MÅLRETNING AF STØTTEN TIL MODERNISERING AF …€¦ · Særberetning nr. 8/2012 – Målretning...

ISSN

183

1-07

96

DEN EUROPÆISKEREVISIONSRET

2012

DA

Særb

eret

ning

nr.

8

MÅLRETNING AF STØTTEN TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER

MÅLRETNING AF STØTTEN TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER

Særberetning nr. 8 2012

(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET12, rue Alcide De Gasperi1615 LuxembourgLUXEMBOURG

Tlf +352 4398-1Fax +352 4398-46410E-post: [email protected]: http://eca.europa.eu

Særberetning nr. 8 2012

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Katalogoplysninger findes bagest i denne publikationLuxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012

ISBN 978-92-9237-644-4doi:10.2865/31611

© Den Europæiske Union, 2012Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Luxembourg

Særberetning nr. 8/2012 – Målretning af støtten til modernisering af landbrugsbedrifter

3

INDHOLD

Punkt

ORDLISTE

I–VI RESUMÉ

1–16 INDLEDNING

1–7 UDVIKLINGAFLANDDISTRIKTERNE—FORANSTALTNING121

8–9 HVADERFORANSTALTNING121?

10–16 MÅLRETNINGAFSTØTTEN

10–16 FORANSTALTNING121SKALADRESSEREEU’SPRIORITETEROGDEKONSTATEREDEBEHOV

17–22 REVISIONENSOMFANGOGREVISIONSMETODEN

23–65 BEMÆRKNINGER

23–43 MÅLRETNINGAFSTØTTENTILFORANSTALTNING121MODEU’SPRIORITETEROGDEKONSTATEREDEBEHOV

23–24 ENVISGRADAFMODERNISERINGSKYLDESANSKAFFELSENAFNYTUDSTYRELLERNYEFACILITETER

25–28 NOGLEMEDLEMSSTATERMÅLRETTERSTØTTENMODPROJEKTER,DERADRESSERERDEKONSTATEREDEBEHOVOGEU’SPRIORITETER…

29–32 …MENI PRAKSISFORETAGESDERNÆSTENINGENPRIORITERING

33–37 KOMMISSIONENGODKENDTELDP’ER,DERIKKEMÅLRETTEDESTØTTENMODDEKONSTATEREDEBEHOVOGPRIORITETER

38 LDP’ERNESBESKRIVELSEAFMÅLRETNINGSELEMENTERNESVARERIKKEALTIDTILDENMÅLRETNING,DERFINDERSTEDI PRAKSIS

39–40 DENFÆLLESOVERVÅGNINGS-OGEVALUERINGSRAMMEGØRDETIKKEMULIGTATOVERVÅGE,OMFORANSTALTNINGENADRESSERERALLEEU’SPRIORITETER

41–43 PÅLIDELIGHEDENAFRAMMENSRESULTATDATAERLAV

44–55 MÅLRETNINGAFDEEKSTRAMIDLER,DERSTILLESTILRÅDIGHEDI FORBINDELSEMEDSUNDHEDSTJEKKET

44–45 SUNDHEDSTJEKKETSKULLEMÅLRETTEEKSTRAMIDLERMOD»NYEUDFORDRINGER«

46–55 NOGLEMEDLEMSSTATERBRUGTEIKKEDENEKSTRAFINANSIERINGTILYDERLIGEREATSTYRKEFORANSTALTNING121


4

56–65 MÅLRETNINGAFSTØTTENMEDHENBLIKPÅATUNDGÅRISICIFORMANGLENDEBÆREDYGTIGHEDOGDØDVÆGT

56–59 UTILSTRÆKKELIGKONTROLAFBEDRIFTERNESOGINVESTERINGSPROJEKTERNESØKONOMISKEBÆREDYGTIGHED

60–65 MEDLEMSSTATERNEUDVALGTEPROJEKTER,DERALLEREDEVARSTARTET,OGSKABTEDERMEDRISIKOFORDØDVÆGT

66–73 KONKLUSIONEROGANBEFALINGER

BILAG — DEREVIDEREDELANDDISTRIKTSPROGRAMMER(LDP’ER)OGMEDLEMSSTATERELLERREGIONERMEDANGIVELSEAFDERESBUDGETFORFORANSTALTNING121I PERIODEN2007-2013

KOMMISSIONENSSVAR


5

ORDLISTE

Akser : I programmeringsperioden 2007-2013 gennemføres programmerne til udvikling af landdistrikterne under fire tematiske akser, som er sammenhængende grupper af foranstaltninger til landdistriktsudvikling.

FLP: Den fælles landbrugspolitik: det sæt af lovbestemmelser og praksis, som Den Europæiske Union har ved-taget for at sikre en fælles, samlet landbrugspolitik.

Fællesskabetsstrategiskeretningslinjer : I disse strategiske retningslinjer fastsætter Rådet Den Europæiske Unions prioriteringer under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). De byg-ger på de mål, der blev opstillet ved Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Göteborg og udmønter dem i en politik for udvikling af landdistrikter. Retningslinjerne skal sikre, at denne politik er i overensstemmelse med de andre EU-politikker, især på samhørigheds- og miljøområdet, og støtte gennemførelsen af den nye fælles landbrugspolitik og den dermed forbundne omstrukturering.

Dødvægtseffekt : En situation, hvor et støttet projekt ville være blevet gennemført helt eller delvis også uden støtte.

ELFUL: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

EERP: Planen til genopretning af den europæiske økonomi (European Economic Recovery Plan).

Göteborgstrategien : Göteborgstrategien blev iværksat i 2001 som den første EU-strategi for bæredygtig udvikling.

»Sundhedstjekket«: I 2009 blev den fælles landbrugspolitik justeret for at muliggøre, at landbrugerne bedre kunne reagere på markedets signaler, at administrationen af de direkte betalinger kunne forenkles, og at land-brugerne fik hjælp til at håndtere de fremtidige udfordringer, navnlig klimaforandringerne. Denne justering kaldes »sundhedstjekket«.

Lissabonstrategien: Denne EU-strategi for vækst og beskæftigelse blev iværksat i 2000 og har til formål at skabe vækst med flere og bedre job ved at investere i kvalifikationer, grøn økonomi og innovation.

Foranstaltning: En støtteordning til gennemførelse af en politik. En foranstaltning fastlægger reglerne for de projekter, der kan finansieres under en akse.

Operation: Et projekt, en kontrakt eller en ordning, der medfinansieres af ELFUL.

Programmeringsperiode: Flerårig ramme for planlægning og gennemførelse af EU-politikker, f.eks. politik-ken for udvikling af landdistrikterne. For programmerne til udvikling af landdistrikterne løber perioden fra 2007 til 2013.

LDP: Landdistriktsprogram, et programmeringsdokument, der er udarbejdet af en medlemsstat og godkendt af Kommissionen med henblik på planlægning og gennemførelse af EU’s politik for udvikling af landdistrikterne. Et LDP kan være udarbejdet på regionalt eller nationalt plan.


6

RESUMÉ

I.Den Europæiske Union (EU) medfinansierer investe-ringsprojekter på landbrugsbedrifter som led i sin politik for udvikling af landdistrikterne. I den aktu-elle programmeringsperiode 2007-2013 er der afsat 11,1 milliarder euro1 til en specifik investeringsforan-staltning kaldet »modernisering af landbrugsbedrif-ter«. EU-finansieringen suppleres af nationale offent-l ige midler, som skal dække en del af de samlede investeringsomkostninger.

II.Rådet har i Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne fastsat specifikke EU-prioriteter, der skal adresseres i politikken for udvik-ling af landdistrikterne, og medlemsstaterne skal rette finansieringen mod klart definerede målsætninger, der afspejler de konstaterede behov i medlemsstaternes landdistrikter.

III.Med henblik på yderligere at styrke aktionerne vedrø-rende EU-prioriteterne klimaforandringer, vedvarende energi, vandforvaltning, biodiversitet og omstruktu-rering af mejerisektoren blev der i 2009 i forbindelse med »sundhedstjekket« og planen til genopretning af den europæiske økonomi (EERP) st i l let yder l i-gere 4,95 milliarder euro til rådighed for foranstalt-ninger t i l udvik l ing af landdistr ikterne, herunder moderniseringsforanstaltningen.

IV.Formålet med Rettens revision var at undersøge, om EU-støtten til modernisering af landbrugsbedrifter var rettet mod EU’s prioriteter og de specifikke behov i medlemsstaterne.

V.Retten konstaterede følgende:

a) Foranstaltning 121, »modernisering af landbrugs-bedrifter«, opfyldte sit formelle mål om moderni-sering, men dette var næsten uundgåeligt, efter-som enhver investering eller ethvert indkøb af nyt udstyr vil medføre en vis grad af modernisering. Foranstaltningen kunne potentielt give mere valu-ta for pengene, hvis midlerne blev målrettet bedre.

b) Blandt de reviderede medlemsstater er der væsent-lig forskel på, hvor målrettet støtten er. Nogle fore-tager en effektiv målretning, mens andre undlader at bruge de gode udvælgelseskriterier, de selv har opstillet, eller har svage målretningssystemer.

1 Finansielle data pr. januar 2012.


7

RESUMÉ

c) Når det er hensigten at målrette bestemte for-anstaltninger og budgettildelinger til specifikke prioriteter, som det var tilfældet med sundheds-tjekket, bør Kommissionen for at sikre, at midlerne har en supplerende effekt, foreslå lovgivning, som gør dette til et specifikt krav i de tilgrundliggende EU-forordninger.

d) Medlemsstaterne bør indføre effektive procedurer, som står i et rimeligt forhold til r isiciene, for at sikre, at der ikke ydes støtte til projekter, hvis der er tvivl om investeringernes finansielle levedygtig-hed eller landbrugsbedrifternes bæredygtighed.

e) Kommissionen bør ti lskynde medlemsstaterne til at følge god praksis, så projektudgifter først er støtteberettigede fra den dato, hvor tilskuddet bliver godkendt.

c) Ofte indeholder medlemsstaternes landdistrikts-programmer (LDP’er) ikke oplysninger nok til at dokumentere, at investeringsstøtten er målrettet tilstrækkeligt. Der mangler ligeledes oplysninger om projektudvælgelsesprocessen. Ofte kender Kommiss ionen der for ik ke medlemsstaternes projektudvælgelsesprocedurer, når den godken-der LDP’erne.

d) Den fælles overvågnings- og evalueringsramme genererer ikke den type data, som er nødvendige for at kunne overvåge fremskridt med hensyn til opfyldelsen af EU’s prioriterede mål. Retten kon-staterede, at dataene ikke var pålidelige, og at de ikke muliggør sammenligninger mellem medlems-stater (og/eller regioner).

e) Nogle medlemsstater opnåede ikke en yderligere styrkelse af aktionerne vedrørende EU’s prioriteter, fordi den ekstra finansiering erstattede midler, der allerede før sundhedstjekket var afsat til de pågæl-dende foranstaltninger.

f ) Procedurerne for vurdering af bedrifternes eller investeringsprojekternes levedygtighed og bære-dygtighed var ikke effektive i alle medlemsstaterne.

g) Den dødvægtsrisiko, som er forbundet med, at in-vesteringer, der allerede er begyndt, godkendes med tilbagevirkende kraft, findes stadig.

VI.På grundlag af sine revisionsresultater fremsætter Ret-ten følgende anbefalinger:

a) Kommissionen bør kun godkende LDP’er, hvis det dokumenteres, at støtten er målrettet, og pro-grammerne indeholder klare og relevante udvæl-gelseskriterier, der adresserer EU’s prioriteter og de nationale eller regionale behov.

b) Med hensyn til den kommende programmerings-periode bør Kommissionen sikre, at der indhentes relevante og pålidelige oplysninger, som kan lette forvaltningen af foranstaltningen og overvågnin-gen af dens resultater samt dokumentere, i hvor høj grad den ydede støtte bidrager til at opfylde EU’s prioriterede mål.

