Musikken nr. 2 2012

⁄⁄ Do It Yourself - branchen gør det selv

⁄⁄ Mini-tema: Spot på Aarhus

⁄⁄ Fuldt knald på KARRIEREKICK

⁄⁄ Meld dig til Songwriters Summit i Berlin

Nr. 2⁄⁄ Juni2012MUSIKKEN

MUSIKKENKøbenhavn - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Dansk Musiker Forbund København

Sankt Hans Torv 26, 1.

2200 København N

T. +45 35 240 270

F. +45 35 240 277

E. [email protected]

HJEMMESIDE:

www.dmfkbh.dk

REDAKTION:

(ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Iben Lehnert

SKRIBENTER DETTE NR:

Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Iben Lehnert, M.C. Hansen,

Hans Goetz, Alex Jakobsen, Jan Åmand, m.fl.

FOTOGRAFER DETTE NR:

Michael Justesen, Mads Mazanti, Jesper Kildegaard

Jacobsen, Lasse Høegh, VJ Voodootusch, Thomas

Vilhelm, Carsten Villadsen, Christian Klintholm, Bjar-

ne Stæhr, Martin Dam Kristensen, Stephen Freiheit,

Nikolaj Lund, Rune Johansen, M.C: Hansen, m.fl.

OPLAG:

3500

DEADLINE:

20. august 2012

TRYK:

Frederiksberg

Bogtrykkeri

Lederen // Reformer og sommervejr ......................................................................................3

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................5

Kort Nyt .....................................................................................................................................................6

Tema // Tør du gør’ det selv? ........................................................................................................9

Tema // Do It Yourself VOXPOPS ..........................................................................................10

Tema // Gør det selv – i fællesskab ........................................................................................14

Tema // Do It Yourself EKSPERTPANELET .....................................................................16

Tema // DMF Københavns Ildsjælspris 2012: Benjamin Aggerbeck Woll .....21

Tema // Arier + metal ....................................................................................................................22

Tema // En sund soloplade .........................................................................................................24

Tema // Folkemusik, film og fuld fart på markedsføringen ........................................26

Mini-tema // SPOT på Aarhus ............................................................................................... 28

Nye ansigter i DMF Københavns bestyrelse ................................................................... 32

KARRIEREKICK 2012 ................................................................................................................. 34

Værktøjskassen................................................................................................................................ 36

The Sentimentals i USA ............................................................................................................... 38

CD nyheder ......................................................................................................................................... 41

Seniorklubben .................................................................................................................................... 43

Frederiksborg ..................................................................................................................................... 44

Klummen // Soundtracks til en sommertid .................................................................... 47

Forsidefoto: Trioen Vernisage til KARRIEREKICK 2012Foto: Rune Johansen

INDHOLD

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

Sommeren er over os, og der har indtil videre allerede været mange gode solskinsdage. Vi nyder dem alle, mens vi håber på, at det et tegn på, at sommeren bliver rigtig god.

Bortset fra håbet om godt sommervejr, så håber jeg også, at de mange vigtige forhand-linger, som er i gang lige nu og her, vil vise sig at være gode for beskæftigelsen og det danske arbejdsmarked i fremtiden.Trepartsforhandlinger, skattereform, førtidspensionering, flexjob og forsvaret er på bordet, og inden længe vil vores hverdag måske se meget anderledes ud.Det er selvfølgelig altafgørende vigtigt, at Danmark får styr på fremtidens udgifter, og at vi øger mulighederne for fremtidige indtægter.Men uanset, hvilken vej der følges, så er det vigtigste at få flere i job og at få øget be-skæftigelsen. Det vigtigste er at give alle en mulighed for at kunne etablere et liv med de muligheder, som den enkelte finder attraktive. Lander man i en spiral, hvor ens liv alene drejer sig om at holde skindet på næsen og ”overleve”, så har politikerne fejlet. Ikke alene over for samfundet og samfundets økonomi, men også over for den befolkning, som er afhængig af de beslutninger, der tages på Christiansborg.Jo flere, der er i arbejde, jo større vil skatteindtægterne være. Og udgifterne til over-førsel og understøttelse vil tilsvarende være mindre. For vores eget vedkommende vil befolkningens forbrug af kunst, kultur og almindelig underholdning stige, hvilket vil være til gavn for musikken og musikere.

Skal vi arbejde mere? Eller skal vi fjerne et par fridage? Jeg har intet imod, at vi arbejder mere, men det er nu vigtigere, at så mange som muligt kommer i arbejde, før vi begyn-der at øge arbejdsbyrden for den enkelte. En vis form for lønudligning, set i forhold til den øvrige verden, kan meget nemt blive aktuel, men når det er sagt, så håber jeg, at der i de mange reformpakker vil være tiltag imod den sociale dumpning, som vi dels oplever indenlands, men også kæmper imod på verdensplan, når vi taler om konkur-renceevne og løn.

Selv om forholdene kan og skal justeres, er det vigtigt at kunne fastholde lønni-veauerne på et fornuftigt og rimeligt ni-veau fremover.

Regeringen varsler mange ændringer her inden sommerferien, og forhandlingerne er godt i gang. Det bliver spændende at se de endelige resultater, samt at få drøftet konsekvenserne heraf på den forestå-ende kongres i Dansk Musiker Forbund i august 2012.

For mig er det vigtigste krav for at med-virke til en generel tilbageholdenhed, at der gennemføres reelle tiltag på beskæf-tigelsen, og at de stramninger, der er ind-ført i dagpengesystemet, lempes igen. Vi behandler ganske enkelt vores ledige uanstændigt. Selv om de indførte stram-ninger i dagpengesystemet nu ligner de andre landes i EU, er der den afgørende forskel, at det i de samme lande er meget, meget svært at afskedige folk, selv i øko-nomiske krisetider. En afgørende forskel, set i forhold til det danske arbejdsmarked.

God Sommer.

Reformer og sommervejr

LEDER

Af Michael Justesen

Tilmeld dig sangskriverworkshoppen Songwriters Summit 2012, og oplev en uge i Berlin med co-writes, showcase og internationalt netværk.

Songwriters Summit 2012 arrangeres som et samarbejde mellem DMF København og DMF Aarhus.

Seks danske og fire berlinske songwritere deltager i workshoppen, der foregår i Københavnsafdelingens lækre lejlighed i Prenzlauer Berg.

Der er ansøgningsfrist d. 25. juni · Læs meget mere på www.dmfkbh.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

AFDELINGEN INFORMERER

RETTELSE til MUSIKKEN 01.2012 I MUSIKKEN 01.2012 havde der indsneget sig et par fejl vedr. de nævnte modtagere af Sonning-legater.Rasmus Kjøller stod nævnt som klarinettist, men han spiller accordeon. En anden prismodtager - barytonsangeren Thomas Storm - var ikke nævnt. MUSIKKEN beklager fejlene.

Nye åbningstider DMF København ændrer åbningstiderne pr. 1. juni 2012:

Mandag kl. 10:00 – 18:00Tirsdag til fredag kl. 10:00- 14:00

NB: I juli måned lukker vi kl. 16:00 på mandage.

Skovtur Traditionen tro afholder DMF København skovtur for ældre og arbejdsledige med-lemmer.

Tid: Tirsdag den 14. august kl. 12:00

Sted: Restaurant Hvide Hest på Dyrehavsbakken Deltagerkort kan afhentes mellem den 2. og 13. juli (kl. 10:00-14:00) på kontoret.

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

KORT NYTKORT NYT

Grøn Koncert med hotte navneGrøn Koncert-karavanen er igen i år på beatet med store koncertnavne på plakaten. Er du til udendørs rock og rap – så glæd dig til at lægge øre til L.O.C., Nephew, Alphabeat, Burhan G., Malk de Koijn og Rasmus Seebach.Koncerterne arrangeres sædvanen tro af Muskelsvind-fonden og Tuborg og besøger i løbet af 10 dage sidst i juli otte danske byer.Rapperen L.O.C. fra 8210 Aarhus V figurerer på den øverste plads på koncertplakaten, og han glæder sig højlydt til at feste med familien Danmark på de grønne festivalpladser. “Jeg skal bare nyde at være der. Der er jo en grund til at alle, der har været på Grøn Koncert, siger, at det er det hyggeligste i hele verden, for det er det virkelig,“ siger L.O.C. i en pressemeddelelse. Grøn Koncert-turneen slut-ter med et brag af en koncert i København lørdag den 29. juli. Kan du ikke høre koncerten her – så tjek de alterna-tive Grøn Koncertmuligheder på www.groenkoncert.dk.

Malk de Koijn

Ny sommerfestival i DR KoncerthusetFor første gang slår DR Koncerthuset i år dørene op til en flok uhøjtidelige sommerkoncerter i et koncept, der ”inviterer til fællesskab og hygge før, under og efter store og alsidige musi-koplevelser.”Det sker i dagene den 15. til 23. juni, hvor de vante rammer for Koncerthusets ensembler sættes ud af spil. Koncerthuset, der ellers normalt ligger stille i sommermånederne, kommer til at summe af liv, sommer og skønne toner.DR’s ensembler spiller en række uhøjtidelige fyraftenskoncerter med alt fra store klassiske ørehængere og romantiske arier til swingende jazzrytmer og klassiske musikfortællinger for de yngste. Før og efter koncerterne kan man slukke sult og tørst på udendørsarealerne ved Koncerthuset. Det hele kulminerer sankthansaften med grill, bål, fællessang og båltale. Sankthans-bålet bliver et åbent arrangement.Tanken er at lade publikum opleve musikken og DR’s ensembler i en afslappet, åben og anderledes konstellation, hvor kodeordene er fællesskab, sommerstemning og tilgængelighed.Koncerterne bliver kortere end almindeligt (50-70 minutter) og starter tidligere, så der er tid til snak og almindelig sommersels-kabelighed - eller til at nå hjem til aftenkaffe og børneputning.Også priserne er sommervenlige, lover DR.“Målet er en festival med musik af høj kvalitet og mulighed for, at publikum møder musikken og huset på en anderledes, hyggelig og nemt tilgængelig måde. Hvor der er højt til loftet og plads til samvær og selskabelighed. Det, der sker før og efter koncerten, må gerne ende med at være lige så vigtig og værdifuld en oplevelse at have med hjem, som det, der sker under koncerterne. Det er de rammer og den stemning, vi vil prøve at skabe med DR Sommerfestival,“ siger DR’s ensemblechef Kim Bohr.

Brad MehldauCopenhagen Jazz Festival byder på store navneDet samlede program for Copenhagen Jazz Festival 2012 er offent-liggjort - med et rekordstort antal koncerter.Årets store navne tæller både jazzstjerner som Brad Mehldau, Wayne Shorter, Jim Hall, Joe Lovano og John Scofield samt verdens-musik-énere som Anoushka Shankar, Tony Allen og Concha Buika. Festivalen byder vanen tro også på artister, som man måske ikke umiddelbart forbinder med jazz, bl.a. Neneh Cherry, Nosaj Thing, Mikael Simpson og Choir of Young Believers. Sidstnævnte opfører en særlig udvidet version af deres roste album ”Rhine Gold” på Det Kgl. Teaters Gamle Scene – festivalens mest benyttede koncertsals-venue i år med i alt fem store aftener. Koncerthusets store sal tages i brug to gange under festivalen til henholdsvis Anoushka Shankar og Caroline Henderson.Se hele festivalprogrammet på www.jazz.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 7

Dansk singer-songwriter boomer i TysklandDen 27. april udkom Lasse Matthiessens andet album ’Dead Man Waltz’ i Tyskland, Østrig og Schweiz på det tyske selskab Solaris Empire. Syd for grænsen har den danske sanger og sangskriver allerede vakt en vis opmærksomhed. Således blev hans nye album kåret til ugens album på den store radiostation Hessicher Rundfunk, der sender til den tyske del-stat Hessens seks millioner indbyggere. Radiostationen sammenligner ham med navne som Bright Eyes, Sufjan Stevens og Rufus Wainwright og placerer ham i “singer-songwriter-scenens superliga“.På Lasse Matthiessens nyligt afsluttede tour i Tyskland lagde han bl.a. vejen forbi flere af de store tyske radiostationer, hvor ellers kun store danske navne som Kashmir og Tina Dickow før er blevet interviewet.De besøgte radiostationer tæller Radio Eins (Berlin), Radio Byte.fm (Ham-burg), Radio Mephisto og Detektor.fm (Leipzig) samt Radio X (Frankfurt).Lasse Matthiessen udsender den 3. September sit nye album herhjemme. Se mere på www.lassematthiessen.dk

Lasse Matthiessen

København summer af arierFor fjerde sommer i træk løber Københavns store operafestival – Copenhagen Opera Festival - af stabelen. Det sker i dagene den 27. juli til 3. august, hvor københavnere og alle andre musikelskere kan se frem til 35 opførelser i operaens tegn.De sidste tre år er operafestivalen vokset og er nu etableret som en af hovedstadens mest markante, faste kulturbegivenheder.I år løber festivalen over otte dage med i alt 36 forestillinger – nogle opføres flere gange.”Det er en fornøjelse at kunne servere både nyskabende fore-stillinger og store klassikere, ligesom de smukke og romantiske operaer står side om side med det uhyggelige og gruopvækkende i årets program. Om man er ung eller gammel, operakender eller nybegynder inden for genren, så er der noget at komme efter,” siger festivaldirektør Anders Beyer i en pressemeddelelse.Publikum kan opleve opera på gaden, på pladser, i teatre, om bord på både, i Tivoli og mange andre steder i det københavnske byrum. Se mere på www.copenhagenoperafestival.com/dk

Valby jazzer i juliIgen i år står jazzmusiker, pladeselskabsejer og multi-organi-sator Benjamin Koppel i spidsen for Valby Summer Jazz – en international jazzfestival i Valby, hvor Koppel selv slår sine folder og spiller med nogle af jazzscenens hotteste navne. Valby Summer Jazz finder som tidligere år sted sideløbende med Copenhagen Jazz Festival – i perioden den 6. – 14. juli. På programmet er en række koncerter med internationale kapaciteter. Oplev bl.a. den amerikaske pianist Kenny Werner, trompetisten Randy Brecker, guitaristen Julian Lage, sangerin-den Marie Carmen Koppel og bror Benjamin udfolde jazzens mangfoldige toneunivers.Valby Summer Jazz’ koncerter kommer – som tidligere år – til at ligge i Prøvehallen og Spinderiet i Valby. Som noget nyt finder et par koncerter sted på Betty Nansen-teatret på Frederiksberg. Se mere på www.valbysummerjzz.dk

Randy Brecker

Er du medlem i DMF København, så er der mu-lighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin. Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz.

Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertsteder.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og inde-holder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Tag til Berlin og bliv nogle kulturelle

oplevelser rigere.

Følgende uger er til rådighed fra november til januar 2012:46 47 48 49 og 51 i 2012 - 1 3 4 og 5 i 2013 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.Pris 2250,- + 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.

Interesseret!Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: [email protected] for ansøgning: mandag d. 20. august kl. 12 Du kan forvente svar i midten af September Læs mere om lejligheden og se vores informationsvideo på www.dmfkbh.dk

Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig mulighed for en uges ophold i vores feriehus i Andalusien. Citronhuset er et

lille hyggeligt hus med plads til 2 eller max 3 voksne, der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op i bjergene fra Marbella. Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda. Lej bil gennem afdelingen hos Helle Hollis. Der er gode muligheder for udflugter til bl.a. Sevilla, Granada, Gibraltar og Marokko.

Følgende uger er til rådighed fra november til januar:

45 48 49 og 50 i 2012 1 4 og 5 i 2013

Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskell ige uger pr. lodtrækning. Pris: Kr. 1000,- pr. uge. Skiftedag lørdag

Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: [email protected] for ansøgning: d. 20. august kl. 12 Du kan forvente svar i midten af September Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk og Facebook.

Tag til Citronhuset

Og nyd en dejlig ferie

Tajo de Ronda - Den berømte bro i Ronda

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

TEMA-intro af Christine Christiansen

Pludselig er de overalt – musikerne, der går uden om de etablerede pladeselskaber og tager hele arbejdet i egne hænder. Dem, der med et engelsk udtryk kaldes Do It Youself’ere. På redaktionen har vi længe fulgt fænomenet med enormt stor nysgerrighed og brændende interesse, for hvordan får musikerne døgnets 24 timer til at slå til, når de selv står for alt - fra den krævende, kreative proces med at skrive musik og sange til at indspille, producere, mixe, markedsføre, synliggøre og sælge musikken? Vi brændte for at fortælle om fænomenet og drog ud for at få en masse gør-det-selv-musikere i tale. Musikere fra alle dele af det brede genrespektrum – fra klassisk over rock, pop og jazz til metal. Alle dem, vi mødte, sprudlede af motivation, energi og drivkraft. Alle har de oplevet op- og nedture gennem de komplekse og tidskrævende arbejdsprocesser. Men det lagde ikke en dæmper på deres drive – de delte endda rundhåndet ud af gode råd til kommende kolleger, der overvejer at tage trommestik-kerne i egne hænder. Blandt musikkens branchefolk hilses gør-det-selv-bølgen også varmt velkommen. Egentlig har fænomenet jo eksisteret altid, siger de garvede i miljøet og trækker paralleller tilbage til Gnags og andre bands af ældre dato, der i perioder producerede og udgav deres musik helt selv. I dag har den tekniske revolution gjort mange ting nemmere for musikerne. Et par tekster, der fænger, til melodier, der hænger i ørerne efter én gennemlytning. Og så en iPhone eller en computer med et godt lydkort – og du er allerede halvt over mål-

Tør du gør’ det selv?

stregen med din næste udgivelse. At alle i dag kan indspille og udgive musik med ganske få midler, skaber naturligvis et gigantisk pres på musikmarkedet – men også en langt større mangfoldighed. Der er simpelthen musik til os alle derude – og den er tilmed lettilgængelig via net-tet, som er den nye pladeforretning. Udfordringen er nu blot, hvordan kunst-nerne får kradset en smule penge ind for de mange, mange arbejdstimer og kræf-ter, der ligger bag de udsendte albums. Ingen kan som bekendt leve af at forære deres arbejde væk. Her er det, du som Do It Youself’er og DMF-medlem altid kan høste gode råd og sparring hos dit fagforbunds kom-petente og erfarne rådgivere. God vind med værkerne derude.

