Naturrum Gudenåen . Rum til restituering

01

N A T U R R U M G U D E N Å E N . R U M T I L R E S T I T U E R I N G .

P R O G R A M + R E D E G Ø R E L S E

Arkitektskolen AarhusInstitut I

studerende: Trine Broe Rasmussen og Signe Nielsen Kjærvejleder: Anette Brunsvig Sørensenbedømmelseskomite: Karl Christiansen, Line Willacy og Anders Tyrrestrup

8. januar 2010

Silkeborg

Ry

Tørring

Randers

02

Forord

Denne bog har til formål at give indsigt i det programmatiske ar-bejde såvel som processen der ligger til grund for projektet.

Første del udgøres af programdelen, der beskriver det indledende arbejde med projektet. Intentioner, fokus samt udarbejdelsen af en overordnet struktur for det videre projektarbejde præsenteres og rumprogram defineres.

Anden del består af en redegørelse over arbejdsprocessen. Det er forsøgt, gennem udvalgte skitser og kortfattede kommentarer, at danne et overblik over anvendte metoder og redskaber i projekt-ets tilblivelse.

03

Indholdsfortegnelse

Program

Introduktion

Kontekst - historisk opsummering

Intentioner

Fokus

Metode

Mødet med Gudenåen

Bevægelse /flow

side 04

side 04

side 06

side 08

side 10

side 12

side 13

side 16

Struktur

Struktur /indzoomning

Bevægelse /brugergrupper

Nedslagsområde

Site cases

Case studies

Fra case studies til rumprogram

Brugergrupper /behov

side 20

side 21

side 22

side 26

side 28

side 34

side 46

side 47

Rumprogram

Redegørelse

- Satelliten /primitiv overnatning

- Basen /betjenende funktioner

- Hovedbasen /semi primitiv overnatning

Litteraturliste

Kandidatforløb - cv

side 48

side 56

side 58

side 80

side 84

side 119

side 120

04

Introduktion

Mange planlægger i dag en aktiv ferie, hvilket er en oplagt mu-lighed for at kombinere ferie med en aktiv livsstil. Herhjemme findes flere attraktive feriedestinationer, hvor hovedformålet med besøget netop er grundlag for fysisk aktivitet for de besøgende. Steder, der kan bruges på forskellige niveauer afstemt ønsker og behov - og hvor besøget opleves forskelligt alt efter brugerens måde at indtage stedet på.

Gudenåen, der udgør et forløb på omkring 160 km og løber fra Tørring til Randers i Midtjylland, kan til fulde udgøre rammerne omkring en sådan ferie. Her udspiller sig i løbet af sommerhalvåret et aktivt liv i floden og dennes nære omgivelser. Særligt er der en stor efterspørgsel på kanoer og der findes et utal af udlejere langs med flodbredden. Desuden er området ligeledes velbesøgt af folk, der vandrer eller er af sted på cykel.

Disse nævnte former for bevægelse på og omkring Gudenåen skaber naturligvis et behov for at kunne gøre ophold og holde pause i kortere eller længere perioder – fra et kort hvil på nogle minutter til en overnatning. Der findes i dag flere udgaver af campingpladser, frie teltpladser samt hoteller, som kan benyttes af de besøgende ved Gudenåen. Dog er det umiddelbare indtryk at der mangler yderligere tilbud, der henvender sig til besøgende, som ønsker at bo i det fri, men under ’ordnede’ forhold. Hverved forstås en etableret soveplads, mulighed for at tilberede et sim-pelt måltid samt adgang til toilet. En sådan konstellation mulig-

gør til forskel fra en vanlig campingplads en såkaldt ’primitiv’ ferie med begrænset oppakning da hverken telt eller liggeunderlag skal medbringes. Ydermere henvender denne ferieform sig til en bredere mål-gruppe og bliver derigennem et led i at øge fokus på sundhed og motion.

Disse overvejelser ligger til grund for valget af opgave. Der ar-bejdes med at skabe muligheder for overnatning langs med Gudenåen. Rum til restitution.

05

‘Under madlavningen, har Rosa, Henrik og Bram tændt op i bålet, så efter måltidet rykker vi hen til bålpladsen. Et bål har en dejlig, magisk effekt på folk. Man kan bruge flere timer på bare at sidde i mørket og betragte de gyldne flammer, der kaster lys og varme på os, der er placeret omkring det. Lyset fra flammerne danner et lille, men fantastisk stemningsfyldt rum. En magisk stund. Præcis i sådanne situationer forstår man, at arkitektur og lys er to uadskil-lelige ting, at det er lyset der danner rum.’

‘Vi roer fra Ry klokken 12.40., først gennem Birksø og ind i Julsø (...) Der er lidt modvind og vi skal bruge kræfter for at komme fremad. Naturen er fantastisk, skovene bølger sig smukt og roligt rundt langs søerne, og da vi roer ind på Julsø kan vi skimte tårnet på toppen af Himmelbjerget.’

‘Det går faktisk så stærkt at vi, flyder forbi kroen og må vende om og ro de sidste 50 meter i modstrøm.Den forreste i begge kanoer hopper ud så snart vi støder mod gr-und, og trækker kanoerne halvt i land så de sidste kan stige ud.’

‘Jeg drømmer lidt om vores shelters, de bliver bedre end dette un-derlag... Meget bedre!’

Dagbogsudpluk fra kanoturen 18.-19. august 2009

“

”

06

Faldborg-stadiet

Skals Å-stadiet

Randers Fjord-stadiet

Gudenåen i dag

israndslinjer

Kontekst - historisk opsummering

Langs med Gudenåen er der fundet bebyggelsesspor tilbage fra oldtiden. Senere har åen spillet en vigtig rolle som både fiskevand, transportvej, kraftkilde og rekreativt område. I dag er ture på Dan-marks eneste flod i kano samt vandre- og cykelture i den tilstø-dende natur, hvad de fleste forbinder med Gudenåen.

Danmarks største sammenhængende skovområde, hedestræk-ninger samt Silkeborgsøerne findes i tilknytning til Gudenåen og det er muligt at komme helt tæt på naturen. Naturen danner en helt særlig ramme om en aktiv ferie, hvad enten den foregår i kano, til fods eller på cykel. Søerne og vandløbene giver mulighed for at sejle til en lang række seværdigheder og flere overnatningssteder i området. Det samme gør stierne baseret på vandring og cykel-ture. Et bredt udvalg af forskellige turforslag leder igennem de store skov- og hedeområder, til både kendte og mindre kendte steder.

Kanosejladsen begyndte i 1930’erne og i 1970-80’erne blev denne aktivitet så populær, at det blev nødvendigt at begrænse antallet af kanoer på visse strækninger af åen, for at forbedre forholdene for dyrelivet i floden.

Gudenåens oprindelse Nutidens Gudenådal har sin oprindelse i et omfattende system af dalstrøg, der ledte smeltevandet bort under isens bortsmeltning i sidste istid, det såkaldte Gudenåsystem.

Mens isen stod ved hovedstilstandslinjen i Midtjylland, eksisterede Gudenåsystemet ikke og smeltevandet løb mod vest over hede-sletterne. Med isens tilbagesmeltning dukkede nyt, isfrit land frem, og her udvikledes dallandskabet. De såkaldte tunneldale skabtes af årtusinder gamle sprækkedannelser i undergrunden efterfulgt af smeltevandsflodernes eroderende løb under ismasserne. I slut-ningen af istiden var Gudenåen én stor smeltevandsflod og flodle-jet lå højere og var meget bredere, end ålejet er i dag. Udviklingen foregik i tre hovedstadier, Faldborg-stadiet, Skals Å-stadiet og Randers Fjord-stadiet; sidstnævnte opstod, efter at isen var rykket frem til den østjyske israndslinje. Under dette sid-ste stadie var Kattegat isfrit, og smeltevandet fulgte den rute, der stort set svarer til nutidens Gudenådal. Siden istiden er der kun sket mindre ændringer i systemet, fx strakte en fjord sig i stenald-eren fra Kattegat til Langå, men den efterfølgende landhævning trængte havet tilbage til den nuværende situation.

Gudenåen starter som en kilde i Tinnet Krat på toppen af hoved-stilstandslinjen og munder ud i fjorden i det flade Randers. Den gennemløber et landskab karakteriseret af langstrakte søer, der er dele af de omtalte tunneldale eller såkaldte dødishuller. Ligeledes er en stor del af de landskaber som Gudenåen gennemløber karakteriseret ved brede dale omgivet af bratte skråninger og et terrasseret terræn. Bakkeskrænterne er med tiden blevet furet af smeltevand og regnvand, mens kløfter har profileret landskabet og dannet såkaldte falske bakker.

Ifølge et sagn om Gudenåen lyder historien om flodens oprindel-se en smule anderledes:

’Der var en gang en ustyrlig fyr ved navnet Gudar. Han røvede en pige på det sted, hvor Gudenåen har sit udspring, og bandt hende til en kærre. For at eventuelle forfølgere ikke skulle finde dem, styrede han hesten i indviklede sving og slyngninger. Pigens far henvendte sig til en klog mand i Tørring for at få hjælp til at fange pigerøveren. Først blev ilden sendt efter Gudar, for ild er hurtigst, men den kloge mand kunne ikke styre ilden og brændte sine fingre. Så måtte han prøve med vandet. Han kaldte alle bække sammen, og frådende fulgte vandmasserne Gudars spor i alle dets slyngninger og rev jorden op, så der blev dannet store dale. Vandet nåede Gu-dar ved Randers fjord. Gudar og hesten druknede, mens pigen, den skønne Else, blev reddet. Og sådan gik det ifølge sagnet til, at Gudenåen blev dannet og fik navn efter den ustyrlige pigerøver Gudar.’

Uanset hvilken historie man vælger at tro, er livet på og omkring Gudenåen som et eventyr – spændende og uforudsigeligt.

07

Gudenå / Gudenåen 1437 Guthen, afledt af gud og med bet. ‘den til guderne indviede’; -åen er en senere tilføjelse. Åen udspringer i Tinnet Krat (65 m over havets overflade) og udmunder i Randers Fjord (0 m over havets overflade). Danmarks længste vandløb; 158 km. Gudenåens af-vandingsområde dækker et areal på 2643 km2.

~ GudenGudenfiordtt, Gudefiort, Guthæn (Randers Fjord 1375) Gudensø, Gutnesse (Øm Kloster 1219)Godnardfirdi (jysk fjord 1048)

Faldborg-stadiet

Skals Å-stadiet

Randers Fjord-stadiet

Gudenåen i dag

israndslinjer

08

Intentioner

Ideen til denne opgave bygger på en interesse for det at bevæge sig. At flytte sig fra et sted til et andet for bevægelsens skyld – uden nødvendigvis at have et egentligt praktisk mål med turen. Ligeledes forefindes en fascination af pauserne i bevægelsen – her opstår muligheden for det uforudsete møde, krydsningen med en anden bevægelse samt udgangspunktet for den videre færd.

På turistbureauerne opleves en tendens, der går mod at flere og flere søger det primitive i forbindelse med en ferie. Dagligdagens velstand herhjemme bevirker at vi lever en luksus-tilværelse og derfor drages mod det primitive når vi holder ferie, vi søger noget der adskiller sig fra hverdagen, så det kan mærkes, at vi har fri. Det primitive består blandt andet i såkaldte aktive ferier samt benyttelse af primitive overnatningsmuligheder frem for som-merhuse og hoteller. At opleve kultur og landskab og holde fri fra mobiltelefon, computer samt internet. At koble fra og opleve.

Flere end 7000 gæster hvert år Gudenåen for at opleve den skønne natur som omgiver floden. Mange vælger en længere tur af to til flere dages varighed, hvor man lader sig transportere af kroppens kræfter ved hjælp af cykel, kano eller egne ben. Når man vælger at restituere i det fantastiske danske landskab, vil det være oplagt at sove under åben himmel. Desværre er det danske vejr ikke det mest stabile, og de mange regnvejrsdage skaber ikke de bedste rammer for at tilbringe natten under stjernehimlen.

Alternativet til den åbne himmel er at gæsterne selv medbringer et telt, som de kan slå op på en af de mange teltpladser, der lig-ger ned til floden. Desværre fungerer teltet på den måde at man om natten lukker det til, og derved skærmer af for stjernehimlen - først om morgenen når naturen er stået op åbner man. Hvorfor ikke give gæsterne mulighed for at sove med kig til stjernerne, og vågne med naturen næste morgen uden at noget skal lukkes ellers åbnes? Give dem denne oplevelse om end det er tørt eller regner.

09

/ Installazione con materiali misti, Maria Papadimitriou

‘...Et velkendt sted, for her holdte vi også pause på kano-turen. Det er fascinerende at ankomme til et sted for anden gang og på en hel anden måde end første gang, da stedet opleves på to vidt forskellige måder. (...) Generelt var alt bag kysten sekundært på denne tur (kanoturen) og jeg havde en fornemmelse af, at der ikke var andet en skov. Vandet var primært og jeg havde et godt overblik over søerne. Her an-den gang er det omvendt...’

Dagbogsudpluk fra vandreturen 27. august 2009

“”

10

Fokus

BevægelserVandreruter, cykelstier og selve Gudenå-forløbet udgør et net af bevægelser, der lægger sig i landskabet mellem Tørring og Rand-ers. Af og til fletter bevægelserne sig sammen i en større eller mindre knude, hvorefter de igen slipper hinanden og spredes i hver sin retning. Knuderne er udgangspunkt for placering af et nyt overnatningstilbud for de naturglade gæster.Gudenåen kan deles op i tre strækninger, Tørring – Ry, Ry – Silke-borg og Silkeborg – Randers. Først- og sidstnævnte er smalle strækninger, der snor sig gennem landskabet og er retnings-bestemmende for bevægelserne i og omkring floden.

Der udarbejdes overnatningsenheder som en afspejling af den retningsbestemte bevægelse, som lægger op til at gæsterne be-væger sig fra enhed til enhed. I den mellemliggende strækning opløses floden og bliver til et langstrakt sø-forløb, hvor der findes den største koncentration af aktiviteter og seværdigheder. Strækningen er derfor præget af mere frie bevægelser på kryds og tværs af søerne. Her er det oplagt også at indføre en anden type rammer for overnatning. Rammer der lægger op til et længere ophold, og derved bliver en base for dem, der ønsker en ferie med mulighed for dagslange ture i det nærliggende område.I den store skala udarbejdes en struktur, hvor bevægelserne sammenfletter de to måder at overnatte på i en helhed langs Gudenåens fulde strækning. Dette vil udgøre en programmatisk

indledning til hovedfokus (se illustration side 21).

SatellittenMed inspiration fra norske vandrehytter og hytter i forbindelse med Pilgrimsruten i Spanien, skal overnatningsenheden være for dem, der gerne vil bevæge sig til et nyt sted hver dag. Disse er placeret i forbindelse med de førnævnte knudepunkter, der ind-går i den overordnede struktur.Satellitten ønskes simpel, og kan ses som en gentolkning af shel-teret. Denne overnatningsform er til dem der ønsker en tæt kon-takt med naturen, og gerne vil sove delvist under åben himmel.

Er man for eksempel på kanotur med familien og ønsker at bruge en uge af sin ferie på at ro fra Ry til Randers, vil man kunne plan-lægge turen ud fra strukturen og vælge hvilke steder, man vil gøre stop for natten. Efter en dag på vandet, padler familien ind til det sted, der er udpeget som dagens mål, her trækker de sammen ka-noen på land og indtager en af satellitterne, som ly for natten.

BasenBasen tænkes som en selvstændig enhed indeholdende betjen-ende funktioner som toiletter og vand. Denne placeres i tilknyt-ning til et mindre antal satellitter og udgør i samspil hermed en såkaldt satellitstation.

HovedbasenHovedbasen vil have mulighed for at huse en større gruppe gæster, det være sig en stor samlet gruppe eller flere små grupper, der kommer uafhængigt af hinanden. Når gæsterne ankommer til hovedbasen efter en hel dag i den friske natur, skal de have mu-lighed for at tilberede et måltid, som derefter kan nydes i et lyst spiseareal med udsigt over ådalen. Her kan man møde de andre gæster, og falde i snak. Efter et velfortjent måltid, skal det være muligt at trække sig tilbage til et varmere og mere intimt miljø, et areal der lægger op til fordybelse, så som at læse en bog eller konversere med de øvrige gæster. Når solen går ned, og man efter en lang og aktiv dag har brug for at restituere, bevæger man sig fra fællesskabet og ind i et soverum, hvor man kan lægge sig med udkig til stjernehimlen. Næste morgen vækkes man af lyset og rummet fremstår nu med et helt andet udtryk end da man lagde sig. Efter et godt og solidt morgenmåltid er det endnu engang tid til at fatte cyklen, kanoen eller vandreskoene for at begive sig ud på en oplevelse gennem landskabet.

Stedet kan benyttes som base for et længere ophold, herfra kan gæsterne bevæge sig ud på mindre ture i det nærliggende om-råde, og hver aften vende hjem til samme udgangspunkt. Dette kunne være ideelt for de der måtte være af sted på egen hånd og har brug for at vende tilbage til et fællesskab.

11

Det er også en mulighed at benytte hovedbasen som et af flere stop på en længere tur.

SæsonerHovedbasens brug følger de faste aktiviteter i tilknytning til Guden-åen. Det vil sige, at stedets hovedfunktion som ‘vandrehjem’ kan udnyttes i perioden fra april til midt i oktober. Udenfor sæsonen lukker vandrehjemsfunktionen ned og stedet lejes ud.

Satellitten tænkes derimod at være frit tilgængelig året rundt. Dens brug er primært baseret på overnatning, men i dagtimerne kan den ligeledes udnyttes af skovbørnehaver eller andre, som ønsker ly for naturen.

Materialer og arkitektoniske virkemidlerDer vil i processen være fokus på stoflighed og materialer. Der arbejdes med gennemgående materialer, som sammenbindende element mellem hovedbasen og de små satellitter. Endvidere ska-bes der i selve designet en genkendelighed mellem hovedbasen og satellitten.

Det er vigtigt for projektet, at arkitekturen bliver udformet med respekt for naturen og samtidig inspireres af den. Bæredygtighed er derfor et uundgåeligt emne i forhold til at underlægge sig na-turens præmisser.

/ Unsual Hotels - Das Park Hotel, experimental hotel in Austria

12

Metode

I den indledende fase arbejdes med en overordnet analyse og kortlægning af området og der planlægges og udarbejdes en samlet struktur for hovedbasen samt de mindre satellitter med en idémæssig tilgang. Der fokuseres på bevægelsen gennem land-skabet for de tre primære brugergrupper, deres hastigheder og deres måde at komme frem på. Det er målet at knytte ruter sam-men og eventuelt tilføre nogle nye for at optimere det samlede forløb.

Indledende undersøgelser af rum med lignende karakter, funk-tionalitet og stemning samt samtaler med fagfolk kommer til at ligge til grund for denne mere analytiske del, hvor der lægges vægt på fordybelse og indlevelse og som kommer til at udgøre et programmatisk grundlag for opgaven. På baggrund af arbejdet med den samlede struktur og de indle-dende undersøgelser, udarbejdes et program som rettesnor for opgaven.

Der dykkes sidenhen ned i udarbejdelsen af bygningsvolumen-erne. Gennem skitsering afsøges rumligheder samt materialernes kunnen.

