Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og...

24
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Kontor/initialer: FVI/JKJ/ULWJ Sagsnr.: 2010-03702 Dato: 19. november 2010 Notat om Fiskeridirektoratets kontrol med torskefiskerier i Nordsøen, Skager- rak og Kattegat. Nærværende notat beskriver Fiskeridirektoratets kontrol med torskefiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Notatet er udarbejdet med baggrund i fiskerikommissærens brev til ministeren af 13. august 2010 vedr. fiskerimuligheder efter torsk. I. Indledning II. Baggrund og nationale regler 1. Ny Regulering 2007 2. Skærpede danske regler III. Analyse af kvoteudnyttelsen IV. Analyse af den gennemførte kontrol med torskelandinger 1. Kontrolstatistik 2. Overtrædelser 3. Opsummering V. Analyser og vurderinger af risikofaktorer 1. Undladelse af indberetning af landede torsk 2. Discard af torsk til søs uden indberetning VI. Opsummering og konklusion VII. English summary Bilag 1: FKA fartøjers og puljers fiskeri 2008 – 2010 Bilag 2: Eksempler på prisudviklingen på torsk fra 2008 til dags dato

Transcript of Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og...

  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

    Institution: Fiskeridirektoratet

    Kontor/initialer: FVI/JKJ/ULWJ Sagsnr.: 2010-03702 Dato: 19. november 2010

    Notat om Fiskeridirektoratets kontrol med torskefiskerier i Nordsøen, Skager-

    rak og Kattegat.

    Nærværende notat beskriver Fiskeridirektoratets kontrol med torskefiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Notatet er udarbejdet med baggrund i fiskerikommissærens brev til ministeren af 13. august 2010 vedr. fiskerimuligheder efter torsk.

    I. Indledning

    II. Baggrund og nationale regler

    1. Ny Regulering 2007

    2. Skærpede danske regler

    III. Analyse af kvoteudnyttelsen

    IV. Analyse af den gennemførte kontrol med torskelandinger

    1. Kontrolstatistik

    2. Overtrædelser

    3. Opsummering

    V. Analyser og vurderinger af risikofaktorer

    1. Undladelse af indberetning af landede torsk

    2. Discard af torsk til søs uden indberetning

    VI. Opsummering og konklusion

    VII. English summary

    Bilag 1: FKA fartøjers og puljers fiskeri 2008 – 2010

    Bilag 2: Eksempler på prisudviklingen på torsk fra 2008 til dags dato

  • 2

    I. Indledning

    Med baggrund i fiskerikommissærens brev til ministeren af 13. august 2010 har Fiskeridirektoratets udarbejdet en analyse af direktoratets kontrol med torskefiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Katte-gat.

    Af brevet fremgår bl.a.:

    • I Nordsøen faldt fiskeridødeligheden fra 2000 til 2007, men steg markant derefter.

    • ICES og STECF vurderer fiskeridødeligheden til også at være ekstremt høj i Kattegat.

    • Der mangler flere fisk i havet end der kan redegøres for i de officielle statistikker. Tyder på sorte landinger og/eller udsmid. Der anmodes om, at medlemsstaterne samarbejder om at finde ud af, hvordan dette kan forekomme.

    • Det fremgår af de videnskabelige oplysninger, at fiskerne har ændret deres adfærd i 2010 og igen er begyndt målrettet at fiske efter torsk.

    • Der spørges, om der skal lukkes helt for fiskeri efter torsk i Kattegat.

    II. Baggrund og nationale regler

    1. Ny Regulering 2007

    Den 1. januar 2007 indførte Danmark et nyt reguleringssystem for de demersale arter - kaldet Ny Regulering. Hvor fordelingen af fiskerimulighederne på Danmarks kvoter tidligere blev fordelt som rationer i en kortere periode (helt ned til en uge ad gangen), så reguleres hovedparten af fiskerierne nu med udgangspunkt i, at fartøjet er blevet tildelt en andel af den del af den danske kvote, der an-vendes direkte af fiskerne. Andelen kaldes fartøjskvoteandel (FKA). En fartøjskvoteandel udmøntes i en mængde, fiskeren kan bruge et år på at fiske. Beregningen af de tildelte andele blev baseret på fartøjets historiske fiskeri i referenceperioden 2003-2005.

    Omlægningen har medført, at fartøjsejeren, når året går i gang, i det store og hele ved, hvor stor en mængde han kan fiske i løbet af året. Dette har betydet, at fartøjsejeren bedre kan tilrettelægge sit fiskeri. Endvidere har omlægningen betydet, at antallet af fartøjer i fiskeriet er reduceret som kon-sekvens af, at det blev muligt at sammenlægge kvoteandelene.

    Ved siden af FKA-fartøjerne er der fortsat et mindre rationsfiskeri i det demersale fiskeri. Det er Mindre Aktive Fartøjer (MAF), der fisker i dette. Endvidere blev de fartøjer, som ikke havde histo-rik på FKA-arter, ved omlægningen indplaceret som Øvrige Fartøjer. Disse må som udgangspunkt ikke lande FKA-arter. Udviklingen i dansk fiskeri i perioden 2003 – 2009 har medført en kapaci-tetsnedgang i bruttotonnage på 27 procent, i kW på 25 procent og i antal fartøjer på 24 procent. Der var i 2003 i dansk erhvervsfiskeri i 3923 fartøjer. Den 31.december 2009 var der 2834 fartøjer.

  • 3

    2. Skærpede danske regler

    Fiskeridirektoratet viser både i sit arbejde med kontrolvaretagelse og regeludarbejdelse, at direkto-ratet er helt klar over, at torsken i Kattegat skal beskyttes. Der er i Danmark en række skærpede reg-ler i forhold til EU-regler, netop af hensyn til at kunne beskytte torsken. Af danske tiltag af relevans for beskyttelse af torsken i Kattegat kan nævnes:

    1. En national bestemmelse om, at ved enhver landing fra Kattegat af mere end 300 kg. torsk (levende vægt) skal der ske forudanmeldelse til Fiskeridirektoratet, jf. § 36 stk. 2 i reguleringsbekendtgørelsen 20101. Dette er en skærpende bestemmelse sammenlignet med Rådets forordning nr. 1342/2008, hvor det af artikel 24, at der skal ske forudanmel-delse, når fartøjet har mere end et ton torsk om bord.