8


UDVIKLINGAFLANDDISTRIKTERNE—FORANSTALTNING121

1. EU har fastlagt en fælles politik for udvikling af landdistrikterne, også kendt som »anden søjle« i den fælles landbrugspolitik (FLP). Politikken gennemføres i flerårige programmeringsperioder. Den aktuelle periode løber fra 2007 til 2013, og betalingerne skal være afholdt senest i 2015. Politikken bygger på medfinansieringsprincippet: EU-midlerne suppleres med nationale midler og også med privat finansiering. EU medfinansie-rer operationer gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), hvis budget for perioden 2007-2013 var på 96 milliarder euro. I dette beløb indgår de næsten 5 milliarder euro, der blev stillet til rådighed som ny finansiering i forbindelse med sundheds-tjekket og planen til genopretning af den europæiske økonomi (EERP)2.

2. Politikken er baseret på tre temaer (akser) samt en horisontal akse kaldet Leader. De tre akser er:

- akse 1: forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

- akse 2: forbedring af miljøet og landskabet

- akse 3: forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne.

3. På fællesskabsniveau fastsætter Fællesskabets strategiske retningslinjer de strategiske prioriteter for udvikling af landdistrikterne, mens de vigtig-ste bestemmelser vedrørende politikken for udvikling af landdistrikterne i perioden 2007-2013 og de foranstaltninger, som medlemsstaterne og regionerne kan træffe, er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1698/20053.

4. For hver akse definerer lovgivningen et sæt foranstaltninger til landdi-striktsudvikling, dvs. specifikke instrumenter til implementering af aksen.

5. Medlemsstaterne udarbejder deres egne landdistr iktsprogrammer (LDP’er) på nationalt eller regionalt plan, hvor de fastlægger en stra-tegi og udpeger de foranstaltninger, hvormed de ønsker at adressere de konstaterede behov. Disse LDP’er er det vigtigste programmerings-instrument, som EU-midlerne kanaliseres over i . LDP’erne godken-des af Kommissionen. I alt blev 97 LDP’er godkendt ti l den aktuelle programmeringsperiode.

2 I 2007 foreslog Kommissionen et sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik, og Rådet vedtog dette forslag i 2008. Efter gennemførelsen af sundhedstjekket — og som reaktion på den økonomiske krise i 2008 — udarbejdede Kommissionen EERP, som blev vedtaget af Rådet i december 2008.

3 Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

INDLEDNING

9


6. For at kunne overvåge og evaluere gennemførelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne har Kommissionen og medlemsstaterne opstillet en fælles overvågnings- og evalueringsramme. Denne ramme omfatter et sæt indikatorer, som kan anvendes til at vurdere, om de for-ventede mål er opfyldt med hensyn til output, resultater og virkninger.

7. Denne beretning omhandler foranstaltning 121 under akse 1, som støtter investeringsprojekter til modernisering af landbrugsbedrifter.

HVADERFORANSTALTNING121?

8. Foranstaltning 121 finansierer investeringer i landbrugsbedrifter. Investe-ringerne kan gælde alt fra enkle genstande som landbrugsredskaber og frugtkasser af træ til komplekse projekter som biogasanlæg. Foranstalt-ningen har et særligt EU-budget på i alt 11,1 milliarder euro (som afhol-des over ELFUL)4, hvilket svarer til ca. 11 % af EU’s samlede planlagte ud-gifter til udvikling af landdistrikterne i EU i hele programmeringsperioden 2007-2013. Alle medlemsstaterne har valgt at bruge foranstaltning 121.

4 Finansielle data pr. januar 2012, inklusive 630 millioner euro fra sundhedstjekket og EERP.

10


TEKSTBOKS1

EKSEMPLERPÅDEFORSKELLIGETYPERINVESTERINGER,DERFINANSIERESUNDERFORANSTALTNING121

… til staldbygninger med mobile halmspredningsanlæg.

Fotos taget under revisionen illustrerer, hvordan investeringerne under foranstaltning 121 kan gælde alt fra gaffeltrucks …

… over mere avanceret udstyr som f.eks. traktorer og

præcisionssåmaskiner …

11


9. Hovedforordningen om udvikling af landdistrikterne fastsætter stan-dardsatsen for den samlede offentlige støtte (dvs. fra både ELFUL og de nationale eller regionale budgetter) til 40 % af den støtteberettigede investering. Medlemsstaterne kan vælge at begrænse den tilgængelige støtte ved at fastsætte en lavere sats eller et maksimum for støtteberet-tigede omkostninger. Standardsatsen kan dog forhøjes under særlige omstændigheder. Således kan en ung landbruger få dækket op til 50 % af den støtteberettigede investering. Landbrugere i bjergområder, andre ugunstigt stillede områder eller Natura 2000-områder5 kan også få yder-ligere 10 %. Under ekstraordinære omstændigheder (dvs. i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav) kan støttesat-sen nå op på 75 %. EU-forordningerne fastsætter ingen minimumssats.

MÅLRETNINGAFSTØTTEN

FORANSTALTNING121SKALADRESSEREEU’SPRIORITETEROGDEKONSTATEREDEBEHOV

10. Fællesskabets strategiske retningslinjer fastsætter EU’s prioriteter med hensyn til at forbedre landbrugets konkurrenceevne, herunder mo-dernisering, innovation og kvalitet. I præamblen ti l forordning (EF) nr. 1698/2005 beskrives formålet med investeringsstøtten til moderni-sering under foranstaltning 121 på denne måde6:

5 »Natura 2000«-områder er særlige bevaringsområder.

6 Betragtning 21 i forordning (EF) nr. 1698/2005.

7 Artikel 26 i forordning (EF) nr. 1698/2005.

»Formålet med Fællesskabets bedriftsinvesteringsstøtte er at mo-dernisere landbrugsbedrifterne for at forbedre deres økonomiske resultater ved bedre udnyttelse af produktionsfaktorerne, herunder indførelse af ny teknologi og innovation, der tager sigte på kvalitet, økologiske produkter og diversificering på og uden for bedrifterne, herunder nonfoodsektorer og energiafgrøder, og forbedring af mil-jø, sikkerhed på arbejdspladsen, hygiejne og landbrugsbedrifternes dyrevelfærdsstatus.«

11. I selve forordningen fastsættes støttekriterierne, ifølge hvilke der kun ydes støtte til investeringer7:

- der generelt forbedrer landbrugsbedriftens resultater

- der følger fællesskabsreglerne for den pågældende investering.

12


12. Medlemsstaterne skal sørge for, at investeringsforanstaltningerne i de-res LDP’er rettes mod klart definerede målsætninger, der afspejler de konstaterede strukturelle og territoriale behov og strukturelle ulemper8 under hensyntagen til Fællesskabets strategiske retningslinjer.

13. Medlemsstaterne kan opnå dette på forskellige måder. En første mål-retning kan foretages ved at fastsætte restriktive støttekriterier og for-skellige støttesatser for forskellige typer investeringsprojekter, som bør defineres i LDP’et. På denne måde kan medlemsstaten gøre bestemte ty-per landbrugere og landbrugsbedrifter støtteberettigede (modtagernes støtteberettigelse) og fastsætte støttekriterier for investeringsprojekter i form af enten en »positivliste« over støtteberettigede investeringstyper eller en »negativliste« over investeringer, som ikke er støtteberettigede. Dette kan føre til regional og sektorbaseret differentiering (idet nogle sektorer udelukkes) og fastsættelse af støttelofter (knyttet til projekternes størrelse).

14. Ved at anvende basiskriterier for støtteberettigelse som beskrevet i det foregående afsnit kan det lade sig gøre at frasortere projekter, som ikke har relation til de konstaterede behov og prioriteter. Forordningen kræ-ver imidlertid mere målretning: Medlemsstaterne skal udvælge projekter fra populationen af støtteberettigede investeringsprojekter i henhold til specifikke udvælgelseskriterier9.

15. De kan f.eks. rangordne projektansøgningerne ved at give point for hvert udvælgelseskriterium, men det er ikke et krav i lovgivningen. Formålet med sådanne pointsystemer er at opstille en liste over de »bedste« pro-jekter — dvs. de projekter, der bidrager mest til at opfylde foranstaltnin-gens mål.

8 Artikel 43 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15).

9 Artikel 71 i forordning (EF) nr. 1698/2005 kræver, at projekterne udvælges i henhold til udvælgelseskriterier, der fastsættes af den pågældende medlemsstat eller region.

13


16. Nedenstående figur er et diagram over, hvordan medlemsstaterne kan målrette foranstaltning 121.

FIGUR

Lovb

este

mte

krav

Pointsystemer til objektivsammenligning af projekter

Udvælgelsesprocedurer til mindskelseaf risikoen for manglende

bæredygtighed og dødvægt

Investeringsprojekter under foranstaltning 121skal udvælges i henhold til udvælgelseskriterier,

der fastsættes af medlemsstaten

Investeringsprojekter under foranstaltning 121skal adressere EU’s prioriteter og rettes mod

de konstaterede behov og strukturelle ulemper

Investeringsprojekter skal generelt forbedrebedrifternes resultater

God p

raks

is

Støtteberettigedeinvesteringsprojekter

De projekter, der bedstadresserer EU’s prioriteterog de konstaterede behov

Økonomisk bæredygtigeprojekter med et klart

behov for EU-�nansiering

Projekter, der adressererEU’s prioriteter og dekonstaterede behov

Finansiering ydes til de projekter,der bidrager mest til at opfyldemålene for foranstaltning 121

14


17. Retten undersøgte, hvordan foranstaltningen »modernisering af land-brugsbedrifter« (foranstaltning 121) blev forvaltet af Kommissionen og gennemført af medlemsstaterne. Det overordnede revisionsspørgsmål var:

10 Revisionen dækkede følgende nationale eller regionale LDP’er: Belgien (Vallonien), Tyskland (Baden-Württemberg), Spanien (Catalonien), Frankrig (hovedlandet), Italien (Veneto), Luxembourg, Ungarn, Polen, Portugal (Continente) og Rumænien.

11 Forordning (EF) nr. 1698/2005 og forordning (EF) nr. 1974/2006.

12 Med hensyn til Italien (Veneto) omfattede stikprøven også projekter godkendt i 2008.

º

REVISIONENS OMFANG OG REVISIONSMETODEN

Er EU-støtten til modernisering af landbrugsbedrifter rettet mod EU’s prioriteter og de specifikke behov i medlemsstaterne?

Med dette søgte Retten at fastslå, om foranstaltningens budget på 11,1 milliarder euro blev brugt på de projekter, der bedst opfylder EU’s prioriterede mål om modernisering, især på de specifikke områder, som er beskrevet i forordning (EF) nr. 1698/2005 ( jf. punkt 10).

18. Retten vurderede også, hvordan den ekstra finansiering, der i forbindelse med sundhedstjekket og EERP blev stillet til rådighed under foranstalt-ning 121, var blevet anvendt.

19. Endelig vurderede Retten, om medlemsstaterne havde indført effektive systemer til mindskelse af risikoen for finansiering af investeringer i land-brug, der ikke er økonomisk bæredygtige, og risikoen for dødvægt.

20. Revisionen havde fokus på de vigtigste trin, hvor investeringsstøtten kan kanaliseres over til prioriteter og konstaterede behov ved hjælp af de forskellige elementer i politikrammen, nemlig EU-regelsættet, LDP’erne, Kommissionens godkendelse af LDP’erne og medlemsstaternes gennem-førelse af foranstaltningen.

