jan

ua

r 20

12

· issu

e n

o. 1

5.

9.

15.

2012 - starten eller slutningen?

Ich bin ein Palæstinenser...

13. Berlin; sehr gut

Det er Christine Legarde...

artikler

4. Intro & velkommen

permanenten

12. Feedback fra Jer

neofemme · skindbjergvej 3 · 9520 Skørping ·Tlf: +45 6065 4586 · www.neofemme.cominfo@neofemme.com · Forsiden: · Illustrator: Camilla L. Schulze · Indhold:udarbejdet af Camilla Lendal Schulze · Tryk: UCN desværre er der ikke nogen miljøcertificering · Abonnement: gå ind på www.neofemme.com/abonnementeller kontakt kundeservice alle hverdage mellem 09:00-16:00 på telefonnummer: +45 6065 4586

4.

velkommen

intro

Det er mig en glæde at præsentere et magasin for

den neofemme der mener at have flere facet-ter til sin personlighed end blot overvejelser omkring hvad manden mener du skal være, og hvordan du bliver dét. Her mener vi den kamp blev kæmpet i 60´erne & 70´erne. Låg på den.Hér hylder vi tankerne der fostres i dit sind, de mange aspekter af livet en kvindelig verdensborger bliver kon-fronteret med, leger med, kæmper for, tror på, drømmer om, føler for - lever for.

Vi neofemmes kan nemlig både gå i smukke sko & være kvinder mens vi favner de komplekse problemstill-inger i vores hverdage. Vi kan amme og være professio-nelle. Vi kan vælge børn fra & til fordi det er en ret og et privilegie vi har. Vi kan være morgendagens ledere og hjørnesten i familien. Vi kan være intellegente og ønske et ligeværdigt modstykke selvom vi bruger tid på vores make-up. Vi er, du er: neofemme

Fordi det betyder rigtig meget for os at du føler dig repræsenteret, har vi etableret en medbestemmel-

sesret for vores læsere. Det betyder at når du går ind på www. neofemme.dk/blog, kan du byde ind med de emner du mener er presserende og relevante. Og tro mig, hvis du har tænkt tanken - er du bestemt ikke alene. Vi har oplevet utrolig mange spændende indlæg og al-lerede nu blomstrer debatterne på vores blog. De emner som vi kan mærke optager en stor del opmærksomhed, plukker vi ud fra vores blog og dem giver vi ekstra fokus i dette månedsmagasin. Derfor kan du, som er aktiv på vores blog, sagtens opleve dine mærkesager får sin berettigede opmærksom ved at blive håndteret i dette magasin, til vores mange læseres fornøjelse. Vi skaber sammen dét magasin som definerer en neo-femme - og jo, vi udvikler os konstant.

xoxo

camilla lendal schulze

4.

velkommen

intro

Det er mig en glæde at præsentere et magasin for den neofemme der mener at have flere facetter

til sin personlighed end blot overvejelser omkring hvad manden mener du skal være, og hvordan du bliver dét. Her mener vi den kamp blev kæmpet i 60´erne & 70´erne. Låg på den.Hér hylder vi tankerne der fostres i dit sind, de mange aspekter af livet en kvindelig verdensborger bliver kon-fronteret med, leger med, kæmper for, tror på, drømmer om, føler for - lever for. Vi neofemmes kan nemlig både gå i smukke sko & være kvinder mens vi favner de komplekse problemstill-inger i vores hverdage. Vi kan amme og være professio-nelle. Vi kan vælge børn fra & til fordi det er en ret og et privilegie vi har. Vi kan være morgendagens ledere og hjørnesten i familien. Vi kan være intellegente og ønske et ligeværdigt modstykke selvom vi bruger tid på vores make-up. Vi er, du er: neofemme

Fordi det betyder rigtig meget for os at du føler dig repræsenteret, har vi etableret en medbestemmel-

sesret for vores læsere. Det betyder at når du går ind på www. neofemme.dk/blog, kan du byde ind med de emner du mener er presserende og relevante. Og tro mig, hvis du har tænkt tanken - er du bestemt ikke alene. Vi har oplevet utrolig mange spændende indlæg og al-lerede nu blomstrer debatterne på vores blog. De emner som vi kan mærke optager en stor del opmærksomhed, plukker vi ud fra vores blog og dem giver vi ekstra fokus i dette månedsmagasin. Derfor kan du, som er aktiv på vores blog, sagtens opleve dine mærkesager får sin berettigede opmærksom ved at blive håndteret i dette magasin, til vores mange læseres fornøjelse. Vi skaber sammen dét magasin som definerer en neo-femme - og jo, vi udvikler os konstant.

xoxo

camilla lendal schulze

5. 5.

