Natur & Miljø gør dig klogere på Danmarks nye rovdyr

LÆS OGSÅ OM...

GULDSJAKALEN HAR TJEKKET IND

INTERVIEW

NATURPORTRÆT

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 4 · nov. 2015

TEMA OM KLIMA / HAVBRUG / HVOR BLIVER STORKEN AF / PLASTIK INVADERER HAVET / SPIS NATUREN / NATURKATAPULTEN / NYE FREDNINGER / TURE OG ARRANGEMENTER I HELE LANDET

Sådan siger kokken Søren Gericke i et eksklussivt

interview til Natur & Miljø

Naturen er livsenergi

www.� allraven.dk

i april 2016 er vi klar igen: 20 nye deltagere får mulighed for at styre de-res hundespand over � eld og tundra og lære om friluftsliv om vinteren. Du kan ansøge om en plads til Fjällräven Polar på www.� allraven.dk/polar ved at uploade et billede eller en � lm samt en tekst, der forklarer, hvorfor du skal have en plads. Når du har uploadet din ansøgning, bliver den udgivet direkte på hjemmesiden, så andre kan stemme på dig. Den person,

der får � est stemmer i sit land eller sin region, får en plads på Fjällräven Polar. Så husk at fortælle dine venner og andre støttere, at du har sendt en ansøgning. Du må gerne stemme på dig selv, men du kan kun uploade én ansøgning. Fjällräven udvælger yderligere én deltager fra hvert land eller hver region. For at ansøge skal du være mindst 18 år og sund og rask. Der stilles ikke andre særlige fysiske krav til deltagelse i Fjällräven Polar.

Du kan indsende din ansøgning mellem den 17. november og 11. december 2015.

John Böhme Dybkjær, skolelære med fem børn. Sidste års danske vinder af Fjällräven Polar med � est stemmer.

DET HER KUNNE VÆRE DIG!i april 2016 er vi klar igen: 20 nye der får � est stemmer i sit land eller sin Du kan indsende din ansøgning mellem den DET HER KUNNE VÆRE DIG!

3

års indsatser for at beskytte vores na-tur og miljø er ved

at blive sat over styr. Et efter et opgives nu de tiltag, der skulle beskytte vores natur, sikre vo-res drikkevand og redde vores dyre og planteliv. I lyset af at vo-res natur aldrig har været mere trængt, synes vi, i Danmarks Naturfredningsforening, at det er en uforståelig kortsigtet po-litik.

Ambitionerne på klimaområ-det skæres ned. Grønne arbejds-pladser vil blive nedlagt. Na-turgenopretning droppes. Der spændes ben for mere økologi. Regeringen vil tillade flere svin, mere gylle og gift. Randzonerne skal væk, og vores vandløb skal gøres til afløbskanaler for land-brugets afvanding. Desuden lempes beskyttelsen af vores åer, søer og grundvand. Og der er nu givet tilladelser til byggeri i vores sidste store vilde natur langs kysterne.

Det er ikke udvikling – det er afvikling. Den grønne omstil-ling sættes i stå. Vi har hidtil været førende på klima og økolo-gi, hvilket har skabt nye grønne arbejdspladser her. Vi har gen-nem flere årtier kæmpet for og brugt adskillige milliarder af skatteborgernes penge på at få vendt den negative udvikling, vi så med iltsvind i fjordene, ilde-lugtende vandløb og algegrønne søer. Vi har kæmpet for at sikre vores grundvand mod forure-ning med sprøjtegifte og nitrat. Disse indsatser rulles nu tilbage i et forsøg på at redde et stærkt forgældet landbrug.

Men alle disse forringelser kun gør ondt værre og er uden udsigt til at redde dansk land-brug. Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening budt ind med en række andre løsnin-ger, der både gavner naturen og landbruget. Det er sket over for ministre og Folketingets par-tier og i regi af Natur- og Land-

brugskommissionen, hvis anbe-falinger vi støtter.

Næsten 80 års beskyttelse af kysterne er nu også brudt, og startskuddet har lydt til at bygge i Danmarks sidste vilde og ube-rørte natur. Det sker, selvom tu-risterne peger på nedslidte kyst-byer og et højt prisniveau, som barrierer. Det sker, selvom det er en helt unik gave, generation ef-ter generation har værnet om for at kunne give den videre til os – vild, smuk og ubebygget.

Fortsætter udsalget af vores fri fælles kyster, vil dette Folketing gå over i historien som det, der solgte arvesølvet.

Jeg garanterer, at vi i Dan-marks Naturfredningsforening kæmper videre. Mere end 125.000 underskrifter for at redde de dan-ske vilde og uspolerede kyster må få politikerne til at besinde sig. Vi be’r bare om 300 meter.

Jeg håber, du fortsat vil støtte op om kampen. Tusind tak for din støtte.

REGERINGEN GAMBLER MED FREMTIDEN

NATURENS STEMME |

Af Ella Maria

Bisschop-Larsen,

præsident for

Danmarks

Naturfrednings-

forening

Klik ind på www.dn.dk/kun95kr

ER ALLE I DIN HUSSTAND MEDLEM AF DN?

Et ekstra medlemskab til en anden i husstanden koster kun 95 kr.

om året og giver alle medlemsfordele (dog ikke Natur & Miljø)

Et højt medlemstal giver DN gennemslagskraft

Annonce_N&M_medlemshvervning_okt15_182x58mm.indd 1 30/10/2015 13.21

I DENNE UDGAVE SER VI PÅ klimaet og det kommende COP21-møde. Hvad taler man om, og hvad skal besluttes? Læs om udfordringerne i klimaproblematikken, når vi i årets sidste TEMA stiller skarpt på klima og COP21. Det nordiske køkken har buldret løs de seneste 12 år. Tankerne om gode, lokale råvarer begyndte blot længe før. Kokken Søren Gericke var blandt de første til for 40 år siden at hive danske råvarer ind i køkkenet, selvom de på den tid ikke blev anset som fine nok. Det blev starten til den ærlige smag tilvejebragt af naturen. Læs interviewet med Søren på side 20. Naturportrættet tager dig ud i sporene af ulven, for her møder vi pludselig Danmarks nyeste rovdyr, sjakalen. Læs om sjakalen side 30. Med artikelserien “Aktiv i naturen” skal vi denne gang helt tæt på en lodret klippevæg. Læs om udfordringerne, når kroppens muskler dirrer i forsøget på at besejre en klippevæg. Og så er det smart at producere fisk langt til havs. Her gælder princippet om, at forureneren betaler – ikke. Derfor er Dansk Akvakultur meget interesserede i at få tilladelser til nye havbrug til havs. Men hvem er det egentlig, vi snyder, og hvorfor placeres anlæggene ikke på land, hvor produktet jo både skal forarbejdes og konsumeres. Læs artiklen om havbrug side 38. Og husk at kigge i oversigten over alle ture og arrangementer og find en tur tæt på dig fra side 58. God fornøjelse.

F ødevarers smag kommer fra naturen. Så vi bør passe godt den – blandt andet for at beskytte den gode smag og alle de magiske

ressourcer, som Søren Gericke har bragt ind i sit gastronomiske univers. Læs interviewet side 20.

e-mail: kop@dn.dkTelefon: 39 17 40 00

Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dkRedaktør: Kristian Ørsted Pedersene-mail: kop@dn.dkDesign: Morten Gorm, www.mortengorm.dkAnnoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

118.049 ifølge senest kontrollerede oplag

ISSN 0107-1653

Tryk: Stibo Printing Solutions Papir: GraphoMatt.

Læsertal: 274.000Kilde: Index Danmark/Gallup

Forside: Mauritius images

Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. januar.Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. april.Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. juli.Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. oktober.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-LarsenMasnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dkDanske Bank konto nr. 4180 4180222391Giro nr. 642-2330Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

Af Kristian

Ørsted

Pedersen,

redaktør

5041-0520TRYKSAG

NOR

DISK MILJØMÆRKNING

Natur & Miljø gør dig klogere på Danmarks nye rovdyr

LÆS OGSÅ OM...

GULDSJAKALEN HAR TJEKKET IND

INTERVIEW

NATURPORTRÆT

100% oplevelser10% billigere

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv. Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser. Det er ikke alle varer der � ndes i alle butikker.

Fjällräven Vidda ProDame & herremodel. 1.199,-

Fjällräven Karl/Karla TrousersDame & herremodel. 1.099,-

Fjällräven Barents Parka Herremodel. 3.899,-

Fjällräven Greenland Winter ParkaDame & herremodel. 2.799,-

Fjällräven Greenland Winter JacketDame & herremodel. 2.299,-

Fjällräven Brand Store - Danmarks største udvalg! <

Fjällräven Barents Parka

Fjällräven Greenland Winter Parka

DameDame

Herre Herre

FRILUFTSLAND BUTIKKER FRILUFTSLAND KUNDESERVICETHE NORTH FACE STORES

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE

KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52 (v. Søerne)LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49d (over f. Likørstræde)ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6KOLDING: Kolding Storcenter (Orange Gade)AARHUS: Østergade 30 (over for Sallings P-hus)AALBORG: Bispensgade 34 (ved Cimbrertyren)

TELEFON: 33 14 51 50E-MAIL: info@friluftsland.dkWEBSHOP: www.friluftsland.dk

KØBENHAVN: Field’sKØBENHAVN: FisketorvetODENSE: Rosengårdscentret

KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

natur og miljø DN okt15.indd 1 05-10-2015 11:37:23

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

NR. 4 · NOVEMBER 2015

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 4 · nov. 2015

TEMA OM KLIMA / HAVBRUG / HVOR BLIVER STORKEN AF / PLASTIK INVADERER HAVET / SPIS NATUREN / NATURKATAPULTEN / NYE FREDNINGER / TURE OG ARRANGEMENTER I HELE LANDET

Sådan siger kokken Søren Gericke i et eksklussivt

interview til Natur & Miljø

Naturen er livsenergi

4 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

5

Naturens stemme Regeringen gambler

med fremtiden

Nyheder og noterSidste nyt fra naturens verden

Tema: KlimaSnart COP21, og hvad så?

Interview: Søren GerickeKokken, der startede det hele

Plastik i havetNyt alvorligt miljøproblem

Naturportræt: SjakalDanmarks nyeste rovdyr

Aktiv i naturen: KlatringOplev naturen fra en klippevæg

HavbrugGratis at forurene til havs?

Storkene kommerFuglen er i fremgang omkring os

BilledgallerietSend dit bedste billede og vind

FredningerOplev de nyeste fredninger

NaturkatapultenNaturtags

BognytNye bøger om natur & miljø

Spis naturenSlåenportvin

Naturen på kryds og tværsLøs, send ind og vind

Ture og arrangementerNyt rovdyr i Danmark

Mød sjakalen s. 30

Aktiv i naturen Kom med op på toppen s. 34

Tema: Klima og COP21 s. 10

Storkene kommerFremgang i vore nabolande s. 42

Vi omgiver os med plastik i alle afskygniger. Tænk bare på vores skosåler og bilernes dæk. Smart på land. Problem i havet. Læs om plastik i havet ...

Side 26

42

46

48

50

52

54

56

58

3

6

10

20

26

30

34

38

6 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

O M K L I M A

I 2007 var der 25 millioner miljøflygt-ninge på verdensplan. Antallet af miljøflygtninge forventes at stige op til 150 millioner i 2050.

Uden drivhuseffekten ville jordens gennemsnitstemperatur være om-kring -18°C.

Danmarks udledning af CO2 ligger på 2 gange det globale gennemsnit.

Høstudbyttet af verdens vigtigste afgrøder kan falde med op til 30 % på grund af den globale opvarmning.

Stigningen af CO2 i atmosfæren sker dobbelt så hurtigt nu som for 30 år siden.

EU-direktiv forbyder fiskeriaktiviteter på 10 økologisk vigtige Natura 2000-områder

Under et nyt EU-direktiv indstiller Danmark, Tyskland og Sverige alle fiskeriaktiviteter over stærkt følsomme ”boblerev” og indstiller fiskeri med bundslæbende redskaber (f.eks. trawl) over rev i beskyttede danske farvande i Østersøen og Kattegat. Direktivet dækker 10 Natura 2000-be-skyttede områder, selvom fiskerirestriktionerne kun gælder for specifikke zoner med rev inden for disse områder.“Administration af fiskeriaktiviteter i beskyttede havområder er en afgørende del af at sikre, at disse steder rent faktisk kan opnå deres bevarelsesmål,” forklarer Lasse Gustavsson, Executive Director for Oceana i Europa.

DET FØRSTE FORBUD MOD FISKERI I DANSKE MARINEPARKER NOGEN SINDE

CO2

1

2

3

4

5

A l b e r t s l u n dA ss e n s

Bo r n h o lmEge d a l

Fa v r s ko vFa xe

Fr e d e n s b o rgFr e d e r i c i a

Frederikshavn/LæsøFr e d e r i k s s u n d

Fu r e s øFaaborg-Midtfyn

G r e veGu l d b o rg s u n d

Had e r s l e vHa l s næs

Hed e n s t e dHe r l e v

He r n i n gH i l l e r ø dH j ø r r i n gHo l bæk

Ho l s t e b r oHo r s e n s

Hø r s h o lmI k a s t B ra n d eJamme r b ug tKa l u n d b o rgKe r t em i n d e

Ko l d i n gKøb e n h av nL a nge l a n d

Le j r eL emv i gLo l l a n d

Lyngby-TaarbækMa r i a ge r f j o r d

M i d d e l f a r tNo r d f y nN y bo rg

Næs t ve dOdd e r

Od e n s eReb i l d

R ing køb ing-Sk jernRo s k i l d e

Ru d e r sd a lS i l k e b o rg

Sk i v e -S a l l i n gS l a ge l s eS o l r ø dS o r ø

S t r u e rS ø n d e r b o rg

T h yVe j l eVe j e nV i b o rg

Vo r d i n g b o rgAa b e n ra aA a l b o rgA a r h u s

DN TÆTTERE PÅ DIG

Afdelinger med nyhedsbrev

x 2

-18˚C

x 2

Tilmeld dig nyhedsbrev fra din lokale afdeling i Danmarks Naturfredningsforening og bliv klogere på natur og miljø tæt på dig.Du får nyheder om din lokale DN afdelings arbejde, du bliver inviteret på ture i lokalområdet, og du får nyheder om natur og miljø i din kommune.Tilmeld dig her WWW.D N.D K/ LO KALENYH EDSBREV

Send en sms med ordlyden

DNLOKAL til 1272

GÆLDER PÅ LAND – IKKE TIL HAVS

Dansk Akvakultur har ansøgt om et tillægsforureningsråderum på 1200 ton N til nye havbrug. Omregnet til organisk stof (Bi5) modsvarer det forureningen fra mere end 1 million menneskers urensede spildevand, og det betaler borgerne omkring 2 milliarder kroner for at få renset.

FORURENEREN BETALER

PRINCIPPET

7

NYT & NOTER |

Opret en konto nu påwww.merkur.dk/bliv-kunde

TAK for støtten til naturen!

Dine sparepenge kan hjælpe naturen

Danmarks Naturfrednings-forening har i samarbejde med Merkur Andelskasse lavet en Naturfredningskon-to, som du kan sætte dine sparepenge ind på. Det særlige ved kontoen er, at Merkur selv støtter DN’s arbejde med 0,75-1,0 % afhængigt af det samlede beløb på alle konti.

Sådan fungerer detIndsætter du f.eks. 10.000 kr. på din Naturfredningskonto, så donerer Merkur 75-100 kr. til foreningen hvert år.

125 af de smukke, men ofte skjulte, natsommerfugle folder vinger ud på ny plakat og præsen-terer en verden af mangfoldighed i farve, form og udsende, som de færreste kender til. Plakaten er udgivet af Peder Størup. Pla-katen er 70x100 cm og koster 350,- kr. Se mere på www.natur-shop.dk.

SORT TOGDRIFT I DANMARKI Holland kører alle tog på 100 % vindenergi fra 2018.

Man ville ikke komme langt med tog i Danmark, hvis man ville transporte-res med grøn og fornybar

energi. For i Danmark er kun 31 % af strækningerne elektrificeret og dermed klar til at kunne benytte strøm fra vindmøller, og det er først planen, at alle de største hovedstræknin-ger mellem landsdelene

bliver elektrificeret i 2026.“Det er paradoksalt, for i

Danmark har vi så meget vedvarende energi, så vi burde være nogle af de første til at sige, at selvføl-gelig skal vores tog køre på elektricitet,” siger Kåre Press Kristensen fra Økolo-gisk Råd.

Også i vores nabolande Sverige og Tyskland er de langt længere fremme med elektrificeringen af jernbanestrækningerne og i et land som Schweitz er togdriften næsten 100 % elektrificeret. /CH&MS

PLAKAT STØTTER ARBEJDET FOR EN RIGERE NATUR

Tag med til biologernes private paradis i det

smukke, vildtrige Waterberg reservat.

Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere

i et oplevelsesmættet kvalitets-program.

Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive:

17.990 hhv. 22.990 kr.Okt./nov. og feb.

www.biotravel.dk eller 4585 8512 / 2484 9392

MALARIA-FRI SAFARISYDAFRIKA

Foto “Mabeck”

8 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

I efteråret blev den første vindmølle indviet i Store Røt-tinge på Sjælland. Den nye mølle vil producere strøm til 2.500 husstande om året og er dermed både en gevinst for klimaet og for el-kunder, der vil være sikre på, at de køber klimaneutral strøm.

“Det betyder rigtig meget, at den enkelte forbruger tager stilling og kan være med til at skubbe på den grønne udvikling,” siger Ole Vestergaard, markeds-direktør i SEAS NVE.

Danmarks Naturfredningsfor-ening er glade for at bidrage til at finde løsninger, som reelt giver en klimagevinst. Hvis vi skal for-bedre klimaet, så er både politi-kere, borgere, organisationer og virksomheder nødt til at arbejde sammen, og her er et eksempel på, at vi kan skabe resultater ved at hjælpe hinanden med viden og reel handling.

Danmarks Naturfredningsforening har sammen med SEAS NVE udviklet et miljøvenligt el-produkt, GlobalEnergi, der sikrer klimaneutraliseret strøm til selskabets kunder. Produktet er siden blevet kåret af Det Økologiske Råd til det bedste el-produkt ud fra forventet klimaeffekt, da produktet sikrer investeringer i nye vedvarende energikilder.

Læs mere og bestil folderen på dn.dk/testamente

Eller ring til medlemsservice: Tlf. 3917 4040 kl. 10-15 (fre. 10-14)

Lad Danmarks natur arve

Arveannonce_187x60mm_okt2015_NY.indd 1 12/10/2015 15.15

G R Ø N T S A M A R B E J D ES I K R E R V I N D M Ø L L E S T R Ø M T I L F O R B R U G E R N E

9

Så deltager du i lodtrækning om lækre præmier. Hovedpræmien er en weekend for to i Sønderjylland

med stærenes ”sort sol”.

Læs mere på dn.dk/vind

SPØRGSMÅL: Medlemsservice tlf. 3917 4040 eller medlemsservice@dn.dk

Forær tre måneders gratis medlemskab af

Danmarks Naturfredningsforening til nogen du kender

dn.dk/vind

TreMdrGratsi_210x370mm_okt2015_NY.indd 1 13/10/2015 14.41

10 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

ORD JOHANNE GABEL ILLUSTRATION LUOISE THRANE JENSEN

Tal og teknik, penge og procenter. Voksne lande, der peger fingre af hinanden og nægter at tage ansvar. Klimaforhandlingerne kan være kedeligt stof. Men egentlig er de bare en spejling af os selv. Derfor er det helt afgørende, at Danmark kan se sig selv i øjnene inden årets rendezvous i Paris.

11

TEMA | KLIMA

RIG ELLER FATTIG

”I COP21-forhandlingerne accepterer du, at de fattige lande skal have lov at udlede mere. For ellers vil du jo simpelthen holde dem i fattigdom. Det, der er udfordringen i det her, er at de fattige lande udviklingsmæssigt kommer til at fylde utroligt meget i forhold til de gamle OECD-lande”, siger Torben Chrintz, videnschef fra den grønne tænketank, Concito.

Problemet var, at aftalen ikke blev ratificeret af de vigtigste rige lande, herunder USA

Hvis du skal tabe dig, handler det mere om, hvad du spiser mellem nytår og jul, end hvad du spiser mellem jul og

nytår. Sådan lyder slankerådet til de, der frygter den fede jule-tid, som var årets sidste to uger afgørende for figuren.

Det samme kan man sige om FN’s årlige klimaforhandlinger i december. Det er tiden mellem forhandlingerne, der afgør, om verden kan stå fast på at smide det farlige fedt i form af CO2-ton.

Se dig i spejlet“Klimaforhandlingerne er kun et spejl, som viser, hvor langt landene selv er,” siger Troels Dam Christensen, koordinator i netværket af miljø- og udvik-lingsorganisationer, 92-grup-pen, som også rummer Dan-marks Naturfredningsforening.

Han ved godt, at klimaforhand-lingerne er tungt stof fyldt med tal og teknik, og at de fleste ær-lig talt har opgivet at følge med. Mange mener, at ’FN ikke virker’.

“Men FN er ikke andet end landene selv. Hvis FN ikke vir-ker, er det fordi, regeringerne ikke selv har viljen, og fordi vi som borgere, vælgere, virksom-heder og forbrugere ikke holder vores regeringer fast på mål og midler,” siger Troels Dam Chri-stensen.

Han forklarer, at klimaforhand-lingerne har ændret sig med ti-den. Viljen skal komme nedefra.

“Der er sket et skift. I 1990’erne efter Rio-topmødet i 1992 var alle ivrige efter at lave nye afta-

ler i en ny og bedre verden. Der var en klar rollefordeling mel-lem rige og fattige lande og mel-lem nord og syd. De rige lande havde forurenet. De fattige lande skulle hjælpes. Vi fik Kyoto-afta-len i 1997, som var en top-down løsningsmodel. IPCC (FN’s kli-mapanel, jf. boks) angav den nød-vendige reduktion, og så blev det fordelt ud på de forskellige lande,” siger han og illustrerer processen med en hånd hævet, mens den an-den hånd skærer procenterne ud, før han fortsætter:

“Problemet var, at aftalen ikke blev ratificeret af de vigtigste rige lande, herunder USA.”

Klimaflygtningene kommerI dag er verden en anden. Rol-lefordelingen er mere broget. Der er kommet store vækst-økonomier i Kina, Indien og Brasilien. Klimaforandring er ikke længere noget, der sker en gang i fremtiden. De er her alle-rede. Derfor er forhandlingerne, ifølge koordinatoren, ikke kun et spørgsmål om procenter og penge til at undgå klimaforan-dring. Nu handler det også om at tilpasse sig de faktiske kli-maforandringer og om at kom-pensere dem, som bliver ramt af konsekvenserne.

“De små ø-stater er begyndt at spørge f.eks. Australien, om landet vil tage imod, når øerne forsvinder i havet. Der vil også være mange i Afrika, som bliver ramt af vedvarende tørke og må flygte eller flytte, fordi de ikke kan overleve,” siger Troels Dam Christensen og slår en lille sløjfe

– eller rettere binder en hårdknu-de – på den realitet: Omfanget af den nuværende flygtningekrise i Europa, foranlediget af krigen i Syrien, kan svinde ind til små-ting i forhold til en verden fyldt med klimaflygtninge.