Do It yourself

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

- Hvorfor har du valgt som musiker at arbejde på Do It Youself-måden?

”I dag er det at være Do It Youself-musiker måske lidt mere et statement for mig. Med mit band Stærosaurus laver vi alt selv - spiller og producerer musikken, finder designere til covers, udgiver det, booker, markedsfører osv. For nogle lyder Do It Youself lidt som ’amatørisme’, men det er en gammeldags holdning. Næsten alle de musikere, jeg kender - også folk som er langt mere succesfulde end mig - arbejder ud fra en eller anden form for Do It Youself-ideologi. Simpelthen fordi den eneste realistiske måde, man kan lave musik, der bare er marginalt uden for mainstream, er ved at gøre så meget som muligt selv. Når der ikke er så mange penge at tjene på at lave musik, er man jo nødt til at kunne en masse selv som band.Jeg har haft en Do It Youself-tankegang lige siden, jeg begyndte at interessere mig for selv at lave musik sidst i 90erne. Det startede af nødvendighed, fordi jeg var med i et band, som gerne ville lave nogle demoer men ikke kendte nogen, som kunne hjælpe med at indspille dem. Til gengæld købte mine forældre et lydkort til mig. Så var det jo bare om at låne nogle mikrofoner og prøve sig frem. Siden da fandt jeg ud af, at der heller ikke var no-gen, som kunne være vores manager, og så måtte vi selv gøre det også. Så jeg fik prøvet mange af den slags ting.”

- Hvad betyder det for din karriere at arbejde på Do It Youself-måden?

”Jeg har prøvet rigtig mange af musik-

Do it yourself voxpops

branchens roller, og jeg har lært at pro-ducere musik selv. Og så har jeg lavet en masse musik, der er præcis, som jeg gerne vil have den. Når det er sagt, havde min karriere nok bevæget sig hurtigere, hvis jeg havde haft en manager eller et pladeselskab til at puste mig i nakken for at få produceret noget mere musik lidt mere struktureret.”

- Hvad får du ud af at arbejde uden om autoriteterne?

”Jeg får lov til selv at bestemme alt, jeg vil udgive, samt hvornår og hvor meget arbejde, der bliver lagt i at promovere det. Det betyder desværre også, at jeg andre gange står meget alene med det hele, og der er en masse ting, jeg gerne vil, som jeg ikke når, fordi der ikke er tid til at gøre det selv. Fx arbejde på at blive anmeldt i bestemte medier eller spille på bestemte venues.”

- Hvad er dine erfaringer generelt med Do It Youself?

”At det er lærerigt, kreativt befriende og besværligt.”

- Hvad er dine råd til andre musikere, der vælger at gå samme vej?

”Husk at snakke med de andre musikere og kreative mennesker, du møder - når man arbejder med tingene selv, har man ofte brug for at sparre med andre og få gode råd og hjælp til fx, hvor man får trykt t-shirts billigt, hvor man kan låne et multi-kabel eller hvem man skal skrive til for at komme til playliste-møde med DR.”

Navn: Andreas StærAlder: 29 årUddannelse: Cand.mag. i retorikKunstnernavn: Stærosaurus, se mere på www.facebook.com/staerosaurus

Foto: Lasse Høegh


”I starten af min karriere håbede jeg, at der var et stort pladeselskab, der ville komme og gøre ting for mig, men jeg har ændret holdning til det siden. Det er langt vigtigere for mig i dag at have styr på pro-cessen omkring mit kunstneriske projekt. Jeg vil have totalt kunstnerisk frihed og vetoret. Det får man ikke i samme grad på et pladeselskab, tror jeg. Derudover har jeg oplevet, at det er utroligt, hvad jeg kan opnå med gode folk omkring mig og et solidt netværk.” - Hvad betyder det for din karriere at arbejde på DIY-måden – fordele og ulemper?

”Fordelen er, at jeg selv kan bestemme, hvor mærkelig min musik kan være. Jeg har Playground, (min distributør) til at fortælle mig, hvis det er direkte usalgbart, men i sidste ende er det mig, der bestem-mer og har kunsterisk frihed.Ulempen er, at al erfaring ret ofte fås på den hårde måde. Dvs. på grund af fejl og ting, som man bare ikke har lært endnu. Det kan godt være hårdt, når

Foto: Vj Voodootusch

Navn: Soffie ViemoseAlder: 26 årUddannelse: 2007-09 Berklee College of Music som Music Synthesis Major. Nu i gang med at tage en bachelor fra Det Jyske Musikkonservatorium som rytmisk musiker med laptop som hovedinstrument. Bands: Spiller i band med Victor Dybbroe på trommer og Johannes Smed på keys og samples med egen musik og i eget navn.Links: Facebook, Twitter, Soundcloud, Youtube og iTunes: Søg på Soffie Viemose.

man ved, det er gjort tusind gange før. En anden ulempe kan være, at man skal bygge et netværk og et brand op fra bun-den. Sagt helt business-agtigt skal folk (eller publikum) opbygge en tillid til ens produkt - hvorimod hvis man er signet på et stort label, ved folk allerede, hvad de får.”


”Jeg opnår noget andet end autoriteterne. Det går muligvis langsommere og måske i en anden retning, men jeg lærer konstant noget nyt om de processer, der driver min musik, og de mennesker, som lytter til den, og i sidste ende køber den eller kommer til mine koncerter.”


”Jeg er meget glad for det, men lad mig understrege, at jeg ikke er helt alene. Jeg har min bror, som er en del af mit pladesel-skab Polar Records, til at hjælpe med for-retningsdelen, jeg har signet Playground på distributionen, jeg har en fætter, der hjælper med video, en producer, der sid-

der og producerer mine numre færdige, en grafiker, der giver mine plader flotte covers. Så Do It Yourselv skal tages med et gran salt - man kommer sjældent nogen steder alene - og nogle af opgaverne bør håndteres af andre end mig. Jeg følte bare, at jeg selv kunne håndtere pladeselskabsrollen, og at det var vigtigt, at jeg på det her tidspunkt i min karriere var på mit eget label.”

- Hvad er dine råd til andre musikere, der ville vælge at gå samme vej?

1. Gør det, hvis det føles rigtigt for jer. 2. Sørg for at uddelegere en masse ar-bejde til andre, som måske har mere styr på det, end I har. Husk, at det vigtigste er kunstnerisk frihed, og ikke om man lærer at være bogholder eller at skrive gode pressemeddelelser. 3 Behandl jeres netværk ordentligt, plej det og gød det, for uden det er man intet.4. Undervurder ikke den værdi, et pladesel-skab eller et distributionsselskab kan være. Det er rigtig meget arbejde i at drive pla-desalg og marketingindsats – og det er tid, man tager væk fra det, vi er bedst til - nemlig at skrive musik. Så vælg med omtanke.


”Det har altid faldet mig naturligt, at hvis der var noget, jeg gerne ville, så gik jeg i gang med det. Det er sådan, jeg har lært at spille både guitar og klaver. Med mit første band bookede vi selv efterskoleturnéer og opbyggede en fanskare på den måde. Det store spring til at blive fuldblods-Do It Youself’er var, da jeg besluttede at udgive mit debutalbum selv. Jeg havde været rundt hos forskellige selskaber men fandt hurtigt ud af, at jeg satte hælene i, når jeg skulle give afkald på rettigheder, penge og især ejerskab. Og da først beslutningen var truffet, kunne jeg slet ikke vente med at komme i gang. Ubevidst har jeg altid forberedt mig på Do It Youself. Jeg har læst bøger om alt fra god musikerstil til kreative forretningsplaner til visualise-ring til forhandlingsteknik. Jeg har kigget over skulderen på andre, som har gjort det samme. Og jeg har lyttet til folks gode råd om do’s and don’ts. Og forsøgt at lade være med at lytte, når min mavefornem-melse sagde mig noget andet.”

- Hvad betyder det for din karriere at arbejde på DIY-måden – fordele og ulemper?

”Fordelene er fleksibilitet og frihed til at gøre det, jeg har lyst til, samt en umådelig god kontakt med virkeligheden. Jeg ved altid, at hvis ikke jeg gør noget, så sker der ikke noget. Sådan cirka. Men det giver til gengæld en kæmpe tilfredsstillelse, når

Navn: Ida Østergaard (Ida Gard)Alder: 26 årUddannelse: Sangskrivning på Rytmisk Musikkonservatorium, facebook.com/idagardInstrument: Sang, guitar, klaverLink: www.idagard.dk

Foto: Thom

as Vilhelm

noget lykkes. Så hviner jeg højt og føler mig som en kriger eller en sportsudøver, der har scoret et mål. Jeg tror faktisk også, at selve kampen for at komme igennem er en del af det sjove ved Do It Youself. Ulem-perne er, at det er svært at stå med det hele selv, og det er svært at jonglere med sine forskellige personligheder (sangskri-veren, performeren, manageren, bandle-deren, tourmanageren, presse-agenten osv. osv.).”


”Do It Youself er jo nærmest blevet en del af min historie. Folk snakker altid om, at man skal have nogle gode historier at fortælle. Jeg er ikke vokset op på en hus-båd eller med forældre, som rejste rundt i Asien som abetæmmere. Til gengæld har jeg en historie, som hele tiden udvikler sig, og som handler om at være den lille mand fra den lille by, som arbejder sig frem et skridt ad gangen. Historien bliver bedre og bedre hver gang, der føjes nyt til den. Det er en historie, som folk kan være med til at fortælle, og den bliver ved med at være sand. Og så er det en historie, som jeg elsker at høre andre fortælle - igen og igen. Jeg kender én, hvis ven skrev en sang til Sara Bareilles. Han spurgte, om hun ville synge duet med ham, når hun kom til Australien og gav koncert. Det ville hun. Han kom også med på hendes USA-tour som support. Den slags historier er der mange af. Og de er da sjovere end at:

’Pladeselskabet betalte dem for at tage mig med som support, fordi de så det som god promotion’.Jeg tror også, at jeg får mere autenticitet. Jeg knytter stærkere bånd til fans, fordi jeg på en helt anden måde ved, at uden dem er jeg ingenting.”


”Det er hårdt - hårdere end man tror. Alle kan jo gøre det. Men det er langt fra alle, der kan gøre det med succes. Man skal synes, det er sjovt. Men det kommer nok også an på, hvad man ser for sig i sidste ende. Min ambition har været at gøre det mindst lige så godt, som jeg kunne have forventet, hvis jeg var blevet signet af et af indie-selskaberne. Jeg tror, jeg har sat barren højere end langt de fleste Do It Youself’ere gør - både på produktionssi-den og PR-siden - og det tror jeg desværre, at rigtig mange udenforstående overser.”


”Gør det. Hvad er det værste der kan ske? Og så vil jeg gerne anbefale en meget amerikansk men utrolig anvendelig Do It Youself-bog: Simon Cann: ’Building a Successful 21st Century Music Career’. Den er meget hands-on og forsøger ikke at bilde dig ind, at hvis du tror nok på det, skal det nok lykkes. Der skal arbejdes. Penge gør det ikke alene, talent heller ikke.”

Do

it y

ours

elf

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

- Hvorfor har du valgt som musiker at arbejde som Do It Youself’er?

”Jeg har arbejdet selvstændigt siden 2005 og gør det stadig, dog med enkelte undtagelser som samarbejde med pla-deselskaber og lokale bookere/agenter. På mange måder startede det af nød-vendighed, men så snart jeg kom på et pladeselskab, der tog sig af udgivelse og distribution af min musik uden for landet grænser, blev det oplagt selv at arbejde videre med de muligheder, det skabte. Jeg får alt for mange nye ideer til at vente på, at tingene altid skal komme til mig.”

- Hvad betyder det for din karriere at gøre tingene selv?

”Fordelene er, at man kan arbejde eks-tremt effektivt og lystbetonet, når man ikke skal vente på andre, der skal levere. Jo flere parter, der er involveret, desto mere komplekst, tungere og ufleksibelt bliver projektet. Personligt har det også betydet for mig, at jeg ikke så tydeligt hører til på én scene eller i ét miljø. I stedet arbejder jeg i mange forskellige sammen-hænge i forskellige lande. Ofte er samar-bejde med bookere, managere og agenter fyldt med skuffelser og misforståelser, og så længe, man selv har kontrol med alle dele, ved man altid, hvor man står.Den tydeligste ulempe er, at man jo ikke er lige god til alting, og så er det naturligvis ekstremt tidskrævende at gøre alting selv.”

Do

it y

ours

elf

Foto: Carsten Villadsen

Navn: Mikkel Ploug Alder: 34 årUddannelse: Konservatoriet Instrument: GuitarBands: The Unusual History Of Ether, Equilibrium, Mikkel Ploug Group/trio, Wowos og flere. Se mere på: www.mikkelploug.com, www.theunusualhistoryofether.com

- Hvad får du ud af at arbejde ’udenom autoriteterne’?

”Jeg vil faktisk ikke sige, at jeg arbejder uden om dem, men at jeg kontakter dem (medier, pladeselskaber etc), når et sam-arbejde kan give mening. Men jeg for-sætter altid selv, med deres deltagelse eller ej.”

- Hvad er dine erfaringer generelt med at gøre tingene selv?

”At det er ekstremt givende og lærerigt at være sin egen manager, markedsfø-rer, booker, chef og sekretær, men man skal have en høj selvdisiplin for at følge tingene til dørs. Det sværeste er klart, at man ikke har andre til at motivere sig selv, eller bare til at tage beslutningen om, hvad der er vigtigst at prioritere på et givent tidspunkt.”


”Arbejd kontinuerligt, helst hver dag, og sørg for, at kernen i projektet er det, du brænder så meget for, at du slet ikke kan lade det være. Hold løbende øje med, hvad du bruger mest tid på, og hvad der er svæ-rest, så arbejdsprocessen kan forbedres, minimeres eller på anden måde lettes. Husk, at i starten er det naturligvis næ-sten kun op af bakke, men til gengæld er det et fantastisk sted at være kreativt, da ens band/projekt i skabelsesproces-sen kun lever i kraft af egen vilje, drøm og inspiration.”

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

Gør det selv – i fællesskab

Fakta om CopCol æ Københavnsk musikerkollektiv bestående af 10 forskellige

bands: Cody, You.You.You, Stærosaurus, Alcoholic Faith Mis-sion, Before the Show, Hellraiserten, Monkey Cup Dress, From Sarah, The Ondt and the Gracehoper & Sleep Party People.

æ Blev etableret i 2010 æ Første fælles projekt blev en video på Youtube med en cover-

version af ’Funeral’ af Band of Horses. æ Har netop været med på SPOT-festivalen i Århus og skal spille

på Roskilde Festival til sommer. æ Se mere på: www.copcol.com

Foto: Christian Klintholm

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

Af Iben Lehnert

Nu er de et kollektiv, der gør tingene selv.Da de 10 bands etablerede kollektivet Copenhagen Collaboration (CopCol) for godt to år siden, var det både et ideologisk, praktisk og ikke mindst musikalsk sam-arbejde. Kimen til CopCol var fællesskab og venskab. De var i forvejen venner, og i stedet for at være soloryttere på indivi-duelle projekter besluttede de 10 bands sig for at gå sammen i et fælles projekt og arbejde sammen og udfordre hinanden indbyrdes – både kunstnerisk og praktisk. ”Vi har jo alle mulige forskellige baggrun-de og er dygtige til noget hver især, og hvis man skulle ansætte de 30 forskellige profiler i en virksomhed, ville det have kostet kassen. Men nu har vi et gratis samarbejde med musikken som fælles holdepunkt, hvor nogle er gode til presse, andre til at søge penge osv.,” lyder det fra Rasmus Poulsen fra bandet You.You.You.

Et spørgsmål om overlevelse

Bølgen af Do It Yourself-musikere er eks-ploderet i takt med, at det i dag er blevet muligt at indspille en plade i soveværelset og få den eksponeret bl.a. via sociale me-dier. Det har betydet en omvæltning i mu-sikbranchen, og markedet er ekspanderet: ”Hvis man for 15 år siden havde en for-holdsvis pæn demo, kunne man godt komme ud og spille på de regionale spil-lesteder, men det er ikke nok i dag,” siger Jacob Høegh fra duoen Hellraiserten, der nok ikke havde eksisteret i dag, hvis det ikke var for samarbejdet i CopCol. ”CopCol har været med til at holde Hellrai-serten i live, fordi jeg kunne inddrage de andre fra kollektivet og stadig få inspira-tion til at udvikle musikken, selvom den anden halvdel af duoen tog til London for at arbejde som arkitekt.”

