Musik[1]

1

Den rytmiske livemusik i ÅrhusIndledning

Den rytmiske livemusik i Århus – mangfoldighed, talent og profileringAf Simon Mikdal Andersen, Ditte Marie Agergaard Kristensen, Martin Arthur Andersen og Anne Jen-sen.

1. Indledning

Hvaderenkulturhovedstad?Hvordanlyderden?Ogvækkerdengenklang?Atenbymed300.000indbyg-gerestilermodatbliveeuropæiskkulturhovedstaderderikkenogetprætentiøsti–byenerstornok;bådeStavangerogGrazhargjortdetførÅrhus.Menambi-tionen kræver et benarbejde, som nødvendigvis mådelesudpåmangemennesker.DenneantologierengrenafdenkortlægningafÅrhus’ kulturelleområdersom skal ligge til grund for en større strategisk ind-sats frem mod 2017. Selve ambitionen om at blivekulturhovedstad kalder på en interesse for mang-foldigheden i byen; en interesse, som nærmest skalforstås som et kritisk spørgsmål tilmangfoldigheden–forhvaderenkulturhovedstad?Enhovedstadkanværeenmetropol,hvisdenbarehavdenæstendob-belt så stort et indbyggertal som Århus; men ordethovedstad må dog betegne, at byen er hovedsædefornoget;centralienvisforstand,ogdenneforstand

eraltsåidennesammenhængkulturen.Kulturforståsi Århus 2017-projektet som mange forskellige ting,menmåskesærligtsomenoverskriftforkunstarternescenekunst,billedkunst,litteraturogmusik.Musikind-tager en særlig status, idetmusik har en plads i deflestemenneskers livogdermederen relativtsynligkulturelgenre.Viharvalgtatforståambitionenomatgøre Århus til kulturhovedstad som et ønske om atafdækkeogudfoldeenbyensmangfoldighed,ogskalmantaleommusikalskmangfoldighed,erspørgsmåletomgenrercentralt.Merespecifiktharvifokuseretpårytmiskmusikmedsærligthenblikpålivemusikken,dadeterpåscenen,vimener,atmangfoldighedenbliversynligogmålbariforholdtiletprojektsomdette.

JegsermusiklivetiÅrhussomenormtsprud-lendeogkreativt.Derskerutroligtmangeting[…]Mankanaltidfindeetarrangementinden-fordeflestegenrer,publikumernysgerrige,ogarrangørernetænkerskævt.(SteffenRasmus-sen,indehaverafStrangeEars).

2. Metode

Vi har via online spørgeskemaer spurgt til århusian-ernestilfredshedmedudbuddetafmusikogmusikal-skegenrer iÅrhus–hvaddererstørstefterspørgsel

på,størstmangelpåogmestbrugfor.Viharvalgtatfokuserepåde tospillestederMusikcaféenogFatterEskiloggennemførtpublikumsundersøgelserpådetosteder,fordeltpåtodage.Detstatistiskemateriale,derkomudafvorespublikumsundersøgelserpåMusikca-féenogFatterEskil samtonline-spørgeskemaunder-søgelsen,harikkevistsigatværerepræsentativnokfor et vægtigt materialegrundlag grundet manglendesvar. Blandt undersøgelsernes respondenter er derenkraftigovervægtafungestuderende,ogdetteharligeledeshafteneffektpåresultaterne.Mankunneherindskyde,atligenetopdennegrupperespondentererenafdebefolkningsgrupperiÅrhus,somentenerendelafellermegettætpåbyensmusikalskevækstlag.Såledeserudvalgtesvar inddragetoganvendt,menbrugen af spørgeskemaundersøgelserne er ikke detprimærefokuspunkt.

Vi har desuden gennemført fokusgruppeinter-viewsmed to grupper af væsentlige repræsentanterfordetårhusianskemusikmiljø,samtindividuelleinter-viewsmedsærligtudvalgtepersoner.Størstedelenafarbejdetbyggerhovedsageligtpådekvalitativeresul-taterfrahenholdsvisfokusgrupperneogdeforskelligepersoninterviewsmedmedlemmerafdetårhusianskemusikmiljø.Der læggessåledesvægtpåudsagn fraprominenteogkompetenteaktørerindenfordetårhu-

2

Den rytmiske livemusik i ÅrhusIndledning

sianskemusikmiljø–detværesigledere,arrangører,udøvende musikere eller teknisk hjælpepersonale.Hertil er det vigtigt at understrege, at disse aktørerogsåskalansesformedlemmerafpublikumsgruppen.

Fokusgrupper23.11.09PeterVuust,hjerneforskerogmusikerHoussamZamzam,musikerEjnerDam,forpagterafFatterEskilogmusikerMadsBøgedahl,productionmanagerpåTrainRobertUlrich,souschefpåMusikcaféen25.11.09JeppeMoeskjær,tilknyttetbl.a.GaffaogBridgewaterJimmiRiise,direktørforRecArtLiveogmusikerMichelleBirkballe,musikerJakobEdut,journalistogeventmagerOleRosenstandSvidt,musikjournalistpåGaffaConnyJørgensen,souschefpåROSA

3. Teori: Florida og den kreative klasse

RichardFloridaundersøger dennyeglobale konkur-renceomtalentogdeudfordringer,dennekonkurrenceførermedsigforUSAogrestenafverden.Detteskerblandtandetudfraetglobaltkreativitetsindeks,derer

baseret påmålestokke for teknologi, talent og toler-ance(Florida2005,p.29).Floridabeskriver,hvordanbyeroverheleverdenøgerderesevne tilatkonkur-rere om talent og udnytte deres egne kreativemen-neskersenergi.Hanhævderendvidere,atdetisidsteinstansvilværedissebyerog ikkeblot landene,derviltiltrækkeellerfrastødedenglobalekreative kapital(ibid.,p.29).

Richard Florida definerer ikke kreativ kapitalsom antallet af mennesker uddannet til kreative fagellervedhjælpafindekseringafbefolkningensuddan-nelsesniveau, sommange andre ellers har gjort detførham,mensometparameterfor,hvordekreativejobsbefindersig(Florida2005,p.39).Detteernetopudtryk for, at skabesde rigtigebetingelser for vækstogudvikling,vilkreativemenneskerogsåfindevejogsætte igang.Denkreativeklassedefinererhansom”[…] fra arkitekter, folk i underholdningsindustrien,ingeniører og videnskabsfolk til kunstnere, forfattereog ledere, administrationer, analytikere, sundheds-personale,erhvervsfolkogjurister[…]”(Florida2005,p.35).

Teorienomden kreative klasse tager udgang-spunkt i, atmedlemmerneaf denne specielle klassepå et overordnet plan defineres sommennesker påarbejdsmarkedet, der modtager løn for at arbejde

medinnovation.Iforbindelsemedmusikalsketalenterog vækstlag kan det være problematisk ureflekteretat antage, at disse talenter og vækstlagsmedlem-merogsåerendelafdenkreativeklasse,damangeudøver musik eller på andenmåde arbejder frivilligtmedkunstformenudenatansedetsometdecidereterhvervogudendirekteatfånogenlønforderesind-sats.Derergivetvisendeltalenterogmedlemmerafvækstlaget,somvilværeendelafdenkreativeklasse,mendetteeraltså ikkeenselvfølge.På trodsafdetgiverFloridasteorimangebrugbareperspektiver.Deterantagelsenher,atflereafdesammeparametreogomstændigheder i forbindelse med Floridas betragt-ningeromtalenterogsågørsiggældendefordemusi-kalsketalenterogvækstlag,derikkenødvendigviserendelafdenkreativeklasse.

Økonomiskmagtvilikkelængereopståilandesomfølgeafdisselandesnaturressourcer,pro-duktionsdygtighed,militæredominansvidenska-beligeellerteknologiskeoverlegenhed.Idagdre-jerkonkurrencebetingelsernesigomencentralakse,ogdetteerennationsevnetilatmobilisere,tiltrækkeogbeholdemenneskeligtkreativttalent.(Florida2005,p.16).

3

VoxhallRegionalt spillested

VoxHall har eksisteret siden 1999, hvor det blevombygget fra det tidligere Husets Musikteater, derhar præsenteret livemusik siden 1972.VoxHall er etmoderneogprofessioneltspillested,derfrabundenerbyggetmedhenblikpådenoptimalekoncert-oplevelseforpublikumogkunstnere.

VoxHall kan rumme 500 publikummer og indeholderhovedsalen,café-områdeogenlettilgængeligbalkon.Med6metertil lofteterderikkeétstedihuset,hvorudsynetikkeersikret,nårbandsspillerpåden14x5mstorescene.VoxHallprøveratinspireredetdanskemusikmiljø ved at præsentere originale navne underde bedste forhold. Dette kan kun lade sig gøre vedhjælp af VoxHalls nysgerrige publikumog de ca. 30ildsjæle,derarbejderfrivilligt.

VoxHall samarbejder med en lang række lokale ognationalekræfteromatpræsenteredemest interes-santebandsogkunstnere.VoxHallhargennemåreneintroduceretmangeheltnyebandsfraind-ogudlandogpådenlokalefrontharVoxHalltagetenrækkeini-tiativer for at synliggøre de lokale talenter. SenestetiltagerMusikAarhus,dermedmusik-magasin,web-site,release-koncertogradioprogramskaberetsamletheleforatgøresåmegetsommuligtforudvalgtekun-

VoxHallVester Allé 158000 Århus C

4


stnerefraÅrhusogomegn,samtfortælleomnyhederfradetårhusianskemusikmiljø.

Musikalsk vil VoxHall, i sin egenskab af klubscene,primærtpræsenterenyskabendeoggrænsesøgendemusikfordeltoverflerehoved-genrer,derspænderfraDJ’sogelektroniskmusikoverpop, rockogmetal tilhip-hop,verdensmusikogjazz.Generelterdetvoresmålatpræsenteredebedstebandsfrasåmangegen-rersommuligtogdervilikkeblivepilletvedVoxHall’smålsætningomatdenmusikalskekvalitetaltidvilværeihøjsædet.

PåVoxHallskalmanvære18årforatkøbealkohol-iskedrikkeibaren,menellerserungsomgammelvel-kommenpåVoxHall.PublikummerderharbrugforenprofessionelhjælpervedbesøgpåVoxHall,kanmed-bringehjælperenudenekstraomkostning.Dergivesikke gratis adgang for medlemmer af pressen udenforudgående aftale. VoxHall giver ikke studierabat.Medmindreandeternævntåbnesdørenepåenkon-certaftenkl.20.00ogVoxHalllukkersenestkl.02.00.

FormålVoxHallskaldannerammeombooking,præsentation

ogformidlingafkvalitetsprægetognyskabendemusikmedhovedvægtenpådenrytmiskemusiksområdeogudtryk.

VoxHallhariaftaleperiodentocentralevirkeområder,defineretveddriftenaftogenremæssigtadskiltescener.Idetfølgendeanvendesdissetermer:”VoxHall1”og”VoxHall2”.”VoxHall1”refererertildeteksisterendeVoxHall og ”VoxHall 2” refererer til denendnuikkeetableredescenepåVesterAllé15.

”VoxHall”refererertildensamledeorganisation.Somregionalt spillested vil VoxHall stræbe efter at sam-mensætteetprogrammedenhøjkunstneriskkvalitet,derafspejlernuetfremforfortiden.Afspejlernuetmedrespekt for traditionen. VoxHall fortsætter, videreud-viklerogharenambitionom,atprofilen–ommuligt– skærpes yderligere til glæde for koncertgængere iområdet,daVoxHallfortsatvilforsøgeatudfordreogansporepublikumgennemgodeoganderledes kon-certoplevelser.

VoxHall 1 er et kunstnerisk og kvalitetsbevidst spill-ested,hvordesenestetrendsellernybrudpådenrytmiskemusiksceneafspejles.Etcentraltbegreberidennesammenhængoriginalitet.Hovedvægtenligger

pårockgenren,medallegenrensunder-ognichegen-rer,menderpræsenteresogsåorkestrefraandregen-rer.Ipraksisbetyderdet,atVoxHall1sammensætteret program, hvor internationale, nationale og lokalekunstnere tilsammenudgør engodmusikalskbuket,derbestårafstørre,middelstoreogmindreorkestre.

Publikumca.15.000publikummerårligt.VoxHall 1 henvender sig primært til aldersgruppen15-35 år. Denne profil er overensstemmende medVoxHall 1s ambition, idet spillestedet udover alder-sgruppen forsøger at henvende sig til de musikalskudadvendteogopsøgendekunder,somprimærtanv-ender internettet tilatfindenymusikinspiration.MedVoxHall2erambitionenatskabeennationalscene,somerklar til ibrugtagelseprimo2010.Detvil væreenscene,hvorbådeinternationale,nationaleoglokaleorkestrevilkunneudfoldetalentet.

VoxHall2erikketænktsometlilleVoxHall1,mensomenselvstændigscene.Medandreordenscenemedsit eget indhold og sin egen særegne profil. VoxHallforventer,atVoxHall 2underdriftsperiodenetablerersigsomenscene,derilighedmedVox-Hall1,nyderlokal,nationalog internationalanerkendelsegennem

5


etprofessionelt,engageretogkvalitetsbevidstarbejde,hvorfokusvilværepåsammensætningenafetkunst-neriskrelevantkoncertprogram.

PåVoxHall2vilderblivefokuseretpåatpræsenterenavne,derallerepræsentererethøjtmusikalskniveauindenfor hhv. jazz, verdensmusik og folkemusik. Ibegrænset omfang præsenteres desuden mindrenichegenrer.Isamspilmedeksternearrangørervildetskabeetsammenhængendeogvarieretmusikudbud,derbådevil tageudgangspunkt i traditionenog rød-derne i de respektive genrer samt i de nyemusikal-ske trends og strømninger. VoxHall 2 lægger, indenfor de genremæssige forpligtelser, rum til arrangør-foreningernesogandrearrangørers forskelligemusi-kalske aktiviteter – nutidige såvel sommere traditio-nelt funderede–og til sineegnearrangementer,derviltilstræbedetspændendeognyskabende,detværesigiformafensærligtilgangtilmusikken,enspecielenergi,musikalskeventyrlyst;musiksomvilnogetmedsinsamtid.Samlettilstræbesenkunstnerisklinje,dervilgiveetvarieretoginteressantmusikudbudpånationaltniveau.

VoxHall2henvendersigtiletpublikumindenforallealderskategoriermedinteresseforjazz,verdensmusik

ogfolk.VoxHallgiverdermedÅrhusetuniktregionaltspillested for hele det rytmiskemusikliv, hvormang-foldigheden tilgodeses gennem et genrebredt kon-certprogram,somhenvendersigtilmangfoldigepub-likumssegmenter.

Spillestedets omverdensanalyseVoxHalls naturlige musikalske virkeområde omfatterÅrhus Kommune med 300.000 indbyggere samt etstørreopland,derbringerdetmusikalskevirkeområdeoppåialtca.700.000indbyggere.Dertil3kommeretikkenærmereopgjortnationaltoginternationaltopland.DeterVoxHallsambitionatlavearrangementer,somtiltrækkeretpublikumpånationaltplan.

Det regionale spillested VoxHall er ét af tre regio-nalespillesteder iÅrhusKommune.De tre regionalespillesteder varetager veldefinerede kulturpolitiskeopgaverpåscenenforrytmiskmusikiÅrhus.Opgaver,somsamletertilglædeforregionensborgere.Denryt-miskemusikscenefinderheletidennyeudtryksformer,som udfordrer lyttere og koncertpublikum. VoxHallvil fortsat være en professionel organisation, hvilketeksternesamarbejdspartnerevilopleve.

Organisationenvilforsathaveogstillestoretiskeogmoralskekravtilsigselvogsinomverden,hvilketindbefattertilregnelighed,oprigtighedogprofession-alisme.

VoxHallhargennemåreneopbyggetetværdifuldtcor-poratebrand,ogVoxHallvilomsættedetteinyesamarbejdsrelationer og alliancer, hvor publikum,musikbranche,kunstnere,sponsorerogpresse i fæl-lesskab udgør en frugtbar og produktiv platform forspillestedetsvirksomhed.

6


LedelseTOMFJEDERHOLT(Musikchef)

Performere95koncerterårligt.• Småkoncerter(K1)erkoncertermedunder70

solgtebilletter.• Mellemstorekoncerter(K2)erkoncertermedmel-

lem71og200solgtebilletter.• Storekoncerter(K3)erkoncertermedover200

solgtebilletter.

IdefireaftaleårforventesderårligtafholdtminimumfølgendeantalkoncerterpåVoxHall1: 2009 2010 2011 2012Småkoncerter(K1) 20 20 20 20Mellemstorekoncerter 50 45 45 40Storekoncerter(K3) 25 30 30 35Koncerterialtpr.år 95 95 95 95

Teknisk og administrativt personaleKENNETHANDERSEN(teknik)NILSÅKESSON(Pressmanager)MARKETING-MANAGER:MIKAELLARSEN(Marketingmanager)MARTINBUDDE(Regnskab)SØRENHERMANSEN(Produktionmanager)30frivillige

ØkonomiSpillestedetsvirksomhedfinansieresafoffentligedriftstilskud,egenindtægterogeventueltbidragfraprivatefondeogsponsorer.Dertilkommereventueltsupplerendeoffentligeellerprivatetilskudtilsærskiltdefineredeprojekter.

DetforventedeårligetilskudfraKunstrådetsMusikud-valgudgøri2009:VoxHall1:1.340.000kr.i2009-2012VoxHall2:425.000kr.i2009;825.000kr.i2010-2012

DetårligetilskudfraÅrhusKommuneudgøri2009:VoxHall1:1.660.700kr.i2009-2012VoxHall2:773.900kr.i2009-2012

Detstatsligetilskudkanikkeoverstigeudgifternetilspillestedetskoncertdrift,herunderløntilfuldtidsansatleder,kunstnerhonorar,kontraktligefølgeudgiftertilkunstnerne,provision,KODA/Gramex,markedsføring,udgiftertiltekniskpersonale,lyd,lys,instrumentermv.,øvrigedirekteproduktionsomkostninger,almin-deligindvendigvedligeholdelseafspillestedetsamtreparationogopdateringafegetlyd-oglysudstyr.Anlægsudgifterkanikkemedregnes.

Tilskududbetalesnormaltifireårligerater,kvartalsvisforud.Medmindreandensærskiltaftaleforeligger,erdetenforudsætningforudbetalingaftilskud,atbud-getter,regnskaberogårsrapporterindsendtrettidigt,samtataftalensvilkåriøvrigteroverholdt.Tilskud-denevilårligtblivepris-oglønfremskrevetefterdealmindeligtgældendereglerforhenholdsvisstatogkommune.Tilskudstilsagnetgivesunderforudsætningaf,atderiaftaleperiodenikkegennemføresoffentligebesparelser,somrammerkulturområdet.

7

TrainRegionalt spillested

Train

SomdetstørsteafderegionalespillestederiÅrhuserTrainengenrebredsceneogpræsentererbådeinter-nationale,nationaleoglokalekunstnere.Trainblevetablereti1998ogharsidenstartenhaftenambitionomatdriveet100procentprofessioneltspillested,somprimærtpræsentererprofessionellekunstneremedethøjtkunstneriskniveau.Deterambitionenatvære”denandenbetydningsfuldeklubsceneiDan-mark”setietinternationaltognationaltperspektiv.Trainarbejderforatværeprovinsensmestintimescenefordestørreinternationalenavne,densam-arbejdsvilligeoginnovativescene,provinsensmestbesøgteliveklub.

Trainunderstøtterogarbejdermedatstyrkedetsam-lederytmiskemiljøispillestedetsvirkeområde,bl.a.viaforskelligesamarbejderogco-produktioner,lige-somspillestedetyderkonsulentbistandtilaktørerpåalleniveauer.

Traineraktivindenfordemusikpolitiskeorganisa-tionerogmiljøer,ligesomTraineraktivindenfordetuddannelsesmæsigeområde.

TrainToldbodgade 6

8000 Århus C8613 4722

[email protected]

8


Trainharetbredtnetværkderfavnersåvelbyenskul-turlivibredforstandsomerhvervs-ogstudiemiljøet.ViadettenetværkharTrainløbendeetklartbilledeafbyensaktuelleudviklingogharsamtidigmulighedforløbendeatbevægesiginyeaktuelleretninger.Byensmusikere/managementm.m.hargenereltenåbentilgangtilTrain,bedstafspejletved,atspillestedetsløbendebrugestilopøvningtiltourner(ogsåselvomdisseikkeomfatterTrain),fotoseancertilbrugpåcovers,mødeaktivitet,lydprøvero.s.v.Deterpriori-teretfraTrainssideathaveetåbentogimødekom-mendemiljø,dertiltrækkerbyensmusikerem.m.Viadenneåbenhederderogsåenfortløbendedialog,dersikrerinformation,dermåtterelevantforatsikre,atTrainfastholderogudviklersinattraktivitetoverformusikmiljøetibyen.

FormålTrainsvirkesigteroverordnetmodskabelsenafkultu-relmangfoldighedgennempræsentationenafkoncer-termedenmegetstorgenrespredning,derafspejlerdenaktuellesamfundsudvikling,ogsomsamtidigbetyderendifferentieretprogmarkedsføring,dererrettetmodrelevantemålgrupperforengivenkoncert.

Trainarbejderidenhenseendemålrettetmedde

nyesteteknologierogmedier,dertilstadighedsikrerenoptimeringafformidlingenafdeenkeltekoncerteroverforengivenmålgruppeiTrainsmusikalskevirke-område.

Målsætninger1. Trainpræsentererregional,nationaloginter-

nationalrytmiskmusikafhøjkunstneriskkvalitet.

2. Trainfokusererpåudviklingognytænkning,herunderpåatudviklenyekoncertformer,sprængeeksisterendekoncertrammerogskabenyeoplevelser.

3. Trainbidragertilatudvikleogunderstøtteryt-miskevækstlagder,hvordefindes,samtpåspillestedet.

4. Trainmedvirkertiløgetdialogogsamarbejdemellemgenrer,musikmiljøer,institutioner,kunstarter,erhvervslivm.fl.medhenblikpåatpositioneredenrytmiskemusiksamtøgedenkulturelleinteraktionivirkeområdet.

5. Traininformerereffektivtoginviterendeomspillestedetsaktiviteteriheledetsvirkeom-rådeogformidlerherundermusiksomengodogudviklendeoplevelseforområdetsborgereogkulturliv,ogsåmedfokuspåbørn,ungeog

mangfoldighed.6. Trainbidragertil,atdanskmusikindgåriet

nationaltoginternationaltkredsløb.7. Trainsaktivitetervaretages,ledesogadmini-

streresprofessioneltogudviklingsorienteret.Etregionaltspillestedskalsomminimumhaveenfuldtidsansatleder,derhardetdag-ligekunstneriskeogadministrativeansvar.

Fysiske rammer

Dererpladstil750-850tilskueretilTrainskoncerter.Idesammelokalerdrivesderogsånatklub–hererderplads til 1600gæster. I den tilstødendeKupéer derloungebarogklubscene.

AktivitetstyperTrainpræsenterer130-150koncerteromåretogharetårligtbilletsalgpåomkring45.000.

9


BestyrelseFormandChrisAnkerPedersen.TrainerdrevetafdetprivateaktieselskabCAPRockA/S

LedelseDirektørPederNæsborg

PersonaleSekretær:RandiWestringDygRegnskabsassistent:LeneBergRasmussenØkonomiansvarlig:DortheSkyttePresseogwebansvarlig:JakobDominiGrafiskdesignerogmarketing:LisbethNeigaardProductionmanager:MadsBøgedalSoundengineer:KimJohansenDriftschef:MesutDursunBooker:MikkelDyekjærBookingassistent(liveogDJ):AlexanderNitzeDJbookerogpromoter:BertramZanjani

Hertilkommerenlangrækketimelønnedeansatte(180i2007)

PublikumI2008vardetsamledepublikumstalpå60.975tilsku-eretil120koncerter.

Trainsmegetbredepublikumsprofilappellerertilallemusikinteresseredemellem10og70år.Publikumerdogovervejendemellem18og60år.

PrispolitikBilletprisenvariererogliggermellem60og300kr(+gebyr).Billetterkankøbesviawww.ebillet.dkogiStereoStu-diosbutikker.

ØkonomiTrainerstøttetsomregionaltspillestedogmodtogi2008853.200kr.fraÅrhusKommuneog853.117kr.fraStatensKunstrådsMusikudvalg.

I2009modtagerTrain1.340.000kr.fraStatensKunstrådsMusikudvalgog906.500kr.fraÅrhusKom-mune.

KontaktoplysningerTrainToldbodgade68000Å[email protected]

13

MUSIKHUSET AARHUSMusik- og kulturhus

MusikhusetAarhuserbyensstorekulturhus.Årligtbe-søger700.000gæsterMusikhuset,entensomtilskuertiletafdeca.1.200arrangementer,iRestaurantenellerblotpågennemgangihusetsstoretilgængeligearealer.Stedetrummerfireselvstændigekulturinsti-tutioner,derbidragermedarrangementer.HerudoverudbyderMusikhusetselvforskelligeformerforkultur-arrangementer:rytmiskeogklassiskekoncerter,dans,standup,shows,musicals,film,udstillingersamtfor-skelligeerhvervsarrangementer.

Musikhuseterenbredtfunderetkultur-ogunderhold-ningsinstitution,derpræsenterermusikalskegenrerividesteforstand,somellersikkevilleblivepræsente-retiÅrhus,samtforestillinger,deralenepågrundafstørrelsenogdetekniskekravikkevillekunnevisesandrestederibyen.Detdrejersigbl.a.omstoreinter-nationaleopsætninger.

Musikhusetsersigsomsigenhøjstprofessionelkulturinstitution,hvisstørrelseogkompetencergørinstitutionentiletcentraltkulturhus,ikkebareforÅr-hus,menforheleregionen.GennemsitefterhåndenforholdsvislangelivharMusikhusetopbyggetstorerfaringoginternationaltnetværk,sådetermuligtatskaffedeønskedeforestillingerogandreaktiviteter.

MusikhusetThomas Jensens Allé

8000 Aarhus C

14

MUSIKHUSETMusik- og kulturhus

FormålMusikhusetskaberogleverermangfoldigetotalople-velserafhøjkvalitetietlevendeogåbentMusikhusmedformat,ogdermedbidragervitilAarhusKommu-neskulturpolitiskevision:1)Mangfoldig–påtværsafgenrer,alsidigogforalle.2)Totaloplevelser–fokuspåpublikumsoplevelsersomhelhed,sammenhængogsynergi3)Levende–dynamisk,aktiv,fingerenpåpulsen,gejstogenergi4)Åben–tilgængelig,imødekommendeogdialog5)Format–kvalitet,kant,personlighed,ansvarlighedogprofessionalisme

Vision

Medfemforskelligekulturinstitutionerisammehus,vilMusikhusetAarhusværeetkendtkultureltkraftcenternationaltoginternationalt.MusikhusetAarhusvilbe-rige,begejstreogbevæge.

ÅrhusKommuneønsker,atdetudvidedeMusikhusmedsinunikkeblandingafkoncerthus,konservato-rium,kongrescenteroghjemstedforfemforskelligekulturinstitutionerbliverkultureltkraftcenteribyenmedvelbesøgtearrangementerogaktiviteterafhøj

kunstneriskkvalitet.Husetskalderigennemfremståsometfyrtårnidetnationale,nordiskeogeuropæiskekulturlandskab.

SamtidigønskerÅrhusKommune,atdefællesfysi-skerammerfordefemkulturinstitutionerdannerbasisforsamarbejderogfællestiltag,derkanbidragetilatstyrkedenenkelteinstitution,detsamledehusogdeaktiviteterogkulturtilbud,derertilgængeligeforpub-likum.