21. Revisionsarbejdet omfattede både Kommissionen og ti medlemsstater10. I Kommissionen undersøgte Retten foranstaltningens udformning i den gældende EU-lovgivning11 og Kommissionens aktiviteter i forbindelse med godkendelsen af medlemsstaternes LDP’er og dens eventuelle op-følgning på disse. Rettens revisionshold aflagde besøg i syv af de ti udvalgte medlemsstater (og/eller regioner i disse stater), og der blev foretaget skrivebordsrevision af yderligere tre. Revisionen omfattede en dokumentgennemgang af LDP’erne og den relevante nationale/regio-nale lovgivning samt de procedurer, der blev anvendt til at udvælge in-vesteringsprojekter til finansiering under foranstaltning 121. For at kunne vurdere den fælles overvågnings- og evalueringsramme som overvåg-ningsværktøj i forbindelse med foranstaltning 121 undersøgte Retten de data, der årligt indsamles og indberettes af medlemsstaterne.

22. Retten gennemgik en stikprøve på 100 investeringsprojekter, som de an-svarlige nationale eller regionale myndigheder havde godkendt i 200912 (ti investeringsprojekter for hver revideret medlemsstat eller region), med det formål at analysere den procedure, der var fulgt ved udvælgelsen af disse projekter. Rettens revisorer aflagde besøg på stedet hos 21 af projekterne i stikprøven og talte med de endelige støttemodtagere.

15


MÅLRETNINGAFSTØTTENTILFORANSTALTNING121MODEU’SPRIORITETEROGDEKONSTATEREDEBEHOV

ENVISGRADAFMODERNISERINGSKYLDESANSKAFFELSENAFNYTUDSTYRELLERNYEFACILITETER

23. Retten konstaterede, at alle 100 projekter i den undersøgte stikprøve allerede havde ført eller sandsynligvis vil føre til en modernisering af den pågældende bedrift og/eller landbrugssektor. Dette var imidlertid næsten uundgåeligt, eftersom investeringerne normalt anvendes til fi-nansiering af nye maskiner, nyt udstyr, nye bygninger eller renovering af bygninger, og ethvert indkøb af nyt udstyr eller nye faciliteter vil medføre en vis grad af modernisering.

24. Tilsvarende vil nye investeringer automatisk i et vist omfang adressere EU’s prioriteter ( jf. punkt 10), f.eks. indførelse af ny teknologi og for-bedring af miljø, sikkerhed på arbejdspladsen, hygiejne og bedrifter-nes dyrevelfærdsstatus. De konstante fremskridt inden for teknologi og miljøstandarder betyder, at alt nyt udstyr sandsynligvis vil være bedre med hensyn til energieffektivitet og emissioner end ældre udstyr. Som eksempel kan nævnes, at nye stalde skal overholde de standarder, som er fastsat i EU-direktiverne, og at de derfor vil være bedre end ældre facili-teter med hensyn til hygiejne, dyrevelfærd, sikkerhed på arbejdspladsen og miljøbeskyttelse. Andre EU-prioriteter, såsom innovation, kvalitet og diversificering, adresseres imidlertid ikke nødvendigvis automatisk ved investeringer i nyt udstyr eller nye anlæg.

NOGLEMEDLEMSSTATERMÅLRETTERSTØTTENMODPROJEKTER,DERADRESSERERDEKONSTATEREDEBEHOVOGEU’SPRIORITETER…

25. Når støtten målrettes mod specifikke behov i overensstemmelse med EU’s prioriteter, kan den anvendes mere effektivt. Projekter, der specifikt adresserer de fastsatte prioriteter og konstaterede behov, skulle give bedre valuta for EU’s og de nationale skatteborgeres penge.

BEMÆRKNINGER

16


26. De fleste medlemsstater sikrede en grundlæggende målretning af støtten ved hjælp af restriktive støttekriterier. Som eksempler kan nævnes:

- Ungarn, hvor myndighederne indkaldte projektforslag vedrørende bestemte sektorer eller projekttyper, som f.eks. modernisering af kvægbedrifter, havebrugsudstyr, kunstvandingsprojekter osv.

- Tyskland (Baden-Württemberg), hvor markmaskiner såsom trak-torer var udelukket. Men i nogle medlemsstater, som f.eks. Po-len og Luxembourg, var næsten alle typer bedriftsinvesteringer støtteberettigede.

27. I flere medlemsstater konstaterede Retten, at støtten blev målrettet ved at give incitamenter til projekter, der adresserede de behov og priorite-ter, der var beskrevet i LDP’et. Som eksempler kan nævnes:

- Luxembourg, hvor der blev anvendt højere støttesatser (yderligere 10 % af projektomkostningerne) til investeringer, der adresserede miljøaspekter eller dyrevelfærd

- Belgien, hvor der blev anvendt en støttesats på 40 % til projekter til forbedring af faciliteter til opbevaring og spredning af gødning — en fordobling af standardsatsen på 20 %.

28. To medlemsstater målrettede støtten yderligere ved at vælge de bedste af de støtteberettigede projekter. Italien (Veneto) og Rumænien anvend-te sådanne udvælgelseskriterier sammen med andre målretningsmetoder for at adressere de behov, der var beskrevet i LDP’et, i overensstemmelse med EU’s prioriteter.

TEKSTBOKS2

ETEKSEMPELPÅGODPRAKSIS:ITALIEN(VENETO)MAKSIMERERSANDSYNLIGHEDENFOR,ATDEINVESTERINGSPROJEKTER,DERBEDSTADRESSERERBÅDEDEKONSTATEREDEBEHOVOGEU’SPRIORITETER,UDVÆLGES

Veneto fastsætter udvælgelseskriterier med henblik på at udvælge projekter blandt de støtteberet-tigede ansøgninger ved hjælp af et pointsystem, der tager hensyn til prioriteterne i det regionale LDP, og opstiller lister over prioriterede investeringstyper i de forskellige sektorer.

Disse prioriteter var miljømæssige fordele, forøgelse af produkternes værdi, virksomhedsintegration, strukturel modernisering, adgang til informations- og kommunikationsteknologi, omstilling og om-strukturering af bestemte landbrugssektorer og projekter i bjergområder.

Som eksempel kan nævnes et projekt til opførelse af en lagerbygning og et kølelager til æbler, der blev udvalgt, fordi det passede med prioriteringen af økologisk produktion (som øger værdien), fordi projektet anvendte solcellepaneler til at reducere energiforbruget (miljømæssige fordele), og fordi det var placeret i et bjergområde.

17


…MENI PRAKSISFORETAGESDERNÆSTENINGENPRIORITERING

29. I Tyskland (Baden-Württemberg), Spanien (Catalonien), Frankrig, Ungarn og Portugal (Continente) blev der ved hjælp af nationale procedurer fastsat udvælgelseskriterier, som alle projekter blev vurderet ud fra. Resultatet af denne vurdering fik imidlertid ingen betydning, da for-anstaltningens budget var så stort, at der blev givet tilskud til alle de støtteberettigede ansøgere.

30. I Frankrig fastslog myndighederne f.eks., at et projekt på 76 000 euro til opførelse af hestestalde var støtteberettiget, men det fik nul point i vurderingen, fordi det ikke adresserede nogen af de prioriteter, der var fastsat for foranstaltningen. Ikke desto mindre blev der givet tilskud til det, fordi budgettet var større end den samlede efterspørgsel i de støtteberettigede ansøgninger, der var modtaget på det pågældende tidspunkt.

31. I Belgien, Luxembourg og Polen var der ikke fastsat nogen udvælgelses-kriterier, selv om Kommissionen har meddelt medlemsstaterne, at de er retligt forpligtede til at fastsætte sådanne kriterier.

TEKSTBOKS3

POLENSLDP,ETEKSEMPELPÅMANGLENDEMÅLRETNING

Ifølge en uafhængig forudgående evaluering af Polens LDP var målretningssystemet svagt, og eva-luatorerne anbefalede opstilling og anvendelse af udvælgelseskriterier. LDP’et indeholder imidlertid ingen udvælgelseskriterier eller andre elementer, der adresserer specifikke behov eller mål. De fastsatte kriterier udelukkede kun bedrifter under en vis størrelse, hvilket betød, at næste samtlige bedrifter i alle landbrugssektorer var berettigede til at søge. Det førte til en efterspørgsel, der langt oversteg det antal projekter, som det var muligt at finansiere.

Ved den første indkaldelse af projektforslag i 2007 anvendte det polske forvaltningsorgan derfor »først til mølle«-princippet. De støtteberettigede ansøgninger blev godkendt i den rækkefølge, hvori de blev indsendt, indtil budgetloftet for den pågældende region var nået. Det betød, at ansøgere stod i kø og ventede foran nogle af de regionale kontorer. Ved den anden indkaldelse af projektforslag i 2009 blev projekterne udvalgt tilfældigt. Alle antagelige ansøgninger, som opfyldte basiskriterierne for støttebe-rettigelse, blev udvalgt i tilfældig rækkefølge, indtil det disponible budget for den pågældende region var opbrugt. Med disse udvælgelsesmetoder er der ingen mekanisme, der kan målrette finansieringen mod projekter, der adresserer de konstaterede strukturelle og territoriale behov.

Siden oktober 2010 har de polske myndigheder anvendt udvælgelseskriterier i forbindelse med investeringsprojekter.

18


OVERSIGTOVERDEFORSKELLIGEMÅLRETNINGSMETODER,DERBLEVANVENDTI DEREVIDEREDEMEDLEMSSTATER(REGIONER)

32. I tabel 1 vises en oversigt over de forskellige målretningsmetoder, der blev anvendt i de ti medlemsstater, og Rettens vurdering af den grad af målretning af LDP-bestemmelserne, den nationale lovgivning og gen-nemførelsesprocedurerne sikrede.

TABEL1

DEFORSKELLIGEMÅLRETNINGSMETODEROGMÅLRETNINGENSOMFANGI DETIREVIDEREDEMEDLEMSSTATER(REGIONER)

Medlemsstat

Der var restriktive støttekriterier med

relation til prioriteter og/eller incitamenter

Der var fastsat udvælgelseskriterier

for at målrette støtten

Udvælgelses-kriterierne blev

anvendt ef fektivt

Samlet vurdering af målretningen

Belgien (Vallonien) √ X X svag

Tyskland(Baden-Württemberg) √ √ X begrænset

Spanien (Catalonien) √ √ X begrænset

Frankrig (hovedlandet) √ √ X begrænset

Italien (Veneto) √ √ √ stærk

Luxembourg begrænset X X svag

Ungarn √ √ X begrænset

Polen X X X svag

Portugal (Continente) √ √ X begrænset

Rumænien √ √ √ stærk

19


KOMMISSIONENGODKENDTELDP’ER,DERIKKEMÅLRETTEDESTØTTENMODDEKONSTATEREDEBEHOVOGPRIORITETER

33. Den mangel på effektiv målretning, som er beskrevet i punkt 29-32, burde ikke forekomme, eftersom medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres LDP’er til godkendelse, og lovgivningen fastsætter, at disse skal indeholde tilstrækkelige beviser for, at investeringsforanstaltningerne er rettet mod klart definerede målsætninger, der afspejler de konstaterede strukturelle og territoriale behov og strukturelle ulemper13. Den gæl-dende lovgivning forpligter ikke medlemsstaterne til at oplyse i LDP’et, hvilke udvælgelseskriterier der vil blive anvendt. Disse kriterier kan ved-tages af medlemsstaten, efter at Kommissionen har godkendt LDP’et. Hvis Kommissionen skal kunne fastslå, om og i hvilken udstrækning støt-ten vil blive målrettet, er det imidlertid afgørende, at LDP’et indeholder oplysninger om, hvilke nøgleelementer medlemsstaten har til hensigt at bruge i forbindelse med udvælgelsen af investeringsprojekter.