Også bandet You.You.You har udviklet sig i CopCol. Det begyndte som Rasmus

Poulsens soloprojekt, men er nu blevet et band med nogle af de andre medlemmer fra CopCol. ”Det er jo meget fint at få succes alene, men hvem skal du fejre det med? I kollekti-vet får vi alle nogle unikke oplevelser sam-men ud af de fælles koncerter og events, vi laver. Jeg har aldrig været så glad som i de 48 timer, hvor vi lavede dobbeltkoncert på Planeten i Huset i Magstræde sidste år. Det kan man aldrig opnå alene.”

Do It Youself vs pladeselskaberne

Når man spørger CopCol, hvorfor de er Do It Youself-musikere, er det for at bevare den kunstneriske integritet og frihed. Dog er det samtidig også en nødvendighed. ”Flere af bandene i CopCol er nichepræ-gede, og pladeselskaberne går jo efter no-get, der med sikkerhed kan sælges. Hvis jeg skal være realistisk, er Hellraiserten slet ikke kommercielt nok til pladeselska-berne, men for mig handler det primært om friheden til at holde fast i mine idéer,” siger Jacob Høegh. Rasmus Poulsen mener dog stadig, at musikindustrien og pladeselskaberne er nødvendige: ”Der er en tendens til at glorificere Do It Youself. Jeg bryder mig ikke om, at musikindustrien fx ikke skulle være der. Selvom du godt kan lave en plade af ri-melig god kvalitet selv, er det de færreste, der kan have alle ’rollerne’ på selv. Det er jo også lidt sjovt, at de fleste slår bedst igennem, når der kommer noget profes-sionel management eller andet på. Det er ikke nødvendigvis en kvalitet at gøre det selv – man skal gøre det, man er bedst til.” Efter lidt eftertænksomhed over pladesel-skabernes udvikling tilføjer han grinende: ”Mange af de røvhuller, der kun var i plade-industrien for pengenes skyld, er jo også sorteret fra nu, for der er jo ikke penge i det længere. De mennesker, der er der nu,

er der for musikken og støtter også op om Do It Youself-musikerne.”

Ikke verdens mest tjekkede folkefærd

Selvom det er godt at kunne bruge hin-andens styrker og inspirere hinanden, er der også en hel del strukturelt arbejde forbundet med et 30 personers-kollektiv. Der er mange kalendere og holdninger, der skal koordineres, for at man kan trække i samme retning. Af samme årsag un-derstreger CopCol det vigtige i at være på samme ambitionsniveau og have fæl-lesskabsprojekter at samles om, hvis det skal fungere. ”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at musikere ikke er verdens mest tjekkede folkefærd, så vi har en styregruppe med én repræsentant fra hvert band, og med 30 mand i alt skal vi planlægge lang tid i forvejen. Men så får vi det også til at køre,” siger Jacob Høegh.

Et billede på den københavnske mu-sikscene

At musikere og bands samarbejder, er som sådan ikke noget nyt, så hvad er det, der gør CopCol særligt? Ét bud er, at det favner bredt i forhold til genrer – alt fra rock, folk, elektronisk, calypso pigepop mm. Det består af mange smalle bands, der derfor har en bred publikumsvifte. På samme tid bliver CopCol et billede på, hvad der sker i vækstlaget på den køben-havnske musikscene, ifølge Jacob Høegh. Et andet bud er, at musikerne simpelthen har givet det et navn: ”På denne måde bliver det noget, vi alle skal kunne stå inde for, og vores fælles projekter udfordrer og udvikler os alle. Uden at lyde for hippieagtig er det fælles-skabet og vores ambitioner og vilje, der er drivkraften, og det skinner igennem. Det tror jeg egentlig godt, folk kan lide,” mener Rasmus Poulsen.

Copenhagen Collaboration startede blandt en gruppe venner. De alle var musikere, der gerne ville gøre tingene selv.

Do It yourself

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Gør-det-selv-ånden har i bølger præget musikbranchen. Tidens store opblomstring kan skyldes mange faktorer: De tekniske indspilningsmuligheder er blevet tilgængelige for alle, krisen kradser stadig, så der er færre penge i branchen, det er hipt at indgå kreative arbejdsfællesskaber, det er op i tiden at udtrykke sig, osv. MUSIKKEN har rådført sig med en række eksperter i branchen, der her kommer med deres vurdering af:

DIY anno 2012

Christian Have 57 årKreativ direktør og indehaver af Have Kommunikation

- Hvordan er Do It Youself-bølgen op-stået?

”Den er opstået på baggrund af de ændre-de teknologiske strukturer og alt det, de indebærer. De gamle strukturer og deres gatekeepers er i færd med at miste deres betydning, og det har skabt muligheden for – og nødvendigheden af – at musikere tager sagen i egen hånd og dermed bliver deres egne producere, markedsføringsaf-delinger og pladeselskaber.” - Vurderer du, at det er et fænomen, der er kommet for at blive?

”Fænomenet vil blive endnu mere udtalt i de kommende år. Og vi vil nok også se, at musikere i højere grad vil indgå i en sym-biose med deres publikum og kolleger. Det kollaborative element og open-source-tankegangen vil udvikle sig endnu mere. Man kan forestille sig, at komponister og musikere vil lægge deres ting ud, så andre kan komponere med på det. At et værk måske aldrig bliver 100 % færdigt, og at det samtidig rummer mange flere udtryk end bare komponistens eget.”

- Hvad tilfører fænomenet musik-branchen?

”En kæmpe mangfoldighed. Vi får hørt musik og musikere, vi aldrig ville have hørt, og vi får stiftet bekendtskab med helt nye musikopfattelser og fortolkninger, som vi kan lade os inspirere af.”

- Hvilke udfordringer ser du ifm. fæno-menet – for musikerne og for branchen generelt?

”Den største udfordring, som manifeste-rer sig allertydeligst gennem streaming-tjenesterne, er, at det er svært at finde de retfærdige fordelingsnøgler. For tiden er det meget billigt at være musikforbruger, og det er jo isoleret set en god ting. Men det er ikke særlig godt for musikerne, så det er det, der frem for alt skal arbejdes på.” - Hvordan vurderer du de aktuelle Do It Youself-kunstnere, du har set/ hørt – kan de måle sig med kunstnere udgivet via de etablerede labels?

”Ja, det er der da absolut nogen, der kan

– ligesom der tilsvarende er nogen på de etablerede labels, der aldrig burde være udgivet.”

- Hvordan påvirkes branchebilledet af Do It Youself-kunstnerne?

”Nogle musikere, som vi ellers ikke ville have spottet, bliver synlige. Forhåbent-lig får vi en fantastisk synergieffekt i musikverdenen. Vi får i hvert fald nogle musikere, som får iværksættergenet masseret. Som tager øget ansvar for deres eget brand og egen virksomhed. Som ikke bare står og venter på et tilbud. De skaber deres egen platform for deres egen karriere. Vi får herved en iværksæt-tergeneration inden for musikken, som bliver rigtig spændende at følge.”

- Hvad er dine råd til musikere, der ville vælge at gå denne vej?

”Vær ekstremt dedikeret. Hav lysten til at bide skeer med de udfordringer, du møder. Fokuser på det gode samarbejde – og på at se muligheder i stedet for problemer.”

Foto: Bjarn

e Stæ

hr

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

Do it yourself ekspertpanelet


”Den digitale udvikling hastede derudaf i 90érne, og det blev billigere for musikere at komme i nærheden af den teknik, der skulle til for at indspille i pladekvalitet. Nedturen for pladebranchen og den deraf følgende manglende talentudvikling star-tede et behov hos musikere for selv at sætte præmissen for deres udgivelser – og for i det hele taget at få noget nyt udgivet.” - Vurderer du, at det er et fænomen, der er kommet for at blive?

”Ja, med den teknologi, vi har i dag, er der endnu flere muligheder for Do It Youself-folket. Men der er også kommet f lere konkurrenter, så det er vigtigt for dem, der gør tingene selv, at opkvalificere sig, både i forhold til musikproduktion, men afgjort også i forhold til forretningsdelen. Musikforbrugerne kan i dag vælge og vrage mellem udgivelser, så det kreative talent skal virkelig i spil, når kunderne skal opdage en udgivelse.” - Hvad tilfører Do It Youself-fænome-net musikbranchen?

”Det sikrer vækstlaget en mulighed for at komme ud med musikken og opdyrke et publikum. Den talentudvikling, som tidligere fandt sted på de etablerede sel-skaber, finder nu sted på denne måde. Med baggrund i Do It Youself-bølgen, er der også kommet mange interessante bud på nytænkning inden for crossover-samarbejder, alternative måder at ind-spille på etc., og det er min overbevisning, at der opstår interessant musik, når det ikke nødvendigvis skal være en god for-retning.” - Hvilke udfordringer ser du ifm. fæno-menet – for musikerne og for branchen generelt?

”I dag udkommer der et utal af tracks

Lisbeth Rysgaard 43 år

Systemisk coachSanger/sangskriver/coach/kon-

sulent

hver eneste dag, og her er udfordringen at hjælpe forbrugerne til at finde frem til den musik, de gerne vil lytte til (og ikke nød-vendigvis kender i forvejen). Den største udfordring har de debuterende, der vælger at gøre det selv. De skal finde en måde at adskille sig på fra de øvrige på markedet.Og så er der selvfølgelig pengene og spørgsmålene om, hvordan vi får formid-let værdien af den indspillede musik over for forbrugerne og opretholder vores op-havsret til musikken. Måske skal der helt nye tanker på banen i forhold til dette, men tænkes, det skal der.” - Hvordan vurderer du de aktuelle kunstnere, du har set/ hørt, som gør det selv – kan de måle sig med kunst-nere udgivet via de etablerede labels?

”Det er svært at generalisere på et så stort marked. Men overordnet kan man sige, at de fleste kunstnere der udgiver på de etablerede selskaber, har en forhistorie som gør det selv-kunstnere, som de oftest bygger videre på, selvom de senere har opnået en mere etableret kontrakt.”

- Hvordan påvirkes branchebilledet af Do It Youself-kunstnerne?

”Branchebilledet præges i høj grad af den-ne type kunstnere. De er både vækstlaget og de etablerede. Selv store navne har i dag taget skeen i egen hånd. De udgiver selv og tilkøber konsulentydelser til speci-fikke salgs- og kommunikationsopgaver, og tager på den måde businessdelen me-get seriøst.”

- Hvad er dine råd til musikere, der vil vælge at gå denne vej?

”De skal have viden, lyst og mod til hele processen - ikke kun musikken - eller være gode til at finde samarbejdspartnere, der kan varetage det, de ikke selv kan finde ud af.”

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvordan er Do It Youself-bølgen op-stået?

Ad flere omgange. I første omgang var den tæt forbundet med punkbølgen i slut-ningen af 70’erne, hvor musikere spillede musik, selvom de ikke havde lært det, og udgav plader på egne selskaber. I 80’erne og 90’erne blev det et nichefænomen, men dukkede bredere op igen omkring årtusindskiftet, især i forbindelse med internettets udbredelse. Herhjemme har især navne som Swan Lee og Tina Dickow gjort fænomenet kendt.” - Vurderer du, det er et fænomen, der er kommet for at blive?

”Ja, det har bidt sig fast.”

Ole Rosenstand Svidt, 37 år, cand.mag. i æstetik og kultur, webredaktør på www.GAFFA.dk

Foto: Martin Dam Kristensen

- Hvad tilfører fænomenet musikbran-chen?

”At det bliver lettere for musikere at få udbredt kendskabet til deres musik uden om etablerede smagsdommere - det være sig pladeselskaber, medier, koncertarran-gører eller lignende. Og dermed, at også mere alternative/nytænkende kunstnere kan komme ud med deres musik.” - Hvilke udfordringer ser du ifm. fæno-menet – for musikerne og for branchen generelt?

”At konkurrencen om opmærksomhed bli-ver større - udbuddet af musik er enormt, og det bliver derfor sværere for den en-kelte at orientere sig i det enorme udbud.

Udbuddet af både kvalitet og det mod-satte stiger. Talenter, talentløse og den store masse herimellem opererer side om side. I farten kan det være, man fokuserer på noget, man kender i forvejen, hvilket kommer til at gå ud over de ukendte.” - Hvordan vurderer du de aktuelle Do It Youself-kunstnere, du har set/ hørt – kan de måle sig med kunstnere udgivet via de etablerede labels?

”Nogle af dem kan, andre kan ikke. Over-gangen mellem Do It Youself-kunstnere og kunstnere på etablerede selskaber er dog flydende, da mange Do It Youself-kunstnere alligevel arbejder sammen med etablerede selskaber omkring distri-butionsaftaler eller lignende. Eksempelvis udgiver Kidd selv på Cheff Records, men bliver alligevel distribueret via ArtPeople. Lidt firkantet kan man sige, at Do It You-self-bølgen øger udbuddet af både kvalitet og det modsatte. Rigtig mange selvudgi-vere befinder sig dog et eller andet sted herimellem.” - Hvordan påvirkes branchebilledet af Do It Youself-kunstnerne?

”Man skal som brancheperson være mere opmærksom, fordi musikudbuddet bliver øget, og det øger kravet til fx mediers døm-mekraft. Man skal lynhurtigt vurdere, om noget har interesse eller ej, fordi der er så mange, der kæmper om opmærk-somheden.”


”At lytte til de råd, de kan få fra mere etab-lerede branchefolk, både hvad angår det kunstneriske og det marketingmæssige. Man kan spare tid og penge som selvud-giver, men man kan også begå dumme begynderfejl. Det kan ofte være en for-del at alliere sig med mere erfarne folk, både fordi de kender branchen, og fordi branchen kender dem. Som et eksempel kan nævnes den unge sanger Asbjørn, der har indgået et samarbejde med den erfarne branchemand Jesper Bay. De to har lige udgivet Asbjørns plade på eget, fælles selskab. Jesper Bays navn giver et kvalitetsstempel, som giver Asbjørn en opmærksomhed, han måske ikke ville have fået foruden. (Også selvom hans talent er åbenlyst).”

MUSIKKEN ⁄⁄ 19


”Bølgen er i sin nyeste form opstået på baggrund af de nye muligheder, studietek-nologien og internettet tilbyder – og selv-følgelig på baggrund af den efterhånden mangeårige krise i pladebranchen, der har nødvendiggjort en gør-det-selv-mentalitet. Men som begreb er det ikke nyt. Eksem-pelvist var Gnags’ Genlyd Grammofon jo startet som et Do It Youself-selskab helt tilbage i 1976.” - Vurderer du, det er et fænomen, der er kommet for at blive?

”Absolut. I takt med den traditionelle pla-debranches ’omstrukturering’ og nettets og teknologiens muligheder for netop at gøre det selv, er Do It Youself kommet for at blive. Men det er vigtigt at skelne mellem, hvad jeg groft sagt kalder ’gør det selv, fordi jeg kan, og ’gør det selv, fordi det er nødvendigt’. Det er jo netop blevet muligt for mange, som måske var blevet frasorteret, at udgive selv - hvilket grundlæggende er fint. Problemet er selv-følgelig, at udgivelsesmængden er steget voldsomt, og det er ikke alle udgivelser, der har den fornødne kvalitet. Men i for-hold til artister/bands, der arbejder vir-kelig seriøst med deres karriere, kan det være en rigtig god og nødvendig platform at bygge sin karriere op omkring. Det har der været talrige succeseksempler på – især internationalt.” - Hvad tilfører fænomenet musikbran-chen?

”På positivsiden flere udgivelser - og må-ske også muligheden for en større diver-sitet i musikken. På negativsiden lidt for mange ’selvrealiseringsprojekter’, netop

Jesper Mardahl, 50 år, autodidakt mu-sikbranchemand gennem de sidste 30 år på flere forskellige pladeselskabet som A&R, product- og promotionma-nager. Senere som selvstændig mana-ger. Nuværende leder af Promus, mu-siknetværket for det professionelle musikmiljø i Aarhus, og underviser og tovholder ved Music Management-uddannelsen på Det Jyske Musikkon-servatorium.

fordi det er blevet muligt at gå uden om pladeselskaberne. Lidt sarkastisk kan man nogle gange få det indtryk, at det nye ’panikalder-fænomen’ for især mænd, er at udgive den rockplade, de aldrig kom i nærheden af i deres glade ungdom – i stedet for den obligatoriske tatovering og Harley Davidson-motorcyklen.”

- Hvilke udfordringer ser du ifm. fæno-menet – for musikerne og for branchen generelt?