“Det er en langt mere tur-bulent fremtid, end nogen kan forestille sig. Folk har til alle tider kæmpet om vand. Det er en kæmpe magtfaktor og kan give krige, der er langt større end krigene om olien,” siger han med tanker på, at klimaets æn-dringer giver vedvarende tørke nogle steder og oversvømmelse andre steder.

Det københavnske kollapsVi vender igen blikket bagud i forhandlingernes dynamik eller mangel på samme. Det mislyk-kede topmøde COP15 i Køben-havn toner frem.

“COP15 i København kollap-sede, fordi det var et forsøg på lave endnu en top-down aftale, som skulle løse alle problemerne i et greb. Den politiske vilje var der ikke. Der var en ændret ver-densorden. Mødet markerede et skift til bottom-up, hvor landene i stedet frivilligt skal melde ind, hvilke planer de har for reduk-tion,” siger Troels Dam Chri-stensen.

Da landene i Durban, Sydafri-ka, 2011, samlede stumperne op fra København, blev resultatet at arbejde frem mod en aftale i Paris 2015. De nationale planer er en del af det arbejde.

Meningen er, at alle lande by-der ind, deadline var den 1. okto-ber i år. COP21 i Paris skal læg-ge det hele sammen og se, hvor meget der mangler i forhold til Klimapanelets budget for at nå målet om, at temperaturen mak-simalt må stige to grader. Man-koen skal så fordeles mellem landene i en indsats fra 2020.

“Problemet er, at de rigere lande ikke har opfyldt de fattige landes betingelser for sådan en aftale. Målet på to grader kræ-

12 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

ver allerede, at de rige lande reducerer 25-40 procent inden 2020.”

Ingen, heller ikke EU, har sat så høje mål, endsige nået så sto-re reduktioner.

Allerede her spænder proces-sen ben for sig selv, ifølge koor-dinatoren, som har fulgt slags-målet tæt de sidste ni år. De fattige lande kan ikke se rime-ligheden i at løfte et ansvar, hvis de rige lande ikke overholder løftet om at starte med at tage deres del af (efter)slæbet. Altså den stadig større manko, som de rige lander skubber foran sig, når de gang på gang udsæt-ter målene. Betingelsen var, at de rige lande skulle være godt i gang med oprydningen inden 2020, hvorefter man så kunne begynde at tale om at fordele ar-bejdet ud på alle lande.

“De fattige lande siger jo: I løf-ter ikke jeres historiske ansvar. Hvorfor skal vi så gøre noget? Desuden mangler de fattige lan-de stadig at se de 100 milliarder USD i klimastøtte, som de fak-tisk blev lovet i København.”

En verden, vi ikke kenderInden det går helt i sort, skal det nævnes, at nogle lande faktisk har evnet at spænde livremmen ind.

“EU når at reducere mere end 20 procent i 2020. De har bare ikke meldt det ud som et mål,” siger Troels Dam Christensen, som mener, at det stadig er mu-ligt at arbejde med to grader som mål, selvom de indmeldte nationale planer tilsammen ud-stikker en katastrofekurs på 3,5 grader.

“To grader er en overkom-melig udfordring, hvor klimaet ikke går helt i selvsving med f.eks. optøning af permafrosten i Arktis. Ifølge IPCC’s seneste rapport fra november 2014 kræ-ver to grader-målet, at verden tilsammen skærer 40 til 70 pro-cent af udledningerne i år 2050 i forhold til år 2010. Ved en tem-

peraturstigning på 3,5 grader kan vi ikke håndtere ændrin-gerne inden for rammerne af en verden, som vi kender den,” siger Troels Dam Christensen.

Håbet for mødet i Paris er at lukke hullet mellem budgettet for to grader og totalen for de nationale planer på 3,5 grader. 92-gruppen arbejder på at sikre femårige forpligtende perioder, hvor landene løbende skal se på og hæve egne mål. At gå ned i mål skal ikke være en mulighed.

“Det bliver under alle om-stændigheder en utilstrækkelig aftale. Men det er bedre end in-genting. Folk er godt nok trætte af at høre om klimaforhand-lingerne. Men det er det eneste sted, hvor der kan lægges pres på de enkelte lande. Ellers er det helt overladt til de store lande selv. Kina og USA har gensidigt brugt hinanden som undskyld-ning for ikke at gøre noget. Nu har de gensidigt forpligtet sig, og det er godt. Men deres mål slår slet ikke til. De skal presses af EU i alliance med de fattige og de sårbare lande, og det kan kun ske i FN’s klimaforhandlin-ger.”

Vigtige danske signalerDanmark har traditionelt været en drivende kraft i forhandlin-gerne, startende med miljø- og energiminister Svend Aukens rolle i Kyoto-forhandlingerne, og vores illustrative eksempel på, at et moderne velfærdssam-fund kan afkoble energiforbrug og udslip fra økonomisk vækst.

“Vi har vist, at det er muligt at sætte høje mål og gennemføre dem uden at tabe velfærd. Det har været vigtige signaler i for-handlingerne. Nu melder vores regering ud, at vi ikke vil leve op til vores eget mål om 40 procent reduktion i 2020, fordi vi ikke vil pille ved udslip fra transport og landbrug. Hvis Danmark ikke står fast på egne mål, får vi ikke den grønne omstilling nu, som vi alligevel bliver tvun-

get til senere i kraft af EU’s mål. Hvis vi omstiller nu, kan vi be-vare fordelen af at have den nød-vendige teknologi klar til eks-port. Når Danmark her bare tre måneder før Paris sænker sine klimamål og samtidig skærer både 100 millioner og 200 mil-lioner kroner af klimabistanden til udviklingslande i år og næste år, så er det et rigtig dårligt sig-nal på to helt afgørende områder om mål og finansiering. Det vil der blive lagt mærke til.”

En af de gode ting, der ifølge Troels Dam Christensen, kom ud af COP15 i København var, at den daværende danske regering lærte, at forhandlingsbordet er én vej til ændring. Handlings-bordet er en anden. Derfor af-satte regeringen dengang penge til klimabistand til omstilling i konkrete projekter og med et strategisk sigte om, at resulta-terne kan tale for sig selv. Det kan flytte regeringer, når de ser, at handling kan give de resulta-ter, som forhandlingerne ikke kan. Derfor tæller tiden mellem nytår og jul mere end forhand-lingerne i de to første uger af december.

De fattige lande siger jo: I løfter ikke jeres historiske ansvar. Hvorfor skal vi så gøre noget?

13

TEMA | KLIMA

FN’s klimapanel, IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change, fra 1988 sammenfatter i en rapport cirka hvert femte år forskning og videnskabelig dokumentation om klimaændringer fra forskere i hele verden. Klimapanelets femte hovedrapport blev offentliggjort i november 2014.

BLANDT HOVEDKONKLUSIONERNE ER:

Klimasystemets opvarmning er utvetydig. Atmosfæren og ha-vene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, og havniveauet er steget.

Hvert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere end noget forudgående årti siden 1850. Den globale middelover-fladetemperatur viser en opvarmning på 0,85 grader i perioden 1880-2012.

De seneste 30 år har på den nordlige halvkugle været den varmeste periode i 1.400 år.

Uden øget handling vil opvarmningen i slutningen af århundre-det nå 3,7-4,8 grader i forhold til det førindustrielle niveau, og det vil selv med klimatilpasningstiltag føre til meget høj risiko for alvorlige, udbredte og irreversible konsekvenser på globalt plan.

Det globale middelhavniveau vil fortsætte med at stige i løbet af det 21. århundrede, meget sandsynligt med højere hastig-hed end observeret i 1971-2010.

Uden øget handling vil havniveaustigningen i slutningen af århundredet nå 0,45-0,82 meter i forhold til 1986-2005.

Udbredelsen af den arktiske havis er i gennemsnit faldet med 3-4 procent i hvert årti siden 1979.

Den dominerende årsag til den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede er stigningen af drivhusgasud-ledninger siden industrialiseringen.

Udledningerne, der nu er højere end nogensinde, har mesten-dels været drevet af økonomisk vækst og befolkningstilvækst.

Det har medført, at indholdet af drivhusgasser i atmosfæren nu er højere end i de seneste 800.000 år.

I de første ti år fra år 2000 har udledningerne globalt været historisk høje.

Udledninger fra fossil forbrænding og industriproduktion har bidraget med ca. 78 procent af stigningen i den totale udled-ning fra 1970-2010.

Hvis vi skal have en sandsynlig chance for at holde den glo-bale opvarmning under to grader, kræver det en reduktion i de globale drivhusgasudledninger på 40-70 procent. i 2050 ift. 2010. Det vil kræve store ændringer i de globale energisyste-mer.

Læs hovedkonklusionerne på dmi.dk som tema under ’Lær om’

Den 5.rapport

KILDE dmi.dk

14 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

INGEN TVIVL HOS FORSKERNEVidenskaben er enig. Klimaforandringerne er her allerede og udvikler sig hurtigere end forskernes worst case-scenarier. Imens skændes politikerne.

ORD JOHANNE GABEL

“A lle er enige om det.”

Klima- og polar-forsker, Sebastian H. Mernild, lægger tryk

på ’alle’ i sætningen, som hand-ler om en enig forskerverden.

“Blandt verdens førende kli-maforskere er der konsensus om, at klimaforandring hoved-sageligt er menneskeskabt. For-andringerne sker hurtigere end i de forudgående 100.000 år. Det er ikke naturlig variation,” siger Sebastian H. Mernild, som også kan henvise til FN’s klimapanels seneste rapport, der slår den menneskeskabte klimaforan-dring fast med syvtommersøm.

Klimaskepsis er passé“Den diskussion om klimaskep-sis, som vi havde for fem-otte år siden, er helt passé i den vi-denskabelige verden. Dengang var der stadig mange ubekend-te. I dag er vores data og vores tidsserier så sikre, at der ikke er tvivl om konklusionen. Det peger kun én vej. Forskerne er enige. Ban Ki-Moon og Obama erkender, at det er sådan. Allige-vel bliver vi gang på gang fejet af bordet af politikerne,” siger klimaforskeren.

Sebastian H. Mernild har de sidste ni år været bosat og ar-bejdet i Alaska, New Mexico og Chile som forsker i arktisk kli-matologi, glaciologi og hydro-logi. I øjeblikket ved Center for Scientific Studies i Chile. Især indlandsisens afsmeltning og

fordampning, det resulterende massetab og betydning for hav-niveauet er centralt i Mernilds forskning. Han er én blandt de flere tusinde forskere, som har bidraget til Klimapanelets rap-porter. Forskere som både ser på målinger, data, tidsserier og modeller og på landskab og is på f.eks. Grønland.

Karbon-fodspor i cement“Vi kan se det på vores målin-ger, og vi kan ved selvsyn iagt-tage det, når vi eksempelvis er på Grønland, at isdækket er i ekstremt hastig forandring,” si-ger Mernild og opsummerer, at middeltemperaturen siden 1880 er steget 0,8 grader, at indholdet af CO

2 i atmosfæren til stadighed stiger med 2 ppm hvert år, og at vi i 2014 rundede et samlet ind-hold i atmosfæren på 400 ppm, som skal ses i forhold til det før-industrielle niveau på bare 280 ppm, og at de fysiske fodspor, som vi tramper rundt og sætter i skrivende stund, er støbt i ce-ment mere end sat i mudder. De udviskes ikke sådan lige med det samme. Langt over halvde-len af den menneskeskabte CO2 vil være i atmosfæren i over 100 år og store dele op til 1.000 år. Hvis politikerne ikke kan lytte til den enige videnskab, som foreskriver minimum 40 pro-cent reduktion inden 2050 for at nå målet om maksimal tem-peraturstigning på to grader, så er vi på vej mod 3,5 grader og

uoverskuelige forandringer.Det, som overrasker forskerne

mest, er nemlig, at forandrin-gerne i mange tilfælde kommer hurtigere end beregnet.

Værre end worst case“Processerne i isen på de store isskjolde er accelererende. De mister mere is end forventet. Især er Vestantarktis skrøbeligt, fordi det er lavtliggende og føl-somt for store afbræk af is, som giver kæmpemæssig og pludse-lige tilførsel af is til havet. Det kan få vandstanden til at stige til fem meter over en periode på hundrede år. Satellitbilleder af Vestantarktis viser stor usta-bilitet i ismassen. Så stor, at vi endnu ikke kan tage højde for det i vores modeller. Det er fak-tisk kendetegnende for klima-forskningen lige nu, at vores worst case-scenarier ikke slår til,” siger Sebastian H. Mernild og fortsætter:

“Vi har som forskere fingeren på pulsen, og tilstanden er me-get bekymrende. Der skal gøres noget politisk, ellers bliver det både uoverskueligt og rasende dyrt,” siger forskeren, som i et nyligt blogindlæg på klimade-bat.dk blandt andet lægger op til COP21 i Paris med ordene:

“Vi er den første generation, der mærker effekten af menne-skeskabte klimaforandringer, og vi er sandsynligvis den sidste generation, som kan gøre noget ved problemet.”

15

TEMA | KLIMA

En grønnere og varmere klode er da dejligt….

OM SEBASTIAN H. MERNILD

Glaciolog og forskningsleder i arktisk klimatologi på Center for Scientific Studies, Chile. Mernild er oprindeligt uddannet på Københavns Universitet, 2006, hvor han også har skrevet en Ph.d. i arktisk klimatologi og hydrologi. Siden 2006 har han fortsat forsknin-gen med en Post Doc på University of Alaska Fairbanks og har især studeret sneprocesser i indlandsis og gletchere på Grønland.

De senere år ansat ved forskningsinsti-tutioner i New Mexico ved Los Alamos National Laboratory som seniorforsker og Chile som forskningsleder, hvor han især har studeret sneprocesser i iskap-pen på Antarktis og på indlandsisen og mindre gletschere. Siden 2010 har han været del af et projekt, der afdækker samspillet mellem smeltevand, ismasser og hav i klimaets frontzone i de grønlandske fjorde, hvor isen brækker af i havet. Feltassisten-terne arbejder døgnet rundt, året rundt. Det er nemlig sæler med målerudstyr. Sælerne færdes lige der, hvor det hele sker, og hvor mennesker ikke kan komme til.

… og alverdens klimaforskere kan man ikke stole på

På www.klimadebat.dk har kli-ma- og polarforsker Sebastian H. Mernilds indlæg om hastige klimaforandringer givet anled-ning til en debat, hvor klassiske klimaskeptiske synspunkter fremføres. En skepsis som ikke længere findes i den videnskabe-lig verden, kun udenfor.

Blandt andet skriver Jørgen Petersen:

“De klimaforandringer, som vi i de sidste 50 år har kunnet kon-statere, er da alt overvejende af positiv karakter. Det vil sige en grønnere og grønnere jord, som er blevet væsentligt mere fro-dig. Sådanne klimaforandrin-ger behøver vi da ikke at være bange for. I disciplinen – At føre skræmmekampagne – er Seba-stian H. Mernild uovertruffen. Det må man sige.”

Jørgen Petersen fortsætter:“Jeg gør blot opmærksom på,

at klimaforskerne, klimatolo-gerne og IPCC er nødsaget til at holde klimaspøgelset i live. Den dag politikerne og deres vælgere ikke længere er bange for klima-spøgelset, så bliver der lukket for bevillingerne. Om ikke helt så delvist. Alene af denne årsag kan man ikke have tillid til kli-maforskerne, klimatologerne og IPCC. At disse folk så herudover har misbrugt vores tillid igen-nem mange år, gør ikke sagen bedre.’

Tallene taler for sig selvOpfordret af Natur & Miljø sva-rer Sebastian H. Mernild her på synspunkterne, selvom han me-ner, at tiden forlængst er løbet

fra at diskutere, om den men-neskeskabte klimaforandring eksisterer og har uoverskuelige konsekvenser for mennesker på hele kloden.

“De klimatiske forhold er ble-vet mere ekstreme med hyp-pigere hedebølger, tørke, over-svømmelser og skovbrande til følge. Temperaturrekorder bli-ver slået hyppigere nu end siden 1880, og 2014 globalt var det varmeste år målt til dato. Året 2015 bliver endnu varmere end 2014. At jorden sandsynligvis er blevet grønnere er måske en fin ting, men de flere træer og buske gør ikke, at atmosfærens koncentration af CO

2 aftager. Den stiger i gennemsnit med 2 ppm om året. Ud fra min viden og indsigt som ekspert er der langt flere negative end positive effekter ved et varmere klima, end det Jørgen Petersen frem-hæver.

Det handler ikke om skræm-mekampagne og klimaspøgelser, men om at se objektivt på tallene og tendenserne. Det handler om at tage ansvar. Om at informere vores beslutningstagere om de faktuelle forhold. Vi klimafor-skere, eller forskere i øvrigt, vil ikke kunne få forskningsmidler, hvis vi ikke var objektive i vores analyser. Det er tallene selv, der fortæller historien.”

16 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

D en store danske virksomhed Grundfos send-te i 2008 lobbyister til Bruxelles. Virksom-heden havde et problem. Nemlig at de mente, at lovgivningen inden for strømforbrug til

el-motorer var for slap. Lovgivningen skulle strammes op. EU lyttede,

loven blev strammere. Planen lykkedes, og Grund-fos fik en fordel, fordi de allerede fra det hjemlige marked havde været nødt til at stramme sig an i udviklingen af pumper, som benytter el-motorer.

Så i 2009 stod Grundfos med en fordel i forhold til deres udenlandske konkurrenter, da virksom-heden allerede var en tand forude på grund af strammere danske regler.

Og det kan de godt lide at være hos pumpepro-ducenten, som faktisk opfordrer til at stramme op på reglerne.

“Vi har set det som et behageligt pres, at vi skal innovere noget mere”, siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør hos Grundfos. Han for-klarer, at hvis Danmark sætter nogle af de skrap-peste krav, som kan efterleves, så er virksomheder som Grundfos nødt til at sørge for, at andre dan-ske virksomheder, som benytter pumper fra netop Grundfos, kan opfylde kravene.

“Det er jo egentligt meget smart. Så er vi forrest i bussen, når EU strammer reglerne”, siger Kim Nøhr Skibsted. Og når hele verden er ved at gå klimaamok, kan miljøteknologi blive en rigtig god forretning.

DET GRØNNE RATIONALEDanmark tjener milliarder af kroner på stram miljølovgivning. Inden for grøn teknologi, som vindmøller og pumpesystemer bliver udviklingen i mange tilfælde tvunget fremad af lovgivning. Og når lovgivningen er foran på et område, hvor den globale tendens går i samme retning, så er der penge at hente.

ORD SØREN SCHAADT LARSEN

Tjener milliarderHos Siemens Wind Power i Brande anser de også en strammere miljøpolitik som en god ting. De tje-ner nemlig penge på det.

“Når virksomheder og det offentlige har brug for at reducere deres CO2-udledning og deres for-urening, så gør de det jo blandt andet ved hjælp af vores produkter. Så på den måde påvirker det jo vores bundlinje direkte,” siger Rasmus Windfeld, pressechef hos Siemens i Danmark. Vindmøllein-dustrien er det område, hvor det er tydeligst, at innovationer inden for grøn teknologi kan betyde arbejdspladser i tusindvis og avancer i milliard-klassen. Tyske Siemens har valgt at placere deres vindmølle-afdeling i Danmark netop fordi, det er her, man er teknologisk længst fremme med vind-møllerne – hvilket man er, fordi man satsede på in-novationen. Og det angiver Rasmus Windfeld som en vigtig grund til placeringen af firmaet.

“Og når vi ligger i Danmark, så er det fordi, at det er her, ingeniørerne er. Det er her tyngden og erfaringen er,” siger han. Men fortæller efterføl-gende, at også det klimabevidste politiske miljø har stor betydning.

Stram lovgivning undervurderesI 2013 producerede danske virksomheder grønne varer og tjenester for 165 milliarder kroner. Sie-mens og Grundfos har tilsammen stået for godt en fjerdedel af dette. Eksporten fra dette område

17

TEMA | KLIMA

Det tyske energiselskab E.ON råbte gennem avisen Information op om, at virksomhedens mil-liardstore investeringer i Danmark risikerer at bortfalde, hvis usikkerheden og slingrekursen på området fortsætter.

Fra Siemens Wind Power lyder en lignende hi-storie. Rasmus Windfeld, pressechef hos Siemens Danmark, oplever, at deres investorer bliver usik-re, når klimakursen slingrer.

”Vi kan mærke nervøsitet hos dem, lige så snart der bliver politisk uro. Og det gælder også de uden-landske investorer. De ringer til os og spørger, hvad er det nu for noget med det politiske klima i Danmark,” forklarer han. Resultatet af slingeren har konsekvenser.

”Det gør jo alt andet lige investeringsklimaet vanskeligere, og det gør det dyrere at lave de ting, man skal lave og så bliver den grønne omstilling dyrere,” siger Rasmus Windfeld. Han fortæller, at Siemens og firmaets investorer regner med, at når kursen på et område er sat, så forbliver den sådan – det er nemlig på baggrund af klimakursen, at virksomheden foretager sine milliardinvesterin-ger i Danmark.

Klimakursen slingrerInvesteringer i dansk energi- og miljøteknologi risikerer at blive mindre eller helt at forsvinde, når målsætningerne i den danske klimapolitik bliver sænket.

beløb sig til 65 milliarder. I arbejdspladser tæller Grundfos omkring 19.000, mens Siemens Wind Power beskæftiger 9.000 her i landet.

“Det er store tal, vi snakker om. Det er en be-tydningsfuld sektor,” siger Christian Erik Kamp-mann, lektor på CBS. Han mener, at politikerne undervurderer effekterne af en stram miljølovgiv-ning, fordi det på kort sigt ser ud til at give et tab for virksomhederne. Her giver det mening at tænke lidt mere langsigtet. Han henviser til vind-mølle-produktionen, som har været en meget lang-sigtet plan, som begyndte i 1970erne, men først begyndte at give afkast i 80erne.

“Den her strammere miljølovgivning betyder, at folk begynder at innovere,” siger han og forklarer, at når de andre landes lovgivninger kommer på niveau med Danmark, så køber de andre lande tek-nologierne af danske virksomheder.

Nogle virksomheder har det dog bedre med strammere lovgivning end andre, og Christian Erik Kampmann fortæller, at nogle virksomhe-der og industrier naturligt nok ikke er glade for strammere lovgivninger.

“Men,” siger han; “Der er empirisk belæg for, at denne stramme

miljølovgivning vi har i EU, den gavner vores industris – på lang sigt – konkurrenceevne,” forklarer han, inden han understreger, at øko-nomer og politikere har en tendens til at tænke kortsigtet.

18 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

DN MENER …

COP21 bringer både håb og bekymring. Det er absolut nødvendigt med en global aftale, hvor alle lande forpligter sig til de nødvendige CO2 reduktioner, der sikrer, at temperaturen ikke stiger mere end to grader. Når mødet slutter i Paris, er drømmescenariet, at alle lande har indset nødvendigheden af et langsigtet mål suppleret med handling her og nu. Jo længere tid vi udskyder klima-handling, jo dyre bliver det, og desto større bliver konsekvensen for natur, miljø og mennesker.

4324330

45960

995560

56101101257740

1145160

5840480

8320960

310

2454130

1785930

13,60%

0,14%

3,13%

17,65%

3,96%

3,60%

18,38%

26,18%

0,001%

7,72%

5,62%

Hvem, hvad og hvor om klima og CO2

“I 2008 indgik vi en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Tak for at tage dette initiativ. Med aftalen i hånden fik vi et godt afsæt til at komme i gang.” Michael Ziegler Borgmester (Kons) Høje Taastrup kommune

CO2 udledning i tons x 1000

CO2 udledning i ton x 1000

Antarktis

Afrika

Mellemøsten

Eurasien

Europa

Nordamerika

Asien ogOceanien

KLIMAKOMMUNER BATTER

I 2007 igangsatte Danmarks Natur-fredningsforening klimakommune-konceptet. I dag har 76 klimakommer underskrevet en aftale med DN om at nedbringe deres CO2 udledning med to procent om året.

