Musikteori på video v. Anders Aare
Transcript of Musikteori på video v. Anders Aare
1
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Musikteori på video v. Anders Aare
- oversigt over arrangementsprincipper for poprock – arrangement
1) Forberedelse og retning
Opgaveformulering (stx A-niveau)
Opgaveformulering:
"Der skal laves en udsættelse af følgende sang for en besætning,
som ud over opgavemelodien skal bestå af mindst tre stemmer
(vokale/instrumentale)
og rytmegruppe bestående af trommer og bas.
Besvarelsen skal indeholde arrangementsteknikker inden for
korsvar/modstemme, medstemme og groove.
Udsættelsen skal afspejle sangens harmoniske,
rytmiske og melodiske struktur.
Det er tilladt at foretage ændringer i becifringer og tempo"
Krav
- melodi må ikke ændres
- tempo og becifring må ændres
- partiturorden (oppe fra):
Opgavemelodi
Kor (stemmetyper?)
Andre melodiinstrumenter (type?)
Akkordinstrumenter (type?)
Bas
Trommer (evt. perc.)
- satsteknikker:
Flydestemmer, evt. delvist rytmiceret i et samspil med
melodien
Medstemmer, herunder gerne treklangskor (f.eks. i omkvæd)
Modstemmer, kontrapunktiske eller som fill/korsvar
Groove, stemmernes rytmiske sammenspil
2
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Forberedende analyse
Import af xml-filer og indstillinger i Primus
Import af xml-filer:
- importér filen "M2-opgave-3.xml" i et nyt Primus-dokument
- sammenlign med nodeforlæg
- redigér "Titel" og andre dokumentdata
Form, melodik:
- AAB (8+8+10 t.)
- register, kontur
- frasering, melodipauser
- gentagelseselementer (motiver)
Harmonik:
- toneartens akkorder
- afvigelser
- harmonisk univers
Indstillinger:
- visning og værktøjer
- spilmuligheder
- backups og advarselslyd
3
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Partitur i Primus
Opsætning:
- indstil antal takter pr. system
- tilføj systemer og navngiv stemmerne
- overfør valgt bjælkegruppering til alle stemmer
- vælg de rigtige nøgler og transponeringsindstillinger til
hver stemme
- vælg lyde
- indstil evt. toneomfang og udnyt fejladvarsler
- skriv polyfont i trommestemmen
- gem en startfil
4
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Opgaveretning
Fejltyper:
L - Layout
L1 - Udgivelsesdata (mangler)
L2 - Instrumentation
L3 - Partituropstilling (rækkefølge)
L4 - Dobbeltstreg (mangler)
L5 - Sangtekst (mangler)
N - Notation
N1 - Fortegnsfejl
N2 - Rytmisk notation
N3 - Bjælkegruppering
N4 - Taktlængde
N5 - Pausetegn
N6 - Bindebue (mangler)
R - Register
R1 - Ambitusoverskridelse
R2 - Oktaveringsfejl
T - Tonevalg
T1 - Voicingfejl
T2 - Stemmeføring
T3 - Becifringsfejl
T4 - Gennemgangstone (valg af)
T5 - Foregribelse (fx af grundtone)
K - Konflikt ml. stemmer
K1 - Stemmekryds (rækkefølge ml. stemmer)
K2 - Stemmeantal
K3 - Tekstbetoning
K4 - Afslutning (mangler)
5
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
2) Voicing
Flydestemmer - treklange
Flydestemmer - firklange
Akkordlægning - treklange:
- trestemmig (vokal)
- lange nodeværdier
- tæt beliggenhed
- begrænset ambitus (omkring nøglehuls-c)
Stemmeføring:
- fællestoner bliver liggende i samme stemme
- andre stemmer går nærmeste vej (gerne trinvist)
- ledetoner opløses hensigtsmæssigt
Akkordlægning -firklange:
- trestemmig (vokal)
- lange nodeværdier
- tæt beliggenhed (obs på sekundsammenstød)
- begrænset ambitus (omkring nøglehuls-c)
Stemmeføring:
- fællestoner bliver liggende i samme stemme
- andre stemmer går nærmeste vej (gerne trinvist)
- ved firklange udelades grundtone eller kvint
- spændingstoner opløses hensigtsmæssigt
6
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Rytmiceret voicing
Reharmonisering 1
Rytmiceret voicing:
- trestemmig tæt voicing som i flydestemme
- vælg rytmisk motiv
- undgå rytmisk konflikt med melodien
- gerne aktivitet i melodipauser
Rytmiceret kor:
- vælg sangbare ord og lyde
- brug evt. ord fra melodien
- evt. kombination af med- og modstemmer til melodien
Parallelakkorder:
F-dur: F-Dm, Bb-Gm, C-Am
- bruges som erstatning for I, IV og V for at skabe
variation
- bruges for at undgå uheldige akkordforbindelser, f.eks.
V-IV og evt. for at prioritere kvintforbindelser
Forudholdsakkorder:
F-dur: F/c, Csus, C11
- bruges som forudhold eller uden opløsning
Bidominanter:
F-dur: D7, E7, F7, G7, A7
- kan bruges som spændingsakkord før hver af toneartens
akkorder (især før V. trin = vekseldominant)
7
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Reharmonisering 2
3) Medstemmer
Overstemme
Udvidelser:
F-dur
I F 6 7 9
IIm Gm 6 7 9 (11)
IIIm Am 7 b9 (11)
IV Bb 6 7 9
V C 7 9 11* 13
VIm Dm 7 9 (11)
VII E 7
* C11 udelader altid tertsen (smlgn. C7sus),
og C13 udelader som regel 11'er
Alterationer:
F-dur
Især på trin V7 - f.eks. C7(b5) C7(#5)
C7(b9) C7(#9)
C9(13) C9(#11)
C7(b9) C7(9)
C9(13)
C9(11) Medstemmer - overstemme:
- følger melodien rytmisk
- terts-, sekst-, el. evt. kvartafstand
- over- eller understemme (afh. af melodiens register)
- bedst, når melodien ikke springer for meget
- vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone
(undt. v. septim)
- tjek medstemmens sangbarhed (spec. v. bidominanter
8
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Understemme
Treklangsmedstemmer
Medstemmer - understemme:
- følger melodien rytmisk
- terts-, sekst el. evt. kvartafstand
- over- eller understemme (afh. af melodiens register)
- bedst, når melodien ikke springer for meget
- vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone
(undt. v. septim)
- tjek medstemmens sangbarhed (spec. v. bidominanter)
Treklangsmedstemmer:
- over- eller understemmer (afh. af melodiens register og
valg af stemmetyper)
- bedst, når melodien ikke springer for meget
- vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone
(undt. v. septim)
- helst rene treklange i tæt beliggenhed
- helst samtidig bevægelse i alle stemmer
- tjek medstemmernes sangbarhed (spec. v. dominanter)
Justeringsmuligheder:
- udnyttelse af akkordernes udvidelsesmuligheder
- accept af flere spændingsakkorder
- evt. foregribelse af tonalitetsfremmede toner
Justeringsmuligheder:
- vælg akkordtone i kvartafstand
- udelad ledetonen (hexatont) eller opløs til enklang
- skift ml. terts- og sekstafstand
- udvid becifringen, så en ønsket medstemmetone bliver
akkordtone
9
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Statisk medstemme / modbevægelse
4) Modstemmer
Korfills – enstemmige
Statisk medstemme:
- stemmen følger melodien rytmisk, men bliver liggende
på samme tone, mens melodien ændrer tonehøjde
- liggetonen er en akkordtone, udvalgt så stemme-
kryds undgås
- enklang, sekunder, kvinter og septimer vil forekomme
Modbevægelse:
- stemmen følger melodien rytmisk, men bevæger sig
tonehøjdemæssigt i modsat retning af melodien
- vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone
- enklang, sekunder, kvinter og septimer vil forekomme
Korfills - enstemmige:
- placeres i melodipauser (markeret med grønt)
- udnyt tonevalg og rytmik i melodiens motiver
- undgå store spring i stemmerne fra frase til frase
- sangbarheden prioriteres
- tekstlægningen skal have naturlig prosodi og gerne
supplere og kommentere sangteksten
Tips:
- kan kombineres med flydestemme og medstemme
- instrumentalfills kan laves efter tilsvarende principper
10
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Korfills i treklange
Kontrapunkt
Korfills i treklange:
- følg principperne for treklangsmedstemmer
- undgå store spring i stemmerne fra frase til frase
- sangbarheden prioriteres i alle stemmer
Tips:
- optakter behøver ikke harmoniseres
- unisone fraser giver afveksling (evt. oktavering)
- instrumentalfills kan laves efter tilsvarende principper
Kontrapunkt:
- er aktiv samtidig med melodien, men med sin egen rytme
- størst aktivitet, når melodien er mindre aktiv
- tonevalg og rytmik skal tage hensyn til melodien
- tekstlægges med lyde eller uddrag fra eller kommentarer
til melodiens tekst
Tips:
- kan kombineres med flydestemme, fills og medstemme