”For musikerne ligger udfordringerne i at tage Do It Youself seriøst. At der er en plan og en strategi i forhold til karrieremål. For branchen ser jeg det egentlig ikke Do It Youself-udgivelser som konkurrenter - nok nærmere som nye partnere, som branchen kan tilbyde en række services. Jeg tror nemlig ikke, at Do it Youself vil ’udkonkurrere’ den traditionelle bran-che. Man vil som artist kunne køre sin udgivelse til et vist punkt, men så bliver det nødvendigt med en eller anden form for organisation til at booste karrieren yderligere, og det vil typisk være et pla-deselskab eller et management, der med de nødvendige netværk og kompetencer kan håndtere det videre forløb.”

- Hvordan vurderer du de aktuelle Do It Youself-kunstnere, du har set/ hørt – kan de måle sig med kunstnere udgivet via de etablerede labels?

”I de tilfælde, hvor artisterne er blevet til en succes, har der på et eller andet tids-punkt været partnere i spil. Enten i form af distributionspartnere, freelancere m.v. Derfor er det svært lige at kategorisere ’rigtig’ Do It Youself. Mange artister - også de mere succesfulde - har jo tit selv stået for produktion og finansiering af en ma-

ster. Det gælder også for artister med pladekontrakt til de etablerede selskaber.”

- Hvordan påvirkes branchebilledet af DIY-kunstnerne?

”Som nævnt tror jeg på, at der vil opstå flere mere ligeværdige partnerskaber mellem Do It Youself-artister og selska-berne. Det gamle mønster, hvor selska-berne investerer store summer i talent-udvikling, er ikke et overstået kapitel, men vil nok være mere undtagelsen end reglen i fremtiden.”


”Gør op med jer selv, om I kan håndtere det. Dernæst - og i givet fald - lav en reali-stisk målsætning, og udarbejd en strategi for den. Lav herefter en intern arbejds-fordeling (hvis man er et band), eller find en partner. Tjek jeres netværk og find ud af, hvor I kan hente hjælp til projektet, og sæt jer ind i de basale branche- og produktionsforhold (organisationer, ret-tighedsforvaltning m.v.) I det hele taget skal man have fokus på kompetencer, viden og netværk. Det er ekstremt vigtigt. I Promus har vi et Do It Youself-unite-netværk, der mødes og udveksler gode råd og erfaringer – deltag her, eller hvis du bor for langt væk fra Aarhus, så lav et netværk selv.Sørg også for at stikke fingeren i jorden i forhold til publikum, markedet, tilsvarende bands m.v., og bliv gode til at kommunikere og især arbejde med de sociale medier. Tænk dig selv som en ’mini-forretning’, og lad være med at gå og være berørings-angst over for at tjene penge – eller forsøge på det. Og så gør det ikke noget at stille sig 1000-dollars-spørgsmålet: Hvorfor?”


20 ⁄⁄ MUSIKKEN


”Den aktuelle Do It Youself-bølge er et resultat af den teknologiske udvikling, der sætter hvem som helst i stand til at indspille og udgive musik digitalt/online. Der findes sågar computerprogrammer der både kan ’komponere’ og ’spille’. Kvali-teten kan man diskutere, men talentfulde folk har i hvert fald alle muligheder for at udtrykke og publicere sig selv.I en større sammenhæng har der altid været et Do It Youself-hav med større eller mindre bølgegang i tidens løb. I ti-dernes morgen (70’erne) blev det muligt for de fleste at indspille på fire- og otte-sporsmaskiner og mangfoldiggøre på kassettebånd.”

- Vurderer du, at det er et fænomen, der er kommet for at blive?

”Med mindre tiden og den teknologiske udvikling går i stå, så ja.” - Hvad tilfører fænomenet musikbran-chen?

”Først og fremmest udfordringer og mangfoldighed. Udfordringerne handler

Mikael Højriset halvt århundrede ++autodidakt ud i lidt af hvert indenfor musikkenkonsulent i DMF

om, at branchen vil prøve at favne så mange Do It Youself’ere som muligt - de repræsenterer en potentiel indtægts-kilde, og det har branchen ikke råd til at ignorere. Mangfoldighed, fordi langt flere forskellig-artede projekter vil komme ud til publikum end det ville være tilfældet, hvis det alene var branchen, der kunne bestemme, hvem der kommer ’til orde’. Det er i øvrigt et fænomen, som også omfatter forfattere, filminstruktører, kunstmalere m.fl. I det hele taget alle brancher, hvor en digital formidling og et digitalt salg kan lade sig gøre. Billedhuggere og møbelsnedkere ligger det nok lidt tungere med - men en online-butik kan de da altid lave.” - Hvilke udfordringer ser du ifm. fæno-menet – for musikerne og for branchen generelt?

”De helt store udfordringer ligger i at sikre sig betaling for de udnyttelser (streaming/salg mv.) som finder sted. Den digitale verden er stadig lidt wild-west agtig: Den, som har den største revolver, og som sky-der først, får ofte ret. Men det vil givetvis rette sig med tiden.”

- Hvordan vurderer du de aktuelle Do It Youself-kunstnere, du har set/ hørt – kan de måle sig med kunstnere udgivet via de etablerede labels?

”Der er som sådan ikke nogen objektiv forskel på Do It Youself-kunstnere og de øvrige, men subjektivt vil der helt sikkert være det. Vurdering af kvalitet er jo i sid-ste ende helt og aldeles subjektiv.” - Hvordan påvirkes branchebilledet af Do It Youself-kunstnerne?

”Der er rigtig mange ’spillere’ på banen, og det kan godt forvirre billedet lidt. Men i sidste ende vil de, som er mest talentfulde både mht. det musikalske og det forret-ningsmæssige, være dem, som har suc-ces. Det være sig kunstnere på etablerede selskaber eller Do It Youself-kunstnere.”


”Sørg for at have styr på dine aftaler - hav dem altid skriftligt - spørg altid DMF til råds (også om de ting, du tror, du har styr på) og vær forberedt på at det kræver RIGTIG RIGTIG meget arbejde og at det som oftest tager RIGTIG RIGTIG lang tid.”


MUSIKKEN ⁄⁄ 21

DMF København har modtaget følgende indstilling, og en enig bestyrelse har derfor beslut-tet at tildele DMF Københavns Ildsjælspris 2012 til den køben-havnske singer/songwriter, gui-tarist, vokalist og musikalske iværksætter, Benjamin Agger-beck Woll.Med indstillingen følger disse ord om en usædvanligt alle-stedsnærværende musikalsk ildsjæl, som gennem de seneste år har haft enorm betydning for skabelsen og udviklingen af den københavnske singer/songwri-terscene.

Benjamin Aggerbeck er - ud-over selv at være en talentfuld og anmelderrost solist med tre

DMF Københavns Ildsjælspris 2012:

Benjamin Aggerbeck Woll

albums i eget navn bag sig - en vaskeægte musikalsk ildsjæl i ordets mest positive betyd-ning. Uge efter uge, måned efter måned og år efter år har Benja-min vedholdende insisteret på at skabe et stadigt voksende antal uformelle musikalske le-gepladser for københavnske singer/songwritere på cafeer og spillesteder rundt i byen. Legepladser, hvor musikalske genrer som jazz, avantgarde, pop og rock også har fået tid og sceneplads.

Café Cadeau, Café Retro, Café Chili Pop, Temple Bar, Drop Inn, Blågårds Apotek.I det Københavnske singer/songwritermiljø er der ingen

tvivl om, hvad Benjamins åre-lange indsats for at skabe rum, tid og mulighed til København-ske sangskrivere har betydet for udviklingen af den opblom-strende singer/songwriter-gen-re, der gennem de senere år har udklækket mange nye talenter og aktører her i hovedstaden.

Benjamins åbne og kærlige væsen har inspireret hundred-vis af danske og udenlandske sangskrivere i København til at træde op på de skrå bræd-der. Benjamins open-mic singer/songwrite-aftener emmer altid af overskud, nysgerrighed og begejstring, fordi både publikum og de optrædende oplever, at der er plads til alle - lige fra dem

med en forsigtig, uprøvet sang-skriver i maven - til de virkelig dygtige og professionelle.

Uformel, nær værende, imø-dekommende og dybt profes-sionel er den gennemgående karakteristik, når talen falder på Benjamin Aggerbeck, som DMF Københavns bestyrelse derfor - på vegne af afdelingens med-lemmer – med stolthed over-rækker årets Ildsjælspris 2012.

Stort tillykke til Benjamin.Med venlig hilsenDansk Musiker ForbundKøbenhavns afdeling

Michael Justesenformand

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

Arier + metal

Af Christine Christiansen

Nina Sveistrup Clausen er uddannet klassisk sanger. Sideløbende har hun startet et syv mand

stort metalband, som hun selv skriver sange til. Drømmen er at bryde igennem internationalt

inden for begge genrer.

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

Do It yourself

Egentlig er der ikke den store forskel på de arier, Nina Sveistrup Clausen optræ-der med foran sit klassiske publikum, og sangene, hun skriver til sit nystartede metalband, ’Lily and the wicked Strings’. Alligevel får den klassisk uddannede

sanger tit undrende blikke fra fagfæller, når hun siger, at hun har et ben i både opera- og metallejren.

”Jeg har mødt folk i den klassiske verden, som ikke synes, det er god stil at beskæftige sig med andre musikalske genrer ved siden af. Heldigvis er der også mange - især unge i miljøet - der synes, det er ret sejt. Men jeg synger jo med min klassiske stemme i metalbandet, så for mig er det helt naturligt, og der er ikke tale om, at jeg ødelægger min klang ved at synge metal. Folk må tage mig, som jeg er,” smiler sangeren, der selv skriver både teksterne og musikken til sit syv mand store metalband. Navnet ’Lily’, som indgår i bandets titel, er hendes kunstneriske alias, som hun bruger, når hun optræder uden for den klassiske verden.

Finder inspiration hos digtere

Inspirationen til bandteksterne finder hun hos både danske og internationale forfat-tere og digtere. Irske Oscar Wilde og tyske Heinrich Heine er to af hendes absolutte yndlingsdigtere. Melodierne til numrene opstår løbende inde i hendes hoved, og så skriver hun dem ned med klaveret til hjælp. ”Jeg arbejder i Sibelius-nodeprogrammet, hvor jeg lynhurtigt kan afspille det, jeg har skrevet for at høre, om det virker.”

Metalbandet består, ud over den traditionelle rytmiske bandbesætning, af tre strygere, og det har taget tid for Nina Clausen at lære at skrive arrangementer, hvor strygerne kommer til deres fulde ret. Heldigvis har hun kunnet hente hjælp hos sin far – jazz-pianisten og -komponisten Thomas Clausen, som også har en stor kærlighed og et indgående kendskab til klassisk musik.”Vi har spillet musik sammen, siden jeg var helt lille. Når vi skal hygge os, tager vi en node ud af reolen og spiller og synger den sammen. Sidst, vi sås, gennemgik vi et Debussy-stykke, og min far gav mig nogle gode tips og tricks til, hvordan man instru-menterer og så videre,” forklarer sangeren, der tilmed tog et kursus i at arrangere og komponere, mens hun gik på konservatoriet.

Nina Sveistrup Clausen - blå bog -

30 årUddannet klassisk sanger på Syd-dansk Musikkonser vator ium og Skuespillerskole i Odense. Har debut fra solistklassen den 18. september 2012. Har gået på MGK i Køge og sunget i DR PigeKoret.Har gået på Aurehøj Amtsgymna-sium med musik som hovedfag.Bor ved Holbæk med sin datter på fem år. Spiller i metalbandet ’Lily and the Wicked Strings’, som hun selv har startet. Hør bandets musik på Youtube og på www.myspace.com/lilywicked-stringsSe mere om Nina på www.ninaclau-sen.com

Tyskland er linket til Europa

På det klassiske felt forsøger Nina Svei-strup Clausen lige nu at synge sig til roller hos både danske og udenlandske ope-rakompagnier, mens hun færdiggør sit sangstudium i solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillersko-le i Odense. Ind imellem tager hun timer hos en sanglærer i Tyskland. ”Tyskland er et link til Europa, og jeg sat-ser på at kunne få åbnet dørene til de klassiske scener den vej,” fortæller hun. Drømmer om udlandet med metalbandMed metalbandet er drømmen også at få hul igennem til udlandet, for som sange-ren siger: ”Herhjemme er metalscenen ikke særlig stor. Derfor satser vi på bl.a. Tyskland og Finland, hvor der er et større publikum for den slags musik.”

En anden ambition er at få et pladeselskab til at udgive debutalbummet med ’Lily and the wicked Strings’. Lykkes det ikke – så er Nina parat til at tage udgivelsen i egne hænder. Hun har allerede investeret i mikrofoner og andet teknisk uundværligt udstyr til bandets medlemmer, for som hun siger: ”Man får jo ikke noget serveret på et sølvfad i musikbranchen. Jeg gør det her, fordi jeg ikke kan lade være: Jeg er simpelthen nødt til at skrive og udgive denne her musik.”

Foto: Stephen Freiheit

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

En sund solopladeSanger og sangskriver Jonas Breum har

udsendt sit første soloalbum - en samling dybt personlige sange, der kredser om en

krise på familie- og parforholdsfronten. ”Hold fast i din ide og bed ikke om andres

mening,” lyder hans råd til sangskriver-kolleger, der vil udgive en soloplade.


”Det føles meget sundt på en måde, det her projekt,” siger sanger og sangskriver Jonas Breum om sit nye soloalbum med den sigende titel: ’Fremti-den ligger hos Hende, jeg forlod’. Vi sidder en stile formiddag i

en brændende majsol på bæn-kene foran Café Dyrehaven på det Vesterbro, der har været hans base de sidste mange år. Albummet, der udkom for en måneds tid siden, blev undfan-get, mens Breum gennemgik en

turbulent periode i parforholdet. Det var i efteråret 2010 og hen-over nytåret 2011.”Jeg fik en krise på familiefron-ten. Den motiverede mig til at komme rigtig meget hjem-mefra, så jeg cyklede ud til mit

øvelokale på Islands Brygge og sad der om aftenen. Jeg havde enormt behov for bare at være alene; jeg anede ikke, hvor det hele skulle gå hen ad. Det var enormt negativ t, men også både positivt og kreativt.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 25

50 sange i skuffen

Den produktive sanger og sang-skriver, som før har været front-figur i bl.a. bandet Coolsville, havde i årenes løb skrevet over 50 solosange, som lå hjemme og ventede i skuffen. Stille og roligt gik han i gang med at ind-spille de sange, han selv holdt mest af. ”Jeg husker specielt en aften, hvor jeg var alene hjemme. Vi boede i en lejlighed her på Ve-sterbro, hvor der var meget lydt. Mine børn lå og sov inde i væ-relset ved siden af, så jeg sad og sang helt svagt. Jeg indspil-lede ét nummer og ville lave en demo. Den aften fandt jeg ud af, hvordan jeg kunne lave min musik på en måde, så jeg kunne holde ud at høre på den. Jeg ind-spillede min vokal fem gange og kørte de fem gange oven i hinanden. Så måtte det ligesom bare være sådan,” siger sange-ren, der senere i soloprocessen sendte sine sange til Nephew -forsangeren Simon Kvamm for at få et par eksterne musikalske øjne på produktet. ”Vi havde en maildialog, hvor Simon og et par andre kom med inputs som ’det der lyder rigtig godt – kan du få noget mere af det ud over resten af sangene’ eller ’det omkvæd, hvor du skri-ger meget, er ikke så godt’. Den proces g jorde mig skarp på mine egne svagheder og styk-ker, og det har man brug for, når man indspiller et album alene.”

Brugte et år på at indspille

Jonas Breum brugte cirka et år på at indspille solopladen. Undervejs i processen opstod ideen til et par nye sange. ”Det var vigtigt for mig at skrive nogle numre i den lyd, den ånd, som er på pladen. Det blev de numre, jeg er allergladest for .”En bærbar computer, et lydkort og en mikrofon var det udstyr, han brugte til at få sangene ind-spillet. Kun på et par af numrene er instrumentariet udvidet med et klaver. Da pladen skulle ud-gives, overvejede Jonas Breum at gøre det gennem et stort pla-

deselskab. Selskabet var der – men ideen blev droppet. ”Det var i forvejen en billig plade, og det gav ikke mening at afgive alle rettigheder til pladeselska-bet og opfylde alle de øvrige krav, selskabet forlangte” siger san-geren, der i stedet brugte sine egne netværk og sin personlige historie til at promovere pladen. ”Jeg så på sangene og sagde: ’Hvad er det for sange – hvor-dan kan de samles, så de giver mening?’ Jeg havde lyst til, at denne plade skulle handle om noget. Når jeg gad involvere an-dre end mine nærmeste i mit private knas på familiefronten, var det, fordi jeg selv savnede en plade om folk, der har fået en fucking krise, fordi de har børn, men som beslutter at blive sammen alligevel. Jeg kan jo se på mine venner – de har svært ved at bevare sig selv, når de har fået børn. Pludselig er folk gået fra hinanden. Jeg ville lave en plade, hvor jeg trådte i karakter,” fortæller Breum, der efter de to-tre måneder, ”hvor det kogte på”, nåede en erkendelse sam-men med sin kæreste. De ville blive sammen og kæmpe. ”Vi besluttede, at det, vi havde sammen, var for godt til at smi-de væk,” siger han.

Produktet skal være i orden

Ét er en god historie, men pro-duktet skal være i topkvalitet, ellers duer det ikke, understre-ger Jonas Breum.”Tidligere har jeg lavet musik, hvor jeg ikke var opmærksom nok på at have mig selv med inde over. Men du kommer kun langt, hvis selve produktet er i orden. Det har været en stor udfordring at træde ud på det dybe vand og tage ansvar for projektet selv hele vejen,” siger sangeren om sit soloarbejde og fortsætter: ”I den kreative proces findes der ingen rigtige og forkerte svar – det er kun dig selv, der har svarene. Derfor er det en dårlig ide at spørge andre til råds for tidligt i processen. De fik jo ikke din ide. Mærk efter, når du har

en sang, du er glad for – er den god eller ej? Bliver du glad eller ked af det, når du lytter på den?”

På koncertturné med band

Lige nu ser Jonas Breum frem til at komme ud og afprøve sange-ne live foran et publikum. Både sommeren og efteråret byder på koncerter rundt i landet. ”Jeg skal på landevejen med ar-rangementerne, og til det har jeg samlet et band for at kunne spille pladens lyd live. Jeg har lyst til at knalde lidt ud live,” smi-ler han. Svaret på, hvad der senere ske-te på privatfronten, holder han derimod tæt ind til kroppen. For som han siger: ”Så skulle jeg jo hellere prøve at komme med i Bigbrother, hvor det kun handler om privatlivet. Det kommer ikke nogen til gavn at vide, hvad der er sket for os efterfølgende. Hvis man snak-ker for meget om de private ting, er det ikke sikkert, der rent krea-tivt kommer mere ud. Derfor sætter jeg skodder ned til det, der er nu - det, der er min privat-sfære. Jeg har lavet en personlig plade, men jeg har ikke åbnet op 24-syv for mit privatliv.”

Jonas Breum - Blå bog• Sanger og sangskriver• Født 1979 og opvokset i

Vejle. • Debuterede som 18-årig

med digtsamlingen ’ Ma-nuskript uden titel’.

• Forsanger og komponist i bandet Coolsville, der i 2005 udsendte ’ Langtfra landet’.

• Udgav i 2008 sammen med Stef fen Breum un-der bandnavnet Breumm albummet ’ Det perfekte spild af tid’.

• Har været meddebattør i DR2-programmet Smags-dommerne.

• Har netop udgivet sit første og meget anmelderroste soloalbum med t i t len ’ Fremtiden findes hos hen-de jeg forlod’.

3 gør-det-selv-rådfra Jonas Breum

Lad være at gøre dine styrker til dine svaghe-der.

Mange folk sagde fx til mig, at jeg skrev gode melodier og gode tekster. Men det var ikke nok, for hvad nyt-tede det, når jeg ikke kunne spille trommer? Det hand-ler om at finde sin sti. Hvis bare det er én ting, du er god til – så dvæl ved det og arbejd videre ud fra det.

Du er ideens eneste am-bassadør

Du er far eller mor til denne her ide, men det er uendelig sårbart. Lyt derfor til dig selv – og lad være at lytte til andre. Ikke for tidligt. Hold dem udenfor i starten, for andre kan ikke finde ud af at være ambassadører for din ide. De fik den jo ikke. Find ud af helt præcist, hvad ideen er, og få den til at stå fuldstændig klart inden i dig selv.

Bevar perspektivet i det, du laver

Vi kreative mennesker er ikke gode til at lukke pro-cesser. Vi holder ofte alt for mange døre åbne. Den ene-ste måde at få perspektiv i sit arbejde på, er ved at lukke projekter, lukke ting. Det er lige så vigtigt som at holde ting åbne. Ellers bliver man til sidst alt for rodet i hovedet. Husk at rydde op på skrivebordet.

Do It yourself

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

For et par uger siden dumpede en musikvideo ind i min mail-boks med ordene: ”Vi spørger her ydmygt, om du kunne hjælpe os med at få den-ne video delt.”Afsenderen var Asbjørn Nørga-ard – bratschist i Den Danske Strygekvartet, som de sidste 11 år har lagt både landets og ud-landets klassiske kammermu-sikscener ned med stormende succes. Jeg trykkede fluks ’play’ på vi-

deoen, og allerede få sekunder inde kunne jeg høre, at det her var verdenskunst. Den Danske Strygekvartet har indspillet en folkesang fra Sønderho på Fanø. De gør det vanvittigt intenst og smukt.

Folkemusikken er fed

Jeg satte kvar tettens brat-schist Asbjørn Nørgaard og den ene violinist, Rune Tonsgaard Sørensen, stævne for at høre, hvilke fremtidsplaner, der ligger

bag de folkemusikalske takter. ”Vi har beskæftiget os med folkemusikken siden 2006 og bruger tit de danske tunes som ekstranumre på koncerter ude i verden. Det giver altid en god umiddelbar respons. Næste år har vi planlagt at indspille en hel cd med dansk folkemusik. Ikke, fordi vi vil vende den tradi-tionelle klassiske musik ryggen, men simpelthen fordi vi synes, at folkemusikken er så fed,” for-tæller Asbjørn Nørgaard.

Har ramt en trend

Oprindeligt var Rune Tonsgaard Sørensen den eneste i kvartet-ten, der spillede folkemusik. Men da den svenske cellist, Fredrik Sjölin, kom med, var der pludselig to inkarnerede folke-musikentusiaster i ensemblet. Deres begejstring for genren smittede af på de andre to kvar-tetkolleger. ”Folkemusikprofilen gør, at vi skiller os ud fra de tusindvis af strygekvartetter, som udeluk-

kende spiller klassiske kvartet-ter. Det giver os en unik identi-tet, at vi har folkemusikgenren med,” forklarer violinisten og tilføjer, at folkemusikprofilen allerede har åbnet flere vigtige døre for ensemblet. ”Det virker, som om vi har ramt ned i en trend i tiden, hvor folk tager folkemusikken til sig. For få år siden var folkemusik en halvkikset genre, som mange herhjemme forbandt med halm-baller og træsko. Men genren har fået en opblomstring efter, at flere især unge ensembler dyrker den. Vi er fx lige blevet hyret til at spille både en klas-sisk koncert og en folkemusik-koncert på en festival i Tysk-land.”

Ikke kikset crossover

Folkemusikken giver samtidig kvartetten mulighed for at vari-ere sit udtryk. ”Det gavner vores klassiske spil rigtig meget. Hvis vi bringer fol-kemusikkens swingende feeling

Folkemusik, film og fuld fart på markedsføringen

Efter elleve års stormende succes på verdens kammermusikscener har Den Danske Strygekvartet fø-jet folkemusikken til sit klassiske kernerepertoire. En musikvideo er udsendt, og samtidig skruer kvartetten helt op for markedsfø-ringsmaskineriet.

Tekst: Christine Christiansen, fotos: Nikolaj Lund

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

Do It yourself

Den Danske Strygekvartet blev stiftet i vinteren 2001 og består i dag af Rune Tonsga-ard Sørensen og Frederik Øl-and violin, Asbjørn Nørgaard bratsch og Fredrik Sjölin cello. Efter sejren i P2’s kammermu-sikkonkurrence i 2004, blev kvartettens gode renomme i Danmark cementeret, og siden har Den Danske Stry-gekvartet været hyppig gæst på danske og internationale kammermusikscener.Som det yngste ensemble

ind i fx Mozarts strygekvartet-ter, bliver de så meget bedre,” forklarer Asbjørn Nørgaard og beskriver kvar tettens sam-spil med folkemusikensemblet Dreamer’s Cirkus. ”Vi føler, at vi kan lave folkemu-sik af så høj standard, at selv de professionelle folkemusikerne er tilfredse. Det er ikke bare en gang kikset crossover, vi kom-mer med.””Det er en ny form for kreativi-tet, hvor vi spiller os frem til et udtryk – modsat det klassiske, hvor vi spiller efter noder,” uddy-ber Rune Tonsgaard Sørensen.Publikum vil gerne kunne tage folkemusikken med sig hjem på cd – og det bliver snart muligt. ”Vi har planer om at udgive en cd udelukkende med folkemu-sik, vi selv arrangerer, til næste år,” afslører violinisten.

Tager salg i egne hænder

Folkemusikfilmen er samtidig et skridt mod en ny markeds-føringsstrategi for ensemblet. Hvor de fire strygere de seneste år primært har ladet agenter sælge deres koncerter, vil de nu i højere grad tage salget i egne hænder. ”Man kan ikke bare læne sig til-bage, selvom man har en agent. Vi har analyseret, hvad vi tjener i kvartetten – også i fremtiden. Lige nu går det ok, fordi vi lever billigt og ikke har familier, men på sigt vil det kræve, at vi tje-ner mere, hvis vi hovedsageligt skal leve af kvartetspillet,” si-ger Asbjørn Nørgaard og sam-menligner med den sikkerhed, der ligger i at være ansat i fx et symfoniorkester. Flere af kvar-tettens medlemmer har jobs i symfoniorkestrene – enten fa-ste eller som vikarer. ”Som orkestermusiker får du betalt ferie, omsorgsdage og pension og er tilmed støttet af stat og kommune. De goder har vi ikke som freelance-kvartet. Hvis ikke, vi sælger koncertbil-letter, bliver vi ikke hyret igen. Det tvinger os til hele tiden at tænke i nye baner.”

Ud af boblen

Flere har da også givet stry-gerdrengene tydelige vink med vognstænger om at komme ud af den boble, de har befundet sig i indtil nu.”Tidligere har vi følt, at vi prosti-tuerede os ved at markedsføre os selv massivt. Min kæreste, som er musikfotograf inden for rock, griner af, hvor stenede vi er i forhold til fx indiebands, som tænker meget mere over, hvor-dan de fører sig frem. Musik-foreningerne har tidligere mar-kedsført os, men med den vej, kulturpolitikken går lige nu, er vi som klassisk ensemble nødt til at gøre mere ved at skærpe vo-res profil og gøre os klart, hvad vi vil, og hvor vi skal hen,” siger Asbjørn Nørgaard. Rune Tonsgaard sammenligner ensemblet med en virksomhed: ”Vi skal skabe et brand, som vi kan sælge os selv på. Før grinede vi, når folk kaldte os et boyband, med hvorfor ikke? Det

er da et meget rock’n’roll-agtigt stempel.”En ny hjemmeside og en grafisk identitet er allerede under udar-bejdelse. ”Vi vil være mere aggressive, og det virker som om, der er en åbenhed hos dem, vi henvender os til. Nu skal vi have kommuni-keret ud, at det, vi laver, er helt vildt fedt. Så tror jeg, vi kan nå rigtig langt,” tilføjer bratschi-sten.

Stå ved den klassiske genre

Det handler også om at stå ved den klassiske musik som genre, erfarer Asbjørn Nørgaard. ”Mange klassiske musikere skammer sig lidt over, at de spil-ler denne genre. Det er sådan lidt ’undskyld, og måske falder du i søvn, når du hører os’. Men se lige på Cph. Pix, der viser un-derlige franske film midt om natten i Cinemateket. Det er meget højpandet og tørt – men de formår at gøre festivalen hip.

nogensinde vandt kvar tet-ten i februar 2004 1. pris og publikumspris ved P2’s Kam-mermusikkonkurrence. Siden har ensemblet i 2005 vundet 1. prisen og publikumsprisen i Trondheim International String Quartet Competition samt 1. prisen og fire special-priser ved 11th London Inter-national String Quartet Com-petition i april 2009.

Danmarks Radio udnævnte i 2006 Den Danske Stryge-

Det kan vi lære en masse af som klassiske musikere.”En plan er også at ændre på den klassiske koncertform. ”Der er en masse forestillinger om, hvordan et klassisk koncer-trum skal være. Samtidig er der tradition for at spille tre kvartet-ter, men det er – som jeg ser det – en kvartet for meget. Man kan sagtens lave kortere koncerter, som er mere spiselige for folk,” mener Asbjørn Nørgaard. Rune Tonsgaard Sørensen til-føjer: ”Det er vores opgave at ændre på de her ting. Det gør vi bl.a. på vores årlige festival, hvor vi eksperimenterer med indhold og udtryk. Fx spillede vi et år i en privat lejlighed. Det var super-skægt. Medejerskabet er sundt for os, og det udvikler os.”Flere af fremtidens projekter vil kvartetmedlemmerne ikke afsløre lige nu. ”Men du skal nok høre fra os,” lover de.

kvartet til DR-kunstnere. Det medfør te solooptrædener med bl.a. DR SymfoniOrke-stret. Det gav desuden også Den Danske Strygekvartet muligheden for at anvende Radiohusets koncertsal til at indspille Carl Nielsens samle-de strygekvartetter for plade-selskabet Dacapo. De to cd’er udkom i 2007 og 2008.

www.danishquartet.com

Den Danske Strygekvartet – blå bog

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

SPOT på Aarhus Af Mads Mazanti

SPOT-festivalen i A arhus satte i dagene 3.-5. maj at-ter fokus på primært den nye musikscene. Mere end 120 danske og udenlandske bands var repræsenteret i et tæt-pakket program på den nye location omkring den gamle godsbaneterminal bag Musik-huset. De renoverede og me-get stemningsfulde bygninger summede af ægte kærlighed til musikken, og stort set alle SPOT-aktiviteter afvikles nu under tag, hvilket gør festiva-len langt mindre afhængig af vejret. Udsigten til tørre ram-mer og et stærkt program var sikkert årsagen til, at den 14.

udgave af festivalen kunne melde udsolgt. Holdet bag SPOT havde god grund til at glæde sig over den positive udvikling, som stod i skarp kontrast til sidste års festival, der med svigtende publikum og underskud gav anledning til panderynker og nytænkning. Den store publikumsstrøm-ning var årsag til kødannelser, og i flere tilfælde måtte både publikum og branchefolk gå forgæves, når en sal var fyldt til bristepunktet. Et problem SPOT-festivalen er nødt til at kigge på i forhold til næste års version. Bortset for tenden-sen til propdannelse var SPOT

2012 overordnet set en stor og opløftende succes for både musikere og publikum.

DMF København var taget en tur til Aarhus, og støttede bl.a. arrangementet One To Watch, hvor fire københavnske sang-skriverklubber præsenterede ni sangskriver-acts på spille-stedet Atlas. Afdelingens re-præsentanter lavede løbende reklame for sangskriverugen Songwriters Summit, som va-nen tro afholdes i Berlin i efter-året i samarbejde med DMF Aarhus (se annonce andet-steds i bladet). DMF-standen var godt placeret lige ved ind-

gangen til Godsbanen, og her spillede Halla Nordfjord (IS), Nanna Schannong og Kasper Bai tre små koncerter og var således med til at sprede både god stemning og budskabet om sangskrivereventen i Ber-lin.

Det store opbud af branchefolk var også en god anledning til at tage pulsen på Aarhus som musikby. MUSIKKEN fangede en række toneangivende men-nesker fra musikmiljøet i Smi-lets By og stillede dem hver en håndfuld spørgsmål.

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

- Hvordan har Aarhus det som musikby for tiden?

”Jeg synes virkelig, Aarhus har det godt. Jeg sidder i kommu-nens rytmiske udvalg og har på den måde et indblik i den lidt bre-dere, genremæssige tilstand, og jeg synes, der er gang i den over hele linjen. Det er enormt fedt at opleve, at der er et markant sving over mod originalitet og musik, der har mere kant.Aarhus har mange fede mu-sikscener. Måske med en lille overvægt af store og lidt for flotte bygninger i kommunens velmente iver efter at hjælpe musikmiljøet. Det kan godt være svært at putte musikken ind i de store flotte sale, og der er måske et lille underskud af små spillesteder, hvor musikken kan blomstre.Jeg synes, der er rigtig meget gang i undergrunden, og at der kommer en masse ting op af jorden. Det kan man også se på de store festivaler. Aarhus jazzfestival er fx blomstret op de seneste år, blandet andet fordi man har inddraget nogle af de små foreninger og organi-sationer i programmet. Samlet set har det betydet, at den mas-sive strøm af musikere, der flyt-ter fra Aarhus til København er blevet mindre. Der vil altid være mange, der flytter til hovedsta-den, men flere og flere musikere vælger at tage turen den anden vej. Med konservatoriets store satsning på internationalise-ring er man gået fra et have et

par udvekslingsstuderende til at have et væld af forskellige na-tionaliteter repræsenteret. Det erklærede mål om, at mindst 50 % af de studerende skal lægge en del af deres uddannelse i ud-landet, er opnået. Det nuance-rer musiklivet enormt meget, når der kommer udenlandske musikere til Aarhus, der fx har siddet i de finske skove og spillet mørk heavy metal, som har en anden lyd end den heavy metal, der bliver spillet i øvelokalerne her. Mange af de udenlandske musikere bosætter sig i Aarhus, og det giver god modvægt til de musikere, der vælger at flytte fx til København.”

- Hvad er Aarhus’ største styrker som musikby?

”Det er udsynet mod verden. Det er frækheden. Og det er vil-ligheden til at turde satse på det nye og give folk plads til at satse kunstnerisk.Det forekommer mig at være ret unikt, at der er så mange frie midler i Aarhus, som bliver pum-pet direkte ud i miljøet. Jeg har rejst temmelig meget i Europa og Nordamerika, og jeg kender ikke til nogen byer, hvor du har så gode muligheder for at søge støtte til lige netop dit band. Det bevirker, at Aarhus har en masse små koncertforeninger, som er startet af musikere, som engagerer sig og brænder for præcis deres genrer. Musikerne bruger ofte deres egne netværk til at få trukket internationale

musikere til byen, frem for at lægge sig i slipstrømmen af et eller andet stort bookingbu-reau.”