    2. En national bestemmelse om, at ved fiskeri med trawl og / eller andet slæbende redskab i Kattegat, som skal foregå med maskestørrelser på 90 mm og derover, skal der anvendes sorteringspanel på mindst 120 mm kvadratmasker, jf. § 35 stk. 2 i reguleringsbekendtgø-relsen 2010.

    3. En bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i tre områder i Kattegat og den nordlige del af Øresund, herunder torskefiskeri2. Reglerne om de lukkede områder trådte i kraft den 1. januar 2009 efter indgået aftale mellem den svenske og den danske minister.

    Derudover er der en generel regel, hvoraf det fremgår at:

    4. Ved enhver udsejling fra et farvandsområde til et andet farvandsområde skal der, når far-tøjet har redskaber med en maskestørrelse på 90 mm og derover om bord, ske anmeldel-se til Fiskeridirektoratet, jf. § 22 i reguleringsbekendtgørelsen 2010.

    III. Analyse af kvoteudnyttelsen

    I kommissærens brev til ministeren står der, at ”[d]er mangler mange flere fisk i havet, end der kan redegøres for ifølge officielle statistikker om landinger og indberettede data om udsmid. Det følger deraf, at betydelige mængder fisk enten landes eller smides ud, uden at disse mængder indberettes officielt.”

    Danmarks kvoter i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak samt registrerede fangster i perioden 2008 til ultimo oktober 2010 er vist i tabel 3.1. I ingen tilfælde er kvoterne overskredet. Tættest på fuld ud-nyttelse er kvoten i Skagerrak i 2008. I ingen tilfælde har der været behov for begrænsninger i tor-skefiskeriet.

    1 Bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2009 om regulering af fiskeriet i 2010 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (Reguleringsbekendtgørelse 2010). 2 Bekendtgørelse nr. 391 af 16. april 2010 om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kat-tegat og nordlige del af Øresund.

  • 4

    Hovedparten af torskefiskeriet foretages af FKA-fartøjer. I Nordsøen er det næsten udelukkende FKA-fartøjer, der fanger torsk, mens mellem 5,2 % og 7,4 % af torsken fanges af MAF fartøjer i Skagerrak og Kattegat. Helt ubetydelige mængder torsk landes af Øvrige Fartøjer – typisk som bi-fangst i andre fiskerier.

    Tabel 3.1 Fangst af torsk 2008 til 24. oktober 2010 i hel vægt.

    År

    Kvote tons

    Land-inger i alt tons

    Land-inger FKA tons

    Land-inger FKA %

    Land- inger MAF tons

    Land- inger MAF %

    Land-inger ØF tons

    Land-inger ØF %

    2008 3.906 3.831,1 3.745,4 97,8% 83,8 2,2% 2,0 0,1%

    2009 4.753 4.401,6 4.348,6 99,0% 40,7 0,9% 2,4 0,1%

    Nordsøen

    2010 5.646 4.426,4 4.384,9 99,1% 40,8 0,9% 0,7 0,0%

    2008 465 274,2 259,1 94,5% 14,3 5,2% 0,8 0,3%

    2009 359 128,6 119,8 93,1% 8,9 6,9% 0,0 0,0%

    Kattegat

    2010 270 95,9 90,1 93,9% 5,8 6,0% 0,1 0,1%

    2008 2.594 2.552,0 2.363,9 92,6% 187,6 7,4% 0,5 0,0%

    2009 3.374 3.023,1 2.856,5 94,5% 166,1 5,5% 0,6 0,0%

    Skagerrak

    2010 3.860 2.485,4 2.353,6 94,7% 131,7 5,3% 0,1 0,0% Note: Fangst i 2010 er foreløbige tal til og med 24. oktober 2010. FKA = Fartøjer med fangstkvoteandele, MAF = Mindre aktive fartøjer og ØF er Øvrige fartøjer.

    FKA-fartøjernes kvoter og fangster illustreres imidlertid bedst ved opgørelser på puljeniveau3. Da det enkelte fartøj i en pulje kan fiske på andre puljemedlemmers kvoter, giver det ikke mening at opgøre de enkelte fartøjers fangster i puljerne. I bilag 1 er puljernes kvoter og fangster i årene 2008 til 2010 opgjort. Fartøjer, som ikke er tilknyttet en pulje er opgjort under betegnelsen ”Ikke i pulje”. Det bemærkes, at fartøjerne udenfor pulje kun råder over få kvoter og dermed også kun fanger små mængder. Næsten alle kvoter i 2010 vedrørende torsk i Nordsøen er knyttet til fartøjer i puljer, nemlig 98,2 %, mens puljer i Skagerrak og Kattegat beslaglægger henholdsvis 95,4 % og 83,6 %. Det samme møn-ster var gældende i 2008 og 2009. Ingen individuel pulje har fisket mere end sine medlemmers ag-gregerede kvoter. Puljerne (og deres administratorer) har således evnet at få torskefiskeriet fungere uden besvær. I kommissærens brev står der endvidere, at det ”fremgår af de videnskabelige oplysninger, at fi-skerne har ændret deres adfærd i 2010 i forhold til tidligere år og igen målrettet er begyndt at fiske efter torsk […]. Dette har haft negative konsekvenser, og vi står derfor i en situation, hvor vi må træffe enklere og stærkere foranstaltninger såsom at lukke helt for fiskerimulighederne efter torske-bestandene vest for Skotland, i Det Irske Hav og i Kattegat”.

    3 Fra den 1. januar 2008 blev det muligt for danske fiskere at deltage i puljefiskerier. Et puljefiskeri er et fiskeri, der ud-øves i fællesskab mellem fiskere, således at en deltager med sit fartøj kan benytte de fangstrettigheder, som er tilknyttet en anden puljedeltagers fartøj.

  • 5

    Som det fremgår af tabel 3.3 nedenfor, var Danmark i 2008 og 2009 langt fra at have opfisket sin kvote på torsk i Kattegat. Kvoten i 2010 er reduceret med 25 % i forhold til 2009. Efter reduktionen udgør 2010-kvoten 270 tons, hvilket er mere end dobbelt så meget som det, der blev landet i alt i 2009. Hvis man ser på hvor meget, der på nuværende tidspunkt (dvs. 10 måneder inde i året) er lan-det i sammenligning med de samlede torskelandinger i 2009, så udgør landingerne i 2010 foreløbigt 72 % af de samlede landinger i 2009. Der er landes således ikke forholdsmæssigt landet mere torsk end i 2009 på nuværende tidspunkt. Endvidere må det nævnes, at der i 2009 kun blev fisket 35,8 % af kvoten.

    Tabel 3.3 Danmarks torskekvote og forbrug i Kattegat

    År Kvote i tons Fangst i tons % Kvoteudnyttelse

    2002 1.778 1.774 99,8 %

    2003 3.820 2.749 72,0 %

    2006 544 579 106,0 %

    2007 451 393 87,1 %

    2008 465 274 59,0 %

    2009 359 129 35,8 %

    2010 270 93 34,4 %

    Note: De registrerede fangster for 2010 er opgjort pr. 3. november 2010

    I 2009 udgjorde det målrettede fiskeri efter torsk i Kattegat 39 tons ud af de i alt 129 landede tons, dvs. 30 %. Målrettet fiskeri defineres som det fiskeri, hvis landinger udgøres af mere end 50 % torsk. Resten af den landede torsk fanges som bifangst i andre fiskerier, primært i jomfruhummerfi-skeriet. I 2009 udgjorde bifangsten af torsk i jomfruhummerfiskeriet i Kattegat 47,7 tons, dvs. 37 %.

    Til sammenligning hermed udgør i 2010 det målrettede torskefiskeri i Kattegat på nuværende tids-punkt 21 tons ud af de samlede landede mængder på 93 tons, dvs. knap 23 %. I 2010 er der på nu-værende tidspunkt fanget 48,2 tons torsk som bifangst i jomfruhummerfiskeriet, dvs. 52 %.

    Med udgangspunkt i disse tal kan det således ikke ses, at det målrettede fiskeri efter torsk i Kattegat er i stigning.

  • 6

    IV. Analyse af den gennemførte kontrol med torskelandinger

    1. Kontrolstatistik

    Fiskeridirektoratets kontrol af det erhvervsmæssige fiskeri gennemføres efter en risikobaseret kon-trolstrategi, der bl.a. indbefatter kontrolplaner over for særlige fiskerier samt fokuserede indsatsom-råder og kampagner. Kontrollen foregår ved fysisk kontrol til søs, ved landing i havn samt ved op-købere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol. Kontrol af torskefiskeri er højt priori-teret, hvilket fremgår af tabel 4.2 nedenfor. I dette afsnit redegøres for, hvor mange torskelandinger, der har været, hvor mange torsk, der er landet, antal kontrollerede torskelandinger, samt kontrolfre-kvensen både for torsk generelt og opdelt på redskabskategorier. Alle opgørelserne i afsnittet vedrører farvandene Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for årene 2008, 2009 og 1. halvår 2010. Af tabel 4.1 fremgår antallet af torskelandinger og landede mængder af torsk i danske havne fra de tre farvande. Tabel 4.1

    2008 2009 1. halvår 2010

    Antal torskelandinger (*) 25.420 25.525 13.587

    - heraf fra danske fartøjer 22.899 23.289 12.639

    Landede mængder torsk i tons (hel fisk) 10.964 12.368 6.271 *En torskelanding defineres som en fangstrejse, hvori der indgår større eller mindre mængder torsk som en del af de landede arter.

    Kontrol af torskefiskeriet er gennemført efter en kontrolplan, der fastsætter et mål for antallet af kontroller ved landing indenfor forskellige redskabssegmenter fordelt på farvande. Kontrollen af fangstrejser, hvor der indgår torsk, udgør mellem 45-50 % af alle Fiskeridirektoratets kontrolforret-ninger, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2

    2008 2009 1. halvår 2010

    Antal kontrollerede torskelandinger 1.312 1.316 714 Kontrolleret mængde torsk i tons 1.030 1.321 734 Kontrolfrekvens (mængde) 9,4 % 10,7 % 11,7 % Kontrolfrekvens (antal) 5,2 % 5,2 % 5,3 % Andel af torskekontrol i forhold til den samlede kontrol

    45 % 50 % 48 %

    Antal kontrol til søs 239 233 94 I alt blev der gennemført 1.312 kontroller af torskelandinger i 2008 og 1.316 kontroller i 2009. I første halvår 2010 er der gennemført 714 kontroller. Dertil kommer 239 kontroller til søs i 2008 og 233 kontroller til søs i 2009. I første halvår 2010 er der gennemført 94 kontroller til søs. Kontrolfrekvensen på antal landinger har i perioden været uændret på ca. 5,2 %, mens kontrolfre-kvensen på de landede mængder er steget fra 9,4 % til 11,7 %. At kontrolfrekvensen på mængderne er ca. dobbelt så stor som på antallet af landinger, skyldes at den fysiske kontrol især er rettet mod

  • 7

    landinger af torsk med større mængder. Kontrolfrekvensen på antal landinger for enkelte redskabs-segmenter jf. kontrolplanen er opgjort i tabel 4.3. Tabel 4.3

    2008 2009 1. halvår 2010 Redskabssegment Kontrol

    frekvens Antal

    kontroller Kontrol frekvens

    Antal kontroller

    Kontrol frekvens

    Antal kontroller

    Nordsøen: Garn 5% 159 4% 130 6% 81

    Nordsøen: Snurrevod 9% 18 19% 35 16% 26

    Nordsøen: Trawl 7% 135 7% 122 6% 49

    Skagerrak: Garn 5% 126 5% 137 7% 78

    Skagerrak: Snurrevod 7% 56 8% 88 8% 58

    Skagerrak: Trawl 4% 233 3% 185 3% 97

    Kattegat: Garn og snurrevod 8% 23 9% 19 13% 8

    Kattegat: Trawl 7% 153 7% 137 6% 87

    Nordsøen, Skagerrak og Kat-tegat: Udenlandske fartøjer

    6% 137 10% 137 11% 64

    Total 5% 1.040 5% 990 6% 548

    Som det fremgår af tabellen, svinger kontrolfrekvensen mellem 3 % og 19 % på de enkelte red-skabssegmenter. Som hovedregel vil kontrolfrekvensen være størst på segmenterne med færrest landinger og mindst på segmenterne på mange landinger. Det skal bemærkes, at der udover kontrol på ovennævnte redskabssegmenter er udført kontrol af fartøjer med landinger af torsk fra andre segmenter, eksempelvis fartøjer uden logbogspligt.

    2. Overtrædelser

    I forbindelse med fysiske og administrative kontrolforretninger af torskefiskeri er der registreret 123 overtrædelsessager i 2008 og 106 overtrædelsessager i 2009. Endvidere er der foreløbigt registreret 38 overtrædelsessager i 1. halvår 2010. Én overtrædelsessag kan indeholde flere grupper og typer af overtrædelser. Fordeling af grupper fremgår af tabel 4.4. Tabel 4.4

    Overtrædelsestyper fordelt på grupper 2008 2009 1. halvår

    2010

    1.1. Registrering - tilladelse, licens m.v. 8 0 0

    1.3. Kvoter og mængdemæssige rationeringer 10 2 0

    1.4. Redskabs-/fangstmetodemæssige begrænsnin-

    ger

    4 2 1

    2. Kontrolnægtelse 3 1 0

    3. Kontrolmidlerne – jf. i øvrigt punkt 5 0 0 1

  • 8

    4. Ulovlig fangstsammensætning eller behandling 0 4 2

    5. Rapportering 100 90 32

    6. Ulovlig omsætning m.v. 17 25 4

    9. Udenlandske skibe 0 0 1

    10. Straffelov 2 0 0

    Hovedtotal 144 124 41

    Det er overtrædelser af rapporteringsreglerne (logbog og meldinger), der tegner sig for den største del. Tabel 4.5 viser de enkelte typer af overtrædelser på gruppen ”Rapportering”. Tabel 4.5

    Overtrædelse af rapporteringsregler, fordelt på typer 2008 2009 1. halvår

    2010

    5. Rapportering 100 90 32

    Manglende indsendelse af logbog 1 2 3

    For sent indsendelse af logbog 4 2

    Manglende logbogsføring 10 2 2

    Urigtig eller vildledende logbogsføring 54 40 13

    Anden logbogsovertrædelse 2 7 1

    Manglende indsendelse af afregninger 2 0 0

    Urigtig eller vildledende oplysninger af afregninger 1 0 1

    Overtrædelse af påbud efter kontrolbekendtgørelsen 1 1 0

    Anden overtrædelse i øvrigt (afregning) 3 0 0

    Manglende melding (farvandsskift, forudanmeldelse, havdage

    m.v.)

    14 20 4

    Forsinket melding (farvandsskift, forudanmeldelse, havdage

    m.v.)

    1 3 0

    Urigtig melding (farvandsskift, forudanmeldelse, havdage m.v.) 9 11 6

    Manglende indberetning (akvakulturbrug og PO) 2 0 0

    Hovedtotal 100 90 32

    I gruppen med overtrædelser af rapporteringsreglerne er det især overtrædelse af reglerne for log-bogsføring (urigtig/vildledende), samt reglerne for afgivelse af meldinger (manglende eller urig-tig/vildledende), der konstateres ved kontrol. Fiskeridirektoratet har i flere år haft en fokuseret kontrolindsats overfor fejlskøn i logbogen, og der ses som følge heraf også et fald i antallet af sager med ”Urigtig eller vildledende logbogsføring”. Tilsvarende ses også et fald i antallet af sager om ”Manglende logbogsføring”. Fiskeridirektoratet har i 2009 og videre i 2010 fokuseret kontrolindsats overfor korrekt afgivelse af meldinger (farvandsskifte, tilmelding m.v.). Det har medført en stigning i antallet af konstaterede

  • 9

    overtrædelse af reglerne. Antallet af disse sager forventes at falde efterhånden som fiskerne ændrer adfærd og følger reglerne.

    3. Opsummering

    Kontrol af torsk er gennemført efter en kontrolplan, der inddeler fiskeriet i forskellige segmenter med dertil hørende kontrolmål. Ca. 5 % af det samlede antal landinger, hvori indgår torsk og ca. 10 % af de landede mængder torsk er i perioden 2008 til 30. juni 2010 blevet kontrolleret. I gennemsnit konstateres der overtrædelser ved ca. hver 10. kontrolforretning. Der konstateres især overtrædelser af reglerne for logbogsføring og reglerne for afgivelse af meldinger.

    V. Analyser og vurderinger af risikofaktorer. I følgende afsnit er der foretaget analyser og vurderinger af, hvorvidt der fra farvandene Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for årene 2008, 2009 og 1. halvår 2010 er undladt indberetning af landede torsk, samt hvorvidt der er sket discard af torsk. De fleste analyser og vurderinger er foretaget sam-let for de tre farvande. Analysen er foretaget med udgangspunkt i følgende disposition:

    1. Undladelse af indberetning af landede torsk

    Det er Fiskeridirektoratets vurdering at følgende indikatorer vil være tegn på manglende indberet-ning af landede torsk i Danmark:

    1.1 Forskel i indberetning af logbogsoplysninger og afregningsoplysninger 1.2 Forskel i landingsrate af torsk for kontrollerede og ikke-kontrollerede fangstrejser

    ved landing 1.3 Konstaterede overtrædelser af manglende registrering af torsk i logbog, manglende

    forudanmeldelse af torsk ved landing samt ulovlig omsætning af torsk 1.4 Kontrolresultater ved regnskabskontrol hos opkøbere, samt samarbejde med

    SKAT 1.5 Fiskeriinspektoraternes vurdering af omfang af manglende indberetning 1.6 Andre forhold 1.7 Samlet vurdering

    2. Discard af torsk til søs uden indberetning

    Det er Fiskeridirektoratets vurdering at følgende indikatorer vil være tegn på discard af torsk:

    2.1 Forskel i størrelsessammensætning af torsk over mindstemålet fra fartøjer med kameraovervågning contra øvrige fartøjer

    2.2 Forskel i oplysninger om genudsætning af undermålsfisk fra fartøjer med kamera-overvågning contra øvrige fartøjer

    2.3 Søkontrollens vurdering af omfang af udsmid 2.4 Andre forhold 2.5 Analyse af prisudviklingen på torsk

  • 10

    2.6 Samlet vurdering af discard

    1. Undladelse af indberetning af landede torsk

    1.1 Forskel i indberetning af logbogsoplysninger og afregningsoplysninger

    Forskellen mellem den samlede logbogsførte mængde torsk og den samlede afregnede mængde torsk fra danske fartøjer over 10 m er opgjort pr. kvartal for perioden 2008-2010 i tabel 5.1. Tabel 5.1

    Det fremgår, at forskellen (fejlskøn) svinger mellem ca. 0,5 % og 2,5 %, afhængig af fiskeriaktivi-tet. Det skal bemærkes at lovgivningen accepterer et fejlskøn mellem logbog og afregning på mak-simalt 8 %. Det vurderes, at der ikke er indikation på manglende indberetning af torsk af betydning i forhold til ovennævnte. Fartøjer under 10 m, som har fisket på farvandserklæring, landede i perioden mellem 4-6 % af den samlede mængde torsk i Danmark. Det vurderes, at manglende indberetninger af afregninger fra dette segment kun har et beskedent omfang. 1.2 Forskel i landingsrate af torsk for kontrollerede og ikke-kontrollerede fangstrejser ved landing

    Der er analyseret hvorvidt landingsraten4 af torsk ved fangstrejser, hvor der er gennemført lan-dingskontrol og dermed optælling af hele fangsten, er anderledes end ved fangstrejser, hvor der ikke er gennemført kontrol, og hvor der derved har været mulighed for at undlade at indberette fiskede mængder i 2009 og 1. halvår 2010. For at få et så troværdigt billede som muligt, er fangstrejser un-der to timer ikke medtaget samt fangstrejser med fangst af torsk under 950 kg.

    4 Landingsrate defineres som mængden af kilo torsk pr. time fartøjet befinder sig til søs. Der er ikke korrigeret for sej-lads til og fra fiskepladsen.

  • 11

    Forskellen mellem landingsraten for kontrollerede og ikke kontrollerede fangstrejser i 2009 og 2010 er angivet i % i tabel 5.2. Tabel 5.2 2009

    1. halvår 2010 Forskel i %

    Segment Antal lan-

    dinger

    Landingsrate Antal lan-

    dinger

    Landingsrate 2009 2010

    Garn/liner Nordsøen 444 71 265 67

    Ingen kontrol 410 72 237 67

    Kontrol 34 67 28 70 -7 % 4 %

    Garn/liner Skagerrak 151 89 66 85

    Ingen kontrol 133 90 50 83

    Kontrol 18 80 16 91 -12 % 9 %

    Snurrevod Nordsøen 129 62 102 83

    Ingen kontrol 100 62 83 79

    Kontrol 29 64 19 99 4 % 21 %

    Snurrevod Skagerrak 145 85 96 81

    Ingen kontrol 128 82 83 83

    Kontrol 17 109 13 65 25 % -28 %

    Trawl Kattegat 3 55 2 76

    Ingen kontrol 2 64 1 145

    Kontrol 1 37 1 6 -70 % -2411

    %

    Trawl Nordsøen 609 37 294 25

    Ingen kontrol 546 37 270 25

    Kontrol 63 30 24 27 -24 % 8 %

    Trawl Skagerrak 191 44 147 28

    Ingen kontrol 182 43 138 28

    Kontrol 9 63 9 23 31 % -24 %

    Udenlandsk 3A/4AC 721 79 360 71

    Ingen kontrol 632 78 313 72

    Kontrol 89 85 47 66 8 % -9 %

    Garn/snurrevod Kattegat 3 59

    Ingen kontrol 3 59

    Hovedtotal 2.396 64 1.332 58

    For segmenterne ”Trawl” i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er der foretaget en sammenligning af VMS-oplysninger fra de kontrollerede og de ikke-kontrollerede fartøjer. Dette viser, at det er muligt at sammenligne fangstrejserne fra Nordsøen og Skagerrak, idet fartøjerne har fisket i samme områ-der. I Kattegat er antallet af fangstrejser for lavt til, at der kan foretages sammenligning. Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at forskellen i landingsrater, jf. tabel 5.2, for kontrollerede og ikke kontrollerede fangstrejser ikke skyldes, at der undlades indberetning af større mængder torsk

  • 12

    ved landinger uden kontrol, idet der er tale om både negative og positive forskelle. For segmenterne med få landinger skyldes de store forskelle, at spredningen er stor i de få data, der indgår i analysen. 1.3 Konstaterede overtrædelser af manglende registrering af torsk i logbog, manglende forudan-

    meldelse af torsk ved landing samt ulovlig omsætning

    I forbindelse med fysisk og administrativ kontrol er der konstateret følgende antal overtrædelser, hvor der har været tale om manglende logbogsføring af torsk, manglende forudanmeldelse ved lan-ding eller ulovlig omsætning af torsk, der ikke er korrekt indberettet. De konstaterede overtrædelser fremgår af tabel 5.3. Tabel 5.3

    Overtrædelsestype 2008 2009 1. halvår

    2010

    Manglende logbogsføring 10 2 2

    Manglende melding (farvandsskift, forudanmeldelse, havdage

    m.v.)

    14 20 4

    Omsæt. af fisk, der ikke er registreret (logbog, forudan. indbe-

    retn.)

    1

    Total 25 22 6

    Antallet af konstaterede overtrædelser af manglende meldinger i opgørelsen omfatter alle meldings-typer, og altså ikke kun forudanmeldelser. Det skyldes, at Fiskeridirektoratets i overtrædelsesregi-stret ikke har registreringer på det niveau. Hvis man skal se, hvorledes antallet af overtrædelser i de enkelte underkategorier, skal man ned på sagsniveau. Antallet af manglende forudanmeldelser, som kan indikere manglende indberetning, vil således være lavere end det i opgørelsen anførte tal. Der kan konstateres en faldende tendens i forhold til meldinger generelt. På baggrund af denne faldende tendens samt omfanget af konstaterede overtrædelser vurderer Fi-skeridirektoratet ikke, at det giver anledning til at udlede, at der her er tegn på salg af store mæng-der sorte fisk. 1.4 Kontrolresultater ved regnskabskontrol hos opkøbere, samt samarbejde med SKAT

    I 2008 gennemførte Fiskeridirektoratet i samarbejde med SKAT regnskabskontrol hos seks danske samlecentraler. Det blev i den forbindelse konstateret at samlecentralerne i 2006 havde undladt at indberette ca. 158.000 kg torsk, svarende til 3,2 % af samlecentralernes omsatte mængde torsk. Samlecentralerne tegnede sig for 16,4 % af den samlede mængde torsk, som danske opkøbere ind-berettede i 2006. De ikke-indberettede mængder torsk stammede fra både danske og udenlandske fartøjer samt fra alle farvande inklusive Østersøen. Sagerne er anmeldt til politiet og er ikke afgjort. Fiskeriinspektoraterne har ved fysisk kontrol i enkelte tilfælde efterfølgende konstateret landinger, hvor opkøbere har undladt at indberette de korrekte mængder. Fiskeriinspektoraterne har endvidere i samarbejde med SKAT gennemført en række fælles kontrolaktioner, hvor der er konstateret om-

  • 13

    sætning af fisk, herunder torsk, som ikke er indberettet korrekt. Det skal bemærkes, at der i de fleste tilfælde har været tale om partier af ringe størrelse og salg til private. 1.5 Fiskeriinspektoraternes vurdering af omfang af manglende indberetning

    I efteråret 2009 var Fiskeridirektoratets Risikoenhed rundt i alle inspektoratsafdelinger i forbindelse med efteruddannelse af kontrollører i risikobaseret kontrol. I den forbindelse blev omfanget af ”sor-te fisk” drøftet med kontrollørerne. Det var kontrollørernes vurdering, at omfanget af handel med fisk, der ikke blev indberettet, primært drejede sig om mindre partier, der kunne transporteres i mindre kasser, bæreposer, små trailere m.v. Det er endvidere kontrollørernes vurdering, at der ikke modtages mange anmeldelser om omsætning af ”sorte fisk”. 1.6 Andre forhold

    I en årrække måtte torsk fra Nordsøen og Skagerrak kun omsættes på fiskeauktioner og ikke til an-dre opkøbere. Reglen blev ophævet den 13. juli 2009, da man vurderede, at hovedparten af torsken fortsat ville blive afsat via auktion, samtidig med at man gerne ville give mulighed for at f.eks. små kystfiskerisamfund kunne afsætte deres fangster direkte til opkøberen uden om auktionen som et forsinkende led. Næsten al landet torsk fra Nordsøen og Skagerrak er efter 13. juli 2009 afsat via auktionssystemet. 1.7 Samlet vurdering

    Under forudsætning af, at samlecentralerne har ændret adfærd efter de konstaterede og politian-meldte forhold og indberetter de korrekte mængder torsk, er det Fiskeridirektoratets vurdering, at manglende indberetning af landet torsk i Danmark i perioden 2008-2010 har et så lavt niveau, at det ikke ændrer nævneværdigt på de allerede indberettede mængder torsk.

    2. Discard af torsk til søs

    I løbet af 2. kvartal 2010 blev 6 fartøjer udstyret med kameraer, der dokumenterer fangstoperatio-nerne på fartøjerne. Fartøjerne er desuden alle udstyret med satellitovervågningsudstyr og elektro-nisk logbog. I analysen er disse fartøjer, deres fangstrejser, fangstsammensætning og registrering af genudsætninger anvendt som reference. Fartøjernes aktiviteter er medtaget i perioden 1. januar 2008 til 14. september 2010. De 6 fartøjers fangstrejser er anvendt som udgangspunkt for identificering af sammenligneligt fiske-ri. Sammenligneligt fiskeri defineres som et fiskeri, der er foregået med samme redskabstype, sam-me maskestørrelse, i samme måned og i samme ICES kvadrat, som de seks fartøjer. Med udgangs-punkt i alle tilgængelige logbogs- og afregningsdata for torskefiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat opdeles fiskeriet i tre grupper, bestående af hhv. kamerafartøjernes torskefiskeri, det sam-menlignelige torskefiskeri og det øvrige torskefiskeri. Til vurdering af, hvorvidt kamerafartøjernes fiskeri er sammenligneligt med den anden gruppes fiskeri er anvendt VMS data fra første halvår 2010.

  • 14

    2.1 Forskel i størrelsessammensætning af torsk over mindstemålet fra fartøjer med kameraovervåg-

    ning contra øvrige fartøjer

    Torsk over det fastsatte mindstemål sorteres ved landing i 5 størrelseskategorier, hvor str. 5 er de mindste fisk. I tabel 5.4 er fordelingen af størrelsessorteringerne vist for henholdsvis fartøjer med kamera, sammenlignelige fartøjer og øvrige fartøjer pr. kvartal. Tabel 5.4

    Det fremgår, at andelen af str. 5 torsk hos fartøjer med kamera ombord er på ca. 20 % i 3. kvartal i 2010. Andelen af samme størrelsessortering hos de sammenlignelige fartøjer er i samme periode ca. 11 %, mens andelen for de øvrige fartøjer er ca. 9 %. Det ses endvidere, at andelen af str. 5-torsk hos fartøjer med kamera er steget væsentligt, efter at fartøjerne har fået installeret kamera ombord. Dette kan skyldes, at fartøjerne før de fik kamera om-bord har smidt torsk ud og nu er stoppet med dette. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at andelen af små torsk i fangsten er steget. Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at der er tydelige indikationer på, at der foregår discard af torsk over mindstemålet fra fartøjer, der ikke har kamera ombord. Omfanget af udsmidet er vanske-ligt at beregne, men hvis det antages, at str. 5 torsk burde have udgjort ca. 20 % af fangsten (som det gør hos kamerafartøjerne i 3. kvartal), kan der beregnes et discard på ca. 34 tons torsk fra de sammenlignelige fartøjer i 3. kvartal 2010. Det kan endvidere nævnes, at Fiskeridirektoratets Risikoenhed i 1. kvartal i 2009 foretog en mindre undersøgelse af high-grading på et lille antal fartøjer. I undersøgelsen indgik bl.a. 8 kontrollerede fartøjer fra Skagerrak. Af undersøgelsen fremgik bl.a., at andelen af str. 4 og str. 5 torsk i gennem-snit var ca. 48 %, når der var kontrol, mens andelen af str. 4 og 5 var 13 %, når der ikke var kontrol.

  • 15

    Endvidere fremgik det af undersøgelsen, at hos 4 ud af 8 fartøjer blev der landet og afregnet en mængde af str. 5 torsk, der var væsentlig mindre end den kontrollerede mængde om bord på fartø-jerne, hvilket kunne tyde på, at de kontrollerede str. 5 torsk er blevet genudsat efter at kontrollører-ne har forladt fartøjet. Der var dog tale om små mængder. 2.2 Forskel i oplysninger om genudsætning af undermålsfisk fra fartøjer med kameraovervågning

    contra øvrige fartøjer

    Torsk under det fastsatte mindstemål skal genudsættes og mængden skal føres i logbogen. Det skal bemærkes, at genudsætninger af torsk over mindstemålet kan registreres i logbogen, men at det, når det sker, ikke er muligt efterfølgende for direktoratet at se, om der har været tale om udsætning af små fisk eller anden type af udsætning. I tabel 5.5 er vist mængden af genudsat torsk henholdsvis fra fartøjer med kamera, sammenlignelige fartøjer og øvrige fartøjer pr. kvartal. Endvidere er vist fartøjernes logbogsførte mængde torsk. Tabel 5.5

    Det fremgår, at der i 3. kvartal 2010 er registreret ca. 2.000 kg torsk, genudsat fra fartøjer med ka-mera, mens der ikke er registreret genudsætninger fra de sammenlignelige fartøjer. Fra øvrige fartø-jer er der i 3. kvartal 2010 registreret ca. 800 kg genudsat. Andelen af genudsatte torsk hos fartøjer med kamera ombord udgør ca. 0,55 % af fartøjernes fangstmængde i 3. kvartal i 2010. Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at fartøjerne med kamera ombord ikke tidligere har registreret genudsætning af undermålstorsk, men først er påbegyndt regi-streringen efter installation af kamera.

  • 16

    Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at der er tydelige indikationer på, at der foregår discard af torsk under mindstemålet fra fartøjer, der ikke har kamera ombord. Omfanget af discard er vanske-ligt at beregne, men hvis det antages, at andelen af discard burde have udgjort ca. 0,55 % af fang-sten (som det gør hos kamerafartøjerne i 3. kvartal), kan der beregnes et discard på ca. 1.600 kg torsk fra de sammenlignelige fartøjer i 3. kvartal 2010. 2.3 Søkontrollens vurdering af omfang af discard

    Fiskeridirektoratets kontrolskibe gennemførte i 2008 en række stikprøvekontroller til søs, hvor fangstsammensætningen blev optalt og vejet umiddelbart efter, at fangsten blev halet ombord. Re-sultaterne af undersøgelserne fremgår af Risikoenhedens notat af 30. juni 2009. Heri konkluderes, at undersøgelserne i Skagerrak indikerer discard af torsk fra de undersøgte fartøjer, både som high-grading og som discard af torsk under mindstemålet. 2.4 ”Fully Documented Fishery” 2008 - 2009

    DTU Aqua gennemførte i 2008-2009 et pilotprojekt, hvor 6 fartøjer havde installeret kamera om-bord. Resultatet af pilotprojektet kan læses i DTU Aquas rapport fra september 2009 ”Final Report of Fully Documented Fishery”. Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at resultaterne fra pilotprojek-tet viser, at der er markant forskel i andelen af str. 5 torsk for fartøjer med og uden kamera. Resulta-terne fra pilotprojektet ligner dermed resultaterne fra det igangværende kameraprojekt.

    2.5 Analyse af prisudviklingen på torsk

    Til belysning af, hvorvidt der skulle være økonomiske incitamenter til at high-grade, kan man se nærmere på prisudviklingen af torsk.

    Imidlertid ville en fuldstændig dækkende oversigt over prisudviklingen på torsk i forskellige stør-relses- og kvalitetskategorier for farvandene: Nordsøen, Skagerrak og Kattegat principielt også skulle opdeles på markeder, dvs. omsætning fordelt på geografiske områder. Dette ville dog medfø-re et overordentligt stort antal figurer (for 3 markeder, 3 kvalitetskategorier, 5 størrelseskategorier og 3 farvandsområder giver det 135 figurer).

    Som illustration af prisudviklingen i perioden 2008 til dags dato er der i bilag 2 vist et udvalg af disse figurer. Af figurerne fremgår, at prisudviklinger i alle tilfælde er næsten sammenfaldende for så vidt angår torsk fanget i Nordsøen og i Skagerrak, men priserne for torsk fanget i Kattegat ligger væsentligt under priserne i de to førstnævnte farvande. Specielt ligger prisen for størrelse 5 E kvali-tet meget lavere end de tilsvarende sorteringer fra Nordsøen og Skagerrak. Men da den omsatte mængde torsk fra Kattegat er meget mindre end for de andre farvande, kan det ikke siges at være en signifikant forskel.

  • 17

    Det skal bemærkes, at der i mange tilfælde gives pæne priser for størrelse 5 torsk, og at der er man-ge prisvariationer over tid, som tyder på, at efterspørgslen efter torsk påvirkes af mange andre årsa-ger end blot store tilførsler til markedet centreret på få dage. Store prisudsving på markedet - også for størrelse 5 torsk - betyder, at fiskeren ikke på forhånd kan afgøre, om det kan svare sig at lande disse størrelseskategorier.

    Dette betyder imidlertid ikke, at det kan udelukkes, at nogle fiskere i perioder kan se en fordel af på havet at foretage en økonomisk afvejning af de økonomiske fordele og ulemper ved at smide de fisk over bord, som han skønner, han ikke kan opnå lige så god en pris for som andre, herunder torsk størrelse 5 sammenlignet med en blanding af størrelserne 1 – 4. Som eksempel kan nævnes, at man i 2009 i gennemsnit ved fangster fra Skagerrak opnåede en pris på størrelse 4, der var 52 pct. højere end størrelse 5, en pris på størrelse 3, der var 66 % større end størrelse 5, en pris på størrelse 2, der var 89 % større end størrelse 5 og en pris på størrelse 1, der var 105 % større en størrelse 5. Hvis en fisker smed sine størrelse 5 torsk over bord og erstattede dem med en blanding af størrel-serne 1 – 4 kunne han i gennemsnit optimere sin indtjening med 78 % i forhold til tilsvarende mængde str. 5. Denne indtjening skulle fiskeren så holde op mod de merudgifter, der ville være ved de ekstra slæb. Men det skal samtidig med dette eksempel bemærkes, at på et andet tidspunkt i et andet farvand ville prisforskellene måske ikke være så store og der ville dermed ikke være incita-ment til en sådan økonomisk afvejning.

    2.6 Samlet vurdering af discard

    Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at der er tydelige indikationer på, at der foregår uregistreret discard af torsk til søs. Det vurderes, at discard af torsk under mindstemålet har mindre betydning rent mængdemæssigt, men at det i sagens natur kan dreje sig om mange individer. Det vurderes endvidere, at discard af torsk over mindstemålet, såkaldt high-grading, har et omfang, hvor det har betydning for opgørelserne af torskebestandens størrelse.

    VI. Opsummering og konklusion

    I 2007 indførte Danmark et nyt reguleringssystem for fiskeri efter de demersale arter, herunder torsk, således at hovedparten af reguleringen gik fra at tage udgangspunkt i et rationsfiskeri til et fartøjskvoteandelsfiskeri. Det nye reguleringssystem har medført en nedgang i bruttotonnage, kW og antal fartøjer.

    Fiskeridirektoratets kontrol af torsk er gennemført efter en kontrolplan, der inddeler fiskeriet i for-skellige segmenter med dertil hørende kontrolmål. Ca. 5 % af det samlede antal landinger, hvori indgår torsk og ca. 10 % af de landede mængder torsk er i perioden 2008 til 30. juni 2010 blevet kontrolleret. I gennemsnit konstateres der overtrædelser ved ca. hver 10. kontrolforretning. Der konstateres især overtrædelser af reglerne for logbogsføring og reglerne for afgivelse af meldinger.

  • 18

    Fiskeridirektoratet viser både i sit arbejde med kontrolvaretagelse og regeludarbejdelse, at direkto-ratet er helt klar over, at torsken i Kattegat skal beskyttes. Der er i Danmark en række skærpede reg-ler i forhold til EU-regler, netop af hensyn til at kunne beskytte torsken.

    Fiskeridirektoratet kan ikke genkende udsagnet om, at det målrettede fiskeri efter torsk i Kattegat er i stigning.

    Det er på baggrund af den gennemførte analyse Fiskeridirektoratets vurdering, at manglende indbe-retning af landet torsk i Danmark i perioden 2008-2010 har et så lavt niveau, at det ikke ændrer nævneværdigt på de allerede indberettede mængder torsk. Forudsat at samlecentralerne har ændret adfærd efter de konstaterede og politianmeldte forhold fra 2008.

    Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at der er tydelige indikationer på, at der foregår uregistreret discard af torsk til søs. Det vurderes, at discard af torsk under mindstemålet har mindre betydning rent mængdemæssigt, men at det i sagens natur kan dreje sig om mange individer. Det vurderes endvidere, at discard af torsk over mindstemålet, såkaldt high-grading, har et omfang, hvor det har betydning for opgørelserne af torskebestandens størrelse. Det kan ikke udelukkes, at nogle fiskere i perioder kan se en fordel af på havet at foretage en øko-nomisk afvejning af de økonomiske fordele og ulemper ved at smide de fisk over bord, som han skønner, han ikke kan opnå lige så god en pris for som andre fisk.

    VII. English summary

    In paragraph I of this report the topics of the Commissioners letter are mentioned. Paragraph II, chapter 1, concerns the new regulation system in Denmark. January 1st 2007 a new regulation for the demersal species (including cod) was carried through in Denmark. The new regu-lation implied a shift from a regime based on rations per period (individual non-transferable rations) to a regime based primarily on Fixed Quota Allocations (FQA). FQA-vessels were allocated a fixed share of that part of the Danish quota which is allocated directly to the fishermen. A small part (in quantity) of the demersal fishery is still regulated on the basis of rations, the Less Active Vessels. Another part is categorized as “Other vessels”. They are in principle not allowed to catch those demersal species covered by the FQA-regime, e.g. cod. The new regulation regime caused a de-crease in tonnage, engine power and number of commercial vessels. Paragraph II, chapter 2, concerns the tightened Danish control rules. The Directorate of Fisheries shows both in the handling of control tasks and the development of rules that the Directorate is

  • 19

    quite aware of the fact that the cod in the Kattegat has to be protected. In Denmark there are a num-ber of national rules which are tightened compared to EU-rules, precisely for the sake of protection of the cod. Paragraph III concerns an analysis of the Danish utilization of the cod quotas. Table 3.1 shows that Denmark has not exceeded the cod quotas in 2008 – 2010 in neither Nordsøen, Kattegat nor Skager-rak, especially in Kattegat Denmark is far from having caught the quota (table 3.3). In 2009 the di-rected cod fishery in Kattegat amounts to 30 per cent of the total cod landings. In 2010 the directed cod fishery in Kattegat amounted to 23 per cent of the total cod landings up to now. Based on this The Directorate of Fisheries cannot recognize the statement that directed cod fishery in the Kattegat has increased. Paragraph IV concerns an analysis of the control of cod landings. The Directorate of Fisheries car-ries out a risk based cod control. It is carried out according to a control plan which classifies the fishery in different segments with related control marks. Table 4.1 shows the number of cod land-ings from 2008 to June 30th 2010 and table 4.2 shows the number of controlled landings in the same period. Approximately 5 % of the total amount of landings which includes cod and approximately 10 % of the landed amounts of cod in the period from 2008 to June 30th 2010 has been controlled. Table 4.3 shows the control frequency of landings in each gear segment. Tables 4.4 and 4.5 show the different types of infringements. Infringements are observed on average at every tenth control. Infringements concern especially rules regarding how to keep the fishing logbook and rules regard-ing notification. Paragraph V concerns analysis and estimates of whether there have been any indications of missing reports of landed cod and whether there have been any indications of discard of cod. According to the Directorate of Fisheries the following indications would be a sign of missing reports of landed cod:

    1. Difference between submissions of logbook information and of sales notes. 2. Difference in landing rates of cod for controlled and non-controlled fishing trips. 3. Recorded infringements concerning missing registration of cod in logbook, missing prior

    notification and illegal placing on the market. 4. Control results from accounts control at buyers, as well as the cooperation with the Danish

    Tax and Customs Administration (SKAT). 5. The Inspectorates of Fisheries assessments of the extent of missing submissions of sales

    notes. 6. Other

    Based on the analysis in the report of these six indications the Directorate of Fisheries does not es-timate that there is placing on market of illegal fish on a big scale. According to the Directorate of Fisheries the following indications would be a sign of discard of cod:

    1. Difference in the composition of cod above minimum size from vessels with camera surveil-lance and other vessels.

  • 20

    2. Difference in registrations of discard of cod under the minimum size. 3. Assessment by the Directorates control at sea of the scale of discard 4. “Fully Documented Fishery” 2008 - 2009 5. Analysis of the development of prices on cod.

    Based on the analysis in the report of these five indications the Directorate of Fisheries estimates that there are clear indications of unregistered discard of cod at sea, that the amount of discard of cod under the minimum size is of lesser importance, however the number could be large, that dis-card of cod above minimum size (high-grading) is of such proportions that it is of importance to the making up of the size of the cod stocks. It cannot be ruled out that some fishermen weigh up the pros and cons concerning discarding the fish they do not obtain as much money for. Paragraph VI contains the Danish summary and conclusions.

  • 21

    Bilag 1. FKA fartøjers og puljers fiskeri 2008 til 2010.

  • 22

    Bilag 2. Eksempler på prisudviklingen på torsk fra 2008 til dags dato.

    Figur V.1

    Figur V.2

  • 23

    Figur V.3

    Figur V.4

  • 24

    Figur V.5

    Figur V.6