KALEJDOSKOP 2016: 4

ÉN GRUBE – MANGE HISTORIER En fortælling om livet og de levende ved Rødbyhavn for næsten 3000 år siden

Af museumsinspektør Bjørnar Måge

2

KALEJDOSKOP 2016: 4

INDLEDNINGI denne artikel vil jeg forsøge at se, hvad fundene fra en enkelt grube kan fortælle os om det liv og de aktiviteter, der blev levet og lavet i området ved Rødbyhavn for næsten 3000 år siden. Den udvalgte grube blev gravet i forbindelse med en af de mange udgravninger, Mu-seum Lolland Falster foretog forud for anlæggelsen af den kommende faste forbindelse mellem Rødbyhavn og Femern. Gruben fik betegnelsen A326, da den var anlæg nr. 326, der blev registreret ved udgravningen (fig. 1), og blev udgravet i perioden fra januar til april 2015 på lokaliteten MLF01353 Annasminde III. Den blev afdækket i tilknytning til en bebyggelse, der ved forundersøgelserne var blevet erkendt på en mark om-kring en kilometer øst for Rødbyhavn ved Lollands sydlige kyst (fig. 2). Denne bebyggelse var kystnær med en afstand på bare 400 meter til datidens kystlinje.

TIDSLINJE FOR GRUBEN A326 Gruben aftegnede sig i overfladen nærmest pæreformet, og var med en størrelse på 6 x 4,5 m i overfladen en af de større gruber på lokaliteten. Da gruben blev snittet, viste den sig, med en dybde på 1,62 m, også at være en af de dybeste gruber på lokaliteten. Grubens sider var, som det ses på profiltegningen, ret stejle, mens bunden var relativt flad (fig. 3).

Efter at gruben i forhistorisk tid var blevet gravet, stod den i en længere periode åben og vandfyldt. Dette kan vi se, idet der i grubens tre nederste lag (lag 7-9) op-træder karakteristiske horisontale linjer i aflejringerne, der afslører, at sedimentet er aflejret i vand.

Fig. 1 Grube A326 set fra syd

Fig. 2 Grube A326, MLF01353 Annasminde III

Fig. 3 Grube A326 profiltegning, digitaliseret

3

KALEJDOSKOP 2016: 4

Det er uvist, hvorfor gruben blev gravet, men det er sandsynligt, at den var en råstofgrube anlagt i for-bindelse med lertagning. Lertagningsgruber er, som navnet antyder, gruber, der er opstået i forbindelse med, at man har udgravet ler. Dette er en anlægstype, der ses ved mange af den yngre bronzealders bebyggelser. Ler var i denne periode et meget væsentligt råstof med mange anvendelsesmuligheder. Leret blev således både anvendt i produktionen af lerkar, i form af potter, kar, skåle og andet husgeråd, samt i store mængder også benyttet som råstof til lerklining af huse og til at lave lergulve. Især lerklining og anlæggelsen af stampede lergulve må have krævet store mængder ler. Alene et stampet lergulv kræver tonsvis af ler; således beskrives det i bogen ”Haandbog i Husbygningskunst” fra 1891, at et enkelt lerlag oftest ikke er nok, og at gulvets tyk-kelse derfor ofte når op på over 15 cm (1).

Selv om oldtidshusene måske ikke har haft helt den samme gulvtykkelse som det, der blev anvendt i 1800 tallet, har der med sikkerhed skullet fremgraves store mængder ler for at dække behovet for et enkelt hus. En anden årsag til at gruben blev gravet kan være, at den skulle anvendes som brønd. Den har, qua sin dybde og det forhold, at den i en længere periode har stået vand-fyldt, i alle fald haft nok af det væsentligste kriterium for en brønd – nemlig vand. Det kan selvsagt også være en kombination af de to formål – en udgravning, der

gav mængder af god ler, og efterfølgende et dybt hul med åbent vand.

Grubens nederste lag var relativt fundfattige. Fundene udgjordes af enkelte flintafslag samt, i lag 7, under-kæben af en ko (se fig.4).

Efter at have stået åben og vandfyldt i en rum tid skete der på et tidspunkt en større opfyldning af gruben med leret sand. Om denne opfyldning skyldtes menneske-lige aktiviteter, eller at grubens sider grundet en natur-ligt opstået begivenhed er kollapset, kan for nuværende ikke endeligt afklares. Herefter er gruben blevet opfyldt af større mængder bopladsaffald. Blandt opfyldslagene udmærker især lag 4 og 5 sig, da de var meget fundrige med mængder af oldsager i form af keramik, knogler og flint. Disse to lag adskilte sig også fra grubens øv-rige lag ved at være betydelig mere mørke i farven; et forhold, der skyldes et højt indhold af trækul.

Der vides for indeværende ikke, hvornår gruben er blevet gravet, og derfor heller ikke, hvor længe den stod åben og vandfyldt, efter den var blevet gravet. Dette spørgsmål kan først afklares, når der indløber svar på C14-dateringerne af grubens nederste lag. Tids-punktet for genopfyldningen er der derimod bedre styr på, da keramikken fra opfyldslagene tidsfæster denne til yngre bronzealder, nærmere bestemt periode V (fig. 5).

KERAMIKKENKeramik var den mest udbredte fundkategori i gruben. Samlet set udgravedes omkring 16,5 kg mere eller mindre fragmenterede lerkarskår. Langt de fleste skår kom fra de fundrige lag, 4 og 5.I yngre bronzealder var lerkar i forskellige former nærmest enerådende som opbevaringsmulighed for flydende materiale. I en tid uden jerngryder, glasfla-sker, stålgryder og Tupperware skulle lerkar og -potter dække en stor del af det daglige behov for husgeråd. Lerkar, -potter og skåle havde et utal af anvendelsesmu-ligheder. De blev brugt til kogekar, til mælk, ostekar, til opbevaring af vand og selvsagt også til noget så basalt som drikkekar. Foruden opbevaring af flydende ma-terialer blev lerkar også anvendt til opbevaring af tørt forråd som eksempelvis korn, tørrede frugter o.l.

Keramik er et skrøbeligt materiale, og går nemt i stykker i hverdagens i en travl hverdag hvad enten det blev tabt på gulvet eller blev udsat for et slag. Skårene

Fig. 4. Kokæbe i lag 7 under udgravning

4

KALEJDOSKOP 2016: 4

blev smidt på møddingen, hvor arkæologerne kan finde dem flere tusinde år senere. Det, som sikkert har givet frustrationer dengang, er for os arkæologer en gave af informationer.

Blandt andet er det et væsentligt redskab til at datere de anlæg, vi udgraver. Keramikkens udformning ændrer sig gennem tiden og ved at tidsfæste den, kan vi også få en idé om alderen på det anlæg, den ligger i. Således også ved grube A326 – hvor grubens opfyldningstid alene ud fra keramikken kan henføres til bronzealde-rens periode V. En periode, der løber fra omkring 900 til omkring 700 f.Kr.

Det er kun en mindre del af keramikken fra gruben, der har karakteristika, som er tydelige nok til en eksakt datering. Det gælder enkelte randskår med let udsvajet, affladet top samt et antal sideskår fra nogle toleddede skåle med dekoration af indridsede linjer lige omkring og over skålenes bugknæk (fig. 5). En type, der også findes i grave fra bronzealderens periode V i Voldtofte på Sydfyn (2). Langt den største del af lerkarskårene i gruben kan kun dateres bredt til bronzealderen eller oldtid generelt.

I den yngre bronzealder var keramikken generelt uden de store variationer i formen og med få særlige karak-tertræk (3). Karrene kunne være enten enleddede kar med glatte sider eller toleddede kar med en adskillelse i form af et bugknæk mellem karrets bug og hals. I gruben fandt vi både en- og toleddede kar. Hovedparten af karrene havde beklaskning. Beklaskning betyder, at lerkarret er påført et ujævnt lag af groft ler. Dette lag, der gør karrets sider ru, kan måske have haft som formål at sikre et bedre greb, når man har skullet løfte karret (fig. 6). I Østdanmark samt på Bornholm og i Skåne var beklaskning udbredt, og det er derfor ikke

overraskende, at dette træk også er tilstede i materialet fra gruben ved Rødbyhavn (4).

Lerkar, i form af potter og skåle, fra gruben er alle pro-duceret med den daværende enerådende produktions-teknik – pølseteknikken. En produktion, mange af os vil genkende fra barndommens formningstimer, hvor kar blev opbygget af lerpølser i lag. Produktionen af karrene fra grube A326 har formodentlig, måske på nær nogle af de ornamenterede skåle, været lokal. Vores håb er, at der ved kommende gravninger i området vil kunne erkendes ildgrave eller miler til brænding af lerkar, som kan verificere dette.

På mange af de fundne lerkarskår er der madskorper, det vil sige madrester, som engang i oldtiden er brændt fast på lerkarrets sider. Når vi på et senere tidspunkt får analyseret de fedtstoffer, lipider, der er i disse fast-brændte skorper, vil vi få et billede af, hvad man tilbe-redte i lerkarrene fra A326, og dermed blive bragt lidt tættere på det liv, som blev levet omkring gruben.

FLINTAffald fra produktionen af flintredskaber i form af re-toucherede stykker, skrabere og et enkelt bor fremkom i grubens opfyldningslag. Dette er på trods af det faktum, at vi befinder os i bronzealderen. Flinten var på dette tidspunkt stadig det vigtigste materiale til produktion af mange af hverdagens mere simple redskaber. I første del af det 2. årtusinde f.Kr. var der endog stadig enkelte deciderede flintværksteder tilbage. Disse værksteder fremstillede i starten af ældre bronzealder flintedolke,

Fig. 5 Ornamenterede lerkarskår, der daterer gruben til yngre bronzealder periode V (900-700 f.Kr.).

Fig. 6 Lerkarskår med beklaskning

5

KALEJDOSKOP 2016: 4

dolkstave og et stort antal af fladehuggede kornsegl. Især sidstnævnte var i en stor del af bronzealderen, helt op til omkring 1000 f.Kr., det dominerende redskab til at skære/høste korn (5). De afslag, vi finder i grube A326, er formodentlig primært skabt ved produktion af enklere redskaber som skrabere, bor og simple skæreredskaber.

I alt fremkom der omkring 1100 flintafslag og omkring 20 flintredskaber i gruben. Redskaberne var hovedsage-ligt retoucherede flækker og skrabere. Videre fremkom et bor og en enkelt tværpil fra bondestenalderen. Af de mange afslag fremkom tre, der var slået af den samme slebne økse, ligeledes dateret til bondestenalderen.

Tværpilen og fragmenterne af den slebne økse var ved grubens opfyldning således allerede mere end 2000 år gamle. Selv om det endnu ikke er afklaret, hvornår gruben blev gravet, er det usandsandsynligt, at den har ligget åben siden bondestenalderen, hvilket betyder, at en direkte deponering af tværpilen og øksefragmen-terne kan udelukkes. Det sandsynlige scenarie er, at de gamle genstande har ligget i overfladen og ved et tilfælde er kommet med, da man i yngre bronzealder har samlet affald sammen og smidt det i gruben.

For afslagene af den slebne økse er der selvsagt også den mulighed, at en person i bronzealderen har fundet øksen, eller dele af den, og set den som et godt råemne for at producere det redskab, han (eller hun) nu lige skulle anvende.

Foruden flinten fremkom der i gruben også et fragment af en bjergartsøkse med skafthul. Øksen var af en ret ukarakteristisk type med et meget smalt skafthul med en diameter på kun 0,9 cm. Med et så smalt skafthul ville skaftet have været så spinkelt, at øksen ikke ville kunne anvendes som økse; den ville allerede ved første slag mod træet knække som en tændstik. Det lille hul kan skyldes to forhold: enten var øksen aldrig tiltænkt en anvendelse som økse, eller også var hullet aldrig blevet færdigt. Da vi ikke umiddelbart kan finde pa-ralleller til øksen, er det endnu uafklaret, om den skal dateres til bondestenalder eller bronzealder. Som det var med nogle flintredskaber, fortsatte nemlig også produktionen af bjergartsøkser op i bronzealderen i Sydskandinavien og i områderne syd for Østersøen (6).

DYREKNOGLERDe langt over tusinde knogler og knoglefragmenter, der

fremkom i gruben, giver et godt indblik i hvad menne-skerne, der fyldte gruben med deres affald for henved 3000 år siden, levede af.

Svin, kvæg, får og gedDe var bønder med et varieret husdyrhold bestående af svin, kvæg, får/ged og hest (fig. 7).

Antal Andel af bestemte husdyrknogler

Svin 64 28,2 %Kvæg 58 25,6 %Får/ged 52 22,9 %Hest 37 16,3 %Hund 16 7 %Sum 227 100 %

Fig. 7 De enkelte husdyrs andel af de artsbestemte husdyrknogler

Når man ser på andelen af de forskellige husdyr i gruben, er denne noget anderledes end den fordeling, man i al-mindelighed ser for husdyr på bronzealderens bopladser, hvor halvdelen af knoglerne ofte udgøres af kvæg, mens svin og får/ged kun udgør op mod 25 % (7).

Der findes dog andre eksempler på bronzealder-bo-pladser, hvor fordelingen af husdyr ligeledes er for-skellig fra normen. En del af denne variation synes at være regionalt betinget. Således er svin nærmest fravæ-rende i flere vestjyske bopladsfund (8), hvorimod får/ged udgør op mod 40% af den samlede bestand (9). De forskelle, der ses i præferencen for husdyr, er sandsyn-ligvis betinget af de lokale ressourcer Nogle forskere ser således en klar sammenhæng mellem den høje andel af får/ged i Vestjylland og det forhold, at området indeholder mange strandenge samt har et mildt kyst-klima, der giver en længere sæson for græsvækst (10). Dette vil ligeledes kunne forklare manglen på svin i det vestjyske materiale, da svin trives bedst i en åben skovvegetation og derfor ikke har været specielt godt tilpasset livet i det åbne, græsrige vestjyske område.

Når fordelingen mellem svin og får/ged i gruben øst for Rødbyhavn synes at være nogenlunde lige, kan det indikere, at bosættelsen her har haft adgang til en va-riation af ressourcer bestående af såvel åben skov som åbne strandenge og græsningsarealer.

6

KALEJDOSKOP 2016: 4

HestDet mest usædvanlige ved fordelingen af husdyrknogler er den høje andel af tamhest. Hesten kom først til Dan-mark som husdyr i løbet af bronzealderen (11) (fig. 8). Den optræder på mange af bronzealderens bopladser, men oftest som et ubetydelig indslag, der udgør 3-5 % af alle husdyr. Den høje andel på 16,3 %, som optræder i grube A326, er derfor usædvanlig. Hesten har for bron-zealderens befolkning formodentlig været en ressource på flere områder – både som transport-/trækdyr og som føde. At hesten er blevet slagtet for kødets skyld er et træk, som ses ved flere bronzealderbebyggelser (12), og der ses da også snitmærker på flere af hesteknog-lerne i A326, hvilket kan indikere slagtning. Det var dog ikke kun i A326, at der blev fundet hesteknogler. Generelt udgør hest en temmelig stor procentdel af det samlede knoglemateriale fra Annasminde III.

Hestens primære rolle var dog formentlig som ride- og trækdyr. Helleristninger fra bronzealderen viser, hvordan stridsvogne blev trukket af heste, og fund af rideudstyr i bronzealderens grave og moseofringer un-derstøtter, at den spillede en rolle som transportmiddel (13). Hesten havde dog også en religiøs betydning i bronzealderen – mest berømt er Solvognen, hvor en hest trækker solskiven, men ’solhesten’ går igen i mange andre af bronzealderens billeder.

Om de mange heste på Annasminde III skyldes, at man her i særlig grad har holdt dem som husdyr (måske i forbin-delse med avl), om beboerne havde en særlig forkærlighed for hestekød, eller om der er en helt tredje forklaring, kan vi desværre ikke afgøre på nuværende tidspunkt.

HundMenneskets første husdyr – hunden – optræder også i vores materiale, både direkte og indirekte. Direkte ved 16 artsbestemte knogler og indirekte i form af gna-vemærker på mange af de knogler, der blev fundet i gruben. De mange gnavede knogler tyder på, at disse i nogen tid har ligget eksponeret på overfladen, inden de endte i gruben.

VildtJagt synes i bronzealderen at have spillet en ubetydelig rolle for befolkningen i området. Det eneste jagtvildt, der blev fundet i gruben, var rådyr og fugl; disse ud-gjorde under 2 % af de artsbestemte knogler. Disse knogler samt fundet af fire benpile vidner dog om, at jagt har fundet sted.

FiskAf de 237 fiskeknogler, der er fundet, er kun et mindre antal endnu artsbestemt. De artsbestemte fisk er flad-fisk, rødspætte, skrubbe og ål (fig. 9). Alle arter, der kunne trives i den nærliggende, nu inddæmmede, Syltholm fjord. Fisk har sandsynligvis for mange af de mennesker, der i bronzealderen levede tæt ved kysten, spillet en ganske betydelig rolle som supplement til de fødeemner, man ellers havde fra dyrkning af jord og husdyrhold. Det ses eksempelvis i fundene fra enkelte nordsjællandske bopladser (14). Med en beliggenhed kun 300 meter nord for den daværende Syltholm fjord har de marine ressourcer uden tvivl været væsentlige for stedets beboere. Enkelte af de mange stager/pæle, der er fundet ved udgravningerne i Syltholm Fjord syd for bopladsen, er således også dateret til yngre bron-zealder. Det menes, at disse stager eller pæle har haft en funktion som forankringspæle for fiskeredskaber – eksempelvis ruser.

Fig. 8 Hesteknogler fra grube A326

Fig. 9 Fiskeknogler af fladfisk og ål fra gruben

7

KALEJDOSKOP 2016: 4

REDSKABER AF BEN I gruben fremkom en række færdige redskaber og halvfabrikata fremstillet af ben. Det drejer sig om pile-spidser, prene samt en knap. Et forhold, der vidner om, at dyrene på lokaliteten ikke alene var en fødekilde. Det er derfor også sandsynligt, at ulden var en af årsagerne til, at bopladsens beboere holdt de mange får. Uld fik stor betydning som råstof for vævede tekstiler i bron-zealderen. Der er i flere af bronzealderens velbevarede egekistegrave, heriblandt egtvedpigens grav, fundet eksempler på tekstiler af uld (15). Ulden har sikkert været udnyttet lokalt, men kan også have indgået i den handel, der var baggrund for importen af bronze til det danske område (16).

BRONZESTØBNINGSpor efter bronzestøbning fremkom også i A326, idet der blev fundet syv smeltedigelfragmenter samt to fragmenter af støbeforme. Bronzestøbning af en lang

række mere dagligdags genstande var i denne del af bronzealderen sandsynligvis en aktivitet, der foregik på mange bopladser (17, 18). Det er således ikke så uventet, at bronzestøbning også har fundet sted ved den bebyggelse, som har omgivet grube A326. Støbevirk-somheden på lokaliteten synes ud fra den begrænsede fundmængde og det forhold, at vi ikke har konstateret spor af støbning i andre anlæg, dog at have været ret ubetydelig.

Inden for en afstand på 50 m fra grube A326 er der fundet hele 56 kogestensgruber. At der er en sammen-hæng mellem de mange kogestensgruber og tilstedevæ-relsen af støbeaffald fra bronzestøbning er en mulighed. På to jyske lokaliteter med bronzestøbning, Løgstrup Sydøst og Brokbakken (19) peges på, at der ofte findes spor af bronzestøbning på bopladser, hvor der ligeledes findes et større antal kogestensgruber. Præcis hvad denne sammenhæng betyder, vides dog ikke.

DEN TYSKE FORBINDELSEI forbindelse med udgravningen af grube A326 fremkom en usædvanlig lergenstand, hvis lige ikke tid-ligere er fundet i Danmark, men kun på den anden side af Østersøen. Genstanden var knoppen af et bronzepla-despænde lavet af ler (fig. 12). For at finde paralleller til fundet skal vi til Mechlenburg i Nordtyskland, hvor der er gjort lignende genstandsfund på to lokaliteter: En ved Diedrichshagen ved Rostock og en ved byen An-klam tæt ved den polske grænse (20). De to tyske fund er dateret til bronzealderens periode V (900-700 f.Kr.), og er således samtidige med opfyldningstidspunktet for

Fig. 10 Benknap og benpilespids fra gruben

Fig. 11 Øverst digelfragmenter, nederst støbeformsfragment Fig. 12 Gürtelbuckel, en genstand med tyske paralleller

8

KALEJDOSKOP 2016: 4

vores grube. Ligesom de tyske paralleller synes vores lerpladeknop (Gürtelbückel) at være endt i gruben ved et tilfælde og ikke som en bevidst deponering (21). Der har været en lang række teorier om, hvorfor man valgte at lave lerkopier af bronzepladerne. Forslagene spænder fra, at de har haft en symbolsk betydning til, at de har været et billigere alternativ, så også de mindre velhavende kunne følge den herskende mode (22). For os er det mest interessante dog, at vi ved fundet af denne genstandstype i grube A326 ser en klar indikation på, at der allerede dengang var udveksling og kontakt mellem Lolland og det nordtyske område.