- Hvad mangler Aarhus som musikby?

”Man mangler lidt i ’den anden ende’ – på et højere musikalsk niveau. Man skulle turde satse på det vildeste, det mest eks-treme, de dygtigste og det mest elitære, selvom det for mange er lidt et fy-ord. Selv om udsynet i byen er stort, er der stadig nogle – især i det politiske system – der hænger fast i, at 80’erne var de gyldne Aarhus-dage. Det var en skide god tid, men det har ingenting med musikken i dag at gøre. Det kunne være rart, hvis man forholdt sig til status quo, droppede at sammenligne sig med København, og i stedet begyndte at samarbejde med musikbyer som fx Hamborg, Gøteborg eller Austin.”

- Hvad er de største forskelle på Aarhus og København som musikbyer?

”Der er kun én storby i Dan-mark. København har nogle indlysende fordele pga. størrel-sen og mangfoldigheden. Både traditionelt og med hele Øre-stadsregionen er København som udgangspunkt et mere internationalt sted. Der er et større publikum og flere lige-sindede musikere. København er vidunderlig og repræsenterer på mange måder det ultimative

af, hvad vi kan i Danmark. Om-vendt har Aarhus den fordel, at det som musiker eller band er nemmere at komme frem med og skabe sin egen lyd og pro-fil. I København kan man nemt drukne i mængden.”

- Hvordan synes du, årets SPOT forløb?

”SPOT er en fantastisk festival. Det er fedt at opleve ny musik, og det er skønt at se, hvor højt niveauet er i Danmark. Man bliver stolt over at være en del af det. Niveauet er så højt, at man godt kunne fokusere mere på netop at spotte folk, og ikke genbruge kunstnere, som spiller på alle mulige andre festivaler. På det område skal SPOT turde være den frække pige i klassen, holde helt fast i udgangspunktet og overraske folk – det er der, festivalen er bedst. Niveauet er fuldt ud til det.Den nye location på Godsbanen har både fordele og ulemper. Man har lyst til at gå på opdagel-se i de mange kroge og hjørner, men problemet med, at folk står i kø og ikke kan komme ind til nogle af koncerterne, skal løses. Omvendt bidrager det problem til stemningen på festivalen: Man er nødt til at være ’spot on’ hvis man skal nå ind til nogle af de populæreste koncerter. Overordnet fungerer det rigtig godt på Godsbanen og bidrager til, at SPOT netop er blevet fræk-kere, hvilket godt måtte afspejle sig mere i musikprogrammet.”

Christian Windfeld28 år, trommeslager, spiller primært moderne

jazz og improvisationsmusik, går på solistlinjen på Det Jyske Musikkonservatorium, medlem af DMF’s Ungdomsrådsudvalg UrU, sidder i Rytmisk Udvalg

i Aarhus Kommune.

30 ⁄⁄ MUSIKKEN


”Godt. Byens musikalske selv-bevidsthed er vokset nogle alen i kraft af de nye scener: Atlas (Fonden Voxhall), Radar og hele Godsbanen - og i kraft af etab-lering af Vester Allé 15 med blandt andet PROMUS, GAF-FA, ROSA og Levende Musik i Skolen. Dette kommer i forlæn-gelse af Musikhusbyggeriets udvidelse, som nu også rum-mer Symfonisk Sal, Rytmisk Sal og Kammermusiksalen og er den daglige ramme for Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium. Det er ikke professionelle scener, der mangler:”


”Byens evne til at tiltrække og stimulere talenter. Der er rime-lig gode muligheder for vækst-lagene i kraft af gode netværk mellem konservatoriet, SPOT-festivalen og Aarhus Jazz Fe-stival, Aarhus Jazz Orchestra, Aarhus Symfoniorkester, Aar-hus Sinfonietta, de regionale spillesteder, basisensemblerne i regionen, PROMUS osv.” - Hvad mangler Aarhus som musikby?

”Byens musikliv savner kvali-tativ og dybdegående medieop-mærksomhed fra de landsdæk-kende medier. Og så kunne jeg

Astrid ElbekF. 1956Pianist og kompo-nist, spillet med bl.a. Shit og Chanel, Hol-ger Laumann, Anne Linnet m.fl. Medlem af Statens Musi k r åd 1987 – 1995. Uddannet fra Det Jyske Musikkon-servatorium, nu ud-viklingsleder samme sted. For mand for Fonden VoxHalls be-styrelse.

ønske mig endnu mere synergi mellem de professionelle ak-tører, herunder konservatoriet og vækstlagene – det kan altid blive bedre. Endelig har byen efter min mening en stor op-gave med publikumsudvikling foran sig. Nu har vi gode ram-mer – nu skulle koncerterne og de forskellige events også gerne tiltrække og fastholde et publikum.”


”Deres størrelse gør dem jo vidt forskellige. Aarhus er så lille, at man er nødt til at arbejde sam-men, hvis man skal nå nogen vegne – det er styrken og ind i mellem også svagheden.”

- Hvordan synes du, årets SPOT forløb?

”Rigtig godt. Festivalen var et overflødighedshorn af tilbud af gennemgående meget høj kva-litet, der var et tydeligt interna-tionalt fokus, og rammerne på Godsbanen fungerede virkelig godt. Jeg kunne dog savne. at der var ’et naturligt centrum’ på festivalen – man kom lidt til at gå i trekanter efter de mange tilbud, og mødte måske ikke helt så mange branchefolk af den grund. Og endelig var festivalen udsolgt, hvilket var glædeligt – selvom det gav køer hist og her.”


”Den har det på mange måder rigtig godt. På det rytmiske om-råde vrimler det med kvalifice-ret musik fra unge musikere, og det er helt vildt positivt. Der er mange gode elementer til stede for at skabe et godt miljø: Gode øvelokalemiljøer, læringsmiljøer på forskellige niveauer - fra det ypperste til knap så forkromede - og en stor del spillesteder.

Også på det klassiske område går det godt: Aarhus Symfo-niorkester har aldrig spillet så mange koncerter og haft så me-get publikum inde. Så på trods af nogle negative sparerunder har det kunstnerisk aldrig været bedre for symfoniorkesteret.

De mindre klassiske ensembler har ikke så mange muligheder i det offentlige rum – deres akti-vitet foregår mere i privatsfæ-ren, uden at jeg har en helt klar fornemmelse af, præcis hvor meget og hvor lidt.”


”Jeg synes, Aarhus er god til at gribe tidens strømninger. Byen er god til at finde ud af hvad der er brug for, og få det manife-steret. Der er desuden et fint samarbejde miljøerne imellem – også på det administrative plan.”

- Hvad mangler Aarhus som musikby?

”Jeg savner, at de unge musi-kere har et lidt bedre økonomisk grundlag at arbejde ud fra. På flere spillesteder bliver de spist af med stort set ingenting, og det er meget ærgerligt.”


”Det er mit indtryk, at det er lidt ’same same’ – de to byer ligner meget hinanden. Langt hen ad vejen er vi på samme grundlag, bortset selvfølgelig fra, at Kø-benhavn er meget større.”

- Hvordan synes du årets SPOT-festival forløb?

”Jeg glæder mig over, at der var udsolgt, og at man ikke skal ud i de samme økonomiske efter-slæb som sidste år. Det kunne i værste fald betyde, at festi-valen gik tabt, hvis grundlaget igen var blevet banket væk. Det er helt vildt fedt for musikken i Aarhus – og musikken i hele Danmark. Jeg har nok stået lige vel rigeligt i kø til at kunne give årets SPOT seks stjerner. Jeg forestiller mig, at omstruk-tureringen og det nye koncept kræver lidt justeringer i forhold til næste år. Godsbanen er på mange måder fin, men spørgs-målet er, om de små scener er store nok, hvis man fremover vil undgå kødannelserne.”

Lars KiehnF. 1955, formand for DMF Aarhus

SP

OT

på

A

ar

hu

s

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

- Dit bud på Aarhus som mu-sikby?

”Man er som udgangspunkt nødt til at klippe det op i genrer. På nogle områder har Aarhus det svært, på andre områder er byen ved at finde ind til sig selv. Der er to bevægelser i gang: Den ene er hjerneflugten, hvor man mærker at talent rykker tidligere og tidligere til København. Man er begyndt at give op på byen som marked eller som mulighed. Omvendt er der en tendens til, at man er begyndt at rykke tættere sammen – der er kommet lidt mere legesyge. Der er en for-nemmelse for vigtigheden af at lave bredere miljøer, og ikke bare selvstændige projekter. Man kan endnu ikke snakke om en Aar-hus-sound, men der er begyn-dende tendenser i den retning. Der er simpelthen ved at komme en stolthed, fordi man rykker tættere sammen i krisetider.”


”Jeg synes at Aarhus efterlever ordsproget om at ’Den, der lever skjult, lever godt’. Jeg ved ikke, om Aarhus lever fuldstændig skjult, men det er lidt nemmere at gemme sig. Der er generelt

i branchen en rovdrift på det nye og talent. I Aarhus kan man ligesom whiskyen måske lige få et år eller to mere i egetræstøn-den, og blive lidt finere og mere raffineret i en by, hvor der er en vis kreativ standard. Der er lidt mere tid til at øve sig og finde sine egne ben, før man som up coming band får den første eks-ponering.”

- Hvad savner Aarhus som musikby?

”Niveauet. I andre små byer ser man tit nogle fader- og moder-skikkelser – store musikere, som er stået af ræset, og som har slået sig ned, og er med til at hive en generation op, fordi de kom-mer med noget format. Jeg kan godt savne nogle godfathers fra den ældre generation i Aarhus, som gerne vil hive vækstlaget op i niveau. Der er ikke så mange at spejle sig i, fordi de er væk – den del af kæden er her nærmest ikke. De få, der er i byen, har det svært, fordi det er et svært sted at have platform fra. Jeg drømmer om den fantastiske New Yorker-mu-sikant, som har lyst til at slå sig ned og medbringe noget af den store verden. Én, som har tiden til at gå ind i nogle forbindelser

med vækstlaget, og stille de krav, det kræver. Nogle bedre mentor-figurer, som ikke bare kommer på besøg en gang i mellem, men som virkelig er til stede og har fingrene nede i miljøet.”


”Københavns musikscene er jo ’powered by Aarhus’, kan man sige: Rigtig mange af de me-get interessante og driftige folk kommer fra Aarhus. Forskellen er, at København har opnået en størrelse, hvor den er blevet baseby: Her kan man have en længere karriere. Aarhus er per definition blevet en talentudvik-lingsby, hvilket er en fordel, når vi som by begynder at omfavne det faktum. Aarhus kunne være det sted, hvor man virkelig fandt formen, hvor man fik lov at fyre den af, dumme sig og lave alle de fejl, der skal til for at blive en spændende artist. Mit drømmescenar io er, at Aarhus bliver en platform, der konstant er leveringsdygtig i musikalske kronprinser, samti-dig med at København forstår at raffinere og tage folk videre. Jeg synes ikke helt, vi er dér endnu.

Det er en klar fordel for Aarhus at vi får lov at være lidt eksoti-ske som det sted, hvor man som musiker kan blive klar til den bevågenhed, man senere kan få i København.”

- Din mening om årets SPOT-festival?

”Jeg savner generelt, at man tager det visuelle mere alvorligt, men det gælder for festivaler over en bred kam. Musik kom-mer ind ad ørerne, men når det er en live-oplevelse, er det også noget, der kommer ind ad øj-nene. SPOT har lidt for meget messestand over sig – lidt for tilfældigt og en lille smule ro-det. En mere lækker oplevelse kunne være fed, men det er et generelt problem i branchen. Vi kunne godt tage produktet mere alvorligt og raffinere det. Stemningen er lidt at ’det her er sgu godt nok til rock’. Når bare lyden er god, er det godt nok. Så både logistisk set og totalop-levelsen - fx af den mad, man kan købe - kunne man justere i forhold til, at SPOT er det sted, hvor det nye bliver præsenteret.

Morten Nottelmann34 år, koncertarrangør, tidligere spil-lestedsejer, underviser på PROMUS og på Music Management-linjen på Det Jyske Musikkonservatorium mm.

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Kaspar VigJeg er 26 år gammel og har været udøvende musiker, siden jeg var 20. Jeg skriver sange på dansk og er meget glad for den danske po-pulærmusik fra 70’erne og 80’erne. Jeg udgav min debutplade ”Efter Aber” i 2010, og er lige vendt hjem fra Thorshavn, hvor min næste plade er indspillet.

Jeg synes det er en gave at få lov til at synge på dansk. For på dansk ser jeg mulighed for at undgå prædikater, baseret på internationale inspirationskilder - jeg nyder at blande genrer.

Jeg startede med at spille på den københavn-ske sangskriverscene, og betragter mig selv som ”københavnsk” sangskriver. Jeg har altid været meget inspireret af den nordjyske scene, men jeg har måttet erkende, at jeg er vokset op for langt fra Vesterhavet. Jeg har dog spil-let min musik i det meste af Danmark uden problemer.

På stående fod er jeg i gang med at færdiggøre mit andet album, som jeg forventer, skal ud-komme i oktober. Derefter vil jeg meget gerne ud og spille i land og rige endnu engang. Men indtil da kan I komme ned og få en sludder med mig på Blågårds Apotek, hvor jeg er bartender.

Rasmus ZeebergJeg er 35 år og uddannet klassisk guitarist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2003. Siden da har jeg turne-ret og indspillet med adskillige bands og solister på den danske folk- og roots-scene, fx Harald Haugaard, Hush, Henrik Jansberg og Zar. Jeg har et ønske om at prøve mig selv af i nye rammer og samtidig lære noget nyt; derfor startede jeg i januar 2012 som kontorelev i Københavns Kommune med speciale i offentlig administration. Privat bor jeg på Amager, hvor jeg bruger tiden sammen med min dejlige hustru, som er harpenist, og vores lille malteserhund. Jeg nyder at gå til forskellige slags koncerter - både klassisk orke-stermusik, roots ’n roll og sangskrivere. Jeg elsker at spille musik og lufter både guitaren på scenen, i studiet og som underviser.

Nye ansigter i DMF Københavns bestyrelse

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

Benjamin Aggerbeck WollFørst og fremmest er jeg virkelig beæret over at have modtaget DMF Københavns Ildsjælspris 2012 for mine syv års intensive arbejde med at give originalmusikken bedre vilkår i København. Det har jeg gjort gennem en række ugentlige sangskriveraftener med indbygget åben scene til udelukkende originalmusik. Ud over disse sangskriver-legepladser er jeg i gang med at indspille mit fjerde album, som bliver udgivet til efteråret.

Sune WedamJeg er født i 1963 og uddannet basbasunist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Mogens Andresen og Torbjørn Kroon.Videre studier tog jeg hos bl.a. Thomas Dahlkvist, Jan Mortensen, Olaf Ott, Denis Wick og Robert Huges.De sidste 15-20 år har jeg arbejdet som free-lance-basunist i de fleste danske professionelle ensembler. Jeg underviser og dirigerer på det meste af Sjælland og er formand i Dansk Ama-tør-orkestersammenslutning - www.daonet.dk.Tilmed er jeg bestyrelsesmedlem i Cph Music, som er en forholdsvis ny forening i København, der arbejder for bedre forhold for amatørmusi-kere i hovedstaden.

Jeg har en klar vision om at ville samle hele musikken i Danmark, samt mobilisere alle de mennesker der har daglig kontakt og brug af musik, således at vore politikere og vi selv i DMF kan etablere et vælgergrundlag, så der i en bedre musisk og kulturel fremtid kan ses kulturelle fyr-

Nye ansigter i DMF Københavns bestyrelse

Marie Helene Bessesen dimitterede som Master of Musik fra Manhattan School of Music 2010, hvor hun studerede hos Charles Neidich. I øjeblikket studerer hun i solistklassen hos Svante Wik, og assisterer derudover i blandt andet Den Kgl. Livgar-des Musikkorps og Danmarks Radios Underholdningsorkester. Marie er envidere en aktiv kammermusiker og spiller i ensemblerne; Aliud Trio og Trio Rabesck. Til august kan hun opleves som solist i Jean Francaixs Tema con Variazioni med Odense Symfoniorkester.

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

KARRIEREKICK er DMF Kø-benhavns årligt tilbageven-dende åbent-hus-dag, fyldt med målrettede karrierefremmende tilbud til afdelingens medlem-mer. Også i dette års udgave d. 19. april var der liv i DMF-huset på Sankt Hans Torv fra tidlig morgen til sen aften. Mø-delokalet på 3. sal var for en dag omdannet til foto-studio og på 5. sal kunne man høre om fundraising og det nye fæno-men crowdfunding. De profes-sionelle grafikere sørgede for, at en lang række medlemmer kunne gå hjem med opdateret promo-materiale, og på forman-dens kontor skød en dygtig foto-graf en masse flotte ’foto-to-go’ – et udvidet portrætfoto til hjem-mesiden, pressemeddelelsen eller noget helt andet.

