NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2001

NATURVEJLEDERORDNINGEN

ÅRSRAPPORT 2001

MiljøministerietSkov- og Naturstyrelsen

Friluftsrådet

Titel: Naturvejlederordningen - Årsrapport 2001

Redaktion: Arne Bondo-Andersen, Stig Overby og Grethe Povlsen

Tekst:• Arne Bondo-Andersen, afsnit 1.1, 1.4, 1.5, 1.7, 1.8, 1.9 og 1.10• Jacob Jensen, afsnit 1.3 og 1.6• Mette Åskov Knudsen, afsnit 1.2

Databehandling og grafik: Stig Overby

Layout: Stig Overby

Forsidetegning: Andris Soms

Tryk: Skov- og Naturstyrelsen

Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen

Udgivelsesår: 2002

1. Oplag: 500 stk.

ISBN: 87-7279-463-1

Årsrapport 2001 kan fås hos:

Miljøbutikken og netboghandelInformation og bøgerLæderstræde 11201 København KTlf.: 33 95 40 00

- samt på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: www.skovognatur.dk & på Naturvejlederneselektroniske netværk NaturvejlederNet

http://www.skovognatur.dk/

NATURVEJLEDERORDNINGEN

ÅRSRAPPORT 2001

MiljøministerietSkov- og Naturstyrelsen

Friluftsrådet

Indholdsfortegnelse

SideForord

Naturvejlederordningen i 2001

1.1 Ordningen i ord og hovedtal i 2001 3

1.2 Naturvejlederuddannelsen og efteruddannelse fornaturvejledere

8

1.3 Naturvejledernes netværk1.3.1 Styrk de regionale netværk – og hvad så?1.3.2 Netværkskonsulenternes beretningerAf Jens Frydendal, Netværkskonsulent for Nordjylland,Viborg og Ringkøbibg Amter1.3.3 En hilsen fra et netværk i bevægelseAf Erik Moes, Netværkskonsulent for Århus Amt1.3.4 Udvikling via netværkAf Gitte Andersen, Netværkskonsulent for Sønderjyllandog Ribe Amter1.3.5 Riogilder og FriluftslivAf Jørn Chemnitz, Netværkskonsulent for Vejle og FynsAmter1.3.6 Nu er det jul igen …Af Jørgen Tybrind, Netværkskonsulent for Vestsjællands,Storstrøms og Bornholms Amter1.3.7 "Er det her man køber billetter" ?Af Dorrit Hansen, Netværkskonsulent for Københavns ogFrederiksborg Amter

101014

15

16

17

18

19

1.4 Internationalt arbejde 21

1.5 NaturvejlederNet 2001 23

1.6 Tips- og Lottomidler til Naturvejlederløn i 2001 24

1.7 Tværgående evaluering af 5 vejlederordninger 33

1.8 Formidling af kulturmiljøet 34

1.9 Naturvejlederudvalget 37

1.10 Fællessekretariatet 38

Det skete i 2001 – Beretninger fra naturen 39

2.1 Alle tiders dagAf naturvejleder Karin Krogstrup, Læsø Kommune

39

2.2 Hils ”hamster-hvalerne” fra mig !Af naturvejleder Lars Borch Jensen, LandsforeningenUngdomsringen

42

2.3 Hallo ! kan du virkelig det ?- eller historien om hvad "social kompetence" også handler om

Af naturvejleder Jan Werner Nielsen, Økobase ”Fantasiens Ø”

45

2.4 Formidling af primære erhverv – eller hvor kommer maden fraAf naturcenterleder Carsten Enemark, Naturcenter RandersFjord

47

2.5 Naturformidling for hele folket !Af naturvejleder Jørgen Frederiksen Mortensen, Herningkommune

48

2.6 Kulturformidling for småfolkAf naturvejleder Mette Gabrielsen, Natur- og aktivitetscenterKattinge Værk

50

2.7 Et helt almindeligt naturvejledningsarrangementAf naturvejleder Morten Dahl, Natur og Ungdom,Klostermølle Naturskole

53

Forord

Naturvejlederordningens Årsrapport 2001 beskriver med ord, tal og grafik naturvejle-derarbejdet i Danmark i 2001.

Fra 14 naturvejledere i 1987 var ordningen i 2001 vokset til at omfatte 247 naturvejlede-re. Af disse har 221 fungeret som aktive naturvejledere og har gennemført tilsammenmere end. 25.000 naturvejlederaktiviteter i 2001 med ca. 808.000 deltagere.

Årsberetningen er krydret med 7 spændende naturvejleder-beretninger.

2001 var et begivenhedsrigt år for Naturvejlederordningen. Der blev gennemført entværgående evaluering af 5 vejlederordninger i Danmark, nemlig Grønne Guider, Na-turvejledere, Miljø- og energivejledere placeret i miljø- og energikontorer, KommunaleAgenda 21-koordinatorer og Personalet i grønne centre. I evalueringsrapporten ”Lokalemiljø-, energi- og naturvejledere – tværgående evaluering” er hovedkonklusionen, atden lokale vejledning som strategi virker og at ideen med at hjælpe buskaberne på vejmed lokale vejledere har vist sig at have sin egen styrke.

Naturvejlederordningen blev meget positivt fremhævet igennem hele evalueringen.

I forbindelse med regeringsskiftet i efteråret 2001 blev Naturvejlederudvalget nedlagtsom et led i regeringens sanering af råd og nævn. Regeringen fandt, at Naturvejleder-ordningens fremtid ikke afhang af, at der eksisterer et fast udvalg på dette område, og atSkov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet administrativt løbende kan koordinere og ind-hente den rådgivning, som er nødvendig for at drive og udvikle ordningen. Dette skergennem Fællessekretatariatet for Naturvejlederordningen, hvor også Skovskolen er re-præsenteret.

Det er overordentlig vigtigt at naturvejlederordningen fortsat udvikles i tæt samspil medinteressenterne i ordningen og fortsat viser samme evner til dynamik, tilpasning og ny-tænkning som i de første 15 år. Som et led i dette arbejde planlægges et større seminarfor ”interessenterne” i Naturvejlederordningen i foråret 2003.

Naturvejlederordningens styrke er de enkelte naturvejlederes kompetencer og personligeengagement samt den lokale forankring. Naturvejlederordningen skal fortsat bruge den-ne styrke til at give naturoplevelser og større kendskab til naturen og kulturmiljøet ogherved bidrage til større livskvalitet og folkesundhed – alt sammen væsentlige elemen-ter i velfærdssamfundet.

Friluftsrådet Skov- og Naturstyrelsen

Jan Eriksen Ole Christiansen Direktør Vicedirektør

3

��

��

��

2001 var et meget aktivt år for Naturvejlederordningen. Naturvejlederne havde mere end800.000 deltagere i ca. 25.000 arrangementer. Og Fællessekretariatet tog for alvor fat på at føl-ge op på anbefalingerne fra udvalgets konference �� i september 1999.

��

Naturvejlederordningen skal sikre kvalificeret naturvejledning i Danmark. De 247 naturvejlede-re, der var tilknyttet ordningen i 2001, arbejdede for mange forskellige typer af arbejdsgivere,men alle ud fra samme formål.

Naturvejlederordningens definition og formålsbeskrivelse af naturvejledningsarbejdet er:

��

��

��

��

��

��

��

��

I 2001 var der 247 naturvejledere tilknyttet ordningen som hel- eller deltidsnaturvejledere. De-res ansættelsessteder vises i nedenstående oversigt:

� �� ! ��" ��# �� Skov- og Naturstyrelsen 57 60 60 54 52 55 54Amter 12 12 20 27 29 30 36Kommuner 30 39 59 69 82 89 86Museer, organisationer m.v. 22 28 22 35 50 51 48Freelance 7 6 13 17 23 24 23$�� # � ! �" �� %& � � � "

4

Naturvejlederne tilknyttet ordningen omfatter skønsmæssig ca. 150 heltidsansatte og ca. 100”deltidsnaturvejledere”. Men selv om naturvejlederne er “heltidsansatte” som naturvejledere,lægges der fra Naturvejlederordningens side vægt på, at de ikke kun arbejder med formidling,men også gennem andre opgaver er integreret i det område, de formidler.

Skov- og Naturstyrelsen har 54 uddannede naturvejledere på statsskovdistrikterne. Mange afdisse er skovfogeder, vildtkonsulenter og skovløbere, der har naturvejledning som en del af de-res arbejde på statsskovdistriktet. Yderligere 4 uddannede naturvejledere arbejdede i 2001 mednaturvejledning som en del af deres arbejde i styrelsens Friluftskontor, på Skovskolen og i Fri-luftsrådet.

��

Naturvejledere tilknyttet ordningen modtager fra Fællessekretariatet et skema med en opfor-dring til at indberette omfanget af deres naturvejledningsaktiviteter. Det har tidligere været fri-villigt om naturvejlederne ville udfylde skemaet, men Naturvejlederudvalget besluttede i 1998,at det fremover er en betingelse for at være med i ordningen, at naturvejlederne indsender ske-maet.

I alt 221 naturvejledere ud af de 247, der var under Naturvejlederordningen i 2001, har indsendtstatistikskema. De har tilsammen gennemført ca. 25.000 naturvejlederaktiviter med mere end800.000 deltagere.

De resterende 26 naturvejledere tilknyttet Naturvejlederordningen har meddelt Fællessekretari-atet, at de ikke har haft naturvejlederaktiviteter i 2000, da de har skiftet til andet arbejde – ofteundervisning – men de ønsker at bevare tilknytningen til Naturvejlederordningen.

Antallet af deltagere i naturvejlederaktiviteter steg med ca. 70.000 i 2001 i forhold til 2000, hvorder var ca. 739.000 deltagere.

Naturvejlederarrangementernes fordeling på �� viser en interessant udvikling iden grafiske fremstilling af fordelingen i 1995 og 2001.

Det ses, at antallet af åbne arrangementer er faldet fra 29% i 1995 til 25% i 2001. Naturligvis ertallene behæftet med en vis usikkerhed, da 1995-tallene er baseret på 57 naturvejledere eller ca.halvdelen af de dengang aktive naturvejledere. Men det viser dog en klar tendens: Prioriteringenaf offentlige arrangementer er fortsat faldende. Til gengæld er antallet af bestilte arrangementerog kursusvirksomhed steget.

Denne tendens er i overensstemmelse med de anbefalinger, Naturvejlederordningen har givetnaturvejlederne de senere år om at �� offentlige ture til fordel for bestilte arrange-menter og kursusvirksomhed. Mange naturvejledere har nemlig konstateret et betydeligt antalgengangere på deres arrangementer - og det er naturligvis OK - men måske er den samlede nyt-tevirkning af naturvejledningen større ved at komme i kontakt med nye målgrupper - og det skerbl.a. gennem arrangementer for foreninger mv.

Ligeledes sker der en spændende udvikling med hensyn til kursusvirksomhed. I 1995 udgjordekursusvirksomheden kun 1% af aktiviteterne – i 2001 var den steget til 5%. 40.000 deltagere varpå kurser hos naturvejlederne i 2001. Mange af disse kurser har været afholdt for f.eks. lokalelærere og pædagoger, idet naturvejlederne har prioriteret dette som en god måde at få naturfor-ståelse til at sprede sig som ”ringe i vandet”.

5

'�� (

Den danske naturvejlederordning er en netværksordning, hvor de enkelte naturvejledere er fi-nansieret lokalt - både lønninger og følgeudgifter i form af kontor, kørsel, telefon, pc’er, tryk-ning af foldere etc. Derfor eksisterer der i sagens natur ingen central oversigt over hvad natur-vejledning i Danmark koster - men der kan opstilles et groft skøn over hvad det kostede i 2001og hvor pengene kom fra:

)* ��+�� til naturvejledere under ordningen for deres naturvejledningsarbejde kan groftanslås til ca. 55 mio. kr. i 2001. Heraf kom ca. 8 mio. kr. fra tips- og lottomidler og i alt ca. 7mio. kr. fra naturforvaltningsmidler. Af disse sidstnævnte 7 mio. kr. anvendes ca. 3 mio. kr. tilnaturvejledere ansat på statsskovdistrikter, og amterne anvender skønsmæssig ca. 4 mio. kr. tilnaturvejledning af deres årlige bloktilskud af naturforvaltningsmidler på 35 mio. kr.

Hertil kommer udgifter til uddannelse, Fællessekretariat, netværksarbejde, udviklingsarbejdeetc. på i alt ca. 5 mio. kr.

Sammenfattende kan det konkluderes, at Naturvejledning i Danmark kostede omkring 60 mio.kr. i 2001. Herfra kom ca. 20 mio. kr. eller ca. 1/3 fra centrale fonde, nemlig naturforvaltnings-midler og Tips- og Lottomidler, medens de resterende ca. 40 mio. kr. kom fra de mange for-skellige lokale myndigheder, institutioner og foreningers driftsmidler, hvor naturvejlederne eransat. Naturvejlederordningen er altså for 2/3 deles vedkommende finansieret lokalt.

For disse ca. 60 mio. kr. har mere end 800.000 mennesker været i direkte kontakt med en natur-vejleder. Herudover har naturvejlederne ”indirekte” henvendt sig til hovedparten af den danskebefolkning gennem en omfattende formidlingsindsats gennem brochurer, skilte og udstillinger,gennem artikler og interviews i aviser og blade og gennem deltagelse i programmer i radio ogTV.

6

,��-��

,��-�,�� +��

7

,��%��-�,�� +��

,��%��-�,�� +�� !

8

�� +�� +��

��

I høj sol hopper en flok kommende naturvejledere rundt i de enorme sandklitter ved fyret påRubjerg Knude i Nordjylland. Det er hold 13, der er på sit sidste kursus. De har netop besøgtMårup Kirke, som snart ligger for at blive inddraget af havet. Dagen efter er holdet i fuld gangmed papir, saks og maling, for at illustrere problematikkerne ved Mårup Kirke. På dette sidstekursus på naturvejlederuddannelsen er netop interessekonflikter, etik og udstillingsteknik nogleaf hovedpunkterne – og omgivelserne ved Tornby Strandhotel, hvor kurset holdes, danner fanta-stiske rammer for emnerne, især når det er flot solskin hver eneste dag.

Formålet med uddannelsen er at gøre de professionelle naturvejledere mere kompetente indenfor formidling. Da deltagerne på uddannelsen har vidt forskellig baggrund og arbejdsforhold,må uddannelsen struktureres, så der tages højde for dette. De enkelte kurser under uddannelsenfokuserer således på de fælles problemstillinger og formidlingsområder, der udgør kernen i na-turvejledningen, hvorimod der i uddannelsens 3 studieperioder arbejdes med individuelle stu-dieopgaver, der styrker og udvikler den enkelte naturvejleders daglige praksis.

Der er nu 3 hold naturvejledere, der har gennemført den moderniserede naturvejlederuddannel-se. Dette har givet en del erfaringer og har medført mindre justeringer, så der nu er et godt sam-spil mellem teori, aktiviteter og praktiske erfaringer. Da sammensætningen af kursister ændresfra hold til hold, vil en fortsat justering af uddannelsen finde sted løbende, så den tilpasses kur-sisternes behov. Evaluering og konstruktiv kritik fra kursister, kursusledere og projektvejledereer med til at sikre en fortsat udvikling og kvalitetssikring af den nye naturvejlederuddannelse.

�� +� ��

En større evaluering af naturvejlederudannelsen blev iværksat og gennemført i 2000/2001.Evalueringen pegede på, at uddannelsen indeholder mange gode og anvendelige elementer, menat der samtidig var områder, som kunne forbedres.

Grundlæggende opfylder den moderniserede uddannelse sin målsætning om at skabe størresammenhæng mellem teori og praksis. Uddannelsen er identitetsskabende og netværksdannen-de. Desuden inspirerer og engagerer den kursisterne, så de under og efter uddannelsen tør afprø-ve nye områder i deres formidling. Uddannelsen er med til at skabe større sammenhæng mellemkurser og hverdag og den enkelte kursists udvikling understøttes i høj grad.

Kursisterne er glade for den mulighed de gives for at arbejde med studieprojekter og især frem-hæves værdien af vejledning, som gives af projektvejlederne i studieperioderne.

Nogle af de områder som evalueringen peger på, skal forbedres, er tid til fordybelse på kurserne.Vi vil simpelthen for meget på for kort tid. Desuden fremhæver kursisterne også behovet for su-pervision. De udtrykker behov for direkte tilbagemelding på konkret afholdte arrangementer,hvor de i forvejen har arbejdet med deres rolle som naturvejleder, med nye aktivitetsformer ogmed målgruppeanalyser.

