Missionsprojekt 2016 · i 1500 tallet medbragte de katolicis-men. Derfor har peruvianerne i dag...

7
Missionsprojekt 2016 Informationshæfte om LM Kids og LM Betweens missionsprojekt i Peru

Transcript of Missionsprojekt 2016 · i 1500 tallet medbragte de katolicis-men. Derfor har peruvianerne i dag...

Page 1: Missionsprojekt 2016 · i 1500 tallet medbragte de katolicis-men. Derfor har peruvianerne i dag kendskab til Bibelen, men de kender ikke Jesus, som deres frelser. Det er derfor så

Missionsprojekt 2016

Informationshæfte om LM Kids og LM Betweens missionsprojekt i Peru

Page 2: Missionsprojekt 2016 · i 1500 tallet medbragte de katolicis-men. Derfor har peruvianerne i dag kendskab til Bibelen, men de kender ikke Jesus, som deres frelser. Det er derfor så

Missionsprojekt 20162 3Missionsprojekt 2016

I Peru kan man se mange fine figurer af Jesus. De sælges som smykker, og de står som store statuer i byen og på landet. Peruvianere holder også både jul og påske. Hvorfor har de så brug for, at vi fortæller dem om Jesus?Siden Inkarigets tid har peruvianer-ne dyrket solen og moder jord som guder. Da spaniolerne kom til Peru i 1500 tallet medbragte de katolicis-men. Derfor har peruvianerne i dag kendskab til Bibelen, men de kender ikke Jesus, som deres frelser. Det er derfor så vigtigt, at peruvianske børn og teenagere får mulighed for at lære Jesus at kende gennem bibelhistorie og undervisning.

Kald, bøn og givertjenesteGennem projektet er det ønsket at sætte fokus på, hvad vi er kaldet til:

– at fortælle evangeliet til hele ver-den

– at bede for missionærer og alle folkeslags frelse

– at give Kr. 75.000 til legeplads på lejrenDen lutherske kirke i Peru ejer og driver et lejrsted, der hedder Cam-pel. Lejren ligger på Stillehavets kyst ved byen Mejia, bare tre timers kørsel fra Arequipa. Her holdes bør-ne- og teenagelejre, hvor Jesus, som frelser, er i centrum. Indsamlingen i LM Kids vil gå til en ny legeplads på lejren, som skal in-deholde et klatrestativ med rutsje-bane, et gyngestativ, en trampolin og et skyggesejl over legepladsen.Målet for LM Kids’ indsamling i 2016 er kr. 37.500.

Kr. 100.000 til juniorlejre og oplæ-ring af ledereI Peru kommer de fleste ikke på fe-rie, og de kender ikke Jesus. Vi kan hjælpe juniorer til begge dele ved at betale for noget af deres lejr i form af materialer og transport. Vi støtter to årlige lejre i tre år. Læs på side syv om at være på lejr.Tre gange om året arrangerer kirken CYCAS-kurser for lederne i børne- og ungdomsarbejdet. CYCAS står for Community of Youth, Children and Sport. Kurserne varer tre dage og fokuserer på, hvordan man kan for-tælle om Jesus gennem sport, akti-viteter og leg. I tre år vil vi betale for kurserne, så flere kan være med! Målet for LM Betweens indsamling i 2016 er kr. 50.000.

Sæt et mål for jeres indsamlingLæs mere på www.lm-kids.dk og www.lmbetween.dk under missi-onsprojekt og i Komfrit. Der finder du masser af informationsmate-riale, gode ideer til indsamlingsar-rangementer, lege relateret til Peru og meget mere spændende.Forældreinformation kan hentes på www.lmbu.dk/peru.LMBU vil gerne opfordre alle til at føre nøje regnskab med jeres lokale indsamling. Se hvordan på www.lmbu.dk/peru og hent et indsam-lingsbilag.

Send pengenePengene kan overføres til følgende konto: Reg. nr. 2230 kontonr. 4385237451. Mærk med »Kids eller Between Mis-sionsprojekt Peru« og jeres klub.