Historie

DetførstespadestiktilMusikhusetAarhusblevtagetden5.juni1979.GrundsteneniFoyerenblevnedlagtden11.maj1981afdaværendeborgmesterOrlaHyl-lested–inkl.etrørmedgrundstensdokumentet.MusikhusetAarhuskostede115mio.kr.ogblevude-lukkendefinansieretafÅrhusKommune,hvorMusik-husethørerunderMagistratens4.afdeling.Fredagden27.august1982blevMusikhusetAarhusindvietafHendesMajestætDronningMargretheII.Ca.150.000århusianeredeltogifestlighederneom-kringet1,5kmlangtkaffebordspecieltstilletoptillejlighedeniFrederiksAllé.

Detvarkulminationenpånæsten60årsdebatogpolitisktovtrækkeriometkoncerthusidenjyskeho-vedstad.Alleredefra1923harderværetlagtkonkreteplanerpåbordetometnytmusikhus–dengangiVennelyst-parken.Menførstislutningenaf70’erneblevdrømtilvirkelighed:DaværendekulturrådmandThorkildSimonsenfikidecember1976flertalibyrådettilatudskriveenarkitektkonkurrence.VinderneblevarkitekterneKjær&Richter,dermeddenendeligebyrådsbeslutningidecember1977omopførelseafMusikhusetlangtomlængekunnegåtilværket.

Et nyt musikhus

Isommeren2004vedtogbyrådetentilbygningtilMu-sikhusetAarhus,ogalleredeåretefter-18.august2005-togdaværendekulturrådmandTorbenBrandiNielsendetførstespadestiktilbyggeriet.Tilbygnin-generpåca.17.000kvm.,ogmeddeteksisterendemusikhusfra1982påca.16.000kvm.fårÅrhusethusafenanseeligstørrelse.Densamledeanlægs-sumerpåknap285miokr.Byggerieterfinansieretigennemlejeindtægterfraenrækkenyebeboere,der

15


15

16


oversommerenogefteråret2007flytterindihusetpålangvarigelejekontrakter.

ArkitektkonkurrencenblevvundetafdetårhusianskearkitektfirmaC.F.Møller,ogtilbygningenerholdtidetsammeformsprogsomdeteksisterendehus.Deguletegl,delysegulvfliserogsøjlernefraFoyerengårigenidetnyebyggeri.

Sometnytelementiarkitekturenerdennyetilbyg-ningomkransetafetbredtkobberbånd,deriøjeblik-ketpatinererfralaksefarvettilmørkerødt–ogsommedtidenbliverirgrønt,sommanserdetpåkirketageogpåÅrhusRådhus.Adgangentildennyetilbygninggårgennemdenek-sisterendeFoyer,gennemenpassagemellemStoreSalogLilleSal–kaldetStrøget–overenbredbroogtrappetildennyepublikumsfoyeritilbygningen–kal-detTorvet.Herfraerderadgangtildenyesale–ogfordenyebeboeretilarbejdslokalerogkantine.Dennyebygningblevtagetibrugiefteråret2007.UdbygningenafMusikhusetAarhusi2007,havdeikkekuntilformålatopføreenrækkenyescenertilbyen.Deterogsåvisionenatsamleenrækkebety-

dendeårhusianskekulturinstitutionerundersammetag.

AktiviteterAfviklerogarrangererkulturarrangementerindenforallegenrersamtudlejersaleoglokalertilbådekul-turelleforestillingerogtilenrækkestørreogmindreerhvervsarrangementer.

Ialtvarder1486arrangementeriMusikhusetAarhusi2008,herafstodMusikhusetAarhusselvfor266.

Fysiske rammerMusikhuseterpåover33.000m2,oghar6saleogdetstorefoyerområde,derudoverRestaurantRich-terogsåkanrumme700siddendeeller1000ståendetilskuere.Storesalhar1588pladser,SymfoniskSalhar1184pladser+100korpladser,RytmiskSalerenmultifunktionelsalmedpladstil465siddendetilsku-ereogoptil1000stående,LilleSalhar324pladser,Børneteatersalen(somerFilurenshjemscene)har150pladserogKammermusiksalenhar120pladser.

17


Musikhusets egne; 266

Interne Lejere; 165

Rundvisninger; 130

Konservatoriet gra=sarrangementer

; 188

Musikhuset gra=sarrangementer

; 331

Uds=llingsdage; 274

Eksterne arrangører; 52

Erhverv; 60

Arrangører 2008

0

20

40

60

80

100

120

Musical Dans Teater Rytmisk musik Klassisk musik Film Show Teater for børn Opera Andet

Eksterne Intern leje NRGi ARENA Samarbejder Musikhusets egne

18


BeboereDetJyskeMusikkonservatoriumDenJyskeOperaAarhusSymfoniorkesterTeatretFiluren

SamarbejdspartnereÅrhusFestugeDanskeKultur-ogKongrescentreNordiskKoncerthusrådDKBMotorAarhusInternationaleJazzfestivalÅrhusRevyen

InstitutionsformMusikhusetAarhuserenkommunalinstitutionunderÅrhusKommune.MusikhusetAarhusarbejderindenfordemålsætninger,derervedtagetafByrådet,menharendecentralstatus,derindebærer,atdirektø-rendelsharetselvstændigtansvarforMusikhusetskunstneriskeprofil,delsharkompetencentilattræffeøkonomiskebeslutningerindenfordengivnebudge-tramme.IdetnyehuserMusikhusetAarhussåledesformeltudlejerogbygningsforvalterpåbygningensomsådan–mensdeøvrigeinstitutionerlejersigindpålangtidskontrakter.

MusikhusetAarhusejesafAarhusKommuneogadministreresafMagistratens4.afdeling,Kultur-ogBorgerservice

LedelseDirektørMarianneBedstedAdministrationschefBodilGrønlundSørensenPersonaleOrganisatoriskerMusikhusetAarhusopdeltientek-niskafdeling,enprogramafdelingogenserviceafde-ling.

Omkring130medarbejdereharderesdagligegangiMusikhuset.Detvilsige:Musikhusetsteknik,service-ogadministrations-personale(ca.45fastansatteog85freelancere).

Hertilkommermedarbejderehoshusetsfastelejereinkl.RestaurantRichter,dererbortforpagtet.

PublikumMusikhusethavdeetbilletsalgi2008på228.092ogetsamletbesøgstalpå437.000.

PrispolitikMusikhusetsordinærebilletpriservarierermellem655og135kr.(2009/2010)altefterarrangementstype,salogplaceringisalen.

AbonnementsrabatEnrabatpå40kr.pr.billetudløsesvedkøbafbillettertilmindsttreforestillingerpåéngang.Mankaniløbetafdensammesæsonsuppleremedflereforestillin-ger.

StudierabatStuderendetilbydesrabatpå60kr.pr.billetpåud-valgteforestillinger.

Gyldigtstudiekortskalfremvisesvedafhentningafbillet.Kanudelukkendekøbesvedhenvendelseibil-letsalget89404040.

Børne- og ungdomsrabatBørnogungeunder25årtilbydesrabatpå60kr.pr.billetpåudvalgteforestillinger.

19


19%

18%

3% 41%

3%

8%

8%

Musikhuset Aarhus indtægter 2008

Salsleje Salg af personale

Billetprovision Huslejeindtægter

Forpagtningsafgi= Restaurant Sponsorer

Andre indtægter

SponsorerTopsponsorer(2009/2010):MorgenavisenJyllandspostenPressalitDanskeBankCeresHovedsponsorer(2009/2010):RealkreditDanmarkErnst&YoungDigitalHouseEuropcarAparteA.EnggaardA/SEntreprenør-ogbyggefirmayouSeeHolst,advokaterNordea,NordeaDanmark-fondenStibo

ØkonomiMusikhusetmodtageraleneetmegetlilledriftstil-skudfraÅrhusKommuneunder0,5mio.kr.årligt.TilgengældharÅrhusKommunefinansieretdengamlemusikhusbygningogstilletgrundentilrådighedudenbetaling.ÅrhusKommuneyderetanlægstilskudpå5,5mio.kr.årligttilsærligtvedligeholdafMusikhuset.

Desamledeindtægtervari2008påknap43mio.kr.

21

MusikcaféenRegionalt spillested

MusikcaféeneretafDanmarks17regionalespille-steder,medtilskudtilmusikpræsentationogdriftfraÅrhusKommuneogStatensKunstråd.Publikumska-paciteter200ståendegæster(mindrev.møblering).Musikcaféenharåbentiforbindelsemedkoncerter/arrangementer,mellem3og4afteneromugen,ca.120arrangementeromåret.

Åbningstidenernormalt20.30tilsenest02.00,medmindreandeteranførtudfordeenkeltearrange-menter.

ForudendefastansattebestårMusikcaféensstabaf2IT-ansvarlige,2baransvarlige,3afvikleresamt25til30frivillige(bar,entré,garderobeogteknik).Spillestedeterorganiseretsomenforening/selve-jendeinstitutionmedbestyrelse.

AktiviteterMusikcaféenhar3-4koncerterogarrangementeromugen,ca.120arrangementeromåret.

Musikcaféensprogramprofilerrettetmodpræsen-tationafnyetalenterfradenlokale,nationaleoginternationalemusiksceneogmereetableredenavnefranichegenrer.Vægtningenafdenenkeltegenre

MusikcaféenMejlgade 53

8000 Århus C

22


veksler,baseretpåvurderingerafkvalitet,aktualitet,publikumsinteresse,udbud,økonomiskemulighederogdifferentieringendeårhusianskescenerimellem,menkvalitetogfornyelseervigtigeparametre.Stedetharetsærligtfokuspådenelektroniskelivesceneogdensnærliggendehybrider,pådesmallereogeks-perimenterendepræsentationerindenforbådeelek-troniskmusik,rock,pop,jazz,støjetc.Vifinderkryds-feltermellemmusikogandrekunstartersomlitteratur,poesi,multimedie,billedkunstetc.interessanteogvæsentligeogharløbendefokuspåudviklingogsamarbejdsrelationerpådettefelt.

FormålSomdenprimæreårhusianskescenefortalent-udviklingsamteksperimenterendeogsmallerearrangementerprioritererMusikcaféenimegethøjgradsamarbejdeogko-produktion.Dettebringerko-producenternesspecialiseredevidenispil,ogersam-tidigdenbedstemådetilsikringafdetstørstmuligebesøgstaltilkoncerterne.

VisionMusikcaféenserfaringerogkompetencerkombineresmeddeenkeltemusikmiljøersvidenogengagement,ogmedvirkergennemskræddersyedesamarbejdertil

athøjnedetkunstneriskekvalitetsniveau,kvalificereafviklingenafarrangementerneogsikre,atinforma-tioneromarrangementernekommerderigtigestederhen.

Samarbejder• MUSIKCAFÉENLIVEwww.live.musikcafeen.

dkMusikcaféenslivearkivafkoncerterfraspill-estedet,oglediMusikcaféenstalentudviklingsarbejde.

• MUSIKCAFÉEN[REAL]www.real.musikcafeen.dkMusikcaféensnyeprojekt;[REAL],vililøbetaf2009-2010præsentere15unikkekoncertoplev-elserallemedudgangspunktispecifikkeetniskemusiktraditioner.Musikcaféenharoftedannetrammeomsmallegenrerognyemusikalsketen-denseriÅrhus,og[REAL]sikkevestligemusikal-skesigtekommernetopiforlængeslseafdette.

• CLUBBRUTAL• www.clubbrutal.dk• Musikcaféenssamarbejdspartneromkringden

månedligemetalklub,Brutal.• FREKVENS• www.frekvens.dk• Spændendeinternetmagasinforalternativrock

ogpop.StillerjævnligtDJ’stilrådighedvedkon-

certerpåMusikcaféen.• KLUBARROGANT• www.myspace.com/klubarrogant• Præsenterereksperimenterendemusikindenfor

etvældafgenrerpåMusikcaféen.• KULTURGYNGEN• www.kulturgyngen.dk• Musikcaféensnaboogsamarbejdspartner.Råder

bl.a.overenglimrendeøkologiskrestaurant,Gyngen.

• LJUD• www.ljud.dk• Musikcaféenssamarbejdspartneromkringenlang

rækkekoncertermedbanebrydendeogstilska-bendemusikereiforskelligegenrer.Ermedar-rangørafminifestivalenElektroniskJazzjuice.

• MUSIKKALENDEREN• www.musikkalenderen.dk• SponsorerereksponeringafMusikcaféenspro-

grampåportalogitryktkalender.• PIANOKOMPAGNIET• www.pianokompagniet.dk• StemmerogvedligeholderMusikcaféensklaver.• PROTOTYPE• www.myspace.com/prototybe• Musikcaféenssamarbejdspartneromkringden

23


månedligeklubforelektroniskmusik,Prototype.ErmedarrangørafminifestivalenElektroniskJazzjuice.

• SPILLESTEDERDK• www.spillesteder.dk• SammenslutningafspillestederiDanmarksom

Musikcaféenermedlemaf.• STATENSKUNSTRÅD• www.kunst.dk/musik• YdertilskudtilMusikcaféensdrift.• SUNSHIP• www.sunship.dk• MusikcaféenssamarbejdermedjazzklubbenSun

Ship,derénellerfleregangemånedligtarrang-ererkoncertermedmodernejazz.

• TRAIN• www.train.dk• RegionaltSpillestediÅrhussammenmedVoxhall

ogMusikcaféen.• TUBORG• www.tuborg.dk• LeverandørtilMusikcaféen.• TUBORGFONDET• www.tuborgfondet.dk• TuborgfondethargenerøstdoneretMusikcaféens

lyd-oglysmiksere.

• VOXHALL• www.voxhall.dk• RegionaltSpillestediÅrhussammenmedTrain

ogMusikcaféen.• ÅRHUSKOMMUNE• www.aarhus.dk/kommune• YdertilskudtilMusikcaféensdrift.

BestyrelseFORMAND:MORTENLERVIG(afdelingsleder,CAVI/AarhusUniversitet)NÆSTFORMAND:CONNYJØRGENSEN(souschef,ROSA)HENRIKMUNCH(komponistogunderviser)AAGESTOKHOLM(festivalarrangør)MORTENEMERY(udviklingschef,DBA)

LedelseSPILLESTEDSLEDER:GITTENIELSENSOUSCHEF,PR/MARKEDSFØRING:ROBERTULRICH

TekniskogadministrativtpersonaleTEKNISKLEDER:KENNETHGRAAKJÆR

ForudendefastansattebestårMusikcaféensstabaf2

IT-ansvarlige,2baransvarlige,3afvikleresamt25til30frivillige(bar,entré,garderobeogteknik).

ØkonomiDetårligetilskudfraKunstrådetsMusikudvalgudgøri2009:1.400.000kr.DetårligetilskudfraÅrhusKommuneudgøri2009:1.036.000kr.

Musikcaféen handlings- og koncertplan

25

Det Jyske MusikkonservatoriumMusikkonservatorium

DetJyskeMusikkonservatoriumerdetstørstedanskekonservatorium,somhuserbådeklassiskogrytmiskmusik.Konservatorietserdetsomsinnaturligeopgaveatrustedestuderendebedstmuligttilbeskæftigelseikkealeneidetnuværendemusiklivmenogsåidetfremtidige.Derforlæggesderstorvægtpåenstærkkunstneriskprofilogpåmobilitet,pædagogisknytænkningoginternationalisering.DetJyskeMusikkonservatoriumerenstatsliginstitution.Kulturministerenfastsætterreglerforstyrelseafkon-servatorietogudnævnerrektor.

DetJyskeMusikkonservatoriumskunstneriskeprofilerikkeenstatiskstørrelse,menblivertilietstadigtsamspilmellemdestuderende,lærerkorpsetoggæstelærerepåhøjesteinternationaleniveau,ogudmøntersigienlangrækkekoncerterpåkonserva-toriet,ibyenogpåturnéer–ca.200påårsbasis–ogmangemarkanteCD-udgivelser.Konservatorietnydergodtafsinplaceringiuddannelses-ogkulturbyenÅrhus,hvismangemusikscenerogfestivalerkonser-vatorietermedtilatpræge,bådealeneogisamspilmedsamarbejdspartnereiAarhusSymfoniorkester,KlüversBigBandogdemangeregionaleensembler,derborindenforbekvemafstand.

Det Jyske MusikkonservatoriumSkovgaardsgade 2C

8000 Århus C8713 3800

26


DetJyskeMusikkonservatoriumspædagogiskeprofilbyggerdelspådetbedsteframesterlæretraditionenogdengamleeuropæiskeuniversitetstraditionogdelspåfornyendeinitiativermedudspringidensenestepædagogiskeforskning.Konservatorietbenyttersigafdenviden,menneskerigennem500årsvestligmusikhistorieharakkumuleretom,hvorledesmanspillerpåetmusikinstrument,oghvordanmanlærerandreatspillepåetmusikinstrument–udenattra-ditionenbliversnærendeoghandlingslammende.Derkommerheletidennyefagognyemetodertil;udviklingenafderytmiskeuddannelserkrævedeisintidudviklingafnyepædagogiskekoncepter.EnsærligafdelingafkonservatorieterDIEM,Dan-marksnationalecenterforelektroniskmusik.DIEMråderovertoprofessionellelydstudier,derersærligtdesignettilkunstneriskarbejdeogforskningindenfordenelektroniskemusik.

FormålDetJyskeMusikkonservatoriumvaretagerdenhøje-steuddannelseimusikogmusikpædagogiksamtfremmermusikkultureniDanmark.

Konservatorietudøverkunstneriskogpædagogiskudviklingsvirksomhed,forskningsamtefteruddan-

nelseindenfordetmusikfagligeområde.

DetJyskeMusikkonservatoriumbidragerinternatio-nalttiletrigtogmangfoldigtmusikliv.

VisionDetJyskeMusikkonservatoriumermusikkonserva-torietforkunst,oplevelseoglæring.Konservatorietsuddannelsesniveauskalmålesigmeddeinternatio-naltbedste.Derforfokuseresderpåfirestrategiskeindsatser,somskalsikre,atvisionenrealiseres:

1. Størreogmerebæredygtigefagligemiljøer2. Højerekvalitetiuddannelserne3. Øgetfokuspåbeskæftigelse4. Styrketinternationalisering

HistorieSetiforholdtildeflesteandreuddannelsesinstitu-tionerharDetJyskeMusikkonservatorium(DJM)etualmindeligtbredtuddannelsesspektrum.Heruddan-nesbådekomponisterogudøvendemusikere,herun-derkirkemusikereog-sangere,tildetprofessionellemusiklivogmusikpædagogertilalleniveauerindenformusikundervisningen.DJMeridaglandetsnæst-størstekonservatoriummed350fuldtidsstuderendeog200undervisereiÅrhusogSilkeborg.

DetJyskeMusikkonservatoriumblevgrundlagti1927afJohanNilsson.Dervaringenfastansattelærere.Nilssonhavdesithovederhvervsomkgl.kammer-musikus,sangunderviserenThøgerRasmussenvarfolkeskolelærerogkoncertsanger,mensundervisnin-geniorgelblevvaretagetafdomorganistenogandreorganistervedårhusianskekirker.Førstmeddannel-senafÅrhusBy-Orkesteri1930kunnekonservatoriettilbydeundervisningiblæseinstrumenter,idetmannukunnerekrutterelærereherfra.Detsamledeantaleleversvingedemellem80og100tilefter2.verdens-krig,kunomkringenfjerdedelvaregentligekonserva-toriestuderende.

D.13.marts1944blevDJMenselvejendeinstitution,ogi1955komDJMforførstegangpåfinansloven.Fremtilbegyndelsenaf1960ernesketederenfort-løbendeudviklingogudvidelseafkonservatorietsfagkredsogeksamener:musikpædagogiskeksameni1944,solistklasseri1951,somkunneafsluttesmeddiplomeksamen,etkursus,derforberedteorganistertilkantoreksamenogendeligeeterhvervsmusikerkur-sus.I1954komenogsåeksamenikordirektiontil.I1958startedesbygningenafetegentligtkonservato-riumpåFuglesangsAllé26,ÅrhusV,oghusetstodklarti1961.Isammeperiodesøgtekonservatoriets

27


bestyrelseafforvandleDJMtilenstatsinstitution,ogdetlykkedesi1963.TageNielsenblevrektorforDJMi1963,ogdetteblevstartenpåennyæra,hvordennymusikkomtilatspilleenstadigstørrerolle–sideløbendemedatdenklassiskemusikalskearvfortsatspilledeenhoved-rolle.Detkomtiludtryk,daDJMforførstegangblevhjemstedforden23.udgaveafUngNordiskMusik-festi1968.Mensdetteafspejlededennymusiksind-togpåkonservatoriet,vardetifølgekonservatorietsrektorikkedestomindreenkendsgerning,atlangtstørstedelenafbefolkningenikkefiktilfredsstilletderesmusikalskebehovvedhjælpafdenmusik,sommanpåkonservatorietbetragtedesomdencentrale.Derforvarderbrugforenkraftigindsatspådenpædagogiskefront,enbredindsats,derikkemindstskullesigtepådeyngstealdersklasser.Dettevarbevæggrundenforatindretteenheltnyuddannelsei”AlmenMusikpædagogik”ellerblotAM,somblevsøsati1972.AMblevenheltnymusikpædagogiskuddannelseaftreårsvarighed.

I1991blevdenrytmiskemusiklæreruddannelseoprettetisnævertsamarbejdemedAM.ErikBachblevrektorforDJMi1992,ogsammeårpåbegyndtes

konservatorietslængeventedetilbygning.Mensamti-dig–iperiodenfra1993til1997–blevantalletafstu-diepladsersativejretmed75pladserforatendepå257.Dettebetød,atErikBachefternybygningenstodfærdigi1996kunneafrunde1997medordene:”DennyetilbygningogudvidelsenpåJensBaggesensvejharnetopskabtbaggrundfornyeaktiviteterogforflerestuderendeoglærere.Hvadviikkekunnefor-udsevar,atdenyefacilitetersletikkevartilstrække-ligetilalleaktiviteterneogtildetboomafstuderende,dererkommetidesidsteparår.”Lovomvideregåendekunstneriskeuddannelses-institutionerunderKulturministeriet”fra1994gjordeCenterforRytmiskMusikogBevægelse(CRMB)iSil-keborgtilenafdelingafDJMfraårsskiftet1996.MedSteenBrandtNielsensomlederblevCRMBoprettetsomenforsøgsordning,derbegyndteiefteråret1987medetefteruddannelsesprogram,ogi1988indledte20studerendeen4-årigmusikpædagoguddannelse.Ifebruar2001blevHenrikSvanenyrektorforDetJyskeMusikkonservatorium,oghermedstarteretnytkapitelikonservatorietshistorie.Hidtilharvækst,mangfoldighedogpædagogiksyntesatværetregodestikordtilDJMs75-årigehistorie.Vækstifysiskfor-standforståetsomøkonomiskvækst,vækstistuden-

terantal,vækstilærerkræfter,vækstidefysiskeram-mer,vækstsomorganisation.Ogdererogsåvækstimusikalskforstandforståetsomvækstiantalletafmusikgenrerogmusikpædagogisketilgange.Imaj2003blevUlrikSpang-HanssenkonstitueretrektorpåDetJyskeMusikkonservatorium.Ijuni2004flytterkonservatorietsrytmiskeafdelingiSilkeborgtilÅrhusogvilfremoverhavetilhusepåJensBag-gesensvej90B-sammenmeddeøvrigerytmiskeuddannelser.

Den1.september2004tiltrådteFinnSchumackersomrektorforkonservatoriet,derden1.august2007kunnerykketilnyelokalerienstortilbygn-ingtilMusikhusetAarhusiÅrhuscentrum.Den1.februar2008tiltrådteThomasWinthersomrektorforDetJyskeMusikkonservatorium.(Uddrag af tekst af Claus Møller Jørgensen)

AktivitetstyperDetJyskeMusikkonservatoriumsaktiviteter:1.Uddannelse2.Forskning,udvikling,kunstneriskogalmenkulturelvirksomhed(FOKU)

28


Itilknytningtiluddannelserneafholderkonservatorietenrækkekoncerter.I2008afholdtDetJyskeMusik-konservatorium304koncerteriMusikhusetAarhusogikonservatorietsegnekoncertsale.Rama(musikkon-Rama(musikkon-servatorietsårligemusikfestival):1000-1500besø-gende.

Fysiske rammerKonservatorietharenrækkedobbelthøjerum,deranvendestilundervisning.DesudenfindesenKam-mermusiksalmedpladstilomkring100publikummer.DerudoverråderkonservatorietoverenlangrækkedageiMusikhusetAarhus’RytmiskeSal,LilleSal,FoyerogCaféscene,ligesomdererafsatetantalspilledageidennyeSymfoniskekoncertsal.Endvidereharkonservatoriet100undervisnings-ogøvelokalerafforskelligstørrelse,derfungerersomdagligarbejdspladsforundervisereogstuderende.Vihartilligeenrækkesærligefacilitetersombibliotek,nodebibliotek,diskotek,lytterumogkantine.

SamarbejdspartnereMusikhusetAarhusAEC–sammenslutningenafeuropæiskekonservato-rier

NordiskKonservatorierådGLOMUSAarhusSymfoniorkesterKlüversBigBandDenJyskeOperaRandersKammerorkesterKochsskoleAarhusUniversitetCenterforKulturogUdvikling

LedelseRektorThomasWintherProrektorAstridElbek

Kunstnerisk personaleKunstfagligtpersonale125personer.

Administrativt og teknisk personaleStudieadministration:6Reception:3Bibliotek:8Informationsafdeling:3IT:4Lydtekniskafdeling:5Økonomiskafdeling:3Tekniskafdeling:3

DetsamledeantalårsværkpåDetJyskeMusikkon-servatoriumvari2008på82,8.StuderendeAntalaktivefinansårsstuderendeindenfornormeretstudietid320(2004)327(2005)302(2006)279,5(2007)298,5(2008)

Internationalisering21udenlandskestuderendepåDJMi2008,mens15studerendefraDJMvarpåopholdiudlandet.

ØkonomiDetJyskeMusikkonservatoriummodtogi2008ennettoudgiftsbevillingpå53,6mio.kr.frastatenSponsorerMusikhusetAageJensen

KontaktoplysningerDetJyskeMusikkonservatoriumSkovgaardsgade2C8000ÅrhusC

30

Fatter Eskilspillested

FatterEskileretværtshusogspillestedforryt-miskmusik.

FatterEskilblevgrundlagtafdennuafdødemu-sikerEskilHolteni1973ogersidenblevetkendtforathavelivemusikmangedageomugen,særligtjazz,bluesogjamsessions.FatterEskiloplevedesommangeandrespillestederibyenenkrisei1990’erneogmåttelukkeifebruar1995,menåbnedealleredeethalvtårseneremednyeejere.Udoverlivemusikkenerstedetkendtforsinnatbarfrakl.02-05,hvormusikkenleveresafenduoogstedetomdannestiletNattespillested.

FatterEskilforpagtesafJeppeLundPedersen,May-BrittHansenogEjnerMiranda-Dam.

KortominstitutionenFatterEskileretværtshusogspillestedforryt-miskmusik.

StedetblevgrundlagtafdennuafdødemusikerEskilHolteni1973ogersidenblevetkendtforathavelivemusikmangedageomugen,særligtjazz,bluesogjamsessions.FatterEskilople-vedesommangeandrespillestederibyenenkrisei1990’erneogmåttelukkeifebruar1995,

Fatter EskilSkolegade 258000 Århus C

31


menåbnedealleredeethalvtårseneremednyeejere.

Udoverlivemusikkenerstedetkendtforsinnatbarfrakl.02-05,hvormusikkenleveresafenduoogstedetomdannestiletNattespillested.

PublikumEtmusikopsøgendeogmusik-entusiastiskpubli-kum,hovedsagligtialderen18–50.

AktiviteterCa.400arrangementeromåret.

TypeKoncerter,jamsessions,singer/songwritersessi-ons,releaseparties,kurser,quiz-afteneretc.

Formål”Atværestedetformusikereogmusikelskere”.

VisionDeterFatterEskilsambitionatskabegoderam-merformusikereogmusikelskere.Etstedhvorfolkkankommeforatdyrkederespassionformusikken.

DerermegetfokuspåFatterEskilsomettra-ditionsrigtstedmedenintimatmosfære,menvigtigstafalteratmusikkenspilleslive.

SamarbejderFestugen,Jazzfestival,BlueDays,ROSA,Byensbedstespillested09,Swap-projekt,hvorbandsfraKøbenhavnspillerpåFatterEskilogbandsfraÅrhusspillerpåf.eks.Drop-in,LadesKælderogStengade30iKøbenhavn.FatterEskilafviklerogsåeksamener/afgangskoncerterforkonservatorietogMGK.LedelseTinaJørgensenharejetFatterEskilsiden1997.

TinaJørgensenejerendvidereTinasGrillogG-bar.FatterEskilforpagtesafEjnerMiranda-Dam,JeppeLundPedersenogMay-BrittHansen.

Kunstnerisk personaleNationaleoginternationalekunstnere.Solisterogbandsindenfordiversegenrer.

Teknisk og administrativt personaleDereransat19bartendereogca.10dørmænd.

Endvidereerdertilknyttetadskilligemusikere,somvedhverjamsessionfordelerværtsrollenmellemsig:

KimBahnsen-Trommeslager(Jam-ansvarlig)MarkChemnitz-Pianist(Fastansat)TorstenChristensen-Guitarist(Fastansat)MikkelBøggild-Guitarist(Fastansat)AndersFromberg-BassistCasperPanduro-GuitaristJensKristianDam-TrommeslagerHenrikMøller-BassistJesperAndersen-TrommeslagerJacobSkytte-Bassist

LydteknikerSørenFlecksstårforaltdettekniskevedrørendelydudstyrpåFatterEskil.

32


SponsorerModernDrumsTCelectronicDMF–DanskMusikerForbund

NetværkDanskMusikerForbund

PriserDereraltidfrientretiljamomonsdagen.

Ellersbetalesdersomregelentretilarrange-menternetorsdag,fredagoglørdag.Entre:30-120kr.

ØkonomiFatterEskilertarif-støttet,detvilsige,athvergangFatterEskiludbetalerentariftilmusikere,bliverdestøttetmedtilsvarendebeløb.

VedJamsessionsbetalesdeudefrakommendemusikere,somdeltageraktivtijamsessionen,medøl-billetter.

FatterEskilbetalerTinaJørgensenomkring80.000kr.månedligtforlejeafstedet.

33

Den rytmiske livemusik i ÅrhusMangfoldighed, talent, profilering

4. Mangfoldighed i musikudbuddet i Århus

Martin Arthur Andersen

Genremæssigmangfoldighederetinteressantbegreb.Vi har i gruppenhaft en stiltiende konsensusom,atgenremæssig mangfoldighed er ønskværdigt for detårhusianskemusikliv.Felteterproblematisk;kommer-cielleogæstetiskeinteresserstødersammen,ligesomder kan findesganskemangebudpå, hvordanmanbør inddelemusikgenrer.Genrer fusionerer og blan-destilstadighed,ogderfindesnæppeenpræcisdefi-nitionpå,hvornårengivengenrebørbetragtessomen særegen del afmusikfeltet. Undertiden synes enmeget nidkær genreinddeling blot at forvirre snarereendat skabeoverblik.En klassisk diskussion blandtmusikkonsumenterer,hvorvidtetgiventbandskalkat-egoriseressomf.eks.rockellerpop.

Genrererisagensnaturidealtyper,ogganskefå bands vil uproblematisk kunne bestemmes somværende genre-rene. Netop behandlingen og for-tolkningen af forskellige genrer giver, sammen meddenhåndværksmæssigeformåen,etbanddetsunikkeudtryk, der i gunstige tilfælde er med til at udfordre

konventioner,befordreeneståendeoplevelserforheri-gennematberigemusik-ogkulturlivet.

4.1. Kvalitets- og mangfoldighedsskismaetDet kan med rimelighed hævdes, at genremæssigmangfoldighed slet ikke er ønskværdigt, upåagtet afomdenbydetmåttedrejesigom,ereuropæiskkultur-bykandidatellerej.Hvorforforcereenmangfoldighedikulturen,hvisderikkeeretønskehoskonsumenterneomdette?Herberørervienheltgrundlæggendeprob-lematik i dansk kulturpolitik: armslængdeprincippetoverfordetfriemarked.

Siden Kulturministeriets oprettelse i 1961 harman i Danmark valgt at støtte kunst og kultur der –på trods af høj kvalitet – ikke har kunnet klare sigpå markedsvilkår. Man har med andre ord valgt enmodel,hvormanprioriterernogetkulturfremfornogetandet.Ipraksisfastlæggerpolitikernedenøkonomiskeramme,ogautonomeudvalgaf kunstkyndige træfferdeafgørendebeslutningeromtildelingafmidler.Denvæsentlige pointe er, at man indirekte på det poli-tiske niveau prioriterer genremangfoldighed inden-for musikområdet; et tydeligt eksempel på dette erde såkaldte regionale spillesteder. Disse er udpegetaf Kunstrådets musikudvalg; et råd under Kunststy-relsen,der igenhenhørerunderKulturministeriet.En

del spillesteder søger hvert år om at blive regionalespillesteder, da det økonomiske råderum som følgeheraf udvides, hvilket naturligvis øger mulighedernefor at præsentere forskellige kunstnere. Kunstrådetsmusikudvalglæggervægtpåkvalitethosansøgeren,mendertagesogsåhensyntildensamledenationalestruktur med hensyn til behovet for genrespecifikke-og genrebrede spille-steder. Det bemærkes altså, atgenrefordeling her indgår som et væsentligt param-eterihensyntilfordelingenafstøttekroner.Detandetparameterhandleromkvalitet,hvilketjobådeergan-skenaturligt,ogtilligemegetukontroversielt;etsyns-punktikkemangevilværeuenigei.Detinteressanteerimidlertid,hvordankvalitetenmålesogafhvemdennemålingforetages.Hvadangårgenremangfoldighedenkandetmåskeundre,atdenfigurerersomenspecifikmålsætning. Hvorfor lader man ikke bare markedetbestemme? Er det ikke netop en essentiel attributvedkapitalismen,atmajoritetensørgerfor,atkundetstærkeste, detmest interessante og de produkter afdenhøjestekvalitetoverlever?

4.2. KvalitetsmodellerneKvaliteteretmultidimensionaltbegreb,deranvendesi forskelligebetydninger i forskellige sammenhænge.Deter idefinitionennødvendigtat tagehøjde for tre

34


centrale karakteristika: objektafhængighed, subjekt-safhængighedogkontekstafhængighed(Christiansen,p.140).

I daglig tale kan begrebet kvalitet anvendesneutraltibetydningenbeskaffenhed,omenddetofterebenyttes positivt ladet i betydningen god egenskab.Degodeegenskaber vedeksempelvis enbrugsgen-stand lader sig relativt nemt definere ud fra objek-tive funktionalitetsmæssige hensyn. Det er f.eks. engod egenskab ved en kniv, hvis denne er skarp ogforbliversådan,idetdenskalbrugestilatskæremed.I et kunstøjemed kompliceres kvalitetsbegrebet dogbetragteligt,idetviikkekanbestemmekunstensgodeegenskaberudfrastringentefornufts-hensyn.Herundergivestobudpåatdefinerekvalitetikunst.Denførstemodel,Ønskekvisten,ernetopudvikletspecifiktmedkunstevaluering for øje i Århus. Den anden model,Parameterteorien, er medtaget, idet denne fra etfilosofisk udgangspunkt søger at konkretisere sam-talenomkringkvalitetikunstyderligere.Parameterte-orien skal således anskues som enmetarefleksion idisciplinenkvalitetsvurdering,et interessantalternativtil det aktuelt benyttede værktøj samt illustrere kom-pleksitetenideniudgangspunktetbanalemålsætningomhøjkvalitetidetårhusianskemusikliv.

4.3. ØnskekvistenHvordan beslutter man, hvilke teatre, der skal haveoffentlig støtte? Hvordan skelner man det ene dan-seprojektfradetandet?Hvordantagermanstillingtilmusikalskkvalitet?(Langstedm.fl.,p.7).

Med ovenstående spørgsmål indledes Ønskekv-isten,enhåndbogmeddet formålat løseproblema-tikken omkring evalueringen af kulturinstitutioner og-projektermed fokuspåkvaliteten idet kunstneriskearbejde.Ønskekvisteneretforsøgpåatkonkretisereog kvalificere den ofte abstrakte samtale omkringkvalitetikunst.

Ønskekvisten er tænkt som en konkret hånd-bog til, hvordan bl.a. kulturpolitikere og fagkyndige ikunstråd kan skabe et samtalerum omkring kvalitet.Modellen er udviklet af professor i dramaturgi JørnLangsted isamarbejdemed lektorCharlotteRørdamLarsen og cand.mag. Karen Hannah Århus Kom-mune og armslængderådene Statens musikråd ogTeaterrådet.Modellener tænkt anvendelig vedplan-lægningogprioriteringikulturpolitik,vedindgåelseafkontrakter og ved evaluering af kulturinstitutioner ogprojekter.Denarbejderikkemedindbyggedemålbaresucceskriterier,ogdeterderforhellerikkeligegyldigt,hvem der deltager i evalueringsprocessen, da disse

skalformuleresucceskriterierneudframodellensker-nebegreber:Villen, Kunnen og Skullen.

Modellenudgørenstrukturforanalyseogvur-dering af kunstnerisk kvalitet, der kan nuancere dis-kussionen, løfte denne op over postulatniveau oginvolvere tværfaglig vurdering. Modellen kan brugespåenkeltværkeroginstitutionerssamledeliv.Denkanbrugesistillingtagentilansøgningersamtievaluerin-genafdet,dererblevettildeltstøtte.

Hvaderdetvisnakkerom,nårvidiskutererkun-stneriskkvalitet?Detteeriflg.Ønskekvistenetablerin-genafetsamtalerumomkunstneriskkvalitet–altsåetableringafnoglekernepunkter,der indgår ienstil-lingtagen til, om noget har kunstnerisk kvalitet ellerej. Ud fra dette kan der ikke etableres et egentligtkaraktersystem, og resultatet bliver således ikke ettalmæssigtkvantitativtudtryk,derkanbrugestilsam-menligning (Langsted m.fl., p. 7-11). Forfatterne harenvæsentligpointe,derbetoneskraftigt:Kunstneriskkvaliteter ikke ligmedkvantitet,dvs.kvaliteter ikkealtidligmedpublikumssucces(Langstedm.fl.,p.12).Forfatternespåstanderderfor,atpublikumssuccesogkunstneriskkvalitetervidtforskelligedimensionervedkunst,derkuntilfældigthængersammen.

Der er to forskellige niveauer på spil, når derdiskuteres kunst: et konfliktniveau og et konsen-

35


susniveau. På konfliktniveauet udspilles de dagligekampe,traditionensøgeratholdefast,mensnyekun-stretninger præsenterer sig. Under dette niveau erkonsensusniveauet, der danner ramme om de grun-dlæggendeenigheder,oggørdetmuligtatdiskuterepåkonfliktniveauet.KunstneriskkvaliteteriØnskekv-istenbestemtudfraenkombinationafVillen, Kunnen og Skullenafflg.grunde:

Villen Dette har at gøremedengagement, en kommu-nikationsvilje hos performeren, en indre glød ogetmærkbartønskeomatfånogetsagt,vistellerspillet.Faldgruppenkanvære,hvisviljenstyresafenprivatambition,ellerhvisevnerneikkeslårtil.DenVillen, dererinteressant,erden,sommani-festerersigidegennemførtehandlinger.

KunnenDette handler om evner og færdigheder, hånd-værksmæssig formåen, en overbevisendeudfoldelse af menneskelige evner. KunstneriskKunnen defineres som professionalisme. Denbedømmende instans skal fremdeles være enkender for at aflæse forskelle og niveauer i denkunstneriskepræstation.

Skullen Dette har at gøre med nødvendighed, samspilmed tiden, dialog med publikum og en øjenåb-nendeeffekt.Kunstenmåforholdesigtilsitpubli-kumslivssituationpågodtogondtogtilførenogetanderledes, hvilket ofte krævermodog satsningatpræstere.

Forfatterne mener altså, at kunstnerisk kvalitet kanbestemmesudfraetsamspilimellemdissetreoven-stående faktorer, ikke forstået sådan, at de nødven-digvisskalvægtesligehøjtforatudgøredetperfektekunstværk, men at man i anvendelsen af modellenbliverbevidstom,hvadmanlæggervægtpåiforskel-ligeudsagnomkunstneriskkvalitet.

4.4. ParameterteorienDavidFavrholdt fremsætteret forslag tilendefinitionafkunstogkunstværk.Dette forslager ikkesåstrin-genttænktsomevalueringsværktøj,omendFavrholdtselv nævner dets mulige anvendelighed ved prak-tiskebeslutninger(Favrholtp.116).Parameterteorienadskiller sig fra ønskekvistmodellen ved at fokuserepåkunstværketogdetskvaliteteralene,ogvilsåledesikkekunnebenyttesieksempelvisevalueringenafeninstitution.

Grunden til at Favrholdt finder det nødvendigtmed en definition af kunst er bl.a. for at kunne taleom kunst på enmere forståeligmåde end før, altsåen kvalificering af samtalen, hvilket også var incita-mentet for Ønskekvisten. Ifølge Favrholdt findes derenmængdetrækvedallekunstværker.Trækkenekanvariereistyrkegrad,ogmåskeerderenkeltetræk,allekunstværkerhar.Deterdisse træk,Favrholdt kalderparametre. Favrholdt står i modsætning til institu-tionsteoretikerne, dermener, at hvad som helst kanudnævnes tiletkunstværk,menpointenernetop,atdetermuligtatafgrænsekunstiforholdtilpseudoak-tivitetenikke-kunst.Selveaflivningenafinstitutionste-orienerFavrholdtspersonligebevæggrundforatsøgedefinitionenafkunst.

I Ønskekvisten er målet at skabe en rammeelleretsamtalerum,hvorimankandiskuterekvalitet.Favrholdt tager skridtet videre og mener, at maninden forhvertparameterkan tildeleetkunstværketantalpoint(f.eks.mellem1og10)ogpådennemådebestemme dets niveau og kvalitet. At sætte abso-lutte værdier på ikke fysisk målelige størrelser fors-varerFavrholdtmed,atmanalleredegørnetopdettef.eks. i vurderingenaf kunstskøjteløb,danseller vedeksaminer. Favrholdt er dog ikke ude på at lave en

36


absolutskalatilatrangordnekunstværkermenblotatekspliciterevurderingerafkunst.

I ovenståendehar vi altså tobudpåvurderin-genafkunsthenholdsvisØnskekvistenogParameter-teorien.Førstnævnteeretværktøjtilbedømmelseafkvalitet i kunst udviklet med fokus på den praktiskeapplikation. Hos Favrholdt er fokus på selve defini-tionen af kunst i en filosofisk søgen, dermunder udienrækkeparametre.Herkandetenkelteværkdis-kuteresmedfokuspåkvalitetenindenforfastereram-mer,endhvisværketblotbedømmesud fraetover-ordnet kvalitetsparameter, hvor samtalen let antagerenabstraktkarakter.ForbådeLangstedogFavrholdterdetaltsåvæsentligtatkvalificeresamtalenomkringkunst.Deterhercentralt,atbeggefokusererpåiden-tiskeaspekterikunsten,hvorformankunnetænkesig,atdissevarafuniversalistiskkarakter,hvilketnetoperpointenhosFavrholdt.

Hardetalmindeligemenneskeoverhovedetenchanceforatvurderekvalitetikunstogkultur?Ihvertfaldkanviiagttage,atselvfordendelafmarkedet,hvorkvaliteterbestemtafobjektivefaktorer,bliverkvalitetenikkenødvendigvisprioriteret.Eksempelvissælgesderenormemængderafdiscountvarerpåtrodsafalterna-tiveriformaffødevarerafhøjerekvalitet.Hvorformanpolitiskadfærdsregulererbefolkningensvalgiformaf

støttetiløkologi,spiritusafgifteretc.,ogdetdebatteresfortløbende,ommanbørintensiveredenneregulering.

Kvaliteteraltsåikkenødvendigvisdenprimærefaktor,nårmennesketforetagervalgellerfravalg,øko-nomi, bekvemmelighed mv. spiller også ind. Under-tidenvælgervikvalitetfra,selvomviikkeeritvivlom,atvifåretringereprodukt.Mht.kunstogkulturbliverdenneproblematikkompliceretvæsentligt, ikkealenekan folk af og til forventes at fravælge kvalitet,menmåske kan de slet ikke identificere denne. Forfølgervitankegangenfraønskekvistmodellenogparameter-teorien,forholderdetsignetopsåledes,ogfaktiskerder ikke engang enighed omkring de elementer, derskalindgåikunst,førdennekansigesatbesiddehøjkvalitet.

Hvorkonkretkanmantilladesigatværeidis-kussionen omkring kvalitet i kunst?De ovenståendemodeller viser, at feltet er komplekst. I Århus benyt-termanønskekvistmodellen,mendereralternativer.Imidlertiderkvalitetikkenødvendigvisdenenestefak-tor,derskaltagesibetragtningivurderingenafkunst.Diversitet–detviindenfordetrytmiskemusikfeltharvalgtatkaldegenremangfoldighed–ermåskeligesåvæsentligt. Vi har valgt at vægte kvalitet og mang-foldighedsomdevæsentligsteaspekteridiskussionenomkring den rytmiske musikscene i Århus, men en

rækkeandreegenskaberkanværevæsentlige,f.eks.hvorvidt musikken udfolder sig på et geografisk forsnævert område? Forefindes en diskrepans imellemmusikkonsumenternes efterspørgsel og det aktuelleudbud?Erderspillestedernok?

4.5. Good business is the best of artDetteafsnitstitelerinspireretafmalerenAndyWarhol,iforlængelseafdetteerdetfristendeatciteretidligerekulturministerBrianMikkelsen:

Markedetkanvurdere,omnogeterkvalitetellerej.Detertilfordelforkunstenogkulturen.Ihvertfaldpopulærkunstenogkulturen.Såskalnoglemennesker ikke sidde i Statens Kunstfond oggivekunstnerenpenge.(Bøggild,p.37)

Deter ikkesikkert,atBrianMikkelsenharret ioven-stående.Derbemærkesihvertfaldengansketydeligdisharmoniiforholdtilkvalitetsmodellerne.Enanden,merelatent,problematikerdogdefriemarkedskræfterienmangfoldighedsoptik.Hvadbetyderf.eks.globali-seringen for kulturlivet? Professor ved LeedsMetro-politan University Franco Bianchini forsker i globali-seringenskonsekvenserforkulturen,der–ifølgeham–harmedførtenkriseiurbankreativitetoglokaltsær-præg. Bianchini har desuden samarbejdet med The

37


LiverpoolCultureCompany fra2003-2008,etprojektdervarmedtilatdanneendelafprogrammetforLiv-erpool,dabyenvareuropæiskkulturhovedstadi2008.

Bianchinipegerpåopblomstringenafdenmul-tietniske europæiske by som befordrende for kun-stnerisk, kulturel, social, økonomisk kreativitet oginnovation med rødder i autentisk lokalt særpræg.Dennemultietniskeudviklinggiveraltsåmulighed forat modvirke den voksende kulturelle standardiseringi deeuropæiskebyermedcitadels of entertainment,non-placesogandreaspekterafdenoplevelsesøko-nomiske medaljes bagside (Bianchini p. 19-20).Bianchininævnerflerestrategier,derkanfølgesforatopnåenpositiv udvikling.Én strategi benævner haninterkulturalisme, her anerkendes kulturelle grænserikkesomnogetstatisk,mensomnogetdynamisk;entilgang der søger at optimere dialog, udveksling oggensidig forståelse imellemmennesker med forskel-ligekulturellebaggrunde.Dettekræverenkulturpoli-tik,derprioritererstøttetilinitiativer,hvorkulturermedBianchinis ord forurener hinanden og hybridiserer(ibid.,p.28).

4.6. Århus i et 2017-perspektivI forbindelsemeddetårhusianskekandidaturogdis-kussionen om dette gør to niveauer sig gældende,

etteoretiskogetempiriskniveau.Beggeniveauerervæsentlige,mendetervigtigtatsondremellemdem,ligesom det er vigtigt at anskue samspillet mellemde toniveauer.Fremdelesskal derprimært tagesetempiriskudgangspunktivoresfokusgruppeinterviewsmed relevante personer fra det århusianske musik-miljø.

”Vierikkeenmetropol,vierenstorbyiprovin-sen,ogdeterdet.Levmeddet.”(RobertUlrich,sous-(RobertUlrich,sous-chefpåMusikcaféen).DetteblevbemærketafRobertUlrich,souschefpåMusikcaféen,ogdeternetopvigtigtat holde sig for øje, at Århus hverken er af sammebeskaffenhedsomf.eks.KøbenhavnellerBerlin.Deter en by med ca. 300.000 indbyggere, og mangespillesteder – hvoraf tre er regionale – der primærter beliggende i den centrale bydel. Sådan er byensfysiskekarakter,ogdetskalikkeglemmesisammen-ligningenmedandrebyer.Dervarhosfokusgruppernegenerelenighedom,atdererscenernok ibyen,sådeteraltsåikkedefysiskerammer,dereretproblemiÅrhus.Derimodkandebureaukratiskeoglogistiskeomstændigheder ved livemusikken have en negativkarakteribyen;PeterVuust,musikeroghjerneforsker,forklarer,hvorsimpeltdetkangøresif.eks.Berlin:”Dererligepræcistdetmed,atsåstillermanfirebordeopog køberet fadølsanker, såer der en caféog såer

dernogenderspiller.Detsavner jeg lidther.” (PeterVuust,hjerneforskerogmusiker).EjnerMiranda-Dam,forpagterafFatterEskil,supplerer:”Genereltsetsynesjeg,detervigtigtatsørgefor,atdepenge,derer,gårdirekte til spillestederne. Ting som fungerer enormtsimpelt,skalikkebureaukratiseres.Derertendenstilat over-administrere.”(Ejner Miranda-Dam, forpagterafFatterEskil).Herbelysestoproblemer:Delsatdetkanværesværtatstableetarrangementpåbenene,damangereglerskaloverholdesmedhensyntilstøj,alkohol, brandfaremv.Dermedkvælesdet spontaneog adhocratiet og dermed dynamikken og kreativ-iteten hos initiativtagere og arrangører.Endvidere erdetbekosteligtatopretholdeetbureaukratiogsåfremtdettetilligeerunødigt,bliverdetkulturelleafkastherformindsket.

Denbureaukratiskebalancegangiforholdtillive-musikerikkenem.DererimplicitetstørrekontinuerligtevalueringsarbejdeiatanvendeØnskekvist-modellen:En løbende udskiftning af personer er vigtig for atundgåkunstneriskstagnation,ogalt skaldiskuteres.Det synes dog svært at effektivisere dette arbejdeudenatgivekøbpådekvalitativemålsætninger.Meddetkulturpolitiskekonceptomkringderegionalespill-estederpågårogsåheretløbendearbejdeforatsikrekvalitetogmangfoldighed.Deterentidstypisktendens

38


i den offentlige sektormed et ekstensivt evaluering-sarbejdeogmegetkonkretemålsætninger,derberorpå enNew Public Management-ideologi (Ejersbo ogGreve 2002).Denne form for kontraktstyring er bl.a.udskældt for at tage for meget tid fra det egentligearbejde, idet de hyppige og gennemgribende evalu-eringereryderst tidskrævende.SomudtryktafMadsBøgedahl,ProductionManagerpåTrain:

”Vierpressetafdetmedfrekvens.Ivoresregionalekontraktstår,atviskalpumpe110koncerterudomåret,uansetomvivildetellerej.Detvilvigodt,mendeterbareogsåetspørgsmålommidlerogtid.”

-MadsBøgedahl,productionmanagerpåTrain.

Her antyder Mads Bøgedahl et muligt sammenstødmellem kvalitet og kvantitet. Det virker rimeligt atantage, at en kvantitativ målsætning om f.eks. 110koncerter på et år ikke nødvendigvis afspejler etmeningsfuldtbilledeaf,hvadderbørpræsenteresudfrakvalitativekriterier.

IenbyafÅrhus’demografiskekaraktersynesstørrelsen af et spillested at være udslagsgivende i

forholdtilgenreprofil.MadsBøgedahl: ”Determegetkapaciteten,derafgør,hvadmangør.Et stort lokalekræver et stort orkester.” Derfor er der da også storforskelpå,hvilkebandsspillestederneTrainogMusik-caféen kan præsentere med økonomisk mening, ogsåledes at publikumsantallet nogenlunde stemmeroverensmed spillestedets kapacitet. For spillestedethandlerdetifølgeRobertUlrichom:

”Atskabeloyalitetoverforsitpublikumervigtigt.Enafmulighederneerstilbevidsthed,profil.Viharaltidfokuseretpånoget,derkunnekaldesvækstlagellerniche,menviaenbredgenrespredning,etbestemtniveauafetorkestersliv.”

-RobertUlrich,souschefpåMusikcaféen.

Igenmeddemografieninmenteerdetsymptomatisk,atMusikcaféeneretspillestedmeden relativtskarpprofil.Her er billedet et lidt andet for et spillested afTrainsstørrelse,idetkapacitetenganskeenkeltfordreret fokus på mainstream-musik, større udenlandskenavneogpopulærkopimusik.

Et andet demografisk særkende ved Århuser byens kulturelt kompakte karakter, somudtrykt afPeterVuust:

”Enafdeting,dererfabelagtigevedÅrhuser,atdenersåkoncentreret.Såmangespillesteder.Århusharenrigtiggodstørrelse,oglokalitetsmæssigtenfordel.”

-PeterVuust,musikeroghjerneforsker

ConnyJørgensen,souschefpåROSA,hardogetlidtandetsynpånetopdette:

”Jegsynesdetervigtigtatudviklenoget infra-struktur,såmankanfåganginogleflerebydele.Gørnoget,sådetikkeersåmærkeligtatkommeudoverdenringvej.Manskaltænkeipublikumoghvaddergørdetnemmereforpublikumatnåoplevelserne.”

-ConnyJørgensen,souschefpåROSA

Netop disse to divergerende holdninger synes atbelyseproblematikkenganskefint:Skismaetomkringdemokratisering af kulturen på mikroplan. Detvæsentligsteatpegepåidennesammenhængervig-tighedenaføgetinfrastruktur,såfremtkulturendecen-

39


traliseres.Detkanvirkebanalt,menoffentlige trans-portmidler til og fra kulturtilbud, der foregår uden forcentrum,eressentielle,hvispublikumskalanimerestilatfrekventeredisse.

Ensidegevinstveddecentraliseringkanværeenstørre interaktion imellem forskellige befolkningsseg-menter,såledesatkulturenikkeudelukkendeudfoldersig i en osteklokke placeret i centrum,menderimodoptimeres gennem bydelenes vekselvirkning, hvilketskaber en synergieffekt med et integrationsperspe-ktiv.Detteeretvæsentligtaspekt ifølgeJimmiRiise,direktørforRecArtLive:”Altforintegration.Hvismankan gøre integration til en del af dette projekt villedetvære rigtigtgodt.”Ganskemangemusikeremedandenetnisk herkomst er bosiddende iÅrhusogenøgetintegration,bl.a.gennemdecentraliseringogini-tiativersomREAL,kanværemedvirkendetil,atdisseblivermereaktivepådenårhusianskescene,hvorvedBianchinisskrækscenarieundgås.

At nydanskere undertidenmangler følingmedmusiklivet,kanmusikerHoussamZamzamtjenesomeksempelpå:

Deterførstegang,jeghørersådanensamtaleommusikkenheriÅrhus.Detsynesjegerrigtigfedt–tænkatderernogen,dersidderogsnak-kerom,hvordanviskalfådeukendtemusikere

frem,dettroedejegsletikkedervar.Jegharhel-lerikkekendttilalledeprojekter,dererigang.

-HoussamZamzam,musiker

Følgende er nogle af Robert Ulrichs vigtige pointeromkringdetaktuellebilledeafmusiklivetogforholdetimellemÅrhusogKøbenhavn:

Billedetikkeerdetsammeindenforallegenrer.Denteknologiskeudviklinghargjort,atmanikkeerafhængigafcentrepåsammemådesomfør.AltsåathelepladebrancheneriKøbenhavn[…]Metalscenenharhovedpunkt iJylland, forskel-lige steder i Jylland og det er fordi, atmangeaf orkestrene har kontrakt med udenlandskepladeselskaber,fordiderikkeernogendanske,sådanforalvor,ogsåkandetjoværeligemeget,hvormanborhenne.Teknologiengørdetmuligtatdistribueremusik,såduikkeerafhængigatskulleflyttetilKøbenhavn.Igendenelektroniskegenre,hvorman imindreomfangerafhængigafdetdermedbranche,ogatdetnødvendigvisskalværedansk-baseretdethele.

-RobertUlrich,souschefpåMusikcaféen.

SlutteligtskalEjnerMiranda-Damciteresforfølgendeiforholdtil2017-projektet:

Deternemtat laveetarrangement,hvormanpropperenmassepenge ind,mendeter ikkedet, det gårudpå.Detdet gårudpåerat fånoglekunstneretilatfølesigtiltrukketafÅrhusogføle,atdehardetgodtiÅrhusogføle,atdeharmulighederneforatudøvenoget.Deterdenmåde,viarbejdervidereefter2017ogfremmod2017,såman ikkebare fåretarrangementogdet er fint – og hvad så?[…]Eksempelvis harmaniIrland,ellerDublin,detsådan,atmanikkebetalerskatsomkunstner.–genialidehvismanviltiltrækkedem–deterjoogsåetvalg.Hvaderdet,mangernevilhaveindibyen?

-EjnerMiranda-Dam,forpagterafFatterEskil

4.7. Konkrete tiltag i mangfoldighedens lysNedenfor er beskrevet to ganske forskellige initiati-ver, der dog har det tilfælles, at begge ermed til atstyrke den genremæssige mangfoldighed i Århus.RockÅrhusstartedeopiefteråret2008,mensREALsførstekoncertblevafvikletiforåret2009,deteraltsåtohøjaktuelletiltagogdeternetopsådanne,derkanværemedtilatmarkereÅrhuspådennationalemusik-scene.

40


4.8. REALREALer et nyere projekt på det regionale spillestedMusikcaféen i Århus. Projektet har en ganske unikkarakter, der ikke fungerer på markedsvilkår og harfået tildelt støtte afStatensKunstrådefter initiativ afblandtandreConnyJørgensen,derogsåhardeltageti et af vores fokusgruppeinterviews.REAL vil i løbetaf2009-2010præsentere15unikkekoncertoplevelseralle med udgangspunkt i specifikke etniske musik-traditioner. Musikcaféen har ofte dannet ramme omsmalle genrer og nyemusikalske tendenser i Århus,ogREALsikke-vestligemusikalskesigteliggernetopiforlængelseafdette.

Ønsketeratøgetilgængelighedenafmusik,deroftestikkefindervejtildeetableredekulturinstitutionerog hermed bidrage både som inspirationskilde samtskabeeneståendemusikoplevelser.REALsformåleratsikrerepræsentationenafmusikfraandretraditionerogherigennembidragetiletrigerekulturliv.

EnvæsentligmålsætningforREALeratøgedekulturelletilbudfordeteksisterendekoncertpublikum,samtat henvendesig til befolkningssegmenter, der imindregradbenytterdeoffentligtstøttedekulturinsti-tutioner.Pålængeresigterdethensigtenatviderefor-midleREAL-konceptetogderveddeleerfaringermedandreinteresseredespillestederogkulturinstitutioner.

Musikalskbreddeoghøjkunstneriskkvalitetsikresvedhjælpafeksisterendekontakterognetværk, ligesometstørreopsøgendearbejdeeriværksat.Kunstnerneudvælges primært blandt Østjyllands flerkulturellemusikere,oghverkoncertforberedesitætsamarbejdemeddisse,medrespektfordenkulturhvorimusikkenharsinoprindelse.

Et initiativsomREALer ligepræciseteksem-pelpådetBianchini forstårsom interkulturalisme,oghannævnerdaogsåDanmarksomdet første land ienrække,hvorhanmener,derkansporessignifikanteinterkulturelleeksperimenter.Vedat trækkepå inspi-ration fra lokale kulturers rigdom modstås fristelsentilblotatimitereandrebyer.REALeriforlængelseafdetteenlokalskræddersyetstrategi,derforhåbentligtspredersigkonceptuelttilandrespillestederarrange-mentermv.ogkanblivevedmedatudfordredestan-dardiseredekulturvaner.

Iforbindelsemed2017virkerdetmeningsfuldtatprofilereÅrhusgennemeksperimenterendeogunikketiltag.REALharsåledesogsåsamarbejdetmedspill-estedet Train om en koncertaften i REAL-regi. End-videreerderetprojekt istøbeskeen,derskalbringeREAL rundt i landet, ligesom REAL har ydet kon-sulentbistandvedetarrangementiGlobus1iGellerup,hvilket forfølger tankegangenomdecentraliseringog

integration fra fokusgrupperne. Projektets akilleshælharvistsigatværekvalitetsvurderingenafdeenkeltekunstnere,musiktraditionerneerganskeforskelligefrade vestlige, ogen kvalificeret bedømmelseaf kunst-nerneefterønskekvistmodellenellerlignendeergan-skevanskelig–hersavneseninstans,derkanværemedtilatsikreenhomogenhøjkvalitet.

4.9. Rock ÅrhusAfforeningenshjemmesidefremgårdet,atRockÅrhushartilformålatstyrkerockmusikkenoggivespillerumfor upcoming rock samt at gøre rockscenen meregældendeiÅrhus.Foreningenplanlæggerogudførerarrangementermedrodirockensgrundidéer.Arrange-menterne er typisk koncerter. Foreningens økonomibaseres hovedsageligt på projektmidler og støtte fraorganisationer, og foreningen er non-profit. Den sid-dendebestyrelseeransvarligfor,atforeningensmidleranvendes i overensstemmelse med foreningens for-mål. De enkelte bestyrelsesmedlemmer hæfter ikkepersonligtforøkonomien.

RockÅrhusharmegenhandson-erfaringmedrockmusikken i Århus, hvorfor vi har fundet det rel-evantat spørge ind til deresvirke,herunderbevæg-grundenforforeningenseksistensogdestørsteudfor-dringer.DesudenharvibedtRockÅrhusomatkomme

41


medkonkreteforslagtilforbedringerafdenårhusian-ske livescene. Vi har fået et fyldestgørende svar afRockÅrhus,derermegetvæsentligtiforbindelsemed2017-projektet.

4.10. AfslutningGennem interkulturalisme-inspirerede initiativer somf.eks. REAL kan Århus skille sig ud ogmarkere sigmusikkulturelt.Et fokuspå integrationsynesathavemangefordele,ogsåietrytmiskmusikøjemed.Lokalekræfterdervirkerpågræsrodsniveauertilstede,hvilketmanifesteres igennem Rock Århus. Bureaukratiet erundertiden formassivt,ogdettekanvirkedræbendeforkreativitetenpådetspontaneogbeskedneniveau,herkandermåskemed fordelskeles tilBerlin.Kon-traktstyringbenyttestilatmålrettekultureneftergan-skespecifikkehensigter,menfaldgrubeneroverflødigadministrationsamtkvantitetfremforkvalitet.Spillest-edererdernokaf,omenddissesovervejendecentralebeliggenhedersomettveæggetsværd;detkanværeen fordelatappliceredecentraliseringher,dettedogkunsåfremtinfrastrukturenogsåstyrkes.

42


5. Mangfoldighed – Iværksættere og arrangører

Anne Jensen

Idet vi forstår ambitionen om at gøre Århus til kul-turhovedstadsometønskeomatafdækkeogudfoldebyensmangfoldighed,hvorspørgsmåletomgenrerercentralt,erdetoplagtatsepå,ommulighederneforatskabemangfoldighedibyenoverhovedetertilstede.Som foregående afsnit viste, er der blandt de ads-purgteenighedom,atdet i forhold til atmangfoldig-gøredetårhusianskemusiklivikkeerspillesteder,derermangelpå.Foratopnåstørregenremangfoldighedkunnemanistedetsepådemennesker,somarrang-erer koncerterne – har de gode nok betingelser?Imødekommesnyskabendetiltag?Påskønnes iværk-sætternesidéer?OgerÅrhusentilgængeligbyfortil-rejsendekreativemennesker?

Den kreative gruppe, som denne kortlægningdrejersigom,skalforståsmeresnævertendFloridasdefinitionafdenkreativeklasse,idetviherheltspecifikttalerommusikere,musikproducere,koncertarrangører

mv., hvilket er et felt, som i høj grad er præget afautodidaktemennesker.Mulighedenforvæksterdogligestor,omvitaleromfagligtuddannedeellerselvud-dannede;detafgørendeer,omgrundlagetertilstedeogertilgængeligt(AndersenogLorenzen,p.46).

Dennedelaftekstenvilsættefokuspådegrup-perafaktive indenformusikmiljøet–særligtden ryt-miske livescene – som kan bidrage til størremang-foldighedogstørrenysgerrighedoverfornytænkning.Vi vil definere grupperne og eksemplificere dem iforholdtilÅrhus-scenen,samtsepåbetingelserneforderes virke i byen.Vi vil inddrageÅrhusKommunesKulturpolitik2008-2011ogplanerneforatgøreÅrhustilEuropæiskKulturhovedstadi2017.Herudovervilvifremsætteogdiskuterenoglekonkrete tiltagderkanskabeudvikling,blandtandetetforslagomencentralinformationsinstans for nyopstartedeaktører imusik-miljøetiÅrhus.

5.1. Iværksættere og arrangørerDetocentralegrupper,sombehandlesidennesam-menhæng, er overlappende og svære at definereskarpt. Der arbejdes ud fra prædikaterne iværksæt-tere og koncertarrangører, hvor den sidste kategoriskalforståsmereetableretogdenførstealtsåsomengruppeiopstartsfasen,dermedtidenkanaffødefast-

lagte eller tilbagevendende initiativer. Iværksætterneer typisk yngremennesker, der har idéer ogmotiva-tiontilatstartenogetop–enkeltarrangementersomf.eks.koncerter,flerdages-arrangementersåsomfes-tivalerellermåskeforeningermedplaneromløbendeat afholde lignende arrangementer. Iværksætterneomgiversiggernemedåndsfæller,somengagerersigaktivtidetiværksættendearbejdeellersomstøtteropomnyeinitiativer.Pådenmådeopstartesogsåmangeforeningeroggrupper.Megetafmarkedsføringenfore-gårvia internettetssocialemediersomFacebookogMyspace,hvorvenner inviterer flerevenner,oghvornyhedsbreveoginvitationerhurtigtsendesvidere.

IÅrhusereksemplernepåiværksætteremange– der er enkeltpersoner, som ikke har profileret sigvidere, men som f.eks. gennem en forening elleretableretorganisationhartagetinitiativtilnogetnyt–herkunnenævnesAmnestyInternationalÅrhus’støt-tekoncerter i forbindelsemedmærkedagesomKvin-dernes internationale kampdag eller andre arrange-mentersomLøb for menneskerettigheder;etstafetløb,somblevafholdtiÅrhusogKøbenhavn,dadervarOLiKina.PULS-festivalen,somindtilviderekunharværetafholdténgangimaj2007,varogsåfrugtenafenkelt-personersinitiativ,menkunrealiseretmedstorstøttefra DMF i Århus og via et unikt samarbejdemellem

43


sågodtsomallespillesteder,kulturorganisationerogarrangørforeninger iÅrhus.Foreninger iÅrhus tællerf.eks. Rock Århus, Århus Bluesforening og Musik-foreningenOppenheimer,menogsådetsomindeha-verenSteffenRasmussenkalderet360gradersbook-ing-,PR-,management-ogeventfirma,nemligStrangeEars, kan nævnes i denne sammenhæng. StrangeEarsbestårafén indehaverog todeltidsansatte, ogaktiviteterneerbl.a.PR-pakkertilvækstlagsmusikere,managementforupcomingbands,pladeselskabs-virk-somhedogmånedligekoncerter.Sidstnævntearrang-erespå forskelligespillesteder iÅrhus,hvorStrangeEarsfungerersomeksternarrangør. Under arrangør-kategorien falder de mereetablerede spillesteder, hvoraf mange desuden ind-går i forskellige samarbejder om at stable koncerterpå benene udenfor spillestedets egne lokaler. Detgælder blandt andreMusikcaféen og koncertrækkenREAL samt Voxhall og sideprojektet MusikAarhus.StudenterhusÅrhusharfastflereeksternearrangørertilknyttet,somfylderkoncertkalenderenud,mensmin-drecaféerogbarersomEscobarogFairBartrodsdenbegrænsedepladsløbendefinderrumtillive-musikogupcomingkunstnere. Der er naturligvis mange flere koncertar-rangører og foreninger i Århus, end de her nævnte.

Spillestederne fungerer typisk ret stabilt, hvor flereforeninger og live-initiativer på mindre steder ellersteder, som ikke i forvejen har en musikprofil, oftedrivespåfrivilligbasisogderforikkenødvendigviskanmønstredensammestabilitetellerregelmæssighediarrangementerne.

5.2. Iværksætteres og arrangørers vilkår i ÅrhusSomdetskitseresiovenstående,erderstoreforskelleiarbejdsbetingelserneforÅrhus’arrangørerogiværk-sættere.Deterikkeligegyldigt,ommanharetlokaleat afholde koncerter i, faste kommunikationskanaler,etgodtnetværk,lønnedemedarbejdereellerommanskal lejesigindhosetspillested,kontakteenmasseforskellige pr-kanaler, eller overhovedet ved, hvemmanskalringetilnårderfx.skalskaffeslydoglys:

Hvismanerpågodfodmedspillestederne,kanman josomregel få lovatafholdeeventshosdem og ligeledes gøre brug af deres pr, menhvismanerny,kandetgodtværesværtatfindeetordentligtstedtilsinearrangementer.

-SteffenRasmussen

Alle aktører er imidlertid afhængige af, at arrange-mentetøkonomisksetgivermening,ogdetergerne

sådan, at jo større spillestedet er, des flere udgifterer der. Musikeraflønning er f.eks. en variabel, idetmangeupcomingbandsgernespiller gratis, oghvordétkanværeenfordelfordeuafhængigearrangører,så er spillesteder, som modtager honorarstøtte frakommunen, bundet op på at give en fastsat tarif tilmusikerne.

Honorarstøtte er den kommunale støttepulje,somhedderSpillestedskontoen.DenerpåÅrhusKom-munes liste over støttepuljer, som kan søges til kul-turelleformål.Desomderudoverharrelevansidenneforbindelse er følgende: Koncertarrangører kan somudgangspunkt søge Initiativpuljen, som yder støttebådetilenkeltpersonerogforeningertilatafholdemin-dre,offentlige,kulturellearrangementeriÅrhus.Puljenvari2009på952.000kr.Erarrangementetafenmerefortløbendekarakter,kanKulturudviklingspuljensøges.Deterenpulje,derstøtterprojekter,somarbejdermedatopkvalificerekulturlivetiÅrhus.Detersåledesikkeenkeltståendekoncerter,somstøttes,mentilbageven-dendebegivenhederellerforeninger,derarbejdermedkoncertrækker;i2009blevf.eks.MetalRoyaleogAar-husTook Itstøttetafdennepulje.Støtte til festivaleriÅrhusgivestypisk i formafunderskudsgarantigen-nemKulturarrangementspuljen, som i2009havdeetbudgetpå3.125.100kr.

44


Både foreninger og enkeltpersoner kan søge,mengrundetkravomenvisstørrelseogdesudenatarrangementethelstskalinddrageinternationalekun-stnere, er det kun få enkeltpersoner der søger.Aar-husTook It ogMetalRoyaleblevblandtandresam-menmedAarhusVocalFestivalogPopRevostøttetafdennepuljei2009.DetflerårigeBasistilskudgivestiletableredekulturprojekter,som forventesatkunnebidrageyderligeretilkulturlivetiÅrhus.Tilskuddetvari2009på536.000kr.ogerikkeletatfå,idetdetydessom fast støtte i toeller treår.Såledesvardensid-stemusikinstans,somblev tilgodeset,Blood,Sweat,Drum’n’Bass Big Band tilbage i 2007. Århusianskebands kan selv søge om støtte til indspilning, trans-port,PRmv.,viaOrkesterkontoen,somi2009kunnefordele682.000kr.Merespecifiktkandersøgesomstøtte til elektronisk musik; afholdelse af koncertereller bandudgifter som ovenstående gennem Elek-tronisk Musikpuljen,hvilketkansessometudtrykfor,atdennegenreprioritereshøjtiÅrhusKommune.

Somiværksætterellerarrangørerdersåledesfleremuligheder,mensomnyopstartet,ikke-etableretkoncertarrangør kan midlerne sagtens vise sigbegrænsede.FørnævnteStrangeEarshar indtilnu i2009modtaget50.000kr.ogharafholdtflerekoncerterhvermåned.Beløbeterinklusivtilskudtildriftsomkost-

ningermenudendenhonorarstøtte,somfirmaetnetopharopnået.

Voresenestemulighedforatudvikleosoglavenyeting,ersåledesstøttefradeforskelligepul-jer, senest tarif-støtten, og det sørger for at vistadigerher,ogkanbidragetilkulturlivet.

-SteffenRasmussen

StrangeEarsharfokuspåupcomingmusikere,hvilketsom bekendt ikke nødvendigvis er et profitabeltmarked, hvorfor hjemmeside-erklæringen Here the music is always first, not the profits i teorien lige såvelkunneværeopståetafnødsomafideologi.Dererdesudendenrisikofornyeaktører,atdeikkeerbevi-dsteommulighederneforstøtte.PeterVuusthentydertildette,idethanpåpeger,atstøtteordningerskalværesimpleogikkemåændresheletiden,ogatdetiøvrigtkanværesværtatfindeudaf,hvadmanbliverbedømtpå.OmopstartenafStrangeEarssigerSteffenRas-mussen:

Først langt henne i processen, da jeg havdesatmig i endel gæld for at lavearrangemen-terne,fandtjegudafatderkunnesøgespengeog opnås støtte. Havde man haft en form formanual eller guide, som var let at falde over,

somfortalteommulighederne,havdedetsparetmigforenmassetidogpenge.

-SteffenRasmussen

5.3. Informationsinstans – et forslag til udvik-lingVilkår for nyeaktørerhandler ikke kunomfinansier-ingsmulighederogvelfungerendestøtteordninger.Enligesåvæsentligfaktorerdeninformation,somstillestil rådighed for tilflyttere,nye imusikmiljøeteller blotnyopstartedeforeninger,bandsogmindrefirmaer.Erdenneinformationengod,tilstrækkeligogsynlignok?

EjnerMiranda-Damharfremsatdenholdning,atungeellernyemusikereiÅrhusikkehartilstrækkeligtadgangtilinformationomarbejdsgange,hjælpeinstan-ser,udviklingsmulighederoggodekontakteriÅrhus.

Hvordan informerermandenye,ungeaktørerom,hvordanmankommerigang?Dererjoenmassenyemusikere,somhardenenergi,derskaltil.Dertrorjeg,atdeterretutilgængeligtiÅrhusligenu.Jegtrorderbliverbrugtmegettidpåatgenopdage ting, somandrealleredeharfundetudaf,istedetforatbrugetidpåatlavemusikken.

-EjnerMiranda-Dam.

45


Dem,dervilnogetibyenogsomharenergitilatstartenogetop,skalaltsåstøttesogderesvejfremskalfaci-literes,ogifølgeEjnerMiranda-Damerderingengrundtilatopfindedendybetallerkenigenogigen.Mankanimidlertidindenformusikmiljøetseentendenstil,atdo-it-yourself-attituden tages forbogstaveligt,såledesatallebørkæmpesammekampforat”fortjene”succes:”Jegharikkenogetimod,atdeterlidtsvært.Manskalselvskabesinegensucces–derersgu’ ikkenogenderskalståoggivedigden.Manskalselvgørenogetfordet.”(EjnerMiranda-Dam)Detkandiskuteres,omikke denne indstilling bør erstattes af fælles fodslag,som f.eks. teatrene, der har den fælles kamp modandregenrerforøjeihøjeregradendeninternkamp?

Jeg synes på den ene side, at vi mangler enkommunikativ instans, som nyopstartede kanhenvende sig til, men det er en balancegang.Fordeterderjolidtiforvejen

-ConnyJørgensen

Informationsinstansenkan tilknytteskommunen,somogsåorganisatoriskeransvarligforden,oghenvendesigtilallenyemusikere,koncertarrangørerogiværk-sættere i Århus; alle nye aktører i det århusianskemusikmiljø,somiopstartenharbrugforhjælp.

Ligefrahvordanfårjeglavetenplakat,tilhvor-danfårjeglavetnogetpresse,hvordankontak-terjegspillesteder.Dereralledederting,sommankunnefåhjælptil,sommanellersskaludogopsøgeandreorkestreforat fådetatvide,hvilketmangeikkegør.Hvorforskalmanbrugetre uger på at skrive de samme adresser ind,som tusinder af orkestre har gjort?Det kunneogsåvære:”Jegerarrangør,jegvillaveenkon-certmedmitband.Hvordangørjegdet?

-EjnerMiranda-Dam

Der er et arbejde i gangmedProduktionscentret forRytmiskMusik,hvilketvilværeetoplagtstedatpla-cereinstansenrentfysisk.Instansenkaninformereomstøtteordninger,puljerogansøgningsfristernetildisse.Den kan afholde arrangementer, hvor interesseredekankommeogfåensnakpåtværsafgenrer,niveauerosv.Denskalkommunikeredirektemedmiljøerneogvide, hvem der er vigtige at kontakte for de forskel-ligeaktører.Detvilsåledesværeenstorhjælpfornyeårhusianskemusikfolk, idetdenvilfaciliterebenarbe-jdet.Mankansagtensmedtænkeflereaktører i denpraktiske udformning af en sådan støtteinstans; énmulighed er foreslået af Jimmi Riise: ”Hver studer-ende fraMusicManagement skullehavefire studer-endefraKonservatoriet,somdecoachedeogvejledteidereskarriereudvikling.”Dettevilledesudenhænge

godtsammenmeddenplanlagtedriftafCaféscenenpåProduktionscentret, sommuligvis skal forestås afMusicManagement.

Instansen vil hjælpe musikmiljøet til at skabesucces,hvorfordenerenvigtigdelafÅrhussomkul-turhovedstad. Omvendt vil Århus Kommune kunnetrække på den viden og ekspertise, som en sådaninstansvilopbygge.DettebehovkonkretisererEsbenN.Andersen, somermusiker og studerende påDetJyskeMusikkonservatorium:

FraKulturforvaltningenssidekunnemantilknytteénelleranden,somhavdefingerenpåpulsen.Éndervidstehvadderforegikibyenrentmusi-kalsk og som kunne se hvad det interessanteligesomvar,ogsomkunnefungeresomenmel-lemvejimellemkoncert-foreningerne,deenkeltebands og så Kulturforvaltningen. Én som ikkeudelukkende sad med kommunens interesserogheller ikkesuveræntmedansøgernes inte-resser,menplaceredesigimidten.Detersomom kommunen og talentmassen overhovedetikkekantalesammen–vi talervidt forskelligesprogogderer ingenforståelse imellemdetolejre. Der kunne man virkeligt godt bruge enmellemmand/-kvindetilatforklaredelskommu-nen, hvaddet er for nogle ting der foregår påmusikscenenfortalentmassenoghvordetvilleværerigtigtatsættepengeneindforatfåafkastafdet,ogomvendtatfortællemusikerne,at”det

46


kangodtværeIsynes,atkommunenernogleassholes,menIbliverligenødttilatforstå,hvor-dandetfungerer–fordidetersvært,oghvisIvilhavenogetudafdet,såskalIgøredetpådenogdenmåde.

-EsbenN.Andernsen

EnsådanreciprokinformationsinstansvilimødekommedetkulturpolitiskemålnummertreiÅrhusKommunesKulturpolitik 2008-2011 om at skabe gode vilkår forudviklingforvækstlag,talenterogprofessionellekun-stnere,ogpåsammetidsikrebyenindsigti,hvadderforegårimiljøerneoghvordetvillegivemeningatydeøkonomisk støtte på et givet tidspunkt. Instansen vilevt. kunne integreres i de fagkyndige råd, som vur-dereransøgereogfordelerkommunensfriemidler. ÅrhusKommuneharisamarbejdemedAarhusUniversitet fået udviklet et instrument til vurdering afkunstneriskkvalitet–kaldetØnskekvisten–somanv-endesafkulturpolitikereogkunstfagfolk,blandtandetiforbindelsemedfordelingenafdefriemidler.Ønskekv-istenskalhjælpetilatvurderedenenkelteansøgning;detenkelteprojekt,men tager ikkehensyn til, hvilkeområder der kunne have brug for en ekstra indsatseller–somendelafensamfundstendens–harpoten-tiale til hurtigudvikling,hvisdestøttespådet rigtigetidspunkt.Defagkyndigerådsmedlemmerforsøgerat

besøgealledestøttedeprojekteriløbetafåretoghardesudenenforpligtigelsetilatholdesigopdateredepådetkulturelleområde,idetdesamleterudpegetsomrepræsentantforenbredindsigtikulturlivet.Medhjælpfraeninstans,somheletidenharfingerenpåpulseniforholdtildebevægelser,derskerindenformusiklivetiÅrhus,vilrådeneværebedrerustettilbådeatholdesigopdateretog foretage indstillinger tilKulturforvalt-ningen,bl.a.gennemevalueringeroghøringssvar. 5.4. Fælles koncertkalender – et forslag til udviklingI forlængelse af ovenstående forslag nævner flererepræsentanter fra musikmiljøet og desuden mangemusikbrugere, at der er brug for en velfungerende,samlet koncertkalender i Århus: ”Et fælles kalender-systemkunnevære fantastisk.” (SteffenRasmussen,indehaverafStrangeEars).Behoveterikkeudtrykfor,at der ikke findes tilsvarende kalendere; de er bareenten ikke brugervenlige, ikke Århus-specifikke ellerbliverafdeneneellerdenandengrundikkebrugtafarrangørerne, hvorved de bliver ineffektive og mis-ter deres eksistens-berettigelse. Fakta er, at rigtigmange århusianere, som søger en koncert i Århus,måtjekkeoptilflerehjemmesiderogoftegår indpåspillestedernesegen koncertkalendere, før dehar et

nogenlundeoverblik.Nogleeksisterendekalendereer:Musikkalenderen (udgivesogsåpåtryk,ligesomFilm-kalenderen, Teaterkalenderen og Kunstkalenderen,derallefindessamletpåwww.byenkalder.dkogdæk-ker nationalt), CAST Aarhus Culture Guide (udgiveskunpåtrykogindeholderalslagskultur,dogmedentendenstilathavehøjkulturelleambitioner), Kultunaut.dk (Danmarks største elektroniske kulturkalender;indeholderallekulturellegenrerpånationaltplan), Alt om Århus – AOA.dk(mereeninfoportalendenkalen-der;indeholdermangeforskelligegenrer), GAFFA Live (dækkernationalt) samt Musikaarhus.com (rummerenmulighed for at uploade arrangementer til hjemmes-iden).

Jegsynesvirkelig,atmanskalbrugelangtidpåatfindeudaf,hvadderskeribyen.Hvisjegerihumørtilathøreenkoncert,såskaljegigen-nemfemtenforskelligehjemmesiderfraforskel-ligespillestederforatse,hvaddersker,ogdetendertitmed,atjegbareopgiverpådentredje.

-EsbenN.Andernsen

Af ovenstående kalendere er GAFFA Live det bed-ste bud på en samlet oversigt over demusikudbud,der kan findes i Århus.Man skal bare klikke sig indpåområdeogdato.MusikAarhusharingensøgefunk-tion,menenåbenkalenderpåforsiden.Ingenafdeto

47


erdogudtømmendeiforholdtilaltdet,derfaktiskskeriÅrhus.Somcitatetovenforviser,erderaltsåstadigpladstilenfælleshjemmeside,derkunnegiveoverblikoverallemusikudbudiÅrhus.

DetmagasinderhedderMusikAarhus,ernetopet forsøg på at skabe en sådan kalender.Detenestedermanglerforatdetkanfungere,deterat arrangørerne indtaster arrangementer – determegetnemt.Hvemsomhelst,derbarelignernogetderharmed rytmiskmusikatgøre, kantasteet arrangement ind - det er baremedatkommeigang.

-RobertUlrich

Det der gør, at Musik Aarhus ikke er løsningen, ermuligvis,atsidenerstartetopogoverordnetadminis-treretafspillestedetVoxhall.Desudenerdetikkehen-sigtsmæssigt, at arrangører skal taste alle koncerterindénforén.

Et eksempel til forfølgelse kunne være LYLO(LesYeux,LesOreilles)fraParis,somhverellerhverandenmånedudkommer i trykt form,omdeltpå400steder i Paris og Île-de-France og desuden på net-tet.LYLOindeholderstortsetallearrangementer,ligefra store stadionkoncerter til hverdagskoncertermedukendte bands på små udkantscaféer, og er inddelt

i kategorierne Rock, Reggae, Jazz, Verdensmusik,Techno,Groove(~funk),Sange(visesangeogsinger/songwriter)ogBørn.Grupperingernemånødvendigvistilpassesårhusianske forhold,ogdetkandiskuteres,hvormegetdetbetyderatudgivenogetpåtrykidag.Kalenderen kunne evt. kobles på den ovennævnteinformationsinstanseller–såfremtdetetableres–pådetmusikmediecenter,somerforeslåetoprettetunderProduktionscentretforRytmiskMusik.

Hvismanfiketmeresamletsted,hvorseriøsefolkkunnefåoprettetenellerandenadministra-torprofilsådeselvkunnegåindogtilføjederesegne arrangementer […] det ville bare betydesåmeget!

-EsbenN.Andersen

5.5. Frem mod 2017”Århus skal være kendetegnet ved kulturel mang-foldighedsåvelidetudbudafkunstogkultur,derertil-gængeligtforborgerne,somblandtdeudøvendekun-stnere.”(ÅrhusKommunesKulturpolitik2008-2011,p.6).Detteeretafdekulturpolitiskemål iÅrhusKom-munesKulturpolitik2008-2011.Iforholdtiludbuddetafkunst-ogkulturtilbudlyderdetvidere:

Deteretmål,atderfindessåvelstoresomsmåkulturinstitutioner,smallesåvelsombredtappel-lerendekulturtilbudogstorebegivenhedersåvelsomsmåeksperimenter.(ibid.,p.7)

Atsikreenbredvifteafmusiktilbudkrævervelfunger-endestøtteordninger,somtilgodeserbådedeetabler-ede koncertarrangører og de mindre foreninger ogmotiveredeenkeltpersoner.ÅrhusKommuneharmedKulturforliget Kulturen på skinner – frem mod 2017taget dette forhold seriøst og formuleret en levesæt-ning,derlyder:

Dekulturellefyrtårneskalfortsatlyse,menderskalogsåsatsespåunderskoven(”vækstlaget”)ogpåkulturproduktion,ligesommangfoldighe-den i såvel det århusianske bysamfund som idetårhusianskekulturliv–bådegenremæssigtogindenforhverenkeltgenre–fortsatskaldyr-kes(ibid.,p.1).

Mulighederne for kommunal støtte skal ifølge for-liget være mangfoldige og tilgængelige, og der skaldesudenfastlæggesetprincipfortildelingafstøtte,sombeskrivessom”tydeligt,direkteogdemokratisk.”(ibid.,p. 2). Der er enighed om, at etmangfoldigt kulturlivtager hensyn til hele fødekæden, hvorfor særligt demindreiværksættereogsmallereudbyderemåstøttes

48


eksplicit,hvistesenom,atmangfoldighederetkerne-punktiambitionenomatgøreÅrhustilkulturhoveds-tad,skalunderbyggesmedhandling.

Når det kommer til vækstlagsmusikken,er Århus i vores øjne mulighedernes by. Modsat deandre storebyer er kulturpolitikkenforholdsvist visionær i forhold til vækstlagene.Hovedgrundlaget for vækstlagets store eksi-stensiÅrhuser,at […]Kulturforvaltningener ibesiddelseafbådeforståelsefor,hvadderfore-går iÅrhus,og ligeledesgiverpladsogrumtildem,somarbejdermedvækstlagene.

-SteffenRasmussen.

Iværksætterånden skal støttes, så århusianerne ikkebare finder detmusikudbud, de søger efter,men fårlige så godemuligheder for at opleve de impulsive,måskemere snævre initiativer. Det vil således blivelettereatgiveårhusianerneenoplevelse,de ikkepåforhåndvidste,atdegernevillehave.

Nogetafdet,somvoresonline-spørgeskemaun-dersøgelseviser,er,atgenreudbuddetindenformusiki Århus ikke er utilfredsstillende. Den genremæs-sigemangfoldigheder rent faktisk til stede,mendetderkanværesvært,eratfåøjepåden.Synlighedenaf demange forskelligemusikalske udbud i byen er

ikkeoverbevisende:”MusikmiljøetiÅrhuskanforbed-res ved f.eks. at lave en samlet netportal, der rum-mer alle musikarrangementer.” (anonym respondenti online spørgeskema).Også for nye århusianere vildetgiveenmeredirekteadgangtilmusiklivetathaveénsamletoversigt,ogkalenderenvilsåledesikkeblotimødekommeensnæverskaresbehov,menbidragetilopfyldelseafflereafmålsætningerneikulturpolitik-kenogkulturforliget,hvormangfoldighedogsåforståssomkulturelmangfoldighed;ogdermed,atsåmangeafbyensborgeresommuligtskalhavenemadgangtilkultur.Vorespublikumsundersøgelservisertydeligt,atbrugereafmusikogsåharinteresseif.eks.litteraturogviceversa,hvorformåletmåværeatfåfleretilover-ordnet at bruge kultur. Spillestederne bør altså ikkebekæmpehinanden–ogivirkelighedenhellerikkedeandrekulturgenrer–menistedethavefokuspåattil-trækkeheltnyepublikummer.

Der er mange gode projekter i gang i Århusligenu,ogdetgælderomat få tænktdem igennemogsammen,såledesatbyenfremstårsomenhelhed.Dererenidéiattænkeifødekæder–frastarttilslut–ogatsikre,atderikkeopstårhuller.Detteimødegåsf.eks. ved at etablere instanser som den foreslåedeinformationsinstans,derskal informereogstøttenyemusikere,iværksættere,koncertarrangører,foreninger

etc.iatførederesambitionerogidéerudilivet.Flo-ridas forstårkreativebyersomdem,derhar forståetat skabe et miljø, hvor kreative hjerner kan udfoldesig.Nårhannævnerde treT’er somcentrale, såerdetienerkendelseaf,atteknologiogtalentskalværetilstede,mendetderudløserdenkreativeenergiogsikrerudviklingen,ertolerance.(Florida2002,p.249).Toleranceerdetbegreb,somskalgennemsyremiljøet,og er altså en betingelse for, at kreativemenneskertiltrækkes,meniligesåhøjgradfor,atdetalenter,vialleredeharibyen,udvikles.Derforskalvilkåreneførstogfremmestværegunstige.

49


6. Musikalske talenter og vækstlag

Simon Mikdal Andersen

Diversitetenogmangfoldighedenpådenrytmiskelive‐sceneiÅrhusopretholdesogudviklesafbyensmangeetableredesåvelsomnyesolisterogbands.Etspæn-dende,livligtogflorerendemusiklivberorsigpå,atderkontinuerligtkommernyeartisterogtalentertil,ogatdissehargodemuligheder foratøve,udviklesigogkommeudatspillederesmusikforetpublikum.Byenbør altså være i besiddelse af et tilstrækkeligt antaløvelokalerogspillesteder,derkanimødekommedissebehov.

Deterklart,atdetteikkeerdeenestefaktoreriforbindelsemedudviklingenafdetmusikalskevækst-lag,hvorforenundersøgelseafhvilkeandreforholdibyen,derhjælpertilfortsatatsikreudviklingenafnyemusikereogdermedenstærkmusikkultur,ercentral.GælderdetomatforsøgeatfastholdetalenteriÅrhus,om at udvikle de fysiske rammer og muligheder fortalenter,ellerompåandenmådeathjælpedemmeddereskarrieremæssigeudvikling?

I denne del af kortlægningen behandles nogle af dekonkretetiltagvedrørendedenvidereudviklingafdetårhusianskemusikmiljøforeslåetaffokusgruppemed-

lemmer, spørgeskemarespondenter og interviewper-soner.Disse forskellige tiltag fungerersom forslag tilhvordanmankanstyrkebetingelsernefordemusikal-sketalenterogvækstlagiÅrhusfremmodeneventuelstatussomEuropæiskKulturhovedstadi2017.

6.1 Teoretisk rammeFloridasteori,ogikkemindstKristinaVaarstAndersen,MarkLorentzenogTrineBillesappliceringaf teorienpådanskeforhold,kasteretmeningsgivendelysoverflereafresultaternefrafokusgrupperneogdeforskel-lige personinterviews, som vil blive gennemgået ogbearbejdet senere i nærværende tekst. De musikal-sketalenterogvækstlagmåanses,hvisikkesomenalleredeintegreretdel,såihvertfaldsomaspirantertilmedlemskabafdenkreativeklasse.

Det er specielt Floridas definition af talentersometflyvskogyderstmobiltfolkefærd,derhargivetanledning tilenhypoteseom,atÅrhuserenspring-brætsby,ogatderskerenkontinuerlig talentflugt frabyen.Udfradennehypoteseantagesdetligeledes,atÅrhuserenby,hvortalenteruddannersigogopøvervigtigeegenskaberogkompetencerforderefteratfly-tte væk fra byen, således at Århus ikke nyder gavnaf disse talentfulde mennesker, når de bliver eninkorporeret del af den kreative klasse. Det har dog

vistsig,atantagelserneiarbejdshypotesenikkeude-lukkendeellernødvendigvisskalses ietnegativtogfastklamrendeperspektiv.

6.2. En naturlig fraflytningUdgangspunktet i arbejdshypotesenomdetmusikal-skevækstlagiÅrhusvar,attalentflugteretvæsentligtproblemforbyensmusikmiljø.Denneantagelsevistesig i løbet af fokusgrupperne og de forskellige per-soninterviewsikkeatskullesessometproblem,mensnareresomennaturligdelafmangemusikereskar-rieremæssige udvikling. Dette bakkes delvist op afVaarstAndersen,ogLorentzenogTrineBillesunder-søgelse af dendanske kreative klasse.Deres resul-taterfastslår,atderermangespændendejobsiÅrhus,menatdersamtidigterfærrekarrieremulighederendf.eks. iKøbenhavn(VaarstAndersen&Lorentzen,p.41).

En konstant sammenligning med større byersom København og Berlin opfattes af mange somet tilbagevendende element, der resulterer i et min-dreværdskompleks, hvor man kontinuerligt læggervægtpå,hvaddeterdissestørrebyerkanoghar,somÅrhusikkeeribesiddelseaf.Istedetforatlavedissesammenligninger skalman fokusere på, hvaddet erÅrhusalleredekanogsepå,hvordanmankan fast-

50


holde, forbedre og udvikle disse elementer. Førstetrinidenneproceser,somblandtandreRobertUlrichudtrykkerdet,atmanskalbegyndeatværerealistiskomkring,hvadÅrhuser,oghvilkenstørrelsebyenhar:”Vi er ikkeenmetropol, vi er enstorby i provinsen,ogdeterdet.Levmeddet!”Manskalaltsåiudgang-spunktet være realistisk omkring forventningerne tilen by med cirka 300.000 indbyggere. For en by afdennestørrelseerdetganskenaturligt,atderikkeeropbyggetenligesåstormusikindustriogbaseiforholdtildetprofessionellemusikmiljø.VækstlagsmusikerogstuderendepåDetJyskeMusikkonservatoriumskan-didatuddannelse ielektroniskmusikEsbenN.Ander-senerénafdem,somviharsnakketmed,derudtryk-kerdetteforholdklarest:

Jeg tror, at der ville kunne komme en megetmerepositivstemningomkringdetårhusianskemusikmiljø, og at byen ville kunne brande sigselvmegetmerepådet,hvisderkomflerenyebandsogmangjordeopmærksompå,atdetvardét,mansatsedepå,fordimankanikkekonkur-reremedKøbenhavnellerstørrebyersomBer-lin eller London om at være de professionellemusikeressted.Slårman igennemiDanmark,såerdetlidtetbehovatværeiKøbenhavn,fordideterbareder,hvordetmestesker.Jegsynessletikkemanskalsedetsometnederlag,hvismanblivernødt tilatsatsepåniveauetunder.

HvisÅrhuskunnefåetryafatværeenbyfordetmusikalskevækstlagkunnedetværesuperfedt–bådeforbyenogforselvetalentmassen.Detvilleogsågøre,atderermangeflereafdeherungemusikere,sommåskebor iEsbjergellerFåborg,somvillevælgeat tage tilÅrhus i før-steomgang istedet for f.eks.København.Deterbareennaturligting,atmanpåettidspunktvilsøgenogetstørre,mendetkangodtværeatmankanudskydedettidspunkt,hvismanføler,atdeteretmiljø,derbliverplejetmereenddetertilfældetnu.

-EsbenN.Andersen.

En af de vigtigste pointer fra citatet i forhold tilnærværende kontekst er, at man i Århus ikke påmusikområdet som det første skal markedsføresig selv som en by for de nationalt og internationaltetableredeprofessionellemusikere,mensnareresomenbyfordemusikalsketalenterogvækstlag.Deteri udgangspunktetmisvisende at sammenligne en bymed cirka 300.000 indbyggere med byer, som harvæsentligt større indbyggertal, og samtidigt ligestillede to. Andersen, Lorentzen og Bille fremhæver, atÅrhusog i særdeleshedKøbenhavnerdeeneste tobyeriDanmark,hvormankantaleomdecideredestor-bytendenser.Forholdetmellemdetobyererdoglangtfraéntilén:

ErhvervsmæssigtharÅrhusalledebasalenød-vendigheder, en virksomhedharbrug for –pånærførerpositioneniDanmark.Nårdetgældervidensinstitutioner, kvalificeret arbejdskraft ogkompetenceklynger,kanÅrhusogsåkonkurreremed København, og byens mindre størrelsespillerikkedenstorerolleidensammenhæng.Mennårdetgælderpenge,magtoginternatio-nalerelationer,erÅrhusnummerto.(AndersenogLorentzen,p.42)

Århuserogbliveraltsåhøjstsandsynligtvedmedatværenummerto,ogresultaternetyderpå,atderskalengenerelmentalitetsændringtiliopfattelsenafÅrhus–ogdenneskalnedfældesighosbyensforskelligekul-turelleaktørersåvelsomhosdenalmenebefolkning.Hvordandennemarkedsføringmerekonkretkanfindested,blivergennemgåetisidstedelafkortlægningenafmusikmiljøetiÅrhus.

6.3. Et stærkere samarbejde imellem de musi-kalske uddannelserDetpositiveer,atÅrhuseryderstkonkurrencedygtig,når det gælder vidensinstitutioner. I forhold til atuddannesigindenformusikkenerdergodemulighederibyen,ognogleafdeabsoluttespydspidserpådetteområde er Det Jyske Musikkonservatorium, MusicManagementuddannelsenogmusikvidenskabsuddan-

51


nelsen påAarhus Universitet. Der er en høj humankapitaliÅrhus,ogdettekanhaveentiltrækkendeeffektpådenkreativeklasse(VaarstAndersen&Lorentzen,p.37).

Århusdefineresoftesomenforholdsvisungby,grundetuddannelserneskonstantetiltrækningafungestuderende fra hele landet. Demange tilflytninger tilbyenersamtidigmedtilatfodredetmusikalskevæk-stlagogsørge foren livligaktivitetpådetteområde.Spørgsmåleterså,ommanergodnoktilatvaretagedisse unge vækstlagsaktører, og om man til fuldeudnytter det store potentiale, der er påmusikuddan-nelserne?

Iforbindelsemedenaffokusgruppernehardetvistsig,atdestuderendepåKonservatoriet,sommåansesforatværeenvæsentligdelafdetmusikalskevækstlag,ogsomdecideredetalenterindenforderesrespektivefelter,ikkeharryforatværeenspecieltintegreretellersynligdelafdetøvrigeårhusianskemusikliv.Belæggetfor denne betragtning skal findes i de studerendessnævre specialiseringer og uddannelsens generelletendenstilatværelukketomkringsigselv.

Deteretstortproblem,atnårmangårpådenskole,såkiggermanindadogikkesåmegetudad.Detvilsige,atdekoncertermanarrangerer,

erformedstuderende.DersidderrigtigtmangemusikereiskumlelokalerrundtomkringiÅrhus,som de konservatoriestuderende kunne lærerigtigtmegetafogomvendt.

-JimmiRiise.

JimmiRiiseerselvtidligerekonservatoriestuderende,menhansbetragtningbakkesopafflerenuværendestuderendepådenårhusianskemusikuddannelse.Ettiltag,someventueltkanrådebodpådette,erforslagetom et øget samarbejde mellem Musikhuset og DetJyskeMusikkonservatorium.GrundetKonservatorietsforholdsvis nye geografiske placering i byen har detfåetstørremulighedforatbenyttesigafMusikhusetsRytmiskeSal–enmulighed,derdogkunneudnytteslangtmereoglangtbedre.

Det ville være rigtig oplagt, at Konservatoriet,som en udklækningsinstans for nyemusikere,gik indogvarprimusmotor i forholdtildetfriemusikliviÅrhus.Atmanblandedekorteneder.

-ConnyJørgensen

HvisdirektørenforMusikhusetvarenmedspilleriforholdtilvækstlaget,villedetværesuperfedt,

ogsåvillemankunnebrugeMusikhusetmegetmere.

-JimmiRiise.

Herlæggesderblandtandetoptilenbedreudnyttelseaf Det Jyske Musikkonservatoriums koncertarrange-menteriRytmiskSal.Somdetforholdersigiøjeblik-ket,erdetforholdsvissværtfordengængsekoncert-gængeratfåøjepådissearrangementer,ogdermedgårmangeglipafoplevelser,somvillehaveinteresseogkunneberigedepublikummer,som ikkeumiddel-bartharnogentilknytningtilKonservatoriet.Enmådehvorpåmankanlukkedetøvrigeårhusianskemusiklivind i uddannelsesinstitutionens isolerede verden, erved at arrangere koncerter med musikere fra bådeKonservatorietogsolisterogbandsudendirektetilk-nytning til stedet. Således vil man kunne trække etstørreogbrederepublikumtilarrangementerne.Mankan lavesamarbejder imellemuddannelsesstedetognogle af de mange forskellige koncertforeninger og-arrangører såsom øvelokaleforeningen MONO ogkoncertforeningenRockÅrhus.

Præmissen for at et sådant tiltag skal kunnerealisereser,atdererénellerflereildsjæle,somkanfåsådanneprojekterogsamarbejderførtudilivet.Detkræver altså et personligt og tidskrævende engage-

52


mentfrapersoner,derkanfungeresompraktiskebag-mænd.

Enandenmådehvorpåmankanfåmereudafdemusi-kalskeuddannelsersamtidigmedatmanharenposi-tiv indvirkningpåvækstlagetogdenkreativeklasse,ervedatetablereetsamarbejdeimellemMusicMan-agement-uddannelsenogdeandredeleafDetJyskeMusik-konservatorium.Somdetserudnu,erderikkeeteksisterendesamarbejdemellemdetogrene.Stud-erendefrabådeMusicManagement-uddannelsenogfraandrekonservatorieuddannelserpegerentydigtpå,atetsamarbejdeerikke-eksisterende:

Jeghar aldrig nogensindehørt eller set nogetom Music Management nede på Konservato-riet, og jeg ved slet ikke, om det er en del afKonservatoriet–sådeterdaetklart tegnpå,atsamarbejdetsletikkeergodtnok.Ogdeterjo ikke fordi de forsøger at sætte os sammenmednogenfraMusicManagement,someven-tuelt har taget nogle fag og kunne fortælle osomhvadderergodtatgøre.Sådetsynesjegoverhovedet ikkeatdet lader til,manudnytterpånogenmåde.

-EsbenN.Andersen.

Herliggerderetstortuudnyttetpotentiale.Eteventueltøgetsamarbejdemellemdeforskelligeuddannelses-retningervilkunnegavnesamtligestuderendeogøgekvalitetenafarbejdetmedogafdemusikalsketalenter.Enrækkefokusgruppedeltagerefremsatteetbudpå,hvordanetsådantkonkrettiltagkantagesigud:

HverstuderendefraMusicManagementskullehavefirestuderendefraKonservatorietsomdecoachedeogvejledte idereskarriereudvikling.Detkunneværeensuperfedting.

-RimmiRiise.

[…]ogsåkunnemanknyttenoglesupervisorertil.DererjomasserafdenslagsfolkiÅrhus.

-ConnyJørgensen.

Forslagetgåraltsåudpå,athverstuderendefraMusicManagement-uddannelsen skulle have fire studer-endefraKonservatorietsomdecoachedeogvejledteidereskarriereudvikling.Hertilskullederværetilknyttetenrækkekvalitativesupervisorer.Atdereretbehovoglysttilsamarbejdetlæggesderikkeskjulpå:

Jegerjoprimærtmusikerogsådanerdetogsåfor alle andre på Konservatoriet, og det er jo

seriøstetfuldtidsarbejdeogsåatværesinegenmanager.Jegsynestit,atdetkanværeuover-skueligt, men det er præmissen i øjeblikket,athvismanvil frem,såerdetfintat lavegodmusik,menmanskalfandemeogsåværedygtigrentmarkedsføringsmæssigt, og det sier ogsårigtigtmangefra.[…]Manvillefåsåmegetudafatsnakkemedén,dervidstenogetomhvor-danmankommervideremedetmusikprodukt,sådetikkebaregåriglemmebogen.Deterdasådannogetjegmangler.

-EsbenN.Andersen.

Iførsteomgangkanmankøredetsomenforsøgsor-dningforderefteratgåovertiletvedvarendesamar-bejde,menrealiseringenafdettetiltagkræverendeladministrativtarbejde,ogdermedogsåtid,samteven-tuelle omrokeringer i af de forskellige uddannelses-forløb. Hertil skal medregnes en tilpasningsfase oglæringsproces før tiltagetkøreroptimalt,menpåsigtkandetpotentielleudbyttefåenmarkantpositiveffektpådestuderende,talenterneogpåselvedetmusikal-skevækstlagogmusikmiljøiÅrhus.

53


6.4. Et lille professionelt spillested for vækst-lagetSomanvisttidligereerdetdefærresteafvoresfokus-gruppemedlemmer,dermener,atÅrhusharbrug forendnu et spillested. Denne overbevisning deles dogikke af nogle af de øvrige musikere og koncertar-rangører,viharsnakketmed.Demeneriallerhøjestegrad,atet lilleprofessionelt ledetspillestedvilkunnegavnedenmusikscene iÅrhus,hvisdetkankommetil at fungere som en decideret base for talentfuldevækstlagsmusikere.SpecifikterdetEsbenN.Ander-senogenafinitiativtagernetilkoncertforeningenRockÅrhus,SineMariaVinther,derhargivetudtrykforvig-tighedenafetsådantspillested,menderessynspunktbakkes op af en del anonyme respondenter i voresonline-spørgeskemaundersøgelse. I forbindelse medspørgsmåletom,hvordandetårhusianskemusikmiljøkanforbedres,lydernogleafanonymebesvarelserfraonline-spørgeskemaernesåledes:

Vedatlavenoglespændendespillestedermedsjælogsomtørhavespændende tingpåpro-grammet.Spillestedersomikkedyrkerfankultu-ren,men istedet fremmernyeoplevelsermednyspændendemusik.

Jegsynesdermangleretlillerockspillested-encaféellernogetmedlidtundergrundsstemning,menmedkvalitetbands.

Jegsynesdermangleretsted,hvordeternemtatkommetilatspille(evt.pådøren),hvorudsty-reteriordenoghvormanbehandlesordentligt.Detvigtigeeratdetfårenatmosfæreafåben-hed,kreativitetoglysttilateksperimentere.

Ud fradissebesvarelser tegnerdersigetønskeometmindrespillestedmedenundergrundsstemningogatmosfære,der læggerop tilatværeeksperimenter-ende. En anden væsentlig faktor i denne sammen-hæng er kvalitet – kvalitet i forbindelse med bådeoptrædende og stedets audioudstyr. I forbindelsemedsmåvelansetespillestedermedenspecifikvæk-stlagsprofil fremhæves ofte Musikcaféen. Her harmanetkoncertstedmedenpassendekapacitet,godlydoggodt lydudstyr,samtmange forskelligegenrerrepræsenteretpåkoncertprogrammet.Somudtryktafnogleafvoresinterviewpersonererproblemetdog,atbehovetforetsådantspillestedoverstigerhvormegetMusikcaféenkanfåpladstiliprogrammet.AtMusikca-féeneretvelbesøgtvækstlagsspillestedbakkesyder-ligereopafvoresonline-spørgeskemaundersøgelse:

Ovenståendediagramviser,hvormangerespondenterfravoresonline-spørgeskema,derbenytterårhusian-skespillestedermedenspecifikvækstlagsprofil.Spill-estederne, som benyttesmindst 1-3 gange årligt, erudvalgt på baggrund af svar fra online-spørgeske-maet.Deialt102respondenterharhaftmulighedforatangivefleresvar.

EsbenN.Andersenunderstregervigtighedenafetlilleårhusianskvækstlagsspillestedmedgoderammer:

Udfraetmusisksynspunkt,såerlydeniÅrhusgenereltvirkeligskidt.Hvisduskalhavegodlyd,såskalduopistedersomVoxhallogTrain,ogdeerpåingenmådestarterstederfornyemusi-kere. (...) Dermangler et sted somer rimeligtsmåt,kanpræsentereengodlydogsombliverkørtnogenlundeprofessionelt,såmanikkesommusikerbehøveratståforaltingselv.Detkunnejeg rigtigt godt tænke mig. Også et sted somkunnevirkesombaseformangeafdeherkon-certforeninger–etstedhvordeved,atdekunnetagehenogarrangerekoncerter.

-EsbenN.Andersen.

Der bliver altså fra flere aktører i det århusianskemusiklivytretønskeometableringenafetnytvækst-lagsspillested,derkan fungeresomflagskibogbase

54


fordenmusikalsketalentmasseogdemangeforskel-ligefrivilligeoginteressebaseredekoncertforeningeribyen.Dettepåtrodsaf,atnogleafvoresfokusgrup-pemedlemmerikkeseretableringenafendnuetspill-estedsometprimærtindsatsområde.Idenforbindelseerdetnærliggendeatsepåmulighederneforeventu-elleændringer af et alleredeeksisterende spillested,således at dette kan leve op til de fremsatte ønskersamtidigtmed,atman ikkeskaludogopføreetheltnytkoncertstedfordetmusikalskevækstlagiÅrhus.

Realiseringenafetsådanttiltagkræverenprivatindsatsafvelegnedebagmændogtekniskhjælpeper-sonale.Ietmeregenereltlyskrævermangeafdefor-skelligeproblemstillingerfremlagtinærværendetekstengageredeildsjæleforatbliveløst,menhvordankanmanopfordredissepersonertilatinvesterederestidogevneriatføretiltageneudilivetogdermedstyrkedetårhusianskemusikmiljø?Énafløsningernekunneværevedenmindreomfordelingafstøttekronerne tilmusiklivetiÅrhus.

6.5. Revidering af støttekroner til musikken i ÅrhusHvisÅrhusendermedatfåtildelttitlensomEuropæiskKulturhovedstad2017,erdetnødvendigtalleredenuat sætte fokus på vilkårene for detmusikalske væk-

stlag, da fremtiden for store dele af byens musiklivafhængerafengunstigudviklingafnetopdettevæk-stlag. I forbindelsemed den nuværende kommunalefordeling af penge til musikken i Århus udtrykkerspecieltEsbenN.Andersenenforuroligendeutilfred-shed. Han er utilfredsmed skævvridningen af tildeltstøtte,somgiversigudslagi,atdenklassiskemusiksamt forskellige Århus-forankrede musikalske kory-fæer fylder overskyggendemeget påde kommunalebudgetteriforholdtildenrytmiskemusik.Detteerenafhansvigtigstemærkesager,ognedenforeretudsnitafetlængereinterview,hvorhanredegørforsinesyn-spunktervedrørendeemnet:

ErdernogetmankangøreforatforbedremusikmiljøetiÅrhus?

Jegsynes,atfordelingenafkommunekronernetilmusikkener fuldstændigt skævvredet,ogatdeerekstremtkonservativt fordelt.Mendeteroverhovedet ikke noget Århus står alene om–sådanerdetoveralt.HvisÅrhusvilgøresigforhåbningeromatudviklesigtilatkunnebliveEuropæiskKulturhovedstad 2017, så skal denher fordeling af penge revideres. […] Jeg kansamtidigt se,atdet ikkekuneretproblem forÅrhus,menatdetogsåeretnationaltproblem,atderbliversatsetutroligtmegetpågamleting.F.eks. fylderdensymfoniskemusikså latterligt

megetpåbudgetterne.Ogjegkandagodtfor-stå,atdeternogetdyrtshitatholdegangi,ogat det selvfølgelig også skal være der. Jeg erjoogsåselvmusikalskmangfoldignoktil,atjegmåskeengangvilindogseKlüversBigBand,såselvfølgeligskaldeogsåværeder.Deterbaresålatterligtatse,hvormegetdersåertilbagetildet,derrentfaktiskerinnovativtogudviklende.

-EsbenN.Andersen.

Hvordanskulledissesmåøkonomiskegulerøddersåfordeles?

Detersvært,formanvilaldrigkunnekommetilat givedennestøtte lige sådirekte som f.eks.i forbindelse medAarhus Symfoniorkester, ogmåskehellerikkekunneseetligesåhåndgribe-ligtafkastafpengene.Mendet jegtænkerdeter, atman fra Kulturforvaltningens side kunnetilknytteenellerandensomhavdefingerenpåpulsen.

-EsbenN.Andersen.

Afslutningsvis lægger Esben N. Andersen op til, atselvsamme melleminstans imellem Århus Kommuneog det musikalske vækstlag, som er blevet fores-lået i afsnit 5.3., kan agere som vejledende enhed iforbindelsemedtildelingerafeneventuelopprioriteretstøtte tildenalternativeog rytmiskemusik.Atderer

55


idé i at revidere fordelingen af støttekroner, såledesatflerekommunalemidlergårtildensmalleogmerealternative del af det århusianske musikliv, bakkesop af online-spørgeskemaundersøgelsen, hvor en afrespondenterne, i forbindelse med spørgsmålet om,hvordan musikmiljøet i Århus kan forbedres, svarersåledes:

Flerestøttekronertilsmallekoncerter.Bedrevil-kårfordemangefrivilligearrangører,dersam-arbejder med etablerede spillesteder og lign.Vigtigtmedpolitiskopbakningomprojekter,derikke umiddelbart hiver et stort publikum, mensomsætterbyenpålandkortetrentkunstnerisk.Med fleremidler til større offentligt fokus, pro-movering og formidling af genrer, der normaltbetragtes som smalle og utilgængelige kunnemanmedstorsandsynlighedtiltrækkeetsolidtpublikumsgrundlag.Dettevilsamtidiggivebyenen betydelig grad af kulturel/undergrunds/visi-ons-credit.Dereralleredebasis,ikkemindstviademange frivilligearrangører, som i dengradharfingerenpåpulsen, forat fremhæveÅrhussom en særligt interessant musikby - et mini-mumafekstrastøttekronertildissevilsandsyn-ligviskunnegøreenstorforskel.Udoverderegi-onalespillestederbørmantagedettevækstlaglangtmereseriøstenddetp.t.ertilfældet.Gørmanikkedet,mistermanenunikmulighedforat trække på uvurderlige kræfter, der alleredeer iÅrhus, og somvil bliveder, hvis de får et

råderumatudfoldesigvia.HvadvilleÅrhusdeseneste6-7århaveværetuden:Ljud,SunShip,Prototybe,punkundergrunden,reggaegræsrød-der,SOPA,beboerhusene,osv.?

Som det ser ud nu, er en sådan omfordeling af dekommunale støttekroner dog ikke et klargjort politisksatsningsområde.Sométafdeøversteprioriterings-punkteriforbindelsemedbudgetforliget2009iÅrhusKommunesKulturpolitik2008-2011findermanfaktiskengradvisforøgelseafdenkommunalestøttetildensymfoniskemusikikraftafplanerneomenudvidelseaf Aarhus Symfoniorkester, hvis støtte ønskes udvi-det med 750.000 kroner i løbet af 2009, 1.500.000kroner i2010,1.875.000kroner i2011og2.500.000kroner i 2012.EnudvidelseafKulturudviklingspuljenogSpillestedskontoen,somkunnehaveenpositivind-virkningpåmulighedernefordetmusikalskevækstlagsbetingelser i Århus, findes i prioriteringsgruppe 2 ogtiltænkeskunenårligfinansielstøtteforøgelsepåénmillionkroner.

6.6. AfslutningDemusikalsketalenterogvækstlagspillerenstorrolleiforholdtilmængden,mangfoldighedenogkvalitetenafbyensmusikliv.MedblikketrettetmodÅrhus’kan-

didatur til atbliveEuropæiskKulturhovedstad i2017erdetsåledesafyderstevigtighedatsikremusiklivetgunstigebetingelserforudvikling.

Vores fokusgruppeinterviews peger på, at defysiskerammerfaktiskertilstedefordeårhusiansketalenter,samtidigtmedatandreenkeltpersonerindenfor musikmiljøet har ytret ønske om et professioneltvækstlagsspillested, der kan agere base for mangeafdekoncertforeninger,derer ibyen.Udfordringen iÅrhuseratopnåenmaksimaludnyttelseafdeeksis-terendestederoginstitutionersamtatsørgefor,attil-gangentildemersynlig.

56


7. Århus – ”det værdifulde stop på vejen”

Ditte Marie Agergaard Kristensen

[…]Århusermåskeetrigtigtværdifuldtstoppåvejen.Måskeerdetegentligos,derfårlovtilatoplevenoget,mensdetfaktiskerrigtigtnyt,ogrigtigsådanfrisktogsprødt.

-ConnyJørgensen.

En kortlægning tager udgangspunkt i et ønske omindsigt. I forhold til vores medvirken i Kulturhoveds-tad 2017-projektet handler detmere specifikt om enindsigt i det århusianskemusikmiljø. Dettemedførerdogsamtidigtetindblikibyenskarakter,densinteres-senter,historieogselvforståelse.

Som foregående del viser, bliver det i forbin-delsemedkortlægningeniøjnefaldende,atdetimangehenseenderkunneværehensigtsmæssigtforÅrhusatsætte fokuspåbyensnuværende renomméogselv-forståelse,dadettesynesatgiveanledningtilmegendiskussionogligefremfrustrationblandtbyensinteres-senter. Kulturhovedstad 2017 har betydet en fornyetopmærksomhedpå,hvadÅrhusvar,hvaddener,oghvaddenkanblive.

Derforvildennefjerdeogsidstedelsemereoverordnet på Århus som kulturby, men stadig medudgangspunkt i de spørgeskemaundersøgelser oginterviews,dererudvikletiforholdtilfeltetmusik.Teo-retikere som Søren Buhl Hornskov, Doreen MasseyogRichardFloridavilbliveinddragetiforholdtilderestanker og teorier om henholdsvis placebranding, A Global Sense of Placeogdenkreative klasse.Afslut-ningsvist vil der blive perspektiveret til Århus’ kultur-politik2008-2011og intentionenomatgøreÅrhus tileuropæiskkulturhovedstad2017.Nærværendedelvilforsøge at anskueliggøremåden, hvorpåÅrhus somprovinsby og måske kommende kulturhovedstad pånuværende tidspunkt profilerer sig. Hvordan positio-nererogdifferentiererÅrhussig?Hvilkesymbolerogassociationerknyttesdertilbyen?OghvordankunnedetværehensigtsmæssigtatbrandeogprofilereÅrhusfremover–interntsåvelsomeksternt?

7.1. Teoretisk rammeDer ermed globaliseringen sket store forandringer ivoresmådeatleve,arbejdeogtænkepå.Voreslivsstilogfritid,deformerforsamfundvivælgeratlevei,ogdepersonligeogfamiliemæssigeidentiteter,vikonstru-erer,hargennemgåetenstortransformationindenforbaredesidsteårtier.RichardFloridabetegnerdentid-salder,vierpåvej ind i,somkreativitetenstidsalder;en tidsalder, hvor kreativitetens fremkomst er voresøkonomis mest signifikante drivkraft. Samfundetsdrivkrafterikkelængereblotteknologioginformation,menogsåogisærmenneskeligkreativitet.DeterifølgeFlorida; ”[…] mennesker, der designer produkterne,determenneskerderstarternyevirksomheder,determennesker, der skaber musikken.” (Florida 2005, p.34)Dissekreativemenneskerhardogbrugforsteder,byer,landehvorfrade,indenfordebedstmuligeram-mer,kanudviklederesidéer.NøglentilvæksterderforifølgeFloridaat forstå,hvorfornoglestedererbedreend andre til at generere, tiltrække og holde på deafgørende produktionsfaktorer som teknologi og tal-ent.Hermenerhan,atsvaretliggeristedetsåbenhed,mangfoldighed og tolerance ellermangel på samme(ibid.).

Brandingresearch viser ifølge Hornskov, atvores oplevelser af steder har en række forskellige

57


udgangspunkter og kvaliteter. Vi oplever steder viaderes repræsentation gennem medier, ved første-håndsoplevelser, gennem fordomme fra menneskeromkring os etc.Derformå strategier til atændre deforestillinger mennesker har af steder, intervenere ialleaspekterafdennemassivebaggrund,hvadHorn-skovbetegnersom”thisculturalcomplexasawhole.”(Hornskov,p.317) Place-brandingharsomfølgeherafadopteretkulturensometafdevigtigsteelementer iprocessen.Vedenbrandingafet stedmåmander-forifølgeHornskovheletidenværebevidstom,atdesociale og kulturelle forhold, som influerer på denneproces,besidderenvigtigdynamik.Brandingmåbal-anceresocialekræftermedkommunikativestrategier.Ideflestetilfældeformårenbrandingimidlertidikkeatanerkendepotentialerogudfordringerveddesocialekræfter,hvilketofteresultererientabtkampiforsøgetpåatskabe,hvadbetegnessomkulturelautenticitet.(Hornskov,p.318).Ambitionenforplace-brandingskalmed Hornskov ses som en ny form for autenticitet,en genskrivning af historien om stedet.(Hornskov, p.323).Iforholdtilplace-branding,såhandlerautentic-itetheromatfremhævedetinteressante,deralleredeer, styrkedet ogbrugedet frem for noget andet, pådenmesttroværdigemåde.Place-brandingkanifølgeHornskovikkedrøftesudeninddragelseafkulturindus-

trien.Hanforklarer,atdetat”sælge”etstedindbefatterenbevidstmanipulationafkulturen.Kultureriforholdtil place-branding det, der konstrueres i og omkringbrandingprocessen,menogsådet,derbenyttestilatdefineresocialefænomeneriforholdtilderesgradafautenticitet(Hornskov,p.320).

Globaliseringharbetydetenændret forståelseaftidogsted.Vikommunikerer,rejseroghandlerpåtværsaftidogsted.Dettebetyder,atstedermereendnogensindebetydernogetforskelligtforforskelligefolkpå forskellige tidspunkter i deres liv.Derfor kanmanikkeskabeensuccesfuldplace-brandingvedattænkestedsomnogetstatisk.Stederkanidag,blandtandetmedafsæt iMassey,betragtessomnogetdynamiskog foranderligt. IA Global Sense of Place beskrivesdet,hvordanglobaliseringenogadskillelsenaf tidogrumbetyder,atstedfremovermåtænkessometpro-gressivt koncept.(Massey, p. 156)Massey beskriver,hvordandetikkelængereergivendeatbetragtestedersomværendeibesiddelseafénessentielidentitet,ejhelleratanskuestedersomværendefunderetpåentilbageskuende, indadvendthistorie.Deter ikke læn-gere hensigtsmæssigt ”to be drawing lines aroundaplace”.(Massey,p.152)

7.2. Århus som brandpunkt?”Smilende,livsgladogimødekommende.Sådankendervivoresby–ogsådanvilvikendesiomverdenen.”I2006udvikledeLLGruppenA/SenbyprofilforÅrhus.Det er en komplet beskrivelse af byen og området,setudfraenkulturel,politisk,erhvervsmæssigogtur-istmæssig synsvinkel. Byprofilbogen er et udtryk for,hvadLLGruppenA/SogÅrhusKommunemenererværdatvideomÅrhus.Hvadkanbyen?Hvadstårdenfor?Oghvadhardenat tilbyde?Byprofilenbenyttesblandt andet som et salgsmedie for kommunen, nårderskaltiltrækkesnyeborgereogvirksomheder,ogforvirksomhederne,nårdeskaltiltrækkedenrettearbejd-skraft.Siden1938harÅrhusværetkendtsomSmilets By,ogi2006blevdettesloganudviklettilogsåatind-befatteetlogo.DeterblevettilpåbaggrundafÅrhusKommunes arbejde med branding af byens særligekendetegn:viden, puls og rødder.ÅrhusKommuneer i fællesskabmeden lang rækkerepræsentanter fra bysamfundet blevet enige om, atnetop dette logo udtrykker og forstærker byens livs-glade og venlige profil. Men hvor er byens borgerehenne i afdækningenaf disse særlige kendetegnogudviklingenafenprofil?Erdeikkevæsentligeiforholdtilderessynpådenby,deleveri?

58


Mankanselvfølgeligherhævde,atiogmedatbogenhovedsageligtertiltænktudefrakommende,såerbyensborgereikkeblevetinddragetiprocessen,dadejoalleredeharvalgtatbosættesig ibyen.Bogenharkunetbegrænsetantalbidragsydere,beståendeaffolkfrakommunenogfolkfradeetableredeorganisa-tioneriÅrhus,dadetøjensynligterhurtigereatskabeen byprofil uden at skulle spørge, hvad den almeneårhusianermener.MenhvisÅrhusKommunenuhavdevalgt at inddrage befolkningen i profiludviklingen, såvardermåskekommetmereopmærksomhedomkringdennebyprofil,somdefærresteårhusianereantage-ligtkendertil.Derkunneherhaveværetetablereteninteressant dialog mellem Århus Kommune og ind-byggerneomdenby,deleveri.Endialog,derkunnehaveskabtenfællesinteresseiprofileringenafÅrhusbådenationaltog internationalt. Isammenhængmedteksten af Hornskov, så kunne place-branding væreet redskabtilatpustenyt liv iÅrhus’ renommébådeinterntogeksternt.(Hornskov,p.321)Enplace-brand-ingkunneværemidlettilatorganisereogopmuntretildeltagelseiforbindelsemedenpotentielbearbejdningaf Århus’ renommé og selvforståelse. Og endvidereskabemulighedenforatfostrenyerumforproduktivekulturellerelationer,intenderetsåvelsomuintenderet.

Hornskov ser nærmere påBritain re-branded,hvor England sidst i 1990’erne forsøgte at forny sitimage.Aktørernebagidéentildennefornyelsevarenrækkeoffentligeogprivate institutionermedeninter-esseiatpustenytlivilandetsomdømme–interntsåvelsomeksternt.Medafsætialt,hvadderbidrogtiletdår-ligtimage,udformedeenrådgiverforregeringen,MarkLeonard,etoverblikover,hvilkekonkreteændringer,derburdeforetagesoghvordan.HvordankunnemanændreopfattelsenafEnglandfraatværeetkedeligt,utidssvarende, arrogant og selvtilstrækkeligt sted?Mark Leonard fremlagde 12 principper og en rækkekonkretetiltagiforholdtilenambitionomforbedringafdenbritiskeidentitet.(Hornskov,p.322)Førstogfrem-mest skulle regeringen i dialogmed folket, og sam-menskulledediskuteredenbritiskeidentitet.Tildetteformål blevderetableret etbrand-space: ”[...]wherepeople can go to absorb values, vocabulary, imag-eryand re-energize their conceptionsof thenationalbrand.” (Hornskov,p.322)Etableringenafetsåkaldtbrand-space,hvorderermulighedforatdiskutereetlandellerenbysidentitet,kompetencer,værdieretc.,kan betragtes som en ressource, der gør detmuligtforoffentlighedenatdeltageaktivt iudviklingenafenbranding af deres nation eller by. Dette kræver dogifølgeHornskovencentralinstanstilatkoordinereog

sikrekonsistensiallescenarierunderetre-branding-projekt.Denne re-branding of Britainkansessometeksempel,hvordet lykkedes rådgivereatoverbeviseregeringenomatarbejdetomkringetableringenafennyidentitetskulleforegåietnytcenterafregeringensnetværk,ogatdetbedstebrandingresultatvillekunneopnåsmedbefolkningensdeltagelse.Brandingenafethelt landerdoget yderstomfattendeprojekt,hvilketbetødatudviklingenafkonceptetomkringre-branding Britainvarmegetnemmereendselveoperationaliser-ingen.Ovenståendeerdogstadigetpraktiskeksem-pelpå,hvadHornskovbetegnersomeninkluderende,kulturdrevettilgangtilplace-branding.

7.2.1. Place-branding af ÅrhusEnstærkog troværdigplace-brandingafÅrhusmedudgangspunktibyensborgerekunneværemedtilatstyrke borgernes identifikationmed den by, de bor iogsamtidigtstyrkebyenseksterneimage.Århushariforholdtilkulturområdet–menogsåmereoverordnet–brugfornogetatværefællesom,somikkebloteretlogoellernoglesærligekendetegn,derbliverborgernepålagtovenfra.

ÅrhusKommuneharigennemenlængerebrand-ingprocessiden2004blandtandethæftetprædikatetvidensbypåsig,meneftersomsåmangebyeridisse

59


årbetegnersigselvvidensbyer,såerdetikkenoget,derermedtilatfremhævedetunikkevedÅrhus.End-videreerdennebrandingblevetkombineretmeddetnyesmilendelogounderdetgamlesloganSmilets By.Detbetydersamtidigt,atbrandingenformangekom-mertilatfremståligegyldig,idetdenligneralleandresogikkegørikkenogenegentligforskel.Dersynesatmangleensammenhængmellemvisionen,strategienogdetderrentfaktiskiværksættes.

Det er med udgangspunkt i en inkluderende,kulturdrevet place-branding vigtigt, at alle deltager ibrandingprocessen,ogatallebevidstgøresom,hvilkenværdiennybrandingvillekunnetilføreÅrhus.Iforlæn-gelse af kortlægningen for Kulturhovedstad 2017 erdetmedafsætispørgeskemaundersøgelserogfokus-gruppeinterviewsblevetklart,atÅrhusinternttrængertil at italesætte byens selvforståelse. Hvordan opfat-terårhusianerneÅrhus?OghvordanbetragtesÅrhuseksterntietnationaltoginternationaltperspektiv?Herkunne place-branding være et redskab til at hjælpemedatopbyggeenklarogmarkant identitet indadtilogenklarprofiludadtil.FørhenharÅrhusKommune,somsetovenfor,gradvistforsøgtatetablereetiforve-jenbestemtbrandoverforbyens interessenter.Dettesynesdogikkeathavehaftdenstoregennemslagsk-raft,dadermedafsætiHornskovikkeharværetfokus

påat integrerebefolkningen ibrandingprocessen,ogfordiudgangspunktetforbrandingenikkeharvirkettro-værdigt.Mankunnesige,atudfaldetafeksempelvisbyprofilenfra2006erenforceretautenticitet,somharmeget lilleappel i forhold tiletpotentielengagementinternt.Byprofilenindeholderogsåalleredenui2010en masse fejl og mangler, og netversionen er ikkeudformet,sådenjævnligtopdateres.

Detvigtige ienbrandingproceser ifølgeHorn-skovatbevareenprocessuelåbenhedistedetforatfiksere brandet. Han forklarer, at i forbindelse medbrandingen af Region Øresund forsøgtes autentic-itetensmagtbegrænset,mendettebetød,atbrandetikkenaturligtfik lovtilatudviklesigogvindeindpas.Hermed reduceredes brandingen til kun at være etlogo,ogsåerdetsværtatopretholdedenoprindeligeentusiasmeassocieretmeddenoriginaleudformningafbrandingen,hvormåletvaratetablereenregionalidentitet.Dennestatiskebrandingbetyder,ataktørermister interessen, og at brandet reduceres til kun athavebetydningiorganisatorisksammenhæng.

Branding kan forsøge at opbygge en bestemtramme, indenfor hvilken kultur kan forekomme,menensådanrammevilikkekunneiværksætteenproces-suel åbenhed, hvis ikke den opbygges i fællesskabmeddemennesker,derdagligtskalværetilstedeidet

derbrandes.IndbyggerneiÅrhuskanbetragtessombrand-ambassadører,ogdevilformodentligikkeværetilbøjeligetilatbrandenoget,deikkekanståindeforellerharindflydelsepå.Kultureniogomkringetbrandskalikkeforceresiforholdtiletfikseretbrand;detskalopstå af sig selv ved en åben, processuel branding.Endvidereerdetvigtigt,atde forskellige institutioneroginteressenteriogomkringregionMidtjyllandstøtteropomplace-brandingen.Deterførset,atplace-brand-ing ikkehar fåetsuccespga.atstore interessenter ien region ikke har indoptaget og benyttet brandet,ellerfordideriforvejenharværetsåmangebrandsiregionenfraforskelligeregionaleorganisationerinden-for turisme,privatevirksomheder,offentlige instanseretc.Deharallehaftdereseget logoogvaremærke,hvilketharresultereti,hvadHornskovbetegnersoma storm of symbolic white noise;etpatchworkafregio-nalegrafiske identiteter,somikonfliktmedhinandenharkæmpetomdominans.Place-brandingerikkebareetsymbolelleretlogo;deter:”[...]along-termstrategyofbelonging,demandingtobecontinuallyenergized,communicatedandvaluated. It iswhatpeoplemakeit.Iftheymakenothingofit,itisnothing.”(Hornskov,p.326).Ensuccesfuldplace-brandingafÅrhuskander-forkunske,hvisborgerne inddrages.Byensborgerekanligesåvelsomkommunenværemedtilatidentifi-

60


cere,hvilkekvaliteteribyen,derharstørstpotentiale,ogsomskaltydeliggøresyderligere.Deskalhavelovtil at deltage, støtte og vise engagement i forhold tilbyensbranding.Dettebetyder, at brandet skal værerummeligt, idet det skal kunne imødekomme mang-foldigebehov,mensamtidigtskaldetselvfølgeligogsåappelleretilturisten,virksomhedenogdenpotentielletilflytterpåenvedkommendeogrelevantmåde.MankaniforlængelseafHornskovsige,athvismenneskeridentificerersigmedbyensbrand,såvildetilføredetenergiogengageresigidetsudvikling.

7.2.2. Kan Århus flytte fokus?”Århuserblevetsådanlidtbangeforatgøretingeneselv, og køre deres egen stil.” Dette fastslogmusik-erenMichelleBirkballeunderetafvoresfokusgruppe-interviews.Udsagnetkomtiludtrykiendiskussionomdet at sætte det århusianskemusikmiljø overfor detkøbenhavnske.

Ytringen blev fulgtes op af Jacob Edut fra RockÅrhus:

Jegertrætafathørefolk,derpiberomatdethele sker i København, det er rigtig nok,menaltsåmanbliverbarenødttilselvatgørenoget…gåudogvis,atÅrhusrentfaktiskharnogetatbydepå,deterder ihvert faldmangepådenandensideafbæltet,derglemmer.

-JabobEdut.

Dereraltsåenighedom,atÅrhusmanglerenbevid-sthedogopmærksomhedomkringdetskompetencerogmuligheder.Etfokuspå,hvadÅrhuskanogvil,menogsåendialogomhvadderkunne forbedres.JimmiRiise fastslog, som mange af de andre deltagere ifokusgruppen,at:

Vierenprovinsby,ogdererbarenoglefaktorer,derfårfolktilpåettidspunktatvilleflyttevæk.Det kan vi ikke gøre noget ved. Uanset hvormangepenge,manpumper ind ikulturen,kanmanikkesørgeforatdetikkesker.

-JimmiRiise.

I forhold til dette foreslogConnyJørgensen,atposi-tionen som det midlertidige sted eventuelt kunneanskuessomenpositivegenskabogetsærligtkend-etegnvedÅrhus;

[…]måskeerdetogsånogetmed,atÅrhusfak-tiskerutroligværdifuld,megetværdifuldsådanset fra et kunstnerisk talentudviklingsmæssigtperspektiv[…]Århusermåskeetrigtigtværdi-fuldt stop på vejen.Måske er det egentlig os,derfår lovtilatoplevenoget,mensdetfaktiskerrigtigtnyt,ogrigtigsådanfrisktogsprødt.[…]Determåskenogetmedatholdefasti,hvader

detaktørerneimusiklivetherovrevil,oghvaderfordettingmanvilstimulere,ogderkandujostimulerenogleskridtpåenkarrierevejpå for-skelligvisogmåskeerdetdet,viergodetilher-ovre,[…]deterfaktiskentalentudvikling.

-ConnyJørgensen.

ConnyJørgensenflytterhermedfokusfrakonkurren-cenmodKøbenhavnogfrygtfortalentflugttiletfokuspåÅrhussomdetværdifuldestoppåvejen.Byenhvortalenterne dyrkes, styrkes og sættes fri. Hun kunnehermedmed inddragelsenafMasseysigesat tænkeÅrhussomet ikke-afgrænseteller lukketsted.Århuslider i forhold til denne tanke ikke et tab,menbliverderimodetledi,hvadmankunnekaldeetkreativtkred-sløbellernetværk.”Insteadthen,ofthinkingplacesasareaswithboundariesaround,theycanbeimaginedasarticulatedmomentsinnetworksofsocialrelationsandunderstandings.”(Massey,p.154)Detkunnealtsåmedafsæt i dette være hensigtsmæssigt at tænkeÅrhusikkesometafgrænsetområde,mensometnetværkafsocialerelationerogforståelser.EnafgrænsningerifølgeMasseyikkenødvendigforenkonceptualiseringafstedet.Deflesteafvoresinterviewdeltagereomtalerden tilbagevendendenegativepositioneringafÅrhusi forholdtildestørrebyersomKøbenhavnogBerlin,

61


hvilketsomnævntidenforrigedelofteresultererietmindreværdskompleks, hvor man kontinuerligt læg-gervægtpå,hvaddeterdissestørrebyerkanoghar,somÅrhus ikkeer ibesiddelseaf.Dennepositioner-ingsynesmedafsætiinterviewsogteoriikkeatværehverkennødvendigellergivtigforÅrhus.

Definition in this sense does not have to bethroughsimplecounterpositiontotheoutside;itcancome,inpart,preciselythroughtheparticu-larityoflinkagetothat”outside”whichisthere-fore itself part of what constitutes the place.(Massey,p.155)

Steder har ifølgeMassey ikke kun én unik identitet.Det betyder dog ikke, at steder ikke besidder detunikke,menatstederharforskelligbetydningforfor-skelligemennesker, og at steder kontinuerligt repro-duceres.Ienre-brandingafÅrhuskunnedetderfor,ieksempelvisenmusikalskkontekst,væreinteressantforÅrhusatfremhævedentalentmasse,deralleredeer,mensompånuværende tidspunkt ikkebetragtessomnogetspecieltunikt for ligenetopÅrhus, formo-dentligpågrundafdennesflygtighed.Denflygtigetal-entmasse forekommerdognetopat værenogetheltuniktvedÅrhus.

Jeg tror klart, at detÅrhus skal slå sig oppå,eratværeenbyfortalentmassensnarereendenby fordeprofessionelle, fordisåsnartmanslår igennem,såbliverdetaltsånødvendigtatvære det største sted. Man skal lægge langtmerevægtpåatstøttedenhertalentmasseogpåenellerandenmådegøredettilbyensvare-mærke.Deterbareennaturligting,atmanpåettidspunktvilsøgenogetstørre,mendetkangodt være,atmankanudskydedet tidspunkt,hvismanføler,atdeteretmiljø,derbliverplejetmereenddetertilfældetnu.

-EsbenN.Andersen.

MedinddragelsenafMassey,såerdétÅrhusmangler”aglobalsenseof the local,aglobalsenseofplace”(Massey,p.156)ÅrhusskalikkesammenlignesigselvmedKøbenhavnellernogenandrestederfordensagsskyld.Dersynes ikkeatværebrugforenhovedstadmereellerendnuetafgrænsetsted.Dererietnation-altogglobaltperspektivbrugforetsundtogvelfunger-endekredsløb,et lokaltmiljø,derpåbedstmuligvisudvekslerogindgårsomenuundværligdelafdetglo-bale.MusikmiljøetiÅrhusharsomdettydeligtfremgåraf vores undersøgelser en masse unikke områder,sompådenrigtigemådekan fremhæves,dyrkesogstyrkes.Ensådanstyrkelsekunneskeviaenplace-branding,ogsometvigtigt ledidenneproceskunne

détatbliveEuropæiskKulturhovedstad2017visesigatværeetbetydningsbærendetiltag.

Århusmå, somblandt andreEsbenN.Ander-sen og Conny Jørgensen påpeger, fokusere på dekompetencer, byen i forvejen besidder, og udvikledem,istedetforatpositioneresigiforholdtilKøben-havn og Berlin. Der er brug for en by, hvor blandtandet det musikalske talent og vækstlag plejes ogdet kreative potentiale frugtbargøres.De kreative ogambitiøsekunnesøgenogetstørreogfortsatudvikles,udenforbyskiltet.Århusskal i forlængelseafFloridabliveistandtilatopdyrkeogudnytteborgernesfuldekreativekapaciteterpåenmåde,dergørbyenistandtilatkonkurrereeffektivt.Forat forblive innovativmåmanblivevedmedattiltrækkedeskarpesteogmestkreativehjerner.Detteerenafgrundenetil,atÅrhus,medafsætiovenstående,børinvestereienvidereud-viklingaf talentbasen,ogdettegælderbåde talenteropvoksetiÅrhus,menogsåfolk,derflyttertilfraandrestederilandetogudlandet.ForsagenerifølgeFlorida,”[…]atder,hvortalentetsøgerhen,vilinnovationogøkonomiskvækstmedsikkerhedopstå.”(Florida2005,p.17)

62


7.3. Profilering af Århus i forhold til Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 og Århus 2017Byer såvel som landemå ifølge Florida erkende, atallemenneskererkreativeogherefterarbejde foratudbyggeetfuldtudkreativtsamfund.Derskalskabesenbevægelsevækfraprimærtatfokuserepåproduk-tion i den kreative tidsalder til også at etablere enkreativsocialstruktur.ÅrhusKommuneønsker ifølgeKulturpolitikken 2008-2011 en by, der er kendeteg-netvedetstærktkulturmiljøsåvelsometstærkterh-vervsliv,ogatsamspilletmellemkulturinstitutionerogerhvervsvirksomhedertilstadighederivækstogunderudvikling.Dereraltsåenbevidsthedom,atenudve-kslingmellemdeforskelligeinteressentererdetmesthensigtsmæssigeforudviklingen.Detkunneimidlertidilysetafenplace-brandingogFloridaskreativeklassefremover være interessant for Århus at sætte størrefokuspåetableringenafnoglegodevilkårogrammerforbefolkningenogherunderogsådenkreativeklasse.Opmærksomhedenpådemennesker,derarbejderogleveribyenskaløges.

Økonomiskmagtvilikkelængereopståilandesomfølgeafdisselandesnaturressourcer,pro-duktionsdygtighed, militære dominans, viden-skabelige eller teknologiske overlegenhed. I

dagdrejerkonkurrencebetingelsernesigomencentralakse,ogdetteerennationsevne tilatmobilisere, tiltrække og beholde menneskeligtkreativttalent.(Florida2005,p.16)

Floridatalerheromdenkreativeklasse.Medlemmerafdenvilifølgehamsøgederhen,hvorteknologi,toler-anceogtalenter.IkulturpolitikkenfraÅrhusKommunestårderivisionenforfremtidennetop,atkulturengiverÅrhus puls via kulturelmangfoldighed, globalt udsynoglokalindsigt,levendebrugafnyteknologiogvæk-stlagogtalentudvikling.HererdetreT’errepræsen-teret:Toleranceiformafdenkulturellemangfoldighed,teknologien der skal bruges levende og talentet derskaludvikles.Deterdogvigtigtatkommunikeredetteordentligtud, sådet ikkebare forbliver imponerendeintentioner nedskrevet i en kulturpolitik. Århus Kom-munesynesgenereltiforholdtilkulturområdetathavemangevigtigebetragtninger;bloterkommunikationafdemikketydeligtogbefolkningeninddragesikkeopti-malt.

Etmangfoldigtkulturlivmedetvarieretudbudafkulturtilbud kan styrke erhvervsvirksomhedersmuligheder forat tiltrækkeog fastholdekvalifi-ceret arbejdskraft. Samtidig kan erhvervslivethøste gevinster af et stærkt samspil med kul-turaktøreriformafbidragtilforandrings-,inno-

vations- og udviklingsprocesser i forbindelsemedproduktionogdesign,ledelseogorganisa-tionsamtmarkedsføringogimagepleje.(ÅrhusKommunesKulturpolitik2008-2011,p.36)

7.3.1. Kulturhovedstad 2017

For at blive kulturhovedstad skal borgerneopleve kunsten og kulturen som identitetsska-bende,sometelementiatopnåstørreindsigtiogforståelseafsamtiden.Fordenenkeltebor-geriÅrhusskaldetværetydeligt,atmanborienkommuneogenby,hvorkunstogkulturind-tagerenvæsentligposition,oghvorkunstenogkulturenerforborgerne.(ibid.,p.4)

Kulturhovedstad2017 kan vise sig at bliveet betyd-ningsbærende tiltag for en succesfuld branding afÅrhus,hvisdetnyttiggørespådenrigtigemåde.Hertænkesderblandtandetpå,atprojekter,dermedstøttefra kommunen etableres i og omkring kulturhovedst-aden, ikkebørbetragtessomsekundære i forhold tilpromoveringen af Århus som kulturhovedstad 2017men som det primære. Projekterne bør altså ikkesomdereshovedopgavepromovereregionenogkul-turhovedstad2017;deternærmereregionenogKul-turhovedstad2017,derskalstøttedelokaleprojekter.Kulturhovedstadenbøriudgangspunktetværetilgavnforkulturenogdernæst(hoved-)staden,velvidendeat

63


dissedogireglenikkekanadskilles,ogatderselvføl-geligvilblive iværksatkulturhovedstadsflagskibekunmedpromoveringforøje.OpbakningentilkulturenidetførnævntevilformodentligogsåautomatiskbetydeenpositivprofileringogøkonomiskfortjenesteforÅrhus;denerbareikkesåeksplicitsometflagskib.

For Århus kan rollen som kulturhovedstadhjælpemedatetablerebyensomenuundværligdelafetdynamiskogkreativtkredsløb.Atværekulturhoved-stadsynesnetopatbetonevigtighedenaf relationer,Århusskalderforidennesammenhængikkebetragtessom et afgrænset område,men som et brændpunkti et netværk af kreative interessenter. Århus bliverdermedetsted,hvordetlokaleintegreresidetglobaleogdetglobaleidetlokale.AtÅrhusbliverkulturhoved-stad kan i forlængelse af Hornskov betyde, at derinvesteressymbolskkapitalibyen,hvilketvillekunneskabeopmærksomhedomkringbyen,bådeinterntogeksternt. Præsenteret og struktureret på den rigtigemådekanKulturhovedstad2017gåhenatblive,hvadHornskov betegner som the first mover. ”The brandneedsafirstmover;itneedssomeonetoinvestsym-bolic capital in to draw others along.” (Hornskov, p.326) Århus Kommune siger i sammenhæng meddette,atvisionenomKulturhovedstad2017 ikkekuneretkulturprojekt.Derskalogsåsatsespåbyudvikling

ogbyrummenesæstetik,påintegrationogerhvervsud-vikling,på turismeog infrastrukturogpåudviklingafinternationalekontakterogsamarbejder.Faktorer,derallesammenerafgørendefor,atÅrhusikkeblotfrem-står,menogsåfungerersomenmarkantogmodernebyiudvikling–”ogengodbyforalle.”

7.4. Delkonklusion Det gennemgående fokus på Århus som det værdi-fulde stop på vejen, erinærværendekontekstformul-eret i forhold tilmusikmiljøet,mendenne formuleringbehøver ikkekunatvedrøremusikområdet.Århuserden by i Danmark med flest studerende i forhold tilindbyggertallet,ogdeflesteafdissevilsikkertkunnebliveenigeom,atÅrhuserenuundværligdelafderesudviklingsforløb. For de mennesker der allerede erbesluttetpåatbliveiÅrhusvilenbrandingogetabler-ing af Århus som et værdifuldt stop på vejen blotbetyde,atderesby–mereendfør–appellerertilkon-tinuerligudviklingogåbenhedforinspirerendeinputs.Århus kan blive en mere dynamisk by ved at væremereendblotetafgrænsetområdemedetbyskilt;etåbentsted,medetnetværk,derrækkerlangtudoverbyskiltet.Århusskalikke,somFloridaskriver,forsøgeatfastholdedekreativemennesker;derskalnærmere

skabesenmulighed forderesdeltagelse ietkreativtkredsløb.

Den kreative klasse kunne med Århus – detværdifulde stop på vejen – stimuleres og styrkes tilat møde resten af verden. Dette kan betyde, at dekreative mennesker spreder ordet om Århus videretilkolleger,familie,venneretc.Elleratde,nårdehardragetnokvidenoginspirationfraetandetledikred-sløbet,vendertilbageoggiverfornyetenergitilÅrhus.

I lyset af ovenstående burde Århus Kommune senærmere på den tidligere branding og de særligekendetegn–viden, puls og rødder – somdemenerudmærker Århus. En ramme der skal etableres afÅrhus Kommune og byens interessenter. Der skalpustesnytliviÅrhus,hvilketeventueltkunneskeviaenstærkogtroværdigplace-branding.Derskal i for-længelse af Florida skabesde rigtige betingelser forvækstogudvikling,sådenkreativeklassehar lysttilatvære iÅrhus.Århusskalværeet lukrativtstedfortilflyttere,menÅrhusskalogsågivebyensborgeredebedst mulige vilkår, ved blandt andet at udnytte dettalent,byenalleredebesidder.Århusharmangekom-petencer,mendebliverbarepånuværendetidspunktikkekommunikeretogudnyttetoptimalt.DetatværeSmilets Bymeddesærligekendetegnviden, puls og

64


røddersynesikkeathængesammen.Dererbrugforensamletidé,dergivermeningogretningforstørste-delenafbyensinteressenter.

Medafsætidenneopgavetyderdetpå,atdetmåskevilletjeneÅrhusbedreietglobaltperspektivatsættefokuspåsinefødder, dadeterdisse,ogikkedestatiskerødder,derskalbæreÅrhusindifremtiden.

8. Konklusion

Med blikket rettet imod Århus’ kandidatur til at bliveEuropæisk Kulturhovedstad i 2017 er det af yderstevigtighed at sikre kulturlivet gunstige betingelser forudvikling.EtafdekulturpolitiskemåliÅrhusKommu-nens Kulturpolitik 2008-2011 er, at Århus skal værekendetegnet ved kulturel mangfoldighed, både hvadangårudbuddetafkunstogkultur,derertilgængeligtforborgerne,menogsåiforholdtildeudøvendekunst-nere.Endvidereerdetetmål,atderfindesstoresåvelsom små kulturinstitutioner, smalle såvel som bredtappellerendekulturtilbudogstorebegivenhedersåvelsomsmåeksperimenter.

Iførstedelafnærværendetekstblevdetpoin-terethvordankulturstandardiseringsynesatværeenfare for mange europæiske storbyer, men at Århusbesiddermuligheden for at skille sig ud ogmarkere

sigmusikkulturelt.Etøgetfokuspåintegration,ietryt-misk musikøjemed, kunne bl.a. have mange fordeleforbyen.FratidtilandensynesbureaukratietiÅrhusdogat være formassivt,hvilket kanvirkedræbendeforkreativitetenpådetspontaneogbeskedneniveau.Modsat de andre store byer er kulturpolitikken forÅrhus dog forholdsvist visionær i forbindelse medvækstlagene.Hovedgrundlaget for vækstlagets storeeksistensiÅrhuserifølgeetafvoresinterview,atKul-turforvaltningeneribesiddelseafbådeforståelsefor,hvadderforegåriÅrhus,ogligeledeseristandtilatgivepladsogrumtildem,somarbejdermedvækstla-gene.

Atsikreenbredvifteafmusiktilbudkrævervel-fungerende støtteordninger, som tilgodeser både deetableredekoncertarrangørerogdemindreforeningerogmotiveredeenkeltpersoner.DetteforholdharÅrhusKommunetagetseriøstmedKulturforligetKulturen på skinner – frem mod 2017.Hererder fokuspåatdekulturellefyrtårnfortsatskallyse,menatderogsåskalsatsespåunderskoven,kulturproduktionenogmang-foldighedenidetårhusianskebysamfundsåvelsomidetårhusianskekulturliv.

Iandendelfremgårdet,ativærksætteråndenfremoverskalstøttes,såårhusianerneikkekunfinderdemusik-

tilbud,desøgerefter,menfårligesågodemulighederforatoplevedeimpulsive,måskemeresnævreinitiati-ver.Detvilsåledesblivelettereatgiveårhusianerneenoplevelse,deikkepåforhåndvidste,atdegernevillehave. I forhold tilvoresonline-spørgeskemaundersø-gelsebliverdetklartatgenremæssigemangfoldighedrentfaktiskertilstede,menatdetderkanværesvært,eratfåøjepåden.Synlighedenafdemangeforskel-ligemusikalskeudbud ibyener ikkeoverbevisende.Hvordandettekanforbedreserderflerebudpå,mengenerelterderenighedomatensamletnetportal,derrummerallemusikarrangementervilværeenoptimalløsning.Dettevilogsåbetyde,atnyeårhusianerevilfå en mere direkte adgang til musiklivet. Én samletoversigtvilsåledesikkeblotimødekommeensnæverskaresbehov,menbidragetilopfyldelseaffleremål-sætningerikulturpolitikkenogkulturforliget,hvormang-foldighedogsåforståssomkulturelmangfoldighed;ogdermed,atsåmangeafbyensborgeresommuligtskalhavenemadgang til kultur.Spillestedernebørhellerikke bekæmpe hinanden – og i virkeligheden hellerikkedeandrekulturgenrer.Vorespublikumsundersø-gelservisertydeligt,atbrugereafmusikogsåharinter-esse i f.eks. litteraturogviceversa.Derformåmåletværeatfåfleretilatbrugekultur.Derermangegodeprojekter igangiÅrhusligenu,ogdetgælderomat

65


få tænktdem igennemogsammen,såledesatbyenfremstårsomenhelhed.

I den tredje del bliver det tydeligt at udfordringen iÅrhuseratopnåenmaksimaludnyttelseafdeeksis-terendestederoginstitutionersamtatsørgefor,attil-gangentildemersynlig.Voresfokusgruppeinterviewspeger på, at de fysiske rammer faktisk er til stedefor de århusianske talenter, samtidigt med at andreenkeltpersonerindenformusikmiljøetharytretønskeometprofessioneltvækstlagsspillested,derkanagerebaseformangeafdekoncertforeningeribyen.Voresonline-spørgeskemaundersøgelse viser ydermere, atspillestedermedenspecifikvækstlagsprofilerforhold-svisvelbesøgte.

Århuseriforbindelsemedkunst-ogkulturlivettitudsatforatblivesammenlignetmedstørrebyersomKøbenhavnogBerlin.Enofte fremsatpåstander,attalenter fraÅrhus flygter til disse eller lignende byerogatmansåledesskalbrugekræfterpåatforsøgeatfastholdedetalentfuldekunstnereibyen.Voresresul-taterpointererdog,atenkonstantsammenligningmedstørrebyererenugunstigmådeattænkekulturlivpå,ogatdettekunførertiletmindreværdskompleks,somkanhavenegativekonsekvenser. Ienerkendelseaf,at Århus har den størrelse, den har, bør det faktum

atkunstnerenoglegangeflytterfrabyenistedetsessomet ganske naturligt element. Århus er god til atfrembringeogudvikletalenterogvækstlag–detteerenyderstpositivegenskab,somman ikkeskalværebangeforatbrystesigafogfacilitere.

DerforsætterdenfjerdeogsidstedelaftekstenfokuspåÅrhussomdet værdifulde stop på vejen. Herbliverdetpåpeget,atÅrhussynesathavebrugforenny rammeat arbejde indenfor –en ramme,der skaletableresafÅrhusKommuneogbyensinteressenter.DerskalpustesnytliviÅrhus,hvilketkanskeviaenstærk og troværdig placebranding. Der skal skabesde rigtige betingelser for vækst og udvikling, så denkreativeklassehar lysttilatværeiÅrhus.Byenskalvære et lukrativt sted for tilflyttere, men også givebyens borgere de bedst mulige vilkår, ved bl.a. atudnyttedettalentbyenalleredebesidder.Fordemen-nesker,somalleredeerbesluttetpåatbliveiÅrhus,vilenplacebrandingogetableringafÅrhussometværdi-fuldtstoppåvejen,blotbetydeatderesby,mereendfør,appellerertilkontinuerligudviklingogåbenhedforinspirerendeinputs.Århuskanbliveenmeredynamiskby ved at væremere end blot et afgrænset områdemedetbyskilt,menetåbentstedmedetnetværk,derrækkerlangtudoverbygrænsen.

66


Litteraturliste

Andersen,KristinaVaarstandLorenzen,Mark.Den danske kreative klasse.Århus2009

Bianchini,Franco.ACrisisinUrbanCeativityandLocalDistinctiveness?The Nordic Journal of Cultural Policy.Vol.10,nr.2.2007.

BuhlHornskov,Søren:On the management of authenticity: Culture in the place branding of Øresund inPlace Branding and public diplomacy.Vol.3,2007

Bøggild,Johannes:Historiskopgørmeddanskkultur-politik.Mandag Morgen 2002Nr.10s.36-39.

Christiansen,LarsMøller:Kontrakterogkvalitet.Den offentlige sektor på kontrakt (red. Niels Ejersbo &CarstenGreve),København2002s.139-157.

Favrholdt,David,Æstetikogfilosofi-seksessays.København2003.

Florida,Richard.The rise of the creative class,BasicBooks,NY,2002

Florida,Richard.Den kreative klasses flugt,danskoversættelse.2005.ForlagetKlim,Århus2008

Johnsen,PoulPilgaard:EnDandykvikkerbestandig.WeekendavisenNr.52 KULTURp.1.2007.

Langsted, Jørn mfl.: Ønskekvisten – en håndbog i evaluering af teater, dans og musik.Århus2005.

Massey,Doreen:A global sense of placeinSpace, place and gender.PolityPressandBlackwellPublish-ers,CambridgeOxford,1994

ÅrhusKommunesKulturpolitik2008-2011KulturforligetKulturen på skinner – frem mod 2017RapportomorganiseringafProduktionscentretfor

RytmiskMusik

67


Rockmusik er en lidenskab for mange - også i Århus.AfJakobEdutogSineMariaVinther

Århuserpåmangemåderenlille’storby’.Byenrum-merendynamiskmusikalskundergrund,medfokuspåforskelligegenrer.Rockmusikkenerstærktrepræsen-teret ibyen, tildels i formaf tilhængereogspirendebands.Ibylivetsamlesmangerock-entusiasterpåTheBillabong Bar og Escobar i Skolegade, da de er deenestebareriÅrhus,dergørnogetudafatspilledenmusik.Dissetostedererpropfyldteogsmå-kaostiskehverweekend.Vibefandtosienvennegruppe,hvorvivartrætteafatføleossom”hjemløse”rock-entusiasterienellersfarverigby,derharmiljøetogtalenternetilensolidrockscene.PådetgrundlagdannedeviforeningenROCKÅRHUS,somhartilmålatforbedrerocksceneniÅrhusoggøredetnemmereforundergrundsbandsatfåspillejobs.Viernon-profit,såaloverskudgår tilvoreskommendeprojekter.Vigørdetalleaf renogskærkærlighedtilmusikken.

VoresførsteprojektvaretreleasepartyforGunsN’Roses’”ChineseDemocracy”,hvorvipræsenteredeto upcoming Århusianske rockbands for et stort setudsolgtVoxHall.Sidenharviholdtstoreogsmåkon-

certer,tilmedetpardervargratisogenstøttekoncerti samarbejdemedDanskFlygtningehjælpsUngenet-værk.ViharværetstagemanagerspåBlueDaysogSPOT Festivalens rytmiske scene i Musikhuset ogstagehands for Bruce Springsteen, da han spilledei Herning. For tiden arbejder vi på at udgive enCDmeddetbedstefradenårhusianskeundergrund,ogerdesudenblevetbedtomathjælpeigentilSPOTFes-tivalen2010.

Koncertermedlokalebandserderefterhåndenendelaf,daarrangørersomStrangeEars,RockMed,ClubBrutal,KælepunkogselvfølgeligROCKÅRHUStagersigkærligtafbyensmusikere.

Århus’metalsceneerafenpænstørrelse.Trainharenhåndfuldmetalkoncerteromåret,dogikkesåmegetfradenblødereendeafskalaen.ClubBrutalogMetalRoyalesørgerforenstabilsceneogharenfastpublikumsskare.Spillestederne er hovedsageligt Studenterhuset ogMusikcaféen. For lidt større arrangementer er Vox-Hall etpopulært sted,ogaf voresegenerfaringvedvi, at det er et yderst velfungerende sted at leje sigind som arrangør. Derimod virker Train utilgængeligognærmestkryptiskidenbeskedneinformationdevilvideregive.

ROCKÅRHUSprøvedefornyligennystrategivedatlejesigindhosdenfrivilligeforeningVestergade58,somharnoglegodelokalertilkoncertermidtibyen.Foreningenforlangtekuntikronerpergæstogbetalingafdørmandsomhyreafstedet.Mendetvarforgodttil at være sandt. Det var en uheldig oplevelsemedet personale som var upassende overfor gæsterne,kringledesystemersomikkemåeffektiviseres,uans-varlighedogtilsidstetstørrebeløbdermangledefravorespengekasse,somingenkunneredegørefor.Såvifølerosnødsagedetilatlejeosindveddestørresteder,hvormansåkansigeatvi”betaler”forderesprofessionalisme.Deterdog ikkedenenesteudfordringvierstødtpåundervejs.Vi har været ude for at skulle rykke en koncert på24 timer. ROCK ÅRHUS havde et samarbejde medFrontløberneunderderesFLirkusprojektpåGodsba-nerne.Viharblevet lovetenscene,ogvihavdefirebands klar samt 200 tilmeldte gæster på Facebook.Aftenen før fik vi at vide, at de ingen spiritusbevil-ling havde længere, og kort efter at de ingen scenehavde, fordi brandmyndighederne havde lukket ste-det. De tilbød os en løsning der omhandlede et parcampingvogneogenpresenning,udendehavdefået

68


tilladelseafkommunentilenudendørskoncertiettætbeboetområde.Vitakkedenej,ogbenyttedeosafvoresegetnetværkog fik stablet koncerten på benene på stedetUnderConstruction,derliggerunderdettidligereXL.Aftenenblev en blændendemusikalsk succes såvel som engodfest.

Problematikken i planlægningsfasen er oftestat finde stedet at afvikle koncerterne. De to gyldnespørgsmåler:Hvilkenstørrelsestedpasserdetgivnearrangement?Ogharvirådtilatlejestedetudfrafor-ventetfremmødeogbilletpris?Ogsåerderpuslespilletmed at finde en dato der passer både spillested ogarrangør.

Idetstoreheleerdetaltidarrangøren,dersæt-ternogetpåspil.Deterdem,derstårforøkonomien,ogsomstårtilbagemedeteventueltunderskud.Imineøjnekunnedetværeetgodttiltagatladespillestedetblivelejetudgratisellermedetkommunalttilskud,nårdet omhandlede eksterne arrangører. Ejerne vil altidtjene penge på salget i baren, og derudover er detbegrænset,hvormangearbejdstimer,derskallægges,når der er en ekstern arrangør inde over. Billigere/gratis udlejningssteder vil give Århus flere kulturellearrangementer,daflerearrangørervilturdetagechan-cen.IsærnårenforeningsomROCKÅRHUSprøver

atholdebilletprisernepåetabsolutminimumforatfåstørre fremmødeblandtdeunge,der ikkehar råd tildyrebilletpriser.

Kommunens initiativpulje giver dog en godstøtteiformafunderskudsgaranti.ROCKÅRHUSharansøgtomgarantien tregange,ogkunhaftbrug fordenengang.Deterensærdeles rarstøtteathave,somgørdetmereattraktivtatkastesigudistørrepro-jekter.Dogkunnemanønske,attildelingenafgaran-tien i højere grad svarede overens med det budgetmanangiver.

EnandenformforhjælpendehåndharvihaftiROSA,somgiverosvejledendestøtteogspændendearbejdsopgaver.ROSAereftervoresmeningenydersthjælpsominstitutionafhårdtarbejdendeiværksættere.Vi har haft en del samarbejde med dem, bl.a. BlueDaysogSPOTfestival.Dogkanmanikkesøgespon-sorstøtte til arrangementer vedROSA, da de har fåmidleratgøremed.

DanskMusikerForbundderimodgavvedettil-fældigtmødeudtrykfor,atdevillegiveosøkonomiskstøtte,mendeharsidenværetsværeforosatkommeikontaktmed.Hvismanserbortfraforplejningogkørsel,harviharkun betalt ganske få bands for at spille, da vi oftestikkeharmidlernetildet.Langtdeflestebandsgårikke

såmegetopibetaling,somdegåropiatfåensceneat spillepå,heldigvis.Vi villedoghelstgernekunnebetaledem,davihardannetforeningenforathjælpenetop bandsene. I forhold til den problematik blevvipræsenteret forengod idé til etmøde i juni2009omkringÅrhusEuropæiskKulturhovedstad2017.Ensåkaldt halv-tarif ordning, som efter sigende før harværetpåtale.Kommunenbetalerhalvdelenafband-tariffenogrestenbetalerarrangøren/spillestedet.Detvilleheltklartgivemusikernebedreforhold.Dogskaldet ikkeværeallebands,der fårdennehjælp tildelt.Kun dem der har potentiale og er seriøse. Der skalselvfølgeligværenogen,derafgør,hvemderfortjenerdet. På rockscenen har ROCK ÅRHUS fingeren påpulsenogerkompetentetiltræffedebeslutninger,hvisdetskulleblivetilfældet.

PådetsenesteharderværetdebatomhvorledesÅrhus skulle droppe gigantkoncerter med omkring80.000tilskuere.HvisderkanfindesenerstatningforVestereng,såkanviikkesehvorformanskulledroppedet,dadeterengodindtægtskildeogenafdebedstemåderatmarkedsføreenbypå.

En anden væsentlig ting som Århus manglerforkunnemålesigmedandreeuropæiskebyer,erenkoncertsal,hvordererpladstil3.000-5.000tilskuere.SomÅrhusernu,kanmanvælgemellematspillefor

69


700gæsterpåTrainellerVoxHall,ellermangetusindepåAthletion.SåerderselvfølgeligSkandinavianCon-gressCenterderkanrummenogletusinde,dogerdetvistmest beregnet til konferencer og ikke koncerter.Blandtmusikereharstedetetryforathavedårligakus-tik.MusikhusetliggerogsåindemedenattraktivRyt-miskSal,menkontaktenmellemMusikhusetsledelseogvækstlagetindenfordenrytmiskemusikernærmestikkeeksisterende.Desudenerderhellerikkelængere-varendetraditionforrockkoncerteriMusikhuset.

TrainogVoxHallerattraktivesteder forkunst-nere,dogerdebegrænsetafderesstørrelse,enddapåtrodsaf,atVoxHallligeharudvidet.Enrytmiskkon-certsal på størrelsemeddet berømte og velbesøgteBrixtonO2Academi iLondonvilleværeetgodtsatseftervoresmening.DetvillekunnegivekøbenhavnskeVega konkurrence omkring de større internationalenavne, og det kræver ikke de samme anstrengelsersomgigantkoncerter.UngeIÅrhusrejsermegettilandrebyerforatoplevekoncerter,ogsommetiderendda tiludlandet.Dererstor interesse for at tage til koncerter inden for allemusikgenrer,menetproblemformangeermanglendeinformationomkommendekoncerter.Koncertkalenderenerdårligtopdateretogbliverderforikkeanvendtafdefleste.Denenestemådeatunder-

søgedetpåerattjekkeallespillestedershjemmesider,mendeter tidskrævendeogkan følesuoverskueligt.Merefokuspåløbendeinformationogbedreoverblikvilbestemtikkeskade.

ViiROCKÅRHUSertilfredsemedvoreshidti-digearbejde,selvomdettiltiderharkostetblod,svedog tårer. Vi har brændt fingrene på samarbejdspart-neresomikketagerderesopgavesåseriøst,somvigør.Foroserdetvigtigtatvisedemusikereviarbejdermed,at vi vil afvikledereskoncerterpåprofessionelvis.Ogsåselvomvigørdetpåfrivilligbasis.Detervores indtryk,atdetvilgavnemangespillest-eder,hvisdesatsedemerepåeksternearrangøreroggenerelterletteretilgængeligforudefrakommende.For os som forening, har vi brug for støtte fra kom-munen,førvikanlønnemusikkerne–forhvorforskalupcoming musikere ikke have nogen hyre, når despillerpåVoxHall,nårmereetableredenavnealtidkanhentetarifferellermerepåstørrespillesteder?

ROCK ÅRHUS mener, at der er et levendeundergrundsmiljø og en rockscene, der kan under-støtte en større og professionel koncertsal i Århus.Enkoncertsalsomvilsørgefor,atflereungefrahelelandetrejsermeretilÅrhusforatfåmusikalskeoplev-elser.

VihåberIkanbrugevoreserfaringerogglæderostilatsehvilkekulturelletiltagIforetagerjeriforbindelsemedÅrhussomEuropæiskKulturhovedstad2017.

HeldoglykkefraROCKÅRHUS!

70


Interview med Steffen Rasmussen, Strange Ears, 04.01.2010

1. Hvordan er mulighederne for et bureau som Strange Ears i Århus? NårdetkommertilvækstlagsmusikkenerÅrhusigennemvoresøjnemulighedernesby.Modsatdeandrestorebyer,erkulturpolitikkenførstogfrem-mestforholdsvisvisionæriforholdtilvækstlagene.HovedgrundlagetforvækstlagetsstoreeksistensiÅrhus,eratsamtligeansattehosKulturforvaltningeniÅrhuseribesiddelseafbådeforståelseforhvadderforegåriÅrhus,ogligeledesgiverpladsogrumtildemsomarbejdermedvækstlagene.Hvisstøttenogvejledningenvarprægetafbureaukratioglukkethed,villevisletikkehavesåmangeaktørersomvi.Strange Ears har oplevet enormt meget opbakning,goodwillogstøtteiÅrhus-bådefrakommuneogpub-likum,ogderforharmulighederneforosværetrigtigtgode.Økonomisk er det dogutroligt hårdt.Vi havdedog ikke overlevet uden byens støtte,men samtidigsåvigernestørremulighederforbarindtjening,hvilketvillehjælpeenormt. 2. Hvor let eller svært var det at starte op? hvilke

forhindringer stødte du ind i? Voresstartvarnogetturbulent.Ikkemindstfordidetegentligtblotstartedesometenkelt-arrangementvednavnet“StrangeEars”,somsåligesåstilleblevtilmereogmere.Førstlangtvejsiprocessen,dajeghavdesatmigiendelgældforatlavearrangemen-terne,fandtjegudafatderkunnesøgespengeogopnåsstøtte.Havdemanhaftenformformanualellerguidesomvarletatfaldeoversomfortalteommulighederne,havdedetsparetmigforenmassetidogpenge.Forhindringernevarisærunderskud,mangelpåinfoomhvordantingenehangsammenogkontraktudformning. 3. Hvordan er betingelserne generelt for iværksæt-tere og koncertarrangører i Århus? Hvad er de største forhindringer? (Tilladelser, der skal indhentes, øko-nomi, PR....lukkethed...?) Betingelsernegenerelterrigtigt,rigtigtgode,medunderskudgarantier,udviklingspuljer,tarifstøtte,osv.Udfordringenkanværeatvideatdissepuljereksis-terer.Herudoverliggerderenudfordringiforholdtilstederatafholdearrangementerne.Hvismanerpågodfodmedspillestedernekanmanjosomregelfålovatafholdeeventshosdemogligeledesgørebrugafderespr,menhvismanernykandetgodtvære

sværtatfindeetordentligtstedtilsinearrangementer.Herudovererbyenjoafbegrænsetstørrelse,ogsåpublikumsmæssigt,ogderforerdetsværtatundgåkonkurrence,ogdaårhusianereermegetperson-lighedsprægetafdegenrerdehører,erdettætpåumuligtathavetotingibyensammenaftenindenforsammegenre.Etfælleskalendersystemkunneværefantastisk. 4. I “Mer Monitor” skriver du, at Strange Ears ikke er en overskudsforretning - hvad holdes bureauet over-hovedet kørende på? Indtægter fra...? Støttepuljer (Initiativpuljen? Flere?)? Ja,deterdetbestemtikke.Vioverleverhovedsage-ligtpåenstorkassekredit,isærforåsagetafdeførsteparårsunderskud.Voresenestemulighedforatudvikleosoglavenyeting,ersåledesstøttefradeforskelligepuljer,senesttarif-støtten,ogdetsørgerforatvistadigerher,ogkanbidragetilkulturlivet.Heru-dovererviselvfølgeligafhængigeafentréindtægter,promotion-kampagner,pladesalg,osv.Menvoresoverlevelsevilleheltsikkertværelangtmeresikret,hvismankunnelavearrangementerimidtbyenhvormanogsåselvkunnesælgealkohol,udenførstatskullelejeethelttomtstedsomf.eks.ridehuset,someraltfordyrtatfåopogstå.

71


5. Hvordan ser du musikmiljøet i Århus? JegsermusiklivetiÅrhussomenormtsprudlendeogkreativt.Derskerutroligtmangeting,hvadentendeterflirkuspågodsbanenellermetalfestivalpåVoxhall.Mankanaltidfindeetarrangementindenfordeflestegenrer,publikumernysgerrigeogarrangør-ernetænkerskævt.Herudovervokserdetstadigogderskerenmassenytheletiden.Udfordringeneratholdedetilive,isærnuhvorflerestedererikrise,ogerbegyndtatændrevilkåreneforarrangørerne.Resultateterf.eks.atdetfremovererenormtsværtatlaveenindtægtpåstudenterhusårhusientreen. 6. Hvad kan i dine øjne gøre Århus til en kulturhoved-stad?Jegtroratenunderstøtningafdenudviklingsomaller-edeeriÅrhuserhovedpointen.Herudovertrorjegmanskal have større fokus på at få skabt nogle rammerhvorarrangørernekanskabemereomsætningeriformafbl.a.bar,udenførstatskullelejescene,gear,etc.ind.Ligeledes tror jegdetvilleværegodtat fåsam-letbyensaktørerietsamletnetværk,medmedlems-fordele,etc.

72

Musikinstitutioner i ÅrhusKortlægning

MONO

MONOerenårhusianskkulturinstitutionsomadmini-strererdriftenaføvelokalehusetMONORAMA.Husetbeståraf40øvelokaler,etfællesområdemedscene”Ægget”,samtetstudie-primærtfordenrytmiskemusik.MONOarbejdersamtidigforatskabekon-certerogeventsimangeforskelligesammenhængeomkringbyensupcomingmiljø.

MONORAMAerhjemstedforgodtogvel600musi-keresomøverinogetnærdøgndrift.Foreningenharkontorihuset.

MONOtilbyderøvelokaleriforskelligeprisklasseraltefterpladsogøvetid.F.eks.et5-mands-bandietlokaletil215,-kr.pr.mandommåneden.

Mer’Monitor!erMONOsmusikermagasin,ogudgivesisamarbejdemedogmedstøttefraORA(Organisa-tionenafRytmiskeAmatørmusikere).Magasinethen-vendersigtilmusikereogbandspåvej...Påvejmodhvaderoptildenenkelte,ikkedestomindrevilvimedbladetgernehjælpepåvej,meddemuligheder’miljøet’tilbyder.Omdeterjobmuligheder,goderåd,

inspirerendehistorierfraandrebands,foredrag,støt-temulighederetc.

MONOblevoprettetitætsamarbejdemedÅrhusKommunesKulturforvaltning,ogharstatusafatværeDanmarksførsteofficiellekulturinstitution,hvisvirkeercentreretomkringøvelokalerfordenrytmiskemusik.Dererenspredningoverenmangfoldig,musikalskvifteligefrafusions-funk,partypoptilsyrerockogtungheavy-metal.

BestyrelseLasseDahlChristensen(formand)ReneHusted(næstformand)DanHjernø(kasserer)LeifNielsen(sekretær)ClausBongoWintherAndersFrodoS.MikkelsenLoneAmtoftJacobsen

PersonaleMusikforeningenMONOharpr.01-01-2009tofastan-sattemedarbejderesomstårfordendagligedriftafforeningenogøvehusetMONORAMA.

LeneEthelbergJensen,dagligleder.RiccoAndieJensen,projektkoordinator.ForeningenharenfastansatrengøringsmandHen-rikDannevangogenfasttilknyttetelektrikerAndersPedersen.

SponsorerModernDrumsTuborgFondetÅrhusLavprisTømmerhandel

KontaktoplysningerMusikforeningenMONOTomsagervej258230Aabyhø[email protected]

73


Århus Sinfonietta

ÅrhusSinfoniettahareksisteretsiden1990.Sidenoprettelsenharensembletmarkeretsigsometaflandetsførendeensemblerforsamtidsmusik.UdoverenlangrækkekoncerterrundtomkringiDanmarkergennemensembletslevetidogsåblevettilflereanmelderostecd’er,derdokumentererisærnule-vendedanskekomponistersarbejdemedsinfonietta-genren.ÅrhusSinfoniettaskunstneriskeledelseprioritererori-ginalmusikfraalletiderogstederikunstneriskkom-promisløsefortolkninger.”ÅrhusSinfoniettaerstadigdetstærkestekortindenfornymusikiÅrhusogharsomsådantenstærkandelidennymusiksstatusogtilsyneladendeopblomstringiÅrhus.Ensembletleverfuldtudoptilligeledesatværeetnationaltstøttetmusikensemble,ogtilsik-ringafensembletsviderekunstneriskeudviklingogkoncertaktivitetererdetafgørendeoguomgængeligtogsåatstøttelokalt.”

(KunstrådetiÅrhus’begrundelseforbasisstøtte)

I2005blevÅrhusSinfoniettasammenmedConcertoCopenhagen,VokalensembleArsNova,AthelasSin-foniettaogNewJungleOrchestraafKunststyrelsenudnævnttilspecialensemblefornyogklassiskmusik.SomspecialensembleindgårÅrhusSinfoniettai2008ienrækkespændendekunstneriskesamarbejds-projekterrundtomkringiDanmark–flereafdissepåtværsafmeretraditionellegenreskel–menaltidmeddenindlevedeogkunstneriskkompromisløsefortolk-ningicentrum.BaggrundIkraftafsinstørrelsepå16til20musikererummersinfoniettaenenlangrækkemusikalskemuligheder:Orkestraleklangvirkninger,intimtkammermusikalsksammenspilogsolistiskudfoldelse–sinfoniettaenåbnermulighedforsnartsagtallemusikkensudtryk.Gennemhistorienharsinfonietta-besætningenappel-lerettilkomponisterpåkrydsogtværsafmusikalsketilhørsforhold.Repertoiretforsinfoniettabestårderforafenrækkeunikkeværker,somhverpåderesmådeerplaceretmellemorkester-ogkammermusik–etsammensatoginspirerenderepertoireforbådemusi-

kereogpublikum.ÅrhusSinfoniettaarrangererblandtandetkoncerterisamarbejdemedDetJyskeMusik-konservatoriumogAUT–ÅrhusUngeTonekunstnere.

LedelseErikKaltoft(kunstneriskleder)KasperHemmerPihl(ensemblechef)

ØkonomiÅrhusSinfoniettamodtageri2010500.000kr.istøttefraStatensKunstrådsMusikudvalg.ÅrhusKommuneyderetbasistilskudpå75.000kr.i2008,2009og2010.

KontaktoplysningerÅrhusSinfoniettaVesterAllé38000Å[email protected]

74


Kulturgyngen

KulturgyngeneretkultureltaktivitetscenterihjertetafÅrhus.Deterenforening,derfungerersometuddan-nelses-ogjobtræningsprojekt.Centretbeståraf:

Gyngen-Café,restaurant&scene-byensenestestatskontrolleredeøkologiskekøkkenKultursats-Reklamebureau

SomkoncertarrangørmodtagerKulturgyngenhono-rarstøttefraStatensKunstrådsMusikudvalg.I2009varstøttenpå46.200kr.GyngenerstøttetafÅrhusKommuneskulturforvaltning,StatensKunstrådsMusikudvalg,TuborgfondetogCarlsberg.

Kontaktoplysninger:KulturgyngenMejlgade538000ÅrhusC86192255www.kulturgyngen.dk

75


Aarhus Jazzklub

AarhusJazzkluberbyensgladejazzforening,somhartilformålatpræsenteretraditioneljazz,zige-unerjazzoggammelswingmusik.Danmarksbedstemusikere,lokalefavoritterognyeoverbevisendetalentersørgerfor,atdetskerpåbed-stevis.

AarhusJazzklubharnæsten500medlemmer,ogarrangerer28-30koncerteromåretPrisenformedlemsskaberkr.250,-pr.år.Entrepriser:kr.50-60Ikkemedlem:kr.75-100

ÅrhusJazzklubmodtagerhonorarstøttefraStatensKunstrådsMusikudvalg(53.625kr.i2009)ogstøttefraÅrhusKommunesKulturforvaltning.StørstedelenafÅrhusJazzklubskoncerterafholdespåbodegaenHosAnders,Frederiksgade25,8000Århus.

BestyrelseJørnOkbø(formand)BjarneSøgaard(næstformand/programdistribution)JesperNavne(kasserer)

JørgenNielsen(booker)HolgerHansen(dørudvalgsformand)OleGjermandsen(inspirator)EllenRugeRavn(sekretær/arkivar)

KontaktoplysningerKassererJesperRavnThomasThaarupsvej108230Aabyhøj

76


Jazzselskabet i Århus

Jazzselskabeterenforening,medsnart35årpåbagen,hvisformåleratstøtteogfremmeinteressenforjazzisæriÅrhus.SommedlemfårdurabatpåalleJazzselskabetsarrangementerogallejazzkoncer-terarrangeretafMusikhusetAarhus.Dufårtilsendtmedlemsbladetmedkoncertoplysningermv.samtmulighedforatdeltageisommerfest,julefrokostogjazzture.OgfremforalthjælperÅrhustiletbedreogmerespændendejazzmiljø.

Jazzselskabetarrangererårligt20-30koncerter,yder-ligereuddelerJazzselskabethvertårijanuarGaf-felpris,ogderholdessommerfest,julefrokostogfød-selsdagsfestsamtarrangeresjazzrejsertiludlandet.MedlemmerafJazzselskabetÅrhusfårrabatpåfor-eningensarrangementer.Etmedlemskabkoster150kr.årligtog100kr.forstuderende.

Bestyrelsen1. JesHalding-formand(medlemafPRgrup-

pen)2. SarahGram-næstformand(medlemafPR

udvalget,web-ansvarlig,nyhedsbrev(email)ansvarlig)

3. AlbertMeier-menig(medlemafPRudvalget,ansvarligforjazzselskabetsmedlemsbladogogøkonomi/kasseansvarlig)

4. Herbert”Herbie”Meinke-menig(medlemogtovholderifestudvalget,1.sekretærogøko-nomi/kasseansvarlig)

5. OlgaWitte-menig(medlemogtovholderibookingudvalgetogsms-ansvarlig)

6. ClausBehrens-menig(medlemafbooking-udvalget)

7. MortenHaugshøj-menig(medlemafboo-kingudvalget)

8. JohnNehen-Hansen-suppleant(medlemafbookingudvalget)

9. UffeAdelørn-suppleant(medlemafPRudvalget)

KontaktoplysningerJazzselskabetiÅrhusMontanangade58,4.tv8000Å[email protected]

77


Studenterhus Århus

StudenterhusÅrhusmodtogi2009170.775kr.ihonorarstøttefraStatensKunstrådsMusikudvalg.StudenterhusÅrhuseretsocialttværfagligtmøde-stedforstuderendepådevideregåendeuddannelseriÅrhus,hvordestuderendeskompetencerbringesispilikrydsfeltetmellemuddannelse,kulturogerhvervslivmeddetformålatskabevækstogudvik-lingiÅrhusogdenomgivenderegion.

KontaktStudenterhusÅrhusNordhavnsgade18000Å[email protected]

78


Aarhus Unge TonekunstnereAarhusUngeTonekunstnere–forkortetAUT–erenhæderkronetinstitutionidetårhusianskemusikliv.Vierenforening,somarbejderforudbredelsenafkend-skabettildennymusik-specieltdenlokale.Detskergennemforskelligetiltag,menførstogfremmestgen-nemkoncertaktiviteter.AUTarrangererårligtkoncerter,hvorhovedvægtenirepertoireterlagtpådennymusikognavnligpåmusikafkomponisterfralandsdelen.Voresfestivalfornymusik-CRUSH-finderhvertårstedsidstinovember.EtafdenyeretiltagiAUTerenstudiegruppefornymusikmedbasepåDJM.Studiegruppensaktivitetergiverungemusikereogkomponisterbedremulighe-derforatstiftebekendtskabmeddennymusik.AUThareksisteretsiden1966.

AUT’skoncertereroffentlige,ogderernormaltentrépåkr.70,-MedlemmerafAUThardogfrientrévedalleforenin-gensarrangementer,ligesomdefårgratisadgangtildeflestekoncertermedÅrhusSinfonietta.AUTsen-dernyhedsbrevtilmedlemmerneomkoncertermv.permail.SommedlemafAUTstøtterdudennymusikiÅrhus.

Bådeiforholdtilkoncertarrangementer,menogsåiformafdennymusiksvækstlag,somplejesafAUTsstudiegruppefornymusik.Studiegruppensaktivitetergiverungemusikereogkomponisterbedremulighe-derforatstiftebekendtskabmeddennymusik.Medlemskontingenteterkr.150,-omåret.

AUTmodtageri2010tilskudtilkoncertvirksomhedfraStatensKunstrådsMusikudvalgtil9koncerter,ialt55.000kr.,samttilskudfraÅrhusKommunesKultur-udviklingspuljepå30.000kr.

AarhusUngeTonekunstnerev/forretningsførerAndersEskildsenFinlandsgade18C,1.-28200ÅrhusNTelefon:82507863

79


Århus MusikforeningÅrhusMusikforeningarrangererklassiskekammer-koncerter,derpræsenteresiMusikhusetslillesal.

BestyrelsenbestårafMogensKilian(formand),UlrikMogensen(kasserer),MikaelEsmann,PeterHoklandogThomasVorup-Jensen.

I2010modtagerÅrhusMusikforening20.000kr.fraStatensKunstrådsMusikudvalgtilafholdelseaf7koncerter.

[email protected]

Gl. Egå JazzklubGlEgåJazzkluberenforeningmedformålet”atfremmeinteressenforjazz-,beat-ogfolkemusik”,somdetsåsmukterformuleretivedtægterneaf20.marts1977.Detteformålerinuover25årblevetopfyldtgennemkoncerterogmusikarrangementermedetvældafdygtigeprofessionellemusikereinden-forsnartsagtallegenrer.Klubbendrivesafensamlingentusiastiskefrivilligeulønnedepersonerunderslogan’et: Publikumudafmidtbyen!

Gl.EgåJazzklubmodtageri2010støttetilkoncert-virksomhedfraStatensKunstrådsMusikudvalgtil6koncerter,ialt16.000kr.

Gl.EgåJazzklubEgåForsamlingshusEgåMosevej6Gl.Egå86225931,billetbestilling28551569(kl.19-20)www.gej.dk

Århus FolkemusikhusForeningenblevstifteti1983afenhåndfuldungemennesker.Desyntes,atdentraditionelledanskespillemandsmusikvarbedreenddet,sommanhørtepådiskotekerogrestauranter.Foreningenharstøtudvikletsigsidenda,ogidagervica.275medlem-mer.Gennemmusikkenogdansendyrkerviherdengamlesamværsform.Denerligesålevedygtigognærværendeforvortidsmennesker,somdenvarfortidligeregenerationer.Folkemusikhusetsaktiviteterforegårietsortbjælke-husViborgvej53.Her

1. 1salpå120m²medetgodtdansegulv.2. danshverandenfredagellersøndagi

ligeuger.3. kurseridansogmusik.

Medlemskabkoster225kr.,og100kr.forungeunder25år.ÅrhusFolkemusikhusmodtageri201010.000kr.itilskudtilkoncertvirksomhedfraStatensKunstrådsMusikudvalg.

80

GeigerMusiktidsskrift

Geiger

MusiktidsskriftetGeiger,derharhovedsædeiÅrhus,hareksisteretsidendecember1999.Denansvar-shavenderedaktionbestårafsekspersoner,dersikreratenhverudgivelse,formidlingoghandlen,somknyttesiGeigerregi,skerioverensstemmelsemedovenståendemanifest.Udoverredaktionenerenlangrækkeskribenter,teknikereogassistentertilknyttede.Geigerformidlersineaktiviteterviaweb-portalengeiger.dksamttidsskriftetGeiger,derergratisogudkommer3-4gangeomåretietoplagpå5000.Tidsskriftetomdelestilbranchefolk,kulturinsti-tutioner,biblioteker,musikforretninger,uddannelses-institutioner,caféerogspillesteder.Derudovererdermulighedfor,atprivatpersonerkanabonnerepåbladet.

FormålGeigerformidlermusikmedkunstnerisktyngdeogholdbarhedpåendybdeborende,kvalificeretogengageretmåde-bådesomtidsskrift,koncertar-rangørogpladeselskab(fraefteråret2006).Geigerdækkerdenmusik,dergårimodmidterstrømmen-bådedenobskureogdenanerkendte,dentradi-tionsbevidsteogdengrænsesøgende.Vigiverindblik

idesenesteudviklinger,mengåriligesåhøjgradbagomogintroducererdebandsoggenrer,somdan-nerforudsætningfordet,derskerherognu.Geigersmusikalskekerneområdererdenalternativerock,denelektroniskemusiksamtafartermedrelationtildisse.Geigerladersigikkebegrænseafrigidegenreram-mer,menbevægersiggerneud,hvormusikalskearterbefrugterhinandenognyetoneropstår.Geigereretmodspiltilenhveroverfladiskbehandlingafmusik.Måleteratgivedetrumogspalteplads,derskaltilforatkunsten–bådedenssmåogstoretiltag–kanfådenopmærksomheddenfortjener.Visættertempoetned-giverostidtilatlytteogværeselektiveientid,hvorholdbarhedogaktualitetnemtforveksles.

Andre aktiviteterGeigerfungererogsåsomkoncertarrangørogharståetbagarrangementeriÅrhusogKøbenhavn.Viarrangererdeårligttilbagevendende‘Lyd+Litteratur’-festivaler,derpræsentererkunstispændingsfeltetmellemmusikoglitteratur,og‘ØjneogØrer’-festi-valerne,derpræsenterermusik-ogvideokunst.Vihararrangeretkoncertermedbl.a.AcidMothersTemple,Scanner,SimonFinn,Pita,MaxRichter,BillyChildish,Efterklang,AGF,AsmusTietchens,ThomasKönerogmangeflere.

Geigererdesudenetpladeselskab.GeigerRecordsudgiver-isamarbejdemedLitteraturenpåScenen-Lyd+Litteratur-serien,derpræsentererforfattereogmusikere,derarbejdersammen.LæsmereomLyd+Litteratur-udgivelsernepåwww.lydpluslitteratur.dkogGeigerRecordspåwww.myspace.com/geiger-records.

GeigerermedlemafForeningenafDanskeKultur-tidsskrifter.

Ansvarshavende redaktionPeterTapdrupAndersenRobertChristensenMartinHornslethNiklasSteffensenH.RasmusSteffensen

SkribenterSaraBindeballeRasBoldingJakobBækgaardMadsK.ChristiansenJannikJuhlChristensenLarsMikaelDøringJesperElving

81

GeigerMusiktidsskrift

JannikGormHansenThomasKyhnHjørnetBjarkeBrobyHunnerupRuneH.JensenThomasBjørnstenKristensenJakobLangkjærMetteTapdrupMortensenMartinNielsenLarsSiersbækNilssonHenrikPedersenNoeChristofferHillgaardPedersenSimonHolmPedersenSteffenB.PedersenMartinPetersenRasmusElmRasmussenEspenStrunkChristianHagenThomasenSigneHansenvanZundert

Øvrigt personaleWebmasterKasperRosengreenNielsenBladlayouterKajsaGullberg

Distribution og priserDukanfindeMusiktidsskriftetGeigeridestørrebyeriDanmark,iOslo,Norge,ogiMalmö,Sverige.

PRIVATKUNDERAbonnementpåfirenumreafGeigerkoster120kr.inkl.portoogekspedition.

INSTITUTIONSABONNEMENT FirenumreafGeigerkoster160kr.plusforsendelseforinstitutioner.Detsenestenummerkoster40kr.plusforsendelsepå20kr.

UDLANDSABONNEMENTISkandinavienogrestenafEuropakosteretfirenumresabonnement160kr.inkl.porto.Detsenestenummerkoster20kr.pr.blad+25kr.iforsendelse.Irestenafverdenkosteretabonnementpåfirenumre220kr.Prisenfordetsenestenummerer20kr.+forsendelsesprispå40kr.ABONNEMENTSTILBUD:4BLADE+audioPoesi-enantologi.

KontaktoplysningerMusiktidsskriftetGeigerSaltholmsgade228000Å[email protected]

Musik[1]

Documents

Transcript of Musik[1]