- kan være instrumental og kan undertiden minde om en
akkompagnementsfigur
11
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
5) Basstemmen
Standardbas
Basostinater
Standardbas:
- grundrytme med rytmisk udfyldning/variation sidst i takten
- grundtone ved akkordskift (på 1-slaget, evt. hyppigere)
- ambitus = E1-c
- husk at bassen klinger en oktav dybere end noteret
Variationsmuligheder:
- trinvis (evt. kromatisk) gennemgang til næste grundtone
- akkordbrydning
- rytmisk variation (f.eks. 8.-dele)
- gerne melodisk fill/signal ved formovergange
- evt. støtte til markante lifts i melodien
Basostinat:
- gentagelse af melodisk/rytmisk figur
- grundtone ved akkordskift
- transponeres med becifringen
- primært pentatont tonevalg
- variationer og fills som for standardbas
12
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
6) Trommestemmen
Standardtrommer
Trommefigurer
Standardtrommer:
- hihat og bækkener noteres som overstemme (1) med hal-
sene opad
- stortromme, lilletrommer og tam'er noteres som under-
stemme med halsene nedad
- hihat/bækken støtter puls og underdelinger
- stortrommen orienterer sig mest mod 1- og 3-slaget og
lilletrommen mod 2 og 4
Variationsmuligheder:
- der kan indlægges ekstra slag i hihat og bækkener og
hihatten kan åbnes på udvalgte steder
- der kan indlægges ekstra slag i stortromme, lilletromme
og tam'er
- fællesmarkeringer støttes med evt. optakt og crash-
bækken
- gerne fills ved formledsovergange
Trommefigurer:
- overstemmen i hihat/bækkener spiller underdelinger
(evt. off-beat)
- understemmen i stor- og lilletromme spiller grundrytme
og er ofte komplementære (lilletromme på afterbeat)
- bas og stortromme følges ofte ad
- variationer, fills og fællesmarkeringer efter behov
13
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
7) Arrangement
Groove - akkordinstrument
Arrangement A – kor-version
Akkordinstrument:
- rytmiceret voicing, akkordbrydning el. ostinat
- beat eller modrytme
- komplementaritet (i forhold til bas)
- guitar noteres en oktav højere end den klinger
Valg i korsats:
- medium tempo 110, primært 8-dels-underdelt
- SAT eller lige stemmer
- kombinationer af forsk. satsteknikker i koret:
1-2 medstemmer (grøn)
flydekor, evt. rytmiseret (blå)
korfills, modstemmer (rød)
- primært trinvis stemmeføring
- voicing i tætte treklange
- tekstlægning med tekstelementer fra melodien
Valg i rytmegruppe:
- standard bas- og trommefigurer i A (grøn ramme)
- nyt groove i B
- variationer, gennemgange (rød pil)
- fills især ved periode- og formledsskift (orange)
- let markering af melodiens synkoper i trommer (blå)
- kraftige fællesmarkeringer i bas/trommer (rød ramme)
14
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Arrangement 1 – dur, hurtigt tempo
Arrangement 2 – modal, langsomt tempo
Valg:
- medium tempo 120, 8-dels-underdelt
- grundrytmen synkoperer hver anden takt
- dur-tonal, primært firklange, enkelte gennemgange tilføjet
- primært medstemmer i korstemmen
- primært fills og modstemmer i blæserstemmen
Gennemspilninger:
- melodi + piano
- bas + trommer
- guitar + bas
- melodi + kor
- melodi + kor + blæsere
- hele arrangementet - midi
- hele arrangementet - studieindspilning
Valg:
- langsomt tempo 88, 16-dels-underdelt
- bas og stortromme: grundrytme
- komplementaritet ml. bas og guitar, flydestemme i pad
- reharmoniseret modalt (smlgn. original)
- firklange, modulerende skred mod slutning
- medstemmer, fills og modstemme i kor og blæsere
Gennemspilninger:
- melodi + kor (rytmegruppe i baggrunden)
- melodi + bas
- melodi + bas og trommer
- hele arrangementet - midi-indspilning
- hele arrangementet - indspilning m. vokal
15
Musikteori på video v. Anders Aare – poprock-arrangement © Systime og Anders Aare
Gennemspilninger:
- trommer + bas (melodi, pad)
- bas + guitar
- guitar + sax
- melodi + kor + sax
- hele arrangementet - midi
- hele arrangementet - studieindspilning