IndsamlingMissionsprojekt 2016LM Kids og LM Between

UdgiverLM Kids og LM BetweenIndustrivænget 403400 HillerødTlf. [email protected]

RedaktionRebekka Aagaard NielsenMaria LegarthJanne Bak-Pedersen

RedigeringMaria Legarth

TegningHakon Lund Jensen

FotosKristine Ballantyne, Sxc.hu m.fl.

LayoutHelle Høeg

TrykØko-Tryk

Indholds. 2 Kort over Perus. 3 Indsamlings. 4 Chicha i Perus. 6 sydamerikas mest fasinerende lands. 8 Interview med Camila og Sofías. 9 Kapivaren og andre dyr i Perus. 10 Leg, fest og farvers. 11 Sorte majs

LM Kids og LM Betweens missionsprojekt 2016 og 2017

Der bor 30 mil-lioner mennesker i Peru. De fleste taler spansk, og der er også en del lokale sprog. Hovedstaden er Lima, hvor der bor ni millioner. Den ligger midt i den peruvianske ørken. 75% af befolknin-gen bor i byer.

I Peru er der mange forskellige slags dyr og plan-ter, især i regnsko-ven Amazonas. Der er 40 millioner slags insekter, de fleste biller, 2000 fuglearter, 800 forskellige slags pattedyr og mindst 2000 forskellige fiskearter, hvor piratfisken er den mest kendte.

I Peru ligger verdens højst beliggende indsø, Titicaca-søen, og den højst belig-gende by i verden.

Af Maria Legarth og Janne Bak-Pedersen

Page 3: Missionsprojekt 2016 · i 1500 tallet medbragte de katolicis-men. Derfor har peruvianerne i dag kendskab til Bibelen, men de kender ikke Jesus, som deres frelser. Det er derfor så

Missionsprojekt 20164 5Missionsprojekt 2016

Chicha i Peru

I Peru lever verdens største gnaver, kapivaren. De kalder den »kongen over græsset«. Den er maskot for Kids-missionsprojektet. Den har fået navnet Chicha, fordi den er lige så sød at se på, som de bolsjer, som Betweens kan købe til deres projekt, og den søde forfriskende drik med samme navn, som laves i Peru. Drik og bolsjer er lavet af majs. Majs er en græsart, og kapivaren spiser rigtig meget græs. Altså navnet, Chicha, til vores søde græsspisende kapivar.

Materialer- Dette informationshæfte- Indsamlingsplakaten, Chicha i

Peru. Flere kan bestilles hos Jan-ne Bak-Pedersen, [email protected]

- Materialer: Badebolde med Chi-cha sælges for 15 kr. stykket og kan bestilles på [email protected] Chicha-bolsjer for 50 øre per styk

bestilles hos Maria Legarth på [email protected]

- Missionsprojektet på hjemme-siden er fyldt med ideer til ind-samlingsarrangementer mm. Der er lege, konkurrencer, video og opskrifter på mad fra Peru. Der er Peru-løb, kreative aktiviteter, tegninger af maskotten Chicha og Perus flag. Der er også forældre-information og salg af bolsjer og badebolde. Hjemmesiden vil lø-bende blive opdateret.

- Kuffert med masser af indhold fra Peru, som børn, juniorer og teens kan prøve, se og røre ved. Heri er også spørgsmål, opgaver og lege til brug i klubben. Se kuffertbeskri-velsen med spørgsmål i pdf-filen på hjemmesiden.

BønBed for alle børn og ledere på lejr-

stedet, Campel, at de må lære Jesus at kende, som deres frelser. Bed for, at lederne må få stort ud-bytte af CYCAS-kurserne.

IndsamlingBrug indsamlingsplakaten og brug løs af alle de ovenstående mulighe-der for at samle ind til projektet.

Kom godt i gang1. Afsæt mindst tre-fire gange i lø-

bet af året, hvor missionsprojekt Peru er en del af programmet.

2. Lad første gang være en introduk-tion til indsamlingen. Den kan fx indeholde den lille video fra Peru, kort information om landet og projektet. Der ligger en prezi, som er en slags powerpoint, på Be-tweens – og Kidshjemmesiderne. Send informationsmateriale med hjem til forældrene, tag en ind-

samlingsbøsse i brug og hæng indsamlingsplakaten op. Bed for børn og ledere på lejren.

3. De øvrige gange kan for eksempel have disse forskellige temaer:a. Dyr og planter i Peru. Her kan

der læses bl.a. om kapivaren i dette hæfte og tegningen kan printes og farvelægges. I kan plante majs og deltage i klub-konkurrencen, se hjemmesiden.

b. Fester i Peru. Se hjemmesiden for ideer. Det kan fx være bam-sefest, fødselsdagsfest eller en phinata-fest.

c. Landet Peru. Brug informati-onssiderne her i hæftet og på hjemmesiden og bestil Peru-kufferten.

d. Lade jer inspirere til aktivi-teter, lege og indsamlinger på LMBU’s hjemmeside.

Indsamlingsideer og materialer

Af Janne Bak-Pedersen

Page 4: Missionsprojekt 2016 · i 1500 tallet medbragte de katolicis-men. Derfor har peruvianerne i dag kendskab til Bibelen, men de kender ikke Jesus, som deres frelser. Det er derfor så

Missionsprojekt 20166 7Missionsprojekt 2016

Sydamerikas mest fascinerende land

Andesbjergene er verdens længste bjergkæde på 7000 km. Der bor men-nesker helt oppe i 4600 meter over havet. Der er luften tynd, så for os, der ikke er vant til at bo der, kan det være svært at trække vejret.

AmazonasAmazonas er verdens største regn-skov og dækker 60% af Perus areal, men der bor kun 5% af befolknin-gen. De fleste af dem er indianere. I Amazonas vokser der gummitræer. Vi bruger gummi til bildæk, viske-læder og meget mere.

InkarigetInkariget, som var den største stat i Amerika, før Colombus kom til Ame-rika. Da Inkariget var størst, boede der 20 millioner mennesker, og det var 50 gange større end Danmark.

KartoflenKartoflen stammer oprindeligt fra Peru. I Peru spiser man især kartof-ler, majs, ris og kylling. Der dyrkes 3000 varianter af kartofler og mere en 55 varianter af majs. En af Perus nationalretter er grillet marsvin.

Meget mereDer er kun 276 km motorvej i Peru. I Danmark har vi over 1000 km, selv-om Peru er 30 gange større end Dan-mark. Til gengæld har de 237 luft-havne. I Peru er vejene ikke særlig gode, og trafikken kan for os virke ret kaotisk. 80% af befolkningen er katolikker, men mange tror på forskellige ånder og guder. Fodbold er den mest popu-lære sportsgren i Peru, men mange kan også lide tyrefægtning.

Peru er kendt for mange ting: Andesbjergene, Amazonas regnskoven, Inkariget, kartoflen og meget mere.

Interview med Camila og Sofía

Camila: Jeg var især glad for en bi-beltime, der handlede om identitet og spørgsmålet »Hvem er jeg?« Lede-ren illustrerede, hvordan vi udvikler os og præges af andre, og at det er vigtigt at være sig selv. Vi havde også en bibeltime om seksualitet, hvor vi lærte, at der er nogle ting, man bør vente med som kristen.

Hvorfor mener I, man skal tage på børne- eller teenlejr?Camila: Fordi man får nye venner og kan slappe af. Og mens du har det sjovt, lærer du Gud at kende. Det er en god måde for ikke-kristne at møde Gud på. Sofía: På lejren hører du om Gud, og det handler ikke kun om at læse og lytte, men undervisningen kan være sjov. Ens kommunikation med Gud bliver bedre.

Hvad ville du savne, hvis du ikke kun-ne komme af sted på lejr?Camila: Jeg føler mig så glad på lej-ren, så det ville virkelig være trist. Jeg lærer så meget vigtigt dér.Sofía: Det ville godt nok være trist og frustrerende. Jeg ville savne, hvor-dan de lærer os om Jesus og hans liv. Det værste ved lejren er hjemturen.

Søstrene Camila på 15 år og Sofía på 10 år har været på teenlejr og børnelejr på lejrstedet ved kysten. Det er her LM Kids samler ind til en legeplads, og LM Between samler ind til at støtte teenlejrene.

Camila

Lidt fakta om lejrene:* Der afholdes én lejr for børn

og én for juniorer/teenagere. Lejrene er i januar og varer fem dage.

* Begge lejre foregår på mis-sionens lejrsted ved kysten, tæt på kystbyen Mejía, ca. tre timers kørsel fra Arequipa.

* Aktiviteterne er stort set de samme som på danske lejre: Lege med vand, bibeltimer, morgenandagter, bålhygge, strandture, fodbold, volley, løb med forskellige poster, nat-løb, lovsangsaften, koncert og meget mere.

* I Peru starter programmet allerede kl. 6:30, og der er sengetid allersenest kl. 22:00. Mon ikke, der var nogle danske teenagere, der ville protestere?

Hvad synes I om lejrene?Sofía: Det er rigtig sjovt, og vi lærer meget nyt om Gud. Der er tid til at lege med vennerne, og jeg er glad for stranden og den friske luft. Vi laver mange anderledes ting, og bibelun-dervisningen er god!Camila: Vi lærer om Gud på en god måde, og vi får en masse nye venner. Jeg er glad for at være på et roligt sted uden biler og larm, hvor man kan slappe af. Alle elsker stranden! Der er så stille, og man kan endda høre fuglene.

Kan I fortælle om bibelundervisnin-gen?Sofía: Lederne lærte os, at Gud er vo-res ven, og at det er vigtigt at leve tæt på ham, fordi han er tæt på os. Der var et gennemgående tema hver dag med forskellige personer fra Bibe-len, fx Jonas og Kong David.

Af Esther Jensen

Sofía

Af Maria Legarth

Page 5: Missionsprojekt 2016 · i 1500 tallet medbragte de katolicis-men. Derfor har peruvianerne i dag kendskab til Bibelen, men de kender ikke Jesus, som deres frelser. Det er derfor så

Missionsprojekt 20168 9Missionsprojekt 2016

Kapivaren og andre dyr i Peru

Kapivaren – også kaldet flodsvinet – er verdens største gnaver. Den ve-jer ca. 50 kg, er ca. 120 cm lang og kan blive op til ti år. Den lever i Sydame-rika i skovområder nær floder og sumpe. Det er et dyr, der både lever på land og i vand – den har fødder med svømmehud og kan blive under vand i op til fem minutter. Ligesom flodhesten kan den løbe på bunden under vand.Navnet kapivar betyder »herre over græsset«. Morgen og aften græsser den på store græsarealer, men re-sten af dagen tilbringer den i vandet, hvor den spiser planter. Vores ka-pivar-maskot, Chicha; hedder som sagt sådan, fordi den er ligeså sød som bolsjerne af samme navn.Kapivaren jagtes for dens kød, som spises, huden bruges til læder og tænderne til smykker. At den spiser af græsmarkerne og guffer i sig på

marker med sukkerrør, majs eller vandmeloner er også årsag til, at den bliver jagtet. Men kapivarens værste fjende er kvælerslangen, anakondaen. Den kan blive op til ni meter lang og kan sluge en kapivar i en stor mundfuld.

• Tegn sammen en kapivar i fuld størrelse på en planche med tus-ser eller med kridt udenfor.I kan også se videoklip af kapiva-rer, hvis I søger kapivar på you-tube.com. Her har Givskud Zoo lagt små klip ud.

KondorenAndeskondoren, har verdens stør-ste vingefang på over tre meter. Man kan se den kredse over Colcakløften i det sydlige Peru. Denne mægtige fugl, der i naturen kan blive op til 60 år, lever af ådsler.

Den dræber ikke sit bytte og kan ikke gribe et bytte med sine klør, som fx en ørn. Den kan flyve 250 km om dagen i over 5.500 meters højde. Et kondor-par holder sammen hele livet, og det siges, at når den ene dør, flyver den anden højt op for at lade sig falde til joden for også at dø.

• Prøv at lave papirfly af pap, avis-papir, alm papir (forskellig vægt). Hvilket fly flyver længst eller hø-jest? Tjek evt. youtube.com: How to make a paper airplane – the con-dor. Eller lav en origami-kondor. Tjek på nettet.

LamaenLamaen er et kameldyr, der lever i Andes i Sydamerika. Den er ca. 115 cm høj over manken og vejer ca. 130 kg. Den er kendetegnet ved sin lange hals og stritører. Den lever af græs,

urter, buske, lav, blade og svampe.Lamaen har en meget blød pels, som anvendes til beklædning. Indianerne anvender kødet som fødevare, huden som læder, fedtet i olielamper til lys, og ekskrementerne som brændsel. I Sydamerika findes der i dag ca. tre millioner lamaer, der især holdes for deres uld og kød. Lamaen er kendt for at spytte for at skræmme modstandere væk. Op til 15 meter kan den spytte.

• Lav en udendørs spyttekonkur-rence. Kan I spytte lige så langt som en lama?

• Brug et nøgle lamauld og leg ski-bet er ladet med fx ord for Jesus.

I Peru finder man den største gnaver, fuglen med det største vingefang og et dyr der spytter mega lang.

Af Rebekka Aagaard Nielsen

Page 6: Missionsprojekt 2016 · i 1500 tallet medbragte de katolicis-men. Derfor har peruvianerne i dag kendskab til Bibelen, men de kender ikke Jesus, som deres frelser. Det er derfor så

Missionsprojekt 201610 11Missionsprojekt 2016

Leg, fest og farver

Når man mødes i Peru for at hygge og have det sjovt, er det meget almin-deligt at lege sammen. Peru har også mange folkefester. For eksempel fejrer man altid landets nationaldag og byens fødselsdag. Gør som i Peru: Leg og hold fester i jeres klub. Brug nogle af nedenstå-ende ideer til bl.a. at samle penge ind. Find flere ideer, opskrifter på peruviansk mad og forslag til lege på hjemmesiden. www.lm-kids.dk og www.lmbetween.dk under mis-sionsprojekt.

Vil du med til fest?Phinata-fest er en peruviansk ud-gave af »slå katten af tønden«. »Tøn-den« er en figur, der forestiller en lama eller en anden figur. Den kan købes på nettet, men den kan også laves som en papmachefigur. Figuren fyldes med slik, og ligesom

herhjemme slår man den i stykker, og slikket flyver ud. For at gøre arrangementet til en ind-samling kan man bede forældrene til børnene i klubben om at betale mere for slikket i figuren, end det egentlig koster. Til denne fest ville det være fint at klæde sig ud som lama, kapivar, pe-ruvianer eller majskolbe. Slip fanta-sien løs.

KartoffelpetanqueVi kan bl.a. takke Peru for kartoflen, som hver dansker spiser ca. 57 kg af om året.Prøv at spille Petanque med kartof-ler i klubben. Brug en lille sten og seks kartofler. Lav et kryds med en kniv i de tre kartofler, så I kan kende forskel på dem.To hold duellerer mod hinanden. Ef-ter lodtrækning starter hold ét med

at kaste »grisen«, en lille sten. Nu gælder det om at komme tættest på grisen. Første hold kaster sin første kartoffel, og derefter andet hold sin første kartoffel. Det hold, der kom tættest på grisen, fortsætter nu med resten af sine kartofler, hvorefter modsat hold sine. Det gælder om at komme tættest på grisen, og at skyde de andres kartofler væk. Der gives det antal point, som man har kar-tofler tættere på »grisen« end mod-standeres hold. Der spilles til et hold har opnået 13 point.

Sæt halen på lamaen I Peru er lamaen et husdyr. Tegn en lama uden hale på et stort stykke pa-pir, og halen tegnes og klippes ud af et lille stykke papir, hvortil der fæstnes stickgummi, så halen kan sættes fast på lamaen. Nu skal alle efter tur og med bind for øjnene, sætte halen på

lamaen. Tegn en pointskive, der hvor halen skulle have siddet og udlov en præmie for flest point.

Flyvefisk fra StillehavetI Peru spiser man mange fisk fan-get i Stillehavet. Klip små fisk af silkepapir. Markér startlinje, hvor fisken lægges. Sæt en tallerken for hver deltager, ca. fem meter foran startlinjen. Hver deltager får en sammenfoldet avis og på startsignal gælder det om at vifte sin fisk op på tallerkenen. Den, der først har sin fisk klar på tallerkenen til en peru-viansk anretning, har vundet.

Indsamlings- og aktivitets ideer

Sorte majs

I Danmark er majs næsten altid gule, men majs kan have mange farver. I Peru er majs ofte sorte, og det er dis-se majs, der bruges til at fremstille de bolsjer, som Kids maskot, Chicha, er opkaldt efter. Disse sorte majs har nemlig et særligt højt indhold af sukker og egner sig derfor fremra-gende til at lave søde sager af.

KonkurrenceVær med i konkurrencen om den største og flotteste majsplante. Præ-mie: En kasse slik til hele klubben leveret af den nærmeste børnekon-sulent.Køb frø til sorte eller gule majs på nettet. Fx Fuglebjergård eller ama-zon.com.Så frøene indenfor i potter i april og sæt på friland i maj. Vær opmærk-som på, at majsplanter skal stå i flok for at kunne bestøve hinanden. Tjek

evt. nettet: Sådan dyrker du majs.Tag et supergodt billede af klub-bens bedste majsplante sammen med en tommestok. Send det til [email protected] inden 1. oktober 2016.

MajssmykkerHvis I får nogle flotte majsplanter med sorte kerner, kan I fx bruge dem til at lave smukke halskæder. De friske majs trækkes på snor ved at stikke en nål med snor igennem. Lad majskernerne tørre og sæt måske en lås i halskæden. Har I lyst til at lave smykker lige med det samme, kan I bare købe en dåse gule majs og lave en halskæde af dem. Farven bliver ligesom rav, når de tørrer.

Lav dit eget pusterør til majskernerSkyd til måls med kernerne. Lav det perfekte pusterør ved at finde en ca.

to cm tyk hyldegren. Udhul den med en strikkepind. Tag en majskerne i munden, sæt pusterøret for og pust. Brug fx en tom konservesdåse som skydeskive, så I kan høre ker-nen ramme. Kan I ikke at vente på at majsplanterne le-verer kerner, kan I bare købe en pose popcorn/majsker-ner.

Hvad er det?

Af Janne Bak-Pedersen Af Janne Bak-Pedersen

Page 7: Missionsprojekt 2016 · i 1500 tallet medbragte de katolicis-men. Derfor har peruvianerne i dag kendskab til Bibelen, men de kender ikke Jesus, som deres frelser. Det er derfor så

LandslederLars B. LarsenVigerslevvej 37 st.th. 2500 Valby T +45 51 30 16 46E [email protected]

Junior-teenkonsulentMaria LegarthLangevang 5A3400 HillerødT +45 48 26 30 25E [email protected]

BørnekonsulentJanne Bak-PedersenSolgården 423250 GillelejeT +45 42 25 43 03E [email protected]

Luthersk Missions Børn og UngeIndustrivænget 403400 HillerødT +45 48 20 76 60E [email protected]

Kontaktadresser: