Mission afrika 1 2015

2015 #1

MIssionærer: Vi vil blive i Mali Valg i Nigeria Appetitvækker til MA Dag

2 Mission Afrika, 2015 #1

Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.”1 Thess. 5,24

Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A

8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159

Mail: [email protected] • www.missionafrika.dk

Giro: 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Formand: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson

Generalsekretær: Kristian R. Skovmose, tlf. 8672 5050

Redaktion: Maria Haahr (ansv.), tlf. 2488 1530

Korrektur: Bodil Haunstrup

Layout: Orla F. Møller, tlf. 2444 0388

Tryk: LaserTryk, Risskov. Oplag: 8500.

Forsidefoto: Fili (tv.) er medhjælper i Rosalies børneklub i

Mali. Her står han med Joro, der er med i klubben, spiller

fodbold og hører om kristendommren. Foto: Maria Haahr

Partnerskab med vore afrikanske venner handler ikke

kun om mission og hjælp, der sendes sydover. Her i

nord har vi selv brug for det partnerskab. Der er måder

at forholde sig til tilværelsen på og værdier

hos vore afrikanske venner, som vi har

brug for at kende til og lære af.

Tag for eksempel forholdet til storfamilien el-

ler fokuseringen på effektivitet og tid. Nu siger

jeg ikke, at vi skal overtage hele den afrikanske

familiekultur eller leve efter ”African time”. Men

der er da noget i vores lukkethed i kernefamilien og

vores tidstyranni, som trænger til at blive modsagt.

Vores danske kristenhed trænger også til partnerskabet.

Oplevelsen af den afrikanske kirkes levende gudstjene-

ster, deres iver i forkyndelsen og deres overgivelse til

Gud kan nok ruske lidt op i vores lidt dvaske

kristenhed.

Selv midt i de store vanskeligheder, som de

afrikanske kirker står i, og som det er svært

at forstå, at de fortsat må leve under, ja, så

bliver deres vidnesbyrd faktisk endnu stær-

kere. Det rykker i os, når vi ser, hvordan

afrikanske kristne mødes til gudstjeneste på

søndagen efter et angreb. Det sætter troen

og modet hos os i perspektiv, og det bevæ-

ger os til bøn, medleven og selvransagelse.

Så derfor skal vi i Mission Afrika bare blive

ved med at snakke om vore partnerskaber -

ikke kun for missionens skyld, men også for

vores egen skyld.

MISSION AFRIKA mener

FOR VORES EGEN SKYLD

Af Anne Mie Skak Johanson, formand for Mission Afrika

3

INDHOLD

Mission Afrika, 2015 #1

Kirkeni samfundet

”Den lokale kirke er verdens håb,” har en

præst en gang sagt. Det håb, som kirken

er med til at formidle, gennemsyrer flere af

dette blads artikler. God læselyst.

Frivillig i genbrug:

”Det firkantede er

ikke hyggeligt”

Mød Yusuf:

kandidat til valget

i Nigeria og aktiv i

kirken

Portræt af Rosalie og Salissou:

Missionærer i Mali

S. 4-5Kirken som sikkerhedsnet

S. 10-11

S. 6-7

S. 12-13


Den fysiske rejse fra Cameroun til Mali blev

begyndelsen på en mere personlig rejse for

Rosalie, fortæller hun. Parret har altid arbej-

det sammen om opgaverne, men med Rosa-

lie i en mere tilbagetrukket rolle, som det er

skik i Cameroun.

Det har ændret sig i Mali: ”Kvinderollen er

meget forskellig her i forhold til Cameroun.

Hjemme er vi vant til meget faste kønsroller,

og kvinderne holder sig mere tilbage. Her er

det lidt mere forvirrende,” fortæller Rosalie.

”Kvinden kan stå foran, bag ved eller ved si-

den af sin mand,” tilføjer hun med en grin,

der både rummer forundring over de mali-

ske kvinder, men samtidig afslører, at hun

har taget en del af de nye skikke til sig.

Det er især kvinder og børn, der nyder godt

af Rosalies engagement. Kvinderne i Ouas-

sala har som så mange andre steder i Afrika

færre muligheder for at tjene deres egne

penge end mænd. Derfor har Rosalie sat

gang i en mini-sparegruppe for landsbyens

kvinder og undervist dem i håndarbejds-

teknikker. Opbakningen er god, men det er

svært at skaffe materialer, fortæller Rosalie.

Alligevel klør hun på, for som hun siger: ”Jeg

ser det som min opgave at vandre sammen

med kvinderne. Jeg føler mig velsignet, og

jeg har virkelig lyst til at gøre mere.”

Klubben er Rosalies hjertebarnFor et års tid siden startede Rosalie en klub

for landsbyens børn og unge. Her er der

sport og leg, aktiviteter om sundhed og so-

cialt fællesskab på programmet. Det store

hit blandt ungerne er fodbold – og det er

vigtigt, mens mindst lige så vigtigt er det,

at de her kan tale med en voksen uden for

familien om tro og tvivl og om, hvad det vil

sige at være ung, fortæller Fili, en af de store

drenge i klubben. Fili er også medlem af den

lille menighed i Ouassala, men klubben til-

trækker masser af andre børn og unge.

Rosalies klub er således allerede en stor

succes, men hendes drøm går videre end at

skabe et trygt samlingssted for landsbyens

børn og unge. Hun vil også, at de ligesom Fili

skal lære Gud at kende. Derfor ser Rosalie

også klubben som en mulighed for at kom-

me i dialog med de mange i landsbyen, som

det ellers kan være svært at komme i snak

med. Folk kan nemmere forholde sig til, at

deres børn kommer i klubben end i kirken,

og så er grunden til en god snak lagt.

Rosalie og Fili, som er en slags ungleder i

klubben, ønsker at skabe så gode forhold

som muligt for børnene og de unge og

drømmer om legetøj og bolde, ting til for-

kyndelsen og mulighed for at kunne hjælpe

de forældreløse børn, som også kommer i

klubben. Men midlerne er små, så små at

savnet af selv en hoppeelastik, der er gået

i stykker, kan mærkes. Derfor betyder det

særlig meget, når andre bakker op om klub-

ben, og Rosalie fortæller med både glæde

og stolthed i stemmen, at mange hjemme

i Cameroun var så begejstrede, da hun for-

talte om klubben, at de samlede ind til fod-

bolddragter til børnene i Ouassala.

De få dragter er slet ikke nok til alle klubbens

børn og unge, men det betyder alligevel me-

get at have dem. Det bliver tydeligt, da to

af klubbens medlemmer skal fotograferes

og skynder sig at tage dem på, så de kan

være fine. Det betyder noget at kunne føle

sig som del af et hold og et fællesskab – og

det kan man hos Rosalie i Ouassala.

Af Maria Haahr, projektkoordinator – Danmark

Et dynamisk parRosalie

Rosalie med børn fra klubben i Ouassala. ”Vi ser det som et kald at være her. Vi vil blive

her, så længe vi har helbredet til det. Bliver vi nødt til at rejse hjem, føler jeg, at der er

blevet sået noget godt her.”

5

Fra pastor til missionærOgså for Salissou har årene i Mali forandret

meget. Han fortæller: ”Der er stor forskel på

missionen i Mali og i Cameroun. Før jeg kom

til Mali, arbejdede jeg syv år i Cameroun ef-

ter min teologiske uddannelse. Der var jeg

også præst, men det var anderledes. I Ca-

meroun tjente jeg også Herren, men jeg følte

ikke Gud tæt på mig. Men efter jeg er kom-

met til Mali, så mærker jeg Guds nærvær.

Det er i Mali, at jeg har lært at dele evan-

geliet med andre og indset, at Gud besva-

rer bønner. Alt hvad jeg beder Gud om, det

giver han svar på. Det berører mig dybt. Det

er ikke, fordi jeg har større tro eller er bedre

end andre. Det er Gud, der gør det.”

Oplevelsen af Guds nærvær ændrede Salis-

sous attitude, fortæller han videre: ”Jeg er

sluppet af med den stolthed, som jeg havde

før over at være præst og besidde den sær-

lige position, og jeg er holdt op med at kalde

mig for pastor. I dag er jeg missionær.”

Udholdenhed Han siger det ikke selv, men når man hører

om tiden i Ouassala, står det klart, at det må

have krævet en god del udholdenhed at nå

dertil, hvor menigheden i byen er i dag. Sa-

lissou fortæller fra den første tid: ”Der var

kun fire kristne i landsbyen, da jeg kom til

Ouassala. Ja faktisk var de ikke kristne, for

de kom også i moskeen, og de kom kun til

de kristnes møder, fordi de forventede at få

penge.”

”Så de forlod kirken, da de ikke fik det, de

forventede, og til sidst var det kun mig og

min familie, der bad sammen i stuen. Så-

dan var det i tre år, men så i 2012 gik det

op for Rosalie og mig, at vi skulle bygge en

lille hytte af strå, som kunne være kirke, og

så startede vi lidt efter lidt. Fra 2012 til 2013

fik vi 13 nye konvertitter, og i dag er vi tyve i

vores lille menighed.”

Der er ingen tvivl om, at det har været nogle

hårde år, for selvom kristne og muslimer le-

ver fredeligt sammen i størstedelen af Mali,

så er der alligevel et pres fra den muslimske

majoritet. Men blandt konvertitterne er flere

fremtrædende medlemmer af landsbyen så-

som landsbyhøvdingens søn og muezzinen/

bønneudråberen fra moskeen, og det har

åbnet en vej for kirken.

”Og der er også andre i landsbyen, som vil

komme til kirken, dét siger de til mig – bare

vær tålmodig”, fortæller Salissou. ”Jeg er

sikker på, at hele landsbyen Ouassala bliver

kristen.”

Rosalie og Gabriel Salissou er ikke et helt almindeligt par, dét mærker man tydeligt, når man møder dem. Ikke fordi de råber højt eller fremhæver sig selv. Tværtimod udstråler de stor yd-myghed over for den opgave, de er i gang med som missionærer i Mali, udsendt fra Cameroun. Det har sammen med stor indre styrke og kærlighed til menneskene omkring dem bragt vækst til den lille menighed i Ouassala.


Støt Rosalie og Salissou og de an-

dre missionærer i Mali. Reg.nr. 5061

Konto 106 0018. ”Projekt 3015”

Salissou

Nogle er bange for, at kirken vil skille folk fra deres familier. Derfor gør Salissou meget

ud af at vise, at dette ikke er tilfældet. Her er han på vej til landsbyhøvdingens hus efter

dåben af hans søn for at vise samhørighed med familien.


Vi har alt, men vi mangler gode

LEDERE”Den største udfordring for Nigeria er lederskabet”, siger Yusuf Amos Sunday med fast stemme og sørgmodige øjne. Vi sidder i skyggen af

mangotræer, papaya og bananer ved Yusufs hus uden for Yola. Kalenderen viser maj 2012.

Den første regn er faldet og varsler samtidig,

at vores tid i Nigeria er ved at være forbi. Nu

forbereder vi os på vores hjemrejse og de

møder, vi skal have i Danmark. Af samme

grund har vi valgt at tage vores videokame-

ra med, så vi kan få et interview med Yusuf.

Vi har stillet ham en lang række spørgsmål

med særligt fokus på Nigerias udfordringer.

Yusuf er den, vi kender, med den største

viden om de aktuelle politiske forhold i lan-

det. På det tidspunkt vidste vi ikke, at han

tre år senere, februar 2015, ville blive én af

kandidaterne til guvernørposten i Adamawa

State.

Vi lærte Yusuf at kende under vores første

år i Nigeria. På det tidspunkt var han sta-

dig meget engageret i ungdomsarbejdet

ved katedralen i Jimeta og havde en lang

række betroede poster ved kirken. Derfor

blev Yusuf en vigtig kontakt i vores arbejde

med danske volontører. Hvis vi var i tvivl om

noget, kunne vi altid rådføre os hos Yusuf,

så vi ikke uforvarende kom til at træde no-

gen over tæerne. Den slags kontakter er

guld værd, når man er ved at etablere sig

i et nyt land og dermed i fuld gang med at

begå alle de kulturelle fejl, man overhovedet

kan forestille sig. Det udviklede sig efterhån-

den til et varmt venskab, hvor vi med jævne

mellemrum kom på besøg hos hinanden.

Yusufs familie var så anderledes ligetil. Hans

kone Julia er universitetsuddannet og ansat

ved en gymnasieskole, mens Yusuf selv er

professor i biologi ved universitetet. De er

begge i begyndelsen af 40’erne og har tre

børn i skolealderen. Det interessante ved

deres hjem er det ligeværdige forhold mel-

lem Julia og Yusuf, som betød meget for

os og gjorde det ekstra let for os at være i

netop deres selskab. Julia har sine menin-

ger om tingene og er bestemt ikke bange

for at dele dem. På mange måder kan deres

indbyrdes forhold betragtes som nærmest

vestligt i modsætning til mange andre nige-

rianske familiestrukturer, hvor kvinderne er

mere tilbageholdne og helst ikke blander sig

i diskussionerne. I vores venskab kunne vi

dele både visioner og frustrationer med hin-

anden, og det har givet os en endnu større

indsigt i de politiske og religiøse forhold,

som gør sig gældende i netop den nordøst-

lige del af Nigeria. Yusuf har altid fingeren

på pulsen og er hurtig til at give vejledning

og rådgivning. Da de politiske og religiøse

spændinger tog til efter valget af præsident

Goodluck Jonathan i 2011, blev Yusuf en vig-

tig kilde til informationer. Han advarede os,

hvis der var steder, vi skulle undgå, og var

hurtig til at informere os, hvis der skulle op-

stå uroligheder. Det var ham, der ringede en

sen aften i januar 2012 og fortalte om et kir-

keangreb i Jimeta med flere dræbte og bad

os om at skjule os i huset, indtil han havde

flere oplysninger. På den måde blev Yusuf

en personlig livline for os under vores op-

hold.

Valgplakater – både i gadebilledet og på internettet – er også en del af den nigerianske valgkamp.

VALG I NIGERIA 2015Nigerias flere end 70 millioner

vælgere skal til stemmeurnerne.

Præsident- og parlamentsvalget

sker først, efterfulgt af lokale

valg til guvernørposterne og

delstatsparlamenterne. Valget

var planlagt til februar, men er

blevet udskudt i foreløbigt seks

uger pga. truslen fra Boko Ha-

ram. Yusuf Amos Sunday stiller

op som guvernør i Adamawa, en

af Nigerias 36 delstater.

Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, missionærer i Sierra Leone, tidligere Nigeria

7

Politiker i kaosSiden vi forlod Nigeria i sommeren 2012 er

situationen i landet ikke blevet bedre. Der

har været undtagelsestilstand i Adamawa

State siden foråret 2013 ,og der er ikke no-

get, som tyder på, at det kommer til at æn-

dre sig i den nærmeste fremtid. Boko Haram

står stærkere end nogensinde før og kon-

trollerer områder i den nordlige del af sta-

ten. Samtidig har der været politisk krise i

staten, og den siddende guvernør, Murtala

Nyako, blev væltet af posten under en mas-

se postyr og retslige efterspil. Politik i Nige-

ria synes at være gennemsyret af grådighed,

magtbegær og korruption – og det vil være

en svær opgave at sætte sig på guvernørpo-

sten uden at få de prædikater på sig, som

altid har været en del af den politiske elite

i Nigeria. Med andre ord er det en betændt

situation i Adamawa State og uanset hvad,

vil en kommende guvernør stå med udfor-

dringer nok til indtil flere regeringsledere på

én gang.

Kirken støtter Yusuf”I LCCN er vi meget glade for, at et af vo-

res medlemmer stiller sig til rådighed for

denne vigtige, politiske post. Da Yusuf

Amos Sunday kom til mig og fortalte, at

han ville stille op, gav jeg ham straks min

velsignelse og opbakning. Jeg er glad for,

at han som kristen har valgt at stille op.

Kirken og jeg selv støt-

ter ham, og vi håber, at

han vinder valget.”

Ærkebiskop Nemuel Babba, Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN)

Med livet som indsatsYusuf har ofte begrædt de politiske tilstande

i landet. Nigeria er et rigt land med mange

menneskelige ressourcer, men den politiske

elite fortsætter med at tilrane sig alle øko-

nomiske ressourcer og efterlader den brede

befolkning i en utryg hverdag præget af fat-

tigdom. Ifølge Yusuf skyldes de politiske og

religiøse spændinger i landet først og frem-

mest dårligt lederskab, hvor præsidenter

og guvernører favoriserer deres egne på

bekostning af alle andre. Men hvis dårligt le-

derskab er årsagen til de mange udfordrin-

ger, så kan én god leder vel også rette op

på tingenes tilstand? Det handler ikke om at

dele Nigeria op i flere forskellige lande. Det

vil ifølge Yusuf være en praktisk umulighed.

Nigeria hører sammen trods store regionale

forskelle og mange forskellige tungemål. Ni-

gerianere har igennem mange år bosat sig

på kryds og tværs af landet i kraft af arbejde

og uddannelse. Derfor må vejen frem være

en nytænkning af lederskabet. Det kræver

stort mod at gå ind i politik i Nigeria, og det

er med livet som indsats, at Yusuf nu stiller

op til guvernørposten. Men Nigeria har brug

for mænd og kvinder, som er parate til at

ofre sig for en bedre fremtid for alle.



Af Mogens S. Mogensen, konsulent intercultural.dk

Den verden, vi skal være i mission

i, har forandret sig, og vores forstå-

else af mission har også udviklet

sig. Hvilke konsekvenser kan det få

for os, der er med i Mission Afrika?

Det skal vi drøfte på Mission Afrika

Dag under overskriften ”Én for

alle - alle for én”. Her er et par

udfordringer, der måske kan sætte

tankerne i gang, inden vi mødes.

Matthæus 28,18-20 har vi traditionelt

kaldt for missionsbefalingen, men ret

beset er det jo en discipelbefaling. Je-

sus kaldte mennesker til at blive hans

disciple og sendte sine disciple ud, for

at de skulle gøre andre mennesker til

hans disciple. Det handler vel i dag om

at komme ”back to basics”: at være di-

sciple af Jesus, at efterfølge Jesus, i vort

hverdagsliv, og at invitere andre til også

at følges med og efterfølge Jesus. Det er

en udfordring, som gælder hver eneste

af os, uanset om vi lever i Nørre Nissum

eller i Numan, om vi er danskere eller

afrikanere.

Det Gud har gang iDen tidligere ærkebiskop i den anglikan-

ske kirke i England, Rowan Williams, har

sagt, at: ”mission er at finde ud af, hvad

Gud har gang i, og så engagere sig i det”.

Så det begynder ikke med os, med vore

planer, prioriteter og beslutninger. Missi-

on begynder med Gud. Derfor må vi be-

gynde med, at vi må lytte og fornemme

os ind til, hvad Gud har gang i, og hvad

han lægger til rette for os og lokker os til

at samarbejde med ham om – både her

og andre steder i verden.

Tidligere var mission noget, der foregik

i Afrika og Asien. For nogle få bestod

missionsengagementet i at blive sendt

ud som missionærer for eksempel til

Nigeria, men for de fleste missionsenga-

gerede var opgaven at

følge med i missionsar-

bejde gennem læsning

af missionærbreve og

blade, at samle penge

ind til missionsarbejdet

og at bede for missio-

nærerne. Det var og er

alt sammen vigtigt og

godt, men i dag er det

ikke kun missionærer,

som er sendt ud i mis-

sion. Vi er alle kaldet til i ord og handling

at vidne om Jesus Kristus, lige dér, hvor

vi er.

Når vi er med i et missionsselskab som

Mission Afrika, er vi med i et globalt fæl-

lesskab af disciple i mission, der arbejder

sammen, støtter og hjælper, opmuntrer

og beder for hinanden.

Vi skal derfor ikke bare spørge, hvad vi

kan hjælpe vore partnerkirker i Syd med,

men også spørge, hvor vi har brug for

hjælp fra vore afrikanske meddisciple til

at være i mission her i Danmark.

MissionsbefalingenOg Jesus kom hen og talte til dem og

sagde: »Mig er givet al magt i himlen og

på jorden. Gå derfor hen og gør alle folke-

slagene til mine disciple, idet I døber dem

i Faderens og Sønnens og Helligåndens

navn, og idet I lærer dem at holde alt det,

som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med

jer alle dage indtil verdens ende.

Matthæus 28, 18-20.

Mission Afrika Dag 7. marts 2015Hør Mogens Mogensen fortælle meget mere om mission i en mo-

derne verden, bliv oplyst og udfordret ved workshops og nyd fælles-

skabet med mange andre med hjerte og passion for Afrika til Mission

Afrika Dag d. 7 marts i Ikast. Læs mere på www.missionafrika.dk. Til-

melding senest d. 1. marts til tlf. 86725050 eller [email protected].

Tag børn og børnebørn medAfrika InTouch sørger for et sjovt og spæn-dende børneprogram ved Mission Afrika Dag.

GUDM i s s i o n b e g y n d e r m e dM i s s i o n b e g y n d e r m e d

9

EBOLA PÅ TILBAGETOG I BO STIFT”Jeg er glad for endelig at kunne fortælle, at antal-

let af ebola-smittede bliver færre og færre,” fortæller

Edward Luseni fra Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra

Leone.

”Præsidenten holdt for nylig tale til hele nationen, hvor han

ophævede rejserestriktionerne mellem de forskellige dele af

landet og fortalte, at skolerne og uddannelsesinstitutionerne

genåbner i sidste halvdel af marts måned.”

Positive nyheder, selvom epidemien ikke er ovre endnu.

Sierra Leones lidelser fortsætter desværre. Det udtrykker en

anden af kirkens medarbejdere Austin Bocharie: ”For bare et

år siden var Sierra Leone et helt andet land. Da var vi glade,

for vi kunne igen ane en fremtid for landet efter borgerkrigen.

Nu er Sierra Leone atter ramt. Ikke af krig, men af sorg.”

P R O C M U R A

N A I R O B I - K E N YA

KORT NYT

AFRIKA ER ET RELIGIØST KONTINENTDet understregede Johnson Mbillah, leder af den afri-

kanske dialogorganisation PROCMURA, da organisa-

tionen for nyligt samlede europæiske partnere, heri-

blandt Mission Afrika, til møde.

”Mange mener, at religionen er årsagen til Afrikas proble-

mer og ser sekularisering som løsningen, men folkestem-

ningen og kulturen i Afrika afviser sekularisering. Når Vesten

forsøger at fjerne religionens indflydelse i Afrika, ses det

som nykolonialisme.”

Kampen mod de terrorbevægelser, som hærger i Afrika i

religionernes navn, vindes ikke gennem påtvungen sekula-

risering, for: ”kulturen og folkestemningen er allerede imod,

at nogen tager magten i en religions navn. Lige nu udnytter

Boko Haram, al-Shabaab og Al Qaida i Nordafrika de svage

sikkerhedsstrukturer på kontinen-

tet. De vil tilrane sig magt for

enhver pris og foragter menne-

skeværdet. Derfor skælver afri-

kanere, når de hører om disse

grupper. Men de kæmper en

kamp, de kommer til at tabe.”

Krigen i Syrien og kampen mod IS har sendt millioner

af mennesker på flugt. Mange organisationer hjælper

med mad og husly, men flygtningene har også store

psykiske ar og brug for hjælp til at håndtere dem.

SAT-7 har som satellit-tv-station særligt gode muligheder for at

hjælpe flygtningene med dette, da kanalens programmer når

ud til millioner af mennesker. Også i mange flygtningelejre har

man adgang til tv via parabol.

SAT-7 er derfor begyndt at sende en ny programserie med tit-

len “Medicine and Life”/”Medicin og liv”. I programmet fortæller

en psykolog om post-traumatisk stress (PTSD) og giver gode

råd til at håndtere de mange gener, som følger med, såsom

hovedpine, mavesmerter, søvnbesvær og angst. SAT-7 og SAT-

7 Kids har mange års erfaring i at producere programmer om

også de psykiske sider af menneskelivet, og mange både krist-

ne og muslimer i regionen får uvurderlig viden ad denne vej.

BOKO HARAM INTENSIVERER VOLDENDen islamistiske terrorbevægelse Boko Haram har

siden årsskiftet intensiveret angrebene i Nigeria og

over grænsen ind i Nordcameroun. I alt taler man nu

om 1.6 millioner mennesker på flugt og flere tusinde

døde.

Generalsekretær Kristian Skovmose har netop besøgt Nigeria

og Kristi Lutherske Kirke, og han fortæller: ”I Numan opholder

flere hundrede flygtninge sig i øjeblikket på en af kirkens sko-

ler. Samtidig giver et utal af familier fra kirken privat husly til

flygtninge, mens mange menigheder indsamler tøj og føde-

varer, som fordeles mellem flygtningene. Man understreger,

at hjælpen går til både kristne og muslimer,”

Også Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun er engagerede

i at hjælpe flygtninge, både nigerianere, som er flygtet over

grænsen índ i Cameroun, og camerounere, som er tvunget

væk fra grænseområderne.

Læs mere på

www.missionafrika.dk


SAT-7 PROGRAM YDER

PSYKISK

FØRSTEHJÆLP


Sådan siger Søren Steen, der står for bogafdelingen i genbrugsbutikken i Ryes-

gade på Østerbro i København. Derfor er der heller ikke meget, der er firkantet

her – på nær bøgerne selv! Her er håndskrevne skilte, kreative opstillinger og

uortodokse kategorier. Hvor tit finder man eksempelvis lige kategorierne ”Revo-

lutionær politisk litteratur” eller ”Mad, vin og ordbøger” i en boghandel i dag?

Men manglen på firkantethed er på ingen

måde synonym med rod, tilfældighed eller

manglende ambitioner. Tværtimod er der en

helt klar plan med indretning og sortiment,

daglig opfølgning på butikkens forskellige

varekategorier og en omsætning, der med

alt tydelighed viser, at kreativitet og kolde

kontanter godt kan gå hånd i hånd. Over

100.000 kr. solgte butikken bøger for i 2014.

Ganske imponerende for en varegruppe,

som typisk kan være svær at sælge i gen-

brug, og grunden til, at Mission Afrika Bladet

har aflagt butikken et besøg.

Kollektiv ledelse og stærkt sammenholdDen lidt utraditionelle tilgang har også fun-

det vej til butikkens ledelse, for her er det

nemlig medarbejderflokken, der styrer bu-

tikken i fællesskab. Medarbejdermødet er

med Søren Steens ord øverste myndighed,

og der lægges vægt på, at alle følger med i

økonomien og er med til at tage beslutnin-

gerne. Og måske er det denne tilgang, der

giver det stærke ejerskab over butikken,

som man tydeligt mærker blandt alle med-

arbejdere.

Butikken åbnede for syv år siden og har i

dag ”foldet sig ud”, som Søren siger. Fun-

det sin egen stil og sin måde at arbejde på.

Varerne er opdelt i forskellige varegrupper,

som forskellige medarbejdere har ansvaret

for. Søren Steen har interessen for litteratur,

musik og kunst – og en lang skuespilkarriere

bag sig, og det brænder tydeligt igennem,

når han fortæller om bogafdelingen. Elek-

tronikken står en kollega med hænderne

skruet godt på til den slags for, og sådan

kunne man blive ved. Den tætte kobling

mellem medarbejdernes interesser og de-

res ansvarsområder i butikken er ifølge bu-

tikkens frivillige en af grundene til, at det går

godt med både omsætning og arbejdsglæde

i Ryesgade.

Det startede med Jan-bøger Bordet er placeret midt i butikken, og der

”Det firkantede er ikke hyggeligt”

Af Maria Haahr, projektkoordinator - Danmark

Søren Steen midt i sin elskede bogafdeling. Lidt usædvanligt fylder den omkring en fjerdedel af butikken.

”Det firkantede er ikke hyggeligt”

11

er altid ”bjergmokka” på kanden, siger Sø-

ren Steen med reference til barndommens

50’er-Danmark, hvor kafferationeringen

betød, at rigtig kaffe var en særlig søndags-

specialitet, mens den billige Santos-erstat-

ning fyldte hverdagens kaffekopper. Det var

også i drengeårene, at kærligheden til bøger

blev grundlagt med entusiastisk læsning af

Jan- og Flemmingbøgerne for den litteratur-

glade genbrugsmedarbejder.

Meget vand er løbet gennem kaffemaski-

nerne siden da, og i butikken på Ryesgade

er der på ingen måde rationering på kaffen.

Tværtimod er der altid varmt på kanden –

det er bare ikke altid, at der er tid til at drikke

den, for der er masser af kunder i butikken

og et højt ambitionsniveau blandt medarbej-

derne om, at kunderne altid skal møde en

opryddet butik.

Og selvom kaffen er klar, er det vigtigt, at

butikken ikke bliver en varmestue, under-

streger en anden af butikkens medarbej-

dere Rita Jensen, der har kundeservice som

sit særlige ansvarsområde. Hverken kunder

eller medarbejdere skal sidde og hænge for

længe eller fordybe sig alt for meget i pri-

vate snakke.

Alle, der kommer ind ad døren, skal føle sig

velkomne. Og dét gør man blandt de krea-

tive ildsjæle i Ryesgade, kan jeg hermed be-

kræfte.

SØRENS GODE RÅD

1. Udnyt hyldemeterne bedst muligt – lad ikke usælgelige bøger stå og optage pladsen.

2. Hav fokus på kvalitet og sortér med hård hånd. Gamle bogklubbøger, ridsede cd’er og leksika skal ud. Søren smider selv 40-50% ud.

3. Hold øje med, hvad antikvariater og webbutikker tager for bøgerne, og læg så prisen 30-40 % under.

4. Der er kunder til alle slags bøger. Tricket er at opstille bøgerne efter genre med tydelig skiltning, helst kreativ og håndskrevet.

5. Sæt kun et eksemplar af hver bog frem, og gem resten i baglokalet. På den måde virker bøgerne mere eksklusive, og så kan de sælges til en bedre pris.

6. Præsenter bøgerne pænt. Lad den smukke forside på kunstbogen eller kogebo-gen vende udad.

7. Tænk kreativt: lav for eksempel en temaudstilling i vinduet i anledning af en kendt forfatters jubilæum.

Og så et enkelt godt råd til alle bogelskere:Besøg din lokale genbrugsbutik – der er masser af gode læseoplevelser at hente til gode priser!

Næstved 24. febr. 25 år

Odder 1. marts 20 år

Brønderslev 15. marts 10 år

Sorø 18. marts 5 år

Durup 26. marts 5 år

Fakse 30. marts 15 år

Silkeborg 14. april 15 år

Rødding 3. maj 20 år

Rita Jensen havde travlt den december-eftermiddag, vi var forbi. Her blev langet vinterjakker, julepynt og historiske sang-bøger over disken til både stamkunder og folk, der lige kom forbi.

JUBILÆER I GENBRUG



Kirken som sikkerhedsnet D. 10. september afgik flyet mod Afrika. Ombord var min global fortæller-kollega

Henriette Killerich og jeg. Cameroun var destinationen, og målet var at få fat

i spændende fortællinger fra unge og ældre om deres liv og udfordringer som

kristne.

Efter en måned fyldt op med gudstjenester,

koncerter og samtaler med folk gik turen

tilbage mod Danmark og konfirmanderne.

Fortællingerne blev til en powerpoint-

præsentation med 30 billeder og en masse

farvede bolde i skåle. Nu skulle konfirman-

derne tage stilling til, hvorfor troen bliver

praktiseret forskelligt.

En udtryksfuld gudstjenesteStørstedelen af tiden i Cameroun gik med

at besøge kirker i den sydlige del af landet

tilknyttet Den Lutherske Brødrekirke (EFLC).

Allerede her blev den traditionsbundne

dansker udfordret. Gudstjenesten foregik

ikke halvgemt bag salmebogen på bagerste

række i kirken, tværtimod. De blege unge

danske piger iført afrikanske klæder og med

sveden dryppende fra panden blev placeret

allerforrest i kirken presset godt sammen

mellem de lokale på de hårde bænke uden

ryglæn. Vi blev kyndigt guidet igennem den

fransksprogede gudstjeneste af vores tolk,

og oplevelsen var både spændende og

grænseoverskridende. Kirken var fyldt til

bristepunktet med folk fra hele lokalsam-

fundet. Flere måtte på grund af pladsmangel

stå op under den fire timer lange ceremoni.

Gudstjenesten begyndte med præludium i

afrikansk stil, der blev fremført af det ryt-

miske band i kirken, alt imens ungdoms- og

kvindekoret dansede og sang. Aktiviteten

var stor, og hver læsning og bøn blev afslut-

tet af et musikalsk indslag skiftende mellem

de utallige kor i kirken. Her blev den normalt

stillesiddende dansker atter udfordret, da

alt sang foregik stående med bevægelse i

kroppen. Troen blev ikke gemt væk bag fa-

caden.

Hvilke værdier er vigtigst for dig? Inden afrejsen mod Cameroun overvejede

vi grundigt, hvordan man som dansk konfir-

mand skulle kunne sætte sig ind i og forstå,

hvordan troen blev praktiseret i Cameroun.

Ideerne var mange, og til sidst kom forslaget

på bordet om at lave flere sammenlignende

undersøgelser mellem konfirmanderne i

Danmark og de unge fra Cameroun. Vi op-

stillede nogle værdier/behov, som konfir-

mander og camerounere skulle prioritere

imellem. Hvad var vigtigst i deres liv?

Konfirmanderne opstillede deres værdilinje

på et par minutter. Ofte var værdierne ’Mad’,

’Rent vand’ og ’Familie’ de vigtigste. Krop-

pen skal holdes i gang med mad og vand,

og derudover er omsorgen og nærværet fra

familien også altafgørende for at kunne leve

i deres optik. Lavest prioriteret var ’Kirke’

og ’Bøn’. Det blev begrundet med, at disse

Af Signe Randorff, global fortæller ved Afrika InTouch og Konfirmand Aktion

Foto: Jesper Rais

”I toppen lå ’Bøn’ til konfirmandernes store forvirring. Forklaringen fra de camerounske unge lød, at den

daglige bøn og kommunikation med Gud var altafgø-rende for at kunne få adgang til de basale behov som

mad og vand.”

13

værdier ikke var afgørende for at kunne

få hverdagen til at hænge sammen. Efter

samtalen med konfirmanderne blev fokus

nu drejet mod Cameroun, og de skulle nu

give et bud på, hvordan samme linje ville se

ud i Cameroun. Gættene lød ofte, at ’Mad’,

’Rent vand’, ’Kirke’, ’Familie’ og ’Bøn’ ville

tage topplaceringerne, og ’Internet’ og ’Mo-

bil’ ligge i bunden. I Cameroun optog vi en

video med kirkens unges svar, og her kunne

de spændte konfirmander nu se, om deres

bud var rigtige. Spændingen blev udløst, og

forvirringen var stor. ’Mad’ og ’Rent Vand’

havde bundpladser, og over dem lå ’inter-

net’. Begrundelsen fra de to piger Clemen-

tine og Francoise fra Cameroun gik på, at

internettet kunne bruges som hjælpemiddel

til at kommunikere ud til verden omkring og

fortælle om deres situation. I toppen lå ’Bøn’

til konfirmandernes store forvirring. Forkla-

ringen fra de camerounske unge lød, at den

daglige bøn og kommunikation med Gud var

altafgørende for at kunne få adgang til de

basale behov som mad og vand.

Bønnen som middel mod magtesløshedenI Francoise og Clementines værdilinje kom

det tydeligt til udtryk, hvor altafgørende

bønnen er for dem i deres hverdag. Den kul-

turkristne dansker har givetvis meget svært

ved at sætte sig ind i praktiseringen af bøn i

det daglige. Bønnen kan virke så abstrakt og

uoverskuelig at sætte sin lid til. For nylig un-

der vores besøg i en konfirmandstue spurg-

te præsten sine konfirmander, hvor i Vejle

Kommune man bad mest. Konfirmandernes

nærliggende svar lød i kirken, men efter

længere overvejelser nævnte én hospitalet,

hvilket ramte lige plet. Præsten forklarede,

at på hospitalet er magtesløsheden stor, og

bønnen er i mange tilfælde den sidste livli-

ne, som mange mennesker griber netop her.

Så hvis bønnen i mange situationer er et ud-

tryk for magtesløshed fra afsenderen, kan

man måske diskutere, hvor mange gange i

løbet af dagen, man som dansker føler sig

magtesløs. Magtesløsheden er måske mere

at finde i et land som Cameroun.

Hvorfor bliver troen praktiseret forskelligt? Det kan hurtigt konkluderes, at troen bliver

praktiseret meget forskelligt alt efter, om du

befinder dig i Cameroun eller Danmark. Vi

lever i to forskellige kulturer, og det vil selv-

Signe Randorff med udblik til dagliglivet i Cameroun.

Danske konfirmander udfordres til at give ting i deres hverdag værdi. Familie, mad, bøn m.m. opstilles i prioriteret rækkefølge.

følgelig afspejle sig i, hvordan vi praktiserer

vores tro. Men hvad kan ellers ligge til grund

for denne forskellighed? Debatten tager vi

op ude i konfirmandstuerne, og svaret bliver

ofte, som en konfirmand udlagde det: ”De

tror mere i Cameroun, fordi de er fattige.”

Når de økonomiske ressourcer er svæk-

kede, så kan behovet for troen måske være

større. I Danmark har vi automatisk et sik-

kerhedsnet sat op under os i form af vores

velfærdssystem. I Cameroun er dette ikke

tilfældet, og dermed findes støtte og svar

igennem de kirkelig fællesskaber – her kan

man blive grebet.


”I Danmark har vi automatisk et sikkerhedsnet sat op under os i form af vores velfærdssystem, i Cameroun

er dette ikke tilfældet...”


Fra 15. marts til 15. maj 2015 har missionsorganisationer mulighed for at samle ind til deres arbejde via Landslotteriet til mission og udvikling. Vil du være med til at sælge lodsedler, hvor overskudet går til Mission Afrika, så ring og bestil på tlf. 8672 5050.

Årsmøde 2015[DEN 12. SEPT. 2015 I HØJBJERG]

Har du lyst til at vide endnu mere om Mission Afrika? Så skriv til os og få ”Nyt til Baglandet” tilsendt gratis 4 gange om året.

Nyt til Baglan-

det indeholder

beretninger

fra vore

partnere og udsendinge og

nyt fra aktiviteterne i Danmark.

Klik dig ind på hjemmesiden og

tilmeld dig nyheds e-mailen,

hvor du modtager aktuelle

nyheder ca. hver tredje uge.

Mission Afrikas ambassadører hjælper gerne med lokale

initiativer, der sætter mission på

dagsordenen.

LÆS MERE - VÆR MED

Ambassadørerne er i gang

TIDSFRISTER

• Kandidater til bestyrelsen: Forslag om kandidater til be-

styrelsesvalget skal indsendes skriftligt til Mission Afrikas

sekretariat senest den 15. maj. Kandidatlisten skal være

tiltrådt af mindst 10 navngivne, stemmeberettigede med-

lemmer af repræsentantskabet.

• Forslag til dagsorden: Forslag til særlige emner, som øn-

skes optaget på mødets dagsorden, skal være motiverede

og skal indsendes skriftligt til Mission Afrikas sekretariat

senest den 15. maj. Forslag skal være fremsat af mindst

3 navngivne, stemmeberettigede medlemmer af repræsen-

tantskabet.

• Find flere oplysninger på www.missionafrika.dk

Mission Afrika indbyder alle til års- og repræsentant-

skabsmøde på Diakonhøjskolen i Højbjerg lørdag d. 12.

september 2015.

Mød Johnson MbillahJohnson Mbillah står i spidsen for Mission Afrikas partnerorgani-

sation PROCMURA, der arbejder med dialog og fredelig sameksi-

stens mellem kristne og muslimer i Afrika. På årsmødet giver han

sit bud på muligheder og udfordringer, når det gælder dialog og

fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer i Afrika baseret

på mange års erfaring med området og samtaler med kirkeledere

og imamer, menigmand og præsidenter.

Se mere på www.missionafrika.dk

og giv dem et ring.

KORT NYT

15

Mission og det at sprede det kristne budskab er en udfordring for kirken i Dan-

mark, når det gælder effektiv kommunikation inden for kulturen. Derfor reflekte-

rer jeg over nogle vigtige spørgsmål. Et spørgsmål er: Hvordan finder vi balancen

mellem at tage hensyn til kulturen men samtidig holde fast i, at kristendom faktisk

på mange måder er modkulturel?

På den ene side kan man sige, at vores budskab skal formidles på en måde, der giver me-

ning i kulturen og er sprogligt forståelig. F.eks. kan jeg huske, at da jeg var teenager i Sierra

Leone var der mange, der gik rundt og citerede King James udgaven af Bibelen, som de

fleste slet ikke kunne forstå. Det giver ikke meget mening.

På den anden side skal vi ikke ændre vores budskab så meget, at det blive udvandet, så det

mister sin kraft. For mig er det vigtigt at målrette vores budskab til vores målgruppe.

En metafor, som jeg godt kan lide at bruge nogle gang, er om Blockbuster Video og måden

man ser film på.

I dag er der ikke så mange Blockbuster-butikker tilbage i mange byer. Det er ikke, fordi folk

ikke gider at se film mere. Det er mest sandsynligt det modsatte, der er sandt. Det, der har

ændret sig, er måden, folk ser film på. Mange vil hellere se film via internettet. Onlinefilm-

tjenesten Netflix var, i modsætning til Blockbuster, hurtig til at fange den realitet og agere i

overensstemmelse hermed. Blockbuster var desværre ikke hurtig nok og har betalt en høj

pris for deres fejl. De dominerede markedet i mange år og var blevet trygge i deres position.

Derfor var de langsomme til at reagere på truslen fra Netflix og andre. I starten udlejede

Netflix også kun DVD’er ligesom Blockbuster, men i dag er det deres onlinetjeneste, der er

populær i mange lande.

Hvad kan vi lære af Blockbuster og NetflixLigesom Blockbuster er der mange kirker og kristne organisationer, der sidder trygt, mens

verden ændrer sig. De har domineret ”markedet” i mange år og kan ikke altid se, at det er

vigtigt, at selvom kernen af vores tro og vores ”kerneydelser” til verden ikke skal ændre

sig, så skal vores måde levere det på ændre sig, ellers bliver vi irrelevante om meget

kort tid.

Det var hårdt for Blockbuster, at de fik sådan en lærestreg. Kirken i Skotland og England,

hvor jeg før har boet, har også lært det på den hårde måde. Det er derfor, der er mange

tomme kirker og mange andre, der er blevet lavet om til natklubber, pubs og lejligheder. Jeg

håber, at kristne i Danmark kan finde ud af det, før det er for sent.

Kultur og modkultur

Af Olu Robbin-Coker, psykolog og bestyrelsesmedlem i Afrika InTouch


Mission Afrika | 2015 #1

”Jeg gik ud af skolen, fordi jeg skulle arbejde. I læseklassen har jeg endelig fået lov til at lære at

læse rigtigt. Det giver selvtillid, for nu kan jeg jo noget!”

Sådan siger Esther Margai fra Gbonjeima i Sierra Leone.

Én af de flere end 500 kvinder, som har lært at læse,

skrive og regne igennem læseklasserne i Sierra Leone.

Ny viden giver bedre mulighed for at markere sig i sam-

fundet, tjene egne penge og hjælpe børnene i skolen.

Ebola-epidemien har siden i sommers tvunget alle

skoler i Sierra Leone til at holde lukket, men nu er syg-

dommen på tilbagegang, og snart åbner skolerne igen.

Mothers’ Union, som driver læseklasserne, er også klar

til at starte undervisningen op igen, for som projektets

foregangskvinde Katumu Fonnie understreger igen og

igen: ”Behovet er stort”.

Brug girokortet og vær med til at give flere kvin-

der som Esther nye livsmuligheder.

Tak for din gave.

Nu kan jeg jo noget

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGINDBETALINGSKORT

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt XFIK 752 (03.98) 0578-0000

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Tilmelding til Betalingsservice

PBS-nr.: Deb.gr.nr.:

Kundenr.:

. . , . . ,

8 7

640 7293 640 7293

Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg

ID nr. 42377

Esth

er M

arga

i præ

sent

erer

for

klas

sen.

Mission afrika 1 2015

Documents

Transcript of Mission afrika 1 2015