Hver eneste person på kloden, fra baby til pleje-hjemsbeboer, fra naturfolk til industribaron, har i gen-nemsnit udledt 4,8 ton CO2 i 2010. Verdens befolkning udledte det år sammenlagt 31,8 milliarder ton CO2 – et tal, som er så højt, at det ikke giver mening at sammenligne det med

noget – bortset fra tallet fra 2013, som var 35,3 milliarder ton. Udledningen af CO2 per person stiger fortsat på verdensplan på grund af øget udledning fra udviklingslandene, mens de udviklede lande udleder mindre. Men der er fortsat langt fra udviklingslandene op til de vestlige lande.

En gennemsnitlig dansker udledte i 2010 i snit 8,7 ton, mens en amerikaner udledte 17,6 ton CO2. Til sammenligning udledte en gennemsnitlig person i Burkina Faso 0,065 ton. (Tallene er samlet og udgivet af EU og omhand-ler fossile brændsler og byggeri)

4,8 TON CO2 UDLEDNING PR. PERSON

Klimaforskere fra hele verden mener, at det med 95 procents sikker-hed er menneskets skyld, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren bliver større og større. I 2014 steg indholdet af CO2 i atmosfæren yderligere, så koncentrationen krydsede milepælen på 400 CO2-par-tikler per million i atmosfæren – det højeste niveau i cirka 800.000 år. De store mængder af CO2 i atmosfæren er med til at holde på varmen, hvilket hæver temperaturen på Jorden – den såkaldte driv-huseffekt. Man taler gerne om drivhusgasser i den forbindelse – blandt andet CO2, metan og kvælstof. Ki

lde

un.o

rg o

g wm

o.in

t

Bli en fena på alla arter!Lär dig allt om fiskar och andra spännande arter i Nationalnyckeln. Erbjudande till dig som läser Natur & Miljø - Köp 2 böcker, betala för 1. Mer information finns på: www.nationalnyckeln.se/fisk

Nationalnyckeln_SLU_juni.indd 1 2015-05-11 10:24:42

20 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

S om barn i 1950’erne vok-sede kokken Søren Ge-ricke op på Amager. Trods de brostensbelagte gader,

sporvogne og biler søgte han i en tidlig alder ud til byens fjerne naturperler, der kun lå få minut-ter væk på en cykel. Så gik han ture på Refshaleøen, der den-gang husede skibsværftet Bur-meister & Wain, men derudover var ganske uberørt. Den unge Søren vandrede af sted langs vandet, ofte helt alene, her kom sjældent mennesker, og netop derfor begav han sig derud. Her stiftede han bekendtskab med dufte, der siden fulgte ham, ja helt frem til i dag, hvor han stadig kan fremkalde duften af

sensommerens vilde planter og orkideer i sin erindring, selv om han husker sin barndom som én lang og lys sommer. Nede i vandkanten lå indskyllet tang, der forplantede sig mellem vildt-voksende, selvsåede tomater – en særlig og let krydret duft, som Søren Gericke aldrig kunne få nok af – en blanding af forråd-nelse og noget friskt. Selv kalder han disse minder for magiske.

For de fleste står Søren Ge-ricke som den eksplosive kok, der i 1970’erne og 1980’erne vendte bunden i vejret på den danske madkultur, ham, der talte uden at trække luft ind og aldrig fulgte en opskrift eller gentog den samme menu. I dag er han 68 år og stadig vild og levende, da undertegnede møder ham i hans hjem i Rødovre. Han taler stadig hurtigt, begejstret tager den ene sætning den an-den, erstattet af en ny idé eller tanke, og ildsjælen lever stadig i ham, når det gælder respekten for naturen og kærligheden til den enkle og naturlige gastro-nomi.

Søren Gericke er en af de mest betydningsfulde kokke i Dan-mark de seneste 40 år. Allerede som 26-årig blev han køkken-chef på datidens stjernehotel, Hotel Plaza i København, der året efter Gerickes ansættelse

blev udråbt til at være blandt Europas bedste restauranter. Se-nere blev han chefkok på Sølle-rød Kro og Restaurant Copenha-gue i Paris og blev siden medejer af gourmetrestauranten Anatole midt i København.

Smagen af naturenEgentlig vidste Gericke ikke, hvad han lavede, han gik bare i gang med noget nyt, fordi han ikke forstod den danske mad-kultur i 1960’erne og 1970’erne. Han gjorde op med færdigret-ter og pulversovs, hev i stedet danske og nordiske råvarer ind i køkkenet, franske delikates-ser og tilberedte enkel og rustik mad, der bestod af de bedste råvarer, og som smagte efter årstiderne. Menukortet skulle følge årets gang. Ifølge Gericke skulle mad og gastronomi ikke være fint, det skulle være ærligt. Det lykkedes ham at bygge et netværk op af små lokale pro-ducenter rundt omkring i Dan-mark, hvorfra han fik økologi-ske grøntsager, oste, mælk, mel, kød og fisk fra små gårde.

“Da jeg startede op for mere end 40 år siden, brugte man jo ikke danske varer, det var ikke fint nok. Den form for madlav-ning sagde mig ikke noget. Samtidig forstod jeg ikke, den måde kokkene satte maden

ORD MICHAEL MÜLLERFOTO TERRITORIUM

Som en af Danmarks mest betydningsfulde kokke i nyere tid har Søren Gericke altid bragt naturen og dens “magiske” ressourcer ind i sit gastronomiske univers. Selv mener han, at vi har mistet respekten for naturen og maner til forsigtighed og en større ydmyghed i vores omgang med havet, skoven og byen.

“Naturen er magisk, men vi ser det ikke”

21

OM SØREN GERICKE

Født 1. april 1947 i Køben-havn. Vokset op på Amager som det mel-lemste barn i en søskendeflok på tre. Kom i lære som kok i 1963.Har været køkkenchef på bl.a. Søllerød Kro, restaurant Copenhague i Det Danske Hus i Paris, Hotel Plaza, restaurant Anatole, Hotel Kong Frederik, Gericke: Mad ud af Huset og restauranter i Miami og New Jersey.Kåret til årets kok af Det Dan-ske Gastrono-miske Akademi i 1984.Medvirket i flere madprogram-mer på tv, bl.a. i DR Derude med Søren Ryge Petersen.I 2014 udkom bogen Gericke, der er en bio-grafi over Søren Gerickes liv og karriere.I dag med egen virksomhed, hvor han blandt andet tilbyder mad ud af huset, køkkenskole og rådgivning til virksomheder og private.

INTERVIEW | SØREN GERICKE

22 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

sammen på, og derfor brød jeg ud og lavede mit eget. Jeg var fascineret af enkeltheden, det er jo det sværeste. Jeg ønskede ikke at blande alle mulige råva-rer sammen for at frembringe en bestemt smag, der slet ikke smagte af den grøntsag, den egentlig var. En kartoffel og en gulerod skulle have den smag, den nu havde, og derfor hand-lede det om at bruge de råvarer og ressourcer, der var lige uden for døren, men selvfølgelig med mådehold. Det handlede om at overholde naturens spilleregler,” siger Søren Gericke.

Så du har altid forsøgt at hente naturen ind i din madlavning?“Ja. Smagen er givet af naturen, og derfor skal vi passe ekstra godt på smagen og bevare den, ellers mister maden sin vær-di. Enkeltheden i en ret er den smag, der findes på de forskel-lige årstider. En gulerod skal ikke tilsættes alt muligt, lad den smage af det, den smager af. Dét er enkeltheden og i virkelig-heden det magiske ved madlav-ning.”

Hvorfor er det vigtigt at spise ef-ter årstiderne?“Det har noget at gøre med duf-tene og glæden ved, at nu kom-mer der kartofler, så kommer der jordbær, nu skal vi spise græskarsuppe, og så skal vi syl-te agurker. Det er jo et spil, som mange mennesker ikke tænker over, men jeg synes, at det som menneske er fantastisk spæn-dende at være med i dette forløb og denne udvikling. Det handler om en begejstring. Altså, hvis man ikke kan lade sig begejstre over et måltid, hvad kan man så begejstres over? Vi skal have en meget større forståelse af denne proces, og forstår vi den, så bli-ver vi interesserede.”

Kartoffelvand skal genbrugesDe seneste 20 år har Søren Ge-ricke været forpagter og køk-

Da jeg startede op for mere end 40 år siden, brugte man jo ikke danske varer, det var ikke fint nok, forklarer Søren Gericke.

23

INTERVIEW | SØREN GERICKE

Smagen er givet af naturen, og derfor skal vi passe ekstra godt på smagen og bevare den, ellers mister maden sin værdi

kenchef hos en række restauranter rundt i Dan-mark, heriblandt på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og caféen på kunstmuseet Trapholt i Kol-ding. I dag er han selvstændig med egen virksom-hed, hvor han blandt andet tilbyder mad ud af hu-set, køkkenskole og rådgivning til virksomheder og private.

Ligesom for 40 år siden er det naturens og dens “magiske” råvarer, der er omdrejningspunktet i Gerickes liv. Respekten for naturen er stor, og derfor er han optaget af, hvordan maden bliver til-beredt. Kartoffelvand bliver genbrugt til at koge grøntsager i, og han køber aldrig flere varer og produkter, end han har brug for. Han mener, at vi i stigende grad skal støtte op omkring de små leve-randører, der kun producerer en bestemt mængde, for eksempel mel eller honning, og så kun købe det, vi har brug for. Vi skal være mere bæredygtige i vores tilgang til madlavning.

“Det er mere vigtigt end nogensinde før, at vi tænker over, hvordan vi bruger naturens ressour-cer. Det handler om dig og mig, vi skal gøre no-get hver især. For mig findes der ikke noget mere frydefuldt end at tage metallåget af et marmelade-glas og smide det i en anden affaldspose end selve glasset. Man får det simpelthen godt af det, og det betyder så meget, at vi tænker sådan. Der findes ingen undskyldninger.”

Er naturen da truet?“I dag har vi ingen respekt for naturen. Hvis man bare går en tur gennem København, så ligner det hele en svinesti. Jeg er klar over, at der er mange mennesker i en storby, men hvor er respekten for naturen henne? Folk tænker, at byen ikke er en del af naturen, så her kan vi bare smide vores affald, fordi der kommer altid nogen og samler det op efter os. Folk tror, at man kun skal vise naturen

24 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

hensyn, hvis man kører en tur i Hareskoven om søndagen, det er en helt forkert tankegang, det er sygt. Nogen har spurgt mig, hvorfor jeg sorterer mit affald, som jeg er helt magisk med. Jeg gør det, fordi jeg har respekt for tingene. Lad nu være med at købe vand på flaske, det har in-tet med vand at gøre. Vandet er dødt. Man skal tage vandet fra hanen, gør det forsigtigt og så kommer man til at tænke over, hvor fantastisk og vigtigt vand er.”

Naturen er ikke en selvfølgeFor Søren Gericke handler det om at møde naturen med en re-spekt, omsorg og eftertanke. Han går ikke i filtfutter, men han ønsker at værne om natu-ren og passe på den. Selv bliver han begejstret og opløftet af at komme ud til havet eller ud i skoven. Her fornemmer han et samspil med naturen, når han snuser rundt i skovbunden efter svampe eller plukker havtorn ved Vesterhavet. Disse stunder giver ham en glæde.

“Naturen er livsenergi for mig. Den påvirker mig fysisk og psy-kisk. Indimellem er livet svært, og her kan naturen virke som en beruselse for mig – det at komme ud i den og få et skud glæde. Jeg går tit ved søer eller ved havet for bare at kigge på fuglene eller ingenting. Jeg kigger bare, ved ikke hvad jeg laver, jeg er bare til stede. Det giver en ro, at være til stede i naturen og bare sanse den. Man bliver ukrukket og yd-myg over for tilværelsen. Det er ikke fordi, jeg skal dufte til hver en rose og alt det der, men bare det at få lov at være i naturen, det er det bedste, at vi stadig kan få lov til det i Danmark. Derfor skal vi også værne om den, natu-ren er jo ikke en selvfølge. Det er en fryd for øjet at se noget vokse frem. Jeg er ikke romantiker, men det giver mig en livsglæde, en salighed. Naturen er magisk, men vi ser det ikke.”

Støt op om de små leverandører, der kun producerer en bestemt mængde, for eksempel mel eller honning, og køb kun det, du har brug for. Vi skal være mere bæredygtige i vores tilgang til madlav-ning, mener Søren Gericke.

Spis efter årstiderne. Det har noget at gøre med duftene og glæden ved, at nu kom-mer der kartofler, så kommer der jordbær, nu skal vi spise græskarsuppe, og så skal vi sylte agurker, fortæller Søren Gericke.

25

Få gratis Informationi en måned

Den næste måned kan du få adgang til hele avisen digitalt hver dag og dentrykte avis leveret fredag og lørdag. Det er gratis, du binder dig ikke til noget, og abonnementet stopper automatisk, når måneden er omme.

information.dk/1mdrgratis SMS “prøv” til 1241ring 70158080

Information udkommer mandag til lørdag. Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter en måned. SMS koster 0 kr. + alm. SMS-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K. Tilbuddet udløber d. 31.dec 2015

26 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

En suppe af 270.000.000 kg plastikaffald flyder netop nu rundt i verdenshavene, og du er sikkert selv med at gøre suppen tykkere. En tur i bil eller båd, tøjvask eller endda en simpel travetur på plastiksåler får strømmen af mikroplastik til at fortsætte ud i havet. Miljøorganisationen Plastic Change efterlyser en konkret plastikpolitik.

SUPPEN AF MIKROPLASTIK I HAVET BLIVER TYKKERE ORD METTE IVERSEN

ILLUSTRATION ØIVIND HOVLAND

lastikposen, som nogen har smidt på gaden og en blæsevejrsdag flyver i ud havet, er et forureningsproblem, der er til at forstå. Posen kan sejle rundt i ha-

vet i århundreder, inden den går i opløsning, og på sin vej tage kvælertag på de stakkels dyr, der vik-les ind i den. Men jo mere plastikposen nedbrydes, jo mere uhåndgribelig bliver truslen, som plastik-ken udgør for havmiljøet, dyrene og i sidste ende os mennesker. Mikroplastikken – det vil sige pla-stikpartikler på under 5 mm og helt ned til få mi-krometer – er stort set usynlig for øjet, men fylder i maverne på fisk, sandorme og muslinger overalt på kloden. Mange typer plastik indeholder hor-monforstyrrende og kræftfremkaldende giftstof-fer, mens andre mere harmløse typer plastik fun-gerer som en magnet for kemikalier i havmiljøet og dermed gør stofferne tilgængelige for et sultent havdyr, der ikke kan kende forskel på plankton og mikroskopiske plastikfibre.

Lige nu flyder 270.000.000 kg plastiksuppe rundt i verdenshavene, og hvert år bliver havet til-

ført 8 millioner ton plastik. Ifølge tal fra miljøor-ganisation Ocean Concervancy vil vi om blot ti år finde et ton plastik i havet for hvert tre tons fisk, hvis hele verden ikke hiver i bremsen nu.

“Vi har skabt et nyt medie i naturen, som vi først lige er begyndt at forstå. Omfanget er meget be-kymrende,” lyder det fra miljøbiolog Henrik Beha Pedersen. Han står i spidsen for den internationale miljøorganisation Plastic Change med base i Dan-mark, hvis mål er at dokumentere og gøre op med plastiksvineriet både her i landet og globalt.

Umuligt ikke at svineOg svineriet stopper ikke ved alle de bæreposer, fiskegarn og plastikflasker, der ender i havet. Faktisk kan du knapt gå et skridt uden at bidrage til svineriet. Kig lige ned under dine sko. Der sid-der med stor sandsynlighed en sål af plastik, som langsomt slides, når du går. Partiklerne skylles med regnvandet ned i kloakken, videre til rens-ningsanlæggene og ud i havet. Det samme sker, når du kører bil, og dækkene slides, eller når du vasker en syntetisk karklud i vaskemaskinen. Et stykke syntetisk tekstil udleder op mod 1.800 usynlige fibre af mikroplastik til spildevandet.

“Som det er i dag, er det svært at komme gen-nem hverdagen uden at udlede mikroplastik,” slår Henrik Beha Pedersen fast. Han efterlyser en kon-kret plastik-politik, der fx skal regulere hvilke stoffer, der må tilsættes i plastik, og om man som i dag bare må feje plastikstøv ned i afløbet ude i industrien.

“I andre nordiske lande har politikerne rykket på problemet, men her i Danmark er vi helt blan-ke,” siger han.

27

MIKROPLASTIK |

27

Ny rapport: Maling, legepladser og bildæk forurenerI en helt ny rapport har Miljøstyrelsen for første gange forsøgt at kortlægge kilderne til forure-ningen med mikroplastik i Danmark – rapporten fokuserer kun på den plastik, som allerede er ble-vet mikroplastik, når den rammer vandmiljøet, og regner derfor ikke større stykker plastik, der langsomt nedbrydes i havet, med. Forureningskil-derne spænder bredt: Tandpastaen med glimmeref-fekt og skrubbecremen er eksempler, der har fyldt meget i medierne, men rapporten viser, at også maling og højtrykspuling med tilsat mikroplastik samt bløde underlag på legepladser og kunstgræs-baner bidrager til plastiksuppen. Tøjvask, afskal-let maling og skibsmaling, slid på vejstriber og sko samt hverdagens slid på køkkengrej af plastik sviner også. Den helt store synder er alle de bil-dæk, der hver dag slides tyndere på asfalten. En del af partiklerne fra dækkene ender i kloakken med regnvandet, en anden del direkte ud i miljøet.

Rensningsanlæg stopper ikke strømmenNår plastikken når gennem afløb og kloakker til rensningsanlægget, vil større stykker blive opfan-get af filtre og brændt af. Mindre stykker bund-fælder sig som slam. Endnu findes ingen danske undersøgelser af plastikkens vej gennem rens-ningsanlægget, men svenske undersøgelser viser, at op mod 90 procent af partiklerne ender i slam-met, mens de mindste ryger ud i havet med det “rensede” vand. I Danmark køres omkring 70 pro-cent af slammet ud på markerne som gødning, og her kan mikroplastikken synke ned i jorden eller flyde ud i vandløbene med næste regnskyl.

Højt på Plastic Changes ønskeliste står derfor et stop for den omfattende strøm af mikroplastik, der ledes ud fra landets rensningsanlæg. Teknologien i form af særlige membraner findes i dag, og alle-rede i 2013 lovede politikere fra de seks partier V, K, S, DF, R og EL at finde en løsning på problemet. Men indtil videre fosser mikroplastikken ufortrø-dent ud i vandmiljøet. Ifølge Miljøstyrelsens rap-port mellem 600 og 3.100 ton om året. Oven i skal lægges forureningen fra større stykker plastik.

DN SÆTTER PLASTIK PÅ PROGRAMMET

Truslen om, at mi-kroplastik som en tikkende bombe med skadelige stoffer, der kan vandre gennem fødekæden, har givet plastikfor-urening en central plads i Danmarks Naturfredningsfor-enings nye havpo-litik. DN anbefaler lovgiverne et mål om, at der i 2035 ikke ryger noget nyt affald i havet.

28 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

HER ER PLASTIKSKURKENE

Bildæk, tøjvask og sko sætter tydelige plastiksporSlid fra bildæk og dine plastiksåler under skoene er nogle af de store syndere, når det gælder forurening med mikroplastik, men også vask af syntetisk tøj og klude fylder havet med plastikfibre.NB!!! Tabellen viser ikke forurening med mikroplastik, som opstår når større stykker plastik nedbrydes i havet – kun plastik, der allerede er mikroplastik, når det udledes i miljøet. Nedbrudt plastik udgør en væsentlig kilde til forureningen.

PROCENT AF SAMLET UDSLIP

UDLEDT TIL VANDMILJØ, TON/ÅR

Kosmetik og personlig pleje 0,2 0,5-4,4

Mikroplastik til produktion 0,3 0,1-4,5

Maling 2-7 0,3-1,8

Højtryksspuling o.l. 0,01 0,3-1,4

Gummigranulat til fx underlag på legepladser 10,5 1-20

Tilsat mikroplastik

Mikroplastik som opstår ved slidDæk 56 60

Tekstiler – når de vaskes 6,2 6-60

Maling 4,9 6-149

Skibsmaling 2,4 21-240

Vejstriber 4,1 10-180

Byggematerialer af plast 2,9 5-38

Fodtøj 5,7 10-260

Skuresvampe og andet køkkengrej 1 1-50

Andet 5,7 8-375

Kilde til mikroplastik

Sild og muslinger er fulde af plastikNår mikroplastikken er skyllet igennem spildevandanlægget, vandrer den videre ud i havet, hvor den enten lagrer sig i hav-bunden, svømmer rundt i vand-søjlen eller ender i maven på et havdyr. Studier af Thomas Kirk Sørensen fra DTU AQUA har vist, at op mod 30 procent af sild og fiskearten hvilling har pla-stik i mavesækken. Udenland-ske studier har påvist lignende resultater, når det gælder torsk, muslinger, makrel og sandorme.

Selv om der er store huller i viden om mikroplastikkens vi-dere vejen i fødekæden, er en af landets førende forskere på om-rådet, Kristian Syberg fra Ros-kilde Universitetscenter, ikke i tvivl om, at vi kan finde plastik i fisk, orme og skaldyr over hele verden, og at plastikken vandrer gennem fødekæden.

“Forsøg har vist, at mikro-plastikken vandrer fra blåmus-linger til krabber, når krabben spiser muslingen,” forklarer han. Plastikken kan rent fysisk skade dyrene, fordi de enten fyl-der sig med plastik og derfor ikke får næring, fordi plastik-ken stopper fordøjelseskanalen til, eller fordi den skaber betæn-delsestilstande i deres kroppe. Men en endnu større trussel er måske alle de skadelige stoffer, der er i bundet til plastikken.

Som en svamp for miljøgifteKristian Syberg forklarer, at stofferne kan være tilsat pla-stikken i produktionen. Fx blød-gørere som ftalater eller flam-mehæmmere, der er kendt for

29

MIKROPLASTIK |

at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Men også mere harmløse typer plastik kan forvandle sig til giftkager i havmiljøet. Farlige kemikalier som DDT eller PCB, der flyder frit i havet, vil nemlig klæbe sig til plastikken, der nu transpor-terer kemikalierne rundt til an-dre dele af verden eller ind i cel-lerne på havdyr. Forsøg har vist, at disse stoffer ikke frigives fra plastikken i saltvand, men kan frigives i mavesyren hos fx en havfugl og optages i dyret.

“Vi ved fx, at gamle flager af bundmaling fra skibe med antibegroningsmidler kan give hormonforstyrrelser og køns-forandringer hos havsnegle, når de ligger aflejret i havbunden.

SÅDAN UNDGÅR DU BEDST MIKROPLASTIK

En syntetisk karklud udleder mikrofiber af plast, når den vaskes i maskinen. Erstat karklude, opvaskebørster og skuresvampe med naturlige materialer.Køb ikke kosmetik som skrubbecreme og håndrens med mikroplastik. Vil ofte stå som polyethylen PE i varedeklarationen.Vælg alternativer til plastik i hverdagen. Muleposer af stof frem for plastikposer, tandrensere af træ frem for plastik osv.Stil krav til kommunen om affaldssortering, stil krav til supermarkedet om mindre plastikemballage.Hæld ikke mikroplastik i afløbet. Brugte kontaktlinser skal i skraldespanden, ikke toilettet. Rens ikke pensler med maling direkte i vasken.Ryd op efter dig selv – og også gerne andre – så vi undgår vildfaren plastik i naturen, der med tiden bliver nedbrudt til mikroplastik.

Nogle dør af det,” fortæller Jakob Strand fra Aarhus

Universitet, der også er en af landets førende forskere på området og blandt andet har un-dersøgt mikroplastik i havbunden.

Potentielt kan dis-se giftstoffer vandre videre op på men-neskets middags-tallerkner, når vi spiser moules frites eller en sildemad, men videnskaben har endnu ikke un-dersøgt vejen gen-nem fødekæden så langt.

Haves: Plastiksuppe.

Søges: Innovation“Der findes alternativer

til dagens plastik,” slår Helle Fabiansen, miljøchef

i Plastindustrien fast, men understreger, at der ikke findes én løsning, som både er et miljø-mæssigt alternativ og samtidig kan opfylde de mange formål, plastikken tjener i dag.

“Vi kan godt fremstille biolo-gisk nedbrydelig plast, men det nytter jo fx ikke at producere skosåler af plastik, der hurtigt forgår,” siger hun. Udviklingen er først lige gået i gang.

Netop innovation er endnu et punkt på Plastic Changes øn-skeseddel. Organisationen har lige nu et ekspeditionsskib på vej til Midwayøerne i Stillehavet. Undervejs dokumenterer besæt-ningen mikroplastikken i havet, men målet er også, at ekspeditio-nen skal ende ud med konferen-cen Midway Change, hvor inno-vative hoveder kan byde ind med teknologiske løsninger, der skal fortynde verdenshavens plastik-suppe.

Læs mere på www.plasticchange.org

Det er ikke usandsynligt, at den næste beboer i den danske natur hedder guldsjakal. I 2015 satte en guldsjakal for første gang nogensinde bevisligt sine poter på dansk jord. Rovdyret endte sine dage i sommertrafikken ved Karup i hjertet af Jylland. Flere artsfæller kan være på vej i vores natur de kommende år.

30 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

31

NATURPORTRÆT | GULDSJAKALEN

ORD JAN SKRIVER FOTO NATUREPL.COM

opulært sagt så går der en grøn motor-vej fra Sachsen i den centrale del af Tysk-

land mod nordvest til Jylland, der geografisk set er Europas blinde vej på landjorden. Her stopper trafikken.

Set fra faunaens synsvinkel ligger der en flersporet korridor af skove og relativt uforstyrrede naturområder, som er perfekte ledelinjer til fremrykning og spredning for vandrende dyr op gennem Nordeuropa. Det var den rute, der ledte ulven på spo-ret af Den jyske Halvø, så rovdy-ret igen kunne blive dansk. Nu er en anden vagabonderende og succesrig art blevet en del af tra-fikken på naturens grønne mo-torvej.

Guldsjakal hedder den. Den er et af verdens mest udbredte rovdyr. Den gyldenbrune sja-kal lever i Nordafrika og over store dele af Sydeuropa, og den er udbredt i det sydlige Asien fra Myanmar i øst til det sydlige Rusland og Balkan i vest. Meget taler for, at den jyske guldsjakal kan være den første fortrop i ar-tens fremrykning og kolonise-ring af det nordlige og vestlige Europa.

Dyrisk dynamik på danskPå sin vis er sjakalens pludse-lige danske forekomst endnu en understregning af, at naturen er dynamisk. Arter flytter sig, hvis klima, terræn og føde inviterer dem til det. Og hvis mennesket tillader det.

“Det er slet ikke usandsynligt, at guldsjakalen om 5-10 år vil være en mere eller mindre hyp-pig gæst i Danmark. Måske vil den ligefrem en dag begynde at yngle. Mønsteret kan være det samme, som vi så med ulven. Fra 2005-2010 steg antallet af vidnesbyrd og meldinger om ulve umiddelbart syd og øst for Danmark. I 2012 kom så beviset på, at ulven var tilbage i Jylland, og nu har vi dokumentation for,

31

DER ER I VERDEN 3 ARTER AF SJAKALER

Ud over guldsjakalen er der skaberaks-jakalen, der lever i Østafrika og Syd-afrika i to adskilte populationer.Stribet sjakal er udbredt i frodige savan-neområder i den centrale del af Afrika.Guldsjakalen er aktiv jæger om natten, mens den tilbringer dagen i en hule.Den kan dog også være aktiv om dagen i områder, hvor der ikke er menneske-lige forstyrrelser.Den er altædende og kan tage mindre dyr, fugle, æg, insekter og planteføde.Guldsjakaler kan jage i flok, og rovdy-rene er i stand til at nedlægge bytte på størrelse med antiloper.Mange steder bliver guldsjakalen be-tragtet som et nyttedyr, fordi den er i stand til at holde gnaverbestande nede.

32 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

sig på eget initiativ. I 2010 blev den europæiske bison sat ud i en indhegning i Vorup Enge ved Randers og to år senere i Almin-dingen på Bornholm. I 2012 var det ulvens tur, men den krævede ingen invitation eller et lift, den tog sagen i egne poter. Det sam-me gjorde guldsjakalen så i år. I foråret 2016 vil turen komme til elgen, der vil blive udsat som et led i et målrettet projekt til gen-opretning af tabt natur i Lille Vildmose i Østhimmerland.

Og så er der jo mårhunden, den invasive og fredløse fra Syd-østasien, som bredte sig i Dan-mark i løbet af 1990’erne. Lige-som minken er den undsluppet fra pelsfarme og er i den danske natur et fremmedelement, der bekæmpes.

Senest er den asiatiske muntjac-hjort kommet på patte-dyrfaunaens danske dagsorden. I begyndelsen af oktober blev et

vores del af verden. Fra sine tra-ditionelle leveområder i Bulga-rien, Grækenland og Rumænien har guldsjakalen tilsyneladende bredt sig til Ungarn, Kroatien, Serbien, Tjekkiet og Slovakiet. Og i Østrig blev det første do-kumenterede fund af ynglende guldsjakaler gjort i 2007. Også i den nordlige del af Italien yng-ler det hundestore rovdyr.

Først bæver, så bison og elgMed guldsjakalens debut i den danske natur har Danmark i lø-bet af de senere år fået en hånd-fuld nye pattedyrarter, så pat-tedyrfaunaen tæller flere end et halvt hundrede arter. Nogle har fået et lift. Andre er kommet af sig selv. Og andre igen er uøn-skede og fredløse.

I 1999 ankom bæveren med en hjælpende hånd fra det moderne naturmenneske. Den store gna-ver og træfælder har siden bredt

at flere end 40 forskellige ulve har været i Jylland de senere år. Vi skal til at vænne os til, at dyr, også større rovdyr, kommer og går,” siger Bo Håkans-son, der er biolog i Danmarks Naturfredningsfor-ening (DN).

Sjakaler i Danmarks nabolagDet er ganske vist, at der lever guldsjakaler nogle hundrede kilometer fra den dansk-tyske grænse. 13. april 2015 blev der fundet en ung han af guld-sjakal i den vestlige del af Polen nær grænsen til Tyskland. Ligesom sin arts- og kønsfælle fra Ka-rup i det midtjyske endte den polske sjakal sine dage på landevejen, ramt af en bil.

I maj og juni 2015 blev der set og fotograferet to guldsjakaler i den østlige del af Polen. Tre sikre polske vidnesbyrd om guldsjakaler i løbet af tre måneder af 2015 og den efterfølgende dokumen-tation fra det midtjyske er måske et signal om en bevægelse fra sydøst mod nordvest. Det er i hvert fald ganske vist, at guldsjakalen breder sig fra Balkanlandene mod de centrale dele af Europa. Og tendensen går i nordlig retning.

Det seneste årti er der blevet markant flere ob-servationer af guldsjakaler uden for de lande, der normalt bliver betragtet som hjemsteder for arten i

33

NATURPORTRÆT | GULDSJAKALEN

Det er slet ikke usandsynligt, at guldsjakalen om 5-10 år vil være en mere eller mindre hyppig gæst i Danmark

33

eksemplar set ved Rørbæk Sø nær Nr. Snede i Midtjylland.

Nye arter på springtur“Vores fauna er på ingen måde statisk. Tænker man 100 år frem i tiden, vil den danske pat-tedyrfauna ganske givet se helt anderledes ud, end den gør i dag. Måske med elge og bisoner i det fri. Og med faste bestande af ulve og guldsjakaler. Også den lille gnaver, have-syvsover, der kendes fra Sydeuropa, vil sandsynligvis komme til at leve i Nordeuropa i takt med, at kli-maet ændrer sig og giver den le-vevilkår i vores natur. Med hen-syn til klimaændringer er der næppe tvivl om, at guldsjakalen vil nyde godt af de mildere vin-tre, vi har udsigt til,” siger Bo Håkansson.

“I det hele taget er klimaæn-dringerne godt på vej til at æn-dre hele vores natur. Nye insek-ter, enten det er malariamyg, guldsmede eller sommerfugle fra sydlige himmelstrøg etable-rer sig i Danmark. Biædere og flere eksotiske fuglearter fra syd følger efter. I det hele taget er der fra fuglenes verden mange kendte eksempler på arter, der er ankommet fra sydøst og syd og i løbet af årtier er blevet fa-ste beboere i Danmark. Tyrker-duen kom og koloniserede hele Vesteuropa i 1940’erne fra egne langt mod øst. I dag findes den overalt på vores breddegrader,” siger Bo Håkansson.

Plads til både ræv og sjakalMen hvad nu med vores indfødte røde ræv? Hvordan vil den tage imod sin fætter, guldsjakalen?

“Man kan godt forestille sig, at guldsjakalen kan finde en niche mellem ulv og ræv. Ulven jager større byttedyr som kron-dyr og vildsvin, mens ræven er specialist i at fange mindre gnavere, og sjakalen snupper det, der i størrelse er midt imel-lem. Fra Sydeuropa ved man, at guldsjakaler ofte jager rotter nær lossepladser og flere steder har specialiseret sig som fødege-neralister i bynære lokaliteter. Sjakalen kan næppe i Danmark udkonkurrere ræven, men hvis bestanden får fodfæste, vil den

naturligvis blive en konkurrent og måske forårsage en tyndere rævebestand lokalt,” siger Bo Håkansson.

Mens ulven hører naturligt hjemme i den danske natur og har en form for indfødsret i lan-det, så forholder det sig anderle-des med guldsjakalen. Den har ingen rødder i den danske natur.

“Forvaltningsmæssigt skal vi finde vores ben at stå på i sam-menhæng med guldsjakalen. Som udgangspunkt glæder vi os over at få nye arter af pattedyr i den danske natur. Men vi skal naturligvis have drøftet, hvor-dan vi griber sagen an, hvis der kommer flere og flere guldsjaka-ler og etablerer sig i Danmark. Den diskussion vil finde sted i regi af Vildtforvaltningsrå-det, hvor Danmarks Naturfred-ningsforening har sæde,” siger Bo Håkansson.

Da guldsjakalen aldrig tidli-gere har optrådt i den danske natur, er der af gode grunde ikke fastsat nogen jagttid på ar-ten. Derfor må man ikke skyde guldsjakaler i den danske na-tur.

FAKTA OM GULDSJAKALEN

Guldsjakalen går også under navnet europæisk sjakal. Hører til hundefa-milien (Canidae).Den er lidt større og mere lang-benet end en ræv, men den er mindre og navn-lig slankere end for eksempel en golden retriever.

34 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

I de fleste mennesker bor nok en større eller mindre portion højdeskræk. Men det er ingen forhindring for at besejre landets lodrette klippesider. På Bornholms kystklipper og i øens stenbrud kan du udfordre og måske endda overvinde din egen højdeskræk – sikret med reb og klatresele.

ORD METTE IVERSEN FOTO CAMILLA HYLLEBERG

ppe fra toppen ligner det, at nogen har ta-get en kæmpemæs-sig grovbid af under-grunden. Midt i de

nordbornholmske bak-ker åbner landskabet sig i et mere end 35 meter dybt krater. Lodrette, blottede klippevægge af rødlig granit løber fra top til bund, og både på lodrette og vandrette flader myldrer men-nesker, der med deres kulørte sikkerhedshjelme på hovederne ligner byggearbejdere i legetøjs-størrelse. Moseløkken Stenbrud stadig er et aktivt stenbrud, hvor der udvindes granit, men i dag holder stenhuggerne fri, og bruddet er i stedet indtaget af klatrere.

Musklerne i ryg og lægge dir-rer, klatreskoen på venstre fod famler sig frem over den lodret-te granit i små ryk, indtil den endelig finder sit – endog be-skedne – fodfæste. Et par meter længere oppe af klippen farves

fingerspidserne hvide af an-strengelse og talkum, der skal forhindre fugtige hænder i at glide. 22-årige Mikkel Schelde klistrer sig til klippen som en edderkop, kun hjulpet af sine stædige fingre, tåspidser og de beskedne fremspring, som klip-pen tilbyder. Med vægten på sit nye fodfæste, griber han om endnu en karabinhage i bæltet og klikker den fast i et metaløje boltet ind i granitten. Endnu et skridt på vejen mod plateauet kaldet Solhylden.

Erobrer SolhyldenMikkel har klatret, så længe han kan huske. I træer og på byg-ninger i barneårene. Gennem de seneste fire år har han erobret den ene klippevæg efter den an-den – og endda frosne vandfald – med rebklatring. Det vil sige klatring i makkerpar, hvor den ene står for neden af klippen og sikrer den anden med et reb, mens den anden bevæger sig

34 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

35

AKTIV I NATUREN | SURF

35

Sport er mere end høj puls og sved på panden. Når man dyrker sin motion og passion i det fri, bliver sport en ny måde at opleve og sanse naturen på. Natur og Miljø er taget ud for at opleve, når Danmarks bølger, stride blæst, mindste skovstier og skiftende årstider får pulsen til at pumpe.

AKTIV I NATUREN | KLATRING

36 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

op af klippen og hægter sig fast med karabinhager undervejs. Enten i forberedte bolte eller ved hjælp af aluminiumkiler, der ki-les ind i klippesprækker under-vejs. I dag er han klædt i shorts, klatresele, bælte med omtrent ti karabinhager, klatresko og en orange Petzl-hjelm, og i den anden ende af tovet, der sikrer ham, holder 42-årige Cathrine Howitz godt øje med hver en be-vægelse. Hun er hans makker i dag. Selv om de klatrer på væg-ge af forskellig sværhedsgrad, kan de sagtens følges ad. Mak-kerskab i klatring handler mere om tillid, opmuntring og godt selskab end om evnerne.

Endelig kan Mikkel møve sig op på Solhylden, ruten er besej-ret. Endnu højere oppe svæver digesvaler i rutefart ind og ud af hullerne i deres reder.

Klatrere ser det hele fra oven“Det er en spændende måde at opleve naturen på, fordi man kommer til at se den fra en an-den vinkel, fra oven,” fortæller Mikkel, der også understreger, at klatring bringer ham ud i na-tur, han ellers aldrig ville have oplevet.

“Jeg ville nok aldrig have rejst til Nordnorge midt om vinteren, hvis jeg ikke skulle op og prøve isklatring.”

Her i landet er klatrernes mekka Nordbornholm – det ene-ste hjemlige klippelandskab, der til gengæld byder på masser af udfordringer, både til begyn-dere og erfarne. I stenbrudene er mange ruter forberedt med bolte. På de uberørte kystklip-per må klatrerne kile sig opad.

Mikkel mener, at stort set alle mennesker lider af en form for højdeskræk, men godt kan lære at klatre alligevel. Ved langsomt at vænne hjernen til, at det er okay at hænge 15 meter over jorden i fingerspidserne på en lodret klippe og ligefrem lade sig falde, vil man komme til at

SÅDAN KOMMER DU I GANG

Med mindre du allierer dig med en erfaren klatrer, der guider dig, kan det klart anbefales at tage et kursus i rebklatring. Her lærer du at sikre dig selv og din klatremakker. På Dansk Klatreforbunds hjemmeside www.klatreforbund.dk kan du finde den nærmeste klub, som udbyder kurser i sikring.Bouldering er friklatring på lavere klatrevægge uden reb og sele. Klatreren lander til gengæld på en madras, hvis han eller hun falder. Mange klatrehaller har boulder-vægge. Udendørs skal du bruge en såkaldt crash pad. Dvs. en egnet madras til at lægge under klippen. Du kan prøve bouldering uden først at tage et kursus.Børn kan være med fra omkring seks år.

AKTIV I NATUREN | SURF

37

nyde spændingen.“Det er en god idé at træne

mindre fald, jo flere gange man falder, jo mere naturligt føles det,” siger Mikkel. På næste klip-pevæg, den omkring 35 meter høje Laustvæg, får Mikkel brug for sin faldtræning. Middagshe-den bager på klipperne og har forvandlet hele stenbruddet til en kogende stengryde. Selv tal-

AKTIV I NATUREN | KLATRING

Opalsøen

Moseløkken Stenbrud

Randkløve kystklipper

kum kan ikke holde sveden fra håndfalderne. Ti meter oppe gli-der Mikkels fingre, og han fal-der, indtil rebet strammes ved hans sidste karabinhage. Men der er ikke spor af rædsel i hans ansigt. Kun et let skuffet “øv, så fik jeg ikke den væg”.

“Man bliver nødt til at prøve noget svært for at blive bedre,” lyder det fra klatreren.

GEAR TIL KLATRING

Klatresko – og jo, skoene skal føles for små!Klatresele, reb og karabinhagerHjelmTalkum til hænderne

PAS PÅ YNGLENDE FUGLE OG SJÆLDNE PLANTER

På Bornholms klippekyster og i stenbrudene lever og yngler fugle som digesvaler, alke og vandrefalke. Samtidig er klipperne hjem for sjældne planter som sort radeløv og klipperøn. Tag hensyn ved ikke at klatre på ruter med ynglende fugle, eller hvor du kan beskadige sjældne planter. På hjemmesiden www.rockclimbing.dk kan du finde en online guidebog med informationer om klatreruter og hensyn til naturen. Den opdateres løbende, så du kan se, om der aktuelt er fx ynglende fugle på ruten. Når du skal ned igen fra en rute i natur uden anlagte stier, anbefaler Dansk Klatreforbund, at klatrerne rapeller ned af klippen og dermed undgår at træde bevoksningen på skrænten ned.

LANDETS BEDSTE KLATREVÆGGE

Godt brugt. Både krop og hoved bruges under klatring. Det er godt for sjæl og legeme.

38 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

Planer om vækst i havbrugserhvervet kan betyde en tredobling af næringsstoffer til havet fra de danske havbrug. Et allerede dårligt havmiljø vil forværres yderligere, siger professor Stiig Markager.

Havet sletter alle spor

ORD CHRISTIAN LYKKE FLINKER ILLUSTRATION RIKKE OTTE

ultne regnbueørre-der svømmer rundt i regnen af foder for at være en del af fest-måltidet. Det fiskene ikke får spist, bli-

ver til affald, som sammen med fiskenes ekskrementer synker mod bunden. Her lægger det sig som et tæppe af organisk mate-riale. Et forstadie til iltsvind.

Der er stor interesse for at ud-vide havbrugserhvervet. Lige nu ligger der 11 ansøgninger hos Miljøstyrelsen om nye havbrug i tillæg til de 20 eksisterende an-læg. Samlet set udleder havbru-gene i dag 343 ton kvælstof og 36 ton fosfor direkte ud i havet, og grønt lys til de nye havbrug vil betyde over en tredobling af de forurenende næringsstoffer.

Stiig Markager, der er pro-fessor ved Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, mener, at enhver merudledning af næ-ringsstoffer strider imod vores mål om at opnå god økologisk tilstand i vores havområder.

“Det er kun ganske få af vo-res kystnære havområder, som lever op til kravene i vandram-medirektivet, og områderne

længere til havs kan heller ikke tåle mere kvælstof og fosfor. Miljøtilstanden i havet bestem-mes hovedsageligt af mængden af næringsstoffer, og derfor er enhver aktivitet, som øger næ-ringsstoftilførslen, uhensigts-mæssig, med mindre der fjernes tilsvarende et andet sted,” siger Stiig Markager.

“Mere kvælstof og fosfor giver algeopblomstringer omkring havbrugene, og det fører til uklart vand og risiko for ilts-vind. Derudover lægger det or-ganiske materiale sig på bunden og fører til lokalt iltsvind under og omkring burrerne. Kombina-tionen af rigeligt med både fos-for og kvælstof er meget skade-lig for miljøet.”

Forureningen "forsvinder" med strømmenDansk Akvakultur vil gerne etablere nye havbrug så langt til havs, at de havner i områder, der ikke er afhængige af at skulle opfylde miljøkravene i vandom-rådeplanerne. Ude på det åbne hav vil strømmen sprede næ-ringsstofferne, mener erhvervet.

“Når vi etablerer nye havbrug

uden for vandplansområdet, så er udledning ikke et problem, fordi næringsstofferne fortyn-des og indgår i hele den samlede strøm af kvælstof og fosfor,” si-ger Brian Thomsen, der er di-rektør i Dansk Akvakultur.

Men man kan ikke sammen-ligne den samlede strøm af næ-ringsstoffer med udledningen fra en punktkilde som et hav-brug, mener Stiig Markager.

“Langt den største del af kvæl-stoffet, som allerede flyder rundt i havet, er inaktivt. Det vil sige, at det ikke kan optages af alger-ne, mens havbrugene derimod vil tilføre betydelige mængder kvælstof og især fosfor, som al-gerne kan optage 100 procent,” siger han og påpeger, at havbru-gene kan bremse indsatsen for at nedbringe fosfor.

“Tidligere kom fosfor til havmil-jøet især fra husspildevand, og den mest markante forbedring af hav-miljøet over de sidste 30 år skyl-des, at fosfortilførslerne er ned-bragt med omkring 90 procent.

Den udvikling kan rulles til-bage i områder med mange hav-brug,” siger Stiig Markager.

UDSLIP GIVER FAUNAFORURENING

Menneskelige fejl og storme betyder, at der fra tid til anden sker store udslip fra havbrugene. Senest tilbage i 2013, hvor 500-600 ton regnbueørreder slap fri i Storebælt under orkanen. De store mængder regnbueørreder skader de naturlige bestande af fisk, fordi de graver i gydebankerne, hvor de vilde ørreder og laks har lagt deres æg. Derudover er der ofte sygdom i opdrætsfisk, som i værste fald kan overføre smitten til de vilde ørreder.

39

BIODIVERSITET | HAVBRUG

NN

N

N

B

B

B

PP

P

P

P

39

BIODIVERSITET | HAVBRUG

Medicin + foder

Strøm

N, P, Bi5

Tørfoder til ørreder består primært af fiskemel og fiskeolie, som presses sammen i pilleform. Idag

suppleres med rapsolie, sojamel og hvede. Medicin tilsættes foderet.

Strømmen på havet sørger for, at vandet omkring havbrugsfiskene altid er rent, og at forureningen i form af foderrester, ekskrementer og andet føres videre ...

Der er særligt fokus kvælstof, fosfor og organisk stof, som alle bidrager til forureningen af havet.

Vandrammedirektivet I Vandrammedirektivet hedder det, at alle EU-landes vandområder – vandløb, søer, den kystnære del af havet og grundvand – skal have ”god tilstand” i 2015. Ifølge direktivet betyder det, at miljøtil-standen i vandløb, søer og kystvande kun må afvige lidt fra den upåvirkede naturlige referencetilstand. I Danmark er år 1900 valgt som referenceår. Vand-planerne er et centralt element i gen-

nemførelsen af EU’s vandrammedirektiv. De er den danske opskrift på, hvordan vi i Danmark vil nå målsætningen i vand-rammedirektivet. Danmark er langt fra at opfylde målene.

HavstrategiHavstrategien er en køreplan for, hvordan Danmark når en række mål om god mil-jøtilstand i vores havområder. Danmarks Havstrategi er et led i gennemførelsen af

EU’S BESKYTTELSE AF HAVET

EU’s havstrategidirektiv. Formålet med direktivet er at fastholde eller etablere ”god miljøtilstand” i alle europæiske hav-områder senest i 2020. Midlet til at nå dette mål er udarbejdelse af havstrategier med målsætninger for natur og miljø, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer. Der er blandt an-det mål for, hvor mange sæler og marsvin, der skal være, og hvordan havbunden får en sund tilstand.

40 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

FAKTA OM HAVBRUG

• Havbrug har eksisteret i Danmark siden 1970’erne

• Der er i alt fem havbrugsvirk-somheder med samlet 20 hav-brug i Danmark

• Havbrugenes miljøgodken-delse revurderes hver 8. år

• Over 90 % af produktionen eksporteres

• Havbrug produ-cerer regnbueør-reder på 3-4 kg samt ørredrogn

• Havbrugenes økonomi hviler især på produk-tion af ørredrogn til det japanske marked

• Udledning fra havbrug sam-menlignet med urenset spilde-vand

Fisk skal på landDanmarks Naturfrednings-forening er skeptisk over for vækstplanerne. Næringsstof-for-ureningen kan forhindres ved at samle opdrættene i lukkede salt-vandsanlæg på land, hvor spil-devandet renses præcis som det renses for den øvrige industri.

“Forureningsmæssigt er de åbne netbure i havet en ”dino-saur”, der ikke har reel mulighed for at begrænse sin miljøbelast-ning. Da der ikke er økologisk råderum i havmiljøet – hverken kystnært eller offshore inden for Skagen – så må branchen udbygge på landanlæg, hvor spildevandet kan renses,” siger Henning Mørk Jørgensen, der er havbiolog i Danmarks Natur-fredningsforening.

I Dansk Akvakultur mener man, at traditionel havbrugs-drift er en bæredygtig fødevare-produktion.

“Vi betragter havbrug som bæ-redygtig fiskeproduktion med et lille miljøaftryk, mens de land-baserede saltvandsanlæg ses som et supplement, men ikke som en erstatning for produktio-nen af fisk til havs,” siger Brian Thomsen.

En analyse af det danske hav-miljø viser, at kun fem procent af de kystnære vandområder le-ver op til vandrammedirektivet. Og selvom der er lavet mål for re-duktion af kvælstofudledning for blandt andet landbrug, industri og kommunale renseanlæg, er det ikke tilfældet for havbrugene.

“Ejerne af havbrugene skal hverken betale afgift af deres forurening, og på samme tid er pladsen på havet gratis. Borgere og virksomheder har brugt man-ge penge på at rense deres spilde-vand, så det kan ikke være rig-tigt, at et erhverv som havbrug går fri,” siger Lars Brinch Thy-gesen, der er miljøkonsulent hos Danmarks Sportsfiskerforbund.

Investering for fremtidenHavbrug på land er en stor inve-

stering, og Langsand Laks i Hvi-de Sande har indtil nu investeret 70 millioner kroner. Derfor me-ner Brian Thomsen, at havbrug på land er urealistisk.

“Mange siger, at vi skal flytte havbrugene på land, men fakta er, at de landbaserede anlæg sta-digvæk har problemer med pro-duktionen af fisk og deres øko-nomi,” siger Brian Thomsen.

I dag findes der to havbrug på land og begge anses af branchen som pilotprojekter. Alligevel me-ner Danmarks Naturfrednings-forening, at de store investerin-ger er nødvendige.

“Afføring fra fiskene, foder-spild og eventuelle rester af medicin tilbageholdes og op-samles i det lukkede system. Miljøgevinsten er åbenlys. Sam-tidigt har opdrætteren fordel af at kunne styre samtlige forhold af betydning for fiskenes vækst og velfærd, så det burde være en win-win for opdrætter og miljø,” siger Henning Mørk Jørgensen.

Stor vækst, stor forureningDansk Akvakulturs nye vækst-plan satser på produktion til havs. En produktion, der kræver, at de tildeles en kvote på 1.200 ton kvælstof uden pligt om at kompensere.

“Vi erkender, at havbrugene efterlader et lille miljøaftryk, men hvis ikke vi får lov til at ud-lede flere næringsstoffer, så kan der ikke skabes vækst. Man skal finde en balance mellem vækst og miljøaftryk, og den er skarp, når vi snakker om havbrug,” si-ger Brian Thomsen.

Vækstplanen er et led i rege-ringens såkaldte 16-punktsplan, som har til formål at skabe øko-nomisk vækst. Henning Mørk Jørgensen forklarer, at vækst kan være fint, men ikke for en hver pris.

“Det bør ikke ske på bekost-ning af miljøtilstanden i ha-vet – det er uintelligent vækst. Hvorfor skulle vækst i ét erhverv gå forud for hele samfundets

bestræbelser på at få god økolo-gisk tilstand og undergrave de spildevandsomkostninger, skat-teborgerne betaler,” siger Hen-ning Mørk Jørgensen.

Et spørgsmål om fordelingFor professor Stiig Markager er havbrugsproblematikken også et spørgsmål om, hvordan vi i Danmark skal fordele den pulje af kvælstof og fosfor, vi kan til-lade os at udlede til havet.

“Det danske havmiljø er mere følsomt end mange andre ste-der, og derfor gælder det om at få mest mulig vækst og arbejds-pladser ud af hvert ton, der ud-ledes. Hvem skal have lov til at udlede, og hvor får samfundet mest ud af det? De spørgsmål burde vi stille, inden vi politisk vælger at ændre kurs og tillade flere næringsstoffer fra hav-brug, for de næringsstoffer vil skulle kompenseres med mindre udledninger fra landbruget,” si-ger Stiig Markager.

Minister: Mulig udvidelseMiljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ser gode mulig-heder for at udvide havbrugs-erhvervet, fordi det kan skabe vækst og arbejdspladser.

“Opdræt af fisk er en mulig-hed for at skabe arbejdspladser, så helt grundlæggende mener jeg, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at det kan lade sig gøre at skabe vækst i havbrugserhver-vet. Men vi skal gøre det uden, at vi går på kompromis med vo-res miljøbeskyttelse. Kan vi det, så mener jeg klart, at det er en mulighed at udvide erhvervet,” siger Eva Kjer Hansen.

“Vækst i havbrugserhvervet er ikke en modsætning til, at vo-res havområder skal have god tilstand. Det handler om pla-cering. Miljø- og Fødevaremi-nisteriet er ved at arbejde med at udpege zoner, hvor man kan etablere havbrug, uden at det går ud over miljøhensyn,” siger ministeren.

OSPAR

OSPAR har til formål at udarbejde aftaler om at beskytte hele det Nordøstatlantiske område inklusive Kattegat mod alle former for forurening. Konventionen er undertegnet af samtlige lande i EU samt Island, Norge og Schweiz. Danmark implementerer relevante OSPAR anbefalinger og beslutninger gennem nationale initiativer og lovgivning, såsom vand- og naturplaner, samt havstrategier.

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 www.fiskegrej.dk - Følg os på facebook.dk/sportdres

Masser af gratis P-pladser

Meget mere end fi skegrej!

VARM OG TØR I DET RETTE UDSTYR…

Kom ind og se et kæmpesortiment i funktionel beklædning og dejligt varmt og vandtæt fodtøj.

Vi forhandler bl.a. Sorel, Columbia, Pinewood, Fjällräven,

Geoff Anderson og 8848.

Kom ind og se et kæmpesortiment i funktionel beklædning

Meget mere end fi skegrej!

899,-

Sorel Winter Carnival, vandtæt, 9mm udtagelig fi ltsok, rated -25C. Str. 37-41.

799,-

Columbia Snowblade, vandtæt vinterstøvle, rated – 25C. Str 41-47.

1399,-

Fjällräven Greenland Winter Parka, foret damejakke i G-1000.Før 2599,-

NU

1999,-

Fjällräven Yupik Parka herreparka, i klassisk G-1000 materiale, grå. Før 3299,-

NU

2499,-

Sorel Tivoli High II, vandtæt, rated -25C. Str. 37-41.

Move Mountains Brimnes Jacket, Vandtæt og åndbar jakke. 65 % polyester og 35 % bomuld. Vandsøjletryk 10.000 mm, åndbarhed 5.000 Mvp. Før 1399,-

Move Mountains Move Mountains Move Mountains Move Mountains

NU

599,-

Columbia Alpine Escape Jacket, vandtæt og åndbar

dame dunjakke med Omniheat foer.

Str. S til XLFør 2699,-

NU

999,-

NU

1999,-

Geoff Anderson Boogie Jacket, super avanceret softshell jakke. Vandtæt, åndbar og strækbar Hytrel membran, med Outlast® temperatur regulerende Thermo-adaptive Matrix coating. Str. S til XXXL.Før 2899,-

42 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

ORD KJELD HANSEN FOTO NATUREPL

42 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

43

NY NATUR | STORKENE KOMMER

Fremgang Tilbagegang Ingen udvikling

Overalt omkring Danmark er storken i fremgang, som det fremgår af kortet.

D et er ganske vist – storken er på vej til-bage til Danmark.

Både syd og nord for Danmark er der vældig frem-gang i storkebestandene, og stor-kekyndige biologer nærer ingen tvivl: Storken kommer atter til Danmark. Men vil den langbe-nede flyver kunne overleve i nuti-dens yndige landbrugslandskab? Det spørgsmål står helt åbent.

Siden 1980’erne er de euro-pæiske storkebestandene gået markant frem. Ikke så meget på grund af naturgenopretning, men takket være stærkt forbedre-de forhold langs trækruterne og i vinterkvartererne. De altødelæg-gende tørkeperioder i Sahel-om-rådet ophørte midt i 1980’erne, men nok så betydningsfuldt har det været, at stadig flere storke stopper trækket ved Gibraltar for at overvintre i Spanien. De har simpelthen droppet den 6.000 ki-lometer lange og farefulde rejse

Han kommer med sommer, han kommer med soltil kløver og nikkende hvener.Mens pigen hun sømmer sin blommede kjol’i læ af de røde syrener,han sænker sig ned på det mossede tagog knebrer fra reden den udslagne dagen højsommervise om Danmark.Jeppe Aakjær 1912.

til og fra Afrika hvert år. Storken er ikke en fugl med

fine fornemmelser, så den henter gerne sin føde på Spaniens bug-nende lossepladser, så hvorfor ikke bare tilbringe hele vinteren der? Der hersker ingen tvivl om, at den langt kortere flyvetur på blot 2.000 kilometer til Sydspa-nien har nedbragt dødeligheden for storkene i Centraleuropa. Derfor vokser bestandene.

Sideløbende med fremgangen overalt i de europæiske storkebe-stande – undtagen i Danmark – har entusiastiske storkevenner i Skåne siden 1979 opbygget en ny svensk storkebestand. Projektet har været noget turbulent, men med udgangspunkt i fangen-skabsopdræt er det siden 1979 lykkedes at etablere en ynglebe-stand på omkring 50 par i 2015.

Ida og EmilHvert år besøger de skånske stor-ke Danmark på trækket, og nogle

bliver så hængende. Siden 2004 har to Skåne-storke ynglet trofast i Gundsølille ved Roskilde.

Storkeparret Ida og Emil, som de lokale har døbt fuglene, an-kom i efteråret 2003 til den lille landsby Hvedstrup, ikke langt fra Roskilde. Der blev opsat en kunstig storkerede, og det vare-de ikke længe, før reden var ac-cepteret af storkeparret.

Da det var oktober, formodede man, at storkene ville trække videre, men de blev for vinteren. Som opdrættede fugle havde de mistet trækdriften. Gennem hele den kolde vinter blev de fodret, og da foråret kom, parrede de sig og

Særligt i provins-områderne uden for Madrid har storkene taget ophold på los-sepladser.

43

NY NATUR | STORKENE KOMMER

44 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

Hvor engblommen lyser langs åløbets bred,du skridter så langt gennem engen.Med halsen i bugt og med øjet på sneddu titter på pigen og drengen.Du søger din føde til leernes klang,og høduften følger din higende ganglangs alle de åer i Danmark.Jeppe Aakjær 1912.

lagde æg. For første gang siden 1965 kunne Sjælland bryste sig af et ynglende storkepar, og senere på sommeren fløj de unge storke af reden.

Siden 2004 har Gundsølille-storkene ynglet regelmæssigt, men uden venlige menneskers re-gelmæssige fodring klarer de sig ikke. Det gælder også de få andre danske yngleforsøg, der er gjort i de senere år. Danmarks to yng-lepar i Gundsølille og i Smedager i Sønderjylland må fodres med daggamle kyllinger gennem yng-lesæsonen, hvis de skal klare sig. Ellers dør ungerne simpelthen af sult. Det danske landbrugsland-skab rummer i dag kun ringe muligheder for en stork, der selv skal skaffe sig føden.

Storken sulterAllerede i maj står afgrøderne så tæt, at storken har svært ved at fange de mange mus, frøer, regnorme, græshopper og biller, som den lever af. Og fra begyn-delsen af juni går det helt galt. Når korn, raps og majs står som en massiv grøn mur på alle mar-ker, kan fuglene ikke skaffe sig føden længere. I de følgende to-tre måneder må storkene og de-res unger simpelthen sulte, hvis ikke de fodres. Først når der hø-stes, åbnes markerne atter for de sultne fugle.

Det er kun en ringe trøst, at det er uden betydning for selve artens fortsatte eksistens, om der er storke i Danmark eller ej. Alene i Europa vurderes der at yngle knap 250.000 par hvide storke, og hverken på globalt eller europæisk plan er den hvide stork truet. Tværtimod er bestandene i absolut fremgang overalt i hele Europa – bortset fra Danmark – takket være et betydeligt over-skud af fugle fra Central- og Øst-europa.

Alligevel giver det god mening at stræbe efter en dansk storke-bestand. Hvis storken kan tri-ves i landskabet, så kan en lang række andre fugle og dyr også

– viber, smågnavere, frøer, bil-ler, græshopper og regnorme – al den biodiversitet, der tidligere fandtes i det danske landbrugs-land. Det vil kræve en gennem-gribende og målrettet omlæg-ning af arealudnyttelse, hvor man ønsker at få storken tilbage.Det er hævet over enhver tvivl, at med den nuværende intensive landbrugsdrift kommer storken aldrig igen, med mindre den fod-res gennem hele ynglesæsonen. Vil vi nøjes med det?

Vil vi have storkene tilbage, skal vi sikre, at der er fødegrundlag. Det er svært at få øje i det danske landbrugsland.

ISLAND – vælg mellem 7-, 8- eller 11-dages grupperejserAlle med uforglemmelige oplevelser: vilde vandfald, spruttende gejsere, vulkaner, gletsjere, varme kilder, øde landskaber, Reykjavik, en sejltur til Vestmannaøerne og meget mere... Dansk-talende guider med stor faglig viden om Island. Se de udførlige rejseprogrammer på vores hjemmeside.

20.6.-27.6. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer

27.6.-3.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer

27.6.-7.7. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.750 inkl. hvalsafari og isbjerge

8.7.-18.7. (Billund, 11 dg.) kr. kr. 19.750 inkl. hvalsafari og isbjerge

11.7.-18.7. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer

25.7.-31.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer

18.7.-28.7. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.250 inkl. hvalsafari og isbjerge

ISLAND – vil du hellere køre selv?Vi har flere spændende forslag til kør-selv rejser af forskellig længde og varighed på hjemmesiden. Kontakt os også, hvis du hellere vil have planlagt din helt specielle kør-selv rejse.Vi kan åbne døre de fleste ikke har adgang til.Højsommeren er naturligvis oplagt, men kan du rejse i april/maj eller sidst i august/september, kan det blive billigere. Eller rejs endnu senere og oplev vinterens barske landskaber klædt i sne. Tænk at bade i varme kilder under en frostklar stjernehimmel, mens nordlyset bølger over dig. Start din planlægning med det samme, jo før, jo billigere…

team-island.dkKulturRetur

– en del af KulturRetur A/STeam Island

29 62 80 77 / torben@team-island.dk

BILLEDE: GEOFF ANDERSON

ATURBUTIKKEN.DKN

VESTERBROGADE 138 - 1620 KBH VEN DEL AF

DANSK ORNITOLOGISK FORENING

ISLAND – vælg mellem 7-, 8- eller 11-dages grupperejserAlle med uforglemmelige oplevelser: vilde vandfald, spruttende gejsere, vulkaner, gletsjere, varme kilder, øde landskaber, Reykjavik, en sejltur til Vestmannaøerne og meget mere... Dansk-talende guider med stor faglig viden om Island. Se de udførlige rejseprogrammer på vores hjemmeside.

20.6.-27.6. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer

27.6.-3.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer

27.6.-7.7. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.750 inkl. hvalsafari og isbjerge

8.7.-18.7. (Billund, 11 dg.) kr. kr. 19.750 inkl. hvalsafari og isbjerge

11.7.-18.7. (Billund, 8 dg.) kr. 13.950 inkl. sejltur og museer

25.7.-31.7. (Kastrup, 7 dg.) kr. 12.950 inkl. sejltur og museer

18.7.-28.7. (Kastrup, 11 dg.) kr. 19.250 inkl. hvalsafari og isbjerge

ISLAND – vil du hellere køre selv?Vi har flere spændende forslag til kør-selv rejser af forskellig længde og varighed på hjemmesiden. Kontakt os også, hvis du hellere vil have planlagt din helt specielle kør-selv rejse.Vi kan åbne døre de fleste ikke har adgang til.Højsommeren er naturligvis oplagt, men kan du rejse i april/maj eller sidst i august/september, kan det blive billigere. Eller rejs endnu senere og oplev vinterens barske landskaber klædt i sne. Tænk at bade i varme kilder under en frostklar stjernehimmel, mens nordlyset bølger over dig. Start din planlægning med det samme, jo før, jo billigere…

team-island.dkKulturRetur

– en del af KulturRetur A/STeam Island

29 62 80 77 / torben@team-island.dk

46 | Natur og Miljø | nr. 4 | 2015

Tidlig septembermorgen ved Skjern Å. Mosekonen har bryg-get flittigt hele natten. Lystfi-skeren er tidligt på færde og lister sin flue ind i elletræets skygge tæt ved modsatte bred, hvor den vilde istidslaks af ren livsglæde brød den blanke over-flade få minutter tidligere.

Igen og igen vimser den sprag-lede flue hen over laksens stand-plads uden mindste respons. Nye fluer prøves, både større og mindre, men den store fisk ig-norer dem alle, selvom fiskeren ved, at den ser alt.Imens fortsætter solen sin bane, og snart ligger åen badet i lys.

DET GODE LIV VED VANDKANTENChancen er forpasset, og lystfi-skeren lusker hjem til dagens sysler. Stadig med spænding i kroppen og smukke billeder på nethinden. Måske tager laksen i aften.

TEKST OG FOTO ORLA BERTRAM-NIELSEN

BILLEDGALLERIET |

47

Efteråret er en spændende tid i naturen, dyr og fugle forbereder sig på vinter, og farverne i natu-ren viser hele paletten fra gul til rød. En tur i skoven på en efter-årsmorgen med frost i græsset er for mig en helt speciel oplevel-se. Lyden af blade, som falder fra træernes top og ned på skovbun-den, er helt unik for årstiden. På en stille frost-morgen forstærkes alle lyde, og musvågens hæse

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø gade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail og sende til kop@dn.dk.

Skriv en billedtekst på cirka 100 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. januar. Bladet udkommer den 1. marts. Billeder bragt i Natur & Miljø præ-mieres med 1.000 kroner.

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kromer.

DUFTEN AF EFTERÅRskrig kan høres i det fjerne. For mig er duftene det, jeg husker bedst – duften af våd muld og frisk frostluft er noget, som gør efteråret til en årstid, som jeg bare skal ud at udforske. Dette er hermed en opfordring til alle om at komme ud i naturen, in-den vintermørket for alvor sæt-ter ind. TEKST OG FOTO JESPER TØNNING

48 | Natur & Miljø | nr. 2 | 2015

ORD IVAN INGEMANSEN FOTO IVAN INGEMANSEN

ddannelsen af piloter fort-satte indtil 1993, hvor ud-dannelsen blev flyttet til Jylland. Nu var spørgs-

målet så, hvad man skulle bru-ge området til. Nogle ville godt have, at man fortsat kunne flyve fra området, men Danmarks Naturfredningsforenings lokal-komite i Vordingborg mente, at området skulle fredes. Der var mange interesser i spil for områ-det, men endelig i 2002 lykkedes det for DN at få området fredet.

Få år før nedlæggelsen af fly-vestationen, blev der opført en ny

AVNØ – en fredning med stor succesI 1936 købte marineministeriet Avnø på Sydsjælland til uddannelse af piloter. Man drænede området og udjævnede de værste muldvarpeskud, og så kunne man flyve.

bygning og et flyveledertårn. Det-te tårn er nu Danmarks højeste, flotteste og dyreste fugletårn.

I 2004 blev Avnø Naturcenter etableret. Her er den ene halv-del af bygnin-gen inklusive tårnet åbent 24 timer i døg-net, mens den anden halvdel er naturskole med sovesale, undervisnings- og spiselokale

samt køkken. Området indehol-der også en bålhytte, en hangar med materiel samt shelters til overnatning.

I de forløbende år har Avnø ud-viklet sig til en meget vigtig og meget besøgt naturlokalitet. For-år og efterår er naturskolen besat med skolebørn hele tiden. Områ-det har et stort besøgstal på over 40.000 om året.

Store pattedyrEt af de helt store trækplastre er sælerne ud på Avnøfjorden. Na-turstyrelsen skriver, at Avnø er et af de bedste steder at se sæler i Danmark, ikke fordi de er tæt på, men fordi de altid er der. De yng-ler også her. Når de fælder deres pels i august/september, kan man tælle over 200 sæler ude på stenrevet. Også havørnene besø-ger jævnligt Avnø. De ses ofte si-dende ude på stenrevet i fjorden.

Rig på arterAvnøs overdrevslandskab har også meget andet at byde på i form af mange forskellige vade-fugle, ænder etc., ligesom rådyr, harer og ræven er derude. Områ-det har en meget høj biodiversi-tet. I 2012 afholdt man en såkaldt bioblitz, hvor der blev registreret 600 arter af planter, insekter, dyr, og fugle. De, der ved noget om det, mener, at det samlede antal arter sandsynligvis er fire gange højere, nemlig ca. 2.400. Så det er blevet til en uhyre vig-tig naturlokalitet takket være fredningen af området.

De spættede sæler på revet vinkede, da jeg sejlede forbi.Det fredede område rækker ud i fjorden af hensyn til sælerne.

Havørne sidder ofte ud på

stenrevet i Avnøfjorden

48 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

49

VERDENSARVVERDENSARV

Fiskeleret på Stevns klint er det naturvidenskabe-lige vidnesbyrd på den 5. masseud-døen, som skabte fundamentet for pattedyrernes æra.

49

FREDNINGER | STEVNS KLINT OG AVNØ

or godt et år siden blev klinten udpeget som UNE-SCO Verdensarv. Denne titel skyldes fiskeleret,

som er det naturvidenskabelige vidnesbyrd på den 5. masseud-døen, som skabte fundamentet for pattedyrernes æra. I hele ver-den er det på Stevns, at fiskeleret ses allerbedst. Fredningen skal sikre, at der fremover bliver en god beskyttelse af klinten, men også at der kan ske formidling, undervisning og videnskabelige undersøgelser. Samtidig bliver der på en ca. 18 km lang stræk-ning langs klinten udlagt et 25 meter bredt dyrkningsfrit bælte, hvor naturtypen kalkoverdrev fremmes. Det er en meget sjæl-

den naturtype, som huser mas-ser af både sjældne og truede arter. Det nuværende trampespor vil blive erstattet af et spor, som først bliver endeligt fastlagt, når fredningen er helt gennemført.

Nyt besøgscenterI den tidligere kalkgrav Boesdal bliver der inden for få år lavet et stort besøgscenter, som skal formidle klintens geologi og hi-storie. Længere nordpå ligger Stevnsfortet, hvor man i 40 år døgnet rundt var klar til krig. Under den kolde krig var Stevns-fort en hemmelig brik i Dan-marks og NATO’s forsvar. For dem, der vover sig ned i de lange kalkgange, gemmer der sig store oplevelser og indblik i en krigs-strategisk tankegang, der præ-gede verden for ikke så mange år siden.

Højerup kirkeEndnu længere nordpå ligger landsbyen Højerup med kirken, der for snart 100 år siden del-vist styrtede i havet. Man kan stadig gå ind i kirken og ud på en balkon, hvorfra et af de bed-

ste kig på klinten fås. Videre nordpå er fyrområdet med de gamle fyrtårn og flere bygnin-ger fra Den Kolde Krig. Noget nord herfor ligger naturcenteret Mandehoved, som passeres inden Holtug Kridtbrud, der nu er et beskyttet Natura 2000-område. I et stort vandhul i det nedlagte kridtbrud findes fredede vandsa-lamandre og grønne frøer i stort antal. Sjældne planter vokser i den kalkholdige jord, hvor man kan finde fossiler af søpindsvin, blæksprutter og hajer i det bløde, hvide kridt. Med fredningen af Stevns Klint er DN med til at sik-re, at det hverken er kortsigtede politiske eller private økonomi-ske interesser, der kommer til at bestemme udviklingen på Stevns Klint de kommende år.

Danmarks Naturfredningsforening er i samarbejde med Stevns Kommune i fuld gang med at forberede en fredningssag for Stevns Klint.

ORD BIRGITTE BANG INGRISCH FOTO KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

– skal fredes

50 | Natur og Miljø | nr. 4 | 2015

OPLEVELSER MED NATURKATAPULTEN.DK

Naturlige og kunstneriskeaftryk

De fleste kender nok trangen til at efterlade sig et mærke, når man har været et nyt og spændende sted. Samtidig ved vi godt, at vi helst kun skal efterlade vores fodspor, når vi tager på oplevelse i naturen. Når fodsporene ikke rækker, kan man sætte et flygtigt, nænsomt og kunstnerisk mærke i naturen.

Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer for hele familien.

ORD OLE LAURSEN OG SUSIE LANGEBÆK, NATURKATAPULTENFOTO OLE LAURSEN

Natur-tagsNæste gang, I tager på oplevelser i naturen, kan I efterlade jeres personlige og helt uskadelige ’graffiti’. Natur-tags er flygtige, menneskeskabte mærker i land-skabet. At skrive sit navn i san-det i vandkanten er et simpelt natur-tag, som forsvinder med det næste bølgeslag. Brug kun, hvad I finder i naturen, og sørg for, at jeres værker nedbrydes og forsvinder af sig selv. Med jeres natur-tags kan I være med til at give andre naturelskere en sjov, smuk og overraskende oplevelse.

På strandenSandmaleri: Der kan være

både mørkt og lyst sand på stranden. ’Tegn’ med den ene farve oven på den anden. Brug eventuelt det tørre, lyse sand oven på det våde med en lidt mørkere farve. Pynt gerne med skaller eller fint drivtømmer.

Mønstre: Lad en person læg-ge sig fladt ned på sandet. De andre skraber så med fingrene omkring og væk fra personen, så der kommer et omrids med stråler ud fra figuren. Eller tegn flotte mønstre i sandet med skal-

Bær fra mirabelle og tjørn danner

en fin spiral.

FLYGTIG NATURKUNST

51

FAMILIEOPLEVELSER | FLYGTIG NATURKUNST

Ler, fjer, blomsterstande og en kæk agernpibe i mundvigen.Det viltre tanghår og de røde bær fra tjørn gør heksen rigtig uhyggelig.

Det sorte sand er fint

at tegne med.

idé. Ridser i barken kan svække træet, da svampe lettere kan trænge ind.

I kan sagtens lave mere eller mindre varige monumenter over jeres skovtur, som hverken øde-lægger eller skæmmer skoven.

Figurer: Gamle krogede gre-ne, mos, tørt græs, forvitrede sten og frønnede stubbe kan for-vandles til flotte monumenter, skovtrolde og elverpiger.

Ansigter: Brug ler til at lave flotte masker på træstammer. Klem leret ind mellem furerne i barken, form øjne, næse og mund og pynt med ting, I finder i skovbunden. Måske en skov-nisse op til jul.

Bladranker: Find blade med flot form og farve og sæt dem sammen på forskellige måder på en gren. Sæt dem fast med torne fra slåen eller tjørn, eller ’lim’ dem fast med en klat ler.

Hvis I bliver rigtig glade for jeres natur-tag, og I har adgang til en GPS, kan I tage dens po-sition og dele det med jeres ven-ner. I kan også dele fotos af jeres natur-tags på Instagram mærket #naturgraffiti.

ler, fingrene eller en pind. Stentårne (Varder): En sten-

varde er en stabel af sten, der fx markerer en vandre- eller trans-portrute.

I kan let lave jeres egen varde, enten som en simpel stenbunke, men den kan også stables som et helt lille kunstværk.

I skovenEt af de mere kendte skov-tags er forelskede pars udskårne kærlighedserklæringer i træer-nes bark. Selvom det måske ikke slår træet ihjel, er det en dårlig

Et ’tag’ er en simpel form for graffiti. Den laves typisk med tusch, pensel eller spraymaling. Tagget dækker over en persons eller gruppes “kunsternavn”. Det er en signatur fra kunstneren, og det kan både bruges alene og som underskrift på større værker.

Se flere naturoplevelser for hele familien på

www.naturkatapulten.dk

52 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

BØGER OM NATUR OG MILJØAf Søren Olsen

GENBRUGSHAVEN

Meget haveaffald kan genbru-ges i nye sammenhænge. Krea-tivt genbrug – ideer til haven viser, hvordan normalt kasse-rede ting som afskårne grene, fældede træer og meget mere kan genbruges på nye, dekora-tive måder. For eksempel til hu-ler, hegn, belægning og møbler, som er med til at give haven per-sonlighed, samtidig med, at man skåner miljøet og sparer penge. Bogen veksler mellem opskrifter og beskrivelser af fremgangs-måder og så deciderede inspira-tionsfotos. Nina Ewald: Kreativt genbrug – ideer til haven. 160 sider, 300 kr. (Forlaget Nice).

NATUREN I BYLANDSKABET

Flere opdager, at naturen er lige for næsen af os, og i en bog fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) fortæller fagfolk om den blågrønne strøm af natur, som løber gennem alle byer. Hvilke na-turkvaliteter bynaturen har, hvor-dan vi bruger den, og hvordan det grønne element kan planlægges. God, aktuel viden om bynatur. Bo-gen er andet bind i Miljøbibliote-ket. Lars Kjerulf Petersen: Byens grønne struktur. Natur og miljø i bylandskabet. 100 sider, 150 kr. (Aarhus Universitetsforlag).

TÆGER I FARVER

En håndbog om de danske tæger er et smalt emne og henvender sig måske kun til en lille mål-gruppe. Men hold da op, hvor er tægerne flotte, og det samme må man sige om Ole Fogh Nielsen og Lars Skippers nye bog om vo-res største og mest iøjnefalden-de tæger, i alt 73 arter. Hver art beskrives med kendetegn, bio-logi, levested og udbredelse. Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper: Danmarks bredtæger, randtæ-ger og ildtæger. 202 sider, 375 kr. (Apollo Booksellers).

Udflugter i naturen med over-natning bliver mere populært, og med Friluftsliv - fra drøm til vir-kelighed i hånden er man klædt godt på til det frie liv derude. Ud over at inspirere er bogen prop-pet med praktiske råd og vejled-ning til alt lige fra beklædning, udstyr og kortlæsning, og til lejrliv på alle årstider. Bogens smukke fotos gør den til æstetisk nydel-se. Jens Bursell: Friluftsliv - fra drøm til virkelighed. 376 sider, 349 kr. (Outdoor Consult).

MANUAL TIL FRILUFTSLIVET

Skal traner kun beskyttes, hvis turister er villige til at betale for det? Sådan spørger cand.mag. i filosofi Niels Henrik Hooge i et af sine mere end 150 digte i bogen Grøn nation. Det er tan-kevækkende digte, der har som mål at undervise læseren, sam-tidig med at de skal inspirere, opmuntre og underholde. Det er mere en filosofisk tekstsamling end en traditionel digtsamling. (Mellemgaard).

GRØNNE TANKER OG TEKSTER

73-årige Kristian Møller Jensen ejer 16.000 fugleæg, og i Farvel til ægrøverne fortæller han om sit hemmelige liv som ægsam-ler. Han beskriver det kriminelle netværk med fotos af ægsam-linger. Der berettes i detaljer om de metoder, ægsamlere har anvendt for at få fat i fugleæg. Det er en usædvanlig historie. Kristian Møller Jensen: Farvel til ægrøverne. 287 sider, 350 kr. (Rosendahls, 43 22 73 00).

ÆGSAMLERNES RØVERHISTORIE

Forfatter Kristian Møller Jensen, 2015Illustrationer af naturkunstneren Jens Gregersen

FARVEL TIL ÆGRØVERNEHistorisk fortælling om naturelskere som samlede fugleæg, samt omtale af kriminel fuglejagt, kritik af myndigheder og naturødelæggelse – og fortæl-ling om nogle menneskeskæbner. En kritisk debatbog om samfundsforhold.

Global netværk. Mindst 1.000 ægsamlere, bl.a. mindst 37 officerer, 20 læger, dyrlæger, advokater, præster, politifolk, ingeniører, diplomat, dansk minister og dansk prins. Bulgariens eks. Zar kom for at bytte æg med præst i Hillerød. I de besatte lande stjal Hitlers Gestapo ægsamlinger hjem til Tyskland. Mange risikerede livet for fugleæg. Dansker var tæt på at blive dræbt, men overlevede i blodig tilstand. Mindst 5 om-kom. Dansk læge druknede, østrigsk læge faldt ned fra bjerg, jugoslavisk tovklatrer faldt i havet, englænder druknede, englænder faldt i 2006 ned fra træ.

50% af evt. overskud går til Læger uden Grænser og SOS Børnebyerne.

Kristian Møller Jensen

STORVÆRK OM VADEFUGLENE

De er spændende, vadefug-lene, når man ser dem stå ude på mudderfladerne. Men de er også vanskelige at sætte navn på. Nu har den dygtige fotograf og ornitolog Lars Gejl lavet et mesterværk om alle Europas vadefugle, i stort format, så man kan se detaljerne. Bogen beskri-ver fuglenes ynglebiologi, træk og udbredelse. Man kan også bare sætte sig ned og nyde de smukke fotos. Lars Gejl: Euro-pas vadefugle. 400 sider, 369 kr. (Gyldendal).

BØGER |

ØKOLOGISKE ÆBLER

ROVFUGLENES HIMMELFLUGT

Biolog Jens H. Petersen har skrevet og fotografisk illustre-ret en smuk og hyggelig bog om det at lave en økologisk æbleplantage på Djursland. Det er både en praktisk brugs-bog om at plante, dyrke, høste og sælge økologiske æbler, men også om hvilke rige gaver

Rovfugletrækket over Danmark og Skåne er i international klas-se. Ornitolog og kunstner Carl Christian Tofte har beskrevet det i ord og tegninger i Ørneflugt – kunsten at se på rovfugle. Han guider rundt på alle de gode træksteder og rastepladser for rovfugle. Selv er han ude hele

For mange danskere er kød det centrale i dagens måltid, mens grønsagerne bliver noget se-kundært og for nogen en sur pligt. Det synes Ditte Ingemann er ærgerligt, hun har derfor skrevet en bog om, hvordan man på en enkel måde kan få mere grønt i hverdagen. Grøn fast-food kalder hun det. Bogen har

DET GRØNNE KØKKEN

53

det er at invitere naturen tilba-ge på blot tre hektar gammel landbrugsjord. Det er en per-sonlig beretning om økologisk jordbrug, biodiversitet og et liv med mening. Jens H. Pe-tersen: Drømmen om en lille økologisk æbleplantage. 360 sider, 300 kr. (Gyldendal).

året med kikkert om halsen og en skitseblok ved hånden, så han kan nedfælde dragter, ad-færd og detaljer på de fugle, han møder undervejs. Bogen er i stort format. Carl Christian Tofte: Ørneflugt – kunsten at se på rovfugle. 196 sider, 388 kr. (Koustrup & Co.).

idéer til både morgenmad, sala-ter, suppe og hovedretter. Hvad med morgengrød med gulerod og æblekompot, nam nam! Eller indisk suppe med kardemomme og æbler! Der er også lidt om, hvordan man kan kombinere de grønne retter med kød. Ditte Ingemann: Mit grønne køkken. 184 sider, 300 kr. (Gyldendal).

54 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

HAVTORN RUGKIKS, RØNNEBLÆRGELÉ OG SLÅENPORTVINORD & FOTO JOHANNE S. BJØRNDAHL & JULIE A. SWANE

350 g rønnebær fra frost1 stort syrligt æble2½ dl vandEn lille håndfuld gran- eller fyrrenåle150 g sukkerEvt. geleringspulver

Rønnebær udvikler mere sødme, hvis de fryses in-den brug. Vær dog opmærksom på, at frosten ned-bryder en del af pektinet, og det derfor kan være nødvendigt at tilsætte geleringspulver, for at gelen stivner. Rønnebær, æbler og ’nåle’ skylles. Fjern stilkene fra bærrene og skær æblerne i tern uden at fjerne kernehuset. Kom i en gryde med vand og grannåle. Bring langsomt i kog og lad det småsimre, til bærrene brister, og æblerne er møre. Hæld i en saftpose og lad det dryppe af i mindst fem timer. Du kan også du bruge et fugtet viskestykke i en si. Varm saften op i en gryde, tilsæt sukker og lad det koge op. Test gelen ved at dryppe lidt på en iskold tallerken, hvis det stivner er den klar. Ellers tilsæt geleringspulver efter anvisning på pakken. Gelen hældes på skoldede glas, helst flade så stivner ge-len bedst. Opbevares på køl efter åbning af glasset.

½ liter rødvin200 g slåen fra frost250 g rørsukker2,5 dl god vodka (valgfrit)

Prik huller i slåenfrugten med en nål. Kom alle ingredienser i et stort glas med låg og rør, til suk-keret er opløst. Lad det trække, helst minimum 2 måneder. Si det og kom det på flaske, og lad det gerne lagre yderligere 1 til 6 måneder (bliver kun bedre med alderen).

Slåen(prunus spinosa)En kratdannende busk på 1-4 m med kraftige, spidse grentorne på 3-4 cm. Vokser i skovbryn, hegn, klinter og strandvolde. Bladene er 3-4 cm, grønne og elliptiske. Oversiden er glat og mat, undersiden dunet. Frugten er rund, 1-1½ cm, blåsort og blådugget. Bider man i en frisk frugt, snerper munden sam-

bær, efter de har fået frost, men de kan også fint plukkes inden – og kommes i fryseren.

Almindelig røn(Sorbis aucuparia)Et mindre træ, ofte ranglet, der vokser mellem anden skov- og kratbevoksning. Stamme og grene er grå med glat, blank bark. Bladene er uligefinnede med aflange småblade, der

Anvendte vilde planter

men. Slåen kan forveksles med kræge, som også er spiselig, endog sødere end slåen. Kræ-ger mangler grentorne.

HøstSlåen høstes ved forsigtigt at plukke frugterne af grenene. Tornene er lange og sidder som regel spredt, så de er relativt nemme at undgå. Et gammelt husråd er først at plukke slåen-

Der er stadig bær at finde i efterårsskoven – og

måske i din fryser fra efterårets høst. Servér kiks,

gelé og portvin i selskab med 3-4 gode oste, for

eksempel en fast modnet ost som Thises Rav ost, en

italiensk gorgonzola og en mild fransk brie.

SLÅENPORTVINHAVTORN-RUGKIKS

RØNNEBÆRGELÉ MED GRAN

100 g havtornbær150 g rugmel150 g fuldkornsmel1 tsk. salt2 ½ spsk. olivenolie2 dl lunkent vand

Rens og skyl bærrene og blend dem med en stavblender. Si havtornsaften fra og bland den med vand og salt. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen, til den er fast, juster evt. med lidt ekstra mel. Del dejen i mindre portioner og rul dejen ud på et meldrysset bord – ca. 3 mm tyk. Stik dejen ud i cirkler, og læg dem på en bage-plade med bagepapir. Bages 10-15 minutter ved 200 grader, de skal være gennembagte og sprø-de. Lad dem køle af på en rist. Opbevares i kage-dåse og kan holde sig mindst et par måneder.

sidder parvis, 6-8 par og et endesmåblad. Røn blomstrer i maj-juli med sødligt duftende blomster. Bærrene er ca. 1 cm, runde og rød-orange.

HøstRønnebær plukkes sent på sommeren og i det tidlige ef-terår. Klip de enkelte klaser af og opbevar dem i en pose eller et bæger.

GODT TIL OST

55

SPIS NATUREN |

04 05 06

07 08 09

RØNNEBÆRGELÉ MED GRAN

1 Havtorn-rugkiks2 Hvidtjørnbær3 Osteanretning med slåenportvin4 På jagt efter havtorn5 Røllikeblomster i efteråret6 Rønnebær i september7 Rønnebær 8 Rønnebærgelé9 Slåen

0301 02

Opskrifterne på Slåenportvin og Havtorn-rugkiks er fra bogen SANK – Spis af natures køkkenhave.

56 | Natur & Miljø | nr. 3 | 2015

VIND 300 KR. TIL BRUG I DN’S BUTIK

Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering. Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik. Vinderne får direkte besked. Sidste frist for indsendelse er den 15. januar. Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “skovture”. Vinder blev Benny Rohde Nielsen, Dianalund. Løsningen på “Naturkryds” var “strandbeskyttelse”. Vinder blev Lone Kaagaard, Thisted.

56 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

Vivara NaturprodukterKvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .).Bestil på tlf. 33 31 33 26 eller www.vivara.dk • Gratis fragt ved køb fra 500 kr.Ved køb under 500 kr. er fragten 50 kr. • Alle tilbud gælder til og med 31. jan 2016

Frøpakken

Blokpakken

Foto: Corrie Christensen

LagerpakkenPakken gør at foderets kvalitet bibeholdes i længere tid. Pakken indeholder 10 kg hi-energy blanding, en stor kraftig spand med låg til opbevaring og den smukke frøskovl.

98074 Kun kr. 319,-

Fedtpiller med insekterVelegnet til fodring på jorden,i Jupiterhuset samt til detåbne foderbræt.

18100 • 500 g • kr. 30,-18103 • 1 kg • kr. 49,-18126 • 10 kg • kr. 390,-

Foderhuset JupiterUden nogen tvivl, Vivaras akrobat-hus Nr. 1! De vil sidde i vinduet, hænge på undersiden og gerne fl ere ad gangen. Huset beviser også, at selv fugle kan karate! Se dem sparke ud når andre prøver at overtage deres plads. (Fedtpiller til huset, se nedenunder) 18,5 x 21 x 20,5 cm

Art. 30400 Nu kun kr. 112,-

5 års garanti!

1. Tæt på - pakke AMed Birdswing XXL og den 450 g stor Gigantfedtkugle med insekter, så får du fuglene helt ind på livet!

Art.98250 kr. 59,-

2. Tæt på - pakke BVinduesfoderbrættet Rhodos bliver holdt på plads af 2 stærke sugekopper og leveres sammen med 1 kg foderbrætmiks.

Art.98251 kr. 115,-

Til dine vinduer!

1

2

Smørpakken Dublin + 2 glasOmfatter holderen ”Dublin” af træ til jordnøddesmørglas samt to fyldte glas jordnøddesmør a 330 g(Original og med melorme).

Art. 98319 Kun kr. 75,-

Ekstra Glas?Bestil pakken her med 5 glas jordnøddesmør a 330 g

Art. 10174 Kun kr. 85,-

BESTSELLER

Egernpakken

Pate

nteret kvalitetsfedt!

t t k kv v

20% rabat, normalt 140,-

Velegnet til fodring på jorden,

Art. 10080 18,-/stkFra 10 stk. 12,-/stk.

300 g Foderblok med frø

Art. 98075 Kun 158,-Foderhus + 1 kgegernblanding

Art. 98286 Kun 159,-24 cm metalautomat (ø 8,5 cm)

+ 1 kg solsikkekerner.

Art. 98058 Kun 129,-Hus til 2 fedtblokke + 4

fedtblokke a 300 g

Nyt Gratis Katalog

58 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

REGION HOVEDSTADEN

AMAGERwww.dn.dk/amagerÅrsmøde. Mandag den 30. november kl. 19.30. Mødested: Kedelhuset bag Wiedergården, Kirkevej, Dragør. DN-Amager (Tårnby og Dragør) afholder årsmøde, dagsorden i henhold til lo-vene. Info: Bent Larsen, tlf. 32 53 24 78.

BALLERUPwww.dn.dk/ballerupÅrsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Tapeten, mødelokale A, Magleparken 5, Balle-rup. Info: Bjarne Frimann Skov, tlf: 42 25 81 26, frimann.skov@gmail.com.

BORNHOLMwww.dn.dk/bornholmÅrsmøde. Torsdag den 19. november kl. 19.30-22. Mødested: Green Solution House Strandvejen 79, Rønne. 19.30: Velkomst og rundvisning på Green Solution House. 20.30: Årsmøde/kaffe/the/sødt. Dagsorden efter vedtægterne. Info: Jørgen Butzbach, joergenbutzbach@gmail.com.

BRØNDBY www.dn.dk/broendbyMandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndby-vester Kirke.Vi kører i så få biler som muligt. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/the. Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51/22 12 62 51.16/11: Hvidovre Havn23/11: Hareskoven, Skovlyst30/11: Damhussøen, Rødovre Gård7/12: Juleafslutning, Strandens for-samlingshus4/1: Risby Vikingelandsby11/1: Valbyparken18/1: Vestvolden, Voldgaden25/1: Utterslev mose, Åkandevej1/2: Kringelstien, Orchidevej8/2: Arken15/2: Vallensbæk Strand, Sandvejen22/2: Hvidovre Havn29/2: Stensøen, Gamle Landevej

EGEDALwww.dn.dk/egedalÅrsmøde. Torsdag den 26. novem-ber kl. 19.30-21.30. Mødested: Rytter-skolen i Ganløse. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Yderligere info om

arrangementet kommer i lokalavis-erne. Info: Jørgen Bengtsson, egedal@dn.dk.

