New Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ … · 2015. 1. 16. · David Epston...

danskstok.dk

6

3D eksternalisering

20

STOKs årsmøde 2014 Klip fra udvalgte stunder og deltagere

19

Workshop: David Epston

12

Jaakko Seikkula og åben dialog Vi har endnu engang fornøjelsen af at bringe en artikel fra forskningsgruppen

1SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

JANUAR 2015

2SYSTEMISK NARRATIVT FORUM

Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation

Susan Harnow(formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg 40 23 60 14 [email protected]

Dorte Nikolajsen(kasserer – indmeldelse og kontingent) 61 36 41 01 [email protected]

Eva Glück Cadan 24 76 62 53 [email protected]

John Gurnæs20 92 91 95 [email protected]

Signe Bergman Johansen41 11 81 88 [email protected]

Lisa Romlund41 18 21 00 [email protected]

Jørgen Malmkjær- Mørch 30 31 11 02 [email protected]

Claus Lindekvist(1. suppleant)

NordjyllandKirsten Bakholm 30 52 74 40 [email protected]

VestjyllandMette Westergaard 21 68 69 76 mette_west@hotmail

ØstjyllandPia Harboe Andersen 97 98 13 94 [email protected]

SydjyllandDorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 [email protected]

FynCathrine Dejgaard 62 23 48 45 [email protected]

KøbenhavnHelge Thomsen 21 17 57 71 [email protected]

SydsjællandJudith Klitgaard 55 96 94 50 [email protected]

BornholmSolvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 [email protected]

Personligt medlemskab 650,-

Institutions- medlemskab 1.500,-

Studerende 350,-

Sambo 300,-(oplys sambos navn)

Obs. Alle postforsendel-ser sendes kun til én i husstanden.

Kontingentet indbetales på:Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826

v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Samtidig sender du en mail til [email protected], med da-toen for din indbetaling.

LOKALE KONTAKT- PERSONER

[email protected]

MEDLEMSKAB OG PRISER

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Ansvarshavende redaktør:Susan Harnow

Bladudvalg:John Gurnæs, Susan Harnow

Materiale sendes til:[email protected]

Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer:1/1 side: 4.500 kr. 1/2 side: 2.250 kr. 1/4 side: 1.125 kr. 1/8 side: 500 kr.

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmeside:www.danskstok.dk

Webmaster:Jørgen Malmkjær-Mørch [email protected]

Deadline for næste nummer:1. marts 2015

Af hensyn til rettidig udgivelse af bla-det bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline.

Oplag: 500 stk.Udsendes til alle medlemmer af for-eningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation.

Grafisk design og layout: Appetizer.dk · Simon Johnsen

Tryk: CS GrafiskISBN 1600-2954


INDHOLD

4 Formandens klummeEn stor tak for sidst!

27 LokaltSydjylland Sydsjælland

31 Kursuskalender 2015

4 Bøger til inspiration

19 Workshop: David Epston

20 STOKs årsmøde 2014Klip fra udvalgte stunder og deltagere

22 Referat fra Generalforsamling

24 Formandens beretning

26 Økonomi: Resultat

32 Workshops 2015

6 3D eksternaliseringJeg sad sammen med Jens på 10 år. Vi skulle tale om den vrede der nogen gange besøgte ham, om hans familie og hvordan han i det hele taget trives. Men Jens havde rigtig svært ved at fortælle, selv om han gerne ville.

12 Jaakko Seikkula og Åben dialogVi har endnu engang fornøjelsen af at bringe en artikel fra forskningsgruppen

3D eksternalisering

6STOKs årsmøde 2014

20

I HVERT NUMMER BØGER

FORENINGEN

ARTIKLER


FORMANDENSKLUMME

ÅRSMØDET 2014 blev et helt særligt årsmøde:

Vi tog imod over 180 deltagere, vi fik problemer med at have tilstrækkeligt med værelser, således at nogen måtte sove andre steder i Svendborg, og no-gen blev simpelthen afvist!

Det blev en succes, og succes-vanskeligheder som STOK ikke har haft i mange år.

3 store oplægsholde-re: Eia Asen fra England, William Madsen fra USA og Katrin Bernstad fra Sveri-ge, som forelæste på højt niveau og fangede alles opmærksomhed.

Tilbage står Eia Asens helt særlige evne til at arbejde med børn og familier på en legende og eksperimenterende måde, hvor håbet om forandring aldrig forsvinder ud af syne til trods for hvor svære betingelserne er, William Madsens insisterende ide om at møde menne-sker i øjenhøjde og altid forhandle og samarbejde omkring relationen, så den

bliver så magtfri som mulig og især Katrin Bernstads rørende oplæg om arbej-det med de helt små børn og deres forældre, og om hvor afgørende det er at få genetableret denne første afgørende relation.

Tilsammen var alle oplæg en demonstration af stor praksis, hvor håbet om nye muligheder aldrig lades ude af syne og hvor modet og engagementet til at finde nye muligheder i behandlingstilgangen aldrig glipper.

Som tilskuer kunne man nogle gange tænke: Det er ikke blot teori, det er også store personligheder, hvis arbejde ikke lige lader sig kopiere. Men det er også fremvisning af, hvor-dan behandlingsarbejde kan nærme sig en kunstart, hvor masser af års erfaring blandes med modet til konstant at bringe sig selv på tynd is i en evig søgen efter at gå nye veje.

Og denne inspiration kan man kun blive ydmyg over at blive en del af.

Alle oplæggene er

videooptaget og ligger til fortsat inspiration og fordybelse på hjemmesi-den – til brug for STOKs medlemmer.

3 store workshops med udvalgte upcoming danske stjerner: Tilde Westmark og Anne Stærk, Kasper Hanghøj og Nina Boelsgaard, som bjergtog deltagerne i hver deres workshop om arbejdet med børnene i familierne, de vrede unge og om hvordan vi skaber sammenhæng i anbragte børns liv

Og 11 workshops fra medlemmer med meget engagerede bud på ny praksis, hvor alle kunne finde ny inspiration.

En generalforsamling, hvor bestyrelsen fik stor anerkendelse for deres arbejde, og hvor alle i be-styrelsen, som var på valg, havde lyst til at fortsætte arbejdet og fik opbakning fra medlemmerne til det.

Og for første gang i flere år fik vi nye medlem-mer til vores udvalg – en stor tak for det.

Som et medlem sagde

under afslutningen: ”Jeg har faktisk ikke kedet mig på et eneste tidspunkt – det må man jo egentlig påregne, men det er over-hovedet ikke sket i år.”

Som et andet medlem sagde: ”Årsmødet var så godt, at det kalder på et gensyn.”

Bestyrelsen er høj af begejstring og faktisk også lidt undrende. Så vi har sendt et spørgeskema ud til jer om hvad der lige præ-cis gjorde dette årsmøde til et rigtigt godt årsmøde. Hjælp os med at udfylde det, så vi kan skabe flere store årsmøder.

Bestyrelsen skal mødes til januar igen og arbejde med planlægning af kommende års tema, det kommer I til at høre mere om.

Hermed takker be-styrelsen af for i år og ser frem til det kommende STOK år.

Et godt og håbefuldt år til alle STOKs medlemmer!

Susan Harnow

EN STOR TAK FOR SIDST!

Susan HarnowFormand for

STOK


BØGERTIL INSPIRATION

DETTE ER en bog om sprog, skrivning og terapi; om hvordan det at skrive breve i et terapeutisk forløb skaber nye synsvinkler og nye mu-ligheder i klienters liv. Ideen er, at vi forfatter os selv i samtale med andre.

Den terapeutiske processDen terapeutiske samtale skaber en særlig tekst, som Penn kalder en deltager-tekst, idet klient og tera-peut bygger den sammen

gennem brugen af skrivning som den centrale del af den terapeutiske proces. Klienter lærer at skrive fra nye og anerkendende positioner og ændrer dermed deres livshistorie i processen.

Skrivning og sprogSelve skrivehand-lingen åbner for, at betydninger eller erfaringer, der har været ignoreret el-

ler uudtalt, atter kan deltage i fortællingen. Penn beskriver det, som at klienter udvider deres stemmer.

Indlevende imagina-tioner peger på sprogets uendeli-ge samskabende muligheder, dets magt og magi. Brugt terapeutisk i f.eks. familiete-rapi, ved relatio-nelle traumer eller kronisk sygdom, opløses de fast-

låsende mønstre og lader ny mening blomstre.

Bogens opbygning og mål-gruppeAltid med udgangspunkt i den konkrete situation præsenterer Penn os for den mangfoldighed af rige ideer og praksisser, som hun indlevet og kreativt anven-der og videreudvikler. Særligt centralt står Gregory Bate-son, Milanogruppen, Mikhail Bakhtin, Tom Andersen og Kenneth Gergens arbejder.

Skrivning og sprog i terapi

DIDAKTIKBEGREBET har i de senere år spredt sig fra grundskoleområdet til hele uddannelsesfeltet, fra børnehaven over gymna-siet til de videregående uddannelser. Det har des-uden forgrenet sig i under-genrer i forhold til fag, typer af undervisnings-aktiviteter og teknologier og medier. Der har derimod været mindre fokus på didaktikkens forskellige traditioner og videnskabelige forudsætninger.

Denne bog præsen-terer didaktikken i en systemteoretisk belysning. Systemteorien indbyder til nye perspektiver på undervisning og læring og samspillet mellem dem.

Siden 1990’erne har der været en stærk optaget-hed af elevernes lærepro-cesser, som nærmest har betydet en tabuisering af undervisningsbegrebet. Men som bogen viser, ligger der også didaktiske overvejelser til grund, når

man underviser med fokus på læ-ring og elevernes egne læreproces-ser. Den system-teoretiske tilgang giver mulighed for at tænke læring og undervisning ud fra ikke en enten-eller-ske-matik, men som

et både-og. Bogen hen-vender sig til bachelor- og kandidatuddannelserne i uddannelsesvidenskab og pædagogik, de pædago-giske masteruddannelser samt til faget almen didak-tik på læreruddannelserne.

Systemteori og DidaktikORGANISATORISK

medlemskab giver nye og tankevækkende bud på, hvordan vi kan skabe bedre liv i de organisatio-ner, vi er en del af. Ved at se os selv som organisato-riske medlemmer – med de rettigheder og forpligtelser, der følger med – kan vi sty-re uden om faldgruberne, der slører vores fokus på organisationens egentlige formål, dens kerneopgave.

Mange steder drukner hensynet til kerneopgaven i udviklingsind-satser uden relevans. Hvor-dan prioriterer vi klogere, så den intensive og ufokuse-rede summen erstattes af arbejdsro og et klart fælles fokus? Hvor-dan kan vi sørge for, at vi mødes som professionelle og medansvarlige aktører

på den organisatoriske spillebane?

Bogen henvender sig til alle ansatte – ledere, medarbejdere, tillidsrepræ-sentanter, HR-konsulenter osv. – og giver en lang række konkrete råd til at fremme det organisatori-ske medlemskab, fx:• Husk, at organisatio-

nen er til for kerneop-gavens skyld.

• Husk, at du er ansat – ikke indsat

• Værn om an-dres organisato-riske værdighed.• Styrk den erkendelsesteo-retiske indsigt.• Sørg for, at kompetenceud-vikling og læring er organisatorisk nyttigt.• Arbejd omhyg-

geligt med positione-ring.

• Skab koordineret engagement

Organisatorisk medlemskab

A F

R I K K E R U B Y

EKSTERNALISERING

Rikke Ruby 40 år, uddannet pædagog, Diplom i psykologi, Psykoterapeut fra SIF, MPF.

Ansat ved rådgivningsteam Nord, Haderslev kommune. Samtaler ud fra servicelovens §11.1, 2 og 3, samt vejledning og sparring med lærer og

pædagoger. Har tidligere arbejdet i Familiehuset i Haderslev kommune.Derudover egen terapeutiske praksis med fokus på samtaler og foredrag.


VI FØDES med evnen til at indgå i kommunikation, men uden et verbalt sprog. Vi har anlægget til at udvikle det. Hvilket sprog vi udvikler afhænger af de nærmeste omsorgspersoner. Hvor stort vores ordforråde bliver, og hvor nuanceret vi kan beskri-ve situationer afhænger også af det samspil vi kommer til at indgå i.

Vi er født med evnen til at registre lyst og ulyst, og med evnen til at udtrykke de to polariteter. Evnen til at nuancere og sprogliggøre det, vi mærker, afhænger af de relationer vi bliver en del af.

Jævnligt møder jeg i min praksis børn, unge og voksne der har svært ved at sætte ord på, og forklare sig mere nuanceret end lyst/ulyst. Så selvom vi taler det samme sprog, kan vi ikke få en fælles

sproglig platform. Hvis jeg skal være disse mennesker behjælpelige er jeg nød til at være kreativ i mødet og finde andre platforme for mødet end den sproglige.

Jeg har i mange år benyt-tet mig af billedsprog samt tegning. Min oplevelse er dog, at det ikke er alle børn, der kan finde ud at tegne. De bliver optaget af at tegne rigtig, at de tegner grimt ect. Derfor har jeg forsøgt mig frem for at finde en fælles platform der kan beskrive det de oplever, men som ikke er så sprogafhængig.

Jens er 10 år, han bor sammen med sine forældre, storbror og lillesøster. Jens har rigtig mange konflikter med dem alle sammen. Det ender ofte med, at han bliver skældt ud og Jens er i oppo-sition og græder.

Der har været en under-retning om vold i hjemmet. Det har socialrådgiveren undersøgt med negativt resultat. Forældrene vil ger-ne modtage samtaler med henblik på at bedre samspil-let i hjemmet. Derfor skulle jeg tale med Jens og hans familie.

Med inspiration af Michael White (White, 2011), specielt med fokus på eksternalise-ring. Fornagys mentalise-ringsbegreb (Bateman, 2010), samt teknikken fra gestaltte-rapiens stolearbejde har jeg opfundet 3D eksternalise-ringen som en metode til at hjælpe børn med at udtrykke sig. Der kan bruges LEGO figurer, playmobil figurer, figurer fra dukkehus eller andre tilsvarende figurer. De anvendte pingvin figurer er fundet i TIGER-butikken.

Vi er født med evnen til at regi-stre lyst og ulyst, og med evnen til at ud-trykke de to polarite-ter

3D EKSTERNALISERING

Jeg sad sammen med Jens på 10 år. Vi skulle tale om den vrede der nogen gange besøgte ham, om hans familie og hvordan han i det hele taget trives. Men Jens havde rigtig svært ved at fortælle, selv om han gerne ville.


MulighederDer er mange muligheder med 3d Eksternaliseringen, også flere end jeg her lister op

• At hjælpe barnet til at synliggøre overfor foræl-dre, sig selv og terapeuten, hvordan barnet oplever, at familiemedlemmerne er positioneret i forhold til hinanden(Harre, 2014).

• At danne et fælles 3. der kan give et afsæt for yder-ligere snak og udforskning.

• At støtte barnets evne og mulighed for at udtrykke sig.

• At udforske de forskellige relationer i familien.

• Øve perspektivtagning/cirkularitetsforståelse.

• Barnet kan spille sig selv og andre via objekterne.

Metoden er særligt velegnet til børn der mangler ord til at udtrykke det, de oplever og føler. Kendskab til følelses-mæssige tilstande samt ud-vikling af et ordforråd, der kan beskrive dem, forudsætter at forældrene har mødt barnet afstemt og med markerede spejlinger (Hagelquist, 2012). Børn, der ikke har oplevet en afstemt og mentaliserende

tilgang hos deres forældre, har ofte rigtig svært ved at fortælle og beskrive. Dette er yderligere beskrevet af Allen (2010) gennem hans mentali-seringsbegreb. Mentalisering er kort beskrevet evnen til at se sig selv udefra og den anden indefra. Det gælder følelser, tanker, grunde, inten-tioner mm.

”Mentalisering og sprogti-legnelse udvikler sig gen-nem en proces, hvor det ene så at sige forudsæt-ter det andet: den frem-spirende metaliserings-

kapacitet, der kommer til udtryk i forbindelse med fælles opmærksomhed, er nødvendige forudsætnin-ger for sprogtilegnelse; samtidig er fremvæk-sten af en fuldt udviklet repræsentationel teori om det mentale afhængig af stadig mere udviklede sproglige færdigheder.” (Bateman, 2010)

Eksternalisering er en metode fra den narrative terapi. Michael White opfandt det i forbindelse med arbejdet med børn med encoprese.

Eksterna-lisering er en metode fra den narrative terapi

FIGUR 1


3D EKSTERNALISERING

Han kaldte den ufrivillige afføring for sneaky pooh – snigende pølle. Derved gav han den sit eget liv noget, der lå udenfor barnet. Han opdagede, hvordan dette gav børnene og deres forældre en mindre problematisk adgang til at tale om det ellers ofte tabubelagte emne. Det satte i særdeleshed børnene fri til at kunne se på ”pøllens” effekt og funktion og det blev nem-mere at finde ud af hvordan de kunne snyde/overvinde/besejre pøllen.

”Eksternalisering er en tilgang til terapi, der tilskynder folk til at tingsliggøre og somme-tider personificere de problemer, de oplever som undertrykkende. I den proces bliver problemet til en selvstændig helhed og dermed til noget eksternt for den person eller rela-tion, der oplever proble-met.” (White, 2006)

Eksternalisering og ekster-naliserende sprogbrug er en understøttelse af tænkningen omkring konstruktionismen (Gergen, 2011). Eftersom ”det” der er, er relationelt, eksiste-rer det kun eksternt. Klienten støttes gennem eksternalise-ringen og det eksternaliseren-de sprogbrug i at se på ver-

denen og samspillet som en konstruktion. En konstruktion hvor klienten kan positionere sig anderledes i fremtiden.

SprogbrugSelve udforskningen af relati-onsopstillingen er baseret på et eksternaliserende sprog-brug (Morgan A. , 2005). Det kan være nemmere for barnet at bevæge sig frit rundt i relationerne og bruge sin viden om relationerne, når der ikke tales direkte om barnets relation med de andre. Ved eksternaliserende sprogbrug minimeres skyld/skam og rigtig/forkert temaerne ofte.

FremgangsmådeJeg beder Jens stille familien op, fig. 1. Han fortæller, at de står sådan, fordi de også står sådan derhjemme. Mor er i køkkenet, far på kontoret og børnene på værelserne. Jens er omhyggelig med, at alle vender blikket væk fra cirklen.

Det er vigtigt at overve-je hvilken formulering der bruges, da måden opgaven stilles på vil give forskellige svar. ”De her figurer skal forestille jeres familie, prøv at stille dem op” – Jeg tænker det er en meget neutral formulering, der giver barnet frit slag til at stille op, som det først falder det ind. ”De her figurer skal forestille jeres familie, prøv at stille dem som du tænker jeres familie ville stille sig, hvis de var…..her/derhjemme/i haven/hos bedste” ect. En formulering, der giver mulighed for at kigge på barnets oplevelse af familiens positionering alt efter konteksten.

Mens barnet stiller figurerne op, ser terapeuten til. Bliver de bare placeret eller nøje drejet, så de kigger i en bestemt retning? Er der nogle figurer, der er sværere at få til at stå rigtig end an-dre? Alle disse observationer kan efterfølgende bruges til

Ved eks-ternali-serende sprogbrug minime-res skyld/skam og rigtig/for-kert tema-erne ofte

Det er vigtigt at overveje hvilken formulering der bruges, da måden opgaven stilles på vil give forskellige svar


udforskningen. Det er vigtigt, at terapeuten hele tiden husker, at der ikke kan drages konklusioner på baggrund af opstillingen. Det er barnets tanker, der er afgørende for tolkningen af opstillingen. (Morgan, 2011).

UdforskningenDet er muligt at spørge om stort set alt. Terapeuten beder barnet fortælle, hvilke personer figurerne repræsen-terer, og hvorfor de er place-ret, som de er. Hvis barnet af sig selv begynder at fortælle, kan terapeuten for en stund lunte efter og se, hvor histori-en fører hen. Hvis barnet kom-

mer væk fra relationerne med figurerne, kan samtalen dre-jes tilbage til figurrelationerne med cirkulære spørgsmål. Der tales primært om figurernes relation til hinanden ud fra en cirkulær forståelse (Ølgaard, 2009). Der kan søges yderli-gere inspiration hos (White, 2011) samt Karl Tomm (Tomm, 1992)

Placering af figurerneOfte begyndes der med selve placeringen af figurerne.

• Hvorfor står de som de gør?

• Kan de lide at stå sådan? • Har de den ønskede kon-

takt med hinanden? • Er de for tætte/for langt

væk/tilpas/er der for mange andre familiemed-lemmer imellem?

• Hvad gør det/gør det noget?

• Hvorfor kigger de den vej de gør?

• Hvad får de øje på? • Hvad mangler de at se?

Interaktionen• Hvad laver de sammen? • Laver de nok/for lidt eller

tilpas sammen? • Hvad har de lyst til?• Hvis A gør ….hvad gør/

siger/føler/tænker B så?

Ønsker Jeg undersøger også altid om der skulle være ønsker om andre relationer.

• Hvis det skulle være an-derledes, hvordan skulle de så stå?

• Hvad vil det give mulig-hed for?

• Hvad siger de til at blive flyttet?

• Hvordan kunne det blive muligt for dem?

• Hvad kunne xx gøre?

Jeg forsøger at spørge ind til relationerne, men det er svært for Jens at svare. Jens har beskrevet, at der er mange konflikter. Han har svært ved at beskrive, hvornår de har det hyggeligt sammen. Jeg får en hypotese om at der er for lidt sam-vær og nærvær i familien,

Det er altid en overve-jelse værd, om foræl-drene skal deltage i samtalerne

FIGUR 2


3D EKSTERNALISERING

men jeg kan ikke få det af eller bekræftet gennem min udforskning af 1. opstilling. Derfor beder jeg Jens stille familien op, som han tænker, de skulle stå, hvis de skulle have det bedre sammen, end de har nu. Det fører til fig.2. Jens har også svært ved at beskrive præcist, hvad der skal til, for at fig. 2 kan blive en realitet. Men han har givet et ønske, som jeg i samar-bejde med forældrene kan arbejde videre med.

DobbeltopstillingerNogen gange har barnet brug for at bevare den første opstilling, mens der arbejdes

med andre opstillinger. Det kan også bruges, når der arbejdes med skilsmissepro-blematikker. Her bliver det muligt for barnet at arbejde med de ofte meget forskellige relationer, det skal indgå i hhv. hos mor og far, specielt når der er kommet nye kærester og bonus søskende til.

ForældreinddragelseDet er altid en overvejelse værd, om forældrene skal deltage i samtalerne. Fordelen ved at de deltager er, at de kan støtte barnet emotionelt ved deres blotte tilstedevæ-relse og praktisk ved at kunne tilbyde ord, meninger, handlin-

ger og lignende når det kniber for barnet. En anden fordel er, at forældrene ser barnet arbejde og at de derved opnår indsigt i det, der bøvler for barnet. Det kan give familien et nyt fælles afsæt/forstå-elsegrundlag i deres videre familiearbejde.

Nogle af ulemperne kan være, at barnet bliver mindre fri i udforskningen, fordi det godt ved, hvordan mor og far gerne vil have familiebilledet præsenteret, og derfor ikke taler frit. At forældrene måske har svært ved at lade barnet tale, men tager over. At forældrene får behov for, at korrigere barnet ”sådan, var det heller ikke”. At forældrene ikke evner at tilsidesætte egne følelser, mens barnet arbejder.

Forældrene til Jens får tilbagemeldingen fra vores samtale. De er overrasket over den oplevelse af fami-lien Jens har givet udtryk for. Gennem vores samtale går det dog op for dem at mange af deres tidligere hyggestunder er forsvundet. Nogle er forsvundet fordi Jens er blevet ældre, men en del er forsvundet i takt med at konflikterne flyttede ind hos familien. I samarbejde genfinder vi hyggestunderne, og andre gode ideer så for-ældrene har et idekatalog til samvær med hjem. Familien arbejder sig langsomt tilba-ge, så nærvær, omsorg og samvær igen kom i fokus.

Bateman, A. F. (2010). Mentalisering i klinisk praksis. Hans Reitzels Forlag.

Gergen, K. j. (2011). social konstruktion ind i samtalen (1.udgave, 7 oplag udg.). Dansk psykologisk forlag.

Hagelquist, J. Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag.

Harre, B. D. (2014). Positionering: diskursiv produktion af selver (1.udgave, 1.oplag udg.). Mindspace.

Morgan, A. (2005). Narrative samtaler (1.udgave, 4.oplag udg.). Hans reitzels forlag.

Morgan, M. W. (2011). Narrativ terapi med børn og deres familier (1.udgave, 3oplag udg.). Akademisk forlag.

Tomm, K. (1992). Refleksiv udspørgen som middel til at fremme selvhelbredelse. Forum (2,3,4).

White, M. (2011). Kort over narrative landskaber (1.udgave,4.oplag udg.). Hans Reitzels Forlag.

Ølgaard, B. (2009). Kommunikation og økomentale systemer (3.reviderede udgave, 3.oplag udg.). Akademisk forlag.

BIBLIOGRAFI


Vi har endnu engang fornøjelsen af at bringe en artikel fra forskningsgruppen:

A F

M A T S W I D S E L L

M U L T I V E R S I T E T E T

SEIKKULA JAAKKO

O G Å B E N D I A L O G


DENNE ARTIKEL følger den samme struktur som artiklen om Robert Whitaker i Systemisk Forum 4/2014. Artiklen er også en direkte forlængelse af Whitakers påstand om, at den så kaldte Laplandsmodel har de bedste resultater, når det gælder be-handling af psykisk sygdom, hvilket udefra et farmakolo-gisk perspektiv, handler om modellens begrænsede brug af psykofarmaka, særligt psykosemedicin (neurolepti-ka). Jeg vil præsentere Jaakko Seikkula og hans arbejde med Laplandsmodellen, hvor man arbejder med Åben Dialog og Netværksarbejde. En præsentation kan gøres på mange måder, da modellen har eksisteret i 30 år. Jeg vil tage udgangspunkt i den del, der handler om de fremragen-de resultater, man har med at reducere skizofreni. Det er måske dette aspekt, som Laplandsmodellen er mest kendt for. Disse resultater fortæller både historien om modellens tilkomst og udvik-ling og nogle af de vigtigste momenter, som ligger til grund for Seikkulas arbejde. Det skal i retfærdighedens navn siges, at Seikkula ikke var alene om at udvikle modellen, idet han har samarbejdet med mange kollegaer i arbejdet med den. Dog er det ham, som har skrevet flere bøger om behandlingen og er blevet den, der er kommet til at per-sonificere Åben dialog.

Som bagrund til denne artikel har jeg brugt forskelli-ge kilder. I 2009 fik jeg mulig-hed for at komme på studie-besøg på Keropudas sygehus sammen med en personale-gruppe fra Hørsholm kom-munes socialpsykiatri, og jeg har interviewet Jaakko Seikkula i forbindelse med den danske familieterapiud-dannelses 20-årsjubileum i juni i år. Jeg vil også bruge de tre bøger, der er oversat til dansk. Den første er Seikkula alene forfatter til, de to andre bøger har Tom Erik Arnkil som medforfatter. Arnkil skriver hovedsagligt om sit arbejde med foregribende dialoger, og denne model kommer jeg ikke ind på i denne artikel. Det skal dog understreges, at begge modeller har dialogen som det vigtigste element.

De tre bøger er:Åben dialog og net-

værksarbejde (1), Sociale netværk i dialog (2) og Åben dialog i relationel praksis (3). Det er den sidste bog jeg særligt vil referere til, når det gælder det dialogiske princip..

Jeg vil starte med en påstand og et spørgsmål til denne påstand:

I det vestlige Lapland i Fin-land i 2005 giver man 2-3men-nesker per 100 00 indbyggere per år diagnosen Skizofreni til forskel fra i 1970´erne, da 33 per 100 000 indbyggere fik denne diagnose? (3 s. 207) Hvordan kan det være?

Der er mange svar og forkla-ringer på dette spørgsmål, og jeg starter med den historie, vi fik fortalt, da vi var på be-søg på Keropudas Sygehus. I to dage fik vi at høre om, hvordan Laplandsmodellen er vokset frem de sidste tredive år, og vi fik også mulighed for at tage del i nogle åbne dialog-samtaler med patien-ter, hvor de fleste samtaler foregik hjemme hos patien-terne. På finsk!

Jeg mødte Seikkula første gang til en workshop 1997, hvor han og Jukka Altonen fra Åbo psykiatriske afdeling fortalte noget, der nok skal defineres som en skrøne. Denne historie fik vi også fortalt i Tornio:

Historien om Pekka og hans søsterPå sygehuset i firserne er man begyndt at interessere sig for at arbejde med fami-lieterapi. I den forbindelse har man undersøgt om patienter-ne har pårørende, som ikke har været en del af behand-lingen, da denne primært har været individcentreret ud fra traditionel psykiatrisk praksis. Man begynder med at kigge i Pekkas journal for at se, om han har pårørende og finder ud af, at han har en søster, som er omtalt i journalen fra den gang Pekka blev indlagt for 50 år siden. Personalet finder hendes te-lefonnummer og ringer hende op og siger: ”Goddag, vi ringer fra Keropudas sygehus. Vi har

På sygehuset i firserne er man begyndt at interesse-re sig for at arbejde med fami-lieterapi

JAAKKO SEIKKULA


en patient her, Pekka, som vi mener, er din bror, passer det? –Jo, svarede søsteren. –Ja, han har jo været indlagt her i mange år, og vi vil høre om du har lyst til at komme og tale med os og Pekka om, hvordan det var, den gang han blev indlagt? – Ja, siger søsteren, jeg har ventet på at I skulle ringe. ”

Jeg spørger Seikkula, om det passer, at denne skrøne er noget, de har fortalt om, og som illustrerer den tankegang man fik, om at begynde se pårørende som en resurse, ikke som en belastning som var og stadig nogen gang er tilfældet.

”Jo, siger Seikkula, det passer. Det er en historie, som vi brugte. Der var så mange patienter, som var ind-lagt i mange år, og vi var nødt til at gøre noget for, at de ikke skulle blive på hospitalet resten af deres liv.”

Det første skridt mod Åben dialogMed denne historie kommer vi til det første svar på det ind-ledende spørgsmål. I begyn-delsen af firserne gennemgik sygehuset et skift mod en familieterapeutisk retning. I forbindelse med vores studiebesøg på Keropudas Sygehus fortæller psykolog Markku Sutela, at de havde fået penge til at videreud-vikle sygehuset, så de kunne fastholde deres position i konkurrencen med de nær-liggende kommuner i kampen om arbejdspladser. Der var

cirka 350 indlagde patienter per år. Tanken var, at man skulle involvere de pårørende og gøre sygehuset til et fami-lieterapicentreret sygehus. Nu skulle man tilbyde familietera-pi til alle patienter.

Familieterapiens opgang og faldDog var der nedslående resul-tater af familieterapien. Kun 5-10 % deltog i denne form for behandling. Man arbejde-de med systemisk familiete-rapi inspireret af blandt andet Milanoteametes arbejde. Der var noget i denne model, som ikke rigtigt passede sammen med familiernes forventning. Man fik at vide, at familierne følte sig overset og diskvalifi-cerede i spørgsmål om deres kompetence som familie. Var der andre muligheder, hvor man kunne bruge familiens vi-den på en konstruktiv måde? I stedet for, at det psykiatri-ske team udarbejder analyser og behandlingsplaner på behandlingskonferencer i for-vejen, begynde man at lytte til patienten selv, familien og andre personer i patientens nærhed. Lytte til hvilke ideer de havde. Planerne blev nu lavet undervejs efterhånden som behandlingen forgik. I stedet for at se en familie som et system, som man gjorde i systemisk familiete-rapi, inviterede man ”samlin-gen af de mange relationer” (3, s.62). Hospitalet søgte inspiration og fik kontakt med folk fra Åbo psykiatriske afdeling, hvor man arbejde-

de med familieterapi under ledelse af professor Yrjö Ala-nen igennem mange år, som blandt andet arbejdede med familier i USA i slutningen af halvtredserne.

Fra familiesystem til samling af alle relationerMan fik via andre kanaler kendskab til netværksar-bejde, det vil sige, at se hver enkelt person som en del af et større netværk. Dette netværk kan dreje sig om familiemedlemmer, venner, kollegaer og andre resurse-personer, der kan bidrage med konstruktive løsninger i kraft af deres kendskab til patienten og dennes historie. Med tiden erstattes fami-lieterapien 1984 af et åbent netværksfokuseret arbejde, et skridt som blev vigtigt for udvikling af Åben dialog som vi kender den nu, inspireret af

Med tiden erstattes familietera-pien 1984 af et åbent netværks-fokuseret arbejde

Der var så mange patienter, som var indlagt i mange år, og vi var nødt til at gøre noget for, at de ikke skulle blive på hospitalet resten af deres liv


Åbo psykiatriske afdeling som gjorde det samme året før. (2, s 41)

Hvilke personer indgår i patientens netværk som kan blive en del af behand-lingen? Man inviterer disse til et åbent behandlingsmøde, hvor alle får mulighed for at sige, hvad de har på hjerte vedrørende patienten og får mulighed for at lytte til de andres synspunkter. Dette behandlingsmøde skal gerne etableres hurtigst muligt, da en henvendelse til det psykiatriske system, hvad enten det drejer sig om et sy-gehus, et ambulatorium eller distriktspsykiatrien, oftest er et resultat af en eller anden form for krise.

Tidlig intervention som respons på kriseHer er det næste svar på spørgsmålet i indledningen: En henvendelse betragtes som et ønske om hjælp i en krisesituation. At familiens søn eller datter har fået en psykose ses ikke som et syg-domstegn men som en kraftig reaktion på noget i familien, der er svært at håndtere. Det

vil sige, at man ikke begynder at patologisere reaktionen som et symptom på sygdom. At se sin søn eller datter plud-seligt optræde helt mærkeligt og tale uforståeligt er et chok for mange forældre, ofte er voldsomme følelser eller ad-færd i spil, som lammer fami-lien. Derfor er det væsentligt, at hele familien bliver involve-ret i behandlingen, ikke for at den skal behandles, men for at familien kan få hjælp til at håndtere krisen. Det er dem, der er tættest på patienten og dermed kan bidrage til ”løsningen” af krisen. Dette holdningsskift er en af de mest væsentlige funktioner i Åben dialog, siger Seikulla på mit spørgsmål, om hvad han mener karakteriserer modellen. ”At have en åben indstilling og lytte til hvad folk siger og prøve at forstå dem i stedet for at finde årsager eller tegn på sygdom. Det er også den største udfordring. Jeg har set mange dygtige kli-nikere, som alligevel begynder at analysere og blive eks-perter. Det er nok det, der er det vanskeligste at lære sig i Åben dialog”, siger Seikulla.

Omorganisering af psykiatrienI den traditionelle psykiatri bliver et menneske med psykotiske oplevelser ofte indlagt, diagnosticeret og ordineret psykosemedicin. Laplandsmodellen fraviger denne tradition, da den ikke ser krisen som et sygdom-stegn (symptom), ikke ser patienten enkeltvis som den syge, ikke indlægger patienten på et psykiatrisk afsnit, hvis det kan undgås og venter med psykoseme-dicin, helst mindst 30 dage. Man kan dog give anden angstdæmpende medicin eller sovemedicin, da folk i krise ofte har fået for lidt søvn og hvile.

Alternativet er den hurtige indgriben, den tidlige intervention, der tilbyder patienten og familien et møde indenfor 24 timer, gerne den samme dag hvis det er muligt. Der er altid 2-3 personale i døgnvagt, der er parat til at møde familien for en første kontakt. Det er en bestræbelse at mindst en af disse er med i hele behand-lingsforløbet for at garan-tere kontinuiteten, i stedet for som i den traditionelle psykiatri, at patienten bliver flyttet mellem forskellige afsnit og til efterbehandling i fx distriktspsykiatrien. Den afgørende forskel er altså, hvordan man organiserer psykiatrien som en konse-kvens af de ovenstående ideer om behandling.

At fami-liens søn eller datter har fået en psykose ses ikke som et syg-domstegn

At have en åben indstilling og lytte til hvad folk siger og prøve at forstå dem i stedet for at finde årsager eller tegn på sygdom

JAAKKO SEIKKULA


Man må som personale være i dialog med dem, man skal arbejde sammen med. For at ændre sin rolle som ekspert til en rolle, hvor man samarbejder på en ligeværdig måde, er det nødvendigt at organisere samtalerne i dialogform

En ikke-vidende position er ønskværdig, men hvordan gør man det?En vigtig og grundlæggende ide til, hvorfor denne organi-sering er nødvendig, er næste svar på spørgsmålet. De erfaringer man fik, da man begyndte at arbejde med net-værk, som beskrevet ovenfor var, at samtaler, der virker undersøgende på en nys-gerrig måde, var langt mere effektive og anderkendende. Man må som personale være i dialog med dem, man skal arbejde sammen med. For at ændre sin rolle som ekspert til en rolle, hvor man samar-bejder på en ligeværdig måde, er det nødvendigt at organi-sere samtalerne i dialogform, sådan at det bliver muligt for alle at komme til orde. Hvis man skal undgå ekspertrollen, er det en forudsætning, at de medvirkende i netværkssam-talet føler sig lyttet til, fordi de er unikke i deres position, eller som Seikkula kalder det i sin seneste bog, at give den Anden ubetinget accept. (3,s 116). Det betyder i praksis, at alle er unikke i deres tilgang til problematikken og må re-spekteres for dette. Seikkula er her særligt inspireret af den russiske lingvist Mikhail Bakhtins idéer om de mange stemmer, polyfoni, der altid findes rundt om hvert men-neske, og den jødiske filosof Levinas ide om den etiske for-pligtelse over for den Anden. Bakhtin havde skrevet om den russiske forfatter Dosto-

jevskijs bøger, der særligt er prægede af mange dialoger mellem personerne i romaner-ne, og Seikkula synes at disse beskrivelser minder om det, der foregår i netværksmøder. De mange stemmer er dem, der skal lyttes til i et net-værksmøde for at få så man-ge perspektiver som muligt. At lytte til disse erfaringer, ideer, følelser og fortællinger gør det muligt at tale om det, der ikke har været muligt at tale om tidligere.

Netværksmøder, nu med reflekterende processerHer kommer vi til næste del svar: Personalets rolle er her at respondere og reflektere over, hvad de har hørt fami-liemedlemmerne tale om, og på den måde gøre det mindre farligt at tænke tanker om vigtige og vanskelige ting, sådan at det bliver muligt tale om for alle involverede

på mødet. Seikkula siger, at dette er den vigtigste helende komponent i behandlingen. ”Jeg mener, at det at gøre det muligt at tale om det som ikke har haft ord tidligere, er den vigtigste helbredende komponent”, svarer Seikkula da jeg spørger ham, om hans forklaring til at åben dialog har den effekt den nu har. En meget vigtig forudsætning for dette er, at gøre det muligt at få tilgang til væsentlig information om disse van-skeligheder. Jeg har tidligere nævnt ideen om at undgå psykosemedicin. ”Det er vig-tigt at holde vinduerne åbne”, siger Seikkula metaforisk, og ikke lukke for den information, der kommer via hallucinati-oner. Det er min holdning, at hallucinationer altid er fortæl-linger om noget, der er sket. Dette får man ikke tilgang til, hvis man begynder at give psykosemedicin, som har en

Persona-lets rolle er her at respondere og reflek-tere over, hvad de har hørt fami-liemedlem-merne tale om


reducerende effekt af disse erfaringer. Det betyder ikke, at man skal finde frem til hvad der er sket, men at man skal lytte til oplevelsen og hjælpe personen med at sætte ord på oplevelsen sådan, at den kan tales om”.

Behandling af psykose med netværk i stedet for psykosemedicinDisse ”symptomer” er oftest uforståelige til at begynde med, men med tiden giver de mere og mere mening, da de bliver sat ind i den kontekst, familien befinder sig i. Da per-sonalet og efterhånden også andre i netværket, begynder at reflektere over hvad de hørt, og når netværksmødets mødeleder stiller spørgsmål til de deltagendes udsagn og beder om uddybelser, begynder der at dannes me-ningsfulde billeder, episoder kan genfortælles, uenigheder som tidligere har været alt for vanskelige og farlige at tage op kan nu italesættes, andre løsninger kan vokse frem.

Et netværksmøde har en eller to mødeledere, og de har her en vigtig opgave i at sørge for at dialogerne holdes i live, sådan at samtalerne ikke får monologisk form. Et eksempel på monolog er, når deltagere begynder at kon-kurrere om den rette måde at forstå problemet på, eller den rette og eneste måde at løse problemet på. I stedet er det opgaven for mødelederne at stille uddybende spørgsmål om, hvorfor det er en god ide,

hvilken forskel det vil gøre, hvis man gør det på den og den måde, sådan at forslags-stillerens hensigt med forsla-get bliver kendt. Det er muligt at denne person har vigtig information, som de andre ikke har, og som derfor ikke forstår forslaget som noget andet end, at det er perso-nens ønske om at bestemme. Derfor er det nødvendigt at så klart som muligt fortælle, hvad der er hensigten med netværksmødets fremgangs-måde. Seikkula og Arkil giver et eksempel på, hvad det kan ske, når konteksten for mødet er uklar. (2, kapitel 2)

Hvor blev skizofrenien af?Det sidste svar på spørgsmå-let i indledningen handler om, hvad skizofreni er for noget. Hvis det var en sygdom i medicinsk forstand, burde den være rimligt konstant på samme måde som diabe-tes, kræft eller gigt rammer nogenlunde lige mange mennesker hvert år. Når det gælder antallet af første-gangs psykoser har antallet været faldende. Jeg stillede spørgsmålet om, hvordan det kan være muligt. Seikkula fortæller, at beregninger af hvor mange der har været i kontakt med psykiatrien sekundært, fx som pårørende eller i anden form som naboer etc. drejer sig om cirka 70 000 mennesker gennem de sidste 25-30 år. Det er de år, Laplandsmodellen har eksi-steret. ”Mange mennesker har

derigennem fået en positiv oplevelse af, at det er muligt at gøre noget ved psykolo-giske vanskeligheder. Dette har betydet, at flere kommer i kontakt med psykiatrien på et tidligere tidspunkt end før. Den gennemsnitlige tid før man opsøgte hjælp var tidligere 6 måneder, nu er det 3 uger. Gennemsnitsalderen for førstegangs psykoser var tidligere 26 år, nu er den 20. Det betyder, at vi får fat i dem meget tidligere. Det har gjort at antallet af førstegangspsykoser også er blevet mindre, hvilket er en unik udvikling internationalt. På denne måde har vi lykkes med at reducere antallet af patienter, vi er lykkes med at finde dem tidligere, og det har betydet, at problemerne relativt set ikke er vokset sig store og blevet kroniske, hvilket har gjort det nemmere eller muligere at arbejde med psykosen.”

Der er mange forsknings-rapporter, der dokumenterer effekten af Laplandsmode-len, både når det gælder re-sultater såvel som metoder. Da man evaluerede resul-tatet i halvfemserne, fandt man syv hovedprincipper til at vejlede i Åben dialog (3, s. 69). Det var: 1) umiddelbar hjælp; 2) socialt netværks-perspektiv; 3) fleksibilitet og mobilitet; 4) teamets ansvar; 5) psykologisk kontinuitet; 6) tolerance over usikkerhed og 7) dialogorientering. Jeg vil afslutningsvis komme ind på det sidste princip.

I stedet er det opgaven for møde-lederne at stille ud-dybende spørgsmål

JAAKKO SEIKKULA


Dialog: Respekt for den unikke AndenDen seneste bog, Åben dialog i relationel praksis, beskri-ver Laplandsmodellen på en inspirerende og informerende måde. På samme måde som i de to tidligere bøger får vi mange eksempler på, hvordan modellen er vokset frem. Vi kan læse om vellykkede tilfælde men også om mange vanskeligheder, der undervejs har bremset eller umuliggjort arbejdet. Det er således ikke en dans på roser, men et hårdt pionerarbejde med alt, hvad der hører til. Tvivlen om man nu gør det rigtige, forvirring når det ikke virker efter hensigten, gode idéer som må smides ud, da de ikke fungerer med familierne. Seikulla er af den opfattelse, at for at en psykiatri skal fungere godt, skal den være dialogorienteret. Det dialogi-ske er ikke en særlig psykote-rapeutisk teknik, men noget der karakteriserer mennesket fra fødslen. Vi lever i dialoger, vi tænker i dialoger. På den måde er et dialogisk perspek-tiv noget af det mest natur-lige, man kan have, og det er nok en af grundene til at Åben dialog har den effekt, det har. Det er en måde at være på, som alle mennesker har en direkte erfaring med.

Forskellige former for forskningAt man kan reducere skizo-freni på den måde, som er fortalt ovenfor er et resultat

af organiseringen. Når man skal forske i effekten af en praksis, kan man gøre det på (mindst) to måder: Enten gen-nem organiserede forsøg med kontrolgrupper, kaldet RCT, eller man kan lave naturali-stiske undersøgelser, hvilket betyder, at man undersøger den eksistereende virkelig-hed. Seikkula er kritisk overfor den første model og giver mange argument for dette. (3, kap 9). Som alternativ mener han, at aktionsforskning er at foretrække. Også her er dia-logorienteringen i fokus. Han beskriver forskellen i holdning på denne måde. (3, s 224)

”Den fremherskende mo-del skelner tydeligt mellem subjekter (leverandører) og objekter (modtagere) på alle niveauer:

• Klienterne er objekter for intervention, fagper-soner er subjekter

• Fagpersonerne er ob-jekter for udviklingsak-tiviteter, forskerene og udviklerene er subjekter.

• De lokale aktører er ob-jekter for udbredelsen, de centrale myndigheder er subjekter.

En dialogisk tilgang forud-sætter subjekter med hinan-den på alle niveauer:

• Klienterne er medpro-ducenter af ydelsen og dens virkninger.

• Fagpersonerne er med-forskeren og medudvik-lere af praksis.

• De lokale aktører er i dialog med aktører andre steder og med centrale myndigheder som tilrettelægger og partner. ”

At introducere en dialog-centreret praksis er således ikke et spørgsmål om at arbejde med en særlig teknik eller metode, men noget der kræver en radikal forandring af institutioner, videnskab og praksis. Det er den store udfordring for fremtidens psykiatri, hvis den vil gøre noget seriøst for at modvirke kronifisering af menneskers psykosociale lidelser. Åben dialog har mange bud på hvordan det kan lade sig gøre. Hvornår er det Dan-marks tur?

Seikulla er af den opfattelse, at for at en psykiatri skal fun-gere godt, skal den være dia-logoriente-ret

Jaakko, Seikkula: Åben dialog og netværksarbejde, Hans Reitzels forlag 2008

Jaakko Seikkula og Tom Erik Arnkil: Sociale netværk i dialog, Akademisk forlag 2008 (desværre udsolgt fra forlaget)

Jaakko Seikkula og Tom Erik Arnkil: Åben dialog i relationel praksis, Akademisk forlag 2014

Der er også en dvd lavet af David Mackler som kan ses i sin helhed på you tube, søg under Open dialogue.

FØLGENDE BØGER ER BRUGT:


25.-26. FEBRUAR I KØBENHAVN

DAVID EPSTON

WORKSHOP

DETTE ER EN variant blandt mange andre narrative tilgan-ge til unge og deres familiers problemer. Den opstod ved et ’lykkeligt’ tilfælde og førte til et projekt sammen med David Marsten og Laurie Markham(Los Angeles)og Lisa Johnson(Australien), der videre førte til en række publi-kationer. Dette projekt blev af en forældre til en ung beskre-vet som ’at fortælle historier baglæns’.

Men der er også lidt mere i denne praksis, i og med at den foreslår at vende det konventi-onelle medicinsk-psykologiske

interview på hovedet. I stedet for at spørge ’Hvad er proble-met?’, for så efterfølgende at beslutte sig for hvad der skal ordineres og gøres i forhold til problemet, lyder det i forhold til en ung og hans familie: ’ Jeg vil gerne fra hver enkelt af jer vide noget mere om, hvad i vil stille op imod et hvilket som helst problem, der pludselig ville besætte dig(henvendt til den unge). Når det står klart vil vi komme tilbage til at tale om problemet. Jeg kan forsikre jer om, at dette ikke betyder at jeg er ligeglad med problemet uanset hvordan det viser sig’.

Der er noget kreativt over dette format, hvor den unge familien og terapeuten ’rotter sig sammen’ for at undersøge, hvordan den unges ’eventyrlig-hed’ kan engageres i forhold til problemet. Jeg er vedvarende overrasket over de resultater en sådan anderledes narrativ kurs fører med sig.

Før workshoppen vil deltagerne få tilsendt eksempler på ’case stories’ som vi har publiceret, så deltagerne kan forberede sig på ’at forestille sig nye mu-ligheder’ i deres eget narrative arbejde.

Narrativ terapi i eventyrland: Nye muligheder i arbejdet med unge og deres familier

København (Sted vil afhænge af deltagerantal)

25-26 februar 2015

STOK’s hjemmeside/Tilmeldingsfrist : 24/1 2015

2900kr. medl. /3450 kr. ikke-medl.– incl. forplejning

STED

TID

TILMELDING

PRIS


STOKS ÅRSMØDE

2014Årsmødet var velbesøgt og bød på spændende hoved oplægsholdere, workshops og masser af erfarings

udveksling. Her får I klip fra udvalgte stunder og deltagere

Eia Asen var hovedoplægs-holder på årsmødet og tal-te om betydningen af ev-nen til mentalisering. Han viste undervejs i sit oplæg nogle videoklips, hvor han til fulde demonstrerede sin evne til aldrig at opgive håbet om forandring og muligheden for fortsat at kunne udvikle sin evne til mentalisering.

Den altid populære bogcafe leveret af Atheneum

Pauserne skal ikke undervurderes undervejs i årsmødet


Medlemmerne indfinder sig til årsmødets generalforsamling og gav god feedback til bestyrelsen om det fortsatte arbejde i foreningen

Katrin Bernstad var den 3. hovedoplægs-holder fra Victoria Gården i Sverige og talt om betydningen af tidlige tilknytning og det svære og mi-rakuløse arbejde med forældre og små børn

William Madsen var 2. hovedop-lægsholder fra USA og talte om arbejdet med multi stressede familier udfra en løsningsfo-kuseret tilgang – om aldrig at glemme at forhandle samarbej-det med familierne og sætte sig i deres sted.

Eia Asen

Medlemmerne indfinder sig til årsmødets start

Inger Nordeide fra Metropol, stu-die vejleder på Diplom uddannel-sen i Familieterapi var også gæst på STOKs årsmøde



R E F E R A T

STOK14. november 2014

General-forsamling

1 VALG AF DIRIGENT/MØDELEDER

Thorkil Olsen, som konsta-terede, at generalforsam-lingen var lovlig indkaldt.

2VALG AF REFERENT

Charlotte Sommerfeldt

3FORELÆGGELSE OG GODKENDELSE AF FORMANDENS BERETNING

Bestyrelsen blev præsen-teret. STOKs forkvinde Susan Harnow fremlagde sin beretning ved bl.a at fortælle, at der er påbe-gyndt en ny tradition på

4FORELÆGGELSE OG GODKENDEL-SE AF REVIDERET REGNSKAB

Regnskabet blev delt ud og gennemgået i hoved-træk. Foreningen har i alt ca 360 medlemmer, det individuelle medlemskab er faldet i år. Ny rabatordning giver interesse for, at der deltager flere fra samme institution til årsmødet.

Overskud er på ca kr 65.000

Vi genererer fortsat overskud ved årsmødet. I år flere deltagere end bud-getteret, ca 70-75 flere.

Vi kan overveje at sen-de repræsentant til nordisk konference.

Det er også en overve-jelse om udgifter til porto kan nedbringes, evt ved at udgive bladet som e-blad.

Kommentarer:Der blev udtrykt, at vi ikke skal have for stort over-skud.

Den årlige opkrævning af medlemskab følger ka-lenderåret, hvorfor der blev udtrykt ønske om at ændre opkrævning af medlem-skab til før årsmødet, fordi flere medlemmer melder sig ind lige før årsmødet og opkræves igen i januar. Susan svarede at ændring af opkrævningstidspunkt forudsætter en beslutning bl.a om overgangsfase.

Regnskabet godkendt.

baggrund af sidste gene-ralforsamling om at knytte tættere kontakt mellem lokalgrupperne og be-styrelsen, hvorfor der har været afholdt et heldags-møde med lokal grupperne. Hensigten er at holde fast i en rød tråd og fremstå som én samlet forening.

Bladet fungerer godt og har fundet sin form. Bladet mangler medlems-bidrag, praksis artikler efterspørges.

Kurser har været afvik-let og været en succes, der er fortsat brug for hurtige-re tilmelding i rette tid.

Forskningsudvalget gav løfte om at skrive i hvert blad, hvilket den har levet op til.

Video optagelser af oplæg fra årsmøde med videre lægges på hjem-meside, hjemmesiden er fornyet og udviklet.

Foreningens under-skud indhentet og forenin-gen STOK står godt på sine økonomiske ben.

Der er brug for nye og flere kræfter til at fortsæt-te foreningens arbejde.

Kommentarer: Der blev udtrykt tilfredshed med bestyrelsen arbejde og alles indsatser. Der var positive tilkendegivelser om et højt niveau i kvalite-ten af forskningsudvalgets arbejde, lokalgrupperne oplevede ny glæde og in-spiration ved fælles møde mellem bestyrelse og lokal-grupperne. Der blev udtrykt glæde ved et godt fokus og mangfoldig faglighed til årsmødet, og der blev påpeget at løft af forenin-gen viser sig på alle flader i foreningen.

Beretningen blev godkendt.

GENERALFORSAMLING


5FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT SAMT BUDGET FOR NYT REGNSKABSÅR

Budgettet er lavet ud fra regnskabet, der er ikke lagt op til kontingent ændringer

Godkendt.

6FORSLAG TIL VED-TÆGTSÆNDRINGER

Ingen.

7BERETNING FRA UDVALGENE

Bladudvalget består af Susan Harnow og John Gurnæs. Klavs Lindequist meldte sig som medlem af bladudvalget.

Ønske om at få praksis artikler, f.eks kortlægning af systemiske arbejdsplad-ser og genindførsel af f.eks praksis speakers corner.

Præsentation af kur-susoplæg, eftercollage fra kursus eller årsmødeop-læg.

Udvalget overvejer om bladet skal være et e-tids-krift, et forslag kunne være at indholdsmæssigt større blade udgives som e-blad, mens mindre blade trykkes almindeligt. Der er indledt samarbejde med Sverige og Norge om udveksling af vore blade.

Kommentarer: Forslag om at bladet ud-gives tre gange årligt mod fire gange som nu, og at der kan henvises til STOKs hjemmeside, hvor og når

der er lagt artikler op.Man kunne overveje

e-udgivelser i relation til institutions- støttemed-lemskaber.

Brug facebook mere, f.eks til annoncering af artikler og arrangementer.

Kursusudvalg består af John Gurnæs og Anne Saxtorph.

Trine Skytt Gregersen, Nanna Dagmar Nikolajsen, begge psykologistude-rende fra Ålborg, samt Pia Parbo Andersen meldte sig til kursusudvalget.

Fokus for udvalget har været at introducere nye folk, som f.eks ikke har væ-ret i Danmark før, samtidig veksle med kendte, hvorfor Dr. Asen blev inviteret.

Der er problemer med, at der ikke er nok tilmel-dinger og at tilmeldinger kommer i 11. time.

Udvalget ønskede en drøftelse af omfanget af kurser.

Kommentarer:Der blev udtrykt, at der stadig er brug for og op-bakning til, at STOK har et kursustilbud, for at holde fast i det systemiske-nar-rative.

Der blev foreslået at gå i dialog med Dansk Psykologforening om at få godkendt kurser, da det vil øge tilmeldingen og samtidig være en reklame for STOK og medlemskab af STOK.

Der var en ide om at slå kursus- og forsknings-udvalgene sammen.

Forskningsudvalget består af Mats Widsell, Laura Tang Jensby, Magnus Brammer, Mads Bonde Ub-

besen og Kasper Hanghøj. Udvalget har mødtes tre gange årligt om interes-sante emner indenfor forskning og evidens. Projekterne er p.t narra-tiv praksis i børne-unge psykiatrien, anbringelser statistisk set og Svend Åge Rasmussen om med-forskning,

Nye medlemmer er velkomne.