34. To af de ti undersøgte LDP’er indeholdt klare beviser for god målretning af foranstaltning 121 (I talien ( Veneto) og Ungarn). Seks andre LDP’er indeholdt ikke noget bevis for målretning (Belgien ( Vallonien), Tyskland (Baden-Württemberg), Spanien (Catalonien), Frankrig, Rumænien14 og Portugal). To LDP’er (Luxembourg og Polen) indeholdt ikke tilstrække-ligt bevis for, at foranstaltning 121 var blevet målrettet. Kommissionen godkendte imidlertid alle ti LDP’er.

35. Under vurderingen af det foreslåede polske LDP i juli 2007 satte Kom-missionen spørgsmålstegn ved den manglende målretning af foranstalt-ning 121 og nævnte i den forbindelse forslaget om at anvende »først til mølle«-princippet. Det polske LDP blev ikke ændret efterfølgende, men Kommissionen godkendte det i september 2007 trods den utilstrække-lige målretning.

36. Luxembourgs LDP fastsætter støttekriterier og forskellige støttesatser, men præciserer ikke, hvordan støtten vil blive målrettet mod de mål, der er opstillet med henblik på at adressere landets særlige behov. Kommis-sionen har flere gange mindet de luxembourgske myndigheder om, at de er forpligtet til at fastsætte udvælgelseskriterier.

13 Artikel 43 i forordning (EF) nr. 1974/2006.

14 Det rumænske LDP indeholdt ikke mange indikationer på god målretning, da det blev godkendt af Kommissionen, men investeringerne under foranstaltning 121 blev i praksis kraftigt målrettet takket være implementeringen af restriktive støttekriterier og den effektive anvendelse af relevante udvælgelseskriterier (jf. tabel 1).

20


37. Situationen i Luxembourg og Polen understreger, at der er behov for, at Kommissionen sikrer sig, at der er tilstrækkelige beviser for målretning i de LDP’er, den får forelagt til godkendelse. Når først et LDP er godkendt af Kommissionen, og ELFUL-midlerne er stillet til rådighed for medlems-staten, er det vanskeligere for Kommissionen at sørge for målretning med tilbagevirkende kraft.

LDP’ERNESBESKRIVELSEAFMÅLRETNINGSELEMENTERNESVARERIKKEALTIDTILDENMÅLRETNING,DERFINDERSTEDI PRAKSIS

38. Retten konstaterede, at den faktiske udvælgelsesproces og målretning somme tider adskilte sig væsentligt fra beskrivelsen i LDP’et, som er det vigtigste dokument, hvorpå Kommissionen baserer sin beslutning om at godkende det samlede udgiftsprogram. Nogle medlemsstater be-skrev detaljerede udvælgelsessystemer i deres LDP’er, men finansierede i praksis alle de støtteberettigede projekter, hvorved udvælgelsesproce-durerne blev meningsløse (Frankrig og Ungarn). Andre medlemsstater, navnlig Portugal, udviklede derimod målretningssystemer, som var mere detaljerede end dem, der var beskrevet i det LDP, som Kommissionen godkendte.

DENFÆLLESOVERVÅGNINGS-OGEVALUERINGSRAMMEGØRDETIKKEMULIGTATOVERVÅGE,OMFORANSTALTNINGENADRESSERERALLEEU’SPRIORITETER

39. Den fælles overvågnings- og evalueringsramme giver oplysninger om fremskridt i programgennemførelsen ved hjælp af indikatorer for finan-sielle input, output og resultater. Den burde derfor kunne bidrage til at identificere resultaterne af den målretning, der foretages.

21


40. De indikatorer for foranstaltning 121 ( jf. tabel 2), der er defineret i den fælles overvågnings- og evalueringsramme, er ikke relevante i forbin-delse med overvågningen af, om de finansierede projekter adresserer be-stemte EU-prioriteter eller de specifikke aktioner under foranstaltningen såsom kvalitet, diversificering på og uden for bedrifterne, sikkerhed på arbejdspladsen, hygiejne og landbrugsbedrifternes dyrevelfærdsstatus, da der ikke indsamles sådanne data.

PÅLIDELIGHEDENAFRAMMENSRESULTATDATAERLAV

41. »Nye produkter og/eller nye teknikker« er en vigtig resultatindikator i for-bindelse med en investeringsforanstaltning, hvis hovedformål er moderni-sering af bedrifter. Revisionen viste, at det var svært for medlemsstaterne at indsamle data, der svarede til definitionen af netop denne indikator15. Nogle medlemsstater bestemte sig for slet ikke at rapportere om den (Frankrig) eller kun at foretage en delvis måling (Belgien ( Vallonien), som kun henviser til »nye produkter«). Fem af de ti medlemsstater, der indgik i revisionen, havde desuden anført i midtvejsevalueringsrapporterne, at det var vanskeligt at definere begrebet »nye teknikker« (Belgien ( Valloni-en), Tyskland (Baden-Württemberg), Frankrig, Luxembourg og Rumænien). Andre medlemsstater anvendte en definition, som var bredere end den, der foreslås i den fælles overvågnings- og evalueringsramme. I Rumænien dækker definitionen alle produkter eller teknikker, der er nye på bedriften. Den dækker således næsten alle de investeringsprojekter, der blev støttet under foranstaltningen (98 % af de gennemførte investeringer16) .

15 I henhold til håndbogen om den fælles overvågnings- og evalueringsramme er der tale om ændringer i arealanvendelsen eller landbrugspraksis, som fører til en ændring i basislandbrugsproduk- ternes sammensætning [»The Handbook on Common Monitoring and Evaluation Framework. Guidance document«, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, september 2006].

16 Rumænien, årlig statusrapport for 2009.

TABEL2

DENFÆLLESOVERVÅGNINGS-OGEVALUERINGSRAMMESINDIKATORERFORFORANSTALTNING121

Type Indikator

UdgangssituationArbejdsproduktivitet i landbruget

Faste bruttoinvesteringer i landbruget

Input Offentlige udgifter (samlet beløb og ELFUL)

Output1

Antal landbrugsbedrifter, der har modtaget investeringsstøtte (fordeling på køn, juridisk status, aldersgrupper, investeringstyper — INLB2 — og landbrugssektorer)

Samlet investeringsvolumen (fordeling på investeringstyper — INLB — og landbrugssektorer)

ResultatAntal bedrifter, der indfører nye produkter og/eller nye teknikker (fordeling på typer af produktionsomstilling)

Stigning i bruttoværditilvækst i støttemodtagende bedrifter

VirkningØkonomisk vækst

Arbejdsproduktivitet

1 Ifølge den fælles overvågnings- og evalueringsramme vil antallet af ansøgninger også blive oplyst.2 Informationsnettet for landøkonomisk bogføring.

22


42. Ifølge en vejledning fra Kommissionen er hensigten med resultatindika-toren »stigning i bruttoværditilvækst« at måle forbedringen af de støt-temodtagende bedrifters økonomiske resultater17. På grund af vanske-ligheder med indsamlingen af de nødvendige data rapporterede to af de syv besøgte medlemsstater ikke om stigningen i bruttoværditilvækst i perioden 2007-2010 (Luxembourg og Frankrig). I de andre besøgte medlemsstater konstaterede Retten, at der var anvendt meget forskellige definitioner og metoder til indsamling af data. I midtvejsevalueringsrap-porten vedrørende Spanien (Catalonien) påpeges det, at pålideligheden af indikatoren »stigning i bruttoværditilvækst« er meget lav, fordi de nødvendige regnskabsoplysninger kun forelå for en meget begrænset del af de støttemodtagende bedrifter.

43. Den lave pålidelighed og manglen på fælles definitioner har som kon-sekvens, at de forskellige medlemsstaters data ikke er sammenlignelige, og at det ikke giver mening at aggregere dem på EU-niveau.

MÅLRETNINGAFDEEKSTRAMIDLER,DERSTILLESTILRÅDIGHEDI FORBINDELSEMEDSUNDHEDSTJEKKET

SUNDHEDSTJEKKETSKULLEMÅLRETTEEKSTRAMIDLERMOD»NYEUDFORDRINGER«

44. I forbindelse med sundhedstjekket i 200718 identificerede Kommissionen en række »nye udfordringer« for landbruget i EU på områderne klimafor-andringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet. Rådet tilføjede omstrukturering af mejerisektoren som endnu en udfordring. Rådet stillede yderligere 4,95 milliarder euro til rådighed19 i forbindelse med sundhedstjekket og EERP og fremhævede vigtigheden af at målrette disse midler ved yderligere at styrke aktionerne vedrørende EU’s nye udfordringer i medlemsstaternes LDP’er20. Medlemsstater, der ville adres-sere de nye udfordringer i deres LDP’er og dermed få del i den ekstra finansiering, der i forbindelse med sundhedstjekket og EERP blev stillet til rådighed fra januar 2010, skulle senest i juni 2009 forelægge Kommis-sionen de reviderede LDP’er til godkendelse. Herefter blev et yderligere beløb anslået til 630 millioner euro afsat under foranstaltning 121.

45. Rettens revisorer undersøgte, hvordan foranstaltning 121 var blevet an-vendt til at adressere de nye udfordringer, ved at gennemgå de ændrede LDP’er, som Kommissionen havde godkendt, og de nationale gennem-førelsesprocedurer i de ti medlemsstater, der var omfattet af revisionen.

17 »Working paper on the CMEF gross value added indicators«, Kommissionen, marts 2010.

18 KOM(2007) 722 endelig af 20. november 2007.

19 Rådets forordning (EF) nr. 74/2009 af 19. januar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra ELFUL (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 100).

20 Betragtning 6 i forordning (EF) nr. 74/2009: »Det er vigtigt at styrke aktionerne vedrørende disse fællesskabsprioriteter yderligere, navnlig i forbindelse med de programmer for udvikling af landdistrikterne, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005.«

23


NOGLEMEDLEMSSTATERBRUGTEIKKEDENEKSTRAFINANSIERINGTILYDERLIGEREATSTYRKEFORANSTALTNING121

46. Medlemsstaterne kan bruge den ekstra finansiering til f.eks. at forhøje støttesatserne for relevante projekter eller indføre specifikke delforan-staltninger, der skal adressere de nye udfordringer. De kan også ændre deres procedurer og kriterier med henblik på under udvælgelsesproces-sen at favorisere investeringer, der adresserer de nye udfordringer.

47. Syv af de ti medlemsstater, der indgik i revisionen21, øgede deres budget til foranstaltning 121 efter vedtagelsen af sundhedstjekket og EERP. I alle disse tilfælde havde LDP’erne allerede før sundhedstjekket adresseret mål med forbindelse til de nye prioriteter.

48. De syv medlemsstater, der øgede budgettet til foranstaltning 121, reage-rede forskelligt på de nye prioriteter. Tre medlemsstater (Italien (Veneto), Rumænien og Portugal) ændrede deres udvælgelsesprocedurer med henblik på at favorisere investeringsprojekter under foranstaltning 121, der adresserede de nye udfordringer:

- I Italien blev støttesatserne og det maksimale støttebeløb forhøjet for projekter i mejerisektoren. Prioriteterne i forbindelse med »de nye udfordringer« blev tilføjet de prioriterede udvælgelseskriterier for at øge sandsynligheden for, at der blev udvalgt projekter, der adresserede de nye udfordringer.

- Rumænien ændrede sine procedurer ved at give ekstra point til projektforslag om investeringer i vedvarende energi.

- De portugisiske myndigheder afholdt en særlig indkaldelse af for-slag til mejerisektoren med støttesatser, der var 10 % højere end satserne for de ikkeprioriterede sektorer.

49. Tre medlemsstater ( Tyskland (Baden-Württemberg), Frankrig og Luxem-bourg) ændrede ikke deres procedurer. Polen var i gang med at revidere sine procedurer, da Rettens revision fandt sted.

21 Tre af de reviderede medlemsstater afsatte ikke yderligere midler til foranstaltning 121 som følge af sundhedstjekket (Belgien (Vallonien), Spanien (Catalonien) og Ungarn).

24


50. Herudover var der mange af medlemsstaterne, der, som det fremgår af bemærkningerne i punkt 29-32, ikke anvendte regler for støtteberetti-gelse, udvælgelsesprocedurer og -kriterier, som kunne gøre det muligt for dem at målrette den ekstra finansiering mod prioriteterne klimafor-andringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet.

51. Medlemsstaterne er forpligtet til at afholde »udgifter svarende til« den nye finansiering fra sundhedstjekket og EERP på operationer, der adres-serer de nye udfordringer22. Medlemsstaterne skal sikre, at en særskilt finansiel rapportering vedrørende de operationer, der adresserer de nye udfordringer, sætter Kommissionen i stand til at kontrollere, at denne betingelse er opfyldt. Inden for den fælles overvågnings- og evaluerings-ramme har medlemsstaterne også siden 2010 skullet overvåge, i hvilket omfang de nye udfordringer adresseres af operationer, der finansieres af ELFUL. Før sundhedstjekket blev der imidlertid ikke rapporteret specifikt om operationer, der allerede adresserede de nye udfordringer, hverken i den finansielle rapportering til Kommissionen eller inden for den fæl-les overvågnings- og evalueringsramme. Det gør det næsten umuligt at sammenligne situationen før og efter sundhedstjekket.

52. Retten identificerede en risiko for, at medlemsstater, som allerede før sundhedstjekket havde planlagt at finansiere operationer, der adresse-rede de nye udfordringer, måske ville bruge den ekstra finansiering til andre formål end til yderligere at styrke de nye prioriteter. Det vil kunne forekomme, hvis en medlemsstat havde planlagt at adressere lignende prioriteter, f.eks. i mejerisektoren, før den nye finansiering blev stillet til rådighed. Man vurderer så, at de allerede planlagte udgifter opfylder sundhedstjekkets krav, og de »ekstra« midler fra sundhedstjekket anven-des til andre formål.

22 Artikel 69, stk. 5a., i forordning (EF) nr. 1698/2005, indført ved forordning (EF) nr. 74/2009.

25


53. Dette skete i én af de undersøgte sager, hvor en sådan substitution af midler eksplicit var beskrevet i et sundhedstjek-LDP, der blev forelagt for og godkendt af Kommissionen ( jf. tekstboks 4).

54. Den form for substitution af budgetmidler, som er illustreret i tekstboks 4, er efter Kommissionens opfattelse i overensstemmelse med forordnin-gens bestemmelser, fordi det kan dokumenteres, at 59,8 millioner euro bliver anvendt til operationer, der adresserer de nye prioriteter. Men eftersom det beløb, der anvendes på de nye prioriteter, er nøjagtig det samme som det, der var planlagt før sundhedstjekket, er der ikke tale om en »yderligere styrkelse«.

55. Retten gør derfor opmærksom på, at ikke alle de midler, der blev stillet til rådighed i forbindelse med sundhedstjekket/EERP, vil blive brugt til yderligere at styrke de fastsatte prioriteter, og at det vil være umuligt at sammenligne med situationen før sundhedstjekket og fastslå, hvor stort et beløb der faktisk bruges til at styrke disse prioriteter.

TEKSTBOKS4

TYSKLAND(BADEN-WÜRTTEMBERG):DEEKSTRAMIDLERFRASUNDHEDSTJEKKETERSTATTEDEUDGIFTER,DERALLEREDEVARAFSATTILATADRESSEREDENYEUDFORDRINGER

I det reviderede sundhedstjek-LDP, der blev forelagt for Kommissionen efter sundhedstjekket/EERP, var der på Baden-Württembergs LDP-budget afsat 59,8 millioner euro i ny finansiering til at adressere tre nye udfordringer: omstrukturering af mejerisektoren, klimaforandringer og biodiversitet. Midlerne blev udelukkende kanaliseret over på de eksisterende foranstaltninger 121 og 214 (landbrugsmiljøfor-anstaltning). Omstruktureringen af mejerisektoren skulle adresseres ved hjælp af foranstaltning 121.

Myndighederne i Baden-Württemberg anførte, at der under de eksisterende foranstaltninger 121 og 214 som defineret i det oprindelige LDP, der blev vedtaget i november 2007, allerede før sundhedstjek-ket var afsat et beløb på over 59,8 millioner euro til operationer, der adresserede de nye udfordringer. Myndighederne i Baden-Württemberg trak derfor 59,8 millioner euro ud af det fastlagte budget for foranstaltning 121 og 214 og fordelte beløbet på en række eksisterende foranstaltninger; bl.a. gik ca. 18 millioner euro til foranstaltning 121 med henblik på at adressere specifikke regionale behov.

I budgettet for foranstaltning 121 øremærkede myndighederne 26 millioner euro til den nye udfor-dring med at omstrukturere mejerisektoren. Udgiftsdata fra før sundhedstjekket viser imidlertid, at de forventede udgifter til mejerisektoren allerede i det oprindelige budget var på ca. 35 millioner euro.

26


MÅLRETNINGAFSTØTTENMEDHENBLIKPÅATUNDGÅRISICIFORMANGLENDEBÆREDYGTIGHEDOGDØDVÆGT

UTILSTRÆKKELIGKONTROLAFBEDRIFTERNESOGINVESTERINGSPROJEKTERNESØKONOMISKEBÆREDYGTIGHED

56. Før medlemsstaterne yder støtte, bør de sørge for, at det kan dokumen-teres, at de foreslåede investeringer i landbrugsbedrifter er økonomisk levedygtige, og sikre sig, at de støttede investeringer er bæredygtige, så de undgår at støtte bedrifter, der sandsynligvis vil slå fejl. Selv om de ikke var retligt forpligtede til det, stillede alle medlemsstater (regio-ner) krav til ansøgerne om bevis for den økonomiske bæredygtighed af deres bedrift og/eller projektforslag23. Retten konstaterede dog, at der fra medlemsstat til medlemsstat er væsentlig forskel på, hvor stærkt og udførligt dette bevis skal være.

57. I Luxembourg kræves der for investeringer over en vis grænse en at-testering af, at landbrugeren har modtaget økonomisk rådgivning i for-bindelse med sit investeringsprojekt — denne attestering indeholder en oversigt over bedriftens bruttofortjeneste og projektets omkostninger, men ikke resultatet af den økonomiske analyse.

58. I Ungarn vurderes kvaliteten og forsvarligheden af den finansielle plan, der skal forelægges sammen med projektansøgningen, ved hjælp af et pointsystem baseret på en elektronisk sammenholdelse med reference-data. Over en fjerdedel af de projekter, der blev udvalgt efter en indkal-delse af forslag i 2008, fik nul point under ét eller flere kriterier i vurde-ringen af, om finansieringsplanen var realistisk. Retten konstaterede, at der ikke var fastsat minimumspoint for finansieringsplanen, og at alle projekter blev godkendt uanset vurderingen.

59. I Polen skal en ansøger kun dokumentere, at projektet er finansielt for-svarligt, hvis projektmålet specifikt er at øge bedriftens bruttoværdi. Det er imidlertid landbrugeren selv, der i sin ansøgning skal angive, om dette er målet med hans projekt, hvilket automatisk vil føre til, at myndighederne undersøger hans ansøgning nærmere. For ingen af de ti projekter, Retten undersøgte, var dette angivet som mål, og der var derfor ikke foretaget kontrol af disse projekters bæredygtighed.

23 Forordningerne kræver kun, at den foreslåede investering generelt forbedrer landbrugsbedriftens resultater.

27


MEDLEMSSTATERNEUDVALGTEPROJEKTER,DERALLEREDEVARSTARTET,OGSKABTEDERMEDRISIKOFORDØDVÆGT

60. Retten har i tidligere beretninger (f.eks. om Leadermetoden)24 påpeget, at der i forbindelse med ethvert tilskudsbaseret program er risiko for, at investeringerne ville være blevet foretaget også uden offentlig støtte. Sådanne investeringer udgør en »dødvægt«.

61. Det er en stærk indikation af dødvægtseffekt, når projekter allerede er begyndt eller ligefrem afsluttet, før støtten ydes. Hvis støtten ydes med tilbagevirkende kraft, har landbrugeren i kraft af sin oprindelige investe-ringsbeslutning vist, at han var villig til at foretage investeringen også uden en aftale om offentlig støtte.

62. For foranstaltning 121 er der forskellige tilgange med hensyn til godken-delse af projekter, der allerede er begyndt:

- I Luxembourg kan en landbrugsbedrift søge om investeringsstøt-te, efter at investeringen er foretaget, hvis beløbet er på under 100 000 euro, eller hvis projektet startede mellem begyndelsen af programmeringsperioden og datoen for offentliggørelse af den nationale gennemførelseslov.

- I andre medlemsstater, inklusive Spanien (Catalonien), Italien ( Ve-neto) og Portugal kan en bedrift påbegynde den potentielt støt-teberettigede investering på den dato, hvor støtteansøgningen forelægges, uden sikkerhed for, at projektet vil blive godkendt til finansiering.

- I Belgien ( Vallonien) og Rumænien er omkostninger i forbindelse med investeringsprojekter først støtteberettigede fra den dato, hvor tilskuddet bliver godkendt, hvilket er god praksis25.

63. Retten konstaterede, at i fire af de reviderede medlemsstater/regioner (Spanien (Catalonien), Italien ( Veneto), Luxembourg og Portugal (Conti-nente)) var over halvdelen af projekterne i stikprøven startet (eller lige-frem afsluttet), før støtten blev tildelt. I disse tilfælde er der en væsentlig risiko for dødvægt, dvs. at landbrugeren ville have foretaget investerin-gen også uden offentlig støtte.

24 Særberetning nr. 5/2010 om gennemførelsen af Leadermetoden til udvikling af landdistrikterne (http://eca.europa.eu).

25 Lignende regler gælder i Tyskland, Frankrig, Ungarn og Polen, men undtagelser er tilladt.

28


64. Kommissionens forslag til ændring af den gældende forordning om udvikling af landdistrikterne26 indeholder en bestemmelse om, at kun udgifter, der er afholdt efter forelæggelsen af en støtteansøgning, er støtteberettigede. Det vil forhindre den form for godkendelse med til -bagevirkende kraft, som er tilladt i Luxembourg, men vil ikke i tilstræk-kelig grad afhjælpe risikoen for dødvægt, eftersom projektet stadig kan starte, før ansøgningen er godkendt (og også før ansøgningen forelæg-ges, men så er de omkostninger, der påløber indtil ansøgningsdatoen, ikke støtteberettigede).

65. Denne bestemmelse findes også i Kommissionens forslag til forordning om udvikling af landdistrikterne i perioden 2014-2020. Forslaget åb-ner dog også for god praksis med den udtrykkelige bestemmelse, at medlemsstaterne kan fastsætte, at kun udgifter, som er afholdt efter datoen for godkendelse af støtteansøgningen, er støtteberettigede ( jf. tekstboks 5).

26 KOM(2010) 537 endelig af 30. september 2010 — Kommissionens forslag til en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005, fælles beslutningsprocedure COD/2010/0266.

TEKSTBOKS5

KOMMISSIONENSFORSLAGVEDRØRENDEUDVIKLINGAFLANDDISTRIKTERNEI PERIODEN2014-202027

»Med undtagelse af generelle omkostninger [udgifter til forberedelse] […] for så vidt angår investerin-ger […] er det kun udgifter, der er afholdt, efter en ansøgning er blevet indgivet til den kompetente myndighed, der betragtes som støtteberettigede.

Medlemsstaterne kan i deres programmer fastsætte, at kun udgifter, som er afholdt, efter at ansøgningen om støtte er blevet godkendt af den kompetente myndighed, er støtteberettigede.«

27 KOM(2011) 627 endelig/2 — Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), forelagt af Kommissionen som en del af de lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020.

29


66. Rettens revision viste, at foranstaltning 121 til udvikling af landdistrikter-ne, »modernisering af landbrugsbedrifter«, opfyldte sit formelle mål, idet den førte til modernisering af bedrifter. Retten konkluderer imidlertid, at dette var stort set uundgåeligt, eftersom næsten enhver investering eller ethvert indkøb af nyt udstyr må anses for at medføre en vis grad af modernisering og derfor opfylder de meget bredt formulerede støt-tekriterier (punkt 23 og 24).

67. Medlemsstaterne er forpligtet til at målrette investeringsstøtten mod klart definerede behov i landdistrikterne, men i de medlemsstater, der indgik i revisionen, er der væsentlig forskel på, hvor målrettet støtten er. Nogle målretter støtten meget kraftigt mod specifikke behov og har fastlagt udvælgelsesprocedurer med henblik på at vælge de bedste af de støtteberettigede projekter (punkt 25-28).

68. Andre medlemsstater har ydet støtte til alle de modtagne projektforslag, der opfylder de grundlæggende støttebetingelser, uanset om de bidra-ger til at opfylde ordningens mål. Sådanne praksis fører til en mindre effektiv og produktiv anvendelse af offentlige midler, både EU-midler og nationale midler. ELFUL har afsat 11,1 milliarder euro til denne for-anstaltning, og der kunne potentielt opnås mere valuta for disse penge, hvis de var bedre målrettet EU’s prioriteter og de konstaterede nationale og regionale behov (punkt 29-32).

69. Kommissionen godkendte landdistriktsprogrammer (LDP’er), som ikke målrettede støtten tilstrækkeligt og navnlig ikke præciserede, hvilken proces og hvilke procedurer der skulle anvendes i forbindelse med ud-vælgelsen af projekter (punkt 33-38).

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

a) Kommissionen bør foreslå lovgivning, der klart kræver af med-lemsstaterne, at de i deres LDP’er skal give detaljerede oplysnin-ger om, hvordan foranstaltningen vil blive målrettet de konstate-rede behov og de overordnede prioriteter, herunder detaljerede oplysninger om projektudvælgelsesprocessen og de kriterier, der skal anvendes, og Kommissionen bør sikre sig, at disse krav er opfyldt, når den godkender LDP’erne.

b) Når medlemsstaterne gennemfører deres LDP’er for den kom-mende programmeringsperiode, bør de målrette støtten ved hjælp af klare og relevante udvælgelseskriterier, der adresserer EU’s prioriteter og de nationale eller regionale behov.

ANBEFALING1

30


70. Den fælles overvågnings- og evalueringsramme er oprettet som et værktøj for medlemsstaterne og Kommissionen. Retten konstaterede, at rammen ikke genererer relevante data, der kan bruges til at overvåge de resultater, der opnås ved hjælp af de midler, der anvendes til foranstaltning 121. De opstillede indikatorer gør det ikke muligt at overvåge fremskridt med hensyn til opfyldelsen af EU’s prioriterede mål, og Retten konstaterede, at dataenes pålidelighed er lav, og at de ikke muliggør sammenligninger mellem medlemsstater (og/eller regioner) (punkt 39-43).

Med hensyn til den kommende programmeringsperiode bør Kommis-sionen sikre, at der indhentes relevante og pålidelige oplysninger med henblik på at lette forvaltningen og overvågningen af foranstaltningen og dokumentere, i hvor høj grad den ydede støtte bidrager til at op-fylde EU’s prioriterede mål.

ANBEFALING2

71. I forbindelse med sundhedstjekket i 2009 blev der stillet ca. 5 millio-ner euro i ekstra finansiering til rådighed med henblik på yderligere at styrke indsatsen vedrørende de specifikke EU-prioriteter, der blev defi-neret som EU’s nye udfordringer, herunder klimaforandringer og biodi-versitet. Manglen på effektive målretningsmekanismer svækker den nye finansierings potentielle effektivitet med hensyn til at adressere disse udfordringer. Retten fandt desuden eksempler, hvor der ikke vil ske en »yderligere styrkelse«, fordi den ekstra finansiering fra sundhedstjekket/EERP erstatter midler, der allerede før sundhedstjekket var afsat til de pågældende foranstaltninger (punkt 44-55).

Når det er hensigten at øremærke bestemte foranstaltninger og bud-gettildelinger til specifikke prioriteter, som det var tilfældet med sund-hedstjekket, bør Kommissionen med henblik på at sikre, at midlerne har en supplerende effekt, foreslå lovgivning, som gør dette til et specifikt krav i de tilgrundliggende EU-forordninger.

ANBEFALING3

31


72. Alle de reviderede medlemsstater (regioner) stillede krav til ansøgerne om bevis for den økonomiske bæredygtighed af deres bedrift og/eller projektforslag. Nogle medlemsstater tog imidlertid ikke det opnåede be-vis i betragtning ved vurderingen af projektansøgningerne (punkt 56-59).

73. Retten konstaterede, at den dødvægtsrisiko, som er forbundet med, at investeringer, der allerede er begyndt, godkendes med tilbagevirkende kraft, stadig findes (punkt 60-65).

Medlemsstaterne bør indføre effektive procedurer, der står i et rimeligt forhold til risikoen, for at sikre, at der ikke ydes støtte til projekter, hvis der er tvivl om investeringernes f inansielle levedygtighed eller land-brugsbedrifternes bæredygtighed.

ANBEFALING4

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Ioannis SARMAS, medlem af Revi-sionsretten, i Luxembourg på mødet den 14. marts 2012.

På Revisionsrettens vegne

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRAFormand

Kommissionen bør tilskynde medlemsstaterne til at følge god praksis, så investeringsudgifter først er støtteberettigede fra den dato, hvor tilskuddet bliver godkendt.

ANBEFALING5

32

Særberetning nr. 8/2012 – Målretning af støtten til modernisering af landbrugsbedrifter Særberetning nr. 8/2012 – Målretning af støtten til modernisering af landbrugsbedrifter

DEREVIDEREDELANDDISTRIKTSPROGRAMMER(LDP’ER)OGMEDLEMSSTATERELLERREGIONERMEDANGIVELSEAFDERESBUDGETFORFORANSTALTNING121I PERIODEN2007-2013

LDPEU’s bidrag (via ELFUL)

2007-2013(euro)

Samlet offentligt budget for foranstaltning 121

2007-20131

(euro)

Belgien (Vallonien) 28 800 000 96 000 000

Tyskland (Baden-Württemberg) 84 196 000 168 393 000

Spanien (Catalonien) 27 628 000 119 082 000

Frankrig (hovedlandet) 687 062 000 1 374 125 000

Italien (Veneto) 87 816 000 190 381 000

Luxembourg 24 574 000 122 871 000

Ungarn 1 175 175 000 1 652 571 000

Polen 1 449 672 000 1 919 068 000

Portugal (Continente) 259 874 000 344 923 000

Rumænien 816 404 000 1 020 506 0001 Inklusive national eller regional offentlig medfinansiering.

BILAG

33


KOMMISSIONENS SVAR

RESUMÉ

V.a)I henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 har denne foran-staltning til formål at modernisere landbrugsbedrifter ved at forbedre deres økonomiske resultater gennem bedre anvendelse af produktionsfaktorerne samt ved at forbedre bedrifternes status med hensyn til miljø, erhvervssikker-hed, hygiejne og dyrevelfærd.

Kommissionen vurderer, at foranstaltningens mål er nået, når en investering forbedrer en landbrugsbedrifts økono-miske resultater eller forbedrer dens status med hensyn til miljø, erhvervssikkerhed, hygiejne eller dyrevelfærd.

V.c)Forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsætter, at i overensstem-melse med principperne for subsidiaritet og delt forvalt-ning kan udvælgelseskriterierne defineres efter program-godkendelse i samråd med overvågningsudvalget, og de er ikke underlagt Kommissionens godkendelse af landdi-striktudviklingsprogrammer (LDUP’er).

Udvælgelseskr iter ier er ikke den eneste måde, hvorpå foranstaltningen kan målrettes mod mål, der afspejler de strukturelle og territoriale behov og strukturelle handi-cap som identificeret i SWOT1-analysen af LDUP’er. Mål-retningen kan også sikres gennem detaljerede regler for støtteberettigelse, regional og sektoriel differentiering af støtteintensitet samt støttelofter, som medlemssta-terne kan anvende til en forhåndsudvælgelse af mulige støttemodtagere.

V.d)Kommissionen finder, at den fælles overvågnings- og eva-lueringsramme er et gyldigt instrument til at overvåge og evaluere fremskridt med virkeliggørelse af mål under EU’s politik for udvikling af landdistrikter, og den har vist sig at have mange fordele, selv om der blev konstateret visse problemer.

Kommissionen, medlemsstaterne og forskellige interessen-ter gør en stor indsats for til stadighed at forbedre syste-met. Disse erfaringer anvendes til udvikling af et forbedret overvågnings- og evalueringssystem til den kommende programmeringsperiode.

1 Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats (styrker, svagheder,

muligheder og trusler).

KOMMISSIONENS SVAR

34


V.e)Artikel 69, stk. 5a, i forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsæt-ter, at et beløb svarende til de supplerende sundhedstjek- og EERP2-ressourcer udelukkende anvendes i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2015 til operationer af den art, der er omhandlet i forordningens artikel 16a (»nye udfordringer«).

Samtidig er der ikke noget krav om additionalitet i oven-nævnte artikel. Hvis medlemsstaterne vurderede, at belø-bene på baggrund af de nye udfordringer allerede var tilstrækkelige, fik de mulighed for at overføre midler, for hvilke der var programmeret før sundhedstjekket/EERP for perioden 2010-2015, ti l andre foranstaltninger eller operationer.

V.f )Det blev fundet, at en omfattende vurdering af bæredyg-tigheden syntes at afstedkomme uforholdsmæssigt store og unødvendige administrative byrder og omkostninger for mange typer af investeringsprojekter.

For den næste programmeringsperiode har Kommissionen foreslået at kræve en forretningsplan for visse foranstalt-ninger, med hvilke der ydes støtte til nye økonomiske akti-viteter (iværksætterstøtte, herunder til unge landmænd, ikkelandbrugsaktiviteter i landdistrikter og udvik ling af små bedrifter samt støtte til producentgrupper) for at sikre rentabilitet.

V.g)I fø lge Kommiss ionens fors lag f ra september 2010 t i l ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 og i henhold til forslaget for den næste programmeringsperiode med hen-syn til investeringsoperationer under foranstaltninger, der ligger inden for traktatens artikel 42, har Kommissionen foreslået, at kun udgifter, der er afholdt efter indsendelse af en ansøgning til den kompetente myndighed, kan anses for at være støtteberettigede.

2 Den europæiske økonomiske genopretningsplan.

VI.a)I henhold til Kommissionens forslag for den næste pro-grammeringsperiode3 vil den strategiske programmering blive styrket yderligere med den konsekvens, at den stra-tegiske målretning forbedres gennem EU’s prioriteter for udvikling af landdistrikter og deres fokusområder.

Definition og anvendelse af udvælgelseskriterier vil blive styrket for at s ik re ensar tet behandling af ansøgerne, bedre brug af finansielle ressourcer og målretning af for-anstaltninger i overensstemmelse med EU’s prioriteter for landdistriktsudvikling.

Fors laget s ik rer mere målrettet invester ingsstøtte t i l omstrukturering af landbrugsbedrifter.

VI.b)Overvågnings- og evalueringssystemet evalueres af Kom-missionen og medlemsstaterne med henblik på at forbedre dets effektivitet og fremme ejerskab gennem deling af god praksis og kapacitet. Ifølge Kommissionens forslag til den fremtidige politik for udvikling af landdistrikter vil der blive anvendt kvantificerede resultatindikatorer til evaluering af fremskridt hen imod virkeliggørelse af de forud fastlagte programmål.

VI.c)Kommissionen har foreslået, at medlemsstaterne får mulig-hed for i den næste programmeringsperiode at fastlægge tematiske delprogrammer, der skal adressere bestemte behov, ved at øremærke særlige foranstaltninger og bud-gettildelinger og fastlægge specifikke finansieringsplaner og indikatorer.

VI.d)For den næste programmeringsperiode har Kommissionen foreslået at kræve en forretningsplan for visse foranstalt-ninger, med hvilke der ydes støtte til nye økonomiske akti-viteter (iværksætterstøtte, herunder til unge landmænd, ikkelandbrugsaktiviteter i landdistrikter og udvik ling af små bedrifter samt støtte til producentgrupper) for at sikre bæredygtighed.

3 KOM(2011) 627 endelig/2 af 19. oktober 2011 — Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL).

35

KOMMISSIONENS SVAR


VI.e)Kommissionen har i s i t forslag fra september 2010 t i l ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 og under hen-syntagen til investeringsoperationer under foranstaltnin-ger, der ligger inden for traktatens artikel 42, foreslået, at kun udgifter, der er afholdt efter indsendelse af en ansøg-ning til den kompetente myndighed, kan anses for at være støtteberettigede.

Et lignende krav er fastsat i artikel 67, stk. 2, i Kommissio-nens forslag til den næste programmeringsperiode. Med-lemsstaterne kan i deres programmer også fastsætte, at kun udgifter, der er afholdt efter de kompetente myndig-heders godkendelse af ansøgningen, er støtteberettigede.

BEMÆRKNINGER

23.I henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 har denne foran-staltning til formål at modernisere landbrugsbedrifter ved at forbedre deres økonomiske resultater gennem bedre anvendelse af produktionsfaktorerne samt ved at forbedre bedrifternes status med hensyn til miljø, erhvervssikker-hed, hygiejne og dyrevelfærd. Kommissionen vurderer, at en investering opfylder foranstaltningens mål, når den forbedrer en landbrugsbedrifts økonomiske resultater eller forbedrer dens status med hensyn til miljø, erhvervssikker-hed, hygiejne eller dyrevelfærd.

24.Innovation, kvalitet og diversif icering er generelle EU-prioriteter i forbindelse med konkurrenceevnemålet, som generelt gennemføres under søjle nr. 1. Foranstaltningen vedrørende modernisering af landbrugsbedrifter bidrager til virkeliggørelse af dette mål ved at forbedre landbrugs-produktionens konkurrenceevne og miljømæssige bære-dygtighed. Ikke alle investeringer bør forbedre landbrugs-bedrifternes resultater på alle måder for at nå hovedmålet, som er modernisering. Hver operation skal være specifik.

26.AndetledI Luxembourgs program for udvik l ing af landdistr ikter opstilles der med foranstaltning 121 klare mål, der skal nås på grundlag af den SWOT-analyse, der indgår i LDUP’erne4. Kommissionen har imidler tid insisteret på behovet for større selektivitet i forbindelse med de årlige møder med Luxembourgs myndigheder. Selv om landdistriktsudvik-lingsprogrammet identificerer klare mål/behov/handicap, kan udvælgelseskriterierne og målretningen strammes yderligere op.

Samletsvarpunkt29-38I fø lge pr inc ipperne for subs id iar i tet og de l t for va l t n ing påhv i le r det medlemsstater ne at foretage pro jektudvælgelsen.

Kommissionen finder, at mens det er nødvendigt, at med-lemsstaterne fastlægger udvælgelseskriterier, er det ikke den eneste måde, hvorpå man kan fokusere foranstalt-ningen på mål, der afspejler de strukturelle og territoriale behov og strukturelle handicap, der er påvist i SWOT-ana-lysen af programmet for udvikling af landdistrikter. Mål-retningen kan også sikres gennem detaljerede regler for støtteberettigelse, regional og sektoriel differentiering af støtteintensitet samt støttelofter, som medlemssta-terne kan anvende til en forhåndsudvælgelse af mulige støttemodtagere.

Kommissionen har imidlertid ved flere lejligheder slået på behovet for større selektivitet, f.eks. under de årlige møder. Bl.a. har Kommissionen ved begyndelsen af programme-ringsperioden afsendt et brev til forvaltningsmyndighe-derne for alle programmer og opfordret dem til at være opmærksomme på betydningen af veldefinerede udvæl-gelseskriterier for en effektiv gennemførelse i hele perio-den. Desuden blev medlemsstaterne i et andet brev fra 2009 anmodet om at sikre sig, at der fastlægges og anven-des egnede udvælgelseskriterier ved tildeling af midler.

I tilfælde, hvor udvælgelseskriterierne allerede var speci-ficeret i programmet på frivillig basis, har Kommissionen opfordret de nationale myndigheder t i l at konsultere overvågningsudvalget.

4 Se kapitel 3 og 5 i Luxembourgs plan for udvikling af landdistrikter.

KOMMISSIONENS SVAR

36


Tekstboks3I Polens tilfælde viser de dokumenter, der er fremlagt af Retten, at de polske myndigheder indledningsvis foretrak at anvende kriterier for støtteberettigelse, som de anså for at være stringente nok til at sikre målretningen. De efter-følgende erfaringer viste, at de ikke var stringente nok, og udvælgelseskriterierne blev tilpasset efter konsultering af programovervågningsudvalget i juni 2009.

32.Se svar vedrørende tekstboks 3.

34.Selv om de enkelte LDUP’er ikke indeholder målretnings-elementer, har medlemsstaterne mulighed for efter føl-gende at vedtage udvælgelseskriterier, som er på linje med LDUP-målene.

Hvad angår det rumænske LDUP, identificerer det udtryk-keligt behovene i forbindelse med foranstaltning 121. Der gøres også rede for disse behov i kapitel 3 i Rumæ-niens LDUP. Udvælgelseskriterierne blev også inkluderet i LDUP’et, f.eks. investeringer i ugunstigt stillede områder og fremme af semisubsistenslandbrug.

40.Eftersom formålet med foranstaltning 121 er at bidrage til virkeliggørelse af målsætningen om at forbedre kon-kurrenceevnen, er Kommissionen og medlemsstaterne under forberedelsen af den fælles overvågnings- og evalu-eringsramme blevet enige om, at de to resultatindikatorer »bruttotilvækst« og »nye produkter og/eller teknikker« er relevante og egnede til at afspejle konkurrenceevnedimen-sionen og virkeliggøre målsætningen for foranstaltningen.

Medlemsstaterne kan om nødvendigt supplere fælles indi-katorer med supplerende indikatorer for at beskrive de resultater, der nås med programmet gennem specifikke foranstaltninger.

41.Eftersom definitionen af modernisering eller innovation varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden, ville det hverken være hensigtsmæssigt eller ønskeligt med en fælles definition af, hvad der egentligt er »nyt«. Medlems-staterne fastlægger deres egen definition og vurderer pro-jekterne i overensstemmelse hermed.

På baggrund af resultaterne af midtvejsevalueringsrappor-terne planlægges der yderligere udvekslinger med med-lemsstaterne, hvad angår måling af denne indikator.

42.Selv om bruttoværditilvækst anses for at være en gyldig indikator for økonomiske resultater i bedrifterne, har erfa-ringerne vist, at der er visse vanskeligheder med indsam-ling af data i medlemsstaterne. Kommissionen har derfor taget skridt til at adressere problemet, og et arbejdsdoku-ment fra marts 2010 indeholder vejledning om den defi-nition og metode, der skal anvendes til måling af denne indikator.

43.Hvad angår den kommende programmeringsperiode, er overvågnings- og evalueringssystemet ved at blive revide-ret og forbedret for at sikre relevansen, anvendeligheden og sammenligneligheden på EU-plan for fælles indikatorer.

49.Kommissionen fandt ikke, at det var nødvendigt at ændre støtteformen (med hensyn til støttesatser, betingelser for støtteberettigelse mm.) , hvor man med foranstaltning nr. 121 allerede havde adresseret disse nye udfordringer i de tidligere versioner af de pågældende programmer for udvikling af landdistrikter.

50.Det øremærkede beløb i forbindelse med sundhedstjek-ket/EERP var udelukkende afsat til tilhørende foranstalt-ninger som angivet i bilag I I t i l Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.

37

KOMMISSIONENS SVAR


51.Forud for sundhedstjekket var det ikke et retligt krav at indberette foranstaltninger, der allerede adresserede de nye udfordringer. Det er derfor ikke muligt at foretage en sammenligning.

Med sundhedstjekket er der imidlertid indført en effektiv sporing af de beløb, der er øremærket til perioden 2010-2015. Kun projekter, der adresserer nye udfordringer og er anmeldt til Kommissionen efter godkendelse af den revide-rede version af programmerne, er berettiget til finansiering i tilknytning til sundhedstjekket/EERP. Der blev indført en separat finansieringsoversigt for »nye udfordringer« i den finansieringsplan, der ledsager Kommissionens beslutning om godkendelse af programrevisionen, og som danner grundlag for udbetalinger.

52.Artikel 69, stk. 5a, i forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsæt-ter, at et beløb svarende til de supplerende sundhedstjek- og EERP-ressourcer udelukkende anvendes i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2015 til operationer af den ar t, der er omhandlet i forordningens ar tikel 16a (»nye udfordringer«).

Da der i ovennævnte artikel ikke var noget krav om additi-onalitet, blev det besluttet at tage hensyn til medlemssta-ternes tidligere programmeringsvalg, hvor der allerede var afsat ressourcer til støtte for foranstaltninger i tilknytning til nye udfordringer. Hvor medlemsstaterne allerede havde vurderet, at beløbene var passende, fik de mulighed for at overføre midler, for hvilke der var foretaget programme-ring i perioden forud for sundhedstjekket/EERP, til perio-den 2010-2015 til andre foranstaltninger eller operationer.

Det er ikke muligt at sammenligne beløb fra før og efter ændringen i forbindelse med sundhedstjekket/EERP, da de beløb, der var afsat til lignende foranstaltninger, ikke var øremærket forud for programrevisionen.

Fællessvarforpunkt53,tekstboks4,ogpunkt54Ændringen efter gennemførelsen af de nye pr ior iteter i forbindelse med sundhedstjekket og EERP blev taget i betragtning i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5a, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, eftersom en betyde-lig del af EERP-midlerne allerede var sat af til at adressere de nye prioriteter inden for rammerne af de eksisterende foranstaltninger 121 og 214, som er beskrevet i det oprin-delige LDUP.

Kommissionen finder, at der er sket en yderligere styrkelse, eftersom den finansielle tildeling til foranstaltning nr. 121 er øget med 29 % efter sundhedstjekket.

Den vigtigste effekt af ændringen i forbindelse med sund-hedstjekket/EERP er, at 26,1 millioner euro nu er øremær-kede og skal anvendes til denne specifikke prioritet under foranstaltning 121 i årene 2010-2015, uanset hvor mange midler der allerede er brugt før 2010.

55.Se svar på punkt 52.

57.I følge programmet for udvikling af landdistrikter er den økonomiske rådgiver ansvarlig for etablering af udviklings-planen. Dette er et kriterium for støtteberettigelse for pro-jekter med en beløbsramme på mere end 100 000 euro.

58.I Ungarn prioriteres støtteberettigede projekter ved hjælp af et pointsystem. Den finansielle plans kvalitet og solidi-tet er et af elementerne i dette system. Andre elementer er f.eks. fastlæggelse af en forretningsplan, som kan godt-gøre, at projektet vi l forbedre bedriftens overordnede resultater gennem forbedring af bedriftens konkurrence-evne, indvirkning på biodiversitet og positiv energibalance. Eftersom formålet med disse elementer er at prioritere støtteberettigede projekter, er nul point for den finansielle plan i sig selv ikke afgørende for, om projektet er gennem-førligt, og det forbliver således støtteberettiget.

KOMMISSIONENS SVAR

38


62.I sit forslag fra september 2010 til ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 og under hensyntagen til investerin-ger under foranstaltninger, der falder ind under artikel 42 i traktaten, har Kommissionen foreslået, at kun udgifter, der er afholdt, efter at en ansøgning er blevet indgivet t i l den kompetente myndighed, kan anses for at være støtteberettigede.

63.Se svar på punkt 62.

64.I henhold til lovgivningsforslaget for den næste program-meringsperiode5 er det kun udgifter, der er afholdt efter indsendelse af en ansøgning til den kompetente myndig-hed, der kan anses for at være støtteberettigede. Dette mindsker efter Kommissionens opfattelse r is ikoen for dødvægtsproblemer.

Tekstboks5Den første bestemmelse i Kommissionens forslag for land-distriktsudvikling i perioden 2014-20206 er blevet indført for at bringe landbrugsforanstaltningerne i overensstem-melse med statsstøttereglerne.

5 KOM(2011) 627 endelig/2 af 19. oktober 2011 — Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL).

6 KOM(2011) 627 endelig/2 — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL); fremlagt af

Kommissionen inden for rammerne af lovgivningen for den fælles

landbrugspolitik for perioden 2014-2020.

KONKLUSIONEROGHENSTILLINGER

66.I henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 har denne for-anstaltning ti l formål at modernisere landbrugsbedrif-terne ved at forbedre deres økonomiske resultater gen-nem bedre anvendelse af produktionsfaktorerne samt ved at forbedre landbrugsbedrifternes status med hensyn til miljø, erhvervssikkerhed, hygiejne og dyrevelfærd.

Det er Kommissionens vurdering, at en investering opfyl-der foranstaltningens målsætning, hvis den forbedrer en landbrugsbedrifts økonomiske resultater eller forbedrer dens status med hensyn til miljø, erhvervssikkerhed, hygi-ejne eller dyrevelfærd.

67.Støtten kan målrettes på mange måder: gennem udvæl-gelseskriterier, detaljerede kriterier for støtteberettigelse, sektoriel eller regional differentiering og differentiering af støtteintensitet , under hensyn t i l hvem der modta-ger støtten, til investeringstype eller ved fastsættelse af støttelofter.

69.I overensstemmelse med principperne for subsidiaritet og delt forvaltning fastsætter artikel 71, stk . 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, at udvælgelsesk r i ter i-erne kan fastlægges efter programgodkendelse i samråd med overvågningsudvalget, og de er ikke underlagt en kommissionsafgørelse.

Se også samlet svar for punkt 29 til 38.

39

KOMMISSIONENS SVAR


Anbefaling1I henhold til Kommissionens forslag for den næste pro-grammeringsperiode vil den strategiske programmering blive styrket yderligere med den konsekvens, at den stra-tegiske målretning forbedres gennem EU’s prioriteter for udvikling af landdistrikter og deres fokusområder.

Ud over at gennemføre en SWOT-analyse vil medlems-staterne/regionerne skulle opstille forudfastlagte mål (en slags resultatindikatorer) for programmer for udvikling af landdistrikter. Programmerne skal indeholde en beskrivelse af strategien, som opstiller et mål for hvert af de fokus-områder under Unionens prioriteter for udvikling af land-distrikter, der er inkluderet i programmet. Der skal påvises specifikke behov, der hænger sammen med specifikke vil-kår på regionalt eller subregionalt plan. Programmet skal bl.a. også påvise, at tildelingen af finansielle ressourcer er afbalanceret og tilstrækkelig, og at der er defineret en pas-sende tilgang omfattende principper med hensyn til fast-læggelse af kriterier til udvælgelse af projekter, som tager hensyn til relevante mål.

Definition og anvendelse af udvælgelseskriterier vil blive styrket for at s ik re ensar tet behandling af ansøgerne, bedre brug af finansielle ressourcer og målretning af for-anstaltninger i overensstemmelse med EU’s prioriteter for landdistriktsudvikling.

For yderligere at forbedre målretningen skal medlems-staterne sikre, at den/de ansvarlige for den forudgående evaluering på et tidligt tidspunkt er inddraget i fastlæggel-sen af programmet for udvikling af landdistrikter, herunder udviklingen af SWOT-analysen, fastlæggelsen af program-mets interventionslogik og opstilling af programmets mål.

70.Kommissionen finder, at den fælles overvågnings- og eva-lueringsramme udgør et relevant og integreret sæt indi-katorer, der var forberedt i fællesskab af Kommissionen og medlemsstaterne for at evaluere virkeliggørelsen af politik-målene. Det er første gang, at et vidtrækkende og meget krævende overvågnings- og evalueringssystem for udvik-ling af landdistrikter et blevet taget i brug på EU-plan. Det er kombinationen af alle foranstaltningerne, der skal tages i betragtning ved evaluering af, om EU’s prioriteter virkelig-gøres tilfredsstillende.

Foranstaltning 121 bør evalueres på baggrund af målet om forbedring af konkurrenceevnen. De nuværende erfaringer med learning by doing har vist, at det er en udfordring at definere resultatindikatorer på dette område, og Kommis-sionen, medlemsstaterne og forskellige interessenter har gjort en stadig og stor indsats for at forbedre metoden, pålideligheden og sammenligneligheden. Er far ingerne her fra vil også blive anvendt til det fremtidige overvåg-nings- og evalueringssystem.

Anbefaling2Overvågnings- og evalueringssystemet skal revideres af Kommissionen og medlemsstaterne for at forbedre dets effektivitet — navnlig hvad angår pålidelighed og sam-menlignelighed — og fremme ejerskab gennem deling af god praksis og kapacitet. Ifølge Kommissionens forslag til den fremtidige politik for udvikling af landdistrikter vil der blive anvendt kvantificerede resultatindikatorer til evalu-ering af de oprindeligt opstillede programmål.

Forvaltningsmyndighederne vil desuden skulle sikre, at der er et tilpas sikkert elektronisk system til registrering, opret-holdelse, forvaltning og indberetning af statistiske oplys-ninger om programimplementering, navnlig med hensyn til fremskridt hen imod de fastlagte mål og prioriteter.

71.Artikel 69, stk. 5a, i forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsæt-ter, at et beløb svarende til de supplerende sundhedstjek- og EERP-ressourcer udelukkende anvendes i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2015 til operationer af den ar t, der er omhandlet i forordningens ar tikel 16a (»nye udfordringer«).

Der blev ikke krævet additionalitet i den ovennævnte arti-kel, og det blev derfor besluttet at tage hensyn til med-lemsstaternes tidligere programmeringsvalg, hvor ressour-cerne allerede var blevet tildelt for at støtte operationer i tilknytning til nye udfordringer. For at undgå problemer med ubalance og/eller manglende programkonsekvens og for at forebygge over finansiering i forhold til foranstalt-ningens begrænsede absorptionskapacitet fik medlems-staterne i disse tilfælde mulighed for at over føre midler programmeret i perioden forud for sundhedstjekket/EERP til andre foranstaltninger eller operationer.

KOMMISSIONENS SVAR

40


Anbefaling3Kommissionen har foreslået, at medlemsstaterne får mulig-hed for i den næste programmeringsperiode at fastlægge tematiske delprogrammer under deres landdistriktsudvik-lingsprogrammer, der skal bidrage til virkeliggørelse af EU’s landdistriktsudviklingsmål, og som tager sigte på at adres-sere specifikke identificerede behov gennem særlige foran-staltninger og budgetmæssige tildelinger og fastlæggelse af specifikke planer for finansiering og indikatorer.

Anbefaling4Det blev vurderet, at en omfattende vurdering af rentabi-liteten syntes at afstedkomme uforholdsmæssigt store og unødvendige administrative byrder og omkostninger for mange typer investeringsprojekter.

For den næste programmeringsperiode har Kommissio-nen foreslået at kræve en forretningsplan for visse foran-staltninger, hvormed der ydes støtte til nye økonomiske aktiviteter (iværksætterstøtte, herunder unge landmænd, ikkelandbrugsaktiviteter i landdistrikter og udvik ling af små bedrifter samt støtte til producentgrupper) for at sikre bæredygtighed.

73.Se svar på anbefaling 5.

Anbefaling5Med Kommissionens forslag fra september 2010 ti l æn dring af forordning (EF) nr. 1698/2005 og forslaget for den næste programmeringsperiode med hensyn til investe-ringsoperationer under foranstaltninger, der ligger inden for traktatens artikel 42, er det foreslået, at kun udgifter, der er afholdt efter indsendelse af en ansøgning til den kompetente myndighed, bør kunne anses for at være støtteberettigede.

Kommissionen har også foreslået, at medlemsstaterne for den kommende programmeringsperiode kan fastsætte, at kun udgifter, der er afholdt efter den kompetente myndig-heds godkendelse af en ansøgning, er støtteberettigede.

Den Europæiske Revisionsret

Særberetningnr.8/2012Målretningafstøttentilmoderniseringaflandbrugsbedrifter

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor

2012 — 40 s. — 21 × 29,7 cm

ISBN 978-92-9237-644-4doi:10.2865/31611

SÅDANFÅRMANFATI PUBLIKATIONERFRAEU

Gratispublikationer:

• Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

• Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer. Kontaktoplysninger kan findes på: http://ec.europa.eu eller fås ved at sende en fax til +352 2929-42758.

Betalingspublikationer:

• Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

Betalingsabonnementer(f.eks.Den Europæiske Unions TidendeogsamlingerafafgørelserfraDenEuropæiskeUnionsDomstol):

• Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer (http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).

QJ-A

B-12-006-D

A-C

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

DEN EUROPÆISKE UNION MEDFINANSIERER INVESTERINGER I MODERNISERING AF

LANDBRUG. DE STØT TEDE INVESTERINGER KAN GÆLDE ALT FRA SIMPELT LAND-

BRUGSUDSTYR TIL AVANCEREDE BYGGEPROJEKTER.

I DENNE BERETNING FREMHÆVER RET TEN VIGTIGHEDEN AF, AT STØT TEN RET TES

MOD PROJEKTER, DER ADRESSERER KLART DEFINEREDE STRUKTURELLE BEHOV

I MEDLEMSSTATERNE OG DE PRIORITETER, DER ER FASTSAT PÅ EU-NIVEAU.

EFFEKTIV MÅLRETNING BØR LEDE MIDLERNE TIL LEVEDYGTIGE PROJEKTER, DER

MED STØRRE SANDSYNLIGHED KAN OPFYLDE DE FASTSAT TE MÅL OG DERMED

GIVE BEDRE VALUTA FOR EU'S OG DE NATIONALE SKAT TEBORGERES PENGE.

RET TEN KONSTATEREDE, AT DER ER VÆSENTLIG FORSKEL PÅ, HVOR MÅLRET TET

STØT TEN ER: NOGLE MEDLEMSSTATER HAR UDVIKLET SYSTEMER TIL UDVÆLGELSE

AF DE BEDSTE PROJEKTER, MENS ANDRE IKKE FORETAGER EN EFFEKTIV MÅLRET-

NING AF STØT TEN.

RET TEN FREMHÆVER OGSÅ, AT KOMMISSIONEN SPILLER EN VIGTIG ROLLE, DA

DEN VED GODKENDELSEN AF MEDLEMSSTATERNES LANDDISTRIKTSPROGRAMMER

SKAL SIKRE SIG, AT DE HAR MÅLRET TET STØT TEN.

MÅLRETNING AF STØTTEN TIL MODERNISERING AF …€¦ · Særberetning nr. 8/2012 – Målretning...

Documents

Transcript of MÅLRETNING AF STØTTEN TIL MODERNISERING AF …€¦ · Særberetning nr. 8/2012 – Målretning...