Endelig har evalueringen medført, at der fra 2002 gennemføres nogle årlige møder for kursusle-dere og projektvejlederne som er tilknyttet uddannelsen. Dette skyldes et behov for et forum,hvor der kan diskuteres uddannelse, pædagogik og anden erfaringsudveksling.

9

�+�� +��

I 2001 er der blevet afholdt 4 efteruddannelsestilbud til naturvejledere, der har gennemgået na-turvejlederuddannelsen. De 4 efteruddannelseskurser var følgende:

• International Naturvejledning• Temadag ”Miljø i 1 m’s højde” i samarbejde med de Grønne Guider• Kulturmiljø – en 2 dages workshop• ”Udstillinger Øresund rundt”

Alle fire kursustilbud gennemførtes med stor tilslutning fra naturvejledere fra hele landet.

International Naturvejledning var et kursus der henvendte sig til naturvejledere, der er interesse-ret i at bruge deres erfaringer med naturvejledning i internationale projekter. Kurset omhandledebl.a. introduktion til forskellige former for projekter og kursusforløb, som kan gennemføres iandre lande, herunder DANCED og DANCEE projekter.

Temadagen ”Miljø i 1 m’s højde” var et fælles tilbud for Grønne Guider og naturvejledere. Da-gen omhandlede eksempler på miljøformidling til børnehavebørn. Bl.a. var Naturpatruljen,kendt fra DR 1, indbudt for at give deres bud på naturformidling til børn i denne aldersgruppe.

Kulturmiljøet er udnævnt som det 3. ben i Danmarks Miljøpolitik – derfor er det vigtigt at for-midlingen af kulturmiljøet styrkes. Denne to-dages workshop havde som formål at inspirerenaturvejledere til at arbejde med kulturmiljøet i deres formidling. Deltagerne drøftede bl.a.hvordan man skal definere Kulturmiljø og hvordan det kan formidles.

”Udstillinger Øresund rundt” var et kursus, som lidt utraditionelt var en rundrejse mellem for-skellige typer af udstillinger i København, Nordsjælland og på Bornholm. Kursusdeltagerne be-søgte meget forskellige udstillingsmiljøer, fra Zoo og en udstillingspavillon i Vaserne til Na-turBornholm og Hammerhus. Kursets formål var primært at undersøge hvilke tekniske og pæ-dagogiske virkemidler, der fungerer i udstillingsøjemed.

10

��%��

��%��.�/�� -��(

Et 3-årigt forsøg med at støtte og styrke naturvejledernes samarbejde og udvikling i regionalenetværk afsluttes 1. juni 2002. Herunder er en beretning om hvad der er sket.

0�� 1��+��*��

På baggrund af evalueringen af ”Udviklingsværkstedet” besluttede Naturvejlederudvalget atstøtte naturvejledernes arbejde i de regionale netværk. I foråret 1999 blev der således ansat enlandsdækkende koordinator. Efterfølgende udpegede naturvejlederne i de regionale netværkkonsulenter, der blev frikøbt en dag per uge.

De 6 netværkskonsulenters opgaver var• at koordinere, inspirere og støtte aktiviteterne i netværkene• at viderebringe ideer og tanker til konkrete aktiviteter i netværkene

Den landsdækkende koordinators opgaver var• at holde kontakt med de regionale konsulenter• at styrke de enkelte netværks funktion og indhold på tværs af regioner• at være bindeled og budbringer mellem de regionale netværk og Fællessekretariat

.��.��

Hver netværkskonsulent har udarbejdet en oversigt, der viser:

• Mødeaktivitet 1999 – 2002• Emner i netværk• Deltagelse• Aktiviteter med økonomisk støtte fra Fællessekretariatet• Synliggørelse af aktiviteter

Endvidere har netværkskonsulenterne opgjort innovationen af arbejdet i netværkene siden for-søgets begyndelse.

2*��-��

Intentionen med at frikøbe en konsulent til hvert netværk har været at forbedre og styrke udvik-lingsarbejdet regionalt. I flere netværk konstateres en stigning i antallet af afholdte aktiviteter. Inogle netværk har der desuden været tydelig opblomstring af aktiviteter i mindre arbejdsgrup-per/studiekredse/erfa-grupper.

I enkelte netværk med lavt aktivitetsniveau, har der været udført flere initiativer for at øge akti-vitetsniveauet og styrke samarbejdet. Disse forskellige forsøg har dog vist at der ikke var inte-resse for at øge det regionale samarbejde.

11

��

Listen over emner, der har været arbejdet med er mangfoldig. Det er emner, som har afsæt i na-turvejleder-hverdagen, som er relevante for det daglige arbejde og for fornyelsen. Blandt em-nerne er der også nogle som Naturvejlederudvalget har prioriteret som indsatsområder (jf. Ud-valgets handleplan fra Kolle Kolle 1999).

3��

Tilslutningen til de ”egentlige regionale netværksmøder” vurderes generelt at have været densamme gennem hele perioden, oftest møder 50-80% af potentielle deltagere op. I flere tilfældedog tæt ved 100%. Kun få arrangementer er blevet aflyst.

Det har ikke været muligt at opgøre hvilke grupper af naturvejledere, der deltager mindst ellermest i de regionale aktiviteter.

��*�� *��+��,��

Samtlige netværk har opnået økonomisk støtte til én eller flere aktiviteter efter ansøgning iFællessekretariatet. Det er konsulentgruppens erfaring at flere og flere naturvejledere er blevetopmærksomme på mulighederne for at ansøge og opnå økonomisk støtte til at afholde forskelli-ge aktiviteter, temadage, mv.

./ ��*��+��

Der er sket en klar udvikling fra at alle aktiviteter synliggøres via brevpost til en elektroniskform i dag. Nu benyttes enten personlig e-post eller diverse konferencer på NaturvejlederNet.Magasinet ”Naturvejleder” anvendes til at rapportere om erfaringer mv.

$ ��

Som noget nyt har der i to forskellige netværk været afholdt arrangementer med overnatning,hvor der er blevet arbejdet mere detaljeret med forskellige emner. Begge arrangementer havdestor tilslutning og betegnes som succeser. Et netværk har afholdt en studietur til Tyskland. Enanden gruppe, med interesse for naturskoler, har deltaget i et Nordisk - Baltisk seminar i Sveri-ge.

Endvidere har flere ”egentlige regionale netværksmøder” affødt erfa-grupper, der har arbejdetvidere med specifikke udviklingstemaer.

�� 4��

Ved årsskiftet 2001/2002 har alle konsulenter vurderet hvilke opgaver de anvendte arbejdstidenpå. Registreringen er foretaget over en periode på 3 måneder. Opgørelsen fremgår af nedenstå-ende figur, der viser et gennemsnit af de 6 konsulenters tidsforbrug på forskellige opgaver.

12

,��5�� +��&�� +��4��+��4��

Fra projektets begyndelse har det været idéen at konsulenterne skulle deltage i så mange møderog aktiviteter i netværkene som muligt og det har konsulenterne også praktiseret. Som det frem-går af ovenstående figur anvender konsulenterne kun ca. 20% af arbejdstiden på at deltage imøder og aktiviteter i netværkene. I sammenligning anvendes tilsvarende mængde tid på plan-lægning og opfølgning af netværksmøder. Tidsforbruget på ”Tværgående projekter”, som erplanlægning på tværs af regionale netværksmøder, herunder erfa-gruppe-aktiviteter udgør godt20%.

Samlet anvendes ca. 60% af konsulenternes arbejdstid på planlægning og opfølgning af forskel-lige aktiviteter i forskellige netværk.

Som det fremgår af figuren anvender konsulenterne en del arbejdstid på personlig kontakt(17%). Denne arbejdsopgave dækker dog meget forskellige formål og grænser tæt op ad fx”Planlægning og opfølgning”.

”Sekretærfunktioner”. Som tidligere nævnt er denne form for arbejde blevet markant mindretidskrævende, efter som at der nu primært anvendes elektronisk kommunikation.

Ovenstående figur er tegnet på baggrund af oplysninger fra de 6 forskellige konsulenter medforskellige typer at netværk, der alle har forskellig mødeadfærd og dermed konsulentbehov. Detbør nævnes at der er relativt store variationer i hvor meget tid der anvendes på forskellige opga-ver. Disse variationer afspejles endvidere af de statistiske oplysninger fra hvert netværk.

”Interne konsulentmøder” er møder som Fællessekretariatet eller Friluftsrådet indkalder til, samtinterne møder i konsulentgruppen. Gennem projektets 3-årige forløb har det været intentionen atbegrænse antallet af interne møder for at sikre mest muligt tid til arbejdet i netværkene.

,�� +��

Det vurderes at de væsentlige elementer i de regionale netværk er:

• erfaringsudveksling• ”nabo-kendskab”, at kende hinandens styrker og arbejds-felter

Møder i netværkene

21%

Planlægning og opfølgning

21%

Personlig kontakt

17%

Interne konsulentmøder

13%

Tværgående projekter

19%

Sekretær-funktioner

9%

13

• socialt samvær• nye faglige input fra kollegaer• kontinuitet• rugekasse for studiekredse/erfa-grupper

De regionale netværk fungerer godt og de vil de blive ved med også uden en frikøbt konsulent.Samarbejdet vedligeholdes ved gensidige kollegiale møder. Det er positivt, at alle netværk haropnået støtte til afholdelse af en eller flere regionale aktiviteter.

Det vurderes, at regionale bestyrelsesmedlemmer for Naturvejlederforeningen vil kunne støttekontinuiteten i de regionale netværk på sigt. Via elektronisk netværk/e-post er det blevet mindrearbejdskrævende at opretholde og drive den regionale sekretærfunktion.

Arbejdet i de regionale netværk er nu formaliseret i en grad, der gør at ressourcerne i form afkonsulent-timer kan bruges mere rationelt i andre netværksformer og mere veldefinerede udvik-lingsprojekter.

,�� +�� 5

• Økonomiske støtte bør gives til vejledere, der har idéer, energi og motivation.

• Økonomisk støtte vil blive tildelt projektorienterede - tematiserede netværk, hvor projekterhar veldefinerede mål, aktiviteter og resultater.

• Det bør være muligt at frikøbe deltidskonsulenter.

• Der bør være en central koordination, til gavn for hele naturvejlederordningen.

• Resultaterne af netværksprojekterne vil kunne danne baggrund for efteruddannelse, temaar-rangementer mv., så naturvejlederne bredt delagtiggøres i de opnåede projektresultater.

• Både grupper af naturvejledere og Fællessekretariat kan foreslå temaer.

• Afholdelse af ekskursioner, temadage, oplæg og andre aktiviteter fx i de regionale netværk,vil fortsat kunne opnå støtte.

14

��%��

6��4�� 3� ��

��

Ordningen med netværkskonsulenter skal efter en 3-årig forsøgsperiode revurderes i 2002. Detligger snublende nær at konvertere en eller flere af de regionale netværkskonsulenter til fagligtorienterede konsulenter for landsdækkende netværk. Et netværk af naturskoler er oplagt.

Danmarks naturskoler er blevet skrevet i mandtal. Fra oprettelsen af Guldager Naturskole i 1969er vi nu oppe på i alt 89 naturskoler. Der oprettes stadig naturskoler om end væksten er faldetlidt i den seneste 5-års periode. 107 af Danmarks 271 kommuner er engageret i naturskoledrift ien eller anden form. Der er således et stort vækstpotentiale for denne branche. Omkring 60 afnaturskolelederne er uddannet som naturvejledere. Hovedparten af disse er fuldtidsbeskæftigetmed naturvejledning.

Typisk opfattes naturskolerne som et eksternt tilbud til folkeskolerne på linie med mange andreeksterne tilbud. Det vil måske ændre sig i fremtiden.

I juni 2001 deltog en delegation af naturskolefolk fra Danmark i et nordisk-baltisk naturskole-seminar i Sverige. Efterfølgende har denne gruppe arbejdet videre med tanker om hvordan na-turskolearbejdet i Danmark kan videreudvikles.

Ovennævnte ”skriven i mandtal” er et af resultaterne af dette arbejde. Et andet resultat er planerom en konference i foråret 2003, hvor vi håber at samle et repræsentativt udsnit af naturskole-folkene. Et resultat af denne konference kunne være en køreplan for et langsigtet udviklings-projekt for naturskolevirksomhed og etablering af et tilhørende netværk.

Formålet med et sådant netværk kunne bl.a. være, at sikre et målrettet udviklingsarbejde på na-turskoleområdet, at etablere og sikre gode eksterne samarbejdsrelationer, at være samlende fo-rum for naturskolefolk i Danmark samt at stå i spidsen for en markedsføringskampagne overfordet flertal af danske kommuner, der ikke har nogen naturskole.

Der er behov for et tættere samarbejde med folkeskolerne og man kunne ønske, at naturskolernekom i tættere kontakt med læreruddannelserne, så det ikke længere var muligt at forlade et se-minarium her i landet med eksamensbevis uden at have besøgt en naturskole.Både på nordisk-baltisk plan og i videre internationalt perspektiv kunne kontakter etableres ogvedligeholdes til gavn og inspiration for branchen.

Der foregår en del udviklingsarbejde rundt på de enkelte naturskoler. Det vil være en stor fordelat kunne koordinere, samle resultaterne og kommunikere dem ud til resten af branchen.

Alle disse ting skal drøftes på en naturskolekonference i foråret 2003 – men begynd hellere attænke allerede nu!

15

��%�%�� +��

��!� ��"��#��

Landets største amt, men alligevel en overskuelig gruppe af naturvejledere. Det er måske én afårsagerne til at vi nu – som tidligere – har gode traditioner for et tæt samarbejde.

De fleste er uglebærere, men også andre grønne formidlere deltager aktivt i regionens 4 årligeheldags-møder i det regionale netværk. Der kommer oftest mere end 20 naturvejledere til mø-derne, og selv på vores snestorms-møde i februar fik 18 kæmpet sig frem!

Som noget nyt har vi i oktober afholdt en to-dages visions- og debatkonference. Jeg oplever, atdisse mange timers samvær gav en hel anden ro til fordybelse, og én af de helt store effektervar, at vi fik gennemdiskuteret og aftalt en række faglige temaer, som efterfølgende skal debat-teres på møderne. Det stærke var at vi over de to dage havde tiden til netop at komme et spade-stik dybere end vi sædvanligvis når på vores heldagsmøder. Eksempelvis har vi haft en spæn-dende debat om formidling af bæredygtighed.

Der er også i 2002 planlagt en to-dages efterårs-konference med henblik på det kommende årsarbejde.

Tidligere har vi på hvert netværksmøde brugt en del tid på ”bordet rundt”, hvor vi alle fortaltekort om hvad vi arbejder med netop nu. Trods delte meninger har vi nu besluttet at droppe run-den, men i stedet at bruge NaturvejlederNet til denne gensidige orientering. Til dette formål harvi oprettet en ”Regional Blå Bog” i regionens elektroniske konference.

Vi har i det forløbne år afskaffet ”snail-mail” (altså frimærkepost) i forbindelse med indkaldel-ser og referater. Disse bliver nu kun sendt på det elektroniske netværk NaturvejlederNet. Viprøver på denne måde at lokke hinanden til at bruge disse konferencer mere. Det er lykkedeshelt fint, synes jeg. Dog benytter alle de private E-mails ved personlige henvendelser.

Efter hvert møde i det regionale netværk bliver der lagt en nyrevideret adresseliste på Naturvej-lederNet.

2001 har som beskrevet bud på flere ændringer i vores regionale samarbejdsformer. Ændringer-ne er et udtryk for dynamik og udvikling, som vi tror på vil forbedre vores samarbejde frem-over.

16

��%� �7��

��$ ��% ��

Dette er en lille bestilt beretning, som tager udgangspunkt i et konkret og selvfølgelig afholdtmøde – eller gilde, skulle jeg vel egentlig skrive. Et samarbejde i netværket samt med netværketi Vejle og Fyn. Forhåbentlig et godt eksempel fra 2001, der vil kunne genbruges i fremtidensnetværk … Lidt om vor arbejdsmetode, indhold og emnet ”at være med til at sikre det bæredyg-tige samfund – bl.a. sammen med de grønne guider”.

Naturvejleder / netværkskonsulent i nabonetværket Jørn Chemnitz og jeg fik en god idé i 2000 –synes vi. Vi synes, at det dengang var på høje tid, at tage initiativ til at lave et regionalt fællesar-rangement om lokal agenda 21 imellem naturvejledere og grønne guider i vor netværk. Vispurgte bl.a. grøn guide (gg) Inge Nagstrup fra Brørup Kommune, som heldigvis ved hjælp afderes Gaia-net sagde ja. Arrangementet måtte germe være som workshop, markedsdag ...etc.Ved hjælp af Naturvejleder-nettet i vor regionale konferencer efterlyste vi gode oplægsholdere.Metoden med markedsdagen ville heldigvis naturligt inddrage os alle. Det ville komme til atforløbe med boder, som ville sælge gode bæredygtige ”søm og skruer” til A-21 aktiviteter.Sømmene og skruerne skulle så krydres med de velkendte mini-foredrag og den altid gode erfa-ringsudveksling.

Vi sendte invitationer ud til vor respektive netværk, da programmet var på plads og netværkenefik sat tidlig kryds i kalenderen. Netværkskoordinator Jacob Jensen kom med løbende kom-mentarer samt hjælp med en ansøgning til økonomisk støtte. Som tiden gik – og der går tid – si-ger vor netværk - udskiftedes gg Inge med Torben Jensen fra Kvarterløft i Kolding.

Mødet kom til at hedde Det Regionale Rio-Gilde, da både ggér og nvér arbejder for at sikredet bæredygtige samfund. Målet er jo således det samme, mens midlerne i mange tilfælde erforskellige. Vi var ikke spor i tvivl om, at vi ville drage stor nytte af at kende mere til hinandensarbejdsmetoder. Dette kunne så danne basis for nye samarbejdsfelter og ERFA-grupper samtstyrke vor netværk. Så vi holdt gilde om fremtidens natur- og miljøformidling.

Vi holdt gildet på Pædagogisk Central i Kolding den 6. februar 2001 kl. 9-16. En kort beskrivel-se af programmet skal indeholde velkomst, fremtidens natur- og miljøformidling v/Carsten Bechfra Institut for Fremtidsforskning, Forum for Miljøundervisning, samarbejdet mellem ggér ognvér, masser af uformel netværkssnak og markedspladsen, miniforedrag og udstillinger. Dervar lige plads nok til ca. 35 - en rigelig fordeling af ggér og nvér. Den geografiske fordelingmanglede vist nogle fra Fyn. Gildet blev besluttet – og er nu blevet gentaget i 2002! I 2002 medoverskriften ”Fornuftig anvendelses af træ i skov og værksted og i 2003 … ja, det må være en afopgaverne for fremtidens netværk!

17

��%�!�8��,��+��

�� &�� '��

I vores netværk er der tradition for mange aktiviteter. Vi mødes til netværksmøder den førstetorsdag i alle lige måneder, så i løbet af året kommer mange forskellige aktiviteter og temaer påbordet.Udover netværksmøderne afholder vi desuden en række temamøder/ erfagruppearrange-menter, hvor kun særligt interesserede møder frem.

Jeg vil her omtale både et netværksarrangement og en erfamøderække, der rummer mulighederfor fremtidige netværksaktiviteter.

Vi har gennem de sidste par år afholdt et fællesmøde – Riogilde - med naturvejledere og grønneguider i de syd- sønderjyske, og fynske amter. Temaerne for møderne er miljørelaterede, ogformålet er at finde fælles arbejdsfelter eller forskellige indgange til formidlingsarbejdet. Påmøderne får deltagerne mulighed for at se hinanden an, samtidig med, at vi får faglige indputsog gensidig inspiration til vores daglige formidlingsarbejde.

Med udgangspunkt i Riogilderne er der sat fokus på miljøformidlingen i naturvejlederarbejdet.Det har blandt andet medført, at netværket i Vejle - og Fyns Amter har sat fokus på formidlingferskvand og forbedring af levevilkårene i og omkring ferske biotoper.

Den fælles indsats iværksat af naturvejledere og andre formidlere - med mange praktiske opga-ver, der udføres af engagerede borgere, giver basis for stor mediebevågenhed. Ikke mindst fordider samtidig er opmærksomhed på både Rio + 10, hvor der tales om at yde en indsats. Så tænkglobalt og handl lokalt…..

Det planlagte samarbejde mellem formidlere, foreninger og offentlige myndigheder rummernogle spændende fremtidsperspektiver for alle involverede – ikke mindst for miljøet.

I løbet af 2001 har en række naturvejledere fra Vejle- og Fyns Amter deltaget i et erfagruppear-bejde ”Høj i køjen” med skovmandsklatring og friluftsliv rettet mod især flygtning/indvandrereog handicappede som målgrupper. Gennem forløbet er der vendt mange tanker, og masser afaktiviteter er blevet afprøvet. Et tilbagevendende diskussionsemne har været hvad er friluftsliv?.Og hvor går grænsen i forhold til gøgl, tivoli, teambuilding m.m.? De mange tanker og diskus-sioner har været stærkt medvirkende til, at netværket har valgt temaet Friluftsliv for Naturvejle-derforeningens Årskonference 2003, som vi er arrangører af. Der er ingen tvivl om, at netværketkommer til at bruge mange timer på at forholde sig til hvad friluftsliv er i det næste års tid.

18

��%�&�� 9

�� (�� %�� )��

På Sjælland startede året med forberedelserne til Naturvejlederforeningens årsmøde i marts. Enhalv snes medlemmer i netværket havde siden efteråret været involveret i forberedelserne ogfrem til årsmødet skulle det sidste på plads. I erkendelse af at der nok aldrig kommer et årsmødetil Bornholm, blev det på et møde i det bornholmske netværk besluttet at de også skulle deltage iplanlægningen. På selve årsmødet var en snes naturvejledere inkl. 5 fra Bornholm travlt be-skæftiget med at få afviklet arrangementet. Det blev et godt årsmøde, hvor vi i de regionale net-værk kom lidt tættere på hinanden. Der blev knyttet kontakter mellem Sjælland og Bornholm.

Efterfølgende var der en del træthed at spore blandt de involverede, de havde i hvert fald fåetnok af netværk lige nu. Det var butikken derhjemme, der skulle passes.

I september 2001 blev der afholdt en temadag om shamanisme. Dagen var primært for med-lemmer i vores egne netværk, dagen blev udbudt i alle netværk hvilket da også resulterede ideltagere fra både København og Jylland. Til at styre hele seancen havde vi taget kontakt til ennaturcentermedarbejder der gennem en årrække har praktiseret shamanisme, samt en tidligerenaturvejleder der nu arbejder som Grøn Guide. En god og spændende dag om et emne der fornogle nok ligger lidt uden for hvad de forstår ved naturvejledning.

Tidligere mødtes naturvejlederne i Vestsjælland og Storstrøms amter én gang om året til jule-møde. Vi holder fortsat fast i det årlige julemøde som i 2001 blev holdt på Holbæk Naturskole,hvor Bjarne og Laila var værter. Et veltilrettelagt program bød blandt andet på en omfattederundvisning i området, hvor der er kronhjorte. Bendt Christensen, Naturskolen i Svenstrup for-slog at han laver et kursus om biavl og et andet forslag gik ud på at lave en tur til Nekselø. Detblev ligeledes foreslået at lave en tur over til vores svenske kollega Thomas Hansson. Det ermuligt at der bliver tale om en tur med overnatning. Alle tre arrangementer vil blive forsøgtgennemført i 2002. Vi håber på at programmet for 2002 holder og at arrangementerne kan gen-nemføres. Gid at det måtte blive jul lidt oftere hos os eller at den i det mindste varede lige til På-ske…

Set samlet er samarbejdet i netværket i de to amter ikke tæt, i hvert fald ikke naturvejlederneimellem. En del af forklaringen skal nok findes i, at vi geografisk set er ret spredte og derfor erdet de nære netværk der bliver prioriteret højest på bekostning af det kollegiale net.

På Bornholm er der godt gang i netværket. Der er jævnlige møder og fælles ture, hvor samarbej-det mellem naturvejlederne diskuteres og aftales. Mødeprocenten nærmer sig de 100% og det erda vist ikke mange andre netværk der kan leve op til. Den planlagte tur til det øvrige Danmarker blevet udskudt til efteråret 2002.

19

��%�"�:�� *��:�(

��*�� +��, ��

;�� *��(��+��7�� +�� -��;

Bare det var så let – men ingenting kommer jo af sig selv, og jeg synes det er er grund til opti-misme, når det gælder naturvejledernes glæder af hinanden - også på dette punkt!

Selv om det ikke har været nævnt hver gang, når der er talt og skrevet om netværk og konsu-lenter, så er det ud over selve ”aktiviteten” i netværkene nok udviklingsbegrebet der står som etcentralt succeskriterium. I det hele taget, og når det gælder måling af hvad investeringen i kon-sulenter for de regionale netværk har givet af afkast. Og her har konsulenterne måske gjort enlille forskel, der jo altså bare ikke rigtigt lader sig måle…

Kan vi bruge hinanden i det regionale netværk, eller for den sags skyld et hvilket som helst an-det netværk, når vi ”udvikler” os selv og vores arbejde med naturvejledning? I og for sig et ab-surd spørgsmål, med mindre man hører til de væsner der af ukendte årsager arbejder bedst heltalene, også når det gælder inspiration og idetogter.

Personligt kunne jeg ikke leve uden både at have tid sammen med andre og alene. Ofte er det påcykelturen hjem fra et netværksmøde, at de mange praktiske erfaringer og kloge ord syder ogbobler, og noget både enkelt og tilsyneladende genialt udkrystalliserer sig af suppedasen (- og såhelt uden LSD). Enten noget som kan bruges næste dag i praksis, eller noget der kan tages medtil at bage videre på under næste møde i gruppen.

Men hvordan gør vi når vi mødes? Det afgørende nye (for mig – for nyt er det jo næppe) i net-værkssammenhæng er arbejdsgruppekonceptet – det, at vi mødes i mindre grupper i større ellermindre omfang omkring et eller andet som vi gerne vil mødes om! Ikke kun i plenum.

Københavnergruppens arbejdsgruppekoncept blev startet op på det kreative årsplanlægnings-møde i januar 2000, og skønt dødeligheden af arbejdsgrupperne har været forholdsvis høj, måman sige at konceptet nu er implementeret, og lever videre til relevante formål – en udviklendeforekomst efter min mening. I år er der arbejdsgrupper omkring fx ”Naturfremmedhed”, ”Eva-luering af effekt” og ”Naturformidling for folk med flygtninge/indvandrerbaggrund”.

�� -��.�� /��0�1

Et eksempel på en gruppe der forsøger alle tre førstnævnte ting er ”Naturfremmedhedsgruppen”,som i det forløbne år har fungeret i københavnergrupperegi. Gruppen på fem personer har holdten række møder i årets løb, hvor vi har fodret hinanden med spændende ideer, artikler, diskute-ret intenst og kommet frem til et program for en temadag, der trak hele 36 naturvejledere tiltrods kun tre ugers varsel.

Det langsigtede mål for gruppen har hele tiden været at vi ville nærme os svaret på det eviggyl-dige spørgsmål ”Nytter det?” (underforstået: den måde hvorpå vi løser vores opgave med natur-vejledning), og design af en art forskningsprojekt kan være midlet. Gruppen arbejder videre,dels med ny temadag, mere diskussion og frem mod målet.

Fortsat er basis for at disse grupper fungerer efter min mening, at der er en struktur i det regio-nale netværk, for tiden i Københavnergruppen båret af en god årsmødetradition, pålidelig se-kretær, samt solide sommer- og julehyggearrangementer. Og vi kan li´ hinanden, mange af os…

20

Glemmes må ikke at samarbejde også fungerer på kryds og tværs, baseret på fælles behov, erfa-ringsudveksling osv. udenfor egentligt netværksregi – omkring rigtigt arbejde og meget andet.

Naturvejledere arbejder idealistisk, intenst, og ofte alene. Vi må have steder at tanke op – stederhvor udvikling kan tage afsæt. For mig er de små studiegrupper, et af de rigtig gode steder at gø-re det. Må energien fortsat findes.

21

�� -�$ ��

Igen i 2001 var der fra udlandet bud efter danske naturvejledere til at videreformidle danske er-faringer om naturvejledning og miljøundervisning. Naturvejlederne blev især brugt som eksper-ter i Østeuropa. Kontakterne mellem andre lande og danske naturvejledere bliver knyttet admange kanaler - gennem Fællessekretariatet, Naturvejlederforeningen, venskabsbyer, privatefirmaer og amtslige samarbejdsaftaler med regioner i andre lande.

I 1996 afholdt Danmark det første nordisk-baltiske naturskoleseminar. I 2001 tog Sverige trådenop og afholdt det 2. nordisk-baltiske naturskoleseminar. Naturvejlederordningen prioriterer na-turskolearbejdet højt og sendte en delegation på 8 naturvejledere til konferencen.

Det overordnede formål med seminaret var dels at få udvekslet idéer og erfaringer landeneimellem, men desuden også at knytte lidt stærkere bånd og få skabt et mere officielt netværkomkring naturskoler i de nordiske og baltiske lande. Der var også lagt op til diskussioner omhvilke problemer naturskolerne oplever og hvordan disse evt. forsøges løst.

Programmet for seminaret var en god blanding af indlæg fra de enkelte lande og ikke mindstnogle praktiske workshops, som hvert deltagerland havde forberedt hjemmefra.

Disse praktiske aktiviteter gav en konkret basis for de efterfølgende diskussioner. En af de me-get udbytterige elementer ved seminaret var, at der var sat god tid til det enkelte lands præsen-tationer. Det gav plads til den løbende og frugtbare drøftelse af, hvad vi nu kan bruge det her til?Er det overhovedet den vej vi skal?

Den svenske leder af seminaret holdt på en behagelig måde fat i det overordnede mål og denfælles vision om et fremtidigt samarbejde. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skal gå videremed at arbejde for et øget samarbejde landene imellem. Finland/Estland meldte sig som værterved et lignende seminar om 2 år, så det venter vi spændt på en invitation til.

Det nordisk-baltiske seminar har givet en række fælles erfaringer og inspiration, der kan dannebasis for det videre arbejde med udvikling af naturskolearbejdet i Danmark. Det vil måske visesig at blive det vigtigste udbytte af seminaret.

Som omtalt i sidste årsrapport besluttede Naturvejlederudvalget i 2000, at man ville afholde en$ �� +�� <��3� ��i 2002 i samarbejde med de 2 internatio-nale naturvejleder/rangerorganisationer: Heritage Interpretation International (HII) og Internati-onal Ranger Federation (IRF).

Hovedsigtet med konferencen er globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet inaturvejledning. Over hele verden udføres der naturvejledning af personer med mange forskelli-ge titler – naturvejledere, rangers, Nature Interpreters etc. Ikke mindst danske erfaringer viser, atdet er muligt gennem naturvejledning at kombinere gode naturoplevelser med en anskueliggø-relse af hvordan en bæredygtig udvikling fremmes.

Naturvejlederudvalget besluttede i samarbejde med Den Grønne Fond, IRF, IUCN og HII atgennemføre en international naturvejledningskonference i Danmark den 9. - 13. sept. 2002 medfølgende titel:

;��678��$�6�8=8�6�6$��.��6��)�$��=8�2�6$�>�.7.6�$��0)��3�?�)�=2��6;

I stedet for en sædvanlig konferencerapport skulle konferencens resultater udmøntes i et prin-cippapir – en ”Code of conduct” i ”God naturformidling til fremme af bæredygtighed” og i enhåndbog. I denne håndbog skal principperne i en sådan ”Code of conduct” illustreres med prak-tiske eksempler på hvorledes man som naturvejleder inddrager bæredygtig udvikling i hverda-

22

gens formidling. Eksemplerne i Håndbogen skal være meget enkle og praktisk anvendelige ogvise hvordan man kan demonstrere sammenhængen mellem hverdagen, vor egen adfærd og denglobale miljøsituation.

Der blev nedsat en international styregruppe med repræsentanter for de organisationer, der bak-kede op om konferencen. Naturvejlederudvalgets formand, Ole Christiansen, var formand forstyregruppen og direktør Jan Eriksen, Friluftsrådet, næstformand.. Der blev nedsat to under-grupper: En Indholdsgruppe og en Organisationsgruppe.

I løbet af sommeren udarbejde de to grupper program for konferencen og mange danske natur-vejledere og Grønne Guider blev involveret i Arbejdet.

I oktober 2001 udsendtes 1. Announcement for konferencen til en bred kreds af internationaleorganisationer.

23

��!��

I efteråret 2001 udløb den 2-årige forsøgsordning med det elektroniske NaturvejlederNet. I denanledning gennemførte Fællesekretariatet i efteråret 2001 en brugerundersøgelse.

Det fremgik af undersøgelsen:

• Omkring 140 naturvejledere fandt det som et stort tab, hvis muligheden for at kommunikerevia NaturvejlederNet ikke længere skulle være mulig.

• Det samlede vidensniveau samt samarbejdet mellem naturvejledere har fået et løft.

• Den hurtige kommunikationsvej med oplysninger og diskussion gør det lettere for fællesse-kretariatet og naturvejlederforeningen at opretholde en løbende dialog med naturvejlederne.

• NaturvejlederNet skaber mulighed for hurtig dialog mellem de enkelte naturvejledere .Mange udtrykker stor tilfredshed med at kunne sende et spørgsmål ud på NaturvejlederNetog ganske kort tid efter at have kvalificerede svar fra flere kolleger, der ved noget om netopdette emne.

• Vores fælles viden bliver brugt på en meget konstruktiv måde – og en del af svarene op-samles i en vidensdatabase, der gør det muligt at vende tilbage og finde spørgsmål og svarigen.

• Dialogen mellem de nystartede hold indbyrdes og andre etablerede samarbejdsgrupper er tiltider intens, og især i de lukkede konferencer, hvor man skal inviteres til at deltage.

• Det er ikke nok for naturvejlederne at mødes i regionale net og på Årsmødet.

Fællessekretariatet besluttede på baggrund af undersøgelsen at forlænge NaturvejlederNet indtil1/10-2002, og i mellemtiden arbejde med at finde frem til en mere vedvarende løsning på Natur-vejlederNet. Det skal også undersøges hvilke barrierer der forhindrer eventuelle brugere i at bru-ge det elektroniske netværk – og hvad der kan gøres for at nedbryde disse barrierer.

24

��&��6�4�� * ��

)* ��4��

Via tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet støttede Friluftsrådet i 2001 47 projekter medløntilskud til at ansætte naturvejledere. Der er tale om vidt forskellige projekter, spredt over heleDanmark. Her arbejdes med forskellige emner, målgrupper og metoder, hvilket oversigten på defølgende sider også giver et indtryk af.

Naturvejledning var også i 2001 et højt prioriteret område for Friluftsrådet. Det er der mangegode grunde til. Vigtigst af alt er de mange mennesker, som lokalt får glæde af formidlingen.Dertil kommer værdien af hvert naturvejlederprojekt i forholdet til at udvikle den samlede na-turformidling i Danmark. Både hvad angår fornyelse af formidlingstemaer og arbejdsmetoder.

Målet med løntilskud til naturvejledning er således at styrke naturvejledning i forskellige regi ihele landet til glæde for mange.

Det er Friluftsrådets hensigt at yde støtte til projekter, hvor

• der er tale om nyskabende og inspirerende projekter i forhold til naturvejlderordningensbredde

• projekter kan virke igangsættende for andre og har stor spredningseffekt

Endvidere bliver der lagt vægt på

• projektets mulighed for at levere naturvejlederordningens kerneydelser (især direkte for-midling i det fri)

• projektets bredde, både hvad angår valget af temaer og antallet af personer, der kommer iberøring med projektet

• projekter, der henvender sig til børn og unge• geografisk spredning af naturvejledere

Naturvejledere ansat med løntilskud samles årligt for at drøfte faglige problemstillinger i relati-on til at udvikle naturvejledningen. I 2001 blev følgende temaer taget op:

• Naturvejledning som redskab for bæredygtig udvikling• Formalisering, design og behov for fælles udviklingsprojekter via net-

værk• Redskaber til styring af projekter

Resultatet af disse diskussioner blev dels en opsamlende artikel i magasinet ”Naturvejleder”(#1, 2002) om bæredygtighed og naturvejledning, dels et væsentligt bidrag til hvorledes fremti-dige fælles udviklingsprojekter kan støttes. Og endelig et format til beskrivelse af styring afkommende løntilskudsprojekter (tages i brug 2002).

Alle naturvejlederprojekter er, i samarbejde mellem ansøger og Friluftsrådet, formuleret somudviklingsforløb. Et tilsagn om støtte er således altid baseret på en arbejdsplan for hele projekt-perioden. Løbende rapporteres om erfaringer og resultater samt eventuelle ændringer i forholdtil planen.

Mange projekter opnår støtte for en 3-årig periode, hvorefter lokale arbejdsgivere gradvist over-tager finansieringen. Dermed ”frigøres” så ressourcer, så Friluftsrådet kan støtte et nyt projekt etandet sted, hvor dette måtte være relevant.

25

��4��* ��+��,��+��

�� 5 =��5

>�* � ��'��/�� Tilskud til løn til naturvejleder i Grønland i 2 år.

)� ��+�� 7 ��

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særlig vægt påudvikling af tilbud til lokale institutioner samt udbredelse af fri-luftstilbud til mange brugere.

.��1�� Tilskud til opnormering og forlængelse af naturvejlederstillingplaceret på KFUM-Spejdernes Næsbycentret. Naturvejlederen harfortsat opgaver for både kommune og center med en bred mål-gruppe.

.�+��1�� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særlig vægt påetablering af nye naturvejledningstilbud i forbindelse med etable-ring af formidlingscenter i Lille Vildmose.

@�*��

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særlig vægt påudvikling af formidling om kulturmiljøet i samarbejde med de lo-kale grønne organisationer.

)� �� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særlig vægt påudvikling af formidling af produktionslandskabet og adgangen tilat opleve det. Desuden vægtes udvikling af et koncept for besøgpå egentlige produktionslandbrug.

��?��A� �� ,� �� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges specielt vægt påudbygningen af formidlingstilbud i området.

��<� ��8� ��,��

Tilskud til løn til naturvejleder på centret i 3 år. Der ydes tilskudtil naturvejledning, men ikke til lederfunktionen. Der lægges sær-lig vægt på udvikling af formidlingen ved centret og involveringaf lokalbefolkningen.

>�� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særlig vægt påudviklingen af formidlingstilbud i økomuseet.

'��1�� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særlig vægt påudviklingen af kommunens naturcenter og den nære tilknytning tilFrijsenborg skovene.

)*�� ,� �� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særlig vægt påden tætte sammenhæng med produktion i skoven og de forskelligeformer for landbrug. Endvidere skal der udvikles nye ture og evt.foretages undersøgelser over samspil mellem publikum og pro-duktion.

3� ��,�� +��8��4��

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges specielt vægt påat integrere naturformidling i idrætsaktiviteter og i udvikling afnaturformidling i 3 særligt egnede ro-lokaliteter.

,�� 1�� Tilskud til ansættelse af naturvejleder i 3 år. Der lægges specieltvægt på en bredt funderet naturvejledning til mange målgrupper

26

og udvikling af formidling i byens grønne områder.

3� ��.4��+��+��

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på formid-lingsaktiviteter om vandløbsrestaurering med skoleelever og un-dervisere. Endvidere vægtes tilrettelæggelse af undervisningsfor-løb i lystfiskeri med hhv. børn og unge som målgruppe samt af-holdelse af arrangementer for flygtninge og indvandrere i samar-bejde med kommuner og lokalforeninger. Endelig bliver der lagtvægt på, at naturvejlederen opretter 4 nye baser (indenfor områ-derne: å, sø, fjord) for offentlig naturvejledning forskellige steder iDanmark.

3��3� ��.4��4� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på at styrkenaturindholdet i spejderarbejdet og på at udbrede spejderideer og -metoder til eksterne målgrupper, fx pædagoger, lærere og er-hvervsfolk. 100.000 kr. i 2000 og 200.000 kr. i 2001 og 2002.

)� ��+�� 7 ��

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på, at na-turvejlederen skal støtte og inspirere N&Us lokale arbejde medaktiviteter i naturen, både med udgangspunkt i Klostermølle, ogogså forskellige andre steder i Danmark. Endvidere forventes det,at naturvejlederen vil bidrage til at udvikle skriftligt materiale omnaturaktiviteter for børn og unge, og at naturvejlederen tilrette-lægger og afvikler forskellige formidlingsaktiviteter for institutio-ner, skoler, turister og lignende grupper med udgangspunkt i Klo-stermølle. Yderligere vægtes aktiviteter rettet mod pædagoger ogpædagogstuderende om at skabe forståelse for, hvorfor børn skalmere ud i naturen.

3� �� ' Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på at ud-vikle et nært samarbejde med folkeskolens lærere og personer fraandre institutioner i Nord- og Midtjylland. Desuden vægtes ud-vikling af formidlingsaktiviteter i et samarbejde mellem områdetsprimærproducenter og fødevarevirksomheder (slagterier, mejerier,grovvarefremstilling mv.) samt udvikling af et samarbejde medområdets forskellige kulturinstitutioner, foreninger og miljøorga-nisationer.

��0�� Tilskud til løn til en naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen skalformidle Bornholms natur og miljø i fortid, nutid og fremtid. Derlægges vægt på formidling af naturlige systemers interaktion, ba-lance og udvikling, og på at en væsentlig del af denne formidlingforegår rundt om på Bornholm. Endvidere vægtes naturvejlede-rens funktion som netværksholder for alle naturvejledere på Born-holm samt engagement i projektet "Destination 21".

2��* ��/� ��2��4��>��

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på, at na-turvejlederen udarbejder en geologi-guide over geologiske lokali-teter i Sønderjylland, og at der udvikles formidlingsaktiviteter in-den for "tværfaglig geologi" (fx temaer om geologi og biologi, ge-ologi og meteorologi osv.) Tilskuddet aftrappes over 3 år og udgørsåledes 200.000 kr. i 2000, 100.000 kr. i 2001 og 50.000 kr. i2002, hvorefter amt og kommune forudsættes at påtage sig denøkonomiske støtte til naturvejlederstillingen.

,��2�� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges især vægt på at

27

udvikle nye aktiviteter og formidlingstilbud med udgangspunkt iSalling-Fjends regionens natur og med særlig vægt på geologi.Endvidere skal naturvejlederen udvikle og etablere et naturværk-sted med geologisk eksperimentarium. Den primære målgruppefor de nævnte aktiviteter er børn og unge

3�� )�� ,��B.

Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Naturvejlederen skal skabeforståelse for en bæredygtig udnyttelse af Nakskov Fjord. Derlægges især vægt på udarbejdelse af håndterlige bæredygtig-hedsindikatorer og på disses praktiske anvendelse i naturvejled-ningen.

)� ��/� �'�� Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Der lægges vægt på, at na-turvejlederen videreudbygger de tværgående initiativer, som alle-rede eksisterer, fx "Blå Dage" og "Kulturhistoriske Dage". Endvi-dere lægges vægt på, at der udvikles nye aktiviteter, som inddra-ger og formidler Himmerlands forskelligartede natur, og at for-midlingsarbejdet i netværket af de 12 himmerlandske kommunerbliver styrket.

.�� <� �� Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Der lægges vægt på udvik-ling af nye naturvejledertilbud på Grenen, herunder især på den di-rekte formidling ude i naturen og på koblingen mellem eksperi-menter i naturcentrets laboratorium og undersøgelser i naturen.

'��<� ��3/��*�0� ��

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Det er en forudsætning, atden omliggende natur, herunder naturpleje, inddrages og integre-res i kulturmiljøformidlingen. Der lægges endvidere vægt på ud-vikling af aktivitets- og kursustilbud fra støttepunktet Skansegår-den. Endelig forventes det, at den kommende naturvejleder tagerinitiativ til - og vil være drivkraften i - en erfa-gruppe, der arbejdermed udvikling af kulturmiljø-aktiviteter.

6* ��<� �� Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Projektet skal skabe og ud-vikle rammer for psykisk udviklingshæmmede medborgeres na-turoplevelser. Der lægges især vægt på.

- at udvikle koncepter for ture i naturen af forskellig sværheds-grad for psykisk udviklingshæmmede. Disse koncepter skalkunne videreformidles til andre institutioner, naturcentre mv. -at udvikle og afholde kurser for psykisk udviklingshæmmede,samt

- at udvikle og afholde kurser for plejepersonale og naturvejle-dere i hele landet, så de indhøstede erfaringer spredes. Detforudsættes, at materialer i forbindelse med projekterne finan-sieres af Tønnisgård Naturcenter. Løntilskuddet udgør 50.000kr. i hhv. 2000 og 2001.

C��.��<� �� Tilskud til løn til naturvejleder i Øhavet i 3 år. Der lægges særligvægt på udvikling af bæredygtig turisme i Øhavet. Endvidere påformidling af kulturhistorie og natur samt på at skabe forståelsefor og hensyn til Øhavets natur og befolkning. Der etableres bådeåbne og forud bestilte guidede ture til udvalgte øer. I vinterhalv-året tourneres med foredrag, og der tilrettelægges materiale til in-direkte formidling.

28

Det er en betingelse for tilskud, at projektet sikres en bred, lokalog regional forankring via en styregruppe, og at restfinansieringenaf projektet afspejler denne brede, lokale og regionale forankring.

,��.*+�� Tilskud til løn til naturvejleder i et år. Det er en betingelse, at derudarbejdes en detaljeret arbejdsplan, som involverer bæredygtigudvikling af turismen og den rekreative udnyttelse i Vadehavsre-gionen. Der lægges vægt på, at projektet forankres lokalt, og detforudsættes, at der etableres en bredt sammensat styregruppe. Derlægges endvidere vægt på, at erfaringerne fra projektet videregivestil andre naturvejledere via kurser o.lign.

Evt. løntilskud til projektets 2. og 3. år må søges inden 1. marts2000.

.��4�,� �� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på,at naturvejlederen tilrettelægger og afholder ture og aktiviteter forturister, hvor områdets karakteristiske natur og landskab samt na-turens kræfter og processer formidles. Med udgangspunkt i Klit-husegården skal naturvejlederen fremvise forskellige dele af land-brugsdriften.

Det er en betingelse, at der etableres en styregruppe med deltagerefra den regionale og nationale turistbranche samt fra naturvejle-derordningens fællessekretariat.

3� ��A��+�� Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særlig vægt på, atnaturvejlederen udvikler nye aktiviteter i forbindelse med etable-ring af et landsdækkende team af lokale formidlere samt børnefri-tidsklubber med rod i jagtforeninger i de store byer. Endviderevægtes udvikling af naturvejledning i Europa samt projektet"90.000 danskere med på jagt", hvor jægere inviterer ikke-jægeremed på jagt. Endelig skal der foregå en videreudvikling af eksiste-rende aktiviteter inden for bl.a. offentlige arrangementer, skoletje-neste, gæstelærerkorps samt "jægeren som naturvejleder".

)� ��+�� ,��0*� ��,��

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på, at na-turvejlederen arbejder med udvikling af tilbud, der er målrettetforældre og børn, herunder naturlejre. Desuden vægtes samarbej-det med Grønne Guider og Grønne Familier om at styrke natur- ogmiljøarbejdet i daginstitutioner samt det internationale samarbejdemed beslægtede institutioner. Endvidere forventes det, at natur-vejlederen fortsat arbejder med bl.a. kurser for pædagogisk perso-nale i daginstitutioner, direkte naturformiding til børnegrupper,vejledning til aktiviteter og projekter i naturen samt arrangementerfor børnefamilier på fridage.

)��*�1�� Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges vægt på, at natur-vejlederen arbejder videre med projekter under "Alle tiders Læsø".Særligt vægtes arbejdet med Destination 21, herunder videreud-vikling af åbne arrangementer for turistgrupper, arrangementer på"anderledes" tider af døgnet og året samt styrket samarbejde med"lokale eksperter". Endvidere bliver der lagt vægt på praktisksamarbejde med øens grønne guide og vidensudveksling med an-dre læsøboere.

29

.��1�� Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges især vægt på, atnaturvejlederen udvikler et "Grønt Børnehavenetværk". Desudenvægtes, at der bredt tages initiativer, så mange af kommunensborgere får naturoplevelser. Endvidere at der fortsat udvikles til-bud til spejdere på Næsbycentret. Tilskuddet udgør 100.000 kr. i2001, 50.000 kr. i 2002 og 25.000 kr. i 2003. Det forudsættes, atkommunen herefter viderefører projektet.

?��<� �� Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særlig vægt på, atnaturvejlederen udvikler tilbud for folkeskolens ældste klassersamt ungdomsuddannelserne. Desuden at der udvikles tilbud forturister, herunder "turpakker", som en selvhjulpen aktivitet. End-videre vægtes internationalt samarbejde med kystnaturvejlederefra Tyskland, Holland og Danmark. Tilskuddet udgør højst 50% aflønnen i 3 år, i alt op til 420.000 kr.

2/�� Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen arbejder med planlægning af indhold i Kulturhi-storisk Miljøværksted; viderudvikling af tilbud om "Økologisk læ-ring"; opbygning og formidling af udstilling om Varde Ådal isamarbejde med Ribe Amt og forskellige lokale organisationersamt direkte naturformidling i forbindelse med "Projekt Engsnar-re".

,��0��D� �� Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særlig vægt på, atnaturvejlederen arbejder med formidling af fiskeriet, fiskene ogmiljøet i og ved fjord og bælt. Endvidere bliver der lagt vægt påudarbejdelse af en drejebog med gode råd og vink om formidling.

�E7�.*��<� ��

Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Det vægtes især, at naturvejle-deren deltager i etableringen af et nationalt naturcenter for DetMidtjyske Søhøjland. Endvidere vægtes direkte naturformidlingom livet i og ved de ferske vande med udgangspunkt i Søhøjlan-det. Der bliver desuden lagt vægt på, at naturvejlederen i samar-bejde med lokale skoler og institutioner etablerer en økobase. Detforventes, at naturvejlederens målgruppe udgøres af turister, grup-per, foreninger, skoler og institutioner.

,�� +� �� Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen arbejder med åbne familiearrangementer med fo-kus på fx naturpleje; anderledes fugleture og aktiviteter vedr. fug-le; naturvejledning med børn og unge som målgruppe, herunderudvikling af økobaser og temalejrskoleophold i tilknytning til ud-valgte reservater; udvikling af tilbud til DOFs ungdomsudvalg; di-rekte naturformidling med seniorer og turister som målgruppe ogudvikling af direkte og indirekte naturformidling i det bynære re-servat "Vaserne".

1� ��,��+�� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år.

Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen indgår i arbejdetmed etablering af "Naturcenter Vest- og Sydsjælland". Her er detisær naturvejlederens rolle, at integrere daglige naturvejlednings-tilbud i centrets udformning.

30

Desuden vægtes, at naturvejlederen videreudvikler Friluftsgår-dens eksempelsamling og formidling af denne.

Endelig bliver der lagt vægt på, at naturvejlederen bidrager til atskabe internationalt samarbejde om formidling af den danske fri-luftsgårdsmodel.

,��.*+�� Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år.

Der lægges vægt på, at naturvejlederen arbejder med udvikling afbæredygtig turisme og rekreativ udnyttelse af Vadehavsregio-nen/Fanø. Det forventes, at naturvejlederen i samarbejde medkommune, amt og turisterhverv gennemfører et projekt, der im-plementerer udvalgte anbefalinger fra NetForums afsluttende rap-port.

Endelig bliver der lagt vægt på, at naturvejlederen aktivt indgår ierfaringsspredning af projektets resultater, fx via regionens natur-vejledernetværk.

F��'�� )� ��+��

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år.

Der lægges vægt på, at naturvejlederen arbejder med projekter, derkan skabe en konstruktiv dialog med befolkningen på landet og ibyen.

Det forventes, at naturvejlederen indgår i arbejdet med etableringaf besøgsgårde i regionen og medvirker til at øge befolkningensadgangsmuligheder i det åbne land.

Endvidere forventes det, at naturvejlederen indgår samarbejdemed Landbrugets Rådgivningscenter, Dansk Center for Jord-brugsuddannelse og AgroForum om formidlingsaktiviteter.

,��D��4� � Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på, at na-turvejlederen udvikler tilbud til vandre-, cykel- og sejladsture.Målgruppen er både turister og fastboende omkring Præstø Fjordog på Feddet. Endvidere at støttepunkter, som fx primitive over-natningspladser indgår i naturvejlederens arbejde. Formidlingste-maerne omfatter kulturmiljø, miljøbeskyttelse samt områdetsplante- og dyreliv. En forudsætning for tilskuddet er, at Friluftsrå-det godkender en mere indgående beskrivelse af aktiviteter i bag-landet uden for sommerperioden.

1,72�.4�� 3� ��

Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på,at naturvejlederen indsamler, beskriver og formidler spejderarbej-dets pædagogik i forbindelse med naturaktiviteter. Naturvejlede-ren organiserer netværk bestående af interessenter (f.eks. natur-vejledere og spejderorganisationer), hvor erfaringer om pædagogi-ske virkemidler og konkrete aktiviteter udveksles. Der afholdeslandsdækkende seminarer om spejderarbejdets naturvejlednings-pædagogik. Endvidere lægges vægt på, at naturvejlederen - ud-vikler tilbud til handicappede, samt - formidler naturpleje på spej-derorganisationernes arealer, herunder at videregive viden og for-slag til aktiviteter om naturpleje.Bevilget 600.000 kr. over 3 år.

31

.�� 1�� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges især vægt på, atnaturvejlederen: - udvikler tilbud rettet mod svenske turister - ind-går i arbejdet med Agenda 21 - tager initiativ til at danne "netværkfor Stevns", der skal være aktivt samarbejde mellem aktører påStevns - arbejder for at udbygge vandre- og cykelruter på Stevns.Tilskuddet forudsætter at kommuens vil fortsætte naturvejleder-projektet i nuværende omfang også efter denne tilskudsperiodesophør.2001: 100.000 kr.2002: 50.000 kr.2003: 25.000 kr.

3� ��.��+�� Tilskud til ½ løn til naturvejleder i 3 år.

Der lægges specielt vægt på, at naturvejlederen afholder praktiskearrangementer og aktiviteter i private skove.

Målet er, at gøre skoler og institutioner selvhjulpne i at bruge sko-ven og at udvikle aktivitetsbaseret skovformidling.

Endvidere vægtes, at naturvejlederen indgår i arbejdet med at af-prøve ideer og aktiviteter overfor elever og lærer i forbindelsemed projektet Skoven i Skolen.

Endelig vægtes, at naturvejlederen medvirker til at inspirere sko-vejere i forbindelse med Skovens Dag samt efterfølgende evalue-ring og formidling af erfaringer.300.000 kr. over 3 år.

��2�� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges især vægt på ak-tivitetsbaseret formidling af økologisk forskning. Naturvejlederenskal have base på Molslaboratoriet. Desuden lægges der vægt påat erfaringer og resultater fra projektet videreformidles, f.eks. viakurser, temadage o.lign. Endvidere vægtes, at målgruppen prim-pært er folkeskolens ældste elever, samt elever fra gymnasier ogseminarier. Det er en forudsætning, at personer med god kontakttil målgruppen indgår i en styregruppe.Bevilget 600.000 kr. over 3 år.

0�� '*�� Tilskud til ½-tids-løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges især vægtpå, at naturvejlederen i samarbejde med henholdsvis lærer- ogpædagogseminariet i Jelling fortsætter pædagogisk udviklingsar-bejde, der integrerer videns-, sansemæssig og æstetisk formidling.Endvidere at der udvikles arrangementer og undervisningsmateri-ale (bog/hæfte) om tegning med naturmaterialer. Desuden vægtes,at naturvejlederen afholder en række åbne arrangementer, samt ar-rangementer for institutioner i Jelling Kommune. Og at der arbej-des sammen med kommunens grønne guide om udvikling af na-tur- og miljøarrangementer, herunder Agenda 21-arbejde. Endeligat naturvejlederen bidrager til kulturmiljøformidling i forbindelsemed museet Kongernes Jelling. Tilskuddet forudsætter, at kom-munen, eller andre lokale samarbejdspartnere fortsætter naturvej-lederprojektet på nuværende niveau.2001: 100.000 kr.

32

.�� 2�� Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år.

Der lægges vægt på

1. udvikling af formidling af kulturmiljø, hvor dialog mellem be-varing og brug er levendegjort,

2. udvikling af turtilbud til turister, der anvender forskellige trans-portmidler og ruter, samt

3. udvikling af idéen om "Jylland på tværs" som fælles formidlingaf natur- og kulturmiljøer.

Det forudsættes, at naturvejlederen i perioder, hvor han er frikøbttil andre projekter, ikke samtidig medfinansieres af dette tilskud.

33

��"��6�� +�!��

I finanslov 2001 var der afsat midler til at vurdere muligheder og behov for guideordninger in-den for det samlede lokale arbejde med miljø, natur, energi og byøkologi samt hvordan ordnin-gerne i fremtiden kan finansieres lokalt. Midlerne blev administreret af Den Grønne Fond.

Det blev besluttet at evaluere følgende 5 ordninger:

Grønne guiderNaturvejledereMiljø- og energivejledere placeret i miljø- og energikontorerKommunale Agenda 21-koordinatorerPersonalet i grønne centre, Agenda 21-centre, miljøbutikker?

Denne tværgående evaluering blev gennemført af konsulentfirmaet NIRAS. Der blev nedsat enfølgegruppe med repræsentanter for myndigheder og organisationer bag de 5 ordninger. Natur-vejlederordningen var repræsenteret i følgegruppen af Lars Gudmand Pedersen og HenningEnemark.

Formålet med evalueringen var at:

• give et generelt billede af de hidtidige ordninger for lokal miljøvejledning – deres formål,organisering, udbredelse, finansiering osv.

• belyse de opnåede resultater, fordele og ulemper ved de forskellige ordninger og mulighe-derne for at videreføre de forskellige former for vejledning, herunder mulighederne for(øget) lokal finansiering.

• medvirke til, at den lokale miljøvejledning kvalificeres og at der sker en tættere koordinati-on og erfaringsudveksling vejlederne og ordningerne imellem.

Evalueringen blev gennemført i løbet af sommeren 2001 og var ret arbejdskrævende både forFællessekretariatet og de mange naturvejledere, der blev involveret i form af spørgeskemaer oginterviews.

I september 2001 forelå evalueringsrapporten ”Lokale miljø-, energi- og naturvejledere – tvær-gående evaluering”. I rapporten konkluderes det, at de enkelte ordninger fungerer ganske ud-mærket på egne præmisser og at der trods manglende systematisk overordnet koordinering er engod arbejdsdeling ordningerne imellem. Hovedkonklusionen i raporten er derfor: den lokalevejledning som strategi virker og idéen med at hjælpe buskaberne på vej med lokale vejlederehar vist sig at have sin egen styrke.

Naturvejlederordningen fik meget ”pæne karakterer” hele vejen igennem i evalueringen.

I forlængelse af evalueringsrapporten offentliggørelse i begyndelsen af september 2001 anbefa-lede følgegruppen, at parterne bag de 5 vejlederordninger nedsatte en arbejdsgruppe, der udar-bejdede et forslag til en fælles overordnet målsætning for de 5 ordninger samt vurderede mulig-hederne for ”stordriftsfordele” ved fælles uddannelsestiltag.

Dette forslag blev ”overhalet” af nedlæggelsen af Den Grønne Fond i forbindelse med rege-ringsskiftet.

34

��#��,�� +��*��

På Kolle Kolle – konferencen i 1999 om naturvejledningens fremtid var der enighed om, atf�� -��21�� *��" �� -��1

Som en opfølgning herpå besluttede Naturvejlederudvalget, at Fællessekretariatet skulle afholdeen brainstorming om emnet med en gruppe naturvejledere, der arbejder med formidling af kul-turmiljø som en væsentlig side af deres formidlingsindsats. På baggrund heraf skulle Fællesse-kretariatet udarbejde en handlingsplan til styrkelse af formidlingen af kulturmiljøet i overens-stemmelse med konklusionerne fra Kolle Kolle.

Denne brainstorming blev afholdt i marts 2001 og resulterede i en ”Handlingsplan for styrkelseaf formidlingen af kulturmiljøet”.

Mødedeltagerne til brainstormingen var enige om:

• Det giver �� i naturvejledningen at inddrage kulturmiljøet – det kobler fortid og nutid,landskab, natur, mennesker og økologi og bæredygtighed sammen til en helhed.

• Der er �� for at bevidstgøre kulturmiljøet, d.v.s. formidle helheder og sammenhængemellem fortid og nutid, landskab, natur, mennesker og økologi og bæredygtighed, bl.a. fordiformidlingen derved er med til at sikre kulturmiljøet.

• Der er mange muligheder for aktiviteter indenfor kulturmiljøområdet – det giver en bedrenaturvejledning, når dette inddrages.

• Der findes mange gode erfaringer både hos naturvejledere og på Historiske Værksteder medformidling af kulturmiljø og med aktiviteter, men de er ikke alment kendte blandt naturvej-ledere.

• En naturvejleder kan ikke i dag i sine annoncer og på sine ture bruge ord som kulturmiljø,økologi og bæredygtighed - men han kan formidle begreberne, når de pakkes spændendeind!

• En naturvejleder må for at udføre en god formidling af kulturmiljøet have kendskab tilhvordan ”systemet” fungerer i hans område – der bør f. eks. være kontakt mellem naturvej-lederne og de amtslige Kulturmiljøråd.

• Den officielle definition på et kulturmiljø er følgende: ”Et geografisk afgrænset område, derafspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”. Denne definition forekom-mer at være for snæver med hensyn til formidling af kulturmiljø. Brainstormsgruppen fore-slog i stedet følgende mere brede definition:

�,�� .�� /��0�� .��1�,�� .��.��1�3�� /� �� .�� /�� 1

Ovenstående er et første forsøg på at lave en definition på kulturmiljø, som er anvendelig i for-midlingsøjemed, og skal kun betragtes som et debatoplæg.

35

'� �� 4�

Mødedeltagerne var enige om at foreslå Naturvejlederudvalget/Fællessekretariatet en hand-lingsplan til styrkelse af formidlingen af kulturmiljøet – det 3. ben i Danmarks Miljøpolitik -med 6 konkrete startpunkter:

�� 0��+��

• Med udgangspunkt i ovenstående 1. forsøg på en i formidlingsøjemed anvendelig definitionpå kulturmiljø arbejdes der videre med en begrebsafklaring. Naturvejlederordningens partervil tage initiativ til en brainstorming herom.

��C�� 1��*��

• Gennem Netværkskoordinatoren og Netværkskonsulenterne opfordres de regionale Natur-vejleder-netværk til at invitere repræsentanter for Kulturmiljørådene til et møde i netværke-ne for at diskutere formidling af kulturmiljø samt løbende kontakt og samarbejde mellemnaturvejlederne og Kulturmiljørådene. Det første møde afholdes i Syd- og Sønderjylland iefteråret 2001 for at få erfaringer med hvordan sådanne møder kan holdes på en hensigts-mæssig måde.

Skov- og Naturstyrelsen vurderer hvorledes man bedst kan orientere Kulturmiljørådene omNaturvejlederordningen og om at naturvejlederne er interesseret i at udbygge en kontaktmed Kulturmiljørådene.

%��1��*��+��44�

• Der nedsættes en landsdækkende Kulturmiljø-erfagruppe. Alle naturvejledere og medarbej-dere på Historiske Værksteder, der arbejder med formidling af kulturmiljø, inviteres til atvære med i gruppen. Lars Sønderby, Historiecenter Dybbøl Banke, er tovholder i gruppen.

• Gruppen udveksler primært erfaringer/arbejder elektronisk, men da ikke alle potentiellemedlemmer har adgang til nettet, skal det også være muligt at være medlem af ERFA-grup-pen uden at være opkoblet på NaturvejlederNet.

• Kulturmiljø-erfagruppens første 4 opgaver skal være:

• Skabe en oversigt over, hvor i Danmark der formidles kulturmiljø og hvilke metoder derer udviklet/anvendes. Oversigten skabes, ved at de enkelte medlemmer af Erfagruppenskriver en A4-side om deres erfaringer/metoder.

• Lægge op til debat på nettet om hvordan man formidler udvalgte emner indenfor kultur-miljøet – spændende fra ”Spor i landskabet” til ølbrygning! Når debatten har kørt etstykke tid, lukkes debatten og en ”redaktør” sammenfatter indlæggene til en ”kogebog”med metoder! Alle medlemmer af Erfa-gruppen kan melde sig med emner, hvor de erredaktør på debatten – men tovholderen prioriterer rækkefølgen hvori de kommer til de-bat ! (dette skal naturligvis ikke hindre spontane/aktuelle spørgsmål og indlæg).

• Lade udarbejde en oversigt over kildesøgningsmuligheder på kulturmiljø-området.

36

• I samarbejde med Fællessekretariatet/Skovskolen afholde temadage om formidling afkulturmiljø.

��+�� B��

Der forekommer at være et stort behov for efteruddannelse vedr. formidling af kulturmiljø. Er-fa-gruppen og Fællessekretariatet v. Skovskolen tilrettelægger og afholder i fællesskab temada-ge om ”Lær at læse dit landskab – åbn dine øjne” den 1. & 2. nov. 2001 i Himmerland- Mari-ager Fjord området. Erfaringerne herfra skal danne baggrund for hvilke efteruddannelsesinitiati-ver der skal ske i 2002. Der søges støtte til temadagene til nedbringelse af deltagergebyret.

!��7�� 4��+�� +��*

Der udvikles et materiale om hvordan man som gruppe – det være sig en skoleklasse eller enforening – selv kan arbejde med og forstå sit lokale kulturmiljø. Materialet skal være spænden-de, pædagogisk og lettilgængeligt, og deltagerne skal via en Cd-rom kunne arbejde med emnetpå deres egen PCér.

Formålet er, at grupperne/foreningerne/klassen får øjnene op deres lokale kulturmiljø, og gen-nem et forløb får indhentet / opdaget kvaliteten af de valgte kulturmiljøer / steder. Erfaringer fraFriluftsrådets projekt “Grøn flag- Grøn skole” inddrages med henblik på udadvendte aktiviteter iforhold til omgivelserne.

Myrthuegård udarbejder oplæg til projektbeskrivelse med henblik på ansøgning om støtte afTips- og Lottomidler når projektbeskrivelsen er gennemarbejdet. Deltagerne i mødet den 26.marts 2001 fungerer som sparringspartnere for Myrthuegård.

&�� *��

Naturvejlederforeningen opfordres til at tage kulturmiljø op som tema på Årsmødet 2002 og tilat udgive et temanummer af Naturvejledernyt om formidling af kulturmijø.

I april 2001 vedtog Fællessekretariatet ovenstående Handlingsplan og udsendte den til alle na-turvejledere. Erfagruppen blev nedsat i løbet af sommeren 2001 med naturvejleder Lars Sønder-by, Historiecenter Dybbøl Banke, som tovholder i gruppen.

Samtidig blev der på NaturvejlederNet oprettet en særlig konference for Kulturmiljø under Fæl-lessekretariatet.

I november 2001 afholdt Erfagruppen i samarbejde med Fællessekretariatet/Skovskolen medstor succes temadage om formidling af kulturmiljø.

37

��

Ved Naturvejlederordningens etablering i 1986/87 blev der nedsat et Naturvejlederudvalg, sområdgav Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådets bestyrelse i alle spørgsmål vedrørende natur-vejledning og beslægtede aktiviteter. Udvalget diskuterede og udtalte sig om tilrettelæggelse ogindhold af Naturvejlederordningen, naturvejlederuddannelsen, efteruddannelsen, den øvrigekursusvirksomhed, udviklingsarbejdet, fordeling af løntilskud til naturvejledere og naturvejle-derordningens internationale samarbejdsfelter.

Naturvejlederudvalget var bredt sammensat med repræsentanter for alle de myndigheder, orga-nisationer og institutioner i Danmark, der beskæftiger sig med naturvejledning og beslægtedeaktiviteter og var derfor et vigtigt koordinerende organ for naturvejledningen i Danmark.

Udvalget holdt 3 møder i 2001. Arbejdet var meget koncentreret om opfølgningen af fremtids-konferencen på Kolle Kolle i september 1999, herunder styrkelse af de regionale netværk, sam-arbejde med Grønne Guider og styrkelse af kulturmiljøet i formidlingen, indstilling til Frilufts-rådets bestyrelse om løntilskud til naturvejledere i perioden 2002-2004.

Også den planlagte Verdenskonference i Danmark i september 2002 blev grundigt behandlet.

Ved regeringsskiftet i efteråret 2001 blev Naturvejlederudvalget nedlagt som et led i regeringenssanering af råd og nævn. Regeringen fandt, at Naturvejlederordningens fremtid ikke afhang af,at der eksisterer et fast udvalg på dette område, og at Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådetadministrativt kan koordinere og indhente den rådgivning, som er nødvendig for at drive og ud-vikle ordningen.

38

��-�,��

Naturvejlederordningen er et landsdækkende netværk af naturvejledere. Naturvejledere, der harfuldført eller er i gang med Naturvejlederordningens Naturvejlederuddannelse, er tilknyttet �� Naturvejledere, der har gennemført naturvejlederuddannelsen er beretti-get til at bære ordningens logo - uglen.

Naturvejlederordningen koordineres af�et ,��+�� medrepræsentanter for Skov- og Naturstyrelsens Frilufts- og Råstofkontor, Skovskolen og Frilufts-rådet. Medlemmerne af Fællessekretariatet sidder altså rent fysik 3 steder – men er forbundetelektronisk. 4 år med Fællessekretariatet på denne måde har vist, at det fungerer fint.

Fællessekretariatet koordinerer uddannelse og udvikling, servicerer naturvejlederne, betjenerpresse, organisationer og offentligheden om Naturvejlederordningen og var indtil november2001 sekretariat for Naturvejlederudvalget. På bagsiden af denne rapport er der en oversigt overFællessekretariatet og de personer, der er tilknyttet

Af de ca. 300 naturvejledere, der i 2001 havde gennemgået eller var i gang med Naturvejleder-uddannelsen, var ca. 250 i 2001 fortsat tilknyttet ordningen.

Fællessekretariatet sørger for, at naturvejlederne er velinformerede om hvad der sker inden formiljøområdet gennem temadage, kurser, artikler og ved at udsende relevant materiale til natur-vejlederne - normalt udsendes der materiale omkring 4-5 gange om året. Mange rapporter oglignende udsendes også til naturvejledernes arbejdsgivere. Sekretariatet leverer endvidere stof tilbladet Naturvejleder om aktuelle sager af interesse for naturvejlederne.

Et vigtigt led i arbejdet med Naturvejlederordningen er naturligvis, at der altid findes en ajour-ført oversigt over de naturvejledere, der er tilknyttet ordningen med adresser, telefonnumre ogtræffetider.

Fællessekretariatet redigerer en altid ajourført oversigt på Skov- og Naturstyrelsen hjemmeside:GGG�� . Personer, der ikke selv har adgang til Internet, kan rekvirere oversigt iform af en udskrift fra Fællessekretariatet.

En altid ajourført oversigt kræver naturligvis, at naturvejlederene husker at melde adresseæn-dringer, nye telefonnumre etc. til Fællessekretariatet – ��*��H

1� �� fylder meget i sekretariatets hverdag - der er mange telefonopringninger, bre-ve og personlige henvendelser. Ønskerne og spørgsmålene er mangfoldige - men de to hyppig-ste spørgsmål er: “+�� 4” og “+�� 4“.

Der er ligeledes mange henvendelser fra medierne. Her er det sekretariatets opgave at knyttebåndene mellem mediet og en relevant naturvejleder. Og meget ofte resulterer det i spændendeavisartikler eller radio- og tv-udsendelser.

39

3��-�� +��

��

��,�� ,��5�� ,��

)�� H

Prøv at samle en engageret gruppe og vælg et tema. Find sammen på alle aktiviteter, der knyttersig til temaet. Efter kort tid bliver listen lang, for den ene idé griber ofte den næste, man prøverat overgå hinanden - og det er bare morsomt. Efter brainstormfasen melder livets realiteter sigdog.

Da vi arbejdede med temaet ”hav” valgte vi for eksempel hurtigt at droppe U-båden, amtetsmiljøskib meddelte straks, at der ikke var penge til at komme forbi osv. - Men faktisk kunneutroligt mange ting lade sig gøre – vi skulle bare PRØVE. Og jo flere vi fik involveret des flereidéer kom der i luften. Vi fik f.eks. flyvevåbnets redningstjeneste til at komme forbi og lave enredningsøvelse i havnebassinet !

Jeg skriver her om arrangementet ”havets dag”, som vi afviklede d. 18. august i år ved VesterøHavn samt sidste år ved Østerby Havn. ”Vi” er repræsentanter fra forskellige institutioner, myn-digheder med flere, der formidler Læsøs spændende historie, kultur og natur. Projektet ellerkonceptet kaldes ”Alle tiders Læsø”.

��)��*�� <�4��

Vi har gennem 8 år arbejdet på formidlingsprojektet ”Alle tiders Læsø”, som blandt andet har tilformål at skabe koordinering, sammenhæng og samarbejde mellem os formidlere – blandt andetmuseet, saltsyderiet, turistbureauet, amt, stat, kommune og naturcenteret. Vi vil synliggøre sam-menhængen mellem de mange enkeltstående brikker – kultur, natur og historie – der er spredt påøen. Vi arbejder på at vore besøgende - ��læsøboer - får mere spændende og lærerige oplevel-ser, uden at der øves skade på naturen og kulturen. Sliddet på naturen søges bl.a. mindsket vedat få spredt aktiviteterne geografisk og på året. Turismen skal udvikles i overensstemmelse medlæsøboernes ønsker og med inddragelse af dem (os). Vi vil ikke satse på safariparker, vandlandeog andre for Læsø fremmede aktiviteter. Vi tror derimod, at vi kan udvikle bedre oplevelser vedat satse på øens naturlige ressourcer – f.eks. aktiv kulturturisme og naturaktiviteter af høj kvali-tet.

Vi synes selv at disse idéer om ”økoturisme” er fantastisk gode! Og det synes mange andre og-så, og heldigvis også nogle, der har kunnet støtte os – f.eks. Friluftsrådet. Vi er også blevet op-fordret til at arbejde med udviklingen af den grønne mærkningsordning for turistdestinationer”Destination 21” – og har gjort det i ca. 3 år, til kravene blev for udvandede !

For mange læsøboere var formidlingskonceptet ”Alle tiders Læsø” i starten vistnok noget teore-tisk ordgejl udarbejdet af en flok akademiske tilflyttere! Men det synes at være ændret i dag –især når de kigger på udstillinger og skilte, når en turist roser øens koordinering og sammen-hold, og især ved vore aktivitetsdage. Vi har siden 1997 arrangeret eller været involveret i ad-skillige temadage – bl.a. om skov, kartofler, høst, hav og mad. Vi har udviklet vandreturskort,insektsafarier, skilte, cykelturskort, udstilling og andet, der belyser forskellige emner fra voreforskellige synsvinkler og giver forslag til aktiviteter.

40

Man kan imidlertid nemt skrive en masse om samarbejde og de fine intentioner – men det kanofte være svært at føre det ud i livet! Det tager f.eks. tid at planlægge, få udført sine delopgaver,alle skal vurdere dem og blive enige. Og når styregruppens medlemmer til hverdag har travltmed sit – på saltsydehytten, museet, teknisk forvaltning, turistbureau, som turistchef, grøn guideeller naturvejleder – kan man nemt glide lidt fra hinanden og de fine intentioner. Især når vi til-lige sidder fysisk langt fra hinanden. Det arbejder vi på at ændre, men indtil da er det godt at viind imellem har vore aktivitetsdage. Når vi og de mange frivillige også arbejder fysisk sammenfungerer det normalt så englene synger!

'��

Da vi første gang afviklede havets dag startede planlægningen 8 måneder før. Styregruppen forAlle tiders Læsø blev udvidet med havnefogederne. Havet viste sig at være et godt tema – dervar masser af gode aktiviteter - og nu betyder havet jo også meget for os, der i høj grad berigesog afgrænses af havet. Det var derfor meget naturligt at vælge at bruge mindst en dag om året tilsærlig at beskæftige sig med havet. Vi ville lave en festlig og lærerig dag for alle - små og store/unge og ældre/ gæster og fastboende. Vi fik engageret en flok frivillige til at afsætte mindst endag – og vi fandt nogle penge og en del tid på at forberede og annoncere dagen. Vi valgte be-vidst at placere arrangementet udenfor højsæsonen - en lørdag midt i august – både for at udvidesæsonen og fordi vi da selv har bedre tid til en ekstra arbejdsindsats.

”Alle tiders Læsø”’s styregruppe og en mas-se frivillige hjælpere har altså nu to gangeafholdt ”Havets dag” skiftevis ved de tohavne. Der var fokus på alle aspekter af hav– som arbejdsplads, som levested for planterog dyr, som fødekammer, som legeplads,som inspiration til kunst samt havets oghavnens historie. Der var aktiviteter, smags-prøver og informationer til både børn ogvoksne fra kl. 10-16, og øens spisesteder til-bød ”alt godt fra havet” om aftenen.

Da arrangementet første gang blev afviklet i 2000 vedØsterby havn kom mellem 600 og 1000 mennesker ogi år tror vi, at der kom over 1000. De kunne bl.a. nydesmagsprøver af forskellige fiskeretter, få en fisk file-teret af professionelle og selv krydre, grille og spiseden, prøve selv at skære i og undersøge havdyr, få fi-skekogebøger og købe havrelaterede plakater, t-shirtsog bøger, lave modelskibe, male havbilleder, se am-tets udstilling om ”havet om nordjylland” samt lokaleplancher om havnens historie, fisk og sundhed, sejl-klubben og havkunst af lokale børn, høre om saltsy-dehyttens meget salte havvand, se havnens arbejds-pladser (fiskekutter, fiskeindustri, vodbinder, smeden,værftet og redningsstationen), komme på geologivan-dring, møde den grønne guide, høre harmonikamusik,se de flotte folkedansere, komme på tur med museetssnurrevodskutter ”Ellen”, fange rejer, fisk m.m. i hav-nebassinet og undersøge dem, spise strandsnegle ogtang, lave tangbilleder, prøve havkajak og snorkel, serensningsanlægget, dykkerens udstyr og flyvevåbnetsredningstjenestes redningsøvelse.

41

På færgen blev vist film om hav og fiskeri, og mange valgte at slutte dagen af med at spise fi-skeretter på en af de mange lokale spisesteder.

Vi havde involveret adskillige skolelærere, fiskere, museumsfolk, folk fra fiskeindustrien,sportsdykkere, kokke, biologer, musikere, produktionsskolelærere, saltsydere, ingeniører og folkder bare ville tage fat. De fleste gjorde det i 2000 helt uden løn – og sagde sør’me ja igen, da deblev spurgt igen i år. Det var fantastisk at opleve deres engagement.

�� (

Mine aktiviteter foregik i år ved stranden, hvor børn kunne fange rejer, fisk og andet ”havkravl”til akvariet, spise tangsuppe, strandsnegle og lave tangbilleder. Der var nok ikke tid til den storefordybelse, da der var så meget andet de ville se.

Men til trods for ”tivoli-stemningen” mener jeg, at vore temadage har værdier ud over deres bi-drag til at øge det generelle samarbejde på øen og til at skaffe turister i ”skuldersæsonen”, hvorman trænger til at få ”fyldt op”. Der er selvfølgelig altid nogle unger, som forældrene efterladereller må slæbe væk fra især rejefangsten, og nogle voksne læser ALLE plancherne – men nogetandet er vigtigere. Jeg tror nemlig, at vi ”fangede” nogle af de folk, som aldrig ville deltage if.eks. aktiviteter på museumsgården og ”ren” naturvejledning. Mange opfatter disse dage somen slags tivoli eller ”Kajfest”. Det er det ikke – vi har nøje udvalgt ��aktiviteter, så der ikkegår ”radiobil og hoppeborg” i arrangementet.

Dagen gav blandt andet gode oplevelser i og med natur, historie, kunst, erhverv m.m. og gjordeopmærksom på, hvordan naturen benyttes på godt og ondt. Lokale og gæster fik mulighed for enpersonlig snak med en masse forskellige folk – eventuelt deres nabo, som stod for en aktivitet!Jeg nåede - trods mylderet af spørgelystne børn med fiskenet, opøsning af flere gryder blære-tangsuppe, bortkomsten af tandstikkerne til strandsneglespisningen og redningsaktionen af fisk,der var ved at blive kælet ihjel i akvariet – også mange gode samtaler.

Det er altid en stor tilfredsstillelse når så mange mennesker arbejder sammen mod et fælles mål– og får så godt et resultat. De mange frivillige vidste efter dagen, at vi mener det seriøst - detmed ”Alle tiders Læsø”. Og i tiden efter arrangementet hilste vi mere hjerteligt på hinanden iSuperbrugsen - og bliver for altid bedre til at tage kontakt - og bruge og hjælpe hinanden.

Det var altså ikke blot en god lørdag !

42

��'��;�� ;�+��H

��5��)��0��5�� 6��

Et gammelt indiansk visdomsord siger noget i retning af:”VIGTIGT BÅDE AT GIVE SINE BØRN RØDDER OG VINGER”

I dag med internet, satellit -TV og alt det andet har vi og de unge vel fået ”vinger” som aldrigfør. Værre står det nok til med rødderne. Det store udsyn/overblik gør nok, at det bliver svært atfå øje på det spændende i den lille hjemlige andedam. Dansk natur kan ikke rigtigt leve op tilDiscovery Channel, National Geografic og hvad de nu alle sammen hedder og i øvrigt gider deunge slet ikke komme ”derud”, hvis ikke det er adventure challenge eller noget i den retning.Og så er den ikke længere og ham naturvejlederen er en gammel nisse, der er håbløst bagud iforhold til de unge i dag.

Her kunne jeg jo så godt slutte, men så let slipper I ikke, med mindre I selv lægger bladet fra jer,for vel er der flotte, rige, imponerende, storslåede muligheder herhjemme. Så der er nok til atgive grobund for rødderne i de hjemlige omgivelser.

Her følger lidt personlige eksempler:

Vi glider fra Halleby å ud i ”flasken” i vores havkajakker og holder godt til højre for ikke at for-styrre alle fuglene. Ved udløbet i Store Bælt passer det med at ”tidevandet” er på vej ud, så vismutter nærmest ud og hvilken udsigt i det pragtfulde vejr. Flere øer kan ses. Er det Romsø ellerhvad? Lidt snakken frem og tilbage giver svaret. Det er Romsø og det nordlige af Fyns hoved,men hvor f….. er Fyn henne.

Stort set hele Fyn er væk i en kæmpe blygråtordensky, så vi er i tvivl om vi slipper fri afregnen. Der er masser af fugle, da vi gliderlangs vestklinterne af Reersø i den lave aften-sol. Der er skarv, mange måger, digesvale, ed-derfugle og meget andet. Den lave aftensol gi-ver den mest fantastiske refleksion af klinter-nes gullige farve i vandet, hvilket blandet medde kulørte kajakker er lige til et postkort.

Vi ankommer til lejrpladsen på sydside af Re-ersø, hvorfra Storebælts broen ses direkte frasiden med øen Musholm i forgrunden. Foranlejren viser naturens staudebed sig fra sin bed-ste side med rosenkatost, agerkohvede, lilleknopurt og meget andet. Efter lejretablering,mens vi sidder og laver mad dukker de op!!Danmarks eneste ynglende hval; marsvinet. Dehopper og leger, så delfiner andre steder i ver-den stort set kan gå hjem og lægge sig.

En af deltagerne fortæller, at de en gang spurgte deres elever, om de kunne huske hvad det varfor et dansk pattedyr, der levede i vandet og lignende en fisk. Efter en tænkepause svarede en afdem : ”Er det ikke en hamster-hval?”. Tja,- jo for os der var med på denne tur, ja så var heltklart hamster-hvaler.

43

At det så var et mere udfordrende vejr næste dag, det gav bare turen en ekstra dimension.(Ovenstående beskrivelse er fra et kursus for 18 efterskolelærere i havkajaksejlads i uge 30 i år.)

Eller den gang på heden i november, hvor vi på vej tilbage fra skovfogeden, hvor vi havde hentedet bedste kød fra det krondyr, vi havde købt, så de 15 krondyr græsse lige så fredeligt på denåbne hede. Stjernehimmelen det sidste stykke ned til hytten, hvor der så resten af aftenen blevtilberedt rødvins marinerede mørbrad, krondyr medalioner af ryggen og krondyr ragout, var baremed til at sætte prikken over i ét.

Eller…, eller den gang…….!

Ja jeg kunne blive ved og ved og ved. Pointen er jo netop, at alle oplevelserne står i kø for atkomme ud. Jeg har oplevet mange unge blive virkelige ydmyge ( i absolut positiv forstand)overfor de store danske naturoplevelser.

En anden side af oplevelserne er den sociale dimension og udfordringen for den enkelte.

Når man er af sted på tur, er alle lige i samme båd og alt hvad der skal laves, er enkelt og overoverskueligt. Der er ikke mange steder at flygte hen og er man væk, hver gang der skal laves no-get, så er det ret tydeligt, hvis de samme er ”væk” hver gang. Samtidig er man i meget friluftslivafhængig af de andre i gruppen for sikkerhed (kajak, klatring, kano, vinterfjeld m.m.) og vedopgaveløsning som f.eks. orientering/at finde vej, madlavning, bivuakbygning. Samtidig er det”rum” man er i meget enkelt og neutralt, så det bliver meget tydeligt at se de sociale relationerog dermed også lettere at arbejde med dem.

Når det gælder udfordring og grænseoverskridning, som kan være enstor og stærk oplevelse for den enkelte og som kan være med til at gi-ve den enkelte en mere positiv selvopfattelse, ja, så er mulighederneder også. Er man i kano eller kajak, skal det ikke blæse meget, før ud-fordringerne melder sig. (Men husk nu, at for meget blæst kan ogsåvære livsfarligt). Højdeskræk overvindelse ved klatring har givetmanges selvopfattelse adskillige takker op.

Eller hvad med orientering udover heden i november mørket kun medkort, kompas og stjerner. Udfordringerne er der nok af.

Så selv om tidens trends åbenbart går mere mod korte, afsluttede ak-tion forløb, som der jo bestemt ikke er noget galt med, så er der mu-ligheder, som ikke bør glemmes. Turene og oplevelserne i Danmarkmed tid til at sætte rødder bør også være en ret for børn og unge.

At alle disse oplevelser og muligheder, så samtidig givernaturtilvænning og glæde ved og viden om at færdes ude forde unge, som de kan trække på hele resten af deres liv, jadet er jo bare godt. (Undersøgelser viser, at en af dansker-nes foretrukne fritidsbeskæftigelser er at gå en tur i skoven!Ca. 50 millioner besøg om året! Det er jo en hel folkesport!)

En sidste ting i denne sammenhæng er, at vil man virkeligarbejde med at udvikle denne side af frilufts- og naturakti-viteterne, så må man tænke i uddannelse af medarbejderne.Ikke mindst indenfor områder, hvor sikkerheden må værehøjt prioriteret. Jeg tænker bl.a. på kano, kajak og andensejlads, klatreaktiviteter, vinterfjeldsture m.m.

44

Jeg mener at en god og grundig uddannelse/efteruddannelse kan være en god løsning på dette.Det er vigtigt, at læreren/pædagogen/medarbejderen kan sit kram. Der hviler et stort ansvarhende/ham på flere måder.

Med håbet, at om mange flere unge får både rødder og vinger i Danmark, vil jeg bare sige: Hilshamster-hvalerne fra mig.

45

��%��'��H�� (�� :��<��4�� <�:��

��7�� 8��9�� 89

Jeg tror vi alle i en stille stund kan huske tidspunkter, hvor vi følte os helt utilstrækkelige. Hvorvi sad i et klasseværelse med svær matematik på tavlen, eller var i det ubehagelige tomrum somopstår, når de dygtige elever vælger hold til fodboldkamp og man selv var blandt de sidste somblev udtaget.

Prøv at forestille Jer det som noget der varer hele livet. Ret ubehageligt ikke?

Derfor er det dejligt, når man som naturvejleder kan se de lidt skæve eksistenser få en lille ni-che, eller deres helt store chance for succes. For her ude er der plads til andet og mere end det,som den "firkantede skole" kan tilbyde. Der vil altid være et eller andet, som taler til lige netopdem.

Fra starten husker jeg især Hans. Noget af en nørd og utjekket hele vejen igennem. En dreng fra5. klasse på en stenbroskole, hvor mulighederne for alternativ udfoldelse er små. Jeg tænkte ather måtte være en ny Bill Gates in spe, men knægten havde kun en interesse- og det var naturen.Han vidste det bare ikke, havde aldrig været rigtig i den - og fandt først ud af det da han var hermed skolen.

Læreren havde fortalt mig lidt om de enkelte svære elever, så jeg vidste lidt om hvad der vente-de. Så om knægten vidste jeg, at han var god til matematik, var vild med amatør kemi og elske-de computerspil. Men ellers var han ikke med i noget af det, som resten af klassen foretog sig.Men han vågnede med et brag, da løvsalen lukkede sig over ham.

Jeg har aldrig i mit liv været ude for en lignende "spørge-jørgen" før. Alt ville han vide om detlevende herude. Men der kom også en pudsig bemærkning da vi nåede til mit hus midt i skoven.9+��49 spurgte han og pegede op på stuehusets tag. "*��(�/��9�svaredejeg. "+�� 491�9( ��9�svarede jeg i overensstemmelse medsandheden. Derpå kom bemærkningen om at 9�� .�� :91

Hans blev efter de første besøg herude den førende, når klassen kom forbi. Han havde suget tilsig af viden, så han selv kunne være førstemand over for de andre. Efterhånden kunne hans klas-selærer berette om, hvordan Hans var blevet forward på fodboldholdet i Enghave Parken, denman spurgte til råd om alt muligt - og den man regnede med som leder.

Han kunne pludselig noget som de andre ikke anede en "hundefis" om. Sidst jeg hørte om hamhavde han 1½ måned tilbage før studenterhuen kunne tages på, han havde fået en kæreste og varfrivillig leder i en ungdomsklub.

En anden var en dreng fra Somalia. Han er autist og virkede på lærerne som noget nær hjerne-død i et klasseværelse. Han var dog altid været glad for klassens besøg i skoven og livede syn-ligt op. Her mindede han mest om en gummibold, da det med at hoppe i visne blade var hansstørste fornøjelse. Men en dag hvor vi var i en ca. 35 år gammel egeskov spurgte han. 9+��.��491 Jeg tænkte det måske var lidt kompliceret at forklare hamde overordnede principper for egedyrkning, men gjorde alligevel et forsøg. 9��.�� 1�*�� 11191�Til min store forbløffelsefattede denne dreng fra Afrika alt hvad jeg sagde. Lige præcis det tændte en kontakt i hovedetpå ham, uden at nogen kan forklare hvad sammenhængen var.

46

Men Abriahiam var herefter i stand til at gå ind i relativt unge egebevoksninger, hvor ingenhavde udpeget noget hovedtræ endnu. Med en uhyggelig præcision kunne han som en andenforstkandidat gå rundt og udføre dette. Han bliver næppe skovrider, endsige forstligt uddannet.Men han fik skabt respekt blandt klassekammeraterne, lærerne og så sandelig også mig.

I dag er han ikke mere på den specialskole, hvor han gik tidligere men går på en helt almindeligfolkeskole.

Det kan måske lyde banalt at små sejre, som at være den der rammer hver gang med langbuen,eller oplevelsen af at turde blive "væk", kan flytte noget videre. Men for de børn hvor en tur tildet nye indkøbscenter i ferien er det absolutte højdepunkt, skal der ikke meget mere til.

Der vil altid være et eller andet, hver af os er gode til. I den pulserende og organiserede hverdager det bare ikke altid, at det kommer til udtryk. Men herude er der en kæmpechance, fordi alleudtryksformer er acceptable.

Jeg holder utroligt meget af at lære ungerne om alt det herude, men intet slår følelsen, som nårde svage pludselig får fingre på den kontakt, som for alvor bringer dem i hak med livet.

47

�� ,�� +�4��-�� +��

��0��&��!��0��

Først på formiddagen ankommer en gruppe til Naturcenter Randers Fjord. De er naturligtspændte og det gælder uanset om det er børnehavebørn eller folkeskoleelever. De bliver natur-ligvis budt velkommen og vi fortæller dem om dagens program og de sikkerhedsmæssige reglerder nu gælder ligeså snart vi kommer ned i jollerne.

Vi får naturligvis mange kommentarer om at de ikke kan lide fisk, hverken det at røre ved demej heller at spise dem. For det er nemlig det de næste timer handler om – en fisketur på RandersFjord – i dag efter skrubber i nedgarn, som vi har sat dagen før.

Men det er ikke gjort med selve fisketuren, fisk er en ressource og fangsten skal selvfølgeligspises. Alle bliver udstyret med redningsveste og derefter er vi klar til at gå ombord i jollerne. 4børn og 1 voksen er der plads til i hver jolle. Vi sejler ved siden af i særskilt jolle. Vi har 6 jol-ler, den ene med lidt større motor således at vi har bevægelsesfrihed i forhold til vores gruppe.Kommunikationen undervejs foregår via håndholdte UHF-radioer.

Sejlturen ud til fiskepladsen varer 15-20 minutter. Undervejs bliver der fortalt lidt mere omfærdselsreglerne til søs, men børnene får også lov til at nyde fjorden, omgivelserne, sejlturen oglege med radioerne.

Ude på fiskepladsen bliver rollerne fordelt og alle ved præcis hvad de skal. Der kommer mangesjove råb og udbrud undervejs. Mens garnene hales ombord får vi lejlighed til at fortælle omreglerne for fiskeri med garn og hvorfor eleverne skal måle hver enkel fisk på målebrættet. Un-dermålere sættes med det samme tilbage i fjorden, mens resten tages med hjem.

Tilbage på naturcenteret får eleverne en grundig instruktion i at slagte og flå fisken. Vi slår altidfisken ihjel, for eleverne skal ikke stå og øve sig på et levende væsen. Men de trækker selv ho-ved og indvolde ud ligesom de også forsøger sig ud i flåningens kunst. Fisken tilberedes altidover bål enten ved plankning eller ved at pakke fisken ind i våd avispapir uden tryksværte tilsatdiverse krydderurter.

Til at begynde med er det blot en fisk, men når eleverne har stået og mast med indvolde ogskind så er det ikke blot en fisk, næ nej - det er deres fisk og det er den de skal spise.

Inden vi går i gang er det op mod halvdelen af gruppen, der bekendtgør at de bestemt ikke kanlide fisk. Men efter arrangementet er det et meget lille fåtal der ikke bryder sig om fisk. Menfrisk fisk smager også godt og så er det sundt.

Effekt: Vi opnår at give eleverne nogle gode oplevelser med det at sejle, fiske og spise fisk. Vikommer naturligt ind på reglerne omkring fiskeri og ikke mindst vandkvalitet og vand som res-source.

Se det må da være et skridt i en bæredygtig retning ikke mindst når lærerne griber bolden/fis-ken/vandet og arbejder videre med det der hjemme.

48

��!�-��+�� +��+��H

�� "��+�� ,��1

Oprindelig var det vel tanken, at jeg skulle give byens borgere et indblik i naturens mange my-sterier – og altså ude i naturen ! Og sådan begyndte det i grunden også, men langsomt ændredeskonceptet til noget, der mest af alt kan sammenlignes med en blandet landhandel. Når naturvej-lederen kan være ret underholdende i blandingsskoven, kan han vel også optræde ved en for-enings generalforsamling, eller ved værtshusets julefrokost for stamgæsterne ! Og der skulle velheller ikke være noget i vejen for at han underholder i pensionistforeningen om vor forunderligeverden i almindelighed og om naturvejlederens oplevelser i særdeleshed ? Og det gør jeg så !Men mer’ vil ha’ mer’. Har foredraget været værd at høre på, må naturvejlederen vel også haveandet i posen. Og dermed er der grundlagt en stribe af diverse arrangementer af absolut blandetkarakter. Det begynder normalt med lidt algang i Hernings afvekslende natur. Så besøges natur-skolerne, og inden længe hedder det en foredragsaften for det selvsamme selskab.

Det kræver naturligvis masser af inspiration. Derfor benytter jeg ret ofte muligheden for at for-lade mit fædreland for i tilgift at hente yderligere inspiration fra fjernere naturområder. Det sæt-ter dagsorden for foredragsrækken, der for tiden rummer: ”Hvorfor fanden ska’ det hele være sågrønt ?”, ”Man har vel ret til lidt mælkebøtter omkring boligen”, ”Med Jørgen på slap kamel, -sand i Sahara”, ”Madeira kan også drikkes”, - eller ”Pluk selv din julesnaps”. Serien er betyde-ligt længere, men indholdet er trods alt nogenlunde ensartet. Faktisk har jeg ca. 50 foredragstit-ler, men dybest set kun et enkelt emne !

��+�� +��

Efterhånden som brugen af naturvejlederen er en indgroet selvfølge, udbredes arbejdsområdet.Mit ansættelsesområde rummede næppe i starten opgaver som auktionarius for lokale sports-klubber og genbrugscentre. Og fra starten var det vel heller ikke meningen at jeg skulle være”talk-show” ved de lokale gadefester. Og med i billedet var vel heller ikke at jeg tilrettelæggerdiverse firmaudflugter,- og vel heller ikke, at jeg skulle være entertaineren ved lokale værtshu-ses julefrokoster. Men sådan er det nu engang gået, og retræte er komplet umulig.

Tværtimod udbredes naturformidlingen på nye og hidtil u-kendte fronter. Rådet for større færdselssikkerhed fandt plud-selig ud at bruge ”kændisser” som frontfigurer i en landsdæk-kende færdselskampagne. Og så må naturvejlederen atter gå tilbiddet. Det affødte absolut mange kommentarer i lokalmiljøet,- samt ikke uventet en ny stribe af indbydelser. Skoler anmo-dede mig om at fortælle børnene om sikre skoleveje, og ældremedborgere anmodede mig om at sørge for mere effektiv sne-rydning !

Nå, men naturformidling skal jo også nå ud til alle i samfundet.Jeg har aldrig forstået ordet ”målgruppe” ! Går man efter enbestemt gruppe, sortere man jo andre fra ! Og det gør jeg be-stemt ikke. Dagligdagen rummer aktiviteter med børn og pen-sionister, unge og ældre, danske og indvandrere, normale oghandicappede, rødhårede og blondiner, militært personel og ci-vile samfundsborgere.

49

Faktisk har jeg formidlet natur med et hold dykkere, og sågar med rene �� ! Intet er mighelligt, hvad angår muligheder, hvilket muliggør adskillige kongresser i Herning, hvor jeg så”underholder” ledsagerne i det grønne.

7��

Alsidighed rygtes naturligvis. Det begyndte med forsigtige forespørgsler fra nabokommunerneangående besøg i Herning. Så bredte ringene sig langt ud over landets grænser. Besøg af kinese-re, malaysere, sydafrikanere, russere, bulgarer, rumænere, albanere og mange, mange flere erefterhånden daglig kost for naturvejlederen. Og lykkeligvis går strømmen også modsat. Efter-hånden tikker adskillige invitationer fra ind- og udland ind på skærmen og i brevbunken. Og althvad der kan klares bliver klaret ! Der tales i dag ret meget om globalisering. I grunden anedejeg ikke hvad det var. Men mit arbejde har i hvert fald lært mig om en form for globalisering.Jeg har også lært et og andet om naturaliehandel. Det ses ganske tydeligt i min velforsynedevinkælder.

Og nu kommer så foråret så sagte os i møde. Så glæder jeg mig til at smage på de friske bøge-blade og den friske skvalderkål. Det er nemlig sæsonen for sundhedsapostlene, der traditioneltvil vide alt om vegetarkost og slankevækster. Og ungerne vil finde rævespor og myretuer. Rota-ry vil opleve sammenhænge i naturen, og husmoderforeningen vil vide alt om tilrettelæggelse affamilieskovture.

Og sådan vælter bestillingerne ind. Jeg fornemmer allerede foråret. Det kribler, - solen skinner, -og så en kold pilsner i den mosgroede skovbund !

Herligt at være kommunal naturvejleder, - og som sagt rimeligt alsidigt !

50

��&�-�1��+�� +��+��

��"��$�� /�� 0��,��

Det regnede meget i efteråret 2001, og hvad gør man så, når der står en flok børn og pædagogeri ”regntøj”, der kun er istand til at holde regnen ude i en time? Heldigvis kan vi trække ind i var-men noget af tiden, og så er det godt at kunne hale ”vikingetidskassen” frem, så er underhold-ningen i hus den næste times tid.

Placeret i en rundkreds på gulvet har jeg et godt overblik over flokken.”Da jeg var på jeres alder, var der een ting, jeg så gerne ville prøve, vil I se hvad det var?”Frem kommer det fint polerede kohorn.”Er der nogle af Jer, der ved hvad det er ?” Der er bl.a. blevet gættet på et næsehorn, men viplejer ret hurtigt at finde frem til, at det må være et kohorn.

”Er der nogle af Jer, der ved, hvad det kan bruges til ?” Der har været gættet på en slags trom-pet, men den er svær at trutte i, en mobiltelefon, det lyder sjovt når det sættes for øret, endelig erder en, der gætter på, at det er til at drikke af, det må afprøves, og der hældes vand i. Ja, vandetløber ingen steder, så det er nok rigtigt.

”Det var lige netop det, jeg så gerne ville prøve, da jeg var barn, at drikke af et kohorn lige somman gjorde i vikingetiden.”Jeg drikker, og hornet går rundt lige som dengang, så alle har mulighed for at prøve.Den mest højtråbende får tilslut lov til at sætte hornet midt på gulvet, så vi alle kan se, hvorforvikingerne altid drak ud.Kommentarer som ”det kan man ikke” overhøres, for håndklædet til optørringen ligger lige bagmig.En mindeværdig gang fik en dreng sat kohornet, uden at det væltede, det kom bag på mig og deandre voksne, mens han og de andre børn tog det som noget helt naturligt. Det er dog aldrig sketsiden.

Vi får snakket om, at kohornene ikke sad på vikingehjelmen, men snarere i bæltet, og at det eren smart tegner, der har fået os alle til at tro at vikingerne bar hjelme med horn.Det må de huske, at fortælle buschaufføren, når de kører hjem, for uden på bussen er der fejlag-tigt tegnet en vikingehjelm med kohorn.

Så er det tid at dykke ned i kassen igen.

”Ja, hvad er den egentlig brugt til lædersnoren med træperler på?”Drengene bliver lidt usikre, men ret hurtigt får pigerne sporet sig ind på, at det må være et arm-bånd. Ganske rigtigt det har være båret af en vikingepige på 5 år (et hurtigt blik ud over flok-kens piger afgøre pigens alder), og det passer, er alle enige om, for alle pigerne og drengene på5 år kan passe det.

”Pigen var meget glad for sit armbånd, for hun havde fået det af sin storebroder i fødselsdags-gave. Han var rigtig god til at snitte i træ, og han vidste en masse om hvilke grene, der især vargode at snitte træperler af.”Hyldegrenen vises frem, den er blød i midten og derfor nem at bore hul i, så perlerne let kantrækkes på snor.

”Er der nogle af Jer, der har en storebroder?” Det er der ofte.”Er der en af jer, der har en storebror på 10 år?” Det havde pigen nemlig. ”Han var som sagt godtil at snitte, så hvem tror I, han gav denne her til? (min hjemmegjorte træske findes frem).” Efterlidt snak frem og tilbage bliver vi enige om, at det må være moderen, der fik skeen, men hvadbrugte hun den til?

51

En skål (hvem inviterer mig næste gang, der skal laves jydepotter?) af plastik leder frem til sva-ret, og der røres i vandet, der hurtigt hældes i skålen.

”Drengen har også lavet en mindre ske, hvad mon moderen har brugt den til?Til at smage på suppen med selvfølgelig”. Den første smager.”Hvad tror I så moren sagde?” ”Uhm, det smager dejligt”, er svaret oftest, men nej hun sagde”den suppe er lidt tynd”, og op af kassen kommer en hønsefod.De voksne kan stadig den der med ”hønsefødder og gulerødder og halsen af en svane”, men jegtror nu at grunden til at jeg har hønsefoden, er at hønen kom i suppegryden, mens vikingemorsyntes der var for lidt kød og kraft i foden, så den kom ikke med i gryden. ”Nå, så det er derfordu har den” Logik for småfolk.

Vi får også kikket / følt forskellen på en hane- og hønsefod, sikke et våben en sporer kan være.

”Når vikingedrenge blev 10 år, havde de øvet sig i at skyde med bue og pil (de går ikke rundt ikredsen af børn), og de var blevet så dygtige til at ramme, at de kunne komme med deres far ogonkler ud i skoven, og jage det farligste dyr, der var derude”.Ikke en ræv, hvis hale kan bruges som halstørklæde, ikke en kanin, hvis skind kan bruges somlange støvlestrømper, ikke en ulv, men et vildsvin.

Som tegn på at vikingedrengen havde nedlagt sit første vildsvin, fik han lov til at vælge denstørste af hjørnetænderne. Her kan I se at store broderen, er blevet 10 år, og har været med påjagt.” En lædersnor med en ”tand” går rund, og alle prøver, hvordan det er at være 10 år og bære”vildsvinetanden”.

”Er det en rigtig tand?” Det er de voksne, der spørger. Nej, men det er da uden betydning, foralle kan mærke hvor spids den er, og forestille sig hvordan det ville være at blive angrebet af etrasende vildsvin.

Nede i kassen gemmer der sig meget mere, ranglen og kurven som bedstemoderen har lavet udaf pilekviste, uld bolden som storesøster har lavet til lille bror, bæltepungen som far har med,ikke når han tager på arbejde (det gør de fleste børns far ), men som han har i bæltet, når han ta-ger på togt.

Der er et forstenet søpindsvin, rav og ravpenge på snor, sorte og hvide spillebrikker i faderensbæltepung, alt sammen noget han har fundet ved stranden.

Børnene har leget med en model af vikingeskibet (en halv kastanie skal med mast og et firkantetsejl af et visent blad), som har bragt faderen til de varme lande, hvor de kunne kunsten at lavemetal.

Endelig kommer min fars papirkniv til hæder og værdighed, den er af metal og her i historienhjembragt fra togtet af faderen sammen med vikingesmykker til moderen.Kniven bliver beundret og forsigtigt fægtet med, nogle børn mener, det er et sværd.”Får I også gaver, når mor og far har været ude at rejse?”, det er der mange, der gør, så tidernehar ikke forandre sig så meget.

Vi får snakket, følt, gættet og afprøvet en masse, af og til må der hjælpes lidt til, for at få gen-standene til at cirkulere, men det forstyrrer sjældent historien.Alt efter alder og koncentration, er det let at fylde mere eller mindre på historien.

Til slut må jeg lige høre, hvilket og hvor stort det farligste dyr i skoven er, og mens snakken går,finder jeg "rensdyrskindet” frem, det må gøre det ud for et vildsvin.”Vildsvinet” kommer forsigtigt frem i døråbningen.Halvdelen af børnene angriber, og resten flygter skrigende.Alt efter om vi er ti eller tyve børn, er der mulighed for selv at være vildsvin.

52

Sættes der grynte lyde på, er det godt, at det er en kendt voksen, der er gemt under skindet, detfår nemlig alle til at flygte.

Så er det tid til at komme ud og samle ind til eftermiddagsmaden.Vi går over hegnet ind i vikingetiden med det høje græs, samler hyben, mirabeller og æbler tilvores vikinge frugtsuppe og røllike blomster til te.

Vi leger, at vi skal på vildsvinejagt.”Hvem er 10 år og skal på vildsvinejagt?” En fem seks børn og jeg er 10 år, resten er vildsvin,der gemmer sig i det høje græs. Vildsvinene nedlægges med et forsigtigt klap på ryggen.

Dagen afsluttes med bål og varm frugt suppe, som ”bedstemoren” har sødet med ”honning”.”Nu må jeg se, om det er rigtige vikingebørn jeg har haft besøg af i dag!” Er det rigtige vikinge-børn, er suppeskålen tom, for spiste man ikke op dengang, blev man meget (kinderne suges ind)tynd og døde, for der var ikke andet at spise, end det man selv fandt. Men nu lever vi heldigvisikke i vikingetiden, og det er der en del, der er glade for.

Vi leger at sukker er honning, at gryden er af ler og ikke af metal og at plastik skeen er af træ,for honning har jeg ikke fået købt, gryden er ikke lavet endnu og jeg må bruge opvaskemaski-nen for at kunne nå at vaske op til dagen efter.

53

��"��

��"��*��6��,��

”Efter regn kommer sol” tænker jeg, og træerne drypper stadig da solen kommer frem rund, storog varm efter de voldsomme regnbyger. Jeg sidder på bredden af Mossø, og ser den ene kanoefter den anden med sorte mennesker der sejler hen imod det sted jeg sidder. Jeg føler mig næs-ten hensat til en filmscene i det mørke Afrika, det eneste jeg mangler er et par leopardskinds-trusser og en kæmpestor kniv.

Det er første gang jeg har set nogen sejle i kano iført jakkesæt og højhælede sko - altså ikke påden samme person. En påklædning som faktisk ikke er særlig passende for en kanotur i det dan-ske sommervejr.

En meget stor sort mand, i gråt jakkesæt, er den første der kommer op sin kano. Et kort øjebliker jeg tilbage i Afrika igen og frygter, at jeg vil ende mine dage som aftensmad i en stor sortgryde og at en af mine knogler vil komme til at pynte ansigtet på denne ukendte person. Menjeg mander mig op og byder velkommen til mine gæster med håndtryk og smil, der i overflodbliver gengældt med store varme smil.

Nu er alle nået frem til mødestedet. Her er mennesker fra hele verden; Mozambique, Zimbabwe,Tanzania, Nepal, Bolivia og Vejle, for bare at nævne nogle få af de eksotiske steder mine gæsteri naturskolen den dag kommer fra.

Bente, der leder gruppen, fortæller at det har været en udfordrende tur. Da de kom til det stedved åen hvor kanoerne lå som aftalt med udlejeren, var flere blevet slemt bekymrede: ”Hvor erde kanoer små – og hvor er dem der skal sejle kanoerne?”

Faktisk var der ikke en eneste af deltagerne, der havde prøvet at sejle en kano før. Men efter for-sikringer om, at redningsvesten vil holde dem flydende hvis de skulle falde i og at der ikke ernogen farlige dyr i Gudenåen, så som krokodiller, flodheste, slanger og piratfisk, begiver grup-pen sig af sted op ad åen. Altså lige med undtagelse af en enkelt kano, der kun kan sejle i cirk-ler.

Vel fremme på naturskolen, fortæller jeg dem om mit arbejde som naturvejleder. Jeg læggerspecielt meget vægt på, at fortælle hvordan formidlingen bliver tilpasset til hver enkelt gruppejeg er i kontakt med, sådan som Bente og jeg aftalte det inden arrangementet. Jeg fortæller demogså hvorfor jeg mener, at det er vigtigt at formidle naturen og dens værdier overfor børnene.

Mine gæster er alle i Danmark for at deltage i et kursus på næsten et halvt år, der skal gøre demtil bedre konsulenter og rådgivere. Hjemme i deres eget land er disse mennesker eksperter ilandbrug, bæredygtig skovdrift, undervisning og sundhed. Flere af dem arbejder direkte underregeringen i forskellige ministerier. Nu er de så kommet til Danmark inviteret af Danida, blandtandet for at lære hvordan man skal tilpasse rådgivning og undervisning til forskellige målgrup-per og deres behov.

Som afslutning på en udfordrende og oplevelsesrig dag, som vil blive den dag deltagerne huskerbedst fra deres kursus i Danmark, har jeg planlagt at vi skal bage snobrød. Snobrød er efter minerfaring en meget dansk fornøjelse. Jeg tror ikke der er mange andre steder i verden, hvor manfinder på at lade børn bage, og forkulle, små brød sat på en pind over noget åben ild.

54

Under snobrødsafbrændingen blev isen virkelig brudt op, og det var en nu meget træt, beskidtog glad gruppe kursister jeg vinkede farvel til, da de kørte hjem til Århus med bussen. Farvel ogmåske på gensyn en anden gang, til et helt almindeligt naturvejledningsarrangement på natur-skolen.

Naturvejlederordningens Fællessekretariat:

Naturvejledning generelt

Skov- og NaturstyrelsenFrilufts- og RåstofkontoretHaraldsgade 532100 København ØTlf.: 39 47 20 55www.skovognatur.dk

Kontaktpersoner:Kontorchef Lars Gudmand PedersenFuldmægtig Arne Bondo-Andersen

Løntilskud til naturvejledere og naturvejledningsprojekter,Servicering af naturvejlederens regionale netværk.

FriluftsrådetTipsadministrationenScandiagade 132450 København SVTlf.: 33 79 00 79www.friluftsraadet.dk

Kontaktpersoner:Afdelingsleder Henning EnemarkKoordinerende naturvejleder Jacob Jensen

Uddannelse og efteruddannelse for naturvejledere, Korte kurser i naturvejledning

UndervisningsministerietSkovskolenSkovskolen NaturvejledningNødebovej 77A3480 FredensborgTlf.: 48 40 10 00www.skovskolen.dk

Kontaktpersoner:Uddannelseschef Søren W. PedersenProjektleder Mette Åskov KnudsenProjektleder Line A. Wadum

NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2001

Documents

Transcript of NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2001