Hvad skal vi forvente os af 2012? Clavoyanter verden rundt forkynder nye tider for det åndelige men-

neske. En ny start? En undergang for vores klode & os mennesker? En ny verdensorden? Kommer Jesus tilbage, skal vi tro, skal vi håne eller trække på skuldrene?

Tom Horn besluttede at se nærmere på disse ”påstan-de” om d. 21 December 2012 - Tidens Slutning.

“Jeg begyndte at finde ud af, at det ikke kun var Maya-erne,” fortalte Horn WND, da han bemærkede varsler fra jødiske mystikere og ligeledes fra de gamle kinesere, hinduer, cherokee indianere og endog kunstværker blandt berømte amerikanske symboler der alle peger på den samme tidsramme. Horn siger at for 38 år siden, da videnskabsforskernen

Terrence og Dennis McKenna skabte en børsmarkeds graf med baggrund i “I-Ching,” da “ forsvandt tidslin-jen pludselig fra grafen ind i evigheden præcis den 21. december 2012.

”Denne opdagelse er endnu mere forbavsende når man tager i betragtning at McKenn’s forskning blev offentlig-gjort i 1973 uafhængig af nogen viden om afslutningsda-toen i Maya kalenderen,” bemærkede Horn.

Samtidig taler Zohar, en samling af bøger i den mystiske jødiske Kabbalah, der først kom frem i Spanien i det 13. århundrede om Messias’ komme på samme tidspunkt som de andre kalendre forudsiger enden.Horn siger at fra den ældste oldtid har en plan der

6.

Starten ellerThe Aztec Calendar, Azteker kalenderen. Som stort set er lig med Maya kalenderen. Selvom disse to stammer ikke er den samme, har de brugt samme kalendersystem.Foto: Nadine Markova, courtesy of the Mexican Tourism Board

“Jeg begyndte at finde ud af, at det ikke kun var Mayaerne”... - Tom Horn,

forfatter til ‘Apollyon Rising 2012’

7.

Slutningen?

omfatter hedenske soldyrkere, Amerikas Grundlæg-gende Fædre, Frimurerne tilsyneladende været i ar-bejde, kulminerende i endens tid med genkomsten eller genopstandelsen af et ondt overnaturligt væsen. Denne karakter kan faktisk ses skildret som det ‘øje der ser alt’ foroven på den åbne pyramide på the Great Seal of the United States, som man kan se på bagsiden af 1 dollar sedler.Datoen for foden af pyramiden er 1776, hvilket ikke kun er året hvor uafhængighedserkllringen blev underskre-vet, men også begyndelsen af en ny Maya “katun” en tidsperiode på 19.7 år. Hvis hvert af pyramidens 13 trin på the Great Seal repræsenterer en af disse tidsperioder da ville det øverste trin markere året 2012.Jovist vil 21. december 2012 komme og gå. 22. decem-ber vil komme og Jorden vil fortsætte. Og det vil nye

teorier vedrørende præcise datoer for verdens ende også. Råbet er blevet fremført af ihærdige stemmer i årtusinder, og man kan være sikker på det vil fortsætte.Men han undrer sig blot over så mange forskellige civi-lisationer som ikke har forbindelse med hinanden der taler om Tidernes Afslutning i december 2012.

“Jeg ville ikke sige at jeg alligevel er overbevist om at 2012, blot vil være ligesom Årtusindeskiftet til 2000,” idet han henviser til det misforståede hysteri om at verden ville gå under og da 1999 blev til 2000.

“Det jeg kan gøre er at gøre opmærksom på god forsk-ning,” konkluderede Horn. “Jeg opfordrer til besindig-hed, og læner hen imod at 2012 ikke vil betyde noget som helst. Men i baghovedet kan jeg ikke glemme alle disse kulturer.”

En tidslinjegraf skabt i 1973 baseret på Kinas Forandringernes Bog eller I-Ching, viser at grafen linje forsvinder præcis den 21.

december 2012.I-Ching er en, over 2500 år gammel, Kinesisk spådomsbog

8.

9.

2. den Verdenskrig sluttede i foråret 1945 med ca. 60 mio. liv på samvittigheden.

10% heraf, 6. mio, var jøder. Der systematisk blev drevet frem fra deres skjul og slået ihjel. Ikke nedslagtet, men de-porteret til områder man kaldte ”arbejdslejre”.

Med andre ord, man etablerede områder hvor man kunne sende jøderne hen, holde dem indespærret og lige så stille udsultede dem. Sørgede for de ikke fik adgang til læge, me-dicin, nærende kost eller tryghed. De vidste aldrig hvornår soldaterne ville slå ned - angribe dem i deres fængsel … for de blev også udsat for psykisk terror. Levede i rædsel. Hver eneste dag … De vidste de kunne ende i en uforklarlig line-

up. Stå side om side med deres venner, jøder, og blive skudt ned for øjnene af de andre jøder. Som de selv havde set ven-ner og familie blive skudt for øjnene af sig.

Heldigvis kom verdens samfundet også jøderne til undsæt-ning…To år senere - i 1947-48, med den ny-valgte Ameri-kanske Præsident; Truman i ryggen & i kølvandet på deres nyvundne frihed, påbegyndte det jødiske-israelske folk det der på arabisk kaldes ”al-Nakba”. En systematisk uddrivelse og udryddelse af det Palæstinensiske folk fra Palæstina.

Zionisternes vej til oprettelsen af koloni-staten Israel i Palæstina i 1947-48 var en militær-politisk strategi med navnet Plan Dalet. Den indebar en systematisk, vel-planlagt og gennemført masse-terror. Den blev sat i værk i begynd

10.

FN udarbejdede en delingsplan der blev vedtaget d. 29. novem-ber 1947 -en deling der skulle træde i kræft 15. maj 1948. Zionisterne var kampklare brugte dette år uden for ra-deren til sin fordel.

1947 1948 1950 1960 1967 Mere end halvdelen af Palæstinas oprindelige befolkning, omkring 800.000 mennesker, er nu fordrevet i den mest omfattande etniske udrensning hidtil i mod-erne tid. Et uforberedt folk blev jagtet vildt.

Stiftelsen af Harakat Al-Kawmeyon det vil sige Arab Nationalist Movement ANM – be-frielsesbevægelse som fik stor indflydelse på palæstinensisk og ara-bisk politisk tænkning.

Al-Kawmeyon tog ini-tiativet til den væbnede kamp i Palæstina og i 1967 var omstæn-dighederne til at man skulle danne Folke-fronten for Palæstinas Befrielse PFLP, 6 mdr. efter besættelserne

Den zionistiske israel-ske aggrresion havde ført til besættelsen af al-Kud (Jerusalem), Gaza-striben og Vest-banken. Dette udløste dannelsen af PFLP. De måtte forsvare sig organiseret.

sen af 1948 under ledelse af Labour´s – det socialdemokra-tiske Arbejderpartis Yigal Allon og formålet var at “tømme Galilæa” for dets ikke jødiske indbyggere ; titusinder af civile og ubevæbnede mennesker blev brutalt konfronteret med ordre fra de zionistiske militærstyrker om umiddelbart – ofte i løbet af 60 minutter – at forlade deres hjem og hjemstavn.

Ingen af de omkringliggende Islamiske stater ønskede denne deling skulle træde i kræft men fakta er at det – i modsæt-ning til idag – var meget svært at finde nogen – hvad enten de var overbeviste socialister, venstreorienterede, kommuni-ster eller andre progressive i hele Europa, der var modstan-dere af at jøderne fik et “hjemland” i Staten Israel.Alle følte jo med jøderne efter krigen.Men måske der var en grund til at præsident Roosevelt helt

frem til sin død , d. 12 april 1945, afviste Zionisternes be-gæring om støtte til at invadere Palæstina. Roosevelt og hele udenrigsministeriet stod sammen på dette punkt. Det var for riscikabelt og uberettiget at foretage en så voldsom deling af et fremmed territorie, vel og mærke under Storbritaniens ad-ministration, men et land fyld med et folk, et dertil hørende folk: Palæstinensere. Desværre stod Harry Truman i den situation, ved det opkom-mende valg, at han manglede stemmer, det kunne han få fra det jødisk-amerikanske folk. Han gik direkte mod Roosevelts løfte - mod udenrigsministerets rådgivning - mod Storbrita-nien og indvilligede i støtte til en ubegrænset indtrængen af jødisk-israelere på palæstinensisk jord. Et halvt århundrede senere, 6. mio Palæstinensere lever under belejring, hvor er verdenssamfundet henne for det Palæstinensiske folk?

11.

1947 1948 1950 1960 1967

12.

fra jerfeedback

Kommentarer fra blog & mail, sågar breve -

www.neofemme.dk/blog:

d. 12 dec. 2011 - Line Kasper... når man roder rundt på nettet efter gode sites eller blogs - hvor man rent faktisk føler sig stimuleret af emnerne, bloggernes indlæg og intellekt ... så kommer jeg til Jeres og til mig glæde og lykke er det af kvinder til kvinder. Sejt!Vores respons: tusinde tak, det er nøjagtig den oplevelse vi går efter, så det varmer vores hjerte at det lykkes. Håber du har deltaget på sitet selv Line. KH neofemme

d. 13 dec. 2011 - Jesper Christoffersen... jeg er mand, ved ikke om det er lovligt hér, men synes det indlæg der har været om bankernes rolle i verdens krige og vestlige samfund er SÅ relevant...Vores respons: Hej Jesper. Tak for din kommentar - balance er essentielt i vores verden, mænd og kvinder er som yen/yang. Alle mennesker er lige og vi synes bare det er dejligt at høre dit perspektiv. Bliv endelig ved med dét. Hold øje med issue no. 5 - vi laver en kæmpe artikel om emnet hér.

d. 12 dec. 2011 - Johanne Le Holst... jeg måtte le af indlægget om snot og næsepudsning, det var så skægt. Tak for en god griner...Vores respons: Hej Johanne - vi var også helt øde-lagt af grin. Dejligt malerisk indlæg. Bliv endelig ved.

d. 1 jan. 2012 - Indlæg: Tyk eller Tynd

Kommentarer: 355Likes: 402

Publiceres i issue no.: 4

d. 12 dec. 2012 - Indlæg: Bankerne trænger til bank

Kommentarer: 340Likes: 207

Publiceres i issue no.: 5

d. 1 dec2012 - Indlæg: Om at tro på....noget

Kommentarer: 275Likes: 86

Publiceres i issue no.: 3

d. 1 jan. 2012 - Indlæg: Det Occupy Wallstreet dér...

Kommentarer: 335Likes: 199

Publiceres i issue no.: 5

13.

14.

Men hvad har Berlin at byde på? ”Berlin never sleeps... Nonono - neeeever sleeps” - blev der sagt af en tilflytter,

med et træt smil på læberne. Vi hang i området i øst, hvor Muren stadig står - ved Östbanhof, og dér fand vi en kæmpe port - midt i Muren - in i en lille bid af Caribien. Vejret taget i betragtning, var det helt på sin plads at tage en mindtrip dértil. Stedet hed Yaam. Er helt overbevist om at der er bedst om sommeren, men efter et par glüwein i den lille autentiske træbar og det røgmættede lokale, synes jeg at få varmen og lysten til at bevæge mig i takt med den tunge bas. Såden en våd, kold og blæsende januardag i Berlin kan man sagten smutte omkring Jamaica-man til en drink eller to, run-de dagen af med Monsieur Vongs fantastiske vietnamesiske energy-boosting, crunchy og smukke føde i det nord-østlige Berlin. Og slutte på en spraglet bar i Berlin Mitte. Er man tømmermandsfri dagen efter (sikkert ikke) kan det varmt anbefales at vade en runder, Alexanderplatz, tv-tårn,

Brandenburger Tor... You know the drill, men gør dig selv den tjeneste at kigge butikker og gade-kunsten i Kreuzberg. Tag en pause på en af de mindre selvhøjtidelige cafeer og oplev en platte med 1.ste klasses ost, pølse, frisk timian, oliven og friskbagt brød. Skødesløs betjening hvor man skal insistere på at betale men sikke nogle dejligt måltider. Hvis du ikke kan overskue al den snuskethed, så slut en så-dan voyeur-i-nono-land med up-town dining på NEU. Smuk mad & vin, ja tak! På NEU serveres der tyske Riesling vine til lækre verdens-klasse servinger - alt mens nytårspynten stadig glimter på den udendørs teresse, kan man sidde indefor i det opvar-mede orangeri og nyde udenfor, indenfor. Det er romantisk, afslappet men stadig en langt mere langtrukken og fornem oplevelse i slående kontrast til Kreuzberg. Prøv dét! Prøv dét!