På KARRIEREKICK var det va-nen tro muligt at snakke med afdelingens bestyrelse, DMF’s skatteeksperter og repræsen-tanter fra Gateway Music. I for-bundets kantine sørgede guita-rist og sanger Jens Varmløse for hygge og god musik – godt hjulpet på vej af en meget popu-lær cowboygryde.

Omkring 150 medlemmer var forbi afdelingens lokaler til end-nu en succesfuld gang KAR-RIEREKICK. Arrangementet opfylder mange medlemmers individuelle ønsker og arbejds-mæssige behov, og den store til-slutning gør dagen til en event, der også fremadrettet priorite-res højt af bestyrelsen.

KARRIEREKICK 2012

Tekst af Mads Mazanti + udvalgte fotos fra KARRIEREKICK-fotosessions

Coaching Coaching CoachingGiv din karriere et skub i den rigtige retning.

Karriere

HvorDMF København; Skt. Hans Torv 26, 1. 2200 København N

Pris pr. personTo sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,- for medlemmer i DMF København. Tilbuddet gælder kun en gang pr. medlem.

TilmeldingRing til Lone på tlf. 35 240 270. www.dmfkbh.dk

Tilknyttede coachesMaiken Ingvordsen Sanne Damore

Karriere Coaching ‒ et tilbud, der hjælper dig med at få styr på din karriere.

Vores professionelle coaches guider dig gennem en individuel process med kompe-tent vejledning og konkrete råd, som giver din karriere det nødvendige boost.

Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

Værktøjskassen er afdelingens medlemstilbud med konkret, brugbart værktøj til musikerkarri-eren. De korte, fagspecifikke oplæg kan indeholde emner,der både appellerer bredt til hele medlems-skaren, eller smalt og mere målrettet til medlem-mer med en bestemt interesse/ problemstilling. Den verserende dagpenge- og efterlønsdebat har bragt mange spørgsmål op for DMF’s med-lemmer, og dette afspejlede sig i årets to første Værktøjskasse-arrangementer. I februar kunne man således opleve Erik Damgaard, Hoved-bestyrelsesmedlem i DMF, under overskriften ’Hvad betyder de nye dagpengeregler for dig?’. Endnu mere specifikt var det nogle uger efter, hvor FTF-A’s ekspert indenfor EØS-dagpen-ge, Nathalie Trane Jespersen, sammen med DMF’s skatteekspert Trine Budtz fortalte om ’A-kasseregler i Øresundsregionen’. Her kunne de fremmødte medlemmer bl.a. høre om de sociale sikringsregler i Danmark og Sverige, når man bor i ét land og arbejder i et andet.

Har du et oplagt tema til Værktøjskassen, hører vi gerne fra dig. Send en mail til [email protected] eller ring til os på 35 240 270.Værktøjs

kass

en

Tekst og fotos af Mads Mazanti

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Støt DMF København på facebook.Klik ind og tryk på ’Synes godt om’ - så er du med på vores fanside.

http://www.facebook.com/dmf.kbh

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

The Sentimentals i USA M.C. Hansen, Jacob Chano

og Nikolaj Wolf tog på tour med Jonathan Byrd og

Matt Harlan

Jungshoved d. 21. feb. 2012Vores tour til Tennessee og Texas gennem Mississippi og Louisianna lægger forsig-tigt ud med 13 timer i de internationale lufthavnes parallelle verden. Afstanden mellem Københavns topmoderne luft-havn og Amerikas fattigste stat Missis-sippi, som venter forude, synes uendelig.The Sentimentals (Nikolaj Wolf på bas, Ja-cob Chano på trommer og M.C. Hansen på guitar) er på tour i Danmark og Tyskland med Jonathan Byrd fra North Carolina. Vi startede i Osnabrück den 8. februar og spillede sidste gig på den danske del af touren den 19. februar i Præstø. Forude venter musikkonferencen Folk Alliance i Memphis, release-tour med Matt Harlan i Texas og endnu en tour i Danmark med Dana Cooper fra Tennessee, når vi kom-mer hjem den 5. marts fra Guds eget land.

The Sentimentals er et backing band, det er dét, vi er gode til. Vi havde vores faste månedlige gig på Mojo Blues Bar i fire år, hvor vi backede tre-fire sangskrivere den første tirsdag i måneden. Vi spillede med mere end 50 forskellige kunstnere i løbet af de fire år, vi spillede der. Siden 2009 har vi spillet tre-fire turneer om året med folk fra USA og Canada. Listen af musikere, der har turneret med os, bliver hele tiden længere. Vi tager os af alt fra booking, afvikling, planlægning, budgetter etc. Det eneste, vi beder folk om, er at købe en flybillet til København, så tager vi os af resten.

Det er hårdtarbejdende musikere fra the United States of Hard Work sjovt nok ofte meget interesserede i at være en del af.

Folk AllianceMemphis, daget og toVi ankom til Downtown Marriott ved middagstid og så kører toget som man siger. Der er 2000 musikere til stede ved konferencen og alle har noget til salg og noget at fortælle. Der dukker hele tiden en ny samtale op og et forsøg på at for-lade hotellet for en stund for at få noget at spise bliver konstant forpurret af en ny introduktion eller en gammel bekendt. Det er skønt.Vi havde fire showcases den første aften. En med Jonathan Byrd, en med Matt Harlan, en M.C. Hansen-showcase og så bookede Nikolaj Wolf en til sig selv i sidste øjeblik. Vi blev hurtigt genkendt på de forskellige scener for at være ’those Danes that play with everybody’. Det ska-der bestemt ikke at spille med Jonathan Byrd, der om nogen har et godt navn her på Folk Alliance og når vi gentager suc-cesen i af ten med endnu f lere show-cases, skal vi nok få efterladt et markant indtryk hos folk.Dagen igennem står den på møder med booking-agenter, spillestedsarrangører og de musikere, vi skal spille med i efteråret. Showcases fra 22.00 - 03.00 med Sarah MacDougall, Butch Morgan, Matt Harlan og Jonathan Byrd - The Sentimentals er over det hele på Folk Alliance.

Folk AllianceMemphis, dag treOkay - 2000 musikere med tasken fuld af merchandise, sange og bluegrass-licks. Mange af dem har en pose fuld af varm luft og en guitar, der ikke stemmer. De minder os om, hvorfor vi har brug for at pudse formen af og øve røven ud af buk-serne. Vores bagage ankom efter nogle dages forsinkelse; den havde aldrig for-ladt Amsterdam.

Folk AllianceMemphis, dag fireDagene flyder sammen. Der er ikke den store forskel på, hvad vi laver om natten og om dagen. Møder med bookingagenter, managers, musikere og masser af show-cases. Vi spiller omkring fem hver nat. Hver showcase varer 20 minutter og der er ikke pause mellem dem. Når man mødes med folk her, foregår det på to måder. Man bliver introduceret af en ven og introduktionen besvares som oftes med et ’Oh you’re are the Danish guys who plays with Jonathan Byrd and Matt Harlan right? - I always wanted to go to Europe’. Eller et regulært forretningsmø-de med en dagsorden, der typisk handler om noget med at synkronisere kalender og tale økonomi og typer af spillesteder på en eventuel Danmarkstour.

Folk Alliance Memphis, dag femWow, syv showcases på syv timer og en jamsession til sidst. Jeg kan kun anbefale Folk Alliance på det varmeste. Det er et godt sted at møde kolleger, bookere, ma-

Fortsættes på næste side

Af M.C. Hansen

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

nagers og ikke mindst musikfans fra hele USA og Canada. Første gang, man besø-ger konferencen, er det overvældende og uoverskueligt, men allerede andet år har man et bedre overblik og det er nemmere at prioritere.Konferencen flytter til Toronto næste år. See you in Canada!

Mississippi Texas, dag seksNår man kører ind i byen, er det tydeligt at bluesmusikken fylder mere i mange euro-pæeres hverdag, end den gør her. Den er kun en fodnote i en historie, der byder på fattigdom, stagnation og arbejdsløshed. Mississippi er en landets fattigste stater, og det ses tydeligt på husene og vejen her. Folk har ikke råd til at vedligeholde deres hjem.

USA blogdag syv Kl. 17.00 satte vi vores kufferter på gulvet i Troy Campbell’s House of Songs i Austin. Troy har for nylig investeret i et nyt og større hus, så der nu er plads til fire-fem personer og mulighed for at få hver sit værelse, når man er på sangskrivnings-visit i byen. Læs mere om huset på www.houseofsongs.com

Vi spiste aftensmad på the Magnolia Café med sangskriver Vanessa Lively som vi havde mødt i Memphis, og efter en lang aften med sange rundt om havebordet af-tale vi at stable en lille fest på benene dagen efter. Vanessa lovede invitere en masse Austin-musikere til song-swap og de ville alle tage øl og snacks med forsikrede hun. Det lød næsten for godt til at være sandt, men vi takkede pænt ja og tog en enkelt øl mere på den lune terasse i 22 graders varme i slutningen af februar måned. Behø-

ver jeg forklare, hvorfor jeg elsker Austin?Vanessa Lively holdt sit ord, og vi havde huset fuldt af gæster kl. 19.00 til sang og snacks på terrassen. Flere af ansig-terne fra den forgangne uges konference i Memphis dukkede op og spillede og sang - en endda med et sovende spædbarn på armen. Vi havde efterhånden fået vendt døgnet på hovedet, og vores ur tikkede nu på ame-rikansk tid, og selv om tankerne ved sen-getid oftest gik mod familien derhjemme, var det nu ikke svært at forestille sig et liv som musiker i Guds eget land.

Torsdag aften i uge to markerede starten på touren med Matt Harlan, som vi ind-spillede en plade med på Møn i sep. 2011. Matt er en fin fyr, og han trækker på den texanske sangskrivertradition, som Tow-nes Van Zandt, Guy Clark, Steve Earle og Lyle Lovett udødeliggjorde i 70’erne.Vi havde linet fire gigs op på tre dage. Første gig var torsdag aften i San Antonio på the Cove en typisk Texas-familiere-staurant med speciale i fish-tacos og god stemning. Vi spillede hele aftenen, og vo-res ven og guitarist Joe Reyes sluttede sig til og spredte som sædvanlig god stem-ning. Joe er en fremragende musiker og arbejder som studiemusiker og producer i sit eget studie i byen. Han turnerede over hele verden i godt 20 år i en instrumental guitarduo, men fik nok af flamenco-jazz og latinrytmer for nogle år siden og sværger nu til sin egen Beatles-inspirerede musik og sit band Buttercup.

Matt er vokset op ikke så langt fra San Antonio og der var en masse familiemed-lemmer blandt publikum, der flittigt smed penge i den dertil indrettede spand foran scenen. Vi havde nu godt nok kontrakt på en fast løn, men man skulle da være et

skarn, hvis man takkede nej til lidt ekstra håndører.Efter godt tyve gigs på lidt over en uge var vi godt rustede til at spille hvad som helst, og Matt spillede et par nye sange, som vi ikke kendte. Vi hang på, og Matt var glad. Det er efterhånden blevet vores speciale at spille sange, vi ikke kender, og få det til at fungere alligevel. Ikke nogen dårlig egenskab, når man skal spille i fire timer på en familierestaurant i det sydlige Texas.

De sidste par dage på vores tour til USA var så travle, at de nærmest flyder sam-men.Vi var bl.a. hyret til at spille på Anderson Fair, et legendarisk folkekøkken/spillested drevet af frivillige. Stedet har eksiste-ret siden engang i 60’erne, og mange af Texas’ sangskrivere har startet deres karriere her. Der udkom for nylig en film om stedet med Lyle Lovett, Lucinda Wil-liams og Robert Earl Keene som de mest prominente navne.

Aftenen inden spillede vi på the Opening Bell Coffee fire timer nordpå i Dallas, hvor vores ven og kollega Vanessa Peters hol-der til. Vanessa er et rigtig godt eksempel på den iværksætterånd, der præger det musikmiljø, vi har stiftet bekendtskab med i USA. Hun har udgivet seks albums på otte år på sit eget pladeselskab og spil-lede indtil for tre år siden 150 koncerter om året i Europa of USA. For tre år siden åbnede hun en kaffebar i Dallas, som hun siden har solgt igen til fordel for et hus i Toscana, hvor hun og hendes mand driver bed and breakfast. De arbejder begge 12-15 timer om dagen og får ting til at ske. Der er ingen støttemuligheder, og hvis regnskabet ikke går, er der ingen underskudsgaranti eller noget, der ligner, så ’failure is not an option’. Den rigtige plan er meget væsentlig, når et projekt skal lykkes, og indtil videre ser det godt ud med seks albums, et bed and breakfast, et hjem i Toscana og ét i Dallas. Meget inspirerende.

I det hele taget er iværksætterånden og gåpåmodet de to mest fremtrædende in-spirationer, vi tager med hjem. Sæt i gang, beslut dig for, hvad der skal ske, og løs så problemerne undervejs. Er der støttekro-ner at hente – super. Er der ikke, så find en anden løsning. Det kan de derovre i det Vilde Vesten.Vi tager af sted i slutningen af maj og igen i november.

Fort

sat f

ra fo

rrig

e si

de

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

Info

2012Gateway Music032012 TFC8 tracks

Medvirkende musikere

Francesco Cigna: Guitar; Erik Ørum Von Spreckelsen: Piano; Daniel Franck: Bas; Joel Iller-hag: Bas; Tony Cigna: Trommer

Citat fra pressemeddelelse

”Det er moderne jazz, men med tydelige rødder. Musik hvor autoritet, dynamik, groove og swing er et gennemgående mantra.”

Cigna & Ørum Von SpreckelsenDEDICATION

Info

2012Crawfish/ Cope/ VMECrawfishcd 0310 tracks


Jes Holtsø: Vokal; Morten Wit-trock: Piano, keys, kor, percus-sion; Jacob Rathje: Guitar, dobro,

Jes Holtsø & Mor-ten Wittrock BandBig Easy

kor, percussion; Carsten Lars-son: Guitar; Mikkel Risum: Bas; Thomas Jepsen: Trommer; Kas-per Langkjær: trommer; Dan Hemmer: Hammond; Lasse Storgaard: Hammond; Peter Kehl: Trompet; Kasper Wag-ner: Sax; Sahra da Silva: Vokal; Charlotte Vigel: Vokal


”Nyt album fra Jes Holtsø bestå-ende af 10 solide blues- og soul-sange der beretter en musikalsk rapport fra livets blindgyder, om afmagt og forløste følelser, men også om at kærligheden findes et sted derude.”

Info

2011CDKlassiskCDK10769 trackswww.royaldanishbrass.dk


Jonas Wiik: Trompet, cornet, piccolotrompet; Nikolaj Viltoft: Trompet, cornet, piccolotrom-pet, fl.horn; Lars Ejlif Hansen: Tr ompe t , cor ne t ; Henning Hansen: horn; Kasper Thaa-rup: Basun, euphonium; Keld Jørgensen: Basun, altbasun; Lars Haugaard: Basbasun; Jens Bjørn-Larsen: Tuba; Per Jensen: Slagtøj; Stig Sønderriis: Trom-pet; Bjarne Kundby Nielsen: Trompet; Kristina Schjelde Hu-sum: Trompet; Laszlo Molnar: Trompet; Magdalena Nilsson: Trompet; Lars Husum: Trompet; Patrick Bergenser: Flügelhorn, trompet; Páll Sólstein: Horn;

Royal Danish BrassHeaton

Gustav Carlsson: Horn; Irene Lewis: Horn; Peter Zanchetta Jönsson: Baritone; Lars Ha-strup: Euphonium; Ulrik Buch: Baritone, euphonium; Gunnar Eneroth: Basun; Alf Vesterga-ard Nielsen: Basun; Anders Stigsgaard Larsen: Basun; Chri-stian Bay: Tuba; Simon Fröh: Tuba; Kristoffer Bröte: Tuba; Marcus Wall: Slagtøj; Henrik Malmgreen: Slagtøj; Morten Friis: Slagtøj; Jesper Frederik-sen: Slagtøj, timpani


”Alle værkerne på CD’en er komponeret af den engelske komponist Wilf red Heaton (1918-2000), som de færreste uden for brassband-verdenen kender, men som har skrevet nogle dybt originale og samtidig meget iørefaldende stykker mu-sik, hvoraf flere har en interes-sant tilblivelseshistorie.”

Info

2012Rooster Music13 trackswww. kimsonders.dk


Kim Sonders; Nicolas Rowley; David Springborg, Morten Grøn-vad; Christina Persson; Lars Wagner.

Kim SondersSuperstar

Info

2012Gateway Music00000412000008 trackswww.loveyourway.dk


Annette Odimer Bergmann: Sang, guitar, mundharmonika; Lene Margrethe Mar tinsen: Steelpan, kor; Joachim Thönen: Kontrabas;


”Eksotisk, nordisk, brysk og blidt. Sfæriske kvindevokaler kombineret med naivitet, kom-pleksitet og dybfølt indlevelse.”

ZentrifugeLove Your Way

Info

2012Marvel Of Beauty RecordsMOBCD 0228 tracks


Robin Taylor: Guitars, keys, bas, percussion, vokal; Jakob My-gind: Saxofoner; Hugh Stein-metz: Trompet, f lugelhor n;

Taylor’s UniverseKind Of Red

Fortsættes på næste side

CD nyheder

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Tjek afdelingens hjemmeside.Her kan du læse nyheder og få infor-mation om alle de gode medlemstilbud.

http://www.dmfkbh.dk

Klaus Thrane: Tromer; Louise Nipper: Ghost voice; Jan Fischer: Ghost voice;


”Adventurous Music eller Pro-gressive Music er nogle af de be-tegnelser udlandet bruger, når musik á la den på Kind Of Red omtales blandt fans og medier.”

Info

2011Olufsen RecordsDOCD 57749 tracks


Morten Ærø: Trommer, percus-sion, tuba, keybard, pandeiro, la-la-la; Elith Nulle Nykjær: Kla-rinet, penny whistle, vokal; Ole Fessor: Trombone, sav; Jakob Munck: Tuba, cornet, vokal; Christoffer Barnekow: Lyrik, resitation

Musikensemblet Mortens Aften

Ditte Rønn Echoes of Made-leine

Info

2012Gateway Music12 trackswww.ditteroennpoulsen.dk


Ditte Rønn: Vokal, piano, mi-krokorg, spinet, würlitzer, træ-deorgel ; Sune Skuldbøl Vraa Nielsen: Trommer, guitar, lyde;Anja Lillemæhlum: Cello; Klaus Nørgaard: Kontrabas; Nis Tyr-restrup: Elbas; Knut Arne Fins-rud: Trommer; Gunnar Halle: Trompet; Jonas Munck Hansen: Guitar


”Med Echoes of Madeleine har den danske sangerinde skabt et album, hvis sange balancerer smukt mellem storladen mini-malisme og et elektronisk folket udtryk, som tilsammen skaber et dybt personligt, men stadig tilgængeligt univers.”

Info

2012Solaris Empire Zpektakel Records 11 trackswww.lassematthiessen.dk


Lasse Mat thiessen; Søren Stensby; Niels Wilhelm Knud-sen; Terkel Nørgaard; Live Ber-ger Brekke; Jens Søndergaard; Panagiotis Vasilias; Nils Nor-heim; Louise Knudsen; Anders Vestergaard; Martin Gru

Lasse MatthiessenDead Man Waltz

Info

2012Gateway Music10 trackswww.pernillemejer.dk


Pernille Mejer; Janus Rønn Lind; Mathias Højgaard; Andreas Svendsen; Rolf Thofte Søren-sen; Jakob Lundbak


”Albummet indeholder ti jazz-numre i et hel-støbt udtryk. Mu-sikken kædes sammen med de danske tekster i en fælles nor-disk tone med dramatik, melan-koli og hengivenhed i både ar-rangeret og improviseret form.”

Pernille MejerFugleliv

Fortsat fra forrige side

Send din cd ind til MUSIKKENEr du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af Cd’en til MUSIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

CD nyheder

MUSIKKEN ⁄⁄ 43

Af Hagoe

Det er jo helt fantastisk som der p.t. diskuteres, hvorvidt folk skal have ret til at tilegne sig musik gratis, bare fordi den findes på offentligt tilgængelige tekniske midler (bånd, bredbånd, og hvad det alt sammen hedder). Hvorfor betale for noget, som andre har skabt? Når der ligger bøger i boghandelen, kan man vel også bare tage dem, man synes, virker interessante, uden at betale for dem? Og kender vi ikke alle sammen den berømte replik: Buspassagereren har ikke købt billet. Kontrollen kommer, og manden får en bøde, men han vil ikke betale den – han finder det dybt uretfærdigt. “Hvorfor betale for at køre med bussen? Bussen kører jo alligevel!”Det, som jeg finder virkelig betænkeligt, er, at selv mennesker, som ellers i andre sammenhænge lyder fornuftige, i forbindelse med anskaffelse af musik ikke forstår, at betingelsen for ska-belsen af musik er, at komponisten og udøverne kan få tid og ro til at skabe musikken – altså må de kunne sælge deres musik. Og det synes at være et helt særligt problem for musikkens vedkommende – ingen betvivler vel, at man skal betale for en bog, en teaterbillet eller et maleri. Det minder mig om følgende lille historie, som jeg oplevede i tider-nes morgen: Som formand for Tivolis Koncertsalsorkester var jeg – det må have været i begyndelsen af 1950´erne – sammen med to andre medlemmer af orkestrets bestyrelse til et foretræ-de (som det hed dengang) hos daværende undervisningsminister (under hvem kulturen dengang hørte) - Niels Helveg Petersens far. Vi ville forklare om Tivoliorkestrets store problem som var, at vi kun var engageret fire en halv måned årligt, hvilket bevirkede,

at orkestrets musikere gik til konkurrencer i de faste orkestre (Det Kgl. Kapel, Radioens orkestre, landsdelsorkestrene,) såle-des at vi hele tiden fik nye musikere, som ikke kendte repertoiret, thi vore bedste kolleger vandt konkurrencerne og forlod os. Det var en af begrundelserne for, at vi havde planer om et fast or-kester - om sommeren i Tivoli, om vinteren som hovedstadens orkester. (København var den eneste skandinaviske hovedstad, som ikke havde sit eget symfoniorkester.) Den gamle minister Helved Petersen kiggede på os og sagde så disse vise ord: “Ja-men har de herrer ikke et erhverv?” I sådan en situation gælder det om at holde tungen lige i munden og ikke begynde at grine højt eller græde. Men det var altså den-gang landets undervisnings- og kulturministers viden om musik. Så hvad kan vi egentlig forvente? Jo, man kan forvente, at vi i dag skriver 2012 og ikke 1950. At i det mindste kulturjournalister ved noget mere om musik end en politiker, der af en eller anden politisk grund er blevet udnævnt til minister for det ministerium, som musiklivet hører ind under. Så venner, lad os slå det fast: Selvfølgelig skal skaberen af mu-sikken og udøveren af den betales – de har skabt en ’vare’, som de skal have betaling for – derfor kan man springe hele denne følsomme diskussion over. Naturligvis kan det ikke undgås, at der stjæles musik, ligesom det ikke kan undgås, at der stjæles tøj, fødevarer i supermarkeder eller biler. Men det er altså tyveri og som sådan ulovligt.Bortset fra alt det, så er foråret i gang og sommeren på vej – så: Har vi det ikke dejligt?

Husk!Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned i DMF’s lokaler på Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12.30 til 14.30.

Senior-klubben

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

FREDERIKSBORG

Af Jan Åmand og Alex JakobsenDMF Frederiksborg

Jazzfatter fik årets kulturpris i Hillerød

Jepsen, The Queen Survived DMF Frederiksborg Afdeling deltog søndag den 13. maj 2012 i cd-release af Jens Jep-sens nye cd: Jepsen The Queen Survived.I denne forbindelse overrakte Frederiks-borg Afdeling et tilskud til orkesteret.Tilskuddet er efter ansøgning fra Jens Jep-sen, tiltænkt som delvis honorarstøtte ved planlagte koncertturne.Jan Åmand overrakte et tilskud på kr. 3.000,- og holdt en lille tale, og fremhæ-vede, at Jens Jepsen er en ildsjæl, som er involveret i bl.a. Blue Note Festival, Red Hill Songwriter, Buddas Jazz Club, booker på Klaverfabrikken. Samtidig blev der gjort lidt reklame for DMF.Det hele foregik på Klaverfabrikken, Hille-rød, som netop er udnævnt som regionalt spillested.Til arrangementet var der mere end 100 fremmødte.

CD-RELEASEAf Jan Åmand

Af Jan Åmand

Alex Jakobsen har i år modtaget Hillerød Kommunes Kulturpris 2012.

Prisen blev overrakt af formanden for Kul-tur- og Fritidsudvalget, Peder Bisgaard (S).Det skete ved en sammenkomst på An-naborg, Hillerød.

Med prisen fulgte kr. 2.500,- samt en stor buket blomster og et Jane Baily-fad.

I talen blev indsatsen for den folkelige jazz i Hillerød fremhævet, herunder det store arbejde i at markedsføre jazzen uge efter uge, som også trækker publikum uden for kommunegrænsen til Hillerød. Lørdagsjazzen startede på Møllen og har

de seneste mange år foregået på Cafe København, JFK Jazz-lounge. Nu er der dog kun jazz en gang om måneden.

Det er borgerne i Hillerød, som indstiller personer eller grupper, som har ydet en indsats for kulturlivet i Hillerød.

Det er tredje år i træk, at Alex er indstillet.

Alex har gennem næsten 20 år stået for lørdagsjazzen i Hillerød. Udover dette har han bevæget sig vidt omkring i kulturlivet, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Dansk Mu-siker Forbund, tidligere formand i Propfor-eningen, medlem af Carlsberg Brassband, medlem i Amtsmusikudvalget.

Afdelingen råder stadig over en grafisk produktionsenhed. Man henvender sig blot til Keld Reenberg tlf. 46 73 37 71 eller mobil 40 41 37 71 for aftale om trykopgaver.

MUSIKKEN ⁄⁄ 45

Særaftale på vinDMF København har indgået en fordelgatig aftale med Kjær Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk.

Af Alex JakobsenSekretær, DMF Frederiksborg

Nyt regionalt spillested i Hillerød

Musikglæden her i Frederiksborg Afdeling er generelt stor og i særdeles i Hillerød. Her har Statens Kunstråds musikudvalg udpeget Klaverfabrikken i Hillerød til regionalt spillested gæl-dende fra 2013 - 2016 med et årligt tilskud på 1 mio.kr. til den rytmiske musik i Hillerød. Hillerød Kommune har forpligtet sig til bidrage med samme beløb.

Vi har på medlemmernes vegne lykønsket og håber på, at det gamle ordsprog stadig virker: ”Når det regner på præsten, drypper det på degnen”, således der kan blive nogle jobs til afdelingens medlemmer.

Soundtracks

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

CALLmeKATLet Me Play Your Guitar Deer Bear LydmorDad Rocks! Emma Acs The New Spring Tickets: 6 €.

Free for Popkomm delegates and BMW wristband holders.

Wednesday 7 th of September 2011 8 PM to 2 AM

White Trash Fast Food - Schönhauser Allee 6-7

Tickets: 6 €.

Free for Popkomm delegates and BMW wristband holders.

Wednesday 7 th of September 2011 8 PM to 2 AM

White Trash Fast Food - Schönhauser Allee 6-7

part of Berlin Music Week and Popkomm

Grafisk værksted Obs ! Nye priser pr. 1 Juli 2012

Få trykt dine plakater og PR-materiale her i afdelingen til markedes billigeste priser! Københavnsafdelingens medlemmer har mulighed for at få produceret eget PR-materiale på afdelingens printere.

plakater

foldere

flyers

visitkort

postkort

CD-covers

A4 og A3 plakater i små oplag

Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.)Du kan fx få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CD-indstik, postkort og visitkort.

Ved CD-cover i 250 g papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en folde-maskine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm.

Priseksempler: 100 stk. A3 plakater, 135 g kr. 365. –400 stk. postkort 250 g tryk på 2 sider kr. 372,-

Priseksemplerne er vejledende og inklusive moms. Styk-priserne kan variere fra job til job, afhængigt af timeforbrug, papirkvalitet og efterbehandling. Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling. Kombinerer du din bestilling (eks. postkort + plakater) vil tidsforbruget stige.

Første arbejdstime er gratis - herudover afregnes med kr. 225,- incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato.

Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve. Arbejdstid er ikke medregnet.

Aflever dit materiale i afdelingen påSankt Hans Torv 26, 1. sal.Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-14.

Fil afleveres i PDF- eller TIF-format på en CD-ROM, USB-nøgle eller mailes til: [email protected] Ved TIF-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min. 300 dpi. Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB.Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning. Husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker.

Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale.Farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med fx farven på skærmbilledet eller print fra anden printer. Yderligere spørgsmål: Ring på tlf.: 35 240 270 eller tjek www.dmfkbh.dk under Medlemstilbud og Grafisk værksted.

Pris pr. stk. Max antal

A2-plakater 420 x 594 mm.170 g Photo 36,- 50



Plakaterne bliver en anelse større, end standard format A2, A1 og A0

PLAKATER I STORFORMAT

Soundtracks

MUSIKKEN ⁄⁄ 47


KLUMMEN

For nogle uger siden sad jeg på et af Vesterbros små, hyggelige værtshuse. Det er det sted, jeg elsker allermest at komme på i København, fordi man herinde altid falder i snak med de sjoveste typer. Ud på de halvtrætte timer skete det da også, at jeg kom til at tale med en tysker – på tysk. Samtalen handlede om alt fra verdenskrise til kulturliv. Jeg var dybt opslugt, både af selve snakken og af at køre kasserollebøjningen og scanne alle de uregelmæssige tyske verber i stavekontrollen på min indre iPad. Det var år og dag siden, jeg havde talt tysk, men heldigvis har grammatikken en forunderlig evne til at lagre sig på rygraden. Vi kom udmærket overens, selv om vi i snakken fik skarp konkur-rence fra et krast musikalsk lydtæppe. Det kørte i baggrunden og gjorde det vanskeligt for os at opfatte hinandens ord. Lige indtil Leonard Cohens dybe, poetiske stemme og sangen ”The Future” pludselig flød ud af højttalerne. Det nummer er en af mine absolutte yndlingssange, og det gjorde netop den nat til noget helt, helt særligt. Da jeg senere cyklede hjem langs Søerne i et koldt, blegblåt morgenlys, havde jeg stadig den Cohen’ske karisma indeni, og da jeg nogen tid senere – helt tilfældigt - hørte sangen igen, fik jeg flashbacks til baren og snakken og tyskeren, der sagde, at han ville skrive til mig senere, men som af uvisse årsager aldrig har gjort det. Jeg elsker, når steder, stemninger, sange og musikstykker filtrer sig sindrigt ind i hinanden og i mit liv. Lady Gagas ”Poker Face”, der hittede for nogle somre siden, vil jeg altid forbinde med en pizzabar i byen Sassari på Sardinien. En by med meget stejle stengader, som jeg ankom til under en søvndyssende siesta i brændende sol. Egentlig er pizza og plus 30 grader en dårlig kombination, men stedet var det eneste, der havde åbent, og dér sad jeg så på en høj barstol og trippede med tæerne i san-dalerne og flirtede med tjeneren til Lady Gagas hårdtpumpede rytmer, imens margheritaen blev fortæret i det lumre, stenovns-ophedede lokale.

Soundtracks til en

sommertidPopsangen ”We found Love in a hopeless Place” giver asso-ciationer til en smuk forårsaften for nylig, hvor jeg cyklede gen-nem et sansebombardement af syrendufte langs vandet ved Langelinie. Fra en speedbåd i høj fart ude på vandet dunkede Rihannas sensuelle stemme og den fængende melodi ind over land. Sammen med blomsterduftene bragte den mig i en slags drømmeagtig ekstase. Der var så meget ferie, fest og farver over sangen og fyrene, der sejlede i speedbåden, at jeg fik spontant lyst til at danse.

Også mange af de mennesker, jeg har knyttet bånd til gennem tiderne, bærer særlige soundtracks med sig. En kæreste introdu-cerede mig som noget af det første i forholdet til jazzmusikeren Charlie Hadens bløde basballader. Jeg blev så begejstret, at jeg selv købte cd’en, så jeg kunne høre den i mørket og mindes ham de aftener, vi ikke sås. Da vi flyttede sammen, stod de to skiver side om side i cd-samlingen. Senere, da vi skiltes, tog jeg min skive med mig som et værdifuldt minde i min egen cd-samling. Den står stadig ovre på hylden, og hver gang, jeg ser på den, husker jeg tilbage på en tid, der var god og tryg.

Et andet forhold adskiller sig ved, at der ikke var noget sound-track. Hverdagen var som den koleriske sats i Carl Nielsen-symfonien ”De fire Temperamenter”. Når jeg spillede ”Taagen Letter” på tværfløjte, spillede han Xbox-spil eller electronica, og det siger sig selv, at vi havde svært ved at finde melodien og den musikalske fællesnævner. Foran os venter en blød sommer som en åben bog. Endnu aner vi ikke hvilke musikstykker og sange, der kommer til at akkompag-nere de smukke aftener. Ulige Numres magiske ”København” er mit personlige bud på et sommerhit. Må din sommer blive fyldt med iørefaldende sange og uforglem-melige oplevelser.So

un

dtr

ack

s

Sou

ndt

ra

cks

Sou

ndt

ra

cks

Sou

ndt

ra

cks

Sou

ndt

ra

cks

Sou

ndt

ra

cks

Sou

ndt

ra

cks

Sou

ndt

ra

cks

Sou

ndt

ra

cks

DA

NS

K M

US

IKE

R F

OR

BU

ND

KØ

BE

NH

AV

N

Afs

ende

r:

Mod

tage

r:

ID-nr. 46664

Vi har det hele - og lidt til - læs mere på www.dmfkbh.dk

Medlemstilbud

Grafisk værksted Superfede events Citronhuset i Spanien Lejlighed i Berlin Karriere coaching Mobilstudie Medlemsblad WebTV Senior events

Musikken nr. 2 2012

Documents

Transcript of Musikken nr. 2 2012