MINISPROGPAKKEN

Udarbejdet af:

Bodil Jørgensen

Tale-hørelærer PPR

Joanna Steen

Tosprogsvejleder

Støttepædagogkorpset

Lene Rasmussen

Tosprogsvejleder

Støttepædagogkorpset

Holstebro

kommune

2

Indholdsfortegnelse

Side

Forord 3

Sproglig udvikling 0-1 år 6

Sproglig udvikling 1-2 år 9

Sproglig udvikling 2-3 år 10

Tosprogede børn 10

Vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen 11

De voksne 11

Rammer og rutiner 11

Omgivelserne 12

Dialogisk læsning 13

Temaarbejde 14

Forslag til temaarbejde - kroppen 15

Forslag til temaarbejde – mad og køkken 21

Forslag til temaarbejde - bondegårdsdyr 34

Forældreinddragelse 40

Forældrebrev 41

Vejledning 42

Tak til... 43

Bilag:

Materialemappe til tema om kroppen

Materialemappe til tema om mad og køkken

Materialemappe til tema om bondegårdsdyr

Materialemappe til dialogisk læsning samt bogliste

Foto:

Billedmaterialet i Minisprogpakken stammer fra www.colourbox.com; enkelte billeder er

taget i Holstebro Kommunes dagpleje samt Børnehaven Thorsvej.

3

I efteråret 2011 tilbød Holstebro kommune kursus i ”Sprogpakken”, som er et initiativ

iværksat af Socialministeriet i forlængelse af vedtagelse af dagtilbudsloven. Sprogpakken

var rettet mod pædagoger og bygger på den nyeste viden og forskning om

sprogtilegnelse. Det overordnede mål med kurset var at opkvalificere sprogarbejdet i

kommunerne. Den primære målgruppe var de 3-6 årige børn. Sprogpakken indeholdt

viden om børns sproglige udvikling, konkret inspiration til sprogstimulering, samt redskaber

til implementering i dagtilbud.

I Danmark er der på det seneste forsket meget i barnets tidlige sprogtilegnelse.

Forskningen peger på, at en tidlig indsats på det sproglige område kan sikre et solidt

fundament, så børnene får gode forudsætninger for at klare sig både sprogligt, socialt og

kognitivt. Forskningen dokumenterer sammenhæng mellem barnets sproglige udvikling og

evnen til at kunne læse og skrive.

De første 3 år af et menneskes liv er de år, hvor der forholdsvis læres mest, og her er

sproget fundamentet til at udvikle sociale kompetencer, som igen er afgørende for, at

barnet kan føle sig som en del af fællesskabet i leg og i hverdagen i det hele taget.

På denne baggrund har vi valgt at lave en Minisprogpakke til de 0-3 årige i dagpleje og

vuggestuer.

Minisprogpakken er et inspirationsmateriale til den daglige sprogstimulering, bestående af

konkrete forslag til lege og aktiviteter opdelt i temaer, samt forslag til dialogisk læsning af

udvalgte bøger til aldersgruppen. Endvidere indeholder pakken korte vejledninger i børns

sproglige udvikling, vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen, temaarbejde,

dialogisk læsning, samt forældreinddragelse.

Minisprogpakken skal bruges som inspiration til at igangsætte og implementere

sprogstimulerende metoder i hverdagen hos dagplejerne og i vuggestuerne. Ideerne til

temaarbejde er ikke opstillet som færdige programmer, da der skal være mulighed for at

udvælge og tilpasse aktiviteterne til de aktuelle børnegrupper. Materialet kan bruges til at

opnå fortrolighed med systematisk sprogstimulering, ved at implementere de to metoder:

temaarbejde og dialogisk læsning. Når metoderne er afprøvet, kan den enkelte

vuggestue og dagplejer fortsætte med selvvalgte temaer og nye bøger.

I forbindelse med udarbejdelse af Minisprogpakken, blev der nedsat en arbejdsgruppe

bestående af 2 dagplejepædagoger, 2 vuggestuepædagoger og 1 sundhedsplejerske.

Arbejdsgruppen har gennemlæst materialet undervejs og givet mange input. Materialet

er senere afprøvet hos dagplejere og i vuggestuer i 2 måneder, inden det blev

færdiggjort. Der er samarbejdet med Holstebro Børnebibliotek, som har givet forslag til

relevante børnebøger.

Vores intention med materialet er at give konkrete forslag til, hvordan pædagoger og

dagplejere kan give de 0-3 årige børn de bedst tænkelige rammer for tidlig

sprogtilegnelse, således at både danske og tosprogede børn kan få et solidt sprogligt

fundament, når de starter i børnehave.

På arbejdsgruppens vegne

Bodil Jørgensen Joanna Steen Lene Rasmussen

Talepædagog Tosprogsvejleder Tosprogsvejleder

4

Sproglig udvikling

Tosprogede børn

Vigtige faktorer for sprogstimulering

i hverdagen

Dialogisk oplæsning

Temaarbejde

5

Sproglig udvikling 0-1 år

Dette afsnit retter sig primært mod forældre, idet barnet oftest bliver passet hjemme det

første år. Der er dog tendenser til, at flere børn starter i dagtilbud inden 12 mdr., så hvor

mor og far er nævnt, kunne der stå dagplejer eller pædagog.

Det lille barn har en medfødt evne til at lære sprog, men udviklingen er afhængig af arv

og miljø. For det helt lille barn er det positive samspil med forældrene og andre

omsorgspersoner grundlaget for en harmonisk udvikling.

Barnets første udtryk er øjenkontakt og kropssprog, f.eks. smil og skrig. Udvikling af sprog

og evnen til at kommunikere forudsætter, at barnet får mange erfaringer med at deltage i

samspil. Når barnet får respons på sit udspil, er det klar til at give tilbage, og en form for

dialog/turtagning er startet.

I løbet af det første leveår udvikles de forudsætninger, som den sproglige udvikling bygger

på. Det er afgørende, at man får et godt samarbejde mellem hjem og dagtilbud

vedrørende tidlig sprogtilegnelse, således at omsorgspersonerne omkring barnet kan

støtte og igangsætte en positiv og solid sprogudvikling.

De voksne skal tale roligt og tydeligt til barnet og være opmærksomme på at udtale alle

endelser i ordene. Der skal ikke tales babysprog,

men børnetilpasset tale (kaldet motherese), hvor

intonation af og tryk på ordene overdrives kraftigt,

hvor der er mange gentagelser og tales i korte

sætninger. De voksne efterligner spædbarnets

mundbevægelser, f.eks. åbne lukke munden, lave

trutmund, smile osv.

Når de første pludrelyde kommer, er det godt at

eftersige disse lyde, da dette introducerer barnet

til dialog, og man indfører turtagning.

Det er vigtigt at være opmærksom på barnets

initiativ, følge det samt holde pause, når barnet

vender hovedet væk.

Nærværet mellem voksen og barn er

altafgørende. Der skal være øjenkontakt og

barnet skal kunne høre og skelne lydene fra

hinanden. Derfor er det en god ide, at lægge

mobilen, når man er sammen med sit barn og

minimere støjkilder som radio og fjernsyn.

0-2

måneder

Barnet laver lyde, der er tilknyttet reflekser, f.eks. gråd og skrig.

2-4

måneder

Barnet laver kurrelyde. Griner, klukker og pludrer.

4-7

måneder

Barnet eksperimenterer med lyde og stemmestyrke. Det gentager meget

og forstår mere, end det kan give udtryk for. Barnet begynder at være

optaget af kommunikationen.

7-12

måneder

Barnets pludren begynder at ligne talesprog, og det siger de første ”rigtige

ord”. Barnet forstår korte beskeder.

Mor og Mads på 1 måned:

”HEJ Mads.” Mor venter lidt og får

øjenkontakt med Mads. ”HEJ med

DIG.” Mor smiler og bøjer sig ind

over ham. Hun holder hans hoved i

sine hænder og har ansigtet ganske

tæt på hans, så hun har både fysisk

kontakt og øjenkontakt, mens hun

taler til ham med sagte stemme og i

et lyst toneleje. ”Har du det GODT?

(pause) ”JAee, du har det SÅ

GODT”. Mads bevæger tungen og

læberne, og han fægter med arme

og ben som svar på mors spørgsmål

6

Det er vigtigt for barnets sprogtilegnelse, at de voksne benævner de ting, barnet er

omgivet af i hverdagen, f.eks. krop, tøj, farver, ting i huset, ting i naturen osv. For at barnet

kan nå at opfatte indholdet, skal der bruges korte sætninger som ”Se, her er en tallerken” ,

”Her er vaskemaskinen”. Det er ligeledes vigtigt at sætte ord på handlinger i dagligdagen,

f.eks. når der laves mad, dækkes bord, vaskes tøj, trækkes i tøj osv.

Sproget er for det lille barn forbundet med her og nu situationer, og barnet brug for at

koble ord til konkret handling.

Små børn nyder remser som f.eks. ”Pandeben, øjesten, næsetip, mundelip – og dikke

dikke dik”, hvor bevægelser understøtter ordene. Et barn på f.eks. 5 måneder, der har

prøvet denne leg nogle gange, får hurtigt en fornemmelse af, hvad der skal ske. Der er

gentagelse, en fast rækkefølge og rytme i remsen, hvilket betyder, at barnet får ordene

repeteret og har mulighed for at

deltage aktivt. Desuden øver man

også her ord, som hører til

kroppen, så en naturlig

forlængelse af ”Pandeben,

øjesten” kunne være: ”Her er din

PANDE,” mens man rører barnets

pande, osv.

Selv med de helt små børn, kan

man sagtens læse pegebøger og

bøger med lidt tekst. Under

oplæsning opøver man både

ordforråd, sprogforståelse og

dialog.

I oplæsningen/samtalen om

bogen, skal de voksne være

meget konkrete og styrende i

deres spørgsmål. De udpeger,

benævner og opfordrer børnene

til at være aktive.

Som en del af oplæsningen kan

også anbefales rim og remser

eksempelvis ”Klappe – klappe-

kage”, hvor barnet lærer rytme,

melodi, opdeling og gentagelser.

Ved 9 måneders alderen begynder barnet at

forstå andre mennesker og barnets

kommunikationsfærdigheder udvikles. De første ord

kommer, og barnet er i stand til at indgå i fælles

opmærksomhed og skifte blikretning mellem

genstand og voksen.

Ved fælles opmærksomhed koordinerer barn og

voksen deres opmærksomhedsfokus i forhold til

samme genstand/ handling/person. For at den

fælles opmærksomhed skal virke efter hensigten,

skal der være en gensidig erkendelse af, at den

voksne og barnet er opmærksomme på den

samme ting.

Far læser en billedbog om dyrebørn med

Karen på 7 mdr. Skal vi læse den her bog? spørger far. Karen nikker.

Far bladrer om på første side i bogen.

Kan du se, der er en hund? Far peger på hunden.

Kan du finde hunden? Spørger far og peger på hunden

Kan du også pege på hunden?

Karen peger forsigtigt og far siger anerkendende:

Ja, det er flot, der er hunden. Ved du, hvad hunden

siger? – den siger vov vov.

Karen griner og siger: bou, bou,bou. Far siger: Jaaa,

den siger vov vov.

Far bladrer om på næste side, hvor der er et billede af

en kat. Hvad er det? siger han, og Karen peger på

billedet.

Det er en kat. Hvor er du dygtig, siger far.

7

Småbørnsforskning viser, at jo mere tid barnet indgår i fælles opmærksomhed med

forældre eller andre omsorgspersoner, jo flere ord mestrer de ved 24 mdr. alderen.

Små børns sprogtilegnelse forøges, når de selv er aktive og der skabes rammer, hvor

barnet kan se, høre, røre og gøre. Jo flere sanser der bliver aktiveret, når noget nyt skal

læres, jo flere stilladser har barnet at hænge sin læring op på. Det er eksempelvis ikke nok

at se på blomsten i vejkanten. Barnet skal også have lov til at dufte, røre og plukke

blomsten, alt imens ordet blomst gentages mange gange.

Den voksne kan gøre barnet opmærksomt

og interesseret ved at være nysgerrig,

ligesom det altid er vigtigt, at den voksne er

anerkendende.

For at det lille barn er i stand til at bruge alle

sanser, er det vigtigt, at det har mulighed for

at bevæge sig, og at der er plads til fysisk

udfoldelse. På et tæppe på gulvet er der

mulighed for at vende sig og pludselig få øje

på noget helt nyt, og barnet kan bevæge

sig hen imod det, der har vakt interessen.

Autostole er udmærkede på rette tid og

sted, men i en stol med seler har barnet ikke

ret mange muligheder for at udforske.

Rent motorisk bliver barnet også

dygtigere, når det har

bevægelsesmuligheder, idet det får

lov at øve sig og udforske kroppens

muligheder. Et barn, der med jævne

mellemrum har fået lov til at ligge på

maven, er også i stand til at løfte sit

hoved højt. Dermed bliver verden

automatisk større, og der er mere at

udforske og være nysgerrig efter at

undersøge.

Generelt kan man sige, at barnet lærer at bevæge sig ved at bevæge sig, og det lærer

at tale ved at tale, så derfor dette lille hjertesuk:

Brug sutten som trøst en kort stund og når barnet skal sove. Under samtale skal sutten ud

Det er meget svært at tale med en ”prop i munden”.

8

Sproglig udvikling 1- 2 år

Omkring 1 års alderen begynder barnet at

producere egentlige talelyde og forståelige

ord. De første ord er enkeltord som mmm, hej,

årnn (billyd) og tak. Ordene er knyttet til de

daglige rutiner og behov, og mange gange

udtrykker barnet en konkret helhed i et` ord.

Barnet siger f.eks:” Mer,” mens det rækker

koppen frem. Ordet ”mer” betyder: ”Jeg vil

gerne have mere mælk.” Kropssprog, tegn og

pludren er stadig dominerende. Barnet rækker

f.eks. ud efter det, som det gerne vil have,

ryster på hovedet for at sige nej og vinker for at

sige hej.

I forbindelse med udpegning bruger barnet: ”A det?” Barnet viser initiativ og er nysgerrigt,

og den voksne giver respons.

Her er det oplagt at lege udpegning sammen med barnet, hvor man f.eks. sammen

peger på nye ting, og den voksne benævner genstanden.

De første ord er ikke altid korrekt udtalt, og den voksne er den gode sprogmodel ved at

gentage ordet rigtigt. Eksempelvis siger barnet:” baa,” og den voksne svarer: ”Ja, der er

far.”

Når barnet er omkring 1 ½ år, forstår det

ca. 150 ord. Ved 18 måneders alderen

tales om en ordspurt, hvor de mest

anvendte ord er navneord, tidsangivelser

og udsagnsord. Barnets indre sprog

(tanker knyttet til oplevelser og

handlinger) er godt på vej, og det

begynder at sætte 2 ord sammen, f.eks.

” Vov – gå,” hvilket betyder ” Vi skal gå

med hunden.” Barnet er også i stand til

at forstå enkelte anvisninger, og det

henter gerne de ting, den voksne beder

om. Ligeledes er de første rollelege

begyndt, f.eks. at give dukken mad og

lægge bamse til at sove, og sammen

med disse lege udvikler sproget sig.

9

Sproglig udvikling 2-3 år

Barnet taler i mere sammenhængende og længere sætninger. Barnet drager erfaringer

med det talte sprog, som er varieret både mht. ordvalg og sætningsdannelse. Udtalen er

ikke altid helt på plads. Barnet begynder at kende ental/flertal, og det er i stand til at høre,

hvilken lyd dets navn begynder med, så der er en begyndende fornemmelse for

skriftsprog. Det kender ord, der beskriver egenskaber (stor, lille), tilhørsforhold (din og min),

retning og position (på, i og under), og det begynder at bruge ejefalds- s (mors og fars).

Selve taleprocessen er kompleks, og barnet har brug for at øve sig meget. Barnet skal

opfatte sproget, forstå, omsætte og svare. Svaret skal planlægges, barnet skal tænke

over, hvilke ord det vil bruge, og herefter skal den motoriske taleproces i gang mht.

vejrtrækning og brug af de rigtige muskler. Derfor er det godt at give barnet tid og ro til

dialogen. I denne forbindelse er det meget relevant at øve turtagning, således at man

skiftes til at sige noget og ikke taler i munden på hinanden.

Endnu er det mest konkrete ting, der omtales. Omkring 3 års alderen begynder barnet at

bevæge sig væk fra det konkrete, og tale om noget, der er sket i går eller skal ske i

morgen. Barnet kan begynde at forklare ting, begrunde handlinger og fortælle om egne

oplevelser. Sproget begynder at spille en rolle i legen med andre børn.

Det 2-3 årige barn forsøger at forstå verden ved at spørge:” Hvad er det og hvorfor det?”,

og igennem handlinger og sprog lærer barnet de sociale regler, der gælder i

fællesskabet. Barnet elsker at tage del i praktiske gøremål. Det forstår sproglige

instruktioner og føler sig betydningsfuldt. Barnet kan også koncentrere sig om at få læst

bøger, da sprogforståelsen har nået et niveau, hvor det kan lade sig gøre.

Tosprogede børn Børn, der skal tilegne sig to eller flere sprog, er på

dobbeltarbejde. De skal lære to sprogs lydsystemer,

grammatik og ordbetydninger på samme tid og

samtidig lære at adskille de to sprog. Det er ikke

svært, men det er en større udfordring, der kræver

mere støtte fra forældre og

pædagoger/dagplejere.

De voksne skal acceptere, at det tager længere tid

at tilegne sig flere sprog på samme tid, og at det

ene sprog i perioder kan være dominerende i

forhold til det andet. Dvs. at der sker en udvikling på

det ene sprog, mens det andet sprog står mere stille.

Det kan synes, at børnene har et begrænset ordforråd på dansk, men ser man deres

samlede ordforråd på begge sprog, dannes et andet billede. Det er derfor væsentligt at

have dialog med forældrene omkring børnenes sproglige udvikling på modersmålet.

Børnene skal primært tilegne sig modersmål i hjemmet og dansk i dagplejen og

institutionen. De sproglige kompetencer på modersmålet danner fundament for den

dansksproglige udvikling i institutionen. Det er vigtigt, at børnene oplever respekt og

anerkendelse for deres sproglige udtryk også på modersmålet, da det er det sprog, deres

følelser som regel knyttes til.

10

Vigtige faktorer for sprogstimulering i hverdagen

De voksnes rolle

De voksne er rollemodeller for børnene, og de er ansvarlige for at etablere et

sprogudviklende miljø, hvor alle børn føler sig set og hørt og modtager positiv og

motiverende respons på deres sproglige udspil.

Tilgængelige og nærværende voksne er den

vigtigste faktor i små børns sprogtilegnelse.

I dialogen mellem børn og voksne lærer børnene

at indgå i samtale, forklare, fortælle, argumentere

osv. De voksne er børnenes stilladser, der, med

udgangspunkt i børnenes aktuelle sproglige

kunnen, støtter dem ved at tolke og anerkende

deres udtryk samt koble genstande og handlinger

med ord.

De voksne skal lade sig invitere ind i børnenes

verden og være opmærksomme på det, der

vækker deres interesse. De skal navngive de

genstande og handlinger, børnene har fokus på.

De skal stille åbnende spørgsmål og give børnene

tid til at svare. Børnene skal ikke rettes. Hvis de

f.eks. siger: ”mig dynger”, svares blot; ” Ja, du

gynger”.

Der er vigtigt for børnenes lyst til at bruge sproget,

at der ikke tales ”voksensnak” hen over hovedet på børnene. De voksne skal være

tydelige i deres kommunikation, der skal være samhørighed mellem tale, mimik og

kropssprog, og de skal angive hvem kommunikationen er rettet mod og ikke bare tale ud i

rummet.

Rammer & rutiner

En fast dagsrytme skaber en genkendelig ramme for de små børn. Når de samme

aktiviteter foregår på samme tid og måde, kender

børnene strukturen omkring f.eks. spisning, gåtur og

middagssøvn. De kan dermed bruge deres energi og

opmærksomhed på at tilegne sig ny viden og sprog. Sprogstimulering af små børn skal derfor tilrettelægges

i den struktur, som børnene kender og er trygge ved.

Overvej hvilke muligheder der er for sprogstimulering i

de eksisterende rammer, og hvorvidt der skal justeres

på rammerne for at skabe bedre muligheder. Kan

støjen formindskes? Bliver alle børn set og hørt?

Viktor ligger på

puslebordet. Han ser på

væggen, hvor der er et

billede af en bil. ”Hvad er

det? spørger den voksne.

”Brr” siger Viktor. Den

voksne svarer: ” Brr, ja det

er en bil.”

Hvordan er rammen for

vores frokost? Er børnene

sprogligt aktive?

Hvilke sprogfremmende

aktiviteter kan jeg lave

under frokosten?

11

Sprogstimulering kan foregå i alle sammenhænge i løbet af dagen. Når børnene skal

skiftes, når de leger på eget initiativ, og når de kravler rundt og udforsker, har de voksne

mange muligheder for at navngive og starte små dialoger. Er børnene vant til at samles

om formiddagen og spise frugt, er det oplagt at gennemføre tilrettelagte

sprogstimulerende aktiviteter på dette tidspunkt.

Hverdagens rutiner udgør en ideel ramme for sprogtilegnelse,

da der tales med de samme ord og om de samme betydninger

hver gang. De mange gentagelser og ord knyttet til handlinger

er afgørende i forhold til sprogtilegnelsen.

Rutiner i vuggestuen og dagplejen forekommer ved af og

påklædning, ved badeværelsesbesøg, spisning, middagssøvn,

samling osv. Faren er at det pædagogiske arbejde bliver

automatiseret i rutinesituationer. Vi behøver ikke at tænke over

det vi gør, det kører ”på rutinen”, og vi bliver fraværende og

giver dermed ikke børnene de gode muligheder for

sprogtilegnelse.

De praktiske opgaver i vuggestuen og dagplejen kan også være en god ramme for

sprogstimulering, da de gentages dagligt. Lad derfor børnene deltage ved borddækning,

oprydning, og lign. aktiviteter.

Omgivelserne

Børn tilegner sig sprog ved at undersøge deres omgivelser, lege med de tilgængelige

legeredskaber samt indgå i sociale samspil. De voksne etablerer rammerne om dette

gennem deres valg af legeredskaber, indretning og udsmykning af institutionen/rummene

hos dagplejeren og via deres samspil med børnene. I indretning og organisering af de

fysiske rammer er det vigtigt at tage hensyn til støjfaktorer. Der skal være ro til samtale og

plads til fordybelse uden for mange forstyrrelser. Udsmykningen og legeredskaber skal

motivere børnene til at bruge sproget. Deres nysgerrighed skal fodres, og der skal være

noget at udforske og opdage. Der skal være noget at snakke om, og de voksne skal

inspirere børnene til samtale og give input og respons.

Sprog læres bedst i virkeligheden, og derfor er det vigtigt, at børnene kommer ud og

oplever den nære omverden og bruger deres sanser. Når børnene skal lære at synge

”Hjulene på bussen”, skal de selvfølgelig ud at køre bus. Når de skal lære at synge

”Mariehønen Evigglad”, skal de se en rigtig mariehøne og snegle.

12

Dialogisk læsning

Dialogisk læsning er en enkel og effektiv måde, hvorpå børns sprogtilegnelse kan støttes.

Modsat almindelig højtlæsning af bøger, kræver dialogisk læsning, at børnene er aktive i

læsning og samtale. Dialogisk læsning fremmer børnenes udvikling på alle sproglige

områder. Den følgende model for dialogisk læsning tager afsæt i sprogpakkens model,

men er tilpasset de to til treårige børn. I materialemappen er der ideer til dialogisk læsning

af specifikke bøger samt en liste over relevante bogtitler fra børnebiblioteket.

Inden læsningen

Læs bogen, så du kan forberede, hvad du vil spørge ind til i historien.

Udvælg fokusord - ord du vil sætte særlig fokus på og betone i læsningen.

Skab en hyggelig og tryg ramme for læsningen.

Præsenter bogen for børnene. Vis dem forsiden og tal om billedet.

Fortæl eventuelt hvad bogen hedder og hvem der har skrevet den.

Brug gerne genstande der relaterer til bogen. Genstandene kan børnene

sidde med under læsningen.

Under læsningen

Læs bogen langsomt og tydeligt.

Lyt til børnene og vær åben for deres initiativer.

Stop op og tal med børnene om det de er optaget af.

Stil åbnende spørgsmål og giv børnene respons på deres svar.

Forklar ord og begreber.

Gør børnene til medfortællere.

Efter læsningen

Tal videre om historien. Kig på billederne igen og genfortæl sammen.

Leg historien med enkelte rekvisitter eller som rolleleg.

Syng sange, sig remser, tegn og mal, eller andet der relaterer til historien.

Læs bogen, så du kan forberede, hvad du vil spørge ind til i historien.

13

TEMA Vælg et konkret og afgrænset

tema, der fanger børnenes

interesser.

Tag udgangspunkt i

hverdagens temaer, som f.eks.

påklædning og køkkenting

PLANLÆGNING Lav en plan for temaarbejdet.

Planlæg gerne aktiviteter dagligt, eller

minimum 2-3 gange om ugen.

Integrer aktiviteterne i den daglige

struktur. F.eks. i forbindelse med

formiddagsmad.

Vælg aktiviteter der understøtter

forskellige sproglige områder. F.eks.

ordforråd, udtale, lytteforståelse og

sætningsdannelse.

UDFØRELSE Start med en goddagsang eller navneremse.

Brug en lille kuffert eller kasse, hvorfra

børnene præsenteres for de genstande, der

skal leges med.

Leg de samme 2-3 lege/aktiviteter/sange

flere gange og udskift en aktivitet ad

gangen.

Den samme leg eller sang kan bruges i flere

uger.

Slut af med en lille sang eller remse der

markerer afslutningen.

FORÆLDREINDDRAGELSE Informer forældrene om temaet.

Sæt billeder op fra temaet.

Forældrene opfordres til at tale om temaet

hjemme og eventuelt arbejde med

forkusord.

TEMAARBEJDE

Temaarbejde udgør en god ramme for børns sprogtilegnelse. I et temaarbejde arbejdes

der i en længere periode målrettet med et specifikt tema, f.eks. kroppen. De voksne retter

børnenes fokus på temaet i dagligdagens rutiner og tilrettelægger

lege og aktiviteter med udgangspunkt i temaet.

14

Forslag til sprogstimulerende lege

og aktiviteter i temaforløb om

kroppen

15

Find det i spejlet

Lad børnene se dem selv i et spejl. Gør

børnene nysgerrige, ”Hvem er det?”, ”Er det

Emil?” Benævn næse, mund, øjne, osv. mens

du udpeger, eller får børnene til at udpege

kropsdelene, hvis de kan. ”Hvor er din

næse?” ”Der er næsen”. Kom eventuelt en

smule creme eller makeup på næsen,

kinden, hånden, osv. Lad barnet se det i

spejlet og fortælle, hvor cremen er. Vis

begejstring og ros barnet. Med de ældste

børn kan der tales om ansigtsudtryk/følelser.

”Hvordan ser man sur ud?”, ”Kan du se gla d

ud?”, ”Sikke en glad mund”.

Fotos

Tag billeder af børnenes ansigter og laminer dem. Kig på billederne og tal om øjne, næse,

mund osv. Tag billeder af hele kroppen og tal om kropsdelene. Hænderne kan vinke og

kildre, øjnene kan blinke osv. Du kan evt. bede forældrene om at tage billederne. Til de

ældste børn, kan billederne lamineres og bruges til vendespil. Tag også billeder af

børnene i situationer, hvor de bruger kroppen. Laminer billederne og skriv bevægelsen på,

eksempelvis ” Viktor hopper”. Lav evt. en lille bog med billederne, hvor fokus er på

udsagnsordene. Når der tales om billederne, kan samtalen udvides med forholdsord.

”Viktor kravler op på rutsjebanen”, ”Viktor rutsjer ned af rutsjebanen”. Bed evt. forældrene

om at komme med relevante billeder af børnene hjemmefra. Der kan ligeledes tages

billeder af børnene i forskellige situationer, f.eks. hvor de står på et ben, rækker hænderne

op i luften, osv. Børnene skal se på billederne og gøre den samme bevægelse som på

billedet.

Håndaftryk

Lav aftryk af børnenes hænder. Kom maling på hvert

barns hånd, mens du benævner fingrene. ”Nu maler

vi din lillefinger”, ”Nu er hele hånden malet” , osv. Lav

aftryk på papir og hæng dem op eller giv børnene

det med hjem. Efterfølgende benævnes hånd og

fingre, når malingen vaskes af.

Fiske ord

Laminer billederne af kropsdele og sæt en papirclips på (tegn evt. en fisk på bagsiden).

Læg dem på bordet eller gulvet og lad børnene skiftes til at fange et billede og sige, hvad

det er. Som fiskestang bruges en pind, hvorpå der er isat en snor med magnet i enden.

16

Fjeren kildrer

Brug en fjer eller en støvkost til at kildre børnene. Benævn kropsdelen

der kildres. Lad børnene kildre dig eller evt. en bamse. Legen kan

leges på puslebordet. De ældre børn kan kildres, mens de har

øjnene lukket og skal mærke, hvor det kildrer og gætte, hvem der

kildrer dem.

Billedlotteri

Spil billedlotteri med de største børn. Snak om kropsdelene på

billederne. Få børnene til at vise, hvad de kan bruge dem til. Eks.

Hænderne kan klappe, fingrene kan kildre, næsen kan lugte, øjnene

kan blinke, osv. Brug også billederne til vendespil (se

materialemappen).

Lege med rasleæg eller lign. genstande.

Rasleægget placeres forskellige steder på barnets krop. Den

voksne siger: ”Hvor er ægget?” ”Se, ægget er på benet”.

Ægget kan også gemmes af den voksne, eksempelvis i

hånden eller under blusen. ”Kan du finde ægget?”, ”Ja, den

er inde på min mave”.

Til de yngste kan rasleægget erstattes af en fjer, eller andet,

der kildrer. Legen kan også leges på puslebordet.

Lad børnene lege frit med rasleægget, rasle, kaste, trille og

benævn deres handlinger.

Med de ældste børn kan der synges sangen: ”Rasleægget”

(se bilag). Lad børnene skiftes til at bestemme hvor på

kroppen I skal gemme ægget. De lærer at benævne

kropsdelene og betydningen af forholdsord (på hovedet, i

hånden, under foden).

Gem et rasleæg i ærmet, i strømpen, i hånden og bevæg

dig. Børnene skal lytte sig frem til ægget.

Vaskeleg.

Brug en vaskeklud og leg at barnet skal vaskes. ”Hvor skal vi vaske dig?”, ”Er du beskidt

på næsen?” , ”Nu vasker vi næsen”. Lad barnet lege med vaskekluden og benævn dets

handlinger. ”Nu vasker du hånden”. Leg også gemmeleg med kluden ved at lægge den

over barnets hånd, næse osv. ”Hvor er næsen?”, ”Der er næsen”. Det kan også være, at

dukken skal vaskes.

Massage

Massèr børnene mens du benævner kropsdelene. Lad børnene massere hinanden, mens

der benævnes kropsdele.

17

Hvad er der i kufferten?

For at skærpe børnenes opmærksomhed, kan du

have en lille kuffert eller en kasse/pose med forskellige

genstande, der bruges til kroppen. Eksempelvis en

kam, en vaskeklud, en tandbørste, creme, en ble,

briller, en hue, en sko, osv. Tag en ting op af kufferten

ad gangen og tal om den. Hvis børnene med gestik

viser anvendelsen af genstanden, roses de, og der

sættes ord på. ”Ja, du tager den ind i munden, ind til

tænderne og børster. Det er en tandbørste”. Lad

børnene røre, mærke og bide i genstandende, mens

du benævner dem.

Rosinleg

Læg en rosin på din hånd. Spørg børnene hvor rosinen er. Giv børnene en rosin som de

placerer på deres hånd. Når alle har placeret rosinen, må den spises. Lad børnene

bestemme hvor den næste rosin skal placeres. Benævn kropsdelene. ” Hussein siger, vi

skal lægge rosinen på foden. Kan vi så nå den med munden?”

Der kan også tales om, hvad vi har i munden, og hvordan vi bruger det, når vi spiser

rosiner. Tænderne tygger, læberne smasker, tungen smager osv.

Pegebøger

Kig i pegebøger med billeder/fotos af kroppen. Snak om

billederne. ”Se, der er et øre, hvor er dit øre? Der er det!” Lad

bøgerne være tilgængelige, så børnene selv kan kigge i dem. Til

de ældste børn er det godt med billedbøger med ord under

billederne, så børnene får kendskab til skriftsproget.

Kig i billedbøger om kroppen. Læs bøger om kroppen og

beklædning. Læs bøger med lidt tekst. Se afsnittet om dialogisk

læsning og forslag.

Leg med bamse

Leg med en bamse, der hopper rundt på børnenes krop. Sig eller syng evt. en remse som

f.eks. ”Bamse hopper, bamse hopper, op på Saras mave – Bum!” (på melodi: ”Lille Lise”).

Bamsen kildrer Saras mave. ”Hvor skal bamse nu hoppe hen ?” Vent på barnets initiativ og

følg det. Hvis barnet kigger på foden, er det der, bamse hopper hen.

18

Stopdans

Leg en simpel stopdans. Spil på en tromme eller andet og dans

rundt med børnene. Stop med at spille og alle sætter sig ned,

indtil trommen starter igen. Vis tydeligt med kroppen og mimik,

når du er ved at starte eller stoppe med at spille. De ældste børn

kan hjælpe med at bestemme forskellige bevægelser.

Trampolin

Lad børnene skiftes til at hoppe på en lille

trampolin eller en madras, mens I siger rim

og remser. Find gerne selv på remser med børnenes navne, eks.

”Fie hopper, Fie hopper, Fie hopper højt. Fie stopper, Fie stopper,

Fie stopper nu” (mel: Lille Lise).

Madras

Det er godt at have en madras, hvor børnene kan hoppe, rulle,

tumle, osv. Sæt ord på børnenes bevægelser.

Tegninger af kroppen

Tegn mennesker sammen med børnene. Benævn eller lad børnene benævne det, der

tegnes. Tegn omrids af børnenes kroppe på stort papir og lad dem efterfølgende male

det, mens der tales om de forskellige kropsdele.

Handskedukke

Brug en handskedukke, der kildrer børnene og benævn de steder,

der kildres.

Lad børnene prøve at kildre dig. ”Kan du kildre mig på maven?” Lad

dem kildre hinanden.

Sæt en klemme på

Laminer billeder af kropsdele. Læg billederne på

bordet eller gulvet og sig sætninger, hvori der indgår

en kropsdel, eksempelvis ”Det klør på min næse”, ”Jeg

blinker med mit øje”. Børnene skal finde billedet med

kropsdelen og sætte en klemme på. I stedet for

klemmer kan bruges en fluesmækker eller andet til at

”klaske” den benævnte kropsdel.

19

Vaskehallen

Børnene sidder overfor hinanden, og et barn

er bilen, der skal køre ind i vaskehallen.

Barnet kravler ind mellem de andre børn, der

vasker barnet enten med hænderne eller en

svamp. Benævn hvilke kropsdele der vaskes.

Leg med ærteposer

Leg med ærteposer. Lad børnene kaste

med dem, sparke til dem, gemme dem på

kroppen osv.

Leg legen ”Fido” (se materialemappen).

Navnekort

Lav kort med billeder af børnene med deres

navne på. Lad børnene skiftes til at finde sit

eget eller hinandens kort. Tal gerne om

bogstavernes lyde, så børnene får

fornemmelse for skriftsproget.

Sanglege/remser

Leg simple sanglege med tilhørende bevægelser.

Sig remser mens I hopper, danser eller bevæger jer på anden vis.

Find inspiration i materialemappen.

20

Forslag til sprogstimulerende lege

og aktiviteter i temaforløb om mad

og køkken

21

Sprogpose/kuffert

I en pose/kuffert placeres et antal frugter.

Børnene tager på skift en frugt/grøntsag op

fra posen og navngiver den. Den voksne

hjælper, hvis barnet ikke kan navngive

frugten/grøntsagen. Ethvert forsøg roses og

gentages tydeligt af den voksne.

Når posen er tom, kan man lege kimsleg

med frugterne eller grøntsagerne. Til sidst

skal frugterne/grøntsagerne tilbage i posen.

Børnene tager på skift efter anvisning en

frugt eller en grøntsag og lægger den i

posen: ”Ali, kan du tage en banan og

lægge den i posen?, Monica, læg tomaten

i posen!”

Kimsleg med frugter

Legen med sprogposen kan fortsætte som

kimsleg med de ældste børn. Når alle børnene

har tømt posen og frugterne ligger på

bordet/gulvet, kan man udvælge nogle af dem til

kimsleg. Der lægges et tæppe/tørklæde over

frugterne og børnene skal prøve at huske de

forskellige frugter. Der kan også fjernes en frugt,

og børnene skal se, hvad der mangler.

Frugter og grøntsager hjemmefra

Børnene kan på skift have et bestemt antal forskellige frugter og grøntsager med

hjemmefra. Med stolthed viser de frem, hvad de har med. Børnene bestemmer, om de vil

servere frugterne for andre børn og spise dem med det samme, eller om de skal lege

nogle lege med dem først, f.eks. kimsleg, gemmeleg. Børnene, der har frugterne med

hjemmefra, vasker deres frugter eller skræller grøntsager og viser dem for de andre børn.

De navngiver frugterne, snakker om deres størrelser, smag, favoritter, m.m. De voksne

støtter op omkring samtalen og navngivelserne. Børnene kan også bestemme, om

frugterne/grøntsagerne skal uddeles som hele frugter eller skæres i stykker, når de skal

spises. Til sidst skal de andre børn sige til barnet, der havde frugter med: ”Tak for

frugterne/grøntsagerne, Patrick!”.

Vendespil med flertal

Børnene spiller vendespil. De skal samle et par,

f.eks. et billede af en tomat og et billede af to

tomater. Start med kort, hvis ord i flertal ender

med den samme endelse, f.eks. – er : bananer,

salater, gulerødder (se materialemappen).

22

Frugter og sanser

De nyvaskede frugter kommer på bordet, og børnene prøver at

sige frugtens navn. Den voksne hjælper med at navngive og

gentager korrekt. Børnene dufter til deres frugter/grøntsager,

mærker dem og ser på dem. De slikker, suger, bider og smager

frugterne. Der tales om de andre børns frugter, ”Hvilken frugt har

Karoline, hvilken grøntsag har Ali med i dag?” Den voksne skærer

frugterne i mindre stykker, mens børnene ser på. ”Er der store og

små stykker?, Hvem vil have et stort stykke og et lille stykke?,

Hvilken er størst, mindst?” Frugterne navngives igen: ”Karoline

tager et stykke æble, værsgo, Hassan tager et stykke banan,

værsgo´”. Børnene smager frugterne, ” Er de sure, søde?”. Den

voksne bruger kropssprog til at udtrykke sanserne, ”Hvilken

frugt/grøntsag kan du bedst lide?”

At skære frugter og grøntsager i stykker

På bordet sættes en skål med få bløde frugter, eks.

pærer og bananer. Frugterne navngives af den voksne

eller ældre børn. Børnene får skærebrætter og

børneknive i hånden, og hvert barn tager en frugt op

og skærer den i små stykker på skærebrættet. Mens

børnene skærer frugterne i stykker og spiser dem, kan

den voksne synge sangen ”æblemand” (når de skærer

i æblet) og ”Pæremand” (når de skærer pæren i

stykker); de ældre børn kan hjælpe med at synge(se

sangen i materialemappen).

Ordrim

Børnene øver efter den voksnes opfordring forskellige ordrim som: Pande-Kande, Is-Ris.

Se ordrim på arket i materialemappen.

Opgavelege

Børnene får spontane opgaver. Tre forskelligere frugter placeres

rundt om på stuen, værelset. De voksne siger nu: ”Ali kan du finde

en banan? Giv mig bananen – den ligger der ved vinduet! Flot, må

jeg få den? Tak!”.

Husk at understøtte det talte sprog med kropssproget – udpegning,

mimik.

23

Leg med tillægsord

På bordet eller på gulvet placeres forskellige frugter og grøntsager.

Børnene skal finde store og små frugter eller grøntsager. ”Hvilken af dem

er størst? Er der en, der er større?, Hvilken frugt er mindst?”

Sange

Børnene sætter sig på gulvet og midt i rundkredsen lægges æbler svarende til antallet af

børn. Hvert barn kan tage et æble op og holde det i hånden.

Sangen ”Æblemand” synges to – tre gange. Til sidst klapper børnene og de voksne i

hænderne, alle var så dygtige! Æblerne skæres i små stykker og spises. Når børnene efter

et stykke tid kender sangen godt, kan man

eksperimentere med teksten ved at erstatte

”Æblemand” med Pære-, Blåbær-, Jordbær-,

Blomme-, Melon-, Kiwimand. Som støtte kan rigtige

frugter eller frugtkort bruges. Den voksne siger

”pære” og et udpeget barn løfter et kort med

billede af en pære eller også den rigtige pære. Alle

børnene synger: ”Pæremand…”

At lave en frugtsalat

Forskellige frugter lægges på bordet. Børnene navngiver dem og

får lov til at skære frugterne i stykker. De laver en frugtsalat, der

består af frugt i forskellige størrelser, farver og former. Børnene og

den voksne taler om dem. Børnene spiser frugtsalaten.

Børnene kan også skrælle rodfrugter og

bage kartoffel-, gulerods- og pastinakchips.

De kan tilberede en suppe, hvor de deltager i hele processen, fra

de vasker og skræller grøntsagerne, til de spiser den færdiglavede

suppe.

Børnene kan også lave en grøntsagssalat eller råkost med revne

gulerødder og rosiner.

At lege med varm/ kold

Børnene får mulighed for at opleve kold mad, f.eks. is og varm mad, f.eks. en suppe, te.

Madens egenskaber navngives understøttet med kropssproget.

24

At plante kerner eller planter

Børnene planter solsikkekerner i en potte eller i jorden i haven.

De kan også så karse i vat, eller sætte kartofler. De passer på

planten ved at vande den og observere, om den vokser. Man

kan også købe en jordbær, tomat eller agurkeplante og

plante den sammen med børnene. Ordene, som grave,

plante, rive, sætte i jord, vande, og i forbindelse med høst -

grave op, trække op ad jorden, høste, skylle, skal under

aktiviteterne bruges aktivt i samtalen med børnene.

Rosinleg med forholdsord

Leg med rosiner, abrikoser, tranebær eller lign.

Børnene sidder ved bordet og på deres tallerkener ligger to stykker af den samme slags

tørrede frugt. De får lov til at spise den ene, og den anden skal placeres efter den voksnes

anvisning. F.eks. under tallerkenen, på tallerkenen, i koppen, på

skeen osv.

Leges der med de yngste børn, placerer børnene frugterne og den

voksne kommenterer. F.eks. ”Du lægger rosinen på bordet”. ”Se,

Mads kommer rosinen op i koppen”

Legen sluttes med at frugterne spises.

Kreative aktiviteter

Tegning: Hvert barn laver en tegning af deres yndlingsfrugter –

Hvad er det for en frugt?

Farvelægning: Hvert barn vælger en tegning med en frugt,

navngiver frugten og farvelægger tegningen

(Se materialemappen).

At lave en collage med frugter: Den voksne hjælper med at

klippe/rive billeder af frugter og grøntsager fra reklameaviser.

Billederne klistres på et stort stykke karton eller pap. Mens den

kreative aktivitet går i gang, snakkes der om frugterne på

billederne.

Oppe i gardinerne

Leg med remsen: ”Oppe i gardinerne”. Øv remsen mange gange og understøt ved at

have appelsiner og citroner med. Børnene øver ”Oppe i gardinerne”, mens der peges på

appelsinerne og citronerne. Til sidst smager børnene disse frugter, ” Er citroner sure og

appelsiner søde?”. Brug mimik for at udtrykke sanserne. Hæng evt. appelsiner op i

gardinerne.

25

Dialogisk læsning

Læs en pegebog om frugter og grøntsager, navngiv frugterne

og grøntsagerne, brug lyde til at udtrykke om frugten er sød, sur

og brug også mimik. Det er en god ide at lege med frugter og grøntsager, inden

man begynder at læse en bog om dem. Man kan evt. have

grøntsager og frugter i nærheden, så man hurtig kan finde den

samme genstand i bogen og på bordet. Lad børnene selv tage

initiativer og lad dem bladre i bøgerne. Når I har læst bogen

flere gange i løbet af en bestemt tid, kan børnene prøve

at navngive grøntsagerne eller frugterne - f.eks. ”ba” – ”Ja, flot,

det er en banan! Banan!”.

Med de ældste børn kan der arbejdes med dialogisk læsning,

hvor man beskæftiger sig med bogens indhold, ord, begreber

og organisering af aktiviteter relateret til bogen. Der læses en

billedbog, f.eks. ”Dino får en ven”, og der tales dagligt om

bogen og dens illustrationer. Der arbejdes med understøttende aktiviteter som f.eks. at

smage på Dinos frugter: ”Hvilke af dem kan du bedst lide?” Der ledes efter regnorme i

haven, på legepladsen, og man kan tage dem ind for at iagttage dem. ”Spiser vi

regnorme?, Hvem kan spise dem? Ja, Dino og også fugle og mus!”

Se materialemappen for forslag til titler på billedbøger til dialogisk læsning.

Billedlotteri med frugter, grøntsager og mad

Den voksne finder et billedlotteri frem og spillet går i gang. Hver

gang et barn tager et kort op, skal motivets navn siges. Der

arbejdes med ord og turtagning (se materialemappen).

Tur ud af huset

Børnene får at vide, at de skal på tur til et supermarked for at købe frugter. I

supermarkedet leder de efter frugterne. De finder dem og prøver efter den voksnes

opfordring at navngive dem. I fællesskab med den voksne købes nogle bestemte frugter.

På vejen hjem kan gruppen synge en sang om frugter eller øve rim eller remser, der

handler om de købte frugter. Derhjemme eller i daginstitutionen bruger man frugterne og

grøntsagerne til forskellige lege, før de spises. Husk at tale om frugterne, deres navne og

evt. størrelser: lille, stor.

26

Lugtekassen

I en lille kasse eller på en bakke placeres forskellige

små dåser med mad, der lugter. Det kan være

højest tre dåser med f.eks. et lille stykke ost, citron,

løg. Børnene tager på skift en dåse op og dufter til

indholdet. De kigger i dåsen, og den voksne siger,

hvad der gemmer sig. Hun siger, at lugten er sød,

sur, god, grim og understøtter det med

kropssproget. Børnene kan smage indholdet til sidst.

Den voksne navngiver det, børnene smager.

Smagning af forskellige slags madvarer

Børnene smager forskellige slags madvarer, eksempelvis en blød gul ost, en hård grøn

pære, en rund og sød cherrytomat, et hårdkogt æg. De får lov til at eksperimentere med

madvarernes egenskaber og konsistens, og den voksne navngiver varerne og deres

egenskaber. Børnene smager maden.

Madlavning

Børnene kan være med til at lave dej, forme og bage boller.

Det er vigtigt at navngive alle ingredienser, produkter og

handlinger under hele processen. De kan være med til at

skrælle, vaske, skære, mose, hakke, smøre, osv. Børnene kan

inddrages i forskellige gøremål i køkkenet. Her skal de

gentagene gange høre navnene på de ting, som de

bruger, samt de handlinger de udfører: ”Nu tager du en

urtekniv, Anne. Du skærer purløget i små stykker. Sådan,

flot!” Børnene kan være med til at tilberede pizza, salat,

bage kage, og lave suppe eller mad på bål.

Børnene laver en collage med billeder af mad og madvarer

Den voksne hjælper med at rive billeder ud fra reklameaviser.

Børnene klistrer billederne på et stort stykke karton eller pap. Mens

den kreative aktivitet går i gang, snakkes der om mad og

madvarer på billederne. Den færdiglavede collage hænges i

køkkenet/stuen, og der tales jævnligt om billederne.

27

Pegebog

Børnene laver en lille pegebog om

madvarer. Der kan findes billeder i

reklamer eller på internettet, som børnene

kan klistre på kartonsider. Et

minifotoalbum kan evt. bruges, så

billederne nemt kan udskiftes afhængig af

tema. Det er oplagt, at børnene låner

deres egne pegebøger med hjem for at

vise dem til familien. Navnene på

madprodukterne skrives under billederne,

så børnene kan affotografere

skriftsproget. De voksne kan tale om

bogstaver, hvilket er først og sidst, hvad

starter ost med, osv. Der kan også laves

en pegebog om udsagnsord forbundet

med mad: spise, drikke, hælde op, røre,

skære, skrælle, bide, osv.

Madkort

Børnene sidder ved bordet eller på gulvet i en rundkreds. Hvert barn får en tallerken og et

billedkort. På kortene er der billeder af forskellige madvarer. Børnene skiftes til at vende

deres kort og benævne billedet. ”Hvad er det?” – ”Det er en ost”. Alle børn skal sidde

med et kort. Så siger den voksne: ”Hvem har en ost?”, ”Jonas, kan jeg få din ost?” Til de

ældste børn, kan legen udvises med billeder af andet end madvarer. Børnene skiftes til at

vende deres kort og benævne billedet. ”Hvad er det? Kan man spise det?, Kan du lide

det?, Det er rigtigt - den kan du ikke spise. Hvad kan du så bruge den til?” Den voksne

hjælper med at navngive ordene. Aktiviteten afsluttes med at børnene afleverer deres

billedkort: ”Nu skal vi have æblet tilbage i kassen, Hvem har tomaten? Hvem har et billede

af et stykke sæbe?” Find billeder i materialemappen.

Fiskeleg

Børnene leger med de samme madkort. De

udstyres med stålclips, der limes eller tapes på, så

børnene ikke kan tage dem af. Børnene får

fiskerstænger med magnet og skal fiske et kort ad

gangen (max. 2 billeder pr barn). Genstanden

navngives, og turen går til det det næste barn.

28

Madstafetten

Fire grupper af forskellige madvarer forberedes og

placeres rundt om i huset, stuen eller på

legepladsen. Den voksne instruerer børnene om

løbet og hjælper dem undervejs. Den første

opgave er, at børnene kravler til den første

gruppe madvarer, f.eks. æbler. Når de finder

dem, siger de, hvad de har fundet. Æblerne

samles op. Derefter hopper børnene videre for at

finde en anden gruppe madvarer, f.eks.

gulerødder. Når de findes, skal de navngives og

samles op. Så går gruppen videre og finder pasta,

navngiver den og hopper på et ben videre for at nå til en fjerde gruppe madvarer f.eks.

tomater. De navngives og samles også op, og børnene lister stille ud i køkkenet. På

køkkenbordet lægges de indsamlede madvarer, og børnene sætter sig ved bordet for at

spise frokost. De spørges, om de husker, hvad de fandt på den lille tur. Æbler, gulerødder,

tomater, pasta udpeges og navngives. Derefter navngives andre madvarer på bordet - et

rugbrød, agurker, tomater, en spegepølse, leverpostej, osv. Børnene spørges om, hvad de

ønsker at spise, og de opfordres til at navngive madvarerne: ”Jeg vil gerne bede om en

tomat”. Hvis børnene har madpakker med, kan man opfordre dem til at finde madvarer

fra stafetten i deres madpakker.

Mimelege

Børnene sætter sig på gulvet, og den voksne fortæller dem, at det nu

er tid til at gætte, hvad hun leger. Det har noget med mad at gøre.

De observerer den voksne, som med sit kropssprog viser forskellige

bevægelser relateret til madlavning, at hun f.eks. smører brød, rører i

gryden eller drikker. Hver gang barnet gætter rigtigt, klapper alle i

hænderne.

Når børnene er fortrolige med legen, kan de mime for hinanden.

Hvad passer sammen?

Børnene sætter sig ved bordet eller på gulvet i en rundkreds. I midten placeres køkkenting,

der passer sammen, f.eks. en gryde og en grydeske, en pande og en paletkniv, et krus og

et tebrev, en gaffel og en kniv. Børnene skal på skift prøve at danne par af disse

genstande. Tingene navngives.

29

At drikke med sugerør

Børnene er vilde med at drikke vand eller saftevand med et

sugerør. Det er en god aktivitet, der styrker børnenes

mundmuskulatur. Den voksne snakker med børnene om, hvad

man bruger et sugerør til, og hvordan børnene skal bruge det.

Mens de drikker, er det selvfølgelig legalt at lave bobler.

Lege med sange og rim og remser

Leg med rim og remser. Det er sjovt og børnene får mulighed for

at øve hukommelsen, arbejde med lyde og lydlig

opmærksomhed, samt tilegne sig nye ord og begreber (forslag

findes i materialemappen).

En sprogpose eller kuffert med køkkenting

Placer forskellige køkkengenstande i kufferten eller

posen. Antal genstande skal passe til antal børn og kan

evt. fordobles. Børnene trækker en ting ad gangen op

og siger navnet, eller den voksne gør det. Den voksne

bruger sit kropssprog for at udtrykke, hvad tingen skal

bruges til. Den voksne sætter ord på handlingen, og

genstanden placeres i midten af rundkredsen. Når alle

genstandene er placeret i midten, kan man fortsætte

legen ved at bede børnene om at tage forskellige ting

og lægge dem tilbage i posen eller kufferten – ”Maria,

kan du lægge gryden i posen?”. Med de ældste kan

der leges kimsleg.

Indretning

Indret fx den nederste køkkenskuffe eller en bestemt kasse med alle

mulige køkkenting, som børnene godt må lege med. Brug eventuelt

legetøjsservice, plastiklegemad, bestik, gryder og pander. Husk at

deltage aktivt i legen og brug sproget aktivt: ”Skal vi stege frikadeller

på panden eller i gryden? Ok, i panden! Skal vi finde en stor gryde

eller en lille gryde? Skal vi koge pasta i gryden? Koger du æg? Hvad

skal vi lave nu?”

At lege kok

Børnene får forklæder på og leger med køkkenting, pasta,

skruer, evt. plastiklegemad, og den voksne er sprog- og

legemodel. Aktiviteter, handlinger og genstande navngives.

Børnene provokeres til at kommentere legen, give

instruktioner, spørge og svare. Navngiv genstandene, lad

være med udelukkende at bruge simplificeringer og

overbegreber. Sig f.eks.: teske, spiseske, øseske, grydeske i

stedet for kun ”ske”.

30

Leg med tillægsord

På bordet eller på gulvet placeres køkkenting i

forskellige størrelser. Børnene skal finde den store

gryde og den lille gryde, den store pande og den lille

pande, osv. Når alle ting er lagt frem, kan man bede

børnene om til at lægge tingene tilbage: ”Mariam,

kan jeg få den store gryde og den lille gryde?” ”Tak!”

Gemmeleg og sang

Køkkenting placeres i en kuffert eller i

en bunke på gulvet. Børnene tager

alle en ting og gemmer den på

ryggen. Der synges/siges: (mel. Aura

for Laura eller lign:)

Min gryde er væk

Min gryde er væk

Hvem har mon gemt den?

Hvem har mon gemt den? Hvem tror du?

Hvem tror du?

Den voksne peger på et barn, der skal

gætte, hvem der gemmer gryden, og

der fortsættes med de andre

køkkenting.

At dække bordet

Den voksne giver børnene diverse service. ”Frederik, kan du

lægge tallerkenen der, hvor Maja sidder?”, ”Mohammed,

kan du lægge gaflen på bordet, der hvor du sidder? Flot,

tak!” Med de ældste børn, placeres servicet midt på bordet,

og børnene skiftes til at tage en genstand ad gangen for at

dække bordet til sig selv . Den voksne spørger: ”Hvad tager

du nu?, Ja, en kop, flot!, Du må sætte den ved din plads.

Hvad har du i hånden?, Ja, det er en gaffel! Kan du lægge

gaflen ved siden af din tallerken”. Den voksne hjælper til,

mens hun siger sætningen.

31

Spil

Der kan laves vendespil/billedlotteri med

billeder af køkkenting (kopiark findes i

materialemappen).

Tømning af opvaskemaskinen

Børnene tømmer opvaskemaskinen efter den

voksnes instrukser: ”Kan du tage skålen op? Ved

du hvor skålen skal stå? Inde i skabet! På den

nederste hylde! Flot! Kan du tage gaflerne? Ved

du hvor de skal hen? Ja, i skuffen!” Giv børnene

tid til at give et svar eller navngive et bestemt

ord eller handling.

Gemmeleg

Den voksne lægger forskellige køkkenting rundt på stuen

eller legepladsen, og børnene skal prøve at finde alle

tingene. Den voksne skal hjælpe med at navngive tingene.

At lege teselskab

Børnene dækker et lille bord med en tekande, en

plastikkage, kopper, undertallerkener, kagetallerkener,

kagegafler eller teskeer, en sukkerskål, og flødekande.

De pynter bordet med blomster, lægger servietter på

og leger, at de drikker te eller kaffe og spiser kager. Den

voksne deltager aktivt i legen og angiver handlinger

også på en verbal måde: ”Mia, jeg vil gerne bede om

fløde til min kaffe”, ” Hussein, må jeg gerne bede om et

stykke kage til?”, ”Nej, tak, jeg vil ikke have det store, jeg

vil hellere have et mindre stykke. Ja det! Tak”, ”Hvem

har taget min teske?”

32

At forberede og pakke en picnickurv

Børnene planlægger sammen med den voksne,

hvad de vil have med på picnicturen. Der kan laves

en liste over tingene, og børnene kan ”skrive” eller

tegne den. De pakker picnickurven sammen med

den voksne. De checker med listen, om alt er med.

Børnene laver en collage med billeder fra køkkenet

Den voksne hjælper med at klippe/rive billeder

ud fra reklameaviser af køkkenredskaber, som

børnene klistrer på et stort stykke karton eller

pap. Mens den kreative aktivitet går i gang,

snakkes der om køkkenet på billederne.

Computerlege

De fleste børn i 2½ -3 års alderen kan allerede

udpege en computer. Nogle af dem kan endda

navngive maskinen. Børn, der har store søskende,

ved, at det er et redskab, der bl.a. bruges til at lege

med. Nogle af de små børn har allerede prøvet at

spille på computer, og de bliver med tiden mere og

mere interesseret i den.

Som et supplement til forskellige aktiviteter relateret

til emnet mad, kan man anbefale enkelte PC spil,

der findes under titlen ”Silke”. Hjemmesiden

www.multidansk.dk tilbyder også en række gode

spil, som kan være med til at understøtte udvidelse

af små børns ordforråd, lader dem tænke kreativt,

samt øve lytteforståelse.

Fortælling

Øvelse af fortælling på baggrund af billedrækker giver børnene mulighed for at tænke

kreativt, anvende emnets ord og begreber på en aktiv måde, arbejde med

tidsfornemmelse og rækkefølge af begivenheder. Der kan laves en lille pegebog, som

opfordrer børnene til at fortælle om, hvad der foregår på fotografierne. Man kan også

bruge løse billeder, så børnene øver hukommelse vedr. rækkefølge af begivenheder.

33

Forslag til sprogstimulerende lege

og aktiviteter i temaforløb om

bondegårdsdyr

34

Leg med dyr

Leg med tøjdyr eller plastikdyr. Dyrene kan

overraske, kildre og sige lyde. Benævn dyrenes

navne og sig lydene. Giv børnene tid og vær

opmærksom på deres respons. Følg børnenes

opmærksomhed og initiativer. Lad børnene lege

med dyrene, mens der sættes ord på deres

handlinger. F.eks. ”Nu tager du koen, Uhm, du

smager på koen, den er blød.”

Pegebøger

Kig i pegebøger med almindelige husdyr. Følg børnenes

interesse. Navngiv dyrene på billederne og tal om

dyrene. ”Ja, hunden siger vov”. ”Se, katten sidder oppe i

træet. Med de ældste børn læses billedbøger med korte

tekster.

Sange og remser

Syng sange om dyr og lav fagter til. Det samme med remser. Se forslag bag i

materialemappen.

Lyde

Leg med dyr der siger en lyd, når der trykkes på dem eller

bøger med lyd.

Bevægelseslege

Leg lege, hvor I bevæger jer som dyr og siger dyrenes lyde. F.eks. en kat der smyger sig og

miaver, en hest der galoperer og vrinsker.

35

På tur

Tag på tur og besøg ænder, køer, heste, får osv.

Sprog læres bedst i virkeligheden, hvor børnene

kan bruge alle deres sanser.

Tag gerne billeder, der kan tales om senere. Lav

evt. små pegebøger.

På puslebordet

Sæt billeder af dyr op ved puslebordet eller hæng små

stofdyr op, gerne i elastik, så børnene kan trække dem ned.

Snak om dyrenes navne og hvad de siger.

Hvad er der i kassen?

Gem et dyr i en lille kasse eller skuffe. Lad børnene skiftes til

at finde den og blive overrasket. Benævn dyrenes navne.

Kimsleg

Placer forskellige plastik- eller stofdyr på bordet

eller gulvet og lad børnene se dem. Læg et

tæppe over dyrene og hør, hvor mange af

dyrene børnene husker.

Fjern et eller flere af dyrene og se, om børnene

kan se, hvad der mangler.

Tilføj et nyt dyr og se om børnene kan se det.

Måske har der forvildet sig en løve eller en fisk

ind blandt dyrene, og børnene skal huske, hvilket

dyr der ikke hører til på bondegården.

Hvem gemmer sig i stalden?

Et barn er bondemand og går uden for døren. Et andet

barn bestemmer, hvilket dyr det vil være og gemmer sig

under et tæppe. Der kaldes på bondemanden, som

kommer ind og spørger, ” Hvem gemmer sig i stalden?”

. Barnet under tæppet svarer med dyrets lyd.

Bondemanden skal gætte, hvilket dyr og hvilket barn

der gemmer sig.

36

Kategorisering, størrelser og mængder

Leg bondegård og byg indhegninger af

klodser eller lign. Lad børnene sortere

dyrene efter art eller størrelser. Giv

instruktioner og sæt ord på børnenes og

egne handlinger.

”De største dyr står herovre”,

”Ungerne står her”,

”Hønsene bor her”, ”Vi skal have fem køer her”.

Leg med plastikdyr og øv forholdsord

Del dyrene ud til børnene og giv dem beskeder som;

”Kan du stille koen ved siden af hesten?”,

”Vil du stille grisen bagved koen?”,

”Vil du stille fåret foran grisen?”,

”Kan hønen være under hesten?”,

”Sæt katten ovenpå koen?”

Sprogposer

Put plastikdyr i en pose eller en kasse og brug den i samling, under

måltidet, eller med en mindre gruppe børn. Lad børnene skiftes til

at trække et dyr. Snak om dyret, dets navn, udseende, særlige

kendetegn, dyrets lyd, hvad det spiser osv. Prøv også at beskrive et

dyr, som børnene ikke kan se, og se om de kan gætte dyret.

Send posen eller kassen rundt eller stil dyrene på bordet/gulvet. Øv begreber ved at give

beskeder som: ” Tag alle køerne undtagen den brune”. ”Jeg skal bruge heste, men du

skal kun tage tre”. ”Vil du tage fårene, men kun de største?”. ”Jeg skal have grise, men

ikke de små”. ”Vil du give mig den mindste ged?” osv.

Lad børnene mærke et dyr i posen og se, om de kan gætte hvilket.

De sultne dyr

Et barn er bondemand og står i den ene ende af

lokalet. De andre børn er dyr og står i den anden ende.

Dyrene råber: ”Bondemand, bondemand, vi er så

sultne”. Bondemanden svarer: ” Så kom hjem i stalden

og spis”. Dyrene siger; ”Hvordan skal vi komme hjem i

stalden?” Bondemanden bestemmer, hvordan de skal

bevæge sig, f.eks. lunte som en hest, vralte som en

høne, liste som en kat, springe som et føl, rulle sig i

mudderet som en gris, galoppere, trave, osv.

Kreative aktiviteter

Farvlæg kopitegninger med billeder af dyr, lav et collage, pynt legestuen med

hjemmelavet uro, som børnene har lavet af bl.a. paptallerkener, pap og piberensere.

37

Fotos af dyr

Billeder af dyr lægges med billedsiden nedad. Når et kort vendes,

siger alle dyrets lyd. Når kortes vendes om igen, er alle stille.

Billederne kan erstattes af plastikdyr.

Lille hund

Et barn gemmes under et tæppe. Den voksne placerer en klods eller lign. på barnets ryg

og udpeger et andet barn, som tager klodsen og gemmer den bag ryggen. Alle gemmer

hænderne bag ryggen og siger: ”Lille hund, der er en der taget dit kødben!” Barnet under

tæppet skal nu prøve at gætte, hvem der har kødbenet.

Gemmelege

Gem dyrene på kroppen eller i rummet og lad børnene

finde dem. Legen kan også leges udendørs, eks. i

sandkassen. Leg titte-titte-bøh leg med de mindste.

Spil

Spil vendespil, billedlotteri og lign. og leg

med puslespil med dyr.

Bordteater

Lav bordteater med enkle rekvisitter der passer til forskellige eventyr (de kan bl.a. lånes på

biblioteket). Til emnet og aldersgruppen anbefales: De tre bukkebruse, De tre små grise,

Gedekiddet der ville tælle til ti, Hr. Fjumses sejltur, Lille Kylle Rylle. De sidstnævnte er

remseeventyr og har derfor mange gentagelser. De samme titler er velegnede til dialogisk

læsning.

38

Forældreinddragelse

Vejledning

39

Forældreinddragelse

Det har stor betydning for børnenes sproglige udvikling, at forældrene inddrages aktivt i

sprogarbejdet. Sprogarbejdet skal være en fælles indsats mellem hjemmet og

dagplejen/vuggestuen.

Samarbejdet skal bygge på dialog omkring barnets sproglige udviklingsniveau og

sprogtilegnelsesformer.

Tal med forældrene om det lille barns pludren og fortæl hvordan du oplever barnets

sproglige udvikling. Vær nysgerrig omkring forældrenes erfaringer med barnets sproglige

udtryk. Giv forældrene vejledning i vigtigheden af tidlig kommunikation. Hvis der er

bekymringer omkring barnets sproglige udvikling, deles dette med forældrene og de

rådgives omkring målrettet sprogstimulering i hjemmet. Det vurderes, hvorvidt der skal

tages kontakt til talepædagog eller tosprogsvejleder.

Informer forældre om jeres sproglige fokus. Når I starter på et nyt tema, introduceres det

for forældrene, og der sættes opslag op med billeder (findes i materialemapperne)og

f.eks. sangtekster. Bed forældrene synge sangene hjemme, samt lære remser og lign.

Undervejs kan der opsættes billeder af børnene og de aktiviteter, I laver. Dette fremmer

dialogen med forældrene og mellem forældre og børn. Forældrene kan også inddrages

ved at bede dem tage ting med hjemmefra, der relaterer til temaet, og i det hele taget

tale om temaet derhjemme. Udvælg gerne fem konkrete fokusord, som der arbejdes med

både i dagplejen/vuggestuen og hjemmet. Hæng fokusordene op, eller lad forældrene

få en liste med hjem.

Når der arbejdes med dialogisk læsning, informeres forældrene om, hvilke bøger der

læses, og fokusordene hænges op eller deles ud til forældrene. Forældrene opfordres til

at læse og tale om de konkrete bøger derhjemme.

Forældre, som har et andet modersmål end dansk, kan opfordres til at oversætte

fokusordene til deres modersmål. De kan evt. skrive oversættelserne på arkene, som kan

hænges op i børnehøjde, så børnene fra en tidlig alder, møder forskellige skriftsprog.

Forældrene opfordres til at læse og tale om bogen på deres modersmål, hvis det er det

sprog, som de taler bedst. Et veletableret modersmål gør det lettere for barnet at tilegne

sig det danske sprog.

Vi har skrevet nedenstående brev til forældrene der kan hænges op eller uddeles.

40

Sæt ord på alt i

hverdagen.

Fortæl og forklar,

hvad tingene

hedder og vis, hvad de bruges

til.

Kære forældre

Vi har lavet Minisprogpakken til jeres barn og dets dagplejer eller vuggestue, og vil gerne

appellere til, at I som forældre bakker op omkring det sprogarbejde, der igangsættes af

jeres dagplejer eller pædagoger.

Igennem de seneste år er der forsket meget i børnesprog og dokumenteret, at jo større

ordforråd og jo bedre sprogforståelse børnene har, når de starter i skole, jo bedre bliver de

til at læse og skrive. Forskningen viser også, at det sproglige fundament bliver grundlagt,

når barnet er mellem 0 og 3 år, og at børnenes sprogtilegnelse støttes bedst i et

samarbejde mellem jer som forældre og jeres dagplejer/pædagoger.

Rigtig god fornøjelse med Minisprogpakken. Vi håber, at materialet via jeres dagpleje eller

vuggestue, kan være god inspiration til jer forældre. I kan finde yderligere inspiration på

www.sprogpakken.dk Vi kan alle bidrage til at få nogle sprogligt kompetente børn, med

et godt fundament til at lære at læse og skrive.

Med venlig hilsen:

Tosprogsvejledere Lene Rasmussen og Joanna Steen og tale/hørelærer Bodil Jørgensen.

Tal med jeres

barn og vær

gode

rollemodeller.

Lyt til jeres barn og

vent på dets svar.

(Tag sutten ud, så

bliver det

nemmere for

barnet at tale).

Følg barnets

interesse og

byg videre på

det, barnet siger.

Vær opmærksomme på

det der arbejdes med i

dagplejen/vuggestuen.

Og vis interesse for det.

Tal om de samme

temaer og syng de

samme sange, der bliver

brugt fra

Minisprogpakken.

Læs bøger med

barnet fra det er helt lille,

både pegebøger og rim

og remser. Det lille barn

møder billeder og ord i

sammenhæng, og det

hører sprogets lyde og

rytme. Det er en rigtig god

rutine at læse eller synge

hver aften før sengetid.

Læs mange billedbøger for

de ældre børn, hvor I gør

barnet til medfortæller.

Gerne den samme bog

mange dage i træk, da

genkendeligheden øger

fortællelysten og

ordforrådet.

Leg med jeres barn, hvor

I tænker ord fra

temaerne ind. Det er en

rigtig god ide at

prioritere at bruge en

halv time hver dag, hvor

den ene forælder har

fokus på sprog og leg

med barnet.

41

Vejledning

Som opfølgning på Minisprogpakken tilbydes der forskellige former for vejledning fra

talepædagogerne og tosprogsvejlederne.

For dagplejen gælder følgende:

Dagplejepædagogerne modtager vejledning af tosprogsvejleder og

talepædagog to gange årligt. Der udarbejdes handleplaner for

sprogindsatsområder. Dagplejepædagogerne formidler videre til

dagplejerne.

Dagplejepædagogerne kan altid kontakte tosprogsvejlederne eller

talepædagog ved behov for vejledning.

Dagplejepædagoger, der har tosprogede børn indskrevet i deres distrikt,

kan deltage i netværksgruppen for tosprogspædagoger.

Dagplejere, der har indskrevet tosprogede børn, kan modtage direkte

vejledning fra tosprogsvejlederne, gerne sammen med forældrene.

For nul til treårs institutionerne gælder følgende:

De sprogansvarlige pædagoger mødes i netværksgrupper to til tre gange

årligt. En talepædagog og en sprogvejleder deltager og er ansvarlige for

indkaldelse.

Alle 0-3 års institutioner modtager halvårlige besøg af sprogvejleder eller

talepædagog, hvor der udarbejdes handleplaner for sprogindsatsområder.

Pædagoger fra institutioner med tosprogede børn deltager i

netværksgruppe for tosprogspædagoger.

Institutionerne kan altid kontakte talepædagoger og tosprogsvejldere efter

behov.

42

Tak til...

Minisprogpakken er udfærdiget i et tværfagligt samarbejde mellem PPR, Sundhedsplejen,

Dagplejen, Støttepædagogkorpset og Dagtilbudsafdelingen i Holstebro kommune.

Vi takker Minisprogpakkens styregruppe bestående af:

Dagtilbudschef: Carsten Esager Sørensen

Dagplejechef: Klaus Eg

Pædagogisk konsulent: Anne Koch

Ligeledes takker vi deltagere i Minisprogpakkens arbejdsgruppe, der har bidraget med

viden og input.

Sundhedsplejerske Lisbeth Hillebert Bay

Dagplejepædagog Susanne Lauridsen

Dagplejepædagog Bente Olesen

Vuggestuepædagog Mette Moustgaard. Jættehøj vuggestue

Vuggestuepædagog Helle Stendys. Krøyerhaven børnehave og vuggestue.

Tak til bibliotekar Mette Holmegaard, Holstebro børnebibliotek.

Slutteligt en stor tak til Krøyerhaven og Jættehøj vuggestue, samt dagplejere i

legestuegrupperne: Solstrålen, Ejsing og Aktiv 2 i Vinderup for deres tid og engagement i

forbindelse med afprøvning af Minisprogpakken.

Holstebro kommune

2012

Bodil Jørgensen

Joanna Steen

Lene Rasmussen

43

Materiale til tema om kroppen

Materiale til tema om mad og

køkken

Materiale til tema om

bondegårdsdyr

Forslag til dialogisk læsning

Bogliste