FREDENSBORGwww.dn.dk/fredensborgÅrsmøde. Torsdag den 26. novem-ber kl. 19.30-22. Mødested: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40. På årsmødet aflægger bestyrelsen be-retning om det forløbne år og lægger op til diskussion. Derefter vælges der medlemmer til bestyrelsen. Læs mere på hjemmesiden. Info: Odd Bakkengen, odderland@gmail.com.

FURESØwww.dn.dk/furesoeBiodiversitet. Mandag den 18. ja-nuar kl. 19.30-21.30. Mødested: Salen i Satellitten ved Værløse Bibliotek, By-midten 46, Værløse. Jonas Geldmann, PhD ved Statens Naturhistoriske Mu-seum, fortæller om, hvordan det står til med naturen i Danmark. Jonas vil bl.a vise et biodiversitetskort, hvor man kan se, at Furesø Kommune sco-rer pænt. Info: Hanne Juel, tlf: 26 18 18 61, furesoe@dn.dk.

Fiskebæk Naturskole. Søndag den 14. februar kl. 11-13.30. Mødested: Fiskebæk Naturskole, Frederiksborg-vej 103A, Værløse. Vi laver bål i shel-teret, så man kan bage snobrød, pan-dekager og lave popkorn. Man kan få varmt at drikke. Indendørs vil vi vise billeder af naturen i Furesø, og der vil være en quiz, hvor det gælder om at kende træerne, når de ikke har blade på. Medbring evt. madpakke som sup-plement til bålmaden. Info: Hanne Juel, tlf: 26 18 18 61, furesoe@dn.dk.

LYNGBY-TAARBÆKwww.dn.dk/lyngby-taarbaekFugletur i Mølleådalen. Lørdag den 16. januar kl. 10-12. Mødested: Ved Stampen på p-pladsen Svenskevej. Vi går en tur langs Mølleåen, og ser eft-er vinterens fugle. Forhåbentlig ser vi vandstæren, der plejer at ankomme til Rådvad i starten af november. Husk ro-bust fodtøj og medbring eventuelt kik-kert og noget varmt at drikke. Info: Jan Erik Johnsson, janerik@newmail.dk.

RUDERSDALwww.dn.dk/rudersdalÅrsmøde. Mandag den 23. november kl. 19-21. Mødested: Biblioteket i Birke-rød, Store sal, Stationsvej 38, Birkerød. Info: Chri-stina Steenbeck, christinasteenbeck@gmail.com.

RØDOVREwww.dn.dk/roedovreJuledekorations- og hyggeaf-ten på Rødovregaard. Tirsdag den 24. november kl. 19-22. Mødested: Rødovregaard, “loen”, Kirkesvinget 1. Vi laver juledekorationer med Grethe fra “Elsebeth’s Blomster-binderi” med RC som instruktør. Grethe og hendes hjælpere viser, hvordan man laver smukke dekorationer med materialer fra naturen. Husk at medbringe f.eks. lys, skål eller fad. Hygge med konfekt, julekager og kaffe/the. Pris: 35 p.p. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Juletur med bus til Sønderby Kro. Lørdag den 28. november kl. 10-17.30. Mødested: P-pladsen foran Rød-ovre S-station. Kom og deltag i vores berømte og traditionsrige juletur med det store, lækre julebord med alle ju-lens lækkerier på Sønderby Kro. Vi aflægger besøg på et hemmeligt sted på udturen, og der bliver mulighed for at købe en juleblomst på hjemturen. Der er også julesange og julegaver på turen. Prisen er kun 350,- kr. pr person inkl. det store julebord, bus og guide. Tilmelding sker på tlf. 36 41 06 13. Info: Jann Larsen, jann.larsen@mail.dk.

Nytårsmarch i Vestskoven. Fre-dag den 1. januar kl. 14-16. Mødested: Herstedøster Skole, Trippendalsvej 2, Albertslund. En frisk tur på 5–6 km. Få frisk luft og motion på en gåtur på ca. 1 time. Tag familie, venner og bek-endte med. Deltagelse er gratis. Alle får diplom. Medbring kaffe og brød til en hyggestund efter turen. Der er et hyggeligt banko-spil med fine præmier. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Informationsmøde om forårs-turen til Island. Onsdag den 6. januar kl. 19-20.30. Mødested: Rødov-regård, Kirkesvinget 1, Rødovre. Kom og hør om den fantastiske tur som DN Rødovre Afdeling arrangerer i uge 18 (fra den 1. til den 8. maj 2016) med fly til vulkanøen Island i Atlanterhavet. Island har foruden fantastiske landskaber en spændende historie, og er bl.a. kendt for sine varme kilder, vulkaner – og sa-gaer. Prisen er 11.250,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enevæ-relse 2.445,- kr. Se også turbeskrivel-sen nedenfor under datoen 1. - 8. maj 2016. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Rundvisning på Folketeateret i Nørregade – Københavns æld-ste teater. Tirsdag den 2. februar kl. 10.15-11.45. Mødested: Folketeateret, Nørregade 39, København. Kom med på opdagelse og mærk historiens vin-gesus på det mere end 150 år gamle Folketeater. Oplev særlig stemningen, nyd de svungne guldengle, den tradi-tionelle prismelysekrone og de nye teaterstole i teatersalen, med plads til 568 publikummer i de røde plyssæder. Pris: 65,- kr. pr. person. Tilmelding nød-vendig. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Fastelavns-tøndeslagning i Dragør. Søndag den 7. februar kl. 15-17. Mødested: Dragør gamle bydel. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Rundvisning i filmens magi. Onsdag den 10. februar kl. 19-20.30. Mødested: Nordisk Film, Mosedalsvej 14, Valby. Kom og besøg Nordisk Film, et af verdens ældste filmselskaber, som i over 100 år har produceret film og tv-serier. Nordisk Film er nordens førende filmselskab og står bl.a. bag succeserne: Olsen Banden, Matador, Huset på Christianshavn mv. Pris: 90,- kr. pr. person. Tilmelding nødvendig. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Besøg i FN Byen på Østerbro. Mandag den 15. februar kl. 10-12. Møde-sted: FN Byen, Marmorvej 51, Køben-havn Ø. Kom og hør hvad FN Byen rent faktisk gør for at være ”bæredygtig” og ”grøn”, som andre bygninger ikke gør, og hvordan det vil påvirke måder at arbejde og bo i bygningen på. Tilmel-ding nødvendig. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

Oplev ild-landet - Island. Søndag den 1. maj til søndag den 8. maj. Mø-dested: Kastrup lufthavn, København. Turen omfatter 7 overnatninger på i alt 3 hoteller inkl. morgenmad og aftens-mad på hotellerne og dansktalende guide på alle ture. Vi besøger Den Gyldne Cirkel med Tingvallir, hvor det islandske Alting samledes, som også er geologisk interessant, hvor den europæiske og den amerikanske konti-nentalplade mødes. Vi besøger Geysir med de varme kilder og småkogende mudderhuller, og verdens mest aktive gejser, Stokkur, som sender kogende vand højt mod himlen. Endvidere Gull-foss, der kaldes Islands smukkeste vandfald. Turen går langs kysten til Vik, den sydligste by på Island, hvorfra man i klart vejr kan se vulkanen Hekla også kaldet ”Islands dronning” og Eyjafjal-lajøkull, som havde sit store udbrud i 2010. Vi besøger nationalparken ved Snæfellsjøkull, hvor Jules Verne lod “Rejsen til jordens indre” begynde, for blot at nævne nogle af de mange fasci-nerende oplevelser, som turen byder på. Prisen for turen er 11.250,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse 2.445,- kr. Rekvirer nærmere beskrivelse af turen på tlf. 36 41 06 13 eller på mail: jann.larsen@mail.dk. Tilmelding nødvendig.

REGION SJÆLLAND

KALUNDBORGwww.dn.dk/kalundborgÅrsmøde. Søndag den 29. novem-ber kl. 13-16. Mødested: Røsnæs Na-turskole, Røsnæsvej 458. Årsmødet indledes med en rask vandretur i det

– med Danmarks Naturfredningsforening. I oversigten her finder du masser af ture og arrangementer tæt på dig.

5959

OPDAG DANMARK MED TRAP

Storværket Trap Danmark samler al væsentlig viden

om Danmark i 34 flotte, rigt illustrerede bind og et stort

supplerende digitalt univers.

De mere end 9.000 sider skrives netop nu af et stort hold

af førende forskere og eksperter, og værket vil udkomme

løbende frem til 2020.

Det første bind er udkommet: Trap Danmark Topografisk

Atlas, som gengiver det danske landskab med en helt ny

tredimensionel effekt.

Atlasset kan selvfølgelig benyttes til at finde vej fra

A til B. Men det er også en præsentation af det danske

landskab, som det er formet af naturen og mennesket.

Tegn abonnement på Trap Danmark inden den 31. decem-

ber 2015 til kun 239,- om måneden – så sparer du 1.400 kr

på det samlede værk, og vi sender atlasset straks.

Se mere på www.trap.dk

Værket, på 34 bind,

udkommer løbende

frem til 2020.

KR. 39995

60 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

skønne landskab omkring Naturskolen. Guide er naturvejleder Morten Lind-hard. Dagsorden iht. vedtægter. Evt. forslag fra medlemmerne skal være formanden skriftligt i hænde senest 7 dage før mødet. Der serveres en øl/vand. Info: Susanne Ladefoged, tlf. 58 86 07 75, Kalundborg@dn.dk.

Vintertur i Bjergsted Bakker. Fredag den 1. januar kl. 13-16. Møde-sted: Bjergsted forsamlingshus, Gl. Skovvej 1A. For 9. år i træk inviteres hele familien på en rask vandretur i Bjergsted Bakker. Turens længde og rute indpasses efter sne, vind og vejr-forhold. Varmt tøj og praktisk fodtøj anbefales. Tag gerne kikkert og kaffe med. Hund i snor. Info: Carsten Clau-sen, tlf. 59 50 00 11, carstenbclausen@hotmail.dk.

KØGEwww.dn.dk/koegeÅrsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19-21.30. Mødested: Det Grønne Hus, Vestergade 3C. Vi gentager en tidligere succes, idet vi lige før årsmødet vil lave en lille tur til Ellebækken, hvor den løber gennem byen. Vi følges fra Det Grønne Hus. Der skulle være store ørred-er på gydevandring fra Køge Bugt. Årsmøde efter udflugten. Dagsorden iht. vedtægterne. Der vil være kaffe, øl og vand. Info: Henrik Petersen, tlf. 31 90 68 75, Heller.petersen@webspeed.dk.

ODSHERREDwww.dn.dk/odsherredFugle på træk og i vinterkvar-tér. Søndag den 22. november kl. 7.30-9.30. Mødested: P-pladsen ved Enghaveskoven, kør ind i skoven over-for Firstensvej 1, Hørve. Trækfugle ved Enghaveskoven for de morgenfriske. Oplev når gæs og svaner, der har overnattet i Sejerøbugten, flyver ind over land for at spise gulerødder på markene på Lammefjorden. Hør om de mange rastende vadefugle ud fra drag-

sløbet. Læs mere på hjemmesiden. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk.

Skovtur: naturens julemateria-ler. Søndag den 13. december kl. 12.30-15.30. Mødested: se hjemmesiden. Tag familien med en tur i skoven, hvor vi finder pynt til årets juledekoration. Vi taler også om vinterfodring af fugle i haven, fuglekasser og betydningen af “Giftfrie haver”. Info: Stine Salling Ol-sen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk.

RINGSTEDwww.dn.dk/ringstedÅrsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Ringsted Kul-turhus, Søgade. Så er det tid til årets møde, hvor I kan høre om bestyrelsens arbejde og komme med nye idéer til projekter. Tilmelding: senest d. 16/11 til Hannah Ring, hannahnas@yahoo.dk.

ROSKILDEwww.dn.dk/roskildeDe fleste af DN Roskildes arrangemen-ter omtales ikke her, men kun på dn.dk/Roskilde og vores facebookside. Så følg med der, da turene ofte opstår spon-tant på uventede tidspunkter.

REGION NORDJYLLAND

BRØNDERSLEVwww.dn.dk/broenderslevÅrsmøde. Tirsdag den 17. novem-ber kl. 20-22. Mødested: Kulturhuset i Hjallerup. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Info: Lars Schön-berg-Hemme, broenderslev@dn.dk.

Vintertur i Hou Skov. Mandag den 28. december kl. 13-15. Mødested: Nord

for Hou Engvej nr. 13. Se nærmere be-skrivelse under Aalborg.

JAMMERBUGTwww.dn.dk/jammerbugtÅrsmøde. Tirsdag den 17. novem-ber kl. 19-21.30. Mødested: Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, Brovst. Foredrag eller lignende, hold øje med hjemmesiden og/eller lokalaviserne for nærmere information om fore-draget. Pause hvor DN er vært med brød og kaffe. Efter pausen er der årsmøde, med beretning om årets gang i DN Jammerbugt samt valg til bestyrelsen. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, jammerbugt@dn.dk.

REBILDwww.dn.dk/rebildÅrsmøde. Torsdag den 19. novem-ber kl. 19-22. Mødested: Rebildcentret Røde Møllevej 4, Thingbæk, Skørping. Dagsorden ifølge vedtægterne. Se yderligere detaljer på hjemmesiden. Info: Anette Bruun Hansen, anettebru-unhansen@live.dk.

VESTHIMMERLANDwww.dn.dk/vesthimmerlandBækørred, søørred og havørred. Lørdag den 23. januar kl. 10-12. Møde-sted: Hornbæk Dambrug, Årupvej 55, Løgstør. Besøg på Hornbæk Dambrug. Dambruget er et nybygget moderne anlæg til produktion af udsætterfisk til jyske vandløb. Æggene stryges af mo-derfisk fra en given å, klækkes på dam-bruget og ynglen udsættes i samme åsystem. Vi ser produktionen og stør-relsessortering, indvinding af vand og rensningen af det. Tilmelding: senest d. 16/1 til Svend Dahl, tlf. 40 51 52 13, svend.dahl@mail.dk.

AALBORGwww.dn.dk/aalborgVintertur i Hou Skov. Mandag den 28. december kl. 13-15. Mødested: Nord for Hou Engvej nr. 13. DN-Aalborg og DN-Brønderslev byder velkommen til en dejlig travetur i den særprægede naturskov, Hou Skov, med vinteren som ramme for oplevelser. Tommy An-dersen og Thorkild Kjeldsen guider og fortæller. Info: Thorkild Kjeldsen, tlf. 20 72 88 50, thorkild.kjeldsen@mail.tele.dk. Tilbud til foreninger, grupper mm. Mandag den 1. februar. Møde-sted: Efter aftale. Send en mail til DN-Aalborg, med forslag til en tur. Så finder vi en guide fra medlemskred-sen, der kender det område, I gerne vil besøge. Turen kan vare to timer eller mere. Info: Anne Marie Steffensen, tlf. 20 57 93 56, annemarie.steffensen@gmail.com.

REGION MIDTJYLLAND

FAVRSKOVwww.dn.dk/favrskovUlve på DNs årsmøde. Onsdag den 18. november kl. 19-22. Mødested:

InSide, Dalvej 1. Skal vi have ulve i Dan-mark? Foredrag og diskussion med Liselotte Wesley Andersen. Derefter årsmøde efter vedtægterne. Info: Al-fred Borg, tlf. 51 27 25 11, alfredlborg@gmail.com.

HEDENSTEDwww.dn.dk/hedenstedVejle fjord og Tirsbæk. Søndag den 13. december kl. 13-15.30. Møde-sted: Tirsbæk Jollehavn ved iskiosken, Strandvejen 185. Vi vandrer fra Tirs-bæk Jollehavn og langs stranden til det gamle familiegravsted ude i skoven, og forbi Tirsbæk Slot hvor der findes gam-le sagn og myter. Info: Jan Tidemand, tlf. 22 16 00 89.

HOLSTEBROwww. dn.dk/holstebro3. foredrag om klima. Tirsdag den 17. november kl. 19-21. Mødested: Hol-stebro Gymnasium, auditoriet, Døesvej 64. I samarbejde med Holstebro Kom-mune holder professor Jørgen Eivind Olesen foredrag om klima, fødevarer og kostpyramiden. Vores klode er presset af en voksende og stadig rige-re befolkning. En radikal omlægning af vores kost kan blive nødvendig for at løse klimaproblemet. Info: Ole Prim-dahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk.

4. foredrag om klima. Tirsdag den 24. november kl. 19-21. Mødested: Hol-stebro Gymnasium, auditoriet, Døes-vej 64. I samarbejde med Holstebro Kommune holder lektor Morten Dige foredraget: “Klimaproblematikken som etisk udfordring”. Klimaforandringerne rammer skævt, og rammer især de sagesløse og dem der bidrager meget lidt til opvarmningen. Ansvaret er et moralsk ansvar. Hvad kan gøres politisk og af dig og mig? Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk.

RANDERSwww.dn.dk/randersÅrsmøde. Lørdag den 28. novem-ber kl. 13-15. Mødested: Randers Naturcenter. Aktuelt arrangement ef-terfulgt af årsmøde. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Christian Halgreen, tlf. 20 10 15 19, randers@dn.dk.

RINGKØBING-SKJERNwww.dn.dk/$ringkoebing-skjern Årsmøde. Onsdag den 25. november kl. 19-21. Mødested: Medborgerhuset, Brogaardsvej 2, Ringkøbing. Aktive fra det vestjyske netværk ulvetracking.dk indleder årsmødet med at vise billeder og film, og fortælle hvordan de sporer ulve, og hvad skal man lede efter, hvis man som almindelig naturbruger har lyst til at gå på udkig efter ulve. Be-mærk at mødet er for medlemmer. Info: Kristian A. Pedersen, kap.pedersen@gmail.com.

SILKEBORGwww.dn.dk/silkeborgÅrsmøde. Onsdag den 18. novem-ber kl. 19-21.30. Mødested: Medborg-erhuset i Silkeborg, Bindslevplads. Årsmøde afholdes jf. vedtægterne. Se

Kom ud i naturen, og få en på opleveren. Der er masser af inspirerende ture i oversigten her ...

61

TURE |

En ny EU rapport viser, at danskerne glemmer at vi skal passe på den lokale natur. Det er vi godt nok kede af.

Men med app’en NaturTjek kan du netop være med til at

sætte fokus på den helt nære natur med dine registreringer,

som bruges i kampen for en mere mangfoldig natur, der

hvor du bor.

D A N M A R K S N AT U R F R E D N I N G S FO R E N I N G

VI ER GODT NOK KEDE AF DET

BIODIVERSITET.NU

Vær med: Download app’en her:

finansieret af:

Strømlund udlejes til ferieophold

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer)

www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851 Også du kan være med til at sikre, at kommende generationer oplever glæden ved de vilde fugle og den uberørte natur.

Fugleværnsfonden ejer og forvalter i dag 21 naturområder på i alt knapt 1000 ha. Dette er kun muligt takket være generøs økonomisk hjælp fra fugle- og naturelskere. Derfor beder vi om din støtte, så vi kan fortsætte arbejdet med sikre en bæredygtig natur i Danmark.Du kan betænke fonden i dit testamente. Hver gang Fug-leværnsfonden modtager en arv - uanset størrelse - er det en gave. Fugleværnsfonden er godkendt til at modtage te-stamentariske gaver uden fradrag af arveafgift, så din støtte kommer fuldt og helt fuglene og naturen til gode.

Læs mere om alle støttemuligheder på vores hjemmeside www.fuglevaernsfonden.dk eller ring til vores sekretariat på 3328 3839.

EN SÆRLIG GAVE TIL NATUR OG FUGLE

Foto

: Isf

ugl a

f Alla

n Gu

dio

Nie

lsen

annonceARV_DN_oktober2015.indd 1 20-10-2015 08:25:01

62 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

mere i dagspressen primo november, samt hjemmesiden og Facebook. Info: Pernille Ingemann, tlf. 29 91 86 59, per-nilleingemann@fibermail.dk.

Vinterfugle ved sø og å. Fredag den 1. januar kl. 16-17.30. Mødested: Sminge Sø, p-plads ved Allinggårdsvej (se skilt mod fugletårn). Vi besøger fugletårnet ved Sminge Sø, hvorfra vi (forhåbentligt) bl.a. kan se flokke af sangsvaner komme til overnatning på søen, der er kendt som en god sangsvanelokalitet. Hvorfra kommer disse fugle, og hvordan klarer de at overleve? Husk varm påklædning og fodtøj. Medbring evt. kaffe/the. Info: Bo Ryge Sørensen, tlf. 60 64 86 78.

Danmarks Naturskove. Søndag den 6. marts kl. 15.30-18. Mødested: Statsskovens p-plads ved ”Nåege”, over for Sejsvej 24. Naturskoven på Silkeborg Statsskovdistrikt er efter-kommere af den oprindelige skov, der i årtusinder dækkede Danmark. Silke-borg-skovene har landets største kon-centration af 250-300 årig bøg og rum-mer en række beskyttelseskrævende fugle- og pattedyrearter. Måske mulighed for at se sortspætte. Info: Bo Ryge Sørensen, tlf. 60 64 86 78.

SKANDERBORGwww.dn.dk/skanderborg Kyndelmissetur. Lørdag den 30. januar kl. 13-16. Mødested: Gårdsp-ladsen (parkering) Emborgvej 60, Boes. DNs Kyndelmissetur går i år til Mossø-fredningen. Turen starter højt over søen med en storslået udsigt mod syd. Vi vil bevæge os ned ad skråningen mod Mossø og vil følge søbredden et stykke mod vest. Gennem sumpskov til skrænten vi vil følge indtil den lidt ste-jle opstigning til Kællingstibakke. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail.com.

SYDDJURSwww.dn.dk/syddjursÅrsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19-22. Mødested: Rønde Højskole. Info: Jeppe Hansen, tlf. 40 26 48 71, jeppekristian@gmail.com.

VIBORGwww.dn.dk/viborgÅrsmøde og foredrag. Tirsdag den 17. november kl. 19-21.30. Mødested: Søndermølle Kultur- og Naturcenter, Vinkelvej 40. Årsmødet indledes med et foredrag af Professor Jørgen Prim-dahl fra Københavns Universitet med titlen: Fremtidens landskaber - aktu-elle emner og udviklingstendenser i lyset af Natur- og landbrugskommis-sionens anbefalinger. Herefter af-holdes årsmødet efter vedtægterne. Tilmelding: senest d. 15/11 til Michael Dickenson, tlf. 40 17 17 05, dofdick@mail.dk.

ÅRHUSwww.dn.dk/aarhusMiljøkonsekvenser af ny luft-havn. Tirsdag den 24. november kl. 19-21. Mødested: Væksthusene i Bota-nisk Have, Peter Holms Vej. Et flertal i Aarhus Byråd ser gerne en ny lufthavn i den nordlige del af kommunen. På mødet redegør overlæge Steffen Hjøl-lund, Lisbjerg, for miljømæssige kon-sekvenser for mennesker og for natur, hvis tanken om en ny lufthavn ved Trige bliver realiseret. Info: Elsebeth Han-sen, tlf. 86 22 04 40, elsebethhansen@mail.dk.

