MinglabarMyanmar - Aktivitetshæfte

AktivitetshæfteÈÉÊ

2 minglabarmyanmar

6 INTRODUKTION ÈÉÊ SIDE 4

6 KULTURAKTIVITETER ÈÉÊ SIDE 5Lege fra MyanmarMyan-mad

6 PENGESKABENDE AKTIVITETER ÈÉÊ SIDE 10Skab rammenSpis lige ris til!MYANMARaton MYANMARkedsplads Hurtig Inspiration

6 AKTIVITETSKASSEN ÈÉÊ SIDE 12

6 AKTIVITETER TO GO ÈÉÊ SIDE 14Monsunen (5-8 år)Er du ret fri? (9-12år)Frivillighed for forandring (13-15 år)Mig og min nabo (16-18 år)Hvad ville du gøre? (18+)

6 SANGE ÈÉÊ SIDE 25

6 MERE MYANMAR ÈÉÊ SIDE 28GeocachingWeekendturLån en aktivitetskassenFå besøgRejs ud

INDHOLD

3minglabarmyanmar

Jesper NyholmUdvalgsmedlem

Mona Solsø HolmUdvalgsformand i KFUM & KFUK

Laura Bjørg PetersenUdvalgsmedlem

Anja Bollerup-JensenProjektkoordinator

Johan Burlund FinkUdvalgsmedlem

Mathias Norden LarsenUdvalgsmedlem

Katrine Landberg DegnUdvalgsmedlem

Helene JuhlUdvalgsmedlem

Andreas Gammelgaard LauritsenUdvalgsformand i FDF

UDVALGET ØNSKER DIG GOD LÆSELYSTDu er altid velkommen til at kontakte projektgruppen med opklarende spørgsmål. Hvad enten det er angå-ende Aktivitetshæftet eller projektet generelt, hjælper vi så godt vi kan. Rigtig god fornøjelse. [email protected]

Aktivitetshæftet er produceret med støtte af Danida

4 minglabarmyanmar

Kære LederTAK fordi du tager dig tid til at kigge i dette aktivitetshæfte. Vi giver dig til gengæld en intro-duktion til det internationale projekt Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring, til landet Myanmar og ikke mindst til en masse færdige ideer til f.eks. en aften, en aktivitetsdag eller weekendtur i Myanmars tegn. Vi ønsker med dette hæfte at gøre det muligt for enhver leder at formidle internationalt udviklingsar-bejde i øjenhøjde.

Som noget nyt er projektet et samarbejde mellem FDF og KFUM & KFUK. FDF er partner med Danmission i Danmark, som er partner med Shalom i Myanmar. KFUM & KFUK er part-ner med både YMCA og YWCA i Myanmar.

Myanmar blev af briterne i kolonitiden kaldt Burma, og der er fortsat lidt uenighed om navnet. Officielt har navnet på landet dog siden 1989 været Republikken af Unionen Myanmar. Er man fra Myanmar kaldes man dog burmeser, og det talte sprog hedder burmesisk.

Minglabar betyder ”hej” eller ”velkommen” på burmesisk. Med projektet byder vi Myanmar velkommen i vores foreninger, hvor vi særligt vil fokusere på de unge frivillige i Myanmar. Spørg dig selv: Hvorfor er jeg frivillig? Hvilken betydning har det for mig? Overvej så, om en frivillig i Myanmar vil svare det samme, og om du vil være med til at give flere unge i Myanmar muligheden for også at være frivillige til gavn for dem selv, andre og landets udvikling.Myanmars udvikling har taget fart de sidste par år. Efter ca. 50 år under militærdiktatur, uden mulighed for at forsamles og uden mulighed for international udveksling, ses nu et spirende

demokrati med et engageret folk. Med Mingla-bar Myanmar – Fundament for Forandring ser vi sammen fremad og prøver at fortælle om alt det særlige ved Myanmar. Derfor vil du i hæftet læse om et gyldent land, med guldpagoder, et frodigt land med gummitræer og ris, et land med munke i bordeaux-røde rober, med mænd i ”nederdele” og børn med barkcreme i hovedet.

De frivillige i Myanmar efterspørger kompe-tencer til at drive foreninger og lave projekter for børn og unge. Ved at støtte dem både økono-misk og erfaringsmæssigt, kan vi være med til at udvikle civilsamfundet i Myanmar. Vi håber, at du vil hjælpe os med at støtte de frivillige i Myanmar ved at inspirere børn, unge og voksne gennem sang, leg, fortælling og debat, og ved at samle penge ind til projektet. Vi giver dig i hæftet her idéer til hvordan, du kan bære dig ad med alt dette!

Med projektets samarbejde mellem FDF og KFUM & KFUK følger også en god mulighed for lokalt at styrke samarbejdet mellem de to organisationer med oplagte muligheder for bl.a. at lave fælles arrangementer.

På hjemmesiden www.MinglabarMyanmar.dk, kan du læse meget mere om projektet og om vores partnere.

Rigtig god fornøjelse!

På vegne af hele projektgruppen, formændene

Andreas Gammelgaard Lauritsen og Mona Solsø Holm

INTRODUKTION

5minglabarmyanmar

KULTURAKTIVITETER

Htoke see htoe (toud ce toe)”Linjestrategileg” – en pigeleg fra Myanmar

Antal deltagere: min. 8 personer Alder: 6 år +Varighed: 10 min. +

Forberedelser: Banens linjer laves med kridt, reb eller malertape på gulvet

BESKRIVELSEDeltagerne deles i to hold: Det angribende og det forsvarende hold, med mindst 4 personer på hvert.Banen består af en række kvadrater, hvor kva-draternes sider er lige så lange som fra finder-

spids til fingerspids på en deltager, der holder ar-mene ud til siden. Banen består udgangspunkt af fire kvadrater ved siden af hinanden i et større kvadrat (men der er mulighed for at gøre banen større med flere kvadrater). På de tre linjer, der løber på tværs af det angribende holds bane, står der modstandere, ligesom der også står én på midterlinjen (se tegningen).

ANGRIBENDE HOLD• Deltagerne på det angribende hold løber

(enkeltvis eller samlet) gennem banen• Deltagerne på det angribende hold må

løbe, når de vil • Det gælder for det angribende hold om

at få mindst én person ned bag baglinjen og tilbage igen uden at blive fanget af det forsvarende hold

• Bliver én fraæ.langribende hold rørt, har holdet tabt, og det

angribende og forsvarende hold bytter plads

• Står der én (bangebuks) tilbage i startzo-nen, når den første har gennemført banen, taber det angribende hold

• Angriberne må ikke røre sidelinjerne, men ellers løbe over det hele

• Klarer angrebet det, må de prøve igen, indtil de fejler

FORSVARENDE HOLD• Forsvaret må kun bevæge sig langs deres

linje og skal hele tiden røre linjen med f.eks. et ben

• Forsvaret må kun fange personer, der står foran dem selv

• Personerne på det forsvarende hold må én gang i løbet af legen vende sig om 180°Er holdene større, kan banen forlænges med

endnu et sæt kvadrater.

Kho (Koo)”Due”-leg

Antal deltagere: 8 personerAlder: 6 år +Varighed: Ca. 15 min.Forberedelser: Banens linjer kan laves med kridt, reb eller malertape på gulvet.

BESKRIVELSEDeltagerne deles i to hold med 4 personer på hver: Fangerne (X) og dem, der skal fanges (O). I første runde skal X’erne ved fælles hjælp for-søge at fange alle O’erne. O’erne må løbe overalt. Bliver de fanget, skal de gå ud til siden. Der er en række regler for X’erne:

• Kun den X’er, der ikke står i en firkant, må fange O’erne

Lege fra Myanmar

minglabarmyanmar6

• X’erne må ikke krydse linjen på jorden• De X’ere, der står i felterne, skal kigge i

pilens retning og er ”låst”, indtil de bliver skubbet i gang af den aktive X’er

• Den ”frie” X’er må bytte plads med de andre X’ere ved at skubbe dem på ryggen og sige ”kho” (som en due, der kurrer), men kun i den retning, som pilen peger (se tegning).

Det er nu den nye X’er, der må fange O’erne. X-holdet starter med at have 4 æg, der tæller som point. Hver gang man laver en fejl (krydser linjen, skubber en anden X’er uden at sige ”kho”, skubber en X’erne på maven i stedet for ryggen el.lign.), mister man et æg. Hvis én af O’erne er blevet fanget, bliver han/hun i stedet fri og X’erne mister ikke noget æg. Når alle O’ere er

blevet fanget, bytter de to hold plads.Når begge hold har prøvet at være X’ere (evt. flere gange), tæller man holdenes æg. Det hold, der har flest æg, vinder legen.

Gow Saung Bal Thu Lal (Gaw Saung Bæl duu læ)”Hvem er lederen?”

Antal deltagere: 6 – 20 +Alder: 6 år +Varighed: 10 min. +

BESKRIVELSE • Alle sidder i en rundkreds og kigger ind på

hinanden. • Én person udvælges til at være detektiv.

Han/hun går væk fra rundkredsen, så personen ikke kan se eller høre, hvad der foregår i rundkredsen.

• Mens detektiven er væk, bliver de andre enige om, hvem der skal være leder.

• Når lederen er fundet, starter alle i kredsen med at klappe sig selv på lårene i takt.

• Nu kaldes detektiven tilbage, og han/hun stiller sig i midten af cirklen.

Det gælder for lederen i cirklen om at skifte bevægelse fra klap på låret til en anden vilkårlig øvelse, som gentages af alle de andre (som ”Kon-gens efterfølger”), uden at detektiven opdager, hvem der er lederen. Detektiven har tre forsøg til at gætte, hvem der er leder. Lykkes det ikke, går detektiven igen væk fra cirklen, og der udvælges en ny leder. Gætter detektiven, hvem der er leder, taber lederen. Han/hun bliver i stedet detektiv, mens de andre vælger en ny leder, og legen fortsætter.

minglabarmyanmar 7

8 minglabarmyanmar

Madkulturen i Myanmar er et møde mellem indisk og kinesisk mad, dvs. man både spiser karryretter, der er typisk indiske og supper med nudler, der er typisk kinesiske.

Et måltid i Myanmar består ofte af en curry med ris samt en del tilbehør: en suppe, en salat, rå grøntsager til at dippe, en dip eller chutney og noget sprødt. Efter måltidet får man serveret frisk frugt. Man drikker grøn the til måltidet i stedet for almindelig vand. Måltidet spises enten med spisepinde, eller med en ske og en gaffel Hvis man spiser på restaurant, sidder man ved et bord, men derhjemme sidder man på gulvet og spiser.

Curry

En gryderet som er basis for et almindeligt burmesisk måltid.Olie2 løg, hakkede2 fed hvidløg, hakkede

1 chili, hakket (alternativt 1 spsk. chilipulver)

500 g kyllingefilet i mundrette tern 1 spsk. gurkemeje2 spsk. salt5 cm ingefær, revet (alternativt 1 spsk. stødt ingefær)

6 dl vand1 spsk. citrongræs2 spsk. fiskesauce 2 tomater, hakkede

Fremgangsmåde1. Steg løg, hvidløg og chili i rigeligt olie i en

stor gryde2. Vend kyllingeternene i gurkemeje, ingefær

og salt3. Tilsæt kyllingen i gryden – steg til kyllingen

er gennemstegt4. Kom vand, tomat, citrongræs og fiskesauce

i gryden

5. Kog sammen under låg indtil olie skiller fra (ca. 15 min)

6. Smag til med salt7. Servér med ris

Mohinga

Mohinga er mange burmesiske børns livret! Det er egentlig en morgenmadsret, men den kan spi-ses hele dage. Retten laves traditionelt med fisk. • 500g kyllingefilet i mundrette tern• Olie• 1 rødløg, hakket• 3 fed hvidløg, hakkede• 3 forårsløg, hakkede• 1½ l vand• 1 spsk. citrongræs• 2 spsk. fiskesauce • 2 spsk. mel• Salt• 2 æg, kogte

• Nudler

Fremgangsmåde1. Steg kyllingeternene i olie i en stor gryde,

til de er gennemstegte2. Tilsæt løg og hvidløg og steg, til løgene er

gyldne3. Tilsæt vand, citrongræs og fiskesauce og

kog retten i mindst 15 min.4. Jævn med meljævning og kog op igen5. Servér mohinga med et halvt kogt æg og

nudler

Tip: prøv at skifte kylling ud med fisk f.eks. sejfilet

Myan-mad

Alle opskrifter rækker til ca. 4 personer og egner sig til både komfur, bål og trangia.Tip: Selvom fiskesauce og citrongræs ikke er de mest gængse krydderier, er de meget centrale for smagen! Gå hellere på kompromis med de øvrige krydderier og anvend f.eks. almindelig karry i stedet for gurkemeje, ingefær og chili.Man kan købe fiskesauce i de fleste supermarkeder. Frisk eller tørret citrongræs kan man få hos grønt-handleren og i stører supermarkeder

9minglabarmyanmar

Tomatsalat med peanuts

• 3 tomater i tynde skiver• 1 lime, presset (alternativt alm. citronsaft)• 1 grøn chili, hakket uden kerner• 1 dl peanuts, knuste• 2 spsk fiskesauce• 1 lille løg, hakket• Olie

Fremgangsmåde1. Svits løget blankt i olie2. Bland tomat, løg, chili og knuste peanuts

med limesaft og fiskesauce

Tip: Prøv at sammensætte et Myanmar-måltid ud fra opskrifterne ovenover, og sid på gulvet og spis det med pinde: • Curry med ris• Mohinga-suppe• Tomatsalat med peanuts• Grøntsagsstænger (f.eks. agurk og gulerød-

der)• Soya eller fiskesauce som dip• Sprøde peanuts til at drysse• Frugtbåde til dessert• The til at drikke

Snit dine egne spisepinde

Mens gryderne koger med mad fra Myanmar, kan børn og voksne snitte deres egne spise-pinde

Fremgangsmåde1. Find en tør pind der er på tykkelse med en

blyant2. Del den i to pinde og snit dem fri fra bark 3. Pindene skal gerne være lidt smallere i

spidsen, end der hvor man holder

10 minglabarmyanmar

PENGESKABENDE AKTIVITETER

Spis lige ris til!

Alder: 5 år – 1001 årVarighed: Et par timer en hverdagsaften

Sæt fut under kødgryderne og benyt jer af en af de lækre opskrifter, der er beskrevet her i hæftet. Inviter børn og forældre til en hyggelig aften i Minglabar Myanmar’s tegn. Brug mødeaftenen forinden sammen med børnene på at forberede lidt underholdning omkring Myanmar. Det giver forældrene en god aften sammen med deres unger, hvor de kan møde deres lokale forening, og stifte bekendtskab med projektet. Gennem-læs evt. introduktionen i dette hæfte igennem en ekstra gang og giv kort mundlig præsentation af projektet. Kombinér oplægget med en eller flere videoer fra www.MinglabarMyanmar.dk, og I vil med garanti have skabt rammen om en god og inspirerende aften.

Alternativt kan I til et leder-/voksenmøde planlægge fællesspisning, hvor overskuddet støtter Minglabar Myanmar.

MYANMARaton! Sved som i Myanmar

Alder: 5 – 1001 årVarighed: 1 time – 1,5 time (afhængigt af sam-mensætningen af aktiviteter)

MYANMARaton er et sponsorløb, hvor der dystes med eller mod hinanden i en given disciplin.

Denne disciplin kunne være en af de neden-stående, men kun kreativiteten sætter grænser.

DE KLASSISKE• Løb/vandring• Cykling• Svømning• Kajak/kano

DE ALTERNATIVE• Mælkekassestabling (med klatresele og

trebuk).• Hvor mange selfies med fremmede kan der

indsamles på 30 min?• Æggekast - hvor mange meter kan I løbe,

før I taber ægget?• Fodbold med engangskrus (uden bund) før

øjnene • Hønsebingo (hvor skider hønen?)• Kaninløb (opstil en forhindringsbane – hvor

kommer kaninen ud?)• Forskellige stafetter

Inden aftenen hvor MYANMARaton afvikles, har børnene/de unge fundet 3-5 sponsorer blandt venner, familie el.lign., der vil støtte med et bestemt beløb, hver gang en bestemt hændelse optræder for deltageren. Beløbet kunne være 2 kr. for hver 1 km, deltageren har gået/cyklet., eller 5 kr. for hver mælkekasse i mælkekasses-tablingen.

Den ekstra mil: Lav en aftale med den lokale skole i forbindelse med f.eks. Skolernes Moti-onsdag om at gøre løbet til et sponsorløb. Hvis skolen er med på idéen, giver det mulighed for at få indsamlet en masse penge til Minglabar

En vigtig del af Minglabar Myanmar er, at vi i FDF og KFUM & KFUK indsamler penge. Disse indsamlingsmidler gør, at vi sammen kan støtte de frivillige i Myanmar og deres store engagement i projektet. Det er derfor vigtigt at i medtænker pengeskabende aktiviteter, når i planlægger brugen af dette aktivitetshæfte. Hæftet indeholder i afsnittet herunder, nogle gode idéer til hvordan i på en sjov måde kan gøre indsamling til en fælles oplevelse i din kredsen eller klub.

KFUM & KFUK og FDF

Indbetal til:Reg.: 8075 Kontonr.: 000 1455 140

SMS: Send ”Myanmar” til 1919 og støt med 50 kr.

MobilePay: Støt med valgfrit beløb på tlf.: 5141 1000

Nets/PBS til KFUM & KFUK: Støt med et fast månedligt beløb:Reg.: 8075 • Kontonr.: 0000140685PBS-nr.: 02253577(Støtter du med mere 200 kr. om året, kan du trække det fra i skat)

11minglabarmyanmar

Myanmar, - men, mindst lige så vigtigt, for at udbrede elevernes kendskab til FDF / KFUM & KFUK. Dette kan samtidig fungere som ind-ledning til det nye samarbejde mellem skolen og foreningerne, som skolereformen lægger op til. Koordinér evt. aktiviteten med andre lokale FDF- / KFUM & KFUM-foreninger.

Informationssedler og sponsorkontrakter kan fins på www.MinglabarMyanmar.dk.

MYANMARkedsplads - det store 2-krone-marked

Alder: 5 år – 1002 årVarighed: En formiddags eller eftermiddags-aktivitet

SKAL DER HOLDES ET STØRRE ARRANGE-MENT, ER HER IDÉEN! Sæt boder op, og lav stemning af en markeds-plads, hvor børn og voksne kan gå rundt og skiftevis prøve den ene bod efter den anden. På denne markedsplads har alt, hvad der kan prøves, forbindelse til den 2-krone, der bruges til at betale med. Der kan evt. være præmier til dem, der klarer sig bedst i hver aktivitet.

EKSEMPLER PÅ BODER• Ønskebrønden: Der står en olietønde

el.lign. med vand i. Nede på bunden står et glas, som deltagerne skal forsøge at ramme med deres mønt. Det kan være svært og udfordrende at få kronen til at ramme, da den skifter retning i vandet.

• Søm i stub: Sømmet koster en 2-kroner, og der dystes i først at slå sit søm helt ned i stubben, ved at hammeren går på skift blandt deltagerne.

• Det muntre køkken: Lav til formålet en slangebøsse og benyt 2-kronen som skyts. Alternativt kan man få 5 boldskud for 2 kr., og der kan skydes efter tomme dåser i stedet for porcelæn.

• JoJo/glaskugler: Kom tættest på muren med 2-kronen. Der konkurreres to og to mod hinanden. Begge spillere stiller sig 2-3 meter fra en mur. Spiller 1 starter med at kaste sin 2-krone ind imod muren og forsøge at komme så tæt på, som muligt. Derefter kaster spiller 2: Rammer han spil-

ler 1’s mønt, kaster de forfra. Ellers vinder den spiller, hvis mønt, der ligger tættest på muren. Taberen udgår og mister sin mønt. Vinderen forbliver og udfordrer næste spil-ler i køen.

• Spil mønt: De to deltagere sidder over for hinanden ved et bord med et glas imellem sig. Skiftevis slår de mønten ned i bordet så den hopper op og rammer ned i glasset.

• Mønttrick: Betal 2 kr. og lær at lave et trick med din mønt (Gå på www.Mingla-barMyanmar.dk for at finde links til simple mønttricks)

• Snurretop: Deltagerne dyster mod hinan-den to og to. Første spiller spinder mønten som en snurretop, hvorefter modspilleren forsøger at holde mønten snurrende ved at ”smølfesparke” mønten én gang, uden at den går i stå. Sådan fortsætter legen, til en af spillerene misser og taber. Den vindende spiller bliver, mens taberen rykker videre.

Find selv på flere boder med 2-kronen som omdrejningspunkt.OBS: Husk at veksle penge til en masse 2-kroner inden arrangementet!

Hurtig inspiration

• Lav et loppemarked• Hold kagesalg til et lokalt arrangement

(Sankt Hans, opstart, forældrefest el.lign.). Lad forældrene bage en kage og scor ove-skuddet

• Sælg hjemmelavet julepynt eller pandeka-ger

• Tilbyd at vaske biler eller ordne cykler• Busbanko: På vej på sommerlejr, på

weekendtur eller lign., hvor der er lang bustransport. Der kan alternativt arrange-res almindeligt banko til f.eks. forældrear-rangementer, hvor bankopladserne sælges, og pengene går til projektet.

Vi vil meget gerne se jeres indsamlingsidéer, så hvis I finder på en sjov idé, så lav en lille video eller tag et billede, og læg det op på Facebook eller Instagram og brug hashtagget #Minglabar-Myanmar.

12 minglabarmyanmar

Skab rammen!

Skab en ramme om jeres tilgang til Minglabar Myanmar. Tag på ledermødet/planlægningsmø-det en fælles beslutning om, hvordan I vil gribe projektet an. I kan for eksempel benytte jer af de fire nedenstående initiativer for at indkredse opmærksomheden i en kortere eller længere pe-riode. I kan bestille ekstra plakater og materiale fra www.MinglabarMyanmar.dk, så rammen er sat, og I er super klar til fede aktiviteter.

INDSAMLINGS-O-METERFølg med i jeres indsamling ved at lave jeres eget indsamlings-o-meter. Børnene kan da følge med i hvor mange penge, der er indsamlet. Gør det i en kortere periode, så der sker noget på indsamlings-o-meteret, og så oplevelsen af, at man samler penge ind, bliver intensiv. Start evt. jeres aftener ved barometeret og følg udviklin-gen uge for uge.

Indsamlings-o-meteret printes fra www.MinglabarMyanmar.dk og hænges op, så det er synligt for både børn, unge, voksne og forældre. Dermed skabes opmærksomhed og interesse for indsamlingen, og børnene vil synes det er sjovt at kunne følge med i, hvordan barometeret stiger.

MYANMARTSI marts måned sætter vi særligt fokus på Minglabar Myanmar! Det kan I også være med til, ved at gøre marts til Myanmar-måned, hvor der laves aktiviteter og samles penge ind i hele jeres kreds/forening. Aftal gerne til halvårsplan-lægningen, hvordan I sætter fokus på Minglabar Myanmar i marts. Det kan for eksempel være ved at alle samler pant ind, og ved at hver aldersgruppe i løbet af måneden har et møde, der omhandler Minglabar Myanmar. Hold øje med Facebook og www.MinglabarMyanmar.dk, da der i denne måned vil være spændende materiale at finde her.

På hjemmesiden finder du også færdigudar-bejdede infosedler til forældrene om Minglabar Myanmar og MyanMARTS.

PANTSæt i kredsen fokus på Myanmar gennem indsamling af pant i din kreds eller klub. I løbet af MyanMARTS eller gennem en længere

tidsperiode, har børn og voksne ugentligt pant med hjemmefra, som samles i et net, så det kan ses hvor meget, der løbende samles ind. Når jeres indsamlingsperiode er slut, kan I lave en aftale med det lokale supermarked. Tag en aften ned og pant det hele på én gang, så det bliver en fælles oplevelse, hvor børnene er med til at sortere, kommer med ind i flaskerummet, og ser, hvor mange penge, der igennem perioden er samlet ind.

SSSHHHSSLANGENS HALESlagen er Myanmars nationaldyr. I kan i forenin-gen lave en penge-slange, og samle penge ind til Minglabar Myanmar!

Print slangens hoved fra hjemmesiden og vedhæft en snor til hovedet, så den hænger som slangens krop. Børn og voksne kan nu putte en-, to og femkroner på snoren og derigennem se, hvordan slangens krop vokser igennem en periode. Brug evt. ideen i forbindelse med et arrangement, hvor forældrene er til stede, eller hæng den ved siden af slikboden/tutten, når I er på sommerlejr.

Til forældreneDet er vigtigt, at børnenes forældre har kendskab til Minglabar Myanmar. Sørg derfor for at printe infosedler ud fra www.MinglabarMyanmar.dk, så forælde-rens interesse vækkes, og kendskabet til projektet udbredes. På infosedlen finder du bl.a. en guide til hvordan voksne, ledere og forældrene kan tilmelde sig PBS, hvis de ønsker at støtte projektet med et fast månedligt beløb.

13minglabarmyanmar

AKTIVITETSKASSEN

Aktiviteterne er af forskellig varighed (fra 10 min. til +2 timer) og kan tilpasses alle aldersgrupper, så de kan bruges til alt fra korte mødeaftener til en hel dag på sommerlejren.

Ud over de særlige kasse-aktiviteter, kan I selvfølgelig også bruge kassens indhold til at skabe stemning og visualisere Myanmar, når I laver andre Myanmar-aktiviteter, f.eks. indsam-linger eller aktiviteter fra dette hæfte.

Der er 25 kasser fordelt rundt om i hele landet ved enten KFUM & KFUK-foreninger eller FDF-kredse. Hver kasse har tilknyttet en kontaktper-son, som er ansvarlig for udlevering af kassen. På www.MinglabarMyanmar.dk kan I finde den kasse, der er tættest på jeres forening. Henvend jer til kassens kontaktperson for at aftale, hvor-når I kan låne den.

Aktivitetskassen......er et ekstra tilbud til dig, der gerne vil gøre endnu mere ud af en Myanmarakti-vitet på mødet, weekendturen eller som-

merlejren. Den indeholder en række ting, der kan være med til at gøre en Myanmar-aktivitet endnu sjovere: Bl.a. en musik-CD, fem sæt spisepin-

de, to skoleuniformer, to longyier (en slags nederdele, som mænd og kvinder

går i), en munkedragt, en munkeklokke og røgelse, tanakha (burmesisk ”solcreme”), chinlon-bold, tørrede rejer, tre plakater, postkort og flag.Med aktivitetskassen følger et hæfte med en række forslag til aktiviteter, der er ud-viklet specielt til de ting, der er i kassen. Det er bl.a.

• Findeleg – Tag en ting op af kassen og find en tilsvarende ting fra Danmark

• Kimsleg – Husk tingene, der er under tæppet

• Vendespil – Med fotos fra Myanmar• Løb – Færdigt løb med en række poster,

der tager udgangspunkt i materialerne fra kassen

Kassenkan lånes gratis af alle foreninger, kredse, skoler mv.

14 minglabarmyanmar

1. Monsunen Vejledende alder: 6-8 år Begynd med at synge Myanmar.

Introduktion I Myanmar er vejret anderledes end i Danmark. Det er varmere, og vejret skifter mellem meget tørt og varmt og meget vådt. Når det er sommer i Danmark, er der regntid i Myanmar, dvs. at det regner enormt meget næsten hele tiden i to må-neder. Den meget kraftige regn kaldes monsun-regn og er både en god og en dårlig ting:

• Hvordan kan vand være godt? • Hvad bruger du vand til i dagligdagen? • Hvordan vand kan være skidt?

Det er godt for markerne at få en masse vand, f.eks. rismarker. Når der er monsun samler bønderne i Myanmar regnvand i store tanke og gemmer det, til når det er meget tørt. Men monsunen kan også skabe problemer. Nogle gange er den så kraftig, at den ødelægger huse og oversvømmer veje. Derfor står husene på landet i Myanmar på store bambuspinde, så vandet kan løbe nedenunder. Folk bygger store diger op omkring vejene, så de ikke bliver over-svømmede. Hvis vejene bliver oversvømmede, må man, i stedet for at gå eller cykle, sejle rundt i små både.

Vandventure-race

Du skal bruge:• Vand• Spande• Målebæger

• Kopper, snor, nedløbsrør, sugerør, gryde-svampe, papir osv. til forhindringer (læs aktivitetsbeskrivelsen)

• Ting til at bygge et ly eller en båd af (aviser, tape, kasser, mælkekartoner, presenning eller hvad I ellers har ved hånden)

• Gulerødder, kartofler eller andet, der kan fungere som betalingsmiddel

Aktiviteten foregår udenfor – kan leges hele året, men er sjovest, hvis det er sommer, så det ikke gør noget, at ungerne bliver plaskvåde.

FORMÅLAt deltagerne skal prøve kræfter med vand – både når det er godt og brugbart, og når det skaber problemer.

INTRODUKTION Forestil jer, at I er en familie i Myanmar. Før monsunen kommer, skal I have bygget en båd eller et ly. For at kunne gøre det, skal I have anskaffet byggematerialer på markedet – men de koster penge! Penge får I ved at dyrke afgrø-der. For at dyrke afgrøder skal I bruge vand til markerne.

BESKRIVELSEVand til marken. Børnene deles ind i familier på 3-6 personer, og hvert hold får 3-4 liter vand i en spand. De skal nu få så meget som muligt af deres vand med sig gennem en forhindrings-bane. Forhindringsbanen kan bestå af følgende aktiviteter:

1. Transportere så meget som muligt vand fra en spand til en anden. Vandet kan f.eks. transporteres i kopper over og under for-hindringer inden for en bestemt tidsgrænse

AKTIVITETER TO GO

Her er fem aktivitetspakker ......klar til brug. Hver aktivitetspakke har ét tema og er tilpasset én aldersgruppe fra små børn til voksne. Aktivitetspak-kerne indeholder introduktion til temaet, beskrivelse af en eller to aktiveter, samt en andagt. Hver pakke har en varighed på halvanden til to timer. På den måde skulle det være lige til at tage en aktivitetspakke og bruge til en klub- eller mødeaften om Myanmar. Aldersgrupperne er vejledende, og aktiviteterne kan differentieres, hvis en aktivitetspakke ønskes brugt til en anden aldersgruppe. Husk at læse aktivitetspakken igennem i god tid inden mødeaftenen, da der til nogle af aktiviteterne skal bruges særlige materialer, som skal skaffes på forhånd. Introduktion og spørgsmål til deltagerne er ment som forslag, men lad dig endelig inspirere til at arbejde og lege med tema-erne på din egen måde. Hvis det er første gang, I har Myanmar på programmet, kan det være en god idé at introducere Mingla-bar Myanmar med film fra hjemmesiden. Aktivitetspakkerne kan bruges som led i et længere Myanmarforløb med mindre tema-tunge klub- eller mødeaftner ud fra aktivitetskassen, lege og opskrifter og en form for indsamling. Hold øje med www.MinglabarMyanmar.dk for opdateringer til aktiviteterne og endnu flere aktiviteter.

15minglabarmyanmar

2. Transportere vand i kopper fra én spand til en anden. Kopperne hænger fast på en snor, der er viklet ind i nogle træer. Hver deltager får vand fra spanden i koppen og går med koppen langs snoren og hælder vandet ud i en anden spand.

3. Transportere vand i nedløbsrør fra en spand til en anden. Familien skal hjælpe hinanden med at bære nedløbsrøret og sørge for, at vandet ikke render ud af enderne. Lav evt. huller i nedløbsrøret, som deltagerne også skal holde for.

4. Transportere vand med kroppen (mund, hænder osv.) fra én spand til en anden inden for en bestemt tidsgrænse.

5. Transportere vand i sugerør / med gryde-svampe bundet for øjnene / balancerende på hovedet / i elektrikerrør med huller / i et stykke papir / i kopper tapet fast til en holddeltager osv.

Fra mark til marked. Nu har børnene samlet vand til at dyrke deres afgrøder. Én dl vand udlø-ser én gulerod, kartoffel el.lign. Gulerødderne skal bruges til at købe remedier for, til at bygge enten et lille fartøj eller et ly for regnen, til at redde dem fra oversvømmelse.

Bestem selv kriterierne: skal ungerne bygge en lille båd I kan teste på en å eller i en håndvask? Eller skal de bygge et ly af mælkekasser osv., hvor hele holdet kan sidde i ly (test evt. med haveslange)?

Monsunen kommer. Familiernes både eller ly testes.

REFLEKSION• Hvordan var vand en god ting i øvelsen?• Hvordan var vand en dårlig ting i øvelsen?

VARIATION• Sæt legen større op med sværere forhin-

dringer og større bygningskrav til båden/ly, hvis aktiviteten leges med en ældre aldersgruppe

• Hvis I har mere tid, kan I evt. lege jorden er giftig, hvor det gælder om ikke at falde i vandet (på jorden) og ikke at blive fanget af monsunen (fangerne).

• Variér selv aktiviteternes sværhedsgrad og

udstrækning, eller find selv på flere vand-vittige forhindringer – så kan aktiviteten også bruges til alle andre aldersgrupper!

Andagt om Naing og Noa Naing er en dreng der bor på landet i Myanmar. Når det er regntid, bliver han nogle gange bange for, om deres hus kan holde til vandet. Især når det er mørkt om natten, og han skal sove. Nogle gange bliver det rigtigt uvejr med lyn og torden-skrald. Heldigvis sover Naing ved siden af sin mor og far, så føler han sig ikke så bange.

• Hvad gør du, når du er bange? Lægger du dig sommetider ind til din mor eller far? I begyndelsen af Bibelen kan man læse om Noa. Da Noa levede, begyndte det også at regne rigtig, rigtig meget. Heldigvis hjalp Gud Noa og hans familie, så de ikke behø-vede at være bange for vandet.

• Kan du huske fortællingen om Noa?

Dengang Gud havde skabt hele verden, op-dagede han, at menneskene ikke behandlede hinanden godt. Så bestemte han sig for at udslette dem alle sammen med en kæmpe stor oversvømmelse. Undtagen Noa og hans familie, for de var nemlig gode nok! Derfor fortalte Gud Noa, at han skulle bygge en kæmpe stor båd, en ark, som han skulle gå ind i, sammen med sin familie og sammen med en masse dyr, der også

skulle reddes fra oversvømmelsen. Noa og alle de andre var i arken i mange dage, før de igen kom på land, men Noa takkede Gud for, at han havde passet på dem i båden. Gud lavede regn-buen på himlen som et tegn på, at han vil passe på os og ikke udslette alle mennesker igen.

Desværre får Gud ikke regnen til at forsvinde, når Naing er bange for uvejret i Myanmar, men måske kan regnbuen minde os om, at Gud er ligesom en kærlig far, der passer på os. Derfor må vi godt komme til Gud, når vi er bange, ligesom Naing lægger sig ind til sin far for at føle sig tryg. Det mærkelige med Gud er, at vi ikke kan lægge os ind til ham. Han er nemlig usynlig. Men til gengæld er han hos os hele tiden, og vi skal bare tænke på ham for at mærke det. Over alt, både hos Noa i arken, hos Naing i regnvejret og hos dig og mig.

Hvordan kan du mærke Gud er tæt på dig?

BØNKære Gud!Tak fordi du er ligesom en far, der vil passe på os, hvis vi er bange!Tak fordi du reddede Noa og de andre i arken, og at regnbuen viser, at du også vil passe på os.Pas på os, Naing i Myanmar og alle andre børn i verden.

FadervorSangforslag: Nu går solen sin vej.

16 minglabarmyanmar

2. Er du ret fri? Vejledende alder: 9-12 årBegynd med at synge ”Løft en sten og flyt et ben”

INTRODUKTIONMyanmar er i mange år blevet styret af en junta. Det vil sige, at militæret har bestemt i landet, faktisk helt ind til år 2010. Det gjorde livet svært for folk i Myanmar, fordi militæret ikke lyttede til, hvad folk i Myanmar havde brug for, men bestemte i stedet bare det, der var bedst for dem selv.• Ved du, hvem der bestemmer i Danmark?• Ved du, hvordan de får lov til at bestemme?

I Danmark bestemmer Folketinget. Folketinget består af nogle voksne, som er blevet valgt af alle voksne i Danmark. Derfor skal de bestemme det, der er bedst for alle mennesker i Danmark.• Har du været med dine forældre til valg?• Hvordan gør man, når man skal stemme

om noget?

At alle er med til at vælge hvem, der skal bestemme de danske regler, kaldes demokrati. Demokrati betyder også, at alle har de samme rettigheder.• Hvad er en rettighed, og kan I komme i

tanke om nogen rettigheder?

Rettigheder er de ting, alle mennesker har lov til. f.eks. er det en rettighed at være fri og at føle sig sikker. Det er også en rettighed at kunne sige sin mening.• Føler du dig fri og sikker, og må du sige din

mening?

I Myanmar har de ikke haft frihed og rettigheder på samme måde som i Danmark, fordi juntaen ikke har sørget for at overholde folkets rettighe-der. Derfor har man f.eks. ikke nødvendigvis haft sikkerhed og frihed.

Hvis man sagde sin mening om noget, og jun-taen ikke var enig, kunne man komme i fængsel. Forestil dig, hvis du blev smidt i fængsel fordi du sagde, at statsministeren havde en grim frisure.

Aktivitet: Jun-ta’ fat

Du skal bruge: • Markering til bane, midterlinje, rislagre og

fængsler• ”Risposer”, bolde, tøjstykker el.lign., • Holdmarkering (veste el.lign.)

FORMÅL At deltagerne gennem en fangeleg skal erfare, hvor hæmmende det kan være at få frataget rettigheder og frihed.

BESKRIVELSEDel deltagerne op i to hold: juntaen og folket i Myanmar.

De to hold har hver sin banehalvdel med et rislager og et fængsel. Det gælder nu om for de to hold at stjæle ris fra det andet holds rislager og lægge det i sit eget. Det hold, der først får sit lager tømt, har tabt. På det andet holds bane-halvdel kan man blive fanget af alle fra det andet hold. Hvis man bliver fanget, ryger man i mod-standerholdets fængsel. Men hvis det lykkes at komme frem til modstanderholdets rislager, må man stjæle én rispose og løbe tilbage til sit eget rislager med risposen. Er man kommet i

fængsel, kan man befries ved at blive rørt af en fra eget hold.

Kan leges både inde og ude – og evt. med terræn eller forhindringer, så man har mulighed for at snige sig.

INDSKRÆNKNING AF FOLKETS FRIHEDLederen kan afbryde legen og erklære, at jun-taen indskrænker folkets frihed, f.eks. ved at:• Midterlinjen flyttes, så juntaens banehalv-

del bliver større, så der er større risiko for at blive fanget for folket, men mindre risiko for juntaen.

• Folket mister forskellige rettigheder: f.eks. rettigheden til at bruge hænderne, til at løbe el.lign., ytringsfriheden (må ikke snakke sammen), forsamlingsfriheden (må ikke være tæt på hinanden) eller får udgangsforbud (skal løbe to og to, hånd i hånd).

REFLEKSION• Hvordan var det at få indskrænket sin

frihed?• Oplevede I noget, der var uretfærdigt?

minglabarmyanmar 17

Aktivitet: Stol på dine værdier

Du skal bruge: • Sedler med værdier (lav nogle selv eller

print fra www.MinglabarMyanmar.dk) • Stole• Musik

FORMÅLAt få deltagerne til at overveje og diskutere, hvilke værdier der er vigtigst.

BESKRIVELSEEn stoledans, hvor det gælder om at lade de bedste værdier vinde.

Hver deltager får en lille værdi-seddel. På sed-len står en ting (bil, hus, mobiltelefon, computer, skole, sygehus, børnehave, plejehjem osv.), en rettighed (retten til at rejse, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed osv.) eller en relation (en god ven, en god familie, FDF- eller KFUM & KFUK-kammerater osv.).

Det er vigtigt, at man ikke viser sedlerne til hinanden – så er det mere spændende, hvad der er på spil.

Det kan være nødvendigt at forklare nogle af sedlerne undervejs, f.eks. ytringsfrihed, samt at fortælle, at det ikke er en selvfølge i Myan-mar, at man har en bil, et hus, en mobiltelefon, ytringsfrihed, økonomisk frihed osv.

Dans almindelig stoledans rundt om en kreds af stole, hvor der er én stol mindre end antallet af deltagere. Når musikken stopper, skal alle finde en stol.

Den person, der ikke får en plads, skal fortælle hvilken værdi, der står på hans/hendes seddel. Hvis en af de deltagere, der sidder ned, synes de har en værdi, der er mindre værd, skal han/hun række hånden op og læse sin seddel højt.

Nu skal alle deltagerne i fællesskab diskutere, hvilken af de to værdier, de helst vil af med. Der må gerne være flere der melder sig på banen, hvis de synes, deres seddel er mindre værd. Den person, hvis værdi, deltagerne bliver enige om er mindst værd, går ud af legen. Der fjernes en stol, og stoledansen fortsætter.

Når der kun er tre værdier tilbage i spil, stop-pes stoledansen, og deltagerne kan stemme

demokratisk om, hvilken værdi, de synes skal vinde stoledansen.

VARIATION• Vælg færre materialistiske værdier og flere

rettigheder, hvis aktiviteten laves med en ældre aldersgruppe.

• Lad evt. den deltager, der ikke får en plads, bytte seddel med den deltager, der gerne vil bytte en værdi, der er mindre værd. På den måde kan man undgå, at man ikke vil spille sin værdi på banen, fordi man ikke vil ryge ud af legen.

REFLEKSION• Synes du det var svært at vælge mellem

værdier?

Andagt om frihed og ret til at høre til hos Gud

At være fri og have ret til forskellige ting er na-turligt for os i Danmark, men sådan er det ikke for alle mennesker i verden. F.eks. ikke for folk i Myanmar, da landet blev styret af juntaen.

I Biblen kan vi også læse om frihed og ret-tigheder.

Frihed: I meget gamle dage var israelitterne fanget som slaver i Egypten, dvs. de heller ikke var frie. Så kaldte Gud på Moses og gjorde ham til sin profet, dvs. han blev Guds medarbejder. Gud og Moses kæmpede i lang tid for at over-bevise Egyptens konge Farao om, at han skulle slippe israelitterne fri. Moses fik endda Gud til at sende plager ned over Egypten for at Farao skulle få nok af israelitterne og deres irriterende

profet og lade dem alle sammen gå. Til sidst slap Moses og israelitterne afsted ved Guds hjælp.

• Kan I huske nogen af plagerne? Hvorfor ville Farao ikke lade israelitterne gå?

Rettigheder: I Det Nye Testamente kan vi læse, hvordan Jesus kæmpede for folks rettigheder. Dengang Jesus levede, blev alle ikke set som lige meget værd. Man blev set som mindre værd, hvis man var anderledes, − hvis man f.eks. havde et bestemt job, eller hvis man var kvinde eller barn. Lige netop disse mennesker var Jesus især meget sammen med.

• Kan I huske nogen historier, hvor Jesus var sammen med nogen, der ikke blev regnet for at være lige alle andre mennesker? (F.eks. tolderen Zakæus, (Luk 19) eller den samaritanske kvinde (Johs 4))

Sådan kan vi altså læse om i Biblen, hvordan Gud også husker dem, der ikke har deres frihed og rettigheder. Hos Gud er det nemlig sådan, at vi alle sammen er lige meget værd, og har sammen ret til at komme til ham – uanset hvem vi er.

BØNKære GudTak fordi vi har ret til at komme til digTak fordi vi lever i frihed i Danmark Gid alle børn i verden må være ligeså frie som os, og at deres rettigheder må blive overholdt

FadervorSangforslag: Livstræet

18 minglabarmyanmar

3. Frivillighed for forandringVejledende alder: 13-15 årBegynd med at synge ”Løft en sten og flyt et ben”

INTRODUKTION Mange unge i Myanmar drømmer om at være med til at gøre deres land til et bedre sted at være. Det kan være, de gerne vil hjælpe med at bygge en brønd, en bro eller en skole i en landsby. Det kan også være, de gerne vil hjælpe børn med at blive bedre til engelsk eller fortælle mennesker i fattige områder om livsvigtige ting som hygiejne, rettigheder og opsparing.

De unge er villige til at gøre alt dét frivilligt, fordi de brænder for det. Det vil Minglabar Myanmar-projektet gerne støtte. Udover at samle penge ind kan vi dele vores erfaringer om frivilligt arbejde med de unge.

I Danmark er der nemlig stor tradition for at lave frivilligt arbejde. Det er en vigtig

del af dansk kultur, at der er nogen i samfundet, der arbejder frivilligt for noget, de brænder for.

• Kan du komme i tanke om nogen opgaver, der bliver udført af frivillige i Danmark?

Det at arbejde frivilligt kan kaldes medborger-skab. Det betyder, at man tager medansvar for samfundet. Det, at nogle opgaver i samfundet bliver løst af frivillige i stedet for af staten, bety-der, at der er et stærkt civilsamfund.

I Myanmar er der nok opgaver at gå i gang med i samfundet, som staten ikke tager sig af. Heldigvis er der mange unge, der tager medbor-gerskab, fordi de brænder for at gøre Myanmar til et bedre sted. Civilsamfundet i Myanmar kan altså være en vigtig del af at løse problemer for folk i Myanmar. Det er også derfor, Minglabar Myanmars slogan er Fundament for Forandring – de frivillige er fundamentet for forandring i Myanmar.

(Brug filmen ”Mød en frivillig i Myanmar” fra www.MinglabarMyanmar.dk.)

Aktivitet: På sporet af frivilligheden

Du skal bruge: • Mobiler med kamera• En by / et foreningshus / en lejr eller et

andet sted, hvor der er mennesker at møde. Hvis du er på landet, så hyr evt. et par statister.

FORMÅLAt deltagerne gennem konkrete opgaver selv skal få en fornemmelse af det diffuse begreb frivillighed.

BESKRIVELSE Del deltagerne op i detektivhold på 3-5 personer. Sørg for, at der er mindst én mobiltelefon med kamera på hvert hold. Giv hvert detektivhold en opgaveseddel (se herunder) og send dem ”på sporet af frivilligheden” i nærmiljøet.

Detektiverne har en time til at samle flest

19minglabarmyanmar

mulige points for løste opgaver, så de kan vinde den store frivillighedsdyst (præmien kan være en ”frivillig” handling fra en leder, f.eks. skopudsning, kaffehentning el.lign. Alternativt en præmie, de kan dele ”frivilligt” med de andre detektiver).

Billeder og videoer kan deles på Instagram/face-book under hashtag #minglabarmyanmar

INTRODUKTIONNu skal I være frivillighedsdetektiver På sporet af frivilligheden.I har fået at vide, at frivilligheden er en stor del af det danske samfund – men hvor findes den egentlig, hvem er det, og hvordan kan den se ud?

OPGAVERJournalisten – 20 pointFilm et interview med en vaskeægte frivillig

Interview en frivillig: 1) Hvad laver du frivilligt? 2) Hvorfor laver du lige præcis dét? 3) Hvor længe har du været frivillig? 4) Hvad er det bedste ved at være frivillig?

Fotografen – 10 point pr. stk.Du må gerne klæde dig ud og lave skuespil• Tag et billede af noget, I gerne ville gøre

frivilligt• Tag et billede af en tjans, I ikke ville tage

frivilligt• Tag et billede af tre forskellige slags frivil-

lige personer

Leksikonet - 5 point pr. stk.Spørg nogen eller søg på internettet• Kan du komme i tanke om tre frivillige i din

forening?• Hvor mange procent af danskerne laver

frivilligt arbejde?• Kan du komme i tanke om fem forskellige

former for frivilligt arbejde?

VARIATIONER • Find selv på andre og flere opgaver• Send 2-point-spørgsmål på SMS undervejs,

f.eks. ”Hvad hedder frivillig på engelsk?”,

”Hvad hedder Minglabar Myanmars slogan?”, ”Hvad er et civilsamfund?”, ”Hvad er medborgerskab?”, ”Får man penge for at være leder?” el.lign.

Andagt om at brænde for noget

I dag har I været på spor af frivilligheden, og set, hvordan det er en stor del af vores sam-fund – men det at være frivillig er ikke en dansk opfindelse! Mennesker har tendens til at gøre ting frivilligt, hvis de slet ikke kan lade være. Når man brænder for et eller andet, er man villig til at arbejde for det uden at tjene penge på det eller at få andre fordele. • Er der noget du brænder så meget for, at du

vil arbejde for det frivilligt?

I Det Gamle Testamente kan vi læse om nogen, der arbejdede frivilligt for Gud. Det er profe-terne, f.eks. Moses i Egypten. Nogle gange var det ikke nemt at være profet, for man skulle give folk Guds beskeder, også selvom de ikke var gode. Det var også derfor profeten Jonas ikke blev profet helt frivilligt – han flygtede endda fra Gud, og det endte med, at han faldt i vandet fra et skib og blev slugt af en hval, før han sagde ja til at være profet.

Modsat Jonas fulgte disciplene Jesus helt fri-villigt. Da Jesus kaldte på dem, slap de, hvad de havde i hænderne for at følge ham og være hans elever og hjælpere – helt uden at få løn for det!

Selv når de kom i fare pga. det, de gjorde. Efter Jesus var død, kunne de ikke lade være med at fortælle om Jesus og Gud, fordi de brændte så meget for det. Det er disciplenes skyld, at fortællingerne om Jesus blev bredt ud i verden. Ligesom vores civilsamfund bygger på frivilligt arbejde, bygger kirken og kristendommen altså også på, at der var nogen, der brændte for noget. Nemlig at disciplene brændte for at fortælle om Jesus, og at de gjorde det frivilligt.

Når man er kristen, siger man ligesom discip-lene frivilligt ”ja” til Gud og den opgave han gav disciplene, og som han giver os. Opgaven går ganske enkelt ud på at være medborger i verden, altså at vi skal tage ansvar i verden for de men-nesker´, vi er her sammen med.

Udfordring: til næste gang skal du gøre noget frivilligt for en anden, som du ikke plejer at gøre (f.eks. tage opvasken, give din mor skuldermas-sage eller noget helt andet).

BØNKære GudTak fordi vi har mulighed for at være frivillige i Danmark!Vil du give unge i Myanmar mod til at gøre det, de brænder for.Hjælp os til at udleve det, vi brænder for, og som vi kan mærke er rigtigt – så vi ikke kommer til at flygte fra det som Jonas, bare fordi det ikke altid er nemt.

Fadervor

20 minglabarmyanmar

4. Mig og min naboVejledende alder: 16-18 årBegynd med at synge ”Løft en sten og flyt et ben”

INTRODUKTIONI Myanmar lever forskellige etniske grupper og religioner side om side. Der er flest buddhister, men der er også kristne, muslimer, hinduer og flere andre religiøse minoriteter. Ofte er det problemfrit, men nogle gange resulterer forskel-lighederne i misforståelser og problemer, der kan ende i konflikt.

• Kan du komme med et eksempel på en konflikt, der har at gøre med forskellige kulturer?

Et eksempel er i den nordlige del af Rakhine-del-staten, hvor der er en vedvarende konflikt mel-lem rakhinere, som hovedsageligt er buddhister, og rohingyaer, som er muslimer. Regeringen har indsat tropper under påskud af at ville dæmpe konflikterne, men er siden blevet beskyldt for at

holde med rakhinerne, fordi de er buddhister, og dermed angribe rohingyaerne.

Derfor er mange rohingyaer flygtet til nærlig-gende områder, og der er flere historier om flygt-ninge, som er omkommet under flugten.

Der er på nuværende tidspunkt ca. 140.000 fordrevne mennesker, primært rohingyaer, som følge af konflikten.

Aktivitet: Byg med din nabo

Du skal bruge:• 4 rafter• 4 mælkekasser• 1 presenning• 1 stk. reb.

Hvis aktiviteten foregår indendørs, kan I alter-nativt bruge 4 spisepinde, 4 kartofler, 1 side avis og 1 stk. snor.

FORMÅLAt deltagerne gennem rollespil får fornemmelse af, hvor svært det kan være at samarbejde, når man ikke kan tale sammen, og når man holder fast på hver sin måde at ville gøre noget på.

INTRODUKTIONI dette rollespil skal I prøve kræfter med de udfordringer, der kan opstå, når to grupper med forskellige kulturer skal arbejde sammen. Deltagerne inddeles i to grupper, Rohingya og Rakhine. De to befolkningsgrupper skal, inden regnen kommer, sammen have bygget rislager, men de taler ikke samme sprog og må ikke tale sammen. Regnen kommer om en time.

BESKRIVELSERunde 1 Før opgaven sættes i gang, skal befolkningen fra de to grupper hilse på hinanden. Man må ikke tale sammen.Instrukser til befolkningsgrupperne gives, uden at den anden befolkningsgruppe hører det:

• Rohingya: Man hilser ved at give hånd, og man føler at fødder er frastødende.

• Rakhine: Man hilser ved at røre storetå mod storetå og ser hænder som urene.

Formål: At erfare, hvordan man kan blive nødt til at indrette sig efter hinanden.

Runde 2 I denne runde skal de to befolkningsgrupper sammen bygge rislageret. Man må ikke tale sam-men, og man skal holde fast i sin instruks.Instrukser til befolkningsgrupperne gives, uden at den anden befolkningsgruppe hører det:

• Rohingya: I Rohingya-kulturen opbevarer man ris I tårne bygget af fire rafter, fire mælkekasser og en presenning.

• Rakhine: I Rakhine-kulturen opbevarer man ris i flade lagre på jorden bygget af fire rafter, fire mælkekasser og en presenning.

Det er meget vigtigt for begge befolkningsgrup-per at følge deres kulturer!

Formål: De to befolkningsgrupper modarbejder hinanden, og derfor er der ikke ressourcer nok til, at nogen af grupperne kan bygge det, de vil.

Runde 3 Når de to befolkningsgrupper indser at opgaven mislykkes (ca. 10-15 min), må de adskilt fra hinanden holde grupperåd og forsøge at lægge en plan for byggeriet, og reflektér over kommu-nikations-vanskelighederne. Påmind dem om, at regnen snart kommer.Efter grupperådet skal de to befolkningsgrupper igen forsøge at bygge rislageret.

Formål: Det vil vise sig, om det lykkes for de to grupper at indgå et kompromis om byggeriet af rislageret uden at tale sammen, eller om de stadig modarbejder hinanden.

REFLEKSION • Hvordan var det ikke at måtte tale sammen?• Følte I, at de andre forstod Jer? • Hvad gjorde I godt og skidt?

VARIATIONER • Grupperne finder selv på hilsner• Hvis der er mange deltagere, kan man

sætte flere rislagre i gang• Flere byggematerialer og mere komplice-

rede byggeplaner

21minglabarmyanmar

Aktivitet: Tegn med din nabo

Du skal bruge• Papir• Blyanter

FORMÅL At deltagerne skal finde ud af, at det i kommu-nikation er helt afgørende, hvilke informatio-ner, man lægger vægt på. Derudover er det en pointe, at dét, man selv synes man kommunike-rer, ikke altid er det samme som dét, der bliver forstået.

INTRODUKTION Kommunikation er afgørende i mødet med andre, derfor kan det være godt at øve sig i at kommunikere.

BESKRIVELSEDeltagerne går sammen to og to, og sætter sig ryg mod ryg med et stykke papir og en blyant hver. Den ene skal tegne en tegning med simple geometriske figurer.

Dernæst skal han/hun instruere den anden person i at tegne en tilsvarende tegning. Brug ca. 10 minutter. Det er tilladt at tale sammen, men det er forbudt at se, hvad hinanden laver.

Bagefter skal de sammenligne deres tegnin-ger – lignede de hinanden?Vend papiret og prøv igen, hvor deltagerne byt-ter roller.

REFLEKSION • Blev tegningerne ens? Hvis ikke, hvorfor

tror I?• Hvad gik godt og hvad gik skidt?

VARIATION Lav øvelsen med en figur af legoklodser i stedet Prøv at den, der skal udføre tegningen/figuren, ikke må stille opklarende spørgsmål

Andagt om Religion og forsoning

Det ligger i alle religioner at kunne føre til konflikt. Det kan et tilbageblik gennem historien bevidne, og det bliver bekræftet, hvis vi læser avisoverskrifter i ny og næ. • Kan I komme i tanke om en konflikt, der

har noget at gøre med religion?• Tror I, disse konflikter også har andre

årsager end religion? (F.eks. geografiske, økonomiske og kulturelle årsager)

Når man ser, hvordan konflikter i verden har med religion at gøre, kan man tænke, at alt ville være bedre, hvis der ikke fandtes religioner. Hel-digvis kan man også se, at religion kan være en del af løsningen på konflikter og arbejde for fred.

Selvom næstekærlighedstanken er helt cen-tral i kristendommen, findes den også i andre re-ligioner. Den kan man finde i både Bibelen (f.eks. Matt 22,39), den muslimske Koran, den jødiske

Torah, hinduismens Bhagvad Gita og i de bud-dhistiske veddaer. Alle de fem største religioner i verden har altså skrifter om næstekærlighed og medmenneskelighed.

Tilsvarende findes der næstekærligheds- og fredsforkæmpere i disse religioner.

KAN I NÆVNE NOGEN? • Hindu-guruen Gandhi, der kæmpede for

folkets ret i fredelig protest.• Dalai Lama der er et freds-idol i buddhis-

men.• Præsten Desmond Tutu, der taler om tilgi-

velse efter Apartheid. • Den jødiske filosof Levinas, der skrev i sit

KZ-fangenskab om medmenneskelighed. • Den muslimske imam Ali al-Sistani der ar-

bejder for demokratidannelse og fred i Irak. Sæt deltagerne til at google de forskellige personer.

Selvom der er meget forskel på at være buddhist i Myanmar, muslim i Irak eller kristen i Dan-mark, er det muligt for os at arbejde sammen for en fælles sag. Lad os bede en bøn for fred, der er samlet af tekster fra Hinduismen, Buddhismen, Islam, Jødedom og Kristendom.

AFSLUTTENDE BØN, SAMLET AF BØNNER FRA DE FEM RELIGIONERHerre, du, som har gjort os til stammer og nationer.For at vi kan kende hinanden, og ikke for at vi skal foragte hinanden (Islam).Må der være fred på jorden.Og må selve Din fred give fred til alle (Hindu-isme).Må mennesker søge at blive venner med hinan-den (Buddhisme).Folk skal ikke løfte sværd mod folk,og de skal ikke mere oplæres i krig (Jødedom).Elsk jeres fjender,gør godt mod dem der hader jer,Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer,det skal i også gøre mod dem. (Kristendom).

FadervorSangforslag: Du satte dig selv i de nederstes sted.

22 minglabarmyanmar

5. Hvad ville du gøre?

Vejledende alder: 18 år +Begynd med at synge ”Løft en sten og flyt et ben”

INTRODUKTIONMinglabar Myanmar støtter tre forskellige organisationer, der arbejder med forskellige projekter i forskellige dele af Myanmar. Der er nemlig mange forskellige problematikker at tage fat på i Myanmar – nogle nationale, andre lokale. Nogle af problemerne skyldes juntaregeringsti-den, mens andre er geografisk eller religiøst og kulturelt betinget.

Aktivitet: Hvad ville du gøre?

Du skal bruge: • Print af cases (kan udskrives fra www.

MinglabarMyanmar.dk)

FORMÅLDeltagerne skal gennem case-arbejde få en fornemmelse af centrale temaer i forbindelse med Myanmar.Sådan får de mulighed for at blive bedre klædt på til at kunne formidle Minglabar Myanmar for andre.

BESKRIVELSEPlacér de printede cases rundt omkring uden-dørs eller indendørs med god afstand mellem dem, så grupperne kan gå rundt til dem og dis-kutere uden at blive forstyrret af andre grupper.

INTRODUKTIONI det følgende case-arbejde vil I komme til at snuse til nogle af de dilemmaer, som mennesker i Myanmar står i, og til de problemer der rejser sig, når man er NGO i Myanmar. I grupper af tre skal I gennemgå forskellige problematikker og diskutere dem således, at to personer indtager hver sit standpunkt (ja-siger og nej-siger). Begge personer skal forsøge at overbevise tredjemand om hver deres standpunkt. Når tredjemand er overbevist af det bedste argument, går I videre til næste dilemma, hvor I bytter roller (ja-siger, nej-siger og tredjemand)

Cases

1) Korruption

Myanmar er det 20. mest korrupte land i verden, og som det eneste sted i verden er korruption faktisk ikke ulovliggjort. De beløb, der kan beta-les som lovlig korruption, også kaldet ”te-penge”, kan være helt op til 300$, dvs. ca. 1500 kr. Det er mange penge for den almindelige burmeser. ”Te-penge” kan blive opkrævet som ekstra af-gifter for at få noget gennemført i det offentlige system. Hvis ikke man betaler, kan det som NGO være besværligt og tidskrævende at have

med det offentlige system at gøre. Det gælder f.eks. at få tilladelse til at besøge projekter på landet i Myanmar, at give en frivillig i Myanmar mulighed for at rejse til Danmark osv. Måske vil det være nemmere, hvis man betaler for, at det skal gå lidt hurtigere. Ville du betale ”te-penge” for at få noget gen-nemført hos det offentlige, hvis det var dig, der ledede Minglabar Myanmar-projektet i Myan-mar? Ja eller nej?

2) Karma eller karriere

Forestil dig, at din far er en indflydelsesrig mili-tærmand. Du selv er 18 år, netop færdig med din gymnasieuddannelse, hvor du (uden din fars viden) var engageret i grupper, der kæmpede for demokratiske rettigheder og opgør mod militæret, som – trods det demokratiske valg i 2012 – stadig har stor indflydelse i Myanmar. Du drømmer om at læse på universitetet, men din far har netop skaffet dig en plads i militæret, hvor du inden for få år kan få et godt og meget velbetalt job. For at komme på universitetet, vil du være nødt til at bede din far om at betale din uddannelse, og du vil ikke være sikret et job, når du er færdig.Vil du tage imod din fars tilbud om en plads i militæret? Ja eller nej?

3) Kirker, klostre og kroner

I Myanmar er der stor tradition for, at mange drenge er munke i en periode af deres liv. Nogle forbliver munke gennem hele livet og er med til at drive klostre. Klostrene drives vha. indsam-lede midler, og udover religiøs praksis varetager klostrene også undervisning af buddhistiske børn på klosterskolerne. Nogle kristne nødhjælpsorganisationer kanali-serer bistand gennem kirker i Myanmar. Dvs. at hjælpen ligesom de buddhistiske klosterskoler er religiøst betinget. Er det okay som kristen at hjælpe én bestemt gruppe af mennesker mere end andre? Ja eller nej?

23minglabarmyanmar

NB mange klosterskoler underviser alle børn fra nærmiljøet, og mange kirker deler bistanden mellem alle mennesker i nærmiljøet uanset religiøs overbevisning.

4) Opiumshandel

50 år med militærdiktatur har været medvir-kende til, at Myanmar i dag er et af de fattigste lande i Asien. For at tjene til dagen og vejen er der derfor mange, der dyrker opiumsvalmuer, der bliver solgt på det illegale marked. Faktisk foregår ca. 25% af verdens samlede opiums-produktion i Myanmar. Opium indeholder bl.a. morfin og misbruges som et narkotika, der kan være dødbringende.Er det okay at sælge opium for at brødføde sin familie? Ja eller nej?

5) Religion med livet som mål eller middel

Theravada-buddhisme er majoritetsreligionen i Myanmar. I Buddhismen er der ingen guder, og Buddha ses mere som et forbillede end en egentlig gud. Mange burmesere mediterer efter Buddhas forbillede for at få balance og i sidste ende slippe af med livet og komme i Nirvana. Livet betragtes nemlig som lidelse, man må slippe ud af. I kristendommen finder man også tanken om efterlivet, dog ikke i den grad at livet bliver en lidelse, der skal overstås.Er det okay at bruge buddhistisk meditation i kristen sammenhæng? Ja eller nej?

6) Økonomi og økologi

Myanmar grænser op til Bangladesh, Indien, Thailand, Laos og Kina.Kinesiske selskaber udnytter, at Myanmar nu er blevet mere åbent, og de prøver derfor eksempelvis at købe jord af regeringen til at lave kæmpemæssige dæmninger for at producere elektricitet til Kina. Det gør infrastrukturen bedre i Myanmar, men det skader samtidig mil-jøet og oversvømmer og ødelægger store dele af den eneståede natur.

Er økonomisk vækst i et meget fattigt land vigtigere end at bevare en fantastisk natur? Ja eller nej?

7) At styre eller at blive styret

Militæret i Myanmar har været meget voldeligt og ødelæggende for den enkelte burmesers frihed. Derfor har mange burmesere levet i frygt for deres liv, især hvis de har givet udtryk for de-res kritik af styret. Det så man bl.a. i forbindelse med studenteroprøret i 1988, hvor militæret satte ind over for de studerendes protester, og 3000 mennesker mistede livet. Selv de øverste militærledere har ikke kunnet vide sig sikre, da ethvert forkert trin har kunnet føre til at miste magt, komme i fængsel eller blive dræbt. Magtfulde mænd i sådan et system – er de ofre for systemet? Ja eller nej.

8) Trafficking som levebrød

Du er enlig mor til fem børn. Du har ikke noget arbejde, og uden uddannelse er der ikke nogen jobs at få. Derfor er hver dag en kamp for at kunne brødføde din familie.Din ældste datter er lige fyldt 16 år, og du har

ikke kunnet betale for hendes uddannelse, så ligesom dig selv kan hun hverken læse eller skri-ve, og hun kan derfor heller ikke få et arbejde.En dag tilbyder en mand fra byen dig et beløb, der ville kunne holde din familie mæt i et helt år – mod at han tager din datter med til den ki-nesiske grænse, hvor hun skal føde en kinesisk rigmands barn. Han lover, at hun kommer hjem igen bagefter, men du ved ikke, om du skal tro ham. Tager du imod hans tilbud? Ja eller nej?

9) Nødhjælp - en bjørnetjeneste?

Styret i Myanmar har ikke varetaget befolknin-gens ve og vel. I 1990 blev kun en procent af statsbudgettet brugt på uddannelsessystemet og under en procent på sundhedssektoren. Siden da er procentsatserne steget, men sund-hed og uddannelse er stadig under lavmål i Myanmar. Heldigvis kan udenlandske NGO’er ef-terhånden godt komme ind i Myanmar og støtte sundheds- og uddannelsesområderne. Men når NGO’erne tager hånd om disse ting, kan styret i højere grad fortsætte med at bruge en stor del af statsbudgettet på militæret.

Er det holdbart, at udenlandske NGO’er støtter uddannelse og sundhed i Myanmar? Ja eller nej?

24 minglabarmyanmar

10) Kamp eller karma?

I forbindelse med militærdiktaturet i Myanmar, er landets buddhister blevet anklaget for at være for passive. Den buddhistiske tanke om karma betyder nemlig, at hvad du gør i dette liv, får konsekvenser for dit næste liv. Derfor behøver du ikke arbejde for andre menneskers retfær-dighed i verden, men kun tænke på din egen for din egen karmas skyld. Juntaens uretfærdighed mod folket i Myanmar vil ifølge buddhismen blive straffet i junta-medlemmernes næste liv.Dog fik mange buddhistiske munke nok i 2007 og gik på gaderne i demonstration mod mili-tærdiktaturet, hvorved mange blev fængslet og nogle mistede livet. Ville du som buddhistisk munk sætte din egen karma på spil ved at deltage i demonstrationer mod juntaen? Ja eller nej?

11) De 33 spørgsmål

I 1990 kunne burmeserne for første gang siden 1962 gå til et demokratisk valg. Valget blev dog annulleret af juntaen, da det tydeligt faldt ud til oppositionens fordel, som var under ledelse af menneskerettighedsforkæmperen Aung San Suu Kyi.Efter valget udsendte juntaen spørgeskemaet ”De 33 spørgsmål” til den mest veluddannede del af Myanmars befolkning, dvs. skolelærere, læger og øvrige embedsfolk. Der var tale om 33 ledende spørgsmål, der ville afsløre, om man var tilhænger af oppositionen. Hvis ens svar tydede på, at man var oppositionstilhænger, blev man fyret. Derfor var der mange, der løj, for at beholde deres job.Ville du som oppositionstilhænger svare ærligt på ”De 33 spørgsmål”? Ja eller nej?

Andagt om at have en mission

Begynd andagten med, i grupperne fra før, at diskutere dette spørgsmål: • Minglabar Myanmar er et projekt, der in-

volverer kristne organisationer i Myanmar og i Danmark. Det arbejde, de indsamlede

midler fra Danmark støtter, er udviklingsar-bejde og ikke forkyndelse.

• Er Minglabar Myanmar et missions-projekt?Ja eller nej? Saml efterfølgende op på ja- og nej-argumenter i plenum.

Ordet mission betyder sendelse og vækker for-skellige associationer i forskellige kontekster. I erhvervslivet er ordet mission centralt i for-bindelse med at lægge planer og have visioner. Det betegner det projekt man har - det mål man arbejder hen mod.

I kristne sammenhænge forbindes det især med missionsbefalingen fra Matt. 28,18-20, hvor Jesus sender disciplene ud i verden: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Hel-ligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet Jer. Og se, jeg er med Jer alle dage indtil verdens ende”.

For mange rimer den kristne forståelse af mis-sion ofte på at prædike til omvendelse. Det kan godt skære i ørerne på os, der lever i et samfund med tolerance og religionsfrihed, hvor troen hører til i den private sfære.

Man kan spørge sig selv, om den måde Minglabar Myanmar arbejder på, ikke læner sig mere op ad den første end den sidste forståelse af ordet mission. Det arbejde, Minglabar Myan-mar støtter i Myanmar, synes ved første øjekast ikke umiddelbart betinget af, at det bliver udført af kristne organisationer.

Men måske har det alligevel en effekt på vores mission, at vi er kristne. At være kristen indebærer nemlig automatisk at være i mission, dvs. at vores kristentro ikke kan reduceres til at vedrøre vores privatliv. For Jesus, der er vores ideal for, hvordan vi skal være i mission i verden, hænger udviklingsarbejde og Guds ord i hvert fald sammen. Jesus var ikke blot en forkynder, han udøvede også Guds mission med hænderne, når han hjalp de mennesker, han mødte. Men hans gerninger var også altid bun-det op på Guds ord. Guds ord var på en måde de briller, Jesus havde på, når han var i mission.

Essensen af Guds ord, som Jesus forkyndte og handlede ud fra, er næstekærligheden. Derfor kunne Jesus ikke handle uden at møde sin næste. Ved at begive sig derud, hvor næsten var, i den situation næsten nu engang stod i, kunne

Jesus yde den hjælp, alle hans ’næster’ havde brug for. Det kunne han ikke have gjort fra en læsepult i en synagoge. Når vi er i mission, skal vi også tage næstekærlighedens briller på og komme vores næste i møde. Det kan vi gøre ved at slå ørerne ud og øjnene op og f.eks. spørge vores næster i Myanmar, hvad de tænker er vores mission med dem, i stedet for at sidde herhjemme og gætte på det. På den måde kan vi gennemføre den mission, Gud sætter os på, om kærlig omsorg for vores næster.

BØNKære FarTak fordi du har sat os på jorden med andre menneskerVil du låne os dine næstekærlige briller at tage på, når vi er på din mission i verden

FadervorSangforslag: Menneske din egen magt.

25minglabarmyanmar

Ming

C

la- bar- My an- mar.- Nu

A‹

fly ver- vi af sted.-

Ming

FŒ„Š7

la- bar- My an- mar.- Du

G(“4)

skal og så- med.

G

3

C

Et gyl dent- land. Pa go

E‹

- der- sky der- op.

5

En

FŒ„Š7

rød klædt- munk. Han har

G(“4)

en skald det- top.

G

7

C

&

Tekst: Mona Solsø

Melodi: Dorte Salling-Poulsen

&

&

&

œœ

œ

œœ

œœ

œ

œœ

œ

œ

œœ

œœ

œ

œœ

œœ

œœ

Œ

‰

œ

j

œœ

œ

‰

œ

j

œœ

œ

œœ

Œ

œœ

œœ

‰

œ

j

œœ

œœ

˙

SANGE

FagterSaml håndfladerne foran brystet og buk to gangeHold armene ud til siden og flyv som en flyvemaskineSaml håndfladerne foran brystet og buk to gangePej på en anden, og lav ”kom med”-bevægelse

1. Lad fingrene spille mod kravebenet, som om det er guld der funkler.Form pagode med hænderneLav en glorie over hovedetFør en hånd over håret fra pande til nakke

2. Form silhuetter af træ-toppe med hænderneHold armene ud til siden og lav flagrende bevægelserStræk din arm ned mod jor-den og lad som om du stryger jorden med flad hånd.Flimr med fingrene

3. Tegn et hus med fingreneDrej hænderne rundt om hinanden (lige som hjulene på bussen) Hvordan forklarer man det?Slå på tindingen med pege-fingerenPeg på en anden – pej på dig selv

Minglabar MyanmarTekst: Mona SolsøMelodi: Dorte Salling-Poulsen

Minglabar Myanmarnu flyver vi afsted.Minglabar Myanmardu skal også med.

Et gyldent land;pagoder skyder op.En rødklædt munkhan har en skaldet top.

Minglabar Myanmar…

Den grønne skovmed gummitræer og ris.Den mørke jordmed perlers farvedis.


Det hvide hushvor der er plads til leg.Vi lærer omat mødes du og jeg.


Minglabar Myanmar

26 minglabarmyanmar

Midt

F

i et del

F/A

ta- af flo

B¨

der,- øst

C

for det kol de- og tri

B¨

ste- nord

F

Lig

A‹7

ger- et land af pa go- der,

B¨

- hvor ris

G‹7

en- og smi

B¨

let- det gror

C7

Et

5

far

D‹

ve- spil af folk

G7

der vil, på cyk

B¨Œ„Š7

ler- i Budd ha- ens- land

A6 A79

Guld

D‹7

og far

C(“4)

vet- sand

Bº

Et Min

G‹7

gla- bar- til My

13

A‹7

an- mar- vi- vil,

B¨(“2)

vi tror og vi kan

C(“4) C16

Find

F

de an dre,- lad

F(„ˆˆ2)/A

os van dre- til sted

B¨

et- for dem

Bº

der vil

C19

En

F

for al le- ryk

F(„ˆˆ2)/A

en bal le,- en drøm

B¨

kan bli

D‹

ve- til

C23

&

b

Løft en sten og flyt et ben

Melodi/Tekst: Sara Randorff

&

b

&

b

&

b

&

b

&

b

&

b

œ

œ

œ

œ œ

œ

œ œ œ

j

œ

‰ Ó

œ œ œ œ œœœ

œ ™

œ œ œ ˙

œ œ œ œ œœœ œ œ

œ œ

Œ ‰

œ

j

œ

œ

œœ œ

œ

œœ ˙

Œ ‰

œ

j

œ œ

œ œ

œœ œ œ

œ œ

œ

œ œ œ

œ

œœ

œœ ˙

Ó

œœ œ

œ œ

j

œ

œ

j

˙

Œ ‰

œ

j

œ œ

œ œ

j

‰

œœ

œ œ

œ œ

j

œœ

j

œ œ

œœ

œœ œ

Œ Ó

œ

œœ œ

œ

‰

œ

j

œ

œœ œ

œ

‰

œ

j

œ

œ

œ

œ œ

j

œ œ

j

˙

Ó

œ

œœ œ

œ

‰

œ

j

œ

œœ œ

œ

‰

œ

jœ

J

œ

œ

j

œ

œ

œ ˙

Ó

SANGE

27minglabarmyanmar

Copyright © Sara Randorff

Løft

B¨Œ„Š7

en sten og flyt et ben på tværs

A7

af kul tur- er,- et

27

hus

D‹7

det er

A&/C©

vor es- svar

G7/B

Nu

29

lig

G‹7

ger- fun da- men-

F/A

tet- klar, en start

B¨

i My

B¨/C

an- mar-

F31

&

b

&

b

&

b

1. Midt i et delta af floder

Øst for det kolde og triste nord

Ligger et land af pagoder

Hvor risen og smilet det gror

Et farvespil af folk der vil,

på cykler i Buddhaens land

Guld og farvet sand

Et Minglabar til Myanmar

- vi vil, vi tror og vi kan

Find de andre, lad os vandre

til stedet for dem der vil

En for alle ryk en balle

en drøm kan blive til


på tværs af kulturer

Et hus det er vores svar

Nu ligger fundamentet klar,

en start i Myanmar

2. Midt i et mylder af boder

Ligger en plet fuld af mulighed

Plads for et utal af hoveder

En ramme for frihed og fred

En byggegrund, et skrøb'ligt fund,

Hvor forskelle bygges i lag,

kom så skal du se

Et håb af stål om fælles mål,

når 1 + 1 blir' til 3

Find de andre, lad os vandre...

3. Midt i politiske koder

Langt fra kartofler og flæskesteg

Søger et folk de metoder

hvor fælleskab baner en vej

Vi ved at tro kan bygge bro,

for samvær gi’r livet værdi

Elefantasi

Kom tag min hånd og find den ånd,

forandring for andre fordi


œœ

œœ

œœ

œœ œ œ œ

œ œ

j

œ

œ

j

œ

‰

œ

j

œœ

œ

œ ˙

Œ ‰

œ

j

œ

j

œ œ

j

œ

j

œœ

j

œ

j

œ

œ

j

œ ™ œ

j

œ

J

œ

œ

j

œœ

œ œ

Œ Ó

2

SANGE

Copyright © Sara Randorff

Løft

B¨Œ„Š7

en sten og flyt et ben på tværs

A7

af kul tur- er,- et

27

hus

D‹7

det er

A&/C©

vor es- svar

G7/B

Nu

29

lig

G‹7

ger- fun da- men-

F/A

tet- klar, en start

B¨

i My

B¨/C

an- mar-

F31

&

b

&

b

&

b

1. Midt i et delta af floder

Øst for det kolde og triste nord

Ligger et land af pagoder

Hvor risen og smilet det gror

Et farvespil af folk der vil,

på cykler i Buddhaens land

Guld og farvet sand

Et Minglabar til Myanmar

- vi vil, vi tror og vi kan

Find de andre, lad os vandre

til stedet for dem der vil

En for alle ryk en balle

en drøm kan blive til


på tværs af kulturer

Et hus det er vores svar

Nu ligger fundamentet klar,

en start i Myanmar

2. Midt i et mylder af boder

Ligger en plet fuld af mulighed

Plads for et utal af hoveder

En ramme for frihed og fred

En byggegrund, et skrøb'ligt fund,

Hvor forskelle bygges i lag,

kom så skal du se

Et håb af stål om fælles mål,

når 1 + 1 blir' til 3


3. Midt i politiske koder

Langt fra kartofler og flæskesteg

Søger et folk de metoder

hvor fælleskab baner en vej

Vi ved at tro kan bygge bro,

for samvær gi’r livet værdi

Elefantasi

Kom tag min hånd og find den ånd,

forandring for andre fordi


œœ

œœ

œœ

œœ œ œ œ

œ œ

j

œ

œ

j

œ

‰

œ

j

œœ

œ

œ ˙

Œ ‰

œ

j

œ

j

œ œ

j

œ

j

œœ

j

œ

j

œ

œ

j

œ ™ œ

j

œ

J

œ

œ

j

œœ

œ œ

Œ Ó

2

28 minglabarmyanmar

ARRANGÉR EN WEEKENDTUR ELLER EN SOMMERLEJRPlanlæg et længere event med Myanmar som tema. Bliv inspireret af opskrifter, lege og oplæg i dette hæfte og inddrag evt. nogle af nedenstå-ende muligheder.

LÅN EN AKTIVITETSKASSEVi har samlet en hel masse fede ting i Myan-mar, som kan gøre aktiviteterne endnu sjovere, og give et bedre indtryk af landet. Det er alt sammen fordelt i 25 aktivitetskasser landet over, så de er nemme at låne og bruge. Hvordan du får fat i dem, og hvor de er placeret, kan du se på www.MinglabarMyanmar.dk .

FÅ BESØG AF EN FRA PROJEKTGRUPPENDet vil også være muligt at få besøg i kredsen eller lokalforeningen af én fra projektgruppen, som kan fortælle om projektet i Myanmar og egne oplevelser. Henvendelser om besøg kan ske via hjemmesiden, eller direkte til formændene eller den ansatte projektleder. Kontaktoplysninger står under præsentationen af projektgruppen her i hæftet og kan desuden findes på hjemmesiden.

REJS UDEr du over 18 år og synes ikke, det er nok med aktiviteter i Danmark, så rejs ud og besøg Myanmar. Silkeborg Højskole sender med deres U-landslinje højskoleelever til Myanmar. Her besøger de blandt andet frivillighuset i Yangon og møder de frivillige i Myanmar, som vi er med til at støtte.

Læs mere om hvordan du kan komme med, på højskolens hjemmeside www.silkeborghojskole.dk

Du kan også komme med på kortere ture i ca. 10 dage til Myanmar, når projektgruppen arrangerer ture flere gange om året. Her kan du sammen med andre interesserede selv opleve Myanmar i et intensivt forløb, og involvere dig i projektet, når du kommer hjem igen.Har du spørgsmål, idéer eller kommentarer i forbindelse med aktiviteter eller andet i projek-tet, er du altid velkommen til at kontakte os.Tak fordi du vil være med til at bygge et fundament for forandring i Myanmar gennem aktiviteter for børn og unge, og ved at bidrage til at samle penge ind til projektet.

GeocachingSom en helt ny idé, vil der som en del af dette internationale projekt, blive udlagt en række geocacher landet over.Geocacher er små skattekister, som kan findes med en GPS eller en smartphone. På www.geocaching.com kan man læse mere om det verdensomspændende koncept. På projektets hjemmeside, www.MinglabarMyanmar.dk, kan du også læse mere, og se hvor i landet, der allerede er lagt geocacher ud.

Ud over alt det andet materiale i dette aktivitetshæfte, vil det altså også være muligt at opleve lidt af projektet ude i naturen. Til hver geocache står noget generelt om projektet og en særlig historie eller fakta. Dermed kan de bruges med børn og unge til møder/klubaf-tener og på ture, eller du kan selv tage af sted med et par venner eller på egen hånd.

Der vil forud for lanceringen i november 2014 være udlagt et antal cacher, og det tilstræ-bes, at der løbende vil blive udlagt yderligere cacher landet over.

Vil du være med til at lægge geocacher ud og vedligeholde dem, kan du gå på www.Mingla-barMyanmar.dk og se hvordan.

MERE MYANMAR

Du er nu nået til......enden af aktivitetshæftet, men det be-tyder naturligvis ikke, at dine muligheder for at engagere dig selv, din kreds eller lokalforening i Myanmar er ovre. Der er meget mere, du kan gøre!Mange af mulighederne kan du læse om på www.MinglabarMyanmar.dk eller på vores Facebookside. Her er blot nogle af mulighederne.

29minglabarmyanmar

30 minglabarmyanmar

NOTER

31minglabarmyanmar

AktivitetshæfteÈÉÊ

MinglabarMyanmar - Aktivitetshæfte

Documents

Transcript of MinglabarMyanmar - Aktivitetshæfte