AFRUNDINGGrube A326 har ved sin blotte eksistens, sin udform-ning og sit indhold kunnet give os et lille glimt af det liv, der levedes ved Syltholm fjord i bronzealderen. Ved

at indsnævre data til hvad der blev fundet i en grube, indsnævredes selvsagt også den historie, der kan for-tælles. Ved den samlede analyse af lokaliteten vil hele fundmaterialet naturligvis blive inddraget. Der vil også blive inddraget yderligere data både fra andre nær-liggende lokaliteter og fra et større regionalt område omkring den vestlige del af Østersøen. Noget, der med sikkerhed vil bringe os endnu tættere på at kunne gen-fortælle historien om det liv, der levedes på den sydlige del af Lolland i yngre bronzealder.

Hele historien får vi aldrig (de kendte den nok ikke en-gang selv) – men her har lidt uden tvivl også ret.

NOTER1 Kolderup E., 1891 s. 324.2 Jensen J. 1967, s 1113 Jensen J. 2002, s. 359 ff.4 Jensen J. 2002, s. 3595 Jensen J. 2002, s. 426 Bendixen E. 1969,s. 49 ff., 537 Ethelberg. Et.al. 2000, s 230-2318 Winge H. 1919 s 989 Jensen J. 2002 s. 35510 Bech J.H. 1997 s. 1011 Sørensen K.A. 1998 s. 19812 Winge H. 1919 s. 9313 Thrane H. 1999, s 12 ff.14 Appel L & Pantmann P, 2015 s. 110 f.15 Jensen J. 2002, s 172 ff.16 Randsborg, K 2011, s. 211-21317 Kuijpers 2008, s 67.18 Sørensen M.L.S. 2010 s. 13219 Mikkelsen M. 2015, s 9020 Schmidt J. P. 2013, s 346 ff.21 Schmidt J.P. 2013 s 35022 Schmidt J.P. 2013 s 350

9

KALEJDOSKOP 2016: 4

LITTERATURAppel.L og Pantmann P; Udnyttelsen af havets ressourcer I bronzealder; S. 103-115 I Bronzestøbning i yngre bronzealders lokale kulturlandskab, seminarrapport. Sanne Boddum et. Al. Viborg/Holstebro Museum 2015

Bech J.H.; Bronze age settlement on raised Sea-beds at Bjerre Thy N.E.Jutland. s 3-15. I Assendort J.j ed. Forchung zur Bronzezeitlichen Besidelung in Nord- und Mitteleuropa, Internationalt symposium 9-11 maj 1996, Hizacker international Archäeologie 38. 1997

Bendixsen E. En Våbenøxe fra Tidlig Bronzealder. S 43-62 Fra Holbæk Amt 1969.Ethelberg P, Jørgensen Y, Meier D. og Robinson D; Det Sønderjyske Landbrugs Historie, Sten og Bronzealder. Haderslev 2000.

Jensen J. Voldtofte-Fundet s.91-155, Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og historie 1967.

Jensen J. Danmarks oldtid, Bronzealder 2000-600 f. Kr. 2002

Kolderup E. Haandbog i Husbygningskunst, Kristiania.1891.

Kuijpers M.H.G; Bronze age metalworking in The Netherlands (c.2000-800 BC). Leiden 2008

Mikkelsen, M; Brokbakken – en lokalitet, der rejser væsentlige spørgsmål til vores forståelse af bronzestøbning i yngre bronzealder. S. 71-93 I Bronzestøbning i yngre bronzealders lokale kulturlandskab, seminarrapport. Sanne Boddum et. Al. Viborg/Holstebro Museum 2015

Randsborg K.; Bronze Age Textiles: Men, Women and Wealth. London, 2011

Schmidt, J.P; Ein ”Nebenprodukt” der siedlungsforchung Keramiche Becken und Gürtelbuckel aus Mecklenburger-Vor-pommeren. S 343-253 I Landschaft, Besiedlung und Siedlung, Archäologiche Studien im Nordeurppäischen Kontext. Immo Heske et.al. Neumünster/Hamburg 2013

Sørensen Aaris K.; Danmarks forhistoriske Dyreverden, 1998

Sørensen M.L.S. 2010. Households. S. 122-154 I T. Earle and K. Kristiansen (ed.) Organizing Bronze Age Societies, The Mediterranean, central Europe & Scandinavian compared, Cambridge 2010.

Thrane H. Ridedyret; s 12-14, Skalk 1, 1999

Winge, H. Dyreknoglerne fra Bronzealderbopladser; s 93-101, Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1919