Jul i væksthusene. Onsdag den 9. december kl. 17-18.45. Mødested: Ind-gang til væksthusene, Aarhus, Peter Holms vej. Jul i væksthusene. Vi går en tur rundt i væksthusene med særlig fokus på “julens planter”. Tilmelding: senest d. 2/12 til Eva Kullberg, mail@evakullberg.dk.

Giftige planter i naturen. Onsdag den 27. januar kl. 19-20.30. Mødested: ved indgangen til væksthusene i Aar-hus, Peter Holms Vej. Botaniker Per Mølgaard holder foredrag om giftige planter i naturen, i haven, i køkkenet og på marken. Info: Eva Kullberg, mail@evakullberg.dk.

Brutale ændringer i landska-bet. Lørdag den 5. marts kl. 13-17.30. Mødested: Naturhistorisk Muse-um, Universitetsparken. På denne temadag vil en række foredragshol-dere fortælle om forskellige brutale indgreb i naturen, og indgrebenes konsekvenser for biodiversiteten. Eft-er foredragene er der mulighed for at deltage i en buffet. Tilmelding: senest d. 24/2 ved indbetaling af 170 kr. på konto: reg.nr 3627, kontonr. 5261031. Info: Søren Højager, tlf. 22 62 99 70, soeren.hoejager@skolekom.dk.

REGION SYDDANMARK

ESBJERGwww.dn.dk/esbjergÅrsmøde. Torsdag den 19. november kl. 19-21.30. Mødested: Esbjerg Confer-ence Hotel, Stormgade 200. Vi starter med et oplæg om Esbjergs Grønne områder, ved Mette Esbjerg, Parkchef, Vej & Park, Esbjerg Kommune. He-refter årsmøde med dagsorden efter vedtægterne. Info: Lene M. Jensen, len-emjensen@hotmail.com.

FREDERICIAwww.dn.dk/fredericiaÅrsmøde. Onsdag den 25. november kl. 19-22. Mødested: Restaurant Oven Vande, Sønder Voldgade. Udover de faste punkter som beretning, valg og eventuelt, er det i år direktør for teknik og miljø i Middelfart Thorbjørn Sørensen, der vil fortælle om idegrun-dlag og visioner for Naturpark Lillebælt. Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Middelfart, Kolding og Frederi-cia. Info: Karsten Enggaard, tlf. 75 94 31 66, fredericia@dn.dk.

HEDENSTEDwww.dn.dk/hedenstedÅrsmøde. Mandag den 16. november kl. 19-22. Mødested: Bonde’s spisegård, Ny Skolegade 11 Løsning. Årsmødet af-vikles i to etaper: først et indlæg om et interessant emne, og derefter general-forsamling. Info: Martin Fritzner, tlf. 22 66 38 13, Fritzner@mail.tele.dk.

NORDFYNwww.dn.dk/nordfynVinterfugle på Nordfyn. Søndag den 7. februar kl. 9-13. Mødested: Tor-vet i Bogense. Fugletur i egne biler til no-gle af Nordfyns fuglelokaliteter for at se på vore vintergæster. Vi besøger bl. a. Gyldensteen Strand, hvor vi forventer at slutte turen. Info: Ole Runge og Kurt Holm, tlf. 64 81 18 04 / 65 96 48 11.

ODENSEwww.dn.dk/odenseNaturpleje og gløgg ved Sten-løseskoven. Søndag den 6. decem-ber kl. 13-16. Mødested: Overdrev ved Stenløseskoven/Præstens Eng, gå ned ad stien ved Skovbakkevænget 3 i Skt. Klemens, drej til venstre ned ad bakken. Vi fortsætter traditionen: lidt naturpleje er der altid behov for, og så får vi gløgg (med eller uden promiller) og æbleskiver i tusmørket. Det er ren råhygge og motion, godt mod julestress og til gavn for det fine overdrev. Tilmelding: senest d. 3/12 til Lone Bjerre, tlf. 23 96 86 37, fjord-kurt@sedennet.dk.

SØNDERBORGwww.dn.dk/soenderborgÅrsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19- 22. Mødested: Sønderborghus. Er du interesseret i natur, så kom og deltag i årsmødet i din lokale afdeling af DN. Beretning og valg af bestyrelse. Læs mere på hjemmesiden. Info: An-dreas Andersen, tlf. 29 40 44 52, So-enderborg@dn.dk.

Vintertravetur i Blommeskob-bel. Fredag den 1. januar kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved indgangen til skoven. Årets vintertravetur går til Blommeskobbel eller Blomeskobbel. Skoven har navn efter Hans Blome, der ejede Gammelgård i 1500-tall-et. Skoven er på 42 ha. Terrænet er kuperet og skråner ned mod kysten. Skoven rummer mange fortidsmind-er og består mest af bøg, samt lidt nåletræer og gamle ege. Læs mere på hjemmesiden. Info: Andreas Anders-en, tlf. 29 40 44 52, a-andersen@mail.dk.

Møde for alle frivillighedsnet-værk. Lørdag den 6. februar kl. 13-16. Mødested: Knøs’ Gård i Høruphav. Info-møde for arbejdsgrupperne botanik, flagermus og naturpleje. Alle interesserede er velkomne. Læs mere på hjemmesiden. Info: Charlotte Jervelund, tlf. 28 15 20 68, cjerve-lund@gmail.com.

Særlige træer i Rumohrgård Dyrehave. Søndag den 28. februar kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Notmark Kirke. Rumohrsgård Dyre-have, blev tidligere brugt som dyre-have med dåvildt, og rummer flotte gamle og specielle træer. Skoven har siden 1920’erne tilhørt staten. På turen vil vi udpege Livstræer: Træer, der vil få lov til at blive gamle og dø en naturlig død, hvis de godkendes af Na-turstyrelsen. Læs mere på hjemmes-iden. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52, a-andersen@mail.dk.

VEJENwww.dn.dk/vejenBørnejulestue. Lørdag den 28. no-vember kl. 14-17. Mødested: Binderi Hytten, Øster Åstrupvej 12. Julestue for børn fra 8 år, gerne med forældre, Lær at fremstille en juledekoration med naturens egne ting. Pris: 50 kr. Tilmelding: senest d. 24/11 til Inger Margrethe Knudsen, tlf. 75 19 83 76.

Kunst-julemarked på SkovsgaardKom til kunst-julemarked på Danmarks Naturfonds økologiske gods Skovsgaard på Sydlangeland søndag 20. december kl. 12-17.Mød langelandske kunstnere, der udstiller på Skovsgaard Mad

Marked. Markedet har julegodter, frokost, kaffe, kage og meget andet godt på menuen. Entreen er gratis.Skovsgaard Gods ligger på Kågårdsvej 12, 5900 Rudkøbing.www.danmarksnaturfond.dk

63

FORDELE |

Husk at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på www.dn.dk/butik

63 | Natur og Miljø | nr. 2 | 2010

SÅDAN HANDLER DUBestil online på www.dnbutik.dk. Betal direkte over sikker forbindelse med Dankort eller Visa. Nemt og sikkert.Bestil på kuponen og send i en lukket kuvert til: DN Butik, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Vi fremsender ikke varer uden forudbetaling. Varerne fremsendes så snart vi har modtaget din betaling.

Betal på én af følgende måderHusk til tillægge porto- og eksp. gebyr: Dankort/Visa: Udfyld og underskriv dankortslip og medsend sammen med bestillingskuponen.Netbank: Reg. 4183 Konto 642 2330 Husk at påføre, varenr., navn og adresse i meddelelsesfeltetCheck: Medsend udfyldt check sammen med bestillingskuponen.

BESTILLINGSKUPONMedlemsnr. (Se nr. over dit navn på bagsiden af bladet)

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Tlf., dagtimer:

E-mail:

Betaling er mærket:

DANKORT- OG VISABETALING

Dankort nr.

Kontrolcifre Gyldigt til

Dato: Underskrift:

"

Vare

nr.

Ant

alVa

rena

vnS

tr.

Stk

./pr

is k

r.I a

lt kr

.

Jeg

stø

tter

Dan

mar

ks

Nat

urf

red

nin

gsf

oren

ing

s ar

bejd

e fo

r n

atu

ren

med

kr.

:

Jeg

ha

r b

eta

lt p

å f

ølg

end

e m

øde:

Por

to:

45

/69

kr.

I a

lt a

t b

eta

le

Med

send

t che

k:

Ove

rført

belb

øbet

til D

N’s k

onto

:

U

dfyld

t dan

kort

slipp

en:

63

Naturkalenderen 2016 og postkortMed Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område.Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage, og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. Varenr. 4145 Ikke medl. pris kr. 175,-

Postkort12 stk. dobbelte kort med kuverter. Varenr. 4144 Ikke medl. pris kr. 119,-

Samkøb af Naturkalenderen og postkort Varenr. 3061 Ikke medl. pris kr. 295,-

Vi sender gerne Naturkalenderen til udlandet

Naturkalender til Europa Varenr. 3062 Ikke medl. pris kr. 229,- Medl. pris kr. 189,-

Naturkalenderen til øvrige udlandVarenr. 3063 Ikke medl. pris kr. 275,- Medl. pris kr. 235,-

m e d l . p r i s kr. 219,-

m e d l . p r i s kr. 89,-

© FOTO: NIELS THYE, ALLINDELILLE FREDSKOV

NATURKALENDEREN2016

m e d l . p r i s kr. 139,-

64 | Natur & Miljø | nr. 3 | 201564 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

The North Face W Etip GloveW Etip Glove er handsker i fire-vejs-stræk, der giver varme og maksimal fleksibilitet. Virker fint, når du vil navigere på din telefon eller MP3-afspiller uden at få kolde hænder. Str. S-M-L Varenr. 4150 Ikke-medl. pris kr. 299,-

The North Face Ms Carto Triclimate JktSupersmart 3-i-en jakke, der består af en vandtæt skaljakke med en tilhørende inderjakke, der kan lynes ind og ud efter behov. Detaljer: 2-lags HyVent, 100 % nylon. Str. M-L-XL-XXL Varenr. 4166 Ikke-medl. pris kr. 1799,-

The North Face Bones BeanieOne sizeVarenr. 4152 Ikke-medl. pris 249,-

The North Face Highline BeanieOne Size Varenr. 4147 Ikke-medl. pris kr. 249,-

The North Face Mens Tonnerro JacketAlsidig og let dunjakke med et tæt snit.

Str. M-L-XL Varenr. 4164 Ikke-medl.

pris kr. 1499,-

The North Face – M Etip GloveM Etip Glove er handsker i fire-vejs-stræk, der giver varme og maksimal fleksibilitet. Virker fint, når du vil navigere på din telefon eller MP3-afspiller uden at få kolde hænder. Str. M-L-XL Varenr. 4149 Ikke-medl. pris kr. 299,-

The North Face Cable Minna BeanieFeminin strikhue fra The North Face. Cable Minna Beanie er strikket i 85 % akryl, 8 % uld og 7 % alpaka. Indeni har den et blødt fleecebånd ved ørerne. Varenr. 4148 Ikke-medl. pris kr. 249,-

The North Face Apex Etip GloveVindtætte, lette og kraftigt vandafvisende handsker. Alle fingerspidser virker med touch-skærme. Den formsyede pasform gør dem behagelige at have på. Herre Str. M-L-XL Varenr. 4156 Dame Str. S-M-L Varenr. 4157 Ikke-medl. pris kr. 399,-

The North Face Shinsky Beanie

Løstsiddende hue Materiale: Acryl. Varenr. 4154 Ikke-medl.pris kr.

249,-

m e d l . p r i s kr. 2699,-

The North Face Womens Arctic ParkaEn lang, figursyet og dunforet frakke, der på trods af sin funktionalitet og kraftige

materialer stadig fremstår meget feminin. Str. S-M-L-XL Varenr. 4165 Ikke-medl. pris kr. 2999,- Medl. pris kr. 2699,-

The North Face Gordon Lyons Fleece til mænd. Str. M/L/XL/XXL Varenr. 4161 Ikke-medl. pris kr. 799,-

m e d l . p r i s kr. 269,-

m e d l . p r i s kr. 229,-

m e d l . p r i s kr. 359,-

m e d l . p r i s kr. 229,-

m e d l . p r i s kr. 229,-

m e d l . p r i s kr. 229,-

m e d l . p r i s kr. 269,-

m e d l . p r i s kr. 1329,-

m e d l . p r i s kr. 1599,-

m e d l . p r i s kr. 719,-

65

FORDELE |

65

GODEJULEGAVEIDÉER

MED MEDLEMSRABAT

DN BUTIKKEN

GODEJULEGAVEIDÉER

MED MEDLEMSRABAT

DN BUTIKKEN

GODEJULEGAVEIDÉER

MED MEDLEMSRABAT

DN BUTIKKEN

The North Face Mezzaluna Blød fleecetrøje til damer.Str. S/M/L/XL - Varenr. 4159Ikke-medl. pris kr. 599,-

The North Face ZermattFleecetrøje til mænd. Str. M/L/XL/XXLVarenr. 4162 Ikke-medl. pris kr. 1199,-

The North Face Zermatt Fleecetrøje til damer. Str. S/M/L/XL Varenr. 4163Ikke-medl. pris kr. 1299,-

The North Face W NSE Tent Mule Fur IIHjemmesko med varmt dunfyld og høj varmeisolering.Varenr. 4153 Ikke-medl. pris kr. 399,-

The North Face M Nse Tent Mule IiiHjemmesko med varmt dunfyld og høj varmeisolering.Varenr. 4155 Ikke-medl. pris kr. 399,-

M L/S Prem Polo Piqu Polo i 100 % bomuld med lange ærmer Str. M-L-XL-XXL Grå Varenr. 4167 - Blå Varenr. 4168 Ikke-medl. pris kr. 399,-

The North Face Mezzaluna Fleecetrøje m/hætte til damer.Str. S/M/L/XL - Varenr. 4158 Ikke-medl. pris kr. 599,-

W Mistassini HoodieFigursyet og varm dunjakke. Str. S-M-L-XL Varenr. 4169 Ikke-medl. Pris kr. 1699,-

The North Face W Solaris Triclim ParkaVarm og vandtæt 3-i-en parka med udtagelig inderjakke. Inderjakken kan også bruges for sig selv og er isoleret med dejligt varmt polyesterfiber. Detaljer: 100 % nylon, 2-lags HyVent®, fiberisolering, 2 håndlommer, justerbar hætte, underarmslynlåse. Str. S-M-L-XL Varenr. 4160 Ikke-medl. pris kr. 2199,-

m e d l . p r i s kr. 1969,-

65

m e d l . p r i s kr. 359,-

m e d l . p r i s kr. 359,-

m e d l . p r i s kr. 359,-

m e d l . p r i s kr. 1079,-

m e d l . p r i s kr. 1169,-

m e d l . p r i s kr. 1499,-

m e d l . p r i s kr. 539,-

m e d l . p r i s kr. 539,-

66 | Natur & Miljø | nr. 3 | 201566 | Natur & Miljø | nr. 4 | 2015

Focus Ultima C Tagprismekikkert i elegant og superkompakt design. De udvalgte materialer, linser og coating er i den bedste kvalitet, og den håndværksmæssige udførelse garanterer en kikkert i mange år fremover. Kikkerten er vandtæt (nitrogenfyldt), og de justerbare twist-up øjestykker giver fuldt synsfelt for brillebrugere. Ultima/C er et godt valg til et aktivt udeliv med jagt-, ornitologi- eller naturoplevelser. Kikkerten leveres inkl. etui.

8 X 25 Varenr. 3916 Ikke-medl. pris kr. 999,-

8 X 32 Varenr. 4204 Ikke-medl. pris 1319,-

8 X 42 Varenr. 3912 Ikke-medl. pris 1585,-

10 X 42 Varenr. 3917 Ikke-medl. pris kr. 1638,-

7 X 50 Varenr. 4205 Ikke-medl. pris kr. 1999,-

10 X 50 Varenr. 3918 Ikke-medl. pris kr. 1855,-

Viskestykke med Flora Danica-motiv.Økologisk og økotex viskestykke med Flora Danica-tryk.Kornvalmue Varenr. 4187Liljekonval Varenr. 4188 Ikke-medl. pris kr. 85,- Ved køb af 2 stk. Varenr. 4206 Ikke-medl. pris kr. 170,- Medl. pris kr. 119,- pr. stk.

KunsttrykA4-plakat (21 x 29,7 cm) Akvarel i digitaltryk på 300 gram akvarellignende papir. Ikke-medl. pris kr. 65,- Pelargonium – Lyserød Varenr. 4189Pelargonium – Hvid Varenr. 4190Ræv Varenr. 4191Måne Varenr. 4207Dompap Varenr. 4183Gærdesmutte Varenr. 4184Blåmejse Varenr. 4185Fuglekonge Varenr. 4186

LÆS MERE OM INDHOLDET AF DE ENKELTE BØGER PÅ

VORES HJEMMESIDE WWW.DN.DK/BUTIK

Små håndbøgerIkke-medl. pris kr. 99,- Kryddersnaps Varenr. 4171Mit Grønne Apotek Varenr. 4172Svampe du kan spise Varenr. 4170Bær Varenr. 4196Smagen af Honning Varenr. 4197Mynte Varenr. 4198Roser Varenr. 4199Spiselige blomster Varenr. 4200Naturens spiselige frugter Varenr. 4201Æbler Varenr. 4203

Ørneflugt Kunsten at se på rovfugle. Medrivende skildringer af rovfuglenes liv, iblandet dagligdags oplevelser og specielle iagttagelser.Varenr. 4173 Ikke-medl. pris kr. 398,-

FriluftslivAt klare sig i naturen kan være lidt af en udfordring, hvis man ikke har den fornødne erfaring – især på længere ture i øde områder. Med en solid grundviden om friluftsliv åbner der sig dog hurtigt en verden af muligheder. Bogen er på 360 sider, hardback, 21 x 27 cm.Varenr. 4180 Ikke-medl. pris kr. 349,-

SPAR OP TIL

kr 400,-

m e d l . p r i s kr. 899,-

m e d l . p r i s kr. 89,-

m e d l . p r i s kr. 79,-

m e d l . p r i s kr. 59,-

m e d l . p r i s kr. 369,-

m e d l . p r i s kr. 319,-

m e d l . p r i s kr. 1139,-

m e d l . p r i s kr. 1419,-

m e d l . p r i s kr. 1469,-

m e d l . p r i s kr. 1599,-

m e d l . p r i s kr. 1669,-

m e d l . p r i s kr. 49,-

Postkort8 forskellige dobbeltkort med kuverter i gave-emballage. Format 10,5 x 15 cm, hvid C6 kuvert. Ikke-medl. pris kr. 68,- Svampe Varenr.4174 Pattedyr Varenr. 4175Kryddersnaps Varenr. 4176Flora Danica Varenr. 4143Havens Fugle Varenr. 4192En smag af jul Varenr. 4193Nisser Varenr. 4194Hvid jul Varenr. 4195

FORDELSPRIS

674,-

Fordelsrabat 10 %

Hold varmen hele vinteren med uldundertøj fra FriluftslandFriluftsland er Danmarks førende forhandler inden for friluftsudstyr og beklædning til brug i naturen. Du spa-rer 10 % på dine køb. Benyt koden dnm02cgt, når du bestiller hos www.friluftsland.dk

Brug medlemsbeviset til at:• Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel)

• Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik)

• Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture)

• Få adgang til lokale årsmøde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden

2016GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

Som medlem af DN får du rabat hos en række samarbejdspartnere. Her er et udpluk af de steder, hvor du får rabat. Log ind på DN Grøn Fordel med din e-mail og dit med-lemsnummer og se alle rabat-afta-ler. WWW.DN.DK/FORDEL

SPAR

20%

Slip for klimabekymring i en travl hverdagFå et klimaneutralt elforbrug for under 35 kroner om måneden

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

Ved du, at dit elforbrug belaster atmosfæren med CO2? For en familie på fire personer skaber det typisk en udledning på cirka 2 tons om året – svarende til næsten 16.000 km bilkørsel.

For under 35 kroner om måneden kan du sikre dig, at jeres elforbrug bliver helt klimaneutralt. Dette beløb er udregnet ved et gennemsnitligt elforbrug på 5.200 kWh om året og udnyttelse af skattefradrag.

GlobalEnergi fra SEAS-NVE er Danmarks bedste klimavenlige elprodukt. Se topplacering på grøntelvalg.dk fra Det Økologiske Råd.

Læs mere og bestil på seas-nve.dk/globalenergi eller 70 29 29 29 – hvis du vil bruge el uden at påvirke klimaet.

Se kort videoHvorfor anbefaler Danmarks Naturfredningsforening GlobalEnergi?

SPAR

150,-DET FØRSTE

ÅR

Fordelsrabat 20 %

Besøg Knuthenlunds webshop, og få gårdens prisvindende oste, kød og charcuteri leveret direkte til døren. Som medlem af DN får du 20 % rabat på alle varer gennem Grøn Fordel. Varerne pakkes i kølekasser og leveres dagligt fra tirsdag til fredag med Postdanmark. Benyt rabatko-den grøn for at få rabatten. Se vores store udvalg på www.knuthenlund.dk

Fordelsrabat 10 %

Håndlavede tasker fra Hill Tribe. Fair Trade-produceret og -handlet. Stor og rummelig skuldertaske med strop og pom-poner. Dekoreret med broderier i smukke farver. Måler ca. 45x35 cm. Med afrundede hjørner. God og rummelig taske med god plads til det, du skal bruge i løbet af dagen. Mange fine detaljer, der gør tasken helt unik og speciel. Bestil på http://www.loveofgreen.dk/shopBenyt koden DN10 når du bestiller.

Fordelsrabat 40 %

Fred’s World by Green Cotton er økologisk babytøj og børnetøj. Skån miljøet og køb de sundeste og blødeste økologiske kvaliteter til dit barn. Se hele sortimentet og bestil på http://shop.bygreencotton.dk Benyt koden DN 2015 og få 40 % rabat.

FORDELSPRIS

449,-

FORDELSPRIS

296,-FORDELSPRIS

197,-DU SPARER

132,-

FORDELSPRIS

539,-

FORDELSPRIS

539,-

100% oplevelser10% billigere

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv. Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser. Det er ikke alle varer der � ndes i alle butikker.

Fjällräven Vidda ProDame & herremodel. 1.199,-

Fjällräven Karl/Karla TrousersDame & herremodel. 1.099,-

Fjällräven Barents Parka Herremodel. 3.899,-

Fjällräven Greenland Winter ParkaDame & herremodel. 2.799,-

Fjällräven Greenland Winter JacketDame & herremodel. 2.299,-

Fjällräven Brand Store - Danmarks største udvalg! <

Fjällräven Barents Parka

Fjällräven Greenland Winter Parka

DameDame

Herre Herre

FRILUFTSLAND BUTIKKER FRILUFTSLAND KUNDESERVICETHE NORTH FACE STORES

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE

KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52 (v. Søerne)LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49d (over f. Likørstræde)ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6KOLDING: Kolding Storcenter (Orange Gade)AARHUS: Østergade 30 (over for Sallings P-hus)AALBORG: Bispensgade 34 (ved Cimbrertyren)

TELEFON: 33 14 51 50E-MAIL: info@friluftsland.dkWEBSHOP: www.friluftsland.dk

KØBENHAVN: Field’sKØBENHAVN: FisketorvetODENSE: Rosengårdscentret

KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

natur og miljø DN okt15.indd 1 05-10-2015 11:37:23

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø