmel til til-skud til energibesparelser, som dengang dog fokuserede påkampagner m.v., foreslås, at energisparelovens formålsbe-stemmelse fremover tydeligt vil angive, at den også omfatterhjemmel til at kunne yde tilskud til energibesparelser ogenergieffektivisering for at kunne fremme lovens målsætnin-ger, herunder gennem tilskud til energibesparelser og ener-gieffektiviseringer i bygninger, til produktionserhverv og iprivat handel og service.

Samtidig foreslås en præcisering af, at loven omfatter ener-gibesparelser og energieffektiviseringer hos energiforbruge-re, hvilket er mere retvisende end den nuværende formule-ring ”hos forbrugere” i lovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, og §3.

Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer ibygninger og virksomheder foreslås derfor hjemlet ved denforeslåede ændring af energispareloven. Med en udtrykkeligudvidelse af energisparelovens formålsbestemmelse til ogsåat omfatte tilskud vil det være tydeligt, at tilskudshjemlenogså for så vidt angår bygninger henhører under energispa-reloven.

2.1.2. Tilskud til energibesparelser og energieffektiviserin-ger i bygninger


Der er i dag og frem til udgangen af 2020 mulighed for øko-nomisk understøttelse af energibesparelser og energieffekti-viseringer i bygninger, jf. afsnittene 2.1.2.1.1 og 2.1.2.1.2nedenfor.

2.1.2.1.1. Energispareordningen i forhold til bygninger

Den gældende energispareordning bygger på en særlig regu-lering, hvor net- og distributionsselskaber forpligtes til atsikre realiseringen af energibesparelser for at bidrage til må-let om at nedbringe energiforbruget i overensstemmelse med

7

nationale og EU-målsætninger, herunder gennem energispa-reprojekter i bygninger.

I 1999 blev det indført i lov om elforsyning, at elselskaberneskulle fremme energibesparelser, herunder udføre energiråd-givning, information m.v., jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999. I2000 blev tilsvarende bestemmelser indført i lov om natur-gasforsyning, jf. lov nr. 449 af 31. maj 2000, og i lov omvarmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juli2000. Disse bestemmelser indeholder ikke mål for årligeenergibesparelser.

Den nuværende model for regulering af energispareforplig-telsen stammer fra 2006. Her blev der ved lov om ændringaf lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov omvarmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om plan-lægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskudtil kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgiftaf visse energiprodukter, jf. lov nr. 520 af 7. juni 2006, fore-taget en række ændringer i bl.a. lov om elforsyning, lov omnaturgasforsyning og lov om varmeforsyning. Ændringernevar en opfølgning af en politisk aftale fra juni 2005 om denfremtidige energispareindsats. Ændringerne betød, at net- ogdistributionsvirksomhederne fik konkrete energisparefor-pligtelser med årlige sparemål. Forsyningsselskabernes for-pligtelse til at gennemføre energibesparelser fremgår i dagaf § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, af § 14, stk. 1, nr.4, i lov om naturgasforsyning og af § 28 b, stk. 1, i lov omvarmeforsyning. Disse bestemmelser indeholder ikke kon-krete mål for årlige energibesparelser. Af disse bestemmel-ser fremgår således, at net- og distributionsvirksomhederskal sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparel-ser, der gennemføres ved konkrete energispareprojekter.Energispareordningen er tariffinansieret ud fra et hvile-i-sig-selv-princip, som indebærer, at energiselskaberne kan fådækket alle deres omkostninger til energispareindsatsen hosderes energiforbrugere.

Lovændringerne blev fulgt op af energispareaftalen af 22.august 2006 mellem transport- og energiministeren og el-,naturgas- og oliebrancherne. Denne energispareaftale fra2006 er siden blevet afløst af energispareaftalerne fra 2009og 2012 og senest af den nugældende energispareaftale fra2016. Aftalerne fra 2009, 2012 og 2016 omfatter også fjern-varmebranchen. Aftalen indgået med brancherne er en så-kaldt offentligretlig aftale, som bl.a. er karakteriseret ved, ataftalen er indgået til delvis erstatning for offentligretlig re-gulering. Det er desuden karakteristisk for en offentligretligaftale, at det offentlige i et vist omfang typisk vil kunne føl-ge op på aftalevilkårene.

Som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov omnaturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energi-net Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udlig-ning og generelle tilskud til kommuner og amtskommunerog lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovnr. 520 af 7. juni 2006, fremgår det ligeledes af de nævnteforsyningslove, at ministeren kan udstede regler, som regu-lerer energispareindsatsen. Adgangen til at udstede en be-

kendtgørelse blev anvendt i 2006, hvor bekendtgørelse omenergispareydelser i net- og distributionsvirksomheder(energisparebekendtgørelsen) trådte i kraft. Bemyndigelser-ne er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 864 af 26. august2019 om energispareydelser i net- og distributionsvirksom-heder, hvor disse forpligtes til realisering af energibesparel-ser i slutforbruget, som ikke ville være blevet realiseret udennet- og distributionsvirksomhedernes indsats. Herudover in-deholder bekendtgørelsen regler om net- og distributions-virksomhedernes dokumentations- og opgørelsesmetodersamt krav til samarbejdet om energispareaktiviteter og net-og distributionsvirksomhederne, suppleret med krav til devirksomheder, der vælger at være uden for samarbejdet ogaftalen.

Det er ministeriets vurdering, at den reguleringsmodel, somanvendes i Danmark, er i overensstemmelse med EU-regler-ne, der følger af Energieffektivitetsdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv2004/8/EF og 2006/32/EF. Direktivet indeholder en rækkeminimumskrav til medlemsstaternes energibesparelser, her-under krav til ordninger for energispareforpligtelser og demulige politiktiltag, som medlemsstaterne kan anvende forat opfylde deres forpligtelser til at opnå energibesparelser,jf. direktivets artikel 7.

Af direktivets artikel 7, stk. 9, litra c, fremgår, at sådannepolitiktiltag bl.a. kan omfatte regler eller frivillige aftaler,der fører til anvendelse af energieffektiv teknologi ellerenergieffektive teknikker og har den virkning, at de reduce-rer energiforbruget i slutanvendelserne.

Energieffektivitetsdirektivet er bl.a. gennemført ved udste-delse af energisparebekendtgørelsen, som er blevet notifice-ret til Europa-Kommissionen.

2.1.2.1.2. Abonnementsordning for varmepumper i helårs-huse

Ud over net- og distributionsselskabernes energisparefor-pligtelse og støtte til energispareprojekter gennem energis-pareordningen ydes der frem til udgangen af 2020 gennemen abonnementsordning tilskud til varmepumper til byg-ningsopvarmning i helårshuse. Der er tale om varmepumpertil hel eller delvis erstatning af eksisterende fossilt baseredeopvarmningssystemer, som er registreret i Bygnings- og Bo-ligregisteret (BBR).

Der har med hjemmel i akt nr. 109 af 15. juni 2016 væretudbetalt tilskud i henhold til bekendtgørelse nr. 807 af 23.juni 2016 om tilskud til nye forretningskoncepter for varme-pumper. Hjemlen er siden videreført i de fortløbende finans-love som tekstanmærkning nr. 120 ad 29.11.07 og 29.24.18.

Bekendtgørelse nr. 807 af 23. juni 2016 om tilskud til nyeforretningskoncepter for varmepumper er fastsat som et led iudmøntningen af Aftale om den danske energipolitik2012-2020.

8

Abonnementsordningen er baseret på en varmeløsning, hvoren virksomhed (energitjenesteleverandøren) påtager sig ejer-skabet og ansvaret for installationen, vedligeholdelsen ogdriften af varmepumpen, mens boligejeren betaler et en-gangsbeløb for tilslutning samt en løbende fast betaling ogen betaling for den leverede varme. Den enkelte varmekun-de undgår derved en stor investering, usikkerhed om varme-økonomi, teknisk valg af varmepumpemodel og vedligehol-delse.

Efter gældende ordning ydes støtten til delvis dækning af fi-re energitjenesteleverandørers omkostninger til indkøb afvarmepumper, der installeres hos tredjepart, dvs. energitje-nesteleverandørerne kan ikke modtage tilskud til varmepum-per, der installeres hos dem selv.

Støtten er givet på baggrund af en offentlig indkaldelse afansøgninger og efterfølgende tilsagn er blevet prioriteret ef-ter en objektiv pointmodel med vægt på kriterier, der skalunderstøtte udbredelsen af forretningskonceptet.

Ordningen udløber med udgangen af 2020.


Der er med energiaftalen af 2018 indgået aftale om ikke atforlænge den nuværende energispareordning, der udløbermed udgangen af 2020, men i stedet etablere en tilskudspul-je til energibesparelser målrettet bygninger, der er beskrevetnedenfor under afsnit 2.1.2.2.1 Endvidere er der med ener-giaftalen af 2018 indgået aftale om at etablere en støttepuljetil individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr, densåkaldte skrotningsordning, som er beskrevet nedenforunder afsnit 2.1.2.2.2. Under afsnit 2.1.3 beskrives udmønt-ningen af tilskudspuljen, der følger af energiaftalen af 2018for så vidt angår tilskud til energibesparelser og energieffek-tiviseringer i produktionserhverv og i privat handel og servi-ce.

2.1.2.2.1. Tilskudspulje til energibesparelser og energieffek-tiviseringer i bygninger (bygningspuljen)

Det fremgår af energiaftalen af 2018, at der skal foretagesen modernisering af energispareindsatsen med henblik på atforøge indsatsens effekt og målrette indsatsen til områder,hvor energieffektiviseringer giver større nytte for forbruger-ne og samfundet end i dag. Som led i udmøntningen af ener-giaftalen af 2018 foreslås det at indføre en tilskudspulje,hvor 200 mio. kr. årligt (2018-priser) i perioden 2021-2024skal målrettes energibesparelser i bygninger, og som i lov-forslaget benævnes bygningspuljen.

Med lovforslaget foreslås det, at klima, energi og forsy-ningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud og udbetaletilskud til private bygningsejere og virksomheder, der gen-nemfører energibesparelses- og energieffektiviseringspro-jekter i deres bygninger, samt til energimærkning af bygnin-ger anvendt til dokumentation. Det foreslås endvidere, at til-skudsordningen målrettes bygninger, hvor hovedanvendel-

sen er helårsbeboelse. Det er hensigten, at der med hjemlenvil blive fastsat regler om at afgrænse disse bygninger medudgangspunkt i Bygnings- og Boligregistrets systematik, jf.bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføringaf Bygnings- og Boligregistret med senere ændringer. End-videre forventes det, at der i forhold til afgrænsningen afbygningsejerne vil blive taget udgangspunkt i de oplysnin-ger, der fremgår af registreret i Bygnings- og Boligregistretom ejerforhold.

Det foreslås, at erhvervsbygninger og offentlige bygningerikke falder ind under ordningens anvendelsesområde. I for-hold til erhvervsbygninger begrundes dette med, at ejere aferhvervsbygninger forventes at kunne ansøge om tilskudunder den foreslåede erhvervspulje, hvis over 50 pct. afenergibesparelserne i henhold til energiaftalen af 2018 bli-ver fundet inden for procesenergi, jf. nedenfor under afsnit2.1.3.2. I forhold til offentlige bygninger begrundes det bl.a.med, at statslige institutioner er underlagt energikrav, derfølger af cirkulære om energieffektivisering i statens institu-tioner og kommuners og regioners låneadgang gennemkommunekredit.

Med lovforslaget forudsættes det, at klima-, energi- og for-syningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, og reglerom ansøgning om tilsagn og udbetaling. Det foreslås endvi-dere, at der kan fastsættes regler om udformning af en posi-tivliste. Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler,så der alene vil blive ydet tilskud til de energiforbedrings-projekter, der baseres på tiltag, der kommer til at fremgå afen særligt udarbejdet liste kaldet positivliste. Det er vurde-ringen, at anvendelsen af en positivliste kan være med til atunderstøtte en så høj additionalitet som mulig og store ener-gibesparelser, målrettet de energibesparelser, der ikke villevære blevet gennemført eller gennemført i mindre omfang ifravær af et tilskud.

Endvidere er det forventningen, at der vil blive fastsat reg-ler, så de støttede energiforbedringsprojekter vil blive af-grænset, således at de kun vil omfatte projekter over et fast-lagt minimumsstøtteniveau, herunder for at fremme højstmulig additionalitet og reducere antallet af støttede energi-forbedringsprojekter, der fører til små energibesparelser. Detforventes, at der vil kunne fastsættes supplerende kriterier,som f.eks. om CO2 reduktion.

I forhold til at fastsætte regler vedrørende kriterier for prio-ritering er det hensigten at udmønte bygningspuljen som enkonkurrencebaseret tilskudsordning, hvor ansøgninger prio-riteres ud fra de enkelte projekters samlede energibesparelsepr. m2 opvarmet boligareal, således at de projekter, der op-når størst energibesparelse, vil blive prioriteret frem for demmed mindre besparelser. Det er forventningen, at en sådankonkurrencemodel både understøtter de omfattende, såkaldtdybe renoveringer og en så høj additionalitet som mulig. Detforventes endvidere, at de regler, der vil blive fastlagt, un-derstøtter, at tilskudsordningen målrettes de energimæssigtmest ineffektive bygninger og bygningsdele.

9

For så vidt angår dokumentationskrav er det forventningen,at der i medfør af bemyndigelsen vil blive fastsat regler omdokumentation både i forbindelse med ansøgning om tilsagnog udbetaling. Det forventes, at det bl.a. skal dokumenteres,hvilket energimæssigt udgangspunkt bygningen har, og atenergirenoveringsprojekterne gennemføres som forudsat iordningens krav og betingelser, herunder som fastsat i ord-ningens positivliste. Det er forventningen, at dokumentatio-nen bl.a. vil kunne omfatte tro- og loveerklæringer og faktu-raer for gennemførte energiforbedringsprojekter. Endvidereer det forventningen, at der som dokumentation af bygnin-gens energimæssige udgangspunkt bl.a. vil kunne tages af-sæt i den pågældende bygnings energimærkning, som udar-bejdet i overensstemmelse med regler i eller fastsat i medføraf regler i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Udgifterne til udarbejdelse af energimærker vil for vissebygningsejere, herunder ejere af enfamiliehuse, kunne for-ventes at udgøre et relativt stort beløb set i forhold til til-skuddet til den udførte renovering. Derfor foreslås det medlovforslaget, at der kan gives tilsagn om tilskud til energi-mærkning af bygninger anvendt som dokumentation på til-skudsordningen. Med udgangspunkt i denne bemyndigelseforventes det, at der vil blive fastsat regler, således at der inærmere afgrænsede tilfælde vil kunne ydes tilskud til udar-bejdelse af et energimærke. Der henvises til lovforslagetsspecielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7, for såvidt angår forslag til § 7, stk. 1, nr. 1, i energispareloven.

Det er i forbindelse med udmøntning af ordningen hensig-ten, at der vil være flere ansøgningsrunder hvert år. Fastlæg-gelsen af ansøgningsrundernes antal vil både skulle tagehensyn til, at bygningsejere skal have mulighed for at ansø-ge relativt hyppigt, og tage hensyn til administrationen afordningen. Tilskudsordningen forventes at blive tilrettelagtmed henblik på at gøre det enkelt for bygningsejere at ansø-ge om tilskud, korte sagsbehandlingstider, samt at gøre detenkelt at få et overblik over, hvad der kan søges om tilskudtil. Det foreslås med lovforslaget, at ansøgning som ud-gangspunkt vil skulle ske digitalt.

Idet tilskudsordningens effekt afhænger af, at bygningsejereog interessenter har kendskab til ordningen, vil de blive søgtinddraget i forbindelse med tilskudspuljens udmøntning ogder vil blive etableret partnerskaber med centrale aktører.Det forventes, at regeringen på finansloven vil lægge op tilat anvende en mindre del af tilskudspuljens midler til under-støttende aktiviteter. Disse midler forventes bl.a. anvendt tilmålrettet information til bygningsejere, kampagneaktivite-ter, samarbejde og partnerskaber med relevante parter, her-under brancheforeninger, forsyningsselskaber og kommu-ner, samt udvikling af simple værktøjer, som kan anvendesunderstøttende.

Tilskudsordningen forventes at indeholde elementer af stats-støtte, og da der kun vil blive ydet tilskud til bestemte pro-jekter, der er baseret på tiltag, der kommer til at fremgå afen positivliste, kan ordningen endvidere udgøre en skjulthandelshindring. Der vil således ved positivlistens udarbej-

delse skulle tages højde for de regler, der gælder for tekni-ske handelshindringer på det indre marked inden for ramme-rne af informationsproceduredirektivet. Der henvises til lov-forslagets afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget forså vidt angår energibesparelser og energieffektivisering, ud-løber ved udgangen af 2024. Lovforslaget er søgt udformetpå en sådan måde, at det i videst muligt omfang kan anven-des, hvis der fremover indgås politiske aftaler om tilskud tilenergibesparelser og energieffektiviseringer, herunder omfinansiering heraf. Derfor foreslås hjemlen i det omfang, deter muligt, at kunne anvendes til udmøntning af sådannefremtidige politiske aftaler. Dette kan være til udmøntningenaf fremtidige energiaftaler, nationale klimaplaner el.lign.Dog vil det skulle sikres, at sådanne fremtidige ordningerogså er forenelige med de statsstøtteretlige krav.

2.1.2.2.2. Tilskudspulje til individuelle varmepumper vedskrotning af oliefyr (skrotningsordningen)

Der er med energiaftalen af 2018 indgået aftale om at frem-me brugen af varmepumper ved udfasningen af oliefyr tilopvarmning af bygninger uden for de kollektive fjernvarme-og gasnet. I henhold til energiaftalen af 2018 indføres skrot-ningsordningen, som er en pulje i 2021-2024 på 20 mio. kr.årligt (2018-priser) med tilskud til installation af individuel-le varmepumper i forbindelse med skrotning af oliefyr.

Det foreslås, at tilskudsmodellen for skrotningsordningenudmøntes som en abonnementsordning, der bygger viderepå erfaringerne fra den gældende ordning ”varmepumper påabonnement”, som udløber med udgangen af 2020. Varme-pumper udbudt som abonnementsløsning er den model, derforventes at medføre den højeste additionalitet og dermedstørst effekt af tilskudsmidlerne. Med henblik på at opnå engeografisk udbredelse af ordningen, som samtidig er fleksi-bel for virksomhederne, forventes en del af puljens midlerreserveret til de enkelte regioner.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet har efter indgåel-sen af energiaftalen af 2018 konkretiseret udmøntningen afinitiativet med henblik på at opnå så høj additionalitet forudmøntningen af puljen som mulig. Det er tanken, at skrot-ningsordningen skal baseres på en varmeløsning, hvor envirksomhed (energitjenesteleverandøren) vil skulle påtagesig ejerskabet og ansvaret for installationen, vedligeholdel-sen og driften af varmepumpen, mens boligejeren vil skullebetale et engangsbeløb for tilslutning og derefter et fastabonnement samt en betaling for den leverede varme. Denenkelte varmekunde vil derved undgå en stor investering,usikkerhed om varmeøkonomi, teknisk valg af varmepum-pemodel samt drift og vedligehold.

Med den foreslåede skrotningsordning reduceres initialom-kostningen hos energiforbrugeren, som i 2019-tal antages atudgøre mellem 90.000 og 150.000 kr. til køb og installationaf en varmepumpe. De stadigt aktive oliefyr er hovedsage-ligt placeret i tyndere befolkede områder, som ofte oplever

10

lavere ejendomsværdier. Her kan lånefinansiering, der givesmed sikkerhed i ejendommen, og som optages til brug forindkøb og installation af varmepumpen, være vanskelig atopnå. Denne barriere vil blive reduceret med skrotningsord-ningen. Den foreslåede ordning vil også fremme en effektivinstallation af varmepumperne og dermed en optimering afvirkningsgraden, idet energileverandørens økonomiske ren-tabilitet vil afhænge af, at varmepumpen drives effektivt.

Med henblik på at opnå så mange konverteringer af oliefyrtil varmepumper som muligt forventes tilskudsmidlerne atblive tildelt efter en konkurrencebaseret model, hvor en ræk-ke prækvalificerede virksomheder kan opnå tilsagn i taktmed antallet af abonnementer, der tegnes. Det samlede til-sagn for den enkelte energitjenesteleverandør vil derfor væ-re afhængigt af antallet af kontrakter med energiforbrugerne.Da tilsagnene således ikke vil blive reserverede til de enkel-te energitjenesteleverandører, vil der blive tale om, at ener-gitjenesteleverandørerne konkurrerer om de tilsagn, der vilblive til rådighed. En energitjenesteleverandør, som ønskerat kunne opnå tilskud til levering af varmepumper på abon-nement efter den foreslåede skrotningsordning, vil skulle an-søge om at blive prækvalificeret. Herefter vil der foretagesen vurdering af, om energitjenesteleverandøren opfylder be-tingelser, vilkår og kriterier for ordningen, hvorefter dertræffes afgørelse om, hvorvidt energitjenesteleverandørenkan blive prækvalificeret. Prækvalificeringen vil svare til atblive forhåndsgodkendt til at kunne opnå tilsagn fra tilskud-spuljen for konkrete projekter om skrotning af oliefyr modinstallation af varmepumper på abonnement. Prækvalifice-ring vil ikke betyde, at energitjenesteleverandøren vil havekrav på en andel af tilskudsmidlerne, men den vil blive enforudsætning for at kunne søge om konkrete tilsagn indenfor tilskudspuljen. Formålet med prækvalifikationen vil bli-ve at identificere leverandører, der har kompetencer og risi-kovilligt kapital, samt et tilstrækkeligt set-up til effektivt atkunne installere varmepumper på abonnement.

Når en energitjenesteleverandøren er blevet prækvalificeretefter den foreslåede skrotningsordning, vil energitjenestele-verandøren kunne indgå kontrakter med oliefyrsejere om le-verance af varmepumper på abonnement mod skrotning afoliefyret. Efter kontraktindgåelse mellem oliefyrsejeren ogenergitjenesteleverandøren vil energitjenesteleverandørenkunne ansøge om tilsagn, og kontrakten mellem oliefyrseje-ren og energitjenesteleverandøren vil blive betinget af, atenergitjenesteleverandøren opnår konkret tilsagn. Når tilsag-net er givet til energitjenesteleverandøren til den enkeltekonvertering fra oliefyr til varmepumper på abonnement, vilenergitjenesteleverandøren kunne foretage installationen afvarmepumpen. Tilsagnet vil blive betinget af, at konverte-ringen opfylder ordningens betingelser og vilkår, samt at derkommer til at være midler til rådighed i puljen. Udbetalingaf tilskud vil ske ved indsendelse af dokumentation for kon-verteringen.

Det er således energitjenesteleverandøren, der vil blive til-skudsmodtager, idet tilskuddet ydes til energitjenesteleve-randørens indkøb af varmepumpen. Det forventes, at virk-

somheder løbende vil kunne ansøge om at blive prækvalifi-ceret.

Tilskudsmidlerne vil blive opdelt i henholdsvis en tilskud-spulje, som ikke er geografisk reserveret, samt i en pulje tilhver af de fem regioner. Udbetalingen af tilskudsmidlernevil først foregå fra de reserverede regionale puljemidler, ognår en regionalt reserveret andel er opbrugt, vil fremtidigeudbetalinger i den pågældende region foregå fra den tilskud-spulje, som ikke er geografisk reserveret. På den måde vilstørstedelen af tilskudsmidlerne have mulighed for at blivebrugt, hvor efterspørgslen er størst, mens der sikres, at enmindre andel af tilskudsmidlerne vil blive reserveret til hverregion.

Da ordningen skal fremme brugen af varmepumper vedskrotning af oliefyr i bygninger uden for de kollektive fjern-varme- og gasnet, foreslås det, at skrotningsordningen vilkunne tilbydes helårshuse, sommerhuse, som lovligt anven-des som helårshuse, samt helårshuse med liberalt erhverv, sålænge bygningerne er uden for de kollektive fjernvarme- oggasnet.

Den foreslåede tilskudsordning vil udgøre statsstøtte og skalanmeldes til Europa-Kommissionen i overensstemmelsemed EU’s statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt til lovfor-slagets afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget forså vidt angår energibesparelser og energieffektivisering, ud-løber ved udgangen af 2024. Lovforslaget er søgt udformetpå en sådan måde, at det i videst muligt omfang kan anven-des, hvis der fremover indgås politiske aftaler om tilskud tilenergibesparelser og energieffektiviseringer, herunder omfinansiering heraf. Derfor foreslås hjemlen i det omfang, deter muligt at kunne anvendes til udmøntning af sådannefremtidige politiske aftaler. Dette kan være til udmøntningenaf fremtidige energiaftaler, nationale klimaplaner el.lign.Dog vil det skulle sikres, at sådanne fremtidige ordningerogså er forenelige med de statsstøtteretlige krav.

2.1.3. Tilskud til energibesparelser og energieffektivisering iproduktionserhverv og i privat handel og service (erhvervs-puljen)


Den gældende energispareordning bygger på en særlig regu-lering, hvor net- og distributionsvirksomheder inden for el,fjernvarme og naturgas forpligtes til at sikre realiseringen afenergibesparelser for at bidrage til målet om at nedbringeenergiforbruget i overensstemmelse med nationale og EU-målsætninger for 2020, herunder gennem energispareprojek-ter til procesenergi i industri- og serviceerhverv.

Net- og distributionsvirksomhedernes energispareforpligtel-ser blev indført i de såkaldte forsyningslove i 2006, og dengældende energispareordning og den gældende energispare-bekendtgørelse er udførligt beskrevet ovenfor under afsnit2.1.2.1. Hovedprincippet er, at forsyningsselskaberne skal

11

sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparelser, dergennemføres ved konkrete energispareprojekter. Energispa-reordningen er finansieret ud fra et hvile-i-sig-selv-princip,som indebærer, at energiselskaberne kan få dækket alle de-res omkostninger til energispareindsatsen hos deres energi-forbrugere.

Energispareaftalen fra 2012, og senest den nu gældendeenergispareaftale fra 2016, er en såkaldt offentligretlig afta-le, som bl.a. er karakteriseret ved, at aftalen er indgået tildelvis erstatning for offentligretlig regulering.

Som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov omnaturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energi-net Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udlig-ning og generelle tilskud til kommuner og amtskommunerog lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovnr. 520 af 7. juni 2006, kan ministeren udstede regler, somregulerer energispareindsatsen. Adgangen til at udstede enbekendtgørelse blev anvendt i 2006, hvor energisparebe-kendtgørelsen trådte i kraft. Bemyndigelserne er i dag ud-møntet i bekendtgørelse nr. 864 af 26. august 2019 om ener-gispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, hvor dis-se forpligtes til realisering af energibesparelser i slutforbru-get, som ikke ville være blevet realiseret uden net- og distri-butionsvirksomhedernes indsats. Herudover indeholder be-kendtgørelsen regler om net- og distributionsvirksomheder-nes dokumentations- og opgørelsesmetoder samt krav tilsamarbejdet om energispareaktiviteter og net- og distributi-onsvirksomhederne, suppleret med krav til de virksomheder,der vælger at være uden for samarbejdet og aftalen.

Den reguleringsmodel, som anvendes i Danmark, er i over-ensstemmelse med EU-reglerne, der følger af Energieffekti-vitetdirektivet, jf. Europaparlamentets og Rådets direktiv2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, omændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt omophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF. Direktivetindeholder en række minimumskrav til medlemsstaternesenergieffektiviseringer, herunder en række krav til ordningerfor energiforpligtelser og de mulige politiktiltag, som med-lemsstaterne kan anvende.

Af direktivets art. 7, stk. 9, litra c, fremgår, at sådanne poli-tiktiltag bl.a. kan omfatte regler eller frivillige aftaler, derfører til anvendelse af energieffektiv teknologi eller ener-gieffektive teknikker og har den virkning, at de reducererenergiforbruget i slutanvendelserne.

Energieffektivitetsdirektivet er bl.a. gennemført ved udste-delse af energisparebekendtgørelsen, som er blevet notifice-ret til Europa-Kommissionen.


I henhold til energiaftalen af 2018 foreslås en markedsbase-ret tilskudspulje i 2021-2024, som målrettes besparelser iprocesenergi i industri- og serviceerhverv og energiforbrug ibygninger. Det fremgår således af energiaftalen af 2018, at

der skal etableres en markedsbaseret tilskudspulje med etloft på 500 mio. kr. årligt (2018-priser), hvor 200 mio. kr.årligt målrettes energibesparelser i bygninger (bygningspul-jen), og 300 mio. kr. årligt målrettes procesenergi i industri-og serviceerhverv (erhvervspuljen).

Det fremgår af energiaftalen af 2018, at der skal foretagesen modernisering af energispareindsatsen med henblik på atforøge indsatsens effekt og målrette indsatsen til områder,hvor energieffektiviseringer er mere nyttige for forbrugerneog samfundet end i dag.

Med lovforslaget forudsættes det derfor, at erhvervspuljenudmøntes som en konkurrencebaseret tilskudsmodel, hvorslutbrugerne (de omfattede virksomheder) ansøger om til-skud på baggrund af konkrete energispareprojekter. Projek-terne vil konkurrere om de midler, der er afsat til puljen udfra et primært tildelingskriterium om færrest støttemidler persparet kWh over projektets (energibesparelsernes) levetidmed henblik på at opnå flest mulige besparelser for pulje-midlerne. Der vil kunne fastsættes sekundære tildelingskri-terier, som eksempelvis størrelsen af den samlede besparel-se, besparelsernes levetid eller fortrængt CO2 over projek-tets levetid, der vil kunne anvendes i tilfælde af eksempelvisprislighed mellem to eller flere projekter.

I henhold til energiaftalen af 2018 vil der kunne søges omtilskud til projekter, hvor over 50 pct. af besparelsen findes iprocesenergi. Ved procesenergi forstås som udgangspunktden andel af virksomhedens energiforbrug, der ikke anven-des til rumopvarmning, opvarmning af brugsvand eller tilkomfortkøling. Virksomheders procesenergiforbrug er gene-relt pålagt lave afgifter sammenlignet med øvrigt energifor-brug. Der er dermed som udgangspunkt et mindsket økono-misk incitament til at gennemføre energibesparende tiltag iprocesenergi. Denne barriere søger erhvervspuljen at over-komme. Med erhvervspuljen skal der som udgangspunktkunne gives tilskud til energispareprojekter i private virk-somheder inden for produktionserhvervene for landbrug,skovbrug, gartneri, fiskeri og fremstillingsvirksomhedersamt desuden i bygge- og anlægsvirksomheder, engroshan-del, detailhandel og privat service. Indsatsen vil som ud-gangspunkt blive rettet mod besparelser i alle anvendelser afalle energiformer i de ovenfor nævnte sektorer, dvs. fossilebrændsler, fjernvarme, el og vedvarende energiformer. I for-bindelse med konverteringer, herunder også fra fossilebrændsler til vedvarende energi, vil der udelukkende kunnemedregnes en eventuel energibesparelse i forbindelse medkonverteringen.

Ordningen foreslås afgrænset, således at offentlige virksom-heder, tiltag inden for transportområdet eller i kollektivenergiforsyning og energikonvertering ikke vil falde indunder ordningens anvendelsesområde. Denne foreslåede af-grænsning skal sikre, at der ikke ydes støtte til områder, derenten er underlagt krav om opnåelse af energibesparelser ihenhold til Energieffektiviseringsdirektivet eller til områder,hvor energibesparelser eller energieffektiviseringer sikresvia andre tiltag.

12

Med forslaget vil der være mulighed for gennem en såkaldtnegativliste at undtage visse aktiviteter fra at kunne få til-sagn om tilskud på baggrund af blandt andet erfaringer fraden eksisterende energispareordning. Dette vil bl.a. skullekunne understøtte og sikre, at det vil være muligt at undtagebesparelser på de områder, hvor der er ringe mulighed for påtilstrækkelig vis at kontrollere eller dokumentere projekter-ne, herunder eksempelvis energiforbruget før projektets på-begyndelse (før-situationen). Endvidere vil der kunne undta-ges projekttyper, hvor den teknologiske udvikling gør, at ad-ditionaliteten af besparelserne vil være lav.

Midlerne i puljen vil blive udbudt i en eller flere årlige run-der. Hyppigheden af udbudsrunder vil både skulle tage hen-syn til, at afviste ansøgere skal kunne have mulighed for, in-den for en overskuelig tidshorisont at søge igen, evt. med enrevideret ansøgning, samt ud fra hensyn til administrationenaf ordningen. Det er hensigten, at der vil blive fastlagt klarekriterier og krav for realisering, opgørelse og indberetningaf besparelserne, jf. de specielle bemærkninger.

Den foreslåede støtteordning vil udgøre statsstøtte og skalgodkendes af Europa-Kommissionen i overensstemmelsemed EU’s statsstøtteregler. Der henvises i øvrigt til lovfor-slagets afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

Energiaftalen af 2018, som er grundlag for lovforslaget forså vidt angår energibesparelser og energieffektivisering, ud-løber ved udgangen af 2024. Lovforslaget er søgt udformetpå en sådan måde, at det i videst muligt omfang kan anven-des, hvis der fremover indgås politiske aftaler om tilskud tilenergibesparelser og energieffektiviseringer, herunder omfinansiering heraf. Derfor foreslås hjemlen i det omfang, deter muligt at kunne anvendes til udmøntning af sådannefremtidige politiske aftaler. Dette kan være til udmøntningenaf fremtidige energiaftaler, nationale klimaplaner el.lign.Dog vil det skulle sikres, at sådanne fremtidige ordningerogså er forenelige med de statsstøtteretlige krav.

2.1.4. Præcisering af hjemmel til fastsættelse regler medhenblik på at fremme energibesparelser ved offentlige insti-tutioners m.v. køb af tjenesteydelser


Af energieffektiviseringsdirektivets artikel 6, stk. 1, følger,at medlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvaltningkun køber produkter, tjenesteydelser og bygninger, samtindgår nye lejeaftaler om bygninger, der opfylder høje kravtil energieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelsemed omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed,bæredygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på om-rådet er tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henvisertil direktivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statsli-ge indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger.

Endvidere fremgår af direktivets artikel 6, stk. 3, at med-lemsstaterne skal tilskynde offentlige organer, herunder påregionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen tilderes respektive beføjelser og administrative struktur og

med den statslige forvaltning som forbillede kun at købeprodukter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder højekrav til energieffektivitet.

I medfør af § 13, stk. 2, i energispareloven kan klima-, ener-gi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at offentligeinstitutioner m.v. nævnt i lovens § 14 skal udføre en rækkenærmere angivne energibesparelsesaktiviteter vedrørendebygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer.

Af § 13, stk. 2, nr. 3, fremgår, at ministeren kan fastsætteregler om, at offentlige institutioner m.v. skal udføre energi-besparelsesaktiviteter til fremme af energibesparelser i for-bindelse med indkøb, projektering og vedligeholdelse. Be-stemmelsen er udmøntet i cirkulære nr. 9015 af 10. januar2020 om energieffektivisering i statens institutioner, hvorafder fremgår, at statens institutioner ved indkøb af produkterog tjenesteydelser skal overholde de energikrav, der er fast-sat i cirkulæret.

Bemyndigelserne forudsættes alene anvendt, hvor der efterforhandlinger i henhold til lovens § 13, stk. 1, med oven-nævnte offentlige institutioner m.v. eller deres repræsentan-ter om energibesparelsesaktiviteter ikke er opnået de ønske-de resultater.


Bestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, i energispareloven relate-rer sig til implementering af den del af energieffektivitetsdi-rektivets artikel 6, der omhandler energikrav ved indkøb afprodukter.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,at formuleringen af §13, stk. 2, nr. 3, kan give anledning tiltvivl om bemyndigelsens rækkevidde. Med lovforslagetforeslås derfor, at bestemmelsen præciseres, således at det afbestemmelsen udtrykkeligt fremgår, at bemyndigelsen til atfastsætte regler om udførelse af energibesparelsesaktiviteterfor bygninger, anlæg, udstyr og lign., også omfatter køb aftjenesteydelser. Det bemærkes endvidere, at den brede kredsaf omfattede offentlige institutioner m.v., jf. lovens § 14, op-retholdes, herunder for at fastholde det brede anvendelses-område, der følger af cirkulære om energieffektivisering istatens institutioner, således at energikrav ved indkøb af tje-nesteydelser fortsat gælder for cirkulærets omfattede statsin-stitutioner. Der fastholdes således i hjemmelsbestemmelsenet bredere anvendelsesområde end forudsat i energieffektivi-tetsdirektivets artikel 6.

2.1.5. Ophævelse af ministerens bemyndigelse til at fastsætteregler om definitionen af store virksomheder, der skal gen-nemføre energisyn


Energispareloven og bekendtgørelse nr. 1146 af 20. novem-ber 2019 om obligatorisk energisyn i store virksomheder in-

13

deholder regler om obligatorisk energisyn for store virksom-heder.

Bestemmelserne om energisyn er fastsat som led i gennem-førelsen af forpligtigelser i energieffektivitetsdirektivets ar-tikel 8, stk. 4, om, at medlemsstaterne skal sikre, at virksom-heder, der ikke er små og mellemstore virksomheder(SMV᾽er), foretager energisyn.

Det følger af § 15, stk. 1, i energispareloven, at store virk-somheder som minimum hvert fjerde år beregnet fra datoenfor det foregående energisyn dels skal lade foretage energi-syn på en uafhængig måde ved kvalificerede eksperter, delsskal indsende dokumentation til klima-, energi- og forsy-ningsministeren om det foretagne energisyn.

Det fremgår af § 15, stk. 3, i loven, at der ved store virksom-heder forstås virksomheder, som ikke falder ind under kate-gorierne mikrovirksomheder eller små og mellemstore virk-somheder i henhold til Kommissionens henstilling2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirk-somheder og små og mellemstore virksomheder. Dog kanklima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 16,stk. 1, nr. 1, fastsætte regler om præcisering af, hvornår envirksomhed er omfattet af definitionen af store virksomhe-der. Det fremgår af forarbejderne til § 16, stk. 1, nr. 1, jf.Folketingstidende 2013-2014, A, L121 som fremsat, side21, at det vurderedes mest hensigtsmæssigt at fastsætte denærmere kriterier for, hvornår en virksomhed er “stor” vedbekendtgørelse. Det var således ministeriets opfattelse, atKommissionens forståelse af en stor virksomhed ikke varentydig. Da den nærmere fastlæggelse heraf i et vist omfangville basere sig på nationale regler, var vurderingen derfor,at der var behov for at bemyndige ministeren til at kunnefastlægge præcise kriterier.

Afgrænsningen i bekendtgørelsen af, hvilke virksomhederder er underlagt krav om energisyn, er dog ændret med be-kendtgørelse nr. 1146 af 20. november 2019 om obligatoriskenergisyn i store virksomheder, således at den samme af-grænsning, der fremgår af § 15, stk. 3, i loven, nu ogsåfremgår af bekendtgørelsen, som dermed bringes i overens-stemmelse med kravet i artikel 8, stk. 4, i energieffektivitets-direktivet og Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6.maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, og små ogmellemstore virksomheder. Det henvises navnlig til, at deraf præciseringen i den tidligere bekendtgørelse fremgik, atstore virksomheder skulle afgrænses til virksomheder, dersamlet set både opfyldte kravet til antal ansatte og årlig om-sætning eller kravet til antal ansatte og årlig balance. Af-grænsningen i loven sammenholdt med præciseringen i be-kendtgørelsen afveg således fra direktivets afgrænsning af,hvornår en virksomhed skal underlægges krav om energi-syn. Kommissionens henstilling 2003/361/EF, sammenholdtmed kravet i direktivets artikel 8, opstiller to alternative kri-terier for, hvornår en virksomhed skal underlægges krav omenergisyn, nemlig enten antal ansatte eller årlig omsætningeller balance. Virksomhederne kan vælge, om de vil læggeden årlige omsætning eller den årlige balance til grund. Op-

fylder en virksomhed enten kriteriet om årligt ansatte ellerdet finansielle kriterium (årlig omsætning eller årlig balan-ce), skal det underlægges krav om energisyn. Med den tidli-gere bekendtgørelse var det lagt til grund, at begge kriterierskulle være opfyldt.

Bekendtgørelse nr. 1146 af 20. november 2019 om obligato-riske energisyn i store virksomheder trådte i kraft den 1. ja-nuar 2020, hvorefter afgrænsningen af store virksomheder,der skal undergives energisyn, bringes i overensstemmelsemed kravet og den afgrænsning, der følger af artikel 8 ienergieffektivitetsdirektivet.


Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,at den afgrænsning af virksomheder, som ikke er omfattet afkrav om energisyn, jf. lovens § 15, stk. 3, er i overensstem-melse med den afgræsning, der er fastsat i energieffektivi-tetsdirektivet. Det er på baggrund heraf ministeriets vurde-ring, at afgrænsningen derfor ikke bør kunne præciseres vedbekendtgørelse.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen til klima-, energi- ogforsyningsministeren i § 16, stk. 1. nr. 1, hvorefter ministe-ren kan fastsætte regler om præcisering af, hvornår en virk-somhed er omfattet af definitionen af store virksomheder,ophæves. Den foreslåede ophævelse vil indebære, at af-grænsning af virksomheder, der ikke vil være omfattet afkrav om energisyn, således vil følge af lovens § 15, stk. 3,og ikke fremover vil kunne præciseres ved bekendtgørelse.

2.2. Forslag til ændring af lov om fremme af energibespa-relser i bygninger

2.2.1. Udvidelse af hjemmel til at gøre energimærke ugyl-digt


Energimærkning udarbejdes for bygninger. Energimærkningbestår af tre elementer: et energimærke, en energiplan ogdokumentation for energimærkningen og anden relevant in-formation. Energimærker er en standardiseret og dokumen-teret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand be-regnet ud fra en normal brug af bygningen. Heri indgårenergiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling,ventilation og eventuelt belysning. Energimærket udtrykkespå en skala fra A2020 til G, hvor A2020 er bedst. Energipla-nen er en dokumenteret oversigt over forslag til energibe-sparende foranstaltninger og råd om, hvordan energiforbru-get kan reduceres. Dokumentationen indeholder de væsent-ligste forudsætninger for energimærkningen og de registre-ringer fra gennemgangen af bygningen og dens installatio-ner, der er brugt ved beregningen af energimærket og vedvurderingen af energibesparelser i energiplanen.

14

I medfør af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, i lov omfremme af energibesparelser i bygninger fastsætter klima-,energi- og forsyningsministeren regler om gyldigheden afenergimærkninger. Der kan fastsættes forskellige gyldig-hedsperioder for forskellige kategorier af energimærkninger.Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at Energistyrelsenkan fastsætte gyldighedsperioden for energimærkning på optil 10 år. Den gældende § 4, blev indsat i lov nr. 585 af 24.juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger. Afforarbejderne fremgår det, at formålet med § 4, stk. 2, er atfastsætte, hvor lang en tidsperiode energimærkningen skalgælde, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, L136 somfremsat, side 5806. Derimod fremgår det ikke, at der er be-myndigelse til at fastsætte betingelser for gyldigheden udover det der fremgår af § 4, stk. 3 og 4.

Det følger af § 4, stk. 3, at en energimærkning mister singyldighed, såfremt der er gennemført tilbygninger eller an-dre ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygnin-gens energimæssige ydeevne. Ministeren fastsætter nærmereregler herom.

Formålet er at sikre, at energimærkningen afspejler bygnin-gens energimæssige tilstand.

Efter de gældende regler vil en energimærkning således ikkevære gyldig, hvis der efter udarbejdelsen af energimærknin-gen er gennemført ændringer, som i væsentligt omfang på-virker bygningens energimæssige ydeevne.

Det følger endvidere af § 4, stk. 4, at klima-, energi- og for-syningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomhederog personer, der er berettigede til at udarbejde energimærk-ninger efter regler udstedt i medfør af § 3, stk. 6, eller §§ 24eller 24 a, skal indberette udarbejdede energimærkninger tilet register, jf. § 25, og at energimærkningens gyldighed kangøres afhængig af, at energimærkningen er indberettet til re-gisteret.

En energimærkning får gyldighed, når det certificerede ener-gimærkningsfirma har indberettet de oplysninger, der indgåri energimærkningen, til Energistyrelsen, og Energistyrelsenderefter har sendt energimærkningsrapporten med energi-mærkningsnummer til det certificerede energimærkningsfir-ma.

Viser det sig efterfølgende, at der er fejl og mangler i enenergimærkning, kan Energistyrelsen påbyde det certificere-de energimærkningsfirma at berigtige energimærkningen.Ved berigtigelse retter det certificerede energimærkningsfir-ma fejl og mangler i det eksisterende energimærkning, hvor-for den oprindelige gyldighedsdato ikke ændrer sig.


Det følger af den forslåede ændring, at klima-, energi- ogforsyningsministeren vil blive bemyndiget til at fastsætteregler om, hvornår energimærkningen mister sin gyldighed.

Lovforslaget lægger ikke op til at ændre på klima-, energi-og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastlægge,hvornår tilbygninger eller ændringer i væsentligt omfang på-virker bygningens energimæssige ydeevne, så det medførerat energimærkningen mister sin gyldighed. Forslaget er der-for tiltænkt som en udvidelse af bemyndigelsesbestemmel-sen.

Formålet er at sikre tilliden til kvaliteten i energimærknings-ordningen samt sikre retvisende energimærkninger, og at da-ta fra energimærkningsordningen er af høj kvalitet. Mangel-fulde eller misvisende energimærkninger kan i dag ikke gø-res ugyldige, men alene berigtiges af certificeret energi-mærkningsfirmaer. Ved berigtigelse retter det certificeredeenergimærkningsfirma fejl og mangler i det eksisterendeenergimærke.

Med den forslåede udvidelse vil det være muligt at fastsættenærmere regler om, at allerede indberettede og offentliggjor-te energimærkninger kan gøres ugyldige. Det vil bl.a. gøresig gældende i forhold til indholdet af energimærkningerne,også i de tilfælde, hvor der hverken er sket tilbygninger ellerandre ændringer på bygningen. Særligt i de tilfælde, hvorenergimærker er mangelfulde eller giver et misvisende bille-de af bygningens energimæssige tilstand, og hvor energi-mærkningen ikke kan bringes til at give et retvisende bille-de, f.eks. fordi det certificerede energimærkningsfirma ikkelængere eksisterer og dermed ikke kan berigtige energimær-ket. Energimærkninger, som ikke er retvisende, vil først for-søges rettet gennem berigtigelse.

2.2.2. Pligtmæssig digital kommunikation


Lov om fremme af energibesparelser i bygninger har ingenbestemmelser vedrørende pligtmæssig digital kommunika-tion, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsnin-ger.

Det er således efter gældende ret muligt at indgive ansøg-ninger, anmeldelser, indberetning m.v. til myndighederne påpapir, telefonisk eller ved personligt fremmøde. Dette gæl-der dog kun i det omfang, der ikke gælder særlige formkravog lignende. I en række bekendtgørelser udstedt med hjem-mel i loven, findes der således regler om, at særlige ansøg-ningsblanketter m.v. skal udfyldes, hvilket indebærer et kravom skriftlighed.


For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til atkommunikere digitalt med myndigheder, herunder ved an-vendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, skal dette værehjemlet i lov.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digita-liseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt ogklart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og

15

brugervenlige digitale løsninger. Som følge af den politiskeaftale foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministe-ren får en bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæs-sig digital kommunikation inden for lov om fremme af ener-gibesparelser i bygningers områder, herunder bestemmelserfastsat i henhold til lovene samt EU-retsakter om forholdomfattet af lovene. Klima-, energi- og forsyningsministerenkan herunder fastsætte regler om pligtmæssig brug af selv-betjeningsløsninger i ansøgningssager mv.

Der findes allerede i dag en række bestemmelser i lovgiv-ningen vedrørende pligtmæssig digital kommunikation, her-under obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.

Med lov om Digital Post fra offentlige afsendere er der ind-ført krav om brug af digital post ved direkte kommunikationmed borgere og virksomheder. Der er dog fastsat mulighedfor fritagelse for digital kommunikation.

Dette lovforslag lægger sig op ad den fremgangsmåde, derblev fulgt bl.a. ved ovennævnte lovforslag med de fornødnetilpasninger, så bestemmelserne er tilpasset lov om fremmeaf energibesparelser i bygningers områder.

I lovforslaget lægges der op til, at klima-, energi- og forsy-ningsministeren får en bemyndigelse til at udstede regler ompligtmæssig digital kommunikation inden for lov om frem-me af energibesparelser i bygninger, herunder bestemmelserfastsat i henhold til loven, samt EU-retsakter om forholdomfattet af lovene. Dette betyder, at der ved bekendtgørelsevil kunne fastsættes regler om, at borgere og virksomhederhar pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarligemyndighed, herunder via bestemte digitale systemer somf.eks. ved selvbetjeningsløsninger mv., ved forespørgsler,ansøgninger, anmeldelser, indberetning m.v., og at svaret framyndigheden sendes digitalt.

De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er til-lagt kompetencer efter lov om fremme af energibesparelser ibygningers områder. Dette er i første omgang klima-, ener-gi- og forsyningsministeren. Endvidere er det Energistyrel-sen, som i medfør af bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået til-lagt en række af ministerens kompetencer efter lov om frem-me af energibesparelser i bygninger.

Endvidere omfattes kommunikation mellem borgere ellervirksomheder og Energiklagenævnet.

Det er i første omgang hensigten at udnytte bestemmelsenpå området for lov om fremme af energibesparelser i byg-ninger til at fastætte regler om pligtmæssig brug af digitaleselvbetjeningsløsninger på ansøgning om registrering somcertificeret energimærkningsfirma, som Energistyrelsen ad-ministrerer. Bemyndigelserne vil kunne anvendes på alleområder inden for lov om fremme af energibesparelser ibygningers områder, hvor det er hensigtsmæssigt at etablereselvbetjeningsløsninger.

Generelt gælder det for bemyndigelserne, at klima-, energi-og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en fore-spørgsel, ansøgning m.v. fra virksomheder og borgere tilmyndigheder, som ikke indgives digitalt, skal afvises, dogefter behørig vejledning efter forvaltningsloven.

Bemyndigelserne omfatter også ministerens svar på henven-delser m.v. fra borgere og virksomheder. Det er her hensig-ten i vidt muligt omfang at anvende borgernes og virksom-hedernes e-Boks til brug for meddelelser m.v. fra myndighe-der, da der ikke findes et centralt register over e-mailadres-ser. Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fastsætteregler for digital kommunikation fra ministeren eller institu-tioner under ministeriet. Dette kunne f.eks. være, at et svarpå en henvendelse i den digitale selvbetjeningsløsning sen-des tilbage til afsenderen via den digitale selvbetjeningsløs-ning.

Ved indførelsen af regler om digital kommunikation vil dersamtidigt blive fastsat regler om muligheden for at opnå fri-tagelse, når borgeren ikke må forventes at kunne anvendeden digitale selvbetjeningsløsning, samt i andre ekstraordi-nære situationer. Hvis særlige forhold gør sig gældende, vilborgeren eller virksomheden således kunne ansøge m.v. påanden vis. Dette gælder f.eks. i forhold til borgere, der sav-ner digitale kompetencer.

Lovforslaget ændrer ikke på borgernes eller virksomheder-nes rettigheder efter anden lovgivning eller efter de love, derer omfattet af lovforslaget. Det er alene måden, hvorpå bor-geren skal ansøge, anmelde, indberette m.v., der slås fastsom digital kommunikation, i det omfang ministeren udnyt-ter bemyndigelsen. Det betyder f.eks., at forvaltningslovengælder fuldt ud. Selvbetjeningsløsningen vil blive udarbej-det, så der tages højde for forvaltningslovens regler om vej-ledningspligt, partsrepræsentation, partshøring m.v.

Udvekslingen af personoplysninger vurderes at kunne rum-mes inden for databeskyttelseslovgivningen og databeskyt-telseslovens regler, herunder regler for datasikkerhed. Ud-veksling af øvrige oplysninger kan rummes inden for for-valtningslovens videregivelsesregler.

Endelig foreslås det, at der kan fastsættes regler om klagead-gang, der afviger fra den klagestruktur, der i øvrigt gælderpå det enkelte område. Der vil bl.a. kunne fastsættes reglerom, at klagen først skal sendes til myndigheden, der hartruffet afgørelse, med henblik på, at myndigheden vurderer,om afgørelsen skal ændres, eller om afgørelsen skal over-sendes til den overordnede myndighed med en udtalelse.

2.2.3. Energikrav ved indgåelse, forlængelse eller genfor-handling af lejeaftaler med offentlige institutioner og virk-somheder m.v.


Det følger af artikel 6, stk. 1, i energieffektiviseringsdirekti-vet, at medlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvalt-ning kun køber produkter, tjenesteydelser og bygninger samt

16

indgår nye lejeaftaler om bygninger, der opfylder høje kravtil energieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelsemed omkostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed,bæredygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på om-rådet er tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henvisertil direktivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statsli-ge indkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger, hvorafbl.a. energikrav vedrørende køb af bygninger og indgåelseaf nye lejeaftaler for bygninger fremgår, jf. energieffektivi-tetsdirektivets bilag III, litra f.

Endvidere fremgår det af direktivets artikel 6, stk. 3, at med-lemsstaterne skal tilskynde offentlige organer, herunder påregionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen tilderes respektive beføjelser og administrative struktur ogmed den statslige forvaltning som forbillede kun at købeprodukter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder højekrav til energieffektivitet.

I medfør af § 21 i lov om fremme af energibesparelser i byg-ninger kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætteregler med krav til offentlige institutioner og virksomhederm.v. nævnt i lovens § 22, stk. 1, om at gennemføre rentableenergibesparelser og om at udføre andre nærmere angivneenergibesparelsesaktiviteter m.v.

Af lovens § 21, stk. 1, nr. 7, fremgår, at ministeren kan fast-sætte regler om, at offentlige institutioner og virksomhederm.v. ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af leje-aftale for privatejede bygninger eller dele heraf skal sikre, atdet pågældende lejemål opfylder visse energikrav.

Bestemmelsen er udmøntet i cirkulære nr. 9015 af 10. januar2020 om energieffektivisering i statens institutioner, hvorafdet fremgår, at der ved statens institutioners indgåelse af le-jeaftaler om bygninger skal overholde de energikrav, der erfastsat i cirkulæret.


Bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, i lov om fremme af ener-gibesparelser i bygninger relaterer sig til implementeringenaf den del af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, der om-handler energikrav ved indgåelse af lejeaftaler.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,at bemyndigelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, er mangelfuld i for-hold til at kunne gennemføre energieffektivitetsdirektivetsforpligtelser om at fastsætte høje energikrav ved den statsli-ge forvaltnings indgåelse af lejeaftaler om bygninger. Dengældende bestemmelse er afgrænset til privatejede bygnin-ger, hvilket er en begrænsning i forhold til de forpligtelser,der følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 6 sammen-holdt med direktivets bilag III, der finder anvendelse i for-hold til indgåelse af lejeaftaler om bygninger generelt.

Med lovforslaget foreslås derfor, at begrænsningen til pri-vatejede bygninger udgår af energisparelovens § 21, stk. 1,nr. 7, i loven. Den foreslåede ændring vil indebære, at be-

myndigelsen til at fastsætte regler i relation til offentlige in-stitutioner og virksomheders indgåelse af lejeaftaler omfat-ter fastsættelse af regler om energikrav ved indgåelse af le-jeaftaler om bygninger generelt og ikke kun de privatejede.

Den foreslåede ændring vil indebære korrekt gennemførelsepå dette punkt af artikel 6 i energieffektivitetsdirektivet.Samtidigt bemærkes det, at den brede kreds af omfattede of-fentlige institutioner og virksomheder m.v., jf. § 22, stk. 1,opretholdes, herunder for at opretholde det brede anvendel-sesområde, der følger af cirkulære om energieffektivisering istatens institutioner, således at energikrav ved indgåelse aflejeaftale fortsat gælder i forhold til cirkulærets omfattedestatsinstitutioner. Der fastholdes således i hjemmelsbestem-melsen et bredere anvendelsesområde, end forudsat i ener-gieffektivitetsdirektivets artikel 6.

2.2.4. Hjemmel til fastsættelse og tilskyndelse til overholdel-se af energikrav ved offentlige institutioner og virksomhe-ders m.v. køb af bygninger


Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 1, atmedlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvaltning kunkøber produkter, tjenesteydelser og bygninger samt indgårnye lejeaftaler om bygninger, der opfylder høje krav til ener-gieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelse med om-kostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed, bære-dygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på områdeter tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henviser tildirektivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statsligeindkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger, hvorafbl.a. energikrav vedrørende køb af bygninger og indgåelseaf nye lejeaftaler for bygninger fremgår, jf. energieffektivi-tetsdirektivets bilag III, litra f.


Den forpligtelse, der følger af energieffektivitetsdirektivetsartikel 6, om at sikre, at den statslige forvaltning kun køberbygninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, samtom at tilskynde øvrige statslige institutioner med den statsli-ge forvaltning som forbillede at overholde de samme energi-krav, er gennemført i dansk ret ved cirkulære nr. 9015 af 10.januar 2020 om energieffektivisering i statens institutionermed hjemmel i lovens § 2 a. Der kan med hjemmel i dennebestemmelse fastsættes regler med henblik på opfyldelse afDanmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lo-vens område.


17

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,at der af ordensmæssige grunde ud over lovens § 2 a børindsættes en bemyndigelse til klima-, energi- og forsynings-ministeren i § 21, stk. 1, i lov om fremme af energibesparel-ser i bygninger, således at det af loven vil fremgå, at der erhjemmel til at gennemføre energieffektivitetsdirektivets arti-kel 6 for så vidt angår energikrav ved køb af bygninger.

Det foreslås derfor, at der i loven indsættes en bemyndigelsetil ministeren til at kunne fastsætte regler om, at offentligeinstitutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i lovens §22, stk. 1, ved køb af bygninger eller dele af bygninger in-den for den statslige forvaltning, skal sikre, at bygningenopfylder visse energikrav.

Af samme grunde foreslås det, at ministeren bemyndiges tilat fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksom-heder m.v. ved køb af bygninger eller dele af bygninger, derikke er en del af den statslige forvaltning, tilskyndes til atsikre, at bygningen opfylder visse energikrav, således at detaf loven også udtrykkeligt fremgår, at der er hjemmel til atgennemføre energieffektivitetsdirektivets artikel 6, for den-ne del af bygningsmassen.

2.3. Love under Klima-, Energi-, og Forsyningsministerietsressort, der foreslås ophævet

Idet der med lovforslaget foreslås hjemmel til at etablere enrække tilskudsordninger, har Klima-, Energi og Forsynings-ministeriet gennemgået en række ældre love med samme el-ler lignende målsætninger. Ministeriet har identificeret enrække love, der har været hjemmelsgrundlag for tilskudsord-ninger i perioder helt tilbage fra 1990’erne, men som i en år-række ikke har været bragt i anvendelse. Det skyldes, at lo-vene ikke har haft tilknyttede bevillinger. Da disse love harudtømt deres indhold og ikke længere vurderes at væreknyttet til et politisk mandat og dermed tidssvarende, og dader ikke er aktive tilskudsordninger eller bevillinger knyttettil dem mere, foreslås de ophævet ud fra et regelsanerings-hensyn. De enkelte love og ministeriets overvejelser fremgårnedenfor.

2.3.1. Gældende ret

Lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produkt-rettede energibesparelser, som ændret ved lov nr. 1516 af27. december 2009, var et led i opfølgningen af den davæ-rende energihandlingsplan Energi21, indeholdende mål forCO2 reduktion i 2005, og senere ændringer som følge afenergiaftalen fra 2008. Der har været givet tilskud til udvik-ling, udbredelse og anvendelse af produkter, som er egnedetil at fremme varme- og elbesparelser i alle typer bygninger.

I henhold til lov om statstilskud til produktrettede energibe-sparelser kunne der i finansårene 2009-2011 ydes tilskud tilfremme af varmepumper, kampagner til fremme af energi-besparelser i bygninger og til en skrotningsordning, hvoriineffektive oliefyr blev skrottet og erstattet med mere effek-tive opvarmningssystemer.

Efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i er-hvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 3. fe-bruar 2000, kunne der frem til finansåret 2001 ydes tilskudop til 30 pct. af investeringsomkostningerne til projekter, derførte til mere effektiv energiudnyttelse eller energibesparel-ser i erhvervslivets energianvendelse. Tilskud kunne ydes tilalle landplacerede erhvervsvirksomheder og fiskefartøjer,men dog ikke transportmidler. Loven blev vedtaget som endel af en lovpakke, der i 1992 fulgte op på beslutningsfor-slag B 52, jf. Folketingstidende 1990-91 (1. samling), tillægA, side 3607, som pålagde regeringen en række tiltag, derhavde til formål at nedbringe CO2-udledningen.

Efter lov om statstilskud til fremme af decentral kraftvarmeog udnyttelse af biobrændsler, jf. lov nr. 3 af 3. januar 1992,som ændret ved lov om ændring af visse ikrafttrædelses-punkter i CO2-pakken, jf. lov nr. 143 af 3. marts 1992, kun-ne der som udgangspunkt i finansårene 1992-1996 ydes til-skud til anlægsaktiviteter som led i omstillingen fra kulfyre-de fjernvarmeværker til naturgasbaseret decentral kraftvar-me og til fremme af anvendelsen af biobrændsler i områder,hvor der ikke er udlagt til kul- eller naturgasbaseret kraftvar-me eller affaldsforbrænding. Af bemærkninger til lovenfremgår, at tilskudsordningen var forventet at gælde i en pe-riode på 5 år fra projektets begyndelse, jf. Folketingstidende1991-92, tillæg A, spalte 2067, men blev forlænget, primærtmed fokus på støtte til fremme af biobrændsler.

Loven blev vedtaget som en del af en lovpakke, der i 1992fulgte op på et beslutningsforslag B 52, som pålagde rege-ringen en række tiltag, der havde til formål at nedbringeCO2-udledningen.

Lov om statstilskud til færdiggørelse af fjernvarmenet, jf.lov nr. 4 af 3. januar 1992, blev vedtaget som en del af enlovpakke til opfølgning på beslutningsforslag B 52 i 1992.Lovens formål er at fremskynde færdiggørelsen af fjernvar-menettet. Efter loven kunne der ydes tilskud til projekterforbundet med udbygningen af fjernvarmenettet. Tilskuddetkunne ydes til selskaber, der ejer eller driver fjernvarmenet,herunder også kommunale forsyningsselskaber med op til50 pct. for renovering af anlæg og op til 100 pct. ved nyan-læg. Efter bemærkninger til loven var ordningen tiltænkt envarighed på 6 år, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A,spalte 2075, og havde senest bevilling på finansloven 1998.

Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstilling afældre boliger til kraftvarme blev vedtaget som en del af enlovpakke til opfølgning af beslutningsforslag B 52 i 1992.Loven hjemler, at der kan gives tilskud til installation afcentralvarme og varmt brugsvand i boliger opført før 1950uden vandbaseret opvarmningssystem med henblik på at gø-re det muligt at tilslutte boligen til kraftvarmeforsyning. Til-skud kunne kun ydes til boliger anvendt som helårsbeboelse,og det var betinget af, at boligen var beliggende i et områdeudlagt til kraftvarmeforsyning efter bestemmelser i lov omvarmeforsyning.

18

Efter bemærkningerne til loven er støtteordningen tidsbe-grænset til 10 år, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A,spalte 2085, og den seneste bevilling til loven er fra 2001.Der ydes således ikke længere tilskud efter loven.

Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til ener-gibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, somændret ved lov nr. 128 af 25. februar 1998, om ændring aflov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger ipensionisters boliger og lov om statstilskud til omstilling afældre boliger til kraftvarme (Tilskudsudbetaling, arbejdetsigangsættelse m.v.) og lov nr. 1087 af 13. december 2000,om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpo-litik og forskellige andre love, har til formål at gennemføreenergibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos afpensionister, som modtager personligt tillæg til betaling afvarmeudgifter (varmetillæg) efter lov om social pension.Tilskuddet udgør 50 pct. af udgifterne til de energibesparen-de foranstaltninger i pensionisten bolig. Tilskudsberettigetmodtager kan både være pensionisten selv eller ejeren af bo-ligen, som udlejes til pensionisten. Det er en betingelse fortilskuddet, at der anbefales en energibesparende foranstalt-ning om rumopvarmning og varmt brugsvand i en energi-plan for bygning efter lov om fremme energi- og vandbespa-relser i bygninger.

Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finanslovensiden år 2003. Der ydes således ikke længere tilskud efterloven.

Lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud til fremme af til-slutning til kulkraftvarme har til formål at øge rentabilitetenaf kraftvarmeforsyningsvirksomhederne. Loven hjemler, atder kan gives tilskud til forsyningsvirksomhederne, som skalbenytte tilskuddet til at give forbrugerne en besparelse. Til-skuddet er givet som en kompensation for forhøjelsen afkulafgiften. Det fremgår af bemærkninger til loven, at ord-ningen forventes at ophøre ved udgangen af år 2000, jf. Fol-ketingstidende 1993-94 (1. samling), tillæg A, spalte 7465.

Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finanslovensiden år 2000 Der ydes således ikke længere tilskud efter lo-ven.

Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling afelopvarmede bygninger indførte et tilskud til at fremme om-stillingen af elopvarmede bygninger til centralvarme i områ-der, hvor der ikke er mulighed for kollektiv forsyning. Til-skuddet kan bl.a. andet gives ved installering af centralvar-meanlæg, vandbaseret radiatorsystem og varmt vand i byg-ninger, som er elopvarmede. Tilskuddet kan gives til energi-forbrugeren, som eksempelvis kunne være ejere af privatbolig eller staten, hvis bygningen er til offentlig brug. Detfremgår af bemærkninger til loven, at ordningen forventedesat ophøre 1999 og dermed vare i alt fem år, jf. Folketingsti-dende 1994-95, tillæg A, side 2802.

Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finanslovensiden år 1999. Der ydes således ikke længere tilskud efterloven.

Lov nr. 1024 af 23. december 1998 statstilskud til forskningog teknologisk udvikling på energiområdet hjemler en til-skudsordning, som yder tilskud til energiforskningsprojekterog teknologiske udviklingsprojekter inden for energiområ-det. Tilskud er ydet særligt med henblik til udvikling af nyeenergikilder, fremme bedre og renere energiudnyttelse, for-bedring af efterforsknings- og energiindvindingsmetodersamt energibesparelser.

Der har senest været bevilling til loven på finansloven i2007. Efter samme anmærkning på efterfølgende finansloveer der givet bevillinger efter lov nr. 555 af 6. juni 2007 omet Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationspro-gram. Der er således ikke bevilling til lov om statstilskud tilforskning og teknologisk udvikling på energiområdet, og dergives midler til energiforskning efter anden lovgivning.

2.3.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejel-ser og lovforslagets indhold

For så vidt angår lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstil-skud til produktrettede energibesparelser, som ændret vedlov nr. 1516 af 27. december 2009, er det er Klima-, Ener-gi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har ud-tømt sit indhold af flere årsager. Loven var et direkte led iopfølgningen af den daværende regerings energihandlings-plan Energi21, som indeholdt mål for CO2 reduktionen i2005 og ændringer som følge af energiaftale fra 2008. Her-udover er den tilskudsordning, som loven danner rammeom, ikke blevet forlænget ud over finansåret 2011. Målsæt-ningen for dele af loven vil med forslaget til ændring afenergispareloven til opfølgning af energiaftalen 2018 bliveerstattet af nye bestemmelser, der vil give mulighed for bl.a.at give tilskud til varmepumper i forbindelse med skrotningaf oliefyr.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til produktrettedeenergibesparelser med tilhørende forskrifter af regelsane-ringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 3.

For så vidt angår lov om statstilskud til energibesparelserm.v. i erhvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af3. februar 2000, er det Klima-, Energi-, og Forsyningsmini-steriets vurdering, at loven, der har været koblet til tidligerepolitiske aftaler og delvist erstattes af forslaget om ændrin-gen af energispareloven, har udtømt sit indhold, bl.a. fordider ikke har været bevillinger til loven på finanslove sidenfinansloven 2001.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud med energibespa-relser m.v. i erhvervsvirksomheder med tilhørende forskrif-ter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf.lovforslagets § 4.

19

For så vidt angår lov om statstilskud til fremme af decentralkraftvarme og udnyttelse af biobrændsler, jf. lov nr. 3 af 3.januar 1992, som ændret ved lov nr. 143 af 3. marts 1992, erdet Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, atloven i dag energipolitisk ikke længere er tidssvarende oghar udtømt sit indhold, herunder også fordi der ikke har væ-ret bevillinger til loven på finanslove siden finansloven2002.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til fremme af de-central kraftvarme og udnyttelse af biobrændsel med tilhø-rende forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. ju-li 2020, jf. lovforslagets § 5.

For så vidt angår lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskudtil færdiggørelse af fjernvarmenettet er det Klima-, Energi-,og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sitindhold, da der ikke har været bevillinger til loven på fi-nanslove siden finansloven 1998, da disse i henhold til denbagvedliggende politiske aftale skulle være tidsbegrænsedetil 6 år.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til færdiggørelseaf fjernvarmenet med tilhørende forskrifter af regelsane-ringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets § 6.

For så vidt angår lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskudtil omstilling af ældre boliger til kraftvarme er det Klima-,Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven harudtømt sit indhold, da disse i henhold til den bagvedliggen-de politiske aftale skulle være tidsbegrænsede til 10 år ogder ikke har været bevillinger til loven på finanslove sidenfinansloven 2001.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til omstilling afældre boliger til kraftvarme med tilhørende forskrift af re-gelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforsla-gets § 7.

For så vidt angår lov nr. 1050 af 23. december 1992 omstatstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensioni-sters boliger, som ændret ved lov nr. 128 af 25. februar 1998og lov nr. 1087 af 13. december 2000, er det Klima-, Ener-gi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven delvist er-stattes med muligheden for med hjemmel i forslaget om æn-dringen af energispareloven at kunne søge tilskud til energi-besparende foranstaltninger. Loven vurderes desuden at ha-ve udtømt sit umiddelbare indhold, da der ikke har været be-villinger til loven på finanslove siden finansloven 2003,samt fordi loven synes at have haft et socialpolitisk sigte,som i dag kan håndteres i anden lovgivning.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til energibesparen-de foranstaltninger i pensionisters boliger med tilhørendeforskrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli2020, jf. lovforslagets § 8.

For så vidt angår lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskudtil fremme af tilslutning til kulkraftvarme er det Klima-,Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har

udtømt sit indhold, da der ikke har været bevillinger til lo-ven på finanslove siden finansloven 2000 og den ikke liggerinden for rammerne af regeringens politiske målsætninger.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til fremme af til-slutning til kulkraftvarme med tilhørende forskrifter af re-gelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforsla-gets § 9.

For så vidt angår lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskudtil omstilling af elopvarmede bygninger er det Klima-, Ener-gi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har ud-tømt sit indhold og ikke rammer regeringens politiske mål-sætninger i dag, og fordi der ikke har været bevillinger til lo-ven på finanslove siden finansloven 1999.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til omstilling afelopvarmede bygninger med tilhørende forskrifter af regel-saneringshensyn ophæves den 1. juli 2020, jf. lovforslagets§ 10.

For så vidt angår lov nr. 1024 af 23. december 1998 statstil-skud til forskning og teknologisk udvikling på energiområ-det er det Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurde-ring, at loven har udtømt sit indhold, da der ikke har væretbevillinger til loven på finanslove siden finansloven 2007,og der ydes tilskud til udvikling, demonstration og markeds-introduktion efter anden lovgivning.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til forskning ogteknologisk udvikling på energiområdet med tilhørende for-skrifter af regelsaneringshensyn ophæves den 1. juli 2020,jf. lovforslagets § 11.

2.4. Forslag til ændringer i afskrivningsloven og ligningslo-ven

2.4.1. Gældende ret

Efter afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 4, kan udgifter tilanskaffelse af aktiver straksafskrives, hvis udgiften er helteller delvist betalt af tilskud, der er ydet efter lov om statstil-skud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, jf.bekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016 af lov om skatte-mæssige afskrivninger (afskrivningsloven).

Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunktskattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmeltil skattefritagelse.

Det følger af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, 4, 5 og 8, ogstk. 3, at følgende tilskud ikke medregnes til den skatteplig-tige indkomst, dvs. tilskud efter lov om statstilskud til om-stilling af ældre boliger til kraftvarme,tilskud efter lov omstatstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensioni-sters boliger, tilskud efter lov om statstilskud til omstillingaf elopvarmede bygninger, tilskud til forbrugere til køb oginstallation af energieffektive produkter og til fjernvarmetil-slutning, som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 5, i lov om statstil-skud til produktrettede energibesparelser, og kompensation i

20

henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning tilkulkraftvarme, jf. bekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019af lov om påligningen af indkomstskat til staten.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og lovforslagets ind-hold

Som en konsekvens af, at lov om statstilskud til omstillingaf ældre boliger til kraftvarme, lov om statstilskud til energi-besparende foranstaltninger i pensionisters boliger, lov omstatstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger, lov omstatstilskud til produktrettede energibesparelser samt lov omstatstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme fore-slås ophævet, foreslås bestemmelser i afskrivningsloven, jf.bekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016 af lov om skatte-mæssige afskrivninger (afskrivningsloven) og ligningsloven,jf. bekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019 af lov om pålig-ningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), der henvi-ser til de nævnte love, ophævet.

Som følge af, at lov om statstilskud til energibesparelserm.v. i erhvervsvirksomheder foreslås ophævet, jf. lovforsla-gets § 4, foreslås som konsekvens af lovforslaget en ændringi afskrivningsloven.

Samtidig foreslås indsat en bestemmelse i ligningsloven,hvorefter tilskud til private bygningsejere, der gennemførerprojekter om energibesparelser og energieffektiviseringer ideres bygninger til helårsbeboelse samt til energimærkningaf bygningen anvendt som dokumentation ved ansøgningom tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektivi-seringsprojekter, efter den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, i lovom fremme af besparelser i energiforbruget, ikke skal med-regnes til den skattepligtige indkomst. Det foreslåede tilskudydes som led i en tilskudsordning, der udmønter energiafta-len af 2018, for så vidt angår bygninger, der ejes af privatebygningsejere og som anvendes til helårsbeboelse.

Baggrunden for den foreslåede skattefritagelse er et ønskeom at tilskynde private bygningsejere til gennemførelse afenergiforbedringsprojekter. En beskatning af tilskuddet måforventes at forringe tilskyndelsen hertil. Tilskuddet fastsæt-tes således ud fra en forudsætning om, at det ikke skal med-regnes til den skattepligtige indkomst. Der henvises i øvrigttil de specielle bemærkninger til lovforslagets § 13.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte regionale konse-kvenser, herunder for landdistrikter.

Den foreslåede hjemmel til etableringen af skrotningsord-ningen for oliefyr forventes at have en afledt positiv effektfor landdistrikterne, da målgruppen for ordningen er områ-der uden for de kollektive fjernvarme- og naturgasnet. I ly-set af puljens størrelse forventes dog ikke væsentlige effek-ter for landdistrikterne.

Med henblik på at opnå geografisk udbredelse af skrotnings-ordningen, som samtidig skal være fleksibel for virksomhe-

derne, forventes en del af puljens midler reserveret til de en-kelte regioner.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringsomkostnin-ger for det offentlige

Der forventes i overensstemmelse med energiaftalen af 2018i perioden 2021-2024 årligt afsat 500 mio. kr. (2018-priser),hvoraf 300 mio. kr. årligt målrettet energibesparelser i er-hverv (erhvervspuljen) og 200 mio. kr. om året er målrettetenergibesparelser i bygninger (bygningspuljen). Af de 200mio. kr., der årligt målrettes bygninger, forventes der medhjemmel i en bemærkning i finansloven bevilling til at an-vende en mindre del til understøttende aktiviteter, herundertil målrettet information til bygningsejere, kampagneaktivi-teter og samarbejde og partnerskaber med relevante parter.Derudover etableres en tilskudspulje med henblik på at kun-ne yde tilskud til varmepumper (skrotningsordningen), hvor-til der forventes afsat 20 mio. kr. årligt (2018-priser) i perio-den 2021-2024.

Den foreslåede skattefritagelse af tilskud til private byg-ningsejere efter lov om fremme af besparelser i energifor-bruget vil ikke medføre et egentligt mindreprovenu, da deaktuelle tilskudsbeløb udmåles under forudsætning af, at defritages for indkomstbeskatning. Skattefritagelsen vil doghave karakter af en skatteudgift svarende til skatteværdien afden del af den afsatte tilskudspulje, der er skattefritaget.Skatteudgiften skønnes til ca. 60 mio. kr.

Endvidere er der i lovforslaget foreslået enkelte ændringer ienergispareloven og lov om fremme af energibesparelser ibygninger for at tilpasse visse bestemmelser i lovene, der viludgøre hjemmel til implementering af energieffektivitetsdi-rektivets artikel 6 om offentlige organers indkøb.

I energisparelovens foreslås indsat en præcisering, der vilindebære, at det udtrykkeligt vil fremgå af bemyndigelses-bestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, at klima-, energi- og for-syningsministeren også vil kunne fastsætte regler med kravtil offentlige institutioner m.v. om energikrav ved køb af tje-nesteydelser.

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger foreslåsen ændring, der indebærer, at det vil fremgå af bemyndigel-sesbestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, at ministeren vil kunnefastsætte regler med krav til offentlige institutioner og virk-somheder m.v., om energikrav ved indgåelse af lejeaftaleom bygninger generelt, således at bemyndigelsen ikke vilvære begrænset til privatejede bygninger. Endvidere foreslåsen bemyndigelse til ministeren, således at ministeren i med-før af lovens § 21 også vil kunne fastsætte regler med kravtil offentlige institutioner og virksomheder m.v., om køb afbygninger eller dele af bygninger inden for den statslige for-valtningen, hvorefter det skal sikres, at bygningen opfyldervisse energikrav. Samtidigt foreslås en bemyndigelse til mi-nisteren, hvorefter ministeren vil kunne fastsætte regler medkrav til offentlige institutioner og virksomheder m.v. køb afbygninger eller dele af bygninger, der ikke er en del af den

21

statslige forvaltning, hvorefter det tilskyndes til at sikre, atbygningen opfylder visse energikrav.

De foreslåede lovændringer vil ikke som sådan føre til øko-nomiske konsekvenser for det offentlige, da udmøntningenaf energieffektivitetsdirektivets krav til offentlige organer,sker ved administrative forskrifter, herunder ved cirkulæreom energieffektivisering i statens institutioner.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-ser for regioner og kommuner.

Med hensyn til de implementeringsmæssige konsekvenserfor det offentlige forventes lovforslaget at omfatte admini-strative og it-relaterede omstillings- og driftskonsekvenserog omkostninger.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digita-liseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt ogklart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre ogbrugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsensvejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper,som er vurderet. Lovforslaget baseres på en udbygning af eteksisterende tilskudsadministrationssystem (TAS-sagsbe-handlingssystemet), der vil skulle kunne omfatte elektroni-ske ansøgninger og dermed tage højde for behovet for sikreog brugervenlige digitale løsninger og med en mere direkteadgang til digitalt at indberette og dokumentere nødvendigeoplysninger. Automatisk sagsbehandling vil kun kunne fore-gå i begrænset omfang som følge af tilskudsordningernesnatur. Der vil i forbindelse med sagsbehandlingen blive an-vendt data fra offentligt tilgængelige registre. De fleste op-lysninger, der vil blive lagt til grund i sagsbehandlingen, vili et vist omfang være undtaget fra partshøringspligten i med-før af forvaltningslovens § 19, stk. 1, nr. 1, da ansøgerneselv meddeler dem, eller fordi det er oplysninger af auten-tisk præg omfattet af undtagelsen til partshøring, jf. forvalt-ningslovens § 19, stk. 2. Det vil eksempelvis kunne væreoplysning fra folkeregisteroplysninger eller uomtvistede op-lysninger fra skattemyndighederne om skattepligtig ind-komst, og i det hele taget oplysninger, der som følge af, atde hidrører fra vedkommende offentlige myndighed, har ettilsvarende autentisk præg. Eventuelle øvrige oplysninger,der ikke falder ind under ovennævnte, vil være underlagtpartshøringspligten efter gældende forvaltningsretlig regler.

Efter forvaltningslovens § 20 vil myndigheden efter anmod-ning fra en part kunne ændre afgørelsen, og myndighedenkan undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter oghensynet til parten selv taler for det. Efter disse regler vilden myndighed, der har truffen afgørelse i en sag, efter an-modning fra en part som altovervejende hovedregel kunneændre en truffen afgørelse til fordel for parten, når der frem-kommer nye oplysninger om afgørelsesgrundlagets faktiskeomstændigheder. I sådanne tilfælde kan myndigheden i al-mindelighed ændre afgørelsen med virkning fra det tids-punkt, hvor den oprindelige afgørelse blev truffet.

For så vidt angår anvendelsen af oplysninger fra offentligttilgængelige registre gælder i udgangspunktet forvaltnings-lovens § 28 om videregivelse af oplysninger fra en forvalt-ningsmyndighed, og for så vidt angår videregivelse af oplys-ninger om fysiske personer gælder herudover særligt per-sondatareglerne. Udvekslingen af personoplysninger vurde-res at kunne rummes inden for databeskyttelseslovgivningenog databeskyttelseslovens regler, herunder regler for data-sikkerhed. Udveksling af øvrige oplysninger kan rummes in-den for forvaltningslovens videregivelsesregler.

Der foreslås desuden i lighed med anden lovgivning indsaten generel hjemmel til at fastsætte regler om digital kommu-nikation i lov om fremme af energibesparelser i bygninger,jf. lovforslagets § 2, nr. 8, der muliggør, at der kan fastsæt-tes nærmere regler om pligtmæssig digital kommunikationmellem myndigheder og borgere eller virksomheder.

Da størstedelen af kommunikationen med myndigheder alle-rede i dag sker digitalt, vurderes bestemmelserne ikke at vil-le medføre administrative konsekvenser for det offentlige.

På denne baggrund vurderes lovforslaget digitaliserings-klart.

Der bliver ingen implementeringsomkostninger for kommu-ner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-livet m.v.

I relation til de foreslåede tilskudsordninger er tilskuddenebl.a. målrettet de direkte omstillingsomkostninger forbundetmed de frivillige energieffektiviserende foranstaltninger. Ef-terfølgende, løbende efterlevelsesomkostninger forventes atligge under 10 mio. kr. årligt og vil delvist blive kompense-ret af løbende energibesparelser og dermed færre udgifter.

Det forventes, at de omfattede virksomheder på sigt vil kun-ne høste besparelser i forhold til et mere effektivt energifor-brug og reducere energiomkostninger og dermed medvirketil en øget konkurrenceevne.

Administrative krav i forbindelse med ansøgning om tilsagnom tilskud og efterfølgende krav om dokumentation medhenblik på udbetaling af støtten antages i forhold til væsent-lige omstillingsomkostninger og/eller løbende konsekvenserfor virksomhederne for hver ordning ikke at overstige 4 mio.kr. årligt på samfundsplan.

Der stilles som udgangspunkt ikke specifikke krav til særli-ge teknologier til realiseringen af energibesparelser. Dogkan der forventes fastsat specifikke krav, som bl.a. af hen-syn til dokumenterbarhed af energibesparelserne vil medfø-re, at kun enkelte teknologiske løsninger i praksis er anven-delige.

Lovforslaget vurderes følgelig ikke at ville påvirke virksom-hedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye di-gitale teknologier og forretningsmodeller. Principperne for

22

agil erhvervsrettet regulering rettet mod virksomhedernesanvendelse af nye teknologier vurderes derfor ikke at værerelevante. I relation til de digitale erhvervsrettede løsningervil ansøgnings-, indberetnings- og dokumentationssystemerblive udformet så enkle som muligt.

Herudover er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ble-vet opmærksom på at der har været en uoverensstemmelsemellem på den ene side afgrænsningen af kredsen af små ogmellemstore virksomheder, som i henhold til energieffekti-vitetsdirektivet kan undtages fra krav om energisyn, og påden anden side dansk lovgivnings afgrænsning af energi-synsforpligtelsens anvendelsesområde, der indebærer, atvirksomheder, der i henhold til direktivet forudsættes under-givet energisyn, ved bekendtgørelse har været undtaget her-fra med hjemmel i lov om fremme af besparelser i energifor-bruget. Der er rettet op herpå ved bekendtgørelse nr. 1146 af20. november 2019 med hjemmel i gældende bestemmelse ilov om fremme af besparelser i energiforbruget med henblikpå at sikre, at energisynsforpligtelsen pålægges i overens-stemmelse med direktivets krav.

Loven henviser allerede som udgangspunkt til den afgræns-ning og definition af små og mellemstore virksomheder,som energieffektivitetsdirektivet forudsætter. Med lovforsla-get foreslås det, at ministerens bemyndigelse til ved be-kendtgørelse at præcisere, hvornår en virksomhed er omfat-tet af definitionen af store virksomheder, udgår, således atdet af loven utvetydigt vil fremgå, at den kreds af ”storevirksomheder”, der er forpligtede til at få foretaget energi-syn, er i overensstemmelse med den afgrænsning, der følgeraf energieffektivitetsdirektivet. Lovændringen vil ikke somsådan føre til økonomiske konsekvenser for erhvervet, daudmøntningen af energieffektivitetsdirektivets krav til ener-gisyn, som nævnt, er sket ved bekendtgørelse med hjemmeli gældende ret og med ikrafttræden den 1. januar 2020. Derer ved bekendtgørelsens udarbejdelse foretaget en vurderingaf de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Der foreslås indsat bestemmelser i lov om fremme af energi-besparelser i bygninger, som vil muliggøre, at der kan fast-sættes nærmere regler om pligtmæssig digital kommunika-tion inden for anvendelsesområdet for lov om fremme afenergibesparelser i bygninger. Da størstedelen af kommuni-kationen med virksomheder allerede i dag sker digitalt, vur-deres de foreslåede bestemmelser ikke at ville medføre øko-nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

I forbindelse med etablering af den foreslåede hjemmel til atkunne yde tilskud til energibesparelser og energieffektivise-ringer til private bygningsejere vil lovforslaget have admini-strative konsekvenser for borgere. Der vil blive stillet admi-nistrative krav i forbindelse med såvel ansøgning om tilsagnom tilskud som i forbindelse med dokumentation med hen-blik på udbetaling af støtten.

Der foreslås indsat bestemmelser i lov om fremme af energi-besparelser i bygninger, der muliggør, at der kan fastsættesnærmere regler om pligtmæssig digital kommunikation in-den for anvendelsesområdet for lov om fremme af energibe-sparelser i bygninger. Da næsten al kommunikation medborgere inden for området for lov om energibesparelser ibygninger i forvejen foregår via e-mail og lign., vurdereslovforslaget ikke at ville have omstillingsmæssige konse-kvenser for borgere. Hvis særlige forhold gør sig gældende,vil borgeren dog kunne ansøge m.v. på anden vis. Dette gæl-der f.eks. i forhold til borgere, der savner digitale kompeten-cer.

7. Miljømæssige konsekvenser

Idet lovforslagets formål er at give mulighed for at støtteenergibesparelser i såvel erhverv som i boliger, forventesdet at have positive miljømæssige konsekvenser, herunderfor klimaet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at til-skudspuljerne vil bidrage positivt til regeringens målsætningom at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct.frem mod 2030, da tilskudspuljerne vil bidrage til at reduce-re Danmarks energiforbrug. Den endelige reduktion af driv-husgasser som følge heraf afhænger af de enkelte projekter.Herudover medfører reduktion af energiforbruget et mindretræk på de vedvarende energiressourcer og begrænser beho-vet for udbygning med vind og sol og dermed behovet forlokaliteter til nye vindmøller på land og kystnært vedvaren-de energi. Derudover vil en del af reduktionen af energifor-bruget være i fossile brændsler, hvilket har en direkte klima-effekt.

Miljøeffekten af abonnementsordningen for varmepumperer at reducere CO2 udledningerne og andre partikler fra af-brænding af fyringsolie. Reduktionen af energiforbruget vilvære i fossile brændsler, hvilket har en direkte klimaeffekt.

Forslaget forventes i mindre grad at understøtte delmål 7.3.under FN᾽s verdensmål om fordobling af den globale hastig-hed for forbedring af energieffektiviteten inden 2030 posi-tivt ved bl.a. at underbygge udviklingen og udbredelsen afenergieffektive løsninger i Danmark.

8. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås fastsat bestemmelser i energispa-reloven for at tilvejebringe hjemmel for tilskudsordninger,der vil bidrage til opfyldelse af energisparemålet, der følgeraf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EUom energieffektivitet. Retsakten reviderer en række artikler ienergieffektivitetsdirektivet, herunder direktivets artikler 7,7a og 7b om medlemsstaternes energispareforpligtelse. Ihenhold hertil skal alle medlemslande i perioden 2021-2030årligt opnå nye kumulative energibesparelser svarende til0,8 pct. af det nuværende endelige energiforbrug.

23

De tre tilskudsordninger kommer alle til at indeholde ele-menter af statsstøtte, i det omfang tilskuddet opfylder betin-gelserne for statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1.

For så vidt angår tilskudsordningen, der udmønter tilskud-spuljen i energiaftalen af 2018 i forhold til bygninger (byg-ningspuljen), vil der med en målretning mod boliger i ud-gangspunktet ikke være tale om statsstøtte omfattet af TEUFartikel 107, stk. 1, stk. 1, i de situationer, hvor der aleneydes tilskud til private bygningsejere, og hvor der hverkendirekte eller indirekte er knyttet erhvervsmæssige aktivitetertil bygningen. Tilskudsordningen vil derimod indebærestatsstøtte i de situationer, hvor der ydes tilskud til energibe-sparelser og energieffektiviseringer i udlejningsbygninger,der udlejes til boligformål, og hvor der ydes tilskud til priva-te boliger, der udlejer lokaler til erhverv eller værelser tilboligformål. Idet en række af de tilskud, som ydes underordningen, vil opfylde betingelserne for statsstøtte, jf. TEUFartikel 107, stk. 1, notificeres ordningen til Europa-Kommis-sionen. Den foreslåede ordning forventes at blive indrettetunder henholdsvis Europa-Kommissionens generelle grup-pefritagelsesforordning for statsstøtte (Kommissionens for-ordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse katego-rier af støttes forenelighed med det indre marked i henholdtil traktatens artikel 107 og 108), herunder forordningens ar-tikel 38, og Europa-Kommissionens de minimis-forordning(Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. de-cember 2013), eller kun under Europa-Kommissionens deminimis-forordning. Der vil alene være behov for at notifi-cere ordningen til Europa-Kommissionen for så vidt angården del, der indrettes under gruppefritagelsesforordningen,idet de minimis-støtte gennemføres uden forudgående an-meldelse og uden egentlig notificering. Gruppefritagelses-forordningen er tidsbegrænset til udgangen af 2020, menEuropa-Kommissionen har tilkendegivet, at forordningensgyldighedsperiode formentlig vil blive forlænget indtil ud-gangen af 2022.

Da der gennem bygningspuljen kun vil blive ydet tilskud tilbestemte projekter, der er baseret på tiltag, der fremgår af ensærligt udarbejdet positivliste, kan ordningen endvidere ud-gøre en skjult handelshindring. Der vil således ved positivli-stens udarbejdelse skulle tages højde for de regler, der gæl-der for tekniske handelshindringer på det indre marked in-den for rammerne af informationsproceduredirektivet.

For så vidt angår skrotningsordningen vil der blive ydet til-skud til en energitjenesteleverandørs indkøb af varmepum-pe, når denne erstatter opvarmning med oliefyr i bygningeruden for de kollektive fjernvarme- og gasnet. Den foreslåe-de ordning udgør statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, ogskal derfor som udgangspunkt anmeldes til Europa-Kom-missionen. Den foreslåede ordning forventes dog at kunneindrettes under Europa-Kommissionens generelle gruppefri-tagelsesforordning for statsstøtte (Kommissionens forord-ning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorieraf støttes forenelighed med det indre marked i henhold tiltraktatens artikel 107 og 108), herunder forordningens arti-kel 41, hvorfor en notificering til Europa-Kommissionen

samtidigt med ordningens ikrafttrædelse vil være tilstrække-lig. Gruppefritagelsesforordningen er tidsbegrænset til ud-gangen af 2020, men Europa-Kommissionen har tilkendegi-vet, at det er hensigten, at forordningens gyldighedsperiodevil blive forlænget indtil udgangen af 2022.

For så vidt angår erhvervspuljen vil der blive ydet tilskud tilenergispareprojekter til procesenergi i industri- og serviceer-hverv. Den foreslåede ordning vil udgøre statsstøtte, jf.TEUF artikel 107, stk. 1, og vil derfor som udgangspunktskulle anmeldes til Europa-Kommissionen. Den foreslåedeordning forventes enten at kunne anmeldes til Europa-Kom-missionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjerfor statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020(2014/C 200/01), herunder retningslinjernes afsnit 13 og 18f., eller indrettes under Europa-Kommissionens generellegruppefritagelsesforordning for statsstøtte. Europa-Kommis-sionen har tilkendegivet, at såvel retningslinjernes gyldig-hedsperiode som gruppefritagelsesforordningen formentligvil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Det undersøgesfor øjeblikket, hvorvidt det vil være muligt at tilrettelæggeordningen efter gruppefritagelsesforordningen. Indretningenaf ordningen efter enten gruppefritagelsesforordningen ellerretningslinjerne vil blandt andet få betydning for tidshori-sonten. Hvis tilskudsordningen anmeldes til Europa-Kom-missionen efter retningslinjerne, vil den først kunne træde ikraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkenderordningen. I tilfælde af anmeldelse under retningslinjernetages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kom-missionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støtte-ordningen, herunder hvilke anlæg der kan omfattes af ord-ningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen. Det fore-slås i givet fald, at klima-, energi-, og forsyningsministerenfastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden under hen-syntagen til Europa-Kommissionens godkendelse. Det for-ventes, at ordningen kan træde i kraft den 1. juli 2020 medhenblik på at kunne få virkning senest den 1. januar 2021,når den nugældende energispareordning udløber.

I forhold til erhvervspuljen bemærkes endvidere, at det erhensigten at fastsætte regler, hvorefter der ikke vil blive ydettilskud til bestemte projekttyper, der er medtaget på en nega-tivliste. En sådan negativliste vil kunne udgøre en skjulthandelshindring. Der vil således ved negativlistens udarbej-delse skulle tages højde for de regler, der gælder for tekni-ske handelshindringer i det indre marked inden for ramme-rne af informationsproceduredirektivet.

Endvidere foreslås med lovforslaget en præcisering af hjem-melsgrundlaget i energispareloven og ændring af hjemmels-grundlaget i lov om fremme af energibesparelser i bygningermed henblik på at sikre en udtrykkelig hjemmel til imple-mentering af forpligtelser, der følger af energieffektivitetsdi-rektivets artikel 6 om offentlige organers indkøb for så vidtangår køb af tjenesteydelser, samt om energieffektivitets-krav ved køb af bygninger og indgåelse af lejeaftale ombygninger.

24

Med lovforslaget foreslås det ligeledes at ændre en bestem-melse i energispareloven, hvorefter afgrænsningen af virk-somheder, der er forpligtede til at foretage energisyn efterenergieffektivitetsdirektivets artikel 8 implementeres, samtat ophæve en bestemmelse, der giver ministeren en bemyn-digelse til at præcisere afgrænsningen af de forpligtede virk-somheder. Den foreslåede ophævelse vil indebære, at af-grænsning af virksomheder, der ikke vil være omfattet afkrav til energisyn, som følger af lovens § 15, stk. 3, vil værei overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet ogKommissionens henstilling, og ikke fremover vil kunne æn-dres ved bekendtgørelse.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden 8. november til 6.december 2019 været i høring hos nedenstående myndighe-der og organisationer:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-ening, Ankenævnet på Energiområdet, ArbejderbevægelsensErhvervsråd, Arbejdsgiverne (industri - håndværk), Arbejds-tilsynet, Asfaltindustrien, Biofos A/S, BrancheforeningenDansk Luftfart, Brancheforeningen for Bygningssagkyndigeog Energikonsulenter (BfBe), Brancheforeningen for Decen-tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små og Mellemsto-re Vindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Brintbranch-en, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas, Bopa Law, Bygge-,Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,Byggeriets Kvalitetskontrol, Byggeskadefonden, Cerius,CO-industri, Copenhagen Merchants, Chevron Danmark,Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- ogMetrologifond), DANICA RESOURCES APS, DanmarksAlmene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, DanmarksNaturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dan-marks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S,Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Fore-ning, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknolo-gi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Stan-dard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefak-ta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Ar-kitektvirksomheder - DANSKE ARK, Danske Bygnings-konsulenter, Danske Commodities A/S, Danske Maritime,Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatil-synet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG,DELTA Dansk Elektronik, DENFO - Danske Energiforbru-gere, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervsli-vet, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigfor-eningen, Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi,DTU – Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Ejen-domDanmark, EK-pro, Energi Danmark, Energi Fyn, Ener-

giforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energi-sammenslutningen, Energitjenesten, Energy Systems, Eniig,Equinor, Erhvervsakademi Dania (EADania), Erhvervsflyv-ningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy,Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt FællesForbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Real-kreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kra-ka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister(FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-ske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanterog importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende In-geniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, For-eningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Forenin-gen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, FredericiaSpildevand A/S, Frederiksberg Kommune, FSR Danske re-visorer, Glasindustrien, Greenpeace, GreenTech Advisor,GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havari-kommissionen, Hess ApS, HMN GasNet, HOFOR A/S,HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el ogvarme, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark(IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Ener-gi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaE-nergi A/S, Kommunernes Landsforening, Konstruktørfor-eningen, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- oginteresseorganisation i Danmark), Københavns Erhvervs-akademi (KEA), Københavns Kulturcenter, KøbenhavnsUniversitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboertil Kæmpevindmøller, LCA Center, Lejernes Landsorgani-sation (LLO), Lundsby Biogas, Mærsk Drilling, Mærsk Olieog Gas A/S, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Ener-gy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nor-disk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, NævnenesHus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Parcelhusejer-nes Landsforening, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Real-kreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet – Finans-Danmark, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur ogmiljøforening, SE, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, SolarElements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti,Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS,Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi, Synergi,SVMDanmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk In-stitut, T-REGS, TREFOR/EWII, UCL Erhvervsakademi ogProfessionshøjskole, University College Nordjylland (UCNact2learn), Varmepumpefabrikantforeningen, VattenfallA/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK –VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-dens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Dan-mark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind EstateA/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-den, Vinduesindustrien, Økologisk Landsforening, Ørsted,Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Uni-versitet.

25

10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgif-ter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-før »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,kommuner og regioner

Ingen Der forventes i 2018-tal afsat 500 mio. kr.årligt til energibesparelser i erhverv ogbygninger, samt 20 mio. kr. årlig til støttetil varmepumper i perioden 2021-2024.

Implementeringskonsekvenser for stat,kommuner og regioner

Ingen Der forventes administrative og it-relate-rede omstillings- og driftskonsekvenser.

Der overvejes en udbygning af eksister-ende tilskudsadministrationssystemer.

Økonomiske konsekvenser for er-hvervslivet

Det forventes, at de omfattede virk-somheder på sigt vil kunne høste be-sparelser i forhold til et mere effek-tivt energiforbrug og reducere ener-giomskostninger og dermed medvir-ke til en øget konkurrenceevne.

Direkte omstillingsomkostninger antagesat blive dækket af tilskuddet.

Efterfølgende, løbende efterlevelsesom-kostninger forventes at ligge under 10mio. kr. årligt og blive delvist kompense-ret af løbende energibesparelser og der-med færre udgifter.

Administrative konsekvenser for er-hvervslivet

Ingen Administrative krav i forbindelse med an-søgning om tilsagn om tilskud og efterføl-gende krav om dokumentation med hen-blik på udbetaling af støtten antages i for-hold til væsentlige omstillingsomkostnin-ger og/eller løbende konsekvenser forvirksomhederne for hver ordning ikke atoverstige 4 mio. kr. årligt på samfunds-plan.

Der kan forventes fastsat specifikke krav,som bl.a. af hensyn til dokumenterbarhedaf energibesparelserne medfører, at kunenkelte teknologiske løsninger i praksis eranvendelige.

Administrative konsekvenser for bor-gerne

Ingen I forbindelse med tilskudsmulighed tilenergibesparelser og energieffektiviserin-ger til private bygningsejere vil lovforsla-get have administrative konsekvenser forborgere med administrative krav i forbin-delse med såvel ansøgning om tilsagn omtilskud, som i forbindelse med dokumen-tation med henblik til udbetaling af støt-ten.

Regionale konsekvenser Den foreslåede hjemmel til etablerin-gen af skrotningsordningen forventesat have en afledt positiv effekt forlanddistrikterne, som dog ikke for-ventes at være væsentlig.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser Det vurderes, at tilskudspuljerne vilbidrage positivt til regeringens mål-sætning om at reducere udledning afdrivhusgasser med 70 pct.

Ingen

26

Herudover medfører reduktion afenergiforbruget et mindre træk på devedvarende energiressourcer og be-grænser behovet for udbygning medvind og sol og dermed behovet forlokaliteter til nye vindmøller på landog kystnært vedvarende energi. Der-udover vil en del af reduktionen afenergiforbruget være i fossile brænd-sler, hvilket har en direkte klimaef-fekt.

Miljøeffekten af abonnementsordnin-gen for varmepumper er at reducereCO2 udledningerne og andre partik-ler fra afbrænding af fyringsolie.

Forholdet til EU-retten Med lovforslaget foreslås fastsat bestemmelser i energispareloven for at tilveje-bringe hjemmel for tilskudsordninger, der vil bidrage til opfyldelse af energis-paremålet, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om ener-gieffektivitet. Retsakten reviderer en række artikler i energieffektivitetsdirekti-vet, herunder direktivets artikler 7, 7a og 7b om medlemsstaternes energispare-forpligtelse. I henhold hertil skal alle medlemslande i perioden 2021-2030 årli-ge opnå nye kumulative energibesparelser svarende til 0,8 pct. af det nuværen-de endelige energiforbrug.

Tilskudsordninger indeholder alle elementer af statsstøtte, i det omfang tilskud-det opfylder betingelserne for statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1

I lovforslaget indgår desuden forslag om, at i energispareloven og i lov omenergibespareler i bygninger indsætte præciseringer, ændringer og nye bestem-melser, der udgør hjemmel til at implementere energieffektiviseringsdirektivet.

Er i strid med de fem principper for im-plementering af erhvervsrettet EU-re-gulering /Går videre end minimums-krav i EU-regulering (sæt X)

JA Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås indsat en fodnote 1 til lovens titel således, at detfremgår, at lov om fremme af besparelser i energiforbrugetindeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, si-de 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Repu-blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141,side 28 og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L328, side 210.

Endvidere foreslås indsat en fodnote 2 til lovens titel såle-des, at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, derhar været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniskeforskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tje-nester, EU-Tidende 2015, nr. L 241, side 1.«

Til nr. 2

Det fremgår af energisparelovens formålsbestemmelse, § 1,stk. 1, at loven skal fremme energibesparelser og energief-fektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med kli-ma- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssik-

27

kerhed og samfundsøkonomi. Formålsbestemmelsen blevsenest ændret ved lov nr. 1516 af 27. december 2009 omændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget,lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser oglov om afgift af elektricitet og om ophævelse af lov om El-sparefonden, hvor hensigten var at afspejle udviklingen iden energipolitiske dagsorden siden lovens vedtagelse i2000. Det skulle bl.a. tydeliggøres, at energispareindsatsenskulle medvirke til at opfylde såvel nationale som internatio-nale energi- og miljøpolitiske målsætninger og rammer forenergispareindsatsen. Af bemærkningerne til lovforslaget, jf.Folketingstidende 2009-10 A, L4 som fremsat, side 11,fremgår, at der med ”forbrugerne” sigtes til slutbrugere afenergi, dvs. husholdninger, erhvervsvirksomheder, offentli-ge og private institutioner. Tilsvarende ordvalg findes i lo-vens § 2, stk. 1, hvorefter loven finder anvendelse på effek-tivisering og reduktion af energianvendelsen i produkter, an-læg, processer og information til forbrugerne om energifor-brug og energibevidst adfærd og i § 3, som definerer kollek-tive energiforsyningsvirksomheder.

Det foreslås, at ordlyden af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3ændres fra ”forbrugere” til ”energiforbrugere”.

Baggrunden for den foreslåede ændring er at tydeliggøre, atdet er slutbrugere af energi og ikke forbrugere i bredere for-stand, der menes.

Til nr. 3

Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, nr. 2 bliver fjernet ”og”, forat der kan blive indsat en ny nr. 4 i lovens § 1, stk. 2, jf. ne-denfor til lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 4

Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, nr. 3 bliver indsat et ”og”,for at der kan blive indsat en ny nr. 4 i lovens § 1, stk. 2, jf.nedenfor til lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Lovens gældende formålsbestemmelse nævner i § 1, stk. 2,at loven skal fremme sine målsætninger særligt ved at sikreprioriteringen af energibesparelsesaktiviteter, fremme sam-arbejde og koordinering om udførelse af aktiviteterne ogfremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampag-ner, markedsintroduktion og information. Loven indeholderi dag ikke hjemmel til at kunne yde tilskud til energieffekti-viseringer og energibesparelser.

Loven har tidligere indeholdt hjemmel til at yde tilskud i ka-pitel 3, som dog nu er ophævet.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, indsættes et nyt nr. 4, hvorafdet vil fremgå, at lovens målsætning endvidere er at ”frem-me energibesparelser og energieffektiviseringer gennem til-skud.

Til nr. 6

I henhold til energisparelovens § 2 a kan klima-, energi-, ogforsyningsministeren i dag fastsætte regler med henblik påopfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retteninden for lovens kapitel 5 om obligatoriske energisyn m.v.for store virksomheder. Bestemmelsen er således begrænsettil at gælde inden for lovens kapitel 5. Den er tænkt anvendtved mindre ændringer eller justeringer af energieffektivitets-direktivet eller ved gennemførelse af andre retsakter i med-før af direktivet, der overvejende er af teknisk karakter, ellerhvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler for atgennemføre energieffektiviseringsdirektivet. Bemyndigelsenkan også tænkes anvendt i tilfælde, hvor Danmark er for-pligtet til at gennemføre en ændring af energieffektivise-ringsdirektivet i national lovgivning, og hvor den enkeltemedlemsstat ikke overlades noget betydningsfuldt skøn iforhold til gennemførelsen af indholdet af direktivet. Ende-lig kan bemyndigelsen anvendes, hvor ændring eller nyaffat-telse af tværgående EU-retsakter, som f.eks. en henstillingfra Kommissionen, har direkte betydning for lovens kapitel5.

Bemyndigelsen i § 2 a foreslås udvidet til hele lovens områ-de for at sikre, at Danmarks forpligtelser over for EU kangennemføres inden for hele energisparelovens område.

Med forslaget til ændring af energisparelovens § 2 a vil kli-ma-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte reglertil opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-ret-ten inden for lovens område og ikke kun inden for lovenskapitel 5, som vedrører obligatoriske energisyn m.v. for sto-re virksomheder.

Bemyndigelsen forventes anvendt ved mindre ændringer el-ler justeringer af energieffektivitetsdirektivet eller ved gen-nemførelse af andre retsakter i medfør af direktivet, derovervejende er af teknisk karakter, eller hvis det viser sig, atder er behov for yderligere regler for at gennemføre direkti-vet. Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt i tilfælde, hvorDanmark er forpligtet til at gennemføre en ændring af direk-tivet i national lovgivning, og hvor den enkelte medlemsstatikke overlades noget betydningsfuldt skøn i forhold til gen-nemførelsen af indholdet af direktivet. Endelig er det hen-sigten, at bemyndigelsen vil kunne anvendes, hvor ændringeller nyaffattelse af tværgående EU-retsakter, som f.eks. enhenstilling fra Kommissionen, har direkte betydning for lo-vens område. Bestemmelsen forventes anvendt som supple-ment til de bemyndigelser, der indgår i loven i øvrigt.

Til nr. 7

Der er ikke i gældende ret regler, som giver mulighed for atyde tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringertil bl.a. udmøntningen af energiaftalen af 2018.

Det foreslås derfor, at der efter kapitel 2 indsættes et nyt ka-pitel 3 bestående af §§ 7-10 under overskriften ”Tilskud tilenergibesparelser og energieffektiviseringer”.

Af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, fremgår, at kli-ma-, energi- og forsyningsministeren forud for påbegyndel-

28

se af et projekt om energibesparelser og energieffektivise-ringer og efter ansøgning vil kunne give tilsagn om tilskudtil nærmere opregnede ansøgere, der ønsker at gennemføresådanne projekter, jf. nr. 1-3.

Da formålet med at kunne yde tilskud er, at det skal have entilskyndende effekt for at iværksætte projekterne og dermedvære additionelt, og da det ikke er meningen at yde tilskudtil projekter, der alligevel vil blive gennemført, foreslås der-med, at det er en overordnet betingelse for at yde tilskud, atprojektet ikke er påbegyndt, inden der gives tilsagn. Dette erendvidere en betingelse efter EU’s statsstøtteregler.

Den foreslåede betingelse om, at tilsagn skal være givet for-ud for projektets påbegyndelse, indebærer, at der ikke erindgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbe-gyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. i relation til dettilskudsberettigede projekt, før tilsagn om tilskud skriftligter meddelt. Ved ”påbegyndelse af et projekt” forstås i over-ensstemmelse med definition 44 i Europa-Kommissionensretningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi2014-2020 (2014/C 200/01) enten påbegyndelse af arbejdeti investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn omkøb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gørinvesteringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.Køb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentningaf tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelserville blive betragtet som en påbegyndelse af projektet. I for-bindelse med virksomhedsovertagelser vil projektets påbe-gyndelse være tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der erdirekte knyttet til den erhvervede virksomhed.

Det foreslås med § 7, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og for-syningsministeren forud for påbegyndelsen af et projekt omenergibesparelser og energieffektiviseringer og efter ansøg-ning kan give tilsagn om tilskud til private bygningsejere,der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibe-sparelser og energieffektiviseringer i deres bygninger, hvorhovedanvendelsen er helårsbeboelse, samt til energimærk-ning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøg-ning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energief-fektiviseringsprojekter.

Dette er i overensstemmelse med energispareindsatsen, derindgår som led i gennemførelsen af energiaftalen af 2018,hvorefter der indføres en tilskudspulje (bygningspuljen),hvor 200 mio. kr. årligt (2018-priser) i perioden 2021-2024målrettes energibesparelser i bygninger, jf. de almindeligebemærkninger under afsnit 2.1.2.2.1.

Den foreslåede tilskudsordning vil have til formål at fremmeflest mulige additionelle energibesparelser pr. m² i helårsbo-liger. Endvidere vil tilskudsordningen erstatte energispare-ordningen, som udløber med udgangen af 2020, jf. afsnit2.1.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede tilskudsordning vil være målrettet bygnin-ger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse. Det forven-tes, at der ved afgrænsningen af de bygninger, der betragtes

som helårsbeboelse, vil blive taget udgangspunkt i den sy-stematik, der fremgår af Bygnings- og Boligregistret, jf. be-kendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring afBygnings- og Boligregistret med senere ændringer. Detforeslås, at tilskudsmodtagere afgrænses til bygningsejerne,og det forventes, at der i forhold til tilskudsmodtagere somudgangspunkt lægges de oplysninger til grund, der fremgåraf registreret i Bygnings- og Boligregistret om ejerforhold.Der foreslås med lovforslaget ligeledes en afgrænsning, så-ledes at erhvervsbygninger og offentlige bygninger ikke vilvære omfattede af ordningens anvendelsesområde. Baggrun-den for forslaget om afgrænsningen i forhold til erhvervs-bygninger er, at ejere af erhvervsbygninger i henhold tilenergiaftalen af 2018 forventes at kunne ansøge om tilskudunder erhvervspuljen, hvis over 50 pct. af besparelserne fin-des inden for procesenergi, jf. nedenfor i de specielle be-mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til § 7, stk. 1,nr. 3). Baggrunden for forslaget om afgrænsningen i forholdtil offentlige bygninger er, at de er omfattet af andre indsat-ser.

Den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, vil således give hjemmel tilat yde tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringertil private bygningsejere, dvs. ejere af private bygninger, deranvendes til helårsbeboelse, herunder stuehuse, parcelhuse,rækkehuse og etageejendomme, inkl. ejerlejlighedsforenin-ger, andelsboligforeninger og private udlejningsejendomme.Fritidshuse er ikke omfattet af tilskudsordningen, ligesomfritidshuse, der kan anvendes til helårsbeboelse, heller ikkeer omfattet af tilskudsordningen.

Endvidere fremgår det af den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, atministeren vil kunne give tilskud efter denne bestemmelsetil dokumentation anvendt ved ansøgning om tilsagn, hvilketforventes udmøntet som krav om retvisende energimærk-ning. Adgangen til ministeren til at kunne yde tilskud tilenergimærkning foreslås som led i, at der med tilskudsord-ningen lægges op til, at der som grundlag for at kunne doku-mentere, at energispareprojekterne opfylder de betingelser,der fremgår af ordningens positivliste, vil blive taget afsæt idata fra bygningens energimærkning, jf. de specielle be-mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til § 7, stk. 2,nr. 3, i energispareloven).

Udgifter til udarbejdelse af energimærkning, der forventeslagt til grund som dokumentation for overholdelse af til-skudsordningens krav vedrørende de tilskudsberettigedeenergiforbedringstiltag, vil dog for visse bygningsejere, her-under ejere af enfamiliehuse, kunne udgøre et relativt stortbeløb set i forhold til det ydede tilskud til den udførte reno-vering. Der lægges derfor med tilskudsordningen op til, atder skal kunne ydes tilskud hertil.

Adgangen til at give tilsagn om tilskud til energimærkninganvendt til ansøgning, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, vilikke være omfattet af projektbegrebet i den forstand, der erbeskrevet ovenfor, dvs. selve projektet, der har til formål atopnå energibesparelser og energieffektiviseringer. For såvidt angår adgangen til at give tilsagn om tilskud til energi-

29

mærkning forudsættes det, i det omfang der er tale statsstøt-te efter EU’s statsstøtteregler, at det kun vil omfatte tilskud,der vil være omfattet af statsstøttereglerne om de-minimis,og hvorefter der bl.a. ikke er krav om, at et projekt ikke måvære påbegyndt, før tilsagn gives.

Adgang til at give tilsagn om tilskud til energimærkning an-vendt til ansøgning om udbetaling af tilskud forventes atkunne indgå som en del af ministerens adgang til at give til-sagn om tilskud til private bygningsejere, der gennemførerprojekter om energibesparelser og energieffektiviseringer ideres bygninger til helårsbeboelse, da det vil blive betragtetsom en del af det tilskudsberettigede energibesparelsespro-jekt. Det forudsættes dog også her, i det omfang der er taleom statsstøtte efter EU’s statsstøtteregler, at det kun vil om-fatte tilskud, der vil være omfattet af statsstøttereglerne omde-minimis.

Det er hensigten, at de nærmere krav til ydelse af tilskudmed ophæng i den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, med hjemmeli bl.a. den foreslåede § 7, stk. 2 og 3, vil blive fastsat i enbekendtgørelse om tilskud til udmøntning af energiaftalen af2018 for så vidt angår bygningspuljen.

Herudover foreslås bestemmelsen i § 7, stk. 1, nr. 2, at kli-ma-, energi- og forsyningsministeren forud for påbegyndel-se af projekter om energibesparelser og energieffektiviserin-ger og efter ansøgning kan give tilsagn om tilskud til virk-somheder, der gennemfører energibesparelser og energief-fektiviseringer i bygninger, hvor hovedanvendelsen er hel-årsbeboelse.

Det er hensigten, at der med bestemmelsen kan ydes tilskudunder bygningspuljen til bygninger, som ansøger selv ejer,og til bygninger under skrotningsordningen, som ansøger,som er energitjenesteleverandør, ikke selv ejer, men hvisejere energitjenesteleverandøren har en aftale med.

For så vidt angår bygningspuljen foreslås fastsat hjemmel tilat udmønte den del af bygningspuljen, der følger op på ener-giaftale af 2018, vedrørende energibesparelser og energief-fektiviseringer i bygninger, der gennemføres af virksomhe-der m.v. i bygninger til helårsbeboelse. Der vil i forhold tilbygningspuljen være krav om, at der skal være tale om byg-ninger, som de selv ejer.

Til forskel fra tilsagn om tilskud, der gives til private byg-ningsejere efter den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, vil tilsagnom tilskud efter denne bestemmelse kunne gives til virk-somheder, der gennemfører energibesparelser og energief-fektiviseringer i bygninger, hvor hovedanvendelsen er hel-årsbeboelse, som de selv ejer. Ved afgrænsningen af de byg-ninger, der betragtes som helårsbeboelse forventes det, atder tages udgangspunkt i den systematik, der fremgår afBygnings- og Boligregistret, jf. bekendtgørelse nr. 1010 af24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligre-gistret med senere ændringer. Ligeledes forventes det, at til-skudsmodtagere afgrænses til bygningsejere, og at der i for-hold til tilskudsmodtagere som udgangspunkt lægges de op-

lysninger til grund, der fremgår af registreret i Bygnings- ogBoligregistret om ejerforhold. Med hjemmel i denne be-stemmelse vil der således kunne ydes tilskud til virksomhe-der, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber eller andetselskab (undtagen interessentskab) samt almene boliger. Forså vidt angår almene boliger bemærkes, at de er reguleredeunder selskabsskatteloven, dog således at de undtages fraskattepligten ved overholdelse af nærmere fastsatte betingel-ser, jf. bekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016 af sel-skabsskatteloven med senere ændringer. Der henvises i øv-rigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.2.1og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7,(forslag til § 7, stk. 1, nr. 1).

Samtidigt foreslås det, at § 7, stk. 1, nr. 2, skal kunne givehjemmel til udmøntning af skrotningsordningen, hvor dersker en konvertering fra oliefyr til varmepumper i helårshu-se, jf. de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.2.2.Den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, er endvidere i overensstem-melse med, hvad der er aftalt i energiaftalen af 2018, hvoref-ter parterne har ønsket at udfase oliefyr og i stedet fremmebrugen af individuelle varmepumper til opvarmning af byg-ninger uden for de kollektive fjernvarme- og gasnet.

Det er hensigten, at krav til ydelse af tilskud med ophæng iden foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, med hjemmel i bl.a. denforeslåede bemyndigelse i § 7, stk. 2 og 3, udmøntes i en be-kendtgørelse, der bl.a. skal udmønte energiaftalen af 2018for så vidt angår tilskud under bygningspuljen og skrot-ningsordningen.

Med § 7, stk. 1, nr. 3, foreslås, at klima-, energi- og forsy-ningsministeren forud for påbegyndelsen af et projekt omenergibesparelser og energieffektiviseringer og efter ansøg-ning kan give tilsagn om tilskud til private virksomheder,der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibe-sparelser og energieffektiviseringer overvejende i procese-nergi (erhvervspuljen). Dette er i overensstemmelse med,hvad der er aftalt i energiaftalen af 2018, hvorefter det ertanken at indføre en markedsbaseret tilskudspulje i 2021 –2024, som bl.a. målrettes besparelser, som for over 50 pct.findes i procesenergi i industri- og serviceerhverv. Ordnin-gen foreslås som en erstatning af den nuværende energispa-reordning, jf. afsnit 2.1.3.1 i de almindelige bemærkninger.Med den foreslåede bestemmelse lægges der op til, at der vilkunne ydes tilskud til gennemførelse af energibesparendeprojekter i virksomheder, der anvender energi til procesfor-mål og vil som udgangspunkt kun omfatte besparelsestiltag,der resulterer i besparelser i det endelige energiforbrug iDanmark. Det forventes, at indsatsen som udgangspunkt vilomfatte brancher, processer og anvendelser inden for land-brug, skovbrug, gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomheder,bygge- og anlægsvirksomheder, engroshandel, detailhandelog privat service. Det forventes således, at der ikke vil kun-ne medregnes energibesparelser i konverterings- og energi-produktionssektoren. Indsatsen vil skulle indrettes, så denvil kunne fremme højst mulig additionalitet.

30

Herudover er det til opfølgning af energiaftalen af 2018 ogfrem til og med 2024 et krav, at det skal være over 50 pct. afbesparelserne i et projekt, der findes inden for procesenergi.Det vil sige, at i hvert projekt defineret som den samledeenergibesparelse, som én ansøger søger om tilskud til, skalover 50 pct. af besparelsen bestå af procesenergi. Et projektvil som udgangspunkt kunne bestå af flere tiltag på anlægeller bygninger i samme virksomhed. Omfattede tiltag vileksempelvis kunne være effektivisering af industrielle pro-cesser såsom bl.a. opvarmning/kogning, tørring, inddamp-ning og brænding/sintring. Procesenergi defineres som ud-gangspunkt som den andel af virksomhedens energiforbrug,der ikke anvendes til rumopvarmning, opvarmning af brugs-vand eller til komfortkøling.

I den foreslåede § 7, stk. 2, gives en bemyndigelse til klima-,energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere reg-ler om tilskud til de ordninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, her-under en række specifikke forhold som nævnt under numre-ne 1) – 6).

Efter den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættesregler om de specifikke ordningers udmøntning. Der vil så-ledes i de specifikke ordninger kunne foretages en nærmereafgrænsning af de ansøgningsberettigede virksomheder, somfremgår af den foreslåede § 7, stk. 1. Dermed vil det i an-søgningsrunderne inden for puljerne være muligt at kunnemålrette op til halvdelen af tilskudspuljen yderligere modmere specifikke ansøgersegmenter med henblik på energibe-sparelser og energieffektiviseringer, herunder med henblikpå også at fremme mest mulig CO²-reduktion.

Der vil dog ikke kunne foretages en nærmere afgrænsning aftilskudsberettigede personer, som anført i den foreslåede §7, stk. 1, nr. 1, da denne afgrænsning af personkredsen erlagt til grund ved skattefritagelse, efter lovforslagets § 13,nr. 1, som er underlagt delegationsforbuddet efter grundlo-vens § 43. Dog vil der stadig være mulighed for at målretteprojekterne inden for tilskudspuljerne mod bestemte, af-grænsede målsætninger som eksempelsvis fortrængning affossilt forbrug ud over målsætningen om energibesparelserog energieffektiviseringer, dog således at det overordnedeprimære formål inden for energisparelovens rammer stadiger energibesparelser.

Af forslag til § 7, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at klima-, energi-og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler omtilskud efter stk. 1, bl.a. om tilskudsberettigede foranstalt-ninger, herunder gennem udformning af en positivliste ognegativliste. Det er hensigten at optage foranstaltninger, til-tag, projekttyper m.v., der vil kunne ydes tilskud til, hen-holdsvis ikke kunne ydes tilskud til i henhold til sådanne op-listninger. Disse foranstaltninger forventes afgrænset i enbekendtgørelse for hver enkelt ordning.

Baggrunden for at kunne udforme henholdsvis en positivlis-te, der forventes anvendt i bygningspuljen, eller en negativ-liste, der forventes anvendt ved udmøntning af erhvervspul-

jen, er at fremme en så høj additionalitet som mulig samt afhensyn til en ressourceeffektiv forvaltning. Der vil såledesvære mulighed for at kunne undtage visse aktiviteter, f.eks.på baggrund af erfaringer fra den eksisterende energispare-ordning samt med henblik på at kunne sikre muligheden fortilstrækkelig kontrol eller dokumentation. Der skal i densammenhæng kunne sikres, at det er muligt at undtage ener-gibesparende tiltag på områder, hvor f.eks. den teknologiskeudvikling eller projektets tilbagebetalingstid gør, at additio-naliteten af besparelserne vil være for lav. Der vil tilligekunne tages højde for, at visse aktiviteter kan undtages, hvordokumentation af energibesparelsen erfaringsmæssigt ersærlig vanskeligt at frembringe og kontrollere.

Med hensyn til bygningspuljen, forventes de tilskudsberetti-gede foranstaltninger afgrænset til energiforbedringstiltag,der fremgår af en særligt udarbejdet positivliste over energi-forbedringstiltag, der vurderes at fremme en så høj additio-nalitet som muligt. På denne positivliste vil energiforbedren-de tiltag, der omhandler bygningens klimaskærm, energifor-syning og drift kunne indgå.

Det forventes, at det af positivlisten vil fremgå, at tilskudforudsætter, at den energimæssige stand af den pågældendebygningsdel bringes op til et givent niveau. Positivlisten for-ventes at indeholde standardværdier eller lignende for deforskellige bygningsdele, som sammen med bygningens til-stand før tiltagets gennemførelse vil udgøre grundlaget forberegningen af tilskuddet. Herudover vil der ved tilskud-sordningens udmøntning kunne fastsættes et minimumsstøt-teniveau i forhold til muligt tilskud for energirenoveringer.

Positivlistens udformning sammenholdt med et minimums-støtteniveau for muligt tilskud vil have til hensigt at målrettetilskudsordningens midler, således at energiforbedringer til-skyndes i bygninger i energimæssigt dårlig stand, og derfremmes en så høj additionalitet som muligt.

For at kunne holde positivlisten opdateret forventes det, atlistens oplysninger vil blive revideret i takt med bl.a. denteknologiske udvikling i branchen, samt af hensyn til opti-mering af additionalitet og eventuelle kontrolhensyn.

Endvidere foreslås det, at bestemmelsen hjemler, at ministe-ren kan fastsætte nærmere regler for den foreslåede skrot-ningsordning som beskrevet under afsnit 2.1.2.2.2 under dealmindelige bemærkninger. Det er tanken, at ordningen ud-møntes som en abonnementsordning, hvor en energitjeneste-leverandør påtager sig ejerskabet og ansvaret for installatio-nen, vedligeholdelsen og driften af varmepumpen, mens bo-ligejeren betaler et engangsbeløb for tilslutning af varme-pumpen og derefter et fast abonnement samt betaling forden leverede varme.

Det forventes, at der under skrotningsordningen vil kunnegives tilskud til en energitjenesteleverandørs indkøb af var-mepumpe, når varmepumpen erstatter opvarmning med olie-fyr og bygningen befinder sig uden for de kollektive fjern-varme- og gasnet. Det forventes, at der under skrotningsord-

31

ningen vil blive taget udgangspunkt i, at ordningen omfatterbygninger registreret som helårshuse; dog vil sommerhuseanvendt som helårsbeboelse, helårshuse med liberalt er-hverv, m.v. også kunne omfattes af ordningen.

Tilskudsniveauet og beregning af tilskud vil tage udgangs-punkt i at sikre størst mulig additionalitet og udbredelse afordningen.

Gennem erhvervspuljen vil der kunne gives tilskud til priva-te virksomheder, der gennemfører projekter med henblik påenergibesparelser og energieffektiviseringer overvejende iprocesenergi, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3. Det forven-tes, at de tilskudsberettigede foranstaltninger vil udgøres afenergibesparende projekter i alle energiformer, dvs. fossilebrændsler, fjernvarme, el og vedvarende energiformer i depågældende virksomheder. Det forventes, at indsatsen vilblive rettet mod besparelser i det endelige energiforbrug iDanmark og som udgangspunkt kun vil omfatte besparelses-tiltag, der resulterer i reduktioner i virksomhedens endeligeenergiforbrug. Indsatsen vil omfatte private virksomheder,der har et procesenergiforbrug, da det er en betingelse, atmindst 50 pct. af besparelsen skal være i procesenergi, ogsom udgangspunkt kun brancher, processer og anvendelserinden for produktionserhvervene inden for landbrug, skov-brug, gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomheder, bygge- oganlægsvirksomheder, engroshandel, detailhandel og privatservice. Med den foreslåede bemyndigelse er det tanken, atde tilskudsberettigede foranstaltninger afgrænses af en nega-tivliste over projekttyper, der ikke er støtteberettigede ogdermed ikke vil kunne komme i betragtning for tilskud, ogsom vil fremgå af bekendtgørelsen om ordningen. Det vil si-ge, at alle tiltag i de omfattede sektorer, der ikke er opført pålisten, som udgangspunkt vil være støtteberettigede.

Det forventes, at listen over projekttyper, der ikke er støtte-berettigede, primært vil blive udarbejdet med henblik på atsikre så høj additionalitet som muligt og en sikker forvalt-ning. Baggrunden herfor er, at der vil kunne være visse for-anstaltninger, hvor effekten af det energibesparende projekter uforholdsmæssig svær at dokumentere og kontrollere. Detforventes, at der tillige vil kunne tages højde for, at visse ak-tiviteter kan undtages, da det erfaringsmæssigt er særligvanskeligt at dokumentere en før-situation på tilstrækkeligvis, dvs. at dokumentere energiforbruget før en mulig gen-nemførelse af et energispareprojekt.

I forlængelse af listen over projekttyper, der ikke er støttebe-rettigede, vil der kunne udarbejdes specifikke opgørelsesme-toder og forudsætninger til beregning af energibesparelseninden for bestemte teknologier, som vil skulle benyttes, hvil-ket også forventes at fremgå af bekendtgørelse om ordnin-gen. Baggrunden herfor er, at der vil kunne være visse for-anstaltninger, hvor effekten af det energibesparende projekter svær at opgøre og dokumentere. For disse foranstaltnin-ger vil der kunne udarbejdes en opgørelsesmetode, som skalbenyttes, så det således er klart, hvordan besparelsen skalopgøres.

Herudover forventes det for så vidt angår udmøntningen afenergiaftalen fra 2018 i perioden 2021-2024 at blive fastsatsom et krav, at over 50 pct. af besparelserne i et tilskudsbe-rettiget projekt findes inden for procesenergi. Dermed vilder også kunne ydes tilskud fra erhvervspuljen til besparel-ser i energiforbruget til rumvarme, opvarmning af vand ogkøling af komforthensyn i erhvervsvirksomheder. Der for-ventes dog at blive stillet som krav, at mængden af sparetenergi inden for disse forbrug udgør mindre end 50 pct. afden samlede besparelse, som én ansøger søger om tilskud tili det støttede projekt.

Af forslaget til § 7, stk. 2, nr. 2, fremgår, at klima-, energi-og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilskudsbe-rettigede omkostninger, tilskudsprocenter, tilskudsloft, til-skuddets størrelse og beregning.

Med hensyn til tilskudsordningen, der udmønter bygnings-puljen, forventes det, at tilskuddet vil blive fastlagt pågrundlag af den beregnede energibesparelse, dvs. den ener-gibesparelse, som det gennemførte tilskud beregnes at reali-sere. Det forventes endvidere, at der vil blive taget udgangs-punkt i et minimumsstøtteniveau i forhold til muligt tilskudfor gennemførte energibesparelsestiltag. De nærmere kravforventes at blive fastsat i en bekendtgørelse, der vil fastlæg-ge reglerne for tilskudsordningen.

Herudover er der ved udmøntningen af bygningspuljen lagtop til, at der vil kunne ydes tilskud til visse private byg-ningsejere til energimærkning som dokumentation anvendttil brug for ansøgning om tilsagn eller ansøgning om udbeta-ling af tilskud, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1. De nær-mere regler herom, herunder om hvorvidt, der er tale om til-skudsberettigede omkostninger, samt den nærmere bereg-ning af tilskuddet forventes ligeledes at blive fastsat i en be-kendtgørelse om ordningen.

I de tilfælde, hvor tilskud vil udgøre statsstøtte, skal det sik-res, at de EU-retlige statsstøtteregler overholdes, herunderstøtteintensiteter fastsat i gruppefritagelsesforordningen,hvis støtten kan ydes i henhold til denne forordning, samt deminimis-forordnings støtteloft i de situationer, hvor støttenikke vil kunne ydes i overensstemmelse med gruppefritagel-sesforordningen.

Under skrotningsordningen er det hensigten, at der kan ydestilskud til en energitjenesteleverandørs indkøb af varme-pumpe, når varmepumpen erstatter opvarmning med oliefyr,og bygningen befinder sig uden for de kollektive fjernvar-me- og gasnet, samt varmepumpen indkøbes til brug efterabonnementsordningen.

Det er hensigten, at tilskudsniveauet og beregning af tilskudvil tage udgangspunkt i at sikre størst mulig additionalitet oggeografisk udbredelse af ordningen, således at formålet medfremme af varmepumper ved skrotning af oliefyr imøde-kommes.

Tilskuddets størrelse vil ikke gå videre end de beløbsgræn-ser, der fastsat i gruppefritagelsesforordningens artikel 41.

32

Derudover forventes det, at tilskuddet vil basere sig på enintervalbaseret støttestruktur, hvor støtten gradvist graduerespå en skala inddelt i intervaller. Her er det tanken, at der idet første interval ydes størst støtte til en energitjenesteleve-randørs indkøb, og efterfølgende nedsættes støtten gradvist.Tanken hermed er at bidrage til at udligne konkurrencen itilfælde af, at en energitjenesteleverandør er hurtigere til atafsætte varmepumper end de øvrige energitjenesteleveran-dører. Derudover er det forventningen, at den intervalbase-rede nedtrappende støttestruktur i højere grad vil forberedeenergitjenesteleverandørerne til at kunne fortsætte ordnin-gen uden tilskud. Tilskudsniveau og beregning af tilskud vilblive fastsat i bekendtgørelsen for ordningen.

Under erhvervspuljen er det tanken, at ordningen forventesat blive administreret i overensstemmelse med EU’s ret-ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi ellergruppefritagelsesforordningen. Dette betyder, at fastsættelseaf tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, støt-teintensiteter, tilskuddets størrelse samt beregning heraf vilske i overensstemmelse hermed. De tilskudsberettigede pro-jekter vil konkurrere om de udbudte midler i puljen ud fra etkriterium om mindst mulige støttemidler per sparet kWhover levetiden, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.7 (forslag til § 7, stk. 2, nr. 6, om kriterier for prioritering afansøgninger). På den baggrund forventes tilskudsstørrelsenfastsat delvist på baggrund af ansøgningerne. Ministeren vilkunne fastsætte regler om et tilskudsloft.

Med bestemmelsen § 7, stk. 2, nr. 3, foreslås, at klima-,energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmereregler om den dokumentation, der skal tilvejebringes for atkunne opnå tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt til-skud efter det foreslåede kapitel 3 i energispareloven, herun-der krav til ansøger om ekstern kvalitetssikring af ansøgnin-gen. Formålet med en sådan dokumentation er bl.a. at kunneunderstøtte en god og retvisende forvaltning af tilskudsmid-lerne og sikre, at det ansøgte projekt lever op til de målsæt-ninger om energibesparelse og energieffektivisering, somder med gennemførelse af projektet skal opnås. De forvente-de dokumentationskrav vil således direkte understøtte dekonkrete betingelser, der forventes udmøntet i kommendebekendtgørelser om ordningerne og vilkår i de tilsagn, derforventes givet.

Klima-, energi og forsyningsministeren kan i den forbindel-se fastsætte regler om, at tiltag dokumenteres med projek-tregnskaber, tro- og loveerklæringer, revision m.v., herunderfastsætte en særlig regnskabs- og revisionsinstruks. Der for-ventes endvidere at blive fastsat regler om, hvilken doku-mentation der skal indsendes i forbindelse med ansøgningom udbetaling, herunder dokumentation for, at projektet ergennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen ogvilkår for tilsagnet, og at omkostningerne til projektet er af-holdt. Der vil også kunne fastsættes regler om, at oplysnin-ger m.v. skal bekræftes af en revisor.

Med hensyn til tilskudsordningen, der udmønter bygnings-puljen, er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om,

hvilken dokumentation, der skal indsendes i forbindelse medansøgning om tilsagn om tilskud og ansøgning om udbeta-ling af tilskud, herunder dokumentation for, at projektet ergennemført i overensstemmelse med ordningens positivliste.Påkrævet dokumentation vil bl.a. kunne omfatte fakturaerfor gennemførte energiforbedringsprojekter. Endvidere for-ventes det, at der ved tilskudsordningens administration vilblive taget afsæt i den pågældende bygnings energimærk-ning, som er udarbejdet i overensstemmelse med regler i el-ler fastsat i medfør af lov om fremme af energibesparelser ibygninger.

Det forventes, at der vil blive stillet krav om, at der skal an-søges på baggrund af energimærkning, der udgør retvisendeinformation i forhold til de energiforbedringstiltag, som deransøges om støtte til. Herved vil det sikres, at der af et certi-ficeret energifirma i forbindelse med energimærkningen erforetaget en registrering af bygningens energimæssige ka-rakteristika. Data fra energimærkningen vil kunne udgøredokumentation for bygningens energimæssige tilstand oggrundlag for en vurdering af, om forudsætningerne for til-skud efter positivlistens krav er opfyldt.

Med hensyn til skrotningsordningen forventes ordningensom nævnt ovenfor udmøntet som en tilskudsmodel med lø-bende mulighed for virksomheder til at blive prækvalifice-ret, hvorefter de kan tilbyde varmepumper på abonnementtil varmekunder, hvortil virksomheden kan ansøge om til-skud til indkøb af varmepumper. Den foreslåede bestemmel-se vil give mulighed for at fastsætte krav om dokumentationfor, at virksomhederne kan blive prækvalificeret, herunderpå basis af, at de har kompetencer, risikovillig kapital og ettilstrækkeligt set up til effektivt at kunne tilbyde varmepum-per på abonnement. Det er forventningen, at udbetaling aftilskud vil kunne ske ved indsendelse af dokumentation forkonverteringen i forhold til før- og eftersituationen, herun-der gennem fakturaer, revisorpåtegninger, kontrakter forabonnementer og billeder.

I forbindelse med energitjenesteleverandørens ansøgningom udbetaling vil der kunne fastsættes krav om, at der skalvedlægges dokumentation for projektets gennemførelse. Detvil være en forudsætning for at få udbetalt tilskud, at den an-svarlige myndighed, som forventes at være Energistyrelsen,modtager dokumentation for installationen. Af betingelser,som eksempelvis kan fastsættes, kan være, at ansøgningenbl.a. skal indeholde et projektregnskab med oplysninger omstørrelsen af de afholdte og betalte støtteberettigede omkost-ninger, navn og CVR-nummer på virksomheden, hvor var-mepumpen er indkøbt, fakturadato, start og slutdato for in-stallationen, adressen hvorpå varmepumpen er installereretm.v. Der vil endvidere med henblik på at dokumentere var-mepumpens installation og drift, f.eks. skulle vedlægges an-søgningen en skriftlig aftale mellem varmekunden og ener-gitjenesteleverandøren. Det forventes, at energitjenesteleve-randøren i forbindelse med indgåelse af aftale med varme-kunden om en abonnementsordning vil skulle gøre varme-kunden opmærksom på, at den skriftlige aftale mellem ener-gitjenesteleverandøren og varmekunden vedlægges ansøg-

33

ning om tilsagn. Denne aftale vil skulle tjene som dokumen-tation for, at energitjenesteleverandøren opfylder de gælden-de betingelser over for Energistyrelsen. Derudover vil ener-gitjenesteleverandøren skulle oplyse varmekunden om, atenergitjenesteleverandøren skal videregive oplysninger omordningen til Energistyrelsen, når Energistyrelsen udbederdisse oplysninger.

Under erhvervspuljen er det hensigten, at der vil blive fast-sat regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes iforbindelse med ansøgning om tilskud og anmodning omudbetaling af tilskud, herunder dokumentation for, at projek-tet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivel-sen og evt. vilkår for tilsagnet, og at omkostningerne til pro-jektet er afholdt. Energistyrelsen forventes at fastsætte stan-dardløsninger og standardværdier om f.eks. levetider, ener-gipriser, driftstider og besparelsesmængder samt bereg-ningsmetoder, der skal anvendes ved opgørelse og doku-mentation af et energispareprojekt, der søges tilskud til. Derforventes at blive fastsættes regler om, at der skal indsendesprojektregnskab for det projekt, der er givet tilsagn om til-skud til, og hvordan dette regnskab skal revideres. Der for-ventes også kunne fastsættes regler om, at oplysninger m.v.skal bekræftes af en revisor eller energifaglig tredjepart. Be-stemmelsen giver også mulighed for, at ministeren kan fast-sætte krav om, at ydelse af tilsagn eller tilskud betinges af,at den relevante dokumentation for et energispareprojekt ud-arbejdes eller gennemgås af en ekstern part. Dette kan værerelevant i situationer, hvor dokumentationen ikke er tilstræk-kelig til at kunne vurdere de forventede eller realiserede be-sparelser eller i situationer, hvor der efter dialog med ansø-ger fortsat er uenighed om dokumentationen. Det er forvent-ningen, at sådanne eksterne parter vil bestå af registreredeenergisynskonsulenter eller energifaglige med lignende kva-lifikationer. Formålet med et krav om anvendelse af en eks-tern part er at sikre kvaliteten i den udarbejdede dokumenta-tion. Samtidig vil der kunne være situationer, hvor det vilvære særligt vanskeligt at sikre en tilstrækkelig dokumenta-tion af før-situationen, dvs. situationen før energisparepro-jektet gennemføres. Her vil det for at have mulighed for atkunne vurdere en ansøgning være væsentligt at kunne kræveen ekstern kvalitetssikring af udarbejdelse af ansøgningen.

Af forslaget til § 7, stk. 2, nr. 4, fremgår, at ministeren kanfastsætte nærmere regler om betingelser for at opnå tilsagnom tilskud. Det forventes, at betingelserne for de enkelteordninger vil fremgå af de respektive bekendtgørelser og og-så vil kunne blive afspejlet i udformningen af evt. tro- og lo-veerklæringer.

Med hensyn til tilskudsordningen, der udmønter bygnings-puljen, vil bemyndigelsen give mulighed for at fastsættenærmere krav, der skal opfyldes for at opnå tilsagn, i en be-kendtgørelse. Denne bekendtgørelse vil kunne indeholdekrav til, hvilke forhold, herunder af teknisk karakter, derskal være dokumenteret for, at der kan gives tilsagn om til-skud. Det bemærkes, at der ved tilskudsordningens udmønt-ning er lagt op til bl.a. at tage afsæt i energimærkningen forden pågældende bygning. Det forventes, at der vil blive stil-

let krav om, at der skal ansøges på baggrund af energimærk-ning, der udgør retvisende information i forhold til de ener-giforbedringstiltag, som der ansøges om støtte til.

Hvis der ydes tilskud til boligejere til gennemførelse afenergiforbedrende projekter i private udlejningsejendommemed helårsboliger, forventes det, at ejeren vil blive pålagt atsikre, at tilskuddet fratrækkes i de forbedringsudgifter, somdanner grundlag for en eventuel lejeforhøjelse i løbende le-jeforhold og ved fastsættelse af leje ved indgåelse af nye le-jeaftaler. Indbringes en sag om lejefastsættelse i en ejendom,hvor der er givet tilskud til energiforbedrende projekter, forhuslejenævnet, påser nævnet, at der ikke beregnes lejeforhø-jelse for den del af forbedringsudgifterne, som dækkes af til-skuddet eller at der for denne del af forbedringsudgifternefastsættes leje ved indgåelse af nye lejeaftaler.

Under den foreslåede skrotningsordning er det tanken, at be-tingelserne for ordningen vil fremgå af bekendtgørelsen forordningen. Efter den foreslåede skrotningsordning er detenergitjenesteleverandøren, som vil kunne opnå tilsagn omtilskud efter ansøgning. Det er tanken, at bekendtgørelsenblandt andet kommer til at fastsætte betingelser om, at var-mepumpen skal erstatte opvarmning af bygningen med olie,og at bygningen er uden for det kollektive fjernvarme- oggasnet. Endvidere vil betingelser om, at energitjenesteleve-randøren står for tilbud om installation, drift og vedligehol-delse af varmepumpen samt levering af varme kunne fremgåaf bekendtgørelsen. Derudover vil der kunne fastsættes be-tingelser om, at ansøger f.eks. skal være registreret medCVR-nr., at ansøger ikke kan modtage tilskud til varmepum-per, der installeres hos dem selv, at installation gælder fornyetablerede anlæg, m.v. Derudover vil der kunne fastsætteslignende eller yderligere betingelser i forbindelse med fast-læggelsen af regler om ansøgningsproceduren og indkaldel-sen af ansøgninger. Endvidere vil der kunne fastsættes be-tingelser vedrørende ejerskabsforhold og overdragelse afejerskabsforhold, fakturering af varmeforbrug. Betingelser-ne vil kunne understøtte, at der sikres størst mulig additiona-litet og mulighed for udnyttelse af puljens midler, samt athensigten med ordningen er at fremme varmepumper vedskrotning af oliefyr.

Under udmøntning af erhvervspuljen er det tanken, at be-stemmelsen vil kunne give mulighed for at fastsætte krav til,hvilke forhold af blandt andet teknisk og økonomisk karak-ter, der skal være dokumenteret for, at der kan gives tilsagnom tilskud. Der forventes at blive fastsat krav til opgørelseog dokumentation af før- og efter-situationen for det energi-besparende projekt samt for tiltagets forventede effekt. Be-skrivelse af før-situationen skal ske på en veldokumenteretmåde, der er forståelig og gennemskuelig og redegøre for deaktiviteter, der fører til energibesparelsen. Beskrivelse afden forventede efter-situation skal redegøre for installatio-nen og dets tekniske elementer, produktionsvolumen, samthvilke aktiviteter der iværksættes for at opnå den konkretebesparelse. De enkelte elementer i beskrivelsen skal væreidentificérbare. I opgørelsen af projektets forventede effektskal den samlede energibesparelse som udgangspunkt opgø-

34

res udtrykt som nettoforskellen mellem energiforbruget førog det estimerede energiforbrug efter gennemførelsen afenergispareprojektet. Der forventes at blive fastsat krav tilopgørelse og dokumentation af projekternes økonomiskeforhold herunder f.eks. energipriser, investeringsomkostnin-ger samt projekternes tilbagebetalingstid. Det forventes des-uden, at der vil blive fastsat krav til opgørelse og dokumen-tation af den faktiske efter-situation forud for udbetaling aftilskud. Formålet med kriterier om tilbagebetalingstider er atundgå, at der ydes tilskud til projekter, der driftsøkonomiskskønnes at ville være rentable for virksomhederne at gen-nemføre uden tilskud, eller hvor tilskuddets effekt vurderesat være for lille. Der forventes derfor at være mulighed forat afvise projekter på baggrund af projektets tilbagebeta-lingstid.

Det er desuden hensigten, at der i bekendtgørelserne for til-skudsordningerne vil kunne fastsættes krav om, at tilsagns-modtager i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud ef-ter loven eller regler udstedt i medfør af loven skal opfyldes,skal underrette den ansvarlige myndighed, hvis betingelserfor at modtage tilskud ikke længere er opfyldt. Tilsagns-modtageren vil dermed kunne pålægges en eksplicit under-retningspligt og skal af egen drift underrette den tilsagnsgi-vende myndighed, hvis tilsagnsbetingelserne for at modtagetilskud ikke længere er opfyldt. Et sådan krav vil supplereenergisparelovens § 21, stk. 1, der foreslås også at omfattekapitel 3. Det vil medføre, at myndigheden bl.a. vil kunnepålægge tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3 at udarbej-de og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendigefor varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven. Her-med er der tale om en oplysningspligt af egen drift.

Af forslag til § 7, stk. 2, nr. 5, fremgår, at ministeren vilkunne fastsætte regler om muligheden for at fastsætte vilkåri tilsagn.

Med hjemmel i denne bestemmelse vil der for de enkelte til-skudspuljer kunne fastsættes regler om, at der kan fastsættesspecifikke vilkår i forbindelse med tilsagn om eksempelvistidsfrister for påbegyndelse og afslutning af energisparepro-jekterne, herunder frist for anmodning om udbetaling af til-skud efter afslutning af energispareprojekterne. Desuden vilder kunne fastsættes specifikke vilkår om tilskudsmodtagersoplysningsforpligtelse ved ændringer i ejerforhold, nøgle-medarbejdere og andre ændringer, som har indflydelse påprojektet, om afholdelse af udgifter til håndværkere og in-stallatører, indkøb af materiel, aflæggelse af projektregn-skab, revision, afrapportering, samt at administrerende myn-dighed til enhver tid vil kunne kræve oplysninger om pro-jektets faglige og økonomiske status eksempelvis i form afen revisorpåtegnet opgørelse af projektets omkostninger pådet gældende tidspunkt m.v. Endvidere vil der kunne fast-sættes vilkår om, at tilskudsmodtager skal stå til rådighedfor og bidrage til erfaringsopsamling og evaluering af ord-ningen. Der henvises til energisparelovens § 21, som fore-slås udvidet til også at gælde for det foreslåede nye kapitel3.

Listen af vilkår er ikke udtømmende, og det er hensigten, atde fastsatte vilkår vil bidrage til størst mulig additionalitetog mulighed for udnyttelse af puljernes midler samt bidragetil at opfylde ordningernes formål om at fremme målsætnin-gen med ordningerne og en god og retvisende forvaltning.Der vil således også kunne stilles krav om eksempelvis mi-lepælsafrapporteringer til den administrerende myndighedundervejs i projektets gennemførelse.

Det vil af bekendtgørelsen tillige kunne fremgå, at der udover en generel oplysningspligt, der vil kunne fremgå af be-kendtgørelsen for den enkelte tilskudsordning, i tilsagn kanfastsættes specifikke vilkår om, at tilsagnsmodtager i heleperioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller reg-ler udstedt i medfør af loven skal opfyldes, skal underretteden ansvarlige myndighed, hvis betingelser for at modtagetilskud ikke længere er opfyldt. Tilsagnsmodtageren vil dermed kunne pålægges en konkret og eksplicit underretnings-pligt og skal af egen drift underrette den tilsagnsgivendemyndighed, hvis vilkår for at modtage tilskud ikke længereer opfyldt. Bestemmelsen vil supplere energisparelovens §21, stk. 1, der foreslås også at omfatte kapitel 3, og som bl.a.pålægger tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3 at udarbej-de og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendigefor varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven.

Af den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 6, fremgår, at ministeren vilkunne fastsætte regler om kriterier for prioritering af ansøg-ninger om tilskud. Der vil kunne tages udgangspunkt i atfremme flest mulige energibesparelser og energieffektivise-ringer, og formålet er at understøtte et konkurrenceelementblandt mulige ansøgninger, herunder at fremme størst muligenergibesparelser pr. tilskudskrone, samt at fremme så højadditionalitet som mulig.

Det er derfor ikke tanken, at ministeren vil dispensere fra deregler, der udmønter prioriteringskriterier, da det ville kunnesvække målsætninger for de forventede ordninger. Herudo-ver ville det kunne stride imod lighedsprincippet at dispen-sere i tilskudssystemer, der bl.a. indeholder et konkurrence-element.

I forhold til bygningspuljen forventes konkurrencen om til-skud at være baseret på en prioritering af projekter med ud-gangspunkt i størst energibesparelse (kWh) pr. m² opvarmetareal. Det vil sige, at ansøgningerne vedrørende energiforbe-dringstiltag fra de projekter, der vil føre til de største bereg-nede energibesparelser pr. m² opvarmet areal, vil prioriteresog tildeles tilskud først. Denne model forventes anvendtmed henblik på at fremme dybe renoveringer, hvor der vilske en samtidig forbedring af flere bygningselementer, f.eks.både i forhold til tag og ydervægge. Dette vil tillige under-støtte en så høj additionalitet som mulig. Det langsigtede be-hov for reduktion af energiforbruget forventes også under-støttet af denne model.

Med hensyn til bygningspuljen bemærkes tillige, at ordnin-gens konkurrencemodel vil skulle ses i sammenhæng med,at det forventes, at der vil blive anvendt en positivliste. Posi-

35

tivlisten forventes at indeholde en oplistning af energiforbe-dringstiltag, der kan opnås tilskud til, herunder beregnedebesparelser, der ligger til grund for tilskuddet..

Såfremt en ansøgning inden for en tilsagnsramme for en gi-ven ansøgningsrunde ikke kan imødekommes, kan det over-vejes at fastsætte regler, hvorefter en godkendt ansøgning,der rammer tærsklen for tilsagnsrammen, vil kunne imøde-kommes på tilsvarende måde som beskrevet nedenfor undererhvervspuljen.

Under skrotningsordningen vil bestemmelsen give mulighedfor at kunne fastsætte kriterier, som virksomhederne skalopfylde for at blive prækvalificeret. Kriterierne vil kunnefastsættes med hensyn til at identificere virksomheder, derhar kompetencer, risikovillig kapital og et tilstrækkeligt set-up til effektivt at kunne tilbyde varmepumper på abonne-ment. Ved kriterier for skrotning vil der bl.a. kunne læggesvægt på omkostningseffektiviteten i forhold til varmepum-pens tekniske egenskaber, projektlederens erfaring, kvalifi-kationerne blandt medarbejdere, organiseringen af projekter-ne, samt robustheden af virksomhedens økonomi m.v.

Med hensyn til skrotningsordningen bemærkes det endvide-re, at ordningen forventes udmøntet som en tilskudsmodelmed løbende mulighed for virksomheder at blive prækvalifi-ceret og derefter kan tilbyde abonnementsordningen til var-mekunder, hvortil virksomheden kan ansøge om tilskud tilindkøb af varmepumper efter et først-til-mølle princippet iforhold til de afsatte midler. Dog skal dette ses i sammen-hæng med den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 2, om tilskudsni-veauet og beregning af tilskud, som forventes at ville tageudgangspunkt i at sikre størst mulig additionalitet og geo-grafisk udbredelse af ordningen, således at formålet medfremme af varmepumper ved skrotning af oliefyr imøde-kommes.

Erhvervspuljen søges udmøntet som en konkurrencebaserettilskudsmodel, hvor midlerne i puljen vil blive udbudt i flereårlige ansøgningsrunder. Det forventes, at ansøgningerne vilkonkurrere om de udbudte midler i puljen på baggrund afflest sparede kWh over projektets levetid pr. ansøgte til-skudsmidler. Efter hver ansøgningsrunde vil Energistyrelsenkunne give tilsagn om tilskud på baggrund af en sagsbe-handling af ansøgningerne og en rangering af dem , såledesat det projekt med den laveste pris per kWh prioriteres forandet med de næstlaveste omkostninger og opefter. For hveransøgningsrunde fastsættes en vejledende tilsagnsrammemed en fast tærskelværdi for ansøgningsrunden,, på bag-grund af hvilken afskæringsprisen bliver fastlagt. Afskæ-ringsprisen er den pris per kWh, som den sidste ansøgning iprioritetsrækken kan komme i betragtning med, og tærskel-værdien vil være grænsen for, hvor mange af de prioriteredeansøgninger, der vil kunne komme i betragtning i den på-gældende ansøgningsrunde. Med den af de prioriterede oggodkendte ansøgninger, der rammer denne tærskelværdi, vilafskæringsprisen blive fastlagt for den enkelte runde. Deprojekter, der er dyrere, vil herefter få afslag. Hvis et pro-jekts pris ligger under denne tærskelværdi for den pågælden-

de ansøgningsrunde,, forventes det, at projektet vil kunne fåtilsagn om tilskud, hvis ansøgningen i sin helhed efter sags-behandlingen kan godkendes, og der er tilstrækkelige midlerinden for samme år. Den reelle tilsagnsramme skal såledesses samlet for hele året.

Der vil kunne fastsættes sekundære tildelingskriterier, someksempelvis størrelsen af den samlede besparelse, besparel-sernes levetid eller fortrængt CO2 over projektets levetid,der vil kunne anvendes i tilfælde af eksempelvis prislighedmellem to eller flere projekter.

I den foreslåede § 7, stk. 3, gives en bemyndigelse for kli-ma-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte reglerom ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud. Admini-strationen af tilskudsordningerne vil ske inden for de statsli-ge rammer for tilskudsadministration og i overensstemmelsemed anbefalingerne i bl.a. Moderniseringsstyrelsens vejled-ninger på området. Ansøgninger vil kunne opnå tilsagn in-den for den bevillingsramme (tilsagnsramme) for puljen, derer afsat. Når projektet så er gennemført, vil der på baggrundaf den krævede dokumentation, overholdelse af fastsattefrister m.v., kunne ansøges om udbetaling af tilskuddet, sominden for en udbetalingsramme og svarende til de tilsagn,der er givet, vil kunne udbetales.

Med bestemmelsen i § 7, stk. 3, nr. 1, om ansøgningsproce-duren foreslås hjemmel til, at ministeren vil kunne fastsætteregler om fremsendelse af ansøgninger, hvem ansøgningskal fremsendes til, behandling af ansøgninger om tilsagnom tilskud og udbetaling af tilskud, herunder selve ansøg-ningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt tids-frister. Desuden vil der kunne fastsættes regler om, at derskal anvendes elektroniske standardblanketter, bl.a. til brugfor kontrol, jf. også energisparelovens § 21, stk. 3, der om-fatter hjemmel til at kunne stille krav om digital kommuni-kation, herunder ved ansøgninger. Bemyndigelsen vil såle-des vedrøre den praktiske tilrettelæggelse af ansøgningspro-ceduren og de nærmere regler for, hvordan man skal søge,hvilke blanketter, der skal udfyldes. Det forventes, at ord-ningerne vil blive administreret af Energistyrelsen.

Fælles for tilskudsordningerne er, at der forventes at blivetaget udgangspunkt i, at ansøgninger om tilsagn om tilskudog udbetaling af tilskud skal indgives elektronisk, og at dervil blive anvendt et elektronisk sagsbehandlingssystem, hvorder med hensyn til en række valideringer kan gennemføressamkøring med andre IT-systemer, herunder f.eks. så vidtangår tilskudsordningen om bygninger, BBR og energimær-kedata.

Det er hensigten, at den ansvarlige myndighed, når ansøgerhar indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud under byg-nings- og erhvervspuljen, vil skulle kontrollere de indsendteoplysninger for, om projektet opfylder de tekniske krav ogbetingelserne for at opnå tilskud. Hvis det energibesparendeprojekt overholder de tekniske og økonomiske krav m.v.,eventuelt efter at der er indhentet supplerende oplysningerhos ansøger, vil det derefter deltage i konkurrencen mellem

36

godkendte ansøgninger om at kunne modtage tilsagn om til-skud. Det er tanken, at godkendte ansøgninger, dvs. ansøg-ninger, der er sagsbehandlede og lever op til gældende be-tingelser, vil kunne prioriteres inden for ansøgningsrundenstilsagnsramme. Når projektet er realiseret, vil projektetsgennemførelse skulle dokumenteres over for den ansvarligemyndighed, herunder vil det skulle vurderes, om dokumen-tationen er retvisende. For skrotningsordningen forventesdet ikke, at virksomhederne deltager i en konkurrence mel-lem ansøgninger om godkendelser, men behandles ud fraansøgninger fra prækvalificerede virksomheder om at kunnemodtage tilsagn efterhånden som ansøgningerne herom ind-kommer, som beskrevet i punkt 2.1.2.2.2.

Med bestemmelsen i § 7, stk. 3, nr. 2, foreslås, at ministerenvil kunne fastsætte regler om ansøgningsperioder.

Ordningerne forventes for så vidt angår bygningspuljen ogerhvervspuljen at blive tilrettelagt efter følgende overordne-de modeller. Ved bekendtgørelserne foreslås fastsat reglerom perioder inden for hvilke, der vil kunne ansøges, herun-der ved at offentliggøre disse i overensstemmelse med cir-kulære nr. 10082 af 26. november 2019 om Statens-tilskud-spuljer.dk og på Energistyrelsens hjemmeside. Med disseansøgningsrunder vurderes de indkomne ansøgninger og pri-oriteres i overensstemmelse med de regler, der vil blive fast-sat i de pågældende bekendtgørelser. De godkendte ansøg-ninger vil kunne opnå tilsagn inden for den bevillingsrammefor puljen, der er afsat.

Med hensyn til bygningspuljen og erhvervspuljen forventesdet, at ordningerne vil blive tilrettelagt således, at der vilvære flere ansøgningsrunder hvert år. Hyppigheden af an-søgningsrunder vil både skulle tage hensyn til, at afviste an-søgere skal have mulighed for at søge igen, evt. med en re-videret ansøgning, inden for en overskuelig tidshorisont,samt ud fra et hensyn til administrationen af ordningen.

Med hensyn til skrotningsordningen forventes det, at ordnin-gen vil blive tilrettelagt således, at der løbende vil kunneprækvalificeres energitjenesteleverandører, som kan tilbydeabonnementsordningen til varmekunder. Den løbende mu-lighed, som virksomheder har for at ansøge om prækvalifi-kation, vil både skulle tage hensyn til, at afviste ansøgereskal have mulighed for at søge igen med en revideret ansøg-ning, samt ud fra et hensyn til administrationen af ordnin-gen.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne blivefastsat regler om, at ansøgning om udbetaling senest skalindgives inden en bestemt frist efter projektets færdiggørel-se. Subsidiært vil der i tilsagn om tilskud kunne fastsættesindividuelle frister for ansøgning om udbetaling i medfør afvilkår i tilsagnet, jf. den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 5.

Overskridelse af fristen for ansøgning om udbetaling vilsom udgangspunkt indebære, at tilsagn om tilskuddet bort-falder, dog således at Energistyrelsen i særlige tilfælde efteransøgning i medfør af den foreslåede § 10, stk. 3, vil kunne

se bort fra fristoverskridelsen, jf. de specielle bemærkningernedenfor.

Med bestemmelsen § 7, stk. 3, nr. 3, foreslås, at ministereninden for beløb, der vil blive afsat på de årlige bevillingslo-ve, vil kunne fastsætte tilskudspuljernes størrelse pr. ansøg-ningsrunde.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at mini-steren bliver bemyndiget til at fastsætte puljernes størrelsepr. ansøgningsrunde og antal ved regler i bekendtgørelse.Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt. Detforeslås, at ministeren kan fastsætte disse via regler i be-kendtgørelserne for de pågældende støtteordninger på en så-dan måde, at der skal kunne sikres størst mulig målretningaf ordningen og tilpasning til markedet.

Betingelse om, at et projekt skal være gennemført og om-kostninger afholdt før udbetaling, er et grundlæggende prin-cip, der foreslås lovfæstet i energispareloven for så vidt an-går projekter, der kan få tilskud i medfør af lovens foreslåe-de kapitel 3. Den skal derfor ses i forlængelse af de specifik-ke bemyndigelser i den foreslåede § 7. Med § 8 foreslås ud-trykkeligt som en betingelse for udbetaling af tilskud, at pro-jektet om energibesparelser og energieffektiviseringer ergennemført, og at omkostninger til projektet er afholdt forudfor ansøgning om udbetaling. Til understøttelse af den til-skyndende effekt, der afspejles i forhold til det foreslåedekrav i § 7, stk. 1, om, at projektet ikke må være påbegyndtinden tilsagn om tilskud, foreslås i § 8, at tilskud kun udbe-tales efter ansøgning og i henhold til det givne tilsagn efter §7, når projektet er gennemført, og omkostningerne til pro-jektet om energibesparelser og energieffektivisering er af-holdt.

For at skabe grundlag for en god og sikker tilskudsforvalt-ning inden for det foreslåede kapitel 3 er det tanken at eta-blere et kontrolsystem, der effektivt kan understøtte dennemålsætning. Den gældende energisparelov har alene i § 16en bemyndigelsesbestemmelse under lovens kapitel 5, somomhandler specifikke kontrolforanstaltninger. Lovens kapi-tel 5 omhandler imidlertid alene obligatoriske energisynm.v. for store virksomheder. Den gældende § 16 omfatterbemyndigelse til at fastsætte regler inden for kapitel 5, her-under om kontrol. Der er ikke andre kontrolbestemmelser iloven, og fordi lovforslaget med kapitel 3 samler bestem-melserne om tilskud til energibesparelser og energieffektivi-sering dér, foreslås kontrolbestemmelsen i forhold til tilskudtil energibesparelser og energieffektivisering indsat i kapitel3 i direkte tilknytning til de øvrige bestemmelser om tilskud.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 i energispareloven omfat-ter hjemmel til kontrol med, at reglerne i kapitel 3 eller reg-ler fastsat i medfør heraf samt vilkår i tilsagn bliver over-holdt. Den foreslåede bestemmelse indeholder desudenhjemmel til, at der hos ansøger vil kunne indhentes sådanneoplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i lo-ven omfattede opgaver om tilskudsadministration. Herudo-

37

ver foreslås, at ministeren vil kunne fastsætte regler om kon-trollen og om fornødent gennemføre fysisk kontrol. Tilskud-smodtager eller af denne bemyndigede personer vil kunneblive pålagt pligt til at bistå ved gennemførelsen af kontrol-len.

Da lovforslaget med kapitel 3 samler bestemmelserne omtilskud til energibesparelser og energieffektivisering dér,foreslås kontrolbestemmelsen i forhold til tilskud til energi-besparelser og energieffektivisering indsat i kapitel 3 i di-rekte tilknytning til de øvrige bestemmelser om tilskud.

Med den foreslåede § 9, stk. 1, fører klima-, energi- og for-syningsministeren kontrol med, at reglerne i lovens kapitel3, eller regler udstedt i medfør heraf samt vilkår i tilsagnoverholdes.

Det er tanken, at kontrolbeføjelsen i medfør af lovens § 19og det almindelige over- underordnelsesforhold vil blive de-legeret til en styrelse under ministeriet (Energistyrelsen). Ef-ter lovens § 19 kan klima-, energi- og forsyningsministerenbemyndige en under ministeriet oprettet institution, en an-den myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig in-stitution eller organisation til at udøve de beføjelser, der idenne lov er tillagt ministeren. Hvis det viser sig nødven-digt, eksempelvis at sikre det nødvendige faglige grundlagfor udøvelsen af kontrolbeføjelsen, vil der med forslaget væ-re mulighed for med hjemmel i § 19 inden for afgrænsederammer at kunne delegere visse kontrolbeføjelser til eksternpart for så vidt angår verifikation og kvalitetssikring af dendokumentation, der lægges til grund for ansøgning om til-sagn om tilskud og for udbetaling af tilskud. Denne eksternepart kan være en under ministeriet oprettet institution, en an-den myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig in-stitution eller organisation, jf. § 19.

Tilsagnsmodtager vil i overensstemmelse med energispare-lovens § 21 om underretnings- og oplysningsforpligtelser ihele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldesefter loven eller regler udstedt i medfør heraf, på forlangen-de skulle afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for til-skud fortsat er opfyldt. Energisparelovens § 21 foreslås ud-videt til at omfatte forpligtelser i henhold til det foreslåedekapitel 3, jf. nedenfor til § 1, nr. 12, vedrørende forslag omændring af energisparelovens § 21, stk. 1.

Den foreslåede § 9, stk. 1, vil således medføre, at ministereneller den, der af ministeren bemyndiges til det, vil kunnegennemføre kontrol af reglernes overholdelse, så de betin-gelser og vilkår, der stilles for at kunne give tilsagn om til-skud, er opfyldt samt, at betingelserne og vilkår for udbeta-lingen af tilskuddet efter gennemførelse af projektet ligele-des er opfyldt. Betingelserne vil således bl.a. omfatte de be-tingelser i henhold til regler, der udstedes i medfør af denforeslåede § 7, stk. 2, nr. 4, og de vilkår der kan fastsættes itilsagn i medfør af den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 5. Herudo-ver vil kontrollen medføre gennemgang af den dokumenta-tion, der kan kræves i forbindelse med ansøgning om tilsagnog udbetaling af tilskud, jf. den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 3.

Til brug for kontrollen vil der bl.a. være behov for at ind-hente offentligt tilgængelige oplysninger fra en række regi-stre, herunder BBR, Energimærkningsdatabasen og CVR.Hvor der vil være behov for at anvende andre ikke-offentligttilgængelige oplysninger, er det Klima-, Energi- og Forsy-ningsministeriets vurdering, at dette vil kunne ske i overens-stemmelse med forvaltningslovens § 31 og de regler, der ergælder i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesreg-ler, GDPR, der står for General Data Protection Regulationsamt den nationale databeskyttelseslovgivning. Der henvisestillige til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger om digitali-seringsklar lovgivning.

Af den foreslåede § 9, stk. 2, fremgår, at ministeren og de,der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, hvis det skønnesnødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kon-trolopgaver i henhold til dette kapitel eller regler udstedt imedfør heraf, mod behørig legitimation og uden retskendel-se vil have adgang til fysiske installationer og konstruktio-ner i virksomheder, hvortil der er givet tilsagn om tilskud tilrealisering af energibesparelser eller energieffektiviseringerefter denne lov. På tilsvarende måde vil ministeren og de,der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, have adgang tilvirksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v.,herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.

Det er overordnet set forventningen, at langt størsteparten aftilskudssagerne vil kunne kontrolleres administrativt på bag-grund af indsendt dokumentation, herunder gennem de kravom dokumentation, der stilles i forbindelse med såvel an-søgning om tilsagn om tilskud såvel som – efter tiltagetsgennemførelse – ansøgning om udbetaling af tilskud. Ad-gang uden retskendelse forventes ud fra et proportionalitets-hensyn kun at blive betragtet som nødvendigt i sjældne til-fælde, herunder hvor andre og mindre indgribende kontrol-foranstaltninger ikke kan anses for tilstrækkelige i det kon-krete tilfælde.

Der vil dog kunne være situationer, eksempelvis ud fra enspecifik risikovurdering eller ved særlig mistanke om ure-gelmæssigheder, hvor det vil være nødvendigt at foretage enfysisk kontrol på stedet af de installationer m.v., der er givettilsagn om tilskud til, herunder også hvorvidt betingelser foreller vilkår i tilsagn er opfyldt. Adgangen for ministeren ogde, der er særligt bemyndigede hertil efter lovens § 19, vilomfatte adgang til fysiske installationer og konstruktioner ide relevante dele af den pågældende virksomheds driftsstedog alle øvrige lokaliteter, hvor projektet efter ansøgningenom tilsagn skal gennemføres. Det foreslås endvidere, at mi-nisteren og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, skalhave ret til at gøre sig bekendt med relevant skriftligt mate-riale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, idet omfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter lo-ven.

Bestemmelsen vil ifølge forslaget give hjemmel til at foreta-ge kontrol på stedet, der vil kunne ske uden retskendelse.Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng medbestemmelserne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikker-

38

hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-lysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven).Denne lov indeholder bl.a. regler om myndighedernes pligttil at give underretning til vedkommende borger eller virk-somhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse, samt omden fremgangsmåde forvaltningsmyndighederne eller andre,som måtte være bemyndiget dertil, skal følge ved iværksæt-telse af et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (kontrol-besøg m.v.).

Den foreslåede § 9, stk. 2, vil endvidere give mulighed for,at andre i følgeskab med de kontrollerende myndigheder,såsom personer med særlig fagkundskab kan medvirke vedkontrollen gennemført af den myndighed, eller de personer,der er særligt bemyndiget dertil.

For så vidt angår gennemførelse af kontrol i forhold til til-skudsordningen om energibesparelser og energieffektivise-ringer i bygninger (bygningspuljen) er det hensigten, at mi-nisteren og de, der er særligt bemyndiget dertil i medfør af §19, vil have adgang uden retskendelse til at foretage kontroli virksomheders bygninger, hvor det omhandlede projekt ef-ter ansøgningen om tilsagn skal gennemføres, dvs. den ellerde dele af bygningen, hvor den fysiske installation eller kon-struktion vil kunne findes. Adgangen forventes yderligere atvære begrænset til de dele af bygningen, som er uden for be-boelsesareal.

På tilsvarende måde vil ministeren og de, der i henhold tillovens § 19 er særligt bemyndiget dertil, have adgang tilvirksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v.,herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, for attilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i hen-hold til loven. Kontrollen vil blive tilrettelagt på baggrundaf, at ordningen vil tage afsæt i de pågældende bygningersenergimærkning, herunder suppleret med bl.a. fakturaer forde gennemførte projekter. Det er forventningen, at største-parten af tilskudssagerne vil kunne kontrolleres administra-tivt på baggrund af dokumentation, der er lagt til grund vedsagernes behandling. Fysisk kontrol vil dog kunne værenødvendig i helt særlige tilfælde, f.eks. hvis der er særligtstore og komplekse projekter, hvor der kan være begrundetusikkerhed om specifikke forhold ved den faktiske gennem-førelse af projektet.

For så vidt angår tilskud under skrotningsordningen tænkesder blandt andet på data, der vil kunne indhentes data fraBBR. Efter bekendtgørelse nr. 1611 af 10. december 2015om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemerog pipelines (kapitel 5) skal boligejeren eller bruger af enolietank indberette sløjfning af olietanken. Derudover forud-sætter den reducerede elafgift til forbrug af elektricitet i hel-årshuse, der opvarmes med elektricitet efter lov om afgift afelektricitet (Elafgiftsloven), at boligenheden er registreretsom elopvarmet helårsbolig i BBR. Her forventes det derforikke at være nødvendigt at skulle gennemføre fysisk kontrolaf installationen af varmepumpen hos varmekunden.

For så vidt angår erhvervspuljen er det hensigten, at ministe-ren og de, der er særligt bemyndiget dertil i medfør af § 19,vil have adgang til at foretage kontrol på stedet af de fysiskeinstallationer i hele den relevante virksomheds driftssted ogalle øvrige lokaliteter, hvor projektet efter ansøgningen omtilsagn skal gennemføres. På tilsvarende måde vil ministerenog de, der i henhold til lovens § 19 er særligt bemyndigetdertil, have adgang til virksomheders regnskaber, forret-ningsbøger, papirer mv., herunder materiale, der opbevares ielektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug forkontrolopgaver i henhold til loven. Under erhvervspuljen erdet forventningen, at størsteparten af tilskudssagerne skalkunne kontrolleres administrativt på baggrund af indsendtdokumentation. Kontrol på stedet kan dog blive nødvendigti helt særlige tilfælde, f.eks. hvis der er særligt store ogkomplekse projekter, hvor der kan være begrundet usikker-hed om specifikke forhold ved den faktiske gennemførelseaf projektet.

Af den foreslåede § 9, stk. 3, fremgår, at tilsagnsmodtagerog af denne bemyndigede personer skal yde den fornødnevejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og vil påbegæring skulle udlevere eller indsende det i stk. 2 nævntemateriale til ministeren eller de, der er særligt bemyndigetdertil.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at en per-son eller virksomhed, der har modtaget tilsagn om tilskud,vil blive forpligtet til at yde den fornødne hjælp med f.eks.at ville skulle finde det nødvendige materiale ved kontrol-lens gennemførelse og til at udlevere eller indsende materia-le til de kontrollerende myndigheder på disses begæring.Det følger af retssikkerhedslovens § 10, at hvis der er enkonkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per-son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,kan personen ikke pålægges at meddele oplysninger om det.Den foreslåede § 9, stk. 3, vil i overensstemmelse med rets-sikkerhedsloven således ikke kunne anvendes til at pålæggetilsagnsmodtager pligt til at udlevere materiale, hvis der påforhånd foreligger en begrundet mistanke om strafbart for-hold, herunder svig. Tilsagnsmodtager må således ikke skul-le forpligtes til selvinkriminering.

Af den foreslåede § 9, stk. 4, fremgår, at ministeren vil kun-ne fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltnin-ger, der ydes tilskud til efter dette kapitel eller regler udstedti medfør heraf. Der forventes udstedt bekendtgørelser, dermed henblik på at understøtte en god forvaltning vil omfattedisse forskellige elementer for hver enkelt tilskudsordningtil opnåelse af energibesparelser og energieffektiviseringer,og til gennemførelse af energiaftalen af 2018 for bygnings-puljen, skrotningsordningen og erhvervspuljen.

I forbindelse med administrationen af ordningerne, herunderbehandlingen af ansøgningen om udbetaling og kontrollenefter forslag til § 9, vil den ansvarlige myndighed skulle på-se, at der ikke foreligger omstændigheder, der vil givegrundlag for at træffe afgørelse om helt eller delvist bortfaldaf tilsagnet om tilskud.

39

Såfremt der ved kontrol m.v. opdages uregelmæssighedermed grundlaget for tilsagnet, gælder i udgangspunktet deoverordnede principper om aftaleretlige forhold, idet ener-gispareprojekterne f.eks. ikke er gennemført i overensstem-melse med tilsagnet, og princippet om condiction indebiti,dvs. mulighed for tilbagesøgning af uretmæssige udbetalin-ger. Men i lighed med anden tilskudslovgivning og for atindkredse rammerne for de gældende ordninger og de situa-tioner, hvor tilsagn helt eller delvist kan bortfalde med evt.tilbagebetalingskrav til følge, foreslås med § 10 i energispa-reloven hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministe-ren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter den foreslåede§ 7, stk. 1, helt eller delvist kan bortfalde i visse situationer.

Muligheden for, at tilsagn helt eller delvist kan bortfaldeforeslås efter § 10, stk. 1, nr. 1, i tilfælde, hvor tilsagnsmod-tageren eller af denne bemyndigede personer har afgiveturigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet oplys-ninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbeta-ling af tilskud. Her er det tanken, at der vil kunne træffes af-gørelse om hel eller delvis bortfald af tilsagn¸ f.eks. hvor deri ansøgningssituationen eller undervejs i projektforløbet erfremlagt misvisende dokumentation eller fortiet oplysningeraf betydning for vurdering af, om der med et projekt kan op-nås de energibesparelser, der er stillet i udsigt i ansøgnin-gen, og som der på dette grundlag er givet tilsagn til.

Efter den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 2, vil der kunne træffesafgørelse om hel eller delvist bortfald af tilsagn i situationer,hvor betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikkelængere opfyldes. Den ansvarlige myndighed vil i forbindel-se med administration af ordningerne bl.a. skulle påse, atprojektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagns-grundlaget, herunder projektbeskrivelsen, og at vilkårene fortilsagnet om tilskud er blevet overholdt. Er det ikke tilfæl-det, vil der kunne træffes afgørelse om, at tilsagnet om til-skud helt eller delvist bortfalder.

Efter den foreslåede § 10, stk. 1, nr. 3, vil der tilsvarendekunne træffes afgørelse om helt eller delvist bortfald af til-sagn i situationer, hvor tilsagnsmodtageren eller af dennebemyndigede personer har tilsidesat sine pligter i henhold tilden foreslåede § 9, stk. 3, eller regler fastsat i medfør af § 9,stk. 4. Det betyder, at tilsagnsmodtager eller af denne be-myndigede personer har tilsidesat sine forpligtelser i forbin-delse med kontrol af ordningen, herunder de oplysningsfor-pligtelser, der fremgår af lovens § 21, og som foreslås udvi-det til at omfatte forslaget til kapitel 3 om tilskud til energi-besparelser og energieffektiviseringer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i administratio-nen af tilskudsordningerne lægge til grund, at der ikke vilblive udbetalt tilskud, før det projekt, der er givet tilsagn omtilskud til, er gennemført og udgifterne hertil er afholdt, jf.den foreslåede § 8. Hvis den administrerende myndighed(Energistyrelsen) inden udbetalingen af tilskuddet, f.eks. ef-ter ansøgning om udbetaling af tilskuddet efter regler fastsati medfør af § 8, stk. 1, bliver opmærksom på, at de forhold,

der er nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1 – 3 foreligger, vil styrelsentræffe afgørelse om, at tilsagnet om tilskud helt eller delvistbortfalder, og der vil herefter ikke eller kun delvist blive ud-betalt tilskud.

Hvis de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 – 3, først bliverkonstateret efter udbetalingen af tilskuddet – f.eks. i forbin-delse med opfølgende kontrol eller i forbindelse med virk-somhedens indsendelse af oplysninger eller dokumentation,vil den ansvarlige myndighed, som forventes at blive Ener-gistyrelsen, efter den foreslåede § 10, stk. 2, kunne bestem-me, at det udbetalte tilskud helt eller delvist skal tilbagebeta-les.

Delvist bortfald af et tilsagn eller krav om delvis tilbagebe-taling efter stk. 1 og 2 vil f.eks. kunne komme på tale, hvisprojektet kun delvist er gennemført i overensstemmelse medprojektbeskrivelsen, forudsat at projektet alligevel helt ellerdelvist har den effekt på energibesparelser og energieffekti-viseringer, der lå til grund for tilsagnet om tilskud.

Der kan tillige blive tale om situationer, hvor der foreliggersærlige omstændigheder, f.eks. omstændigheder, der forhin-drer eller gør det uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemfø-re projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen el-ler vilkårene i tilsagnet om tilskud. Tilsvarende kan der ogsåvære tale om situationer, hvor projektet på mindre væsentli-ge punkter ikke er gennemført i overensstemmelse med pro-jektbeskrivelsen og vilkårene for tilskud. Der vil skulle gen-nemføres et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde.

Af det foreslåede § 10, stk. 3, fremgår, at ministeren i særli-ge tilfælde efter ansøgning kan ændre et allerede meddelttilsagn. Dette vil efter en konkret vurdering også kunne gæl-de, selvom projektet er igangsat. Ændringer vedrørende etmeddelt tilsagn vil blandt andet kunne indebære, at projek-tets udformning ændres, eller at dele af projektet udgår. Så-danne ændringer må ikke blive så omfattende, at projektetikke længere i det væsentlige kan anses for indeholdt i denoprindelige projektansøgning. Det ændrede projekt skal væ-re udformet på en sådan måde, at det selvstændigt ville kun-ne have opfyldt betingelserne for at opnå tilsagn (pris pr.kWh), hvis der var blevet ansøgt om det fra starten. Der vil iansøgninger om projektændringer skulle angives en tilstræk-kelig begrundelse for, hvorfor projektet ikke længere ønskesgennemført som forudsat i den oprindelige ansøgning. Enændringsansøgning vil ikke kunne medføre en forhøjelse afdet oprindeligt meddelte tilsagnsbeløb. Det vil være et væ-sentligt kriterium for helt eller delvist at kunne imødekom-me ansøgningen om at ændre det meddelte tilsagn, at det op-rindelige projekts målsætning om energieffektiviseringen el-ler energibesparelsen helt eller delvist vil kunne gennemfø-res.

Det vil f.eks. kunne tillades, at en ny fysisk eller juridiskperson kan indtræde i et allerede meddelt tilsagn i stedet forden oprindelige tilsagnsmodtager, også selv om projektet erigangsat. Her tænkes eksempelvis på virksomhedsoverdra-gelser eller lignende tilfælde, hvor det forpligtede retssub-

40

jekt ændrer identitet, eksempelvis ved generationsskifte ellerfusioner af virksomheder, samt situationer, hvor f.eks. en til-skudsberettiget bygningsejer ved salg overdrager den pågæl-dende bygning. Også betingelser og vilkår i meddelte tilsagnvil kunne ændres, f.eks. den fastsatte tidsfrist for afslutningaf projektet og indsendelse af udbetalingsansøgning, hvorforce majeure lignende omstændigheder gør sig gældende,som eksempelvis brand i virksomheden eller meget alvorligsygdom. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkretvurdering.

Ved overskridelse af frister for anmodning om udbetalingkan det i særlige tilfælde efter begrundet skriftlig ansøgningtillades, at tilskuddet ikke bortfalder. Ved vurderingen af an-modningen lægges vægt på, at projektet opfylder alle yderli-gere betingelser og vilkår, samt at ansøgning om udbetalinghar været forbundet med betydelige vanskeligheder, herun-der evt. force majeure lignende hændelser som nævnt oven-for.

Til nr. 8

I henhold til energisparelovens § 13, stk. 2 og 3, kan klima-,energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om nærme-re angivne energibesparelsesaktiviteter i offentlige instituti-oner m.v. som nævnt i lovens § 14.

Af bestemmelsen i § 14, stk. 1, fremgår det, at § 13 gælderfor den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner,foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhedovervejende dækkes af statslige, regionale eller kommunalemidler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fåettillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regionseller en kommunes vegne. Af bestemmelsen i § 14, stk. 2,fremgår endvidere, at ministeren efter forhandling med fi-nansministeren og social- og sundhedsministeren kan fast-sætte regler om, at § 13 også skal gælde for virksomheder,der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten,regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse. Imedfør af bestemmelsen i § 14, stk. 3, kan ministeren herud-over fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i §13.

Bemyndigelserne forudsættes alene anvendt, hvor der efterforhandlinger med de i § 14 nævnte offentlige institutionerm.v. eller organisationer, der repræsenterer de nævnte insti-tutioner, jf. § 13, stk. 1, ikke er opnået de ønskede resultater.

Af bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, frem-går, at der kan fastsættes regler om, at offentlige institutio-ner m.v. skal fremme energibesparelser i forbindelse medindkøb, projektering og vedligeholdelse. Bestemmelsen erudmøntet i cirkulære nr. 9015 af 10. januar 2020 om ener-gieffektivisering i statens institutioner, hvoraf der fremgår,at de statslige institutioner ved indkøb af produkter og tjene-steydelser skal overholde de i cirkulæret fastsatte energi-krav.

Bestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, i energispareloven relate-rer sig til implementering af den del af energieffektivitetsdi-rektivets artikel 6, der omhandler energikrav ved indkøb afprodukter og tjenesteydelser.

Af artikel 6, stk. 1, følger, at medlemsstaterne skal sikre, atderes statslige forvaltning kun køber produkter, tjeneste-ydelser og bygninger, samt indgår nye lejeaftaler om byg-ninger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, for såvidt det er i overensstemmelse med omkostningseffektivitet,økonomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, tek-nisk egnethed, og at der på området er tilstrækkelig konkur-rence.

Endvidere fremgår det af direktivets artikel 6, stk. 3, at med-lemsstaterne skal tilskynde offentlige organer, herunder påregionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagen tilderes respektive beføjelser og administrative struktur ogmed den statslige forvaltning som forbillede kun at købeprodukter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder højekrav til energieffektivitet. Artikel 6 henviser endvidere tildirektivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statsligeindkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger.

Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, nr. 3, atden gældende bemyndigelse vil præciseres, således at detudtrykkeligt vil fremgå af bemyndigelsesbestemmelsen, atklima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reglermed krav til offentlige institutioner m.v. om energikrav vedkøb af tjenesteydelser.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,at den gældende bemyndigelsesbestemmelse allerede rum-mer begrebet ”tjenesteydelser”, men at formuleringen af §13, stk. 2, nr. 3, også udtrykkeligt bør afspejle dette begrebog dermed direktivets ordlyd for, at formuleringen ikke kangive anledning til tvivl om bemyndigelsens rækkevidde.Med lovforslaget foreslås derfor, at bestemmelsen bliverpræciseret, således at det af bestemmelsen udtrykkeligt vilfremgå, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om udførelseaf energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyrog lign., også omfatter køb af tjenesteydelser. Der vil her-med af bestemmelsen udtrykkeligt fremgå, at den udgørhjemmelsgrundlag for at gennemføre de krav, der følger afenergieffektivitetsdirektivets artikel 6, for så vidt angårenergikrav ved den statslige forvaltnings køb af tjeneste-ydelser, og for energikrav til statslige institutioners køb aftjenesteydelser, der fremgår af cirkulære om energieffektivi-sering i statens institutioner.

Det bemærkes, at den brede kreds af omfattede offentlige in-stitutioner m.v., jf. lovens § 14, opretholdes, herunder for atopretholde det brede anvendelsesområde, der følger af cir-kulære om energieffektivisering i statens institutioner, såle-des at energikrav ved indkøb af tjenesteydelser fortsat gæl-der i forhold til cirkulærets omfattede statsinstitutioner.

Til nr. 9

41

Energispareloven og bekendtgørelse nr. 1146 af 20. novem-ber 2019 om obligatorisk energisyn i store virksomheder in-deholder regler om obligatorisk energisyn for store virksom-heder. Bestemmelserne om energisyn er fastsat som led igennemførelsen af forpligtelser i energieffektivitetsdirekti-vets artikel 8, stk. 4 om, at medlemsstaterne skal sikre, atvirksomheder, der ikke er SMV᾽er (små og mellemstorevirksomheder), foretager energisyn.

Det følger af lovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at store virksomhe-der som minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for detforegående energisyn skal lade foretage energisyn på en uaf-hængig måde ved kvalificerede eksperter. Af stk. 1., 2. pkt.,fremgår, at virksomheder som nævnt i bestemmelsens 1.pkt. herudover skal indsende dokumentation til klima-, ener-gi- og forsyningsministeren om det foretagne energisyn.

I henhold til lovens § 15, stk. 3, skal ved store virksomhederforstås, virksomheder, som ikke falder ind under kategorier-ne mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomhe-der i henhold til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små ogmellemstore virksomheder. I medfør af § 16, stk. 1, nr. 1, iloven kan ministeren dog fastsætte regler om præcisering af,hvornår en virksomhed er omfattet af definitionen af storevirksomheder.

Med ændringen foreslås, at henvisningen i § 15, stk. 3, til §16, stk. 1, nr. 1 om, at ministeren kan fastsætte regler ompræcisering af, hvornår en virksomhed er omfattet af defini-tionen af store virksomheder, fjernes. Det er Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets vurdering, at afgrænsningen, derfølger af lovens § 15, stk. 3, af de virksomheder, der er om-fattet af krav til energisyn, følger den afgræsning, der erfastsat i energieffektivitetsdirektivet og at afgrænsningenderfor ikke bør kunne præciseres ved bekendtgørelse.

Den foreslåede ændring vil sammenholdt med ophævelsenaf bemyndigelsen i § 16, stk. 1, nr. 1, i energispareloven in-debære, at afgrænsning, der følger af lovens § 15, stk. 3, afde virksomheder, der ikke er omfattet af krav til energisyn,ikke længere vil kunne præciseres ved bekendtgørelse. Seendvidere de specielle bemærkningerne til lovforslagets § 1,nr. 10, om ophævelse af bemyndigelsen i § 16, stk. 1, nr. 1, ienergispareloven.

Til nr. 10

Det følger af § 16, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og forsy-ningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler ompræcisering af, hvornår en virksomhed er omfattet af defini-tionen store virksomheder og dermed som udgangspunktomfattet af krav om at foretage energisyn.

Det fremgår af forarbejderne til § 16, stk. 1, nr. 1, jf. Folke-tingstidende 2013-2014, A, L121 som fremsat, side 21, atdet vurderedes mest hensigtsmæssigt at fastsætte de nærme-re kriterier for, hvornår en virksomhed er “stor” ved be-

kendtgørelse. Det var således ministeriets opfattelse, atKommissionens forståelse af en stor virksomhed ikke varentydig. Da den nærmere fastlæggelse heraf i et vist omfangville basere sig på nationale regler, var vurderingen derfor,at der var behov for at bemyndige ministeren til at kunnefastlægge præcise kriterier.

Bemyndigelsen til at præcisere, hvornår en virksomhed eromfattet af definitionen af stor virksomhed blev først ud-møntet i bekendtgørelse nr. 846 af 1. juli 2014, om obligato-risk energisyn i store virksomheder. Ifølge bekendtgørelsenr. 1212 af 19. november 2014, er definitionen i dag en virk-somhed, der globalt har mindst 250 ansatte opgjort somfuldtidsstillinger og en årlig omsætning på mindst 50 millio-ner euro eller en årlig balance på mindst 43 millioner euroopgjort efter aflagt årsregnskab. Definitionen gælder ogsåfor offentlige virksomheder, der fungerer på markedsvilkår.Det totale antal ansatte, den samlede omsætning og balancefor selskabet inklusive datterselskaber og andre virksomhe-der, hvor virksomheden har over 25 pct. af ejerskabet ellerstemmerettighederne, regnes med i virksomhedens størrelse.Beregningen skal foretages i overensstemmelse med Kom-missionens henstilling 2003/361/EF, bilag 1, artikel 3-5.

Denne definition er videreført i en efterfølgende ændring afbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsen nr. 1383 af 1. decem-ber 2015 og i en nyaffattelse af bekendtgørelsen, jf. be-kendtgørelse nr. 1382 af 29. november 2018.

Den definition og afgrænsning, der fremgik af bekendtgørel-sen, indebar imidlertid, at en del virksomheder, der i hen-hold til direktivet forudsættes undergivet energisyn, blevundtaget fra energisynsforpligtelsen. Det henvises navnligtil, at der af præciseringen i bekendtgørelsen fremgik, at sto-re virksomheder afgrænsedes til virksomheder, der samletset både opfyldte kravet til antal ansatte og årlig omsætningeller kravet til antal ansatte og årlig balance. Denne afgræns-ning afveg fra direktivets, hvorefter Kommissionens henstil-ling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikro-virksomheder, små og mellemstore virksomheder lægges tilgrund, og hvor det er tilstrækkeligt, at blot kriteriet om antalansatte eller det finansielle kriterium (årlig omsætning ellerårlig balance) er opfyldt.

Afgrænsningen i bekendtgørelsen af, hvilke virksomheder,der er underlagt krav om energisyn, er nu ændret med be-kendtgørelse nr. 1146 af 20. november 2019 således, at af-grænsningen af store virksomheder foretages med henvis-ning til den afgrænsning, der fremgår af § 15, stk. 3 i loven,og den er dermed bragt i overensstemmelse med den af-grænsning, der følger af artikel 8 i energieffektivitetsdirekti-vet.

Det foreslås herefter, at bemyndigelsen til klima-, energi- ogforsyningsministeren i § 16, stk. 1, nr. 1, hvorefter ministe-ren kan fastsætte regler om præcisering af, hvornår en virk-somhed er omfattet af definitionen af store virksomheder,ophæves. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministerietsvurdering, at afgrænsningen, der følger af lovens § 15, stk.

42

3, af de virksomheder, der er omfattet af krav til energisyn,følger den afgræsning, der er fastsat i energieffektivitetsdi-rektivet, og at den derfor ikke bør kunne præciseres ved be-kendtgørelse.

Den foreslåede ophævelse vil indebære, at klima-, energi-og forsyningsministeren ikke længere vil være bemyndigettil at præcisere den afgrænsning af virksomheder, der i hen-hold til lovens § 15, stk. 3, ikke er omfattet af krav til ener-gisyn, og at alene virksomheder, der er omfattet af direkti-vets definition på mikrovirksomheder og små og mellemsto-re virksomheder, jf. Kommissionens henstilling2003/361/EF af 6. maj 2003, vil være undtaget fra krav omenergisyn.

Som konsekvens af ophævelsen af § 16, stk. 1, nr. 1, bliver§ 16, stk. 1, nr. 2 og 3 til § 16, stk. 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 11

Det følger af lovens § 17, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-ningsministeren fører tilsyn med overholdelse af bestemmel-serne i § 15 og regler udstedt i medfør af bestemmelserne i §16, hvorefter ministeren bl.a. kan træffe afgørelse om, hvor-vidt en virksomhed er forpligtet til at foretage energisyn.Endvidere fremgår det af § 17, stk. 2, at ministeren som led itilsynet kan pålægge virksomheder inden for en af ministe-ren fastsat frist at få foretaget et energisyn, der opfylder kra-vene i § 15, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 16, stk.1, nr. 2 og 3.

Som konsekvens af ophævelsen af § 16, stk. 1, nr. 1, jf. lov-forslagets § 1, nr. 10, ændres § 17, stk. 2, således at henvis-ningen til § 16, stk. 2 og 3 bliver til § 16, stk. 1 og 2.

Til nr. 12

Energisparelovens § 21, stk. 1, giver klima-, energi- og for-syningsministeren og Energiklagenævnet hjemmel til at på-lægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, store virk-somheder omfattet af lovens kapitel 5 og virksomheder, in-stitutioner eller organisationer, som er nævnt i § 19, at udar-bejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødven-dige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven,herunder til afgørelser af, om et forhold er omfattet af loven.

Det foreslås, at udvide § 21, stk. 1, hvorefter bl.a. oplys-ningspligten bliver udvidet til at gælde for tilsagnsmodtage-re efter det foreslåede kapitel 3. Herefter vil disse forpligtel-ser også gælde for administrationen af tilskud til de projek-ter, der er omfattet af den foreslåede § 7, stk. 1. Det vil haveden virkning, at tilsagnsmodtageren i hele perioden, hvorbetingelserne for tilskud efter loven eller regler udstedt imedfør af loven vil skulle opfyldes, vil kunne pålægges atudarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nød-vendige for varetagelsen af de opgaver som er nævnt i lo-ven. Det betyder, at tilsagnsmodtagere omfattet af den fore-slåede kapitel 3 vil skulle underrette ministeren eller den,

han bemyndiger hertil, såfremt betingelser eller vilkår for atmodtage tilskud ikke længere er opfyldt.

Til nr. 13

Det følger af den gældende energisparelovs § 22, stk. 1, nr.1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-ning, straffes med bøde den, der meddeler klima-, energi-,og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet urigtigeeller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplys-ninger som omhandlet i lovens § 21.

Lovens § 22, stk. 1, nr. 1, foreslås med lovforslaget udvidetsåledes, at medmindre højere straf er forskyldt efter andenlovgivning, straffes med bøde den, der meddeler klima-,energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævneturigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgi-ve oplysninger af betydning for afgørelser truffet i henholdtil lovens § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 3, eller som omhandlet ilovens § 21.

Overtrædelser foreslås at kunne straffes ved simpel uagt-somhed eller ved en grovere tilregnelsesgrad, jf. straffelo-vens § 19, 2. pkt. Ved fastsættelsen af straffen vil lægges derbl.a. blive lagt vægt på graden af uagtsomhed, og det vilf.eks. være en skærpende omstændighed, hvis overdrivelsener gennemført groft uagtsomt ved, at der eksempelvis er ud-vist meget grov sjusk med dokumentation. Det vil desudenkunne betragtes som en skærpende omstændighed, hvis derhar været gentagne overtrædelser. Der vil ikke kunne straf-fes for forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 3.

Det foreslåede kapitel 3 indeholder hjemmel til at yde til-skud til energibesparelser og energieffektiviseringer. Det vilvære en grundlæggende betingelse for, at tilskud kan ydes tiltilsagnsmodtager på et troværdigt grundlag, at der er størstmulig sikkerhed for, at projektet beror på en retvisende do-kumentation.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministerietsvurdering, at tilskudsadministrationen skal bero på et tro-værdigt og retvisende grundlag, så der er størst mulig sik-kerhed for en sikker forvaltning. Det er vurderingen, at mu-ligheden for at kunne straffe med bøde, vil kunne styrke for-valtningen og troværdigheden af tilskudsordningerne samthave en præventiv effekt. Bødestraf vurderes at være denmest passende og hensigtsmæssige sanktionsform. Bøde-straffen skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, væreproportional og have afskrækkende virkning.

Den foreslåede udvidelse af strafbestemmelsen vil have be-tydning for overtrædelser af den foreslåede § 9, stk. 3, samt ihenhold til lovens § 22, stk. 2, for så vidt angår regler fastsati medfør af den foreslåede § 7, stk. 2.

Den foreslåede straffehjemmel i energisparelovens § 22, stk.1, nr. 1, forventes på tilstrækkelig vis at kunne komplemen-

43

tere energisparelovens § 22, stk. 2, hvorefter der i regler, derudstedes i henhold til loven kan fastsættes bødestraf forovertrædelser i reglerne eller vilkår og påbud udstedt i hen-hold til reglerne, dvs. for reglerne fastsat med hjemmel i denforeslåede § 7, stk. 2.

Det fremgår således af den foreslåede § 7, stk. 2, at ministe-ren kan fastsætte regler om bl.a. den dokumentation, derskal tilvejebringes for at opnå tilsagn. Det foreslås, at detkan straffes med bøde, når en ansøger har opgivet urigtigeeller vildledende oplysninger, f.eks. hvis fotodokumentationikke er retvisende i forhold til det tilsagnsberettigede projekteller er direkte misvisende. Tilsvarende foreslås, hvis til-sagnsmodtager ikke varetager sin underretningspligt og der-med fortier oplysninger af betydning for ansøgningen omtilsagn eller udbetaling af tilskud.

Formålet med at strafsanktionere overtrædelse af den fore-slåede § 7, stk. 2, er bl.a. at afskrække fra at overdrive be-regninger eller bruge forkerte tal eller være vidende om, aten rådgiver har opgivet urigtige eller vildledende oplysnin-ger. Dette gør sig også gældende for fakturaer for støttebe-rettigede omkostninger.

Det fremgår af den foreslåede § 9, stk. 3, at tilsagnsmodta-ger og af denne bemyndigede personer skal yde den fornød-ne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og påbegæring skal udlevere eller indsende det i bestemmelsensstk. 2 nævnte materiale til ministeren eller personer, der ersærligt bemyndiget dertil. Det foreslås, at der kan straffesmed bøde,, hvor tilsagnsmodtager har tilsidesat pligter imedfør af denne bestemmelse, herunder hvis der ikke på be-gæring er fremvist de relevante dokumenter, f.eks. regnska-ber, eller relevante dokumenter er blevet tilbageholdt.

Strafmuligheden skal ses i sammenhæng med mulighedenfor den foreslåede § 10 om, at ministeren under visse om-stændigheder kan bestemme, at tilsagn om tilsagn helt ellerdelvist kan bortfalde og evt. udbetalt tilskud skal tilbagebe-tales.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at fodnoten til lov om fremme af energibespa-relser i bygninger titel affattes på ny, så den indeholder enopdateret oversigt over alle gældende EU-forskrifter, somudgør lovens EU-retlige baggrund.

Den ændrede affattelse skyldes vedtagelsen af Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2018/844 af 30. maj 2018 omændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæs-sige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet,samt vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2018/2002/EU af 11. december 2018 om ændring af direktiv2012/27/EU om energieffektivitet.

Til nr. 2

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4, stk. 2, i lovom fremme af energibesparelser i bygninger fastsætter reg-ler om gyldigheden af energimærkninger. Bestemmelsen in-deholder hjemmel til, at Energistyrelsen kan fastsætte gyl-dighedsperioden for energimærkning på op til 10 år, og blevindsat i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibe-sparelser i bygninger.

Af forarbejderne fremgår det, at formålet med § 4, stk. 2, erat fastsætte, hvor lang en tidsperiode energimærkningen skalgælde, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, L136 somfremsat s. 5806. Derimod fremgår det ikke, at der er bemyn-digelse til at fastsætte betingelser for gyldigheden ud overdet, der fremgår af § 4, stk. 3 og 4. Det følger af § 4, stk. 3,at en energimærkning mister sin gyldighed, såfremt der ergennemført tilbygninger eller andre ændringer, som i væ-sentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeev-ne. Af § 4, stk. 4, følger det, at energimærkningens gyldig-hed kan gøres afhængig af, at energimærkningen er indbe-rettet til et register af virksomheder eller personer, der er be-rettigede til at udarbejde energimærkninger.

Det følger af den forslåede nyaffattelse af bestemmelsen i §4, stk. 3, 2. pkt. at klima-, energi- og forsyningsministerenvil blive bemyndiget til at fastsætte regler om, hvornår ener-gimærkningen mister sin gyldighed.

Lovforslaget lægger ikke op til, at ændre på klima-, energi-og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastlægge,hvornår tilbygninger eller ændringer i væsentligt omfang på-virker bygningens energimæssige ydeevne, så det medførerat energimærkningen mister sin gyldighed. Forslaget er der-for tiltænkt som en udvidelse af bemyndigelsesbestemmel-sen.

Med den foreslåede udvidelse vil der kunne fastsættes reglerfor, hvornår energimærkningen mister gyldigheden. Det vilbl.a. gøre sig gældende i forhold til indholdet af energi-mærkningen, også i de tilfælde, hvor der hverken er sket til-bygninger eller andre ændringer på bygningen.

Hensigten er at understøtte tilliden til kvaliteten i energi-mærkningsordningen samt sikre retvisende energimærknin-ger og data af høj kvalitet.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen forventes sær-ligt at ville omfatte tilfælde, hvor energimærkninger er man-gelfulde eller giver et misvisende billede af bygningensenergimæssige tilstand, og hvor energimærkningen ikke kanberigtiges, f.eks. fordi det certificerede energimærkningsfir-ma ikke længere eksisterer, og dermed ikke kan berigtigeenergimærkningen. Energimærkninger, som ikke er retvi-sende, vil først forsøges rettet gennem berigtigelse.

Berigtigelse af energimærkninger er imidlertid ikke altidmuligt, herunder særligt hvis det certificerende energimærk-ningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen ikke læn-gere er certificeret. Det er alene certificerende energimærk-

44

ningsfirmaer, der efter de gældende regler, må indberetteenergimærker, samt berigtige egne udarbejdede energi-mærkninger. Endvidere vil det i situationer, hvor energi-mærkninger ved en fejl er indberettet på den forkerte adres-se, også være relevant at gøre det pågældende energimærk-ning ugyldig, samt i andre lignede tilfælde.

Med forslaget vil energimærkninger kunne blive gjort ugyl-dige i de tilfælde, hvor myndigheden i forbindelse med denalmindelige sagsbehandling bliver opmærksom på, at ener-gimærkningen er misvisende eller mangelfuld, og ikke kanblive retvisende ved berigtigelse, f.eks. fordi der ikke findeset ansvarligt certificeret energimærkningsfirma.

Til nr. 3

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgårdet af § 12, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministerenkan fastsætte regler om, at projekterende og udførende af etnybyggeri skal levere den fornødne dokumentation for ny-byggeriet til den energikonsulent, som ejeren af bygningenhar indgået aftale med om energimærkning af bygningen.

Efter gældende ret er ansvaret for udarbejdelse af energi-mærkninger som udgangspunkt hos certificerede virksomhe-der og ikke energikonsulenter.

Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 793af 7. august 2019 om energimærkning af bygninger. Eftergældende ret er ansvaret for udarbejdelse af energimærknin-ger som udgangspunkt hos certificerede virksomheder og ik-ke energikonsulenter.

Hjemmelsgrundlaget for udmøntningen har været uklart, ogfor at sikre et klart hjemmelsgrundlag, forslås bestemmelsenudvidet. Det foreslås, som konsekvens heraf, at »energikon-sulent« i § 12, stk. 1, ændres til »virksomhed eller person«.

Den forslåede ændring vil understøtte, at der kan fastsættesregler for registrerings-, godkendelses- eller beskikkelses-ordninger eller ordninger for akkreditering eller akkrediteretcertificering for virksomheder eller personer.

I dag udarbejdes energimærkningerne som udgangspunkt affirmaer, der er certificerede efter særlige regler. Med denforslåede ændring, vil disse virksomheder kunne kræve, atprojekterende og udførende af et nybyggeri skal levere denfornødne dokumentation for nybyggeriet til dem, såfremtvirksomheden har indgået aftale med bygningsejer om ener-gimærkning af bygningen.

Den forslåede ændring er en udvidelse af bestemmelsen ogburde have fundet sted i forbindelse med lov nr. 389 af 2.maj 2012, om ændring af lov om fremme af energibesparel-ser i bygninger, lov om bygnings- og boligregistrering samtbyggeloven. Hensigten bag forslaget er at sikre, at energi-mærkeordningens tilrettelæggelse og administration løbendekan tilpasses, så der er den rette balance mellem på den eneside en enkel, smidig og ubureaukratisk administration ogpå den anden side den fornødne kvalitetssikring og kontrol

af energikonsulenterne og virksomhederne, samt deres ar-bejde.

Til nr. 4

Det følger af § 21 i lov om fremme af energibesparelser ibygninger, at klima-, energi- og forsyningsministeren kanfastsætte regler med krav til offentlige institutioner og virk-somheder m.v., der er nævnt i lovens § 22, stk. 1, om at gen-nemføre rentable energibesparelser og om at udføre andrenærmere angivne energibesparelsesaktiviteter m.v.

I bestemmelsen i § 22, stk. 1, nævnes 1) den offentlige for-valtning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvismere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkesaf offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lovhar fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offent-liges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det offentlige,eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.

Af bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, fremgår, at ministerenkan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virk-somheder m.v., ved indgåelse, forlængelse eller genforhand-ling af lejeaftale for privatejede bygninger eller dele herafskal sikre, at det pågældende lejemål opfylder visse energi-krav.

Bemyndigelsen er udmøntet i cirkulære nr. 9015 af 10. janu-ar 2020 om energieffektivisering i statens institutioner,hvoraf det fremgår, at der ved statens institutioners indgåel-se af lejeaftaler om bygninger skal overholde de energikrav,der er fastsat i cirkulæret.

Bestemmelsen relaterer sig til implementeringen af den delaf energieffektivitetsdirektivets artikel 6, der omhandlerenergikrav ved indgåelse af lejeaftaler om bygninger. Detfølger af artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, atderes statslige forvaltning kun køber produkter, tjeneste-ydelser og bygninger samt indgår nye lejeaftaler om bygnin-ger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, for så vidtdet er i overensstemmelse med omkostningseffektivitet,økonomisk gennemførlighed, bæredygtighed generelt, tek-nisk egnethed, og at der på området er tilstrækkelig konkur-rence. Artikel 6 henviser til direktivets bilag III om energief-fektivitetskrav ved statslige indkøb af produkter, tjeneste-ydelser og bygninger, hvoraf bl.a. energikrav vedrørendekøb af bygninger og indgåelse af nye lejeaftaler for bygnin-ger fremgår, jf. energieffektivitetsdirektivets bilag III, litra f.


Det foreslås herefter, at bemyndigelsen i § 21, stk. 1, nr. 7,ændres, således at begrænsningen til privatejede bygninger

45

vil udgå, og det dermed vil fremgå af bemyndigelsesbestem-melsen, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunnefastsætte regler med krav til indgåelse, forlængelse ellergenforhandling af lejeaftale for bygninger eller dele heraffor at sikre, at det pågældende lejemål opfylder visse energi-krav. Dette vil således gælde offentlige institutioner og virk-somheder m.v., om energikrav ved indgåelse af lejeaftaleom bygninger generelt, og bemyndigelsen vil ikke være be-grænset til privatejede bygninger. Samtidigt bemærkes det,at den brede kreds af omfattede offentlige institutioner ogvirksomheder m.v., jf. § 22, stk. 1, opretholdes.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,at bemyndigelsen i § 21, stk. 1, nr. 7, er mangelfuld i for-hold til at kunne gennemføre energieffektivitetsdirektivetsforpligtelser om, at fastsætte høje energikrav ved den statsli-ge forvaltnings indgåelse af lejeaftaler om bygninger. Dengældende bestemmelse er afgrænset til privatejede bygnin-ger, hvilket er en begrænsning i forhold til de forpligtelser,der følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 6 sammen-holdt med direktivets bilag III, der finder anvendelse på iforhold til indgåelse af lejeaftaler om bygninger generelt.

Med den foreslåede ændring vil bemyndigelsesbestemmel-sen tilpasses til de energikrav, der følger af energieffektivi-tetsdirektivets artikel 6 sammenholdt med direktivets bilagIII, således at begrænsningen til privatejede bygninger viludgå af § 21, stk. 1, nr. 7, i loven og det vil fremgå, at be-myndigelsen omfatter fastsættelse af regler om energikravved indgåelse af lejeaftale om bygninger generelt. Oprethol-delsen af den brede kreds af omfattede offentlige institutio-ner og virksomheder m.v., jf. § 22, stk. 1, vil føre til, at detbrede anvendelsesområde, der følger af cirkulære om ener-gieffektivisering i statens institutioner vil kunne fastholdes,således at energikrav ved indgåelse af lejeaftale fortsat vilgælde i forhold til cirkulærets omfattede statsinstitutioner.

Til nr. 5

I medfør af § 21 i lov om fremme af energibesparelser i byg-ninger, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-te regler med krav til offentlige institutioner og virksomhe-der m.v. nævnt i lovens § 22, stk. 1, om at gennemføre ren-table energibesparelser og om at udføre andre nærmere an-givne energibesparelsesaktiviteter m.v.

I bestemmelsen i § 22, stk. 1, nævnes 1) den offentlige for-valtning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvismere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkesaf offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lovhar fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offent-liges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det offentlige,eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.

Af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 1, fremgår, atmedlemsstaterne skal sikre, at deres statslige forvaltning kunkøber produkter, tjenesteydelser og bygninger samt indgårnye lejeaftaler om bygninger, der opfylder høje krav til ener-gieffektivitet, for så vidt det er i overensstemmelse med om-

kostningseffektivitet, økonomisk gennemførlighed, bære-dygtighed generelt, teknisk egnethed, og at der på områdeter tilstrækkelig konkurrence. Artikel 6, stk. 1, henviser tildirektivets bilag III om energieffektivitetskrav ved statsligeindkøb af produkter, tjenesteydelser og bygninger, hvorafbl.a. energikrav vedrørende køb af bygninger og indgåelseaf nye lejeaftaler for bygninger fremgår, jf. energieffektivi-tetsdirektivets bilag III, litra f.

Endvidere fremgår det af artikel 6, stk. 3, i direktivet, atmedlemsstaterne skal tilskynde offentlige organer, herunderpå regionalt og lokalt niveau, til under behørig hensyntagentil deres respektive beføjelser og administrative struktur ogmed den statslige forvaltning som forbillede kun at købeprodukter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylder højekrav til energieffektivitet.

Energieffektivitetsdirektivets forpligtelse om at sikre, at denstatslige forvaltning kun køber bygninger, der opfylder højekrav til energieffektivitet, og om at tilskynde offentlige or-ganer, med den statslige forvaltning som forbillede, kun atkøbe produkter, tjenesteydelser og bygninger, der opfylderhøje krav til energieffektivitet, er gennemført i dansk ret vedcirkulære nr. 9015 af 10. januar 2020 om energieffektivise-ring i statens institutioner. Bestemmelserne i §§ 21 og 22 ergennemført med hjemmel i lovens § 2 a. Der kan med hjem-mel i denne bestemmelse fastsættes regler med henblik påopfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retteninden for lovens område. Ud over den generelle hjemmels-bestemmelse, der fremgår af lovens § 2 a, er der imidlertidingen bestemmelse, der kan udgøre udtrykkelig implemente-ringshjemmel til energieffektivitetsdirektivets artikel 6 forså vidt angår fastsættelse af energikrav ved offentlige orga-ners køb af bygninger.

Det foreslås herefter af ordensmæssige grunde at indsætte enbemyndigelse i § 21, stk. 1, nr. 8, hvorefter ministerens be-myndigelse til at fastsætte regler om nærmere angivne akti-viteter for offentlige institutioner og virksomheder m.v. somer nævnt i § 22, stk. 1 i loven, udvides til også at omfattekøb af bygninger eller dele af bygninger inden for den stats-lige forvaltningen, hvorefter det skal sikres, at bygningenopfylder visse energikrav.

I energieffektivitetsdirektivet defineres ”statsforvaltningen”som alle administrative afdelinger, hvis kompetence dækkerhele en medlemsstats område”, jf. direktivets artikel 2, nr. 9.Der kan ikke på baggrund af definitionen af statsforvaltningi energieffektivitetsdirektivet udledes en entydig afgræsningaf præcis, hvilke statslige myndigheder, der er omfattet. Detforeslås derfor, at der ved gennemførelsen i cirkulære omenergieffektivisering i statens institutioner af energieffekti-vitetsdirektivets forpligtelse i artikel 6, for så vidt angår kravom at sikre, at den statslige forvaltning kun køber bygnin-ger, der opfylder høje krav til energieffektivitet, tages afsæti en almindelige forståelse af begrebet statslig statsforvalt-ning. Det vil sige, at alene departementer, styrelser og lign.vil være omfattede, dvs. myndigheder, som ved delegationaf opgaver fra ministeren er en del af det almindelige mini-

46

sterielle hierarki, og hvis kompetence omfatter hele landet.Når lignende myndigheder er medtaget, så skyldes dette, atde enkelte ministerier kan have organiseret sig på en måde,hvor det ikke er entydigt, hvorledes en myndighed skal klas-sificeres. Det vil være de enkelte ministerier i overensstem-melse med princippet om selvforvaltning i staten, der kon-kret skal vurdere, hvilke myndigheder inden for deres res-sort, som skal betragtes som en del af den statslige forvalt-ning.

Herudover forslås det af ordensmæssige grunde at indsætteen bemyndigelse i § 21, stk. 1, nr. 9, hvorefter ministerensbemyndigelse til at fastsætte regler om nærmere angivne ak-tiviteter for offentlige institutioner og virksomheder m.v.udvides til at omfatte køb af bygninger eller dele af bygnin-ger, der ikke er en del af den statslige forvaltning, hvorefterdet tilskyndes til at sikre, at bygningen opfylder visse ener-gikrav.

De foreslåede ændringer vil føre til, at der etableres udtryk-kelig implementeringshjemmel til energieffektivitetsdirekti-vets artikel 6 for så vidt angår fastsættelse af energikrav vedoffentlige organers køb af bygninger.

Som konsekvens af indsættelsen af nyt nummer og 8 og 9 i§ 21, stk. 1, bliver § 21, stk. 1, nr. 8 og 9 til nummer 10 og11.

Til nr. 6

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgårdet af § 25, stk. 4, 2. pkt., at ejeren og de energikonsulentereller tekniske eksperter, som for ejeren udfører henholdsvisenergimærkning eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg,kan uden yderligere tilladelse anvende disse oplysninger ogberegninger i forbindelse med efterfølgende energimærk-ning eller kontrol og eftersyn m.v. af de tekniske anlæg.

Efter gældende ret er ansvaret for udarbejdelse af energi-mærkninger som udgangspunkt hos certificerede virksomhe-der og ikke energikonsulenter. Det foreslås, som konsekvensheraf, at der efter »energikonsulent« i § 25, stk. 4, 2. pkt.indsættes »samt virksomheder, der beskæftiger dem,«..

Den forslåede ændring understøtter reglerne om, at der vilkunne fastsættes regler for registrerings-, godkendelses- el-ler beskikkelsesordninger eller ordninger for akkrediteringeller akkrediteret certificering for virksomheder eller perso-ner.

I dag udarbejdes energimærkningerne som udgangspunkt affirmaer, der er certificerede efter særlige regler. Med denforslåede ændring vil disse virksomheder også kunne anven-de tidligere registrerede oplysninger og beregninger i forbin-delse med energimærkning af bygninger uden yderligere til-ladelse i forbindelse med efterfølgende energimærkning

Den forslåede ændring er en udvidelse af bestemmelsen ogburde have fundet sted i forbindelse med lov nr. 389 af 2.

maj 2012. Hensigten bag forslaget er at sikre, at energimær-keordningens tilrettelæggelse og administration løbende kantilpasses, så der er den rette balance mellem på den ene sideen enkel, smidig og ubureaukratisk administration og på denanden side den fornødne kvalitetssikring og kontrol af ener-gikonsulenterne og virksomhederne, samt deres arbejde.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det er således efter gæl-dende ret muligt at indgive ansøgninger, anmeldelser, indbe-retning m.v. til myndighederne efter lov om fremme af ener-gibesparelser i bygninger på papir, telefonisk, eller ved per-sonligt fremmøde i overensstemmelse med gældende regler.

Efter den foreslåede § 25 a, stk. 1, 1. pkt., får klima-, energi-og forsyningsministeren en generel bemyndigelse til at kun-ne fastsætte regler om, at kommunikation om forhold indenfor lov om fremme af energibesparelser i bygninger eller afEU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt.Dette betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes reg-ler om, at borgere og virksomheder har pligt til at kommuni-kere digitalt med den ansvarlige myndighed.

De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er til-lagt kompetencer efter lov om fremme af energibesparelser ibygninger.

Det er i første omgang energi-, forsynings- og klimaministe-ren og Energi-, forsynings- og klimaministeriet. Endvidereer det Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse nr.1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver ogbeføjelser har fået tillagt en række af ministerens kompeten-cer efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Endvidere forudsættes, at der kan fastsættes krav om, atkommunikation mellem borgere eller virksomheder ogEnergiklagenævnet skal foregå digitalt. Energiklagenævnethenhører under Erhvervsministeriet, hvorfor klima-, energi-og forsyningsministeren derfor fastsætter regler for Energik-lagenævnet efter nærmere forhandling med erhvervsministe-ren.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan anvende be-stemmelsen i § 25 a, stk. 1, 2. pkt., til at fastætte regler omanvendelse af et bestemt digitalt system inden for lovensområde, eksempelvis ved at anvende bestemmelsen til atfastsætte regler om pligtmæssig brug af et digitalt system iansøgningssager, anmeldelser, indberetninger m.v. og atsvaret fra myndigheden, sendes digtalt.

Med digitalt system menes, at der kan laves regler om brugaf bestemte digitale systemer, herunder selvbetjeningsløs-ninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lig-nende

Klima-, energi- og forsyningsministeren skal efter § 25 a,stk. 1, 3. pkt., fastsætte regler om fritagelse for obligatoriskanvendelse for visse personer og virksomheder, når der fast-

47

sættes regler om digital kommunikation. Fritagelse kan ske,hvis der foreligger særlige personlige eller virksomheds-mæssige forhold. Derudover vil situationer, såsom IT-ned-brud eller anden lignende force majeure begivenhed ogsåkunne medføre fritagelse.

Det bemærkes dog, at en fritagelse fra tilslutning til DigitalPost fra offentlige afsendere adskiller sig fra fritagelse fra enkonkret digital selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra DigitalPost giver ikke adgang til en generel fritagelse fra digitaleselvbetjeningsløsninger. Fritagelse fra brug af en digitalselvbetjeningsløsning er en konkret afgørelse i det enkeltetilfælde.

Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete tilfæl-de vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at vis-se borgere eller virksomheder ikke kan anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skal myndigheden anvise, hvordanborgere eller virksomheder i stedet skal indgive en ansøg-ning, anmeldelse m.v. Særlige forhold kan eksempelvis væ-re særlige handicap, manglende digitale kompetencer, vissesocialt udsatte borgere, sprogvanskeligheder m.v., der gør,at borgere eller virksomheder ikke kan ansøge digitalt. Derer tale om en vurdering fra henvendelse til henvendelse, somforetages uafhængigt af, om borgeren eller virksomheden ertilsluttet til Digital Post.

Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at denpågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågælden-de har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lig-nende hindringer, som det er op til den pågældende selv atovervinde, kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digitalkommunikation.

IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.)kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres tilmyndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgi-velse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristenmed rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen forat være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres til-gængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, atforhindringen er ophørt.

Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlems-staterne i deres nationale lovgivning ikke må fastsætte reg-ler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt van-skeligt at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten. I detilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af endansk digital signatur, og det vurderes at være i strid medEU-retten, vil udenlandske virksomheder og borgere bliveundtaget fra at kommunikere digitalt med de danske myn-digheder.

Med den foreslåede § 25 a, stk. 1, 4. pkt., gives der mulig-hed for, at der i forbindelse med fastsættelsen af regler omobligatorisk digitalselvbetjening kan fastsættes regler omklageadgang, der afviger fra den klagestruktur, der i øvrigtgælder på det enkelte område. Der vil bl.a. kunne fastsættesregler om, at klagen først skal sendes til myndigheden, der

har truffet afgørelse, med henblik på, at myndigheden vur-derer, om afgørelsen skal ændres, eller om afgørelsen skaloversendes til den overordnede myndighed med en udtalel-se. Ministeren vil ligeledes efter bestemmelsen kunne fast-sætte regler om, at afgørelser truffet af en underordnet myn-dighed, herunder afvisning af henvendelser, meddelelsermv., der ikke er indgivet via den digitale selvbetjeningsord-ning, ikke kan påklages til anden forvaltningsmyndighed. Iet sådant tilfælde vil myndighedens afgørelser være den en-delige administrative afgørelse i sagen. Muligheden for atfastsætte særlige klageregler, herunder afskære klageadgan-gen, knytter sig alene til klager over afgørelser mv. truffet imedfør af regler udstedt efter den foreslåede § 25 a, stk. 1,4. pkt., samt den sagsbehandling, der knytter sig hertil. Be-stemmelsen giver således ikke mulighed for at afskære kla-geadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

I det foreslåede § 25 a, stk. 2, fastsættes det, hvornår en digi-tal meddelelse anses for at være kommet frem.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, nården er tilgængelig for myndigheden dvs. når myndighedenhar mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af med-delelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornårmyndigheden gør sig bekendt med indholdet af meddelel-sen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndig-hed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle ellerlæse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registre-ret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem.En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, ansesnormalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-gelig.

En ansøgning, anmeldelse, indberetning m.v., der er tilgæn-gelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59den 30. november, er således kommet frem den 30. novem-ber, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i myn-digheden, og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tids-punkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Detkan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår enansøgning, anmeldelse, indberetning m.v. er kommet frem.Hvorvidt fremkomsten er rettidig må bedømmes efter degældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfristerfastsat i eller i medfør af særlovgivningen. I de tilfælde,hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med enmeddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der fastsættes entidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokke-slæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for at værekommet frem rettidigt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikkefastlægges som følge af problemer med myndighedens it-sy-stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen ansesfor at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsenblev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke kommeborgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen m.v.

48

modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemned-brud hos myndigheden.

En sådan bestemmelse er blandt andet relevant i forhold tilansøgningsfrister og forældelse m.v. Der bør fra myndighe-dernes side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte fristeren rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen forindgivelse af en meddelelse.

Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skullesikre, at en ansøgning, anmeldelse, indberetning eller lig-nende, der indgives til en forkert offentlig myndighed, hen-vises til den rette myndighed, jf. forvaltningslovens reglerherom. Der henvises nærmere til de almindelige bemærknin-ger afsnit 2.2.2. om baggrunden for bestemmelsen.

Til nr. 8

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgårdet af § 28, stk. 2, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsmi-nisteren kan fastsætte regler om, at netvirksomheder efterlov om elforsyning, naturgasdistributionsselskaber efter lovom naturgasforsyning og kollektive forsyningsanlæg efterlov om varmeforsyning skal stille oplysninger om registrere-de energiforbrug m.v. for en bygning til rådighed for energi-konsulenter, der har indgået aftale om udarbejdelse af ener-gimærkning for en bygning.

Efter gældende ret er ansvaret for udarbejdelse af energi-mærkninger som udgangspunkt hos certificerede virksomhe-der og ikke energikonsulenter. Det foreslås, som konsekvensheraf, at »energikonsulenter« i § 28, stk. 2, nr. 1, ændres til»virksomheder eller personer«.

Den forslåede ændring understøtter reglerne om, at der kanfastsættes regler for registrerings-, godkendelses- eller be-skikkelsesordninger eller ordninger for akkreditering ellerakkrediteret certificering for virksomheder eller personer.

I dag udarbejdes energimærkningerne som udgangspunkt affirmaer, der er certificerede efter særlige regler. Med denforslåede ændring vil disse virksomheder også kunne kræve,at netvirksomheder og naturgasdistributionsselskaber ogkollektive forsyningsanlæg skal stille oplysninger om regi-strerede energiforbrug m.v. for en bygning til rådighed fordem, såfremt de har indgået aftale om udarbejdelse af ener-gimærkning for en bygning.

Den forslåede ændring er en udvidelse af bestemmelsen ogburde have fundet sted i forbindelse med lov nr. 389 af 2.maj 2012. Hensigten bag forslaget er at sikre, at energimær-keordningens tilrettelæggelse og administration løbende kantilpasses, så der er den rette balance mellem på den ene sideen enkel, smidig og ubureaukratisk administration og på denanden side den fornødne kvalitetssikring og kontrol af ener-gikonsulenterne og virksomhederne, samt deres arbejde.

Til § 3

Med lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til pro-duktrettede energibesparelser, som ændret ved lov nr. 1516af 27. december 2009 blev der i finansårene 2009 til 2011ydet tilskud til fremme af varmepumper, kampagner tilfremme af energibesparelser i bygninger og tilskud til enskrotningsordning, hvori ineffektive oliefyr blev skrottet ogerstattet med mere effektive opvarmningssystemer. Beløbs-rammen for denne ordning var fastsat på de årlige finanslo-ve for de omfattede år.

Loven var et led i opfølgningen af den daværende regeringsenergihandlingsplan Energi21, som indeholdt mål for CO2reduktionen i 2005 på 20 pct. samt ændringer som følge afen energiaftale fra 2008. Hovedformålet med reglerne var atbegrænse CO2-udledningen ved at give tilskud til produkter,som kunne medføre varmebesparelser og el-besparelser i al-le typer bygninger, dvs. blandt andet boliger og offentligeinstitutioner.

Der ydes ikke længere tilskud efter loven, idet den tilskuds-ordning, som loven danner ramme om, ikke er blevet for-længet ud over finansåret 2011.

Da der med den foreslåede hjemmel i energisparelovens for-slag til § 7, stk. 1, bl.a. kan gives mulighed for at yde tilskudtil skrotning af ineffektive oliefyr til fordel for mere ener-gieffektive opvarmningssystemer, vil denne del af lov omstatstilskud til produktrettede energibesparelser delvist blivevidereført i den foreslåede energisparelov. Af hensyn til re-gelsaneringshensyn skønnes det mest hensigtsmæssigt at op-hæve lov om statstilskud til produktrettede energibesparel-ser.

Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktiskanvendelse. Det foreslås derfor at lov om statstilskud til pro-duktrettede energibesparelser af hensyn til regelsanering op-hæves.

Til § 4

Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervs-virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 3. februar2000, hjemler, at der kan etableres tilskudsordninger til atfremme besparelser og effektivisering af erhvervslivetsenergianvendelse.

Loven er vedtaget som en opfølgning på et beslutningsfor-slag B 52, jf. Folketingstidende 1990-91 (1. samling), tillægA, side 3607, med det formål at nedbringe CO2-udledningenog er en del af en lovpakke om justering af den grønne af-giftspakke for erhvervslivet.

Efter loven kan der ydes tilskud i form af op til 30 pct. afinvesteringsomkostningerne til projekter, der førte til ener-giudnyttelse eller energibesparelser i erhvervslivets ener-gianvendelse. Tilskud kunne ydes til alle landplacerede er-hvervsvirksomheder og fiskefartøjer, men dog ikke trans-portmidler.

49

Der ydes ikke længere tilskud efter loven, idet bevillingernetil den tilskudsordning, som loven danner ramme om, ikkeer blevet forlænget ud over finansåret 2001.

Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,at loven har været koblet til tidligere politiske aftaler og del-vist erstattes af forslaget om ændringen af energispareloven,samt udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk anven-delse. Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til energibe-sparelser m.v. i erhvervsvirksomheder af hensyn til regelsa-nering ophæves.

Til § 5

Lov nr. 3 af 3. januar 1992 om statstilskud til fremme af de-central kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler, som ænd-ret ved lov nr. 143 af 3. marts 1992, om ændring af visseikrafttrædelsestidspunkter i CO2-pakken, hjemler, at der kanydes tilskud til anlægsaktiviteter som led i omstillingen frakulfyrede fjernvarmeværker til naturgasbaseret decentralkraftvarme og til fremme af anvendelsen af biobrændsler iområder, hvor der ikke er udlagt til kul- eller naturgasbase-ret kraftvarme eller affaldsforbrænding. Af bemærkninger tilloven fremgår at tilskudsordningen var forventet at gælde ien periode på 5 år fra projektets begyndelse, jf. Folketingsti-dende 1991-92, tillæg A, spalte 2067, men blev forlænget,primært med fokus på støtte til fremme af biobrændsler.

Loven blev vedtaget som en del af en lovpakke, der fulgteop på beslutningsforslag B 52 jf. Folketingstidende 1990-91(1. samling), tillæg A, side 3607, i 1992, som pålagde rege-ringen en række tiltag, der havde til formål at nedbringeCO2-udledningen.

Loven dækker efter sit indhold som udgangspunkt over enbevilling fra 1992 til 1996, og en forlængelse af ordningenfra 2000 til 2002. Der har ikke senere været behov for enfornyelse af denne støtteordning, og der ydes således ikkelængere tilskud efter loven.

Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,at loven energipolitisk ikke længere er tidssvarende og harudtømt sit formål, og ikke længere har praktisk anvendelse.Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til fremme af de-central kraftvarme og udnyttelse af biobrændsel af regelsa-neringshensyn ophæves.

Til § 6

Lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud til færdiggørelseaf fjernevarmenet, som ændret ved lov nr. 143 af 3. marts1992, om ændring af visse ikrafttrædelsestidspunkter i CO2-pakken, giver mulighed for at tilskud til projekter forbundetmed udbygningen af fjernvarmenettet.

Tilskuddet kunne ydes til selskaber, der ejer eller driverfjernvarmenet, herunder også kommunale forsyningsselska-

ber med op til 50 pct. for renovering af anlæg og op til 100pct. ved nyanlæg.

Lovens formål var at fremskynde færdiggørelsen af fjern-varmenettet. Efter loven kunne der ydes tilskud til projekterforbundet med udbygningen af fjernvarmenettet. Tilskuddetkunne ydes til selskaber, der ejer eller driver fjernvarmenet,herunder også kommunale forsyningsselskaber med op til50 pct. for renovering af anlæg og op til 100 pct. ved nyan-læg. Tilskudsordningen var tidsbegrænset på 6 år og havdesenest bevilling på finansloven 1998.

Idet loven efter sit indhold, som dækker over en bevillingfra 1992 til 1998, og idet der ikke senere har været behovfor en fornyelse af denne støtteordning, må loven anses forat have udtømt sit indhold.

Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktiskanvendelse, da der ikke har været bevillinger til loven på fi-nanslove siden 1998, og da disse i henhold til den bagved-liggende politiske aftale skulle være tidsbegrænsede til 6 år.Det foreslås derfor, at love om statstilskud til færdiggørelseaf fjernevarmenet af regelsaneringshensyn ophæves

Til § 7

Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstilling afældre boliger til kraftvarme, som ændret ved lov nr. 128 af25. februar 1998, om ændring af lov om statstilskud til ener-gibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger og lovom statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme(Tilskudsudbetaling, arbejdets igangsættelse m.v.), er en delaf en lovpakke som opfølgning på beslutningsforslag B 52 i1992, jf. Folketingstidende 1990-91 (1. samling), tillæg A,side 3607. Loven hjemler, at der kan gives tilskud til instal-lation af centralvarme og varmt brugsvand i boliger opførtfør 1950 uden vandbaseret opvarmningssystem med henblikpå at gøre det muligt at tilslutte boligen til kraftvarmeforsy-ning. Tilskud kunne kun ydes til boliger anvendt som helårs-beboelse, og det var betinge af, at boligen var beliggende iet område udlagt til kraftvarmeforsyning efter bestemmelseri lov om varmeforsyning.

Efter bemærkningerne til loven var støtteordningen tidsbe-grænset til 10 år, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A,spalte 2085, og den seneste bevilling til loven blev givet vedfinansloven for 2001.

Idet loven efter sit indhold, dækker over en 10 årig periodemed i udløb 2001, og fordi der ikke senere har været behovfor en fornyelse af denne støtteordning, må loven anses forat have udtømt sit indhold.

Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktiskanvendelse. Det foreslås derfor, at lov om statstilskud tilomstilling af ældreboliger til kraftvarme af regelsanerings-hensyn ophæves.

50

Til § 8

Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til ener-gibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, somændret ved lov nr. 128 af 25. februar 1998, om ændring aflov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger ipensionisters boliger og lov om statstilskud til omstilling afældre boliger til kraftvarme (Tilskudsudbetaling, arbejdetsigangsættelse m.v.), og lov nr. 1087 af 13. december 2000,om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpo-litik og forskellige andre love, har til formål at gennemføreenergibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos afpensionister, som modtager personligt tillæg til betaling afvarmeudgifter (varmetillæg) efter lov om social pension.Tilskuddet udgør 50 pct. af udgifterne til de energibesparen-de foranstaltninger i pensionisten bolig. Tilskudsberettigetmodtager kan både være pensionisten selv eller ejeren af bo-ligen, som udlejes til pensionisten. Det er en betingelse fortilskuddet, at der anbefales en energibesparende foranstalt-ning om rumopvarmning og varmt i en energiplan for byg-ning efter lov om fremme energi- og vandbesparelser i byg-ninger.

Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finanslovensiden 2003. Der ydes således ikke længere tilskud efter lo-ven.

Idet loven ikke har haft bevillinger tilknyttet siden 2003, måloven anses for at have udtømt sit indhold.

Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,at loven delvist erstattes med muligheden for at søge tilskudi medfør af den foreslåede ændring af energispareloven, ogat den har udtømt sit formål, og ikke længere har praktiskanvendelse, bl.a. da den ikke har haft en bevilling tilknyttetsiden 2003. Det foreslås derfor, at lov om statstilskud tilenergibesparende foranstaltninger i pensionisters boligersom led i en regelsanering ophæves. Loven vurderes at havehaft et socialpolitisk sigte, som i dag kan håndteres i andenlovgivning.

Til § 9

Lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud til fremme til-slutning af kulkraftvarme har til formål at øge rentabilitetenaf kraftvarmeforsyningsvirksomhederne. Loven hjemler, atder kan gives tilskud til forsyningsvirksomhederne, som skalbenytte tilskuddet til at give forbrugerne en besparelse. Til-skuddet gives som en kompensation for forhøjelsen af kulaf-giften. Det fremgår af bemærkninger til loven, at ordningenforventes at ophøre ved udgangen af år 2000, jf. Folketings-tidende 1993-94 (1. samling), tillæg A, spalte 7465.

Der har ikke været afsat bevillinger til loven på finanslovensiden år 2000, og der ydes således ikke længere tilskud efterloven. Idet loven ikke har haft bevillinger tilknyttet siden2000, må loven anses for at have udtømt sit indhold.

Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktiskanvendelse og ikke længere ligger inden for rammerne af re-geringens politiske målsætninger. Det foreslås derfor, at lovom statstilskud til fremme tilslutning af kulkraftvarme somled i en regelsanering ophæves.

Til § 10

Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling afelopvarmede bygninger indfører et tilskud til at fremme om-stillingen af elopvarmede bygninger til centralvarme i områ-der, hvor der ikke er mulighed for kollektiv forsyning. Til-skuddet kan bl.a. andet gives ved installering af centralvar-meanlæg, vandbaseret radiatorsystem og varmt vand i byg-ninger, som er elopvarmede. Tilskuddet gives til energifor-brugeren, som eksempelvis kunne være ejere af privat boligeller staten, hvis bygningen er til offentlig brug. Det fremgåraf bemærkninger til loven, at ordningen forventedes at op-høre 1999 og vare i alt fem år, jf. Folketingstidende1994-95, tillæg A, side 2802.

Der har ikke været afsat bevillinger ud over det forventede,og seneste bevilling til loven er på finansloven år 1999. Derydes således ikke længere tilskud efter loven.

Idet loven ikke har haft bevillinger tilknyttet siden 2000, måloven anses for at have udtømt sit indhold.

Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktiskanvendelse. Det foreslås derfor, at lov om statstilskud tilomstilling af elopvarmede bygninger som led i en regelsane-ring ophæves.

Til § 11

Lov nr. 1024 af 23. december 1998 om statstilskud til forsk-ning og teknologisk udvikling på energiområdet hjemler entilskudsordning, som yder tilskud til energiforskningsprojek-ter og teknologiske udviklingsprojekter inden for energio-mrådet. Tilskud er ydet særligt med henblik til udvikling afnye energikilder, fremme bedre og renere energiudnyttelse,forbedring af efterforsknings- og energiindvindingsmetodersamt energibesparelser.

Der har senest været bevilling til loven på finansloven i2007. Efter samme anmærkning på efterfølgende finansloveer der givet bevillinger efter lov nr. 555 af 6. juni 2007 omet Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationspro-gram. Der er således ikke bevilling til lov om statstilskud tilforskning og teknologisk udvikling på energiområdet og gi-ves midler til energiforskning efter anden lovgivning.

Det er Klima- Energi og Forsyningsministeriets vurdering,at loven har udtømt sit formål, og ikke længere har praktiskanvendelse. Idet loven ikke har haft bevillinger tilknyttetsiden 2007 og der ydes tilskud til udvikling, demonstration

51

og markedsintroduktion efter anden lovgivning, må lovenanses for at have udtømt sit indhold.

Det foreslås derfor, at lov om statstilskud til omstilling afelopvarmede bygninger som led i en regelsanering ophæves.

Til § 12

Efter afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 4, kan udgifter tilanskaffelse af aktiver straksafskrives, hvis udgiften helt ellerdelvist er betalt af tilskud, der er ydet efter lov om statstil-skud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 44, stk. 1, nr. 4, ophæves.Forslaget er en følge af, at lov om statstilskud til energibe-sparelser m.v. i erhvervsvirksomheder foreslås ophævet, jf.lovforslagets § 4.

Til § 13

Til nr. 1

Efter ligningsloven § 7 F, stk. 1, nr. 3, skal tilskud efter lovom statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarmeikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen, da lov om statstilskudtil omstilling af ældre boliger til kraftvarme reglerne foreslåsophævet, jf. lovforslagets § 7.

I stedet foreslås som en ny bestemmelse indsat en nyaffattetbestemmelse i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3. Efter dennyaffattede bestemmelse foreslås, at tilskud til private byg-ningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelserog energieffektiviseringer i deres bygninger, hvor hovedan-vendelsen er helårsbeboelse, samt til energimærkning afbygningen anvendt som dokumentation ved ansøgning omtilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektivise-ringsprojekter, efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af be-sparelser i energiforbruget, ikke vil skulle medregnes til denskattepligtige indkomst.

Det omhandlede forslag om tilskud vil blive ydet som led ien tilskudsordning, der udmønter energiaftale af 2018, for såvidt angår bygninger og vil udgøre tilskud ydet til privatebygningsejere. Baggrunden for den foreslåede skattefritagel-se er, at det ydes for at tilskynde bygningsejere til gennem-førelse af energiforbedringstiltag. En beskatning af det fore-slåede tilskud må forventes at forringe tilskyndelsen hertil.Det foreslåede tilskud er således fastsat ud fra en forudsæt-ning om, at det ikke skal medregnes til den skattepligtigeindkomst.

Den foreslåede skattefritagelse vil omfatte tilskudsmodtage-re efter den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme afenergibesparelser i energiforbruget, dvs. private bygnings-ejere, hvor bygningen anvendes til helårsbeboelse, herunderstuehuse, parcelhuse, rækkehuse og etageejendomme, inkl.ejerlejlighedsforeninger, andelsboligforeninger og private

udlejningsejendomme. Fritidshuse vil ikke være omfattet afden foreslåede tilskudsordning.

Der henvises herudover til bemærkningerne til den foreslåe-de § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energi-forbruget.

Hvis det foreslåede tilskud ydes til personer, der driver er-hvervsmæssig virksomhed i de nævnte bygninger, vil udgif-ter m.v., der svarer til de skattefri tilskud ikke kunne fradra-ges ved indkomstopgørelsen eller medregnes i afskrivnings-grundlaget for virksomheden. Det følger af reglen i lignings-lovens § 7 F, stk. 2.

Den foreslåede skattefritagelse af tilskud til private byg-ningsejere, efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af bespa-relser i energiforbruget er fremtidssikret i den forstand, atskattefritagelsesbestemmelsen vil omfatte de nævnte tilskudefter lov om fremme af besparelser i energiforbruget, uansetom den underliggende puljefinansiering evt. fornyes.

Det bemærkes, at der med forslaget ikke vil kunne foretagesfradrag efter BoligJobordningen for arbejde, hvortil der erydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger, jf. lig-ningslovens § 8 V, stk. 6. Tilskudsmodtagere vil således ik-ke kunne foretage fradrag efter BoligJobordningen for arbej-de, hvortil der er ydet skattefrit tilskud efter lov om fremmeaf besparelser i energiforbruget.

Til nr. 2

Efter ligningsloven § 7 F, stk. 1, nr. 4, skal tilskud efter lovom statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensi-onisters boliger, ikke medregnes til den skattepligtige ind-komst.

Efter ligningsloven § 7 F, stk. 1, nr. 5, skal tilskud efter lovom statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger ikkemedregnes til den skattepligtige indkomst.

Det foreslås at ophæve reglerne i ligningslovens § 7 F, stk.1, nr. 4 og 5, som følge af de foreslåede ophævelser af lovom statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensi-onisters boliger og lov om statstilskud til omstilling af elo-pvarmede bygninger, jf. lovforslagets § 8 og § 10.

Til nr. 3

Efter ligningsloven § 7 F, stk. 1, nr. 8, skal tilskud til forbru-gere til køb og installation af energieffektive produkter og tilfjernvarmetilslutning som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 5, ilov om statstilskud til produktrettede energibesparelser ikkemedregnes til den skattepligtige indkomst.

Det foreslås at ophæve reglerne i ligningslovens § 7 F, stk.1, nr. 8, som følge af den foreslåede ophævelse af lov omstatstilskud til produktrettede energibesparelser, jf. lovfor-slagets § 3.

Til nr. 4

52

Efter ligningsloven § 7 F, stk. 3, skal kompensation i hen-hold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kul-kraftvarme, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det foreslås at ophæve reglerne i ligningslovens § 7 F, stk.3, som følge af den foreslåede ophævelse af lov om statstil-skud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme, jf. lovforsla-gets § 9.

Til § 14

Det foreslås med § 14, stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet,træder i kraft den 1. juli 2020 med henblik på at sikre over-ensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig er-hvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraftden 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministe-ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets §1, nr. 5, som er energisparelovens formålsbestemmelse, og §1, nr. 7, der er ophæng for de foreslåede tilskudsordninger.Det foreslås endvidere, at ministeren herunder skal kunnefastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskelligetidspunkter. ¬

Lovforslagets § 1, nr. 7, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1,for så vidt angår bygningspuljen, hvor der vil kunne givestilsagn om tilskud til private bygningsejere, der gennemførerprojekter om energibesparelser og energieffektiviseringer ideres bygninger til helårsbeboelse, samt til energimærkningaf bygningen anvendt som dokumentation ved ansøgningom tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektivi-seringsprojekter, vil kunne medføre støtte, der vil udgørestatsstøtte. Dette vil også omfatte tilskud, som ydes til priva-te bygningsejere til gennemførelse af energibesparelser ogenergieffektiviseringer i bygninger, hvor der udlejes lokalereller værelser til erhverv eller boligformål. Ordningen er be-skrevet i afsnit 2.1.2.2.1. Det foreslås, at klima-, energi-, ogforsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ordningensikrafttræden. Det forventes, at ordningen kan træde i kraftden 1. juli 2020 eller senest den 1. januar 2021.

Den foreslåede ordning forventes at blive anmeldt til Euro-pa-Kommissionen i medfør af henholdsvis Europa-Kommis-sionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte(Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det in-dre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), ogEuropa-Kommissionens de minimis-forordning (Kommis-sionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december2013), eller kun ydet i henhold til Europa-Kommissionensde minimis-forordning. Gruppefritagelsesforordningen ertidsbegrænset til udgangen af 2020, men Europa-Kommissi-onen har tilkendegivet, at det er hensigten, at forordningensgyldighedsperiode vil blive forlænget indtil udgangen af2022. ¬¬Den foreslåede bestemmelse i energisparelovens §7, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, angår både byg-ningspuljen og skrotningsordningen. Efter bestemmelsen vilder kunne gives tilsagn om tilskud til virksomheder, der

gennemfører projekter om energibesparelser og energieffek-tiviseringer i bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbe-boelse. For så vidt angår bygningspuljen vil der efter dennebestemmelse kunne gives tilsagn om tilskud til bygningseje-re, der bedriver erhvervsvirksomhed, f.eks. til udlejnings-virksomheder. Ordningen er beskrevet i afsnit 2.1.2.2.1 Medhensyn til skrotningsordningen vil der efter denne bestem-melse kunne gives tilsagn om tilskud til en virksomheds ind-køb af varmepumpe efter den foreslåede skrotningsordningsom beskrevet i afsnit 2.1.2.2.2 Det foreslås, at klima-, ener-gi-, og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ord-ningernes ikrafttræden. For bygningspuljen forventes det, atordningen kan træde i kraft senest den 1. januar 2021. For såvidt angår skrotningsordningen forventes det, at ordningentræder i kraft 1. juli 2020.

Bygningspuljen forventes at blive anmeldt til Europa-Kom-missionen i medfør af Europa-Kommissionens generellegruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Kommissionensforordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse ka-tegorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-hold til traktatens artikel 107 og 108), og Europa-Kommis-sionens de minimis-forordning (Kommissionens forordning(EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013), eller kun ydet ihenhold til Europa-Kommissionens de minimis-forordning.Skrotningsordningen forventes at blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens generel-le gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Kommissio-nens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om vis-se kategorier af støttes forenelighed med det indre marked ihenhold til traktatens artikel 107 og 108), og Europa-Kom-missionens de minimis-forordning (Kommissionens forord-ning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013). Gruppefri-tagelsesforordningen er tidsbegrænset til udgangen af 2020,men Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at det er hen-sigten, at forordningens gyldighedsperiode vil blive forlæn-get indtil udgangen af 2022.

Den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7,vedrører en støtteordning for erhvervspuljen, hvor der ydestilskud til energispareprojekter til procesenergi i industri- ogserviceerhverv. Den foreslåede ordning forventes at kunneblive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt-telse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), herunder ret-ningslinjernes afsnit 13 og 18 f om støtte til energieffektivi-seringsforanstaltninger. Europa-Kommissionen har tilkende-givet, at det er hensigten, at retningslinjernes gyldighedspe-riode vil blive forlænget indtil udgangen af 2022. Tilskuds-ordningen vil i givet fald først kunne træde i kraft, når og idet omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen.Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning afstøtteordningen, herunder hvilke anlæg, som kan omfattes afordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen. Det un-dersøges for øjeblikket, hvorvidt det vil være muligt at ind-rette ordningen under gruppefritagelsesforordningen. Indret-ningen af ordningen efter enten gruppefritagelsesforordnin-

53

gen eller retningslinjerne vil få betydning for tidshorisonten.Det foreslås derfor, at klima-, energi-, og forsyningsministe-ren fastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden. Detforventes dog, at reglerne vedrørende ordningen kan træde ikraft senest den 1. januar 2021, idet den forventes at skulleafløse den gældende energispareordning, jf. afsnit 2.1.3.1 ide almindelige bemærkninger.

Det foreslås samtidig i stk. 2, at klima-, energi- og forsy-ningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse afligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, som affattet ved dennelovs § 13, nr. 1. Herved muliggøres samtidig ikrafttrædelseaf ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, om skattefritagelse aftilskud efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelseri energiforbruget og tilskudshjemlen i § 7, stk. 1, nr. 1, i lovom fremme af besparelser i energiforbruget.

Forslagets § 1 om ændring af lov om fremme af besparelseri energiforbruget gælder ikke for Færøerne og Grønland, da

lov om fremme af besparelser i energiforbrug, jf. lovens §25, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 2 om ændring af lov om fremme af energibe-sparelser i bygninger gælder ikke for Færøerne og Grønland,da lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lo-vens § 40, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

De love, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets §§ 3-11, gæl-der ikke for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 12 om ændring af afskrivningsloven gælder ik-ke for Færøerne og Grønland, da afskrivningsloven, jf. lo-vens § 69, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Forslagets § 13 om ændring af ligningsloven gælder ikke forFærøerne og Grønland, da ligningsloven ikke gælder forFærøerne og Grønland.

54

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lov-bekendtgørelse nr. 881 af 23. august 2019, foretages følgen-de ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel:1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse afdirektiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrundaf Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.L 141, side 28.

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører deleaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse afdirektiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrundaf Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.L 141, side 28 og ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L328, side 210.

2) Loven indeholder bestemmelser, der har været notifice-ret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informa-tionsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt for-skrifter for informationssamfundets tjenester, EU-Tidende2015, nr. L 241, side 1.«

§ 1. Loven skal fremme energibesparelser og energieffek-tivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med

klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsynings-sikkerhed og samfundsøkonomi.

2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3 ændres »forbrugerne« til:»energiforbrugerne«.

Stk. 2. Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte målsæt-ning særligt

1) ---2) fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af

aktiviteterne og3. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »aktiviteterne og« til: »aktivite-terne,«.

3) fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kam-pagner, markedsintroduktion og information.

4. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »information.« til: »informationog«.

5. I § 1, stk. 2, indsættes som nummer 4:»4) Fremme energibesparelser og energieffektiviseringer

gennem tilskud.«

§ 2 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-sætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forplig-telser i henhold til EU-retten inden for kapitel 5.

6. I § 2 a ændres »kapitel 5« til: »lovens område«.

Kapitel 3 (ophævet) 7. Efter kapitel 2 indsættes:»Kapitel 3

55

Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer

§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud forpåbegyndelse af et projekt om energibesparelser og ener-gieffektiviseringer og efter ansøgning give tilsagn om til-skud til følgende:

1) Private bygningsejere, der gennemfører projekter medhenblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviserin-ger i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbebo-else, samt til energimærkning af bygninger anvendt som do-kumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibe-sparelses- og energieffektiviseringsprojekter.

2) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblikpå at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer ibygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse.

3) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblikpå at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer over-vejende i procesenergi.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudefter stk. 1, herunder om følgende:

1) Tilskudsberettigede foranstaltninger, herunder gennemudformning af en positivliste og negativliste.

2) Tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter,tilskudsloft, tilskuddets størrelse og beregning.

3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunneopnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter dettekapitel, herunder om krav til ansøger om ekstern kvalitets-sikring af ansøgningen.

4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud.5) Vilkår i tilsagn.6) Kriterier for prioritering af ansøgninger om tilskud.Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om an-

søgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder om:1) Ansøgningsproceduren.2) Ansøgningsperioder.3) Tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.

§ 8. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at pro-jektet om energibesparelser og energieffektiviseringer ergennemført, og at omkostninger til projektet er afholdt forudfor ansøgning om udbetaling.

§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører kontrolmed, at reglerne i dette kapitel 3 og regler udstedt i medførheraf samt eventuelle vilkår i tilsagn overholdes.

Stk. 2. Ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil,jf. § 19, har, hvis det skønnes nødvendigt for at tilvejebringeoplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til dettekapitel eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legi-timation og uden retskendelse adgang til fysiske installatio-ner og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet til-sagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektivise-ringer efter denne lov. På tilsvarende måde har ministerenog de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, adgang tilvirksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v.,herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.

56

Stk. 3. Tilsagnsmodtager og af denne bemyndigede perso-ner skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrol-lens gennemførelse og skal på begæring udlevere eller ind-sende det i stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller de, derer særligt bemyndiget dertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrolaf de foranstaltninger, der ydes tilskud til efter dette kapiteleller regler udstedt i medfør heraf.

§ 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestem-me, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helteller delvist, hvis

1) tilskudsmodtageren eller af denne bemyndigede perso-ner har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger ellerhar fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om til-sagn eller udbetaling af tilskud,

2) betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikkelængere opfyldes eller

3) tilskudsmodtageren eller af denne bemyndigede perso-ner tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk. 3, eller reg-ler fastsat i henhold til § 9, stk. 4.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan somfølge af afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, jf.stk. 1, bestemme, at ydede tilskud skal tilbagebetales.

Stk. 3. Ministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgningændre et allerede meddelt tilsagn.«

§ 13. ---Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutionermv. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter forbygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer:

1-2) ---3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb,

projektering og vedligeholdelse og8. I § 13, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »projektering«: », tje-nesteydelser«.

4) ---Stk. 3. ---

§ 15. ---Stk. 1-2. ---

Stk. 3. Ved store virksomheder forstås virksomheder, somikke falder ind under kategorierne mikrovirksomheder ogsmå og mellemstore virksomheder i henhold til Kommissio-nens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitio-nen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomhe-der, dog som præciseret i regler udstedt i medfør af § 16,stk. 1, nr. 1.

9. I § 15, stk. 3, udgår », dog som præciseret i regler udstedti medfør af § 16, stk. 1, nr. 1«.

Stk. 4. ---

§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætterregler om

1) præcisering af, hvornår en virksomhed er omfattet afdefinitionen af store virksomheder,

10. § 16, stk. 1, nr. 1, ophæves.

2)-3) --- Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.Stk. 2. ---

57

§ 17. --Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan som

led i tilsynet pålægge virksomheden inden for en af ministe-ren fastsat frist at få foretaget et energisyn, der opfylder kra-vene i § 15, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 16, stk.1, nr. 2 og 3.

11. I § 17, stk. 2 ændres »nr. 2 og 3« til: »nr. 1 og 2«.

§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren, og Ener-giklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirk-somheder, store virksomheder omfattet af kapitel 5 og virk-somheder, institutioner eller organisationer, som er nævnt i §19, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, […]

12. I § 21, stk. 1, indsættes efter »energiforsyningsvirksom-heder,«: »tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3,«.

Stk. 2-5. ---

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-givning, straffes med bøde den, der

1) meddeler klima-, og energi- og forsyningsministeren,eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysnin-ger eller undlader at afgive oplysninger som omhandlet i §21 eller

13. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter:»undlader at afgiveoplysninger«: »af betydning for afgørelser truffet i henholdtil lovens § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 3, eller«.

2) ---Stk. 2-3. ---

§ 2

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lov-bekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019 foretages følgen-de ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-fikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senestændret ved Rådets direktiv 2013/25/EU af 13. maj 2013 omtilpasning af visse direktiver vedrørende etableringsret og friudveksling af tjenesteydelser på grund af Republikken Kroa-tiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 368, deleaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra ved-varende energikilder og om ændring og senere ophævelse afdirektiv 2001/77/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16,som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-rende energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltræ-delse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejd-ning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, og dele af Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. okto-ber 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, si-de 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Repu-

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører deleaf Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-fikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senestændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administra-tive samarbejde ved hjælp af informationssystemet for detindre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendel-sen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring ogsenere ophævelse af direktiv 2001/77/EF, EU-Tidende 2009,nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parla-mentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af an-vendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund afRepublikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L158, side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæs-sige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153,side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2018/844/EU af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr.L 156, side 75, og dele af Europa- Parlamentets og Rådetsdirektiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivi-tet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU

58

blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141,side 28.

samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådetsdirektiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om ener-gieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltræ-delse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, som ændret vedEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210.«

§ 4. ---Stk. 2. ---Stk. 3. En energimærkning mister sin gyldighed, såfremt

der er gennemført tilbygninger eller andre ændringer, som ivæsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige yde-evne. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætternærmere regler herom.

2. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes såleldes: »Klima-, energi- ogforsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornårenergimærkningen mister sin gyldighed«.

Stk. 4. ---

§ 12. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-te regler om, at projekterende og udførende af et nybyggeriskal levere den fornødne dokumentation for nybyggeriet tilden energikonsulent, som ejeren af bygningen har indgåetaftale med om energimærkning af bygningen.

3. I § 12, stk. 1, ændres »energikonsulent« til »virksomhedeller person«.

Stk. 2. ---

§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-te regler om, at offentlige institutioner og virksomhederm.v., som er nævnt i § 22, stk. 1,

1-6) ---7) ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af leje-

aftale for privatejede bygninger eller dele heraf skal sikre, atdet pågældende lejemål opfylder visse energikrav,

4. I § 21, stk. 1, nr.7, udgår »privatejede«.

5. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nye numre:8) skal optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejere

med henblik på at tilskynde, at opførelse, drift, vedligeholdm.v. af bygninger, herunder tekniske anlæg, sker på ener-gieffektiv måde, og opfordre eventuelle ikke-offentlige bru-gere til at foretage energiinvesteringer og udvise energi-rig-tig adfærd og

»8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden forden statslige forvaltning, skal sikre, at bygninger opfyldervisse energikrav,

9) skal optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejeremed henblik på at tilskynde til, at opførelse og gennemreno-vering af bygninger sker på en måde, der øger andelen afenergi fra vedvarende energikilder.

9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger, uden forden statslige forvaltning, tilskyndes til at sikre, at bygningeropfylder visse energikrav,«.

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.Stk. 2-5. ---

§ 25. ---Stk. 2–3. ---Stk. 4. Den til enhver tid værende ejer af en bygning eller

en ejerlejlighed har fuld adgang til registrerede oplysningerog beregninger i forbindelse med energimærkning af byg-ninger samt kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniskeanlæg omfattet af kapitel 7. Ejeren og de energikonsulentereller tekniske eksperter, som for ejeren udfører henholdsvisenergimærkning eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg,kan uden yderligere tilladelse anvende disse oplysninger og

6. I § 25, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »energikonsulenter«:»samt virksomheder, der beskæftiger dem,«.

59

beregninger i forbindelse med efterfølgende energimærk-ning eller kontrol og eftersyn m.v. af de tekniske anlæg.

7. Efter § 25 indsættes:»§ 25 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at kommunikation om forhold, som er om-fattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til lo-ven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skalske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om an-vendelse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse afregler efter 1. pkt. skal der fastsættes regler om fritagelse forobligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.Der kan endvidere fastsættes regler om klageadgang, der af-viger fra den klageadgang, der i øvrigt gælder på det enkelteområde.

Stk. 2. En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for myndigheden.«

§ 28. ---Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at netvirksomheder efter lov om elforsy-ning, naturgasdistributionsselskaber efter lov om naturgas-forsyning og kollektive forsyningsanlæg efter lov om var-meforsyning skal

1) stille oplysninger om registrerede energiforbrug m.v.for en bygning til rådighed for energikonsulenter, der harindgået aftale om udarbejdelse af energimærkning for enbygning, og

8. I § 28, stk. 2, nr. 1, ændres »energikonsulenter« til: »virk-somheder eller personer«.

2) ---Stk. 3. ---

§ 3

Lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til pro-duktrettede energibesparelser ophæves.

§ 4

Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervs-virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 3. februar2000, ophæves.

§ 5

Lov nr. 3 af 3. januar 1992 om statstilskud til fremme afdecentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler ophæ-ves.

§ 6

Lov nr. 4 af 3. januar 1992 om statstilskud til færdiggørel-se af fjernvarmenet ophæves.

§ 7

Lov nr. 5 af 3. januar 1992 om statstilskud til omstilling afældre boliger til kraftvarme ophæves.

60

§ 8

Lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud tilenergibesparelser i pensionisters boliger ophæves.

§ 9

Lov nr. 420 af 1. juni 1994 om statstilskud til fremme aftilslutning til kulkraftvarme ophæves.

§ 10

Lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstillingaf elopvarmede bygninger ophæves.

§ 11

Lov nr. 1024 af 23. december 1998 om statstilskud tilforskning og teknologisk udvikling på energiområdet ophæ-ves.

§ 12

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29.august 2016, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1577 af 27.december 2019, foretages følgende ændring:

§ 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffel-se af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt ellerdelvis er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:

1-3) ---4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energi-

besparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.1 . § 44, stk. 1, nr. 4, ophæves.

5-9) --- Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede

aktiver kan uanset reglerne i denne lov straksafskrives i denskattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det omfangudgiften er betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.

Stk. 3-4. ---

§ 13

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august2019, som ændret senest ved lov nr. 93 af 31. januar 2020,foretages følgende ændringer:

§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:1-2) ---

1. § 7 F, stk. 1, nr. 3, affattes således:3) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre

boliger til kraftvarme,»3) tilskud til private bygningsejere, der gennemfører pro-

jekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i de-res bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse,samt til energimærkning af bygninger anvendt som doku-mentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibe-sparelses- og energieffektiviseringsprojekter efter § 7, stk. 1,nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget,«.

61

4) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparendeforanstaltninger i pensionisters boliger,

2. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves.

5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elo-pvarmede bygninger,

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5.

6) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales afdet offentlige til oprensning mv. af forurenede ejendomme,

7) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i hen-hold til aftale af 21. december 1992 til oprensning mv. afforurenede ejendomme,

8) tilskud til forbrugere til køb og installation af energief-fektive produkter og til fjernvarmetilslutning som nævnt i §1, stk. 2, nr. 2 og 5, i lov om statstilskud til produktrettedeenergibesparelser,

3. § 7 F, stk. 1, nr. 8, ophæves.

9) beløb, som sælgeren af en fast ejendom betaler til købe-ren til hel eller delvis dækning af præmie for ejerskiftefor-sikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov om forbrugerbeskyttelseved erhvervelse af fast ejendom m.v.,

Nr. 9-11 bliver herefter nr. 6-8.

10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af dokumen-terbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om el-forsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning og §28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, og

11) tilskud efter lov om statstilskud til renoverings- ogbygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsbo-liger.

Stk. 2. ---Stk. 3. Kompensation i henhold til lov om statstilskud til

fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke medregnestil forbrugerens skattepligtige indkomst. Stk. 2 finder tilsva-rende anvendelse for den del af udgifterne, som svarer tilkompensation, som er skattefri efter 1. pkt.

4. § 7 F, stk. 3, ophæves.

62

ningsministeriets område samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi … ·...

Documents

Transcript of ningsministeriets område samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi … ·...