Udgangspunktet for formgivningen af hovedbasen bliver bruger-gruppernes særegne bevægelse samt deres handlinger ved ind-tagelse af området - måden hvorpå kanoen trækkes op på land, cyklen parkeres og traveskoene smides. Den menneskelige skala

kommer i hovedsædet og konteksten vil altså blive prioriteret højt. For satellitten bliver det modsat et overordnet konstruktionsprin-cip, der bliver det primære for formgenereringen, mens kontekst-en bliver en mere sekundær parameter. Det vil sige, at der arbej-des med en enhed, som ud fra et enkelt system kan tilpasses flere forskellige steder langs Gudenåen.

Der vil gennem hele projektforløbet veksles mellem analyse samt analog og digital skitsering. Særligt vil der lægges stor vægt på, at undersøge og udvikle gennem model. Som en del af processen vil forløbet ugentligt opsummeres – der reflekteres, konkluderes og gøres status. Alle disse betragtninger vil danne grundlag for en redegørelse over det samlede program- og projektarbejde, der udarbejdes sidst i forløbet.

Der arbejdes i forskellige skalatrin tilpasset projektelementerne; den overordnede struktur bearbejdes i en stor skala, mens hoved-basen bearbejdes i en detaljeringsgrad svarende til 1:100 og den satellitten helt ned til 1:20, hvilket indebærer en fokusering på stoflighed og materialitet. Der tages dog forbehold for ændringer, såfremt projektet illustreres bedre i en anden målestok.

BæredygtighedProjektet designes til et primært brug i sommerhalvåret, hvilket er udgangspunktet for arbejdet med miljømæssige tiltag. Det primære energiforbrug vil i denne periode være til lys, ventilation og brugsvand, hvorfor der fokuseres på at sænke dette.

Der arbejdes udfra en designstrategi, der optimerer bygningens grønne regnskab ved at sætte fokus på de passive egenskaber fra starten og derved en reduktion af energibehovet. Der fokuseres på at tilvejebringe det fornødne energibehov i form af vedvar-ende energi samt på at opnå en optimal udnyttelse af af fossile brændstoffer jf. Trias Energetica (se diagrammet nedenfor).

REDUCÉR ENERGIBEHOVET

UDNYT VEDVARENDE ENERGI

UDNYT FOSSILE BRÆNDSTOFFER

1

2

3

Trias Energetica

1. Reducere energibehovet2. Udnytte vedvarende energi3. Udnytte fossile brændstoffer

13

Mødet med Gudenåen

Som før nævnt strækker Gudenåen sig over et større område i Midtjylland. Tilgængeligheden ved flodens bredder er meget varierende langs de 160 kilometer. På de strækninger, hvor vandet strømmer gennem byområder, er floden som regel let tilgængelig, hvorimod den andre steder er mere eller mindre utilnærmelig fra landsiden. I byområderne har kulturen typisk sat ind og bearbej-det bredden ved at tilføre elementer som badebroer, bådebroer og større krydsende broer beregnet på transport. Disse er alle med til at optimere kontakten mellem menneske og flod.

I vores research har vi søgt at møde Gudenåen på tre forskellige niveauer - i kano, til fods og på cykel. Alle tre turer har udgangs-punkt i Ry.

Kanoturen tager sin begyndelse fra Birksø i Ry. Vi skal et stykke ud på vandet, før byens karakter overtages af landskabets særegne træk og fører os både med og mod strømmen, gennem flod og vindblæste søer, Slusen i Silkeborg og hele vejen til Svostrup. Om-givelserne ændrer sig radikalt i løbet af de to dage vi tilbringer på vandet. Udgangspunktet i Søhøjlandet er kendetegnet ved et landskab, der rejser sig langs bredderne, tæt beplantet med grønne skove. Nærmere Silkeborg flader landet ud og ådalen bredder sig over et kæmpemæssigt areal mens siv og vandplant-er opløser den skarpe grænse mellem land og vand. Det flade og åbne landskab karakteriserer resten af turen til Svostrup nord for

Sminge Sø.

Til forskel fra kanoturen er vi godt af sted på vores tur før vi kom-mer i kontakt med Gudenåen, da vi en uge senere vandrer fra Ry til Silkeborg. Vi går syd om søerne og med jævne mellemrum åb-ner den tætte skov sig og byder på et kig ud over vandet, men generelt er distancen stor og vi glemmer lidt at Danmarks eneste flod faktisk løber side om side med vandrestierne - ikke langt fra os.

Terrænet er godt kuperet og vi bevæger os op og ned ad bak-ketoppene i et udsnit af landets højeste landskab. Netop af den grund løber stierne her på sydsiden af søerne ikke nede langs vandet, men med en vis afstand - både fysisk og visuelt.

Efter godt ti kilometer til fods spiser vi vores medbragte mad på en bådebro ved Skyttehusets Camping og vi kommer for første gang denne dag helt ned til kanten og møder overgangen mel-lem land og vand. Her sidder vi på broen, lige over Gudenåen og nyder stemningen og naturens lyde. Omgivelserne er fantastiske, der er cirka halvtreds meter over til den modsatte bred. På bred-den, hvor vi sidder, ligger skoven helt ned til vandkanten. På den modsatte side støder villagrunde ned til søerne.

Den videre tur foregår som hidtil i bakkerne mellem træerne, og

først lige syd for Silkeborg kommer vi igen i kontakt med vandet. Terrænet ændrer sig, det bliver fladere og stien sender os ned langs vandkanten og igennem et område kaldet Indelukket. Ak-tiviteten er høj, på vandet ror og padler både amatører og profes-sionelle og på land sidder folk med is i hånden og følger med.

Den samlede rute er kendetegnet ved et bakket landskab gennem tæt beplantning og med vekslende forbindelse til Gudenåen.

Cykelturen er den tur, hvor Gudenåen opleves på fjernest hold. Det meste af turen foregår på større veje og tempoet er højt sam-menlignet med både gang og kano. I farten og på de asfalterede veje gennem landskabet opnås ikke lige så tæt en kontakt til na-turen som på de øvrige ture, derimod dannes et større overblik over området.

Bevægelsen på to hjul påbegyndes på den nordlige side af floden, her ligger husene tæt og har en fantastisk udsigt over søerne og det smukke bakkede landskab på sydsiden, heriblandt Himmel-bjerget.

Vi er ikke nået langt da en lille sti nær landsbyen Alling fører os ad en meget stejl strækning ned til Alling Vest Teltplads. Vi er omgivet af marker til den ene side og en skov, der læner sig ind over os på den anden. Stien ender ved et afgrænset græsareal,

15

Silkeborg

Skanderborg

Ry

Bjerringbro

Grauballe

ResenbroLåsby

Them

Svostrup Kro

Laven

Tange Sø

Langsø

Brassø

Borre Sø Julsø

Birksø

Knudsø

Gudensø

Mossø

De små Fisk

Himmelbjerget

Skyttehuset

SlettenSlåensø

Silkeborg vandrehjem

/ Ruter over studieture i hhv. kano, til fods og på cykel

der fører ned til vandet, og danner en plads med mulighed for at hive sin kano i land for natten. Vejen videre herfra foregår mellem marker til vi når Alling, hvorfra turen fortsætter i først et lettere ku-peret terræn på anlagte veje og herefter, som ventet, udfladende i Silkeborgområdet. Syd om søerne oplever vi på ny det meget bakkede landskab. Den samlede tur er underlagt landskabet som er præget af terrænskift og færden med forholdsvis stor (visuel) afstand til vandet.

Området opleves meget forskelligt på de tre turer – på forskellige niveauer, fra forskellige vinkler og i forskelligt tempo. At ankomme til et sted fra vandet, i tilknytning dertil eller langt derfra, har stor indflydelse på din måde at anskue stedet på, idet din vej til stedet er med til, at danne forudindtagede billeder og indtryk. Derfor opleves nye steder altid individuelt - ovenstående er baseret på vores møder med Gudenåen.

“Danmarks Flod, Gudenaa, hvor malende, hvor deilig er du dog”H. C. Andersen, 1854

16

I arbejdet med registrering og analyse af området er forskellige bevægelser og hastigheder kortlagt og deres særegne karakte-ristika præciseret. I samspil med geologiske tendenser og hele Gudenåsystemets tilblivelse er det forsøgt at finde en større logik, til det videre brug i udarbejdelsen af ruterne samt den over-ordnede strategi for projektet.

Vandet og det omgivende landskab er meget afgørende for ruternes individuelle og indbyrdes logik. Kanoens bevægelse følger selvsagt vandet og ruterne fremstår meget naturlige og i et enkelt forløb. Ruterne for både vandrere og cyklister er mod-sat styret af det øvrige landskab, der er præget af et terræn med bratte fald og stigninger. Mens vandreren bevæger sig fra top til top og i flere tilfælde kommer helt tæt på grænsen til vandet, er cykelruterne forsøgt planlagt udenom de alt for store skift i terræ-net. Dette medfører at cyklisten kun sjældent kommer i nærheden af vandet, da dette løber på det laveste nivaeu i landskabet.Det samme er gældende for anlæggelsen af jernbanen, der ligeledes er underlagt terrænet. Dennes forløb er så vidt muligt styret uden om bemærkelsesvædige fald og stigninger.

Når alle lagene overlejres tegner sig et billede med allerede ek-sisterende - eller oplagte steder for fremtidige - knudepunkter, hvilket er forsøgt forenet i et nyt net af sammenknyttede ruter og dermed en optimering af det samlede forløb.

Bevægelse /flow Randers

Bjerringbro

Skanderborg

Silkeborg

Ry

AllingLaven

Randers

Bjerringbro

Skanderborg

Silkeborg

Ry

AllingLaven

/ tunneldale og eksist. cykelruter / toppunkter og eksist. vandreruter

17

Randers

Bjerringbro

Skanderborg

Silkeborg

Ry

AllingLaven

Randers

Bjerringbro

Skanderborg

Silkeborg

Ry

AllingLaven

Analyse + kortlægning = struktur

/ vand / kano

Karakteristika for de tre brugergruppers bevægelse i landskabet

/bevægelse på tværs af landskabet/bevægelse langs landskabet/bevægelse med landskabet

18

Randers

Bjerringbro

Skanderborg

Silkeborg

Ry

AllingLaven

Randers

Bjerringbro

Skanderborg

Silkeborg

Ry

AllingLaven

Randers

Bjerringbro

Skanderborg

Silkeborg

Ry

AllingLaven

/ vandrer / jernbane/ cyklel

19

Randers

Bjerringbro

Skanderborg

Silkeborg

Ry

AllingLaven

/ overlejring // overlap og knudepunkter

20

Det nye rutenet og knudepunkterne for bevægelse er baggrund for udviklingen af den samlede struktur, der består af én hoved-base samt ni satellitstationer. De ti overnatningstilbud er placeret med en aftsand, der på rimelig vis modsvarer en dagsrejse for de tre brugergrupper. Da hastigheden for bevægelsen er afstemt måden at bevæge sig på, vil længden af en dagsrute selvfølgelig varriere, det samme vil brugen af stationerne. Disse kan fungere som base for en pause af forskellig varrighed, fra et kort frokost-stop på cykelturen, til rammen for en overnatning. Brugeren defi-nerer selv distancen, hvor turen tager sin begyndelse og slutning samt over hvor lang tid bevægelsen skal foregå - man kobler sig af og på efter behov.

Randers

Bjerringbro

Skanderborg

Silkeborg

Ry

AllingLaven

/ overlejring // struktur

satellitstationer

hovedbasen

Struktur

21

Struktur /indzoomning

/ SatellitterOrganisret overnatning i det fri - mindre hytter af primitiv karakter.Et stop på vejen.Rum for en enkelt overnatning for små grupper.

/ HovedbaseCentrum i strukturen.Base for et ophold af længere varighed.Overnatning og information for større grupper / flere små grupper.Placering i en kontekst med en stor koncentration af attraktioner.Aktiviteter for en længere periode.

/ BaseBetjenende funktioner. Kerne i satellitstationerne.

/ Base + satellitter = satellitstation/ hovedbase + satellitstationer = struktur

Hovedbase

SatellitstationBase

Satellit

22

Bevægelse /brugergrupper /vandrer

opstart - vandreren bukker sig ned, tager rygsækken på og er så af sted.

afslutning - farten sænkes, rygsækken tages af, vandreren sætter sig på rygsækken og tager et hvil.

alm. gang

Som en naturlig forlængelse af arbejdet med bevægelserne i den store skala, er der zoomet ind og kigget mere indgående på karak-teristika for den enkelte brugers specifikke bevægelse. Dette har underbygget forståelsen for, hvilke behov de hver især har i for-bindelse med opstart og afslutning på en tur samt ved ankomst og afgang fra forskellige steder.

Disse undersøgelser tænkes anvendt i udformningen af projektet på et endnu ikke fastlagt niveau.

23

/cykel

opstart - bevægelse hen til cyklen, som låses op. cyklen vendes alt efter i hvilken retning turen går. afslutning - farten sænkes, cyklisten stiger af cyklen og trækker den hen til en passende placering.

cyklen låses og cyklisten bevæger sig væk fra cyklen.kontinuerlig bevægelse og fremgang på cyklen.

24

/kano

bevægeVERB. -r|be’væge|

bevæge ngt få noget til at skifte stilling ⸋ vinden bevægede træernes blade ∙ hun bevægede armen • bevæge sig skifte stilling ⸋ hun bevægede sig med langsomme skridt hen til døren ∙ magnet-nålen bevægede sig mod nord

bevægelseSUBST. -n|be’vægelse|

det at bevæge noget el. det at noget bevæger sig ⸋ hun gjorde en bevægelse med hånden ∙ der var en svag bevægelse i buskene ∙ sætte himmel og jord i bevægelse ∙ sætte sig i bevægelse ∙ være fri i sine bevægelser

hastighedSUBST. -en, plur. -er, -erne

forholdet mellem hvor langt man bevæger sig og hvor meget tid man bruger hertil = FART ⸋ lige under lydens hastighed ∙ på de tyske motorveje er der fri hastighed

opstart - bevægelse hen til og placering i kanoen.

De tre brugergrupper bevæger sig i forskelligt tempo, i forskellige positioner samt med eller uden ‘hjælpemidler’.

Vandreren går ved egen kraft i et tempo afstemt terræn og behag. Bevægelsen er umiddelbart monoton og kendetegnes ved hen-holdsvis øget eller faldende hastighed afstemt begyndelsen eller slutningen på en strækning. Når et mål er nået, sænkes farten som regel og den gående afsøger området for til sidst at slå sig ned.

Cyklisten bevæger sig ved hjælp af sin cykel. Tempoet afhænger i særdeleshed af terræn og vindforhold og kan variere fra lav fart op ad en kraftig stigning til meget høj fart ved terrænfald. I forbindelse med bevægelse på cykel foretager brugeren forskel-lige indledende samt afsluttende manøvrer og kommer derfor ud i flere positioner. Selve bevægelsen på farten er der ikke stor variation i.

Til at sejle en kano skal man være mindst to personer for at opret-holde styringen. Udover kanoen er det nødvendigt med én pad-del pr. person. Strøm- og vindforhold har stor indvirkning på far-ten over vandet, både i forhold til hastighed og styring. Ligesom med cyklen skal der ved begyndelse og slut foretages handlinger, der kræver flere forskellige positioner i bevægelsen. Undervejs padles med en kontinuerlig rytme, skiftevis i højre og venstre side, og der opstår en vis dynamik mellem den enkelte person, padlen, kanoen og vandet.

Bevægelse /brugergrupper

25

der padles af kanoens to besætningsmedlemmer. afslutning - bredden nås, forreste mand stiger ud af kanoen, bukker sig ned og trækker kanoen op på land.

bagerste mand stiger ud af kanoen og den trækkes helt i land.

26

Nedslagsområde

Området omkring søerne mellem Ry og Silkeborg er valgt som nedslagsområde for udarbejdelse af tre cases.

Stedets centrale beliggenhed, hvad angår adgangsforhold, et bredt udbud af forskelligartede attraktioner samt områder af for-skellig karakter ligger til grund for valget.Jernbanen, der løber nord om søerne, danner endnu et lag i nettet af bevægelser, bliver et sammenbindende element og et vigtigt led i forbindelse med at koble sig på strukturen.Landskabet forandrer sig bemærkelsesværdigt inden for det afgrænsede felt og byder på forskellige udgangspunkter og ud-fordringer for udformningen af henholdsvis hovedbase og satel-litter. I tilknytning til søerne og de omgivende landskaber ligger flere attraktioner, spændende fra museer til naturoplevelser, som vil være oplagte at knytte på sin tur rundt i strukturen.

Der gives et bud på et skitseforslag til hovedbasen samt to eksem-pler på satellitstationer.

27

Attraktioner

Aqua Ferskvands-akvarium

Hjejlen

Slåensø

Sletten

Indelukket

Silkeborg

Sindbjerg

Ry

De små Fisk

Himmelbjerget

Dynæs voldsted

Gammelkolfortidsminde

28

Ry

Himmelbjerget

Gammel Ry

Virklund

Laven

Alling

Silkeborg

Svejbæk

Sejs

29

De små Fisk teltplads/ satellitstation

Slåensø/ satellitstation

Alling Vest teltplads/ hovedbase

Site cases

Tre udvalgte kontekster til placering af henholdsvis hovedbasen og satellitsta-tioner

30

De små Fisk Teltplads /satellitstation

Bevægelse, de tre brugergruppers måde at ankomme til stedet på.

+ stor, åben plads + tæt kontakt til vandet + let tilgængeligt område

- stor, åben plads - samlingssted for beboerne i

nærområdet

StedsanalyseFor hvert af de tre udvalgte sites gennemgåes + og - for placering af hovedbasen.

Implementering af eksisterende byggeri på de tre sites;Villa Comporta - Luis Pereira Miguel.

31

Slåensø /satellitstation


+ uberørt område + tæt kontakt til vand (sø) + gode forbindelsesmu-

ligheder, knudepunkt + nærhed til mulig

forbindelse på tværs af Gudenåen

- uberørt område, kan det bære en bygning?

- afstand til Gudenåen

32

Alling Vest Teltplads /hovedbase


+ nærhed til jernbanestop + lomme i landskabet + tæt kontakt til vandet + nærhed til mulig

forbindelse på tværs af Gudenåen

+ flere udsigtspunkter

- hengemt område? - tilgængelighed

33

‘Tilfældigt får vi øje på et skilt mod Alling Teltplads. Vi kan begge tydeligt huske stedet fra kano-turen, det virkede som et spændende sted, og vi beslutter os for at kigge forbi. Vejen derned er en stejl grussti, og med tungen lige i munden får vi cyklen trillet ned ad bakken. Vi ender nede på en græsmark, hvor to toiletskure danner port ind til teltpladsen. Foran os kan vi skimte vandet mellem træerne, og bag os ligger markene som grønne fløjlstæpper på de bølgende bakker. Det er et smukt sted, et rigtigt smukt sted, ugeneret og ikke for stort.’

‘Turen går af krogede stier og det vides ikke rigtigt, hvor vi ender, men smukt og spændende er det i hvert fald. Et sted bliver bakken så stejl at jeg stiger af cyklen, da mine bremser ikke længere er, hvad de har været… For foden af denne bakke bliver landskabet mere ’roligt’ og der er græs på begge sider af stien. Lidt længere fremme munder stien ud i teltpladsen Alling Vest som vi straks beslutter os for at tjekke ud. Arealet vi ankommer til består af en græsplæne med spredte bålpladser, to toiletter, en vandpumpe og et sæt ’ordensregler’. Pladsen, der ligger som en lomme omgivet af træer, åbner sig op mod Gudenåen i syd, og der opstår en fin overgang mellem vand og land. Det er den rene idyl og det fine solskin som vi er beriget med i dag gør bestemt ikke oplevelsen af stedet mindre perfekt!’

Dagbogsudpluk fra cykelturen 1.-2. september 2009

“

”

34

Case studies

Studier af eksisterende overnatningstilbud i forbindelse med Gudenåen samt af et nyetableret herberg langs Hærvejen mellem Padborg og Viborg.

Skyttehusets Campingovergang mellem land og vand / hovedbygning i røde tegl, betjenende funktioner / overnatningsmuligheder / madlavning, overdækket spiseplads / ...

Køjekreds /Douglas Oktahelhed / detalje

Bøgebjerghytterne i landskabet / ildsted og overdækket spise-plads / interiør, tegl, træ, lys, ovn

Silkeborg Vandrehjemfra vandsiden / fra gaden / værelser / pavillon / ...

De små Fisk Teltpladspladsens bestanddele / overnatningsmuligheder / ild-sted / madlavning / betjenende funktioner / ...

Herberget ved Hald

eksist. landbrugsbygninger / sammenspil mellem nyt og gammelt / interiør, køjer

Det ny Sletteneksteriør / materialer / detaljer / interiør

36

FDF Friluftscenter Sletten er et naturskønt område beliggende mellem Himmelbjerget og Virklund på den sydlige bred ved Julsø. Stedet består af både løvskov, nåleskov og slette. Det er ejet af foreningen FDF og består af godt 225 tønder land, der rummer et stort udbud af aktiviteter. Foruden det skønne landskab består Sletten af forskellige overnatningsmuligheder, bl.a. shelters, telt-pladser, små hytter til mindre grupper og større sovesale til store grupper. Alt i alt forefindes syv forskellige bygninger, shelters samt 30 lejrpladser.

Sletten lejer sine faciliteter ud til institutioner, erhverv og andre foreninger. Som en del af købsaftalen fra1930’erne blev det fast-lagt at der ikke udlejes til private.

Sletten

Arkitekt flereOpførelse 1930’erne - Areal ca 225 tønder landEjerforhold FDF

0 500 m

Bøgebjerg

Det ny Sletten

Gammel Sletten

Ry og Himmelbjerget

Køjekreds

Sletten

Julsø

37

sovehytter

Det ny Sletten

Arkitekt aart a/sOpførelse 2003Areal 1143 m2Ejerforhold FDF

sovepladser

madlavning / spisepladser

toilet og vand

/zoneinddelinghovedbygning

PlaceringDet ny Sletten ligger i den østligste del af området på en skrånede slette, et par hundrede meter fra vandet. Sletten er omgivet af træer, men med et lille kig til Julsø.

Typologi /overnatningsmulighederDet ny Sletten består af en hovedbygning, hvortil der er knyttet seks hytter - to nyere samt fire ældre. Hovedbygningen er samlingspunkt og danner ramme for de mange aktiviteter der sker på en lejrtur. Sovehytterne er indrettet til overnatning og indeholder ligeledes toilet og bad.Alt i alt er der plads til ca. 90 sovende gæster. Hver hytte består af fire firemandsværelser. De nye hytter er godt udstyret med eget toilet og bad på værelserne og lever fuldt op til standarderne anno 2009. I de ældre hytter deler de fire værelser bad og toilet.

OrganiseringHovedbygningen er arkitektonisk det mest interessante på Det ny Sletten. Den består af en større samt en mindre spisesal, der kan slås sammen efter behov, i alt er der plads til godt 200 per-

38

soner. Spisesalene er store, åbne rum med store glasfacader mod søerne.Endvidere er der en pejsestue med plads til 120 personer. Rum-met har en stor muret pejs og et klaver til hyggestunder. Bygningens rum er åbne og imødekommende, og grænserne mellem ude og inde er næsten udvisketUdover de to-tre hovedrum indeholder bygningen et industrikøk-ken samt mindre opholdsrum for køkkenfolk.

MaterialitetStørstedelen af bygningen består af en trækonstruktion med glas og træbeklædte facader. Konstruktionen er i spisesalene synlige, mens den i den resterende del er beklædt med finer. Udvendig er bygningen beklædt med en vertikal mørk træbeklædning (Su-perwood), bestående af fine smalle lister, der er sat op med en lille afstand, så facaden virker let og elegant. Samme materiale er brugt som solafskærmning foran den store glasfacade, der åbner op mod søerne.Pejsestuen består, som den eneste del af hovedbygningen, af tegl. Dette giver rummet en helt særlig karakter af massivitet, hvilket står i en stærk kontrast til den lette trækonstruktion.

Bøgebjerg

Arkitekt Nova5Opførelse 1996Areal 50 m2Ejerforhold FDF

PlaceringSyd for Det ny Sletten, 200 meter længere oppe ad skrænten lig-ger Bøgebjerg. Her er ingen udsigt til Julsø, til gengæld er denne lille klynge af hytter smukt placeret i en skovlysning.

Typologi /overnatningsmulighederSom udgangspunkt var Bøgebjerg tænkt som en primitiv over-natningsform med inspiration i teltet, men under skitseringen ud-viklede projektet sig til et lav-energiprojekt, der mundede ud i fire lav-energihytter med plads til otte personer i hver.

OrganiseringHytternes plan er kvadratisk og kan ved hjælp af funktionerne ydermere deles op i et mindre kvadrat omsluttet af to vinkler. Et brændekomfur er placret som et centralt element i hytterne. Udover sin funktion som komfur er det ligeledes hytternes varme-kilde. Brændekomfuret er placeret inden for det mindre kvadrat, der også indeholder spiseareal. I den ene vinkel er sovepladserne placeret mens de sanitære funktioner ligger i den anden. Til fællessamlinger, lejrbål eller i tilfælde af regnvejr kan hyt-

ternes beboere samles i den halvåbne staklade med faste borde og bænke omkring den åbne pejs. Denne er placeret i den lavest-liggende del af arealet.

MaterialitetTræ og brændt ler er hovedmaterialerne, der er ikke brugt trykim-prægneret træ og alle ruder er energiglas. El-armaturer er valgt med henblik på et lavt energiforbrug, og alle vvs-armaturer er vandbesparende. 4 solfangere på hver hytte leverer varmt vand til opvask og brusebad.

sovepladser


toilet og vand

/zoneinddeling

39

Skyttehusets Camping

PlaceringSkyttehusets Camping er beliggende i et naturområde sydvest for Julsø, 12 km fra Silkeborg. I pladsens nærområde ligger Slåensø, en økologisk dyrefarm samt Sletten FDF Center. Desuden ligger også Himmelbjerget i umiddelbar nærhed hertil. Stedet grænser helt ned til Gudenåen og der opstår en tæt kon-takt til vandet.

Typologi /overnatningsmulighederOmrådet udbyder flere forskellige former for overnatning, nemlig traditionelle teltpladser, 50 campingpladser, seks hytter af forskel-lig størrelse, tre værelser (køjerum) samt en veludstyret lejlighed.

OrganiseringPladsen og dens mange boformer er organiseret i et stisystem, der udspringer fra den større ankomstvej mod øst. Teltpladserne, de betjenende funktioner samt stedets centrum bestående af cafete-ria (med plads til 40 gæster) og en lille butik (kiosk) ligger i første række ned mod vandet. Herfra hæver terrænet sig og hytterne samt pladserne forbeholdt campingvogne ligger hævet i landska-

Arkitekt -Opførelse - Areal -Ejerforhold privat

Køjekreds /Douglas Okta

Arkitekt SlettenOpførelse - Areal -Ejerforhold FDF

PlaceringKøjekredsen er tæt omsluttet af træer og centralt placeret på Slettens område.

Hovedidé - OganiseringEn primitiv og anderledes overnatningsmulighed, hvor der er skåret helt ind til benet. Køjekredsen består af 24 hængekøjer hængt op i et ottekantet overdække. Uden for kredsen er der anlagt et bålsted.

MaterialitetKredsen består af en trækonstruktion med hængekøjer af sejl-dug.

bet så også disse har en god visuel kontakt til Gudenåen. Denne organisering harmonerer godt med de forskellige brugergrup-pers måde at ankomme til stedet på samt disses behov for at bo.

Der er anlagt flere små broer på grænsen mellem land og vand, og et mindre areal skråner mod vandet, så det er let at lægge til ved ankomst i kano.

Udover de nævnte muligheder for overnatning tilbyder stedet flere former for aktivitet i tilknytning til selve pladsen, deriblandt kano- og bådudlejning, fiskeri fra pladsen, legeplads, minigolf, mm. Desuden knytter flere vandre- og cykelruter sig til stedet, hvilket muliggør let adkomst for flere forskellige brugergrupper. Også rutebådende fra Silkeborg stopper i forbindelse til Skytte-husets Camping.

MaterialitetHelheden fremstår spraglet og uden egentlig sammenhæng. Hverken materialevalget eller bygningernes udtryk er gen-nemgående for stedets bygninger. Hovedbygningen, indehold-ende cafeteria, butik, toiletter, tøjvask mm. er opført i røde tegl og har aner tilbage fra 1970’erne, mens de øvrige betjenende hytter og overdækker fremstår i rødmalet eller naturfarvet træ. Det samme gælder udlejningshytter og -lejlighed. Dertil kom-mer gæsternes medbragte telte, campingvogne osv., hvilke kun bidrager til den ‘brogede’ helhed.

/zoneinddeling

toilet og vand(forefindes på pladsen)

madlavning / spisepladser(forefindes på pladsen)

sovepladser

40

10 m0

teltpladser

campingpladser

cafeteria, butik, betjenende rum

aktiviteter

hytter, køjerum, lejlighed

parkeringparkering

teltpladser

/ Skyttehusets Camping /funktioner

10 m0

/ Skyttehusets Camping /forbindelser

vandveje, Gudenåen

vandrerrute

mod Virklund(asfalteret vej)

ankomst cykel / bil

ankomst vandrer

ankomst vandrer

cykelrute

ankomst kano Ex på campinghytte

til 4 pers. ca 13 m2

toilet og vand(forefindes på pladsen).

/zoneinddeling


sovepladser

41

at man finder en plads, hvor der er ledigt.

Nærheden til vandet afhænger meget af, hvor på pladsen man slår sig ned. På det største og mest åbne areal er forbindelsen til vandet i fokus og uundgåelig, mens der på de lidt mindre og mere lukkede arealer er en større distancering til Gudenåen. Adkomsten fra kano til land er ikke umiddelbart åbenlys pga. nogle små indhegninger i vandet, og desuden er der en lille ‘op-kant’ mellem vand og land, fremfor et let skrånende terræn.

Der er på pladsen toiletter, drikkevand, bålpladser, information, borde-bænke og parkering. En iskiosk holder åbent i højsæsonen og ellers er der 1,5 km til de nærmeste indkøbsmuligheder.

Om sommeren fungerer stedet, udover som overnatningsplads, som offentlig park og badestrand.

MaterialitetStedets eneste shelter er opbygget på traditionel vis, af rafter og med græs på det skrånende tag.Toiletbygningen er en simpel grøn bjælkehytte og det samme er den lille kiosk, denne er dog malet rød.

PlaceringTeltpladsen De små Fisk ligger nord for Brassø langs Gudenå-dalen. Stedet er omgivet af skov, støder mod syd helt ned til van-det og mod nord løber den trafikerede Sejsvej. Herfra er der for-bindelse til hhv. Sejs og Svejbæk samt Silkeborg.

Typologi /overnatningsmulighederStedet kategoriseres som en primitiv teltplads og henvender sig primært til kanofarer, men også vandrere og cyklister benytter sig af muligheden for en primitiv overnatning. På pladsen forefindes et shelter til fri afbenyttelse og derudover består pladsen af store græsarealer, hvor gæster frit kan opstille et telt. Stedet må maksi-malt benyttes for 1 overnatning pr. gæst.

OrganiseringPladsen er meget frit disponeret, uden afgrænsninger og skille-linier - man finder en plads og slår sit telt op, uden reservering e.lign. Høje træer deler pladsen op i mindre arealer og muliggør en mere eller mindre grad af privathed. Man kan lave sin egen lille lejr eller tage del i et større fællesskab, men generelt gælder det,

De små Fisk Teltplads

Arkitekt - Opførelse - Areal -Ejerforhold Silkeborg Statsskovdistrikt, Silkeborg Kommune

42

Langt størstedelen af pladsen er disponeret til overnatning, mens de betjenende funktioner som toilet og vand (opvask) er begrænset til et enkelt centralt placeret skur. Der er en etableret bålplads på pladsen og flere steder er der opstillet bord/bænke som frit kan flyttes rundt, præciseringen af zonerne for madlavning og spisepladser er derfor meget vejledende - da den skifter i takt med gæsternes individuelle behov.

sovepladser


toilet og vand

/zoneinddeling

0 100 m0 100 m

parkeringtoiletter / vandkioskshelter

bålplads

parkering

Sejsvej(mod Silkeborg / Sejs og Svejbæk

bord/bænke

bord/bænke

Gudenåen

/ De små Fisk /funktioner

43

hovedbygning, stueplan

tilstødende bygning, stueplan

hovedbygning, 1. sal

tilstødende bygning, 1. sal

Silkeborg Vandrehjem

Arkitekt -Opførelse 1938 Areal -Ejerforhold Silkeborg Kommune / privat

PlaceringSilkeborg Vandrehjem ligger ca. fem minutters gang fra Slusen i centrum af Silkeborg i den østlige del af byen. Grunden grænser helt ned til Gudenåen, så der fra hovedbygningen er frit udsyn hertil. Placeringen er let tilgængelig for kanofarer, cyklister, van-drere, bilister osv.

Typologi /overnatningsmulighederSom udgangspunkt var vandrehjemmet baseret på den gamle vandrehjemsånd. Man købte sig til en billig overnatning i en sove-sal, mænd og kvinder hver for sig.I dag bevæger vandrehjemmet sig af økonomiske grunde, i ret-ning af hotellets standarder. Til forskel fra hotellet er der dog sta-dig mulighed for at tilberede sin egen mad og ikke alle værelser er udstyret med eget toilet og bad.

OrganiseringSilkeborg Vandrehjem består af to bygninger, en oprindelig hovedbygning, der sidenhen er udbygget, samt en nyere bygning. Hovedbygningen indeholder i dag reception, opholdsstue,

spisesal samt et industrikøkken i stueetagen. Førstesalen udgøres af seks små fire-mandsværelser med toilet og bad på gangen. Van-drehjemmet består herudover af 13 fire-sengs-værelser og fem seks-sengsværelser med eget toilet og bad samt et gæstekøkken med tilhørende spiserum.

MaterialitetHovedbygningen er en trækonstruktion med en gul malet træbeklædning både udvendig og indvendig. Den nyere bygning er i gule tegl.

sovepladser


toilet og vand

/zoneinddeling

44

Herberget ved Hald

Arkitekt Andreas Blinkenberg (Herberger langs Hærvejen)Opførelse 2008Areal -Financiering Realdania, Friluftsrådet, Skov-og Naturstyrelsen, EU-artikel-33 midler, Viborg og Silkeborg kommuner

PlaceringHerberget på Hald Hovedgård er det første af 10 herberger langs Hærvejen mellem Padborg og Viborg. Herberget ved Hald er be-liggende i Viborg.

Typologi /overnatningsmulighederHerberg med 36 køjer i fælles soverum etableret i tidligere stald-bygninger.

Organisering - Herberger lang HærvejenEtableringen af herbergene er resultatet af en idékonkurrence afholdt af Realdania i 2004. Projektet tager udgangspunkt i be-varingsværdige bygninger, der indrettes til sobre herberger med primitive soverum i tidligere staldbygninger. Gamle stuehuse an-vendes til ophold. Bygningerne skal kun anvendes i sommerpe-rioden og der skal således ikke moderniseres med nye isolerede indervægge, gulve, lofter, termovinduer og installationer, som er påkrævet i tidssvarende ferieboliger. Drift og vedligehold forankres i de lokale miljøer og varetages fx af foreninger, private initiativer el.lign.

Herbergene huser 30-40 sovepladser, køkkenfaciliteter med kogegrej, vaskerum, toilet og bad. Der kan ikke reserveres plads - gæsterne udvælger sovepladser i den rækkefølge, de ankom-mer til stedet. Den normale åbningstid er fra kl. 17 til kl. 10 den følgende dag.

Herbergene kan benyttes til overnatning af vandrere, pilgrimme,cyklister og ryttere, de er åbne i sommersæsonen og en overnat-ning koster 60-80 kr, der betales til stedets personale.

links / litt. henvisningerhaervej.dk

pilgrimsvandring.dk

realdania.dk/Presse/Pressemeddelelser/Arkiv/Pressemeddelelser+2004/Pressreleases/Mere+om+de+vindende+projekter+6,-d-,10,-d-,04.aspx?q=herberget%20ved%20hald%20hovedgård

45

Det første af de ti herberger ligger 10 km syd for Viborg i tilknytning til både Hærvejsvandreuten og - cykelruten.

Hærvejsvandrerute

Hærvejscykelrute

0 200 m

Herberget ved Hald

Hald Ege Skov

Viborg 6 km

Hald Sø

46

Fra case studies til rumprogram

Skyttehusets Camping

De Små Fisk

Silkeborg Vandrehjem

Herberget ved Hald

Det ny Sletten

Bøgebjerg

Køjekreds

HOVEDBASE

SATELLIT

placeringknudepunkt

opfordrer til ophold

opfordrer til opholdplacering

aktivitet

nærhed til attraktionerfællesskab

organisering -rumorganisering

rumorganiseringzoneopdelingåben><lukket

ild i centrumoverdækket bålsted

idéen om teltet

nytænkning af shelteretfællesskab

minimalisme

strukturpausen

materialitethierarki

udsigt

Essensen af de foretagede case studies er draget ud til brug i den videre bearbejdning af henholdsvis hovedbasen og satellitten.

47

Brugergrupper /behov

toilet badeforhold drikkevand mulighed for madlavning

semi primitivovernatning

primitivovernatning

overdækket spiseplads

overdækket cykelparkering

kano-opbevaring

bålplads grill bådebro udkig

48

Rumprogram /funktioner

HOVEDBASE

SATELLIT/primitivovernatning

toilet badeforhold drikkevand mulighed for madlavning

/semi primitivovernatning

overdækket spiseplads

overdækket cykelparkering

kano-opbevaring

bålpladspejs bådebro udkig

/betjenende funktioner

BASE

overnatning

49

Rumprogram

sovepladser

socialt rum

privatrum

behovfor lys

kan være mørkt

tilknytning til uderum

åben-lukkethed

kroppens hastighed og position i rummet

afgrænset rum

ud�ydende rum

115 m2

madlavning

spiseareal

pejsestue

toiletter / bad

depot / teknik

sovepladser

madlavning

spiseareal

toiletter

20 m2

44 m2

50 m2

19 m2

4 m2

20 m2

19 m2

15 m2

2 m2

7 m2

HOVEDBASE

SATELLIT

naturvejledning 11 m2

depot

BASE

50

Rumprogram /primære og sekundære funktioner

HOVEDBASE netto 263 m2BASE netto 56 m2SATELLIT netto 7 m2

soveplads 115m2

madtilberedning 20m2

toiletter/bad 19m2

kontor/naturvejledning 11m2

spiseareal 44m2

pejsestue 50m2

depot/teknik 4m2

HOVEDBASE

madtilberedning 19m2

spiseareal 20m2

toiletter 15m2

depot 2m2

soveplads 7m2

BASE

SATELLIT

51

Rumprogram /de fire elementer

SATELLITSTATION

ILD VAND JORD LUFT

VS

HOVEDBASE

bearbejdning af kanten placering over jorden fysisk kontakt (berøring)bålsted

tilføjning af nyt element (bådebro) bygningen følger terrænet, på kanten til vandet

visuel kontaktpejs

52

Satelliten /sovepladser

implementering af Sanaas pavillon fra Serpentine Gallery, London ved teltplad-sen De små Fisk.

fællesskab - nærhedsamlingspunkt

Stemninger, materialer, forestillinger... De første forsøg på at indkredse og fastholde nogle tanker og idéer...

53

Satelliten /ildsted

implementering af Maryhill Museum of Art, Allied Works ved teltpladsen Alling Vest.

bålpladsmadlavning - aktivitetsamlingspunkt

54

Hovedbasen /sovepladser

implementering af RCRs Country House, Spanien ved teltpladsen Alling Vest.

materialitet - varmeudkig - forbindelse til omgivelsernesovepladser som en fast del af interiørettil grupper af varieret størrelse

55

Hovedbasen /ildsted

implementering af Sophus Søbyes Spejderhus Hindemosehus i Odense ved teltpladsen De små Fisk.

samlingspunktvarmekilde

materialitetfast møblement - en del af interiøret

56

R E D E G Ø R E L S E

Det følgende udgør en redegørelse over arbejdsprocessen. Rede-gørelsen har igennem hele processen fungeret som et arbejdsred-skab, der gennem ugentlige opsamlinger på projektaktiviteter har bidraget til, at bevare overblikket over projektets fremdrift, arbe-jdsområder samt -metoder.

Det er her forsøgt at danne et overblik over anvendte metoder og redskaber i projektets tilblivelse. Til dette formål er redegørelsen inddelt i tre afsnit, der følger projektets tre bestanddele, nemlig satellitten, basen og hovedbasen. Afsnittene er opbygget kronologisk og består af en illustreret gen-nemgang af projektforløbet med et udvalg af skitser og modelfo-tos tilknyttet kommentarer samt en kortfattet refleksion herover.

58

Satellitten /primitiv overnatning

Organiseret overnatning i det fri - mindre hytter af primitiv karakter.Et stop på vejen.Rum for en enkelt overnatning for små grupper.

Vi har snart færdiggjort fjerde etape på vores vandretur langs Gudenåen. Starten gik fra åens udspring i Tørring, og vi nærmer os nu Satellitstationen Slåensø, hvor vi skal gøre holdt for aftenen og natten. Vi er en lille gruppe på fem gode venner.

Klokken er ved at være fem og vi går nu langs Slåensø. I det fjerne kan vi skimte de små satellitter titte frem mellem træerne. Anne er den første der træder ind i den cirkulære lysning, der er omsluttet af tæt skov og syv satellitter hævet op på pæle. ”Vi ta’r den der!” siger hun og peger, ”den har udsigt over søen.” Vi kravler alle fem op i satellitten og stiller vores bagage. Jeg finder Trangia’en frem og går ned til Basen, for at påbegy-nde madlavningen, den står på en let og hurtig pastaret. Der står allerede et hollandsk par i fuld gang med at kokkerere, jeg hilser venligt og stiller mig ved siden af.

Efter at have fyldt depoterne, sætter vi os hen til det hollandske par. De har tændt ild i bålet. Mørket sænker sig stille over landet, lysningen forvandler sig til et lille intimt rum omkring bålet, vi sidder og iagttager de brusende flammer, mens snakken lystigt fortsætter indtil først på natten.

Næste morgen vågner vi ved, at morgensolens lys filtreres gennem trækronerne og blødt lyser Satellitten op. Det er et smukt syn at vågne til.

60De første skitser...inspiration i teltet som ikonhævet over jorden - kig til trækronerne

Formgivning tilpasset træstammerne,ved jorden eller hævet?

62Skitsering på koncept for placering af sat-elliten ved Slåensø

64

Skitsering på koncept for placering af satelliten ved Slåensø

Cirkelmotivet understreger de land-skabelige træk og dermed bevæ-gelserne på sitet.

65

Videreudvikling af koncept for organi-sering af satellitterne - reolprincip

66 Skitsering på koncept for placering af sa-telliten ved De små Fisk

67Videreudvikling af koncept for organisering af satellitterne ved De små Fisk - ‘fjederen’

68

Udvikling af satellitten som selvstændigt element - soveenheden.Udgangspunkt i det minimale, zoneinddeling; stå / sidde / ligge

Udgangspunkt i det minimale snit.

70

Udvikling af satellitten som selvstændigt element - soveenheden.Udgangspunkt i det minimale, zoneinddeling; stå / sidde / ligge

Med udgangspunkt i den samme form udvikles konceptet for ud-formning af satellitten i to retninger. Den ene udgave designes til at skulle stå direkte på jorden, hvilket henvender sig til De små Fisk teltplads, mens den anden roteres 180 grader og placeres på ben ved Slåensø.

Indgang - åbning svarende til én stående person,munder ud i en åbning svar-ende til én liggende person.

Volumen svarende til fem per-soner jf. det minimale snit.

Indarbejdning af en zone-mellem de to åbninger, svar-ende til en siddende person.

71

Satellit placeret på jorden,De små Fisk teltplads.

Diagrammet udvikles til at kunne rumme fem personer.

Satellit hævet på ben,Slåensø.

72

Videreudvikling af sitet Slåensø,satellitternes indbyrdes forhold

Kig til trækronerne

73

Cirklen understreger lysningen i skoven, bliver om-drejningspunkt for bevægelserne og genererende for placeringen af satelliterne.

Satelitterne placeres med ryggen mod lysningen, og henvender sig mod skoven.

74

‘Skulpturpark’. Skabe et indbyrdes fæl-lesskab satellitterne imellem, modsat ved Slåensø, hvor fællesskabet opstår i rummet mellem enhederne.

75

hengemtzone

sekundær zone,overgang og fordeling

aktivitetszone, teltplads

Videreudvikling af sitet De små Fisk,satellitternes indbyrdes forhold

Skabe distance til den store vej - definere og tydeliggøre pladsens zoner;

77Detaljering af satellitterne -rumlighed og konstruktion

78

Detaljering af satellitterne - tektoniske undersøgelser,udvikling og stabilisering af benene.

Arbejde med fladen som stabiliser-ende element.

Fladen erstattes af kryds, der stabiliserer på samme vis ved fæstning i top og bund.

Krydset opdeles til enkelte søjler, der ved parallel forskydning bevarer sin skivevirk-ning.

79Krydsning ind over midten medfører ustabi-litet ved yderpunkterne.

Benenes placering i den ene side medfører uligevægt.

God og solid berøringsflade.

80

Basen /betjenende funktioner

Betjenende funktioner. Kerne i satellitstationerne.

81

Basen /betjenende funktionerSkitsering på koncept for organisering af basen.Der arbejdes med et adskillende element (insta-lationsvæg), der separerer køkken fra toiletfunk-tion.

82

Videreskitsering på koncept for organisering af basen.

83

/sammenhænge

Base = betjenende funktioner på to forsk. niveauer

Hovedbase /Betjenende funktioner med fysisk forbindelse til øvrige funktioner

Satellitter /Betjenende funktioner med visuel forbindelse til øvrige funktioner

Arbejde med modulsystem, der tillader forskellige sammensætninger tilpasset kontekstens karakte-ristika og satellitternes opstilling.

85Hovedbasen /semi primitiv overnatning

Centrum i strukturen.Base for et ophold af længere varighed.Overnatning og information for større grupper / flere små grupper.Placering i en kontekst med en stor koncentration af attraktioner.Aktiviteter for en længere periode.

Vi står af toget i den lille by Alling, jeg kan godt genkende stedet, det er nemlig samme sted vi stod af toget sidste sommer da mor, far, lillebror og jeg skulle på som-merferie.

Efter små tyve minutters spadseretur er vi ved Hovedbasen, stien ned af den stejle skrænt ender ud i en fin gangbro der fører os hen til det værelse vi skal sove i. Mor taster koden til døren, og vi træder ind i det lille rum med den store seng. Jeg husker tydeligt hvor hyggeligt det var sidste år, når vi alle fire lagde os i sengen efter solned-gang, og far fortalte historier fra hans barndom. Om morgenen når vi vågnede, kunne vi bag træerne skimte Hjejlen, som sejlede med de morgenfriske turister.

Vi går over i fællesbygningen, det er nemlig tid til at lave aftensmad. Gangbroen fører os fra værelset over til bygningen. Der sidder allerede tre andre familier og spiser ved det store langbord. Jeg kan kende den ene familie, de var her også sidste år, de har en dreng på min alder, som jeg legede meget med. En af dagene var vi sammen med hans familie en tur på Himmelbjerget. Vi tog kabelbåden fra Hovedbasen over på den anden side af vandet og vandrede helt op til toppen af bjerget.

Vi hilser pænt på hinanden, inden jeg går med mor og far ind i køkkenet. Jeg håber det bliver en lige så sjov ferie i år…

86

Volumenstudier - placering i konteksten

88Denne placering ved vandet skaber gode muligheder for at ind-drage de tre brugergruppers bevægelser i bygningskroppen. Det aflange volumen understøtter ligeledes bevægelsen.

89Placeringen i skrænten med den længste facade mod øst skaber synlighed mod vandsiden. Placer-ing mellem bevægelserne.

91Rumprogram

92

Videreudvikling af de valgte forslag

Grundet den nære kontakt til vandet, en god visuel forbindelse til den modsatte bred samt en tydelig markering mod vandsiden arbejdes videre med denne placering.

93

Videreudvikling af de valgte forslag

94 Videreudvikling af de valgte forslag

95

Bygningskroppen bliver et led i at sam-menbinde og tydeliggøre bevægelserne.

Skitsering på koncept for formgivning, udgangspunkt i bevægelseslinier på sitet

Denne komposition griber fat i og sammenbinder alle bevægelserne

96

Skitsering på forbindelser på tværs af Gudenåen.

97

En kabelbåd som bindeled mellem de to bredder udvider rutenettet og dermed brugernes bevægelsesmuligheder.

98

ophold

sovebygning

betjenende funktioner

Et volumen opdeles i tre overordnede zoner, der placeres i forhold til deres individuelle henvendelse og i sammenhæng med brugergrup-pernes bevægelser.

samlet volumenbetjenende funktioner

betjenende funktionerophold

ophold

soverum soverum Formgivning, bevægelse og forbindelse; på kanten mellem vand og land

Koncept for formgivning af sovebygning.

100Skitsering på sovebygning,organisering, solafskærmning, indgangsparti - overgang ml. offentlig og privat

101

Omstrukturering af bygningen - funktionerne placeres i forhold til en optimering af lysforholdende.Forsøg på at skabe sammenhæng og genkendelighed mellem satelitten og hovedbasen.

103

Skitsering på hovedbygningen (ophold og betjenende funktioner).

105

Simplificering af formgivningsprincip.

Der arbejdes med en diagonal i tagkonstruk-tionen, der leder på vej og understreger bevægelserne inde i bygningen.

Desuden bevirker denne tagudformning at vandet let ledes væk.

106Skitsering på de nære omgivelser - bygningen i konteksten

107

Genovervejelser omkring struktureringen af sovepladserne, finde tilbage til essensen - den store fælles seng.

108

Der skæres i massen, nicher udgør overgangen mellem inde og ude - offentlig og privat

109Skitsering på sovebygning, fra koncept til detalje

110Skitsering på facader og lysåbninger - den samlede komposition

111

Brugergrupper /bevægelse

Brugernes forskellige måder at komme frem på har fra begynd-elsen været et vigtigt led i udviklingen af projektet. Mens der til strukturen er kigget på brugergruppernes bevægelsesruter og disses krydsninger er der som forløber for arbejdet med kontekst-er og bygningsvolumener kigget mere indgående på karakteris-tika for den enkelte brugers specifikke bevægelse.

Dette arbejde var oprindeligt tænkt at skulle overføres direkte i projektet, som et formgenererende element, men i stedet er det brugt på et mere overordnet plan i detaljebearbejdningen af det nye rutenet samt i selve udformningen af boenheder og omgi-velser.

Særligt brugernes særegne måde at ankomme til stederne på samt deres ‘ritualer’ i forbindelse hermed er brugt i disponering-en af hovedbasen samt i udformningen af denne - det har været vigtigt at imødekomme alle tre brugergrupper, at skabe variation i deres måde at møde stedet på afstemt position og hastigheder og ligeledes skabe et naturligt afsæt for deres videre bevægelse...

112

Lysforsøg - forskellige muligheder for lysind-tag i pejsestuen sam toilet og bad afsøges i model

113

Materialeovervejelser...Forskellige træbeklædninger samt tagpap undersøges

114Videreudvikling af sovebygning, helhed og detalje

Arbejde med overgangen mel-lem de offentlige og private rum. Private indgangspartier munder ud i et fælles vinduesparti - herved bevares illusionen om den store fælles seng.

115

stor seng

vinduesparti

indgangsparti

Tidlig skitse der viser forestillingen om én lang seng og private små indgangspartier

116

Bæredygtige tiltag

Som beskrevet i projektets programmatiske del, er det, i et projekt som dette, uundgåeligt at indtænke miljøet. Der er arbejdet med bæredygtighed på et overordnet niveau, hvilket vil sige, at mange bæredygtige aspekter er gennemgået og effekten heraf vurderet i samspil med arkitektoniske virkemidler og den overordnede hel-hed. Altså er der ikke gået på kompromis med hverken arkitektur eller komfort, men der er i organiseringen af huset og dets virke arbejdet med tiltag, der på bedst mulig vis tilgodeser miljøet.

I det følgende gennemgåes kort nogle af de miljømæssige over-vejelser der indgår i projektet.

Brug af lokale ressourcerI forbindelse med opførelsen af huset, bliver det nødvendigt at fælle nogle af områdets træer. Disse tænkes genanvendt i konstruktionen. Desuden plantes et nyt træ, for hvert der fælles.

RodzoneanlægEtablering af et rodzoneanlæg, et filter i septiktanken renser spildevandet og det ledes herfra gennem et rodsystem og ud i åen.

SolafskærmningDe mange træer i næromgivelserne udnyttes til solafskærmning i forbindelse med det store sydvendte facadeparti i hovedbygnin-gen.

117

Luft til vand varmepumpeFor at reducere CO2 udslippet i forbindelse med opvarmningen af huset, installeres et luft til vand varmepumpesystem. Dette udnytter luftens varme til at opvarme huset og give varmt vand. Desuden medfører et sådan system en økonomisk besparelse på el, vand og varme.

varmepumpe

varmtvandsbeholder og fordelingsanlæg

gulvvarme

opvarmet brugsvand

SolfangereDer monteres solfangere på taget af sovebygningen til opvarm-ning af brugsvand. Herved udnyttes den vedvarende energi og man kan spare op til 70% af den energi man ellers ville bruge til opvarmning af vand.

Naturlig ventilationDer arbejdes med løbende indtag af frisk luft gennem spjæld i facaden. Luften ledes om vinteren ind over en konvektor og herved holdes både CO2 og indetemperaturen konstant på et jævnt og stabilt niveau.

15

friskluftsventil

konvektor

opvarmet frisk luft

119

naturrum.dkskovognatur.dkfriluftsraadet.dkfdfcenter.dkvisitskanderborg.comvisitranders.com/danmark/da-dk/menu/visitgudenaa/visitgudenaa.htmdenstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Gudenåen?highlight=Gudenåenda.wikipedia.org/wiki/Gudenåfolkecenter.net/dk/rd/solenergi/solfangerdansk-klima-energi.dknrgi-raadgivning.dk/privat/energitjekrockwool.com/files/rockwool.com/Environment/Trias-Energetica

Simon Kamper, Esbensen Rådgivende IngeniørerKåre Tinning, Carl Bro

Anne-Mette Knattrup, Visit GudenaaTina Degn, Visit GudenaaSusanne Midtiby, Visit SkanderborgLisbeth Zabihi, Visit Skanderborg

www:

Litt.: Fagfolk:

Litteraturliste

Friluftsrådet: Idékatalog. Naturrum - port til naturen, rum til fordybelseJepsen, G. Nørgaard: Gudenåen, 1991Foren. af kanoudlejere ved Gudenåen: På Gudenåen og langt fra alfarvej, 2005Bruger- og beskytterint. på Gudenåen: Gudenåen - hvad vil vi med den?, 1990Gyldendals Leksikon A-G, 2002, s. 540Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997

Heiberg, Sarah Louise: Afgangsprogram AAA, 2009Holmsberg, Johanne Dahl: Afgangsprogram AAA, 2009

120

Kandidatforløb - cv

9. semesterInstitut I – Arkitektur og ÆstetikKandidatforløb: vision, vejleder: Anette Brunsvig SørensenTema: Skuepladser‘På kanten af Langenæs. Videnscenter for krop og bevægelse’(Gruppearbejde med Signe Nielsen Kjær)

Grundkursus: Formkataloger II v. Claudia CarboneStudiejob hos 3xN, 3D-modelering samt analog modelarbejde

8. semesterPraktikophold hos 3xN i Århus- 5 måneder forud for praktikopholdet arbejdede jeg fuldtid, som trainee med ansvar for modelværkstedet.

7. semesterInstitut 5 – Arkitektonisk DesignVejleder: Bente LIndstrømTema: Multihus i Gellerup‘Et centrum i bevægelse - et sted til dans og bevægelse i Gellerup’

Workshops: Generisk formgivning v. Anders Gammelgaard Rum som det formgenererende v. Ann Aloy Kilpatrik og Bente LindstrømKlima som det formgenererende v. Inge VestergaardLys + Energi + Arkitektur – potentialer i transparente solceller v. Ellen Kathrine Hansen og Thomas R. Hilberth

/ Trine Broe Rasmussen

121

9. semesterInstitut I - Arkitektur og ÆstetikKandidatforløb: vision, vejleder: Anette Brunsvig SørensenTema: Skuepladser ‘På kanten af Langenæs. Videnscenter for krop og bevægelse’(Gruppearbejde med Trine Broe Rasmussen)

Grundkursus: Formkataloger II v. Claudia Carbone

8. semesterPraktikophold ved Pluskontoret Arkitekter. Efterfulgt af et halvt år i trainee stilling.

7. semesterInstitut 5 - Arkitektonisk designVejleder: Ann Aloy KilpatrickTema: Multihus i Gellerup‘Fra grænse til gennemgang - et hus i bevægelse’

Workshops: Generisk formgivning v. Anders Gammelgaard Rum som det formgenererende v. Ann Aloy Kilpatrik og Bente LindstrømKlima som det formgenererende v. Inge VestergaardLys + Energi + Arkitektur – potentialer i transparente solceller v. Ellen Kathrine Hansen og Thomas R. Hilberth

/ Signe Nielsen Kjær

Naturrum Gudenåen . Rum til restituering

Documents

Transcript of Naturrum Gudenåen . Rum til restituering