Årsmøde udvalget består af Jørgen Malmkjær, Dorte Nikolajsen, Signe Bergman Johansen, Lisa Romlund og Eva Cadan,

Udvalget opfordrede til at årsmødets workshops evt gentages i lokal grup-perne, da der var så mange tilmeldte workshops, som blev afholdt samtidigt.

Udvalget vil arbejde med evt at sende et spør-geskema ud for at få et viden om, hvorfor der har været så stor tilmelding på årsmødet i år.

LokalgrupperneBornholm: Line fra Christi-ansø træder ind,

København: Tovholder Helge Thomsen og fire medlemmer.Der har været afholdt bl.a workshops med Kasper Hanghøj og Laura Tang Jensby.

Nordjylland, Tovholder er Kirsten Bakholm, 19 privatmedlemmer, alligevel 3x2 arrangementer årligt, vil bruge facebook noget mere.

Østjylland, Pia Parbo Andersen, i støbeskeen med nye arrangementer,

Sydsjælland, Judith Klitgård, Susanne og Lisa indtrådt, 2 årlige arrange-menter

Syddanmark, Dorthe Beck, 3 arrangementer, 33 medlemmer

Fyn, Katrine har truk-ket sig, Louise Højvang indtrådt som tovholder

Vestjylland, Mette Westergård trækker sig, tovholder fremover Lilli Christensen, ønsker flere, der er interesse.

Signe Bergman og Eva Caldan tilbyder sparring til lokalgrupperne.

8VALG TIL KASSERER

Dorte Nikolajsen genopstil-ler og blev valgt.

9VALG TIL BESTYRELSE

John Gurnæs og Jørgen Malmkjær på valg, genop-stiller og blev valgt.

10VALG AF BESTYREL-SESSUPPLEANTER

Begge genvalgtKlavs Lindequist, [email protected], 28430367

11VALG AF TO REVISORER

Begge vil gerne fortsætte.

12EVENTUELT

Der var en oplysning om, at Epston kommer til Dan-mark inviteret af kursusud-valget, og at der overvejes simultantolkning.

STOKS fremtid

Susan Harnow

Formand STOK

BESTYRELSEN, som består af Lisa Romlund, Dorte Nikolaisen, Jørgen Malm-kjær-Mørck, Eva Glück Cadan, Signe Bergman, John Gurnæs og undertegnede, mødtes som vanligt til vores årlige seminar i januar og planlagde årets arbejde og udviklede årsmødets tema.

Årsmøde:Vi har i årets løb været optaget af børns rolle i det behandlingsmæssige arbejde

Vi ser de lokale kontakt-personer som vigtige formid-lere af STOKs arbejde ud til praktikkerne ud i lokalområ-derne.

Vi har stadig en gruppe af arbejdssomme folk, der formår at etablere fyraftens-møder med oplægsholdere, der kan samle nye og mere etablerede medlemmer til udveksling af praksis med henblik på inspiration og refleksion.

Det har været vigtigt for os at knytte tættere kontakt mellem bestyrelse og kon-taktpersoner, således at vi på denne måde kunne få endnu bedre fornemmelse af det lokale arbejde og der kunne blive en tydeligere rød tråd mellem bestyrelsens arbejde og de lokale arrangementer.Nogle kontaktpersoner har syntes, at det var et stort ansvar konstant at skulle få ideer til oplæg, og at det kunne være svært at genere-re nye ideer.

På vores fælles seminar brugte vi de lokale kontakt personer til sparring på års-mødets tema til vores videre arbejde, og de lokale kontakt-personer kunne bruge temaet til fyraftensmøder, som kunne pege i retning af årsmødet.

Det blev et godt møde, som er omdøbt til en tradition. Som af kontakt personerne sagde afslutningvis: Dette møde gør det tydeligt, at vi er en samlet forening og ikke små foreninger i foreningen!

Bestyrelsens arbejde i årets løb:Bestyrelsen har mødtes 4 gange derudover og har jo

og optaget af hvilken rolle, vi som professionelle spiller i forhold til samfundsudviklin-gen og kravene til familier og børn i dagens Danmark.

Vi vil fortsat gerne for-søge at udfordre os selv og dernæst jer på forståelser og handlemuligheder.

De lokale kontakt personer:I år har vi indledt en ny tradi-tion, hvor vi har mødtes til et heldagsmøde med de lokale kontaktpersoner.

FORMANDENSBERETNING

Året 2014 er i høj grad blevet et konsoliderende år for STOK. Bestyrelsens arbejde er gået ind i en fase, hvor vi har overblik og overskud, og hvor opgaverne løses enklere.

Vi vil fort-sat gerne forsøge at udfordre os selv og der-næst jer


især vores faste omdrejnings-punkter for øje:

• Bladet• Kurserne• Forskningsgruppen• Og løbende det

kommende årsmøde

Bladet:Bladet fungerer godt og er i en genkendelig form. Vi har en fortsat vision om, at bladet kan understøtte kurser og årsmøde med præsentation af oplægsholdere og kom-mende kurser.

Vi har som en stadig udfordring at skaffe bidrags-ydere og er især optaget af indhente praksisartikler, der understøtter de mere teoreti-ske artikler.

Vi har forsøgt at bruge det tætte samarbejde med de lokale kontaktpersoner til at kunne prikke praktikere, men det er ikke let for os.

Vi kan også stadig bruge hjælpende hænder – redakti-onen er lille og har kun bestå-et af John og Susan.

Kurser:Kurserne har i 2014 været en succes. VI har gennemført kurser med David Nylund og Eia Asen med stor tilslutning og rigtig gode tilbagemeldin-ger.

Vi forsøger stadig at af-holde kurser både på Sjælland og i Jylland.

Vi har en evig udfordring med jer medlemmer i forhold til at jeres tilmeldinger i god nok tid! Vi er meget bevidste om kun at gennemføre kurser, der kan gennemføres uden

økonomiske tab, og vi har hver gang aftaler med kur-susholder om at kunne aflyse, hvis der er for få tilmeldt. Vi har forsat brug for jeres hjælp med tilslutning til kurserne.

Forskningsgruppen:Forskningsgruppen, som er vores nyeste udvalg, gav sig selv det opdrag, at de ville bidrage med artikler til hvert blad, det er stort set lykke-des for dem, og vi har nu på hjemmesiden fået etableret et direkte link til disse artikler, som kan bruges til undervis-ning og videre formidling.

Hjemmesiden:Siden sidste årsmøde er det lykkedes at videre udvikle hjemmesiden med en video platform, således at vi har oplæg liggende, som med-lemmer kan logge sig på til yderligere fordybelse. Således ligger der optagelser fra Paolo Bertrando og Sarah Walters fra sidste år, og vi forestiller os fortsat at udvikle denne platform.

Vi har også et håb om at de lokale kontaktpersoner vil overveje at optage de forskellige oplæg, således at det lokale også kan inspirere på landsplan.

Økonomi:Økonomisk står det efter-hånden godt til i STOK. Vi har indhentet underskud, vi har afleveret balancerende regn-skaber og i år kan vi aflevere et pænt overskud – sådan i runde tal omkring 70.000 kr, og kan allerede for nu se at dette årsmøde alene vil gene-

re et stort overskud.Foreningen STOK står på

denne baggrund godt på sine ben.

Hjælp udbedes:Ikke desto mindre må vi også insistere på jeres hjælp!

Bestyrelsen har i de se-nere år både været bestyrel-se og udvalg og begynder at blive ramt af en vis metal-træthed. Vi har taget et langt sejt træk, som har betydet overblik og overskud.

Nu har vi imidlertid også brug for nye kræfter, der både kan inspirere med ideer og tanker og hjælpe til fortsat udvikling af STOK.

STOK har godt af udskift-ning og ventilering, og fremfor alt må besætningen gerne afspejle medlemmerne, og måske er der lidt for mange grå hår?

Det er meget vigtigt at understrege: Man skal altså hverken være uddannet jour-nalist, økonom eller forsker for at være med. Man skal bare gerne være engageret, villig til at bidrage og interes-seret i samarbejde, så er det allerede erfaringen, at så kan vi rigtig meget tilsammen.

At være med til at lave bestyrelsesarbejde giver ny viden, netværk og en oplevel-se af at være med til at sætte udvikling i gang.

Vi håber på jeres bidrag til STOKs fortsatte arbejde

Tak for i år – det er forsat en fornøjelse!