1. Kreuzberg - vanvittig meget ny-kultur samlet i ét byområde. BZ. Gadekunst, dingenoter osv...2. Muren - Berlinermuren, fordi det er højtide ligt at stå dér og tænke på at en sådan opføres i dette øjeblik i Israel/Palæstina3. MONSIEUR VUONG - vanvittig lækkert vietname-sisk mad, hurtigt ind - hurtig ud med ny energi.Alte Schönhauser Str. 46, 10119 Berlin-Mitte, Phone: +49-30-9929 6924 4. YAAM - et lille stykke Jamaica med beachbar, cari-bisk mad, drikke og mind-set. Hvis Jamaica & Christiania fik en baby ville den hedde: YAAM - gå langs Muren og du vil blive suget herind pludselig.5. NEU - michelin anbefaler denne upcoming restau-rant i det charmerende område; Oranienburgerstr. 32

5 stk.Berlin; sehr gut

“Hvordan håndterer du det ekstremt høje stressniveau forbundet med dit job?” spurgte en ung amerikansk tv-

journalist i sommer den nyslåede direktør for den interna-tionale valutafond, Christine Lagarde.

“Jeg trækker vejret,” svarede Lagarde tørt med et stålsat blik på journalisten, som hurtigt fik travlt med at stille mere verdensorienterede spørgsmål.Christine Lagarde, en lynende skarp og stoisk elegant parisienne, er fast overbevist om, at kvinders indflydelse i politik og erhvervslivet er essentiel for at undgå, at mæn-dene laver rav i tingene. Hun har bl.a. udtalt, at finanskri-sen i 2008 til dels blev drevet af den aggressive, grådige og testosteron-ladede stemning, der hersker i de mandsdo-minerede investeringslokaler.

“Kønsdominerede miljøer er ikke sunde. Særligt i den finansielle sektor, hvor der er meget få kvinder. I den slags miljøer har mænd en tilbøjelighed til at begynde at sam-menligne, hvor meget hår de har på brystet i forhold til sidemanden. Helt ærligt synes jeg ikke, at der bør være for meget testosteron i ét rum,” fortalte Lagarde til avisen The Independent i februar i år.

Kønsfordeling skal udjævnesChristine Lagarde hader, at magtfulde kvinder nærmest bliver nødt til at klæde sig som mænd for at blive taget alvorligt i den mandsdominerede finansverden. Hun kan

godt grine ad, at kvindelige kolleger fra tid til anden af ren vane kommer til at kalde hende “hr.”, men håber, at flere kvinder med tiden vil stile efter vigtige bestyrelsesposter og stillinger i regeringer, så ubalancen mellem kønnene bliver udlignet. “Jeg bryder mig ikke om at sige, at der er en kvindelig og en mandlig måde at håndtere magt på, for jeg tror, at vi alle har en maskulin og en feminin side. Men baseret på mine egne erfaringer vil jeg mene, at kvinder har en ten-dens til at være mere favnende. De rækker ud og går mere op i andre mennesker, end mænd gør,” sagde Lagarde i 2009 til Forbes.

“Jeg er ofte den eneste kvinde ved mødebordet”

-Christine Lagarde til Forbes

profilfakta:Navn: Christine Legarde

Alder: 55 år

Beskæftigelse: Direktør for den internationale valu-tafond

Wow´s: Nr. 9 på Forbes´liste over verdens mest indfly-delsesrige mennesker

Historie: Landsholdssvømmer for det franske synkrom-team. Praktikant i den amerikanske regering. Arbejdede som 25-årig i Paris: Baker & McKenzie Advokatfirma, blev 1.ste kvindelige bestyrelsesmedlem i ´99. I 2005 blev hun headhuntet til handelsminister i Frankrig & i ´07-´11 var hun finansminister.