Susan Harnow

At være med til at lave besty-relsesar-bejde giver ny viden, netværk og en ople-velse af at være med til at sætte udvikling i gang


ØKONOMI

Resultat for perioden 1/10-2013 - 30/9 2014

Dansk forening forSystemisk og

Narrativ Terapi og Konsultation

Regnskab Budget Regnskab Budget 2013/14 2013/14 2012/13 2014/15

INDTÆGTER:

Kontingent 304.906 300.000 301.130 305.000 Årsmøde 2013 78.516 42.000 42.411 75.000 Kursus 163.000 75.000 253.350 25.000 Annoncer 32.300 37.000 37.000 30.000 Kursregulering, værdipapir 14.349 - 6.501 - Renter, netto 82 - 314 - Andre indtægter, copydan 4.835 4.000 4.356 4.000 Indtægter i alt 597.988 458.000 645.062 439.000

UDGIFTER:

Systemisk forum 185.925 180.000 179.389 190.000 Kursus 109.184 50.000 190.750 - Fokus på familien 114.815 109.000 108.650 115.000 møder Bestyrelsen 66.248 42.000 41.920 67.000 Annoncer, kurser 11.872 15.000 14.391 12.000 Regnskabsassistance 25.000 25.000 25.000 25.000 Porto og gebyr 3.393 4.500 4.639 4.000 Kontor og edb 6.935 1.000 12.588 7.000 Kontingenter/internat. Sam. 8.000 16.227 7.000 Lokale arrangementer 9.054 21.000 19.109 12.000 Udgifter i alt 532.426 455.500 612.663 439.000

Resultat for året 65.562 2.500 32.399 -

BALANCE PR. 30/9-2014

Aktiver:Bank indestående 218.766 200.693 Værdipapirer 185.997 171.648 Tilgodehavede fra annonce 20.250 15.500 Aktiver i alt 425.013 387.841

Passiver:Skyldige omkostninger: - Aflyste kurser 6.300 9.900 Honorar Susan Hart - 29.790 Skyldig leje kursus - 21.000 Kontingent 12.000 12.000 Sys. Forum nr. 4 45.000 63.300 19.000

91.690 Egenkapital:Primo 296.151 263.752 Årets resultat 65.562 361.713 32.399 Passiver i alt 425.013 387.841



LOKALT

SYDJYLLAND

STOK Sydjylland inviterer til workshop

Årsmødet 2014 – indtryk og nye skridt i praksis

HAR DU LYST til at genbesøge eller opleve inspirati-onen fra årsmødets hovedoplægsholdere?

På fyraftensmødet vil vi dele vores indtryk fra Eia Asens oplæg om ”mentaliseringsbaseret systemisk arbejde med familier”, William Madsens oplæg om ”samarbejds-baseret arbejde med børn og familier” og Katrin Bern-stadts oplæg om ”behandlingsarbejde med spæde og små børn”.

Vi vil invitere til dialog om, hvordan disse indtryk kan in-spirere os til nye skridt i vores praksis med børn, familier og professionelle samarbejdsparter.

STED: Rådgivningsteam Nord, Moltrupvej 1, 6100 i Haderslev

TID: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 17.00 – 19.30

OPLÆGSHOLDERE: Vibeke Koch, specialpædagog og Dorthe Beck Frederiksen, psykolog

Nærmere information hos kontaktpersonen for STOK Sydjylland:

Dorthe Beck Frederiksen, [email protected] eller 50484711


LOKALT

SYDSJÆLLAND

Endnu en velbesøgt og berigende aften i STOK Sydsjælland

8. OKTOBER

SOM Judith Klitgaard præsenterede i sidste nummer af bladet, var afte-nens tema TRAUMEBEHANDLING I ET FAMILIEPERSPEKTIV v. Mette Mørk Nielsen fra Fønix, - en traume-behandlingsenhed under Familie og Ungehuset i Odense.

Det blev en aften, som gav undertegnede stof til eftertanke på flere niveauer, og jeg vil indlede mit resume af Mettes inspirerende op-læg ved at henvise til Kenneth Ger-gen, som jeg mødte på en workshop i København i juni måned. Han op-fordrede til, at vi nogen gange stiller os udenfor og kigger på, hvornår der er brug for det ene - modernistiske tilgange - og hvornår for det andet - et postmodernistisk perspektiv.

Alle taler om traumer, alle taler om mentalisering, alle taler om evi-dens. Det er ikke nyt, det er fremher-skende diskurser i tiden. Det særligt forfriskende for mig ved aftenens oplæg var Mettes vekslen og bevæ-gelse mellem helikopterperspektivet og denne ”bølge”, når hun talte om disse temaer. Der findes ingen manu-

se-, føle- og tænke/ refleksions-hjernen - fungerer, fortalte Mette videre gennem fagligt genkendelige eksempler fra sin egen hverdag og med en befriende humor, hvordan tilknytnings- og udviklingstraumer kan be- gribes og be-handles. De teknikker, der på Fønix sættes i værk i forhold til mestring af traume- ef-terreaktioner springer alle ud af en mentaliseret tilgang og et ÅBENT sind (model: Janne Østergaard Hagelquist): et Åbent, Balanceret, Empatisk, Nysgerrigt (ikke-vidende) og Tålmodigt møde med barnet er forudsætning for behandling og valg af konkret teknik og metode, - af hvilke hun nævner Triggeranalyse, Kriseplaner, Mindfullness, Neurofeed-back og Theraplay.

Vær opmærksom på, hvad vi taler om og hvordan, vi taler om det, sagde Ken Gergen på workshoppen i juni. Mette vidste, hvad hun talte om, og hun var bevidst om, hvordan hun talte om det. Hendes oplæg bar præg af hendes store indsigt, hen-des høje etik og faglighed og hendes levende formidling af den forståelse og det brede perspektiv, som er grundlaget for arbejdet med og om-kring traumatiserede børn på Fønix. Hendes formidling var reflekterende, når hun inviterede til åben dialog om-kring egne og andre(-s) perspektiver og erfaringer, - mens hun samtidig understregede kompleksiteten og det u-mulige i at finde EN METODE, som evident sender traumatiserede familier raske ud i den anden ende.

Stor tak til Mette Mørk Nielsen.

aler, ingen enkeltstående teknik eller metode, gentog hun flere gange, som han rumme hele det komplekse felt, som arbejde med traumatiserede børn udgør. Hun havde gennemgå-ende fokus på mentalisering som en kontekstbestemt og dynamisk stør-relse, som er på spil hos alle parter i terapilokalet; hun talte om nødven-digheden af tværsektorielt sam-arbejde, og hun understregede, at traumatiserede børn ikke kan heles i traumatiserede organisationer. Så vi professionelle skal ha styr på vores egen baghave, pointerede hun.

Mette beskrev rammen for arbejde på Fønix med STORM-mo-dellen (Janne Østergaard Hagelquist): Sikkerhed, Traumer, Opbyg evner, Ressourcer og Mentalisering. Hele det system, som barnet/den unge bevæger sig i, medtænkes i arbejdet. Det understreges, at sikkerhed og mentalisering kommer først og sidst; uden disse elementer vil de øvrige behandlingselementer være uvirk-somme.

Igennem en beskrivelse af, hvordan den tre-delte hjerne - san-


ANNONCER


ANNONCER

Besøgdanskstok.dkHjemmesiden har fået et løft, og giver bedre overblik over STOKs aktiviteter. Det er nu også mere enkelt at melde sig ind i foreningen og at tilmelde sig kurser og årsmøde.

Hjemmesiden skal også være arkiv for artikler, der har været bragt i bladet, således at det bliver nemt for jer at dele dem med andre eller bruge dem til oplæg eller undervisning.

Se det nye www.danskstok.dk

SYSTEMISKNARRATIVTFORUM

Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles.

ANNONCEPRISER FOR MEDLEMMER:

1/1 side: 4.500 kr. (B: 175 x H: 252 mm)1/2 side: 2.250 kr. (B: 175 x H: 123 mm)1/4 side: 1.125 kr. (B: 85 x H: 123 mm)1/8 side: 500 k.r (B: 85 x H: 58 mm)

KURSER

Kursuskalender2015



FEBRUAR

4.-6. Børne- og ungegrupper modul ITerapi & Supervision og Kbhs. Kommune

MARTS

9. PITSTOP på inpraxis med Svend Brinkmanninpraxis

16. Intro til narrative samtalerDISPUK Snekkersten

17. Narrativ SupervisionNarrative Perspektiver v Anne Saxtorph

19.-20. Narrativ TraumebehandlingNarrative Perspektiver v Anne Saxtorph

19.-20. Narrativ TraumebehandlingNarrative Perspektiver

26.-27. Børne -og ungegrupper modul IITerapi & Supervision og Kbhs. Kommune

APRIL

14.-15. Narrativ konfliktmæglingNarrative Perspektiver v Anne Saxtorph

15.-17. Børne- og ungegrupper - modul ITerapi & Supervision /Ingelise Nordenhof

28.-29. Narrative BørnegrupperNarrative Perspektiver v Anne Saxtorph

MAJ

27.-28. Alle kan tale om traumerDISPUK, Århus

28.-29. Børne- og ungegrupper modul IITerapi & Supervision /Ingelise Nordenhof

JUNI

17. Seksuelle overgrebDISPUK, Snekkersten

18.-19. Narrative Rejser: Navigering af livets vNarrativ Praksis - Jannike Fogh

SEPTEMBER

1.-2. Visuel TavlepraksisNarrative Perspektiver / DISPUK

30. Hvordan taler man med børn om problemerDISPUK, Snekkersten

OKTOBER

8.-9. Alle kan tale om traumerDISPUK, Snekkersten

22.-23. Mentalsering med narrative tonerNarrative Perspektiver v Anne Saxtorph


STOKS WORKSHOPS

2015

13 -14. NOVEMBER2015

S T O K S Å R S M Ø D E



STOK’s workshops 2015 er klar!!!! Reservér datoer:

Sæt allerede nu kryds i kalenderen

Sted, titel og workshop beskrivelse kommer i næste nummer.

Venlig hilsenStok’s kursusudvalg

(NB. på denne workshop vil vi eksperimentere med direkte ’ord for ord’ oversættelse,

så vores medlemmer der føler sig usikre på to dage på engelsk, også kan deltage.

Medlemmer der ikke føler denne usikkerhed vil opleve en intensivering af oplæggene bl.a. i kraft af at workshoppens hastighed sænkes,

så flere detaljer når at blive ’synlige’)

David Epston

KØBENHAVN

25-26.februar

2015

William Madsen

KØBENHAVN

20-21.maj

2015

ÅRHU

S

18-19.maj

2015

Paulo Bertrando

KØBENHAVN

28-29.oktober

2015

New Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ … · 2015. 1. 16. · David Epston...

Documents

Transcript of New Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ … · 2015. 1. 16. · David Epston...